Analyse af konvergens mellem turistbranchen og oplevelsesområdet og konsekvenserne for HAKL s målgruppe

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Analyse af konvergens mellem turistbranchen og oplevelsesområdet og konsekvenserne for HAKL s målgruppe"

Transkript

1 Analyse af konvergens mellem turistbranchen og oplevelsesområdet og konsekvenserne for HAKL s målgruppe Efteruddannelsesudvalget for Handel, Administration, Kommunikation og Ledelse December 2013 Manto A/S Knabrostræde 30, 1. sal 1210 København K Denmark Phone: CVR:

2 Indholdsfortegnelse 1 Sammenfatning Anbefalinger Turismebranchen i tal Nye tendenser i dansk turisme Kompetencebehov hos faglærte og ufaglærte administrative medarbejdere Virksomhedernes kompetencebehov Matchet mellem udbud og efterspørgsel Medarbejderens behov for digital opkvalificering Opererer medarbejderne i et oplevelses- eller serviceparadigme? Efteruddannelsesbehovet i turismebranchen Ledelsen er nøglen til medarbejdernes efteruddannelse Branchens struktur er en udfordring Lønarbejderlivsformen Turismebranchens erfaringer med AMU AMU mindre attraktiv overfor virksomhederne AMU skolerne mangler et økonomisk incitament Metode Litteratur Side 1

3 1 Sammenfatning Over de sidste ti år har det oplevelsesøkonomiske paradigme ændret en stor del af de danske virksomheders forretningsmodeller, så oplevelser i dag er en integreret del af virksomhedernes produkter, services, kommunikation og markedsføring 1. For at være konkurrencedygtige er virksomheder nødt til indarbejde forskellige typer af oplevelseselementer så deres kunder oplever en særlig iscenesættelse af det produkt de køber. Udviklingen har fx resulteret i, at en hotelovernatning ikke længere blot er en hotelovernatning, men skal iscenesættes om en oplevelse. Inden for turismebranchen har det oplevelsesøkonomiske paradigme haft indflydelse på den klassiske turisme som fx hoteller, feriehuse, restauranter og attraktioner, så disse er nødt til at arbejde med forskellige typer af oplevelser fx ved rejser eller omkring et restaurations- eller hotel besøg. Og der er etableret nye og mere oplevelsesøkonomisk orienterende brancher fx inden for kulturoplevelser, gastronomi- og sportsbegivenheder, som meget målrettet arbejder med at sikre forbrugerne oplevelser som et kerneprodukt. Det betyder fx, at restauranter må iscenesætte menuen som en oplevelse som det ses på restauranter som Madeleines Madteater eller restauranten 1.th, der ligger i en gammel herskabslejlighed. Det øgede fokus på oplevelser, har for hovedparten af de danske turismevirksomheder resulteret i, at der stilles nye krav til branchens medarbejdere, som ikke længere kun skal levere en ydelse eller service, men i mange tilfælde også en god oplevelse. Det betyder, at det ikke længere er tilstrækkeligt at kunne håndtere kunder korrekt og venligt, men medarbejdere skal også kunne aflæse behov, være meget servicemindede, forstå forskellige kulturer, kunne kommunikere og være innovative ved et kundemøde. I denne rapport anslås det, at der er omkring medarbejdere, som faglært og ufaglært arbejder med administrative opgaver typisk på hoteller, campingpladser, messer, museer, restaurationer mv. Manto er sammen med analysekompagniet blevet bedt om at afdække, hvilke konsekvenser konvergensen mellem turismeindustrien og oplevelsesøkonomien har for de administrative faglærte og ufaglærte medarbejderes kompetencebehov. Samtidig kortlægger analysen, hvilke udfordringer der er for at skabe en efterspørgsel efter AMU på turismeområdet og endeligt kommer rapporten med anbefalinger til, hvordan HAKL bedst muligt skaber match mellem uddannelsesudbud og kompetencebehov konkretiseret ved forslag til konkrete handlinger og justeringer vedrørende kursusudbuddet. 1 Regeringens vækstteam for turisme og oplevelsesøkonomi (2013) m.fl. Side 2

4 I analysearbejdet er der afholdt to workshops med deltagelse af seks forskellige eksperter inden for området, der er afviklet 18 kvalitative interviews (både medarbejdere og ledere), en række eksperter indenfor området, skoler og der er indledningsvist udarbejdet en desk research på baggrund af tidligere analyser af området. På denne baggrund er der følgende konklusioner fra analysearbejdet: Der er sket en løbende brancheglidning mellem turismebranchen og oplevelsesområdet: Brancheglidningen har fundet sted over en længere årrække og opleves derfor blandt de interviewede virksomheder som en naturlig udvikling, som følge af turisternes skiftende behov, krav og nye tendenser. De interviewede virksomheder har løbende tilpasset sig de nye behov og har derfor ikke oplevet ændringen som radikal. Snarere tværtimod oplever flere af de interviewede, at der blot er sket en sammensmeltning af begreberne turisme, service og oplevelse, hvor de tre gensidigt betinger hinanden, mere end det ene har været under afvikling til fordel for det andet. Kompetencebehovene har ændret sig løbende, men ikke radikalt: Brancheglidningen har resulteret i nye kompetencebehov blandt de danske turismemedarbejdere (inkl. eventkoordinatorerne og eventassistenterne), herunder øget fokus på den gode service og værtskab, tværfaglighed og digitalisering, men samtidig nævner nogle af virksomhederne at disse kompetencebehov også var eksisterende inden det oplevelsesøkonomiske paradigme indtraf. Samtidig er det værd at bemærke, at ingen af de interviewede aftagere eller medarbejdere oplever, at medarbejdernes kompetencebehov har ændret sig radikalt som følge af det oplevelsesøkonomiske paradigme. Snarere tværtimod har virksomhederne oplevet, at deres kompetencebehov løbende ændrer sig som følge af indførelsen af konkrete nye arbejdsopgaver som fx implementering af et nyt lønsystem eller en ny hjemmeside. Der skelnes blandt de interviewede aftagere og medarbejdere mellem need to have efteruddannelse og nice to have efteruddannelse: Det betyder konkret, at der stadig blandt særligt de store virksomheder er fokus på efteruddannelse, når det kommer til fag-faglige kurser relateret til moms, løn, hjemmeside mv. Men at virksomhederne italesætter at, nice to have kurser som samarbejde, kommunikation mv. nedprioriteres på grund af økonomiske hensyn. Så til trods for at virksomhederne oplever et behov for efteruddannelse inden for både samarbejde og kommunikation, så prioriteres det ikke, da de ikke opleves som fag-faglige nok og dermed ikke værdiskabende nok set i forhold til de økonomiske omkostninger, der er forbundet med at sende medarbejderne på kursus. Forskel på SMV ere og store virksomheders efteruddannelsesfokus: Datamaterialet viser, at det særligt er medarbejderne i de små virksomheder, Side 3

5 der ikke kompetenceudvikles, eftersom der ikke er fokus på efteruddannelse eller økonomi til at sende medarbejderne på kursus i de mindre virksomheder. De større virksomheder har ofte en HR afdeling, hvor efteruddannelse er systematiseret med det resultat, at de større virksomheder har mere fokus på efteruddannelse af deres medarbejdere. Grundlæggende kan det siges, at både de små og store virksomheder oplever de samme kompetencebehov, men at der i de små virksomheder ikke er midler til at forfølge behovet for efteruddannelse. Match mellem efterspørgsel og udbud, men alligevel ringe gennemførelsesgrad på AMU kurserne: Når man sammenligner branchens kompetencebehov, medarbejderne nuværende jobfunktioner med udbuddet i HAKL regi, så er der et grundlæggende match mellem udbud og efterspørgsel. Det vil sige, at HAKL overvejende har et kursusudbud, der modsvarer branchens behov, hvis vi ser på dataindsigterne fra det kvalitative interviewmateriale. Virksomhederne nævner et stigende behov for digitaliseringskurser, hvorfor det er et af de efteruddannelsesemner, der optager dem. At der trods et overordnet match mellem udbud og efterspørgsel fortsat er en ringe gennemførelsesgrad på AMU området, skal findes i nogle mere generelle barrierer, som præger turismeefteruddannelsesområdet. Barrierer for efteruddannelse i turistbranchen: De største barrierer for manglende gennemførelse og brug af AMU handler om strukturelle forhold: Manglende tradition for efter- og videreuddannelse i en sæsonpræget branche med mange ufaglærte og studerende. Manglende kendskab til AMU blandt virksomheder og en del fordomme om mulighederne i systemet. Manglende eller for ringe kommunikation om AMU til turistvirksomheder herunder at kursustilbuddene kommunikeres i et attraktivt og virksomhedsrettet sprog. Side 4

6 2 Anbefalinger Kortlægningen af kompetencebehovene blandt de interviewede turismevirksomheder viser et billede af virksomheder, hvor officiel kompetenceudvikling generelt ikke prioriteres blandt de mindre virksomheder (prioriteringen er højere blandt de større virksomheder) og hvor der er behov for holdningsbearbejdning og kommunikationsindsatser for at løfte kompetenceudviklingen i branchen. På den baggrund handler anbefalingerne i højere grad om synliggørelse og kommunikation frem for revision eller etablering af nye kurser i regi af efteruddannelsesudvalget. Anbefalingerne er: 1# Behov for mere fokus på værdien ved efteruddannelse : Den overordnede udfordring, som handler om at ændre branchens syn på efteruddannelse, er en barriere, der bedst løftes ved en samlet indsats. Der er behov for en fælles, national indsats, hvor de relevante brancheorganisationer samarbejder om at vise nødvendigheden af efteruddannelse af branchen. Lige så vel som der er behov for en mere samlet indsats, hvis branchen skal ændre sit syn på AMU kurserne. Aktiviteterne der understøtter anbefalingen er: Samarbejde om en fælles serviceindsats a la Horestas Open Arms projekt, hvor fokus er på at synliggøre sammenhængen mellem efteruddannelse, service og bundlinje. Engagere ledere som skal anerkende behovet for et fælles kompetenceløft af branchen. Højne den faglige identitet gennem øget fokus på, hvor vigtigt servicefaget er og hvorfor. Hvad betyder god service for virksomhedernes bundlinje? 2# Styrkelse af branchens syn på AMU: Afmystifikation af AMU: Etablere et stærkt samarbejde på tværs af organisationer der i fællesskab vil arbejde for at forbedre AMU s image i branchen ved at fortælle de gode historier. Konkret ved at udvikle en fælles folder, der har til formål at afmystificere AMU og sætte fokus på de mange muligheder, der ligger i AMU. Politisk lobbyarbejde for at sikre en mere fleksibel ramme for at udbyde AMU kurser, sådan at skolerne får et større incitament for at udbyde og gennemføre AMU kurser. 3# Øget kommunikation og synliggørelse af HAKL s kursusudbud: Synliggørelsen af efteruddannelsesudvalgets kurser kunne med fordel styrkes. Mange af de interviewede er ikke bekendte med de forskellige kursusudbud inden for AMU. Aktiviteterne der understøtter anbefalingen er: Side 5

7 Synliggørelse udbuddet: Hvis efteruddannelsesudvalgets kurser for alvor skal nå ud til branchen, er der behov for en øget synliggørelse af udbuddet. Udbuddet skal præsenteres for virksomhederne direkte. Revision af kursusoverskrifter og kursusbeskrivelse: Sprog, kommunikation og underviser er vigtige elementer, når turistbranchen vælger efteruddannelsesudbud. Derfor er det oplagt at lave en gennemgang af kursusoverskrifter set med virksomhedernes øjne for at sikre, at disse stemmer overens med branchens behov. Eksempelvis ved en gennemgang af kursernes overskrifter med henblik på at gøre dem mere fængende overfor virksomheder. Der skal være fokus på udbytte og værdiskabelse for den enkelte virksomhed og medarbejder. Skræddersyede kurser: Muligheden for skræddersyede kurser kan med fordel synliggøres, da det har stor værdi for turismevirksomhederne og de er ikke klar over, at denne mulighed eksisterer i AMU regi. Muligheden i at samle virksomheder i forhold til udfordringer, om særlige turistmålgrupper, geografiske områder er af stor værdi for turismevirksomhederne og det kan med fordel synliggøres, at det er en mulighed. Samarbejde med nogle gode partnere: Behov for at samarbejde med nogle væsentlige aktører som fx VisitDenmark eller regionale turismeudviklingsselskaber for at få deres anerkendelse af kurserne synliggjort. Anbefalinger vejer tungt blandt turismevirksomhederne, så er kurserne kvalitetsstemplet af andre virksomheder eller organisationer, har det stor værdi. Introducer et hold uddannelsesfødselshjælpere: Der er behov for et hold specialister, der kan hjælpe virksomhederne med den indledende identifikation af kursusbehov til match med kursus til konkret gennemførelse. En fødselshjælper der bistår på sidelinjen gennem hele forløbet. 4# Vurdering af behov for etablering af nye kursustiltag i HAKL regi: Denne kortlægning peger ikke på, at der er et behov for at udvikle nye kurser inden for turisme- og oplevelsesøkonomien. De udviklede kurser rammer de identificerede kompetencebehov inden for branchen. Til gengæld peger flere af de interviewede virksomheder på, at det digitale område er i kraftig vækst og virksomhederne efterspørger større kendskab, viden og redskaber, der kan klæde dem på til at operere i det digitale univers. Det anbefales, at de nuværende AMU tilbud inden for det digitale område gennemgås med henblik på at vurdere om de nuværende tilbud er tilstrækkelige til at imødekomme virksomhedernes behov inden for digital kommunikation og digitale værktøjsfag. Side 6

8 3 Turismebranchen i tal Turisme og oplevelsesøkonomi er som tidligere beskrevet - ikke klart afgrænsede brancher. Hoteller, campingpladser, feriehuse, lufthavne, restauranter og attraktioner er centrale turismevirksomheder. Men øvrige oplevelseserhverv som fx kulturoplevelser, gastronomiske oplevelser, sportsbegivenheder og events udgør også en væsentlig del af turismens værdikæde. Turismen står for en stor del af omsætningen i disse erhverv, men der er også dele af omsætningen i oplevelsesøkonomien, som ikke er turismerelateret. Det gælder fx den del af kulturinstitutionernes eller andre oplevelsers omsætning som forbruges af lokale borgere og virksomheder. Turismen defineres altså økonomisk af turistens efterspørgsel og forbrug 2. Til gengæld indregnes hele detailhandelssektoren og transportsektoren ikke, til trods for at turismen også kan stå for en central del af omsætningen i disse erhverv. Men der er også dele af omsætningen i oplevelsesøkonomien, som ikke er turismerelateret. Det gælder fx den del af en kulturinstitutions eller anden oplevelses omsætning, som forbruges af lokale borgere og virksomheder 3. Den mangfoldige turismebranche er samtidig kendetegnet ved mange sæsonansatte og autodidakte medarbejdere kendetegnet ved et lavt eller slet intet uddannelsesniveau. Ca medarbejdere er beskæftiget direkte eller indirekte i turismebranchen og dens mange delbrancher: Overnatning Bespisning Attraktioner og museer Operatører/incoming bureauer Events og begivenheder Møde- og konferencesteder Transport Detailhandel. Oplevelsesøkonomi defineres i forlængelse heraf som økonomisk værdiskabelse, hvor oplevelser forøger et produkts eller serviceydelses værdi. Sat på formel øges markedsværdien for produkter og oplevelser, når de indeholder både god funktion, kvalitet og oplevelser. Virksomheder kan dermed opnå en gunstigere situation på markedet, hvis deres produkter indeholder alle tre elementer og deres medarbejdere formår at sælge og formidle oplevelsen. 2 Regeringens vækstteam for Turisme og Oplevelsesøkonomi (2013). 3 Regeringens vækstteam for turisme og oplevelsesøkonomi (2013). Side 7

9 Rapporten Vækst via oplevelser (2011) opdeler de danske virksomheder i to grupper: Virksomheder, hvis kerneydelse er oplevelser. Det er typisk de klassiske turismevirksomheder som attraktioner, forlystelser og museer mv. Virksomheder, der bruger oplevelser eller serviceydelser til at udvikle og sælge produkter og ydelser. Det er typisk traditionelle virksomheder i det øvrige erhvervsliv som hoteller, restaurationer mv. Gennem de seneste år, har Danmark tabt markedsandele og overnatningstallet er faldet over de seneste 20 år. Bare siden år 2011 og frem til i dag har der været færre udenlandske overnatninger i Danmark. I 2011 var der 22 mio. udenlandske turistovernatninger i Danmark i alt. En af grundene til dette fald kan findes i det høje danske prisniveau, og som gør Danmark markant dyrere end de lande, vi normalt sammenligner os med som fx Sverige, Norge & Tyskland. Dertil kommer, at vores kernemålgrupper vælger Danmark fra. Det gælder primært de tyske børnefamilier, som ellers har været tro mod den danske vestkyst gennem mange år. Antallet af tyske overnatninger er faldet fra 15,7 mio. DKK i 2000 til ca mio. DKK i 2012 ifølge regeringens Vækstteam for Turisme og Oplevelsesøkonomi (2013). Faktaboks: Dansk turisme i tal Danmark tjener ca. 82 milliarder kroner på turisme årligt. Udenlandsk turisme stod for 34.1 mia. DKK. Turisterhvervet er Danmarks sjettestørste eksporterhverv. Knap er beskæftiget direkte eller indirekte via turismen og en væsentlig del af denne beskæftigelse ligger i de kystnære områder det vil sige 4.3% af den samlede beskæftigelse i Danmark mio. årlige overnatninger hvoraf halvdelen stammer fra udenlandske turister. Klassiske nærmarkeder er: Norge, Sverige, Tyskland. Nye fjernmarkeder i vækst for Danmark: Brasilien, Canada, Kina, Australien & Rusland. Side 8

10 Kilde: Vækstteam for Turisme og Oplevelsesøkonomi: Anbefalinger Nye tendenser i dansk turisme Mens vi i Danmark ser et fald på nærmarkederne, ses der en ny tendens, hvor nye turistgrupper fra fjernmarkeder som Brasilien, Rusland, Kina og Canada er i vækst. Til trods for at turismen på fjernmarkederne er i vækst modsvarer væksten ikke det tab, som der ses på nærmarkederne. Samtidig er det væsentligt at have for øje, at netop turisterne fra fjernmarkederne er en interessant turistgruppe med et højt døgnforbrug, der gør dem attraktive for hotel- og restaurationsliv, detailhandel og attraktioner. Men samtidig stiller netop denne gruppe af turister også flere krav end turisterne fra nærmarkederne: En inder er jo vant til et helt andet serviceniveau. Dem der rejser til København fra fjernmarkederne, det er dem med penge, de er vant til et højt serviceniveau. En inder i den målgruppe de har tjenestefolk til alt Citat ekspert, Wonderful Copenhagen. Samtidig stiller de nye turistgrupper ifølge interviewpersonerne en række krav til medarbejderne i turistbranchen, som adskiller sig fra de gamle turistgrupper fra nærmarkederne. Hvor turister fra nærmarkeder ofte booker et sommerhus, kører i egen bil og oftest også har besøgt Danmark tidligere, har turisterne fra fjernmarkederne et helt andet rejsemønster, idet de oftest rejser med fly, oftest bor på hotel og ofte kommer til Danmark for første gang. Sidstnævnte rejsemønster kræver et langt større infoniveau end førstnævnte, lige såvel som den sproglige forskel gør det vanskeligere for denne nye gruppe af turister, at rejse og opleve Danmark og de derfor kræver mere af guides, frontpersonale mv. Disse nye tendenser og turistgrupper, der præger det danske turismelandskab skaber derved nogle nye krav til medarbejderne i branchen. Konkret ved at frontpersonalet skal have målgruppekendskab og kunne sætte sig ind i turistens ønsker og behov, som kan være markant forskellige afhængig af, om turisten er fra Kina eller Norge. Samtidig er det vigtigt at holde sig for øje, at de nye turistmålgrupper primært rejser til hovedstaden og derfor ikke er udtryk for en landsdækkende tendens. En tendens der dog er slået igennem i de fleste turismevirksomheder, er behovet Side 9

11 for målgruppekendskab og evnen til at sætte sig i turistens sted, hvad enten turisten er fra Mors eller Kina: Vi har en mission om at vi skal yde noget ud over det forventelige. Turisterne kan komme ind og spørge om, hvor skal vi spise? Så spørger jeg ind til deres behov i stedet for bare at sige de kan gå ind ved siden af Citat medarbejder på Bureau. Det oplevelsesøkonomiske paradigme og nye turistgrupper har gennem de sidste år resulteret i en række forandringer, der stiller nye krav til vores turismemedarbejdere,. I det følgende ser vi nærmere på, hvad brancheglidningen og de nye tendenser skaber af ændrede kompetencebehov blandt de administrative medarbejdere. Side 10

12 4 Kompetencebehov hos faglærte og ufaglærte administrative medarbejdere Der er ca mennesker ifølge Danmarks Statistisk ansat inden for den danske turisme- og rejsebranche. Målgruppen for de AMU kurser, som HAKL udbyder, anslås at omfatte personer. Herudover er der andre brancheområder inden for oplevelsesøkonomien, som også er potentielle brugere på baggrund af HAKL s fælles kompetencebeskrivelse (herefter FKB). Gennem de seneste årtier har kravene til medarbejderne inden for turist og rejse ændret sig løbende, hvorfor medarbejdernes typiske jobfunktioner er under kontinuerlig udvikling. HAKL s medarbejdere er ikke længere udelukkende administrative medarbejdere, men forventes også at kunne arbejde tværfagligt, håndtere de nye krav til online servicering af turister, mersælge, yde værtskab, give turisterne en oplevelse udover basisydelsen samt ikke mindst kommunikere med turisterne og imødekomme deres forskellige behov. Derudover er der et stigende behov for, at medarbejderen formår at samarbejde ikke kun på tværs af kollegaer og virksomheden, men også på tværs af branchens, servicens og oplevelsens værdikæde. De tre typiske arbejdsmarkedsrelevante kompetencer, som de er beskrevet i FKB beskrivelsen, er: 1. Kommunikation, service og samarbejde i turist- og rejseområdet 2. Produktkendskab, trendspotting og innovation i turist- og rejseområdet 3. Salg, markedsføring og branding af turist- og rejseprodukter. Blandt de aftagere og medarbejdere, som er interviewet til denne analyse, er den arbejdsmarkedsrelevante kompetence beskrevet under punkt 1 den mest udbredte. Dvs. kommunikation, service og samarbejde i turist- og rejseområdet er en kompetence samtlige af de interviewede gør brug af. Produktkendskab er også en vigtig kompetence, mens trendspotting og innovation opleves som mindre vigtigt blandt de adspurgte aftagere og medarbejdere. Salg og markedsføring er ligeledes vigtigt for særligt det administrative personale, der sidder på bureau eller i receptioner herunder blandt eventassistenterne. Side 11

13 4.1 Virksomhedernes kompetencebehov Nej, vores krav har ikke ændret sig, overhovedet ikke, det er de samme krav, vi stiller. Medarbejderne skal lave det samme, der er ikke noget nyt i deres opgaver, men der er et højere pres i forhold til at det økonomiske ikke går godt for vores branche Citat leder, virksomhed. Hverken aftagere eller medarbejdere oplever som nævnt indledningsvist, at det administrative personales kompetencer eller kompetencebehovet har ændret sig radikalt inden for de sidste par år. Det oplevelsesøkonomiske paradigme er slået igennem, men ændringerne er kommet gradvist og overlapper en del med de eksisterende arbejdsopgaver, som medarbejderne allerede havde. Der er kommet mere fokus på tværfaglighed, samarbejde, kommunikation og mersalg, men flere af de interviewede virksomheder havde også fokus på dette før oplevelsesøkonomien blev italesat, hvilket gør det svært at optegne en skillelinje mellem tiden før og efter det oplevelsesøkonomiske paradigme. Virksomhederne oplever i højere grad, at udviklingen i kompetencebehovene optræder gradvist og oftest er knyttet mest til konkrete arbejdsopgaver i virksomheden frem for ud fra kommende strømninger og tendenser selvom de anerkender, at tendenserne har en betydning for virksomhederne. Fx ved at der er sket et skift, hvor der er et overlap mellem service- og oplevelsesøkonomi. Flere af interviewpersonerne påpeger dog, at de igennem en lang årrække har haft fokus på den gode oplevelse, hvorfor de ikke nødvendigvis oplever at dette fokus er kommet som følge af det oplevelsesøkonomiske paradigme, men i højere grad fordi der gennem en årrække har været flydende grænser mellem service og oplevelse. Set i det lys er konvergensen mellem turisme- og oplevelsesområdet sket løbende over en årrække og ikke radikalt fra den ene dag til den anden. Det gør, at virksomhederne oplever, at de løbende har tilpasset sig de nye tendenser og behov. Når medarbejdernes arbejdsområder eller jobfunktioner ændrer sig, er det ofte som følge af en helt konkret ændring i arbejdsopgaver som fx etablering af ny hjemmeside, lancering af nyt produkt eller implementering af nyt IT eller lønsystem. Disse ændringer skaber ofte et behov for efteruddannelse eller kursusforløb for at sikre, at medarbejderne er i stand til at løfte den nye arbejdsopgave. Nogle gange varetages den kompetenceudvikling konkret Side 12

14 gennem learning by doing i virksomheden uden ledsagelse af efteruddannelse og andre gange er der tale om formaliseret efteruddannelse. Når vi har spurgt virksomhedslederne hvad de mest udbredte kompetencebehov, som de oplever lige nu, er svaret: Fag-faglige kurser ved virksomhedslederne forstået som moms, løn, hjemmeside mv. Salg og markedsføring. Service og værtskab. Kommunikation og samarbejde. Målgruppeforståelse. Digitalisering. Set over en længere årrække, er der ikke sket nogle radikale ændringer i virksomhedernes kompetencebehov 4, hvis vi sammenligner denne analyses resultater med tidligere analysers kortlægninger af turismevirksomheders kompetencebehov. 4.2 Matchet mellem udbud og efterspørgsel Generelt viser interviewmaterialet, at der er et glimrende match mellem virksomhedernes kompetencebehov og HAKL s kursusudbud. Digitalisering er et af de eneste områder, der kunne styrkes for at sikre et også fremtidigt match, hvor digitalisering må forventes at blive endnu mere fremherskende i turismeerhvervet. De adspurgte virksomheder oplever allerede nu et stigende behov for digitalisering. 4.3 Medarbejderens behov for digital opkvalificering Flere gode online kurser kunne være godt, også i AMU regi Citat interviewrunde. Den stigende digitalisering giver turismebranchen en række muligheder og samtidig udfordrer digitaliseringen virksomhederne i deres forretningsmodeller. 4 Oxford Research (2009) & Evaluering af Oplevelsernes Academy (2013). Side 13

15 Det er gennemgående i interviewene både med virksomhedsledere og medarbejdere, at turismevirksomheder i dag skal tilbyde deres produkter og services på internettet og kunne bruge forskellige former for sociale medier. Det er her kunderne leder efter kommende rejsemål, tjekker hoteller ud, booker og planlægger deres rejser. Derfor er det meget tydeligt krav, at medarbejdere i turismebranchen skal kunne understøtte, at de digitale medier er det helt centrale markedsførings- og kommunikationsredskab. Særligt de mere udadvendte virksomheder med stor kundekontakt har i stigende grad taget hul på det digitale medieunivers. Flere af de interviewede virksomheder peger på, at digitaliseringen af stadig flere arbejdsgange og her særligt mange af de administrative arbejdsprocesser har været nødvendige for at minimere personaleforbruget. Konkret betyder det, at mange administrative medarbejdere selv står for at skulle etablere og vedligeholde en hjemmeside, lave elektronisk indtjekning, sende elektroniske faktura er etc. Rigtig meget af det manuelle administrative arbejde foregår i dag elektronisk. Virksomhedernes forventninger om stadig højere grad af digitalisering af kundekontakten og de interne administrative processer, løses for mange turismevirksomheder ved interne kurser, sidemandsoplæring eller gennem learning by doing. Samlet set må det vurderes, at der er et betydeligt potentiale for at styrke virksomhedernes digitale kompetencer særligt omkring den eksterne kommunikation og markedsføring. På denne baggrund er der behov for vurdere om de kurser inden for HAKL s område i tilstrækkelig grad imødekommer virksomhedernes behov for digital kommunikation, hvor mange turismevirksomheder er i færd med at bruge og udvikle forskellige former for digital kommunikation for at optimere deres forretning. Det handler både om intern kommunikation mellem medarbejdere. Og det handler særligt om at bruge forskellige digitale og sociale medier til markedsføre og kommunikere med kunderne. Samtidig betyder den digitale udvikling betyder, at mange turismevirksomheder er nødt til at holde sig opdateret digitalt. Ofte sker denne opdatering gennem det daglige arbejde, men konkrete værktøjsfag inden for digitalisering er et område, hvor der behov for at kunne tilbyde opdatering. Side 14

16 4.4 Opererer medarbejderne i et oplevelses- eller serviceparadigme? Når vi taler turisme, så handler det jo om servicebegrebet. Det er vigtigt, at klæde medarbejderne på, så de kan være servicemindede og skal forstå hvilken kultur, der kommer ind i butikken Citat leder, virksomhed. Flere af virksomhederne hvor de interviewede faglærte og ufaglærte administrative medarbejdere er ansat, arbejder til dagligt med en række serviceydelser og oplevelser. Konkret ved at de er ansat i en virksomhed, der sælger en ydelse, hvor et af elementerne i denne ydelse er af oplevelsesmæssig karakter. Nogle af de administrative medarbejdere opererer og er i daglig kontakt med turister i kraft af at de fx sidder på bureau eller er receptionister på et hotel. Deres arbejdsopgaver i den type virksomheder stiller krav til at de kan sælge, formidle eller give turisterne en oplevelse, hvor andre af de interviewede medarbejdere som dem der udelukkende har med administrative kontoropgaver at gøre slet ikke er i berøring med turisterne og derfor i mindre grad har brug for kompetencer, der sætter dem i stand til at formidle og sælge oplevelser. Samtidig viser interviewmaterialet, at for de medarbejdere, der til daglig lever af at sælge og formidle oplevelser, foregår det ikke i et sådant omfang, at det kræver en særlig revision af efteruddannelsesudbuddet. Behovet er der ganske enkelt ikke. Nærlæser man de seneste analyser, der stiller skarpt på dansk turisme i krise, så er det særligt manglen på netop service og produktivitet, der popper op: Medarbejderne skal jo netop være gearet til ikke at se efter, hvad man selv vil have, men kunne sætte sig ind i at her er en familie fra Indien og at de er helt fra månen. Man kan ikke bare sige, stationen er dernede. Det handler om at få en forståelse for forskellige kulturer og de forskellige målgrupper for der er stor forskel. For jo bedre service du udøver, jo mere får du for det Citat ekspert, Wonderful Copenhagen. Som tidligere nævnt er den danske turismebranche en mangfoldig affære bestående af en række små og mellemstore virksomheder. Nogle sælger en serviceydelse. Nogle sælger et konkret produkt. Andre sælger en oplevelse. Ofte vil der være koblinger, hvor der sælges en oplevelse understøttet af en service. Dette illustrerer, at det oplevelsesøkonomiske paradigme for alvor er Side 15

17 slået igennem og at flere turismevirksomheder forholder sig til deres produkt som værende en oplevelse og ikke blot et produkt. Restauranter og hoteller leverer ikke kun bespisning længere, men også oplevelser som udvikles, styrkes og italesættes i højere grad end tidligere. Men hvor det oplevelsesøkonomiske paradigme i stigende grad stiller krav til lederne og medarbejderne behind the scene som har med den konkrete produkt- og oplevelsesudvikling at gøre, viser interviewmaterialet, at de administrative medarbejdere i højere grad underlagt et serviceparadigme, hvor deres ansvar er at sælge og markedsføre denne oplevelse i mødet med turisterne. Her har de brug for produktkendskab kombineret med et godt service- og salgstalent. Ydermere forventes medarbejderne i fronten at agere serviceminded, have destinationskendskab og samtidig yde godt værtskab: Service giver en god hverdag. Hvis vi har glade folk, der går ud af butikken, det giver glade folk. Jeg tror, at hvis vi alle sammen kan gøre lidt ekstra, så er det lidt sjovere at ekspedere Citat leder, virksomhed. Her er det værd at bemærke, at det langt fra er alle i HAKL målgruppen, der er i direkte kontakt med turisterne og derfor har behov for opkvalificering udi service, værtskab, mersalg etc. Her er der særligt tale om receptionister, eventsassistenter og bureaumedarbejdere, som til daglig er i berøring med turisterne. Efter at have sat fokus på de administrative medarbejderes arbejdsområder og kompetencebehov, vil vi nu sætte fokus på nogle af de barrierer, der ligger til grund for, at det er svært at gennemføre AMU kurser i HAKL regi indenfor turisme- og rejseområdet. Side 16

18 5 Efteruddannelsesbehovet i turismebranchen Virksomhederne kan ikke undvære deres medarbejdere og der mangler generelt en kultur for efteruddannelse i de små virksomheder Citat uddannelsesinstitution. Der er en række forskellige faktorer, der ligger til grund for, at det er svært at skabe AMU aktivitet inden for turist og rejseområdet. En velkendt barriere er, at turismebranchen traditionelt ikke har haft for vane at efteruddanne sine medarbejdere 5. Eksperter har gennem en årrække og det er blevet kvalificeret ved denne analyses ekspertteam, peget på at den danske turismebranche har et udækket kompetencebehov. En årsag til virksomhedernes manglende prioritering af efteruddannelse kan ifølge interviewpersonerne findes i mangel på info eller kendskab om de aktuelle kursustilbud. Efteruddannelse kræver ofte ledelsens proaktive stillingtagen og handling og det kan være svært at prioritere uden et kendskab til det aktuelle udbud. Kendskab til det aktuelle udbud kræver ofte, at ledelsen selv sætter sig ind i udbuddet og det kan være svært at prioritere blandt de mindre virksomheder, som ifølge interviewpersonerne har rigtig meget fokus på drift frem for udvikling og efteruddannelse. Den aktuelle økonomi og krise i erhvervet gør det svært for de mindre virksomheder at prioritere ressourcer og midler til efteruddannelse 6. Dertil kommer at medarbejderne i turismebranchen ofte er ufaglærte og arbejder som sæsonansatte. Selvom lige præcist denne gruppe ofte er i daglig berøring med turisterne med mulighed for salg og mersalg, er det ofte den gruppe hvor efteruddannelsen nedprioriteres, eftersom virksomhederne ikke er sikre på, at den ansatte er i virksomheden det kommende år. Enkelte af de interviewede virksomhedsledere er meget bevidste omkring det paradoks, der ligger i det manglende fokus på de sæsonansatte, men vælger at prioritere efteruddannelse af de fastansatte frem for sæsonansatte. Både Fårup Sommerland og Vikingeskibsmuseet i Roskilde er eksempler på virksomheder, der systematisk uddanner deres sæsonansatte, idet de ser en tydelig sammenhæng mellem efteruddannelse og bundlinje både i forhold til deres fast- og sæsonansatte. I det følgende udfolder vi ovenstående pointer. 5 Vækstteam for Turisme og Oplevelsesøkonomi (2013) og Evaluering af Oplevelsernes Academy (2013). 6 Vækstteam for Turisme og Oplevelsesøkonomi (2013) og Evaluering af Oplevelsernes Academy (2013). Side 17

19 5.1 Ledelsen er nøglen til medarbejdernes efteruddannelse Interviewmaterialet viser, at ledelsen er en vigtig nøglefaktor i forhold til at sikre efteruddannelse i branchen: Det er den store udfordring, når det kommer til uddannelse, det er jo nemt at påvise, hvad man sparer ved ikke at sende vores medarbejdere på kursus, men det er svært at påvise værdien ved at sende dem af sted. Det er den der ironi i, at vi ikke ved, hvad det koster ikke at gøre det på den lange bane Citat HR Chef, virksomhed. I de større, interviewede virksomheder er der ofte en HR strategi, der systematiserer medarbejdernes efteruddannelse, men selv her har krisen fået et godt tag i medarbejdernes efteruddannelse, hvilket har resulteret i, at hver eneste efteruddannelseskrone bliver vendt og drejet med henblik på at sikre det største og bedste afkast. De interviewede større virksomheder vælger derfor i højere grad at pulje deres efteruddannelsesmidler, således at de kan afvikle storkurser, hvor en større medarbejdergruppe får udbytte frem for en mindre gruppe. De mindre interviewede virksomheder har ingen HR afdeling eller efteruddannelsesprogrammer og er samtidig økonomisk pressede på grund af krisen, hvorfor stort set alle de små interviewede virksomheder fravælger efteruddannelse af medarbejderne. I stedet har de fokus på driften og når driften er presset er det meget svært at prioritere at tage medarbejderne væk fra driften også selvom, at der gives tilskud til AMU og uagtet om man er en stor eller mindre virksomhed: I bund og grund handler det jo sindssygt meget om økonomi. Vi omsatte for 600 mio. DKK sidste år og havde et overskud på 9 mio. DKK. Vi var et af de få hoteller, der havde overskud og når der ikke er overskud, så er det svært at prioritere at sende folk af sted også selvom, at der er tilskud til AMU. Det koster jo stadigvæk. Citat HR Chef, virksomhed. De interviewede større virksomheder prioriterer fortsat efteruddannelse, men de skelner tydeligt mellem need to have og nice to have. Det betyder, at de faglige efteruddannelsestilbud som er nødvendige for at medarbejderne kan følge med udviklingen i deres arbejdsopgaver, bliver prioriteret. Konkret er det faglige kurser der vælges som fx nye momsregler, indføring i nye løn- Side 18

20 eller EDB systemer, Excel kurser eller de lovpligtige kurser. Mens de større virksomheder i denne analyse kategoriserer de mere tværfaglige kurser som fx kommunikation og samarbejde som nice to have kurser. En anden tendens som er fremherskende i de kvalitative interviews er, at lederne ofte prioriterer skræddersyet efteruddannelse af deres medarbejdere frem for hyldevarerne 7, når de søger efteruddannelse. Det er særligt blandt de større virksomheder, at denne tendens ses. Det er ikke altid at de offentlige tilgængelige tilbud opleves som indholdsmæssigt relevante eller skræddersyede for medarbejdere og virksomheder. Enkelte af virksomhedslederne peger på, at det kan skyldes et manglende kendskab til AMU udbuddet. Nogle gange gør vi det, at vi laver storkurser fx for teamledere. Vi identificerer et behov og så finder vi dem, der kan løse det. Typisk har vi en masse kontakter til private underleverandører og så henvender vi os til dem, som vi kender lidt i forvejen Citat leder, virksomhed. 5.2 Branchens struktur er en udfordring Den danske turismebranche er en sæsonbetonet branche med mange sæsonansatte og studerende, som trives under fleksible ansættelsesforhold. Resultatet er, at en stor del af de turistmedarbejdere der møder gæster og/eller besøgende i frontlinjen er unge under uddannelse uden for serviceog turistfaget, det er ufaglærte og det er ofte kortuddannede. Det er ikke i sig selv et alvorligt problem. Det har blot den konsekvens, at ganske få af de medarbejdere, der møder turisterne ikke er service- eller turistuddannede, og det stiller betydelige krav til ledelsen i virksomhederne, som skal sørge for at klæde deres medarbejdere på til opgaven med at servicere turisterne. Dansk turisme er kendetegnet ved mange små virksomheder. Derudover er 2/3 dele af turismens ansatte kortuddannede, som ofte er ansat i kortere tid i forbindelse med turismens højsæsoner 8. Lige præcist branchens struktur sætter en række begrænsninger både i forhold til indholdet i efteruddannelseskurserne, som ikke må være for tungt. Formen på efteruddannelsen som ikke må være for skolebænksagtigt eller teoretisk, 7 Asnæs & Vangstrup Advice: Analyse af HAKL s målgrupper inden for FKB turist og rejse med særlig fokus på mødeturismen s. 5. Evaluering og effektvurdering af Oplevelsernes Academy Regeringens vækstteam for Turisme og Oplevelsesøkonomi (2013). Side 19

21 eftersom mange af medarbejderne er skoletrætte. Og sidst - men ikke mindst - stiller det nogle krav til, hvornår kurserne kan lægges, deres varighed etc. 5.3 Lønarbejderlivsformen Når jeg taler om uddannelse med medarbejderne, så er de meget interesserede, men når de så skal vælge, så sker der ikke så meget, fordi de selv skal sørge for at komme af sted Citat leder, virksomhed.. Ledelsens opbakning er vigtig, når det kommer til efteruddannelse af medarbejderne. Men medarbejdernes motivation er også væsentlig, hvis ønsket om efteruddannelse skal forankre sig i praksis. Der er blandt en række af lederne en generel oplevelse af, at de administrative medarbejdere opererer inden for en klassisk lønarbejderlivsform, som gør dem svære at få på efteruddannelse, ligeledes svære at flytte for efteruddannelse (geografisk) og slutteligt efterspørger denne målgruppe ifølge de interviewede ledere i ringere grad efteruddannelse end det ses blandt medarbejdere med en lang videregående uddannelse. Koblingen af en manglende ledelsesmæssig opbakning og medarbejdernes motivation i denne målgruppe skaber nogle meget svære forudsætninger for efteruddannelse i denne målgruppe. Efter at have sat fokus, hvilke udfordringer, der ligger i branchen med henblik på kompetenceudvikling af de administrative medarbejdere, vil vi nu vende blikket mod AMU systemet og kortlægge nogle af de barrierer, som interviewpersonerne har identificeret. Side 20

22 6 Turismebranchens erfaringer med AMU Vores erfaringer med AMU er dårlig. Vi oplever ikke at have en branche, der på nogen måde er interesseret i vores efteruddannelseskurser. Der er nogle enkelte, der er interesserede i at gøre noget med de private konsulenter Citat uddannelsesinstitution.. Jeg har ikke oplevet at AMU har et dårligt rygte blandt mine medarbejdere Citat leder, virksomhed. Som interviewcitaterne illustrerer er der delte meninger omkring AMU kurserne. Helt generelt er der dog en tydelig tendens i interviewmaterialet der viser, at AMU kurserne gennem tiden har været forbundet med en række udfordringer, som kan være enten baseret på virksomhedernes konkrete erfaringer eller en diskursiv konstruktion, hvor der er den antagelse at AMU har et dårligt rygte og det derfor er den diskurs, der bliver reproduceret i den enkelte virksomhed. Resultatet er, at der er etableret to forskellige uddannelsesparadigmer, det offentlige og det private, der lever side om side, men hvor de fleste interviewede turismevirksomheder i høj grad favoriserer de private udbydere. Her mærker skolerne,, at det kan være svært at sælge AMU kurserne til branchen: Generelt har vi meget vanskeligt ved at sælge AMU. Eksempelvis har en af vores sælgere holdt 180 virksomhedsmøder og han har solgt tre kurser Citat uddannelsesinstitution.. Til trods for at skolerne agerer mere proaktivt, tager kontakt til branchen og kortlægger branchens behov i samarbejde med virksomhederne, har det ikke den ønskede effekt af flere kursister. Ifølge de interviewede virksomheder er der altså flere udfordringer forbundet med efteruddannelse i HAKL regi, som resulterer i at der er ringe opbakning til kursusudbuddet. De to primære udfordringer er set hhv. fra branchens og fra udbydernes synspunkt: AMU mindre attraktivt overfor virksomhederne. AMU skolerne mangler et økonomisk incitament. I det følgende udfoldes de to udfordringer yderligere. Side 21

23 6.1 AMU mindre attraktiv overfor virksomhederne Det er en historik. Man har dårlige erfaringer med AMU. Vi tænker: Er det så kompetente undervisere? Citat HR Chef, virksomhed. AMU har gennem en del år lidt under et dårligt image blandt turismebranchens ledere og medarbejdere. Det understøttes af, at lederne ofte vælger private udbydere i forbindelse med efteruddannelse af medarbejderstaben, idet de private udbydere for en række af lederne er synonym med kvalitet, fleksibilitet og skræddersyet og her mener de ikke, at AMU kan være med, idet de som ledere ikke er sikre på, hvad og hvem de betaler for. Konkret betyder det, at det er meget vigtigt for en række af de interviewede turismevirksomheder at kende til underviserne bag et kursusforløb. Er det en kompetent underviser, der formår at være i øjenhøjde med deres medarbejdere? Lige såvel som det er vigtigt for dem at vide, hvilket udbytte deres medarbejdere får med fra kurset. Det skal være konkret, operationelt og gerne tage udgangspunkt i virksomhedernes aktuelle problemstillinger. Lederne har altså relativt store forventninger til udbytte, indhold og forløb og de forventninger er de vant til at få indfriet hos de private leverandører, idet de private leverandører har mulighed for at fokusere på tiden både før og efter kursusforløbet. Det vil sige de kan prioritere indledende behovsafklaring og dialog samt tilbyde efterfølgende opfølgning på et kursusforløb. Skulle jeg have en medarbejder på mersalgskursus så ville jeg benytte mig af en udbyder, der har gode resultater. Der ved jeg ikke, hvad AMU kan. Det er negativt ladet. Der skal AMU ud og vise, hvad de kan. Citat HR Chef, virksomhed.. Enkelte af de interviewede ledere nævner, at det dårlige image ofte hænger ved i lang tid og derfor kan det bunde i en enkelt erfaring, som virksomheden har haft for mange år siden, men oplevelsen hænger ved og reproduceres diskursivt længe efter i det, at AMU italesættes negativt. Enkelte af virksomhederne er godt klar over, at deres erfaringer med AMU kan være udaterede og bygge på erfaringer, der er mange år gamle, men eftersom de har et alternativ i de private leverandører, så benytter de dette alternativ frem for at afprøve AMU på ny: Side 22

24 Hvis jeg skal bruge AMU kurserne mere, så har jeg brug for at se kvaliteten jeg skal se hvad AMU kan Citat leder, virksomhed. Det er naturligvis en stor udfordring, at én dårlig kursuserfaring kan resultere i at flere virksomheder helt afholder sig fra at benytte sig af AMU kursusudbuddet over en årrække, men det synliggør samtidig behovet for, at AMU afmystificeres og italesættes positivt fra udbydernes side. Der er altså et behov for en synliggørelse af, hvad kursisterne får ud af deres deltagelse i et AMU kursus. Kort sagt: hvad er udbyttet, som den enkelte kursist tager med sig derfra. Derudover er det også muligt at lade sig inspirere af de private underleverandører i efteruddannelse og se på, hvad det er de gør godt. Fx er de private leverandører gode til at synliggøre, præsentere og sælge deres produkt gennem succeshistorier og gode business cases med virksomheder, der har oplevet effekt som følge af deres kursusdeltagelse. Den slags sælger. Virksomhederne efterspørger den fokus på værdiskabelse som følge af kursusforløb, fleksibilitet og skræddersyet kursusudbud, som de oplever, at de private leverandører er garanter for. Jeg tror godt, at man kan løse opgaven i det traditionelle efteruddannelsesudbud, men det kræver at man samarbejder med de lokale virksomheder og de lokale erhvervsfremmeaktører. Udbyderne skal arbejde med at skabe relationer og arbejde i netværk. Det at man har et kursus i salg og markedsføring og som står i et kursuskatalog, det trækker ikke kunder til. Citat uddannelsesinstitution. Både Niels Brock og Tradium har brugt mange ressourcer på, at kortlægge branchens behov via virksomhedsbesøg og oplevelsen er, at virksomhederne er meget interesserede og gerne tager imod besøgene fra skolekonsulenterne. Men når det kommer til at få omsat de gode hensigter og intentioner til konkret deltagelse på kurser, så sker der ikke noget. Udfordringerne ifølge ekspertteamet handler om, at skolerne og virksomhederne taler et forskelligt sprog, hvilket gør det svært at kommunikere konstruktivt sammen. Ekspert teamet peger derfor på muligheden for, at skolekonsulenterne uddannes til en slags fødselshjælpere, som i højere grad taler og forstår branchens sprog og som udover at kortlægge virksomhedernes kompetencebehov også kan matche virksomhederne konkret med oplagte kursustilbud. Side 23

25 Oplevelsernes Academy 9, som er et regionalt kompetenceudviklingsprojekt har brugt mange ressourcer på indledningsvist at kortlægge virksomhedernes behov, dernæst at kunne omsætte den viden og matche den med et konkret kursustilbud for slutteligt at sikre matchet og deltagelsen fra virksomhederne. Rollen som oversætter mellem virksomheder og uddannelsesinstitutioner, har fyldt meget i Oplevelsernes Academy sekretariatets arbejde, hvilket tydeliggør behovet for dialog mellem de to verdener for at sikre, at udbydere har et produkt, som aftagerne finder attraktivt. 6.2 AMU skolerne mangler et økonomisk incitament vi er ikke så glade for garantikurserne. Skolen har ikke råd til at køre med få kursister. Et AMU forløb skal helst have kursister Citat uddannelsesinstitution.. En anden forklaring på den manglende gennemførelse af AMU kurser skal findes i de stramninger omkring målgrupper og godtgørelse, der er indført i AMU systemet over de sidste 5-6 år. Det betyder, at de økonomiske incitamenter for skolerne omkring udbud af AMU er blevet væsentlig forringet og gør sig altså bredt gældende i alle brancher. Derudover peger de interviewede skoler på, at de mange regler på AMUområdet, som ifølge skolerne ændres ofte, gør det vanskeligt for skolerne at holde sig opdaterede på reglerne. Omsat til skolernes hverdag betyder det, at skolernes ledelser skal sikre, at alle medarbejdere kender reglerne og kan agere i overensstemmelse med disse. Det er vanskeligt at sikre og er ressourcekrævende. Kombinationen af det ringere økonomiske incitament til at afholde AMU kurser og de ressourcer, der skal bruges for at skolerne kan holde sig opdaterede på nyeste regler, betyder, at skolernes interesse i at markedsføre AMU er blevet væsentligt begrænset i de senere år. Udgangspunktet for os på skolerne kan være forkert, måske er det vigtigt, at vende det rundt og se på det med virksomhedernes og de unges øjne. Her er det vigtigt, at tilbuddene er praksisnære, så virksomhederne ikke skal 9 Oplevelsernes Academy er et regionalt kompetenceudviklingsprojekt, hvis formål er at give region Syddanmarks turismebranche et kompetenceløft. Projektet har mere end 500 partnere og er finansieret gennem EU midler. Projektet afvikles i projektperioden Side 24

26 undvære medarbejdere, men det er så imod AMU reglerne Citat uddannelsesinstitution.. Afslutningsvist kan det konkluderes at skolerne nærer et ønske om at imødekomme branchen og dens behov, men at de oplever, at systemet som de opererer i, skaber nogle udfordringer for at løse opgaven optimalt. Side 25

27 7 Metode Analysen er baseret på følgende metoder: Indledende desk research: Orientering og strukturering af eksisterende materiale i forhold til at kortlægge den eksisterende viden på feltet. Produktet blev et analytisk kortlægningsnotat. Afholdelse af eksplorativ ekspertworkshop: Workshoppen havde til formål at udfordre de eksisterende analyser og hypoteser i forhold til at afklare, hvad der skulle undersøges i interviewene. Afvikling af 18 kvalitative interviews med aftagere, medarbejdere og ressourcepersoner: Afholdelse af ekspertanalyseworkshop: Workshoppen havde til formål at diskutere interviewdata og indsigter og komme med bud på anbefalinger til HAKL. Der er en række aktører, der har bidraget til analysen, til dem skal der lyde et stort tak. Uden deres bidrag, tid og ressourcer havde der ikke været nogen analyse. Aktørerne er: Ekspertteamdeltagere: Claudia Rota Andersen, Chefkonsulent Videncenter for Kystturisme Claus Agø, Uddannelsespolitisk sekretær HK Jan Bjarni Bjarnason, Videncenter for Kystturisme Marie Bjørg Nordlund, Projektleder Oplevelsernes Academy Marianne Kragh, Uddannelseschef Horesta Poul Feier, Direktør Campingrådet. Derudover har konsulenterne Kristi Maire Rammo og Susanne Clemmensen, begge fra Uddannelsesnævnet, siddet med ved workshops ene. Interviewpersoner: Aftagere Claus Christiansen, Administrationschef Vikingeskibsmuseet Grete Højgård, Direktør Fonden Messe C Lene Jensby, HR Manager Odense Sport og Event Lars Nielsen, Direktør VisitKøge Lotte Marie Roesgaard, HR chef Comwell Side 26

Evaluering Comfortness Oplæg netværksmøde den 10 december2014

Evaluering Comfortness Oplæg netværksmøde den 10 december2014 Evaluering Comfortness Oplæg netværksmøde den 10 december2014 Anders Hedetoft (hedetoft@crt.dk) og Tage Petersen (tp@crt.dk), Center for Regional og Turismeforskning Hvad vil jeg tale om Erfaringer fra

Læs mere

Hvordan sælger man naturoplevelser? Turismens værdikæde. Anna Porse Nielsen, Manto A/S

Hvordan sælger man naturoplevelser? Turismens værdikæde. Anna Porse Nielsen, Manto A/S Hvordan sælger man naturoplevelser? Turismens værdikæde Anna Porse Nielsen, Manto A/S Indhold Kort om Manto & jeg & oplevelsesøkonomi Udfordringerne Den turismemæssige værdikæde Formål, baggrund og eksempler

Læs mere

Nye veje til vækst i kystturismen. v/ Katia K. Østergaard adm. direktør, HORESTA

Nye veje til vækst i kystturismen. v/ Katia K. Østergaard adm. direktør, HORESTA Nye veje til vækst i kystturismen v/ Katia K. Østergaard adm. direktør, HORESTA DANSK KYSTTURISME tak for invitationen.. Dansk turisme i tal Turisterhvervet omsætter for 82,4 mia. kr. årligt Turisterhvervet

Læs mere

TURISME I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

TURISME I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN TURISME I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Region Midtjylland April 2007 Turisme i Region Midtjylland I Region Midtjylland

Læs mere

Efteruddannelsesudvalgets

Efteruddannelsesudvalgets Efteruddannelsesudvalgets HANDLINGSPLAN Analyse af kompetencebehovet hos medarbejdere inden for bager- og konditorområdet Efteruddannelsesudvalget for Køkken, Hotel, Restaurant, Bager, Konditor og Kødbranchen

Læs mere

Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Huskeliste og tidsplan

Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Huskeliste og tidsplan Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Undervisningsministeriet har igangsat et projekt der skal bidrage til at udvikle de lokale uddannelsesudvalgs arbejde og styrke parternes rolle og indflydelse

Læs mere

Analyse af kompetencebehovet hos medarbejdere inden for bager- og konditorområdet. - resumé af analysen

Analyse af kompetencebehovet hos medarbejdere inden for bager- og konditorområdet. - resumé af analysen Analyse af kompetencebehovet hos medarbejdere inden for bager- og konditorområdet - resumé af analysen Februar 2011 Analyse af kompetencebehovet hos medarbejdere inden for bager- og konditorområdet Hvis

Læs mere

Turismen i Region Syddanmark

Turismen i Region Syddanmark Turismen i Region Syddanmark Turismen i Danmark 2 Status 2013: De første syv måneder i plus + 1,9 pct. + 1,2 pct. Danske overnatninger 2012 2013 Udenlandske overnatninger 2012 2013 6.000.000 5.000.000

Læs mere

Udbudspolitik for arbejdsmarkedsuddannelserne

Udbudspolitik for arbejdsmarkedsuddannelserne Indledning... 2 Mål for udbudspolitikken... 2 Skolens strategi... 3 Afdækning af behov... 4 Markedsføring... 4 Samarbejdsrelationer... 5 Udlicitering... 5 Udlagt undervisning... 6 Revision... 6 1 Indledning

Læs mere

Problemet i dansk turisme Konsekvenser for Danmark. Claus Frelle-Petersen København 29. oktober 2010

Problemet i dansk turisme Konsekvenser for Danmark. Claus Frelle-Petersen København 29. oktober 2010 Problemet i dansk turisme Konsekvenser for Danmark Agenda 1. Situationen i dansk turisme 2. Hvad er forklaringerne? 3. Hvad kan vi gøre og skal vi gøre noget? Hvordan går det med dansk turisme? Turisterhvervet

Læs mere

PROJEKTBESKRIVELSE - KOMPETENCEUDVIKLING TIL FREMTIDENS BORGERSERVICE

PROJEKTBESKRIVELSE - KOMPETENCEUDVIKLING TIL FREMTIDENS BORGERSERVICE PROJEKTBESKRIVELSE - KOMPETENCEUDVIKLING TIL FREMTIDENS BORGERSERVICE Målgruppe Projektets primære målgruppe er front personale, der møder, betjener og servicerer de borgere, der henvender sig til kommunen

Læs mere

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING ER VIRKSOMHEDENS MEDARBEJDERE KLÆDT PÅ TIL FREMTIDEN? SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING KOMPETENCEUDVIKLING = NY

Læs mere

FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU

FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU Carla Tønder Jessing og Ulla Nistrup Oplæg på Forsøgs- og udviklingskonference på VEU-området: Praksisbaseret viden og vidensbaseret praksis Den 6.-7. december

Læs mere

Kystturisme. Hvilken værdi har smukke kyster for turismeerhvervet i Danmark? v/ Bruno Bedholm, VisitDenmark. Brød 1 Brød 2

Kystturisme. Hvilken værdi har smukke kyster for turismeerhvervet i Danmark? v/ Bruno Bedholm, VisitDenmark. Brød 1 Brød 2 Kystturisme Hvilken værdi har smukke kyster for turismeerhvervet i Danmark? v/ Bruno Bedholm, VisitDenmark Indhold: 1. Hvad betyder Turismeerhvervet for Danmark 2. Hvem er vores gæster 3. Motiver for ferien

Læs mere

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Hvordan går det med IKT-klyngen i Nordjylland? Hvilke forventninger har IKT-virksomheder til 2015? Få svarene

Læs mere

Potentialeplaner er det nye sort

Potentialeplaner er det nye sort Mantos tredje nyhedsbrev er på banen. I denne udgave forholder vi os blandt andet til de mange potentialeplaner, som i disse måneder bliver udarbejdet for en lang række kystbyer i Danmark, og som er en

Læs mere

Jeg vil derfor også sige mange tak for opbakningen til denne konference med temaet Visioner for vandkanten.

Jeg vil derfor også sige mange tak for opbakningen til denne konference med temaet Visioner for vandkanten. Det talte ord gælder [Åbningstale: Visioner for vandkanten] Først og fremmest vil jeg gerne sige tak til KU og VisitDenmark for, at vi i samarbejde har fået stablet denne konference på benene. Det er en

Læs mere

NÅR HR SKABER BUNDLINJE

NÅR HR SKABER BUNDLINJE NÅR HR SKABER BUNDLINJE Mennesker & forretning Netværks- og kompetenceudviklingsforløb for HR chefer og erfarne HR-konsulenter HR spiller en central rolle i opnåelsen af de nordjyske virksomheders forretningsmæssige

Læs mere

Turismen i tal. Den samfundsmæssige betydning af turismen i Danmark. Turismens betydning 1

Turismen i tal. Den samfundsmæssige betydning af turismen i Danmark. Turismens betydning 1 Turismen i tal Den samfundsmæssige betydning af turismen i Danmark Turismens betydning 1 Indholdsfortegnelse 3 Forord 4 Turismens betydning for det danske samfund 10 Udvikling i dansk turisme 20 Forventet

Læs mere

NÅR HR SKABER BUNDLINJE

NÅR HR SKABER BUNDLINJE NÅR HR SKABER BUNDLINJE Mennesker & forretning Netværks- og kompetenceudviklingsforløb for HR chefer og erfarne HR-konsulenter HR spiller en central rolle i opnåelsen af de nordjyske virksomheders forretningsmæssige

Læs mere

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK INDLEDNING Vordingborg Kommunes erhvervspolitik danner den overordnede ramme for kommunens arbejde med erhvervsudvikling og skal medvirke til at virkeliggøre Kommunalbestyrelsens

Læs mere

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice

Læs mere

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013 Strategi 2014-2016 Udfordringerne i perioden 2014 2016 Nye uddannelser I den kommende strategiperiode skal skolen implementere en ny erhvervsskolereform og dermed være med til at højne erhvervsuddannelsernes

Læs mere

Train the Trainer-forløb i service og værtskab

Train the Trainer-forløb i service og værtskab Train the Trainer-forløb i service og værtskab Målrettet ledere og nøglemedarbejdere med ansvar for udvikling og forankring af en god servicekultur Perspektivrigt Oplevelsernes Academy kvalitetssikrer

Læs mere

FÅ ADGANG TIL DEN Bedste ekspertise. lån en leder

FÅ ADGANG TIL DEN Bedste ekspertise. lån en leder FÅ ADGANG TIL DEN Bedste ekspertise lån en leder styrk Væksten I DIN VIRKSOMHED Lån en Leder er et attraktivt tilbud til små og mellemstore virksomheder i Region Syddanmark. I en periode kan din virksomhed

Læs mere

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Herunder kan du læse de spørgsmål, som stilles i forbindelse med undersøgelsen. Både medarbejdere og ledere bliver stillet 88 spørgsmål. Herudover vil ledergruppen blive

Læs mere

Lederuddannelse i folkeoplysningen

Lederuddannelse i folkeoplysningen Lederuddannelse i folkeoplysningen Projektrapport Lene Buerup Andersen, LOF og Marlene Berth Nielsen, NETOP Juli 2009 [Skriv et resume af dokumentet her. Resumeet er normalt en kort beskrivelse af dokumentets

Læs mere

LEAN. Sund fornuft oversat til sund praksis. side 1

LEAN. Sund fornuft oversat til sund praksis. side 1 LEAN Sund fornuft oversat til sund praksis side 1 E R H V E R V Hvem er Tradium Erhverv? Tradium Erhverv udbyder uddannelser og kompetenceløft primært under AMU programmet, og vores hovedfokus er at sikre

Læs mere

TURISMEN I DANMARK. - skaber vækst og arbejdspladser i hele Danmark

TURISMEN I DANMARK. - skaber vækst og arbejdspladser i hele Danmark TURISMEN I DANMARK - skaber vækst og arbejdspladser i hele Danmark Det er ikke kun os danskere, der er glade for at holde ferie herhjemme. Danmark er det mest populære rejsemål i Norden blandt udenlandske

Læs mere

Disposition for præsentation

Disposition for præsentation Analyse af udbuddet og behovet for kompetenceudvikling inden for offshore energisektoren i Danmark, Norge, England og Tyskland Ved Jakob Stoumann, Chefanalytiker Oxford Research Oxford Research A/S Falkoner

Læs mere

Udbudspolitik 2015 for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse (EVE)

Udbudspolitik 2015 for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse (EVE) Udbudspolitik 2015 for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse (EVE) Nærværende politik - CELFs udbudspolitik for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse (EVE) - er udarbejdet for, at sikre kontinuiteten

Læs mere

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel Indhold Introduktion... 3 DIEH i dag... 3 DIEH i morgen... 3 DIEHs vision og mission... 4 Strategiske fokusområder... 4 Strategisk

Læs mere

Oplevelsesøkonomi. - definitioner og afgrænsning

Oplevelsesøkonomi. - definitioner og afgrænsning Oplevelsesøkonomi - definitioner og afgrænsning Bred definition: Økonomisk værdiskabelse baseret på oplevelser, hvor oplevelsens andel af og integration i et produkt eller service kan variere En stadig

Læs mere

Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof"

Strategi-plan 2020: På vej mod Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Skolens VISION for 2020

Læs mere

Kulturgæst segment: ERHVERV/DANMARK

Kulturgæst segment: ERHVERV/DANMARK Kulturgæst segment: ERHVERV/DANMARK 3. VIRKSOMHEDER / ERHVERV Danmark Virksomheder/Erhverv Typer af virksomheder: Typisk deltagerantal: 25-55. Alle danske virksomheder. Volumen: 3. virksomheder. Hjemland:

Læs mere

Digital turismeinformation i international topklasse

Digital turismeinformation i international topklasse Digital turismeinformation i international topklasse Partnerskabet Det Digitale Turisme Danmark 30. Juni 2014 Baggrund Digital turismeinformation De danske turismeorganisationer har opbygget en unik produktdatabase

Læs mere

Fremtidig organisations- og samarbejdsstrategi

Fremtidig organisations- og samarbejdsstrategi 9. april 2014 NOTAT Fremtidig organisations- og samarbejdsstrategi Notatet indeholder Rømø-Tønder Turistforenings bestyrelses overvejelser omkring den fremtidige organisations- og samarbejdsstrategi for

Læs mere

FORBRUGERADFÆRD Metode og resultater i forprojektet

FORBRUGERADFÆRD Metode og resultater i forprojektet FORBRUGERADFÆRD Metode og resultater i forprojektet v./ Mette Skovgaard Frich, seniorkonsulent Retail Institute Scandinavia Baggrund for projektet STIGENDE FORBRUGERKRAV OG MAGT: I takt med en stigende

Læs mere

Storbyoplevelser. - Målgruppeprofil 2012

Storbyoplevelser. - Målgruppeprofil 2012 Moderne Storbyoplevelser - Målgruppeprofil 2012 Indhold Baggrund Kort fortalt Side 2 Motivation Side 4-5 Planlægning af ferien Side 7 Ferieaktiviteter Side 9 Døgnforbrug og rejsegruppe Side 11 Overnatninger

Læs mere

Tilrettelæggelsen af arbejdet i LUU

Tilrettelæggelsen af arbejdet i LUU Tilrettelæggelsen af arbejdet i LUU 31 Tilrettelæggelsen af arbejdet i LUU Uanset hvordan et udvalg har valgt at organisere sig, er der nogle udgangspunkter for, hvordan opgaverne med fordel kan

Læs mere

Aktuel udvikling i dansk turisme 2014 foreløbig opgørelse. VisitDenmark, 2015 Viden & Analyse

Aktuel udvikling i dansk turisme 2014 foreløbig opgørelse. VisitDenmark, 2015 Viden & Analyse Aktuel udvikling i dansk turisme 2014 foreløbig opgørelse VisitDenmark, 2015 Viden & Analyse Udgivet af: VisitDenmark Sidst opdateret: februar 2015 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker

Læs mere

Vækstplan juni 2014. Udfordring: Fald i kysrurisme - 27 % Tyske og svenske børnefamilier Omkostningsniveau Kvalitet og service

Vækstplan juni 2014. Udfordring: Fald i kysrurisme - 27 % Tyske og svenske børnefamilier Omkostningsniveau Kvalitet og service Agenda 1. Vækstplan juni 2014 2. A7ale mellem Erhvervs- og Vækstministeriet og Danske Regioner 3. Interessent analyse 4. Dansk Kyst- og Naturturisme organisering 5. Next steps og Hdsplan 6. Missionen 7.

Læs mere

Uddannelse. sektorrapport. FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland

Uddannelse. sektorrapport. FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland sektorrapport 2012 FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland Uddannelse I FremKom samarbejder en række aktører fra uddannelses-, erhvervs- og beskæftigelsesområdet om at afdække og diskutere fremtidens

Læs mere

Welcome to Denmark. Liberal Alliances forslag til en ny turismepolitik

Welcome to Denmark. Liberal Alliances forslag til en ny turismepolitik Welcome to Denmark Liberal Alliances forslag til en ny turismepolitik Den danske turistbranche rummer et stort potentiale, når det kommer til at skabe vækst og arbejdspladser i Danmark. Alene i 2010 omsatte

Læs mere

Novopan Træindustri A/S: Mere værdi for kunderne

Novopan Træindustri A/S: Mere værdi for kunderne Novopan Træindustri A/S: Mere værdi for kunderne Ved at deltage i Region Midtjyllands projekt Rethink Business, har Novopan Træindustri A/S fået øje på, hvordan de med C2C-certificering og - strategi kan

Læs mere

Efter- og videreuddannelsesindsatsen på området for udsatte børn og unge.

Efter- og videreuddannelsesindsatsen på området for udsatte børn og unge. Notat Dato 4. oktober 2013 Pma ESDH-sag: Side 1 af 6 DS forslag vedr. Efter- og videreuddannelsesindsatsen på området for udsatte børn og unge. Socialstyrelsen har i perioden april til oktober 2013 gennemført

Læs mere

Agroturismens betydning for dansk turisme. v. Eva Thybo, VisitDenmark

Agroturismens betydning for dansk turisme. v. Eva Thybo, VisitDenmark Agroturismens betydning for dansk turisme v. Eva Thybo, VisitDenmark Agenda Roller og ansvar i dansk turisme Turismens betydning i DK Sådan markedsfører vi KystDanmark i dag Hvor er agroturismen i DK i

Læs mere

Realkompetence og arbejdsmarkedet

Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence som en del af den brede VEU- VEU-dagsorden Hvad kendetegner det danske arbejdsmarked Perspektiver ved øget anerkendelse af realkompetence Udfordringer Grundlæggende

Læs mere

Konsortiets samlede investering i Djurs Sommerland og Lübker Golf Resort vil være ca 2,1 mia. kr., når Lübker Golf Resort indvies i 2008.

Konsortiets samlede investering i Djurs Sommerland og Lübker Golf Resort vil være ca 2,1 mia. kr., når Lübker Golf Resort indvies i 2008. Region Midtjylland Skottenborg 26 8800 Viborg Mrk. "Internationale Oplevelsesfyrtårne" Nimtofte 11. november 2007 Vedr.: Ansøgning om analysebevilling Hermed fremsendes ansøgning om analysebevilling på

Læs mere

Turisme Silkeborg. Status på samarbejdsaftale, november 2013. Turisme Silkeborgs særlige indsatsområder i forbindelse med Erhvervshandleplan 2013

Turisme Silkeborg. Status på samarbejdsaftale, november 2013. Turisme Silkeborgs særlige indsatsområder i forbindelse med Erhvervshandleplan 2013 November 2013 Turisme Silkeborg Status på samarbejdsaftale, november 2013 Birgit Cornelius Nielsen, november 2013 Turisme Silkeborgs særlige indsatsområder i forbindelse med Erhvervshandleplan 2013 Johanne

Læs mere

kompetencer Tema Kreative kompetencer.indd 1 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK

kompetencer Tema Kreative kompetencer.indd 1 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK kreative kompetencer BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK Tema Kreative kompetencer Udbud Beskæftigelse Værditilvækst Iværksætteri Uddannelse Efterspørgsel Kreative kompetencer.indd 1 16-02-2011 16:23:15

Læs mere

erhvervsstrategi 2015-2022 KORT VERSION

erhvervsstrategi 2015-2022 KORT VERSION KORT VERSION erhvervsstrategi 2015-2022 Den nye erhvervsstrategi 2022 er klar på businesskolding.dk/strategi2022 Vi er stærkere sammen, så lad os komme i gang. Du kan begynde ved at læse med her forord

Læs mere

og forretningsservice

og forretningsservice sektorrapport 2012 FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland Handel og forretningsservice I FremKom samarbejder en række aktører fra uddannelses-, erhvervs- og beskæftigelsesområdet om at afdække

Læs mere

Kæmpe potentiale i dansk turisme

Kæmpe potentiale i dansk turisme 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023 2024 2025 2026 2027 2028 2029 2030 Kæmpe potentiale i dansk turisme AF CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON OG MAKROØKONOMISK MEDARBEJDER

Læs mere

Strategi for samarbejde med virksomheder

Strategi for samarbejde med virksomheder Strategi for samarbejde med virksomheder Assens Kommunes strategi for samarbejde med virksomheder om beskæftigelsesindsatsen et stærkt partnerskab. Et stærkt partnerskab skaber fordel for alle parter Jobcenter

Læs mere

Kompetenceudvikling. Turismens aktører i Region Midtjylland

Kompetenceudvikling. Turismens aktører i Region Midtjylland Kompetenceudvikling Turismens aktører i Region Midtjylland Bodil Marloth Meldgaard Udviklingskonsulent Cand. Mag i Sprog og Internationale forhold, Turisme fra Aalborg Universitet 12 års erfaring med turisme

Læs mere

Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse?

Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse? Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse? Reformen af erhvervsuddannelserne er et paradigmeskift, som lægger op til en ny kvalitetsdagsorden med fokus på folkeskolens uddannelsesparate elever,

Læs mere

Økonomi- og forretningsudvikling for ledere

Økonomi- og forretningsudvikling for ledere Økonomi- og forretningsudvikling for ledere Brug økonomien aktivt til at udvikle dig og din arbejdsplads Er du en dygtig leder, men har virksomhedsøkonomi aldrig været din spidskompetence, så kan du på

Læs mere

Oplæg til strategi for erhvervsudvikling

Oplæg til strategi for erhvervsudvikling Oplæg til strategi for erhvervsudvikling Minimumsmål: Jobskabelse (antal arbejdstimer) Produktivitetsudvikling (værdiskabelse pr. arbejdstime) Skal også bidrage til EU 2020 mål: Intelligent, bæredygtig

Læs mere

Kortlægning af den danske. Offshorebranche. Beskæftigelse Omsætning Eksport Potentialer og barrierer. viden til handling analyse af forretningsområder

Kortlægning af den danske. Offshorebranche. Beskæftigelse Omsætning Eksport Potentialer og barrierer. viden til handling analyse af forretningsområder Kortlægning af den danske Offshorebranche Beskæftigelse Omsætning Eksport Potentialer og barrierer viden til handling analyse af forretningsområder Viden til vækst og til handling Med fokus på at etablere

Læs mere

Turisme Netværk Tradium Erhverv Turismeudvikling

Turisme Netværk Tradium Erhverv Turismeudvikling Turisme Netværk Tradium Erhverv Turismeudvikling Dit udbytte Tradium Erhvervs Turisme Netværk er for dig, der ønsker at deltage i et professionel netværk, som stræber efter, at støtte turisterhvervets

Læs mere

3 KONCEPTER ØGET AFSÆTNING I SMÅ OG MELLEMSTORE FØDEVAREVIRKSOMHEDER

3 KONCEPTER ØGET AFSÆTNING I SMÅ OG MELLEMSTORE FØDEVAREVIRKSOMHEDER 3 KONCEPTER ØGET AFSÆTNING I SMÅ OG MELLEMSTORE FØDEVAREVIRKSOMHEDER Med økonomisk opbakning fra EU s Regionalfond og Region Sjælland har CAPNOVA, Aarhus Universitet og Aalborg Universitet taget temperaturen

Læs mere

Før-fasen til IKV for virksomheder

Før-fasen til IKV for virksomheder Håndbog Før-fasen til IKV for virksomheder Kompetencevurdering af ansatte i virksomheder Bilag til TUP 2012 - Projekt Før-fasen til IKV I AMU Materiale om IKV før-faseprocesser udarbejdet af VEU-Center

Læs mere

Virksomhedernes vurderinger af AMUudbuddet

Virksomhedernes vurderinger af AMUudbuddet Virksomhedernes vurderinger af AMUudbuddet - Status i 2011 og udviklingen siden 2007 Oplæg for VEU-Rådet onsdag den 22. juni 2011 ved områdechef Tue Vinter-Jørgensen og specialkonsulent Michael Andersen

Læs mere

Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen. Branding og afsætning i receptionen

Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen. Branding og afsætning i receptionen Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen Branding og afsætning i receptionen Nr. 48 010 Udviklet af: Joan Bach Ludvigsen & Heidi Maria Kaas Hotel- og Restaurantskolen Vigerslev Allé 18 2500

Læs mere

ANBEFALINGER TIL MINISTEREN FRA SYNLIGHEDSARBEJDSGRUPPEN

ANBEFALINGER TIL MINISTEREN FRA SYNLIGHEDSARBEJDSGRUPPEN ER TIL MINISTEREN FRA SYNLIGHEDSARBEJDSGRUPPEN HVORFOR BESKÆFTIGE SIG MED SYNLIGGØRELSE AF KULTUR? Kulturen har brug for større synlighed og udbredelse. Turismeerhvervet har brug for indhold og oplevelser

Læs mere

Skab bedre indtjening - få fokus på kerneforretningen

Skab bedre indtjening - få fokus på kerneforretningen Skab bedre indtjening - få fokus på kerneforretningen En Indehaveruddannelse for campingpladser godkendt af Campingrådet 20. og 21. november, 4. og 5. december og 22. januar 2014 Hotel Hedegården, Vejle

Læs mere

Kulturgæst segment: DE SELVBEVIDSTE/NORGE

Kulturgæst segment: DE SELVBEVIDSTE/NORGE Kulturgæst segment: DE SELVBEVIDSTE/NORGE 1b. DE SELVBEVIDSTE Norge De selvbevidste Voksne med og uden børn (Par, børnefamilie, vennegrupper) Alder: 30 65 år Husstandsstr. 2-4 Volumen: 610.000 Hjemland:

Læs mere

Fremtidens UDFORDRINGER

Fremtidens UDFORDRINGER HUB NORTH - 2ND ANNOUNCEMENT Fremtidens UDFORDRINGER skal loses nu! Hub North inviterer til målrettet forretningsudvikling under ledelse af specialiserede konsulenter. Du kan sikre dig en plads ved at

Læs mere

Lederudvikling betaler sig i Region Midtjylland

Lederudvikling betaler sig i Region Midtjylland 31. maj 2008 Lederudvikling betaler sig i Region Midtjylland Ledelsesudvikling. Lidt under halvdelen af de små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland arbejder bevidst med ledelsesudvikling. 8

Læs mere

SDU Erhverv. Kurser og konferencer. Marts 2014

SDU Erhverv. Kurser og konferencer. Marts 2014 1 SDU Erhverv Kurser og konferencer Marts 2014 2 Forskningsbaseret efteruddannelse Syddansk Universitets Efteruddannelse tilbyder kurser og konferencer opdateret med den nyeste forskningsbaserede viden.

Læs mere

Uddannelse SEKTORRAPPORT. FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland

Uddannelse SEKTORRAPPORT. FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland SEKTORRAPPORT 2012 FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland Uddannelse I FREMKOM SAMARBEJDER EN RÆKKE AKTØRER FRA UDDANNELSES-, ERHVERVS- OG BESKÆFTIGELSESOMRÅDET OM AT AFDÆKKE OG DISKUTERE FREMTIDENS

Læs mere

Behovsafdækning og tilpasning af uddannelsesindsatsen v/morten Lund Dam, VEU-center Aalborg/Himmerland

Behovsafdækning og tilpasning af uddannelsesindsatsen v/morten Lund Dam, VEU-center Aalborg/Himmerland Workshop 4: Styrket samspil om uddannelsesleverancen Behovsafdækning og tilpasning af uddannelsesindsatsen v/morten Lund Dam, VEU-center Aalborg/Himmerland Forsøgs- og Udviklingskonference på VEU-området

Læs mere

RKV SOM SKRIDT PÅ VEJEN FRA UFAGLÆRT TIL FAGLÆRT

RKV SOM SKRIDT PÅ VEJEN FRA UFAGLÆRT TIL FAGLÆRT Workshop på lederseminar for VEU-Centrene region Midtjylland RKV SOM SKRIDT PÅ VEJEN FRA UFAGLÆRT TIL FAGLÆRT 27. november 2012 Ulla Nistrup 1 Program for workshoppen Introduktion til workshop 30 min.

Læs mere

Digital læring i AMU

Digital læring i AMU Digital læring i AMU En undersøgelse af barrierer og holdninger Steen Grønbæk 1 stgr@mercantec.dk Kort om TUP-projekt Digital læring i AMU Formålet med projektet er at udvikle, afprøve og dokumentere læringsforløb,

Læs mere

Det nye VisitDenmark. Strategi mod 2017. www.visitdenmark.com

Det nye VisitDenmark. Strategi mod 2017. www.visitdenmark.com Det nye VisitDenmark Strategi mod 2017 www.visitdenmark.com Indhold 1. Forord 2. Resumé 3. Baggrund - Hvorfor et nyt VisitDenmark? - Fra bred turismefremme til målrettet markedsføring - Det nye VisitDenmark

Læs mere

Indhentning af tilbud

Indhentning af tilbud Indhentning af tilbud Midtjysk Turisme ønsker at få tilbud på opgaveløsning vedrørende følgende opgaver i regi af Socialfondsprojektet RETHINK Kulturturisme : Konsulentbistand til udvikling af platforms-

Læs mere

Cykelturismens økonomiske betydning

Cykelturismens økonomiske betydning Cykelturismens økonomiske betydning - for Danmark 2008 - Af Ditte Møller Munch/Temaprojektleder Aktiv Danmark Indhold Definition af en cykelturist Turistomsætning og døgnforbrug for cykelturister Overnatningsform

Læs mere

Evt. udbud i det øvrige Region Syddanmark vil blive tæt koordineret med øvrige udbudshavere i regionen samt det relevante VEU center.

Evt. udbud i det øvrige Region Syddanmark vil blive tæt koordineret med øvrige udbudshavere i regionen samt det relevante VEU center. Social- Bilag og Sundhedsskolen Fyns Udbudspolitik 2015 for erhvervsrettet voksen- og videreuddannelse (EVE). 11. december 2014 PAPO Formål Formålet med denne udbudspolitik er at orientere brugere, kunder

Læs mere

Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling

Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling 12-1169 - JEKR - 26.11.2012 Kontakt: Jens Kragh - jekr@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling Godkendt på FTF s kongres den 14.-15.11.2012 _ Stærke faglige organisationer

Læs mere

uddannelsen Bliv en bedre sparingspartner for dine kunder - der bidrager aktivt til at optimere udbyttet af dine kunders møder

uddannelsen Bliv en bedre sparingspartner for dine kunder - der bidrager aktivt til at optimere udbyttet af dine kunders møder uddannelsen Bliv en bedre sparingspartner for dine kunder - der bidrager aktivt til at optimere udbyttet af dine kunders møder Få nye værktøjer, viden, inspiration og ideer - der styrker produktudvikling

Læs mere

FAKTA OM MØDEMARKEDET I DANMARK. Mødemarkedets betydning for dansk økonomi, viden, vækst og beskæftigelse

FAKTA OM MØDEMARKEDET I DANMARK. Mødemarkedets betydning for dansk økonomi, viden, vækst og beskæftigelse FAKTA OM MØDEMARKEDET I DANMARK Mødemarkedets betydning for dansk økonomi, viden, vækst og beskæftigelse FORORD Møder er noget vi alle går til. På vores arbejdsplads, i den lokale idrætsforening og på

Læs mere

Direktørens beretning 2014

Direktørens beretning 2014 Jeg vil gerne starte med at sige, at jeg har glædet mig rigtig meget til denne dag. Glædet mig til igen at deltage i en generalforsamling, hvor mere end 200 lokale erhvervsfolk viser interesse og opbakning

Læs mere

Indhentning af tilbud

Indhentning af tilbud Indhentning af tilbud Midtjysk Turisme ønsker at få tilbud på opgaveløsning vedrørende følgende opgaver i regi af Socialfondsprojektet RETHINK Kulturturisme : Konsulentbistand til Udvikling af håndbog

Læs mere

ROE: Mestre i værtskab. Fuld fart frem KURSER. Kompetenceudvikling. LEGOLAND Billund Resort. Efteruddannelse skaber vækst i turismen.

ROE: Mestre i værtskab. Fuld fart frem KURSER. Kompetenceudvikling. LEGOLAND Billund Resort. Efteruddannelse skaber vækst i turismen. OA Fuld fart frem KURSER 2013-2014 Kompetenceudvikling i LEGOLAND Billund Resort Mestre i værtskab ROE: Return On Education Efteruddannelse skaber vækst i turismen Gen for godt værtskab Selvfølgelig skal

Læs mere

KURSUSKATALOG - MAJ OG JUNI

KURSUSKATALOG - MAJ OG JUNI KURSUSKATALOG - MAJ OG JUNI Seismonaut Tourism har i flere år arbejdet med digitale medier i turismesammenhæng og har derfor stor erfaring inden for området. Vi er derfor glade for at kunne præsentere

Læs mere

Vækst for helårsturismen i Vestsjælland

Vækst for helårsturismen i Vestsjælland Vækst for helårsturismen i Vestsjælland Projektansøger: Kalundborg Kommune Projektets formål: Formålet med projektet er at udvikle og iværksætte en række tiltag, der skal realisere Vestsjællands væsentlige

Læs mere

Driftsleder - daglig ledelse og udvikling af driftsområdet

Driftsleder - daglig ledelse og udvikling af driftsområdet Job- og kravprofil Driftsleder - daglig ledelse og udvikling af driftsområdet til Vitus Bering Innovation Park i Horsens Indledning VitusBering Innovation Park er ejet af VIA University College og Insero

Læs mere

Beskæftigelsesregionerne. Jobrotation Muligheder, regler og økonomi på 45 minutter

Beskæftigelsesregionerne. Jobrotation Muligheder, regler og økonomi på 45 minutter Beskæftigelsesregionerne Jobrotation Muligheder, regler og økonomi på 45 minutter Program Hvad er jobrotation? Regler og økonomi Muligheder og erfaringer med jobrotation Hvordan kan I bruge jobrotation?

Læs mere

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen SAMMEN skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Vision Politikkens omdrejningspunkt tager afsæt i Egedal Kommunes vision om: Hverdag

Læs mere

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser Den 24. september 213 Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser En undersøgelse blandt 15 europæiske lande viser, at der ikke outsources særlig mange job fra Europa målt

Læs mere

Manglen på IKT-specialister er et sejlivet paradoks

Manglen på IKT-specialister er et sejlivet paradoks Den 19. juni 2013 HJN Manglen på IKT-specialister er et sejlivet paradoks 1. Vi uddanner for lidt og forkert Vi har et vedvarende paradoks på IKT-arbejdsmarkedet. Der har aldrig været flere IKT-uddannede,

Læs mere

EUV hvordan gør vi? Workshop: Merkantiluddannelsesforløb

EUV hvordan gør vi? Workshop: Merkantiluddannelsesforløb EUV hvordan gør vi? Workshop: Merkantiluddannelsesforløb Disposition for fremlægningen Hvilke krav indgik i kommissoriet til udvikling af en uddannelse til målgruppen +25 (GVU /AMU)? På hvilken måde kan

Læs mere

IKT og digitalisering. - jobs og vækst i DK? Jørgen Bardenfleth

IKT og digitalisering. - jobs og vækst i DK? Jørgen Bardenfleth Jobs og vækst i DK? IKT og digitalisering - jobs og vækst i DK? Jørgen Bardenfleth Regeringens IKT vækstteam - hvad var opgaven og blev målsætningen? To hovedspor i opgaven på at skabe jobs og vækst ved:

Læs mere

Årsberetning og regnskab 2007

Årsberetning og regnskab 2007 Årsberetning og regnskab 2007 Foreningen afløste den 1. januar 2007 Kultursamarbejdet i Ringkøbing Amt og har fungeret i 1 år. 1 Kultursamarbejdets vision er at synliggøre Midt- og Vestjylland og dets

Læs mere

De regionale arbejdsmarkedsråd sætter mål og retning

De regionale arbejdsmarkedsråd sætter mål og retning De regionale arbejdsmarkedsråd sætter mål og retning Fælles pejlemærker Denne folder henvender sig til medlemmerne i de otte regionale arbejdsmarkedsråd (RAR). Den skal give inspiration til arbejdet, så

Læs mere

fakta om dansk kystturisme Dansk kystturisme og dens betydning for dansk økonomi, vækst og beskæftigelse

fakta om dansk kystturisme Dansk kystturisme og dens betydning for dansk økonomi, vækst og beskæftigelse fakta om dansk kystturisme Dansk kystturisme og dens betydning for dansk økonomi, vækst og beskæftigelse 2 2 Kystturisme findes i hele Danmark Forord 3 Kære Læser De fleste danskere har holdt ferie ved

Læs mere

Under sidste års valgkamp var der stor interesse for udviklingen i Fanø s turisme.

Under sidste års valgkamp var der stor interesse for udviklingen i Fanø s turisme. 1 Nytårskur FET 2014 den 22. januar kl. 17-19.00 Kære Alle. Velkommen til nytårskuren, velkommen til et nyt år. På øen kan vi ligeledes byde velkommen til et nyt byråd. Nye udvalgsformænd og ikke mindst

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

Sociale medier b2b. nye veje til salg

Sociale medier b2b. nye veje til salg Sociale medier b2b nye veje til salg 1 FORORD VELKOMMEN TIL ANALYSEN De sociale medier får stigende betydning for vores kommunikation og deling af viden. Det smitter af på erhvervslivet og skaber nye forretningsmuligheder.

Læs mere