Serviceudvikling, Internationalisering og kompetenceudvikling

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Serviceudvikling, Internationalisering og kompetenceudvikling"

Transkript

1 Serviceudvikling, Internationalisering og kompetenceudvikling Rapport nr. 5 Report no. 5 Maj/May 2000 Lars Fuglsang & Reza Tadayoni Udveksling og handel med TV-billeder Et case-studie af TVAs udenrigsredaktion og brug af Eurovisionens Nyhedsudveksling Service development, Internationalisation and Competences

2 Udveksling og handel med TV-billeder En SIC case-rapport om TVAs udenrigsredaktion og brug af Eurovisionens Nyhedsudveksling. Lars Fuglsang og Reza Tadayoni, SIC-projektet 1. Indledning Denne case handler om, hvordan teknologiudviklingen påvirker handlingsrummet for den internationale udveksling af, og handel med, TV-billeder til de daglige TVnyhedsudsendelser. Rapporten er deskriptiv og empirisk orienteret, men den vil danne baggrund for nogle mere teoretiske overvejelser om teknologi og service i et senere arbejdspapir. Den bygger desuden på et tidligere arbejdspapir, hvori der indgår nogle foreløbige teoretiske overvejelser (jf. SIC Arbejdspapir no. 6, januar 1999). Den internationale udveksling af TV-billeder er i mange år blevet styret af nogle få public service broadcastere inden for deres sammenslutning, Eurovisionens Broadcasting Union (EBU). Daglige TV-nyhedsudvekslinger inden for EBU startede i De sikrede, at public service stationerne blev forsynet med en passende mængde udenlandske billeder til deres daglige TV nyhedsudsendelser. Gennem de senere år er de kommercielle billedbureauer, f.eks. AP, WTN, og Reuter, imidlertid kommet mere ind på markedet. Nyhedsbureauerne har primært levet af at sælge billeder fra de områder, EVN ikke dækker, bl.a. områder, hvor nationale public service stationer ikke lever op til deres forpligtigelser eller hvor billedmaterialet siges at have en dårlig kvalitet. Det gælder bl.a. materialet fra Østeuropa og Rusland. EBU blev sammenlagt med den Østeuropæiske søsterorganisation OIRT i Den voksende involvering af kommercielle bureauer skyldes, ud over det voksende behov for internationale nyheder, bl.a. teknologiudviklingen. Teknologiudviklingen

3 2 har medført en billiggørelse af noget af det tekniske udstyr (f.eks. kamera og redigeringsudstyr), en udvikling af mere brugervenlig teknologi og en forenkling af billedhjemtagningen (via satellit). Det betyder, at nyhedsbureauerne lettere kan etablere sig som udbydere af broadcasting services uden de helt store omkostninger eller det store tekniske besvær. Samtidig kan de nationale broadcastere opgradere deres teknologi og hæve kvaliteten og dermed når det drejer sig om billedudbud dække deres eget område bedre. Teknologiudviklingen omfatter hele produktionsprocessen fra billedoptagelse (kamerateknologi) over redigeringsudstyr til netværksforbindelser. Desuden konvergerer teknologier fra forskellige områder, herunder medieområdet, telekommunikation og IT. Det åbner bl.a. nye veje for redigering af billedmateriale. Brugen af Internet og den forøgede brug af computere i redigeringsprocessen spiller også en voksende rolle. I denne rapport afgrænser vi os imidlertid til at undersøge forholdene for udveksling af billeder til TV-nyheder, samt nogle fordele og ulemper ved de ændrede produktionsformer. Nogle highlights fra casen er følgende: Flere nyhedsudbydere kan som sagt deltage i produktionen og udvekslingen af nyhedsbilleder som følge af bl.a. den teknologiske udvikling. Parallelt hermed øges mængden af nyhedsstof, og det journalistiske arbejde med at overvåge nyhedsstrømmen bliver mere belastende og kompleks. Derfor bliver arbejdet på nyhedsredaktionerne i mindre grad end tidligere præget af kollektive beslutningsprocesser og mere individualiseret. Parallelt hermed styrkes inputtet fra medievirksomhedens strategi, redaktion og ledelse. Samtidig opstår et dilemma mellem masseproduktion og fleksibel produktion af internationale nyheder. Begrebet broadcasting bruges forskellige steder i denne rapport. Med broadcasting menes 1) de services, som radio/tv virksomheder leverer til brugene, for eksempel nyheder, underholdning, drama, mv. og 2) de ubearbejdede og rå informationer som radio/tv virksomheder erhverver, for eksempel fra nyhedsbureauer, for at producere deres programmer. I denne rapport bruges betegnelsen dog næsten udelukkende om den sidste type services.

4 3 2. Danmarks Radio som case Danmarks Radio (som frem til 1959 hed Statsradiofonien) er en selvstændig offentlig institution under Kulturministeriet. DR består af fire områder: DR Radio, DR Nyheder, DR TV og DR Ressourcer. DR TV blev oprettet i 1951, DR Nyheder i 1998 (som en sammenlægning af TV-avisen, Radioavisen, DR 2-nyhederne, Radioens Orienteringsredaktion og DR Nyheder International) og DR Ressourcer i Under DR Ressourcer hører bl.a. DR Multimedie. DR Online/Tekst-TV hører under DR TV. DR havde frem til begyndelsen 1980erne eneret på udsendelse af radio- og fjernsynsprogrammer. Eneretten blev først brudt på radioområdet i begyndelsen af 1980erne med konkurrence fra en stribe lokalradioer og dernæst på TV-området med indførelse af TV 2 samt indførelse og distribution af satellit og kabel TV. I forhold til flere af disse nye tilbud er Danmarks Radio en public service kanal med en særlig samfundsforpligtelse til uafhængigt og kvalitetsorienteret at formidle de kulturelle værdier, det aktuelle nyhedsbillede og den demokratiske debat, som skal styrke borgernes aktive medleven, indsigt og handlingsevne. I Medieloven står der (jf. LBK nr. 208 af 06/04/1999 ): DR er en selvstændig offentlig institution, der er forpligtet over for hele befolkningen til at sprede radio- og fjernsynsprogrammer omfattende nyhedsformidling, oplysning, underholdning og kunst. Der skal ved programlægningen lægges afgørende vægt på hensynet til informations- og ytringsfriheden. Der skal i programudbuddet tilstræbes kvalitet, alsidighed og mangfoldighed. Ved informationsformidlingen skal der lægges vægt på saglighed og upartiskhed.

5 4 Alsidigheds- og mangfoldighedskriteriet er centralt for DR, men er naturligvis svært at måle og veje i praksis. Forholdet mellem det underholdende og det oplysende stof er ca. fifty-fifty med en overvægt til det oplysende stof i prime-time (kl ). Af det underholdende stof dominerer udenlandsk dramatik. Dansk dramatik er langt det dyreste at producere med 1, 27 mio. kr. pr. time (ifølge tal fra 1997). Nyhederne koster 0,57 mio. kr. pr time (1997). Generelt er der sket en markant forbedring af produktiviteten i perioden fra forstået som antal producerede timer pr. årsværk på radio og TV området (jf. publikationen Det vil DR i år 2000 ). DR er finansieret gennem licensmidler, som frem til januar 1997 blev tilført institutionen gennem den nu nedlagte Radiofond. I 1995 fik DR tilført mio. kr. fra fonden. I 1997 var der budgetteret med licensindtægter på mio. kr og i 2000 på mio.kr. Hertil kom andre indtægter på mio. kr. (renteindtægter, indtægter fra DR multimedie, øvrige indtægter). I 1993 var der ansat medarbejdere i DR, men der er sket et skift i retning af flere free-lancere, tidsbegrænsede ansatte og timelønnede. Fra 1993 til 1995 blev der fjernet 115 faste stillinger. Det samlede personaleforbrug forventes, ifølge Det vil DR i år 2000, at falde i 2000 til et niveau, som ligger under niveauet for starten af 1990erne Organisatorisk har DR ændret sig meget gennem de sidste 20 år, bl.a. med nedlæggelsen af Radiorådet, oprettelsen af en bestyrelse, inddeling i nye (forretnings)områder, oprettelse af DR multimedier (nu under DR Ressourcer), og DR On-line/tekst-TV, og oprettelse af DR nyheder. Inden for området DR Ressourcer er tillige samlet en række servicefunktioner og tekniske funktioner med henblik på at effektivisere de produktionsmæssige arbejdsprocesser i DR ( Det vil DR i år 2000 ). Mens Radiorådet var et meget politiserende organ, hvor enkeltmedlemmer ofte detaljeret kritiserede enkelte udsendelser og programmer i lyset af kravet om

6 5 alsidighed og objektivitet, er bestyrelsen et mindre organ, der bedre kan beskæftige sig med de mere langsigtede strategiske målsætninger. Der er også på det regnskabstekniske områder sket ændringer, således at årsregnskabslovens bestemmelser nu er gældende. Det skulle udvirke et mere gennemsigtigt og retvisende billede med større økonomisk ansvarliggørelse. DR laver også et årligt public-service regnskab og et grønt regnskab. Problemet for DR er først og fremmest den øgede konkurrence, herunder konkurrencen fra TV 2, TV 3 og TVDanmark. DR har haft en vigende dækning på TV-området. (Dækning henviser til antallet af beboere i Danmark over 4 år der ser DR TV i mindst 15 minutter på en uge. Tallet var i %, hvilket regnedes for højt og skyldtes, at VM i fodbold bremsede det normale sommerdykket). DR har også haft en vigende markedsandel (antallet af TV-seere der ser DR), som i 1995 var helt nede på 28 % men var vokset til 35 % i Målsætningen for Danmarks Radio er at øge kvaliteten, dækningen og seertallene. Den ugentlige dækning skal være på 85 % i 2000 og markedsandelen på 35 %. Aftalen om DR 2 i 1995 og medieforliget i 1996 har betydet ændringer på en række områder herunder bl.a. følgende: Oprettelsen af DR 2 (i begyndelsen under sloganet min kanal ). Det har samtidig ført til en relancering af DR 1 ( vores kanal ). Omkostningerne skulle reduceres med 100 mio. kr. om året. Derfor skulle der for eksempel nedlægges stillinger i 1997 og der skete en omflytning af ressourcer fra service til programområdet. En McKenzie rapport vedr. omstruktureringer og effektivitet i DR gav anledning til en ledelseskrise, og ændringerne er ikke foregået smertefrit. Radiofonden er nedlagt, og et engangsbeløb på omkring 240 mio. kr., er overført til DR. DR har fået mulighed for at oprette nye selskaber og indskyde kapital i selskaber, som er relateret til medievirksomhed (eksempelvis den mislykkede sportskanal)

7 6 samt drive televirksomhed på konkurrencevilkår. Dog må licensmidlerne ikke anvendes tril disse aktiviteter. Derudover er oprettet de nye enheder, DR Multimedie og DR Online (formidling på Internettet - - og Tekst-TV). Endelig står DR overfor investeringer i ny teknologi, først og fremmest digital teknologi. Digitaliseringen skal ifølge en kilde være gennemført inden år DR 1 sendes på et jordbaseret sendenet, mens DR 2 (oprettet i 1996) sendes som satellitkanal på den nordiske position 1 grad Vest, men kanalen bliver nu også efterhånden sendt på et jordbaseret sendenet. Siden 1997 har DR TV også sendt bl.a. TV-Avisen på Internettet. TVA står tillige overfor at blive fuldt digitaliseret (jf. afsnit 6). DR har således ændret sig meget økonomisk, ledelsesmæssigt, organisatorisk, og programmæssigt. DR skal kunne gøre sig gældende i konkurrencen med de mere masseproducerende kanaler (TV3, TVDanmark m.v.) og TV2. DR har en særlig forpligtelse til at levere kvalitet og samtidig henvende sig til hele befolkningen i Danamrk. DR kan derfor ikke satse udelukkende på en masseproduktionsmodel med køb af billige amerikanske programmer eller amerikanske programkoncepter. DR må også frigøre sig af tidligere tiders bureaukrati for at kunne gøre sig gældende. Institutionen må i stort omfang satse på at udvikle fleksibilitet i mødet med den danske befolkning. Innovation af programmer m.v. må foregå med omtanke fremfor ud fra rent økonomiske overvejelser om stordriftsfordele og efektivisering a produktion. Innovation i DR kan bl.a. siges at omfatte følgende aktiviteter: (a) udvikling af nye programmer (nyheder, dansk dramatik, underholdning) (b) udvikling af programfladen (f.eks. flytning af TV-Avisen) (c) udvikling af programstruktur (DR 2, Sportskanalen) (d) udvikling af helt nye tilbud (multimedie, pay-per-view, Webcasting), (e) udvikling af nye aktivitetsområder (specielt på teleområdet).

8 7 I udviklingen af disse tilbud er der specielt tre udfordringer: a) public-service-kravet (alsidighed, mangfoldighed, upartiskhed), b) kravet om optimering af ressourcer og kvalitet og 3) kampen om seerne / lytterne. 3. Eurovisionens nyhedsudvekslinger I udgangspunktet er Eurovisionens nyhedsudvekslinger (EVN) et samarbejde mellem europæiske public service stationer inden for European Broadcasting Union (EBU) om udveksling af lyd- og billedmateriale til nyhedsudsendelser. EBU blev grundlagt i 1950 med hovedsæde i Geneve. EBUs primære formål var at løse tekniske og juridiske problemer og udvikle nyheds- og programudveksling. Medlemmer af EBU er de gamle vesteuropæiske public service stationer samt nye stationer fra det tidligere Jugoslavien, Central- og Østeuropa (fra 1993) samt et antal konsortier dannet af de aktive medlemmer (f.eks. TV 5 eller Eurosport). EBU tæller (i 1999) 117 medlemmer i 79 lande, herunder 68 aktive medlemmer i 49 lande og 49 associerede medlemmer i 30 lande i Afrika, Amerika og Asien. Der er i 1999 ansat 220 medarbejdere, herunder 11 i Moskva og 11 i Nordamerika. Inden for TV disponeres over 20 satellit kanaler med årlige transmissioner, herunder nyhedssendinger. De første eksperimenter med nyhedsudveksling på TV fandt sted i 1958 og daglige nyhedsudvekslinger på TV-siden har fundet sted siden EVN finansieres af deltagergebyr. Deltagergebyr beregnes ud fra antallet af seere på det nationale område og antallet af ydelser, der er tilgængelige for stationen. Medlemmerne er forpligtede til at dække nyheder på deres nationale område og tilbyde indslag af nogle minutters varighed gratis til de daglige EVN sendinger over det fælles net, som siden august 1998 har været fuldt digitalt. Afgørelsen om hvad der skal sendes træffes på daglige radiokonferencer, som styres af en news editor. Desuden tilbyder en række kommercielle billedbureauer materiale til EVN

9 8 (eksempelvis AP, CBS, Reuter og WTN). Baggrundsinformation om nyhederne sendes elektronisk gennem Eurovisions newswire. Oprindelig sendte stationerne til hinanden gennem et stående net af relæstationer. I dag sendes digitalt gennem et satellit netværk der benytter Eutelsat. Eurovision Control Centre (EVC) i Geneve er operatør og kanalen Alfa bruges til EVN inden for det permanente netværk, European Permanent News Network (PNN). Der findes et radiobaseret News Conference Circuit (NCC) som danner basis for daglige redaktionskonferencer mellem de deltagende stationer. Den europæiske news editor er ansvarlig for indholdet af sendingerne. Beslutninger baseres på medlemmernes ønsker. Hvis fem medlemmer ønsker et bestemt indslag, skal det bringes i en sending. News editor er mødeleder for de daglige konferencer via NCC. Der findes i øjeblikket fire news editorer, som arbejder på skift to dage ad gangen (placeret i Norge, Irland, Tyskland og Frankrig). En vagt for en news editor kan være på ca. 18 timer. News editoren opererer fra sin hjemmebase. I Geneve findes en koordinator som er ansvarlig for administrative opgaver i forbindelse med sendinger, herunder udsendelse af information om sendefladen. Der kan skelnes mellem fire typer sendinger: 1) En fast nyhedsudveksling, dvs. sendinger af ca. en halv times varighed, som sendes på faste tidspunkter hver dag med 3-minutters indslag. 2) Ad hoc udvekslinger som skal opfylde særlige ønsker fra medlemmerne. 3) En flash, som er en særlig vigtig historie på dagen. 4) Current Life Actuality (CLA), dvs. en life begivenhed, som dog ikke er på PNN. Tabel 1 viser faste EVN og AP sendinger på en dag: Tabel 1: Udenlandske billeder (EVN+AP) 10:30 ASIA VISION Teko? (ugebånd) 10:30 EVN-Y 11:30 EVN-S Sport

10 9 12:00 EVN-O 12:30 AP Europe update 1 14:00 YNE EV linien 14:50 ERN-E Østeuropa 15:15 EVN-W 15:30 AP Europe update 2 16:00 ENN-N Nordisk, Lø/Sø 16:40 AP APTV Eurovision 17:00 EVN-1 18:30 EVN-2 19:00 EVN-natbånd Automatisk, bruger 90 min. Bånd 19:30 AP Europe update 3 Medlemmernes indslag kan frit benyttes af alle de deltagende stationer (dog ikke af konkurrerende stationer på det nationale område), mens indslag fra de private bureauer kun kan benyttes af dem, der abonnerer på det pågældende bureau. Hvis et indslag produceres i forskellige næsten ens former fra bureauerne, kan det dog besluttes, at indslaget gøres til en common, som alle kan benytte, uanset hvilke bureauer, der abonneres på. Når der er tale om vigtige historier er news editoren forpligtet på at udvælge mere end et bureau til at dække begivenheden. 4. Strategiske udfordringer for Eurovisionen Hovedproblemerne for EVN er at sikre et bredt billedmateriale fra hele verden. Det opfattes som uheldigt, hvis public service stationerne bliver for meget afhængige af de kommercielle videobureauer. Journalisterne på DR oplever dog, ifølge de gennemførte interviews på DR TVA, problemer med at skaffe tilstrækkelig dækning af Øst-, Central- og Sydeuropa samt Asien og Afrika. Her har de kommercielle bureauer opnået en stærkere position. Den interne dækning har dog generelt været

11 10 stigende gennem de seneste år som følge af en aktiv politik blandt medlemmerne (jf.. tabel 5 og 6). Problemerne med den interne dækning kan skyldes en blanding af tekniske problemer, manglende incitament og forskellige prioriteringer: a) Det kan være vanskeligt at få medlemmerne i Øst- og Centraleuropa til at yde fremfor kun at nyde. Der er også problemer med den tekniske og redaktionelle kvalitet i disse lande. b) Medlemmerne fra Sydeuropa er ikke særligt interesserede i EVN eller prioriterer deres nyhedsstof på en anden måde end i Nordvest Europa. c) Dækningen af Asien og Afrika er generelt dårlig og varetages lettere af de kommercielle bureauer, eftersom disse er mere specialiserede i at hente materiale uden for et nationalt område. Dertil kommer d) at public service stationer som følge af udviklingen bliver mere at betegne som virksomheder end offentlige institutioner. I visse tilfælde kan de desuden være i en marginal indbyrdes konkurrence over landegrænser (f.eks. SR versus DR). Firmatiseringen betyder i første omgang, at bilateral udveksling af billedmateriale mellem to stationer bliver mere vanskelig pga. bureaukratiske og økonomiske barrierer. Nogle af problemerne kan forsøges løst gennem forskellige strategiske tiltag inden for public service blokken, f.eks. teknisk opgradering og uddannelse af Østeuropæerne og internt pres på sydeuropæerne. Generelt bliver det afgørende for public service stationerne at sikre sig en nøgleposition i udviklingen af den tekniske infrastruktur og indbyrdes forme stærke udviklingsblokke. Men vanskelighederne er store, fordi den tekniske udvikling skaber mulighed for en meget mere differentieret produktion og distribution af billeder samt fusion af

12 11 medievirksomheder, der herigennem kan nyde stordriftsfordele. Den fleksibilitet, Public Service Broadcasterne udvikler i mødet med deres publikum, bl.a. i kraft af EBU og EVN, er derfor relativt set forbundet med omkostninger og der er ikke direkte et marked for dette pgra. first mover problemer og efterspørgslen efter de amerikansk producerede programmer; derfor er licensmidlerne vigtige. De ekstra relative omkostninger kan i sidste ende være vanskelige at legitimere i konkurrencen med de mere masseproducerende kanaler, der optages i store multinationale mediekoncerner. 5. Data fra DRTVA Som tidligere anført har vi sammensat et lille talmateriale, som demonstrerer EVNs udbud og TV-Avisens anvendelse af billedmateriale over en tilfældig uge. Tabel 2 opgør udbuddet over en uge. I tabel 3 findes de samme data, angivet efter indslagsmængde. Tabel 4 viser TVAs brug af materiale i samme periode. Stationernes navne er angivet i forkortelse. De første bogstaver i forkortelsen angiver landet og de sidste angiver stationens navn. Eksempelvis betegner dkdr DR og frc+ betegner Canal+ i Frankrig. Tabel 2: Kilder til EVNs udbud STATIONER/BU- REAUER DER LÆGGER INDSLAG UD PÅ EBU Indslag 30-aug Indslag 31-aug Indslag 01-sep Indslag 02-sep Indslag 03-sep Indslag hele perioden Indslag som andel af totale indslag (%) Nordeuropa dkdr ,2% drtv ,5% nonrk ,9% deard ,8% dedwf 1 1 0,5% gbbbc ,9% gbitn 1 1 0,5% sesvt ,3% nlos ,5% fiyle ,2% 37 17,1% Sydeuropa trtrt ,2%

13 12 frtf ,5% frft ,9% frft ,9% frpue ,7% itrai ,7% hrhrt 1 1 0,5% grert ,9% dzentv ,5% estve ,9% usuntv ,5% 37 17,1% Centraleuropa pltvp ,8% chfdrs ,9% bartv 1 1 0,5% rtvslo 1 1 0,5% rotvr 1 1 0,5% sirtvs 1 1 0,5% chtsi 1 1 0,5% eeetv 1 1 0,5% iliba 1 1 0,5% chhcr 1 1 0,5% chtsr 1 1 0,5% 18 8,8% Int. nyhedsburauer gbrtv (Reuter) ,8% gbaptn (AP) ,8% 94 43,5% Ikke Europaeiske stationer rupool ,4% cacbc 1 1 0,5% uscbs ,8% rurtr ,8% uspool ,8% ruort ,2% zzebu 1 1 0,5% 30 13,9% Samlet ,5% Tabel 3: Kilder til EVNs udbud, efter indslagsmængde STATIONER/BU- REAUER DER LÆGGER INDSLAG UD PÅ EBU Indslag 30-aug Indslag 31-aug Indslag 01-sep Indslag 02-sep Indslag 03-sep Indslag hele perioden Procent-del af alle indslag gbrtv (Reuter) ,7%

14 13 gbaptn (AP) ,7% dkdr ,1% frpue ,7% itrai ,7% trtrt ,2% fiyle ,2% ruort ,2% rurtr ,8% deard ,8% pltvp ,8% uscbs ,8% uspool ,8% sesvt ,3% nonrk ,8% frft ,8% chfdrs ,8% rupool ,4% gbbbc ,9% frft ,9% grert ,9% estve ,9% drtv ,5% dedwf ,5% gbitn ,5% nlos ,5% frtf ,5% dzentv ,5% hrhrt ,5% bartv ,5% usuntv ,5% rtvslo ,5% rotvr ,5% sirtvs ,5% chtsi ,5% eeetv ,5% iliba ,5% chhcr ,5% cacbc ,5% zzebu ,5% chtsr ,5% SAMLET ,0% APTN clients only ,2% Tabel 4: TVAs anvendelse af kilderne 30/08-18:30 30/08-21:00 31/08-18:30 31/08-21:00 01/09-18:30 01/09-21:00 02/09-18:30 02/09-03/09-21:00 03/09-21:00

15 14 18:30 Hvor mange udenrigs indslag der er baseret på billeder udefra Hvor mange udenrigs indslag der er baseret på egne billeder Hvor mange indenrigs indslag Hvor mange indslag totalt Kommentarer til tabellerne Billedudvekslingen i de fem dage kan ikke tolkes som repræsentativ for en længere periode. For eksempel var DRs bidrag til EVNs udbud relativt højt, eftersom der blev født en dansk prins i perioden. Det er derfor begrænset, hvor meget man kan tillade sig konkludere på baggrund af tallene. Ikke desto mindre er der nogle mønstre, som er værd at lægge mærke til. En oversigt over kilderne til Eurovisionens sendinger over en 10-årig periode er i øvrigt gengivet i tabel 5 og 6 som støtte for de følgende betragtninger. Tabel 5: Kilder til Eurovisionens sendinger Medlemmer Andre Bureauer Samlet Kilde: EVN Tabel 6: Kilder til eurovisionens sendinger i i absolutte o relative tal Sendinger Procent Sendinger Procent Medlemmer , ,00

16 15 Bureauer , ,00 Ikke-medl , ,00 Ass. medl , ,00 Søster unions 81 0, ,00 Kilde: EBU Yearbook Kommercielt udbud DRTV havde tidligere en politik vedr. kvaliteten af indslag, der indebar, at de helst ikke ville anvende kommercielle indslag, men efterfølgende vurderede man, at stationen ikke kunne klare sig uden. Denne vurdering er underbygget af tallene, der viser, at mængden af APTNs kommercielle abonnementsservice svarer til 50% af EVNs samlede udbud, og de indslag, som Reuters og APTN lægger ud på EBU, svarer til ca. 43% af den samlede mængde Internationalt udbud Generelt er en betydelig andel af indslagene fra ikke-europæiske stationer ca. 14% er fra Nordamerika og Rusland. Vi ved ikke hvilke fordele disse stationer har (finansielle eller adgang til nettet ved at lægge nyheder ind på EVN), men det betyder under alle omstændigheder, at EVN ikke udelukkende tilbyder et Europæisk perspektiv. Perioden var præget af jordskælv I Sydeuropa, som påvirkede mængden af billeder herfra, men samtidig var der EU top-møde i Finland og kongelig fødsel i Danmark. Det forklarer, hvorfor tallene ikke underbygger påstanden om, at Sydeuropa bidrager mindre til EVN. Mængden af indslag fra Sydeuropa (Algeriet inkluderet) var den samme som mængden af indslag fra Nordeuropa i denne periode. Der er en betydelig variation rundt om gennemsnittet. Tallene skal således ikke tolkes sådan, at visse stationer konsekvent har højere udbudsmængde i hele perioden. Derimod er forskellen i mængden af udbud fra forskellige stationer en konsekvens af begivenhederne i de pågældende lande, snarere end et resultat af forskellige holdninger til EVN. Dertil kommer, at billederne er af meget global karakter (jordskælv m.v.). Det kan være en konsekvens af den høje andel af internationale kommercielle nyhedsstationer og ikke-europæiske stationer (men et fænomen man

17 16 kunne undersøge specifikt). Det indebærer også, at andre geografiske områder har interesse i at engagere sig i samarbejdet, eftersom nyhederne ikke udelukkende har europæisk interesse. 6. Tekniske fornyelser og kompetence 6.1 Teknologien Broadcasting er som sagt et af de områder, der er meget teknologisk følsomt. På grund af mængden af nyhedsbilleder og nødvendigheden af at vise nyhederne hurtigst muligt har teknologien haft stor betydning for DR-TVA. Medarbejderne nævner selv følgende kategorier som eksempler på generel teknologiudvikling: 1. Billedudveksling. Input output via EBUs EVN og/ eller de kommercielle videobureauer WTN og AP eller gennem bilateral udveksling mellem public service stationer (eksempelvis ARD) eller køb og salg (eks. ZDF der har oprettet deres eget selskab) eller køb af billeder fra pirat-fotografer. Journalistiske støtteredskaber er især Newsstar (siden 1993), et computerprogram med hyperlink til en database, der indeholder en liste over sendinger på EVN, AP, WTN osv. inkl. korte kommentarer til de enkelte sendinger samt nyhedsbureauernes telegrammer (Ritzau, Reuter, AP osv.), hvor der kan laves ordsøgning enten tilbage (op til en måned) eller fremad. Newsstar giver også adgang til arkivsøgning. Fremtiden er, at billedmaterialet også kan hentes fra et arkiv via Newsstar og redigeres på skærmen. 2. Satellit kommunikation (som bl.a. bruges til billedudveksling). EVN nettet er som tidligere nævnt satellit baseret og siden 1998 fuldt digitalt. Men ikke kun public service stationerne gør brug af satellitter. Satellitteknologien er blevet billigere, mere pålidelig og satellitterne indeholder langt flere transpondere end for få år siden. Komprimeringsteknologien er også blevet forbedret. Der kræves mindre satellitkapacitet for billeder og lyd end tidligere. De kommercielle videobureauer udnytter dette ved at muliggøre særskilt hjemtagning af signaler direkte fra bureauerne. Det betyder altså, at Eurovisionen i dette tilfælde ikke er

18 17 vehikel for billedbureauerne og dermed heller ikke kan lægge pres på billedbureauerne gennem redaktionelle dispositioner. 3. Newsstar. Dette er som sagt et computerprogram som bruges til forskellige formål, bl.a. produktion og videresending af tekst og søgning efter baggrundsinformation fra European newswire samt tekstmateriale fra nyheds- og billedbureauerne (Reuter, AP osv.). Newsstar erstatter både skrivemaskinen og den tikkende telefax. Newsstar skaber stor fleksibilitet i anvendelse af forskellig baggrundsinformation. Journalisten kan typisk søge på ord i et antal databaser, som han eller hun selv vælger fra menuen. Dette betyder formentlig, at de kommercielle nyhedsbureauer opnår større synlighed. 4. Kamerateknologi, dvs. nye digitale kameraer. Denne teknologi indebærer, at det bliver teknisk langt lettere at sende reportere ud i marken og hjemtage reportager v.hj.a. satellittelefoner. Metoden kan anvendes af alle aktørerne, herunder også potentielle piratfotografer eller freelance journalister. Specielt anvendelse af små digitale kameraer gør arbejdet mindre teknisk krævende, mere mobilt, og mindre omkostningstungt. De små digitale kameraer er kompatible med den eksisterende teknologi. Digitalisering af kamera medfører større opløselighed, større stabilisering af billed og forbedret zoom-teknik, en bedre kodning af billedet end ved brug af converter plus nye muligheder for registrering af billedmateriale direkte ved fotografen. Desuden muliggøres herved digital redigering on location med et mini-udstyr der let lader sig transportere. Alt andet lige betyder denne teknologi dog også, at de forskellige alternative aktører får lettere spil. Det kræver ikke så meget forberedelse og organisation som tidligere at sende fra et givet sted i verden. Specielt aktører der satser udelukkende på udenlandske begivenheder får nye muligheder. 5. Billedredigering. Den første digitale OB vogn var i brug i 1995 (jf. DRåben august 1995). Digital redigering indebærer bl.a., at overlapninger kan laves uden at skifte bånd og at kvalitet ikke mistes ved kopiering plus andre faciliteter. Ultimativt betyder fuld digitalisering, at bånd kan overspilles på en harddisk og redigeres fra en PC. Der fandtes i april 1998 kun et digitalt studie i DR, som fortrinsvis blev benyttet til børne- og ungdomsudsendelser.

19 Medarbejdernes kompetencer og arbejdsforhold Figur 2 viser simplificeret arbejdsgangen i forbindelse med modtagelse af nyheder fra nyhedsbureauer. Arbejdsgangen er således 1 : EVN, AP, Reuter m.fl. sender nyhedspakker periodisk på faste tidspunkter i døgnet. I teknisk afdeling har man flere båndmaskiner kørende, som optager disse nyhedspakker på video bånd. Disse bliver manuelt dateret og tidsstemplet og lagt på hylder (lager). Disse video bånd bliver manuelt flyttet til nyhedsredaktionen for at blive redigeret og der bliver indtalt en tekst produceret af journalisten. Det færdige redigerede bånd bliver sendt til udsendelse og samtidig bliver dette og det rå båndet arkiveret. WTN AP teknisk afdeling EVN Open Radio News Star Baggrunds info. tv-nyhedsredaktion Den redigerede version af videobåndet sendes til endelig distribution. tv-nyheds distribution Nyheder fra forskellige nyhedsbureauer og EVN bliver optaget på videobånd og lageret for videre redigering og bearbejdning Lager (video bånd) ARKIV De rå videobånd bliver transporteret fra teknisk afdeling til redaktionsafdeling De rå og redigerede videobånd sendes til arkiv lager. Figur 2 Proces fra billede til nyhed hos TVA 1 Dette beskriver processen i store træk. Der kan være nogle detaljer, som ikke helt passer.

20 19 Som det ses af figuren har nyhedsredaktionen mulighed for (gennem Newsstar) at holde sig orienteret om emnerne og noget baggrundsinformation om de billeder som modtages. Digitaliseringen vil have radikal indflydelse på denne arbejdsproces: Den manuale flytning af videotape fra teknisk afdeling til TVA vil være overflødig, idet, netværk access til billedmateriale vil erstatte dette. Arkiveringen vil forgå digitalt og manuelt arbejde bliver overflødiggjort. Brug af digitale kameraer reducerer omkostningerne i forbindelse med optagelse og videre bearbejdning af billedmateriale. Dette kan have to forskellige konsekvenser: 1) Der kommer flere freelance journalister som udbyder billeder med høj kvalitet. 2) TVA vil have råd til at sende deres egne journalister ud for at optage billeder og på den måde reducere deres køb af billeder. Udover disse ændringer har DR, som sagt, en forventning om at digitalisere hele TVA. Nogle digitale funktioner er allerede delvis indført, herunder optagelse, lagring, redigering, dog ikke i fuldt omfang. En digital produktion kan i den nærmeste fremtid se ud som følger: Billedmaterialet overspillet på servere (en harddisk), evt. fra et digitalt kamera. Billederne registreres, f.eks. ved første billede i hver optagelse. Billederne findes frem til brug fra to servere: en stor, der indeholder billedmateriale fra de sidste 30 dage, og en mindre server, en browserserver, med MPI kvalitet. Redigeringen kan foregå fra PCen, hvor journalisten anvender billeder, som han eller hun selv har været med til at optage plus arkivbilleder fra browseren og billeder fra EVN. Resultatet kan enten automatisk overføres til den store server, eller der kan foretages en finpudsning i et redigeringsstudie under medvirken af en teknikker (f.eks. kameramanden). Der kan lægges lyd, grafik mv. på. fra PCen. Afviklingen af TVA vil være fuldt digital, fuldt computerstyret, med kamerarobotter, som styres af en afviklingscomputer. Studiet kan typisk være et virtuelt studie, dvs. omgivelserne er computer-animerede. TV

21 20 avisen afspilles fra særlig server der indeholder alle oplysninger om kamerastilling, lys, telepronter osv. Et vigtigt spørgsmål er i den forbindelse, om der skal spares personale. Ifølge et interview med Brünings skal der formentlig ikke direkte ske afskedigelser i den forbindelse. Der vil på den ene side være en vis naturlig afgang. På den anden side kan der blive muligheder for, at teknikere opskoles til at udføre journalistlignende arbejde eller forefaldende teknisk arbejde i forbindelse med netværksopkoblinger m.v. Et andet strategisk vigtigt spørgsmål er, hvilket system der skal anvendes. Valget står mellem to konkurrerende systemer fra hhv. Sony og Panasonic. Disse systemer bruger forskellige komprimmeringsteknologier. CNN har, ifølge Brünings, valgt Sony. Sonys system er kompatibelt med de beta-maskiner, som i forvejen bruges. Det er Panasonics derimod ikke. De Nordiske broadcastere har valgt Panasonic. I dette valg skal medarbejderne, ifølge Brüning, inddrages. Alle medarbejdere, som har del i den daglige produktion bliver berørt af udviklingen beskrevet oven for og det vil blive krævet, at de skal udvikle deres kompetencer. Teknologiudviklingen kan overflødiggøre noget af arbejdet, herunder transport af videofilm, opbevaringen af videofilm i arkivlager med tilhørende vedligeholdelse, osv. Der skal udvikles nye kompetencer eksempelvis til at arbejde med og vedligeholde netværkssystemer, digital arkivering af materiale, digitalt redigering af billeder osv. Journalisten skal kunne beherske mange nye tekniske funktioner, som hidtil er blevet varetaget af den tekniske stab. Anvendelse af digitale kameraer reducerer som tidligere nævnt antallet af nødvendige tekniske medarbejdere, der skal sendes ud, og overfører samtidig noget af deres arbejde og kompetencer til journalisten. I det følgende beskrives arbejdet med at udvælge billeder nøjere.

22 21 Der skelnes mellem fem medarbejdergrupper, som i har betydning for udvælgelsen af billeder: 1) Udenrigsredaktøren, 2) nyhedsredaktøren (og redaktionssekretærer), 3) deskvagten, 4) de menige journalister og 5) udenrigskorrespondenterne. Udenrigsredaktøren er leder af udenrigsafdelingen. Nyhedsredaktøren er redaktør af en af de to daglige aviser (18.30 og 21.00). Deskvagten er den person i udenrigsredaktionen, der overvåger den internationale nyhedsstrøm og giver input til redaktører og journalister om udenrigsstof til aftenens udsendelser. De menige journalister redigerer billedmaterialet og udformer tekster til billederne. Nogle journalister udsendes tillige fra dag til dag og specialiserer sig gerne sig i bestemte områder (f.eks. England, Tyskland, Mellemøsten). Udenrigskorrespondenterne er journalister, som er fast udstationerede i udlandet. Dertil kommer de tekniske medarbejdere samt et antal freelance journalister og fotografer, herunder også piratfotografer, der forsøger at sælge materiale til TV-Avisen. Arbejdet starter mellem klokken 8.30 og 9.00 med at deskvagten checker nyhederne fra nyhedsbureauerne og billeder fra EVN, AP, Reuter eller Euro-by-satellite (en gratis EU ydelse, der sjældent bliver brugt, med faste kameraer, der filmer parlamentet). Fra klokken 9.00 til er der morgenmøde, hvor det overordnede program for dagens to nyhedsudsendelsers bliver tilrettelagt. Her deltager de to udsendelsers redaktører, indlandsjournalisterne og deskvagten som mellemmand til udenrigsafdelingens journalister. For nylig blev det desuden vedtaget, at gennemføre et eftermøde, hvor parterne følger op på morgennyhederne. Klokken starter en daglig radio-konference for EBU-landene via 4-trådsradio, hvor medlemmerne efterfølgende kan efterspørge billeder og lyd. Der bliver kun efterspurgt billeder fra Danmark ved særlige lejligheder, som når en prins bliver født. Klokken er der en nordisk konference. Efterfølgende sidder deskvagten brandvagt og checker, om der er relevante udenlandske nyheder. Deskvagten er i kontakt med de udsendte medarbejdere via mobiltelefon. Deskvagten foreslår mulige indslag til redaktionssekretæren, som beslutter hvilke af disse der inkluderes.

23 22 Udenrigsjournalisterne i DR møder klokken og opgaverne uddelegeres. Desuden er der reportager i løbet af dagen, som skal redigeres. Disse kommer ofte først ind efter klokken Da et minuts sendetid kræver omkring en times redigering, er det ikke udsædvanligt, at indslagene først bliver færdige omkring klokken 18.00, i visse tilfælde efter klokken 18.30, hvor nyhederne er begyndt. Når indslagene først er udvalgt, er journalistens primære interesse at få indslaget færdig til tiden. De udsendte udenrigsjournalister er i kontakt med deskvagten, som uddelegerer opgaver og får nyheder ind. Udlandsredaktøren planlægger på det overordnede niveau udformningen af dagens nyheder og har ansvar for personalet. Udlandsredaktøren bliver også inddraget i udvælgelsen, hvis udvælgelsen involverer særlige etiske eller overordnede politiske aspekter, som f.eks. under Kosovo krisen, hvor DR kun havde én kilde til en nyhed i Kosovo. Desuden er en producer assistent tilstede, der lægger lydspor og redigerer reportager fra udlandet, f.eks. undertekster. Indslagene, der hentes ind fra netværket, anses generelt for ikke at være på højde med DRs egne indslag og de tager ikke den synsvinkel, som DR ønsker. Under valget i Østtimor ville DR hellere have haft interview med den almindelige borger, som skulle stemme, fremfor lokale politikere og FN officerer, som danskerne alligevel ikke kendte. Dette produktionssyn indebar tidligere, at DR afstod fra at bruge nyhedsbureauerne. Journalisterne argumenterer for, at der er behov for danske indslag lavet i udlandet for at få belyst udlandet med fokus på danske interesser og med dansk baggrund, for bl.a. at undgå en amerikansk dagsorden, på trods af at private nyhedsbureauer kan dække en større flade billigere. Der er ikke fastlagte kriterier for andelen af udenlandske nyheder eller udvælgelsen af daglige nyheder, bortset fra at redaktionen ønsker at holde voldsniveauet nede. Som implicit kvalitetskriterie skal indslaget have en vis nyhedsmængde i sig den pågældende dag. Det er ikke nok, at der foregår en marginal udvikling, som kan have betydning i et længere forløb, selv om der er en vis forpligtigelse til at følge op på

24 23 tidligere indslag. For eksempel er en politisk udtalelse fra en vigtig personlighed i Mellemøsten-konflikten ikke nok, hvis den ikke medfører øjeblikkelige resultater, som eksempelvis fortsættelsen af oprøret i Chiapas provinsen. Derudover skal indslagene have relevans for Danmark en million strejkende i Colombia opfylder ikke kravene. Der var således ikke udbredt enighed om, at de første indslag fra valget i Østtimor skulle med, men de blev inkluderet, da der var et vist historisk gennembrud: befolkningen i Østtimor kunne for første gang stemme om uafhængighed. Tillige blev det fremført, at landet ligger i nærheden af Bali, som er et yndet rejsemål for mange danskere. Deskvagten, som typisk har en vagt på 13 timer om dagen i tre sammenhængende dage, udtager de indslag, som han/hun finder relevante. Ud af disse vælger redaktionssekretæren de endelige indslag. Denne selektionsmetode resulterer i, at den daglige udvælgelse af nyheder er påvirket af både redaktørens overordnede interesse for udenrigsnyheder og de enkelte journalisters personlige internationale geografiske interesseområder. Denne konstruktion, som lægger selektionen i hænderne på enkelte nøglepersoner, illustrerer, at TVAs udenrigsafdelingen i høj grad baserer udvælgelsen af nyheder på den gode journalistiske dømmekraft. Fokuseringen på den gode journalistiske dømmekraft betyder, at deskvagterne generelt ikke mener, at et udvidet udbud af billeder fra en lang række kilder vil ændre på den nuværende procedure for udvælgelse af indslag, eftersom de grundlæggende principper om kildekritik og billedkvalitet stadig vil gælde. Udenrigsredaktøren vil ikke føle sig presset til at tage nyheder ind, bare fordi de blev udbudt. På den anden side ændrede redaktionen holdning til at bruge nyhedsbureauerne fordi vi ikke havde råd til ikke at have deres nyheder. TVAs nyheder bliver på redaktionen dagligt sammenlignet med TV2s nyhedsudbud. Afdelingens medarbejdere føler ikke, de er bekendt med den overordnede strategi i forbindelse med indføring af digitale kameraer eller teknologiens konkrete bivirkninger på arbejdsgangen, bortset fra en flygtig forklaring af den fremtidige organisation og forsikring om at ingen ville blive fyret. Der var dog forventning

25 24 om rationalisering, som da software programmet Newsstar blev introduceret; mindst tre medarbejdere på afdelingen blev overflødige. Visse journalister mener, at den overordnede ledelse i DR er mere fokuserede på firmapolitik og finansielle hensyn end journalistisk kvalitet. Fra dette studie kan man konkludere, at journalisterne på udenrigsafdelingen ikke mener, at et udvidet udbud af billedmateriale repræsenterer et egentligt alternativ til egen produktion. Den nuværende tendens med flere indkøbte indslag ses som en økonomisk begrundet beslutning, der går på kompromis med journalistiske kvalitetshensyn. Selv om DR TVA ikke befinder sig i en egentlig konkurrencesituation med andre public service stationer er spørgsmålet, om ikke andre kræfter end markedskræfterne presser beslutningstagerne ud i organisationsændringer, først og fremmest anvendelsen af ny teknologi, der muliggør en eksplosion i udbuddet af billeder. Fra vores samtaler og interview med journalisterne og udenrigsredaktøren på TV-avisen fremgår det, at der stilles store journalistiske krav til vurdering af kvaliteten og karakteren af de enkelte indslag. Man kan dog næppe tale om, at indslagene reelt er bestilt og udviklet i en kollektiv proces gennem nyhedskonferencer i løbet af dagen. Langt snarere er det deskvagten, der i et samarbejde med nogle få vagthavende journalister, foretager en række hurtige beslutninger om, hvad der eventuelt skal lægges ud EVN og hvad der skal bruges i dagens nyhedsudsendelser. En stor del af journalistens arbejde med EVN består i at overvåge og kvalitetsvurdere billedstrømmen. Den ansvarlige journalist har som nævnt en vagt på 13 timer og nyhedsredaktøren i f.eks. Oslo en vagt på 18 timer for at sikre kontinuitet, beslutsomhed og troværdighed. Journalistens kendskab til nyhedsstrømmen og kendskabet til de enkelte bureauers stil og lødighed forekommer at være en helt afgørende kompetence.

26 25 Arbejdet på udenrigsredaktionen vil fremover formentlig blive mere individualiseret, efterhånden som journalisten i kraft af digitaliseringen selv kan overtage flere arbejdsfunktioner. I Eurovisionen er der allerede sket en individualisering af arbejdet. Betydningen af de daglige konferencer er reduceret. News editorens og den lokale deskvagts strategiske betydning er derimod øget. Denne individualisering, eller reducering af de kollektive processer, betyder også, at inputtet af strategi, fra redaktion og ledelse, kan blive større, ligesom der er en interesse fra DRs side i at øge bevidstheden om strategi og redaktionel linje i konkurrencen om seerne. 7. Konklusion Den teknologiske udvikling påvirker handlingsrummet for produktion og udveksling af internationale nyhedsbilleder til de daglige nyhedsudsendelser i TV. Den teknologiske udviking har bl.a. medført langt flere sendinger inden for Eurovisionens Nyhedsudvekslinger (EVN) end tidligere, med anvendelse af satellit og, siden 1998, fuldt digitale transmissioner. Tillige har udviklingen medført, at de kommercielle nyhedsbureauer lettere kan etablere sig som udbydere af billedmateriale. Parallelt hermed er det blevet relativt dyrere at anvende udenrigskorrespondenter og lettere at sende journalister ud fra dag til dag. Dette ændrer arbejdesrollerne i nyhedsredaktionerne. Medarbejderne bliver mere orienteret mod eksternt produceret billedmateriale, f.eks. materiale fra EVN eller materiale modtaget gennem selvstændige sendinger fra de kommercielle bureauer. Udviklingen i arbejdsrollerne på DR kan medføre en form for masseproduktion af internationale nyheder (anvendelse af det samme billedmateriale overalt i Europa), men DRs udenrigsredaktion har også mulighed for en mere fleksibel produktion med anvendelse af langt flere kilder kombineret med egen produktion og derved i praksis større mulighed for at fortælle en god, journalistisk bearbejdet, historie inden for rammerne af DRs generelle strategi og forpligtelser. Denne rapports bidrag ligger først og fremmest i en empirisk belysning af dette dilemma mellem masseproduktion og fleksibel produktion af internationale nyheder.

27 26 Den fleksible produktion, hvor der udvikles fleksibilitet i forhold til den kontekst de internationale nyheder præsenteres i, er relativt dyrere end masseproduktionsmodellen set på baggrund af den teknologiske udvikling, men fleksibel produktion kan være et adelsmærke for DR generelt og en begrundelse for at opretholde stationen. Rent arbejdsmæssigt og teknologisk må det vurderes, at der et stort grundlag og potentiale for, samt vilje blandt journalisterne til, en sådan produktionsmodel på DR. 8. Appendix: Interviews og observationer De tilstedeværende journalister ved TVAs udenrigsredaktion (inklusive deskvagten) blev løbende interviewet samt udenrigsredaktøren, en teknisk ansvarlig en kameramand og en lydtekniker. Fokus var dog ikke så meget på selve interviewene som på dataopsamling og observation af arbejdsprocesser. Observationsstudiet blev i den første fase gennemført af Lars Fuglsang og Reza Tadayoni. I anden fase blev de gennemført af studentermedhjælp Rune Skouby, som også fik til opgave at samle udbuds/brugsstatistik over en uge. Disse data er præsenteret i denne rapport. Lars Fuglsang og Reza Tadayoni gennemførte deres interview d april 1998 (før digitaliseringen af EBU). Supplerende interview med den teknisk ansvarlige for TVA Jan Brünings og udenrigsredaktør Torben Kitaj blev gennemført d. 27. April Rune Skouby gennemførte et observationsstudium d. 30. august 3. september 1999 (efter digitaliseringen af EBU).

Serviceudvikling, Internationalisering og kompetenceudvikling

Serviceudvikling, Internationalisering og kompetenceudvikling Serviceudvikling, Internationalisering og kompetenceudvikling Arbejdspapir nr. 6 Working Paper no. 6 January / Januar 1999 Lars Fuglsang og Reza Tadayoni Specialisering inden for udveksling og handel med

Læs mere

DRs VIRKSOMHEDSSTRATEGI

DRs VIRKSOMHEDSSTRATEGI 017-20 VÆRD AT DELE. STADIG ORIGINAL. MERE DIGITAL. MISSION DRs mission er, at DR samler, udfordrer og oplyser Danmark. VISION Det er DRs vision at tilbyde indhold, der er værd at dele originalt kvalitetsindhold

Læs mere

DRs VIRKSOMHEDSSTRATEGI 2015 2018

DRs VIRKSOMHEDSSTRATEGI 2015 2018 VÆRD AT DELE STADIG ORIGINAL. MERE DIGITAL DR er sat i verden for at skabe og formidle kultur og journalistik til hele befolkningen. Public service-opgaven har været den samme siden DRs første udsendelser

Læs mere

RATIONALET FOR PUBLIC SERVICE I DET 21. ÅRHUNDREDE

RATIONALET FOR PUBLIC SERVICE I DET 21. ÅRHUNDREDE RATIONALET FOR PUBLIC SERVICE I DET 21. ÅRHUNDREDE Debatoplæg til Public service-udvalgets temamøde den 10. september 2015 S I D E 2 AF 6 R A T I O N A L E T F O R P U B L I C S E R V I C E I D E T 2 1.

Læs mere

Sky Radio har modtaget Radio- og TV-nævnets brev af 6. september 2004 vedr. de korte nyhedsprogrammer på Sky Radio.

Sky Radio har modtaget Radio- og TV-nævnets brev af 6. september 2004 vedr. de korte nyhedsprogrammer på Sky Radio. Radio- og TV-nævnet Mediesekretariatet Vognmagergade 10,1 1120 København K København den 1. november 2004. Sky Radios korte nyhedsprogrammer Sky Radio har modtaget Radio- og TV-nævnets brev af 6. september

Læs mere

Bekendtgørelse om den regnskabsmæssige adskillelse mellem DR s, TV 2/ DANMARK A/S og de regionale TV 2-virksomheders public servicevirksomhed

Bekendtgørelse om den regnskabsmæssige adskillelse mellem DR s, TV 2/ DANMARK A/S og de regionale TV 2-virksomheders public servicevirksomhed BEK nr 1055 af 01/09/2010 (Historisk) Udskriftsdato: 28. juni 2016 Ministerium: Kulturministeriet Journalnummer: Kulturmin., j.nr. 2010-003180 Senere ændringer til forskriften BEK nr 62 af 11/01/2016 Bekendtgørelse

Læs mere

Høringssvar om ikke-kommercielt lokal-tv på MUX 1

Høringssvar om ikke-kommercielt lokal-tv på MUX 1 Styrelsen for Bibliotek og Medier Mediesekretariatet H. C. Andersens Boulevard 2 1553 København V 17. september 2008 Høringssvar om ikke-kommercielt lokal-tv på MUX 1 Hermed fremsendes høringssvar fra

Læs mere

Mini- opgave: Public service

Mini- opgave: Public service Mini- opgave: Public service Begrebet public service bruges inden for mediebranchen, når man taler om virksomheder. Public service - virksomheden, er en virksomhed der gennem offentlig finansiering, er

Læs mere

Bilag 1 Værditest af DR på skærme i det offentlige rum. Skærme på offentlige områder

Bilag 1 Værditest af DR på skærme i det offentlige rum. Skærme på offentlige områder Bilag 1 Værditest af DR på skærme i det offentlige rum Skærme på offentlige områder I det følgende værditestes tjenesten Skærme på offentlige områder. I Indledningen gøres der kort rede for den testede

Læs mere

Public service. Medieudvikling Obligatorisk individuel opgave Victoria Als Klein Alternativ B

Public service. Medieudvikling Obligatorisk individuel opgave Victoria Als Klein Alternativ B Public service Public service er, i al sin enkelthed, en service tildelt den brede befolkning. Det vil sige tv og radioprogrammer, udbudt af virksomheder som DR og TV 2, med varierende og kvalitetsrigt

Læs mere

Det internationale område

Det internationale område Det internationale område Tema: Globalisering Fag: Dansk Fag: Samtidshistorie Titel: Medierne, samfundet og kulturen Indhold 1.0 Indledning udvikling i nyhedsmedier.3 2.0 Problemformulering..3 3.0 Tv-mediets

Læs mere

Regeringens Medieaftaleoplæg for

Regeringens Medieaftaleoplæg for Regeringens Medieaftaleoplæg for 2007-2010 Temaer Udbygning af digitalt tv Udbygning af digital radio Etablering af en Public Service Fond Privatisering af TV 2 DR Medielicens KODA/Gramex Digitalt tv er

Læs mere

Digitalt TV og Digital modtager

Digitalt TV og Digital modtager Digitalt TV og Digital modtager Digitalt TV er en betegnelse for det TV signal, du modtager. Når man taler Digitalt TV taler man også tit om DVB, henholdsvis DVB T, DVB C eller DVB S. DVB står for Digital

Læs mere

INDSAMLINGSPOLITIK FOR PLIGTAFLEVERET RADIO/TV

INDSAMLINGSPOLITIK FOR PLIGTAFLEVERET RADIO/TV INDSAMLINGSPOLITIK FOR PLIGTAFLEVERET RADIO/TV August 2014 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Baggrund... 3 2.1 Lovteksten... 3 2.2 Indsamlingsmetode... 3 2.3 Redaktionsgruppe... 4 3. Komplet indsamling...

Læs mere

Fjernsyn: en avanceret teknologi skabt til at forhindre folk i at underholde. Leonard Rossiter. Mikael Højris: Den Nye Musikbranche 2.

Fjernsyn: en avanceret teknologi skabt til at forhindre folk i at underholde. Leonard Rossiter. Mikael Højris: Den Nye Musikbranche 2. Fjernsyn: en avanceret teknologi skabt til at forhindre folk i at underholde sig selv. Leonard Rossiter 184 185 Medierne Ordet medie stammer fra det latinske medium, der har betydningen at stå midt imellem

Læs mere

BILAG 4. Kulturministeriet Radio- og tv-kontoret Nybrogade 2 1203 København K. DRs ønsker til digital sendekapacitet mv.

BILAG 4. Kulturministeriet Radio- og tv-kontoret Nybrogade 2 1203 København K. DRs ønsker til digital sendekapacitet mv. Kulturministeriet Radio- og tv-kontoret Nybrogade 2 1203 København K BILAG 4 Direktionssekretariatet DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København K T +45 3520 3040 www.dr.dk Peter Kyhl D +45 3520 8013 F

Læs mere

DKPK Den Kristne Producentkomité

DKPK Den Kristne Producentkomité Kulturudvalget (2. samling) KUU alm. del - Bilag 275 Offentligt DKPK København d. 13-09-08 Styrelsen for Bibliotekogmedier jni@bibliotekogmedier.dk att. Janni Nielsen Høringssvar vedr. Mediesekretariatets

Læs mere

En danskers mediehverdag Mediernes rolle i hverdagslivet nu og fremadrettet. Eva Steensig Erhvervssociolog Lighthouse CPH A/S

En danskers mediehverdag Mediernes rolle i hverdagslivet nu og fremadrettet. Eva Steensig Erhvervssociolog Lighthouse CPH A/S En danskers mediehverdag Mediernes rolle i hverdagslivet nu og fremadrettet Eva Steensig Erhvervssociolog Lighthouse CPH A/S Superbrugeren anno 2009 Superbrugeren contra resten af befolkningen Kilde: Gallup

Læs mere

Bilag 3: Spørgeskemaundersøgelse, journalister

Bilag 3: Spørgeskemaundersøgelse, journalister Bilag 3: Spørgeskemaundersøgelse, journalister Hvilken platform er du primært tilknyttet? Print 538 0 0 0 0 0 0 51,3% TV 0 202 0 0 0 0 0 19,3% Radio 0 0 98 0 0 0 0 9,3% Net 0 0 0 130 0 0 0 12,4% Sociale

Læs mere

Formand Christian Scherfig Radio- og tv-nævnet Styrelsen for Bibliotek og Medier H.C. Andersens Boulevard 2 1553 København V. Kære Christian Scherfig

Formand Christian Scherfig Radio- og tv-nævnet Styrelsen for Bibliotek og Medier H.C. Andersens Boulevard 2 1553 København V. Kære Christian Scherfig Formand Christian Scherfig Radio- og tv-nævnet Styrelsen for Bibliotek og Medier H.C. Andersens Boulevard 2 1553 København V BESTYRELSEN DR Byen Emil Holms Kanal 20 DK-0999 København C T +45 3520 3040

Læs mere

Folkekirken.dk. Koncept for folkekirken.dk

Folkekirken.dk. Koncept for folkekirken.dk Folkekirken.dk Koncept for folkekirken.dk Udkast 27.08.0916.06.09 Koncept for folkekirken.dk 27.08.09 Folkekirken.dk er Den Danske Folkekirkes hjemmeside. For driften af folkekirken.dk gælder følgende:

Læs mere

Bekendtgørelse om den regnskabsmæssige adskillelse mellem DR s, TV 2 DANMARK A/S og de regionale TV 2-virksomheders public servicevirksomhed

Bekendtgørelse om den regnskabsmæssige adskillelse mellem DR s, TV 2 DANMARK A/S og de regionale TV 2-virksomheders public servicevirksomhed BEK nr 62 af 11/01/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 27. december 2016 Ministerium: Kulturministeriet Journalnummer: Kulturmin., j.nr. 15/01062 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse om den

Læs mere

Det digitale TV signal

Det digitale TV signal Det digitale TV signal Fra analog til digital Det digital TV signals betydning for TV- udbyderne VOD Nye muligheder for annoncører & medier Fra analog til digital Skiftet fra analog til digital kort fortalt

Læs mere

Tillægsaftale til medieaftalen for 2007-2010 om udvikling af radiomarkedet mv.

Tillægsaftale til medieaftalen for 2007-2010 om udvikling af radiomarkedet mv. NOTAT 9. juni 2009 Tillægsaftale til medieaftalen for 2007-2010 om udvikling af radiomarkedet mv. Indledning Det fremgår af tillægsaftalen af 9. januar 2009 om omstruktureringsplan for TV 2/DANMARK og

Læs mere

Bemærkninger til forordningsforslaget. Almindelige bemærkninger

Bemærkninger til forordningsforslaget. Almindelige bemærkninger 17. marts 2006 FM 2006/21 Bemærkninger til forordningsforslaget 1. Baggrunden for forordningsforslaget Almindelige bemærkninger Landstingsforordning nr. 6 af 14. november 2004, der trådte i kraft den 1.

Læs mere

9. september 2014. Danske Medier Pressens Hus Skindergade 7 1159 København K. Att.: Administrerende direktør Ebbe Dal ed@danskemedier.

9. september 2014. Danske Medier Pressens Hus Skindergade 7 1159 København K. Att.: Administrerende direktør Ebbe Dal ed@danskemedier. 9. september 2014 Danske Medier Pressens Hus Skindergade 7 1159 København K Radio- og tv-nævnet Jette Fievé chefkonsulent, cand.jur. xjfi@kulturstyrelsen.dk www.kulturstyrelsen.dk Att.: Administrerende

Læs mere

Til institutter og forskningsmiljøer på medieområdet. København den 1. november 2005

Til institutter og forskningsmiljøer på medieområdet. København den 1. november 2005 RADIO- OG TV-NÆVNET Til institutter og forskningsmiljøer på medieområdet København den 1. november 2005 Opslag om 50 % finansiering af to phd.-stipendier af forskningspuljen om public service-medier Regeringen

Læs mere

Public service i en national demokratisk offentlighed: Tre bud

Public service i en national demokratisk offentlighed: Tre bud Public service i en national demokratisk offentlighed: Tre bud Per Mouritsen Professor i politisk teori og medborgerskabsstudier Institut for Statskundskab, AU Udgangspunktet DR og (måske) TV2 er sidste

Læs mere

Alex Heick. Tonemestervej 9, 2400 Kbh. NV. alexheick@dadlnet.dk side 1. Foretræde for Folketingets Kulturudvalg 26. september LOKAL-TV KANALEN

Alex Heick. Tonemestervej 9, 2400 Kbh. NV. alexheick@dadlnet.dk side 1. Foretræde for Folketingets Kulturudvalg 26. september LOKAL-TV KANALEN Kulturudvalget KUU alm. del - Bilag 278 Offentligt Alex Heick. Tonemestervej 9, 2400 Kbh. NV. alexheick@dadlnet.dk side 1 Foretræde for Folketingets Kulturudvalg 26. september Vision for lokal-tv i Mux

Læs mere

Her forringes DRs public service*

Her forringes DRs public service* Her forringes DRs public service* Radio P1: Nedlægges: Dokumentarzonen, Montagegruppen, Eksistens, Øjeblikke**, Ultralyd, Lige Lovligt Reduceres: Orientering, Harddisken**, Radioavisen, Kulturnyt P2: Nedlægges:

Læs mere

Aftale mellem Kulturministeriet og TV 2/DANMARK A/S

Aftale mellem Kulturministeriet og TV 2/DANMARK A/S M I N I S T E R I E T BILAG 5 Aftale mellem Kulturministeriet og TV 2/DANMARK A/S Bodssystem for tilsidesættelse af visse vilkår for tilladelse til at udøve public service-programvirksomhed I 38 a, stk.

Læs mere

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Massive teknologiske forandringer inden for forskning,

Læs mere

Beretning Nøragersminde Antenneforenings generalforsamling maj 2007!

Beretning Nøragersminde Antenneforenings generalforsamling maj 2007! Beretning Nøragersminde Antenneforenings generalforsamling maj 2007! Bestyrelsen har i det forløbende år arbejdet ud fra den målsætning, vi altid har arbejdet ud fra, nemlig det at forsyne vores område

Læs mere

Plads til BEGEJSTRING TV 2 ØSTJYLLAND

Plads til BEGEJSTRING TV 2 ØSTJYLLAND Plads til BEGEJSTRING TV 2 ØSTJYLLAND VELKOMMEN I foråret 2012 bliver TV 2 ØSTJYLLAND en rigtig tv-kanal med mulighed for at sende tv fra Østjylland i hele døgnet. Vi bevarer vores vinduer på TV 2 Danmark,

Læs mere

Sky Radios redegørelse for opfyldelsen af tilladelsesvilkårene for den femte jordbaserede FM-radiokanal, i 2004

Sky Radios redegørelse for opfyldelsen af tilladelsesvilkårene for den femte jordbaserede FM-radiokanal, i 2004 Sky Radios redegørelse for opfyldelsen af tilladelsesvilkårene for den femte jordbaserede FM-radiokanal, i 2004 Indledning Sky Radio A/S erhvervede ved radioauktionen den 18. juni 2003 retten til at udøve

Læs mere

Forslag til lov om ændring af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed. (Ny ordning for udsendelse af ikkekommercielt tv)

Forslag til lov om ændring af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed. (Ny ordning for udsendelse af ikkekommercielt tv) Forslag til lov om ændring af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed (Ny ordning for udsendelse af ikkekommercielt tv) 1. I lov om radio- og fjernsynsvirksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 988 af 6. oktober

Læs mere

Danskerne ser mere ulovligt TV på nettet

Danskerne ser mere ulovligt TV på nettet TokeWith DanmarksMedie2ogJournalisthøjskole 20142PUJ Forsidehistorie.+ 5 Danskerne ser mere ulovligt TV på nettet Forbrugerne ser mere og mere TV på 25 Det er et oprør mod priserne. Og nu sætter de dem

Læs mere

Public service-kontrakt mellem TV 2/FYN og kulturministeren for perioden 1. januar 2007 til 31. december 2010

Public service-kontrakt mellem TV 2/FYN og kulturministeren for perioden 1. januar 2007 til 31. december 2010 J. nr. 2004-18141 Public service-kontrakt mellem TV 2/FYN og kulturministeren for perioden 1. januar 2007 til 31. december 2010 Indledning Danske public service-medier udfylder en vigtig rolle som skaber

Læs mere

Yousee digital kanaloversigt for Fyn. 16. november 2009. Kræver Canal+ Film pakken. C+ Dram Kræver Canal+ Film pakken.

Yousee digital kanaloversigt for Fyn. 16. november 2009. Kræver Canal+ Film pakken. C+ Dram Kræver Canal+ Film pakken. 143 MHz C+ Come Kræver Canal+ Film pakken. C+ Dram Kræver Canal+ Film pakken. C+ First Kræver Canal+ Film pakken. C+ Hits Kræver Canal+ Film pakken. TV Dram 156 MHz C+Act Kræver Canal+ Film pakken. TV

Læs mere

11. januar 2016. Discovery Networks Denmark ApS H.C. Andersens Boulevard 1. Att.: Juridisk direktør Christian Sonnefeld Jørgensen

11. januar 2016. Discovery Networks Denmark ApS H.C. Andersens Boulevard 1. Att.: Juridisk direktør Christian Sonnefeld Jørgensen 11. januar 2016 Discovery Networks Denmark ApS H.C. Andersens Boulevard 1 1553 København V Att.: Juridisk direktør Christian Sonnefeld Jørgensen Christian_Sonnefeld@discovery.com Radio- og tv-nævnet H.C.

Læs mere

DRs kommunikationspolitik gælder for alle i DR - kommunikation om DR er alles ansvar.

DRs kommunikationspolitik gælder for alle i DR - kommunikation om DR er alles ansvar. DRs kommunikationspolitik 1. En klar profil blandt medarbejdere og i omverdenen DR arbejder for seerne, lytterne og netbrugerne og skal ikke varetage særinteresser, men sikre de grundlæggende public service-hensyn

Læs mere

Bekendtgørelse om programvirksomhed på grundlag af registrering samt ondemand audiovisuel programvirksomhed 1)

Bekendtgørelse om programvirksomhed på grundlag af registrering samt ondemand audiovisuel programvirksomhed 1) BEK nr 100 af 28/01/2010 (Historisk) Udskriftsdato: 8. februar 2017 Ministerium: Kulturministeriet Journalnummer: Kulturmin., j.nr. 2004-20399-229 Senere ændringer til forskriften BEK nr 894 af 23/08/2012

Læs mere

Pay-per-view Fremtidens TV?

Pay-per-view Fremtidens TV? Pay-per-view Fremtidens TV? Claus Thustrup Kreiner, Lektor ved Økonomisk Institut, Københavns Universitet Søren Kyhl Finansiel konsulent og ph.d. studerende ved Økonomisk Institut, Københavns Universitet

Læs mere

StockRate s investeringsproces

StockRate s investeringsproces StockRate s investeringsproces Det overordnede mål for StockRate s investeringsproces er at skabe aktieporteføljer bestående af selskaber med den højeste økonomiske kvalitet. Undersøgelser fortaget af

Læs mere

Content Marketing den kommercielle redaktion. Danske Medier, 14. januar 2014

Content Marketing den kommercielle redaktion. Danske Medier, 14. januar 2014 Content Marketing den kommercielle redaktion Danske Medier, 14. januar 2014 1 Intro til Morten Asmussen: 1. Berlingske Media er et stort mediehus med masser af medier. 2. Normalt er det journalisterne,

Læs mere

Læseplan for valgfaget Nyheder for Unge Af Lars Kjær

Læseplan for valgfaget Nyheder for Unge Af Lars Kjær Læseplan for valgfaget Nyheder for Unge Af Lars Kjær LARS KJÆR 1 Indhold Om valgfaget Nyheder for Unge...3 Fælles Mål... 4 Webredaktion... 4 Sociale medier... 4 Søgemaskineoptimering (SEO)...4 Multimodalitet

Læs mere

Tallene dækker 2010, 1. halvår, de stammer fra Gallups Radiometer og er bearbejdet af Styrelsen for Bibliotek og Medier. Alle (12+ år) 94,4 14,4

Tallene dækker 2010, 1. halvår, de stammer fra Gallups Radiometer og er bearbejdet af Styrelsen for Bibliotek og Medier. Alle (12+ år) 94,4 14,4 BILAG 1. Karakteristika for det danske radiomarked Tallene dækker 2010, 1. halvår, de stammer fra Gallups Radiometer og er bearbejdet af Styrelsen for Bibliotek og Medier. Danskernes radiolytning Tabel

Læs mere

RÅDET OG PARLAMENTET NÅR TIL ENIGHED OM NYT DIREKTIV OM FJERNSYN UDEN GRÆNSER

RÅDET OG PARLAMENTET NÅR TIL ENIGHED OM NYT DIREKTIV OM FJERNSYN UDEN GRÆNSER Bruxelles, den 16. april 1997 7365/97 (Presse 113) C/97/113 RÅDET OG PARLAMENTET NÅR TIL ENIGHED OM NYT DIREKTIV OM FJERNSYN UDEN GRÆNSER PÅ DAGENS MØDE I FORLIGSUDVALGET Europa-Parlamentet og Rådet er

Læs mere

Internet til områder i Danmark med ingen eller mangelfuld adgang til internettet.

Internet til områder i Danmark med ingen eller mangelfuld adgang til internettet. Udvalget for Landdistrikter og Øer 2012-13 ULØ alm. del Bilag 48 Offentligt Internet til områder i Danmark med ingen eller mangelfuld adgang til internettet. DÆKKER LANG UDE I SKOVEN Bemærk, vi skifter

Læs mere

Høring over analyse af alternative anvendelser af det digitale frekvensspektrum i Danmark.

Høring over analyse af alternative anvendelser af det digitale frekvensspektrum i Danmark. IT- og Telestyrelsen Holsteinsgade 63 2100 København Ø Att: Thomas Woldiderich digitalt-tv@itst.dk København, d. 23. oktober 2006 J.nr. cc/nkp/672 Høring over analyse af alternative anvendelser af det

Læs mere

OECD Communications Outlook 2005. OECD Kommunikations Outlook 2005. Resumé. Summary in Danish. Sammendrag på dansk

OECD Communications Outlook 2005. OECD Kommunikations Outlook 2005. Resumé. Summary in Danish. Sammendrag på dansk OECD Communications Outlook 2005 Summary in Danish OECD Kommunikations Outlook 2005 Sammendrag på dansk Resumé Efter at der var gået hul på "dot-com boblen" stod telekommunikationsindustrien midt i en

Læs mere

Bilag 5 Værditest af DR på skærme i det offentlige rum. Skærme i butikker

Bilag 5 Værditest af DR på skærme i det offentlige rum. Skærme i butikker Bilag 5 Værditest af DR på skærme i det offentlige rum Skærme i butikker I det følgende værditestes tjenesten Skærme i butikker. I Indledningen gøres der kort rede for den testede tjeneste samt at den

Læs mere

Fremtidens TV Af Dan Pedersen (Senior TV Planner), Mads Peter Olsen (Digital Director) og Casper Christiansen (Invention Director) fra Mindshare

Fremtidens TV Af Dan Pedersen (Senior TV Planner), Mads Peter Olsen (Digital Director) og Casper Christiansen (Invention Director) fra Mindshare Fremtidens TV Af Dan Pedersen (Senior TV Planner), Mads Peter Olsen (Digital Director) og Casper Christiansen (Invention Director) fra Mindshare Danskerne har været trofaste TV-seere i mange år, men efter

Læs mere

DR har modtaget Radio- og tv-nævnets udtalelse om DRs public service-redegørelse for 2010.

DR har modtaget Radio- og tv-nævnets udtalelse om DRs public service-redegørelse for 2010. Formand Christian Scherfig Radio- og tv-nævnet Styrelsen for Bibliotek og Medier H.C. Andersens Boulevard 2 1553 København V BESTYRELSESFORMANDEN DR Byen Emil Holms Kanal 20 DK-0999 København C T +45 3520

Læs mere

Att: Katrine Tarp 13. januar 2003

Att: Katrine Tarp 13. januar 2003 Kulturarvsudvalget Kulturministeriet Nybrogade 2 København K Att: Katrine Tarp 13. januar 2003 Pligtaflevering af radio- og fjernsynsudsendelser Økonomi Aflevering af båndkopier For at kunne beregne meromkostningen

Læs mere

Vederlagsfri fysioterapi

Vederlagsfri fysioterapi Indenrigs- og Sundhedsminister Bertel Haarder im@im.dk Vederlagsfri fysioterapi Kære Bertel Haarder Danske Fysioterapeuter deltog den 8. februar i en konstruktiv drøftelse om vederlagsfri fysioterapi med

Læs mere

"Vil ministeren kommentere henvendelsen af 23/11-05 fra Forenede Danske Antenneanlæg, jf. L 38 -- bilag 13"

Vil ministeren kommentere henvendelsen af 23/11-05 fra Forenede Danske Antenneanlæg, jf. L 38 -- bilag 13 Kulturudvalget L 38 - Svar på Spørgsmål 20 Offentligt Folketingets Kulturudvalg Christiansborg 1240 København K Kulturministeren Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København K Tlf : 33 92 33 70 Fax : 33

Læs mere

Svar: Tak for invitationen til at svare på spørgsmålet om slutteksten i rulleteksterne på Cirkelinefilmen Cirkeline og verdens mindste superhelt.

Svar: Tak for invitationen til at svare på spørgsmålet om slutteksten i rulleteksterne på Cirkelinefilmen Cirkeline og verdens mindste superhelt. Kulturudvalget 2016-17 KUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 63 Offentligt FULD TALE Arrangement: Samråd i Folketingets Kulturudvalg den 1. december 2016 om den afsluttende sætning i rulleteksterne til

Læs mere

Video Action Learning levende billeder og lyd

Video Action Learning levende billeder og lyd www.kanalhovedstaden.dk Sendesamvirket Hovedstaden, Helgolandsgade 10, 1653 København V CVR 35561951 - Telefon 21 69 39 46 tv@tvkobenhavn.dk Video Action Learning levende billeder og lyd Projektrapport

Læs mere

Kapitel 1 Anvendelsesområde

Kapitel 1 Anvendelsesområde Notat Udkast til bekendtgørelse om programvirksomhed på grundlag af registrering samt on-demand audiovisuel programvirksomhed 10. marts 2016 I medfør af 46, 47, stk. 4 og 5, og 48 i lov nr. xx af xx om

Læs mere

Service og kvalitet. Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune

Service og kvalitet. Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune Service og kvalitet Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune Indledning Service og kvalitet er nøgleordene i Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune.

Læs mere

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted...

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted... POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE Vi sætter os i borgerens sted... Målsætninger for administration og service i Randers Kommune Helhed og Sammenhæng Mødet med borgeren

Læs mere

8. marts Boxer TV A/S Langebrogade 6 E Postboks København K. Att.: adm. direktør Ulf Lund

8. marts Boxer TV A/S Langebrogade 6 E Postboks København K. Att.: adm. direktør Ulf Lund 8. marts 2016 Boxer TV A/S Langebrogade 6 E Postboks 118 1014 København K Att.: adm. direktør Ulf Lund Radio- og tv-nævnet H.C. Andersens Boulevard 2 1553 København V Telefon +45 3395 4200 slke@slke.dk

Læs mere

Bruttolister med forslag fra rundbordssamtalerne Bilag C

Bruttolister med forslag fra rundbordssamtalerne Bilag C Bruttolister med forslag fra rundbordssamtalerne Bilag C Bruttoliste over stikord fra drøftelse af distribution af ikkekommerciel lokalradio og -tv via internettet den 29. januar 2014 1a) Hvilke muligheder

Læs mere

KOMPETENT KOMMUNIKATION

KOMPETENT KOMMUNIKATION KOMPETENT KOMMUNIKATION Kræves det, at eleverne kommunikerer deres egne idéer vedrørende et koncept eller et emne? Skal kommunikationen understøttes med beviser og være designet med tanke på et bestemt

Læs mere

IKKE SOM DE ANDRE IKKE SOM DE ANDRE

IKKE SOM DE ANDRE IKKE SOM DE ANDRE IKKE SOM DE ANDRE DE, DER ER TOSSEDE NOK TIL AT TRO, AT DE KAN GØRE EN FORSKEL, ER DEM, DER GØR DET I dag har du adgang til tusindvis af radio-/tv-kanaler og nettjenester. Og udbuddet fra de multinationale

Læs mere

Forbrugeradfærd. Mediestøtteudvalget 8. februar 2011

Forbrugeradfærd. Mediestøtteudvalget 8. februar 2011 Forbrugeradfærd Mediestøtteudvalget 8. februar 2011 Radiofakta Danskerne lytter til radio i 14 timer og 17 minutter om ugen hovedparten sker i dagtimerne. Radiofakta 60% 50% Danskerne lytter til radio

Læs mere

Offentlig høring om den kommende brug af UHF-båndet til tv-transmission: Lamy-rapporten

Offentlig høring om den kommende brug af UHF-båndet til tv-transmission: Lamy-rapporten Offentlig høring om den kommende brug af UHF-båndet til tv-transmission: Lamy-rapporten Fields marked with are mandatory. Felter med en skal udfyldes. 1 Deltagerens profil Jeg svarer som: Enkeltperson

Læs mere

4. Den historiske udvikling i forholdet mellem sportsjournalistik, idræt og udøverne 1

4. Den historiske udvikling i forholdet mellem sportsjournalistik, idræt og udøverne 1 4. Den historiske udvikling i forholdet mellem sportsjournalistik, idræt og udøverne 1 Sportsjournalistik har i de cirka hundrede år, den har eksisteret i Danmark som genre, gennemgået en kraftig udvikling.

Læs mere

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 Indhold 1 INDLEDNING 3 2 STRATEGIGRUNDLAGET OG HANDLINGSPLAN 5 3 VISION 6 4 PEJLEMÆRKER OG PRINCIPPER 8 4.1 TEKNOLOGI 8 4.1.1 Principper 8 4.2 KOMMUNIKATION 9 4.2.1

Læs mere

Divisionsforeningen udbud af fodboldrettigheder. Konkurrencerådets afgørelse af 26. februar 2014 10. juni 2014

Divisionsforeningen udbud af fodboldrettigheder. Konkurrencerådets afgørelse af 26. februar 2014 10. juni 2014 Divisionsforeningen udbud af fodboldrettigheder Konkurrencerådets afgørelse af 26. februar 2014 10. juni 2014 Baggrund Baggrund Rådets 2007 afgørelse - I 2007 afgav Divisionsforeningen/Superligaen A/S/DBU

Læs mere

DI-indspil til medieforlig 2014

DI-indspil til medieforlig 2014 DI-indspil til medieforlig 014 Nyt medieforlig medio 014 1. Baggrund Det nuværende medieforlig gælder for 013-014. Der skal derfor indgås nyt forlig i 014 for de efterfølgende år. Medieaftalen sætter de

Læs mere

Plads til BEGEJSTRING TV 2 ØSTJYLLAND

Plads til BEGEJSTRING TV 2 ØSTJYLLAND Plads til BEGEJSTRING TV 2 ØSTJYLLAND VELKOMMEN I foråret 2012 bliver TV 2 ØSTJYLLAND en rigtig tv-kanal med mulighed for at sende tv fra Østjylland i hele døgnet. Vi bevarer vores vinduer på TV 2 Danmark,

Læs mere

Københavns Kommunes effektiviseringsstrategi 2016. Kr. 1000 2016 p/l 2016 2017 2018 2019 Bevilling

Københavns Kommunes effektiviseringsstrategi 2016. Kr. 1000 2016 p/l 2016 2017 2018 2019 Bevilling BUSINESS CASE Københavns Kommunes effektiviseringsstrategi 2016 1. INDLEDNING Dato 19-03-2015 Forslag Fremstillende forvaltning Type 2 - Omlægning af Lydavisen Lydavisens produkter er som udgangspunkt

Læs mere

NOTAT. Baggrund. I det politiske beslutningspapir fra juni 2007 står der følgende: Kulturministeriet Nybrogade 2 1202 København K. Att.

NOTAT. Baggrund. I det politiske beslutningspapir fra juni 2007 står der følgende: Kulturministeriet Nybrogade 2 1202 København K. Att. Kulturministeriet Nybrogade 2 1202 København K I/S DIGI-TV Banestrøget 21 DK-2630 Taastrup Att. Lene Gelting Erik H. Kjeldsen D +45 3520 3194 F +45 3520 4380 E ekd@dr.dk 9. maj 2008 NOTAT Gennemgang af

Læs mere

Lokal radio og Tv. Overordnede Ideer til nutid og fremtid. Bilag 10

Lokal radio og Tv. Overordnede Ideer til nutid og fremtid. Bilag 10 Lokal radio og Tv Overordnede Ideer til nutid og fremtid Kommissorium Overordnet anbefaling af hvorledes lokalradio og Tv s vilkår kan forbedres? Skal nævnsstrukturen ændres? Skal sende nettet re-planlægges?

Læs mere

Nabolands-tv i dansk digitalt tv

Nabolands-tv i dansk digitalt tv Nabolands-tv i dansk digitalt tv Eri k No r d a h l Sv e n d s e n Mediesekretariatet, Styrelsen för Bibliotek og Medier DTT i Danmark Distributionen af tv digitaliseres på alle platforme. På satellit

Læs mere

Digitaliseringsstrategi 2011-2015

Digitaliseringsstrategi 2011-2015 Digitaliseringsstrategi 2011-2015 Dokumentnr.: 727-2011-34784 side 1 Dokumentnr.: 727-2011-34784 side 2 Resume: Digitaliseringsstrategien for Odder Kommune 2011-2015 er en revidering af Odder Kommunes

Læs mere

Sammenslutningen Af Medier i Lokalsamfundet, SAML, vil hermed ønske dig tillykke med udnævnelsen til kulturminister.

Sammenslutningen Af Medier i Lokalsamfundet, SAML, vil hermed ønske dig tillykke med udnævnelsen til kulturminister. Kulturminister Uffe Elbæk Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København K Sendt per mail til min@kum.dk Aalborg, den 21. oktober 2011 Kære Uffe Elbæk Sammenslutningen Af Medier i Lokalsamfundet, SAML, vil

Læs mere

få din idé til at spille

få din idé til at spille få din idé til at spille Slip idéerne løs Hos Gramex kan store og små idéer med musik blive realiseret. Når du vil spille musik offentligt og kopiere musik fra et medie til et andet, skal du henvende dig

Læs mere

Arbejdsliv i nyhedsarbejde

Arbejdsliv i nyhedsarbejde Arbejdsliv i nyhedsarbejde CASA & Syddansk Universitet 29. oktober 2008 Signe Pihl-Thingvad, ph.d. studerende Anne Rytter Hansen, CASA Jørgen Møller Christiansen, CASA FORELØBIGE RESULTATER, MÅ IKKE REFERERES

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udenrigsudvalget UDKAST TIL UDTALELSE

EUROPA-PARLAMENTET. Udenrigsudvalget UDKAST TIL UDTALELSE EUROPA-PARLAMENTET 2004 ««««««««««««Udenrigsudvalget 2009 FORELØBIG 2004/0151(COD) 19.5.2005 UDKAST TIL UDTALELSE fra Udenrigsudvalget til Kultur- og Uddannelsesudvalget om forslag til Europa-Parlamentets

Læs mere

Jeg kunne godt gentage hvad jeg har sagt de sidste par år, men det bliver sgu så kedeligt. Og i ved alle at underholdninger er dyrt, konkurrencen er

Jeg kunne godt gentage hvad jeg har sagt de sidste par år, men det bliver sgu så kedeligt. Og i ved alle at underholdninger er dyrt, konkurrencen er 5 Jeg kunne godt gentage hvad jeg har sagt de sidste par år, men det bliver sgu så kedeligt. Og i ved alle at underholdninger er dyrt, konkurrencen er hård og alt det andet intetsigende plader 6 At kalde

Læs mere

DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C. Att.: DR Jura Politik Strategi

DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C. Att.: DR Jura Politik Strategi DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C Att.: DR Jura Politik Strategi Radio- og tv-nævnet 22. november 2013 Sagsnr: 2013-010561 Grace Nguyen Suhadi Fuldmægtig, cand.jur. gns@kulturstyrelsen.dk Direkte

Læs mere

Kig & Lyt. EU-modstandernes Lytter- og Fjernseerforbund. www.kigoglyt.com. Nr.1 19. årgang januar 2011. Husk

Kig & Lyt. EU-modstandernes Lytter- og Fjernseerforbund. www.kigoglyt.com. Nr.1 19. årgang januar 2011. Husk Kig & Lyt EU-modstandernes Lytter- og Fjernseerforbund ISSN0908-7311 Nr.1 19. årgang januar 2011 Redaktion: Court Østerberg redaktionen@kigoglyt.com Peter Fuglsang formanden@kigoglyt.com Carl Rosschou

Læs mere

BILAG 1: Nærmere beskrivelse af scenarierne, jf. afsnit 14

BILAG 1: Nærmere beskrivelse af scenarierne, jf. afsnit 14 BILAG 1: Nærmere beskrivelse af scenarierne, jf. afsnit 14 Udvalget har bedt Rambøll regne på de forretningsmæssige muligheder for en DTTgatekeeper ved varierende antal MUX til rådighed. Som nævnt vil

Læs mere

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ********************************

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** Sagsnr. 07-01-00-173 Ref. RNØ/jtj Den 10. januar 2001 Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** I

Læs mere

Resultatet er tilfredsstillende og bedre end forventet, da væksten i reklameomsætningen i 1. halvår har været større end forventet.

Resultatet er tilfredsstillende og bedre end forventet, da væksten i reklameomsætningen i 1. halvår har været større end forventet. HALVÅRSRAPPORT Halvårets resultat resumé 31. august Tilfredsstillende resultat for Resultatet før skat er 51,6 mio.kr. for mod et resultat før skat på 48,1 mio.kr. i. Når resultatfremgangen i forhold til

Læs mere

Bilag 6 Værditest af DR på skærme i det offentlige rum. Skærme i virksomheder

Bilag 6 Værditest af DR på skærme i det offentlige rum. Skærme i virksomheder Bilag 6 Værditest af DR på skærme i det offentlige rum Skærme i virksomheder I det følgende værditestes tjenesten Skærme i virksomheder. I Indledningen gøres der kort rede for den testede tjeneste samt

Læs mere

Tilsted PR RÅDGIVNING JOURNALISTIK FOTO MULTIMEDIE STATISTIK VURDERING SELEKTERING HÅNDTERING TIMING

Tilsted PR RÅDGIVNING JOURNALISTIK FOTO MULTIMEDIE STATISTIK VURDERING SELEKTERING HÅNDTERING TIMING Tilsted PR RÅDGIVNING JOURNALISTIK FOTO MULTIMEDIE STATISTIK VURDERING SELEKTERING HÅNDTERING TIMING PR Målgruppe Officielt er PR en forkortelse af det engelske Public Relations, der fokuserer på forholdet

Læs mere

Globale muligheder for fynske virksomheder

Globale muligheder for fynske virksomheder Globale muligheder for DI Fyn Erhvervstræf den 4. maj 2010 Direktør Thomas Bustrup Dagens præsentation 1. Danmarks internationale konkurrenceevne - er der en international fremtid for de? 2. Hvor er de

Læs mere

Velfærd gennem digitalisering

Velfærd gennem digitalisering Velfærd gennem digitalisering Sorø Kommunes Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering 2011 2016 1. Indledning Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering er udarbejdet i 2011 over en periode

Læs mere

Nærværende redegørelse blev tiltrådt af DRs bestyrelse på møde den 13. marts 2007.

Nærværende redegørelse blev tiltrådt af DRs bestyrelse på møde den 13. marts 2007. Kulturministeriet 13. marts 2007 Overholdelse af public service-kontrakten samt mulige konsekvenser af DR Byen for programvirksomheden DR oplyste den 7. februar 2007, at DR nu måtte konstatere, at det

Læs mere

DR TV Byen Mørkhøjvej 500 2860 Søborg Att.: Peter Kyhl. København den 23. november 2006

DR TV Byen Mørkhøjvej 500 2860 Søborg Att.: Peter Kyhl. København den 23. november 2006 RADIO- OG TV-NÆVNET DR TV Byen Mørkhøjvej 500 2860 Søborg Att.: Peter Kyhl København den 23. november 2006 Klage over skjult reklame i videoen til sangen Vi redder Danmarks ære sendt på DR1 Forbrugerombudsmanden

Læs mere

Alternativ B: Public Service

Alternativ B: Public Service Alternativ B: Public Service Public service er til tider et uklart fænomen. På trods af enigheden om public service-mediernes betydning, er der til tider uenighed om den præcise definition af begrebet.

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Stofa Kanalpræferencer 2012

Stofa Kanalpræferencer 2012 Stofa Kanalpræferencer 2012 DOA Sønderborg Oktober 2012 2012 Side 1 Indhold Formål 3 Summary 4 Om undersøgelsen 6 Resultater Kanalpræferencer 9 Resultater - Svarpersonernes profil 19 2010 2012 Side 2 Undersøgelsens

Læs mere

Erhvervslivets forskning og udvikling. Forskningsstatistik 2002

Erhvervslivets forskning og udvikling. Forskningsstatistik 2002 Erhvervslivets forskning og udvikling Forskningsstatistik 2002 Dansk Center for Forskningsanalyse Erhvervslivets forskning og udviklingsarbejde - Forskningsstatistik 2002 Statistikken er udarbejdet af:

Læs mere

KONKURRENCESTYRELSEN

KONKURRENCESTYRELSEN KONKURRENCESTYRELSEN Konkurrenceredegørelse 2005 KAPITEL 5 Musik, film og konsolspil 5.1 RESUMÉ OG KONKLUSIONER Vi hører ofte spørgsmålene: Hvordan kan det være, at cd er er så dyre, og hvorfor er priserne

Læs mere

Folketingets Udvalg for Videnskab og Teknologi Christiansborg 1240 København K

Folketingets Udvalg for Videnskab og Teknologi Christiansborg 1240 København K Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling Folketingets Udvalg for Videnskab og Teknologi Christiansborg 1240 København K./. Til Folketingets Udvalg for Videnskab og Teknologis orientering vedlægges

Læs mere