Det talte ord gælder! FORMAND FOR FINANSRÅDET BANKDIREKTØR TONNY THIERRY ANDERSEN MUNDTLIG BERETNING FINANSRÅDETS ÅRSMØDE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Det talte ord gælder! FORMAND FOR FINANSRÅDET BANKDIREKTØR TONNY THIERRY ANDERSEN MUNDTLIG BERETNING FINANSRÅDETS ÅRSMØDE"

Transkript

1 Det talte ord gælder! FORMAND FOR FINANSRÅDET BANKDIREKTØR TONNY THIERRY ANDERSEN MUNDTLIG BERETNING FINANSRÅDETS ÅRSMØDE 2. DECEMBER 2013

2 INDLEDNING Side 2 Velkommen til Finansrådets årsmøde. En særlig velkomst til vores nye ressortminister, erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen, de øvrige ministre og folkevalgte. Også velkommen til den ligeledes nye nationalbankdirektør Lars Rohde, til diplomatiet, repræsentanter fra centraladministrationen og pressen samt alle øvrige gæster. Og måske velkommen til en tid, hvor det igen begynder at gå fremad. Selv om der endnu går nogen tid, før vintermørket afløses af lysere tider, så er der meget, der tyder på, at den økonomiske krise har sluppet sit iskolde jerngreb om Danmark og de danske virksomheder. Vi havde således atter vækst både i 2. kvartal og 3. kvartal. Det begynder også så småt at gå den rigtige vej med beskæftigelsen. Antallet af konkurser er fortsat alt for højt, men vi har trods alt set en svag positiv udvikling. Vi er med andre ord på rette vej. Det har taget tid, men økonomien står stærkere nu end for blot et eller to år siden.

3 Husholdningerne har gennem krisen konsolideret Side 3 sig. Der var behov for denne tilpasning, da opsparingen var for lav, inden krisen satte ind, men nu er der faktisk lidt plads til at øge husholdningernes forbrug. Dertil kommer, at de disponible indkomster aktuelt er stigende, hvilket er helt afgørende for forbrugsudviklingen. Indikatorerne, herunder danskernes syn på fremtiden, er da også generelt lovende, og boligpriserne er begyndt at stige svagt igen. Bider troen på fremtiden sig fast, kan en del af opsparingen veksles til privat forbrug og dermed bidrage til at øge den indenlandske efterspørgsel. Men vi skal ikke sætte næsen op efter en tilbagevenden til forbrugsmønsteret inden krisen det var ikke sundt. I virksomhederne er potentialet større her har stigningen i opsparingen nemlig været større, så der er plads til investeringer, når troen på fremtiden vender tilbage. Vi ser ikke frem mod en stærk vending i dansk økonomi, men optimismen begynder at spire. Også for den finansielle sektor går det bedre. Jeg skal gerne indrømme, at det ikke ser pran-

4 gende ud, når man kigger på sektorens evne til Side 4 at forrente egenkapitalen. Der er endnu et stykke vej, før vi bare når gennemsnittet af andre branchers afkast. Men det går den rigtige vej. En væsentlig årsag til at bundlinjen langsomt øges er, at nedskrivningerne i bankerne falder. Bankernes nedskrivninger er faldet med mere end 40 pct. i årets første to kvartaler sammenlignet med samme periode sidste år. Igen et tydeligt tegn på, at optimismen breder sig, og at husholdningerne og virksomhederne gradvist får det bedre. Men det er et skrøbeligt opsving, vi er vidne til. Danmark er en lille åben økonomi, der er meget afhængig af verden omkring os. Og ikke mindst bankerne er stærkt påvirkelige af de økonomiske konjunkturer, der ikke uden videre lader sig besnære af selv den bedste vilje. Der er ingen tvivl om, at den finansielle krise og den efterfølgende økonomiske krise var en giftig cocktail. Presset på statsbudgetterne rundt omkring i Europa udløste massive økonomiske reformer og finanspolitiske stramninger på et tidspunkt, hvor økonomien kunne have haft gavn af

5 det modsatte. Men det er nu en gang en krises Side 5 anatomi. Vi må trods alt glæde os over, at den ekstremt lempelige pengepolitik har kunnet holde hånden under økonomien. Alternative instrumenter som for eksempel obligationsopkøb og likviditetstilførsel til bankerne i euroområdet har stort set fungeret efter hensigten. Når vi kigger frem, er det vigtigt, at tilbagerulningen af alle disse tiltag tager nøje hensyn til, at opsvinget kan være skrøbeligt. ---o--- Selv om det altså ser ud til igen at gå fremad med økonomien, og vi forhåbentlig ser ind i en længere periode med vækst, så er det vigtigt, at vi ikke glemmer de fejl, vi begik i den seneste højkonjunktur. Der er ingen tvivl om, at de seneste fem år har været en svær tid for dansk økonomi. Det har også været en svær tid for bankerne. Bølgerne er gået højt de senere år. Det vil ikke være en overdrivelse at tale om en brydningstid for vores branche. En brydningstid på godt og på ondt,

6 hvor vi har taget sværdslag med omverdenen og Side 6 os selv. Det er der perspektiver i. Nu er banen nemlig kridtet op til at bryde med vanemønstre. Der er ingen tvivl om, at mange sår skal heles, og at meget har gjort ondt. Men det efterlader os også med en enestående mulighed for at tænke nyt at finde nye og bedre måder at gøre tingene på. For mig at se står vi med århundredets mulighed for at redefinere den finansielle sektor. Kundernes adfærd ændrer sig markant i disse år i takt med den digitale udvikling og de uanede muligheder, som dét medfører. Kunderne stiller kontinuerligt større krav til nemme løsninger, og bankerne vil være konstant på tæerne for at efterleve kundernes behov. De regulatoriske spilleregler er også under kraftig forandring. De stiller store krav til bankerne på mange planer der er krav til kapital og likviditet, til governance, til rådgivning, til aflønning og meget mere. Men også bare dét, at im-

7 plementere de nye krav stiller store krav til både Side 7 systemer og til medarbejdernes kompetencer. Samtidig er bankerne under et stort indtjeningspres. Både fra ejerside, men også fra myndighedsside, hvor det forståelige hensyn til den finansielle stabilitet medfører strenge krav til bankernes polstring. Betingelserne for, at sektoren vil ændre sig markant, er mere end nogensinde til stede. Vi anerkender fuldt ud, at der har været og fortsat er et berettiget behov for at diskutere den finansielle sektors rolle og ansvar i samfundet. At der har været et forståeligt behov for at diskutere, hvordan vi kan bidrage til, at vi undgår nye finansielle kriser. Den dialog indgår vi konstruktivt i. Der er heller ingen tvivl om, at vi som sektor har én altoverskyggende udfordring: Vi skal have genskabt tilliden hos befolkningen vores kunder.

8 Lad mig gøre det helt klart: Der ér foregået ting i Side 8 sektoren, hvor man ganske enkelt må tage sig til hovedet. Der ér foretaget dispositioner i enkelte banker, som Finansrådet kun kan tage afstand fra. Og som ikke har været hjælpsomme i vores arbejde med at komme på fode igen oven på krisen. Det er en ganske uholdbar situation, al den stund at tillid er den vigtigste veksel, vi har i butikken. Der er desværre ikke noget quick-fix. Det bliver et langt sejt træk, og det, der virkelig tæller nu, er at sikre ordentlighed i forretningen. Det er hele fundamentet for, at vi kan komme videre. Enkeltbankers fejltrin skader hele sektorens renommé. Der er behov for, at alle hver især tager ansvar og fejer for egen dør har på mange måder været et ransagelsens år. I kølvandet på de udfordrende kriseår, er det som om, vi nu er nået til opgørets time. For det første er der taget hul på en række retsopgør. For det andet har vi fået implementeret de største og mest centrale direktiver og lovgiv-

9 ninger, der har til formål at sikre bankerne og Side 9 omverdenen mod, at noget lignende skal gentage sig. Desuden udkom der i efteråret nærmest synkront en lang række bøger om skyld og ansvar for finanskrisen. Og endelig har vi også i efteråret fået Rangvid-udvalgets længe ventede rapport om årsagerne til finanskrisen. Vi mener, det er godt at få afdækket årsagerne til finanskrisen også selv om kompleksiteten i årsagssammenhængene formentlig er af en karakter, der reelt gør det umuligt at tegne et fuldstændigt billede. Rangvid-rapporten Rangvid-rapporten er et godt indspark til den danske debat om finanskrisen. Og jeg vil gerne på sektorens vegne takke udvalget for et godt og grundigt arbejde, og ikke mindst en imponerende ihærdig indsats fra udvalgsformanden selv. Jeg hæftede mig måske ikke så overraskende ved, at det blev slået fast, at krisen har mange fædre. Normalt siger man jo ellers, at det er succeserne, der er karakteriseret ved at have mange fædre, mens dårligdomme ofte er fader-

10 løse. Krisen var ifølge Rangvid en kombination af Side 10 mange faktorer både internationale og nationale. Uanset årsagerne ligger der en stor opgave foran os med at genskabe tilliden til os, til økonomien og fremtiden. Ledelseskodeks Den finansielle krise og følgevirkningerne af den har vist, at dele af banksektoren har været præget af dårlig ledelse og uhensigtsmæssige ledelsesstrukturer. Som en direkte reaktion på de ledelsessvigt, vi har været vidne til, har vi i Finansrådet udarbejdet et ledelseskodeks med anbefalinger til medlemsvirksomhederne. Anbefalingerne rækker længere, end lovgivningen og anbefalingerne fra Komitéen for god Selskabsledelse tilsiger. Oven på den finansielle krise er kravene til finanssektoren med rette blevet øget. Det gælder blandt andet krav til, hvor solide bankerne skal være i forhold til kapital og likviditet,

11 Side 11 men også i forhold til krav til governance, bestyrelseskompetencer, skærpede fit-and-proper regler osv. Vores ledelseskodeks bygger videre på den regulering, og er et udtryk for, at vi ønsker at tage et medansvar for at sikre, at vi får genskabt tilliden til den finansielle sektor. Vi har lavet 12 konkrete anbefalinger som supplement til de øvrige tiltag, der er lavet på området. Helt overordnet handler de om at sikre bedst mulig kvalitet i bestyrelsesarbejdet, og sikre at bestyrelsesmedlemmer i højere grad kan udøve funktionen som kontrollant af den daglige ledelse. Hele formålet er naturligvis at få genskabt tilliden til vores banker. Regulering Dét at genskabe tillid handler også om at sikre sunde og solide banker. Vi er enige i, at det har været nødvendigt med en gennemgribende regulering af det finansielle område.

12 I det lys er vi glade for, at mange af de store Side 12 brikker i det store reguleringspuslespil er ved at falde på plads. Vi har med CRD4 taget et stort skridt med at få implementeret de største og mest centrale direktiver og lovgivninger, der har til formål at sikre bankerne og omverdenen mod, at noget lignende skal gentage sig. Vi har i den sammenhæng været meget optaget af, at reguleringen finder den rette balance mellem at sikre finansiel stabilitet og samtidig sikre bankernes evne til at opretholde et passende udlån, og dermed være med til at understøtte den vækst, som vi alle efterspørger. Derfor er Finansrådet også optaget af, at vi i Danmark ikke implementerer ny regulering hurtigere og hårdere end i landene omkring os. For det rammer ikke bare vores, men også vores kunders de danske virksomheders konkurrenceevne, og er en hindring for vækst. I den forbindelse vil jeg gerne rose politikerne for arbejdet i forbindelse med forhandlingerne om de danske SIFI regler. Det lykkedes ministeren og forligspartierne at finde sammen i en bred aftale om en ansvarlig,

13 afbalanceret løsning, der netop sikrer den Side 13 nødvendige polstring af SIFI institutterne, og samtidig sikrer, at de danske banker vil være i stand til at yde lån til virksomheder og privatkunder på konkurrencedygtige vilkår. Det er positivt. Der er brug for internationale konkurrencedygtige regler det gælder ikke kun inden for bankverdenen det gælder også på tværs af de forskellige sektorer. Bankunion For danske banker er i meget udstrakt grad afhængig af international regulering. Det er i vores øjne også sådan, det bør være, da kapitalen jo er global og banker i udpræget grad konkurrerer internationalt. Her spiller den kommende bankunion en afgørende rolle. Vi er som udgangspunkt positive over for idéen bag bankunionen netop på grund af den ensartede regulering, den kan medføre på tværs af landegrænserne. Et sådant level playing field vil give os de bedste muligheder for at konkurrere og de bedste muligheder for at understøtte væksten og jobskabelsen i Danmark.

14 Selvom vi er enige i visionen bag bankunionen, Side 14 har vi dog ét stort forbehold. Vi er nødt til at have sikkerhed for, at de danske banker og deres kunder ikke kommer til at betale dobbelt. Det handler blandt andet om at sikre, at de deltagende bankers aktiver er af god kvalitet, så alle starter på lige fod. Det skal det såkaldte asset quality review sikre. Herudover er det væsentligt, at midler fra en fælles afviklingsfond først kommer i spil, efter at aktionærer og efterstillede kreditorer er nedskrevet og bail-in er anvendt i fuldt omfang, som vi kender det fra de danske regler. Det er ikke ansvarligt, at lade det fælles europæiske tilsyn træde i kraft, før bail-in også er implementeret. Det vil være en for stor økonomisk risiko at løbe på Europas vegne. Vi må desuden gøre opmærksom på, at en dansk afviklingsfond på 1 pct. af de dækkede indlån svarende til ca. 8 milliarder kr. er uforholdsmæssig stor for danske forhold, hvor kreditorerne har fået dividender på procent et tal, der må forventes at stige med de øgede kapitalkrav. At opbygge en fond af den størrelse er

15 unødvendig og byrdefuld for bankerne og kan Side 15 skade væksten. En ny fond, som bankerne skal finansiere, bør desuden ses i sammenhæng med allerede eksisterende fonde, det vil sige indskydergarantifonden og eventuelle nationale krisehåndteringsfonde. Vi er derfor glade for, at bankforligskredsen som en del af SIFI-aftalen nåede til enighed om at se nærmere på størrelsen og opbygningen af den danske indskydergarantifond, så den kommer til at svare til kravene i de øvrige EU lande, når de kendes. Bankernes rolle Når vi betoner det med vækst så meget, er det fordi, det ligger i vores DNA: Vi er et spejl af det samfund, vi er en del af, og samfundet er til en vis grad et spejl af os. Finansiering er fundamentet for investeringer, jobskabelse og vækst. Vores helt centrale rolle som dem, der sørger for forbrugsmuligheder og sikrer investeringsmuligheder, illustrerer på bed-

16 Side 16 ste vis den tætte sammenhæng mellem bankernes interesser og samfundets interesser. Det betyder også, at vi har et særligt ansvar for at være veldrevne og solide nok til at sikre den finansielle stabilitet og til at kunne understøtte de gode, sunde projekter, der skal bringe dansk økonomi helt på fode igen. At være stærk og solid handler også om at være en god forretning. Med den nye bankregulering strammes kravene til kapitaldækningen. Der skal mere til, og det skal være af en bedre kvalitet. Det er der bred enighed om både politisk og i sektoren. Det kræver i bund og grund en højere egenkapital, der skabes via indtjeningen. Samtidig får solide banker med god indtjening, gode karakterer af de internationale ratingbureauer. Og det er afgørende for investorerne og dermed for, hvad det koster for en bank at skaffe penge og sikre udlån. Indtjeningen er afgørende for, hvor meget udlån bankerne kan tilbyde og til hvilke priser. Og det er afgørende for vores mulighed for at understøtte væksten i samfundet.

17 Og så handler det igen om tillid. Ingen stoler på Side 17 en bank, der ikke selv kan tjene penge. Vi skal drive en god forretning, for kun solide banker kan være der for sine kunder - i medgang og i modgang. Det er vores ambition, at bankerne skal være et fast og troværdigt holdepunkt for finansiel rådgivning. Fremtidens banksektor skal i endnu højere grad skabe værdi for den enkelte kunde og for samfundet. Vores mission skal være at realisere vores kunders drømme og ambitioner og gøre deres daglige bankforretninger super enkle at håndtere. F1 Når vi taler tillid, er det nærliggende også at knytte et par ord på de så populære F1-lån, der hos flere har givet anledning til panderynker på grund af den årlige refinansieringsøvelse. Der er i de senere år gjort meget fra sektorens side for dels at få boligejerne væk fra F1-lån og over i lån med længere løbetid og dels for at sprede auktionerne hen over året.

18 Side 18 For kort tid siden kom der et udspil fra regeringens side, der skal gøre systemet mere robust, hvis der skulle opstå problemer med denne refinansiering. Det er forståeligt. Det er en brandforsikring. Det er en nødvendig afklaring. Det er samfundsansvarligt. Men det er ikke nemt. Og det kræver, at tungen bliver holdt lige i munden. Dels skal den velfungerende danske boligfinansieringsmodel ikke forringes mere, end forsikringen tilsiger. Dels skal mønstret med at få flere væk fra F1 ikke brydes, dels skal det sikres, at ændringen ikke fører til nye systemiske risici, og dels er det naturligvis også her vigtigt at finde en model, der bliver internationalt anerkendt. Af investorer og af rating-bureauer så boligejerne ikke får unødvendige høje omkostninger. Det er også afgørende, at der er ensartede gode vilkår for både banker, der finansierer lån via udstedelser af egne obligationer og banker, der finansierer lån via fælles funding. Det er endvidere vigtigt, at danske banker har samme fundingmuligheder og vilkår som udenlandske banker

19 Finansiel forståelse Side 19 Finansielle forhold er en kompleks størrelse, men det er vigtigt, at alle kunder kan træffe informerede valg om privatøkonomiske og finansielle emner. Det kræver øget finansiel forståelse. Desværre viser gentagne analyser af børn og unges finansielle forståelse, at mange savner basale færdigheder og derfor tager økonomiske valg, som de ikke kender de fulde konsekvenser af. Et rystende stort antal unge under 30 år , ret præcist er registret i RKI som dårlige betalere. Det svarer i hele træskolængder til en ungdomsårgang. Kun 21 procent én ud af fem af de årige kan svare rigtigt på et konkret spørgsmål om prisen på et afbetalingslån. Over halvdelen har aldrig lagt budget for deres privatøkonomi, og 43 procent her nærmer vi os halvdelen af de unge kan ikke identificere det billigste af tre lån. Det vil vi gerne være med til at gøre noget ved. Og de første skridt mod bedre finansiel forståelse skal tages i folkeskolen. Vi har alle sammen

20 banker, forældre, politikere og skoler et fælles Side 20 ansvar for, at vi ruster vores børn og unge bedre. Vores ambition er, at alle folkeskoleelever modtager dækkende undervisning i privatøkonomi. Derfor arbejder vi sammen med Forbrugerrådet på, at kravene til undervisning i privatøkonomi bliver mere præcise, så alle børn og unge får de nødvendige værktøjer. For at skabe opmærksomhed omkring dette meget væsentlige indsatsområde, har vi taget initiativ til Danmarks første Pengeuge. En uge, der afholdes til foråret, og som vil have et rent uddannelsesmæssigt sigte for øje. En række andre lande har allerede rigtig gode erfaringer med Global Money Week, hvor man med succes har indledt samarbejde med ministerier og organisationer, og hvor banker stiller op på skoler som gæstelæsere og medbringer undervisningsmateriale med fokus på privatøkonomi. Vores mål er naturligvis at få så stor opbakning omkring Pengeugen som overhovedet muligt. Vi begynder så småt i 2014 og vil gerne i dialog med så mange af jer som muligt det kunne være Erhvervs- og vækstministeriet, Undervisningsministeriet, Finanstilsynet og National-

21 banken så vi kan forankre Pengeugen i årene Side 21 frem. Vi brænder faktisk så meget for sagen, at det ikke er utænkeligt, at man snart vil kunne se en stribe bestyrelsesmedlemmer indtage landets skolegårde. Digitalisering I det hele taget skal vi blive endnu bedre til at understøtte vores kunder og gøre livet i almindelighed nemmere for den enkelte dansker ved at give adgang til en bred vifte af forskellige finansielle ydelser i hverdagen. Og de skal ikke bare være til stede de skal være tilgængelige. Anytime, anywhere, anyhow. Det er ganske enkelt det, vores kunder forlanger af os og et nyt paradigme, vi skal indrette os efter. Brugen af netbanker, e-møder osv. er allerede dybt integreret i samfundet, men vi vil se en stærkt eskalerende udvikling de kommende år. Kunderne bevæger sig for alvor over på mobile platforme, og 2013 har været året, hvor brug af

22 netbank på mobil for første gang overhalede Side 22 brugen af netbanker på PC var også året, hvor sektoren moderniserede hele clearingssystemet, så det nu er muligt at overføre penge samme dag og i løbet af næste år kan vi overføre penge i realtid. Inden for betalingsformidling, skaber digitaliseringen helt nye vilkår. Vi ser nye spillere på banen. Både teleselskaber, detailhandlen og de største IT-selskaber har meldt sig ind i kampen om at servicere kunderne med smarte og effektive betalingsløsninger. Vi hører om bit-coins og PayPal. Google og Apple har deres betalingsløsninger, og du kan snart få betalingskort i supermarkedet. Kontaktløse betalinger er allerede i spil, og med mobilen kan du dele regningen på restauranten med de øvrige rundt om bordet. Konkurrencen er benhård. Både fordi forretningsområdet i sig selv er interessant, men ikke mindst fordi kampen om kundens gunst er så afgørende. Det er tankevækkende, at Starbucks en kaffekæde i dag er den 20. største bank i USA målt på indlån. Alene, fordi den udsteder de såkaldte prepaid cards - et loyalitetskort, du be-

23 taler ind på, og som giver dig rabatter og andre Side 23 fordele, jo mere du bruger kortet. Vi er mere end klar til at tage kampen op, og der er for mig at se ingen tvivl om, at den øgede konkurrence på området vil komme kunderne til gode i form af løsninger, der hele tiden vil søge at gøre det endnu nemmere, smartere og billigere at foretage betalinger. Hvis man spørger mig, har vi kun lige set toppen af isbjerget i forhold til, hvad digitaliseringen vil føre med sig inden for blandt andet betalingsformidling. Heldigvis er danske banker generelt blandt verdens førende inden for digitalisering. Det skyldes ikke mindst vores gode samarbejde med det offentlige, der har bragt os langt i sammenligning med andre lande. Ikke mindst fordi det offentlige også har en af verdens mest ambitiøse digitaliseringsstrategier. Det er en udvikling, der for eksempel har medført, at vi i dag kan skrive vores børn op til vuggestue og skole eller søge friplads på nettet, vi kan sågar bestille begravelseshjælp på nettet

24 og vi kan blive gift på nettet. De nye digitale Side 24 løsninger fra vugge til grav medfører en kolossal effektivisering for såvel borgerne, der slipper for at stå i kø på kommune- og myndighedskontorer, og for det offentlige, der opnår store administrative besparelser og kan få ryddet ud i bureaukratiske sagsgange. Vores samarbejde med staten om for eksempel NemID og med domstolene om digital tinglysning er i min optik forbilledligt. Det, der især gør samarbejdet med det offentlige så unikt, er antallet af brugere og transaktioner. 4,2 millioner danskere har en NemID. Og siden starten for tre et halvt år siden, har der været mere end 1,5 milliarder NemID-transaktioner. Fremtidens banksektor styrker positionen inden for det digitale område yderligere. Og det er vores ambition også at fastholde og styrke samarbejdet med det offentlige, fordi det er et samarbejdsområde med meget store muligheder og synergier og vi kan fra sektorens side bidrage til at løse samfundsmæssige udfordringer. Vi skal udvikle flere innovative løsninger. De er til gavn for både kunderne, borgerne den of-

25 fentlige sektor og finanssektoren. Og de er med Side 25 til at fastholde Danmark som et land, som digitalt ligger i front. Forskning Bankerne hører i det hele taget til blandt de mest innovative virksomheder, og den finansielle sektor investerer årligt store milliardbeløb i innovation og udvikling. Vi har ikke en lang forskningstradition, men vi har de senere år opbygget en god relation til forskningsverdenen. Vi ser store perspektiver i hele tiden at udbygge samarbejdet på centrale forskningsområder specielt på de styrkeområder, som Danmark har. Det gælder for eksempel finansielle risici, IT-sikkerhed, kryptering, Big Data og betalingsløsninger samt brugerdreven innovation. Fælles mål Vi ser med andre ord ind i en fremtid, der rummer nye muligheder, nye løsninger og nye spændende udfordringer. Vi har velpolstrede banker, finansiel stabilitet, en økonomi i fremgang. Vores vision er i endnu højere grad at blive en branche, der skaber arbejdspladser og udvikler

26 kompetencer, der ikke bare kommer os selv og Side 26 vores kunder til gode, men som også gavner samfundet som helhed. Et eksempel er kapitalforvaltning. Vi har i sektoren meget høje ambitioner om at gøre København til Nordeuropas førende kapitalcenter. Føres drømmen ud i livet, vil det ikke bare komme bankerne til gode. Med de rette rammebetingelser vil Danmark blandt andet kunne se frem til mange nye arbejdspladser, øgede skatteindtægter og flere højværdiarbejdspladser. Det er ikke bare ønsketænkning grebet ud af luften, for vi har allerede mange af forudsætningerne til stede. Vi har kompetencerne, systemerne, viljen. Kapitalforvaltning er allerede et betydeligt erhverv i Danmark. Branchen forvalter en samlet opsparing på ca mia. kroner for private investorer og mange af landets største pensionskasser og virksomheder. Og vi gør det godt. En analyse fra Morningstar viser, at de danske investeringsforeninger ligger langt over gennemsnittet i Europa, når det drejer sig om af-

27 Side 27 kast, og langt under gennemsnittet, når det drejer sig om omkostninger Det er sådanne ambitioner vi i samarbejde med jer - i højere grad skal turde tænke og gøre til virkelighed. For når alt kommer til alt har vi i sektoren én overordnet vision: At skabe en stærk, sund og solid finansiel sektor, der understøtter vækst og beskæftigelse, og dermed både bidrager positivt til kunderne og til samfundet. Og at vi kan dele denne vision med omverdenen. Tak for ordet.

det finansielle danmark

det finansielle danmark det finansielle danmark December 213 Det Finansielle Danmark spiller en afgørende rolle i samfundet. En robust og stabil banksektor med konkurrencedygtige rammevilkår er en forudsætning for at skabe vækst,

Læs mere

Analyse 24. marts 2014

Analyse 24. marts 2014 24. marts 2014. Bankunion, SIFI, CRD IV, BRRD OMG! Af Christian Helbo Andersen, Jens Hauch, Lars Jensen og Nikolaj Warming Larsen En hjørnesten i bankunionen blev i sidste uge forhandlet på plads i EU,

Læs mere

Hvorfor stiger omkostningerne i realkreditinstitutterne?

Hvorfor stiger omkostningerne i realkreditinstitutterne? 17. april 2015 Hvorfor stiger omkostningerne i realkreditinstitutterne? Siden begyndelsen af 2008 er den gennemsnitlige bidragssats for udlån til private steget fra 0,5 pct. til 0,8 pct. Det har medført

Læs mere

Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation

Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation Europa-Kommissionen - Pressemeddelelse Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation Bruxelles, 04 november 2014 Kommissionens efterårsprognose forudser svag økonomisk

Læs mere

Analyse: Prisen på egenkapital og forrentning

Analyse: Prisen på egenkapital og forrentning N O T A T Analyse: Prisen på egenkapital og forrentning Bankerne skal i fremtiden være bedre polstrede med kapital end før finanskrisen. Denne analyse giver nogle betragtninger omkring anskaffelse af ny

Læs mere

Guide: Undgå at miste penge på bankkrak

Guide: Undgå at miste penge på bankkrak Guide: Undgå at miste penge på bankkrak Spar Lolland var en af de sidste. Bølgen af bankkrak og fusioner er slut, spår fremtidsforsker. Men skulle heldet være ude, så får du her en guide til, hvordan du

Læs mere

Ejerforhold i danske virksomheder

Ejerforhold i danske virksomheder N O T A T Ejerforhold i danske virksomheder 20. februar 2013 Finansrådet har i denne analyse gennemgået Nationalbankens værdipapirstatistik for at belyse, hvordan ejerkredsen i danske aktieselskaber er

Læs mere

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Status for eurozonen i 2015 europæiske økonomier i krise siden start af finanskrise i 2007-08: produktion stagnerende,

Læs mere

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 SCHMIEGELOW Investeringsrådgivning er 100 % uvildig og varetager alene kundens interesser. Vi modtager ikke honorar, kick-back eller lignende fra formueforvaltere eller andre.

Læs mere

Velkommen til temamøde om: Rentetilpasning december 2012. Ved Senior Erhvervsrådgiver Rasmus Østergaard

Velkommen til temamøde om: Rentetilpasning december 2012. Ved Senior Erhvervsrådgiver Rasmus Østergaard Velkommen til temamøde om: Rentetilpasning december 2012 Ved Senior Erhvervsrådgiver Rasmus Østergaard Konceptrådgivning 24-10-2012 1 Agenda Status på økonomien og lav rente Nykredits forventninger til

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 1. KVARTAL 2015 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN UDSIGT TIL STØRRE VÆKST I DANMARK Nationalbanken opjusterer skønnet for væksten i dansk økonomi i år og til næste år. Skønnet er nu en vækst i BNP på 2,0 pct.

Læs mere

Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter

Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter Indholdsfortegnelse VEJ nr. 9047 af 07/02/2013 1. Indledning 2. Tilsynsdiamantens pejlemærker 2.1. Summen af store engagementer under 125 pct. 2.2. Udlånsvækst

Læs mere

Informationsmøde Investeringsforeningen Maj Invest

Informationsmøde Investeringsforeningen Maj Invest Informationsmøde Investeringsforeningen Maj Invest Jeppe Christiansen CEO September 2014 Agenda 1. Siden sidst 2. The big picture 3. Investeringsstrategi 2 Siden sidst 3 Maj Invest-investeringsmøder Investering

Læs mere

Den finansielle sektors udfordringer - et dansk og internationalt perspektiv

Den finansielle sektors udfordringer - et dansk og internationalt perspektiv Den finansielle sektors udfordringer - et dansk og internationalt perspektiv INDLÆG FOR VIDENCENTER FOR ØKONOMI OG FINANS - KONFERENCE MARTS 2012 VED JESPER RANGVID COPENHAGEN BUSINESS SCHOOL Aktuel tilstand

Læs mere

Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder

Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder 1. Baggrund Iværksættere og små og mellemstore virksomheder er centrale for, at vi igen får skabt vækst og nye

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om tildelingen af individuel statsgaranti til Amagerbanken A/S. Marts 2012

Notat til Statsrevisorerne om beretning om tildelingen af individuel statsgaranti til Amagerbanken A/S. Marts 2012 Notat til Statsrevisorerne om beretning om tildelingen af individuel statsgaranti til Amagerbanken A/S Marts 2012 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører:

Læs mere

Guide: Skift bank og spar op mod 40.000

Guide: Skift bank og spar op mod 40.000 Guide: Skift bank og spar op mod 40.000 Bankerne hæver udlånsrenten, selvom Nationalbanken gør det modsatte. BT guider dig her frem til at forhandle om prisen i banken og overveje bankskift Af Lisa Ryberg

Læs mere

Stresstest bringer os nærmere bankunionen

Stresstest bringer os nærmere bankunionen BRIEF Stresstest bringer os nærmere bankunionen Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +45 21 54 87 97 mhg@thinkeuropa.dk RESUME De europæiske banker har lige været igennem en omfattende stresstest. Testen

Læs mere

Mange tak for invitationen. Jeg har set frem til at hilse på jer.

Mange tak for invitationen. Jeg har set frem til at hilse på jer. Tale 14. maj 2014 J.nr. 14-1544539 Danmark skal helt ud af krisen - Tale til Forsikring & Pensions årsmøde torsdag den 15. maj Dansk økonomi skal tilbage i topform Mange tak for invitationen. Jeg har set

Læs mere

Formanden for Realkreditforeningen Adm. direktør Carsten Nøddebo. Mundtlig beretning. Realkreditforeningens årsmøde 2015. 25.

Formanden for Realkreditforeningen Adm. direktør Carsten Nøddebo. Mundtlig beretning. Realkreditforeningens årsmøde 2015. 25. Formanden for Realkreditforeningen Adm. direktør Carsten Nøddebo Mundtlig beretning Realkreditforeningens årsmøde 2015 25. marts 2015 Det talte ord gælder! Indledning Velkommen til Realkreditforeningens

Læs mere

Samråd i ERU den 24. april 2015 om realkreditinstitutternes bidragssatser mv.

Samråd i ERU den 24. april 2015 om realkreditinstitutternes bidragssatser mv. Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2014-15 ERU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 197 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER [KUN DET TALTE ORD GÆLDER] 24. april 2015 Samråd i ERU den 24. april 2015 om realkreditinstitutternes

Læs mere

Flest SDO-baserede realkreditlån

Flest SDO-baserede realkreditlån NR. 7 SEPTEMBER 2010 Flest SDO-baserede realkreditlån Tre år efter SDO-loven trådte i kraft, er der nu flere SDO-baserede realkreditlån til danske boligejere end lån baseret på traditionelle realkreditobligationer,

Læs mere

DET FINANSIELLE DANMARK

DET FINANSIELLE DANMARK Det finansielle Danmark En del af løsningen Folkemødet 2014 Digitalisering for alle skaber et stærkere samfund Digitalisering af erhvervslivet øger væksten DET FINANSIELLE DANMARK Højere finansiel forståelse

Læs mere

Gældende fra 01.01-2018. Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter

Gældende fra 01.01-2018. Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter Gældende fra 01.01-2018 Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter Indholdsfortegnelse Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter...2

Læs mere

Topdanmarks Kapitalmodel

Topdanmarks Kapitalmodel Topdanmarks Kapitalmodel Alternativer til egenkapital Topdanmark anser egenkapital for at være et blandt flere instrumenter til beskyttelse mod risiko. Formålet med at have egenkapital ud over det lovpligtige

Læs mere

Rekordvækst i realkreditudlån i euro

Rekordvækst i realkreditudlån i euro NR. 2 OKTOBER 2009 Rekordvækst i realkreditudlån i euro Realkreditsektoren udlåner flere og flere penge i euro sammenlignet med i danske kroner. Især landbruget har fordel af den internationale valuta.

Læs mere

Finansiering af dansk landbrugs globale udviklingspotentiale

Finansiering af dansk landbrugs globale udviklingspotentiale Finansiering af dansk landbrugs globale udviklingspotentiale Bankdirektør Anders Jensen Disposition Dansk landbrugs globale udviklingspotentiale Hvad kendetegner dansk landbrug? Landbrugets betydning for

Læs mere

Formanden for Realkreditforeningen Adm. direktør Carsten Nøddebo. Mundtlig beretning. Realkreditforeningens årsmøde 2014. 3.

Formanden for Realkreditforeningen Adm. direktør Carsten Nøddebo. Mundtlig beretning. Realkreditforeningens årsmøde 2014. 3. Formanden for Realkreditforeningen Adm. direktør Carsten Nøddebo Mundtlig beretning Realkreditforeningens årsmøde 2014 3. april 2014 Det talte ord gælder! Indledning Velkommen til Realkreditforeningens

Læs mere

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker Prioriteringer for 2014-2019 Hvem vi er Vi er den største politiske familie i Europa og vi er drevet af en centrum-højre-vision Vi er Det Europæiske Folkepartis Gruppe i Europa-Parlamentet. Hvad vi tror

Læs mere

Topdanmarks Kapitalmodel

Topdanmarks Kapitalmodel Topdanmarks Kapitalmodel Alternativer til egenkapital Topdanmark anser egenkapital for at være et blandt flere instrumenter til beskyttelse mod risiko. Formålet med at have egenkapital ud over det lovpligtige

Læs mere

Finansudvalget 2008-09 FIU alm. del Bilag 159 Offentligt

Finansudvalget 2008-09 FIU alm. del Bilag 159 Offentligt Finansudvalget 28-9 FIU alm. del Bilag 19 Offentligt N O T A T Møde med Folketingets finansudvalg d. 3/9 29 Den verdensomspændende økonomiske krise har ført til et så markant fald i efterspørgslen efter

Læs mere

Dårlige finansieringsmuligheder

Dårlige finansieringsmuligheder Januar 213 Dårlige finansieringsmuligheder koster arbejdspladser Af konsulent Nikolaj Pilgaard De sidste to år har cirka en tredjedel af de mindre og mellemstore virksomheder oplevet, at det er blevet

Læs mere

Jyske Banks kommentarer: Finansrådets anbefalinger om god selskabsledelse ja/nej

Jyske Banks kommentarer: Finansrådets anbefalinger om god selskabsledelse ja/nej Nærværende lovpligtige redegørelse for virksomhedsledelse er en del af Jyske Banks årsrapport 2013. Redegørelsen er ikke omfattet af revisionspåtegningen af årsrapporten. Finansrådets anbefalinger om god

Læs mere

Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr.

Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr. Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr. En ny opgørelse baseret på tal fra Danmarks Statistik viser, at indbyggerne i Danmark i gennemsnit er gode for 1.168.000 kr., når al gæld er trukket fra al

Læs mere

UDSPIL Strategi for digital læring

UDSPIL Strategi for digital læring UDSPIL Strategi for digital læring DI ITEK 1787 København V. 3377 3377 itek.di.dk itek@di.dk DI ITEK et branchefællesskab i Dansk Industri for virksomheder inden for it, tele, elektronik og kommunikation

Læs mere

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0704 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0704 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0704 Bilag 2 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 5. december 2008 Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om kreditvurderingsbureauer. KOM(2008)704

Læs mere

Dansk realkredit er billig

Dansk realkredit er billig København, 7. april 2015 Dansk realkredit er billig Dansk realkredit har klaret sig flot gennem krisen. Men i efterdønningerne af den finansielle krise er alle europæiske kreditinstitutter blevet stillet

Læs mere

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009. 1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal

Læs mere

Regnskabsåret 2011 i bygge- og anlægsbranchen

Regnskabsåret 2011 i bygge- og anlægsbranchen Efter at 2010 var et ekstremt hårdt år for bygge- og anlægsbranchen, så viser regnskabsåret 2011 en mindre fremgang for branchen. Virksomhederne har i stort omfang fået tilpasset sig den nye situation

Læs mere

UDKAST TIL STRATEGI FOR EN BÆREDYGTIG SEKTOR

UDKAST TIL STRATEGI FOR EN BÆREDYGTIG SEKTOR UDKAST TIL STRATEGI FOR EN BÆREDYGTIG SEKTOR 2. MARTS 2015 201403636 INDLEDNING Strategien for ansvarsområdet En Bæredygtig Sektor (EBS) skal tjene som fagligt og politisk grundlag for Finansforbundets

Læs mere

En tilsynsdiamant for realkreditsektoren høringssvar.

En tilsynsdiamant for realkreditsektoren høringssvar. Finanstilsynet Århusgade 110 2100 København Ø. Att. kontorchef Anders Balling e-mail: akb@ftnet.dk En tilsynsdiamant for realkreditsektoren høringssvar. Realkreditforeningen takker for muligheden for at

Læs mere

Dansk økonomi på slingrekurs

Dansk økonomi på slingrekurs Dansk økonomi på slingrekurs Af Steen Bocian, cheføkonom, Danske Bank I løbet af det sidste halve år er der kommet mange forskellige udlægninger af, hvordan den danske økonomi rent faktisk har det. Vi

Læs mere

Hvordan gødes jorden? - i forhold til finansiering. Søren Roesgaard Villadsen 29. marts 2012

Hvordan gødes jorden? - i forhold til finansiering. Søren Roesgaard Villadsen 29. marts 2012 Hvordan gødes jorden? - i forhold til finansiering Søren Roesgaard Villadsen 29. marts 2012 Er det sandt hvad de siger? Når nu det danske De forlanger en renteniveau er så lavt masse papirer og hvorfor

Læs mere

Høringssvar vedr. forslag til Lov om Danmarks Grønne Investeringsfond

Høringssvar vedr. forslag til Lov om Danmarks Grønne Investeringsfond Erhvervs- og Vækstministeriet Slotsholmsgade 10-12 DK - 1216 København K NAH@evm.dk København, den 29. september 2014 Høringssvar vedr. forslag til Lov om Danmarks Grønne Investeringsfond Hermed følger

Læs mere

Baggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor

Baggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor Baggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor Digitalisering er et væsentligt værktøj i bestræbelserne på at modernisere den offentlige sektor. Digitalisering af den offentlige sektor skal især

Læs mere

Den finansielle sektors udfordringer Set fra bankerne

Den finansielle sektors udfordringer Set fra bankerne Den finansielle sektors udfordringer Set fra bankerne Videncenter for Økonomi og Finans Horsens d. 13. marts 2012 V. Niels Storm Stenbæk Punkter Danske bankers situation pt. Udfordringer Funding Presset

Læs mere

Big Picture 1. kvartal 2015

Big Picture 1. kvartal 2015 Big Picture 1. kvartal 2015 Jeppe Christiansen CEO Februar 2015 The big picture 2 Økonomiske temaer 2015 Er USA i et økonomisk opsving? Er Europa igen i 0-vækst? Er aktierne for dyre? Vil renterne forblive

Læs mere

Nærhed. Tillid. Troværdighed. Værdigrundlag. Hvidbjerg Bank lægger vægt på troværdighed, gensidig tillid og nærhed.

Nærhed. Tillid. Troværdighed. Værdigrundlag. Hvidbjerg Bank lægger vægt på troværdighed, gensidig tillid og nærhed. Værdigrundlag Nærhed Tillid Troværdighed Hvidbjerg Bank lægger vægt på troværdighed, gensidig tillid og nærhed. Dette gælder i forhold til kunder og i forhold til medarbejdere. Derfor er værdigrundlaget

Læs mere

ANSTÆNDIGE BANKER, TAK!

ANSTÆNDIGE BANKER, TAK! ANSTÆNDIGE BANKER, TAK! Marts 2011 Der bor et lille dyr i din bank. Det spiser dine penge, uden du opdager det. Vi kalder det pungdyret. Hjælp Forbrugerrådet med at fange pungdyret, så vi kan få anstændige

Læs mere

Jyske Banks kommentarer: Finansrådets anbefalinger om god selskabsledelse ja/nej

Jyske Banks kommentarer: Finansrådets anbefalinger om god selskabsledelse ja/nej Nærværende lovpligtige redegørelse for virksomhedsledelse er en del af Jyske Banks årsrapport 2014. Redegørelsen er ikke omfattet af revisionspåtegningen af årsrapporten. Finansrådets anbefalinger om god

Læs mere

Bekendtgørelse om henlæggelse af beføjelser til Finanstilsynet

Bekendtgørelse om henlæggelse af beføjelser til Finanstilsynet (Gældende) Udskriftsdato: 26. januar 2015 Ministerium: Erhvervs- og Vækstministeriet Journalnummer: Erhvervs- og Vækstmin., Finanstilsynet, j.nr. 1912-0022 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

TALE NATIONALBANKDIREKTØR LARS ROHDES TALE VED REALKREDITRÅDETS ÅRSMØDE 1. OKTOBER 2015 DET TALTE ORD GÆLDER. 1. oktober 2015

TALE NATIONALBANKDIREKTØR LARS ROHDES TALE VED REALKREDITRÅDETS ÅRSMØDE 1. OKTOBER 2015 DET TALTE ORD GÆLDER. 1. oktober 2015 TALE NATIONALBANKDIREKTØR LARS ROHDES TALE VED REALKREDITRÅDETS ÅRSMØDE 1. OKTOBER 2015 1. oktober 2015 DET TALTE ORD GÆLDER Tak for indbydelsen til nu for tredje gang at tale på Realkreditrådets årsmøde.

Læs mere

Banker presses på overskuddet

Banker presses på overskuddet N O T A T Banker presses på overskuddet 11. oktober 2012 Bankernes overskud er lavt i disse år både historisk set og når der sammenlignes med andre sektorer. Det viser nye tal fra Finanstilsynet samt en

Læs mere

Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen

Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen . marts 9 af Jeppe Druedahl og chefanalytiker Frederik I. Pedersen (tlf. 1) Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen Analysen viser, at de renter, som virksomhederne og husholdninger låner til, på trods af gentagne

Læs mere

PULJEAFKAST FOR 2014 UDVIKLINGEN I 2014 2 UDDYBENDE KOMMENTARER TIL DE ENKELTE PULJER 3 BESKATNING AF PENSIONSAFKAST 4

PULJEAFKAST FOR 2014 UDVIKLINGEN I 2014 2 UDDYBENDE KOMMENTARER TIL DE ENKELTE PULJER 3 BESKATNING AF PENSIONSAFKAST 4 PULJEAFKAST FOR 2014 23.01.2015 Udviklingen i 2014 2014 blev et år med positive afkast på både aktier og obligationer. Globale aktier gav et afkast målt i danske kroner på 18,4 pct. anført af stigninger

Læs mere

Succes med spredning: Kun halvdelen af boligejerne får nu refinansieret lån i december måned

Succes med spredning: Kun halvdelen af boligejerne får nu refinansieret lån i december måned NR. 4 MAJ 2013 Succes med spredning: Kun halvdelen af boligejerne får nu refinansieret lån i december måned I 2010 begyndte flere realkreditinstitutter at sprede deres refinansieringsauktioner fra december

Læs mere

Vedtagne love i 2. kvartal 2007

Vedtagne love i 2. kvartal 2007 Vedtagne love i 2. kvartal 2007 I 2. kvartal 2007 er der vedtaget fire love på Finanstilsynets område: Lov nr. 397 af 30. april 2007 Lov om ændring af lov om investeringsforeninger og specialforeninger

Læs mere

Økonomi- og indenrigsministeriet Slotsholsmgade 10-12 DK 1216 København K

Økonomi- og indenrigsministeriet Slotsholsmgade 10-12 DK 1216 København K Økonomi- og indenrigsministeriet Slotsholsmgade 10-12 DK 1216 København K Det talte ord gælder T + 45 7226 9000 F + 45 7226 9001 M im@im.dk W www.oim.dk Anledning: Finansrådets årsmøde Tid og sted: Statens

Læs mere

Danske realkreditobligationer uskadt gennem europæisk

Danske realkreditobligationer uskadt gennem europæisk NR. 6 JUNI 2010 Danske realkreditobligationer uskadt gennem europæisk tumult I den senere tid har usikkerheden omkring den græske gældssituation skabt uro på mange finansielle markeder, men danske realkreditobligationer

Læs mere

Særlig eksportforsikring understøtter danske job

Særlig eksportforsikring understøtter danske job Organisation for erhvervslivet April 2010 Særlig eksportforsikring understøtter danske job AF KONSULENT MARIE GAD, MSH@DI.DK Genforsikringsordningen, der blev vedtaget i kølvandet på Kreditpakken, kan

Læs mere

EU-Kommissionen fremlagde sidste

EU-Kommissionen fremlagde sidste Branche Ny lovgivning for klinisk forskning på vej igennem EU-systemet EU-Kommissionen vil styrke og ikke mindst effektivisere rammerne for gennemførelse af kliniske forsøg i Europa og har derfor fremlagt

Læs mere

Ny selskabslov, nye muligheder

Ny selskabslov, nye muligheder Ny selskabslov, nye muligheder Fordele og muligheder Bag om loven Den 29. maj 2009 blev der vedtaget en ny, samlet selskabslov for aktie- og anpartsselskaber. Hovedparten af loven forventes at træde i

Læs mere

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil 29. oktober 2014 Global økonomi er stabil Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest De globale aktiemarkeder har udvist betydelige svingninger de sidste par uger. Årsagerne hertil er mange. Dels

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

Markedskommentar juni: Græsk krise tager fokus!

Markedskommentar juni: Græsk krise tager fokus! Nyhedsbrev Kbh. 3. jul. 2015 Markedskommentar juni: Græsk krise tager fokus! Juni blev en måned, hvor den græske krise tog al fokus fra et Europa på vej mod opsving. Usikkerheden gav aktiekursfald. Der

Læs mere

Dok.nr. 327620. Formanden for Realkreditforeningen Adm. direktør Carsten Nøddebo. Mundtlig beretning. Realkreditforeningens årsmøde 2013

Dok.nr. 327620. Formanden for Realkreditforeningen Adm. direktør Carsten Nøddebo. Mundtlig beretning. Realkreditforeningens årsmøde 2013 Dok.nr. 327620 Formanden for Realkreditforeningen Adm. direktør Carsten Nøddebo Mundtlig beretning Realkreditforeningens årsmøde 2013 9. april 2013 Det talte ord gælder! Indledning Velkommen til Realkreditforeningens

Læs mere

Det skandinaviske boligmarked

Det skandinaviske boligmarked NR. 2 FEBRUAR 2014 Det skandinaviske boligmarked Den svage udvikling på det danske boligmarked siden 2007, kan ikke genfindes i Sverige og Norge, især på grund af en bedre økonomisk udvikling. Forskellene

Læs mere

ØkonomiNyt nr. 16-2010

ØkonomiNyt nr. 16-2010 ØkonomiNyt nr. 16-2010 - Presset økonomi i landbruget - Er produktionen OK / kan det gøres bedre - Rente- og valutamarkedet Presset økonomi i landbruget Grundlaget for en fornuftig økonomi i landbrugsbedrifterne

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Sådan rammer fi nanskrisen dig... 1. Finansuro giver billigere boliglån... 3. Recession i euroland til midt 2009...

Indholdsfortegnelse. Sådan rammer fi nanskrisen dig... 1. Finansuro giver billigere boliglån... 3. Recession i euroland til midt 2009... Indholdsfortegnelse Sådan rammer fi nanskrisen dig... 1 Finansuro giver billigere boliglån... 3 Sådan har ydelsen udviklet sig...3 Økonomi retter sig op i 2009... 5 Recession i euroland til midt 2009...5

Læs mere

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Verdensøkonomien er i dyb recession, og udsigterne for næste år peger på vækstrater langt under de historiske gennemsnit. En fælles koordineret europæisk

Læs mere

Markedskommentar oktober: Yo-yo aktiemarked!

Markedskommentar oktober: Yo-yo aktiemarked! Nyhedsbrev Kbh. 3.nov 2014 Markedskommentar oktober: Yo-yo aktiemarked! Oktober måned blev en meget urolig måned. En vækstforskrækkelse fra Tyskland og uro i verden i form af Ebola og Ukraine/Rusland krisen

Læs mere

CAPITAL PERIA I G AT I O N E R E R H V E RV S O B L. & Sourcing Capital. Companies. Erhvervsobligationer - Peria Capital Side 1

CAPITAL PERIA I G AT I O N E R E R H V E RV S O B L. & Sourcing Capital. Companies. Erhvervsobligationer - Peria Capital Side 1 PERIA CAPITAL E R H V E RV S O B L I G AT I O N E R * * * & Sourcing Capital Companies Erhvervsobligationer - Peria Capital Side 1 Bagom Basel III Formålet med reglerne i Basel III er at styrke den finansielle

Læs mere

SIFI At være eller ikke være

SIFI At være eller ikke være SIFI At være eller ikke være Jesper Berg Finansanalytikerforeningen 17.4.2013 18-04-2013 1 Hvorfor - fra Rasmus Klump til Armageddon et skridt for langt 18-04-2013 2 Agenda Forskellen på bank og realkredit

Læs mere

Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up

Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up Accelerace har gennem de seneste 7 år arbejdet tæt sammen med mere end 250 af de mest lovende

Læs mere

FREMTIDENS TILSKUDSADMINISTRATION INNOVATION & DIGITAL VÆKST IMPULS 2014

FREMTIDENS TILSKUDSADMINISTRATION INNOVATION & DIGITAL VÆKST IMPULS 2014 FREMTIDENS TILSKUDSADMINISTRATION INNOVATION & DIGITAL VÆKST IMPULS 2014 den 18. september på Admiral Hotel, København KLIK HER OG TILMELD DIG ONLINE TOPLEDERDEBAT Succesen fra de sidste år fortsætter.

Læs mere

IKT og digitalisering. - jobs og vækst i DK? Jørgen Bardenfleth

IKT og digitalisering. - jobs og vækst i DK? Jørgen Bardenfleth Jobs og vækst i DK? IKT og digitalisering - jobs og vækst i DK? Jørgen Bardenfleth Regeringens IKT vækstteam - hvad var opgaven og blev målsætningen? To hovedspor i opgaven på at skabe jobs og vækst ved:

Læs mere

Flad eksport og indenlandsk salg SMV erne i stærk vækst på de globale markeder

Flad eksport og indenlandsk salg SMV erne i stærk vækst på de globale markeder Flad eksport og indenlandsk salg SMV erne i stærk vækst på de globale markeder Eksporten er tilbage på niveauet fra før finanskrisen, men det umiddelbare opsving fra 2010 til starten af 2012 er endt i

Læs mere

Introduktion til GrønlandsBANKEN Hoved- og nøgletal Fremtiden i Grønland og GrønlandsBANKEN

Introduktion til GrønlandsBANKEN Hoved- og nøgletal Fremtiden i Grønland og GrønlandsBANKEN Oplæg ved bankdirektør Martin Kviesgaard, 22. september 2015 Introduktion til GrønlandsBANKEN Hoved- og nøgletal Fremtiden i Grønland og GrønlandsBANKEN Introduktion til GrønlandsBANKEN Forretningsomfang:

Læs mere

Tirsdag den 23. oktober 2012

Tirsdag den 23. oktober 2012 Tirsdag den 23. oktober 2012 Dagsorden Velkommen! Ejendomsinvestering hvorfor investering i fast ejendom? Cheføkonom Morten Marott Larsen, Ejendomsforeningen Danmark. Udfordringer & muligheder i det danske

Læs mere

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk. Notat

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk. Notat 1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Notat EU BANKUNION: Godt eller skidt for dansk økonomi? Medlemskab af EU s bankunion risikerer

Læs mere

IG Finans Forretningsudvikling. Analyse af pengeinstitutsektoren. Agendaen nu og fremadrettet

IG Finans Forretningsudvikling. Analyse af pengeinstitutsektoren. Agendaen nu og fremadrettet IG Finans Forretningsudvikling Analyse af pengeinstitutsektoren 2013 Agendaen nu og fremadrettet Indledning Pengeinstitutterne har igennem de seneste år brugt tid og kræfter på at beskytte og genetablere,

Læs mere

Hvad kan ministeren oplyse om Tønder Banks krak og Finanstilsynets

Hvad kan ministeren oplyse om Tønder Banks krak og Finanstilsynets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2012-13 ERU alm. del Bilag 49 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 20. november 2012 [Det talte ord gælder] Samråd i ERU spørgsmål J: Hvad kan ministeren oplyse om Tønder

Læs mere

pengemængdemålets mest likvide komponenter, idet den årlige vækst i det snævre pengemængdemål (M1) var på 6,2 pct. i oktober.

pengemængdemålets mest likvide komponenter, idet den årlige vækst i det snævre pengemængdemål (M1) var på 6,2 pct. i oktober. LEDER På baggrund af dets regelmæssige økonomiske og monetære analyser og i overensstemmelse med dets forward guidance (vejledning om den fremtidige pengepolitik) besluttede Styrelsesrådet på mødet den

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 16. marts 2012 Grønbog på vej mod et integreret europæisk marked for kort-, internet- og mobilbetalinger

Læs mere

InvesteringsNyt Den 23. juni 2010

InvesteringsNyt Den 23. juni 2010 InvesteringsNyt Den 23. juni 21 Private sparer mere op, og taget nye typer lån Man skal have det helt store forstørrelsesglas frem for at se nogen stigning i den finansielle sektor udlån. Nationalbankens

Læs mere

Eksamen nr. 1. Forberedelsestid: 30 min.

Eksamen nr. 1. Forberedelsestid: 30 min. Bilag til: HHX Afsætning A Eksamen nr. 1 Forberedelsestid: 30 min. - Se video: Intro - Forbered opgaven - Se video: Eksamen 1 - Diskuter elevens præstation og giv en karakter - Se video: Votering - Konkluder

Læs mere

Afdragsfrihed kan være en dyr fornøjelse

Afdragsfrihed kan være en dyr fornøjelse 23. februar 211 Afdragsfrihed kan være en dyr fornøjelse Afdragsfrie lån kan ved første øjekast fremstå som en ekstrem billig finansieringsløsning, men i princippet udskyder man blot regningen til et senere

Læs mere

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2012-13 ERU Alm.del Bilag 355 Offentligt

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2012-13 ERU Alm.del Bilag 355 Offentligt Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2012-13 ERU Alm.del Bilag 355 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 17. september 2013

Læs mere

Private Banking. Har din formue brug for ekstra opmærksomhed?

Private Banking. Har din formue brug for ekstra opmærksomhed? Private Banking Har din formue brug for ekstra opmærksomhed? Ekstra opmærksomhed giver tryghed Private Banking er for dig, der har en formue med en kompleks sammensætning og en størrelse, der rækker et

Læs mere

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Varig og bæredygtig vækst i gartneriklyngen. Det er formålet med Den Grønne Vækstklynge. Projekt igangsat af Udvikling Odense og Dansk Gartneri, og bakkes op af en

Læs mere

FULD DIGITAL KOMMUNIKATION I 2015

FULD DIGITAL KOMMUNIKATION I 2015 FULD DIGITAL KOMMUNIKATION I 2015 Regeringen, kommunerne og regionerne arbejder sammen om at skabe et digitalt Danmark, som frigør resurser til bedre kernevelfærd samtidig med at servicen moderniseres

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 19. marts 2015 Status på EU s store investeringsplan

Læs mere

Hovedkonklusionerne i vores analyse af danske virksomheders låneadfærd de seneste 3 år er:

Hovedkonklusionerne i vores analyse af danske virksomheders låneadfærd de seneste 3 år er: 25.aug 2015. Danske virksomheder har taget bestik af de lave renter og reduceret rentefølsomheden De seneste år har hovedanbefalingen fra realkreditinstitutterne været, at man skal overveje at binde sin

Læs mere

TID TIL VÆksT. Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner.

TID TIL VÆksT. Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner. 12 Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner. Væksthus Syddanmark er etableret for at styrke syddanske virksomheders mulighed for at udfolde deres fulde potentiale. I Væksthus Syddanmark får

Læs mere

Pressemeddelse Årsregnskab 2012 // 1. pressemeddelelse. Årsrapport 2012

Pressemeddelse Årsregnskab 2012 // 1. pressemeddelelse. Årsrapport 2012 Pressemeddelse Årsregnskab 2012 // 1 pressemeddelelse Årsrapport 2012 Pressemeddelse Årsregnskab 2012 // 2 Tilfredsstillende indtjening, solide økonomiske nøgletal og rekord mange nye kunder i Middelfart

Læs mere

Sådan ruster du dine penge mod bankkrak

Sådan ruster du dine penge mod bankkrak Sådan ruster du dine penge mod bankkrak Konkursen i Tønder Bank kom som et lyn fra en klar himmel. Hvor stor er sandsynligheden for, at det sker for din bank? Af Louise Kastberg, 12. november 2012 03 Bliver

Læs mere

Værdiskabende kvalificering

Værdiskabende kvalificering Værdiskabende kvalificering Vi kunne fordoble eksport-salget til nye markeder på få år, hvis vi ellers kunne få investeringen finansieret. Det viste sig umuligt at klare på traditionel vis, og vi var begyndt

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Lav efterspørgsel forklarer det faldende bankudlån men udlånet forventes at stige igen

Lav efterspørgsel forklarer det faldende bankudlån men udlånet forventes at stige igen n o t a t Lav efterspørgsel forklarer det faldende bankudlån men udlånet forventes at stige igen 8. december 29 Kort resumé Henover året har der været megen fokus på faldet i bankernes udlån til virksomhederne.

Læs mere