Børnene skal ha lyst til os. Nye samarbejdsformer mellem skole- og folkebibliotek

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Børnene skal ha lyst til os. Nye samarbejdsformer mellem skole- og folkebibliotek"

Transkript

1 Børnene skal ha lyst til os Nye samarbejdsformer mellem skole- og folkebibliotek 1

2 Indholdsfortegnelse Nye samarbejdsformer mellem skole- og folkebibliotek Baggrund for projektet 3 Netværk på tværs Erfaringer fra Høje-Taastrup Kommune 6 Fællesskab, hvor det giver mening Erfaringer fra Kolding Kommune 12 Samarbejde og gensidig anerkendelse Erfaringer fra Viborg Kommune 20 Samarbejdsprojekter som springbræt til fælles udviklingsplaner Erfaringer fra Ikast-Brande Kommune 24 Projektgruppens konklusion og anbefalinger 30 Udgivet med støtte fra Styrelsen for Bibliotek og Medier som led i projektet Nye samarbejdsformer mellem skole- og folkebiblioteker. ISBN-nr Redigeret af journalist Monica C. Madsen (DJH), Bureauet og redaktør Gitte Frausing, Kommunernes Skolebiblioteksforening. Forsidefoto: Kåre Viemose. Bagsidefoto: Jeppe Carlsen. Tryk og layout: Tina Bligaard. Glumsø Bogtrykkeri A/S. Projektgruppe for Nye samarbejdsformer mellem skole- og folkebiblioteker: Nanna Berg, Bibliotekarforbundet Kirsten Boelt, Danmarks Biblioteksforening Jørgen Kristensen, Danmarks Skolebibliotekarer Karin Gaardsted, Kommunernes Skolebiblioteksforening 2

3 Børnene skal ha lyst til os I denne publikation kan man blive inspireret af de erfaringer med nye samarbejdsformer mellem skole- og folkebiblioteker, som fire kommuner landet over har gjort sig i projektet Nye samarbejdsformer mellem skole- og folkebibliotek. Af journalist (DJH) Monica C. Madsen, Bureauet Foto: Kåre Viemose. 3

4 Nye samarbejdsformer mellem Danmarks børn og unge skal have den bedste biblioteksbetjening det er udgangspunktet for projektet. I praksis betyder det, at de skal have et bibliotekstilbud, som de har lyst til at bruge i alle sammenhænge: Børn skal møde biblioteket fra deres første færd i dagplejen, børnehaven, skolen alene og sammen med deres forældre, så de får mulighed for at udnytte bibliotekets tilbud. Til at udvikle alle deres kompetencer. Og til at styrke deres evner til at skabe, tolke og udveksle alle former for indhold i de fysiske og digitale medier, de møder i hverdagen. Tager man de kommunale briller på, er det naturligvis vigtigt at udnytte alle ressourcer optimalt. Også når det gælder biblioteksbetjeningen af børn. I den forbindelse er et tværgående, forpligtigende samarbejde et greb, som både kan være med til at sikre, at man udnytter ressourcerne bedst muligt, og at man på kommunalt plan får en koordineret og fokuseret indsats, som sikrer flest muligt børn i kommunen den bedst mulige biblioteksbetjening. De fire biblioteksforeninger Danmarks Biblioteksforening, Kommunernes Skolebiblioteksforening, Bibliotekarforbundet og Danmarks Skolebibliotekarer har allerede stor erfaring med at arbejde sammen. Foreningerne er forskellige, men netop forskellighed og nuancerede syn og udgangspunkter i forhold til biblioteksbetjeningen af børn er en stor styrke, når nye veje skal afprøves. Foreningerne har blandt andet arbejdet sammen om at udvikle fremtidens biblioteksbetjening af børn. Med projektet Det integrerede bibliotek grundlagdes et solidt og inspirerende samarbejde, som er fortsat med dette projekt, som er en opfølgning på rapporten Fremtidens Biblioteksbetjening af Børn. I udviklingsprojektet om Nye samarbejdsformer mellem skole- og folkebibliotek, som artiklerne i dette hæfte fortæller om, er udgangspunktet den anbefaling i rapporten, der sætter fokus på nye samarbejdsformer mellem skoleog folkebibliotek: Skab aktiver i nye samarbejdsformer mellem skole- og folkebibliotek Udvalget anbefaler, at biblioteker og skoler arbejder sammen om at sikre den bedste udnyttelse af kommunens ressourcer til biblioteksbetjening af børn. Målet er at sikre børnene det bedste bibliotekstilbud, f.eks. gennem fælles udviklingsplaner, der definerer individuelle roller og specificerer områder for samarbejde. Udvalget anbefaler, at et nyt udviklingsgrundlag for samarbejdet er et fælles mål om at styrke børns evner til at skabe, tolke og udveksle alle former for indhold i fysiske og digitale medier. Dette grundlag omfatter lærings- og dannelsesprocesser hos børn, som går på tværs af og opløser folkebibliotekets traditionelle dannelsesopgave og skolebibliotekets læringsopgave. Projektet indledtes med at invitere en lang række politikere til et møde, hvor de og styregruppen sammen kom med mange forslag til, hvordan man kan skabe et tættere samarbejde mellem skole- og folkebiblioteker. F.eks. hvordan man kan organisere samarbejdet mellem de to bibliotekstyper, hvordan man kan skabe en stor bevidsthed om og respekt for forskellighed, og hvordan man kan udvikle fælles handleplaner, mål og metoder og samarbejde om fælles projekter. Derefter fik alle landets kommuner mulighed for at komme med forslag til nye modeller for samarbejder mellem skoleog folkebibliotek. Flere kommuner tændte på idéen. I denne publikation beskriver fire kommuner de modeller, de har udviklet Høje Taastrup, Kolding, Viborg og Ikast-Brande. God læselyst! 4

5 skole- og folkebibliotek Foto: Kåre Viemose 5

6 HØJE-TAAS At skabe et netværk på to planer kommunalt og lokalt for alle folke- og skolebiblioteker i kommunen kan give alle elever, lærere og borgere i kommunen en bedre og lettere tilgængelig biblioteksservice, hvor kommunens ressourcer udnyttes optimalt. Det er omdrejningspunktet i Høje-Taastrups model, som blandt andet er tænkt til kommuner som Høje-Taastrup, der består af meget forskellige lokalområder. Af journalist Monica C. Madsen (DJH), Bureauet Fotos i denne artikel: Jeppe Carlsen 6

7 TRUP Netværk på tværs Et professionelt forum for vidensdeling Baggrunden for modellen er en politisk interesse for en samstemning mellem de to biblioteksområder. De er begge meget interesseret i at supplere hinanden, men ikke i deciderede spareforslag. Formålet med modellen er derfor at skabe et netværk, der fungerer som et professionelt forum for vidensdeling: Netværkets vigtigste opgave er at være med til at generere viden og skabe samarbejde mellem folke- og skolebibliotekets to forskellige kulturer og dermed styrke deres samlede viden. Fordelene ved at etablere et netværk, der skal styrke samarbejdet, er blandt andet, at det fremmer medarbejdernes åbenhed over for nye perspektiver, det skaber øget samarbejde og vidensdeling på tværs, det støtter den uformelle organisation, og det sætter fokus på innovationsmuligheder, der kommer borgeren til gode, fordi de to bibliotekstyper er meget opmærksomme på at supplere hinanden i servicen til borgerne. Mulige fælles samarbejdsfelter Modellen er baseret på en mødestruktur, som er godkendt af forvaltningscheferne, og som giver kommunens skolebibliotekskonsulent og bibliotekschef myndighed og ressourcer til at afholde netværksmøder og sætte initiativer i gang. Initiativerne skal: Styrke samarbejdet. Udnytte kommunens ressourcer optimalt ved at give deltagerne i netværket adgang til hinandens ressourcer. Skabe synergi i form af et bedre bibliotekstilbud til alle i kommunen på tværs af kommunens meget forskellige lokalområder: Tre stationsbyer og tre landsbyer med hver sine lokale bibliotekstilbud. Stationsbyerne har 1-5 lokale skoler og forskellige sammensætninger af boligområder. I to af landsbyerne er der et stort lokalt engagement blandt borgerne. Konkret kan initiativerne f.eks. sætte fokus på: Fælles indkøbspolitik. Fælles samarbejde om emner. Fælles kompetenceudvikling/kursusvirksomhed, der skærper bevidstheden om samarbejdsflader. At samstemme årsplaner eller udarbejde fælles årsplaner for kombibiblioteker. Tættere samarbejde og tænkning på tværs af de to centre, der administrerer henholdsvis folke- og skolebiblioteket: Fritids- og kulturcentret samt Institutions- og skolecentret. Vidensmæssigt har de to bibliotekargrupper forskellige kompetencer: Hvor det brede litteraturbegreb er væsentligt for folkebiblioteket, er didaktikken meget vigtig for skolebiblioteket. Den store viden om digitale undervisningsprogrammer og nye it-muligheder, som skolen får i de kommende år, er også meget attraktiv for folkebibliotekarerne at få del i. Til gengæld kan folkebiblioteket spille ind med f.eks. litteraturformidling og alternative fagmaterialer, hvis de løbende bliver orienteret om de opgaver, eleverne arbejder med. 7

8 Et konkret eksempel: Kombi-biblioteket i Sengeløse Sengeløse er en lille landsby med cirka indbyggere. Det lokale folkebiblioteket er et lokalt værested med 500 aktive brugere, og bibliotekarerne er meget engageret i lokalmiljøet. De har f.eks. en tæt kontakt til den lokale radio og lokalavisen, og biblioteket deltager aktivt i den årlige byfest. Siden 2003 har folkebiblioteket delt udlån og lokaler med skolebiblioteket på Sengeløse Skole, som er et pædagogisk læringscenter. Deres fælles navn er Sengeløse Biblioteks- og Mediecenter. Ledelsen er todelt, og de to biblioteker holder fælles møder en gang om måneden, hvor de orienterer hinanden og tilrettelægger fælles udstillinger, arrangementer, læsekampagner, biblioteksindretning, årsplaner, indkøb, to årlige lørdagsforestillinger for familier m.m. To gange om året deltager begge bibliotekers personale, skolelederen og bibliotekslederen i et fællesmøde, hvor de diskuterer mulige fælles indsatser. På den måde sikrer man ledelsesmæssigt opbakning til samarbejdsprojekterne. At koordinere materialeindkøbet og fælles kursusvirksomhed er oplagte samarbejdsfelter. Ved at koordinere materialeindkøbet får bibliotekarerne en større bevidsthed om, hvordan de kan supplere hinanden, og fælles kurser giver dem flere oplevelser med hinanden. Dette kan generere en fællesskabsfølelse, som kan være grobund for flere tætte samarbejder. De to biblioteker ønsker desuden at udvide elevværkstedet, der ligger i et tilstødende lokale, så det kan bruges uden for skolebibliotekets åbningstid som arbejds- og mødested for elever og andre lokale borgere. Kontaktpersoner Bibliotekschef Leon Rye, tlf , Skolebibliotekskonsulent Steen Gravgaard Eriksen, tlf , Fakta indbyggere. 5 filialbiblioteker, intet hovedbibliotek. 13 folkeskoler, 3 privatskoler. 28 skolebibliotekarer. 10 børnebibliotekarer. Det kommunale plan i netværket Omdrejningspunktet for både det kommunale og de lokale biblioteksnetværk er en fast mødestruktur. På kommunalt plan mødes bibliotekslederen og skolebibliotekskonsulenten 2-4 gange om året. Deres opgave er at styrke og udvikle nye samarbejdsformer med udgangspunkt i de to bibliotekers forskelligheder og deres berøringsflader som et fælles kommunalt væsen: Hvad kan binde folke- og skolebiblioteker bedre sammen? Hvordan kan man koordinere initiativer og tiltag? Hvilke dilemmaer er der forbundet med samarbejdet? Samtidig mødes fem børnebibliotekarer (en fra hver filial i kommunen) og fem skolebibliotekarer (som kommunens skolebibliotekarer udvælger) to gange om året til et netværksmøde, hvor man drøfter mulighederne for samarbejde og fælles indkøb og indsatser. Begge parter kan f.eks. lægge ressourcer på bordet og gøre en fælles indsats for f.eks. læseusikre eller tosprogede børn. Oplagt kan det også være at lade folkebibliotekets indsats for de 0-6 årige fortsætte ind i folkeskolen i samarbejde med skolebiblioteket og på samme måde arbejde sammen om at holde kontakten med de unge, når de forlader skolen og skolebiblioteket. At arbejde sammen om at oprette en kulturportal for alle kulturinstitutioner i kommunen er et andet muligt samarbejdsfelt, hvor både borgere og elever kan få en introduktion til de lokale kulturtilbud samt finde arrangementsoversigter og kontaktdata på portalen. Man kan også knytte en abonnementstjeneste til portalen, så alle interesserede får nyhedsbreve via om aktuelle aktiviteter. Måske målrettet forskellige grupper som børn, pensionister osv. Samtidig kan man invitere repræsentanter fra nogle af de lokale kulturelle institutioner og foreninger på besøg i skoletiden, f.eks. på skolebiblioteket. Det lokale plan i netværket På lokalt plan mødes en børnebibliotekar fra det lokale folkebibliotek og en skolebibliotekar fra den/de lokale skole/r jævnligt, f.eks. en gang om måneden. I den indledende fase orienterer de hinanden om deres opgaver og virksomhedskultur, samtidig med at de lærer hinanden at kende. Jobswop, hvor man følger hinanden på en almindelig arbejdsdag, giver også god mulighed for at få indblik i hinandens hverdag. Man kan også overveje at involvere skolens SFO i samarbejdet. 8

9 9

10 10

11 På den måde kan man afdække fælles snitflader og vurdere fordele og dilemmaer ved nye samarbejdsformer på de fælles områder. Man kan også afdække og vurdere, hvordan lokale kulturelle interesser kan inddrages i samarbejdet. Måske via et lokalt brugerråd, man kan involvere ad hoc, når man har behov for det. Udfordringer Erfaringerne i Høje-Taastrup viser, at det er vigtigt at afklare, om det er realistisk at få bevilget de nødvendige ressourcer både før man går i gang og undervejs, når nye ressourcebehov dukker op. En strategi til at få medarbejderne med på ideen er at starte med at involvere folke- og skolebibliotekarer, der allerede har arbejdet sammen om f.eks. Læselyst-projekter, og bruge dem som nøglepersoner og ambassadører for ideen blandt deres kolleger. Det er også en god idé at sammensætte netværksgruppen af folk, der har en god kemi med hinanden, eller som er særligt interesseret i at arbejde sammen med andre faggrupper. Jo flere mennesker i lokalområdet, desto mere struktureret skal samarbejdet være. 11

12 KOLDIN Af journalist Monica C. Madsen (DJH), Bureauet Fotos i denne artikel: Kåre Viemose En optimal biblioteksbetjening af børn går på to ben. Det er tanken bag Koldings model, som tager udgangspunkt i en fast fælles mødestruktur for folkeog skolebibliotekerne: Det kommer det enkelte barn til gode, hvis de to bibliotekstyper hver især sørger for at gøre det, de er bedst til, og undgår at lappe over hinanden, hvis der ikke er god grund til det. 12

13 G Fællesskab, hvor det giver mening Nej tak til sammenlægning Baggrunden for projektet er, at kommunalpolitikerne i Kolding har bedt folke- og skolebibliotekerne opstille scenarier for, hvordan de kan arbejde tættere sammen. Den overordnede intention med modellen er derfor ikke at arbejde frem mod en sammenlægning, men at skabe rammer for fællesskab, hvor det giver mening. Modellen kan også udvides med konkrete tiltag på forskellige samarbejdsniveauer, fra at folkebiblioteket kan stille en afleveringsautomat på skolebiblioteket, til at man i en meget større skala kan bygge et nyt fælles bibliotek på en af kommunens skoler, et fællesbibliotek, som er bemandet, udrustet og indrettet til at fungere som både skole- og folkebibliotek, så udefrakommende let kan få adgang, og så det på samme tid kan lukke dørene for alle udefrakommende og sikre eleverne trygge rammer, når de færdes der. Fokus på forskelle Formålet med modellen er at sikre kommunens børn et bibliotekstilbud, hvor folke- og skolebiblioteket med hver sin profil og hver sine specifikke kompetencer giver børnene mulighed for at tilegne sig kompetencer på centrale områder som læring, demokrati og kreativitet. Hvor folkebiblioteket sætter fokus på børns uformelle læring i fritiden, er skolebibliotekets opgave at varetage den formelle, obligatoriske læring i skoletiden. Så selvom det samme materiale måske står begge steder, bliver det brugt på helt forskellige måder i opgaveøjemed på skolebiblioteket og i interesseøjemed på folkebiblioteket. Samtidig er skolebiblioteket en mulig indgang til folkebiblioteket for de børn, der kommer fra biblioteksuvante familier: På skolebiblioteket kan de stifte bekendtskab med biblioteket som institution og med de måder, de kan bruge det på. Modellen giver på hver sin måde begge bibliotekstyper mulighed for bedre kontakt med brugerne, større viden om brugergrupperne og bedre forudsætninger for at betjene dem ud fra hver sin indgangsvinkel. Centralt står også princippet om, at kendskab giver venskab: Når man kender hinanden, anerkender man også hinandens forskelligheder og bruger dem på en mere ressourcebevidst måde. Udadtil er modellen desuden med til at tydeliggøre forskellen mellem de to forskellige bibliotekstyper og vigtigheden af at have dem begge, fordi de tilsammen gør noget andet og mere end hver for sig. Mødestruktur på to niveauer Modellen tager udgangspunkt i en mødestruktur på to niveauer. På det ene niveau mødes et koordineringsudvalg en gang om året. Udvalgets opgave er den overordnede koordinering af de to bibliotekssystemer. Udvalget består af seks personer: Forvaltningschefen fra Børne- og uddannelsesforvaltningen. Forvaltningschefen fra Kultur- og fritidsforvaltningen. Skolebibliotekskonsulenten. Bibliotekschefen. De to fagligt ansvarlige for kommunens folke- og skolebibliotekssamarbejde. På det andet niveau mødes et fællesudvalg fire gange om året. Udvalget består af tre skolebibliotekarer og tre børnebibliotekarer, som orienterer hinanden om tiltag, vidensdeler, koordinerer og samarbejder om at udnytte kommunens biblioteksressourcer og tage initiativ til fælles aktiviteter, møder 13

14 og kurser. De kan også nedsætte ad hoc-udvalg, der arbejder med aktuelle emner og problematikker. De to fagligt ansvarlige for folkeog skolebibliotekssamarbejdet er faste medlemmer. To repræsentanter fra folkebiblioteket vælges. To repræsentanter fra skolebibliotekerne/pædagogisk Center vælges. På den måde får begge bibliotekstyper et fælles forum, de dels kan bruge til at orientere sig om, hvad der sker hos hinanden, dels til at afklare deres respektive kompetencer, til at skrive fælles ansøgninger, til løbende at afstemme materialeindkøb og til at vidensdele på områder, hvor den ene bibliotekstype har særligt mange kompetencer. F.eks. kulturformidling eller hjælp til børn med særlige behov. Ingen fælles efteruddannelse I stedet for en overordnet, fælles efteruddannelse, er Koldings model baseret på, at man dygtiggør sig til det, man hver især er bedst til, samtidig med at man vidensdeler via små fælles lokale kurser og netværksmøder med fokus på hinandens materialer og via f.eks. jobswop, hvor en skolebibliotekar følger en folkebibliotekar et par timer og omvendt: Begge bibliotekargrupper har i højere grad behov for kendskab til hinanden end for en decideret fælles efteruddannelse, viser erfaringerne fra Kolding. Samarbejde om aktiviteter Koldings model lægger også op til samarbejde om konkrete aktiviteter og events som Mord på biblioteket, der involverede både læsekonsulent og folke-skolebibliotekarer, og hvor Pædagogisk Center havde indkøbt krimier til opstart ude i klasserne med kulmination en fredag aften på folkebiblioteket, hvor en forfatter havde skrevet en krimi specielt til børnene og guidede dem til at løse mordgåden. Alle elever, der kom til biblioteksorientering i månederne op til arrangementet, blev også opfordret til at deltage, så der opstod en synergieffekt. Andre samarbejdsforslag er en læsekampagne med fokus på lystlæsning, 14

15 bogforum med bøger for børn og børnebogsfestival med fokus på lyst og leg og sjov, er andre eksempler på events, der er velegnede til at vise fælles front over for børn, forældre, styregrupper og politikere, hvor de oplever, at de to bibliotekstyper kan lave noget sammen, der skaber en helhedsfornemmelse af, at tingene hænger sammen og supplerer hinanden. Folkebiblioteket betoner dog løbende i forbindelse med biblioteksorienteringen og i kontakten med Pædagogisk Center at det ikke vil løse skolebibliotekets opgaver og undervise for meget. Den læring, der sker på folkebiblioteket, er den, børnene selv initierer. I forbindelse med samarbejdet eksperimenterer hovedbiblioteket i Kolding desuden med f.eks. at holde forældremøde med fokus på bøger og læsning. Dels i form af en bog-skattejagt for forældre og børn og dels i form af et oplæg til forældrene om, hvad det særlige er, man kan bruge børnebiblioteket til, og hvordan dette særlige afspejles i den måde, materialerne præsenteres på. Letlæsningsbøgerne står f.eks. på en anden måde, fordi skolebiblioteket har et andet sigte end folkebiblioteket, hvor fritidslæsning, uformel læring og børnenes egne interesser er i fokus. På den måde forsøger skole- og folkebibliotekerne på en og samme tid at bruge samarbejdsmodellen til både at ophæve og skærpe skellet mellem dem. Kontaktpersoner Pædagogisk konsulent Camilla Johansen, tlf , kolding.dk. Fagkoordinator for børn Bente Bruun, tlf , kolding.dk. Fakta indbyggere. 1 hovedbibliotek, 3 lokalbiblioteker og 1 biblioteksstation. 26 folkeskoler, 3 friskoler og 4 specialskoler. 56 skolebibliotekarer. 5 børnebibliotekarer. Hver sin virksomhedsplan Modellen opererer derfor med hver sin virksomhedsplan. De to bibliotekstyper har hver deres mål og kulturer og vil gerne bevare hver deres forskellighed og handlefrihed. Og da de begge har opbakning fra hver deres forvaltning, har de ikke behov for den legitimering af deres samarbejde, som en fælles virksomhedsplan kunne blåstemple. Den nye mødestruktur sikrer, at de stille og roligt vil blive involveret i hinandens hverdag, fordi de fremover clearer og koordinerer centrale beslutninger med hinanden og derefter integrerer dem i hver sin virksomhedsplan. Som et fast punkt på koordineringsudvalgets møder kan man også diskutere, om nogle emner skal indgå i begge institutioners virksomhedsplan. 15

16 16

17 Eksempler på konkrete samarbejdsfelter, som er besluttet på møderne Fællesfaglig oprustning på ITområdet En medarbejder fra Pædagogisk Center kommer ud på folkebiblioteket og introducerer børnebibliotekarerne til de baser, skolebiblioteket råder over, så de bedre kan vejlede børnene. Man vil også undersøge mulighederne for, at folkebiblioteket kan få adgang til samme it-hjælpemidler som skolebiblioteket, f.eks. højtlæsningsprogrammer, så folkebibliotekarerne kan vejlede i dem på samme måde som skolebibliotekarerne. Folkebiblioteket taber nemlig tit den gruppe læseusikre børn på gulvet, som oplæsningsprogrammerne henvender sig til, fordi børnene ikke synes, at de kan bruge folkebibliotekets bøger til noget. En fælles bus En fælles bus står på den fælles ønskeseddel. Den kan sikre, at alle børn i kommunen får adgang til folkebiblioteket og de øvrige kulturinstitutioner i kommunen. I dag er realiteten i kommunen, at nogle lærere må takke nej, fordi der ikke er penge til at køre skolebørn og børnehavebørn fra kommunens ydreområder til og fra biblioteket. Samarbejde mellem forskellige faggrupper Når flere faggrupper samarbejder om konkrete aktiviteter, får man flere vinkler på en sag. I Kolding har man f.eks. gennemført et Mord på biblioteketarrangement. Skolebibliotekarernes fokus var, hvordan det kunne indgå i danskundervisningen, mens folkebibliotekarerne satte fokus på at bruge arrangementet til at åbne bøgerne for en bred gruppe børn ved hjælp af en festlig og overraskende aften, hvor de kunne møde en forfatter live. Mange af Koldings skolebibliotekarer og lærere er meget interesseret i at samarbejde om flere forfatterbesøg: Folkebiblioteket kan hjælpe økonomisk og lægge rammer til besøget, mens skolebiblioteket sikrer, at mange børn møder op, som ellers ikke ville være kommet af sig selv på folkebiblioteket. Pædagogisk Center indkøber også klassesæt med forfatterens romaner, så eleverne kan læse dem op til besøget. Der er desuden nedsat et lille læselystudvalg med to folkebibliotekarer, en læsekonsulent, en skolebibliotekar og to fra Pædagogisk Center. Udvalget sætter fokus på aktiviteter, der først og fremmest skal skabe læselyst, ikke læseresultater. Årligt fællesmøde Et årligt fællesmøde er en god måde at samle alle aktører på med jævne mellemrum. I Kolding har folke- og skolebibliotekarerne et årligt temamøde, der sætter fokus på fælles faglig opgradering i forhold til f.eks. fremtidens biblioteksbetjening af børn, hvor man orienterer hinanden om aktuelle tiltag og forventningsafklarer, hvordan man kan trække på hinandens ressourcer. Et år var temaet børnebøger, hvor man diskuterede indkøbspolitik i forhold til 49,95-bøger og forpligtelsen til at købe smalle bøger. På mødet blev det foreslået, at man kunne oprette 5-6 interessegrupper for alle interesserede, hvor man læser og diskuterer f.eks. billedbøger for de 6-årige, fantasybøger, fiktion for unge osv., og hvordan man kan bruge bøgerne i hvert sit system. Erfaringerne fra Kolding viser, at alene det at møde hinanden til et fælles arrangement en gang om året betyder meget, når man f.eks. senere taler i telefon sammen. At få sat ansigter på hinanden og mødes på nye måder, som overskrider de vante grænser, skaber mulighed for kendskab, som giver venskab. Backoffice-samarbejde Erfaringerne fra Kolding viser, at der er gevinst ved at bruge samarbejdet til at koordinere, hvilke databaser, man hver især abonnerer på, og at det f.eks. måske bedre kan betale sig for folkebiblioteket at nøjes med at betale pr. gang, en låner bruger Faktalink, da alle skoleelever i forvejen har adgang til den via skolens SkoDa-abonnement. Derfor koordinerer de to ansvarlige for databaserne på henholdsvis skole- og folkebiblioteket nu deres abonnementer, så kommunens ressourcer udnyttes bedst muligt, og så de hver især kan rådgive børnene bedst muligt i forhold til, hvad de kan finde information om hvor. På samme måde kan man formidle hinandens bøger til børnene, fordi man nu via nettet naturligt har fået adgang til at tjekke hinandens materialer, når et barn efterspørger et emne. Hvis ressourcerne er rigelige, vil deltagelse i hinandens materialevalgsmøder 1-2 gange om måneden give et godt opdateret materialekendskab, så man kan betjene børnene bedst muligt. Indkøb og klargøring kan være et samarbejdsfelt i modellen, men i Kolding er skole- og folkebiblioteket allerede med i hvert sit indkøbssystem, som har gode indkøbsaftaler. I modellens mødestruktur koordinerer og skærper man desuden hver sin indkøbsprofil. Biblioteksorientering Biblioteksorienteringen i Kolding er blevet udvidet og ændret. Alle 4. klasser og tyve 8. klasser får tilbuddet. Skolebiblioteket står for koordineringen, og folkebiblioteket lægger i højere og 17

18 højere grad undervisningen i søgeteknik ud på skolerne, så det kan give eleverne mere lystbetonede oplevelser, når de kommer på besøg. Arrangementer, udstillinger, projektarbejde Forskellige aktiviteter kan styrke kendskabet til hinanden blandt alle skole- og folkebibliotekarer i kommunen. I Kolding tog folkebiblioteket f.eks. initiativ til en projektuge sammen med kommunens 7.-8.klasser i forbindelse med klimatopmødet, hvor eleverne både arbejdede ude i klasserne og på hovedbiblioteket, hvor der var officiel åbning og lukning af ugen. Pædagogisk Center rådgav folkebiblioteket undervejs i processen. Partnerskaber om fælles events som den landsdækkende Læselyst-quiz Klar Parat Svar kan også tænkes ind i modellen. Photostory I arbejdet med at bevidstgøre politikerne og offentligheden om nødvendigheden af de to bibliotekstyper, har projektgruppen i Kolding valgt at lave en photostory og fremlægge den for politikerne. Formålet med photostoryen er at vise forskelle og ligheder på folke- og skolebiblioteket via konkrete nedslag i de to bibliotekers tilbud og virke. Photostoryen er en formidlingsform, der også kan udstilles på bibliotekerne og lægges på nettet som et led i arbejdet med at profilere de særlige kompetencer hos hver af de to bibliotekstyper. At kontakte lokalpressen, når man gennemfører samarbejdsprojekter er en anden strategi til at profilere hver sine kompetencer udadtil. 18

19 Fem forudsætninger for et godt samarbejde: Fælles grundlæggende opgaveopfattelse: Man skal kunne italesætte forskelle, ligheder og krav til samarbejdet for at kunne formulere den fælles opgave. Fælles virkelighedsopfattelse i forhold til ressourcer og forventninger: Det er vigtigt at være ærlig omkring og kunne stille spørgsmål til hinandens måde at gøre tingene på. Det kræver også benarbejde at få afstemt interne uoverensstemmelser i hvert sit bagland i forhold til funktionsbeskrivelserne og realiteterne. Klar organisation: En fast mødestruktur. Klar rollefordeling: Man repræsenterer sit bagland via baglandsmøder, hvor man sikrer, at baglandet kan stå inde for de beslutninger, man træffer. Kender og accepterer spillereglerne: Fokus på fællesskab, hvor det giver mening. Man indgår ikke i samarbejdet som konkurrenter, men som supplement til hinandens biblioteksvirksomhed. 19

20 I Viborg har man ikke udarbejdet en egentlig model, men afdækket nogle grundlæggende principper for samarbejde mellem folkebibliotekarer, skolebibliotekarer og andre aktører på børne- og ungeområdet. Kun på meget få områder har man i den kommunale verden i dag taget stilling til: Vigtigheden af at kende hinanden, finde sin placering og sine roller i den kommunale verden, få disse roller formaliseret og anerkendt og arbejde på fælles tiltag, hvor det er muligt og frugtbart. VIBORG Af journalist Monica C. Madsen (DHJ), Bureauet Fotos i denne artikel: Kåre Viemose 20

21 Samarbejde og gensidig anerkendelse Et afgrænset projekt I stedet for at tage udgangspunkt i det samlede arbejde omkring biblioteksbetjeningen af børn og unge har arbejdsgruppen valgt at fokusere på et enkelt område. Principperne er derfor eksemplificeret i et afgrænset projekt: De 0-8 årige og mere specifikt deres sprogindlæring. Både fordi der her er en oplagt mulighed for et samarbejde de to institutioner imellem, fordi det er et område der pt. lokalt nytænkes og nyorganiseres, og ikke mindst fordi man fra folkebibliotekssiden er meget interesseret i at få fastlagt sin rolle her. Processen Trin 1: Fællesmøder og høringsrunder Gruppen har holdt en række møder, hvor folke- og skolebibliotekarerne dels har introduceret hinanden til deres arbejdsopgaver, dels afholdt en fælles høringsrunde, hvor relevante ressourcepersoner i kommunen har berettet om, hvordan de arbejder med feltet, hvilke ønsker og behov de har, hvilke perspektiver de ser i et fælles samarbejde osv. Man tror ofte, at man ved, hvad hinanden går og laver, men man skal tæt på for at opdage mangfoldigheden i hinandens arbejde og finde frem til, hvordan man bedst koordinerer, støtter og supplerer hinanden, viser erfaringerne fra Viborg. Da gruppen valgte at fokusere på sprogindlæring og aldersgruppen 0-8 år, har man haft besøg af/høringsrunde med den ledende tale-høre-pædagog (førskolebørn), en læsekonsulent (skolebørn), lederen af daginstitutionsområdet og en daginstitutionsleder. Det har været en god oplevelse for både skole- og folkebibliotekarerne, fordi høringerne har sat fokus på behov, som ikke er dækket ind i dag, hvor bibliotekerne kan iværksætte nye tilbud, og internt har det skabt en fælles vidensplatform. Folke- og skolebibliotekarerne drøfter de forskellige samarbejdsmuligheder, definerer aktørernes forskellige roller og koordinerer dem i en sammenhængende, fælles strategiplan for, hvordan man kan udnytte de to bibliotekssystemers forskellige kompetencer i et samspil med fagpersoner fra alle felter, som arbejder mod de samme mål. Trin 2: Strategiplaner Anden del af processen har handlet om at omsætte den erhvervede viden til konkrete planer og tiltag. Hvilken opgave skal/kan bibliotekerne løse? Hvem er det naturligt at arbejde sammen med? Er det en opgave for folkeeller skolebibliotekerne, eller er det en opgave, man bedst løfter i fællesskab? Planerne beskriver og samordner de forskellige aktørers indsats, fastlægger samarbejdsformer og sætter nye initiativer i gang. Det centrale omdrejningspunkt i planerne er aftaler: Når forskellige instanser i forskellige forvaltninger og afdelinger skal arbejde sammen i en travl verden, er det vigtigt at lægge samarbejdet i rammer og ikke mindst fastlægge en mødestruktur, hvor relevante samarbejdsparter jævnligt mødes og bliver orienteret om andre aktørers aktuelle arbejde. Hvis ikke, bliver de gode hensigter snart glemt igen. Gruppens valg af de 0-8 åriges sprogudvikling som fokusområde har defineret en række samarbejdspartnere: Daginstitutionspersonale, sprogkonsulenter, læsekonsulenter, tale-hørekonsulenter m.m. Sprogvejlederne holder f.eks. 4-5 fællesmøder om året, hvor det er oplagt fast at lægge et af møderne på børnebiblioteket, så konsulenter og bibliotekarer kan informere hinanden gensidigt om det igangværende arbejde. På samme måde bør en repræsentant fra alle daginstitutioner fast deltage i et årligt møde med biblioteket, så børnebibliotekarerne er orienteret om, hvad der rører sig i børnehavernes hverdag, samtidig med at de informerer pædagogerne om materialer og bakker pædagogernes arbejde op med f.eks. læsestrategier, indretning af læsemiljøer, ny viden om motorik, rim og stavning osv. Gruppen har også set på uddannelsen på det lokale pædagogseminarium og på lærerseminarierne og forholdt sig til behovet for faste aftaler om, hvordan de studerende møder folke- og skolebibliotekerne i deres studier. Trin 3: Blåstempling af strategiplaner På så mange områder som muligt bør de faste aftaler indgå i de respektive aktørers handleplaner/kvalitetsudviklingsplaner, daginstitutionernes læreplaner, skolernes planer for indskolingen, bibliotekernes målsætning osv. En blåstempling, som skal sikre biblioteksområdet, der tit bliver glemt i planlægningen sammen med større samarbejdspartnere. I forhold til de 0-8 åriges sprogudvikling er det f.eks. oplagt, at samarbejdet med børnebibliotekerne indskrives i de enkelte institutioners lærerplaner. En mulighed kan også være at indskrive brobygning i forhold til skolestarten, så det ikke er op til den enkelte institutions tilfældige valg. Jo mere man får skrevet ned, desto mere binder det. Mens det, der ikke skrives ned, er tilbøjeligt til at forsvinde i mængden af alt det andet arbejde. Det er erfaringen i Viborg. 21

22 Hvad er der kommet ud af processen? Høringsrunderne har været gode. Hele gruppen af skole- og folkebibliotekarer har fået det samme input i en åben og afsøgende form. Det, at der ikke har været en nøje afgrænset problematik, som skulle løses, men et område, som skulle undersøges, har sat ideerne i gang. Selvom gruppen ikke har levet op til projektets intention om at udarbejde en egentlig samarbejdsmodel, har den valgte arbejdsproces vist sig at være meget inspirerende og givet ideer til mange nye tiltag. Både sammen med andre kommunale instanser og i samarbejde med hinanden. Konkret i forhold til de 0-8 åriges sprogudvikling blev der fokuseret en del på de to sprogvurderinger ved begyndelsen af børnehaven og ved begyndelsen af skolealderen. Hvad undersøges der her? Hvordan følges resultaterne op i institution/skole og hvordan i forhold til forældrene? Kan skole- og folkebibliotekerne have en (større) rolle her. Ved den første sprogvurdering bliver børnene opdelt. Nogle har ingen problemer, en mindre gruppe har så svære problemer, at de skal have professionel hjælp, og endelig skal en gruppe på 5-15 % have ekstra sproglig opmærksomhed, både i deres institution og fra deres forældre. Her er børnebiblioteket en vigtig samarbejdspartner, fordi de har egnede materialer (bøger, pc-programmer, pædagogisk legetøj m.m.) til at følge op på vurderingen og kvalificere personale både over for institutioner og forældre. Derfor har man nu ansøgt Styrelsen for Bibliotek og Medier om penge til et 22

23 mangesidet samarbejdsprojekt, hvor børnebiblioteket, ledende tale-hørekonsulent og leder af dagtilbuddet følger op på sprogscreeningen i børnehaven. Sprogvurderingen i begyndelsen af skolealderen er pt. under udvikling i Viborg, og skolebibliotekerne har valgt at gå aktivt ind i samarbejdet. Blandt andet ved at få læsekonsulenterne på skolerne knyttet til det enkelte skolebibliotek for at fremme samarbejdet og vidensudvekslingen. Man har altså i første omgang valgt at definere områder, som man hver i sær tager sig af, men man har også intentioner om fortsat samarbejde. Fakta indbyggere. Et hovedbibliotek, 10 lokalbiblioteker heraf 4 fællesbiblioteker. 26 skoler, 2 specialskoler og 9 friskoler. 54 skolebibliotekarer. 7 børnebibliotekarer. 76 børnehaver. Skolebibliotekerne og folkebibliotekerne har samtidig valgt at oprette en fast samarbejdsgruppe, som i første omgang vil følge op på høringerne og sætte fokus på den periode, hvor børnene har et halvt år tilbage i børnehaven og går det første halve år i skole. De arbejder pt. med en ansøgning til et projekt, hvor der fokuseres på forældrenes rolle antagelig i form af en omfattende oplæsningskampagne med kåring af de bedste bøger, gratis bog til alle forældre, forfatterkampagner osv. Kontaktpersoner Skolebibliotekar Agnes Nielsen, Møllehøjskolen, tlf , Skolebibliotekar Dorte Brinch Vester, Houlkærskolen, tlf , Børnebibliotekar Erik Kierkegaard, Viborg Bibliotekerne, tlf , Områdeleder Børn Anne-Mette Myrhøj, Viborg Bibliotekerne, tlf , Skolebibliotekskonsulent Lene S. Bovbjerg, tlf , 23

24 IKAST-BRA Ikast-Brandes model er beregnet på kommuner, hvor politikerne ønsker et administrativt samarbejde mellem folke- og skolebiblioteket. Formålet med modellen er at formulere fælles udviklingsplaner for, hvordan skolebiblioteket og folkebiblioteket fremover skal arbejde sammen om biblioteksbetjeningen af kommunens børn og unge. Af journalist Monica C. Madsen (DJH), Bureauet. Fotos i denne artikel: Kåre Viemose 24

25 NDE Samarbejdsprojekter som springbræt til fælles udviklingsplaner Tre samarbejdsprojekter Kommunens skolebibliotekskonsulent og børnebibliotekskoordinator har i fællesskab formuleret tre samarbejdsprojekter, de vil bruge som springbræt til at formulere fælles udviklingsplaner på tre områder, som de indstiller til Skole- og Kulturforvaltningen. Områderne er læseindsats, brobygning mellem folke- og skolebibliotek og kulturformidling. Bibliotekarernes rolle På hvert af områderne vil de skabe overblik over kommunens ressourcer og udvikle samarbejdet mellem folkeog skolebibliotekarer. Dels skal det give alle førskolebørn og skolebørn i kommunen en bedre biblioteksbetjening, der støtter deres lærings- og dannelsesprocesser og styrker deres evner til at skabe, tolke og udveksle alle former for indhold i fysiske og digitale medier. Dels skal kommunens lærere, pædagoger og bibliotekarer opleve et kvalitetsmæssigt løft i deres arbejde med børnene. På et overordnet plan tager samarbejdet afsæt i en sammentænkning af folkebibliotekets traditionelle dannelsesopgave og skolebibliotekets læringsopgave: Det nye fælles bibliotekstilbud skal fremstå som et samlet tilbud med mange fælles områder, men hvor skole- og folkebibliotekarerne har hver sine kompetencer, som kan supplere hinanden. For selvom de to bibliotekstyper traditionelt tilhører hver sin verden, oplever de et stigende sammenfald af arbejdsfelter: Folkebiblioteket inddrager i højere og højere grad læringsaspektet, og dannelsesaspektet spiller en større rolle i det nye læringsbegreb i skolen. Derfor åbner et samarbejde for mange opkvalificerende muligheder både på kommunalt plan og i den enkelte skole. Den kulturelle dimension ved folkebiblioteket er f.eks. meget interessant for skolen: Den enkelte skolebibliotekar har så meget fokus på læringsdimensionen, at han eller hun ikke har ressourcer til at løfte den kulturelle dimension på egen hånd. Derfor kan skolebibliotekarerne have stor gavn af at samarbejde med folkebiblioteket, som har en rigtig god kontakt til lokalsamfundet og et meget stort overblik over, hvad der rører sig på de forskellige kulturinstitutioner og på det kulturpolitiske felt. Folkebiblioteket kan også tilbyde eleverne mulighed for at komme bredere ud med de medie- og kulturprodukter, de fremstiller i skolen. Elevfremlæggelser kan f.eks. flyttes ned på folkebiblioteket og komme med i folkebibliotekets arrangementskalender, så de bliver mere åbne for alle og ikke foregår isoleret på skolen. Pensionister, børnehaver osv. vil f.eks. meget gerne se skolebørnenes teaterforestillinger. På samme måde kan børnehaver, ungdomsklubber, foreninger osv. inviteres til at deltage med aktiviteter på biblioteket. Til gengæld har skolebiblioteket kontakt til alle børn, mens folkebiblioteket kun har kontakt til de børn, der kommer frivilligt i fritiden. Derfor er børnebiblioteket meget interesseret i at bringe sine tilbud ud til mange flere børn via skolebiblioteket og dermed udnytte børnebibliotekets ressourcer bedre. Skolebibliotekarerne har generelt også langt bedre mediekompetencer, som det vil være værdifuldt for folkebibliotekarerne at trække på, mens folkebiblioteket kan hjælpe skolebiblioteket med at brede mediekompetencerne ud til forældre og bedsteforældre. Processen Trin 1: Brainstorm og høringer Selvom tanken er at involvere mange forskellige aktører i projektet, har styregruppen valgt, at den kun skal bestå af to faste personer, skolebibliotekskonsulenten og børnebibliotekskoordinatoren, som ad hoc inddrager andre aktører efter behov. De to har arbejdet sammen i mange år, og en struktur med kun få faste medlemmer gør styregruppen mere manøvredygtig. Til gengæld er det vigtigt, at de begge holder sig grundigt orienteret om, hvad der rører sig rundt omkring i kommunen blandt alle relevante aktører og inddrage dem i arbejdet med at udvikle fælles strategier. 25

26 Styregruppen indledte projektet med et brainstorm-møde sammen med kommunens bibliotekschef, som mundede ud i en strategi, hvor man ville udvikle samarbejdsstrategier på tre konkrete indsatsområder frem for at formulere en overordnet hensigtserklæring. Derefter holdt gruppen en del møder, hvor de dels afdækkede de to bibliotekargruppers ønsker og behov i forhold til at kunne trække på hinandens kompetencer, og dels afdækkede behov hos andre aktører, der bruger skolebibliotekets ressourcer. F.eks. læsevejledere, it-vejledere og specialundervisningen. Samtidig var formålet med møderækken også at projektmodne ideen hos de to bibliotekargrupper. Trin 2: Seminar giver alle bibliotekarer ejerskab Kort før sommerferien fremlagde styregruppen de tre projekter for bibliotekslederen og børne- og skolebibliotekarerne. Børnebibliotekarerne var fra starten med på ideen, mens skolebibliotekarerne var skeptiske, fordi projektet var så topstyret. Derfor valgte styregruppen at bruge tid på at involvere skolebibliotekarerne som med-idéudviklere. Og da skolebibliotekarerne forstod, at topstyringen blot satte en ramme, hvis indhold de selv kunne præge, og som ville blive en god hjælp for lærerne i dagligdagen, vendte stemningen. Det skete på et dagseminar efter ferien for alle kommunens skole- og folkebibliotekarer, som skolebibliotekskonsulenten planlagde i samarbejde med en gruppe skolebibliotekarer. På seminaret holdt udviklingschefen i Fredericia Kommune oplæg om de gode resultater og fordele, bibliotekarerne i Fredericia har opnået i et lignende projekt. Selvom det også var topstyret, kunne skolebibliotekarerne spejle sig i det. Derefter arbejdede de i workshops med at udvikle ideer til konkret samarbejde i hverdagen ud fra diskussionsoplæg, som skolebibliotekskonsulenten havde formuleret. På seminariet fik folke- og skolebibliotekarer også mulighed for at møde hinanden for begge parter var det motiverende at få sat ansigt på hinanden, lød tilbagemeldingerne. På den måde fik dagsseminaret skolebibliotekarerne tændt på ideen, og der var en meget positiv stemning, da dagen sluttede. Alle forslag fra workshoppen er nu blevet skrevet ind i styregruppens endelige indstilling til forvaltningen som afsæt til et idékatalog. Både folke- og skolebibliotekarer bliver desuden løbende orienteret om, hvad der videre skal ske. Trin 3: Bibliotekarer i nye roller Skolebibliotekskonsulenten har siden kommunesammenlægningen arbejdet med en ny intern struktur, hvor hvert skolebiblioteksteam har fået en teamkoordinator. Planen er, at teamkoordinatoren skal holde kollegerne til ilden med henblik på at flytte fokus fra materialevalg til samarbejdsrelationer med blandt andre it-vejledere, læsevejledere, fagvejledere, specialundervisningscenteret, forældrene og folkebiblioteket. Folkebibliotekarerne får også en ny rolle: Hvert skolebibliotek bliver fast tilknyttet en bestemt børnebibliotekar, og i takt med at børnebibliotekarerne får et tættere samarbejde med skolebibliotekarerne, skal de være mere udfarende i det daglige og bringe tilpasse forstyrrelser ind i skolen. F.eks. ved løbende 26

27 at henvende sig til skolebibliotekaren med nye tilbud eller ved uopfordret at henvende sig til lærerne med relevante tilbud via SkoleKom, som børnebibliotekarerne har fået adgang til som gæster. I de tilfælde, hvor en lærer f.eks. vælger at takke nej til tilbuddet om biblioteksorientering, kan børnebibliotekaren eller børnebibliotekarerne invitere sig selv ud at lave andre aktiviteter på skolebiblioteket i de timer, der ellers var øremærket til orienteringen. Fra foråret 2010 vil børnebibliotekarernes årlige invitationer til biblioteksintroduktioner for 4. klasse og 7. klasse desuden tage afsæt i de nye fælles måls krav til elevernes bibliotekskendskab: Lærerne gøres opmærksomme på, at de er ansvarlige for elevernes bibliotekskendskab, og at de ved at deltage i de årlige biblioteksorienteringer for 4. og 8. klasse på folkebiblioteket kan opfylde målene. Trin 4: Fælles temadage og efteruddannelse De behov og ønsker, som kom på bordet ved dagsseminariet, skal også i et omfang indarbejdes i kommunens kurser for bibliotekarerne. Fælles temadage og efteruddannelse kan f.eks. kvalificere samarbejdet. I Ikast-Brande har begge grupper et stort ønske om at få indblik i og forståelse for hinandens arbejdsområde. Hvad laver man hver især? Hvilke kompetencer og ansvarsområder har man? Hvilke værdier arbejder man ud fra? Hvordan kan man støtte hinanden, samtidig med at man bevarer hver sin faglighed? Indsigt i det vil give et optimalt fundament for at skabe samarbejde, som man ikke kan opnå alene ved at holde møder og tale sammen jævnligt. Samtidig kan efteruddannelse være med til at opkvalificere de ældre skolebibliotekarers mediekompetencer i forhold til nye fokusområder som læring og pædagogik. Udfordringer Erfaringerne fra Ikast-Brande viser, at man skal være opmærksom på praktiske detaljer, der kan spænde ben. Samarbejde om kørselsordninger kan f.eks. være afgørende for, om kommunens børn får mulighed for at bruge de lokale kulturtilbud. Og lærerne kan opleve det som uoverskueligt at rykke teaterstykker og fremlæggelser ud i bibliotekets rammer, medmindre folkebibliotekarerne hjælper med det praktiske, når der skal stilles f.eks. kulisser og stole op. Ud over skolebibliotekarernes utilfredshed med topstyring er det også en central udfordring at motivere alle i en stor gruppe skolebibliotekarer til at deltage i projektet: Der er kun 3 1/2 børnebibliotekarer i kommunen, mens der er 25 skolebibliotekarer. Det betyder, at børnebibliotekarerne lettere kan finde frem til løsninger, der giver plads til alles behov, mens det er mere krævende at få alle skolebibliotekarer med på de nye ideer. Arbejdstidsmæssigt kan skolebibliotekarerne desuden komme i klemme i forhold til deres arbejdstidsaftaler. Hvor børnebibliotekarerne let kan afspadsere eventuelle overarbejdstimer på andre områder, kan skolebibliotekarerne have behov for større råderum til at kunne deltage i fælles aktiviteter i projektet. Samtidig er skolerne altid 1-2 år fremme i deres planlægning, så de har sjældent mulighed for at indarbejde nye tilbud, der pludseligt opstår. Derfor skal børnebibliotekarerne være indstillet på at langtidsplanlægge og tænke meget langt fremad. Fordele ved modellen, der allerede har vist sig: Kendskab giver venskab! Det betyder utrolig meget, at folke- og skolebibliotekarer kender hinanden. Målet i Ikast-Brandes model er, at hver skole skal knyttes fast til en bestemt børnebibliotekar, så man får gode vilkår for en løbende, uformel og hyggelig dialog med muligheder for at skabe tilpasse forstyrrelser i hinandens hverdag. Skolebibliotekaren bliver ambassadør for den fælles indsats. Folkebibliotekaren kan kommunikere sine tilbud til lærere og elever via skolebibliotekaren, og alle skoler har nu lånekort til folkebiblioteket, så de kan gå på nettet og bestille materialer, der kommer ud med kørslen. Skolebibliotekets teamkoordinator er en central ambassadør i indsatsen for at motivere lærerne til at deltage i bibliotekets aktiviteter. Det er en stor fordel, at skolebibliotekskonsulenten og børnebibliotekskoordinatoren i Ikast-Brande i forvejen har en årelang tradition for et godt backoffice -samarbejde. Det har givet begge parter et godt afsæt til at kaste sig ud i projektet uden betænkeligheder. 27

28 Samarbejdsprojekt 1: Brobygning mellem folkebibliotek og skolebibliotek Formålet er at skabe en rød tråd i børns brug af biblioteket gennem hele deres barndom og ungdom. En af folkebibliotekets vigtige målgrupper er førskolebørnene, og det er katastrofalt, hvis de mister kontakten med børnene, når de begynder i skole. Derfor er folkebiblioteket interesseret i et samarbejde med skolebiblioteket, så de bevarer kontakten til børnene. Samtidig får barnet et godt fundament for livslang læring, hvis man støtter det at skabe et godt og tæt forhold mellem det enkelte barn og det samlede kommunale biblioteksvæsen. Hensigten med brobygnings-modellen er derfor at afbureaukratisere samarbejdet mellem de to biblioteksverdener, så børn, lærere og forældre får lettere fysisk og elektronisk adgang til en fælleskommunal biblioteksservice f.eks. ved at børn kan låne folkebibliotekets materialer via skolebiblioteket fremover og skolebibliotekets materialer via folkebiblioteket. Det skal ske via et tættere samarbejde mellem de to bibliotekstyper med bedre mulighed for sparring, vidensdeling, kompetenceudvikling, nytænkning og en tilpas grad af forstyrrelser. Andre ressourcepersoner i forhold til børns læringsprocesser skal også inddrages i samarbejdet. En klar og entydig kommunikationsstrategi skal understøtte samarbejdet, så skole- og folkebibliotekarer kan kommunikere direkte med hinanden. Folkebibliotekarerne er allerede kommet et markant skridt på vej mod en ny og tættere kommunikation med lærerne de har fået adgang til lærernes virtuelle arbejdsrum, SkoleKom, hvor de nu kan sende mails direkte til alle lærere i Ikast-Brande, når de har nye relevante tilbud eller materialer, som de før kun kunne kommunikere gennem skolebibliotekskonsulenten. Samarbejdsprojekt 2: Fælles bibliotekstilbud til læseusikre børn og unge I fællesskab skal folke- og skolebiblioteket skabe en målrettet, innovativ indsats over for alle læseusikre og læseurutinerede børn og unge i kommunen, blandt andet tosprogede og unge uddannelsessøgende. De to bibliotekstyper tager udgangspunkt i hver sine kompetencer og stiller i samarbejde med hinanden fysiske og elektroniske fritidslæsningsressourcer og undervisningsressourcer til rådighed for alle læse-urutinerede børn og unge i kommunen via hjemmesider, markedsføring, udstillinger osv. På den måde koordineres den viden, skole- og folkebibliotekarer har om de samlede læringsressourcer, så man kan understøtte den enkelte elevs læring optimalt. I førskolealderen tager folkebiblioteket initiativ til at understøtte daginstitutionernes læringsindsats. Blandt andet ved at stille oplæsnings- og oplevel- 28

Børnene skal ha lyst til os. Nye samarbejdsformer mellem skole- og folkebibliotek

Børnene skal ha lyst til os. Nye samarbejdsformer mellem skole- og folkebibliotek Børnene skal ha lyst til os Nye samarbejdsformer mellem skole- og folkebibliotek 1 Indholdsfortegnelse Nye samarbejdsformer mellem skole- og folkebibliotek Baggrund for projektet 3 Netværk på tværs Erfaringer

Læs mere

Godkendelse af kommissorium for Samarbejde mellem folkebibliotekerne og Pædagogisk Læringscenter på skolerne

Godkendelse af kommissorium for Samarbejde mellem folkebibliotekerne og Pædagogisk Læringscenter på skolerne Punkt 8. Godkendelse af kommissorium for Samarbejde mellem folkebibliotekerne og Pædagogisk Læringscenter på skolerne 2015-058535 Skoleforvaltningen og Sundheds- og Kulturforvaltningen indstiller, at Skoleudvalget

Læs mere

Fremtidens læringscenter i Faaborg-Midtfyn. Vision

Fremtidens læringscenter i Faaborg-Midtfyn. Vision Fremtidens læringscenter i Faaborg-Midtfyn Vision Læringscentret skal være løftestang for skolens faglige, pædagogiske og didaktiske udvikling. Læringscentret skal være med til at skabe passende forstyrrelser,

Læs mere

10 principper for forældresamarbejde. - et dialogværktøj til at styrke forældresamarbejdet i daginstitutioner, skoler, SFO er og klubber

10 principper for forældresamarbejde. - et dialogværktøj til at styrke forældresamarbejdet i daginstitutioner, skoler, SFO er og klubber 10 principper for forældresamarbejde - et dialogværktøj til at styrke forældresamarbejdet i daginstitutioner, skoler, SFO er og klubber 2 Fælles om et stærkere forældresamarbejde 10 principper for forældresamarbejdet

Læs mere

Strategi for Sprog og Læsning

Strategi for Sprog og Læsning Strategi for Sprog og Læsning Forord Barnets sprog- og læseudvikling begynder allerede i spædbarnsalderen i det tætte samspil mellem barn og forældre. Sundhedspleje og dagtilbud støtter gennem bevidst

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

Aftale om akkord vedr. arbejdstid på pædagogisk servicecenter ved skolerne i Ikast-Brande Kommune

Aftale om akkord vedr. arbejdstid på pædagogisk servicecenter ved skolerne i Ikast-Brande Kommune Denne aftale er en minimumsaftale. Der kan mellem skoleleder og tillidsrepræsentant aftales, at der afsættes yderligere tid til pædagogisk servicecenter. Der afsættes tid til pædagogisk servicecenter efter

Læs mere

MIT MI BA T B RNS LÆR LÆRING

MIT MI BA T B RNS LÆR LÆRING MIT BARNS LÆRING hvordan kan jeg via skolebestyrelsen sikre god læring?? og Svar Kommunernes Skolebiblioteksforening 2005 Velkommen i skolebestyrelsen Skolebestyrelsesmedlemmerne har et stort og vigtigt

Læs mere

Skolebiblioteket skaber i samarbejde med ledelse og lærere forudsætninger for undervisning og læring.

Skolebiblioteket skaber i samarbejde med ledelse og lærere forudsætninger for undervisning og læring. Internt notatark Børne- og Uddannelsesforvaltningen Pædagogisk Central Dato 07. april 2009 Sagsbehandler Hans Radsted Direkte telefon 919 60 E-mail hara@kolding.dk Emne: Funktionsbeskrivelse læringscenter

Læs mere

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Det gode lokale samarbejde - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde Februar 2007 Øvrige publikationer/foldere i samme

Læs mere

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen Mange veje mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen NR. 3 OKTOBER 08 Katja Munch Thorsen Områdechef, Danmarks evalueringsinstitut (EVA). En systematisk og stærk evalueringskultur i folkeskolen er blevet

Læs mere

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert

Læs mere

Beskrivelse af indsatsen Investering i børns fremtid

Beskrivelse af indsatsen Investering i børns fremtid Beskrivelse af indsatsen Investering i børns fremtid Baggrund for indsatsen Et solidt sprogligt fundament i en tidlig alder er det bedste udgangspunkt børn kan få. Sproget er en afgørende faktor for både

Læs mere

Handleplan for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016

Handleplan for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016 for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016 Indhold: Indledning side 3 Tiltag - og handleplaner side 4 Evaluering side 8 Arbejdsgruppen: Vagn F. Hansen, Pædagogisk

Læs mere

De følgende sider er i redigeret og tilpasset udgave - venligst stillet til rådig for anvendelse af København Kommune.

De følgende sider er i redigeret og tilpasset udgave - venligst stillet til rådig for anvendelse af København Kommune. PLC - Analyseredskab De følgende sider er i redigeret og tilpasset udgave - venligst stillet til rådig for anvendelse af København Kommune. Analyseværktøjet er en del af et dokument, som beskriver vision

Læs mere

ALLE BØRNS LÆRING. hvordan kan jeg som politiker løfte opgaven?? og Svar

ALLE BØRNS LÆRING. hvordan kan jeg som politiker løfte opgaven?? og Svar ALLE BØRNS LÆRING hvordan kan jeg som politiker løfte opgaven?? og Svar Kommunernes Skolebiblioteksforening 2005 2005 Kære nyvalgte politikere Med denne udgivelse ønsker Kommunernes Skolebiblioteksforening

Læs mere

Ledelse af læsning. - hvordan ledes et læseprojekt, så viden og visioner bliver omsat til konkret handling?

Ledelse af læsning. - hvordan ledes et læseprojekt, så viden og visioner bliver omsat til konkret handling? Ledelse af læsning - hvordan ledes et læseprojekt, så viden og visioner bliver omsat til konkret handling? Flemming Olsen Børne- og Kulturdirektør i Herlev Kommune Formand for Børne- og Kulturchefforeningen

Læs mere

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Læsning sprog leg læring Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Indledning Københavns Kommune har med det brede forlig Faglighed for Alle skabt grundlag for en styrket indsats på blandt andet læseområdet.

Læs mere

BØRNEKULTUR OG LÆRING

BØRNEKULTUR OG LÆRING BØRNEKULTUR OG LÆRING hvordan kan børns møde med kultur styrke læring?? og Svar Kommunernes Skolebiblioteksforening 2005 2006 Forord Med denne udgivelse ønsker Kommunernes Skolebiblioteksforening at give

Læs mere

SPROGVURDERING OG AF 3-ÅRIGE

SPROGVURDERING OG AF 3-ÅRIGE SPROGVURDERING OG SPROGStimulering AF 3-ÅRIGE indhold SIDE 3 SIDE 5 SIDE 6 SIDE 8 SIDE 8 SIDE 10 SIDE 11 SIDE 12 SIDE 12 SIDE 14 SIDE 14 SIDE 16 SIDE 18 SIDE 20 kære forældre som forælder... Man har også

Læs mere

Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev

Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Udgivet af Herlev Kommune December 2013 herlev.dk/frivillighedspolitik

Læs mere

IDEKATALOG MED 30 HANDLINGER TIL AT STYRKE FORÆLDRESAMARBEJDET I HØJE-TAASTRUP KOMMUNE

IDEKATALOG MED 30 HANDLINGER TIL AT STYRKE FORÆLDRESAMARBEJDET I HØJE-TAASTRUP KOMMUNE IDEKATALOG MED 30 HANDLINGER TIL AT STYRKE FORÆLDRESAMARBEJDET I HØJE-TAASTRUP KOMMUNE 1 2 3 4 FORSLAG TIL HANDLINGER DER UNDERSTØTTER PRINCIPPERNE Udarbejd folder til forældre, der beskriver de gensidige

Læs mere

21. januar 2015 Interviews med Bogstart-medarbejdere: Hvilke faglige gevinster og udfordringer giver Bogstart dig?

21. januar 2015 Interviews med Bogstart-medarbejdere: Hvilke faglige gevinster og udfordringer giver Bogstart dig? Interviews med Bogstart-medarbejdere: Hvilke faglige gevinster og udfordringer giver Bogstart dig? I forbindelse med Bogstart-seminaret 2014 har Bogstart interviewet fire Bogstartformidlere om de faglige

Læs mere

FRIVILLIGHEDSSTRATEGI. Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 11. marts 2015

FRIVILLIGHEDSSTRATEGI. Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 11. marts 2015 FRIVILLIGHEDSSTRATEGI Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 11. marts 2015 1 Frivilligt arbejde er arbejde, der udføres uden fysisk, retlig eller økonomisk tvang. Det er ulønnet, og det er til gavn for andre

Læs mere

Forord. På vegne af Byrådet

Forord. På vegne af Byrådet Sammen er vi bedst - Politik for aktivt medborgerskab Forord Mange borgere bidrager personligt til fællesskabet i Assens Kommune. Det er en indsats, vi i kommunen værdsætter højt, og som vi gerne vil værne

Læs mere

SÅDAN ER VI ORGANISERET

SÅDAN ER VI ORGANISERET SÅDAN ER VI ORGANISERET SÅDAN ER VI ORGANISERET I dette kapitel vil vi kort introducere dig for organiseringen af det tværfaglige samarbejde i Børneog Familieforvaltningen i Jammerbugt Kommune. Du vil

Læs mere

Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01. lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk

Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01. lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01 lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk 1 Velkommen til Børnehaven Neptun Børnehaven Neptun er en almindelig børnehave som efter mange års erfaring også varetager

Læs mere

Skolebiblioteket. Et kvalitetsløft i folkeskolen

Skolebiblioteket. Et kvalitetsløft i folkeskolen Skolebiblioteket Et kvalitetsløft i folkeskolen Kommunernes Skolebiblioteksforening 2011 Skolebiblioteket er en del af folkeskoleloven, og i Bekendtgørelse om skolebiblioteker i folkeskolen hedder det:

Læs mere

Fælles - om en god skolestart

Fælles - om en god skolestart Fælles - om en god skolestart 1 Indledning Denne pjece henvender sig primært til de professionelle i dagtilbud og BFO/skole, der arbejder med børns skolestart. Der ud over henvender pjecen sig også til

Læs mere

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen SAMMEN skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Vision Politikkens omdrejningspunkt tager afsæt i Egedal Kommunes vision om: Hverdag

Læs mere

Uddannelsesudvalget 2010-11 UDU alm. del Bilag 99 Offentligt

Uddannelsesudvalget 2010-11 UDU alm. del Bilag 99 Offentligt Uddannelsesudvalget 2010-11 UDU alm. del Bilag 99 Offentligt 15. december 2010 forbindelse Som Skolebiblioteksforening bidrag med til arbejdet Skive Kommunes med dette at oplæg, fremme handleplan som læsning

Læs mere

BIBLIOTEKSPOLITIK. Varde kommunes. BIBLIOTEKSPOLITIKKEN opstiller mål for 2012 til 2016 og indgår i Varde Kommunes aftalestyring af biblioteket.

BIBLIOTEKSPOLITIK. Varde kommunes. BIBLIOTEKSPOLITIKKEN opstiller mål for 2012 til 2016 og indgår i Varde Kommunes aftalestyring af biblioteket. Varde kommunes BIBLIOTEKSPOLITIK BIBLIOTEKSPOLITIKKEN opstiller mål for 2012 til 2016 og indgår i Varde Kommunes aftalestyring af biblioteket. Rådhusstræde 2 6800 Varde Tlf. 7522 1088 www.vardebib.dk Forord

Læs mere

Om folkebiblioteker og læringscentre på skolerne: Forskelle, ligheder og samarbejde Styreforms- og strukturudvalget. Kopi til.

Om folkebiblioteker og læringscentre på skolerne: Forskelle, ligheder og samarbejde Styreforms- og strukturudvalget. Kopi til. Emne Til Kopi til Om folkebiblioteker og læringscentre på skolerne: Forskelle, ligheder og samarbejde Styreforms- og strukturudvalget Den 21. januar 2013 Aarhus Kommune Børn og Unge For at tegne et klart

Læs mere

STRATEGI > fo r Ve jle l Bibliote Bibliot ke k rne 2011 2014 <

STRATEGI > fo r Ve jle l Bibliote Bibliot ke k rne 2011 2014 < STRATEGI > for Vejle Bibliotekerne 2011 2014< VISIONEN for Vejle Bibliotekerne DIGITALT OMRÅDE OPLEVELSER, INSPIRATION OG LÆRING VISION PROFESSIONEL UDVIKLING Visionen angiver retningen, vi skal gå, i

Læs mere

Ny Nordisk Skole-institution.

Ny Nordisk Skole-institution. Ny Nordisk Skole-institution. 1. GRUNDOPLYSNINGER OM ANSØGER: 2. MOTIVATION OG TILGANG TIL FORANDRINGSPROCESSEN: Hvorfor vil I være Ny Nordisk Skole-institution og hvordan vil I skabe forandringen? Vi

Læs mere

Bibliotekspolitik Brønderslev Bibliotek

Bibliotekspolitik Brønderslev Bibliotek Bibliotekspolitik Brønderslev Bibliotek Forord B rønderslev Bibliotek en del af livet gennem hele livet. Vi arbejder med at se og udvikle Biblioteket som en livstråd, hvor den enkelte borger gennem hele

Læs mere

Få fokuserede mål For skolevæsenet i Odder Kommune

Få fokuserede mål For skolevæsenet i Odder Kommune Få fokuserede mål For skolevæsenet i Odder Kommune Dokumentnr.: 727-2016-98700 side 1 Indhold Reformer og implementering... 3 Fokuseret implementering få klare mål... 3 Den røde tråd... 3 Mål 1: Sprog

Læs mere

Lokal udviklingsplan for. Ellekær dagtilbud

Lokal udviklingsplan for. Ellekær dagtilbud Lokal udviklingsplan for Ellekær dagtilbud 1 1 Indhold 2 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor?... 3 2.1 Politiske beslutninger retningen for hele Børn og Unge... 3 2.2 Fælles indsatser i Område Viborgvej...

Læs mere

Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014

Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014 Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014 Indholdsfortegnelse Mål:.. 4 Fælles aktiviteter på alle skoler 5 Dansk som andetsprog som dimension i undervisningen. 5 Udvikling af tosprogede

Læs mere

Politik for mad, måltider og bevægelse

Politik for mad, måltider og bevægelse Politik for mad, måltider og bevægelse Politik for mad, måltider og bevægelse 2013-2016 Forord Gladsaxe Byråd har vedtaget en revideret Politik for mad, måltider og bevægelse for børn og unge i Gladsaxe

Læs mere

LOGO1TH_LS_POSr d. By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979

LOGO1TH_LS_POSr d. By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979 LOGO1TH_LS_POSr d By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979 KULTURUDVALGETS Politiske fokusområder 2014-2015 Mødesteder og midlertidighed Kultur er fyrtårne og fysiske rammer.

Læs mere

Udviklingsstrategi år 2009

Udviklingsstrategi år 2009 Kulturstærke børn i Vesthimmerland Udviklingsstrategi år 2009 Børn gør en forskel i Vesthimmerlands Kommune. Kultur er en kilde til livskvalitet for alle børn. I Vesthimmerland er børnene aktive og ligeværdige

Læs mere

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Sammen skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Med Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 ønsker Byrådet at sætte retningen for arbejdet

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...

Læs mere

Notat. Fokus på børns sproglige udvikling - mål og rammer for sprogvurdering af 3-årige og den sprogunderstøttende indsats

Notat. Fokus på børns sproglige udvikling - mål og rammer for sprogvurdering af 3-årige og den sprogunderstøttende indsats Notat Fokus på børns sproglige udvikling - mål og rammer for sprogvurdering af 3-årige og den sprogunderstøttende indsats Krav til sprogvurdering og sprogunderstøttende indsats Sprogvurderinger af 3-årige

Læs mere

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen?

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen? Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen Hænger det sammen? Kvalitet i børns og unges hverdag kræver helhed og sammenhæng. Er det bare noget, vi siger? November 2002 1 Hænger det sammen?

Læs mere

De største udfordringer for grundskolen lige nu

De største udfordringer for grundskolen lige nu Artikel til Uddannelse De største udfordringer for grundskolen lige nu Resume De store udfordringer i grundskolen med at sikre en høj faglighed i en rummelig skole kræver en fælles indsats i de kommunale

Læs mere

FÆLLES OM EN GOD SKOLESTART

FÆLLES OM EN GOD SKOLESTART FÆLLES OM EN GOD SKOLESTART FÆLLES OM EN GOD START 3 INDLEDNING Denne pjece henvender sig primært til de professionelle i dagtilbud og BFO/skole, der arbejder med børns skolestart. Derudover henvender

Læs mere

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT NOTAT Faglige pejlemærker for faglig udvikling i Dagtilbud Dagtilbudsområdet ønsker i 2013 at sætte fokus på faglig udvikling af området. Siden januar 2012 har dagtilbudsområdet været organiseret i en

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Dagtilbuddet Børneuniverset 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Dagtilbuddet Børneuniverset 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Dagtilbuddet Børneuniverset 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed,

Læs mere

Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation

Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation Af Faaborg-Midtfyn Kommunes Udviklingsstrategi fremgår det, at der overalt på B&U området skal arbejdes med at styrke kvaliteten gennem faglige udviklingsforløb,

Læs mere

Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer. Børne- og skoleforvaltningen

Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer. Børne- og skoleforvaltningen Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer 2012 2015 Børne- og skoleforvaltningen Udarbejdet januar/februar 2012 Bjørn Stålgren, Gitte Petersen og Lene Juel Petersen Vedtaget april

Læs mere

Brobygning ved overgange samt fokus på arbejdet med den sproglige udvikling for alle børn

Brobygning ved overgange samt fokus på arbejdet med den sproglige udvikling for alle børn Brobygning ved overgange samt fokus på arbejdet med den sproglige udvikling for alle børn v. Skole- og Dagtilbudschef Per Viggo Larsen Syddjurs Kommune Lidt tal og fakta om kommunen: - dækker knap 700

Læs mere

Spørgeskemaet er udsendt til 46 dagplejepædagoger samt dagtilbud- og afdelingsledere, hvoraf 34 har svaret (samt 1 delvis besvaret).

Spørgeskemaet er udsendt til 46 dagplejepædagoger samt dagtilbud- og afdelingsledere, hvoraf 34 har svaret (samt 1 delvis besvaret). 1 Indledning På baggrund af øget fokus på målbarhed vedrørende ydelser generelt i Varde Kommune har PPR formuleret spørgsmål i forhold til fysio-/ergoterapeut og tale-/hørekonsulenternes indsats på småbørnsområdet

Læs mere

Børne- og Kulturchefforeningen (BKF)

Børne- og Kulturchefforeningen (BKF) Børne- og Kulturchefforeningen (BKF) Skolestarten som en del af en større sammenhæng i kommunen Baggrund Regeringen har nedsat et skolestartudvalg, der i februar 2006 har afgivet rapport En god skolestart.

Læs mere

Frivilligpolitik for Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg Århus Kommune

Frivilligpolitik for Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg Århus Kommune Frivilligpolitik for Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg Århus Kommune Forord Livsmod, glæde, handlekraft og kvalitet. Det er nøgleordene i arbejdet for og blandt ældre og handicappede. Det er bærende

Læs mere

Overgang fra dagtilbud til skole/sfo

Overgang fra dagtilbud til skole/sfo Overgang fra dagtilbud til skole/sfo Børne- og Ungeområdet Revideret i 2013 1 I Frederiksberg kommune har der de senere år været fokus på overgangen fra dagtilbud til skole/sfo, hvilket har ført til at

Læs mere

Besvarelse på spørgsmål vedr. forslag om ét fælles biblioteksvæsen Styreforms- og strukturudvalget. Kopi til. Den 21. januar 2013.

Besvarelse på spørgsmål vedr. forslag om ét fælles biblioteksvæsen Styreforms- og strukturudvalget. Kopi til. Den 21. januar 2013. Emne Til Kopi til Besvarelse på spørgsmål vedr. forslag om ét fælles biblioteksvæsen Styreforms- og strukturudvalget Den 21. januar 2013 Resume I sommeren 2012 fremsatte Venstre et forslag om ét biblioteksvæsen

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet

Læs mere

Åben skole Rudersdal. Konceptbeskrivelse 2015

Åben skole Rudersdal. Konceptbeskrivelse 2015 Åben skole Rudersdal Konceptbeskrivelse 2015 Åben skole Rudersdal I folkeskolereformen indføres begrebet Åben skole. Målet er, at et forpligtende samarbejde mellem skolerne og omverdenen kan videreudvikles

Læs mere

Hornbæk Skole Randers Kommune

Hornbæk Skole Randers Kommune Hornbæk Skole Randers Kommune Udfordring 1: Folkeskolen for alle børn I Randers Kommune er vi udfordret af, at der på distriktsskolerne ikke eksisterer deltagelsesmuligheder for alle børn, idet der fortsat

Læs mere

Læsevejlederen som ressourceperson

Læsevejlederen som ressourceperson Læsevejlederen som ressourceperson Indhold Om temahæftet.... 3 Læsevejlederens opgaver................................................... 3 Læsevejlederens netværk..... 6 Overgange og sammenhænge.... 8

Læs mere

Sprogværksted i børnehøjde

Sprogværksted i børnehøjde Bilag til ansøgningsskema til huskunstnerordningen Sprogværksted i børnehøjde Galten/Låsby dagtilbud søger om tilskud under huskunstnerordningen til projekt Sprogværksted i børnehøjde. Skanderborg kommune

Læs mere

Vedtaget af Viborg Byråd den 25. april Borgerinddragelsespolitik

Vedtaget af Viborg Byråd den 25. april Borgerinddragelsespolitik Vedtaget af Viborg Byråd den 25. april 2012 Borgerinddragelsespolitik Indhold Forord Forord.... 2 Borgerinddragelse i dag...........................................3 Målsætninger.... 4 Indsatsområde -

Læs mere

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Dagtilbud for fremtiden - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Egne noter 2 Indhold Udviklingsplanens 3 spor... 4 Spor 1: Inklusion... 6 Spor 2: Læring og læringsmiljøer... 8 Spor 3: Forældreinddragelse...

Læs mere

Lokal udviklingsplan

Lokal udviklingsplan Lokal udviklingsplan 2015-2016 Strandvejen 96 8000 Aarhus C. Tlf. 86 14 09 95 post@solhjem-aarhus.dk www.solhjem-aarhus.dk 1 2 1 Indhold 2 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor?... 4 2.1 Politiske

Læs mere

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 Mål for Gentofte Kommunes fritidsordninger 2005-2007 Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 August 2005 Gentofte Kommune Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Publikationen kan hentes på Gentofte Kommunes

Læs mere

Netværksdag tirsdag d. 15. marts 2011

Netværksdag tirsdag d. 15. marts 2011 Netværksdag tirsdag d. 15. marts 2011 Ansøgning om netværksdeltagelse i 2011 & tilmelding til HELE dagen Som et led i kompetenceudviklingsindsatsen udbyder Herning Bibliotekerne endnu engang en række netværk.

Læs mere

Skolebiblioteket og skolen som læringscenter

Skolebiblioteket og skolen som læringscenter Lyshøjskolen, 2014 Skolebiblioteket og skolen som læringscenter Vi ønsker dialog om læring med alle parter! 1 Indhold Skolebiblioteket og skolen som læringscenter Status Hvem er tilknyttet Læringscenteret

Læs mere

I samarbejde med forældrene er Dagplejens hovedopgave

I samarbejde med forældrene er Dagplejens hovedopgave Dagplejen Næstved Kommune Dagplejens I samarbejde med forældrene er Dagplejens hovedopgave at skabe et lærings- og udviklingsmiljø for 0-3 års børn i hjemlige omgivelser baseret på tryghed, nærvær, anerkendelse

Læs mere

Elizabeth Gray Dansborgskolen, Hvidovre 30. April

Elizabeth Gray Dansborgskolen, Hvidovre 30. April ET SAMARBEJDE IMELLEM PÆDAGOGISKE LÆRINGSCENTRE OG FOLKEBIBLIOTEKER Elizabeth Gray Dansborgskolen, Hvidovre 30. April PÆDAGOGISK LÆRINGSCENTER/ FOLKEBIBLIOTEK FRA LÆRINGSVEJLEDER TIL BIBLIOTEKAR Oplæg

Læs mere

Mål og Midler Dagtilbud

Mål og Midler Dagtilbud Fokusområder i 2015 Fokusområder er de faglige og økonomiske mål/indsatser, som der sættes særligt fokus på i budgetperioden. De udvælges ud fra politiske målsætninger, ny lovgivning eller aktuelle udfordringer.

Læs mere

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE for SFO i Vejle Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune er et fælles fundament og danner ramme for skolernes

Læs mere

VIRKSOMHEDSPLAN FOR DET PÆDAGOGISKE SERVICECENTER VED VEJGAARD ØSTRE SKOLE INDHOLDSFORTEGNELSE

VIRKSOMHEDSPLAN FOR DET PÆDAGOGISKE SERVICECENTER VED VEJGAARD ØSTRE SKOLE INDHOLDSFORTEGNELSE VIRKSOMHEDSPLAN FOR DET PÆDAGOGISKE SERVICECENTER VED VEJGAARD ØSTRE SKOLE INDHOLDSFORTEGNELSE OVERORDNEDE MÅL...2 MÅL FOR DET PÆDAGOGISKE SERVICECENTER PÅ VØS...2 Læringsmiljøet omkring PSC...2 PSC og

Læs mere

Det åbne dagtilbud. Overordnede mål og rammer

Det åbne dagtilbud. Overordnede mål og rammer Det åbne dagtilbud Overordnede mål og rammer 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Det engagerede møde med omverdenen har værdi og skaber værdi.... 3 Lovgivning... 3 Formål... 3 Mål... 4 Organisering...

Læs mere

Handleplan for kvalitetsudvikling af folkeskolerne i Haderslev Kommune

Handleplan for kvalitetsudvikling af folkeskolerne i Haderslev Kommune Handleplan for kvalitetsudvikling af folkeskolerne i Haderslev Kommune Indledning Handleplanen tager afsæt i Kvalitetsrapporten 2012/13 og skal set som en løbende proces i kvalitetsudviklingen af folkeskolerne

Læs mere

Input til Lys i øjnene fra Nørrehus Børnehave

Input til Lys i øjnene fra Nørrehus Børnehave Input til Lys i øjnene fra Nørrehus Børnehave Lys i øjnene er bygget op omkring en række overordnede temaer. På baggrund af temaerne opstilles de konkrete indsatser, som vi i Viborg Kommune vil arbejde

Læs mere

MINIGRUPPER I DAGINSTITUTIONER. Et tilbud til børn med behov for en særlig indsats

MINIGRUPPER I DAGINSTITUTIONER. Et tilbud til børn med behov for en særlig indsats MINIGRUPPER I DAGINSTITUTIONER Et tilbud til børn med behov for en særlig indsats MINIGRUPPER Et tilbud til børn med behov for en særlig indsats Vi vil skubbe til grænserne for fællesskabet for vi vil

Læs mere

Strategi for Folkeskole

Strategi for Folkeskole Strategi for Folkeskole 2014 Forfatter: Skole og dagtilbud Revideret den 5. februar 2015 Dokument nr. [xx] Sags nr. 480-2014-97805 I Indhold Forord... 1 Indledning... 2 Kerneopgaven:... 2 Visionen... 3

Læs mere

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Børnehaven Rømersvej Deltagere: Pædagoger Heidi Bødker, Dorte Nielsen, Leder Lene Mariegaard, dagtilbudschef Jørn Godsk, konsulent Lene Bering. Sprogpakken Beskriv hvorledes

Læs mere

I samarbejde med forældrene er Dagplejens hovedopgave

I samarbejde med forældrene er Dagplejens hovedopgave Dagplejen Næstved Kommune Dagplejens pædagogiske fundament I samarbejde med forældrene er Dagplejens hovedopgave at skabe et lærings- og udviklingsmiljø for 0-3 års børn i hjemlige omgivelser baseret på

Læs mere

Børn skal favnes i fællesskab

Børn skal favnes i fællesskab Center for Dagtilbud og Skole Børn skal favnes i fællesskab - om inklusion i Furesø Kommune BØRN SKAL FAVNES I FÆLLESSKAB 2 FORORD Alle børn og unge har brug for at indgå i et fællesskab med forældre,

Læs mere

1. Indledning. 2. Et fælles handlerum ønske om retning og rammer. Politiske mål om helhed og sammenhæng og glidende overgange.

1. Indledning. 2. Et fælles handlerum ønske om retning og rammer. Politiske mål om helhed og sammenhæng og glidende overgange. 1. Indledning. Indskolingen i Gladsaxe kommune er baseret på samarbejde mellem lærere og pædagoger i den samordnede indskoling. Dette er tiltrådt af Byrådet i 1988. Den i aftalen beskrevne praksis har

Læs mere

HØRINGSUDKAST HØRINGSUDKAST

HØRINGSUDKAST HØRINGSUDKAST Sammen er vi bedst - Politik for aktivt medborgerskab Forord Mange borgere bidrager personligt til fællesskabet i Assens Kommune. Det er en indsats, vi værdsætter højt, og som vi gerne vil værne om. Vi

Læs mere

strategi for nærdemokrati

strategi for nærdemokrati strategi for nærdemokrati i Slagelse Kommune 2009 Slagelse Kommune Ledelsessekretariatet Rådhuspladsen 11, 4200 Slagelse Tlf. 58 57 36 00 slagelse@slagelse.dk Visionen brandmen.dk Slagelse Kommune vil

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende

Læs mere

#BREVFLE. Fælles portal. Vi samler alle lærings- og dannelsestilbud til daginstitutioner, skoler og ungdomsuddannelser ét sted!

#BREVFLE. Fælles portal. Vi samler alle lærings- og dannelsestilbud til daginstitutioner, skoler og ungdomsuddannelser ét sted! #BREVFLE Fæ Fælles portal Vi samler alle lærings- og dannelsestilbud til daginstitutioner, skoler og ungdomsuddannelser ét sted! Kommissorium Fælles portal for lærings- og dannelsestilbud i Aalborg Kommune

Læs mere

Guidelines for brugen af. sociale medier i Børn og Unge

Guidelines for brugen af. sociale medier i Børn og Unge Guidelines for brugen af sociale medier i Børn og Unge Guidelines for brugen af sociale medier i børn og unge 2 Sociale medier som Facebook og Twitter fylder stadig mere i danskernes hverdag. Antallet

Læs mere

I samarbejde med forældrene er Dagplejens kerneopgave

I samarbejde med forældrene er Dagplejens kerneopgave Dagplejen Næstved Kommune Dagplejens I samarbejde med forældrene er Dagplejens kerneopgave at skabe et lærings- og udviklingsmiljø for 0-2 års børn i hjemlige omgivelser baseret på tryghed, nærvær, anerkendelse

Læs mere

Partnerskab om gode læringsmiljøer for børn og unge

Partnerskab om gode læringsmiljøer for børn og unge Dato 28.02.13 Dok.nr. 27463-13 Sagsnr. 13/1996 Ref. lcor Projektplan Partnerskab om gode læringsmiljøer for børn og unge Titel Baggrund Formål Mål Partnerskab om gode læringsmiljøer for børn og unge Byrådet

Læs mere

Temadag om tværfagligt samarbejde i Børn og Unge

Temadag om tværfagligt samarbejde i Børn og Unge Temadag om tværfagligt samarbejde i Børn og Unge 13. august 2008 Program 10.00 10.15 Velkommen ved direktør Kjeld Kristensen Myter, vi har om hinanden, fire mindre oplæg ved repræsentanter for børnefamilierådgivningen,

Læs mere

Er du frivillig i Thisted Kommune?

Er du frivillig i Thisted Kommune? Er du frivillig i Thisted Kommune? Produceret af Thisted Kommune April 2015 Forord Der skal lyde en tak for din indsats som frivillig i Thisted Kommune. Et stærkt frivilligmiljø med aktive og engagerede

Læs mere

Årsplan for Humlebæk skole

Årsplan for Humlebæk skole Årsplan for Humlebæk skole 2009-2010 Årsplanens formål er kortfattet at beskrive, hvordan de opstillede mål i lederaftalen for Humlebæk skole omsættes til handling, samt at opstille lokale mål for de kommende

Læs mere

Randers Kommune. Frivillighedspolitik - det aktive medborgerskab

Randers Kommune. Frivillighedspolitik - det aktive medborgerskab Randers Kommune Frivillighedspolitik - det aktive medborgerskab Indledning og opbygning Vision Det aktive medborgerskab og den frivillige indsats skal fremmes og prioriteres. aktive medborgerskab. Rammerne

Læs mere

Pædagogisk profil. for Myrens Fritidstilbud. Mål og indholdsbeskrivelse. Fritidstilbuddet skal skabe en mere sammenhængende

Pædagogisk profil. for Myrens Fritidstilbud. Mål og indholdsbeskrivelse. Fritidstilbuddet skal skabe en mere sammenhængende Mål og indholdsbeskrivelse Det betyder i Myren. I samarbejde med skolen bruger vi her LP-modellen. Her vægtes relationen mellem barn-barn og barn-voksen. Derfor er det vigtigt at vi med vores forskelligheder,

Læs mere

Hvad var problemstillingen/udfordringen, som vi ville gøre noget ved:

Hvad var problemstillingen/udfordringen, som vi ville gøre noget ved: Til KL Bikubenfonden, udsatte børn i dagtilbud Kommuneberetning fra Aalborg august 2010 Hvad var problemstillingen/udfordringen, som vi ville gøre noget ved: I 2007 fik vi bevilget midler til kompetenceløft

Læs mere

Opfølgning på aftale mellem Randers Byråd og Bjerregrav Skole

Opfølgning på aftale mellem Randers Byråd og Bjerregrav Skole Opfølgning på aftale 2010-12 mellem Randers Byråd og Bjerregrav Skole Evaluering af lærer-pædagogsamarbejdet Fra skoleaftalen 2010-2012, afsnit 4 Udviklingsmål for skolen er følgende initiativer og succeskriterier

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Møllehuset 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Møllehuset 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Møllehuset 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring og

Læs mere