IT- og mediestøttede læreprocesser

Transkript

1 IT- og mediestøttede læreprocesser IT- og mediestøttede læreprocesser Elevsprog Eleven skal Fra første dag i skolen kommer eleverne til at opleve, hvordan it bruges, når der skal skrives, tegnes og produceres. De erfarer, at et produkt hele tiden kan ændres, når de får respons på det, de har lavet. På den måde får de tidligt lært, at it er et værdifuldt redskab, når der skal arbejdes procesorienteret. Computeren giver også rig lejlighed til at eleverne kan eksperimentere med forskellige udtryk eller arbejde med kvalificerede gæt. Selv i de yngste årgange kan computeren hjælpe med at holde styr på de ting, eleverne laver. I en enkel digital portfolio (mappe) på computeren kan eleverne og lærerne se på og snakke om, hvad der er nået og hvad næste skridt i undervisningen skal dreje sig om. Der kan være forsøg og processer, der strækker sig over lang tid eller er for farlige at gennemføre i skolen. Eleverne kan få kendskab til, hvordan computerne kan simulere (efterligne) disse. Både i skolen og i fritiden oplever eleverne, at computerspil kan være en lærerig og underholdende aktivitet. Når eleverne hjælper hinanden med at finde ud af, hvordan spillet fungerer og gennemføres, får de erfaring med, hvordan man kan lære af og udnytte hinandens kompetencer. I klassen kan lærerne og eleverne have deres eget websted eller konferencerum, hvor de kan chatte, gemme filer, lægge opgaver m.v. Det kan blive elevernes første møde med en fælleselektronisk platform, hvor de lærer, hvordan man kommunikerer elektronisk med hinanden på en fornuftig og acceptabel måde. bruge it- og medieværktøjer i procesorienterede arbejdsforløb med hjælp fra læreren bruge en logbog på en computer kende til at gemme it- og medieprodukter i en digital portfolio kende til at offentliggøre produkter fra portfolio på internettet bruge digitale undervisningsmaterialer med hjælp fra andre kende til, at forløb og processer kan simuleres ved hjælp af en computer bruge enkle computerprogrammer til spil og simuleringer kommunikere og samarbejde i elektroniske konferencer. Kunne skrive en tekst ind, gemme og printe. Få ideer til forbedringer fra lærer eller kammerat og indarbejde forbedringerne til et færdigt produkt. Have prøvet at skrive digital dagbog i forbindelse med et undervisningsforløb. (Logbogen kan sendes som mail i SkoleKom, oprettes som dokument i konference på SkoleKom eller ElevIntras logbogsfunktion kan anvendes.) Kunne udvælge elektroniske produkter til en præsentationsmappe på K-drev eller til mappe i ElevIntra. Have set, at klassens produkter kan komme på internettet. Kunne bruge sider på nettet i undervisningsforløb. Have set at regneark eller andre programmer kan simulere f.eks. kast med terning. Have prøvet nogle af skolens programmer. Have arbejdet med sider på nettet, der simulerer geometrisk arbejde, fx sømbræt, mønstre. Kunne arbejde sammen i en konference på SkoleKom eller i ElevIntra. Brug SkoleKom, hvor eleven selv kan oprette en logbog, lav en konference i SkoleKom eller brug logbogsfunktionen i ElevIntra Lad eleven vælge fra en konference i SkoleKom eller fra en mappe på ElevIntra Lav websider i ElevIntra eller på Skole- Kom F.eks. sider fra Gyldendals ABC, Danske dyr, EMU s indskolingsunivers osv. Brug materialet fra MateMatrix Prøv nogle af de mange programmer i Skolepakken Brug programmet Geogebra Opret konference på SkoleKom eller arbejdsrum i ElevIntra

2 Informationsindsamling Eleverne møder internettet gennem websider, som læreren har udvalgt og gjort tilgængelige for eleverne på fx klassens hjemmeside. Her får de en fornemmelse af, at der kan søges information på internettet. I arbejdet med internettet får eleverne kendskab til browseren og de mest anvendte funktioner som at bladre frem og tilbage i browseren, lave bogmærker, kopiere tekst og billeder til et andet dokument, gemme og udskrive websider fra internettet. På internettet bruger man hyperlinks til at springe fra websted til websted. Eleverne holder øje med websidernes adresse, og får på den måde en fornemmelse af, at informationerne kommer fra forskellige computere rundt om i verden. Når eleverne bruger internettet, skal de lære søgeværktøjerne at kende, herunder lære at bruge nøgleord i en søgning. De kommer til at opleve, at noget af det, søgemaskinerne finder frem til, ikke svarer til deres forventninger. Endelig må de erkende, at søgemaskinerne ikke kan finde informationer om alt. De må også lære, at ikke alle informationer er, hvad de giver sig ud for. Læreren sørger gennem samtale med eleverne for, at de bliver klar over, at informationerne er lagt på nettet af forskellige leverandører, og at disse har forskellige hensigter med at offentliggøre ting på nettet. De skal være med til at diskutere, om siderne er lavet med henblik på reklame, information, underholdning, undervisning osv. Når eleverne bruger et billede eller et lydklip, kan læreren i det konkrete tilfælde tale med eleverne om, hvem der mon har lavet billedet, og hvem der ejer retten til at bruge det. Eleverne skal tidligt lære om ophavsret. Eleverne diskuterer indholdet på websiderne med deres kammerater. Læreren stille spørgsmål, der får eleverne til at tænke over, om det, der står, nu kan passe. Det er også en interessant diskussion, om siden ser godt ud, og om det er nemt at finde rundt på webstedet. I nogle tilfælde kommer spørgsmålet, om man kan tillade sig at lave websider om alt. Digital dataopsamling (datalogning) er praktisk, når man skal lave målinger over lang tid, fx måle temperaturen i løbet af et døgn i klasseværelset. De yngste elever skal vide, at der findes sådan noget udstyr og se eksempler på, hvordan computeren kan vise resultatet af sådanne målinger. bruge internettet bruge en søgetjeneste vide, at der kan være forskellige formål med en hjemmeside vide, at der kan forekomme uønsket information ved en søgning vide, at der er regler for, hvad man må kopiere fra internettet bruge digitale databaser, herunder databaser på internettet vide, at der findes digitale dataopsamlingsværktøjer. Kunne søge på internettet i en database, fx skolebibliotekets bogsamling. Vide, at man kan opsamle måleresultater fx temperatur på en computer og få dem vist. Kunne skrive en givet adresse i browseren (det program, der bruges til at finde sider på nettet), klikke sig frem via link, bruge tilbageknap, bruge hjem, printe, kopiere billede og tekst til eget dokument Kunne indtaste et søgeord i fx. Vide at resultatet ikke altid giver svar, man skal også undersøge andre steder, bøger, mv. Vide at hjemmesiden kan bruges til: oplysning, reklame, underholdning, præsentation, salg Kunne give eksempler på, hvem der bruger internettet Være klar over, at man ikke altid får det man søger efter. Fx vil en søgning på hane kunne vise både noget om fjerkræ og vandhaner. Ved uheld kan man komme til at se oplysninger om upassende forhold. Vide, at det man finder på internettet må man læse selv, men ikke kopiere og bruge på sin egen hjemmeside eller i blade, plakater. Musik, radio/tv-udsendelser m.v. må kopieres til sin egen afspiller, når det er tydeligt oplyst, at man må. PUC, biblioteket osv Propaganda, nethandel Fx, bank, kommune, bibliotek fars/mors arbejdsplads

3 Produktion og analyse De første erfaringer med computeren som et redskab til at skabe udtryk med får eleverne i børnehaveklassen, hvor de eksperimenterer i tegne og skriveprogrammer. Efterhånden lærer de grundlæggende funktioner på computeren og programmer af hinanden, ved at læreren viser det, eller ved at prøve sig frem. Eleverne finder ud af, at man let kan ændre på de ting, man skaber på computeren. Det er nemt at skifte farve eller ændre noget på en tegning eller i en tekst. I nogle programmer, herunder regneark, kan man også ændre på et tal, hvorefter computeren regner et nyt resultat ud. Eleverne skal have kendskab til at computeren kan bruges til skabe udtryk med tekst og billeder, og at den kan bruges som båndoptager, så man kan eksperimentere med tale og lyd. Eleverne er på den måde ikke så afhængige af at kunne skrive. Når eleverne sidder ved computerskærmen og højttalerne og eksperimenterer med forskellige udtryk, kommer de automatisk til at diskutere, hvad der ser godt ud, lyder godt eller er særligt spændende. På den måde får de mulighed for at udvikle deres æstetiske sans. Det er ikke sikkert at elevernes og lærerens opfattelse er den samme. I skole og fritid har eleverne dagligt adgang til en række medier. Dem diskuterer eleverne indbyrdes. I klassen kan læreren diskutere mediernes udtryk med eleverne. De kan sammenligne med deres egne erfaringer fra arbejdet med eksperimenter ved computeren. arbejde med tekst, tegninger, billeder, lyd og tal på computeren formatere tekst og tal bruge et digitalt kamera bruge en digital lydoptager bruge it- og medieværktøjer til at skabe og eksperimentere med udtryk vide man kan ændre på et produkts udtryk ved hjælp af et programs funktioner vurdere og tage stilling til et produkt ud fra et umiddelbart indtryk. Kunne arbejde i tekstbehandlingsprogram, regneark, tegne- og billedbehandlingsprogram (åbne, gemme, printe, hente) tekst: skrive tekst ændre størrelse på tekst, skifte skrifttype (formatere og skifte font) tal bruge simple formler (+, -, *) bruge enkle diagrammer tegning/billede tage et billede med digitalt kamera, overføre det til computeren med hjælp fra læreren, indsætte det i fx, bruge forskellige redskaber i et tegneprogram, (pensel, blyant, spray, malerbøtte, figurværktøjer) beskære billeder (crop) rotere billede evt. ændre størrelse Optage lyd på computeren, redigere lyd (klippe fra, kopiere, gentage) Kunne eksperimentere med enkle udtryk, hvor man ændrer farve, evt. bruger filtre, bortvisker figurer, ændrer lydudtryk. Kunne sige om man synes om et produkt (tekst, billede, lyd) er godt (pænt, harmonisk, passer godt til situationen)., Excel, Picasa ol. Excel Excel Picasa, Paint Picasa Picasa Lydoptager, Photo Story

4 Kommunikation Når eleverne begynder i børnehaveklasse ved de fleste godt, at man kan finde mange ting på internettet. De skal imidlertid have opbygget en forståelse af, at enhver kan lave en hjemmeside og på den måde udgive information. Det kan ske ved, at klassen har sin egen hjemmeside, som følger eleverne gennem skolen. Her ser de, hvordan tekst, billeder og lyd kan sendes ud på internettet. De oplever, hvordan deres egne produkter med hjælp fra andre kan gøres offentlige. Ud over hjemmesiderne ved eleverne også, at man kan sende og modtage e- mail på internettet. Den funktion kan eleverne hurtigt lære, når de har deres egen adresse på skolens postsystem. I det tidlige skoleforløb kan de udveksle tekst, lyd og billeder med fx venskabsklasser. Det kan være en motiverende aktivitet i læse- og skriveundervisningen. Eleverne skal vide, at der er flere former for kommunikation på internettet. De skal stifte bekendtskab med chatrum og netfællesskaber fx i form af klassens egen konference på en elektronisk platform. De kan undersøge og bruge websteder med diskussionsrum, spørgekasser, brevkasser m.v. Der er vigtigt at skærpe børnenes opmærksomhed på, hvilke personlige oplysninger, man lægger på nettet. vide, at alle kan lave en hjemmeside og få den udgivet modtage og sende en vide, at der er flere former for kommunikation på internettet bruge grundlæggende regler for kommunikation på nettet vide, at man ikke skal afgive personlige oplysninger på nettet. Kunne snakke med om hjemmesider: hvem har lavet dem, hvordan kan vi se dem på computeren/internettet. Kunne sende og modtage en fra sin egen adresse i SkoleKom Vide, hvordan man skriver til hinanden på nettet netsprog (hvordan virker det skrevne sprog i forhold til det talte/ ansigt til ansigt ): ordvalg, smileys, ironi vide at afsenderen ikke altid er den han udgiver sig for vide at man ikke mobber, chikanerer andre. personlige oplysninger på nettet: ikke opgive adresse, (også adresse), telefonnr, skole være forsigtig med at sende billeder. Kende chat, SMS, netværktøjer, netmødesteder WEB 2.0 Forskellige hjemmesider SkoleKom SkoleKom, andre mails, chat, SMS fx Arto, FaceBook, Skum, Oline, spørgekasser, Dot-Bot, Messenger, konference i fx SkoleKom).

5 Computere og netværk Når eleverne begynder i børnehaveklassen har de fleste allerede stiftet bekendtskab med en computer, men deres erfaringer og begreber vil være ustrukturerede. Derfor gælder det om at lære dem de rigtige navne og begreber at kende, samt at lære dem en hensigtsmæssig måde at bruge programmer og udstyr på. Bl.a. skal de kunne begynde og afslutte arbejde ved computeren og i programmer korrekt. De skal lære at logge ind på skolens netværk og vide, hvad det vil sige at være bruger på et netværk. På dette trin skal eleverne lære, at det man arbejder med på skærmen er en kopi af noget, der kan gemmes på en computers harddisk, lokalt eller på eksternt netværk. I løbet af første trin lærer eleverne at skabe enkle produkter. De skal være klar over, at nogle produkter bedst kan iagttages påskærmen og høres gennem højttaler, mens andre bedst kan skrives ud på papir. Allerede på dette trin skal eleverne kunne tage enkle forholdsregler vedr. virus og angreb på datasikkerhed. Det sker ved at være opmærksom på omgang med personlige koder og ved af fremmede filer på computeren. Hvis man skal arbejde længe ved computeren skal man lære hensigtsmæssige arbejdsstillinger. Eleverne skal lære at skabe fornuftige arbejdsbetingelser som for eksempel at rejse sig med jævne mellemrum, sørge for at kigge væk fra skærmen ind imellem og kende til betydningen af ordentlig belysning. Læreren bør derfor have en dialog med sine elever om arbejdsforholdene ved computeren, hvor eleverne fx kommer med egne erfaringer om dette. Herunder hører at opøve en god og sikker skriveteknik, hvor man ikke blot bruger en pegefinger på tastaturet kende de forskellige dele af et skærmbillede kende navnene på computerarbejdspladsens forskellige enheder begynde og afslutte arbejde på en computer logge på et lokalt netværk gemme og hente filer på en computer og på et lokalt netværk tage enkle forholdsregler vedr. virus i forbindelse med fremmede filer indtage en god arbejdsstilling ved computeren bruge begge hænder på tastaturet. Kende ord og begreber: Skrivebord, Startknap, mapper, ikoner, filer, menulinje, rulleskakt, minimer, maksimer, luk Kende ordene: Skærm, tastatur, mus, centralenhed (kassen). Kunne tænde, logge på (huske sine koder), logge af og lukke helt ned. Kunne hente og gemme filer på Skrivebord, på P-drev og D-drev og vide, at drevene ligger på skolens server til forskel fra Skrivebord/Cdrev. Vide at P-drev er privat, mens D-drev er tilgængeligt for alle elever i klassen. Vide at der kan være virus i vedhæftede filer. Vænne sig til at rykke stolen ind og op, så afstanden til tastaturet er god. Kunne indstille skærmens hældning, så den er let at læse. Huske at se væk Forsøge at skrive med begge hænder, når man skriver Kend dem selv og bliv fortrolig med dem.