Etablering af et nationalt kvadratnet i Danmark

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Etablering af et nationalt kvadratnet i Danmark"

Transkript

1 Q Etablering af et nationalt kvadratnet i Danmark en undersøgelse af behov og muligheder Afrapportering fra forprojekt, 21. juni 2001 E

2

3 Afrapportering Q Etablering af et nationalt kvadratnet i Danmark en undersøgelse af behov og muligheder Afrapportering fra forprojekt, forår 2001 ETABLERING AF ET NATIONALT KVADRATNET I DANMARK... 1 RESUMÉ OG KONKLUSION... 2 Resumé... 2 Konklusioner: Anbefalinger til videre arbejde... 2 INTRODUKTION TIL KVADRATNETARBEJDET... 2 Kommissorim: Mål og midler... 2 Koncept... 2 Præsentation af arbejdsgruppen... 3 Gruppens arbejde... 3 ANVENDELSER BEHOV OG MULIGHEDER... 3 Konkrete anvendelseseksempler... 5 Krav til opgørelse af data på kvadratnetform... 6 ERFARINGER MED KVADRATNET I DE NORDISKE LANDE... 6 Et nordisk samarbejde... 7 Europæiske aspekter... 7 IMPLEMENTERING (AF FORPROJEKTETS EKSEMPELDATA)... 8 Etablering af kvadratnethierarkiet... 8 Kobling af datasæt til kvadratnet Beskrivelse af eksempeldata Følsomme data Kobling af eksempeldata OPSAMLING, ANBEFALINGER OG KONKLUSIONER Perspektiveringer og supplerende kommentarer REFERENCER APPENDIKS Kvadratnetdata i de nordiske lande Spørgsmål til de nordiske lande E

4 Resumé og konklusion Resumé I denne rapport beskrives forprojektet Samarbejde om definition af nationalt gridnet (kvadratnet) indgået mellem Kort & Matrikelstyrelsen og Danmarks Statistik. Øvrige parter i projektet er Danmarks Miljøundersøgelser og Sundhedsstyrelsen. I forprojektet undersøges mulighederne for at etablere et hierarki af kvadratnet til præsentation af og analyse på geodata af forskellig art. En CDrom med eksempeldata produceres hvor forskellige eksempeldata opgøres på kvadratnetform. Konklusioner: Anbefalinger til videre arbejde Der er i høj grad både behov for og perspektiver i at etablere et nationalt kvadratnethierarki. En såkaldt kvadratnetmotor kan etableres der tilbyder alle brugere af geodata i Danmark de samme referencerammer for arbejde med data på kvadratnetform. Derved øges mulighederne for at sammenstille geodata af forskellig art. De øvrige nordiske lande som allerede har en vis erfaring med arbejdet med kvadratnet, er interesserede i at Danmark derved kan slutte sig til et fælles-nordisk projekt til udveksling og sammenstilling af geodata på kvadratnetform. Introduktion til kvadratnetarbejdet Kommissorium: Mål og midler Arbejdsgruppen bag forprojektet Samarbejde om definition af et nationalt gridnet (kvadratnet) er blevet bedt om at foretage en undersøgelse af behov og muligheder for at etablere en form for system der tillader datasæt med forskellig oprindelse og på forskellig form at blive sammenstillet og analyseret via en kvadratnetstruktur. I stedet for at se forskellige geodata sådan som de oprindeligt optræder (form, format mv.), skal systemet generere et kvadratnet hvori dataene opgøres og præsenteres inddelt i kvadratiske celler. I nærværende rapport redegøres for arbejdsgruppens resultater og anbefalinger hvad angår: 1. Den indsamlede viden om behovene for en sådan kvadratnetstruktur. 2. Forslag til en teknisk løsning på længere sigt for etablering og drift af et nationalt kvadratnet. 3. Overvejelser om hvilke forudsætninger en etablering indebærer teknisk såvel som organisatorisk. Her tages dog det forbehold at forprojektet her er ikke gået hele vejen i forhold til en langsigtet driftsløsning. Fordeling af ansvarsområder og afgrænsning af datasæt videre frem udtaler vi os ikke om i denne omgang. Koncept I korte træk sker følgende: Et hierarki af kvadratnet etableres. Hver enkelt kvadratisk celle udgør en geografisk region, og alle koordinater som hører til inden for denne region, knyttes til cellen en sådan oversættelse kan formuleres på tabelform. Ethvert geodatasæt kan derpå kobles til kvadratnettene ved at de enkelte objekter eller poster i datasættet tildeles en delmængde af celler. Derpå kan forskellige datasæt sammenstilles og bruges i diverse rumlige analyser. Figur 1 illustrerer processen. Side 2 af 26

5 Input-data Kvadratnetmotor Data præsenteret på kvadratnetform A D B Hierarki af kvadratnet n/a n/a n/a n/a C A Figur 1 Elementer i en kvadratnet-motor: Geodata af forskellig art indlæses i kvadratnetstrukturen ved at de geografiske koordinater kobles til mængder af celler i et eller flere kvadratnet. Resultatet er at dataene præsenteres på kvadratnetform hvilket muliggør sammenstilling af forskellige datasæt i vid udstrækning. Præsentation af arbejdsgruppen Arbejdsgruppen består af følgende medlemmer: Danmarks Statistik: Erik Sommer (Interview og Markedsservice) og Jesper Lauritzen (Industri og Byggeri). Danmarks Miljøundersøgelser: Henning Sten Hansen (Afd. for Systemanalyse). Sundhedsstyrelsen: Carsten Agger (Statistisk kontor). Kort & Matrikelstyrelsen: Projektsekretærer Zine Lange (Kundekontoret) og Hans Ravnkjær Larsen (Produktudviklingskontoret). Gruppens arbejde Arbejdsgruppen har afholdt en række møder hvor ideer, overvejelser og siden data er blevet udvekslet. En del praktisk arbejde er gennemført i etableringen af et (foreløbigt) kvadratnethierarki til test af metoder og muligheder. I forbindelse med færdiggørelsen af denne rapport er samtidig produceret den såkaldte democd med eksempeldata. På denne sammmenstilles datasæt fra Danmarks Statistik, Danmarks Miljøundersøgelser og Sundhedsstyrelsen. Dataene er i forskellig grad personfølsomme og kræver derfor en form for maskering forud for offentliggørelse. DemoCDen distribueres sammen med rapporten som appetitvækker og eksempel på at kvadratnettilgangen er både sund og anvendelig. Anvendelser behov og muligheder Her skal kort oplistes de generelle fordele ved en kvadratnetmotor, dvs. ved et koncept for håndtering af forskellige (og forskelligartede) datasæt på kvadratnetform: Celler er statiske over tid, og de afhænger ikke af nogen forudbestemt inddeling eller regionalisering i indsamlingen af data. Den største fordel ved kvadratnettilgangen er dog formentlig at forskellige datasæt kan sammenstilles og bruges i en rumlig (spatial) analyse af en given problemstilling. Der er tidligere skrevet meget om sådanne fordele, bla. i [Hansen, 2000], [Tammilehto-Luode et al., 2000] eller [Rogstad, 2001]. I følgende, generelle, anvendelsessituationer kan data altså med fordel opgøres på celleform: Side 3 af 26

6 I opgørelser hvor hensynet til at kunne give differentierede oplysninger om mindre observationsenheder (fx kvadratiske celler) vejer tungere end hensynet til at kunne sammenligne administrative enheder. Når de adminstrative inddelinger ændres, og forskellige data fra før og efter ændringen skal gøres sammenlignelige. I en sammenstilling af geodata der har så forskelligt ophav at de forskellige datasæt ikke umiddelbart kan sammenstilles i deres oprindelige form. Til at løse diskretionsproblemer idet data der ikke kan frigives på individniveau, kan aggregeres eller summeres inden for celler i stedet for administrative referencer som fx adresser, matrikelnumre, vejstykker etc. I andre situationer vil en celletilgang derimod ikke være hensigtsmæssig: Opgørelser hvor administrative enheder skal kunne sammenlignes. I kortlægninger af den præcise forekomst af et eller flere fænomener, beskrevet i forskellige georefererede datasæt. Her vil opgørelsen af dataene på kvadratnetform sløre den eksakte rumlige fordeling. Det er derfor i den konkrete anvendelsessituation at anvendeligheden af kvadratnettilgangen bestemmes. Senere i rapporten (samt i democden) gives konkrete eksempler på de med markerede situationer. I forhold til de gængse adminstrative inddelinger er en kvadratnetstruktur langt mere detaljeret hvilket fremgår af Figur 2 og Tabel 1. Selv et relativt groft kvadratnet vil i forhold til eksempelvis amter være mere detaljeret og tillade opgørelser af regionale forskelle inden for amtet selv. De sjællandske amter set i forhold til de midlertidigt etablerede 100 km- og 10 km-cellenet N Tabel 1 Antallet af de forskellige enheder. Enhed Antal objekter på landsplan Amt 14 Kommune 275 Sogn km-celler *) Hs_100km.shp Hs_10km.shp Amt.shp Frederiksberg Frederiksborg amt København Københavns amt Roskilde amt Storstrøms amt Vestsjællands amt Kort & Matrikelstyrelsen, forår 2001 Journalnr. 012/ *) Et nationalt net af 1 km-celler omfatter selvsagt landjorden, men dertil såvel fjorde, søer og indre farvande. Derfor står antallet af celler ikke direkte i forhold til det sædvanligvis kendte areal af Danmark på ca km 2, men afhænger af afgrænsningen af nettet. Et midlertidigt etableret 1 km-kvadratnet afgrænset af UTM zone 32- koordinaterne (435000, ) for den nederste venstre celle og tilsvarende ( , ) som øverste højre celle, rummer således celler. Figur 2 De etablerede kvadratnet (100 km og 10 km) set i forhold til de sjællandske amter. NB. Kvadratnettene er i forprojektet alene konstrueret for regionen omkring Hovedstadsområdet. Side 4 af 26

7 Figur 3 illustrerer yderligere forholdet mellem opløsningen af de traditionelle administrative inddelinger og forskellige kvadratnet. De sjællandske kommuner beliggende omkring Roskilde Fjord, set i forhold til de midlertidigt etablerede 10 km- og 1 km-cellenet Sognene i Roskilde kommune, set i forhold til de midlertidigt etablerede 10 km- og 1 km-cellenet Hundested N Frederiksværk Hillerø N Skævinge Herslev Himmelev Jægerspris Frederikssund Slangerup Sankt Jørgensbjerg Roskilde Domsogn Svogerslev Roskilde Søndre Vindinge Ølstykke Stenløse Vor Frue Skibby Gundsø Hs_10km.shp Hs_1km.shp Kort & Matrikelstyrelsen, forår 2001 Journalnr. 012/ Hs_10km.shp Hs_1km.shp Rosk_sogn.shp Herslev Himmelev Roskilde Domsogn Roskilde Søndre Sankt Hans Hospital Sankt Jørgensbjerg Svogerslev Vindinge Vor Frue Kort & Matrikelstyrelsen, forår 2001 Journalnr. 012/ Figur 3 Illustration af forhold mellem administrative grænser og celler i kvadratnet. Antagelsen om kvadratnet er statiske over tid er ikke altid rigtig: Hvis den anvendte projektion eksempelvis ændres, vil det uværgeligt betyde at celletildelingen for et givet datasæt også ændres, dvs. georeferencer som før ændringen hører til én celle, hører efter ændringen til en anden. Set i lyset af at opgørelsen af geodata på kvadratnetform netop handler om at aggregere data over en større geografisk region (cellen) fremfor at gengive individer, har sådanne flytninger dog ikke altid betydning. Hvis man derimod vil sikre sig at data fra før såvel som efter ændringen af kvadratnettet refererer til de samme celler før og efter ændringen, er løsningen at koble de gamle datasæt på kvadratnettet igen. Merarbejdet i dette er dog at forvente som overskuelig idet de GIS-rutiner som udfører koblingen, er relativt simple. Konkrete anvendelseseksempler Tre eksempler på anvendeligheden af at kunne sammenstille data på kvadratnetform skal gives her: 1) Embedslægen i et amt bliver kimet ned af urolige borgere efter at en lokalavis påstår at der er en overhyppighed af en bestemt cancerform i en region omkring amtets store kemiske fabrik. I løbet af 24 timer forventes embedslægen at komme med en udtalelse der af- eller bekræfter hypotesen om en sammenhæng. En sådan konklusion vil bl.a. hvile på en rumlig analyse af hyppigheden af den pågældende cancersygdom stillet i forhold til tungmetalmålinger. Sådanne data indsamles typisk på forskelligt grundlag og i forskellige geografiske enheder (på sogne- eller kommuneniveau, målinger indsamlet punktvis i terrænet el.lign.) hvorfor en opgørelse af dataene i de samme kvadratnet er nødvendig forud for sammenstillingen. Derudover vil der forventeligt være regionale forskelle mellem de enkelte amter hvad angår aldersfordelingen for befolkningen (en i denne sammenhæng vigtig parameter). Det betyder at embedslægen er nødt til at indeksere cancerdataene i forhold til dette. I et område med mange ældre og kun få børn, vil en given cancerhyppighed ikke være lige så foruroligende endsige usandsynlig som i et børnerigt område. I en sådan indeksering er kvadratnettilgangen selvsagt igen anvendelig. E

8 2) Det fælleseuropæiske statistiske bureau Eurostat ønsker at få kortlagt pendlertrafikken i Europa på tværs af landegrænser, og dermed på tværs af de administrative regionaliseringer som bruges i de enkelte lande. De eksisterende geografiske inddelinger som bruges i dag i tilsvarende situationer, NUTS (Nomenclature des Unites Territoriales Statistiques, læs mere herom i fx [Tammilehto-Luode et al., 2000]), er ikke tilstrækkelige fordi der er alt for stor forskel på de forskellige landes adminstrative inddelinger. En konvertering af pendlerdata til det samme kvadratnet i alle lande vil gøre den ønskede kortlægning mulig. 3) Et mobiltelefonfirma ønsker at undersøge hvor dets antennenet skal udbygges og ønsker at koble data for befolkningstæthed (behov) med såvel terrændata som data for eksisterende master og antenner (med terrændata menes her data der beskriver landskabets højde over havoverfladen hvilket er en væsentlig parameter i planlægningen og optimeringen af et antennenet). Krav til opgørelse af data på kvadratnetform Sammenstilling af forskelligartede datasæt på kvadratnetform kræver visse retningslinjer. I en situation hvor to datasæt skal sammenstilles, og det ene stammer fra en præcis datafangst i felten og det andet fra en overordnet kortlægning, kræver det at man gør sig den naturlige usikkerhed klart. I det første eksempel ovenfor sammenstilles fx to vidt forskellige datasæt: Tungmetaldataene stammer fra målinger i felten imellem hvilke en flade af værdier interpoleres, derimod er sygdomstilfælde registreret på præcist givne hjemmeadresser. At opgøre sygdomstilfælde cellevis breder dermed cancerfænomenet ud rumligt på samme måder som havde det været spredningen af tungmetaller. Deri ligger en kilde til en usikkerhed som man skal sørge for at dokumentere. Data der opgøres på kvadratnetform, består oftest af populationer af individer der tælles sammen inden for hver celle, hvad enten der er tale om personer, virksomheder, tungmetalmålinger eller andet. I visse situationer er der dog restriktioner fra dataejers side på hvordan data må offentliggøres. Visse oplysninger må fx kun frigives i puljer af mindst 20 individer, andre af 100 etc. I de tyndest befolkede celler i et givet kvadratnet kan værdierne for et datasæt derfor ikke altid angives for alle celler. Data der ikke er offentligt tilgængelige på individniveau, kaldes i denne sammenhæng for følsomme data. Det at formulere retningslinjer for hvorvidt og hvordan følsomme data kan vises på kvadratnetform, vender vi tilbage til nedenfor. Ikke alle data er på samme måde følsomme overfor cellestørrelsen. Et datasæt som er registreret på fx kommuneniveau, kan godt opgøres på net med finere detaljering, men det skal dog fremgå at værdierne inden for de enkelte celler er beregnet ud fra puljede totaler. I det hele taget er det vigtigt at markere i kvadratnettene så snart værdierne i en celle ikke er fremkommet alene ved optælling af den til cellen hørende population, men måske er et estimat eller beregnet gennemsnit. Erfaringer med kvadratnet i de nordiske lande Inden for såvel EU som mere lokalt i de nordiske lande er der opmærksomhed rettet mod behovet for at kunne sammenstille og præsentere data på tværs af landegrænser, dvs. på tværs af forskelligt nationalt registreringsgrundlag. Side 6 af 26

9 Et nordisk samarbejde Der har allerede i flere år foregået et nordisk samarbejde i retning af en undersøgelse af hvorvidt en fællesnordisk etablering af et kvadratnet til fælles opgørelser og visualisering af data kan lade sig gøre. Indtil videre har de statistiske bureauer i Norge, Sverige og Finland arbejdet sammen om etableringen af et fællesnordisk kvadratnet. Af forskellige grunde har Danmark ikke deltaget i dette endnu, men det er sandsynligt at vi vil gå ind i samarbejdet fremover. En række spørgsmål som angår de øvrige nordiske landes erfaringer med etablering af et kvadratnet og sammenstilling af data på tværs af landegrænserne. Her sammenfattes de svar som arbejdsgruppen har modtaget, og i appendiks findes den fulde ordlyd af spørgsmålene: Tilsyneladende er de etablerede kvadratnet for de tre lande endnu ikke sat i egentlig drift, men har mere haft form af at være en ad hoc-løsning i forbindelse med de første test. Der ligger for så vidt svarene angår, ikke en egentlig strategi bag. Man har problemfrit sammenstillet befolkningstæthedsdata for Sverige, Norge og Finland hvilket er beskrevet i bl.a. [Tammilehto-Luode et al., 2000] og [Rogstad, 2001]. De etablerede kvadratnet benytter UTM zone 33-koordinater med datum EUREF89 (WGS84). De anvendte kvadratnet er i Sverige identificeret ved deres nederste venstre (LL) hjørnekoordinater, begrundet i hensyn til senere spatiale forespørgsler på celleoplande m.m. Egentlige cellenavne benytter man sig dog ikke af. I [Tammilehto-Luode et al., 2000] beskrives hvorledes et 1 km-net videre kan inddeles i 500 m-celler og igen i 250 m-celler. Af de modtagne svar fremgår det at man har brugt 1 km-nettet som en form for basis og kun forsøgsvis har anvendt et 100 m-net; i Finland bruges dog et 250 m-kvadratnet til opgørelser af data inden for byområder. Man arbejder med en metode til trinvis søgning således at hele det landsdækkende (eller endda fællesnordiske) net skal gennemsøges i hver eneste forespøgsel. Dog er der ingen konkrete resultater p.t. Hvad angår database- og serversikkerhed er erfaringerne hidtil sparsomme, men dog oplyses det at den server som de samlede kvadratnet etableres på, er sikret på passende vis mod brud på datasikkerheden. Der er indtil videre ikke gjort nogen erfaringer med aggregering eller udglatning af følsomme data som ikke umiddelbart kan vises i kvadratnettene. Europæiske aspekter I internationalt regi er der flere tiltag i gang som søger at opstille retningslinjer for hvordan dataindsamling skal ske således at man kan sammenligne data på tværs af landegrænser, fx LUCAS-projektet (Land Use/Cover Area frame statistical Survey). Hvor LUCAS fokuserer på et stikprøvedesign, er der også almen interesse for problemstillingen bag formulering af standarder for præsentation af data på en sammenligenlig måde. ISO (the International Organization for Standardization) er på sin side på vej med en standard for håndtering af gridded data (standarden bliver en del af standardfamilien ISO for geografiske data). Det kommer dog til at tage et stykke tid førend en sådan standard er alment implementeret. Derudover skriver den europæiske paraplyorganisation for geografiske data, EUROGI, i et notat hvorledes en fælles strategi for alle landene i Europa er vejen frem hvis man skal Side 7 af 26

10 drage fuld nytte af udveksling og anvendelse af digitale, geografiske data [EUROGI, 2000]. I dag har mange lande måske allerede mere eller mindre uformelle eller uovervejede traditioner for infrastruktur for geografiske data, men det er et problem at data ikke problemfrit kan sammenlignes på tværs af grænser. Med en kvadratnettilgang kunne man forholdsvis hurtigt nå til at kunne visualisere udglattede data på kvadratnetform på tværs af landegrænser. Implementering (af forprojektets eksempeldata) Arbejdsgruppen har for at afprøve anvendeligheden af kvadratnettilgangen konstrueret en samling eksempeldata og testet forskellige aspekter såsom etableringen af et kvadratnethierarki, præsentation af forskellige datasæt samt sammenstilling af og analyse på dataene på kvadratnetform. Det praktiske arbejde er foregået med det geografiske informationssystem (GIS) ArcView fra Esri. Et arbejdsområde er defineret omkring Hovedstadsregionen, og heri er forskellige geodatasæt anvendt; disse omtales på s. 11. Etablering af kvadratnethierarkiet Tanken bag et egentligt kvadratnethierarki er at forskellige kvadratnet med variabel cellestørrelse er relaterede til hinanden. I forhold til et basiskvadratnet kan alle andre kvadratnet defineres. Større celler udgøres af en mængde af mindre celler. Så længe de enkelte celler i et givet kvadratnet kender til deres bestanddele (de mindre celler), kan kvadratnet nemt aggregeres. I forprojektets demoprojekt udgøres kvadratnethierarkiet af fire net, se Figur 4, selv om alene to af dem benyttes i selve eksemplerne. Et basisnet udgøres af celler på 100 m 100 m (hver celle er da 1 ha stor), det andet af 1 km 1 km store celler. Hektarnettet antages at være det mest detaljerede net som de anvendte datasæt kan forsvares at blive opgjort i. Ønskes data opgjort i en finere spatial inddeling, er kvadratnettanken måske ikke længere relevant (jf. s. 4). Side 8 af 26

11 Etablering af hierarki af nationale kvadratnet (foreløbig struktur, Hovedstadsregionen) N Hs_100km.shp Kort & Matrikelstyrelsen, forår 2001 Hs_10km.shp Hs_1km.shp Journalnr /2000 Hs_dkkyst.shp Figur 4 Etablering af kvadratnet i det danske forprojekt. Tre kvadratnet er vist: 100 km-nettet (med røde celler), 10 km-nettet (grønne celler) og 1 km-nettet (blå). Dertil kommer et 100 m-net. Cellerne er defineret med UTM 32-koordinater (datum ED50). Enhver celles ID er bestemt af dens centroidekoordinater i UTM. Den 1 km-celle som er beliggende omkring punktet ( , ), hedder eksempelvis 675_6193. Figur 5 viser metodikken. At cellerne defineres omkring midtpunktet for en celle (kaldet centroiden), betyder at cellerne i de forskellige kvadratnet ikke afgrænses helt ad de samme linjer (det fremgår af Figur 2). Dette er uden betydning for eksemplerne, men i en aggregering kan det vise sig hensigtsmæssigt at større celler stemmer præcis overens med en mængde af mindre celler (altså uden overlap), og i så fald kan kvadratnettene defineres via det nederste venstre hjørnes koordinater fremfor centroidekoordinaterne, ligesom i Sverige. Hensynet til at kunne sammenstille og aggregere celler umiddelbart med de øvrige nordiske lande taler for siden hen at benytte den svenske fremgangsmåde og definere kvadratnetcellerne ud fra de nederste, venstre hjørnekoordinater. Side 9 af 26

12 Illustration af navngivningen i kvadratnettene - Roskilde fjord. 84_ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _6175 Hs_10km.shp Hs_1km.shp Hs_dkkyst.shp Kort & Matrikelstyrelsen, forår 2001 Journalnr /2000 Figur 5 Eksempel på navngivningen i kvadratnettene: Den viste10 km-celle hedder 69_618, og inden for denne ligger bl.a. cellen 691_6179 (udsnit over Roskilde fjord). I lanceringen af democden er det vigtigt at brugere umiddelbart skal kunne sammenstille kvadratnet-data med andre data. Derfor opererer vi i forprojektet med datum ED50 eftersom det endnu er den mest almindeligt benyttede herhjemme. På længere sigt er det dog KMS holdning til at alle fremtidige produkter skal georefereres med EUREF89 som datum i en UTM-projektion. I en overgang forventes det at begge systemer kan benyttes. Kobling af datasæt til kvadratnet De aktuelle datasæt indlæses i demoprojektet, og en kobling foretages der definerer forbindelsen mellem fx en opgangsadresse (Nørregade 13A i Sønder Nøbbølle) og den 1 km-celle hvori adressen ligger. I de tilfælde hvor de bagved liggende data er følsomme, består de indlæste tabeller af summerede værdier opgjort inden for hver celle, således at demoprojektet ikke rummer data der ikke bør være offentligt tilgængelige. Figur 6 illustrerer forløbet. Side 10 af 26

13 Kobling af (tabulære) data til kvadratnettet, eksempel for Roskilde 688_ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _61 Cell 693_ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _61 688_ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _61 688_ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _61 688_ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _61 688_ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _61 688_ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _61 688_ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _61 688_ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _61 688_ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _61 688_ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _61 688_ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _61 M_celle Husstande Personer M nd Kvinder 0-6_m 7-14_m 15-19_m 20-29_m 30-49_m 50-64_m 65pl_m 729_ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ N 710_ Kort & Matrikelstyrelsen, forår 2001 Journalnr /2000 Figur 6 Eksempel på kobling af data med kvadratnettet. Dataene er i dette tilfælde tabulære statistiske data (brugt i eksempelarbejdet og på democden) som er referereret til fysiske adresser og sammentalt i de respektive celler. Beskrivelse af eksempeldata Adresserne som anvendes i forprojektet, er de såkaldte FLAT-data (Foreløbigt Landsdækkende AdresseTema) og omfatter ca stedsbestemte adressebetegnelser. FLAT-dataene ejes af Kort & Matrikelstyrelsen. FLAT-data er mindre præcise end de korrekt georefererede adresser som kommunerne har produceret og nu ejer. Det betyder at at en mindre andel af bestanden af de georefererede adresser bliver fejlagtigt knyttet til en nabo til den celle som de rettelig hører til. Derudover omfatter FLAT-adressebestanden ikke Københavns kommune. Disse forhold er dog her og nu uden praktisk betydning; for det første fordi kvadratnetvisualisering handler om visning af mængder af objekter frem for individer, for det andet fordi democdens ærinde er på kort sigt at præsentere mulighederne. På længere sigt skal dataene ikke bruges i den form som de har her. Læs mere om FLAT på Side 11 af 26

14 På nuværende tidspunkt ligger ejerskabet for de korrekte georeferencer til adressebetegnelserne hos de danske kommuner. I et projekt som dette har Kort & Matrikelstyrelsen indgået forskellige aftaler med flere kommuner, bl.a. kommunerne inden for Københavns Amt, om at kunne anvende dem i stedet for blot FLAT. I forprojektet har arbejdsgruppen dog valgt alligevel at bruge FLAT, dels for at kunne arbejde med en større geografisk region, dels for at undgå eventuelle uhensigtsmæssigheder hvad ejerskabet angår. De datasæt som forprojektet har benyttet, er oplistet nedenfor. I Tabel 3 i appendiks (s. 18) er de enkelte datasæt mere udførligt beskrevet. Data fra Danmarks Miljøundersøgelser: - Arealanvendelse, stammende fra AIS-projektet (ArealInformationsSystemet, Inden for hver celle er fordelingen af en række arealanvendelseskategorier opgjort og heriblandt hvilken arealanvendelse der har størst udbredelse. Data fra Sundhedsstyrelsen: - Cancerhyppighed estimeret i forhold til aldersfordeling. Data fra Danmarks Statistik: - Befolkning (Nat-) inddelt efter køn og aldersintervaller. - Uddannelsesniveau opgjort efter køn. - Personlig indkomst opgjort efter køn i intervaller. - Husstandsindkomst opgjort i intervaller samt med gennemsnitsværdier. Følsomme data Hvordan forskellige datasæt bør knyttes til et eller flere kvadratnet, afhænger af den såkaldte følsomhed i dataene. Det bestemmes specifikt for hver enkelt datasæt hvor detaljeret et kvadratnet dataene kan forsvares at blive opgjort i. Følsomheden af datasættet afhænger af dels diskretionshensynet, dels den bagved liggende registreringsmetode. Diskretionshensynet varetages af den dataindsamlende part og indebærer at visse krav til populationsstørrelse inden for enhver celle skal overholdes. Data som således er af følsom art, må ikke blive præsenteret i kvadratnet der ikke lever op til dette, eller dataene skal i så fald maskeres ved fx udglatning. Der findes forskellige metoder til håndtering af følsomme data hvor et mindstekrav til populationsstørrelse inden for cellerne ikke er opfyldt: 1) Flag: I stedet for at vise udglattede eller interpolerede værdier vises alene et flag der indikerer at datagrundlaget i den pågældende celle er for spinkelt til at kunne vises. Da er det op til brugeren selv på baggrund af de øvrige celler at interpolere sig frem til en omtrentlig værdi, men uafhængigt af kvadratnetmotoren. 2) Udglatning via en aritmetisk beregning af en celleværdi på grundlag af cellen og dens naboer (metoden kaldes i GIS-terminologien for Mowing Weighted Average ). Der anvendes i dag mange forskellige veldokumenterede metoder til rumlig interpolation og andre former for matematiske operationer på data på celleform (raster). Detaljerne skal dog ikke beskrives her; i praksis beror det på dels kvadratnetadministratorens valg, dels datasættet hvori værdierne skal beregnes. 3) Udglatning via fordeling (totaler over en større region fordelt på det pågældende antal celler). Som ovenfor bestemmes det ud fra det pågældende datasæt om og i givet fald hvordan celleværdier kan tildeles ud fra regionaliserede totaler. Følgende eksempel belyser de to første metoder: Udgangspunktet er datasættet Gennemsnitlig husstandsindkomst fra Danmarks Statistik. Sådanne data kan frigives for Side 12 af 26

15 # # alle celler som rummer 20 eller flere husstande, se Figur 7. De celler der rummer færre end 20 husstande, er derfor markeret med rød. Fordelingen af gennemsnitlig husstandsindkomst i Nordsjælland Zoom: Helsingør N De blanke celler er naturligt ubeboede (som fx her Dyreparken) Gennemsnitlig husstandsindkomst (kr) Kort & Matrikelstyrelsen, forår 2001 Journalnr /2000 Figur 7 Håndtering af følsomme data: Udgangspunktet er gennemsnitlig husstandsindkomst i Nordsjælland hæftet på 1 km-nettet. De tomme celler er enten naturligt ubeboede (Dyrehaven er markeret som eksempel) eller maskeret fordi færre end 100 husstande er beliggende deri.(derudover indgår hverken Københavns eller Frederiksberg kommune i FLAT-adressebestanden). I Figur 8 er de tomme celler blevet tildelt et estimat for husstandsindkomsten, beregnet som et aritmetisk gennemsnit af cellen selv og dens naboer. Fordelingen af gennemsnitlig husstandsindkomst i Nordsjælland Estimerede celleværdier N De tomme celler er nu blevet tildelt et estimat for den gennemsnitlige husstandsindkomst, beregnet som aritmetisk gennemsnit med hver enkelt celles naboer Gennemsnitlig husstandsindkomst (kr) Kort & Matrikelstyrelsen, forår 2001 Journalnr /2000 Figur 8 Håndtering af følsomme data 2: Celler med færre end 20 husstande er blevet tildelt en estimeret værdi. Side 13 af 26

16 I eksempelprojektet ( democd ) indgår en attribut for de følsomme data der hedder Flag og som angiver følsomhedsniveauet. Således er alle celler med flere end 150 husstande givet flaget 3, celler med mellem 100 og 149 husstande flaget 2, celler med mellem 20 og 99 husstande flaget 1 og celler med mellem 1 og 19 husstande flaget 0. Ubeboede celler er ikke tildelt et flag. Tabel 2 på s. 18 i appendiks gengiver grænserne for diskretioneringen. Kobling af eksempeldata De anvendte datasæt er læst ind i ArcView-projektet og alle koordinatangivelser er relateret til de etablerede kvadratnet. Således er attributtabellerne til datasættene forsynet med et felt der angiver i hvilke celler de enkelte poster, objekter ligger i. Derpå kan datasættene præsenteres på kvadratnetform ved at lade det pågældende kvadratnet fremtræde med de tilhørende celleværdier; Figur 9 er et eksempel herpå. Eksempel på visning af miljødata på kvadratnetform - Arealanvendelse i Roskilde N Arealanvendelsen i Roskilde, opgjort på 100 m-nettet Arealanvendelse 2222 Gartneri 1100 Befæstet overflade 2300 Græsarealer 1110 Bykerne 2310 Græs i byområder 1120 Lav bebyggelse 2430 Blandet landbrug/natur 1121 Høj bebyggelse 3100 Skov 1122 Åben bebyggelse 3110 Løvskov 1123 Bebyggelse i åbent land 3120 Nåleskov 1210 Industri 3130 Blandet skov 1221 Motorvej 3210 Overdrev 1222 Motortrafikvej 3220 Hede 1223 Vej > 6 m 3250 Blandet natur 1224 Vej 3-6 m 3310 Sand/klit 1226 Jernbane 3330 Anden overflade med ringe vegetation 1228 Bro 4110 Eng 1229 Dæmning 4112 Vådområde 1240 Lufthavn 4120 Mose 1242 Landingsbane 4130 Strandeng 1310 Råstofområde 5120 Sø 1340 Teknisk areal 5121 Vandløb > 8-12 m 1341 Kirkegård 5123 Sø-rørskov 1420 Sportsanlæg 5126 Dambrug 1421 Rekreativt område 5230 Hav 1422 Klippet græs 6000 Uklassificeret 2112 Landbrug Kort & Matrikelstyrelsen, forår 2001 Journalnr /2000 Figur 9 Eksempel på opgørelse af miljødata på kvadratnetform. Arealanvendelsen for Roskilde er opgjort i forhold til 100 m-nettet. På democden er der gode muligheder for at kombinere de forskellige datasæt til belysning af mange problemstillinger. I denne omgang skal blot et par oplagte eksempler skitseres: 1. Kobling af cancer- og befolkningsdata: At vise cancerrisikoen på kvadratnetform skal sammenholdes med data for hvem og hvor mange der bor i de enkelte områder. Ved fx at opgøre gennemsnitsalderen inden for hver celle og indeksere cancerdataene med denne, bliver det muligt at kortlægge om der så at sige er flere eller færre cancertilfælde i et område end forventet. 2. Kobling af arealanvendelses- og befolkningsdata: En interessant undersøgelse er at sammenstille gennemsnitlig husstandsindkomst og arealanvendelse for derved at afdække hvor stor sammenhæng der er mellem typisk husstandsindkomst og graden af grøn natur i et område. Bor direktørerne virkelig mere naturskønt end arbejderne? Her skal dog tages det forbehold at de rigeste velhavere formentlig bor i så tyndt befolkede celler (pga. store private parker og haver) at de tilhørende celler kræver udglatning. Side 14 af 26

17 3. Kobling af cancer- og arealanvendelsesdataene: Det er oplagt at prøve at undersøge om der er sammenhæng mellem arealanvendelsen og cancerudbredelsen indekseret efter antal husstande. Figur 10 er et eksempel på en af de mulige analyser det skal pointeres at der er tale om et eksempel af mulighederne frem for resultaterne. To indkomstgrupper betragtes isoleret: Områder hvor gennemsnitshusstandsindkomsten inden for en celle er mindre end ,- udgør én gruppe, og celler med et tilsvarende gennemsnit på over ,- en anden. Disse er afbildet i Figur 10. Det ses at grænserne imellem de to grupper i høj grad er trukket skarpt op (første gruppe udgør 71 km 2, den anden 55). AIS-arealanvendelsesdataene er nu optalt inden for cellerne for de to indkomstgrupper for at klarlægge fordelingen af naturtyper. Resultatet ses i diagrammet nedenfor. Med det naturlige forbehold for dataenes validitet at der er andre forhold som skulle tages i betragtning i en sådan analyse, er det oplagt at højindkomstgruppen i langt højere grad end lavindkomstgruppen bor ved søer (og selv om det ikke fremgår af diagrammet også mod Øresund/hav). Derudover er der flere andre interessante forskelle grupperne imellem. Geografisk fordeling af høj- og lavindkomstområder Nordsjælland, gennemsnitsværdier for 1 km-celler med mere end 20 husstande N Husst.indk > 700K Husst.indk < 300K Kort & Matrikelstyrelsen, forår 2001 Journalnr /2000 Fordelingen af AIS-naturtyper i omgivelserne omkring de to indkomstgrupper km^ <300K >700K Uklassificeret 1110 Bykerne 1120 Lav bebyggelse 1121 Høj bebyggelse 1122 Åben bebyggelse 1210 Industri 1221 Motorvej 1222 Motortrafikvej 1226 Jernbane 1310 Råstofområde 1340 Teknisk areal 1341 Kirkegård 1420 Sportsanlæg 1421 Rekreativt område 1422 Klippet græs 2222 Gartneri 2300 Græsarealer 2310 Græs i byområder 3100 Skov 3110 Løvskov 3120 Nåleskov 4110 Eng 4120 Mose 4130 Strandeng 5120 Sø 5230 Hav Figur 10 Eksempel - kortlægning af relationen mellem indkomstforhold og naturindhold. Side 15 af 26

18 Opsamling, anbefalinger og konklusioner Arbejdsgruppen er blevet enige om følgende konklusioner og henstillinger. Det er muligt at etablere et kvadratnetsystem bestående af dels et hierarki af kvadratnet, dels en form for motor til kobling af geodata til kvadratnettene. Der er mange oplagte anvendelsesmuligheder og et stort behov for en kvadratnetmotor. I det producerede eksempelprojekt på democden er kun et lille udvalg af muligheder foreslået, og det skal pointeres at det er såvel oplagt som let at tilføje andre geodatasæt til kvadratnetformen. Via korrespondencen med de øvrige nordiske landes statistiske bureauer og indsigt i deres kvadratnet-erfaringer er det oplagt at et fællesnordisk kvadratnethierarki kan og skal etableres således at data kan udveksles, sammenstilles og sammenlignes landene imellem. De øvrige nordiske lande har meldt tilbage at de er meget interesserede i at Danmark går med i et samarbejde. På nationalt plan anbefales det at et videre, mere langsigtet projekt sættes i gang som fortsætter det hidtidige arbejde. Udover at skulle træffe de endelige beslutninger om etableringen af kvadratnethierarkiet og opbygge et passende GIS-miljø der kan danne rammen om kvadratnetmotoren, skal ansvarsfordelingen i et videre projekt nødvendigvis lægges fast tidligt. Endelig skal et sæt af retningslinjer udarbejdes for håndtering af dels data med forskelligt ophav, dels følsomme data. Arbejdsgruppen anbefaler at en hjemmeside for et kvadratnetprojekt etableres hurtigst muligt hvor denne rapport og eksempeldataene fra democden kan bestilles, ligesom fremtidige resultater og publikationer kan gøres tilgængelige. En hjemmeside er hensigtsmæssig, for derfra kan alle interesserede downloade vejledninger, scripts, filer eller andet relevant så de nationale kvadratnet koordineres med og anvendes af alle brugere af geodata i Danmark. På en sådan side kan forskellige geodatasæt på kvadratnetform tilmed lagres. Det er arbejdsgruppens vurdering at udgifterne til etablering og drift af et nationalt kvadratnetsystem vil være begrænsede hvad angår det praktiske arbejde. En server skal stilles til rådighed og en administrator allokeres til driftsarbejde, og der vil være yderligere arbejde med selve etableringen og opbygningen af databaserne på serveren. Når først kvadratnettene er sat i drift og brugere derpå selv henter kvadratnettene eller rekvirerer data opgjort på kvadratnetform, forventes udgifterne at være begrænsede. Under alle omstændigheder kompenseres udgifterne rigeligt af de mange fordele ved en central kvadratnetserver sådan som det er anført i ovenfor. Perspektiveringer og supplerende kommentarer I takt med at en kvadratnetmotor lanceres og tilbyder brugere en bedre og bredere adgang til data der har offentlighedens interesse, er der grund til at overveje hvilke samarbejdspartnere man kan inddrage. Der er en tendens til at nøgleord som tilgængelighed, integrering og offentliggørelse af digitale data optræder i mange faglige miljøer. Her skal gives tre eksempler: 1) Viborg Amt arbejder p.t. med at etablere en digital sundhedsportal hvor alle sundhedssektorens data skal kobles sammen og gøres tilgængelige for borgere, læger og andre fagfolk i sektoren. Portalen skal ses som et effektiviserende redskab for sygehussektoren. Man ved endnu ikke hvordan den skal konstrueres, men det skal ske i samarbejde med Danmarks Apotekerforening og NetDoktor. (Digitalt, tillæg til Jyllandsposten, 5/4 2001). En sådan sundhedsportal vil være et oplagt sted Side 16 af 26

19 at gøre borgere bekendte med de sundhedsdata som er offentligt tilgængelige, og man kan forestille sig at Viborg Amt gives mulighed for at publicere sine sundhedsdata i en kvadratnetstruktur. På den måde kan alene de ufølsomme data lægges på portalen, og amtet kan spille en aktiv rolle i formidlingen deraf. 2) På ejendomsdataområdet etablerer By- og Boligministeriet snart den offentlige informationsserver, OIS, der skal give borgere og ejendomsejere fri adgang til ejendomsdata som vedrører dem selv. På længere sigt vil datadistributører, - forædlere, få mulighed for via OIS at tilbyde borgere og virksomheder forskellige bearbejdede datasæt fra ejendomsdataområdet. Blandt andet er data på (digital) kortform på tale, og også her kunne en kvadratnetstruktur være nyttig. Ved på OIS at give borgere og andre brugere adgang til kvadratnetdata for fx ejendomspriser i landet, miljø- eller landskabsdata og andre data som er relevante i ejendomsmæssig sammenhæng, kunne ejendomsdata bringes i anvendelse hos en større brugergruppe. 3) I forbindelse med udarbejdelsen af det kommende Dansk Pattedyratlas ønsker de ansvarlige forfattere og forskere at kortlægge udbredelsen af vildtlevende pattedyr i Danmark. Det skal ske igennem frivillige registreringer landet over hvor såkaldte kvadratundersøgere får til opgave at indberette hvilke pattedyr der observeres inden for et givet kvadrat, det vil altså sige at feltundersøgelsen benytter et nationalt kvadratnet (Univers, tillæg til Berlingske Tidende, 14/4 2001). I det omfang et egentligt kvadratnethierarki etableres (der endda gøres sammenstilleligt med andre landes tilsvarende net), er det oplagt at det skal bruges som referencenet i andre sammenhænge, fx i denne. På den måde vil en senere indlæsning af undersøgelsens resultater samt sammenstillinger med andre miljødata der opgøres i kvadratnettet, være ligetil. Referencer [EUROGI, 2000] [Hansen, 2000] European Umbrella Organisation for Geographic Information: Towards a strategy for geographic information in Europe. A Consultation Paper. (http://www.eurogi.org/geoinfo/eurogiprojects/strategy.pdf). Hansen, Henning Sten: Integration of environmental and socioeconomic data. Paper præsenteret på ESRI brugerkonference, Istanbul, [Rogstad, 2001] Rogstad, Lars: Rutenettbasert statistik, belyst ved bosettingsmønsteret i Oslo. I GEODATA-magasinet, februar 2001, Oslo [Tammilehto-Luode et al., 2000] Tammilehto-Luode, Lars Rogstad & Lars Backer: GRID data and area delimitation by definition Towards a better European territorial statistical system. Working Paper no. 24. Statistical commision and Economic Commision for Europe. Conference of European Statisticians, Schweitz, Side 17 af 26

20 Appendiks Retningslinjer for diskretionering af følsomme data I dette projekt har vi anvendt et sæt retningslinjer for diskretioneringen af data der betragtes som følsomme; grænserne fremgår af Tabel 2. Disse udgør et eksempel, og det skal pointeres at der ikke er tale om nagelfaste grænser sat af Danmarks Statistik for hvornår data kan frigives på individniveau. Derimod fastsættes sådanne grænser ud fra sund fornuft, i forhold til det enkelte pågældende datasæt. Frem for alt er det et princip at forskellige kunder (eller rekvirenter og brugere af data) gives samme behandling. Tabel 2 OVersigt over de i forprojektet anvendte grænser for diskretioneringen af følsomme data (leveret af Danmarks Statistik). Antal husstande inden for celle Følsomhedsflag 1 19 husstande husstande husstande 2 >= 150 husstande 3 Datasæt anvendt i eksempelprojektet democd I Tabel 3 vises indholdet i de i forprojektet anvendte geodatasæt, hvad ophav, attributter og beskrivelser deraf angår. De er alle afgrænset af den valgte geografiske region som dækker Nordsjælland, Hornsherred, Køge Bugt samt Roskildeegnen. Tabel 3 Oversigt over de datasæt som indgår i ArcView-eksempelprojektet 'democd'. Datasæt LeverandørCellestørrelseFelter/attributter Indkomst DSt 1 km Mænd Kvinder Celle Husstande i alt Personer Mænd Kvinder 0-6 år 7-14 år år år år år 65 år og derover 0-6 år 7-14 år år år år år 65 år og derover Uddannelse grundskole gymnasial uddannelse erhvervsfaglig uddannelse kort videregående uddannelse mellemlang videregående uddannelse lang videregående uddannelse uoplyst Personlig bruttoindkomst mindre end kr kr kr kr kr kr kr. og derover Husstande i alt Side 18 af 26

21 Husstandsbruttoindkomst mindre end kr kr kr kr kr kr. og derover Gennemsnitlig husstandsindkomst Flag (Følsomhedsniveau) Cancerhyppighed SST 1 km Mænd Kvinder Celle Husstande i alt Personer Mænd Kvinder 0-6 år 7-14 år år år år år 65 år og derover 0-6 år 7-14 år år år år år Flag Cancerexp Side 19 af 26

22 Arealanvendelse DMU 100 m 1100 Befæstet overflade 1110 Bykerne 1120 Lav bebyggelse 1121 Høj bebyggelse 1122 Åben bebyggelse 1123 Bebyggelse i åbent land 1210 Industri 1221 Motorvej 1222 Motortrafikvej 1223 Vej > 6 m 1224 Vej 3-6 m 1226 Jernbane 1228 Bro 1229 Dæmning 1240 Lufthavn 1242 Landingsbane 1310 Råstofområde 1340 Teknisk areal 1341 Kirkegård 1420 Sportsanlæg 1421 Rekreativt område 1422 Klippet græs 2112 Landbrug 2222 Gartneri 2300 Græsarealer 2310 Græs i byområder 2430 Blandet landbrug/natur 3100 Skov 3110 Løvskov 3120 Nåleskov 3130 Blandet skov 3210 Overdrev 3220 Hede 3250 Blandet natur 3310 Sand/klit 3330 Anden overflade med ringe vegetation 4110 Eng 4112 Vådområde 4120 Mose 4130 Strandeng 5120 Sø 5121 Vandløb > 8-12 m 5123 Sø-rørskov 5126 Dambrug 5230 Hav 6000 Uklassificeret Side 20 af 26

23 Kvadratnetdata i de nordiske lande Tabel 4 viser en oplistning af de datasæt som i dag er tilgængelige på kvadratnetform fra det finske statistiske bureau, her er man nået længst inden for de nordiske lande hvorfor listen er et godt eksempel på i hvilken retning man kan gå. Dertil kommer en lang række af geodatasæt som på forhånd er på kortform eller lignende. For Danmark set isoleret gives på en fyldig beskrivelse af dataindhold, kvalitet etc. Dertil kommer eksempelvis statistiske data som kan rekvireres fra Danmarks Statistik, Tabel 4 Tilgængelige data på kvadratnetform fra de nordiske landes statistiske bureauer. Statistical data Population structure Educational structure Consumer structure Stage in life and head count of households Inhabitants Female total Male total Average age Infants (0-2 years) Pre-schoolers (3-6) Under school age (0-6) Primary school (7-12) Teenagers (13-17) Children (0-17) Young adults (18-24) Settling down (25-34) Settled (35-44) Middle-aged (45-54) Mature age (55-) Active age (18-64) Pensioners (65-) Elderly (75-) With education, total Basic level studies Matriculation certificate Vocational diploma Academic degree Average income of inhabitants Median income of inhabitants With income, total Low income ( FIM) Middle income ( FIM) High income ( FIM) Households, total Persons/household Young single persons (-34 years) households Young couples (-34 years) without children Househ. with children (0-17 years) Househ. with little (-3 years) children Househ. with children under school age (-7 years) Househ. with school-aged children (7-12 years) Househ. with teenagers (13-17 years) Adult households (18-64 years) Pensioner households Side 21 af 26

24 Consumer structure and purchasing power of households Average income of households Median income of households Households with income Househ. with low income ( FIM) Househ. with middle income ( FIM) Househ. with high income ( FIM) Households: average net income (FIM) Building stock Buildings, total Residential buildings Dwellings Average floor area (m2) Occupancy rate (m2/persons) Dwellings in small houses Dwellings in blocks of flats Own apartment Rented apartment Work place structure Working places Primary production Processing Services Agriculture, hunting, forestry Fishing Mining and quarrying Manufacturing Electricity, gas and water supply Construction Trade Hotels and restaurants Transport, storage and communication Financing Real estate, business services Public administration Education Health and social work Other services Household employers Embassies, international organisations Branch unknown Labour force Workers Unemployed Side 22 af 26

Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund. Fælles ældre. Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren

Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund. Fælles ældre. Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund Fælles ældre Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren Publikationen Fælles ældre kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk KORA og forfatterne

Læs mere

Danmarks Højdemodel, DHM/Punktsky

Danmarks Højdemodel, DHM/Punktsky P R O D U K T S P E C I F I K A T I O N Danmarks Højdemodel, DHM/Punktsky Data version 2.0 - Januar 2015 Januar 2015 Rentemestervej 8, 2400 København NV, Tlf.: 7254 5000, E-mail: gst@gst.dk Data version

Læs mere

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE 6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør

Læs mere

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk

Læs mere

INFRASTRUKTUR FOR GEOGRAFISK INFORMATION INSPIRE OG KOMMUNERNE

INFRASTRUKTUR FOR GEOGRAFISK INFORMATION INSPIRE OG KOMMUNERNE INFRASTRUKTUR FOR GEOGRAFISK INFORMATION INSPIRE OG KOMMUNERNE Jes Ryttersgaard Hvordan vil Inspire påvirke kommunerne? Indirekte påvirkninger Kommunen som omfattet af INSPIRE Kommunen som bruger af INSPIRE

Læs mere

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn.

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Delnotaterne kan læses isoleret og danner til sammen en afdækkende

Læs mere

GIS-OIS INTEGRATION BRUGERMANUAL, VERSION 2 I G I S 2 0 0 8

GIS-OIS INTEGRATION BRUGERMANUAL, VERSION 2 I G I S 2 0 0 8 GIS-OIS INTEGRATION BRUGERMANUAL, VERSION 2 I G I S 2 0 0 8 GIS-OIS integration BRUGERMANUAL Udarbejdet for: Titel: Dokumenttype: I GS GIS-OIS integration Brugermanual Software manual Udgave: 1 Dato: 20-05-2008

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Registre og kliniske kvalitetsdatabaser - en introduktion. Lau Caspar Thygesen Lektor, ph.d.

Registre og kliniske kvalitetsdatabaser - en introduktion. Lau Caspar Thygesen Lektor, ph.d. Registre og kliniske kvalitetsdatabaser - en introduktion Lau Caspar Thygesen Lektor, ph.d. Introduktion Stigende brug af registre Infrastruktur forbedret Mange forskningsspørgsmål kan besvares hurtigt

Læs mere

Geomatic a/s center for geoinformatik 11. marts 2009

Geomatic a/s center for geoinformatik 11. marts 2009 Find dig selv http://www.geomatic.dk/find+dig+selv eller på vores professionelle vaskehal: https://www.conzoom.eu/find-dig-selv/ Og vil du høre mere? marketing- og kommunikationschef Hans Ravnkjær Larsen

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Statistikmodul. om at få mere ud af de data, som I allerede har

Statistikmodul. om at få mere ud af de data, som I allerede har Statistikmodul om at få mere ud af de data, som I allerede har Motivation for projektet I LOIS databasen findes rigtig mange data, som i mange tilfælde er svære at få sat ordentlig i spil. Kun de kommuner

Læs mere

Socioøkonomisk kortlægning

Socioøkonomisk kortlægning LIFA A/S Landinspektører, rådgiver og informationsformidler Socioøkonomisk kortlægning Brian Damsgaard Fredericia Kommune Allan Larsen - LIFA I did not do it Men det har godt nok været spændende at overtage.

Læs mere

Analyse segregering i de fire største danske byområder

Analyse segregering i de fire største danske byområder 17-3-2014 Analyse segregering i de fire største danske byområder 1 Indledning Segregering betegner en overrepræsentation eller koncentration af forskellige persongrupper i bestemte områder eksempelvis

Læs mere

N O T AT 26. februar 2015

N O T AT 26. februar 2015 N O T AT 26. februar 2015 Klima og energiøkonomi. Forbedring af den nationale elprisstatistik for erhverv Energistyrelsen har i samarbejde med Dansk Energi, Dansk Industri og Danmarks Statistik udført

Læs mere

GIS data kilder oa til anvendelse i WindPRO 2.3. Morten Lybech Thøgersen, EMD

GIS data kilder oa til anvendelse i WindPRO 2.3. Morten Lybech Thøgersen, EMD GIS data kilder oa til anvendelse i WindPRO 2.3 Morten Lybech Thøgersen, EMD Datakilder til GIS oa. for anvendelse i WindPRO Indenlandske Amter Skov og Naturstyrelsen Kort og matrikelstyrelsen Miljøministeriets

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelser og databehandling

Spørgeskemaundersøgelser og databehandling DASG. Nye veje i statistik og sandsynlighedsregning. side 1 af 12 Spørgeskemaundersøgelser og databehandling Disse noter er udarbejdet i forbindelse med et tværfagligt samarbejde mellem matematik og samfundsfag

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring. Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012

Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring. Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012 Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012 Udarbejdet af Gitte Damgaard, Erhvervsakademi Aarhus, April 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...

Læs mere

Tutorial 2: Indlæsning af nye rapporter

Tutorial 2: Indlæsning af nye rapporter Tutorial 2: Indlæsning af nye rapporter Indledning Myndigheder og rådgivere som arbejder med den nationale grundvandskortlægning kan blive oprettet som bruger (redaktør) af rapportdatabasen. Herved får

Læs mere

VVM og mulighederne i digital planlægning

VVM og mulighederne i digital planlægning VVM og mulighederne i digital planlægning Ole Gregor Landinspektør, var tidligere udviklingskonsulent i Viborg amt Arbejder nu med plantilsyn og VVM på Miljøcenter Århus, Miljøministeriet Der er ikke er

Læs mere

Arbejd videre med statistik

Arbejd videre med statistik Danmarks Statistik databanker@dst.dk Arbejd videre med statistik Vejledning i PC-AXIS og Statistikbanken Danmarks Statistik juni 2003 1 www.dst.dk www.statistikbanken.dk Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE...2

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en

Læs mere

Destination Nordsjælland

Destination Nordsjælland Destination Nordsjælland Liseleje, Tisvildeleje, Gilleleje, Hornbæk, Humlebæk PROJEKT KYSTBYER I VÆKST Nulpunktsmåling 2013 Om analysen Denne rapportering indeholder en række særkørsler for destination

Læs mere

Kvartalsstatistik nr. 1 2014

Kvartalsstatistik nr. 1 2014 nr. 1 2014 Velkommen til Danske Advokaters kvartalsstatistik Kvartalsstatistikken indeholder de seneste tal for advokatvirksomhedernes omsætning. Ud over omsætningstallene vil kvartalsstatistikken indeholde

Læs mere

BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING. Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen

BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING. Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen Med udgangspunkt i SFI s survey fra 2006, som er indsamlet i forbindelse med rapporten Handicap

Læs mere

Rapport om karakterisering og analyse af vanddistrikter mv. i henhold til artikel 5 i vandrammedirektivet (direktiv 2000/60/EF)

Rapport om karakterisering og analyse af vanddistrikter mv. i henhold til artikel 5 i vandrammedirektivet (direktiv 2000/60/EF) Rapport om karakterisering og analyse af vanddistrikter mv. i henhold til artikel 5 i vandrammedirektivet (direktiv 2000/60/EF) 2 3 17. marts 2005 Vandrammedirektivets Artikel 5 rapportering om karakterisering

Læs mere

Videre i uddannelsessystemet

Videre i uddannelsessystemet Videre i uddannelsessystemet - fra de gymnasiale uddannelser Mette Skak-Nielsen Nuri Peker Videre i uddannelsessystemet - fra de gymnasiale uddannelser Udgivet af Danmarks Statistik Juni 25 Oplag: 5 Danmarks

Læs mere

Postnummerkort.dk, version 1.0 officielt postnummerkort

Postnummerkort.dk, version 1.0 officielt postnummerkort Postnummerkort.dk, version 1.0 officielt postnummerkort 1. december 2006 Sag D-4236-6 /mli Version 1.0a 1. Indledning I forbindelse med forberedelsen af kommunalreformen vedtog folketinget i juni 2005

Læs mere

VÆRDIKORTLÆGNING OG RISIKOANALYSE IFM. UDARBEJDELSE AF KLIMATILPASNINGSPLAN

VÆRDIKORTLÆGNING OG RISIKOANALYSE IFM. UDARBEJDELSE AF KLIMATILPASNINGSPLAN DECEMBER 2012 FAXE KOMMUNE VÆRDIKORTLÆGNING OG RISIKOANALYSE IFM. UDARBEJDELSE AF KLIMATILPASNINGSPLAN TEKNISK RAPPORT ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Danmark TLF +45 56 40 00 00 FAX

Læs mere

Det erhvervsrelaterede projekt 7. semester. Projekt plan

Det erhvervsrelaterede projekt 7. semester. Projekt plan Det erhvervsrelaterede projekt 7. semester Projekt plan Titel på projekt: TAKSONOM: PETER KRISTIANSENS ARKIV (SKRIVES MED BLOKBOGSTAVER) Projektsted: LARM AUDIO RESEARCH ARCHIVE (SKRIVES MED BLOKBOGSTAVER)

Læs mere

International lønsammenligning. Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører

International lønsammenligning. Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører International lønsammenligning Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører November 2011 2 Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører Resume Internationale sammenligninger af

Læs mere

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået på det annoncerede tidspunkt, kan deltage i konkurrencen

Læs mere

Dansk Byggeri og 3F. Analyse af unge med uddannelsesaftale, som ikke fuldfører EUD bygge og anlæg. Kvantitativ belysning.

Dansk Byggeri og 3F. Analyse af unge med uddannelsesaftale, som ikke fuldfører EUD bygge og anlæg. Kvantitativ belysning. Dansk Byggeri og 3F Analyse af unge med uddannelsesaftale, som ikke fuldfører EUD bygge og anlæg Kvantitativ belysning April 2013 Seniorkonsulent Kim Madsen Side 1 Analyse af unge med uddannelsesaftale,

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN?

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? 2. juni 2006 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? Antallet af marginaliserede personer er omtrent blevet halveret i perioden 1997-2003 og var i 2003 på omkring 38.400 personer.

Læs mere

Etnisk ligestilling i amterne Bilag

Etnisk ligestilling i amterne Bilag Etnisk ligestilling i amterne Bilag En undersøgelse af muligheder og barrierer for etnisk ligestilling på de amtslige arbejdspladser December 2001 Arbejdsliv Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 4 2 Hele

Læs mere

Borgernes holdning til trafik

Borgernes holdning til trafik Borgernes holdning til trafik Region Syddanmark Rapport Indholdsfortegnelse Indledning Side 3 Resumé af resultater Side 5 Borgerprioriteringer af trafikforbindelser Side 7 Kattegatbroens betydning Side

Læs mere

Kortforsyningen Hvad er Kortforsyningen

Kortforsyningen Hvad er Kortforsyningen M I L J Ø M I N I S T E R I E T KORT & MATRIKELSTYRELSEN Kortforsyningen Hvad er Kortforsyningen Version 1.1, 2002-08-19 Miljøministeriet Kort & Matrikelstyrelsen Rentemestervej 8 2400 København NV Tlf.

Læs mere

Brugervejledning til Højkvalitetsdokumentationen og Dialogforummet på Danmarks Statistiks hjemmeside

Brugervejledning til Højkvalitetsdokumentationen og Dialogforummet på Danmarks Statistiks hjemmeside Brugervejledning til Højkvalitetsdokumentationen og Dialogforummet på Danmarks Statistiks hjemmeside Forord Denne vejledning beskriver baggrunden for begreber og sammenhænge i Danmarks Statistiks dokumentationssystem

Læs mere

Geokodning af BBR-data. Integration i den kommunale sagsbehandling. Gevinster. Sten Frandsen

Geokodning af BBR-data. Integration i den kommunale sagsbehandling. Gevinster. Sten Frandsen Geokodning af BBR-data Integration i den kommunale sagsbehandling Gevinster Sten Frandsen Teknisk Assistent Kortteknikker GIS-medarbejder 1989 Odense Tekniske Skole 1990 GeoMasters / Kampsax 1997 Nyborg

Læs mere

Devoteam Consulting. Spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med undersøgelsen af problemer med flertydige vejnavne LEDELSESRESUME

Devoteam Consulting. Spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med undersøgelsen af problemer med flertydige vejnavne LEDELSESRESUME Devoteam Consulting Spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med undersøgelsen af problemer med flertydige vejnavne LEDELSESRESUME Maj 26 Ledelsesresume Side 1 Maj 26 1. INDLEDNING Devoteam bistår Erhvervs-

Læs mere

Teknisk beskrivelse Risikokortlægning

Teknisk beskrivelse Risikokortlægning Teknisk beskrivelse Risikokortlægning Indholdsfortegnelse Opbygning af kortlægningen... 2 Udfordringer og usikkerheder ved kortlægningen... 2 Grundlæggende begreber... 3 Hændelser... 3 Højdemodellen...

Læs mere

Karrierekvinder og -mænd

Karrierekvinder og -mænd Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 35 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Jens Bonke København 2015 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Arbejdspapir

Læs mere

ERFARINGER MED FRIT SYGEHUSVALG I DANMARK

ERFARINGER MED FRIT SYGEHUSVALG I DANMARK 9. januar 2002 Af Martin Windelin - Direkte telefon: 33 55 77 20 Resumé: ERFARINGER MED FRIT SYGEHUSVALG I DANMARK Selvom der fra og med 1993 har været frit valg mellem offentlige sygehuse, viser opgørelser

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

NORDJYSK MUSIK KONSERVATORIUM. Beskæftigelsesrapport

NORDJYSK MUSIK KONSERVATORIUM. Beskæftigelsesrapport NORDJYSK MUSIK KONSERVATORIUM ACADEMY OF MUSIC Beskæftigelsesrapport 2004 Indholdsfortegnelse: 1.0 Indledning... 3 Tabel 1.1 Kandidater fordelt på årgang og uddannelsesretning... 3 2.0 Konservatoriets

Læs mere

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Uafhængighed af andre og frihed til at tilrettelægge sit eget arbejde er de stærkeste drivkræfter for et flertal af Danmarks selvstændige erhvervdrivende. For

Læs mere

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Hovedkonklusioner 143.000 borgere i Region Hovedstaden er læsesvage, 134.000 er regnesvage og 265.000 har meget ringe

Læs mere

Prioriteringer ved bilkøb Civilingeniør, Mohamed El Halimi, Energistyrelsen, Miljø- og Energiministeriet

Prioriteringer ved bilkøb Civilingeniør, Mohamed El Halimi, Energistyrelsen, Miljø- og Energiministeriet Prioriteringer ved bilkøb Civilingeniør, Mohamed El Halimi, Energistyrelsen, Miljø- og Energiministeriet Baggrund Som et middel til at reducere CO2-emissionen fra biler har EU bestemt sig for at indføre

Læs mere

Kapitel 14. Selvmordsadfærd

Kapitel 14. Selvmordsadfærd Kapitel 14 Selvmordsadfærd 14. Selvmordsadfærd Selvmordsadfærd er en fælles betegnelse for selvmordstanker, selvmordsforsøg og fuldbyrdede selvmord. Kapitlet omhandler alene forekomsten af selvmordstanker

Læs mere

Social arv i de sociale klasser

Social arv i de sociale klasser Det danske klassesamfund Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse undersøges det, om der er en sammenhæng mellem den

Læs mere

Taksterne i den kollektive trafik i København sammenlignes med følgende fem europæiske storbyer:

Taksterne i den kollektive trafik i København sammenlignes med følgende fem europæiske storbyer: Trafikudvalget 2008-09 B 165 Svar på Spørgsmål 1 Offentligt NOTAT DEPARTEMENTET Dato 25. juni 2009 Dok.id 837046 J. nr. 559-37 Center for Kollektiv Trafik Sammenligning af takster i den kollektive trafik

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Uddannelse og dannelse. - ledere, lærere og børnehaveklasseledere på frie grundskoler og efterskoler

Uddannelse og dannelse. - ledere, lærere og børnehaveklasseledere på frie grundskoler og efterskoler Uddannelse og dannelse - ledere, lærere og børnehaveklasseledere på frie grundskoler og efterskoler 1 Uddannelse og dannelse - ledere, lærere og børnehaveklasseledere på frie grundskoler og efterskoler

Læs mere

Professionel Udvælgelse i byggeriet Skabeloner

Professionel Udvælgelse i byggeriet Skabeloner Professionel Udvælgelse i byggeriet Skabeloner Vejledning i anvendelsen af skabeloner til brug for udvælgelse, herunder prækvalifikation i byggeriet Marts 2013 Byggeriets Evaluerings Center SOLIDARISK

Læs mere

Kortlægning og forvaltning af naturværdier

Kortlægning og forvaltning af naturværdier E 09 Kortlægning og forvaltning af naturværdier I det følgende vejledes kortfattet om, hvordan man lettest og enklest identificerer de vigtigste naturværdier på ejendommen. FSC stiller ikke krav om at

Læs mere

Ejendomstyper i ESR 910c Notat om ejendomstyper. Beskrivelse af ejendomstyper i ESR

Ejendomstyper i ESR 910c Notat om ejendomstyper. Beskrivelse af ejendomstyper i ESR Ejendomstyper i ESR 910c Notat om ejendomstyper Beskrivelse af ejendomstyper i ESR Dokumentets metadata: Projektnavn: Ejendomstyper i ESR Projektejer: Thomas Christiansen Projektfase: 2 - Analyse & Plan

Læs mere

E-kursus. Introduktion til anvendelse af databanken på grundskoleområdet

E-kursus. Introduktion til anvendelse af databanken på grundskoleområdet E-kursus Introduktion til anvendelse af databanken på grundskoleområdet E-kursus Introduktion til anvendelse af databanken på grundskoleområdet Forfatter: Mathilde Molsgaard & Line Steinmejer Nikolajsen,

Læs mere

Samfundsøkonomisk cost-benefit-beregning

Samfundsøkonomisk cost-benefit-beregning Samfundsøkonomisk cost-benefit-beregning Rasmus Højbjerg Jacobsen CENTRE FOR ECONOMIC AND BUSINESS RESEARCH EN DEL AF COPENHAGEN BUSINESS SCHOOL Program Hvem er jeg? Hvad er rationalet bag analyserne?

Læs mere

Baggrundsnotat: Lærernes gymnasiekarakterer og elevernes eksamensresultater

Baggrundsnotat: Lærernes gymnasiekarakterer og elevernes eksamensresultater 17. december 2013 Baggrundsnotat: Lærernes gymnasiekarakterer og elevernes eksamensresultater Dette notat redegør for den økonometriske analyse af betydningen af grundskolelæreres gennemsnit fra gymnasiet

Læs mere

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet.

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet. Geografisk mobilitet 1. Indledning En mobil arbejdsstyrke er afgørende for et velfungerende arbejdsmarked. Mobilitet viser sig ved, at den enkelte lønmodtager er villig og i stand til at søge beskæftigelse

Læs mere

Vejledning til TimeTælleTure (TTT)

Vejledning til TimeTælleTure (TTT) Vejledning til TimeTælleTure (TTT) Tak fordi du vil påtage dig en TimeTælleTur i Atlas III! Ved at tælle fuglene i udvalgte TTT-kvadrater kan tætheden og bestandsstørrelsen af de mest almindelige fuglearter

Læs mere

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste

Læs mere

Excel tutorial om lineær regression

Excel tutorial om lineær regression Excel tutorial om lineær regression I denne tutorial skal du lære at foretage lineær regression i Microsoft Excel 2007. Det forudsættes, at læseren har været igennem det indledende om lineære funktioner.

Læs mere

Venturefinansierede virksomheder i Danmark

Venturefinansierede virksomheder i Danmark APRIL 2014 Venturefinansierede virksomheder i Danmark Hvem er de? Og hvem er personerne bag? Hvad investerer danske VC ere i? Denne analyse giver et indblik i, hvordan ventureinvestorernes præferencer

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version Aarhus Kommune Miljørigtige køretøjer i Aarhus Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 56 40 00 00 wwwcowidk Notat - kort version Indholdsfortegnelse

Læs mere

Gennemsnit og normalfordeling illustreret med terningkast, simulering og SLUMP()

Gennemsnit og normalfordeling illustreret med terningkast, simulering og SLUMP() Gennemsnit og normalfordeling illustreret med terningkast, simulering og SLUMP() John Andersen, Læreruddannelsen i Aarhus, VIA Et kast med 10 terninger gav følgende udfald Fig. 1 Result of rolling 10 dices

Læs mere

Ny metode bag læsertal i Index Danmark/Gallup

Ny metode bag læsertal i Index Danmark/Gallup Ny metode bag læsertal i Index Danmark/Gallup Parterne bag Index Danmark/Gallup har med virkning fra 1. januar 2009 implementeret en række ændringer til optimering af metoden bag læsertallene i Index Danmark/Gallup.

Læs mere

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Stofmisbrugere i Danmark 2001 2003:16

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Stofmisbrugere i Danmark 2001 2003:16 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Stofmisbrugere i Danmark 2001 2003:16 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 Postboks 1881 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404

Læs mere

LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2013

LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2013 Til DANSKE ARK Dokumenttype Rapport Dato Februar 2014 LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2013 LØN- OG PERSONALESTATISTIKKEN 2013 INDHOLD 1. Indledning 1 2. De deltagende medarbejdere 3 3. Månedsløn og uddannelsesretning

Læs mere

Sundhedsstatistik : en guide

Sundhedsstatistik : en guide Sundhedsstatistik : en guide Officiel statistik danske hjemmesider og netpublikationer: Danmarks Statistik Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik, der indsamler, bearbejder og

Læs mere

Bilag til Statistik i løb : Statistik og Microsoft Excel tastevejledning / af Lars Bo Kristensen

Bilag til Statistik i løb : Statistik og Microsoft Excel tastevejledning / af Lars Bo Kristensen Bilag til Statistik i løb : Statistik og Microsoft Excel tastevejledning / af Lars Bo Kristensen Microsoft Excel har en del standard anvendelsesmuligheder i forhold til den beskrivende statistik og statistisk

Læs mere

Studenterportalen. Registrering og upload af bacheloropgaver og andre afgangsprojekter. Professionshøjskolen Metropol, marts 2011

Studenterportalen. Registrering og upload af bacheloropgaver og andre afgangsprojekter. Professionshøjskolen Metropol, marts 2011 Studenterportalen Registrering og upload af bacheloropgaver og andre afgangsprojekter Professionshøjskolen Metropol, marts 2011 Forord Dette materiale har til formål at beskrive hvordan du registrerer

Læs mere

Brug af høj tavlevogn

Brug af høj tavlevogn Brug af høj tavlevogn Evaluering af hastighed og synlighed Foreløbig udgave Poul Greibe 2. juli 2012 Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Lyngby www.trafitec.dk Indhold 1 Sammenfatning og konklusion... 3 2 Introduktion...

Læs mere

ANALYSE AF OPBAKNING TIL NY HÆRVEJSMOTORVEJ

ANALYSE AF OPBAKNING TIL NY HÆRVEJSMOTORVEJ ANALYSE AF OPBAKNING TIL NY HÆRVEJSMOTORVEJ Side 1 Udgivelsesdato : Februar 2015 Udarbejdet : René Fåborg Kristensen, Muhamed Jamil Eid Kontrolleret : Brian Gardner Mogensen Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Business case for projekt Fælleskommunalt Geodatasamarbejde

Business case for projekt Fælleskommunalt Geodatasamarbejde Business case for projekt Fælleskommunalt Geodatasamarbejde 1. Ledelsesresumé Projektet har til formål at udarbejde og implementere en fælles datamodel for kommunale geodata. Udbud og datamodel skal styrke

Læs mere

Statusmøde INSPIRE følgegruppe 4. marts 2010. INSPIRE@kms.dk www.inspire-danmark.dk

Statusmøde INSPIRE følgegruppe 4. marts 2010. INSPIRE@kms.dk www.inspire-danmark.dk Statusmøde INSPIRE følgegruppe 4. marts 2010 INSPIRE@kms.dk www.inspire-danmark.dk Dagsorden 1. Godkendelse af dagsorden 2. Status på implementering af Lov om Infrastruktur for Geografisk Information 3.

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Guldborgbroen. Guldborgsund Kommune. aafhjælpning af træk i kabler i klappille. 1 Introduktion

Indholdsfortegnelse. Guldborgbroen. Guldborgsund Kommune. aafhjælpning af træk i kabler i klappille. 1 Introduktion Guldborgsund Kommune Guldborgbroen aafhjælpning af træk i kabler i klappille COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Indholdsfortegnelse 1 Introduktion

Læs mere

I hvilket omfang bruger unge ikke-vestlige indvandrer- og efterkommerkvinder deres uddannelse?

I hvilket omfang bruger unge ikke-vestlige indvandrer- og efterkommerkvinder deres uddannelse? Teknisk note nr. 10 20-39-årige kvinder i Danmark fordelt efter herkomst, højeste fuldførte danske og beskæftigelsesfrekvens 1. januar 2003 Noten er udarbejdet af Claus Larsen Rockwool Fondens Forskningsenhed

Læs mere

Udviklingen i gældssætningen 1995-2009 skyldes boligmarkedet ikke pensionsformuen

Udviklingen i gældssætningen 1995-2009 skyldes boligmarkedet ikke pensionsformuen Udviklingen i gældssætningen 1995-2009 skyldes boligmarkedet ikke pensionsformuen Nationalbanken i de seneste kvartalsoversigter fremlagt analyser om udviklingen i husholdningers gæld og formue. Husholdningernes

Læs mere

www.webstatus.dk Danmarks Meteorologiske Institut

www.webstatus.dk Danmarks Meteorologiske Institut Brugertilfredshedsundersøgelse www.webstatus.dk Danmarks Meteorologiske Institut www.dmi.dk Om undersøgelsen Undersøgelsen er foretaget som en pop-up spørgeskemaundersøgelse på www.dmi.dk. Der er ialt

Læs mere

SAVNES: 45.000 PERSONER (eller omtrent 132 fyldte togsæt)

SAVNES: 45.000 PERSONER (eller omtrent 132 fyldte togsæt) SAVNES: 45.000 PERSONER (eller omtrent 132 fyldte togsæt) De 45.000 personer, der pendler til og fra arbejde i de nordiske grænseregioner, indgår ikke i de officielle statistikker. Tallet svarer til 132

Læs mere

Forslag til Kommuneplantillæg nr. 014

Forslag til Kommuneplantillæg nr. 014 Forslag til Kommuneplantillæg nr. 014 Tillæg til Kommuneplan 2013-2025 for Frederikssund Kommune For rammeområde LE 6.3 ved Femhøj Offentligt fremlagt i perioden den xxxx til og med den xxxx Rammeområde

Læs mere

GIS 1 og GIS 2. Index for lektioner i GIS 1 (lektion 1-12) 1. GIS - introduktion. 2. Filtyper og håndtering af filer. 3. MapInfo's værktøjer

GIS 1 og GIS 2. Index for lektioner i GIS 1 (lektion 1-12) 1. GIS - introduktion. 2. Filtyper og håndtering af filer. 3. MapInfo's værktøjer GIS 1 og GIS 2 Index for lektioner i GIS 1 (lektion 1-12) 1. GIS - introduktion 1.1 Indledning 1.2 Definition af GIS 1.3 Udvikling i brug af GIS 1.4 Forudsætninger for at bruge GIS 1.5 Metadata om geodata.

Læs mere

TILLÆG TIL MANUAL Excel-indlæsning i Vvskatalogets administrationssystem

TILLÆG TIL MANUAL Excel-indlæsning i Vvskatalogets administrationssystem 3456.78 123456 TILLÆG TIL MANUAL Excel-indlæsning i Vvskatalogets administrationssystem 30. juli 2015 Indhold Indledning Side 3 Sådan kommer du i gang Side 4 Oprette nye varer Side 5 Ændre eksisterende

Læs mere

Graph brugermanual til matematik C

Graph brugermanual til matematik C Graph brugermanual til matematik C Forord Efterfølgende er en guide til programmet GRAPH. Programmet kan downloades gratis fra nettet og gemmes på computeren/et usb-stik. Det betyder, det også kan anvendes

Læs mere

At kommunikere i diagrammer

At kommunikere i diagrammer At kommunikere i diagrammer Statistik formidles grafisk i kurver, søjler, cirkler og tabeller, målet er at formidle data i form af tal på en let og overskuelig måde, så læseren hurtigt kan danne sig et

Læs mere

Index for lektioner i GIS 1 (lektion 1-12)

Index for lektioner i GIS 1 (lektion 1-12) Index for lektioner i GIS 1 (lektion 1-12) 1. GIS - introduktion (11 p) 1.1 Indledning 1.2 Definition af GIS 1.3 Udvikling i brug af GIS 1.4 Forudsætninger for at bruge GIS 1.5 Info-database om geodata.

Læs mere

INDSAMLINGSORGANISATIONERNES EGENFINANSIERING

INDSAMLINGSORGANISATIONERNES EGENFINANSIERING INDSAMLINGSORGANISATIONERNES EGENFINANSIERING - En analyse af væksten af indtægtsstrømme fra 2011 versus 2012 Indholdsfortegnelse Indhold: 1. Baggrunden for analysen.... 4 2. Hovedkonklusionerne fra analysen...

Læs mere

Danske virksomheders kreditværdighed

Danske virksomheders kreditværdighed 2014 Danske virksomheders kreditværdighed Analyse fra Bisnode Credit BISNODE CREDIT A/S Adresse: Tobaksvejen 21, 2860 Søborg Telefon: 3673 8184, E-mail: business.support@bisnode.dk, Website: www.bisnode.com

Læs mere

Politisk afkobling: Danskerne har indsigt, men mangler indflydelse

Politisk afkobling: Danskerne har indsigt, men mangler indflydelse Politisk afkobling: Danskerne har indsigt, men mangler indflydelse I opløbet til Folkemødet på Bornholm kan politikerne glæde sig over, at mange danskere har let ved at tage stilling til politiske spørgsmål

Læs mere

Danmarks Statistik, 22. august 2005 DAK/- Ny national fraværsstatistik i Danmark

Danmarks Statistik, 22. august 2005 DAK/- Ny national fraværsstatistik i Danmark Danmarks Statistik, 22. august 2005 DAK/- Ny national fraværsstatistik i Danmark 1. Baggrund De første initiativer Et fornyet fundament Den endelige samarbejdsaftale Foråret 2000 blev der på opfordring

Læs mere

BNBO: Arealkortlægning

BNBO: Arealkortlægning BNBO: Arealkortlægning Om kortlægningen Kortlægningen identificerer og beskriver arealer indenfor BNBO med under landbrugsmæssig drift og giver en overordnet klassifikation af de øvrige områder. Herudover

Læs mere

GEUS-NOTAT Side 1 af 5

GEUS-NOTAT Side 1 af 5 Side 1 af 5 Til: Statens Miljøcentre, Den nationale grundvandskortlægning Fra: Afdeling for Grundvands- og Kvartærgeologisk kortlægning Kopi til: Miljøcentrenes projektsekretæriatet og Gruppen for EU-udbud,

Læs mere

Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold

Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold ANALYSE Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold Af Bodil Helbech Hansen Formålet med denne analyse er at undersøge forskelle i hvor mange borgere, der går

Læs mere

Faktaboks. Antal respondenter: 991. Dataindsamlingsperiode: 21.11.2014 til 03.12.2014

Faktaboks. Antal respondenter: 991. Dataindsamlingsperiode: 21.11.2014 til 03.12.2014 Faktaboks Stikprøve: Udtrukket blandt medlemmer af DK-Panelet i alderen 18 år+ Stikprøven er udtrukket tilfældig stratificeret på køn, alder og geografi (region), så den afspejler befolkningssammensætningen

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse om BoligJobordningen i befolkningen

Spørgeskemaundersøgelse om BoligJobordningen i befolkningen Notat April 2015 Spørgeskemaundersøgelse om BoligJobordningen i befolkningen Knap halvdelen af alle, der anvendte BoligJobordningen i 2014 har enten igangsat helt nyt arbejde eller udvidet allerede planlagte

Læs mere