Etablering af et nationalt kvadratnet i Danmark

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Etablering af et nationalt kvadratnet i Danmark"

Transkript

1 Q Etablering af et nationalt kvadratnet i Danmark en undersøgelse af behov og muligheder Afrapportering fra forprojekt, 21. juni 2001 E

2

3 Afrapportering Q Etablering af et nationalt kvadratnet i Danmark en undersøgelse af behov og muligheder Afrapportering fra forprojekt, forår 2001 ETABLERING AF ET NATIONALT KVADRATNET I DANMARK... 1 RESUMÉ OG KONKLUSION... 2 Resumé... 2 Konklusioner: Anbefalinger til videre arbejde... 2 INTRODUKTION TIL KVADRATNETARBEJDET... 2 Kommissorim: Mål og midler... 2 Koncept... 2 Præsentation af arbejdsgruppen... 3 Gruppens arbejde... 3 ANVENDELSER BEHOV OG MULIGHEDER... 3 Konkrete anvendelseseksempler... 5 Krav til opgørelse af data på kvadratnetform... 6 ERFARINGER MED KVADRATNET I DE NORDISKE LANDE... 6 Et nordisk samarbejde... 7 Europæiske aspekter... 7 IMPLEMENTERING (AF FORPROJEKTETS EKSEMPELDATA)... 8 Etablering af kvadratnethierarkiet... 8 Kobling af datasæt til kvadratnet Beskrivelse af eksempeldata Følsomme data Kobling af eksempeldata OPSAMLING, ANBEFALINGER OG KONKLUSIONER Perspektiveringer og supplerende kommentarer REFERENCER APPENDIKS Kvadratnetdata i de nordiske lande Spørgsmål til de nordiske lande E

4 Resumé og konklusion Resumé I denne rapport beskrives forprojektet Samarbejde om definition af nationalt gridnet (kvadratnet) indgået mellem Kort & Matrikelstyrelsen og Danmarks Statistik. Øvrige parter i projektet er Danmarks Miljøundersøgelser og Sundhedsstyrelsen. I forprojektet undersøges mulighederne for at etablere et hierarki af kvadratnet til præsentation af og analyse på geodata af forskellig art. En CDrom med eksempeldata produceres hvor forskellige eksempeldata opgøres på kvadratnetform. Konklusioner: Anbefalinger til videre arbejde Der er i høj grad både behov for og perspektiver i at etablere et nationalt kvadratnethierarki. En såkaldt kvadratnetmotor kan etableres der tilbyder alle brugere af geodata i Danmark de samme referencerammer for arbejde med data på kvadratnetform. Derved øges mulighederne for at sammenstille geodata af forskellig art. De øvrige nordiske lande som allerede har en vis erfaring med arbejdet med kvadratnet, er interesserede i at Danmark derved kan slutte sig til et fælles-nordisk projekt til udveksling og sammenstilling af geodata på kvadratnetform. Introduktion til kvadratnetarbejdet Kommissorium: Mål og midler Arbejdsgruppen bag forprojektet Samarbejde om definition af et nationalt gridnet (kvadratnet) er blevet bedt om at foretage en undersøgelse af behov og muligheder for at etablere en form for system der tillader datasæt med forskellig oprindelse og på forskellig form at blive sammenstillet og analyseret via en kvadratnetstruktur. I stedet for at se forskellige geodata sådan som de oprindeligt optræder (form, format mv.), skal systemet generere et kvadratnet hvori dataene opgøres og præsenteres inddelt i kvadratiske celler. I nærværende rapport redegøres for arbejdsgruppens resultater og anbefalinger hvad angår: 1. Den indsamlede viden om behovene for en sådan kvadratnetstruktur. 2. Forslag til en teknisk løsning på længere sigt for etablering og drift af et nationalt kvadratnet. 3. Overvejelser om hvilke forudsætninger en etablering indebærer teknisk såvel som organisatorisk. Her tages dog det forbehold at forprojektet her er ikke gået hele vejen i forhold til en langsigtet driftsløsning. Fordeling af ansvarsområder og afgrænsning af datasæt videre frem udtaler vi os ikke om i denne omgang. Koncept I korte træk sker følgende: Et hierarki af kvadratnet etableres. Hver enkelt kvadratisk celle udgør en geografisk region, og alle koordinater som hører til inden for denne region, knyttes til cellen en sådan oversættelse kan formuleres på tabelform. Ethvert geodatasæt kan derpå kobles til kvadratnettene ved at de enkelte objekter eller poster i datasættet tildeles en delmængde af celler. Derpå kan forskellige datasæt sammenstilles og bruges i diverse rumlige analyser. Figur 1 illustrerer processen. Side 2 af 26

5 Input-data Kvadratnetmotor Data præsenteret på kvadratnetform A D B Hierarki af kvadratnet n/a n/a n/a n/a C A Figur 1 Elementer i en kvadratnet-motor: Geodata af forskellig art indlæses i kvadratnetstrukturen ved at de geografiske koordinater kobles til mængder af celler i et eller flere kvadratnet. Resultatet er at dataene præsenteres på kvadratnetform hvilket muliggør sammenstilling af forskellige datasæt i vid udstrækning. Præsentation af arbejdsgruppen Arbejdsgruppen består af følgende medlemmer: Danmarks Statistik: Erik Sommer (Interview og Markedsservice) og Jesper Lauritzen (Industri og Byggeri). Danmarks Miljøundersøgelser: Henning Sten Hansen (Afd. for Systemanalyse). Sundhedsstyrelsen: Carsten Agger (Statistisk kontor). Kort & Matrikelstyrelsen: Projektsekretærer Zine Lange (Kundekontoret) og Hans Ravnkjær Larsen (Produktudviklingskontoret). Gruppens arbejde Arbejdsgruppen har afholdt en række møder hvor ideer, overvejelser og siden data er blevet udvekslet. En del praktisk arbejde er gennemført i etableringen af et (foreløbigt) kvadratnethierarki til test af metoder og muligheder. I forbindelse med færdiggørelsen af denne rapport er samtidig produceret den såkaldte democd med eksempeldata. På denne sammmenstilles datasæt fra Danmarks Statistik, Danmarks Miljøundersøgelser og Sundhedsstyrelsen. Dataene er i forskellig grad personfølsomme og kræver derfor en form for maskering forud for offentliggørelse. DemoCDen distribueres sammen med rapporten som appetitvækker og eksempel på at kvadratnettilgangen er både sund og anvendelig. Anvendelser behov og muligheder Her skal kort oplistes de generelle fordele ved en kvadratnetmotor, dvs. ved et koncept for håndtering af forskellige (og forskelligartede) datasæt på kvadratnetform: Celler er statiske over tid, og de afhænger ikke af nogen forudbestemt inddeling eller regionalisering i indsamlingen af data. Den største fordel ved kvadratnettilgangen er dog formentlig at forskellige datasæt kan sammenstilles og bruges i en rumlig (spatial) analyse af en given problemstilling. Der er tidligere skrevet meget om sådanne fordele, bla. i [Hansen, 2000], [Tammilehto-Luode et al., 2000] eller [Rogstad, 2001]. I følgende, generelle, anvendelsessituationer kan data altså med fordel opgøres på celleform: Side 3 af 26

6 I opgørelser hvor hensynet til at kunne give differentierede oplysninger om mindre observationsenheder (fx kvadratiske celler) vejer tungere end hensynet til at kunne sammenligne administrative enheder. Når de adminstrative inddelinger ændres, og forskellige data fra før og efter ændringen skal gøres sammenlignelige. I en sammenstilling af geodata der har så forskelligt ophav at de forskellige datasæt ikke umiddelbart kan sammenstilles i deres oprindelige form. Til at løse diskretionsproblemer idet data der ikke kan frigives på individniveau, kan aggregeres eller summeres inden for celler i stedet for administrative referencer som fx adresser, matrikelnumre, vejstykker etc. I andre situationer vil en celletilgang derimod ikke være hensigtsmæssig: Opgørelser hvor administrative enheder skal kunne sammenlignes. I kortlægninger af den præcise forekomst af et eller flere fænomener, beskrevet i forskellige georefererede datasæt. Her vil opgørelsen af dataene på kvadratnetform sløre den eksakte rumlige fordeling. Det er derfor i den konkrete anvendelsessituation at anvendeligheden af kvadratnettilgangen bestemmes. Senere i rapporten (samt i democden) gives konkrete eksempler på de med markerede situationer. I forhold til de gængse adminstrative inddelinger er en kvadratnetstruktur langt mere detaljeret hvilket fremgår af Figur 2 og Tabel 1. Selv et relativt groft kvadratnet vil i forhold til eksempelvis amter være mere detaljeret og tillade opgørelser af regionale forskelle inden for amtet selv. De sjællandske amter set i forhold til de midlertidigt etablerede 100 km- og 10 km-cellenet N Tabel 1 Antallet af de forskellige enheder. Enhed Antal objekter på landsplan Amt 14 Kommune 275 Sogn km-celler *) Hs_100km.shp Hs_10km.shp Amt.shp Frederiksberg Frederiksborg amt København Københavns amt Roskilde amt Storstrøms amt Vestsjællands amt Kort & Matrikelstyrelsen, forår 2001 Journalnr. 012/ *) Et nationalt net af 1 km-celler omfatter selvsagt landjorden, men dertil såvel fjorde, søer og indre farvande. Derfor står antallet af celler ikke direkte i forhold til det sædvanligvis kendte areal af Danmark på ca km 2, men afhænger af afgrænsningen af nettet. Et midlertidigt etableret 1 km-kvadratnet afgrænset af UTM zone 32- koordinaterne (435000, ) for den nederste venstre celle og tilsvarende ( , ) som øverste højre celle, rummer således celler. Figur 2 De etablerede kvadratnet (100 km og 10 km) set i forhold til de sjællandske amter. NB. Kvadratnettene er i forprojektet alene konstrueret for regionen omkring Hovedstadsområdet. Side 4 af 26

7 Figur 3 illustrerer yderligere forholdet mellem opløsningen af de traditionelle administrative inddelinger og forskellige kvadratnet. De sjællandske kommuner beliggende omkring Roskilde Fjord, set i forhold til de midlertidigt etablerede 10 km- og 1 km-cellenet Sognene i Roskilde kommune, set i forhold til de midlertidigt etablerede 10 km- og 1 km-cellenet Hundested N Frederiksværk Hillerø N Skævinge Herslev Himmelev Jægerspris Frederikssund Slangerup Sankt Jørgensbjerg Roskilde Domsogn Svogerslev Roskilde Søndre Vindinge Ølstykke Stenløse Vor Frue Skibby Gundsø Hs_10km.shp Hs_1km.shp Kort & Matrikelstyrelsen, forår 2001 Journalnr. 012/ Hs_10km.shp Hs_1km.shp Rosk_sogn.shp Herslev Himmelev Roskilde Domsogn Roskilde Søndre Sankt Hans Hospital Sankt Jørgensbjerg Svogerslev Vindinge Vor Frue Kort & Matrikelstyrelsen, forår 2001 Journalnr. 012/ Figur 3 Illustration af forhold mellem administrative grænser og celler i kvadratnet. Antagelsen om kvadratnet er statiske over tid er ikke altid rigtig: Hvis den anvendte projektion eksempelvis ændres, vil det uværgeligt betyde at celletildelingen for et givet datasæt også ændres, dvs. georeferencer som før ændringen hører til én celle, hører efter ændringen til en anden. Set i lyset af at opgørelsen af geodata på kvadratnetform netop handler om at aggregere data over en større geografisk region (cellen) fremfor at gengive individer, har sådanne flytninger dog ikke altid betydning. Hvis man derimod vil sikre sig at data fra før såvel som efter ændringen af kvadratnettet refererer til de samme celler før og efter ændringen, er løsningen at koble de gamle datasæt på kvadratnettet igen. Merarbejdet i dette er dog at forvente som overskuelig idet de GIS-rutiner som udfører koblingen, er relativt simple. Konkrete anvendelseseksempler Tre eksempler på anvendeligheden af at kunne sammenstille data på kvadratnetform skal gives her: 1) Embedslægen i et amt bliver kimet ned af urolige borgere efter at en lokalavis påstår at der er en overhyppighed af en bestemt cancerform i en region omkring amtets store kemiske fabrik. I løbet af 24 timer forventes embedslægen at komme med en udtalelse der af- eller bekræfter hypotesen om en sammenhæng. En sådan konklusion vil bl.a. hvile på en rumlig analyse af hyppigheden af den pågældende cancersygdom stillet i forhold til tungmetalmålinger. Sådanne data indsamles typisk på forskelligt grundlag og i forskellige geografiske enheder (på sogne- eller kommuneniveau, målinger indsamlet punktvis i terrænet el.lign.) hvorfor en opgørelse af dataene i de samme kvadratnet er nødvendig forud for sammenstillingen. Derudover vil der forventeligt være regionale forskelle mellem de enkelte amter hvad angår aldersfordelingen for befolkningen (en i denne sammenhæng vigtig parameter). Det betyder at embedslægen er nødt til at indeksere cancerdataene i forhold til dette. I et område med mange ældre og kun få børn, vil en given cancerhyppighed ikke være lige så foruroligende endsige usandsynlig som i et børnerigt område. I en sådan indeksering er kvadratnettilgangen selvsagt igen anvendelig. E

8 2) Det fælleseuropæiske statistiske bureau Eurostat ønsker at få kortlagt pendlertrafikken i Europa på tværs af landegrænser, og dermed på tværs af de administrative regionaliseringer som bruges i de enkelte lande. De eksisterende geografiske inddelinger som bruges i dag i tilsvarende situationer, NUTS (Nomenclature des Unites Territoriales Statistiques, læs mere herom i fx [Tammilehto-Luode et al., 2000]), er ikke tilstrækkelige fordi der er alt for stor forskel på de forskellige landes adminstrative inddelinger. En konvertering af pendlerdata til det samme kvadratnet i alle lande vil gøre den ønskede kortlægning mulig. 3) Et mobiltelefonfirma ønsker at undersøge hvor dets antennenet skal udbygges og ønsker at koble data for befolkningstæthed (behov) med såvel terrændata som data for eksisterende master og antenner (med terrændata menes her data der beskriver landskabets højde over havoverfladen hvilket er en væsentlig parameter i planlægningen og optimeringen af et antennenet). Krav til opgørelse af data på kvadratnetform Sammenstilling af forskelligartede datasæt på kvadratnetform kræver visse retningslinjer. I en situation hvor to datasæt skal sammenstilles, og det ene stammer fra en præcis datafangst i felten og det andet fra en overordnet kortlægning, kræver det at man gør sig den naturlige usikkerhed klart. I det første eksempel ovenfor sammenstilles fx to vidt forskellige datasæt: Tungmetaldataene stammer fra målinger i felten imellem hvilke en flade af værdier interpoleres, derimod er sygdomstilfælde registreret på præcist givne hjemmeadresser. At opgøre sygdomstilfælde cellevis breder dermed cancerfænomenet ud rumligt på samme måder som havde det været spredningen af tungmetaller. Deri ligger en kilde til en usikkerhed som man skal sørge for at dokumentere. Data der opgøres på kvadratnetform, består oftest af populationer af individer der tælles sammen inden for hver celle, hvad enten der er tale om personer, virksomheder, tungmetalmålinger eller andet. I visse situationer er der dog restriktioner fra dataejers side på hvordan data må offentliggøres. Visse oplysninger må fx kun frigives i puljer af mindst 20 individer, andre af 100 etc. I de tyndest befolkede celler i et givet kvadratnet kan værdierne for et datasæt derfor ikke altid angives for alle celler. Data der ikke er offentligt tilgængelige på individniveau, kaldes i denne sammenhæng for følsomme data. Det at formulere retningslinjer for hvorvidt og hvordan følsomme data kan vises på kvadratnetform, vender vi tilbage til nedenfor. Ikke alle data er på samme måde følsomme overfor cellestørrelsen. Et datasæt som er registreret på fx kommuneniveau, kan godt opgøres på net med finere detaljering, men det skal dog fremgå at værdierne inden for de enkelte celler er beregnet ud fra puljede totaler. I det hele taget er det vigtigt at markere i kvadratnettene så snart værdierne i en celle ikke er fremkommet alene ved optælling af den til cellen hørende population, men måske er et estimat eller beregnet gennemsnit. Erfaringer med kvadratnet i de nordiske lande Inden for såvel EU som mere lokalt i de nordiske lande er der opmærksomhed rettet mod behovet for at kunne sammenstille og præsentere data på tværs af landegrænser, dvs. på tværs af forskelligt nationalt registreringsgrundlag. Side 6 af 26

9 Et nordisk samarbejde Der har allerede i flere år foregået et nordisk samarbejde i retning af en undersøgelse af hvorvidt en fællesnordisk etablering af et kvadratnet til fælles opgørelser og visualisering af data kan lade sig gøre. Indtil videre har de statistiske bureauer i Norge, Sverige og Finland arbejdet sammen om etableringen af et fællesnordisk kvadratnet. Af forskellige grunde har Danmark ikke deltaget i dette endnu, men det er sandsynligt at vi vil gå ind i samarbejdet fremover. En række spørgsmål som angår de øvrige nordiske landes erfaringer med etablering af et kvadratnet og sammenstilling af data på tværs af landegrænserne. Her sammenfattes de svar som arbejdsgruppen har modtaget, og i appendiks findes den fulde ordlyd af spørgsmålene: Tilsyneladende er de etablerede kvadratnet for de tre lande endnu ikke sat i egentlig drift, men har mere haft form af at være en ad hoc-løsning i forbindelse med de første test. Der ligger for så vidt svarene angår, ikke en egentlig strategi bag. Man har problemfrit sammenstillet befolkningstæthedsdata for Sverige, Norge og Finland hvilket er beskrevet i bl.a. [Tammilehto-Luode et al., 2000] og [Rogstad, 2001]. De etablerede kvadratnet benytter UTM zone 33-koordinater med datum EUREF89 (WGS84). De anvendte kvadratnet er i Sverige identificeret ved deres nederste venstre (LL) hjørnekoordinater, begrundet i hensyn til senere spatiale forespørgsler på celleoplande m.m. Egentlige cellenavne benytter man sig dog ikke af. I [Tammilehto-Luode et al., 2000] beskrives hvorledes et 1 km-net videre kan inddeles i 500 m-celler og igen i 250 m-celler. Af de modtagne svar fremgår det at man har brugt 1 km-nettet som en form for basis og kun forsøgsvis har anvendt et 100 m-net; i Finland bruges dog et 250 m-kvadratnet til opgørelser af data inden for byområder. Man arbejder med en metode til trinvis søgning således at hele det landsdækkende (eller endda fællesnordiske) net skal gennemsøges i hver eneste forespøgsel. Dog er der ingen konkrete resultater p.t. Hvad angår database- og serversikkerhed er erfaringerne hidtil sparsomme, men dog oplyses det at den server som de samlede kvadratnet etableres på, er sikret på passende vis mod brud på datasikkerheden. Der er indtil videre ikke gjort nogen erfaringer med aggregering eller udglatning af følsomme data som ikke umiddelbart kan vises i kvadratnettene. Europæiske aspekter I internationalt regi er der flere tiltag i gang som søger at opstille retningslinjer for hvordan dataindsamling skal ske således at man kan sammenligne data på tværs af landegrænser, fx LUCAS-projektet (Land Use/Cover Area frame statistical Survey). Hvor LUCAS fokuserer på et stikprøvedesign, er der også almen interesse for problemstillingen bag formulering af standarder for præsentation af data på en sammenligenlig måde. ISO (the International Organization for Standardization) er på sin side på vej med en standard for håndtering af gridded data (standarden bliver en del af standardfamilien ISO for geografiske data). Det kommer dog til at tage et stykke tid førend en sådan standard er alment implementeret. Derudover skriver den europæiske paraplyorganisation for geografiske data, EUROGI, i et notat hvorledes en fælles strategi for alle landene i Europa er vejen frem hvis man skal Side 7 af 26

10 drage fuld nytte af udveksling og anvendelse af digitale, geografiske data [EUROGI, 2000]. I dag har mange lande måske allerede mere eller mindre uformelle eller uovervejede traditioner for infrastruktur for geografiske data, men det er et problem at data ikke problemfrit kan sammenlignes på tværs af grænser. Med en kvadratnettilgang kunne man forholdsvis hurtigt nå til at kunne visualisere udglattede data på kvadratnetform på tværs af landegrænser. Implementering (af forprojektets eksempeldata) Arbejdsgruppen har for at afprøve anvendeligheden af kvadratnettilgangen konstrueret en samling eksempeldata og testet forskellige aspekter såsom etableringen af et kvadratnethierarki, præsentation af forskellige datasæt samt sammenstilling af og analyse på dataene på kvadratnetform. Det praktiske arbejde er foregået med det geografiske informationssystem (GIS) ArcView fra Esri. Et arbejdsområde er defineret omkring Hovedstadsregionen, og heri er forskellige geodatasæt anvendt; disse omtales på s. 11. Etablering af kvadratnethierarkiet Tanken bag et egentligt kvadratnethierarki er at forskellige kvadratnet med variabel cellestørrelse er relaterede til hinanden. I forhold til et basiskvadratnet kan alle andre kvadratnet defineres. Større celler udgøres af en mængde af mindre celler. Så længe de enkelte celler i et givet kvadratnet kender til deres bestanddele (de mindre celler), kan kvadratnet nemt aggregeres. I forprojektets demoprojekt udgøres kvadratnethierarkiet af fire net, se Figur 4, selv om alene to af dem benyttes i selve eksemplerne. Et basisnet udgøres af celler på 100 m 100 m (hver celle er da 1 ha stor), det andet af 1 km 1 km store celler. Hektarnettet antages at være det mest detaljerede net som de anvendte datasæt kan forsvares at blive opgjort i. Ønskes data opgjort i en finere spatial inddeling, er kvadratnettanken måske ikke længere relevant (jf. s. 4). Side 8 af 26

11 Etablering af hierarki af nationale kvadratnet (foreløbig struktur, Hovedstadsregionen) N Hs_100km.shp Kort & Matrikelstyrelsen, forår 2001 Hs_10km.shp Hs_1km.shp Journalnr /2000 Hs_dkkyst.shp Figur 4 Etablering af kvadratnet i det danske forprojekt. Tre kvadratnet er vist: 100 km-nettet (med røde celler), 10 km-nettet (grønne celler) og 1 km-nettet (blå). Dertil kommer et 100 m-net. Cellerne er defineret med UTM 32-koordinater (datum ED50). Enhver celles ID er bestemt af dens centroidekoordinater i UTM. Den 1 km-celle som er beliggende omkring punktet ( , ), hedder eksempelvis 675_6193. Figur 5 viser metodikken. At cellerne defineres omkring midtpunktet for en celle (kaldet centroiden), betyder at cellerne i de forskellige kvadratnet ikke afgrænses helt ad de samme linjer (det fremgår af Figur 2). Dette er uden betydning for eksemplerne, men i en aggregering kan det vise sig hensigtsmæssigt at større celler stemmer præcis overens med en mængde af mindre celler (altså uden overlap), og i så fald kan kvadratnettene defineres via det nederste venstre hjørnes koordinater fremfor centroidekoordinaterne, ligesom i Sverige. Hensynet til at kunne sammenstille og aggregere celler umiddelbart med de øvrige nordiske lande taler for siden hen at benytte den svenske fremgangsmåde og definere kvadratnetcellerne ud fra de nederste, venstre hjørnekoordinater. Side 9 af 26

12 Illustration af navngivningen i kvadratnettene - Roskilde fjord. 84_ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _6175 Hs_10km.shp Hs_1km.shp Hs_dkkyst.shp Kort & Matrikelstyrelsen, forår 2001 Journalnr /2000 Figur 5 Eksempel på navngivningen i kvadratnettene: Den viste10 km-celle hedder 69_618, og inden for denne ligger bl.a. cellen 691_6179 (udsnit over Roskilde fjord). I lanceringen af democden er det vigtigt at brugere umiddelbart skal kunne sammenstille kvadratnet-data med andre data. Derfor opererer vi i forprojektet med datum ED50 eftersom det endnu er den mest almindeligt benyttede herhjemme. På længere sigt er det dog KMS holdning til at alle fremtidige produkter skal georefereres med EUREF89 som datum i en UTM-projektion. I en overgang forventes det at begge systemer kan benyttes. Kobling af datasæt til kvadratnet De aktuelle datasæt indlæses i demoprojektet, og en kobling foretages der definerer forbindelsen mellem fx en opgangsadresse (Nørregade 13A i Sønder Nøbbølle) og den 1 km-celle hvori adressen ligger. I de tilfælde hvor de bagved liggende data er følsomme, består de indlæste tabeller af summerede værdier opgjort inden for hver celle, således at demoprojektet ikke rummer data der ikke bør være offentligt tilgængelige. Figur 6 illustrerer forløbet. Side 10 af 26

13 Kobling af (tabulære) data til kvadratnettet, eksempel for Roskilde 688_ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _61 Cell 693_ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _61 688_ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _61 688_ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _61 688_ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _61 688_ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _61 688_ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _61 688_ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _61 688_ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _61 688_ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _61 688_ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _61 688_ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _61 M_celle Husstande Personer M nd Kvinder 0-6_m 7-14_m 15-19_m 20-29_m 30-49_m 50-64_m 65pl_m 729_ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ N 710_ Kort & Matrikelstyrelsen, forår 2001 Journalnr /2000 Figur 6 Eksempel på kobling af data med kvadratnettet. Dataene er i dette tilfælde tabulære statistiske data (brugt i eksempelarbejdet og på democden) som er referereret til fysiske adresser og sammentalt i de respektive celler. Beskrivelse af eksempeldata Adresserne som anvendes i forprojektet, er de såkaldte FLAT-data (Foreløbigt Landsdækkende AdresseTema) og omfatter ca stedsbestemte adressebetegnelser. FLAT-dataene ejes af Kort & Matrikelstyrelsen. FLAT-data er mindre præcise end de korrekt georefererede adresser som kommunerne har produceret og nu ejer. Det betyder at at en mindre andel af bestanden af de georefererede adresser bliver fejlagtigt knyttet til en nabo til den celle som de rettelig hører til. Derudover omfatter FLAT-adressebestanden ikke Københavns kommune. Disse forhold er dog her og nu uden praktisk betydning; for det første fordi kvadratnetvisualisering handler om visning af mængder af objekter frem for individer, for det andet fordi democdens ærinde er på kort sigt at præsentere mulighederne. På længere sigt skal dataene ikke bruges i den form som de har her. Læs mere om FLAT på Side 11 af 26

14 På nuværende tidspunkt ligger ejerskabet for de korrekte georeferencer til adressebetegnelserne hos de danske kommuner. I et projekt som dette har Kort & Matrikelstyrelsen indgået forskellige aftaler med flere kommuner, bl.a. kommunerne inden for Københavns Amt, om at kunne anvende dem i stedet for blot FLAT. I forprojektet har arbejdsgruppen dog valgt alligevel at bruge FLAT, dels for at kunne arbejde med en større geografisk region, dels for at undgå eventuelle uhensigtsmæssigheder hvad ejerskabet angår. De datasæt som forprojektet har benyttet, er oplistet nedenfor. I Tabel 3 i appendiks (s. 18) er de enkelte datasæt mere udførligt beskrevet. Data fra Danmarks Miljøundersøgelser: - Arealanvendelse, stammende fra AIS-projektet (ArealInformationsSystemet, Inden for hver celle er fordelingen af en række arealanvendelseskategorier opgjort og heriblandt hvilken arealanvendelse der har størst udbredelse. Data fra Sundhedsstyrelsen: - Cancerhyppighed estimeret i forhold til aldersfordeling. Data fra Danmarks Statistik: - Befolkning (Nat-) inddelt efter køn og aldersintervaller. - Uddannelsesniveau opgjort efter køn. - Personlig indkomst opgjort efter køn i intervaller. - Husstandsindkomst opgjort i intervaller samt med gennemsnitsværdier. Følsomme data Hvordan forskellige datasæt bør knyttes til et eller flere kvadratnet, afhænger af den såkaldte følsomhed i dataene. Det bestemmes specifikt for hver enkelt datasæt hvor detaljeret et kvadratnet dataene kan forsvares at blive opgjort i. Følsomheden af datasættet afhænger af dels diskretionshensynet, dels den bagved liggende registreringsmetode. Diskretionshensynet varetages af den dataindsamlende part og indebærer at visse krav til populationsstørrelse inden for enhver celle skal overholdes. Data som således er af følsom art, må ikke blive præsenteret i kvadratnet der ikke lever op til dette, eller dataene skal i så fald maskeres ved fx udglatning. Der findes forskellige metoder til håndtering af følsomme data hvor et mindstekrav til populationsstørrelse inden for cellerne ikke er opfyldt: 1) Flag: I stedet for at vise udglattede eller interpolerede værdier vises alene et flag der indikerer at datagrundlaget i den pågældende celle er for spinkelt til at kunne vises. Da er det op til brugeren selv på baggrund af de øvrige celler at interpolere sig frem til en omtrentlig værdi, men uafhængigt af kvadratnetmotoren. 2) Udglatning via en aritmetisk beregning af en celleværdi på grundlag af cellen og dens naboer (metoden kaldes i GIS-terminologien for Mowing Weighted Average ). Der anvendes i dag mange forskellige veldokumenterede metoder til rumlig interpolation og andre former for matematiske operationer på data på celleform (raster). Detaljerne skal dog ikke beskrives her; i praksis beror det på dels kvadratnetadministratorens valg, dels datasættet hvori værdierne skal beregnes. 3) Udglatning via fordeling (totaler over en større region fordelt på det pågældende antal celler). Som ovenfor bestemmes det ud fra det pågældende datasæt om og i givet fald hvordan celleværdier kan tildeles ud fra regionaliserede totaler. Følgende eksempel belyser de to første metoder: Udgangspunktet er datasættet Gennemsnitlig husstandsindkomst fra Danmarks Statistik. Sådanne data kan frigives for Side 12 af 26

15 # # alle celler som rummer 20 eller flere husstande, se Figur 7. De celler der rummer færre end 20 husstande, er derfor markeret med rød. Fordelingen af gennemsnitlig husstandsindkomst i Nordsjælland Zoom: Helsingør N De blanke celler er naturligt ubeboede (som fx her Dyreparken) Gennemsnitlig husstandsindkomst (kr) Kort & Matrikelstyrelsen, forår 2001 Journalnr /2000 Figur 7 Håndtering af følsomme data: Udgangspunktet er gennemsnitlig husstandsindkomst i Nordsjælland hæftet på 1 km-nettet. De tomme celler er enten naturligt ubeboede (Dyrehaven er markeret som eksempel) eller maskeret fordi færre end 100 husstande er beliggende deri.(derudover indgår hverken Københavns eller Frederiksberg kommune i FLAT-adressebestanden). I Figur 8 er de tomme celler blevet tildelt et estimat for husstandsindkomsten, beregnet som et aritmetisk gennemsnit af cellen selv og dens naboer. Fordelingen af gennemsnitlig husstandsindkomst i Nordsjælland Estimerede celleværdier N De tomme celler er nu blevet tildelt et estimat for den gennemsnitlige husstandsindkomst, beregnet som aritmetisk gennemsnit med hver enkelt celles naboer Gennemsnitlig husstandsindkomst (kr) Kort & Matrikelstyrelsen, forår 2001 Journalnr /2000 Figur 8 Håndtering af følsomme data 2: Celler med færre end 20 husstande er blevet tildelt en estimeret værdi. Side 13 af 26

16 I eksempelprojektet ( democd ) indgår en attribut for de følsomme data der hedder Flag og som angiver følsomhedsniveauet. Således er alle celler med flere end 150 husstande givet flaget 3, celler med mellem 100 og 149 husstande flaget 2, celler med mellem 20 og 99 husstande flaget 1 og celler med mellem 1 og 19 husstande flaget 0. Ubeboede celler er ikke tildelt et flag. Tabel 2 på s. 18 i appendiks gengiver grænserne for diskretioneringen. Kobling af eksempeldata De anvendte datasæt er læst ind i ArcView-projektet og alle koordinatangivelser er relateret til de etablerede kvadratnet. Således er attributtabellerne til datasættene forsynet med et felt der angiver i hvilke celler de enkelte poster, objekter ligger i. Derpå kan datasættene præsenteres på kvadratnetform ved at lade det pågældende kvadratnet fremtræde med de tilhørende celleværdier; Figur 9 er et eksempel herpå. Eksempel på visning af miljødata på kvadratnetform - Arealanvendelse i Roskilde N Arealanvendelsen i Roskilde, opgjort på 100 m-nettet Arealanvendelse 2222 Gartneri 1100 Befæstet overflade 2300 Græsarealer 1110 Bykerne 2310 Græs i byområder 1120 Lav bebyggelse 2430 Blandet landbrug/natur 1121 Høj bebyggelse 3100 Skov 1122 Åben bebyggelse 3110 Løvskov 1123 Bebyggelse i åbent land 3120 Nåleskov 1210 Industri 3130 Blandet skov 1221 Motorvej 3210 Overdrev 1222 Motortrafikvej 3220 Hede 1223 Vej > 6 m 3250 Blandet natur 1224 Vej 3-6 m 3310 Sand/klit 1226 Jernbane 3330 Anden overflade med ringe vegetation 1228 Bro 4110 Eng 1229 Dæmning 4112 Vådområde 1240 Lufthavn 4120 Mose 1242 Landingsbane 4130 Strandeng 1310 Råstofområde 5120 Sø 1340 Teknisk areal 5121 Vandløb > 8-12 m 1341 Kirkegård 5123 Sø-rørskov 1420 Sportsanlæg 5126 Dambrug 1421 Rekreativt område 5230 Hav 1422 Klippet græs 6000 Uklassificeret 2112 Landbrug Kort & Matrikelstyrelsen, forår 2001 Journalnr /2000 Figur 9 Eksempel på opgørelse af miljødata på kvadratnetform. Arealanvendelsen for Roskilde er opgjort i forhold til 100 m-nettet. På democden er der gode muligheder for at kombinere de forskellige datasæt til belysning af mange problemstillinger. I denne omgang skal blot et par oplagte eksempler skitseres: 1. Kobling af cancer- og befolkningsdata: At vise cancerrisikoen på kvadratnetform skal sammenholdes med data for hvem og hvor mange der bor i de enkelte områder. Ved fx at opgøre gennemsnitsalderen inden for hver celle og indeksere cancerdataene med denne, bliver det muligt at kortlægge om der så at sige er flere eller færre cancertilfælde i et område end forventet. 2. Kobling af arealanvendelses- og befolkningsdata: En interessant undersøgelse er at sammenstille gennemsnitlig husstandsindkomst og arealanvendelse for derved at afdække hvor stor sammenhæng der er mellem typisk husstandsindkomst og graden af grøn natur i et område. Bor direktørerne virkelig mere naturskønt end arbejderne? Her skal dog tages det forbehold at de rigeste velhavere formentlig bor i så tyndt befolkede celler (pga. store private parker og haver) at de tilhørende celler kræver udglatning. Side 14 af 26

17 3. Kobling af cancer- og arealanvendelsesdataene: Det er oplagt at prøve at undersøge om der er sammenhæng mellem arealanvendelsen og cancerudbredelsen indekseret efter antal husstande. Figur 10 er et eksempel på en af de mulige analyser det skal pointeres at der er tale om et eksempel af mulighederne frem for resultaterne. To indkomstgrupper betragtes isoleret: Områder hvor gennemsnitshusstandsindkomsten inden for en celle er mindre end ,- udgør én gruppe, og celler med et tilsvarende gennemsnit på over ,- en anden. Disse er afbildet i Figur 10. Det ses at grænserne imellem de to grupper i høj grad er trukket skarpt op (første gruppe udgør 71 km 2, den anden 55). AIS-arealanvendelsesdataene er nu optalt inden for cellerne for de to indkomstgrupper for at klarlægge fordelingen af naturtyper. Resultatet ses i diagrammet nedenfor. Med det naturlige forbehold for dataenes validitet at der er andre forhold som skulle tages i betragtning i en sådan analyse, er det oplagt at højindkomstgruppen i langt højere grad end lavindkomstgruppen bor ved søer (og selv om det ikke fremgår af diagrammet også mod Øresund/hav). Derudover er der flere andre interessante forskelle grupperne imellem. Geografisk fordeling af høj- og lavindkomstområder Nordsjælland, gennemsnitsværdier for 1 km-celler med mere end 20 husstande N Husst.indk > 700K Husst.indk < 300K Kort & Matrikelstyrelsen, forår 2001 Journalnr /2000 Fordelingen af AIS-naturtyper i omgivelserne omkring de to indkomstgrupper km^ <300K >700K Uklassificeret 1110 Bykerne 1120 Lav bebyggelse 1121 Høj bebyggelse 1122 Åben bebyggelse 1210 Industri 1221 Motorvej 1222 Motortrafikvej 1226 Jernbane 1310 Råstofområde 1340 Teknisk areal 1341 Kirkegård 1420 Sportsanlæg 1421 Rekreativt område 1422 Klippet græs 2222 Gartneri 2300 Græsarealer 2310 Græs i byområder 3100 Skov 3110 Løvskov 3120 Nåleskov 4110 Eng 4120 Mose 4130 Strandeng 5120 Sø 5230 Hav Figur 10 Eksempel - kortlægning af relationen mellem indkomstforhold og naturindhold. Side 15 af 26

18 Opsamling, anbefalinger og konklusioner Arbejdsgruppen er blevet enige om følgende konklusioner og henstillinger. Det er muligt at etablere et kvadratnetsystem bestående af dels et hierarki af kvadratnet, dels en form for motor til kobling af geodata til kvadratnettene. Der er mange oplagte anvendelsesmuligheder og et stort behov for en kvadratnetmotor. I det producerede eksempelprojekt på democden er kun et lille udvalg af muligheder foreslået, og det skal pointeres at det er såvel oplagt som let at tilføje andre geodatasæt til kvadratnetformen. Via korrespondencen med de øvrige nordiske landes statistiske bureauer og indsigt i deres kvadratnet-erfaringer er det oplagt at et fællesnordisk kvadratnethierarki kan og skal etableres således at data kan udveksles, sammenstilles og sammenlignes landene imellem. De øvrige nordiske lande har meldt tilbage at de er meget interesserede i at Danmark går med i et samarbejde. På nationalt plan anbefales det at et videre, mere langsigtet projekt sættes i gang som fortsætter det hidtidige arbejde. Udover at skulle træffe de endelige beslutninger om etableringen af kvadratnethierarkiet og opbygge et passende GIS-miljø der kan danne rammen om kvadratnetmotoren, skal ansvarsfordelingen i et videre projekt nødvendigvis lægges fast tidligt. Endelig skal et sæt af retningslinjer udarbejdes for håndtering af dels data med forskelligt ophav, dels følsomme data. Arbejdsgruppen anbefaler at en hjemmeside for et kvadratnetprojekt etableres hurtigst muligt hvor denne rapport og eksempeldataene fra democden kan bestilles, ligesom fremtidige resultater og publikationer kan gøres tilgængelige. En hjemmeside er hensigtsmæssig, for derfra kan alle interesserede downloade vejledninger, scripts, filer eller andet relevant så de nationale kvadratnet koordineres med og anvendes af alle brugere af geodata i Danmark. På en sådan side kan forskellige geodatasæt på kvadratnetform tilmed lagres. Det er arbejdsgruppens vurdering at udgifterne til etablering og drift af et nationalt kvadratnetsystem vil være begrænsede hvad angår det praktiske arbejde. En server skal stilles til rådighed og en administrator allokeres til driftsarbejde, og der vil være yderligere arbejde med selve etableringen og opbygningen af databaserne på serveren. Når først kvadratnettene er sat i drift og brugere derpå selv henter kvadratnettene eller rekvirerer data opgjort på kvadratnetform, forventes udgifterne at være begrænsede. Under alle omstændigheder kompenseres udgifterne rigeligt af de mange fordele ved en central kvadratnetserver sådan som det er anført i ovenfor. Perspektiveringer og supplerende kommentarer I takt med at en kvadratnetmotor lanceres og tilbyder brugere en bedre og bredere adgang til data der har offentlighedens interesse, er der grund til at overveje hvilke samarbejdspartnere man kan inddrage. Der er en tendens til at nøgleord som tilgængelighed, integrering og offentliggørelse af digitale data optræder i mange faglige miljøer. Her skal gives tre eksempler: 1) Viborg Amt arbejder p.t. med at etablere en digital sundhedsportal hvor alle sundhedssektorens data skal kobles sammen og gøres tilgængelige for borgere, læger og andre fagfolk i sektoren. Portalen skal ses som et effektiviserende redskab for sygehussektoren. Man ved endnu ikke hvordan den skal konstrueres, men det skal ske i samarbejde med Danmarks Apotekerforening og NetDoktor. (Digitalt, tillæg til Jyllandsposten, 5/4 2001). En sådan sundhedsportal vil være et oplagt sted Side 16 af 26

19 at gøre borgere bekendte med de sundhedsdata som er offentligt tilgængelige, og man kan forestille sig at Viborg Amt gives mulighed for at publicere sine sundhedsdata i en kvadratnetstruktur. På den måde kan alene de ufølsomme data lægges på portalen, og amtet kan spille en aktiv rolle i formidlingen deraf. 2) På ejendomsdataområdet etablerer By- og Boligministeriet snart den offentlige informationsserver, OIS, der skal give borgere og ejendomsejere fri adgang til ejendomsdata som vedrører dem selv. På længere sigt vil datadistributører, - forædlere, få mulighed for via OIS at tilbyde borgere og virksomheder forskellige bearbejdede datasæt fra ejendomsdataområdet. Blandt andet er data på (digital) kortform på tale, og også her kunne en kvadratnetstruktur være nyttig. Ved på OIS at give borgere og andre brugere adgang til kvadratnetdata for fx ejendomspriser i landet, miljø- eller landskabsdata og andre data som er relevante i ejendomsmæssig sammenhæng, kunne ejendomsdata bringes i anvendelse hos en større brugergruppe. 3) I forbindelse med udarbejdelsen af det kommende Dansk Pattedyratlas ønsker de ansvarlige forfattere og forskere at kortlægge udbredelsen af vildtlevende pattedyr i Danmark. Det skal ske igennem frivillige registreringer landet over hvor såkaldte kvadratundersøgere får til opgave at indberette hvilke pattedyr der observeres inden for et givet kvadrat, det vil altså sige at feltundersøgelsen benytter et nationalt kvadratnet (Univers, tillæg til Berlingske Tidende, 14/4 2001). I det omfang et egentligt kvadratnethierarki etableres (der endda gøres sammenstilleligt med andre landes tilsvarende net), er det oplagt at det skal bruges som referencenet i andre sammenhænge, fx i denne. På den måde vil en senere indlæsning af undersøgelsens resultater samt sammenstillinger med andre miljødata der opgøres i kvadratnettet, være ligetil. Referencer [EUROGI, 2000] [Hansen, 2000] European Umbrella Organisation for Geographic Information: Towards a strategy for geographic information in Europe. A Consultation Paper. (http://www.eurogi.org/geoinfo/eurogiprojects/strategy.pdf). Hansen, Henning Sten: Integration of environmental and socioeconomic data. Paper præsenteret på ESRI brugerkonference, Istanbul, [Rogstad, 2001] Rogstad, Lars: Rutenettbasert statistik, belyst ved bosettingsmønsteret i Oslo. I GEODATA-magasinet, februar 2001, Oslo [Tammilehto-Luode et al., 2000] Tammilehto-Luode, Lars Rogstad & Lars Backer: GRID data and area delimitation by definition Towards a better European territorial statistical system. Working Paper no. 24. Statistical commision and Economic Commision for Europe. Conference of European Statisticians, Schweitz, Side 17 af 26

20 Appendiks Retningslinjer for diskretionering af følsomme data I dette projekt har vi anvendt et sæt retningslinjer for diskretioneringen af data der betragtes som følsomme; grænserne fremgår af Tabel 2. Disse udgør et eksempel, og det skal pointeres at der ikke er tale om nagelfaste grænser sat af Danmarks Statistik for hvornår data kan frigives på individniveau. Derimod fastsættes sådanne grænser ud fra sund fornuft, i forhold til det enkelte pågældende datasæt. Frem for alt er det et princip at forskellige kunder (eller rekvirenter og brugere af data) gives samme behandling. Tabel 2 OVersigt over de i forprojektet anvendte grænser for diskretioneringen af følsomme data (leveret af Danmarks Statistik). Antal husstande inden for celle Følsomhedsflag 1 19 husstande husstande husstande 2 >= 150 husstande 3 Datasæt anvendt i eksempelprojektet democd I Tabel 3 vises indholdet i de i forprojektet anvendte geodatasæt, hvad ophav, attributter og beskrivelser deraf angår. De er alle afgrænset af den valgte geografiske region som dækker Nordsjælland, Hornsherred, Køge Bugt samt Roskildeegnen. Tabel 3 Oversigt over de datasæt som indgår i ArcView-eksempelprojektet 'democd'. Datasæt LeverandørCellestørrelseFelter/attributter Indkomst DSt 1 km Mænd Kvinder Celle Husstande i alt Personer Mænd Kvinder 0-6 år 7-14 år år år år år 65 år og derover 0-6 år 7-14 år år år år år 65 år og derover Uddannelse grundskole gymnasial uddannelse erhvervsfaglig uddannelse kort videregående uddannelse mellemlang videregående uddannelse lang videregående uddannelse uoplyst Personlig bruttoindkomst mindre end kr kr kr kr kr kr kr. og derover Husstande i alt Side 18 af 26

21 Husstandsbruttoindkomst mindre end kr kr kr kr kr kr. og derover Gennemsnitlig husstandsindkomst Flag (Følsomhedsniveau) Cancerhyppighed SST 1 km Mænd Kvinder Celle Husstande i alt Personer Mænd Kvinder 0-6 år 7-14 år år år år år 65 år og derover 0-6 år 7-14 år år år år år Flag Cancerexp Side 19 af 26

22 Arealanvendelse DMU 100 m 1100 Befæstet overflade 1110 Bykerne 1120 Lav bebyggelse 1121 Høj bebyggelse 1122 Åben bebyggelse 1123 Bebyggelse i åbent land 1210 Industri 1221 Motorvej 1222 Motortrafikvej 1223 Vej > 6 m 1224 Vej 3-6 m 1226 Jernbane 1228 Bro 1229 Dæmning 1240 Lufthavn 1242 Landingsbane 1310 Råstofområde 1340 Teknisk areal 1341 Kirkegård 1420 Sportsanlæg 1421 Rekreativt område 1422 Klippet græs 2112 Landbrug 2222 Gartneri 2300 Græsarealer 2310 Græs i byområder 2430 Blandet landbrug/natur 3100 Skov 3110 Løvskov 3120 Nåleskov 3130 Blandet skov 3210 Overdrev 3220 Hede 3250 Blandet natur 3310 Sand/klit 3330 Anden overflade med ringe vegetation 4110 Eng 4112 Vådområde 4120 Mose 4130 Strandeng 5120 Sø 5121 Vandløb > 8-12 m 5123 Sø-rørskov 5126 Dambrug 5230 Hav 6000 Uklassificeret Side 20 af 26

23 Kvadratnetdata i de nordiske lande Tabel 4 viser en oplistning af de datasæt som i dag er tilgængelige på kvadratnetform fra det finske statistiske bureau, her er man nået længst inden for de nordiske lande hvorfor listen er et godt eksempel på i hvilken retning man kan gå. Dertil kommer en lang række af geodatasæt som på forhånd er på kortform eller lignende. For Danmark set isoleret gives på en fyldig beskrivelse af dataindhold, kvalitet etc. Dertil kommer eksempelvis statistiske data som kan rekvireres fra Danmarks Statistik, Tabel 4 Tilgængelige data på kvadratnetform fra de nordiske landes statistiske bureauer. Statistical data Population structure Educational structure Consumer structure Stage in life and head count of households Inhabitants Female total Male total Average age Infants (0-2 years) Pre-schoolers (3-6) Under school age (0-6) Primary school (7-12) Teenagers (13-17) Children (0-17) Young adults (18-24) Settling down (25-34) Settled (35-44) Middle-aged (45-54) Mature age (55-) Active age (18-64) Pensioners (65-) Elderly (75-) With education, total Basic level studies Matriculation certificate Vocational diploma Academic degree Average income of inhabitants Median income of inhabitants With income, total Low income ( FIM) Middle income ( FIM) High income ( FIM) Households, total Persons/household Young single persons (-34 years) households Young couples (-34 years) without children Househ. with children (0-17 years) Househ. with little (-3 years) children Househ. with children under school age (-7 years) Househ. with school-aged children (7-12 years) Househ. with teenagers (13-17 years) Adult households (18-64 years) Pensioner households Side 21 af 26

24 Consumer structure and purchasing power of households Average income of households Median income of households Households with income Househ. with low income ( FIM) Househ. with middle income ( FIM) Househ. with high income ( FIM) Households: average net income (FIM) Building stock Buildings, total Residential buildings Dwellings Average floor area (m2) Occupancy rate (m2/persons) Dwellings in small houses Dwellings in blocks of flats Own apartment Rented apartment Work place structure Working places Primary production Processing Services Agriculture, hunting, forestry Fishing Mining and quarrying Manufacturing Electricity, gas and water supply Construction Trade Hotels and restaurants Transport, storage and communication Financing Real estate, business services Public administration Education Health and social work Other services Household employers Embassies, international organisations Branch unknown Labour force Workers Unemployed Side 22 af 26

TOP10DK Det solide grundlag

TOP10DK Det solide grundlag TOP10DK Det solide grundlag TOP10DK er betegnelsen for Kort & Matrikelstyrelsens landsdækkende topografiske grundkortdatabase. TOP10DK er et fælles reference grundlag og kan anvendes af alle, der har behov

Læs mere

MapInfo Konference 2007 Koldingfjord, September 18-19 2007 Statistiske analyser i MapInfo

MapInfo Konference 2007 Koldingfjord, September 18-19 2007 Statistiske analyser i MapInfo MapInfo Konference 2007 Koldingfjord, September 18-19 2007 Statistiske analyser i MapInfo Erik Sommer Danmarks Statistik Emne Statistiske analyser i MapInfo: Der findes en lang række muligheder for analyser

Læs mere

Lars Andersen: Anvendelse af statistik. Notat om deskriptiv statistik, χ 2 -test og Goodness of Fit test.

Lars Andersen: Anvendelse af statistik. Notat om deskriptiv statistik, χ 2 -test og Goodness of Fit test. Lars Andersen: Anvendelse af statistik. Notat om deskriptiv statistik, χ -test og Goodness of Fit test. Anvendelser af statistik Statistik er et levende og fascinerende emne, men at læse om det er alt

Læs mere

STEDET SOM INDGANG TIL DIGITAL FORVALTNING INSPIRE-KONFERENCE. Jesper Jarmbæk

STEDET SOM INDGANG TIL DIGITAL FORVALTNING INSPIRE-KONFERENCE. Jesper Jarmbæk STEDET SOM INDGANG TIL DIGITAL FORVALTNING INSPIRE-KONFERENCE Jesper Jarmbæk Sektorspecifik løsning Udveksling og deling Jf. INSPIRE og Nytænkningsudvalget vedr. basisdata Infrastruktur MILJØET ER DRIVER

Læs mere

Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund. Fælles ældre. Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren

Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund. Fælles ældre. Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund Fælles ældre Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren Publikationen Fælles ældre kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk KORA og forfatterne

Læs mere

Lighed fremmer tilliden for både rige og fattige

Lighed fremmer tilliden for både rige og fattige Lighed fremmer tilliden for både rige og fattige Hvis man lever i et land med lav ulighed, har man generelt mere tillid til andre mennesker, end hvis man lever i et land med høj ulighed. Dette gælder,

Læs mere

Monitorering af danskernes rygevaner. Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004

Monitorering af danskernes rygevaner. Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004 Monitorering af danskernes rygevaner 2003 Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004 Monitorering af danskernes rygevaner 2003 Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004 Indhold Side 1.1. Indledning... 1 1.2. Baggrund

Læs mere

Visualisering af Danmarks erhvervsgeografi vha. kvadratnetsklynger, Forskningsprojektet ATLAS

Visualisering af Danmarks erhvervsgeografi vha. kvadratnetsklynger, Forskningsprojektet ATLAS Paper til Kortdage 2005, Hotel Comwell, Kolding, 16-18 november 2005 Visualisering af Danmarks erhvervsgeografi vha. kvadratnetsklynger, Forskningsprojektet ATLAS Henrik Harder Hovgesen (hhh@plan.aau.dk),

Læs mere

Danmark er mindre urbaniseret end EU som helhed

Danmark er mindre urbaniseret end EU som helhed 11. august 16 16:9 Danmark er mindre urbaniseret end EU som helhed Af Anne Kaag Andersen og Henning Christiansen Danskerne samles i stigende grad i de større byer, men Danmark ligger i den halvdel af de

Læs mere

Retail trade and repair work, except motor vehicles

Retail trade and repair work, except motor vehicles Antallet af ny-registrerede virksomheder har været let stigende gennem de sidste tre år. Figure 5.1 Number of new registrations and employees, 1992-1997 Den klare tendens i dette skema er, at antallet

Læs mere

Arbejdsnotat. Tendens til stigende social ulighed i levetiden

Arbejdsnotat. Tendens til stigende social ulighed i levetiden Arbejdsnotat Tendens til stigende social ulighed i levetiden Udarbejdet af: Mikkel Baadsgaard, AErådet i samarbejde med Henrik Brønnum-Hansen, Statens Institut for Folkesundhed Februar 2007 2 Indhold og

Læs mere

Geomatic a/s center for geoinformatik 11. marts 2009

Geomatic a/s center for geoinformatik 11. marts 2009 Find dig selv http://www.geomatic.dk/find+dig+selv eller på vores professionelle vaskehal: https://www.conzoom.eu/find-dig-selv/ Og vil du høre mere? marketing- og kommunikationschef Hans Ravnkjær Larsen

Læs mere

Kort og arealer Maps and areas

Kort og arealer Maps and areas 13 Kort og arealer Maps and areas Arealanvendelse Oplysningerne om planlagt arealanvendelse i regionen stammer fra Hovedstadsregionens Statistikkontor's arealundersøgelse, som gennemføres hvert andet år,

Læs mere

Arealer, urbanisering og naturindhold i kystnærhedszonen, strandbeskyttelseslinjen og klitfredningslinjen

Arealer, urbanisering og naturindhold i kystnærhedszonen, strandbeskyttelseslinjen og klitfredningslinjen Arealer, urbanisering og naturindhold i, strandbeskyttelseslinjen og klitfredningslinjen Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 25. september 2015 Gregor Levin Institut for Miljøvidenskab,

Læs mere

BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN

BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN Gladsaxe Kommune har som deltager i et pilotprojekt gennemført en brugertilfredshedsundersøgelse blandt alle kommunens forældre til børn i skole, SFO, daginstitution

Læs mere

Den geografiske variation i dansk landbrug

Den geografiske variation i dansk landbrug Den geografiske variation i dansk landbrug Videncenter for planlægning af det åbne land. (DJF og AU) Inge T. Kristensen Jordbrugssystemer Danmarks JordbrugsForskning Forskel på landbruget i øst og vest

Læs mere

Beregning af licens for elbybiler

Beregning af licens for elbybiler Beregning af licens for elbybiler Rapport Teknik- og Miljøforvaltningen, Københavns Kommune Indholdsfortegnelse 1 Baggrund 3 2 Resultater 3 3 Metode 3 3.1 Datagrundlag 4 3.2 Generelle antagelser 4 3.3

Læs mere

Kort og arealer Maps and areas

Kort og arealer Maps and areas 13 Kort og arealer Maps and areas Arealanvendelse Oplysningerne om planlagt arealanvendelse i regionen stammer fra Hovedstadens Udviklingsråds arealundersøgelse, som gennemføres hvert andet år, på baggrund

Læs mere

Indberetning af vildtudbytte for jagtsæsonen 2014/15 første sæson med reglen om vildtudbytte før jagttegn

Indberetning af vildtudbytte for jagtsæsonen 2014/15 første sæson med reglen om vildtudbytte før jagttegn Indberetning af vildtudbytte for jagtsæsonen 2014/15 første sæson med reglen om vildtudbytte før jagttegn Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 23. maj 2016 Tommy Asferg Institut for

Læs mere

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Fertiliteten 2004 Amter og kommuner i Hovedstadsregionen, bydele i København

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Fertiliteten 2004 Amter og kommuner i Hovedstadsregionen, bydele i København Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor Fertiliteten 2004 Amter og kommuner i Hovedstadsregionen, bydele i København Netpublikation 23. september 2005 Fertiliteten 2004 Amter og kommuner i

Læs mere

Appendiks 2 KORTLÆGNING AF SOCIALØKONOMISKE VIRKSOMHEDER I DANMARK

Appendiks 2 KORTLÆGNING AF SOCIALØKONOMISKE VIRKSOMHEDER I DANMARK Appendiks 2 KORTLÆGNING AF SOCIALØKONOMISKE VIRKSOMHEDER I DANMARK September 2013 Indholdsfortegnelse Introduktion 3 Identifikation af socialøkonomiske virksomheder 3 Forskellige typer af socialøkonomiske

Læs mere

Danmarks Højdemodel, DHM/Punktsky

Danmarks Højdemodel, DHM/Punktsky P R O D U K T S P E C I F I K A T I O N Danmarks Højdemodel, DHM/Punktsky Data version 2.0 - Januar 2015 Januar 2015 Rentemestervej 8, 2400 København NV, Tlf.: 7254 5000, E-mail: gst@gst.dk Data version

Læs mere

BL Danmarks Almene Boliger. Lønstatistik for administrative ansatte, september måned 2015

BL Danmarks Almene Boliger. Lønstatistik for administrative ansatte, september måned 2015 BL Danmarks Almene Boliger Lønstatistik for administrative ansatte, september måned 2015 AE januar 2016 1 Indhold 1. Undersøgelsens metode... 5 2. Lønbegreberne i tabellerne... 7 3. Alle administrative

Læs mere

UNDERVISNINGSEFFEKT-MODELLEN 2006 METODE OG RESULTATER

UNDERVISNINGSEFFEKT-MODELLEN 2006 METODE OG RESULTATER UNDERVISNINGSEFFEKT-MODELLEN 2006 METODE OG RESULTATER Undervisningseffekten udregnes som forskellen mellem den forventede og den faktiske karakter i 9. klasses afgangsprøve. Undervisningseffekten udregnes

Læs mere

INFRASTRUKTUR FOR GEOGRAFISK INFORMATION INSPIRE OG KOMMUNERNE

INFRASTRUKTUR FOR GEOGRAFISK INFORMATION INSPIRE OG KOMMUNERNE INFRASTRUKTUR FOR GEOGRAFISK INFORMATION INSPIRE OG KOMMUNERNE Jes Ryttersgaard Hvordan vil Inspire påvirke kommunerne? Indirekte påvirkninger Kommunen som omfattet af INSPIRE Kommunen som bruger af INSPIRE

Læs mere

Kort10. - en del af den geografiske infrastruktur. Produktblad. juni 2006. Kort10 som fælles geografisk reference

Kort10. - en del af den geografiske infrastruktur. Produktblad. juni 2006. Kort10 som fælles geografisk reference Kort10 - en del af den geografiske infrastruktur Produktblad juni 2006 Kort10 som fælles geografisk reference 2 Kort10, produktblad juni 2006 Kort10 en del af den geografiske infrastruktur Kort10 er en

Læs mere

Dokumentation af serviceopgave

Dokumentation af serviceopgave Dokumentation af serviceopgave Datagrundlag Anvendte registre Befolkning pr. 2 kvartal. 2015 http://www.dst.dk/da/statistik/dokumentation/kvalitetsdeklarationer/befo lkningen.aspx Vejregistret for valgdistrikterne

Læs mere

Fordeling af midler til specialundervisning

Fordeling af midler til specialundervisning NOTAT Fordeling af midler til specialundervisning Model for Norddjurs Kommune Søren Teglgaard Jakobsen December 2012 Købmagergade 22. 1150 København K. tlf. 444 555 00. kora@kora.dk. www.kora.dk Indholdsfortegnelse

Læs mere

Analyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse. Baseret på data for skoleåret 2010/11

Analyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse. Baseret på data for skoleåret 2010/11 Analyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse Baseret på data for skoleåret 2010/11 Analyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse Baseret på data

Læs mere

Notat om metadata om grunddata

Notat om metadata om grunddata Bilag 16 - Fælles arkitekturramme for GD1-GD2-GD7 Notat om metadata om grunddata 6. december 2013 SAR & PLACE Indledning Metadata data om data betegner ikke en entydig klasse af data. Anvendelsen af betegnelsen

Læs mere

FØDSLER OG FØDENDE KVINDERS VÆGTFORHOLD (BMI) 2004

FØDSLER OG FØDENDE KVINDERS VÆGTFORHOLD (BMI) 2004 FØDSLER OG FØDENDE KVINDERS VÆGTFORHOLD (BMI) 2004 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2005 : 7 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax:

Læs mere

STORT ER POTENTIALET?

STORT ER POTENTIALET? ARBEJDSPLADSLOKALISERING - HVOR Baggrund STORT ER POTENTIALET? - En analyse af pendlertrafik i Frederiksborg Amt Af Civilingeniør Morten Agerlin, Anders Nyvig A/S Blandt de langsigtede midler til påvirkning

Læs mere

Grundkortudvalget principaftale

Grundkortudvalget principaftale Grundkortudvalget principaftale Aftale om principper for samarbejde om den tekniske og topografiske kortlægning mellem Kort & Matrikelstyrelsen og Kommunernes Landsforening Indledning Boligministeriet

Læs mere

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE 6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør

Læs mere

N O T AT 26. februar 2015

N O T AT 26. februar 2015 N O T AT 26. februar 2015 Klima og energiøkonomi. Forbedring af den nationale elprisstatistik for erhverv Energistyrelsen har i samarbejde med Dansk Energi, Dansk Industri og Danmarks Statistik udført

Læs mere

3. Arbejdskraft, alder og uddannelse Labour force, age and education

3. Arbejdskraft, alder og uddannelse Labour force, age and education 27 3. Arbejdskraft, alder og uddannelse Labour force, age and education A. Brugers alder Ved den årlige landbrugs- og gartneritælling indhenter Danmarks Statistik oplysninger om fødselsdato, måned og år

Læs mere

BL Danmarks Almene Boliger. Lønstatistik for akademiske ansatte, september måned 2015

BL Danmarks Almene Boliger. Lønstatistik for akademiske ansatte, september måned 2015 BL Danmarks Almene Boliger Lønstatistik for akademiske ansatte, september måned 2015 AE januar 2016 1 Indhold 1. Undersøgelsens metode... 3 2. Lønbegreberne i tabellerne... 5 3. Alle Akademikere... 7 1A.

Læs mere

Børnefattigdom i Grønland

Børnefattigdom i Grønland Udvalget vedrørende Grønlandske Forhold, Socialudvalget UGF alm. del - Bilag 143,SOU alm. del - Bilag 417 Offentligt Børnefattigdom i Grønland en statistisk analyse af indkomstdata for husstande med børn

Læs mere

Ekspertgruppen for afklaring af tekniske problemstillinger ved at etablere og implementere en ny kortprojektion.

Ekspertgruppen for afklaring af tekniske problemstillinger ved at etablere og implementere en ny kortprojektion. Ekspertgruppen for afklaring af tekniske problemstillinger ved at etablere og implementere en ny kortprojektion. Erik Wirring, LE34 Peter Cederholm, AAU Henrik Vad Jensen, Vejdirektoratet Per Knudsen,

Læs mere

Analyse. Er politisk selvværd bestemt af geografisk. 1 februar Af Julie Hassing Nielsen

Analyse. Er politisk selvværd bestemt af geografisk. 1 februar Af Julie Hassing Nielsen Analyse 1 februar 2017 Er politisk selvværd bestemt af geografisk placering? Af Julie Hassing Nielsen Danskernes geografiske placering og deres relation til centraladministrationen og det politisk system

Læs mere

Uhyre vigtigt at afklare effekten af frikøbet både i det offentlige og i det private. Hvem får gevinsten.?

Uhyre vigtigt at afklare effekten af frikøbet både i det offentlige og i det private. Hvem får gevinsten.? I halen af ethvert frikøb af data ligger forventningen om en samfundsmæssig gevinst. Hvis gevinsten er for lille i forhold til frikøbets pris er situationen ugunstig. Uhyre vigtigt at afklare effekten

Læs mere

Danmarks Højdemodel, DHM/Terræn

Danmarks Højdemodel, DHM/Terræn P R O D U K T S P E C I F I K A T I O N Danmarks Højdemodel, DHM/Terræn Data version 2.0 - Januar 2015 Januar 2015 Rentemestervej 8, 2400 København NV, Tlf.: 7254 5000, E-mail: gst@gst.dk Data version

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse for markedsføringsøkonomer. Årgang 2006-2008 pr. 1. august 2009

Beskæftigelsesundersøgelse for markedsføringsøkonomer. Årgang 2006-2008 pr. 1. august 2009 Beskæftigelsesundersøgelse for markedsføringsøkonomer Årgang 06-08 pr. 1. august 0 Udarbejdet af Gitte Damgaard, Erhvervsakademi Århus, Oktober 0 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1. Indledning...

Læs mere

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en

Læs mere

Medlemsundersøgelse om opskoling til social- og sundhedsassistent og social- og sundhedshjælper

Medlemsundersøgelse om opskoling til social- og sundhedsassistent og social- og sundhedshjælper Medlemsundersøgelse om opskoling til social- og sundhedsassistent og social- og sundhedshjælper Forbundet af Offentligt Ansatte November 2004 INDHOLDSFORTEGNELSE RESUMÉ...1 BAGGRUND OG FORMÅL...2 FORMÅL...2

Læs mere

Byggeriets Evaluerings Center

Byggeriets Evaluerings Center Byggeriets Evaluerings Center Bygge Rating Notat om pointsystem til faktablade og karakterbøger for entreprenører og bygherrer Version 2015 Indholdsfortegnelse 1 Bygge Rating... 3 2 Bygge Rating for entreprenører...

Læs mere

Copyright Sund & Bælt

Copyright Sund & Bælt Copyright Sund & Bælt Indholdsfortegnelse Undersøgelsens formål Rapportens hovedkonklusioner Mange vil benytte broen over Femer Bælt Markederne udvides og omsætningen øges Optimal placering for virksomhederne

Læs mere

BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN

BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN Gladsaxe Kommune har som deltager i et pilotprojekt gennemført en brugertilfredshedsundersøgelse blandt alle kommunens forældre til børn i skole, SFO, daginstitution

Læs mere

Præcisering af trendanalyser af den normaliserede totale og diffuse kvælstoftransport i perioden

Præcisering af trendanalyser af den normaliserede totale og diffuse kvælstoftransport i perioden Præcisering af trendanalyser af den normaliserede totale og diffuse kvælstoftransport i perioden 2005-2012 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 7. april 2014 30. april 2014 Søren

Læs mere

Statistik for. erhvervsgrunduddannelsen (egu)

Statistik for. erhvervsgrunduddannelsen (egu) Statistik for erhvervsgrunduddannelsen (egu) 2002 November 2003 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning og resumé... 2 2. Indgåede aftaler... 2 3. Gennemførte og afbrudte aftaler... 5 4. Den regionale aktivitet...

Læs mere

Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst

Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst 17. december 2013 Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst Dette notat redegør for den økonometriske analyse af indkomstforskelle mellem personer med forskellige lange videregående uddannelser

Læs mere

KL Kompas 2008 Brugertilfredshedsundersøgelse blandt brugere af hjemmepleje, madservice og ældrebolig i Gladsaxe Kommune

KL Kompas 2008 Brugertilfredshedsundersøgelse blandt brugere af hjemmepleje, madservice og ældrebolig i Gladsaxe Kommune Gladsaxe Kommune Center for Personale og Udvikling Udviklingssekretariatet CSFAMR/DOBJJE Januar 2009 KL Kompas 2008 Brugertilfredshedsundersøgelse blandt brugere af hjemmepleje, madservice og ældrebolig

Læs mere

FOT3 - ny grundkortstandard. Set fra en Data-producent synsvinkel

FOT3 - ny grundkortstandard. Set fra en Data-producent synsvinkel FOT3 - ny grundkortstandard Set fra en Data-producent synsvinkel Indlæg på Bentleyuser.DK årsmøde 2007 d. 13.11.2007 1 FOT - Fælles Objekt Typer FOT standard Proces startet i 1997 af KL og Boligministeriet:

Læs mere

OPGØRELSE FOR PLEJEKRÆVENDE NATURAREALER

OPGØRELSE FOR PLEJEKRÆVENDE NATURAREALER OPGØRELSE FOR PLEJEKRÆVENDE NATURAREALER Beskrivelse af anvendt data og metode samt præsentation af resultater for opgørelse over arealstørrelser af plejekrævende natur i Danmark Teknisk rapport fra DCE

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring. Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012

Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring. Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012 Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012 Udarbejdet af Gitte Damgaard, Erhvervsakademi Aarhus, April 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...

Læs mere

Tillæg til LEKS-Longitudinal

Tillæg til LEKS-Longitudinal 1 Tillæg til LEKS-Longitudinal En undersøgelse af uddannelsesforløb for unge, der i 2007 gik ud af 9. klasse i de københavnske folkeskoler Vibeke Hetmar, Peter Allerup og André Torre Institut for Uddannelse

Læs mere

GIS-OIS INTEGRATION BRUGERMANUAL, VERSION 2 I G I S 2 0 0 8

GIS-OIS INTEGRATION BRUGERMANUAL, VERSION 2 I G I S 2 0 0 8 GIS-OIS INTEGRATION BRUGERMANUAL, VERSION 2 I G I S 2 0 0 8 GIS-OIS integration BRUGERMANUAL Udarbejdet for: Titel: Dokumenttype: I GS GIS-OIS integration Brugermanual Software manual Udgave: 1 Dato: 20-05-2008

Læs mere

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Indhold. Resume. 4. Analyse af indtjeningsvilkår Betjeningsdækningens indvirkning Flextrafikkens og OST-tilladelsernes indvirkning

Indhold. Resume. 4. Analyse af indtjeningsvilkår Betjeningsdækningens indvirkning Flextrafikkens og OST-tilladelsernes indvirkning Indhold Resume 1. Indledning Formål og baggrund Overordnet om undersøgelsen 4. Analyse af indtjeningsvilkår Betjeningsdækningens indvirkning Flextrafikkens og OST-tilladelsernes indvirkning 2. Taxivognmændenes

Læs mere

Retningslinjer for hjemsendelse af analyseresultater fra Danmarks Statistiks forskerordning

Retningslinjer for hjemsendelse af analyseresultater fra Danmarks Statistiks forskerordning analyseresultater fra Danmarks Statistiks forskerordning Disse retningslinjer gælder alle forskere, som har adgang til data ved DST igennem OPENs autorisation. Forskningsservice har skærpet reaktionen

Læs mere

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Dødsårsager i de nordiske lande 1985-2000 2004:9

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Dødsårsager i de nordiske lande 1985-2000 2004:9 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Dødsårsager i de nordiske lande 1985-2000 2004:9 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404 E-mail:

Læs mere

Identifikation af planer der ikke findes i PlansystemDK vha. datasættet... 9

Identifikation af planer der ikke findes i PlansystemDK vha. datasættet... 9 Vejledning i brug af Tingbogsudtrækket Version 1.0 af 1. juli 2009 Indhold Indledning... 1 Planer i Tingbogen... 2 Planer i PlansystemDK... 3 Sammenhæng mellem Tingbogen og PlansystemDK... 3 Datastruktur...

Læs mere

Danmarks Højdemodel, DHM/Overflade

Danmarks Højdemodel, DHM/Overflade P R O D U K T S P E C I F I K A T I O N Danmarks Højdemodel, DHM/Overflade Data version 2.0 - Januar 2015 Januar 2015 Rentemestervej 8, 2400 København NV, Tlf.: 7254 5000, E-mail: gst@gst.dk Data version

Læs mere

Fastlæggelse af indvandringsomfanget i Befolkningsfremskrivning 2016

Fastlæggelse af indvandringsomfanget i Befolkningsfremskrivning 2016 Bilag 3: Notat om metode for indregning af flygtninge i landsfremskrivningen og i den kommunale fremskrivning 26. april 2016 Fastlæggelse af indvandringsomfanget i Befolkningsfremskrivning 2016 De seneste

Læs mere

Figur 1. Samlet fertilitet og antal fødte børn. København. Levendefødte. Levendefødte børn pr kvinder Samlet fertilitet

Figur 1. Samlet fertilitet og antal fødte børn. København. Levendefødte. Levendefødte børn pr kvinder Samlet fertilitet Nr. 13. 2. juni 1999 INDHOLD...Side Eventuel henvendelse tlf.: 33 66 28 39 Levendefødte børn i 1997 opgjort efter moderens alder i kommunerne i Hovedstadsregionen... 1 Martha M. Kristiansen... 33 66 28

Læs mere

Registre og kliniske kvalitetsdatabaser - en introduktion. Lau Caspar Thygesen Lektor, ph.d.

Registre og kliniske kvalitetsdatabaser - en introduktion. Lau Caspar Thygesen Lektor, ph.d. Registre og kliniske kvalitetsdatabaser - en introduktion Lau Caspar Thygesen Lektor, ph.d. Introduktion Stigende brug af registre Infrastruktur forbedret Mange forskningsspørgsmål kan besvares hurtigt

Læs mere

Danmarks Højdemodel 2007, DHM-2007/Terræn

Danmarks Højdemodel 2007, DHM-2007/Terræn P R O D U K T S P E C I F I K A T I O N Danmarks Højdemodel 2007, DHM-2007/Terræn Data version 1.0 - December 2009 Oktober 2014 Rentemestervej 8, 2400 København NV, Tlf.: 7254 5000, E-mail: kms@kms.dk

Læs mere

LIFA A/S. Majkonference /05/2016

LIFA A/S. Majkonference /05/2016 LIFA A/S Majkonference 2016 18/05/2016 Jeg vil forsøge at svare på: Hvad bringer den kortsigtede fremtid i forhold til GIS og persondata FLIS data er personfølsomme, men må vi så arbejde med dem? Hvordan

Læs mere

Beregning af bufferzoner på marker, der grænser op til Kategori 1 og 2 natur

Beregning af bufferzoner på marker, der grænser op til Kategori 1 og 2 natur Beregning af bufferzoner på marker, der grænser op til Kategori 1 og 2 natur Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 30. september 2015 Bettina Nygaard & Jesper Bladt Institut for Bioscience

Læs mere

NOTAT 30. juni Klima og energiøkonomi. Side 1

NOTAT 30. juni Klima og energiøkonomi. Side 1 NOTAT 30. juni 2015 Klima og energiøkonomi. Forbedring af den nationale elprisstatistik for erhverv Energistyrelsen har i samarbejde med Dansk Energi, Dansk Industri og Danmarks Statistik udført et pilotprojekt

Læs mere

Analyser udfra data fra GLR/CHR

Analyser udfra data fra GLR/CHR Analyser udfra data fra GLR/CHR Videncenter for planlægning af det åbne land. (DJF og AU) Inge T. Kristensen Jordbrugssystemer Danmarks JordbrugsForskning n n Metodeoverblik n analyser n Landsdækkende

Læs mere

Virksomheder, foreninger og fonde Ejere. Naturorganisationer og 3.person N=1391. Myndigheder. Virksomheder, foreninger og fonde Ejere

Virksomheder, foreninger og fonde Ejere. Naturorganisationer og 3.person N=1391. Myndigheder. Virksomheder, foreninger og fonde Ejere Ansøger/sagsrejser i 3 afgørelser for 2006 Det er undersøgt, hvem der er oplyst som ansøger eller sagsrejser i hver enkel 3 afgørelse for 2006. Ansøgerne og sagsrejserne til samtlige 1391 3 afgørelser

Læs mere

Binært LAS-format Denne indstilling import Laser scan datafiler, i LAS format.

Binært LAS-format Denne indstilling import Laser scan datafiler, i LAS format. Kvadratnetsmodel - Import af Laser Scan Datafiler Funktionen til at oprette kvadratnetsmodeller er nu blevet udvidet og omfatter nu også en funktion til at importere laser scanning datafiler. Metoden bag

Læs mere

Kvartalsstatistik nr. 1 2014

Kvartalsstatistik nr. 1 2014 nr. 1 2014 Velkommen til Danske Advokaters kvartalsstatistik Kvartalsstatistikken indeholder de seneste tal for advokatvirksomhedernes omsætning. Ud over omsætningstallene vil kvartalsstatistikken indeholde

Læs mere

Dansk Inspire FølgegruppeF. 5. november 2008

Dansk Inspire FølgegruppeF. 5. november 2008 Dansk Inspire FølgegruppeF 5. november 2008 Dagsorden for mødet den 5-11-2008 1. Godkendelse af dagsorden. 2. Praktiske forhold 3. Status for lovforslaget om Infrastruktur for Geografisk Information 4.

Læs mere

Seminaropgave: Præsentation af idé

Seminaropgave: Præsentation af idé Seminaropgave: Præsentation af idé Erik Gahner Larsen Kausalanalyse i offentlig politik Dagsorden Opsamling på kausalmodeller Seminaropgaven: Praktisk info Præsentation Seminaropgaven: Ideer og råd Kausalmodeller

Læs mere

Analysen er inddelt i 100x100 m celler, som gør det muligt at regne på risikoen i den enkelte celle og efterfølgende udtrykke dette i farveskalaer.

Analysen er inddelt i 100x100 m celler, som gør det muligt at regne på risikoen i den enkelte celle og efterfølgende udtrykke dette i farveskalaer. Risikokortlægning Dette notat er et uddrag af tekniske notater 1 fra COWI i forbindelse med levering af data til Vordingborg Kommunes arbejde med klimatilpasning. Risikovurderingen er bygget op omkring

Læs mere

Statistik til kommunal planlægning. Århus den 20. september 2012

Statistik til kommunal planlægning. Århus den 20. september 2012 Statistik til kommunal planlægning Århus den 20. september 2012 Program 10.00-10.05 Velkomst og præsentation af programmet 10.05-10.45 Introduktion og adgang til data 10.45-11.00 Pause (kaffe, te og vand)

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

Sammenligning af Forsvarets intelligenstest og IQ-skalaen

Sammenligning af Forsvarets intelligenstest og IQ-skalaen Sammenligning af Forsvarets intelligenstest og IQ-skalaen 10. september 2012 Af, cand.jur Indledning I forbindelse med indkaldelsen af værnepligtige til session (Forsvarets Dag), underkastes de værnepligtige

Læs mere

Geografi og klima. Geografi. Geografi og klima

Geografi og klima. Geografi. Geografi og klima Geografi og klima 1 Geografi Den lange danske kystlinje Danmark er et lille land målt i forhold til sine nærmeste naboer. Sverige og Tyskland er hhv. ti og otte gange større end Danmark, der har et areal

Læs mere

BILLUND KOMMUNE ANALYSE AF DAGINSTITUTIONERS SOCIALE PROFIL

BILLUND KOMMUNE ANALYSE AF DAGINSTITUTIONERS SOCIALE PROFIL BILLUND KOMMUNE ANALYSE AF DAGINSTITUTIONERS SOCIALE PROFIL RAPPORT VERSION 1.0 JULI 2016 INDHOLD 1. Indledning... 3 2. Metode og fremgangsmåde... 4 2.1 Udregning af den sociale profil score... 4 2.2 Aggregering

Læs mere

Socioøkonomisk kortlægning

Socioøkonomisk kortlægning LIFA A/S Landinspektører, rådgiver og informationsformidler Socioøkonomisk kortlægning Brian Damsgaard Fredericia Kommune Allan Larsen - LIFA I did not do it Men det har godt nok været spændende at overtage.

Læs mere

ERFARINGER MED FRIT SYGEHUSVALG I DANMARK

ERFARINGER MED FRIT SYGEHUSVALG I DANMARK 9. januar 2002 Af Martin Windelin - Direkte telefon: 33 55 77 20 Resumé: ERFARINGER MED FRIT SYGEHUSVALG I DANMARK Selvom der fra og med 1993 har været frit valg mellem offentlige sygehuse, viser opgørelser

Læs mere

Fordeling af midler til specialundervisning på baggrund af skoledistrikter

Fordeling af midler til specialundervisning på baggrund af skoledistrikter NOTAT Fordeling af midler til specialundervisning på baggrund af skoledistrikter Model for Norddjurs Kommune Søren Teglgaard Jakobsen Maj 2013 Indholdsfortegnelse FORMÅL... 1 METODE... 1 POPULATION...

Læs mere

INSPIRE og Geodata-info

INSPIRE og Geodata-info INSPIRE og Geodata-info MapInfo Netværksmøde, 13 Oktober 2011 Anders Friis-Christensen Kort & Matrikelstyrelsen andfr@kms.dk Disposition INSPIRE Hvad er Geodata-info? Indhold, rolle og anvendelse Opsummering

Læs mere

De nye EU direktiver om luftkvalitet

De nye EU direktiver om luftkvalitet De nye EU direktiver om luftkvalitet Finn Palmgren DMU s miljøkonference 2002 21.-22. august 2002 Finn Palmgren 1 EU lovgivning, tosidig Kilder og produkter Luftkvalitet 21.-22. august 2002 Finn Palmgren

Læs mere

Socialforskningsinstituttet, Notat til Integrationsministeriets tænketank.

Socialforskningsinstituttet, Notat til Integrationsministeriets tænketank. Socialforskningsinstituttet, 1.12.03. Notat til Integrationsministeriets tænketank. Notatet er disponeret på følgende måde: 1. Befolkningssammensætning på fødeland og statsborgerskab for Sverige, Tyskland,

Læs mere

Birkemus Sicista betulina teknisk anvisning til ekstensiv overvågning/kortlægning

Birkemus Sicista betulina teknisk anvisning til ekstensiv overvågning/kortlægning Fagdatacenter for Biodiversitet og Terrestriske Naturdata, Danmarks Miljøundersøgelser Forfattere: Bjarne Søgaard, Julie Dahl Møller og Thomas Eske Holm Dokumenttype: Teknisk anvisning Dok. nr: A3 Version:

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse for markedsføringsøkonomer. Årgang pr. 1. januar 2009

Beskæftigelsesundersøgelse for markedsføringsøkonomer. Årgang pr. 1. januar 2009 Beskæftigelsesundersøgelse for markedsføringsøkonomer Årgang 2006-2008 pr. 1. januar 2009 Udarbejdet af Gitte Damgaard, Erhvervsakademi Århus, april 2009 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1.

Læs mere

Kvantitative evidensbaserede metoder, hvordan?

Kvantitative evidensbaserede metoder, hvordan? Kvantitative evidensbaserede metoder, hvordan? Det er vigtigt at evaluere sociale indsatser. Ikke mindst for at kunne kortlægge, hvordan de deltagende i diverse indsatser bliver hjulpet, men også til at

Læs mere

Notat. Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser. Martin Junge. Oktober

Notat. Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser. Martin Junge. Oktober Notat Oktober Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser Martin Junge Oktober 21 Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser

Læs mere

1 Problemformulering CYKELHJELM

1 Problemformulering CYKELHJELM 1 Problemformulering I skal undersøge hvor mange cyklister, der kommer til skade og hvor alvorlige, deres skader er. I skal finde ud af, om cykelhjelm gør nogen forskel, hvis man kommer ud for en ulykke.

Læs mere

Stigende social ulighed i levetiden

Stigende social ulighed i levetiden Analyse lavet i samarbejde med Statens Institut for Folkesundhed Der er store forskelle i middellevetiden for mænd og kvinder på tværs af uddannelses- og indkomstdannede og lavindkomstgrupper har kortere

Læs mere

Effekter af studiejob, udveksling og projektorienterede forløb

Effekter af studiejob, udveksling og projektorienterede forløb Effekter af studiejob, udveksling og projektorienterede forløb En effektanalyse af kandidatstuderendes tilvalg på universiteterne Blandt danske universitetsstuderende er det en udbredt praksis at supplere

Læs mere

BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING. Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen

BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING. Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen Med udgangspunkt i SFI s survey fra 2006, som er indsamlet i forbindelse med rapporten Handicap

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version Aarhus Kommune Miljørigtige køretøjer i Aarhus Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 56 40 00 00 wwwcowidk Notat - kort version Indholdsfortegnelse

Læs mere

Danmarks byer fra nye vinkler

Danmarks byer fra nye vinkler Danmarks byer fra nye vinkler DDSby Danmarks Digitale Skråfoto Danmarks byer fra nye vinkler Behovet for visuel dokumentation er stigende. Detaljeret dokumentation af både land- og byområder er efterspurgt

Læs mere

Hospitalskontakter på grund af akut alkoholforgiftning Knud Juel

Hospitalskontakter på grund af akut alkoholforgiftning Knud Juel Hospitalskontakter på grund af akut alkoholforgiftning 1995-2004 Knud Juel 18. November 2005 Hospitalskontakter på grund af akut alkoholforgiftning 1995-2004 Dette notat beskriver hospitalskontakter i

Læs mere