Afdeling for Arktisk Miljø (AM)

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Afdeling for Arktisk Miljø (AM)"

Transkript

1 Bilag 1. og AP07mål I bilag 1 er vist en oversigt over DMU s 4-årige resultatkontraktmålsætninger () i og deres sammenhæng med de årlige målsætninger i arbejdsprogram 2007 (AP07mål) Afdeling for Arktisk Miljø (AM) Projektområde: Miljøeffekter af råstofaktiviteter i Grønland AP-mål AM 1. Videngrundlaget for miljøvurdering af råstofaktiviteter i Grønland er udbygget bl.a. med baggrundsundersøgelser, og der er gennemført miljøovervågning og rådgivning i tilknytning til råstofaktiviteter lokalt såvel som regionalt. - AM 2. Grundlaget for forvaltning af grønlandsk miljø og natur er udbygget med viden om bl.a. sårbare natur- og miljøforhold. 1. En foreløbig strategisk miljøvurdering i.f.m. planlagt olieefterforskning i Baffin Bugt og Østgrønland er igangsat (AM1) 2. Der er gennemført overvågning af miljø- og naturpåvirkning af minedrift i Maarmorilik, Seqi og Nalunaq (AM1) 3. Kortlægning af kritiske områder og bestandsudbredelse for udvalgte dyrearter (polarlomvie, grønlandsk blisgås, hvalros) er videreført (AM1 og AM2). 4. Strategisk miljøvurdering af Nuussuaq-halvøen er foretaget (AM1 og AM2) 1. Strategiske miljøvurderinger af prioriterede udbudsområder for kulbrinte- og mineralaktiviteter: Journalsager, notater, rapporter 2. GIS-baserede sammenhængende udpegninger af sårbare natur- og miljøforhold på regional skala: Modeller, kortgrundlag, rapporter, videnskabelige artikler. 3. Samlet beskrivelse af populationsbiologi hos udvalgte nøglearter af pattedyr og fugle i Grønland/ Canada: Videnskabelige artikler, indspil til forvaltningsplaner 4. Samlet vurdering af miljøpåvirkning af minedrift i Maarmorilik: Rapport, videnskabelige artikler 1. GIS-projekter, feltprojekter 2. Tilsynsrapporter, journalsager, 1 videnskabeligt ms. 3. Feltrapporter, databaser, 3 videnskabelige manuskripter 4. Rapport Afhænger af fremdrift i udbud af områder 1. Afhænger af finansiering 4. Afhænger af finansiering 1

2 Projektområde: Skæbne og effekt af langtransporteret kemisk forurening i Arktis 1. Fagligt indspil til nationale og internationale AMAP assessments: Rapporter, videnskabelige artikler AP-mål 2007 AM 3. Videngrundlaget vedrørende niveauer og skæbne af langtransporterede kemiske stoffer i økosystemer i Grønland er udbygget ved koordineret overvågning og rådgivning AM 4. Vurdering af effekter af kemiske stoffer på organismer på højere trofiske niveauer er udbygget med bl.a. kontrollerede forsøg AM 5. Der foreligger en samlet rådgivning vedrørende negative og positive sider af traditionel kost 1. Et koordineret AMAP-overvågningsprogram er videreført (AM3). 2. Resultater af undersøgelser af effekter af kontaminanter på slædehunde og isbjørne er publiceret (AM4) 3. Doktordisputats vedr. kontaminanter i arktiske havpattedyr er antaget til forsvar (AM3) 4. Der bidrages til AMAP olie assessment (2006) (AM3) 5. Et AMAP formidlingsprojekt er igangsat (AM5) 6. Resultater vedr. den traditionelle kosts positive sider er publiceret (AM5) 2. Rådgivning og formidling af AMAP-resultater, herunder kostvejledning: Rapporter, videnskabelige artikler, internetbaseret formidling, populærfaglig bog 1. Statusrapport, 1 videnskabeligt manuskript 2. 4 videnskabelige manuskripter 3. Doktordisputats forsvaret 4. Fagligt indspil til assessment-rapport 5. Oplysningsmateriale er udkommet 6. 1 videnskabeligt manuskript Afhænger af opnået finansiering fra Miljøstøtte til Arktis Programmet 5. Afhænger af finansiering 2

3 Projektområde: Klimaeffekter på økosystemer i Arktis AP-mål AM 6. Videngrundlaget for vurdering af effekter af klimaændringer på arktiske økosystemers funktion og biodiversitet udbygges gennem integreret forskning og overvågning. 1. Overvågningsprogrammerne i Zackenberg er gennemført og resultater er syntetiseret 2. Syntesepublikation om klimaeffekter på økosystemer i Zackenberg er udgivet 3. Moniteringsprogram i Sydvestgrønland er igangsat 4. PhD-projekt vedr. klima og fangst i Grønland er startet. 5. IPY projekt vedr. klimagradienter i Grønland er startet 1. Videnskabelig syntese af ti års overvågning og forskning i Zackenberg: videnskabelige artikler, populærfaglig formidling. 2. Internet-baseret præsentation af det samlede overvågningsprogram i Zackenberg: databaser, hjemmeside. 3. Syntese vedrørende gåsebestandes påvirkning af tundraøkosystemer: videnskabelige artikler, populærfaglig formidling. 4. Igangsættelse af tværgående projekt til belysning af klimaændringers effekt i Grønland 1. Årsrapporter; 3 videnskabelige manuskripter 2. Bogudgivelse 3. Moniteringsprogrammet er startet 4. PhD opnået 5. Bevilling opnået; feltaktiviteter igangsat Afhænger af opnået finansiering fra Miljøstøtte til Arktis Programmet og andre finansieringskilder 3. Afhænger af finansiering 5. Afhænger af finansiering 3

4 Projektområde: Menneskeskabte påvirkninger af havpattedyr AP-mål AM 7. Videngrundlaget for vurdering af havvindmølleparkers 1. Vurderinger af havvindmølleparkers effekt: Rapporter, og andre menneskeskabte aktiviteters videnskabelige artikler effekt på havpattedyr er udbygget. 2. Fagligt indspil til nationale og internationale forvaltningsplaner - AM 8. Grundlaget for national og international for havpattedyr: Rapporter forvaltning af havpattedyr er forbedret gennem 3. Deltagelse i nationalt og internationalt koordinerede undersøgelses- undersøgelser af bestandenes biologi, sundhedstilstand og overvågningsprogrammer: Rapporter, vi- og overvågning af bestandsstørrelser. denskabelige artikler 1. Undersøgelser af effekter af havvindmøller i drift på marsvin og sæler publiceres (AM7). 2. Undersøgelser af menneskeskabte forstyrrelser af sæler er igangsat (AM 7 og AM 8) 3. Nye metoder til overvågning af havpattedyr er afprøvet (AM8) 4. Forsøg med undervandsstøjs effekt på marsvin er gennemført (AM7 og AM8) 5. Marsvins bestandsstruktur baseret på genetik er analyseret 1. 4 videnskabelige manuskripter 2. Feltrapporter; formidlingsaktiviteter; PhD-projekt startet 3. Feltrapporter 4. Statusrapporter 5. Statusrapporter Afhænger af opnået finansiering fra elselskaber, EU, Skov- og Naturstyrelsen 4

5 Afdeling for Atmosfærisk Miljø (ATMI) Projektområde: Luftkvaliteten i Danmark ATMI 1: Luftdelen i overvågningsprogrammet NOVANA inkl. by-måleprogrammet LMP er gennemført og rapporteret iht. indgåede aftaler. Akkrediteringen er udvidet. Resultaterne er formidlet til befolkning og myndigheder, og forbedring af DMU s informationer på Internettet er gennemført. 1. Data forefindes i databasen. ATMI 2: Drift og udvikling af Fagdatacenter for Luftforurening gennemført i samarbejde med amter og kommuner. 2. Kvartals- og årsrapporter. ATMI 3: Forskning og udvikling, herunder feltstudier, der forbedrer og effektiviserer overvågningsprogrammet og forbedrer basis for vurdering af luftkvalitet, er gennemført og resultaterne implementeret. AP-mål NOVANA overvågningen er gennemført og rapporteret (ATMI 1). 2. Naturdelen af NOVANA gennemført, specielt tørdeposition af NH3 (ATMI 1). 3. Målinger af luftforurening i København integreret i NOVANA (ATMI 1). 4. Revision af NOVANA (ATMI 1). 5. Deltagelse i internationalt samarbejde om modellering og validering (ATMI 2). 6. Partikelmåleprogram for PM 10, PM 2,5, ultrafine partikler og sod er gennemført (ATMI 3). 7. WOODUSE målekampagner gennemført. (ATMI 3). 8. HIPWOODS målekampagner gennemført (ATMI 3) 9. Vurdering af behov for regulering af indendørs partikler (Interventionsprojektet) afsluttet (ATMI 3). 10. Vurdering af effekten af miljøzoner i Danmark gennemføres (ATMI 3). 3. Nye eller forbedrede målemetoder og modeller implementeret i overvågningsprogrammet. 1. Data på nettet, samt aftalte NOVANA rapporter. 2. Rapport.. 3. Data og dagsprognoser for luftforurening i Kbh. kan ses på Internettet. 4. Beskrivelse af revideret måleprogram. 5. Mødereferater: EMEP styringsgruppe og Task Force. 6. Slutrapport. 7. Datarapport. 8. Datarapport.. 9. Slutrapport. 10. Scenarieberegninger og måleprogram gennemført og rapport foreligger Finansiering overført til NOVANA Basisfinansiering. 6. Finansiering MST godkendelse af ny projektbeskrivelse

6 11. BIOFUELS projektet: Vurdering af effekten af anvendelse af biobrændstoffer i transportsektoren igangsat (ATMI 3). 12. Fortsættelse af studier af VOC er i udeluft; Målekampagne gennemført (ATMI 3). 13. Undersøgelse af organisk (dioxin og PAH) og partikulær forurening fra brændeovne afsluttes. (ATMI 3). 14. Afslutning af karakterisering og spredning af ammoniak omkring en kilde (ATMI 3). 15. Populær rapport om luft og sundhed i København (ATMI 2). 11. Statusrapport. 12. Intern rapport. Ansøgning til nye projekter. 13. Slutrapport. 14. Datarapport. 15. ATMI-bidrag foreligger 12. Finansiering, & aftale med landbruget. 6

7 Projektområde: Luftforureningsmodeller og beslutningsstøtteværktøjer ATMI 4: Der er etableret et samlet operationelt modelsystem med høj tidslig og rumlig opløsning til brug for vurdering og scenariestudier af luftforureningen i Danmark og Europa bl.a. tilpasset behovene i NOVANA-programmet og luftforure- 4. Operationelt system implementeret og anvendes. ningsproblemer i byerne. ATMI 5: Der er udviklet prognose og scenarieværktøjer på aktuelle udvalgte områder f.ex. luftforurening i byer, ammoniak i nærområder, lugt, trafikstøj mv. AP-mål Udvikling og implementering af mass closure (kemisk sammensætning) for partikler i langtransportmodeller (ATMI 4). 2. Udvikling af transportmodeller i NOVANA med partikelmodulet Isorropia og NH3 emissionsmodul i DEHM (ATMI 4). 3. Nyt forbedret modul for grænselagsmeteorologi i luftforureningsmodeller er udviklet og afprøvet (ATMI 4). 4. Udvikling af model for luftbårne mikroskopiske organismer (ATMI 5). 5. Udvikling af system til konsekvensvurdering af scenarier for brintsamfund mht. atmosfæriske processer, luftkvalitet samt samfundsøkonomiske a- spekter (ATMI 5). 6. Videreudvikling af CO 2 -model og evaluering mod internationale modeller (ATMI5). 7. Salg af modeller og prognoser (ATMI 4). 8. Studier af Klimaændringers indflydelse på transport af forurening til Arktis (ATMI 4). 9. Udvikling af modelsystem til vurdering af helbredseffekter af innovative energiteknologier (ATMI 5). 10. Oprettelse af Center for energi, miljø og sundhed (ATMI 5). 11. Udvikling og implementering af luftforureningsprognoser i 3D virtual city (ATMI 5). 5. Et eller flere operationelle delsystemer foreligger og anvendes. 1. Ny modelversion udviklet og testet. Statusrapport. 2. Ny modelversion udviklet og testet. Statusrapport 3. Statusrapport. 4. Parameteriseringer for emission og prognoseberegninger til brug for felt kampagner foreligger. 5. Laboratorieeksperiment er udført og kobling og udvikling til modeller er gennemført. Statusrapport 6. Model sammenligning foreligger. Statusrapport 7. Prognoser leveret, nye aftaler indgået. Kontrakter. 8. Koblet hav/luft model foreligger. Statusrapport. 9. Forberedelse af modeller til at indgå i systemet. Statusrapport. 10. Center-aftale foreligger. Definition af scenarier foreligger. 11. Færdig model foreligger. Manual. 1. Finansiering 2. Finansiering Kontrakt 5. Samarbejde med Kemisk Institut, KU Finansiering. 9. Finansiering 10. Finansiering 11. Finansiering. 12. Kobling af vækstmodul med langtransportmodel og første test af prognoser af pollen (ATMI 4). 12. Model valideret. Statusrapport 12. Finansiering. 7

8 13. Opdatering af OML som nyt standdardværktøj i miljøreguleringen (ATMI 5). 14. Videreudvikling af OSPM (ATMI 4). 13. Ny modelversion udviklet. Manual. 14. Ny modelversion forligger. Manual. 13. Finansiering 14. 8

9 Projektområde: Human eksponering for luftforurening ATMI 6: Der er etableret udbygning og formalisering 6. Formelle aftaler om samarbejde og nye projekter af samarbejdet med sundhedssektoren i form foreligger. af et Sundhedscenter for miljøbetingede sundhedsproblemer med fokus på sammenkobling med epidemiologisk forskning. ATMI 7: Udvikling af nye og validerede modeller for human eksponering i inde-/udemiljøet med speciel fokus på luftforureningen i bymiljøet. ATMI 8: Sundhedkomponenter indarbejdet i miljøvurderinger af luftforureningen. AP-mål Samarbejdet på sundhedsområdet udbygges indenfor rammerne af AirPolife og Wooduse projekterne gennem fælles projektforslag (ATMI 6). 2. Udarbejdelse af forslag til nationalt biomoniteringsprogram (ATMI 6 & 7). 3. Dokumentation af AirGIS modelsystemet for byudvikling og langtidseksponering (ATMI 7). 4. Videreudvikling af AirGis-systemet ift. boligkvarterer med brændeovne. (ATMI 8) 5. Videnskabelig produktion om sammenhæng mellem sundhed og eksponering i samarbejde med en række sundhedsforskere med udgangspunkt i de i 2006 udførte beregninger på store ( ) kohorter). 6. Fortsatte studier af brændeovnsrøg i boliger (WOODUSE projektet). 7. Rapportering af studier af brændeovnsrøg i boliger inde og ude (ATMI 7). 8. Undersøgelse af støjbelastning ved brug af AirGIS metoderne (ATMI 8). 9. Kortlægning af vidensbehov vdr. boligopvarmning med træ i Danmark (ATMI 8). 10. Gennemføre Airpolife målekampagne hos 50 gravide kvinder med planlagt kejsersnit mhp vurdering af sundhedseffekter af luftforurening hos det ufødte barn. 7. Nye modeller, rapporter & artikler. 8. Valideringsrapport og modelbeskrivelse. 1. Nye ansøgninger / projekter. 2. Forslag foreligger. 3. Manual. 4. Statusrapport. 5. Videnskabelige publikationer. 6. Statusrapporter. 7. Rapport. 8. Datarapport. 9. Notat Ekstern opbakning fra forskningsprogrammer og forskningsråd fra og med midten af Samarbejdspartnere + finansieringskilder Aftale med MST, finansiering. 9. Finansiering

10 Projektområde: Luftforurening i Arktisk ATMI 9: Luftforureningsovervågningen under 9. Data i databasen. Statusrapporter afleveret. 9. Kontrakter under AMAP programmet er gennemført og videreudviklet. AMAP. ATMI 10: Dansk kviksølvcenter etableret, herunder forskningsprojekter vedrørende kviksølvforurening. AP-mål Genetablering af Station Nord (ATMI 9). 2. AMAP monitering gennemført og rapporteret og aftale om fortsat monitering indgået (ATMI 9). 3. Deltagelse i EMEP task force om Hemispheric Transport of Air Pollutants, herunder modelintercomparison (ATMI 9). 4. Videreudvikling og anvendelse af hemisfærisk transportmodel for Hg og forsuring (ATMI 9). 5. Udbygning af AMAP programmet med målinger med perfluro-forbindelser (ATMI 10). 6. Generelle luftkvalitetsmålinger samt måling af partikler og kviksølvforbindelser under Galatheaekspeditionen.( ) (ATMI 10). 7. Deltagelse i Antarctic Tropospheric Chemistry Investigation field studies, NSF (ATMI 10). 8. Vurdering af klimaændringers betydning for transporten af Hg og anden luftbåren forurening til Arktis, forprojekt gennemført (ATMI 10). 9. Doktorafhandling om kviksølvs fordeling og skæbne i troposfæren (ATMI 10). 10. Opstart af Ph.d. om kviksølv i troposfæren (ATMI 10). 11. Deltagelse i task force om hemisfærisk transport af luftforurening, herunder modelsammenligning (ATMI 9). 12. Videreudvikling og anvendelse af hemisfærisk transportmodel for HG og forsuring (ATMI 9). 13. Udbygning af AMAP programmet med POP model (ATMI 9). 14. Udvikling af global model for tungmetaller og fotokemi (ATMI9). 10. Aftaler indgået. Rapporter/artikler foreligger. 1. Målestation genetableret. 2. Data i databasen 3. Mødereferater, samt design til modelsammenligning foreligger. 4. Ny modelversion dokumenteret og implementeret i AMAP. 5. Målinger igangsat. 6. Målinger gennemført. 7. Planlægning og forberedelse af målinger i 2007 gennemført. Projektplan. 8. Ansøgning sendes til MST. 9. Afhandling. 10. Studiet igangsat 11. Deltagelse i møder, data produceret, modelsammenligningsrapport foreligger. 12. Ny modelversion dokumenteret og implementeret i AMAP. 13. Ny modelversion dokumenteret og implementeret i AMAP. 14. Første version af modellen færdig og testet. 10. Finansiering fra SNF mv. 1. Finansiering. 2. Finansiering. 3. Finansiering. 4. Finansiering. 5. Finansiering. 6. Finansiering. 7. Finansiering. 8. Finansiering. 9. Finansiering. 10. Finansiering 11. Finansiering. 12. Finansiering. 13. Finansiering. 14. Kontrakt. 10

11 Afdeling for Ferskvandsøkologi (FEVØ) Projektområde: Oplandsanalyser - FEVØ 1. Der er udviklet modeller og analyseredskaber for Verificerede værktøjer til analyse af alle fosforbidrag: Tilgang af eksterne transporten af fosfor og kvælstof fra oplande til vandløb og indices, modeller, rapporter, videnskabelige artikler projekter søer Forskellige udvaskningsmodeller for kvælstof er afprøvet: Ansættelse af modelpersoner modeller, rapporter, videnskabelige artikler Hydrologiske modeller er udviklet til beregning af afstrømning fra umålte oplande: rapporter Oplandsanalyser er afprøvet i relation til behovet for indsatsplaner under Vandrammedirektivet Grundlag for fastlæggelse af referencetilstand foreligger APmål Dynamiske udvaskningsmodeller opstillet 2. Metoder til monitering af landbrugets næringsstoftab udviklet (VMP III forskning) 3. Analyse af diffust fosfortab undersøges (VMP III forskning) 4. Kortlægning af risikoområder for N & P-tab i hele DK 5. Udvikling af model for P-transport i vandløb 6. Udvikling af model for havbelastning 7. Udvikling af standardiserede metoder til opgørelse af kildeopsplitning 8. Gennemførelse af international fosfor-konference 1. a) Modelberegning af 3 oplande gennemført b) Faglig rapport udarbejdet c) 1 videnskabelig artikel submittet 2. a) Beregning af empirisk N-udvaskningsmodel b) Registerdata anvendt c) Kalibrering af modeller 3. a) Feltundersøgelser i Skjern Å opland gennemført b) 1 videnskabelig artikel 4. a) Databaser og GIS-temaer klargjort b) Test af 1. version af web-værktøjet 5. a) 1 videnskabelig artikel b) 1 national workshop 6. a) Beregningsmetode i teknisk anvisning b) Populær artikel 7. Modelkoncept opbygget og valideret 8. a) Konference afholdt b) 3 videnskabelige artikler afsendt 7. Finansiering via Baltic Nestprojektet og FP 7 8. Finansiering via fonde 11

12 Projektområde: Vandløb og Ådale Finansiering via nye projekter - FEVØ 2. Der findes et forskningsbaseret fagligt grundlag til at vurdere sammenhængen mellem driftsændringer i landbruget og skovbruget og biokompleksitet og biodiversitet i vandløb og ådale - FEVØ 3. Vidensgrundlaget for implementering af vandrammedirektivet og Habitatdirektivet i vandløb foreligger - FEVØ 4. Der er udviklet et expertsystem til vurdering af den samlede miljøpåvirkning fra dambrug, til brug for rådgivning og administration - Metoder til analyse af arealanvendelsens (landbrug, skovbrug) indflydelse på biodiversitet i vandløb og ådale: expertsystem, faglige rapporter, videnskabelige artikler - Vidensgrundlaget omfatter: Referenceværktøjer, operationelle indikatorer for vandløbs økologiske kvalitet: Modeller, faglige rapporter, videnskabelige artikler, populære artikler - Modeller, faglige rapporter, videnskabelige artikler, der beskriver ekspertsystemet Ansættelse af forsker - habitatmodeller APmål Referencedata for vandløb indsamlet (FEVØ 2 & 3) 2. Samlet vurdering af effekt af vådområder (FEVØ 2) 3. Forskning om biologisk struktur igangsat (FEVØ 2) 4. Biologiske indikatorer udviklet for vandløb og ådale (FEVØ 2 & 3) 5. Rådgivning vedr. EU-direktiver gennemført (FEVØ 3) 6. Rådgivning vedr. ådale gennemført (FEVØ 2 & 3) 7. Overvågning af MVJ vådområder igangsat 1. a) Data er indsamlet og kvalitetssikret b) Databasen er opbygget 2. Faglig rapport færdig 3. Feltundersøgelser i DK og Uruguay gennemført 4. a) 2 videnskabelige artikler afsendt b) Undervisning på AU gennemført 5. a) Notater udarbejdet b) Data afleveret 6. Vurderinger af miljømia-projekter udarbejdet 7. Vurdering af vådområdeprojekter gennemført 3. Ekstern forsknings finansiering 4. Finansiering fra SNS 5. Forudsætter kontrakt med SNS 7. Finansiering fra FødevareErhverv 12

13 Projektområde: Klimaeffekter på ferske økosystemer - FEVØ 5. Vidensgrundlaget om klimaeffekter er udbygget Modeller og videnskabelige artikler om vandløbs- og søers Ekstern finansiering med forskningsresultater vedr. effekten på afstrømning og biologiske respons på klimaændringer transport af næringsstoffer samt på vandløbs og søers næringsstofomsætning Modeller og videnskabelige artikler om prediktive værk- Palæo-økolog ansat og biologiske funktion tøjer til analyse af klimaændringers indflydelse på ud- vaskning og transport af næringsstoffer APmål Klimaeffekter på vandløb gennemført 2. Klimaeffekters indflydelse på biodiversitet i søer undersøgt 3. Klimaeffekter på søer i Grønland undersøges 4. Klimaeffekters indflydelse på tab af N & P til vandmiljøet undersøgt 5. Klimaeffekter på biologisk struktur i søer undersøgt 6. Klimaeffekter på zooplankton i søer undersøgt 1. a) 2 videnskabelige artikler afsendt b) Ansøgning til nyt projekt 2. Feltundersøgelser gennemført i Tasmanien og Caribien 3. Feltundersøgelser gennemført 4. Scenarieberegninger gennemført for oplandsmodellen INCA-N 5. a) Projekt igangsat b) Eksperimentelle undersøgelser gennemført c) 1 videnskabelig artikel 6. Prøvetagning og dataanalyse igangsat 1. Finansiering via FP 7 2. Ekstern finansiering 3. Finansiering via Greenland Gradient 4. Finansiering via FP 7 5. a) Finansiering af post doc fra Carlsbergfondet 13

14 Projektområde: Eutrofiering i fersk- og brakvandssøer - FEVØ 6. Viden om søers biologiske funktion er udbygget Biologisk funktion: Modeller, faglige rapporter, videnskabelige Ekstern finansiering med modeller af sammenhænge mellem næringsstoffer og artikler om samspil mellem næringsstoffer og biologisk respons. biologiske forhold - FEVØ 7. Øget videngrundlag for implementering af vandrammedirektivet og Habitatdirektivet i søer samt for restaure- fastlæggelse af referencetilstand, og klassifikation af sø- Vandrammedirektiv og Habitatdirektiv: Metoder til ring af både ferskvands- og brakvandssøer foreligger er: miljøhistoriske analyser foreligger: rapporter, videnskabelige artikler Restaurering: populære artikler, faglige rapporter, videnskabelige artikler om Metoder til optimering af restaureringsindgreb i fersk- og brakvandssøer APmål Analyse af kemiske og biologiske restaureringsmetoder gennemføres (FEVØ 6) 2. Eksperimentelle undersøgelser af N & P begrænsning i søer igangsat (FEVØ 6 & 7) 3. Erfaringer med sørestaurering i DK opsamlet (FEVØ 7) 4. Rådgivning vedr. EU-direktiver gennemført (FEVØ 7) 5. Samspil ml. fugle og søkvalitet dokumenteret (FEVØ 7) 6. Øge forståelse af biologisk samspil i brakvandssøer (FEVØ 6) 1. a) Felteksperimenter gennemføres b) 1 ph.d. igangsat c) 1 videnskabelig artikel 2. Feltundersøgelser igangsat 3. a) 2 faglige rapporter (DK + Viborgsøerne) b) 1 videnskabelig artikel c) Vejledning til kommunerne 4. Data og notater leveret til styrelserne 5. Indikatorer udviklet og beskrevet i populær artikel 6. Felteksperimenter igangsat 2. Finansiering via FNU 3. Finansiering til vejledning via SNS/kommuner 4. Projektfinansiering via SNS 14

15 Projektområde: Miljøfremmede stoffer i ferskvand - FEVØ 8. Viden om miljøfremmede stoffer er udbygget med Rapporter om forekomsten af de miljøfremmede stoffers Ekstern finansiering resultater om de hyppigste stoffers transport, skæbne og påvirkning i vandløb og deres effekt på nøgleorganismer af økologiske forhold i vandløb og søer APmål Pyrethroiders påvirkning af fauna-samfund i vandløb undersøgt 2. Drift af pesticidvarslingssystem gennemført 3. Undersøgelse af modeldambrugs næringsstofbelastning gennemført 4. Undersøgelser vedr. effekten af rensemetoder fra dambrug på udledning af miljøfremmede stoffer gennemføres 5. Formidling af viden om minimering af miljøpåvirkninger på dambrug gennemført 6. Forsøg med rensning af næringsstoffer fra dambrug via nedsivning af spildevand gennemført 1. a) Feltundersøgelser gennemført b) Statusrapport udarbejdet; c) 1 videnskabelig artikel afsendt 2. a) Feltundersøgelser gennemfør; b) 1 videnskabelig artikel 3. a) Data-indsamling afsluttet b) Arbejdsrapport udarbejdet 4. a) Felt- og laboratorieundersøgelser gennemført b) 1 faglig rapport 5. Undervisningsmateriale udarbejdet 6. Feltundersøgelser påbegyndt 6. Ekstern projektfinansiering 15

16 Projektområde: Fagdatacentre for ferskvand og landovervågning - FEVØ 9. Overvågningsprogrammet (NOVANA) for ferskvand Der er gennemført fagmøder, workshops, modeludvik- Tværgående projektet og landovervågningsoplande er fagligt optimeret i et ling, tværgående udredningsprojekter bevilges af aftaleud- samarbejde med amterne valget APmål Overvågningsdata fra LOOP-oplande i 2005/06 afrapporteret 2. Overvågningsdata fra vandløb og søer i 2005/06 afrapporteret 3. Fagdatacenter funktioner gennemført tilfredsstillende 4. Nationale databaser for overvågningsdata udviklet 5. DEVANO-overvågningsprogram for vandløb og søer udviklet 6. Fælles udviklingsprojekter igangsat med miljøcentre 7. Udvikling af kvalitetssikringsredskaber gennemført 1. 1 faglig rapport 2. 2 faglige rapporter 3. a) Fagmøder, workshops og styringsgruppemødet afholdt b) Notater udarbejdet 4. a) Database for vandløbsdata færdig b) Database for sødata færdig c) Database for oplandsdata færdig d) Database for hydrometridata færdig e) Database for LOOP-data færdig 5. Program udviklet og igangsat 6. Rapport vedr. havbelastning udarbejdet 7. Opstart af elektroniske kvalitetssikringsprocedurer 6. Delvis finansiering fra miljøcentre 16

17 Afdeling for Marin Økologi (MAR) Projektområde: Biologisk struktur og interaktioner mellem havbund og de frie vandmasser, herunder iltsvind og masseforekomster af alger - MAR 1. Der er frembragt ny viden om de faktorer, der regulerer 1. Videnskabelige artikler, rapporter mv., der kvantificerer Fondsmidler fra bla. forekomst, vækst og udbredelse af planter, dyr og pro- og operationaliserer de regulerende faktorer i havet og i ministerier, industri, cesser i havet og i kystzonen kystzonen amter, forskningsråd - MAR 2. Vidensgrundlaget for at implementere biologisk 2. Videnskabelige artikler om biologisk modellering. og Carlsbergfondet modellering af havmiljøet er udbygget 3. Rapporter og videnskabelige artikler om de miljømæssige - MAR 3. Der er tilvejebragt et fagligt grundlag for at opstille effekter af havdambrug forudsætninger for skaldyrsproduktion samt hav- og saltvandsbrug i danske havområder AP-mål Der er frembragt viden om sammenhænge mellem biodiversitet og bundfauna i fjorde (MAR 1) 2. Der er frembragt viden om målinger af økologisk kvalitet i bundfaunasamfund (MAR 1, 2 og 3) 3. Der er frembragt viden om regime skift i marine økosystemer (MAR 1 og 2) 4. Der er frembragt viden om bæredygtig produktion af blåmuslinger (MAR 2) 5. Der er frembragt ny viden om kulturbanker til dyrkning af blåmuslinger (MAR 3) 6. Der er frembragt ny viden om opdrætsteknikker til dyrkning af blåmuslinger (MAR 3) 7. Der er frembragt ny viden om skaldyrsproduktion, herunder omsætning af fækalier, sedimentation og effekter på omgivelser (MAR 3) 8. Der er frembragt ny viden om sedimentets betydning for dybdeudbredelsen af ålegræs (MAR 3) 9. Der er frembragt ny viden om bentiske mikroalger i danske kystområder (MAR 3) 10. Der er frembragt ny viden om en afgørende ny proces i N- kredsløbet i havbunden (MAR 1) 1. Der gennemføres data-analyse og skrives rapport 2. Der gennemføres data-analyse og skrives rapport 3. Der gennemføres dataanalyser og udarbejdes en rapport 4. Der gennemføres feltkampagne, analyse af data og skrives rapport 5. Der gennemføres dataudtræk og skrives rapport 6. Der gennemføres forsøg, udføres beregninger og skrives rapport 7. Der gennemføres forsøg i Limfjorden og skrives Rapport 8. Der udarbejdes en empirisk model og et kort over udbredelsen af ålegræs i Limfjorden 9. Der gennemføres 3 feltrundersøgelser og udarbejdes en rapport 10. Der gennemføres laboratorie- og feltforsøg og udarbejdes afhandling 17

18 Projektområde: Overvågning i de danske havområder og Implementering af vandrammedirektiv og habitatdirektiv MAR 4. Havmiljøovervågningen i Danmark er gennemført i henhold til NOVANA programmet Rapporter og data fra NOVANA; Rapporter med sammenhængende analyser af miljøtilstanden i de danske MAR 5. Det nødvendige videngrundlag til implementering af EU s Vandrammedirektiv og Habitatdirektiv i Danmark foreligger havområder, herunder betydningen af klimabetingede ændringer af belastning med næringsstoffer Rapporter vedrørende typologier, referenceforhold og kvalitetsklasser for den danske kystzone; rapporter om konsekvensvurderinger for implementering af Vandrammedirektivet AP-mål NOVANA samt iltsvindstogter gennemføres (MAR 4) 2. Der er frembragt ny viden om græsning af søstjerner på blåmuslinger (MAR 5) 3. Der er frembragt ny viden om sedimentation af organisk materiale på havbunden (MAR 4) 4. Der er frembragt viden om marin forvaltning i marine habitater (MAR 5) 5. Der er frembragt ny viden om modeller til analyse af status og udvikling af makrovegetation på forskellige dybder (MAR 5) 6. Der er frembragt ny viden om etablering og forvaltning af stenrev (MAR 5) 7. Der er frembragt ny viden om dyrkning og kommerciel udnyttelse af caragentang i danske fjordområder (MAR 5) 1. Rapporter fra de enkelte iltsvindstogter publiceres 2. Der gennemføres dataudtræk og skrives rapport 3. Der analyseres data og udarbejdes videnskabelig Afhandling 4. Der udarbejdes en fysisk landskabsmodellering, bidrag til habitat modellering og udføres test af habitatmodeller. 5. Der gennemføres statistiske analyser, udarbejdes rapport og videnskabelig afhandling 6. Der gennemføres feltarbejde og oparbejdes prøver 7. Der gennemføres analyser af carangentang og der gennemføres vækstforsøg i laboratorieforsøg og i felten - 18

19 Projektområde: Udvikling og anvendelse af empiriske og dynamiske modeller i havmiljøet - MAR 6. Vidensgrundlaget for at implementere biologisk modellering af havmiljøet er udbygget - MAR 7. Der er etableret af et hierarki af modeller til vurdering af samspillet mellem belastning og miljøeffekter i havet - MAR 8. Der er opstillet et nyt modelkoncept for danske fjorde. - MAR 9. Grundlaget for modelbeskrivelse af de åbne danske havområder er forbedret med et biologisk modelgrundlag AP-mål Der er frembragt en ny model om fordeling af opløst organisk stof i havvand (MAR 6) 2. Der er frembragt viden om internationale databaser (MAR 9) 3. Der er frembragt ny viden om etablering af Danmarks Miljøportal (MAR 7) 4. Der er frembragt ny viden om modellering af vand- og stoftransport i de danske farvande (MAR 9) 5. Der er frembragt ny viden om fjordmodellering (MAR 9) 6. Der er frembragt ny viden om modellering af kulstofdynamik (MAR 9) 7. Der er frembragt ny viden om global modellering af kulstofkredsløbet (MAR 9) 8. Der er frembragt ny viden om empirisk modellering af Kattegat og Bælthavet (MAR 7) 9. Der er frembragt ny viden om fjordmodellering med henblik på styrkelse af marin forvaltning (MAR 8 og 9) 10. Der er frembragt ny viden om udvikling og anvendelse af økologiske modeller i Nordsøen og Østersøen (MAR 6) - Videnskabelige artikler om biologisk modellering. - Rapporter og videnskabelige artikler om modelbeskrivelse af danske fjorde og åbne havområder 1. Der gennemføres vintertogt, udarbejdes en database af målinger fra 2006 og gennemføres yderlige to togter med Gunnar Thorson 2. Der afholdes fælles projektmøde med internationale partnere, udarbejdes en 1. version af produkter klar i prototype, samt udarbejdes tekniske specifikationer af interfaces mellem platforme 3. Der gennemføres overførsel af data fra amter, udarbejdes OIOXML skemaer, MADS struktureres om, der modtages data fra 2006 og der gennemføres indlæsning og udtræksfaciliteter til DK-Miljøportal 4. Model valideres 5. Model valideres 6. Der gennemføres parametrisering og udarbejdes model scenarier 7. Der gennemføres togt med Galathea III, data analyseres 8. Der udarbejdes rapport og publiceres en artikel 9. Der gennemføres feltarbejde i Limfjorden, data analyseres og der udarbejdes en rapport 10. Der gennemføres feltundersøgelser og parameteriseringen af de økologiske modeller indledes. Financiering fra EU, VMPIII pulje, overvågnigen og cafemidler, Etablering af modelnetværk i Danmark 5. Afhænger af finansiering fra DFFE 10. Afhænger af finansiering fra DFFE 19

20 Projektområde: Struktur og funktion af arktiske marine områder - MAR 10. Der er igangsat langtidsserier af data, som beskriver Rapporter med resultater af overvågningen i Marinbasis Fortsat finansiering status og udvikling i arktiske havmiljøer, blandt andet i programmet fra DANCEA samt relation til klimaudvikling Videnskabelige artikler og rapporter om samspil mellem deltagelse i internationale projekter i ark- - MAR 11 Videngrundlaget om det arktiske havmiljø er udbygget på områderne økologisk struktur og funktion de økologiske processer havbunden og de frie vandmasser og kvantificering af tisk AP-mål Marinbasisprogrammet for 2007 er gennemført (MAR 10) 2. Der er frembragt ny viden om økosystem metabolisme og hav-luft fluxe af kuldioxid (MAR11) 3. Der er frembragt ny viden om lokal forurening i Arktis (MAR 11) 4. Der er frembragt ny viden om miljøtilstandskriterier for Arktis (MAR 11) 5. Der er frembragt ny viden om stress af arktiske mikrobielle fødenet (MAR 11) 6. Der er frembragt ny viden om bentiske indikatorer i Arktis (MAR 11) 7. Der er frembragt ny viden om samspillet mellem udnyttelse og forvaltning af Arktiske økosystemer (MAR 11) 8. Der er frembragt ny viden om Arktisk dyreplankton (MAR 11) 1. Overvågningsrapport udarbejdet 2. Der gennemføres 2 feltkampagner i Nuuk 3. Der gennemføres feltarbejde og udarbejdes en rapport 4. Der gennemføres feltarbejde 5. Der gennemføres feltarbejde. Indsamlede prøver analyseres 6. Oparbejdning af eksisterende data, forundersøgelser i Godthåbsfjorden og udarbejdes artikel 7. Kick-off møde afholdes, Feltarbejde udføres 8. Der gennemføres feltarbejde i Grønland på flere lokaliteter 1. Afhænger af finansiering fra MST 7. Afhænger af finansiering fra forskningsråd 20

21 Projektområde: Effekter og nedbrydning af miljøfremmede stoffer i havmiljøet - MAR 12. Der er opbygget et fagligt grundlag for strategiske - Videnskabelige artikler, rapporter mv. om risikovurdering, Afhænger af eksterne prioriteringer af miljøfarlige stoffer. metoder og indikatorer til at beskrive miljøfarlige prioriteringer og ud- - MAR 13. Der foreligger vurderinger af den miljømæssige stoffers forekomst, effekter og skæbne, herunder udpegning bud betydning for havmiljøet af skibsmalinger, herunder nyudviklede af risikofaktorer for stoffer og stofgrupper malinger. - Videnskabelige artikler og rapporter om miljøeffekter af skibsmalinger AP-mål Der er frembragt ny viden om økotoxikologiske effekter på mikrobenthos i marine miljøer (MAR 12) 2. Der er frembragt ny viden om metoder til bestemmelse af TBT med GC-MS og GC-DC-PFPD (MAR 13) 3. Der er gennemført et studium over samspillet mellem makrofauna og mikrobielle samfund (MAR 12) 4. Der er frembragt ny viden om Ålekvabbe som bioindikator for miljøfremmede stoffer (MAR 12) 5. Der er frembragt ny viden om global forurening med miljøfarlige stoffer (MAR 12 og 13). 6. Der er frembragt ny viden om opvækst af ål i natur og kulturer (MAR 13). 7. Der er udført en screeningsundersøgelse af PFOS og OT (MAR 12) 1. Der publiceres en artikel og en ph.d. rapport 2. Der udarbejdes en række analyserapporter 3. Der analyseres DNA/RNA prøver, 2. togt gennemføres og første laboratorieforsøg igangsættes. 4. Der rapporteres 2004 data, prøver klargøres og samtlige analyser gennemføres 5. Der gennemføres togt med Galatha III, der analyseres for metaller og der udarbejdes en rapport 6. Der gennemføres prøvetagning, indsamling fra ferskvandsområder og fra marine lokaliteter 7. DMU rapport er færdig 6. Afhænger af finansiering fra DFFE 21

22 Afdeling for Miljøkemi og Mikrobiologi (MIMI) Projektområde: Miljømæssig risikoanalyse af kemiske stoffer og mikroorganismer - MIMI 1. Videngrundlaget vedr. kemiske stoffer og mikroorganismer i miljøet er udbygget indenfor områderne skæbne Videnskabelige artikler om skæbnestudier af mikroorganismer og kemiske stoffer Afhænger delvist af ekstern finansiering (transport og transformation) og effekter Videnskabelige artikler om metoder til bestemmelse af - MIMI 2. Der er løbende udarbejdet risikovurderinger af gensplejsede biotilgængelighed af kemiske stoffer: mikroorganismer og mikrobiologiske bekæmpel- sesmidler Journalsager, notater, rapporter, risikovurderinger AP-mål Der er udført rådgivning af MST, Miljøcentre mfl. vedr. analyser 1. Notater og rapporter foreligger og analytiske metoder af persistente organiske stoffer i 2. Der foreligger risikovurderinger, notater og guidelines miljøet (MIMI 1) 3. Der foreligger risikovurderinger, notater og bidrag til 2. Der er gennemført risikovurderinger for SNS og andre myndigheder monografier vedr. genmodificerede mikroorganismer, og ydet 4. Metode/forsøgs-protokol foreligger rådgivning til SNS i relation til udarbejdning af GMOguidelines 5. Resultater i forsøgsprotokol foreligger (MIMI 2) 6. Data i forsøgsprotokol 3. Der er gennemført risikovurderinger vedr. mikrobiologiske 7. Intern rapport udarbejdet bekæmpelsesmidler og biocider for MST. Desuden er der udarbejdet 8. Videnskabelig artikel indsendt bidrag til monografier vedr. biologi og økotoksiko- 9. Videnskabelig artikel indsendt logi af Bt-stammer (MIMI 2) 10. FRP-7 ansøgning indsendt 4. Der er udviklet en ny metode til at kontrollere eksponeringen af organiske stoffer i forskellige toksicitetstests (MIMI 1) 11. Videnskabelig artikel publiceret 12. Videnskabelig artikel publiceret 5. Undersøgelser over koblingen mellem miljøfremmede stoffers kemiske aktivitet og deres toksicitet er gennemført i samarbejde med TERI (MIMI 1) 13. Videnskabelig artikel indsendt 14. Videnskabelig artikel indsendt 15. Data/resultater i forsøgsprotokol 6. PAH-forbindelsers biotilgængelighed er undersøgt vha. mikrobiologisk assay 7. Litteraturudredning vedr. forekomst af problematiske nanomaterialer i miljøet gennemført (MIMI 1) 8. Laboratorieundersøgelser over nano-materialers effekter på mikrobielle jordkvalitetsparametre er afsluttet (MIMI 1) 9. Undersøgelse vedr. detektion af C60-nanopartikler i jordmatricer er afsluttet (MIMI 1) 10. International NANO-teknologi netværksgruppe er etableret m.h.p. udfærdigelse af ansøgning til EU's 7. rammeprogram (MIMI 1) 11. Metode til undersøgelse af betydningen af stressfaktorer for spredningen af gener mellem bakterier er udviklet (MIMI 1) 12. Undersøgelse over betydningen af rodvækst og rodeksudater for spredningen af gener mellem bakterier er gennemført 22

23 (MIMI 1) 13. Metode til isolering af svært dyrkbare jordbakterier v.h.a. laser-pressure mikroskopi er udviklet 14. Katabolsk-respons-profil teknik m.h.p. effektstudier på affaldsmaterialer fra bioenergiproduktion er indkørt og videreudviklet (MIMI 1) 15. Laboratorieundersøgelser vedr. bioenergi-affaldsmaterialers korttids-effekter på jordkvaliteten er gennemført (MIMI 1) 23

24 Projektområde: Bæredygtig bioteknologi - MIMI 3. Grundlaget for udvikling af mikrobiologiske bekæmpelsesmidler Journalsager, notater, rapporter Afhænger af ekstern og værktøjer til rensning af forurenet Videnskabelige artikler om plante-bakterie-interaktioner finansiering jord/sediment og drikkevand er udbygget med viden indenfor Videnskabelige artikler om mikrobielle nedbrydningsveje af miljøfremmede stoffer Bt-toxin-gener, nedbrydningsveje og phytoremediering. Mindre sundhedsskadelige Bt-stammer konstrueret AP-mål Metode til fuldautomatisk måling af kemisk aktivitet af lette PAHere og PCBere i jord- og planteprøver er udviklet 2. Metode til fuldautomatisk måling af PAH- og PCBnedbrydning i jord er udviklet 3. Europæisk netværk vedr. teknologier til vurdering og karakterisering af jordforureninger er etableret m.h.p. at indsende en ansøgning til EU s 7. rammeprogram 1. Videnskabelig artikel indsendt 2. Artikeludkast foreligger 3. Ansøgning indsendt 24

25 Projektområde: Human eksponering af kemikalier og mikroorganismer fra miljøet - MIMI 4. Der er tilvejebragt ny viden om miljøeksponering Rapporter, videnskabelige artikler mv. vedrørende: Afhænger af ekstern af befolkningen med kemiske stoffer og patogene mikroorganismer oprindelsen af patogene mikroorganismer finansiering (herunder spredning af patogene egenskaber og anti- eksponeringsveje af patogene egenskaber biotikaresistens i miljøet). evt. sundhedseffekter ved brug af mikrobiologiske bekæmpelsesmidler til insektbekæmpelse østrogene stoffers forekomst i miljøet AP-mål Eksponeringen af mor og barn overfor bromerede flammehæmmere (BRF) i hjemmet er undersøgt, både under graviditeten og efter fødslen 2. Transport af BFR i et placentaperfusionssystem er undersøgt 3. Der er indgået samarbejder med Videncenter for allergi og MST omkring allergifremkaldende stoffer i forbrugerprodukter 4. Forekomst af bakterierne Bacillus cereus og B thuringiensis i fæcesprøver fra mennesker er kvantificeret og udvalgte isolater er blevet karakteriseret 5. Forekomsten af kommercielt anvendte og Bacillus thuringiensis stammer i naturen nord for 60 N er kortlagt 6. Metode til opsamling af mikroorganismer fra luften og efterfølgende ekstraktion af DNA fra disse er udviklet 7. Europæisk netværk vedr. miljøfaktorers påvirkning af den humane sundhed er etableret m.h.p. indsendelse af ansøgning til EU s 7. rammeprogram 1. Data og artikeludkast foreligger 2. Analysemetoder og data foreligger 3. Ekstern(e) bevilling(er) foreligger 4. Videnskabelig artikel indsendt 5. Artikeludkast foreligger 6. Protokol foreligger 7. Ansøgning indsendt 25

26 Projektområde: Kemisk og mikrobiologisk vurdering af miljøtilstand - MIMI 5. Der foreligger nye data vedr. persistente organiske Videnskabelige artikler og rapporter vedrørende: Afhænger delvist af stoffers forekomst i miljøet, og der er udviklet nye værktøjer nye kontaminanters forekomst i Grønland ekstern finansiering og indikatorer til integreret vurdering af jordkvalitet samt tidsmæssige forskelle i forekomsten af persistene organiske kontaminanter i Arktis gennemført kontrol- og referencefunktionsopgaver i forbindelse med overvågningsprogrammer og bekæmpelse af olieforureninplementering i overvågningsprogrammer mikrobiologiske miljøindikatorer med henblik på im- Journalsager, notater, rapporter AP-mål Nyt analytisk system til direkte termisk desorption af kontaminanter fra passive opsamlere er etableret og indkørt 1. Data og resultater foreligger fra systemets anvendelse i moniterings- og forskningsprojekter 2. Tids-trend analyser af organochloriner og bromerede flammehæmmere 2. Data samt statusrapport foreligger i det grønlandske miljø er gennemført 3. Data og artikeludkast foreligger 3. Forekomst og niveauer af miljøfremmede stoffer i marine 4. Metoden er dokumenteret, indkørt og i anvendelse prøver fra hele verdenen er undersøgt og relateret til den internationale skibstrafik 5. Rapport og artikeludkast foreligger 4. Ny metode til olieidentifikation (i hht. CEN Guidelines) indkørt på nyt GC-MS udstyr 5. Screeningundersøgelser af phenoler i miljøprøver fra de Nordiske lande er gennemført 26

27 Afdeling for Systemanalyse (SYS) Projektområde: Miljøøkonomi og regulering - SYS 1. Der er gennemført værdisætning af miljøgoder, udviklet Fastholdelse og rejøtiltabejdere metoder til omkostningsberegning og -optimering ved milkruttering af medar- - SYS 2. Der er udviklet nye incitamentbaserede virkemidler til miljøregulering og nye værktøjer til evaluering af styringsmidler 1. Rapporter og videnskabelige artikler om værdisætning af miljøgoder; scenariebaserede (ex ante) analyser og metodestudier vedr. omkostninger og gevinster ved miljøtiltag (cost-efficiency og cost-benefit analyse); samt redskaber til optimeringsanalyser 2. Rapporter, videnskabelige artikler om eksisterende evt. fremtidige virkemidler til miljøregulering og metoder til analyse af miljøpolitik og styringsmidler AP-mål Model for omkostninger ved arealudtagninger i landbruget er udviklet 2. Survey vedr. betalingsvilje for forbedret vandmiljø er igangsat 3. Gennemførsel af politikanalyse og udvikling af scenarier for sammenhængen mellem EUs landbrugsordninger og pesticidpolitiekken 4. Vurdering af konkurrenceevneeffekter på energiintensive virksomheder ved CO2- beskatning og som koordineres af DMU er gennemført 1. Rapport samt artikeludkast 2. Design og test af spørgeskema er afsluttet 3. Notat/artikeludkast 4. Rapport og bogmanuskript 27

28 Projektområde: Miljøsociologi - SYS 3. Der foreligger et udbygget videngrundlag om befolkningens holdninger og risikoopfattelse i relation til miljø og natur, samspillet mellem eksperter og lægfolk samt betydningen af livsstil for udviklingen i miljø og natur. Videnskabelige artikler, rapporter mv. om befolkningens holdninger og attituder til miljø og natur spørgsmål; befolkningens opfattelse af risiko i relation til aktuelle miljøproblemstillinger; relationer mellem eksperter og lægfolk; samt livsstilsudvikling og dens konsekvenser for miljø og natur Området prioriteres i nationale og internationale forskningsprogrammer AP-mål Studier vedr. den accelrerende mobilitet er igangsat 2. Studie vedr. biodiversitet og livsstil i storbyområder er gennemført 3. Studie vedr. brugen af brændeovne er gennemført 4. Studie vedr. risikoopfattelser i forb. m. anvendelse af pesticider er afsluttet 1. Paper/artikeludkast 2. Paper 3. Artikel 4. To artikler samt rapport 28

29 Projektområde: Integreret risikovurdering af kemikalier - SYS 4. Videngrundlaget for miljø- og sundhedsmæssig risikovurdering Rapporter, videnskabelige artikler, notater mv. om metoder af kemiske stoffer er udbygget på områderne: Meto- til risikovurdering bl.a. med hensyntagen til operationalise- der til operationalisering af forsigtighedsprincippet; risikoanalyse ring af forsigtighedsprincippet på kemikalieområdet; om af konkrete stoffer/stofgrupper; metoder til forudsigelse af kemiske stoffer/stofgruppers betydning for miljø og sundring forekomst og spredning; kobling af risikovurdering og overvågninteret hed; om modellering af spredning og fate af kemikalier relagrerer til deres emission til miljøet; om værktøjer som intehed; risikovurdering og overvågningsaktiviteter for kemiske stoffer AP-mål Risiko scenario analyser af dumpede krigsgasser I Østersøen Udvikling af scenariospecifikke beskrivelse af hovedproblemstillinger indenfor miljø og sundhed. 2. Videreudvikling af System Modellen, specielt med fokus på datahuller i relation til kortlægning af kumulative risici for miljø og human sundhed. 3. Videreudvikling af model til estimering af emission af kemiske stoffer anvendt i industrier og forbrugerprodukter til andre matricer end luft. 4. Data pre-processing inklusiv anvendelse af QSAR til dækning af datahuller 1. To artikler 2. To artikler 3. En artikel 4. En artikel 29

30 Projektområde: Integrerede analyser af miljø og samfund - SYS 5. Den danske miljøtilstandsrapportering (SOE) er videreudviklet SOE rapport Miljøstøtteprojekter vedr. SOE rapporte- At tilstrækkelig filighed med henblik på at sikre rapporteringens anvendering til udviklingslande/østeuropa nanciering kan opnås i national og europæisk miljøpolitik. internt/eksternt - SYS 6. Der er udviklet indikatorsystemer til belysning af samspillet mellem miljø og samfund, til belysning af bæredygtighedsaspekter samt til vurdering af politikker. - AP-mål Faglig understøttelse EEA vedrørende SOErapportering, indikatorer mv. forløber tilfredsstillende (SYS 5). 2. Resultater fra DMU er indarbejdet i danske indikator produkter (SYS 6). 3. Bidrag til udvikling af dansk biodiversitets index (SYS 6) 4. Videreudvikling af koncepter for den danske MTR, herunder i forhold til form, proces og indhold (SYS 5) 5. Bidrag til internationale scenarieaktiviteter (SYS 5) Rapporter, notater mv. om metoder til udvikling af, og konkrete eksempler/systemer på bl.a. responsindikatorer, bæredygtighedsindikatorer, indikatorer på kemikalieområdet. Bidrag til Miljøinfo; bidrag til indikatoraktiviteter i Miljøministeriet 1. Belgrade rapporten 2. Den danske årlige indikatorrapport; 3. Rapport NMR 4. Analyserapport og workshop 5. Kapitel til Food Outlook (GECAFS) 1. EEA prioriterer fortsat midler til udvikling af SOE understøttelse At rapporten skal udarbejdes At der prioriteres ressourcer til dette 30

31 Projektområde: Miljøgeografiske analyser af det åbne land - SYS 7. Videngrundlaget for regulering af udviklingen i det åbne land er udbygget med metoder til konsekvensvurdering af udviklingen i landbruget samt metoder til miljømæssig vurdering af arealanvendelse, herunder landskabsanalyser Videnskabelige artikler, rapporter, notater mv om metoder til kobling af økologisk og økonomisk modellering i konsekvensanalyser af landbrugets udvikling regionalt, nationalt og internationalt; geografisk differentieret regulering (ex-ante); metoder til integreret (multifunktionel) miljømæssig vurdering af arealanvendelse og landbrugspraksis, herunder økologisk jordbrugs rolle og GMO; metoder til landskabsanalyser, konkrete landskabsanalyser Området prioriteres nationalt og internationalt; At der kan opnås financiering AP-mål Der er gennemført et data review med henblik på europæiske data for analyse af bæredygtig arealanvendelse 2. Analyser af hegn som CO2 sinks gennemføres 3. Der laves en screening af sensitive areas i Europa 4. Arbejdet med analyse af direktiver ifm. vandrammedirektiv afrapporteres 5. Der produceres artikler til bog om Miljøgeografi i Miljøbiblioteket. 1. Data samling etableret i SENSOR 2. Rapport til MST 3. Review rapport 4. artikeludkast fremsendt 5. Miljøbiblioteksbog 31

32 Projektområde: Emissionsopgørelser - SYS 8. Danske emissioner til atmosfæren er opgjort årligt og rapporteret til internationale konventioner Årlige rapporter, notater med emissionsopgørelser - SYS 9. Modeller til fremskrivning af emissioner er videreudviklet og der er etableret et Nationalt System for emissionsopgørelse af drivhusgasser i hht. Kyoto-protokollens krav Fremskrivninger af emissioner er tilgængelige på nettet; rapportering opfylder kravene i hht. Kyoto-protokollen fra 2006 AP-mål De danske emissionsopgørelser er rapporteret til EU, FN, UNECE. 2. Internationalt review (UNFCCC) af de danske emissionsopgørelser med tilfredsstillende resultat. 3. Udvikling af afrapporteingværktøj til sinks i jord 4. Dansk populærfaglig rapport om danske drivhusgasopgørelser 1. Opgørelser fremsendt; rapporter 2. Rapport der dokumenter og beskriver brugen af QA/QC for emissionsopgørelser 3. Faglig rapport 4. Rapport 3. Midler til dokumentation af Kyoto 3.4 findes. 32

Afdeling for Arktisk Miljø (AM)

Afdeling for Arktisk Miljø (AM) Status oversigt over DMU s 4-årige resultatkontraktmålsætninger () i og deres sammenhæng med de årlige målsætningerne i arbejdsprogram 2007 (AP07mål). Tilkommende AP-mål i 2007 og ændringer i indikatorer

Læs mere

Afdeling for Arktisk Miljø (AM)

Afdeling for Arktisk Miljø (AM) Bilag 1. RKmål og AP06mål I bilag 1 er vist en oversigt over DMU s 4-årige resultatkontraktmålsætninger (RKmål) i og deres sammenhæng med de årlige målsætningerne i arbejdsprogram 2006 (AP06mål) Afdeling

Læs mere

Elementer Indikatorer Forudsætninger Vurdering Pr RK-mål - AM 1. Videngrundlaget for miljøvurdering af råstofaktiviteter

Elementer Indikatorer Forudsætninger Vurdering Pr RK-mål - AM 1. Videngrundlaget for miljøvurdering af råstofaktiviteter Bilag 1. RKmål og AP06mål Årsrapport Status oversigt over DMU s 4-årige resultatkontraktmålsætninger (RKmål) i og deres sammenhæng med de årlige målsætninger i arbejdsprogram (AP06mål). Tilkommende i og

Læs mere

Sådan ser overvågningsprogrammet ud NOVANA

Sådan ser overvågningsprogrammet ud NOVANA Plantekongres 2011, 11.-13. januar 2011, Herning Kongrescenter Session N10. Nyt overvågningsprogram for miljø og natur Sådan ser overvågningsprogrammet ud NOVANA 2011-15 Harley Bundgaard Madsen, kontorchef,

Læs mere

DMU s Resultatkontrakt 2004-2007 med Miljøministeriet 1

DMU s Resultatkontrakt 2004-2007 med Miljøministeriet 1 DMU s Resultatkontrakt 2004-2007 med Miljøministeriet 1 1 Indledning...2 2 DMU s opgaver...2 2.1 Forskning...3 2.2 Overvågning og data...5 2.3 Faglig rådgivning...6 2.4 Formidling, kommunikation...8 2.5

Læs mere

Skibstrafikkens betydning for luftkvaliteten i Danmark og det øvrige Europa

Skibstrafikkens betydning for luftkvaliteten i Danmark og det øvrige Europa Skibstrafikkens betydning for luftkvaliteten i Danmark og det øvrige Europa Thomas Ellermann, Jesper Christensen og Finn Palmgren Afdeling for Atmosfærisk Miljø Overblik Luftforurening fra skibe og cyklus

Læs mere

Arbejdsprogram 2004. December 2003 Arbejdsprogrammet er kun udgivet i elektronisk format på www.dmu.dk

Arbejdsprogram 2004. December 2003 Arbejdsprogrammet er kun udgivet i elektronisk format på www.dmu.dk Arbejdsprogram 2004 December 2003 Arbejdsprogrammet er kun udgivet i elektronisk format på www.dmu.dk Arbejdsprogram 2004 1. Indledning 3 2 DMU s opgaver 2 2.1 Forskning 2 2.2 Overvågning og data 3 2.3

Læs mere

STATUS FOR DCE AARHUS UNIVERSITET DCE - NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI DCE RÅDGIVNINGSPANEL 27. OKTOBER 2017 HANNE BACH DIREKTØR

STATUS FOR DCE AARHUS UNIVERSITET DCE - NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI DCE RÅDGIVNINGSPANEL 27. OKTOBER 2017 HANNE BACH DIREKTØR STATUS FOR DCE DCE Siden sidst, organisatorisk /Rammeaftale Halvårstatus 2017 for s rammeaftale med MFVM Ydelsesaftaler volumen: Natur og vand (71,9 mio. kr.) Luft, emissioner og risikovurdering (41,3

Læs mere

STATUS FOR DCE - NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI

STATUS FOR DCE - NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI 1. MAJ 2013 STATUS FOR DCE - NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI DIREKTØR DCE Nationalt Center for Miljø og Energi DCE er Aarhus Universitets centrale indgang for rådgivning og viden om natur og miljø

Læs mere

Arktisk råds arbejdet, september 2012, AU

Arktisk råds arbejdet, september 2012, AU Arktisk råds arbejdet, september 2012, AU AMAP Miljø og Sundhed Mikala Klint Miljøstyrelse n foto: Rune Dietz AMAP Arbejdsgruppe under Arktisk Råd 8 arktiske lande Rigsfællesskabet (DK/FÆR/GL) Permanent

Læs mere

Økosystem-baseret forvaltning: Hvordan går det?

Økosystem-baseret forvaltning: Hvordan går det? Økosystem-baseret forvaltning: Hvordan går det? Fra Vandmiljøplaner til Marine Strategier Jesper H. Andersen 1, 2 1: Department of BioScience, Aarhus University 2: National Center for Environment and Energy

Læs mere

Miljøindsatsen i Arktis 2013 Aktiviteter støttet af ordningen for Miljøstøtte til Arktis - DANCEA

Miljøindsatsen i Arktis 2013 Aktiviteter støttet af ordningen for Miljøstøtte til Arktis - DANCEA Miljøindsatsen i Arktis 2013 Aktiviteter støttet af ordningen for Miljøstøtte til Arktis - DANCEA Herunder findes en oversigt over projekter, som i 2013 er sat i gang med økonomisk støtte fra Miljøstøtteordningen

Læs mere

BESKRIVER DANSK VANDLØBS FAUNA INDEKS ET VANDLØBS SANDE TILSTAND?

BESKRIVER DANSK VANDLØBS FAUNA INDEKS ET VANDLØBS SANDE TILSTAND? 30. JANUAR 2013 BESKRIVER ET VANDLØBS SANDE TILSTAND? - OG SIKRER DET REELT GOD ØKOLOGISK TILSTAND?, ESBEN A. KRISTENSEN & ANNETTE BAATTRUP-PEDERSEN DET KORTE SVAR ER: NEJ IKKE NØDVENDIGVIS Vandrammedirektivet

Læs mere

Danmarks Havstrategi. Miljømålsrapport

Danmarks Havstrategi. Miljømålsrapport Miljøudvalget 2011-12 MIU alm. del Bilag 413 Offentligt < &? Danmarks Havstrategi Miljømålsrapport Miljøministeriet Naturstyrelsen Indholdsfortegnelse Forord 3 1. Indledning 4 1.1 Introduktion 4 1.2 God

Læs mere

Klimaprojekter i Arktis 2010

Klimaprojekter i Arktis 2010 Klimaprojekter i Arktis 2010 Aktiviteter støttet af ordningen for klimastøtte til Arktis - DANCEA Herunder findes en oversigt over projekter som har modtaget økonomisk støtte fra ordningen for klimastøtte

Læs mere

miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre

miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre Checkliste til brug for stillingtagen til miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre regeringsforslag Checklisten har til formål at foretage en hurtig vurdering af, hvorvidt et forslag har væsentlige

Læs mere

1. Er jorden blevet varmere?

1. Er jorden blevet varmere? 1. Er jorden blevet varmere? 1. Kloden bliver varmere (figur 1.1) a. Hvornår siden 1850 ser vi de største stigninger i den globale middeltemperatur? b. Hvad angiver den gennemgående streg ved 0,0 C, og

Læs mere

HAV- OG FISKERIBIOLOGI

HAV- OG FISKERIBIOLOGI HAV- OG FISKERIBIOLOGI Siz Madsen KOLOFON HAV- OG FISKERIBIOLOGI 1. udgave 2008 ISBN 87-90749-08-1 UDGIVER Fiskericirklen COPYRIGHT Fiskericirklen FORFATTER Biolog Siz Madsen Født 1967. Har arbejdet med

Læs mere

Det fremgår af aftalen af 2. november 2006, at der skal igangsættes forskning inden for miljøteknologi.

Det fremgår af aftalen af 2. november 2006, at der skal igangsættes forskning inden for miljøteknologi. Notat Uddybende beskrivelse af miljøteknologi (globaliseringsaftalen) 9. oktober 2007 Det fremgår af aftalen af 2. november 2006, at der skal igangsættes forskning inden for miljøteknologi. Aftalen indeholder

Læs mere

Nyt luftforureningskort og andet grundlag for kommunale luftkvalitetsplaner

Nyt luftforureningskort og andet grundlag for kommunale luftkvalitetsplaner Nyt luftforureningskort og andet grundlag for kommunale luftkvalitetsplaner Steen Solvang Jensen, Matthias Ketzel, Jørgen Brandt, Jesper Christensen, Thomas Becker, Marlene Plejdrup, Ole-Kenneth Nielsen,

Læs mere

Miljø Samlet strategi for optimal placering af virkemidler

Miljø Samlet strategi for optimal placering af virkemidler Miljø Samlet strategi for optimal placering af virkemidler Brian Kronvang, Gitte Blicher-Mathiesen, Hans E. Andersen og Jørgen Windolf Institut for Bioscience Aarhus Universitet Næringsstoffer fra land

Læs mere

Status for Danmarks kvælstofudledninger og fremtidens behov samt marine virkemidler

Status for Danmarks kvælstofudledninger og fremtidens behov samt marine virkemidler Status for kvælstof Status for Danmarks kvælstofudledninger og fremtidens behov samt marine virkemidler, Indhold 1) Status for Danmarks kvælstofudledninger 2) Tidsforsinkelse og vejen tilbage til et godt

Læs mere

Bilag 2. Institutionsmål og koncernmål 2004

Bilag 2. Institutionsmål og koncernmål 2004 Bilag 2. Institutionsmål og koncernmål 2004 DMU bidrager til Miljøministeriets styringskæde med årlige institutionsmål og bidrag til ministeriets årlige koncernmål. Institutionsmål 2004 DMU s institutionsmål

Læs mere

Biologi Fælles Mål 2019

Biologi Fælles Mål 2019 Biologi Fælles Mål 2019 Indhold 1 Fagets formål 3 2 Fælles Mål 4 Kompetencemål 4 Fælles Mål efter klassetrin Efter 9. klassetrin 5 FÆLLES MÅL Biologi 2 1 Fagets formål Eleverne skal i faget biologi udvikle

Læs mere

Klimaprojekter i Arktis 2011

Klimaprojekter i Arktis 2011 Klimaprojekter i Arktis 2011 Aktiviteter støttet af ordningen for klimastøtte til Arktis - DANCEA Herunder findes en oversigt over projekter som har modtaget økonomisk støtte fra ordningen for klimastøtte

Læs mere

Limfjorden og vandmiljøproblemer

Limfjorden og vandmiljøproblemer Limfjorden og vandmiljøproblemer DNMARK Annual Meeting 8. oktober 2013 Jørgen Bidstrup, Naturstyrelsen Indhold: Præsentation af Limfjorden Miljøtilstanden af Limfjorden Belastningsopgørelser Vandplanen

Læs mere

Hvilke svar giver NOVANA på hvor pesticider og andre miljøfremmede stoffer i overfladevand kommer fra?

Hvilke svar giver NOVANA på hvor pesticider og andre miljøfremmede stoffer i overfladevand kommer fra? Hvilke svar giver NOVANA på hvor pesticider og andre miljøfremmede stoffer i overfladevand kommer fra? Susanne Boutrup, Forsknings-, Overvågnings- og Rådgivningssekretariatet, Danmarks Mijøundersøgelser,

Læs mere

OVERVÅGNING AF GRUNDVAND I DANMARK LOVMÆSSIGE FORPLIGTIGELSER

OVERVÅGNING AF GRUNDVAND I DANMARK LOVMÆSSIGE FORPLIGTIGELSER OVERVÅGNING AF GRUNDVAND I DANMARK LOVMÆSSIGE FORPLIGTIGELSER Seniorforsker Carsten Langtofte Larsen Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse (GEUS) ATV MØDE GRUNDVANDSMONITERING - TEORI, METODER

Læs mere

Projekttitel Program for Overvågning af Grønlands Indlandsis; PROMICE 2014

Projekttitel Program for Overvågning af Grønlands Indlandsis; PROMICE 2014 Klimaprojekter i Arktis 2013 Aktiviteter støttet af ordningen for klimastøtte til Arktis - DANCEA Herunder findes en oversigt over projekter som har modtaget økonomisk støtte fra ordningen for klimastøtte

Læs mere

Hvordan reagerer recipienten? Karen Timmermann Anders Erichsen

Hvordan reagerer recipienten? Karen Timmermann Anders Erichsen Hvordan reagerer recipienten? Karen Timmermann Anders Erichsen AARHUS UNIVERSITET Betydningen af kvælstof for miljøtilstanden? Karen Timmermann Anders Erichsen AARHUS UNIVERSITET Myter Man skal måle ikke

Læs mere

1. Afrikansk plante med mulig gavnlig virkning på diabetes type II. 2. Bestemmelse af genomer hos forskellige arter organismer

1. Afrikansk plante med mulig gavnlig virkning på diabetes type II. 2. Bestemmelse af genomer hos forskellige arter organismer Eksamensspørgsmål til biobu juni 2012 1. Afrikansk plante med mulig gavnlig virkning på diabetes type II Forklar hvordan insulin er opbygget, dets dannelse og virkemåde. Hvad er årsagen til diabetes type

Læs mere

Tidsfrist. Universitetes forventede frist for leverance. ressourceforbruget. frist for bestilling. i estimat

Tidsfrist. Universitetes forventede frist for leverance. ressourceforbruget. frist for bestilling. i estimat Arbejdsprogram for (indsæt ydelsesaftale) 208 Opgave # ID nr. Titel Luft sprogrammet for luftkvalitet og atmosfæriskafsætning Kort beskrivelse af n Formål, politisk baggrund og indhold Den konkrete overvågning

Læs mere

Vandrammedirektivets betydning for den marine biodiversitet

Vandrammedirektivets betydning for den marine biodiversitet Vandrammedirektivets betydning for den marine biodiversitet fra forureningsbekæmpelse til beskyttelse af økosystemer Jens Brøgger Jensen By- og Landskabsstyrelsen Dansk Selskab for Marinbiologi 5. november

Læs mere

Sammenfatning. Målinger

Sammenfatning. Målinger Sammenfatning Ellermann, T., Hertel, O. & Skjøth, C.A. (2000): Atmosfærisk deposition 1999. NOVA 2003. Danmarks Miljøundersøgelser. 120 s. Faglig rapport fra DMU nr. 332 Denne rapport præsenterer resultater

Læs mere

HUT-Skånes ekskursion til Danmark 29. og 30. Maj 2006

HUT-Skånes ekskursion til Danmark 29. og 30. Maj 2006 HUT-Skånes ekskursion til Danmark 29. og 30. Maj 2006 Ca. 10.00 Ankomst Esrum Kloster Ca. 10.15 Organisering af vandplanlægningen i Danmark Peter B. Jørgensen, Landskabsafdelingen, Frederiksborg Amt Ca.

Læs mere

BIOLOGI. Mad nok til alle. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. Evolution

BIOLOGI. Mad nok til alle. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. Evolution BIOLOGI Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være Evolution Eleven kan undersøge og forklare organismers tilpasning til levesteder Eleven kan forklare organismers tilpasning som reaktion

Læs mere

Årsplan for Marienlystskolen. Biologi i 7.e og 7.b. Udarbejdet af Sussi Harlev Sørensen og Michael Carl Esbensen Årgang 2015/2016

Årsplan for Marienlystskolen. Biologi i 7.e og 7.b. Udarbejdet af Sussi Harlev Sørensen og Michael Carl Esbensen Årgang 2015/2016 Årsplan for Marienlystskolen Biologi i 7.e og 7.b Udarbejdet af Sussi Harlev Sørensen og Michael Carl Esbensen Årgang 2015/2016 Forløb nr. 1. Ferskvand Eleven kan undersøge organismers livsbetingelser.

Læs mere

Basisanalyse for Vandområdeplaner 2015-2021

Basisanalyse for Vandområdeplaner 2015-2021 Møde i Blåt Fremdriftsforum den 27. februar 2014 Basisanalyse for Vandområdeplaner 2015-2021 Kontorchef Harley Bundgaard Madsen, Naturstyrelsen 1. Baggrund 2. Formål 3. Foreløbige miljømål og kvalitetselementer

Læs mere

Valgfagskatalog 4. semester bachelor, forår 2015, første kvartal, 15 ECTS

Valgfagskatalog 4. semester bachelor, forår 2015, første kvartal, 15 ECTS Valgfagskatalog 4. semester bachelor, forår 2015, første kvartal, 15 ECTS De studerende har mulighed til at vælge mellem to forskellige kombinationsmuligheder: 1. International sundhed (7,5 ECTS) + Miljø

Læs mere

International Evaluering af vandplansmodeller

International Evaluering af vandplansmodeller International Evaluering af vandplansmodeller Hvad er essensen set med briller Karen Timmermann Aarhus Universitet MANGE ENIGHEDER F.EKS Der er behov for flere indikatorer Behov for metoder som muliggør

Læs mere

Miljøindsatsen i Arktis 2014 Aktiviteter støttet af ordningen for Miljøstøtte til Arktis - DANCEA

Miljøindsatsen i Arktis 2014 Aktiviteter støttet af ordningen for Miljøstøtte til Arktis - DANCEA Miljøindsatsen i Arktis 2014 Aktiviteter støttet af ordningen for Miljøstøtte til Arktis - DANCEA Herunder findes en oversigt over projekter, som i 2014 er sat i gang med økonomisk støtte fra Miljøstøtteordningen

Læs mere

Kvælstof, iltsvind og havmiljø

Kvælstof, iltsvind og havmiljø Skanderborg, Februar 2014 Kvælstof, iltsvind og havmiljø Hvilken betydning har kvælstof for en god økologisk tilstand i vore fjorde og havet omkring Danmark?, Indhold 1) Danmarks udledninger af kvælstof

Læs mere

RESULTATERNE AF DE SIDSTE ÅRTIERS VANDMILJØINDSATS I DANMARK. Kurt Nielsen

RESULTATERNE AF DE SIDSTE ÅRTIERS VANDMILJØINDSATS I DANMARK. Kurt Nielsen RESULTATERNE AF DE SIDSTE ÅRTIERS VANDMILJØINDSATS I DANMARK Kurt Nielsen Konst. direktør, Danmarks Miljøundersøgelser Prodekan for videnudveksling, Faculty of Science and Tecnology, Aarhus Universitet

Læs mere

Sektion for Marin biodiversitet og eksperimentel biologi

Sektion for Marin biodiversitet og eksperimentel biologi Sektion for Marin biodiversitet og eksperimentel biologi Kendetegn: Stor faglig bredde Overvågning, rådgivning, forskning Brede samarbejdsflader Geografisk kerneområder: Danske farvande, Østersøen Stiig

Læs mere

Odense Fjord Overvågningsprogram, miljøtilstand, indsatser

Odense Fjord Overvågningsprogram, miljøtilstand, indsatser Møde i Det Grønne Råd Odense den 17. november 2016 Odense Fjord Overvågningsprogram, miljøtilstand, indsatser Chefkonsulent Stig Eggert Pedersen Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning (SVANA) Odense Fjord

Læs mere

MILJØBIBLIOTEKET Iltsvind

MILJØBIBLIOTEKET Iltsvind 112 MILJØBIBLIOTEKET 113 7 Målrettet indsats nødvendig Det er klart, at de gentagne iltsvind i de danske farvande forringer livet i havet og ødelægger store naturværdier. Der skal færre næringsstoffer

Læs mere

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012 Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner 28. september 2012 Session 3 Potentielle nye virkemidler og indsatser for en styrket vand- og naturindsats. SIDE 2 Bedre redskaber

Læs mere

DRIKKEVANDSFORSYNINGER FOR FREMTIDIGE GENERATIONER, 7.-9.kl.

DRIKKEVANDSFORSYNINGER FOR FREMTIDIGE GENERATIONER, 7.-9.kl. DRIKKEVANDSFORSYNINGER FOR FREMTIDIGE GENERATIONER, 7.-9.kl. BIOLOGI Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være Økosystemer Eleven bliver bevidst om drikkevandets 1. Eleven kender definitionen

Læs mere

Forespørgsel fra Miljø- og Fødevareministeriet vedr. fejlanalyser

Forespørgsel fra Miljø- og Fødevareministeriet vedr. fejlanalyser Forespørgsel fra Miljø- og Fødevareministeriet vedr. fejlanalyser Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 23. april 2018. Opdateret juni 2018 Poul Nordemann Jensen DCE - Nationalt Center

Læs mere

DCE/GNIR kommentarer til EIA for ISUA projektet

DCE/GNIR kommentarer til EIA for ISUA projektet Frants Torp Madsen Råstofdirektoratet Postboks 930 3900 Nuuk Grønland DCE/GNIR kommentarer til EIA for ISUA projektet Institut for Bioscience Kim Gustavson Seniorforsker Dato: 13. august 2012 Mobiltlf.:

Læs mere

Udfordringer og indsatser på havet

Udfordringer og indsatser på havet Udfordringer og indsatser på havet Mette Blæsbjerg WWF Verdensnaturfonden Natura 2000-debatmøde November 2014 21 January 2015-1 Natura 2000 i danske havområder 97 områder er helt eller delvis marine Stenrev

Læs mere

Miljøvurdering af kommunale handleplaner

Miljøvurdering af kommunale handleplaner Miljøvurdering af kommunale handleplaner -hvad kan vi lære af vandplanerne? Henrik Skovgaard, COWI A/S 1 Vandplanlægning efter Miljømålsloven (nr. 932 af 24/09 2009) Der fastlægges ensartede operationelle

Læs mere

De nye EU direktiver om luftkvalitet

De nye EU direktiver om luftkvalitet De nye EU direktiver om luftkvalitet Finn Palmgren DMU s miljøkonference 2002 21.-22. august 2002 Finn Palmgren 1 EU lovgivning, tosidig Kilder og produkter Luftkvalitet 21.-22. august 2002 Finn Palmgren

Læs mere

Det nationale miljø- og naturovervågningsprogram (NOVANA) - teknisk gennemgang for FMPU den 18. juni 2010

Det nationale miljø- og naturovervågningsprogram (NOVANA) - teknisk gennemgang for FMPU den 18. juni 2010 Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Bilag 629 Offentligt Det nationale miljø- og naturovervågningsprogram (NOVANA) - teknisk gennemgang for FMPU den 18. juni 2010 Formål Overordnet formål

Læs mere

Tilførsel af kvælstof og fosfor fra luften

Tilførsel af kvælstof og fosfor fra luften Tilførsel af kvælstof og fosfor fra luften Thomas Ellermann Fagdatacenter for luft DCE Nationalt center for miljø og energi Institut for miljøvidenskab AARHUS Delprogram for luft under NOVANA to programmer

Læs mere

Alternative virkemidlers rolle i vandplanerne

Alternative virkemidlers rolle i vandplanerne Alternative virkemidlers rolle i vandplanerne, DCE Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet Indhold 1. Status for udledninger og påvirkninger 2. Hvordan er vi kommet hertil? 3. Alternative/supplerende

Læs mere

Klimaforandringer. Dansk og europæisk perspektiv. fremtidens vigtige ressource. med fokus på vand. Danmarks Miljøundersøgelser

Klimaforandringer. Dansk og europæisk perspektiv. fremtidens vigtige ressource. med fokus på vand. Danmarks Miljøundersøgelser Europaudvalget (2. samling) EUU alm. del - Bilag 117 Offentligt Klimaforandringer Dansk og europæisk perspektiv med fokus på vand fremtidens vigtige ressource Forskningschef Kurt Nielsen Danmarks Miljøundersøgelser

Læs mere

Årsplan i biologi klasse

Årsplan i biologi klasse 32-33 Biologisk forskning Vand og liv - rent drikkevand i fremtiden Eleven kan angive grunde til forurening af vores drikkevand samt konsekvenserne her af. forureningskilder. Eleven kan komme med faglige

Læs mere

Fastsættelse af reduktionsmål og indsats for fjorde og kystvande i Vandområdeplanerne Kontorchef Harley Bundgaard Madsen, Miljøstyrelsen

Fastsættelse af reduktionsmål og indsats for fjorde og kystvande i Vandområdeplanerne Kontorchef Harley Bundgaard Madsen, Miljøstyrelsen Differentieret regulering Erfaringer og ønsker til fremtidens miljøregulering. IDAmiljø den 3. april 2017 Fastsættelse af reduktionsmål og indsats for fjorde og kystvande i Vandområdeplanerne Kontorchef

Læs mere

Arbejdsprogram 2014 for Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger

Arbejdsprogram 2014 for Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger Arbejdsprogram 2014 for Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger Referencelaboratoriets arbejde består af en række løbende opgaver, der er beskrevet under punkt

Læs mere

Bilag 1: Projektbeskrivelse

Bilag 1: Projektbeskrivelse Bilag 1: Projektbeskrivelse Dette notat beskriver de aktiviteter, der gennemføres i forbindelse med samarbejdsaftalen mellem ChoosEV og DTU Transport. Baggrund Brugerne af den tidligere generation af elbiler

Læs mere

Sammenfattende redegørelse af miljøvurdering af bekendtgørelse om miljøkrav for mellemstore fyringsanlæg

Sammenfattende redegørelse af miljøvurdering af bekendtgørelse om miljøkrav for mellemstore fyringsanlæg NOTAT Miljøteknologi Ref. HEIRA Den 1. november 2017 Sammenfattende redegørelse af miljøvurdering af bekendtgørelse om miljøkrav for mellemstore fyringsanlæg Direktiv om begrænsning af visse luftforurenende

Læs mere

STATUS FOR DCE AARHUS UNIVERSITET DCE - NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI DCE S RÅDGIVNINGSPANEL 7. JUNI 2018 HANNE BACH DIREKTØR

STATUS FOR DCE AARHUS UNIVERSITET DCE - NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI DCE S RÅDGIVNINGSPANEL 7. JUNI 2018 HANNE BACH DIREKTØR STATUS FOR DCE DCE Siden sidst, organisatorisk /Rammeaftale Årsresultat 2017 for s rammeaftale med MFVM Ydelsesaftaler volumen: Natur og vand (71,9 mio. kr.) Luft, emissioner og risikovurdering (41,3 mio.

Læs mere

MARINE VIRKEMIDLER STATUS OG PLANER

MARINE VIRKEMIDLER STATUS OG PLANER MARINE VIRKEMIDLER STATUS OG PLANER Hanne Bach Direktør, DCE/ OVERBLIK Baggrund Marine vs. landbaserede virkemidler Oversigt over inkluderede marine virkemidler Status for viden om inkluderede marine virkemidler

Læs mere

Kursus i forvaltning af ferskvand og opland

Kursus i forvaltning af ferskvand og opland Kursus i forvaltning af ferskvand og opland Institut for Bioscience ved Aarhus Universitet (tidligere dele af Danmarks Miljøundersøgelser, Silkeborg) tilbyder et kursus i forvaltning af ferskvand og opland.

Læs mere

Jordforureninger og overfladevand: Resultater af screeningsarbejdet

Jordforureninger og overfladevand: Resultater af screeningsarbejdet Jordforureninger og overfladevand: Resultater af screeningsarbejdet 2014-2018 Erfaringer fra regionernes screening af risiko for overfladevand Disposition Baggrund Screeningsprincip og anvendte data Omfanget

Læs mere

Naturtilstanden i vandløb og søer

Naturtilstanden i vandløb og søer Naturtilstanden i vandløb og søer Morten Lauge Pedersen AAU Trusler mod naturtilstanden i vandløb og søer Søer: Næringsstoffer Kun 50% af søerne opfylder deres målsætning Vandløb: Udledning af organisk

Læs mere

Stenrev som virkemiddel:

Stenrev som virkemiddel: Stenrev som virkemiddel: Et supplement til de grundlæggende foranstaltninger? Jesper H. Andersen 1,2,3 Projektchef, Ph.D. 1: Institut for Bioscience, AU 2: DCE Nationalt Center for Miljø og Energi, AU

Læs mere

Center for Maritim Sundhed og Samfund Strategiplan 2015-2019

Center for Maritim Sundhed og Samfund Strategiplan 2015-2019 Center for Maritim Sundhed og Samfund Strategiplan 2015-2019 Indhold Center for Maritim Sundhed og Samfund, CMSS... 2 1 Mission og vision... 2 1.1 Mission... 2 1.2 Vision... 2 1.3 Mål 2015-2019... 3 2

Læs mere

Kommissorium. Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering. September 2014

Kommissorium. Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering. September 2014 Kommissorium Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering September 2014 1 Indhold 1: Formål... 3 2: Indhold og opgaver...4 3: Organisering... 4 4: Forretningsorden... 6 5: Finansiering

Læs mere

Kvælstofs vej fra mark til recipient

Kvælstofs vej fra mark til recipient Konstituerende møde for Norsminde Fjord Oplandsråd, 10. maj 2012, Odder Kvælstofs vej fra mark til recipient Jens Christian Refsgaard De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS)

Læs mere

Forventede kontraktværdi (ekskl. moms) i kr. Arter & Naturbeskyttelse Prioritering af spredningsveje Under afklaring Udbud.dk Q4

Forventede kontraktværdi (ekskl. moms) i kr. Arter & Naturbeskyttelse Prioritering af spredningsveje Under afklaring Udbud.dk Q4 Miljøstyrelsens indkøbsplaner -Q4 2018/Q1-Q2 2019 - EU udbud og annonceringer mv - juli 2018 Enhed Identifikation materiale for invasive vandplanter 350.000 kr. Udbud.dk Prioritering af spredningsveje

Læs mere

Fremtidens havvindmølleparker og havets dyreliv. Den strategiske miljøvurdering (SMV)

Fremtidens havvindmølleparker og havets dyreliv. Den strategiske miljøvurdering (SMV) Fremtidens havvindmølleparker og havets dyreliv Den strategiske miljøvurdering (SMV) v. Caroline Hartoft-Nielsen og Ulf Kjellerup 8. maj, 2008. Den strategiske miljøvurdering - Disposition Disposition:

Læs mere

Arbejdsprogram 2005. December 2004 Arbejdsprogrammet er kun udgivet i elektronisk format på www.dmu.dk

Arbejdsprogram 2005. December 2004 Arbejdsprogrammet er kun udgivet i elektronisk format på www.dmu.dk Arbejdsprogram 2005 Godkendt på DMU s bestyrelsesmøde 15. december 2004 December 2004 Arbejdsprogrammet er kun udgivet i elektronisk format på www.dmu.dk Arbejdsprogram 2005 1. Indledning 3 2 DMU s opgaver

Læs mere

Kontrakt mellem Miljøministeriet og Aarhus Universitet, Danmarks Miljøundersøgelser

Kontrakt mellem Miljøministeriet og Aarhus Universitet, Danmarks Miljøundersøgelser Kontrakt mellem Miljøministeriet og Aarhus Universitet, Danmarks Miljøundersøgelser 1. Kontraktparter og kontraktperiode. Der indgås en kontrakt mellem Miljøministeriet Højbro Plads 4 1200 København K

Læs mere

Hvilke udfordringer står vi overfor i forhold til miljøfremmede stoffer? - DANVA temadag den 10. marts 2015

Hvilke udfordringer står vi overfor i forhold til miljøfremmede stoffer? - DANVA temadag den 10. marts 2015 Hvilke udfordringer står vi overfor i forhold til miljøfremmede stoffer? - DANVA temadag den 10. marts 2015 1 Indhold 1. Kort præsentation af BIOFOS 2. Platforme for arbejdet med miljøfremmede stoffer

Læs mere

NOVANA Det nationale program for overvågning af vandmiljøet og naturen. Programbeskrivelse 1. del

NOVANA Det nationale program for overvågning af vandmiljøet og naturen. Programbeskrivelse 1. del NOVANA Det nationale program for overvågning af vandmiljøet og naturen Programbeskrivelse 1. del Kolofon Titel: Det Nationale Overvågningsprogram for Vand og Natur. NOVANA 2011-2015. Programbeskrivelse

Læs mere

National workshop om hormonforstyrrende stoffer. Introduktion

National workshop om hormonforstyrrende stoffer. Introduktion National workshop om hormonforstyrrende stoffer Introduktion Pia Juul Nielsen, funktionsleder Miljøstyrelsen, Kemikalier Workshop om hormonforstyrrende stoffer 7/12 2006 1 Oversigt Hormonforstyrrende stoffer

Læs mere

Kompetenceprofil for Kandidatuddannelsen i ingeniørvidenskab, Akvatisk Videnskab og Teknologi

Kompetenceprofil for Kandidatuddannelsen i ingeniørvidenskab, Akvatisk Videnskab og Teknologi Kompetenceprofil for Kandidatuddannelsen i ingeniørvidenskab, Akvatisk Videnskab og Teknologi Profil kandidatuddannelsen i ingeniørvidenskab (cand.polyt.) En civilingeniør fra DTU har en forskningsbaseret

Læs mere

Ren luft til danskerne

Ren luft til danskerne Ren luft til danskerne Hvert år dør 3.400 danskere for tidligt på grund af luftforurening. Selvom luftforureningen er faldende, har luftforurening fortsat alvorlige konsekvenser for danskernes sundhed,

Læs mere

1. Indledning MST Ref. RASBO. Den 8. marts Serviceeftersyn laboratorieanalyser: Sammenfatning af hovedkonklusioner

1. Indledning MST Ref. RASBO. Den 8. marts Serviceeftersyn laboratorieanalyser: Sammenfatning af hovedkonklusioner MST-001-01122 Ref. RASBO Den 8. marts 2018 Serviceeftersyn laboratorieanalyser: Sammenfatning af hovedkonklusioner 1. Indledning Dette notat er en sammenfatning af hovedkonklusionerne af Miljøstyrelsens

Læs mere

Årsplan for biologi i 7. klasse 17/18

Årsplan for biologi i 7. klasse 17/18 Årsplan for biologi i 7. klasse 17/18 Formålet med faget: Eleverne skal i faget biologi udvikle naturfaglige kompetencer og dermed opnå indblik i, hvordan biologi og biologisk forskning i samspil med de

Læs mere

Sådan er udledningerne omkring år 1900 fastsat En proxy for kvælstofkoncentrationen i vandløb omkring år 1900

Sådan er udledningerne omkring år 1900 fastsat En proxy for kvælstofkoncentrationen i vandløb omkring år 1900 Sådan er udledningerne omkring år 1900 fastsat En proxy for kvælstofkoncentrationen i vandløb omkring år 1900 Brian Kronvang, Hans Thodsen, Jane R. Poulsen, Mette V. Carstensen, Henrik Tornbjerg og Jørgen

Læs mere

Beregningsmetoder på oplandsskala og sårbarhedsvurdering. Specialkonsulent Flemming Gertz

Beregningsmetoder på oplandsskala og sårbarhedsvurdering. Specialkonsulent Flemming Gertz Beregningsmetoder på oplandsskala og sårbarhedsvurdering Specialkonsulent Flemming Gertz Grøn Vækst og Vandplaner hvor er vi nu? Grøn Vækst beslutning om 19.000 ton N 9.000 ton - model VMP IV Randzoner

Læs mere

Landbruget. Ikke som et problem, -Men som en del af løsningen. Landbrugets stemme

Landbruget. Ikke som et problem, -Men som en del af løsningen. Landbrugets stemme Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Spørgsmål 158 Offentligt Landbruget Ikke som et problem, -Men som en del af løsningen Det kommer til at knibe med bæredygtigheden i fremtiden!

Læs mere

FORSLAG TIL BESKYTTEDE OMRÅDER I KATTEGAT HØRINGSUDGAVE

FORSLAG TIL BESKYTTEDE OMRÅDER I KATTEGAT HØRINGSUDGAVE FORSLAG TIL BESKYTTEDE OMRÅDER I KATTEGAT HØRINGSUDGAVE Titel: Forslag til beskyttede områder i Kattegat Udgiver: Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø www.nst.dk År: 2015 Må citeres med kildeangivelse.

Læs mere

Big data. Anvendelse af Miljøportalen i forskning og undervisning

Big data. Anvendelse af Miljøportalen i forskning og undervisning Big data Anvendelse af Miljøportalen i forskning og undervisning Mogens Flindt Biologisk Institut Syddansk Universitet Aalborg d. 28/10-2014 Mogens Kandidat og PhD I akvatisk økologi Bach i datalogi. Forskning

Læs mere

GRUNDNOTAT til FMPU og FEU

GRUNDNOTAT til FMPU og FEU Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Bilag 533 Offentligt GRUNDNOTAT til FMPU og FEU Kommissionens forslag til beslutning, i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/56/EF,

Læs mere

Projekt for restaurering af Holme Å. Poul Sig Vadsholt Teamleder for Miljø

Projekt for restaurering af Holme Å. Poul Sig Vadsholt Teamleder for Miljø Projekt for restaurering af Holme Å Poul Sig Vadsholt Teamleder for Miljø Genopretning af Varde Å Karlsgårdeværkets historie 1920: Anlæg af kraftværk, sø, Hostrup Stemmeværk og Holme Kanal. Produktion

Læs mere

Tillæg for 2007 til GEUS resultatkontrakt 2004-2007

Tillæg for 2007 til GEUS resultatkontrakt 2004-2007 Indhold: Baggrund Tillæg for 2007 til GEUS resultatkontrakt 2004-2007 I. Kommunalreformen II. Reorganisering af det danske forskningslandskab III. Nye initiativer på klimaområdet IV. Styrket vand og naturindsats

Læs mere

Modelanvendelser og begrænsninger

Modelanvendelser og begrænsninger DK-model2009 Seminardag 25. maj 2010, GEUS, København DK-model2009 - Opdatering 2005-2009 Modelanvendelser og begrænsninger Jens Christian Refsgaard, GEUS DK-model karakteristika DK-model fokus: national/regional

Læs mere

Opskalering og potentiale for implementering

Opskalering og potentiale for implementering TReNDS afslutningsseminar, 29. november 2018, Aarhus Opskalering og potentiale for implementering Seniorforsker Anker Lajer Højberg, De National Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS)

Læs mere

Bilag 1 til kontrakt mellem AU og MIM 2010-2013 Bilag 1 Økonomiske rammer 2010 1. Reservationsbevillingen til Miljøundersøgelser Miljøministeriets reservationsbevilling vedrørende Miljøundersøgelser fremgår

Læs mere

Basisanalyse for Natura 2000-område nr. 243, Ebbeløkke Rev

Basisanalyse for Natura 2000-område nr. 243, Ebbeløkke Rev Basisanalyse for Natura 2000-område nr. 243, Ebbeløkke Rev Følgende EF-fuglebeskyttelses- og EF-habitatområder indgår: o EF-habitatområde nr. 243, Ebbeløkke Rev 1. Området Ebbeløkke Rev er et større område

Læs mere

Muligheder for at vurdere effekter af klimaforandringer

Muligheder for at vurdere effekter af klimaforandringer Muligheder for at vurdere effekter af klimaforandringer ved anvendelse af modeller udviklet under: Implementering af modeller til brug for vandforvaltningen Delprojekt 3 -Sømodelværktøjer Notat fra DCE

Læs mere

Årsplan i Biologi 9 klasse. 2018/2019 Abdiaziz Farah

Årsplan i Biologi 9 klasse. 2018/2019 Abdiaziz Farah Årsplan i Biologi 9 klasse. 2018/2019 Abdiaziz Farah Undervisningen er gennemført som en vekselvirkning mellem enkeltfaglige forløb og fællesfaglige forløb. I de fællesfaglige forløb har de naturfaglige

Læs mere

Oplandsmodel værktøjer til brug for vandplanlægningen

Oplandsmodel værktøjer til brug for vandplanlægningen Oplandsmodel værktøjer til brug for vandplanlægningen GEUS, DCE og DCA, Aarhus Universitet og DHI AARHUS UNIVERSITET Oplandsmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler landsdækkende oplandsmodel (nitrat

Læs mere

Status for havmiljøet, målrettet regulering og havet som et rammevilkår. Stiig Markager Aarhus Universitet

Status for havmiljøet, målrettet regulering og havet som et rammevilkår. Stiig Markager Aarhus Universitet . Status for havmiljøet, målrettet regulering og havet som et rammevilkår Stiig Markager Aarhus Universitet FNs 17 Verdensmål... 14.1 Inden 2025, skal alle former for havforurening forhindres og væsentligt

Læs mere

Virkemidler til at opnå en renere Limfjord Stiig Markager, Aarhus Universitet

Virkemidler til at opnå en renere Limfjord Stiig Markager, Aarhus Universitet Virkemidler, Limfjorden Virkemidler til at opnå en renere Limfjord, Indhold 1) Status for Limfjorden - miljøtilstand og tilførsler af næringsstoffer 2) Virkemidler - oversigt 3) Stenrev 4) Vejen tilbage

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommereksamen 2017 Institution VUC Holstebro-Lemvig-Struer Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hfe Biologi

Læs mere