PLANLÆGNINGSMÆSSIGE BEGRUNDELSER ILDSJÆLE PÅ BORNHOLM BORGERNE SKAL INDDRAGES BORNHOLM ATLAS OVER BYER, BYGNINGER OG MILJØER FRYGTEN FOR DET UKENDTE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "PLANLÆGNINGSMÆSSIGE BEGRUNDELSER ILDSJÆLE PÅ BORNHOLM BORGERNE SKAL INDDRAGES BORNHOLM ATLAS OVER BYER, BYGNINGER OG MILJØER FRYGTEN FOR DET UKENDTE"

Transkript

1 1. årgang September 2003 BYPLAN NYT PLANLÆGNINGSMÆSSIGE BEGRUNDELSER Side 3 ILDSJÆLE PÅ BORNHOLM Der er en ny og voksende iværksætterånd på Bornholm. Der er plads til fiasko, siger Torben Villumsen, leder af PR-bureauet Konnect Kommunikation ApS i Nexø Side 4 BORGERNE SKAL INDDRAGES Borgmester Jørn Sørensen, Holbæk Kommune efterlyser mere politisk lederskab og mod, når borgerne skal inddrages i byudviklingen Side 6 BORNHOLM ATLAS OVER BYER, BYGNINGER OG MILJØER Store og små fortællinger om landskabet, arkitekturen og kulturhistorien på Bornholm fletter sig ind mellem hinanden i det nye Kulturmiljøatlas for Bornholm Side 10 5 FRYGTEN FOR DET UKENDTE Planlægning bør i højere grad formulere strategiske intentioner i stedet for løsninger, siger Bjarke Ingels, PLOT i en samtale om fornyelse af byplanlægningen Side 12 DEN ÅBNE GRØNNE STORBY FORDELT PÅ 8 KOMMUNER Vi skal blive bedre til at give med den ene hånd og tage med den anden hånd siger borgmester Mike Legarth,Vamdrup Kommune om samarbejdet i Trekantsområdet Side 14 DEBAT Planlægning i kystnærhedszonen Side 16 PLANDANMARK Anmeldelser, kort nyt og kalender Side 18

2 2 BYPLAN NYT årgang September 2003 BYPLAN NYT PLANLÆGNINGSMÆSSIGE BEGRUNDELSER Side 3 Redaktion Ole Damsgård (ansv.) Mads Uldall Årsabonnement i kr. incl. moms og forsendelse i Danmark Layout Karin Larsen Arkitektens Forlag Redaktionsadresse Dansk Byplanlaboratorium Nørregade København K Tlf.: Fax: Mail: Annoncer Mads Uldall Repro + tryk Arco Grafisk A/S ILDSJÆLE PÅ BORNHOLM Der er en ny og voksende iværksætterånd på Bornholm. Der er plads til fiasko, siger Torben Villumsen, leder af PR-bureauet Konnect Kommunikation ApS i Nexø Side 4 BORGERNE SKAL INDDRAGES Borgmester Jørn Sørensen, Holbæk Kommune efterlyser mere politisk lederskab og mod, når borgerne skal inddrages i byudviklingen Side 6 BORNHOLM ATLAS OVER BYER, BYGNINGER OG MILJØER Store og små fortællinger om landskabet, arkitekturen og kulturhistorien på Bornholm fletter sig ind mellem hinanden i det nye Kulturmiljøatlas for Bornholm Side 10 FRYGTEN FOR DET UKENDTE Planlægning bør i højere grad formulere strategiske intentioner i stedet for løsninger, siger Bjarke Ingels, PLOT i en samtale om fornyelse af byplanlægningen 5 Side 12 DEN ÅBNE GRØNNE STORBY FORDELT PÅ 8 KOMMUNER Vi skal blive bedre til at give med den ene hånd og tage med den anden hånd siger borgmester Mike Legarth, Vamdrup Kommune om samarbejdet i Trekantsområdet Side 14 DEBAT Planlægning i kystnærhedszonen Side 16 PLANDANMARK Anmeldelser, kort nyt og kalender Side 18 BYPLANNYT ISSN udkommer med seks numre om året BYPLAN NYT Signerede artikler står for forfatterens regning, usignerede for den ansvarshavende redaktørs regning Fonden Realdania har ydet økonomisk støtte til artikelserien Planlægningens dogmer. nr. 5 / 2003 (1. årgang) Skov & Landskab's Videntjeneste om planlægning af by og land Få din viden løbende opdateret med de nyeste resultater fra forskning og udvikling inden for: Byudvikling Det åbne land Regional udvikling og internationalt plansamarbejde Friluftsliv og turisme Planlovssystemet Temaer i planlægningen Redskaber i planlægningen Et abonnement på videntjenesten omfatter følgende medier, med månedlig orientering og mulighed for at søge viden og rådgivning: VIDENBLADE med konkret praksisnær viden i kort form. RAPPORTER om forskning, resultater og nye metoder. TELEFONRÅDGIVNING fra forskere og rådgivere. FOREDRAG OG KONFERENCER med rabat. Benyt chancen nu til at tegne et nyt abonnement til halv pris - kr. 1250,i Kontakt Karin Kristensen, tlf , eller tilmeld via Kompetencegivende efteruddannelse i Landdistriksudvikling og Landskabsforvaltning Vælg et kursus, et modul eller en hel uddannelse på deltid i et universitetsmiljø, hvor det er muligt at arbejde med opgaver fra arbejdspladsen. Medio november afholdes to informationsmøder forskellige steder i landet. Uddannelsen kan gennemføres sideløbende med almindeligt arbejde - og kurserne vil foregå forskellige steder i landet. Uddannelsen er udviklet og udbydes i samarbejde mellem Landbohøjskolen og Center for Forskning og Udvikling i Landdistrikter. Der er ansøgningsfrist 1. februar 2004, og første kursus starter maj Søg mere information: Niels Bohrs Vej Esbjerg Efteruddannelsessekretariatet på KVL, tlf , Centerleder, lektor Hanne Tanvig, tlf , Professor Jørgen Primdahl, tlf , DEN KGL. VETERINÆR- OG LANDBOHØJSKOLE Bülowsvej Frederiksberg C

3 BYPLAN NYT LEDER PLANLÆGNINGSMÆSSIGE BEGRUNDELSER Siden 1981 har der været regler for at bevare de åbne kyster. Der kan således kun udlægges nye byzonearealer, hvis der er særlig planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse for kystnær lokalisering. I Regionplanudvalgets rapport, som blev offentliggjort umiddelbart før sommerferien anbefales, at nødvendig byudvikling kan foregå, når udviklingen er begrundet i grundig og sammenhængende planlægning. Udvalgets rapport og ikke mindst miljøministeren har mødt hård kritik. Danmarks Naturfredningsforening forudser, at forslaget åbner en ladeport for nye kystnære byudlæg og en gigantisk spekulation i nye sommerhusområder. I udvalgets rapport kan man læse, at der alene i 2001 ved lokalplan blev udlagt 600 ha ny byzone indenfor kystnærhedszonen. En nærmere undersøgelse, som udvalget har gennemført i 3 kommuner viser, at det er muligt indenfor de gældende regler at udlægge nye arealer til byformål, som både imødekommer kommunernes udviklingsønsker og tilgodeser hensynet til at bevare de åbne kyster. Tilsyneladende er systemet godt nok. Hvad er problemet så? Bliver systemet forvaltet for bureaukratisk? Eller er kommunerne alt for grådige i kampen om nye skatteborgere? Der er umiddelbart ikke noget belæg for at bestemmelserne bliver forvaltet for bureaukratisk. Det kunne have været interessant, om udvalget havde undersøgt dette spørgsmål. Et af problemerne kunne være selve formuleringen af bestemmelsen. For hvad betyder det, at der skal være planlægningsmæssige begrundelser for noget? Miljøministeriet har aldrig defineret begrebet eller givet eksempler på, hvad det betyder. Det er spørgsmålet om den nye præcisering vil gøre det meget bedre. Planlægningsmæssig begrundelse eller grundig sammenhængende planlægning, er det ikke lige fedt? Udvalget løfter sløret lidt for, hvad det forstår ved grundig sammenhængende planlægning og anbefaler bl.a., at amterne entydigt udpeger værdifulde kyststrækninger, som kommunerne ikke må bebygge. Spørgsmålet er, om det er politisk realistisk? Udvalget anbefaler også, at inddragelse af nye byzonearealer skal være begrundet i (økonomisk) realistiske behov. Betyder det, at udkantskommuner godt kan sige farvel til flere kystnære parcelhusgrunde, og at de grådige kommuner skal opføre sig mindre grådigt? Hvem skal vurdere det? Amtet eller kommunen selv? Miljøministeren har på sine møder rundt om i landet stillet kommunerne en lovændring i udsigt, som skulle smidiggøre kystzonebestemmelserne. Spørgsmålet er, om det lykkedes med regionplanudvalgets forslag. Ole Damsgård

4 4 BYPLAN NYT ILDSJÆLE PÅ Iværksættere flytter i stor stil til Bornholm. Der er plads til fiasko, siger en af dem, når han skal beskrive den nye ånd på øen. Kulturel identitet er kodeordet for de mange nye projekter, mener en anden af øens ildsjæle. Fire farver på 100 sider glittet papir. Udkommer to gange om året. Første udgave ligger klar i november 2003 og koster kroner. Manden bag magasinet om livsstilen på Bornholm kalder øen en tilstand. Den tilstand vil jeg beskrive for de bornholmere, som rejser væk, uddanner sig i København, men savner øen. Og for de 70 procent af turisterne, som år efter år besøger øen. Håbet er selvfølgelig, at de slår sig permanent ned på øen, siger Torben Villumsen, fotograf, magasinchef og leder af PR-bureauet Konnect Kommunikation ApS i Nexø. Den forhenværende københavner Torben Villumsen, magasinet og hans arbejdsplads, erhvervshuset Møbelfabrikken i Nexø, symboliserer en ny og voksende iværksætterånd på Bornholm. Det tydeligste tegn på ånden er, at det nu er tilladt at fejle. Der er plads til fiasko, siger Torben Villumsen. Den stemning har skabt en stribe initiativer på øen. Blandt dem er Møbelfabrikken, som udover PR-bureauet rummer møbeldesignere og et Baltisk Universitet. PENGESTÆRK ØSTKYST Set med iværksætterøjne er Bornholm helt unik. Øen har et stort ressourcestærkt potentiale af både unge og ældre, som flytter til øen. Det giver nogle helt nye muligheder, siger Hanne Tanvig, leder af Center for Forskning og Udvikling i Landdistrikter. Især østkysten af Bornholm tiltrækker en kulturel elite med orden i forbindelserne og pengepungen. De er vant til at sætte noget i gang, og det gør de blandt andet med penge fra EU samt andre lokale og offentlige programmer og kasser, siger Hanne Tanvig. Hun er overbevist om, at processen vil fortsætte, fordi ildsjæle altid tiltrækker andre ildsjæle. Hun er til gengæld mere usikker på, hvilken betydning iværksætterbølgen vil få for den menige bornholmer, som statistisk set er mere arbejdsløs og dårligere uddannet end de fleste andre danskere. Skal lokalbefolkningen med, kræver det en langt mere grundlæggende udvikling af regionen. Kort sagt mere uddannelse og et generelt højere kvalifikationsniveau, siger Hanne Tanvig. Hun har ret, mener Hans Jørgen Jensen, der er leder af EU's landdistrikt program Leader+ på Bornholm. Men indtil videre må vi kæmpe med det, vi har, siger han og peger på det nye regionale fødevarecenter, som skal sælge og videreudvikle madkulturen på Bornholm.

5 BYPLAN NYT BORNHOLM Med artikler om menneskene langs redningstierne på Bornholm, præsten, der låner sin jord ud til vindyrkning og sprog- og kulturforskelle i børnehaver og skoler, jagter livsstilsmagasinet Magasinet Bornholm den særlige bornholmske identitet. Bornholm er ikke et museum, men en mangfoldighed af mennesker og kultur. Det skal vi skildre, siger manden bag magasinet Torben Villumsen, Konnect Kommunikation. SATSER PÅ SLOWFOOD Bornholm er rigtig nok en tilstand. Der er noget oprindeligt, tilbage-i-tiden, slowmotion over øen. Det kan vi udnytte ved at producere slowfood af høj kvalitet. I forvejen producerer Bornholm alt fra specielle rugkiks, is, chokolade, forfinede lakse produkter, koldpresset rapsolie, til den særlige bornholmerhane, bornholmersnaps, øl, jordbærvin og Nykerbrød bagt i stenovne. Når en provins i Italien kan sælge en speciel skinke til det firedobbelte, hvorfor så ikke Bornholm? spørger Hans Jørgen Jensen og tager regnemaskinen frem. Vi slagter svin om året på Bornholm. Solgte vi skinkerne til 100 kroner kiloet, ville vi tjene lidt over en halv milliard kroner. Om bønderne på øen tænker på samme måde, må tiden vise. Og tiden arbejder for Bornholm, mener en anden af øens ildsjæle, Jørgen Hammer, bestyrelsesformand for Bornholmske Borgerforeningers Samvirke, som er repræsenteret i 20 byer. Hvad enten idéen er livsstilsmagasin, lokal madkultur, konferencecenter eller børnefilmfestivaler, så er kodeordet kulturel identitet, siger Jørgen Hammer. RETSINA BEDST I GRÆKENLAND At opdage og værdsætte den kulturelle identitet, som Bornholm til forskel fra de fleste andre steder i landet netop ikke har mistet, er opskriften for de mange nye projekter på Bornholm, mener han. Hvorfor smager retsina bedst i Grækenland? Fordi vinen ligesom maden, vanerne, bygningerne, klimaet og menneskene danner et mønster, som vi fornemmer og jagter, siger Jørgen Hammer. Mens den i øvrigt positive økonomiske udvikling efterhånden har udraderet den regionale identitet i de fleste egne i landet og skabt endeløse rækker af kønsløse forstæder, har udviklingen ikke på samme måde ramt Bornholm, påpeger Jørgen Hammer. Vi kan gøre bagdelen til en fordel. Derfor skal vi videreudvikle det bornholmske særpræg, fordi det indeholder et unikt mønster af kulturelle elementer inden for kunst, kunsthåndværk, sproget, byggeskikken, de lokale produkter og landskabsplejen. Alt sammen styrket af de korte afstande. Bornholm har kort sagt den tæthed, sammenhæng og identitet, de fleste sukker efter. Får folk først øjnene op for det, kommer de til Bornholm, siger Jørgen Hammer. Tonni Vinkel Sørensen PROJEKTER PÅ BORNHOLM MØBELFABRIKKEN I NEXØ RUMMER VIRKSOM- HEDER BL.A. INDEN FOR MØBELDESIGN,VARME- TÆPPER, IT OG KOMMUNIKATION SAMT BALTISK KULTURUNIVERSITET, DER SAMARBEJDER MED ARKITEKTSKOLER I ÅRHUS OG STOCKHOLM. GRØNBECHS GÅRD I HASLE ER OMDANNET TIL ET FÆLLES UDSTILLINGS-, SALGS- OG MARKEDS- FØRINGSHUS FOR ØENS KUNSTHÅNDVÆRKERE. GUDHJEM HAR SIN EGEN BIOGRAF MED DE SID- STE NYE FILM. BIOGRAFEN FUNGERER SAMTIDIG SOM KONFERENCECENTER. FREMTIDSVÆRKSTEDER I GUDHJEM, SANDVIG OG PEDERSKER HAR RESULTERET I BYFORNYEL- SESPLANER OG BL.A. SKABT ET KULTURHUS I GUDHJEM FOR DE UNGE. HUSET SAMARBEJDER BL.A. MED ZENTROPA OG TV2 OM FILMPROJEKTER OG BØRNEFILMFESTIVALER. GLAS- OG KERAMIKSKOLEN I NEXØ ER CEN- TRUM FOR EN VIDEREGÅENDE DANSK UDDAN- NELSE AF KUNSTHÅNDVÆRKERE. FØDEVAREUDVIKLINGSCENTER, SOM SKAL SÆLGE OG VIDEREUDVIKLE DEN REGIONALE MADKULTUR I SAMARBEJDE MED 20 ANDRE UDKANTSREGIONER I EUROPA.

6 6 BYPLAN NYT DOGME BORGERNE SKAL INDDRAGES Sådan skal man sige, især ved festlige lejligheder eller lige før et valg: Borgerne skal for alt i verden sige deres mening. Ifølge dogmet skal folk deltage i demokratiske dialoger, føle ejerskab for deres lokalområde og diskutere visioner med planlæggerne og politikerne. De såkaldt almindelige mennesker er ikke til at komme uden om længere. Men hvor kan de være irriterende. Når borgerne bliver inddraget i byudviklingen, siger de meget ofte: Nej. Eller de udvander og formindsker flotte projekter, fordi de er tryghedsnarkomaner og helst vil have, at alting forbliver, som det er. De vil altid have husene lavere og tagene beklædt med røde tegl. I en dansk provinsby fik de forhindret opførelsen af flere almene boliger i deres nabolag, selvom de syntes ideen var god men projektet skal ikke gennemføres lige i det kvarter og i den ejendom, hvor jeg bor. Og parcelhusejere i hele landet protesterer jævnligt mod nyt byggeri på områder, hvor de er vant til at lufte deres hunde. Har borgerne altid ret? Nej! udbryder Holbæks borgmester Jørn Sørensen spontant. Deres interesser kan være snævre, og de har ikke blik for helheden. Folk synes jo, at vi skal have mere af det samme. De er konservative og vælger det kendte. Derfor skal der være nogle politikere, der tør stå fast på, at her bevæger vi os lidt ud over kanten. Det kalder på politisk lederskab og mod, ellers ender vi i det rene leverpostej. Hvis politikerne hele tiden går efter den laveste fællesnævner for at få mindst muligt bøvl med deres vælgere, så bliver det jo sådan. Eller rettere: Det er sådan nogle steder. Jeg ser en tendens til politisk ansvarsforflygtigelse, hvor politikerne siger: Borgerne vil have det sådan og sådan, og det får de. Så er det ikke vores ansvar. Men det progressive element i planlægningen forsvinder. Lidt mere risikovillighed blandt politikere eftersøges. Hans egen metode er at spørge sig selv, om der er overensstemmelse mellem dét, han er valgt på, og det projekt, der er på tegnebordet. Hvis ja, må du gå op imod dem og tage konsekvensen ved næste valg, siger den radikale borgmester. Kan du nævne nogle lokalplaner, der er blevet bedre af at borgernes indsigelser? Nej, det kan jeg sgu ikke lige, men de må være der et sted, hvis jeg tænker mig godt om. Det gode ved at spørge folk om deres mening er, at der dukker ting op, man ikke har været opmærksom på. Dialogen skaber også en forståelse for planlægning hos borgerne; at det ene forslag absolut ikke er lige så godt som det andet. Jeg opfatter dialogen som input, ikke som om borgerne skal bestemme noget endeligt. To gange har han mødt stærk modstand fra byens borgere: Første gang da hele bymidten skulle laves om. Anden gang da han nedlagde havnen, fordi fremtidsudsigterne for Danmarks småhavne er nul. Byrådet inviterede fem af landets bedste tegnestuer til en konkurrence om den nye havn, fik fem avancerede forslag og valgte ét ud med smalle, moderne huse i glas og stål, op til seks etager. Og folk hylede. Derfor skal der være nogle politikere, der tør stå fast på, at her bevæger vi os lidt ud over kanten. Det kalder på politisk lederskab og mod, ellers ender vi i det rene leverpostej. Nogle sagde: Det ligner jo Manhattan! og jeg svarede: Jamen, hvad fanden er der i vejen med Manhattan? og det endte med, at vi inviterede alle byens borgere til Helsingborg, hvor de havde bygget noget, der lignede. 300 meldte sig, og vi kørte af

7 BYPLAN NYT DOGME Boliger på havnefronten i Holbæk. sted i seks busser. Borgerne fik fornemmelsen af, hvordan det ville komme til at se ud, og da vi kom hjem sluttede debatten. De første huse er nu under opførelse. Hvad gør man, hvis man ikke har en model i fuld størrelse i Helsingborg? Så ville jeg have haft endnu mere besvær ved at overbevise dem. Problemet er, at vi uprofessionelle tit har svært ved at se i flere dimensioner, og arkitekternes sprog er helt umuligt. Borgerne forstår det ikke. Når vellykket arkitektur glider over i kunst, er det svært at tale om. For eksempel Den Sorte Diamant i København. Dér kunne man ikke sætte sig i rundkreds med 35 borgere og spørge: Hvordan synes I, det nye bibliotek skal se ud? Løsningen er at have modet til at tage chancen når man ikke kan være sikker på, at resultatet bliver vellykket. Politikerne skal gå foran og oversætte. Og så skal de holde fast og udfordre. Hvis man ikke stiller op for at gøre en forskel, så bør man blive hjemme på sofaen. Stærekassen i København blev svinet til, da den blev opført, nu er den fredet. Det samme gælder Politigården, som nu er så beundret. I en sag om byfornyelse gav han sig: Beboerne i en blok hold fast i, at de ikke ville have badeværelse og selvstændigt toilet i deres boliger, fordi de frygtede, at det ville blive for dyrt for dem. De fik deres vilje, men allerede et par år senere dukkede nye beboere op, og de ville gerne. IKKE VED HÅNDSOPRÆKNING! Skal én arkitekt eller byens borgere bestemme, hvordan kirkepladsen i Kerteminde skal se ud? Arkitekten Poul Ingemann har sat den lille by på den anden ende ved at foreslå en seks meter høj og 40 meter lang mur over for kirken for at få styr på kirkepladsen. Kommunen har søgt og fået penge til muren i Fonden Realdania, der er i gang med at sende 65 millioner kroner ud til seks danske byer. Kerteminde får det eneste klassiske byrum i Bedre Byrums regi med fint afstemte proportionsforhold mellem bygninger og rum ifølge fondens pressemeddelelse. Men i byen er de slet ikke taknemmelige. Mange mener, at de har fået stoppet den fremmedartede og voldsomme mur ned i halsen uden at have et ord at skulle have sagt. Fondens støtte bygger ganske rigtigt på den forudsætning, at kommunen holder fast i sit oprindelige forslag. Hvis man ikke stiller op for at gøre en forskel, så bør man blive hjemme på sofaen. Kertemindeborgeren Mette Hende er vred: En arkitekt har fået en idé, søgt penge i en rig fond og desværre fået dem. Det er som om, byrådet hænger fast på muren nu og siger: Vi har jo fået pengene tildelt, og vi har fået dem til netop dette projekt, men det udelukker konkurrence og andre idéer, siger hun, mens debatten fylder enormt i den lokale avis, og byrådet er i vildrede. Muren er ifølge fonden et sjældent nænsomt og afdæmpet projekt, men Mette Hende kalder hele fremgangsmåden udemokratisk og siger, at muren ligner noget, der egner sig til Rom eller Firenze ved siden af en domkirke. Har borgerne altid ret?

8 8 BYPLAN NYT DOGME Kirkepladsen i Kerteminde, tegning: Poul Ingemann Er lægmandsviden lige så meget værd som ekspertviden? Svært spørgsmål! Man skal anerkende viden, og en arkitekt kan se noget med bygninger og rum, som vi andre ikke kan, men det er os, der skal leve med det bagefter, og derfor er vores mening værd at lytte til.vi kan også komme med saglige begrundelser, ikke kun følelsesmæssige. Murens arkitekt Poul Ingemann er overrasket, for han synes, den er næsten usynlig og indlysende i stand til at gøre pladsen både pænere og dejligere at opholde sig på. Så han mener ikke, at borgerne altid har ret. Arkitekter og planlæggere har en højere uddannelse, hvor man lærer at overskue et større kompleks af problemstillinger, men folk er ligeglade med uddannelse og erfaring. Man skal ikke bruge argumentet, at der i fondens bedømmelsesudvalg har siddet en bredt sammensat gruppe af landets dygtigste arkitekter og planlæggere, for der er ikke nogen, der skal komme og tro, at de bare fordi, de har en uddannelse skal bestemme noget som helst. Maleren Johannes Larsen er en bærende kraft i Kertemindes selvforståelse, men ville hans billeder være interessante, hvis 20 borgere havde stået bag ryggen på ham og blandet sig i hans arbejde? Hvis man kan samle en hel by bag modstanden, skal politikerne tænke sig meget godt om, Nej, for nogle mennesker siger måske altid nej, fordi alting skal forblive som det er. En gang imellem skal politikerne løfte og føre noget igennem, ellers havde vi heller ikke fået Storebæltsbroen. De skal lytte og tage dét, de kan bruge. De er demokratisk valgt og en slags spejl af befolkningen. De er ansvarlige for fremtiden og for sammenhængen mellem nu og fremover. Er det ikke en typisk borgerreaktion at sige, at muren er for stor? Det er meget menneskeligt, at når man ikke ved, hvad der kommer, bliver man usikker og stopper op.vi kan godt se, at der skal ske et eller andet for at samle pladsen, men det skal ikke være det kæmpestore skrummel, de har tænkt sig at sætte op. Hvis man kan samle en hel by bag modstanden, skal politikerne tænke sig meget godt om, siger Mette Hende. Men derfor kan det stadig godt være rigtigt, det de gør. De skal passe på med at svæve rundt fra det ene til det andet alt efter befolkningen. Den kurs skal vi ikke ind på. Hvad nu hvis borgerne vil have muren i halv størrelse, for eksempel 3 meter høj og 20 meter lang? Hvis man ved håndsoprækning finder ud af, at den skal være to meter lavere, står jeg af. I starten vil de være glade, men senere vil de kunne se, at det andet var bedre. Den eneste, der bliver klandret, er mig.at jeg ikke havde rygrad nok til at holde fast. Blandt bygherrer er det en almindelig tankegang: Vi betaler, derfor skal vi også have lov til at blande os, men bagefter er der ingen, der går ud og forsvarer arkitekten, der er gået på kompromis til det værre. Hvis kæden hopper af for mange gange, vil jeg ikke være med. Jeg vil gerne lave noget om, men det kommer an på, hvad det er. Muren skal være, som den er planlagt, ellers er det ikke mig mere. Man laver ikke tingene på den måde, at nu hører vi alles bud på en passende højde, og så deler vi med antallet af tilstedeværende. Det ser ellers ud til at være dele af byrådets strategi. I en rundspørge i Kerteminde Avis svarer en lang række af byens politikere, at de hverken er for eller imod, men lige vil høre, hvad borgerne siger i høringen. Nogle vil slet ikke svare, hvilket får avisen til at ironisere: Som politiker at melde ud, at man først vil være helt sikker på, hvordan den lokale vind blæser, er den nemme løsning. Man fristes til at spørge: Hvor mange stemmer i den igangværende underskriftsindsamling skal der til, før du skifter mening? JA TIL STRID Borgerdeltagelse er et modeord, som alle er med på, men borgerinddragelse indebæ-

9 BYPLAN NYT DOGME Jeg mener, at man fra begyndelsen skal legalisere strid og konflikter, for de er uundgåelige. rer en række krystalklare dilemmaer: Oplever folk, at de får indflydelse? Er det bare Tordenskjolds soldater, der deltager? Og hvad nu, hvis de er uenige eller foreslår noget helt ubrugeligt? Spørgsmålene hober sig op, og Annika Agger, Statens Byggeforskningsinstitut, svarer på dem i sin Ph.D om borgerinddragelse, der er færdig til efteråret. Hun har interviewet 20 aktive borgere i kvarterløftsprojekterne. Over halvdelen af dem er foreningsmennesker, som har det som en livsstil at deltage. Andre er dem, som eksperterne kalder hverdagsmagere. Folk, der deltager her og nu, fordi det handler om noget konkret i deres eget område. De trækker sig ud, når projektet er færdigt. Mange af dem får netværk og lærer det politiske spil at kende. Dette bløde output måler man normalt ikke, men de uddannes til demokrater, siger Annika Agger. Vi taler altid jubelagtigt om borgerdeltagelse og mere demokrati, men der er nogle ting, politikerne skal afklare først: Hvad stiller de op med resultatet? Præcis hvor meget indflydelse vil de give fra sig? Hvordan er spillereglerne i tilfælde af konflikter? Skal man stemme til sidst, hvis man ikke er enige, eller kommer der en løsning fra oven? Jeg mener, at man fra begyndelsen skal legalisere strid og konflikter, for de er uundgåelige. Og så skal man forstå, at man ikke kan involvere alle, og at det også er en demokratisk ret at sige nej til at deltage. Man skal tænke meget over, hvordan man inviterer folk. Et det weekend- og aftenmøder, får man ikke børnefamilierne med. Er det store møder, hvor man skal rejse sig op i forsamlingen og sige noget, hører man ikke alle de generte. Brug en bred vifte af forskellige former for møder. Af Aggers 20 borgere var nogle få forbitrede bagefter, fordi deres forventninger ikke var blevet indfriet. Nogle af dem havde oplevet, at deres grupper var blevet lukket fra oven, fordi der ikke skete noget. I hvert fald ikke hurtigt nok. Men de fleste mente, at de havde sat et fingeraftryk på det endelige resultat. De har fået erfaringer, som de nødig vil undvære, også selvom det af og til var sure erfaringer. Mange svarede, at de var blevet klogere af dem. I planlæggerkredse bruger man forskellige teorier om, hvad demokrati er lige fra Hal Kochs at demokrati er samtale til den anden yderpol, hvor juristen Alf Ross mente, at demokrati er en måde at håndtere magtkampe på. Derfor taler nogle planlæggere om borgerinddragelse som direkte og ægte demokrati, mens andre bare synes, det er en effektiv metode, fordi man undgår problemer med folk bagefter. Borgerne bliver sure, hvis de føler, de får trukket noget færdigt ned over hovedet. Derfor er det bedste at invitere folk og først lytte til, hvad der rører sig. Bagefter kan man optegne forskellige scenarier, som planlæggerne fagligt kan stå inde for, og som borgerne kan vælge imellem. Så undgår man deres skuffelse over, at tingene til sidst bliver helt anderledes, fordi planlæggerne alligevel ikke kan acceptere det, folk foreslår. Pernille Steensgaard journalist Kirkebænken, tegning: Poul Ingemann

10 10 BYPLAN NYT BORNHOLM ATLAS OVER BYER, BYGNINGER OG MILJØER Kulturmiljøatlas Bornholm er på flere måder en stor sag: Formatet, tekstmængden, antallet af farvefotos og kort. Ikke mindre end 6 følgegrupper med tilsammen 70 personer har fulgt arbejdet. Nyskabelsen i atlasprojektet er at supplere de velkendte kommuneatlas med udpegning og beskrivelse af de mest værdifulde kulturmiljøer. En anden væsentlig del af projektet har været at arbejde digitalt med kort og databaser. Atlasset udkommer inden længe også som internetudgave. At samarbejdet mellem staten, konsulenter og de lokale følgegrupper ikke er foregået uden problemer lægges der ikke skjul på. Formanden for Kulturmiljørådet på Bornholm, Niels Holger Larsen udtrykker det sådan: Kulturmiljøatlas Bornholm var i sin tid tænkt som et udviklingsprojekt, men formentlig har regeringsskiftet og kommunesammenlægning her på Bornholm givet så meget uro og krævet så mange resurser, at vi ikke fik den dialog, som kunne være befor- drende for udvikling af et så stort projekt. På Bornholm har man stort set oplevet det som et fjernarbejde udført af Kulturarvsstyrelsen og dennes konsulentfirmaer. En af udfordringerne ligger nu i at bearbejde og formidle det foreliggende materiale. Netop formidlingen er alle parter enige om har meget stor betydning for det fremtidige arbejde med kulturmiljøet. Atlasset skal ud over at understøtte regionskommunens arbejde med bevaringsværdige bebyggelser og kulturmiljøer også kunne bruges af borgerne og de mange bevaringsforeninger, der findes på Bornholm Hannelene Toft Jensen, som fra Kulturarvsstyrelssens side har fulgt arbejdet siger: Vi ser primært det færdige atlas som en formidling til den enkelte grundejer og til andre, som skal træffe beslutninger, der vedrører de bevaringsværdige bygninger og kulturmiljøer. Databasen med registreringen af bygninger og beskrivelserne af de udpegede kulturmiljøer er derimod det redskab, der skal bruges i den fremtidige planlægning og byggesagsbehandling. Noget af det der har været diskuteret mellem følgegrupperne og statens repræsentanter er, hvor mange kulturmiljøer der skal udpeges, og hvilke kriterier der skal være opfyldt, for at et miljø kan udpeges. Hvis kulturmiljøerne ikke er fysisk håndgribelige og synlige i landskabet, er det efter Hannelene Toft Jensens opfattelse ikke muligt via planloven at beskytte miljøerne f.eks. gennem bevarende lokalplaner eller via administration af landzonebestemmelserne. Vi stiller det krav til kulturmiljøer, at de skal kunne ses og opleves. En del af de kulturmiljøer, der blev udpeget af følgegrupperne i første omgang, viste sig ved efterfølgende besigtigelse ikke at kunne ses i landskabet. Niels Holger Larsen er ikke helt enig, set ud fra et kulturhistorisk synspunkt kan der godt være tale om næsten usynlige kulturmiljøer, hvor især de forhistoriske levn og spor fra råstofudvinding ofte kan være vanskelige at erkende og vurdere, men også disse bør inddrages i planlægningen og formidlingen.

11 BYPLAN NYT Nu hvor atlasset er færdigt, kan atlasset og det store bagvedliggende datamateriale så bruges i den fremtidige planlægning og sagsbehandling? Til det siger Elsebeth Pedersen, byggesagsbehandler i Bornholms Regionskommune, det der er interessant for os er, at vi får et aktivt værktøj i byggesagsbehandlingen. Vi får registreringen af den enkelte bygning koblet med vores GIS-kort, så vi hele tiden kan åbne fotos af den enkelte bygning, f.eks. når vi har en borger i telefonen. Vi fik kommuneatlasset i 1990 for Rønne og har brugt fotoregisteret dagligt siden. Det nye atlas giver nu den digitale løsning.vi mangler så at få de bevarende lokalplaner ajourført i forhold til det, vi faktisk kan se i den nye fotoregistrering, de bevaringsværdige bygninger rundt om på øen. På plansiden er meldingen, at det er lidt for tidligt at vurdere anvendelsesmulighederne. Nogen bearbejdning skal der nok til, før det store materiale kan bruges som aktivt plangrundlag. Niels Holger Larsen siger Med et så stort materiale vil det næppe kunne undgås, at der forekommer fejl. Her har netop internetudgaven en stærk side, idet man løbende kan revidere og supplere materialet. Med kreativitet, men også med meget arbejde, ligger der store udfordringer og muligheder i netop internetudgaven. Vurderet som bog er det trykte atlas meget flot og indbydende. Store og små fortællinger om landskabet, arkitekturen og kulturhistorien fletter sig ind mellem hinanden. Atlasset er underholdende læsning. Specielt de fine oversigtsartikler om naturgrundlag, kulturlandskab og arkitekturhistorie. Men atlasset stiller krav til sin læser. Disponeringen af stoffet gør det svært at bruge atlasset som opslagsværk.vil man vide noget om et bestemt miljø, kræver det en del læsning frem og tilbage. Et stikordsregister ville have været en hjælp. Ole Damsgård Tv. Luftfoto af Sandvig Th. Kort over Bodilsker sogn

12 12 BYPLAN NYT I snakken deltog (fra venstre): Arkitekt Arne Post, Skive Kommune, direktør og kulturgeograf Ole Damsgård, Dansk Byplanlaboratorium, projektleder cand.scient.adm. Mads Uldall, Dansk Byplanlaboratorium, arkitekt Bjarke Ingels, Tegnestuen PLOT og landskabsarkitekt Rikke Munck, Græsted-Gilleleje Kommune. FRYGTEN FOR DET UKENDTE Mange planer er udtryk for mangel på politiske visioner og frygt for det ukendte. Derfor bliver planlægningen ofte til uinteressante juridiske dokumenter og ugennemtænkte detaljerede reguleringer. Det var én af konklusionerne, da Niels Helberg samlede en håndfuld planlæggere til en snak om behovet for fornyelse af planlægningen. En god planlægning forudsætter, at politikerne ved, hvad de vil med den. Og det stiller krav både til politikere og planlæggere. Så langt kan deltagerne i rundbordssnakken blive nogenlunde enige. Rikke Munck udtrykker det på denne måde: Det kan være lige meget med en kommuneplan, hvis politikerne ikke ved, hvad det er de vil. Så bliver planen bare et juridisk standarddokument, og ikke et værktøj man kan bruge til noget. For mig er det interessante, hvordan man får lavet en proces, hvor politikernes visioner for udviklingen omsættes til konkret planlægning. Bjarke Ingels supplerer: Den overordnede planlægning bør i højere grad formulere strategiske intentioner i stedet for løsninger. Det indebærer, at politikerne i højere grad skal inddrages i planlægningsprocessen, og at planlægningen i højere grad skal handle om de spørgsmål, der optager politikerne. Selvfølgelig skal planlægningen være mere politisk siger Ole Damsgård, man kan ikke lave planer uden, at der er en tæt kobling til de politiske beslutningsprocesser. Hvis kommuneplanen ikke kan tage fat i alle de lokale forhold, der anses for vigtige politiske spørgsmål, så tror jeg ikke man kan bruge planlægningen til ret meget. Arne Post er enig i, at planerne skal udtrykke hvad politikerne vil, men han fastholder kommuneplanens rolle som en areal regulerende plan: Hvis man kan lave en kommuneplan, der favner det hele, så er det OK med mig. Men problemet er, at kommuneplanerne med de flotte mål og de brede politiske tilkendegivelser ofte glemmer de basale fysiske sammenhænge. En måde at inddrage politikerne mere på kunne være at erstatte de meget detaljerede og standardiserede rammebestemmelser i kommunerne med nogle områdeplaner, der område for område dels beskriver de væsentlige sammenhænge i det pågældende område, og dels angiver hvilke politiske strategier der findes for forskellige dele af området. Som et godt eksempel fremhæves Odense Kommunes brug af områdeplanlægningen. Sådan en områdeplan er et langt mere nyttigt planlægningsredskab end en masse lokalplaner, som i detaljer bestemmer hvad man må og ikke må siger Ole Damsgård. Et andet vigtigt element er selve planlægningsprocessen og planlæggerens rolle i den. Det handler mere om at udvikle end om at regulere, siger Rikke. Vores verden er i konstant udvikling, som en proces der ikke kan stoppes. Det er en stor kvalitet, at der er tilfældigheder i udviklingen. Det skal vi ikke forsøge at tæmme.vi skal finde metoder, der inkorporerer tilfældighederne, og vi skal have nogle redskaber, der gør os til medspillere i udviklingen. Et tæt samarbejde mellem politikere, fagfolk og borgere er afgørende, og planlæggeren har en vigtig rolle ikke som udenforstående rådgiver, men som en aktiv og engageret samarbejdspartner.

13 BYPLAN NYT Tv.: Udsnit af en byplan for et boligområde med 500 boliger i Albertslund, udarbejdet af PLOT. Th.: Rammer for lokalplanlægningen i Skive Kommune. Om lokalplanlægningen siger Bjarke: Det gælder for lokalplaner, som Einstein engang sagde: Ting skal være så enkle som muligt men ikke enklere. Man burde eksperimentere med at lave anderledes lokalplaner, som mere har karakter af ønskelister, eller krav til hvad området skal kunne, og hvad man skal undgå. Den kreative proces med placering og udformning af bygninger m.v. bør overlades til den arkitekt og bygherre, der skal udforme det endelige projekt med udgangspunkt i områdets særlige kendetegn. Ofte er det meningsløst at lægge sig fast på en bestemt bebyggelsesstruktur før man ved hvem, hvad, hvor meget og hvordan. Ole supplerer: Vi skal lære at bruge lokalplanlægningen på en anden måde. Måske burde mange af de beslutninger, der tages på lokalplanniveauet tages på andre niveauer og detaljerne overlades til arkitekt og bygherre. Snakken afslørede i det hele taget en stor modvilje mod de mange ofte ubegrundede detaljer i lokalplanerne. Man kan i visse tilfælde være nødt til at lægge begrænsninger ind i forhold til bebyggelsens omfang siger Bjarke, men man kan ikke i fuldt alvor argumentere for, at mursten er bedre end andre materialer eller at nogle taghældninger er bedre end andre. Mange lokalplaner er udtryk for, at man af frygt for det ukendte holder sig til at beskrive det velkendte og dermed reducere de mange muligheder til et indsnævret felt af kendte typologier. Lokalplanerne skal handle mere om det liv, der skal udfolde sig i området, end om den arkitektur, der skal være rammen om det. Men hvordan overvinder vi denne frygt for det ukendte hos politikere og borgere (og planlæggere..)? Hvordan giver vi slip på konventionerne og behovet for at styre i mindste detalje? Ifølge flere af deltagerne ligger svaret i en kombination af gennemarbejdede områdeplaner, der angiver de politiske intentioner med de forskellige dele af kommunen og en langt tættere løbende dialog mellem politikere, fagfolk og borgere ikke om hvordan de enkelte områder skal se ud, men om hvad de skal kunne. Ikke om formen, men om indholdet. Arne er dog skeptisk: Hvordan forestiller man sig, at en styring baseret på visioner og værdier kan finde sted? Hvilke paragraffer skal med i lokalplanen, og hvilke paragraffer forsvinder? Hvordan sikrer vi os mod vilkårlighed? Hvordan forholder det sig til ligelighedsprincippet? Jeg vil meget gerne se det konkretiseret. Om de aktuelle udfordringer til planlæggerne på tværs af faggrænser fremhæver Ole to ting: De skal kunne aflæse og forstå det samfund de arbejder for. De skal kunne formidle, begejstre og omsætte visioner og værdier til konkrete strategier og planer. Mange planlæggere falder desværre igennem på disse punkter. Rikke supplerer: Det er en god idé med flere forskellige slags planlæggere, der er gode til forskellige ting. Nogle kan f.eks. være gode til at lave lokalplaner, andre kan bedre fungere som procestilrettelæggere og formidlere af dialog. Niels Helberg Sociolog, planlægningsrådgiver

14 14 BYPLAN NYT DEN ÅBNE GRØNNE STORBY FORDELT PÅ 8 KOMMUNER Når man siger Trekantområdet, ved de fleste, at det handler om nogle kommuner ved Lillebælt omkring Fredericia. Samarbejdet indledtes i 1992, hvor 6 kommuner under navnet Båndbyprojektet indledte et netværkssamarbejde med det formål at styrke den fælles markedsføring udadtil. Året efter blev Båndbyprojektet udpeget til nationalt eksempelprojekt, udvidet med yderligere 2 kommuner og omdøbt til Trekantområdet Danmark et navn som siden er slået fast som et område med udvikling, initiativ og storbyvisioner.visionerne fik et godt skub fremad, da samarbejdet i 2000 fik status som landsdelcenter. I 1994 etableredes et fælles sekretariat i Kolding. Sekretariatet har i dag 6 faste medarbejdere. De vigtigste indsatsområder er planlægning og byudvikling, kultur samt erhvervsudvikling. Som et led i udpegningen til landsdelcenter aftaltes det med miljøministeren, at de 8 kommuner udarbejder en fælles hovedstruktur for de kommende 12 års udvikling. Dette arbejde er godt i gang med vedtagelsen af en fælles strategi i 2002 Den åbne grønne storby og med udarbejdelsen af et forslag til en fælles hovedstruktur, der udsendes til offentlig debat i slutningen af Den politiske vilje til at prioritere samarbejdet har været høj blandt de 8 borgmestre. Og igennem de seneste 10 år er det lykkedes at skabe opmærksomhed omkring områdets potentiale for især erhvervsudvikling og transport. Senest har Trekant området været primus motor i et større kultursamarbejde Hamburg til Danmark med afvikling af en række større kulturbegivenheder fra Hamburg i henholdsvis Trekantområdet og i København. Det politiske formandskab for samarbejdet går på skift mellem de 4 store kommuner; Vejle, Fredericia, Kolding og Middelfart. Formand i 2003 er Vejles borgmester Flemming Christensen. Han mener, at samarbejdet mellem de 8 kommuner har været en overvejende succes. Syddansk Universitet,Told og Skat og Fødevarekontrollen er tre eksempler på at de 8 kommuner har kunnet tiltrække vigtige offentlige arbejdspladser. Når vi står sammen har vi med vores indbyggere en anseelig styrke udadtil siger Flemming Christensen. Når vi puljer vores samlede erhvervsindsats og fortæller, hvor meget erhvervsjord der sælges i Trekantområdet, bringer vi os i landspolitisk fokus som et afgørende vækstcenter. I en af områdets mindre kommuner, Vamdrup, lægger borgmester Mike Legarth stor vægt på de faglige samspil og de politiske og administrative netværk, som udspringer af samarbejdet. Vi er en udviklingskommune, og jeg har stor nytte af at kunne ringe til mine borgmesterkolleger i de andre kommuner og trække på deres erfaringer inden for et specifikt område. De råd jeg kan få er på én gang professionelt faglige og venskabelige. Mike Legath mener også, at Vamdrup som en mindre kommune har stor gavn af at være en del af succeshistorien Trekantområde Dan-

15 BYPLAN NYT S. 14: Trekantområdet Danmark omfatter kommunerne Børkop, Fredericia, Kolding, Lunderskov, Middelfart, Vamdrup,Vejen og Vejle. Den fælles vision for Trekantområdet er en åben grøn storby. Storbyen består af flere byområder, der tilsammen tilbyder en bred vifte af muligheder for erhvervsudvikling, bosætning, uddannelse, kultur, fritid og offentlig service på højt niveau. Nederst: Visionen er ét sammenhængende transportsystem i Trekantområdet, der med hovedvægt på kollektive transportformer kan knytte de enkelte byområder sammen i et funktionelt storbymiljø på et bæredygtigt grundlag. mark. Opmærksomheden og synligheden bliver større. Blandt de mindre positive erfaringer tæller, at de 8 kommuner har svært ved at frigøre sig fra den indbyrdes kamp om, at nye aktiviteter, virksomheder og institutioner tilfalder lige netop deres kommune. Det gælder ikke mindst konkurrencen mellem de 4 store. Flemming Christensen udtrykker det på denne måde: Det generelle samarbejde går godt, men det kniber med at komme i land med de store, konkrete fælles projekter. Det kan f.eks. være placeringen af et fælles forbrændingsanlæg eller andre store, fælles anlæg.vi må nok erkende, at Trekant-samarbejdet fungerer som en slags borgmesterklub. Det er endnu ikke lykkedes at forankre samarbejdets målsætninger og strategier i de enkelte byråd, men det langsigtede mål er klart, at Trekantområdets strategier også bliver de enkelte byråds strategier. relativt generelle, og arbejdet med hovedstrukturforslaget tyder ikke på en ny arbejdsdeling mellem de 8 kommuner. Det må antages, at flere kommuner vil få behov for en mere detaljeret supplerende hovedstruktur. Det er tilfældet i Kolding, hvor kommunen vil følge op på den fælles strategi og den fælles hovedstruktur med mere præcise strategier og retningslinier. Det kan i værste fald føre til en mere ugennemsigtig og bureaukratisk planlægning i Trekant-samarbejdet. Men det kan også ses som en overgangsperiode til et forenklet plansystem, hvor de 8 kommuner efterhånden arbejder sig frem til et fælles fodslag og en stigende gensidig tillid. Om fremtiden siger Mike Legarth: Jeg ser gerne, at det tværkommunale samarbejde styrkes væsentligt, men vi skal bevare vores lokale selvstændighed og selvbestemmelsesret, samtidig med at vi er fælles om de store linjer. Der er således ikke lagt op til dannelsen af én stor Trekantkommune på længere sigt. Om samarbejdet kan udvikles så meget, at det kan være et alternativ til kommunesammenlægninger er for tidligt at vurdere. Ambitionerne og den politiske vilje vil være afgørende for, om det lykkes. Niels Helberg Sociolog, planlægningsrådgiver Mike Legarth i Vamdrup udtrykker det på denne måde: Engang imellem er det vanskeligt at få gennemført de ting vi gerne vil, fordi nogen hypper egne kartofler lidt vel rigeligt.vi skal blive bedre til at give med den ene hånd og tage med den anden hånd, og det kan knibe lidt med også at give. Jeg har fuld forståelse for at det er sådan, men vi må arbejde på at blive bedre. Målet må være et ligeværdigt samarbejde. Det kan diskuteres, om ambitionen om en fælles planlægning for de 8 kommuner er lykkedes helt. De vedtagne strategier er

16 16 BYPLAN NYT DEBAT PLANLÆGNING I KYSTNÆRHEDSZONEN ER KYSTEN KLAR? Af de mange artikler i pressen her i august får man det indtryk, at kommunerne er ved at line op til det helt store sommerudsalg af de danske kyster. Jyllandsposten skriver at kommunerne står i kø for at udstykke attraktive grunde med havudsigt. Baggrunden herfor er udmeldinger fra miljøminister Hans Chr. Schmidt om en mindre restriktiv linie, når det gælder ny bebyggelse i kystzonen. Hertil kommer, at regionplanudvalget i juni 2003 afgav delbetænkning om planlægning i kystnærhedszonen. Betænkningen anbefaler bl.a., at der under en række givne forudsætninger bliver mulighed for at planlægge for byudvikling i kystnærhedszonen og at der i visse dele af landet kan gives mulighed for planlægning af nye sommerhusområder også i kystnærhedszonen. Regionplanudvalget har ikke været i tvivl om, at de danske kystområder er enestående værdifulde landskaber ikke bare nationalt, men også set i international sammenhæng. Betænkningen indeholder en omfattende beskrivelse af de værdier, der knytter sig til kystlandskaberne og hovedsynspunktet er da også fortsat, at disse værdier skal bevares. Men vores kyster er også grundlaget for at det danske samfund har udviklet enestående byer ved havet baseret på fiskeri samt handel og transport ad søvejen Denne menneskeskabte tilknytning til havet er også værd at bevare. Især i en tid hvor der sker radikale ændringer indenfor søtransporten. Ganske få og enormt store containerhavne overtager landet over de gamle havnefunktioner. Mange mindre byer, der har været baseret på fiskerierhvervet må i dag erkende, at dette eksistensgrundlag ikke længere findes. De udfordringer, der ligger i disse ændrede vilkår løses ikke gennem fastholdelse af status quo. Der er brug for at skabe nye værdier, der kan give eksistensgrundlag i det 21. århundrede. Disse løsninger må i deres natur være forskellige fra hovedstadsregionen til gamle fiskerlejer i Vestjylland. Det er denne forskellighed regionplanudvalget har fokuseret på, når udvalget anbefaler en større mulighed for de lokale myndigheder til at planlægge omkring byerne i kystzonen. Hermed lægger udvalget op til at også lokale myndigheder sætter fokus på kvaliteten både de eksisterende og den fremtidige. Og det ligner ikke et sommerudsalg af havudsigter. Steffen Damskier, arkitekt i Vejle Amt. Medlem af regionplanudvalget

17 BYPLAN NYT VERDEN SET FRA VOJENS NU MED BEBYGGELSE VED KYSTERNE FØRST VAR DET SKOVENE, DER SKUL- LE BYGGES I NU ER DET KYSTERNE Nu skal der byudvikles og udlægges nye sommerhusområder langs kysterne, hedder det fra Miljøministeriet. Et embedsmandsudvalg regionplanudvalget har læst miljøministerens tanker og foreslår ændringer af planloven. Som med de fleste andre af regeringens miljø-, natur- og planlovsudspil må man spørge: Hvordan gavner dette natur og miljø? Svaret er, at det gør det ikke! Verden anskues fra kommunalpolitikernes perspektiv de nationale interesser er blot summen af de lokale. Forslaget om nye sommerhusområder åbner for en gigantisk spekulation langs vores kyster i takt med at de mest attraktive nuværende sommerhusområder overgår til helårsbeboelse og sommerhuslovgivningen fortsat demonteres. I stedet bør man udnytte nogle af de tomme boliger på landet og styrke indlandsturismen. De ligger oftest harmonisk placeret i landskabet, de er billige og trænger til en kærlig hånd. Regionplanudvalget ønsker at skabe mulighed for at nødvendig byudvikling kan foregå, når udviklingen er begrundet i grundig og sammenhængende planlægning.vi kommer til at se mange bud på grundig og sammenhængende planlægning, hvis udvalgets anbefalinger slår igennem. Grundig og sammenhængende planlægning, der dokumenterer behovet for sommerhuse ned til strandkanten og parcelhuse med smukke havudsigter. Det tiltrækker gode skatteydere. Danmarks Naturfredningsforening har ikke noget imod, at man som en absolut undtagelse kan bebygge tommer arealer i byen, der ligger nær kysten men forslaget fra udvalget åbner en ladeport af nye sommerhus- og parcelhusbyer. Vi elsker skov og kyst, men disse områder kan ikke tilbyde beboelse for de mange.vil man have naturoplevelser ind i hverdagen bør man satse langt mere på naturgenopretning i byen og på at skabe eller genskabe forbindelser fra boligområderne og ud i landskabet. Der er med andre ord gode grunde til at fastholde de nationale målsætninger om et højt niveau i kystbeskyttelsen.vi forstår godt, at dette kan skabe konflikter med de lokale interesser, men det er vigtigt, at landspolitikerne tør håndtere dette problem. Michael Leth Jess, Afdelingsleder i Danmarks Naturfredningsforening

18 18 BYPLAN NYT PLANDANMARK Dette opslag, Plandanmark, er tæt integreret med Dansk Byplanlaboratoriums hjemmeside. Der er ikke i BYPLANNYT plads til en dækkende omtale af kommende arrangementer. På Dansk Byplanlaboratoriums hjemmeside findes yderligere informationer om de arrangementer, der er omtalt i kalenderen, herunder oplysninger om program og tilmelding. Kalenderen opdateres løbende på hjemmesiden. Nyheder af interesse for BYPLANNYTs læsere, meddelelser om arrangementer mv. kan sendes til KORT NYT Nye roller og relationer Planlæggeren skal påtage sig mere ansvar og arbejde for at gøre planlægningen mere politisk og dermed interessant at deltage i for politikere og borgere. Det var et af de centrale budskaber da Netværk for yngre planlæggere afholdt konference i Odense den 4. september. 65 yngre planlæggere diskuterede behovet for et opgør med den traditionelle planlæggerrolle. Lars Engberg, seniorforsker fra By & Byg redegjorde for, hvorledes byernes ændrede problemer og vilkår tvinger kommunerne til i øget grad at samarbejde med byens borgere.tobias Løssing fra tegnestuen Kollision fortalte om deres erfaringer med borgerinddragelse. Erik Hey, SUPERTANKER fortalte om arbejdet med at skabe en konstruktiv og kritisk udvidelse af debatten om Københavns havn. Jannik Nyrop, byplanchef i Odense kommune sluttede konferencen af med at tale om Odense Kommunes erfaringer med offentlig-privat samarbejde i forbindelse med omdannelsen af Odense havn. Mere info om Netværk for yngre planlæggere på Fra erhverv til bolig Københavns Kommune, rådgivningsselskabet Bascon A/S og Byfornyelse Danmark kortlægger med et nyt projekt de praktiske, økonomiske og juridiske problemer forbundet med omdannelse af ledige erhvervslejemål til boliger.vejledningen forventes at være tilgængelig fra slutningen af Landsplanafdelingen flytter Med virkning fra september 2003 overføres Miljøministeriets Landsplanafdeling til Skov- og Naturstyrelsen. Fra ministeriet hedder det, at beslutningen skyldes, at den styrkelse af den overordnede politiske varetagelse af landsplanlægningen, som var ønsket i forbindelse med Landsplanafdelingens oprettelse i 1993, er blevet gennemført. Det forlyder dog ikke, at Skov- og Naturstyrelsen ændrer navn til By-, Skov- og Naturstyrelsen. ANMELDELSE Arkitektur. Proces. Kvalitet Danske Arkitekters Landsforbund/Akademisk Arkitektforening 2003, 168 sider. Kan rekvireres hos DAL DAL har udgivet en bog om arkitektonisk kvalitet og processen, der fører frem til kvalitet. I bogen interviewer Georg Metz arkitekter, bygherrer, investorer og i visse tilfælde den kommunale myndighed og brugerne om samarbejdsprocessen bag ni nyere danske bygningsværker. Interviewene belyser, hvordan kvaliteten - arkitektonisk, funktionelt og for så vidt også byplanmæssigt - opstår i åbent og dynamisk med- og modspil mellem de forskellige parter. Resultaterne - de ni projekter - anmeldes herefter af den franske arkitekt Dominique Perrault. Bogens styrke er, at den både fokuserer på processen som et integreret forløb og på det, der kommer ud af processes kvalitet. Men kvalitet er langtfra det samme set fra arkitektens, investorens eller brugerens synspunkt. Der hvor projektet lykkes i særlig grad, er hvor der under processen opstår en tilpas stor fællesnævner mellem de forskellige parters kvalitetsopfattelse. En af bogens vigtige pointer er, at der skal være symmetri mellem beslutningernes karakter, og de der tager beslutningerne. Det forudsætter f.eks., at hvis beboerrepræsentanter skal være med til at tale om udformningen af et konkret byggeri, så vil det være nødvendigt at beboerne først får en mere grundlæggende viden om, hvordan en byggeproces foregår. Ellers kan det blive en frustrerende oplevelse for alle parter. OD Den gode by hvorfor går det ofte galt? 12 essays om vanskelighederne med byernes planlægning og udvikling Akademiet for de Tekniske Videnskaber, 38 sider Hvad er det der går galt, når udvikling af byerne ikke resulterer i de gode rammer for byens borgere, som planerne lægger op til? Dette spørgsmål stillede ATV på en række møder med centrale interessenter i byernes udvikling. Resultatet af møderne er 12 meget læsevenlige essays med iagttagelser og udsagn om byernes planlægning og udvikling. Essayene provokerer, sætter tingene på spidsen og er underholdende læsning.

19 BYPLAN NYT KALENDEREN SEPTEMBER NATURHENSYN OG INTENTIONER 23. September, København Indledningen til essayet om blokerende fjendebilleder giver et godt billede på essaysamlingens karakter. Blandt byplanlæggere findes der klare fjendebilleder af investorer, developere og entreprenører: De vil ikke skabe den gode by, men sikre hurtig profit. Omvendt har investorer, developere og entreprenører også et billede af byplanlæggere: De er forstenede 68 ere, som ikke har nogen fornemmelse for hvad folk vil betale for. Pointen i essayet er, at de gensidige fjendebilleder blokerer for en fremadrettet dialog om udviklingen af den gode by.verdensfjerne byplanlæggere og investorer med snævre økonomiske interesser bør mødes, lære af hinanden og indgå i ligeværdige og tillidsbaserede partnerskaber. Essaysamlingen, som anbefales til alle med interesse for byernes planlægning og udvikling, kan downloades gratis på MU OKTOBER ALESSI TOWERS UDSTILLING BYUDVIKLINGSKONFERENCE DET 53. DANSKE BYPLANMØDE IHFP WORLD CONGRESS ON CITIES & MARKETS STUDIEREJSE TIL KINA DEN KREATIVE BY VAND I BYBILLEDET STUDIEREJSE TIL PARIS PLANLÆGGEREN Oktober Januar 2004, København Oktober, Århus oktober 2003, Bornholm oktober 2003, Wien oktober 23. Oktober, Århus 28. Oktober, Århus Oktober 29. okt. 1. nov. 2003, Grenaa NOVEMBER TEMADAG OM LEGEPLADSER BYVÆKST OG BYOMDANNELSE BYIDENTITET, BRANDING OG BOLIGPOLITIK ELEKTRONISK PLANLÆGNING PLANLOVEN I PRAKSIS 6. November, København 12. november 2003, København november 2003, Randers november 2003, Århus november 2003, Nyborg

20 3VEN!LLAN *ENSEN AS ÍR I DANSK BYPLANL GNING ) ANLEDNINGEN AF VORES ÍRS JUBIL UM TAKKER VI KUNDER OG SAMARBEJDSPARTNERE FOR ET GODT SAMARBEJDE 6I SER FREM TIL NYE F LLES PROJEKTER I FREMTIDEN 7 W ODY M K ED Qn H *U HM QV WLR D 6W Q QH SY M YH UX 9L N UD AF TO BEBYGGELSESPLANER FRA PLANV RKSTEDET I (JORTSH J 9LUXSVNROHQ WV RU 6I ARBEJDER HELE TIDEN MED AT UDVIKLE NYE METODER BL A INDEN FOR DIGITAL PLANL GNING OG BORGERINDDRAGELSE %T EKSEMPEL ER PLANV RKSTEDET HVOR VI I ET INTENSIVT FORL B PÍ DAGE SAMMEN MED BORGERE OG FORVALTNING UDARBEJDER PLANEN wi MARKENi +M 0LANV RKSTED n DISPOSITIONSPLAN FOR (JORTSH J (WDJHEROLJHU,QVWLWXWLRQ cehq ODY cehq ODY cehq ODY DAG N )NTRODUKTION OG BESIGTIGELSE AF LOKALOMRÍDET MED LOKALE N GLEPERSONER N 2ÍSKITSER FOR TRAlK AREALANVENDELSE OG BEBYGGELSESSTRUKTUR N!FTENM DE OM UDFORDRINGER OG RÍSKITSER OG DAG 5DARBEJDELSE AF FORSLAG TIL HOVEDSTRUKTUR TEKST TEGNINGER OG BEBYGGELSESPLANER N 7 W ODY.LUVWLQHERUJ DAG "ORGERM DE MED DEBAT OM HOVEDSTRUKTUR OG DE BEBYGGELSESPLANER N 9LUXS 6NRY cehq ODY 7 W ODY %FTER PLANV RKSTEDET BLEV DISPOSITIONSPLANEN F RDIGGJORT I H FTET w"orgernes FORSLAG TIL DISPOSITIONPLAN FOR (JORTH Ji %T EKSEMPLAR KAN REKVIRERES VED AT SKRIVE TIL NH SVAJ DK %KSEMPLER PÍ PLANV RKSTEDER N \ 0HMOE N YHM N N N P N 3HUVSHNWLYRPUnGH IRU E\XGYLNOLQJ N 4RAlK OG BYRUMSPLANER PÍ. RREBRO + BENHAVNS +OMMUNE $ISPOSITIONSPLANER RHUS +OMMUNE,ANDSBYER (EDENSTED +OMMUNE -IDTBYPLANER OG HELHEDSORIENTERET BYFORNYELSE *ELLING +OMMUNE "YUDVIKLINGSPLANER 3K VINGE +OMMUNE (ELHEDSORIENTERET BYFORNYELSE "ROVST OG +JELLERUP +OMMUNER -IDTBYPLAN FOR 3KALS - LDRUP +OMMUNE WWW SVAJ DK N 3VEN!LLAN *ENSEN AS HAR I DAG ANSATTE OG L SER PLANL GNINGSOPGAVER OVER HELE LANDET HERUNDER FOR LANDETS lre ST RSTE KOMMUNER 6ORES KERNEOMRÍDER ER 0LANER 3TRATEGIER!RKITEKTUR $ESIGN 4RAlK SAMT!NALYSER ')3

Bygningskultur. Lyngby Taarbæk har i flere år haft en arkitekturpolitik beskrevet i kommuneplanen.

Bygningskultur. Lyngby Taarbæk har i flere år haft en arkitekturpolitik beskrevet i kommuneplanen. Bygningskultur Arkitekturpolitik Hvad er arkitektur? Hvad er kvalitet? Hvad kan kommunen gøre? Handlinger Fredede og bevaringsværdige bygninger Udpegede bevaringsværdige bygninger Kulturhistorie 2 3 4

Læs mere

SOCIAL PRAKSIS. i byggeriet

SOCIAL PRAKSIS. i byggeriet social praksis _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ MAGASIN BENSPÆND _ s. 27 SOCIAL PRAKSIS i byggeriet INTERVIEW med forsker Erik Axel, Center for ledelse i byggeriet / RUC Selvfølgelig skal

Læs mere

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål H fra Udvalget for Landdistrikter og Øer

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål H fra Udvalget for Landdistrikter og Øer Udvalget for Landdistrikter og Øer 2011-12 (Omtryk - 02/02/2012 - Redigeret svar fra miljøministeren) ULØ alm. del, endeligt svar på spørgsmål 56 Offentligt J.nr. NST- 101-00584 Den 9.1.2012 Miljøministerens

Læs mere

Arkitekturpolitik skaber lokal identitet i en global verden

Arkitekturpolitik skaber lokal identitet i en global verden Arkitekturpolitik skaber lokal identitet i en global verden Oplæg ved ARKITEKTURPOLITISK KONFERENCE Dansk Arkitektur Center 5. december 2008 v/ Helle Juul Kristensen Planlægger, cand. mag. Cittaslow-koordinator

Læs mere

Bygnings- og Arkitekturpolitik

Bygnings- og Arkitekturpolitik Forslag til Bygnings- og Arkitekturpolitik Middelfart Kommune Forord Denne politik Bygnings- og Arkitekturpolitikken er én af de politikker, Byrådet har besluttet at formulere i Middelfart Kommune. Formålet

Læs mere

TAG LEDELSE AF KREATIVE PROJEKTER

TAG LEDELSE AF KREATIVE PROJEKTER HOLD 4 - FORÅRET 2016 TRAC S INNOVATIONSLEDELSESPROGRAM TAG LEDELSE AF KREATIVE PROJEKTER FOR LEDERE AF PROFESSIONEL KREATIVITET 2 HVOR MEGET SKAL DU STYRE? HVAD SKAL DU STYRE? HVEM SKAL DU STYRE? LÆR

Læs mere

En museumsudstilling kræver mange overvejelser

En museumsudstilling kræver mange overvejelser En museumsudstilling kræver mange overvejelser Forfatter: Michaell Møller, Cand. mag. Int. i Virksomhedskommunikation med specialisering i Dansk Indledning Når danskerne i dag går på museum skal det være

Læs mere

Plan09 og plankulturen til debat!

Plan09 og plankulturen til debat! Plan09 og plankulturen til debat! På programmet Plan09 og Fornyelse af planlægningen Hvad er plankultur? Værdier og kompetencer Eksempler Redskaber til udvikling af den lokale plankultur Et første bud

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Vurdering af SommerUndervisning - I hvor høj grad har dit barns udbytte af SommerUndervisning levet op til dine forventninger?

Vurdering af SommerUndervisning - I hvor høj grad har dit barns udbytte af SommerUndervisning levet op til dine forventninger? Evaluering, forældre Hvilket hold har dit barn deltaget på? Vurdering af SommerUndervisning - I hvor høj grad har dit barns udbytte af SommerUndervisning levet op til dine forventninger? Har dit barn deltaget

Læs mere

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur- og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem med overskriften Sammen om det gode

Læs mere

TID TIL VÆksT. Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner.

TID TIL VÆksT. Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner. 12 Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner. Væksthus Syddanmark er etableret for at styrke syddanske virksomheders mulighed for at udfolde deres fulde potentiale. I Væksthus Syddanmark får

Læs mere

Af Arne Post. Er I ligeglade med kritikken?

Af Arne Post. Er I ligeglade med kritikken? Er I ligeglade med kritikken? På trods af flere opfordringer til faglig debat om lokalplanlægning har en sådan været fraværende i mange år. Men det kan da ikke være rigtigt, at I der arbejder med lokalplaner

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019

Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019 Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019 - Udkast - Foto: Thomas Petri København er tre gange kåret af et internationalt magasin som verdens bedste by at bo og leve i. Det er der mange gode grunde til. Blandt

Læs mere

Nyhedsbrev. Velkommen. De gode historier MG- U D V I K L I N G

Nyhedsbrev. Velkommen. De gode historier MG- U D V I K L I N G MG- U D V I K L I N G - C e n t e r f o r s a m t a l e r, d e r v i r k e r E - m a i l : v r. m g u @ v i r k e r. d k w w w. v i r k e r. d k Nyhedsbrev N u m m e r 1 2 J u l i 2 0 1 4 Velkommen I d

Læs mere

Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune

Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune I Rudersdal Kommune prioriterer vi den gode borgerdialog. For at styrke denne og for at give dialogen en klar retning er der formuleret tre principper for

Læs mere

BORGERMØDE KULTUR OG FRITID 17. MAJ 2016

BORGERMØDE KULTUR OG FRITID 17. MAJ 2016 BORGERMØDE KULTUR OG FRITID 17. MAJ 2016 Program 19:00 Intro ved Emrah Tuncer og Svend Due Mikkelsen 19:15 Intro til fortællingerne ved Emrah Tuncer 19:30 Basar 2x20 minutter ved 2 selvvalgte stande +20

Læs mere

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder. Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.

Læs mere

Kommuneplan 2013-2025 for Langeland Kommune. Langeland Kommune Fredensvej 1, 5900 Rudkøbing Telefon 6351 6000 www.langelandkommune.

Kommuneplan 2013-2025 for Langeland Kommune. Langeland Kommune Fredensvej 1, 5900 Rudkøbing Telefon 6351 6000 www.langelandkommune. Kommuneplan 2013-2025 for Langeland Kommune Udarbejdet og udgivet af: Langeland Kommune Fredensvej 1, 5900 Rudkøbing Telefon 6351 6000 www.langelandkommune.dk Ikrafttrædelsesdato: 14. april 2014 2 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Sådan får I afdelingsbestyrelsen til at fungere godt

Sådan får I afdelingsbestyrelsen til at fungere godt Kære afdelingsbestyrelse DUAB-retningslinie nr. 8 til afdelingsbestyrelserne: Sådan får I afdelingsbestyrelsen til at fungere godt Hellerup 28.02.2008 DUAB s organisationsbestyrelse har besluttet disse

Læs mere

Vordingborg Kommunalbestyrelse har den 22. september vedtaget forslag til tillæg nr. 10 til Vordingborg Kommuneplan 2009-2021.

Vordingborg Kommunalbestyrelse har den 22. september vedtaget forslag til tillæg nr. 10 til Vordingborg Kommuneplan 2009-2021. Plansekretariatet Valdemarsgade 43 4760 Vordingborg Telefon 55 36 36 36 Direkte 55 36 24 23 Fax. 55 36 25 00 post@vordingborg.dk www.vordingborg.dk Anne-Line Møller Sutcliffe Sagsnr: 2011-2168 Forslag

Læs mere

KP Havneomdannelse - Hvalpsund Havn

KP Havneomdannelse - Hvalpsund Havn KP09-15-037 Havneomdannelse - Hvalpsund Havn Plannavn Titel Undertitel Dato for offentliggørelse af forslag KP09-15-037 Havneomdannelse - Hvalpsund Havn Havneomdannelse - Hvalpsund Havn 6. november 2013

Læs mere

Landskabsarkitektur. Tag en uddannelse i landskabsarkitektur og vær med til at forme fremtidens byer og landskaber

Landskabsarkitektur. Tag en uddannelse i landskabsarkitektur og vær med til at forme fremtidens byer og landskaber det natur- og biovidenskabelige fakultet københavns universitet Landskabsarkitektur Tag en uddannelse i landskabsarkitektur og vær med til at forme fremtidens byer og landskaber Landskabsarkitektur 1 2

Læs mere

FORNY DIN FORSTAD ROLLEBESKRIVELSER HØJE-TAASTRUP

FORNY DIN FORSTAD ROLLEBESKRIVELSER HØJE-TAASTRUP 1947 2007 2017 FORNY DIN FORSTAD R HØJE-TAASTRUP ADVISORY BOARD Er et uvildigt ekspertpanel bestående af forskere, der forsker og formidler byplanlægning og dens historie. Forskerne er interesseret i,

Læs mere

Af Helle Lorenzen, kommunikationsmedarbejder (DJ)

Af Helle Lorenzen, kommunikationsmedarbejder (DJ) Af Helle Lorenzen, kommunikationsmedarbejder (DJ) 01 07 Nogle tegnestuer tænker i værker. Det gør Aarhus Arkitekterne ikke. De udvikler projekter i tæt samarbejde med kunden. Og den største ros er, når

Læs mere

Eksempler på alternative leveregler

Eksempler på alternative leveregler Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke

Læs mere

Din personlighedsprofil som iværksætter

Din personlighedsprofil som iværksætter Din personlighedsprofil som iværksætter Stærke personlighedstræk: 6-9 krydser Medium stærkt personlighedstræk: 4-5 krydser Svage personlighedstræk: 1-3 krydser 9 Resultater 8 7 6 5 4 3 Producenten Administratoren

Læs mere

Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder

Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder Få inspiration til de udfordringer, du står overfor lige nu: Læs om de 16 inspirerende projekter i vores publikationer Kom

Læs mere

Kommuneplan 2009 - Introduktion

Kommuneplan 2009 - Introduktion Kommuneplan 2009 - Introduktion Disposition: Forudsætninger for kommuneplanen Trekantområdets planstrategi og hovedstruktur Koldings egen strategi og hovedstruktur Områdeplanlægning Udviklingsperspektiver

Læs mere

Bæredygtig byudvikling i Slagelse

Bæredygtig byudvikling i Slagelse Bæredygtig byudvikling i Slagelse Januar 2012 TIDSELBJERGET Bo i balance Visionen om et bedre sted at bo I Slagelse Kommune skal der være plads til at leve det hele liv - hele livet. Sådan udtrykker vores

Læs mere

VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje

VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje 354 gæster var mødt op til temadagen om muligheder og udfordringer for fremtidens sygepleje. Temadagen blev afholdt den 1. december på Comwell Middelfart og

Læs mere

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes 1 Stress af! - Få energien tilbage Dette er en light version Indholdet og indholdsfortegnelsen er STÆRKT begrænset Køb den fulde version her: http://stress.mind-set.dk 2 Stress af! - Få energien tilbage

Læs mere

Byen som vækstdriver. Bente Lykke Sørensen Arealudviklingschef 8. maj 2013. Arealudvikling Aarhus Teknik og Miljø Aarhus Kommune

Byen som vækstdriver. Bente Lykke Sørensen Arealudviklingschef 8. maj 2013. Arealudvikling Aarhus Teknik og Miljø Aarhus Kommune Byen som vækstdriver Bente Lykke Sørensen Arealudviklingschef 8. maj 2013 Globale trends/mega trends Urbaniseringen ( ) handler om tilgængelighed til arbejdspladser og uddannelse. Arbejdspladserne placerer

Læs mere

Forord. På vegne af Byrådet

Forord. På vegne af Byrådet Sammen er vi bedst - Politik for aktivt medborgerskab Forord Mange borgere bidrager personligt til fællesskabet i Assens Kommune. Det er en indsats, vi i kommunen værdsætter højt, og som vi gerne vil værne

Læs mere

Jeg vil gerne indlede med at byde jer alle velkommen til dagens dialogmøde!

Jeg vil gerne indlede med at byde jer alle velkommen til dagens dialogmøde! Tale vedr. frivilligcharter, den 29. oktober 2013 Dialogmøde i Hanstholm Kære alle! Jeg vil gerne indlede med at byde jer alle velkommen til dagens dialogmøde! Jeg er meget glad for, at så mange har tilmeldt

Læs mere

Tillæg nr. 10. Bevaringsværdige bygninger i Vordingborg Kommune. Kommuneplan for Vordingborg Kommune 2009-2021

Tillæg nr. 10. Bevaringsværdige bygninger i Vordingborg Kommune. Kommuneplan for Vordingborg Kommune 2009-2021 Tillæg nr. 10 Bevaringsværdige bygninger i Vordingborg Kommune Kommuneplan for Vordingborg Kommune 2009-2021 Tillæg nr. 10 til Kommuneplan for Vordingborg Kommune 2009-2021 Vordingborg Kommune Valdemarsgade

Læs mere

Formandens beretning i Sønderborg Handel 2016

Formandens beretning i Sønderborg Handel 2016 Formandens beretning i Sønderborg Handel 2016 Kære alle, Det er første år jeg står som formand for Sønderborg Handel og skal aflægge beretning, og en erkendelse som formand er, at mange har en mening og

Læs mere

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE.

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. UDVALGET FOR KULTUR OG FRITID - i Lejre Kommune Kære Borger, Kære Gæst - i Lejre Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. Meningen med vore

Læs mere

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder Instruktioner til mødeleder Introduktion Med dette rollespil træner I det lærte i lektionen Hjælp en kollega i konflikt. Der skal medvirke to personer, der skal spille henholdsvis Christian og Bente, hvor

Læs mere

GRÅSTEN FRISKOLE Sønderborg Landevej 67. 6300 Gråsten

GRÅSTEN FRISKOLE Sønderborg Landevej 67. 6300 Gråsten GRÅSTEN FRISKOLE Sønderborg Landevej 67 6300 Gråsten Landzonetilladelse til at opføre grønt forsamlingshus/bålhytte og en multibane ved Gråsten Friskole, på ejendommen matr.nr. 112 Adsbøl, Gråsten-Adsbøl,

Læs mere

Afgørelse i sagen om opførelse af sommerhus i Hals Kommune.

Afgørelse i sagen om opførelse af sommerhus i Hals Kommune. NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 X.400: S=nkn; P=sdn; A=dk400; C=dk E-mail: nkn@nkn.dk 11. april 2005 J.nr.: 03-31/800-0121 KBP Afgørelse i sagen om

Læs mere

Udkast til Frederikssund Kommunes Fritidspolitik 2015-2019

Udkast til Frederikssund Kommunes Fritidspolitik 2015-2019 Udkast til Frederikssund Kommunes Fritidspolitik 2015-2019 Forord Fritidspolitikken fastlægger retningen for fritids-, idræts- og kulturområdet. Fritidsudvalget ønsker at understøtte og udvikle byområder,

Læs mere

SwanVika. Bornholms Regionskommune

SwanVika. Bornholms Regionskommune Kommunal høring d. 3. 10. september 2015 SwanVika Bornholms Regionskommune Ansøgningens oplysninger Bornholms Regionskommune ansøger om at etablere 17 flex-boliger i byzone, på et areal der tidligere var

Læs mere

IDÉhøring Kommuneplan

IDÉhøring Kommuneplan IDÉhøring Kommuneplan 2017-2029 Sønderborg Kommune ønsker at indsamle lokal viden og gode idéer til arealudlæg og andet, som kan gavne det videre arbejde med revisionen af kommuneplanen. Temaerne der skal

Læs mere

Politik for Kulturhovedstad 2017

Politik for Kulturhovedstad 2017 Politik for Kulturhovedstad 2017 Vision Hvordan kan vi medvirke til, at lokale kunst- og kulturmiljøer bidrager endnu mere offensivt og værdsættes for deres kompetencer og bidrag til den samlede udvikling

Læs mere

Evaluering af Landsbyhjemmesider fælles indsats for bosætning i Rebild kommunes landdistrikter

Evaluering af Landsbyhjemmesider fælles indsats for bosætning i Rebild kommunes landdistrikter Evaluering af Landsbyhjemmesider fælles indsats for bosætning i Rebild kommunes landdistrikter (Der er i alt modtaget 31 besvarede skemaer) Hvordan har projektet medvirket til at nå de konkrete mål i LAG-himmerlands

Læs mere

Kommissorium for projekt Haslev Seminarium

Kommissorium for projekt Haslev Seminarium Kommissorium for projekt Haslev Seminarium Baggrund/formål Her beskrives, hvorfor projektet igangsættes. Der skal pustes nyt liv i Haslev Seminarium, som står tomt. Bygningerne og de smukke omgivelser

Læs mere

Nyhedsbrev Oktober 2013. Til Kalenderen ;-) Offentligt foredrag og debatmøde om voksenmobning Arrangeret af Landsforeningen Voksenmobning Nej Tak!

Nyhedsbrev Oktober 2013. Til Kalenderen ;-) Offentligt foredrag og debatmøde om voksenmobning Arrangeret af Landsforeningen Voksenmobning Nej Tak! Nyhedsbrev Oktober 2013 Kære medlemmer og læsere af Landsforeningens nyhedsbrev Heri kan du læse seneste nyt fra satspuljeprojektet, og hvad der ellers rører sig. Til Kalenderen ;-) Offentligt foredrag

Læs mere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

Kort fortalt. Forslag til Landsplanredegørelse Layout_ indd :53:01

Kort fortalt. Forslag til Landsplanredegørelse Layout_ indd :53:01 Kort fortalt Forslag til Landsplanredegørelse 2013 Layout_20130819.indd 1 19-08-2013 12:53:01 Danmark i omstilling Hvordan kan byer og landdistrikter udvikles, så vi udnytter vores arealer bedst muligt

Læs mere

A V G 1 P L D 2 L O A N S E 5

A V G 1 P L D 2 L O A N S E 5 P D 2 O 0 V G 1 N S E 5 INDBYDESE TI PNOVSDGE 2015 DBYFO indbyder i samarbejde med Naturstyrelsen, Danske Planchefer og KTC hermed ledere og medarbejdere fra kommunernes planlægnings- miljø- og byggesagsafdelinger

Læs mere

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling.

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling. En vinders mindset Du er hvad du tænker Spørgsmålet er, hvad tænker du? Holder du dit potentiale tilbage? Og kan du påvirke, hvordan du eller dine medarbejdere tænker? Kan du støtte dine medarbejdere i

Læs mere

Branding- og markedsføringsstrategi

Branding- og markedsføringsstrategi Branding- og markedsføringsstrategi for Assens Kommune 1. Indledning: Assens Kommunes vision Vilje til vækst realiserer vi gennem tre indsatsområder: Flere vil bo her, Vækst og udvikling og Alle får en

Læs mere

Job- og personprofil for afdelingschef til Byggeri og Ejendomme i Holstebro Kommune

Job- og personprofil for afdelingschef til Byggeri og Ejendomme i Holstebro Kommune Side 1/5 Job- og personprofil for afdelingschef til Byggeri og Ejendomme i Holstebro Kommune Indledning: Vores nuværende afdelingschef gennem mere end 5 år skal fremover står i spidsen for ejendomsområdet

Læs mere

Ved større projekter skal der efter planlovens

Ved større projekter skal der efter planlovens Eksempelsamling for ændringsforslag af planloven (Opfølgning på Danmark i Balance) Flere lokale muligheder på planområdet og bedre vilkår for butikker Ændringer gældende for kommuner i yderområder: Erhverv

Læs mere

i<**1*?*x MINISTERIET

i<**1*?*x MINISTERIET Uddannelsesudvalget 2009-10 UDU alm. del Bilag 139 Offentligt i

Læs mere

SEJLFLOD KOMMUNE OG UDBUDDET AF BYGHERREOPGAVEN

SEJLFLOD KOMMUNE OG UDBUDDET AF BYGHERREOPGAVEN SEJLFLOD KOMMUNE OG UDBUDDET AF BYGHERREOPGAVEN Borgmester Kristian Schnoor, Sejlflod Kommune Indhold: INDLEDNING... 2 JA TAK TIL MERE KONKURRENCE... 2 KOMMUNENS BYGGEPOLITIK... 2 IDÉKONKURRENCER...2 EKSEMPEL

Læs mere

Udviklingsstrategi. for landdistrikter

Udviklingsstrategi. for landdistrikter Udviklingsstrategi for landdistrikter Indhold Indledning 2 Landdistrikterne under forandring 3 Prioriterede udfordringer i kommunens landdistrikter 4 Initiativer idéer til tværgående projekter 5 Idéer

Læs mere

Masterkurser i Friluftsliv

Masterkurser i Friluftsliv det natur- og biovidenskabelige fakultet københavns universitet Masterkurser i Friluftsliv Forskningsbaseret efteruddannelse Derfor master Det er en naturlig, akademisk forlængelse af min hidtidige erfaring.

Læs mere

Efterlysning af Bedre Byggeskik huse i Espergærde og Helsingør

Efterlysning af Bedre Byggeskik huse i Espergærde og Helsingør Bedre Byggeskik Efterlysning af Bedre Byggeskik huse i Espergærde og Helsingør Arkitekter MAA Per Godtfredsen og Jan Arnt Historisk Forening for Espergærde er gået ind i et samarbejde med By & Land Helsingør

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik

Kultur- og Fritidspolitik Kultur og Fritid Dato: 31-10-2016 Sagsnr.: 15/25492 Sagsbehandler: Lise Lotte Urfe Direkte tlf.: 7376 8234 E-mail: llu@aabenraa.dk Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med

Læs mere

SAMARBEJDE MELLEM LANDBRUG OG KOMMUNE

SAMARBEJDE MELLEM LANDBRUG OG KOMMUNE SAMARBEJDE MELLEM LANDBRUG OG KOMMUNE OM NY METODE TIL PLANLÆGNING I DET ÅBNE LAND Det er muligt for landmænd, kommuner, rådgivere og forskere at få et godt samarbejde om planlægning og regulering i det

Læs mere

Under sidste års valgkamp var der stor interesse for udviklingen i Fanø s turisme.

Under sidste års valgkamp var der stor interesse for udviklingen i Fanø s turisme. 1 Nytårskur FET 2014 den 22. januar kl. 17-19.00 Kære Alle. Velkommen til nytårskuren, velkommen til et nyt år. På øen kan vi ligeledes byde velkommen til et nyt byråd. Nye udvalgsformænd og ikke mindst

Læs mere

Bygningskulturarv som ressource i fremtidens landdistrikter

Bygningskulturarv som ressource i fremtidens landdistrikter Bygningskulturarv som ressource i fremtidens landdistrikter 26. Bygningskultur 2015 samler aktørerne Bag Bygningskultur 2015 står Kulturstyrelsen og Realdania og med til at sikre et koordineret løft for

Læs mere

Til Embedsmandsudvalget vedrørende analyse af planloven

Til Embedsmandsudvalget vedrørende analyse af planloven Embedsmandsudvalget vedrørende analyse af planloven Til Embedsmandsudvalget vedrørende analyse af planloven 6. februar 2015 Arkitektforeningen finder det meget positivt, at ministerierne og KL har engageret

Læs mere

Høring af medborgerskabspolitik

Høring af medborgerskabspolitik Høring af medborgerskabspolitik Den 9. november inviterede til borgermøde vedrørende høring af Aarhus nye medborgerskabspolitik. Tretten aarhusborgere deltog. Dette dokument indeholder vores indspil til

Læs mere

FREDENSBORG /identitet OG moderne Byliv i DEN historiske SlOtSBy

FREDENSBORG /identitet OG moderne Byliv i DEN historiske SlOtSBy FREDENSBORG / identitet og moderne byliv i den historiske slotsby Denne folder er udarbejdet af Dansk Bygningsarv for Fredensborg Kommune Maj 2013 Du kan læse mere om projektet på www.fredensborg.dk/fredensborgby.

Læs mere

Kulturpolitik Syddjurs som Kulturkommune frem mod 2017

Kulturpolitik Syddjurs som Kulturkommune frem mod 2017 Kulturpolitik Syddjurs som Kulturkommune frem mod 2017 Der arbejdes målrettet og strategisk med kulturudviklingen i kommunen. I forlængelse af byrådets beslutning af juni 2011 udnyttes synergien i sammenhæng

Læs mere

Steder med sjæl. Idébank til aktiviteter i udstillingen. side 1. www.bygningskultur2015.dk

Steder med sjæl. Idébank til aktiviteter i udstillingen. side 1. www.bygningskultur2015.dk Steder med sjæl Idébank til aktiviteter i udstillingen side 1 Indholdsforetegnelse Indledning side 3 Platforme i udstillingen side 4 Samarbejdspartnere og målgrupper side 5 Ideer til brug af kulturarvscruiseren

Læs mere

Claus Jessen Bjørnkærvej 4 6430 Nordborg

Claus Jessen Bjørnkærvej 4 6430 Nordborg Claus Jessen Bjørnkærvej 4 6430 Nordborg Landzonetilladelse til at opføre en tilbygning samt at renovere den eksisterende bolig på ejendommen matr.nr. 309 Holm, Nordborg, der ligger på Bjørnkærvej 4, 6430

Læs mere

KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR

KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR Har du spørgsmål om kræft? Er der noget, du er i tvivl om i forbindelse med sygdommen eller livets videre forløb? Savner du nogen, der ved besked,

Læs mere

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 1 8600 Silkeborg Sendt via hjemmesiden under Din mening og pr. e-mail til teknikogmiljoe@silkeborg.dk Kirsten Kruckow Sorringvej 77, Voel 8600 Silkeborg

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik

Kultur- og Fritidspolitik Kultur- og Fritidspolitik Nordfyns Kommune Revideret den 15. august 2014 Dokument nr. 480-2014-852344 Sags nr. 480-2013-36230 Indhold FORORD... 2 INDLEDNING... 3 VISIONEN... 4 VÆRDIER... 5 NORDFYNS KOMMUNE

Læs mere

Strategi og kommuneplanlægning

Strategi og kommuneplanlægning LANDSPLANAFDELINGEN Strategi og kommuneplanlægning en vejledning VISION MÅL INDSATS Strategi og kommuneplanlægning en vejledning Strategi og kommuneplanlægning en vejledning Udarbejdet af Miljø- og Energiministeriet

Læs mere

Vi kan alle skabe forandring

Vi kan alle skabe forandring Vi kan alle skabe forandring - om meningsfulde forandringsprocesser i pædagogisk praksis Temadag Køge d. 4. oktober 2014 Cand. Psych. Inge Schoug Larsen Hvad ville du gøre, hvis du vandt en million? 2

Læs mere

B O R N H O L M S. Bilag R E G I O N S K O M M U N E

B O R N H O L M S. Bilag R E G I O N S K O M M U N E B O R N H O L M S R E G I O N S K O M M U N E Bilag Ansøgning om reservation af udgiftsramme til et områdefornyelsesprojekt i Snogebæk Fiskerleje på Bornholm 1 Christiansø Christiansø Christiansø Christiansø

Læs mere

SAMARBEJDE. i byggeriet

SAMARBEJDE. i byggeriet samarbejde _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ MAGASIN BENSPÆND _ s. 23 i byggeriet INTERVIEW med professor Kristian Kreiner, Center for ledelse i byggeriet / CBS Man samarbejder i praksis, når

Læs mere

Hvordan kommer du videre? 5 Hvordan kommer du videre?

Hvordan kommer du videre? 5 Hvordan kommer du videre? 5 Hvordan kommer du videre? 101 5 Hvordan kommer du videre? Nogle gange må man konfrontere det, man ikke ønsker at høre. Det er nødvendigt, hvis udfaldet skal blive anderledes næste gang, udtaler Rasmus

Læs mere

Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016

Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016 Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016 1. Formål En meget stor del af Køge Kommunens areal udgøres af landdistrikter, og en betydelig del af kommunens borgere bor i landdistrikterne.

Læs mere

LAG Midt-Nordvestsjælland

LAG Midt-Nordvestsjælland LAG Midt-Nordvestsjælland Tilskud til udvikling af liv og erhverv i landdistrikterne Lokale aktionsgrupper (LAG er) er lokalt forankrede foreninger, som skaber udvikling og innovation i lokalsamfundene

Læs mere

Principper for kommunikation i Odense Kommune

Principper for kommunikation i Odense Kommune Principper for kommunikation i Odense Kommune Odense Kommune skal have en god kommunikation og tæt dialog mellem borgere, brugere, kommunens ansatte, virksomheder og andre samarbejdspartnere. Det skal

Læs mere

FOKUSGRUPPER. Afrapportering. Branding / Faaborg-Midtfyn Kommune 28.4.2009. Bysted A/S Tuborg Havnevej 19 DK-2900 Hellerup

FOKUSGRUPPER. Afrapportering. Branding / Faaborg-Midtfyn Kommune 28.4.2009. Bysted A/S Tuborg Havnevej 19 DK-2900 Hellerup Branding / Faaborg-Midtfyn Kommune 28.4.2009 FOKUSGRUPPER Afrapportering Bysted A/S Tuborg Havnevej 19 DK-2900 Hellerup Tel +45 39 16 27 00 www.bysted.dk Kontaktperson Adm.dir. Bo Søby Kristensen bsk@bysted.dk

Læs mere

Køge Kyst et eksempel på strategisk byledelse. Jes Møller projektdirektør, Køge Kyst

Køge Kyst et eksempel på strategisk byledelse. Jes Møller projektdirektør, Køge Kyst Køge Kyst et eksempel på strategisk byledelse Jes Møller projektdirektør, Køge Kyst 1.500 boliger 22.000 m 2 detailhandel 4.000 kontorarbejdspladser 21.000m 2 kultur+offentlig service 310.000 etagemeter

Læs mere

Pressevejledning Hillerød Kommune

Pressevejledning Hillerød Kommune Pressevejledning Hillerød Kommune Pressevejledning... 2 En åben kommune... 2 Orienterer altid kommunens kommunikationsrådgiver... 2 Hvem må udtale sig?... 2 Når journalisten ringer... 3 Tavshedspligt...

Læs mere

MODEL 4: POTENTIALEVALIDERING

MODEL 4: POTENTIALEVALIDERING MODELLER FOR STRATEGISK AKTIVERING AF INDUSTRIKULTURARV MODEL 4: POTENTIALEVALIDERING INDUSTRIKULTURENS GRØNSEL±SE KULTURARV I BYFORNYELSEN BYFORNYELSE MODELLER FOR STRATEGISK AKTIVERING AF INDUSTRIKULTURARV

Læs mere

KORT FORTALT. Forslag til Kommuneplan 2009-2021. Odder. Saksild. Ørting. Hov. Hundslund. Gylling. Tunø

KORT FORTALT. Forslag til Kommuneplan 2009-2021. Odder. Saksild. Ørting. Hov. Hundslund. Gylling. Tunø KORT FORTALT Odder Saksild Ørting Hundslund Hov Gylling Tunø forslag til Odder Kommuneplan 2009-2021 Tales vi ved? Du sidder nu med debatoplæg til Byrådets Forslag til Kommuneplan 2009-2021. Forslag til

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Konkurrence om et skitseprojekt for Bindslevs Plads Silkeborgs kultur- og campusområde

Konkurrence om et skitseprojekt for Bindslevs Plads Silkeborgs kultur- og campusområde Konkurrence om et skitseprojekt for Bindslevs Plads Silkeborgs kultur- og campusområde Baggrund Bindslevs Plads var tidligere byens markedsplads, hvor der foregik livlig handel. I dag arbejder områdets

Læs mere

TALE. 26. maj 2008. Kulturminister Brian Mikkelsen tale ved Øresundstinget torsdag den 29. maj Det talte ord gælder. Et lysglimt eller en dynamo

TALE. 26. maj 2008. Kulturminister Brian Mikkelsen tale ved Øresundstinget torsdag den 29. maj Det talte ord gælder. Et lysglimt eller en dynamo TALE 26. maj 2008 Kulturminister Brian Mikkelsen tale ved Øresundstinget torsdag den 29. maj Det talte ord gælder Et lysglimt eller en dynamo Tak for invitationen til at tale her i dag. Jeg er glad for

Læs mere

Bevaringsværdige bygninger

Bevaringsværdige bygninger 13. Nymindegab 13.01 Nymindegab 13.02 Houstrup 13.03 Lønne 13.10 Åbent land Nymindegab Bevaringsværdige bygninger Rammer 13.01 Nymindegab Status Nymindegab er en kystby med udviklingspotentiale indenfor

Læs mere

S T R AT E G I 2016-2019

S T R AT E G I 2016-2019 STRATEGI 2016-2019 INDHOLD 03 HVEM ER VI? HVAD VIL VI? 04 STRATEGI LANGSIGTEDE SIGTELINJER 06 STRATEGI PRIORITERINGER FOR 2016-2019 08 ÅBENHED. SAMARBEJDE. DIALOG 10 NATURFONDEN OM 10 ÅR 12 FAKTA 14 FONDENS

Læs mere

Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL

Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL udkast Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL Forord Rebild Kommunes første personalepolitik er et vigtigt grundlag for det fremtidige samarbejde mellem ledelse og medarbejdere i kommunen.

Læs mere

Visioner for Ny by ved St. Rørbæk

Visioner for Ny by ved St. Rørbæk Visioner for Ny by ved St. Rørbæk Regionplanen I den første regionplan for fra 1973, blev området ved Store Rørbæk udpeget som byvækstområde første gang. Regionplan 2005 Den nye by er nu udpeget som et

Læs mere

HEDENSTED KOMMUNE Plan- og Udviklingsfunktionen

HEDENSTED KOMMUNE Plan- og Udviklingsfunktionen HEDENSTED KOMMUNE Plan- og Udviklingsfunktionen Rapport: Projekt Landsbykataloger Planlægning for landsbyerne i Hedensted Kommune KL-J.nr.: 01.02.15 P16 EDH: 23647 / 171361 Juli 2002 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Kulturpolitik. Mange stærke Fællesskaber. Skanderborg Kommune

Kulturpolitik. Mange stærke Fællesskaber. Skanderborg Kommune Kulturpolitik Mange stærke Fællesskaber Skanderborg Kommune 1 Indledning Mange stærke fællesskaber det er undertitlen på kulturpolitikken. Med politikken opfordrer vi til, at udnytter vore fantastiske

Læs mere

Notat. 3. fase om udlæg af nye sommerhusområder i kystnærhedszonen

Notat. 3. fase om udlæg af nye sommerhusområder i kystnærhedszonen Notat Landsplanområdet J.nr. SNS-145-00140/ SNS- 145-00139 Ref. JKA/TAH Den 6. juni 2007 3. fase om udlæg af nye sommerhusområder i kystnærhedszonen Folketinget vedtog i 2004 en ændring af planloven, der

Læs mere

Gør jeres Lænkeforening mere synlig kan forhåbentlig være en hjælp for jer, når I vil arbejde med at synliggøre jeres forening og Lænkens værdier.

Gør jeres Lænkeforening mere synlig kan forhåbentlig være en hjælp for jer, når I vil arbejde med at synliggøre jeres forening og Lænkens værdier. Kære lokalforeninger. Der er stadig mange danskere, som drikker alt for meget og som har brug for støtte til at komme ud af alkoholproblemet. Derfor er det vigtigt, at Lænken er synlig og meget mere kendt,

Læs mere

Frivillighed skal kun tjene den gode sag

Frivillighed skal kun tjene den gode sag Frivillighed skal kun tjene den gode sag Hovedtale af Preben Brandt, tidligere formand for Rådet for Socialt Udsatte, ved Frivillig Fredag i Thisted 26. september 2014 Tak for indbydelsen til at komme

Læs mere

KURS KOORDINERING ENGAGEMENT

KURS KOORDINERING ENGAGEMENT Ledelsesgrundlag KURS KOORDINERING ENGAGEMENT Udgivet af: Faxe Kommune 2013 Redaktion: Center for Udvikling Layout: Rune Brandt Hermannsson Foto: Colourbox.com, Faxe Kommune Tryk: HellasGrafisk www.faxekommune.dk

Læs mere

Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie.

Sådan bliver du en god ekstramor Sig fra lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Af: Janne Førgaard, I lære som ekstramor At leve i en sammenbragt familie er

Læs mere