UNDERVISNINGSMATERIALE

Transkript

1 UNDERVISNINGSMATERIALE TILGODESER FÆLLES MÅL Musik Historie Natur/teknologi Kristendomskundskab Mellemtrinnet Sangrepertoire, Spil, Musikoplevelse Historiekanon Vejr, Naturområder Brug før / efter skolekoncert med JORGE CORDERO & SON CLASICO LMS aktiviteter er støttet af

2 Indhold 3 Fælles Mål musik 4 Fælles Mål historie, natur/teknologi 5 Til kontaktlæreren 6 Praktiske oplysninger 7 Plakat 8 Undervisningsmateriale til musik 9 Vi præsenterer Til musiklæreren 11 Cuba 16 Salsa-rytmer i klasseværelset 17 Claves-rytmen 18 Rytmelege 20 Claves-rytmer og stomp 21 Nodeværdier 22 Cha-cha-chá 23 Undervisningsmateriale til historie, natur/teknologi og kristendomskundskab 24 Fælles Mål 25 Emneforløb om Cuba 27 Klima 30 Religion 32 Historie 37 Slaverne 41 Selvstændighed 44 Dollargrin 46 Krokodiller 48 Hvor godt kender du Cuba? 50 Svarark 51 Links for børn 52 Litteratur m.m. MUSIKSEMPLER PÅ LMS.DK 1. AY QUE BUENO ESTA (Hør min dejlige sang.) (Tekst & Musik: Jorge Cordero) 2. UN MONTON DE ESTRELLAS (En hel masse stjerner) (Tekst & Musik: Polo Montanez) 3. GUANTANAMERA (Pige fra Guantanamo = bondepige) (Tekst & Musik: Joseito Fernandez) Al musik spilles og synges af Jorge Cordero & Son Clasico. Se Til kontaktlæreren på side 5. 2

3 Fælles Mål musik Musik (3. 4. klasse) KOMPETENCEOMRÅDER 1. Musikudøvelse 2. Musikforståelse KOMPETENCEMÅL 1. Eleven kan deltage opmærksomt i sang, spil og bevægelse med bevidsthed om egen og andres rolle i musikalsk udfoldelse 2. Eleven kan lytte opmærksomt til og udtrykke sig varieret om musik Kompetencemål flerårige læringsmål Færdigheds- og vidensmål etårige læringsmål Læringsmål for undervisningsforløb FÆRDIGHEDS- OG VIDENSMÅL Sangrepertoire Eleven kan synge med på forskellige typer af sange og salmer Eleven har viden om tekstindhold og melodi i sange og salmer Spil (fase 2) Eleven kan spille enkle melodiske og rytmiske forløb efter gehør og med støtte af notation Eleven har viden om enkel notation og gehør Musikoplevelse Eleven kan lytte til levende fremført musik. Eleven har viden om lytteadfærd ved levende fremført musik. EKSEMPLER PÅ LÆRINGSMÅL 1. Eleverne kan synge med på et omkvæd til en salsasang. 2. Eleverne kan holde en puls i fødderne og en anden rytme i hænderne samtidig. 3. Eleverne kan sige og spille den grundlæggende claves-rytme i salsa. 4. Eleverne kan lytte med indsigt til salsamusik, der er professionelt fremført. 3

4 Fælles Mål historie, natur/teknologi Historie ( klasse) Natur/teknologi (3. 4. klasse) KOMPETENCEOMRÅDE 1. Kronologi og sammenhæng 2. Perspektivering KOMPETENCEMÅL 1. Eleven kan sammenligne væsentlige træk ved historiske perioder 2. Eleven kan relatere natur og teknologi til andre kontekster Kompetencemål flerårige læringsmål Færdigheds- og vidensmål etårige læringsmål Læringsmål for undervisningsforløb FÆRDIGHEDS- OG VIDENSMÅL Historiekanon Eleven kan bruge kanonpunkter til at skabe historisk overblik og sammenhængsforståelse Eleven har viden om kanonpunkter Naturområder (Natur/teknologi) Eleven kan fortælle om dyre- og planteliv andre steder på Jorden Eleven har viden om naturområder Vejr (Natur/teknologi) Eleven kan sammenligne vejrdata fra Danmark med vejrdata fra andre regioner Eleven har viden om forskelle og ligheder i temperatur, nedbør og vindhastighed EKSEMPLER PÅ LÆRINGSMÅL 1. Eleverne kan redegøre for Columbus opdagelsesrejser med særligt fokus på Cuba. 2. Eleverne kan udpege dyr og afgrøder, som er karakteristiske for Cuba. 3. Eleverne kan sammenligne klimaforholdene mellem Danmark og Cuba. 4. Eleverne kan redegøre for centrale geografiske, befolkningsmæssige og sproglige forhold på Cuba. 4

5 Til kontaktlæreren Jorge Cordero & Son Clasico inviterer til en energisk og medrivende koncert med cubanske salsarytmer. Koncerten vil forme sig som en musikalsk tidsrejse gennem Cubas 500 år lange historie. Med musikalske briller ser Jorge Cordero & Son Clasico på, hvordan Cuba har udviklet sig fra slave- og kolonitiden, gennem det senere diktatur og frem til i dag under brødrene Castros regime. Eleverne vil blive inddraget i sange, rytmer, kor og danse. En stemningsfyldt start, en spændende fortælling, en åndeuddrivelse, og så skal alle ud at danse salsa! Læs mere om gruppen på JORGE CORDERO & SON CLASICO ER Jorge Cordero - sang, guitar, perkussion Mick Cordero - keyboards, sang Yannik Hartig - trommer, perkussion, sang UNDERVISNINGSMATERIALE Materialet falder i to dele: 1. Til musiklæreren (side 8-22) - Info-ark om Jorge Cordero & Son Clasico - Baggrundsstof om cubansk musik - Undervisningsforslag til arbejde med cubanske rytmer samt rytmelege - Musikeksempler til download 2. Til faglærere i fagene historie, natur/teknologi og religion (side 23-52) - Supplerende materiale til et undervisningsforløb om Cuba. NB. Koncertplakat i A4-format til ophængning på skolen før koncerten findes på side 7. Kontaktlæreren bedes videreformidle materialet til de involverede musiklærere. Eventuelle spørgsmål besvares gerne ved henvendelse til LMS på Vi ønsker rigtig god fornøjelse med koncerten. HENT FRA Undervisningsmaterialet downloades som pdffil fra LMS hjemmeside Her finder du også musikeksempler til brug i undervisningen. Med venlig hilsen LMS og Jorge Cordero & Son Clasico EN GOD KONCERT Eleverne får den bedste koncertoplevelse, hvis de er forberedt og sidder klar, når koncerten starter. Snak også med dem om, hvad det vil sige at være til koncert. Som lærer kan man undervejs bidrage positivt ved ikke at tysse, men i stedet sætte sig blandt eleverne og dele oplevelsen med dem. 5

6 Praktiske oplysninger i Målgruppe: Mellemtrinnet Antal elever: 120 Opstillingstid: 40 minutter Nedtagningstid: 20 minutter Hjælpere: En pedel eller to store elever Lokale: Scene: Mørklægning: Publikum: Strøm: Omklædningsrum: Forplejning: Ved ankomst: Kontakt til orkester: 3 x 5 m scene på gulv på langs af sal Nej tak Eleverne sidder på gulvet 2 m fra orkester. Ingen stole, bænke eller madrasser 230 V Ja, hvis muligt Vand, kaffe, te m./ mælk. Evt. lidt frugt og brød Orkestret henvender sig på kontoret for at blive vist til rette, hvis ikke andet er aftalt Skolens kontaktlærer bedes tage kontakt med orkestret i god tid inden koncerten for at sikre, at alle aftaler er på plads. Informér fx om særlige parkerings- og tilkørselsforhold eller andre særlige forhold ved afvikling af koncerten KONTAKTPERSON Jorge Cordero Mail: jorge@cordero.dk Telefon: kun til brug under turnéen EVALUERING Skolernes evaluering af koncerterne og undervisningsmaterialet er vigtig for LMS videreudvikling af skolekoncertordningen, så derfor opfordrer vi jer til at evaluere efter hver koncert. Det foregår elektronisk via nettet og tager kun få minutter. Evalueringsskemaet findes i skolens koncertplan på Brug skolens login for at komme til koncertplanen. Bemærk, at evalueringsskemaet kun kan udfyldes én gang pr. koncert. I koncertplanen vil I også kunne se musikernes evalueringer af mødet med jeres elever, lige som musikerne vil kunne se jeres. 6

7 Plakat LMS aktiviteter er støttet af KONCERT Jorge Cordero & Son Clasico KLASSER STED TIDSPUNKT

8 Guantanamera Undervisningsmateriale til musik 9 Vi præsenterer Til musiklæreren 11 Cuba 16 Salsa-rytmer i klasseværelset 17 Claves-rytmen 18 Rytmelege 20 Claves-rytmer og stomp 21 Nodeværdier 22 Cha-cha-chá 8

9 LÆRERARK Vi præsenterer... JORGE CORDERO YANNIK VIKINGO HARTIG MICK CORDERO Født 1953 på Cuba. Sanger og komponist. Kom som 16-årig til Danmark med sin mor og hendes danske mand. De første år i Danmark spillede han sammen med unge rockmusikere i Århus, bl.a. Anne Linnet og Steffen Brandt. Sammen med sidstnævnte dannede han gruppen Taurus, der nu er kendt som TV2. Vendte herefter blikket mod sine musikalske rødder i den cubanske musiktradition og spillede rock og latin i gruppen Luna. Med salsaorkestret Salsa Na Ma gik han over til at spille salsa, som er den musik, han i dag kendes mest for. Læs mere på hjemmesiden Født 1977 i Danmark. Lovende ungt talent. Uddannet på det cubanske musikkonservatorium, Escuela National de Arte, i 1999 og som Kaospilot i Har spillet med adskillige orkestre i ind- og udland og medvirket på pladeindspilninger med navne som Los Gran Danese, Outlandish og La Recomparsa. Er udover musiker også arrangør og komponist og har lavet musik til TV3 og TV-Danmark. Micks store passion er salsa og latinamerikansk musik, og han anses for at være en fremragende pianist inden for sin stilart. Hans baggrund som halvt cubaner gør, at han mestrer klaveret med en naturlig livsglæde og energi, som smitter af på publikum. Født 1971 i Danmark. Professionel percussionist og trommeslager gennem mere end 10 år og efterspurgt musiker i Skandinavien, hvor han ofte er at finde på scener og i studier sammen med forskellige salsabands. Har studeret percussion på Cuba, hvortil han flere gange årligt vender tilbage for at spille, danse og studere. Taler flydende spansk og har den holdning, at etnisk musik kun kan spilles kvalificeret og autentisk, hvis man forstår det folk og den kultur, som musikken udspringer af. MUSIK 9

10 Til musiklæreren Vigtigt før koncerten 1. Til koncerten skal børnene synge med på omkvædet til sangen Un Monton de Estrellas. Øv derfor gerne omkvædet inden koncerten. Sangen ligger som musikeksempel 2. Omkvædet lyder: Todo fue asi, todo fue por ella (= Jeg gjorde alt for hendes skyld.) Fortæl også kort om musikerne. 2. Musiklæreren opfordres desuden til at arbejde med den grundlæggende clavesfigur i salsamusik (se undervisningsforslag s. 17), så børnene bliver i stand til at klappe med, når Jorge Cordero & Son Clasico sætter dem i gang under koncerten. 3. Yderligere forberedelse: Desuden kan Guantanamera (musikeksempel 3) spilles for klassen som en appetitvækker inden koncerten. Børnene må meget gerne synge med på omkvædet, som lyder: Guantanamera, guajira guantanamera, guantanamera guajira guantanamera NB. Guajira udtales guahida! Efter koncerten Til efterbearbejdning af koncerten kan anvendes 1. De tre musikeksempler. Afspil dem i musiktimen, og lad eleverne opleve genkendelsens glæde. Mest oplagt er eksemplerne 2 og 3: Un monton de estrellas, som eleverne har lært omkvædet til under koncerten, samt Guantanamera. 2. Undervisningsmaterialet til musiklæreren. MUSIK 10

11 Cuba Musikken og orkestertyperne Af Birger Sulsbrück DE TIDLIGE ÅR I CUBA En af grundene til den stærke og smukke blanding af spanske og afrikanske kulturer i den cubanske musik er den tidlige tilstedeværelse af frie afrikanere (frie sorte) under koloniseringen af Cuba. Den spanske lov tillod, at slaver kunne købes fri - negros libres, og allerede i 1774 havde Cuba 41% frie farvede og 55% i Man tillod også dannelsen af de kulturelle organisationer cabildos. Her kunne medlemmerne hjælpe hinanden og dyrke deres oprindelige kulturer, bl.a. igennem hemmelige ritualer, hvor trommer, sang og dans var en vigtig del. For at presse mest muligt arbejde ud af slaverne lod slaveejerne ofte folk fra samme stamme og kultur bo og arbejde sammen. Igen betød det naturligvis, at den afrikanske indflydelse på den cubanske kultur blev stærk. Spanierne medbragte deres strengeinstrumenter, den spanske folkemusik samt deres sang- og dansetraditioner. Nogle spanske elementer, der har haft stor indflydelse på Cuba s musik, er decima, en 10-liniers verseform, og estribillo, et kor eller refræn, der tilføres musikken. De afrikanske slaver bragte deres sange og danse med til Cuba. Her byggede de kopier af deres afrikanske trommer. De største grupper af afrikanske folk var Yorubas, Carabalies og Congo/Bantú. Den cubanske musik blev på et tidligt tidspunkt også inspireret af elementer fra andre kulturer, bl.a. den franske. Efter et slaveoprør på Haiti i 1791 flygtede mange franskmænd til specielt den sydøstlige del af Cuba, kaldet Oriente. Her slog de sig ned med de slaver, som de stadig kontrollerede. De oprindelige cubanske beboere ca indianerne - blev stort set udslettet indenfor de første 100 år af Spaniens kolonisering af Cuba. Indianerne har derfor ikke haft nogen nævneværdig indflydelse på Cuba s musik eller historie i det hele taget. SON Den cubanske musikstil, der har haft størst indflydelse på den latinamerikanske musik, vi kender i dag, er son. Denne musik opstod i den østlige del af Cuba som en perfekt blanding af spansk guitar- og sangtradition og afrikanske rytmer. Dette er det første eksempel på musica criolla i Cuba. Criolla eller criollo betyder på Cuba født/opstået i landet. Senere vil vi møde percussioninstrumentet timbales, der også kaldes pailas criollas - altså et instrument, der er født/opstået på Cuba. I de gamle songrupper blev sangen akkompagneret af guitar og tres. Tres er en guitar med tre sæt dobbeltstrenge, der giver en sprød og metallisk lyd. Bassen blev udført af enten en marimbula eller en botíja. Marimbula er en klangkasse i træ monteret med metaltunger. En kæmpeudgave af det afrikanske tommelfingerklaver, kalimba. Man sidder på kassen og spiller på metaltungerne med fingrene. Det andet basinstrument, botíja, er en lerkrukke, hvor der er boret et ekstra hul i siden af krukken. Når man blæser hen over hullet i siden, opstår der en dyb tone. Tonen kontrolleres ved at bevæge den ene hånd over krukkens tud. Rytmeinstrumenterne i songrupperne er bongos, claves, maracas og guiro. Bongospilleren skifter til en håndkoklokke i de dele af arrangementerne, montuno, hvor der spilles/synges solo. I løbet af 1920 erne blev songrupperne også populære i byerne. I den samme periode udvidede man ofte grupperne med en trompetist. Kontrabassen begyndte i disse år også at erstatte de gamle basinstrumenter, marimbula og botíja. Septeto Nacional er en af de mest betydningsfulde grupper fra denne periode. Septeto er ofte brugt som et udtryk for netop denne by-type inden for songrupperne. MUSIK 11

12 Et arrangement i sonstilen ville typisk bestå af et tema ofte gentaget. Herefter kommer solodelen, montuno, hvor tres spiller de typiske ostinater over to eller fire takter. Bassen spiller en fast figur (tumbao), og bongospilleren skifter til håndkoklokken. Dette intense fundament fra rytmegruppen danner grundlag for soli for både sanger, melodiinstrumenter og percussion. Som en vigtig del af montuno synges også et kor coro. Koret er et kald til solisten, som kvitterer med en inspireret solo. Denne kald-og-svar -form er en utrolig vigtig del af al afro-cubansk musik. Også i de moderne salsaarrangementer, vi hører i dag. GUAJIRA Musica guajira og musica campesina er begge udtryk for musik, der spilles af landbefolkningen. Guajiro og campesino er begge ord, der betyder bonde og landmand. Det er en musikstil, der er en direkte udløber af den spanske guitar- og vokaltradition, og besætningen bestod ofte af guitar, tres og claves til tider også guiro og maracas. Den gamle stil, punto guajiro, var spillet i 6/8 eller 3/4 eller skiftende imellem en takt 6/8 og en takt 3/4. Guajira, som vi kender den i dag, er en yngre byinspireret version, der spilles i 2/4 eller 4/4. Teksterne er ofte satiriske gengivelser af episoder fra bøndernes liv. Den bliver spillet af alle orkestertyper, og det er almindeligt, at man bruger elementer fra sonstilen, fx montuno. Denne kombination kaldes så guajira son. ORCHESTA TÍPICA OG CHARANGA Den fransk-cubanske orquesta típica-stil udvikledes parallelt med son. Og begge i Oriente. Som nævnt havde de franske flygtninge fra Haiti bosat sig i denne del af Cuba. Orquesta típica bestod af trompet/kornet, trombone, to violiner, to klarinetter, figle (ophikleide), guiro og små pauker. Ophikleide er en gammel type horn med klapper, der senere blev erstattet af en tuba. Disse orkestre spillede stilarter som contradanzá, danzá habanera/ritmo de tango - bedst kendt under navnet habanera. Fra contradanzá udvikledes senere stilen danzón. Den første danzón blev komponeret i Matanzas-provinsen af Miguel Failde i I starten af 1900-tallet begyndte en mindre orkestertype at tage over efter orquesta típica. Disse orkestre hed charanga francesa eller blot charanga og bestod af violiner, fløjte, kontrabas, guiro, timbales og nogle gange cello. Timbales, som nævnt også kaldet pailas criollas, erstattede nu de større pauker. GUARACHA Guaracha blev populær i den første del af 1800-tallet ved det komiske teater teatro bufo. Guaracha brugte, i lighed med calypso fra Trinidad, satiren til at omtale lokale hændelser. Stilen spredte sig til danseorkestrenes repertoire og blev som så mange andre stilarter inspireret af sonstilens montuno og coro-solo. RUMBA Efter slaveriets ophævelse i slutningen af 1800-tallet opstod nye blandinger af de afrikanske og europæiske musikkulturer. En vigtig del af denne proces blev til la rumba. Rumba blev et udtryk for den uadskillelige kombination af rytmer, dans og sang. Denne afro-cubanske stil opstod, modsat de religiøse ritualer, som uformelle sammenkomster, hvor indholdet var en blanding på tværs af traditioner. En rumba-fest kan foregå næsten alle steder: på gaden, i parken eller i en hyggelig baggård (solar). De typer af rumba, vi kender i dag, var først udviklet omkring De mest kendte er Yambú langsomt tempo. Guaguancó medium til hurtigt tempo. Rumba Columbia hurtig. Ofte i 6/8. Rumba abierta hurtig. Ofte brugt som en generel betegnelse for hurtig rumba. Både yambú og guaguancó opstod i byerne. De har spansk sang, og dansen udføres af et par. Rumba Columbia opstod derimod i landdistrikterne, og sangen er en blanding af spansk og de afrikanske sprog, der bruges i de religiøse ritualer. Den akrobatiske mime-dans, der hører til denne stil, udføres altid af én mand. Alle rumbaformerne bruger en eller flere forsangere og et kor - coro. Først synges en introduktion, der er forskellig fra stil til stil, og derefter temaet el canto. Den næste del er kald og svar -delen, montuno, der er en vekslen mellem koret og improvisation fra vokalsolisten. Denne afdeling kaldes også at slippe rumbaen løs - rompe la rumba. MUSIK 12

13 De oprindelige rumbagrupper var vidt forskelligt bygget op. Yambú, der er den ældste af de nævnte former, blev i starten spillet på trækasser (cajónes) og fik derfor navnet rumba de cajón kasse-rumba. Med tiden har de forskellige stilarter fået et mere ensartet instrumentarium, der består af tumbadora, tres golpes og quinto - tilsammen kaldet tumbadoras. Tumbadora eller salidor er den dybest stemte tromme. Den starter trommernes rytme og spiller den grundlæggende figur, tumbao. Den sekundære rytme spilles på en højere stemt tromme, der hedder tres golpes (tres, segunda). Den højest stemte tromme, quinto, improviserer og inspirerer danserne. I tillæg til trommerne spilles claves og cascara/palitos/ guagua en rytme spillet med to stikker på en træblok eller siden af en conga. Tumbadoras er uden for Cuba bedst kendt under navnet congas, med de individuelle navne, tumba, conga og quinto. Nævnt fra størst til mindst. På Cuba derimod er congas (tambores de conga) et sæt på fem trommer, der bruges til det årlige karneval. Her bruges de til rytmen la conga, der spilles i de store optog (comparsas). BEMÆRK! De nævnte typer af rumba er ikke identiske med den rumba, der blev populær i USA og Europa i 30 erne. Det var ballroom rhumba, som vi også kender fra de internationale dansekonkurrencer, også kaldet rhumba med h. Mange af de store rhumba-hits fra 30 erne hørte oprindeligt til sonstilen. Rhumba spilles ofte som bolero, men i et lidt hurtigere tempo og med en lidt løsere fornemmelse. I 1920 erne og 30 erne startede et samspil mellem Cuba og USA. Cubanske musikere startede med at rejse til USA, specielt til New York, og den anden vej kom den store inspiration fra jazzen ERNE OG 40 ERNE Sidst i 1930 erne og først i 40 erne udvikledes mange af de orkestertyper, som vi kender i dag. Congatrommerne blev nu også en fast del af de forskellige orkestre: Jazz Band Cubana/banda og conjunto. Bandas var big bands udvidet med en cubansk rytmegruppe. De spillede på de store internationale hoteller og natklubber, og repertoiret var både cubansk og af mere international karakter. Charangagrupperne blev ligeledes udvidet med congas og fik dermed den besætning, som vi kender i dag: violiner, fløjte, kontrabas, guiro, timbales, congas og nogle gange cello. Conjunto-stilen er nok den mest kendte af de cubanske orkestertyper. Besætningen er 3-4 trompeter, piano, bas, tres (guitar), congas, bongos og håndpercussion (claves, guiro og maracas), som spilles af sangerne. Tres-spilleren Arsenio Rodriguez præsenterede Cubas første conjunto i Repertoiret indeholdt stilarter som son, bolero, guaracha, afro-cubano og moderne udgaver af rytmer fra folkloren bl.a. rumba og bembé. Denne gruppe har med sine mange unikke pladeindspilninger lige siden været en stor inspirationskilde for mange latin bands. LATIN JAZZ 1940 erne blev også et bemærkelsesværdigt årti takket være den nye fusion af afro-cubansk musik og jazz. I 1947 spillede Machito and his Afro-Cubans en berømt koncert i New York s Town Hall. En aften han delte med Stan Kenton s orkester. Machito, alias Frank Grillo, kom fra Cuba til New York i 1937 og havde sammen med sin arrangør og musikalske leder, Mario Bauza, arbejdet på denne stil i de sidste fem år op til denne aften. En begivenhed, der blev udråbt som Den første latin jazzkoncert nogensinde. I september samme år spillede Dizzy Gillespie og hans big band en anden berømt koncert, som fandt sted i Carnegie Hall. Ved den begivenhed blev den cubanske conga-spiller, komponist, sanger og danser Chano Pozo præsenteret i USA for første gang. Dette var startskuddet til den nye stil: Cubop. MAMBO Mambo blev på mange måder udviklet parallelt med latin jazz. En del musikere spillede begge stilarter, og mambo var også helt tydeligt inspireret af jazz. Der er forskellige teorier omkring tilblivelsen af mambo: 1: Var det tresspilleren Arsenio Rodriguez, der med sin conjunto, udviklede denne stil? Eller: 2: Var det charangaorkestret Arcaño y sus Maravillas, der udviklede stilen ud fra en afdeling i stilen danzón. Denne afdeling blev kaldt for den tredje danzón eller montuno. I 1938 komponerede orkesterets cellist, Orestes López, en danzón med titlen Mambo. Denne komposition grundlagde en ny soninspireret stil, el nuevo ritmo, og netop den menes at være kilden til mamboen. MUSIK 13

14 Den person, der dog for alvor gjorde mambo internationalt kendt, var pianisten Perez Prado, med hans fantastiske big band og kompositioner som Que rico el Mambo og Mambo # 5. Reaktionen på denne ret kommercielle stil kom fra New York i form af en mere traditionel, men også mere jazzet stil. Det var mambomestrene Tito Puente, Tito Rodriguez, Machito og José Curbelo, der stod for New Yorks nye musik- og dansemani. De store mambobands, der ofte var regulære big bands, brugte nu både congas, bongos og timbales i rytmegrupperne. MAMBO-DELEN Ethvert arrangement, uanset rytme, kan have en mambo-del. Denne del er ikke nødvendigvis spillet i rytmen mambo, men er afdelingen, hvor blæsergruppen spiller deres karakteristiske riffs, der fungerer som en kontrast til piano- og basfigurerne. Denne del blev oprindeligt præsenteret af de store mambobands. Her opstod effekten imellem saxofonernes riffs og trompeters og tromboners kontra-riffs. I dag bruges udtrykket altså simpelthen om blæserafdelingerne i et arrangement. CHA-CHA-CHÁ Cha-cha-chá blev gjort populær af charanga orkestrene. Det første store hit, La Engañadora, blev komponeret af violinisten Enrique Jorrín allerede i 1947, men cha-cha-chá slog først igennem for alvor i Inspirationen til cha-cha-chá kom ifølge Jorríns egne oplysninger fra rytmen danzón. Som omtalt i afsnittet om mambo er det også her den tredje del af danzónarrangementet, der har givet inspiration til cha-cna-chá. Cha-cha-chá s store popularitet skyldes i høj grad også charanga orkesteret Aragón fra Cienfuegos på Cuba. Deres varme vokal-sound og dejlige arrangementer er elsket verden over ERNE OG 70 ERNE Efter Cubas revolution i 1959 fulgte bruddet på de diplomatiske forbindelser mellem USA og Cuba. Dette brud betød også en opdeling i måden at spille cubansk musik på. I USA forblev man i høj grad tro mod den traditionelle måde at spille cubansk musik på. Lidt efter lidt blev arrangementerne dog mere inspireret af den amerikanske jazz. På Cuba derimod udviklede musikken sig med rivende hast. Specielt rytmisk. Der opstod nye stilarter. Pello el Afrokán præsenterede mozambique. Pacho Alonso kom med pilón, Juanito Marquez med pa ca og mange andre nye stilarter som songo, onda areito, son-batá, cha-onda og onda nuevo så dagens lys. Nye sammensætninger af de cubanske orkestre skete også. Charangagrupperne fik blæsere med. Conjuntos fik tromboner. Enten sammen med trompeterne eller til tider i stedet for. Bandas blev mindre, men stadig med en stor blæsergruppe. Trommesættet og den elektriske guitar var nu også blevet almindelig i mange af orkestrene. SALSA Salsa er et spansk ord der betyder sovs. Udtrykket salsa har været brugt i mange år i Cuba som et positivt udråb, når musikken virkelig koger. I starten af 1970 erne begyndte man også at bruge udtrykket salsa i USA, specielt i New York, men nu som et udtryk for musik med rødder i Cubas populær- og folkemusik. Skaberne af denne salsamusik i USA var, og er stadig i dag, en blanding af emigranter fra Puerto Rico, Cuba, Den Dominikanske Republik, Columbia, Panama og Venezuela. New York med dens smeltedigel af kulturer og høje tempo har helt tydeligt også sat sit præg på salsamusikken. Salsa blev det store salgsslogan i USA, og man var jo på den måde blevet fri for at bruge det i USA uheldige udtryk cubansk musik. Man sagde bare salsa. Efter en del år med negative reaktioner fra Cuba om, at USA havde stjålet deres musik, begyndte man selv omkring 1985 at bruge udtrykket Salsa Cubana. Når der nu var brugt så mange penge på at sælge navnet salsa rundt om i verden, kunne man jo lige så godt få glæde af det selv. I dag bruges udtrykket salsa af mange simpelthen med den generelle betydning cubansk musik. NYE STRØMNINGER For Cuba var 1970 erne et stærkt årti med opstart af grupper som Irakere, Los Van Van og Afro Cuba. Selvom disse grupper var meget forskellige i stil, præsenterede de helt nye kombinationer af den traditionelle son, charangastilen, afro-cubansk folklore, jazz og rock. Gruppen Irakere optrådte ved både Newport Jazz Festival og Montreux Jazz Festival i 1979, og disse fantastiske koncerter samt LP en, der fulgte efter, blev en fantastisk succes. Hele verden hørte den mest kreative gruppe på den cubanske musikscene ledet af pianisten Jesús Chucho Valdés og med eminente musikere som saxofonisten Paquito D Rivera og trompetisten Arturo Sandoval. MUSIK 14

15 I USA var de store navne, der tegnede denne periode, Tito Puente, Celia Cruz, Ray Barretto, Eddie Palmieri, Mongo Santamaria, Fania All Stars, Ruben Blades, Willie Colon og mange mange flere. Fusionen af cubanske rytmer og rock blev især gjort populær af guitaristen Carlos Santana. Conga-veteranen Armando Peraza var i mange år en vigtig del af dette historiske band. I 1980 erne og 90 erne fortsatte den cubanske musik med at udvikle sig i helt nye retninger. En vigtig gruppe i disse år var N.G. la Banda ( Nueva Generation La Banda ) Den nye generations orkester. I starten var det en stor del af blæsergruppen fra Irakere, der var brudt ud. De blev ledet af saxofonisten og fløjtespilleren José Luis Cortés, og gruppens varemærke var i starten jazzede arrangementer med superhurtige og halsbrækkende blæserarrangementer. Denne stil blev dog efter en del LP er opgivet til fordel for et danserepertoire og en stil, der blev kendt under navnet timba. Denne stil var klart inspireret af den amerikanske rapstil blandet med en ny funky udgave af cubansk son. Andre grupper fra denne timbaperiode var energieksplosionen Charanga Habanera og Bamboleo. Mere sofistikeret var Issac Delgado s orkester. Denne tidligere sanger fra N.G. la Banda betragtes stadig som en af de fineste på Cuba. i studiet og produceret af den amerikanske guitarrist Ry Cooder. Et rigtigt eventyr. Buena Vista Social Club s popularitet viser tydeligt den store interesse, der stadig er for den traditionelle cubanske musik, og at den går hånd i hånd med de nye orkestre, der hele tiden dukker op med deres bud på morgendagens hit. Salsa, timba, son, merengue, latin hip hop, regaetton, salsa romantica (USA s svar på Melodi Grandprix), Marc Anthony og Issac Delgado og alle de andre... Typisk for den cubanske musikkultur er, at tilgangen af alle de nye idéer på ingen måde betyder, at de gamle forsvinder. Så heldigvis spilles der stadig rumba, musica guajira, contradanzá, bembé, la conga og abakuá. Og alle aldersgrupper er med! I USA blev 1980 erne i høj grad perioden for salsa romantica, men også merengue fra Den Dominikanske Republik fik et stort comeback. Det blev den helt store danse- craze på diskoteker verden over. Men også den traditionelle salsa levede i bedste velgående. En ny stjerne på salsahimlen blev Gloria Estafan, cubansk sangerinde, bosat i Miami og i mange år frontfigur for gruppen Miami Sound Machine. I 1993 udgav hun pladen Mi Tierra ( Mit land ), og med den ramte hun plet med sin charme og velproducerede salsa. Det er ikke altid at det er det nye der skal til for at nå toppen. I 1998 var den mest solgte CD i hele verden Buena Vista Social Club. I virkeligheden en type plade, som der udgives masser af på Cuba hvert år men denne var alligevel noget specielt. Den blev nemlig distribueret på fornemste vis til hvert lille hjørne af verden. En historie om en gruppe af Cubas gamle stjernemusikere og -sangere, der blev genfundet, sat sammen MUSIK 15

16 Salsa-rytmer i klasseværelset SPROGET SOM REDSKAB Sproget har både rytme og betoning og er derfor et nyttigt redskab til at indlære rytmer. Betoningerne i sproget varierer en smule afhængigt af, hvilken betydning sætningen skal have, og ind imellem finder man også forskelle beroende på dialekter. Men i langt de fleste tilfælde er vi enige om, hvor de betonede og ikke-betonede slag i en sætning er. Når en rytme skal indøves, er det en fordel at have en remse, hvor betoningerne svarer til slagene i rytmen. Det er ofte lettere at huske en remse end en rækkefølge af klap/slag. FORSLAG TIL PROGRESSION VED INDLÆRING AF RYTMER Trin 1 Digt en remse, hvor de sproglige betoninger uden for mange kunstgreb kan underbygge den rytme, der skal arbejdes med. Øv remsen med børnene, og fremhæv betoningerne. Trin 2 Gå/tramp 4/4 grundtrin. Klap samtidig 8. dele (underdelinger) på lårene uden at lave accenter. Trin 3 Sig remsen med betoninger, mens I stadig laver underdelinger på lårene. (De ubetonede ord/stavelser hjælper til at markere underdelingerne (8. delene)) Trin 4 Accentuer de klap på låret, der falder sammen med betoningerne, så man hører den rytmefigur, der er i spil. Trin 5 Stop med at klappe underdelingerne på lårene. Fortsæt med grundtrinnet i fødderne. Klap nu rytmefiguren i hænderne, og sig stadig remsen. Trin 6 Efterhånden som børnene bliver sikre i rytmen, stopper I med at sige remsen. MUSIK 16

17 Claves-rytmen Salsamusikken fra Cuba er bygget op omkring den såkaldte claves-rytme. Rytmerne i alle de andre instrumenter i et salsaorkester hviler på denne figur. Den er lige så vigtig som rockmusikkens tællen til 4, før musikken går i gang. Claves-rytmen løber over to 4/4-takter med tre slag i den ene og to i den anden. Den kan vende på to måder: 1. tre slag i 1. takt og to i 2. den såkaldte 3-2 claves 2. to slag i 1. takt og tre i claves (se nedenfor!) INDØVNING AF 3-2 CLAVES HVEM HAR NU STJÅLET MIN CYKEL Remse til 3-2 claves: Hvem har nu stjålet min cykel åh nej Start med at lære remsen med betoningerne: Hvem har nu stjålet min cykel åh nej - svarende til 3-2-claves Progression som beskrevet ovenfor på side CLAVES Figuren fra før vendes om, så den starter med takt 2: Åh nej hvem har nu stjålet min cykel? NB: 1. For et mere detaljeret arbejde med nodeværdier, illustreret ved mundlyde, henvises til vejledningen på side På side 22 findes en oversigt over de øvrige rytmeinstrumenter (percussioninstrumenter) i salsa og cha-chachá og deres grundlæggende rytmefigurer. MUSIK 17

18 Rytmelege KLAP PÅ TVÆRS Denne rytmeleg går ud på, at man holder en puls i fødderne og en anden rytme i hænderne. Klassen deles i to grupper, som stiller sig i to rækker over for hinanden. Gruppe 1 og gruppe 2. Hver person har en makker, som står overfor i modsatte række. Rækkerne skal stå så tæt, at de kan nå hinandens hænder. Start med en fælles puls i fødderne ved at gå på stedet. Gruppe 1 rækker hænderne frem og gør klar til at klappe i vandret plan. Gruppe 2 gør klar til at klappe lodret. Man skal stå så tæt på sin makker, at man kan klappe imellem hinandens hænder. Alle har pulsen i fødderne. Gruppe 1 klapper nu: (= slag på 1 og 3 og pause på 2 og 4) Gruppe 2 klapper: (= slag på 2 og 4 og pause på 1 og 3) Det gælder om ikke at ramme hinandens hænder! Udvidelser, som man kan benytte afhængigt af klassens niveau: 1. 1/8-underdelinger skiftevis 2 og /16-underdelinger skiftevis 4 og /16-underdelinger skiftevis 3 pause og 3 pause claves skiftevis med 2-3-claves 5. 1/8 skiftevis i hver gruppe GÅ PULS KLAP PULS Kredsopstilling. 4/4-takt: 1. Gå grundtrin/puls klap pulsen i næste takt. 2. Gå 2 pulsslag - klap 2 pulsslag. 3. Gå og klap skiftevis 1 pulsslag. Fortsæt med hver af de tre øvelser, til rytmen bliver stabil, og gruppen får oplevelsen af en god fælles feeling / puls. OBS. Pas på ikke at løbe i tempo! SEND PULSEN RUNDT Kredsopstilling. 1. Alle klapper en fælles stabil 4/4-puls. 2. Send klappene rundt fra den ene til den næste i kredsen. Bevar den stabile puls fra før. 3. Som før med den tilføjelse, at man nu kan vende retningen således: den, der modtager et klap, undlader at sende det videre, men vender sig i stedet mod den afleverende og klapper to 1/8-dels klap. Det er tegnet til, at klappet skal vandre den modsatte vej. Nu kræver legen større opmærksomhed og koncentration. Især skal naboerne til den, der lige har modtaget klappet, være vågne, for klappes der to hurtige klap, skal den nabo, der lige har afleveret til en, være klar til at tage klappet tilbage og sende det i modsat retning (eller selv klappe 2 gange og sende tilbage til den afleverende), og naboen til den anden side skal passe på ikke at komme til at klappe, fordi han troede, at klappet ville gå videre. Sker det, er man nemlig død og skal sætte sig ned. Man dør, når man reagerer med et forkert klap. Lav fx en regel, der siger, at når 2 deltagere er døde, genoplives den, der døde først. Og så fremdeles. VARIATION: I stedet for at klappe to hurtige klap ved ændring af klapperetningen, kan man vende sig om og sige tydeligt Dong! til den person, der lige har klappet til en. Man kan selv opfinde nye regler til legen. MUSIK 18

19 PERIODE- OG PULSTRÆNING Kredsopstilling Øvelse over to 4/4-takter: Alle klapper 4 pulsslag i første takt. I anden takt holdes pause. Øvelsen fortsættes. Det, som denne øvelse træner, er fælles feeling. Det vil hurtigt blive klart, at pausen er det sværeste. Her skal man koncentrere sig meget. Et godt tip til pausen: Tæl inde i jer selv og bevæg jer, det hjælper til at udfylde hullet. Hvis man står stille, kan det være svært at komme ind på samme tid efter pausen. Man kan variere takt to og markere de 4 pulsslag med foden. Eller man kan slå to vandflasker, claves eller andet sammen. EKKO-KOORDINERING Kredsopstilling 1. Læreren klapper en rytme over en 4/4-takt de andre klapper efter som et ekko. 2. Det samme nu med tramp! 3. Gå videre til både at bruge klap og tramp, så der trænes koordinering af hænder og fødder. 4. Udvid med klap på lår, bryst, kinder, på hælen af en løftet fod, med knips og børste hænderne mod hinanden osv. NB. På hvert af de fire trin viser læreren for, men giver siden forklapperrollen videre til eleverne. Det er vigtigt, at perioden på en 4/4-takt bliver holdt, og at den, der klapper for, laver det så enkelt, at andre kan gøre det efter. Benyt fx en helt enkel rytme i starten og koordiner den på forskellige måder. Inddrag nye enkle rytmer. På den måde er der i starten primært fokus på koordineringen. Først senere kan man tage fat på sværere rytmer. Da der ofte er nogen, der ikke opfanger klappekoordineringen første gang, er det en god idé at lave den regel, at hvert koordineringsforslag vises to gange. Det kan være en fordel at inddrage stemmen til at understøtte lydene fra klap, tramp osv. Hvis der indgår et tramp, et klap og et knips, kan der laves tre forskellige illustrative stemmelyde, fx gung-gaksik. Det hjælper til at huske lydrækkefølgen. Ekko-klap er meget velegnet til at samle tropperne i en livlig klasse og kan i øvrigt også bruges i andre fag end musik. MUSIK 19

20 Claves-rytmer og stomp KORT OM STOMP Stomp er en nyere genre og er betegnelsen for en musikalsk udtryksform, hvor man kombinerer percussion, bevægelse og show. Grundlaget er rytmer og breaks spillet på skrammel- og skraldeinstrumenter, dvs. alt fra spande, over koste til plastposer og kagedåser. Stomp er baseret på slagtøj, og man bruger ofte trommestikker, køller eller hænder til at spille med. Lydene kan man eksperimentere med, men som udgangspunkt skal man lede efter en god bas- og diskantlyd. Man kan også lede efter skarpe/bløde lyde, lange/korte, lyde med og uden klang osv. Stomp åbner for mange spændende muligheder og er sjov at arbejde med, fordi den sætter fantasien i gang. Desuden tilgodeser den mange drenges behov for at udtrykke sig i mere grove bevægelser. Stomp er enkelhed Kodeordet i stomp er enkelhed! Et stompgroove kan bygges op af forholdsvis enkle rytmer, fx claves-rytmen. Stomp og claves-rytmer på spand/kost I forbindelse med arbejde med clavesrytmen kan man med fordel inddrage stomp på fx spande og koste. UNDERVISNINGSIDEER Øv først de to clavesrytmer som klapperytmer (se side 17). Efter at have indøvet 3-2 og 2-3 clavesklappene kan børnene arbejde med enkle afgrænsede stompopgaver inden for området, fx: 1. Opdelt claves-rytme med puls Opdel claves-rytmen sådan, at nogle spiller de 3 første slag i claven og andre de 2 sidste. Og modsat, hvis der arbejdes med den omvendte clave. Det kan anbefales også at lave et hold, der skal holde pulsen, så alle har et fast fundament. 2. Claves-break Mens der arbejdes med andre simple rytmer i det groove, børnene spiller på stompinstrumenter, kan man lade breaks ene være claves-figuren. Til klasser, der har arbejdet med forskellige lyde på kost og spand: 3. Lav jeres eget claves-break. Lav et break, hvori clavesrytmen indgår. I må selv bestemme, hvordan I vil spille det på kosten (på kostehovedet, ved at slå i gulvet... osv.) eller spanden (på kanten = kantslag, på midten = åbent slag eller slå stikkerne sammen). LITTERATUR: Skraldejam Annelise Fuglsbjerg og Anders Bo Pedersen, Dansk Sang, 2004 SDS sang dans og spil Kirsten Juul Sørensen, Systime 2006 Latinamerikansk percussion - Birger Sulsbrück, Den Rytmiske Aftenskoles Forlag 1980 MUSIK 20

21 Nodeværdier - illustreret med mundlyde MUSIK 21

22 Cha-cha-chá Forslag til rytmegruppearrangement MUSIK 22

23 Guantanamera Undervisningsmateriale til historie, natur/teknologi og kristendomskundskab 24 Fælles Mål 25 Emneforløb om Cuba 27 Klima 30 Religion 32 Historie 37 Slaverne 41 Selvstændighed 44 Dollargrin 46 Krokodiller 48 Hvor godt kender du Cuba? 50 Svarark 51 Links for børn 52 Litteratur m.m. 23

24 Fælles Mål Historie ( klasse) Natur/teknologi (3. 4. klasse) KOMPETENCEOMRÅDE 1. Kronologi og sammenhæng 2. Perspektivering KOMPETENCEMÅL 1. Eleven kan sammenligne væsentlige træk ved historiske perioder 2. Eleven kan relatere natur og teknologi til andre kontekster Kompetencemål flerårige læringsmål Færdigheds- og vidensmål etårige læringsmål Læringsmål for undervisningsforløb FÆRDIGHEDS- OG VIDENSMÅL Historiekanon Eleven kan bruge kanonpunkter til at skabe historisk overblik og sammenhængsforståelse Eleven har viden om kanonpunkter Naturområder (Natur/teknologi) Eleven kan fortælle om dyre- og planteliv andre steder på Jorden Eleven har viden om naturområder Vejr (Natur/teknologi) Eleven kan sammenligne vejrdata fra Danmark med vejrdata fra andre regioner Eleven har viden om forskelle og ligheder i temperatur, nedbør og vindhastighed EKSEMPLER PÅ LÆRINGSMÅL 1. Eleverne kan redegøre for Columbus opdagelsesrejser med særligt fokus på Cuba. 2. Eleverne kan udpege dyr og afgrøder, som er karakteristiske for Cuba. 3. Eleverne kan sammenligne klimaforholdene mellem Danmark og Cuba. 4. Eleverne kan redegøre for centrale geografiske, befolkningsmæssige og sproglige forhold på Cuba. 24

25 Emneforløb om Cuba SON CLASICO SPILLER CUBANSK SALSAMUSIK Her følger et tekstmateriale, som kan danne baggrund for et tværfagligt temaforløb om Cuba og knytte yderligere forbindelse til koncerten. Materialet kan også anvendes uden for koncertsammenhængen og kan differentieres efter klassetrin og niveau. Teksterne indeholder afsnittet Kort om Cuba samt mere dybdegående afsnit om Columbus opdagelsesrejser samt Cubas religion, historie, og kultur. Afsnittene kan kopieres til eleverne i det omfang, de er relevante for undervisningen. Tekstmaterialet kan bwruges til kopiering. Til sidst er der to spørgeark om Cuba. Til besvarelse heraf kan eleverne benytte linksene under Henvisninger s. 46. Til læreren er der indlagt et svarark. CUBA I KORTE TRÆK Cuba er en ø. Den ligger sammen med mange andre øer i havet mellem Nord- og Sydamerika. Området hedder Caribien. Det kaldes også Vestindien. Det navn stammer fra tiden omkring 1492, da italieneren Christoffer Columbus første gang satte foden på en af øerne. Han var på opdagelsesrejse for den spanske dronning for at finde søvejen til Indien og troede, at han havde nået målet. Han kaldte derfor området for Vestindien. Men det viste sig at være Amerika. Det kan du læse mere om i afsnittet Historie på side 26 og frem. Opgave: Kig på et verdenskort, og prøv at finde Cuba! Hvis du ikke har et kort, kan du bruge en computer og benytte hjemmesiden php?n=3849, eller søg under Atlas på Google. Du kan også bruge dette link: maps/cuba.html HISTORIE, NATUR/TEKNOLOGI OG KRISTENDOMSKUNDSKAB 25

26 Befolkning Når man går rundt på gaderne i Cuba, ser man, hvor forskellige cubanerne ser ud. Det er fordi, de er efterkommere af europæere, afrikanere og asiater. De fleste cubanere har hvide spaniere som forfædre. Derfor kan man godt få fornemmelsen af at være i et europæisk land. Det er meget vanskeligt at vide, hvor mange cubanere, der har forfædre fra Afrika. Det er nemlig lidt finere at være hvid end at være sort i Cuba, og derfor vil mange ikke indrømme, hvis der skulle være en afrikaner blandt deres forfædre. Med mindre det altså ikke ses meget tydeligt, og det gør det ikke altid. For der er også cubanere, der ikke har afrikanske forfædre, men som alligevel er lidt mørke i huden. Andre cubanere stammer fra Østasien. Da slaveriet blev ophævet i 1886, flyttede en stor del af de tidligere afrikanske slaver væk fra sukkerplantagerne. Man kom derfor til at mangle arbejdskraft til at høste sukkerrør. Spanien havde også kolonier på Filippinerne. Mange fra den del af verden lod sig friste af spanierne til at rejse til Cuba for at arbejde i markerne. I Cuba blev de bare kaldt for kinesere, selvom de kom fra forskellige lande i Østasien. Gadebilledet i Cuba i dag er derfor meget broget. Udover de rene efterkommere af europæere, afrikanere og asiater, er der mange, hvor man kan se, at de er blandinger af alle tre forskellige folkeslag. DE INDFØDTE Da Christoffer Columbus ankom til øen i 1492, boede der allerede en del indfødte. (Læs om Columbus under afsnittet Historie.) Man mener, at de må være indvan- Cubanerne ser forskellige ud. Vamos bien - Det går godt! Foto: Ammonite / Shutterstock.com dret fra Asien for mange tusinde år siden ved at vandre igennem Alaska. Man har ikke tal på, hvor mange mennesker der boede på Cuba, da Columbus ankom. Nogle mener omkring , andre siger , og andre igen tror, der boede helt op til Vi ved dog, at de fleste indfødte døde i løbet af ganske få år. Spanierne var ude efter guld og andre værdier. De slog mange indfødte ihjel for at overtage deres område og få ro til at søge efter guld. I Cuba tvang spanierne de indfødte til at arbejde som slaver i minerne. De fleste kunne ikke klare det hårde arbejde og blev syge og døde. Mange indfødte døde også af spaniernes medbragte sygdomme, som de ikke havde haft på øen før. De kunne ikke tåle at blive smittet. På ca. 50 år var der kun nogle få tusinde indfødte tilbage i Cuba. De blev i de kommende århundreder blandet med den nye befolkning. Man ved i dag ikke så meget om de indfødte, for de har ikke efterladt sig særligt mange spor. SPROG I dag taler alle i Cuba spansk. Deres måde at tale sproget på er dog lidt anderledes end i Spanien. Folk fra Spanien kan godt forstå cubanerne, men når man ikke er spanier og kun har lært spansk i skolen, kan det være lidt svært at følge med. Cubanerne taler nemlig meget hurtigt og udtaler ikke altid ordenes endelser. Alle cubanere lærer engelsk i skolen, men deres muligheder for at øve sig i at tale engelsk er ikke så stor. Der er ingen amerikanske film i fjernsynet som i Danmark. Og man sætter spanske undertekster på, når der er en, der taler et andet sprog end spansk. Når man er turist i Cuba, er der derfor mange cubanere, der gerne vil i snak med en på gaden. Så kan de øve sig på at få talt noget engelsk. HISTORIE, NATUR/TEKNOLOGI OG KRISTENDOMSKUNDSKAB 26

27 Klima Klimaet i Cuba er varmt. Når det er koldest, er det grader. Så fryser cubanerne. Cuba har et varmt klima, som kaldes et subtropisk klima. Fra november til april er der en tør periode, hvor vejret er køligere (ca. 23 grader i gennemsnit) end i den regnfulde periode fra maj til oktober. Her er gennemsnitstemperaturen ca. 28 grader. Den cubanske vinter ligner på mange måder den danske sommer, når det altså ikke lige regner. Også i Danmark kan det være lidt køligt en sommerdag, fx når det blæser og temperaturen er nede omkring grader. Sådanne dage fryser cubanerne voldsomt. De går med tykke jakker, hvis de skal ud om aftenen. Til gengæld er den cubanske sommer meget varm. Luften er meget fugtig på det tidspunkt, fordi der kommer regn i store mængder. Et kig ud over det cubanske landskab HISTORIE, NATUR/TEKNOLOGI OG KRISTENDOMSKUNDSKAB 27

28 Sukkerrør og tobak m.m. Cuba er kendt for bl.a. stærk rom og gode cigarer. På de store flade områder dyrkes der masser af sukkerrør og tobaksplanter. Spanierne ledte i 1500-tallet efter guld i Cuba. Men de fandt aldrig ret meget, så de mistede lidt af deres interesse for øen. Et par hundrede år senere, i 1700-tallet, fandt spanierne på at dyrke sukkerrør i Cuba. Europa og Nordamerika var gode kunder. De hvide jordejere fik hurtigt brug for mange mennesker, der kunne arbejde i markerne med at høste sukkerrør. Plantageejerne købte derfor nogle af de slaver, som europæerne bragte til Cuba fra Afrika. Der skulle bruges mange slaver. Man mener i dag, at der i løbet af slavetiden blev sejlet omkring afrikanere til øen. STORE LANDBRUG Sukkerrørene dyrkes især på de store flade områder i Cuba. 75% af øen er flad, mens der i Cubas vestlige, østlige og centrale egne er bjerge. De flade områder af landet er meget frugtbare og er derfor velegnede til at dyrke afgrøder på. Efter 1959 har den cubanske stat overtaget alle markerne. Dyrkningen sker i store landbrug, som kaldes kollektiver. Her arbejder mange mennesker sammen om at plante, rense og høste sukkerrørene. Der kan være mange hundrede mennesker, der udfører arbejdet sammen. CUBANSK ROM Sukkerrør ligner siv med en tyk stængel. De indeholder en sukkersaft. Når sukkerrørene i februar og marts er modne, bliver de skåret af og kørt til en fabrik, der presser saften ud af dem. Man kan så koge saften. Ved en bestemt metode, som kaldes raffinering, kan man få hvidt sukker, som man kender det herhjemme. Sukkeret kan også være brunt. En stor del af sukkerrørssaften bruges til at fremstille rom. Her skal sukkeret først gære, og derved omdannes det til en væske med alkohol. Cubansk rom er meget berømt i resten af verden. En sukkerrørplantage - og et sukkerrør HISTORIE, NATUR/TEKNOLOGI OG KRISTENDOMSKUNDSKAB 28

29 BERØMTE CIGARER I nogle af landets flade områder, specielt i det nordvestlige Cuba, dyrkes der også tobak. Cubansk tobak er kendt som noget af det bedste tobak i verden. De store cubanske cigarer, som kaldes Havana-cigarer eller havanesere, sælges for meget høje priser til turister og til mange lande. Tobak er en lille, lav plante med grønne, brede blade. Bladene høstes og hænges til tørre udendørs eller i palmebladshytter. Her kan de hænge i tørvejr. Vinden kan komme ind igennem væggene, så bladene kan tørre. De tørre tobaksblade køres til en fabrik. Her skærer arbejderne dem i stykker med en lille kniv og former dem med hænderne til cigarer. Nogle blade er ekstra tynde og fine og kan bruges som dæksblade. Dæksblade er blade, der kan rulles om tobakken og holde den fast, så den ikke smuldrer. SOM ET KLASSEVÆRELSE I en cigarfabrik sidder de mange arbejdere i samme rum og ved små borde, næsten som i et stort klasseværelse. På katederets plads sidder en person, som læser op af avisen eller af en bog, mens arbejderne ruller cigarer. På den måde kan cubanerne lære spændende ting om omverdenen, mens de er på arbejde. Cubanerne er meget stolte af deres cigarfabrikker. På fabrikkerne fremstiller arbejderne både cigarer, og de får på samme tid en slags uddannelse. Som turist i Cuba bliver man altid inviteret til at besøge en cigarfabrik. KAKAO, KAFFE OG AVOCADO I Cubas bjerge dyrker man kakao, kaffe, ananas, appelsiner, citroner, avocado og papaya (som i Cuba hedder fruta bomba). Det er afgrøder, som kan gro på skråninger. I bjergene er der ikke så mange store landbrugskollektiver. Her er Kvinde med tobaksblad det mest små familier, der dyrker deres egne marker. Siden staten i 1959 overtog al jord, måtte familierne i begyndelsen aflevere deres høst til staten. Så fik de løn af staten i stedet for. Det er dog efterhånden blevet almindeligt, at familierne selv må beholde en del af udbyttet eller sælge lidt af det på de lokale markeder i byerne og beholde pengene. Ikke alle cigarer eksporteres til udlandet. Også kvinder ryger havanesere. Cigarerne lægges i form. Tobaksfabrik i Havanna HISTORIE, NATUR/TEKNOLOGI OG KRISTENDOMSKUNDSKAB 29