Klagesag Vandløbslauget GST klager over Silkeborg Kommunes vedligeholdelse af Gudenåen mellem Silkeborg og Tange sø for grødesæson 2011.

Transkript

1 Natur- og Miljøklagenævnet Kongensbro den 30. juli 2011 Rentemestervej København Klagesag Vandløbslauget GST klager over Silkeborg Kommunes vedligeholdelse af Gudenåen mellem Silkeborg og Tange sø for grødesæson Sagen vedrører Silkeborg Kommunes mangelfulde vedligeholdelse af Gudenåen på strækningen mellem Silkeborg og Tange sø i grødesæsonen 2009, 2010 og nu også 2011 behandlet ved følgende skrivelser til natur- og miljøklagenævnet: Anmeldelse af klagesag mod Silkeborg Kommune som vandløbsmyndighed for mangelfuld opfyldelse af forpligtigelser med hensyn til vedligeholdelse af Gudenåen mellem Kongensbro og Borre Å dateret Truust, den 27. september 2009 og fremsendt til miljøminister Troels Lund Poulsen af Esper Eriksen, Klostergårdsvej 25, Truust, 8882 Fårvang. Denne sag er tidligere journaliseret NKN men jævnfør mail fra NMK dateret 7. februar 2011 er sagen nu journaliseret NMK Anmeldelse af erstatningskrav mod Silkeborg Kommune som vandløbsmyndighed for mangelfuld opfyldelse af forpligtigelser med hensyn til vedligeholdelse af Gudenåen mellem Silkeborg og Tange Sø for grødesæson Skrivelsen er dateret Truust den 4. april 2010 og er indsendt til Naturklagenævnet af advokatfirmaet Vinther Andersen den 10. maj 2010 på vegne af vandløbslauget GST efter at sagen efter gensidig aftale blev sat i bero ved taksationskommissionen i Randers. Sagen er nu journaliseret jævnfør ovennævnte mail NMK Klage over Silkeborg Kommune som vandløbsmyndighed for i 2010 mangelfuld opfyldelse af forpligtigelser med hensyn til vedligeholdelse af Gudenåen mellem Silkeborg og Tange Sø, for undladelse af revision af det bestående regulativ samt for at undlade at igangsætte reguleringssag som følge af manglende revision af regulativet. Klagen er dateret Truust, den

2 22. september 2010 og er af Vandløbslauget GST indleveret til naturklagenævnet gennem Silkeborg Kommune. Sagen er journaliseret NMK Suppleringsskrivelse nummer 01 til Klage over Silkeborg Kommune som vandløbsmyndighed for i 2010 mangelfuld opfyldelse af forpligtigelser med hensyn til vedligeholdelse af Gudenåen mellem Silkeborg og Tange Sø, for undladelse af revision af det bestående regulativ samt for at undlade at igangsætte reguleringssag som følge af manglende revision af regulativet. Klagen er dateret Truust, den 27, september 2010 og er af Vandløbslauget GST indleveret til naturklagenævnet gennem Silkeborg Kommune. Sagen er journaliseret NMK Klagesag Vandløbslauget GST klager over Silkeborg Kommunes vedligeholdelse af Gudenåen mellem Silkeborg og Tange sø. Klagen er dateret Århus 6. januar Skrivelsen er et svar på Holst advokaters skrivelse dateret 30. november 2010 og vedrører såvel journal NMK og NMK Suppleringsskrivelse nummer 02 til Klage over Silkeborg Kommune som vandløbsmyndighed for i 2010 mangelfuld opfyldelse af forpligtigelser med hensyn til vedligeholdelse af Gudenåen mellem Silkeborg og Tange Sø, for undladelse af revision af det bestående regulativ samt for at undlade at igangsætte reguleringssag som følge af manglende revision af regulativet. Klagen er dateret Kongensbro den 7. marts 2011 og indsendes til Natur- og Miljøklagenævnet gennem Silkeborg Kommune. Klagesag Vandløbslauget GST klager over Silkeborg Kommunes vedligeholdelse af Gudenåen mellem Silkeborg og Tange sø. Klagen er dateret den 25. april Skrivelsen er primært et svar på Holst advokaters skrivelse dateret 12. april 2011 og vedrører både journal NMK og NMK ; men desuden er klagen en udbygning af vandløbslaugets klagepunkter vedr. Silkeborg Kommunes manglende vedligeholdelse af Gudenåen i 2009 og 2010 Klagesag Vandløbslauget GST klager over Silkeborg Kommunes vedligeholdelse af Gudenåen mellem Silkeborg og Tange sø. Klagen er dateret den 3. juli Skrivelsen er primært et svar på Holst advokaters skrivelse dateret 1. juli 2011 og vedrører både journal NMK og NMK ; men desuden er klagen en udbygning af vandløbslaugets klagepunkter vedr. Silkeborg Kommunes manglende vedligeholdelse af Gudenåen i 2009 og 2010 og nu også med henvisning til 2011.

3 Klagesag Vandløbslauget GST klager over Silkeborg Kommunes vedligeholdelse af Gudenåen mellem Silkeborg og Tange sø. Klagen er dateret den 30. juli Skrivelsen vedrører både journal NMK og NMK og klagen udvides nu til også at omfatte Bilagsoversigt: Bilag GST 33 Vandstandsmåling Resenbro Bilag GST 34 Silkeborg Kommune 19. juni 2011 Bilag GST 35 Silkeborg Kommune 18. juli 2011 Bilag GST 36 Vandføring og vandstande Tvilum 2009 Bilag GST 37 Vandføring og vandstande Tvilum 2010 Bilag GST 38 Sammenligning af sommervandstande Tvilum Bilag GST 39 - SK meddeler at grødeskæring er slut Bilag GST 40 - Resenbro den 3. juli 2011 før grøden blev skåret. Bilag GST 41 - Resenbro den 17. juli 2011 efter afslutning af grødeskæring Bilag GST 42 - Resenbro og Tvilum den 26. juli dage efter ophør grødeskæring Bilag GST 43 - Terrasse Kongensbro forår og sommer 2011 Bilag GST 44 - Udtalelse kulturarvstyrelsen vedrørende trækstien Bilag Y 07 - Gudenå kravkurver - tilsynsstrategi Det bemærkes, at vandløbslauget GST behandler vedligeholdelsen af Gudenåen i 2009, i 2010 og nu også i 2011 for hele strækningen mellem Silkeborg Langsø og Tange sø under et, idet klagesagerne NMK /NMK vil blive behandlet samlet som oplyst af Natur- og Miljøklagenævnet overfor vandløbslauget GST.

4 Vandløbslauget GST har ved skrivelse af 19. juni 2011 overfor vandløbsmyndigheden stillet krav om vandløbsvedligeholdelse af Gudenåen med baggrund i regulativ 2000 s bestemmelser om vandføringsevne kombineret med tilsynsstrategi Fase I & II dateret november Skrivelsen vedlægges som bilag GST 34 Vandløbslauget GST s standpunkt skal nedenstående opgøres som følger: Miljøministeriet har ved flere lejligheder præciseret overfor vandløbsmyndighederne at grødeskæring, som vandløbsvedligeholdelse primært omfatter, skal udføres i overensstemmelse med de krav, der er fastsat i regulativerne for det enkelte vandløb. Bredejerne har et retskrav herpå, og kommunerne kan ved manglende vedligeholdelse ifalde et erstatningsansvar. Jævnfør vandløbsloven skal offentlige vandløb vedligeholdes således, at det enkelte vandløbs regulativfastsatte faste krav til vandføringsevne ikke ændres. Vandløbslauget GST skal herudover henvise til vandløbslovens 3 stk. 1 og stk. 2 hvor bredejerens dræningsret er beskrevet. Sammenholdes vandløbslovens 1, vandløbslovens 3 og vandløbslovens 27 fremgår det heraf, at vandløbsmyndighederne som led i vedligeholdelsen er forpligtiget til at sikre den fastlagte vandføringsevne, hvorved bredejerne kan aflede overfladevand og drænvand til vandløbet, således at bestående afvandingsmæssige interesser fortsat tilgodeses. Drænvand er i den forbindelse det vand, som bredejeren har ret til at aflede til vandløbet i forbindelse med at bredejeren ønsker at udnytte sin ret til at sænke grundvandet på egen ejendom til den for dyrkningen nødvendige dybde ved dræning. Vandløbsmyndigheden er forpligtiget til at sikre den vandføringsevne der er fastsat i regulativet, henholdsvis ved oprensning og ved grødeskæring. I regulativ 2000 afsnit 3.2 er den vandføringsevne som bredejeren kan forvente værende til stede defineret således: Vandløbsmyndigheden har bestemt, at vedligeholdelsen af Guden åen skal ske med henblik på at sikre vandføringsevnen og under hensyntagen til de miljømæssige krav til vandløbskvaliteten. Vandløbet bliver vedligeholdt med henblik på at opnå en naturlig tilstand, hvor det er den aktuelle vandføringsevne, der er afgørende for en eventuel oprensning eller grødeskæring Vandføringsevnen i vandløbet skal være mindst lige så god som de i Regulativets tabel 3 viste sammenhæng mellem vandføring og vandspejl. Vandspejlets højde må ikke ved medianmaksimumvandføring overstige den i de efterfølgende tabeller angivne vandspejlskoter. I så tilfælde skal der foretages ekstra grødeskæring eller oprensning.

5 Grødeskæring sker i henhold til vandløbsloven. Dermed sikres, at der ved grødeskæring tages hensyn til afvandingsforhold såvel som miljømæssige forhold. I forhold til det tidligere regulativ sikres der fremover som minimum samme vandafledningsevne. Ved grødeskæring henvises ovenstående til vandløbsloven. Denne grødeskæring er beskrevet i vandløbslovens 27 stk. 1 til stk. 4. Med hensyn til tolkningen af vandløbslovens 27 skal vandløbslauget GST henvise til folketingets ombudsmands udtalelse i forbindelse med en sag om, hvorvidt der er hjemmel til at udlægge et offentligt vandløb som naturvandløb. Ombudsmanden udtaler sig således om vandløbslovens 27: Bestemmelserne i stk. 1 skal ses i sammenhæng med lovforslagets 1, d.v.s., at vedligeholdelsen skal sikre, at vandløbet kan benyttes til afledning af vand, og at vedligeholdelsen skal udføres således, at vandløbskvaliteten svarer til den miljømæssige målsætning for vandløbet. Benyttelsen til afledning af vand kan sikres ved gennem vedligeholdelse at sørge for, at vandløbet har en bestemt skikkelse eller en bestemt vandføringsevne, d.v.s. at en given vandføring skal kunne afledes, uden at vandstanden stiger over et bestemt niveau. Sidstnævnte metode vil med fordel kunne anvendes i vandløb, hvor der ønskes en høj vandløbskvalitet, og dermed bl.a. en varierende bredde og dybde. I sådanne vandløb vil en fastsættelse af en bestemt skikkelse være i strid med den miljømæssige målsætning. Ved fastsættelse af en bestemt vandføringsevne får grundejere og andre interesserede sikkerhed for, at vandløbet har den fornødne evne til afledning af vand, og samtidig gives der mulighed for, at vedligeholdelsen kan udføres under hensyntagen til den miljømæssige målsætning for vandløbet. For offentlige vandløb skal skikkelsen eller vandføringsevnen være angivet i regulativet, jfr. 12. For private vandløb vil skikkelsen eller vandføringsevnen være den foreliggende naturlige tilstand eller den af vandløbsmyndigheden fastlagte, jfr. 15. Dette indebærer, at indgreb der ændrer væsentligt på forholdene er at betragte som en regulering, der ikke kan gennemføres, medmindre der meddeles tilladelse efter reglerne i kap. 6 og kan være udelukket i henhold til reglerne i naturfredningslovens 43.

6 Bestemmelsen er ikke til hinder for, at der f.eks. fastsættes forskellige krav til skikkelsen eller vandføringsevnen i forskellige perioder af året, f.eks. en sommer- og en vinterperiode, hvor der kan være meget stor forskel på vandføringen. Jævnfør gældende standardregulativ for offentlige vandløb opereres i afsnit 3.3 med forskellige krav til vandføringsevne i sommerhalvåret og vinterhalvåret for vandløbsregulativer baseret på vandføringsevne. Idet vandføringsevnen som anført ovenstående i ombudsmandens udtalelse skal være angivet i regulativet må regulativvandstandene anført i regulativ 2000 gælde både for sommerhalvåret og for vinterhalvåret, hvorfor der også er angivet at, ved manglende vandføringsevne skal der udføres grødeskæring. Vandløbslauget skal henvise til gældende cirkulære om vandløbsloven hvor vandløbsmyndighedens forpligtigelser i den henseende er ganske godt beskrevet. Vandløbslauget skal for vedligeholdelse i sommerperioden endvidere henvise til den af NIRAS på foranledning af vandløbsmyndigheden udarbejdede tilsynsstrategi Fase I & II dateret november 2000 vedlagt som bilag Y o7, hvor NIRAS anbefaler, at der ved sommerkravkurver regnes med et Manningtal på 18. På trods af at der i regulativ 2000 ikke er anført vandføringsevne i forskellige perioder af året kan vandløbslauget godt acceptere den af NIRAS foreslåede tilsynsstrategi med de angivne sommerkravkurver og således at, ved manglende vandføringsevne i henhold til disse sommerkravkurver skal der ske vedligeholdelse i form af grødeskæring, så vandføringsevnen sikres jævnfør ovenstående. Vandløbslauget kan med baggrund i ovenstående regulativbestemmelser om vandføringsevne sammenholdt med den af NIRAS i november 2000 for Viborg og Århus amter udarbejdede tilsynsstrategi ikke acceptere, at vandløbsmyndigheden alene forholder sig til, om der er en vejledende strømrende på 7 meter fri af bundgrøde fra Silkeborg til Borre å. Strømrendebredden i regulativ 2000 er netop anført som en vejledende strømrendebredde, hvorfor vandløbsmyndigheden jævnfør regulativets bestemmelser om vandføringsevne nødvendigvis må tage stilling til, om strømrenden i visse områder skal skæres bredere for at tilgodese regulativets krav om vandføringsevnen som gennemgået ovenstående. Vandløbslauget har med bekymring set de store vandskader i København som følge af det voldsomme skybrud i begyndelsen af juli måned i år. Vandløbslaugets bekymring går på, hvad der vil ske, hvis et sådant skybrud rammer Gudenåsystemet, og vi får skader på vore ejendomme som

7 følge af oversvømmelse, dels på baggrund af at vandstanden i åen stiger op over regulativvandstanden og dels som følge af, at vi ikke kan udnytte vor dræningsret til åen på grund af den høje vandstand og dermed er forhindret i at få normalt afløb for overfladevand. Jævnfør forsikringsoplysningen er der som udgangspunkt aldrig forsikringsdækning for oversvømmelser fra indre vandveje altså søer og vandløb; men der er en offentlige ordning omkring sådanne oversvømmelser. Forudsætningen for at den offentlige ordning dækker er, at der skal være tale om en 20 års hændelse altså en oversvømmelse, der forventes at ske sjældnere end hvert 20. år. Ultimo juli 2011 er der endvidere sket betydelige oversvømmelsesskader i et sommerhusområde ved Gedesby på Falster. Oversvømmelsen er angiveligt sket som følge manglende skæring af grøde i en afvandingskanal. Med vandløbsmyndighedens manglende sikring af den i regulativ 2000 anførte vandføringsevne i Gudenåen vil der uvægerlig ske en større oversvømmelsesskade før eller siden for en nedbørshændelse, som vil optræde oftere end hvert 20 år, og hvor der ikke vil være forsikringsdækning for de skader, der måtte opstå i den forbindelse hos vandløbslaugets medlemmer. For således at minimere risikoen for oversvømmelsesskader på medlemmernes værdier forlanger vandløbslauget GST således, at vandløbsvedligeholdelsen sker med baggrund i ovenstående regulativbestemmelser om vandføringsevne sammenholdt med den af NIRAS i november 2000 for Viborg og Århus amter udarbejdede tilsynsstrategi. Vandløbslauget GST har ved skrivelse af 18. juli til vandløbsmyndigheden klaget over mangelfuld vandløbsvedligeholdelse af Gudenåen med baggrund i regulativ 2000 s bestemmelser om vandføringsevne kombineret med tilsynsstrategi Fase I & II dateret november Skrivelsen vedlagt som Bilag GST 35 I slutningen af maj 2011 blev strækningen fra Silkeborg til Tange screenet af Orbicon der henvises til bilag GST 20 tidligere vedlagt. Af rapporten fremgår, at der var meget veludviklet grøde blandt andet ved Resenbro. Vandløbslauget har den 3. juli besigtiget strækningen, og aflæst

8 skalapæl ved station Målingen er indtegnet på bilag GST 33 - vedlagt. Det fremgår heraf at, ved en vandføring på mindre end 10 m 3 / sek. måles en vandstand på 19,15 DNN, og dette er 53 cm højere end kravet jævnfør tilsynsstrategi Fase I & II af november Vandløbslauget vedlægger bilag 40 som dokumentation for vandstand og forholdene ved Resenbro den 3. juli før grøden blev skåret. Vandløbslauget skal endvidere fremlægge udsnit af Midtjyllands Avis fra den 1. juli jævnfør bilag GST 31 tidligere vedlagt. Her beskrives under hvilke forhold vandløbslaugets medlemmer må leve, som følge af vandløbsmyndighedernes manglende vilje til rettidigt og i nødvendigt omfang at varetage det ansvar, der er en følge af at være vandløbsmyndighed. Efter at der er foretaget grødeskæring i den af vandløbsmyndigheden fastsatte skæringsbredde har vandløbslauget den 17. juli foretaget en fornyet besigtigelse af området ved Resenbro. Ved en vandføring på mindre end 10 m 3 / sek. blev der nu målt en vandstand ved station 3048 på 19,05 DNN. Denne måling er også indtegnet på bilag GST 33, og man kan konstatere at vandstanden ligger 43 cm højere end kravet jævnfør tilsynsstrategi Fase I & II af november Vandløbslauget vedlægger bilag 41 som dokumentation for vandstand og forholdene ved Resenbro den 17. juli - efter grøden er skåret. Vandløbslauget har foretaget fornyet tilsyn den 26. juli 9 dage efter at grødeskæring, jævnfør bilag GST 39, af vandløbsmyndigheden meddeles som værende afsluttet. For dokumentation af forholdene ved Resenbro og Tvilum den 26. juli henvises til bilag GST 42. Vandløbslauget kan under ingen omstændigheder godkende den udførte vedligeholdelse ved Resenbro som værende tilstrækkeligt. Såvel ved vandløbslaugets tilsyn den 3. juli som ved tilsynet den 17. juli stod pramdragerstien delvist under vand jævnfør bilag GST 40 og 41. Med hensyn til vigtigheden af bevarelsen af trækstien skal Vandløbslauget GST henvise til udtalelse fra kulturarvstyrelsen jævnfør bilag GST 44. Vandløbslauget har noteret sig at vandløbsmyndigheden, hvis haven står under vand, nu jævnfør bilag GST 39 giver bredejerne lov til at hæve sin egen grund ved at pålægge et lag jord. Efter vandløbslaugets synspunkt en noget bagvendt form for vandløbsvedligeholdelse. Som tidligere nævnt er det jo bredejeren der har et retskrav på, at vandløbsmyndigheden vedligeholder vandløbet i henhold til regulativet og vandløbsloven, således at vandstanden ikke stiger. Silkeborg Kommune

9 synes at have den modsatte opfattelse, altså at bredejeren skal hæve sin grund, således at vandløbet ikke løber over sine bredder! Vandløbslauget skal på ny anføre at skæring af grøde i den vejledende skærebredde ikke kan accepteres med mindre kravkurver i henhold til tilsynsstrategi 2000 overholdes. Vandløbslauget forlanger at skærebredden øges eller, at der foretages oprensning på strækningen ved Resenbro. Jævnfør den nylig gennemførte opmåling i 2011; skal der ske oprensning på strækningen ved Resenbro fra station 1057 til station 3043 ud fra bestemmelser i regulativs punkt 8.2. Heraf fremgår at, ved middelvandføring tillades en vandspejlshævning på 10 cm i forhold til de nu opmålte fysiske forhold. Vandløbslauget skal således henvise til bilag GST 26 og 27 tidligere vedlagt. Heraf fremgår at fra station 1057 til station 2107 og igen fra station 2511 til station 3043 er der siden 1997 opmålingen sket en betydelig forringelse af vandføringsevnen som følge af aflejringer i å-løbet. Vandløbslauget har 4 medlemmer som bor på Skærbækvej henholdsvis i nr. 48, 50, 52 og 54 hvilke er beliggende mellem station 2511 og For denne strækning kan man ud fra kurver jævnfør bilag GST 26 finde, at bunden er hævet op til 50 cm. Dette er langt mere end de 10 cm, som er grænsen for, hvornår oprensning jævnfør regulativet skal finde sted. Vandløbslauget har modtaget data fra Naturstyrelsen for 2009 og 2010 for det hydrometriske målestation ved Tvilum. Disse data har vandløbslauget behandlet og indsat i diagrammer jævnfør vedlagte bilag GST 36 for 2009 og bilag GST 37 for Sommerkravkurve for station er i Holst advokaters bilag K angivet til H = Q 0, Ved at indsætte de oplyste vandføringer for sommermånederne i den angivne formel findes sommerkravkurven. Denne sommerkravkurve er angivet på henholdsvis bilag GST 36 og bilag GST 37. I 2009 finder man således, at sommervandstanden ved Tvilum har været op til 60 cm højere end tilladelig værdi beregnet ud fra kravkurve for sommervandstand. Vandløbslauget har endvidere sammenlignet målte sommervandstande for årene 2006, 2007, 2009, 2010 og Disse vandstande fremgår af diagrammer jævnfør bilag GST 38 og er sammenholdt med sommerkravvandstande for normalt forekommende gennemsnitlig vandføring mellem 8,5 m 3 /s og 12,0 m 3 / s. Det fremgår heraf at vandstande i 2006 og 2007 ligger betydeligt under de af NIRAS angivne sommerkravvandstande. Vandstande for 2010 ligger nogenlunde svarende til kravkurve angivet af NIRAS. For 2009 og for 2011 ligger vandstanden ved Tvilum betydeligt over kravkurve helt op til 50 cm for højt. Det er åbenlyst at nok har vandløbsmyndigheden i 2011 skåret grøde;

10 men dette er ikke sket med skyldig hensyntagen til formålet hermed - nemlig at øge vandløbets vandføringsevne til det i regulativ 2000 fastsatte krav. For strækningen fra Kongensbro til Tangeværket kan Vandløbslauget GST heller ikke godkende den udførte vedligeholdelse. Vandløbslauget GST har noteret sig, at midt i april er forskellen på vandstanden ved Tange værket til Kongensbro ca. 19 cm, midt i maj er forskellen ca. 22 cm, medens forskellen medio juni var ca. 58 cm. Efter 1. grødeskæring er forskellen fra Tange værket til Kongensbro reduceret til ca. 52 cm ved måling den 16. juli. Ved et manningtal på 18 som NIRAS anfører som retningsgivende i tilsynsstrategien burde vandspejlet ved Kongensbro kun være steget ca. 10 cm i forhold til måling i april og maj. Vandspejlet er således ca. 20 cm højere ved Kongensbro end, hvad vandløbslauget måtte forvente ud fra den foreliggende tilsynsstrategi og regulativ Vandløbslauget har påpeget overfor vandløbsmyndighederne, at det er afgørende, at grøden skæres mere end 1 km nedstrøms Borre å i den naturlige strømrende i Tange sø, idet vandstanden ved Borre å efter 1. grødeskæring er 15 cm for højt. Ved vandløbslaugets tilsyn den 16. juli var det åbenbart, at der ikke er den i regulativet anførte strømrende fri af bundgrøde på 20 meter gennem Tange sø. Specielt fra Borre å og mere end 1 km nedstrøms mangler denne strømrende. Den høje vandstand medfører, at den fredede pramdragersti er oversvømmet på mere end 50 % af strækningen fra Gjelå til Borre skov. Vandløbsmyndigheden har i uge 30 igangsat 2. grødeskæring mellem Kongensbro og Tange sø. Vandløbslauget har den 30. juli besigtiget forholdene på denne strækning. På trods af at der tilsyneladende er skåret ganske fint nedstrøms Borre å er forskellen i vandstanden mellem Tange sø og Kongensbro Bro stadig ca. 48 cm, hvilket efter vandløbslaugets opfattelse er ca. 18 cm for højt. Vandløbslauget må således konstatere, at enten er der ikke skåret bredt nok eller dybt nok på denne strækning. Som dokumentation for at vandstanden i Kongensbro stadig er ca. 18 cm for højt henvises til bilag GST 43. Ved vandløbslaugets skrivelse af 18. juli bilag GST 35 har vandløbslauget GST overfor vandløbsmyndigheden varslet, at såfremt vedligeholdelsen ikke straks bringes i overensstemmelse med vandføringskrav angivet i regulativ 2000 suppleret med bestemmelser i tilsynsstrategi af november 2000 som gennemgået ovenstående, så vil vandløbslauget holde vandløbsmyndighederne i Silkeborg og Favrskov kommuner ansvarlige for ethvert tab, som påføres vandløbslaugets medlemmer, og som kan henføres til den manglende vedligeholdelse og deraf følgende manglende vandføringsevne som angivet i regulativ 2000.

11 Vandløbslauget har henholdsvis den 26. og den 30. juli 2011 kontrolleret om vandløbsmyndighederne gennem de afsluttede vedligeholdelsesarbejder har bragt vandføringsevnen for Gudenåen fra Silkeborg til Tange sø i niveau med de krav til vandføringsevne, som fremgår af regulativ 2000 i kombination med de af NIRAS på foranledning af vandløbsmyndigheden udarbejdede tilsynsstrategi Fase I & II dateret november herunder de angivne krav til sommervandstande. Vandløbslauget må konstatere, at dette ingenlunde er tilfældet, hvorfor nærværende klage over Silkeborg Kommunes vedligeholdelse af Gudenåen mellem Silkeborg og Tange sø for grødesæson 2011 fremsendes til Natur- og Miljøklagenævnet. For god ordens skyld skal afslutningsvis nævnes, at vandløbslauget ikke til dato har modtaget nogen reaktion fra Silkeborg Kommune på vandløbslaugets henvendelse af henholdsvis den 19. juni og den 18. juli Med venlig hilsen Vandløbslauget for Gudenå Silkeborg - Tange Sø v/ Esper Eriksen Kopi til: Silkeborg Kommune Teknisk@silkeborg.dk Holst advokater ved Jens Andersen-Møller <jam@holst-law.com>