Det Erhvervsrelateret Projekt 7. Semester 2008

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Det Erhvervsrelateret Projekt 7. Semester 2008"

Transkript

1 Abstract Denne opgave omhandler de teorier og metoder, der er blevet benyttet i arbejdet med Det Erhvervsrelaterede Projekt, der her kaldes Produktet. Teori og metoder danner baggrund for Produktet, en navnedatabase for Ritzaus Bureau I/S. Denne navnedatabase skal effektivisere processerne i navneservicen på Fakta-redaktionen hos Ritzau. På nuværende tidspunkt foregår fremfinding af navne manuelt og er et meget tidskrævende arbejde. I Produktet kvalitetsvurderes endvidere forskellige webkilder samt to trykte kilder, der kunne være relevante ved opbygningen af navnedatabasen. Projektrapporten består af tre overordnede elementer: Undersøgelse, Design og Strategi. I undersøgelsesfasen er bl.a. udført interviews, som har resulteret i en systemanalyse, der igen danner baggrund for strategi og design, herunder en kravspecifikation til brug for ITafdelingens videre implementering af navnedatabasen. Ydermere analyseres de valgte teorier og metoder til evaluering af webkilder. Projektrapporten afsluttes med en gennemgang af den mundtlige formidling af Produktet samt en diskussion og evaluering af de valgte teorier og metoder.

2 Indledning (Fælles)... 3 Problemformulering (Fælles)... 3 Problemstilling (Fælles)... 4 Hypotese (Fælles)... 5 Teori (Fælles)... 5 Metoder (Fælles)... 6 Afgrænsning (Fælles)... 8 Resultat/Produkt (Fælles) Analyse af Produktet (Fælles) Undersøgelse (Fælles) Interview (Søren) Systemanalyse (Maria) Playundersøgelse/Analyse af abonnenter og emnegrupper (Søren) Identifikation af problem (Maria) Kildevurdering (Maria) Strategi og design (Fælles) Strategi (Søren) Design/Kravspecifikation (Maria) Konklusion (Fælles) Formidlingen af Produktet (Fælles) Evaluering og diskussion af projektforløbet (Fælles) Litteraturgrundlag

3 Indledning (Fælles) Projektet har udgangspunkt i Ritzaus Bureau I/S s (Ritzau) ønske om udvikling af en navnedatabase for senere implementering. Ritzau er et nyhedsbureau, der er ejet af en række dagblade samt Danmarks Radio. Bureauet har en medarbejderstab på godt 150 personer. Hos Ritzau var vores kontaktperson bibliotekar Birgitte Rand (BBR), redaktionsleder og journalist Terkel Svensson (TS) samt, i researchfasen, studentermedhjælper Lea Holtze (LH). Baggrunden for databasen var behovet for at kunne skabe en databasesamling af kendte og offentlige menneskers data, hvilket ville resultere i en mere effektiv arbejdsgang for Ritzaus Faktaredaktion, som ultimo 2007 startede en navneservice. En navneservice, der mod betaling, tilbyder udsendelse af en månedlig navneliste med kendte personers runde fødselsdage samt halvrunde fra og med 75 år. Få dage før den enkelte persons fødselsdag sendes yderligere et egentligt fødselsdagsportræt ud. Servicen ydes til betalende abonnenter af navneservicen. Kundekredsen udgør i øjeblikket 10 betalende abonnenter, der alle på nær Polfoto, er danske dagblade. Ønsket fra Ritzaus side var at ende op med et system, der kunne sikre at alle relevante personer blev portrætteret på den rette dato. Databasen skulle endvidere hjælpe journalisterne i arbejdet med portrætskrivningen, således at baggrundsviden, links, nekrologer, tidligere portrætter og artikler på en nem måde kunne inddrages i arbejdet med at skrive portrætterne. Ritzau havde ønske om, at en eksisterende nekrologdatabase, der indeholder nekrologer over væsentlige danskere og udlændinge, skulle indgå som en del af navnedatabasen, men dog ligge adskilt fra portrætterne, da man nødigt ser dem forvekslet. Problemformulering (Fælles) Hvilke biblioteks- og informationsvidenskabelige metoder og teorier har vi benyttet? I forhold til Undersøgelse Strategi og design Hvordan kan Ritzaus nuværende kategorier og emneord fungere og implementeres i forhold til navnedatabasen? Hvilke andre metoder kunne have været relevante? Hvad har vi manglet af forudsætninger for Produktets tilblivelse? 3

4 Problemstilling (Fælles) I arbejdet med at frembringe en månedlig navneliste for senere udarbejdelse af portrætter, benytter Ritzau i dag en studentermedhjælper, som foretager en manuel indsamling af data om kendte personer ved hjælp af Kraks Blå Bog (KBB), Who s Who (for udenlandske navne), og hjemmesider som sket.dk og wikipedia.org/dk. Endvidere gennemgås aviser og blade fra sidste år, hvor man ser efter fødselarer, der fyldte 39, 49, 59 osv. og dermed fylder rundt i indeværende år. Ligeledes fremfindes halvrunde fødselsdage fra det 75. år. Ritzau oplever, at kilderne, der ligger til baggrund for listen, ikke altid er helt pålidelige, og det medfører et øget tidsforbrug i arbejdet med listen. Listen med kommende fødselarer (bruttolisten), som udarbejdes af studentermedhjælperen, efterses af TS, projektleder for Faktaredaktionen, der sletter de navne, han finder irrelevante. Derefter videresender han den nu lettere reviderede liste til de relevante redaktioner i bureauet, for at få deres vurdering af resten af fødselarernes aktualitet. Navnene sendes herfra tilbage til TS og de nu godkendte navne kommer på en månedsliste (nettoliste), som abonnenter af navnedatabasen modtager. Altså en liste med næste måneds fødselarer. Herefter finder studentermedhjælperen baggrundsmateriale, som journalisterne siden benytter til portrætskrivningen. Det enkelte portræt udsendes få dage inden selve mærkedagen. Arbejdet med navnelisten er altså manuel, og må, på grund af kildernes validitet, kontrolleres nøje. Som situationen er i dag, er der ingen sikkerhed for, at alle aktuelle fødselarer kommer med på navnelisten. Ritzau er interesseret i en løsning på dette problem. Fra Ritzaus side ønsker man ikke nævneværdige eksterne udgifter i forbindelse med udførelse og vedligeholdelse af navnedatabasen. Ritzaus benytter sig af egne kategorier og emneord, der påhæftes telegrammer, som udsendes. Disse kategorier og emneord bliver pt. ikke benyttet i forhold til navneservicen. Problemstillingen opsummeres til følgende punkter: Arbejdsgangen er langsom og omstændelig fra udarbejdelse af bruttoliste til den endelige nettoliste ligger færdig Der findes ikke oplysninger om allerede skrevne portrætter i en navnedatabase Kilder, der benyttes til fremfinding af navnene, er ikke altid valide Der er usikkerhed omkring dækningen af navne/fødselsdage, altså om hvorvidt alle relevante personer er med på nettolisten Journalisterne, der skal skrive portrætterne, har ingen vejledning til fremfinding af oplysninger Ritzaus emneord og kategorier benyttes ikke i forbindelse med navneservicen 4

5 Hypotese (Fælles) Det er muligt at finde bedre kilder end wikipedia.org og imdb.com, som Ritzaus benytter sig af nu. TS bruger for meget tid på navneservicen. Navnedatabasen vil gøre processerne hurtigere. Udenlandske personer portrætteres sjældent i anledning af deres fødselsdag i danske dagblade der laves i højere grad store artikler om dem. Ved hjælp af kategorier og emneord, kan hver enkelt redaktion selv hente sin fødselsdagsliste hver måned. Teori (Fælles) Til konstruktion af projektplan og tilhørende tidsskema har vi anvendt Thorborg (2005), hvis teorier viser sig meget egnet til operationalisering. Produktet til Ritzaus har krævet, at vi brugte et bredt udsnit af teorier. Som udgangspunkt har vi benyttet Morville & Rosenfeld (2006, kap 10). Her beskæftiger man sig med de processer, som vi har valgt at arbejde overordnet med, nemlig undersøgelse, strategi og design. For at opnå større viden vedrørende eventuelle problemer og muligheder, har vi foretaget en kvalitativ undersøgelse ved brug af interview. De tre formelle interviews er udført i overensstemmelse med de retningslinier, der er opstillet hos Kvale (1997) samt Osborne og Nakamura (2000) s Med afsæt i Osborne & Nakamura (2000) identificeres og oplistes problemerne. Til udarbejdelsen af Rich Picture har vi lænet os op af Underwoods (1996, s. 162) teorier omkring disse. Ikke mindst muligheden for at benytte Rich Picture som udgangspunkt for den videre strategi. Strategi og design er blevet til ved hjælp af en kravspecifikation, der er udarbejdet på baggrund af systemanalysen og efter retningslinierne i Biering-Sørensen et al (1998) samt ud fra anvisningerne hos Morville & Rosenfeld (2006). 5

6 Som teori til kvalitetsvurdering af kilder har udgangspunktet været Marc Meolas (2004) forslag til evaluering af websider. Alexander & Tate (1999) og Jim Kapouns fem kriterier 1 bliver nævnt som alternativ til Meola (2004). Da vores udgangspunkt for Produktet var et ønske om, at præsentere navnedatabasen som en form for navnewiki har vi som baggrundslitteratur benyttet Jane Klobas (2006), der beskæftiger sig med den praktiske opbygning af wikis og Tapscott & Williams (2008), der præsenterer mange spændende eksempler på virksomheder, der med stor fordel har benyttet wikis til videndeling. Derudover blev vi inspireret af en artikel fra International Herald Tribune (Cohen, N, 2008), der beskriver hvordan U.S. State Department har haft succes med en Diplopedia, hvor medarbejdere kan tilføje og finde oplysninger om udenrigspolitiske emner. Metoder (Fælles) Via Thorborgs teorier (2005) om projektstyring skitseres projektet ved hjælp af en projektplan. Fra Thorborg er det primært arbejdsområderne målformulering s.19-29, milepæle s.28, evaluering af milepæle og delresultater s.38 samt problemformuleringen s.79, der er benyttet, ligesom der hos Thorborg er hentet viden om principperne ved etablering af tidsskemaet. De tre informationsarkitektoniske processer, undersøgelse, strategi og design, der er skitseret hos Morville & Rosenfeld (2006 kap. 10, 11 og 12), bliver benyttet som den overordnede struktur i analysen af Produktet. Undersøgelsen består af interviews, en systemanalyse, en playundersøgelse, en problemidentifikation og en kildevurdering. I strategi og design indgår de strategiske overvejelser samt en kravspecifikation. Med baggrund i Kvales betragtninger om kvalitative forskningsinterviews (1997), blev der foretaget indhentning af informationer om processerne i Ritzaus navneservice ved hjælp af interviews med studentermedhjælperen (LH), bibliotekaren (BBR) og lederen af Faktaredaktionen (TS). Til disse interviews blev der lavet interviewguides med åbne spørgsmål ifølge Osborne & Nakamura (2000 s ). De tre interviews blev indledningsvis lavet med henblik på research på arbejdsgangene med eksisterende navnelister. Interviewene blev efterfølgende transskriberet ordret (Kvale 1997 s ) og benyttet som udgangspunkt for udarbejdelse af systemanalyse og senere kravspecifikation. Systemanalysen, der i projektrapporten hører ind under undersøgelsen, tager afsæt i Osborne & Nakamura (2000). Processerne visualiseres ved hjælp af et Rich Picture, der er udfærdiget ud fra anvisningerne fra Underwood, s (1996). Systemanalysen indeholder også en playundersøgelse af abonnenternes brug af portrætter og emner. Playundersøgelsen er foretaget ud fra Ritzaus anvisninger, hvor man systematisk undersøger hvor mange af Ritzaus portrætter, der udsendes af abonnenterne. Gennem søgninger i Infomedia på de relevante måneder hos abonnenterne, vurderes det fra portræt til portræt, om 1 6

7 de stammer fra Ritzaus navneservice. Hvis hele sætninger fra Ritzaus portrætter findes i abonnentens portræt, vurderes det til at være et Ritzau portræt. Ellers ikke. Begrebet Playundersøgelse er ikke funderet i en kendt teori, men på Ritzau betegner det graden af gennemslagskraft på historier: Et stort/godt play = stor gennemslagskraft = bragt i mange aviser/taget op i radioavis eller tv-avis o.l. Det kan f.eks. være nyttigt for Ritzau at undersøge, at hvis man bruger 15 pct. af det redaktionelle budget på udlandsredaktionen, at udlandsdækningen så også tegner sig for ca. 15 pct. af bureauets play. Websiderne eller webkilderne, der skelnes ikke mellem disse to begreber, er blevet udvalgt ud fra en simpel søgestrategi. Ud fra navnelisten på 95 udenlandske personer, er der søgt på de pågældende navne i søgemaskinerne Google og Yahoo. I bibliotekets databaser under netdokumenter 2, samt i emneindgangen Bibliotekernes netguide 3 og IPL (Internet Public Library) 4 er der søgt efter biografier indenfor kultur og politik. De webkilder, der indeholder lister med navne og biografier med datoer er efterfølgende blevet udvalgt til kilder. Metoden til kildevurdering kommer fra Marc Meola (2004), der foreslår, at undervisere og bibliotekarer indtager en mere åben indstilling til evaluering af både dokumenter på nettet og websider og i højere grad benytter sig af sammenligning af dokumenter/websider og bedømmer disse ud fra deres egne styrker og svagheder. Man kan også sammenligne ukendte websider og dokumenter med kendte kilder, der er blevet kvalitetsvurderede og dermed benytte disse som udgangspunkt til sammenligningen. Alexander & Tate (1999) og Jim Kapouns fem kriterier 5 bliver, som nævnt under Teori, kort omtalt som alternativ til Meola (2004), da de fremstår som de klassiske metoder til kvalitetsvurdering af kilder frem for Meolas (2004) nye og mere web orienterede metode. Til brug for undersøgelsen har vi valgt at identificere problemerne med afsæt i Osborne & Nakamura (2000) liste over årsager til systemproblemer og bearbejdet dem i forhold til den eksisterende virkelighed på Ritzaus. Strategi og design (Morville & Rosenfeld 2006 kap 11 og 12) er den overordnede betegnelse for den strategi, der udarbejdes på baggrund af undersøgelsen og kravspecifikationen betragtes som en del af strategien og en forløber til det endelige design. Kravspecifikationen er blevet udarbejdet med baggrund i Biering Sørensen et al (1998) fra side 85-92, da det er en metode, der er blevet benyttet i undervisningen og som indeholder de punkter, vi har valgt at benytte i Produktet til Ritzaus. Vi har plukket de afsnit ud af kravspecifikationen, der passede ind i henholdsvis Ritzaus problemstilling og som vi kunne imødekomme ud fra vores teoretiske baggrund. 2 https://www.nyfac.bibnet.dk/sites/wfb/pub/search.html

8 Metoden bag den mundtlige præsentation kan findes hos Morville & Rosenfeld (2006 s. 292), der foreslår, at man informerer aktørerne i projektet gennem en mundtlig præsentation, der er tilpasset tilhørernes forståelsesmæssige baggrund. Som opfølgning på Produktet, der blev leveret til TS og BBR i papirform og elektronisk, præsenterede vi derfor vores arbejde ved et møde på Ritzau. Forløbet og evalueringen af mødet behandles under punkt 3. Afgrænsning (Fælles) De kategorier og emneområder der bearbejdes i Produktet er Ritzau-kategorien Udland samt emneområderne Politik, Folk & Fæ og Kultur. Kravspecifikationerne er udarbejdet så de passer til både indland og udland samt alle emneområder. Når emner og portrætter beskrives opgaven igennem, er det altså underforstået, at det drejer sig om udenlandske portrætterede under emnerne kultur og politik. Kravspecifikationen er lavet uden fokus på de tekniske krav til systemet, da vi vurderer, at sådanne krav til navnedatabasen bedst afgøres af Ritzaus IT-afdeling. Med tekniske krav mener vi krav til bl.a. software, forespørgselssprog og kapacitet. Vi diskuterer kort playundersøgelsen i afsnit 1.1.3, da det er en undersøgelse vi har foretaget for Ritzaus og som ikke har en egentlig bibliotekarisk fundering. Da Ritzau fra starten af har understreget, at man ikke ønsker udgifter ud over den nødvendige løn til arbejdstimer i forbindelse med brug af kilder, har vi udelukkende arbejdet med gratis websider, bortset fra de to trykte kilder fra Who s Who, som Ritzaus udlandsredaktion i forvejen abonnerer på. På grund af tids- og pladsmæssige hensyn, nævner vi overfladisk vores interesse for en navnewiki, men kommer ikke nærmere ind på opbygningen af en sådan. Resultat/Produkt (Fælles) Det færdige Produkt er blevet til en rapport, som indeholder resultaterne af de undersøgelser vi har foretaget, herunder analyserne af abonnenter, emner og kilder. Systemanalysen afsluttes med en opridsning af den nuværende problemstilling, der kan ses under punkt De tre interviews blev ikke gennemgået i Produktet. Det blev blot nævnt, at systemanalysen var blevet til ud fra informationerne indhentet gennem interviews. Generelt for hele Produktet var, at Ritzaus ikke skulle involveres i alle baggrundsinformationerne. Kun informationer, der var nødvendige for forståelsen af de elementer, der indgik i Produktet, blev taget med. 8

9 Ud fra en liste på 95 udenlandske navne, der var blevet portrætteret af Ritzaus navneservice i perioden april-september 2008, blev emner og abonnenter analyseret. Navnene blev dels benyttet til at inddele de kendte personer inden for hver deres relevante emnegruppe dels benyttet til at udføre en playundersøgelse. Playundersøgelsen blev benyttet til at vurdere abonnenternes brug af portrætter i forhold til emner. Derudover skulle det kaste lys over, hvorvidt alle udenlandske personer på listen blev portrætteret eller om der var et mønster, der afgjorde hvem, der kom med og hvem, der ikke gjorde. Dette mente vi var interessant for forståelsen af hvilke kriterier, der skal gælde for optagelsen i navnedatabasen. Personerne fra listen indeholder desuden de kriterier som Ritzaus kræver, for at man kan blive, nu eller på et senere tidspunkt, landsdækkende portrætteret. Disse oplysninger blev brugt til at lave en liste over kriterier for de personer indenfor kategorien udland og emnegrupperne politik og kultur, der skulle optages i navnelisten. Kriterierne blev vægtet med stjerner, hvor en stjerne er absolut kendt og skal medtages til næste måneds portrætliste, mens personer i gruppen med hhv. 2, 3 og 4 stjerner kun skal medtages, hvis der ikke er nok enstjernede at tage af. Ydermere indeholder Produktet, som beskrevet i projektplanen, en brugerprofil og en kravspecifikation med de krav til indtastningsskabelon, søgefunktioner, stamdataoplysninger, sorteringsfunktioner og brugergrænseflader, der vurderes essentielle for, at navnedatabasen kunne fungere ud fra de behov, der er blevet har afdækket. En vurdering af 14 websider og 2 trykte kilder har resulteret i en anbefaling til brug af gratis webkilder ved indhentning af navne og datoer til databasen. Websiderne og de to trykte kilder blev sammenlignet indbyrdes og med officielle websider, hvilket resulterede i en oversigt over, hvilke webkilder, der var mest anvendelige til at høste navne til databasen i. De mange undersøgelser har resulteret i to, meget store, excel-ark (Bilag 1 og 2), hvorfor de også præsenteres elektronisk på Cd-rom, således at de kan læses og forstås i deres fulde længde (og bredde). Rapporten blev fulgt op af en mundtlig præsentation, hvor punkterne i rapporten blev gennemgået ved hjælp af en Power Point fremvisning og derefter fulgte en diskussion med de involverede parter (se under afsnit 3). 9

10 1. Analyse af Produktet (Fælles) Følgende analyse er blevet opdelt efter de tre processer fra Morville & Rosenfeld (2006 kap 10), nemlig undersøgelse, strategi og design. Vi har valgt at sammenlægge de to sidstnævnte, strategi og design, da disse to elementer i vores Produkt, er sammenfaldende. Kildevurdering, også en væsentlig del af det færdige Produkt, er også en del af undersøgelsen, der hører under punkt Undersøgelse (Fælles) Undersøgelsen indeholder fem elementer, der hver især skal være med til at afdække hvad databasen skal indeholde, i hvilken sammenhæng den skal benyttes og hvem der skal benytte den (Morville & Rosenfeld 2006). 1. Interview med tre af aktørerne, TS, BBR og HL 2. Systemanalysen med Rich Picture 3. Heraf følgende identifikation af problemerne 4. En playundersøgelse af abonnementer og deres brug af protrætterne 5. Kildevurdering af de 14 websider og de to trykte kilder Interview (Søren) På baggrund af uformelle samtaler og formelle interviews med tre medarbejdere hos Ritzau, er eksisterende problemer samt problemer ved implementering af en ny navnedatabase søgt identificeret. Der benyttes primært åbne spørgsmål (Osborne & Nakamura 2000 s ) nedskrevet i en interviewguide (Bilag 3). Interviewguides blev benyttet for at sikre, at alle, i forvejen tænkte problemstillinger, ville blive behandlet, mens de åbne spørgsmål kunne give anledning til at opdage nye problematikker. Der eksisterer kun interviewguides for interviews med LH og TS, da interviewet med BBR blev arrangeret med meget kort varsel, idet TS blev opholdt i Grønland af dårligt vejr. BBR sprang til, da vi var mødt frem på Ritzau for at interviewe TS. Interviewet med BBR var berammet til et senere tidspunkt. TS fik, som den eneste, spørgsmålene fremsendt på forhånd, da han hermed fik mulighed for at forberede sig på de mere teknisk prægede spørgsmål. De to øvrige blev ikke præsenteret for spørgsmålene først. Der blev indhentet tilladelse fra de interviewede til at benytte diktafon og efterfølgende er de tre interviews blevet tilstræbt transskriberet ordret for ikke at fejlfortolke det sagte ord (Kvale 1997 s ), (Bilag 4 (LH), 5 (BBR) og 6 (TS)). For at undgå situationer hvor den interviewede ville kunne føle sig presset fra at udtale sig, blev det gjort klart, at interviewene foregik med en person af gangen og uden bisidder (Osborne & Nakamura 2000 s. 49). 10

11 Studentermedhjælperen figurerer ikke i projektplanen, da det først efterfølgende stod klart, at hun sidder på en stor del af arbejdsprocesserne i forhold til at indsamle navne og finde oplysninger. Interviewene gav et billede af problemerne ved det nuværende system. Problemer, som listes op i afsnit Studentermedhjælperen (LH) oplyste desuden om de eksisterende retningslinjer for fremfinding af navne. Retningslinjerne fremgik af en To-do -liste (Bilag 7) som angiver hvor navnene skal søges, en farveindikation (rød, grøn og sort) af personernes vigtighed, men ikke et forslag til hvordan vigtigheden vurderes. Vurderingen er i første omgang overladt til studentermedhjælperen. Listen indeholder desuden en fordelingsnøgle med navngivne journalister inden for de forskellige emneord. Ideen er, at listen derved kan splittes op i relevante grupperinger, for at lette uddelingen til de journalister, der efterfølgende skal skrive portrætterne. BBR var positivt stemt overfor idéen om, at navnene blev inddelt i hhv. emnegrupper og kendthedskriterier, da det ville gøre det muligt at sortere i navnene ud fra hvor kendte de er, men også ville gøre det muligt at afgøre, hvilke typer personer, der skal indgå i navnedatabasen og hvilke, der ikke er tilstrækkeligt kendte eller interessante til at indgå. Ud fra interviewene med LH og TS fremgår det, at det er meget subjektive kriterier, der gælder på nuværende tidspunkt.. TS afviste, at databasen også skal indeholde oplysninger om kendte tegneseriefigurer, monumenter, virksomheder og institutioner, som foreslået i interviewguiden. Dette, mente TS, vil gøre databasen for omfattende og tidskrævende. LH foreslog hvilke søgekriterier og indgangsvinkler, der kunne være relevante for den kommende database i forhold til hendes arbejdsopgaver. LH nævnte fødselsmåned, emneord og efternavn som de mest relevante. Der var en smule diskrepans mellem TS og LHs opfattelse af den interne viden på redaktionerne. LH mente således, at flere af journalisterne eller redaktørerne sad inde med oplysninger om kendte, som de mere eller mindre tilfældigt delte med navneservicen. TS mente, at dette kun skete i meget sjældne tilfælde Systemanalyse (Maria) Systemanalysen blev udfærdiget med baggrund i de tre beskrevne interviews og de transskriptioner, der blev resultatet (Bilag 4, 5 og 6). En forespørgsel vedrørende muligheden for at tale med en person fra IT-afdelingen blev, fra Ritzaus side, affærdiget som unødvendigt. Derfor blev systemanalysen udelukkende til ud fra en brugerbetragtning, da de tre interviewede er kommende brugere af navnedatabasen og nuværende aktører i navneservicen. Systemanalysen blev altså udelukkende til en beskrivelse af arbejdsgangen fra navnelisten udarbejdes til portrætterne udsendes til abonnenterne. 11

12 Processerne blev visualiseret ved hjælp af et Rich Picture, Underwood (1996), som kan ses i bilag 8. Dette gav en god oversigt over arbejdsgangen og det blev tydeligt at se, hvordan de nuværende processer foregår. Blandt andet er det tydeligt, at bruttolisterne sendes frem og tilbage mellem TS og redaktionerne, hvilket giver TS en meget omfattende rolle som både personen, der skal relevansvurdere navnene og søge yderligere oplysninger vedrørende relevansen af disse hos redaktionerne og derefter igen relevansvurdere navnene, der er kommet tilbage fra redaktionerne. Det fremgik desuden, at BBR ikke havde nogen synlig rolle i forhold til navneservicen. Til gengæld blev det, som allerede nævnt, meget tydeligt i hvor høj grad TS har en central rolle som tovholder for de fleste af listerne. Kilder til fremfinding af udenlandske navne er primært wikipedia.org og Who s Who (Routledge 2009). Den første benyttes til at finde næste måneds navne og den sidste er et trykt opslagsværk, hvori man kan validere og supplere oplysningerne. To-do-listen (Bilag 7) afslørede et væsentligt aspekt i processen, nemlig at emnerne ikke umiddelbart kunne påhæftes de respektive redaktioner, men i højere grad var tilknyttet navngivne personer Playundersøgelse/Analyse af abonnenter og emnegrupper (Søren) Den fra Ritzau adopterede playundersøgelse tog udgangspunkt i de 95 udenlandske navne, som Ritzau havde lave portrætter på i perioden april september Metoden benyttes hos Ritzau til at identificere graden af gennemslagskraft for et givent medie eller en given artikeltype f.eks. i forhold til investeret kapital eller arbejdskraft, Ved at søge på Infomedia, identificeredes Ritzaus portrætter af de 95 udenlandske portrætterede personer fra perioden april september Ved at sammenligne Ritzaus tekst med deres abonnenters portrætter, kunne vi afgøre om abonnenterne benyttede Ritzaus tjeneste eller ej. Vi kunne ligeledes uddrage, om der var foretrukne emnetyper (jævnfør Ritzaus emneord) som kunderne foretrak. Her blev foretaget en undersøgelse af, i hvilken grad Ritzaus navneserviceabonnenter i realiteten benyttede sig af Ritzaus tekst (Bilag 1). Via Infomedia blev Ritzaus tekst identificeret gennem Ritzaus varslingsliste og derefter sammenlignet med teksterne som abonnenterne eventuelt havde bragt. Der blev foretaget en visuel sammenligning af teksterne, hvor udvalgte linjer skulle have nøjagtig samme ordlyd som i Ritzau-portrættet, og dermed blev det bestemt hvorvidt det var Ritzaus telegram, der blev benyttet. I tilfælde hvor abonnenterne blot nævnte fødselsdagen ved en dato I morgen fylder betragtede vi det ikke som en Ritzauhistorie, vel vidende at det KAN have været på baggrund af Ritzaus varslingsliste, at fødselsdagen blev nævnt. Resultaterne blev i Produktet benyttet til at vise hvilke abonnenter, der benytter tjenesten mest i forhold til de udenlandske navne og i samme omgang fremgik det hvilke af Ritzaus emner inden for f.eks. kultur, politik, sport osv. der er mest populære at portrættere. 12

13 Analysen af andelen af portrætter, der bringes i dagbladene vurderet ud fra emner, viste, at der fra Ritzaus side sendes flest portrætter ud af kulturpersoner end af personer fra de andre emnegrupper. Emner som (i prioriteret rækkefølge) Folk & Fæ, Politik, Sport og Samfund var de eneste emner udover Kultur, der blev fundet relevante i forhold til den liste af udenlandske portrætterede, der blev udsendt i det halve år, analysematerialet udsprang fra. Dermed ikke sagt, at de andre emner ikke er relevante, men det giver en indikation af, hvilke emner, der er interessante ved udvælgelsen af udenlandske navne. Resultatet viser, at når der ses bort fra Kristeligt Dagblad og Politiken bliver Ritzaus portrætter anvendt i stort omfang. Således benyttede tre kunder udelukkende artikler fra Ritzau, nemlig Bornholms Tidende, Nordjyske Stiftstidende og Vejle Amts Folkeblad. Resultatet viser desuden, at bortset fra emnerne Folk & Fæ og Kultur, er det i udpræget grad Ritzaus portrætter, der anvendes. Blandt de mere kulørte emner Folk & Fæ og Kultur ses der en tendens til at benytte egne eller andre kilder til markering af fødselsdagene Identifikation af problem (Maria) Ud fra de tre interviews og systemanalysen kunne vi bestemme følgende årsager til problemer, der følger liste over typiske identificerede systemproblemer (Osborne & Nakamura 2000, kap 4): Systemet er for lang tid om at frembringe information. Der går lang tid fra, at bruttolisten med forslag til næste måneds fødselarer sættes i gang til, at den endelige nettoliste foreligger. Flaskehalse. TS skal gennemse både bruttoliste, liste fra Infomedia og liste fra Kraks Blå Bog samt udvælge de relevante navne. Derudover skal han mødes med redaktionscheferne for de involverede afdelinger. Processen er helt afhængig af, at han afsætter tid til disse aktiviteter. Processen er dyr i mandetimer. Studentermedhjælperen og TS bruger mange timer på hhv. at søge navne og datoer og udvælge navne. Validitet: data er ikke akkurate eller irrelevante. De informationer, der indhentes over nettet er ikke altid korrekte. Dette gælder både datoer på fødselarerne og de informationer, der kan indhentes om dem. Pålidelighed: Systemet producerer ikke konsistente resultater. Da systemet består af mennesker, der efter bedste tid og evne søger informationer i mere eller mindre valide kilder, er pålideligheden ikke en sikker faktor. Det er altså et klassisk problemfelt, hvor tidskrævende manuelle processer gerne skulle afhjælpes gennem et nyt automatisk system. 13

14 1.1.5 Kildevurdering (Maria) Ifølge Meola (2004) vil det være for snævert for både studerende og bibliotekarer udelukkende at benytte sig af de traditionelle evalueringskriterier for evaluering af websider, herunder Kapouns (1998) fem kriterier; korrekthed (accuracy), autoritet (ophav), objektivitet, aktualitet og dækning 6. Meola (2004) foreslår blandt andet, at man foretager en sammenligning af de gratis websider og kigger på forskelle og ligheder i indholdet. Sammenligningen kan også foretages mellem trykte medier og websider. Derudover kan man forsøge at dokumentere, om informationen er korrekt. Dette gøres bl.a. ved hjælp af førnævnte sammenligning, der kan udvides til at omfatte troværdige kilder, der derved kan bekræfte de indhentede oplysninger. Ved sammenligning af flere websider eller kilder kan man også dokumentere troværdigheden ved at bestemme, at jo flere kilder, der er enige, jo større er sandsynligheden for, at troværdigheden er høj. Denne fremgangsmåde blev valgt, da TS har gjort det klart fra starten af projektet, at Ritzaus ikke ønsker at investere penge i abonnementer på betalingsdatabaser og andre kommercielle kilder til biografisk information. Meget information og lister med udenlandske kulturpersoners fødselsdata ligger netop på gratis websider som bigraphy.com, wikipedia.org, allmovie.com og imdb.com. Det kan være svært at fastslå validiteten af disse websider, der alle har forskellige indgangsvinkler til oplysningerne. Derfor er der foretaget en sammenligning af indhold og informationer, og forsøgt at sammenholde websidernes oplysninger med allerede anerkendte websiders informationer. Det er nærmest umuligt at validere filmstjerners og andre celebreties fødselsdage, da de færreste har deres egne hjemmesider, men derimod portrætteres på flere forskellige fansider, der vurderes som værende mindre troværdige. Politikere og medlemmer af europæiske kongehuses fødselsdage kan verificeres korrekt, da disse har egne institutionelle hjemmesider, som vurderes som yderst troværdige. Da de førnævnte gratis websider oftest også indeholder oplysninger om netop kongelige og politikere, er der taget udgangspunkt i en sammenligning af de officielle websider med de mere kulørte private/kommercielle websider for at kunne dokumentere de gratis websiders troværdighed eller mangel på samme og eventuelle fejlmargen. Den klassiske metode til at vurdere websider finder vi hos bl.a. Alexander og Tate (1999), der netop gennemgår de fem førnævnte kriterier til evaluering af websider. Denne metode blev fravalgt til fordel for Meolas (2004), da de webkilder, der benyttes i Produktet, ikke ville kunne vurderes fyldestgørende ud fra en klassisk kvalitetsvurdering. Meola (2004) skriver bl.a. at et kriterium som opgivelse af kontaktoplysninger ikke nødvendigvis er en garanti for kvalitet, da disse kan være falske. Der er, anfører Meola (2004), 112 spørgsmål, der skal besvares i forhold til Alexander & Tates checkliste og det vil hurtigt blive en mekanisk gennemgang af websiderne i stedet for en mere subjektiv forståelse for hvad websiderne kan tilbyde. De websider, der er vurderet i Produktet, er ikke sider med akademisk indhold eller sider, der postulerer nogen form for kvalitetssikring. De fleste af websiderne/kilderne er baseret på enten frivilliges interesse for skuespillere og filmfolk, musikere og kongelige 6 14

15 (f.eks.wikipedia.org og nndb.com) eller baseret på store medie virksomheder som Amazon.com (imdb.com) og Fox TV (askmen.com) der udnytter den reklameværdi, som ligger i, at folk benytter sig af websiderne. Kilderne kunne udnyttes på to måder. Enten kunne hele lister udtrækkes til brug ved selve opbygningen af navnedatabasen, og her var det nødvendigt, at man kunne søge på datoen og få en liste med flere navne frem, i stedet for blot et enkelt navn/post. Eller også kunne kilderne benyttes til inspiration til portrætskrivningen, her krævedes det, at der var flere oplysninger end blot stamdata om personen.. Det stod desuden hurtigt klart, at flere af websiderne havde nulevende og afdøde blandet sammen, hvilket virkede forvirrende og tidskrævende, da man skulle klikke ekstra ind på et navn for at sikre, om vedkommende var i live. På denne baggrund og for at have flere vinkler og kriterier for kvalitetsvurderingen blev et pointsystem udviklet (Produktet s. 20, tabel 7). Dette pointsystem blev helt praktisk tilegnet Ritzaus behov for indhentning af navne og datoer, samt eventuelle tillægsoplysninger, der kan blive relevante som eksterne links. 1.2 Strategi og design (Fælles) Som allerede nævnt er strategi- og designafsnittet lagt sammen, da de fletter sig ind mellem hinanden og er svære at adskille i to selvstændige afsnit. Her udgør afsnittet altså en oversigt over strategiske overvejelser samt designet eller eksempler på dette ved hjælp af kravspecifikationen, der fylder en stor del af Produktet Strategi (Søren) Selve strategien ligger i de uformelle tanker og diskussioner, der ligger til grund for kravspecifikationen. Afsættet for strategien er undersøgelsesfasen og strategien skal føre projektet hen mod designfasen (Morville & Rosenfeld 2006, kap. 11). Strategien kan opsummeres i nedenstående punkter: Målgruppen er journalister, studentermedhjælper og bibliotekarer. Databasen skal være enkelt og logisk opbygget, så medarbejderne finder det enkelt at tilføre nye oplysninger. Databasen skal indeholde links til webkilder, der er kvalitetsvurderede. Databasen skal give mulighed for, at den ansvarlige for månedslisten, nemt kan søge på den relevante måned og få en liste med den pågældende måneds runde og halvrunde (fra 75 år) fødselarer. Denne liste skal kunne sorteres efter kendthedskriterier, emner, kategori og nationalitet. Ved opbygning og vedligeholdelse af databasen skal navnene leve op til de nævnte kendthedskriterier (Produktet side 14). Disse kriterier, skal være udgangspunktet for at personer er kendte nok, til at blive optaget i databasen. 15

16 Databasen vil kræve, at der er en ansvarlig person, administrator, der kan vedligeholde navnene, fjerne afdøde personer og udbygge nye oplysninger. Det blev besluttet at navnedatabasen skal indeholde: en indtastningsskabelon, der indeholder alle relevante felter til stamdata o obligatoriske felter, der skal være udfyldte for at posten kan aktiveres en log-ind funktion, så man kan give brugerne forskellige beføjelser, både mht. redigering og adgang til nekrologdatabasen. log-ind funktionen skal også give mulighed for at registrere hvilke medarbejdere, der er mest aktive mht. at lægge navne ind dette kan evt. belønnes med en vingave eller andet. Stamdataposter med relevante oplysninger til portrætskrivning o Navn, Also Known AS (AKA), fødselsdato, nationalitet, ægtefælle/partner, børn og profession o Interne hyperlinks mellem stamdataposterne og til indhentning af tidligere artikler og billedmateriale o Nekrologdatabasen, men kun som en vis-blok. o Eksterne hyperlinks til webkilder o Kendthedskriterie Brugergrænseflade med enkel søgefunktion (Google/wikipedia inspireret), der kan benyttes af alle medarbejdere til at søge oplysninger om kendte personer. o Alfabetisk browsing på efternavne og AKA Brugergrænseflade med avanceret søgefunktion, der typisk vil blive benyttet af den eller de personer, der udarbejder månedslisten. o Søgning på datoer, emner, kategorier, navne, AKA og kendthedskriterier med mulighed for sortering og afgrænsning af de nævnte felter. Disse strategiske beslutninger blev herefter omsat til design eller forløberen til designet, i form af eksempler på indtastningsskabelon, stamdatasider og brugergrænseflader, beskrevet nedenfor i kravspecifikation Design/Kravspecifikation (Maria) Kravspecifikationen blev i høj grad tilpasset formålet, nemlig navnedatabasen, hvilket resulterede i, at kun de elementer blev udvalgt, der blev anset som essentielle for opbygningen af en navnedatabase. Ved udarbejdelsen af brugerprofil samt indtastningsskabelon benyttes specifikationer fra Biering-Sørensen et al (1998). Endvidere finder man herunder de funktionelle krav til brugergrænsefladerne, prioritering af kravene samt forestillinger om programmellets fremtid. Indholdet af kravspecifikationen indeholder følgende punkter: 1. Brugerprofil 2. Funktionelle krav 3. Krav til brugergrænseflade 4. Prioritering af kravene 16

17 5. Programmellets fremtid. Brugerprofilen blev lavet med udgangspunkt i de tre interviews af de kommende brugere. Det vil primært være studentermedhjælperen og de ansatte journalister, der skal benytte sig af navnedatabasen. Studentermedhjælperen er pt. journaliststuderende og det forventes, at fremtidige studentermedhjælpere vil komme fra en uddannelse, hvorfra de har en vis erfaring med søgefunktioner. Da det er en mindre gruppe personer, der vil have behov for at lave de mere avancerede søgninger, forventes det, at de hurtigt kan oplæres i navnedatabasens funktioner. Et skema blev udformet (Produktet s. 7, skema 1), for at illustrere, at de forskellige brugere kan få forskellige beføjelser og at det ville være en fordel at have et log-ind således, at f.eks. nekrologerne kun kan åbnes og redigeres af en til dette autoriseret medarbejder. Administrator(erne) vil, ved log-ind, blive mødt af en OBS-figur, der vil gøre opmærksom op, at der er tilføjet nye navne i databasen og at der er felter, der mangler at blive udfyldt. De funktionelle krav (Biering Sørensen et al 1998) blev beskrevet ved hjælp af en indtastningsskabelon (Bilag 9) med 14 hovedpunkter, der alle er vurderede nødvendige for at navnedatabasen kan fungere optimalt. Morville & Rosenfelds (2006, s. 73) beskrivelse af en database model understreger, at metadata er den primære adgang til databasens indhold og ved hjælp af metadata kan man søge, browse og sortere i indholdet fra en webside/intranet, som vi endte med at foreslå Ritzaus, som løsning til deres navnedatabase. Metadata bestod i dette tilfælde af følgende felter, der alle var søgbare: Fornavn Efternavn AKA Fødselsdato dag/måned/år Emneord Kategori Land/nationalitet Efternavn og AKA havde også en alfabetisk indgang, så det er muligt at browse sig igennem ud fra første bogstav og så fremdeles. Der er arbejdet meget specifikt med de krav og behov, som var fra Ritzaus side med hensyn til søgemuligheder og sortering/ranking samt muligheden for at indarbejde nekrologdatabasen i forslaget. Da der ikke var nogen kommunikation til IT-afdelingen, valgte vi som nævnt at forholde os overfladisk til de rent tekniske specifikationer, mens de funktioner, der er nødvendige for at søge hele lister over månedens eller årets fødselarer, runde som halvrunde, søge på personer og fremfinde deres stamdata i databasen og hyperlinks til andre relevante personer/oplysninger, blev gennemgået meget detaljeret. Funktioner som kronologisk og alfabetisk sortering/ranking var meget vigtige, da de giver et hurtigt overblik og datamateriale at arbejde med. 17

18 2. Konklusion (Fælles) Hvilke biblioteks- og informationsvidenskabelige metoder og teorier har vi benyttet? Undersøgelse Interviews som metode, fungerede efter hensigten, fordi vi herigennem fik mulighed for at interviewe nøglepersoner, der var direkte involveret i processerne. Det var en fordel at have udarbejdet interviewguides, da det gjorde interviewsituationen mere rolig og overskuelig, at vi var velforberedte. Transskriptionerne gjorde det muligt for os at gå tilbage og finde oplysninger efterhånden som behovet opstod. Informationerne var meget valide og underbyggede stort set hinanden, så vi havde mulighed for at danne os et overblik over de involveredes forventninger og krav til databasen samt hvilke problemfelter databasen gerne skulle løse. Systemanalysen og Rich Picture gav et klart billede af de nuværende arbejdsprocesser og ikke mindst af TS rolle i navneudvælgelsen, hvor han er en mere eller mindre frivillig mediator og har en stor arbejdsbyrde. Systemanalysen understøttede endvidere hypotesen om, at der var et for stort tidsforbrug og usikkerhed ved udvælgelsen af navne Playundersøgelsen var meget tidskrævende i forhold til, at resultatet ikke indgik med stor vægt i Produktet. Undersøgelsens resultater kan være interessante for Ritzaus i forbindelse med salg og markedsføring, men har ikke det store biblioteksvidenskabelige belæg. Den afkræftede dog vores hypotese om, at udenlandske navne ikke portrætteres i danske dagblade, da ikke mindst de store provinsaviser var aktive brugere af fødselsdagsportrætterne. Den efterfølgende identifikation af problemerne bekræftede problemstillingen, nemlig at det var flere af de klassiske systemproblemer, der var tale om: Mange omkostninger og for stort tidsforbrug forbundet med, at TS skal fremfinde navne manuelt ved hjælp af KKB og andre avisers navnelister. TS bliver ufrivilligt flaskehals i systemet, da processen hele tiden er afhængig af hans accept. Det giver ikke et pålideligt og konsistent resultat, at navnene fremfindes manuelt, da der ikke foreligger nogen sikkerhed for, at alle relevante navne fremfindes. Validiteten af data er ikke akkurat, da kilderne ikke er 100 % valide. En navnedatabase kan, når den er fuldt opdateret, afhjælpe de fleste af disse problemer. Navne og fødselsdatoer, der én gang er validerede, vil automatisk fremkomme ved søgninger på disse og risikoen for, at relevante navne ikke portrætteres bliver minimeret. Metoden til evaluering af websider gennem sammenligning fungerede godt ud fra de kriterier vi havde opstillet. Det havde dog været en mere velfunderet sammenligning, hvis vi havde sammenholdt betalingsdatabaser med gratis webkilder og derved eventuelt havde be- eller afkræftet hypotesen om gratis webkilders manglende pålidelighed. 18

19 Ritzaus udtrykte efterfølgende, at de havde ønsket sig nogle specifikke kilder, hvorfra man kunne finde kvalitetsvurderede oplysninger om hhv. musikere, teaterfolk, filmfolk etc. Dette lykkedes det os ikke at opfylde, da vi primært arbejdede med store generelle webkilder, der indeholdt informationer om personer indenfor flere emnetyper. Hypotesen, om at gratis websider som wikipedia.org og imdb.com ikke havde deres berettigelse, når der skal fremfindes navne, holdt ikke. De kom begge ind som kilder, der kan fremfinde et stort antal korrekte datoer og navne på kendte udlændinge. Strategi og design Strategien fungerede udmærket som oplæg til kravspecifikationen. Strategien opridsede de krav og behov, der blev afdækket gennem undersøgelserne. Kravspecifikationen henvender sig til IT-afdelingen, der rent praktisk skal implementere den hos Ritzaus. Tilbagemeldingen fra IT-afdelingen antyder, at formålet med kravspecifikationen er opfyldt, da man fra deres side mener, at den er lige til at implementere. Det er en enkel kravspecifikation, der primært understøtter Ritzaus ønsker om søgninger på navne og datoer, heraf med mulighed for at finde lister med en specifik måneds runde fødselarer. Stamdata er også fremfundet med baggrund i Ritzaus specifikke behov og indeholder derfor de oplysninger, som vi gennem interviews og analyse af disse, har fundet relevante. Kategorier og emneord Ritzaus egne kategorier og emneord fik ikke den betydning vi havde regnet med fra begyndelsen. Hverken kategorier eller emneord, i sammenhæng med navneservicen, relaterer sig til redaktionerne, men snarere til specifikke medarbejdere, der har interesse i at skrive om det pågældende emne. Derfor var det ikke muligt at udføre en systematisk relation mellem navne, emneord og redaktioner og hypotesen om, at redaktionerne ved hjælp af disse skulle kunne udtrække deres egne lister, kunne ikke realiseres. Andre metoder, der kunne have været relevante Vi overvejede at foretage en brugerundersøgelse af abonnenterne, og ved hjælp af et spørgeskema afdække hvilke forventninger og behov de kunne have til Ritzaus navneservice. Oplysningerne herfra kunne have været relevante i forbindelse med udvælgelse af kendthedskriterier, samt til bedømmelse af hvor tidligt portrætterne forventes udsendt. Abonnenternes interesse for vores forslag til, at databasen kunne indeholde oplysninger om fødsels- og mærkedage for kendte fiktive personer og institutioner m.m. kunne også afprøves gennem en sådan spørgeskemaundersøgelse. 19

20 Vores forudsætninger, eller mangel på samme, for Produktets tilblivelse Vor manglende tekniske indsigt og viden om databaser har til tider gjort os usikre på de forventninger vi selv har stillet til databasen og vi kan kun gisne om hvilke tekniske finesser en database indeholder, som vi ikke har haft kendskab til og derfor ikke har udnyttet. Vores udgangspunkt var forholdsvist teoretisk baseret, med afsæt i de metoder vi havde fundet relevante til at løse opgaven. Resultatet blev meget praktisk og relaterer sig primært til Ritzaus krav og interne processer. For os har det været interessant, at sammenholde teori med praksis og den løbende kontakt til Ritzaus har givet rykket opgavens teoretiske udgangspunkt over i et mere praktisk forløb. 20

21 3. Formidlingen af Produktet (Fælles) Fremlæggelse hos Ritzaus Bureau I/S onsdag d. 3. december kl Mødedeltagere: Birgitte Rand (bibliotekar) Terkel Svensson (journalist og projektleder) Erik Fogtmann (redaktionschef) Niels Sarpø (leder af Edb-afdelingen) Johan Kjølby (ansat i Edb-afdelingen), studerende, studerende Fremlæggelsen foregik i Ritzaus mødelokale og begyndte med en præsentation, da der ud over vores to kontaktpersoner TS og BBR også var to medarbejdere fra IT-afdelingen til stede samt redaktionschefen. Vi præsenterede vores PowerPoint-oplæg og disposition og herefter gennemgik vi vores analyser og forslag til brugergrænseflade. Der var flere kommentarer til kilderne, og TS var enig i vores vurdering af, at Who s Who ikke var en sikker kilde. Vi havde forventet, at de havde reageret på, at wikipedia.org fremstod som den bedste kilde (ud fra vores kriterier) i alle vores resultater, og vi diskuterede også, hvorvidt wikipedia.org kunne stå alene, men at informationer herfra skulle verificeres gennem anden kilde. Gennemgangen af brugergrænsefladerne foregik uden kommentarer fra IT-folkene, hvilket foranledigede os til efterfølgende at spørge dem, om de mente, at vores forslag var forståeligt og muligt at implementere hvilket de svarede positivt på. De havde en nemmere måde at udføre de avancerede dato-søgefuntioner på nemlig, at de kunne få systemet til at søge på alder, altså alle, der fylder noget, som ender på 0 eller 5. Det betyder, at man slipper for at tænke selv, mente Johan Kjølby. Vi talte om, at det måske havde været en fordel, hvis vi løbende havde haft kontakt med IT-afdelingen, men de svarede, at vores forslag var et friskt pust og en ny måde at se tingene på og hvis vi havde talt med dem om det, var vi nok blevet for farvet af deres arbejdsmetoder. TS udtrykte, at de havde bedt om et forslag til en navnedatabase, med krav til søgefunktioner og sammenhæng med nekrologdatabasen og det havde vi givet dem. Han var ikke så begejstret for vores kendthedskriterier, da han både mente, at det ville give ham ekstra arbejde samt at det ville være unødvendigt, da databasen kun bør indeholde kendte med 1*. De ville sortere hårdt i selve opbygningen af databasen og derfor ville det aldrig blive relevant med flere kriterier. Bibliotekaren BBR kunne se en fordel i et kriteriesystem, ikke mindst i forhold til opbygningen af databasen. På nuværende tidspunkt er det et subjektivt valg fra studentermedhjælperen og derefter TS, som afgør hvem, der er kendte nok til at blive 21

22 portrætteret. Vi har foreslået et struktureret system og man kan evt. slette alle navne med flere end 2* når navnedatabasen er færdig. Herefter diskuterede vi, at kravet om, at navnedatabasen skulle være billig og indhentning af navne skulle være vandtæt og 100 % pålidelig, var umuligt at opfylde. Der vil være omkostninger til løn, når der skal findes og indtastes navne og informationer til databasen. Med hensyn til pålidelighed, var der ingen af de kilder vi har fundet, der var 100 % pålidelige mht. kulturpersoners fødselsdatoer. Der findes simpelthen kendte folk, der ikke ønsker deres alder oplyst, ikke mindst indenfor underholdningsbranchen. Vi fortalte, at vi gerne havde set, at emneord og redaktioner havde en klar sammenhæng, så listerne kunne sendes direkte ud til redaktionerne, eventuelt automatisk. Det var, til ITafdelingens forundring, ikke muligt, da emnerne snarere knytter sig til bestemte journalister end til bestemte redaktioner. Det blev til en interessant diskussion om de tekniske muligheder, da IT-folkene kunne se perspektiver i, at alt foregik automatisk og foreslog, at portrætterne skrives på forhånd og sendes automatisk ud i telegramkøen ved hjælp af en dato-funktion, uberørt af menneskehånd. Denne idé var TS dog ikke helt enig i, da han foretrak at have føling med hvilke portrætter, der blev sendt ud. Der kunne også opstå problemer med aktualiteten af portrættet. Det viste sig under den efterfølgende diskussion, at man i forvejen benytter sig af en log-ind funktion hos Ritzaus. Dette medfører, at der findes et log-system til at aflæse hvilke medarbejdere, der har været inde i systemet og man kan derfor nemt aflæse hvem, der har været aktive bidragydere til navnedatabasen. Det viste sig også, at alle medarbejderne, der har interesse for den, har adgang til nekrologdatabasen og derfor var det heller ikke nødvendigt med et ekstra log-ind til denne. Der blev enighed om, at indtastningsskabelonen ikke behøvede så mange obligatoriske punkter, da dette kunne virke afskrækkende på nogen medarbejdere. Jo færre obligatoriske felter, måske bare navn og kilde, jo flere medarbejdere ville føle sig fristede til at tilføre navne. Desuden ville den ansvarlige sørge for, at de nødvendige oplysninger blev tilført posten, da OBS-figuren (se side 17) ville figurere på vedkommendes startside. Mødet blev afsluttet i samme positive stemning som det var begyndt og vi fik takket for samarbejdet og aftalt, at vi skulle holde hinanden informeret henholdsvis resultatet af rapporten samt den videre udvikling og implementering af databasen. Efterfølgende har vi modtaget en skriftlig evaluering fra BBR (Bilag 10), hvori hun redegør for hvorvidt Produktet har imødekommet Ritzaus forventninger. Heraf fremgår det bl.a. at forventningerne til kravspecifikationerne vedrørende den praktiske opbygning af databasen er opfyldte, mens de gerne havde ønsket nogle specifikke kilder til brug for portrætskrivning, der eventuelt var fundet ved hjælp af en bibliografi, snarere end de webbaserede kilder, vi havde benyttet os af. 22

BRUG HOVEDET! -SØG ORDENTLIGT PÅ NETTET

BRUG HOVEDET! -SØG ORDENTLIGT PÅ NETTET BRUG HOVEDET! -SØG ORDENTLIGT PÅ NETTET MINDSPOT.dk Redaktion: Mindspot Layout: IT & Kommunikation Tryk: Lasertryk Borgerservice og Biblioteker Hovedbiblioteket Møllegade 1, 8000 Århus C +45 8940 9274

Læs mere

brug nettet / lær at søge effektivt

brug nettet / lær at søge effektivt brug nettet / lær at søge effektivt Med netmedierne kan du gratis og lovligt: Downlåne materiale direkte til din egen pc Undgå ventetid Få adgang til et utal af fuldtekst artikler fra diverse tidsskrifter

Læs mere

Guide: Sådan laver I en lokal klimatilpasningsprofil

Guide: Sådan laver I en lokal klimatilpasningsprofil Guide: Sådan laver I en lokal klimatilpasningsprofil I denne guide finder I gode råd til, hvordan I kan gribe arbejdet med den lokale klimatilpasningsprofil an, og hvad I bør overveje i projektets faser:

Læs mere

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået på det annoncerede tidspunkt, kan deltage i konkurrencen

Læs mere

Aarhus Kommunes Biblioteker Mindspot. brug nettet. / lær at søge effektivt

Aarhus Kommunes Biblioteker Mindspot. brug nettet. / lær at søge effektivt Aarhus Kommunes Biblioteker Mindspot brug nettet / lær at søge effektivt 2 3 brug nettet / lær at søge effektivt 4 Biblioteksbasen 6 FaktaLink 8 Infomedia 0 Student Resources In Context 2 Literature Resource

Læs mere

Velkommen til REX onlinehjælp

Velkommen til REX onlinehjælp Velkommen til REX onlinehjælp I REX onlinehjælp kan du finde information om følgende emner: Indhold Enkel søgning...3 Hvordan kan du bruge søgefeltet?...3 Søg efter sætninger...3 Søg efter specifikke ord

Læs mere

Bruger v1.5 QUICK GUIDE. Green Glass Software V/ Dan Feld-Jakobsen Lojovej 1 6200 Aabenraa 51 92 83 58 / dan@rekvi-skole.dk

Bruger v1.5 QUICK GUIDE. Green Glass Software V/ Dan Feld-Jakobsen Lojovej 1 6200 Aabenraa 51 92 83 58 / dan@rekvi-skole.dk Bruger v1.5 QUICK GUIDE Green Glass Software V/ Dan Feld-Jakobsen Lojovej 1 6200 Aabenraa 51 92 83 58 / dan@rekvi-skole.dk INTRODUKTION TIL REKVI-SKOLE Ideen med Rekvi-skole systemet udsprang fra et behov

Læs mere

Arbejdsmiljøklagenævnets nyhedsbreve

Arbejdsmiljøklagenævnets nyhedsbreve Ankestyrelsens undersøgelse af Arbejdsmiljøklagenævnets nyhedsbreve Oktober 2011 1 1 Formål, baggrund og metode 1.1.1 Baggrund for undersøgelsen Sekretariatet for Arbejdsmiljøklagenævnet gennemførte i

Læs mere

Det erhvervsrelaterede projekt 7. semester. Projekt plan

Det erhvervsrelaterede projekt 7. semester. Projekt plan Det erhvervsrelaterede projekt 7. semester Projekt plan Titel på projekt: TAKSONOM: PETER KRISTIANSENS ARKIV (SKRIVES MED BLOKBOGSTAVER) Projektsted: LARM AUDIO RESEARCH ARCHIVE (SKRIVES MED BLOKBOGSTAVER)

Læs mere

Projektplan BILAG 1. Målbeskrivelse

Projektplan BILAG 1. Målbeskrivelse BILAG 1 Projektplan Målbeskrivelse Problemfelt og problemstilling - hvilken type behov er opstillet fra projektstedet, og i hvilket fagligt område befinder dette sig indenfor. Formålet for dette projekt

Læs mere

Kortlægning af PS-mediers brug af internettet som platform for publikation af nyheder

Kortlægning af PS-mediers brug af internettet som platform for publikation af nyheder Kortlægning af PS-mediers brug af internettet som platform for publikation af nyheder Af journalistisk lektor Filip Wallberg Center for Journalistik, Syddansk Universitet Odense, marts 213 1 af 5 Forord

Læs mere

Projektbeskrivelse: 2. undersøge de mest brugte undervisningsprogrammer mht. læsefaglige elementer og metoder samt bagvedliggende læsesyn.

Projektbeskrivelse: 2. undersøge de mest brugte undervisningsprogrammer mht. læsefaglige elementer og metoder samt bagvedliggende læsesyn. Projektbeskrivelse: Projekt IT og læsning Indledning: Fokus på læsning og undervisning i læsning og skrivning samtidig med et stærkt øget fokus på IT som hjælpemiddel i undervisningen og integrationen

Læs mere

Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser

Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser Keld Bødker, Finn Kensing og Jesper Simonsen, RUC/datalogi Projektet foregår i et samarbejde mellem Danmarks Radio, H:S Informatik, WMdata Consulting A/S og

Læs mere

Vejledning i brug af Interbook (Frederiksberg) til brugere med adgangskode

Vejledning i brug af Interbook (Frederiksberg) til brugere med adgangskode Vejledning i brug af Interbook (Frederiksberg) til brugere med adgangskode Udarbejdet af Kultur & Fritid, februar 2010. - 1 - Hvad er Interbook?...- 3 - Brugernavn og kodeord...- 3 - Startsiden...- 3 -

Læs mere

Drejebog for Etisk Regnskab for Silkeborg Biblioteks børnebrugere

Drejebog for Etisk Regnskab for Silkeborg Biblioteks børnebrugere Drejebog for Etisk Regnskab for Silkeborg Biblioteks børnebrugere DREJEBOGENS FORMÅL OG BAGGRUND Drejebogen har til formål at give et overblik over, hvordan fase 1 i projektet tænkes grebet an, hvilke

Læs mere

Hvorfor E-business løsninger ofte ikke lever op til forventningerne og hvordan man kan undgå det

Hvorfor E-business løsninger ofte ikke lever op til forventningerne og hvordan man kan undgå det ARTIKEL De svageste led Hvorfor E-business løsninger ofte ikke lever op til forventningerne og hvordan man kan undgå det Dato: 24 aug 2000 Ver.: Draft Rev.: 11 Forfatter: Anders Munck I den seneste tids

Læs mere

INFORMATION OM den merkantile fagprøve på International Business College

INFORMATION OM den merkantile fagprøve på International Business College INFORMATION OM den merkantile fagprøve på International Business College Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 2. BEKENDTGØRELSE, FAGPRØVEN TRIN FOR TRIN M.M.... 4 2.1. Bekendtgørelsens krav til fagprøven...

Læs mere

Løsningen garanterer at finde alle de cookies, som et nationalt tilsyn kan finde. Løsningen er valideret af Audit Bureau of Circulation i England.

Løsningen garanterer at finde alle de cookies, som et nationalt tilsyn kan finde. Løsningen er valideret af Audit Bureau of Circulation i England. Cookievejledningens Tekniske Guide Den tekniske guide beskriver fem skridt til overholdelse af cookiereglerne: 1. Fastlæggelse af webejendom 2. Undersøgelse af om der sættes cookies på hjemmesiden 3. Afgivelse

Læs mere

Afdækning af digitale kompetencer 2013

Afdækning af digitale kompetencer 2013 Afdækning af digitale kompetencer 2013 Sådan kan du bruge nedenstående skema til at vurdere dine digitale kompetencer Når du skal vurdere dine personlige it og digitale kompetence i forhold til kategorien

Læs mere

Vejledning i brug af Foreningsportalen til brugere med adgangskode

Vejledning i brug af Foreningsportalen til brugere med adgangskode Holstebro Kommune Kultur og Fritid Vejledning i brug af Foreningsportalen til brugere med adgangskode Foreningsportalen kan benyttes både af borgere og foreninger til søgning af foreningsoplysninger og

Læs mere

Sender vi pressemeddelelser ud på det rigtige tidspunkt? Side 1

Sender vi pressemeddelelser ud på det rigtige tidspunkt? Side 1 ANALYSE Sender vi pressemeddelelser ud på det rigtige tidspunkt? Side 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 3 SENDER VI PRESSEMEDDELELSER UD PÅ DET RIGTIGE TIDSPUNKT 3 METODEN FOR ANALYSEN 4 REDAKTIONELLE POSTKASSER PÅ

Læs mere

Vejledning om e-arkivet - sagsområderne Teknik, Vej og Miljø

Vejledning om e-arkivet - sagsområderne Teknik, Vej og Miljø Vejledning om e-arkivet - sagsområderne Teknik, Vej og Miljø Hvordan fungerer e-arkivet - sagsområderne Teknik, Vej og Miljø i praksis? Hvordan anvendes funktionerne?. Dette og meget mere gives der svar

Læs mere

Læseplan for valgfaget Nyheder for Unge Af Lars Kjær

Læseplan for valgfaget Nyheder for Unge Af Lars Kjær Læseplan for valgfaget Nyheder for Unge Af Lars Kjær LARS KJÆR 1 Indhold Om valgfaget Nyheder for Unge...3 Fælles Mål... 4 Webredaktion... 4 Sociale medier... 4 Søgemaskineoptimering (SEO)...4 Multimodalitet

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Projektrapport Peter Holbaum-Hansen, LOF og Marlene Berth Nielsen, NETOP Juli 2009 [Skriv et resume af dokumentet her. Resumeet er normalt en kort beskrivelse

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Brugervejledning til Højkvalitetsdokumentationen og Dialogforummet på Danmarks Statistiks hjemmeside

Brugervejledning til Højkvalitetsdokumentationen og Dialogforummet på Danmarks Statistiks hjemmeside Brugervejledning til Højkvalitetsdokumentationen og Dialogforummet på Danmarks Statistiks hjemmeside Forord Denne vejledning beskriver baggrunden for begreber og sammenhænge i Danmarks Statistiks dokumentationssystem

Læs mere

Bilag 1: Overblik over interviews og surveys

Bilag 1: Overblik over interviews og surveys Marts 2015 Bilag 1: Overblik over interviews og surveys Energistyrelsen Indholdsfortegnelse 1. Interview 3 2. Survey 4 Survey af energiselskaber 5 Survey af eksterne aktører 7 Survey af slutbrugere 9 2.3.1.

Læs mere

10 TIPS TIL BEDRE FONDSANSØGNINGER AF STEFFEN GREGERSEN

10 TIPS TIL BEDRE FONDSANSØGNINGER AF STEFFEN GREGERSEN 10 TIPS TIL BEDRE FONDSANSØGNINGER AF STEFFEN GREGERSEN 10 tips til bedre ansøgninger til fonde Forord 3 Tip 1 - Skriv en kort og præcis ansøgning 4 Tip 2 - Søg støtte til et konkret projekt 5 Tip 3 -

Læs mere

Stresshåndtering på Mulernes Legatskole en trivselsundersøgelse.

Stresshåndtering på Mulernes Legatskole en trivselsundersøgelse. Mulernes Legatskole 15/6-2011 Stresshåndtering på Mulernes Legatskole en trivselsundersøgelse. På Mulernes Legatskole har der været meget få stressproblemer, og ingen der har ført til længerevarende sygemeldinger,

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

Denne manual vil gennemgå de opgaver som en fakturamanager skal udføre i IndFak. I flg. pkt. gennemgås:

Denne manual vil gennemgå de opgaver som en fakturamanager skal udføre i IndFak. I flg. pkt. gennemgås: 1. s arbejdsopgaver I IndFak er det din opgave som fakturamanager, at have overblikket over alle indkomne fakturaer. En fakturamanager kan vha. søgefunktionen se status for, fakturaer, kreditnotaer, kontoudtog

Læs mere

Studenterportalen. Registrering og upload af bacheloropgaver og andre afgangsprojekter. Professionshøjskolen Metropol, marts 2011

Studenterportalen. Registrering og upload af bacheloropgaver og andre afgangsprojekter. Professionshøjskolen Metropol, marts 2011 Studenterportalen Registrering og upload af bacheloropgaver og andre afgangsprojekter Professionshøjskolen Metropol, marts 2011 Forord Dette materiale har til formål at beskrive hvordan du registrerer

Læs mere

Det digitale skolebibliotek

Det digitale skolebibliotek Det digitale skolebibliotek digibib.dk er fyldt med råstof digibib.dk er en stor samling materialer til din undervisning. Flere tusinde artikler, fotos og tegninger er klar til brug sammen med flere af

Læs mere

Jonas Krogslund Jensen info@j-krogslund.dk +45 2635 6096. Iben Michalik ibenmic@hotmail.com +45 2877 0664

Jonas Krogslund Jensen info@j-krogslund.dk +45 2635 6096. Iben Michalik ibenmic@hotmail.com +45 2877 0664 SENIOR LAND Jonas Krogslund Jensen info@j-krogslund.dk +45 2635 6096 Iben Michalik ibenmic@hotmail.com +45 2877 0664 Michael Himmelstrup eycoco@gmail.com +45 2720 7222 Peter Stillinge Dong peterstillinge.dong@gmail.com

Læs mere

At vurdere websteder. UNI C 2008 Pædagogisk IT-kørekort. af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn

At vurdere websteder. UNI C 2008 Pædagogisk IT-kørekort. af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn At vurdere websteder af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn Trykt materiale, f.eks. bøger og aviser, undersøges nøje inden det udgives. På Internet kan alle, der har adgang til

Læs mere

Professionel Udvælgelse i byggeriet Skabeloner

Professionel Udvælgelse i byggeriet Skabeloner Professionel Udvælgelse i byggeriet Skabeloner Vejledning i anvendelsen af skabeloner til brug for udvælgelse, herunder prækvalifikation i byggeriet Marts 2013 Byggeriets Evaluerings Center SOLIDARISK

Læs mere

Tag udgangspunkt i følgende spørgsmål

Tag udgangspunkt i følgende spørgsmål Projektets titel: Udfyldes af projektejer og projektleder. Læs inden du udfylder skabelonen: Svarene udgør den dokumentation projektet besluttes på baggrund af. Spørgsmålene er ment som inspiration til

Læs mere

Vejledning i brug af Interbook. Lokalebooking-program for foreninger, kommunale skoler og Tønder Hallerne.

Vejledning i brug af Interbook. Lokalebooking-program for foreninger, kommunale skoler og Tønder Hallerne. Vejledning i brug af Interbook Lokalebooking-program for foreninger, kommunale skoler og Tønder Hallerne. 1 Indledning Tønder Kommunes lokalebookingsystem og foreningsportal (Interbook) er et program,

Læs mere

Ringkjøbing Amt Kvalitetsafdelingen for Sundhedsvæsenet. Audit af individuelle genoptræningsplaner 2003

Ringkjøbing Amt Kvalitetsafdelingen for Sundhedsvæsenet. Audit af individuelle genoptræningsplaner 2003 Ringkjøbing Amt Kvalitetsafdelingen for Sundhedsvæsenet Audit af individuelle genoptræningsplaner 00 Else Rose Hjortbak Kvalitetskonsulent Februar 00 Indhold Side Resumé...............................................................

Læs mere

10 Undersøgelsesdesign

10 Undersøgelsesdesign 10 Undersøgelsesdesign I dette kapitel præsenteres undersøgelsens design og metodiske tilgang i mere uddybet form. Undersøgelsen er designet og gennemført i fire faser, vist i figuren nedenfor: Indholdet

Læs mere

Vejledning til Google Analytics rapporter

Vejledning til Google Analytics rapporter Vejledning til Google Analytics rapporter Internet statistik kan godt være svært at forstå specielt hvis man ikke er vant til at arbejde med sådanne ting. For at gøre det nemmere for vores kunder at forstå

Læs mere

Innovation i Almen Studieforberedelse 2015 Elevudgave

Innovation i Almen Studieforberedelse 2015 Elevudgave Innovation i Almen Studieforberedelse 2015 Elevudgave Udover den klassiske opgave kan der til eksamen i AT indgå en opgave med innovation. Dette dokument beskriver arbejdet med innovation i AT og indeholder:

Læs mere

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87.

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. Side 1 af 10 Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. At skrive At skrive er en væsentlig del af både din uddannelse og eksamen. Når du har bestået din eksamen,

Læs mere

Vejledning i brug af system til online indberetning af mønstringsdata

Vejledning i brug af system til online indberetning af mønstringsdata Vejledning i brug af system til online indberetning af mønstringsdata Søfartsstyrelsen kan tilbyde samtlige rederier mulighed for at kunne indberette mønstringsdata elektronisk. Den elektroniske indberetning

Læs mere

Analyse af kontanthjælpsmodtagere i matchkategori 3 Tilbud

Analyse af kontanthjælpsmodtagere i matchkategori 3 Tilbud Jobcenter Middelfart Analyse af kontanthjælpsmodtagere i matchkategori 3 Marts 2011 COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 87 39 66 00 Telefax 87 39 66 60 wwwcowidk Jobcenter Middelfart Analyse

Læs mere

Dagbladsundersøgelse 2006

Dagbladsundersøgelse 2006 Dagbladsundersøgelse 2006 I forlængelse af mødet med Fællesoverenskomsten i Torvehallerne i Vejle i forsommeren, besluttede FreelanceGruppen, at vi ville lave en undersøgelse, der så godt som muligt skulle

Læs mere

Spørgeskemaer. Øjvind Lidegaard Gynækologisk klinik Rigshospitalet

Spørgeskemaer. Øjvind Lidegaard Gynækologisk klinik Rigshospitalet Spørgeskemaer Øjvind Lidegaard Gynækologisk klinik Rigshospitalet Spørgeskemaer Hvornår er spørgeskemaer relevante? Forberedelse til spørgeskemaer Udformning af spørgeskemaer Udformning af spørgsmål Validitet

Læs mere

15. oktober. Maskine Udlejning. Jacob Weng, Jeppe Boese og Mads Anthony. Udlejningsvirksomhed. Roskilde Tekniske Gymnasium 3.4

15. oktober. Maskine Udlejning. Jacob Weng, Jeppe Boese og Mads Anthony. Udlejningsvirksomhed. Roskilde Tekniske Gymnasium 3.4 Maskine Udlejning 15. oktober 2010 Jacob Weng, Jeppe Boese og Mads Anthony Roskilde Tekniske Gymnasium Udlejningsvirksomhed 3.4 Indholdsfortegnelse Problemformulering:... 2 Planlægning:... 2 Analyse af

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

1. Hvad skal Naturvejlederforeningen kommunikere? (hvilke budskaber) 25. marts 2014

1. Hvad skal Naturvejlederforeningen kommunikere? (hvilke budskaber) 25. marts 2014 25. marts 2014 Kommunikationsplan for Naturvejlederforeningen - udkast Forslag til konkrete tiltag, der kan sættes i værk for at føre kommunikationsstrategien ud i livet. Nedenstående tiltag skal løbende

Læs mere

UA.DK - BRUGERVEJLEDNING AMU KOMPETENCEBEVISER

UA.DK - BRUGERVEJLEDNING AMU KOMPETENCEBEVISER Til UVM Dokumenttype Brugervejledning Dato 2009-07-02 UA.DK - BRUGERVEJLEDNING AMU KOMPETENCEBEVISER UA.DK - BRUGERVEJLEDNING AMU KOMPETENCEBEVISER Revision 1 Dato 2009-07-02 Udarbejdet af Henrik Dall

Læs mere

Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere. Brugerundersøgelse 2009

Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere. Brugerundersøgelse 2009 Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere Brugerundersøgelse 2009 Executive Summary Brugerundersøgelse 2009 Af Jeppe Krag Indhold 1 Undersøgelsens resultater...1 1.1 Undersøgelsens gennemførelse...1

Læs mere

En undersøgelse af. Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling

En undersøgelse af. Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling En undersøgelse af Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling Undersøgelsen er foretaget af et uvildigt konsulentfirma LABH Consult I/S, som ikke har nogen tilknytning til Lions Quest Danmark.

Læs mere

Evaluering af One Stop Erhvervsservice

Evaluering af One Stop Erhvervsservice Bilag 1 Evaluering af One Stop Erhvervsservice Indholdsfortegnelse 1 Etablering af én indgang for virksomheder virksomhedsservice 1 Tilfredshedsmålinger 2 On-line-målinger 3 Skrivekursus 3 Professional

Læs mere

Danske lærebøger på universiteterne

Danske lærebøger på universiteterne Danske lærebøger på universiteterne Dansk Universitetspædagogisk Netværk (DUN) og Forlæggerforeningen har gennemført en undersøgelse blandt studielederne på landets otte universiteter om danske lærebøger

Læs mere

Kvik-guide: Sådan opretter du en bruger

Kvik-guide: Sådan opretter du en bruger Kvik-guide: Sådan opretter du en bruger Denne guide henvender sig til brugere, der er oprettet med en administrator- eller superbrugeradgang, og som har brug for at oprette andre brugere med tilknytning

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Manual for metoder og processer på Synscenter Refsnæs

Manual for metoder og processer på Synscenter Refsnæs 21. april 2014 Manual for metoder og processer på Synscenter Refsnæs I udviklingsprojektet Det Nye Refsnæs ( Projekt 1 ) er der udviklet en række metoder og processer, der udgør grundstenen i arbejdsmetoder

Læs mere

Intern kommunikation i Faxe Kommune - et oplæg til dialog Indhold: Kommunikation & Kvalitet, august 2009

Intern kommunikation i Faxe Kommune - et oplæg til dialog Indhold: Kommunikation & Kvalitet, august 2009 Intern kommunikation i Faxe Kommune - et oplæg til dialog Indhold: Udgangspunkt og definition Status og udfordringer Løsning og fremtid Åbne spørgsmål Kommunikation & Kvalitet, august 2009 Del 1: Udgangspunkt

Læs mere

IDENTIFON. Emil Hauberg, Jakob Christoffersen, Ninette Nielsen og Senia Lundberg

IDENTIFON. Emil Hauberg, Jakob Christoffersen, Ninette Nielsen og Senia Lundberg Emil Hauberg, Jakob Christoffersen, Ninette Nielsen og Senia Lundberg 1 Indholdsfortegnelse side nr. 1. Forside. 2. Indholdsfortegnelse og indledning. 3. Problemformulering og afgræsning. 4. Tidsplan projektplan

Læs mere

Kommunikationsværktøj

Kommunikationsværktøj Hjælp til selvhjælp Kommunikationsværktøj Gode overvejelser til projektlederen om interessenter og kommunikation o o Tænk over projektets interessenter og over kommunikationen af jeres projekt fra start

Læs mere

Cykelhandler projekt KOM / IT

Cykelhandler projekt KOM / IT 2015 Cykelhandler projekt KOM / IT Indhold Indledning... 2 Tidsplan... 2 Fase 1 - Problemanalyse... 3 Informations problem... 3 Markedsundersøgelse... 3 Analyse af deres eksisterende medieprodukter...

Læs mere

Kort introduktion til Google.

Kort introduktion til Google. Google Side 1 af 10 Kort introduktion til Google.... 2 Tilpas din søgning... 2 Generelle Tips... 2 Udelukkelse af ord... 2 Brug af *... 3 Sætningssøgninger... 3 Jeg Føler Mig Heldig... 3 Avanceret søgning...

Læs mere

Evalueringsguide. Fase 1: Opstart af evalueringsindsats Indledningsvis kan man med fordel stille følgende spørgsmål til projektet:

Evalueringsguide. Fase 1: Opstart af evalueringsindsats Indledningsvis kan man med fordel stille følgende spørgsmål til projektet: Evalueringsguide Denne guide er udarbejdet af Region Sjælland, Regional Udvikling, som inspiration til at evaluere og effektmåle projekter gennemført med tilskud fra de regionale udviklingsmidler. Evalueringsguiden

Læs mere

Tilbudsgiver skal være opmærksom på, at nedenstående svar har juridisk forrang i forhold til det øvrige udbudsmateriale.

Tilbudsgiver skal være opmærksom på, at nedenstående svar har juridisk forrang i forhold til det øvrige udbudsmateriale. Spørgsmål og svar EU-udbud vedrørende levering af annoncetegning, layout, trykning, adressering og distribution af magasinet Dit Blad til Aalborg Kommune Tilbudsgiver skal være opmærksom på, at nedenstående

Læs mere

Projektplan. Målbeskrivelse.

Projektplan. Målbeskrivelse. Projektplan. Målbeskrivelse. Problemfelt. Det centrale problemfelt er, at Litteraturfestivalen Ordskælvs målgruppe er unge mellem 15 og 30 år. Denne gruppe af mennesker har det været arbejdsgruppens primære

Læs mere

ElevIntra. En gennemgang af ElevIntra-modulet. Version: August 2012

ElevIntra. En gennemgang af ElevIntra-modulet. Version: August 2012 ElevIntra En gennemgang af ElevIntra-modulet Version: August 2012 Indholdsfortegnelse Hvad er ElevIntra?...5 ElevIntra/LærerIntra...5 Login på ElevIntra eleven...6 Login på ElevIntra læreren...6 Arbejdsfladen...7

Læs mere

Trivsel og psykisk arbejdsmiljø i Folkekirken. Rapport over afsluttende evaluering

Trivsel og psykisk arbejdsmiljø i Folkekirken. Rapport over afsluttende evaluering Trivsel og psykisk arbejdsmiljø i Folkekirken Rapport over afsluttende evaluering 1 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Spørgeskemaundersøgelsen... 3 3. Opmærksomhedspunkter og eventuelle fejlkilder... 3 4. Præsentation

Læs mere

Dansk-historie-opgave

Dansk-historie-opgave Dansk-historie-opgave Vejledning CG 2015 Opgaven i historie eller dansk (DHO) skal træne dig i at udarbejde en længere, faglig opgave. Den er første trin i en tretrinsraket med indbygget progression: I

Læs mere

DEN GODE PRESSEMEDDELELSE

DEN GODE PRESSEMEDDELELSE DEN GODE PRESSEMEDDELELSE Typer af pressemeddelelser Den eventbaserede Man får omtale ved at udsende en klassisk pressemeddelelse, der knytter sig til en begivenhed. Den analysebaserede Man får omtale

Læs mere

Søgning på Internettet

Søgning på Internettet Side 1 af 6 Indhold: Søgning på Internettet Tips til søgning på Internettet... 1 Præcis adresse:... 1 Indeks- søgning... 2 Søgerobotterne/søgemaskiner:... 3 Lidt om hvordan man søger på nettet... 4 Links...

Læs mere

Kursusbeskrivelse. Forarbejde. Oprettelse af en Access-database

Kursusbeskrivelse. Forarbejde. Oprettelse af en Access-database Kursusbeskrivelse Oprettelse af en Access-database Som eksempel på en Access-database oprettes en simpelt system til administration af kurser. Access-databasen skal indeholde: et instruktørkartotek et

Læs mere

MailMax / Web v4.1. Brugsvejledning til webmail. Copyright 2003 Gullestrup.net

MailMax / Web v4.1. Brugsvejledning til webmail. Copyright 2003 Gullestrup.net MailMax / Web v4.1 Copyright 2003 Gullestrup.net Log ind på webmailen Start med at gå ind på http://webmail.gullestrup.net i din browser. Indtast din Email-adresse samt Adgangskode, som hører til din konto.

Læs mere

EKSEMPLER FRA DET VIRKELIGE LIV

EKSEMPLER FRA DET VIRKELIGE LIV EKSEMPLER FRA DET VIRKELIGE LIV Eksemplerne her er inspireret af konkrete kommunikationsaktiviteter og giver et bredt udsnit af den type aktiviteter, som gennemføres af de involverede aktører. EKSEMPEL

Læs mere

Intet af dette finder nødvendigvis sted for en hjemmeside på Internettet!

Intet af dette finder nødvendigvis sted for en hjemmeside på Internettet! MATERIALEKRITIK / KILDEKRITIK / INFORMATIONSKRITIK Søg først efter materiale på "sikre" steder på nettet. Find ud af hvem der har produceret hjemmesiden. Se efter hvornår hjemmesiden er lavet og/eller

Læs mere

Systematisk arbejde med trivselsundersøgelser. - en vejledning

Systematisk arbejde med trivselsundersøgelser. - en vejledning Systematisk arbejde med trivselsundersøgelser - en vejledning Marts 2013 Indhold Indledning... 3 Tidsmæssig ramme... 4 Trin i evalueringsprocessen... 5 Trin 1: Dataindsamling... 5 Trin 2: Analyse... 5

Læs mere

FØR DU TESTER TILGÆNGELIGHED PÅ HJEMMESIDER

FØR DU TESTER TILGÆNGELIGHED PÅ HJEMMESIDER FØR DU TESTER TILGÆNGELIGHED PÅ HJEMMESIDER VEJLEDNING Vejledning til tilgængelighedstest Digitaliseringsstyrelsen 2012 Design: www.kopilot.dk 1 Før du tester tilgængelighed på hjemmesider Det er ofte

Læs mere

PRINCE2 PRACTITIONER EKSAMEN VEJLEDNING TIL EKSAMINANDER

PRINCE2 PRACTITIONER EKSAMEN VEJLEDNING TIL EKSAMINANDER PRINCE2 PRACTITIONER EKSAMEN VEJLEDNING TIL EKSAMINANDER 1 INTRODUKTION 1.1 Formålet med Practitioner-eksamen er at give eksaminanden mulighed for at demonstrere forståelse af PRINCE2. Samtidig skal eksaminanden

Læs mere

FYAM-kampagnen 2014/15 Crescendo Q-valitet. Hvad er Q-cirkler?

FYAM-kampagnen 2014/15 Crescendo Q-valitet. Hvad er Q-cirkler? Hvad er Q-cirkler? Kvalitetscirkler, også kaldet Peer Review Groups, er almindeligt anvendt i primærsektoren i Europa til at reflektere over og forbedre standardpraksis over tid. De repræsenterer en social

Læs mere

Gældende fra juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser. Vejledning til grundfaget Arbejdsmiljø - fagbilag 1

Gældende fra juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser. Vejledning til grundfaget Arbejdsmiljø - fagbilag 1 Gældende fra juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser Vejledning til grundfaget Arbejdsmiljø - fagbilag 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Indledning... 3

Læs mere

Projektbeskrivelse. Universiteternes tiltag til en differentieret studentergruppe

Projektbeskrivelse. Universiteternes tiltag til en differentieret studentergruppe Projektbeskrivelse Universiteternes tiltag til en differentieret studentergruppe I denne undersøgelse sætter EVA fokus på, hvilke erfaringer danske og udenlandske universiteter har med at håndtere de udfordringer,

Læs mere

Vejledning til Lederudviklingssamtalen (LUS)

Vejledning til Lederudviklingssamtalen (LUS) Vejledning til Lederudviklingssamtalen (LUS) I denne vejledning er proceduren for LUS i UCL beskrevet. Vejledningen suppleres af en brugervejledning til systemet Medarbejderplan 1, samt et afsnit i IT-politikken

Læs mere

Roskilde Tekniske Gymnasium. Eksamensprojekt. Programmering C niveau

Roskilde Tekniske Gymnasium. Eksamensprojekt. Programmering C niveau Roskilde Tekniske Gymnasium Eksamensprojekt Programmering C niveau Andreas Sode 09-05-2014 Indhold Eksamensprojekt Programmering C niveau... 2 Forord... 2 Indledning... 2 Problemformulering... 2 Krav til

Læs mere

Skabelon til dokumentation af resultater i de sociale helhedsplaner en vejledning

Skabelon til dokumentation af resultater i de sociale helhedsplaner en vejledning Skabelon til dokumentation af resultater i de sociale helhedsplaner en vejledning Om skabelonen... 1 Sådan udfyldes skabelonen.. 6 Referencer og inspiration til videre læsning... 11 Skabelon til dokumentation

Læs mere

Den gode ansøgning. Følgebrevet er det første som sagsbehandleren ser, og som derved danner det første vigtige indtryk af ansøgeren.

Den gode ansøgning. Følgebrevet er det første som sagsbehandleren ser, og som derved danner det første vigtige indtryk af ansøgeren. DEN GODE ANSØGNING Den gode ansøgning De nedenstående 16. punkter skal betragtes som en generel standardskabelon til projektansøgningen. Det er forskelligt hvor fyldestgørende en projektansøgning støtteyderne

Læs mere

Outlook 2010 opsætning

Outlook 2010 opsætning Outlook 2010 opsætning Personlig Workflow Nå mere og arbejd mindre Personlig Workflow www.personligworkflow.com kontakt@personligworkflow.com Introduktion til Outlook 2010 guide Microsoft Outlook 2010

Læs mere

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 Afsnitsrapport for indlagte patienter på Afsnit C9 (Endokrinologisk) Medicinsk Afdeling M Regionshospitalet Randers og Grenaa 01-04-2011 Den Landsdækkende Undersøgelse

Læs mere

Markedsinfo. Microsoft Dynamics NAV 2009 SP1 Klassisk. Side 1 Copyright: Naddon version 201009

Markedsinfo. Microsoft Dynamics NAV 2009 SP1 Klassisk. Side 1 Copyright: Naddon version 201009 Markedsinfo Microsoft Dynamics NAV 2009 SP1 Klassisk Side 1 Microsoft Dynamics NAV 2009 SP1 Rollebaseret Indholdet i dette dokument må på ingen måde gengives helt eller delvist hverken på tryk eller i

Læs mere

Vejledningshæfte til Studieretningsprojektet HTG 2009

Vejledningshæfte til Studieretningsprojektet HTG 2009 Vejledningshæfte til Studieretningsprojektet HTG 2009 Indhold: Vigtige datoer Udlevering af opgaveformuleringen Opgaven skrives Opgaven afleveres Indhold i studieretningsprojektet Opbygning af studieretningsprojektet

Læs mere

Projektledelse. Uddrag af artikel trykt i Projektledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret.

Projektledelse. Uddrag af artikel trykt i Projektledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Projektledelse Uddrag af artikel trykt i Projektledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og stærkeste

Læs mere

Daglig brug af JitBesked 2.0

Daglig brug af JitBesked 2.0 Daglig brug af JitBesked 2.0 Indholdsfortegnelse Oprettelse af personer (modtagere)...3 Afsendelse af besked...4 Valg af flere modtagere...5 Valg af flere personer der ligger i rækkefølge...5 Valg af flere

Læs mere

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08 Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes

Læs mere

Markedsinfo. Microsoft Dynamics NAV 2009 SP1 Rollebaseret. Side 1 Copyright: Naddon version 201009

Markedsinfo. Microsoft Dynamics NAV 2009 SP1 Rollebaseret. Side 1 Copyright: Naddon version 201009 Markedsinfo Microsoft Dynamics NAV 2009 SP1 Rollebaseret Side 1 Microsoft Dynamics NAV 2009 SP1 Rollebaseret Indholdet i dette dokument må på ingen måde gengives helt eller delvist hverken på tryk eller

Læs mere

Litteratursøgning Trin for trin

Litteratursøgning Trin for trin Litteratursøgning Trin for trin En webbaseret hjælpefunktion Rapport for udviklingsprojektet under NIL i UCSJ, sept. dec. 2008 Et samarbejde mellem fysioterapeutuddannelsen og det sundhedsfaglige bibliotek

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Karakterer og fritagelse 02-04-2008/version 1.0/Steen Eske Christensen

Karakterer og fritagelse 02-04-2008/version 1.0/Steen Eske Christensen Karakterer og fritagelse 02-04-2008/version 1.0/Steen Eske Christensen Indhold Ændringer Centrale begreber Generelt Arbejdsgange Vejledningen består af 3 dele, som kan læses hver for sig. Du kan derfor

Læs mere

Effektiv søgning på web-steder

Effektiv søgning på web-steder Effektiv søgning på web-steder 7. maj 1998 Udarbejdet af DialogDesign ved Rolf Molich, Skovkrogen 3, 3660 Stenløse Indhold 1. Indledning 3 1.1. Model for søgning 3 2. Forskellige former for søgning 4 2.1.

Læs mere

Kommunikationspolitik

Kommunikationspolitik Kommunikationspolitik Januar 2009 Hillerød Hospital Kommunikationsenheden Kommunikationspolitik Kommunikationsenheden Hillerød Hospital Kommunikationspolitik for Hillerød Hospital Indhold 1. Formål...

Læs mere

28. januar 2015. DR DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C. Att.: DR Jura, Politik og Strategi

28. januar 2015. DR DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C. Att.: DR Jura, Politik og Strategi 28. januar 2015 DR DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C Radio- og tv-nævnet Louise Nygaard Andersen Fuldmægtig, cand.jur. lna@kulturstyrelsen.dk www.kulturstyrelsen.dk Att.: DR Jura, Politik og

Læs mere