VARIGHED AF SYGEFRAVÆR EFTER KRÆFTSYGDOM EN UNDERSØGELSE AF KRÆFTPATIENTER PÅ REHABILITERINGSCENTER DALLUND

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "VARIGHED AF SYGEFRAVÆR EFTER KRÆFTSYGDOM EN UNDERSØGELSE AF KRÆFTPATIENTER PÅ REHABILITERINGSCENTER DALLUND"

Transkript

1 VARIGHED AF SYGEFRAVÆR EFTER KRÆFTSYGDOM EN UNDERSØGELSE AF KRÆFTPATIENTER PÅ REHABILITERINGSCENTER DALLUND PROJEKT ÅRGANG 2005

2 2007 Rehabiliteringscenter Dallund Kræftens Bekæmpelse 5471 Søndersø Jan Tofte, socialrådgiver Januar

3 Indholdsfortegnelse: side 1. Baggrund 4 2. Målsætning 4 3. Metoder og materiale 4 4. Resultater status før, under og efter sygdom 7 5. Resultater analyse Konklusioner og perspektivering 15 Bilag 17 Januar

4 SYGEFRAVÆR HOS KRÆFTPATIENTER Projekt Årgang Baggrund I Danmark rammes hvert år godt personer i den erhvervsaktive alder af en kræftsygdom (1). Tilbagevenden til arbejdsmarkedet er særlig vanskeligt for kræftpatienter sammenlignet med andre patientgrupper, idet både sygdom og behandling kan medføre uarbejdsdygtighed. På den baggrund vil kræftpatienter ofte have langvarige sygemeldinger, hvor de er uarbejdsdygtige, selvom behandlingen for kræftsygdommen er ophørt. I en situation hvor myndighederne til stadighed tilskyndes til/og forsøger at opnå kortest mulige fraværsperioder, vil kræftpatienter ofte stå i en vanskelig situation med myndighedskrav på den ene side og oplevelse af egen uarbejdsdygtighed på den anden (2). Den eksisterende viden om varigheden af sygefravær i forbindelse med kræftsygdom er begrænset (3). Den manglende viden giver dårligere mulighed for vejledning af patienter, pårørende, arbejdsgivere og myndigheder, hvilket kan være medvirkende til forøget usikkerhed i en periode, som i forvejen er præget af angst og usikkerhed. Med øget viden om forventet varighed af sygemeldingen og mere viden om forskellige faktorers betydning vil der være bedre mulighed for en realistisk planlægning af den enkeltes tilbagevenden til arbejdsmarkedet. Samtidig vil bedre viden om omfanget af forskellige gruppers tilbagevenden til arbejdsmarkedet gøre det muligt mere præcist at tilbyde støtte til de grupper, som er i særlig risiko for udstødning fra arbejdsmarkedet. 2. Målsætning Projektets målsætning er at afdække, i hvilket omfang kræftpatienter sygemeldes i forbindelse med sygdom, behandling og rehabiliteringsperiode for derigennem at skabe et overblik over varigheden af kræftpatienters sygemeldinger. Gennem analyse af de indsamlede data vil vi forsøge at finde frem til faktorer, som hæmmer/fremmer tilbagevenden til arbejde og faktorer, som har betydning for varigheden af sygefraværet. Endelig er det målet at identificere grupper, som er i særlig risiko for udstødning fra arbejdsmarkedet pga. langvarig sygemelding samt grupper som er i særlig risiko for tab af indtægt pga. dagpengelovens varighedsbegrænsning. 3. Metoder og materiale 3.1 Dallund Dallund er det første og eneste sted i Danmark, som tilbyder rehabilitering til færdigbehandlede kræftpatienter i form af internatophold. 40 uger om året modtages op til 20 kræftpatienter, som gennemfører et aktivt kursusforløb af 6 dages varighed. Målet er at give kursisten viden, redskaber og handlemuligheder til at komme videre i et aktivt liv efter kræftsygdommen. Forløbet indeholder undervisning, gruppesamtaler og individuelle aktiviteter. Planlægning af kursus og undervisning varetages af et tværfagligt team bestående af læge, sygeplejerske, fysioterapeut, psykolog og socialrådgiver. Ofte anvendes også andre undervisere (diætist, præst, sexolog m.fl.) udefra Dallunds kursister, årgang 2005 I 2005 modtog Dallund 623 kursister (gruppe A, fig. 1), som indgår i undersøgelsen, idet alle har fået tilsendt Dallundskalaen, (bilag 1) (se beskrivelse afsnit 3.3). 617 kursister (gruppe B, fig.1) har besvaret Dallundskalaen. Af kursisterne havde 220 på forhånd oplyst, at de modtog pension eller efterløn. De resterende 403 kursister har fået tilsendt spørgeskema om beskæftigelsessituation og Januar

5 SYGEFRAVÆR HOS KRÆFTPATIENTER Projekt Årgang 2005 sygemelding, (bilag 2). Der er modtaget 394 besvarelser. 5 er sorteret fra, fordi kursisten inden opholdet var overgået til pension eller efterløn. I undersøgelsen indgår således 389 besvarelser fra erhvervsaktive kursister (gruppe C, fig. 1) (se nærmere afsnit 3.2). 386 erhvervsaktive kursister (gruppe D, fig.1) har besvaret både Dallundskalaen og spørgeskema om beskæftigelse/sygemelding. Figur 1 viser de 4 hovedgrupper af kursister, som indgår i undersøgelsen. Ved analysen er hovedgrupperne splittet yderligere op, hvilket vil fremgå ved præsentationen af resultaterne (afsnit 5) Figur 1 Gruppe A Alle kursister årgang 2005 N=623 Gruppe B Kursister, som har besvaret Dallundskalaen N=617 Gruppe C: erhvervsaktive kursister, som har besvaret beskæftigelsesskema N= 389 Gruppe D: Erhvervsaktive kursister, som har besvaret Dallundskalaen og beskæftigelsesskema N=386 Dallunds kursister er ikke repræsentative for danske kræftpatienter, væsentligst fordi kvinder med brystkræft er overrepræsenteret og mænd underrepræsenteret på Dallund. Diagnosefordelingen og andre beskrivende karakteristika vedrørende de kursister, som indgår i undersøgelse, findes i bilag 3. Heller ikke i spørgsmålet om erhvervsaktivitet er Dallunds kursister repræsentative. Mere end 60 % af Dallunds kursister er erhvervsaktive mod ca. 40 % af alle danske kræftpatienter (4). 3.2 Erhvervsaktive I undersøgelsen indgår 389 besvarelser af beskæftigelsesskemaet (bilag 2). Spørgeskemaet rummer spørgsmål om kursistens beskæftigelsessituation før kræftsygdom, om vilkår under sygemelding og om kursistens aktuelle beskæftigelsessituation. Skemaet er afprøvet og tilpasset ved pilotundersøgelse efteråret Besvarelserne er indtastet i en specielt udviklet, dedikeret database. Oplysningerne fra denne database er efterfølgende samkørt med Dallunds kursistdatabase og database om Dallundskalaen (se afsnit 3.3 og 3.4) Januar

6 SYGEFRAVÆR HOS KRÆFTPATIENTER Projekt Årgang 2005 I de tilfælde hvor kursisten fortsat er sygemeldt på tidspunktet for opholdet på Dallund, er sidste sygemeldingsdag angivet til datoen for sidste dag i opholdet på Dallund. De fleste kursister vil være sygemeldt i en periode efter opholdet. Konsekvensen er, at oplysningerne om varigheden af kursistens samlede sygemeldingsperiode er udtryk for den foreløbige varighed frem til afslutningen af opholdet på Dallund. Der er lavet beregning på den foreløbige varighed af sygemeldingsperioden og lavet opgørelse over om varigheden har været mere eller mindre end 270 dage inden for de seneste 540 dage før sidste sygemeldingsdato. Begrundelsen for denne grænse, er at sygedagpengeloven indeholder en varighedsbegrænsning for udbetaling af sygedagpenge, hvorefter der normalt højst kan udbetales sygedagpenge i 52 uger inden for 18 måneder. Kursisten betragtes i øvrigt som sygemeldt, uanset om der er tale om fuldtids- eller deltids-sygemelding. Kursister, som har været sygemeldt i mere end 270 dage, har således enten overskredet varighedsbegrænsningen, eller de er i en situation, hvor det i løbet af relativ kort tid skal vurderes, om der er mulighed for forlængelse af dagpengeudbetalingen. Kursistens oplysninger om cpr.nr., beskæftigelsessituation før sygdom, arbejdstid, sygemeldingsperiode(r), økonomi under sygemelding og aktuel beskæftigelsessituation er indtastet direkte i database. Kursistens oplysninger vedrørende uddannelse (f.eks. sygeplejerske) er indtastet som en af 5 muligheder (ingen, erhvervsuddannelse, kort videregående uddannelse, mellemlang videregående uddannelse eller lang videregående uddannelse). Kursisten oplysninger om job (f.eks. kontorassistent) er indtastet som en af 7 muligheder (social- & sundhedsområdet, offentlig administration, privat administration, undervisning / pædagogik, håndværk / industri, handel & service, uoplyst). Det viste sig vanskeligt at rubricere en del af jobtyperne, hvorfor denne del af databasen er behæftet med nogen usikkerhed. Oplysningerne er derfor ikke anvendt ved dataanalysen. 3.3 Dallundskalaen Dallundskalaen er et praktisk redskab til beskrivelse af den enkelte kræftpatient med henblik på aktuelle problemer og behov med henblik på visitation til rehabilitering. Skemaet består af 1 A4-side, der udfyldes af patienten selv (Bilag 1). Skalaen består af to dele: 1. en målestok på 10 trin, hvor patienterne anfører, hvor tæt de er på eller hvor langt de er fra at leve det liv, de vil og kan efter deres kræftsygdom, og 2. et afkrydsningsskema, hvor patienterne afkrydser nogle af de problemområder, der forhindrer dem i at nå deres mål. Der er 6 problemområder med 69 afkrydsningsmuligheder (praktiske, arbejds-/skolemæssige, familiemæssige, psykiske, fysiske og åndelige/religiøse problemer). Dallund har anvendt Dallundskalaen siden Alle kursister besvarer Dallundskalaen cirka 2 uger inden opholdet på Dallund. Resultaterne bruges til at planlægge både den enkelte kursists ophold på Dallund og det enkelte kursus. I 2005 har 617 af Dallunds 623 kursister besvaret Dallundskalaen. Dallundskalaens udvikling, potentiale og dokumentation er beskrevet i en rapport fra 2005, Dallundskalaen. Visitation af kræftpatienter til rehabilitering. Projekt Årgang 2004 (5). Januar

7 SYGEFRAVÆR HOS KRÆFTPATIENTER Projekt Årgang Datahåndtering og analyse Alle basale data vedrørende kursister, der er visiteret til Dallund findes i Dallunds driftsdatabase, der er en modificeret, relationel Access-database (Microsoft). Alle yderligere data fx fra denne undersøgelse og Dallundskalaen blev indtastet i en ny dedikeret database og krydsrefereret med driftsdatabasen. Alle statistiske analyser blev udført i Excel-regneark ved hjælp af Excel-funktioner eller statistikprogrammet XLStat version Der er anvendt statistiske standardundersøgelser til vurdering af de forskellige kontinuerte og diskontinuerte (kategoriske) variable, fx Pearsons produkt-moment korrelation til beregning af associationer mellem kontinuerte variable, Χ2-funktionen til beregning af associationer mellem kategoriske variable, Student t-tests og variansanalyse til sammenligning af kontinuerte variables middelværdier ved sammenligning af 2 eller flere grupper. Der er desuden anvendt logistisk regression og multipel regression til vurdering af forskellige variables effekt. 4. Resultater status før, under og efter sygdom Nedenfor er angivet kursisternes oplysninger om beskæftigelsessituationen før kræftsygdommen, under sygdomsforløbet og status på tidspunktet for opholdet på Dallund. Tabel 1 Før kræftsygdom Lønmodtager % Selvstændig 12 3% Medhjælpende ægtefælle 5 1% Sygemeldt af anden årsag 16 4% Arbejdsløs 25 6% Andet 7 2% % Uddannelse Ingen uddannelse 34 9% Erhvervsuddannelse % Kort videregående uddannelse 10 3% Mellemlang videregående uddannelse % Lang videregående uddannelse 27 7% % Job Social- & sundhedsområdet 82 21% Offentlig administration 61 16% Privat administration 49 13% Undervisning / pædagogik 86 22% Håndværk / industri 43 11% Handel & service 63 16% Uoplyst 5 1% % Arbejdstid Fuldtid % Deltid 65 17% Arbejdsløs 27 7% Ikke oplyst 1 0% % Januar

8 SYGEFRAVÆR HOS KRÆFTPATIENTER Projekt Årgang 2005 Under sygdomsforløbet Økonomi under sygemelding* Løn % Sygedagpenge 90 23% Kontanthjælp 11 3% Andet 16 4% 398* 100% Varighed af sygemelding de seneste 540 dage før sidste sygemeldingsdato dage 78 20% dage % dage % > 360 dage 79 20% Sygemeldt flere korte perioder 10 3% Sygemeldingsperiode ikke registreret 8 2% % Aktuelt I arbejde som før sygemelding 88 23% Delvist i arbejde som før sygemelding 78 20% Fortsat sygemeldt fuld tid % Raskmeldt, modtager arbejdsløshedsdagpenge 10 3% Raskmeldt, modtager kontanthjælp 5 1% Andet 6 2% Ikke oplyst 1 0% % Andet Opsagt af arbejdsgiver under sygdomsforløbet 31 8% Jeg har selv sagt mit arbejde op 9 2% Jeg har fået bevilget fleksjob 16 4% * Enkelte kursister har angivet flere former for økonomi under sygemelding Figur 2 viser hvordan de erhvervsaktive kursister fordeler sig i forhold til antallet af sygedage frem til afslutningen af opholdet på Dallund. 18 af 389 kursister indgår ikke i denne opgørelse, idet der ikke foreligger præcise oplysninger om varigheden af deres sygemelding. Der er lavet intervaller med 10 sygedage i hvert interval (0-10, osv.). Nederst er anført antal af sygedage (0 520). Søjlerne i tabellen angiver antallet af kursister indenfor hvert interval. Af figuren fremgår det, at det antal sygedage som er aktuelt for flest kursister er intervallerne og Der findes 19 kursister i begge disse intervaller. Det fremgår endvidere, at ca. 25 % af kursisterne har haft mindre en 201 sygedage, 25 % har haft sygedage, 25 % har haft sygedage og 25 % har haft 343 eller flere sygedage inden for det seneste 1½ år. Det gennemsnitlige antal sygedage er 277, hvilket dækker over variationer fra sygedage. Januar

9 Hyppighed SYGEFRAVÆR HOS KRÆFTPATIENTER Projekt Årgang 2005 Figur 2 Sygemeldt inden for seneste 1½ år N = % % % Hyppighed Kumulativ % % Interval 0% 4.1 Delkonklusion Omfanget af fravær fra arbejde i forbindelse med sygdom og behandling er meget varierende. Over halvdelen af kursisterne har været sygemeldt mellem 200 og 300 dage. Ca. 20 % af kursisterne har været sygemeldt mere end 360 og er således i en situation, hvor de for fortsat at kunne modtage sygedagpenge, skal være omfattet at forlængelsesbestemmelserne i Lov om sygedagpenge. Januar

10 SYGEFRAVÆR HOS KRÆFTPATIENTER Projekt Årgang Resultater - analyse Afsnittet er opdelt i a. Afsnit 5.1, hvor undersøgelsesgruppen kaldet de erhvervsaktive (gruppe D, fig.1) sammenlignes med alle kursister på Dallund i 2005 (gruppe B, fig. 1) b. Afsnit 5.2 hvor vi ser på gruppen af erhvervsaktive og mulige sammenhænge mellem varigheden af sygemelding og en række forskellige forhold og c. Afsnit 5.3 hvor vi ser på gruppen af erhvervsaktive og mulige sammenhænge mellem den aktuelle arbejdsmæssige status på tidspunktet for opholdet på Dallund og en række forskellige forhold. De omtalte fund er alle statistisk signifikante på mindst 5 procent niveauet. En markering med * angiver, at et udfald, som det givne, kun tilfældigt nås i 1-5 procent af undersøgelserne. En markering med ** betyder, at et tilsvarende udfald kun nås tilfældigt i 0,1 1 % af undersøgelserne, medens en markering med *** angiver, at et tilsvarende udfald kun ses pga. tilfældigheder i mindre end 0,1 procent af undersøgelserne. 5.1 I det følgende redegøres for resultaterne af en sammenligning mellem de erhvervsaktive kursister n= 386 (gruppe D, figur 1) med hele gruppen af kursister på Dallund n=617 (Gruppe B, fig. 1). Gruppen af erhvervsaktive er i nogle af sammenligningerne splittet yderligere op, så der i alt bliver 6 grupper af erhvervsaktive: Afsnit Alle erhvervsaktive (n=386) sammenlignes med resten (n=231) Afsnit Erhvervsaktive med færre end 270 sygedage, som er i arbejde som før kræftsygdom (n=66) sammenlignes med resten (n=551) Afsnit Erhvervsaktive med færre end 270 sygedage, som ikke er i arbejde som før kræftsygdom (n=123) sammenlignes med resten (n=494) Afsnit Erhvervsaktive med mere end 270 sygedage, som er i arbejde som før kræftsygdom (n=22) sammenlignes med resten (n=595) Afsnit Erhvervsaktive med mere end 270 sygedage, som ikke er i arbejde som før kræftsygdom (n=167) sammenlignes med resten (n=450) Der er ikke foretaget sammenligninger vedrørende gruppen af erhvervsaktive, som ikke har angivet varighed af sygemelding (n=8) Erhvervsaktive (Bilag 4) Ikke overraskende angiver gruppen af erhvervsaktive hyppigere problemer inden for alle arbejdsrelaterede problemområder. Herudover har de erhvervsaktive hyppigere problemer med bl.a. pension og offentlige myndigheder. Dette har sandsynligvis sammenhæng med, at der i gruppen er en del personer, som ikke har afklaret deres fremtidige beskæftigelsessituation. Samarbejdet med myndighederne om afklaring af situationen opleves til tider problematisk. På en række områder angiver de erhvervsaktive sjældnere at have problemer. Årsagen hertil skal findes i, at gruppen af erhvervsaktive har færre aldersrelaterede problemstillinger end resten af kursistgruppen. Januar

11 SYGEFRAVÆR HOS KRÆFTPATIENTER Projekt Årgang Færre end 270 sygedage, i arbejde (Bilag 5) Kun på et område (problemer i forhold til kolleger) adskiller gruppen sig ved hyppigere at have problemer***. Samtidig er det den gruppe, som på flest områder ses, at have færre problemer end forventet. De områder, hvor gruppen sjældnere end forventet angiver problemer fordeler sig jævnt over Dallundskalaens forskellige problemområder (praktiske, familie, fysiske og psykiske problemer) Færre end 270 sygedage, ikke i arbejde (Bilag 6) Gruppen angiver hyppigere end forventet problemer med arbejdstid*** og arbejdsmængde**, ligesom de hyppigere end forventet angiver at have brug for hjælp på det arbejdsmæssige område***. Hvad angår en række fysiske problemstillinger angiver gruppen sjældnere end forventet at have problemer Mere end 270 sygedage, i arbejde (Bilag 7) Kun i et tilfælde (egne forventninger til arbejdet) adskiller gruppen sig ved hyppigere at have problemer*. På ingen områder angiver gruppen sjældnere end forventet at have problemer Mere end 270 sygedage, ikke i arbejde (Bilag 8) Der er tale om den gruppe, som på flest områder (19) angiver at have problemer hyppigere end forventet. Det drejer sig specielt om arbejdsmæssige problemer og fysiske problemer, men også om praktiske og psykiske problemer, og i mindre udstrækning om familieproblemer og åndelige problemer. Hvad angår de arbejdsmæssige problemer, ses signifikant flere på områderne arbejdsopgaver***, arbejdstid ***, arbejdsmængde ***, egne forventninger ***, andre arbejds-/ skoleproblemer** og brug for hjælp arbejdsmæssigt ***. I forbindelse med fysiske problemer ses størst signifikans på områderne træthed ***, søvn **, hukommelse/koncentration *** og lymfødem ***. Med hensyn til praktiske problemer, ses størst signifikans i forhold til problemer med hensyn til pension ** og offentlige myndigheder ** Kun på 2 områder angiver denne gruppe problemer sjældnere end forventet Delkonklusion Der ses en klar sammenhæng mellem på den ene side varigheden af sygefravær og aktuel arbejdssituation og på den anden side omfanget af oplevede problemstillinger. Det er således at gruppen, som er i arbejde uanset varigheden af sygemeldingen, angiver færrest problemstillinger. De områder hvor gruppen, som er i arbejde, angiver flere problemer er netop på de arbejdsmæssige felter (egne forventninger og kolleger). Samtidig ses, at gruppen, som har været langvarigt sygemeldt og ikke er i arbejde klart er den gruppe, som har de fleste problemer. Det er en gruppe, som har et stort behov for hjælp til afklaring af deres situation. 5.2 I det følgende ser vi på gruppen af erhvervsaktive. Gruppen er delt op i en gruppe med mere end 270 sygedage og en gruppe med mindre end 270 sygedage. Der ses på, hvorledes de 2 grupper adskiller sig fra hinanden i forhold til faktorerne: køn, alder, aktuel beskæftigelsessituation, uddannelse, beskæftigelsessituation før kræftsygdom, diagnose og behandling. På disse områder tages udgangspunkt i gruppe C, figur 1. (8 Januar

12 SYGEFRAVÆR HOS KRÆFTPATIENTER Projekt Årgang 2005 kursister har ikke angivet varighed af sygemelding, derfor indgår besvarelser fra 381 kursister i denne undersøgelse). Endvidere ses på, hvorledes grupperne adskiller sig fra hinanden på områderne: Dallundskalaens målestok, familieproblemer, arbejdsproblemer, praktiske problemer, psykiske problemer, åndelige problemer, fysiske problemer, og summen af alle problemer. På disse områder tages udgangspunkt i gruppe D figur 1. (Da der fortsat er 8 kursister, som ikke har angivet varighed af sygemelding, indgår 378 besvarelser i denne undersøgelse) Aktuel beskæftigelsessituation (Bilag 9) Ser vi på den aktuelle situation, finder vi markant flere som er i arbejde (66) i gruppen, som har været kortvarigt sygemeldt end forventet (44)*** og omvendt ses færre i arbejde (22) i gruppen, som har været langvarigt sygemeldt end forventet (44). Der er tale om et fund, som isoleret set tyder på, at langvarig sygemelding ikke forbedrer mulighederne for at komme i arbejde måske tværtimod Beskæftigelsessituation før kræftsygdom (Bilag 10) I gruppen, som har været langvarigt sygemeldt, ses ikke overraskende flere (12) end forventet (7)**, som før kræftsygdommen var sygemeldt af anden årsag Behandling (Bilag 11) I gruppen med sygemelding under 270 dage ses flere end forventet på følgende behandlingskombinationer: a. Operation (observeret 34, forventet 26)* b. Strålebehandling (observeret 5, forventet 2)* c. Operation + strålebehandling (observeret 28, forventet19)** og d. Operation + strålebehandling + hormonbehandling (observeret 21, forventet13)**. I gruppen med langvarig sygemelding ses flere end forventet på følgende behandlingskombinationer: a. Operation + strålebehandling + kemoterapi (observeret 53, forventet40)** og b. Operation + strålebehandling + kemoterapi + hormonbehandling (47,33)***. Fundene tyder på, at omfanget af behandling og de deraf følgende gener har betydning for varigheden af sygemelding. Specielt ser det ude til at behandling med kemoterapi har betydning for varigheden af sygemelding, hvilket dels kan skyldes, at behandlingsforløbet er langvarigt og dels at der er en række senfølger af behandlingen Praktiske problemer Dallundskalaen (Bilag 12) I gruppen, som har været kortvarigt sygemeldt ses flere (117), som har angivet 0 praktiske problemer end forventet (101)** Fysiske problemer Dallundskalaen (Bilag 13) I gruppen med kortvarig sygemelding ses flere (34) end forventet (23), som har angivet 1 eller 2 fysiske problemer**. Tilsvarende ses færre (2) end forventet (8) som har angivet 11 fysiske problemer**. Der ses således en sammenhæng mellem kursistens oplevelse af fysiske gener og varigheden af sygemeldingen. Januar

13 SYGEFRAVÆR HOS KRÆFTPATIENTER Projekt Årgang Sum af problemer Dallundskalaen (Bilag 14) I gruppen med kortvarig sygemelding ses flere (12) end forventet (8), som har angivet 3 problemer og færre (6) end forventet (18), som har angivet eller over 30 problemer*. Tilsvarende ses at der i gruppen, som har været langvarigt sygemeldt er relativt færre, som angiver få problemer og flere, som angiver mange problemstillinger Andet Der er foretaget analyse på en række andre felter uden signifikante fund. Det drejer sig om: køn, alder, uddannelse, diagnose, Dallundskalaens målestok, familieproblemer, arbejdsproblemer, psykiske problemer og åndelige problemer Delkonklusion Vi ser: a. at kursister, som har været sygemeldt mere end 270 dage, sjældnere er i arbejde end kursister, som har været sygemeldt mindre end 270 dage. b. at kursister, som før sygemeldingen var sygemeldt af anden årsag, hyppigere end forventet er sygemeldt mere end 270 dage. c. at patienter, som får omfattende behandling, er langvarigt sygemeldte. d. at omfanget af oplevede problemer sandsynligvis har betydning for varigheden af sygemeldingen Sandsynligvis har den omfattende behandling betydning for omfanget af patientens senfølger efter behandling, hvilket kan forklare at langvarigt sygemeldte har flere fysiske problemer. Endelig er der sammenhæng mellem omfanget af behandling og sygdommens udbredelse, som begge dele må formodes at give flere gener og dermed længerevarende sygemelding. 5.3 I det følgende ser vi på gruppen af erhvervsaktive. (gruppe C, figur 1). Gruppen er delt op i 5 grupper afhængig af den arbejdsmæssige status på kursustidspunktet. I arbejde som før sygemelding Delvist i arbejde som før Fortsat sygemeldt fuld tid Raskmeldt, modtager arbejdsløshedsdagpenge Raskmeldt, modtager kontanthjælp/ledighedsydelse 6 kursister har svaret andet og 1 kursist har ikke besvaret spørgsmålet. Undersøgelsen bygger således på 382 besvarelser Der undersøges for mulige sammenhænge mellem den aktuelle arbejdsmæssige status og forskellige faktorer (køn, alder, uddannelse, beskæftigelsessituation før kræftsygdom, diagnose, behandling, økonomi under sygemelding, Dallundskalaens målestok, familieproblemer, arbejdsproblemer, praktiske problemer, psykiske problemer, åndelige problemer, fysiske problemer, sum af problemer og afskedigelse fra arbejde) Køn (Bilag 15) Et fund, som umiddelbart overrasker, er at der er færre mænd (2) end forventet (9) i gruppen, som er i arbejde som før sygdom**, og tilsvarende flere mænd (29) end for- Januar

14 SYGEFRAVÆR HOS KRÆFTPATIENTER Projekt Årgang 2005 ventet (21) i gruppen som fortsat er sygemeldt fuld tid. Fundet er overraskende, da man umiddelbart ville have forventet, at mænd tillægger tilbagevenden til arbejde større betydning end kvinder. En mulig forklaring findes når dette resultat sammenholdes med diagnosens betydning for tilbagevenden til arbejdsmarkedet. Her finder vi, at flere kursister med brystkræft (121) end forventet (99) er i arbejde som før eller delvist i arbejde som før. (bilag 20) Tilsvarende ses færre kursister med brystkræft (98) end forventet (120) som fortsat er sygemeldt fuld tid. Da kvinder med brystkræft udgør 59 % og mænd kun 10 % af alle kursister i undersøgelsen forklarer dette sandsynligvis fundet Status før kræftsygdom (Bilag 16) I gruppen, som før kræftsygdom var sygemeldt af anden årsag ses færre (0) end forventet (6), som på kursustidspunktet var i arbejde eller delvis i arbejde***. Ligeledes ses for gruppen, som før kræftsygdom var arbejdsløs, færre (0) end forventet (11) som på kursustidspunktet var i arbejde eller delvis i arbejde***. Ses de 2 grupper under et finder vi tilsvarende flere (9) end forventet (1-2), som på kursustidspunkter var raskmeldt og modtog arbejdsløshedsdagpenge, kontanthjælp eller ledighedsydelse. Der er tale om et signifikant fund, som peger på, at kræftpatienter, som i forvejen kun har perifer tilknytning til arbejdsmarkedet, har meget vanskeligt ved at komme i arbejde efter sygdomsforløbet Økonomi under sygemelding (Bilag 17) I gruppen af kursister, som har modtaget løn under sygdom, ses flere (148) end forventet (121) som var helt eller delvis i arbejde som før. I samme gruppe ses færre (1) end forventet (11), som var raskmeldt og modtog arbejdsløshedsdagpenge, kontanthjælp eller ledighedsydelse**. I gruppen, som under sygemeldingen modtog sygedagpenge, ses flere (60) end forventet (46), som fortsat var sygemeldt fuld tid. Tilsvarende ses færre (18) end forventet (38), som på kursustidspunktet var helt eller delvis i arbejde. I samme gruppe ses ligeledes flere (9) end forventet (2) som er raskmeldt og modtaget arbejdsløshedsdagpenge.*** I gruppen, som modtog kontanthjælp under sygemelding, ses færre (0) end forventet (5), som på kursustidspunktet var helt eller delvis i arbejde. Tilsvarende ses flere (11) end forventet (6) som fortsat var sygemeldt fuld tid eller raskmeldt modtager af kontanthjælp eller ledighedsydelse.*** Der er tale om signifikante fund, som viser at kræftpatienter, som før kræftsygdom kun har ringe tilknytning til arbejdsmarkedet, i særlig grad har behov for hjælp til afklaring af deres fremtidige muligheder på arbejdsmarkedet Målestok Dallundskala (Bilag 18) I gruppen som har svaret OK (målet er nået), 0, 1 eller 2 på målestokken ses flere (47) end forventet (24), som er i arbejde som før sygemelding**. Tilsvarende ses i samme gruppe færre (30) end forventet (55), som fortsat er sygemeldt fuld tid. Hvorvidt fundet skal tolkes som: Det at opnå arbejde efter kræftsygdom giver højere livskvalitet eller Oplevelse af høj livskvalitet giver bedre mulighed for at komme i arbejde er ikke muligt at afgøre i denne undersøgelse. Januar

15 SYGEFRAVÆR HOS KRÆFTPATIENTER Projekt Årgang Opsagt af arbejdsgiver (Bilag 19) I gruppen, som under sygdomsforløbet er blevet opsagt fra arbejde ses færre (1) end forventet (12), som er i arbejde eller delvis i arbejde som før. Tilsvarende ses flere (26) end forventet (15), som fortsat er sygemeldt fuld tid*** Andet Der er foretaget analyse af en række andre forhold uden signifikante fund. Det drejer sig om: alder, uddannelse, diagnose, behandling og Dallundskalaens områder vedrørende, arbejds/skoleproblemer, familieproblemer, psykiske problemer, praktiske problemer, fysiske problemer, åndelige problemer og sum af alle problemer Delkonklusion De sikreste fund relateret til kursisternes arbejdsmæssige status på kursustidspunktet drejer sig om kursistens status før kræftsygdommen, økonomi under sygemeldingen og opsigelse fra jobbet af arbejdsgiveren. Der er fortrinsvis tale om forhold, som ikke kan relateres til sygdommen, men derimod til kursistens sociale situation og tilknytning til arbejdsmarkedet før sygdommen. Et andet klart fund er forholdet mellem kursisternes svar på Dallundskalaens målestok og den aktuelle arbejdsmæssige situation. Flere kursister, som angiver at leve det liv, de gerne vil (eller er tæt på) er i arbejde end kursister, som angiver at være langt fra at leve det liv, de gerne vil. Endelig ser vi, at opsigelse fra arbejdsgiverside giver dårligere mulighed for tilbagevenden til arbejde og måske medfører længerevarende sygemelding. 6. Konklusioner og perspektivering Varigheden af sygemelding i forbindelse med kræftsygdom hos kursister på Dallund varierer fra relativ korte til meget langvarige forløb. Over 20 % af kræftpatienterne i undersøgelsen har været sygemeldt mere end 360 dage og er som følge deraf i en situation, hvor de har behov for udbetaling af sygedagpenge udover varighedsbegrænsningen. En række forskellige faktorer har betydning for varigheden af sygemeldingerne, ligesom en række forskellige faktorer har betydning for, hvorvidt kursisten har genoptaget arbejdet eller fortsat er sygemeldt. Sammenlignet med Dallunds øvrige kursister angiver gruppen af kursister, som ikke er i arbejde, at have væsentlige problemer med arbejdstid og arbejdsmængde. Gruppen af kursister, som er langvarigt sygemeldte/ikke i arbejde, har desuden en række fysiske problemer. Langvarigt sygemeldte er sjældnere i arbejde end kortvarigt sygemeldte. Dette svarer til fund i andre undersøgelser, som peger på, at jo længere tid man er sygemeldt, desto vanskeligere er det at vende tilbage til arbejdsmarkedet. Den behandling, kursisten har gennemgået, har betydning for varigheden af sygemelding. Jo mere omfattende behandling, desto længere sygemelding. De forhold, som har betydning for kursistens arbejdsmæssige status på kursustidspunktet er: status før kræftsygdom, økonomi under sygemelding, opsigelse fra arbejdsgiver. Endvidere er der fundet sammenhæng mellem arbejdsmæssig status og kursistens oplevelse af livskvalitet. Januar

16 SYGEFRAVÆR HOS KRÆFTPATIENTER Projekt Årgang 2005 Undersøgelsens resultat giver ansatte inden for sundheds- og socialområdet mulighed for at give bedre information til kræftpatienter om varigheden af sygemelding samt vejledning om tilrettelæggelse af patientens genoptagelse af arbejdet. Samtidig giver det ikke mindst socialforvaltningerne mulighed for mere målrettet at tilbyde afklarende indsats til en gruppe af kræftpatienter, som er i risiko for udstødning fra arbejdsmarkedet. Det drejer sig specielt om 1. Patienter, som før kræftsygdom havde ringe tilknytning til arbejdsmarkedet 2. Patienter, som under sygdomsforløbet er opsagt fra arbejde og 3. Patienter, som har gennemgået omfattende behandling med operation, kemoterapi og strålebehandling eller operation, kemoterapi, strålebehandling og hormonbehandling. I forbindelse med afklaringen vil der være brug for opmærksomhed i forhold til en række fysiske gener, som patienterne giver udtryk for. Gruppen af kursister, som endnu ikke er i arbejde angiver hyppigt at have brug for hjælp på det arbejdsmæssige område. De angiver endvidere bl.a. at have problemer i forhold til arbejdsopgaver, arbejdsmængde og arbejdstid (se afsnit og 5.1.5). For at fremme mulighederne for tilbagevenden til arbejde efter kræftsygdom vil der derfor være behov for at arbejdspladsen (ledelse og kolleger) og den sygemeldte, eventuelt i samarbejde med socialforvaltningen, udviser fleksibilitet i forhold til arbejdstid og arbejdsmængde. Referencer 1. Ølgod J, Engelbrecht P. Når en medarbejder får kræft. Kræftens Bekæmpelse. Maj 2002 s.7. ISBN Tæt på kræft 4/2004. Kræftens Bekæmpelse. November s ISBN Nordiske initiativer til nedbringelse af sygefravær. Nordisk Ministerråd s. 72. ISBN Kristensen, Tom. Dallundskalaen Visitation af kræftpatienter til rehabilitering. Projekt Årgang Rehabiliteringscenter Dallund. Juli 2005 Januar

17 Bilag 1 Rehabiliteringscenter Dallund Uge REHABILITERINGSMÅLING: Er du på vej? UDFYLD & RE- TURNÉR Navn: CPR-nummer: 1. Sæt kryds på målestokken Hvor tæt er du på eller hvor langt er du fra at leve det liv, du vil og kan efter din kræftsygdom? 2. Hvis du kender nogle af de problemer, der forhindrer dig i at nå dine mål, så angiv hvilke områder der er tale om. Sæt så mange krydser som nødvendigt. MÅL Mål nået Meget tæt på 1 2 Tæt på I syne 6 7 Langt fra 8 9 Uendeligt langt fra Ingen mål / ved ikke Praktiske problemer Bolig Kost Pension Fritid Transport Børnepasning Offentlige myndigheder Økonomi Andre praktiske problemer Har du brug for hjælp? Arbejds- / skoleproblemer Arbejdsopgaver Arbejdstid Arbejdsmængde Ledelse Kolleger Egne forventninger Andre arbejds-/skoleproblemer Har du brug for hjælp? Familieproblemer Samlever Børn Andre familieproblemer Har du brug for hjælp? Psykiske problemer Bekymret Bedrøvet Uden håb Alene / ensom med problemerne Deprimeret Nervøs Stresset Angst Andre følelsesmæssige problemer Har du brug for hjælp? Fysiske problemer Kvalme Hovedpine Svimmelhed / balance Træthed Søvn Hukommelse / koncentration Nedsat bevægelighed Nedsat muskelkraft Muskel- eller ledsmerter Vægttab eller vægtøgning Tænder Spise / drikke Forstoppelse / diaré Problemer med arvæv Problemer med syn / hørelse Problemer med hjertet Problemer med vejrtrækning Problemer med vandladning Problemer med huden Problemer med håret Stikken & prikken i fingre / tæer Hævede arme / ben Lymfødem Feber Hedeture Tørre slimhinder Seksuelle problemer Nedsat sexlyst Andre fysiske problemer Har du brug for hjælp? Åndelige / religiøse bekymringer I forhold til Gud I forhold til tro I forhold til moral I forhold til skyld I forhold til eksistens Andre bekymringer Har du brug for hjælp? 17

18 Bilag 2 Rehabiliteringscenter Dallund Uge BESKÆFTIGELSESOPLYSNINGER Navn: CPR-nummer: FØR kræftsygdom Her ønskes oplysninger om din beskæftigelsessituation før din kræftsygdom. Sæt ét kryds. Lønmodtager Selvstændig Medhjælpende ægtefælle Sygemeldt af anden årsag Arbejdsløs Uddannelse Hvilken uddannelse har du? Job Hvad har du senest arbejdet som? Arbejdstid Sæt kryds, om du arbejdede fuld tid eller deltid. Hvis du var arbejdsløs, bedes du angive, om du var fuldtidsforsikret eller deltidsforsikret. Fuld tid (30 timer eller mere pr. uge) Arbejdsløs Fuldtidsforsikret eller Deltidsforsikret Deltid (under 30 timer pr. uge) UNDER sygdomsforløbet Du bedes anføre periode(r), hvor du har været sygemeldt eller delvis sygemeldt. Brug helst datoangivelse. Hvis du ikke kan angive den præcise dato, kan du bruge uge eller måned for sygemeldingsperioderne. Sygemeldt (evt. flere perioder) Delvis sygemeldt (evt. flere perioder) Fra Fra 1 2 d d m m å å d d m m å å Til d d m m å å Til d d m m å å 3 Økonomi under sygemelding Hvilken type økonomi har du haft i perioder, hvor du har været sygemeldt? Løn Sygedagpenge Kontanthjælp Andet AKTUELT Hvordan er din beskæftigelsesmæssige situation nu? I arbejde som før sygemelding Delvist i arbejde som før sygemelding Fortsat sygemeldt fuld tid Opsagt af arbejdsgiver under sygdomsforløbet Jeg har selv sagt mit arbejde op Jeg har fået bevilget fleksjob Raskmeldt, modtager arbejdsløshedsdagpenge Raskmeldt, modtager kontanthjælp 18

19 Bilag 3 Karakteristika erhvervsaktive Diagnose Grupper fra National Kræftplan Blærekræft 2 1% Hoved- & halskræft 11 3% Brystkræft % Tyk- & endetarmskræft 26 7% Carcinoidt syndrom 2 1% Lungekræft 8 2% Endetarmskræft 9 2% Modermærkekræft, hud 9 2% Hjernekræft 6 2% Anden hudkræft 0 0% Hudkræft 0 0% Brystkræft % Knoglemarvskræft 0 0% Livmoderhalskræft 11 3% Leukæmi 7 2% Livmoder- & æggestokkræft 35 9% Livmoderhalskræft 11 3% Urinvejskræft 6 2% Livmoderkræft 6 2% Lymfatisk væv, kræft i 13 3% Lungehindekræft 0 0% Bloddannende væv, kræft i 10 3% Lungekræft 8 2% Uspec. i lymfeknuder & metastaser 0% Lymfekræft 13 3% Anden kræft 26 7% Mavesækkekræft 0 0% Alle kræftformer % Modermærkekræft 9 2% #I/T 0 Mundhulekræft 3 1% 389 Myelomatose 3 1% Nyrekræft 2 1% Prostatakræft 2 1% Sarkom 2 1% Uger i alt 37 Skjoldbruskkirtelkræft 4 1% Alder Spiserørskræft 2 1% Kursister i alt Strubekræft 1 0% Kursister/uge 10,5 Svælgkræft 1 0% Testikelkræft 2 1% Kvinder % 50 Tyktarmkræft 17 4% Mænd 40 10% 52 Ukendt 0 0% Underlivskræft 4 1% Æggestokkekræft 25 6% Andet 14 4% I alt % #I/T 0 0% % 19

20 Fysiske problemer Kvalme Hovedpine Svimmelhed / balance Træthed Søvn Hukommelse / koncentration Nedsat bevægelighed Nedsat muskelkraft Muskel- eller ledsmerter Vægttab eller vægtøgning Tænder Spise / drikke Forstoppelse / diaré Problemer med arvæv Problemer med syn / hørelse Problemer med hjertet Problemer med vejrtrækning Problemer med vandladning Problemer med huden Problemer med håret Stikken & prikken i fingre / tæer Hævede arme / ben Lymfødem Feber Hedeture Tørre slimhinder Seksuelle problemer Nedsat sexlyst Andre fysiske problemer Åndelige / religiøse problemer I forhold til Gud I forhold til tro I forhold til moral I forhold til skyld I forhold til eksistens Andre bekymringer Antal Praktiske problemer Bolig Kost Pension Fritid Transport Børnepasning Offentlige myndigheder Økonomi Andre praktiske problemer Arbejds- / skoleproblemer Arbejdsopgaver Arbejdstid Arbejdsmængde Ledelse Kolleger Egne forventninger Andre arbejds- / skoleproblemer Familieproblemer Samlever Børn Andre familieproblemer Psykiske problemer Bekymret Bedrøvet Uden håb Alene / ensom Deprimeret Nervøs Stresset Angst Andre følelsesmæssige problemer Bilag 4 Dallundskalaens problemområder Alle erhvervsaktive sammenlignet med Dallunds øvrige kursister % 21% 8% 10% 3% 2% 10% 16% 4% 21% 17% 23% 23% 4% 4% 31% 6% 24% 8% 8% 10% 13% 54% 27% 4% 19% 22% 23% 26% 37% 13% 42% Chi2 0,09 1,13 4,64 0,00 5,66 1,77 5,11 2,49 0,37 2,31 38,09 50,55 59,37 10,46 4,44 53,24 9,03 46,43 0,15 0,66 0,20 0,74 6,07 0,66 0,13 1,76 14,11 0,02 5,78 1,33 0,00 0,05 p 0,765 0,287 0,031 0,980 0,017 0,183 0,024 0,115 0,544 0,129 0,000 0,000 0,000 0,001 0,035 0,000 0,003 0,000 0,699 0,416 0,652 0,391 0,014 0,418 0,717 0,184 0,000 0,889 0,016 0,249 0,960 0, % 11% 15% 72% 38% 45% 22% 39% 36% 35% 9% 8% 15% 21% 10% 2% 9% 9% 9% 8% 21% 13% 14% 0% 49% 28% 13% 31% 6% 42% 2% 4% 1% 9% 11% 3% 7% 3,66 0,81 5,17 5,59 2,86 6,20 9,12 0,02 3,77 4,68 0,78 13,24 2,46 0,16 5,33 11,71 15,79 2,56 3,58 0,88 0,14 5,15 2,67 7,04 4,95 0,79 0,38 0,37 0,90 0,01 0,25 0,07 0,09 0,01 0,40 0,50 0,02 0,056 0,369 0,023 0,018 0,091 0,013 0,003 0,901 0,052 0,030 0,378 0,000 0,117 0,693 0,021 0,001 0,000 0,109 0,059 0,349 0,712 0,023 0,102 0,008 0,026 0,375 0,536 0,541 0,343 0,920 0,616 0,788 0,766 0,905 0,527 0,478 0,878 p-værdien angiver sandsynligheden for, at et tilsvarende udfald ville nås tilfældigt. Farvemarkering med rød, orange eller gul markerer hvor den undersøgte gruppe adskiller sig ved hyppigere end kontrolgruppen at markere problemområdet. Farvemarkering med blå nuancer angiver hvor den undersøgte gruppe adskiller sig ved sjældnere at markere problemområdet. 20

21 Fysiske problemer Kvalme Hovedpine Svimmelhed / balance Træthed Søvn Hukommelse / koncentration Nedsat bevægelighed Nedsat muskelkraft Muskel- eller ledsmerter Vægttab eller vægtøgning Tænder Spise / drikke Forstoppelse / diaré Problemer med arvæv Problemer med syn / hørelse Problemer med hjertet Problemer med vejrtrækning Problemer med vandladning Problemer med huden Problemer med håret Stikken & prikken i fingre / tæer Hævede arme / ben Lymfødem Feber Hedeture Tørre slimhinder Seksuelle problemer Nedsat sexlyst Andre fysiske problemer Åndelige / religiøse problemer I forhold til Gud I forhold til tro I forhold til moral I forhold til skyld I forhold til eksistens Andre bekymringer Antal Praktiske problemer Bolig Kost Pension Fritid Transport Børnepasning Offentlige myndigheder Økonomi Andre praktiske problemer Arbejds- / skoleproblemer Arbejdsopgaver Arbejdstid Arbejdsmængde Ledelse Kolleger Egne forventninger Andre arbejds- / skoleproblemer Familieproblemer Samlever Børn Andre familieproblemer Psykiske problemer Bekymret Bedrøvet Uden håb Alene / ensom Deprimeret Nervøs Stresset Angst Andre følelsesmæssige problemer Bilag 5 Dallundskalaens problemområder Erhvervsaktive med mindre end 270 sygedage og i arbejde sammenlignet med Dallunds øvrige kursister % 17% 2% 9% 2% 2% 2% 3% 3% 6% 14% 15% 17% 6% 12% 24% 2% 9% 11% 2% 9% 3% 42% 29% 3% 20% 17% 18% 27% 29% 8% 29% Chi2 0,81 1,38 2,76 0,02 1,22 0,03 4,17 7,92 0,39 8,16 0,59 0,00 0,26 3,01 18,58 0,28 1,11 2,65 1,06 3,91 0,16 5,49 1,96 0,28 0,32 0,04 4,16 1,16 0,76 1,39 1,72 5,40 p 0,367 0,240 0,097 0,890 0,269 0,862 0,041 0,005 0,533 0,004 0,443 0,954 0,612 0,083 0,000 0,599 0,291 0,103 0,302 0,048 0,686 0,019 0,161 0,598 0,572 0,850 0,041 0,281 0,384 0,239 0,190 0, % 5% 6% 58% 27% 29% 12% 24% 30% 27% 6% 5% 5% 20% 5% 2% 2% 8% 9% 2% 21% 9% 8% 0% 42% 23% 9% 21% 5% 26% 2% 2% 2% 12% 8% 0% 5% 3,40 4,13 6,42 3,75 2,35 4,56 7,06 6,27 2,47 3,77 1,21 3,64 7,99 0,05 4,26 1,33 8,59 0,50 0,33 4,71 0,01 2,16 1,54 0,85 0,39 1,63 1,29 2,99 0,67 7,83 0,13 1,01 0,10 0,94 0,69 2,48 0,75 0,065 0,042 0,011 0,053 0,125 0,033 0,008 0,012 0,116 0,052 0,270 0,056 0,005 0,824 0,039 0,248 0,003 0,480 0,568 0,030 0,916 0,142 0,215 0,357 0,534 0,202 0,257 0,084 0,413 0,005 0,723 0,315 0,757 0,333 0,407 0,116 0,388 p-værdien angiver sandsynligheden for, at et tilsvarende udfald ville nås tilfældigt. Farvemarkering med rød, orange eller gul markerer hvor den undersøgte gruppe adskiller sig ved hyppigere end kontrolgruppen at markere problemområdet. Farvemarkering med blå nuancer angiver hvor den undersøgte gruppe adskiller sig ved sjældnere at markere problemområdet. 21

22 Fysiske problemer Kvalme Hovedpine Svimmelhed / balance Træthed Søvn Hukommelse / koncentration Nedsat bevægelighed Nedsat muskelkraft Muskel- eller ledsmerter Vægttab eller vægtøgning Tænder Spise / drikke Forstoppelse / diaré Problemer med arvæv Problemer med syn / hørelse Problemer med hjertet Problemer med vejrtrækning Problemer med vandladning Problemer med huden Problemer med håret Stikken & prikken i fingre / tæer Hævede arme / ben Lymfødem Feber Hedeture Tørre slimhinder Seksuelle problemer Nedsat sexlyst Andre fysiske problemer Åndelige / religiøse problemer I forhold til Gud I forhold til tro I forhold til moral I forhold til skyld I forhold til eksistens Andre bekymringer Antal Praktiske problemer Bolig Kost Pension Fritid Transport Børnepasning Offentlige myndigheder Økonomi Andre praktiske problemer Arbejds- / skoleproblemer Arbejdsopgaver Arbejdstid Arbejdsmængde Ledelse Kolleger Egne forventninger Andre arbejds- / skoleproblemer Familieproblemer Samlever Børn Andre familieproblemer Psykiske problemer Bekymret Bedrøvet Uden håb Alene / ensom Deprimeret Nervøs Stresset Angst Andre følelsesmæssige problemer Bilag 6 Dallundskalaens problemområder Erhvervsaktive med mindre end 270 sygedage, som ikke er i arbejde sammenlignet med Dallunds øvrige kursister % 20% 7% 9% 2% 2% 7% 19% 4% 22% 15% 24% 22% 4% 2% 26% 7% 26% 9% 7% 11% 15% 63% 31% 6% 20% 21% 24% 20% 41% 9% 43% Chi2 2,13 0,72 0,03 0,07 2,33 0,02 0,08 2,09 0,08 0,79 2,26 10,88 6,69 0,98 1,28 1,67 2,81 11,34 0,49 0,02 0,00 1,93 10,14 1,84 0,63 0,01 2,88 0,00 1,06 1,90 1,90 0,06 p 0,144 0,396 0,859 0,794 0,127 0,883 0,775 0,149 0,778 0,373 0,133 0,001 0,010 0,321 0,258 0,196 0,094 0,001 0,483 0,888 0,989 0,165 0,001 0,175 0,426 0,937 0,090 0,982 0,302 0,168 0,168 0, % 9% 13% 70% 34% 37% 19% 37% 33% 28% 11% 11% 20% 14% 7% 1% 7% 10% 7% 16% 20% 8% 7% 0% 42% 26% 14% 35% 7% 41% 2% 3% 0% 9% 8% 5% 8% 0,32 1,62 1,88 0,24 0,19 0,83 3,85 0,07 2,89 7,32 0,08 0,01 0,77 4,48 5,02 4,40 5,68 0,01 2,31 11,51 0,44 6,01 3,56 1,76 0,87 0,90 0,01 1,46 0,03 0,01 0,17 0,10 1,76 0,00 0,94 1,31 0,23 0,569 0,203 0,170 0,623 0,666 0,363 0,050 0,796 0,089 0,007 0,777 0,912 0,379 0,034 0,025 0,036 0,017 0,904 0,128 0,001 0,507 0,014 0,059 0,184 0,351 0,344 0,940 0,227 0,866 0,930 0,678 0,756 0,184 0,990 0,332 0,252 0,630 p-værdien angiver sandsynligheden for, at et tilsvarende udfald ville nås tilfældigt. Farvemarkering med rød, orange eller gul markerer hvor den undersøgte gruppe adskiller sig ved hyppigere end kontrolgruppen at markere problemområdet. Farvemarkering med blå nuancer angiver hvor den undersøgte gruppe adskiller sig ved sjældnere at markere problemområdet. 22

23 Fysiske problemer Kvalme Hovedpine Svimmelhed / balance Træthed Søvn Hukommelse / koncentration Nedsat bevægelighed Nedsat muskelkraft Muskel- eller ledsmerter Vægttab eller vægtøgning Tænder Spise / drikke Forstoppelse / diaré Problemer med arvæv Problemer med syn / hørelse Problemer med hjertet Problemer med vejrtrækning Problemer med vandladning Problemer med huden Problemer med håret Stikken & prikken i fingre / tæer Hævede arme / ben Lymfødem Feber Hedeture Tørre slimhinder Seksuelle problemer Nedsat sexlyst Andre fysiske problemer Åndelige / religiøse problemer I forhold til Gud I forhold til tro I forhold til moral I forhold til skyld I forhold til eksistens Andre bekymringer Antal Praktiske problemer Bolig Kost Pension Fritid Transport Børnepasning Offentlige myndigheder Økonomi Andre praktiske problemer Arbejds- / skoleproblemer Arbejdsopgaver Arbejdstid Arbejdsmængde Ledelse Kolleger Egne forventninger Andre arbejds- / skoleproblemer Familieproblemer Samlever Børn Andre familieproblemer Psykiske problemer Bekymret Bedrøvet Uden håb Alene / ensom Deprimeret Nervøs Stresset Angst Andre følelsesmæssige problemer Bilag 7 Dallundskalaens problemområder Erhvervsaktive med mere end 270 sygedage og i arbejde sammenlignet med Dallunds øvrige kursister % 23% 0% 14% 0% 0% 9% 9% 0% 18% 9% 18% 23% 5% 9% 41% 0% 23% 9% 0% 9% 9% 36% 27% 0% 18% 14% 9% 14% 41% 9% 36% Chi2 0,00 0,00 1,50 0,44 0,96 0,41 0,04 0,55 1,08 0,01 0,07 0,19 1,21 0,27 2,49 4,94 0,92 0,76 0,09 1,88 0,05 0,16 1,84 0,02 1,04 0,08 2,13 2,63 1,13 0,31 0,26 0,31 p 0,998 0,967 0,221 0,508 0,326 0,520 0,839 0,457 0,298 0,909 0,786 0,661 0,271 0,601 0,115 0,026 0,337 0,385 0,766 0,170 0,822 0,685 0,175 0,898 0,307 0,777 0,145 0,105 0,287 0,577 0,610 0, % 14% 18% 64% 50% 50% 36% 36% 41% 50% 0% 5% 18% 23% 23% 5% 9% 9% 14% 5% 18% 14% 14% 0% 64% 32% 5% 41% 5% 50% 0% 0% 0% 0% 5% 0% 0% 0,60 0,04 0,02 0,21 2,00 0,76 1,39 0,04 0,03 1,33 2,50 1,12 0,03 0,05 2,19 0,01 0,30 0,02 0,14 0,48 0,17 0,05 0,04 0,26 2,85 0,06 1,60 1,17 0,21 0,63 0,49 0,88 0,26 2,23 0,87 0,76 1,75 0,439 0,848 0,899 0,650 0,158 0,382 0,239 0,841 0,869 0,248 0,114 0,289 0,866 0,815 0,139 0,937 0,582 0,879 0,710 0,491 0,682 0,832 0,848 0,609 0,092 0,808 0,207 0,279 0,649 0,428 0,483 0,347 0,609 0,135 0,351 0,382 0,186 p-værdien angiver sandsynligheden for, at et tilsvarende udfald ville nås tilfældigt. Farvemarkering med rød, orange eller gul markerer hvor den undersøgte gruppe adskiller sig ved hyppigere end kontrolgruppen at markere problemområdet. Farvemarkering med blå nuancer angiver hvor den undersøgte gruppe adskiller sig ved sjældnere at markere problemområdet. 23

24 Fysiske problemer Kvalme Hovedpine Svimmelhed / balance Træthed Søvn Hukommelse / koncentration Nedsat bevægelighed Nedsat muskelkraft Muskel- eller ledsmerter Vægttab eller vægtøgning Tænder Spise / drikke Forstoppelse / diaré Problemer med arvæv Problemer med syn / hørelse Problemer med hjertet Problemer med vejrtrækning Problemer med vandladning Problemer med huden Problemer med håret Stikken & prikken i fingre / tæer Hævede arme / ben Lymfødem Feber Hedeture Tørre slimhinder Seksuelle problemer Nedsat sexlyst Andre fysiske problemer Åndelige / religiøse problemer I forhold til Gud I forhold til tro I forhold til moral I forhold til skyld I forhold til eksistens Andre bekymringer Antal Praktiske problemer Bolig Kost Pension Fritid Transport Børnepasning Offentlige myndigheder Økonomi Andre praktiske problemer Arbejds- / skoleproblemer Arbejdsopgaver Arbejdstid Arbejdsmængde Ledelse Kolleger Egne forventninger Andre arbejds- / skoleproblemer Familieproblemer Samlever Børn Andre familieproblemer Psykiske problemer Bekymret Bedrøvet Uden håb Alene / ensom Deprimeret Nervøs Stresset Angst Andre følelsesmæssige problemer Bilag 8 Dallundskalaens problemområder Erhvervsaktive med mere end 270 sygedage, som ikke er i arbejde sammenlignet med Dallunds øvrige kursister % 23% 11% 10% 4% 2% 14% 19% 5% 26% 21% 26% 26% 4% 3% 37% 7% 28% 6% 12% 10% 13% 55% 23% 4% 17% 24% 28% 30% 36% 19% 47% Chi2 2,33 0,13 10,79 0,00 0,01 0,49 10,65 3,85 0,38 6,49 24,13 21,20 25,42 1,76 0,04 31,97 6,65 22,48 0,71 6,18 0,22 0,40 1,87 0,89 0,34 2,04 1,24 2,75 6,20 0,04 7,27 1,96 p 0,127 0,720 0,001 0,992 0,915 0,484 0,001 0,050 0,536 0,011 0,000 0,000 0,000 0,184 0,833 0,000 0,010 0,000 0,398 0,013 0,638 0,529 0,171 0,345 0,562 0,153 0,265 0,098 0,013 0,850 0,007 0, % 16% 19% 80% 44% 54% 24% 44% 41% 42% 9% 7% 15% 26% 13% 2% 13% 8% 9% 4% 23% 16% 20% 1% 54% 32% 14% 30% 6% 46% 4% 6% 2% 8% 16% 2% 8% 0,58 2,24 0,31 14,10 7,18 15,72 0,33 2,72 0,42 1,30 0,21 4,47 0,58 3,49 0,10 1,88 0,01 1,30 1,12 5,64 0,36 0,15 11,74 0,59 6,60 0,55 0,00 0,03 0,34 1,73 2,45 3,26 0,89 0,08 6,16 0,52 0,15 0,447 0,134 0,579 0,000 0,007 0,000 0,566 0,099 0,516 0,254 0,647 0,035 0,446 0,062 0,751 0,171 0,925 0,254 0,291 0,018 0,548 0,695 0,001 0,444 0,010 0,458 0,944 0,862 0,560 0,188 0,117 0,071 0,344 0,778 0,013 0,470 0,701 p-værdien angiver sandsynligheden for, at et tilsvarende udfald ville nås tilfældigt. Farvemarkering med rød, orange eller gul markerer hvor den undersøgte gruppe adskiller sig ved hyppigere end kontrolgruppen at markere problemområdet. Farvemarkering med blå nuancer angiver hvor den undersøgte gruppe adskiller sig ved sjældnere at markere problemområdet. 24

Kræftrehabilitering som indsatsområde i dag og i fremtiden

Kræftrehabilitering som indsatsområde i dag og i fremtiden Kræftrehabilitering som indsatsområde i dag og i fremtiden Afslutningskonference Rehabilitering af borgere med kræft KOSAK projektet Mandag d. 30. marts 2009 Fire centrale temaer i kræftrehabilitering

Læs mere

Henvisning til rehabiliteringsophold på Videncenter for Rehabilitering og Palliation

Henvisning til rehabiliteringsophold på Videncenter for Rehabilitering og Palliation Henvisning til rehabiliteringsophold på Videncenter for Rehabilitering og Palliation Henvisningskriterier Patienten skal være i den erhvervsaktive alder (mellem 8 og 65 år). Patienten skal være sygemeldt

Læs mere

Sygedagpenge. Formål og målgrupper

Sygedagpenge. Formål og målgrupper Sygedagpenge Formål og målgrupper Formål Den nye lov om sygedagpenge har 3 hovedformål: a)det er for det første lovens formål at give erhvervsaktive personer en økonomisk kompensation under sygefravær,

Læs mere

Udbrændthed og brancheskift

Udbrændthed og brancheskift Morten Bue Rath Oktober 2009 Udbrændthed og brancheskift Hospitalsansatte sygeplejersker der viser tegn på at være udbrændte som konsekvens af deres arbejde, har en væsentligt forøget risiko for, at forlade

Læs mere

Nøgletal for kræft august 2008

Nøgletal for kræft august 2008 Kontor for Sundhedsstatistik Nøgletal for kræft august 2008 1. Fortsat stigende aktivitet på kræftområdet Der har siden 2001 været en kraftig vækst i aktiviteten på kræftområdet - og væksten forsætter

Læs mere

Sygedagpenge, revalidering og varig nedsat arbejdsevne

Sygedagpenge, revalidering og varig nedsat arbejdsevne Sygedagpenge, revalidering og varig nedsat arbejdsevne Sygedagpengelovgivningen, Lov om Aktiv Beskæftigelsesindsats og Lov om Aktiv Socialpolitik er komplekse love, som indeholder forskellige tiltag og

Læs mere

Sociale og psykosociale støttemuligheder

Sociale og psykosociale støttemuligheder Sociale og psykosociale støttemuligheder Program.Sygedagpengeregler Forsikringer/pensioner Hjælp i hjemmet Psykolog Tilskud til tandbehandling Dallund Legater Psykosocial støtte til patienter og pårørende

Læs mere

I projektet har der været fokus på individuelle tilrettelagte forløb for unge sygemeldte.

I projektet har der været fokus på individuelle tilrettelagte forløb for unge sygemeldte. NOTAT Møllebjergvej 4 433 Hvalsø F 4646 4615 Tove Wetche Jobcenter, Team SDP D 4664 E towe@lejre.dk Dato: 6. juni 213 J.nr.: 13/99 Evalueringsrapport for LBR projekt Beskæftigelses-/uddannelsesindsats

Læs mere

Kræftrehabilitering på RehabiliteringsCenter Dallund 2001-2010. Udgiver RehabiliteringsCenter Dallund Dallundvej 63 5471 Søndersø

Kræftrehabilitering på RehabiliteringsCenter Dallund 2001-2010. Udgiver RehabiliteringsCenter Dallund Dallundvej 63 5471 Søndersø Kræftrehabilitering på RehabiliteringsCenter Dallund 2001-2010 Kræftrehabilitering på RehabiliteringsCenter Dallund 2001-2010 Udgiver RehabiliteringsCenter Dallund Dallundvej 63 5471 Søndersø Forfattere

Læs mere

Hold fast i dine medarbejdere også dem, der er sygemeldt

Hold fast i dine medarbejdere også dem, der er sygemeldt Guide over lovgrundlag ved sygemeldinger Hold fast i dine medarbejdere også dem, der er sygemeldt Kend paragrafferne ved sygefravær Få overblik over myndighedskrav og formalia ved sygefravær Få overblik

Læs mere

Kræftrehabilitering 06-12-2011. Kræftens Bekæmpelses visioner med fokus på fysisk aktivitet

Kræftrehabilitering 06-12-2011. Kræftens Bekæmpelses visioner med fokus på fysisk aktivitet Kræftrehabilitering Kræftens Bekæmpelses visioner med fokus på fysisk aktivitet Temadage om kræftrehabilitering. Danske Fysioterapeuter 5.-6. december 2011 Hvorfor er kræftrehabilitering på dagsordenen?

Læs mere

Herning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1

Herning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1 Herning Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom side 1 Forord Denne pjece giver borgere, der modtager sygedagpenge eller løn under sygdom et indblik i, hvordan Jobcenter Herning arbejder med en sygedagpengesag.

Læs mere

Sygedagpengesager 2010. Ophør pga. af varighedsbegrænsning i 2009 og 2010

Sygedagpengesager 2010. Ophør pga. af varighedsbegrænsning i 2009 og 2010 Arbejdsmarkedsudvalget 2009-10 B 95 Bilag 1 Offentligt HK/Danmark Arbejdsliv og analyseafdelingen 9. februar 2010 Sygedagpengesager 2010 Ophør pga. af varighedsbegrænsning i 2009 og 2010 Sagerne illustrerer

Læs mere

Kursus i social rådgivning Kræftens Bekæmpelse. Kursus i social rådgivning af kræftpatienter

Kursus i social rådgivning Kræftens Bekæmpelse. Kursus i social rådgivning af kræftpatienter Kursus i social rådgivning Kræftens Bekæmpelse Kursus i social rådgivning af kræftpatienter Kursus i social rådgivning af kræftpatienter Fordi kommunikationen mellem kræftpatienterne og kommunen forbedres

Læs mere

Aktiv sygemelding. Nye muligheder og forpligtelser for dig som arbejdsgiver. Lyngby-Taarbæk

Aktiv sygemelding. Nye muligheder og forpligtelser for dig som arbejdsgiver. Lyngby-Taarbæk Lyngby-Taarbæk Aktiv sygemelding Nye muligheder og forpligtelser for dig som arbejdsgiver Lyngby-Taarbæk Informationspjece om ændringerne i sygedagpengeloven af 12. juni 2009 Sygefraværssamtale / Mulighedserklæring

Læs mere

H v i s d u b l i v e r s y g

H v i s d u b l i v e r s y g H v i s d u b l i v e r s y g R e t t i g h e d e r P l i g t e r M u l i g h e d e r Slagelse E n t i d l i g i n d s at s va r e r l æ n g s t Indhold 2 En tidlig indsats varer længst 4 Roller og ansvarsfordeling

Læs mere

Notat om regler om visitation af sygedagpengemodtagere

Notat om regler om visitation af sygedagpengemodtagere 19. april 2010 Notat om regler om visitation af sygedagpengemodtagere J.nr.2010-0005276 3.kt. Det er besluttet at ændre bekendtgørelsen om sygedagpenge for at fastsætte nærmere regler om visitation af

Læs mere

NYE REGLER HVORDAN OG HVORNÅR KOMMER DE NYE REGLER TIL AT VIRKE FOR DIG? FÅ ET OVERBLIK OVER SYGEDAGPENGESYSTEMET SYGEDAGPENGE- FRA 1.

NYE REGLER HVORDAN OG HVORNÅR KOMMER DE NYE REGLER TIL AT VIRKE FOR DIG? FÅ ET OVERBLIK OVER SYGEDAGPENGESYSTEMET SYGEDAGPENGE- FRA 1. NYE SYGEDAGPENGE- REGLER FRA 1. JULI 2014 HVORDAN OG HVORNÅR KOMMER DE NYE REGLER TIL AT VIRKE FOR DIG? FÅ ET OVERBLIK OVER SYGEDAGPENGESYSTEMET JULI 2014 Alle er sikret forsørgelse under sygdom 1. juli

Læs mere

Dagens emne. Hjertekarsygdom og arbejdsmarkedet

Dagens emne. Hjertekarsygdom og arbejdsmarkedet Dagens emne Hjertekarsygdom og arbejdsmarkedet Præsentation Malene Stærmose 49 år Uddannet socialrådgiver og coach Arbejdet i kommuner og faglig organisation siden 1993 til min ansættelse i Hjerteforeningen

Læs mere

Information til sygemeldte

Information til sygemeldte Information til sygemeldte Hvad er sygedagpenge? Sygedagpenge er en offentlig ydelse, som du kan få i kortere tid, hvis du er helt eller delvist uarbejdsdygtig. Dvs. du kan ikke være sygemeldt, hvis f.eks.

Læs mere

Sygemeldt Hvad skal du vide?

Sygemeldt Hvad skal du vide? Sygemeldt Hvad skal du vide? Redigeret maj 2012 Indhold Sygemeldt og aktiv... 3 Udbetaling af sygedagpenge... 3 Når vi modtager din sygemelding... 5 Opfølgning det videre forløb... 6 Samarbejde med læger...

Læs mere

Mini-leksikon https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=30746

Mini-leksikon https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=30746 Mini-leksikon To forløb for den sygemeldte Sygedagpenge Underretningsbrev Oplysningsskema fra dagpengeafdelingen. Mulighedserklæring Varighedserklæring se friattest. Lægeerklæring se friattest og mulighedserklæring

Læs mere

FAKTA OM OG REHABILITERING VED GYNÆKOLOGISK KRÆFT DIAGNOSESPECIFIK FORLØBSBESKRIVELSE

FAKTA OM OG REHABILITERING VED GYNÆKOLOGISK KRÆFT DIAGNOSESPECIFIK FORLØBSBESKRIVELSE FAKTA OM OG REHABILITERING VED DIAGNOSESPECIFIK FORLØBSBESKRIVELSE Udarbejdet af Jette Marquardsen, Lissi Jonasson og Rikke Daugaard Sundhedscenter for Kræftramte, april 2010 Rehabiliteringsenheden (Københavns

Læs mere

Nye sygedagpengeregler fra 1. juli 2014. - Nye regler når du er sygemeldt og modtager løn eller sygedagpenge

Nye sygedagpengeregler fra 1. juli 2014. - Nye regler når du er sygemeldt og modtager løn eller sygedagpenge Nye sygedagpengeregler fra 1. juli 2014 - Nye regler når du er sygemeldt og modtager løn eller sygedagpenge Hvis du bliver sygemeldt I Jobcentret står vi klar til at arbejde sammen med dig om at håndtere

Læs mere

FORORD. Denne folder beskriver kort virksomhedens muligheder og pligter. 1. udgave / 2009 / Uddannelsesafdelingen / DS Håndværk & Industri

FORORD. Denne folder beskriver kort virksomhedens muligheder og pligter. 1. udgave / 2009 / Uddannelsesafdelingen / DS Håndværk & Industri Fakta om fravær 2 Fakta om fravær FORORD Som et led i at nedbringe sygefraværet på det danske arbejdsmarked har Folketinget vedtaget nogle ændringer af sygedagpengeloven, som pålægger arbejdsgivere og

Læs mere

NYE REGLER ER DU SYGEMELDT? LÆS HER OM DE REGLER DER GÆLDER SYGEDAGPENGE-

NYE REGLER ER DU SYGEMELDT? LÆS HER OM DE REGLER DER GÆLDER SYGEDAGPENGE- NYE SYGEDAGPENGE- REGLER ER DU SYGEMELDT? LÆS HER OM DE REGLER DER GÆLDER JANUAR 2015 Du bliver sygemeldt Hvis du bliver syg og ikke er i stand til at gå på arbejde, får du en kompensation for den løn,

Læs mere

Her finder du en række råd, vink og retningslinjer i forbindelse med sygdom.

Her finder du en række råd, vink og retningslinjer i forbindelse med sygdom. Vejledninger omkring sygefravær fra kommunens infonet: Sygefravær Her finder du en række råd, vink og retningslinjer i forbindelse med sygdom. Har du brug for yderligere oplysninger, er du velkommen til

Læs mere

Retningslinjer i forbindelse med sygefravær

Retningslinjer i forbindelse med sygefravær Godkendt i HMU den 14. september 2010 Sagnr. 10/33414 Dokument nr. 21/293582 Tilføjelse d. 13.9.12 (erstatningsferie) Ændring d. 9.7.13 (bortfald af DP333) Retningslinjer i forbindelse med sygefravær Indhold

Læs mere

Tabel 3.4.1 Andel med sygefravær i forhold til socioøkonomisk status. Procent. Lønmodtager. Topleder. højeste niveau

Tabel 3.4.1 Andel med sygefravær i forhold til socioøkonomisk status. Procent. Lønmodtager. Topleder. højeste niveau Kapitel 3.4 Sygefravær 3.4 Sygefravær Dette afsnit omhandler sygefravær. I regeringens handlingsplan for at nedbringe sygefraværet fremgår det, at sygefravær kan have store konsekvenser både for den enkelte

Læs mere

Sygdom og job på særlige vilkår

Sygdom og job på særlige vilkår Sygdom og job på særlige vilkår Tro- og loveerklæring Det er normal praksis på de fleste arbejdspladser, at en sygemeldt medarbejder underskriver en tro- og loveerklæring om sygdommens varighed. Ifølge

Læs mere

Kræftepidemiologi. Figur 1

Kræftepidemiologi. Figur 1 Kræftepidemiologi På foranledning af Kræftstyregruppen har en arbejdsgruppe nedsat af Sundhedsstyrelsen udarbejdet rapporten Kræft i Danmark. Et opdateret billede af forekomst, dødelighed og overlevelse,

Læs mere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan finde støtte til at vende

Læs mere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord At være aktivt sygemeldt I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan

Læs mere

Udvikling og prognose for antallet af kræftpatienter og den tilhørende sygehusaktivitet i Region Sjælland

Udvikling og prognose for antallet af kræftpatienter og den tilhørende sygehusaktivitet i Region Sjælland Dato: 29.9.2016 Udvikling og prognose for antallet af kræftpatienter og den tilhørende sygehusaktivitet i Region Sjælland I forlængelse af regeringens udspil med Kræftplan IV gives der i dette notat en

Læs mere

Sundhedsmentor Øg trivslen og minimér sygefraværet

Sundhedsmentor Øg trivslen og minimér sygefraværet Sundhedsmentor Øg trivslen og minimér sygefraværet Med Sundhedsmentor gør vi dine medarbejdere langtidsholdbare. Gennem støtte og rådgivning kan vi Forhindre sygemeldinger Få sygemeldte medarbejdere tilbage

Læs mere

Lægeerklæringer i 2 hovedspor: mulighedserklæring og friattest

Lægeerklæringer i 2 hovedspor: mulighedserklæring og friattest NOTAT 7. april 2010 Lægeerklæringer i 2 hovedspor: mulighedserklæring og friattest J.nr. 3.kt./ssc/ath Baggrund Sygefravær har hvert år store omkostninger, både for det enkelte menneske og for samfundet.

Læs mere

Rapporten citeres således: Sygehuspatienters overlevelse efter diagnose for otte kræftsygdomme i perioden 1997-2008, Sundhedsstyrelsen 2010.

Rapporten citeres således: Sygehuspatienters overlevelse efter diagnose for otte kræftsygdomme i perioden 1997-2008, Sundhedsstyrelsen 2010. SYGEHUSPATIENTERS OVERLEVELSE EFTER DIAGNOSE FOR OTTE KRÆFTSYGDOMME I PERIODEN 1997-2008 2010 Sygehuspatienters overlevelse efter diagnose for otte kræftsygdomme i perioden 1997-2008 Sundhedsstyrelsen,

Læs mere

Arbejdsgiverens pligter og rettigheder i sygedagpengeloven ved lønmodtagerens sygdom. v/ Mie Skovbæk Mortensen

Arbejdsgiverens pligter og rettigheder i sygedagpengeloven ved lønmodtagerens sygdom. v/ Mie Skovbæk Mortensen Arbejdsgiverens pligter og rettigheder i sygedagpengeloven ved lønmodtagerens sygdom v/ Mie Skovbæk Mortensen Formålet med sygedagpengeloven At yde økonomisk kompensation ved fravær på grund af sygdom

Læs mere

Spørgeskema til torticollis-patienter

Spørgeskema til torticollis-patienter Spørgeskema til torticollis-patienter Denne undersøgelse er lavet til alle, der har diagnosen torticollis. Så har du torticollis og lyst til at deltage kan du udfylde skemaet på de følgende sider. Formål

Læs mere

Lovovervågning L21 - redegørelse til Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg

Lovovervågning L21 - redegørelse til Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg 08-0689 - JEHØ - 15.04.2008 Kontakt: Jette Høy - jeho@ftf.dk - Tlf: 3336 8800 Lovovervågning L21 - redegørelse til Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg FTF s vurdering af L21 i henhold til formålet med loven:

Læs mere

3 nye muligheder og krav i Lov om sygedagpenge

3 nye muligheder og krav i Lov om sygedagpenge 3 nye muligheder og krav i Lov om sygedagpenge som er målrettet arbejdsgiveren www.regionmidtjylland.dk Intentioner i ændringerne i Lov om sygedagpenge Fokus på at den sygemeldte bevarer tilknytningen

Læs mere

Udkast til Sygedagpengeanalyse.

Udkast til Sygedagpengeanalyse. Dato: 8. oktober Sagsnr.: -8-3 Udkast til Sygedagpengeanalyse. Indledning Analysen er blevet til på baggrund af et ønske om at opnå en bedre forståelse af den gruppe af borgere, der er sygemeldte i Middelfart

Læs mere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan finde støtte til at vende

Læs mere

Stress. Grundet afrunding af decimaler kan der være tilfælde hvor tabellerne ikke summer til 100.

Stress. Grundet afrunding af decimaler kan der være tilfælde hvor tabellerne ikke summer til 100. 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Hovedresultater... 4 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 5 Den vigtigste kilde til stress... 6 Køn og stress... 6 Stillingsniveau og stress... 7 Alder og stress...

Læs mere

Bliver man rask eller syg af at skulle til samtaler og aktiveres? Lars Kofoed Social- og sundhedspolitisk konsulent Kræftens Bekæmpelse 2009

Bliver man rask eller syg af at skulle til samtaler og aktiveres? Lars Kofoed Social- og sundhedspolitisk konsulent Kræftens Bekæmpelse 2009 Arbejdsmarkedsudvalget 2008-09 L 165 Bilag 6 Offentligt Bliver man rask eller syg af at skulle til samtaler og aktiveres? Lars Kofoed Social- og sundhedspolitisk konsulent Kræftens Bekæmpelse 2009 Bliver

Læs mere

Kræftens Bekæmpelse, Dokumentation & Kvalitet 31. august 2017

Kræftens Bekæmpelse, Dokumentation & Kvalitet 31. august 2017 MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 2. KVARTAL 2017 1. Baggrund Hvert kvartal offentliggør Sundhedsdatastyrelsen forløbstider for alle pakkeforløb via esundhed.dk. Monitorering af pakkeforløb for kræft

Læs mere

Fraværs- og fastholdelsespolitik

Fraværs- og fastholdelsespolitik Fraværs- og fastholdelsespolitik Indledning/målsætning Norddjurs Kommune ønsker med fraværs- og fastholdelsespolitikken at understøtte Norddjurs Kommunes overordnede personalepolitik om at fastholde ansatte

Læs mere

En sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016

En sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016 En sammenhængende indsats for langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016 1 Strategi i forhold til at langvarige modtagere af offentlig forsørgelse skal have en tværfaglig og sammenhængende

Læs mere

kbossen@cancer.dk Almen praksis og rehabilitering efter kræft perspektiver og udfordringer

kbossen@cancer.dk Almen praksis og rehabilitering efter kræft perspektiver og udfordringer Almen praksis og rehabilitering efter kræft perspektiver og udfordringer kbossen@cancer.dk Susanne Oksbjerg Dalton Livet efter Kræft Kræftens Bekæmpelses Forskningscenter Fokus på rehabilitering efter

Læs mere

WILLIS STIFINDER. Fra sygemelding til raskmelding. Willis skoleforsikringsprogram

WILLIS STIFINDER. Fra sygemelding til raskmelding. Willis skoleforsikringsprogram WILLIS STIFINDER Fra sygemelding til raskmelding Willis skoleforsikringsprogram Vi er klar... TIL AT HJÆLPE WILLIS STIFINDER er et uvildigt rådgivningskoncept, der hjælper dig allerede fra den 14. sygefraværsdag

Læs mere

Initiativer på beskæftigelsesområdet Fyraftensmøde med praktiserende læger i HTK 25. maj 2009

Initiativer på beskæftigelsesområdet Fyraftensmøde med praktiserende læger i HTK 25. maj 2009 Initiativer på beskæftigelsesområdet Fyraftensmøde med praktiserende læger i HTK 25. maj 2009 Borgere i HTK på offentlig forsørgelse Offentlig forsørgelse i alt ca. 5000 Førtidspension 2000 Sygedagpenge

Læs mere

Akademikeres psykiske arbejdsmiljø

Akademikeres psykiske arbejdsmiljø 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Hovedresultater... 4 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 5 Den vigtigste kilde til stress... 6 Køn og stress... 6 Sektor og stress... 7 Stillingsniveau og stress...

Læs mere

Præsentation af problemet. Hvorfor arbejder organisationer med problemet? Indholdet af forslaget

Præsentation af problemet. Hvorfor arbejder organisationer med problemet? Indholdet af forslaget Dokument oprettet 19-08-2009 Sag 09/693 Dok. 9195/09 MER/ck Baggrundsnotat til forslag fra HK, Dansk Socialrådgiverforening (DS) og Danske Handicaporganisationer (DH) om udviklings- og rehabiliteringsindsats

Læs mere

Det siger medlemmer af FOA om jobsikkerhed mv. i en undersøgelse fra DR Nyheder

Det siger medlemmer af FOA om jobsikkerhed mv. i en undersøgelse fra DR Nyheder FOA Kampagne og Analyse December 2012 Det siger medlemmer af FOA om jobsikkerhed mv. i en undersøgelse fra DR Nyheder DR Nyheders analyseafdeling har i perioden 29. oktober 2012 til 4. november 2012 gennemført

Læs mere

Erfaringer med aktivering af personer med stress/psykiske lidelser. De Nordjyske Jobcentre 11. Juni 2009

Erfaringer med aktivering af personer med stress/psykiske lidelser. De Nordjyske Jobcentre 11. Juni 2009 Erfaringer med aktivering af personer med stress/psykiske lidelser Lars Aakerlund Speciallæge i psykiatri, ph.d. PPclinic Behandling af psykiske lidelser med fokus på funktionsevne Fastholdelse og integration

Læs mere

Fra fravær til nærvær Personalepolitiske principper for nedbringelse af sygefravær

Fra fravær til nærvær Personalepolitiske principper for nedbringelse af sygefravær Fra fravær til nærvær Personalepolitiske principper for nedbringelse af sygefravær Fra fravær til nærvær Personalepolitiske principper for nedbringelse af sygefravær Vedtaget af MED-Hovedudvalget den 27.

Læs mere

Forebyggelse af udstødning på arbejdsmarkedet et interventionsprojekt

Forebyggelse af udstødning på arbejdsmarkedet et interventionsprojekt Forebyggelse af udstødning på arbejdsmarkedet et interventionsprojekt Signe Beierholm Hansen, socialrådgiver Søren Dahl, overlæge Formål Gennem en målrettet indsats for erhvervstruede patienter henvist

Læs mere

GODE RÅD OM... sygefraværssamtalen SIDE 1

GODE RÅD OM... sygefraværssamtalen SIDE 1 GODE RÅD OM... sygefraværssamtalen SIDE 1 Indhold Det skal samtalen handle om 3 Indkaldelsen til samtalen 3 Opsagte medarbejdere 3 Afholdelse af samtalen 3 Forberedelse til sygefraværssamtalen 4 Indledning

Læs mere

GRASS. Skema 2 (6 uger) Spørgeskema om livskvalitet ved forhøjet stofskifte

GRASS. Skema 2 (6 uger) Spørgeskema om livskvalitet ved forhøjet stofskifte Løbenummer: GRASS Skema 2 (6 uger) Spørgeskema om livskvalitet ved forhøjet stofskifte Dette spørgeskema drejer sig om, hvordan det har påvirket dig at have forhøjet stofskifte. Besvar hvert spørgsmål

Læs mere

Best Practice Case: Sygedagpengeindsatsen i Jobcenter Sorø

Best Practice Case: Sygedagpengeindsatsen i Jobcenter Sorø Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Den 30. maj 2008 J.nr.: 07-320- Best Practice Case: Sygedagpengeindsatsen i Jobcenter Sorø 1. Emne Sygedagpengeindsatsen i Jobcenter Sorø. 2. Resultatbeskrivelse

Læs mere

MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 1. KVARTAL 2015

MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 1. KVARTAL 2015 MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 1. KVARTAL 2015 1. Baggrund Hvert kvartal offentliggør Statens Serum Institut forløbstider for alle pakkeforløb via esundhed.dk. Monitorering af pakkeforløb for kræft

Læs mere

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse.

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Ikke en lægelig veldefineret tilstand. Nogle oplever det i forbindelse med behandling

Læs mere

SYGEMELDT. Korrektur. Hvad skal du vide? Horsens

SYGEMELDT. Korrektur. Hvad skal du vide? Horsens SYGEMELDT Hvad skal du vide? Horsens Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Sygemeldt og aktiv...side 3 Udbetaling af sygedagpenge...side 4 Når vi modtager din sygemelding...side 6 Opfølgning det videre

Læs mere

MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 2. KVARTAL 2015

MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 2. KVARTAL 2015 Kræftens Bekæmpelse, Dokumentation & Kvalitet 3 august MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT Baggrund Hvert kva offentliggør Statens Serum Institut forløbstider for alle pakkeforløb via esundhed.dk. Monitorering

Læs mere

Retningslinjer for sygefravær

Retningslinjer for sygefravær Retningslinjer for sygefravær 1. KU s arbejde med sygefravær Københavns Universitet støtter medarbejdere, der er ramt af krise, sygdom eller nedsat arbejdsevne, og er indstillet på at gøre en aktiv indsats

Læs mere

Dokumentnavn: Sygefraværdspolitik Dok.nr.: PO Ejer: Forfatter: Godkender: Status: Side acta acta acta Godkendt 1 af 6

Dokumentnavn: Sygefraværdspolitik Dok.nr.: PO Ejer: Forfatter: Godkender: Status: Side acta acta acta Godkendt 1 af 6 acta acta acta Godkendt 1 af 6 Skagen Skipperskoles sygefraværspolitik. Skagen Skipperskoles sygdomspolitik er et sæt "spilleregler" for, hvordan ledelsen og medarbejderne i fællesskab og i praksis forebygger

Læs mere

Direktørområde ERHVERV

Direktørområde ERHVERV Direktørområde ERHVERV 27.9.27 Sygedagpenge Status handlinger 1. Jobcenter økonomi 7/8. Prognose Budgettet for 27 forventes at balancere. Den kritiske udvikling inden for området sygedagpenge modsvares

Læs mere

SYGEDAGPENGEREFORMEN. De nye sygedagpengeregler. Mandag den 8. december 2014. Underviser: Socialrådgiver Louise Flensborg

SYGEDAGPENGEREFORMEN. De nye sygedagpengeregler. Mandag den 8. december 2014. Underviser: Socialrådgiver Louise Flensborg SYGEDAGPENGEREFORMEN De nye sygedagpengeregler Mandag den 8. december 2014 Underviser: Socialrådgiver Louise Flensborg SYGEDAGPENGEREFORMEN FAKTA TAL FØR REFORMEN 400.000 personer modtager hvert år sygedagpenge

Læs mere

Afsluttende spørgeskema

Afsluttende spørgeskema BRU-2 Afsluttende spørgeskema for undersøgelsen Livskvalitet og Brystkræft Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Gl. Landevej 61 7400 Herning BR-Slut GENERELT HELBRED OG VELBEFINDENDE SIDE

Læs mere

Sygedagpenge - månedsudvikling

Sygedagpenge - månedsudvikling Sygedagpenge - månedsudvikling I tabel 1-4 indgår data for sygedagpengemodtagere, der er registreret med et åbent kontaktforløb i sagsbehandlingssystemet Opera den sidste dag i måneden. Aktive sygedagpengeforløb

Læs mere

MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 4. KVARTAL 2015

MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 4. KVARTAL 2015 MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT Baggrund Hvert kvartal offentliggør Statens Serum Institut forløbstider for alle pakkeforløb via esundhed.dk. Monitorering af pakkeforløb for kræft er indtil videre

Læs mere

Arbejdsfastholdelse -et tilbageblik. Afdelingslæge Birgitte Sommer

Arbejdsfastholdelse -et tilbageblik. Afdelingslæge Birgitte Sommer Arbejdsfastholdelse -et tilbageblik Afdelingslæge Birgitte Sommer Projekt arbejdsfastholdelse af sygemeldte 1991/92 Sundheds- og forebyggelsesafdelingen i Ribe Amt, Arbejdsmedicinsk Afdeling og Vejen

Læs mere

SOCIALRÅDGIVEREN SKRIVER: Vedrørende Arbejdsskadeområdet:

SOCIALRÅDGIVEREN SKRIVER: Vedrørende Arbejdsskadeområdet: SOCIALRÅDGIVEREN SKRIVER: Vedrørende Arbejdsskadeområdet: Regeringen har nedsat et ekspertudvalg om arbejdsskadeområdet. Mennesker med en arbejdsskade skal have mere hjælp til at vende tilbage til arbejdsmarkedet.

Læs mere

En hjernerystelse der varer ved. en undersøgelse af effekten af et rehabiliteringsforløb for personer, der lider af postcommotionelt syndrom (PCS).

En hjernerystelse der varer ved. en undersøgelse af effekten af et rehabiliteringsforløb for personer, der lider af postcommotionelt syndrom (PCS). En hjernerystelse der varer ved en undersøgelse af effekten af et rehabiliteringsforløb for personer, der lider af postcommotionelt syndrom (PCS). De foreløbige tendenser Om postcommotionelt syndrom og

Læs mere

3 vigtige samtaler. - om forebyggelse og håndtering af sygefravær. Randers Kommune

3 vigtige samtaler. - om forebyggelse og håndtering af sygefravær. Randers Kommune 3 vigtige samtaler - om forebyggelse og håndtering af sygefravær Randers Kommune Omsorg for den enkelte er omsorg for fællesskabet God trivsel giver ikke alene mindre sygefravær. Det giver også mere effektive

Læs mere

Vi har via sygehusets edb-system fået oplyst, at dit barn inden for de seneste år har fået konstateret en kræftsygdom.

Vi har via sygehusets edb-system fået oplyst, at dit barn inden for de seneste år har fået konstateret en kræftsygdom. Først beder vi dig hjælpe os med at sikre, at vore oplysninger er korrekte. Dernæst spørger vi om lov til at måtte sende et lægespørgeskema og om evt. at måtte hente oplysninger fra dit barns sygehusjournal.

Læs mere

Risiko for udvalgte kræftformer blandt ansatte i Forsvaret i relation til arbejdsmæssige påvirkninger

Risiko for udvalgte kræftformer blandt ansatte i Forsvaret i relation til arbejdsmæssige påvirkninger Risiko for udvalgte kræftformer blandt ansatte i Forsvaret i relation til arbejdsmæssige påvirkninger Christina Funch Lassen Johnni Hansen Christoffer Johansen Institut for Epidemiologisk Kræftforskning,

Læs mere

Personnummer. 1. og 2. del

Personnummer. 1. og 2. del LÆ 251 Sendes til Oplyses ved henvendelser Personnummer Anmodning om attest om mulighed for at varetage et arbejde (Kan ikke anvendes af kommunen som arbejdsgiver) Du bedes venligst med det samme henvende

Læs mere

Håndtering af sygefravær Personalepolitisk retningslinje

Håndtering af sygefravær Personalepolitisk retningslinje Håndtering af sygefravær Personalepolitisk retningslinje Som et led i at arbejde med trivsel og sikre kvaliteten i opgaveløsningen skal der lokalt arbejdes med at forebygge og håndtere sygefravær. Retningslinjen

Læs mere

Monitorering af forløbstider på kræftområdet

Monitorering af forløbstider på kræftområdet Monitorering af forløbstider på kræftområdet OPGØRELSE FOR 3. KVARTAL 2016 2016 2 Monitorering af forløbstider på kræftområdet Opgørelse for 3. kvartal 2016 Sundhedsstyrelsen, 2016. Publikationen kan frit

Læs mere

Bedre koordinering mellem sundheds- og beskæftigelsesindsatsen

Bedre koordinering mellem sundheds- og beskæftigelsesindsatsen Bedre koordinering mellem sundheds- og beskæftigelsesindsatsen Seniorfagleder, sociolog og dr med Lars Iversen live@cowi.dk 28.08.09 Patientuddannelse - Region Syddanmark Også er der nye udfordringer på

Læs mere

Når en medarbejder bliver syg September 2014. DANSK HR Webinar

Når en medarbejder bliver syg September 2014. DANSK HR Webinar Når en medarbejder bliver syg September 2014 DANSK HR Webinar Hvad får du svar på Sygemelding Dokumentation af sygdom Krav til arbejdsgiver under en medarbejders sygdom Krav til medarbejderen under egen

Læs mere

Medarbejderfastholdelse i forbindelse med sygdom

Medarbejderfastholdelse i forbindelse med sygdom Medarbejderfastholdelse i forbindelse med sygdom Delpolitik i henhold til den overordnede personalepolitik om Medarbejderfastholdelse i forbindelse med sygdom Forebyggelse Syddjurs Kommune vil være kendt

Læs mere

Vil du vide mere? Få støtte og hjælp mens du har kræft en folder om forberedelse til samtalerne om dine behov KRÆFTFORLØB

Vil du vide mere? Få støtte og hjælp mens du har kræft en folder om forberedelse til samtalerne om dine behov KRÆFTFORLØB Vil du vide mere? Du kan se Kræftens Bekæmpelses tilbud på www.cancer.dk. På www.sundhed.dk kan du læse om tilbud i din kommune og på sygehusene. På www.regionsyddanmark.dk/patientvejledning kan du læse

Læs mere

Sygefraværet skal ned. Konference MED/SU-hovedudvalg. Konsulent. Jette Høy FTF

Sygefraværet skal ned. Konference MED/SU-hovedudvalg. Konsulent. Jette Høy FTF Sygefraværet skal ned - Jette Høy/FTF - juni 2008 Sygefraværet skal ned Konference MED/SU-hovedudvalg Konsulent Jette Høy FTF Fakta om sygefravær Specielt det langvarige sygefravær er stigende Sygefraværet

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til Beskæftigelses og sundhedsudvalget og LBR OPFØLGNING 2. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Fredericia Kommune I denne kvartalsrapport

Læs mere

MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT

MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT ÅRSRAPPORT 2015 1. Baggrund Hvert kvartal offentliggør Statens Serum Institut forløbstider for alle pakkeforløb via esundhed.dk. Foruden de kvartalsvise rapporter

Læs mere

Rehabilitering af kræftpatienter i Københavns Kommune

Rehabilitering af kræftpatienter i Københavns Kommune Rehabilitering af kræftpatienter i Københavns Kommune Centerchef Jette Vibe-Petersen, Sundhedscenter for Kræftramte, Københavns Kommune Årsmøde DSKS, 9. januar 2009 1 Hvad er kræftrehabilitering? Formålet

Læs mere

Sygemeldt hvad nu...?

Sygemeldt hvad nu...? Guide til den svære samtale Sygemeldt hvad nu...? Gode råd til sygefraværspolitik Spil en aktiv rolle ved langtidssygemeldinger Forslag til hvordan en samtale ved sygemeldinger forberedes og gennemføres

Læs mere

Notat om anvendelse af begrebet uarbejdsdygtighed i sygedagpengesager

Notat om anvendelse af begrebet uarbejdsdygtighed i sygedagpengesager Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Dato 06.09 2011 Notat om anvendelse af begrebet uarbejdsdygtighed i sygedagpengesager Formålet med dette notat er at afdække begrebet uarbejdsdygtighed i sygedagpengesager.

Læs mere

RESSOURCE KONSULENTER

RESSOURCE KONSULENTER RESSOURCE KONSULENTER Projekt sundhed på arbejdsmarked Formål med projektet Projektets overordnede formål er at borgere som er sygdomsramte pga stress, angst, depression vender tilbage på arbejdsmarkedet

Læs mere

RETNINGSLINJE OM FOREBYGGELSE OG HÅNDTERING AF SYGEFRAVÆR

RETNINGSLINJE OM FOREBYGGELSE OG HÅNDTERING AF SYGEFRAVÆR RETNINGSLINJE OM FOREBYGGELSE OG HÅNDTERING AF SYGEFRAVÆR Vedtaget af Hovedudvalget maj 2016 GENTOFTE KOMMUNES PERSONALEPOLITIK / RETNINGSLINJE OM / FOREBYGGELSE OG HÅNDTERING AF SYGEFRAVÆR SIDE 2 / 7

Læs mere

Arbejdsmarkedsstyrelsen Holmens Kanal 20 Postboks Kbh. K

Arbejdsmarkedsstyrelsen Holmens Kanal 20 Postboks Kbh. K Arbejdsmarkedsstyrelsen Holmens Kanal 20 Postboks 2150 1016 Kbh. K Høringssvar vedrørende lov om ændring af lov om sygedagpenge, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om aktiv socialpolitik og lov

Læs mere

Fleksjob Personer i fleksjob har ret til dagpenge fra 1. sygedag, selvom de ikke opfylder beskæftigelseskravet.

Fleksjob Personer i fleksjob har ret til dagpenge fra 1. sygedag, selvom de ikke opfylder beskæftigelseskravet. Dagpengeloven Formålet er at yde økonomisk kompensation ved fravær pga. sygdom at medvirke til, at den sygemeldte genvinder sin arbejdsevne og vender tilbage til arbejdsmarkedet så hurtigt som muligt Endelig

Læs mere

Udkast. Forslag til Lov om ændring af lov om sygedagpenge (Større fleksibilitet i opfølgning og indsats)

Udkast. Forslag til Lov om ændring af lov om sygedagpenge (Større fleksibilitet i opfølgning og indsats) 20. december 2010 Fremsat den af beskæftigelsesministeren (Inger Støjberg) Udkast Forslag til Lov om ændring af lov om sygedagpenge (Større fleksibilitet i opfølgning og indsats) 1 I lov nr. 563 af 9.

Læs mere

Når en medarbejder melder sig syg

Når en medarbejder melder sig syg Når en medarbejder melder sig syg nye muligheder og pligter Arbejdsmarkedsstyrelsen, januar 2010 A 1 NY PLIGT: Arbejdsgivere skal holde samtaler med sygemeldte medarbejdere Fra januar 2010 skal alle landets

Læs mere

Rehabilitering af borgere med kræft i behandlingsliv og hverdagsliv.

Rehabilitering af borgere med kræft i behandlingsliv og hverdagsliv. Kræftrehabilitering Rehabilitering af borgere med kræft i behandlingsliv og hverdagsliv. Titel på projektet: Patienten i fokus: Sammenhængende kræftrehabilitering fra sygehus til kommunalt regi. (Kræftrehabiliteringscoach

Læs mere

Notat. Jobafklaringsforløb og forlængelsesregler. Center for Økonomi og Styring. Økonomi Service Stengade 59 3000 Helsingør

Notat. Jobafklaringsforløb og forlængelsesregler. Center for Økonomi og Styring. Økonomi Service Stengade 59 3000 Helsingør Notat Center for Økonomi og Styring Økonomi Service Stengade 59 3000 Helsingør Tlf. 49282302 Mob. 25312302 jkn11@helsingor.dk Dato 18.09.2014 Sagsbeh. Jakob Kirkegaard Nielsen Notat om Sygedagpengereformen

Læs mere

2: Krisens betydning for det psykiske arbejdsmiljø. Marts 2013

2: Krisens betydning for det psykiske arbejdsmiljø. Marts 2013 2: Krisens betydning for det psykiske arbejdsmiljø Marts 2013 Djøfs undersøgelse af psykisk arbejdsmiljø, stress og balance 2012 Faktaark nr. 2: Krisens betydning for det psykiske arbejdsmiljø Dette faktaark

Læs mere

Spørgeskema. Kræftens Bekæmpelse. En undersøgelse af kræftramtes behov og oplevelser under og efter behandling. Kræftens Bekæmpelse

Spørgeskema. Kræftens Bekæmpelse. En undersøgelse af kræftramtes behov og oplevelser under og efter behandling. Kræftens Bekæmpelse Kvalitet & Patientsrhed Kræftens Kræftens Bekæmpelse Spørgeskema Kræftens Bekæmpelse En undersøgelse af kræftramtes behov og oplevelser under og efter behandling Sådan udfylder du skemaet Det tager ca.

Læs mere