Tværsektoriel forebyggelse

Transkript

1 Tværsektoriel forebyggelse Niels Sandø Sundhedsstyrelsen 28. September 2009 Sundhedsstyrelsens indsatser vedr. tværsektorielle indsatser Rådgivningsmateriale vedr. tværsektorielle indsatser Kortlægning af lovgivning Litteraturstudie Casestudier Udfordringer ved tværsektorielle indsatser

2 Sundhedsstyrelsens indsatser vedr. tværsektorielle indsatser Tværsektorielle indsatser Sundhedsstyrelsens indsats: Har haft fokus på dette område gennem en årrække. Gennemført en række projekter, hvor der er lagt op til tværsektorielt samarbejde, ex: Lighed i sundhed (Jobcentre, bo-tilbud og væresteder, boligsociale indsatser) Sundhed blandt udsatte borgere (væresteder, almen praksis.) Ung og sund (uddannelsesinstitutioner) Det er projekter tidsbegrænsede og med ekstra ressourcer

3 Tværsektorielle indsatser Nogle begrundelser: Mange forskellige målgrupper: unge, socialt udsatte, indvandrere, arbejdsløse, ældre etc Har kontakt til mange oftest kommunale arenaer. Andre professionelle har primær kontakt med målgruppen. Sundhedsfremmeindsatser der implementeres på flere arenaer samtidig kan have bedre effekt. Helhedsorienteret tilgang. Rådgivningsmateriale

4 Rådgivningsmateriale om tværsektorielle indsatser Ifølge Sundhedsloven skal kommunerne etablere sunde rammer for borgerne i kommunen. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at kommunerne arbejder med at skabe sunde rammer på tværs af de kommunale forvaltninger. Projektet skal inspirere og understøtte kommunerne til at tilrettelægge og planlægge tværsektorielle indsatser Rådgivningsmateriale Strukturel forebyggelse: Forebyggelse, der gennem lovgivning, styring og regulering har til formål at skabe sundhedsfremmende rammer. Tværsektoriel forebyggelse: Forebyggelse, der udføres af aktører fra flere administrative sektorer eller både fra den primære og sekundære sundhedssektor.

5 Rådgivningsmateriale Rådgivningsmateriale Formål Projektet skal inspirere og understøtte kommunerne til at tilrettelægge og planlægge tværsektorielle indsatser Herunder: Konkret rådgivning og praksisnære eksempler på, hvordan dette arbejde kan gøres i kommunerne Særskilt fokus på social ulighed i sundhed. Være med til at brede fokus ud.

6 Strukturel forebyggelse i kommunerne Et par generelle fund Central Hæmme Øge afgift på sundhedsskadelige produkter Nedsætte afgift på sundhedsfremmende produkter Fremme Effekt Kommunale på adfærd Ingen indsatser effekt på typiske vedr. slutmål som strukturelle BMI Jaime & Lock, indsatser Mindske tilgængelighed af usund mad i foreningslivet (Del)finansiering af sund mad i skolen Decentral Litteraturstudie Kortlægning af lovgivning Litteraturstudie Casestudier erfaringer og best practices

7 Kortlægning af lovgivning Ældre Serviceloven, vejledning 2 til serviceloven Beskæftigelse Sygedagpengeloven Kultur og fritid Folkeoplysningsloven Børn og unge Serviceloven Dagtilbud Dagtilbudsloven Folkeskolen Teknik og miljø Handicap Folkeskoleloven Bekendtgørelse af lov om planlægning, Bekendtgørelse af lov om naturbeskyttelse, Vejledning om naturbeskyttelsesloven, Bekendtgørelse om offentliggørelse af bygningsreglement Serviceloven Kortlægning af lovgivning mm. Ser også på generel praksis med udgangspunkt i bl.a. kommunalfuldmagten, herunder kommuneplaner, agenda 21 mv. Men også på hvordan man kan bruge virksomhedsplaner og SKV. Bruttoliste over mulige indsatsområder og tilgange. Reducere bruttoliste til cirka 20 prioriterede indsatser og indsætte i matrix med how to do anvisninger og evt. tidsfrister.

8 Litteraturstudie Nordeuropa Engelsk og skandinavisk Seneste 10 år Formål Afdække den internationale viden om effekten af sundhedsfremmende og forebyggende strukturelle tiltag relevante på kommunalt eller tilsvarende niveau. Casestudier Formål Afdække den internationale viden om effekten af sundhedsfremmende og forebyggende strukturelle tiltag relevante på kommunalt eller tilsvarende niveau. Følgende kommuner er besøgt: Frederiksberg, Næstved, Odense, Vejle, Århus, Haderslev, Esbjerg, Sønderborg, Horsens. Interviews med chefer fra en lang række forvaltninger

9 Udfordringer ved tværsektorielt samarbejde Udfordringer ved tværsektorielle indsatser Man skal være opmærksom på de tre klassiske niveauer og på hvert niveau at være meget eksplicit omkring styring, ansvar og kompetencer (dvs. hvem må, kan og skal gøre hvad hvornår og hvorfor): Det strategiske niveau (sundhedspolitikken) Det taktiske niveau (planlægning af og omsætning af sundhedspolitikken) Det operationelle niveau (de konkrete sundhedsfremme- og forebyggelsestiltag, både lokalt i den enkelte forvaltning og på tværs af forvaltninger) Variation i samarbejdet i de enkelte kommuner

10 Udfordringer ved tværsektorielle indsatser I bestræbelsen på sundhed for alle, alle steder kan det give bagslag, hvis sundhedssektoren (dens primære aktører) søger, meget direkte, at påvirke andre sektorers prioriteringer/prioriteringsproces. Vejen frem er at fokusere på (eksisterende) praktiske muligheder for samarbejde ved synliggøre potentialet for at fremme sundhed gennem planer/arbejdsprogrammer gældende for områder påtværs. Konkret har en af de bedst virkende fremgangsmåder været at opbygge troværdige partnerskaber mellem sektorer gennem formulering af klare mål f.s.a. sundhed, der synligt indeholder fordele for alle involverede parter samt ligeledes tydeligt definerer ansvar og roller. Udfordringer ved tværsektorielle indsatser Tværsektorielle indsatser er ikke nødvendigvis billigere eller lettere at gennemføre. Forskellige sektorers roller, herunder sundhedssektoren: Facilitator Faglig ressource Tilrettelægger og gennemfører Sundhed som mål eller middel

11 Rådgivningsmateriale Publikation til sundhedsafdelinger mv. Målrettede publikation til øvrige forvaltningsområder. Udsendes i 2010.