EUROPA OG BORGERNE. 25 historier fra programmet»europa for Borgerne«Europa for Borgerne

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "EUROPA OG BORGERNE. 25 historier fra programmet»europa for Borgerne«Europa for Borgerne"

Transkript

1 EUROPA OG BORGERNE 25 historier fra programmet»europa for Borgerne«Europa for Borgerne

2 Europe Direct er en service, der har til formål at hjælpe med at besvare Deres spørgsmål om Den Europæiske Union. Frikaldsnummer (*): (*) Nogle mobiloperatører tillader ikke opkald til numre eller tager betaling for sådanne opkald. Yderligere oplysninger om EU fås på internet via Europaserveren (http://europa.eu) Katalogoplysninger findes bagest i denne publikation Luxembourg: Den Europæiske Unions Publikationskontor, 2012 ISBN doi: /95664 Den Europæiske Union, 2012 Eftertryk tilladt med kildeangivelse Tryktpå ikke-klorblegetpapir

3 FORORD Vores identitet som europæiske borgere bliver formet hver eneste dag. EU og et unionsborgerskab er ikke en abstrakt idé, men det håndgribelige resultat af europæiske borgeres engagement i samfundslivet og af en række projekter, som de har investeret deres følelser og intellektuelle kapacitet i. Kun hvis vi borgere fra alle EU s medlemsstater og vores repræsentanter i EU s institutioner arbejder sammen, kan vi udnytte det potentiale, der ligger i et forenet Europa, og sammen håndtere de udfordringer, som vores nutid stiller os over for. Vi skal derfor arbejde hårdt for at synliggøre det positive bidrag, som EU yder til borgernes dagligdag og de dyrebare værdier, som EU står for, såsom ytringsfrihed, respekt for menneskerettigheder, lighed, tolerance, retsstatsprincippet, solidaritet og bekæmpelse af racisme og fremmedhad. EU er et demokratisk foretagende, der bæres af borgernes deltagelse i den politiske proces og de muligheder, som Unionen giver dem for at udøve deres rettigheder og forsvare deres værdier. Som et symbol på EU s institutioners indsats for at give de europæiske borgere en større rolle er 2013 udnævnt til borgernes Europaår. Dette vil skabe øget viden om, hvordan EU s borgere helt konkret kan drage fordel af EU s rettigheder og også om eksisterende politikker og programmer, der kan hjælpe dem med at udøve disse rettigheder. Det vil stimulere og styrke borgernes deltagelse i demokratiet, navnlig i civilsamfundets fora om EU politikker og de direkte valg til Europa Parlamentet. Derfor er det med stor glæde, at jeg her præsenterer nogle af de projekter, der ydes støtte til under programmet»europa for Borgerne«, der omsætter den europæiske idé til praksis. Siden programmets start i 2007 har»europa for Borgerne«skabt utallige muligheder for Europas borgere til at deltage i hundredvis af projekter. Over mennesker har til dato deltaget i projekter finansieret gennem programmet.»europa for Borgerne«er åbent for alle, f.eks. for ikkestatslige organisationer og lokale myndigheder, der fremmer et unionsborgerskab. Denne brochure indeholder forskellige eksempler på god praksis, der vidner om det arbejde, der er gjort indtil nu. Disse meget lovende eksempler understreger det dynamiske civilsamfund, der findes i EU, og borgernes engagement i den europæiske integration. Viviane Reding Næstformand i Europa Kommissionen Kommissær for retlige anliggender, grundlæggende rettigheder og unionsborgerskab 3

4

5 INDLEDNING The citizen s effect 25 features about the Europe for Citizens programme Offentlige fora og fælles rum, hvor borgerne kan diskutere og udveksle synspunkter, har altid været en vigtig komponent i et demokratisk samfund. Formålet med programmet»europa for borgerne«er at skabe et Europe for Citizens moderne europæisk torv. Under programmet, der blev iværksat i 2007, ydes der støtte til initiativer, som samler folk i internationale og interkulturelle udvekslinger. Hvert år er der ydet tilskud til omkring forskellige organisationer fra 30 deltagerlande (de 27 EU medlemsstater, Kroatien, Makedonien og Albanien) for at støtte deres aktiviteter og projekter. De mange forskelligartede støtteberettigede ansøgere ngo er, lokale myndigheder, uddannelsesinstitutioner, netværk af frivillige og mange flere er med til at levere budskabet om et aktivt borgerskab til borgere fra alle samfunds- og aldersgrupper. Der er lige så mange forskellige typer finansierede projekter. Venskabsbyprojekter og netværk af venskabsbyer har vist sig at være et yderst virksomt middel til at skabe kontakt mellem europæiske borgere fra forskellige lande og dermed styrke tolerance og gensidig forståelse. Uanset om det er en festival, en konference om demokrati eller en undersøgelse af velfærd for ældre borgere i landdistrikter, giver hvert eneste projekt mulighed for interkulturel dialog og erfaringsudveksling. Civilsamfundsorganisationer og tænketanke spiller også en vigtig rolle for fremme af europæiske værdier og skaber aktiviteter, debat og overvejelser med hensyn til europæisk identitet. En anden relevant kategori af initiativer handler om aktiv erindring. Målet med disse projekter er at holde liv i mindet om ofre for nazismen og stalinismen. Ved hjælp af kreative, inddragende samspilsmetoder og informationsformidling såsom teater, rollespil, historieskrivning og videooptagelser er det med de finansierede projekter lykkedes at inddrage Europas unge og tiltrække offentlighedens opmærksomhed. Europa for Borgerne er på vej mod en vigtig milepæl perioden nærmer sig sin afslutning, og et nyt syvårsprogram forventes at starte i På grund af de hidtidige spændende resultater vil programmet blive videreført og tilpasset et Europa i forandring. Der vil blive lagt større vægt på initiativer, der fremmer debat, refleksion og samarbejde og dermed bidrager til at styrke borgernes forståelse af, hvad EU er. Målet er at skabe et europæisk borgerskab og tilskynde borgerne til at deltage i aktiviteter på EU plan. Dette hæfte indeholder historien bag 25 udvalgte projekter, som demonstrerer selve kernen i det 21. århundredes unionsborgerskab. 5

6 INDHOLD EUROPÆISKE BORGERE TAGER ORDET VENSKABSBYMØDER Europa en Scène 10 Wicklow Byråd, Irland Twin Towns European Volunteering conference 12 Trogir, Kroatien Active citizens in the European integration, 14 Ayuntamiento de San Fernando de Henares, Spanien NETVÆRK AF VENSKABSBYER Madrid en Red 18 Fundación Voluntarios por Madrid, Spanien Charter of European Rural Communities 20 Haaren kommune, Nederlandene European network on forward policies and actions for the seniors in Europe 22 Skovde, Sverige Omfattende integration af handicappede og funktionshæmmede 24 byen Varpalota, Ungarn LEDSAGEFORANSTALTNINGER: PEER TO PEER AKTIVITETER Quels jumelages pour quelle Europe? 28 Conseil des Communes et des Régions d Europe, Frankrig Facing the challenges of the implementation of Networks of twinned Towns 30 Netværk mellem Sverige og Emilia Romagna, Italien BORGERPROJEKTER Micronomics 34 VZW City Mine(d), Belgien Euromed in Culture 36 Association pour le Développement culturel européen et international, Frankrig Stories of a possible Europe 38 Universita popolare di Roma, Italien Grassroots Europe for Local Wellbeing 40 Open Society Institute, Ungarn 6

7 ET AKTIVT CIVILSAMFUND Waves of legality, waves of citizenship 44 Fondazione Giovanni e Francesca Falcone, Italien Generation Romanian Cultural Institute, Rumænien City Lab 48 Associazione Ilaria Alpi, Italien Active Citizens in the driving seat: leaders for 21st century Europe 50 EUCLID, Det Forenede Kongerige Travelling Social Cuisine 52 National Institute for Social Integration, Litauen Lights on the Rights Bus Tour 54 OBESSU Organising Bureau of European School Student Unions, Belgien Women and Europe & Citizens Initiative 56 Fondation Robert Schuman, Frankrig ERINDRING Le Convoi 60 MEDIEL, Belgien The righteous against the forms of totalitarism 62 Comitato per la foresta mondiale dei Giusti, Italien Crocus project 64 Holocaust Educational Trust (HETI), Irland Futurama 66 OPONA o.p.s., Tjekkiet Sense of our history activates responsibility of Europeans 68 SAVES Pazinimo ir realizavimo studija, Litauen 7

8

9 EUROPÆISKE EUROPEAN BORGERE CITIZENS TAKE TAGER THE ORDET FLOOR VENSKABSBYMØDER

10 EUROPA ER SCENEN, VI ER SKUESPILLERNE Venskabsbyer udveksler deres kulturarv på en årlig multikulturel festival County Wicklow, der er kendt som»irlands grønne have«, er et af landets mest indtagende landskaber med smukke bakker og bjerge, lange sandstrande, floder og søer. Men naturens skønhed er blot en af de mange herligheder, som denne del af Irland kan byde på. Takket være Wicklows deltagelse i et yderst aktivt netværk af venskabsbyer, er byen blevet centrum for flere multikulturelle begivenheder. I juli 2011 blev den udvalgt til at være vært for festivalen»europe en Scène«. Projekttitel: Europe en Scène 2011 Initiativtager: Wicklow Byråd (Irland) Partnerlande: Det Forenede Kongerige, Tyskland, Frankrig, Rumænien og Italien Varighed: Finansiering fra programmet Europa for Borgerne: EUR Europe en Scène er et fælles projekt opbygget af otte byer med det formål at udveksle deres kulturarv og skabe kontakt mellem borgere fra forskellige dele af Europa. Wicklow by, Montigny le Brettoneux (Frankrig), Tirgu Mures (Rumænien), Kierspe (Tyskland), Denton (Det Forenede Kongerige), Marostica (Italien), San Fernando (Spanien) og Eichenzell (Tyskland) ville vise, at alle, uanset hvor de er født, har samme idealer, værdier, problemer og ønsker. Under julisolens varme stråler modtog Wicklow en flok af livlige teenagere, der glædede sig til at deltage i begivenhederne. Lokale borgere i alle aldre blev inviteret med, og mange familier tilbød at huse deltagerne og gjorde dermed deres ophold til en varm, personlig oplevelse. Mange af byens beboere tilbød at arrangere sightseeingture og udflugter, og lokale musikere, kunstnere og sportsfolk bidrog med deres talent. Daglige workshops om musik, dans og drama blev ægte kulturelle smeltedigler. De individuelle og fælles arrangementer var præget af kunstneriske udtryksformer fra alle de deltagende regioner. Efter den ugelange festival vendte deltagerne hjem til deres egen by med én tanke i hovedet: Det, der samler os, er stærkere end det, der deler os. En fælles tanke og et smil om læberne. 10

11 Festivalen var den perfekte mulighed for at få alle lokale beboere fra forskellige aldersgrupper til at deltage i de frivillige arbejdsopgaver såsom at organisere sightseeingture, udflugter og arrangementer med lokale musikere, kunstnere og sportsfolk. Festivalen var en enorm succes. Vi fik alle større viden om værtslandets kulturarv og om den kulturelle mangfoldighed i Europa. Vi fandt ud af, hvordan frivilligt arbejde kan spille en vigtig rolle i lokalsamfundene. Takket være Europe en Scène fik jeg mulighed for at møde folk fra hele Europa. Jeg nød virkelig at deltage i de kulturelle udflugter, få nye venner og deltage i workshoppene. Deltagerne fortæller Indvirkning Festivalen viser, at kulturinitiativer og begejstret deltagelse fra lokalsamfundet kan fremme dialogen mellem samfund, der ligger langt fra hinanden. Europe en Scène fortæller de besøgende om værtsbyens historie, kultur og de omgivende landskaber og fremmer samtidig lokal turisme. Samtidig får deltagerne et frisk indtryk af, hvad europæisk integration i virkeligheden betyder, og det giver dem en klarere forståelse af, hvordan EU påvirker vores liv. 11

12 FRIVILLIGT ARBEJDE FOR EUROPA Otte venskabsbyer gør en forskel Med den berømte kunstner Marjorie Moores ord er frivilligt arbejde den ultimative øvelse i demokrati.»man stemmer en gang om året, men når man deltager i frivilligt arbejde, stemmer man hver eneste dag om, hvilken slags samfund man ønsker at leve i.«2011, det europæiske år for frivilligt arbejde, var den perfekte lejlighed til at fokusere på, hvilken betydning denne praksis har både for den enkeltes liv og for samfundet. Sådan var det med»venskabsbyers konference om frivilligt arbejde (EUR Vol)«. I slutningen af maj 2011 var byen Trogir i Kroatien vært for en konference med deltagere fra partnerbyerne Hajduboszormeny (HU), Veterstetten (DE), Projekttitel: Twin Towns European Volunteering conference- EUR VOL Initiativtager: Trogir (Kroatien) Partnerlande: Ungarn, Tyskland, Italien, Tjekkiet, Italien og Polen Varighed: Finansiering fra programmet Europa for Borgerne: EUR Porto San Elpidio (IT), Prag (CZ), Budapest (HU), Montesilvano (IT) og Slupca (PL). Emnet for den fire dage lange konference var værdien af frivilligt arbejde, og hvordan man øger offentlighedens bevidsthed, deltagelse og forståelse af, hvordan frivillige organisationer kan bidrage til samfundet. Forskellige workshops, forelæsninger og præsentationer gav deltagerne mulighed for at diskutere kritiske aspekter af tilrettelæggelse og styring af frivillige initiativer. De udfordringer, som koordinatorerne oftest står over for, er fordomme, mangel på ordentlig informationsformidling og manglende villighed til at påtage sig ansvar. Det var udgangspunktet for deltagerne, som udviklede forslag til, hvordan man kan fjerne sådanne forhindringer. Konferencen banede vej for etableringen af nye samarbejdsnetværk og planlægning af fremtidige fælles aktiviteter såsom sprogkurser med frivilligt arbejdende lærere for lokalt indkvarterede studerende, miljøprojekter, kunstudstillinger, fælles onlinefora, sport, musik og kunstlejrophold. Desuden drøftede deltagerne forskellige praktiske aspekter af styringen af frivillige projekter, hvor deltagerne udvekslede erfaringer og fik ny viden på dette område. Projektet var en vitaminindsprøjtning til et miljø, der fremmer af frivilligt arbejde i EU, giver øget indflydelse til frivillige organisationer og forbedrer kvaliteten af dermed forbundne tjenester. 12

13 Projektets succes ville ikke have været mulig uden støtte fra programmet Europa for Borgerne. Dette initiativ har været en vellykket oplevelse, som har styrket de deltagende byers vilje til at samarbejde om frivilligt arbejde. Jeg og min forening (en almennyttig forening for dårligt stillede mennesker) har været meget glade for at være med i projektet. Alle projektaktiviteterne var vellykkede og gav os mulighed for at udveksle viden og eksempler på praksis med frivilligt arbejde med andre byer. Vi har også fået nogle gode forbindelser til andre byer og foreninger på området, og det er virkelig noget, vi kan få noget godt ud af. Deltagerne fortæller Indvirkning»EUR Vol«-konferencen tilskyndede de over 250 deltagere, som også talte personer med handicap og arbejdsløse, til at gøre en forskel for sig selv og for samfundet. Ved konferencens slutning underskrev repræsentanter for de deltagende byer officielle samarbejdsaftaler. Hver by oprettede en info desk, der skal fungere som forbindelsesled mellem lokale frivillige organisationer. Info deskene fungerer som et netværk for fremtidens udveksling af god praksis på området og erfaringer og fremmer det interkulturelle samarbejde mellem de deltagende byer og borgere i Europa generelt. volunteering conference u trogiru krajem svibnja 13

14 HVER ENESTE EUROPÆER TÆLLER MED Små byer taler om store emner og glæder sig over mangfoldigheden Indvandring: Et ord, der ofte giver de fleste europæere bekymrede rynker i panden, især i tider med økonomisk usikkerhed. De fordele, som folk fra andre lande og kulturer bringer med sig i form af nye idéer, en anden vinkel på et problems løsning og generel kulturel berigelse, fejes hurtigt af bordet, og hele begrebet bliver ofte set i et negativt lys. Men hvordan kan det være? Emnet for»aktive borgere i den europæiske integration«, et projekt iværksat af den spanske kommune San Fernando de Heneres i samarbejde med to venskabskommuner i Rumænien, Vaslui og Campia Turzii, var netop dette spørgsmål og også andre i relation til indvandring, social velfærd, kvinders rettigheder samt unges og ældres rolle i samfundet. Projekttitel: Active citizens in the European integration Initiativtager: Ayuntamiento de San Fernando de Henares (Spanien) Partnerland: Rumænien Varighed: Finansiering fra programmet Europa for Borgerne: EUR I dag er rumænere den største indvandrergruppe i Spanien og udgør lidt over 14 % af den samlede indvandrerbefolkning i dette land. Dette tal kan også omfatte rumænere, der er født i Spanien, men som har svært ved at blive integreret i lokalsamfundet og føler sig udsat for forskelsbehandling. Sigtet med dette projekt var at lette integration og forståelse for denne gruppe og generelt for indvandrere, så de kan få hjælp til at blive mere aktive medlemmer af det spanske samfund. Et første skridt i denne retning var en række møder med deltagelse af et bredt udsnit af borgere og forskellige institutionelle aktører og med det formål at fremme erfaringsudveksling. Tanken var at skabe et miljø, hvor deltagerne kunne blive bestyrket i deres følelse af at være en del af EU og tale om emner af fælles samfundsmæssig interesse. Gennem onlinefora kunne borgerne fortælle om, hvordan man mindsker kløften mellem kommunale institutioner og borgerne, og den 9. maj (Europadagen) blev deres stemme igen hørt på en international konference i San Fernando de Heneres. Deres anbefalinger blev videregivet til venskabskommunerne. Det lykkedes med dette initiativ at tilskynde borgerne til aktivt at deltage i at opbygge et forenet Europa baseret på demokrati og menneskerettigheder, åbent over for resten af verden og beriget af kulturel mangfoldighed. De rejste spørgsmål er stadig relevante, og projektet kan være en inspiration for andre institutioner, der bekæmper forskelsbehandling i Europa og resten af verden. 14

15 Dette initiativ var en videreførelse af projektet Todos Europeos (Vi er alle europæere). Målet var at få større viden om den demografiske virkelighed, som er kendetegnet af, at mennesker af forskellig nationalitet skal leve sammen. Dette projekt under Europa for Borgerne programmet betød, at vi kunne arbejde mere målrettet mod at opbygge en fælles identitet den europæiske identitet. Vores tilgang var baseret både på fælles begreber og respekten for kulturel mangfoldighed. Der blev gennemført forskellige initiativer for at inddrage de dårligst stillede befolkningsgrupper. På denne måde har de hørt mere om indholdet af EU s politikker, der kan lette nogle af deres samfundsmæssige problemer. Jeg deltog i en meget interessant debat som led i projektet Europa for Borgerne. Denne udveksling af erfaringer om emner af fælles interesse har udvidet min horisont i relation til kulturel mangfoldighed. Deltagerne fortæller Indvirkning Borgernes direkte deltagelse og åbne dialog med de tilstedeværende institutioner bidrog effektivt til at styrke inddragelsen i det demokratiske samfund og fremme kulturel og sproglig mangfoldighed. Etableringen af et virtuelt rum (»Todos europeos«(vi er alle europæere)), der omfatter et onlineforum, gav deltagerne og den bredere offentlighed en platform, hvor de kunne deltage i en tværnational debat om alle aspekter af integration og EU. Mange brochurer og hæfter bidrog til at give hele projektet større synlighed og skabe en bredere bevidsthed i samfundet. sanfernando.com/ 15

16

17 NETVÆRK AF VENSKABSBYER

18 HVAD BETYDER FRIVILLIGT ARBEJDE FOR EN EUROPÆER? Erfaringer med frivilligt arbejde i forskellige lande I tider med økonomiske problemer er det, i modsætning til hvad vi måske tror, ikke kun nød og elendighed, vi står over for. Tit åbner der sig nye muligheder i krisetider. Det eksemplificeres bl.a. af mennesker, som pludselig får masser af fritid, og som bruger den til at hjælpe personer med problemer de laver frivilligt arbejde. Men frivilligt arbejde er ikke begrænset til aktiviteter på dette område. For en englænder kan det f.eks. være at bruge et par timer om ugen til at hjælpe i en genbrugsforretning, mens det for en spanier kan være at organisere en konference for en national ngo. Men deres engagement er det samme de bruger deres fritid til gavn for andre. Projekttitel: Madrid en red Initiativtager: Fundación Voluntarios por Madrid (Spanien) Partnerlande: Portugal, Det Forenede Kongerige og Tyskland Varighed: Finansiering fra programmet Europa for Borgerne: ,60 EUR (igangværende) Deltagerne i projektet»madrid en Red«lokale byråd og organisationer fra Spanien, Portugal, Tyskland og Det Forenede Kongerige udvekslede erfaringer med frivilligt arbejde og skabte tættere kontakt med hinanden. Der blev gennemført fire arrangementer i tre lande med hver sit emne, lige fra hvordan den økonomiske krise påvirker frivilligt arbejde, over vigtigheden af sociale netværk til udbredelsen af budskabet om frivillige aktiviteter. Andre deltagere i disse arrangementer var over 100 ngo repræsentanter og mere end 500 frivillige og studerende fra hele Europa. Alle involverede syntes, at det var en spændende mulighed for at møde andre fra forskellige europæiske lande for at diskutere aspekter af unionsborgerskab. 18

19 Det er første gang, at vi er med i et europæisk projekt, og vi er meget glade over at have fået denne mulighed. Nu kan vi udveksle erfaringer direkte om udviklingen inden for frivilligt arbejde i tre europæiske lande. På denne måde fandt vi ud af, at civilsamfundet i Europa lever i bedste velgående i mange lande. Det var en rigtig god idé at tage studerende og medarbejdere med til disse møder for at udbrede idéerne og erfaringerne på forskellige måder. Det har været en ære at deltage i dette projekt,»madrid en Red«. Diskussionerne blev beriget af de mange forskelligartede erfaringer og idéer fra de mange frivillige. Deltagerne fortæller Indvirkning Over 500 deltagere fik en mere indgående forståelse af frivilligt arbejde hos deres europæiske partnere. Desuden kunne de mødes og udveksle synspunkter om en lang række andre emner. Disse aktiviteter har ført til oprettelsen af nye netværk af frivillige og har styrket samarbejdet og den gensidige forståelse mellem de allerede eksisterende netværk. Mediedækningen fik projektet ud til en bredere skare og formidlede konklusionerne og idéerne til et stort publikum. Det store engagement hos den organisation, der var ansvarlig for projektet,»fundación Voluntarios por Madrid«, især indsatsen for at få oplysninger om alles arbejde ud til den brede offentlighed, blev betragtet som en af projektets største succeser. De netværk af frivillige, der blev oprettet under projektet, hjælper nu hinanden gennem en blog og et websted. seccion=215&idioma=es_es&id= &activo=12.do 19

20 VELKOMMEN TIL DEN GLOBALE EU LANDSBY! 27 kommuner skaber et farverigt netværk af europæiske landsbyer Venskaber opbygges ved køkkenbordet. Ingen højtidelige erklæringer, officielle tilsagn eller formelle møder kan det samme som det enkle ritual med at byde en person velkommen i ens hjem. Det er et af de grundprincipper, der forener 27 landsbyer, der udgør det europæiske charter for landdistrikter. Siden 1989 har indbyggerne fra små landsbyer, en fra hver EU medlemsstat, mødtes en gang om året. Medlemslandsbyerne skiftes til at organisere de forskellige kulturelle og sociale arrangementer. Hver gang bor gæsterne hos de lokale familier og bliver en stor, international familie. Projekttitel: Charter of European Rural Communities Initiativtager: Haaren kommune (Nederlandene) Partnerlande: De øvrige 26 EU medlemsstater Varighed: Finansiering fra programmet Europa for Borgerne: ,29 EUR I 2009 og 2010 var hovedemnet for de mange arrangementer livet i de europæiske landbrugssamfund. Fra Grækenland til Finland og fra Irland til Rumænien bidrog hver landsby med deres lokale særpræg til de interkulturelle udvekslinger og styrkede båndene mellem deres samfund, samtidig med at de udviklede nye aktiviteter sammen. I foråret 2009 blev der blæst nyt liv i workshoppene for unge. Her kunne unge tale med hinanden om fremtiden for chartret, for Europa og for Europas værdier. I løbet af sommeren blev der afholdt borgermøder, hvor unge diskuterede uddannelse og integration af mennesker med handicap i landsbyernes liv. De koldere årstiders aktiviteter var lige så spændende. Her lå fokus på velfærd for ældre i landbrugssamfund og demokratibegrebet. Møderne var den ideelle grobund for idéer og projektplaner. Her rakte den multikulturelle dialog og erfaringsudvekslingerne langt ud over kulturelle og geografiske grænser. 20

21 Programmet Europa for Borgerne har i høj grad bidraget til, at vi har nået vores mål: at fremme gensidig forståelse på alle mulige områder mellem indbyggerne i vores landsby og at bringe Europa tættere på borgerne. På den måde er det håbet, at chartret kan yde sit lille bidrag til Europas forening. At møde folk og kulturer fra hele Europa, at have det sjovt sammen, at diskutere seriøse emner og få en masse nye venner dét er det europæiske charter for landdistrikter! Deltagerne fortæller Indvirkning De ti hovedbegivenheder i 2009 og 2010 havde begejstret deltagelse af de 27 medlemmer af chartret. Diskussionsemnerne var af stor betydning for Europas landdistrikter og mundede ud i konkrete resultater publikationer, retningslinjer og anbefalinger for blot at nævne nogle få som alle landsbykommunerne senere har brugt. Grundlaget for mange fremtidige projekter er allerede lagt, og samarbejdet mellem medlemmerne er derfor sikret mange år frem i tiden. 21

22 JEG ER 70 ÅR UNG! Hjælp til, at folk kan holde sig uafhængige og aktive, efterhånden som de bliver ældre De europæere, der bliver født i dag, forventes at leve omkring 10 år længere end deres landsmænd, som blev født for 50 år siden. Bedre levestandarder og forbedrede sundhedssystemer i hele Europa har ført til en fortsat stigning i den gennemsnitlige levealder. Eftersom hver femte europæer er i 60 erne, bør vores opfattelse af»gammel«tages op til overvejelse. Netop dette er, hvad projektet»european network on forward policies and actions for the seniors in Europe«gør. Projektet, som ledes og koordineres fra regionen Skovde i Sverige, havde til formål at skabe langsigtede tværnationale samarbejdsnetværk, så behovet for nye Projekttitel: European network on forward policies and actions for the seniors in Europe Initiativtager: Skovde kommune (Sverige) Partnerlande: Tyskland, Frankrig, Italien Varighed: Finansiering fra programmet Europa for Borgerne: ,95 EUR politikker og tjenester for ældre borgere kunne tages op til diskussion i partnerlandene Tyskland, Frankrig og Italien. Indflydelse og aktivt medborgerskab, boligforhold, tjenester og ikt løsninger, samt fritid og sociale engagement var nogle af de vigtige emner, der blev drøftet i løbet af de seks tilrettelagte arrangementer - et for hver deltagende kommune. Ældre deltagere og den bredere offentlighed fik mulighed for at udveksle erfaringer og viden på centrale områder, hvor der er behov for en ajourføring af politikkerne. Begrebet»aktiv senior«blev omdefineret i løbet af projektet. Deltagerne var enige om, at begrebet ikke kun bør omfatte det at være fysisk aktiv, men også ældre borgeres fortsatte deltagelse i sociale, økonomiske, kulturelle, spirituelle og borgerlige anliggender. Projektet understregede, at fremtidige politiske forslag, der skal imødekomme de ældre borgeres behov, bør have fokus på at øge deres mulighed for at få indflydelse på og ansvar for de beslutningsprocesser, der påvirker deres dagligdag. Initiativet havde også til formål at diversificere offentlige og private tjenester (og produkter), så de ældre får mulighed for at engagere sig i en bredere vifte af aktiviteter. Ethvert skridt i denne retning får»den ældre del af Europa«til at føle sig yngre end nogensinde før! 22

23 Støtten gjorde os i stand til at inddrage folk med tilknytning til området, både fra forvaltningen selv, den sociale sektor, ngo er og de ældre selv. Dermed kunne vi, ud over at opbygge et frugtbart europæisk netværk, forbedre det lokale samarbejde, skabe nye forbindelser og etablere et regionalt netværk. Projektet påvirker mit job og aktiviteterne i Norrköping kommune (Sverige) på alle mulige måder - det bidrager med ny viden og erfaringsudveksling, fremmer innovations benchmarking og skaber nye alliancer til nye projekter eller ansøgninger. Desuden viser deltagelsen i projektet, at der er stor lyst til, sammen med europæiske partnere, at blive klogere på mange af de andre emner, der er forbundet med det at være 60+, og til fremtidigt samarbejde. Takket være sammenligningerne af forskellige europæiske erfaringer gav projektet en ny indfaldsvinkel til, hvordan man kan se på ældreproblematikken. Det var virkelig brugbart i mit daglige arbejde med ældre og frem for alt udbyderne af ældrepleje. Deltagerne fortæller Indvirkning Projektet gjorde de deltagende kommuner i stand til at skabe et yderst tiltrængt fælles grundlag og dermed bane vejen for udviklingen af en systematisk tilgang en langsigtet europæisk ramme for samarbejde. Dette grundlag fremmer udvekslingen af god praksis og viden om lokale og nationale politikker på området. Projektet drog fordel af, at en lang række aktører var med, f.eks. universiteter, ngo er, økonomiske aktører og borgere, og fik en god online eksponering og regelmæssig lokal pressedækning. 23

24 BEDRE VILKÅR FOR MENNESKER MED HANDICAP I EUROPA Udvikling af innovative metoder til at forbedre hverdagen for mennesker med handicap Det vurderes, at omkring 40 millioner mennesker (ca. 11 % af EU s befolkning) har en form for handicap. I dagens Europa bør et handicap ikke være ensbetydende med, at man bliver marginaliseret. Denne tanke danner fundamentet for projekter som»comprehensive integration of disabled and differently abled people«. Målet med dette projekt er at vise, hvordan handicappede kan finde beskæftigelse og dermed blive bedre integreret i samfundet. Formålet med projektet, som blev tilrettelagt i 2010 under»det Europæiske år for bekæmpelse af fattigdom Projekttitel: Comprehensive integration of disabled and differently abled people Initiativtager: Varpalota (Ungarn) Partnerlande: Østrig, Italien og Rumænien Varighed: Finansiering fra programmet Europa for Borgerne: ,47 EUR og social udstødelse«af den ungarske by Varpalota i samarbejde med tre andre kommuner fra Rumænien, Østrig og Italien, var at nedbringe antallet af mennesker, der er afhængige af sociale ydelser, at bekæmpe den følelse af overflødighed og fremmedgørelse fra samfundet, som mange handicappede oplever, samt at fremme de handicappedes muligheder for at leve og arbejde uafhængigt af andre. Der blev på nationalt plan skabt opmærksomhed omkring mennesker med nedsat arbejdsevne og deres daglige udfordringer. Under en konference præsenterede de deltagende lande deres individuelle modeller, hvor der på den ene side blev taget hensyn til lokale arbejdsmarkedsforhold og på den anden side de retlige rammer. De beskrev også, hvordan handicappede kan få hjælp til at rette opmærksomheden mod deres kompetencer og dermed komme ind på arbejdsmarkedet. Deltagerne foreslog, at man igangsætter integrationsfremmende projekter, såsom projektet»the social farm«, hvor aktiviteter på landbrugsområdet fremmer integrationen af handicappede i arbejdsmiljøer. De diskuterede også vigtigheden af at løse de handicappedes mobilitets- og adgangsvanskeligheder ved at nytænke arkitektonisk infrastruktur. Projektet tilskyndede til udveksling af praktiske erfaringer og gensidig hjælp. En deltagende organisation sørgede for bolig til en gruppe handicappede fra Varpalota (HU), de italienske og østrigske partnere tilbød ungarske og rumænske eksperter studieture, og byerne Wolfsberg (AT) og Varpalota gav donationer til velgørende institutioner i Petrosani (RO). Projektet og dets aktiviteter har bidraget til at forbedre livskvaliteten for personer med handicap i Europa. 24

25 Det internationale projekt»comprehensive Integration of disabled and differently abled people«, som blev finansieret af EU, har givet os et indgående kendskab til de modeller for hjælp til handicappede, som anvendes i de andre lande. Møderne har givet os erfaring både som ansatte i forvaltningen og individuelle borgere. Vi tror på, at projektet er begyndelsen på et langsigtet internationalt samarbejde, der skal munde ud i en europæisk referencemodel for god praksis for beskæftigelsen af mennesker med handicap. Deltagerne fortæller Indvirkning Takket være projektet fik deltagerne kendskab til praksis i andre lande og fik styrket forbindelsen med hinanden gennem solidarisk samarbejde og en fælles vilje til at hjælpe. Politiske beslutningstagere kunne få et førstehåndsindtryk i de udfordringer, som handicappede møder i hverdagen. Konferencen markerede begyndelsen på et internationalt samarbejde, der på europæisk plan kan føre til fælles løsninger, som fremmer integrationen af handicappede. I forbindelse med projektet producerede man en hjemmeside, en dvd og en brochure. Derudover blev der udgivet en lokalavis og lavet tv indslag. 25

26

27 LEDSAGEFORANSTALTNINGER: PEER TO PEER AKTIVITETER

28 HVAD SKABER ET GODT SAMARBEJDE? En mulighed for at undersøge forbindelserne mellem europæiske byer De stereotype forskelle mellem Nord- og Sydeuropa er velkendte. Den afslappede sydeuropæer, den velorganiserede tysker og den smarte svensker fremstilles ofte som værende vidt forskellige i deres holdninger til livet. Af denne grund antog De Europæiske Kommuners og Regioners Råd (CEMR), at man ville kunne få stort udbytte af at afholde møder mellem borgere fra byer i hele Europa. Det er i denne ånd, projektet»which twinning for which Europe?«blev igangsat med en række møder og diskussioner i tre forskellige byer, der repræsenterer lande i Nord- og Østeuropa (Estland), Central- og Vesteuropa Projekttitel: Which twinning for which Europe? Initiativtager: De Europæiske Kommuners og Regioners Råd (Frankrig) Partnerlande: Malta, Tyskland og Estland Varighed: Finansiering fra programmet Europa for Borgerne: ,74 EUR (Tyskland) og Sydeuropa (Malta). Emnet for disse møder var bredt, lige fra tekniske problemer til mere generelle aspekter såsom venskabsbyers udbytte af programmet Europa for Borgerne. Peer to Peer aktiviteter, som finansieres over programmet Europa for Borgerne, er væsentlige for at sikre en vellykket udvikling af europæiske partnerskaber og netværk. Projektet»Which twinning for which Europe?«undersøger venskabsbysamarbejdsformer på tværs af Europa og giver repræsentanterne fra hvert hjørne af kontinentet mulighed for at sammenligne deres praksis og finde frem til fælles tilgange, så de får mest muligt ud af deres partnerskaber. 28

29 Disse udbytterige og konstruktive udvekslinger viser, at venskabsbysamarbejde er en enestående metode til at inddrage borgerne i Europas udvikling. Det er også et værktøj, der giver lokale myndigheder mulighed for at udveksle deres erfaringer og ekspertise inden for forskellige områder. De diskussioner, som projektet gav anledning til, var en særdeles god forberedelse til»european Citizens!«, den europæiske kongres for EU borgerskab og venskabsbysamarbejde, som CEMR afholdt i Polen under det polske EU formandskab. Deltagerne fortæller Indvirkning»Which twinning for which Europe?«har en stærk vision for fremtiden. Med udgangspunkt i EU s mulige udvidelse med nogle af Balkanlandene er der i projektet afsat tid til at støtte og informere landene fra denne region om fordelene ved venskabsbysamarbejde og finansieringsmulighederne gennem programmet Europa for Borgerne. En anden vigtig indvirkning er den forbindelse og samhørighedsfølelse, som projektet giver dem, der stadig er nye over for tanken om et integreret Europa. 29

30 NORD MØDER SYD: MERE END BLOT VENSKABSBYER Hvordan udnytter vi potentialet i venskabsbyer? Nogle mener måske, at Nord- og Sydeuropa er for forskellige til at forstå hinanden, for slet ikke at tale om samarbejde! Men her er et partnerskab, der beviser det modsatte. Den svenske region Norrbotten og den italienske region Emilia Romagna etablerede et netværk med kommunernes landsorganisation i Finland og den spanske»diputación de A Coruña«. Formålet var at udveksle synspunkter om, hvordan man forbedrer forholdet mellem eksisterende venskabsbyer. Hvorfor? Fordi venskabsbyer handler om mere end bare et par enkeltstående»nu skal vi lære hinanden at kende«- Projekttitel: Facing the challenges of the implementation of Networks of Twinned Towns Initiativtager: Netværk mellem Norrbotten (Sverige) og Emilia Romagna (Italien) Partnerlande: Spanien, Sverige, Finland og Kroatien Varighed: Finansiering fra programmet Europa for Borgerne: EUR arrangementer. Det handler nemlig i højere grad om at skabe en konstant kommunikationsstrøm for at opbygge et rigtigt venskab og solidaritet mellem venskabsregioner. Deltagernes forslag til aktiviteter var derfor rettet mod det fælles behov for at styrke borgernes politiske engagement i projekter under»europa for Borgerne«og mere generelt øge kendskabet til den europæiske sag. Partnerne arbejdede sammen om at styrke et sæt fælles principper og skabe innovative webbaserede værktøjer såsom en e platform, som skulle forenkle koordineringen mellem deltagere i de forskellige dele af Europa. Projektet opstod på baggrund af de udfordringer, som lokale myndigheder og mere specifikt embedsmænd stødte på, når de skulle skabe stabile, givtige netværk. Aktørerne afholdt tre møder og deltog i seminarer, som havde deltagelse af omkring 50 embedsmænd og 30 politiske repræsentanter fra de samme kommuner. Her udvekslede de tanker om og erfaringer med projekter om en bred vifte af EU relaterede emner. 30

31 Der ligger et stort potentiale i netværk af venskabsbyer for at levere de lovede resultater er det nødvendigt at udforme en effektiv styringsstrategi. Som valgte politiske repræsentanter skal vi styrke vores engagement i den europæiske integrationsproces ved at uddanne og mere konsekvent yde støtte til vores embedsmænd inden for rammerne af netværkssamarbejde om venskabsbyprojekter. Jeg lærte rigtig meget på seminarerne og især om, hvor vanskeligt det kan være at omdanne begreber til konkrete aktiviteter og gode resultater. Deltagerne fortæller Indvirkning Et af de vigtigste resultater af møderne mellem embedsmænd og programeksperter var udviklingen af et sæt praktiske retningslinjer, som skulle lette og forbedre styringen af netværk af venskabsbyer. Projektet hjalp embedsmænd med at styrke deres ledelseskvalifikationer og øge deres kendskab til centrale aspekter af et projekts gennemførelse såsom vigtigheden af gensidige aftaler og en effektiv kommunikationsstrøm mellem partnerne samt af effektiv planlægning og styring af venskabsbynetværk. Desuden diskuterede deltagerne aktuelle EU anliggender og udvekslede synspunkter om allerede gennemførte projekter. Takket være de interkulturelle møder fik deltagerne også nyt input til, hvordan man kan være mere aktiv i et demokratisk europæisk samfund. 31

32

33 BORGERPROJEKTER

34 SULTEN EFTER INNOVATION Økonomi set fra en anden vinkel Hvordan ændrer man en cykel til en suppekoger? Du tror måske ikke, det kan lade sig gøre? Men det kan det! Det er en af de mange innovationer fra Micronomics projektet, som sigtede mod at give kreative borgere mulighed for at vise deres evner og samtidig fremme idéer såsom bæredygtigt forbrug og sunde madvaner. Fordelene ved små initiativer såsom cykelreparation og webdesign, ofte kaldet»mikroinitiativer«, var tydelige under fremvisningen af den spøjse omdannelse af en cykel til en maskine, der kan lave varm suppe på syv minutter. Dette projekt blev gennemført med en lang række innovationer, hvor arbejdsmøder, diskussioner og præsentationer blev suppleret af udstillinger og Projekttitel: Micronomics Initiativtager: VZW City Mine(d) (Belgien) Partnerlande: Østrig, Slovenien, Frankrig, Nederlandene, Tyskland, Danmark, Spanien, Det Forenede Kongerige og Italien. Desuden deltog Tyrkiet, Bosnien Hercegovina og Schweiz som ikke medfinansierede partnere. Varighed: Finansiering fra programmet Europa for Borgerne: ,26 EUR filmforevisninger. De første tre lørdage i maj 2010 gik deltagerne i projektet Micronomics ud i Bruxelles gader for at vise, hvordan man kan bruge byrummet til at udtrykke sig kunstnerisk, bl.a. i form af et marked for kreativ kunst og en diskussion om begrebet»offentligt rum«. Formålet var ikke kun at præsentere disse kreative sjæles initiativer, men også at vurdere den sociale og økonomiske værdi af sådanne mikrovirksomheder. Et centralt budskab fra dette projekt er, at alting kan bruges, og at vi med kreativitet og innovation kan bidrage til den økonomiske udvikling, også selv om det bare er i det små. 34

35 Samarbejde som f.eks. Micronomics gør det muligt for lokale aktører som»im Ausland«fra Wien at opjustere deres strategier og gennemføre tilsvarende initiativer i andre europæiske byer. Samtidig kan de lære af andre græsrodsinitiativer, hvordan man f.eks. inddrager grupper som romaer, hjemløse og andre dårligt stillede samfundsgrupper. De opbygger Europa nedefra og opefter. Deltagerne fortæller Indvirkning Ved at dele projektet med borgere i Europas byer er det med Micronomics lykkedes at nå ud til et bredt publikum, som er blevet gjort nysgerrige og har fået ny information om denne enestående tilgang til byernes problemer. I en tid, hvor verdensøkonomien er blevet rystet i sin grundvold, lykkedes det med Micronomics at skabe ikke blot optimisme i forhold til problemerne, men også reelle alternativer, der kombinerer iværksætterånd, socialt ansvar og bæredygtig udvikling. 35

36 KULTUR I BORGERNES SPOTLIGHT En europæisk undersøgelse belyser europæernes holdning til kultur Er kultur bare spild af penge, eller er det en af de drivkræfter, der kan hjælpe os ind i fremtiden? Netværket EUROMEDINCULTURE(s) begav sig ud på en vanskelig rejse med det mål at identificere den rolle, som kultur kan spille i opbygningen af Europa. Troen på, at et af de vigtigste elementer i europæisk identitet er vores fælles kulturarv var udgangspunktet for det to år lange projekt. I 2009 og 2010 blev der afholdt over 20 regionale offentlige fora i forskellige europæiske lande, og her blev der uddelt over tyve tusind spørgeskemaer til borgerne. De kollektive overvejelser handlede om forskellige aspekter af udnyttelsen og beskyttelsen af menneskets kreativitet og traditioner. Projekttitel: EUROMEDINCULTURE(s) Initiativtager: Association pour le développement culturel européen et international (Frankrig) Partnerlande: Det Forenede Kongerige, Belgien, Slovenien, Malta, Spanien, Tyskland, Finland, Italien, Polen og Portugal Varighed: Finansiering fra programmet Europa for Borgerne: ,32 EUR Tusindvis af mennesker deltog og var derved med til at skabe grundskitsen til en politik, som kan give kulturen dens rette plads, dvs. i centrum for et fælles Europa. Historisk arv, Europas mangfoldige kulturer og sprog, demokrati og menneskerettigheder gik igen i deltagernes bidrag til definitionen af europæisk kultur. Kunstnere og kulturarbejdere, politikere og unge kom alle med begejstrede bidrag til at afdække, hvordan kulturen påvirker alle dimensioner af vores dagligdag, lige fra uddannelse og udtryksform til social dialog og faglig udvikling. Øvelsen viste, at mange europæere ikke mener, at kultur er et mål i sig selv, men er sammenhængskraften i et harmonisk, lige samfund på socialt og økonomisk plan. Det er grundlaget for kreativ tænkning, et rum, der giver plads til eksperimenter, hvis resultater kan omsættes til andre områder af samfundet og økonomien. 36

37 Kultur gør folk til bedre borgere! Kultur er en bro mellem fortid, nutid og fremtid og skaber bånd mellem mennesker fra forskellige»kulturer«. Den økonomiske verden kan lære rigtig meget af den kulturelle, især om kreativitet og holdånd. Samtidig skal den kulturelle verden også integrere nogle aspekter fra den økonomiske verden, såsom ansvarsfølelse og at gøre projekter mere realistiske ved at påvise deres markedsværdi. Deltagerne fortæller Indvirkning Projektet viste, at langt de fleste deltagere opfatter kultur som et vitalt led i et samhørigt samfund, et værktøj for dialog til dialog og et middel til at mobilisere borgerne. Disse tanker blev afspejlet i et sæt anbefalinger med titlen»retten til kultur i fremtidens Europa«, skrevet på elleve sprog. Gennem Euromedinculture webstedet blev resultaterne formidlet til at stort publikum, og her ligger også en film, som blev lavet under projektet. Projektets succes opmuntrede arrangørerne til at foreslå supplerende aktiviteter i de kommende år for at sikre kontinuitet i initiativet fremover. film 37

38 DER VAR ENGANG I EUROPA En borgers antologi»historier om et muligt Europa«er et initiativ, hvis filosofi bedst udtrykkes med Ira Glass ord»store historier sker for dem, der kan fortælle dem«. Kultur- og uddannelsessammenslutninger fra Italien, Tyskland, Portugal, Det Forenede Kongerige, Spanien, Slovakiet og Slovenien slog sig sammen for at bringe de tusindvis af oplevelser og ansigter, som tilsammen udgør vores Europa, frem i dagens lys. Sammen lagde de grundstenen til det, der blev til en farverig, inspirerende og hjertevarm ekspedition ind i det gamle kontinents kludetæppe af forskellige kulturer. Projekttitel: Stories of a Possible Europe Initiativtager: Universita Popolare di Roma (Italien) Partnerlande: Tyskland, Spanien, Portugal, Slovenien, Slovakiet og Det Forenede Kongerige Varighed: Finansiering fra programmet Europa for Borgerne: ,10 EUR Mænd og kvinder i alle aldre og med forskellig kulturel oprindelse blev inviteret til at deltage i en fælles, autobiografisk historiefortællingskonkurrence om emnet interkulturel dialog. Historier fra fortid og nutid, men også dømme, ønsker og utopiske fantasier, som hjælper os til at forestille os og fostre et andet Europa. I hvert af de seks lande blev der etableret borgerpaneler som en form for deltagelse i og samspil om at»bygge et Europa, der er endnu tættere på borgerne ved at fortælle historier. Historierne blev fortalt i første person af paneldeltagerne i workshops, hvor deltagerne nedfældede deres egen historie, eller blev indsamlet af deltagerne i form af interviews og livshistorier. Historier, forskningsartikler og undersøgelser blev også indsamlet gennem den europæiske konkurrence»et andet Europa er muligt«. Forfatterne fik lov til at bruge det udtryksmiddel, de foretrak, hvilket resulterede i en broget samling af skrevne tekster, fotos, video- og audiofortællinger, tegneserier, digte og teater. Historierne gav et billede af et levende, multifacetteret Europa og afspejler erfaringer, engagement i menneskerettigheder og demokrati, forskellige måder at arbejde sammen på, nye livsformer og nye visioner om verden. 38

39 Min erfaring i Slovenien med grupper af romaer viste, hvordan stærke stereotyper kan blive brudt ned gennem direkte kontakt. Det skete f.eks. med de arrangementer, hvor romaner kunne fortælle om deres kunst og kultur og samtidig lære af ikke romaer. Interkulturel dialog er en gensidig læringserfaring, der kræver plads, tid og mulighed... Dialog og rettigheder er to sider af samme sag. Dette arrangement har lært mig, at stereotyper af disse mennesker ikke er baseret på kendsgerninger, men snarere dannes i hovedet på dem, der er bange for mennesker, de ikke kender. Nu er vi blevet lidt mere åbne, vi er blevet mere integreret i samfundet, nu har vi mere med hinanden at gøre hvis jeg havde haft den mulighed noget før, ville jeg have gjort meget anderledes. Deltagerne fortæller Indvirkning Historierne bidrager til vores viden om de værdier og billeder, der danner grundlaget for at skabe en følelse af europæisk identitet. Historierne blev samlet i mikroantologier, fotokalendere og brochurer for på den måde at sikre, at de indsamlede erfaringer kan bruges til at forbedre den interkulturelle dialog i Europa. Gennem disse materialer fik arrangørerne inddraget borgere og institutionelle repræsentanter, både på lokalt og EU plan. Onlinekonkurrencen muliggjorde en bred formidling og deltagelse. europe.eu/ 39

40 GODE VEJE TIL EUROPA Lokalsamfund bygger et inkluderende Europa Desværre lever vi stadig i en verden, hvor mange ikke har grundlæggende materielle goder eller rimelig mulighed for at komme frem i livet, en verden, hvor vi ikke tager os ordentligt af dem, der har mest brug for det, en verden uden grundlæggende menneskelig værdighed og fyldt med intolerance. EU er selve legemliggørelsen af menneskerettigheder, mangfoldighed og integration, men mange af vores samfund lever stadig med trusler såsom racisme, intolerance, social udelukkelse, dårlig uddannelse og social uretfærdighed. For sårbare europæere vil organiseret solidaritet, praktisk hjælp og ret til mangfoldighed derfor gøre en enorm forskel. Projekttitel: Grassroots Europe for Local Wellbeing Initiativtager: Open Society Institute (Ungarn) Partnerlande: Letland, Tjekkiet, Rumænien og Østrig Varighed: Finansiering fra programmet Europa for Borgerne: EUR Græsrodsorganisationer kan bredt defineres som grupper af selvorganiserede personer, der forfølger fælles interesser gennem en almennyttig organisation baseret på frivilligt arbejde.»grassroots Europe for Local Wellbeing«samlede over 120 frivillige, som har valgt at bruge deres liv på at tage sig af andres behov, og som arbejder for at styrke velfærden i deres lokalsamfund. Deres daglige arbejde består af forskellige tiltag for at tilskynde til samfundsopbyggende aktiviteter såsom lektiecaféer for skolebørn med særlige behov, multikulturelle lejrskoler om tolerance, kunst- og sportsundervisning for at nære og tilskynde socialt udstødte til at udtrykke sig selv, seminarer for at øge unges interesse for samfundsspørgsmål, sociale ydelser til de dårligst stillede familier, musikterapi for mentalt handicappede og sidst, men ikke mindst, nabohjælp til asylansøgere og indvandrere. Deltagerne indgik i en række nationale og internationale arrangementer, der blev afviklet i løbet af et år, hvor de diskuterede de muligheder og udfordringer, de støder på i deres daglige arbejde som medlemmer af græsrodsorganisationer. Efter dette år følte deltagerne sig bedre klædt på til at fremlægge deres største bekymringer over for lokale, nationale og europæiske aktører. 40

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Beskæftigelse & Den Europæiske Socialfond Beskæftigelse sociale anliggender Europa-Kommissionen 1 Eures et netværk til hjælp for arbejdstagere,

Læs mere

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER Indledning Det Europæiske Agentur for Udvikling af Undervisning af Personer med Særlige Behov gennemførte i 2003-2004 et projekt om tidlig indsats over

Læs mere

(Udtalelser) ADMINISTRATIVE PROCEDURER KOMMISSIONEN

(Udtalelser) ADMINISTRATIVE PROCEDURER KOMMISSIONEN 7.6.2008 C 141/27 V (Udtalelser) ADMINISTRATIVE PROCEDURER KOMMISSIONEN Indkaldelse af forslag 2008 Kulturprogram (2007 2013) Gennemførelse af programaktionerne: flerårige samarbejdsprojekter, samarbejdsaktioner,

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

FOREDRAG - VORES EUROPA

FOREDRAG - VORES EUROPA FOREDRAG - VORES EUROPA Med deres projekt, Vores Europa, der handler om situationen for den europæiske ungdomsgeneration, har Elena Askløf og Peter Laugesen netop modtaget Europa-Parlamentets Charlemagne

Læs mere

EUROPARÅDET MENNESKERETTIGHEDERNES VOGTER ET OVERBLIK

EUROPARÅDET MENNESKERETTIGHEDERNES VOGTER ET OVERBLIK EUROPARÅDET MENNESKERETTIGHEDERNES VOGTER ET OVERBLIK Ikke-medlem af Europarådet (Hviderusland) MEDLEMSSTATER HOVEDSÆDE OG KONTORER BUDGET Albanien, Andorra, Armenien, Aserbajdsjan, Belgien, Bosnien-Herzegovina,

Læs mere

EUROPA FOR BORGERNE EU STØTTE:

EUROPA FOR BORGERNE EU STØTTE: WWW.KULTURSTYRELSEN.DK EU STØTTE: EUROPA FOR BORGERNE 2014-2020 Hvad er Kulturstyrelsens rolle? Europa for Borgerne er et EU-program, hvor der kan søges midler til at fremme medborgerskab, demokratisk

Læs mere

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur- og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem med overskriften Sammen om det gode

Læs mere

Hjælp til at søge medarbejdere i Europa

Hjælp til at søge medarbejdere i Europa Hjælp til at søge medarbejdere i Europa Beskæftigelse & Den Europæiske Socialfond Beskæftigelse sociale anliggender Europa-Kommissionen 1 Eures: hjælp til at søge medarbejdere i Europa Søger du at opbygge

Læs mere

FOREDRAG - VORES EUROPA Om den europæiske ungdomsgeneration og vores fælles udfordringer.

FOREDRAG - VORES EUROPA Om den europæiske ungdomsgeneration og vores fælles udfordringer. FOREDRAG - VORES EUROPA Om den europæiske ungdomsgeneration og vores fælles udfordringer. Med deres projekt, Vores Europa, der handler om situationen for den europæiske ungdomsgeneration, har Elena Askløf

Læs mere

Politik for Kulturhovedstad 2017

Politik for Kulturhovedstad 2017 Politik for Kulturhovedstad 2017 Vision Hvordan kan vi medvirke til, at lokale kunst- og kulturmiljøer bidrager endnu mere offensivt og værdsættes for deres kompetencer og bidrag til den samlede udvikling

Læs mere

CISUs STRATEGI 2014 2017

CISUs STRATEGI 2014 2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26. april 2014. Vores strategi for 2014-17 beskriver, hvordan CISU sammen med medlemsorganisationerne

Læs mere

DIG og EU! Europa-Kommissionens politik for børns rettigheder Hvad drejer det sig om, og hvad kan du gøre?

DIG og EU! Europa-Kommissionens politik for børns rettigheder Hvad drejer det sig om, og hvad kan du gøre? DIG og EU! Europa-Kommissionens politik for børns rettigheder Hvad drejer det sig om, og hvad kan du gøre? Plan arbejder på verdensplan for at opnå varige forbedringer for børn, der lever under fattige

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udenrigsudvalget UDKAST TIL UDTALELSE

EUROPA-PARLAMENTET. Udenrigsudvalget UDKAST TIL UDTALELSE EUROPA-PARLAMENTET 2004 ««««««««««««Udenrigsudvalget 2009 FORELØBIG 2004/0151(COD) 19.5.2005 UDKAST TIL UDTALELSE fra Udenrigsudvalget til Kultur- og Uddannelsesudvalget om forslag til Europa-Parlamentets

Læs mere

Udvidelsen af den europæiske union: fra 15 til 25, hvad betyder det for os?

Udvidelsen af den europæiske union: fra 15 til 25, hvad betyder det for os? Udvidelsen af den europæiske union: fra 15 til 25, hvad betyder det for os? FREMTIDENS EUROPA NØGLESPØRGSMÅL DEN FØRSTE MAJ 2004 ER EN ENESTÅENDE HISTORISK MILEPÆL I DEN EUROPÆISKE UNIONS (EU'S) HISTORIE.

Læs mere

TALE HOLDT AF GISCARD D'ESTAING, FORMAND FOR DET EUROPÆISKE KONVENT PÅ DET INDLEDENDE MØDE I UNGDOMSKONVENTET. den 10. juli 2002 i Bruxelles

TALE HOLDT AF GISCARD D'ESTAING, FORMAND FOR DET EUROPÆISKE KONVENT PÅ DET INDLEDENDE MØDE I UNGDOMSKONVENTET. den 10. juli 2002 i Bruxelles TALE HOLDT AF GISCARD D'ESTAING, FORMAND FOR DET EUROPÆISKE KONVENT PÅ DET INDLEDENDE MØDE I UNGDOMSKONVENTET den 10. juli 2002 i Bruxelles 1 Hr. formand for Ungdomsudvalget Fru kommissær ---------------

Læs mere

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige kræfter

Læs mere

MØDER MELLEM BORGERE

MØDER MELLEM BORGERE Støtteansøgning GD for Uddannelse og Kultur EF-handlingsprogrammet til fremme af aktivt medborgerskab i Europa VENSKABSBYSAMARBEJDE Indkaldelse af forslag GD EAC nr. 25/05 MØDER MELLEM BORGERE Læs indkaldelsen

Læs mere

Er du frivillig i Thisted Kommune?

Er du frivillig i Thisted Kommune? Er du frivillig i Thisted Kommune? Produceret af Thisted Kommune April 2015 Forord Der skal lyde en tak for din indsats som frivillig i Thisted Kommune. Et stærkt frivilligmiljø med aktive og engagerede

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik

Kultur- og Fritidspolitik Kultur og Fritid Dato: 31-10-2016 Sagsnr.: 15/25492 Sagsbehandler: Lise Lotte Urfe Direkte tlf.: 7376 8234 E-mail: llu@aabenraa.dk Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med

Læs mere

Offentlig høring om evaluering af forordningen om det europæiske register over udledning og overførsel af forurenende stoffer (E-PRTR)

Offentlig høring om evaluering af forordningen om det europæiske register over udledning og overførsel af forurenende stoffer (E-PRTR) Offentlig høring om evaluering af forordningen om det europæiske register over udledning og overførsel af forurenende stoffer (E-PRTR) Felter med en * skal udfyldes. Indledning Hvad er E-PRTR-forordningen?

Læs mere

Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev

Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Udgivet af Herlev Kommune December 2013 herlev.dk/frivillighedspolitik

Læs mere

EU's Agentur for Grundlæggende Rettigheder: Situationen for EU's romaborgere, der bor i andre medlemsstater

EU's Agentur for Grundlæggende Rettigheder: Situationen for EU's romaborgere, der bor i andre medlemsstater Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder (FRA) MEMO / den 9. november 2009 EU's Agentur for Grundlæggende Rettigheder: Situationen for EU's romaborgere, der bor i andre medlemsstater

Læs mere

Breddeidrætten producerer social kapital

Breddeidrætten producerer social kapital Breddeidrætten producerer social kapital Mogens Kirkeby International Sport and Culture Association www.isca isca-web.org info@isca isca-web.org internationale erfaringer med at inddrage idrætten i løsningen

Læs mere

EU - et indblik i hvad EU er. Oplæg og dilemmaspil af Europabevægelsens repræsentanter Den 20. marts 2014

EU - et indblik i hvad EU er. Oplæg og dilemmaspil af Europabevægelsens repræsentanter Den 20. marts 2014 EU - et indblik i hvad EU er Oplæg og dilemmaspil af Europabevægelsens repræsentanter Den 20. marts 2014 Dagens program 10:40-10:45 Velkomst 10:45-11:15 Oplæg om EU 11:15-11:25 Introduktion til dilemmaspil

Læs mere

www.2010againstpoverty.eu 2010againstpoverty@ec.europa.eu

www.2010againstpoverty.eu 2010againstpoverty@ec.europa.eu KE-80-09-930-DA-C www.2010againstpoverty.eu 2010againstpoverty@ec.europa.eu Er De interesseret i publikationerne fra Generaldirektoratet for Beskæftigelse, Sociale Anliggender, Arbejdsmarkedsforhold og

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

HØRING OM BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING

HØRING OM BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING HØRING OM BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING 12/07/2007-31/08/2007 Deltagelse Angiv hvilket EU/EØS-land virksomheden ligger i DA - Danmark 66 (12.9%) PL - Polen 60 (11.7%) DE - Tyskland 59 (11.5%) NL - Nederlandene

Læs mere

Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0652 Offentligt

Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0652 Offentligt Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0652 Offentligt EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 16.12.2015 COM(2015) 652 final RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE

Læs mere

Projekt. Springflod - en kulturfestival i Vadehavsregionen

Projekt. Springflod - en kulturfestival i Vadehavsregionen Projekt Springflod - en kulturfestival i Vadehavsregionen Projektbeskrivelse maj 2006 Springflod en kulturfestival i Vadehavsregionen Kortfattet beskrivelse af projektet Målet er at skabe en kulturfestival,

Læs mere

Folke. Oplysnings politik

Folke. Oplysnings politik Folke Oplysnings politik 1 Indhold Forord 3 Folkeoplysningens udfordringer og styrker 4 Visioner og målsætninger 6 Tema 1 Rammer for folkeoplysning 8 Tema 2 Samspil med selvorganiserede grupper 10 Tema

Læs mere

REGIONEN HAR ET STÆRKT BEHOV FOR AT BLIVE EUROPÆISK KULTURHOVEDSTAD

REGIONEN HAR ET STÆRKT BEHOV FOR AT BLIVE EUROPÆISK KULTURHOVEDSTAD EXECUTIVE SUMMARY REGIONEN HAR ET STÆRKT BEHOV FOR AT BLIVE EUROPÆISK KULTURHOVEDSTAD Den Europæiske Kulturhovedstad er et initiativ, der blev søsat af EU i 1985. Athen var den første Europæiske Kulturhovedstad,

Læs mere

EUROPA FOR BORGERNE 2014-2020 EU STØTTE:

EUROPA FOR BORGERNE 2014-2020 EU STØTTE: WWW.SLKS.DK EU STØTTE: EUROPA FOR BORGERNE 2014-2020 Hvad er Slots- og Kulturstyrelsens rolle? Europa for Borgerne er et EU-program, hvor der kan søges midler til at fremme medborgerskab, demokratisk deltagelse

Læs mere

FÆLLES OM ODENSE. Civilsamfundsstrategi

FÆLLES OM ODENSE. Civilsamfundsstrategi FÆLLES OM ODENSE Civilsamfundsstrategi 1 FORENINGSFRIVILLIG Corperate Volunteer ADD-ON MODEL MEDLEM SERIEL ENKELTSTÅENDE DEN STRATEGISK INTEGREREDE MODEL UORGANISEREDE ELLER VIRTUEL FRIVILLIG OFFENTLIG

Læs mere

Skanderborg en international kommune

Skanderborg en international kommune Skanderborg en international kommune I Skanderborg Kommune ønsker vi at tage del i de muligheder, som et samspil med vores internationale omgivelser byder os. Vi er åbne for at se tingene med andre briller

Læs mere

FOREDRAG OM AT VÆRE UNG I EUROPA.

FOREDRAG OM AT VÆRE UNG I EUROPA. FOREDRAG OM AT VÆRE UNG I EUROPA. Med deres projekt Vores Europa, der handler om situationen for den europæiske ungdomsgeneration, har Elena Askløf og Peter Laugesen netop modtaget Europa-Parlamentets

Læs mere

Kollokvium den 2. marts 2010: "Horisont 2014: Hvilke bånd mellem kvinder og EU? " Kvinder og EU Præsentation ved TNS Opinion

Kollokvium den 2. marts 2010: Horisont 2014: Hvilke bånd mellem kvinder og EU?  Kvinder og EU Præsentation ved TNS Opinion Generaldirektoratet for Kommunikation Direktorat C - Forbindelser med Borgerne Enheden for Analyse af den Offentlige Opinion Bruxelles, den 5. marts 2010 Kollokvium den 2. marts 2010: "Horisont 2014: Hvilke

Læs mere

15814/12 av/sol/bh 1 DG E -1C

15814/12 av/sol/bh 1 DG E -1C RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 6. november 2012 (12.11) (OR. en) 15814/12 SPORT 66 SAN 270 NOTE fra: formandskabet til: De Faste Repræsentanters Komité (1. afdeling)/rådet Tidl. dok. nr.:

Læs mere

TILGÆNGELIG INFORMATION I EN LIVSLANG LÆRINGSPROCES

TILGÆNGELIG INFORMATION I EN LIVSLANG LÆRINGSPROCES TILGÆNGELIG INFORMATION I EN LIVSLANG LÆRINGSPROCES Alle elever og studerende har en fundamental ret til at få adgang til information, uanset om de har handicaps, særlige behov mv. eller ej. Informations-

Læs mere

A. Opfattelser med hensyn til alvoren af forskellige problemer i verden

A. Opfattelser med hensyn til alvoren af forskellige problemer i verden Generaldirektoratet for Kommunikation Enheden for Analyse af den Offentlige Opinion KLIMAÆNDRINGER 2009 Standard-Eurobarometer (EB 71 EP/Kommissionen): Januar-februar 2009 Første resultater: Europæisk

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0138 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0138 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0138 Offentligt DA DA DA EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 23.3.2011 KOM(2011) 138 endelig RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE

Læs mere

DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE

DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE CRI(98)30 Version danoise Danish version DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE ECRI'S GENERELLE HENSTILLING NR. 4: NATIONALE UNDERSØGELSER AF, HVORDAN DISKRIMINATION OG RACISME OPLEVES OG

Læs mere

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 7 Ishøj Kommune Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj... 3 Vision mangfoldighed er Ishøjs styrke... 4 Mission skab en bedre kommune for alle... 5 HOVEDFOKUS: Inklusion...

Læs mere

FOREDRAG OM AT VÆRE UNG I EUROPA.

FOREDRAG OM AT VÆRE UNG I EUROPA. FOREDRAG OM AT VÆRE UNG I EUROPA. Med deres projekt Vores Europa, der handler om situationen for den europæiske ungdomsgeneration, har Elena Askløf og Peter Laugesen netop modtaget Europa-Parlamentets

Læs mere

Svarstatistik for Det europæiske private selskab

Svarstatistik for Det europæiske private selskab Svarstatistik for Det europæiske private selskab 09/10/2007-19/11/2007 Der er 517 svar ud af 517, der opfylder dine kriterier DELTAGELSE Land DE - Tyskland 80 (15.5%) PL - Polen 51 (9.9%) DA - Danmark

Læs mere

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Høringsudgave Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige

Læs mere

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 8.12.2014 COM(2014) 721 final 2014/0345 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om bemyndigelse af Østrig og Polen til at ratificere eller tiltræde Budapestkonventionen om

Læs mere

Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018

Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018 Frederikshavn Kommune Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018 Indledning FÆLLES pejlemærker Bærende principper Tænkes sammen med 4 5 8 10 Indledning Frederikshavn Kommune er fyldt med frivillige

Læs mere

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Anledning Titel Målgruppe Arrangør Taletid Tid og sted Fremlæggelse af indholdet af Rådsmødet 22. maj til Folketingets Europaudvalg Fremlæggelse af indholdet af Rådsmødet

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2014-2019 Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender 15.4.2015 2014/2236(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om socialt iværksætteri og social innovation til bekæmpelse af arbejdsløshed

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik

Kultur- og Fritidspolitik Kultur- og Fritidspolitik Nordfyns Kommune Revideret den 15. august 2014 Dokument nr. 480-2014-852344 Sags nr. 480-2013-36230 Indhold FORORD... 2 INDLEDNING... 3 VISIONEN... 4 VÆRDIER... 5 NORDFYNS KOMMUNE

Læs mere

Foreløbig rapport om fordelingen af medlemmer i Europa- Parlamentet

Foreløbig rapport om fordelingen af medlemmer i Europa- Parlamentet Europaudvalget EU-note - E 78 Offentligt Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 12. september 2007 Folketingets repræsentant ved EU Til udvalgets medlemmer og stedfortrædere Foreløbig rapport om

Læs mere

12 RETNINGSLINJER FOR TVÆRRELIGIØS DIALAOG PÅ LOKALT PLAN

12 RETNINGSLINJER FOR TVÆRRELIGIØS DIALAOG PÅ LOKALT PLAN 12 RETNINGSLINJER FOR TVÆRRELIGIØS DIALAOG PÅ LOKALT PLAN VIDEN OM OG FORSTÅELSE AF RELIGION I LOKALSAMFUNDET 01 Kommunerne opfordres til at notere sig den voksende rolle, som religion nu spiller i forbindelse

Læs mere

www.share-project.dk Resultater fra 50+ i Europa undersøgelsen

www.share-project.dk Resultater fra 50+ i Europa undersøgelsen www.share-project.dk Resultater fra 50+ i Europa undersøgelsen Hvad skal der ske fremover? Det næste der skal ske med 50+ i Europa, er at tidligere interviewede personers livshistorie skal tilføjes den

Læs mere

Vælg sprog. Danish OVERENSSTEMMELSESUNDERSØGELSE AF SUPPLY CHAIN

Vælg sprog. Danish OVERENSSTEMMELSESUNDERSØGELSE AF SUPPLY CHAIN Page 1 sur 10 Vælg sprog Danish OVERENSSTEMMELSESUNDERSØGELSE AF SUPPLY CHAIN INITIATIVE 2016 Velkommen til webstedet for Dedicateds online undersøgelse. Den webbaserede metodologi garanterer fortroligheden

Læs mere

Kultur skaber identitet. Det handler om mennesker. - hele mennesker - hele livet!

Kultur skaber identitet. Det handler om mennesker. - hele mennesker - hele livet! Kultur skaber identitet. Det handler om mennesker. - hele mennesker - hele livet! Når vi mennesker mødes, opstår kultur. Vi skaber i fællesskab værdier og bånd, som gennem livet er bestemmende for vore

Læs mere

Smart Energy Campaign. cosmo flash_flickr

Smart Energy Campaign. cosmo flash_flickr Smart Energy Campaign cosmo flash_flickr Hvad er SMERGY En europæisk EU-støttet energikampagne for 18-29 årige Danmark: Cirka 0,7 millioner personer - 12 % af befolkningen. I studiebyerne Århus og København

Læs mere

Frivillighedspolitik for Foreningen Den Boligsociale Fond

Frivillighedspolitik for Foreningen Den Boligsociale Fond Frivillighedspolitik for Foreningen Den Boligsociale Fond Hillerød maj 2011 Indholdsfortegnelse Side Indledning 3 Tankerne bag Frivillighedspolitikken 4 Organisering og forankring 5 Foreningens visioner

Læs mere

Østeuropa vil mangle arbejdskraft

Østeuropa vil mangle arbejdskraft 4. april 2014 ARTIKEL Af Louise Jaaks Sletting & Morten Bjørn Hansen Østeuropa vil mangle arbejdskraft Østeuropa står over for et markant fald på 22 pct. af befolkningen i alderen 15-69 år frem mod 2050.

Læs mere

Standard Eurobarometer 80. MENINGSMÅLING I EU Efterår 2013 NATIONAL RAPPORT DANMARK

Standard Eurobarometer 80. MENINGSMÅLING I EU Efterår 2013 NATIONAL RAPPORT DANMARK Standard Eurobarometer 80 MENINGSMÅLING I EU Efterår 2013 NATIONAL RAPPORT DANMARK Undersøgelsen er blevet bestilt og koordineret af den Europa Kommissionen, Generaldirektoratet for Kommunikation. Denne

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

HØRING OM MANGFOLDIGHED PÅ ARBEJDSPLADSEN OG BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING

HØRING OM MANGFOLDIGHED PÅ ARBEJDSPLADSEN OG BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING HØRING OM MANGFOLDIGHED PÅ ARBEJDSPLADSEN OG BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING 14.06.2005-15.07.2005 803 svar Anfør virksomhedens hovedaktivitetssektor D - Fremstillingsvirksomhed 225 28,0% K - Fast ejendom,

Læs mere

Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar

Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar Europa-Kommissionens høring, GD MARKT Indledende bemærkning: Dette spørgeskema er udarbejdet af Generaldirektorat for Det Indre Marked og Tjenesteydelser for at

Læs mere

UNITE-IT NETVÆRK FOR DIGITAL INKLUSION

UNITE-IT NETVÆRK FOR DIGITAL INKLUSION UNITE-IT NETVÆRK FOR DIGITAL INKLUSION Drevet af UNITE-IT 2014 GENERELT OVERBLIK Unite-IT-netværket har fejret sit andet projekt år, men det er blot det første fulde funktionelle år. Det har fastholdt

Læs mere

Folkeoplysningspolitik i Favrskov Kommune

Folkeoplysningspolitik i Favrskov Kommune Folkeoplysningspolitik i Favrskov Kommune Målsætning for folkeoplysningspolitikken Favrskov Kommunes målsætning for folkeoplysningspolitikken er, at foreninger udbyder et varieret og mangfoldigt fritidstilbud

Læs mere

Analyse 26. marts 2014

Analyse 26. marts 2014 26. marts 2014 Indvandrere fra østeuropæiske EUlande går mindst til læge Af Kristian Thor Jakobsen Som følge af EU udvidelsen har Danmark oplevet en markant stigning i indvandringen af personer fra de

Læs mere

Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune

Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundet hvem er det? Civilsamfundet er en svær størrelse at få hold på. Civilsamfundet er foreninger, interesseorganisationer,

Læs mere

Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement

Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement SOCIALPÆDAGOGERNE I STORKØBENHAVN DEN 13. OKTOBER 2016 THOMAS P. BOJE INSTITUT FOR SAMFUNDSVIDENSKAB OG ERHVERV (ISE)

Læs mere

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 3 år Arbejdsløsheden blandt de 1-29-årige i Europa vokser fortsat og er nu på 1 pct. Det svarer til, at 9,2 mio. arbejdsløse i EU-27 er under 3 år. Arbejdsløsheden

Læs mere

Statens fremtidige rolle i forhold til udsatte by- og boligområder

Statens fremtidige rolle i forhold til udsatte by- og boligområder Talepapir til Kvarterløfts Nationale Konference Titel Målgruppe Anledning Taletid Tid og sted Statens fremtidige rolle i forhold til udsatte by- og boligområder Professionelle aktører på by- og boligområdet,

Læs mere

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 2. maj 2016 (OR. en)

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 2. maj 2016 (OR. en) Conseil UE Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 2. maj 2016 (OR. en) 8545/16 NOTE fra: til: Generalsekretariatet for Rådet delegationerne LIMITE DEVGEN 69 ACP 56 RELEX 340 SOC 216 WTO 109 COMER

Læs mere

Økonomisk analyse. Landbruget spiller en vigtig rolle i fremtidens EU

Økonomisk analyse. Landbruget spiller en vigtig rolle i fremtidens EU Økonomisk analyse 19. maj 2014 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Landbruget spiller en vigtig rolle i fremtidens EU Europa-Kommissionen foretager

Læs mere

Bruxelles, den 14. maj 2012 (OR. en) KONFERENCEN MELLEM REPRÆSENTANTERNE FOR MEDLEMSSTATERNES REGERINGER CIG 1/12

Bruxelles, den 14. maj 2012 (OR. en) KONFERENCEN MELLEM REPRÆSENTANTERNE FOR MEDLEMSSTATERNES REGERINGER CIG 1/12 1796 der Beilagen XXIV. GP - Staatsvertrag - 04 Protokoll in dänischer Sprachfassung (Normativer Teil) 1 von 10 KONFERENCEN MELLEM REPRÆSENTANTERNE FOR MEDLEMSSTATERNES REGERINGER Bruxelles, den 14. maj

Læs mere

Strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed

Strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed FRIVILLIGHEDSRÅDET September 2013 / Coh 3. UDKAST Strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed Forord Kommunalbestyrelsen har nu vedtaget sin strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed. Strategien

Læs mere

Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord. BORGMESTERENS AFDELING Aarhus Kommune

Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord. BORGMESTERENS AFDELING Aarhus Kommune Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord Aarhus står over for en række udfordringer de kommende år. Velfærdssamfundet bliver udfordret af demografiske forandringer og snævre økonomiske

Læs mere

INKLUDERENDE UNDERVISNING I LÆRERUDDANNELSER PRIORITETSOMRÅDER

INKLUDERENDE UNDERVISNING I LÆRERUDDANNELSER PRIORITETSOMRÅDER INKLUDERENDE UNDERVISNING I LÆRERUDDANNELSER PRIORITETSOMRÅDER Indledning Det Europæiske Agentur for Udvikling af Undervisning af Personer med Særlige Behov gennemførte fra 2009-2011 et projekt om inkluderende

Læs mere

Økonomisk analyse. Danmark, EU og fødevareproduktion. 25. april 2014

Økonomisk analyse. Danmark, EU og fødevareproduktion. 25. april 2014 Økonomisk analyse 25. april 214 Axelborg, Axeltorv 3 19 København V T +45 3339 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danmark, EU og fødevareproduktion Hvor mange, og hvem, skal den danske fødevareklynge

Læs mere

European Disability Forum 1997-2007: Ti års kamp for rettigheder for mennesker med handicap

European Disability Forum 1997-2007: Ti års kamp for rettigheder for mennesker med handicap European Disability Forum 1997-2007: Ti års kamp for rettigheder for mennesker med handicap Et historisk tilbageblik på diskrimination af mennesker med handicap I 1997 stiftede europæiske og nationale

Læs mere

Udkast til ny Folkeoplysningspolitik

Udkast til ny Folkeoplysningspolitik Udkast til ny Folkeoplysningspolitik 1 Vision Alle borgere i Frederikshavn Kommune skal have lige adgang til folkeoplysende aktiviteter og fællesskaber, der er inkluderende, øger den mentale og fysiske

Læs mere

Mere kvalitet i cykeltrafikken. Et effektivt værktøj til kvalitetssikring af indsatsen for cykeltrafik

Mere kvalitet i cykeltrafikken. Et effektivt værktøj til kvalitetssikring af indsatsen for cykeltrafik Mere kvalitet i cykeltrafikken Et effektivt værktøj til kvalitetssikring af indsatsen for cykeltrafik BYPAD Hvor god er kommunens indsats på cykelområdet? Hvor er styrkerne og svaghederne? Hvordan kan

Læs mere

Frivillighedspolitik. Kommuneqarfik Sermersooq

Frivillighedspolitik. Kommuneqarfik Sermersooq Frivillighedspolitik Kommuneqarfik Sermersooq Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Vision... 4 Frivilligt socialt arbejde... 4 Mål for Kommuneqarfik Sermersooqs Frivillighedspolitik... 5 Strategi for Frivillighedspolitikken...

Læs mere

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner Evaluering af de boligsociale helhedsplaner I Københavns Kommune 2010 Kvarterudvikling, Center for Bydesign Teknik- og Miljøforvaltningen 2011 2 Boligsociale helhedsplaner i Københavns Kommune Københavns

Læs mere

DET EUROPÆISKE RÅD OG RÅDET I EN NØDDESKAL

DET EUROPÆISKE RÅD OG RÅDET I EN NØDDESKAL DET EUROPÆISKE RÅD OG RÅDET I EN NØDDESKAL DET EUROPÆISKE RÅD EU S STRATEGISKE INSTITUTION Det Europæiske Råd er drivkraften bag Den Europæiske Union. Det fastlægger dens retningslinjer og dens politiske

Læs mere

Kulturudvalget 2011-12 KUU alm. del Bilag 137 Offentligt GRIB CHANCEN! På vej mod 2017 Europæisk Kulturhovedstad

Kulturudvalget 2011-12 KUU alm. del Bilag 137 Offentligt GRIB CHANCEN! På vej mod 2017 Europæisk Kulturhovedstad Kulturudvalget 2011-12 KUU alm. del Bilag 137 Offentligt GRIB CHANCEN! På vej mod 2017 Europæisk Kulturhovedstad 1 2017 bliver et spændende år for Danmark, som da er vært for Europæisk Kulturhovedstad,

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved Kulturministeriet: National vision for folkeoplysningen http://kum.dk/kulturpolitik/uddannelse-folkeoplysning-og-hoejskoler/folkeoplysning/... Side 1 af 1 05-03-2015 National vision for folkeoplysningen

Læs mere

EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk

EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk Københavner kriterierne: Optagelseskriterier for at kunne blive medlem af EU. Det politiske kriterium Landet

Læs mere

Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune

Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune LAG Nyborg Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune LAG Nyborg - kort fortalt Denne folder informerer om LAG Nyborg og vilkårene for at søge projektstøtte herfra. (LAG står iøvrigt for: Lokal AktionsGruppe).

Læs mere

Det Europæiske Miljøagentur

Det Europæiske Miljøagentur Det Europæiske Miljøagentur Det Europæiske Miljøagentur Opgave Det Europæiske Miljøagentur (EEA) er det EU-organ, som skal sikre solid og uafhængig information om miljøet. Vi er en betydelig informationskilde

Læs mere

CASEEKSAMEN. Samfundsfag NIVEAU: C. 22. maj 2015

CASEEKSAMEN. Samfundsfag NIVEAU: C. 22. maj 2015 CASEEKSAMEN Samfundsfag NIVEAU: C 22. maj 2015 OPGAVE På adr. http://ekstranet.learnmark.dk/eud-eksamen2015/ finder du Opgaven elektronisk Eksamensplan 2.doc - skal afleveres i 1 eksemplar på case arbejdsdagen

Læs mere

Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN?

Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN? Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN? Siden den globale økonomiske og finansielle krise har EU lidt under et lavt investeringsniveau. Der er behov for en kollektiv og koordineret indsats

Læs mere

Indhold. Forord 3 Indledning 4 Vision 5 Udfordringer 6 Ambitioner 7. Målsætninger 9. Fra vision til handling 14-15

Indhold. Forord 3 Indledning 4 Vision 5 Udfordringer 6 Ambitioner 7. Målsætninger 9. Fra vision til handling 14-15 Børnekultur politik Indhold Forord 3 Indledning 4 Vision 5 Udfordringer 6 Ambitioner 7 Kulturgarantien 7 Kulturfærge Frederikshavn 8 Synlig Børnekultur 8 Målsætninger 9 Kultur- og Fritidsudvalget 9 Børneinstitutioner,

Læs mere

I. Traktat om en forfatning for Europa. Europæiske Union 2. Protokol om anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet

I. Traktat om en forfatning for Europa. Europæiske Union 2. Protokol om anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet Slutakten opregner bindende protokoller og ikke-bindende erklæringer Forfatningen Protokoller Nationale parlamenters rolle Nærhedsprincippet Domstolen Centralbanken Investeringsbanken Fastlæggelse af hjemsted

Læs mere

Verifikation af miljøteknologi (ETV)

Verifikation af miljøteknologi (ETV) Verifikation af miljøteknologi (ETV) 20/02/2008-21/03/2008 Der er 371 svar ud af 371, der opfylder dine kriterier 0. DELTAGELSE Land DE - Tyskland 63 (17%) NL - Nederlandene 44 (11.9%) CZ - Tjekkiet 30

Læs mere

Make it work! En Quick-guide til integration af virtuel mobilitet i internationale praktikophold

Make it work! En Quick-guide til integration af virtuel mobilitet i internationale praktikophold Make it work! En Quick-guide til integration af virtuel mobilitet i internationale praktikophold Hvad? Internationale praktikophold får større og større betydning i forbindelse med internationaliseringen

Læs mere

Effektive løsninger. på dine problemer. i Europa. ec.europa.eu/solvit

Effektive løsninger. på dine problemer. i Europa. ec.europa.eu/solvit Effektive løsninger på dine problemer i Europa ec.europa.eu/solvit KEND DIN RET At bo, arbejde og studere i det EU-land, du vil, er en af dine grundlæggende rettigheder i EU. Virksomheder har desuden ret

Læs mere

Bland dig i byen. Kom med, borger. Mangfoldighed. er Ishøjs styrke. Ishøjs medborgerpolitik. Inkluder din nabo. Ishøj Kommune

Bland dig i byen. Kom med, borger. Mangfoldighed. er Ishøjs styrke. Ishøjs medborgerpolitik. Inkluder din nabo. Ishøj Kommune Bland dig i byen Kom med, borger Mangfoldighed er Ishøjs styrke Ishøjs medborgerpolitik Inkluder din nabo Ishøj Kommune 1 Forord et medborgerskab i Ishøj Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj...3

Læs mere

Kulturstrategi for Odense / Visioner

Kulturstrategi for Odense / Visioner Kulturstrategi for Odense / Visioner OKTOBER 2004 Kulturstrategi for Odense / ER Kulturstrategi for Odense er en sammenfatning af de mange idéer og forslag der er opstillet i Udkast til kulturstrategi

Læs mere

NOTE Generalsekretariatet for Rådet De Faste Repræsentanters Komité (1. afdeling)/rådet (EPSCO)

NOTE Generalsekretariatet for Rådet De Faste Repræsentanters Komité (1. afdeling)/rådet (EPSCO) Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 26. maj 2016 9273/16 SOC 336 EMPL 232 ECOFIN 477 SAN 206 EDUC 207 NOTE fra: til: Tidl. dok. nr.: Vedr.: Generalsekretariatet for Rådet De Faste Repræsentanters

Læs mere

Analyse 29. januar 2014

Analyse 29. januar 2014 29. januar 2014 Ledighedsunderstøttelse af indvandrere fra nye EU-lande Af Neil Gallagher og Andreas Højbjerre Der har været en diskussion af, hvorvidt indvandrere fra de nye østeuropæiske EU-lande oftere

Læs mere

Standard Eurobarometer 82. MENINGSMÅLING I EU Efterår 2014 NATIONAL RAPPORT DANMARK

Standard Eurobarometer 82. MENINGSMÅLING I EU Efterår 2014 NATIONAL RAPPORT DANMARK Standard Eurobarometer 82 MENINGSMÅLING I EU Efterår 2014 NATIONAL RAPPORT DANMARK Undersøgelsen er blevet bestilt og koordineret af den Europa Kommissionen, Generaldirektoratet for Kommunikation. Denne

Læs mere