1.0 Indledning Temaramme Metode Videnskabsteori Hermeneutik Teori... 11

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "1.0 Indledning... 3. 1.1 Temaramme... 5. 2.0 Metode... 7. 2.1 Videnskabsteori... 8. 2.1.1 Hermeneutik... 8. 3.0 Teori... 11"

Transkript

1 Forord Vi vil gerne give en stor tak til Nordjyske for deres samarbejdsvilje og imødekommenhed i forbindelse med vores henvendelser, og besøg på deres arbejdsplads. Det har været interessant at få indsigt i deres nye medie, nordjyske.mobi, og samtidig at få baggrundsviden omkring de tanker der har ligget til grund for mobilsitet. En særlig tak skal blandt andet gives til projektleder Nils Jakob Clemmensen og user experience designer Jørn Bo Brøndum for deres vidensdeling og aktive deltagelse til vores møder. 1

2 Indhold 1.0 Indledning Temaramme Metode Videnskabsteori Hermeneutik Teori Lisbeth Thorlacius Ida Engholm Anthony Giddens Interviewteori Analyse Analyse Analyse Analyse Konklusion Diskussion Perspektivering Ansvarsliste Litteraturliste Bilagsoversigt

3 1.0 Indledning I en verden præget af stress og jag, handler det om, for virksomheder og nyhedsbureauer, at kunne fange folks opmærksomhed, mens de er på farten. Det mobile medie er blevet en platform for forretningskommunikation og informationsformidling. Det multimediale samfund har påvirket alle menneskers væren og deres måde at kommunikere på. Siden den første computer blev opfundet, har vores kommunikation ændret sig markant. Computeren, der blev opfundet under 2. Verdenskrig, var en meget simpel udgave, men opfindelsen var dog stadig vigtig. Forskere udviklede herefter computeren igennem de næste 30 år, og den blev hurtigt et vigtigt forskningsredskab. Da mikroprocessorerne kom frem i computere i slutningen af 1970 erne, begyndte udtrykket pc ligeledes at opstå 1, og computeren havde således fået en brugsværdi for virksomheder og privatpersoner. På trods af at privatpersoner var begyndt at anvende computere som et redskab, var det stadigvæk en meget simpel maskine, der ikke kunne bruges til meget andet end at skrive med og lave udregninger på. Alligevel gjorde disse egenskaber computeren til et eftertragtet redskab, hvilket yderligere fremskyndede udviklingen af disse processer, som blev hurtigere og nemmere. I takt med at computeren blev mere avanceret og kunne udføre stadig flere ting, blev efterspørgslen og forventningerne ligeledes større. Nogle af de teknologiske fremskridt var blandt andet Microsoft Windows, Internettet samt komprimeringen af computeren til en bærbar model. Denne mobilitet skulle blive det næste vigtige skridt inden for udviklingen af vores moderne massemedierede samfund. Sideløbende med computerens udvikling begyndte andre teknologier, som mobiltelefonen, at tage form. Ligesom med computeren var mobiltelefonens oprindelse præget af en klodset størrelse, og med meget sparsomme funktioner. Der blev dog, i takt med den stigende efterspørgsel, introduceret nye og flere funktioner, hvilket skabte grobunden for et mobil- og computermarked. Telefonselskaberne kunne nu begynde at tilbyde SMS- og MMS-tjenester, alarmer, ure, lommeregnere, telefonbøger og spil, samtidig med at flere internetbaserede funktioner begyndte at tage form. Det blev nu muligt at anvende , GPS-tjenester og få nyhedsopdateringer fra diverse medier. Disse opfindelser banede vejen for en ny form for medieret massekommunikation mellem mennesker. Mobiltelefonerne har igennem de seneste år også været igennem en omfattende udvikling med de nye touch-telefoner 2, hvor trådløst internet er blevet en integreret del af dem. 1 Historie_-_De_første_computere), (besøgt d. 5. marts 2010) 2 Touch-telefoner er berøringsfølsomme mobiltelefoner, hvor berøring af skærmen har afløst de traditionelle knapper 3

4 Den medierede kommunikation er vigtig at se nærmere på, da det er denne, der har skabt den teknologiske verden, som den er nu. Mobilen, som det nye medie, har flere af de internationale og danske medier forsøgt at begå sig på eksempelvis via hjemmesider, hvor brugere kan læse nyheder via deres mobiltelefon. Nordjyske er én af de danske aviser, der har oprettet et mobilsite, nordjyske.mobi, hvorpå brugerne løbende kan få de lokale nyheder. Hvordan adskiller et nyhedsbureau sig fra andre, og hvordan fanger det opmærksomheden hos en yngre målgruppe i forhold til den traditionelle ældre læser? Er det muligt at kommunikere budskaber ud til en sådan målgruppe uden at gå på kompromis med sin egen identitet og troværdighed? Vores interesse for disse spørgsmål blev vakt efter at have set reklamer for Nordjyskes nye mobilsite, der havde til formål at henvende sig til målgruppen årige. Vores undren over de kommunikative udfordringer for dette nyhedsbureau blev yderligere styrket, da vi erfarede at det var et relativt nyt medie for dette nyhedsbureau. Da vi først kom frem til at nordjyske.mobi kunne være interessant at undersøge, skete det på baggrund af vores tanker om sitets nuværende designmæssige opsætning. Derefter kontaktede vi Nordjyske for at høre, om de havde interesse i et samarbejde om deres mobilsite. Efter nogle introducerende møder med nogle af folkene bag sitet, besluttede vi os for at undersøge, hvad Nordjyskes ønskede modtagergruppe syntes om sitet i dets nuværende form. Vi bestemte os derfor at lave en Voxpop-undersøgelse, og begyndte efterfølgende at henvende os til nøje udvalgte respondenter. Respondenterne valgte vi på baggrund af nordjyske.mobis målsætning, at den intenderede målgruppe for mobilsitet skulle være årige nordjydere, og at de specielt gerne ville opnå kontakt til den yngre del af denne. Da vi, på baggrund af denne undersøgelse, fik bekræftet at sitet ikke kommunikerede til den intenderende målgruppe, besluttede vi os for at indsamle mere empiri. Hertil ville vi gå endnu mere i dybden ved hjælp af kvalitative interviews. På baggrund af både vores samlede empiri og vores teoretiske udgangspunkter, kunne vi komme frem til en problemformulering og en ide til et produkt. Efter vores første samarbejdsmøde med vores eksterne rekvirent, Nordjyske, fastsatte vi en problemformulering inden for det interesseområde vi havde. Denne problemformulering skulle have til formål at give Nordjyske noget konstruktiv respons på deres nye medie Samtidig skulle besvarelsen af denne give os en bredere forståelse for hvilke kommunikative aspekter, der gør sig gældende, når der skal kommunikeres til en bestemt målgruppe via et medie, der er så nyt som mobilsites: Hvordan fremstår Nordjyske.mobis form og indhold i forhold til den intenderede målgruppe, hvilken type kommunikation er der tale om og hvilke tiltag kan der tilføjes til mobilsitet? 4

5 I vores problemformulering stiller vi spørgsmål ved nordjyske.mobis design, form og indhold. Til at besvare problemformuleringen har vi valgt at tage udgangspunkt i tre hypoteser. Disse hypoteser er opstillet, så de kommer med simple og direkte påstande. De er udarbejdet ud fra vores oprindelige Voxpop-undersøgelse, og har til formål at give os mulighed for at opnå en bredere forståelse. Nordjyske.mobi er ikke et brugervenligt site Det er nemt at navigere rundt på nordjyske.mobi Designet på nordjyske.mobi appellerer ikke visuelt til målgruppen 1.1 Temaramme Temarammen for 6. semesters kommunikationsstudie er medieformidlet kommunikation fra organisationer. Denne temaramme giver os mulighed for at arbejde kreativt med organisationers kommunikationsproblemer og -muligheder. Mens vi i projektet ikke kommer til at arbejde så meget med tekstindhold, så fokuserer vi i høj grad på design, form og det generelle indhold på nordjyske.mobi. Vi kommer desuden også til at undersøge forholdet mellem afsender og modtager. Vi har, som sagt, fået Nordjyske som eksternt rekvirent, hvilket vil vi give os mulighed for at opnå noget praktisk erfaring. Derudover vil vi også kunne opnå en bredere forståelse inden for informationsplanlægning med et nordjysk nyhedsbureau. I forbindelse med udarbejdelsen af vores bachelorprojekt skal vi ligeledes udarbejde et produkt, der har relevans for vores rekvirent og emne. I vores tilfælde tager vi udgangspunkt i Nordjyskes mobilsite, nordjyske.mobi, og udarbejder et grafisk design. Dette design er vores eksempel på hvordan mobilsitet ellers kan opstilles, hvortil vores inspiration til produktet er hentet fra vores empiri såvel som fra vores teorier om webdesign og kommunikationsfunktioner. Gennem vores kurser på dette semester har vi opnået teoretisk viden, hvilken vi kan inddrage relevante dele af. Vi har overordnet benyttet kurset Modtageren i medieformidlet kommunikation til at finde frem til modtagerens holdninger om Nordjyskes mobilsite. Disse holdninger har vi fået indsigt i via empirien i form af kvalitative interviews samt vores Voxpop-undersøgelse. I kurset Analyse af indhold og budskab har vi anvendt teorier fra kursusgangen om analyse af websites. Herigennem har vi anvendt Lisbeth Thorlacius visuelle kommunikationsmodel for website-analyse samt Ida Engholms analyse heraf. Disse er vores grundlæggende teorivalg, da de netop er baseret på analyser af websites. Til udarbejdelse af vores produkt har vi fået en grundlæggende indsigt i arbejdet med Adobe Photoshop, som vi har opnået fra kurset Produktion af hjemmesider og billedbehandling. Vi har ikke anvendt Preben Sepstrups model for strategisk kommunikati- 5

6 on, men inddrager dog denne i vores diskussion. Sepstrups model stammer fra kurset Udvikling af strategisk medieformidlet kommunikation. Vi har ydermere anvendt begreber fra kurset Medier og virksomhedskommunikation i vores analyse vedrørende relationen mellem tekst og billeder. 6

7 2.0 Metode Vores problemformulering, vedrørende hvordan Nordjyske eventuelt kan gøre deres mobilsite mere brugervenlig overfor en yngre målgruppe, vil vi forsøge at besvare ud fra en teoretisk indsigt såvel som ud fra vores empiriindsamling. I den teoretiske del vil vi blandt andet tage udgangspunkt i Lisbeth Thorlacius kommunikationsmodel. Udover denne indsigt vil vi besvare vores problemformulering ud fra vores kvalitative interviews af enkeltpersoner. Til at underbygge vores konklusioner, vil vi også inddrage vores empiri fra vores Voxpop-undersøgelse. Vores videnskabsteoretiske valg vil blive ud fra den hermeneutiske-deduktive tilgang, hvilket primært skyldes vores anvendelse af hypoteser. Via vores konstante tilførsel af ny viden vil vi deduktivt forsøge at falsificere eller validere vores hypoteser, for at kunne besvare vores problemformulering. Om Nordjyske: Nordjyske Medier er nyhedsbureauet bag medierne 24Nordjyske, Nordjyske Stiftstidende, Folk & Fag, og nu også Igennem projektet vil vi benytte os af vores baggrundsviden om nordjyske.mobi, som vi blandt andet har opnået på møder med designholdet bag sitet. Vi erfarede under disse møder at sitet er målrettet til en modtagergruppe på årige nordjydere, men at der samtidig var særligt fokus på den yngre del af denne. Endvidere fik vi indsigt i designerens tanker og fremgangsmåde i opbygningen af sitet. Denne information vil vi blandt andet inddrage i vores analyser, da det er vigtige elementer for en websiteanalyse. Lisbeth Thorlacius: I vores analyseafsnit vil vi benytte Lisbeth Thorlacius teori om analyse af websites. Vi vil anvende hendes kommunikationsmodel til at analysere nordjyske.mobi og derved få indblik i eventuelle positive og negative elementer i sitets opbygning. Vi vil endvidere også analysere vores eget designprodukt i henhold Lisbeth Thorlacius model og derved give indblik i, hvorfor vi har opbygget mobilsitet således. Ida Engholm: I vores tolkningsafsnit efter analysen vil vi samle op på hovedtrækkene i analysen. Til denne tolkning anvender vi Ida Engholms analysemodel for websites, da vores projekt ikke fokuserer på den tekniske konstruktion af sitet vil vi ikke benævne denne del i tolkningsafsnittet. Vores fokus vil dog være på det æstetiske og på brugerfunktionaliteten i forhold til Engholms model. 7

8 Anthony Giddens: Vi vil inddrage teori om det senmoderne samfund og løbende relatere ti dette i vores analyse. Mens vi kommer til at anvende Giddens teori om tiltro til nye medier, så bliver det primært hans tanker om teknologiens påvirkning af mediet i forhold til tid og rum, som vi beskæftige os med. Det kvalitative interview: Steiner Kvales teori om det kvalitative forskningsinterview vil blive anvendt til udarbejdelse af vores interviews med vores udvalgte personer. Vi vil igennem projektets dele inddrage citater fra vores interviews til at underbygge vores argumenter og fortolkninger. På trods af at teorien om og udarbejdelsen af kvalitative interviews er kendt fra tidligere semestre, har vi set det som værende vigtigt at inddrage dette i vores teoriafsnit. 2.1 Videnskabsteori Vores valg af den hermeneutisk-deduktive videnskabsteori skyldes blandet andet vores ønske om at opnå en dybere forståelse nordjyske.mobi. Ud fra vores forforståelse om mobilsitet vil vi gerne gå mere i dybden ved at undersøge delelementerne i form af vores Voxpop-undersøgelse, de kvalitative interviews og vores fortolkninger. Vi mener hertil at hermeneutikken er den mest anvendelige. Ydermere har vi valgt den deduktive fremgangsmetode, da vi føler, at anvendelse af hypoteser vil gøre os mere fokuserede på enkelte områder frem for, hvis vi havde valgt den induktive tilgang. Argumentet for valg af hypoteser er, at vi har flere problemfelter, som hver har en tilknyttet hypotese, der sammenlagt vil kunne besvare vores problemformulering Hermeneutik Hermeneutikken er et begreb, der dækker over to centrale områder indenfor det humanistiske område; fortolkning og mening. På trods af at det antikke Grækenlands anvendelse af disse begreber, så blev hermeneutikken først en egentlig videnskabsteoretisk betegnelse i løbet af 1600-tallet. Denne metodiske tilgang har derefter gennemgået en række ændringer, der blandt andet gjorde det muligt ikke kun at fortolke de autorite tekster, som eksempelvis Biblen, men også alt tekstbaseret materiale 3. 3 Humanistisk videnskabsteori, side 142 8

9 Der er to centrale begreber inden for hermeneutikken, nemlig mening og fortolkning. Vi søger forståelse for fænomener, der har mening. Nærmere bestemt for fænomener, der udspringer af noget, som mennesker gør ud fra deres meninger og vilje 4. Mening kan være noget vi mennesker giver udtryk for igennem enten ord eller handlinger. Vi vil gennem empirien, og projektet som helhed, stræbe efter at finde mening. Til at finde denne mening anvender vi en række forskellige redskaber i projektet. Fortolkning, som det andet centrale begreb i hermeneutikken, består i begribelse af mening. Det er dels den mening, der er knyttet til den aktuelle situation, og dels den mening, der er knyttet til dens kontekst 5. I sin fortolkning af tekster arbejder hermeneutikken typisk hypotetisk, hvilket er en direkte parallel til dette projekt. Vi har inden projektets begyndelse haft antagelser, hvilke blev videreført til egentlige hypoteser. Det er disse hypoteser, som vi ønsker at få belyst i forhold til empirien. Vi kan dermed komme frem til en eventuel horisontsammensmeltning, hvis hypoteserne stemmer overens med vores fornyede viden. Omvendt vil vi udvide vores videnshorisont, hvis hypoteserne ikke passer. Vi vil gennem projektet tage vores viden op til revision som led i den hermeneutiske fremgangsmåde. Inden for hermeneutikken arbejder man med et centralt begreb, kaldet den hermeneutiske cirkel. Denne beskrives yderligere gennem nedenstående citat: Grundbegreb i hermeneutikken, som betegner den dynamiske relation mellem del og helhed i en forståelse. Man møder en tekst med helhedsforståelse, som påvirkes og justeres via forståelse af aspekter eller dele af en tekst. Denne justerede helhedsforståelse bliver nyt udgangspunkt for forståelsen af andre aspekter af teksten osv. 6 Som det antyder, af ovenstående citat, udvider vi altså vores helhedsforståelse, hver gang vi læser teksten. På denne måde fremkommer ny viden og justerer derved vores helhedsforståelse. Den nyjusterede viden bliver samtidig et nyt udgangspunkt for viden, hvilket henleder til en ny forforståelse. Mere konkret bliver vi således klogere på problemstillingen, for hver gang vi blandt andet gennemgår empirien. Denne proces, med stadig fornyet viden, leder tilbage til begrebet om den hermeneutiske cirkel, idet læringsprocessen skal anses som værende en cirkulær fremgang, hvor vi opnår større og større viden for hver gang. Vi vil indsamle empiri fra kvalitative interviews som afdækker brugeres syn på mobilsitet nordjyske.mobi. Den empiri vi indsamler, vil give os en bredere forståelse, samt eventuelt nogle ændringsforslag til det pågældende site. Hertil mener vi at det er interessant at se på, hvorledes målgruppen ser på brugervenlighe- 4 Ibid, side Ibid, side Ibid, side 374 9

10 den, og om de har nogle forslag til forbedringer. Vi kan således, til sidst i projektet, vurdere om vores hypoteser stemmer overens med den opnåede empiri. Da vi arbejder med opstillede hypoteser til projektet, så anvender vi derfor en hermeneutisk-deduktiv metode. Vi har inden projektets begyndelse haft antagelser, hvilke blev videreført til egentlige hypoteser. Det er disse hypoteser, som vi ønsker at få belyst i forhold til empirien. Vi kan dermed komme frem til en eventuel horisontsammensmeltning, hvis hypoteserne stemmer overens med projektets resulterede viden. Omvendt vil vi også udvide vores videnshorisont, hvis de enkelte hypoteser falsificeres. Denne nyerhvervede viden og erfaring vil blive taget op til revision som led i den hermeneutiske fremgangsmåde. 10

11 3.0 Teori 3.1 Lisbeth Thorlacius I nedenstående afsnit vil vi beskrive Lisbeth Thorlacius visuelle kommunikationsmodel, da det er denne teori projektet tager analysemæssigt udgangspunkt i. Sprog- og litteraturforskeren Roman Jakobson er grundlæggeren af en kommunikationsmodel, som anvendes i analyse af tekster. Vi vil i det følgende kort skitsere hans teori, da Lisbeth Thorlacius model netop er inspireret af denne 7. Sprogfunktionerne Roman Jakobsons ( ) kommunikationsmodel indbefatter seks funktioner 8. Den emotive funktion synliggør afsenderens tilstedeværelse i en kommunikationssituation. Den tilsigter et direkte udtryk for den talendes holdning til det afsenderen taler om. Den konative funktion synliggør, at der er en modtager i kommunikationssituationen. For eksempel ved at afsender taler direkte til modtager eller hvis meddelelsen indeholder en opfordring til modtageren. Den referentielle funktion omhandler selve meddelelsens indhold. Langt de fleste tekster er referentielle, idet de handler om og bærer på indholdet. 9 Den fatiske funktion knytter sig til kontakten mellem afsender og modtager. Fokuseres der på kontakten, vil den fatiske funktion komme til udtryk som meddelelser, hvis eneste funktion er at etablere, forlænge eller at afbryde kommunikationen. Den poetiske funktion er gældende når sproget bliver perspektiverende. Det får modtageren til at bemærke selve tekstens form, frem for dens indhold. I tekster, eller dele af tekster, hvor den poetiske funktion er dominerende, lægges hovedvægten på sprogets formside 10. Den metasproglige funktion er aktuel, når meddelelsen handler om den kode, der er talt, skrevet eller illustreret. I en sådan meddelelse er der således en henvisning til sproget selv. Sproget bliver altså brugt til at referere til dens udformning. Følgende model tydeliggør hvilke faktorer funktionerne knytter sig til. Eksempelvis knytter den emotive funktion sig til afsenderen og den konative til modtageren. 7 Visuel kommunikation på websites, side 39 8 Se figur 1 9 Dansk sprog, side Medier og kultur, side

12 Figur 1: Roman Jakobsons kommunikationsmodel Visuel kommunikationsmodel Lisbeth Thorlacius udvidede model kaldes for Den visuelle kommunikationsmodel. Den oprindelige model af Roman Jakobson havde sit fokus på teksters lingvistik, hvorimod den udbyggede model inddrager nye aspekter. Thorlacius hensigt er at udbygge kommunikationsmodellen og tilpasse denne efter internetbaserede kommunikationsformer. Thorlacius fokus er blandt andet rettet mod billeder og grafisk design på websites ud fra teorier om blandt andet semiotik. Udover felterne vedrørende afsender, meddelelse og modtager bygger den nye model, som i Jakobsons model, på en kontekst, kontakt og kode 11. Forskellen fra den oprindelige model af Jakobson ligger dog i de nye begreber som interaktive aspekter og brugervenlighed. Yderligere ligger forskellen i at Thorlacius har en anden forståelse af, hvordan nogle af de allerede eksisterende funktioner anvendes. 11 Se figur 2 12

13 Figur 2: Den visuelle kommunikationsmodel 12 Afsender Afsenderen er den ansvarlige for kommunikationen. Der skelnes mellem den implicitte og faktiske afsender. Den implicitte afsender kan vurderes ud fra en analyse af selve produktet. I denne analyse kan der ses på, hvorledes afsender anvender sit sprogbrug og andre typografiske valg. Den faktiske afsender er den egentlige afsender. For at kende den faktiske afsenders intention med kommunikationen, skal der laves en undersøgelse, som klarlægger intentionen. Under den implicitte afsender findes den ekspressive funktion, som klarlægger afsenders holdninger, følelser med mere. Denne funktion kan analyseres ud fra produktet, uanset om valget af det ekspressive er bevidst eller ubevidst fra afsenders side. Afsender kan benytte en række virkemidler, som for eksempel farvevalg 13, stemningsskabende udtryk, udformning af illustrationer og bevægelser til at udtrykke sig. Thorlacius har yderligere omtalt en emotiv funktion, der er opdelt i tre dele. Den første emotive funktion omhandler måde hvorpå afsenderen vil påvirke modtageren med sine holdninger og følelser. Den anden funktion omhandler afsenderens forsøg på at påvirke modtageren med holdninger og følelser, som afsenderen ikke selv er i besiddelse af. Den tredje og sidste emotive funktion omhandler de holdninger og følelser, som opstår hos modtageren, men ikke var intenderet fra afsenderen Visuel kommunikation på websites, side Se bilag: Farvesymbolik 14 Visuel kommunikation på websites, side 70 13

14 Modtager Der skelnes også her mellem to typer af modtagere, hvilke er den faktiske modtager og den implicitte modtager. Den faktiske modtager er delt op i en kognitiv og en konativ reception, og er den reelle person, som oplever hjemmesiden. For at afdække denne oplevelse kan der udarbejdes receptionsundersøgelser af, hvorledes den faktiske modtager oplever hjemmesiden. Den implicitte modtager besidder to funktioner, hvilke er den konative og de interaktive funktioner. Den konative funktion omhandler, hvorledes afsenderen henvender sig til modtageren. Der er her tale om at påvirke modtagerens vilje og adfærd, gennem kommunikationen. Den konative funktion findes typisk i reklamer, samt i markedsføring generelt. For eksempel kan afsender i en reklame skrive spis æbler det er sundt, hvilket eventuelt vil påvirke modtagerens vilje eller adfærd. Den implicitte modtager indeholder ligeledes interaktive kommunikationsfunktioner. Umberto Eco udtaler dog i sammenhæng med den tekstinterne modtager en tekst kræver, at en eller anden hjælper den til at fungere. Med dette mener han, at det interessante findes i mødet mellem tekst og modtager. Det er dermed modtagerens oplevelse af teksten, som fremmer en eventuel påvirkning af vilje og adfærd 15. Ydermere har medieforskeren Jens F. Jensen opstillet fem navigative funktioner om interaktion 16. Den første er den transmitterende ikke-interaktive funktion, som er den eneste af de fem funktioner, der er ikkeinteraktiv og består af envejskommunikation. Denne funktion fremkommer, for eksempel når der vises en filmsekvens over en hjemmeside. Den anden er den konverserende interaktive funktion og er kendetegnet ved at være den eneste af de fire interaktive funktioner, som er baseret på både gensidig mental og fysisk interaktivitet. Dette foregår for eksempel i s, samt ved chat på internettet. I den tredje funktion, konsultative interaktive, søger brugeren via søgeord på computeren. Herefter bearbejder computeren søgeordene, og giver et resultat tilbage. Den fjerde er den transaktive interaktive funktion og kan for eksempel være e-handel. Denne funktion adskiller sig fra tidligere funktioner, da begge parter får et udbytte, som regel i form af varer for penge. Dette har ydermere relation til abstrakte systemer ifølge Anthony Giddens. 17 Den femte er den registrerende interaktive funktion, hvor afsenderen indsamler information fra eller om brugerne. På hjemmesiden bliver denne funktion for eksempel anvendt, idet brugeren opretter en profil, som gemmes i Amazons database til fremtidig brug. 15 Psykologi i dansk, side Visuel kommunikation på websites, side Modernitet og selvidentitet, side 30 14

15 Produkt Til produktet knyttes den æstetiske kommunikationsfunktion. Denne opdeles i den formale og den uudsigelige æstetiske funktion. Den formale funktion omhandler evnen til at formidle en oplevelse på baggrund af det visuelle udtryk. Denne oplevelse kan blive til på baggrund af det sanselige og det erkendelsesmæssige. Den uudsigelige funktion er derimod ikke baseret på almene sanselige erfaringer. Vi kan omtale oplevelsen ud fra et klassifikationssprog, men selve oplevelsen kan ikke direkte beskrives. Disse uudsigelige oplevelser vil for eksempel være nye sammensætninger af layout, eller ny navigationsstruktur på en hjemmeside, som bygger på et overraskelsesmoment. I funktionen ses der ofte på, om det er uudsigeligheden, som danner rammerne for produktet, eller om det er produktet, der indeholder uudsigeligheden. Det vil sige, at der kan stilles følgende spørgsmål: Bygger produktet på et overraskelsesmoment, eller findes overraskelsesmomentet i selve produktet? Det er dog vigtigt at understrege, at det handler om fællesoplevelsen og ikke individets enkelte oplevelse af uudsigeligheden. Medie Mediet er mellemleddet mellem afsender og modtager, hvilket Roman Jakobson betegner i funktionen kontakt. Mediet har to funktioner, som er den fatiske funktion og den navigative kommunikationsfunktion. Begge funktioner har, via mediet, til formål at vedligeholde kontakten mellem afsender og modtager. Den fatiske funktion indbefatter, hvorledes der kan bevares en kontakt mellem afsender og modtager, uden at information udveksles imellem disse. Funktionen kan blandt andet findes i tekster, hvor afsenderen forsøger med sprogbrug at fastholde læserens interesse. Ligeledes vil et billedmæssigt layout også kunne indeholde den fatiske funktion, hvis billederne anvendes som en rød tråd i kommunikationsmaterialet. Dette udspiller sig for eksempel i en reklamekampagne, hvor logo og layout eventuelt kan danne den røde tråd mellem de enkelte reklamer. Dette kaldes Corporate Design, som netop bygger på gengangende design. Mediet er tillagt den navigative funktion, som har direkte relation til internetmediet. Funktionen beskæftiger sig med navigationsformer, som finder sted på en hjemmeside og viser således hvordan afsenderen, gennem disse funktioner, forsøger at fastholde brugeren. Kode Koden består af en række tegn, som tilsammen danner et system af tegn, hvor hvert tegn har en betydning. Der er to funktioner, som knytter sig til koden, hvilke er den metakommunikative funktion og den intersemiotiske funktion. 15

16 Den metakommunikative funktion er til stede, når et kodesystem fortolkes via tegn fra det samme kodesystem. Dette kommer blandt andet til udtryk, når ét billede fortæller om et andet. Det samme gør sig gældende, når sproget reflekterer over sproget. Den intersemiotiske funktion optræder, når et kodesystem tolkes ud fra tegn fra et andet kodesystem. Der kan være tale om en tekst, som fortæller om et billede og omvendt. Når en tekst fortæller om et tilhørende billede, er der tale om forankring ifølge Roland Barthes ( ) 18. Forankring finder dermed sted, når der er reference mellem de to kommunikative elementer. Barthes begreb forankring dækker over det samme som den intersemiotiske funktion. Hvis en tekst ikke fortæller om et sidestillet billede, eller omvendt, så er der tale om en afløsning. Kontekst Ordet kontekst betyder generelt den sammenhæng, hvori kommunikationen foregår. Konteksten kan til vores projekt præciseres som den kommunikationssituation, hvori afsender og modtager indgår samtidig. Der findes to former for relevant kontekst. Disse er den tekstlige kontekst samt den situationelle kontekst. Den tekstlige kontekst omfatter sammenhængen i teksten. Den situationelle kontekst benyttes derimod i den situation kommunikationen anvendes i. Konteksten indeholder to funktioner, hvilke er den referentielle funktion og den intertekstuelle funktion. Den referentielle funktion bygger på samme princip som i Roman Jakobsons model. I denne er der fokus på indholdssiden af produktet, hvilket er modsat den æstetiske funktion, hvor formsiden af produktet er det centrale. Den referentielle funktion kommer for eksempel til udtryk i sagprosa og nyhedsartikler. Til at understøtte det referentielle moment kan der inddrages semiotik, så som tegn, ikon, indeks og symbol. Den intertekstuelle funktion forekommer når et værk refererer til et andet værk. For eksempel vil farver, skrifttyper og grafiske illustrationer oftest være tegn, som henviser til en anden sammenhæng, som er kendt eller set før. Denne anden sammenhæng kan for eksempel være trends eller andre produkter. En hjemmeside kan ligeledes referere til anden hjemmeside via eksempelvis et tekstligt link, banner og så videre. Opsamling på kommunikationsmodellen Hvor Roman Jakobsens model primært er til anvendelse af tekstbaserede kommunikation, fokuserer Thorlacius på den grafiske kommunikation, der blandt andet kommer til udtryk via Internettet som medie. Thorlacius ser ikke blot på relationen mellem afsender, meddelelse og modtager, men sætter ligeledes konteksten som en forudsætning for kommunikationen. Derudover bærer kontakten ikke kun på det skriftlige, 18 Medier og kultur, side

17 men tilmed det fysiske element via internetadgang. 19 Thorlacius model bygger endvidere på kommunikationsfunktioner, mens Jakobson anvender sprogfunktioner. Den væsentlige forskel består i Thorlacius måde at ligge vægt på den visuelle del og dermed er ikke den sproglige, som Jakobson behandler. Jakobson fokuserer udelukkende på det sproglige indhold, mens Thorlacius medtager afsenders faktiske intentioner og disses påvirkning på modtager. De interaktive og navigative aspekter er ligeledes tilføjet i Thorlacius, da disse knytter sig til websites Ida Engholm Ida Engholm er professor på det danske Center for Designforskning og har en Ph.D. fra universitetet i København. Hun skrev blandt andet sin afhandling med titlen WWW s designhistorie webudviklingen i en genre og stilteoretisk perspektiv. Hendes interesse er inden for genre og stil i forhold til websites og især billedlige og designmæssige områder af kommunikation. Figur 3: Ida Engholms analysemodel for websites 21 Ida Engholms analysemodel for websites er opbygget som en cirkel med en indskreven trekant. Modellen er defineret af begreberne teknisk konstruktion, æstetik og brugerfunktionalitet og har i cirklens midte form/heterogen multimedial konstruktion. Desuden angiver cirklen selve brugskonteksten i kommunikatio- 19 Digitale verdener, side Ibid, side Ibid, side 61 17

18 nen. Denne har relation til brugerens kompetencer og kulturelle forhold, der tilsammen bestemmer brugerens oplevelse af sitet. Modellen er grundlæggende udarbejdet med henblik på webdesign, hvilket giver den tekniske konstruktion mindre fokus. Teknisk konstruktion er defineret af de teknologier, der anvendes i kommunikationen via sitet. Det er dermed funktionsmæssige elementer, som for eksempel skærmudstyr og browserteknologi, der danner muligheden for kommunikationen på sitet. Kommunikationen er afhængig af den teknologiske kontekst hos designer såvel som hos bruger. Den æstetiske dimension vedrører de emotionelle og nydelsesmæssige forhold ved produktet. Det er ofte det udefinerlige, der giver fascination hos modtageren. Det er ikke blot sitets indhold, men mere brugerens oplevelse af dette, som fremhæver det æstetiske aspekt. Brugerfunktionalitet defineres af produktets anvendelse. Begrebet tager udgangspunkt i brugerens mulighed for at interagere med sitet. Det er således det navigative aspekt, der er centralt for dette begrebs indhold. Det er ligeledes afhængigt af konteksten, da det afhænger af brugerens præferencer og kompetencer. Formen/den heterogen multimediale konstruktion omfatter det samlede udtryk af teknisk konstruktion, det brugsmæssige og det æstetiske aspekt. Det er dermed summen af websitets karakteristika, som brugeren oplever i kommunikationssituationen. 3.3 Anthony Giddens Anthony Giddens har udarbejdet en teori om Modernitetens dynamik 22, der giver et billede af, hvordan senmodernitetens generelle udviklingstræk er. Giddens beskriver senmodernitetens væsentligste udviklingstræk som følgende: Ikke alene er den sociale forandrings hastighed langt højere, dens omfang og den dybde, hvormed den påvirker tidligere eksisterende sociale praksisser og adfærdsformer, er også langt større. 23 Ifølge Giddens forandrer det moderne samfund sig med en hastighed, dybde og intensitet, der ændrer tidligere former for social orden. Der er en stærkere gensidig forbindelse mellem forandringer i de overordnede institutioner samt i det daglige sociale liv. Moderniteten bygger på et princip om, at påstande altid kan stå 22 Modernitet og selvidentitet, side Ibid, side 27 18

19 åbne for revision, og derfor muligt kan forkastes på et senere tidspunkt. Dette bevirker, at man i senmoderniteten refleksivt skal skabe sin identitet/selvet midt i et forvirrende virvar af næsten ubegrænsede muligheder og tilbud. 24 Giddens har tre afgørende faktorer til senmodernitetens udviklingstræk. Den første, hedder adskillelsen af tid og rum. Adskillelsen af tid og rum påvirker vores hverdag og de sociale handlinger, som fylder denne, da det ikke længere nødvendigvis er noget der foregår samme tid og sted. Med dette menes der, at et individ kan befinde sig et sted i verden og samtidig indgå i relationer med andre individer, der ikke befinder sig det pågældende sted. Når vi ikke længere er bundet til tid og rum kan vi få viden om for eksempel nyheder, når vi vil. De teknologiske innovationer, specielt indenfor transport og kommunikation, har bevirket at selve hverdagslivets karakter, ikke længere blot kan betragtes som noget lokalt, men uundgåeligt må være knyttet til noget universelt. 25 Ligeledes er der sket en Udlejring (fra sociale relationer til abstrakte systemer) 26 Denne måde de sociale sammenhænge er løftet ud af lokale sammenhænge og reartikuleres på tværs af uafgrænsede tid og rum, er hvad Giddens kalder for udlejring. Sociologen deler udlejringen op i to mekanismer; symbolske tegn samt ekspertsystemer, hvilke han refererer som abstrakte systemer. De symbolske tegn, kan betegnes som medier, der har en standardiseret værdi, og derfor kan byttes på tværs af forskellige kontekster. Ekspertsystemet kan siges, at være alle de usynlige systemer, der får vores dagligdag til at fungere. Bussen vi tager til og fra arbejde, teknologi samt internettets adgangsmuligheder, er alle blot eksempler på ekspertsystemer, hvilke sker uafhængigt af os som brugere. Med udgangspunkt i ovenstående, bliver det tydeligt, hvordan udlejningen har stor indflydelse på hverdagslivet samt lokal viden 27. Udtømningen af tid og rum, og derved en mere flydende samfundsmæssig struktur til følge, gør at mange af de beslutninger vi til daglig tager, afhænger af en tillid til de abstrakte systemer, såsom et mobilsite. 28 Giddens mener endvidere, at senmoderniteten er kendetegnet på den måde vi reflekterer over os selv. Øget refleksivitet 29 er et eksempel på, at vi ikke blot forholder os til verdenen, som den er, men hvorfor den er sådan i forhold til os. Vi tænker over vores handlinger og reflekterer over, hvorfor vi handler, som vi gør. Denne refleksion af viden i samfundet deler Jürgen Habermas, da han fortæller om normer og regler i 24 Ibid, side Ibid, side Ibid, side Ibid, side Ibid, side Ibid, side 32 19

20 samfundet i relation til mediet. For eksempel kan der være en norm i det moderne samfund om, altid at kunne komme online hvor end man er. Dette kunne omhandle de nyere mobiltelefoners internetfunktionalitet, som giver brugeren adgang til internettet. Refleksionen er i høj grad i sammenhæng med system og livsverden, idet holdninger i samfundet kan præge en persons egen livsverden. Giddens ser to sider af moderniteten, der har indflydelse på individets identitetsdannelse - de globale påvirkninger, der påvirker det samfund vi lever i, og som vi ikke har indflydelse på. Den anden omhandler de valg, som vi selv foretager os Interviewteori Samtalen er en grundlæggende, menneskelig interaktionsform. Mennesker taler med hinanden de stiller spørgsmål og besvarer spørgsmål. Gennem samtaler lærer vi andre mennesker at kende, får noget at vide om deres oplevelser, følelser og håb og om den verden, de lever i. 31 Det kvalitative forskningsinterview er baseret på en struktureret samtaleform, der anvendes til at danne sig et grundlag for en eller flere personers meninger. Forskningsinterviewet adskiller sig fra den spontane samtale, da den både har en struktur og et formål. Derudover er det intervieweren, der kontrollerer situationen, introducerer samtaleemnet, og som afgør hvilke områder der skal uddybes. På trods af at interviews kan være forskellige fra hinanden, er der dog flere faktorer, som forskeren skal være opmærksom på. Under planlægningen og udførelsen af forskningsinterviewet skal intervieweren blandt andet undgå at påvirke interviewpersonen. Dette kan ske ved eksempelvis at stille ledende spørgsmål, da det kan have indflydelse på empiriens validitet 32. Det kvalitative forskningsinterview er blevet kritiseret for at mangle et videnskabeligt grundlag, og derfor kun kan anvendes til forberedelse til andre videnskabelige undersøgelser. Dette er dog i midlertidig i strid med en bred definition, som definerer videnskab som værende en metodologisk produktion af ny, systematisk viden 33. Ifølge Steinar Kvale indeholder interviewundersøgelsen syv stadier: tematisering, design, interview, transskribering, analyse, verificering og rapportering En løbsk verden, side InterView - en introduktion til det kvalitative forskningsinterview, side Ibid, side Ibid, side Ibid, side 89 20

21 Tematiseringen udføres ved at undersøgelsens formål bliver formuleret før interviewets påbegyndelse. Udover en begrebsafklaring, så bliver de overordnede forskningsspørgsmål udformet, så intervieweren ved hvilke emner der skal spørges ind til. Som en opsummering skal tematiseringen bestemme interviewets hvad-, hvorfor- og hvordan-spørgsmål. Designet udføres ligeledes før interviewsituationen, hvor der skal gøres klart hvordan interviewet udformes, så man opnår den ønskede indsigt. Designet udformes alt efter hvilken virkning man ønsker fra interviewpersonerne, og så intervieweren har en struktur i sin interviewguide at spørge ud fra. Interviewet er det tredje stadie og udføres ud fra en interviewguide, der er blevet klargjort under tematiserings- og designprocessen. Under selve interviewet kan materialet blive nedskrevet eller optaget på bånd. Transskriberingen er, hvor de verbale optagelser omdannes til analyserbart tekstmateriale. Disse tekstmaterialer skal være nedskrevet ordret efter optagelserne fra interviewene. Analysen af interviewmaterialet sker ud fra valgte metoder og undersøgelsens formål. Der vil blive fortolket ud fra disse metodiske og teoretiske overvejelser. Verificeringsstadiet er, hvor der skal undersøges om analysen har reliabilitet såvel som validitet. Mens reliabiliteten afgøres ved om undersøgelsens resultater er konsistente, så opnås validiteten ved at undersøgelsens empiri er i overensstemmelse med undersøgelses formål. Rapporteringen er hvor undersøgelsens resultater og anvendte metoder kommunikeres ud, så de lever op til videnskabelige kriterier og overholder etiske aspekter. Udover disse syv stadier er der en række kvalitetskriterier, som skal overholdes for at kunne give forskningsinterviewet et videnskabeligt grundlag. Under selve interviewet skal interviewerens spørgsmål gerne være korte og præcise, mens interviewpersonens svar gerne skal være lange og fyldestgørende. Det er vigtigt at følge op på relevante aspekter og få uddybning på relevante svar, for at afklare meningsforståelsen. Det ideelle interview er selvkommunikerende historie, der forklarer sig selv og ikke behøver yderligere kommentarer og forklaringer undervejs, eller under fortolkningen. Det er ligeledes vigtigt, at intervieweren forsøger at fortolke undervejs i samtalen, og som følge af dette, forsøger at få verificeret sine fortolkninger undervejs. 35 Steiner Kvale benævner at nogle interviewpersoner tilsyneladende er bedre end andre, i form af samarbejdsvillighed og evne til at svare konkret, men understreger ligeledes at der ikke findes nogen ideel personlighedstype, da alle mennesker er forskellige 36. Ligeledes kan intervieweren være forskellig alt 35 Ibid, side Ibid, side

22 efter sin personlighed, men har til gengæld mulighed for at forbedre sin præsentation inden udførelsen af interviewet. Nogle af disse egenskaber er blandt andet, at intervieweren er velinformeret, struktureret, klar i sin udmelding, venlig og åben, samt kritisk og fortolkende i sine overvejelser. Intervieweren må ikke være ledende i sine spørgsmål og skal forholde sig objektiv til den indsamlede empiri, hvorefter tolkningerne kan foretages og begrundes. Alle disse egenskaber kan forbedres inden interviewet, men bliver først rigtigt forstået under og efter de første interviewsituationer. Udover intervieweren og interviewpersonen, så er der forskellige former for spørgsmål og væremåder, der kan anvendes under en interviewsituation. I starten af enten selve interviewet eller på et nyt emne, kan der anvendes ledende spørgsmål til at fungere som åbningsmuligheder for en samtale. Herefter kan de resterende spørgsmål om emnet være opfølgende spørgsmål. Alt efter om der anvendes opfølgende spørgsmål på et bestemt emne, kan intervieweren vælge den grad af specifikkation og hvor fortolkende eller direkte han eller hun vil være. Dette giver det kvalitative interview en omfattende frihed inden for struktur og dialog. Intervieweren kan eksempelvis forholde sig tavs, og dermed give interviewpersonen større mulighed for at føre samtalen, eller interviewet kan følge en strengere struktur med klare retningslinjer. 37 Forskningsinterviewet er en samtale om den menneskelige livsverden, hvor den mundtlige diskurs er transformeret til tekster, der skal fortolkes. 38 Det ovenstående citat nævner muligheden for at analysere mundtlige diskurser efter de er blevet transskriberet til tekst. En analyse af empirien opsamlet fra det kvalitative interview har dog, ligesom sammensætningen og udførelsen af det, flere forskellige tilgange. Steiner Kvaler beskriver forskellige analysetrin, der kan udvælges og anvendes i den rækkefølge, der passer intervieweren bedst 39. En af disse fremgangsmåder er, hvor interviewpersonen beskriver deres livsverden og hvad de oplever i relation til emnet under interviewet. Derefter kan interviewpersonen, under selve interviewet, selv reflektere over deres sammenhæng i forbindelse med det tema de bliver interviewet omkring. Dette er en måde at analysere spontane udtalelser og sammenhænge, såvel som den påvirkning deres livsverden har på den interviewede. En fortolkning af dette kan foregå både under eller efter interviewsituationen. Udover denne analysetilgang kan der eventuelt foretages et geninterview, eller undersøges om de interviewede personer har ændret deres handlemønster og væremåde efter interviewet. 37 Ibid, side Ibid, side Ibid, side

23 4.0 Analyse Vores analyse er opdelt i tre dele, hvor vi først vil analysere på den eksisterende hjemmeside, som er designet af Nordjyske selv. Derefter vil vi analysere på vores eget produkt, som er et revideret forslag til et nyt design af Nordjyskes mobilsite. De to første analyser vil tage udgangspunkt i den visuelle kommunikationsmodel af Lisbeth Thorlacius og vil analyseres særskilte, som to enkeltstående afsnit. Efter disse to analyser vil vi sammendrage disse i en komparativ skildring og tolkning af de to websitedesigns. Dette komparative afsnit vil tage udgangspunkt i Ida Engholms model for analyse af websites. Formålet med denne tredje analysedel er at finde frem til sammenhænge, men især forskellene mellem det eksisterende design og vores produkt. Analyserammen giver en god overskuelighed, idet den først frembringer karakteristika ved det enkelte design og derefter sammenstiller vi ligheder og forskelle. Dermed opnås der en forståelse af designet, før det sammenstilles i et komparativt afsnit. 4.1 Analyse 1 Mobilsites er i kraftig vækst over hele verden med udbredelsen af touch-telefoner. 40 Surfing på en mobiltelefon foregår nemmest med en processor, der er stærk nok til at kunne loade hjemmesider hurtigt, men kræver også en tilstrækkelig stor skærm. Derfor er der en sammenhæng mellem de forholdsvis store touchtelefoner og mobilsites. Firmaerne, der lancerer mobilsites, har konverteret deres originale hjemmesider ned i et mindre format, så brugeroplevelsen på sitet vil være nogenlunde tilsvarende oplevelsen på deres originale hjemmeside. Holdet bag nordjyske.mobi har valgt et format, der er 960 * 240 pixel til deres mobilsite. Dette format er passende til internetbesøg, da dette format er tilpasset til de fleste nyere touch-telefoner, som iphone. Da brugeren ved dette format ikke får et bredt site, så de ikke behøver, at scrolle på horisontalt eller vertikalt på mobilsitet. Dette format er specielt lavet for at passe til mobiltelefoner, der har en forholdsvis stor skærm. Her er forbilledet blandt andet iphone, som formatet er optimeret til. Dog er brugen af mobilsiteadressen.mobi også en vigtig faktor i formatet, da sites med.mobi i adressen selv optimerer sig bedst muligt til den skærm, som de skal læses på. De fleste organisationer eller virksomheder, som skal henvende sig til de samme store målgrupper, vælger oftest mere upersonlige webdesign for i det mindste ikke at støde nogen Se bilag: Mobile Web Browsing: Usability Study 41 Visuel Kommunikation på websites, side 68 23

24 Vi har valgt dette citat af Lisbeth Thorlacius, da det blandt andet illustrerer de forhold og rammer som organisationer er begrænset af, når de skal udforme et website. Der skal tages hensyn til de forskellige modtagere, det produkt som skabes, samt de indtryk som afsenderen gerne vil associeres med. Afsender Vores analyse af afsender og modtager er bygget på både den ekspressive kommunikationsfunktion og på de emotive kommunikationsfunktioner. Den ekspressive funktion kommer til udtryk i vores analyse af nordjyske.mobi, mens vi i de emotive funktioner inddrager empiriske undersøgelser til analysen. I vores undersøgelse af den implicitte og faktiske afsender af nyhederne på nordjyske.mobi, kan det være problematisk at skelne mellem disse, da begge betegnelser dækker over nogle af de samme personer. Den implicitte afsender af mobilsitet er Nordjyske, der er nyhedsbureauet bag medierne 24Nordjyske, Nordjyske Stiftstidende, Folk & Fag, og nu også Den faktiske afsender af nordjyske.mobi er, ud fra sidens sprogbrug, professionelle skribenter, da overskrifterne til de enkelte nyheder er skrevet kort og præcist, så læsere ved hvad nyheden handler om. De professionelle skribenters præg kan ses i de korte og præcise nyheder, der er i overensstemmelse med nyhedstrekanten, hvilket gør det hurtigt at læse nyheden og herved få et overblik. Vi har i vores analyse valgt ikke at skelne mellem de to afsendertyper, da vi ser dem som værende del af den samme organisation. Figur 1.a: Nyhedsoverskrift på nordjyske.mobi I forlængelse med afsenderens karakter, vil vi undersøge hvor lokalt forankret de er i forhold til deres modtagergruppe. Nordjyske.mobi er et mobilsite, der lægger fokus på de lokale interesser. Dette ses blandt andet på afsenderens formuleringer, såsom dette eksempel med overskriften Aab på vej mod ny guldchance. Her lægger afsenderen tryk på ordet ny, som henviser til Aalborg Boldklubs historie. Der bliver også i overskriften lagt vægt på ordet guld-chance. Dette tolker vi som værende et klart forsøg på, at appellere til håbet om guldmedaljer hos de nordjyske Aab-fans. Samtidig afslører denne overskrift også, at afsenderen selv er mere optimistisk indstillet overfor Aab i forhold til en fodboldklub uden for Nordjylland. Ved at benytte ordvalg som disse om Aab, forsøger afsenderen at påvirke modtagerens følelser omkring emnet. Denne emotive funktion bliver benyttet i mange nyheder på sitet, for at appellere til modtagerens interesse om de forskellige emner. 24

25 Som vi nævnte tidligere i analysen, anvender Nordjyske emotive funktioner 42 i deres nyheder. Nordjyskes standpunkt er at producere et professionelt og effektivt mobilsite, der henvender sig til aldersgruppen årige. På trods af at de gerne vil ramme den yngre del heraf, vil de dog ikke gå på kompromis med deres integritet ved eksempelvis at opveje gossip i forhold til det saglige indhold. Tager vi udgangspunkt i den første emotive funktion, der omhandler de tanker, som afsenderen forsøger at overføre til modtageren, har vi i vores analyse ikke kunne analysere os frem til at dette har været succesfuldt. Dette kommer blandt andet til udtryk i vores Voxpop-undersøgelse, hvor 50 procent af respondenterne betegner deres førstehåndsindtryk af sitet som værende dårligt, mens omkring en tredjedel betegner det som tilfredsstillende. Endvidere har vores respondenter anvendt betegnelser for sitet som værende kedelig i designet, informationsfattig og rodet, hvilket viser at nordjyske.mobi ikke appellerer til deres følelser. Den anden emotive funktion omhandler afsenderens intention om at overføre tanker og følelser til modtageren, selvom afsenderen ikke selv er i besiddelse af disse. I dette tilfælde ser vi Nordjyske som værende en afsender, der ikke kender til alle de unges behov, men som alligevel forsøger at dække dem eller overfører deres tanker og følelser til dem på sitet. Den sidste emotive funktion omhandler hvilke reaktioner og følelser som modtageren får, der ikke var intenderet af afsenderen. Her kan vi, ud fra vores interviewempiri og Voxpop-undersøgelse, antage at betegnelser som kedelig og rodet ikke har været nogle af de ønskede reaktioner fra afsenderens side. I dette afsnit vil vi blandt andet kort undersøge læsevenligheden og erhvervslivets interesser for nordjyske.mobi. På mobilsitet er baggrunden hvid og nyhederne er skrevet med sort skrift. Denne opstilling giver en god kontrast mellem baggrund og tekst, og gør sitet læsevenlig i forhold til, hvis der var valgt mere intense farver. Bannerreklamen for Salling, figur 1.b, viser et samarbejde mellem sitet og erhvervslivet. Banneret er lavet og betalt for af virksomheden Salling, som har vist en interesse for nordjyske.mobi, som et sted hvor deres reklame vil blive set. Nordjyske får således penge for at have denne reklame på deres site, og vi ser det som værende et bevis på at Salling har tiltro til det nye mobilsite, da de sponsorerer dette. I forbindelse med Sallings tiltro til dette nye mobilsite, kan vi inddrage Anthony Giddens teori om netop tiltro til nye onlinekoncepter for at underbygge vores antagelse. Dette kalder Giddens, som tidligere nævnt, for abstrakte systemer. Figur 1.b: Bannerreklame for Salling 42 Visuel kommunikation på websites, side 70 25

1. Indledning... 2 1.1 Problemfelt... 2 1.2 Problemformulering... 4 1.2.1 Begrundelse af problemformulering... 4

1. Indledning... 2 1.1 Problemfelt... 2 1.2 Problemformulering... 4 1.2.1 Begrundelse af problemformulering... 4 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 1.1 Problemfelt... 2 1.2 Problemformulering... 4 1.2.1 Begrundelse af problemformulering... 4 2. Teori... 4 2.1 Visuel og æstetisk kommunikationsmodel... 5 2.1.1

Læs mere

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl Lærervejledning til undervisningsforløbet Det digitale spejl Introduktion Det digitale spejl er et undervisningsforløb om net- etikette og digital adfærd. De traditionelle informationskanaler som fx aviser

Læs mere

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard Bachelorprojekt2011 MaleneChristensen,GitteDamgaardogJulieØstergaard Bachelorprojektisocialrådgivningogsocialtarbejde VIAUniversityCollege,SocialrådgiveruddannelseniÅrhus Opkvalificeringafdettværfagligesamarbejdemellemsocialrådgiverne

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Læseplan for valgfaget Nyheder for Unge Af Lars Kjær

Læseplan for valgfaget Nyheder for Unge Af Lars Kjær Læseplan for valgfaget Nyheder for Unge Af Lars Kjær LARS KJÆR 1 Indhold Om valgfaget Nyheder for Unge...3 Fælles Mål... 4 Webredaktion... 4 Sociale medier... 4 Søgemaskineoptimering (SEO)...4 Multimodalitet

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 4

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 4 Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 4 INDKREDSNING AF PROBLEM... 4 Problemformulering... 6 Strategisk platform... 6 TEORIVALG... 7 PROJEKTETS OPBYGNING... 7 Temarammeredegørelse... 9 METODE... 11 HERMENEUTIK...

Læs mere

Matematik i AT (til elever)

Matematik i AT (til elever) 1 Matematik i AT (til elever) Matematik i AT (til elever) INDHOLD 1. MATEMATIK I AT 2 2. METODER I MATEMATIK OG MATEMATIKKENS VIDENSKABSTEORI 2 3. AFSLUTTENDE AT-EKSAMEN 3 4. SYNOPSIS MED MATEMATIK 4 5.

Læs mere

Projekt oplæg 1. Plakatopgave Reklame og segmentering

Projekt oplæg 1. Plakatopgave Reklame og segmentering Martin Hejgaard Side 1 22-03-2013 Projekt oplæg 1 Plakatopgave Reklame og segmentering En kommunikationsopgave 1 Martin Hejgaard Side 2 22-03-2013 Projekt oplæg Projektoplæg 1 Mælk Du skal udarbejde to

Læs mere

Den nye bollemodel (2002)

Den nye bollemodel (2002) 1 Roskilde Universitetscenter, Institut for Kommunikation, journalistik og datalogi, PO.Box 260. 4000 Roskilde. (2002) Bruno Ingemann in Tekster skal ses! Nøgleord: Kommunikation, planlægning, målgruppe,

Læs mere

1 Robbins, Jennifer N.: Learning Web Design, s. 41

1 Robbins, Jennifer N.: Learning Web Design, s. 41 I designarbejdet forbundet med at udvikle en hjemmeside, er det vigtigt at gøre sig nogle overvejelser over hvilken optimale skærmstørrelse man designer til, da dette har konsekvens for den efterfølgende

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere

Hassansalem.dk/delpin User: admin Pass: admin INTERFACE DESIGN

Hassansalem.dk/delpin User: admin Pass: admin INTERFACE DESIGN Hassansalem.dk/delpin User: admin Pass: admin INTERFACE DESIGN 1/20 Indledning Dette projekt er den afsluttende del af webudvikling-studiet på Erhvervs Lillebælt 1. semester. Projektet er udarbejdet med

Læs mere

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået på det annoncerede tidspunkt, kan deltage i konkurrencen

Læs mere

Introducering af Flip MinoHD: http://celikshadow.dk/flip/

Introducering af Flip MinoHD: http://celikshadow.dk/flip/ Introducering af Flip MinoHD: http://celikshadow.dk/flip/ Ahmad Hahmoud Besir Redzepi Jeffrey Lai 04/05-2009 2.semester 3. projekt Indholdsfortegnelse: 1.0 Forord 3 2.0 Kommunikationsplan 4 3.0 Navigationsdiagram

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

Poster design. Meningen med en poster

Poster design. Meningen med en poster Poster design At præsentere et naturvidenskabelig emne er ikke altid lige nemt. Derfor bruges ofte plakater, såkaldte posters, til at fremvise forskning på fx messer eller konferencer. Her kan du finde

Læs mere

Bedømmelseskriterier

Bedømmelseskriterier Bedømmelseskriterier Grundforløb 1 og 2 - Afsluttende prøve i Dansk Gældende ved prøver, der afholdes efter 1. august 2015 1 Indhold DANSK NIVEAU F... 3 DANSK NIVEAU E... 8 DANSK NIVEAU D...13 DANSK NIVEAU

Læs mere

John Cordua. Afsluttende opgave Pædagogisk IT vejleder uddannelse 07/08. Side 19 af 47. Bh. klasse. Mål Færdighed Program Software.

John Cordua. Afsluttende opgave Pædagogisk IT vejleder uddannelse 07/08. Side 19 af 47. Bh. klasse. Mål Færdighed Program Software. Bh. klasse Eleverne skal opnå fortrolighed med computerens almene betjening. Magte elementær anvendelse af maskiner og enkle programmer Eleverne opnår færdigheder så de selv kan: Tænde og slukke computeren

Læs mere

Ordforklaring side 73

Ordforklaring side 73 Ordforklaring side 73 I retten har man en forsvarer, det har man ikke i BT og Ekstra Bladet! Hvad du ser er nyheder hvad du ved er baggrund hvad du føler er opinion! Interviewerens kunst består i at stille

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

Det kulturelle kredsløb

Det kulturelle kredsløb Det kulturelle kredsløb - Kropskommunikation med baggrund i fitness Et studie af de unges kropskommunikation i fitnesskulturen inden for dette semesters temaramme: IKT og kommunikation i kulturel kontekst

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

En kort introduktion Miljø og etik i markedsføringen

En kort introduktion Miljø og etik i markedsføringen En kort introduktion Miljø og etik i markedsføringen Baggrund Formålet med introduktionen Disse krav skal altid overholdes og husk at påstande og udsagn skal kunne dokumenteres Særlige krav til de miljømæssige

Læs mere

Grafisk design. Ide. Designprocess. Målgruppe

Grafisk design. Ide. Designprocess. Målgruppe Ide Designprocess I denne opgave har jeg udviklet et website for et feriehus. Kunden ønsker et site, som både fungere privat, men også som offentlig hjemmeside. Hele site skal være på dansk, tysk og engelsk.

Læs mere

Fagbeskrivelse. 6 ugers selvvalgt uddannelse. E-handel Digital markedsføring Online kommunikation Strategisk kommunikation Kommunikation i praksis

Fagbeskrivelse. 6 ugers selvvalgt uddannelse. E-handel Digital markedsføring Online kommunikation Strategisk kommunikation Kommunikation i praksis Fagbeskrivelse 6 ugers selvvalgt uddannelse E-handel Digital markedsføring Online kommunikation Strategisk kommunikation Kommunikation i praksis Velkommen til vores program for 2014! Tak fordi du har valgt

Læs mere

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD I foråret 2015 besøgte CompanYoung tre af landets universiteters åbent hus-arrangementer. Formålet hermed var at give indblik i effekten af åbent hus og

Læs mere

Delaflevering FUA.4 Betina Korsbro, Mi Louise Hansen, Jesper Led Lauridsen og Knud Back

Delaflevering FUA.4 Betina Korsbro, Mi Louise Hansen, Jesper Led Lauridsen og Knud Back Delaflevering FUA.4 Betina Korsbro, Mi Louise Hansen, Jesper Led Lauridsen og Knud Back 1 Indhold 1.1 Generelt i forhold til projektet 1.1.1 Problemformulering Kalundborg kommune har gennem de senere år

Læs mere

Kommunikation muligheder og begrænsninger

Kommunikation muligheder og begrænsninger Kommunikation muligheder og begrænsninger Overordnede problemstillinger Kommunikation er udveksling af informationer. Kommunikation opfattes traditionelt som en proces, hvor en afsender sender et budskab

Læs mere

Afsluttende opgave - Kommunikation/IT C Klasse 1.1

Afsluttende opgave - Kommunikation/IT C Klasse 1.1 11-05-2015 Affaldshåndtering Afsluttende opgave - Kommunikation/IT C Klasse 1.1 Hans Rasmussen & Kevin Kumar ROSKILDE TEKNISKE GYMNASIUM Indhold Affaldshåndtering i Grønsted kommune... 2 Krav... 2 Design...

Læs mere

Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å. Oktober 2010

Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å. Oktober 2010 Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å Oktober 2010 Kort om konceptet Borgerinddragelse og lokal forankring har været centrale elementer i det hidtidige arbejde med Nationalpark

Læs mere

Model til analyse af visuel kommunikation på websites

Model til analyse af visuel kommunikation på websites Model til analyse af visuel kommunikation på websites I det følgende introduceres en teoretisk funderet model til analyse af visuel kommunikation, som kan bruges til planlægning og analyse af den visuelle

Læs mere

KOMMUNIKATIONSTILRETTELÆGGELSE

KOMMUNIKATIONSTILRETTELÆGGELSE KOMMUNIKATIONSTILRETTELÆGGELSE FOR RELATIONSPSYKOLOGERNE SEMESTERPROJEKT Kommunikationstilrettelæggelse og processer GRUPPE 26 Frederik Nissen, Nirojan Srikandarajah, Lars Lichon, Stephan Rasmusen, Umachanger

Læs mere

8. ARBEJDSPROCESSEN FOR SKABELSEN AF ET INTERNATIONALT WWW-STED... 113

8. ARBEJDSPROCESSEN FOR SKABELSEN AF ET INTERNATIONALT WWW-STED... 113 8. ARBEJDSPROCESSEN FOR SKABELSEN AF ET INTERNATIONALT WWW-STED... 113 8.1 FORSTÅELSE AF VIRKSOMHEDENS PRODUKTER/SERVICEYDELSER OG RESSOURCER... 114 8.2 INFORMATIONSSØGNING I RELATION TIL LANDE-, KONKURRENT-

Læs mere

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87.

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. Side 1 af 10 Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. At skrive At skrive er en væsentlig del af både din uddannelse og eksamen. Når du har bestået din eksamen,

Læs mere

Personlig branding i webdesign

Personlig branding i webdesign Personlig branding i webdesign I forhold til vejledning vil jeg spørge, om opgaven i sin helhed ser fornuftig ud. Er min problemformulering skarp nok? Er min metode i orden? Er det ok at gøre brug af min

Læs mere

At vurdere websteder. UNI C 2008 Pædagogisk IT-kørekort. af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn

At vurdere websteder. UNI C 2008 Pædagogisk IT-kørekort. af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn At vurdere websteder af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn Trykt materiale, f.eks. bøger og aviser, undersøges nøje inden det udgives. På Internet kan alle, der har adgang til

Læs mere

Grundforløbsprøve Projektbeskrivelse

Grundforløbsprøve Projektbeskrivelse Grundforløbsprøve Projektbeskrivelse Webintegrator Thomas á Rógvi 221191-2505 Indholdsfortegnelse Opgaven... 3 Tidsplan... 4 Målgruppe... 5 Layout... 6 Design... 7 Fonte... 7 Browser... 7 Bilag... 8 Det

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

Netto offline og online - Nanna, Sarah & Terese - IMK - Vejleder: Charlie It-Universitet 2

Netto offline og online - Nanna, Sarah & Terese - IMK - Vejleder: Charlie It-Universitet 2 Netto offline og online - Nanna, Sarah & Terese - IMK - Vejleder: Charlie It-Universitet 2 Netto offline og online - Nanna, Sarah & Terese - IMK - Vejleder: Charlie It-Universitet 3 Netto offline og online

Læs mere

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge.

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge. Markedskommunikation C 1. Fagets rolle Markedskommunikation omfatter viden inden for sociologi, forbrugeradfærd, målgruppevalg, kommunikation samt markedsføringsstrategi og -planlægning. Faget beskæftiger

Læs mere

Fagbeskrivelse 6 ugers selvvalgt uddannelse. Kommunikation i praksis Digital markedsføring E-handel

Fagbeskrivelse 6 ugers selvvalgt uddannelse. Kommunikation i praksis Digital markedsføring E-handel Fagbeskrivelse 6 ugers selvvalgt uddannelse Kommunikation i praksis Digital markedsføring E-handel Velkommen til vores program for 2014! Tak fordi du har valgt at kigge nærmere på vores 6 ugers uddannelsesforløb.

Læs mere

Delaflevering: Webdesign og webkommunikation. Organisation: Københavns Erhvervsakademi. Af Silke Brewster Rosendahl (hold 1) og Marie Anne Svendsen

Delaflevering: Webdesign og webkommunikation. Organisation: Københavns Erhvervsakademi. Af Silke Brewster Rosendahl (hold 1) og Marie Anne Svendsen Delaflevering: Webdesign og webkommunikation Af Silke Brewster Rosendahl (hold 1) og Marie Anne Svendsen Vi har valgt at lave et redesign af KEA s online videnscenter/bibliotek. Organisation: Københavns

Læs mere

BRUGERTESTEN Introduktion

BRUGERTESTEN Introduktion BRUGERTESTEN Introduktion BAGGRUND Når man udfører en eller flere brugertests gøres det ud fra en idé om brugerinddragelse. Brugerinddragelse handler om at forstå brugernes behov, motivation og adfærd.

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

En virksomhedsprofilering af Krone Media. IT som medium for formidling, underholdning og erkendelse

En virksomhedsprofilering af Krone Media. IT som medium for formidling, underholdning og erkendelse 1 2 Titel: En virksomhedsprofilering af Krone Media Tema: IT som medium for formidling, underholdning og erkendelse Semester: INF6 Projektgruppe: 18 Gruppemedlemmer: Synopsis: Rasmus Eriksen Lise Tordrup

Læs mere

Indledende bemærkninger til genreoversigten

Indledende bemærkninger til genreoversigten Indledende bemærkninger til genreoversigten Følgende genreoversigt kan fungere som en tjekliste, når eleverne skal træne de skriftlige genrer til studentereksamenen i skriftlig fransk, spansk eller italiensk.

Læs mere

Børnehjælpsdagens Kommunikationsstrategi. www.bhd.dk

Børnehjælpsdagens Kommunikationsstrategi. www.bhd.dk Børnehjælpsdagens Kommunikationsstrategi www.bhd.dk Formål Formålet med kommunikationsstrategien at skabe en stærk, unik profil for Børnehjælpsdagen, der sammentænker, koordinerer og styrer Børnehjælpsdagens

Læs mere

Retningslinjer for kommunikation. i Albertslund Kommune. Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund

Retningslinjer for kommunikation. i Albertslund Kommune. Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund Retningslinjer for kommunikation i Albertslund Kommune Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund www.albertslund.dk okonomiogstab@albertslund.dk T 43 68 68 68 F 43 68 69 28 Forord Retningslinjer

Læs mere

JB Plastics visuelle identitet... 2. Et nyt logo... 2 Visitkort og brevpapir... 4 PowerPoint... 6. Designprocessen... 6

JB Plastics visuelle identitet... 2. Et nyt logo... 2 Visitkort og brevpapir... 4 PowerPoint... 6. Designprocessen... 6 0 Indholdsfortegnelse JB Plastics visuelle identitet... 2 Et nyt logo... 2 Visitkort og brevpapir... 4 PowerPoint... 6 Designprocessen... 6 WBS (Work Breakdown Structure)... 6 Procesnedbrydning og SWOT...

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

Vurdering. fp9 skriftlig fremstilling. CFU København. Kl. 13.00-16.00. Maj 2015. Charlotte Rytter!

Vurdering. fp9 skriftlig fremstilling. CFU København. Kl. 13.00-16.00. Maj 2015. Charlotte Rytter! Vurdering fp9 skriftlig fremstilling CFU København Maj 2015 Kl. 13.00-16.00 Charlotte Rytter! Eftermiddagens program 13.00-13.25 Det formelle og vurderingskriterierne 13.25-15.50 3 x vurderingsrunder af

Læs mere

læring og it Digitale medier i undervisningen Nye muligheder i en web 2.0 verden

læring og it Digitale medier i undervisningen Nye muligheder i en web 2.0 verden Digitale medier i undervisningen Nye muligheder i en web 2.0 verden Hvem er jeg? Bjørg Torning Andersen Gymnasielærer Grundfagslærer Pædagogisk it vejleder Projektleder Agenda Web 2.0 Elevtyper Didaktik

Læs mere

Yosef Saleh, Ilyas Tulumcu Oguzhan Polat, Mohammad Kaddoura Kom/IT C Kl. 1.2

Yosef Saleh, Ilyas Tulumcu Oguzhan Polat, Mohammad Kaddoura Kom/IT C Kl. 1.2 1/ Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Dokumentation... 4 Hjemmeside og logo design... 14 Valg af skrifttype... 15 AIDA... 16 Arbejdsroller og opgaver... 17 Logbog for vores proces (Ugevis)... 19 Konklusion...

Læs mere

MULTIMEDIEDESIGNER 1. ÅRS PRØVE

MULTIMEDIEDESIGNER 1. ÅRS PRØVE MULTIMEDIEDESIGNER 1. ÅRS PRØVE Eksamensprojekt, 2. semester, forår 2010 TEMA: E-HANDEL Erhvervsakademiet København Nord Udleveret mandag d. 3. maj 2010 Afleveres i 4 eksemplarer senest d. 28. maj kl.

Læs mere

Motivation af de nyledige borgere i København

Motivation af de nyledige borgere i København Efterår 2013 Motivation af de nyledige borgere i København Projektnavn: Jobcenter København Gruppemedlemmer: Sarah Krogh Thomsen (47990), Sophie Hjælmhof- Larsen (48023), Mette Nielsen (47986) og Heidi

Læs mere

Øvelse 6. Modeller 81 6.1 Oprettelse af og arbejde med modeller 82 6.2 Videre øvelser 87 6.3 Øvelser i eget projekt 87

Øvelse 6. Modeller 81 6.1 Oprettelse af og arbejde med modeller 82 6.2 Videre øvelser 87 6.3 Øvelser i eget projekt 87 Indhold Indledning 7 Øvelse 1. Introduktion til NVivo 11 1.1 NVivos skærmbillede og funktioner 12 1.2 Sources 13 1.3 Nodes 15 1.4 Classifications 17 1.5 Queries 18 1.6 Models 19 1.7 Videre øvelser 19 Øvelse

Læs mere

FORBRUGERADFÆRD Metode og resultater i forprojektet

FORBRUGERADFÆRD Metode og resultater i forprojektet FORBRUGERADFÆRD Metode og resultater i forprojektet v./ Mette Skovgaard Frich, seniorkonsulent Retail Institute Scandinavia Baggrund for projektet STIGENDE FORBRUGERKRAV OG MAGT: I takt med en stigende

Læs mere

Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune

Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune Udvikling & Kommunikation Godkendt af byrådet august 2010 Kommunikationspolitik Aabenraa Kommune er en stor arbejdsplads, hvor alle medarbejdere kommunikerer

Læs mere

it-undervisning Se mere på hjemmesiden www.it-formidler.dk

it-undervisning Se mere på hjemmesiden www.it-formidler.dk Vejledning i planlægning af it-undervisning Se mere på hjemmesiden www.it-formidler.dk Om vejledningen Vejledningen beskriver kort, hvordan man som underviser, trin for trin, kan planlægge it-kurser efter

Læs mere

DE BEAR TECHNOLOGY. o Processer, metoder & værktøjer. e-mail: info@dbtechnology.dk WWW.DBTECHNOLOGY.DK

DE BEAR TECHNOLOGY. o Processer, metoder & værktøjer. e-mail: info@dbtechnology.dk WWW.DBTECHNOLOGY.DK Mission Critical o Projekt Information management o Processer, metoder & værktøjer. Side 1 of 11 Projekt information Projekt information management inkluderer alle de processer, som er nødvendige for at

Læs mere

Postervejledning. Indhold. Meningen med en poster

Postervejledning. Indhold. Meningen med en poster Postervejledning Meningen med en poster En plakat, eller det der på engelsk kaldes en poster, bruges i videnskabelige kredse til at præsentere forskningsresultater. I det følgende vil der blive givet en

Læs mere

Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 2. Problemformulering 3. Projektdesign 4. Metode 5. Redegørelse 6. Tematiseret analyse af interviews

Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 2. Problemformulering 3. Projektdesign 4. Metode 5. Redegørelse 6. Tematiseret analyse af interviews Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 1 2. Problemformulering 2 3. Projektdesign 2 3.1 Visualisering 4 4. Metode 5 4.1 Fremgangsmåde 5 4.1.1 Redegørelse 5 4.1.2 Behandling af anvendt statistisk materiale

Læs mere

Grafik Design...2 Opgave Kunden Min opgave Nuværende Design...4 Overvejelser Målgruppe...6 Købskriterier Design Parametre...8 Tekst Illustrationer

Grafik Design...2 Opgave Kunden Min opgave Nuværende Design...4 Overvejelser Målgruppe...6 Købskriterier Design Parametre...8 Tekst Illustrationer Grafik Design...2 Opgave Kunden Min opgave Nuværende Design...4 Overvejelser Målgruppe....6 Købskriterier Design Parametre...8 Tekst Illustrationer Farver Form AIDA.... 10 Attention Interest Desire Action

Læs mere

WWW. Forslag til integreret digitalt værk ved Det Informationsvidenskabelige Akademi på KUA3 Udarbejdet af Jacob Nielsen 2013

WWW. Forslag til integreret digitalt værk ved Det Informationsvidenskabelige Akademi på KUA3 Udarbejdet af Jacob Nielsen 2013 WWW Forslag til integreret digitalt værk ved Det Informationsvidenskabelige Akademi på KUA3 Udarbejdet af Jacob Nielsen 2013 Arbejdstitel: "Internet på hovedet" Projektet tager udgangspunkt i det formelt

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2014 - maj 2015 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HTX Gastro-science på Hotel og Restaurantskolen,

Læs mere

I dette appendiks beskrives de analysemodeller der er benyttet i projektet.

I dette appendiks beskrives de analysemodeller der er benyttet i projektet. Analysemodeller I dette appendiks beskrives de analysemodeller der er benyttet i projektet. H.1 Leavitt s diamantmodel...2 Omgivelser...2 Opgaven...2 Struktur...2 Teknologi...2 Aktør...3 H.1.1 Sammenkobling

Læs mere

Program for dagen. Digital Formidling. Opsamling. De sidste to gange. Hvad er en målgruppe? 3. Møde Den 25. maj 2010. Spørgsmål til projekterne?

Program for dagen. Digital Formidling. Opsamling. De sidste to gange. Hvad er en målgruppe? 3. Møde Den 25. maj 2010. Spørgsmål til projekterne? Digital Formidling 3. Møde Den 25. maj 2010 Program for dagen Kl.9 Velkomst, kaffe Kl.9.15 Målgruppeanalyse Kl.10 Digitale personas Kl.10.30 Pause Kl.10.45 Projektarbejdets faser Kl.11 Præsentation af

Læs mere

Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen

Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen Dette første modul har fokus på tovholderens rolle og opgaver i arbejdet med LPmodellen. Tovholderens vigtigste opgave er at sikre, at samarbejdet i

Læs mere

Grafisk design og kommunikation Vægt i uddannelsen 10 ECTS-point

Grafisk design og kommunikation Vægt i uddannelsen 10 ECTS-point Grafisk design og kommunikation Vægt i uddannelsen 10 ECTS-point Mål Med udgangspunkt i teori inden for grafisk design skal kurset kvalificere de studerende til at kunne analysere samspillet mellem form

Læs mere

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang.

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Den tekniske platform Af redaktionen Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Teknologisk udvikling går således hånd i hånd med videnskabelig udvikling.

Læs mere

Dreamtours. Projekt 3 Visuel identitet og kommuikation

Dreamtours. Projekt 3 Visuel identitet og kommuikation Projekt 3 Visuel identitet og kommuikation Dreamtours En visuel identitet skabt af Anders Hanberg, Camilla Sabatinski, Mathis Gallego- Pedersen og Peter Schindler. Den danske multimediedesignklasse - 1.semester

Læs mere

Projektbeskrivelse: 2. undersøge de mest brugte undervisningsprogrammer mht. læsefaglige elementer og metoder samt bagvedliggende læsesyn.

Projektbeskrivelse: 2. undersøge de mest brugte undervisningsprogrammer mht. læsefaglige elementer og metoder samt bagvedliggende læsesyn. Projektbeskrivelse: Projekt IT og læsning Indledning: Fokus på læsning og undervisning i læsning og skrivning samtidig med et stærkt øget fokus på IT som hjælpemiddel i undervisningen og integrationen

Læs mere

EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION

EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION 2 Eksklusiv repræsentation Jeg synes bare at alle skal være med. Alle dem, som gerne vil være med, skal være med. Anas Attaheri elev på Kongsholm Gymnasium Tak til Emilie Hededal,

Læs mere

Didaktisk formidlingsdesign formidling fra hjerne til hjerte

Didaktisk formidlingsdesign formidling fra hjerne til hjerte Didaktisk formidlingsdesign formidling fra hjerne til hjerte Dynamisk skabelon AF: HILDEGUNN JOHANNESEN OG CARL ERIK CHRISTENSEN, UC SYDDANMARK, CENTER FOR UNDERVISNINGSMIDLER, LÆREMIDDEL.DK Skabelonen

Læs mere

F- niveau Udbydes på grundforløbsuddannelsen og afsluttes med en standpunktskarakter. Der afholdes ikke mundtlig prøve.

F- niveau Udbydes på grundforløbsuddannelsen og afsluttes med en standpunktskarakter. Der afholdes ikke mundtlig prøve. Formål Formålet med faget er at styrke elevens sproglige bevidsthed og færdigheder, så eleven bliver bedre til at formulere sig mundtligt og skriftligt og til at lytte til og læse forskellige teksttyper

Læs mere

IDENTIFON. Emil Hauberg, Jakob Christoffersen, Ninette Nielsen og Senia Lundberg

IDENTIFON. Emil Hauberg, Jakob Christoffersen, Ninette Nielsen og Senia Lundberg Emil Hauberg, Jakob Christoffersen, Ninette Nielsen og Senia Lundberg 1 Indholdsfortegnelse side nr. 1. Forside. 2. Indholdsfortegnelse og indledning. 3. Problemformulering og afgræsning. 4. Tidsplan projektplan

Læs mere

En museumsudstilling kræver mange overvejelser

En museumsudstilling kræver mange overvejelser En museumsudstilling kræver mange overvejelser Forfatter: Michaell Møller, Cand. mag. Int. i Virksomhedskommunikation med specialisering i Dansk Indledning Når danskerne i dag går på museum skal det være

Læs mere

Sofie Løndal Dyrlund loendal@ruc.dk - str. Nr. 43956

Sofie Løndal Dyrlund loendal@ruc.dk - str. Nr. 43956 Det Grønne Hus E n p r a k t ik r a p p o r t - str. Nr. 43956 Indholdsfortegnelse PROLOG 3 PROBLEMFORMULERING 5 TEORI OG PROJEKTDESIGN 6 METODE 7 EMPIRI 8 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIER 8 NOTATET OG FOLDEREN

Læs mere

Dansk/historie-opgaven

Dansk/historie-opgaven Dansk/historie-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 OPGAVENS OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.1 FORSIDE... 2 2.2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.3 INDLEDNING... 2 2.4

Læs mere

Personlig Branding En Analyse af Amalie Szigethys og Tina Dickows hjemmesider

Personlig Branding En Analyse af Amalie Szigethys og Tina Dickows hjemmesider Personlig Branding En Analyse af Amalie Szigethys og Tina Dickows hjemmesider 5. maj 2015 Udarbejdet af Carina Haarbo Jensen Studie nr. Vejleder: Martin Nielsen Bachelor i International Virksomhedskommunikation

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Termin Grundforløb 2013 til studieretningsforløb 2014 Institution EUC Vest Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Htx Kommunikation/it C Jeppe Moritz Led Htx 2013-2014, 1. E Oversigt

Læs mere

MÅLGRUPPE Alle typer af boligselskaber, ejer- og andelsforeninger samt div. institutioner (store som små) på Sjælland. Ikke private kunder.

MÅLGRUPPE Alle typer af boligselskaber, ejer- og andelsforeninger samt div. institutioner (store som små) på Sjælland. Ikke private kunder. GRAFISK DESIGN KUNDEN PA Vaskeriteknik er en enkeltmandsvirksomhed som startede i 2008. Manden bag er Preben, som gennem 14 års brancheerfaring startede sit eget firma op da han føler at han med sit partnerskab

Læs mere

Indholdsfortegnelse Valg af opgave... 2 Introduktion... 2 Problem... 2 Målgruppe... 2 Afsender... 2 Budskab... 2 Kodning... 3 Effekt...

Indholdsfortegnelse Valg af opgave... 2 Introduktion... 2 Problem... 2 Målgruppe... 2 Afsender... 2 Budskab... 2 Kodning... 3 Effekt... Indholdsfortegnelse Valg af opgave... 2 Introduktion... 2 Problem... 2 Målgruppe... 2 Afsender... 2 Budskab... 2 Kodning... 3 Effekt... 3 Information... 3 Programmering... 3 Design... 4 Brochure... 4 Hjemmeside...

Læs mere

Kommunikation og teknologi

Kommunikation og teknologi Kommunikation og teknologi Niveau: 8. klasse Varighed: 6 lektioner Præsentation: Forløbet Kommunikation er placeret i fysik-kemifokus.dk 8. klasse, men det er muligt at arbejde med forløbet både i 7.,

Læs mere

ELEMENTER Jeg vælger fonten Raleway, som er en af Googles mange gratis webfonte. Det er en grotesk skrift, som især bruges til websites, da de på

ELEMENTER Jeg vælger fonten Raleway, som er en af Googles mange gratis webfonte. Det er en grotesk skrift, som især bruges til websites, da de på Grafisk design Design af hjemmeside til indretningsarkitekt med firma navn enrico indret, som jeg tidligere har designet logo for. Firmaet laver udelukkende erhvervsindretning og målgruppen for sitet er

Læs mere

Et krav til portfolien var at det skulle udvikles fra bunden uden brug af CSS-frameworks, samt HTML og CSS skulle valideres uden fejl.

Et krav til portfolien var at det skulle udvikles fra bunden uden brug af CSS-frameworks, samt HTML og CSS skulle valideres uden fejl. Indledning Mit sidste projekt her på 1.semester gik ud på at jeg skulle lave et redesign af mit første portfolio, som jeg lavede i starten af semesteret. Formålet var at vise hvad jeg havde lært siden

Læs mere

Fleksibilitet og balance

Fleksibilitet og balance Roskilde Universitet Fleksibilitet og balance Projekttitel: Fleksibilitet og balance Fag: Arbejdslivsstudier Udarbejdet af (Navn(e) og studienr.): Studienr.: Projektets art Emma Kjeldsteen Nørgaard 49526

Læs mere

Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF

Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF Til mundtlig eksamen i KS skal kursisterne udarbejde et eksamensprojekt i form af en synopsis. En synopsis er et skriftligt oplæg, der bruges i forbindelse med

Læs mere

Forord. Gruppe 10: Lean i Cheminova Humanistisk Informatik, Kommunikation 5. semester, 2009

Forord. Gruppe 10: Lean i Cheminova Humanistisk Informatik, Kommunikation 5. semester, 2009 Forord Vi vil gerne udrykke vores taknemmelighed overfor en række personer, som har været med til at hjælpe os med at udforme projektet. Den første tak skal gå til vores vejleder, Søren Husted Pedersen.

Læs mere

ANALYSE AF WEBSTEDET WWW.BILFORHANDLER.DK

ANALYSE AF WEBSTEDET WWW.BILFORHANDLER.DK ANALYSE AF WEBSTEDET WWW.BILFORHANDLER.DK Denne rapport indeholder en primær analyse af webstedet www.bilforhandler.dk. Vi har kigget på: Det vigtige førstehåndsindtryk af webstedet Brugervenlighed Anvendte

Læs mere

Folkekirken.dk. Koncept for folkekirken.dk

Folkekirken.dk. Koncept for folkekirken.dk Folkekirken.dk Koncept for folkekirken.dk Udkast 27.08.0916.06.09 Koncept for folkekirken.dk 27.08.09 Folkekirken.dk er Den Danske Folkekirkes hjemmeside. For driften af folkekirken.dk gælder følgende:

Læs mere

Case study: Pinterest

Case study: Pinterest Case study: Pinterest Hvad? Pinterest er en social medieplatform, der hovedsageligt fungerer som værktøj til at samle, dele og udforske visuelt indhold. Udbredelse, hvor mange, vækstpotentiale? Pinterest

Læs mere

Kend dine brugere. Om brugertest. 2 sem., feb. 2010 Multimediedesigner, København nord

Kend dine brugere. Om brugertest. 2 sem., feb. 2010 Multimediedesigner, København nord Kend dine brugere Om brugertest 2 sem., feb. 2010 Multimediedesigner, København nord Andreas Frandsen, Ninette Nielsen Agnete Gnistrup, Senia Lundberg Side 1 af 7 Indholdsfortegnelse Indledning s. 2 Valg

Læs mere

Digital Identitet. Projektudvikling af www.virtualdating.dk

Digital Identitet. Projektudvikling af www.virtualdating.dk Synopsis Digital Identitet. Projektudvikling af www.virtualdating.dk Gruppe 14 Kasper Spaabæk, Allan Jonas, Trine Uldall, Jonna Bolette Degn Titel Digital Identitet. Formål Vi laver et datingsite (www.virtualdating.dk),

Læs mere