1.0 Indledning Temaramme Metode Videnskabsteori Hermeneutik Teori... 11

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "1.0 Indledning... 3. 1.1 Temaramme... 5. 2.0 Metode... 7. 2.1 Videnskabsteori... 8. 2.1.1 Hermeneutik... 8. 3.0 Teori... 11"

Transkript

1 Forord Vi vil gerne give en stor tak til Nordjyske for deres samarbejdsvilje og imødekommenhed i forbindelse med vores henvendelser, og besøg på deres arbejdsplads. Det har været interessant at få indsigt i deres nye medie, nordjyske.mobi, og samtidig at få baggrundsviden omkring de tanker der har ligget til grund for mobilsitet. En særlig tak skal blandt andet gives til projektleder Nils Jakob Clemmensen og user experience designer Jørn Bo Brøndum for deres vidensdeling og aktive deltagelse til vores møder. 1

2 Indhold 1.0 Indledning Temaramme Metode Videnskabsteori Hermeneutik Teori Lisbeth Thorlacius Ida Engholm Anthony Giddens Interviewteori Analyse Analyse Analyse Analyse Konklusion Diskussion Perspektivering Ansvarsliste Litteraturliste Bilagsoversigt

3 1.0 Indledning I en verden præget af stress og jag, handler det om, for virksomheder og nyhedsbureauer, at kunne fange folks opmærksomhed, mens de er på farten. Det mobile medie er blevet en platform for forretningskommunikation og informationsformidling. Det multimediale samfund har påvirket alle menneskers væren og deres måde at kommunikere på. Siden den første computer blev opfundet, har vores kommunikation ændret sig markant. Computeren, der blev opfundet under 2. Verdenskrig, var en meget simpel udgave, men opfindelsen var dog stadig vigtig. Forskere udviklede herefter computeren igennem de næste 30 år, og den blev hurtigt et vigtigt forskningsredskab. Da mikroprocessorerne kom frem i computere i slutningen af 1970 erne, begyndte udtrykket pc ligeledes at opstå 1, og computeren havde således fået en brugsværdi for virksomheder og privatpersoner. På trods af at privatpersoner var begyndt at anvende computere som et redskab, var det stadigvæk en meget simpel maskine, der ikke kunne bruges til meget andet end at skrive med og lave udregninger på. Alligevel gjorde disse egenskaber computeren til et eftertragtet redskab, hvilket yderligere fremskyndede udviklingen af disse processer, som blev hurtigere og nemmere. I takt med at computeren blev mere avanceret og kunne udføre stadig flere ting, blev efterspørgslen og forventningerne ligeledes større. Nogle af de teknologiske fremskridt var blandt andet Microsoft Windows, Internettet samt komprimeringen af computeren til en bærbar model. Denne mobilitet skulle blive det næste vigtige skridt inden for udviklingen af vores moderne massemedierede samfund. Sideløbende med computerens udvikling begyndte andre teknologier, som mobiltelefonen, at tage form. Ligesom med computeren var mobiltelefonens oprindelse præget af en klodset størrelse, og med meget sparsomme funktioner. Der blev dog, i takt med den stigende efterspørgsel, introduceret nye og flere funktioner, hvilket skabte grobunden for et mobil- og computermarked. Telefonselskaberne kunne nu begynde at tilbyde SMS- og MMS-tjenester, alarmer, ure, lommeregnere, telefonbøger og spil, samtidig med at flere internetbaserede funktioner begyndte at tage form. Det blev nu muligt at anvende , GPS-tjenester og få nyhedsopdateringer fra diverse medier. Disse opfindelser banede vejen for en ny form for medieret massekommunikation mellem mennesker. Mobiltelefonerne har igennem de seneste år også været igennem en omfattende udvikling med de nye touch-telefoner 2, hvor trådløst internet er blevet en integreret del af dem. 1 Historie_-_De_første_computere), (besøgt d. 5. marts 2010) 2 Touch-telefoner er berøringsfølsomme mobiltelefoner, hvor berøring af skærmen har afløst de traditionelle knapper 3

4 Den medierede kommunikation er vigtig at se nærmere på, da det er denne, der har skabt den teknologiske verden, som den er nu. Mobilen, som det nye medie, har flere af de internationale og danske medier forsøgt at begå sig på eksempelvis via hjemmesider, hvor brugere kan læse nyheder via deres mobiltelefon. Nordjyske er én af de danske aviser, der har oprettet et mobilsite, nordjyske.mobi, hvorpå brugerne løbende kan få de lokale nyheder. Hvordan adskiller et nyhedsbureau sig fra andre, og hvordan fanger det opmærksomheden hos en yngre målgruppe i forhold til den traditionelle ældre læser? Er det muligt at kommunikere budskaber ud til en sådan målgruppe uden at gå på kompromis med sin egen identitet og troværdighed? Vores interesse for disse spørgsmål blev vakt efter at have set reklamer for Nordjyskes nye mobilsite, der havde til formål at henvende sig til målgruppen årige. Vores undren over de kommunikative udfordringer for dette nyhedsbureau blev yderligere styrket, da vi erfarede at det var et relativt nyt medie for dette nyhedsbureau. Da vi først kom frem til at nordjyske.mobi kunne være interessant at undersøge, skete det på baggrund af vores tanker om sitets nuværende designmæssige opsætning. Derefter kontaktede vi Nordjyske for at høre, om de havde interesse i et samarbejde om deres mobilsite. Efter nogle introducerende møder med nogle af folkene bag sitet, besluttede vi os for at undersøge, hvad Nordjyskes ønskede modtagergruppe syntes om sitet i dets nuværende form. Vi bestemte os derfor at lave en Voxpop-undersøgelse, og begyndte efterfølgende at henvende os til nøje udvalgte respondenter. Respondenterne valgte vi på baggrund af nordjyske.mobis målsætning, at den intenderede målgruppe for mobilsitet skulle være årige nordjydere, og at de specielt gerne ville opnå kontakt til den yngre del af denne. Da vi, på baggrund af denne undersøgelse, fik bekræftet at sitet ikke kommunikerede til den intenderende målgruppe, besluttede vi os for at indsamle mere empiri. Hertil ville vi gå endnu mere i dybden ved hjælp af kvalitative interviews. På baggrund af både vores samlede empiri og vores teoretiske udgangspunkter, kunne vi komme frem til en problemformulering og en ide til et produkt. Efter vores første samarbejdsmøde med vores eksterne rekvirent, Nordjyske, fastsatte vi en problemformulering inden for det interesseområde vi havde. Denne problemformulering skulle have til formål at give Nordjyske noget konstruktiv respons på deres nye medie Samtidig skulle besvarelsen af denne give os en bredere forståelse for hvilke kommunikative aspekter, der gør sig gældende, når der skal kommunikeres til en bestemt målgruppe via et medie, der er så nyt som mobilsites: Hvordan fremstår Nordjyske.mobis form og indhold i forhold til den intenderede målgruppe, hvilken type kommunikation er der tale om og hvilke tiltag kan der tilføjes til mobilsitet? 4

5 I vores problemformulering stiller vi spørgsmål ved nordjyske.mobis design, form og indhold. Til at besvare problemformuleringen har vi valgt at tage udgangspunkt i tre hypoteser. Disse hypoteser er opstillet, så de kommer med simple og direkte påstande. De er udarbejdet ud fra vores oprindelige Voxpop-undersøgelse, og har til formål at give os mulighed for at opnå en bredere forståelse. Nordjyske.mobi er ikke et brugervenligt site Det er nemt at navigere rundt på nordjyske.mobi Designet på nordjyske.mobi appellerer ikke visuelt til målgruppen 1.1 Temaramme Temarammen for 6. semesters kommunikationsstudie er medieformidlet kommunikation fra organisationer. Denne temaramme giver os mulighed for at arbejde kreativt med organisationers kommunikationsproblemer og -muligheder. Mens vi i projektet ikke kommer til at arbejde så meget med tekstindhold, så fokuserer vi i høj grad på design, form og det generelle indhold på nordjyske.mobi. Vi kommer desuden også til at undersøge forholdet mellem afsender og modtager. Vi har, som sagt, fået Nordjyske som eksternt rekvirent, hvilket vil vi give os mulighed for at opnå noget praktisk erfaring. Derudover vil vi også kunne opnå en bredere forståelse inden for informationsplanlægning med et nordjysk nyhedsbureau. I forbindelse med udarbejdelsen af vores bachelorprojekt skal vi ligeledes udarbejde et produkt, der har relevans for vores rekvirent og emne. I vores tilfælde tager vi udgangspunkt i Nordjyskes mobilsite, nordjyske.mobi, og udarbejder et grafisk design. Dette design er vores eksempel på hvordan mobilsitet ellers kan opstilles, hvortil vores inspiration til produktet er hentet fra vores empiri såvel som fra vores teorier om webdesign og kommunikationsfunktioner. Gennem vores kurser på dette semester har vi opnået teoretisk viden, hvilken vi kan inddrage relevante dele af. Vi har overordnet benyttet kurset Modtageren i medieformidlet kommunikation til at finde frem til modtagerens holdninger om Nordjyskes mobilsite. Disse holdninger har vi fået indsigt i via empirien i form af kvalitative interviews samt vores Voxpop-undersøgelse. I kurset Analyse af indhold og budskab har vi anvendt teorier fra kursusgangen om analyse af websites. Herigennem har vi anvendt Lisbeth Thorlacius visuelle kommunikationsmodel for website-analyse samt Ida Engholms analyse heraf. Disse er vores grundlæggende teorivalg, da de netop er baseret på analyser af websites. Til udarbejdelse af vores produkt har vi fået en grundlæggende indsigt i arbejdet med Adobe Photoshop, som vi har opnået fra kurset Produktion af hjemmesider og billedbehandling. Vi har ikke anvendt Preben Sepstrups model for strategisk kommunikati- 5

6 on, men inddrager dog denne i vores diskussion. Sepstrups model stammer fra kurset Udvikling af strategisk medieformidlet kommunikation. Vi har ydermere anvendt begreber fra kurset Medier og virksomhedskommunikation i vores analyse vedrørende relationen mellem tekst og billeder. 6

7 2.0 Metode Vores problemformulering, vedrørende hvordan Nordjyske eventuelt kan gøre deres mobilsite mere brugervenlig overfor en yngre målgruppe, vil vi forsøge at besvare ud fra en teoretisk indsigt såvel som ud fra vores empiriindsamling. I den teoretiske del vil vi blandt andet tage udgangspunkt i Lisbeth Thorlacius kommunikationsmodel. Udover denne indsigt vil vi besvare vores problemformulering ud fra vores kvalitative interviews af enkeltpersoner. Til at underbygge vores konklusioner, vil vi også inddrage vores empiri fra vores Voxpop-undersøgelse. Vores videnskabsteoretiske valg vil blive ud fra den hermeneutiske-deduktive tilgang, hvilket primært skyldes vores anvendelse af hypoteser. Via vores konstante tilførsel af ny viden vil vi deduktivt forsøge at falsificere eller validere vores hypoteser, for at kunne besvare vores problemformulering. Om Nordjyske: Nordjyske Medier er nyhedsbureauet bag medierne 24Nordjyske, Nordjyske Stiftstidende, Folk & Fag, og nu også Igennem projektet vil vi benytte os af vores baggrundsviden om nordjyske.mobi, som vi blandt andet har opnået på møder med designholdet bag sitet. Vi erfarede under disse møder at sitet er målrettet til en modtagergruppe på årige nordjydere, men at der samtidig var særligt fokus på den yngre del af denne. Endvidere fik vi indsigt i designerens tanker og fremgangsmåde i opbygningen af sitet. Denne information vil vi blandt andet inddrage i vores analyser, da det er vigtige elementer for en websiteanalyse. Lisbeth Thorlacius: I vores analyseafsnit vil vi benytte Lisbeth Thorlacius teori om analyse af websites. Vi vil anvende hendes kommunikationsmodel til at analysere nordjyske.mobi og derved få indblik i eventuelle positive og negative elementer i sitets opbygning. Vi vil endvidere også analysere vores eget designprodukt i henhold Lisbeth Thorlacius model og derved give indblik i, hvorfor vi har opbygget mobilsitet således. Ida Engholm: I vores tolkningsafsnit efter analysen vil vi samle op på hovedtrækkene i analysen. Til denne tolkning anvender vi Ida Engholms analysemodel for websites, da vores projekt ikke fokuserer på den tekniske konstruktion af sitet vil vi ikke benævne denne del i tolkningsafsnittet. Vores fokus vil dog være på det æstetiske og på brugerfunktionaliteten i forhold til Engholms model. 7

8 Anthony Giddens: Vi vil inddrage teori om det senmoderne samfund og løbende relatere ti dette i vores analyse. Mens vi kommer til at anvende Giddens teori om tiltro til nye medier, så bliver det primært hans tanker om teknologiens påvirkning af mediet i forhold til tid og rum, som vi beskæftige os med. Det kvalitative interview: Steiner Kvales teori om det kvalitative forskningsinterview vil blive anvendt til udarbejdelse af vores interviews med vores udvalgte personer. Vi vil igennem projektets dele inddrage citater fra vores interviews til at underbygge vores argumenter og fortolkninger. På trods af at teorien om og udarbejdelsen af kvalitative interviews er kendt fra tidligere semestre, har vi set det som værende vigtigt at inddrage dette i vores teoriafsnit. 2.1 Videnskabsteori Vores valg af den hermeneutisk-deduktive videnskabsteori skyldes blandet andet vores ønske om at opnå en dybere forståelse nordjyske.mobi. Ud fra vores forforståelse om mobilsitet vil vi gerne gå mere i dybden ved at undersøge delelementerne i form af vores Voxpop-undersøgelse, de kvalitative interviews og vores fortolkninger. Vi mener hertil at hermeneutikken er den mest anvendelige. Ydermere har vi valgt den deduktive fremgangsmetode, da vi føler, at anvendelse af hypoteser vil gøre os mere fokuserede på enkelte områder frem for, hvis vi havde valgt den induktive tilgang. Argumentet for valg af hypoteser er, at vi har flere problemfelter, som hver har en tilknyttet hypotese, der sammenlagt vil kunne besvare vores problemformulering Hermeneutik Hermeneutikken er et begreb, der dækker over to centrale områder indenfor det humanistiske område; fortolkning og mening. På trods af at det antikke Grækenlands anvendelse af disse begreber, så blev hermeneutikken først en egentlig videnskabsteoretisk betegnelse i løbet af 1600-tallet. Denne metodiske tilgang har derefter gennemgået en række ændringer, der blandt andet gjorde det muligt ikke kun at fortolke de autorite tekster, som eksempelvis Biblen, men også alt tekstbaseret materiale 3. 3 Humanistisk videnskabsteori, side 142 8

9 Der er to centrale begreber inden for hermeneutikken, nemlig mening og fortolkning. Vi søger forståelse for fænomener, der har mening. Nærmere bestemt for fænomener, der udspringer af noget, som mennesker gør ud fra deres meninger og vilje 4. Mening kan være noget vi mennesker giver udtryk for igennem enten ord eller handlinger. Vi vil gennem empirien, og projektet som helhed, stræbe efter at finde mening. Til at finde denne mening anvender vi en række forskellige redskaber i projektet. Fortolkning, som det andet centrale begreb i hermeneutikken, består i begribelse af mening. Det er dels den mening, der er knyttet til den aktuelle situation, og dels den mening, der er knyttet til dens kontekst 5. I sin fortolkning af tekster arbejder hermeneutikken typisk hypotetisk, hvilket er en direkte parallel til dette projekt. Vi har inden projektets begyndelse haft antagelser, hvilke blev videreført til egentlige hypoteser. Det er disse hypoteser, som vi ønsker at få belyst i forhold til empirien. Vi kan dermed komme frem til en eventuel horisontsammensmeltning, hvis hypoteserne stemmer overens med vores fornyede viden. Omvendt vil vi udvide vores videnshorisont, hvis hypoteserne ikke passer. Vi vil gennem projektet tage vores viden op til revision som led i den hermeneutiske fremgangsmåde. Inden for hermeneutikken arbejder man med et centralt begreb, kaldet den hermeneutiske cirkel. Denne beskrives yderligere gennem nedenstående citat: Grundbegreb i hermeneutikken, som betegner den dynamiske relation mellem del og helhed i en forståelse. Man møder en tekst med helhedsforståelse, som påvirkes og justeres via forståelse af aspekter eller dele af en tekst. Denne justerede helhedsforståelse bliver nyt udgangspunkt for forståelsen af andre aspekter af teksten osv. 6 Som det antyder, af ovenstående citat, udvider vi altså vores helhedsforståelse, hver gang vi læser teksten. På denne måde fremkommer ny viden og justerer derved vores helhedsforståelse. Den nyjusterede viden bliver samtidig et nyt udgangspunkt for viden, hvilket henleder til en ny forforståelse. Mere konkret bliver vi således klogere på problemstillingen, for hver gang vi blandt andet gennemgår empirien. Denne proces, med stadig fornyet viden, leder tilbage til begrebet om den hermeneutiske cirkel, idet læringsprocessen skal anses som værende en cirkulær fremgang, hvor vi opnår større og større viden for hver gang. Vi vil indsamle empiri fra kvalitative interviews som afdækker brugeres syn på mobilsitet nordjyske.mobi. Den empiri vi indsamler, vil give os en bredere forståelse, samt eventuelt nogle ændringsforslag til det pågældende site. Hertil mener vi at det er interessant at se på, hvorledes målgruppen ser på brugervenlighe- 4 Ibid, side Ibid, side Ibid, side 374 9

10 den, og om de har nogle forslag til forbedringer. Vi kan således, til sidst i projektet, vurdere om vores hypoteser stemmer overens med den opnåede empiri. Da vi arbejder med opstillede hypoteser til projektet, så anvender vi derfor en hermeneutisk-deduktiv metode. Vi har inden projektets begyndelse haft antagelser, hvilke blev videreført til egentlige hypoteser. Det er disse hypoteser, som vi ønsker at få belyst i forhold til empirien. Vi kan dermed komme frem til en eventuel horisontsammensmeltning, hvis hypoteserne stemmer overens med projektets resulterede viden. Omvendt vil vi også udvide vores videnshorisont, hvis de enkelte hypoteser falsificeres. Denne nyerhvervede viden og erfaring vil blive taget op til revision som led i den hermeneutiske fremgangsmåde. 10

11 3.0 Teori 3.1 Lisbeth Thorlacius I nedenstående afsnit vil vi beskrive Lisbeth Thorlacius visuelle kommunikationsmodel, da det er denne teori projektet tager analysemæssigt udgangspunkt i. Sprog- og litteraturforskeren Roman Jakobson er grundlæggeren af en kommunikationsmodel, som anvendes i analyse af tekster. Vi vil i det følgende kort skitsere hans teori, da Lisbeth Thorlacius model netop er inspireret af denne 7. Sprogfunktionerne Roman Jakobsons ( ) kommunikationsmodel indbefatter seks funktioner 8. Den emotive funktion synliggør afsenderens tilstedeværelse i en kommunikationssituation. Den tilsigter et direkte udtryk for den talendes holdning til det afsenderen taler om. Den konative funktion synliggør, at der er en modtager i kommunikationssituationen. For eksempel ved at afsender taler direkte til modtager eller hvis meddelelsen indeholder en opfordring til modtageren. Den referentielle funktion omhandler selve meddelelsens indhold. Langt de fleste tekster er referentielle, idet de handler om og bærer på indholdet. 9 Den fatiske funktion knytter sig til kontakten mellem afsender og modtager. Fokuseres der på kontakten, vil den fatiske funktion komme til udtryk som meddelelser, hvis eneste funktion er at etablere, forlænge eller at afbryde kommunikationen. Den poetiske funktion er gældende når sproget bliver perspektiverende. Det får modtageren til at bemærke selve tekstens form, frem for dens indhold. I tekster, eller dele af tekster, hvor den poetiske funktion er dominerende, lægges hovedvægten på sprogets formside 10. Den metasproglige funktion er aktuel, når meddelelsen handler om den kode, der er talt, skrevet eller illustreret. I en sådan meddelelse er der således en henvisning til sproget selv. Sproget bliver altså brugt til at referere til dens udformning. Følgende model tydeliggør hvilke faktorer funktionerne knytter sig til. Eksempelvis knytter den emotive funktion sig til afsenderen og den konative til modtageren. 7 Visuel kommunikation på websites, side 39 8 Se figur 1 9 Dansk sprog, side Medier og kultur, side

12 Figur 1: Roman Jakobsons kommunikationsmodel Visuel kommunikationsmodel Lisbeth Thorlacius udvidede model kaldes for Den visuelle kommunikationsmodel. Den oprindelige model af Roman Jakobson havde sit fokus på teksters lingvistik, hvorimod den udbyggede model inddrager nye aspekter. Thorlacius hensigt er at udbygge kommunikationsmodellen og tilpasse denne efter internetbaserede kommunikationsformer. Thorlacius fokus er blandt andet rettet mod billeder og grafisk design på websites ud fra teorier om blandt andet semiotik. Udover felterne vedrørende afsender, meddelelse og modtager bygger den nye model, som i Jakobsons model, på en kontekst, kontakt og kode 11. Forskellen fra den oprindelige model af Jakobson ligger dog i de nye begreber som interaktive aspekter og brugervenlighed. Yderligere ligger forskellen i at Thorlacius har en anden forståelse af, hvordan nogle af de allerede eksisterende funktioner anvendes. 11 Se figur 2 12

13 Figur 2: Den visuelle kommunikationsmodel 12 Afsender Afsenderen er den ansvarlige for kommunikationen. Der skelnes mellem den implicitte og faktiske afsender. Den implicitte afsender kan vurderes ud fra en analyse af selve produktet. I denne analyse kan der ses på, hvorledes afsender anvender sit sprogbrug og andre typografiske valg. Den faktiske afsender er den egentlige afsender. For at kende den faktiske afsenders intention med kommunikationen, skal der laves en undersøgelse, som klarlægger intentionen. Under den implicitte afsender findes den ekspressive funktion, som klarlægger afsenders holdninger, følelser med mere. Denne funktion kan analyseres ud fra produktet, uanset om valget af det ekspressive er bevidst eller ubevidst fra afsenders side. Afsender kan benytte en række virkemidler, som for eksempel farvevalg 13, stemningsskabende udtryk, udformning af illustrationer og bevægelser til at udtrykke sig. Thorlacius har yderligere omtalt en emotiv funktion, der er opdelt i tre dele. Den første emotive funktion omhandler måde hvorpå afsenderen vil påvirke modtageren med sine holdninger og følelser. Den anden funktion omhandler afsenderens forsøg på at påvirke modtageren med holdninger og følelser, som afsenderen ikke selv er i besiddelse af. Den tredje og sidste emotive funktion omhandler de holdninger og følelser, som opstår hos modtageren, men ikke var intenderet fra afsenderen Visuel kommunikation på websites, side Se bilag: Farvesymbolik 14 Visuel kommunikation på websites, side 70 13

14 Modtager Der skelnes også her mellem to typer af modtagere, hvilke er den faktiske modtager og den implicitte modtager. Den faktiske modtager er delt op i en kognitiv og en konativ reception, og er den reelle person, som oplever hjemmesiden. For at afdække denne oplevelse kan der udarbejdes receptionsundersøgelser af, hvorledes den faktiske modtager oplever hjemmesiden. Den implicitte modtager besidder to funktioner, hvilke er den konative og de interaktive funktioner. Den konative funktion omhandler, hvorledes afsenderen henvender sig til modtageren. Der er her tale om at påvirke modtagerens vilje og adfærd, gennem kommunikationen. Den konative funktion findes typisk i reklamer, samt i markedsføring generelt. For eksempel kan afsender i en reklame skrive spis æbler det er sundt, hvilket eventuelt vil påvirke modtagerens vilje eller adfærd. Den implicitte modtager indeholder ligeledes interaktive kommunikationsfunktioner. Umberto Eco udtaler dog i sammenhæng med den tekstinterne modtager en tekst kræver, at en eller anden hjælper den til at fungere. Med dette mener han, at det interessante findes i mødet mellem tekst og modtager. Det er dermed modtagerens oplevelse af teksten, som fremmer en eventuel påvirkning af vilje og adfærd 15. Ydermere har medieforskeren Jens F. Jensen opstillet fem navigative funktioner om interaktion 16. Den første er den transmitterende ikke-interaktive funktion, som er den eneste af de fem funktioner, der er ikkeinteraktiv og består af envejskommunikation. Denne funktion fremkommer, for eksempel når der vises en filmsekvens over en hjemmeside. Den anden er den konverserende interaktive funktion og er kendetegnet ved at være den eneste af de fire interaktive funktioner, som er baseret på både gensidig mental og fysisk interaktivitet. Dette foregår for eksempel i s, samt ved chat på internettet. I den tredje funktion, konsultative interaktive, søger brugeren via søgeord på computeren. Herefter bearbejder computeren søgeordene, og giver et resultat tilbage. Den fjerde er den transaktive interaktive funktion og kan for eksempel være e-handel. Denne funktion adskiller sig fra tidligere funktioner, da begge parter får et udbytte, som regel i form af varer for penge. Dette har ydermere relation til abstrakte systemer ifølge Anthony Giddens. 17 Den femte er den registrerende interaktive funktion, hvor afsenderen indsamler information fra eller om brugerne. På hjemmesiden bliver denne funktion for eksempel anvendt, idet brugeren opretter en profil, som gemmes i Amazons database til fremtidig brug. 15 Psykologi i dansk, side Visuel kommunikation på websites, side Modernitet og selvidentitet, side 30 14

15 Produkt Til produktet knyttes den æstetiske kommunikationsfunktion. Denne opdeles i den formale og den uudsigelige æstetiske funktion. Den formale funktion omhandler evnen til at formidle en oplevelse på baggrund af det visuelle udtryk. Denne oplevelse kan blive til på baggrund af det sanselige og det erkendelsesmæssige. Den uudsigelige funktion er derimod ikke baseret på almene sanselige erfaringer. Vi kan omtale oplevelsen ud fra et klassifikationssprog, men selve oplevelsen kan ikke direkte beskrives. Disse uudsigelige oplevelser vil for eksempel være nye sammensætninger af layout, eller ny navigationsstruktur på en hjemmeside, som bygger på et overraskelsesmoment. I funktionen ses der ofte på, om det er uudsigeligheden, som danner rammerne for produktet, eller om det er produktet, der indeholder uudsigeligheden. Det vil sige, at der kan stilles følgende spørgsmål: Bygger produktet på et overraskelsesmoment, eller findes overraskelsesmomentet i selve produktet? Det er dog vigtigt at understrege, at det handler om fællesoplevelsen og ikke individets enkelte oplevelse af uudsigeligheden. Medie Mediet er mellemleddet mellem afsender og modtager, hvilket Roman Jakobson betegner i funktionen kontakt. Mediet har to funktioner, som er den fatiske funktion og den navigative kommunikationsfunktion. Begge funktioner har, via mediet, til formål at vedligeholde kontakten mellem afsender og modtager. Den fatiske funktion indbefatter, hvorledes der kan bevares en kontakt mellem afsender og modtager, uden at information udveksles imellem disse. Funktionen kan blandt andet findes i tekster, hvor afsenderen forsøger med sprogbrug at fastholde læserens interesse. Ligeledes vil et billedmæssigt layout også kunne indeholde den fatiske funktion, hvis billederne anvendes som en rød tråd i kommunikationsmaterialet. Dette udspiller sig for eksempel i en reklamekampagne, hvor logo og layout eventuelt kan danne den røde tråd mellem de enkelte reklamer. Dette kaldes Corporate Design, som netop bygger på gengangende design. Mediet er tillagt den navigative funktion, som har direkte relation til internetmediet. Funktionen beskæftiger sig med navigationsformer, som finder sted på en hjemmeside og viser således hvordan afsenderen, gennem disse funktioner, forsøger at fastholde brugeren. Kode Koden består af en række tegn, som tilsammen danner et system af tegn, hvor hvert tegn har en betydning. Der er to funktioner, som knytter sig til koden, hvilke er den metakommunikative funktion og den intersemiotiske funktion. 15

16 Den metakommunikative funktion er til stede, når et kodesystem fortolkes via tegn fra det samme kodesystem. Dette kommer blandt andet til udtryk, når ét billede fortæller om et andet. Det samme gør sig gældende, når sproget reflekterer over sproget. Den intersemiotiske funktion optræder, når et kodesystem tolkes ud fra tegn fra et andet kodesystem. Der kan være tale om en tekst, som fortæller om et billede og omvendt. Når en tekst fortæller om et tilhørende billede, er der tale om forankring ifølge Roland Barthes ( ) 18. Forankring finder dermed sted, når der er reference mellem de to kommunikative elementer. Barthes begreb forankring dækker over det samme som den intersemiotiske funktion. Hvis en tekst ikke fortæller om et sidestillet billede, eller omvendt, så er der tale om en afløsning. Kontekst Ordet kontekst betyder generelt den sammenhæng, hvori kommunikationen foregår. Konteksten kan til vores projekt præciseres som den kommunikationssituation, hvori afsender og modtager indgår samtidig. Der findes to former for relevant kontekst. Disse er den tekstlige kontekst samt den situationelle kontekst. Den tekstlige kontekst omfatter sammenhængen i teksten. Den situationelle kontekst benyttes derimod i den situation kommunikationen anvendes i. Konteksten indeholder to funktioner, hvilke er den referentielle funktion og den intertekstuelle funktion. Den referentielle funktion bygger på samme princip som i Roman Jakobsons model. I denne er der fokus på indholdssiden af produktet, hvilket er modsat den æstetiske funktion, hvor formsiden af produktet er det centrale. Den referentielle funktion kommer for eksempel til udtryk i sagprosa og nyhedsartikler. Til at understøtte det referentielle moment kan der inddrages semiotik, så som tegn, ikon, indeks og symbol. Den intertekstuelle funktion forekommer når et værk refererer til et andet værk. For eksempel vil farver, skrifttyper og grafiske illustrationer oftest være tegn, som henviser til en anden sammenhæng, som er kendt eller set før. Denne anden sammenhæng kan for eksempel være trends eller andre produkter. En hjemmeside kan ligeledes referere til anden hjemmeside via eksempelvis et tekstligt link, banner og så videre. Opsamling på kommunikationsmodellen Hvor Roman Jakobsens model primært er til anvendelse af tekstbaserede kommunikation, fokuserer Thorlacius på den grafiske kommunikation, der blandt andet kommer til udtryk via Internettet som medie. Thorlacius ser ikke blot på relationen mellem afsender, meddelelse og modtager, men sætter ligeledes konteksten som en forudsætning for kommunikationen. Derudover bærer kontakten ikke kun på det skriftlige, 18 Medier og kultur, side

17 men tilmed det fysiske element via internetadgang. 19 Thorlacius model bygger endvidere på kommunikationsfunktioner, mens Jakobson anvender sprogfunktioner. Den væsentlige forskel består i Thorlacius måde at ligge vægt på den visuelle del og dermed er ikke den sproglige, som Jakobson behandler. Jakobson fokuserer udelukkende på det sproglige indhold, mens Thorlacius medtager afsenders faktiske intentioner og disses påvirkning på modtager. De interaktive og navigative aspekter er ligeledes tilføjet i Thorlacius, da disse knytter sig til websites Ida Engholm Ida Engholm er professor på det danske Center for Designforskning og har en Ph.D. fra universitetet i København. Hun skrev blandt andet sin afhandling med titlen WWW s designhistorie webudviklingen i en genre og stilteoretisk perspektiv. Hendes interesse er inden for genre og stil i forhold til websites og især billedlige og designmæssige områder af kommunikation. Figur 3: Ida Engholms analysemodel for websites 21 Ida Engholms analysemodel for websites er opbygget som en cirkel med en indskreven trekant. Modellen er defineret af begreberne teknisk konstruktion, æstetik og brugerfunktionalitet og har i cirklens midte form/heterogen multimedial konstruktion. Desuden angiver cirklen selve brugskonteksten i kommunikatio- 19 Digitale verdener, side Ibid, side Ibid, side 61 17

18 nen. Denne har relation til brugerens kompetencer og kulturelle forhold, der tilsammen bestemmer brugerens oplevelse af sitet. Modellen er grundlæggende udarbejdet med henblik på webdesign, hvilket giver den tekniske konstruktion mindre fokus. Teknisk konstruktion er defineret af de teknologier, der anvendes i kommunikationen via sitet. Det er dermed funktionsmæssige elementer, som for eksempel skærmudstyr og browserteknologi, der danner muligheden for kommunikationen på sitet. Kommunikationen er afhængig af den teknologiske kontekst hos designer såvel som hos bruger. Den æstetiske dimension vedrører de emotionelle og nydelsesmæssige forhold ved produktet. Det er ofte det udefinerlige, der giver fascination hos modtageren. Det er ikke blot sitets indhold, men mere brugerens oplevelse af dette, som fremhæver det æstetiske aspekt. Brugerfunktionalitet defineres af produktets anvendelse. Begrebet tager udgangspunkt i brugerens mulighed for at interagere med sitet. Det er således det navigative aspekt, der er centralt for dette begrebs indhold. Det er ligeledes afhængigt af konteksten, da det afhænger af brugerens præferencer og kompetencer. Formen/den heterogen multimediale konstruktion omfatter det samlede udtryk af teknisk konstruktion, det brugsmæssige og det æstetiske aspekt. Det er dermed summen af websitets karakteristika, som brugeren oplever i kommunikationssituationen. 3.3 Anthony Giddens Anthony Giddens har udarbejdet en teori om Modernitetens dynamik 22, der giver et billede af, hvordan senmodernitetens generelle udviklingstræk er. Giddens beskriver senmodernitetens væsentligste udviklingstræk som følgende: Ikke alene er den sociale forandrings hastighed langt højere, dens omfang og den dybde, hvormed den påvirker tidligere eksisterende sociale praksisser og adfærdsformer, er også langt større. 23 Ifølge Giddens forandrer det moderne samfund sig med en hastighed, dybde og intensitet, der ændrer tidligere former for social orden. Der er en stærkere gensidig forbindelse mellem forandringer i de overordnede institutioner samt i det daglige sociale liv. Moderniteten bygger på et princip om, at påstande altid kan stå 22 Modernitet og selvidentitet, side Ibid, side 27 18

19 åbne for revision, og derfor muligt kan forkastes på et senere tidspunkt. Dette bevirker, at man i senmoderniteten refleksivt skal skabe sin identitet/selvet midt i et forvirrende virvar af næsten ubegrænsede muligheder og tilbud. 24 Giddens har tre afgørende faktorer til senmodernitetens udviklingstræk. Den første, hedder adskillelsen af tid og rum. Adskillelsen af tid og rum påvirker vores hverdag og de sociale handlinger, som fylder denne, da det ikke længere nødvendigvis er noget der foregår samme tid og sted. Med dette menes der, at et individ kan befinde sig et sted i verden og samtidig indgå i relationer med andre individer, der ikke befinder sig det pågældende sted. Når vi ikke længere er bundet til tid og rum kan vi få viden om for eksempel nyheder, når vi vil. De teknologiske innovationer, specielt indenfor transport og kommunikation, har bevirket at selve hverdagslivets karakter, ikke længere blot kan betragtes som noget lokalt, men uundgåeligt må være knyttet til noget universelt. 25 Ligeledes er der sket en Udlejring (fra sociale relationer til abstrakte systemer) 26 Denne måde de sociale sammenhænge er løftet ud af lokale sammenhænge og reartikuleres på tværs af uafgrænsede tid og rum, er hvad Giddens kalder for udlejring. Sociologen deler udlejringen op i to mekanismer; symbolske tegn samt ekspertsystemer, hvilke han refererer som abstrakte systemer. De symbolske tegn, kan betegnes som medier, der har en standardiseret værdi, og derfor kan byttes på tværs af forskellige kontekster. Ekspertsystemet kan siges, at være alle de usynlige systemer, der får vores dagligdag til at fungere. Bussen vi tager til og fra arbejde, teknologi samt internettets adgangsmuligheder, er alle blot eksempler på ekspertsystemer, hvilke sker uafhængigt af os som brugere. Med udgangspunkt i ovenstående, bliver det tydeligt, hvordan udlejningen har stor indflydelse på hverdagslivet samt lokal viden 27. Udtømningen af tid og rum, og derved en mere flydende samfundsmæssig struktur til følge, gør at mange af de beslutninger vi til daglig tager, afhænger af en tillid til de abstrakte systemer, såsom et mobilsite. 28 Giddens mener endvidere, at senmoderniteten er kendetegnet på den måde vi reflekterer over os selv. Øget refleksivitet 29 er et eksempel på, at vi ikke blot forholder os til verdenen, som den er, men hvorfor den er sådan i forhold til os. Vi tænker over vores handlinger og reflekterer over, hvorfor vi handler, som vi gør. Denne refleksion af viden i samfundet deler Jürgen Habermas, da han fortæller om normer og regler i 24 Ibid, side Ibid, side Ibid, side Ibid, side Ibid, side Ibid, side 32 19

20 samfundet i relation til mediet. For eksempel kan der være en norm i det moderne samfund om, altid at kunne komme online hvor end man er. Dette kunne omhandle de nyere mobiltelefoners internetfunktionalitet, som giver brugeren adgang til internettet. Refleksionen er i høj grad i sammenhæng med system og livsverden, idet holdninger i samfundet kan præge en persons egen livsverden. Giddens ser to sider af moderniteten, der har indflydelse på individets identitetsdannelse - de globale påvirkninger, der påvirker det samfund vi lever i, og som vi ikke har indflydelse på. Den anden omhandler de valg, som vi selv foretager os Interviewteori Samtalen er en grundlæggende, menneskelig interaktionsform. Mennesker taler med hinanden de stiller spørgsmål og besvarer spørgsmål. Gennem samtaler lærer vi andre mennesker at kende, får noget at vide om deres oplevelser, følelser og håb og om den verden, de lever i. 31 Det kvalitative forskningsinterview er baseret på en struktureret samtaleform, der anvendes til at danne sig et grundlag for en eller flere personers meninger. Forskningsinterviewet adskiller sig fra den spontane samtale, da den både har en struktur og et formål. Derudover er det intervieweren, der kontrollerer situationen, introducerer samtaleemnet, og som afgør hvilke områder der skal uddybes. På trods af at interviews kan være forskellige fra hinanden, er der dog flere faktorer, som forskeren skal være opmærksom på. Under planlægningen og udførelsen af forskningsinterviewet skal intervieweren blandt andet undgå at påvirke interviewpersonen. Dette kan ske ved eksempelvis at stille ledende spørgsmål, da det kan have indflydelse på empiriens validitet 32. Det kvalitative forskningsinterview er blevet kritiseret for at mangle et videnskabeligt grundlag, og derfor kun kan anvendes til forberedelse til andre videnskabelige undersøgelser. Dette er dog i midlertidig i strid med en bred definition, som definerer videnskab som værende en metodologisk produktion af ny, systematisk viden 33. Ifølge Steinar Kvale indeholder interviewundersøgelsen syv stadier: tematisering, design, interview, transskribering, analyse, verificering og rapportering En løbsk verden, side InterView - en introduktion til det kvalitative forskningsinterview, side Ibid, side Ibid, side Ibid, side 89 20

21 Tematiseringen udføres ved at undersøgelsens formål bliver formuleret før interviewets påbegyndelse. Udover en begrebsafklaring, så bliver de overordnede forskningsspørgsmål udformet, så intervieweren ved hvilke emner der skal spørges ind til. Som en opsummering skal tematiseringen bestemme interviewets hvad-, hvorfor- og hvordan-spørgsmål. Designet udføres ligeledes før interviewsituationen, hvor der skal gøres klart hvordan interviewet udformes, så man opnår den ønskede indsigt. Designet udformes alt efter hvilken virkning man ønsker fra interviewpersonerne, og så intervieweren har en struktur i sin interviewguide at spørge ud fra. Interviewet er det tredje stadie og udføres ud fra en interviewguide, der er blevet klargjort under tematiserings- og designprocessen. Under selve interviewet kan materialet blive nedskrevet eller optaget på bånd. Transskriberingen er, hvor de verbale optagelser omdannes til analyserbart tekstmateriale. Disse tekstmaterialer skal være nedskrevet ordret efter optagelserne fra interviewene. Analysen af interviewmaterialet sker ud fra valgte metoder og undersøgelsens formål. Der vil blive fortolket ud fra disse metodiske og teoretiske overvejelser. Verificeringsstadiet er, hvor der skal undersøges om analysen har reliabilitet såvel som validitet. Mens reliabiliteten afgøres ved om undersøgelsens resultater er konsistente, så opnås validiteten ved at undersøgelsens empiri er i overensstemmelse med undersøgelses formål. Rapporteringen er hvor undersøgelsens resultater og anvendte metoder kommunikeres ud, så de lever op til videnskabelige kriterier og overholder etiske aspekter. Udover disse syv stadier er der en række kvalitetskriterier, som skal overholdes for at kunne give forskningsinterviewet et videnskabeligt grundlag. Under selve interviewet skal interviewerens spørgsmål gerne være korte og præcise, mens interviewpersonens svar gerne skal være lange og fyldestgørende. Det er vigtigt at følge op på relevante aspekter og få uddybning på relevante svar, for at afklare meningsforståelsen. Det ideelle interview er selvkommunikerende historie, der forklarer sig selv og ikke behøver yderligere kommentarer og forklaringer undervejs, eller under fortolkningen. Det er ligeledes vigtigt, at intervieweren forsøger at fortolke undervejs i samtalen, og som følge af dette, forsøger at få verificeret sine fortolkninger undervejs. 35 Steiner Kvale benævner at nogle interviewpersoner tilsyneladende er bedre end andre, i form af samarbejdsvillighed og evne til at svare konkret, men understreger ligeledes at der ikke findes nogen ideel personlighedstype, da alle mennesker er forskellige 36. Ligeledes kan intervieweren være forskellig alt 35 Ibid, side Ibid, side

22 efter sin personlighed, men har til gengæld mulighed for at forbedre sin præsentation inden udførelsen af interviewet. Nogle af disse egenskaber er blandt andet, at intervieweren er velinformeret, struktureret, klar i sin udmelding, venlig og åben, samt kritisk og fortolkende i sine overvejelser. Intervieweren må ikke være ledende i sine spørgsmål og skal forholde sig objektiv til den indsamlede empiri, hvorefter tolkningerne kan foretages og begrundes. Alle disse egenskaber kan forbedres inden interviewet, men bliver først rigtigt forstået under og efter de første interviewsituationer. Udover intervieweren og interviewpersonen, så er der forskellige former for spørgsmål og væremåder, der kan anvendes under en interviewsituation. I starten af enten selve interviewet eller på et nyt emne, kan der anvendes ledende spørgsmål til at fungere som åbningsmuligheder for en samtale. Herefter kan de resterende spørgsmål om emnet være opfølgende spørgsmål. Alt efter om der anvendes opfølgende spørgsmål på et bestemt emne, kan intervieweren vælge den grad af specifikkation og hvor fortolkende eller direkte han eller hun vil være. Dette giver det kvalitative interview en omfattende frihed inden for struktur og dialog. Intervieweren kan eksempelvis forholde sig tavs, og dermed give interviewpersonen større mulighed for at føre samtalen, eller interviewet kan følge en strengere struktur med klare retningslinjer. 37 Forskningsinterviewet er en samtale om den menneskelige livsverden, hvor den mundtlige diskurs er transformeret til tekster, der skal fortolkes. 38 Det ovenstående citat nævner muligheden for at analysere mundtlige diskurser efter de er blevet transskriberet til tekst. En analyse af empirien opsamlet fra det kvalitative interview har dog, ligesom sammensætningen og udførelsen af det, flere forskellige tilgange. Steiner Kvaler beskriver forskellige analysetrin, der kan udvælges og anvendes i den rækkefølge, der passer intervieweren bedst 39. En af disse fremgangsmåder er, hvor interviewpersonen beskriver deres livsverden og hvad de oplever i relation til emnet under interviewet. Derefter kan interviewpersonen, under selve interviewet, selv reflektere over deres sammenhæng i forbindelse med det tema de bliver interviewet omkring. Dette er en måde at analysere spontane udtalelser og sammenhænge, såvel som den påvirkning deres livsverden har på den interviewede. En fortolkning af dette kan foregå både under eller efter interviewsituationen. Udover denne analysetilgang kan der eventuelt foretages et geninterview, eller undersøges om de interviewede personer har ændret deres handlemønster og væremåde efter interviewet. 37 Ibid, side Ibid, side Ibid, side

23 4.0 Analyse Vores analyse er opdelt i tre dele, hvor vi først vil analysere på den eksisterende hjemmeside, som er designet af Nordjyske selv. Derefter vil vi analysere på vores eget produkt, som er et revideret forslag til et nyt design af Nordjyskes mobilsite. De to første analyser vil tage udgangspunkt i den visuelle kommunikationsmodel af Lisbeth Thorlacius og vil analyseres særskilte, som to enkeltstående afsnit. Efter disse to analyser vil vi sammendrage disse i en komparativ skildring og tolkning af de to websitedesigns. Dette komparative afsnit vil tage udgangspunkt i Ida Engholms model for analyse af websites. Formålet med denne tredje analysedel er at finde frem til sammenhænge, men især forskellene mellem det eksisterende design og vores produkt. Analyserammen giver en god overskuelighed, idet den først frembringer karakteristika ved det enkelte design og derefter sammenstiller vi ligheder og forskelle. Dermed opnås der en forståelse af designet, før det sammenstilles i et komparativt afsnit. 4.1 Analyse 1 Mobilsites er i kraftig vækst over hele verden med udbredelsen af touch-telefoner. 40 Surfing på en mobiltelefon foregår nemmest med en processor, der er stærk nok til at kunne loade hjemmesider hurtigt, men kræver også en tilstrækkelig stor skærm. Derfor er der en sammenhæng mellem de forholdsvis store touchtelefoner og mobilsites. Firmaerne, der lancerer mobilsites, har konverteret deres originale hjemmesider ned i et mindre format, så brugeroplevelsen på sitet vil være nogenlunde tilsvarende oplevelsen på deres originale hjemmeside. Holdet bag nordjyske.mobi har valgt et format, der er 960 * 240 pixel til deres mobilsite. Dette format er passende til internetbesøg, da dette format er tilpasset til de fleste nyere touch-telefoner, som iphone. Da brugeren ved dette format ikke får et bredt site, så de ikke behøver, at scrolle på horisontalt eller vertikalt på mobilsitet. Dette format er specielt lavet for at passe til mobiltelefoner, der har en forholdsvis stor skærm. Her er forbilledet blandt andet iphone, som formatet er optimeret til. Dog er brugen af mobilsiteadressen.mobi også en vigtig faktor i formatet, da sites med.mobi i adressen selv optimerer sig bedst muligt til den skærm, som de skal læses på. De fleste organisationer eller virksomheder, som skal henvende sig til de samme store målgrupper, vælger oftest mere upersonlige webdesign for i det mindste ikke at støde nogen Se bilag: Mobile Web Browsing: Usability Study 41 Visuel Kommunikation på websites, side 68 23

24 Vi har valgt dette citat af Lisbeth Thorlacius, da det blandt andet illustrerer de forhold og rammer som organisationer er begrænset af, når de skal udforme et website. Der skal tages hensyn til de forskellige modtagere, det produkt som skabes, samt de indtryk som afsenderen gerne vil associeres med. Afsender Vores analyse af afsender og modtager er bygget på både den ekspressive kommunikationsfunktion og på de emotive kommunikationsfunktioner. Den ekspressive funktion kommer til udtryk i vores analyse af nordjyske.mobi, mens vi i de emotive funktioner inddrager empiriske undersøgelser til analysen. I vores undersøgelse af den implicitte og faktiske afsender af nyhederne på nordjyske.mobi, kan det være problematisk at skelne mellem disse, da begge betegnelser dækker over nogle af de samme personer. Den implicitte afsender af mobilsitet er Nordjyske, der er nyhedsbureauet bag medierne 24Nordjyske, Nordjyske Stiftstidende, Folk & Fag, og nu også Den faktiske afsender af nordjyske.mobi er, ud fra sidens sprogbrug, professionelle skribenter, da overskrifterne til de enkelte nyheder er skrevet kort og præcist, så læsere ved hvad nyheden handler om. De professionelle skribenters præg kan ses i de korte og præcise nyheder, der er i overensstemmelse med nyhedstrekanten, hvilket gør det hurtigt at læse nyheden og herved få et overblik. Vi har i vores analyse valgt ikke at skelne mellem de to afsendertyper, da vi ser dem som værende del af den samme organisation. Figur 1.a: Nyhedsoverskrift på nordjyske.mobi I forlængelse med afsenderens karakter, vil vi undersøge hvor lokalt forankret de er i forhold til deres modtagergruppe. Nordjyske.mobi er et mobilsite, der lægger fokus på de lokale interesser. Dette ses blandt andet på afsenderens formuleringer, såsom dette eksempel med overskriften Aab på vej mod ny guldchance. Her lægger afsenderen tryk på ordet ny, som henviser til Aalborg Boldklubs historie. Der bliver også i overskriften lagt vægt på ordet guld-chance. Dette tolker vi som værende et klart forsøg på, at appellere til håbet om guldmedaljer hos de nordjyske Aab-fans. Samtidig afslører denne overskrift også, at afsenderen selv er mere optimistisk indstillet overfor Aab i forhold til en fodboldklub uden for Nordjylland. Ved at benytte ordvalg som disse om Aab, forsøger afsenderen at påvirke modtagerens følelser omkring emnet. Denne emotive funktion bliver benyttet i mange nyheder på sitet, for at appellere til modtagerens interesse om de forskellige emner. 24

25 Som vi nævnte tidligere i analysen, anvender Nordjyske emotive funktioner 42 i deres nyheder. Nordjyskes standpunkt er at producere et professionelt og effektivt mobilsite, der henvender sig til aldersgruppen årige. På trods af at de gerne vil ramme den yngre del heraf, vil de dog ikke gå på kompromis med deres integritet ved eksempelvis at opveje gossip i forhold til det saglige indhold. Tager vi udgangspunkt i den første emotive funktion, der omhandler de tanker, som afsenderen forsøger at overføre til modtageren, har vi i vores analyse ikke kunne analysere os frem til at dette har været succesfuldt. Dette kommer blandt andet til udtryk i vores Voxpop-undersøgelse, hvor 50 procent af respondenterne betegner deres førstehåndsindtryk af sitet som værende dårligt, mens omkring en tredjedel betegner det som tilfredsstillende. Endvidere har vores respondenter anvendt betegnelser for sitet som værende kedelig i designet, informationsfattig og rodet, hvilket viser at nordjyske.mobi ikke appellerer til deres følelser. Den anden emotive funktion omhandler afsenderens intention om at overføre tanker og følelser til modtageren, selvom afsenderen ikke selv er i besiddelse af disse. I dette tilfælde ser vi Nordjyske som værende en afsender, der ikke kender til alle de unges behov, men som alligevel forsøger at dække dem eller overfører deres tanker og følelser til dem på sitet. Den sidste emotive funktion omhandler hvilke reaktioner og følelser som modtageren får, der ikke var intenderet af afsenderen. Her kan vi, ud fra vores interviewempiri og Voxpop-undersøgelse, antage at betegnelser som kedelig og rodet ikke har været nogle af de ønskede reaktioner fra afsenderens side. I dette afsnit vil vi blandt andet kort undersøge læsevenligheden og erhvervslivets interesser for nordjyske.mobi. På mobilsitet er baggrunden hvid og nyhederne er skrevet med sort skrift. Denne opstilling giver en god kontrast mellem baggrund og tekst, og gør sitet læsevenlig i forhold til, hvis der var valgt mere intense farver. Bannerreklamen for Salling, figur 1.b, viser et samarbejde mellem sitet og erhvervslivet. Banneret er lavet og betalt for af virksomheden Salling, som har vist en interesse for nordjyske.mobi, som et sted hvor deres reklame vil blive set. Nordjyske får således penge for at have denne reklame på deres site, og vi ser det som værende et bevis på at Salling har tiltro til det nye mobilsite, da de sponsorerer dette. I forbindelse med Sallings tiltro til dette nye mobilsite, kan vi inddrage Anthony Giddens teori om netop tiltro til nye onlinekoncepter for at underbygge vores antagelse. Dette kalder Giddens, som tidligere nævnt, for abstrakte systemer. Figur 1.b: Bannerreklame for Salling 42 Visuel kommunikation på websites, side 70 25

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

1.0 Indledning...7 1.1 Computermedieret individualisering...8. 1.2 Problemstilling...9. 2.0 Metode...6. 2.1 Opbygning af projektet...

1.0 Indledning...7 1.1 Computermedieret individualisering...8. 1.2 Problemstilling...9. 2.0 Metode...6. 2.1 Opbygning af projektet... 1.0 Indledning...7 1.1 Computermedieret individualisering...8 1.2 Problemstilling...9 2.0 Metode...6 2.1 Opbygning af projektet...11 2.2 Videnskabsteoretiske overvejelser...12 2.2.1 Projektets videnskabsteoretiske

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE

Læs mere

Gruppe 1 begreber om kommunikation, community og brugerinvolvering

Gruppe 1 begreber om kommunikation, community og brugerinvolvering Gruppe 1 begreber om kommunikation, community og brugerinvolvering Med udgangspunkt i Lego's website vil vi analysere graden af brugerinvolvering og communitydannelse, som Lego.com lægger op til. Herunder

Læs mere

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

1. Indledning... 2 1.1 Problemfelt... 2 1.2 Problemformulering... 4 1.2.1 Begrundelse af problemformulering... 4

1. Indledning... 2 1.1 Problemfelt... 2 1.2 Problemformulering... 4 1.2.1 Begrundelse af problemformulering... 4 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 1.1 Problemfelt... 2 1.2 Problemformulering... 4 1.2.1 Begrundelse af problemformulering... 4 2. Teori... 4 2.1 Visuel og æstetisk kommunikationsmodel... 5 2.1.1

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Bilag 33 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne

Læs mere

Læseplan for valgfaget Nyheder for Unge Af Lars Kjær

Læseplan for valgfaget Nyheder for Unge Af Lars Kjær Læseplan for valgfaget Nyheder for Unge Af Lars Kjær LARS KJÆR 1 Indhold Om valgfaget Nyheder for Unge...3 Fælles Mål... 4 Webredaktion... 4 Sociale medier... 4 Søgemaskineoptimering (SEO)...4 Multimodalitet

Læs mere

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl Lærervejledning til undervisningsforløbet Det digitale spejl Introduktion Det digitale spejl er et undervisningsforløb om net- etikette og digital adfærd. De traditionelle informationskanaler som fx aviser

Læs mere

Store skriftlige opgaver

Store skriftlige opgaver Store skriftlige opgaver Gymnasiet Dansk/ historieopgaven i løbet af efteråret i 2.g Studieretningsprojektet mellem 1. november og 1. marts i 3.g ( årsprøve i januar-februar i 2.g) Almen Studieforberedelse

Læs mere

Vi angriber analysen pragmatisk, men vedkender os overordnet Peirces tilgang, da vi kan tilslutte os at en fortolkning afhænger af fortolkeren,.

Vi angriber analysen pragmatisk, men vedkender os overordnet Peirces tilgang, da vi kan tilslutte os at en fortolkning afhænger af fortolkeren,. Forholdet mellem det forestillede og det tekstlige SAS - En semiotisk analyse af SAS website Internettet og websider er et forholdsvist nyt medie for virksomheder set i forhold til de mere traditionelle

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse

Studieforløbsbeskrivelse 1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen

Læs mere

Bedømmelseskriterier

Bedømmelseskriterier Bedømmelseskriterier Grundforløb 1 og 2 - Afsluttende prøve i Dansk Gældende ved prøver, der afholdes efter 1. august 2015 1 Indhold DANSK NIVEAU F... 3 DANSK NIVEAU E... 8 DANSK NIVEAU D...13 DANSK NIVEAU

Læs mere

Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog

Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog Humanistisk metode Vejledning på Kalundborg Gymnasium & HF Samfundsfaglig metode Indenfor det samfundsvidenskabelige område arbejdes der med mange

Læs mere

Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen

Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen AT Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen Indhold: 1. Den tredelte eksamen s. 2 2. Den selvstændige arbejdsproces med synopsen s. 2 3. Skolen anbefaler, at du udarbejder synopsen

Læs mere

Projekt oplæg 1. Plakatopgave Reklame og segmentering

Projekt oplæg 1. Plakatopgave Reklame og segmentering Martin Hejgaard Side 1 22-03-2013 Projekt oplæg 1 Plakatopgave Reklame og segmentering En kommunikationsopgave 1 Martin Hejgaard Side 2 22-03-2013 Projekt oplæg Projektoplæg 1 Mælk Du skal udarbejde to

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation

Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation Studieordning af 19. august 2015 Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens

Læs mere

BONUSINFORMATIONER i forbindelse med emnet Billeder og grafik

BONUSINFORMATIONER i forbindelse med emnet Billeder og grafik BONUSINFORMATIONER i forbindelse med emnet Billeder og grafik Dette dokument indeholder yderligere informationer, tips og råd angående: Tabelfunktionen SmartArtfunktionen Billedfunktionen Samt en ekstra

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

Gymnasielærers arbejde med innovation

Gymnasielærers arbejde med innovation Gymnasielærers arbejde med innovation Simon Lauridsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Nærværende artikel tager afsæt

Læs mere

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje......... O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Indhold. 3 Indledning. 25 Analysen. 57 litteratur. 5 Problemfelt 5 Problemformulering 5 Projektdesign

Indhold. 3 Indledning. 25 Analysen. 57 litteratur. 5 Problemfelt 5 Problemformulering 5 Projektdesign 3 Indledning 5 Problemfelt 5 Problemformulering 5 Projektdesign 9 METODOLOGI Indhold 10 Videnskabsteoretisk ståsted 11 Den abduktive slutningsform 11 Forforståelse 11 Det kvalitative forskningsinterview

Læs mere

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING ARTS AARHUS UNIVERSITET Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Arts Aarhus Universitet Notat om forskningskvalitet,

Læs mere

Indledning. Problemformulering:

Indledning. Problemformulering: Indledning En 3 år gammel voldssag blussede for nylig op i medierne, da ofret i en kronik i Politiken langede ud efter det danske retssystem. Gerningsmanden er efter 3 års fængsel nu tilbage på gaden og

Læs mere

I faget kunst inddrager vi, udover billedkunst som sådan også noget håndarbejde og sløjd.

I faget kunst inddrager vi, udover billedkunst som sådan også noget håndarbejde og sløjd. Formål med faget kunst/kunstnerisk udfoldelse Formålet med faget Kunst er at eleverne bliver i stand til at genkende og bruge skaberkraften i sig selv. At de ved hjælp af viden om forskellige kunstarter

Læs mere

Søren Gyring-Nielsen - 200672-2833 Videnskabsteori og metode - 4. semester synopse Aflevering 6. Maj 2010 Antal ord: 1166

Søren Gyring-Nielsen - 200672-2833 Videnskabsteori og metode - 4. semester synopse Aflevering 6. Maj 2010 Antal ord: 1166 Med udgangspunkt i min projektsemesteropgave, vil jeg i denne synopse forsøge at redegøre og reflektere for nogle af de videnskabsteoretiske valg og metoder jeg har foretaget i forbindelse med projektopgaven

Læs mere

Fagbeskrivelse. 6 ugers selvvalgt uddannelse. E-handel Digital markedsføring Online kommunikation Strategisk kommunikation Kommunikation i praksis

Fagbeskrivelse. 6 ugers selvvalgt uddannelse. E-handel Digital markedsføring Online kommunikation Strategisk kommunikation Kommunikation i praksis Fagbeskrivelse 6 ugers selvvalgt uddannelse E-handel Digital markedsføring Online kommunikation Strategisk kommunikation Kommunikation i praksis Velkommen til vores program for 2014! Tak fordi du har valgt

Læs mere

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD I foråret 2015 besøgte CompanYoung tre af landets universiteters åbent hus-arrangementer. Formålet hermed var at give indblik i effekten af åbent hus og

Læs mere

E-shopping 17.12.2008. Vejleder: Ulla Konnerup. Gruppe 22, Hum. Inf. 3. Sem.

E-shopping 17.12.2008. Vejleder: Ulla Konnerup. Gruppe 22, Hum. Inf. 3. Sem. E-shopping 17.12.2008 Vejleder: Ulla Konnerup Gruppe 22, Hum. Inf. 3. Sem. 1 Titelblad Titel: E-shopping Typeenheder: 194533 (81 antal sider af 2400) Uddannelsessted: Aalborg Universitet Uddannelseslinje:

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

Synopsisvejledning til Almen Studieforberedelse

Synopsisvejledning til Almen Studieforberedelse 1 Synopsisvejledning til Almen Studieforberedelse Dette papir er en vejledning i at lave synopsis i Almen Studieforberedelse. Det beskriver videre, hvordan synopsen kan danne grundlag for det talepapir,

Læs mere

RESPONS. Få flere henvendelser via dit b2b website. Quick Guide til bedre online markedsføring

RESPONS. Få flere henvendelser via dit b2b website. Quick Guide til bedre online markedsføring Quick Guide til bedre online markedsføring RESPONS Få flere henvendelser via dit b2b website Start her med et par gode råd og få flere hos Idé Bureauet Reklame & Marketing 1 Lign en forretning Produktet

Læs mere

AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium

AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium Indhold af en synopsis (jvf. læreplanen)... 2 Synopsis med innovativt løsingsforslag... 3 Indhold af synopsis med innovativt løsningsforslag... 3 Lidt om synopsen...

Læs mere

ESSAY GENEREL BESKRIVELSE - MODEL

ESSAY GENEREL BESKRIVELSE - MODEL ESSAY GENEREL BESKRIVELSE MODEL PROCES - MODEL ESSAY KOMMUNIKATIONSMODEL PENTAGON OM TÆNKE- OG SKRIVEPROCESSEN GENERELT OVERVEJELSER - REFLEKSION MODEL TJEKLISTE EKSEMPLER GENEREL BESKRIVELSE - MODEL Essay-genrens

Læs mere

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Speciale 4.semester, Den sundhedsfaglige kandidat, SDU Odense, januar 2011 Forfatter: Lene

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

Kommunikation muligheder og begrænsninger

Kommunikation muligheder og begrænsninger Kommunikation muligheder og begrænsninger Overordnede problemstillinger Kommunikation er udveksling af informationer. Kommunikation opfattes traditionelt som en proces, hvor en afsender sender et budskab

Læs mere

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard Bachelorprojekt2011 MaleneChristensen,GitteDamgaardogJulieØstergaard Bachelorprojektisocialrådgivningogsocialtarbejde VIAUniversityCollege,SocialrådgiveruddannelseniÅrhus Opkvalificeringafdettværfagligesamarbejdemellemsocialrådgiverne

Læs mere

Den fælles kommunikationsstrategi... 2. Åbenhed og dialog kommunikationsstrategiens værdier... 3. Kommunikationsstrategiens fem kriterier...

Den fælles kommunikationsstrategi... 2. Åbenhed og dialog kommunikationsstrategiens værdier... 3. Kommunikationsstrategiens fem kriterier... Kommunikation Den fælles kommunikationsstrategi......................................... 2 Åbenhed og dialog kommunikationsstrategiens værdier..................... 3 Kommunikationsstrategiens fem kriterier....................................

Læs mere

Virksomhedsøkonomi A hhx, juni 2010

Virksomhedsøkonomi A hhx, juni 2010 Bilag 29 Virksomhedsøkonomi A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Virksomhedsøkonomi er et samfundsvidenskabeligt fag. Faget giver viden om virksomhedens bæredygtighed i en markedsorienteret

Læs mere

Kevin Matin Teis Nielsen

Kevin Matin Teis Nielsen Kevin Matin Teis Nielsen 11-05-2015 Hvem Afsenderen i dette projekt er Kevin Matin og Teis Nielsen som begge er 1 års elever i klasse 1.1 på Roskilde Tekniske Gymnasium. Hvad Det budskab som vi prøver

Læs mere

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele

Læs mere

DE BEAR TECHNOLOGY. o Processer, metoder & værktøjer. e-mail: info@dbtechnology.dk WWW.DBTECHNOLOGY.DK

DE BEAR TECHNOLOGY. o Processer, metoder & værktøjer. e-mail: info@dbtechnology.dk WWW.DBTECHNOLOGY.DK Mission Critical o Projekt Information management o Processer, metoder & værktøjer. Side 1 of 11 Projekt information Projekt information management inkluderer alle de processer, som er nødvendige for at

Læs mere

Kampen for det gode liv

Kampen for det gode liv Kampen for det gode liv Emne: Kampen for mening i tilværelsen i et samfund uden Gud Fag: Samfundsfag A-niveau og Religion C-niveau Navn: Mikkel Pedersen Indledning Tager man i Folkekirken en vilkårlig

Læs mere

METODER I FAGENE. - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an?

METODER I FAGENE. - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an? METODER I FAGENE Hvad er en metode? - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an? - Hvordan man går frem i arbejdet med sin genstand (historisk situation, roman, osv.) Hvad er

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Målgruppeanalyse-kursus aften forårssemestret kursusplan 2010

Målgruppeanalyse-kursus aften forårssemestret kursusplan 2010 Målgruppeanalyse-kursus aften forårssemestret kursusplan 2010 Pr. 21.01.09 nu med sidetal på Fokusgrupper både 1. og 2. udgave. Se aktuelle ændringer og andet på: http://maalgruppe.wordpress.com Generelt

Læs mere

Introducering af Flip MinoHD: http://celikshadow.dk/flip/

Introducering af Flip MinoHD: http://celikshadow.dk/flip/ Introducering af Flip MinoHD: http://celikshadow.dk/flip/ Ahmad Hahmoud Besir Redzepi Jeffrey Lai 04/05-2009 2.semester 3. projekt Indholdsfortegnelse: 1.0 Forord 3 2.0 Kommunikationsplan 4 3.0 Navigationsdiagram

Læs mere

Bilag 20. Forsøgslæreplan for fransk begyndersprog A stx, august 2015. 1. Identitet og formål

Bilag 20. Forsøgslæreplan for fransk begyndersprog A stx, august 2015. 1. Identitet og formål Bilag 20 Forsøgslæreplan for fransk begyndersprog A stx, august 2015 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fransk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Fagets centrale arbejdsområde er det

Læs mere

Poster design. Meningen med en poster

Poster design. Meningen med en poster Poster design At præsentere et naturvidenskabelig emne er ikke altid lige nemt. Derfor bruges ofte plakater, såkaldte posters, til at fremvise forskning på fx messer eller konferencer. Her kan du finde

Læs mere

Opgavekriterier Bilag 4

Opgavekriterier Bilag 4 Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier Bilag 4 - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Den nye bollemodel (2002)

Den nye bollemodel (2002) 1 Roskilde Universitetscenter, Institut for Kommunikation, journalistik og datalogi, PO.Box 260. 4000 Roskilde. (2002) Bruno Ingemann in Tekster skal ses! Nøgleord: Kommunikation, planlægning, målgruppe,

Læs mere

John Cordua. Afsluttende opgave Pædagogisk IT vejleder uddannelse 07/08. Side 19 af 47. Bh. klasse. Mål Færdighed Program Software.

John Cordua. Afsluttende opgave Pædagogisk IT vejleder uddannelse 07/08. Side 19 af 47. Bh. klasse. Mål Færdighed Program Software. Bh. klasse Eleverne skal opnå fortrolighed med computerens almene betjening. Magte elementær anvendelse af maskiner og enkle programmer Eleverne opnår færdigheder så de selv kan: Tænde og slukke computeren

Læs mere

DREJEBOG 3x Undervisningsforløb a to timer, med indlagt pause. Forløbet er en kombination af oplæg og gruppeøvelser.

DREJEBOG 3x Undervisningsforløb a to timer, med indlagt pause. Forløbet er en kombination af oplæg og gruppeøvelser. DREJEBOG 3x Undervisningsforløb a to timer, med indlagt pause. Forløbet er en kombination af oplæg og gruppeøvelser. Modul 1: Digital Adfærd Hvornår er vi digitale Frame 1: Hvornår er vi digitale Intro:

Læs mere

Grafik Design...2 Opgave Kunden Min opgave Nuværende Design...4 Overvejelser Målgruppe...6 Købskriterier Design Parametre...8 Tekst Illustrationer

Grafik Design...2 Opgave Kunden Min opgave Nuværende Design...4 Overvejelser Målgruppe...6 Købskriterier Design Parametre...8 Tekst Illustrationer Grafik Design...2 Opgave Kunden Min opgave Nuværende Design...4 Overvejelser Målgruppe....6 Købskriterier Design Parametre...8 Tekst Illustrationer Farver Form AIDA.... 10 Attention Interest Desire Action

Læs mere

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark KAPITEL 1 Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark Kapitel 1. Visioner, missioner og værdigrundlag... Virksomheder har brug for gode visioner. Strategisk ledelseskommunikation

Læs mere

JB Plastics visuelle identitet... 2. Et nyt logo... 2 Visitkort og brevpapir... 4 PowerPoint... 6. Designprocessen... 6

JB Plastics visuelle identitet... 2. Et nyt logo... 2 Visitkort og brevpapir... 4 PowerPoint... 6. Designprocessen... 6 0 Indholdsfortegnelse JB Plastics visuelle identitet... 2 Et nyt logo... 2 Visitkort og brevpapir... 4 PowerPoint... 6 Designprocessen... 6 WBS (Work Breakdown Structure)... 6 Procesnedbrydning og SWOT...

Læs mere

Undervisning af bred almen karakter på frie kostskoler

Undervisning af bred almen karakter på frie kostskoler Undervisning af bred almen karakter på frie kostskoler På frie kostskoler (højskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler) skal undervisningen have en bred almen karakter. I forbindelse

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 4

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 4 Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 4 INDKREDSNING AF PROBLEM... 4 Problemformulering... 6 Strategisk platform... 6 TEORIVALG... 7 PROJEKTETS OPBYGNING... 7 Temarammeredegørelse... 9 METODE... 11 HERMENEUTIK...

Læs mere

Projektarbejde vejledningspapir

Projektarbejde vejledningspapir Den pædagogiske Assistentuddannelse 1 Projektarbejde vejledningspapir Indhold: Formål med projektet 2 Problemstilling 3 Hvad er et problem? 3 Indhold i problemstilling 4 Samarbejdsaftale 6 Videns indsamling

Læs mere

Projektskrivning - tips og tricks til projektskrivning

Projektskrivning - tips og tricks til projektskrivning Projektskrivning - tips og tricks til projektskrivning Program Generelt om projektskrivning Struktur på opgaven Lidt om kapitlerne i opgaven Skrivetips GENERELT OM PROJEKTSKRIVNING Generelt om projektskrivning

Læs mere

Delma l for Danish. Det talte sprog. Måltaksonomi: Beginners Middlegroup Advanced Efter Y4 Forstå enkle ord og vendinger knyttet til dagligdagen

Delma l for Danish. Det talte sprog. Måltaksonomi: Beginners Middlegroup Advanced Efter Y4 Forstå enkle ord og vendinger knyttet til dagligdagen Delma l for Danish Det talte Måltaksonomi: Beginners Middlegroup Advanced Efter Y4 Forstå enkle ord og vendinger knyttet til dagligdagen Fortælle hvad man har oplevet Fremlægge, fortælle, forklare og interviewe

Læs mere

Fagbeskrivelse 6 ugers selvvalgt uddannelse. Kommunikation i praksis Digital markedsføring E-handel

Fagbeskrivelse 6 ugers selvvalgt uddannelse. Kommunikation i praksis Digital markedsføring E-handel Fagbeskrivelse 6 ugers selvvalgt uddannelse Kommunikation i praksis Digital markedsføring E-handel Velkommen til vores program for 2014! Tak fordi du har valgt at kigge nærmere på vores 6 ugers uddannelsesforløb.

Læs mere

Hvad er skriftlig samfundsfag. Redegør

Hvad er skriftlig samfundsfag. Redegør Hvad er skriftlig samfundsfag... 2 Redegør... 2 Angiv og argumenter... 2 Opstil hypoteser... 3 Opstil en model... 4 HV-ord, tabellæsning og beregninger... 5 Undersøg... 6 Sammenlign synspunkter... 7 Diskuter...

Læs mere

Afsluttende opgave - Kommunikation/IT C Klasse 1.1

Afsluttende opgave - Kommunikation/IT C Klasse 1.1 11-05-2015 Affaldshåndtering Afsluttende opgave - Kommunikation/IT C Klasse 1.1 Hans Rasmussen & Kevin Kumar ROSKILDE TEKNISKE GYMNASIUM Indhold Affaldshåndtering i Grønsted kommune... 2 Krav... 2 Design...

Læs mere

Manuskriptvejledning De Studerendes Pris

Manuskriptvejledning De Studerendes Pris Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået i det annoncerede tidsrum, kan deltage i konkurrencen om De Studerendes Pris. Det er kun muligt at

Læs mere

Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010

Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010 Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget

Læs mere

At vurdere websteder. UNI C 2008 Pædagogisk IT-kørekort. af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn

At vurdere websteder. UNI C 2008 Pædagogisk IT-kørekort. af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn At vurdere websteder af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn Trykt materiale, f.eks. bøger og aviser, undersøges nøje inden det udgives. På Internet kan alle, der har adgang til

Læs mere

DANSK. Basismål i dansk på 1. klassetrin: Basismål i dansk på 2. klassetrin:

DANSK. Basismål i dansk på 1. klassetrin: Basismål i dansk på 2. klassetrin: DANSK Basismål i dansk på 1. klassetrin: at kunne veksle mellem at lytte og at ytre sig at udvikle ordforrådet, bl.a. ved at fortælle om et hændelsesforløb at gengive og udtrykke sig i tegning, drama eller

Læs mere

Undervisningsvejledning

Undervisningsvejledning Undervisningsvejledning Baggrund Undervisningsvejledning Denne undervisningsvejledning er lavet med henblik på at understøtte undervisningen af unge uledsagede asylansøgere ud fra filmen It s Your Safety-net!.

Læs mere

Eleverne skal på en faglig baggrund og på baggrund af deres selv- og omverdensforståelse kunne navigere i en foranderlig og globaliseret verden.

Eleverne skal på en faglig baggrund og på baggrund af deres selv- og omverdensforståelse kunne navigere i en foranderlig og globaliseret verden. Psykologi C 1. Fagets rolle Psykologi handler om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt under givne livsomstændigheder. Den videnskabelige psykologi bruger

Læs mere

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge.

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge. Markedskommunikation C 1. Fagets rolle Markedskommunikation omfatter viden inden for sociologi, forbrugeradfærd, målgruppevalg, kommunikation samt markedsføringsstrategi og -planlægning. Faget beskæftiger

Læs mere

Samfundsfag B stx, juni 2010

Samfundsfag B stx, juni 2010 Samfundsfag B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om og forståelse

Læs mere

9. KONKLUSION... 119

9. KONKLUSION... 119 9. KONKLUSION... 119 9.1 REFLEKSIONER OVER PROJEKTETS FUNDAMENT... 119 9.2 WWW-SØGEVÆRKTØJER... 119 9.3 EGNE ERFARINGER MED MARKEDSFØRING PÅ WWW... 120 9.4 UNDERSØGELSE AF VIRKSOMHEDERNES INTERNATIONALISERING

Læs mere

AT og elementær videnskabsteori

AT og elementær videnskabsteori AT og elementær videnskabsteori Hvilke metoder og teorier bruger du, når du søger ny viden? 7 begrebspar til at karakterisere viden og måden, du søger viden på! Indholdsoversigt s. 1: Faglige mål for AT

Læs mere

Vi vil løbende forholde os kritiske, da vi mener sammenhængen mellem anvendelse og kritik bedst skinner igennem på denne måde.

Vi vil løbende forholde os kritiske, da vi mener sammenhængen mellem anvendelse og kritik bedst skinner igennem på denne måde. English abstract In this project we concentrate on designing a new website for Trillium instituttet a treatment and wellness facility in Aalborg. They have previously been told that their website does

Læs mere

Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å. Oktober 2010

Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å. Oktober 2010 Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å Oktober 2010 Kort om konceptet Borgerinddragelse og lokal forankring har været centrale elementer i det hidtidige arbejde med Nationalpark

Læs mere

Matematik i AT (til elever)

Matematik i AT (til elever) 1 Matematik i AT (til elever) Matematik i AT (til elever) INDHOLD 1. MATEMATIK I AT 2 2. METODER I MATEMATIK OG MATEMATIKKENS VIDENSKABSTEORI 2 3. AFSLUTTENDE AT-EKSAMEN 3 4. SYNOPSIS MED MATEMATIK 4 5.

Læs mere

Generel vejledning vedrørende obligatoriske opgaver på voksenunderviseruddannelsen

Generel vejledning vedrørende obligatoriske opgaver på voksenunderviseruddannelsen Generel vejledning vedrørende obligatoriske opgaver på voksenunderviseruddannelsen Udformning Alle skriftlige opgaver på VUU skal være udformet således: 1. at, de kan læses og forstås uden yderligere kommentarer.

Læs mere

PPHansen.dk. Introduktion til websiden. En fag præsentationsside af Palle Preben Hansen

PPHansen.dk. Introduktion til websiden. En fag præsentationsside af Palle Preben Hansen Introduktion til websiden PPHansen.dk En fag præsentationsside af Palle Preben Hansen Eksamensopgave i Webdesign og Grafiske værktøjer, 5. semester SIV. Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Udviklingsprocessen...

Læs mere

Grundforløb 2 rettet mod PAU Tema 3: IT, pædagogik og samfund Vejledende varighed: 4 uger

Grundforløb 2 rettet mod PAU Tema 3: IT, pædagogik og samfund Vejledende varighed: 4 uger Målene for det uddannelsesspecifikke fag er delt op på følgende måde: Vidensmål: Eleven skal have grundlæggende viden på følgende udvalgte områder Færdighedsmål: Eleven skal have færdigheder i at anvende

Læs mere

4F modellen. Redskaber og inspiration til teamsamarbejde VERSION

4F modellen. Redskaber og inspiration til teamsamarbejde VERSION 4F modellen Redskaber og inspiration til teamsamarbejde VERSION 01.2015 Hensigten med publikationen Indhold Denne publikation indeholder Hjørring Kommunes tilgang til professionelle læringsfællesskaber

Læs mere

At skrive en artikel

At skrive en artikel At skrive en artikel 1. Du kan vælge mellem 3 artikeltyper o Portrætartikel, som beskriver en person, der er interessant i forhold til et bestemt emne. o Baggrundsartikel, der vil informere om et emne.

Læs mere

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab.

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab. 10.klasse Humanistiske fag : Dansk, engelsk og tysk Dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder

Læs mere

Klinisk periode Modul 4

Klinisk periode Modul 4 Klinisk periode Modul 4 2. Semester Sydvestjysk Sygehus 1 Velkommen som 4. modul studerende På de næste sider kan du finde lidt om periodens opbygning, et skema hvor du kan skrive hvornår dine samtaler

Læs mere

2. semester, bacheloruddannelsen i Politik og administration ved Aalborg Universitet

2. semester, bacheloruddannelsen i Politik og administration ved Aalborg Universitet , bacheloruddannelsen i Politik og administration ved Aalborg Universitet Oplysninger om semesteret Skole: Skolen for Statskundskab Studienævn: Studienævnet for Politik & Administration og Samfundsfag

Læs mere

Herning. Indhold i reformen Målstyret undervisning

Herning. Indhold i reformen Målstyret undervisning Herning 3. november 2015 Indhold i reformen Målstyret undervisning Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Professor, ph.d. Jeppe Bundsgaard De nye Fælles Mål Hvordan skal de nye Fælles Mål læses? Folkeskolens

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Indledning...2. Tidsplan...2. Målgruppe...3. Spørgeskema...3. Kode eksempler...5. Procesbeskrivelse...7. Evaluering...

Indholdsfortegnelse. Indledning...2. Tidsplan...2. Målgruppe...3. Spørgeskema...3. Kode eksempler...5. Procesbeskrivelse...7. Evaluering... 1 Indholdsfortegnelse Indledning...2 Tidsplan...2 Målgruppe...3 Spørgeskema...3 Kode eksempler...5 Procesbeskrivelse...7 Evaluering...8 Bilag - Spørgeskema...9 Indledning - Jeg har som skoleprojekt fået

Læs mere

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi Social-, Børne- og Integrationsministeriet Kommunikationsstrategi 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGI Social-, Børne- og Integrationsministeriet arbejder for at skabe reelle fremskridt for den enkelte borger. Det

Læs mere

KOMPETENT KOMMUNIKATION

KOMPETENT KOMMUNIKATION KOMPETENT KOMMUNIKATION Kræves det, at eleverne kommunikerer deres egne idéer vedrørende et koncept eller et emne? Skal kommunikationen understøttes med beviser og være designet med tanke på et bestemt

Læs mere

Læseplan for valgfaget medier

Læseplan for valgfaget medier Læseplan for valgfaget medier Indhold Indledning 3 Trinforløb for 7./8./9. klassetrin 4 Medieproduktion 4 Medieanalyse 6 Indledning Faget medier som valgfag er etårigt og kan vælges i 7./8./9. klasse.

Læs mere

På kant med EU. Fred, forsoning og terror - lærervejledning

På kant med EU. Fred, forsoning og terror - lærervejledning På kant med EU Fred, forsoning og terror - lærervejledning Forløbet Forløbet På kant med EU er delt op i 6 mindre delemner. Delemnerne har det samme overordnede mål; at udvikle elevernes kompetencer i

Læs mere