OM TAL OG EFFEKT I SOCIALT ARBEJDE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "OM TAL OG EFFEKT I SOCIALT ARBEJDE"

Transkript

1 OM TAL OG EFFEKT I SOCIALT ARBEJDE Et studie af Forandringskompasset på børne-og ungeområdet i Socialforvaltningen, Københavns Kommune SIGNE EMILIE BECH CHRISTENSEN Kandidatafhandling i Politisk Kommunikation og Ledelse, Copenhagen Business School (CBS) Vejleder: Dorthe Pedersen - D. 16- september anslag/80 normalsider

2 FORORD Jeg vil dedikere dette forord til at takke de mennesker, der på hver deres måde har haft betydning for tilblivelsen af dette speciale. Først og fremmest vil jeg gerne takke de personer, som har ladet mig forstyrre deres travle hverdag ved at afsætte tid til interviews og observationer. Også en tak til de fuldmægtige på Bernstoffsgade, der har taget sig tid til snakke om Forandringskompasset. En stor tak til Rikke Liv Sahl Holst, der har været en trofast og kær arbejdsmakker såvel som ven i udformningen af vores parallelle specialer. Tak til min vejleder Dorthe Pedersen for konstruktiv feedback. Tak til Ole V. Rasmussen for teoretiske diskussioner og kommentarer. Tak til Thorbjørn. Tak til Stine, Cecilie og Vibeke. Det er mit håb, at specialets konklusioner, på baggrund af den indsamlede empiri, vil bidrage til indsigter og meningsgivende oplevelser, der på sigt kan give anledning til forandring til fordel for både praktikere og ledere såvel som borgere i Socialforvaltningen i Københavns Kommune. 1

3 Indholdsfortegnelse FORORD... 1 KAPITEL 1: INTRODUKTION I EVIDENSENS NAVN: SOCIALFAGLIGT ARBEJDE FORVANDL DIG! INDKREDSNING AF PROBLEMFELT TIL BØRNE- OG UNGEOMRÅDET PROBLEMFORMULERING OG UNDERSØGELSESSPØRGSMÅL BEGREBSAFKLARING Socialt arbejde, socialfaglig praksis og socialarbejdere Magt og styring Viden Subjektivering TURGUIDEN: SPECIALET FRA START TIL SLUT...9 KAPITEL 2: HVAD ER FORANDRINGSKOMPASSET? OM FORANDRINGSKOMPASSET I SOCIALFORVALTNINGEN I KØBENHAVNS KOMMUNE FORANDRINGSKOMPASSET I EN NATIONAL OG INTERNATIONAL KONTEKST FORANDRINGSKOMPASSET SOM GENSTAND FOR SPECIALET...17 KAPITEL 3: FRA EMPIRI OG TEORI TIL ANALYSESTRATEGI KONSTRUKTION AF EMPIRI Præsentation af specialets empiri Indsamling og konstruktion af empiri EN HYLDEST TIL NØRDER: FOUCAULT, DELEUZE OG LUHMANN Et poststrukturalistisk videnskabsfundament Dispositivanalysen og Deleuze Paradokser og Luhmann ANALYSESTRATEGISK DESIGN En blanding af Foucault og Deleuze med et strejf af Luhmann Det analysestrategiske håndværk Specialets iagttagelsespunkt: analysestrategiske til- og fravalg Specialets udsigelseskraft...33 KAPITEL 4: PRÆSENTATION AF ET FORSKNINGSFELT ET HISTORISK OPRIDS AF TENDENSER INDEN FOR SOCIALT ARBEJDE SPECIALETS KONTEKSTUELLE PLACERING...37 KAPITEL 5: DELANALYSE 1 FORANDRINGER I DET SOCIALE ARBEJDE MED FORANDRINGSKOMPASSET PRODUKTION AF VIDEN I ARBEJDET MED FORANDRINGSKOMPASSET Test som støtte for socialfaglige vurderinger Et fremadrettet fokus på forandring Strammere struktur og nye teknologiske logikker Forhandlinger om tal fremprovokerer afstemninger eller verbaliseringer Opsamling: En linje af viden som mere styret KONSTRUKTION AF BORGEREN I ARBEJDET MED FORANDRINGSKOMPASSET Kræfter af normalisering Kræfter af virkelighedsindsigter

4 5.2.3 Ung med ansvar for egen forandring mod normal Opsamling: Konstruktion af borgeren med ansvar for forandring mod normal KONSTRUKTION AF SOCIALARBEJDEREN I ARBEJDET MED FORANDRINGSKOMPASSET Kræfter af suverænitet Kræfter af teknologisk overvågning Socialarbejderen som facilitator for forandring og informationer Opsamling: En linje af subjektivering - socialarbejderen som facilitator for forandring og informationer ET EMERGERENDE DISPOSITIV: SOCIALT ARBEJDE SOM STYRET INFORMATION?...62 KAPITEL 6: DELANALYSE 2 PARADOKSER I DET SOCIALE ARBEJDE MED FORANDRINGSKOMPASSET ET METAPARADOKS MELLEM SUBJEKTIVITET OG VALIDITET Tallenes paradoks mellem tydelighed og nuancering Vurderingens paradoks mellem udvikling og standardisering Professionaliseringens paradoks mellem metodefrihed og fælles metode AFSLUTTENDE: PARADOKSER I DET FORANDREDE SOCIALE ARBEJDE MED FORANDRINGSKOMPASSET...75 KAPITEL 7: LEDELSE AF FORANDRING MED FORANDRINGSKOMPASSET AT LEDE PÅ BAGGRUND AF INFORMATION FRA FORANDRINGSKOMPASSET: VIDENSKABELIGHEDER OG VIRKELIGHEDER AT LEDE MED INFORMATION FRA FORANDRINGSKOMPASSET I EN SOCIALFORVALTNING LEDELSESMÆSSIG HANDLING BASERET PÅ DIALOG OG HELHED...84 KAPITEL 8: REFLEKSION ET HELIKOPTERPERSPEKTIV...87 KAPITEL 9: KONKLUSION...88 ABSTRACT...91 REFERENCER...92 BILAG BILAG 1: FORANDRINGSKOMPASSKEMAERNE 0-18(23) ÅR BILAG 2: FORUNDERSØGELSE BILAG 3: BESKRIVELSER AF OBSERVATIONSINSTITUTIONER BILAG 4: OVERSIGT OVER SPECIALETS EMPIRI BILAG 5: INTERVIEWGUIDE FOR SOCIALARBEJDERE BILAG 6: EKSEMPEL PÅ SAMARBEJDSAFTALE BILAG 7: PRAKSIS FOR UDFYLDELSE AF FORANDRINGSKOMPASSET

5 KAPITEL 1: INTRODUKTION 1.1 I evidensens navn: Socialfagligt arbejde forvandl dig! I dagens Danmark, såvel som på globalt plan, ses en stigende tendens til, at der stilles krav om evidens 1. En tendens, der har bredt sig fra USA og England, og som udspringer fra sundhedsområdet, men som er nyere indenfor blandt andet det sociale område og uddannelsesområdet. På det sociale område har der gennem de seneste år været et stigende fokus på brugen af evidensbaserede metoder. Evidensbølgen skyller nu ind over det sociale område (Hjort 2012: 40-41; Bhatti, Yosef m.fl. 2006: 7-15). På det sociale område har der ikke været tradition for at dokumentere det arbejde, der fører til den enkelte borgers udvikling. Det vil Københavns Kommunes Socialforvaltning gøre op med (Grim 2011: 1). Derfor implementerede Københavns Kommune i 2012 et nyt effektstyringsredskab, Forandringskompasset, på hele udsatteområdet i Socialforvaltningen. Således er alle borgere, der har en socialsag i Socialforvaltningen i Københavns Kommune, blevet scoret på deres udvikling på en skala fra 1-10 siden starten af Med implementeringen af Forandringskompasset har socialarbejderne 2 siden 2012, som noget radikalt nyt, skulle vurdere og dokumentere borgerens udvikling med tal 3. At sætte tal på menneskers udvikling er en radikal ny måde at drive socialt arbejde på. Forandringskompasset er ikke blot et praksisorienteret dialogværktøj for socialarbejdere, men også et redskab til at generere ledelsesinformation (kk.dk1; Københavns Kommune 2013b). På denne måde har Forandringskompasset til formål at fungere som et værktøj til både effektlæring, effektstyring og effektmåling (Grim 2011: 5). 1 Evidens beskrives som et videnskabeligt bevis for effekten af en bestemt intervention (Hjort 2012: 41). Ideelt set skal evidens håndtere tre forbundne problemer: 1) den voksende mængde af viden, 2) den problematiske kvalitet af viden og forskning og 3) kravet om udviklingskompetence (Hjort 2012: 39). 2 Jeg bruger gennem hele specialet begrebet socialarbejder. Begrebet socialarbejder bruges som en samlet betegnelse for de fagprofessionelle, der arbejder på specialinstitutioner herunder fagprofessionerne; pædagog, speciallærer, socialrådgiver og sagsbehandler. Jeg udfolder desuden denne begrebsafklaring senere. 3 Brugen af tal i det sociale arbejde er ny for pædagoger og socialrådgivere på udføreområdet, men sagsbehandlere på myndighedsområdet har i Københavns Kommune brugt skalaen fra 1-10 gennem metoden Signs of Safety siden 2006 (kk.dk3). Der er dog væsentlig forskel på Signs of Safety og Forandringskompassets brug af skalaen. 4

6 I England er denne tendens derimod ikke længere ny. Et lignende værktøj som Forandringskompasset, kaldet Outcome Star, blev implementeret i England op gennem 00 erne. Et studie af socialt arbejde i England beskriver, hvordan det sociale arbejde har udviklet sig over en 30-årig periode fra at være baseret på viden gennem narrativer til nu i højere grad at være baseret på information gennem teknologiske systemer (Outcomestar.org.uk; Parton 2008: 253). Nationalt har flere undersøgelser beskrevet sociale arbejde i Danmark som værende baseret på et skønsprincip, og en undersøgelse fra SFI viste i 2002, at der var store variationer i vurderingerne af, hvorvidt og hvordan børn og unge skulle anbringes. Samtidig beskrives socialt arbejde som vilde problemer, som er svære at håndtere. Blandt andet på denne baggrund opstod et behov for at vide, hvad der virker i socialt arbejde et behov for evidens (Egelund & Thomsen 2002: 51-53; Høybye-Mortensen 2013: 22-25; Brodersen 2009: 39-41). Forandringskompasset har til formål at slukke tørsten efter evidens på det sociale område. Det er et effektmålingsredskab og bygger således på en rationel kausalitetssammenhæng i en indsats forventede afkast (Krevi 2010: 11). I arbejdet med Forandringskompasset har socialarbejderne nu til opgave at håndtere og vurdere de vilde problemer på en skala fra 1-10 for at dokumentere afkastet af deres arbejdsindsats. Disse nye styringsbestræbelser rejser en række spørgsmål: Hvordan kan vilde problemer dokumenteres inden for en rationel kausalitetssammenhæng? Hvordan scores borgernes personlige udvikling? Hvordan bruger socialarbejdere talskalaen, når de er vant til at arbejde med ord og ikke tal? Hvilken rolle får socialarbejderen som fagprofessionel i arbejdet med Forandringskompasset? Hvordan anvendes ledelsesinformation fra Forandringskompasset? Med udgangspunkt i disse spørgsmål finder jeg det således interessant at undersøge, hvordan det sociale arbejde med Forandringskompasset udspiller sig. 1.2 Indkredsning af problemfelt til børne- og ungeområdet Jeg har valgt at indkredse specialets problemfelt til udelukkende at fokusere på børne- og ungeområdet i Socialforvaltningen i Københavns Kommune, da dette felt beskrives som 5

7 det mest komplekse og derved mest presserende at undersøge med henblik på at belyse eventuelle problematikker i arbejdet. Den første evaluering af Forandringskompasset fra 2013 beskrev, at der var stor forskel på, hvordan Forandringskompasset blev brugt og blev modtaget på de 10 områder i Socialforvaltningen, hvor Forandringskompasset er blevet implementeret. Evalueringen beskriver, hvordan socialarbejderne på børne- og ungeområdet er mest skeptiske i forhold til at anvende Forandringskompasset som pædagogisk værktøj (Københavns Kommune 2013a: 13). Børne- og ungeområdet var det område, hvor implementeringen fandt sted først, og jeg antager på den baggrund, at de har de bedste forudsætninger for at have taget Forandringskompasset i brug i det daglige arbejde (Københavns Kommune 2013a). Især børne- og ungeområdet står over for et stort økonomisk pres. Inden for det sociale område i Danmark peger centrale politiske aktører på, hvordan den sociale velfærd er truet af besparelser og nedskæringer i takt med, at udgifterne på især det sociale børne- og ungeområde har været stigende: Der bruges knap 15 mia. kr. årligt på området, og udgifterne er steget med 11 pct. fra 2007 til De spørgsmål kommunerne ofte møder er, hvordan de mange penge anvendes og hvilke resultater børn og unge opnår ved en given social indsats (kl.dk). I forlængelse heraf blev Forandringskompasset implementeret på børne- og ungeområdet i Københavns Kommunes Socialforvaltning i starten af 2012 (kk.dk). Børne- og ungeområdets kompleksitet gør, at det er særligt interessant at belyse arbejdet med Forandringskompasset inden for netop dette område. 1.3 Problemformulering og undersøgelsesspørgsmål Jeg finder det interessant at undersøge, hvordan effektmåling, der stammer fra sundhedsvidenskaben, udspiller sig på det sociale område. Dette leder til en overordnet problemformulering, der lyder som følgende: Hvordan iagttages det sociale arbejde med Forandringskompasset som ny socialfaglig praksis? Hvordan produceres viden og subjektivering i dette arbejde, og hvilke 6

8 paradokser affødes heraf? Ved at besvare den ovenstående problemformulering vil jeg vise, hvordan Forandringskompasset er en ny form for socialfaglig praksis. Endvidere vil jeg vise, hvordan der i denne nye socialfaglighed opstår nye paradokser i kraft af socialarbejderens nye rolle. Som udgangspunkt var jeg interesseret i, hvordan der opstår nye former for socialfaglig viden i dette arbejde, og hvordan socialarbejderen bliver konstrueret som fagprofessionel heri. Da Forandringskompasset som socialfagligt værktøj retter sig mod borgeren som objekt, blev jeg undervejs i min empiriindsamling klar over at for at undersøge konstruktionen af socialarbejderen som fagprofessionel, måtte jeg ligeledes undersøge konstruktionen af borgeren. Forandringskompasset har således en dobbelt funktion: På en gang foregår der en styring af borgeren gennem en styring af socialarbejderne 4. Med henblik på at besvare den ovenstående problemformulering har jeg formuleret fire undersøgelsesspørgsmål, som samtidig vil danne rammen om analysens struktur: 1. Hvordan produceres viden i arbejdet med Forandringskompasset? 2. Hvordan konstrueres borgeren? 3. Hvordan konstrueres socialarbejderen? 4. Hvilke paradokser affødes i vidensproduktionen og konstruktionen af socialarbejderen og borgeren i arbejdet med Forandringskompasset? 1.4 Begrebsafklaring I ovenstående problemformulering har jeg allerede lagt en række begreber frem. Derfor vil jeg nu afklare, hvad jeg i dette speciale forstår ved de centrale, gennemgående begreber. Nogle af begreberne vil jeg yderligere uddybe i teoriafsnittet afsnit På samme måde har Lisa Dahlager (2001) undersøgt Forebyggelsessamtalen som styringsteknologi blandt sundhedsprofessionelle og borgere. Læs mere om dette i Dahlager (2001) Forebyggelsens magt. 7

9 1.4.1 Socialt arbejde, socialfaglig praksis og socialarbejdere Genstanden for dette speciale er det sociale arbejde med Forandringskompasset. Jeg har ladet mig inspirere af den internationale definition af socialt arbejde udarbejdet af International Federation of Social Workers (IFSW), som lyder: The social work profession promotes social change, problem solving in human relationships and the empowerment and liberation of people to enhance wellbeing. Utilising theories of human behaviour and social systems, social work intervenes at the points where people interact with their environments. Principles of human rights and social justice are fundamental to social work (Caswell 2005: 30). Med begrebet socialt arbejde forstås det arbejde, der relaterer sig til social forandring med børn og unge, som udspiller sig i institutioner på udføresiden 5 af Socialforvaltningen i Københavns Kommune. I relation hertil anvender jeg begrebet socialfaglig praksis som udtryk for det sociale arbejde, der foregår i forbindelse med Forandringskompasset. I forlængelse heraf bruger jeg begrebet socialarbejdere, som i dette speciale dækker over de fagprofessionelle, som udfører det sociale arbejde. Der er i dette tilfælde tale om socialrådgivere, pædagoger og lærere, der er ansat på specialområdet Magt og styring I specialets problemstilling ligger der implicit en forståelse af, hvorledes magt udspiller sig som produktiv i relationen mellem individer, i overenstemmelse med Foucaults magtbegreb. Magten som produktiv står i modsætning til en forståelse af magt som en determinerende og dominerende styring. Da specialets genstandsområde er det sociale arbejde i velfærdsstaten, har jeg valgt at inddrage Foucaults magtbegreb, fordi han har leveret overbevisende beskrivelser af hvilke særlige magtformer, der gør sig gældende i liberale, vestlige velfærdsstater. Gennem dette magtbegreb vil jeg kunne forstå og beskrive den styring, der udspiller sig i det sociale arbejde med Forandringskompasset. Den moderne magt kaldes governmentalitet og defineres som den spidsfindige kobling af 5 I den kommunale organisering skelnes der mellem en udføreside og en myndighedsside. På myndighedssiden sker en visitering og sagsbehandling af borgeren, hvor udføresiden udfører selve behandlingsarbejdet på institutioner og i tilbud (Servicestyrelsen 2011: ). 8

10 magtteknologier og selvteknologier, der skaber en bevægelig og intens styring, der på en gang er teknologisk og individualiserende. Magt er således ikke en teknologi, som A udøver over B, men en teknologi som opstår i selve relationen mellem A og B. Jeg forstår således magtbegrebet som anti-essentialistisk, hvor én person ikke kan besidde magt, men hvor magten opstår såfremt, der både er en dominerende og en domineret part (Dahlager 2001; Dean 2006: 43-65; Villadsen & Mik Meyer 2007:17; Deleuze 2006: 106; Larsen 2007: ). Når jeg anvender begrebet styring, står det således i relation til dette magtbegreb. Med begrebet styring forstår jeg således det, der finder sted i relationen mellem den styrende og den styrede Viden Når jeg i dette speciale bruger begrebet viden, dækker det over de sandheder, som bliver produceret i arbejdet med Forandringskompasset. Sandheder forstås her ikke som noget mere eller mindre objektivt eller moralsk, men som en række kognitive opfattelser socialarbejdere bliver enige om rigtigheden af i den givne kontekst. Med viden forstås den sandhed socialarbejderne bliver enige om, og som derved konstutueres som socialfaglighed Subjektivering Når jeg bruger begrebet subjektivering, dækker dette over en særlig forståelse af måden, hvorpå individer bliver til. Med begrebet subjektivering forstår jeg ikke en prægiven og essentialistisk opfattelse af menneket eller identitet, men en fremskrivning af en særlig identitet, som individer gennem magt- og selvteknologier kan tage på sig på forskellige måder. Subjektiveringer er således ikke determinerende, men i stedet et udtryk for former der fremmer eller giver muligheder for særlige typer af kapaciteter og kvaliteter hos individer (Deleuze 2006a: ; Dahlager 2001: 95). 1.5 Turguiden: Specialet fra start til slut Dette afsnit er en læsevejledning, der har til formål at guide læseren gennem specialet ved at fremlægge den overordnede struktur og opbygning. Kapitel 2-4 er specialets indledende afsnit, som danner baggrund for selve analysen. De indledende afsnit har først og fremmest til formål at sætte en ramme for, hvad Forandringskompasset går ud på, hvilken 9

11 kontekst det er opstået i, og hvordan jeg har valgt at bruge empiri og teori i samspil. I kapitel 4 fremlægger jeg et kort historisk grundlag for at forstå det nutidige sociale arbejde med Forandringskompasset i lyset af den historiske oprindelse, som ligger forud for udviklingen af Forandringskompasset. Med henblik på at belyse hvordan Forandringskompasset iagttages som ny socialfaglig praksis, er delanalyse 1 udformet som en dispositivanalyse. For at karakterisere de paradokser, der er til stede i denne nye socialfaglige praksis, er delanalyse 2 udformet som en analyse af paradokser. Nedenstående tabeller har til formål at illustrere, hvordan specialets to delanalyser skal læses, og hvordan de komplimenterer hinanden. DELANALYSE 1 DELANALYSE 2 IAGTTAGEL- SESPUNKTER Et dispositiv Paradokser Vidensproduktion Paradoks 1 Konstruktion af borgeren Paradoks 2 Konstruktion af socialarbejderen Linjer af viden Linjer af kraft Linjer af subjektivering Metaparadoks Paradoks 3 Ovenstående tabel illustrerer, hvordan de tre iagttagelsespunkter; vidensproduktionen, konstruktionen af borgeren og konstruktionen af socialarbejderen er gennemgående i specialets to delanalyser. På denne måde skabes den røde tråde gennem analyserne. Delanalyse 1 er som sagt en dispositivanalyse, der består af linjer af henholdsvis viden, kraft og subjektivering. I det teoretiske afsnit vil jeg uddybe, hvordan jeg forstår og anvender begreberne i delanalyse 1 og 2. I delanalyse 1 og 2 analyserer jeg det sociale arbejde med Forandringskompasset blandt medarbejdere, som udgør specialets empiri. I diskussionen flyttes fokus fra medarbejderne til de ledelsesproblematikker, der opstår i 10

12 relation til medarbejdernes arbejde i forbindelse med Forandringskompasset. Diskussionen fokuserer således på nogle af de ledelsesproblematikker, der fremlægges i delanalyse 2. Specialet afsluttes med en refleksion over de fremlagte iagttagelser og en efterfølgende konklusion. I det følgende kapitel vil jeg præsentere Forandringskompasset. 11

13 KAPITEL 2: HVAD ER FORANDRINGSKOMPASSET? Forandringskompasset er først og fremmest genstanden for specialets undersøgelse. I dette kapitel fremlægger jeg, hvordan Forandringskompasset beskrives som værktøj, og hvordan Forandringskompasset placerer sig i en international og national kontekst og som genstand for specialet. 2.1 Om Forandringskompasset i Socialforvaltningen i Københavns Kommune I Socialforvaltningen i Københavns Kommune er Forandringskompasset implementeret på 10 grupper af borgere: Børn og unge herunder børn 0-5 år, børn 6-12 år og børn og unge (23) 6 år Kvinder på krisecentre Beboere på herberg Voksne med handicap herunder handicap 1, handicap 2 Børn med handicap Voksne med psykiske lidelser Voksne med misbrug. (kk.dk1). På børne- og ungeområdet arbejdes der med tre kompasser, der er udarbejdet specifikt til de tre målgrupper; 0-5 år, 6-12 år og (23) år. Kompasserne er hver især delt op i 10 dimensioner, der er baseret på seks områder, som er beskrevet i servicelovens 50: Udvikling og adfærd, familieforhold, skole-, dagtilbud- og beskæftigelsesforhold, sundhed, fritidsforhold og venskaber, samt en sidste indikator der kaldes andre forhold. Forandringskompassernes 10 dimensioner varierer på børne- og ungeområdet alt efter aldersgruppe, men fælles for alle kompasser er, at barnet/den unge skal scores på en skala fra Talskalaen har til formål at vurdere, i hvilken grad borgeren er i udvikling og trivsel. Et 1-tal svarer til i meget lav grad, mens et 10-tal svarer til i meget høj grad 6 Når den unge fylder 18 år, overgår den unge principielt til voksenområdet. Da den unges foranstaltninger i visse tilfælde forlænges med henblik på en god overgang til voksenlivet, scores nogle borgere helt op til det 23. år. Derfor står dette i parentes. 12

14 (Københavns Kommune 2013b). Foruden scoringerne på skalaen fra 1-10 har socialarbejderne også mulighed for at knytte få ord til scoringerne under felterne udfordringer og ressourcer (Forandringskompasserne for de 3 forskellige aldersgrupper er vedlagt som bilag 1). Nedenfor ses et eksempel på tre scoringer foretaget i Forandringskompasset for aldersgruppen (23) år, der her er illustreret som en kompasstjerne: Endvidere beskrives Forandringskompasset som et værktøj, der understøtter en større indføring af effektstyring i Socialforvaltningen 7 (Bukdahl 2013). Det beskrives, hvordan 7 Som en del af den effektbaserede styring indgår samlet set; evidensbaseret praksis, forandringsteorier, egne forandringsteorier, pejlemærkerne og Forandringskompasset. 13

15 Forandringskompasset har et dobbelt formål, der henvender sig til to forskellige områder af organisationen: 1. Det er et praksisorienteret dialogværktøj til både myndighedspersonale og institutionstilbud, som gennem et fælles sprog og en fælles systematik får mulighed for at tale om og fokusere på borgernes trivsel og udvikling over tid. 2. Det er et redskab, som skal generere ledelsesinformation og dermed understøtte ledelsesdialogen i forhold til, hvordan Socialforvaltningen kan skabe bedre resultater for borgerne (Københavns Kommune 2013b: 1). Det er således hensigten, at information fra Forandringskompasset skal anvendes af både praksis og ledelse herunder politikere. Genstanden for dette speciale er praksisområdet, hvor empirien er indsamlet. Da ledelsesinformationen bygger på den viden, der bliver produceret på praksisniveau, finder jeg det relevant at fremlægge, hvordan Forandringskompasset også har et ledelsesformål. Det beskrives, hvordan det er hensigten, at informationen fra Forandringskompasset skal spille ind i de politiske pejlemærker for Socialforvaltningen, der blev vedtaget i Socialudvalget i Det ledelsesmæssige område dækker over flere planer af ledelse og forvaltning, som både berører institutions- og centerledere på behandlingsinstitutionerne og myndighedscentrene samt fuldmægtige i centralforvaltningen. Forandringskompasset har til formål at kunne skabe kvalificerede svar på spørgsmålene: Hvordan har målgruppen udviklet sig på det enkelte center? Hvor har vi gode resultater, og hvor har vi ikke? Hvad er årsagerne til den udvikling, der har været? Hvor er der behov for en anden indsats eller et større fokus? Hvad skal vi gøre anderledes for at skabe en bedre udvikling? (Bukdahl 2013). På det praksisnære område har Forandringskompasset både til formål at skabe bedre hjælp til borgeren og være et værktøj for socialarbejderen ved at skabe et fælles sprog og et 8 Se de politiske mål på kk.dk4. Tre af disse politiske mål relaterer sig til børne- og ungeområdet. Se strategien på området for udspecificering af disse tre mål (Københavns Kommune 2012a). 14

16 klarere billede af den enkelte borgers udvikling med fokus på borgerens ressourcer. Det beskrives, at Forandringskompasset således er med til at sikre, at den enkelte borger får den hjælp, han/hun har brug for, og at borgerens situation udvikler sig positivt (kk.dk1). Således har Forandringskompasset til formål at kunne skabe kvalificerede svar på spørgsmålene: Hvilke mål har vi for den enkelte borger? Hvordan når vi målene? Nåede vi målene? Hvad virker, og hvad virker ikke? (Bukdahl 2013). På børne- og ungeområdet udfyldes Forandringskompasset på både myndigheds- og udføreområdet, hvilket er tænkt ind i en proces, hvor myndighedscenteret og behandlingsinstitutionen arbejder sammen om indsatsen for barnet eller den unge 9. På institutionssiden skal Forandringskompasset udfyldes for hvert enkelt barn eller ung hver 6. måned (Københavns Kommune 2013b: 3). I Københavns Kommune støttede Socialforvaltningen i 2011 i alt udsatte børn og unge efter Servicelovens kapitel 11 og 12. Heraf var børn og unge anbragt uden for hjemmet i kortere eller længere perioder (Københavns Kommune 2012: 3). Socialforvaltningens tilbud til udsatte børn og unge og deres forældre er i Københavns Kommune samlet under ni institutionscentre, der hver især administrerer mellem to og syv tilbud og institutioner. Siden 2012 er alle børn og unge på disse institutioner blevet scoret i Forandringskompasset. I den forbindelse var i alt 550 medarbejdere fra myndighedssiden og medarbejdere fra institutionssiden på børne- og ungeområdet i Københavns Kommunes Socialforvaltning på kursus i Forandringskompasset i 2012 (Jensen 2013). 9 Læs mere om hvordan myndighedssiden og udføresiden arbejder sammen i den såkaldte BUM-model i Servicestyrelsen 2011:

17 2.2 Forandringskompasset i en national og international kontekst Forandringskompasset er ikke blot et lokalt projekt, men beskrives som del af en større national og international tendens om evidens og Performance Management. I takt med indførelsen af New Public Management har styringen i den offentlige sektor på blandt andet velfærdsområdet siden 1980 erne i stigende grad været præget af krav om resultatdokumentation (Krogstrup 2011: 21-40, Vedung 2010: ). Som en del af New Public Management bølgen udsprang blandt andet styringsfænomenet Performance Management, der i dag beskrives som et selvstændigt fokus- og forskningsområde. Performance Management beskrives som mål- og resultatstyring og karakteriseres ved at have tre formål; læring, styring og kontrol. På samme måde har Forandringskompasset til formål at skabe effektlæring, effektstyring og effektmåling. (Greve & Ejersbo 2013: 35-38; Grim 2011: 5). Tendensen til en øget brug af en evidensbaseret metode beskrives blandt andet som et større fænomen blandt OECD-landene, hvor der indføres resultatmålinger af de offentlige sektorers produktion og levering af velfærdsydelser (Storm Pedersen 2010: 254; Greve & Ejersbo 2013: 35). Forandringskompasset kan således forstås som del af en større international tendens, hvilket også kommer til udtryk ved, at Forandringskompasset er udviklet med inspiration fra det engelske dokumentationsværktøj Outcome Star. Endvidere trækker Forandringskompasset på erfaringer fra et tilsvarende værktøj kaldet Resultatdokumentation, der er implementeret i Socialforvaltningen i Århus Kommune. (Grim 2011: 2; Outcomestar.org.uk; Aarhus.dk). Nationalt set beskrives det også, hvordan der ønskes mere dokumentation af det sociale arbejde i Danmark. Eksempelvis beskriver Social- og Integrationsministeriet og Kommunernes Landsforening (KL), hvordan de har en dagsorden om at skabe mere dokumentation af det sociale arbejde. Det kom blandt andet til udtryk ved KLs konference Skab gode resultater for børn og unge med særlige behov i Her indgik både Århus Kommunes Resultatdokumentation og Københavns Kommunes Forandringskompas som inspiration for konferencens deltagere (kl.dk). I 2005 igangsatte Socialministeriet og KL projektet Digitalisering Udsatte Børn og Unge (DUBU) i samarbejde med seks kommuner. Projektets formål er at skulle tilvejebringe et it-system, der understøtter sagsbehandlernes arbejde med systematik og kvalitet og samtidig leverer 16

18 ledelsesinformation (Servicestyrelsen 2007: 189). Endvidere beskrives det, hvordan regeringens digitaliseringsstrategi har til formål at effektivere og kvalificere sagsbehandlingen på det sociale område (Høybye-Mortensen m.fl. 2013: 11; Regeringen 2011: 26). 74 af landets kommuner har tilsluttet sig Integrated Childrens System (ICS 10 ) eller DUBU, og de første kommuner fik implementeret systemet i slutningen af Københavns Kommune har valgt ikke at implementere DUBU men har i stedet implementeret et tilsvarende it-system: CSC-Social (Socialstyrelsen.dk 2013). Jeg ser altså, hvordan Forandringskompasset er en del af en større effektmålings- og performance management tendens, som blandt andet KL og Social- og integrationsministeriet har som dagsorden at udbrede på det sociale område. Ikke desto mindre bliver specialets konklusioner vigtige for at få viden om, hvordan performance managementredskaber som fx Forandringskompasset har betydning for det sociale arbejde i Danmark. 2.3 Forandringskompasset som genstand for specialet Da Forandringskompasset blev implementeret i 2012, foregik dette i en PDF-udgave, hvor socialarbejderne skrev tallene ind og vedhæftede PDF en i borgerens journal (se bilag 1). I starten af 2013 blev it-systemet CSC-social implementeret, hvorefter scoringerne i Forandringskompasset også blev gjort digitale. Specialets empiri blev indsamlet i marts 2013, hvor Forandringskompasset netop var blevet integreret i it-systemet CSC-social (Københavns Kommune 2013). Med implementeringen af Forandringskompasset blev den udviklingsplan, som socialarbejdere tidligere anvendte, samtidig omfattende forandret. Udviklingsplanen er nu udarbejdet på baggrund af en ressourceorienteret tilgang, hvor socialarbejderen skal beskrive barnet eller den unges udvikling ud fra tre parametre; bekymringer, ressourcer og mål (kk.dk3). Forandringskompasset blev implementeret på samme tid som denne nye udviklingsplan, og det viste sig i observationerne, at denne typisk blev udfyldt samtidig 10 ICS er en socialfaglig metode, som er udviklet i England på baggrund af forskningsbaseret viden om børn og unges udvikling. ICS er herefter tilpasset danske forhold efter aftale med det engelske Department of Education. ICS er metoden bag it-systemet DUBU, som giver sagsbehandleren et konkret redskab til at sikre kvalitet og systematik med fokus på barnets behov og udvikling (Servicestyrelsen 2011: 121, 281). 17

19 med Forandringskompasset. Under observationerne blev det klart for mig, at Forandringskompasset og udviklingsplanen i praksis udfyldes i forbindelse med hinanden, og derfor ikke kan adskilles. Genstanden for specialet er derfor både Forandringskompasset og Udviklingsplanen, som de er kommet til udtryk i specialets empiri dog med hovedfokus på Forandringskompasset. I det følgende kapitel vil jeg fremlægge, hvordan jeg har designet specialet i et samspil mellem empiri, teori og analysestrategi. 18

20 KAPITEL 3: FRA EMPIRI OG TEORI TIL ANALYSESTRATEGI Dette kapitel har til formål at gøre rede for specialets empiriske udgangspunkt, videnskabsteoretiske ståsted og analysestrategiske overvejelser. 3.1 Konstruktion af empiri Dette afsnit beskriver specialets empiriske udgangspunkt, og hvordan jeg anvender empirien Præsentation af specialets empiri Indledningsvis vil jeg bemærke, at specialets empiri er indsamlet i samarbejde med Rikke Liv Sahl Holst, specialestuderende på socialt arbejde på Aalborg Universitet. Specialets genstandsfelt var i udgangspunktet brugen af Forandringskompasset på børne- og ungeområdet i Socialforvaltningen. Med henblik på at undersøge hvordan der bliver udøvet socialt arbejde med Forandringskompasset, resulterede empiriindsamling i, at vi samlet set udførte: En forundersøgelse bestående af kortere interviews og samtaler med i alt syv relevante personer på området, som samtidig gav os adgang til feltet. Der er her hovedsageligt tale om fuldmægtige fra centraladministrationen i Socialforvaltningen i Københavns Kommune (se bilag 2). En desk research af hvordan Forandringskompasset bliver fremstillet af kommunen selv, herunder både interne og eksterne dokumenter (diverse beskrivelser, vejledninger, artikler og en evaluering af Forandringskompasset, hovedsageligt udgivet af Socialforvaltningen i Københavns Kommune). To dybdegående interviews med ledere, Børne- og Ungeområdet i Socialforvaltningen (henholdsvis én institutionsleder på udføreområdet og én områdeleder på myndighedsområdet). To dybdegående interviews med sagsbehandlere på myndighedsområdet, Børne- og Ungeområdet i Socialforvaltningen. 19

Til KL. Beskrivelse af Forandringskompasset 27-10-2010. Sagsnr. 2010-157513. Dokumentnr. 2010-739314

Til KL. Beskrivelse af Forandringskompasset 27-10-2010. Sagsnr. 2010-157513. Dokumentnr. 2010-739314 Socialforvaltningen NOTAT Til KL Beskrivelse af Forandringskompasset I Københavns Kommunes Socialforvaltning hjælper vi udsatte borgere, og vi har en stærk tro på at det vi gør, det virker. Men på det

Læs mere

Læservejledning til resultater og materiale fra

Læservejledning til resultater og materiale fra Læservejledning til resultater og materiale fra Forsknings- og udviklingsprojektet Potentielt udsatte børn en kvalificering af det forebyggende og tværfaglige samarbejde mellem daginstitution og socialforvaltning

Læs mere

UDVIKLING AF VIDEN OM INDSATSERS KVALITET I TILSYN

UDVIKLING AF VIDEN OM INDSATSERS KVALITET I TILSYN UDVIKLING AF VIDEN OM INDSATSERS KVALITET I TILSYN PERSPEKTIVER PÅ UNDERSØGELSE AF FAGLIG KVALITET I SO CIALE INDSATSER Å R S M Ø D E, S O C I A L T I L S Y N, S O C I A L S T Y R E L S E N, 2 1. M A J

Læs mere

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016 Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016 Dagens program 1. Håndbogen i (videns-)kontekst 2. Præsentation af håndbogen 3. Spørgsmål

Læs mere

FORANDRINGS- KOMPASSET

FORANDRINGS- KOMPASSET FORANDRINGS- KOMPASSET Et kvalitativt studie af Forandringskompasset i praksis på børne- og ungeområdet i Københavns Kommunes socialforvaltning Rikke Liv Sahl Holst Kandidatuddannelsen i socialt arbejde

Læs mere

Effektstyring og læring i Socialforvaltningen i Københavns Kommune

Effektstyring og læring i Socialforvaltningen i Københavns Kommune Effektstyring og læring i Socialforvaltningen i Københavns Kommune Kontorchef Dorte Bukdahl, Oktober 2012 Hvordan effektstyrer SOF? De 10 pejlemærker Flere hjemløse får og fastholder egen bolig Flere udsatte

Læs mere

Baggrund Udfordringen i Albertslund Kommune

Baggrund Udfordringen i Albertslund Kommune Baggrund I dag har vi arrangeret børnenes liv sådan, at de befinder sig en stor del af tiden i institutioner og skoler sammen med andre børn og på den måde udgør børnene fundamentale betingelser for hinandens

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse

Studieforløbsbeskrivelse 1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Forandringskompas Voksne borgere med handicap

Forandringskompas Voksne borgere med handicap Forandringskompas Voksne borgere med handicap INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning... Opbygning... Vejledning... 1. Struktur og overblik.... Psykisk trivsel og tryghed.... Sociale kompetencer / socialt liv....

Læs mere

Kvalitet i sagsbehandlingen på børne- og ungeområdet DS konference d. 16.04.2015. Hernings Sverigesprogram Tættere på. Godt på vej

Kvalitet i sagsbehandlingen på børne- og ungeområdet DS konference d. 16.04.2015. Hernings Sverigesprogram Tættere på. Godt på vej Kvalitet i sagsbehandlingen på børne- og ungeområdet DS konference d. 16.04.2015 Hernings Sverigesprogram Tættere på. Godt på vej Stinne Højer Mathiasen, Programleder Trine Nanfeldt, Teamleder Se også:

Læs mere

Vejledning for undervisere og studerende til. Myndighed og leverandør samspil og aftaler i socialt arbejde med udsatte børn og unge

Vejledning for undervisere og studerende til. Myndighed og leverandør samspil og aftaler i socialt arbejde med udsatte børn og unge Vejledning for undervisere og studerende til Myndighed og leverandør samspil og aftaler i socialt arbejde med udsatte børn og unge Hermed fremsendes en vejledning til rapporten Myndighed og leverandør

Læs mere

Overgreb mod børn og unge

Overgreb mod børn og unge Overgreb mod børn og unge En kortlægning af lovende praksis på området www.vive.dk Introduktion og metode VIVE har foretaget en kortlægning af, hvilke praksisser der anvendes i indsatsen til børn og unge,

Læs mere

VIDEN OM HJÆLPEFORANSTALTNINGER OVER FOR TRUEDE BØRN - ET SOCIALFAGLIGT PERSPEKTIV. Lederne af familieambulatoriet

VIDEN OM HJÆLPEFORANSTALTNINGER OVER FOR TRUEDE BØRN - ET SOCIALFAGLIGT PERSPEKTIV. Lederne af familieambulatoriet VIDEN OM HJÆLPEFORANSTALTNINGER OVER FOR TRUEDE BØRN - ET SOCIALFAGLIGT PERSPEKTIV Lederne af familieambulatoriet Anbragte børn set i et sundhedsfagligt og socialfagligt perspektiv. Er vi pa rette kurs?

Læs mere

2661.15 Undervisningsprogram for socialvidenskab. Efterår 2015

2661.15 Undervisningsprogram for socialvidenskab. Efterår 2015 2661.15 Undervisningsprogram for socialvidenskab Efterår 2015 Formål og læringsudbytte Formålet med dette tema er, at den studerende tilegner sig viden og forståelse om udviklingen af velfærd, velfærdssamfund

Læs mere

4. marts 2011. Faglig dokumentation på det specialiserede socialområde Tre bud på måleredskaber. hao/ril

4. marts 2011. Faglig dokumentation på det specialiserede socialområde Tre bud på måleredskaber. hao/ril 4. marts 2011 Faglig dokumentation på det specialiserede socialområde Tre bud på måleredskaber hao/ril Faglig dokumentation på det specialiserede socialområde Tre bud på måleredskaber Handicap- og psykiatriområdet

Læs mere

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 2014-2016 PSYKIATRIFONDEN.DK VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 WHO-5 Sundhedsstyrelsen skriver: WHO-5 er et mål for trivsel.

Læs mere

Forældrekompetenceundersøgelser i CAFA

Forældrekompetenceundersøgelser i CAFA Forældrekompetenceundersøgelser i CAFA Denne artikel beskriver, hvordan forældrekompetenceundersøgelser gennemføres i CAFA. Indledningsvis kommer der lidt overvejelser om betegnelsen for undersøgelsestypen,

Læs mere

ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE

ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE Fra kriminalitet til uddannelse Denne artikel er udsprunget af specialet: Fortællinger om kriminalitet og uddannelse (Hentze & Jensen, 2016). Artiklen handler om

Læs mere

Udsatte BØRN og UNGE - et fælles ansvar

Udsatte BØRN og UNGE - et fælles ansvar Udsatte BØRN og UNGE - et fælles ansvar CS U D V I K L I N G S M Æ S S I G E B E H O V F O R Æ L D R E K O M P E T E N C E R F A M I L I E F O R H O L D Information til kommunale samarbejdspartnere om

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede

Læs mere

Effektstyring og læring i Socialforvaltningen i Københavns Kommune

Effektstyring og læring i Socialforvaltningen i Københavns Kommune Effektstyring og læring i Socialforvaltningen i Københavns Kommune Marts 2013 Hvordan effektstyrer SOF? De 10 pejlemærker Flere hjemløse får og fastholder egen bolig Flere udsatte børn og unge får en kvalificerende

Læs mere

Forandringskompas Voksne med særligt svære funktionsnedsættelser

Forandringskompas Voksne med særligt svære funktionsnedsættelser Forandringskompas Voksne med særligt svære funktionsnedsættelser INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning... Opbygning... 1. Struktur og overblik.... Psykisk trivsel og tryghed.... Sociale kompetencer / socialt

Læs mere

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13 Indhold Forord 9 1 At frembringe viden om praksis 13 Forholdet mellem teori og praksis 14 Viden som konstruktion 15 Teori om det sociale som analyseredskab 17 Forholdet mellem intention og handling 19

Læs mere

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud Temamøde Socialstyrelsen, Odense 15. juni 2016 Mikkel Møldrup-Lakjer, Center for Data, Analyse og Metode Dagens program 1. Håndbogen i (videns-)kontekst

Læs mere

Forældrekompetenceundersøgelser i CAFA

Forældrekompetenceundersøgelser i CAFA Forældrekompetenceundersøgelser i CAFA Denne artikel beskriver, hvordan forældrekompetenceundersøgelser gennemføres af CAFA. Det beskrives, hvilke overvejelser og tilgange, CAFA har til undersøgelsens

Læs mere

- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU.

- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU. - en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor i socialt arbejde

Læs mere

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen Mange veje mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen NR. 3 OKTOBER 08 Katja Munch Thorsen Områdechef, Danmarks evalueringsinstitut (EVA). En systematisk og stærk evalueringskultur i folkeskolen er blevet

Læs mere

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Vejledning

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Vejledning Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Vejledning 1 REFLEKSIONSSKABELONEN Resultatdokumentation med omtanke 1. udgave 2015 Udarbejdet af 35 sociale steder og LOS Udviklingsafdeling Projektleder

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed

Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed Hvilket mindset har socialrådgivere i denne kontekst? Hvilke præmisser baserer socialrådgiveren sin praksis på? I Dansk Socialrådgiverforening har vi afgrænset

Læs mere

TIDSSKRIFT FDR EVALUERING I PRAKSIS NR.13 DECEMBER 12. I. d. LOV - en strategi for å fremme læring. Design i evaluering

TIDSSKRIFT FDR EVALUERING I PRAKSIS NR.13 DECEMBER 12. I. d. LOV - en strategi for å fremme læring. Design i evaluering TIDSSKRIFT FDR EVALUERING I PRAKSIS NR.13 DECEMBER 12 I. d LOV - en strategi for å fremme læring Design i evaluering Anmeldt af ledelses Egon Petersen Hanne Kathrine Krogstrup konsulent EP-[onsultlng,

Læs mere

At positionere sig som vejleder. Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014. Dagens program

At positionere sig som vejleder. Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014. Dagens program At positionere sig som vejleder Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014 Dagens program 14.00: Velkommen og opfølgning på opgave fra sidst 14.20: Oplæg om diskurs og positionering

Læs mere

Indledning. Problemformulering:

Indledning. Problemformulering: Indledning En 3 år gammel voldssag blussede for nylig op i medierne, da ofret i en kronik i Politiken langede ud efter det danske retssystem. Gerningsmanden er efter 3 års fængsel nu tilbage på gaden og

Læs mere

Projektbeskrivelse. Undersøgelse af arbejdet med læring for 0-2 årige børn

Projektbeskrivelse. Undersøgelse af arbejdet med læring for 0-2 årige børn Projektbeskrivelse Undersøgelse af arbejdet med læring for 0-2 årige børn Som led i Danmarks Evalueringsinstituts handlingsplan for 2014, gennemfører EVA en undersøgelse af arbejdet med læring for 0-2

Læs mere

Komplekse og uklare politiske dagsordner 70. 77621_sundhed_.indd 5 19-03-2009 10:39:17

Komplekse og uklare politiske dagsordner 70. 77621_sundhed_.indd 5 19-03-2009 10:39:17 INDHOLD FORORD 9 INDLEDNING 13 Det sundhedspædagogiske problemfelt 18 Viden og værdier hvorfor? 18 Styringsbestræbelser og sundhedspædagogik 20 Sundhedspædagogikkens inderside og yderside 23 1 SUNDHED

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Indledning og problemstilling

Indledning og problemstilling Indledning og problemstilling Det er svært at blive ældre, når ens identitet har været tæt forbundet med dét at være fysisk aktiv. Men det går jo ikke kun på undervisningen, det har noget med hele tilværelsen

Læs mere

Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU

Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU Maja Lundemark Andersen Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor på Kandidatuddannelsen i socialt arbejde AAU. Har

Læs mere

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan 1 2 REFLEKSIONSSKABELONEN Resultatdokumentation med omtanke 1. udgave 2015 Udarbejdet af 35 sociale steder og LOS Udviklingsafdeling Projektleder

Læs mere

Aktionslæring. Læremiddelkultur 2,0

Aktionslæring. Læremiddelkultur 2,0 Læremiddelkultur 2,0 Dialogseminar d. 23.02.2009 Odense Fase 2: sprojekt Formål: At udvikle en didaktik 2,0 der kan matche udfordringerne i en læremiddelkultur 2,0 Resultat: En ny didaktik forstået bredt

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning FTHF s efteruddannelseskursus 17.9.2015 1 Oplæg og dialog om centrale fokuspunkter og dilemmaer i rapportskrivning. Hvordan kan tale-hørelæreren forme sin rapport,

Læs mere

De resultater, som præsenteres nedenfor, er summen af en række borgeres udvikling over tid.

De resultater, som præsenteres nedenfor, er summen af en række borgeres udvikling over tid. KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Kontoret for Resultater NOTAT Til Socialudvalget Bilag 1: Forandringskompasresultater I dette bilag præsenteres 1) Udvalgte forandringskompasresultater fra Center

Læs mere

Den åbne skole samarbejde mellem skoler og idrætsforeninger

Den åbne skole samarbejde mellem skoler og idrætsforeninger Den åbne skole samarbejde mellem skoler og idrætsforeninger Astrid Haar Jakobsen 10. semester Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring of Filosofi Aalborg Universitet, København Abstract

Læs mere

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE INITIATIVETS TITEL: Familieiværksætterne; Et helhedsorienteret sammenhængende tværfagligt forældreforberedelses forløb. 1. ANSØGERE OG SAMARBEJDSPARTNERE Ansøger (projektansvarlig):

Læs mere

Kærlighed ved andet blik. Jes Jessen Udviklings- og kvalitetskonsulent Cand.rer.soc. & MEVO

Kærlighed ved andet blik. Jes Jessen Udviklings- og kvalitetskonsulent Cand.rer.soc. & MEVO Kærlighed ved andet blik Jes Jessen Udviklings- og kvalitetskonsulent Cand.rer.soc. & MEVO Disposition 1. Generelle betragtninger om kvalitet og meningsfuldhed 2. Hvad skal der overordnet til for at arbejde

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Den sproglige vending i filosofien

Den sproglige vending i filosofien ge til forståelsen af de begreber, med hvilke man udtrykte og talte om denne viden. Det blev kimen til en afgørende ændring af forståelsen af forholdet mellem empirisk videnskab og filosofisk refleksion,

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

Vejledning. til resultatdokumentation på området for udsatte børn og unge. FAMILIER, BØRN OG UNGE Socialforvaltningen Aarhus Kommune

Vejledning. til resultatdokumentation på området for udsatte børn og unge. FAMILIER, BØRN OG UNGE Socialforvaltningen Aarhus Kommune Vejledning til resultatdokumentation på området for udsatte børn og unge FAMILIER, BØRN OG UNGE Socialforvaltningen Aarhus Kommune 2 1. Indholdsfortegnelse 2. Indledning 4 3. Formål og intentioner med

Læs mere

Inklusion hvad er det? Oplæg v/ina Rathmann

Inklusion hvad er det? Oplæg v/ina Rathmann Inklusion hvad er det? Oplæg v/ina Rathmann Goddag, mit navn er og jeg arbejder.. Hvad optager dig lige nu hvad forventer du at få med her fra? Summepause Inklusion? Hvad tænker I? Inklusion Bevægelser

Læs mere

Hvad var problemstillingen/udfordringen, som vi ville gøre noget ved:

Hvad var problemstillingen/udfordringen, som vi ville gøre noget ved: Til KL Bikubenfonden, udsatte børn i dagtilbud Kommuneberetning fra Aalborg august 2010 Hvad var problemstillingen/udfordringen, som vi ville gøre noget ved: I 2007 fik vi bevilget midler til kompetenceløft

Læs mere

Masterplan for Rødovrevej 382

Masterplan for Rødovrevej 382 2011 Masterplan for Rødovrevej 382 Kompetenceudvikling i botilbud i Rødovre Kommune og Hvidovre Kommune Introduktion Denne masterplan er udarbejdet på baggrund af det kompetenceudviklingsforløb, som personalet

Læs mere

Et dannelsesmæssigt perspektiv fra VIOLprojektet. v. Sissel Kondrup, RUC

Et dannelsesmæssigt perspektiv fra VIOLprojektet. v. Sissel Kondrup, RUC Et dannelsesmæssigt perspektiv fra VIOLprojektet v. Sissel Kondrup, RUC Forskningsinteresse: Hvad indebærer det at være velfærdsteknologisk dannet? Hvad betyder velfærdsteknologier i praktiseringen af

Læs mere

Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning

Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning Uddannelse for læringsvejledere i Herlev Kommune 20. Marts 2015, kl. 09:00-15:00 Underviser: Leon Dalgas Jensen, Program for Læring og Didaktik,

Læs mere

Narrativ terapi. Geir Lundby (2005) NARRATIV TERAPI. den kl. 9:21 Søren Moldrup side 1 af 5 sider

Narrativ terapi. Geir Lundby (2005) NARRATIV TERAPI. den kl. 9:21 Søren Moldrup side 1 af 5 sider Geir Lundby (2005) NARRATIV TERAPI den 15-07-2017 kl. 9:21 Søren Moldrup side 1 af 5 sider 1. Det narrative perspektiv Begrebet narrativ implicerer en relation. Der er en, som fortæller en historie til

Læs mere

Notat. Status på resultatdokumentation i Familier, Børn og Unge Socialudvalget Erik Kaastrup-Hansen og Lotte Henriksen.

Notat. Status på resultatdokumentation i Familier, Børn og Unge Socialudvalget Erik Kaastrup-Hansen og Lotte Henriksen. Notat Emne: Til: Kopi til: Status på resultatdokumentation i Familier, Børn og Unge Socialudvalget Erik Kaastrup-Hansen og Lotte Henriksen Den 15. august 2013 Aarhus Kommune Socialforvaltningen Baggrund

Læs mere

Frafald et vildt problem af Helle Brok, leder VIA UC Psykomotorikuddannelsen. Indholdsfortegnelse. Kvalitetssikring en nødvendighed.

Frafald et vildt problem af Helle Brok, leder VIA UC Psykomotorikuddannelsen. Indholdsfortegnelse. Kvalitetssikring en nødvendighed. 1 Frafald et vildt problem af Helle Brok, leder VIA UC Psykomotorikuddannelsen Indholdsfortegnelse Kvalitetssikring en nødvendighed... 1 Baggrund... 1 Problemformulering... 1 To måder at evaluerer på...

Læs mere

Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen

Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen AT Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen Indhold: 1. Den tredelte eksamen s. 2 2. Den selvstændige arbejdsproces med synopsen s. 2 3. Skolen anbefaler, at du udarbejder synopsen

Læs mere

Vidensbaseret praksis

Vidensbaseret praksis Københavns Kommune Vidensbaseret praksis - meget mere end implementering af programmer Dorte Bukdahl Kontorchef, Kvalitetsudvikling og Resultater Socialforvaltningen, Københavns Kommune 2 www.kk.dk Evidensbaserede

Læs mere

NOTAT. God kvalitet og høj faglighed i dagtilbud. Opsamling på mål og tegn

NOTAT. God kvalitet og høj faglighed i dagtilbud. Opsamling på mål og tegn NOTAT God kvalitet og høj faglighed i dagtilbud Opsamling på mål og tegn Indledning I kvalitetsprojektet på dagtilbudsområdet er en af aktiviteterne at udarbejde et materiale, der kan dokumentere kvaliteten

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11 Indhold Indledning... 11 Del 1 Kulturteorier 1. Kulturbegreber... 21 Ordet kultur har mange betydninger. Det kan både være en sektion i avisen og en beskrivelse af menneskers måder at leve. Hvordan kultur

Læs mere

Men hvad er det mere præcist, som er forandret, og hvad kan vi, som arbejder med andre velfærdsområder, egentlig lære af en børnehavepædagog?

Men hvad er det mere præcist, som er forandret, og hvad kan vi, som arbejder med andre velfærdsområder, egentlig lære af en børnehavepædagog? I en kort artikel på næste side beretter vi om Iben, der er pædagog i børnehaven Den blå planet i Odense Kommune. Artiklen beskriver på baggrund af interviews hvordan medarbejderrollen som børnehavepædagog

Læs mere

HVORDAN SIKKER VIDEN BLIVER TIL ANVENDT VIDEN BRUG OG FORMIDLING AF VALIDEREDE REDSKABER I EVALUERINGER

HVORDAN SIKKER VIDEN BLIVER TIL ANVENDT VIDEN BRUG OG FORMIDLING AF VALIDEREDE REDSKABER I EVALUERINGER HVORDAN SIKKER VIDEN BLIVER TIL ANVENDT VIDEN BRUG OG FORMIDLING AF VALIDEREDE REDSKABER I EVALUERINGER LINE DYBDAL, BUSINESS MANAGER IAN KIRKEDAL NIELSEN, CHEFKONSULENT FOKUSPUNKTER Konteksten pres for

Læs mere

Gymnasielærers arbejde med innovation

Gymnasielærers arbejde med innovation Gymnasielærers arbejde med innovation Simon Lauridsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Nærværende artikel tager afsæt

Læs mere

STANDARDER FOR ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE. Bilag 1 til Børne- og Ungepolitikken (udkast)

STANDARDER FOR ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE. Bilag 1 til Børne- og Ungepolitikken (udkast) STANDARDER FOR ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE Bilag 1 til Børne- og Ungepolitikken (udkast) Revideret 2016 Indhold Indledning...2 Målgruppe...2 Indsatser på dagtilbudsområdet...3

Læs mere

Kan dokumentation af det sociale arbejde gøres anderledes. Lars Uggerhøj Aalborg Universitet

Kan dokumentation af det sociale arbejde gøres anderledes. Lars Uggerhøj Aalborg Universitet Kan dokumentation af det sociale arbejde gøres anderledes Pres for dokumentation af effekten af indsatser i det sociale arbejde Pres for at styrke kvaliteten og en løbende systematisk og tilgængelig vidensproduktion

Læs mere

New Public Leadership Fra Strategi til Effekt. Effektbaseret styring i den offentlige sektor

New Public Leadership Fra Strategi til Effekt. Effektbaseret styring i den offentlige sektor New Public Leadership Fra Strategi til Effekt Effektbaseret styring i den offentlige sektor Indledning Indledning New Public Leadership strategi, styring og ledelse New Public Leadership strategi, styring

Læs mere

Forebyggelse og inklusion - hvad hæmmer og fremmer?

Forebyggelse og inklusion - hvad hæmmer og fremmer? Forebyggelse og inklusion - hvad hæmmer og fremmer? Maj 2013 Indhold 1. Rammen for oplægget 2. Forebyggelse og inklusion 3. Hvad er tendenserne? 4. Hvorfor er det svært? 5. Hvad kan der gøres? Indhold

Læs mere

At the Moment I Belong to Australia

At the Moment I Belong to Australia At the Moment I Belong to Australia En antropologisk analyse af den religiøse- og etniske identitets betydning for tilhørsforholdet til Palæstina og Australien blandt palæstinensisk kristne immigranter

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE

Læs mere

VEJLEDNING TIL UNDERVISERE

VEJLEDNING TIL UNDERVISERE Inspiration til arbejdet med børnefaglige VEJLEDNING TIL UNDERVISERE 1 Titel: Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og. Vejledning til undervisere. Forfatter: Indhold udarbejdet af Rambøll

Læs mere

STYRING I VELFÆRDSSYSTEMET

STYRING I VELFÆRDSSYSTEMET Enkeltmodul på Diplomuddannelsen i offentlig forvaltning og administration, tilrettelagt for erfarne FTR/TR i den offentlige sektor - med særligt fokus på sundhedsområdet STYRING I VELFÆRDSSYSTEMET UDDANNELSESBESKRIVELSE

Læs mere

Evaluering af DHUV Samlet afrapportering

Evaluering af DHUV Samlet afrapportering INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Evaluering FØRSTE UDKAST af Work-in-progress: VUM og DHUV Evaluering af DHUV Samlet afrapportering Bilag 4: Baggrunden for evalueringen af dhuv www.bdo.dk Forfatter: BDO og

Læs mere

UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET

UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET KREATIVITET OG VEJLEDNING OPLÆG V. LARS EMMERIK DAMGAARD KNUDSEN, LEK@UCSJ.DK PROGRAM 14.45-15.30: Præsentation af de mest centrale kvalitative metoder

Læs mere

Oplæg om undersøgelsesmetoder - Webinar den 10.09.2013 i projektet Bedre faglig læsning og

Oplæg om undersøgelsesmetoder - Webinar den 10.09.2013 i projektet Bedre faglig læsning og Oplæg om undersøgelsesmetoder - Webinar den 10.09.2013 i projektet Bedre faglig læsning og skrivning i EUD Per Svejvig, Ph.d., Institut for Marketing og Organisation, Aarhus Universitet, e-mail: psve@asb.dk

Læs mere

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Værdigrundlag

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Værdigrundlag Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Værdigrundlag 1 2 REFLEKSIONSSKABELONEN Resultatdokumentation med omtanke 1. udgave 2015 Udarbejdet af 35 sociale steder og LOS Udviklingsafdeling

Læs mere

Masterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune. Børn unge og læring

Masterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune. Børn unge og læring Masterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune Børn unge og læring 2014 Indholdsfortegnelse Kapitel 1 Mål og formål med Masterplan for kvalitet og læringsmiljøer i Fremtidens

Læs mere

Ph.d. projekt v. Lotte Hedegaard-Sørensen. Pædagogiske rum for børn med diagnosen ASF 1 : relationer mellem rum, lærere og børn

Ph.d. projekt v. Lotte Hedegaard-Sørensen. Pædagogiske rum for børn med diagnosen ASF 1 : relationer mellem rum, lærere og børn Ph.d. projekt v. Lotte Hedegaard-Sørensen Pædagogiske rum for børn med diagnosen ASF 1 : relationer mellem rum, lærere og børn Målet med studiet er at beskrive og forstå de processer, som udspiller sig

Læs mere

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Dagtilbud for fremtiden - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Egne noter 2 Indhold Udviklingsplanens 3 spor... 4 Spor 1: Inklusion... 6 Spor 2: Læring og læringsmiljøer... 8 Spor 3: Forældreinddragelse...

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point)

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Studievejledning studiestart uge 5 2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Niels Egelund (red.) Skolestart

Niels Egelund (red.) Skolestart Niels Egelund (red.) Skolestart udfordringer for daginstitution, skole og fritidsordninger Kroghs Forlag Indhold Forord... 7 Af Niels Egelund Skolestart problemer og muligheder... 11 Af Niels Egelund Forudsætninger

Læs mere

Faglig dømmekraft og kvalitetssikring i løsning af de sociale opgaver. Lars Uggerhøj Aalborg Universitet

Faglig dømmekraft og kvalitetssikring i løsning af de sociale opgaver. Lars Uggerhøj Aalborg Universitet Faglig dømmekraft og kvalitetssikring i løsning af de sociale opgaver Vidensproduktion kan udgøre det fællesbegreb og balancepunkt vi søger at finde mellem faglig dømmekraft og kvalitetssikring Spørgsmålet

Læs mere

Temamøde i BU 11. februar 2014

Temamøde i BU 11. februar 2014 Temamøde i BU 11. 1 stevns kommune 50-undersøgelse Almen indsat i normalsystemet F.eks. Daginstitutioner Skoler SFO Klubber Almen forebyggende indsat F.eks. Sundhedspleje Praktiserende læger Screeninger

Læs mere

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING ARTS AARHUS UNIVERSITET Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Arts Aarhus Universitet Notat om forskningskvalitet,

Læs mere

Ledelse af dagtilbud Ledelsesmæssige udfordringer og kompetenceudvikling

Ledelse af dagtilbud Ledelsesmæssige udfordringer og kompetenceudvikling Ledelse af dagtilbud 2017 Ledelsesmæssige udfordringer og kompetenceudvikling Indhold Om undersøgelsen Side 3 Hovedkonklusioner Side 4 På tværs af de syv ledelsestemaer Side 5 Behov for kompetenceudvikling

Læs mere

KODEKS FOR GOD UNDERVISNING

KODEKS FOR GOD UNDERVISNING KODEKS FOR GOD UNDERVISNING vi uddanner fremtidens landmænd GRÆSSET ER GRØNNEST - LIGE PRÆCIS DER, HVOR VI VANDER DET. Og vand er viden hos os. Det er nemlig vores fornemste opgave at sikre, at du udvikler

Læs mere

Digital strategi, indsatsområde 1, delprojekt 1, Generiske sagsbehandlingsbegreber

Digital strategi, indsatsområde 1, delprojekt 1, Generiske sagsbehandlingsbegreber HØRINGSDOKUMENT Fra: Til: Resumé: David Rosendahl Høringsparter Arbejdsgruppen har identificeret de overordnede og tværgående begreber i sagsbehandlingsprocessen og struktureret og defineret disse generiske

Læs mere

Dokumentation modus 2 På vej mod refleksiv systematisk dokumentationspraksis v. Michael Christensen, Ph.D. stud/projektleder LOS Martin Madsen, cand.

Dokumentation modus 2 På vej mod refleksiv systematisk dokumentationspraksis v. Michael Christensen, Ph.D. stud/projektleder LOS Martin Madsen, cand. Dokumentation modus 2 På vej mod refleksiv systematisk dokumentationspraksis v. Michael Christensen, Ph.D. stud/projektleder LOS Martin Madsen, cand. mag./projektkonsulent LOS Om projektet Kontekst NPM

Læs mere

Barnet i Centrum. Hvad er aktionsforskning og hvad er aktionslæring? Hvordan arbejder vi i laboratorierne? Tirsdag den 11.

Barnet i Centrum. Hvad er aktionsforskning og hvad er aktionslæring? Hvordan arbejder vi i laboratorierne? Tirsdag den 11. Barnet i Centrum Hvad er aktionsforskning og hvad er aktionslæring? Hvordan arbejder vi i laboratorierne? Tirsdag den 11. september 2012 Stig Broström Aktionslæring- og forskning BiC er centralt og lokalt

Læs mere

N O TAT. Spørgeskema om tidlig opsporing og inklusion

N O TAT. Spørgeskema om tidlig opsporing og inklusion N O TAT Spørgeskema om tidlig opsporing og inklusion Spørgeskemaet er blevet udarbejdet i et samarbejde mellem KL og de 10 projektkommuner i projekt Udsatte børn i dagtilbud. Herudover har vi fået sparring

Læs mere

Viden. hvordan den skabes og anvendes i praksis. Lars Uggerhøj Aalborg Universitet

Viden. hvordan den skabes og anvendes i praksis. Lars Uggerhøj Aalborg Universitet Viden hvordan den skabes og anvendes i praksis Lars Uggerhøj Aalborg Universitet Socialrådgiverdage 2013 Det centrale er, hvordan vi bliver bevidst om viden, hvordan vi lagrer og opsamler den samt hvordan

Læs mere

2661.12 Sosialvísind. Undirvísingarætlan temavika 1

2661.12 Sosialvísind. Undirvísingarætlan temavika 1 2661.12 Sosialvísind Undirvísingarætlan temavika 1 Ábyrdarundirvísari: Gestur Hovgaard, lektari Undirvísing: Finn Laursen. Stig: (bachelor stig 3. ár) 10 ECTS Stað: Søgu og samfelagsdeildin, Jónas Broncks

Læs mere

HRM / PERSONALEPOLITIK I DEN OFFENTLIGE SEKTOR

HRM / PERSONALEPOLITIK I DEN OFFENTLIGE SEKTOR Enkeltmodul på Diplomuddannelsen i offentlig forvaltning og administration, tilrettelagt for erfarne FTR/TR i den offentlige sektor - med særligt fokus på sundhedsområdet HRM / PERSONALEPOLITIK I DEN OFFENTLIGE

Læs mere

VELFÆRDSSTATENS MÅDER AT STØTTE BORGERE MED KOMPLEKSE PROBLEMER

VELFÆRDSSTATENS MÅDER AT STØTTE BORGERE MED KOMPLEKSE PROBLEMER VELFÆRDSSTATENS MÅDER AT STØTTE BORGERE MED KOMPLEKSE PROBLEMER OM PROJEKTET Projektet handler om velfærdsstatens måder at hjælpe borgere med komplekse problemer Borgere med komplekse problemer er i dette

Læs mere