STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK"

Transkript

1 7. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf FORDELIG OG LEVEVILKÅR Resumé: STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK Der er stor forskel på toppen og bunden i Danmark. Mens toppen, den gyldne procent, har store indkomster og formuer, lang uddannelse og topstillinger, har de svageste lave indkomster, negativ formue, ingen uddannelse og en meget ringe tilknytning til arbejdsmarkedet. Mænd udgør den største andel af både den gyldne procent og de svageste, og de svageste mænd har også en lavere indkomst end de svageste kvinder. Indvandrere fra mindre udviklede lande er kraftigt overrepræsenterede blandt de svageste og kraftigt underrepræsenterede blandt den gyldne procent. Antallet af personer i den svageste gruppe er steget med over 50 procent fra I dette kapitel fokuseres der på den absolutte top og den absolutte bund blandt personer fra år. Formålet er at undersøge, hvor stor forskel der er på den absolutte top og bund i Danmark, blandt personer, der aldersmæssigt har gode muligheder på arbejdsmarkedet. I de forrige kapitler blev der fokuseret på en bredere gruppe af fattige og en bredere gruppe af eliten i Danmark, men her zoomes der helt ind på den absolutte bund, de svageste, og den absolutte top, den gyldne procent. De svageste er en gruppe af personer i den erhvervsaktive alder, som har hængt fast i fattigdom i længere tid, ingen formue har og som har en meget ringe tilknytning til arbejdsmarkedet. Det er altså en gruppe, som har det allersværest, selvom de har en alder, hvor man normalt har de bedste muligheder på arbejdsmarkedet. Den gyldne procent er den absolutte top blandt personer i den erhvervsaktive alder. Disse personer har meget høje indkomster og store formuer. For at være en del af den gyldne procent skal man være blandt den ene procent i den erhvervsaktive alder, der har de højeste indkomster. Indkomsten måles ved den disponible indkomst, der er det beløb, man har til rådighed efter skat. Den præcise definition af de to grupper er angivet i boks 1. GS I:\Januar 2008\TopBund_v2-jsj.doc

2 2 Med disse definitioner udgør den gyldne procent og gruppen af de svageste hver én procent af befolkningen mellem år. Det er vist i tabel 1. Tabel 1. Oversigt over de svageste og den gyldne procent Antal i personer Andel af årige i pct. De svageste 25,9 1,0 Den gyldne procent 26,0 1,0 Andre 2.544,9 98,0 Forskellen i både indkomster og formuer er meget stor for den gyldne procent og de svageste. Den gyldne procent har en årlig gennemsnitlig disponibel indkomst, dvs. indkomst efter skat, på knap kr., mens de svageste har godt kr. om året. Den gyldne procent har altså den samme indkomst om måneden, som de svageste har på et helt år. Ser man på bruttoindkomsten, dvs. indkomsten før skat, så har den gyldne procent næsten 1,8 mio. kr. om året, mens de svageste har knap kr. Den gyldne procent har altså en bruttoindkomst, der er 20 gange større end de svagestes. Og mens de svageste i gennemsnit har en negativ formue, så har den gyldne procent en gennemsnitlig formue på 3,4 mio. kr. Dette er vist i tabel 2. Tabel 2. Indkomster og formuer for de svageste og den gyldne procent, 2008 De svageste Gylden procent Andre kr. Disponibel indkomst 70,6 895,5 204,2 Bruttoindkomst 89, ,3 322,0 Formue -73, ,4 328,5 Data er fra 2005, hvor indkomster er fremskrevet med lønudviklingen, og formuen er fremskrevet med huspriser, aktiekurser og renter på detaljeret niveau til 2008.

3 3 Boks 1. Definition af de svageste og den gyldne procent De svageste Fattig i de seneste to år. Fattigdomsgrænsen er halvdelen af medianindkomsten målt ved husstandsækvivaleret disponibel indkomst. Nettoformuen må maksimalt være 2 x fattigdomsgrænsen. Maksimal beskæftigelse på 20 procent i løbet af de seneste to år. Studerende og selvstændige er ikke med. Den gyldne procent Skal være blandt den procent af de årige, der har den højeste indkomst målt ved individuel disponibel indkomst. Flest mænd både blandt de rigeste og de svageste Mænd udgør langt den største andel af de rigeste. Hele ni ud af ti personer i den gyldne procent er således mænd. Også blandt de svageste udgør mænd den største andel. Blandt de svageste er seks ud af ti personer mænd. Udover, at mænd udgør den største andel af de svageste, så har de også en mindre indkomst, end kvinderne blandt de svageste har. Mens mænd i den svageste gruppe har en gennemsnitlig disponibel indkomst på kr., har kvinderne blandt de svageste en disponibel indkomst på knap kr. Dette er illustreret i tabel 3. Tabel 3. Kønsfordeling for de svageste og den gyldne procent Svageste Gylden procent Andre Andel mænd 60,9 88,2 49,8 Andel kvinder 39,1 11,8 50, kr. Disp. indkomst mænd 65,1 893,0 219,9 Disp. indkomst kvinder 79,1 913,5 188,6 Anm.: Som tabel 2. Det fremgår af tabel 3, at kvinderne i den gyldne procent har en højere gennemsnitlig indkomst, end mændene i gruppen har. Forskellen mellem de to indkomster er dog så relativ lille, at den ligger inden for den statistiske usikkerhed. Mange unge blandt de svageste Mange blandt de svageste er i aldersgruppen år, mens der er forholdsvis få over 50 år. For den gyldne procent er det lige omvendt. Den gyldne

4 4 procent er meget underrepræsenteret blandt de yngste og overrepræsenteret blandt de årige. I figur 1 er aldersfordelingen for de to grupper vist. Af figuren kan man aflæse, at over to procent af de årige er blandt de svageste, mens under ½ procent af de årige er i den svage gruppe. Samtidig ses det, at blot 0,1 procent af de årige er i den gyldne procent, mens 1,4 procent af de årige er i denne gruppe. Figur 1. Aldersfordeling for de svageste og for den gyldne procent år år år år år år år Svageste Gylden pct I gennemsnit er de svageste ti år yngre end den gyldne procent. Mens de svageste har en gennemsnitsalder på 37 år, har den gyldne procent en gennemsnitlig alder på knap 47 år. Til sammenligning har hele gruppen af årige en gennemsnitalder på 42 år. Indvandrere kraftigt overrepræsenterede blandt de svageste Indvandrere og efterkommere fra mindre udviklede lande er meget overrepræsenterede i den svage gruppe. Mens blot 0,7 procent af danskerne er i den svage gruppe, så er hele 5,2 procent af indvandrere og efterkommere fra mindre udviklede lande i den svage gruppe. Også indvandrere og efterkommere fra mere udviklede lande er overrepræsenterede, og 2,6 procent fra denne etniske gruppe er blandt de svageste.

5 5 Indvandrere og efterkommere fra mere udviklede lande er også overrepræsenterede i den gyldne procent. Det dækker bl.a. over udlændinge på forskerordningen. De har ofte en meget høj disponibel indkomst, da de slipper meget billigere i skat. Omkring halvdelen af de personer fra mere udviklede lande, som er i den gyldne procent, er på forskerordningen. I figur 2 er andelen af hver etnisk gruppe, der er blandt de svageste eller i den gyldne procent, vist. Figur 2. Andel svage og gyldne i forskellige herkomstgrupper Dansker Fra mere udviklede lande Fra mindre udviklede lande Svageste Gylden pct Selvom indvandrere og efterkommere er overrepræsenterede blandt de svageste, udgør de ikke den største andel af gruppen. To ud af tre blandt de svageste er danskere, mens én ud af tre er indvandrer eller efterkommer. I den gyldne procent er over 93 procent danskere, mens de resterende knap syv procent er indvandrere og efterkommere primært fra mere udviklede lande. Mange højtuddannede og topledere i den gyldne procent Den gyldne procent er kraftigt overrepræsenteret blandt personer med en lang videregående uddannelse. Over fem procent af personer med en lang videregående uddannelse er i den gyldne procent. Også personer med mellemlange videregående uddannelser og bachelorer er overrepræsenterede.

6 6 Over halvdelen af de svageste er ufaglærte. Det svarer til, at over to procent af de ufaglærte er blandt de svageste. Derudover er personer med en gymnasial uddannelse som den højest fuldførte også overrepræsenterede i gruppen. Dette er illustreret i figur 3. Figur 3. Andel svage og gyldne i forskellige uddannelsesgrupper Ufaglært Gymnasial Erhvervsfaglig KVU MVU og bachelorer LVU Svageste Gylden pct. Omkring 11 procent af topledere i alderen år er i den gyldne procent. Derudover er også selvstændige og lønmodtagere på højeste niveau overrepræsenterede i gruppen. For de svageste er ledige og personer uden for arbejdsstyrken kraftigt overrepræsenteret i gruppen. Således er 4,8 procent af personer uden for arbejdsstyrken i den svage gruppe, mens 3,4 procent af de ledige er i denne gruppe. Dette er illustreret i figur 4.

7 7 Figur 4. Andel svage og gyldne i forskellige socioøkonomiske grupper Selvstændig Topleder Lønmodtager høj niveau Lønmodtager ml niveau Lønmodtager grundniveau Ledig Uden for arb. styrken Svageste Gylden pct. Det ses af figur 4, at der er personer i den svage gruppe, der er lønmodtagere. Det skyldes, at de har været i beskæftigelse i en mindre del af året, og derfor er registreret som i beskæftigelse i den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik, selvom de ikke har fuldtidsbeskæftigelse gennem hele året. Det er svært at sige noget generelt om hvilke brancher, der beskæftiger personer fra den svage gruppe, da der netop er så få i beskæftigelse. Den eneste branche, hvor den svage gruppe er overrepræsenteret, er restaurationsbranchen, hvor 1,5 procent af de ansatte mellem år er fra den svage gruppe. Der tegner sig et tydeligere billede for den gyldne procent, selvom de er beskæftiget i mange forskellige brancher. De brancher, hvor den gyldne procent specielt er overrepræsenteret, er olie og gas, advokatvirksomheder, revision og realkreditinstitutioner. Derudover er mange fra den gyldne procent ansat i IT-branchen. De ti brancher med den største andel af den gyldne procent ansat er vist i tabel 4 nedenfor.

8 8 Tabel 4. Top ti brancher for den gyldne procent Branche af alle ansatte Antal i personer Olie og gas* 6,4 0,3 Advokatvirksomhed 6,1 0,5 Revision og bogføring 5,1 0,8 Realkreditinstitutter 5,1 0,4 Lufttransport 4,9 0,3 Finansiel service 4,7 0,2 Skibsfart 4,4 0,4 Ejendomsmægler 3,9 0,5 Forsikring 3,7 0,5 IT-service 3,5 1,4 Anm.: Kun årige er taget med. Afgrænsningen af den gyldne procent er angivet i boks 1. * Olie og gas indeholder Mineralolieindustri, Gasforsyning og Udvinding af olie og naturgas De svageste bor i København, den gyldne procent nord for København Mange i den svage gruppe bor i de store byer, som København, Odense, Århus og Esbjerg. Næsten én ud af fire i den svage gruppe bor i Københavns kommune. Det svarer til, at 2,4 procent af de årige i København tilhører den svageste gruppe. Udover Københavns kommune, er den svage gruppe også overrepræsenteret på Frederiksberg samt nogle kommuner tæt på København som Albertslund, Høje-Taastrup og Ishøj. I yderkantsområder som Lolland og Langeland er der også en overrepræsentation af den svage gruppe. Den gyldne procent bor i høj grad nord for København. De ni kommuner med den største andel af den gyldne procent ligger alle nord for København. Helt i top ligger Hørsholm og Gentofte, hvor næsten ni procent af de årige tilhører den gyldne procent. I tabel 5 er de ti kommuner med den største koncentration af henholdsvis de svageste og den gyldne procent vist.

9 9 Tabel 5. Top ti kommuner med størst andel svage og gylden procent Andel af svageste i pct. af alle årige Andel i den gyldne procent ift. alle årige København 2,4 Hørsholm 8,9 Lolland 1,6 Gentofte 8,7 Albertslund 1,5 Rudersdal 7,6 Høje-Taastrup 1,4 Lyngby-Taarbæk 4,2 Frederiksberg 1,4 Furesø 3,1 Odense 1,4 Allerød 2,8 Langeland 1,4 Dragør 2,8 Århus 1,3 Fredensborg 2,5 Esbjerg 1,2 Solrød 2,3 Ishøj 1,1 Frederiksberg 2,1 Kun kommuner med mere end 30 observationer er taget med i tabellen. Det er værd at bemærke fra tabel 5, at Frederiksberg både ligger på top ti over kommuner med den største andel af de svageste og med den største andel af den gyldne procent. I figur 5 er der lavet et Danmarkskort, hvor de kommuner med overrepræsentation af henholdsvis de svageste og den gyldne procent er vist. De helt mørke kommuner er de kommuner, hvor den gyldne procent er overrepræsenteret. De grå er der, hvor de svageste er overrepræsenterede. Kommuner, hvor ingen af de to grupper er overrepræsenterede, er ikke farvelagt.

10 10 Figur 5. Kommuner, hvor hhv. de svageste og den gyldne procent er overrepræsenterede Som det ses af figuren, er den gyldne procent udelukkende overrepræsenteret i kommuner, der ligger omkring København, mens de svagestes overrepræsentation er spredt mere ud i landet. Det skal bemærkes, at der er to kommuner, Frederiksberg og Gladsaxe, hvor både de svageste og den gyldne procent er overrepræsenterede. Kraftig stigning i antal svage I det seneste år udgør de svageste én procent af de årige. Går man tilbage til 2001, så udgjorde de svageste kun omkring 0,6 procent af de årige. Samlet er antallet af svage steget fra knap personer i 2001 til personer i Det er en stigning på over 50 procent. I figur 6 er udviklingen i andelen af de årige, der er i den svage gruppe, vist fra

11 11 Figur 6. Udvikling i andel af de årige, der er i den svage gruppe, Årsagen til den kraftige vækst i den svage gruppe er først og fremmest, at der er blevet flere, der hænger fast i fattigdom i to år, hvilket er et af kriterierne for at være blandt de svageste. Mens der var omkring årige, der både var fattige i 2000 og 2001, var der næsten årige, der var fattige i både 2004 og Derudover er der relativt flere, der har en nettoformue, der er lavere end kravet for at være i den svageste gruppe. Der er nogen udskiftning i den gyldne procent og blandt de svageste, om end den ikke er så stor. Ser man på de personer, der tilhørte den gyldne procent i 2001, da var to ud af tre også en del af den gyldne procent året efter. Fire år senere, i 2005, var over halvdelen stadig i den gyldne procent. For de svageste er der en lidt større udskiftning. For de personer, der tilhørte den svageste gruppe i 2001, var omkring halvdelen også blandt de svageste året efter. Fire år senere, i 2005, da var én ud af fire stadig blandt de svageste.

12 12 I figur 7 er udviklingen i grupperne illustreret. Figuren viser, hvor stor en andel af de svageste fra 2001, der også er blandt de svageste i årene efter. Tilsvarende for den gyldne procent. Figur 7. Andel, der hænger fast blandt de svageste eller blandt den gyldne procent fra Svage Gylden pct. Kun personer, der var svage eller i den gyldne procent i 2001, mellem år og som ikke dør eller udvandrer i løbet af perioden, er taget med. De personer, der ikke længere er i den gyldne procent i 2005, ligger dog for en stor dels vedkommende stadig i toppen af indkomstskalaen. Således er knap 90 procent af dem, der tilhørte den gyldne procent i 2001 blandt de ti procent rigeste af alle årige i Tilsvarende er langt de fleste af dem, der har forladt gruppen af de svageste, stadig nederst i indkomsthierarkiet. Således er over 70 procent af dem, der var svage i 2001, blandt de tyve procent fattigste af alle årige i Der er altså ikke noget, der tyder på, at man springer fra de laveste til de højeste grupper eller går fra bistandsklient til bankdirektør.

Stor stigning i gruppen af rige danske familier

Stor stigning i gruppen af rige danske familier Stor stigning i gruppen af rige danske familier Gruppen af rige danskere er steget markant siden 2004. Hovedparten af familierne består af to voksne i aldersgruppen 50-65 år uden hjemmeboende børn. Personer

Læs mere

ELITEN I DANMARK. 5. marts 2007. Resumé:

ELITEN I DANMARK. 5. marts 2007. Resumé: 5. marts 2007 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 og Jakob Mølgaard Resumé: ELITEN I DANMARK Knap 300.000 personer er i eliten i Danmark og de tjener omkring 60.000 kr. pr. måned. Langt hovedparten

Læs mere

KÆMPE SKATTELETTELSE TIL DE RIGESTE 64-ÅRIGE

KÆMPE SKATTELETTELSE TIL DE RIGESTE 64-ÅRIGE 21. oktober 2007 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 KÆMPE SKATTELETTELSE TIL DE RIGESTE 64-ÅRIGE Forslaget om et skattefrit år for de 64-årige giver næsten en mia. kr. i skattelettelse til de rigeste

Læs mere

De rigeste danske familier bor ikke i udkantskommunerne

De rigeste danske familier bor ikke i udkantskommunerne De rigeste danske familier bor ikke i udkantskommunerne Gruppen af de rigeste danskere er steget markant igennem en årrække. Langt de fleste rige familier bor nord for København, mens udkantskommer stort

Læs mere

De rigeste danskere bor i stigende grad i de samme områder

De rigeste danskere bor i stigende grad i de samme områder De rigeste danskere bor i stigende grad i de samme områder Den rigeste procent er en eksklusiv gruppe på 33.600 personer. Samlet har den rigeste procent en indkomst før skat på knap 2,4 mio. kr. Det er

Læs mere

Øget polarisering i Danmark

Øget polarisering i Danmark Mens antallet af rige og fattige stiger år for år i Danmark, så er middelklassen faldet. Siden 2001 er middelklassen faldet med omkring 100.000 personer. Samtidig er andelen af rige steget fra omkring

Læs mere

Skæv fordelingsprofil i Liberal Alliances skattepolitik

Skæv fordelingsprofil i Liberal Alliances skattepolitik Skæv fordelingsprofil i Liberal Alliances skattepolitik Liberal Alliances forslag om en maksimal marginalskat på 40 pct. koster omkring 33 mia. kr. og har en meget skæv fordelingsprofil. De ti pct. rigeste

Læs mere

Hvem er den rigeste procent i Danmark?

Hvem er den rigeste procent i Danmark? Hvem er den rigeste procent i Danmark? Ny kortlægning fra AE viser, at den rigeste procent også kaldet den gyldne procent - hovedsagligt udgøres af mænd i 40 erne og 50 erne med lange videregående uddannelse,

Læs mere

18. oktober H C:\Documents and Settings\hsn\Skrivebord\Hvidbog pdf\pensionsindbetalinger.doc VLRQ

18. oktober H C:\Documents and Settings\hsn\Skrivebord\Hvidbog pdf\pensionsindbetalinger.doc VLRQ 18. oktober 2007! " # %$&'&(())** 3(16,216,1'%(7$/,1*(5 5HVXPp 3HUVRQHUPHOOHPnULQGEHWDOHULJHQQHPVQLWSURFHQWDIEUXWWRLQG NRPVWHQSnSHQVLRQVRSVSDULQJHU'HWWHJHQQHPVQLWG NNHURYHUHQVWRU YDULDWLRQDIK QJLJDIHWQLVNKHUNRPVWLQGNRPVWRJVRFLRJUXSSH'HUHU

Læs mere

Formuer koncentreret blandt de rigeste

Formuer koncentreret blandt de rigeste Formuer koncentreret blandt de rigeste Formuerne i Danmark er meget skævt fordelt. De ti pct. af befolkningen med de største formuer har i gennemsnit en nettoformue på knap 2,8 mio. kr. Det svarer til

Læs mere

Tabel 1. Husstandsækvivaleret disponibel indkomst for de rigeste, 2009. Indkomstgrænse (1.000 kr.) 395,3 Gennemsnitlig indkomst (1.000 kr.

Tabel 1. Husstandsækvivaleret disponibel indkomst for de rigeste, 2009. Indkomstgrænse (1.000 kr.) 395,3 Gennemsnitlig indkomst (1.000 kr. 30. januar 2009 ad pkt. 5c) FORDELING OG LEVEVILKÅR Resumé: DE RIGESTE FAMILIER De rigeste familier i Danmark er en gruppe på knap 200.000 personer, der alle har en indkomst efter skat på over 400.000

Læs mere

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN?

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? 2. juni 2006 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? Antallet af marginaliserede personer er omtrent blevet halveret i perioden 1997-2003 og var i 2003 på omkring 38.400 personer.

Læs mere

Mange børn lever i fattigdom. Flere af de svageste. Skævt og dyrt skattestop

Mange børn lever i fattigdom. Flere af de svageste. Skævt og dyrt skattestop Nr. 2 - april 2008 Indhold side: # 02 # 04 # 06 # 08 # 10 # 12 Uligheden i Danmark er steget markant under VK-regeringen Den disponible indkomst i Danmark er gennemsnitligt steget med 2,4 procent fra 2001-2005.

Læs mere

De rige bor i stigende grad i Nordsjælland

De rige bor i stigende grad i Nordsjælland De rige bor i stigende grad i Nordsjælland Koncentrationen af rige familier er omkring 30 gange så stor i Rudersdal og Gentofte som i Thisted, Skive og Lemvig. Og mens andelen af rige familier er steget

Læs mere

STOR REGIONAL FORSKEL PÅ STØRRELSEN AF ARV

STOR REGIONAL FORSKEL PÅ STØRRELSEN AF ARV 3. november 2007 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 og Jakob Mølgaard Resumé: STOR REGIONAL FORSKEL PÅ STØRRELSEN AF ARV Boligejere efterlader en væsentlig større arv end personer, der ikke har

Læs mere

VK S SAMLEDE SKATTELETTELSER GIVER 15 GANGE MERE TIL

VK S SAMLEDE SKATTELETTELSER GIVER 15 GANGE MERE TIL 18. februar 28 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 Resumé: VK S SAMLEDE SKATTELETTELSER GIVER 15 GANGE MERE TIL DE RIGESTE END DE FATTIGSTE VK regeringen har i alt gennemført skattelettelser, der

Læs mere

Middelklassen i Danmark skrumper ind

Middelklassen i Danmark skrumper ind fordeling og levevilkår kapitel 4 Middelklassen i Danmark skrumper ind Mens antallet af rige og fattige stiger år for år i Danmark, så svinder middelklassen ind. Alene siden 2001 er middelklassen faldet

Læs mere

Stor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne

Stor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne Stor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne Der er stor forskel på, hvor mange af de børn, der vokser op i ufaglærte hjem, som selv får en uddannelse som unge og dermed bryder den sociale

Læs mere

Fordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år

Fordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år Fordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år I 2011 var der over 56.000 børn, som var étårs-fattige. Ser man på gruppen af børn, som har været fattige i mindst 5 år, så er denne gruppe mere

Læs mere

De sociale klasser i Danmark 2012

De sociale klasser i Danmark 2012 De sociale klasser i Danmark 2012 Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Her opdeles befolkningen i fem sociale klasser: Overklassen, den højere middelklasse, middelklassen,

Læs mere

Tabel 1. Nettoformue for afdøde personer, 2006 priser. De ovenstående gennemsnitstal dækker over en stor spredning på størrelsen af nettoformuen.

Tabel 1. Nettoformue for afdøde personer, 2006 priser. De ovenstående gennemsnitstal dækker over en stor spredning på størrelsen af nettoformuen. 25. juni 2007 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 Resumé: STOR STIGNING I ARV Den gennemsnitlige efterladte arv var i 2006 på 650.000 kr., hvilket er en stigning på næsten 60 procent siden 1997,

Læs mere

Børnefattigdom udbredt på vestegnen og i udkanten

Børnefattigdom udbredt på vestegnen og i udkanten Børnefattigdom udbredt på vestegnen og i udkanten I løbet af de sidste ti år er fattigdommen fordoblet i Danmark. Fattigdom blandt børn er særlig udbredt i Lolland-Falster, Sønderjylland, Langeland, Vestsjælland

Læs mere

Dobbelt så høje indkomster i de rigeste kommuner

Dobbelt så høje indkomster i de rigeste kommuner Dobbelt så høje indkomster i de rigeste kommuner Indkomsterne i Danmark er skævt fordelt. De kommuner, der ligger i toppen af den geografiske indkomstfordeling er primært at finde omkring hovedstaden,

Læs mere

Familieforhold for de sociale klasser

Familieforhold for de sociale klasser Familieforhold for de sociale klasser Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I analysen er der fokus på herkomst-, køns- og aldersfordelingen

Læs mere

Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København

Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København Hvem er københavnerne? I denne analyse er der udarbejdet en karakteristik af københavnerne, hvor der bl.a. er set på befolkningsudvikling, familietyper,

Læs mere

Den gyldne procent har genvundet tabet under krisen

Den gyldne procent har genvundet tabet under krisen Den gyldne procent har genvundet tabet under krisen Efter den rigeste procent i Danmark blev relativt hårdt ramt af faldende aktiekurser ovenpå finanskrisen, har de oplevet en rekordvækst i indkomsten

Læs mere

Pilskæv fordeling i sundheden - yderkantsdanmark holder for

Pilskæv fordeling i sundheden - yderkantsdanmark holder for Pilskæv fordeling i sundheden - yderkantsdanmark holder for Danmark deles ikke kun af fattigdom og økonomisk ulighed. På tværs af landet er der ligeledes stor ulighed i danskernes sundhedstilstand, når

Læs mere

En akademiker tjener det dobbelte af en ufaglært gennem livet

En akademiker tjener det dobbelte af en ufaglært gennem livet En akademiker tjener det dobbelte af en ufaglært gennem livet Der er meget at vinde ved at tage en uddannelse. Med uddannelse følger højere indkomst og bedre arbejdstilknytning, end hvis man forbliver

Læs mere

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Regeringens ekspertudvalg for fattigdom har udarbejdet en dansk fattigdomsgrænse. På baggrund af den nye fattigdomsgrænse viser tal fra AE, at antallet

Læs mere

Stærk social arv i uddannelse

Stærk social arv i uddannelse fordeling og levevilkår kapitel 5 Stærk social arv i uddannelse Næsten halvdelen af alle 25-årige med ufaglærte forældre har ikke en uddannelse eller er påbegyndt en. Til sammenligning gælder det kun 7

Læs mere

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE 6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør

Læs mere

De rige, topledere og akademikere bruger håndværkerfradraget mest

De rige, topledere og akademikere bruger håndværkerfradraget mest De rige, topledere og akademikere bruger håndværkerfradraget mest Den rigeste del af befolkningen bruger håndværkerfradraget, også kaldet servicefradraget, mest. Mens hver fjerde blandt de 1 procent rigeste

Læs mere

Få kvinder betaler topskat

Få kvinder betaler topskat Antallet af kvinder, der betaler topskat, er rekordlavt. Ifølge de nyeste tal er der omkring 137. kvinder, der betaler topskat, og godt 34. mænd. Det er det laveste antal, siden topskatten blev indført.

Læs mere

Social arv i de sociale klasser

Social arv i de sociale klasser Det danske klassesamfund Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse undersøges det, om der er en sammenhæng mellem den

Læs mere

Indkomstudvikling for de sociale klasser

Indkomstudvikling for de sociale klasser Indkomstudvikling for de Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. Fokus er her på indkomsten i hver af de og udviklingen i indkomsterne.

Læs mere

Stor stigning i antallet af rige

Stor stigning i antallet af rige Antallet af rige personer i Danmark er steget voldsomt de seneste år, og der er nu omkring.000 personer, der har en disponibel indkomst, der er over dobbelt så stor som den typiske indkomst i Danmark.

Læs mere

Voksende fattigdom deler Danmark

Voksende fattigdom deler Danmark Voksende fattigdom deler Danmark yderkanter og hovedstaden hårdest ramt Flere og flere mennesker lever et liv i fattigdom i Danmark. Fattigdommens danmarkskort viser, at der er markante forskelle i andelen

Læs mere

Studenterhuen giver ingen jobgaranti

Studenterhuen giver ingen jobgaranti Studenterhuen giver ingen jobgaranti Uddannelse er et utroligt vigtigt parameter for, hvordan man klarer sig i livet. Analysen viser, at de unge der afslutter en gymnasial uddannelse, men som ikke kommer

Læs mere

Middelklassen bliver mindre

Middelklassen bliver mindre Mens fattigdommen fortsætter med at stige, så bliver middelklassen mindre. I løbet af bare 7 år er der blevet 111.000 færre personer i middelklassen. Det står i kontrast til, at den samlede befolkning

Læs mere

Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen

Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen Mere end hver femte har ikke været til tandlægen i over 3 år. Undersøger man, hvem der særligt er tale om, er det navnlig lavindkomstgrupper, ufaglærte,

Læs mere

Fattigdommen vokser især på Sjælland

Fattigdommen vokser især på Sjælland Fattigdom i Danmark Fattigdommen vokser især på Sjælland Fattigdommen i de danske kommuner er ikke jævnt fordelt. Specielt udkantskommuner, de tre storbyer og vestegnskommunerne er hårdt ramt af fattigdom.

Læs mere

Ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres tilknytning til arbejdsmarkedet

Ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres tilknytning til arbejdsmarkedet NOTAT 2. september 29 Ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres tilknytning til arbejdsmarkedet J.nr. 28-2796 2/dbh/lj Indledning Selvom konjunkturerne i øjeblikket strammer til, og ledigheden stiger

Læs mere

Analyse 19. august 2013

Analyse 19. august 2013 19. august 2013 Større geografisk koncentration af millionærer i Danmark Af Esben Anton Schultz Denne analyse ser nærmere på, hvor mange millionærer der var i Danmark i 2010, og hvordan de fordeler sig

Læs mere

Analyse 27. marts 2014

Analyse 27. marts 2014 27. marts 214 Antallet af fattige i Danmark steg svagt i 212 Af Kristian Thor Jakobsen I 213 fremlagde et ekspertudvalg deres bud på en officiel fattigdomsgrænse i Danmark. Dette notat anvender denne fattigdomsgrænse

Læs mere

Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt

Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt Danmarks Statistik har offentliggjort en ny opgørelse af formuerne blandt danske familier. Det er første gang, at Danmarks Statistik offentliggør formuestatistik,

Læs mere

I Nordsjælland lever man 5 år længere end på Lolland

I Nordsjælland lever man 5 år længere end på Lolland I Nordsjælland lever man 5 år længere end på Lolland De 10 kommuner, hvor indbyggerne lever kortest tid, er alle placeret på Sjælland. Det drejer sig om København og en række kommuner på Vest- og Sydsjælland

Læs mere

Regeringens skattelettelser skævvrider Danmark

Regeringens skattelettelser skævvrider Danmark Regeringens skattelettelser skævvrider Danmark Med vedtagelsen af Forårspakke 2.0 vil der i 2010 blive givet store skattelettelser til de rigeste og højest uddannede i Danmark. Ser man skattelettelsen

Læs mere

Analyse 10. december 2012

Analyse 10. december 2012 10. december 01 Betydelig udskiftning i gruppen med de 1 pct. højeste indkomster Af Andreas Orebo Hansen og Esben Anton Schultz Over de seneste 0 år er den samlede indkomstmasse blevet mere koncentreret

Læs mere

De rigeste efterlader kæmpe formuer de fattige stor gæld

De rigeste efterlader kæmpe formuer de fattige stor gæld De rigeste efterlader kæmpe formuer de fattige stor gæld Der er meget stor spredning på størrelsen af den arv, der efterlades i Danmark. I gennemsnit har de afdøde en på 700.000 kr. Det er en stigning

Læs mere

FORDELINGSEFFEKTER AF VK SKATTELETTELSE

FORDELINGSEFFEKTER AF VK SKATTELETTELSE . august af Jonas Schytz Juul direkte tlf. Resumé: FORDELINGSEFFEKTER AF VK SKATTELETTELSE Regeringens skatteforslag giver skattelettelser til de rigeste på næsten. kr., mens de fattigste ti procent får

Læs mere

I 2012 havde de 68-årige (årgang 1944) samme beskæftigelsesfrekvens som de 67-årige (årgang 1941) havde i 2008.

I 2012 havde de 68-årige (årgang 1944) samme beskæftigelsesfrekvens som de 67-årige (årgang 1941) havde i 2008. A nalys e Udviklingen i beskæftigelsesfrekvensen for personer i pensionsalderen Af Nadja Christine Andersen En række politiske tiltag har de sidste ti år haft til hensigt at få flere ældre i pensionsalderen

Læs mere

Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) Og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg. 21. november 2014

Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) Og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg. 21. november 2014 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) Og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg 21. november 2014 ULIGHEDENS DANMARKSKORT GENTOFTE HAR DEN HØJESTE ULIGHED I DANMARK I dette notat har CEPOS på baggrund

Læs mere

Tilbagegang i arbejdernes lønindkomst siden krisen

Tilbagegang i arbejdernes lønindkomst siden krisen Tilbagegang i arbejdernes lønindkomst siden krisen Siden 1985 har både rige og fattige danskere oplevet en stigning i deres indkomst. I løbet af de seneste år er indkomstfremgangen imidlertid gået i stå

Læs mere

BOOM I SUNDHEDSFORSIKRINGER FOR DE VELSTILLEDE

BOOM I SUNDHEDSFORSIKRINGER FOR DE VELSTILLEDE 1. december 28 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 BOOM I SUNDHEDSFORSIKRINGER FOR DE VELSTILLEDE Der har været en voldsom stigning i sundhedsforsikringer, og op i mod 1 mio. personer har nu en

Læs mere

Markante forskelle i den stigende fattigdom i Nordsjælland

Markante forskelle i den stigende fattigdom i Nordsjælland Markante forskelle i den stigende fattigdom i Nordsjælland Både fattigdommen og antallet af fattige børn i Danmark stiger år efter år, og særligt yderkantsområderne er hårdt ramt. Zoomer man ind på Nordsjælland,

Læs mere

Sundhed i de sociale klasser

Sundhed i de sociale klasser Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse er der fokus på sundhedstilstanden i de sociale klasser. Der er stor forskel

Læs mere

Kapitel 2: Befolkning.

Kapitel 2: Befolkning. 7 Kapitel 2: Befolkning. 2.1 Indledning. De danske kommuner har forskellige grundvilkår at arbejde ud fra. Ud fra befolkningens demografiske og socioøkonomiske sammensætning har kommunerne i forskellig

Læs mere

Hvem betaler for krisen?

Hvem betaler for krisen? En samlet beregning af Forårspakke 2. og Genopretningspakken, som er en væsentlig del af regeringens økonomiske krisestyring, viser, at langt de fleste familier får et tab på disse ændringer. Det gælder

Læs mere

Udsatte grupper eksporteres til udkantsdanmark

Udsatte grupper eksporteres til udkantsdanmark Udsatte grupper eksporteres til udkantsdanmark Mange af de udsatte grupper, som bor i udkantsdanmark, er tilflyttere fra andre kommuner. På Lolland udgør udsatte tilflyttere 6,6 pct. af generationen af

Læs mere

ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE

ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE OM ANALYSEN Fokus på de unge mellem 15-17 år, som ikke er i gang med en uddannelse baseret på kvantitativ data Hvad er sandsynligheden for at de ender i jobcentret

Læs mere

Fattigdommens Danmarkskort

Fattigdommens Danmarkskort 16. april 2009 af Sigrid Dahl, Jarl Quitzau og senioranalytiker Jes Vilhelmsen Direkte tlf.: 33 55 77 21 Fattigdommens Danmarkskort Antallet af fattige i Danmark stiger, og stadigt flere hænger fast i

Læs mere

Skatteforslag fra K er forbeholdt de rige omkring København

Skatteforslag fra K er forbeholdt de rige omkring København Skatteforslag fra K er forbeholdt de rige omkring København De Konservatives forslag om en nedsættelse af marginalskatten til 5 pct. har en helt skæv fordelingsprofil, både når man ser på indkomster og

Læs mere

Yderkantsdanmark betaler VK s spareplan

Yderkantsdanmark betaler VK s spareplan Yderkantsdanmark betaler VK s spareplan Regeringens Genopretningspakke har en historisk skæv fordelingsprofil, der giver det største tab til yderkantsdanmark. Mens det gennemsnitlige tab på Lolland og

Læs mere

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Pigerne er generelt bedre end drengene til at bryde den sociale arv. Og mens pigerne er blevet bedre til at bryde den sociale arv i løbet af de seneste

Læs mere

De rigeste ældre bliver rigere og rigere målt på formuen

De rigeste ældre bliver rigere og rigere målt på formuen De rigeste ældre bliver rigere og rigere målt på formuen De rigeste ældre sidder på en stadig større del af den samlede nettoformue i Danmark. Alene den fjerdedel af de 6-69-årige, som har de største nettoformuer,

Læs mere

Familie og arbejdsliv. Thomas Michael Nielsen Marianne Lundkjær Rasmussen

Familie og arbejdsliv. Thomas Michael Nielsen Marianne Lundkjær Rasmussen Familie og arbejdsliv Thomas Michael Nielsen Marianne Lundkjær Rasmussen Familie og arbejdsliv Udgivet af Danmarks Statistik December 2005 Oplag: 400 Danmarks Statistiks Trykkeri, København Pris: 74,00

Læs mere

Indvandrere overrepræsenteret blandt fattige pensionister

Indvandrere overrepræsenteret blandt fattige pensionister Indvandrere overrepræsenteret blandt fattige pensionister Gennem de senere år er fattigdommen i Danmark steget markant, men der er stor variation i andelen af fattige i de forskellige aldersgrupper. Pensionister

Læs mere

Indkomsterne er fordoblet på Østerbro, mens Tingbjerg står i stampe

Indkomsterne er fordoblet på Østerbro, mens Tingbjerg står i stampe Indkomsterne er fordoblet på Østerbro, mens Tingbjerg står i stampe København bliver i stigende grad en opdelt by, hvor de rigeste områder stikker af fra resten af byen. Mens de tre rigeste områder har

Læs mere

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis

Læs mere

Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre

Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre Nettoformuerne bliver i stigende grad koncentreret hos personer over 6 år. For 15 år siden havde personer over 6 år knap 6 pct. af den samlede

Læs mere

Dyr gæld belaster de fattiges økonomi

Dyr gæld belaster de fattiges økonomi Dyr gæld belaster de fattiges økonomi De fattige har oftere nettogæld end ikke-fattige har. Derudover udgør renteudgifter en væsentlig større belastning for de fattiges økonomi end renteudgifter gør for

Læs mere

Kvinders beskæftigelse og arbejdsløshed fordelt efter herkomst i. Århus Kommune, 1. januar 1996 til 1. januar 2002

Kvinders beskæftigelse og arbejdsløshed fordelt efter herkomst i. Århus Kommune, 1. januar 1996 til 1. januar 2002 Århus Kommune Økonomisk Afdeling, Statistisk Kontor Oktober 2003 Kvinders beskæftigelse og arbejdsløshed fordelt efter herkomst i Århus Kommune, 1. januar 1996 til 1. januar 2002 -------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist

Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist Der er væsentlige forskelle på indkomster og nettoformuer som pensionist, afhængigt af hvilken social klasse man tilhørte i arbejdslivet. Mens de 70-årige,

Læs mere

Markant højere ulighed på Sjælland end i Jylland

Markant højere ulighed på Sjælland end i Jylland Markant højere ulighed på Sjælland end i Jylland I løbet af de seneste 25 år har der været en generel tendens til, at uligheden i Danmark er vokset, hvilket også bekræftes af de nyeste tal. Geografisk

Læs mere

Fordeling & levevilkår

Fordeling & levevilkår Fordeling & levevilkår 00 Fordeling og levevilkår 2008 AErådet Arbejderbevægelsens Erhvervsråd AErådet 1 2 Fordeling og levevilkår 2008 Forord Siden 2001 har uligheden været stigende i Danmark. Indkomstforskellen

Læs mere

Folkepensionisternes indkomst og formue 2014 Tabeller og figurer

Folkepensionisternes indkomst og formue 2014 Tabeller og figurer ÆLDRE I TAL 2016 Folkepensionisternes indkomst og formue 2014 Tabeller og figurer Ældre Sagen November 2016 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation.

Læs mere

Reduktion i topskatten går til Nordsjælland

Reduktion i topskatten går til Nordsjælland Reduktion i topskatten går til Nordsjælland Topskatten betales af de personer i Danmark med de højeste indkomster, og de bor i høj grad i kommunerne i Nordsjælland og omkring København. Hvis man vælger

Læs mere

Uligheden i sundhed skærer igennem Danmarks storbyer

Uligheden i sundhed skærer igennem Danmarks storbyer Uligheden i sundhed skærer igennem Danmarks storbyer Lige muligheder i levevilkår handler ikke kun om økonomiske vilkår, men i lige så høj grad om muligheden for at leve med et ordentligt helbred. Analyserer

Læs mere

Mange indvandrere har opbrugt dagpengeretten

Mange indvandrere har opbrugt dagpengeretten Mange indvandrere har opbrugt dagpengeretten I denne analyse ser vi nærmere på, hvilke grupper, der har opbrugt deres dagpengeret i de første to måneder af 2013. Ifølge tal fra Job-indsats.dk, var der

Læs mere

De rigeste forbliver blandt de rigeste gennem hele livet

De rigeste forbliver blandt de rigeste gennem hele livet De rigeste forbliver blandt de rigeste gennem hele livet For første gang er det muligt at følge indkomsterne for en generation over et helt arbejdsliv. Det ses, at de personer, der er blandt de rigeste

Læs mere

Stigende opdeling af skoler i Danmark

Stigende opdeling af skoler i Danmark Stigende opdeling af skoler i Danmark Der bliver flere og flere skoler i Danmark med en høj koncentration af børn fra overklassen og den højere middelklasse. I 1985 var der 42 skoler, der havde en andel

Læs mere

Op mod hver 4. er fattig i de danske ghettoområder

Op mod hver 4. er fattig i de danske ghettoområder Op mod hver 4. er fattig i de danske ghettoområder Målt med OECD s fattigdomsdefinition er antallet af fattige i Danmark steget til 242.000 personer, når man udelader familier, hvor mindst én af forsørgerne

Læs mere

Velkommen til verdens højeste beskatning

Velkommen til verdens højeste beskatning N O T A T Velkommen til verdens højeste beskatning 27. november 8 Danmark har en kedelig verdensrekord i beskatning. Intet andet sted i verden er det samlede skattetryk så højt som i Danmark. Danmark ligger

Læs mere

Uddannelse går i arv fra forældre til børn

Uddannelse går i arv fra forældre til børn Uddannelse går i arv fra forældre til børn Der er en meget stærk sammenhæng mellem forældrenes uddannelse og den uddannelse, deres børn får. Jo højere et uddannelsesniveau ens forældre har, jo mindre er

Læs mere

Social slagside i brug af dagtilbud 1-5-årige uden dagtilbud

Social slagside i brug af dagtilbud 1-5-årige uden dagtilbud 1-5-årige uden dagtilbud I gennemsnit er 9 ud af 10 børn i alderen 1-5 år indskrevet i enten dagpleje eller institution. Blandt de 1-2-årige er dækningsgraden på 84 procent, mens dækningsgraden for de

Læs mere

Ny stigning i den danske fattigdom

Ny stigning i den danske fattigdom Ny stigning i den danske Den nye danske sgrænse, som regeringens ekspertudvalg for har udarbejdet, viser klart, at antallet af økonomisk fattige er vokset betydeligt gennem de seneste 10 år. Antallet af

Læs mere

FLERE INDVANDRERE KOMMER I BESKÆFTIGELSE

FLERE INDVANDRERE KOMMER I BESKÆFTIGELSE 1. november 2008 af Sigrid Dahl og specialkonsulent Mie Dalskov tlf. 33 55 77 20 FLERE INDVANDRERE KOMMER I BESKÆFTIGELSE Højkonjunkturen fra 2004 og frem har fået flere indvandrere og ind på arbejdsmarkedet.

Læs mere

Den sociale arv i Østdanmark.

Den sociale arv i Østdanmark. Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Den sociale arv i Østdanmark. Andelen af unge fra ufaglærte hjem, der ikke har eller er i gang med en ungdomsuddannelse Januar 2012 Den sociale arv i Østdanmark.

Læs mere

Temamøde Vækstforum Region Hovedstaden om beskæftigelse, arbejdskraft og uddannelse

Temamøde Vækstforum Region Hovedstaden om beskæftigelse, arbejdskraft og uddannelse Temamøde Vækstforum Region Hovedstaden om beskæftigelse, arbejdskraft og uddannelse Vil manglen på arbejdskraft bremse væksten i Region Hovedstaden De fremtidige beskæftigelsespolitiske udfordringer Oplæg

Læs mere

Liberal Alliance & Konservative vil forgylde de 1000 rigeste

Liberal Alliance & Konservative vil forgylde de 1000 rigeste Liberal Alliance & Konservative vil forgylde de rigeste Både Liberal Alliance og De Konservative er kommet med forslag til skattelettelser, der giver en kæmpegevinst til de rigeste. Gennemføres Liberal

Læs mere

Velstillede børnefamilier indtager København

Velstillede børnefamilier indtager København Velstillede børnefamilier indtager København Siden midten af 9 erne er der kommet langt flere småbørnsfamilier i København. Særligt i brokvarterene og i Indre by bliver børnefamilierne i højere grad boende

Læs mere

Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs

Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs I løbet af den økonomiske krise har ledigheden ramt de unge hdt. Blandt de 1-9-ige er ledigheden over fordoblet, hvor arbejdsløsheden for de unge er

Læs mere

Op mod hver fjerde lever i fattigdom i de danske ghettoområder

Op mod hver fjerde lever i fattigdom i de danske ghettoområder Op mod hver fjerde lever i fattigdom i de danske ghettoområder Fattigdommen i Danmark er mest udbredt blandt beboere i almene boliger. Mens 2,5 procent af personer, der bor i ejerboliger, er fattige, er

Læs mere

Tabel 1. Gennemsnitlig indkomst og formue for hele befolkningen i 2004, opdelt på boligsektor og opgjort i 2006 priser

Tabel 1. Gennemsnitlig indkomst og formue for hele befolkningen i 2004, opdelt på boligsektor og opgjort i 2006 priser Kapitel 2. Formueskellet mellem ejere og lejere er udvidet Der er kommet en meget stor forskel mellem ejernes og lejernes økonomiske situation. Fra 2001 til 2004 er uligheden i formuerne vokset markant

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016 INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016 September 2016 1 INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016 Udgiver: Udlændinge- og Integrationsministeriet, september 2016 Hjemmeside: www.uibm.dk E-mail: uibm@uibm.dk

Læs mere

Store formuer efterlades til de højest lønnede

Store formuer efterlades til de højest lønnede Store formuer efterlades til de højest lønnede I gennemsnit havde personer, der døde i 2012, en nettoformue på 860.000 kr. Det dækker over meget store efterladte nettoformuer i toppen og gæld i bunden.

Læs mere

BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN OG SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK

BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN OG SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN OG SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK Arbejdsmarkedet i tal 2. halvår 2011 December 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE BESKÆFTIGELSE, LEDIGHED OG ARBEJDSSTYRKE 1 BEFOLKNING OG UDDANNELSE

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016 INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016 April 2016 1 INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016 Udgiver: Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet, april 2016 Hjemmeside: www.uibm.dk E-mail: uibm@uibm.dk

Læs mere

Folkepensionisternes indkomst og formue

Folkepensionisternes indkomst og formue Ældre Sagen december 2013 Folkepensionisternes indkomst og formue Folkepensionisterne adskiller sig fra den erhvervsaktive befolkning ved, at hovedkilden til indkomst for langt de fleste ikke er erhvervsindkomst,

Læs mere