Byerne et godt sted at bo Rapport om aktørinddragelse i områdeudvikling

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Byerne et godt sted at bo Rapport om aktørinddragelse i områdeudvikling"

Transkript

1 Byerne et godt sted at bo Rapport om aktørinddragelse i områdeudvikling Mads Uldall

2 Indholdsfortegnelse INDLEDNING...3 INDDRAGELSE AF BYENS AKTØRER I BYUDVIKLINGEN...4 OMRÅDEUDVIKLING...5 VALG AF CASES...6 METODE & PROJEKTDESIGN...7 TRAFIK OG BYMILJØPLAN FOR ØSTERBRO...8 FOKUSOMRÅDE SYD BYOMDANNELSE I KØBENHAVNS HAVN...12 ALBERTSLUND SYD HELHEDSORIENTERET BYFORNYELSE...16 THRIGESVEJ-OMRÅDET ET BYOMDANNELSESPROJEKT I HERNING...21 SAMMENFATNING...24 INDDRAGELSE AF AKTØRER...24 PERSPEKTIVER...25 KONKLUSION...26 LITTERATURLISTE MV

3 Indledning Teknologirådets projekt Byerne - et godt sted at bo handler om at udvikle nye metoder til at involvere byens aktører i byens udvikling. Evalueringer af kvarterløft- og byfornyelsesprojekter viser, hvordan inddragelsen i mange tilfælde fører til mere demokratiske og effektive processer. Disse evalueringer kommer også med en række bud på, hvordan borgerne kan inddrages og ansvarliggøres i forhold til byudviklingen. I forhold til inddragelsen af privatøkonomiske aktører (virksomheder, grundejere, investorer m.fl.) i byudviklingen kniber det mere med erfaringerne. Der er kun få gode råd til, hvordan borgergrupper og privatøkonomiske aktører samarbejder om byudviklingen. Formålet med denne rapport er at beskrive en række eksempler, hvor forskellige aktørgrupper samarbejder om byudviklingen. Det er vigtigt at gøre opmærksom på, at der ikke er tale om en evaluering, men om en beskrivelse af innovative elementer ved forskellige eksempler på aktørinddragelse. Rapporten er udarbejdet af Mads Uldall Planlægningsgruppen for Byerne et godt sted at bo består af: - Maj Green, KL - Jette Esbjørn Hess, Dansk Byplanlaboratorium - Thomas Bundgaard Jensen, Albertslund Kommune - Jesper Kærn, KAB - Karina Sehested, By & Byg - Mads Uldall, Dansk Byplanlaboratorium 3

4 Inddragelse af byens aktører i byudviklingen Inddragelse af byens aktører i byudviklingen er en del af en generel tendens til inddragelse af flere aktører i politiske processer. I dette afsnit beskrives kort den traditionelle organisation af beslutningsprocesser og netværksstyring, som de beskrevne cases i forskelligt omfang er udtryk for. Den traditionelle forståelse af politiske processer tager udgangspunkt i forestillingen om ét centralt beslutningscenter, der er overordnet alle andre. Centralt i forhold til denne forståelse er den parlamentariske styringskæde, hvor borgerne deltager i styringen ved at vælge deres politiske repræsentanter. Politikerne samler de forskellige interesser i samfundet, laver kompromisser, fordeler og prioriterer mellem forskellige interesser. De politiske beslutninger gennemføres af en neutral hierarkisk organiseret administration, der opererer på baggrund af regler og rutiner. Borgerne følger politikernes beslutninger således som de administreres af embedsmændene. Der er en klar rollefordeling mellem politik og administration og mellem offentlig og privat. Politikere Planlægger Borger Dette ideal bliver i stigende omfang udfordret af undersøgelser af byudviklingen, der viser at styringen ofte finder sted i forskellige former for netværk, hvor offentlige og private aktører træffer beslutninger i fællesskab. Udgangspunktet for netværksstyringen er, at ingen aktører har fuld information og overblik eller tilstrækkelige ressourcer til at løse samfundets problemer alene. Derfor må både offentlige og private aktører samarbejde og gensidigt acceptere hinanden som ligeværdige samarbejdspartnere. Politikere, planlæggere, borgere og erhvervsliv har alle centrale ressourcer, som er nødvendige i forhold til at løse samfundsmæssige problemer. Beslutningsprocesser inddrager således forskellige aktører og foregår i mere eller mindre åbne netværk. Politikere Erhvervsliv Borgere Planlæggere Netværksstyringen påvirker det klassiske repræsentative demokrati. Politik skabes ikke fra ét centralt beslutningscenter, men gennem en række netværk, hvor politikerne ikke nødvendigvis indtager en særlig autoritativ rolle. Da politikere, planlæggere og byens aktører deltager direkte i udviklingen af mål og midler i disse netværk, opløses den klare skelnen mellem politik og administration. Og når både offentlige og private aktører indgår i netværk, opløses også den klare grænse mellem, hvad der er et offentlig og et privat anliggende. Operationalisering Netværksstyring kan ikke ses som en afløser for den parlamentariske styringskæde, men som et supplement. De forskellige styringsformer eksisterer på samme tid og anvendelsen af de forskellige styringsformer anhænger af opgavens karakter. Man kan ikke som udgangspunkt sige at den ene styringsform er bedre end den anden. Valget mellem netværksstyring og traditionel hierarkisk styring er et praktisk valg i forhold til, hvilken styrefrom der virker bedst under bestemte omstændigheder. Byudvikling vil ofte ske i netværk, idet byudvikling er så kompleks og kræver så store ressourcer, at kommunen ikke kan gennemføre udviklingen alene. Det at byudvikling finder sted i netværk betyder ikke, at den parlamentariske styringskæde træder ud af kraft, blot at den træder i 4

5 baggrunden. Man taler i denne forbindelse om netværksstyring i skyggen af hierarkiet dvs. at godt nok er der et lige forhold mellem aktørerne i et netværk, men kommunen er ofte i en position hvor den er en potentielt dominerende aktør, som f.eks. kan ændre rammerne for netværket (tilføje nye aktører, ændre dagsordenen o.l.). Formålet med denne rapport er at belyse forskellige eksempler på byudvikling, hvor byens aktører spiller en aktiv rolle ved deltagelse i forskellige former for netværk. Det har ikke været formålet, at diskutere relationen og eventuelle konflikter mellem beslutningerne i netværkene og det formelle politiske system. Områdeudvikling Der er flere forskellige former for byudvikling. Der er a) forbedringer af eksisterende byområder, b) omdannelse af eksisterende byområder, hvor der i modsætning til forbedringsprojekterne sker en funktionsændring og c) byvækst, dvs. byudvikling på bar mark. Planlægningen af byudviklingen kan ske gennem en række formelle og lovbestemte processer. De overordnede og mere strategiske rammer for byudviklingen fastlægges i kommuneplaner. De konkrete og juridisk gældende rammer for et afgrænset område fastlægges i lokalplaner. Byudvikling sker ikke udelukkende inden for rammerne af planloven. Byfornyelsesloven danner grundlag for såvel traditionel byfornyelse (bygningsrenovering) som bredere initiativer i form af kvarterløft og helhedsorienteret byfornyelse. Erfaringerne viser at byens aktørers interesse for at deltage i byudviklingen som regel øges i forhold til, hvor konkret og nærværende byudviklingen er for aktørerne. Disse erfaringer er bl.a. høstet i forbindelse med byplanlægning, hvor det kan være vanskeligt at etablere et bredt samarbejde mellem byens aktører om kommuneplanlægningen. Til gengæld er der ofte stor opmærksomhed om lokalplaners tilblivelse, men her oplever mange, at der er begrænsede muligheder for at præge beslutningerne. Det er der bl.a. fordi lokalplanen er et instrument til regulering af et afgrænset områdets specifikke anvendelse og fremtræden. I forhold til traditionel byplanlægning kan områdeudvikling tage udgangspunkt i en områdeplan f.eks. en såkaldt rammelokalplan, der fastlægger de overordnede fysiske retningslinier for et områdets udvikling eller en plan eller strategi, der sideløbende med planlovens regulering udgør en fælles referenceramme mellem kommunen og relevante og berørte aktører i drøftelser om områdets udvikling. En områdeplan kan være et signal til potentielle investorer om, hvilke interesser byrådet har i forhold til et områdes udvikling. En områdeplan kan også udtrykke borgernes ønsker til, hvordan deres område skal udvikles, hvilket kan være udgangspunktet for fremtidige kommunale investeringer. Hvor traditionelle planer regulerer fysiske forhold sætter den bypolitiske områdeudvikling fokus på et områdes økonomiske, sociale, kulturelle og demokratiske udvikling. 5

6 Kvarterløftsområderne og helhedsorienteret byfornyelse er ikke reguleret af planloven, men af byfornyelsesloven. Her gælder en række bestemmelser om organisation og inddragelse af byens aktører mv. Tanken bag kvarterløft og den helhedsorienterede byfornyelse er, at aktørerne i kraft af deres lokalkendskab kan bidrage med en forståelse af - og viden om problemerne, som kvalificerer løsningerne og kan hjælpe med til at realisere disse. Engagementet er ofte stort i den helhedsorienterede byfornyelse og kvarterløftsprojekterne ikke mindst fordi problemstillingerne er meget konkrete og nærværende for ejere og beboere. Sat på spidsen kan man sige, at der skal opnås enighed om anvendelsen af et offentligt tilskud og parterne er tildelt forskellige rettigheder i den sammenhæng. Det kommer der mange spændende processer ud af. Et centralt element i områdeudvikling, hvad enten der er tale om traditionelle eller bredere bypolitiske projekter, er, at man tager de centrale diskussioner om et områdets fremtidige udvikling på et tidligt tidspunkt. Målet er, at kommunen i dialog med berørte og relevante aktører udvikler en fælles forståelse af problemer og løsninger og udvikler holdbare planer, som parterne har ejerskab i forhold til og bakker op omkring. Et andet mål er at udvikle samarbejdsformer, som forbedre samarbejdet mellem byens aktører og muliggør en forsat byudvikling. Valg af cases Casene er udvalgt med ønsket om, at undersøge forskellige aktørgruppers deltagelse i områdeudvikling. Der skelnes mellem 3 forskellige grupper af aktører 1) Almindelige borgere, 2) foreninger og organisationer: handelsstandsforeninger, lokalråd, boligorganisationer mv. og 3) privatøkonomiske aktører: investorer, developere og grundejere. Trafik- og Bymiljøplanen for Østerbro er valgt, fordi en række forskellige foreninger dels har medvirket til en afklaring af problemstillingerne i området, dels har medvirket til at skabe en bred folkelig debat om trafik- og bymiljøet på Østerbro. Fokusområde Syd i Københavns havn er valgt, fordi Kvarterløftssekretariatet for Kgs. Enghave i dialog med kommunen og grundejere har konkretiseret et ideoplæg til omdannelsen af havnearealerne og fordi Københavns Kommune og Københavns Havn A/S har dannet et fælles Byggemodningsselskab, som skal sikre en kvalitativ omdannelse af Fokusområde Syd. Albertslund Syd, et område med helhedsorienteret byfornyelse, er valgt, fordi der har været et tæt samarbejde mellem kommune og boligorganisationer. Samarbejdet har være organiseret i en række beslutningsfora på forskellige niveauer, som er blevet løbende udviklet gennem processen. Thrigesvej-området i Herning er valgt, fordi borgere, virksomheder og grundejere i fællesskab har udarbejdet retningslinier for omdannelsen af et ældre nedslidt industriområde til et boligområde. 6

7 Metode & projektdesign De 4 cases er beskrevet med udgangspunkt i et interview med den ansvarlige planlægger/projektleder og gennemlæsning af planer, evalueringer og andet materiale. De ansvarlige planlæggere/projektledere har haft mulighed for at kommentere beskrivelserne. Alle 4 cases er beskrevet efter samme model. Indledningsvis skitseres baggrunden for områdeudviklingen kort. Herefter præsenteres de centrale aktører og samarbejdsrelationerne beskrives. I beskrivelsen af samarbejdsrelationer fokuseres på den eller de samarbejdsrelationer, der er væsentligst i forhold til overvejelserne omkring inddragelse af aktører i byens udvikling. Alle casebeskrivelser afsluttes med 3 spørgsmål til projektlederen: - Hvorfor har man valgt at lade beslutningerne omkring et området udvikling ske i et netværk? - Hvilke konsekvenser har det haft? - Hvordan vil man på baggrund af de indhøstede erfaringer involvere byens aktører i fremtidige processer? Det har ikke været muligt at gennemføre en tilbundsgående analyse af, hvilke typer af problemer de forskellige former for områdeudvikling forsøger at løse eller planernes karakter. Derfor er det ikke muligt at konkludere på hvilke typer af processer, der er egnede til bestemte problemstilligner. Denne rapport beskriver således alene illustrative eksempler på inddragelse af byens aktører i byens udvikling og giver ikke noget bud på hvilke demokratiske konsekvenser o.l. som netværksorganiseringen medfører. 7

8 Trafik og Bymiljøplan for Østerbro Baggrund I slutningen af 1990 erne begyndte Københavns Kommunes Vej & Parkafdeling, at lave Trafik- og Bymiljøplaner for kommunens bydele. Indtil videre er der udarbejdet planer for Amager, Vesterbro, Femkanten, Kgs. Enghave og Nordvest kvarteret. Der er sket en løbende metodeudvikling således at borgerinddragelsen tilpasses lokale forhold og beboernes ønsker i de forskellige områder. Det overordnede formål med en Trafik- og Bymiljøplan er, at skabe en overordnet ramme for udviklingen af de offentlige arealer, dvs. vejene, pladserne og de grønne og blå områder. En Trafikog Bymiljøplan er ikke en juridisk bindende plan, men er et planlægningsredskab, som i mange henseender bruges på lige fod med andre overordnede planer, f.eks. kommuneplanen. Projektet I januar 2002 indledte man processen med, at formulere en Trafik- og Bymiljøplan for Østerbro på baggrund af et ønske fra Ryvang lokalråd og Indre Østerbro Bydel om at lave en samlet trafikplan for Østerbro. Plantype Strukturplan for Planlægningsprocessen er opdelt i 2 faser. En idefase, hvor offentlige områder foreninger og organisationer (Følgegruppen) spiller en central Størrelse boliger rolle i forhold til afdækning af problemstillinger i området og Centrale aktører Foreninger og organisationer en dialogfase, hvor almindelige beboere deltager mere direkte Tid Til næste plan i debatten. I idefasen indsamles borgernes og brugeres (af skoler mv.) oplevelser af trafik og bymiljø og skitsen til en plan udarbejdes. I dialogfasen gennemføres en bredere dialog med beboerne i området om planforslaget. Dialogen finder dels sted som en række aftenmøder om centrale temaer, men også en speciel hjemmeside, hvor alle analyser mv. som er blevet udarbejdet i forbindelse med planforslaget er tilgængelige osv. Mellem fase 1 og 2 og efter fase 2 er der en politisk behandling i Bygge- og Teknikudvalget. Trafik- og Bymiljøplanen for Østerbro forventes endeligt vedtaget ultimo Berørte og relevante aktører - Bygge- og Teknikudvalget - Københavns Kommune (Vej & Park, Plan & Arkitektur, Økonomiforvaltningens 8. kt. og Miljøkontrollen) - Hovedstadens Udviklingsråd - Københavns Politi - DSB - Banestyrelsen - Københavns Havn A/S - Dansk Naturfredningsforening - Lokale foreninger og organisationer - Beboere 8

9 Samarbejdsrelationer Følgegruppen er et centralt element i Trafik- og Bymiljøplanlægningen for Østerbro, idet de foreninger og organisationer, der indgår i følgegruppen, har et indgående kendskab til lokalområdet og de oplevede problemer. Hvem Følgegruppen består af repræsentanter fra: Lokalråd, handelsforeninger, trafik- og miljøgrupper, ældreråd, lokalhistorisk forening, skolenetværk på Østerbro, kulturnetværk på Østerbro i alt 15 organisationer og foreninger. De deltagende organisationer og foreninger er udvalgt af Københavns Kommune i samråd med Ryvang lokalråd og Indre Østerbro Bydel. Hvordan Følgegruppen har mødtes 11 gange fra januar 2002 til april 2003 samt én gang i en fælles weekendworkshop med repræsentanter fra Københavns Kommune (Arbejdsgruppen). Præmisserne for Følgegruppens arbejde er: 1) at de ikke må give problemer videre til nabobydele, 2) at resultatet skal tage hensyn til de forskellige interesser i bydelen 3) at planen skal holde sig inden for rammerne af den overordnede planlægning og 4) der er ikke afsat midler til realiseringen af planen, men planen fungerer som et redskab for forvaltningen. 1 Følgegruppen og arbejdsgruppen arbejder tæt sammen, således at forvaltningen foretager analyser og udredningsarbejder på baggrund af drøftelser på Følgegruppens møder. Arbejdsgruppen deltager i alle Følgegruppens møder. Følgegruppen har i samarbejde med arbejdsgruppen afholdt en række offentlige arrangementer, hvor borgernes oplevelser af trafikken og bymiljøet er blevet diskuteret og ideer er blevet opsamlet. Blandt andet er der blevet afholdt en Trafik- og Bymiljø Bazar, hvor borgerne har haft mulighed for i mindre grupper at diskutere forskellige emner. Følgegruppen har desuden medvirket til afholdelse af byvandringer, cykeltur til Københavns nye pladser og grønne områder, en sejltur i havnen med fokus på den kommende byudvikling i Nordhavnen og et arrangement om den historiske byudvikling. Hvorfor Det er et politisk ønske i Københavns Kommune, at de lokale organisationer spiller en aktiv rolle i planlægningsprocesser. Dels fordi de har et lokalkendskab, som kan kvalificere planen dels fordi de kan udbrede debatten og skabe opbakning om planerne. 1 Vægtningen af de forskellige præmisser ikke de samme for alle Trafik- og Bymiljø planer, men varierer ift. rammebetingelserne for planerne. 9

10 Arbejdsgruppen er ansvarlig for udarbejdelse af faglige oplæg til Følgegruppens møder og samle op på de beslutninger, der træffes. Dette sker i tæt dialog med Følgegruppen. Hvem Arbejdsgruppen består af Vej & Park, Plan & Arkitektur, Økonomiforvaltningens 8. kontor og Miljøkontrollen. Hvordan Arbejdsgruppen er ansvarlig for udarbejdelsen af planen. Samarbejdet med Følgegruppen er en måde at sikre kvaliteten af og ejerskabet til planen. Kommentarer Dannelse af en følgegruppe og det tætte samarbejde mellem følgegruppen og arbejdsgruppen er, foruden ideen om at udarbejde en strukturplan for de offentlige områder, en slags beredskabsplan, det innovative ved Trafik- og Bymiljøplanerne. Følgegruppen til Trafik- og Bymiljøplanen for Østerbro består udelukkende af repræsentanter for organisationer og foreninger. I nogle af de andre Trafik- og Bymiljøplaner har følgegrupperne også bestået af almindelige beboere, udvalgt således at de afspejler området mht. køn, alder, etnisk oprindelse mv. Baggrunden for at begrænse Følgegruppen til 15 organisationer og foreninger skyldes en vurdering af, at Trafik- og Bymiljøplanen for Østerbro er for abstrakt til at det ville være meningsfyldt at involvere almindelige borgere direkte i processen. I stedet har man valgt at lade følgegruppens medlemmer virke som formidlere af planprocessen. Følgegruppen er således ansvarlig for 6 ud af de 8 borgerrettede aktiviteter, der er i forbindelse med høringen af Trafik- og Bymiljøplanen. Der er ikke på forhånd afsat penge til realiseringen af Trafik- og Bymiljøplanerne, men planerne har stor indflydelse på hvordan forvaltningen prioriterer anlægs- og driftsudgifter. Planen er et godt redskab i forhandlinger med f.eks. entreprenører, der skal reetablere en kørebane efter nedgravning af kabler. Her kan der f.eks. være mulighed for at entreprenøren reetablerer overfladen som en cykelsti i overensstemmelse med en Trafik- og Bymiljøplan. 3 spørgsmål til projektlederen Lotte Bech, Københavns Kommune, Plan & Arkitektur Hvorfor har I valgt at inddrage aktører? Formålet med udarbejdelse af Trafik- og Bymiljøplanerne er, at kvalificere Vej & Parks anvendelse af anlægs- og driftsmidler således at fremtidige investeringer i forbedringer af trafikale eller bymiljømæssige forhold giver den størst mulige nytte for beboerne i området. Det er vigtigt for en plans holdbarhed, at der er lokal opbakning. Opbakningen forudsætter åbenhed, tillid og en gensidig respekt. Vi forsøger at finde samarbejdsformer, der fremmer denne målsætning. 10

11 Hvilke konsekvenser har det haft? Konsekvensen af dialogprocessen er en bred opbakning omkring planen. Det betyder et bedre grundlag for den politiske beslutningsproces og et godt udgangspunkt for, at der lokalt kan arbejdes med realiseringen af del-projekter, f.eks. de projekter der realiseres med hel- eller delvis privat finansiering. Det fremmer kort sagt et lokalt ejerskab til planen. En af konsekvenserne af planprocessen med følgegruppen har været, at de lokale organisationer har fået et meget fint samarbejde. Tidligere modsætningsforhold mellem grupper eller nabobydele minimeres når de arbejder konkret sammen. Hvordan vil I gøre næste gang? Vi vil arbejde videre på erfaringerne fra Østerbro, hvor de lokale organisationer spiller en meget stor rolle i udbredelsen af debatten om planen. Måske kan man næste gang komme endnu bredere ud, til f.eks. de unge, som hidtil har været dårligt repræsenteret på debatmøder. 11

12 Fokusområde Syd byomdannelse i Københavns havn Baggrund Efter mange års debat om omdannelsen af de ældre erhvervs- og havnearealer i Københavns havn indledte Københavns Kommune i 1999 et samarbejde med Københavns Havn A/S, Miljø- og Energiministeriet og Freja Ejendomme om formulering af retningslinier for byggeri i Københavns havn. Formålet var, at sikre en fremtidig omdannelse af havnearenaerne til et bymiljø af en høj kvalitet. Københavns havn blev opdelt i 11 delområder og 3 af disse områder udpeget som særlige fokusområder. Den hollandske tegnestue Soeters van Eldonk ved Sjoerd Soeters blev bedt om at udarbejde et ideoplæg til omdannelsen af den sydlige del af Københavns havn. Projektet Ideoplægget, som indeholder ca boliger, m2 erhverv og m2 offentlige/ rekreative bygninger, blev præsenteret på en udstilling på Københavns Arkitektskole efteråret Næsten personer så udstillingen. Sideløbende med udstillingen blev ideoplæggene gjort til genstand for en række faglige arrangementer. Også i pressen var der stor opmærksomhed omkring ideoplæggene. Plantype Ideoplæg Det var dog ikke umiddelbart muligt at realisere ideoplægget. Ideoplægget var for det første et oplæg til diskussion og ikke et planforslag. For det andet var der stadig virksomheder på de arealer, som skulle omdannes. Størrelse ca boliger Centrale aktører Grundejere og investorer Tid For at konkretisere ideoplægget og forberede første etape af omdannelsen har der i foråret 2002 været afholdt en række workshops med deltagelse af Københavns Kommune, Københavns Havn A/S, Kvarterløftssekretariatet for Kongens Enghave og Sjoerd Soeters. Formålet med workshoppene har været at konkretisere ideoplægget og diskutere den første fase af omdannelsen. Sideløbende med workshopperne har Københavns Kommune arbejdet med at formulere rammerne for et Byggemodningsselskab i samarbejde med Københavns Havn A/S med henblik på at byggemodne Fokusområde syd. Byggemodningsselskabet forventes etableret medio Berørte og relevante aktører - Politiske udvalg og forvaltninger i Københavns Kommune - Kvarterløft Kgs. Enghave - Sjoerd Soeters - Københavns Havn A/S - Byggemodningsselskab (ejet ligeligt af Københavns Havn A/S og Københavns Kommune) - Grundejere - Havnerelaterede virksomheder i området - Virksomheder på Frederikskajen - Bådklub - Gruppe af 4 investorer - Arealudviklingsrådet 12

13 Samarbejdsrelationer Workshops med deltagelse af relevante og berørte aktører har været et central element i forhold til konkretiseringen af Soeters ideoplæg. Hvem Deltagerne i workshopperne var: Økonomiforvaltningen, Bygge- & Teknikforvaltningen, Kultur- & Fritidsforvaltningen, Uddannelses & Ungdomsforvaltningen, Miljø- & Forsyningsforvaltningen, Københavns Havn A/S, Kvarterløftssekretariatet for Kgs. Enghave og Sjoerd Soeters. Hvordan Der har været afholdt 5 heldags workshops. På workshopperne har der været diskuteret emner som arkitektur, byggemodning, miljø, offentlig service, sammenhæng med resten af byen osv. Repræsentanten for kvarterløft Kgs. Enghave har dels repræsenteret Kgs. Enghaves interesser, dels fungeret som forbindelsesled til borgere, foreninger o.l. i forbindelse med diskussion af udviklingen. Hvorfor Soeters ideoplæg fra 2000 var netop et ideoplæg, som skulle konkretiseres efterfølgende. Ved at afholde workshops med en bred kreds af deltagere er ideoplægget blevet konkretiseret og der er blevet sikret et bredt ejerskab til planen blandt de deltagende parter. Byggemodningsselskabet mellem Københavns Kommune og Københavns Havn A/S er, når det bliver etableret, det eneste af sin slags i Danmark. Hvem Byggemodningsselskaber påtænkes etableret som et Kommanditaktieselskab (Partnerselskab) og med et komplementar selskab Sluseholmen A/S. Byggemodningsselskabet får en bestyrelse bestående af 2 repræsentanter for Københavns Kommune (heraf formand) og 2 repræsentanter for Københavns Havn A/S. Der ansættes en direktør, som vil kunne trække på administrative ressourcer fra Københavns Kommune og Københavns Havn A/S. Da Københavns Kommune begyndte overvejelserne omkring etablering af et fælles Byggemodningsselskab undersøgte man mulighederne for dannelse af en speciel kommunal enhed, som kunne repræsentere kommunens interesserer. Denne task force skulle bestå af en medarbejder fra Økonomiforvaltningen, Bygge- og Teknikforvaltningen og Miljøforvaltningen med en leder udenfor det kommunale system. Task forcen skulle koordinere de forskellige forvaltningers interesser og handlinger og sikre Københavns Kommunes interesser i udviklingen af Københavns havn. Ideen blev dog aldrig gennemført, idet den var i konflikt med styrelsesvedtægterne for Københavns Kommune. 13

14 Hvordan Byggemodningsselskabet er endnu ikke etableret og fungerer pt. mere som et samarbejdsgrundlag mellem Københavns Kommune og Københavns Havn A/S end som et selskab med bestyrelse og direktion. Byggemodningsselskabet er det tætteste, vi kommer på et egentlig offentlig-privat partnerskab i Danmark forstået således, at de to parter ligeligt deler risiko og fortjeneste ved projektet. En konkret udløber af etableringen af Byggemodningsselskabet vil blive indgåelsen af en aftale mellem Byggemodningsselskabet og de 4 investorer, som står for den første fase. Aftalen fastlægger, at der skal være variation i arkitektur, blandede ejerformer og miljørigtig byggeri. Dette er forhold, der ikke kan reguleres i en lokalplan. Der er allerede indgået aftaler mellem grundejere og investorer i området om finansiering af en bro og opgradering af en vej, omkostninger som normalt afholdes af kommunen. Tanken er, at investor skal medvirke til at afholde de omkostninger et byggeri indebærer i form af opgradering af den omkringliggende infrastruktur o.l. Hvorfor Formålet er at sikre en effektiv omdannelse af Fokusområde Syd med fokus på arkitektonisk kvalitet, boligmæssig variation og miljørigtigt byggeri. Ved at Københavns Kommune påtager sig større økonomisk risiko, får de mulighed for at fastlægge mere detaljerede og kvalitative rammer for byomdannelsen, end det er muligt i en lokalplan. Kommentarer Indledningsvis blev der sikret enighed mellem de centrale offentlige aktører Københavns Kommune, Københavns Havn A/S, Miljø- og Energiministeriet og Freja Ejendomme. Dette kombineret med den store offentlighed har givet projektet stor legitimitet. Udstillingen og debatoplægget By ved vand har gjort det muligt også for almindelige mennesker - at forholde sig til den kommende byomdannelse. De 5 workshops, hvor de centrale interesser i byomdannelsen har været repræsenteret, har været en god måde at konkretisere ideoplægget og muliggjort en sammenhæng mellem en overordnet vision og konkrete fysiske, sociale og økonomiske hensyn. 3 spørgsmål til projektlederen Claus Ravn, Københavns Kommune, Økonomiforvaltningen Hvorfor valgte I at lave et ideoplæg for Fokusområde Syd, arbejde i workshops og etablere et byggemodningsselskab? Baggrunden for at lave idéoplæggene udsprang af den inspiration fra havneomdannelse i andre havnebyer, som kommunen og havnen fik undervejs i arbejdet. Vi valgte at inddele havnen i 10 delområder. Tre af disse blev udpeget til fokusområder, som der særligt blev arbejdet videre med. I 14

15 fokusområderne i hhv. nord- og sydhavnen valgte havnen og kommunen at lave idéoplæg til helhedsplaner. Vi ville angribe omdannelsen af havnen på en måde, der er kommunikerbar. Vi valgte efterfølgende at kvalificere og konkretisere ideoplægget for Sydhavnen gennem en række workshops for at samle interesser og fagligheder. Målet var at nå til et produkt på en mere konstruktiv måde end bare ved at lave høringer fra f.eks. os til Miljøkontrollen det er ikke særligt produktivt. Det var ønsket om at få en mere konstruktiv proces. Etableringen af en fælles byggemodningsselskab sker for at sikre en større sikkerhed for realisering af omdannelsen, men også for at sikre nogle kvalitative forhold ift. arkitektur, miljø og ejerformer. Vi tager en del af risikoen, hvilket er et udtryk for vores politiske engagement i at realisere planerne. Hvilke konsekvenser har det haft ift en mere traditionel planlægningsproces? I forhold til ideoplæggene får man en plan som gør det lettere at få interessenterne, politikere og borgere i tale. Vi får et produkt, der er mere konkret. Workshopperne har ført til nogle bedre måder at samarbejde på mellem forvaltningerne og Københavns Havn A/S. Der har også været problemer. Det er svært at arbejde i workshops, hvis deltagerne ikke har et tilstrækkeligt mandat med hjemmefra. Hvordan vil I gøre næste gang? Det er meget vigtigt at man tager de rette personer i ed på de rigtige tidspunkter. Vi har i langt højere grad i det efterfølgende forløb derfor trukket forvaltningsledelserne tættere ind i processen. Vi har etableret en styregruppe på direktionsniveau fra forvaltningerne og Københavns Havn A/S. Vi har måttet anerkende, at der er nogle hierarkier i nogle af forvaltningerne, som gør tværgående projektarbejde vanskeligt, hvorfor det er nødvendigt at bevæge sig op i niveauerne. 15

16 Albertslund Syd Helhedsorienteret byfornyelse Baggrund I midten af 1990 erne var der en begyndende social og fysisk forslumning i Albertslund Syd en bydel planlagt efter 1960 ernes byplanidealer om en funktionsopdelt by. Albertslund Syd er et rent alment boligområde med ca boliger og ca beboere. De boliger er fordelt på 6 selvstændige afdelinger som igen administreres af 2 boligorganisationer. I 1997 besluttede byrådet i Albertslund at igangsætte en langsigtet indsats i området. Startskuddet blev afholdelsen af et fremtidsværksted med deltagelse af beboere og repræsentanter fra boligorganisationerne om bydelens problemer og visioner for den fremtidige udvikling. Fremtidsværkstedet blev fulgt op af et fællesmøde med deltagelse af beboere, boligorganisationer og kommunen. Temaet var Albertslunds Syds udviklingsperspektiver frem mod år Projektet Fællesmødet førte til et ønske om helhedsorienteret byfornyelse i Albertslund Syd. En Styregruppe bestående af bestyrelsesformændene og direktørerne for de to boligorganisationer i området, borgmesteren, miljø- og plandirektøren og projektlederen blev etableret. For at koordinere de forskellige aktiviteter og skabe sammenhæng mellem arbejdsgrupperne og det politiskadministrative system, dvs. boligorganisationer og kommunen, blev der etableret en Gennemførelsesgruppe, som blandt andet har som formål at udarbejde beslutningsgrundlaget for Styregruppen og byrådet. Plantype Helhedsorienteret byfornyelse Størrelse boliger Centrale aktører Boligorganisationer og beboere Tid , 2007 For de af delprojekterne, hvor boligorganisationerne er involveret, blev der etableret projektgrupper med deltagelse af beboere, boligorganisationer og projektlederen. For at koordinere de forskellige grupper i beslutningsnetværket blev der etableret en embedsmandsgruppe som sekretariat for styregruppen og gennemførelsesgruppen. Den helhedsorienterede byfornyelse er således organiseret i mange forskellige beslutningsfora. Paraplyen for de forskellige fora er Syd2020 (den daglige betegnelse for den helhedsorienterede byfornyelse i Albertslund Syd). Syd2020 har et sekretariat med en projektleder og projektmedarbejder. Syd2020 er i slutningen af 2002, efter at 5 ud af de 6 delprojekter i område 1 er succesfuldt realiseret, blevet udvidet med et område 2. Med byfornyelsesprogrammet for område 2 bevæger Syd2020 sig fra primært at have været tekniske/fysiske/byøkologiske projekter til også at omfatte projekter inden for det boligsociale område, børneområdet og kultur/fritidsområdet. Samtidig med udvidelsen af Syd2020 er der sket flere organisatoriske ændringer. Der er blevet oprettet en tværgående administrativ følgegruppe, og der er sket ændringer i Gennemførelsesgruppen og projektgrupperne. 16

17 I beskrivelsen af forskellige grupper tages udgangspunkt i den aktuelle situation. Erfaringerne med samarbejdet mellem grupperne sker med udgangspunkt i den gamle organisering da der endnu ikke er indhentet de store erfaringer med den nye organisering. Under punktet Kommentarer beskrives baggrunden for organisationsændringerne. Berørte og relevante aktører - Borgmesteren - Politiske udvalg og alle forvaltninger - Ledelse og administration i de to boligorganisationer - Beboervalgte repræsentanter fra 6 selvstændige afdelingsbestyrelser - Arbejdsgrupper bestående af beboere og græsrødder - Agenda 21 Center og andre organisationer - Syd2020 sekretariat og projektleder Samarbejdsrelationer Styregruppen sikrer forankring af projektet og delprojekterne i den øverste politiske og administrative ledelse i kommunen og boligorganisationerne. Hvem Bestyrelsesformænd og direktørerne for de 2 boligorganisationer, borgmesteren, miljø- og plandirektøren og projektlederen for Syd2020. I alt 7 personer. Hvordan Styregruppen godkender byfornyelsesprogrammer, kommissorier for projektgrupperne samt oplæg til gennemførelse af delprojekter. Hvorfor Formålet med etablering af en styregruppe er at sikre et ejerskab blandt de centrale beslutningstagere i kommunen og boligorganisationerne. Styregruppen er ansvarlig for løbende ideudvikling i forhold til nye mål og samarbejdsflader mellem parterne. 17

18 Gennemførselsgruppen spiller en central rolle i koordineringen af de mange forskellige aktiviteter. Den sikrer sammenhæng mellem arbejdsgruppernes arbejde og beslutningsprocesserne i kommunen og boligselskaberne. Hvem Gennemførelsesgruppen består af 8 repræsentanter for beboerdemokratiet, 8 beboere udpeget på beboermøder, formændene for Teknisk udvalg, Miljø- og Planudvalget og Børneudvalget, direktørerne for boligselskaberne, miljø- og plandirektøren og projektlederen for Syd2020 i alt 23 personer. Hvordan Gennemførelsesgruppen har fulgt og løbende drøftet projektets og delprojekternes status og fremdrift. Gennemførelsesgruppen har sikret, at relevante beslutningstemaer er blevet formuleret som grundlag for styregruppens beslutninger. Hvorfor Formålet med at etablere en Gennemførelsesgruppe er, at give de forskellige beslutningstagere reel indflydelse på projekternes udformning, for således at styrke parternes ejerskab til projektet og lette realiseringen. Embedsmandsgruppen spiller en central rolle, idet den koordinerer de forskellige beslutningsfora og processer. Hvem De 2 direktører for boligorganisationerne, miljø- og plandirektøren samt projektleder og medarbejder fra Syd2020. Hvordan Embedsmandsgruppen har fungeret som sekretariat for styregruppen og gennemførelsesgruppen. Hvorfor Embedsmandsgruppen har været ansvarlig for at tingene fungerer og for at sikre helhedens interesser i de forskellige sammenhænge samt at kvalitetssikre projektgruppernes oplæg før de forelægges for gennemførelsesgruppen. Projektgruppernes sammensætning varierer fra projekt til projekt, men fastlægges i det kommissorium, der udarbejdes og godkendes for igangsættelse af alle projekter. Hvem 4 beboerdemokrater, 2 ansatte i boligorganisationerne, 2 beboere, 2-4 forenings- /institutionsrepræsentanter, projektlederen eller medarbejderen for Syd2020 og en ekstern konsulent. I alt ca. 13 personer. Hvordan Hver projektgruppe har et kommissorium, som fastlægger projektgruppens mål og retningslinier for indhold. Projektgruppen er forpligtet til at komme med oplæg til succeskriterier, tidsplan, sammenhæng med andre projekter, information, økonomi og forankring og fremtidig organisering. 18

19 Projektgrupperne fungerer uden indblanding fra forvaltningens side. Der stilles konsulentbistand til rådighed for grupperne. På denne måde får projektgrupperne mulighed for at formulere egne forslag, som måske kan afvige fra forvaltningens ideer, men som kan vise sig at lede til nye og bedre løsninger. 2 Syd2020 sekretariatet fungerer som formand for projektgrupperne og sørger for koordination og løbende dialog med sektorforvaltningerne. Hvorfor Formålet med projektgrupperne og deres frie forhold til det kommunale system er ønsket om at styrke den lokale forankring af projekterne og give de lokale aktører mulighed for at finde frem til en fælles holdning som de i enighed kan præsentere for kommunen. Således skabes der et ligeværdigt forhold mellem kommunen og de lokale aktører. Kommentarer Den helhedsorienterede byfornyelse i Albertslund Syd har specielle betingelser i kraft af det tætte samarbejde mellem kommune og boligorganisationer. To forskellige formelle beslutningsgange (kommunernes politiske beslutningsproces og boligorganisationernes beboerdemokrati) skal mødes i projektorganisationen. Mange skal høres undervejs og mange skal informeres. 3 De 4 samarbejdsfora, der er beskrevet har alle som mål at sikre samarbejdet mellem Albertslund Kommune og boligorganisationerne. Med en nylig ændring af organiseringen af Syd2020 er fokus på samarbejdet mellem kommune og boligorganisationer (beboerdemokratiet) blevet styrket. For nyligt har man i Albertslund Kommune besluttet at etablere en administrativ følgegruppe sammensat af repræsentanter fra de forskellige forvaltninger. 4 Denne gruppe mødes efter behov og drøfter problemstillinger, opgaver, ideer og aktiviteter med relation til Albertslund Syd. Organisatorisk placeres denne gruppe under chefgruppen med projektlederen for Syd2020 som formand. Chefgruppen, som består af administrative ledere, har også fået en mere central rolle i forbindelse med reorganiseringen af Syd2020, idet chefgruppen er ansvarlig for at sikre forankringen af Syd samarbejdet i forvaltningerne. Erfaringen fra Albertslund Syd er, at den helhedsorienterede byfornyelse kræver en kompleks projektorganisering, hvor styring ikke kun er noget der sker i netværk, men også mellem en række forskellige netværk. 2 Det er sket, at forvaltningen har fremsat ændringsforslag til projektgruppernes løsninger. Omvendt har der f.eks. også været et tilfælde, hvor forvaltningen har bedt projektgrupperne udarbejde grundlaget for en lokalplan. 3 Som nævnt i indledningen er der faktisk tale om 9 demokratier: Kommunen, de 2 boligorganisationer og de 6 afdelinger. 4 Etableringen af en tværfaglig administrativ gruppe skyldes dels at byfornyelsesprogrammet for område 2 i modsætning til område 1 omfatter projekter inden for det boligsociale område, børneområdet og kultur/fritidsområdet dels at der gennem længere tid havde været et behov for at sikre koordinationen af de kommunale interesser i den helhedsorienterede byfornyelse. 19

20 3 spørgsmål til projektlederen Thomas Bundgaard Jensen, Albertslund Kommune Hvorfor har I valgt at inddrage aktører? Politikerne var klar over at hvis man skulle løfte Albertslund Syd så var det en forudsætning at styrke beboerengagementet i bydelen. Så opgaven har været at skabe et større medansvar blandt beboerne. Formålet med den helhedsorienterede byfornyelse er ikke primært at renovere bydelen rent fysisk, formålet er faktisk processen. Hvilke konsekvenser har det haft? Der er en målbar øget aktivitet i beboerdemokratiet. Der er beboere, som gennem arbejdsgrupper har engageret sig i beboerdemokratiet. Processen har også været meget effektiv. Hvis man havde lavet en almindelig lokalplan ville der med en vis sandsynlighed ikke være sket noget. Ifølge direktørerne for boligselskaberne ville den planlagte renovering af rækkehusene ikke være nær så omfattende, hvis processen havde været som den plejer. Vi havde et helhedsorienteret byfornyelsesprojekt uden midler til renovering af bebyggelserne. Nu har beboerne i 2 af de 6 boligafdelinger i området igangsat projekteringen af renoveringsprojekter til ca. 100 mio kr. Hvordan vil I gøre næste gang? Vi er ved at lave en ny kommuneplanstrategi og de meldinger jeg får fra vores direktør er, at processen skal tage udgangspunkt i vores erfaringer. Udgangspunktet er, at kommunen ikke selv har råd til at lave alle de forbedringer, der skal til. Så hvis der skal ske noget, så skal det laves i et samarbejde med lokalområderne. Det er det vi gør i Albertslund Syd og det er det vi i vid udstrækning vil gøre fremover i Albertslund Kommune. Det er i denne forbindelse centralt, at man får et overblik over hvilke aktører er bestemmer, hvilke aktører der berøres af byudviklingen og hvilke interesser aktørerne har. Det er også vigtigt at man klarlægger opgavens karakter, hvilke aktiviteter man vil have igennem osv. Det vil sige, at du skal lave nogle analyser, sætte folk sammen, finde ud af hvordan du koordinerer mellem netværkene og kommunalbestyrelsen osv. 20

21 Thrigesvej-området et byomdannelsesprojekt i Herning Baggrund Industriområdet ved Thrigesvej er Hernings ældste egentlige industriområde. Beliggenheden mellem et boligområde og Knudmosen har medført, at virksomhederne ikke har haft udvidelsesmuligheder siden området blev fuldt udbygget i 1960 erne. Den omkringliggende boligbebyggelse har også medført at miljøkravene til virksomhederne i området er blevet skærpet løbende. Resultatet har været, at mange virksomheder har valgt at forlade området. I forbindelse med udarbejdelse af Hernings Kommuneplan blev det derfor besluttet, at der skulle ske en etapevis omdannelse af det nedslidte erhvervsområde. Projektet På baggrund af kommuneplanen igangsatte Herning Kommune i sommeren 1995 et planlægningsprojekt, der skulle føre til en etapevis omdannelse af området til et bæredygtigt boligområde (omdannelsen skulle fungere som et demonstrationsprojekt for miljørigtig projektering og fungere som et udstillingsvindue for Green City Denmark). Formålet med planlægningsprojektet var at tilvejebringe planer og strategier for omdannelsen af området og styrke områdets integration i byen økonomisk, fysisk og socialt/kulturelt. Plantype Masterplan Størrelse 600 boliger Centrale aktører Grundejere, borgere og virksomheder Tid I denne forbindelse blev der sammensat et Ideforum bestående af repræsentanter for områdets beboere, virksomheds og grundejere samt potentielle investorer. Til varetagelse af den praktiske tilrettelæggelse af møderne blev der nedsat en arbejdsgruppe bestående af en repræsentant for de forskellige grupper af interessenter i området samt Herning Kommune. Gennem en række møder har Ideforum opstillet en række hovedmålsætninger for områdets omdannelse. Disse målsætninger har dannet udgangspunkt for udarbejdelsen af en masterplan for området. Masterplanen udgør det overordnede fælles grundlag, som kvarterets omdannelse skal respektere, og som det efterfølgende lokalplanarbejde skal tage udgangspunkt i. Berørte og relevante aktører - Byråd - Kommunen (økonomi- og planlægningssekretariatet, byplanafdeling, byggesagskontoret, vejafdeling, miljøafdeling, parkafdeling) - Beboere fra det nærliggende parcelhusområde - Virksomheder - Grundejere - Potentielle investorer - Miljøministeriet - Ringkøbing Amt 21

22 Samarbejdsrelationer Ideforum med repræsentanter fra alle grupper af interessenter i området har spillet en meget central rolle i omdannelsen af Thrigesvej-området. Hvem Ideforum bestod af 28 personer fordelt på 13 beboere, 8 virksomheds- og grundejere og 7 repræsentanter for potentielle investorer. Disse personer havde tilkendegivet, at de gerne ville deltage aktivt i planlægningsarbejdet på et orienteringsmøde om Thrigevej-områdes udvikling. Herning Kommune var repræsenteret med 2 personer fra Teknisk Forvaltning og en fra Økonomiog Planlægningssekretariatet. Herudover deltog repræsentanter for Rambøll og tegnestuen Blå Port som konsulenter. På det første møde i Ideforum blev byplanchefen valg til formand. Som sekretær blev valgt en arkitekt for Byplanafdelingen. Hvordan Udgangspunktet for Ideforums arbejde var et politisk vedtaget kommissorium, der fastlagde de overordnede rammer for byomdannelsen samt præciserede, hvilke temaer Ideforum skulle arbejde med. I kommissoriet står der: Ideforum skal fremkomme med forslag til målsætninger for byomdannelsesområdets fremtidige indhold og funktioner. Der opstilles herefter 9 temaer, som Ideforum skal forholde sig til bl.a. trafik, miljø og bolig. Ideforum havde mulighed for at indkalde faglige eksperter til at belyse specifikke emner. Dette benyttede de sig af 6 gange (Herning Kommune, Rambøll og en ejendomsmægler). Af emner var bl.a. forholdet mellem bebyggelsestæthed og økonomi samt håndtering af jordforurening. Alle Ideforums møder er blevet afholdt om aftenen med et gennemsnitligt fremmøde på % af de samlede antal deltagere i Ideforum. Arbejdet har dels foregået som gruppearbejde og dels i plenum. Arbejdet har tillige omfattet et vist hjemmearbejde for deltagerne. Arbejdsgruppen har også spillet en central rolle ved at facilitere arbejdet i Ideforum og samle op på diskussionerne i Ideforum. Hvem Arbejdsgruppen bestod af formand og sekretær fra Ideforum, dvs. byplanchefen og en arkitekt fra Byplanafdelingen, en repræsentant for beboerne, en repræsentant for virksomheds- og grundejerne og en repræsentant for de potentielle investorer. Hvordan Arbejdsgruppens formål var at facilitere arbejdet i Ideforum, herunder at forberede og samle op på møderne. Arbejdsgruppen afholdt et møde mellem hver af Ideforums møder. Kommentarer Man har haft gode erfaringer med Ideforum som et ide og visionsudvalg, der fastlægger målsætningerne for områdets planlægning. Det lykkedes de forskellige interessenter at nå frem til konsensus om retningslinierne for områdets omdannelse. Efter fastlæggelsen af målsætninger for de 22

23 8 temaer, udarbejdede Teknisk Forvaltning en masterplan. Denne blev herefter forelagt Ideforum og godkendt. Masterplanen opdelte omdannelsen i 4 områder, som skulle omdannes etapevis. Omdannelsen af de første 2 områder har fundet sted og man er ved at igangsætte planlægningen af de 2 sidste faser. I denne forbindelse er man pt. ved at indkalde Ideforum til en ny række møder. Masterplanen har haft stor betydning for udviklingen af området, idet den fungerer som en fælles reference for de forskellige interessenter og sikrer, at ingen bliver overraskede over indholdet i de lokalplaner, der udarbejdes i takt med omdannelsen af de forskellige etaper. 3 spørgsmål til projektlederen Hans Egehøj, Herning Kommune Hvorfor valgte I at nedsætte et Ideforum? Det var en politisk vurdering af, at dialog var den rigtige fremgangsmåde. Vi vidste, at der ville komme en masse polemik. Hvilke konsekvenser? Vi har haft succes med denne form for dialog. Man får et større kendskab til hvad folk i området mener og man lærer hinanden at kende. Aktørerne i området ved hvorfor vi som kommune handler som vi gør og vi forstår også de forskellige aktørers indgangsvinkel og endelig kan der komme nye ting frem som følge af dialogen. Konsekvensen er at vi kan fremlægge sagen som afklaret, så det er lettere for vores politikere at tage stilling til. Vi kunne godt have lavet en almindelig lokalplan uden at involvere byens aktører og fået en indsigelser med bunker af papirer, redegørelser, sagsarbejde og advokater. I forhold til Thrigesvejområdet er det meget begrænset, hvad vi har haft af indsigelser. Hvordan vil I gøre næste gang? Vi har siden Thrigesvej-området brugt samme fremgangsmåde i tilsvarende områder dvs. større. byomdannelsesprojekter. Vi vil ikke gøre det i mindre og halvstore lokalplaner. Selvfølgelig tager vi et orienteringsmøde, hvis der er behov for det. Men i et Ideforum kommer man ned i materien og kommer frem til nogle resultater, som alle kan acceptere. 23

24 Sammenfatning De fire planprocesser er meget forskellige hvad angår størrelse, tidsmæssig udstrækning mv. Østerbro Fokusområde Syd Albertslund Herning Plantype Strukturplan for de Ideoplæg Helhedsorienteret Masterplan offentlige områder byfornyelse * 2 Størrelse boliger ca boliger boliger ca. 600 boliger Centrale aktører Foreninger og organisationer Grundejere og investorer Boligorganisationer og beboere Grundejere, borgere og virksomheder Tidsmæssig udstrækning Til næste plan , Trafik- og Bymiljøplanen for Østerbro dækker det største område med boliger. Der er ikke afsat nogle midler til realiseringen af planen og ingen statslige rammer, der skal efterleves. Fokusområde Syd dækker også over et stort område. De udtjente havnerelaterede virksomheder skal erstattes af en blanding af boliger og erhverv. Omdannelsen forventes at koste ca. 15 mia. over de næste 15 år i private investeringer. Albertslund Syd er et område på størrelse med Fokusområde Syd. Til gengæld er økonomien noget anderledes. 18,1 mio. er der til de 6 projekter, der udgør den helhedsorienterede byfornyelse i område 1. De 18.1 mio. fordeles mellem kommune, boligorganisationer og staten. Thrigesvej-området i Herning er det mindste af de 4 områder. Det udtjente erhvervsområde skal erstattes af et bæredygtigt boligområde, som kan virke som udstillingsvindue for Green City Denmark. Pengene til byomdannelsen kommer fra to boligorganisationer. De 4 områders forskellighed har betydning for, hvordan man kan involvere byens aktører i byudviklingen og hvilke aktører, det vil være relevant at inddrage. Inddragelse af aktører Inddragelsen af aktører har været meget forskellig fra case til case. Det har været forskellige aktørgrupper, som har været involveret og involveringen er sket på forskellig vis. I gennemgangen af de 4 cases og i denne sammenligning fokuseres på det innovative i planprocessen. Når det af nedenstående tabel fremgår, at der ikke har været nogen borgere involveret i processen omkring udarbejdelse af Trafik- og Bymiljøplanen for Østerbro, er dette ikke sandt. Borgerne har blot ikke været med i Følgegruppen, som er udgangspunkt for analysen. 24

25 Borgere Foreninger & organisationer Grundejere og investorer Forvaltningerne Østerbro Fokusområde Syd Albertslund Herning Borgerne i Kgs. I projektgrupper og Enghave er Gennemførelsesgr. repræsenteret af Kvarterløftssekretariat et for Kgs. Enghave I Følgegruppen, som arrangør af borgermøder o.l. Københavns Havn A/S og Banestyrelsen har medvirket i en referencegruppe Vej & Park, men også andre forvaltninger Københavns Havn A/S og potentielle investorer Økonomiforvaltningen, men også andre forvaltninger Politikere Andre Konsulenter Hollandsk arkitekt & proceskonsulent I projektgrupper og Gennemførelsesgr. Alle forvaltninger I Gennemførelsesgr. Projektleder Repræsentanter i Ideforum Repræsentanter i Ideforum Byplanafdelingen, men også andre afdelinger Konsulenter Perspektiver De 4 cases rummer alle innovative elementer, som er interessante i forhold til udvikling af nye redskaber til inddragelse af byens aktører i byudviklingen. Trafik- og Bymiljøplanen for Østerbro er som de andre Trafik- og Bymiljøplaner for bydele i København præget af en bottom-up proces, hvor borgere, organisationer og foreninger har stor indflydelse på byens udvikling gennem deres deltagelse i følgegrupper. Følgegrupperne fungerer som en idebank og som forvaltningens sparringspartner i forhold til udformningen af planen og dialogen med en bredere gruppe af borgere. Følgegruppen for Trafik- og Bymiljøplanen for Østerbro består udelukkende af repræsentanter for foreninger og organisationer. I de Trafik- og Bymiljøprocesser, hvor man har haft mere åbne Følgegrupper, har det vist sig at være vanskeligt at få erhvervslivet, unge og børnefamilier til at deltage. Fokusområde Syd er noget helt særligt i forhold til områdets størrelse. Københavns Kommune og Københavns Havn A/S har et tæt samarbejde omkring omdannelsen af området senest formaliseret ved etableringen af et fælles Byggemodningsselskab. Workshopperne er et interessant element i udviklingen af fokusområde Syd, idet de forskellige interesser: kommune, borgere (repræsenteret ved Kvarterløftsekretariatet) og grundejerne (repræsenteret ved Københavns Havn A/S) i fællesskab arbejder på at konkretisere en vision. Sjoerd Soeters har spillet en central rolle som supervisor på workshoppene, hvor han har styret processen med at få de forskellige interessenter til at forstå og respektere hinandens interesser i byomdannelsen. Byggemodningsselskabet er en mulighed for at frigøre omdannelsen af Fokusområde Syd fra det kommunale system, hvilket giver større frihedsgrader til forhandlinger med potentielle investorer. 25

Til nogle projekter kan der være knyttet en styregruppe ligesom der i nogle projektforløb kan være brug for en eller flere følge-/referencegrupper.

Til nogle projekter kan der være knyttet en styregruppe ligesom der i nogle projektforløb kan være brug for en eller flere følge-/referencegrupper. PROJEKTORGANISATION OG PROJEKTARBEJDE Rollefordeling i en projektorganisation Ethvert projekt har en projektejer, en projektleder og en eller flere projektmedarbejdere. Disse parter er altså obligatoriske

Læs mere

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken.

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken. PROJEKTOPLYSNINGER 1 Indsatsens formål Esbjerg Kommune ønsker en bredere koordineret og målbar indsats på det boligsociale område med henblik på at gøre udsatte boligområder velfungerende og attraktive.

Læs mere

Samarbejdsaftale om en letbane i Ring 3

Samarbejdsaftale om en letbane i Ring 3 [Transportministeriet] [Ringbysamarbejdet] Samarbejdsaftale om en letbane i Ring 3 Indledning I dag er strækningen langs Ring 3 tæt trafikeret. På de overbelastede veje opstår der kødannelser, fremkommeligheden

Læs mere

INDSTILLING OG BESLUTNING

INDSTILLING OG BESLUTNING 1. TMU 66/2006 J.nr. 639.0029/05 Billige boliger INDSTILLING OG BESLUTNING På baggrund af Borgerrepræsentationens beslutning af 15. december 2005 om, at der over en femårig periode, bygges 5.000 boliger

Læs mere

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale:

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: KULTURAFTALE Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: 1. Indledning Aftalen tager udgangspunkt i Festugens formål jf. vedtægterne samt Kulturaftalen mellem Kulturministeriet

Læs mere

Indstilling. Grundlag for fremdrift i den fortsatte realisering og udvikling af De Bynære Havnearealer. Bevilling til konsulentydelser

Indstilling. Grundlag for fremdrift i den fortsatte realisering og udvikling af De Bynære Havnearealer. Bevilling til konsulentydelser Indstilling Til Århus Byråd Via Magistraten Borgmesterens Afdeling Magistratens 2. Afdeling Den 7. november 2006 Grundlag for fremdrift i den fortsatte realisering og udvikling af De Bynære Havnearealer.

Læs mere

Forankringsmetode - Hvordan skal vi forankre?

Forankringsmetode - Hvordan skal vi forankre? Har I behov for bedre styring, ledelse og fremdrift? Arbejder I systematisk med en forankringsstrategi? Har I nok fokus på lokal bæredygtighed? Har I værktøjerne til at mobilisere de frivillige? Gør I

Læs mere

Den gode proces. Hvordan fremmes lokal forankring og borgerinddragelse i forbindelse med vindmølleplanlægning? den gode proces 13

Den gode proces. Hvordan fremmes lokal forankring og borgerinddragelse i forbindelse med vindmølleplanlægning? den gode proces 13 Den gode proces Hvordan fremmes lokal forankring og borgerinddragelse i forbindelse med vindmølleplanlægning? den gode proces 13 Vejen til den gode proces Klimatruslen og usikkerhed om den fremtidige forsyningssikkerhed

Læs mere

Udfordringer i det boligsociale arbejde

Udfordringer i det boligsociale arbejde Udfordringer i det boligsociale arbejde Boliger v/ Kristoffer Rønde Møller BL - Danmarks Almene Boliger Min baggrund for at tale om emnet Boligsocialt arbejde er i sin natur udfordrende - det er det smukke

Læs mere

Jomfrustien, Haderslev, som byfornyelsesområde med klimatilpasningsinitiativer Willy Feddersen / 14/34171

Jomfrustien, Haderslev, som byfornyelsesområde med klimatilpasningsinitiativer Willy Feddersen / 14/34171 Haderslev Byråd, 25-11-2014 Side 1 Jomfrustien, Haderslev, som byfornyelsesområde med klimatilpasningsinitiativer Willy Feddersen / 14/34171 Åben sag Sagsindhold Denne sag vedrører klimatilpasningsprojekt

Læs mere

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan Den 19. november 2010 Aftale om dispositionsplan Formålet med nærværende aftale er at bekræfte enigheden mellem Brabrand Boligforening og Århus Kommune om den endelige dispositionsplan for Gellerup og

Læs mere

notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder Hvorfor en boligsocial strategi for fsb?

notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder Hvorfor en boligsocial strategi for fsb? notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder fsb har i lighed med de øvrige almene boligorganisationer ansvar for at etablere og drive velfungerende boligområder, hvor beboerne

Læs mere

Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a:

Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a: 1. MISSION Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a: Det enkelte branchearbejdsmiljøråd skal inden for rådets område bistå branchens virksomheder med

Læs mere

Velkommen til workshoppen Tingbjerg Partnerskab en helhedsorienteret og effektiv tryghedsindsats

Velkommen til workshoppen Tingbjerg Partnerskab en helhedsorienteret og effektiv tryghedsindsats Velkommen til workshoppen Tingbjerg Partnerskab en helhedsorienteret og effektiv tryghedsindsats Fordél jer med max 6 ved hvert bord. Sæt dig gerne sammen med dem du kender fra dit lokalområde eller, Sæt

Læs mere

UDKAST. Kommissorium for Lokaludvalg

UDKAST. Kommissorium for Lokaludvalg Bilag 2: Forslag til revideret Kommissorium for Lokaludvalg Kommissorium for Lokaludvalg På baggrund af Borgerrepræsentationens beslutning af 13. oktober 2005 blev der i perioden 2006-2009 nedsat i alt

Læs mere

Landsbyggefonden Boligselskabernes Hus. Lars Holmsgaard Käte Thorsen. - Byggetekniske konsulenter - Vejledning - ansøgninger

Landsbyggefonden Boligselskabernes Hus. Lars Holmsgaard Käte Thorsen. - Byggetekniske konsulenter - Vejledning - ansøgninger Præsentation og disposition Lars Holmsgaard Käte Thorsen - Byggetekniske konsulenter - Vejledning - ansøgninger Disposition O. Overblik hele processen 1. Proces frem til foreløbig helhedsplan 2. Tidsplan

Læs mere

INDSTILLING OG BESLUTNING

INDSTILLING OG BESLUTNING Som opfølgning på Evaluering af lokaludvalg i København fra august 2010, skal Økonomiudvalget tage stilling til principper for ændringer i lokaludvalgskonceptet. INDSTILLING OG BESLUTNING Økonomiforvaltningen

Læs mere

REALISERING 1 REALISERING

REALISERING 1 REALISERING ERHVERVSKORRIDOREN - SILKEBORG KOMMUNE REALISERING ADRESSE COWI A/S Jens Chr. Skous Vej 9 8000 Aarhus C TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk 1 REALISERING Nedenstående anbefalinger er baseret

Læs mere

Etablering af nye dagligvarebutikker Planlovens regler

Etablering af nye dagligvarebutikker Planlovens regler Vigtigt at vide Etablering af nye dagligvarebutikker Planlovens regler De Samvirkende Købmænd December 2013 Indhold 1. Indledning... 3 2. Tjekliste hvad kan du gøre, hvis der måske skal bygges en ny dagligvarebutik

Læs mere

Kommissorium. Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering. September 2014

Kommissorium. Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering. September 2014 Kommissorium Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering September 2014 1 Indhold 1: Formål... 3 2: Indhold og opgaver...4 3: Organisering... 4 4: Forretningsorden... 6 5: Finansiering

Læs mere

Drejebog 3A - Nyt rådhus og sundhedscenter Fase 7 og 8 Forprojektering og hovedprojektering Oktober 2012 oktober 2013

Drejebog 3A - Nyt rådhus og sundhedscenter Fase 7 og 8 Forprojektering og hovedprojektering Oktober 2012 oktober 2013 Drejebog 3A - Nyt rådhus og sundhedscenter Fase 7 og 8 Forprojektering og hovedprojektering Oktober 2012 oktober 2013 Revideret 22. november 2012 Egedal Kommune Drejebog for nyt rådhus og sundhedscenter

Læs mere

HR- masterplan. Fra starten af sep. vil Byrådet stå i spidsen for en proces for at konkretisere reformen i Middelfart

HR- masterplan. Fra starten af sep. vil Byrådet stå i spidsen for en proces for at konkretisere reformen i Middelfart Løn og Økonomi - Team Løn Middelfart Kommune Østergade 11 5500 Middelfart www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte +45 8888 5048 Fax +45 8888 5501 Dato 4. sep. 2013 Sagsnr.: 2013-009940-1 Mette.Jakobsen@middelfart.dk

Læs mere

Organisationsdiagram 1 Masterplan Syd samarbejdet

Organisationsdiagram 1 Masterplan Syd samarbejdet Organisationsdiagrammet er opdelt i følgende: 1. Partnerskabets er det overordnet gældende og af Partnerskabets organisationsdiagram udspringer Følgegruppen for rækkehusene i syd. 2. Følgegruppen er det

Læs mere

Hvordan udarbejdes en strategi

Hvordan udarbejdes en strategi LENNART SVENSTRUP Hvordan udarbejdes en strategi LENNART@KYOEVAENGET.DK 2011 Strategi Alle kan udarbejde en strategi! MEN: For at en strategi er noget værd i praksis, skal den tage udgangspunkt i virkeligheden,

Læs mere

vejledning til Ansøgningsskema

vejledning til Ansøgningsskema Side 1 af 2 Projektudvikling Beboergrupper og boligafdelinger kan søge om støtte til at udvikle et projektforslag, så det senere kan føres ud i livet. vejledning til Ansøgningsskema Realdania-kampagnen

Læs mere

Arbejdsgrundlag for BAR U&F. Mission - Vision - Værdier - Strategi

Arbejdsgrundlag for BAR U&F. Mission - Vision - Værdier - Strategi Arbejdsgrundlag for BAR U&F Mission - Vision - Værdier - Strategi Mission Gennem samarbejde medvirker BAR U&F (Branchearbejdsmiljøråd Undervisning & Forskning) til at skabe trivsel og gode arbejdspladser

Læs mere

Trafik og Miljøhandlingsplaner - resultater og erfaringer

Trafik og Miljøhandlingsplaner - resultater og erfaringer Helle Huse, civilingeniør, Anders Nyvig A/S Trafik og Miljøhandlingsplaner - resultater og erfaringer Det er nu 4 år siden, at arbejdet med de første trafik- og miljøhandlingsplaner blev igangsat. Hovedparten

Læs mere

NOTAT. Nybyggeri af almene boliger i fremtiden - Debatoplæg

NOTAT. Nybyggeri af almene boliger i fremtiden - Debatoplæg NOTAT By- og Kulturforvaltningen Plan og Byg Salg og Udlejning Odense Slot Indgang G Nørregade 36-38 Postboks 730 5000 Odense C www.odense.dk Tlf. 65512694 Fax 66133222 E-mail pb.bkf@odense.dk Nybyggeri

Læs mere

Kommissorium for den fælles projektorganisation

Kommissorium for den fælles projektorganisation Projekt Social balance i Værebro Park 28. maj 2013 Kommissorium for den fælles projektorganisation Gladsaxe Kommune og Gladsaxe almennyttige Boligselskab besluttede på møde d. 18. marts 2013 at etablere

Læs mere

Borger & Arbejdsmarked ønsker med denne projektbeskrivelse at sætte indsatsen for at nedbringe sygefraværet på dagsordenen i 2013.

Borger & Arbejdsmarked ønsker med denne projektbeskrivelse at sætte indsatsen for at nedbringe sygefraværet på dagsordenen i 2013. Vi knækker kurven! projekt om fravær i Borger & Arbejdsmarked 2013 Indledning Borger & Arbejdsmarked ønsker med denne projektbeskrivelse at sætte indsatsen for at nedbringe sygefraværet på dagsordenen

Læs mere

Agenda 21 Fokus miljø og klima

Agenda 21 Fokus miljø og klima Agenda 21 Fokus miljø og klima Teknik- og Miljøforvaltningen 2008 Indhold Prioritering af indsatsen...4 Projektidé - praktisk miljøledelse...5 Opstart af projektet...8 Organisering og forankring af projektet...9

Læs mere

NOTAT. Regnvandsforum Undersøgelse af skybrudskvalitet i fælles vandsystemer

NOTAT. Regnvandsforum Undersøgelse af skybrudskvalitet i fælles vandsystemer NOTAT Regnvandsforum Undersøgelse af skybrudskvalitet i fælles vandsystemer Klimatilpasning, vandsektor og grundvand J.nr. Ref. Den 28. september 2012 Regnvandsforum - et samarbejde på tværs af kommunegrænser

Læs mere

Fra driftsledelse til ledelse af strategiske processer

Fra driftsledelse til ledelse af strategiske processer Fra driftsledelse til ledelse af strategiske processer Indledning I juni måned 2006 skrev direktionen i Sorø Kommune nedenstående problemformulering i forbindelse med deltagelsen i projektet Strategisk

Læs mere

Vi vil medvirke til at skabe attraktive arbejdspladser, der fremmer et sikkert, sundt og meningsfuldt arbejdsliv.

Vi vil medvirke til at skabe attraktive arbejdspladser, der fremmer et sikkert, sundt og meningsfuldt arbejdsliv. BAR SoSu s vision: Vi vil medvirke til at skabe attraktive arbejdspladser, der fremmer et sikkert, sundt og meningsfuldt arbejdsliv. BAR SoSus mission BAR SoSu mission er, at: Kvalificere arbejdspladserne

Læs mere

Disposition. De fysiske planer Planens tilblivelse Udfordringer Spørgsmål

Disposition. De fysiske planer Planens tilblivelse Udfordringer Spørgsmål Disposition De fysiske planer Planens tilblivelse Udfordringer Spørgsmål Fra udsat boligområde til attraktiv bydel hvordan? Historien lys og luft. Livet bag voldene 2400 almene boliger og 32 blokke Opført

Læs mere

Styringsreformen og beboerdemokratiet udfordringer for proces og indflydelse? 9. kreds konference LO skolen 3 marts

Styringsreformen og beboerdemokratiet udfordringer for proces og indflydelse? 9. kreds konference LO skolen 3 marts Styringsreformen og beboerdemokratiet udfordringer for proces og indflydelse? 9. kreds konference LO skolen 3 marts Lotte Jensen Professor Institut for Ledelse, Politik og Filosofi, CBS lje.lpf@cbs.dk

Læs mere

strategi for nærdemokrati

strategi for nærdemokrati strategi for nærdemokrati i Slagelse Kommune 2009 Slagelse Kommune Ledelsessekretariatet Rådhuspladsen 11, 4200 Slagelse Tlf. 58 57 36 00 slagelse@slagelse.dk Visionen brandmen.dk Slagelse Kommune vil

Læs mere

Hvordan inddrager man offentligheden i beslutningerne?

Hvordan inddrager man offentligheden i beslutningerne? Hvordan inddrager man offentligheden i beslutningerne? Professor Lone Kørnøv Aalborg Universitet Dansk Center for Miljøvurdering Hvorfor, hvorfor ikke og hvordan a. Holdningsladet emne b. Rationaler bag

Læs mere

Køge Kyst et eksempel på strategisk byledelse. Jes Møller projektdirektør, Køge Kyst

Køge Kyst et eksempel på strategisk byledelse. Jes Møller projektdirektør, Køge Kyst Køge Kyst et eksempel på strategisk byledelse Jes Møller projektdirektør, Køge Kyst 1.500 boliger 22.000 m 2 detailhandel 4.000 kontorarbejdspladser 21.000m 2 kultur+offentlig service 310.000 etagemeter

Læs mere

Den gode gruppe Hvorfor, hvornår og hvordan?

Den gode gruppe Hvorfor, hvornår og hvordan? Den gode gruppe Hvorfor, hvornår og hvordan? Et inspirations- og vejledningspapir Indledning De bedste resultater kommer ofte via samarbejde på kryds og tværs af organisationen mellem frivillige, lokalkomiteer,

Læs mere

Lokalplan nr. 93 for et offentligt område til Videbæk ny skole i tilknytning til Videbæk Idræts- og Fritidscenter.

Lokalplan nr. 93 for et offentligt område til Videbæk ny skole i tilknytning til Videbæk Idræts- og Fritidscenter. Videbæk i november 2002 D.nr. 24971 Lokalplan nr. 93 for et offentligt område til Videbæk ny skole i tilknytning til Videbæk Idræts- og Fritidscenter. Videbæk Kommune Lokalplan nr. 93 for et offentligt

Læs mere

Sekstanten søger 1-2 projektmedarbejdere til storytelling

Sekstanten søger 1-2 projektmedarbejdere til storytelling Sekstanten søger 1-2 projektmedarbejdere til storytelling Eventkommunikation og udarbejdelse af image-strategi I Fællessekretariatet Sekstanten står vi sammen med fem almene boligorganisationer og fire

Læs mere

Plan09 og plankulturen til debat!

Plan09 og plankulturen til debat! Plan09 og plankulturen til debat! På programmet Plan09 og Fornyelse af planlægningen Hvad er plankultur? Værdier og kompetencer Eksempler Redskaber til udvikling af den lokale plankultur Et første bud

Læs mere

ZebraByer i Roskilde Kommune

ZebraByer i Roskilde Kommune ZebraByer i Roskilde Kommune Indledning Følgende beskriver et pilotprojekt, som tester visionen om ZebraByer i Roskilde Kommune. Pilotprojektet er udarbejdet som løsning på Byrådets innovationsspørgsmål

Læs mere

Styregruppeformænd i SKAT Kort & godt (plastkort)

Styregruppeformænd i SKAT Kort & godt (plastkort) Håndbogen for Styregruppeformænd i SKAT Kort & godt (plastkort) 80% af alle projekter, hvor der er uigennemskuelighed fejler Lange projekter er mere risikofyldte end korte Transparente projekter har oftere

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC Kommunikationsstrategi 2008-2012 Professionshøjskolen UCC Indledning Kommunikationsstrategien beskriver, hvordan vi kommunikerer ud fra hvilke principper og med hvilke mål. Kommunikationsstrategien er

Læs mere

TUREN GÅR TIL PROJEKTER I PRAKSIS

TUREN GÅR TIL PROJEKTER I PRAKSIS TUREN GÅR TIL PROJEKTER I PRAKSIS TUREN GÅR TIL dækker følgende områder Projektets fødsel: gruppens dannelse og opgaveafgrænsningen Projektets indledningsfase: gruppen afprøver hinanden og ideer, opgaven

Læs mere

TRANEMOSEGÅRD I FORSØG OM KLIMA OG FORSIKRING

TRANEMOSEGÅRD I FORSØG OM KLIMA OG FORSIKRING TRANEMOSEGÅRD I FORSØG OM KLIMA OG FORSIKRING I perioden fra 2010 til 2013 er der årligt afsat 10 mio. kr. til forsøg i det almene byggeri. Tranemosegård er et af de boligselskaber, som netop har modtaget

Læs mere

Notat. Bilag: Kommissorium 1.0. Kommissorium for Medborgerskabsudvalget. Den 30. januar 2014. Aarhus Kommune

Notat. Bilag: Kommissorium 1.0. Kommissorium for Medborgerskabsudvalget. Den 30. januar 2014. Aarhus Kommune Notat Bilag: Kommissorium 1.0 Den 30. januar 2014 Kommissorium for Medborgerskabsudvalget Aarhus Kommune Borgmesterens Afdeling Baggrund Byrådet vedtog 6. november 2013 at nedsætte et Medborgerskabsudvalg

Læs mere

Tingbjerg-Husum Partnerskab - partnerskabsaftale

Tingbjerg-Husum Partnerskab - partnerskabsaftale Tingbjerg-Husum Partnerskab - partnerskabsaftale Aftale om partnerskab for Tingbjerg-Husum Københavns Kommune, Københavns Politi, SSP København, fsb, SAB/KAB og AAB indgår med denne aftale et forpligtende

Læs mere

Skabelon for udvikling af borgerplaner

Skabelon for udvikling af borgerplaner Skabelon for udvikling af borgerplaner Alle lokalsamfund er forskellige, både hvad angår størrelse, ressourcer og behov. Derfor er der ikke én bestemt måde at lave en borgerplan på. Det vigtigste er, at

Læs mere

Strategi og kommuneplanlægning

Strategi og kommuneplanlægning LANDSPLANAFDELINGEN Strategi og kommuneplanlægning en vejledning VISION MÅL INDSATS Strategi og kommuneplanlægning en vejledning Strategi og kommuneplanlægning en vejledning Udarbejdet af Miljø- og Energiministeriet

Læs mere

Nordhavn - fremtidens bæredygtige bydel i København

Nordhavn - fremtidens bæredygtige bydel i København Nordhavn - fremtidens bæredygtige bydel i København Projektleder Marc Jørgensen www.kk.dk Side 1 Side 2 / Side 3 / Side 4 / Udfordringen! > Hvilke processer er centrale for at indfri visionerne? > Hvordan

Læs mere

TJEKLISTE TIL OPSTART AF EN BYGGESAG

TJEKLISTE TIL OPSTART AF EN BYGGESAG TJEKLISTE TIL OPSTART AF EN BYGGESAG KORT OM FASEN I denne fase skal der skabes et grundigt fundament for at træffe de rigtige beslutninger for udviklingen i jeres afdeling. I skal også have planlægt og

Læs mere

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Håndbog til projektledelse

Håndbog til projektledelse Mere info kontakt Julie Kirstine Olsen Udviklingskonsulent juols@ikast-brande.dk Tlf.: 9960 4153 Mads Ballegaard Konsulent mabal@ikast-brande.dk Tlf.: 9960 4021 Produceret af Håndbog til projektledelse

Læs mere

Nyhedsbrev. Fast Ejendom. Den 17. april 2015, revideret 20. april 2015

Nyhedsbrev. Fast Ejendom. Den 17. april 2015, revideret 20. april 2015 Den 17. april 2015, revideret 20. april 2015 Nyhedsbrev Ændring af planloven op til 25 % almene boliger i nye lokalplanområder Folketinget vedtog den 26. februar 2015 ændringer i planloven, der giver kommunerne

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE. et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. miljokommunerne.dk

SAMARBEJDSAFTALE. et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. miljokommunerne.dk SAMARBEJDSAFTALE et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner miljokommunerne.dk Forord Green Cities er et visionært og forpligtende samarbejde mellem kommuner, der arbejder for bæredygtighed og gør en

Læs mere

Struer Kommune Udvikling af organisationen

Struer Kommune Udvikling af organisationen Projektbeskrivelse Indholdsfortegnelse 1. Baggrund... 1 2. Formål med opgaven... 2 3. Indhold af projektet... 2 4. Organisering af opgaven... 3 5. Resultat af projektet... 4 6. Tidsplan... 4 BILAG 1...

Læs mere

Denne projekthåndbog har til formål at støtte gennemførelsen af projekter i Kulturministeriet.

Denne projekthåndbog har til formål at støtte gennemførelsen af projekter i Kulturministeriet. PROJEKTHÅNDBOG 12. december 2012 I Kulturministeriet anvendes projektarbejdsformen aktivt. Arbejdsformen styrker de innovative processer og bidrager til at øge medarbejdernes ansvar og arbejdsglæde, hvilket

Læs mere

KONFERENCE OM NÆRDEMOKRATI I KØBENHAVN

KONFERENCE OM NÆRDEMOKRATI I KØBENHAVN KONFERENCE OM NÆRDEMOKRATI I KØBENHAVN Københavns Kommunes tredje og afsluttende konference om hverdagens demokrati blev afholdt den 14. juni i VEGA på Vesterbro med 170 deltagere. Konferencen udgjorde

Læs mere

DR Modellen for Partnering. 1 Formål. 2 DR Modellens elementer. Dato 30. august 2002/STG

DR Modellen for Partnering. 1 Formål. 2 DR Modellens elementer. Dato 30. august 2002/STG Dato 30. august 2002/STG DR Modellen for Partnering 1 Formål Formålet med DR Modellen er at skabe et tæt samarbejde mellem totalrådgiverne, entreprenørerne og DR/BR, således at projektets kvalitet, økonomi

Læs mere

Et kunstprojekt i praksis

Et kunstprojekt i praksis 1 Et kunstprojekt i praksis Organisation, proces og ansvarsfordeling Om roller og ansvar Statens Kunstfond Statens Kunstfond er tilskudsyder og indgår i styregruppen for kunstprojektet. Statens Kunstfond

Læs mere

IDEOPLÆG. Foroffentlighed for planlægningen for et område til rideskole og gartneri ved Vestergade i Ikast VISION VESTERGADE

IDEOPLÆG. Foroffentlighed for planlægningen for et område til rideskole og gartneri ved Vestergade i Ikast VISION VESTERGADE IDEOPLÆG Foroffentlighed for planlægningen for et område til rideskole og gartneri ved Vestergade i Ikast VISION VESTERGADE Redegørelse Med dette idéoplæg indkalder byrådet i Ikast- Brande Kommune idéer

Læs mere

Budgetnotat vedrørende overførelse af Miljøpunkterne til Lokaludvalgene, sammenlægning af Ældrerådene og sammenlægning af frivillighedscentrene.

Budgetnotat vedrørende overførelse af Miljøpunkterne til Lokaludvalgene, sammenlægning af Ældrerådene og sammenlægning af frivillighedscentrene. Økonomiforvaltningen Center for Økonomi og HR NOTAT Budgetnotat vedrørende overførelse af Miljøpunkterne til Lokaludvalgene, sammenlægning af Ældrerådene og sammenlægning af frivillighedscentrene. Baggrund

Læs mere

FÆLLES BEREDSKAB. Implementerings- organisation

FÆLLES BEREDSKAB. Implementerings- organisation FÆLLES BEREDSKAB Implementerings- organisation Indholdsfortegnelse 1. FÆLLES AFSÆT... 3 1.1. Baggrund og formål... 3 1.2. Organisering... 3 1.3. Overordnet tids- og procesplan... 4 1.3.1. Fase I: 1. marts

Læs mere

Rollebeskrivelser i den fællesstatslige programmodel. - Vejledning

Rollebeskrivelser i den fællesstatslige programmodel. - Vejledning Rollebeskrivelser i den fællesstatslige programmodel - Vejledning Januar 2014 Indhold 1. LÆSEVEJLEDNING... 1 2. FORMAND FOR PROGRAMBESTYRELSEN (PROGRAMEJER)... 2 3. PROGRAMLEDER... 3 4. FORANDRINGSEJER...

Læs mere

Borgmesterbrev IX - Folkeskolen skal udvikles via kommunale beslutninger

Borgmesterbrev IX - Folkeskolen skal udvikles via kommunale beslutninger Borgmesteren Kommunalbestyrelsen Kommunaldirektøren Økonomidirektøren Direktøren for skoleområdet HR-direktøren Direktøren for kommunikation Borgmesterbrev IX - Folkeskolen skal udvikles via kommunale

Læs mere

Partneraftale. Formålet med partnerskabsaftalen vil derfor være at skabe en it-governancemodel der kan:

Partneraftale. Formålet med partnerskabsaftalen vil derfor være at skabe en it-governancemodel der kan: Partneraftale Randers Kommune og KMD har pr. 15.01.07 indgået nærværende partneraftale der, gennem et tæt samarbejde om optimal anvendelse af IT- løsninger, skal bidrage til at effektivisere kommunens

Læs mere

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job - Lokal Agenda 21-strategi Dit liv, din fremtid, dit job Den kommunale Agenda 21 opgave Ifølge planlovens kapitel 6a, 33 a skal byrådet forklare og udgive deres strategi for kommunens bidrag til en bæredygtig

Læs mere

Velkommen til følgegruppen

Velkommen til følgegruppen Velkommen til følgegruppen - En introduktion til følgegruppens arbejde i renoveringssager Du går en spændende tid i møde. Som medlem af en følgegruppe vil du følge en byggesag på nærmeste hold og ganske

Læs mere

Konferenceoplæg til Byer for og med mennesker Docken, mandag den 20. november kl. 09.30-12.15

Konferenceoplæg til Byer for og med mennesker Docken, mandag den 20. november kl. 09.30-12.15 Konferenceoplæg til Byer for og med mennesker Docken, mandag den 20. november kl. 09.30-12.15 Hvordan skaber vi byer for og med mennesker? Spørgsmålet er ikke let at besvare og svaret kræver både tankevirksomhed

Læs mere

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde Fremtidsseminar 2013 Definition af frivilligt arbejde Et stykke arbejde, der er kendetegnet ved: - Ikke lønnet, dog med mulighed for kompensation - Er frivilligt, dvs. at det udføres uden fysisk, retsligt

Læs mere

LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE

LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE Udviklings- og Strategiudvalget den 11-06-2013, s. 1 LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE Udviklings- og Strategiudvalget Dagsorden Under punkt 1 deltager vidensbydirektør Caroline Arends Tirsdag den 11. juni 2013 kl.

Læs mere

Forslag til indsatser Vi er en top-professionel virksomhed - med styr på fundamentet

Forslag til indsatser Vi er en top-professionel virksomhed - med styr på fundamentet Strategi 2013-2017: Forslag til prioriterede indsatser På workshop den 16. marts 2013 konkretiserede deltagerne en række indsatser, der knytter sig til de enkelte elementer i visionen for selskabet, og

Læs mere

Driftsaftale mellem Københavns Kommune, Miljø- og Forsyningsforvaltningen og Agenda 21 center Indre Nørrebro. Driftsaftale

Driftsaftale mellem Københavns Kommune, Miljø- og Forsyningsforvaltningen og Agenda 21 center Indre Nørrebro. Driftsaftale BILAG 1 Miljøkontrollen UDKAST Driftsaftale mellem Københavns Kommune, Miljø- og Forsyningsforvaltningen og Agenda 21 center Indre Nørrebro Mellem og er indgået følgende Københavns Kommune Miljø- og Forsyningsforvaltningen

Læs mere

Bygge udvalgets rolle og ansvar

Bygge udvalgets rolle og ansvar Bygge udvalgets rolle og ansvar Velkommen i byggeudvalget Din boligafdeling skal gennemgå en omfattende renovering støttet af Landsbyggefonden. En plads i byggeudvalget giver dig mulighed for at få indflydelse

Læs mere

Job og personprofil for relationsmedarbejder Dato

Job og personprofil for relationsmedarbejder Dato Den boligsociale helhedsplan 2014-2018 Job og personprofil for relationsmedarbejder Dato 1. Indledning Du ansættes i områdesekretariatet, som varetager det praktiske arbejde med at sikre den løbende fremdrift

Læs mere

Rollebeskrivelser i den fællesstatslige programmodel. - Vejledning

Rollebeskrivelser i den fællesstatslige programmodel. - Vejledning Rollebeskrivelser i den fællesstatslige programmodel - Vejledning August 2013 Indhold 1. LÆSEVEJLEDNING... 1 2. FORMAND FOR PROGRAMBESTYRELSEN (PROGRAMEJER)... 2 3. PROGRAMLEDER... 3 4. FORANDRINGSEJER...

Læs mere

ERHVERVSSTRATEGI FOR VESTEGNEN

ERHVERVSSTRATEGI FOR VESTEGNEN Vestegnssamarbejdet ERHVERVSSTRATEGI FOR VESTEGNEN Projektbeskrivelse for PLAN 09 eksempelprojekt Februar 2007 Plan09 eksempelprojekt Side 1 1. BAGGRUND & HOVEDMÅL Nedenfor beskrives i afsnit 1.1 og 1.2

Læs mere

En midlertidig organisation der etableres for at levere en eller flere leverancer til opnåelse af forandringsevne

En midlertidig organisation der etableres for at levere en eller flere leverancer til opnåelse af forandringsevne Sammenfattende definitioner Definition og beskrivelse Vision En portefølje er en samling af projekter/mer, som vurderes samlet med henblik på at optimere sammensætning og prioritering af strategiske indsatser

Læs mere

Energirenovering for lejere. Projekt kickoff-seminar del II Bygherreforeningen den 1. juni

Energirenovering for lejere. Projekt kickoff-seminar del II Bygherreforeningen den 1. juni Energirenovering for lejere Projekt kickoff-seminar del II Bygherreforeningen den 1. juni Program 12:00 Let frokost 12:30 Introduktion til handlingsplanen og projektet, herunder resultatet af kickoffseminar

Læs mere

BILAG 3: Skema over erfaringer med brugerundersøgelser i Teknik- og Miljøforvaltningens enheder. Hvornår er det brugt? (fra dato til dato)

BILAG 3: Skema over erfaringer med brugerundersøgelser i Teknik- og Miljøforvaltningens enheder. Hvornår er det brugt? (fra dato til dato) BILAG 3: Skema over erfaringer brugerundersøgelser i Teknik- og Miljøforvaltningens enheder Enhed Er de evalueret? Hvor meget er de brugt (antal) og til hvad? Analysen anvendes ved revisionen Agendaplanen

Læs mere

Partneraftale. Formålet med partnerskabsaftalen vil derfor være at skabe en it-governancemodel der kan:

Partneraftale. Formålet med partnerskabsaftalen vil derfor være at skabe en it-governancemodel der kan: Partneraftale Randers Kommune og KMD indgår nærværende partneraftale der, gennem et tæt samarbejde om optimal anvendelse af IT-løsninger, skal bidrage til at effektivisere kommunens ressourceudnyttelse.

Læs mere

Rådet var således beslutningsdygtigt. Workshoppen blev faciliteret af konsulent Bjørn Nygaard.

Rådet var således beslutningsdygtigt. Workshoppen blev faciliteret af konsulent Bjørn Nygaard. 15-01-2009, Workshop Opsamling på workshop. Integrationsrådets organisering 2009. Indledning Integrationsrådet afholdt ekstraordinær workshop torsdag d. 15. januar 2009, for at tage stilling til rådets

Læs mere

Konsortier på energiområdet

Konsortier på energiområdet Konsortier på energiområdet 1. Indledning og baggrund Oprettelsen af EUDP har tilvejebragt nye midler til udviklings- og demonstrationsprojekter. Derfor må det forventes, at der i de kommende år bliver

Læs mere

Foranalyse samarbejde mellem ni forsyninger Resultater af foranalyse

Foranalyse samarbejde mellem ni forsyninger Resultater af foranalyse www.pwc.dk Foranalyse samarbejde mellem ni forsyninger Resultater af foranalyse Orienteringsmøde med borgmestre, økonomiudvalg, selskabsbestyrelser og direktører 5. Revision. Skat. Rådgivning. Agenda 1.

Læs mere

Rollebeskrivelser. Programroller ift. den fællesstatslige programmodel

Rollebeskrivelser. Programroller ift. den fællesstatslige programmodel Rollebeskrivelser Programroller ift. den fællesstatslige programmodel Indholdsfortegnelse Rollebeskrivelser... 1 1. Programprofiler... 3 1.1. Formand for programbestyrelse/programejer... 3 1.2. Programleder...

Læs mere

At vælge den rigtige metode

At vælge den rigtige metode At vælge den rigtige metode Susanne Balslev Nielsen Civilingeniør, Ph.D. Danmarks Tekniske Universitet Oplæg på kurset CO2-neutrale bydele, Dansk Byplanlaboratorium 4. marts 2009 Lidt om mig Civilingeniør

Læs mere

Fredensborg Kommunes styringsfilosofi Central styring decentral ledelse

Fredensborg Kommunes styringsfilosofi Central styring decentral ledelse Fredensborg Kommunes styringsfilosofi Central styring decentral ledelse April 2013 1 Sammenhæng og enkelhed Denne pjece beskriver Fredensborg Kommunes styringsfilosofi. Styringsfilosofien bygger princippet

Læs mere

Udviklingsprojekt Nye fællesskaber. - oplysning, dannelse og tværgående samarbejde mellem højskole, foreninger og lokalsamfund. Projektbeskrivelse

Udviklingsprojekt Nye fællesskaber. - oplysning, dannelse og tværgående samarbejde mellem højskole, foreninger og lokalsamfund. Projektbeskrivelse Udviklingsprojekt Nye fællesskaber - oplysning, dannelse og tværgående samarbejde mellem højskole, foreninger og lokalsamfund Projektbeskrivelse 1 MOTIVATION OG SAMMENHÆNG Gymnastikhøjskolen i Ollerup

Læs mere

Der er udarbejdet et bilag med illustrationer af projektet og dispensationerne, se afsnittet Yderligere information, side 3.

Der er udarbejdet et bilag med illustrationer af projektet og dispensationerne, se afsnittet Yderligere information, side 3. KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling 25-02-2015 Sagsnr. 2015-0034554 Dokumentnr. 2015-0034554-4 Naboorientering Vestre Teglgade 2-6 I forbindelse med opførelse af en boligkarré

Læs mere

Udkast til Partnerskabsaftale. mellem

Udkast til Partnerskabsaftale. mellem Udkast til Partnerskabsaftale mellem Indhold Partnerskabet... 3 Aftaleparterne... 3 Baggrund... 3 Formål... 4 Indsatsområder... 4 Koordination af indsats og udveksling af information om praktikpladssøgende...

Læs mere

Præsentation af PROGRAM Ordet er frit v/ Borgerf. fmd. Henrik Sørensen

Præsentation af PROGRAM Ordet er frit v/ Borgerf. fmd. Henrik Sørensen Aftenens forløb 19.00 Velkomst v/ Herning Kommune Præsentation af PROGRAM Ordet er frit v/ Borgerf. fmd. Henrik Sørensen 19.45 Kaffe/kort pause 20.00 Spørgsmål og svar 21.00 Afrunding og tak for i aften!

Læs mere

Handleplan for boligsocial indsats i Belllishusene 2012

Handleplan for boligsocial indsats i Belllishusene 2012 Nedenfor ses et eksempel på et udfyldt handleplansskema, som projektlederen har ført status på i juni måned 2012. Handleplan for boligsocial indsats i Belllishusene 2012 Indsats/tid 1. kvartal 2. kvartal

Læs mere

MR s casesamling 2011

MR s casesamling 2011 MR s casesamling 2011 Ny strategi for politi og anklagemyndighed Core-team A/S Kunde: Politi og anklagemyndighed v/rigspolitiet 29 Core-team A/S Anker Nielsen, Managing Partner Indstillende kunde Politi

Læs mere

Dagsorden til ÆLDRERÅDSMØDE Referat

Dagsorden til ÆLDRERÅDSMØDE Referat Dagsorden til ÆLDRERÅDSMØDE Referat Tid: Onsdag den 06. februar 2013 kl. 09.00 13.00 Sted: Holbæk Kommunes administrationscenter, Kanalstræde 2, Mødelokale: 1 C Dagsorden: 1. Velkomst Palle Kristensen

Læs mere

Børn og unges læring og trivsel i en global verden

Børn og unges læring og trivsel i en global verden September 2011 Børn og unges læring og trivsel i en global verden 3. Tids- og procesplan I dette afsnit skitseres tids- og procesplanen for projektets fase 1 overordnet. Nedenstående tabel viser måned

Læs mere

Idéoplæg Vækstprojekt Marin naturpark Lillebælt

Idéoplæg Vækstprojekt Marin naturpark Lillebælt Natur- og Miljøafdelingen Middelfart Kommune Østergade 21 5580 Nørre Aaby www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte +45 8888 4923 Fax +45 8888 5501 Dato: 30. marts 2011 Sagsnr.: 201003505-4 Anni.Berndsen@middelfart.dk

Læs mere

Masterplan for Social & Tilbud 2010-2013. Økonomidirektørforeningens årsmøde 2011

Masterplan for Social & Tilbud 2010-2013. Økonomidirektørforeningens årsmøde 2011 Masterplan for Social & Tilbud 2010-2013 Økonomidirektørforeningens årsmøde 2011 Baggrunden for projektforløbet 2010-2013? Borgernes behov og ønsker ændrer sig løbende synet på borgerne og deres behov

Læs mere