Enhedslistens 25. årsmøde

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Enhedslistens 25. årsmøde"

Transkript

1 Enhedslistens 25. årsmøde Hæfte 2

2 Årsmødehæfte 2 Dette er 2. hæfte med årsmødepapirer frem mod Enhedslisten 25. årsmøde den maj Alle linjeangivelser henviser til det hæfte du fik med februarnummeret af Rød Grøn. Har du mistet det, kan du kontakte landskontoret og få et nyt eller finde det på under Årsmøde Alle tilmeldte delegerede og suppleanter vil før årsmødet modtage et samlet hæfte med alle forslag og ændringsforslag. Skal du med som deltager på årsmødet, er det altså ikke nødvendigt at gemme dette indstik. Delegeretvalg, urafstemning og tilmelding til årsmødet Fra og med 31. marts til 10. april afholder afdelingerne lokale møder med valg af deres delegerede til årsmødet, samt vejledende urafstemning om de højst placerede folketingskandidater. Det er dér, du skal dukke op, hvis du vil vælges som delegeret eller suppleant. Det er også her, du skal afgive din stemme, hvis du vil have indflydelse på, hvem der skal repræsentere Enhedslisten i Folketinget. Du kan finde dit lokale møde på listen bagerst i dette nummer af Rød+Grøn. Workshops på årsmødet Fredag aften på årsmødet byder programmet på forskellige workshops. Med dette årsmødehæfte følger en oversigt over disse workshops. Så kig den godt igennem og overvej, hvad du gerne vil deltage i. Du kan vælge én af de 6 workshops og du skal vælge både en første og anden prioritet. Du skal melde dig til workhops samtidig med tilmeldelsen til årsmødet. Guide til hovedforslag og ændringsforslag, hovedbestyrelsens anbefalinger m.m. I hæftet her får du overblik over alle de ændringsforslag, der er indkommet til de forslag til årsmødet, du fik i 1. årsmødehæfte. Hovedbestyrelsen har på de seneste hovedbestyrelsesmøder gennemgået alle ændringsforslag til hovedbestyrelsens egne hovedforslag og tage stilling til de forslag, man finder væsentlige eller som hovedbestyrelsen umiddelbart mener kan indarbejdes i hovedforslaget. Det vil fremgå af årsmødehæfte 3, hvilke forslag hovedbestyrelsen foreslår indarbejdet uden afstemning. Delegerede, der ønsker at opretholde oprindelige ændringsforslag eller ønsker afstemning om forslag som hovedbestyrelsen foreslår indarbejdet, skal meddele dette til dirigenterne senest fredag den 16. ma kl Herudover tager hovedbestyrelsen stilling til, om den ønsker at komme med stemme-anbefalinger ved enkelte forslag. Anbefalingerne er begrundede. Hvis der ønskes afstemning om anbefalingen på hovedbestyrelsesmødet, fremgår stemmetallene også af anbefalingen. Bliv aktiv i debatten Inde på Enhedslistens netforum kan du finde alle de opstillede kandidater til både hovedbestyrelsen og urafstemningen og spørge ind til deres holdninger. Der vil også være diskussioner og debat med udgangspunkt i forslagene til årsmødet. Så er du i tvivl, enig eller uenig - gå ind på enhedslistens netforum og deltag i debatten! Læs mere på - find Enhedslistens netforum på netforum.enhedslisten.dk Praktisk info om årsmødet Mødet foregår i Bededagsferien maj Årsmødet afholdes i Øksnehallen, Halmtorvet 11, 1700 København V. Øksnehallen ligger i gåafstand fra Hovedbanegården. Man kan kun deltage på årsmødet som delegeret eller suppleant fra sin afdeling. Man bliver delegeret eller suppleant ved at blive valgt på delegeretmødet i sin afdeling. Tilmelding foregår via webkartoteket. Der er deadline for tilmelding til årsmødet fredag den 11. april kl Ved tilmelding, skal deltagerne også tilmeldes en workshop samt oplyse om der ønskes overnatning og børnepasning. Det koster i år 600 kr. at deltage i årsmødet. Beløbet betales af afdelingen og trækkes fra afdelingens konto.

3 Indholdsfortegnelse FORSLAG TIL DAGSORDEN FOR ÅRSMØDE PRÆSENTATIONER AF WORKSHOPS 5 1. Socialistisk erhvervspolitik 5 2. EU-parlamentsvalg sæt turbo på valgkampen 5 3. Prostitution/sexarbejde 5 4. Enhedslistens mål og handlingsplan for det faglige arbejde 5 5. Miljøpolitik resten af vores politik 5 6. Organisering omkring vores kommunalt og regionalt valgte HOVEDBESTYRELSENS BERETNING ARBEJDSPLAN ÆF til Enhedslistens arbejdsplan ÆF til Enhedslistens arbejdsplan ÆF til Enhedslistens arbejdsplan ÆF til Enhedslistens arbejdsplan ÆF til Enhedslistens arbejdsplan ÆF til Enhedslistens arbejdsplan ÆF til Enhedslistens arbejdsplan ÆF til Enhedslistens arbejdsplan ÆF til Enhedslistens arbejdsplan INDKOMNE FORSLAG ÆF Udtalelse om Antiracisme og Antifascisme ÆF Forslag om indførelse af Universel Basisindkomst for Borgere i Danmark ÆNDRINGSFORSLAG TIL VEDTÆGTER ÆF til Nye vedtægtsændringer ÆF til Nye vedtægtsændringer ÆF til Nye vedtægtsændringer ÆF til Nye vedtægtsændringer ÆF Nye vedtægtsændringer 6. REGIONALT OG KOMMUNALT UDVALG ÆF til Nye vedtægtsændringer til nugældende 8 stk ÆF til Nye vedtægtsændringer til nugældende 8 stk ÆF til Nye vedtægtsændringer om ny 14 om ansatte ÆF til Nye vedtægtsændringer til nugældende 5 stk ÆF til Nye vedtægter om ændring af nuværende 13, ny 17 stk. stk ÆF til Nye vedtægter til nugældende 5 stk ÆF til 2 FORMÅL ÆF til 2. FORMÅL ÆF 46 ÅRSMØDE DEADLINES 47 TIDSPLAN FOR ÅRSMØDET BAGSIDE: MØDER FOR ÅRSMØDEDELEGEREDE AFSTEMNING TIL HOVEDBESTYRELSEN VEDTAGELSE AF KANDIDATLISTE

4 1.1 Forslag til dagsorden for årsmøde 2014 Der vil i årsmødehæfte 3 foreligge et endeligt, revideret forslag til dagsorden. Fredag d. 16. maj 2014 kl Indskrivning Jubilæumsåbning Konstituering Politisk beretning fra - Folketingsgruppen - Hovedbestyrelsen - Oplæg om det forestående EU-parlamentsvalg Kaffepause Bred beretningsdiskussion Uddeling af Rød Fonds pris Aftensmad Workshops Festprogram Søndag d. 18. maj kl Morgensang Evt. præsentation af kandidatlister og valg Indkomne forslag og arbejdsplan Forslag til vedtægtsændringer Frokost Regnskab, budget og valg af revisor EU-parlamentsvalg Resultat fra afstemning til Rød Fond offentliggøres og det nyvalgte HB præsenteres Afslutning Lørdag d. 17. maj kl Morgensang Præsentation af udkast til principprogram Debat om principprogrammet Frokost Debat om principprogrammet og afstemning Kaffepause Aktivisternes årsberetning Arbejdsplan 5. Indkomne forslag Gæstetalere 6. Afstemning til Hovedbestyrelsen 7. Valg Rød Fonds bestyrelse og vedtægtsnævn 8. Præsentation af kandidatudvalgets indstilling Middag Festprogram Musik og dans 4 Årsmøde 2014

5 Præsentationer af workshops På årsmødet vil der være mulighed for at deltage i workshops om forskellige emner. Det foregår fredag den 16. maj kl. ca. 19:00 og du skal tilmelde dig en workshop samtidig med at du bliver tilmeldt årsmødet. Der kræves ikke særlige forudsætninger for at deltage i de forskellige workshops. Dog er workshoppen om organisering omkring de kommunalt og regionalt valgte forbeholdt de valgte og deres baggrundsgrupper. 1. Socialistisk erhvervspolitik Hvad skal vi Danmark leve af i en verden præget af international arbejdsdeling og hård konkurrence på markederne? Enhedslisten vil en anden vej end den neoliberalistiske konkurrencestats. Politisk-Økonomisk Udvalgs erhvervspolitiske bud er en radikal reformpolitik med et økosocialistisk perspektiv, der har sit udgangspunkt i det eksisterende krisebefængte samfund. Målet er gode arbejdspladser og lønninger, en behovsstyret velfærd, social sikkerhed, frihed, lighed, demokrati, miljøhensyn og bæredygtighed. Konkurrencen er dog et vilkår og vil være det så længe vi lever i eller omgivet af en kapitalistisk økonomi, så det må vi også forholde os til. Medarbejder ejede virksomheder, kooperativer, offentligt ejede virksomheder og en samfundsbank vil have vigtige roller at spille i den erhvervspolitik vi lægger op. Tovholdere: Per Bregengaard og Christian Tastrup, Politisk-Økonomisk udvalg 2. EU-parlamentsvalg sæt turbo på valgkampen Der er én uge tilbage af valgkampen! Så kom og få styr på argumenterne og være med til at sikre en stærk indsats i slutspurten. Lær om EU, EUs nedskæringspolitikker og patentdomstolen, så du kan forklare din nabo, hvorfor hun skal sætte kryds ved Folkebevægelsen mod EU og stemme nej til EU-patentdomstolen. Tovholdere: Troels Juel og Tobias Clausen, EU-valgkampsgruppen 3. Prostitution/sexarbejde Hvordan udvikler vi en holdning til prostitution/sexarbejde, der ikke bygger på moral, men på en socialistisk menneskeopfattelse? Hvordan kan vi styrke den kommunale forbyggende og sociale indsats på området? Hvordan kan vi konkretisere vores politik overfor udlændige i prostitution og overfor ofrene for menneskehandel? Skal kunderne have tilbud om en forebyggende indsats? Er et forbud mod sexkøb eller afkriminalisering vejen frem? Hvilke betingelser skal være opfyldt for at vi kan gå ind for enten den ene eller anden løsning? Der er udarbejdet baggrundspapirer, som vil blive tilsendt pr. mail ved tilmelding til workshoppen. 4. Enhedslistens mål og handlingsplan for det faglige arbejde På Workshoppen vil Fagligt Landsudvalgs mål og handlingsplan kort blive gennemgået. Resten af workshoppen vil koncentrere sig om i grupper at diskutere opbygning og udvikling af det faglige arbejde i partiets afdelinger. Tovholdere: Anders Olesen, Faglig koordinator og Rasmus Bredde, Fagligt Landsudvalg 5. Miljøpolitik resten af vores politik Vi vil gerne integrere miljøpolitikken bedre i resten af vores politik. Men hvad betyder det for vores holdning til vækst, hvad forstår vi herved og er vores politik en del af løsningen eller problemet? Hvorledes håndterer vi balancen mellem vores røde politik og det grønne og kan den grønne dagsorden være mere vigtig end den røde? Kom og bliv udfordret og få en spændende diskussion om dilemmaer og udfordringer i såvel national som lokal politik via gruppearbejde. Tovholder: Karl Vogt-Nielsen, Miljøudvalget 6. Organisering omkring vores kommunalt og regionalt valgte Bemærk! Denne workshop er kun for valgte i kommuner og regioner samt repræsentanter for deres baggrundsgrupper/bestyrelser. På workshoppen skal vi diskutere og idéudvikle, hvordan får vi organisationen omkring vores lokalt valgte op at stå. Hvordan etableres et samarbejde mellem de valgte og deres baggrundsgrupper/ bestyrelser? Tovholdere: Mette Bang Larsen, Frederiksberg, Trine Henriksen, Gladsaxe og Jeanne Toxværd, Gentofte Arr. Kvindeudvalget, Socialpolitisk Udvalg og Queerudvalget Årsmøde

6 Hovedbestyrelsens beretning Hovedbestyrelsen indstiller til, at årsmøde tager hovedbestyrelsens beretning til efterretning. Når vi i 2014 fejrer Enhedslistens 25 års jubilæum, kan vi fejre en politisk succes. Gennem et langt sejt arbejde er det lykkedes at udvikle Enhedslisten til et stærkt landsdækkende rødt og grønt parti, der sætter sit stærke præg på det politiske liv i Danmark. Vi kan fejre jubilæet med den største repræsentation i folketinget i partiets historie, meningsmålinger der skaber forhåbninger om yderligere fremgang og en nylig valgsejr ved kommunal- og regionsvalget, der har sikret os repræsentation i alle regionsråd og det store flertal af landets kommunalbestyrelser. Vi organiserer omkring medlemmer fordelt på næsten 100 afdelinger, og vi kan konstatere en positiv udvikling i vores arbejde i fagbevægelsen, blandt de uddannelsessøgende og i andre bevægelser. Selv om vi selvkritisk må sige, at vi fortsat har brug for at opprioritere og styrke vores indsats i de bevægelser, der er en forudsætning for at skabe politisk forandring. Den politiske ramme for vores arbejde Trods mange forsøg fra økonomer, ejendomsmæglere og politikere på at tale den økonomiske situation op er hverken den danske eller den globale økonomi kommet ud af den kriseperiode, der blev udløst af det finansielle sammenbrud i 2007 og Under alle omstændigheder er der ikke nogen forbedringer på de områder, der har direkte konsekvenser for både arbejdende mennesker og folk på overførselsindkomst. Hverken den samlede arbejdsløshed eller langtidsarbejdsløsheden er faldet, og reallønnen er ikke steget. Den efterhånden fasttømrede blok, der består af finanssektoren, arbejdsgiverne og hovedparten af de politiske partier, forfølger fortsat deres overordnede politiske projekt, hvis mål er en langsigtet omfordeling af værdier fra arbejderklassen til kapitalen, kombineret med et særligt forsøg på at styrke den danske kapital og sekundært den europæiske kapital i den globale konkurrence med resten af verden. Deres tre væsentligste redskaber til opnå dette mål er: At skabe og fastholde et pres på løn- og arbejdsforhold gennem fattiggørelse af en stor gruppe af arbejdsløse og gennem import af arbejdskraft udefra, der er parate til at arbejde for mindre end danske overenskomstforhold. At svække og undergrave arbejderklassens kollektive rettigheder og de faglige organisationer At nedbringe den del af samfundets økonomi, som anvendes til velfærd bredt set. Regeringens og regeringspartiernes politiske krise er også fortsat en kendsgerning og måske ligefrem skærpet med det næsten totale sammenbrud for SF og deres udtræden af regeringen. Trods nogle isolerede tilløb til at bryde med resten af den nyliberale blok (f.eks. små initiativer omkring social dumping) gennemfører regeringen på det økonomiske og sociale område fortsat en politik ud fra samme ideologi og med stort set samme redskaber, som de foregående regeringer anvendte, og som blå blok også i dag står for. Konkret har det givet sig udslag i, at regeringen har gennemført de centrale dele af deres politik med blå blok. Vækstpakken, Kontanthjælpsreformen, den fortsatte accept af de katastrofale konsekvenser dagpengereformen, finansloven og indgrebet i lærerkonflikten er de tydeligste eksempler på den kurs, regeringen har valgt. Resultatet er, at regeringspartiernes og SF s opbakning stadig er så lav, at selv med Enhedslistens fremgang, er der meget langt til et flertal, der efter et kommende valg igen vil pege på Helle Thorning-Schmidt. Værre er det, at skuffelsen og desillusioneringen i de samfundsgrupper, der bragte regeringen til magten, bliver stadig mere markant. Det betyder bl.a., at vi ud over lærerkonflikten ikke har oplevet stærke mobiliseringer mod regeringen eller for at presse den til en anden kurs. I forhold til partistøtte tyder meningsmålinger på, at cirka en tredjedel af regeringspartiernes frafaldne vælgere går til blå blok (primært DF), en tredjedel til Enhedslisten, og en tredjedel til sofaen, hvorfra blå blok til gengæld henter andre vælgere. Enhedslisten har fulgt den overordnede kurs, som vi fastlagde før det seneste valg, med kritik af regeringens politik, støtte til og forsøg på at opbygge et udenomsparlamentarisk pres på regeringen, politiske krav/opfordringer/initiativer til politiske forlig og konkrete forhandlinger om fælles lovgivning. Trods intentioner om at rette hovedskytset mod blå blok har dette næsten været umuligt, fordi regeringens tiltag har været så skadelige, at det har været nødvendigt at fokusere på dem, og fordi det ofte har været svært at pege på politiske udspil fra blå blok, der var åbenlyst værre end regeringens. Som et resultat af Socialdemokraternes og SF s politiske fallit og af Enhedslistens samlede politiske linje og aktiviteter har vi fastholdt den styrkeposition, vi opbyggede i meningsmålingerne før og under valget og i den første del af regeringsperioden. Vores absolut højdepunkt var nogle måneder i foråret 2013 efter Vækstpakken og Kontanthjælpsreformen med støtte fra mellem 11 og 13 % af stemmerne, men efter sommeren 2013 har vi ligget stabilt på mellem 10 og 11 %. Tilsvarende er vores medlemstal fastholdt på omkring medlemmer. 6 Årsmøde 2014

7 Man kan vælge at vurdere det forløbne år som endnu et år, hvor regeringen svigter sine egne vælgere, eller man kan vælge at se perioden som en skærpelse af regeringens blå kurs. Under alle omstændigheder betyder kombinationen af regeringens politik, fraværet af markante bevægelser og desillusioneringen, at det er blevet stadig sværere at fastholde ideen om at trække regeringen til venstre som vores hovedperspektiv. Derfor har vi i stigende grad været nødt til at understrege, at vi ikke er støtteparti, men oppositionsparti. I og med at vi ikke er i en situation, hvor vi kan pege på os selv som regeringsbærende parti, må vi fortsat udnytte de muligheder, der kan opstå for at presse regeringen til at gennemføre politiske tiltag sammen med os. Men samtidig er vi blevet nødt til at åbne diskussionen om, hvilket hovedperspektiv vi skal have i stedet. En sådan nyt perspektiv må indeholde en større vægtning af fremførelse og udbredelse af vores egen politik og samfundsvisioner i forhold til at fokusere på de forbedringer, vi måske kan få regeringen med på. Det er derfor på høje tid, at HB får taget hul på den del af arbejdsplanen, som fastslår, at vi skal arbejde med at udvikle forståelige alternativer til kapitalismen, såsom en demokratisering af finanssektoren, anderledes produktionsforhold, udbygning og demokratisering af den offentlige sektor mm., så vi både gennem parlamentariske og udenomsparlamentariske aktiviteter kombinerer ideologiske og systemoverskridende krav med konkrete løsninger på aktuelle problemer. Vi må også i højere grad påtage os ansvaret for at tage initiativer, der kan føre til folkelige aktiviteter, bevægelser og organiseringer. Her har vi stærkt forbedrede muligheder, hvis vi formår at udnytte det kommunale gennembrud, vi fik ved valget. I udviklingen af et nyt perspektiv må vi udnytte erfaringerne fra lignende venstrefløjspartier i Europa, der også har oplevet en betydelig vækst, og som også arbejder i en situation med tilbagegang eller ligefrem sammenbrud fra de traditionelle reformistiske arbejderpartier. Kommunalt og regionalt gennembrud Ved valget den 19. november 2013 fik Enhedslistens sit kommunale gennembrud. I kommunerne under ét stemte 6,9 % af vælgerne på Enhedslisten, og resultatet i regionerne var med 7,8 % endnu bedre. Valgresultatet betød en stigning i antallet af pladser i kommunalbestyrelserne fra bare 14 ved kommunalvalget i 2009 til nu 119. Liste Ø er dermed repræsenteret i 76 kommuner. I 25 kommuner fik vi indvalgt 2 eller flere. I København og Albertslund blev Enhedslisten det næststørste parti, og i Odense og Ålborg betød de gode resultater, at der for første gang er konstitueret Enhedsliste-rådmænd i de to kommuner. I regionerne blev det sammenlagt til 15 pladser mod tidligere 2, og vi er nu repræsenteret med mindst 2 medlemmer i alle 5 regionsråd. Det gode resultat blev hjulpet godt på vej af Enhedslistens generelle landspolitiske fremgang, men det skal først og fremmest fremhæves, at partiets medlemmer gennemførte en fantastisk valgkamp over hele landet. I mange måneder op til valget blev der arbejdet intenst med at konkretisere Enhedslistens politik i kommuner og regioner. Valgprogrammer og lokale mærkesager blev formuleret. Miljøet, beskæftigelsen og velfærden blev sat på dagsordenen. Krav om en bedre folkeskole byggede videre på Enhedslistens massive støtte til lærerne under forårets lockout, og i den sidste fase af valgkampen lykkedes det mange steder at kæde partiets krav til finanslovsforhandlingerne om en bedre ældrepleje sammen med den kommunale valgkamp. I rigtig mange kommuner og i alle regioner var vi godt politisk og organisatorisk forberedt på valget, og i den sidste fase af valgkampen lykkedes det at mobilisere mange medlemmer til en aktiv indsats. Fremhæves skal også betydningen af den grundige forberedelse af partiets samlede indsats ved kommunal- og regionsvalget. Hele den koordinerende indsats og støtten til de mange afdelinger, der ikke tidligere havde opstillet ved kommunalvalget var med til at sikre, at vi denne gang kunne opstille i 85 kommuner og stort set alle steder med et godt resultat. Det kan i den forbindelse godt undre, at den kommunale valgkamp ikke i større udstrækning resulterede i en medlemstilgang. En årsag kan være, at det på grund af den hidtil svage kommunale indflydelse var svært at opnå samme mediemæssige dækning som i landspolitikken. En anden kan være, at det generelt er vanskeligere at skabe politisk bevægelse ved kommunale valg, hvilket den relativt lave stemmedeltagelse også vidner om. Det flotte valgresultat og de mange pladser i kommunalbestyrelser og regionsråd giver nye muligheder for at føre politik tæt på borgernes hverdag, og vi vil kunne skabe en sammenhæng mellem en lokal og en landsdækkende indsats ved at rejse de samme sager og krav i mange kommuner på én gang. Det stiller krav om, at vi bliver i stand til at omsætte vores overordnede politiske holdninger og beslutninger til konkrete politiske forslag og initiativer i kommuner og regioner. For at understøtte denne indsats har hovedbestyrelsen besluttet at etablere en ny struktur for det kommunale arbejde. Arbejdet skal drøftes på årlige konferencer for henholdsvis regionsråds- og byrådsmedlemmer. Der er nedsat to landsdækkende koordinerende grupper, der skal bidrage til at samordne indsatsen, sikre fælles initiativer og fungere som baggrundsgrupper for Enhedslistens repræsentanter i Danske Regioner og KL s bestyrelser. Der vil i forhold til hele koordineringen af vores kommunalpolitiske arbejde blive lagt vægt på at sikre et samspil mellem vores politiske indsats på Christiansborg og arbejdet i kommunalbestyrelser og regionsråd. Forberedelse af EU-parlamentsvalget Denne opgave tog udgangspunkt i en af Årsmødets store diskussioner, der endte med, at Enhedslisten ikke selv stiller op til EU-parlamentsvalget, men opfordrer til at stemme på og føre kampagne for Folkebevægelsen mod EU. Efter den indimellem ophidsede diskussion frem til denne afgørelse stod partiet samlet om den vedtagne beslutning: at sikre fleste mulige stemmer til Folkebevægelsen. På HB-mødet i august vedtog HB en plan for forberedelse af EU-valget. Som en del af planen udpegede HB to kontaktpersoner til Folkebevægelsen og nedsatte en EU-valgkampsgruppe. Gruppen arbejdede herefter i samarbejde med organisationsteamet med uddannelse, samarbejdet med Folkebevægelsen, kampagneplaner og med at finde Enhedsliste-medlemmer, som stillede sig til rådighed som kandidater for Folkebevægelsen. Ud af Folkebevægelsens fem øverste kandidater er 3 af de 5 øverste og 7 i alt medlemmer af Enhedslisten. I januar besluttede HB at kontakte alle afdelinger med en række ideer og råd til, hvordan de kan bidrage til valgkampen og til den parallelle kampagne for et nej til EU s patentdomstol. HB besluttede, at organisationsteamet og den internationale sekretær skulle have EU-valget som en højtprioriteret aktivitet frem til maj En særlig EU-uddannelsesgruppe arrangerede en række uddannelsesaktiviteter, herunder et landsdækkende seminar i Jyderup den 25. januar kl om EU i krise. Arbejdet med valgkampen har afdækket et behov for at opruste Enhedslisten på spørgsmålet og styrke arbejdet. Den kendsgerning, at næsten halvdelen af medlemmerne ønskede selvstændig opstilling, skulle gøre dette muligt. En del af forberedelserne bestod i at integrere kampagne mod EU s patentdomstol i valgkampen. Ved at stemme nej i Folketinget har vi en del af æren for, at spørgsmålet kom til folkeafstemning. Vi afviser domstolen, fordi den vil give mindre demokratisk kontrol, forringe vilkårene for innovation og gøre det nemmere for udenlandske virksomheder at føre sager om patentbrud. Årsmøde

8 Forberedelse af folketingsvalg Der er nu 2½ år siden Thorning regeringen trådte til og tiden for et folketingsvalg nærmer sig. Hovedbestyrelsen har derfor på flere møder drøftet forberedelsen af valgkampen, både i forhold til de politiske prioriteringer og hele organiseringen af valgkampen. Den politiske udvikling betyder naturligvis, at der løbende kan vise sig behov for at justere både i politiske prioriteringer og de organisatoriske forberedelser, men det er vigtigt, at vi har hele fundamentet for valgkampen på plads, så vi er maksimalt forberedte uanset, hvornår der bliver udskrevet valg det næste 1½ år. Et vigtigt element i forberedelsen af valget er den igangsatte uddannelse af lokale organizere. Med den højrevendte politiske kurs regeringen har valgt vil Enhedslistens valgkamp komme til at tegne sig væsentlig anderledes end ved valget i Vi skal være markante i kritikken af regeringens politik, men vi skal først og fremmest have et stærkt selvstændigt fokus på Enhedslistens politik i vores kommunikation, frem for vores relation til andre partier. Vi skal pege på, at der er brug for en helt ny retning i dansk politik og fremhæve betydningen af en stærk Enhedslisterepræsentation i folketinget. Det konkrete arbejde med at forberede valgkampen ligger i Valgkampledelsen (VKL), der er nedsat af HB. I efteråret 13 gennemførte VKL en mediekampagne, Fællesskab fungerer. Kampagnen gav anledning til diskussioner i hovedbestyrelsen om opgave- og kompetencefordelingen mellem VKL og hovedbestyrelsen samt om, hvordan vi sikrer en løbende diskussion blandt Enhedslistens medlemmer om vores strategi for en kommende valgkamp uden at vise alle vores kort på forhånd til de andre partier. Disse diskussioner må videreføres af en ny hovedbestyrelse med henblik på at sikre en klar fordeling af opgaver og kompetencer og det stærkest mulige grundlag for at sikre flest mulige medlemmers aktive deltagelse i den kommende valgkamp. Finanslov 2014 På baggrund af erfaringerne fra og uenighederne om Finanslov 2013 diskuterede Årsmødet emnet og fastlagde den overordnede linje for partiets arbejde med den kommende finanslov. HB gav dette arbejde en høj prioritet, og det var på dagsordenen på de ordinære HB-møder i juni, august, september og oktober plus på tre ekstraordinære HB-møder i november. Endelig diskuterede HB erfaringerne på både december og februar-mødet. Dertil kommer, at HB s finanslovsfølgegruppe løbende afholdt møder med forhandlergruppen fra august og frem til det endelige brud. I tilrettelæggelsen af finanslovsarbejdet forsøgte HB at undgå to af de problemer, vi havde i For det første ønskede vi at undgå, at den offentlige debat for hurtigt kom til at handle om, hvor lidt Enhedslisten kan acceptere for at stemme Ja. For det andet ville vi ikke binde hele vores finanslovspolitik og vores endelig stillingtagen om omkring ét tema. Med det i baghovedet vedtog HB et politisk udspil i august, Den finanslov Danmark har brug for. Udtalelsen skulle være det offensive grundlag for Enhedslistens agitation omkring finansloven - et redskab til at sætte fokus på vores egen politik, vores samlede alternativ til den kurs, som vi krævede, at regeringen skulle bryde med for at støtte en finanslov. Den skulle altså ikke ses som et konkret forhandlingsudspil. Udtalelsen dannede politisk grundlag for Folketingsgruppens udspil til sommergruppemødet. På september mødet vedtog HB et foreløbigt forhandlingsmandat, som definerede de politikområder, som vi skulle prioritere i finanslovsforhandlingerne. På det efterfølgende møde i oktober genvedtog HB mandatet med en mindre ændring, der skulle præcisere sammenhængen mellem mandat og årsmødebeslutning. Med afsæt i de to overordnede politiske udspil og HB s første mandat fremlagde folketingsgruppen i offentligheden en række finanslovspolitiske udspil og krav til forhandlingerne. Ikke mindst med velfærds- og beskæftigelsesudspillet og udspillet om social dumping formåede vi at definere den offentlige debat om finansloven og dermed lægge et vist pres på regeringen. Vi formåede helt frem til slutfasen at markere, at Enhedslisten havde en række afgørende krav til forhandlingerne. Dog var vi ikke i stand til at holde dagpengespørgsmålet inde i debatten. I forlængelse af den generelle passivitet, der eksisterer, var der heller ikke nogen aktive bevægelser, der selv pressede regeringen omkring finansloven. Et særligt problem var det, at fagbevægelsens toplag overhovedet ikke var interesseret i at presse regeringen til at give dagpengeforbedringer i forbindelse med finansloven. Endelig lykkedes det ikke i tilstrækkelig grad at kombinere den forhandlingstekniske fortrolighed med en kampagnevirksomhed fra partiets medlemmer og afdelinger. Da forhandlingerne for alvor kom i gang, valgte folketingsgruppen at opsplitte og vælge mellem henholdsvis det konkrete beskæftigelseskrav og de lovsikrede rettigheder for ældre i vores velfærdspakke, således at de lovsikrede rettigheder blev prioriteret frem for beskæftigelseskravet. Det blev efterfølgende godkendt af HB med mandatet på det ekstraordinære møde den 17.11, men et stort mindretal foreslog, at kravet om øremærkede jobs i den borgernære kommunale velfærd skulle fastholdes. Ligeledes var der uenighed i HB om det sidste mandat, som HB afgav den kort før sammenbruddet. Et flertal var indstillet på at formulere et kompromis der gav regeringen mulighed for at imødekomme Enhedslistens krav om minimumsrettigheder uden at tabe ansigt i den offentlige debat Der var i hovedbestyrelsen en nuanceret debat om de forskellige mandater, der fastlagde, hvor grænsen skulle sættes for at indgå forlig med regeringen eller forlade forhandlingerne. Holdninger og argumenter varierede både blandt tilhængere og modstandere af de forskellige mandater. I sidste ende valgte regeringen som bekendt at indgå forlig med de borgerlige, så uenighederne i hovedbestyrelsen i praksis ikke fik nogen konsekvenser. Uenighederne var udtryk for forskellige politiske vurderinger. Et flertal vurdere at vedtagelsen lå inden for rammerne af vedtagelsen om finansloven på årsmødet Forhandlingerne med regeringen førte frem til finanslovsudkast der ikke indeholdt nye forringelser, men til gengæld en række forbedringer, såsom grøn investeringsfond, en milliard til ældrepleje, genindførelse af fradrag for fagligt kontingent og nye indsatser til unge hjemløse. Men i sidste ende ville regeringen ikke indskrive nogen som helst rettigheder for ældre i Serviceloven. Et sådant retskrav kunne på dette felt blokere for deres strategiske perspektiv om løbende at beskære den kommunale velfærd. Samtidig ville regeringen ikke gøre arbejdsklausuler obligatoriske i kommunerne. Da regeringen i forvejen havde afvist både dagpengeforbedringer, garanterede beskæftigelsesforbedringer i det offentlige og reel kompensation for kontanthjælpsreformen, kunne Enhedslisten ikke indgå finanslovforlig, og regeringen valgte igen - blå blok. Som udgangspunkt kunne man frygte, at en del af Enhedslistens vælgerbagland ville være utilfreds med, at vi ikke på traditionel folketingsmanér tog de forbedringer, der var i regeringens tilbud, men derimod afviste pakken med henvisning til den samlede retning for finansloven. Dertil kom, at regeringspartierne iværksatte en massiv spin- og mediekampagne mod Enhedslisten. Taktisk var vi svækket, fordi det i sidste fase blev fremstillet, som om at vi brød med regeringen på to bad om ugen til ældre. Til gengæld gjorde folketingsgruppen lige op til og efter sammenbruddet en stor indsats for at tydeliggøre, at vi sagde nej, fordi vi havde fået afvist en stribe krav, og at det var regeringen, der havde valgt at fortsætte deres hidtidige samarbejde med blå blok, nu også i finansloven. På alle niveauer - fra folketingsgruppe over landorganisation til afdelinger og enkeltmedlemmer - præsterede Enhedslisten en flot modoffensiv, og vi kom rigtig langt ud med vores budskab. Det 8 Årsmøde 2014

9 er stadig sandsynligt, at en del af vores vælgere synes, at vi skulle have indgået forlig. En del folk med tillidsposter i fagbevægelsen gav udtryk for det. Men mange andre vælgere var enige i, at der må være en grænse, og at Enhedslisten ikke skal redde denne regering for enhver pris. Under alle omstændigheder mistede vi ikke noget af vores opbakning efter sammenbruddet i forhandlingerne. Kamp mod dagpengeforringelser, udstødning og fattiggørelse Konsekvenserne af dagpengereformen har i løbet af 2013 og starten af 2014 været præcist så alvorlige, som det allerede længe havde været forudset af bl.a. A-kassernes Samvirke og Enhedslisten. Ved udgangen af 2013 havde omkring arbejdsløse mistet retten til dagpenge, og alt tyder på, at mere end arbejdsløse vil miste retten til dagpenge hver eneste måned i Den dramatiske udvikling i antallet af arbejdsløse, der mistede retten til dagpenge, havde i vinteren og foråret 2013 skabt grobund for stærke protester og bevægelse for ændring af dagpengereglerne, både i fagbevægelsen og arbejdsløshedsnetværk i flere byer. Ikke mindst en underskriftindsamling iværksat af HK var med til at samle modstanden og lægge et pres på regeringen, der banede vej for en politisk aftale om dagpengene mellem regeringen og Enhedslisten. Aftalen forlængede den tidligere aftalte uddannelsesordning for de udfaldstruede og indførte en ny midlertidig arbejdsmarkedsydelse. Aftalen betød, at tusindvis af ledige, der stod overfor at miste enhver indkomst, blev sikret en indtægt, men på et væsentligt lavere niveau end dagpengene. Aftalen indfriede dermed langt fra Enhedslistens krav til ændringer af dagpengereglerne. Finansieringen af aftalen indeholdt blandt mange elementer også en forringelse af seniorjobordningen, der indebærer, at en mindre gruppe ældre arbejdsløse, der stod til at få et seniorjob i stedet er kommet på den midlertidige arbejdsmarkedsydelse. Enhedslisten arbejder for at få denne forringelse af seniorjobordningen fjernet igen. Uden et pres fra fagbevægelsen var aftalen om at sikre de udfaldstruede en fortsat indtægt næppe kommet i hus. Til gengæld betød aftalen også, at trykket på regeringen blev lettet. Blandt topfolk i fagbevægelsen blev der arbejdet målrettet for at lægge låg på debatten og stoppe aktiviteterne i fagbevægelsen for ændring af dagpengereglerne. Det førte til et faldende aktivitetsniveau, der bl.a. gjorde det vanskeligt at skaffe stor slutning til den nordjyske arbejdsløshedskaravane, der dog blev gennemført efter planen. I forbindelse med kommunalvalget lykkedes det i et vist omfang igen at få sat job og dagpenge på dagsordenen, bl.a. gennem lokale beskæftigelsesudspil. Regeringen har i løbet af 2013 fulgt forringelsen af dagpengereglerne op med en kontanthjælpsreform, der betyder store indtægtstab for tusindvis af kontanthjælpsmodtagere og umiddelbart inden årsskiftet til 2014 indgik regeringen aftale med de borgerlige om besparelser på sygedagpengeordningen. Især kontanthjælpsreformen er blevet mødt af kraftige protester, og allerede inden lovens ikrafttræden blev der gennemført demonstrationer i en række byer rundt om i landet. Hovedbestyrelsen har på baggrund af de seneste reformer besluttet at iværksætte en omfattende fattigdomskampagne, der vender sig imod den hastigt voksende udstødning og fattiggørelse, der i høj grad er et resultat af regeringens politik overfor de arbejdsløse og socialt udsatte borgere. En bred vifte af initiativer er sat i gang frem mod årsmødet og kampagnen vil blive videreført frem mod det kommende folketingsvalg Organisationen Enhedslisten er også blevet styrket organisatorisk i perioden. Den kraftige vækst i medlemstallet i den foregående årsmødeperiode er dog ikke fortsat, men har ligget stabilt på omkring medlemmer siden sidste årsmøde. Der er kommet 4 nye afdelinger siden sidste årsmøde, så vi nu er oppe på 98 afdelinger. Samtidig har ikke mindst arbejdet med forberedelsen af den kommunale valgkamp og det store lokale parlamentariske gennembrud bidraget til en markant politisk og organisatorisk styrkelse af mange afdelinger. Der er blevet arbejdet målrettet med at styrke udvalgsstrukturen i partiet, så de i højere grad kan bidrage til vores politikudvikling bl.a. gennem inddragelse af flere medlemmer med viden og erfaringer fra de forskellige politikområder. Seminarer for alle udvalg i sommeren 2013 og januar 2014 har dannet ramme om fælles diskussioner af, hvordan vi udvikler udvalgene, så de i højere grad kan bidrag til politikudviklingen i partiet. Fremadrettet er det planen, at afholdesådanne halvårlige fælles seminarer. Der er aktiviteter i knap 20 udvalg, men aktivitetsniveauet varierer betydeligt fra udvalg til udvalg. Udviklingen i Enhedslistens interne uddannelse er fortsat. Der er afholdt flere Byg Op kurser i perioden, og der er etableret et nyt politiske grundkursus i marxisme og en faglige grunduddannelse. I december 2013 blev der for første gang udsendt et samlet kursuskatalog til samtlige Enhedslistens medlemmer. Hovedbestyrelsen har i efteråret 2013 gjort status over organisationens tilstand, og der vil i løbet af 2014 blive gennemført en grundig samlet diskussion af, hvordan Enhedslisten skal udvikles organisatorisk i de kommende år, og hvordan vi prioriterer vores ressourcer både i forhold til Enhedslistens ansatte og vores økonomi. Udvikling af det faglige arbejde Enhedslistens indsats i forhold til arbejdspladserne og fagbevægelsen er langt fra tilstrækkelig, men der har i perioden været fremgang i arbejdet. Flere er blevet engageret i det faglige arbejde. For en dels vedkommende formentlig med afsæt i partiets store indsats under lærerlockouten i foråret Det større engagement er bl.a. kommet til udtryk ved øget deltagelse i den faglige konference i efteråret 2013 og anden tværfaglig mødevirksomhed. Der har desværre ikke været nogen væsentlig udvikling af arbejdet i de faglige netværk, men det faglige landsudvalg har taget initiativ til en reorganisering af eksisterende og etablering af nye brancherettede og et tværgående fagligt netværk. Arbejdet med udformning af et fagligt program er i fuld gang. Der er etableret et modulopbygget uddannelsesforløb for tillidsfolk og andre fagligt engagerede medlemmer af Enhedslisten. Der er iværksat initiativer i forhold til de private overenskomstforhandlinger i 2014 En fornyet indsats er blevet sat i værk for at skabe bevægelse for ændringer af dagpengereglerne og hele arbejdsmarkedspolitikken, som regeringen med afsæt i Carsten Koch udvalgets rapport har sat højt på den politiske dagsorden. Der er, som det hedder i Enhedslistens arbejdsmarkedspolitiske oplæg, brug for at køre en bulldozer igennem arbejdsmarkedspolitikken. Oplægget er udsendt til alle forbund, fagforeninger og A-kasser i hele landet. Det faglige landsudvalg og hovedbestyrelsen har i månederne op til årsmødet arbejdet med udformning af en langsigtet mål og handlingsplan for det faglige arbejde, der har til formål at gøre det faglige arbejde til en mere integreret del af Enhedslistens arbejde, og skabe grundlag for et løft i arbejdet, der også kan bidrage til at styrke venstrefløjens indflydelse i fagbevægelsen. Programarbejdet Årsmødet 2013 gjorde status over det første års programdebat, der var blevet sat i gang fra Årsmødet i På den baggrund besluttede Årsmødet at der i denne årsmødeperiode skulle udarbejdes et nyt program, der fastholder vores socialistiske revolutionære politik, og som består af 3 dele: Årsmøde

10 En beskrivelse af de grundlæggende principper, som vi mener et socialistisk samfund skal bygge på. En kort analyse af det kapitalistiske samfund i dag. En beskrivelse af hvordan Enhedslisten arbejder for samfundsforandringer. Derudover skulle programmet være være tilgængeligt for medlemmer og interesserede, også selvom man hverken har lang politisk skoling eller akademisk uddannelse som forudsætning. Derfor skal programmet også være væsentligt kortere og skal derfor heller ikke indeholde selvstændige afsnit om hvert enkelt politikområde, men i stedet fokusere på de overordnede politiske principper og inddrage politikområder, når de kan anskueliggøre eller eksemplificerer vores principper. Programmet skal maks. være 10 side. På sit juni-mødet nedsatte HB en skrivegruppe, bestående af 5 hovedbestyrelsesmedlemmer. På HB-mødet i oktober præsenterede skrivegruppen sit forslag. HB diskuterede forslaget grundigt. Der blev både formuleret tilfredshed og kritik i varierende grader. På forslag fra FU og skrivegruppen valgte HB ikke at stemme om udkastet, men besluttede i stedet at udsende det som grundlag for diskussionen i partiet. Begrundelsen for denne fremgangsmåde var, at et forslag til vedtagelse ville føre til et stort antal ændringsforslag på HB-mødet. Nogle ville blive vedtaget, andre forkastet, og vi kunne forvente, at alle de forkastede ændringsforslag alligevel ville blive genfremsat op til delegeretkonferencen og årsmødet. Med en detaljeret tidsplan for årets programarbejde havde Årsmødet i 2013 forsøgt at sikre den bedst udviklende og mest demokratiske debat i partiet, samt at tilstræbe, at Årsmødet 2014 kom til at fokusere på de reelle uenigheder og ikke drukne mange hundrede små og store ændringsforslag. De to samme hensyn lå bag nogle mindre revisioner i tidsplanen, som HB gennemførte, herunder en ny gennemskrivning af udkastet umiddelbart efter tidsfristen for ændringsforslag. Efter at udkastet var offentliggjort, både i R+G, på Netforum og på Modkraft.dk, gik en omfattende diskussion i gang i de skriftlige fora, på afdelingsmøder og på to regionale debatseminarer i januar Ud over de kommenterende indlæg blev der allerede inden debatseminarerne fremlagt tre alternative programforslag, plus en række ændringsforslag til skrivegruppens udkast. Skrivegruppen udarbejdede umiddelbart efter deadline for ændringsforslag d.3. februar en ny version, hvor ca. 50 ændringsforslag blev helt eller delvist indarbejdet. Denne nye version blev forelagt HB, som diskuterede det, ændrede i det og vedtog det som HB s forslag til principprogram. Efter at denne beretning var færdigbehandlet i HB blev der afholdt en delegeretkonference om principprogrammet. Hovedformålet var at forsøge at udskille de centrale uenigheder, så Årsmødet kunne koncentrere sig om dem og undgå så mange afstemninger på Årsmødet, at det gik ud over debatten. I overensstemmelse med beslutningen fra sidste Årsmøde foreslår HB, at tre afsnit fra det tidligere principprogram (EU, miljø og køns- og seksualpolitik) får karakter af delprogrammet. I den kommende årsmøde-periode skal der lægges en plan for, hvordan vi får udarbejdet delprogrammet på andre områder Enhedslistens internationale arbejde Samlet set har Enhedslisten et omfattende internationalt arbejde. En stor del ligger i folketingsgruppen, mens andet organiseres fra en række udvalg med internationalt udvalg som koordinator. Derudover er der internationale initiativer i afdelingerne, og mange enkeltmedlemmer er aktive i solidaritetsarbejde via komiteer og bevægelser. Vores arbejde i Danish Institute for Parties and Democracy (DIPD) fylder meget i Enhedslistens internationale arbejde. Vi er med i styregruppen og i arbejdsgrupper omkring konkrete projekter (Palæstina, Swaziland og Honduras). Enhedslisten deltager for at udføre solidaritetsarbejde med kammerater, vi selv kan lære noget af. Formålet er ikke at udføre humanitært hjælpearbejde eller at forsøge at eksportere den danske demokratimodel. Som meget andet i partiet har det internationale arbejde udviklet sig via knopskydning, og det betyder, at de forskellige udvalg og sammenhængen mellem dem kan være uoverskuelig. Det fremgik af en debat HB havde i januar 2014 på baggrund af grundigt skriftlig og mundtlig forberedelse fra internationalt udvalg. HB-mødet besluttede at iværksætte en strategiproces for det internationale arbejde i I processen skal man både se på politiske prioriteringer og organisatoriske forandringer. FU vil nedsætte en arbejdsgruppe, der er ansvarlig for strategiprocessen. Arbejdsgruppen skal også komme med forslag til, hvordan det internationale arbejde integreres i hele partiets arbejde. Enhedslisten og danske militær aktioner I denne periode tog HB stilling til to forslag til dansk militær aktivitet i udlandet. HB støttede, at Folketingsgruppen stemte ja til dansk deltagelse i den FN-ledede indsats for fjerne Assad-regimets kemiske våben fra Syrien. HB diskuterede i to omgange den danske deltagelse i en FN-ledet indsats i Mali. Et flertal i HB gav Folketingsgruppen mandat til at støtte deltagelsen på nærmere definerede betingelser. Det var afgørende for HB, at den danske deltagelse ikke kom til at fungere som støtte til det franske militærs aktiviteter, som både historisk og aktuelt har haft til formål at forsvare franske økonomiske og magt-interesser. Samarbejdet med SUF Enhedslisten og SUF har fortsat og udbygget det gode og konstruktive samarbejde. Der har løbende været afholdt fællesmøder dels mellem SUF s koo-gruppe og Enhedslistens Forretningsudvalg, og dels mellem SUF s landsledelse og Enhedslistens Hovedbestyrelse. På disse møder har det både været muligt at diskutere den politiske situation og konkrete initiativer og kampagner. Lige efter sommerferien gennemførte SUF og Enhedslisten en skolestartskampagne, der bl.a. med en vifte af forskellige materialer rettede sig mod de ældste folkeskoleelever, og de uddannelsessøgende på gymnasier, erhvervsuddannelser og de videregående uddannelser. Der var visse kommunikationsproblemer omkring kampagnen, som bl.a. skyldes at de to organisationer fungerer forskelligt i forhold til hvordan og hvor hurtigt, der kan træffes beslutninger - et forhold, som vi skal blive bedre til at tage hensyn til i fremtiden. Den aktivistiske indsats fra Enhedslistens side kunne være bedre. I kommunalvalgkampen var SUF s afdelinger og medlemmer meget aktive, de fleste steder i et godt og konstruktivt samarbejde med den lokale Enhedslisteafdeling. Mange steder var der SUF ere opstillet på Enhedslistens liste og SUF lagde lokale ungdomsvinkler på valgkampstemaer. Efter kommunalvalget har SUF s og Enhedslisten arbejdet videre med, hvordan der også fremover kan samarbejdes lokalt omkring kommunal- og regionsbestyrelses-repræsentanterne. I foråret har ledelserne bl.a. diskuteret, hvordan SUF og Enhedslisten, sammen og hver for sig, kan være med til at sikre Folkebevægelsen et godt valg ved det kommende EP-valg. Et diskussionspunkt har gennem flere år været forholdet til mål og midler i den politiske kamp. SUF og Enhedslisten holdt derfor et fælles seminar om dette emne i august De gode oplæg og konstruktive diskussioner mellem de fremmødte medlemmer af de to organisationer viste, at forskellene ikke var så store, som det nogle gange synes. Hovedbestyrelsens arbejde Hovedbestyrelsen har i perioden afholdt 11 ordinære og 3 ekstra- 10 Årsmøde 2014

11 ordinære møder, der blev afholdt i forbindelse med finanslovsforhandlingerne. Hovedbestyrelsens forretningsudvalg har med undtagelse af ferieperioder mødtes en gang om ugen. Hovedbestyrelsen har i perioden skulle behandle en lang række større politiske og organisatoriske oplæg og aktuelle politiske sager. Der har været mange og gode konstruktive diskussioner, men det må også konstateres, at mængden af sager, der skal behandles i hovedbestyrelsen ind imellem er så stor, at det går ud over kvaliteten af hovedbestyrelsens drøftelser, så disse ikke kommer tilstrækkeligt i dybden og forskellige opfattelser ikke bliver tilstrækkeligt belyst. Der skal derfor arbejdes videre med at definere på den ene side de overordnede politiske og organisatoriske diskussioner og beslutninger, som HB skal tage ansvar for som partiets øverste ledelse og på den anden side, de mere udførende og administrerende opgaver, som forretningsudvalget og landskontorets ansatte må stå for. Der er fortsat også behov for at arbejde med udvikling af en bedre debatkultur, så brydningen mellem forskellige synspunkter i hovedbestyrelsen i højere grad kan bidrage til at udvikle vores politik og vores organisation. Hovedbestyrelsen har i perioden ikke i tilstrækkeligt omfang fået diskuteret udviklingen af vores arbejde med og i bevægelserne og Enhedslistens egen organisationsudvikling. Det bør prioriteres højere af den kommende hovedbestyrelse. Årsmøde

Enhedslistens 25. årsmøde

Enhedslistens 25. årsmøde Enhedslistens. årsmøde Hæfte Kære årsmøde-deltagere Velkommen til Enhedslistens. årsmøde! I år fylder vi som parti år og weekenden vil derfor være præget af jubilæum og fest. For sikke en udvikling vi

Læs mere

Organisatorisk arbejdsprogram 2015 2018. Vision og delmål. Styrkelse af det organisatoriske arbejde. Medlemmer og mangfoldighed

Organisatorisk arbejdsprogram 2015 2018. Vision og delmål. Styrkelse af det organisatoriske arbejde. Medlemmer og mangfoldighed Organisatorisk arbejdsprogram 2015 2018 Vedtaget på Enhedslistens årsmøde d. 26. 27. sep. 2015 Vision og delmål Overordnet vision og delmål for udvikling af Enhedslisten 2015 18: At Enhedslisten fremstår

Læs mere

Årsplan for Københavnsbestyrelsen 2016-17

Årsplan for Københavnsbestyrelsen 2016-17 1 Årsplan for Københavnsbestyrelsen 2016-17 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 Indledning Enhedslisten- Københavns årsplan beskriver både tilbagevendende og nye arrangementer, som Københavnsbestyrelsen

Læs mere

Kursuskatalog Enhedslistens medlemsuddannelser 2014

Kursuskatalog Enhedslistens medlemsuddannelser 2014 Kursuskatalog Enhedslistens medlemsuddannelser 2014 Kurser og træf i Enhedslisten Enhedslisten handler om at lære noget nyt. Vores parti vil skabe bevægelse, flytte holdninger og forandre samfundet i socialistisk

Læs mere

Forslag. Forslag vedr. vedtægter. Andre forslag

Forslag. Forslag vedr. vedtægter. Andre forslag Forslag Indkomne forslag til til Folkebevægelsen mod EUs landsmøde 30.-31. oktober 2010 på Jellebakkeskolen ved Århus Forslag vedr. vedtægter Forslag A1 Forslag om nye vedtægter for Folkebevægelsen mod

Læs mere

Arbejdsplan for 2015. Indledning

Arbejdsplan for 2015. Indledning Arbejdsplan for 2015 Indledning SUF's arbejdsplan beskriver, hvad vi som SUF prioriterer af landsdækkende og internationale aktiviteter det kommende år. 2015 byder på en række større begivenheder og politisk

Læs mere

Vedtægter for Enhedslisten Middelfart

Vedtægter for Enhedslisten Middelfart 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 Vedtægter for Enhedslisten Middelfart 1. Navn og hjemsted Foreningens navn er Enhedslisten Middelfart. Foreningen

Læs mere

VEDTÆGTER FOR ENHEDSLISTEN VARDE 2013

VEDTÆGTER FOR ENHEDSLISTEN VARDE 2013 VEDTÆGTER FOR ENHEDSLISTEN VARDE 2013 1. Navn og hjemsted. Foreningens navn er Enhedslisten Varde. Foreningen er en lokalafdeling af foreningen Enhedslisten De Rød-Grønne. Foreningens hjemsted er Varde

Læs mere

Idégrundlag og vedtægter

Idégrundlag og vedtægter Idégrundlag og vedtægter Folkebevægelsen mod EU Folkebevægelsen mod EU Tordenskjoldsgade 21, st.th, 1055 København K Telefon 35 36 37 40 * Fax 35 82 18 06 E-post fb@folkebevaegelsen.dk * www.folkebevaegelsen.dk

Læs mere

Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011

Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011 Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011 Vedtægter vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret

Læs mere

Hovedbestyrelsens retningslinjer for politisk arbejde i netværk, udvalg og fora

Hovedbestyrelsens retningslinjer for politisk arbejde i netværk, udvalg og fora Hovedbestyrelsens retningslinjer for politisk arbejde i netværk, udvalg og fora som senest revideret den 24. august 2019 Ifølge vedtægterne påhviler det hovedbestyrelsen sammen med forretningsudvalget

Læs mere

Vedtægter for. Skiveegnens Radikale. Side 1 af 5

Vedtægter for. Skiveegnens Radikale. Side 1 af 5 Vedtægter for Skiveegnens Radikale Side 1 af 5 Vedtægter for kommuneforeningen Skiveegnens Radikale 1. Medlemmer af Det Radikale Venstre, der er bosiddende i Skivekommune, er medlem af kommuneforeningen.

Læs mere

Vedtægter for Nye Borgerlige

Vedtægter for Nye Borgerlige Vedtægter for Nye Borgerlige Navn og hjemsted 1. Partiets navn er Nye Borgerlige. Partiet har hjemsted i Hørsholm Kommune. Formål 2. Nye Borgerliges formål er at organisere alle vælgere, som støtter partiets

Læs mere

Vedtægter for Det Konservative Folkeparti i Middelfart

Vedtægter for Det Konservative Folkeparti i Middelfart Vedtægter for Det Konservative Folkeparti i Middelfart 1 Foreningens navn er: Det Konservative Folkeparti i Middelfart Kommune, i daglig tale Konservative i Middelfart. Herefter benævnt vælgerforeningen.

Læs mere

Vedtægter for Nye Borgerlige

Vedtægter for Nye Borgerlige Vedtægter for Nye Borgerlige Navn og hjemsted 1. Partiets navn er Nye Borgerlige. Partiet har hjemsted i Hørsholm Kommune. Formål 2. Nye Borgerliges formål er at organisere alle vælgere, som støtter partiets

Læs mere

Fællesskab fungerer. Enhedslistens årsmøde 2015 Hæfte 1

Fællesskab fungerer. Enhedslistens årsmøde 2015 Hæfte 1 Fællesskab fungerer Enhedslistens årsmøde 2015 Hæfte 1 Årsmødehæfte 1 Dette indstik indeholder de første papirer til Enhedslistens årsmøde 2015. Her finder du alle selvstændige forslag, dvs. hovedbestyrelsens

Læs mere

Det Konservative Folkeparti i Lyngby-Taarbæk Kommune. Vedtægter

Det Konservative Folkeparti i Lyngby-Taarbæk Kommune. Vedtægter Det Konservative Folkeparti i Lyngby-Taarbæk Kommune Vedtægter VEDTÆGTER for Det Konservative Folkeparti i Lyngby-Taarbæk Kommune 1 Foreningens navn er: Det Konservative Folkeparti i Lyngby-Taarbæk Kommune,

Læs mere

VEDTÆGTER for vælgerforeningen Det Konservative Folkeparti i Helsingør

VEDTÆGTER for vælgerforeningen Det Konservative Folkeparti i Helsingør VEDTÆGTER for vælgerforeningen Det Konservative Folkeparti i Helsingør Foreningens navn er: Det Konservative Folkeparti i Helsingør Kommune, i daglig tale Konservative i Helsingør. Herefter benævnt vælgerforeningen.

Læs mere

Enhedslistens arbejdsplan

Enhedslistens arbejdsplan Enhedslistens arbejdsplan 2015-16 Denne arbejdsplan rummer vores vigtigste prioriteringer frem til næste årsmøde. Ud over de beskrevne aktiviteter skal der være plads til at hovedbestyrelse, udvalg, afdelinger

Læs mere

Vedtægter for SF Midtjylland, samt Øst- og Vestjyllands storkredse

Vedtægter for SF Midtjylland, samt Øst- og Vestjyllands storkredse Vedtægter for SF Midtjylland, samt Øst- og Vestjyllands storkredse Gældende pr. 29. april 2017. 1. Navn. Stk. 1. Organisationens navn er SF Region Midtjylland/SF Vestjyllands Storkreds og SF Østjyllands

Læs mere

Skabelon for handlingsplan 2012

Skabelon for handlingsplan 2012 Skabelon for handlingsplan 2012 Navn på aktivitetsområde Landsstyrelsen Formål med aktiviteten Landsstyrelsen er URK s øverste ledelse og vil således iværksætte og følge initiativer, som har bred betydning

Læs mere

Vedtægter for Enhedslisten-København

Vedtægter for Enhedslisten-København Vedtægter for Senest revideret ved generalforsamlingen 2018 1 Navn og hjemsted Foreningens navn er Enhedslisten - De Rød-Grønne - København. Som kort navn kan anvendes. Foreningens område er Københavns

Læs mere

Vedtægter for Danske Mediestuderende

Vedtægter for Danske Mediestuderende Vedtægter for Danske Mediestuderende Vedtaget på seminaret d. 5.-6. november 2016. 1 Formål Stk. 1: Navn Foreningens navn er Danske Mediestuderende. Stk. 2: Formål Foreningen er en samarbejdsforening for

Læs mere

STANDARDVEDTÆGTER for Det Konservative Folkepartis. Vælgerforeninger

STANDARDVEDTÆGTER for Det Konservative Folkepartis. Vælgerforeninger STANDARDVEDTÆGTER for Det Konservative Folkepartis Vælgerforeninger Foreningens navn er: Det Konservative Folkeparti i Ringkøbing-Skjern kommune, i daglig tale Konservative Ringkøbing Fjord. Herefter benævnt

Læs mere

Vedtægter for SF København

Vedtægter for SF København Vedtægter for SF København 1 Navn og formål 1.1. Organisationens navn er SF Socialistisk Folkeparti, København, i daglig tale SF København. 1.1 SF København er underlagt SF Socialistisk Folkepartis generelle

Læs mere

VEDTÆGTER for Liberal Alliance STORKREDS FYN cvr.nr

VEDTÆGTER for Liberal Alliance STORKREDS FYN cvr.nr VEDTÆGTER for Liberal Alliance STORKREDS FYN cvr.nr. 30965892 1. Navn, hjemsted og adresse Foreningens navn er Liberal Alliance Fyns Storkreds. Foreningens hjemsted og adresse er hos den til enhver tid

Læs mere

Vedtægter for Odense Konservative Vælgerforening

Vedtægter for Odense Konservative Vælgerforening Vedtægter for Odense Konservative Vælgerforening 1 Foreningens navn er: Det Konservative Folkeparti i Odense kommune, i daglig tale Odense Konservative Vælgerforening (OKV). Herefter benævnt vælgerforeningen.

Læs mere

ENHEDSLISTEN I REGION HOVEDSTADEN Årligt ordinært repræsentantskabsmøde 2012

ENHEDSLISTEN I REGION HOVEDSTADEN Årligt ordinært repræsentantskabsmøde 2012 ENHEDSLISTEN I REGION HOVEDSTADEN Årligt ordinært repræsentantskabsmøde 2012 Søndag d. 9. september 2012, kl. 13.00-17.30 i Det Grønlandske Hus, Løvstræde 6, 1. sal, 1007 København K. REFERAT Dagsorden

Læs mere

Vedtægter for Alternativet København

Vedtægter for Alternativet København Vedtægter for Alternativet København 1 Navn og hjemsted Stk. 1 Foreningens navn er Alternativet København, herefter omtalt som lokalforeningen. Stk. 2 Lokalforeningen har hjemme i Københavns kommune, herefter

Læs mere

Organisatoriske Forhold - for Lærerstuderendes Landskreds

Organisatoriske Forhold - for Lærerstuderendes Landskreds Organisatoriske Forhold - for Indholdsfortegnelse Indledning... 2 LL-klubben... 2 Årsmødet... 3 Bestyrelsen... 3 Sekretariatspersonale... 4 Principprogrammet... 4 Arbejdsprogrammet... 4 Politikprogram...

Læs mere

Organisatoriske Forhold - for Lærerstuderendes Landskreds

Organisatoriske Forhold - for Lærerstuderendes Landskreds Organisatoriske Forhold - for Lærerstuderendes Landskreds Indholdsfortegnelse Indledning... 2 LL-klubben... 2 Årsmødet... 3 Bestyrelsen... 4 Forretningsudvalget... 4 Sekretariatspersonale... 5 Principprogrammet...

Læs mere

Organisatoriske Forhold

Organisatoriske Forhold Organisatoriske Forhold - for Lærerstuderendes Landskreds Indholdsfortegnelse 1 - Indledning.. 2 2 - LL-klubben. 2 3 - Årsmøde.. 3 4 - Bestyrelsen. 3 5 - Sekretariatspersonale.. 4 6 - Principprogrammet..

Læs mere

HK HANDELS MÅLPROGRAM

HK HANDELS MÅLPROGRAM HK HANDELS MÅLPROGRAM 1 HK HANDELs målprogram 2016-2020 (udkast) 2 3 HK HANDELs kongres besluttede i 2012, at organiseringsmodellen skal anvendes som grundlag 4 for det faglige arbejde. Derfor har vi gennem

Læs mere

stk. 1 Foreningens navn er Enhedslisten, de rød-grønne, i Esbjerg, i daglig tale blot Enhedslisten Esbjerg.

stk. 1 Foreningens navn er Enhedslisten, de rød-grønne, i Esbjerg, i daglig tale blot Enhedslisten Esbjerg. Vedtægter for Enhedslisten Esbjerg 1 Navn og hjemsted stk. 1 Foreningens navn er Enhedslisten, de rød-grønne, i Esbjerg, i daglig tale blot Enhedslisten Esbjerg. stk. 2 Foreningen har hjemsted i Esbjerg

Læs mere

FORMÅL GENERALFORSAMLING. 4a Bestyrelsen indkalder til ordinær generalforsamling i januar kvartal med mindst 1 måneds varsel.

FORMÅL GENERALFORSAMLING. 4a Bestyrelsen indkalder til ordinær generalforsamling i januar kvartal med mindst 1 måneds varsel. Vedtægter for SOCIALISTISK FOLKEPARTI HOLSTEBRO PARTIFORENING FORMÅL 1 Foreningens navn er Socialistisk Folkeparti Holstebro partiforening. Partiforeningen er hjemmehørende i og dækker geografisk Holstebro

Læs mere

Vedtægter. Partiforeningens navn er Socialistisk Folkeparti, Aalborg. Foreningen er hjemmehørende i Aalborg Kommune.

Vedtægter. Partiforeningens navn er Socialistisk Folkeparti, Aalborg. Foreningen er hjemmehørende i Aalborg Kommune. Vedtægter 1 Navn og hjemsted Partiforeningens navn er Socialistisk Folkeparti, Aalborg. Foreningen er hjemmehørende i Aalborg Kommune. 2 Formål Foreningens formål er at arbejde for tilslutning til Socialistisk

Læs mere

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData Håndbog for vælgere Jens Baunsgaard SejsData 1. udgave 2012 EAN 9788789052007 ISBN-13 978-87-89052-00-7 E-mail sejsdata@hotmail.com 2 Indhold Indledning... 4 Oversigt over valgsystemet... 5 Valgkampen

Læs mere

Vedtægter for foreningen Fortællere i Danmark Februar 2016 pbr

Vedtægter for foreningen Fortællere i Danmark Februar 2016 pbr Vedtægter for foreningen Fortællere i Danmark 1. Navn, hjemsted, baggrund og formål Stk. 1: Foreningens navn er Fortællere i Danmark. Foreningens hjemsted er Odense. Fortællere i Danmark er en forening

Læs mere

Vedtægter for Radikale Venstres kommuneforening i Ballerup kommune

Vedtægter for Radikale Venstres kommuneforening i Ballerup kommune Vedtægter for Radikale Venstres kommuneforening i Ballerup kommune 1. Medlemmer af Radikale Venstre, der er bosiddende i Ballerup kommune, er medlem af kommuneforeningen. Medlemmer bosat i udlandet kan

Læs mere

To ud af tre danskere vil hellere have bedre offentlige velfærdsydelser end skattelettelser, viser ny undersøgelse. Foto: Kristian Djurhus, Scanpix

To ud af tre danskere vil hellere have bedre offentlige velfærdsydelser end skattelettelser, viser ny undersøgelse. Foto: Kristian Djurhus, Scanpix PRIORITERING Blå vælgere: Nej, pengene ligger ikke bedst i vores lommer Af Irene Manteufel Fredag den 9. juni 2017 To ud af tre danskere vil have velfærd fremfor skattelettelser. Selv blandt blå bloks

Læs mere

Referat arbejdsudvalgets temadag

Referat arbejdsudvalgets temadag Referat arbejdsudvalgets temadag fredag den 29. til lørdag den 30. januar 2016, Christiansminde, Svendborg Indbudte Mødt Afbud Ej Mødt Regionsformand, Niels Ole Beck Regionsnæstformand og hovedbestyrelsesmedlem,

Læs mere

Derfor tænkes vores organisationsår således fremover:

Derfor tænkes vores organisationsår således fremover: VI VIL EUROPA! Følgende dokument skal ses som forretningsudvalgets tanker om fremtidens Europabevægelse og dermed også som motivation for de vedtægtsændringer, som er stillet af forretningsudvalget på

Læs mere

Vedtægter for Nye Borgerlige

Vedtægter for Nye Borgerlige Vedtægter for Nye Borgerlige Navn 1. Partiets navn er Nye Borgerlige. Partiet har hjemsted i Hørsholm Kommune. Formål 2. Nye Borgerliges formål er at organisere alle vælgere, som støtter partiets politik.

Læs mere

KRITISKE DISKUSSIONER

KRITISKE DISKUSSIONER 1 KRITISKE DISKUSSIONER Af Henrik Herløv Lund, cand. scient. adm. ikke partitilknyttet www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk BØR ET VENSTREFLØJSPARTI I GIVET TILFÆLDE VÆLTE EN SOCIALDEMOKRATISK

Læs mere

Stk. 2. Medlemmer af landsforbundet organiseres lokalt i kommuneforeninger, hvis område følger kommunen.

Stk. 2. Medlemmer af landsforbundet organiseres lokalt i kommuneforeninger, hvis område følger kommunen. RADIKALE VENSTRES VEDTÆGTER 1 LANDSFORBUNDETS FORMÅL Medlemmerne af Radikale Venstre (Danmarks social-liberale parti) udgør landsforbundet, hvis formål er: at samle radikale vælgere i en landsdækkende

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse om EU-parlamentsvalget 2014

Spørgeskemaundersøgelse om EU-parlamentsvalget 2014 Spørgeskemaundersøgelse om EU-parlamentsvalget 2014 Om undersøgelsen Artiklen er skrevet på baggrund af en spørgeskemaundersøgelse, som Enhedslisten har fået foretaget af analysebureauet &Tal. Ønsket er

Læs mere

Ø-posten, december 2014

Ø-posten, december 2014 Indholdsfortegnelse: Om Ø-posten 1 Træffetid og telefontid 1 VAR DET NOGET FOR DIG? (Førtidspensionistnetværk) 2 Tur går til Christiansborg 2 Sidste Torsdagscafe inden jul 2 Det er sket: - Medlesmøde om

Læs mere

5. Enhver kan optages som medlem af partiet og eventuelt en lokalkreds, når vedkommende anerkender Retsforbundets idéprogram.

5. Enhver kan optages som medlem af partiet og eventuelt en lokalkreds, når vedkommende anerkender Retsforbundets idéprogram. RETSFORBUNDETS VEDTÆGTER Navn og formål 1. Partiets navn er Retsforbundet. 2. Eventuelle misbrug indberettes til landsledelsen. Landsledelsen træffer afgørelse om eventuel forfølgelse af sagen. 3. Partiets

Læs mere

Vedtægter for Enhedslisten Esbjerg-Fanø

Vedtægter for Enhedslisten Esbjerg-Fanø Vedtægter for Enhedslisten Esbjerg-Fanø 1 Navn og hjemsted stk. 1 Foreningens navn er Enhedslisten, de rød-grønne, i Esbjerg - Fanø, i daglig tale blot Enhedslisten Esbjerg - Fanø. stk. 2 Foreningen har

Læs mere

Stillet af landsledelsen, som med et flertal på 19 indstiller forslaget til vedtagelse, et medlem indstiller forslaget til forkastelse.

Stillet af landsledelsen, som med et flertal på 19 indstiller forslaget til vedtagelse, et medlem indstiller forslaget til forkastelse. Lovændringsforslag Forslag 1: Om stillerkrav ved fremsættelse af forslag til landsmødet I 7 stk. 2 anden sætning ændres fra Endelig kan partiforeninger og enkeltmedlemmer stille forslag til landsmødet

Læs mere

Vedtægter for Ringkøbing Fjord Erhvervsråd

Vedtægter for Ringkøbing Fjord Erhvervsråd Vedtægter for Ringkøbing Fjord Erhvervsråd 1 NAVN OG FORMÅL 1. Foreningens navn er Ringkøbing Fjord Erhvervsråd med hjemsted i Ringkøbing Skjern kommune. 2. Formålet med Ringkøbing Fjord Erhvervsråds arbejde

Læs mere

Stærke værdier sund økonomi

Stærke værdier sund økonomi Stærke værdier sund økonomi Kun med en sund økonomi kan vi bevare og udvikle vores værdier og et stærkt fællesskab. Der er to veje Du står inden længe overfor et skæbnevalg. Valget vil afgøre hvilke partier,

Læs mere

Referat af Paideias ordinære generalforsamling d

Referat af Paideias ordinære generalforsamling d Referat af Paideias ordinære generalforsamling d. 13.11.2012 Fremmøde: 13 medlemmer 1. Valg af dirigent. Berit Rød blev valgt uden modkandidater. Hanne Kristensen blev valgt som referent. 2. Bestyrelsens

Læs mere

Lørdag den 11. Marts, i Tersløse Sognegård, Holbergsvej 85, Tersløse. Dianalund Kl. 12:30-16:00 Dagsorden i følger lovene Mød op og...!

Lørdag den 11. Marts, i Tersløse Sognegård, Holbergsvej 85, Tersløse. Dianalund Kl. 12:30-16:00 Dagsorden i følger lovene Mød op og...! Lørdag den 11. Marts, i Tersløse Sognegård, Holbergsvej 85, Tersløse. Dianalund Kl. 12:30-16:00 Dagsorden i følger lovene Mød op og...! Oplæg v/ Elise Lund Larsen, TV2 Fiktion. Foreningen er vært ved et

Læs mere

Enhedslisten-København skal facilitere samarbejde på tværs af Enhedslistens afdelinger i København.

Enhedslisten-København skal facilitere samarbejde på tværs af Enhedslistens afdelinger i København. Rettelser foretaget: Ændret = blåt Nuværende vedtægter Forslag til nye vedtægter Bemærkninger 1 Navn og hjemsted 1 Navn og hjemsted Ingen ændringer Foreningens navn er Enhedslisten - De Rød-Grønne - København.

Læs mere

Vedtægter gældende til 19. april 2018 Vedtægter godkendt på generalforsamlingen den 19. april 2018

Vedtægter gældende til 19. april 2018 Vedtægter godkendt på generalforsamlingen den 19. april 2018 Vedtægter gældende til 19. april 2018 Vedtægter godkendt på generalforsamlingen den 19. april 2018 1. Navn Foreningens navn er Kultursamarbejdet i Midt- og Vestjylland. Foreningen har hjemsted i Holstebro

Læs mere

Medlemsbrev. Kære Radikale medlem. Tema: Herning Kommunes økonomi og Budget 2009

Medlemsbrev. Kære Radikale medlem. Tema: Herning Kommunes økonomi og Budget 2009 Medlemsbrev RADIKALE VENSTRE v/torben Ringsø Jensen Børglumvej 87 st. th. 7400 Herning Tlf.: 22 73 11 58 22. oktober 2008 Kære Radikale medlem Temamøde om Herning Kommunes økonomi Orientering og drøftelse

Læs mere

GUIDE&FOR& KONTAKTPERSONER& BESTYRELSESMEDLEMMER* ENHED&GØR&STÆRK&

GUIDE&FOR& KONTAKTPERSONER& BESTYRELSESMEDLEMMER* ENHED&GØR&STÆRK& GUIDE&FOR& BESTYRELSESMEDLEMMER* KONTAKTPERSONER& ENHED&GØR&STÆRK&! INDHOLD 1. INTRODUKTION 2. HVAD ER EN AFDELINGSBESTYRELSE? A) HOLD OVERBLIK B) KNYT BÅND C) SKAB HANDLING 3. VÆRKTØJER A) WEBKARTOTEKET

Læs mere

VEDTÆGTER for Fyens Stifts Menighedsrådsforening Fyens Stifts Menighedsrådsforening

VEDTÆGTER for Fyens Stifts Menighedsrådsforening Fyens Stifts Menighedsrådsforening VEDTÆGTER for Fyens Stifts Menighedsrådsforening Fyens Stifts Menighedsrådsforening Foreningens navn og formål 1. Fyens Stifts Menighedsrådsforening ( i det følgende kaldet foreningen ) virker i tilslutning

Læs mere

Vedtægter for Borgerlisten i Jammerbugt Kommune

Vedtægter for Borgerlisten i Jammerbugt Kommune Vedtægter for Borgerlisten i Jammerbugt Kommune 1 Navn Foreningens navn er: Vælgerforening for Borgerlisten i Jammerbugt Kommune Foren ingens hjemsted: Jammerbugt kommune 2 Formål Foreningens formål er

Læs mere

Bestyrelsens forslag til dagsorden følger partiforeningens vedtægter og kan ses nedenfor.

Bestyrelsens forslag til dagsorden følger partiforeningens vedtægter og kan ses nedenfor. Vi indkalder hermed til generalforsamling i SF-Brønshøj/Husum mandag den 16. marts 2015 kl. 19.00 i beboerlokalerne, Frederikssundsvej 118A (på hjørnet). Kære medlemmer af SF-Brønshøj/Husum, Hermed indkaldes

Læs mere

VEDTÆGTER DANSK FOLKEPARTIS LANDSORGANISATION

VEDTÆGTER DANSK FOLKEPARTIS LANDSORGANISATION VEDTÆGTER DANSK FOLKEPARTIS LANDSORGANISATION CHRISTIANSBORG 1240 KØBENHAVN K 1 Nærværende vedtægter er vedtaget på landsorganisationens stiftende møde i Idrættens Hus i Vejle lørdag den 27. april 1996.

Læs mere

Vedtægter for Enhedslisten - de rød-grønne. 1. NAVN Enhedslisten - de rød-grønne.

Vedtægter for Enhedslisten - de rød-grønne. 1. NAVN Enhedslisten - de rød-grønne. Vedtægter for Enhedslisten - de rød-grønne 1. NAVN Enhedslisten - de rød-grønne. 2. FORMÅL Enhedslisten vil arbejde for skabelsen af et socialistisk demokrati i Danmark og internationalt. Enhedslisten

Læs mere

DocuSign Envelope ID: 2D011BFD-69B7-4DA8-B94B-E32ABE540E7A. Stifters Vilje. Initiativet

DocuSign Envelope ID: 2D011BFD-69B7-4DA8-B94B-E32ABE540E7A. Stifters Vilje. Initiativet Stifters Vilje Initiativet 1. Organisering Initiativet er ikke et politisk parti i traditionel forstand, da partiet ikke optager medlemmer og ikke har et politisk program, og dermed heller ingen landsorganisation.

Læs mere

Efter velkomst og fællessang blev Jan valgt som ordstyrer og Grethe som referent.

Efter velkomst og fællessang blev Jan valgt som ordstyrer og Grethe som referent. SF Grethe Referat af generalforsamling 03.03.13 Efter velkomst og fællessang blev Jan valgt som ordstyrer og Grethe som referent. Stemmeudvalg blev nedsat Formandens beretning: Inge kommenterer den skriftlige

Læs mere

Denne beretning gør status på dette arbejde og er i forhold til arbejdsplanen at betragte som en midtvejsstatus.

Denne beretning gør status på dette arbejde og er i forhold til arbejdsplanen at betragte som en midtvejsstatus. Landsledelsens organisatoriske beretning 2015 Landsmødet 2014 vedtog en meget overordnet arbejdsplan og pålagde landsledelsen at udarbejde en konkret arbejdsplan efter de af landsmødet fastlagte overordnede

Læs mere

Foreløbigt regnskab 2014 og forslag til budget 2015-16

Foreløbigt regnskab 2014 og forslag til budget 2015-16 Foreløbigt regnskab 2014 og forslag til budget 2015-16 Indtægter Foreløbigt regnskab 2014 Budget 2015 - vedtaget af årsmødet 2014 Budget 2015 - revideret af HB 6. dec. 2014 Forslag til årsmødet 2015 Budget

Læs mere

Vedtægter for Danske Mediestuderende

Vedtægter for Danske Mediestuderende Vedtægter for Danske Mediestuderende Vedtaget på seminaret d. 24. - 25. november 2018. 1 Formål Stk. 1: Navn Foreningens navn er Danske Mediestuderende. Stk. 2: Formål Foreningen er en samarbejdsforening

Læs mere

GUIDE&FOR& KONTAKTPERSONER&

GUIDE&FOR& KONTAKTPERSONER& GUIDE&FOR& KONTAKTPERSONER& ENHED&GØR&STÆRK& INDHOLD 1. INTRODUKTION 2. HVAD ER EN KONTAKTPERSON? 3. VÆRKTØJER A) WEBKARTOTEKET B) PLANLÆGNING C) OPREKLAMERING OG MOBILISERING D) WEBKOMMUNIKATION E) LOKALE

Læs mere

FORRETNINGSORDEN FOR AFDELINGSMØDET

FORRETNINGSORDEN FOR AFDELINGSMØDET FORRETNINGSORDEN FOR AFDELINGSMØDET 1 Introduktion Denne forretningsorden fastlægger reglerne for arbejdet på afdelingsmødet på Birkerød Kollegiet. Forretningsordenen er underordnet DUAB s vedtægter og

Læs mere

Ny organisering i Ungdommens Røde Kors

Ny organisering i Ungdommens Røde Kors Ny organisering i Ungdommens Røde Kors Vores nuværende struktur stammer tilbage fra 2009. I forbindelse med strategiprocessen i 2015 blev det tydeligt, at vi i Ungdommens Røde Kors havde svært ved at byde

Læs mere

Notat om Europaparlamentsvalget 2014

Notat om Europaparlamentsvalget 2014 20. juni 2014 Notat om Europaparlamentsvalget 2014 Analysen er foretaget af Magnus Skovrind Pedersen, Enhedslisten Baggrund Op til årsmødet 2013 overvejede Enhedslisten at opstille til Europaparlamentsvalget

Læs mere

Kristian Jensens tale. v. Venstres Landsmøde 2012 i Herning *** Det talte ord gælder ***

Kristian Jensens tale. v. Venstres Landsmøde 2012 i Herning *** Det talte ord gælder *** Kristian Jensens tale v. Venstres Landsmøde 2012 i Herning Det talte ord gælder 367 dage. 3 timer. 32 minutter. Det er lige nøjagtig så lang tid, vi har. Så lukker valglokalerne til kommunal- og regionsvalget

Læs mere

Retningslinje nr. 12 til afdelingsbestyrelserne

Retningslinje nr. 12 til afdelingsbestyrelserne Retningslinje nr. 12 til afdelingsbestyrelserne Sådan fungerer beboermødet I denne retningslinje vil vi beskrive, hvordan beboermødet (også kaldet afdelingsmødet i DUAB regi) fungerer og hvilket ansvar

Læs mere

VEDTÆGTER FOR 92-GRUPPEN. 1 NAVN Foreningens navn er 92-gruppen. Betegnelsen 92-gruppen Forum for Bæredygtig Udvikling anvendes også.

VEDTÆGTER FOR 92-GRUPPEN. 1 NAVN Foreningens navn er 92-gruppen. Betegnelsen 92-gruppen Forum for Bæredygtig Udvikling anvendes også. VEDTÆGTER FOR 92-GRUPPEN 1 NAVN Foreningens navn er 92-gruppen. Betegnelsen 92-gruppen Forum for Bæredygtig Udvikling anvendes også. Internationalt anvendes navnet Danish 92 Group eller Danish 92 Group

Læs mere

Vedtægter for Foreningen af Yngre Neurologer, Neurokirurger og Neurofysiologer (YNNN) Revideret GF

Vedtægter for Foreningen af Yngre Neurologer, Neurokirurger og Neurofysiologer (YNNN) Revideret GF Vedtægter for Foreningen af Yngre Neurologer, Neurokirurger og Neurofysiologer (YNNN) Revideret GF 18.01.2015 Kapitel 1: Navn, struktur og formål 1 Navn og hjemsted 2 Struktur 3 Formål Kapitel 2: Medlemskab

Læs mere

Vedtægter for Fransklærerforeningen

Vedtægter for Fransklærerforeningen Vedtægter for Fransklærerforeningen 1 Navn Foreningens navn er "Fransklærerforeningen" (Association des Professeurs de français du Danemark). 2 Formål Foreningens formål er at tjene undervisningen i fransk.

Læs mere

Fremtidig lokal og regional tværfaglig struktur vedtaget på LO s ekstraordinære kongres 11. juni 2005

Fremtidig lokal og regional tværfaglig struktur vedtaget på LO s ekstraordinære kongres 11. juni 2005 Fremtidig lokal og regional tværfaglig struktur vedtaget på LO s ekstraordinære kongres 11. juni 2005 Indledning Regeringens strukturreform ændrer danmarkskortet og opgavefordelingen mellem stat, amt og

Læs mere

Visionen for LO Hovedstaden

Visionen for LO Hovedstaden Politisk program 2014 2018 Visionen for LO Hovedstaden Tryghed velfærd demokrati udvikling miljø Vi vil maksimal politisk indflydelse, med fællesskabet i fokus. Vi vil i et stærkt fællesskab skabe resultater

Læs mere

Vedtægter for Dansk Ornitologisk Forening

Vedtægter for Dansk Ornitologisk Forening Vedtægter for Dansk Ornitologisk Forening 1 Navn og hjemsted Stk. 1 Foreningens navn er Dansk Ornitologisk Forening - i forkortelse DOF. Foreningen virker også under navnet BirdLife Denmark. Stk. 2 Foreningen

Læs mere

Vedtægter for Djøf Studerende

Vedtægter for Djøf Studerende DJØF STUDERENDE Djøf Studerendes vedtægter Vedtægter for Djøf Studerende Vedtægterne er godkendt af Djøf Studerendes bestyrelsen d. 29. august 2010 og efterfølgende godkendt af Hovedbestyrelsen den 1.

Læs mere

Bekæmp arbejdsløsheden, ikke de arbejdsløse. Enhedslistens treogtyvende årsmøde 2012. Årsmødehæfte 3

Bekæmp arbejdsløsheden, ikke de arbejdsløse. Enhedslistens treogtyvende årsmøde 2012. Årsmødehæfte 3 Bekæmp arbejdsløsheden, ikke de arbejdsløse Enhedslistens treogtyvende årsmøde 0 Årsmødehæfte Bekæmp arbejdsløsheden ikke de arbejdsløse Velkommen til Enhedslistens. årsmøde. I vores partidemokrati er

Læs mere

Forslag 1: Reference til Parisaftalens mål Nuværende formulering

Forslag 1: Reference til Parisaftalens mål Nuværende formulering Landsudvalget i 350 Klimabevægelsen i Danmark fremsætter følgende forslag til vedtægtsændringer på landsmødet søndag 8. oktober 2017. Forslag 1: Reference til Parisaftalens mål * arbejder for en klimapolitik,

Læs mere

4 Generalforsamlingen Se detaljerede ændringer nedenfor.

4 Generalforsamlingen Se detaljerede ændringer nedenfor. Punkt 6.1 Appendix til Dagsorden for Danske Kreds Generalforsamling torsdag den 21. maj 2015 Ændringsforslag til Danske Kreds vedtægter I rækker med blå fyldfarve er der ikke foretaget ændringer i teksten.

Læs mere

Læs disse sider og stem. Sammenligning af Forening og Diagnosenetværk

Læs disse sider og stem. Sammenligning af Forening og Diagnosenetværk Læs disse sider og stem Sammenligning af Forening og Diagnosenetværk Gældende bestemmelser vedrørende: Navn, formål og tilhørsforhold Medlemskab Forening Gigtforeningens kommentarer i nedenstående er tilføjet

Læs mere

ATASSUT ÆNDRINGSFORSLAG TIL ATASSUT S VEDTÆGTER

ATASSUT ÆNDRINGSFORSLAG TIL ATASSUT S VEDTÆGTER ATASSUT ÆNDRINGSFORSLAG TIL ATASSUT S VEDTÆGTER LANDSMØDET 28. 30. AUGUST 2008 VEDTÆGTER 1 Navn, overordnet organisation og hjemsted 2 Landsorganisationens formål 3 Politiske kontakter 4 Medlemskab af

Læs mere

L 111 Forslag til lov om afgift af mættet fedt i visse fødevarer (fedtafgiftsloven).

L 111 Forslag til lov om afgift af mættet fedt i visse fødevarer (fedtafgiftsloven). Page 1 of 5 Folketinget, Christiansborg 1240 København K. Tlf.: +45 3337 5500 Mail: folketinget@ft.dk L 111 Forslag til lov om afgift af mættet fedt i visse fødevarer (fedtafgiftsloven). Af Skatteministeren

Læs mere

Afrika Kontakts vedtægter. Senest revideret på generalforsamling 6. april 2014.

Afrika Kontakts vedtægter. Senest revideret på generalforsamling 6. april 2014. Afrika Kontakts vedtægter. Senest revideret på generalforsamling 6. april 2014. 1 Navn: Organisationens navn er Afrika Kontakt. Afrika Kontakt er en landsdækkende organisation, med hjemsted i København.

Læs mere

Sådan fungerer afdelingsmødet

Sådan fungerer afdelingsmødet Kære afdelingsbestyrelse DUAB-retningslinie nr. 12 til afdelingsbestyrelserne: Sådan fungerer afdelingsmødet Hellerup 20.05.2008 DUAB s organisationsbestyrelse har besluttet disse retningslinier, som har

Læs mere

Formøde for DELEGEREDE. AA Region SYD 2019

Formøde for DELEGEREDE. AA Region SYD 2019 Formøde for DELEGEREDE AA Region SYD 2019 Baggrund for Servicekonferencen Servicekonferencen afholdes for at fremme mål, idealer og navnlig rehabilitering, enhed og service. Den afholdes for at sikre den

Læs mere

Regler for delegeretmødets afvikling. Delegeretmøde 2019

Regler for delegeretmødets afvikling. Delegeretmøde 2019 Regler for delegeretmødets afvikling Delegeretmøde 2019 VELKOMMEN TIL DELEGERETMØDE I DANSK JOURNALISTFORBUND Denne folder er udarbejdet for at gøre det lettere for dig at sætte dig ind i de vigtigste

Læs mere

MÅLING: S OG V BLIVER STØRRE END DF VED EP-VALGET

MÅLING: S OG V BLIVER STØRRE END DF VED EP-VALGET MÅLING: S OG V BLIVER STØRRE END DF VED EP-VALGET Kontakt: Kommunikationschef, Malte Kjems +45 23 39 56 57 mkj@thinkeuropa.dk Seniorforsker, Maja Kluger Dionigi +45 3 59 55 87 mkr@thinkeuropa.dk RESUME

Læs mere

Vedtægter for Revideret efter ekstraordinær generalforsamling den

Vedtægter for Revideret efter ekstraordinær generalforsamling den Vedtægter for Revideret efter ekstraordinær generalforsamling den 26.10.2018 1 1. NAVN OG HJEMSTED Foreningens navn er : PROSA/SAS. Foreningen af EDB-folk i SAS, Danmark. Foreningens hjemsted er København.

Læs mere

NORDIC MARINE THINK-TANK

NORDIC MARINE THINK-TANK Vedtægter 1 1. Navn, sammensætning og hjemsted 1. Tænketankens navn er Nordic Marine Think-Tank. 2. Tænketanken er et netværk af personer i de nordiske lande med erfaring i hav- og fiskerispørgsmål og

Læs mere

Vedtægter for Venstre, Danmarks Liberale Parti s Kommuneforening i Horsens kommune

Vedtægter for Venstre, Danmarks Liberale Parti s Kommuneforening i Horsens kommune Vedtægter for Venstre, Danmarks Liberale Parti s Kommuneforening i Horsens kommune 1. Formål Venstres mål er et liberalt samfund, der bygger på frihed, frisind og fællesskab: - Retten til at leve et liv

Læs mere

Vedtægter for Bydelsforeningen Alternativet Nørrebro

Vedtægter for Bydelsforeningen Alternativet Nørrebro Vedtægter for Bydelsforeningen Alternativet Nørrebro 1 Navn og hjemsted Stk. 1 Foreningens navn er Bydelsforeningen Alternativet Nørrebro og udgøres af Nørrebro valgkreds. Stk. 2 Foreningen har hjemme

Læs mere

Vedtægter for HK Luftfart SAS 13. september 2016

Vedtægter for HK Luftfart SAS 13. september 2016 Vedtægter for HK Luftfart SAS 13. september 2016 Kastrup 2016 1 Indhold 1. NAVN..... 4 2. OPTAGELSESBETINGELSER... 4 3. FORMÅL... 4 STK. 2. Faglige opgaver... 4 STK. 3. Organisatoriske opgaver... 4 4.

Læs mere

HOVEDBESTYRELSENS BERETNING

HOVEDBESTYRELSENS BERETNING HOVEDBESTYRELSENS BERETNING 2009-2010 1. Indledning 2. Den økonomiske krise 3. Valg 4. Klimatopmødet 5. Forårets aktiviteter 6. Arbejdet i Hovedbestyrelsen og Forretningsudvalget 7. Organisationens tilstand.

Læs mere

VEDTÆGTER FOR Frie INDHOLD

VEDTÆGTER FOR Frie INDHOLD VEDTÆGTER FOR Frie VEDTÆGTER FOR Frie INDHOLD Navn og hjemsted, 1... 3 Formål, 2... 3 Medlemmer, 3... 3 Medlemmernes pligter og rettigheder, 4-5... 4 Kontingent, 6... 4 Udmeldelse, 7... 4 Sektioner og/eller

Læs mere