Enhedslistens 25. årsmøde

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Enhedslistens 25. årsmøde"

Transkript

1 Enhedslistens 25. årsmøde Hæfte 2

2 Årsmødehæfte 2 Dette er 2. hæfte med årsmødepapirer frem mod Enhedslisten 25. årsmøde den maj Alle linjeangivelser henviser til det hæfte du fik med februarnummeret af Rød Grøn. Har du mistet det, kan du kontakte landskontoret og få et nyt eller finde det på under Årsmøde Alle tilmeldte delegerede og suppleanter vil før årsmødet modtage et samlet hæfte med alle forslag og ændringsforslag. Skal du med som deltager på årsmødet, er det altså ikke nødvendigt at gemme dette indstik. Delegeretvalg, urafstemning og tilmelding til årsmødet Fra og med 31. marts til 10. april afholder afdelingerne lokale møder med valg af deres delegerede til årsmødet, samt vejledende urafstemning om de højst placerede folketingskandidater. Det er dér, du skal dukke op, hvis du vil vælges som delegeret eller suppleant. Det er også her, du skal afgive din stemme, hvis du vil have indflydelse på, hvem der skal repræsentere Enhedslisten i Folketinget. Du kan finde dit lokale møde på listen bagerst i dette nummer af Rød+Grøn. Workshops på årsmødet Fredag aften på årsmødet byder programmet på forskellige workshops. Med dette årsmødehæfte følger en oversigt over disse workshops. Så kig den godt igennem og overvej, hvad du gerne vil deltage i. Du kan vælge én af de 6 workshops og du skal vælge både en første og anden prioritet. Du skal melde dig til workhops samtidig med tilmeldelsen til årsmødet. Guide til hovedforslag og ændringsforslag, hovedbestyrelsens anbefalinger m.m. I hæftet her får du overblik over alle de ændringsforslag, der er indkommet til de forslag til årsmødet, du fik i 1. årsmødehæfte. Hovedbestyrelsen har på de seneste hovedbestyrelsesmøder gennemgået alle ændringsforslag til hovedbestyrelsens egne hovedforslag og tage stilling til de forslag, man finder væsentlige eller som hovedbestyrelsen umiddelbart mener kan indarbejdes i hovedforslaget. Det vil fremgå af årsmødehæfte 3, hvilke forslag hovedbestyrelsen foreslår indarbejdet uden afstemning. Delegerede, der ønsker at opretholde oprindelige ændringsforslag eller ønsker afstemning om forslag som hovedbestyrelsen foreslår indarbejdet, skal meddele dette til dirigenterne senest fredag den 16. ma kl Herudover tager hovedbestyrelsen stilling til, om den ønsker at komme med stemme-anbefalinger ved enkelte forslag. Anbefalingerne er begrundede. Hvis der ønskes afstemning om anbefalingen på hovedbestyrelsesmødet, fremgår stemmetallene også af anbefalingen. Bliv aktiv i debatten Inde på Enhedslistens netforum kan du finde alle de opstillede kandidater til både hovedbestyrelsen og urafstemningen og spørge ind til deres holdninger. Der vil også være diskussioner og debat med udgangspunkt i forslagene til årsmødet. Så er du i tvivl, enig eller uenig - gå ind på enhedslistens netforum og deltag i debatten! Læs mere på - find Enhedslistens netforum på netforum.enhedslisten.dk Praktisk info om årsmødet Mødet foregår i Bededagsferien maj Årsmødet afholdes i Øksnehallen, Halmtorvet 11, 1700 København V. Øksnehallen ligger i gåafstand fra Hovedbanegården. Man kan kun deltage på årsmødet som delegeret eller suppleant fra sin afdeling. Man bliver delegeret eller suppleant ved at blive valgt på delegeretmødet i sin afdeling. Tilmelding foregår via webkartoteket. Der er deadline for tilmelding til årsmødet fredag den 11. april kl Ved tilmelding, skal deltagerne også tilmeldes en workshop samt oplyse om der ønskes overnatning og børnepasning. Det koster i år 600 kr. at deltage i årsmødet. Beløbet betales af afdelingen og trækkes fra afdelingens konto.

3 Indholdsfortegnelse FORSLAG TIL DAGSORDEN FOR ÅRSMØDE PRÆSENTATIONER AF WORKSHOPS 5 1. Socialistisk erhvervspolitik 5 2. EU-parlamentsvalg sæt turbo på valgkampen 5 3. Prostitution/sexarbejde 5 4. Enhedslistens mål og handlingsplan for det faglige arbejde 5 5. Miljøpolitik resten af vores politik 5 6. Organisering omkring vores kommunalt og regionalt valgte HOVEDBESTYRELSENS BERETNING ARBEJDSPLAN ÆF til Enhedslistens arbejdsplan ÆF til Enhedslistens arbejdsplan ÆF til Enhedslistens arbejdsplan ÆF til Enhedslistens arbejdsplan ÆF til Enhedslistens arbejdsplan ÆF til Enhedslistens arbejdsplan ÆF til Enhedslistens arbejdsplan ÆF til Enhedslistens arbejdsplan ÆF til Enhedslistens arbejdsplan INDKOMNE FORSLAG ÆF Udtalelse om Antiracisme og Antifascisme ÆF Forslag om indførelse af Universel Basisindkomst for Borgere i Danmark ÆNDRINGSFORSLAG TIL VEDTÆGTER ÆF til Nye vedtægtsændringer ÆF til Nye vedtægtsændringer ÆF til Nye vedtægtsændringer ÆF til Nye vedtægtsændringer ÆF Nye vedtægtsændringer 6. REGIONALT OG KOMMUNALT UDVALG ÆF til Nye vedtægtsændringer til nugældende 8 stk ÆF til Nye vedtægtsændringer til nugældende 8 stk ÆF til Nye vedtægtsændringer om ny 14 om ansatte ÆF til Nye vedtægtsændringer til nugældende 5 stk ÆF til Nye vedtægter om ændring af nuværende 13, ny 17 stk. stk ÆF til Nye vedtægter til nugældende 5 stk ÆF til 2 FORMÅL ÆF til 2. FORMÅL ÆF 46 ÅRSMØDE DEADLINES 47 TIDSPLAN FOR ÅRSMØDET BAGSIDE: MØDER FOR ÅRSMØDEDELEGEREDE AFSTEMNING TIL HOVEDBESTYRELSEN VEDTAGELSE AF KANDIDATLISTE

4 1.1 Forslag til dagsorden for årsmøde 2014 Der vil i årsmødehæfte 3 foreligge et endeligt, revideret forslag til dagsorden. Fredag d. 16. maj 2014 kl Indskrivning Jubilæumsåbning Konstituering Politisk beretning fra - Folketingsgruppen - Hovedbestyrelsen - Oplæg om det forestående EU-parlamentsvalg Kaffepause Bred beretningsdiskussion Uddeling af Rød Fonds pris Aftensmad Workshops Festprogram Søndag d. 18. maj kl Morgensang Evt. præsentation af kandidatlister og valg Indkomne forslag og arbejdsplan Forslag til vedtægtsændringer Frokost Regnskab, budget og valg af revisor EU-parlamentsvalg Resultat fra afstemning til Rød Fond offentliggøres og det nyvalgte HB præsenteres Afslutning Lørdag d. 17. maj kl Morgensang Præsentation af udkast til principprogram Debat om principprogrammet Frokost Debat om principprogrammet og afstemning Kaffepause Aktivisternes årsberetning Arbejdsplan 5. Indkomne forslag Gæstetalere 6. Afstemning til Hovedbestyrelsen 7. Valg Rød Fonds bestyrelse og vedtægtsnævn 8. Præsentation af kandidatudvalgets indstilling Middag Festprogram Musik og dans 4 Årsmøde 2014

5 Præsentationer af workshops På årsmødet vil der være mulighed for at deltage i workshops om forskellige emner. Det foregår fredag den 16. maj kl. ca. 19:00 og du skal tilmelde dig en workshop samtidig med at du bliver tilmeldt årsmødet. Der kræves ikke særlige forudsætninger for at deltage i de forskellige workshops. Dog er workshoppen om organisering omkring de kommunalt og regionalt valgte forbeholdt de valgte og deres baggrundsgrupper. 1. Socialistisk erhvervspolitik Hvad skal vi Danmark leve af i en verden præget af international arbejdsdeling og hård konkurrence på markederne? Enhedslisten vil en anden vej end den neoliberalistiske konkurrencestats. Politisk-Økonomisk Udvalgs erhvervspolitiske bud er en radikal reformpolitik med et økosocialistisk perspektiv, der har sit udgangspunkt i det eksisterende krisebefængte samfund. Målet er gode arbejdspladser og lønninger, en behovsstyret velfærd, social sikkerhed, frihed, lighed, demokrati, miljøhensyn og bæredygtighed. Konkurrencen er dog et vilkår og vil være det så længe vi lever i eller omgivet af en kapitalistisk økonomi, så det må vi også forholde os til. Medarbejder ejede virksomheder, kooperativer, offentligt ejede virksomheder og en samfundsbank vil have vigtige roller at spille i den erhvervspolitik vi lægger op. Tovholdere: Per Bregengaard og Christian Tastrup, Politisk-Økonomisk udvalg 2. EU-parlamentsvalg sæt turbo på valgkampen Der er én uge tilbage af valgkampen! Så kom og få styr på argumenterne og være med til at sikre en stærk indsats i slutspurten. Lær om EU, EUs nedskæringspolitikker og patentdomstolen, så du kan forklare din nabo, hvorfor hun skal sætte kryds ved Folkebevægelsen mod EU og stemme nej til EU-patentdomstolen. Tovholdere: Troels Juel og Tobias Clausen, EU-valgkampsgruppen 3. Prostitution/sexarbejde Hvordan udvikler vi en holdning til prostitution/sexarbejde, der ikke bygger på moral, men på en socialistisk menneskeopfattelse? Hvordan kan vi styrke den kommunale forbyggende og sociale indsats på området? Hvordan kan vi konkretisere vores politik overfor udlændige i prostitution og overfor ofrene for menneskehandel? Skal kunderne have tilbud om en forebyggende indsats? Er et forbud mod sexkøb eller afkriminalisering vejen frem? Hvilke betingelser skal være opfyldt for at vi kan gå ind for enten den ene eller anden løsning? Der er udarbejdet baggrundspapirer, som vil blive tilsendt pr. mail ved tilmelding til workshoppen. 4. Enhedslistens mål og handlingsplan for det faglige arbejde På Workshoppen vil Fagligt Landsudvalgs mål og handlingsplan kort blive gennemgået. Resten af workshoppen vil koncentrere sig om i grupper at diskutere opbygning og udvikling af det faglige arbejde i partiets afdelinger. Tovholdere: Anders Olesen, Faglig koordinator og Rasmus Bredde, Fagligt Landsudvalg 5. Miljøpolitik resten af vores politik Vi vil gerne integrere miljøpolitikken bedre i resten af vores politik. Men hvad betyder det for vores holdning til vækst, hvad forstår vi herved og er vores politik en del af løsningen eller problemet? Hvorledes håndterer vi balancen mellem vores røde politik og det grønne og kan den grønne dagsorden være mere vigtig end den røde? Kom og bliv udfordret og få en spændende diskussion om dilemmaer og udfordringer i såvel national som lokal politik via gruppearbejde. Tovholder: Karl Vogt-Nielsen, Miljøudvalget 6. Organisering omkring vores kommunalt og regionalt valgte Bemærk! Denne workshop er kun for valgte i kommuner og regioner samt repræsentanter for deres baggrundsgrupper/bestyrelser. På workshoppen skal vi diskutere og idéudvikle, hvordan får vi organisationen omkring vores lokalt valgte op at stå. Hvordan etableres et samarbejde mellem de valgte og deres baggrundsgrupper/ bestyrelser? Tovholdere: Mette Bang Larsen, Frederiksberg, Trine Henriksen, Gladsaxe og Jeanne Toxværd, Gentofte Arr. Kvindeudvalget, Socialpolitisk Udvalg og Queerudvalget Årsmøde

6 Hovedbestyrelsens beretning Hovedbestyrelsen indstiller til, at årsmøde tager hovedbestyrelsens beretning til efterretning. Når vi i 2014 fejrer Enhedslistens 25 års jubilæum, kan vi fejre en politisk succes. Gennem et langt sejt arbejde er det lykkedes at udvikle Enhedslisten til et stærkt landsdækkende rødt og grønt parti, der sætter sit stærke præg på det politiske liv i Danmark. Vi kan fejre jubilæet med den største repræsentation i folketinget i partiets historie, meningsmålinger der skaber forhåbninger om yderligere fremgang og en nylig valgsejr ved kommunal- og regionsvalget, der har sikret os repræsentation i alle regionsråd og det store flertal af landets kommunalbestyrelser. Vi organiserer omkring medlemmer fordelt på næsten 100 afdelinger, og vi kan konstatere en positiv udvikling i vores arbejde i fagbevægelsen, blandt de uddannelsessøgende og i andre bevægelser. Selv om vi selvkritisk må sige, at vi fortsat har brug for at opprioritere og styrke vores indsats i de bevægelser, der er en forudsætning for at skabe politisk forandring. Den politiske ramme for vores arbejde Trods mange forsøg fra økonomer, ejendomsmæglere og politikere på at tale den økonomiske situation op er hverken den danske eller den globale økonomi kommet ud af den kriseperiode, der blev udløst af det finansielle sammenbrud i 2007 og Under alle omstændigheder er der ikke nogen forbedringer på de områder, der har direkte konsekvenser for både arbejdende mennesker og folk på overførselsindkomst. Hverken den samlede arbejdsløshed eller langtidsarbejdsløsheden er faldet, og reallønnen er ikke steget. Den efterhånden fasttømrede blok, der består af finanssektoren, arbejdsgiverne og hovedparten af de politiske partier, forfølger fortsat deres overordnede politiske projekt, hvis mål er en langsigtet omfordeling af værdier fra arbejderklassen til kapitalen, kombineret med et særligt forsøg på at styrke den danske kapital og sekundært den europæiske kapital i den globale konkurrence med resten af verden. Deres tre væsentligste redskaber til opnå dette mål er: At skabe og fastholde et pres på løn- og arbejdsforhold gennem fattiggørelse af en stor gruppe af arbejdsløse og gennem import af arbejdskraft udefra, der er parate til at arbejde for mindre end danske overenskomstforhold. At svække og undergrave arbejderklassens kollektive rettigheder og de faglige organisationer At nedbringe den del af samfundets økonomi, som anvendes til velfærd bredt set. Regeringens og regeringspartiernes politiske krise er også fortsat en kendsgerning og måske ligefrem skærpet med det næsten totale sammenbrud for SF og deres udtræden af regeringen. Trods nogle isolerede tilløb til at bryde med resten af den nyliberale blok (f.eks. små initiativer omkring social dumping) gennemfører regeringen på det økonomiske og sociale område fortsat en politik ud fra samme ideologi og med stort set samme redskaber, som de foregående regeringer anvendte, og som blå blok også i dag står for. Konkret har det givet sig udslag i, at regeringen har gennemført de centrale dele af deres politik med blå blok. Vækstpakken, Kontanthjælpsreformen, den fortsatte accept af de katastrofale konsekvenser dagpengereformen, finansloven og indgrebet i lærerkonflikten er de tydeligste eksempler på den kurs, regeringen har valgt. Resultatet er, at regeringspartiernes og SF s opbakning stadig er så lav, at selv med Enhedslistens fremgang, er der meget langt til et flertal, der efter et kommende valg igen vil pege på Helle Thorning-Schmidt. Værre er det, at skuffelsen og desillusioneringen i de samfundsgrupper, der bragte regeringen til magten, bliver stadig mere markant. Det betyder bl.a., at vi ud over lærerkonflikten ikke har oplevet stærke mobiliseringer mod regeringen eller for at presse den til en anden kurs. I forhold til partistøtte tyder meningsmålinger på, at cirka en tredjedel af regeringspartiernes frafaldne vælgere går til blå blok (primært DF), en tredjedel til Enhedslisten, og en tredjedel til sofaen, hvorfra blå blok til gengæld henter andre vælgere. Enhedslisten har fulgt den overordnede kurs, som vi fastlagde før det seneste valg, med kritik af regeringens politik, støtte til og forsøg på at opbygge et udenomsparlamentarisk pres på regeringen, politiske krav/opfordringer/initiativer til politiske forlig og konkrete forhandlinger om fælles lovgivning. Trods intentioner om at rette hovedskytset mod blå blok har dette næsten været umuligt, fordi regeringens tiltag har været så skadelige, at det har været nødvendigt at fokusere på dem, og fordi det ofte har været svært at pege på politiske udspil fra blå blok, der var åbenlyst værre end regeringens. Som et resultat af Socialdemokraternes og SF s politiske fallit og af Enhedslistens samlede politiske linje og aktiviteter har vi fastholdt den styrkeposition, vi opbyggede i meningsmålingerne før og under valget og i den første del af regeringsperioden. Vores absolut højdepunkt var nogle måneder i foråret 2013 efter Vækstpakken og Kontanthjælpsreformen med støtte fra mellem 11 og 13 % af stemmerne, men efter sommeren 2013 har vi ligget stabilt på mellem 10 og 11 %. Tilsvarende er vores medlemstal fastholdt på omkring medlemmer. 6 Årsmøde 2014

7 Man kan vælge at vurdere det forløbne år som endnu et år, hvor regeringen svigter sine egne vælgere, eller man kan vælge at se perioden som en skærpelse af regeringens blå kurs. Under alle omstændigheder betyder kombinationen af regeringens politik, fraværet af markante bevægelser og desillusioneringen, at det er blevet stadig sværere at fastholde ideen om at trække regeringen til venstre som vores hovedperspektiv. Derfor har vi i stigende grad været nødt til at understrege, at vi ikke er støtteparti, men oppositionsparti. I og med at vi ikke er i en situation, hvor vi kan pege på os selv som regeringsbærende parti, må vi fortsat udnytte de muligheder, der kan opstå for at presse regeringen til at gennemføre politiske tiltag sammen med os. Men samtidig er vi blevet nødt til at åbne diskussionen om, hvilket hovedperspektiv vi skal have i stedet. En sådan nyt perspektiv må indeholde en større vægtning af fremførelse og udbredelse af vores egen politik og samfundsvisioner i forhold til at fokusere på de forbedringer, vi måske kan få regeringen med på. Det er derfor på høje tid, at HB får taget hul på den del af arbejdsplanen, som fastslår, at vi skal arbejde med at udvikle forståelige alternativer til kapitalismen, såsom en demokratisering af finanssektoren, anderledes produktionsforhold, udbygning og demokratisering af den offentlige sektor mm., så vi både gennem parlamentariske og udenomsparlamentariske aktiviteter kombinerer ideologiske og systemoverskridende krav med konkrete løsninger på aktuelle problemer. Vi må også i højere grad påtage os ansvaret for at tage initiativer, der kan føre til folkelige aktiviteter, bevægelser og organiseringer. Her har vi stærkt forbedrede muligheder, hvis vi formår at udnytte det kommunale gennembrud, vi fik ved valget. I udviklingen af et nyt perspektiv må vi udnytte erfaringerne fra lignende venstrefløjspartier i Europa, der også har oplevet en betydelig vækst, og som også arbejder i en situation med tilbagegang eller ligefrem sammenbrud fra de traditionelle reformistiske arbejderpartier. Kommunalt og regionalt gennembrud Ved valget den 19. november 2013 fik Enhedslistens sit kommunale gennembrud. I kommunerne under ét stemte 6,9 % af vælgerne på Enhedslisten, og resultatet i regionerne var med 7,8 % endnu bedre. Valgresultatet betød en stigning i antallet af pladser i kommunalbestyrelserne fra bare 14 ved kommunalvalget i 2009 til nu 119. Liste Ø er dermed repræsenteret i 76 kommuner. I 25 kommuner fik vi indvalgt 2 eller flere. I København og Albertslund blev Enhedslisten det næststørste parti, og i Odense og Ålborg betød de gode resultater, at der for første gang er konstitueret Enhedsliste-rådmænd i de to kommuner. I regionerne blev det sammenlagt til 15 pladser mod tidligere 2, og vi er nu repræsenteret med mindst 2 medlemmer i alle 5 regionsråd. Det gode resultat blev hjulpet godt på vej af Enhedslistens generelle landspolitiske fremgang, men det skal først og fremmest fremhæves, at partiets medlemmer gennemførte en fantastisk valgkamp over hele landet. I mange måneder op til valget blev der arbejdet intenst med at konkretisere Enhedslistens politik i kommuner og regioner. Valgprogrammer og lokale mærkesager blev formuleret. Miljøet, beskæftigelsen og velfærden blev sat på dagsordenen. Krav om en bedre folkeskole byggede videre på Enhedslistens massive støtte til lærerne under forårets lockout, og i den sidste fase af valgkampen lykkedes det mange steder at kæde partiets krav til finanslovsforhandlingerne om en bedre ældrepleje sammen med den kommunale valgkamp. I rigtig mange kommuner og i alle regioner var vi godt politisk og organisatorisk forberedt på valget, og i den sidste fase af valgkampen lykkedes det at mobilisere mange medlemmer til en aktiv indsats. Fremhæves skal også betydningen af den grundige forberedelse af partiets samlede indsats ved kommunal- og regionsvalget. Hele den koordinerende indsats og støtten til de mange afdelinger, der ikke tidligere havde opstillet ved kommunalvalget var med til at sikre, at vi denne gang kunne opstille i 85 kommuner og stort set alle steder med et godt resultat. Det kan i den forbindelse godt undre, at den kommunale valgkamp ikke i større udstrækning resulterede i en medlemstilgang. En årsag kan være, at det på grund af den hidtil svage kommunale indflydelse var svært at opnå samme mediemæssige dækning som i landspolitikken. En anden kan være, at det generelt er vanskeligere at skabe politisk bevægelse ved kommunale valg, hvilket den relativt lave stemmedeltagelse også vidner om. Det flotte valgresultat og de mange pladser i kommunalbestyrelser og regionsråd giver nye muligheder for at føre politik tæt på borgernes hverdag, og vi vil kunne skabe en sammenhæng mellem en lokal og en landsdækkende indsats ved at rejse de samme sager og krav i mange kommuner på én gang. Det stiller krav om, at vi bliver i stand til at omsætte vores overordnede politiske holdninger og beslutninger til konkrete politiske forslag og initiativer i kommuner og regioner. For at understøtte denne indsats har hovedbestyrelsen besluttet at etablere en ny struktur for det kommunale arbejde. Arbejdet skal drøftes på årlige konferencer for henholdsvis regionsråds- og byrådsmedlemmer. Der er nedsat to landsdækkende koordinerende grupper, der skal bidrage til at samordne indsatsen, sikre fælles initiativer og fungere som baggrundsgrupper for Enhedslistens repræsentanter i Danske Regioner og KL s bestyrelser. Der vil i forhold til hele koordineringen af vores kommunalpolitiske arbejde blive lagt vægt på at sikre et samspil mellem vores politiske indsats på Christiansborg og arbejdet i kommunalbestyrelser og regionsråd. Forberedelse af EU-parlamentsvalget Denne opgave tog udgangspunkt i en af Årsmødets store diskussioner, der endte med, at Enhedslisten ikke selv stiller op til EU-parlamentsvalget, men opfordrer til at stemme på og føre kampagne for Folkebevægelsen mod EU. Efter den indimellem ophidsede diskussion frem til denne afgørelse stod partiet samlet om den vedtagne beslutning: at sikre fleste mulige stemmer til Folkebevægelsen. På HB-mødet i august vedtog HB en plan for forberedelse af EU-valget. Som en del af planen udpegede HB to kontaktpersoner til Folkebevægelsen og nedsatte en EU-valgkampsgruppe. Gruppen arbejdede herefter i samarbejde med organisationsteamet med uddannelse, samarbejdet med Folkebevægelsen, kampagneplaner og med at finde Enhedsliste-medlemmer, som stillede sig til rådighed som kandidater for Folkebevægelsen. Ud af Folkebevægelsens fem øverste kandidater er 3 af de 5 øverste og 7 i alt medlemmer af Enhedslisten. I januar besluttede HB at kontakte alle afdelinger med en række ideer og råd til, hvordan de kan bidrage til valgkampen og til den parallelle kampagne for et nej til EU s patentdomstol. HB besluttede, at organisationsteamet og den internationale sekretær skulle have EU-valget som en højtprioriteret aktivitet frem til maj En særlig EU-uddannelsesgruppe arrangerede en række uddannelsesaktiviteter, herunder et landsdækkende seminar i Jyderup den 25. januar kl om EU i krise. Arbejdet med valgkampen har afdækket et behov for at opruste Enhedslisten på spørgsmålet og styrke arbejdet. Den kendsgerning, at næsten halvdelen af medlemmerne ønskede selvstændig opstilling, skulle gøre dette muligt. En del af forberedelserne bestod i at integrere kampagne mod EU s patentdomstol i valgkampen. Ved at stemme nej i Folketinget har vi en del af æren for, at spørgsmålet kom til folkeafstemning. Vi afviser domstolen, fordi den vil give mindre demokratisk kontrol, forringe vilkårene for innovation og gøre det nemmere for udenlandske virksomheder at føre sager om patentbrud. Årsmøde

8 Forberedelse af folketingsvalg Der er nu 2½ år siden Thorning regeringen trådte til og tiden for et folketingsvalg nærmer sig. Hovedbestyrelsen har derfor på flere møder drøftet forberedelsen af valgkampen, både i forhold til de politiske prioriteringer og hele organiseringen af valgkampen. Den politiske udvikling betyder naturligvis, at der løbende kan vise sig behov for at justere både i politiske prioriteringer og de organisatoriske forberedelser, men det er vigtigt, at vi har hele fundamentet for valgkampen på plads, så vi er maksimalt forberedte uanset, hvornår der bliver udskrevet valg det næste 1½ år. Et vigtigt element i forberedelsen af valget er den igangsatte uddannelse af lokale organizere. Med den højrevendte politiske kurs regeringen har valgt vil Enhedslistens valgkamp komme til at tegne sig væsentlig anderledes end ved valget i Vi skal være markante i kritikken af regeringens politik, men vi skal først og fremmest have et stærkt selvstændigt fokus på Enhedslistens politik i vores kommunikation, frem for vores relation til andre partier. Vi skal pege på, at der er brug for en helt ny retning i dansk politik og fremhæve betydningen af en stærk Enhedslisterepræsentation i folketinget. Det konkrete arbejde med at forberede valgkampen ligger i Valgkampledelsen (VKL), der er nedsat af HB. I efteråret 13 gennemførte VKL en mediekampagne, Fællesskab fungerer. Kampagnen gav anledning til diskussioner i hovedbestyrelsen om opgave- og kompetencefordelingen mellem VKL og hovedbestyrelsen samt om, hvordan vi sikrer en løbende diskussion blandt Enhedslistens medlemmer om vores strategi for en kommende valgkamp uden at vise alle vores kort på forhånd til de andre partier. Disse diskussioner må videreføres af en ny hovedbestyrelse med henblik på at sikre en klar fordeling af opgaver og kompetencer og det stærkest mulige grundlag for at sikre flest mulige medlemmers aktive deltagelse i den kommende valgkamp. Finanslov 2014 På baggrund af erfaringerne fra og uenighederne om Finanslov 2013 diskuterede Årsmødet emnet og fastlagde den overordnede linje for partiets arbejde med den kommende finanslov. HB gav dette arbejde en høj prioritet, og det var på dagsordenen på de ordinære HB-møder i juni, august, september og oktober plus på tre ekstraordinære HB-møder i november. Endelig diskuterede HB erfaringerne på både december og februar-mødet. Dertil kommer, at HB s finanslovsfølgegruppe løbende afholdt møder med forhandlergruppen fra august og frem til det endelige brud. I tilrettelæggelsen af finanslovsarbejdet forsøgte HB at undgå to af de problemer, vi havde i For det første ønskede vi at undgå, at den offentlige debat for hurtigt kom til at handle om, hvor lidt Enhedslisten kan acceptere for at stemme Ja. For det andet ville vi ikke binde hele vores finanslovspolitik og vores endelig stillingtagen om omkring ét tema. Med det i baghovedet vedtog HB et politisk udspil i august, Den finanslov Danmark har brug for. Udtalelsen skulle være det offensive grundlag for Enhedslistens agitation omkring finansloven - et redskab til at sætte fokus på vores egen politik, vores samlede alternativ til den kurs, som vi krævede, at regeringen skulle bryde med for at støtte en finanslov. Den skulle altså ikke ses som et konkret forhandlingsudspil. Udtalelsen dannede politisk grundlag for Folketingsgruppens udspil til sommergruppemødet. På september mødet vedtog HB et foreløbigt forhandlingsmandat, som definerede de politikområder, som vi skulle prioritere i finanslovsforhandlingerne. På det efterfølgende møde i oktober genvedtog HB mandatet med en mindre ændring, der skulle præcisere sammenhængen mellem mandat og årsmødebeslutning. Med afsæt i de to overordnede politiske udspil og HB s første mandat fremlagde folketingsgruppen i offentligheden en række finanslovspolitiske udspil og krav til forhandlingerne. Ikke mindst med velfærds- og beskæftigelsesudspillet og udspillet om social dumping formåede vi at definere den offentlige debat om finansloven og dermed lægge et vist pres på regeringen. Vi formåede helt frem til slutfasen at markere, at Enhedslisten havde en række afgørende krav til forhandlingerne. Dog var vi ikke i stand til at holde dagpengespørgsmålet inde i debatten. I forlængelse af den generelle passivitet, der eksisterer, var der heller ikke nogen aktive bevægelser, der selv pressede regeringen omkring finansloven. Et særligt problem var det, at fagbevægelsens toplag overhovedet ikke var interesseret i at presse regeringen til at give dagpengeforbedringer i forbindelse med finansloven. Endelig lykkedes det ikke i tilstrækkelig grad at kombinere den forhandlingstekniske fortrolighed med en kampagnevirksomhed fra partiets medlemmer og afdelinger. Da forhandlingerne for alvor kom i gang, valgte folketingsgruppen at opsplitte og vælge mellem henholdsvis det konkrete beskæftigelseskrav og de lovsikrede rettigheder for ældre i vores velfærdspakke, således at de lovsikrede rettigheder blev prioriteret frem for beskæftigelseskravet. Det blev efterfølgende godkendt af HB med mandatet på det ekstraordinære møde den 17.11, men et stort mindretal foreslog, at kravet om øremærkede jobs i den borgernære kommunale velfærd skulle fastholdes. Ligeledes var der uenighed i HB om det sidste mandat, som HB afgav den kort før sammenbruddet. Et flertal var indstillet på at formulere et kompromis der gav regeringen mulighed for at imødekomme Enhedslistens krav om minimumsrettigheder uden at tabe ansigt i den offentlige debat Der var i hovedbestyrelsen en nuanceret debat om de forskellige mandater, der fastlagde, hvor grænsen skulle sættes for at indgå forlig med regeringen eller forlade forhandlingerne. Holdninger og argumenter varierede både blandt tilhængere og modstandere af de forskellige mandater. I sidste ende valgte regeringen som bekendt at indgå forlig med de borgerlige, så uenighederne i hovedbestyrelsen i praksis ikke fik nogen konsekvenser. Uenighederne var udtryk for forskellige politiske vurderinger. Et flertal vurdere at vedtagelsen lå inden for rammerne af vedtagelsen om finansloven på årsmødet Forhandlingerne med regeringen førte frem til finanslovsudkast der ikke indeholdt nye forringelser, men til gengæld en række forbedringer, såsom grøn investeringsfond, en milliard til ældrepleje, genindførelse af fradrag for fagligt kontingent og nye indsatser til unge hjemløse. Men i sidste ende ville regeringen ikke indskrive nogen som helst rettigheder for ældre i Serviceloven. Et sådant retskrav kunne på dette felt blokere for deres strategiske perspektiv om løbende at beskære den kommunale velfærd. Samtidig ville regeringen ikke gøre arbejdsklausuler obligatoriske i kommunerne. Da regeringen i forvejen havde afvist både dagpengeforbedringer, garanterede beskæftigelsesforbedringer i det offentlige og reel kompensation for kontanthjælpsreformen, kunne Enhedslisten ikke indgå finanslovforlig, og regeringen valgte igen - blå blok. Som udgangspunkt kunne man frygte, at en del af Enhedslistens vælgerbagland ville være utilfreds med, at vi ikke på traditionel folketingsmanér tog de forbedringer, der var i regeringens tilbud, men derimod afviste pakken med henvisning til den samlede retning for finansloven. Dertil kom, at regeringspartierne iværksatte en massiv spin- og mediekampagne mod Enhedslisten. Taktisk var vi svækket, fordi det i sidste fase blev fremstillet, som om at vi brød med regeringen på to bad om ugen til ældre. Til gengæld gjorde folketingsgruppen lige op til og efter sammenbruddet en stor indsats for at tydeliggøre, at vi sagde nej, fordi vi havde fået afvist en stribe krav, og at det var regeringen, der havde valgt at fortsætte deres hidtidige samarbejde med blå blok, nu også i finansloven. På alle niveauer - fra folketingsgruppe over landorganisation til afdelinger og enkeltmedlemmer - præsterede Enhedslisten en flot modoffensiv, og vi kom rigtig langt ud med vores budskab. Det 8 Årsmøde 2014

9 er stadig sandsynligt, at en del af vores vælgere synes, at vi skulle have indgået forlig. En del folk med tillidsposter i fagbevægelsen gav udtryk for det. Men mange andre vælgere var enige i, at der må være en grænse, og at Enhedslisten ikke skal redde denne regering for enhver pris. Under alle omstændigheder mistede vi ikke noget af vores opbakning efter sammenbruddet i forhandlingerne. Kamp mod dagpengeforringelser, udstødning og fattiggørelse Konsekvenserne af dagpengereformen har i løbet af 2013 og starten af 2014 været præcist så alvorlige, som det allerede længe havde været forudset af bl.a. A-kassernes Samvirke og Enhedslisten. Ved udgangen af 2013 havde omkring arbejdsløse mistet retten til dagpenge, og alt tyder på, at mere end arbejdsløse vil miste retten til dagpenge hver eneste måned i Den dramatiske udvikling i antallet af arbejdsløse, der mistede retten til dagpenge, havde i vinteren og foråret 2013 skabt grobund for stærke protester og bevægelse for ændring af dagpengereglerne, både i fagbevægelsen og arbejdsløshedsnetværk i flere byer. Ikke mindst en underskriftindsamling iværksat af HK var med til at samle modstanden og lægge et pres på regeringen, der banede vej for en politisk aftale om dagpengene mellem regeringen og Enhedslisten. Aftalen forlængede den tidligere aftalte uddannelsesordning for de udfaldstruede og indførte en ny midlertidig arbejdsmarkedsydelse. Aftalen betød, at tusindvis af ledige, der stod overfor at miste enhver indkomst, blev sikret en indtægt, men på et væsentligt lavere niveau end dagpengene. Aftalen indfriede dermed langt fra Enhedslistens krav til ændringer af dagpengereglerne. Finansieringen af aftalen indeholdt blandt mange elementer også en forringelse af seniorjobordningen, der indebærer, at en mindre gruppe ældre arbejdsløse, der stod til at få et seniorjob i stedet er kommet på den midlertidige arbejdsmarkedsydelse. Enhedslisten arbejder for at få denne forringelse af seniorjobordningen fjernet igen. Uden et pres fra fagbevægelsen var aftalen om at sikre de udfaldstruede en fortsat indtægt næppe kommet i hus. Til gengæld betød aftalen også, at trykket på regeringen blev lettet. Blandt topfolk i fagbevægelsen blev der arbejdet målrettet for at lægge låg på debatten og stoppe aktiviteterne i fagbevægelsen for ændring af dagpengereglerne. Det førte til et faldende aktivitetsniveau, der bl.a. gjorde det vanskeligt at skaffe stor slutning til den nordjyske arbejdsløshedskaravane, der dog blev gennemført efter planen. I forbindelse med kommunalvalget lykkedes det i et vist omfang igen at få sat job og dagpenge på dagsordenen, bl.a. gennem lokale beskæftigelsesudspil. Regeringen har i løbet af 2013 fulgt forringelsen af dagpengereglerne op med en kontanthjælpsreform, der betyder store indtægtstab for tusindvis af kontanthjælpsmodtagere og umiddelbart inden årsskiftet til 2014 indgik regeringen aftale med de borgerlige om besparelser på sygedagpengeordningen. Især kontanthjælpsreformen er blevet mødt af kraftige protester, og allerede inden lovens ikrafttræden blev der gennemført demonstrationer i en række byer rundt om i landet. Hovedbestyrelsen har på baggrund af de seneste reformer besluttet at iværksætte en omfattende fattigdomskampagne, der vender sig imod den hastigt voksende udstødning og fattiggørelse, der i høj grad er et resultat af regeringens politik overfor de arbejdsløse og socialt udsatte borgere. En bred vifte af initiativer er sat i gang frem mod årsmødet og kampagnen vil blive videreført frem mod det kommende folketingsvalg Organisationen Enhedslisten er også blevet styrket organisatorisk i perioden. Den kraftige vækst i medlemstallet i den foregående årsmødeperiode er dog ikke fortsat, men har ligget stabilt på omkring medlemmer siden sidste årsmøde. Der er kommet 4 nye afdelinger siden sidste årsmøde, så vi nu er oppe på 98 afdelinger. Samtidig har ikke mindst arbejdet med forberedelsen af den kommunale valgkamp og det store lokale parlamentariske gennembrud bidraget til en markant politisk og organisatorisk styrkelse af mange afdelinger. Der er blevet arbejdet målrettet med at styrke udvalgsstrukturen i partiet, så de i højere grad kan bidrage til vores politikudvikling bl.a. gennem inddragelse af flere medlemmer med viden og erfaringer fra de forskellige politikområder. Seminarer for alle udvalg i sommeren 2013 og januar 2014 har dannet ramme om fælles diskussioner af, hvordan vi udvikler udvalgene, så de i højere grad kan bidrag til politikudviklingen i partiet. Fremadrettet er det planen, at afholdesådanne halvårlige fælles seminarer. Der er aktiviteter i knap 20 udvalg, men aktivitetsniveauet varierer betydeligt fra udvalg til udvalg. Udviklingen i Enhedslistens interne uddannelse er fortsat. Der er afholdt flere Byg Op kurser i perioden, og der er etableret et nyt politiske grundkursus i marxisme og en faglige grunduddannelse. I december 2013 blev der for første gang udsendt et samlet kursuskatalog til samtlige Enhedslistens medlemmer. Hovedbestyrelsen har i efteråret 2013 gjort status over organisationens tilstand, og der vil i løbet af 2014 blive gennemført en grundig samlet diskussion af, hvordan Enhedslisten skal udvikles organisatorisk i de kommende år, og hvordan vi prioriterer vores ressourcer både i forhold til Enhedslistens ansatte og vores økonomi. Udvikling af det faglige arbejde Enhedslistens indsats i forhold til arbejdspladserne og fagbevægelsen er langt fra tilstrækkelig, men der har i perioden været fremgang i arbejdet. Flere er blevet engageret i det faglige arbejde. For en dels vedkommende formentlig med afsæt i partiets store indsats under lærerlockouten i foråret Det større engagement er bl.a. kommet til udtryk ved øget deltagelse i den faglige konference i efteråret 2013 og anden tværfaglig mødevirksomhed. Der har desværre ikke været nogen væsentlig udvikling af arbejdet i de faglige netværk, men det faglige landsudvalg har taget initiativ til en reorganisering af eksisterende og etablering af nye brancherettede og et tværgående fagligt netværk. Arbejdet med udformning af et fagligt program er i fuld gang. Der er etableret et modulopbygget uddannelsesforløb for tillidsfolk og andre fagligt engagerede medlemmer af Enhedslisten. Der er iværksat initiativer i forhold til de private overenskomstforhandlinger i 2014 En fornyet indsats er blevet sat i værk for at skabe bevægelse for ændringer af dagpengereglerne og hele arbejdsmarkedspolitikken, som regeringen med afsæt i Carsten Koch udvalgets rapport har sat højt på den politiske dagsorden. Der er, som det hedder i Enhedslistens arbejdsmarkedspolitiske oplæg, brug for at køre en bulldozer igennem arbejdsmarkedspolitikken. Oplægget er udsendt til alle forbund, fagforeninger og A-kasser i hele landet. Det faglige landsudvalg og hovedbestyrelsen har i månederne op til årsmødet arbejdet med udformning af en langsigtet mål og handlingsplan for det faglige arbejde, der har til formål at gøre det faglige arbejde til en mere integreret del af Enhedslistens arbejde, og skabe grundlag for et løft i arbejdet, der også kan bidrage til at styrke venstrefløjens indflydelse i fagbevægelsen. Programarbejdet Årsmødet 2013 gjorde status over det første års programdebat, der var blevet sat i gang fra Årsmødet i På den baggrund besluttede Årsmødet at der i denne årsmødeperiode skulle udarbejdes et nyt program, der fastholder vores socialistiske revolutionære politik, og som består af 3 dele: Årsmøde

10 En beskrivelse af de grundlæggende principper, som vi mener et socialistisk samfund skal bygge på. En kort analyse af det kapitalistiske samfund i dag. En beskrivelse af hvordan Enhedslisten arbejder for samfundsforandringer. Derudover skulle programmet være være tilgængeligt for medlemmer og interesserede, også selvom man hverken har lang politisk skoling eller akademisk uddannelse som forudsætning. Derfor skal programmet også være væsentligt kortere og skal derfor heller ikke indeholde selvstændige afsnit om hvert enkelt politikområde, men i stedet fokusere på de overordnede politiske principper og inddrage politikområder, når de kan anskueliggøre eller eksemplificerer vores principper. Programmet skal maks. være 10 side. På sit juni-mødet nedsatte HB en skrivegruppe, bestående af 5 hovedbestyrelsesmedlemmer. På HB-mødet i oktober præsenterede skrivegruppen sit forslag. HB diskuterede forslaget grundigt. Der blev både formuleret tilfredshed og kritik i varierende grader. På forslag fra FU og skrivegruppen valgte HB ikke at stemme om udkastet, men besluttede i stedet at udsende det som grundlag for diskussionen i partiet. Begrundelsen for denne fremgangsmåde var, at et forslag til vedtagelse ville føre til et stort antal ændringsforslag på HB-mødet. Nogle ville blive vedtaget, andre forkastet, og vi kunne forvente, at alle de forkastede ændringsforslag alligevel ville blive genfremsat op til delegeretkonferencen og årsmødet. Med en detaljeret tidsplan for årets programarbejde havde Årsmødet i 2013 forsøgt at sikre den bedst udviklende og mest demokratiske debat i partiet, samt at tilstræbe, at Årsmødet 2014 kom til at fokusere på de reelle uenigheder og ikke drukne mange hundrede små og store ændringsforslag. De to samme hensyn lå bag nogle mindre revisioner i tidsplanen, som HB gennemførte, herunder en ny gennemskrivning af udkastet umiddelbart efter tidsfristen for ændringsforslag. Efter at udkastet var offentliggjort, både i R+G, på Netforum og på Modkraft.dk, gik en omfattende diskussion i gang i de skriftlige fora, på afdelingsmøder og på to regionale debatseminarer i januar Ud over de kommenterende indlæg blev der allerede inden debatseminarerne fremlagt tre alternative programforslag, plus en række ændringsforslag til skrivegruppens udkast. Skrivegruppen udarbejdede umiddelbart efter deadline for ændringsforslag d.3. februar en ny version, hvor ca. 50 ændringsforslag blev helt eller delvist indarbejdet. Denne nye version blev forelagt HB, som diskuterede det, ændrede i det og vedtog det som HB s forslag til principprogram. Efter at denne beretning var færdigbehandlet i HB blev der afholdt en delegeretkonference om principprogrammet. Hovedformålet var at forsøge at udskille de centrale uenigheder, så Årsmødet kunne koncentrere sig om dem og undgå så mange afstemninger på Årsmødet, at det gik ud over debatten. I overensstemmelse med beslutningen fra sidste Årsmøde foreslår HB, at tre afsnit fra det tidligere principprogram (EU, miljø og køns- og seksualpolitik) får karakter af delprogrammet. I den kommende årsmøde-periode skal der lægges en plan for, hvordan vi får udarbejdet delprogrammet på andre områder Enhedslistens internationale arbejde Samlet set har Enhedslisten et omfattende internationalt arbejde. En stor del ligger i folketingsgruppen, mens andet organiseres fra en række udvalg med internationalt udvalg som koordinator. Derudover er der internationale initiativer i afdelingerne, og mange enkeltmedlemmer er aktive i solidaritetsarbejde via komiteer og bevægelser. Vores arbejde i Danish Institute for Parties and Democracy (DIPD) fylder meget i Enhedslistens internationale arbejde. Vi er med i styregruppen og i arbejdsgrupper omkring konkrete projekter (Palæstina, Swaziland og Honduras). Enhedslisten deltager for at udføre solidaritetsarbejde med kammerater, vi selv kan lære noget af. Formålet er ikke at udføre humanitært hjælpearbejde eller at forsøge at eksportere den danske demokratimodel. Som meget andet i partiet har det internationale arbejde udviklet sig via knopskydning, og det betyder, at de forskellige udvalg og sammenhængen mellem dem kan være uoverskuelig. Det fremgik af en debat HB havde i januar 2014 på baggrund af grundigt skriftlig og mundtlig forberedelse fra internationalt udvalg. HB-mødet besluttede at iværksætte en strategiproces for det internationale arbejde i I processen skal man både se på politiske prioriteringer og organisatoriske forandringer. FU vil nedsætte en arbejdsgruppe, der er ansvarlig for strategiprocessen. Arbejdsgruppen skal også komme med forslag til, hvordan det internationale arbejde integreres i hele partiets arbejde. Enhedslisten og danske militær aktioner I denne periode tog HB stilling til to forslag til dansk militær aktivitet i udlandet. HB støttede, at Folketingsgruppen stemte ja til dansk deltagelse i den FN-ledede indsats for fjerne Assad-regimets kemiske våben fra Syrien. HB diskuterede i to omgange den danske deltagelse i en FN-ledet indsats i Mali. Et flertal i HB gav Folketingsgruppen mandat til at støtte deltagelsen på nærmere definerede betingelser. Det var afgørende for HB, at den danske deltagelse ikke kom til at fungere som støtte til det franske militærs aktiviteter, som både historisk og aktuelt har haft til formål at forsvare franske økonomiske og magt-interesser. Samarbejdet med SUF Enhedslisten og SUF har fortsat og udbygget det gode og konstruktive samarbejde. Der har løbende været afholdt fællesmøder dels mellem SUF s koo-gruppe og Enhedslistens Forretningsudvalg, og dels mellem SUF s landsledelse og Enhedslistens Hovedbestyrelse. På disse møder har det både været muligt at diskutere den politiske situation og konkrete initiativer og kampagner. Lige efter sommerferien gennemførte SUF og Enhedslisten en skolestartskampagne, der bl.a. med en vifte af forskellige materialer rettede sig mod de ældste folkeskoleelever, og de uddannelsessøgende på gymnasier, erhvervsuddannelser og de videregående uddannelser. Der var visse kommunikationsproblemer omkring kampagnen, som bl.a. skyldes at de to organisationer fungerer forskelligt i forhold til hvordan og hvor hurtigt, der kan træffes beslutninger - et forhold, som vi skal blive bedre til at tage hensyn til i fremtiden. Den aktivistiske indsats fra Enhedslistens side kunne være bedre. I kommunalvalgkampen var SUF s afdelinger og medlemmer meget aktive, de fleste steder i et godt og konstruktivt samarbejde med den lokale Enhedslisteafdeling. Mange steder var der SUF ere opstillet på Enhedslistens liste og SUF lagde lokale ungdomsvinkler på valgkampstemaer. Efter kommunalvalget har SUF s og Enhedslisten arbejdet videre med, hvordan der også fremover kan samarbejdes lokalt omkring kommunal- og regionsbestyrelses-repræsentanterne. I foråret har ledelserne bl.a. diskuteret, hvordan SUF og Enhedslisten, sammen og hver for sig, kan være med til at sikre Folkebevægelsen et godt valg ved det kommende EP-valg. Et diskussionspunkt har gennem flere år været forholdet til mål og midler i den politiske kamp. SUF og Enhedslisten holdt derfor et fælles seminar om dette emne i august De gode oplæg og konstruktive diskussioner mellem de fremmødte medlemmer af de to organisationer viste, at forskellene ikke var så store, som det nogle gange synes. Hovedbestyrelsens arbejde Hovedbestyrelsen har i perioden afholdt 11 ordinære og 3 ekstra- 10 Årsmøde 2014

11 ordinære møder, der blev afholdt i forbindelse med finanslovsforhandlingerne. Hovedbestyrelsens forretningsudvalg har med undtagelse af ferieperioder mødtes en gang om ugen. Hovedbestyrelsen har i perioden skulle behandle en lang række større politiske og organisatoriske oplæg og aktuelle politiske sager. Der har været mange og gode konstruktive diskussioner, men det må også konstateres, at mængden af sager, der skal behandles i hovedbestyrelsen ind imellem er så stor, at det går ud over kvaliteten af hovedbestyrelsens drøftelser, så disse ikke kommer tilstrækkeligt i dybden og forskellige opfattelser ikke bliver tilstrækkeligt belyst. Der skal derfor arbejdes videre med at definere på den ene side de overordnede politiske og organisatoriske diskussioner og beslutninger, som HB skal tage ansvar for som partiets øverste ledelse og på den anden side, de mere udførende og administrerende opgaver, som forretningsudvalget og landskontorets ansatte må stå for. Der er fortsat også behov for at arbejde med udvikling af en bedre debatkultur, så brydningen mellem forskellige synspunkter i hovedbestyrelsen i højere grad kan bidrage til at udvikle vores politik og vores organisation. Hovedbestyrelsen har i perioden ikke i tilstrækkeligt omfang fået diskuteret udviklingen af vores arbejde med og i bevægelserne og Enhedslistens egen organisationsudvikling. Det bør prioriteres højere af den kommende hovedbestyrelse. Årsmøde

Enhedslistens 25. årsmøde

Enhedslistens 25. årsmøde Enhedslistens. årsmøde Hæfte Kære årsmøde-deltagere Velkommen til Enhedslistens. årsmøde! I år fylder vi som parti år og weekenden vil derfor være præget af jubilæum og fest. For sikke en udvikling vi

Læs mere

Kursuskatalog Enhedslistens medlemsuddannelser 2014

Kursuskatalog Enhedslistens medlemsuddannelser 2014 Kursuskatalog Enhedslistens medlemsuddannelser 2014 Kurser og træf i Enhedslisten Enhedslisten handler om at lære noget nyt. Vores parti vil skabe bevægelse, flytte holdninger og forandre samfundet i socialistisk

Læs mere

Vedtægter for Enhedslisten Middelfart

Vedtægter for Enhedslisten Middelfart 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 Vedtægter for Enhedslisten Middelfart 1. Navn og hjemsted Foreningens navn er Enhedslisten Middelfart. Foreningen

Læs mere

VEDTÆGTER FOR ENHEDSLISTEN VARDE 2013

VEDTÆGTER FOR ENHEDSLISTEN VARDE 2013 VEDTÆGTER FOR ENHEDSLISTEN VARDE 2013 1. Navn og hjemsted. Foreningens navn er Enhedslisten Varde. Foreningen er en lokalafdeling af foreningen Enhedslisten De Rød-Grønne. Foreningens hjemsted er Varde

Læs mere

Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011

Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011 Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011 Vedtægter vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret

Læs mere

Forslag. Forslag vedr. vedtægter. Andre forslag

Forslag. Forslag vedr. vedtægter. Andre forslag Forslag Indkomne forslag til til Folkebevægelsen mod EUs landsmøde 30.-31. oktober 2010 på Jellebakkeskolen ved Århus Forslag vedr. vedtægter Forslag A1 Forslag om nye vedtægter for Folkebevægelsen mod

Læs mere

GUIDE&FOR& KONTAKTPERSONER& BESTYRELSESMEDLEMMER* ENHED&GØR&STÆRK&

GUIDE&FOR& KONTAKTPERSONER& BESTYRELSESMEDLEMMER* ENHED&GØR&STÆRK& GUIDE&FOR& BESTYRELSESMEDLEMMER* KONTAKTPERSONER& ENHED&GØR&STÆRK&! INDHOLD 1. INTRODUKTION 2. HVAD ER EN AFDELINGSBESTYRELSE? A) HOLD OVERBLIK B) KNYT BÅND C) SKAB HANDLING 3. VÆRKTØJER A) WEBKARTOTEKET

Læs mere

Vedtægter for Odense Konservative Vælgerforening

Vedtægter for Odense Konservative Vælgerforening Vedtægter for Odense Konservative Vælgerforening 1 Foreningens navn er: Det Konservative Folkeparti i Odense kommune, i daglig tale Odense Konservative Vælgerforening (OKV). Herefter benævnt vælgerforeningen.

Læs mere

Vedtægter for Enhedslisten - de rød-grønne. 1. NAVN Enhedslisten - de rød-grønne.

Vedtægter for Enhedslisten - de rød-grønne. 1. NAVN Enhedslisten - de rød-grønne. Vedtægter for Enhedslisten - de rød-grønne 1. NAVN Enhedslisten - de rød-grønne. 2. FORMÅL Enhedslisten vil arbejde for skabelsen af et socialistisk demokrati i Danmark og internationalt. Enhedslisten

Læs mere

Vedtægter for Det Konservative Folkeparti i Middelfart

Vedtægter for Det Konservative Folkeparti i Middelfart Vedtægter for Det Konservative Folkeparti i Middelfart 1 Foreningens navn er: Det Konservative Folkeparti i Middelfart Kommune, i daglig tale Konservative i Middelfart. Herefter benævnt vælgerforeningen.

Læs mere

Det Konservative Folkeparti i Lyngby-Taarbæk Kommune. Vedtægter

Det Konservative Folkeparti i Lyngby-Taarbæk Kommune. Vedtægter Det Konservative Folkeparti i Lyngby-Taarbæk Kommune Vedtægter VEDTÆGTER for Det Konservative Folkeparti i Lyngby-Taarbæk Kommune 1 Foreningens navn er: Det Konservative Folkeparti i Lyngby-Taarbæk Kommune,

Læs mere

GUIDE&FOR& KONTAKTPERSONER&

GUIDE&FOR& KONTAKTPERSONER& GUIDE&FOR& KONTAKTPERSONER& ENHED&GØR&STÆRK& INDHOLD 1. INTRODUKTION 2. HVAD ER EN KONTAKTPERSON? 3. VÆRKTØJER A) WEBKARTOTEKET B) PLANLÆGNING C) OPREKLAMERING OG MOBILISERING D) WEBKOMMUNIKATION E) LOKALE

Læs mere

Vedtægter for SF København

Vedtægter for SF København Vedtægter for SF København 1 Navn og formål 1.1. Organisationens navn er SF Socialistisk Folkeparti, København, i daglig tale SF København. 1.1 SF København er underlagt SF Socialistisk Folkepartis generelle

Læs mere

VEDTÆGTER for vælgerforeningen Det Konservative Folkeparti i Helsingør

VEDTÆGTER for vælgerforeningen Det Konservative Folkeparti i Helsingør VEDTÆGTER for vælgerforeningen Det Konservative Folkeparti i Helsingør Foreningens navn er: Det Konservative Folkeparti i Helsingør Kommune, i daglig tale Konservative i Helsingør. Herefter benævnt vælgerforeningen.

Læs mere

Vedtægter for. Skiveegnens Radikale. Side 1 af 5

Vedtægter for. Skiveegnens Radikale. Side 1 af 5 Vedtægter for Skiveegnens Radikale Side 1 af 5 Vedtægter for kommuneforeningen Skiveegnens Radikale 1. Medlemmer af Det Radikale Venstre, der er bosiddende i Skivekommune, er medlem af kommuneforeningen.

Læs mere

Denne beretning gør status på dette arbejde og er i forhold til arbejdsplanen at betragte som en midtvejsstatus.

Denne beretning gør status på dette arbejde og er i forhold til arbejdsplanen at betragte som en midtvejsstatus. Landsledelsens organisatoriske beretning 2015 Landsmødet 2014 vedtog en meget overordnet arbejdsplan og pålagde landsledelsen at udarbejde en konkret arbejdsplan efter de af landsmødet fastlagte overordnede

Læs mere

Bekæmp arbejdsløsheden, ikke de arbejdsløse. Enhedslistens treogtyvende årsmøde 2012. Årsmødehæfte 3

Bekæmp arbejdsløsheden, ikke de arbejdsløse. Enhedslistens treogtyvende årsmøde 2012. Årsmødehæfte 3 Bekæmp arbejdsløsheden, ikke de arbejdsløse Enhedslistens treogtyvende årsmøde 0 Årsmødehæfte Bekæmp arbejdsløsheden ikke de arbejdsløse Velkommen til Enhedslistens. årsmøde. I vores partidemokrati er

Læs mere

5. Enhver kan optages som medlem af partiet og eventuelt en lokalkreds, når vedkommende anerkender Retsforbundets idéprogram.

5. Enhver kan optages som medlem af partiet og eventuelt en lokalkreds, når vedkommende anerkender Retsforbundets idéprogram. RETSFORBUNDETS VEDTÆGTER Navn og formål 1. Partiets navn er Retsforbundet. 2. Eventuelle misbrug indberettes til landsledelsen. Landsledelsen træffer afgørelse om eventuel forfølgelse af sagen. 3. Partiets

Læs mere

VEDTÆGTER DANSK FOLKEPARTIS LANDSORGANISATION

VEDTÆGTER DANSK FOLKEPARTIS LANDSORGANISATION VEDTÆGTER DANSK FOLKEPARTIS LANDSORGANISATION CHRISTIANSBORG 1240 KØBENHAVN K 1 Nærværende vedtægter er vedtaget på landsorganisationens stiftende møde i Idrættens Hus i Vejle lørdag den 27. april 1996.

Læs mere

Foreløbigt regnskab 2014 og forslag til budget 2015-16

Foreløbigt regnskab 2014 og forslag til budget 2015-16 Foreløbigt regnskab 2014 og forslag til budget 2015-16 Indtægter Foreløbigt regnskab 2014 Budget 2015 - vedtaget af årsmødet 2014 Budget 2015 - revideret af HB 6. dec. 2014 Forslag til årsmødet 2015 Budget

Læs mere

Vedtægter for Storkreds Sjælland Alternativet Vedtaget i Sorø d. 4. oktober 2014

Vedtægter for Storkreds Sjælland Alternativet Vedtaget i Sorø d. 4. oktober 2014 Vedtægter for Storkreds Sjælland Alternativet Vedtaget i Sorø d. 4. oktober 2014 Vedtægter for Storkreds Sjælland - ALTERNATIVET 1 Navn og omfang Stk. 1. Navnet på storkredsen er Sjælland, herefter i vedtægterne

Læs mere

Efter velkomst og fællessang blev Jan valgt som ordstyrer og Grethe som referent.

Efter velkomst og fællessang blev Jan valgt som ordstyrer og Grethe som referent. SF Grethe Referat af generalforsamling 03.03.13 Efter velkomst og fællessang blev Jan valgt som ordstyrer og Grethe som referent. Stemmeudvalg blev nedsat Formandens beretning: Inge kommenterer den skriftlige

Læs mere

ATASSUT ÆNDRINGSFORSLAG TIL ATASSUT S VEDTÆGTER

ATASSUT ÆNDRINGSFORSLAG TIL ATASSUT S VEDTÆGTER ATASSUT ÆNDRINGSFORSLAG TIL ATASSUT S VEDTÆGTER LANDSMØDET 28. 30. AUGUST 2008 VEDTÆGTER 1 Navn, overordnet organisation og hjemsted 2 Landsorganisationens formål 3 Politiske kontakter 4 Medlemskab af

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse om EU-parlamentsvalget 2014

Spørgeskemaundersøgelse om EU-parlamentsvalget 2014 Spørgeskemaundersøgelse om EU-parlamentsvalget 2014 Om undersøgelsen Artiklen er skrevet på baggrund af en spørgeskemaundersøgelse, som Enhedslisten har fået foretaget af analysebureauet &Tal. Ønsket er

Læs mere

Enhedslistens årsmøde 2013. Enhedslistens firetyvende årsmøde. Årsmødehæfte 3

Enhedslistens årsmøde 2013. Enhedslistens firetyvende årsmøde. Årsmødehæfte 3 Enhedslistens årsmøde 2013 Enhedslistens firetyvende årsmøde Årsmødehæfte 3 Kære årsmøde-deltagere Velkommen til Enhedslistens 24. årsmøde. Forude venter 3 spændende dage. Du sidder her med det samlede

Læs mere

Fremtidig lokal og regional tværfaglig struktur vedtaget på LO s ekstraordinære kongres 11. juni 2005

Fremtidig lokal og regional tværfaglig struktur vedtaget på LO s ekstraordinære kongres 11. juni 2005 Fremtidig lokal og regional tværfaglig struktur vedtaget på LO s ekstraordinære kongres 11. juni 2005 Indledning Regeringens strukturreform ændrer danmarkskortet og opgavefordelingen mellem stat, amt og

Læs mere

Der er afbud fra: Allan, Åse og Grethe. Hverken Åse eller Grethe har en suppleant, men dagsorden er tilsendt Jens Callesen som Allans suppleant.

Der er afbud fra: Allan, Åse og Grethe. Hverken Åse eller Grethe har en suppleant, men dagsorden er tilsendt Jens Callesen som Allans suppleant. Referat fra FTF Region Sjælland Nykobbelvej 1 4200 Slagelse Bestyrelsesmøde d. 11. oktober 2013 Nykobbelvej 1, Slagelse Kl. 11 13.30 Punkt t Der er afbud fra: Allan, Åse og Grethe. Hverken Åse eller Grethe

Læs mere

Bestyrelsens forslag til nye vedtægter Generalforsamlingen d. 26. april 2014

Bestyrelsens forslag til nye vedtægter Generalforsamlingen d. 26. april 2014 Bestyrelsens forslag til nye vedtægter Generalforsamlingen d. 26. april 2014 Indhold: Side 2 1. Navn og hjemsted (Indsat afdelingens data) Side 3 2. Afdelingens formål Side 2 3. Opbygning og kompetencefordeling

Læs mere

V E D T Æ G T E R. Foreningen Liv i Landsbyen

V E D T Æ G T E R. Foreningen Liv i Landsbyen V E D T Æ G T E R for Foreningen Liv i Landsbyen - et socialøkonomisk projekt ALKEN * BJEDSTRUP * BOES * ILLERUP * SVEJSTRUP Foreningens navn og hjemsted 1 Foreningens navn er Foreningen Liv i Landsbyen

Læs mere

Socialdemokraterne på Nordfyn Dato 12. januar 2013

Socialdemokraterne på Nordfyn Dato 12. januar 2013 Socialdemokraterne på Nordfyn Dato 12. januar 2013 Bestyrelsens beretning for året 2012 til generalforsamlingen den 12. januar 2013. Så er der gået et år igen, og vi er samlet for at prøve at lave status

Læs mere

Dansk El-Forbunds 31. kongres 2014. Dagsreferat Onsdag den 22. oktober 2014

Dansk El-Forbunds 31. kongres 2014. Dagsreferat Onsdag den 22. oktober 2014 Dansk El-Forbunds 31. kongres 2014 Dagsreferat Onsdag den 22. oktober 2014 Dagsreferat onsdag den 22. oktober 2014 Der var hilsner til kongressen fra: Arbejdernes Landsbank Christian Juhl, Enhedslisten

Læs mere

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData Håndbog for vælgere Jens Baunsgaard SejsData 1. udgave 2012 EAN 9788789052007 ISBN-13 978-87-89052-00-7 E-mail sejsdata@hotmail.com 2 Indhold Indledning... 4 Oversigt over valgsystemet... 5 Valgkampen

Læs mere

Derfor tænkes vores organisationsår således fremover:

Derfor tænkes vores organisationsår således fremover: VI VIL EUROPA! Følgende dokument skal ses som forretningsudvalgets tanker om fremtidens Europabevægelse og dermed også som motivation for de vedtægtsændringer, som er stillet af forretningsudvalget på

Læs mere

7DOHY/2 VQ VWIRUPDQG7LQH$XUYLJ+XJJHQEHUJHU SNWYHGWDJHOVHRPQ\UHJLRQDORJORNDOWY UIDJOLJ VWUXNWXU Da vi i sommeren 2002 spurgte jer i de lokale fagforeninger om, hvad grunden er til, at I er medlem af LO-amter

Læs mere

Vedtægter for Foreningen Studenterhuset RUC

Vedtægter for Foreningen Studenterhuset RUC Vedtægter for Foreningen Studenterhuset RUC Godkendt af den ordinære generalforsamling torsdag d. 28. november 2013 Artikel 1: Navn og hjemsted 1 Navn og hjemsted Foreningens navn er Foreningen Studenterhuset

Læs mere

Kristian Jensens tale. v. Venstres Landsmøde 2012 i Herning *** Det talte ord gælder ***

Kristian Jensens tale. v. Venstres Landsmøde 2012 i Herning *** Det talte ord gælder *** Kristian Jensens tale v. Venstres Landsmøde 2012 i Herning Det talte ord gælder 367 dage. 3 timer. 32 minutter. Det er lige nøjagtig så lang tid, vi har. Så lukker valglokalerne til kommunal- og regionsvalget

Læs mere

Eksempel på brug af Molins model. Historisk efterlønsreform er på plads

Eksempel på brug af Molins model. Historisk efterlønsreform er på plads Eksempel på brug af Molins model Forårets 2011 blev et af de mest hektiske og dramatiske i dansk politik i adskillige år. Regeringens havde indkaldt til vigtige forhandlinger om den kriseramte danske økonomi

Læs mere

Vedtægter for. Foreningen Veteranhjem København

Vedtægter for. Foreningen Veteranhjem København Vedtægter for Foreningen Veteranhjem København 1 Navn og hjemsted 1.1 Foreningens navn er Foreningen Veteranhjem København. 1.2 Foreningens hjemsted er Frederiksberg Kommune. 2 Formål 2.1 Foreningens formål

Læs mere

Vedtægter for Roskilde Universitets Alumneforening

Vedtægter for Roskilde Universitets Alumneforening Vedtægter for Roskilde Universitets Alumneforening DATO/REFERENCE 28. september 2012 JOURNALNUMMER Foreningens navn og hjemsted. 1. Foreningens navn er Roskilde Universitets Alumneforening The Alumni Society

Læs mere

VEDTÆGTER. Funktionærforeningen i Coop og FDB. For. Stiftet 17/9 1945 - Maj 2006 Side 1 af 13

VEDTÆGTER. Funktionærforeningen i Coop og FDB. For. Stiftet 17/9 1945 - Maj 2006 Side 1 af 13 VEDTÆGTER For Funktionærforeningen i Coop og FDB Stiftet 17/9 1945-2006 Maj 2006 Side 1 af 13 Indholdsoversigt Navn og hjemsted... 1 Formål... 2 Medlemskab... 3 Udmeldelse... 4 Eksklusion... 5 Kontingent...

Læs mere

Vedtægter for Landsforeningen Natur & Ungdom

Vedtægter for Landsforeningen Natur & Ungdom Vedtægter for Landsforeningen Natur & Ungdom 1 Navn og hjemsted Foreningens navn er Landsforeningen Natur & Ungdom, forkortet N&U. Foreningen er hjemmehørende i den kommune hvor foreningens sekretariat

Læs mere

7. Valg af supplerende regionsbestyrelsesmedlemmer, jf. 11 8. Valg blandt regionsbestyrelsens medlemmer af suppleant(er) til hovedbestyrelsen, jf.

7. Valg af supplerende regionsbestyrelsesmedlemmer, jf. 11 8. Valg blandt regionsbestyrelsens medlemmer af suppleant(er) til hovedbestyrelsen, jf. Nuværende vedtægter 9 GENERALFORSAMLINGER Stk. 1. Regionens højeste myndighed er generalforsamlingen. Stk. 2. Ordinær generalforsamling afholdes en gang årligt i perioden 6.-20. marts. Den indvarsles af

Læs mere

LO Silkeborg - Favrskov. 1.1 Foreningens navn er LO Silkeborg - Favrskov (i det følgende kaldet foreningen).

LO Silkeborg - Favrskov. 1.1 Foreningens navn er LO Silkeborg - Favrskov (i det følgende kaldet foreningen). LO Silkeborg - Favrskov 1 Navn og hjemsted 1.1 Foreningens navn er LO Silkeborg - Favrskov (i det følgende kaldet foreningen). 1.2 Foreningen er en lokal sektion under LO Danmark. 1.3 Foreningens hjemsted

Læs mere

Danske partier fra samfundsfaget.dk. Enhedslisten

Danske partier fra samfundsfaget.dk. Enhedslisten 1 1 1 1 1 1 0 1 0 Danske partier fra samfundsfaget.dk Enhedslisten Enhedslisten er et socialistisk parti, der arbejder for et samfund, hvor lighed og solidaritet er i centrum. Partiet blev stiftet i ved

Læs mere

Den 24. maj i Århus samt d. 11. juni i Missionshuset i Allinge på Bornholm.

Den 24. maj i Århus samt d. 11. juni i Missionshuset i Allinge på Bornholm. INDKALDELSE TIL ÅRSMØDE I ALTERNATIVET Den 24. maj i Århus samt d. 11. juni i Missionshuset i Allinge på Bornholm. Først og fremmest: tak, tak, tak! Vi kan ikke understrege nok, hvor glade vi er for, at

Læs mere

Forslag til aktiviteter i KALIF i 2015/16

Forslag til aktiviteter i KALIF i 2015/16 Side 1 af 13 Forslag til aktiviteter i KALIF i 2015/16 Bestyrelsens arbejde tager udgangspunkt i det aktivitetskatalog, der blev vedtaget på den stiftende generalforsamling i 2013. Erfaringer opnået ved

Læs mere

telefon +45 7731 0000 fax +45 7731 0101 e-mail info@ms.dk www.ms.dk 29-04-2015

telefon +45 7731 0000 fax +45 7731 0101 e-mail info@ms.dk www.ms.dk 29-04-2015 telefon +45 7731 0000 fax +45 7731 0101 e-mail info@ms.dk www.ms.dk 29-04-2015 Indkaldelse til Rådsmøde i Mellemfolkeligt Samvirke den 30. 31. maj 2015 Hermed indkaldes til det ordinære Rådsmøde i weekenden

Læs mere

VEDTÆGTER VEDTÆGTER FOR DANSK SAMLING Stiftet 1936

VEDTÆGTER VEDTÆGTER FOR DANSK SAMLING Stiftet 1936 D VEDTÆGTER VEDTÆGTER FOR DANSK SAMLING Stiftet 1936 ANSK SAMLING er en folkelig bevægelse, der vil samle og styrke det, som forener alle danske: fædreland og modersmål. I navnet Dansk Samling fastholdes

Læs mere

Skabelon for handlingsplan 2012

Skabelon for handlingsplan 2012 Skabelon for handlingsplan 2012 Navn på aktivitetsområde Landsstyrelsen Formål med aktiviteten Landsstyrelsen er URK s øverste ledelse og vil således iværksætte og følge initiativer, som har bred betydning

Læs mere

VEDTÆGTER for foreningen Byg til Vækst

VEDTÆGTER for foreningen Byg til Vækst VEDTÆGTER for foreningen Byg til Vækst Navn og hjemsted 1 Foreningens navn er Byg til Vækst. Foreningen har hjemsted i Odense Kommune. Medlemskreds og kontingent 2 Foreningens medlemmer er Odense, Assens,

Læs mere

Fremtidens venstrefløj - Enhedslistens opgaver efter valget

Fremtidens venstrefløj - Enhedslistens opgaver efter valget Fremtidens venstrefløj - Enhedslistens opgaver efter valget Til baggrund der kan ikke stemmes om afsnit I og II: I. Folketingsvalget 2015 det diffuse protestvalg Folketingsvalget 18. juni 2015 fældede

Læs mere

VEDTÆGTER FOR TELEGRAF-REGIMENTERNES SOLDATERFORENING

VEDTÆGTER FOR TELEGRAF-REGIMENTERNES SOLDATERFORENING VEDTÆGTER FOR TELEGRAF-REGIMENTERNES SOLDATERFORENING 2005 Side 1 af 10 VEDTÆGTER FOR TELEGRAF-REGIMENTERNES SOLDATERFORENING 1 Navn og hjemsted 2 Formål 3 Medlemsforhold 4 Aktiviteter 5 Forretningsudvalg

Læs mere

Vedtægter for Socialdemokratiet i Rudersdalkredsen

Vedtægter for Socialdemokratiet i Rudersdalkredsen 1. Kredsorganisationens navn og tilhørsforhold... 2 2. Formålet... 2 3. Kredsorganisationens opgaver... 2 Stk. 1. Opstilling af folketingskandidat.... 2 Stk. 2. Kommunalbestyrelsesvalg.... 2 Stk. 3. Regionsrådsvalg....

Læs mere

VEDTÆGTER FOR DANSK FIBROMYALGI-FORENING (DFF)

VEDTÆGTER FOR DANSK FIBROMYALGI-FORENING (DFF) VEDTÆGTER FOR DANSK FIBROMYALGI-FORENING (DFF) Kapitel 1 Foreningens navn og formål 1 stk. 1 Foreningens navn er: Dansk Fibromyalgi-Forening. stk. 2 Foreningens hjemsted er sekretariatets adresse. 2 stk.

Læs mere

VEDTÆGTER FOR FØDEVAREBANKEN (CVR: 32573371)

VEDTÆGTER FOR FØDEVAREBANKEN (CVR: 32573371) VEDTÆGTER FOR FØDEVAREBANKEN (CVR: 32573371) 1. NAVN 1.1 Foreningens navn er fødevarebanken. 2. HJEMSTED 2.1 Foreningens hjemsted er i Københavns Kommune. 3. FORMÅL 3.1 Foreningens formål er, som en nonprofit,

Læs mere

Referat af DFUNKs generalforsamling, 17. marts 2013

Referat af DFUNKs generalforsamling, 17. marts 2013 Referat af DFUNKs generalforsamling, 17. marts 2013 1. Valg af dirigent, referent og stemmetællere Dirigent: Nicholas Referent: Line Stemmetællere: Mie og Julie 2. Landsbestyrelsens årsberetning ved formanden

Læs mere

FOLKEBEVÆGELSEN MOD EU

FOLKEBEVÆGELSEN MOD EU FOLKEBEVÆGELSEN MOD EU ESBJERG KOMITÉEN Marts 2014 Fra vores telt 1. maj i Gryden Kom og mød Ole Nors fra 3F Aalborg Indhold: - Generalforsamlingen - Aktiviteter i 2014 se medsendte - Valgtræf i København

Læs mere

Læs disse sider og stem. Sammenligning af Forening og Diagnosenetværk

Læs disse sider og stem. Sammenligning af Forening og Diagnosenetværk Læs disse sider og stem Sammenligning af Forening og Diagnosenetværk Gældende bestemmelser vedrørende: Navn, formål og tilhørsforhold Medlemskab Forening Gigtforeningens kommentarer i nedenstående er tilføjet

Læs mere

1. Udvalgets navn er Faglig Fælles Ungdom, i daglig tale 3F Ungdom, forkortet 3FU.

1. Udvalgets navn er Faglig Fælles Ungdom, i daglig tale 3F Ungdom, forkortet 3FU. Vedtægter for 3F ungdom Artikel 1. Navn og tilhørsforhold 1. Udvalgets navn er Faglig Fælles Ungdom, i daglig tale 3F Ungdom, forkortet 3FU. 2. 3F Ungdom er Fagligt Fælles Forbunds (3Fs) ungdomsudvalg

Læs mere

Udvikling eller afvikling

Udvikling eller afvikling STRUKTURREFORMEN Udvikling eller afvikling Stor temadag om strukturreformen i Århus. Hvilke konsekvenser får den? Demokrati og udlicitering var blandt de mange emner, der blev debatteret Mere end hundrede

Læs mere

Forslag til de samlede nye vedtægter for SAFU

Forslag til de samlede nye vedtægter for SAFU Forslag til de samlede nye vedtægter for SAFU 1. NAVN OG HJEMSTED Foreningens navn er SAFU med binavnene Samarbejdende Funktionærforeninger og Sammenslutningen af Funktionærer. SAFUs hjemsted er København.

Læs mere

Vedtægter for Dansk Flygtningehjælps Ungenetværk - DFUNK. Vedtaget på DFUNKs generalforsamling den 17. marts 2013

Vedtægter for Dansk Flygtningehjælps Ungenetværk - DFUNK. Vedtaget på DFUNKs generalforsamling den 17. marts 2013 1. Navn Vedtægter for Dansk Flygtningehjælps Ungenetværk - DFUNK Vedtaget på DFUNKs generalforsamling den 17. marts 2013 1) Foreningens navn er Dansk Flygtningehjælps UngeNetværK, der forkortes DFUNK.

Læs mere

!!!! Vedtægter for Alternativet vedtaget i Allinge 11. juni 2014

!!!! Vedtægter for Alternativet vedtaget i Allinge 11. juni 2014 Vedtægter for Alternativet vedtaget i Allinge 11. juni 2014 1 Formål for Alternativet Stk. 1. Alternativets formål er at arbejde for en seriøs bæredygtig omstilling som en international politisk 4. sektor-organisation

Læs mere

Klubbens Love & Vedtægter

Klubbens Love & Vedtægter Klubbens Love & Vedtægter 1 Foreningens navn og hjemsted: Foreningens navn er Dart Odense. Dens hjemsted er Odense kommune. 2 Foreningens formål: Foreningens formål er at dyrke dartspil, samt at udbrede

Læs mere

FOLKEBEVÆGELSEN MOD EU

FOLKEBEVÆGELSEN MOD EU FOLKEBEVÆGELSEN MOD EU ESBJERG KOMITÉEN Marts 2009 Fra generalforsamlingen 2009 Indhold: - Generalforsamlingen den 6. februar Årsplan 2009 Delegeretvalg til landsmødet 31. marts Mød Hans Henrik Larsen

Læs mere

2a) Partiet samler vælgeropbakning fra det store flertal af dem, der ligger til venstre for SF og SD.

2a) Partiet samler vælgeropbakning fra det store flertal af dem, der ligger til venstre for SF og SD. SAP s arbejde for at opbygge Enhedslisten Vedtaget på SAP s Landsmøde den 24. november 2013 1. Indledning: Med denne udtalelse forsøger vi at vurdere situationen i Enhedslisten og SAPs projekt med at opbygge

Læs mere

Vedtægter for Cykle Clubben Hjørring

Vedtægter for Cykle Clubben Hjørring Vedtægter for Cykle Clubben Hjørring 1. Navn og hjemsted Stk. 1. Foreningens navn er Cykle Clubben Hjørring, klubben har hjemsted i Hjørring Kommune. 2. Formål Stk. 1. Foreningens formål er at virke for

Læs mere

-POSTEN. Roadshow med Søren Søndergaard

-POSTEN. Roadshow med Søren Søndergaard -POSTEN Medlemsblad for Enhedslisten de rød-grønne i Odense 1 1 2009 Roadshow med Søren Søndergaard Tirsdag den 17. februar kl. 19 har vi arrangeret roadshow med Søren Søndergaard, medlem af EU-parlamentet

Læs mere

Foreningens navn er SDU Idræt Kolding og foreningen er hjemmehørende i Kolding kommune. Foreningen er stiftet 10.januar 2013.

Foreningens navn er SDU Idræt Kolding og foreningen er hjemmehørende i Kolding kommune. Foreningen er stiftet 10.januar 2013. 1. Navn og Hjemsted: Foreningens navn er SDU Idræt Kolding og foreningen er hjemmehørende i Kolding kommune. Foreningen er stiftet 10.januar 2013. 2. Formål: Foreningen har til formål at give studerende-

Læs mere

Vedtægter for Spejderne i Ringsted. 1: NAVN OG HJEMSTED Foreningens fulde og officielle navn er Spejderne i Ringsted - i daglig tale Samrådet.

Vedtægter for Spejderne i Ringsted. 1: NAVN OG HJEMSTED Foreningens fulde og officielle navn er Spejderne i Ringsted - i daglig tale Samrådet. Vedtægter for Spejderne i Ringsted 1: NAVN OG HJEMSTED Foreningens fulde og officielle navn er Spejderne i Ringsted - i daglig tale Samrådet. 2: FORMÅL Samrådets formål er at varetage de tilsluttede enheders

Læs mere

HK/KOMMUNAL STANDARDVEDTÆGT FOR KLUBBER UNDER HK/KOMMUNAL

HK/KOMMUNAL STANDARDVEDTÆGT FOR KLUBBER UNDER HK/KOMMUNAL HK/KOMMUNAL STANDARDVEDTÆGT FOR KLUBBER UNDER HK/KOMMUNAL 2002 Varenummer 4409020002 2 Vedtægt for HK-klubben Klubbens navn: Klubbens område: Vedtaget på klubgeneralforsamlingen den Dirigent Tillidsrepræsentant

Læs mere

Medlemmerne i centrum! - HK/Danmarks målprogram 2010-2013

Medlemmerne i centrum! - HK/Danmarks målprogram 2010-2013 Medlemmerne i centrum! - HK/Danmarks målprogram 2010-2013 HK s vision er: Vi skal være Danmarks mest indflydelsesrige fagforening og arbejdspladsens foretrukne valg. HK s mission lyder: HK skaber værdi,

Læs mere

VEDTÆGTER for Nordjysk Fødevareoverskud cvr.nr. 36167742

VEDTÆGTER for Nordjysk Fødevareoverskud cvr.nr. 36167742 VEDTÆGTER for Nordjysk Fødevareoverskud cvr.nr. 36167742 1: navn og hjemsted. Organisationens navn er: Nordjysk Fødevareoverskud, i daglig tale NOFO. Organisationen har hjemsted i Aalborg Kommune. 2: værdigrundlag.

Læs mere

Vedtægter for Elevforeningen ved Musik- & Teaterhøjskolen

Vedtægter for Elevforeningen ved Musik- & Teaterhøjskolen Indhold Vedtægter for Elevforeningen ved Musik- & Teaterhøjskolen 1 Navn og hjemsted 2 Formål 3 Medlemskreds 4 Arrangementer 5 Bestyrelsens sammensætning og konstitution 6 Foreningens daglige drift 7 Bestyrelsesmøder.

Læs mere

Ungdomspræst- og Skole-Kirke-samarbejde Vejle Provsti

Ungdomspræst- og Skole-Kirke-samarbejde Vejle Provsti Vedtægt For samarbejde mellem menighedsråd i medfør af menighedsrådslovens kapitel 8 42a (lovbekendtgørelse nr. 9 af 03.01.2007) om Ungdomspræst- & Skole-kirke-samarbejde i Undertegnede menighedsråd i,

Læs mere

VEDTÆGTER for landsforeningen

VEDTÆGTER for landsforeningen VEDTÆGTER for landsforeningen 1. KALAALLIT RØDE KORSIAT OG RØDE KORS BEVÆGELSEN Foreningen Kalaallit Røde Korsiat er en selvstændig organisation under Dansk Røde Kors. Kalaallit Røde Korsiat skal i sin

Læs mere

VENSTRES VEDTÆGTER 2012

VENSTRES VEDTÆGTER 2012 VENSTRES VEDTÆGTER 2012 VEDTÆGTER FOR VENSTRE DANMARKS LIBERALE PARTI Formål, opgaver og medlemskab 1. Formål 2. Opgaver 3. Foreninger og bestyrelser 4. Medlemskab Vælgerforening 5. Vælgerforening(er)

Læs mere

Vedtægter for DTU Dancing

Vedtægter for DTU Dancing Vedtægter for DTU Dancing 1.Foreningens navn og hjemsted Klubbens navn er DTU Dancing Dens hjemsted er Danmarks Tekniske Universitet, 2800 Kongens Lyngby, Lyngby-Taarbæk Kommune. 2. Foreningens formål

Læs mere

Vedtægter for Socialistisk Folkepartis Ungdom (SFU)

Vedtægter for Socialistisk Folkepartis Ungdom (SFU) Vedtægter for Socialistisk Folkepartis Ungdom (SFU) 1 Landsorganisationens navn er Socialistisk Folkepartis Ungdom (SFU) i Danmark. 2 SFU s formål er at virke i ungdommen, på parlamentariske såvel som

Læs mere

1 Foreningens navn er HORNBÆK SPORTSFORENING, almindeligvis omtalt Hornbæk SF. Dens hjemsted er Randers Kommune.

1 Foreningens navn er HORNBÆK SPORTSFORENING, almindeligvis omtalt Hornbæk SF. Dens hjemsted er Randers Kommune. Hornbæk Sportsforening Randers Stiftet den 15. juli 1945 VEDTÆGTER FOR HORNBÆK SPORTSFORENING Overvænget 25 8900 Randers 1 Foreningens navn er HORNBÆK SPORTSFORENING, almindeligvis omtalt Hornbæk SF. Dens

Læs mere

PATIENTFORENING. Ectodermal Dysplasi. Vedtægter. Bestyrelsen V E D T A G E T P Å G E N E R A L F O R S A M L I N G D. XX XX XXXX

PATIENTFORENING. Ectodermal Dysplasi. Vedtægter. Bestyrelsen V E D T A G E T P Å G E N E R A L F O R S A M L I N G D. XX XX XXXX PATIENTFORENING A Ectodermal Dysplasi Vedtægter Bestyrelsen 2010 V E D T A G E T P Å G E N E R A L F O R S A M L I N G D. XX XX XXXX Indholdsfortegnelse Vedtægter:...3 1 Navn:...3 Hjemsted:...3 Foreningens

Læs mere

Vedtægter for Dansk Kødkvæg

Vedtægter for Dansk Kødkvæg Vedtægter for Dansk Kødkvæg 1. Formål Dansk Kødkvæg har til formål at fremme kødkvægproducenternes interesser inden for avl, fodring, produktion, økonomi, afsætning og erhvervspolitik. Desuden har Dansk

Læs mere

Vedtægter for Vejle Fredericia Landboforening

Vedtægter for Vejle Fredericia Landboforening Vedtægter for Vejle Fredericia Landboforening 1 Navn og hjemsted 1 Foreningens navn er Vejle-Fredericia Landboforening. Sekretariats-adresse: LandbrugetsHus, Erhvervsbyvej 13, 8700 Horsens Formål 2 Foreningens

Læs mere

Invitation til Ungdommens EU Topmøde 2014

Invitation til Ungdommens EU Topmøde 2014 Invitation til Ungdommens EU Topmøde 2014 Sted: Christiansborg, København Dato: Lørdag d. 1. marts søndag d. 2. marts 2014 Temaer: I 2014 er der to hovedtemaer: Klima og Miljø i en økonomisk krisetid Unges

Læs mere

Vedtægter for Foreningen for Intern Kommunikation

Vedtægter for Foreningen for Intern Kommunikation Vedtægter for Foreningen for Intern Kommunikation 1: Navn og hjemsted Foreningens navn er Foreningen for Intern Kommunikation. Dens hjemsted er formandens adresse. 2: Formål : Foreningen, som er upolitisk,

Læs mere

Stk. 2. Foreningen har adresse hos den af foreningens bestyrelse til enhver tid valgte administrator uden henvisning til eventuel tilknyttet firma.

Stk. 2. Foreningen har adresse hos den af foreningens bestyrelse til enhver tid valgte administrator uden henvisning til eventuel tilknyttet firma. 1. Navn og hjemsted Stk. 1. Foreningens navn er "Foreningen Vestas Shareholders". Stk. 2. Foreningen har adresse hos den af foreningens bestyrelse til enhver tid valgte administrator uden henvisning til

Læs mere

VEDTÆGTER FOR FORENINGEN FAIR DOG

VEDTÆGTER FOR FORENINGEN FAIR DOG 1 Foreningens navn, hjemsted og målgruppe 1.1 Foreningens navn er Fair Dog og er stiftet d. 23.01. 2011. 1.2 Foreningens hjemsted er bopælsadressen For den til enhver tid valgte formand. 1.3 Foreningen

Læs mere

Nye åbningstider i Metal Himmerland.

Nye åbningstider i Metal Himmerland. Nye åbningstider i Metal Himmerland. Nr. 1 2012 Gennem længere tid, er arbejdspresset steget i afdelingen. Vi er derfor kommet i den situation, at vi er nødt til at ændre på tingene, for at få en balance

Læs mere

Vedtægter For Indre Missions Unge I Viborg

Vedtægter For Indre Missions Unge I Viborg Vedtægter For Indre Missions Unge I Viborg Indholdsfortegnelse 1 Navn...2 2 Formål...2 3 Tilhørsforhold...2 4 Aktiviteter...2 5 Bidragyderkreds...2 6 Generalforsamling...2 7 Ekstraordinær generalforsamling...3

Læs mere

Vedtægter for Skanderborg Rideklub

Vedtægter for Skanderborg Rideklub Vedtægter for Skanderborg Rideklub 1 Navn og Hjemsted Skanderborg Rideklub er stiftet den. 15. november 1966, og har hjemsted i Skanderborg kommune, på adressen Christiansmindevej 3, 8660 Skanderborg.

Læs mere

Vedtægter. for. Foreningen. Frivilligcenter Helsingør

Vedtægter. for. Foreningen. Frivilligcenter Helsingør Vedtægter for Foreningen Frivilligcenter Helsingør Indhold: 1 NAVN OG HJEMSTED 3 2 FORMÅL 3 3 MEDLEMMER 4 4 GENERALFORSAMLING 5 5 BESTYRELSEN 6 6 REGNSKAB OG REVISION 8 7 HÆFTELSE OG TEGNINGSREGLER 8 8

Læs mere

VEDTÆGTER FOR KREDS VEST KREDS VEST

VEDTÆGTER FOR KREDS VEST KREDS VEST VEDTÆGTER FOR KREDS KREDS VEST VEST 1. KREDSENS NAVN Stk. 1. Kredsens navn er Kreds Vest. Den udgør en kreds af Finansforbundet i henhold til denne organisations vedtægter. Kredsens hjemsted er København

Læs mere

Ungdomspræst- og Skole-Kirke-samarbejde Vejle Provsti

Ungdomspræst- og Skole-Kirke-samarbejde Vejle Provsti Vedtægt For samarbejde mellem menighedsråd i medfør af menighedsrådslovens kapitel 8 42a (lovbekendtgørelse nr. 9 af 03.01.2007) om Ungdomspræst- & Kirke-skole-samarbejde i Undertegnede menighedsråd i,

Læs mere

Risskov civile Hundeførerforening.

Risskov civile Hundeførerforening. Bankkonto: 7110-1096775 Adresse på træningsplads: Viengevej 7, 8240 Risskov. Cvr. nr.: 34175640 Forslag til ændring af landsforeningens vedtægter 5,7,10,12 og 14 stk 1. vedrørende ansættelse og godkendelse

Læs mere

Vedtægter for Roskilde Haveselskab Kolonihaveforbundets Roskilde Kreds

Vedtægter for Roskilde Haveselskab Kolonihaveforbundets Roskilde Kreds Vedtægter for Roskilde Haveselskab Kolonihaveforbundets Roskilde Kreds 1. Kredsens navn og stiftelse 1. Kredsens navn er Roskilde Haveselskab. Kredsen består af haveforeninger beliggende i Roskilde kommune.

Læs mere

F O R R E T N I N G S O R D E N for Organisationsbestyrelsen i Boligforeningen 3B

F O R R E T N I N G S O R D E N for Organisationsbestyrelsen i Boligforeningen 3B F O R R E T N I N G S O R D E N for Organisationsbestyrelsen i Boligforeningen 3B 1 Organisationsbestyrelsens ansvar Organisationsbestyrelsen har den overordnede ledelse af Boligforeningen 3B og dens afdelinger

Læs mere

Ø-posten, februar 2015

Ø-posten, februar 2015 Indholdsfortegnelse: Om Ø-posten 1 Træffetid og telefontid 1 Enhedslisten Hjørring inviterer til offentligt møde om det græske valg 2 Reception for Per Clausen 60 år 3 Bliv domsmand i for 2016-2019 4 Nyt

Læs mere

DUAB-retningslinie nr. 2 til afdelingsbestyrelserne: Hvad bør der stå i forretningsordenen for arbejdet i en DUAB-afdelingsbestyrelse?

DUAB-retningslinie nr. 2 til afdelingsbestyrelserne: Hvad bør der stå i forretningsordenen for arbejdet i en DUAB-afdelingsbestyrelse? Hellerup 10.01.2008 DUAB-retningslinie nr. 2 til afdelingsbestyrelserne: Hvad bør der stå i forretningsordenen for arbejdet i en DUAB-afdelingsbestyrelse? Kære afdelingsbestyrelse DUAB s organisationsbestyrelse

Læs mere

Vedtægter for Kredsrådet i Kreds 3

Vedtægter for Kredsrådet i Kreds 3 Vedtægter for Kredsrådet i Kreds 3 Vedtaget på kredsgeneralforsamlingen Den. 16. februar 2015 1 Kredsrådet Kredsrådets medlemmer er de enkelte lokalforeninger i kredsen. Kredsrådets opgave er at - samle

Læs mere

Vedtægter for Boligforeningen Lillebælt

Vedtægter for Boligforeningen Lillebælt Vedtægter for Boligforeningen Lillebælt Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål 1. Boligorganisationens navn er Boligforeningen Lillebælt. Boligorganisationen er stiftet ved en fusion mellem boligorganisationerne

Læs mere