Lokalplan !!! Ved Dalby Møllegård. - boligområder, lokalt centerområde og offentligt område med boldbaner. 12. juni 2006

Transkript

1 !!!! okalplan Agtrupvej Nyhegnet Gl Tved Engen Bøgevænget Skamlingvejen Skovly Idyl Allé!! Dalbyvej!!!!!!!!! Idyl!!!!!!!!!!! Krogen!!!!!!!!!!!!! Gl Skartved indgårdsvej Alleen Gammeltoft Ved Dalby Møllegård - boligområder, lokalt centerområde og offentligt område med boldbaner 12. juni

2 okalplan / Indhold Indledning 3 okalplanområdets beliggenhed 3 Baggrund og formål 3 Bestemmelser 4 1 Formål 4 2 Område og zonestatus 5 3 Områdets anvendelse 6 4 Udstykninger 6 5 Veje, stier og parkering 7 6 edningsanlæg 11 7 Bebyggelsens omfang og placering 12 8 Bebyggelsens ydre fremtræden 20 9 Ubebyggede arealer Forudsætninger for ibrugtagen af ny bebyggelse Bevaring af bebyggelse Ophævelse af lokalplan Grundejerforening Servitutter Påtaleret 28 Vedtagelsespåtegning 29 Retsvirkninger 30 Redegørelse 31 Eksisterende forhold 31 okalplanens indhold 34 Bebyggelse 34 Bebyggelsens fremtræden 35 Trafik 35 Grønne områder 36 Beplantning 36 Servitutter 37 Affaldshåndtering 37 Miljøvurdering 37 Økologi i planlægning og byggeri 37 Agenda 21 - naturmiljøvurdering 37 Forhold til øvrig planlægning for området 39 Regionplan Kystnærhed 39 Kirkeomgivelser 39

3 okalplan / Grundvand 39 Natur og beskyttelse 39 Kulturarv 39 Miljøforhold 39 Kommuneplan ovedstruktur 40 Forudsætningsdel Strukturplan for nyt byområde ved Dalby og Vonsild 40 Tillæg 40 til kommuneplanen 40 Enkeltområde Zonestatus 41 Spildevandsplan 41 Vandforsyning 41 Naturforhold 41 Varmeplan Tilladelser m.v. fra anden myndighed 42 Ophævelse af landbrugspligt 42 Byggelinie 42 Skovbyggelinie 42 Vejanlæg m.m. 42 Øvrige forhold 42 edningsanlæg 42 Byggeriets omfang og placering 43 Arkæologiske og fossile fund 43 Bilag 44 ISBN

4 øgervej okalplan / Indledning okalplanområdets beliggenhed Snerlevej Kærmindevej Nellikevej Syrenvej Brunebjerg Klintevej Skellet Nyhegnet egnet ien Gl Tved Gl Tved Mosen Stranden Engen Aabakken Søbakken Agtrupvej Bøgevænget Skamlingvejen Elbjerggyde ertug Abels Vej Christoffer 2 Vej Agervænget Skovly enrik Rantzaus Vej Frederik 2 Vej Christian 3 Vej Dalby Idyl Christian 4 Vej Dalbyvej Krogen Skartved Vestervej Gammeltoft Oksevej Stenderupvej Strårupmarkvej Eegsvej indgårdsvej meter Alleen Oversigtskort Gl Skartved Møllevang okalplanområde okalplanens område omfatter i alt cirka 30 ha jordbrugsområde umiddelbart øst og syd for Dalby Møllegård og Dalby Skole og har vejadgang fra Dalbyvej og Idyl. Området ligger i landzone. Området er omfattet af område 10 Brændkjær Dalby - Tved i rammedelen i Kommuneplan Det er en nordlig del af enkeltområde 1018 Dalby by. Baggrund og formål Baggrunden for at udarbejde lokalplanen er et ønske om at opføre nye boliger i tilknytning til Dalby. Formålet med planen er at sikre mulighed for at opføre en haveboligbebyggelse og et lokalt centerområde efter principper, der fremgår af strukturplanen for byudvikling i Dalby og Vonsild. Det er ligeledes formålet at sikre mulighed for anlæg af 2 boldbaner i tilknytning til Dalby skoles idrætsanlæg. Bebyggelsens indretning og orientering skal forholde sig til områdets terrænformer og de levende hegn. Den enkelte bolig skal indgå i en tæt boliggruppe med god adgang til områdets fælles friarealer. Boliggrupperne skal have forskelligheder, der skaber en egen identitet, uden at et fælles bebyggelsesmønster går tabt. Adgangen til området skal ske fra Idyl og Dalbyvej. Der skal sikres vejudlæg til en forbindelsesvej til byvækst syd for lokalplanområdet. Der skal anlægges stiforbindelse fra boliggrupperne til Dalby ved Dalby skole og et nyt naturområde langs Goldbæk. Områdets levende hegn skal fastholdes som karakteristiske elementer i landskabet. egnenes vækstzone skal sikres mod indtrængen under anlægs- og byggeaktivitet i området. 3

5 okalplan / Bestemmelser I henhold til lov om planlægning (lovbekendtgørelse nr. 883 af 18. august 2004) fastsættes herved følgende bestemmelser for det område, der er nævnt i 2: 1 Formål okalplanens formål er at opførelse af op til 150 boliger som åben-lav og tæt-lav bebyggelse samt mindst en dagligvarebutik på mindst 800 m2 etageareal bliver mulig at bebyggelse bliver indrettet med sluttede boliggrupper med egen identitet at gøre det muligt at anlægge to boldbaner på et areal med omtrentligt mål 80 meter X 240 meter samlet, i tilknytning til Dalby skoles idrætsanlæg at bebyggelsens udformning og udseende respekterer de landskabelige forhold og områdets levende hegn at området bliver udformet, så der ved placering af bebyggelse og udformning af friarealer bliver sikre trafikforhold, gode opholdsmuligheder og et højt naturindhold at et område med en bredde af mindst 100 meter langs Goldbæk friholdes for bebyggelse at hegn om ejendomme eller dele af ejendomme kun er levende hegn at værdifulde, levende hegn og beplantninger bliver bevaret ved sædvanlig pleje og fornyelse 13a 2s 2a del af 2a 3a Kortbilag 1 Matrikelkort meter okalplanområde 4

6 okalplan / Område og zonestatus 2.1 okalplanområdet afgrænses mod vest af Dalbyvej og tilknyttet bebyggelse, mod nord af Idyl, mod øst af jordbrugsområde og Goldbæk og mod syd af jordbrugsområde. okalplanområdets afgrænsning er vist på kortbilag 1 og omfatter ejendommene med følgende matrikelnumre: 2s, 3a, 13a og del af 2a, Dalby By, Dalby og alle parceller, der efter den 25. november 2005 udstykkes fra de nævnte ejendomme. 2.2 okalplanens område opdeles i områderne 1, 2, 3, 4 og 5 som vist på kortbilag Med Byrådets offentlige bekendtgørelse af den vedtagne lokalplan overføres det under 2.1 nævnte område, som er vist på kortbilag 1, fra landzone til byzone. Dalbyvej 2 Idyl Skamlingvejen Dalbyvej meter Gl Skartved Kortbilag 2 Områdeinddeling okalplanområde Område 1 okalt centerområde Område 2 Offentlige formål Område 3 Tæt-lav bebyggelse Område 4 Åben-lav bebyggelse Skartved Vestervej Område 5 Åben-lav bebyggelse 5

7 okalplan / Områdets anvendelse 3.1 Område 1 må kun anvendes til lokalt centerformål, herunder butikker til dagligvarer og udvalgsvarer, restauranter og virksomheder til kundeorienteret serviceerhverv med udstillingsbehov, såsom ejendomsmægler, rejsebureau, forsikring, bank, frisør og boliger som helårsbeboelse. Der skal sikres areal til mindst en dagligvarebutik. 3.2 Område 2 må kun anvendes til offentlige formål, herunder fællesanlæg til idræt og forsyning. 3.3 Område 3 må kun anvendes til boligformål som helårsbeboelse, og bebyggelsen skal bestå af tæt-lav haveboligbebyggelse med tilhørende kollektive anlæg. 3.4 Område 4 og område 5 må kun anvendes til boligformål som helårsbeboelse, og bebyggelsen skal bestå af åben-lav haveboligbebyggelse. 3.5 Inden for området kan tillades opført kloakbygværk og transformerstation til områdets forsyning. Der kan tillades opstilling af en varmecentral, men kun midlertidigt, indtil området får permanent tilslutning til kollektiv varmeforsyning. 4 Udstykninger 4.1 Inden for områderne 4 og 5 må udstykning kun foretages i overensstemmelse med den på kortbilag 3 viste udstykningsplan og således, at afstanden fra boligparceller til midte af levende hegn eller midte af jorddige er mindst 6 meter. 6

8 okalplan / Dalbyvej 2 Idyl Dalbyvej Kortbilag 3 Udstykningsplan okalplanområde Område Forurening vidensniveau 1 Byggelinie 17,5 meter fra vejmidte Byggelinie 20 meter fra vejmidte meter 100 meter byggelinie fra Goldbæk 4.2 I område 3 tillades udstykning med mindste grundstørrelse 120 m 2 og mindste facadelængde 6 meter. 5 Veje, stier og parkering 5.1 Areal til nye veje og stier udlægges i princippet som vist på kortbilag 4. 7

9 okalplan / Figur 1 Principsnit i fordelingsvejen ud for boldbanerne ved Dalby skole. Alle mål er i meter 5.2 Fordelingsveje udlægges i mindst 18 meters bredde inklusive stier og rabatter. Fordelingsvejene udlægges på areal vist som A-A2 på kortbilag 4, befæstes i 6,5 meters normalbredde på strækningen A-A1 med anlæg på jordvold ved slugten mellem Dalby Møllegård og Goldbæk. Fordelingsveje indrettes til middel hastighedsklasse. Figur 2 Snit i stamvej med træer plantet i række. Alle mål er i meter 5.3 Stamveje udlægges i mindst 15 meters bredde inklusive stier og rabatter. Stamvejene udlægges på areal vist som B-B på kortbilag 4, befæstes i 5,5 meters normalbredde og anlægges som facadeløs vej i lav hastighedsklasse. 8

10 okalplan / Boligveje udlægges i mindst 8 meters bredde mellem modstående vejskel. Boligvejene udlægges som vist på kortbilag 4, befæstes i 5 meters normalbredde og anlægges som adgangsvej i meget lav hastighedsklasse eller som opholds- og legeområde i medfør af færdselslovens 40. Figur 3 Snit i boligvej. Træplantning skal være udenfor mindste vejudlæg. Alle mål i meter 5.5 ovedstier udlægges i 5 meters bredde. ovedstier udlægges på strækninger vist som C-C på kortbilag 4 som dobbeltrettede fællesstier til kombineret gang- og cykeltrafik og befæstes med asfalt eller belægningssten i 2 à 3 meters bredde. ovedsti i slugten mellem Dalby Møllegård og Goldbæk skal føres under fordelingsvejen i tunnelrør. ovedstier i bebyggelsen anlægges i øvrigt med belægning velegnet for kørestolsbrugere og gangbesværede og udføres med ledelinier velegnede for blinde og svagtseende. 9

11 okalplan / Idyl A 2 B Dalbyvej A 4 C B B 1 C A1 B B B 5 B C C 3 B A2 Dalbyvej C Kortbilag 4 Principper for veje og stier okalplanområde Område meter Fordelingsveje A-A2 Stamveje B-B 5.6 Fordelingsveje og stamveje skal være uden direkte adgang til nye parceller i området. Stier vist som C-C på kortbilag 4 udlægges som hovedsti, uden direkte adgang til parceller i området. 5.7 Parallelt langs Idyl vist på kortbilag 4 pålægges byggelinie i 27 meters afstand, målt fra vejmidte. Dertil kommer højde- og passagetillæg svarende til to gange højdeforskellen fra vejniveau til omgivende terræn. 5.8 Parallelt langs fordelingsveje vist som A-A2 på kortbilag 4 pålægges som vist på kortbilag 3 byggelinie i 20 meters afstand, målt fra vejmidte. Dertil kommer høj- 10

12 okalplan / de- og passagetillæg svarende til to gange højdeforskellen fra vejniveau til omgivende terræn. 5.9 Parkering skal udlægges som personbilparkering med 2 parkeringspladser pr. bolig. I åben-lav bebyggelse skal der desuden udlægges fælles parkeringsareal med mindst 4 parkeringspladser for hver påbegyndt 10 boliger. Figur 4 Principsnit i forbindelsesvejen mellem Dalbyvej og rundkørslen. Alle mål er i meter 6 edningsanlæg 6.1 El-ledninger må kun fremføres som jordkabler. 6.2 Der skal afgives plads til nødvendige transformerstationer til lokalplanområdets forsyning. 6.3 Der skal være etableret fælles TV- og radioantenneanlæg for området eller området skal tilknyttes eksisterende fællesantenneanlæg og der skal være etableret tilslutningsmulighed fra fællesantenneanlæg til den enkelte bolig. 6.4 Ved offentlige kloakker og private, fælles kloakker skal bebyggelse opføres i en afstand af mindst 2 meter fra den enkelte kloaklednings midtlinie. 11

13 okalplan / Bebyggelsens omfang og placering 7.0 Generelt Garager, carporte, drivhuse, udhuse og lignende bygninger, skal holdes i en afstand af mindst 2 meter fra fællesarealer og offentlige arealer For garager, carporte, udhuse og lignende bygninger gælder, at taghældningen skal være som på den øvrige bebyggelse på grunden, eller lavere, og højden skal respektere en linie bestemt af højden 2,5 meter i skel og højden 3,5 meter ved afstanden 2,5 meter fra skel Det beregnede ækvivalente støjniveau i området må ikke overstige grænseværdierne angivet i Vejle Amts Regionplan. Grænseværdien er 55 db(a) i forhold til vejstøj For boligområder skal anlæg for opsamling og opbevaring af genbrugsmaterialer være en del af områdets bebyggelse og fællesanlæg og skal placeres i tilknytning til bebyggelsen. 12

14 okalplan / Område 1 - lokalt centerområde 1 Kortbilag 5.1 Centerbebyggelse i område , meter okalplanområde Område Bebyggelse skal opføres i overensstemmelse med den på kortbilag 5.1 viste, retningsgivende bebyggelsesplan og således, at der udlægges areal i områdets nordlige del til mindst en butik til dagligvarer Ved opførelse af samlet centerbebyggelse med butikker til dagligvarer og udvalgsvarer, restauranter og virksomheder til kundeorienteret serviceerhverv med udstillingsbehov, såsom ejendomsmægler, rejsebureau, forsikring, bank, frisør må bebyggelsesprocenten ikke overstige 30 og bygningshøjden må ikke overstige 1 etage og 8,5 meter. 13

15 okalplan / Det bebyggede areal til detailhandel må højst udgøre m2, heraf samlet højst m2 til udvalgsvarer. Den maksimale butiksstørrelse er højst 500 m2 til udvalgsvarer og højst m2 til dagligvarer For samlet centerbebyggelse skal tage være symmetriske sadeltage uden valm eller være under 5 grader, og sammenskæringer mellem ydervæg og tagflade må højst være 3,5 meter over stuegulv/oprindeligt terræn. Sadeltages vinkel med det vandrette plan skal være 45 grader. Ved større husdybde end 12 meter tillades sadeltage af sammensatte tagflader For samlet centerbebyggelse skal anlæg til opbevaring af affald, herunder brændbart og genbrugsmaterialer, være en del af områdets bebyggelse og skal placeres i tilknytning til bebyggelsen For boligbebyggelse må bebyggelsesprocenten eksklusive andele i selvstændigt matrikulerede fælles friarealer ikke overstige 25, og bygningshøjden må ikke overstige 1½ etage og 8,5 meter. 7.2 Område 2 offentlige formål Bebyggelse må kun opføres som teknik- og depotbygninger til offentlige formål, herunder idræt og forsyning, og det bebyggede areal må samlet højst udgøre 25 m2 etageareal. Der tillades anlagt vendeplads til afsætning af passagerer, såkaldt kiss and ride. 14

16 okalplan / Område 3 tæt-lav boligbebyggelse Bebyggelse må kun opføres efter et projekt til samlet opførelse af ind til 50 haveboliger, tæt-lav, i overensstemmelse med den på kortbilag 5.2 viste retningsgivende bebyggelsesplan. 3 Kortbilag 5.2 Bebyggelsesplan i område , meter okalplanområde Område 15

17 okalplan / Område 4 - åben-lav boligbebyggelse Dalbyvej , meter Kortbilag 5.3 Bygningsbestemmelser i område 4 okalplanområde Område Bebyggelse må kun opføres som haveboliger, åben-lav, med ind til 22 boliger i overensstemmelse med kortbilag 5.3. Figur 5 Eksempel på enfamiliehus med lav bygningshøjde, der kan opføres i område 4 og 5 16

18 okalplan / For bebyggelse angivet med og + på kortbilag 5.3 må bebyggelsesprocenten eksklusive andele i selvstændigt matrikulerede fælles friarealer ikke overstige 25, og bygningshøjden må ikke overstige 1 etage og 5,5 meter For bebyggelse angivet med og + på kortbilag 5.3 må bebyggelsesprocenten eksklusive andele i selvstændigt matrikulerede fælles friarealer ikke overstige 25, og bygningshøjden må ikke overstige 1½ etage og 8,5 meter. Figur 6 Eksempel på høj bebyggelse langs de levende hegn, der tillader gode dagslysforhold 7.5 Område 5 - åben-lav boligbebyggelse Bebyggelse må kun opføres som haveboliger, åben-lav, med ind til 73 boliger i overensstemmelse med kortbilag 5.4 og kortbilag Bebyggelsesprocenten eksklusive andele i selvstændigt matrikulerede fælles friarealer må ikke overstige For bebyggelse angivet med og + på kortbilag 5.4 og kortbilag 5.5 må bygningshøjden ikke overstige 1 etage og 5,5 meter For bebyggelse angivet med og + på kortbilag 5.4 og kortbilag 5.5 må bygningshøjden ikke overstige 1½ etage og 8,5 meter. 17

19 okalplan / Idyl Kortbilag 5.4 Bygningsbestemmelser i område 5 s nordlige del 0 12, meter okalplanområde Område For bebyggelse angivet med 2 på kortbilag 5.4 og kortbilag 5.5 må bygningshøjden ikke overstige 1 etage og 5,5 meter, dog tillades udført kælderetage med frilagt facade mod lavest beliggende del af parcellen i princippet som vist på figur For beboelsesbygninger angivet med 2 på kortbilag 5.4 og kortbilag 5.5 skal afstand til naboskel være mindst 4 meter, og tage skal have en hældning på mindst 15 grader eller have krum, ydre form. 18

20 okalplan / Kortbilag 5.5 Bygningsbestemmelser i område 5 s sydlige del 0 12, meter okalplanområde Område Figur 7 Eksempel på bolig med frilagt kælderetage, der tillades ved skrånende terræn 19

21 okalplan / Bebyggelsens ydre fremtræden 8.0 Generelt Tagmateriale må højst have en glans, der svarer til malebehandlet overflade med glanstrin 10 (mat). Ovenlysvinduer, solfangere og solceller er undtaget Ovenlysvinduer må kun udgøre en tiendedel af en tagflades areal og sammenlagt kun en tredjedel af en tagflades længde Garager, carporte, udhuse og lignende småbygninger skal gives en udformning og et udseende i overensstemmelse med den øvrige bebyggelse Kviste skal udføres med en bredde på højst 2 meter og må sammenlagt højst udgøre halvdelen af længden på den enkelte tagflade Inden for området eller på de enkelte parceller må der ikke etableres synlige sender- og modtagerantenner. 8.1 Område 1 lokalt centerområde Til udvendige bygningssider må kun anvendes uglaseret tegl og glaspartier. Dog kan op til en femtedel af udvendige bygningssider være zink eller træ, når anvendelse i form og farve stemmer overens med traditionelle materialer. Træpartier skal fremtræde som ubehandlet eller i sort farve. Til tag skal anvendes uglaseret tegl, tagpap med listedækning eller forpatineret zink. Tagpap og sokler må kun fremtræde i sort eller mørkgrå farve eller en blanding af disse Ved butikker skal mindst halvdelen af facadearealet udformes til udstillingsbrug med ikke afblændet glas. Indgangsparti udformet med glas kan medregnes som udstilling. Dekoration klæbet på vinduer må højst dække 20% af den enkelte vinduesflade. Blænding af vinduer er ikke tilladt Skiltningen skal på naturlig måde markere indgangen til den enkelte virksomhed eller butik. Skiltningen skal udføres med enkeltbogstaver direkte på bygningen og med en bogstavhøjde afstemt efter bygningen. Skiltning tillades med en facade- 20

22 okalplan / skiltning og/eller en skiltning på pylon. Skilte skal tilpasses bygningens størrelse og karakter, så gesimser, bånd, indfatninger, pilastre og lignende arkitektoniske elementer friholdes. Skilte for flere virksomheder på én og samme facade skal samordnes, så der opnås en god helhedsvirkning I centerområde må der maksimalt opsættes ét fritstående skilt på den enkelte ejendom. Skiltet skal udformes som en pylon, ved flere virksomheder på ejendommen skal skiltning på pylonen samordnes. øjden af pylonen må ikke overstige facadehøjden, bredden skal være forholdsmæssig 1-1,5 meter og dybden maksimalt 0,3 meter. Bannere og flagstænger med reklameflag er ikke tilladt Markiser er tilladt opsat i overensstemmelse med bygningens arkitektur - med detaljer som gesimser, vinduesbånd, indfatninger og lignende. Faste baldakiner er ikke tilladt. 8.2 Område 2 offentligt område Bebyggelse skal gives en udformning og et udseende i overensstemmelse med den øvrige bebyggelse i lokalplanområdet. 8.3 Område 3 tæt-lav bebyggelse Til udvendige bygningssider må kun anvendes uglaseret tegl, fibercement, træ og glaspartier. Vandskuret eller glatpudset ydervæg kan tillades. Vandskuret eller glatpudset ydervæg må kun fremtræde i sort eller hvid farve eller en blanding af disse. Træ må kun fremtræde i rødlige eller gullige nuancer, med sort farve eller som ubehandlet. Udseende som bjælkehus med udvendigt synlige hjørnesamlinger, såkaldt laftebygget, må ikke anvendes. Til tag skal anvendes uglaseret tegl, tagpap med listedækning eller skiferbeklædning. Tage og sokler må kun fremtræde i sort eller mørkgrå nuance eller en blanding af disse. 8.4 Område 4 åben-lav bebyggelse På parceller angivet med og på kortbilag 5.3 gælder, at der til udvendige bygningssider kun må anvendes uglaseret tegl og glaspartier, dog kan op til en femtedel af udvendige bygningssider være andet materiale såsom zink eller træ, når anvendelse i form og farve stemmer overens med traditionelle materialer. Træpartier skal fremtræde som ubehandlet eller i sort farve. Vandskuret eller glat- 21

23 okalplan / pudset ydervæg kan tillades. Vandskuret eller glatpudset ydervæg må kun fremtræde i sort eller hvid farve eller en blanding af disse. Til tagdækning må kun anvendes uglaseret tegl, forpatineret zink eller tagpap med listedækning På parceller angivet med + og + på kortbilag 5.3 gælder, at der til udvendige bygningssider kun må anvendes træ, uglaseret tegl og glaspartier. Træ må kun fremtræde i rødlige eller gullige nuancer, med sort farve eller som ubehandlet. Udseende som bjælkehus med udvendigt synlige hjørnesamlinger, såkaldt laftebygget, må ikke anvendes. Til tagdækning må kun anvendes uglaseret tegl, tagpap med listedækning eller tagvegetation. 8.5 Område 5 åben-lav bebyggelse På parceller angivet med, og 2 på kortbilag 5.4 og kortbilag 5.5 gælder, at der til udvendige bygningssider kun må anvendes uglaseret tegl og glaspartier, dog kan op til en femtedel af udvendige bygningssider være andet materiale såsom zink eller træ, når anvendelse i form og farve stemmer overens med traditionelle materialer. Træpartier skal fremtræde som ubehandlet eller i sort farve. Vandskuret eller glatpudset ydervæg kan tillades. Vandskuret eller glatpudset ydervæg må kun fremtræde i sort eller hvid farve eller en blanding af disse. Til tagdækning må kun anvendes uglaseret tegl, skiferbeklædning eller tagpap med listedækning På parceller angivet med + og + på kortbilag 5.4 og kortbilag 5.5 gælder, at der til udvendige bygningssider kun må anvendes træ, uglaseret tegl og glaspartier. Træ må kun fremtræde i rødlige eller gullige nuancer, med sort farve eller som ubehandlet. Udseende som bjælkehus med udvendigt synlige hjørnesamlinger, såkaldt laftebygget, må ikke anvendes. Til tagdækning må kun anvendes uglaseret tegl, tagpap med listedækning eller tagvegetation På parceller langs områdegrænse og fælles arealer, herunder parceller orienteret mod det åbne land, må tage og sokler kun fremtræde i sort eller mørkgrå nuance eller en blanding af disse. 22

24 okalplan / Ubebyggede arealer Dalbyvej Idyl Se bilag B Se bilag A Dalbyvej Se bilag C Kortbilag 6 Principper for beplantning og regnvandsbassin meter okalplanområde Område Trægrupper Regnv andsbassin Eksisterende hegn som bev ares Grønt område Naturområde 9.1 Det samlede areal til fælles ophold og grønt område skal mindst svare til 15 procent af arealet til boligbebyggelse. 9.2 Arealer vist med spredt priksignatur på kortbilag 6 skal udlægges til grønt område, langs Goldbæk som naturområde, i øvrige områder med karakter af fælled som til årligt høslæt. Arealerne skal friholdes for bygge- og anlægsaktivitet, dog tillades anlæg af vandhuller, regnvandsbassiner og tilhørende kloakbygværk og adgangsvej til servicering af disse. 23

25 okalplan / Arealer vist med tæt priksignatur på kortbilag 6 skal udlægges til fælles opholdsog legearealer. For hver påbegyndt 10 parceller skal der i tilknytning til parcellerne udlægges areal på mindst 100 m2 med en mindstebredde på 7 meter til ophold og nærlegeplads. 9.4 Ubebyggede arealer må kun anvendes som naturområde, fælles opholds- og legeareal, afskærmende foranstaltninger, have, vandhul, opbevaring af genbrugsmaterialer med henblik på regelmæssig bortskaffelse og regnvandsbassin. Arealerne skal beplantes eller befæstes. Arealer til genbrugsmaterialer skal befæstes. 9.5 Ud for bebyggelse langs fordelingsveje skal der, som vist på kortbilag 7, udlægges areal i 10 meters bredde til støjdæmpende foranstaltninger mod trafikstøj i form af tilplantede jordvolde med en kronehøjde på mindst 2 meter og højst 2,5 meter over vejprofilet, og med hældningen 1:3 (1 meter lodret for hver 3 meter vandret) eller mindre mod bebyggelse, og hældningen 1:2 (1 meter lodret for hver 2 meter vandret) eller mindre mod fordelingsvej. 9.6 egn mellem ejendomme skal være plantede hegn af løvfældende arter som bøg, avnbøg, lind eller navr, i hvert område plantet af samme art, i det område 5 dog opdeles i to områder, nord og syd. Inden for de enkelte områder skal hække og anden plantning mod og på fællesarealer holdes ensartet. 9.7 Beplantning og befæstelse af fælles friarealer, herunder arealerne langs boligveje, stamveje og boldbaner, skal udføres efter retningslinierne vist på kortbilag 6 og illustrationerne bilag A, B og C. Beplantning skal udføres ensartet i de enkelte områder med en løvfældende planteart som bøg, lind, ær eller lignende, i det område 5 dog opdeles i to områder, nord og syd. 9.8 angs fordelingsvejene og stamvejene skal der plantes rækker af træer med 10 meters afstand indbyrdes, i princippet som vist på kortbilag 6. angs fordelingsveje skal der plantes spidsløn, og langs stamvejene skal der plantes navr. 9.9 I boligbebyggelsens fælles opholdsarealer, herunder langs boligveje og ved bebyggelsens afgrænsning mod det åbne landskab, skal plantes træer og ensartede trægrupper bestående af lavtvoksende træarter som navr, paradisæble, mannaask, løn, kirsebær (prunus avium plena) eller bærmispel (amelancier). Træer plantes med en tæthed i overensstemmelse med illustrationerne bilag A, B og C. Trægrupperne skal markere naboskel eller udmunding af sti, i princippet som vist på kortbilag 6. 24

26 okalplan / De eksisterende levende hegn vist med særlig signatur på kortbilag 6 skal bevares som elementer i landskabet og deres vækstvilkår være sikret. Eksisterende hegn skal suppleres med plantning således, at hegnene fremstår varierede og tætte. egn af ringe værdi kan tillades ryddet og retableret med plantning af hassel med indslag af arter som tjørn, vildæble og slåen evende hegn må kun vedligeholdes ved udtynding. Dalbyvej Idyl Dalbyvej Kortbilag 7 Jordvolde og beskyttede jorddiger meter okalplanområde Beskyttet jorddige Jordvolde 9.12 Jordvolde langs fordelingsveje skal på skråning mod vej tilplantes med bunddækkende planter som sargentæble, kvalkved, gedeblad eller surbær, skråningen mod bebyggelse skal tilplantes eller tilsåes med græs angs Goldbæk skal fremtidigt vedligehold sikre mulighed for vækst af naturligt forekommende træarter, der finder grobund. 25

27 okalplan / Skråninger mod fællesareal og mod naboskel skal have hældningen 1:3 (1 meter lodret for hver 3 meter vandret) eller mindre. Der skal være afrunding ved skel og facader. Afrundingen skal være mindst 1 meter ind på grunden målt fra skel og mindst 1 meter målt fra facade, mod fællesarealer skal afrundingen være mindst 2,5 meter ind på grunden målt fra skel Områdets levende hegn og det beskyttede jorddige vist på kortbilag 7 skal i en afstand af mindst 6 meter fra midte friholdes for bebyggelse og faste anlæg, medmindre terræn mellem hegn eller jorddige og anlæg lades urørt egn skal plantes som hæk, mod vej, sti og fællesarealer mindst 30 cm bag skel. Kun ved facader tillades fast, ikke gennemsigtigt hegn i form af for eksempel læskærme med bevoksning Belysningen på veje, stier og pladser må kun udføres som følgende: Veje. På fordelingsveje skal belysningen have armaturer som Københavnerarmaturer på master med lyspunkthøjde ind til 7 meter. På stamveje og boligveje skal belysningen have armaturer som Albertslund Mini ygte på master med lyspunkthøjde ind til 3 meter. Skolestier. På stier der forbinder boliggrupperne med distriktets skoler, skal der opsættes belysning langs hele stien. Belysningen skal have armaturer som Albertslund Mini ygte på master med lyspunkthøjde ind til 3 meter. Boligstier. På stier i boligområder skal der langs hovedstierne opsættes belysning. Belysningen skal have armaturer som Albertslund Mini ygte på master med lyspunkthøjde ind til 3 meter. Naturstier. Stier beliggende i det åbne land skal friholdes for belysning Der tillades ikke parkering af lastbiler, campingvogne og anhængere. ystbåd og anhænger med op til 1,8 meters højde tillades opstillet på egen parcel i baghave. 26

28 okalplan / Forudsætninger for ibrugtagen af ny bebyggelse 10.1 Ny bebyggelse må ikke tages i brug, før der for den pågældende bebyggelse er etableret fælles sti- og vejadgang og beplantning, herunder vejstrækningerne vist som A-A1 og stierne vist som C-C på kortbilag 4 fælles opholds- og parkeringsarealer fællesantenneanlæg eller tilslutning til fællesantenneanlæg anlæg til opbevaring af affald, herunder brændbart og genbrugsmaterialer anlæg af de i 9.5 nævnte afskærmningsforanstaltninger bestående af jordvolde eller der er skabt sikkerhed for, at etableringen sker i takt med byggeriets færdiggørelse gennem stillelse af anfordringsgaranti til kommunen Ny bebyggelse skal tilsluttes den kollektive varmeforsyning dog således, at i område 3 undtages boliggruppen nordøst for stamvejen for tilslutningspligt. Tilslutningspligtig bebyggelse må ikke tages i brug, før tilslutning har fundet sted. 11 Bevaring af bebyggelse Ingen bestemmelser. 12 Ophævelse af lokalplan Ingen bestemmelser. 13 Grundejerforening 13.1 Der skal oprettes en grundejerforening med medlemspligt for samtlige ejere af bebyggede og ibrugtagne ejendomme inden for lokalplanens område. Grundejerforeningen skal efter krav fra Byrådet optage medlemmer fra tilgrænsende områder. Grundejerforeningen skal efter krav fra Byrådet sammenslutte sig med én eller flere bestående grundejerforeninger for tilgrænsende områder, eller opdele foreningen i to eller flere selvstændige foreninger Indkaldelse til et orienterende møde om grundejerforening skal ske på udstykkerens foranstaltning, senest når en tredjedel af grundene er bebyggede og ibrugtagne. På mødet vælges en arbejdsgruppe, som skal forestå udarbejdelse af forslag til vedtægter samt afholdelse af stiftende generalforsamling senest 3 måneder efter. 27

29 okalplan / Grundejerforeningen har pligt til at udarbejde og vedtage de vedtægter, der er nødvendige. Udgangspunktet er en standardvedtægt, der er udarbejdet af Kolding Kommune. Foreningens vedtægt skal godkendes af Byrådet. Senere ændringer og tilføjelser skal også godkendes af Byrådet Grundejerforeningen er berettiget til ved opkrævning hos medlemmerne og/eller ved optagelse af lån at fremskaffe de økonomiske midler, der er nødvendige for udførelse af foreningens opgaver, samt til at kræve fornøden sikkerhed herfor Grundejerforeningen har ret og pligt til at tage skøde på og drive og vedligeholde de fællesarealer og fællesanlæg nævnt i lokalplanen. Grundejerforeningen har også ret og pligt til at tage skøde på vej- og stiarealer, som Kolding Kommune ikke optager som offentlige. Tilskødning skal ske for grundejerforeningens regning, når fællesarealer og fællesanlæg er anlagt. Der kan eventuelt være etaper. Vedligeholdelsen af fællesarealer og fællesanlæg overgår til grundejerforeningen, når de er anlagt, eventuelt i etaper. Grundejerforeningen skal i øvrigt udføre de opgaver, som i medfør af lovgivningen henlægges til foreningen Grundejerforeningen må ikke være afhængig af partipolitiske interesser. 14 Servitutter Ingen bestemmelser. 15 Påtaleret Kolding Byråd er påtaleberettiget om overholdelse af lokalplanen. 28

30 okalplan / Vedtagelsespåtegning okalplanen er vedtaget endeligt. (SAG NR.: ) KODING BYRÅD, den 12. juni 2006 Per Bødker Andersen Offentligt bekendtgjort, jf. planlovens 30, i Kolding Ugeavis den 21.juni 2006 Ovenstående lokalplan begæres i henhold til 2 tinglyst på matr. nr. 2a, 2s, 3a og 13a Dalby By, Dalby. Kolding, den Jens Kr. Petersen andinspektør Retten i Kolding Akt. nr.: Tinglysningsafdelingen D 330 Påtegning på byrde Vedrørende matr. nr. 2a m. fl., Dalby By, Dalby Ejendomsejer: Peder Kristian Damkjær yst første gang den: under nr Senest ændret den: under nr Retten i Kolding den Pia Birgitta Jensen 29

31 okalplan / Retsvirkninger okalplaner kan udarbejdes, hvor der skal ske ændringer af eksisterende forhold. Det kan være byggeønsker eller blot ønsker om at gøre tingene på en anden måde i fremtiden i et lokalsamfund. Blandt andet før gennemførelse af byfornyelse, større bygge- og anlægsarbejder og nedrivninger skal planlægningsarbejdet føre til fremlæggelse af et forslag til lokalplan. I en lokalplan kan Byrådet fastsætte bindende bestemmelser for et område, for eksempel om anvendelse udstykning vej- og stiforhold placering og udformning af bebyggelse og materialer sikring af resultater efter byfornyelse bevaring af bygninger fællesanlæg Alle har mulighed for at fremsætte bemærkninger, ændringsforslag eller indsigelser, og Byrådet skal tage stilling hertil, inden planen kan vedtages endeligt. vor forhold ikke er reguleret i lokalplanen, gælder de almindelige bebyggelsesregulerende bestemmelser i byggeloven. Når lokalplanen er endeligt vedtaget og offentliggjort, må ejendomme, der er omfattet af planen, ifølge planlovens 18 kun udstykkes, bebygges eller anvendes i overensstemmelse med planens bestemmelser. Den eksisterende, lovlige anvendelse af en ejendom kan fortsætte som hidtil. okalplanen medfører heller ikke i sig selv pligt til at udføre de anlæg, der er indeholdt i planen. Byrådet kan give dispensation fra lokalplanens bestemmelser, hvis det ikke strider mod principperne i planen. Større afvigelser kræver ny lokalplan. Byrådet kan ekspropriere privat ejendom eller rettigheder over ejendomme, når det har væsentlig betydning for at sikre gennemførelsen af en byudvikling i overensstemmelse med kommuneplanen eller for virkeliggørelsen af en lokalplan eller en byplanvedtægt. (Planlovens 47). En lokalplan kan udlægge et område til offentlige formål. Det betyder, at ejeren kan kræve ejendommen overtaget af kommunen mod erstatning. Kommunen har dog kun pligt til overtagelse, hvis ejeren ikke kan udnytte arealet på en økonomisk rimelig måde i overensstemmelse med den faktiske udnyttelse af ejendommene rundt om. (Planlovens 48). okalplanen indeholder i 2.3 bestemmelser om, at lokalplanområdet overføres til byzone. Private byggeservitutter og andre tilstandsservitutter, der er uforenelige med lokalplanen, fortrænges af planen, jf. planlovens 18. Andre private servitutter kan eksproprieres, når det vil være af væsentlig betydning for virkeliggørelsen af planen, jf. ovenfor. 30

32 okalplan / Redegørelse Eksisterende forhold Korttegning fra 1780, der viser landskabets åbne karakter med dalstrøgene omkring Dalby Mølle (M) med Dalby Møllebæk og Goldbæk sydøst for okalplanområdet er en del af et morænelandskab mellem Dalby og Goldbæk. andskabets karakter er typisk for området mellem Dalby og Vonsild og Stenderuphalvøen øst for. Nærmest Dalbyvej og Dalby Skole er en småbakket landskabsflade med en terrænhøjde op til kote 36. Fra højdedraget er udsyn over Stenderuphalvøen øst for. Terrænet skråner jævnt ned mod Goldbæk, der gennemskærer landskabet i nordsydlig retning. Nær Goldbæk er terrænet stærkt skrånende ned til terrænkote 20. En mindre dalsænkning i øst-vestlig retning - fra Dalby Møllegårds ejendom og ned mod Goldbæk - deler lokalplanområdet i to landskabsflader. 31

33 okalplan / Anvendelse okalplanområdet anvendes til jordbrug. Det er karakteriseret af store markflader, der afgrænses af langstrakte levende hegn. egnene understreger terrænets småbakkede form og synliggør dalstrøgets udstrækning. okalplanområdet i forgrunden indgår i et storbakket morænelandskab. Forreste trærække følger dalsænkningen ved Goldbæk, der er områdets grænse mod øst Naturindhold okalplanområdet er afgrænset af forskellige plantninger, der er støttepunkter for flora og fauna. angs Idyl er en række fuldkronede træer som indgår i en alleplantning. Ved lokalplanområdets grænse mod øst er en jordvold med et tæt levende hegn, der forbinder Idyl med en tæt bevoksning langs Goldbæk. Træer og buske står med stor frodighed langs Goldbæk og er et værdigfuldt støttepunkt for flora og fauna. Mod syd afgrænses området af to sammenhængende hegnsplantninger på jorddiger. Alle hegnene er artsrige og består af løvfældende plantearter, der er karakteristiske for de stedlige jordbundsforhold. egnene mod ejendommene Ankerhus og Dalby Møllegård er af varierende kvalitet. Bag hegnene er naturprægede havearealer og vandhuller, der samlet har stor naturværdi. 32

34 okalplan / Dalstrøget fra Dalby Møllegård mod Goldbæk, der i lokalplanen udlægges som grønt område og natur Beskyttede lokaliteter Goldbæk er beskyttet vandløb. Jorddigerne ved områdets afgrænsning mod øst og syd er beskyttet kulturarv, lokalisering og udstrækning fremgår af kortbilag 7. 33

35 okalplan / okalplanens indhold Idyl Idyl Allé Idyl Dalbyvej Dalbyvej Illustrationsplan meter okalplanområde Bebyggelse okalplanen tillader opførelse af haveboliger i boliggrupper med enten åben-lav eller tæt-lav bebyggelse. Den tætte bebyggelsesform muliggør, at landskabets dalstrøg og de karakteristiske levende hegn friholdes mest muligt for anlæg og bebyggelse. Ved kulturlandskabets omdannelse til boligområde skal de nødvendige terrænreguleringer tilpasses det skrånende terræn, så landskabets karakter ikke ændres væsentligt, for eksempel ved terrassering. okalplanen tillader ikke anlæg af støttemure. 34

36 okalplan / okalplanen bestemmer en forskellighed i de enkelte boliggruppers karakter. På den måde er det muligt at give den enkelte boliggruppe en identitet. Tæt-lav bebyggelse tillades opført i to etager med henblik på en markering af bebyggelsen. Åben lav bebyggelse på områdets højtliggende plateauer tillades kun i en etage med en lav bygningshøjde, så bebyggelsen harmonerer med landskabets horisontale karakter. Bebyggelse langs de levende hegn må opføres i en højde af 1½ etage og op til 8,5 meter, for at give gode betingelser for dagslys til boligen, for eksempel med dobbelthøje vinduespartier. På væsentligt skrånende parceller mod Goldbæk og det åbne landskab tillades bebyggelse i to etager, så bebyggelsens udformning kan tilpasse sig terrænets højdeforskel uden omfattende terrænreguleringer. Bebyggelse i det lokale centerområde er søgt tilpasset den omgivende boligbebyggelse i bygningshøjde og karakter. På offentligt område tillades anlagt boldbaner med hegn og vendeplads (kiss and ride) for kørende til skole og idrætsanlæg. Der kan opføres mindre bygninger til deponi og forsyning. Bebyggelsens fremtræden okalplanen giver mulighed for opførelse af boliger i et traditionelt formsprog og udseende. Bygningssider af tegl, træ, glas og fibercement og tage med tegl, tagpap, forpatineret zink eller tagvegetation kan anvendes i bestemte boliggrupper og kan medvirke til at skabe identitet. ensigten er også at imødekomme individuelle ønsker om udformning eller anvendelse af byggematerialer inden for lokalplanområdet. Mod det åbne land stilles der krav til tagbeklædning med sort eller mørkegrå farve og træpartier i natur eller mørk farve, så bebyggelsen indordner sig helheden i det oprindelige landskab. Trafik Området får vejadgang fra Idyl ad en ny fordelingsvej, der også fungerer som adgangsvej til de kommende bebyggelser syd for lokalplanområdet. Anlæg af en rundkørsel som tilslutning til Idyl sikrer, at vejadgangen afvikles trafiksikkerhedsmæssigt forsvarligt. Fordelingsveje og de tilstødende stamveje anlægges som facadeløse veje, fordelingsveje med kombineret cykel- og gangsti i begge retninger. Det på kortbilag 4 viste vejudlæg A1-A2 vil blive anlagt i forbindelse med ny byudvikling syd for lokalplanområdet. Boligvejene anlægges på de bløde trafikanters præmisser med grønne rabatter og plantninger. Der sikres mindre fælles parkeringsarealer i bebyggelsen som et supplement til parkering på egen grund. okalplanen udlægger fællesstier som kan give lokalplanområdet en sammenhæng med fælles grønne områder og de tilstødende byområder, efterhånden som etaper bliver færdige. Stier anlægges oven for dalstrøget langs Goldbæk for at give den ny natur langs bækken størst mulig uforstyrrethed. Området busbetjenes fra Idyl af regional busrute

37 okalplan / Grønne områder okalplanen friholder en 100 meter bred bræmme langs Goldbæk for bebyggelse, som vist på kortbilag 3. Området indgår i et nyt naturområde langs bækken, der skal henligge med en åben karakter som et overdrev. Desuden sikrer lokalplanen, at kløften fra Dalby Møllegårds ejendom og mod Goldbæk udlægges som et grønt område med naturpræg. Dog anlægges der naturstier, regnvandsbassiner, tilhørende pumpestationer og serviceringsveje i området. Boligområderne får også fællesarealer til ophold og leg tilsået og tilplantet med træer, så områdets grønne træk kommer tæt på den enkelte bolig. Beplantning De levende hegn langs lokalplanområdets grænser mod øst og syd skal bevares, og vækstvilkårene være sikret. angs Goldbæk og i kløften fra Dalby Møllegårds haveanlæg mod Goldbæk skal nye plantninger støtte biotoperne i det nye naturområde. Fordelingsveje og stamveje flankeres af trærækker, der vil markere de nye færdselsårer i landskabet. På den måde vil områdets alleer langs Idyl og Alleen stadig kunne opfattes som kulturhistoriske landskabselementer, der knytter sig til de oprindelige vejforløb. I boligområdet skal fællesarealerne til ophold tilsåes. angs boligveje og på opholdsarealer plantes træer, der vil give levemuligheder for fugle. Beplantning skal afgrænse boldbanerne mod de omgivende vejanlæg. På den måde forebygges, at trådhegn om banerne ikke dominerer synsindtrykket. På fællesarealer og langs veje skal trærækker, lunde, trægrupper og hække plantes af løvfældende arter for at sikre en helhed i områdets naturpræg. Ensartet plantning i de enkelte boliggrupper er med til at skabe identitet. I byggemodningsfasen skal træerne sikres ved passende afskærmning, det vil sige, at der som minimum skal opsættes hegn ført i krones drypkant indtil byggemodning og byggeri er afsluttet. Foto af beskyttede jorddiger og levende hegn ved områdets grænse mod nordøst. I baggrunden ses alleen langs Idyl 36

38 okalplan / Servitutter For ejendommene matrikelnummer 2s og 3a gælder en byggeliniedeklaration vedtaget af Vejle Amtsråd og tinglyst den 8. juli Servitutten bestemmer, at der ikke må opføres bygninger eller udføres andre faste anlæg i en afstand fra vejens midtlinie af 17,5 meter tillagt. Den anførte byggelinieafstand forudsætter, at bygningen opføres med jordlinien i højde med landevejens midtlinie. Er dette ikke tilfældet, skal bygningen rykkes yderligere så meget længere bort fra landevejen, som svarer til 1,5 gange højdeforskellen, foruden den fornødne bredde mindst 1,0 meter til passage foran bygningen. Vejmyndigheden er i henhold til tinglysning af 9. januar 1974 overført til Kolding Kommune. Vejbyggelinien er vist på kortbilag 4 og kortbilag 5. Affaldshåndtering okalplanen anviser mulighed for placering af arealer til opbevaring af genbrugsmaterialer. I centerområdet anvises mulighed for opsamling og opbevaring af affald, herunder brændbart og genbrugsmaterialer. Det påhviler udstykker at vedligeholde og administrere arealer, hvor der opbevares affald, herunder brændbart og genbrugsmaterialer, indtil en grundejerforening eller en anden beboerorganisation er etableret. Miljøvurdering Kolding Kommune har foretaget en screening af lokalplanens område, jf. lov om miljøvurdering af planer og programmer (lov nr. 316 af 5. maj 2004) 3, stk. 1, nr. 3 og 4, stk. 2. Screeningen viser, at lokalplanen samlet set ikke har så væsentlige indvirkninger på miljøet, at planen skal miljøvurderes. Kolding Kommunes afgørelse herom har været i høring hos Vejle Amt, der ikke har haft bemærkninger. Økologi i planlægning og byggeri okalplanen fastlægger kun forhold af planmæssig karakter i henhold til planloven. Natur- og miljøhensyn er søgt fremmet i bestemmelser omfattende terrænet, beplantning og krav til placering af bebyggelse. En særlig byøkologisk indsats må gøres i forbindelse med realisering af det enkelte bygge- og anlægsarbejde, herunder ved projektering og byggesagsbehandling. Retningslinier fremgår af publikationen Økologi i planlægning og byggeri, Kolding Kommune, Agenda 21 - naturmiljøvurdering Naturmiljøvurderingen viser, at denne plan kan gennemføres med stor hensyntagen til naturmiljøet. ensynene er taget ved at Der udlægges grønne strøg mellem boliggrupperne De levende hegn og diger bevares Der udlægges bufferzoner mellem de levende hegn, digerne og boliggrupperne Der sker en høj grad af ny-plantning med primært naturligt hjemmehørende arter Der holdes afstand mellem Goldbæk og bebyggelsen, hvor der udlægges grønt område 37

39 okalplan / Den tværgående slugt fastholdes som grønt område okalplanens grønne områder udlægges, så de bliver sammenhængende med den eksisterende natur Denne plan kan derfor være medvirkende til at styrke og bevare de naturlige spredningskorridorer i området og derved styrke områdets naturlige flora og fauna. Det vurderes derfor, at denne plan kan fremme Kolding Kommunes Agenda 21 mål på naturmiljøområdet, såsom at lokalplaner løbende skal sikre, at der skabes bedre vilkår for flora og fauna. 38

40 okalplan / Forhold til øvrig planlægning for området Regionplan Kystnærhed Området ligger inden for en afstand af 3 km fra kysten ved Kolding Fjord. Bebyggelse i lokalplanområdet vil ikke påvirke kystlandskabets karakter. okalplanområdet er i omtrentlig kotehøjde 35 med største kotehøjde 37, hvilket er samme kotehøjder som et bakkedrag, der strækker sig mellem lokalplanområdet og Kolding Fjord. Betragtet fra Kolding Fjord og fra fjordens nordlige bred vil haveboligbebyggelsen i lokalplanområdet være skjult bag bakkedraget. Mod Kolding Inderfjord ud for havnen er bebyggelsen bag haveboligbebyggelse ved Idyl Alle beliggende i omtrentlig samme terrænkote som den ny bebyggelse, der derfor ikke påvirker kystlandskabets karakter. Kirkeomgivelser okalplanens afgrænsning ligger uden for kirkeomgivelsen for Dalby Kirke. Grundvand okalplanens område ligger i Regionplan for Vejle Amt i område med særlig drikkevandsinteresse (OSD), delvis i Tved Vandværks indvindingsopland og inden for indsatsområde for Agtrup-Sdr. Bjert. Den kommende indsatsplan for Agtrup området kan ændre OSD området, så det ikke længere er i konflikt med byudvikling i lokalplanområdet. Der overvejes et fælles indvindingsområde/kildeplads for Agtrup - Sdr. Bjert vandværk og Tved vandværk. En anden ændring som følge af indsatsplanlægningen kan være ændringer i vandforsyningsområder mellem henholdsvis Kolding Kommunes Vandforsyning, Tved vandværk og Agtrup - Sdr. Bjert vandværk. Natur og beskyttelse En arealbræmme langs Goldbæk er i regionplanen udlagt til ny natur. Goldbæk er beskyttet efter naturbeskyttelseslovens 3. Bækken er gydevandløb for ørreder og andre laksefisk. Spildevandet fra jordbrugsområdet skal renses for fosfor, ammoniak og organisk stof (renseklasse SOP). Kulturarv Ved lokalplanområdets nordøstlige og sydlige afgrænsning er jorddiger beskyttet af museumslovens 8a. Jorddigerne er vist på kortbilag 7. Miljøforhold Det er skønnet, at ved anlæg af støjvolde langs fordelingsvejene i lokalplanområdet kan opførelse af ny bebyggelse ske med overholdelse af Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier for vejstøj. okalplanområdet er uden registreret jordforurening med kemikalieaffald. Vejle Amt har kortlagt et muligt forurenet areal på vidensniveau 1 på adressen Dalbyvej 110 A-C, der er naboejendom til lokalplanområdet. Arealet er kortlagt på baggrund af, at der har været et større oplag af dieselolie og benzin i nedgra- 39

41 okalplan / vede tanke, der nu er fjernet. Det er endnu ikke undersøgt, om anlæggene har givet anledning til en jordforurening. Kortlægningen har ikke betydning for tilladelse til bebyggelse inden for lokalplanområdet. Arealet er vist på kortbilag 3. Kommuneplan ovedstruktur okalplanområdet er del af byudviklingen ved Dalby og Vonsild, der er udpeget som et af flere indsatsområder med henblik på at rumme en del af boligtilvæksten i Kolding i de kommende år. okalplanen er derfor i overensstemmelse med hovedstrukturens intentioner om Koldings udvikling frem til år Forudsætningsdel Strukturplan for nyt byområde ved Dalby og Vonsild okalplanområdet er en første etape af byudviklingen øst for Vonsild By. Området er i overensstemmelse med strukturplanens udlæg af bebyggelsesfelter og friholdelse af arealer til grønne områder og natur. okalplanen respekterer strukturplanens retningslinier for vejforsyning, bebyggelsens retninger og underdelinger, landskabsstrøg, grønne passager og felter. Strukturplanen er vedtaget i Økonomiudvalget den 26. juli 2004 (sag nr ). Tillæg 40 til kommuneplanen Med henblik på at indarbejde strukturplanen i kommuneplanens rammedel er der udarbejdet et kommuneplantillæg for området øst for Dalby og Dalby Møllebæk, der omfatter lokalplanens område. Tillægget har følgende retningslinier for planlægningen. Enkeltområde 1018 Særlige anvendelsesbestemmelser Der udlægges areal til lokalt centerområde. hvor der er mulighed for etablering af offentlig og privat service samt butikker til områdets lokale forsyning. Der fastlægges en arealramme til butikker på m2 med butiksstørrelse til dagligvarer på maksimalt m2 og butiksstørrelse til udvalgsvarer på maksimalt 500 m2 samlet maksimalt m2. Der udlægges grønt område af mindst 100 meters bredde langs Goldbækken. Mindst 15% af boligområders areal udlægges i øvrigt som større samlede friarealer af forskellig karakter. Der udlægges areal til offentligt formål omkring Dalby Skole. Inden for området kan der etableres boldbaner i sammenhæng med skolen. Området overføres til byzone. Bebyggelsens art, omfang og placering 40 Åben-lav og tæt-lav bebyggelse med højst 500 boliger. Ny bebyggelse og anlæg skal tilpasses omgivelserne og følge principperne i strukturplan fra Byg-