STRATEGIANALYSENS MANGE MULIGHEDER

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "STRATEGIANALYSENS MANGE MULIGHEDER"

Transkript

1 MEDLEMSBLAD FOR SOLRØD STRANDS GRUNDEJERFORENING Marts 2006 Oplag: LEDER: Indhold Sporene skræmmer Side 1 STRATEGIANALYSENS MANGE MULIGHEDER Side 2 OVERKAPACITET Side 4 FEMERNFORBINDELSEN- GODSFORBLÆNDELSEN Side 6 NYBYGNINGSLØSNINGEN GIVER PROBLEMER Side 8 NY BANE GENNEM BY OG LANDSKAB Side 10 KOMMUNER LANGS KØGE BUGT MELDER FRA Side 12 ER TRANSPORTMINISTE- REN RØGET AF SPORET Side 12 DSB ER KRITISK Side 13 LAD DEN SUNDE FOR- NUFT RÅDE Af Martin Lidegaard, MF Side 14 5.SPOR OG HURTIGERE S-TOG VEJEN FREM Af Flemming Damgaard, MF Side 15 S-TOGET SKAL FORBEDRES Side 16 BANEN KØBENHAVN- ROSKILDE Side 18 GRUNDEJERFORENINGER BAKKER OP OM ET NEJ Side 19 KONKLUSION Side 20 Køge Bugt området protesterer mod Nybygningsløsningen. Fra Solrød i syd til Hvidovre i nord vender kommunerne sig mod forslaget om at bygge en ny jernbane langs motorvejen, en jernbane som ingen i dette område kan bruge. En række grundejerforeninger langs bugten, støtter med dette temanummer protesten, hvilket betyder at mere end indbyggere tilslutter sig protesten. Dette temanummer af Strandsiden skal være talerør for alle de mennesker, som ikke er blevet spurgt om deres mening, og som ikke alene kan kæmpe imod et overambitiøst og unødvendigt projekt. I bladet gennemgår vi Strategianalysen og sætter spørgsmålstegn ved mange af analysens konklusioner. Strategi? Trafikstyrelsen har i oktober 2005 fremlagt rapporten Strategianalyse København-Ringsted, sammenlignende analyse af løsninger for udvidelse af banekapaciteten. Formålet med analysen er, at der skal kunne træffes et valg mellem forskellige modeller for kapacitetsudbygning på ovennævnte strækning. Holdningsskift Forslag til løsning af kapacitetsproblemer på strækningen har tidligere været drøftet. Ifølge rapporten blev nybygnings- og kombinationsløsningen fravalgt i marts I de følgende år blev der arbejdet med andre løsninger og i 2001 blev det besluttet at fastholde arealreservation til et 5. Spor mellem Hvidovre og Høje Taastrup samt en Nybygningsløsning. Samtidig bortfaldt reservation til udbygningsløsning. I 2003 blev det besluttet at gennemføre en strategianalyse som både indeholder den i 1999 fravalgte nybygningsløsning samt den i 2001 bortfaldte udbygningsløsning. Herudover tilføjes modellerne S-tog til Roskilde og 5. Spor til Roskilde. For almindelige mennesker er det meget svært at gennemskue hvad der ligger bag disse tilsyneladende modstridende beslutninger, og der er efter grundejerforeningens opfattelse ikke fremkommet nye oplysninger, der begrunder disse holdningsskift. Nytte? Vi finder det dybt krænkende, at de tusindvis af protester, der rejste sig mod nybygningsløsningen på de mange borgermøder ved høringen i 1998, er forbigået i total tavshed. Det værste er næsten at projektet, efter at være taget af bordet i 1999, nu opstår igen uden at offentligheden kommer til orde i en ny borgerhøring. Der bor trods alt indbyggere i de kommuner, som berøres af et baneanlæg de ikke kan anvende, fordi der ikke er stationer på strækningen fra Køge til Valby. Mange vil direkte blive plaget af støj fra et baneprojekt, der blandt andet skal bruges til godstransport. Endnu flere vil opleve jernbanen som en barriere, der visuelt og miljømæssigt adskiller bykvarterer og rekreative områder. Det værste er imidlertid, at vi ikke kan se hvad Nybygningsløsningens overvældende kapacitet skal bruges til. Målsætning? Vi er enige i, at det er nødvendigt at udvide kapaciteten for at forbedre forholdene på Danmarks mest trafikerede jernbanestrækning. Men hvor meget skal kapaciteten udvides? Selvfølgelig er det vigtigt at vide, hvordan man rent teknisk kan tilvejebringe mere kapacitet, men giver det overhovedet mening at drøfte en kapacitetsudvidelse på næsten 100%. Det må, efter vores opfattelse, baseres på en målsætning om hvor NY JERNBANE LANGS KØGE BUGT - SPORENE SKRÆMMER store passager- og godsmængder, der i fremtiden forventes fragtet med jernbane. Det er helt afgørende for en seriøs drøftelse af kapacitetsudvidelse på strækningen Købehavn Ringsted, hvilke behov kapacitetsudvidelsen skal tjene. En sådan målsætning findes ikke. Det forekommer helt usandsynligt, at Danmarks befolknings rejsemønster skulle ændre sig så meget i fremtiden, at der kan rejses dobbelt så meget på strækningen mellem København og Ringsted som i dag. Er der overhovedet passagerer og godsmængder til en sådan kapacitetsudvidelse, selvom regularitetsforbedringer og eventuelle ændrede rejsevaner skal tilgodeses? Foreligger der prognoser, som underbygger dette behov? Svar? Helt absurd forekommer det, at motorvejsnettet i samme periode udbygges, fordi biltrafikken vokser markant. Hvis flere vælger at køre i bil, må der nødvendigvis være færre der kører med tog, selv om det generelle transportbehov stiger. Og omvendt, hvis jernbanetrafikken vokser, må der nødvendigvis være færre der kører i bil, med et deraf mindre behov for motorvejsbyggeri. Der er mange ubesvarede spørgsmål om trafikpolitikken i Danmark, og da svarene til sin tid skal udmøntes i kapacitet, må disse spørgsmål besvares, hvis det skal have nogen mening at diskutere kapacitetsudvidelse og i særdeles hed, hvor kapacitetsudvidelsen skal finde sted. Anbefaling! Det er vores vurdering, at på det foreliggende grundlag vil der ikke være behov for det voldsomme kapacitetsudbud, som Nybygningsløsningen repræsenterer, og vi kan ikke anbefale denne løsning. Folketinget træffer beslutningen til sommer _SSG_marts_2006.indd 1 13/03/06 15:11:50

2 STRATEGIANALYSENS MANGE MULIGHEDER Roskilde Høje Tåstrup Køge Ringsted Kollektiv trafi kanlæg I dette særnummer af Strandsiden har vi i meget kortfattet form forsøgt at give et resumé af Strategianalysen. Før vi besluttede os for at gå i gang med den foreliggende folkeudgave af Strategianalysen, har vi i Solrød Strands Grundejerforening drøftet særnummerets form og indhold med formændene for Jersie Strands Grundejerforening og Søndre Jersie Strands Grundejerforening. Fire forslag I Strategianalysen København-Ringsted er der opstillet fi re forslag til, hvorledes kapaciteten kan forbedres på ovennævnte strækning. De fi re løsninger er 1: Nybygning 2. Udbygning spor 4. S-tog til Roskilde Basis 2015 Som basis og dermed grundlaget for analyse af de fi re løsninger tages der udgangspunkt i det eksisterende banenet med de forbedringer, der forventes frem til 2015 i forbindelse med etablering af en fast Femern-forbindelse. Forbedringerne omfatter en række mindre anlæg som f.eks. nye sporanlæg på kortere strækninger i Valby og mellem Taastrup og Høje Taastrup. Strækningen Høje Taastrup-Roskilde har med sine fi re parallelle spor en højere kapacitet end strækningen København H-Høje Taastrup, og dermed i dag en egentlig overkapacitet. Øst for Ringsted er det nødvendigt at etablere et sporudfl etningsanlæg, hvis der kommer en Femern-forbindelse. Anlægget er en konsekvens af, at de fl este godstog vil blive ledt sydover i stedet for via Storebælt. Denne løsning kaldes Basis (A) A _SSG_marts_2006.indd 2 13/03/06 15:11:51

3 Nybygningsløsningen I Nybygningsløsningen (B) anlægges to nye jernbanespor fra København over Køge til Ringsted. Det er indlysende, at kapaciteten på det samlede banenet stiger betragteligt, når der anlægges en helt ny bane. Ikke alene fl yttes langsomme godstog fra Roskildebanen til den nye bane, den nye bane belastes heller ikke af stationer, idet der kun anlægges to stationer en i Køge Nord og en i Ellebjerg ved Vigerslev. Mellem Godsbanegården og Ny Ellebjerg løber den nye bane indenfor det eksisterende baneareal, men herfra anlægges en ny bane gennem tæt bebyggede kvarterer i Vigerslev og Hvidovre. Banen fortsætter gennem den grønne kile langs Holbækmotorvejen og senere sydpå langs Køge Bugt motorvejen til Ringsted. B Udbygningsløsningen I udbygningsløsningen (C), etableres to nye spor syd for de eksisterende på strækningen mellem Hvidovre og Høje Taastrup. Fra Høje Taastrup til Roskilde er der allerede fi re spor til rådighed og derfor sker der kun forbedring af visse anlæg. Fra Roskilde til Ringsted udbygges banen med to spor vest for eksisterende baneanlæg. C 5.spor I 5. spor løsningen (D) udbygges den eksisterende bane mellem Hvidovre og Høje Taastrup med et spor. Der foretages ingen udbygning af stræk ningen udover, hvad der er forudsat i Basis Det er bemærkelsesværdigt, at de elementer, der indgår i basis 2015, er forudsætninger for både udbygningsløsningen og 5. spor løsningen. Det må betyde, at basis 2015 kan være 1. etape af disse løsninger. Basis 2015 har, ifølge analysen, den kapacitet der er nødvendig når Femern-forbindelsen tages i brug. Man burde derfor kunne afvente åbningen af Femern-forbindelsen og herefter vurdere kapacitetsbehovet. D S-togsløsningen I S-togsløsningen (E) etableres en forbindelsesmulighed i Høje Taastrup fra S-togs-sporene til fjerntogssporene. S-tog kan herefter føres helt til Roskilde. Der foretages ingen udbygning i øvrigt ud over hvad der forudsættes i Basis E _SSG_marts_2006.indd 3 13/03/06 15:12:01

4 Strategianalysen bygger på en forudsætning om, at antallet af perronspor på Københavns Hovedbanegård ikke udvides, fordi omkostninger forbundet hermed er så store, at de ikke kan begrundes samfundsøkonomisk inden for de opstillede rammeforudsætninger. Det betyder, at der maksimalt kan føres op til 17 persontogslinier pr. time ind til Københavns Hovedbanegård, uanset hvilken af de fi re løsninger, der vælges. Basis 2015 (A) giver en kapacitet vest for København på 12 persontog og 2 godstog. Det forudsættes i strategirapporten, at den ekstra kapacitet, der er behov for, hvis Femern-forbindelsen tages i brug, anvendes til at afvikle hele den godstrafi k, som ibrugtagelsen af Femern-forbindelsen giver behov for. Nybygningsløsningen (B) har en meget større kapacitet, fordi der bygges to nye spor på hele strækningen. Nybygningsløsningen spiller sammen med den eksisterende hovedbane København-Roskilde- Ringsted, og derved opnås en meget stor kapacitet. Tilsammen vil der kunne køre 24 persontog og 2 godstog på de to strækninger vest for København. Men da København H kun har en kapacitet på 17, er der i nybygningsløsningen en ubrugelig overkapacitet på 7 persontogskanaler, eller en næsten 100% udvidelse i forhold til basis Udbygningsløsningen (C) resulterer også i to nye spor, men placeret parallelt med den eksisterende jernbane over Roskilde. Kapaciteten bliver 50% højere end i Basis Udbygningsløsningen har den højeste kapacitet mellem København og Høje Taastrup. Her er kapaciteten 19 persontog og 2 godstog. Kapacitetsgrænsen på København H er 17 persontog, så her er der altså også overkapacitet. 5. spor løsningen (D) benytter det nye spor mellem Hvidovre og Høje Taastrup til godstog. Når godstogene ikke kører på strækningen, øges kapaciteten for persontogene. Alt i alt betyder det, at der vest for København H bliver en kapacitet på 17 persontog og 2 godstog. Det er lige præcis hvad København H kan klare. S-tog til Roskilde (E) fl ytter lokaltrafi kken mellem de mindre stationer København H-Ringsted over på S-banen. Det frigiver noget kapacitet på den eksisterende bane, så der kan køre 13 persontog og 2 godstog på strækningen vest for København H. OVERKAPACITET OG A B C D E _SSG_marts_2006.indd 4 13/03/06 15:12:10

5 UNDERBUDGETTERING STRANDSIDEN Skemaet herover er en sammenfatning af Strategianalysens hovedresultater. Der er mange spørgsmål, der trænger sig på. Prisen? For det første er det nærmest uforståeligt, at Nybygningsløsningen kan bygges for 6.5 mia. kr. Det er et baneanlæg med to spor, to nye stationer og en længde på ca. 60 km. 5. spor løsningen, som koster 2.6 mia. kr. består kun af et spor mellem Hvidovre og Høje Taastrup med en længde på ca. 8 km., et vendesporsanlæg i Roskilde og forbedringerne fra Basis Et anlæg, der i udstrækning og omfang er meget, meget mindre end nybygningsløsningen. Ubrugelig overkapacitet? For det andet forekommer det helt mærkværdigt at ofre min 6,5 mia kr. på at bygge et baneanlæg med en meget stor kapacitet, som kun kan anvendes i beskedent omfang på grund af København H s manglende kapacitet. Vi er opmærksomme på, at en del af overkapaciteten skal bruges til at forbedre regulariteten, men den kan vel også købes for dyrt. Støjen? For det tredje må der sættes spørgsmålstegn ved støjberegningerne. Der er efter vores opfattelse stor forskel på, om trafi kken på en eksisterende bane udvides eller om der anlægges en helt ny bane. I det første tilfælde belastes beboerne med mere støj fra en jernbane, som de har accepteret at være naboer til. I det andet tilfælde belastes beboere af støj fra en jernbane, som de aldrig har forventet. Alene af den grund bør nybygningsløsningen støjdæmpes maksimalt, hvilket vil betyde, at udgiften stiger fra 6.5 mia. kr. til over 10 mia. kr. Tidsplan? For det fjerde undrer det os, at det tager lige så lang tid at bygge 5.sporløsningen (8 km), som det tager at bygge Nybygningsløsningen (60 km). Fordeling af tog? Støjberegningerne for nybygningsløsningen er baseret på, at der ikke kører fl ere tog på den eksisterende bane end 12 persontog og 2 godstog (Basis 2015). Det er svært at forestille sig, at den eksisterende banes kapacitet ikke udnyttes maksimalt, da den må repræsentere en betragtelig værdi. Det er næppe forsvarligt at bygge en ny bane for kun at køre 5 persontog og 1 godstog. Men er det på den anden side forsvarligt at udnytte den nye banes fulde kapacitet på 10 persontog og 1 godstog og så kun køre 7 persontog og 1 godstog på eksisterende bane? Godstrafi k? Vi er overbevist om, at ønsket om den store kapacitetsgevinst slet ikke knytter sig til passagertrafi kken, men til godstrafi kken. Godstrafi k er nemlig ikke begrænset af København H s kapacitet, fordi godstrafi kken er transittrafi k, som via Øresundsforbindelsen kan føres direkte over i den nye bane. Men er der så overhovedet så meget gods nu og i fremtiden, at det berettiger den store kapacitet? Det stiller vi os meget tvivlende overfor _SSG_marts_2006.indd 5 13/03/06 15:12:15

6 FEMERNFORBINDELSEN, GODSFORBLÆNDELSEN Kilde: "Femern Bælt forbindelsen og miljøet" Godstransport med lastbil Det står helt klart for os, at det er godstransport med jernbane, der er det store dyr i åbenbaringen. Samtidig står det klart, at stort set al godstrafi k i Danmark foregår med lastbil. Danmark er simpelthen for lille til jernbanegodstrafi k. Det har alle erkendt. Trædestenen Det er jernbanegodstrafi k mellem det øvrige Skandinavien og Europa det drejer sig om. Sjælland, Lolland og Falster er trædestenen, der skal forbinde Sverige med Tyskland. Øresundsbroen og Storebæltsbroen er allerede elementer i et internationalt transportnet og nu mangler kun den faste forbindelse over Femern Bælt. På nuværende tidspunkt er der ikke truffet politisk beslutning om etablering af en fast forbindelse. Transportmidler - prognoser. I "Femern Bælt rapporten" redegøres for de seneste miljømæssige resultater af de undersøgelser, der knytter sig til såvel broanlæg som landanlæg. I den lille tabel, som er taget fra rapporten, er der gengivet to scenarier, som viser hvilke og hvor mange transportmidler, der vil krydse den faste forbindelse pr. dag. Det interessante ved prognoserne er lastbil- og godsvognstallet. Afhængig af hvilke prognoser man vælger, stiger lastbiltallet mellem 17% og 48%. Antallet af godsvogne stiger mellem 25% og 72% igen afhængig af prognosevalget. I begge tilfælde er der tale om meget store forskelle, og det er ikke svært at forestille sig, at tilhængere af Femern projektet vil føle sig foranlediget til at pege på de høje prognosetal, for at fremme deres sag _SSG_marts_2006.indd 6 13/03/06 15:12:19

7 Femernforbindelsen. På nuværende tidspunkt ser det ud til, at Femernforbindelsen inkl. de nødvendige landanlæg vil beløbe sig til ca. 6 mia. Euro eller ca. 45 mia. kr. Set i forhold til de trafi kmængder, som i 2025 vil passere broanlægget, nemlig op til køretøjer og godsvogne, kan man godt tillade sig at mene, at Femern-forbindelsen er et meget dyrt projekt. For at undersøge betingelserne for, om den private sektor ville være rede til at fi nansiere en fast forbindelse, blev der i 2001 iværksat en spørgerunde. De private aktører fandt, at de fremtidige indtægter fra projektet var utilstrækkelige til at understøtte en privat investering, og for usikre bl.a. på grund af konkurrencen fra andre transportmidler (færger) og ruter (Storebælt). Da man fandt, at beslutningsgrundlaget kunne forbedres på en række områder, blev der taget initiativ til en opdateret trafi kprognose samt en analyse af jernbanesektorens betalings evne. Når vi som udenforstående læser, at der på grund af tvivl om rentabiliteten i projektet udarbejdes en opdateret trafi kprognose m.m., må der virkelig sættes spørgsmålstegn ved, om det er et reelt beslutningsgrundlag, der er tilvejebragt. Gods på bane - gods på lastbil. I rapporten Godsstrømme udgivet af Transport- og Energiministeriet i 2003 kan man læse, hvordan de internationale godsstrømme er mellem Danmark og resten af Europa. International godstransport på bane er ikke nær så udbredt som transport med lastbil og skib. Det skyldes især for lastbiltransportens vedkommende, at de lande, vi handler mest med, ligger inden for relativt korte transportveje set i international målestok. Godstransport på jernbane? Jernbane bruges ikke til godstransport mellem Danmark og Finland, Rusland og de Baltiske lande, og stort set ikke mellem Danmark og de centraleuropæiske lande. Kun i relation til Italien og Schweiz transporteres mellem 60 og 70% af godset med jernbane. Til gengæld er godsmængden forsvindende lille i forhold til den samlede samhandel. Vi tror ikke på prognosen Vi tror simpelthen ikke på de højt opskruede prognoser for godstransport med jernbane. Vi ser gerne så meget gods som muligt med jernbane, men ser ikke et behov for den store kapacitet som Nybygningsløsningen giver iøvrigt _SSG_marts_2006.indd 7 13/03/06 15:12:24

8 NYBYGNINGSLØSNINGEN GIVER PROBLEMER Roskilde Høje Tåstrup 2 1 Ny Ellebjerg 3 Køge Nord Ringsted 4 Køge Kollektiv trafi kanlæg Nybygningsløsningen Problemområder Kortgrundlag "Regionsplan 2005" Omkostningsoptimering! Nybygningsløsningen, som blev fravalgt i 1999, var på et anlægsteknisk højt niveau, idet tunneller indgik på visse strækninger for at skærme omgivelserne både boliger og natur mod støj og visuel forurening. I det forslag, som nu indgår i Strategirapporten, er der sket en såkaldt omkostningsoptimering, hvilket betyder, at tunnelanlæggene og andre miljøforbedringer er sparet væk i sammenligningen mellem de 4 løsninger. Gennem tætte byområder i Hvidovre. Fra Københavns Hovedbanegård og frem til Ny Ellebjerg station løber den nye bane inden for det eksisterende baneareal og parallelt med Køge Bugt S-banen. Ved Ny Ellebjerg kører banen videre mod nordvest til Vigerslev, hvorfra banen drejes nord om Grønttorvet og vest på ned mod Holbækmotorvejen, hvor denne krydser Vigerslevvej. Herefter skærer banen gennem Hvidovre langs nordsiden af Holbækmotorvejen frem til Avedøre Havnevej. Tunnelanlæg Denne strækning af banen går gennem tætte byområder og nødvendiggør ekspropriationer. Det er bl.a. på denne strækning, at tunnelanlæggene er sparet væk i sammenligningen mellem de 4 løsninger, og det vil givet medføre store gener for beboerne i området. Efter vores opfattelse er det helt nødvendigt at et etablere de nævnte tunnelanlæg, så støjen ikke bliver ulidelig. (Problemområde 1). Hvidovre-Brøndby-Vallensbæk Efter Avedøre Havnevej krydser banen over på sydsiden af Holbækmotorvejen og forløber her gennem kolonihaveområder tæt forbi Vallensbæk landsby og videre enten gennem eller syd om Vallensbæk sø. Den grønne kile Igennem mange år har staten opkøbt ejendomme i den grønne kile til rekreativt brug, og en stor del af kilen er i offentligt eje. Opkøbene er naturligvis sket for at tilføre den naturfattige Vestegn bedre friluftsmuligheder. Hvis Nybygningsløsningen gennemføres, vil denne smalle knap 2 km brede grønne kile bliver yderligere støjbelastet. Tæt bebyggede byområder ved Brøndby Strand, Vallensbæk og Albertslund mister værdifulde rekreative områder. Det er naivt at tro, at en elektrifi ceret stærkt trafi keret godsbane ikke ødelægger området. Og der er jo ingen idé i at bygge et helt nyt baneanlæg, hvis det ikke er stærkt trafi keret (Problemområde 2). Ishøj-Greve Banen krydser ud af den grønne kile og skærer ind imellem Ishøj industrikvarter og Ishøj landsby, inden den lægger sig på vestsiden af Køge Bugtmotorvejen videre syd på mod Greve. Her kan selve baneanlægget lige klemmes ind mellem motorvejen og de nye industribygninger. Helt galt går det ved Karlslunde, hvor både industriområder og nye boligbebyggelser under opførelse får banen som nærmeste nabo. (Problemområde 3). Fortsættes s _SSG_marts_2006.indd 8 13/03/06 15:12:37

9 Nybygningsløsningen gennem den grønne kile og langs Køge Bugt _SSG_marts_2006.indd 9 13/03/06 15:12:40

10 NYBYGNINGSLØSNINGEN GENNEM BY OG LANDSKAB Billedet viser Den grønne kile set fra vest ind mod København. Jernbanens linieføring er vist med sort signatur. I forgrunden ses det store udfl etningsanlæg hvor Holbækmotorvejen møder frakørslen til Køge Bugt motorvejen. Vallensbæk Sø ses til venstre i billedets forgrund, Vallensbæk Landsby ses umiddelbart herefter ind mod København og lige til højre for jernbanen. Længere inde mod København anes de store kolonihaveområder som banen kører igennem. (foto: Ole Malling) Fortsat fra s. 8 Firemileskoven nedlægges På de næste par kilometer ødelægger banen Firemileskoven og støjbelaster den store fredede Karlstrup mose. Helt lakonisk meddeler rapporten, at.skoven er fredskov og som kompensation for det inddragede fredskovsareal, skal der etableres et erstatningsareal med en ny skov inden for det pågældende statsskovdistrikt. Problemet er bare, at det ikke er muligt så nær på byområderne i Solrød og Karlslunde at plante en ny skov. Det er et meget stort tab i landskabelig og rekreativ henseende, hvis banen gennemføres, og det er mere end 25 års spildt arbejde med at tilføre Vestegnen fl ere naturværdier. Netop sammenhængen mellem Karlstrup mose, Firemileskoven, Karlslunde skov og Karlstrup kalkgrav fi k for mere end 25 år siden staten til at opkøbe arealer til skovplantning. (Problemområde 3) Solrød - Jersie Banen kører videre langs motorvejen og passerer tæt forbi Solrød landsby i et kulturhistorisk særpræget landskab med mange kæmpehøje. Baneanlæggets el-master vil i høj grad forringe landskabet, og støjen vil ramme både Solrød og Jersie landsbyer. Køge Nord station Hvor banen krydser Køge-Roskildebanen bygges en helt ny station Køge Nord med skiftemulighed mellem S-tog og de to andre baner. Det er et meget kompliceret stationsanlæg med lange gangafstande, der skal overvindes, hvis man fra fjernbanen skal skifte til S-banen. Køge Å - Køge Ås Fra Køge Nord forløber banen langs nordsiden af motorvejen. Det nævnes, at.for at afværge eller minimere de negative konsekvenser for landskabet og påvirkningen af de fredede områder, skal der foretages en landskabelig tilpasning af anlægget i de sårbare områder ved Køge Å og ved Køge Ås. Det bliver en meget svær opgave (Problemområde 4). - Og så mod Ringsted På den sidste del af strækningen mod Ringsted krydser banen under Vestmotorvejen og tilsluttes et nyt udfl etningsanlæg, som er en forudsætning for etablering af Femernforbindelsen, og som indgår i basis "Omkostningsoptimeret" Projektet er, som vi nævnte indledningsvis, omkostningsoptimeret, hvilket betyder at anlægsomkostningerne er skåret ned på bekostning af miljøhensyn. Prisen er opgjort til 6,5 mia. kr., men vil realistisk set koste ca. 10 mia. kr., hvis der skal tages vidtgående hensyn til mennesker og miljø _SSG_marts_2006.indd 10 13/03/06 15:13:06

11 Billedet viser jernbanens passage af Greve, Karlslunde og Solrød bysamfund. I forgrunden vejen der forbinder Solrød Landsby med byområderne ved stranden. Jernbanens linieføring er vist med sort signatur. I billedets baggrund kiler banen sig mellem motorvejen og Karlslunde Landsby, hvorefter den drejer vest om Karlslunde rasteplads og pløjer sig vej gennem Karlslunde Skov Firemileskoven. Herefter strejfer den industriområdet ved Cementvejen inden den kører videre gennem området med de mange gravhøje ved Solrød Landsby. (foto: Ole Malling) Billedet viser jernbanens linieføring i området mellem Bjæverskov og Køge. I billedets midte ses Skulkerup Skov og længere ind mod Køge anes Vemmedrup. Skovene ved Køge Ås og Køge Å ses i baggrunden. (foto: Ole Malling) _SSG_marts_2006.indd 11 13/03/06 15:13:10

12 KOMMUNER LANGS På de foregående sider har vi forsøgt at give et indtryk af det store arbejde, der ligger i at analysere forskellige løsninger til forbedring af banekapaciteten mellem København og Ringsted. Vi har samtidig givet udtryk for tvivl om, og uenighed i de sammenfattende konklusioner, der indtil nu er draget. Vores nej til nybygningsløsningen står imidlertid ikke alene. Først og fremmest har Solrød, Greve og Vallensbæk sagt nej tak til en ny bane. Men også i Folketinget er der delte meninger om hvilken løsning, der skal vælges. Vi har spurgt Martin Lidegaard fra de Radikale og formanden for Folketingets Trafi kudvalg Flemming Damgaard fra Venstre om deres holdning. Vi bringer deres vurderinger. Endvidere har vi kommenteret Transport- og Energiministerens svar til de tre kommuner, fordi dette svar samtidig også berører nogle af de spørgsmål, vi selv har rejst. Ny jernbane over Roskilde -af hensyn til samfundsudviklingen, pendlerne fra hele Sjælland og borgerne langs Køge Bugt. Byrådene i Vallensbæk, Greve og Solrød kommuner har drøftet Strategianalysen København-Ringsted og de fi re forslag til udbygning af jernebanekapaciteten mellem Ringsted og København. Der er tale om et vigtigt politisk valg, hvor først og fremmest hensynene til samfundsudviklingen, økonomien og de miljømæssige påvirkninger skal tilgodeses. Vallensbæk, Greve og Solrød kommuner anbefaler blandt de fi re forslag klart en udbygning i tilknytning til det eksisterende baneanlæg over Roskilde. På det foreliggende grundlag er det sandsynligt, at udbygningsløsningen vil tilgodese behovet for kapacitetesudvidelse, mens der ikke i strategianalysen er dokumentation for behovet for den voldsomme kapacitetsudvidelse, som nybygningsløsningen repræsenterer. Vi har noteret os, at der i Strategianalysen beskrives, at der hverken i dag eller på sigt er kapacitetsproblemer, som ikke bliver løst ved de allerede besluttede forbedringer på 800 mio. kroner på den nuværende banestrækning mellem Østerport og Ringsted. Vi kan således konstatere, at der allerede på nuværende tidspunkt er tvivl om den samfundsøkonomiske nytte af Nybygningsløsningen. Både borgere og erhvervsliv i Greve, Solrød og Vallensbæk kommuner har derudover vendt sig kraftigt mod en ny linieføring langs Køge Bugt Motorvejen - den såkaldte Nybygningsløsning, da en ny jernbane tæt på både bolig- og erhvervsområder vil give store miljøbelastninger med vibrationer og støj. I forlængelse heraf undrer det os, at Strategianalysens vurdering af fordelene ved Nybygningsløsningen er taget med udgangspunkt i den mest skrabede miljømæssige version -det ER TRANSPORTMINISTEREN KØRT AF SPORET? I Trafi kministerens svar til kommunerne betoner han, at der skal etableres mere kapacitet for at sikre, at togtrafi kken kan forbedres med fl ere og hurtigere tog og mere rettidige tog. Ministeren siger, at det er køreplansforbedringer, som sammenholdt med investeringen i kapacitetsudvidelsen afgør, om det kan betale sig samfundsøkonomisk at udvide kapaciteten. Hvad er der brug for? Der er næppe nogen, der kan være uenige med ham heri. Spørgsmålet er hvor mange tog, der overhovedet er passagerer og gods til? Ministeren oplyser, at nybygnings-, udbygnings- og 5. spor løsningen vil resultere i henholdsvis , og ekstra togrejser pr. dag. Disse tal svarer så vidt vi kan se, ikke til hvad der oplyses af Strategianalysen, hvor tallene er lavere for Nybygningsløsningen og højere for 5. spor. Er det et behov, der afspejles? Eller er det hvad de enkelte løsninger muliggør af rejser? Er det i 2015? Eller i 2025? Svaret blæser i vinden. Ministeren siger, at det ikke er korrekt, når borgmestrene hævder, at der ikke er dokumentation for behovet for den voldsomme kapacitetsudvidelse i nybygningsløsningen. Ministerens dokumentation er: " En jernbane med stort kapacitetsoverskud giver anledning til færre togforsinkelser. Desuden er det ikke usandsynligt, at der på sigt kan blive brug for den ekstra kapacitet i nybygningsløsningen til yderligere udvidelse af togtrafi kken. Den bemærkning lader vi stå helt for sig selv. Prisen. Vi må konkludere som byrådene, at nybygningsløsningen ikke kan gennemføres forsvarligt for 6.5 mia. kr. I 1998 var nybygningsløsningen 2.5 mia. kr. dyrere (ifølge ministeren 3.5 mia. kr.) Ministeren oplyser, at besparelserne væsentligst er fundet ved at spare på bro- og tunnelkonstruktioner. Det er lige præcis de konstruktioner, som forbedrer støj- og miljøforhold. Vi må konkludere, at en fremtidssikret og fremsynet jernbane ikke koster 6.5 mia. kr., men snarere 10 mia. kr. Og så holder ministerens samfundsøkonomiske regnestykke ikke. Enig - Uenig. Ministeren afviser byrådenes vurdering af, at nybygningsløsningen primært vil tilgodese godstrafi k og international trafi k samt pendlere fra Køge og kommunerne syd for Køge. I sit svar siger ministeren også, at de fl este gods- og fjerntog forventes at benytte den nye bane, og at banen er til gavn for pendlerne. Han giver altså også borgmestrene ret. Hvem har glæde af det? Vi vurderer, at alle kommuner vest for Ringsted _SSG_marts_2006.indd 12 13/03/06 15:13:35

13 KØGE BUGT MELDER FRA vil sige niveau 1 - til 6,5 mia. kroner. Tillige er dette en økonomisk vurdering som er ca. 2,5 mia. kroner mindre end Banestyrelsen i 1998 beregnede, at udbygningsløsningen - igen i den billige miljømæssige version- ville kunne komme til at koste. Vi tror således ikke på, at nybygningsløsningen kan gennemføres miljømæssigt forsvarligt for 6.5. mia. kroner. Endvidere vil linieføringen skære igennem både erhvervsområder og fl ere rekreative områder, bl.a. et stort område med nyskov og beskyttede naturområder. Dertil kommer, at jernbanen vil forstærke den barrierevirkning, som vi allerede i dag har i form af motorvejen. Selvom linieføringen som udgangspunkt skal følge motorvejen, vil jernbanen reelt - grundet motorvejens sving i især Solrød Kommune - skære ind i landet med op til 350 meter mellem motorveje og jernbane. Et ingenmandsland på 62,5 ha vil opstå, svarende til et boligområde med mellem boliger. Arealerne vil i stedet blive uanvendeligt til både boligformål og rekrative formål og vil dele især Solrød Kommune op i to og dermed kraftigt begrænse mulighederne for en sammenhængende udbygning af kommunen. Dette er således Vallensbæk, Greve og Solrød kommuners væsentlige argumenter i forhold til en udbygning af banekapaciteteten mellem Ringsted og København. Men samtidig anser vi det for langt mere sandsynligt, at en udbygning over Roskilde vil gavne samfundsudviklingen langt mere effektivt end en nybygning over Køge. Nybygningsløsningen vil først og fremmest tilgodese godstrafi k og international togtrarafi k samt pendlere, som skal direkte fra Køge og kommunerne umiddelbart syd for Køge og helt ind til København. Udbygingsløsningerne vil derimod give sammenhæng i den sjællandske togbetjening, og tilgodese pendlere fra hele Sjælland, uanset om de skal direte til Hovedbanen eller i stedet til de mange arbejdspladser i Københavns og Roskilde Amter. Hvis Folketinget ender med en beslutning om en ny jernbane langs Køge Bugt Motorvejen, forventer alle tre kommuner, at dette sker, så borgerne, erhvervet og naturen i Vallensbæk, Greve og Solrød kommuner ikke belastes væsentlig ved: - at linieføringen anlægges helt paralelt med motorvejen for at mindske barriereeffekten (ved vejoverskæringer) og areal mellem motorvej og jernbane, - at der gennemføres en maksimal miljø- og støjbekæmpende løsning (niveau 3) - at der anlægges en station nord for Køge som muliggør bedre trafi kale forhold for borgere i Solrød Kommune. Venlig hilsen Borgmestrene i de 3 kommuner vil have lige så stor gavn af, at den eksisterende bane udbygges, fremfor den gavn anlæg af en ny bane vil give. Vi vurderer også, at alle pendlerne fra Stevns og Faxe ikke behøver den nye bane hvis bare Trafi k- ministeren sørger for at den plan for forbedring af Køge Bugt S-banen, som foreligger, bliver gennemført. Så bliver ikke alene de 2400 rejsende, som benytter Østbanen mellem Stevns og Køge, samt de 2100, der rejser på banen mellem Næstved og Køge, tilfredse. Så bliver også pendlere, der daglig bruger Køge Bugt S-banen, glade. Ministeren slutter sit svar til de 3 kommuner med at sige: "at den i strategianalysen foreslåede linieføring for Nybygningsløsningen kun er vejledende. Inden vedtagelse af anlægslov for en ny bane vil der skulle gennemføres en VVManalyse, hvor synspunkter fra alle interessenter - borgere, erhvervsdrivende, kommuner mv - inddrages gennem offentlige høringer. Ministeren røber, at Nybygningsløsningen stort set er besluttet, og at borgerne - måske - kan rette lidt på linieføringen. Det er en helt uacceptabel tilkendegivelse. Ministerens svar kan ses på dk. Klik på "Aktuelt" og derefter på "Jernbanen København-Ringsted". Efter DSB s opfattelse er der et akut behov for at udbygge kapaciteten på hele strækningen København Ringsted. De fi nder, at 3 af de 4 løsninger er gode og tilstrækkelige lang tid fremover. Godstrafi kken DSB skriver i sit høringssvar: "Der er i rapporten valgt forlods at øge antallet af godskanaler fra 2 til 3 pr. time pr. retning. I dagtimerne fra kl. 06 til 20 betyder det en udvidelse af antallet af kanaler fra 56 til 84. Dagens kanaler udnyttes imidlertid slet ikke. Baggrunden for overhovedet at have 2 kanaler pr time i dag er, at man dermed forlods har en veldefi neret reservekanal til de stærkt uregelmæssigt kørende godstog og derved forsimpler den daglige disponering. Da der kun kører godstog i mindre end halvdelen af dagens godskanaler, er der en betydelig reserve, og selv en betydelig trafi kforøgelse kan håndteres her indenfor. DSB fi nder det på den baggrund forkert forlods at tildele godstrafi kken de kanaler, der opnås med KØR-projektet (Basis 2015), sådan som det er lagt til grund i rapporten. DSB ER KRITISK Det kan i dag konstateres, at de oprindelige forventninger til godstrafi kkens udvikling i forbindelse med etableringen af de faste forbindelser over henholdsvis Storebælt og Øresund slet ikke har holdt stik. Uanset at der er betydelige forventninger til godstrafi kken ved en fast forbindelse over Femernbælt, så forekommer det ikke hensigtsmæssigt at indbygge/reservere yderligere kapacitet oveni den eksisterende betydelige reservekapacitet for godstog, når dette samtidigt blokerer passagertrafi kkens aktuelle behov. Derved kan man undgå at skulle vende fl ere tog i Roskilde, ved i stedet at forbedre betjeningen i retningen mod Ringsted; hvor rapporten dokumenterer at behovet er til stede. Uanset om man med KØR projektet udnytter kapaciteten fuldt ud til passagertrafi k, vil der også selv ved 5-spors løsningen være plads til at øge antallet af kanaler til gods trafi kken mellem København og Roskilde. Mellem Roskilde og Ringsted vil man i givet fald senere kunne øge kapaciteten efter behov, fx gennem etablering af kortere eller længere overhalingsspor. Der er altså muligheder for at kombinere en aktuel udvidelse af passagertrafi kken med en trinvis udbygning af kapaciteten til godstrafi kken efterhånden, som behovet opstår." DSB's høringssvar kan ses på _SSG_marts_2006.indd 13 13/03/06 15:13:37

14 LAD DEN SUNDE FORNUFT RÅDE - DROP EN HELT NY JERNBANE Martin Lidegaard, radikale venstre siger: Nu er det alvor. Efter årtiers snak og ammestuehistorier ser det ud til, at vi langt om længe kan få forbedret kapaciteten på jernbanen mellem København og Ringsted. Det er på høje tid. Stort set al jernbanetrafi k mellem København og resten af landet går i dag over de samme to, slidte skinner mellem Hvidovre og Høje Taastrup. En udvidelse af kapaciteten vil give mærkbart færre forsinkelser og reducere rejsetiden mellem de store byer på Sjælland og hovedstaden med 25-50%. Det vil med andre ord ændre hele pendlermønsteret i hele vores del af Danmark. Det er da også grunden til, at netop dette trafi kale projekt har stået øverst på den radikale, trafi kale dagsorden i mange år, og grunden til, at vi i forbindelse med forhandlingerne om dette års fi nanslov insisterede på, at nu skulle vi i gang inden dette forår er omme. Så vidt, så godt. Der er bare et problem. Politikerne er ikke enige om, hvorvidt kapacitetsudvidelsen skal ske ved at udbygge den nuværende bane mellem Hvidovre og Høje Taastrup med et eller to spor eller man skal bygge en helt ny jernbane over Køge til Ringsted. Beslutningen om, hvilken løsning der skal satses på, besluttes mellem forligs-partierne inden 1. juli i år. Fra radikal side mener vi, at det absolut vigtigste er, at der i det hele taget bliver gjort noget for jernbanen. Men jeg skal ikke lægge skjul på, at vi fi nder det langt mere nærliggende at satse på en udvidelse af den nuværende bane end på at bygge en ny jernbane ned gennem villahaverne i blandt andet Greve og Solrød. Det skyldes mange, især tre ting: 1) At bygge et ekstra spor mellem Hvidovre og Høje Taastrup er langt billigere end en ny jernbane. Der er derfor også langt større sandsynlighed for, at projektet rent faktisk bliver gennemført. I dag er nybygningsløsningen sat til 6,5 mia., mens det ekstra spor er sat til 2,5 mia. Efter alt at dømme vil yderligere undersøgelser fordyre den store løsning blandt andet for at tage hensyn til støj og miljø hvilket i sidste ende kan betyde, at fi nansministeren slår bak, og så har de stakkels hårdtprøvede pendlere stadig ikke fået nogle forbedringer. 2) En Nybygningsløsning vil betyde en betydelig belastning for rigtig mange boliger langs en eventuel ny jernbane ikke mindst i Solrød. Ekspropriation og støj er bare nogle af de problemer, som en sådan beslutning vil føre med sig. Derimod kan den nuværende jernbane udbygges, så der samlet bliver mindre støj end i dag, hvis vi giver beboerne langs den nuværende jernbane den støjafdæmpning, som de burde have haft for længe siden. 3) Som det blandt andet er påvist af DSB, kan en udbygning af den nuværende jernbane udføres mere simpelt end de nuværende beregninger viser, og dermed også hurtigere. Og efter min mening kan det ikke gå hurtigt nok med at få forbedret kapaciteten på den sjællandske jernbane. Tilhængere af nybygningsløsningen fremhæver ofte, at en ny jernbane vil give betydeligt mere kapacitet på længere sigt og vil kunne give hele Sjælland en kæmpe opblomstring. Men sandheden er, at hvis man følger den nuværende skitse, er det faktisk kun Køge der får rigtig glæde af den nye løsning, fordi der ikke etableres nye stationer mellem Køge og Ringsted. Sandt er det, at en nybygningsløsning giver mere kapacitet, men dels har Hovedbanegården slet ikke mulighed for at bruge al den kapacitet, dels kan man uden de store vanskeligheder udbygge de nuværende spor med yderligere et 6. spor, hvis man måtte ønske det ad åre. Resten af Sjælland fra Ringsted og Syd/Vestpå, får i det store og hele den samme glæde af en udbygning som af en nybygning. Efter min mening bør man derfor gå efter en hurtig udbygning af den nuværende bane, og til gengæld bruge nogle af de mange sparede milliarder på at forbedre den nuværende S-bane mellem Køge og København, så vi kan få reduceret køretiderne til gavn for alle beboere mellem Køge og København. Blandt politikerne har vi indgået en aftale om, at vi nu vil lytte åbent til alle argumenter og besigtige alle løsninger, før vi laver en endelig aftale, og jeg kan selvfølgelig også blive klogere. Men det er altså svært at se, at al sund fornuft ikke peger på at udbygge den nuværende bane i stedet for at bygge en ny! homenyt den bedste markedsføring af din bolig SOLRØD v/henrik Kjeldskov A/S Solrød Strandvej 83, 2680 Solrød Strand Tlf GREVE v/henrik Kjeldskov A/S Greve Strandvej 29, 2670 Greve Tlf TAASTRUP v/henrik Kjeldskov A/S Taastrup Hovedgade Taastrup Tlf _SSG_marts_2006.indd 14 13/03/06 15:13:38

15 DET 5. SPOR OG HURTIGERE S-TOG ER VEJEN FREM! Flemming Damgaard Larsen, Formand for Folketingets Trafi kudvalg og folketingsmedlem for Roskilde Amt siger: Jernbanen mellem København og Ringsted er en af de mest trafi kerede togstrækninger i Danmark. En fl askehals, der for alvor bliver smal mellem København og Roskilde, hvor over rej sende dagligt kæmper om sæderne hos DSB. Det er på høje tid, at der nu bliver taget en beslutning om, hvad der skal gøres for at forbedre denne strækning, som tusindvis af pendlere er afhængige af hver eneste dag. En udbygning giver mulighed for fl ere og hurtigere tog, og gør dermed togtrafi kken på Sjælland mere attraktiv. Det er også et helt nødvendigt skridt at styrke den fortsatte udvikling af hovedstadsregionen, ligesom strækningen er et nøgleled for at binde Øst- og Vestdanmark sammen. For store omkostninger ved Nybygningsløsning Der er fi re løsningsmodeller i spil i øjeblikket. Meget tyder på, den endelige beslutning reelt står mellem Det 5. spor -løsningen og Nybygningsløsningen. Trafi kstyrelsen har regnet på det og kommet frem til, at et femte spor mellem Hvidovre og Høje Taastrup vil koste 2,6 mia. kr., mens en ny bane over Køge vil koste 6,5 mia. kr. En ny bane er altså over dobbelt så dyr, men på ingen måde dobbelt så god, som det 5. spor. Jeg er nervøs for, at økonomien løber løbsk ved Nybygningsløsningen, og omkostningerne derfor ikke kommer til at stå mål med kapacitetsudvidelsen. Tidligere beregninger har eksempelvis vist, at en ny bane koster helt op mod 10 mia. kr., og det ikke er pengene værd. Jeg er også bange for, at en ny bane over Køge vil få alt for store konsekvenser for miljøet, og de mennesker der kommer til at bo langs strækningen. At anlægge en helt ny jernbane bryder mærkbart ind i naturen og bebyggelsesområder, og det har store konsekvenser for de borgere, der bliver berørt. Det ødelægger de naturskønne omgivelser i Skovbo, Køge, Solrød og Greve, hvilket jeg ikke vil være med til. Et 5. spor mellem Hvidovre og Høje Taastrup vil derimod kun give få ekstra gener, da der i forvejen ligger fi re spor. Det kræver efter min mening blot, at der afsættes de nødvendige midler til miljøforbedringer på strækningen. Flere og hurtigere S-tog på Køgebugtbanen Hvis den endelige beslutning bliver det 5. spor, vil jeg arbejde ihærdigt på, at de penge vi sparer i forhold til Nybygningsløsningen bliver brugt til at forbedre S-togs-trafi kken på Køgebugtbanen. Det gavner de rejsende mellem Køge og København meget mere, end det vil gøre at anlægge en helt ny bane. Køgebugtbanen er en af de største S-togs-linjer med over passagerer dagligt. Det er på høje tid, at denne strækning får tilført de nødvendige ressourcer, så turen fra Køge til København maksimalt bliver på 25 minutter. Det er penge, vi sagtens kan fi nde ved at spare omkring fi re mia. kr. på løsningen med det 5. spor. Derfor synes jeg, alt taler for, at vi arbejder videre med den eksisterende jernbane og får et ekstra spor mellem Hvidovre og Høje Taastrup, samtidig med S-togs-trafi kken på Køgebugtbanen udvides. Flemming Damgaard Larsen (V) Formand for Folketingets Trafi kudvalg Folketingsmedlem for Roskilde amt Solrød Strandvej 97 tlf Solrød Center 46 tlf Nybolig Mariann Trolledahl Hos Nybolig Mariann Trolledahl, din lokale ejendomsmægler, er du sikret en ordentlig handel. Områdets bedste og største markedsføring! Effektivt køberkartotek! 17 års lokalkendskab! Eneste ejendomsmægler med 2 boligbutikker i Solrød! Åbent alle ugens dage! Solrød bedste mæglerteam med 8 engagerede medarbejdere! _SSG_marts_2006.indd 15 13/03/06 15:13:38

16 S-TOGET SKAL FORBEDRES Folketingets trafi kudvalg spørger. Folketingets trafi kudvalg har stillet over hundrede spørgsmål til transportministeren om strategianalysen. I mange svar kredser transportministeren om nødvendigheden af at have tilstrækkelig kapacitet. Vi er selvfølgelig enige med ham heri. Det helt centrale spørgsmål er, hvad tilstrækkelig kapacitet er? Det gives der ingen svar på! Hverken i strategirapporten eller af ministeren. I stedet for at kaste sig ud i anlæg af en helt ny banestrækning, var der måske en mere nærliggende løsning, der her og nu kunne føre til øget kapacitet eller i hvertfald bedre regularitet. F.eks. hvis det eksisterende banenet blev bragt i orden. En meget væsentlig årsag til, at togrejsende både på fjernbanenettet og S-togsnettet oplever afl ysninger, forsinkelser og omdirigering til busser og taxaer, er banenettes elendige forfatning. Oplysninger om sporskifter der ikke virker om vinteren, køreledninger der ustandselig falder ned, signalanlæg der viser forkert eller slet ikke viser, er daglige oplevelser for mennesker, der står på perronerne og venter på tog. Vores anbefaling til ministeren er: Bring disse ting i orden først og sørg for at S-togstrafi kkken bliver optimal. Køge Bugt S-banen På Køge Bugt banen er der 18 stationer fra Køge til og med København H. Alle disse stationer giver en fremragende adgang til S-toget fra byområderne langs bugten. Men de er samtidig en bremse for de tog, som over de lange distancer gerne skulle kunne køre hurtigt igennem mellem Køge og København. De mange stationer, materielfejl m.v. giver mange forsinkelser, og det har smittet af på S-togenes rettidighed. Regulariteten er i bund Det ser ud til, at det har påvirket passagertallet for september og oktober 2005, hvor rettidigheden, specielt for tog fra København mod Køge, har været katastrofalt lav. DSB har en målsætning om at 95% af togene skal køre rettidigt, men i september ankom kun 78% af togene til tiden, mens tallet for oktober var lidt højere, nemlig lidt over 80% (tallene fremgår af Roskilde Amts Trafi kbarometer). Der er ikke tvivl om, at det for de mennesker, som dagligt benytter S-toget, er meget vigtigere at få forbedret S-togenes køreplaner, end det er at få bygget en ny bane, som de ikke har nogen glæde af. Rejsetid på 25 min. Det er tankevækkende, at rejsetiden med S-tog mellem Køge og København kan nedsættes til 25 minutter. Det kan lade sig gøre, hvis der anlægges det ekstraspor mellem Dybbølsbro og Hovedbanegården, som der er afsat midler til. Kombineres det med et overhalingsspor, for eksempel ved Ishøj, betyder det, at man kan komme stort set lige så hurtigt fra Køge med S- tog som med en eventuel ny bane. Det betyder også, at det vil være omtrent lige så hurtigt for indbyggerne i kommunerne syd for Køge at komme til hovedstaden med S-tog, som med en ny bane. Argumentet om, at en ny bane vil forbedre de trafi kale forhold holder derfor ikke, og slet ikke hvis det går som ministeren har udtalt, at forbedring af S-banen kan spares væk, hvis Nybygningsløsningen gennemføres. Ved at skabe beskedne forbedringer for de få, forværres forholdene for de mange. Bestem selv hvordan du vil sælge din bolig... Du vælger selv, hvad der passer bedst til dig og dine behov. Fælles for NormalSalg og VisSelvSalg er naturligvis annoncering på BOLIGmæglerens egen hjemmeside samt A B C NormalSalg Vi klarer det hele, og du sparer tid! VisSelvSalg Og spar op til 30% af mæglersalæret! Peer Hagel KontraktSalg Find selv køberen og spar op til 70% af salæret Solrød Strandvej Solrød Strand Tlf _SSG_marts_2006.indd 16 13/03/06 15:13:40

17 Et billede siger mere end 1000 ord. Dette gamle bon-mot passer fortrinligt når man betragter de to banesystemer der er afbilledet på kortet. Den ene banelinie viser Køge Bugt S-banen med dens 18 stationer. Den anden banelinie viser Nybygningsløsningen med dens 2 eneste stationer. Stationer som ingen i Køge Bugt området får glæde af. Deres nye boligpartner Vi kender vejen til en god handel... John Ryborg Indehaver Statsautoriseret ejendomsmægler MDE Solrød Strandvej 79, 2680 Solrød Hundige Strandvej 210 B, 2670 Greve Estate Køge Bugt v/john Ryborg Autoriseret Nykredit Partner _SSG_marts_2006.indd 17 13/03/06 15:13:42

18 DEN EKSISTERENDE BANE KØBENHAVN - ROSKILDE Vi har som sagt svært ved at tro på stor vækst for godstrafi k med jernbane. Men endnu vanskeligere er det at tro på, at den trafi k der er, skal fl yttes fra den eksisterende bane mellem København og Roskilde til en ny bane. Det vil oven i købet være spild af ressourcer når man tænker på, at udbygningen af Roskildefi n- geren gennem de sidste 30 til 40 år i høj grad har været koncentreret om at etablere både en ny storbanegård i Høje Tåstrup og et transportcenter, hvor tog og lastbiler kan udnytte fælles anlæg. Endnu længere tilbage i tiden har industri- og erhvervsvirksomheder lokaliseret sig langs jernbanen. Det har de dels gjort i tillid til, at de store tanker om at styrke jernbaneknudepunktet i Høje Tåstrup blev fastholdt, dels fordi der er direkte adgang til jernbanespor mange steder langs banen. Det har nu vist sig, at det selskab der driver jernbanegodstrafi kken i Danmark det hedder Railion har besluttet sig for at afvikle godstrafi k i Danmark. Railion begrunder sin holdning med at den form for godstrafi k er urentabel. De vil i stedet satse på transittrafi k. At Railion afvikler sine aktiviteter vil få alvorlige konsekvenser for en række virksomheder langs Roskildebanen både i Hedehusene og i Glostrup. Kendskabet til blandt andet disse forhold, har vi fået ved at gå ind på Folketingets hjemmeside, hvor spørgsmål fra Trafi kudvalget til ministeriet samt ministerens svar er offentliggjort. Ministeren svarer på spørgsmål 140 og 283, at han beklager, at Raillions beslutninger vil få betydning for enkelte virksomheder i Hedehusene. Samtidig gør han opmærksom på, at med den liberaliseringsproces man har gennemført på jernbaneområdet de seneste 5 10 år, kan regeringen ikke sikre bestemte mængder jernbanegods i Danmark. Det kan ministeren have ret i. Når man imidlertid får oplysning om, at jernbanegodstrafi k har trange kår, kan det undre, at ministeren satser på en helt ny jernbane, hvis primære mål er at transportere gods (selv om det er transitgods). Vi er enige med ministeren i, at det gælder om at få så meget gods med jernbane som muligt. Derfor gælder det først og fremmest om, at udnytte den kapacitet, der er bundet i det eksisterende banenet. Ministerens svar på spørgsmål 140 og 283 kan læses på Klik på Aktuelt og derefter på Jernbanen København-Ringsted _SSG_marts_2006.indd 18 13/03/06 15:13:52

19 GRUNDEJERFORENINGER BAKKER OP OM ET NEJ! Foreløbig oversigt over grundejerforeninger, som støtter SSG s aktion: 2680 Solrød Strand Søndre Jersie Grundejerforening Jersie Strands Grundejerforening Solrød Strands Grundejerforening Karlstrup Strands Grundejerforening Grundejerforeningen Trylleskoven Grundejerforeningen Solvang Ankerhuse Grundejerforening Birkeengens Grundejerforening Birkemosens Grundejerforening Ejerlauget Solsikkemarken Grundejerforeningen Kirsebærhaven Grundejerforeningen Æblehaven Grundejerforeningen Enggården (Litorinaparken) Grundejerforeningen Boghvedemarken Grundejerforeningen Admiralparken Grundejerforeningen Jersieparken Grundejerforeningen Klosterparken Grundejerforeningen Jordbærhaven Ejegårdens Grundejerforening Ejerforeningen Akacieparken Ejerforeningen Egeparken Matr.18.pm. Karlstrup Landsbylaug Kirke Skensved Landsbylaug Solrød Landsbylaug Jersie Landsbylaug Støjudvalget vedr. Køge Bugt Motorvejen v/e. Liebst 4622 Havdrup Gl. Havdrup Landsbylaug Grundejerforeningen Kildebrogårdsvej-Engvænget 2690 Karlslunde Sammenslutningen af Grundejerforeninger i Karlslunde: Grundejerforeningen Annasvej Grundejerforeningen Bastebjerg Grundejerforeningen Engparken Grundejerforeningen Fugleparken Grundejerforeningen Grønningen Grundejerforeningen Højengen Grundejerforeningen Johanneslund Karlslunde Bylaug Karlslunde Strands Vejlaug Grundejerforeningen Nørreled Grundejerforeningen Poppelvang Grundejerforeningen Strandgården Grundejerforeningen Sønderholm Grundejerforeningen Toftholm Grundejerforeningen Ved Stadion Grundejerforeningen Vildandevej Grundejerforeningen Østergaard Grundejerforeningen Østerled Grundejerforeningen Åsager Andre Grundejerforeninger: Grundejerforeningen Vejgården Grundejerforeningen Lyngen Grundejerforeningen Kildeager Grundejerforeningen Klintegården Klinteparken Grundejerforening Præstevænget Grundejerforening 2670 Greve Eriksminde Grundejerforening Hundiegård Grundejerforening Greve Landsbylaug Birkelyparkens Grundejerforening Grundejerforeningen Søagerparkens Rækkehuse Blågården Grundejerforening Østre Strand Grundejerforening Kildebrønde Bylaug Hundige, Greve og Mosede Strands Grundejerforening 2665 Vallensbæk Grundejerforeningen Aavang Gammelmose Grundejerforening Grundejerforeningen Syvhøjvænge, Vejlaug I Grundejerforeningen Syvhøjvænge, Vejlaug III Grundejerforeningen Syvhøjvænge, vejlaug IV Grundejerforeningen Syvhøjvænge, vejlaug V Grundejerforeningen Tre-Knøsen Grundejerforeningen Nørrebred Wallensbek Laug Grundejerforeningen Pilehaven Grundejerforeningen Nellikevænget Andelsboligforeningen Liljeparken Ejerlauget Rendsagerparken Grundejerforeningen Valmuebakken Husejerforeningen Horsbred Grundejerforeningen Møllestenen Ved redaktionens slutning var der drøftelser med grundejerforeninger i: 2650 Hvidovre 2605 Brøndby 2660 Brøndby 2635 Ishøj SOLRØD STRANDS GRUNDEJERFORENING Strandsiden Strandsiden er medlemsblad for Solrød Strands Grundejerforening. Strandsiden udkommer to gange om året i et oplag på 2500, og uddeles til foreningens medlemmer, Byrådet i Solrød, pressen og foreningens øvrige samarbejdsparter. Dette temanummer af Strandsiden udkommer i eksemplarer. Det husstandsomdeles i Solrød Kommune og sendes til grund ejerforeningsbestyrelser i Køge Bugt-området, til kommunalbestyrelser og byråd i Roskilde Amt, til Roskilde Amtsråd samt til kommunalbestyrelserne langs Køge Bugt i Københavns Amt. Temanummeret sendes desuden til folketingets medlemmer, pressen samt en række interessenter omkring bladets tema. Temanummeret udgives med støtte af Solrød Kommune. Redaktion af dette nummer: Kurt Poder (ansvarshavende), Lars Nielsen, Preben Larsen, Poul Pangø Solrød Strands Grundejerforening er grundejerforening for 1600 medlemmer i Solrød Strand øst for motorvejen og Tåstrupvejen. Bestyrelsen: Formand Kurt Poder Ventegodtsvej Solrød Strand TIf Næstformand Lars Nielsen Tlf Sekretær Birger Fiala TIf Kasserer Hans Erik Andersen Tlf Bestyrelsesmedlemmer Poul Pangø TIf Keld Wohlert TIf Preben Larsen Tlf Forretningsfører Erik Lyhne Solrød Vandværk Engvangen Solrød Strand TIf Revisor Kim Olsson TIf Revisorsuppleant Flemming Petersen Tlf _SSG_marts_2006.indd 19 13/03/06 15:13:55

20 KONKLUSION VI ØNSKER 5.sporløsningen, og foreslår at den gennemføres frem for de andre mulige forbedringer af kapaciteten mellem København og Ringsted. Det gør vi af følgende grunde: 5.sporløsningen anlægges langs eksisterende bane gennem byområde som siden 1856 er vokset omkring banen. 5.sporløsningen kan gavne de indbyggere, som fra Hvidovre i øst til Roskilde i vest, bruger banen som daglig transportmiddel. 5.sporløsningen vil ikke skabe en ny visuel og miljømæssig barriere. 5.sporløsningen ødelægger ikke rekreative områder. 5.sporløsningen er langt den billigste. 5.sporløsningen tilvejebringer den nødvendige og tilstrækkelige kapacitet mange år frem. 5.sporløsningen kan i givet fald være 1. etape af en meget langsigtet løsning, hvis der opstår behov. 5.sporløsningen kan supplere den nuværende overkapacitet til godstrafi k hvis der opstår behov. 5.spor, og hele den eksisterende banestrækning mellem København og Roskilde, kan støjbeskyttes for en brøkdel af forskellen i anlægs udgiften mellem Nybygning og 5.spor. 5.spor forhindrer ikke forbedringer af Køge Bugt S-banen. VI ØNSKER IKKE Nybygningsløsningen, og foreslår at den fjernes blandt de mulige løsninger til forbedring af kapaciteten mellem København og Ringsted. Det gør vi af følgende grunde: Nybygningsløsningen belaster byområder som ikke er planlagt i relation til dette baneanlæg. Nybygningsløsningen kan ikke bruges af de indbyggere som bor i Køge Bugt området fra Hvidovre i nord til Solrød i syd. Nybygningsløsningen skaber en visuel og miljømæssig barriere. Nybygningsløsningen ødelægger rekrative områder. Nybygningsløsningen er langt den dyreste. Nybygningsløsningen tilvejebringer en overkapacitet som ikke kan udnyttes, og er dermed alt for kostbar Nybygningsløsningen skal primært bruges til godstrafi k mellem Skandivnavien og det øvrige Europa. Nybygningsløsningen er overdimensioneret i forhold til fremtidens jernbanetrafi k. Nybygningsløsningen forhindrer forbedringen af Køge Bugt S-banen. VI ØNSKER, at Køge Bugt S-banen forbedres i overensstemmelse med fi nanslovsaftalen fra november Den indebærer bla. et nyt S-togs spor fra Dybbølsbro til København H, hvorved Køge Bugt banen vil få "eget" spor. Herudover vil et overhalingsspor på banen, f.eks. ved Ishøj, kunne nedsætte rejsetiden mellem Køge og København til 25 minutter _SSG_marts_2006.indd 20 13/03/06 15:13:55

NOTAT: S-tog til Roskilde.

NOTAT: S-tog til Roskilde. Teknik og Miljø Veje og Grønne Områder Sagsnr. 216672 Brevid. 1572357 Ref. CT Dir. tlf. 46 31 37 02 claust@roskilde.dk NOTAT: S-tog til Roskilde. 15. november 2012 1. Indledning Trafikstyrelsen har i 2011

Læs mere

Ny bane København-Ringsted og Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbane

Ny bane København-Ringsted og Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbane Ny bane København-Ringsted og Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbane Geoteknisk Forening 19.03.2015 Præsenteret af anlægschef Klaus S. Jørgensen, Ringsted-Femern Banen 1 Banedanmark hvem

Læs mere

Danmarks hurtigste jernbane

Danmarks hurtigste jernbane Danmarks hurtigste jernbane Den nye bane København-Ringsted Danmarks hurtigste jernbane færdig i 2018 Flere togafgange, kortere rejsetid og færre forsinkelser I perioden 2010-2018 anlægger Banedanmark

Læs mere

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Fokuseret Vækstdagsorden er et interessefællesskab mellem de 46 kommuner og de to regioner i Østdanmark [og Region Skåne inkl. kommuner], der under

Læs mere

Vi arbejder for bedre trafikforbindelser

Vi arbejder for bedre trafikforbindelser Vi arbejder for bedre trafikforbindelser Anlæg af Den nye bane København-Ringsted over Køge Udbygning af Køge Bugt Motorvejen mellem Greve Syd og Solrød Syd Mosede Landevej Greve Karlslunde Centervej 29

Læs mere

København-Ringsted projektet Miljøredegørelse hæfte 1

København-Ringsted projektet Miljøredegørelse hæfte 1 Roskilde København Køge Ringsted Nyt spor Eksisterende bane 0 København-Ringsted projektet September 2009 København-Ringsted projektet København-Ringsted projektet Forord Jernbanen mellem København og

Læs mere

Roskilde. København. Køge. Ringsted. København-Ringsted projektet Miljøredegørelse 1 høringsudgave. København-Ringsted projektet.

Roskilde. København. Køge. Ringsted. København-Ringsted projektet Miljøredegørelse 1 høringsudgave. København-Ringsted projektet. Roskilde København Køge Ringsted København-Ringsted projektet September 2008 København-Ringsted projektet København-Ringsted projektet Forord Forord Jernbanen mellem København og Ringsted er en af de mest

Læs mere

KATTEGAT- FORBINDELSEN

KATTEGAT- FORBINDELSEN TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGAT- FORBINDELSEN SAMMENFATNING OKTOBER 2012 2 TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGATFORBINDELSEN FORORD Mange spørgsmål skal afklares, før Folketinget kan tage endelig stilling til

Læs mere

TRAFIKFORLIG: FORTSAT MEST TIL VEJENE

TRAFIKFORLIG: FORTSAT MEST TIL VEJENE 1. november 2006 af Frithiof Hagen direkte tlf. 3355 7719 Resumé: TRAFIKFORLIG: FORTSAT MEST TIL VEJENE Trafikforliget giver 700 mill.kr. ekstra til vejene pr. år mod kun knap 590 mill.kr. til jernbanen.

Læs mere

8. december 2008. Bæredygtig transport - bedre infrastruktur

8. december 2008. Bæredygtig transport - bedre infrastruktur 8. december 2008 Bæredygtig transport - bedre infrastruktur Det vil regeringen Mindre CO 2 Grønnere biltrafik Mere kollektiv transport og cyklisme En bedre jernbane Bedre veje Nye grønne teknologier Styrket

Læs mere

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 DEPARTEMENTET Dato 8. april 2010 Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 Det fremgår af Aftalen om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009, at der skal gennemføres en strategisk analyse

Læs mere

Toget på Banen. - planen for bedre mobilitet og klima

Toget på Banen. - planen for bedre mobilitet og klima Toget på Banen - planen for bedre mobilitet og klima Med udgangspunkt i Infrastrukturkommissionens anbefalinger giver Banedanmark og DSB et bud på en strategi for fremtidens jernbane: Indhold: ƒbaggrund

Læs mere

Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen

Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen Sverige Banen, der binder Europa sammen Ringsted-Femern Banen indgår i én af de prioriterede transportkorridorer i det Transeuropæiske transportnetværk

Læs mere

NY TRAFIKPROGNOSE VEDR. FEMERN BÆLT

NY TRAFIKPROGNOSE VEDR. FEMERN BÆLT 14.maj 2003 f Frithiof Hagen, direkte tlf. 3355 7719 Resumé: NY TRFIKPROGNOSE VEDR. FEMERN ÆLT En opdateret prognose for trafikken over en fast Femern ælt-forbindelse i viser, at denne ikke vil blive afgørende

Læs mere

Samarbejdsaftale om en letbane i Ring 3

Samarbejdsaftale om en letbane i Ring 3 [Transportministeriet] [Ringbysamarbejdet] Samarbejdsaftale om en letbane i Ring 3 Indledning I dag er strækningen langs Ring 3 tæt trafikeret. På de overbelastede veje opstår der kødannelser, fremkommeligheden

Læs mere

Fastlæggelse af linjeføringer til VVM-undersøgelse - Jernbane over Vestfyn

Fastlæggelse af linjeføringer til VVM-undersøgelse - Jernbane over Vestfyn Dato 12. marts 2015 Sagsbehandler Leif Hald Pedersen Mail LHP@vd.dk Telefon Dokument 15/03755-1 Side 1/7 Fastlæggelse af linjeføringer til VVM-undersøgelse - Jernbane over Vestfyn 1. Sammenfatning Vejdirektoratet

Læs mere

Kolonihaverapport Nybygningsløsningen. September 2009. København-Ringsted projektet

Kolonihaverapport Nybygningsløsningen. September 2009. København-Ringsted projektet Kolonihaverapport Nybygningsløsningen September 2009 København-Ringsted projektet 3 Nybygningsløsningen Baggrund Baggrund Jernbanen mellem København og Ringsted er en af de mest benyttede strækninger

Læs mere

Nyt godsspor til Esbjerg Havn. Debatoplæg til idéfase

Nyt godsspor til Esbjerg Havn. Debatoplæg til idéfase Nyt godsspor til Havn Debatoplæg til idéfase Deltag i debatten For at sikre at alle relevante og lokale forhold i projektet belyses, opfordrer Banedanmark alle borgere, interesseorganisationer, virksomheder,

Læs mere

Teknisk Notat Trafikstøj på Vestegnen Udført for Vestegnssamarbejdet DELTA

Teknisk Notat Trafikstøj på Vestegnen Udført for Vestegnssamarbejdet DELTA Teknisk Notat Trafikstøj på Vestegnen Udført for Vestegnssamarbejdet TC-100046 Rev.1 Sagsnr.: T201775 Side 1 af 14 + kortbilag 1-4 17. februar 2012 DELTA Venlighedsvej 4 2970 Hørsholm Danmark Tlf. +45

Læs mere

Kapacitet ind og ud af København H Status på 6. hovedspor og KØR-projekterne

Kapacitet ind og ud af København H Status på 6. hovedspor og KØR-projekterne Kapacitet ind og ud af København H Status på 6. hovedspor og KØR-projekterne Banebranchens jernbanekonference 2011 11.05.2011 Præsenteret af Klaus S. Jørgensen Banedanmarks organisation (pr. 01.07.2010)

Læs mere

NYT TILSLUTNINGSANLÆG PÅ E45 ØSTJYSKE MOTORVEJ VED HORSENS

NYT TILSLUTNINGSANLÆG PÅ E45 ØSTJYSKE MOTORVEJ VED HORSENS NYT TILSLUTNINGSANLÆG PÅ E45 ØSTJYSKE MOTORVEJ VED HORSENS Projektets formål er at skabe direkte adgang til E45 Østjyske Motorvej fra Horsens by og havn via etablering af nyt tilslutningsanlæg nord for

Læs mere

Idéfasehøring. - April 2015. Elektrificering og opgradering Aarhus H.-Lindholm

Idéfasehøring. - April 2015. Elektrificering og opgradering Aarhus H.-Lindholm Idéfasehøring - April 2015 Elektrificering og opgradering Aarhus H.-Lindholm Idéfasehøring Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.bane.dk Forord Med den politiske aftale om Togfonden

Læs mere

En letbane på tværs af København?

En letbane på tværs af København? En letbane på tværs af København? Besøg Københavns Amts vandreudstilling om letbanen langs Ring 3. Udstillingen åbner 11. april på Amtssygehuset i Herlev. Herefter går turen videre til Glostrup, Gladsaxe,

Læs mere

Overraskende hurtig 1

Overraskende hurtig 1 Overraskende hurtig 1 Overblik Sammenhæng mellem Movias buskoncepter Geografi Buskoncepter Byområder A-BUS Linjer i og mellem byområder og arbejdspladser i hovedstadsområdet ALMINDELIG BUS S-BUS +WAY Linjer

Læs mere

København-Ringsted projektet høringsnotat

København-Ringsted projektet høringsnotat Roskilde København Køge Ringsted København-Ringsted projektet høringsnotat April 2009 København-Ringsted projektet Forord Dette høringsnotat dokumenterer den offentlige høring, som Trafikstyrelsen har

Læs mere

Plads til flere tog på Københavns Hovedbanegård. Sporarbejder København H Nordhavn

Plads til flere tog på Københavns Hovedbanegård. Sporarbejder København H Nordhavn Plads til flere tog på Københavns Hovedbanegård Sporarbejder København H Nordhavn MERE KAPACITET PÅ HOVEDBANEGÅRDEN Lav Københavns Hovedbanegård om fra endestation til gennemkørselsstation Luk op for mere

Læs mere

Fast forbindelse mellem Danmark og Tyskland

Fast forbindelse mellem Danmark og Tyskland Femern Bælt-forbindelsen Hurtigere og nemmere rejse med bil og tog mellem Skandinavien og Centraleuropa FEMERN BÆLT TUNNELEN Fast forbindelse mellem Danmark og Tyskland Rejs når du vil ingen billetbestilling

Læs mere

Generalforsamling marts 2006. Generalforsamlingsprotokollat. Den 21.03.2006 afholdtes ordinær generalforsamling i Solrød Strands Grundejerforening.

Generalforsamling marts 2006. Generalforsamlingsprotokollat. Den 21.03.2006 afholdtes ordinær generalforsamling i Solrød Strands Grundejerforening. SOLRØD STRANDS GRUNDEJERFORENING SOLRØD STRANDS GRUNDEJERFORENING Generalforsamling marts 2006 Generalforsamlingsprotokollat Den 21.03.2006 afholdtes ordinær generalforsamling i. Generalforsamlingen afholdtes

Læs mere

Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbanen

Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbanen Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbanen Med 200 km/t fra Ringsted til Femern 30.04.2015 Præsenteret for Banebranchen af Jens Ole Kaslund 1 De store programmer er centralt placeret i Banedanmarks

Læs mere

Det betyder, at rejsetiden halveres i forhold til i dag. De to timers tidsforkortelse indebærer, at infrastrukturudbygningen

Det betyder, at rejsetiden halveres i forhold til i dag. De to timers tidsforkortelse indebærer, at infrastrukturudbygningen Green String Corridor har analyseret den fremtidige persontogstrafik Hamborg - København - Malmö. Analysen viser, at det er muligt at halvere rejsetiden mellem Hamborg og København-Malmö og samtidig etablere

Læs mere

HVORFOR ER DEN INDENLANDSKE GODSTRAFIK PÅ JERNBANE STORT SET FORSVUNDET? Ole Kien, Rambøll

HVORFOR ER DEN INDENLANDSKE GODSTRAFIK PÅ JERNBANE STORT SET FORSVUNDET? Ole Kien, Rambøll HVORFOR ER DEN INDENLANDSKE GODSTRAFIK PÅ JERNBANE STORT SET FORSVUNDET? Ole Kien, Rambøll Udviklingen er synlig for enhver. Den hektiske aktivitet, der var for bare 10 år siden på mange af landets større

Læs mere

Høringsnotat om S-tog til Roskilde Marts 2002. Høringsnotat S-tog til Roskilde

Høringsnotat om S-tog til Roskilde Marts 2002. Høringsnotat S-tog til Roskilde Høringsnotat om S-tog til Roskilde Marts 2002 Høringsnotat S-tog til Roskilde INDHOLD 1. KORT OM PROJEKTET Baggrund for den valgte S-togsløsning 4 4 2. BORGERNE ER BLEVET HØRT Høringsperioden Generelle

Læs mere

Ishøjruten CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER. Nuværende forhold

Ishøjruten CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER. Nuværende forhold CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER Ishøjruten Nuværende forhold Ishøjruten forbinder Ishøj, Vallensbæk, Brøndby, Hvidovre og Københavns kommuner, se figur 1 Fra Ishøj vil det være muligt

Læs mere

Regionaltog i Nordjylland

Regionaltog i Nordjylland 1 Regionaltog i Nordjylland Banebranchen 5. maj Fremtidens passagertrafik Svend Tøfting Region Nordjylland LIDT HISTORIE 2 2000 Nordjyllands amt overtager Skagens- og Hirtshalsbanen 3 Juni 2004 Nye skinner

Læs mere

Togfonden DK. Ved kontorchef Lasse Winterberg

Togfonden DK. Ved kontorchef Lasse Winterberg Togfonden DK Ved kontorchef Lasse Winterberg 28,5 mia. kr. til historisk modernisering af jernbanen Regeringen indgik d. 14. januar en aftale med Dansk Folkeparti og Enhedslisten om Togfonden DK. Togfonden

Læs mere

IBU Korridoren Femern-Øresund. Henrik Sylvan Januar 2010. Korridoren Femern-Öresund. IBU Öresund

IBU Korridoren Femern-Øresund. Henrik Sylvan Januar 2010. Korridoren Femern-Öresund. IBU Öresund IBU Korridoren Femern-Øresund Henrik Sylvan Januar 2010 IBU Öresund Korridoren Femern-Öresund Femern Bælt 2018 De 3 store infrastrukturprojekter Femern Bælt 2018 Femern Bæltforbindelsen 5½ mia De 3 store

Læs mere

KØBENHAVN-FEMERN: ÅBEN FOR UNDERLEVERANDØRER

KØBENHAVN-FEMERN: ÅBEN FOR UNDERLEVERANDØRER KØBENHAVN-FEMERN: ÅBEN FOR UNDERLEVERANDØRER To projekter. Godt 20 mia.kr. En spritny jernbane fra København til Ringsted, der er forberedt til 250 km/ t og en opgradering af banen fra Ringsted og frem

Læs mere

KLIMATILPASNING. Den Danske Banekonference 2015 05/05/2015

KLIMATILPASNING. Den Danske Banekonference 2015 05/05/2015 KLIMATILPASNING Den Danske Banekonference 2015 05/05/2015 SØREN HANSEN HOFOR A/S REGN-SPILDEVAND PLANLÆGGER KLIMATILPASNING 2 VIRKSOMHEDEN I DAG Danmarks største forsyningsvirksomhed inden for vores kerneområder

Læs mere

Planforhold. - Fagnotat. Niveaufri udfletning ved Ny Ellebjerg

Planforhold. - Fagnotat. Niveaufri udfletning ved Ny Ellebjerg Planforhold - Fagnotat Niveaufri udfletning ved Ny Ellebjerg Planforhold Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.bane.dk ISBN: 978-87-7126-238-4 Planforhold Indhold Side 1 Forord

Læs mere

Når infrastruktur og udvikling går hånd i hånd GADBJERG-LØSNINGEN. Billundbanen

Når infrastruktur og udvikling går hånd i hånd GADBJERG-LØSNINGEN. Billundbanen Når infrastruktur og udvikling går hånd i hånd GADBJERG-LØSNINGEN Billundbanen BILLUNDBANE MED TOGSTOP I GADBJERG Gadbjerg Borgerforening og Lokalrådet anbefaler en løsning på Billundbanen, der omfatter

Læs mere

En attraktiv jernbane. nu og i fremtiden

En attraktiv jernbane. nu og i fremtiden En attraktiv jernbane nu og i fremtiden 1 Vi forbinder danskerne I Banedanmark sørger vi for, at der kan køre tog i Danmark Vi arbejder hver dag året rundt for, at togtrafikken kan afvikles smidigt og

Læs mere

Administrationen indstiller, at bestyrelsen tager orienteringen om trafikbestilling 2016 til efterretning.

Administrationen indstiller, at bestyrelsen tager orienteringen om trafikbestilling 2016 til efterretning. Politisk dokument uden resume Sagsnummer Bestyrelsen 25. juni 2015 Torsten Rasmussen 15 Orientering om trafikbestilling 2016 Indstilling: Administrationen indstiller, at bestyrelsen tager orienteringen

Læs mere

Ansøger Projekttitel Tilskud kr. Budget kr.

Ansøger Projekttitel Tilskud kr. Budget kr. NOTAT Dato J. nr. 22. maj 2015 Udmøntning af Pulje til busfremkommelighed Nedenfor præsenteres de projekter som får støtte af Pulje til busfremkommelighed. Der udmøntes midler til 18 projekter til i alt

Læs mere

Debatoplæg Vindmøller ved Aunsbjerg

Debatoplæg Vindmøller ved Aunsbjerg Debatoplæg Vindmøller ved Aunsbjerg Debatperiode i 4 uger: Fra mandag den 5. januar 2015 til mandag den 2. februar 2015. Oplæg til debat om vindmøller ved Aunsbjerg Ecopartner Aps. og lodsejer Holger Preetzmann

Læs mere

Udbygning af den kollektive trafik i København

Udbygning af den kollektive trafik i København Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Regeringen, Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune har indgået aftale om at udvide den nuværende Metro med etablering af en Cityring i København.

Regeringen, Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune har indgået aftale om at udvide den nuværende Metro med etablering af en Cityring i København. Etablering af en Cityring Regeringen, og har indgået aftale om at udvide den nuværende Metro med etablering af en Cityring i København. Cityringen skal gå i en tunnel under City, brokvartererne og Frederiksberg.

Læs mere

Trafikken i Øresundsregionen - de næste MEGA projekter

Trafikken i Øresundsregionen - de næste MEGA projekter Trafikken i Øresundsregionen - de næste MEGA projekter Sten Hansen, Region Skåne www.ibu-oresund.dk sten.hansen@skane.se Banebranchen 11. maj 2011 Rejser med tog Vækst i den kollektive trafik IBU - Øresund

Læs mere

Amager Øst Lokaludvalg vil meget gerne modtage en tilbagemelding, når endelig politisk behandling har fundet sted.

Amager Øst Lokaludvalg vil meget gerne modtage en tilbagemelding, når endelig politisk behandling har fundet sted. Børne- og Ungeforvaltningen 1. september 2011 Vedr.: høringssvar - Skoledistriktsændringer 2012-2013 Hermed fremsendes høringssvar vedr. Skoledistriktsændringer 2012-2013 Høringssvaret er udarbejdet af

Læs mere

Miljø- og klimaperspektivet i Infrastrukturkommissionens arbejde

Miljø- og klimaperspektivet i Infrastrukturkommissionens arbejde Miljø- og klimaperspektivet i s arbejde seminarium den 7 december i Helsingborg www.infrastrukturkommissionen.dk sammensætning og ramme Nedsat på baggrund af beslutning i den danske regering i august 2006

Læs mere

Stikordsreferat fra Trafikdage i Aalborg, 23. august 2010

Stikordsreferat fra Trafikdage i Aalborg, 23. august 2010 Stikordsreferat fra Trafikdage i Aalborg, 23. august 2010 Workshop: Hvad kræver realisering af trafikforligets målsætning om passagervækst? Dagsorden 1. Indledning ved Johan Nielsen og Uffe Nielsen, Danske

Læs mere

Ishøjruten CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER. Nuværende forhold

Ishøjruten CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER. Nuværende forhold CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER Ishøjruten Nuværende forhold Ishøjruten forbinder Ishøj, Vallensbæk, Brøndby, Hvidovre og Københavns kommuner, se figur 1 Fra Ishøj vil det være muligt

Læs mere

Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport

Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport 14. marts 2014 TVO/IH INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 3 PILOTPROJEKTET... 4 POTENTIALER OG UDFORDRINGER... 5 OVERFLYTNING TIL CYKEL... 6 OVERFLYTNING

Læs mere

Syv løsninger på Københavns trafikproblemer

Syv løsninger på Københavns trafikproblemer Syv løsninger på Københavns trafikproblemer Af regionsrådsmedlem Andreas Røpke (uden for partierne), 4. november 2013 København skal styrkes som europæisk metropol og som grøn og social storby, hvor mobilitet

Læs mere

argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015

argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015 5 argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015 1. Regeringen bryder en klar aftale om Aalborg Letbane noget lignende er aldrig før set i Danmark 2. Aalborg Letbane

Læs mere

Fremtidsperspektiver på banen Lokalbanerne på Sjælland. Oplæg på Movias Trafikbestillerkonference, 11. maj 2012

Fremtidsperspektiver på banen Lokalbanerne på Sjælland. Oplæg på Movias Trafikbestillerkonference, 11. maj 2012 Fremtidsperspektiver på banen Lokalbanerne på Sjælland Oplæg på Movias Trafikbestillerkonference, 11. maj 2012 Vicedirektør Ove Dahl Kristensen, DSB Baggrund: Vedtagelse af En grøn transportpolitik p Den

Læs mere

Letbane fra Lyngby til Ishøj en ny transportmulighed i 2020/21. Forudgående høring om VVM-redegørelse og miljøvurdering

Letbane fra Lyngby til Ishøj en ny transportmulighed i 2020/21. Forudgående høring om VVM-redegørelse og miljøvurdering Letbane fra Lyngby til Ishøj en ny transportmulighed i 2020/21 Forudgående høring om VVM-redegørelse og miljøvurdering Transportministeriet Bagom letbanen på Ring 3 I sommeren 2013 indgik 11 kommuner Lyngby-Taarbæk,

Læs mere

Stationskapaciteten ved København H

Stationskapaciteten ved København H Stationskapaciteten ved December 2013 3 Stationskapaciteten ved Indhold Indhold 1 Sammenfatning 5 2 Københavns Hovedbanegård i dag 10 3 Stationskapaciteten på 13 3.1 Fjern- og regionaltog på i fremtiden

Læs mere

Samfundsøkonomiske analyser af cykelsuperstierne. Historier fra de samfundsøkonomiske analyser samt nøgletal. Sekretariat for Cykelsuperstier

Samfundsøkonomiske analyser af cykelsuperstierne. Historier fra de samfundsøkonomiske analyser samt nøgletal. Sekretariat for Cykelsuperstier Historier fra de samfundsøkonomiske analyser samt nøgletal Sekretariat for Cykelsuperstier Incentive Holte Stationsvej 14, 1. DK-2840 Holte kontakt@incentive.dk / @ (+45) 2916 1223 / t incentive.dk / w

Læs mere

En nærmere undersøgelse af en ny jernbaneforbindelse mellem København og Rødby blev indledt i 1992, hvor DSB undersøgte to hovedmuligheder:

En nærmere undersøgelse af en ny jernbaneforbindelse mellem København og Rødby blev indledt i 1992, hvor DSB undersøgte to hovedmuligheder: Undersøgelser af en ny højhastighedsbane København - Rødby af Akademiingeniør Ole Kien, projektleder RAMBØLL Transport og anlæg, Bredevej 2, 2830 Virum Indledning Udbygningen af jernbaneforbindelsen mellem

Læs mere

HVORFOR ER DEN INDENLANDSKE GODSTRAFIK PÅ JERNBANE STORT SET FORSVUNDET? Ole Kien

HVORFOR ER DEN INDENLANDSKE GODSTRAFIK PÅ JERNBANE STORT SET FORSVUNDET? Ole Kien HVORFOR ER DEN INDENLANDSKE GODSTRAFIK PÅ JERNBANE STORT SET FORSVUNDET? Ole Kien Udviklingen er synlig for enhver. Den hektiske aktivitet, der var for bare 10 år siden på mange af landets større banegårde,

Læs mere

SF Nordjyllands E45-trafikløsning 2013-2030 : September 2013

SF Nordjyllands E45-trafikløsning 2013-2030 : September 2013 SF Nordjyllands E45-trafikløsning 2013-2030 : September 2013 Forbedring af sikkerhed og kapacitet på E45 ved Limfjordstunnelen SF er af den opfattelse, at den langstrakte diskussion om den 3. Limfjordsforbindelse

Læs mere

Vallensbæk Kommune har en veludviklet infrastruktur. Kommunen har

Vallensbæk Kommune har en veludviklet infrastruktur. Kommunen har Vallensbæk Kommune har en veludviklet infrastruktur. Kommunen har nen gennemskæres af Holbækmotorvejen, Køge Bugt Motorvejen samt af S-banen. De to hovedfordelingsveje i kommunen er Vallensbæk Torvevej

Læs mere

Nye veje ved Næstved. - fra motorvej til motorvej

Nye veje ved Næstved. - fra motorvej til motorvej Nye veje ved Næstved - fra motorvej til motorvej Næstved regionalt center og opland til hovedstaden derikshavn Regionalt center Med sine 41.000 indbyggere er Næstved den største by på Sjælland uden for

Læs mere

Indkaldelse af idéer og forslag til VVM undersøgelsen. Oi Orienteringsmøde i Letbane på Ring 3 p g Lyngby-Taarbæk Kommune, mandag den 13.

Indkaldelse af idéer og forslag til VVM undersøgelsen. Oi Orienteringsmøde i Letbane på Ring 3 p g Lyngby-Taarbæk Kommune, mandag den 13. Indkaldelse af idéer og forslag til VVM undersøgelsen Indledende høring fra 23. april til 30. maj 2014 Oi Orienteringsmøde i Letbane på Ring 3 p g Lyngby-Taarbæk Kommune, mandag den 13. maj 2014 Om letbanen

Læs mere

Det tredje spor. Nørre Aaby og Middelfart

Det tredje spor. Nørre Aaby og Middelfart Det tredje spor Nørre Aaby og Middelfart LILLE- BÆLT 1 Jyllandsvej AULBY MIDDELFART Bogensevej Bogensevej Staurbyvej 2 Langagervej Hovedvejen 3 Aulbyvej Aulbyvej sti Højagervej Timsgyden Hedegårdsvej Langgyden

Læs mere

Planens navn. Byg, Plan og Erhverv www.svendborg.dk Planens fakta:

Planens navn. Byg, Plan og Erhverv www.svendborg.dk Planens fakta: Planens navn Kommuneplantillæg 2013.15 og lokalplan 594 for et boligområde ved Efterskolevej, Rantzausminde Byg, Plan og Erhverv www.svendborg.dk Planens fakta: Boligområde med åben lav og tæt lav boligbebyggelse,

Læs mere

A7 udbygninger i Tyskland- opsamling på studietur til Berlin. Lars Dagnæs

A7 udbygninger i Tyskland- opsamling på studietur til Berlin. Lars Dagnæs A7 udbygninger i Tyskland- opsamling på studietur til Berlin Lars Dagnæs Udbygning af A7 Trafikken på det overordnedet vejnet i Tyskland A7 fra Bordesholm til Hamborg en af de mest befærdede strækninger

Læs mere

Sparede eksterne omkostninger for luftforurening ved en geografisk udvidelse af ren-luftzone i København

Sparede eksterne omkostninger for luftforurening ved en geografisk udvidelse af ren-luftzone i København Sparede eksterne omkostninger for luftforurening ved en geografisk udvidelse af ren-luftzone i København Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11-06-2014 Forfatter: Steen Solvang Jensen

Læs mere

Idéfasehøring. - Debatoplæg. Banebetjening af Billund Lufthavn

Idéfasehøring. - Debatoplæg. Banebetjening af Billund Lufthavn Idéfasehøring - Debatoplæg Banebetjening af Billund Lufthavn Revideret tekst. Version af 16. oktober 2014 Idéfasehøring Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.banedanmark.dk

Læs mere

VALLENSBÆKSTATIONSTORV Mennesker i centrum FORVENTET ÅBNING 1. SEPTEMBER

VALLENSBÆKSTATIONSTORV Mennesker i centrum FORVENTET ÅBNING 1. SEPTEMBER VALLENSBÆKSTATIONSTORV Mennesker i centrum FORVENTET ÅBNING 1. SEPTEMBER 2016 VALLENSBÆKSTATIONSTORV Vallensbæk byder erhvervslivet velkommen Henrik Rasmussen Borgmester Vallensbæk Kommune Jeg er rigtig

Læs mere

Elektrificering af banenettet

Elektrificering af banenettet Elektrificering af banenettet Strategisk analyse 09.05.2012 Oplæg på Banebranchens konference ved Martin Munk Hansen, Områdechef i Banedanmark Dagens program Strategisk analyse af elektrificering Politiske

Læs mere

Borgernes holdning til trafik

Borgernes holdning til trafik Borgernes holdning til trafik Region Syddanmark Rapport Indholdsfortegnelse Indledning Side 3 Resumé af resultater Side 5 Borgerprioriteringer af trafikforbindelser Side 7 Kattegatbroens betydning Side

Læs mere

Kapacitet udbud og efterspørgsel

Kapacitet udbud og efterspørgsel Kapacitet udbud og efterspørgsel Banebranchen Maj 2011 Agenda Kapacitet til et marked i vækst Særlige udfordringer d for passagertog Særlige udfordringer for godstog Særlige udfordringer for infrastrukturarbejde

Læs mere

Cykeltrafikken og motorvejsudvidelsen

Cykeltrafikken og motorvejsudvidelsen Notat om Cykeltrafikken og motorvejsudvidelsen Greve Syd Køge Udarbejdet for Vejdirektoratet af Jens Erik Larsen Dansk Cykel Safari August 2009 Indhold Indledning og oversigtsskema 3 Cykeltrafikken i Greve

Læs mere

Nordhavnstunnel i Svanemøllebugten. Debatoplæg VVM-undersøgelse

Nordhavnstunnel i Svanemøllebugten. Debatoplæg VVM-undersøgelse Nordhavnstunnel i Svanemøllebugten Debatoplæg VVM-undersøgelse April 2015 VVM-undersøgelse af den fremtidige Nordhavnstunnel 4 Politisk aftale Københavns Kommune og transportministeren har den 27. juni

Læs mere

Forbedring af banen på sydfyn April 2003. Forbedring af banen Odense-Svendborg

Forbedring af banen på sydfyn April 2003. Forbedring af banen Odense-Svendborg Forbedring af banen på sydfyn April 2003 Forbedring af banen Odense-Svendborg FORBEDRING AF BANEN ODENSE-SVENDBORG Fruens Bøge Odense Odense Sygehus Hjallelse Højby 28 Årslev Pederstrup Ringe Rudme 66

Læs mere

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan Den 19. november 2010 Aftale om dispositionsplan Formålet med nærværende aftale er at bekræfte enigheden mellem Brabrand Boligforening og Århus Kommune om den endelige dispositionsplan for Gellerup og

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Kystbanen. Marts 2012

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Kystbanen. Marts 2012 Notat til Statsrevisorerne om beretning om Kystbanen Marts 2012 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 12/2010 om

Læs mere

Infrastrukturprojekter i Danmark. Chefkonsulent Carsten Vædele Madsen Stockholm, 23. april 2013

Infrastrukturprojekter i Danmark. Chefkonsulent Carsten Vædele Madsen Stockholm, 23. april 2013 Infrastrukturprojekter i Danmark Chefkonsulent Carsten Vædele Madsen Stockholm, 23. april 2013 Infrastrukturfonden Aftale om investeringer i infrastruktur og transportsystemer i perioden 2009 2020 DKK

Læs mere

Arealforhold og ekspropriationer København-Ringsted Banen

Arealforhold og ekspropriationer København-Ringsted Banen Arealforhold og ekspropriationer København-Ringsted Banen Indhold Indledning 3 Den nye bane 4 Arealerne til den nye bane 5 Sådan er reglerne 6 Sådan foregår det 7 Ekspropriationer 9 Øvrige forhold 12 Klagemuligheder

Læs mere

Notat // 19/01/09. Nyt lovforslag til styrkelse af den private ejendomsret er for uambitiøst

Notat // 19/01/09. Nyt lovforslag til styrkelse af den private ejendomsret er for uambitiøst Nyt lovforslag til styrkelse af den private ejendomsret er for uambitiøst Miljøministeren har sendt et lovforslag om ændring af planloven i høring. Lovforslaget ophæver kommunernes adgang til at ekspropriere

Læs mere

Abstrakt. Landstrafikmodellen og valideringsprocessen. Trafikberegninger

Abstrakt. Landstrafikmodellen og valideringsprocessen. Trafikberegninger Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

TAL NO.21 SYDDANMARK I. Den afgørende rapport BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK

TAL NO.21 SYDDANMARK I. Den afgørende rapport BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK SYDDANMARK I TAL BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK NO.21 Den afgørende rapport I en ny rapport bliver det endnu en gang slået fast, at Vestdanmark er den vigtigste handelspartner for det nordlige

Læs mere

Debatoplæg Vindmøller ved Torrild

Debatoplæg Vindmøller ved Torrild Debatoplæg Vindmøller ved Torrild Debatperiode: 16. april 2014 til den 14. maj 2014 Visualisering af 3 nye vindmøller med en totalhøjde på 100 meter, set fra det sydlige Torrild Baggrund Byrådet har i

Læs mere

Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbanen

Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbanen Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbanen Med 200 km/t fra Ringsted til Femern muligheder for Vordingborg 27.05.2015 Præsenteret til Erhvervskonference i Vordingborg af Jens Ole Kaslund 1

Læs mere

Ny bane Hovedgård - Hasselager Idéfasehøring

Ny bane Hovedgård - Hasselager Idéfasehøring Ny bane Hovedgård - Hasselager Idéfasehøring Juni 2015 Forord Som led i forliget om Togfonden DK fra 2014 skal der etableres ny bane mellem Horsens og Aarhus. Den nye banestrækning bliver ca. 23 km lang

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

BORGERMØDE UDBYGNING AF E20/E45 FREDERICIA - KOLDING. 24. og 25. AUGUST 2010

BORGERMØDE UDBYGNING AF E20/E45 FREDERICIA - KOLDING. 24. og 25. AUGUST 2010 BORGERMØDE UDBYGNING AF E20/E45 FREDERICIA - KOLDING 24. og 25. AUGUST 2010 DAGSORDEN FOR MØDET 19.00 Velkomst og baggrund Ole Kirk, Planlægningschef, Vejdirektoratet 19.10 Præsentation af undersøgelserne,

Læs mere

Porten til Europa - perspektiver for Jyllands Korridoren. Hans Kirk, formand UdviklingsRåd Sønderjylland

Porten til Europa - perspektiver for Jyllands Korridoren. Hans Kirk, formand UdviklingsRåd Sønderjylland Porten til Europa - perspektiver for Jyllands Korridoren Hans Kirk, formand UdviklingsRåd Sønderjylland TØF Godskonference 2011 Porten til Europa - perspektiver for Jyllands Korridoren Krav til fremtidens

Læs mere

Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen

Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen Præsentation af hovedkonklusioner i Produktivitetskommissionens analyserapport nr. 5 på pressemøde den 8. januar 2014 En velfungerende infrastruktur

Læs mere

Notat om Letbanen - der bør føres gennem DTU

Notat om Letbanen - der bør føres gennem DTU Transportudvalget 2013-14 L 65 Bilag 1 Offentligt 23. april 2013 Notat om Letbanen - der bør føres gennem DTU Resumé DTU har med stor interesse fuldt letbaneprojektet og vurderer, at projektet kan få stor

Læs mere

Vindmøllerne i Batum

Vindmøllerne i Batum Vindmøllerne i Batum Forvaltningens svar på de mange høringssvar,i alt 177, er nu tilgængelige. De 177 høringssvar indeholder mange både generelle og specifikke spørgsmål til de bekymringer som lokalsamfundet

Læs mere

Hvorfor tage bilen!...

Hvorfor tage bilen!... Hvorfor tage bilen!... Når du kan tage toget? Motivation: At finde ud af hvorfor folk ikke bruger togene,og vælger bilerne i stedet. Og finde ud af hvordan Fremtiden ser ud for togene. Problemfelt/Indledning:

Læs mere

Centerstruktur og detailhandel

Centerstruktur og detailhandel Centerstruktur og detailhandel Redegørelse - Centerstruktur og detailhandel Detailhandelsstrukturen i Vallensbæk skal fremme en velfungerende bymidte med et varieret butiksudbud, der dækker de lokale behov.

Læs mere

Støjdæmpende vejbelægning på Motorring 3, samfundsøkonomisk analyse

Støjdæmpende vejbelægning på Motorring 3, samfundsøkonomisk analyse Støjdæmpende vejbelægning på Motorring 3, samfundsøkonomisk analyse Civilingeniør Henrik Nejst Jensen, Vejdirektoratet, Vej- og trafikområdet, hne@vd.dk Civilingeniør Carsten Bredahl Nielsen, Vejdirektoratet,

Læs mere

Sætter hovedstaden i bevægelse TAGENSVEJ / JAGTVEJ

Sætter hovedstaden i bevægelse TAGENSVEJ / JAGTVEJ Sætter hovedstaden i bevægelse TAGENSVEJ / JAGTVEJ 1. NY IDÈ OM HØJKLASSET TRAFIK = 2. BASERET PÅ BORGERDRØMME 3. SAMMENTÆNKER TRAFIK + BY NY IDÈ OM HØJKLASSET TRAFIK Idé om højklasset trafik: Gem det

Læs mere

Trafikudviklingen skønnes større end i undersøgelsesrapporterne hvilket i givet fald yderligere vil forbedre rentabiliteten af projektet.

Trafikudviklingen skønnes større end i undersøgelsesrapporterne hvilket i givet fald yderligere vil forbedre rentabiliteten af projektet. i:\jan-feb-2000\femer-bælt-fh.doc Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 77 19 28. februar 2000 RESUMÈ GODT BESLUTNINGSGRUNDLAG FOR FAST FEMER BÆLT-FORBINDELSE Trafikministeriet og Transportrådet afholdt

Læs mere

Høringssvar om ændret skolestruktur i Varde by

Høringssvar om ændret skolestruktur i Varde by BRORSONSKOLEN, NDR. BOULEVARD 81, VARDE Høringssvar om ændret skolestruktur i Varde by fra skolebestyrelsen på Brorsonskolen. Indledning ved Varde Bys skolebestyrelser. Januar 2013 Brorsonskolen, Ndr.

Læs mere

Transportudvalget 2014-15 TRU Alm.del Bilag 145 Offentligt. Miljøredegørelse Niveaufri udfletning Ny Ellebjerg

Transportudvalget 2014-15 TRU Alm.del Bilag 145 Offentligt. Miljøredegørelse Niveaufri udfletning Ny Ellebjerg Transportudvalget 2014-15 TRU Alm.del Bilag 145 Offentligt Miljøredegørelse Niveaufri udfletning Ny Ellebjerg Januar 2015 Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.bane.dk Niveaufri

Læs mere

Estimat over fremtidig trafik til IKEA

Estimat over fremtidig trafik til IKEA BILAG Estimat over fremtidig trafik til IKEA Estimat af fremtidig trafik til IKEA For at estimere den fremtidige trafik til IKEA tages der udgangspunkt i en tælling af trafikken i IKEA Århus og i antallet

Læs mere