STRATEGIANALYSENS MANGE MULIGHEDER

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "STRATEGIANALYSENS MANGE MULIGHEDER"

Transkript

1 MEDLEMSBLAD FOR SOLRØD STRANDS GRUNDEJERFORENING Marts 2006 Oplag: LEDER: Indhold Sporene skræmmer Side 1 STRATEGIANALYSENS MANGE MULIGHEDER Side 2 OVERKAPACITET Side 4 FEMERNFORBINDELSEN- GODSFORBLÆNDELSEN Side 6 NYBYGNINGSLØSNINGEN GIVER PROBLEMER Side 8 NY BANE GENNEM BY OG LANDSKAB Side 10 KOMMUNER LANGS KØGE BUGT MELDER FRA Side 12 ER TRANSPORTMINISTE- REN RØGET AF SPORET Side 12 DSB ER KRITISK Side 13 LAD DEN SUNDE FOR- NUFT RÅDE Af Martin Lidegaard, MF Side 14 5.SPOR OG HURTIGERE S-TOG VEJEN FREM Af Flemming Damgaard, MF Side 15 S-TOGET SKAL FORBEDRES Side 16 BANEN KØBENHAVN- ROSKILDE Side 18 GRUNDEJERFORENINGER BAKKER OP OM ET NEJ Side 19 KONKLUSION Side 20 Køge Bugt området protesterer mod Nybygningsløsningen. Fra Solrød i syd til Hvidovre i nord vender kommunerne sig mod forslaget om at bygge en ny jernbane langs motorvejen, en jernbane som ingen i dette område kan bruge. En række grundejerforeninger langs bugten, støtter med dette temanummer protesten, hvilket betyder at mere end indbyggere tilslutter sig protesten. Dette temanummer af Strandsiden skal være talerør for alle de mennesker, som ikke er blevet spurgt om deres mening, og som ikke alene kan kæmpe imod et overambitiøst og unødvendigt projekt. I bladet gennemgår vi Strategianalysen og sætter spørgsmålstegn ved mange af analysens konklusioner. Strategi? Trafikstyrelsen har i oktober 2005 fremlagt rapporten Strategianalyse København-Ringsted, sammenlignende analyse af løsninger for udvidelse af banekapaciteten. Formålet med analysen er, at der skal kunne træffes et valg mellem forskellige modeller for kapacitetsudbygning på ovennævnte strækning. Holdningsskift Forslag til løsning af kapacitetsproblemer på strækningen har tidligere været drøftet. Ifølge rapporten blev nybygnings- og kombinationsløsningen fravalgt i marts I de følgende år blev der arbejdet med andre løsninger og i 2001 blev det besluttet at fastholde arealreservation til et 5. Spor mellem Hvidovre og Høje Taastrup samt en Nybygningsløsning. Samtidig bortfaldt reservation til udbygningsløsning. I 2003 blev det besluttet at gennemføre en strategianalyse som både indeholder den i 1999 fravalgte nybygningsløsning samt den i 2001 bortfaldte udbygningsløsning. Herudover tilføjes modellerne S-tog til Roskilde og 5. Spor til Roskilde. For almindelige mennesker er det meget svært at gennemskue hvad der ligger bag disse tilsyneladende modstridende beslutninger, og der er efter grundejerforeningens opfattelse ikke fremkommet nye oplysninger, der begrunder disse holdningsskift. Nytte? Vi finder det dybt krænkende, at de tusindvis af protester, der rejste sig mod nybygningsløsningen på de mange borgermøder ved høringen i 1998, er forbigået i total tavshed. Det værste er næsten at projektet, efter at være taget af bordet i 1999, nu opstår igen uden at offentligheden kommer til orde i en ny borgerhøring. Der bor trods alt indbyggere i de kommuner, som berøres af et baneanlæg de ikke kan anvende, fordi der ikke er stationer på strækningen fra Køge til Valby. Mange vil direkte blive plaget af støj fra et baneprojekt, der blandt andet skal bruges til godstransport. Endnu flere vil opleve jernbanen som en barriere, der visuelt og miljømæssigt adskiller bykvarterer og rekreative områder. Det værste er imidlertid, at vi ikke kan se hvad Nybygningsløsningens overvældende kapacitet skal bruges til. Målsætning? Vi er enige i, at det er nødvendigt at udvide kapaciteten for at forbedre forholdene på Danmarks mest trafikerede jernbanestrækning. Men hvor meget skal kapaciteten udvides? Selvfølgelig er det vigtigt at vide, hvordan man rent teknisk kan tilvejebringe mere kapacitet, men giver det overhovedet mening at drøfte en kapacitetsudvidelse på næsten 100%. Det må, efter vores opfattelse, baseres på en målsætning om hvor NY JERNBANE LANGS KØGE BUGT - SPORENE SKRÆMMER store passager- og godsmængder, der i fremtiden forventes fragtet med jernbane. Det er helt afgørende for en seriøs drøftelse af kapacitetsudvidelse på strækningen Købehavn Ringsted, hvilke behov kapacitetsudvidelsen skal tjene. En sådan målsætning findes ikke. Det forekommer helt usandsynligt, at Danmarks befolknings rejsemønster skulle ændre sig så meget i fremtiden, at der kan rejses dobbelt så meget på strækningen mellem København og Ringsted som i dag. Er der overhovedet passagerer og godsmængder til en sådan kapacitetsudvidelse, selvom regularitetsforbedringer og eventuelle ændrede rejsevaner skal tilgodeses? Foreligger der prognoser, som underbygger dette behov? Svar? Helt absurd forekommer det, at motorvejsnettet i samme periode udbygges, fordi biltrafikken vokser markant. Hvis flere vælger at køre i bil, må der nødvendigvis være færre der kører med tog, selv om det generelle transportbehov stiger. Og omvendt, hvis jernbanetrafikken vokser, må der nødvendigvis være færre der kører i bil, med et deraf mindre behov for motorvejsbyggeri. Der er mange ubesvarede spørgsmål om trafikpolitikken i Danmark, og da svarene til sin tid skal udmøntes i kapacitet, må disse spørgsmål besvares, hvis det skal have nogen mening at diskutere kapacitetsudvidelse og i særdeles hed, hvor kapacitetsudvidelsen skal finde sted. Anbefaling! Det er vores vurdering, at på det foreliggende grundlag vil der ikke være behov for det voldsomme kapacitetsudbud, som Nybygningsløsningen repræsenterer, og vi kan ikke anbefale denne løsning. Folketinget træffer beslutningen til sommer _SSG_marts_2006.indd 1 13/03/06 15:11:50

2 STRATEGIANALYSENS MANGE MULIGHEDER Roskilde Høje Tåstrup Køge Ringsted Kollektiv trafi kanlæg I dette særnummer af Strandsiden har vi i meget kortfattet form forsøgt at give et resumé af Strategianalysen. Før vi besluttede os for at gå i gang med den foreliggende folkeudgave af Strategianalysen, har vi i Solrød Strands Grundejerforening drøftet særnummerets form og indhold med formændene for Jersie Strands Grundejerforening og Søndre Jersie Strands Grundejerforening. Fire forslag I Strategianalysen København-Ringsted er der opstillet fi re forslag til, hvorledes kapaciteten kan forbedres på ovennævnte strækning. De fi re løsninger er 1: Nybygning 2. Udbygning spor 4. S-tog til Roskilde Basis 2015 Som basis og dermed grundlaget for analyse af de fi re løsninger tages der udgangspunkt i det eksisterende banenet med de forbedringer, der forventes frem til 2015 i forbindelse med etablering af en fast Femern-forbindelse. Forbedringerne omfatter en række mindre anlæg som f.eks. nye sporanlæg på kortere strækninger i Valby og mellem Taastrup og Høje Taastrup. Strækningen Høje Taastrup-Roskilde har med sine fi re parallelle spor en højere kapacitet end strækningen København H-Høje Taastrup, og dermed i dag en egentlig overkapacitet. Øst for Ringsted er det nødvendigt at etablere et sporudfl etningsanlæg, hvis der kommer en Femern-forbindelse. Anlægget er en konsekvens af, at de fl este godstog vil blive ledt sydover i stedet for via Storebælt. Denne løsning kaldes Basis (A) A _SSG_marts_2006.indd 2 13/03/06 15:11:51

3 Nybygningsløsningen I Nybygningsløsningen (B) anlægges to nye jernbanespor fra København over Køge til Ringsted. Det er indlysende, at kapaciteten på det samlede banenet stiger betragteligt, når der anlægges en helt ny bane. Ikke alene fl yttes langsomme godstog fra Roskildebanen til den nye bane, den nye bane belastes heller ikke af stationer, idet der kun anlægges to stationer en i Køge Nord og en i Ellebjerg ved Vigerslev. Mellem Godsbanegården og Ny Ellebjerg løber den nye bane indenfor det eksisterende baneareal, men herfra anlægges en ny bane gennem tæt bebyggede kvarterer i Vigerslev og Hvidovre. Banen fortsætter gennem den grønne kile langs Holbækmotorvejen og senere sydpå langs Køge Bugt motorvejen til Ringsted. B Udbygningsløsningen I udbygningsløsningen (C), etableres to nye spor syd for de eksisterende på strækningen mellem Hvidovre og Høje Taastrup. Fra Høje Taastrup til Roskilde er der allerede fi re spor til rådighed og derfor sker der kun forbedring af visse anlæg. Fra Roskilde til Ringsted udbygges banen med to spor vest for eksisterende baneanlæg. C 5.spor I 5. spor løsningen (D) udbygges den eksisterende bane mellem Hvidovre og Høje Taastrup med et spor. Der foretages ingen udbygning af stræk ningen udover, hvad der er forudsat i Basis Det er bemærkelsesværdigt, at de elementer, der indgår i basis 2015, er forudsætninger for både udbygningsløsningen og 5. spor løsningen. Det må betyde, at basis 2015 kan være 1. etape af disse løsninger. Basis 2015 har, ifølge analysen, den kapacitet der er nødvendig når Femern-forbindelsen tages i brug. Man burde derfor kunne afvente åbningen af Femern-forbindelsen og herefter vurdere kapacitetsbehovet. D S-togsløsningen I S-togsløsningen (E) etableres en forbindelsesmulighed i Høje Taastrup fra S-togs-sporene til fjerntogssporene. S-tog kan herefter føres helt til Roskilde. Der foretages ingen udbygning i øvrigt ud over hvad der forudsættes i Basis E _SSG_marts_2006.indd 3 13/03/06 15:12:01

4 Strategianalysen bygger på en forudsætning om, at antallet af perronspor på Københavns Hovedbanegård ikke udvides, fordi omkostninger forbundet hermed er så store, at de ikke kan begrundes samfundsøkonomisk inden for de opstillede rammeforudsætninger. Det betyder, at der maksimalt kan føres op til 17 persontogslinier pr. time ind til Københavns Hovedbanegård, uanset hvilken af de fi re løsninger, der vælges. Basis 2015 (A) giver en kapacitet vest for København på 12 persontog og 2 godstog. Det forudsættes i strategirapporten, at den ekstra kapacitet, der er behov for, hvis Femern-forbindelsen tages i brug, anvendes til at afvikle hele den godstrafi k, som ibrugtagelsen af Femern-forbindelsen giver behov for. Nybygningsløsningen (B) har en meget større kapacitet, fordi der bygges to nye spor på hele strækningen. Nybygningsløsningen spiller sammen med den eksisterende hovedbane København-Roskilde- Ringsted, og derved opnås en meget stor kapacitet. Tilsammen vil der kunne køre 24 persontog og 2 godstog på de to strækninger vest for København. Men da København H kun har en kapacitet på 17, er der i nybygningsløsningen en ubrugelig overkapacitet på 7 persontogskanaler, eller en næsten 100% udvidelse i forhold til basis Udbygningsløsningen (C) resulterer også i to nye spor, men placeret parallelt med den eksisterende jernbane over Roskilde. Kapaciteten bliver 50% højere end i Basis Udbygningsløsningen har den højeste kapacitet mellem København og Høje Taastrup. Her er kapaciteten 19 persontog og 2 godstog. Kapacitetsgrænsen på København H er 17 persontog, så her er der altså også overkapacitet. 5. spor løsningen (D) benytter det nye spor mellem Hvidovre og Høje Taastrup til godstog. Når godstogene ikke kører på strækningen, øges kapaciteten for persontogene. Alt i alt betyder det, at der vest for København H bliver en kapacitet på 17 persontog og 2 godstog. Det er lige præcis hvad København H kan klare. S-tog til Roskilde (E) fl ytter lokaltrafi kken mellem de mindre stationer København H-Ringsted over på S-banen. Det frigiver noget kapacitet på den eksisterende bane, så der kan køre 13 persontog og 2 godstog på strækningen vest for København H. OVERKAPACITET OG A B C D E _SSG_marts_2006.indd 4 13/03/06 15:12:10

5 UNDERBUDGETTERING STRANDSIDEN Skemaet herover er en sammenfatning af Strategianalysens hovedresultater. Der er mange spørgsmål, der trænger sig på. Prisen? For det første er det nærmest uforståeligt, at Nybygningsløsningen kan bygges for 6.5 mia. kr. Det er et baneanlæg med to spor, to nye stationer og en længde på ca. 60 km. 5. spor løsningen, som koster 2.6 mia. kr. består kun af et spor mellem Hvidovre og Høje Taastrup med en længde på ca. 8 km., et vendesporsanlæg i Roskilde og forbedringerne fra Basis Et anlæg, der i udstrækning og omfang er meget, meget mindre end nybygningsløsningen. Ubrugelig overkapacitet? For det andet forekommer det helt mærkværdigt at ofre min 6,5 mia kr. på at bygge et baneanlæg med en meget stor kapacitet, som kun kan anvendes i beskedent omfang på grund af København H s manglende kapacitet. Vi er opmærksomme på, at en del af overkapaciteten skal bruges til at forbedre regulariteten, men den kan vel også købes for dyrt. Støjen? For det tredje må der sættes spørgsmålstegn ved støjberegningerne. Der er efter vores opfattelse stor forskel på, om trafi kken på en eksisterende bane udvides eller om der anlægges en helt ny bane. I det første tilfælde belastes beboerne med mere støj fra en jernbane, som de har accepteret at være naboer til. I det andet tilfælde belastes beboere af støj fra en jernbane, som de aldrig har forventet. Alene af den grund bør nybygningsløsningen støjdæmpes maksimalt, hvilket vil betyde, at udgiften stiger fra 6.5 mia. kr. til over 10 mia. kr. Tidsplan? For det fjerde undrer det os, at det tager lige så lang tid at bygge 5.sporløsningen (8 km), som det tager at bygge Nybygningsløsningen (60 km). Fordeling af tog? Støjberegningerne for nybygningsløsningen er baseret på, at der ikke kører fl ere tog på den eksisterende bane end 12 persontog og 2 godstog (Basis 2015). Det er svært at forestille sig, at den eksisterende banes kapacitet ikke udnyttes maksimalt, da den må repræsentere en betragtelig værdi. Det er næppe forsvarligt at bygge en ny bane for kun at køre 5 persontog og 1 godstog. Men er det på den anden side forsvarligt at udnytte den nye banes fulde kapacitet på 10 persontog og 1 godstog og så kun køre 7 persontog og 1 godstog på eksisterende bane? Godstrafi k? Vi er overbevist om, at ønsket om den store kapacitetsgevinst slet ikke knytter sig til passagertrafi kken, men til godstrafi kken. Godstrafi k er nemlig ikke begrænset af København H s kapacitet, fordi godstrafi kken er transittrafi k, som via Øresundsforbindelsen kan føres direkte over i den nye bane. Men er der så overhovedet så meget gods nu og i fremtiden, at det berettiger den store kapacitet? Det stiller vi os meget tvivlende overfor _SSG_marts_2006.indd 5 13/03/06 15:12:15

6 FEMERNFORBINDELSEN, GODSFORBLÆNDELSEN Kilde: "Femern Bælt forbindelsen og miljøet" Godstransport med lastbil Det står helt klart for os, at det er godstransport med jernbane, der er det store dyr i åbenbaringen. Samtidig står det klart, at stort set al godstrafi k i Danmark foregår med lastbil. Danmark er simpelthen for lille til jernbanegodstrafi k. Det har alle erkendt. Trædestenen Det er jernbanegodstrafi k mellem det øvrige Skandinavien og Europa det drejer sig om. Sjælland, Lolland og Falster er trædestenen, der skal forbinde Sverige med Tyskland. Øresundsbroen og Storebæltsbroen er allerede elementer i et internationalt transportnet og nu mangler kun den faste forbindelse over Femern Bælt. På nuværende tidspunkt er der ikke truffet politisk beslutning om etablering af en fast forbindelse. Transportmidler - prognoser. I "Femern Bælt rapporten" redegøres for de seneste miljømæssige resultater af de undersøgelser, der knytter sig til såvel broanlæg som landanlæg. I den lille tabel, som er taget fra rapporten, er der gengivet to scenarier, som viser hvilke og hvor mange transportmidler, der vil krydse den faste forbindelse pr. dag. Det interessante ved prognoserne er lastbil- og godsvognstallet. Afhængig af hvilke prognoser man vælger, stiger lastbiltallet mellem 17% og 48%. Antallet af godsvogne stiger mellem 25% og 72% igen afhængig af prognosevalget. I begge tilfælde er der tale om meget store forskelle, og det er ikke svært at forestille sig, at tilhængere af Femern projektet vil føle sig foranlediget til at pege på de høje prognosetal, for at fremme deres sag _SSG_marts_2006.indd 6 13/03/06 15:12:19

7 Femernforbindelsen. På nuværende tidspunkt ser det ud til, at Femernforbindelsen inkl. de nødvendige landanlæg vil beløbe sig til ca. 6 mia. Euro eller ca. 45 mia. kr. Set i forhold til de trafi kmængder, som i 2025 vil passere broanlægget, nemlig op til køretøjer og godsvogne, kan man godt tillade sig at mene, at Femern-forbindelsen er et meget dyrt projekt. For at undersøge betingelserne for, om den private sektor ville være rede til at fi nansiere en fast forbindelse, blev der i 2001 iværksat en spørgerunde. De private aktører fandt, at de fremtidige indtægter fra projektet var utilstrækkelige til at understøtte en privat investering, og for usikre bl.a. på grund af konkurrencen fra andre transportmidler (færger) og ruter (Storebælt). Da man fandt, at beslutningsgrundlaget kunne forbedres på en række områder, blev der taget initiativ til en opdateret trafi kprognose samt en analyse af jernbanesektorens betalings evne. Når vi som udenforstående læser, at der på grund af tvivl om rentabiliteten i projektet udarbejdes en opdateret trafi kprognose m.m., må der virkelig sættes spørgsmålstegn ved, om det er et reelt beslutningsgrundlag, der er tilvejebragt. Gods på bane - gods på lastbil. I rapporten Godsstrømme udgivet af Transport- og Energiministeriet i 2003 kan man læse, hvordan de internationale godsstrømme er mellem Danmark og resten af Europa. International godstransport på bane er ikke nær så udbredt som transport med lastbil og skib. Det skyldes især for lastbiltransportens vedkommende, at de lande, vi handler mest med, ligger inden for relativt korte transportveje set i international målestok. Godstransport på jernbane? Jernbane bruges ikke til godstransport mellem Danmark og Finland, Rusland og de Baltiske lande, og stort set ikke mellem Danmark og de centraleuropæiske lande. Kun i relation til Italien og Schweiz transporteres mellem 60 og 70% af godset med jernbane. Til gengæld er godsmængden forsvindende lille i forhold til den samlede samhandel. Vi tror ikke på prognosen Vi tror simpelthen ikke på de højt opskruede prognoser for godstransport med jernbane. Vi ser gerne så meget gods som muligt med jernbane, men ser ikke et behov for den store kapacitet som Nybygningsløsningen giver iøvrigt _SSG_marts_2006.indd 7 13/03/06 15:12:24

8 NYBYGNINGSLØSNINGEN GIVER PROBLEMER Roskilde Høje Tåstrup 2 1 Ny Ellebjerg 3 Køge Nord Ringsted 4 Køge Kollektiv trafi kanlæg Nybygningsløsningen Problemområder Kortgrundlag "Regionsplan 2005" Omkostningsoptimering! Nybygningsløsningen, som blev fravalgt i 1999, var på et anlægsteknisk højt niveau, idet tunneller indgik på visse strækninger for at skærme omgivelserne både boliger og natur mod støj og visuel forurening. I det forslag, som nu indgår i Strategirapporten, er der sket en såkaldt omkostningsoptimering, hvilket betyder, at tunnelanlæggene og andre miljøforbedringer er sparet væk i sammenligningen mellem de 4 løsninger. Gennem tætte byområder i Hvidovre. Fra Københavns Hovedbanegård og frem til Ny Ellebjerg station løber den nye bane inden for det eksisterende baneareal og parallelt med Køge Bugt S-banen. Ved Ny Ellebjerg kører banen videre mod nordvest til Vigerslev, hvorfra banen drejes nord om Grønttorvet og vest på ned mod Holbækmotorvejen, hvor denne krydser Vigerslevvej. Herefter skærer banen gennem Hvidovre langs nordsiden af Holbækmotorvejen frem til Avedøre Havnevej. Tunnelanlæg Denne strækning af banen går gennem tætte byområder og nødvendiggør ekspropriationer. Det er bl.a. på denne strækning, at tunnelanlæggene er sparet væk i sammenligningen mellem de 4 løsninger, og det vil givet medføre store gener for beboerne i området. Efter vores opfattelse er det helt nødvendigt at et etablere de nævnte tunnelanlæg, så støjen ikke bliver ulidelig. (Problemområde 1). Hvidovre-Brøndby-Vallensbæk Efter Avedøre Havnevej krydser banen over på sydsiden af Holbækmotorvejen og forløber her gennem kolonihaveområder tæt forbi Vallensbæk landsby og videre enten gennem eller syd om Vallensbæk sø. Den grønne kile Igennem mange år har staten opkøbt ejendomme i den grønne kile til rekreativt brug, og en stor del af kilen er i offentligt eje. Opkøbene er naturligvis sket for at tilføre den naturfattige Vestegn bedre friluftsmuligheder. Hvis Nybygningsløsningen gennemføres, vil denne smalle knap 2 km brede grønne kile bliver yderligere støjbelastet. Tæt bebyggede byområder ved Brøndby Strand, Vallensbæk og Albertslund mister værdifulde rekreative områder. Det er naivt at tro, at en elektrifi ceret stærkt trafi keret godsbane ikke ødelægger området. Og der er jo ingen idé i at bygge et helt nyt baneanlæg, hvis det ikke er stærkt trafi keret (Problemområde 2). Ishøj-Greve Banen krydser ud af den grønne kile og skærer ind imellem Ishøj industrikvarter og Ishøj landsby, inden den lægger sig på vestsiden af Køge Bugtmotorvejen videre syd på mod Greve. Her kan selve baneanlægget lige klemmes ind mellem motorvejen og de nye industribygninger. Helt galt går det ved Karlslunde, hvor både industriområder og nye boligbebyggelser under opførelse får banen som nærmeste nabo. (Problemområde 3). Fortsættes s _SSG_marts_2006.indd 8 13/03/06 15:12:37

9 Nybygningsløsningen gennem den grønne kile og langs Køge Bugt _SSG_marts_2006.indd 9 13/03/06 15:12:40

10 NYBYGNINGSLØSNINGEN GENNEM BY OG LANDSKAB Billedet viser Den grønne kile set fra vest ind mod København. Jernbanens linieføring er vist med sort signatur. I forgrunden ses det store udfl etningsanlæg hvor Holbækmotorvejen møder frakørslen til Køge Bugt motorvejen. Vallensbæk Sø ses til venstre i billedets forgrund, Vallensbæk Landsby ses umiddelbart herefter ind mod København og lige til højre for jernbanen. Længere inde mod København anes de store kolonihaveområder som banen kører igennem. (foto: Ole Malling) Fortsat fra s. 8 Firemileskoven nedlægges På de næste par kilometer ødelægger banen Firemileskoven og støjbelaster den store fredede Karlstrup mose. Helt lakonisk meddeler rapporten, at.skoven er fredskov og som kompensation for det inddragede fredskovsareal, skal der etableres et erstatningsareal med en ny skov inden for det pågældende statsskovdistrikt. Problemet er bare, at det ikke er muligt så nær på byområderne i Solrød og Karlslunde at plante en ny skov. Det er et meget stort tab i landskabelig og rekreativ henseende, hvis banen gennemføres, og det er mere end 25 års spildt arbejde med at tilføre Vestegnen fl ere naturværdier. Netop sammenhængen mellem Karlstrup mose, Firemileskoven, Karlslunde skov og Karlstrup kalkgrav fi k for mere end 25 år siden staten til at opkøbe arealer til skovplantning. (Problemområde 3) Solrød - Jersie Banen kører videre langs motorvejen og passerer tæt forbi Solrød landsby i et kulturhistorisk særpræget landskab med mange kæmpehøje. Baneanlæggets el-master vil i høj grad forringe landskabet, og støjen vil ramme både Solrød og Jersie landsbyer. Køge Nord station Hvor banen krydser Køge-Roskildebanen bygges en helt ny station Køge Nord med skiftemulighed mellem S-tog og de to andre baner. Det er et meget kompliceret stationsanlæg med lange gangafstande, der skal overvindes, hvis man fra fjernbanen skal skifte til S-banen. Køge Å - Køge Ås Fra Køge Nord forløber banen langs nordsiden af motorvejen. Det nævnes, at.for at afværge eller minimere de negative konsekvenser for landskabet og påvirkningen af de fredede områder, skal der foretages en landskabelig tilpasning af anlægget i de sårbare områder ved Køge Å og ved Køge Ås. Det bliver en meget svær opgave (Problemområde 4). - Og så mod Ringsted På den sidste del af strækningen mod Ringsted krydser banen under Vestmotorvejen og tilsluttes et nyt udfl etningsanlæg, som er en forudsætning for etablering af Femernforbindelsen, og som indgår i basis "Omkostningsoptimeret" Projektet er, som vi nævnte indledningsvis, omkostningsoptimeret, hvilket betyder at anlægsomkostningerne er skåret ned på bekostning af miljøhensyn. Prisen er opgjort til 6,5 mia. kr., men vil realistisk set koste ca. 10 mia. kr., hvis der skal tages vidtgående hensyn til mennesker og miljø _SSG_marts_2006.indd 10 13/03/06 15:13:06

11 Billedet viser jernbanens passage af Greve, Karlslunde og Solrød bysamfund. I forgrunden vejen der forbinder Solrød Landsby med byområderne ved stranden. Jernbanens linieføring er vist med sort signatur. I billedets baggrund kiler banen sig mellem motorvejen og Karlslunde Landsby, hvorefter den drejer vest om Karlslunde rasteplads og pløjer sig vej gennem Karlslunde Skov Firemileskoven. Herefter strejfer den industriområdet ved Cementvejen inden den kører videre gennem området med de mange gravhøje ved Solrød Landsby. (foto: Ole Malling) Billedet viser jernbanens linieføring i området mellem Bjæverskov og Køge. I billedets midte ses Skulkerup Skov og længere ind mod Køge anes Vemmedrup. Skovene ved Køge Ås og Køge Å ses i baggrunden. (foto: Ole Malling) _SSG_marts_2006.indd 11 13/03/06 15:13:10

12 KOMMUNER LANGS På de foregående sider har vi forsøgt at give et indtryk af det store arbejde, der ligger i at analysere forskellige løsninger til forbedring af banekapaciteten mellem København og Ringsted. Vi har samtidig givet udtryk for tvivl om, og uenighed i de sammenfattende konklusioner, der indtil nu er draget. Vores nej til nybygningsløsningen står imidlertid ikke alene. Først og fremmest har Solrød, Greve og Vallensbæk sagt nej tak til en ny bane. Men også i Folketinget er der delte meninger om hvilken løsning, der skal vælges. Vi har spurgt Martin Lidegaard fra de Radikale og formanden for Folketingets Trafi kudvalg Flemming Damgaard fra Venstre om deres holdning. Vi bringer deres vurderinger. Endvidere har vi kommenteret Transport- og Energiministerens svar til de tre kommuner, fordi dette svar samtidig også berører nogle af de spørgsmål, vi selv har rejst. Ny jernbane over Roskilde -af hensyn til samfundsudviklingen, pendlerne fra hele Sjælland og borgerne langs Køge Bugt. Byrådene i Vallensbæk, Greve og Solrød kommuner har drøftet Strategianalysen København-Ringsted og de fi re forslag til udbygning af jernebanekapaciteten mellem Ringsted og København. Der er tale om et vigtigt politisk valg, hvor først og fremmest hensynene til samfundsudviklingen, økonomien og de miljømæssige påvirkninger skal tilgodeses. Vallensbæk, Greve og Solrød kommuner anbefaler blandt de fi re forslag klart en udbygning i tilknytning til det eksisterende baneanlæg over Roskilde. På det foreliggende grundlag er det sandsynligt, at udbygningsløsningen vil tilgodese behovet for kapacitetesudvidelse, mens der ikke i strategianalysen er dokumentation for behovet for den voldsomme kapacitetsudvidelse, som nybygningsløsningen repræsenterer. Vi har noteret os, at der i Strategianalysen beskrives, at der hverken i dag eller på sigt er kapacitetsproblemer, som ikke bliver løst ved de allerede besluttede forbedringer på 800 mio. kroner på den nuværende banestrækning mellem Østerport og Ringsted. Vi kan således konstatere, at der allerede på nuværende tidspunkt er tvivl om den samfundsøkonomiske nytte af Nybygningsløsningen. Både borgere og erhvervsliv i Greve, Solrød og Vallensbæk kommuner har derudover vendt sig kraftigt mod en ny linieføring langs Køge Bugt Motorvejen - den såkaldte Nybygningsløsning, da en ny jernbane tæt på både bolig- og erhvervsområder vil give store miljøbelastninger med vibrationer og støj. I forlængelse heraf undrer det os, at Strategianalysens vurdering af fordelene ved Nybygningsløsningen er taget med udgangspunkt i den mest skrabede miljømæssige version -det ER TRANSPORTMINISTEREN KØRT AF SPORET? I Trafi kministerens svar til kommunerne betoner han, at der skal etableres mere kapacitet for at sikre, at togtrafi kken kan forbedres med fl ere og hurtigere tog og mere rettidige tog. Ministeren siger, at det er køreplansforbedringer, som sammenholdt med investeringen i kapacitetsudvidelsen afgør, om det kan betale sig samfundsøkonomisk at udvide kapaciteten. Hvad er der brug for? Der er næppe nogen, der kan være uenige med ham heri. Spørgsmålet er hvor mange tog, der overhovedet er passagerer og gods til? Ministeren oplyser, at nybygnings-, udbygnings- og 5. spor løsningen vil resultere i henholdsvis , og ekstra togrejser pr. dag. Disse tal svarer så vidt vi kan se, ikke til hvad der oplyses af Strategianalysen, hvor tallene er lavere for Nybygningsløsningen og højere for 5. spor. Er det et behov, der afspejles? Eller er det hvad de enkelte løsninger muliggør af rejser? Er det i 2015? Eller i 2025? Svaret blæser i vinden. Ministeren siger, at det ikke er korrekt, når borgmestrene hævder, at der ikke er dokumentation for behovet for den voldsomme kapacitetsudvidelse i nybygningsløsningen. Ministerens dokumentation er: " En jernbane med stort kapacitetsoverskud giver anledning til færre togforsinkelser. Desuden er det ikke usandsynligt, at der på sigt kan blive brug for den ekstra kapacitet i nybygningsløsningen til yderligere udvidelse af togtrafi kken. Den bemærkning lader vi stå helt for sig selv. Prisen. Vi må konkludere som byrådene, at nybygningsløsningen ikke kan gennemføres forsvarligt for 6.5 mia. kr. I 1998 var nybygningsløsningen 2.5 mia. kr. dyrere (ifølge ministeren 3.5 mia. kr.) Ministeren oplyser, at besparelserne væsentligst er fundet ved at spare på bro- og tunnelkonstruktioner. Det er lige præcis de konstruktioner, som forbedrer støj- og miljøforhold. Vi må konkludere, at en fremtidssikret og fremsynet jernbane ikke koster 6.5 mia. kr., men snarere 10 mia. kr. Og så holder ministerens samfundsøkonomiske regnestykke ikke. Enig - Uenig. Ministeren afviser byrådenes vurdering af, at nybygningsløsningen primært vil tilgodese godstrafi k og international trafi k samt pendlere fra Køge og kommunerne syd for Køge. I sit svar siger ministeren også, at de fl este gods- og fjerntog forventes at benytte den nye bane, og at banen er til gavn for pendlerne. Han giver altså også borgmestrene ret. Hvem har glæde af det? Vi vurderer, at alle kommuner vest for Ringsted _SSG_marts_2006.indd 12 13/03/06 15:13:35

13 KØGE BUGT MELDER FRA vil sige niveau 1 - til 6,5 mia. kroner. Tillige er dette en økonomisk vurdering som er ca. 2,5 mia. kroner mindre end Banestyrelsen i 1998 beregnede, at udbygningsløsningen - igen i den billige miljømæssige version- ville kunne komme til at koste. Vi tror således ikke på, at nybygningsløsningen kan gennemføres miljømæssigt forsvarligt for 6.5. mia. kroner. Endvidere vil linieføringen skære igennem både erhvervsområder og fl ere rekreative områder, bl.a. et stort område med nyskov og beskyttede naturområder. Dertil kommer, at jernbanen vil forstærke den barrierevirkning, som vi allerede i dag har i form af motorvejen. Selvom linieføringen som udgangspunkt skal følge motorvejen, vil jernbanen reelt - grundet motorvejens sving i især Solrød Kommune - skære ind i landet med op til 350 meter mellem motorveje og jernbane. Et ingenmandsland på 62,5 ha vil opstå, svarende til et boligområde med mellem boliger. Arealerne vil i stedet blive uanvendeligt til både boligformål og rekrative formål og vil dele især Solrød Kommune op i to og dermed kraftigt begrænse mulighederne for en sammenhængende udbygning af kommunen. Dette er således Vallensbæk, Greve og Solrød kommuners væsentlige argumenter i forhold til en udbygning af banekapaciteteten mellem Ringsted og København. Men samtidig anser vi det for langt mere sandsynligt, at en udbygning over Roskilde vil gavne samfundsudviklingen langt mere effektivt end en nybygning over Køge. Nybygningsløsningen vil først og fremmest tilgodese godstrafi k og international togtrarafi k samt pendlere, som skal direkte fra Køge og kommunerne umiddelbart syd for Køge og helt ind til København. Udbygingsløsningerne vil derimod give sammenhæng i den sjællandske togbetjening, og tilgodese pendlere fra hele Sjælland, uanset om de skal direte til Hovedbanen eller i stedet til de mange arbejdspladser i Københavns og Roskilde Amter. Hvis Folketinget ender med en beslutning om en ny jernbane langs Køge Bugt Motorvejen, forventer alle tre kommuner, at dette sker, så borgerne, erhvervet og naturen i Vallensbæk, Greve og Solrød kommuner ikke belastes væsentlig ved: - at linieføringen anlægges helt paralelt med motorvejen for at mindske barriereeffekten (ved vejoverskæringer) og areal mellem motorvej og jernbane, - at der gennemføres en maksimal miljø- og støjbekæmpende løsning (niveau 3) - at der anlægges en station nord for Køge som muliggør bedre trafi kale forhold for borgere i Solrød Kommune. Venlig hilsen Borgmestrene i de 3 kommuner vil have lige så stor gavn af, at den eksisterende bane udbygges, fremfor den gavn anlæg af en ny bane vil give. Vi vurderer også, at alle pendlerne fra Stevns og Faxe ikke behøver den nye bane hvis bare Trafi k- ministeren sørger for at den plan for forbedring af Køge Bugt S-banen, som foreligger, bliver gennemført. Så bliver ikke alene de 2400 rejsende, som benytter Østbanen mellem Stevns og Køge, samt de 2100, der rejser på banen mellem Næstved og Køge, tilfredse. Så bliver også pendlere, der daglig bruger Køge Bugt S-banen, glade. Ministeren slutter sit svar til de 3 kommuner med at sige: "at den i strategianalysen foreslåede linieføring for Nybygningsløsningen kun er vejledende. Inden vedtagelse af anlægslov for en ny bane vil der skulle gennemføres en VVManalyse, hvor synspunkter fra alle interessenter - borgere, erhvervsdrivende, kommuner mv - inddrages gennem offentlige høringer. Ministeren røber, at Nybygningsløsningen stort set er besluttet, og at borgerne - måske - kan rette lidt på linieføringen. Det er en helt uacceptabel tilkendegivelse. Ministerens svar kan ses på dk. Klik på "Aktuelt" og derefter på "Jernbanen København-Ringsted". Efter DSB s opfattelse er der et akut behov for at udbygge kapaciteten på hele strækningen København Ringsted. De fi nder, at 3 af de 4 løsninger er gode og tilstrækkelige lang tid fremover. Godstrafi kken DSB skriver i sit høringssvar: "Der er i rapporten valgt forlods at øge antallet af godskanaler fra 2 til 3 pr. time pr. retning. I dagtimerne fra kl. 06 til 20 betyder det en udvidelse af antallet af kanaler fra 56 til 84. Dagens kanaler udnyttes imidlertid slet ikke. Baggrunden for overhovedet at have 2 kanaler pr time i dag er, at man dermed forlods har en veldefi neret reservekanal til de stærkt uregelmæssigt kørende godstog og derved forsimpler den daglige disponering. Da der kun kører godstog i mindre end halvdelen af dagens godskanaler, er der en betydelig reserve, og selv en betydelig trafi kforøgelse kan håndteres her indenfor. DSB fi nder det på den baggrund forkert forlods at tildele godstrafi kken de kanaler, der opnås med KØR-projektet (Basis 2015), sådan som det er lagt til grund i rapporten. DSB ER KRITISK Det kan i dag konstateres, at de oprindelige forventninger til godstrafi kkens udvikling i forbindelse med etableringen af de faste forbindelser over henholdsvis Storebælt og Øresund slet ikke har holdt stik. Uanset at der er betydelige forventninger til godstrafi kken ved en fast forbindelse over Femernbælt, så forekommer det ikke hensigtsmæssigt at indbygge/reservere yderligere kapacitet oveni den eksisterende betydelige reservekapacitet for godstog, når dette samtidigt blokerer passagertrafi kkens aktuelle behov. Derved kan man undgå at skulle vende fl ere tog i Roskilde, ved i stedet at forbedre betjeningen i retningen mod Ringsted; hvor rapporten dokumenterer at behovet er til stede. Uanset om man med KØR projektet udnytter kapaciteten fuldt ud til passagertrafi k, vil der også selv ved 5-spors løsningen være plads til at øge antallet af kanaler til gods trafi kken mellem København og Roskilde. Mellem Roskilde og Ringsted vil man i givet fald senere kunne øge kapaciteten efter behov, fx gennem etablering af kortere eller længere overhalingsspor. Der er altså muligheder for at kombinere en aktuel udvidelse af passagertrafi kken med en trinvis udbygning af kapaciteten til godstrafi kken efterhånden, som behovet opstår." DSB's høringssvar kan ses på _SSG_marts_2006.indd 13 13/03/06 15:13:37

14 LAD DEN SUNDE FORNUFT RÅDE - DROP EN HELT NY JERNBANE Martin Lidegaard, radikale venstre siger: Nu er det alvor. Efter årtiers snak og ammestuehistorier ser det ud til, at vi langt om længe kan få forbedret kapaciteten på jernbanen mellem København og Ringsted. Det er på høje tid. Stort set al jernbanetrafi k mellem København og resten af landet går i dag over de samme to, slidte skinner mellem Hvidovre og Høje Taastrup. En udvidelse af kapaciteten vil give mærkbart færre forsinkelser og reducere rejsetiden mellem de store byer på Sjælland og hovedstaden med 25-50%. Det vil med andre ord ændre hele pendlermønsteret i hele vores del af Danmark. Det er da også grunden til, at netop dette trafi kale projekt har stået øverst på den radikale, trafi kale dagsorden i mange år, og grunden til, at vi i forbindelse med forhandlingerne om dette års fi nanslov insisterede på, at nu skulle vi i gang inden dette forår er omme. Så vidt, så godt. Der er bare et problem. Politikerne er ikke enige om, hvorvidt kapacitetsudvidelsen skal ske ved at udbygge den nuværende bane mellem Hvidovre og Høje Taastrup med et eller to spor eller man skal bygge en helt ny jernbane over Køge til Ringsted. Beslutningen om, hvilken løsning der skal satses på, besluttes mellem forligs-partierne inden 1. juli i år. Fra radikal side mener vi, at det absolut vigtigste er, at der i det hele taget bliver gjort noget for jernbanen. Men jeg skal ikke lægge skjul på, at vi fi nder det langt mere nærliggende at satse på en udvidelse af den nuværende bane end på at bygge en ny jernbane ned gennem villahaverne i blandt andet Greve og Solrød. Det skyldes mange, især tre ting: 1) At bygge et ekstra spor mellem Hvidovre og Høje Taastrup er langt billigere end en ny jernbane. Der er derfor også langt større sandsynlighed for, at projektet rent faktisk bliver gennemført. I dag er nybygningsløsningen sat til 6,5 mia., mens det ekstra spor er sat til 2,5 mia. Efter alt at dømme vil yderligere undersøgelser fordyre den store løsning blandt andet for at tage hensyn til støj og miljø hvilket i sidste ende kan betyde, at fi nansministeren slår bak, og så har de stakkels hårdtprøvede pendlere stadig ikke fået nogle forbedringer. 2) En Nybygningsløsning vil betyde en betydelig belastning for rigtig mange boliger langs en eventuel ny jernbane ikke mindst i Solrød. Ekspropriation og støj er bare nogle af de problemer, som en sådan beslutning vil føre med sig. Derimod kan den nuværende jernbane udbygges, så der samlet bliver mindre støj end i dag, hvis vi giver beboerne langs den nuværende jernbane den støjafdæmpning, som de burde have haft for længe siden. 3) Som det blandt andet er påvist af DSB, kan en udbygning af den nuværende jernbane udføres mere simpelt end de nuværende beregninger viser, og dermed også hurtigere. Og efter min mening kan det ikke gå hurtigt nok med at få forbedret kapaciteten på den sjællandske jernbane. Tilhængere af nybygningsløsningen fremhæver ofte, at en ny jernbane vil give betydeligt mere kapacitet på længere sigt og vil kunne give hele Sjælland en kæmpe opblomstring. Men sandheden er, at hvis man følger den nuværende skitse, er det faktisk kun Køge der får rigtig glæde af den nye løsning, fordi der ikke etableres nye stationer mellem Køge og Ringsted. Sandt er det, at en nybygningsløsning giver mere kapacitet, men dels har Hovedbanegården slet ikke mulighed for at bruge al den kapacitet, dels kan man uden de store vanskeligheder udbygge de nuværende spor med yderligere et 6. spor, hvis man måtte ønske det ad åre. Resten af Sjælland fra Ringsted og Syd/Vestpå, får i det store og hele den samme glæde af en udbygning som af en nybygning. Efter min mening bør man derfor gå efter en hurtig udbygning af den nuværende bane, og til gengæld bruge nogle af de mange sparede milliarder på at forbedre den nuværende S-bane mellem Køge og København, så vi kan få reduceret køretiderne til gavn for alle beboere mellem Køge og København. Blandt politikerne har vi indgået en aftale om, at vi nu vil lytte åbent til alle argumenter og besigtige alle løsninger, før vi laver en endelig aftale, og jeg kan selvfølgelig også blive klogere. Men det er altså svært at se, at al sund fornuft ikke peger på at udbygge den nuværende bane i stedet for at bygge en ny! homenyt den bedste markedsføring af din bolig SOLRØD v/henrik Kjeldskov A/S Solrød Strandvej 83, 2680 Solrød Strand Tlf GREVE v/henrik Kjeldskov A/S Greve Strandvej 29, 2670 Greve Tlf TAASTRUP v/henrik Kjeldskov A/S Taastrup Hovedgade Taastrup Tlf _SSG_marts_2006.indd 14 13/03/06 15:13:38

15 DET 5. SPOR OG HURTIGERE S-TOG ER VEJEN FREM! Flemming Damgaard Larsen, Formand for Folketingets Trafi kudvalg og folketingsmedlem for Roskilde Amt siger: Jernbanen mellem København og Ringsted er en af de mest trafi kerede togstrækninger i Danmark. En fl askehals, der for alvor bliver smal mellem København og Roskilde, hvor over rej sende dagligt kæmper om sæderne hos DSB. Det er på høje tid, at der nu bliver taget en beslutning om, hvad der skal gøres for at forbedre denne strækning, som tusindvis af pendlere er afhængige af hver eneste dag. En udbygning giver mulighed for fl ere og hurtigere tog, og gør dermed togtrafi kken på Sjælland mere attraktiv. Det er også et helt nødvendigt skridt at styrke den fortsatte udvikling af hovedstadsregionen, ligesom strækningen er et nøgleled for at binde Øst- og Vestdanmark sammen. For store omkostninger ved Nybygningsløsning Der er fi re løsningsmodeller i spil i øjeblikket. Meget tyder på, den endelige beslutning reelt står mellem Det 5. spor -løsningen og Nybygningsløsningen. Trafi kstyrelsen har regnet på det og kommet frem til, at et femte spor mellem Hvidovre og Høje Taastrup vil koste 2,6 mia. kr., mens en ny bane over Køge vil koste 6,5 mia. kr. En ny bane er altså over dobbelt så dyr, men på ingen måde dobbelt så god, som det 5. spor. Jeg er nervøs for, at økonomien løber løbsk ved Nybygningsløsningen, og omkostningerne derfor ikke kommer til at stå mål med kapacitetsudvidelsen. Tidligere beregninger har eksempelvis vist, at en ny bane koster helt op mod 10 mia. kr., og det ikke er pengene værd. Jeg er også bange for, at en ny bane over Køge vil få alt for store konsekvenser for miljøet, og de mennesker der kommer til at bo langs strækningen. At anlægge en helt ny jernbane bryder mærkbart ind i naturen og bebyggelsesområder, og det har store konsekvenser for de borgere, der bliver berørt. Det ødelægger de naturskønne omgivelser i Skovbo, Køge, Solrød og Greve, hvilket jeg ikke vil være med til. Et 5. spor mellem Hvidovre og Høje Taastrup vil derimod kun give få ekstra gener, da der i forvejen ligger fi re spor. Det kræver efter min mening blot, at der afsættes de nødvendige midler til miljøforbedringer på strækningen. Flere og hurtigere S-tog på Køgebugtbanen Hvis den endelige beslutning bliver det 5. spor, vil jeg arbejde ihærdigt på, at de penge vi sparer i forhold til Nybygningsløsningen bliver brugt til at forbedre S-togs-trafi kken på Køgebugtbanen. Det gavner de rejsende mellem Køge og København meget mere, end det vil gøre at anlægge en helt ny bane. Køgebugtbanen er en af de største S-togs-linjer med over passagerer dagligt. Det er på høje tid, at denne strækning får tilført de nødvendige ressourcer, så turen fra Køge til København maksimalt bliver på 25 minutter. Det er penge, vi sagtens kan fi nde ved at spare omkring fi re mia. kr. på løsningen med det 5. spor. Derfor synes jeg, alt taler for, at vi arbejder videre med den eksisterende jernbane og får et ekstra spor mellem Hvidovre og Høje Taastrup, samtidig med S-togs-trafi kken på Køgebugtbanen udvides. Flemming Damgaard Larsen (V) Formand for Folketingets Trafi kudvalg Folketingsmedlem for Roskilde amt Solrød Strandvej 97 tlf Solrød Center 46 tlf Nybolig Mariann Trolledahl Hos Nybolig Mariann Trolledahl, din lokale ejendomsmægler, er du sikret en ordentlig handel. Områdets bedste og største markedsføring! Effektivt køberkartotek! 17 års lokalkendskab! Eneste ejendomsmægler med 2 boligbutikker i Solrød! Åbent alle ugens dage! Solrød bedste mæglerteam med 8 engagerede medarbejdere! _SSG_marts_2006.indd 15 13/03/06 15:13:38

16 S-TOGET SKAL FORBEDRES Folketingets trafi kudvalg spørger. Folketingets trafi kudvalg har stillet over hundrede spørgsmål til transportministeren om strategianalysen. I mange svar kredser transportministeren om nødvendigheden af at have tilstrækkelig kapacitet. Vi er selvfølgelig enige med ham heri. Det helt centrale spørgsmål er, hvad tilstrækkelig kapacitet er? Det gives der ingen svar på! Hverken i strategirapporten eller af ministeren. I stedet for at kaste sig ud i anlæg af en helt ny banestrækning, var der måske en mere nærliggende løsning, der her og nu kunne føre til øget kapacitet eller i hvertfald bedre regularitet. F.eks. hvis det eksisterende banenet blev bragt i orden. En meget væsentlig årsag til, at togrejsende både på fjernbanenettet og S-togsnettet oplever afl ysninger, forsinkelser og omdirigering til busser og taxaer, er banenettes elendige forfatning. Oplysninger om sporskifter der ikke virker om vinteren, køreledninger der ustandselig falder ned, signalanlæg der viser forkert eller slet ikke viser, er daglige oplevelser for mennesker, der står på perronerne og venter på tog. Vores anbefaling til ministeren er: Bring disse ting i orden først og sørg for at S-togstrafi kkken bliver optimal. Køge Bugt S-banen På Køge Bugt banen er der 18 stationer fra Køge til og med København H. Alle disse stationer giver en fremragende adgang til S-toget fra byområderne langs bugten. Men de er samtidig en bremse for de tog, som over de lange distancer gerne skulle kunne køre hurtigt igennem mellem Køge og København. De mange stationer, materielfejl m.v. giver mange forsinkelser, og det har smittet af på S-togenes rettidighed. Regulariteten er i bund Det ser ud til, at det har påvirket passagertallet for september og oktober 2005, hvor rettidigheden, specielt for tog fra København mod Køge, har været katastrofalt lav. DSB har en målsætning om at 95% af togene skal køre rettidigt, men i september ankom kun 78% af togene til tiden, mens tallet for oktober var lidt højere, nemlig lidt over 80% (tallene fremgår af Roskilde Amts Trafi kbarometer). Der er ikke tvivl om, at det for de mennesker, som dagligt benytter S-toget, er meget vigtigere at få forbedret S-togenes køreplaner, end det er at få bygget en ny bane, som de ikke har nogen glæde af. Rejsetid på 25 min. Det er tankevækkende, at rejsetiden med S-tog mellem Køge og København kan nedsættes til 25 minutter. Det kan lade sig gøre, hvis der anlægges det ekstraspor mellem Dybbølsbro og Hovedbanegården, som der er afsat midler til. Kombineres det med et overhalingsspor, for eksempel ved Ishøj, betyder det, at man kan komme stort set lige så hurtigt fra Køge med S- tog som med en eventuel ny bane. Det betyder også, at det vil være omtrent lige så hurtigt for indbyggerne i kommunerne syd for Køge at komme til hovedstaden med S-tog, som med en ny bane. Argumentet om, at en ny bane vil forbedre de trafi kale forhold holder derfor ikke, og slet ikke hvis det går som ministeren har udtalt, at forbedring af S-banen kan spares væk, hvis Nybygningsløsningen gennemføres. Ved at skabe beskedne forbedringer for de få, forværres forholdene for de mange. Bestem selv hvordan du vil sælge din bolig... Du vælger selv, hvad der passer bedst til dig og dine behov. Fælles for NormalSalg og VisSelvSalg er naturligvis annoncering på BOLIGmæglerens egen hjemmeside samt A B C NormalSalg Vi klarer det hele, og du sparer tid! VisSelvSalg Og spar op til 30% af mæglersalæret! Peer Hagel KontraktSalg Find selv køberen og spar op til 70% af salæret Solrød Strandvej Solrød Strand Tlf _SSG_marts_2006.indd 16 13/03/06 15:13:40

17 Et billede siger mere end 1000 ord. Dette gamle bon-mot passer fortrinligt når man betragter de to banesystemer der er afbilledet på kortet. Den ene banelinie viser Køge Bugt S-banen med dens 18 stationer. Den anden banelinie viser Nybygningsløsningen med dens 2 eneste stationer. Stationer som ingen i Køge Bugt området får glæde af. Deres nye boligpartner Vi kender vejen til en god handel... John Ryborg Indehaver Statsautoriseret ejendomsmægler MDE Solrød Strandvej 79, 2680 Solrød Hundige Strandvej 210 B, 2670 Greve Estate Køge Bugt v/john Ryborg Autoriseret Nykredit Partner _SSG_marts_2006.indd 17 13/03/06 15:13:42

18 DEN EKSISTERENDE BANE KØBENHAVN - ROSKILDE Vi har som sagt svært ved at tro på stor vækst for godstrafi k med jernbane. Men endnu vanskeligere er det at tro på, at den trafi k der er, skal fl yttes fra den eksisterende bane mellem København og Roskilde til en ny bane. Det vil oven i købet være spild af ressourcer når man tænker på, at udbygningen af Roskildefi n- geren gennem de sidste 30 til 40 år i høj grad har været koncentreret om at etablere både en ny storbanegård i Høje Tåstrup og et transportcenter, hvor tog og lastbiler kan udnytte fælles anlæg. Endnu længere tilbage i tiden har industri- og erhvervsvirksomheder lokaliseret sig langs jernbanen. Det har de dels gjort i tillid til, at de store tanker om at styrke jernbaneknudepunktet i Høje Tåstrup blev fastholdt, dels fordi der er direkte adgang til jernbanespor mange steder langs banen. Det har nu vist sig, at det selskab der driver jernbanegodstrafi kken i Danmark det hedder Railion har besluttet sig for at afvikle godstrafi k i Danmark. Railion begrunder sin holdning med at den form for godstrafi k er urentabel. De vil i stedet satse på transittrafi k. At Railion afvikler sine aktiviteter vil få alvorlige konsekvenser for en række virksomheder langs Roskildebanen både i Hedehusene og i Glostrup. Kendskabet til blandt andet disse forhold, har vi fået ved at gå ind på Folketingets hjemmeside, hvor spørgsmål fra Trafi kudvalget til ministeriet samt ministerens svar er offentliggjort. Ministeren svarer på spørgsmål 140 og 283, at han beklager, at Raillions beslutninger vil få betydning for enkelte virksomheder i Hedehusene. Samtidig gør han opmærksom på, at med den liberaliseringsproces man har gennemført på jernbaneområdet de seneste 5 10 år, kan regeringen ikke sikre bestemte mængder jernbanegods i Danmark. Det kan ministeren have ret i. Når man imidlertid får oplysning om, at jernbanegodstrafi k har trange kår, kan det undre, at ministeren satser på en helt ny jernbane, hvis primære mål er at transportere gods (selv om det er transitgods). Vi er enige med ministeren i, at det gælder om at få så meget gods med jernbane som muligt. Derfor gælder det først og fremmest om, at udnytte den kapacitet, der er bundet i det eksisterende banenet. Ministerens svar på spørgsmål 140 og 283 kan læses på Klik på Aktuelt og derefter på Jernbanen København-Ringsted _SSG_marts_2006.indd 18 13/03/06 15:13:52

19 GRUNDEJERFORENINGER BAKKER OP OM ET NEJ! Foreløbig oversigt over grundejerforeninger, som støtter SSG s aktion: 2680 Solrød Strand Søndre Jersie Grundejerforening Jersie Strands Grundejerforening Solrød Strands Grundejerforening Karlstrup Strands Grundejerforening Grundejerforeningen Trylleskoven Grundejerforeningen Solvang Ankerhuse Grundejerforening Birkeengens Grundejerforening Birkemosens Grundejerforening Ejerlauget Solsikkemarken Grundejerforeningen Kirsebærhaven Grundejerforeningen Æblehaven Grundejerforeningen Enggården (Litorinaparken) Grundejerforeningen Boghvedemarken Grundejerforeningen Admiralparken Grundejerforeningen Jersieparken Grundejerforeningen Klosterparken Grundejerforeningen Jordbærhaven Ejegårdens Grundejerforening Ejerforeningen Akacieparken Ejerforeningen Egeparken Matr.18.pm. Karlstrup Landsbylaug Kirke Skensved Landsbylaug Solrød Landsbylaug Jersie Landsbylaug Støjudvalget vedr. Køge Bugt Motorvejen v/e. Liebst 4622 Havdrup Gl. Havdrup Landsbylaug Grundejerforeningen Kildebrogårdsvej-Engvænget 2690 Karlslunde Sammenslutningen af Grundejerforeninger i Karlslunde: Grundejerforeningen Annasvej Grundejerforeningen Bastebjerg Grundejerforeningen Engparken Grundejerforeningen Fugleparken Grundejerforeningen Grønningen Grundejerforeningen Højengen Grundejerforeningen Johanneslund Karlslunde Bylaug Karlslunde Strands Vejlaug Grundejerforeningen Nørreled Grundejerforeningen Poppelvang Grundejerforeningen Strandgården Grundejerforeningen Sønderholm Grundejerforeningen Toftholm Grundejerforeningen Ved Stadion Grundejerforeningen Vildandevej Grundejerforeningen Østergaard Grundejerforeningen Østerled Grundejerforeningen Åsager Andre Grundejerforeninger: Grundejerforeningen Vejgården Grundejerforeningen Lyngen Grundejerforeningen Kildeager Grundejerforeningen Klintegården Klinteparken Grundejerforening Præstevænget Grundejerforening 2670 Greve Eriksminde Grundejerforening Hundiegård Grundejerforening Greve Landsbylaug Birkelyparkens Grundejerforening Grundejerforeningen Søagerparkens Rækkehuse Blågården Grundejerforening Østre Strand Grundejerforening Kildebrønde Bylaug Hundige, Greve og Mosede Strands Grundejerforening 2665 Vallensbæk Grundejerforeningen Aavang Gammelmose Grundejerforening Grundejerforeningen Syvhøjvænge, Vejlaug I Grundejerforeningen Syvhøjvænge, Vejlaug III Grundejerforeningen Syvhøjvænge, vejlaug IV Grundejerforeningen Syvhøjvænge, vejlaug V Grundejerforeningen Tre-Knøsen Grundejerforeningen Nørrebred Wallensbek Laug Grundejerforeningen Pilehaven Grundejerforeningen Nellikevænget Andelsboligforeningen Liljeparken Ejerlauget Rendsagerparken Grundejerforeningen Valmuebakken Husejerforeningen Horsbred Grundejerforeningen Møllestenen Ved redaktionens slutning var der drøftelser med grundejerforeninger i: 2650 Hvidovre 2605 Brøndby 2660 Brøndby 2635 Ishøj SOLRØD STRANDS GRUNDEJERFORENING Strandsiden Strandsiden er medlemsblad for Solrød Strands Grundejerforening. Strandsiden udkommer to gange om året i et oplag på 2500, og uddeles til foreningens medlemmer, Byrådet i Solrød, pressen og foreningens øvrige samarbejdsparter. Dette temanummer af Strandsiden udkommer i eksemplarer. Det husstandsomdeles i Solrød Kommune og sendes til grund ejerforeningsbestyrelser i Køge Bugt-området, til kommunalbestyrelser og byråd i Roskilde Amt, til Roskilde Amtsråd samt til kommunalbestyrelserne langs Køge Bugt i Københavns Amt. Temanummeret sendes desuden til folketingets medlemmer, pressen samt en række interessenter omkring bladets tema. Temanummeret udgives med støtte af Solrød Kommune. Redaktion af dette nummer: Kurt Poder (ansvarshavende), Lars Nielsen, Preben Larsen, Poul Pangø Solrød Strands Grundejerforening er grundejerforening for 1600 medlemmer i Solrød Strand øst for motorvejen og Tåstrupvejen. Bestyrelsen: Formand Kurt Poder Ventegodtsvej Solrød Strand TIf Næstformand Lars Nielsen Tlf Sekretær Birger Fiala TIf Kasserer Hans Erik Andersen Tlf Bestyrelsesmedlemmer Poul Pangø TIf Keld Wohlert TIf Preben Larsen Tlf Forretningsfører Erik Lyhne Solrød Vandværk Engvangen Solrød Strand TIf Revisor Kim Olsson TIf Revisorsuppleant Flemming Petersen Tlf _SSG_marts_2006.indd 19 13/03/06 15:13:55

20 KONKLUSION VI ØNSKER 5.sporløsningen, og foreslår at den gennemføres frem for de andre mulige forbedringer af kapaciteten mellem København og Ringsted. Det gør vi af følgende grunde: 5.sporløsningen anlægges langs eksisterende bane gennem byområde som siden 1856 er vokset omkring banen. 5.sporløsningen kan gavne de indbyggere, som fra Hvidovre i øst til Roskilde i vest, bruger banen som daglig transportmiddel. 5.sporløsningen vil ikke skabe en ny visuel og miljømæssig barriere. 5.sporløsningen ødelægger ikke rekreative områder. 5.sporløsningen er langt den billigste. 5.sporløsningen tilvejebringer den nødvendige og tilstrækkelige kapacitet mange år frem. 5.sporløsningen kan i givet fald være 1. etape af en meget langsigtet løsning, hvis der opstår behov. 5.sporløsningen kan supplere den nuværende overkapacitet til godstrafi k hvis der opstår behov. 5.spor, og hele den eksisterende banestrækning mellem København og Roskilde, kan støjbeskyttes for en brøkdel af forskellen i anlægs udgiften mellem Nybygning og 5.spor. 5.spor forhindrer ikke forbedringer af Køge Bugt S-banen. VI ØNSKER IKKE Nybygningsløsningen, og foreslår at den fjernes blandt de mulige løsninger til forbedring af kapaciteten mellem København og Ringsted. Det gør vi af følgende grunde: Nybygningsløsningen belaster byområder som ikke er planlagt i relation til dette baneanlæg. Nybygningsløsningen kan ikke bruges af de indbyggere som bor i Køge Bugt området fra Hvidovre i nord til Solrød i syd. Nybygningsløsningen skaber en visuel og miljømæssig barriere. Nybygningsløsningen ødelægger rekrative områder. Nybygningsløsningen er langt den dyreste. Nybygningsløsningen tilvejebringer en overkapacitet som ikke kan udnyttes, og er dermed alt for kostbar Nybygningsløsningen skal primært bruges til godstrafi k mellem Skandivnavien og det øvrige Europa. Nybygningsløsningen er overdimensioneret i forhold til fremtidens jernbanetrafi k. Nybygningsløsningen forhindrer forbedringen af Køge Bugt S-banen. VI ØNSKER, at Køge Bugt S-banen forbedres i overensstemmelse med fi nanslovsaftalen fra november Den indebærer bla. et nyt S-togs spor fra Dybbølsbro til København H, hvorved Køge Bugt banen vil få "eget" spor. Herudover vil et overhalingsspor på banen, f.eks. ved Ishøj, kunne nedsætte rejsetiden mellem Køge og København til 25 minutter _SSG_marts_2006.indd 20 13/03/06 15:13:55

FEMERNFORBINDELSEN, GODSFORBLÆNDELSEN

FEMERNFORBINDELSEN, GODSFORBLÆNDELSEN FEMERNFORBINDELSEN, GODSFORBLÆNDELSEN Kilde: "Femern Bælt forbindelsen og miljøet" Godstransport med lastbil Det står helt klart for os, at det er godstransport med jernbane, der er det store dyr i åbenbaringen.

Læs mere

faktaark om kapacitet og samfundsøkonomi

faktaark om kapacitet og samfundsøkonomi greve kommune holbæk kommune høje-taastrup kommune ishøj kommune lejre kommune odsherred kommune roskilde kommune solrød kommune vallensbæk kommune faktaark om kapacitet og samfundsøkonomi Jernbanekapaciteten

Læs mere

Ny bane København-Ringsted og Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbane

Ny bane København-Ringsted og Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbane Ny bane København-Ringsted og Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbane Geoteknisk Forening 19.03.2015 Præsenteret af anlægschef Klaus S. Jørgensen, Ringsted-Femern Banen 1 Banedanmark hvem

Læs mere

københavn-ringsted: 5. sporet faktaark om høringssvar og anlægsomkostninger

københavn-ringsted: 5. sporet faktaark om høringssvar og anlægsomkostninger greve kommune holbæk kommune høje-taastrup kommune ishøj kommune kalundborg kommune lejre kommune odsherred kommune roskilde kommune solrød kommune vallensbæk kommune københavn-ringsted: 5. sporet faktaark

Læs mere

KATTEGAT- FORBINDELSEN

KATTEGAT- FORBINDELSEN TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGAT- FORBINDELSEN SAMMENFATNING OKTOBER 2012 2 TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGATFORBINDELSEN FORORD Mange spørgsmål skal afklares, før Folketinget kan tage endelig stilling til

Læs mere

S-tog til Roskilde. Er det stadig en mulighed? Anders Hunæus Kaas. Trafikdage d. 24. august 2015

S-tog til Roskilde. Er det stadig en mulighed? Anders Hunæus Kaas. Trafikdage d. 24. august 2015 S-tog til Roskilde Er det stadig en mulighed? Anders Hunæus Kaas Trafikdage d. 24. august 2015 Disposition Baggrund for indlæg Tidligere analyser Trafikeringsomfang Infrastrukturændringer Perspektiver

Læs mere

København Ringsted Strategianalysen kort fortalt

København Ringsted Strategianalysen kort fortalt Oktober 2005 Forord Forord Med denne korte udgave af Strategianalyse København Ringsted ønsker Trafikstyrelsen at gøre det muligt for kommunalpolitikere, borgere, organisationer med flere hurtigt at sætte

Læs mere

Perspektiver for udviklingen af. med bane i Danmark. Kontorchef Tine Lund Jensen

Perspektiver for udviklingen af. med bane i Danmark. Kontorchef Tine Lund Jensen Perspektiver for udviklingen af den intermodale godstransport med bane i Danmark Kontorchef Tine Lund Jensen Side 2 Hvorfor skal vi overhovedet tale om intermodalitet? Samspillet mellem transportformerne.

Læs mere

NOTAT: S-tog til Roskilde.

NOTAT: S-tog til Roskilde. Teknik og Miljø Veje og Grønne Områder Sagsnr. 216672 Brevid. 1572357 Ref. CT Dir. tlf. 46 31 37 02 claust@roskilde.dk NOTAT: S-tog til Roskilde. 15. november 2012 1. Indledning Trafikstyrelsen har i 2011

Læs mere

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Fokuseret Vækstdagsorden er et interessefællesskab mellem de 46 kommuner og de to regioner i Østdanmark [og Region Skåne inkl. kommuner], der under

Læs mere

Videre med toget. Ny bane København Ringsted er nøglen til hurtigere og hyppigere togforbindelser

Videre med toget. Ny bane København Ringsted er nøglen til hurtigere og hyppigere togforbindelser Videre med toget Ny bane København Ringsted er nøglen til hurtigere og hyppigere togforbindelser Københavns Kommune Økonomiforvaltningen Center for byudvikling December 2007 1 1. Resume Biltrafikken er

Læs mere

Trafikplan for den jernbanetrafik der udføres som offentlig servicetrafik på kontrakt med staten

Trafikplan for den jernbanetrafik der udføres som offentlig servicetrafik på kontrakt med staten Trafikplan 2012-2027 for den jernbanetrafik der udføres som offentlig servicetrafik på kontrakt med staten Trafikdage 2012 Vi har en PLAN Den statslige jernbane de kommende år Overblik over udviklingen:

Læs mere

8. december 2008. Bæredygtig transport - bedre infrastruktur

8. december 2008. Bæredygtig transport - bedre infrastruktur 8. december 2008 Bæredygtig transport - bedre infrastruktur Det vil regeringen Mindre CO 2 Grønnere biltrafik Mere kollektiv transport og cyklisme En bedre jernbane Bedre veje Nye grønne teknologier Styrket

Læs mere

Danmarks hurtigste jernbane

Danmarks hurtigste jernbane Danmarks hurtigste jernbane Den nye bane København-Ringsted Danmarks hurtigste jernbane færdig i 2018 Flere togafgange, kortere rejsetid og færre forsinkelser I perioden 2010-2018 anlægger Banedanmark

Læs mere

Med åbningen af Øresundsforbindelsen den 1. juli 2000 forværres problemerne betydeligt.

Med åbningen af Øresundsforbindelsen den 1. juli 2000 forværres problemerne betydeligt. i:\november 99\kbh-hovedbane-fh.doc Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 77 19 25. november 1999 RESUMÈ KØBENHAVNS HOVEDBANEGÅRD HELHEDSLØSNING Allerede i dag er kapaciteten på Københavns Hovedbanegård

Læs mere

GREATER COPENHAGEN TRAFIKCHARTER NORDEUROPAS TRAFIKALE KNUDEPUNKT

GREATER COPENHAGEN TRAFIKCHARTER NORDEUROPAS TRAFIKALE KNUDEPUNKT TRAFIKCHARTER GREATER COPENHAGEN TRAFIKCHARTER NORDEUROPAS TRAFIKALE KNUDEPUNKT Fokuseret Vækstdagsorden er et interessefællesskab mellem de 46 kommuner og de to regioner i Østdanmark [og Region Skåne

Læs mere

2 STORE ANLÆGSPROJEKTER - De trafikale konsekvenser. Den nye bane København Ringsted over Køge Udbygning af Køge Bugt Motorvejen

2 STORE ANLÆGSPROJEKTER - De trafikale konsekvenser. Den nye bane København Ringsted over Køge Udbygning af Køge Bugt Motorvejen 2 STORE ANLÆGSPROJEKTER - De trafikale konsekvenser Den nye bane København Ringsted over Køge Udbygning af Køge Bugt Motorvejen 2 STORE ANLÆGSPROJEKTER - De trafikale konsekvenser MANGE BLIVER PÅVIRKET

Læs mere

Vi baner vejen for bedre trafikforbindelser

Vi baner vejen for bedre trafikforbindelser Vi baner vejen for bedre trafikforbindelser Trafikale konsekvenser for dig i anlægsfasen Anlæg af Den nye bane København-Ringsted over Køge Udbygning af Køge Bugt Motorvejen mellem Greve Syd og Solrød

Læs mere

Aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om:

Aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om: Aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om: Trafikområdet (4. november 2005) Aftaler om Finansloven for 2006 November 2005 75 Aftale

Læs mere

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 DEPARTEMENTET Dato 8. april 2010 Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 Det fremgår af Aftalen om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009, at der skal gennemføres en strategisk analyse

Læs mere

København-Ringsted projektet Miljøredegørelse hæfte 1

København-Ringsted projektet Miljøredegørelse hæfte 1 Roskilde København Køge Ringsted Nyt spor Eksisterende bane 0 København-Ringsted projektet September 2009 København-Ringsted projektet København-Ringsted projektet Forord Jernbanen mellem København og

Læs mere

Ny jernbane mellem København og Ringsted

Ny jernbane mellem København og Ringsted Aftale mellem regeringen (Venstre og De Konservative), Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Liberal Alliance om: En moderne jernbane 22. oktober 2009 1

Læs mere

Roskilde. København. Køge. Ringsted. København-Ringsted projektet Miljøredegørelse 1 høringsudgave. København-Ringsted projektet.

Roskilde. København. Køge. Ringsted. København-Ringsted projektet Miljøredegørelse 1 høringsudgave. København-Ringsted projektet. Roskilde København Køge Ringsted København-Ringsted projektet September 2008 København-Ringsted projektet København-Ringsted projektet Forord Forord Jernbanen mellem København og Ringsted er en af de mest

Læs mere

Transport- og Bygningsudvalget L 102 Bilag 20 Offentligt LETBANESAMARBEJDET. Letbane versus BRT

Transport- og Bygningsudvalget L 102 Bilag 20 Offentligt LETBANESAMARBEJDET. Letbane versus BRT Transport- og Bygningsudvalget 2015-16 L 102 Bilag 20 Offentligt LETBANESAMARBEJDET Letbane versus BRT Høring i Transport- og Bygningsudvalget den 30. marts 2016 LETBANESAMARBEJDET - et bystrategisk samarbejde

Læs mere

REGIONALT KNUDEPUNKT HØJE TAASTRUP - OGSÅ FREMOVER? INDHOLD. 1 Baggrund og formål 2

REGIONALT KNUDEPUNKT HØJE TAASTRUP - OGSÅ FREMOVER? INDHOLD. 1 Baggrund og formål 2 HØJE-TAASTRUP KOMMUNE REGIONALT KNUDEPUNKT HØJE TAASTRUP - OGSÅ FREMOVER? ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk NOTAT INDHOLD 1 Baggrund

Læs mere

Timemodellen Vision for en dansk højhastighedsstrategi

Timemodellen Vision for en dansk højhastighedsstrategi Timemodellen Vision for en dansk højhastighedsstrategi DSB plan 2000 (fra 1988) Side 2 Baneplanudvalget 1996 Side 3 Udvikling i togrejsetiden Timer.min København - Århus København Aalborg Køreplan 1929

Læs mere

Femern Bælt (herunder, udvidelse af jernbanestrækning på tværs over Amager)

Femern Bælt (herunder, udvidelse af jernbanestrækning på tværs over Amager) Miljø- og Planlægningsudvalget, Trafikudvalget 2009-10 MPU alm. del Bilag 85, TRU alm. del Bilag 76Bilag 76 Offentligt Komiteen for Bedre bebyggelse på Amager Svanninge Alle 11 2770 Kastrup 29 1C 2009

Læs mere

TRAFIKFORLIG: FORTSAT MEST TIL VEJENE

TRAFIKFORLIG: FORTSAT MEST TIL VEJENE 1. november 2006 af Frithiof Hagen direkte tlf. 3355 7719 Resumé: TRAFIKFORLIG: FORTSAT MEST TIL VEJENE Trafikforliget giver 700 mill.kr. ekstra til vejene pr. år mod kun knap 590 mill.kr. til jernbanen.

Læs mere

Vi arbejder for bedre trafikforbindelser

Vi arbejder for bedre trafikforbindelser Vi arbejder for bedre trafikforbindelser Anlæg af Den nye bane København-Ringsted over Køge Udbygning af Køge Bugt Motorvejen mellem Greve Syd og Solrød Syd Mosede Landevej Greve Karlslunde Centervej 29

Læs mere

Sjælland baner vejen frem

Sjælland baner vejen frem Sjælland baner vejen frem Pendlerne på Sjælland kører længst for at komme på arbejde i Danmark. Samtidig har Sjælland udviklet sig til Østdanmarks store trafikkryds, hvor øst-vestlig trafik møder nord-sydgående

Læs mere

Idéfasehøring. - Debatoplæg. Hastighedsopgradering Østerport - Helsingør

Idéfasehøring. - Debatoplæg. Hastighedsopgradering Østerport - Helsingør Idéfasehøring - Debatoplæg Hastighedsopgradering Østerport - Helsingør Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.bane.dk/opgraderingkystbanen Forord Som led i Togfonden DK er det

Læs mere

VEJLAUGET MUNKEKÆR. Byggeleder Mads Johansen, sekretariatschef Berit Jendal og Edmund Libst fra Vejlauget ved informationsmødet den 14. marts 2016.

VEJLAUGET MUNKEKÆR. Byggeleder Mads Johansen, sekretariatschef Berit Jendal og Edmund Libst fra Vejlauget ved informationsmødet den 14. marts 2016. 1 VEJLAUGET MUNKEKÆR Resumé af informationsmøde for medlemmerne af Vejlauget Munkekær den 14. marts 2016 med BaneDanmark om støjholdene i forbindelse med den nye jernbanelinie Formanden for Vejlauget Munkekær,

Læs mere

Strategiske valg for udvikling af den kollektive trafik i Hovedstadsområdet. Transportens dag 2011

Strategiske valg for udvikling af den kollektive trafik i Hovedstadsområdet. Transportens dag 2011 Strategiske valg for udvikling af den kollektive trafik i Hovedstadsområdet Transportens dag 2011 Status for Hovedstadsområdet Hovedstadsområdet har en veludbygget infrastruktur sammenlignet med øvrige

Læs mere

Toget på Banen. - planen for bedre mobilitet og klima

Toget på Banen. - planen for bedre mobilitet og klima Toget på Banen - planen for bedre mobilitet og klima Med udgangspunkt i Infrastrukturkommissionens anbefalinger giver Banedanmark og DSB et bud på en strategi for fremtidens jernbane: Indhold: ƒbaggrund

Læs mere

Tale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København

Tale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København Tale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København Intro Alle vil udvikling ingen vil forandring. Ordene er Søren Kierkegaards, men jeg

Læs mere

Den nye S-bane. Trafikministeriet. Bedre. Tryggere. Hurtigere. Mere miljøvenlig

Den nye S-bane. Trafikministeriet. Bedre. Tryggere. Hurtigere. Mere miljøvenlig Den nye S-bane Bedre Tryggere Hurtigere Mere miljøvenlig Trafikministeriet 1 1 2 Det skal være hurtigere og mere komfortabelt at benytte den kollektive trafik, så flere skifter bilen ud med tog og bus.

Læs mere

Idefasehøring. - Debatoplæg. Niveaufri udfletning Vigerslev

Idefasehøring. - Debatoplæg. Niveaufri udfletning Vigerslev Idefasehøring - Debatoplæg Niveaufri udfletning Vigerslev Idefasehøring Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.bane.dk ISBN: 978-87-7126-225-4 Forord Med den politiske aftale

Læs mere

Dobbelt op i 2030. Historiske store investeringer i både skinner og tog vil give de rejsende flere, hurtigere og mere rettidige tog

Dobbelt op i 2030. Historiske store investeringer i både skinner og tog vil give de rejsende flere, hurtigere og mere rettidige tog Dobbelt op i 2030 Historiske store investeringer i både skinner og tog vil give de rejsende flere, hurtigere og mere rettidige tog 1 Ove Dahl Kristensen, Trafikteknik Dobbelt op i 2030 (på 20 år) Bredt

Læs mere

Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen

Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen Sverige Banen, der binder Europa sammen Ringsted-Femern Banen indgår i én af de prioriterede transportkorridorer i det Transeuropæiske transportnetværk

Læs mere

Vision for banetrafikken i Region Sjælland

Vision for banetrafikken i Region Sjælland Vision for banetrafikken i Region Sjælland En sammenhængende og attraktiv banebetjening i Region Sjælland fra landsdels og lokaltrafik til østdansk trafik. Mobiliteten i Region Sjælland er vigtig. Borgerne

Læs mere

HH og Ring 5 - Trafikale helhedsvurderinger og analysebehov. -Otto Anker Nielsen -Oan@transport.dtu.dk

HH og Ring 5 - Trafikale helhedsvurderinger og analysebehov. -Otto Anker Nielsen -Oan@transport.dtu.dk HH og Ring 5 - Trafikale helhedsvurderinger og analysebehov -Otto Anker Nielsen -Oan@transport.dtu.dk Om indlægget Gennemgang af projektvarianter ordnet efter sandsynlig realisme/rentabilitet 2 DTU Transport

Læs mere

Støj 5. sporsløsningen. København-Ringsted projektet

Støj 5. sporsløsningen. København-Ringsted projektet Støj København-Ringsted projektet 21. september 2008 3 Støj Forord Forord Dette fagnotat omhandler støj for på strækningerne Ny Ellebjerg Station-Baldersbrønde, Kværkeby-Ringsted Station og et vendesporsanlæg

Læs mere

Der er en række forhold, der gør, at det netop nu er yderst relevant at drøfte banebetjeningen på Sjælland.

Der er en række forhold, der gør, at det netop nu er yderst relevant at drøfte banebetjeningen på Sjælland. Trafikstyrelsen Dato: 26. oktober 2012 Udkast til høringssvar om trafikplan for den statslige jernbane 2012-2027 Region Sjælland har modtaget trafikplan for den statslige jernbane 2012-2027 i høring med

Læs mere

Samarbejdsaftale om en letbane i Ring 3

Samarbejdsaftale om en letbane i Ring 3 [Transportministeriet] [Ringbysamarbejdet] Samarbejdsaftale om en letbane i Ring 3 Indledning I dag er strækningen langs Ring 3 tæt trafikeret. På de overbelastede veje opstår der kødannelser, fremkommeligheden

Læs mere

Borgermøde i Kastrup. Oplæg af områdechef Martin Munk Hansen og projektleder Iben Marcus-Møller

Borgermøde i Kastrup. Oplæg af områdechef Martin Munk Hansen og projektleder Iben Marcus-Møller Kapacitetsudvidelse på Øresundsbanen Borgermøde i Kastrup 07.06.2011 Oplæg af områdechef Martin Munk Hansen og projektleder Iben Marcus-Møller Dagens program Kl. 19.00 ca. 21.00 Præsentation af projektet

Læs mere

Mikkel Sune Smith, Transportministeriet. BaneBranchen & JETRA, 17. maj 2010

Mikkel Sune Smith, Transportministeriet. BaneBranchen & JETRA, 17. maj 2010 Mere gods på banen Mikkel Sune Smith, BaneBranchen & JETRA, 17. maj 2010 Grundlaget: Transportpolitiske aftaler og strategier Med aftale om En grøn transportpolitik af 29. januar 2009 blev der afsat 97

Læs mere

Rensebassiner ved Rødhøjgårdsvej og Røglegrøften. Erstatningsanlæg for olieudskilleranlæg i Vallensbæk Sø

Rensebassiner ved Rødhøjgårdsvej og Røglegrøften. Erstatningsanlæg for olieudskilleranlæg i Vallensbæk Sø Rensebassiner ved Rødhøjgårdsvej og Røglegrøften Erstatningsanlæg for olieudskilleranlæg i Vallensbæk Sø Baggrund: Vandets vej i Store Vejleå til Køge bugt Vallensbæk Sø er et knudepunkt i denne sammenhæng

Læs mere

Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen

Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen Sverige Ringsted-Femern Banen indgår i én af de prioriterede transportkorridorer i det Transeuropæiske transportnetværk TEN-T. Et nætværk som formidler

Læs mere

En letbane på tværs af København?

En letbane på tværs af København? En letbane på tværs af København? Besøg Københavns Amts vandreudstilling om letbanen langs Ring 3. Udstillingen åbner 11. april på Amtssygehuset i Herlev. Herefter går turen videre til Glostrup, Gladsaxe,

Læs mere

Nygade. I alt er det skønnet, at passagerer i myldretiden hver dag vil få fordel af bedre busfremkommelighed i krydset.

Nygade. I alt er det skønnet, at passagerer i myldretiden hver dag vil få fordel af bedre busfremkommelighed i krydset. Skabelon for projektbeskrivelse Projekttitel Nygade/Jernbanegade øget fremkommelighed for 13 buslinjer. Resumé I signalkrydset Nygade/Jernbanegade bevirker en meget kort højresvingsbane i den sydlige tilfart,

Læs mere

Den statslige Trafikplan

Den statslige Trafikplan Den statslige Trafikplan Status på Trafikplan 2012-2027 Movia Trafikbestillerkonference, maj 2012 Baggrund for den statslige trafikplan Lov om trafikselskaber fra 2005: - 8.Transportministeren udarbejder

Læs mere

NY TRAFIKPROGNOSE VEDR. FEMERN BÆLT

NY TRAFIKPROGNOSE VEDR. FEMERN BÆLT 14.maj 2003 f Frithiof Hagen, direkte tlf. 3355 7719 Resumé: NY TRFIKPROGNOSE VEDR. FEMERN ÆLT En opdateret prognose for trafikken over en fast Femern ælt-forbindelse i viser, at denne ikke vil blive afgørende

Læs mere

Overraskende hurtig 1

Overraskende hurtig 1 Overraskende hurtig 1 Overblik Sammenhæng mellem Movias buskoncepter Geografi Buskoncepter Byområder A-BUS Linjer i og mellem byområder og arbejdspladser i hovedstadsområdet ALMINDELIG BUS S-BUS +WAY Linjer

Læs mere

Det 1. embedsmandsmøde blev afholdt den 11. februar 2011 med deltagelse af Helsingør, Fredensborg, Hillerød, Allerød og Egedal kommuner.

Det 1. embedsmandsmøde blev afholdt den 11. februar 2011 med deltagelse af Helsingør, Fredensborg, Hillerød, Allerød og Egedal kommuner. Bilag 1 NOTAT DEPARTEMENTET Dato 18. marts 2011 J. nr. 2010-3147 Møderække med kommunerne om transportkorridorer Folketinget har med forespørgselsdebatten d. 4. juni 2010 bedt miljøministeren om at nedsætte

Læs mere

2 Definition og afgrænsning

2 Definition og afgrænsning Notat Emne: Parker og Rejs potentialer Til: Trafikdage 2002 Peter Bjørn Andersen, TetraPlan A/S Fra: og Hjalmar Christiansen, TetraPlan A/S 19. juli 2002 1 Indledning I Juni 2001 vedtog HUR en Parker &

Læs mere

Idéfasehøring. - Debatoplæg. Niveaufri udfletning Ringsted Øst

Idéfasehøring. - Debatoplæg. Niveaufri udfletning Ringsted Øst Idéfasehøring - Debatoplæg Niveaufri udfletning Ringsted Øst Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.bane.dk Forord Med Trafikaftalen af 24. juni mellem regeringen og Venstre,

Læs mere

Stig Kyster-Hansen Administrerende direktør. Railion Scandinavia A/S

Stig Kyster-Hansen Administrerende direktør. Railion Scandinavia A/S Stig Kyster-Hansen Administrerende direktør Railion Scandinavia A/S 1 Status og perspektiv Finanskrise godsmængderne under pres Krisen er også mulighedernes vindue Ledig kapacitet Projekter der ikke tidligere

Læs mere

NYT TILSLUTNINGSANLÆG PÅ E45 ØSTJYSKE MOTORVEJ VED HORSENS

NYT TILSLUTNINGSANLÆG PÅ E45 ØSTJYSKE MOTORVEJ VED HORSENS NYT TILSLUTNINGSANLÆG PÅ E45 ØSTJYSKE MOTORVEJ VED HORSENS Projektets formål er at skabe direkte adgang til E45 Østjyske Motorvej fra Horsens by og havn via etablering af nyt tilslutningsanlæg nord for

Læs mere

(Trafikale Udfordringer i Hovedstadsområdet kan downloades på www.trm.dk)

(Trafikale Udfordringer i Hovedstadsområdet kan downloades på www.trm.dk) Udkast 4. juni 2007 HANDOUTS TIL PRESSEN Henvendelse Jesper Damm Olsen Pressechef Telefon 33 92 43 02 jdo@trm.dk www.trm.dk Trængsel Hastigheden på banenettet i top Til trods for stor opmærksomhed omkring

Læs mere

Notat om det fremtidige behov for råstoffer i Region Sjælland

Notat om det fremtidige behov for råstoffer i Region Sjælland Notat om det fremtidige behov for råstoffer i Region Sjælland Den samlede årlige indvinding af sand, grus og sten og kalk/kridt i regionen var i 2009 på ca. 5,3 mio. m 3. Heraf udgjorde indvinding af kalk

Læs mere

Kort beskrivelse af projekt S-tog til Roskilde. S-tog til Roskilde

Kort beskrivelse af projekt S-tog til Roskilde. S-tog til Roskilde Kort beskrivelse af projekt S-tog til Roskilde S-tog til Roskilde PENDLERTRAFIK SKAL FORBEDRES Togbetjeningen mellem København og Roskilde skal forbedres bl.a. til gavn for de mange pendlere, som dagligt

Læs mere

Hovedkontor Frederiksdal. Beder Landevej 2 DK-8330 Beder Tel 8693 6266. Fax 8693 7893. e-mail Beder@MGarkitekter.dk

Hovedkontor Frederiksdal. Beder Landevej 2 DK-8330 Beder Tel 8693 6266. Fax 8693 7893. e-mail Beder@MGarkitekter.dk Arkitekter og Planlæggere AS Hovedkontor Frederiksdal. Beder Landevej 2 DK-8330 Beder Tel 8693 6266. Fax 8693 7893. e-mail Beder@MGarkitekter.dk Afdeling Gothersgade 35 DK-1123 København K Tel 3391 6266.

Læs mere

Talepapir til besvarelse af samrådsspørgsmål L om gods

Talepapir til besvarelse af samrådsspørgsmål L om gods Talepapir til besvarelse af samrådsspørgsmål L om gods Samråds spm. L: Ministeren bedes oplyse, hvor meget ekstra gods der vil komme på vejene, hvis Railion opgiver sine aktiviteter i Danmark, hvad ministeren

Læs mere

Idefasehøring. - Debatoplæg. Hastighedsopgradering gennem Ringsted

Idefasehøring. - Debatoplæg. Hastighedsopgradering gennem Ringsted Idefasehøring - Debatoplæg Hastighedsopgradering gennem Ringsted Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.bane.dk ISBN: 978-87-7126-182-0 Forord Med den politiske aftale: En ny

Læs mere

Åbent brev til Trafikminister Flemming Hansen og Folketingets Trafikudvalg

Åbent brev til Trafikminister Flemming Hansen og Folketingets Trafikudvalg Miljøbevægelsen NOAH Nørrebrogade 39 2200 København N Tlf. 35361212 Fax. 35361217 noah@noah.dk www.noah.dk København den 20. februar 2007. Åbent brev til Trafikminister Flemming Hansen og Folketingets

Læs mere

Effektberegninger af Ring 5 trafikmodel og prognoser

Effektberegninger af Ring 5 trafikmodel og prognoser Effektberegninger af Ring 5 trafikmodel og prognoser 1 Indledning Dette notat dokumenterer de gennemførte trafikmodelberegninger for belysning af de trafikale konsekvenser af etablering af en henholdsvis

Læs mere

METRO, BRT OG LETBANEPLANER I KØBENHAVN

METRO, BRT OG LETBANEPLANER I KØBENHAVN METRO, BRT OG LETBANEPLANER I KØBENHAVN TØF 2.10.12 Søren Elle Center for Byudvikling Københavns Kommune Københavns langsigtede trafikpolitiske vision MINDST 1/3 CYKLER MINDST 1/3 KOLLEKTIV TRAFIK HØJST

Læs mere

Regionaltog i Nordjylland

Regionaltog i Nordjylland 1 Regionaltog i Nordjylland Banebranchen 5. maj Fremtidens passagertrafik Svend Tøfting Region Nordjylland LIDT HISTORIE 2 2000 Nordjyllands amt overtager Skagens- og Hirtshalsbanen 3 Juni 2004 Nye skinner

Læs mere

Borgermøde i Eskilstrup Oplæg af områdechef Martin Munk Hansen og projektleder Iben Marcus-Møller

Borgermøde i Eskilstrup Oplæg af områdechef Martin Munk Hansen og projektleder Iben Marcus-Møller Femern Bælt danske jernbanelandanlæg Borgermøde i Eskilstrup 16.03.2011 Oplæg af områdechef Martin Munk Hansen og projektleder Iben Marcus-Møller Dagens program Kl. 19.00 ca. 21.00 Præsentation af projektet

Læs mere

Storstrømsbroen. - En ny bro til tog, biler, cyklister og gående

Storstrømsbroen. - En ny bro til tog, biler, cyklister og gående Storstrømsbroen - En ny bro til tog, biler, cyklister og gående En ny Storstrømsbro Helsingør Sjælland Kalundborg København Roskilde Sverige Ringsted Odense Køge Slagelse Næstved Storstrømsbroen Rødby

Læs mere

Kapacitet ind og ud af København H Status på 6. hovedspor og KØR-projekterne

Kapacitet ind og ud af København H Status på 6. hovedspor og KØR-projekterne Kapacitet ind og ud af København H Status på 6. hovedspor og KØR-projekterne Banebranchens jernbanekonference 2011 11.05.2011 Præsenteret af Klaus S. Jørgensen Banedanmarks organisation (pr. 01.07.2010)

Læs mere

TØF konference 12. marts 2003 Investeringer på jernbanen. Jens Andersen

TØF konference 12. marts 2003 Investeringer på jernbanen. Jens Andersen TØF konference 12. marts 2003 Investeringer på jernbanen Jens Andersen Regeringens plan for trafikinvesteringer 2003 Oversigt over projekterne - igangværende som nye Infrastrukturens betydning Vigtigt

Læs mere

Regionens og kommunernes opgaver på trafikområdet

Regionens og kommunernes opgaver på trafikområdet rafik Regional Udviklingsplan 2012 Regionens og kommunernes opgaver på trafikområdet På det kollektive transportområde har kommunerne og regionerne en vigtig rolle som trafikindkøber. Movia er Danmarks

Læs mere

Strategisk planlægning af reinvesteringer i infrastrukturen

Strategisk planlægning af reinvesteringer i infrastrukturen Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Efter borgermøde 16. januar Spørgsmål og Svar vedrørende letbane langs Ring 3

Efter borgermøde 16. januar Spørgsmål og Svar vedrørende letbane langs Ring 3 Efter borgermøde 16. januar 2014 - Spørgsmål og Svar vedrørende letbane langs Ring 3 Emne Spørgsmål Svar Letbane som samfundsinvestering Vi har et velfungerende kollektivt transportnet i hovedstaden, hvorfor

Læs mere

Rødovre Kommune Opdatering af trafikmodelberegninger for ny metrolinje

Rødovre Kommune Opdatering af trafikmodelberegninger for ny metrolinje Rødovre Kommune Opdatering af trafikmodelberegninger for ny metrolinje til Rødovre... 1 Indledning Rødovre Kommune har ønsket en opdatering af de trafikale og økonomiske konsekvensberegninger, der i 2013

Læs mere

Dagens program. Kl. 19.00 ca. 21.00. Præsentation af projektet og dets lokale påvirkninger

Dagens program. Kl. 19.00 ca. 21.00. Præsentation af projektet og dets lokale påvirkninger Femern Bælt danske jernbanelandanlæg Borgermøde i Holeby 09.03.2011 Oplæg af områdechef Martin Munk Hansen og projektleder Iben Marcus-Møller Dagens program Kl. 19.00 ca. 21.00 Præsentation af projektet

Læs mere

Idéfasehøring. - April 2015. Elektrificering og opgradering Aarhus H.-Lindholm

Idéfasehøring. - April 2015. Elektrificering og opgradering Aarhus H.-Lindholm Idéfasehøring - April 2015 Elektrificering og opgradering Aarhus H.-Lindholm Idéfasehøring Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.bane.dk Forord Med den politiske aftale om Togfonden

Læs mere

Københavns Hovedbanegård

Københavns Hovedbanegård Københavns Hovedbanegård - Udfordringer og muligheder Baggrund - Ifølge aftalen om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009 skal der gennemføres en analyse af stationskapaciteten ved Københavns Hovedbanegård

Læs mere

Høringssvar til miljøredegørelsen for København- Ringsted projektet

Høringssvar til miljøredegørelsen for København- Ringsted projektet NOTAT Byrådscentret 27. november 2008 Høringssvar til miljøredegørelsen for København- Ringsted projektet Trafikstyrelsen har sendt udkast til Miljøredegørelse for København-Ringsted Projektet i høring

Læs mere

Togfonden DK. Ved kontorchef Lasse Winterberg

Togfonden DK. Ved kontorchef Lasse Winterberg Togfonden DK Ved kontorchef Lasse Winterberg 28,5 mia. kr. til historisk modernisering af jernbanen Regeringen indgik d. 14. januar en aftale med Dansk Folkeparti og Enhedslisten om Togfonden DK. Togfonden

Læs mere

Talepapir til åbent samråd i TRU den 7. oktober 2010 vedr. DSB s kundeservice

Talepapir til åbent samråd i TRU den 7. oktober 2010 vedr. DSB s kundeservice Trafikudvalget 2010-11 TRU alm. del Svar på Spørgsmål 14 Offentligt Talepapir til åbent samråd i TRU den 7. oktober 2010 vedr. DSB s kundeservice Spørgsmål AJ: Er ministeren enig i, at DSB s dårlige serviceniveau

Læs mere

Muligheder for realisering af et tilpasningsbehov på 30 mio. kr. på kollektiv trafik

Muligheder for realisering af et tilpasningsbehov på 30 mio. kr. på kollektiv trafik Muligheder for realisering af et tilpasningsbehov på 30 mio. kr. på kollektiv trafik Baggrund I budgetaftalen for 2015 indgår, at der i 1. kvartal 2015 træffes beslutning om rammerne for budgettet for

Læs mere

Christian Overgård 21. januar 2016 35425-009 rev A coh

Christian Overgård 21. januar 2016 35425-009 rev A coh FORELØBIGT NOTAT Titel Prognoseresultater for Basis 2020 og 2030 udført med LTM 1.1 Til Kontrol Godkendt Fra 1. Indledning Christian Overgård 21. januar 2016 35425-009 rev A coh Nærværende notat indeholder

Læs mere

Ringbanen. af Anne Pilegaard og Bent Johnsen DSB S-tog a/s

Ringbanen. af Anne Pilegaard og Bent Johnsen DSB S-tog a/s Ringbanen af Anne Pilegaard og Bent Johnsen DSB S-tog a/s Indledning I december 1998 indgik Regeringen, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten et politisk forlig, som blandt andet indebærer, at der frem

Læs mere

Regeringen lægger op til ny rammeaftale for jernbaneområdet 2005 2014

Regeringen lægger op til ny rammeaftale for jernbaneområdet 2005 2014 Dato : 10. oktober 2003 Regeringen lægger op til ny rammeaftale for jernbaneområdet 2005 2014 Regeringen lægger op til en ny rammeaftale, der skal sikre de langsigtede rammer for jernbaneområdet. Aftalen

Læs mere

Strategianalyse København - Ringsted - Sammenlignende analyse af løsninger for udvidelse af banekapaciteten

Strategianalyse København - Ringsted - Sammenlignende analyse af løsninger for udvidelse af banekapaciteten Strategianalyse København - - Sammenlignende analyse af løsninger for udvidelse af banekapaciteten Oktober 2005 Strategianalyse København - Forord Forord Jernbanen København til er den mest trafikerede

Læs mere

Blev Østjylland taget på sengen?

Blev Østjylland taget på sengen? LÆSERBREVE 07.02.2014 kl. 03:00 Jernbaneskinnerne på vej ind mod Aarhus H kan passende genbruges som S-togsspor. Arkivfoto: Carsten Ingemann Blev Østjylland taget på sengen? AF JØRGEN CHRISTENSEN, TISETVEJ

Læs mere

Abstrakt. Landstrafikmodellen og valideringsprocessen. Trafikberegninger

Abstrakt. Landstrafikmodellen og valideringsprocessen. Trafikberegninger Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Vision for banetrafikken i

Vision for banetrafikken i UDKAST Vision for banetrafikken i Region Sjælland En sammenhængende og attraktiv banebetjening i Region Sjælland fra landsdels og lokaltrafik til østdansk trafik. Mobiliteten i Region Sjælland er vigtig.

Læs mere

Nyt godsspor til Esbjerg Havn. Debatoplæg til idéfase

Nyt godsspor til Esbjerg Havn. Debatoplæg til idéfase Nyt godsspor til Havn Debatoplæg til idéfase Deltag i debatten For at sikre at alle relevante og lokale forhold i projektet belyses, opfordrer Banedanmark alle borgere, interesseorganisationer, virksomheder,

Læs mere

Talemanuskript til brug for samråd vedrørende Limfjordsforbindelsen

Talemanuskript til brug for samråd vedrørende Limfjordsforbindelsen Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2016-17 TRU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 228 Offentligt Side 1 af 9 Talemanuskript til brug for samråd vedrørende Limfjordsforbindelsen Spørgsmål R, S og T

Læs mere

Trafikudviklingen i Region Hovedstaden 2010-2030

Trafikudviklingen i Region Hovedstaden 2010-2030 Trafikudviklingen i Region Hovedstaden 2010-2030... Indholdsfortegnelse 1 Sammenfatning... 2 2 Indledning... 4 3 Trafik... 5 3.1 Vejtrafik... 5 3.2 Banetrafik... 6 3.2.1 Banetrafik gennem Region Hovedstaden...

Læs mere

Administrationen indstiller, at bestyrelsen tager orienteringen om trafikbestilling 2016 til efterretning.

Administrationen indstiller, at bestyrelsen tager orienteringen om trafikbestilling 2016 til efterretning. Politisk dokument uden resume Sagsnummer Bestyrelsen 25. juni 2015 Torsten Rasmussen 15 Orientering om trafikbestilling 2016 Indstilling: Administrationen indstiller, at bestyrelsen tager orienteringen

Læs mere

Ide til ny forbindelse i stedet for Storstrømsbroen.

Ide til ny forbindelse i stedet for Storstrømsbroen. Transportudvalget 2011-12 TRU alm. del Spørgsmål 135 Offentligt Ide til ny forbindelse i stedet for Baggrund: Femernbelt forbindelsen vil øge antallet af godstog over Storstrømsbroen med 78 til 96 pr døgn.

Læs mere

Fastlæggelse af linjeføringer til VVM-undersøgelse - Jernbane over Vestfyn

Fastlæggelse af linjeføringer til VVM-undersøgelse - Jernbane over Vestfyn Dato 12. marts 2015 Sagsbehandler Leif Hald Pedersen Mail LHP@vd.dk Telefon Dokument 15/03755-1 Side 1/7 Fastlæggelse af linjeføringer til VVM-undersøgelse - Jernbane over Vestfyn 1. Sammenfatning Vejdirektoratet

Læs mere

Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbanen

Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbanen Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbanen Med 200 km/t fra Ringsted til Femern 30.04.2015 Præsenteret for Banebranchen af Jens Ole Kaslund 1 De store programmer er centralt placeret i Banedanmarks

Læs mere

Udvikling af korridoren Øresundsregionen - Gedser - Rostock - Berlin Fase 1

Udvikling af korridoren Øresundsregionen - Gedser - Rostock - Berlin Fase 1 Trafikudvalget TRU alm. del - Bilag 306 Offentligt Udvikling af korridoren Øresundsregionen - Gedser - Rostock - Berlin Fase 1 For Hansestadt Rostock Regionaler Planungsverband Mittleres Mecklenburg Stadt

Læs mere

Femern Bælt forbindelsen. Konsekvenser for jernbanegodstransporten

Femern Bælt forbindelsen. Konsekvenser for jernbanegodstransporten Femern Bælt forbindelsen Konsekvenser for jernbanegodstransporten efter 2018 2009 1 Femern Bælt forbindelsen Konsekvenser for jernbanegodstransporten efter 2018 2019 2 Så drastisk bliver det nok ikke Men

Læs mere

Udførelsesplanlægning Nybygningsløsningen. København-Ringsted projektet

Udførelsesplanlægning Nybygningsløsningen. København-Ringsted projektet Udførelsesplanlægning Nybygningsløsningen København-Ringsted projektet 26. august 2009 3 Udførelsesplanlægning Indhold Forord Dette notat omhandler udførelsesplanlægning for Nybygningsløsningen. Det er

Læs mere