Dansk Vejtidsskrift NYNAS. Januar Kunst kan være mange ting årgang 64

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Dansk Vejtidsskrift NYNAS. Januar 1987. Kunst kan være mange ting... 1187 årgang 64"

Transkript

1 Dansk Vejtidsskrift Januar 1987 Kunst kan være mange ting... Ofte forbinder man kunst med et dejligt maleri. Og har man set Maja Lisa Engelhardt Jensens = pragtfulde billede»fisk og stoh, erkender man, at dette er kunst. Oven i købet på et berigende niveau. Maja er på vej frem. Men kunst er også at lave gode asfaltveje. AOV, asfaltindustriens fælles forsknings center, har i 25 år medvirket til, at danske asfaltfabrikanter har nået et niveau, der aftvinger respekt, ikke alene i Europa, men også nu i USA. Asfalt er vejen frem. Både Maja og asfaltfabrikanterne arbejder med»oliec. Maja ved, at en god oliemaling er altafgørende, og asfaltfabri kanterne ved, at en god bitumen er ligeså altafgørende for det fær dige resultat. NYNÄS OLIE AIS ønsker AOV hjertelig til lykke med de 25 år den 6. februar NYNAS BITUMEN 1187 årgang 64

2 trafiksikre 30. DANSK VEJTIDSSKRIFT NR Dansk Vejtidsskrift ISSN Udgivet af Dansk Vejtidsskrift ApS, reg. nr Medlemsblad for Dansk Amtsvejingeniorlorening Meddelelseshlad for Aintskoinmunernes vejvæsener Vejdirektorater, Ministeriet for oiyentlige arbejder Dansk Vej historisk Selskab Redaktion: Civ.ing. 0. Asger-Olsen (ansv.) Heglingevej 13, 4180 Sorø Civ.ing. A. 0. Haugaard Sondervangen 104, 31t0 Birkerød og (aften) Redaktionelle medarbejdere: Civ.ing. (. Christiansen Vejdirektoratet, Statens Vej laboratorium Civ.ing. 11. C. Nørgaard, Vejdirektoratet l rofessor, civ.ing. FT. H. Ravn I ressechefthoinas Rorsig Thomsen, Vejdirektoratet Annoncer, salg og administration: L.F. Design/Marketing ApS Jernbanegade 27, 4800 Nykøbing F. Tlf Sats og reproduktion: Design Sats ApS Hojhrogade 9,.1800 Nykøbing F. Tlf Tryk: Nysted Bogtrykkeri ApS. Abonnementspris: Pr. 1/1-87 kr. 200,- + moms, om 3ret for 12 numre. Løssalg: Pr. 1/1-87 kr. 20,- + moms Medlem af: Oplag: eksemplarer iflg. Dansk Oplagskontrol for perioden 1. juli juni INDHOLD. Internationalt Nn 2 Signaler og ulykker 4 Kendelser om fast ejendom 9 Skilleveje - - mniljoskahende? 11 Vej- og Bvplanforeningens forlrsprogram 17 Iloganmeldelser 19 Dansk Amtsvejingenmor forening 20 Mmnisterielle afgorelser 20 Internationalt Nyt International Association for Bridge and Structural Engineering IABSE l3th Congress Helsinki, Finland 5 12 June, 1988 Challenges to Structural Engineering ø Congress In June 1988 the l3th con gress of the International Association for Bridge and Structural Engineering (TAB SE) will be held in Hel sinki. IABSE congresses are held every fourth year. They are open to anyone interest ed in the topics of the tech nical progran3s. The Helsin ki congress with its theme»challenges to Structural Engineering» is dedicated to new concepts of civil engi neering. The theme will be highlighted through deep analyses of the achieve ments oftoday and presenta tions of new and exiting tools and methods for de sign, decision-making and implementation. There will also be tours, exhibitions, social and cultural events, as well as special programs for accompanving persons. Congress Organisation IABSE Finnish Group, As sociation of Finnish Civil Engineers RIL Address: IABSE HELSINKI CONGRESS 1988 c/o As sociation of Finnish Civil Engineers RIL Meritullinkatu 16 A 5 SF HELSINKI, FINLAND phone Venue Finland is famous for its dean and untouched nature. Everywhere are thick forests, the Finnish green gold. The Thousands of lakes with their islands and the nightless nights of nor thern Finnish Lapland at tract visitors from all over the world. Helsinki, the capital of Finland, was the natural choice as congress site. Founded in 1550, the city is called the pearl ofthe Baltic, and with good reason. Situa ted on a peninsula, this port town has a look oflightness and airiness about it. Sea and islands, big ships, vachts and small boats, lively market places and cool, green parks are tvpical fea tures of Helsinki. The best of Finnish architecture can be found here for example Finlandia Hall, designed by the world famous architect Alvar Aalto, and venue of the IABSE congress. Technical programme The programme will focus on topics that constitute challenges to structural en gineering. Plenarv sessions with well-known speakers will present the four main topics: Applications ofnew Materials in Structural En gineering, Computer Aided Engineering, Assessment and Maintenance of Struc tures, Building Physics and Design. Separate seminars and poster sessions will be held, and a technical com mercial exhibition will be arranged. Short technical tours, sites with innovative, exciting, or novel civil engi neering structures in the vi cinity of the capital will complement the program me. Postcongress tours will cover some of the loveliest parts ofthe Finnish lake and archipelago districts while including interesting civil engineering points as well. Social programme During the congress, a van ed programme including of ficial and optional events is available. A special accom panying persons program me will also be provided. Congress delegates and ac compaying persons will be able to get acquainted with the cultural highligts of Helsinki or relax in the beautiful nature surroun ding the capital. The won derful features of sum mer-finland may be experi enced through many kinds of music festivals and art happenings. There will be a special concert in the Church in the Rock. The postcongress tour to exotic Lapland to see the sun that never sets is surelv a must for everyone. Additional information The Preliminary Congress Invitation will be mailed to all who have recieved this leaflet by post. Ifyou are not on the mailing list, or ifvou would like more informa tion about the congress, please contact the congress office above either by phone or mail.

3 Stålfalt -for storre vejsikkerhed... Stålfalt slidlagsmaterialer, fremstillet på basis af elektroovnsslagger, penge og liv fordi de giver: sparer både Vstorre friktion større stabilitet bedre adhæsion Vstørre fleksibilitet Vstørre slidstyrke sterre materialestyrke mindre hærdning af bitumen længere levetid Kontakt en af TARCO s vejafdelinger og få tilsendt yderhgere oplysninger. 1IÀico TARCO Vejdivision Ridderstien 38, Fjelsted, DK-5560 Aarup Telf VejafdeIng Fyn: Ridderstjen 38, Fjelsted, DK-5560 Aarup. Telf Vejafdeling Sjælland: Lyngageren 63, DK-4000 Roskilde. Telf, Vejofdeling Jylland: Kongensbro, DK-8643 Ans By. Telf

4 4 DANSK VEJTIDSSKRIFT NR. I.1987 Signaler og ulykker af Civilingeniør Else Jorgensen, SSV Civilingeniør Ole Bach, Cowiconsult Signalregulering i kryds er ikke nogen garanti for trafiksikkerhed. I signalregulerede kryds er godt halvdelen af ulykkerne enten tværkollisioner eller venstresvingsuheld. Kan man da forbedre forhol dene i de signalregulerede kryds, der er særligt uheidsbelastede? En ny undersøgelse, som SSV har gennemført med Cowiconsult som konsu lent, vise at en række ombygninger i kryds kan forebygge en del ulykkefl men det er svært at give éntydige løsninger på sikkerhedsproblemer i sig nalregulerede kryds. Nogle af resultaterne fra un dersøgelsen refereres her. Signalanlæg løser ikke alle sikkerhedsproblemer Signalanlæg anses normalt for at være en sikkerheds fremmende foranstaltning. Dette er naturligt nok, da al mindelige signalanlæg fjer ner nogle konfliktmulighe der. For eksempel sikrer sig nalet, at tværgående strøm me har skiftevis stoppligt og fremkørselspligt og derfor adskilles, således at tværkol lisioner i princippet ikke kan ske. Signalanlæg løser imid lertid ikke alle sikkerheds problemer i kryds. Konflik ter mellem tværgående strømme vil typisk opstå ved faseskift, og konflikter mel lem kørende på samme vej løses slet ikke i almindelige tofasede signalanlæg. Såle des skete der trafik uheld i signalregulerede kryds i Danmark i Godt personer kom til skade og heraf var ca. halv delen cyklister, knallertkø rere eller fodgængere. Ca. 30% aftrafikuheldene i signalregulerede kryds i større byer er uheld mellem trafikanter, der burde være adskilt af signalet, mens re Trafikstrømme ikke reguleret af signalet. 26% i i 0/ i I /0 410 uheld 140 uheld Trafikstrømme reguleret af signalet. I 5% 312-uheld ) 0/ /0 2 0/ 0/.3 /0 510-uheld bl -, /0 sten af uheldene er mellem trafikanter, der ikke adskil les af signalet. I figur i er vist nogle af de almindelig ste uheldssituationer i sig nalregulerede kryds. I signalregulerede kryds er der altså betydelige sik kerhedsproblemer, som man må være opmærksom på ikke kun ved projekte ringen af signalanlægget, men også i den daglige drift og vedligeholdelse. I en undersøgelse, som SSV har gennemført med Cowiconsult som konsu lent, er der lagt vægt på at finde ud af, hvordan sikker heden i eksisterende signalregulerede kryds kan forbed res. Ombygningen af 29 sig nalregulerede kryds er gen nemgået. Det er undersøgt, hvilken virkning ombygnin gen har haft på sikkerheden. I det følgende omtales nogle hovedresultater fra under søgelsen. Foranstaltninger mod tværkollisioner Forlængelse afmellem tid Tværkollisioner opstår som nævnt oftest omkring faseskift og de kan i nogen tilfæl de undgås ved at forlænge mellemtiden. Mellemtiden er tiden fra grønt slukkes i én retning til grønt tændes i 0/ -I- / ti held 2 0/.3 /0 4.: 660-uheld 874-uheld 871- ti held Figur 1. Andel uheld i de hyppigste uheldssitua tioner, hvor trafikstramme er henholdsvis ikke reguleret og regu leret at signalet.

5 -- DANSK VEJTIDSSKRIFT NR Tændt Figur 2. Helrødt. 0 tværretningen, d.v.s. det er den periode, hvor der»ryd des op«i krydset. Hvis en gennemgang af uheldene i et kryds viser, at et uventet stort antal tværkollisioner kan skyldes for kort mellemtid, kan denne forlænges ved at indføre f.eks. 2 sek. helrødt. I figur 2 er helrødt an skueliggjort i vignet nr sek. helrødt er f.eks. indført i et kryds i Odense. I dette kryds er det især trafi kanterne fra øst, der ikke er nået ud af krydset før de tværkørende trafikanter starter. Uheldsbilledcet er vist i figur 3. På grundlag af 3 års uheld er det vurderet, at mellemti dens længde på 6 sek, er for kort. Dette kan have været 4sek. en medvirkende faktor ved 16 uheld, hovedsagelig tværkollisionsuheld, men også nogle bagendekollisio fler. Efter forlængelse af mellemtiden med 2 sek, er der i løbet af 3 år sket 5 uheld i de tilsvarende uheldssituationer. Der er sket en reduktion i antallet af»behandlede«uheld (de uheldstyper, som ombygningen skulle fore bygge). Det er dog især ma terielskadeuheld mellem bi ler, der er forebygget ved ændringen i signalet, mens de lette trafikanter ikke har ifiet gavn af ændringen. 4 andre kryds er under søgt for virkningen af at for længe mellemtiden. Alle kryds har fàet forbedret sik 2sek. B A2B A3B A4 BA5B Slukket kerheden, specielt med hen syn til tværkollisioner og bagendekollisioner. I de 4 kryds er ikke blot antallet af materielskadeuheld reduce ret, men også antallet afper sonskadeuheld. Det ser altså ud til, at for længelse afmellemtiden kan have en gunstig virkning på visse typer tværkollisioner og bagendekollisioner. Der har ikke vist sig negative føl gevirkninger i de undersøg te kryds. Modernisering afkøre bane afmærkning og signal Der er i SSV s undersøgelse ikke undersøgt andre foran staltninger, der primært er rettet mod tværkollisioner. I et enkelt kryds er der dog foretaget en større moderni sering af både kørebaneaf mærkning og signal. En del af ombygningen har mulig vis virket forebyggende på tværkollisioner, nemlig en indsnævring aftilfarterne. I eksemplet blev antallet af spor i 3 tilfarter reduceret fra 3 til 2 (incl. svingspor). An tallet af»behandlede< tvær kollisionsuheld er reduceret efter ombygningen. Foranstaltninger mod venstresvingsuheld Andre sikkerhedsproblemer i signalregulerede kryds har ikke relation til faseskift, men opstår i faserne. Der er tale om uheld mellem trafi kanter på samme vej, som begge har grønt lys. Uhelde ne opstår da oftest i forbin delse med den ene parts svingning enten til højre el ler venstre. Venstresvings uheld er specielt hyppige i signalregulerede kryds. Medvirkende faktorer til, at disse uheld sker, er ofte dårlig oversigt for ventende venstresvingende bilister på grund af modkørende ven stresvingende biler. Situa tionen er illustreret i fig. 4. FØR N EFTER N 4 + \._... \ + oç, 1/ /4 1979: 36 måneder 1/ /5 1982: 36 måneder Bd Cykel -- Knallert t Fodgænger Uden personskader Med personskader Behandlede uheld Figur3. Kollisionsdiagram for registrerede uheld i før- og efterperioden jet kryds i Odense, hvor2 sekunder helrødt er indført.

6 tionen viser, at der i løbet af Figur 7 viser kollisions stresvingende fra Herlev denne type. Der har her væ svingsuheld af at indføre se svingsuheld af at indføre Hovedgade. I eftersituatio parat signal for venstresvin Hvis alle 4 kryds under Det er derfor ikke uden inden denne ændring indfø Foranstaltningen illustre sigtsforholdene for de svin dette såkaldte bundne ven stresving. Men der er sket en oversigtsspærreflade. Den med en signalmodernise ring. gende. søges under ét, finder man ligeledes, at der er en særde les god effekt på venstre - Bundet ven stresving Der skal nævnes to ek Det kan også være vanske sempler på muligheder for signalregulerede kryds. Den ene mulighed er at re rende trafikstromme. gulere den venstresvingen 6 DANSK VEJTIDSSKRIFT NR. i.1987 ligt for den venstresvingen de at passere flere modkø at forebygge disse uheld i trafik de med et separat sig nal et trelys-pilsignal. Her må køre, når en grøn pil er rende rødt for ligeudkøren de. Venstresvingende biler kan således køre uden at komme i konflikt med andre Figur 5. tændt; samtidig har modkø venstresvingende biler kun indføres en ekstra fase, hvor trafikstrømme. De må der imod ikke køre, når de li geudkørende har grønt iys. Dette er i modsætning til regulering med venstre svingspil, se figur 5. er et kryds i Herlev, som er vist i fig. 6. Ombygningen en helle mellem den ven før- og eftersituationen. 3 år er sket 7 uheld med ven- dersøgt i 4 kryds. Et af disse medførte, at der blev anlagt stresvingende og den li geudkørende trafik. Foranstaltningen er un diagrammer for henholdsvis Figur 4. Situation, hvor venstreavingauheld kan opstå. Reguering af venstresving. Signal med bundet ven- Signal med venstresvingspil. Venstresvingspil. stresving. Venstresvingende trafikantermå kun kø- Venstresvingende trafikanter mb også kore, når re når den grønne pil er tændt. pilsignalet er slukket, hvis blot hovedsignalet viser grønt. Uheldsbilledet i før-situa problemer at indføre separat regulering af venstresvin signalmodernisering Oversigrsspærreflade og En anden mulighed for at bende ombvgget, bla. ved stresvingende foran ligeudkørende er at forbedre over gende biler. Dette kan gøres oversigtsspærreflade, min U-vending og signalet er ændret således, at eksiste mærkningen (cykelfelter, uden indført forbud mod uheld, er det formentlig en trafik er stor, og der sker forhold til andre typer bagendekollisioner. lisionsuheld, eneuheld og tilsvarende stigning i andre typer uheld, som ikke er ret god effekt på venstre»behandlet<. Stigningen gende biler. Derfor må tra fik og uheld nøje analyseres, res. Hvis den svingende bil mange venstresvingsuheld i god løsning, især hvis cykelog knallerttrafikken er lille. forebygge uheld med ven ved at etablere en såkaldt ne kan eventuelt kombineres res med et eksempel fra Kongevejen i Virum. Dette kryds er blevet gennemgri en ændring af kørebaneaf dre krydsareal). Der er des rende svingpile bliver trafik- forekommer blandt tværkol nen er der ingen uheld af

7 -- Ca. DANSK VEJTIDSSKRIFT NR. i Figur 6. Udformning af krydset i Herlev før og efter ændringen. styret. Ombygningen er vist i fig. 8. Antallet af venstresvings uheld, som kan siges at være»behandlet«er ændret fra 9 til 1. Samtidig er det samle de uheidstal halveret. På grundlag af observationspe rioden på i alt 6 år ser det ud til, at en opstramning afkø rebaneafmærkningen og brug af trafikstyrede svingpile har forbedret sikkerhe den i krydset. 3 andre kryds, som har fa et gennemført lignende for anstaltninger, er indgået i SSV s undersøgelse. Det samlede resultat har været godt en halvering af uheidstallet i de situationer, der er»behandlet. Der er ikke konstateret negative føl gevirkninger i form af stig ninger i andre uheldstyper. Konfliktfrie kryds Endnu nogle foranstalt ningstyper er undersøgt. Et enkelt resultat skal kort om tales. Der er fundet en god virkning af en gennemgri bende ombygning af 4 kryds. Ombygningens for mål har været at regulere al le trafikstrømme særskilt, det vil sige etablere et kon fliktfrit kryds (figur 9). Re sultatet har været godt f.eks. er antallet af venstre svingsuheld reduceret med ca. 75%. Der er konstateret en halvering af det samlede uheldstal i alle 4 kryds. Foranstaltninger mod uheld med lette trafikanter I 3 store kryds med en kom pliceret signalgivning er der foretaget en forenkling af signalgivningen blandt an- i;, 0 i. FØR / Lj -E N f... EFTER L N f s 101, 01/ 1/ /1 1979: 36 måneder 1/ /8 1982: 36 måneder b Bil -- Knallert Cykel Fodgænger Uden personskader Med personskader Behandlede uheld Figur 7. Kollisionsdiagram for registrerede uheld i før- og efterperioden. / forbindelse med etablering af bundet venstresving.

8 hverken 8 DANSK VEJTIDSSKRIFT NR. i 1987 Figur 8. Udformning at k.ydset i Virum før og efter ændringen. det for fodgængere. Signa lerne er blevet ændret ved at det er tilstræbt, at bl.a. fod gængere, der færdes i samme eller modsatte retninger, får grønt samtidigt. Det var ik ke tilfældet før ændringen, hvilket fremgår af fig. 10. Det har betydet bedre sik kerhed for fodgængerne, at signalerne er blevet forenk lede mere indlysende og lettere at forstå. Forenklin gen har tilsyneladende ikke påvirket bilernes sikkerhed i positiv eller ne gativ retning. Den eneste foranstalt ning, for hvilken det har væ ret muligt at vise en positiv effekt overfor cykel/knallertuheld, er den konfliktfri sig nalregulering. Konklusion Resultaterne fra undersøgel sen viser, at det har været muligt at forbedre trafiksik kerheden ved at gennemføre målrettede og undertiden enkle ændringer i signalre gulerede kryds. Virkningen på de uheldstyper, som ændringerne forventedes at forebygge har i flere tilfælde været særdeles god. Der er dog undertiden forekommet negative følgevirkninger af ombygningerne. Resultaterne viser også, at det ikke er muligt at komme med éntydige løsningsfor slag på sikkerhedsproble mer i signalregulerede kryds. Et sikkerhedsprob lem må løses under hensyn tagen til det samlede uhelds billede og til trafikken. Den positive virkning af de ombygninger, der er un dersøgt, er helt overvejende kommet bilisterne til gode. Kun enkelte foranstaltnin ger kan vises at have forbed ret sikkerheden for de lette trafikanter. Signalregule ring er således ikke nogen garanti for, at et kryds er sik kert. Det er derfor en god idé at overveje andre løsnin ger end signalregulering, hvis der er sikkerhedspro blemer i et kryds. Det kan for eksempel være en rund kørsel, kanalisering, side vejsheller eller fuldt stop, alt efter hvad problemet er. Hvis en signalregulering trods alt foretrækkes, må projektet udformes efter en nøje analyse af trafik og uheld. Og forholdene i kryd set bør følges efter etable ring af signalet måske er en justering nødvendig, og da kan resultaterne fra SSV s undersøgelse bruges. Figur 9. Konfliktfri signalregulering. De 29 kryds, som undersøgelsen har omfattet, er nærmere beskre vet i 9 notater. Heri findes oplys ninger om udformning før og efter ombygning, uheldsinformationer

9 . Al ag ai bf DANSK VEJTIDSSKRIFT NR og trafikmængdetal, samt en førefter analyse med kontroigrupper. Notaterne er trykt i begrænset oplag, men kan rekvireres af særligt interesserede. Undersøgelsens FØR i-i. A2 _ (1+2) EFTER rap- Alv lee le porten»signaler og ulykker» ef fekt af ombygninger». Rapporten Bl kan Pas ved henvendelse til SSV på tlf B2 = r1h -»»»» - (1 + 2 a = = a af af ag _ = ah ai ah = _ bf _ bg bg RØd bh = bh Gul bi = bi Gren 80 sek. i 60 sek. Figur 70. Eksempel på forenkling af signalanlæg. Jurist- og økonomforbundets Forlag Kendelser om Fast ejendom Taksationskommissio nen for Fyn og det sydli ge Jylland Kendelse af 13. marts 1984 i sag nr. 12/1983. Landbrug - handelsvær di - kontantrabat - pant. Til en hovedlandevejsfor lægning eksproprieredes Ca. 2,46 ha fra en Ca. 52 ha stor landbrugsejendom. Arealerstatningen blev fastsat til 3 kr. pr. m2 af ekspropria tionskommissionen, der i den samlede erstatning fratrak kr. i kontantra bat. Taksationskommissio nen tiltrådte den fastsatte arealpris, men fandt ikke grundlag for at foretage fra drag afkontantrabat allerede under hensyn til, at den fast satte erstatning for afståelse af areal lå væsentligt under et beløb af kr. Den samlede erstatning udbetal tes uden panthaversamtyg ge. Taksationskommissio nen for Sjælland m.v. Kendelse af 5. december 1984 i sag nr. 6/1983. Landbrug - ekstension ejendomsindskrænk ning - I forbindelse med hoved vejsanlæg eksproprieredes ca. 11 ha af en 19 ha stor landbrugsejendom, hvorpå der endvidere blev drevet betonvirksomhed. For tak sationskommissionen kræ vede ejeren principalt hele ejendommen eksproprieret og sagen blev derpå henvist til fornyet behandling ved ekspropriationskommissio nen, idet der ikke var noget grundlag for at tilpligte eje ren at modtage nogle tilbud te tillægsarealer. Det fandtes ikke godtgjort, at der var en sådan sammenhæng mel lem landbrugsdriften og be tonvirksomheden på ej endommen, at en betonfabrik på dette sted kun kunne drives rentabelt som bivirk somhed til en landbrugsvirksomhed, og betingelser ne for at kræve totalekspro priation af ejendommen var herefter ikke opfyldt. Taksa tionskommissionen forhøje de den fastsatte erstatning med bemærkning, at ejeren herefter var stillet nogen lunde, som han ville have været, såfremt al landbrugsjorden på ejendommen var blevet medeksproprieret. Overtaksationskommis sionen for Bornholms og Københavns amtsrådskredse Kendelse af 5. november 1984 i sag nr. 16/1984. Privat vej servitutter vedligeholdelse - En hjørnegrundsejer frem satte begæring om delvis op hævelse afen servitut om bi drag til vejvedligeholdelse efter facadelængde, idet han henviste til bestemmelsen i vejbidragslovens 11, hvor efter facadelængde kun kan tillægges procentvis vægt som ét af flere kriterier, og en passende reduktion skal beregnes vedrørende hjør negrunde. Begæringen to ges ikke til følge, da der ikke fandtes at foreligge en ved bestemmelsens oprettelse upåregnelig byrdeforøgelse, og da det, således som privatvejslovens 66 er ud formet, måtte anses for over vejende betænkeligt at udvi de denne bestemmelses an vendelsesområde til de i nærværende sag foreliggen de omstændigheder.

10 (I) (b zcl) tri H Cl) Cd) H. 0 Ci) (b 0 q (b

11 DANSK VEJTIDSSKRIFT NR Stifieveje - trafiksikre miljoskabende? Af J.W. Messeter, Gentofte kommunes undersøgelse vejsanlæg tekniske forvaltning der ændringen. beboertilfredshed med fremmest En af i et villaområde i Gentofte har vist, at er overvejende tilfredshed blandt beboerne, men at det først og er de yngre børne- familier, der får indfriet forventning til vej- deres stille forrige og begyndelsen af dette århundrede. Der er ikke registreret tra fikuheld i området siden Stillevejsområdet blev lagt i an De første ønsker om trafi kale ændringer i området blev modtaget i Enkelte af vej ene blev af trafikanter brugt som genvej mellem de 2 trafikveje blev et kryds i om rådet ombygget, fordi der gennem nogle år var ind truffet nogle alvorlige trafik uheld blev området opta get i kommuneplanen til ud førelse i perioden Projektet til stillevej sområdet blev fremskudt til førelse i 1984, og var frem lagt til kritik i 6 uger om kring årsskiftet 1983/84. ud Det er almindeligt, at der er stor tilslutning blandt bebo erne på veje, når ønsket om stillevejsanlæg fremsættes. Det er derimod sjældent, at beboerne ytrer sig positivt eller negativt, når stilleveje først er udført. Undersøgelsen havde til formål at afdække tilfreds heden med stilleveje blandt beboerne i et villaområde, og blev gennemført i okto ber Samtlige beboere over 13 år i området fik tilsendt et spørgeskema fra kommu nen. Navne og adresser blev trukket fra folkeregisteret, og det udfyldte skema blev sendt til AlM, som havde udarbejdet skemaet og gen nemførte undersøgelsen. Der blev udsendt 492 ske maer, og der indkom 242 svar (49%). Stil]evejsomrader overfat ter et areal på Ca. 2 ha og en samlet vejlængde på 2,5 km offentlige veje. Mod nord og øst er der brolagte overkørs ler ved vejenes tilslutning til 2 gennemgående trafikveje. Arealet grænser mod vest og syd dels til en sø og dels til et park- og institutionsområ de. Der er en skole i områ det, som ellers kan karakteri seres ved at være en villabe byggelse fra slutningen af

12 12 DANSK VEJTIDSSKRIFT NR Der indkom alene én hen vendelse, som kom fra den initiativgruppe, der i 1981 fremførte ønsket om frem skyndelse af projektet på 96% af 458 adspurgte be boeres vegne. Henvendel sen udtrykte tilfredshed med projektet, men med et ønske om en opstramning af det før omtalte kryds, hvor der dog ikke var sket uheld siden ombygningen. Kom munen imødekom ønsket. Kommunens udgift til an lægget blev kr. SammenFattende undersøgelsen: viser at der er overvejende til fredshed med stillevejs området. at beboerne er splittet i 2 lejre. at de mest positive findes blandt de yngre børnefa milier, fordi de opfatter stillevejsanlægget som en forbedring af trafikmiljøet og dermed større tryghed. SP.6 HVOR TILFREDS ER DE MED STILLEVEJSOMÅDERNE I KVARTERET BASIS: 242 at de mest negative findes blandt de ældre beboere, som mener, at stillevejs anlægget har gjort det vanskeligere at færdes, og at foranstaltningerne ik ke pynter. Spørgeskemaet stillede spørgsmål til beboerne om alder, køn, og hvor længe de havde boet i kvarteret. fljæ UTaFÆtS Do Fig. 1. Stillevejsområdet har 3/4 tilslutning blandt beboerne. Der var 8 spørgsmål, nog le med en række underspørgsmål, der drejede sig om trafikken, om udseendet og foranstaitningerne og om funktionen afstillevejene. Hvor tilfreds er De med stillevejene? (Fig. 1) 74% er tilfreds eller meget tilfreds, 20% er utilfreds eller meget utilfreds, og 6% er hverken tilfreds eller util freds. Beboerne i aldersgruppen år er de mest tilfred se. Er trafikmiljoet blevet bedre? (Fig. 2) Beboerne blev spurgt om, hvordan trafikforholdene var før og efter stillevejsan lægget. 77% af beboerne svarede, at der før stillevejs anlæggene var problemer med biler med høj fart, 68% af disse fandt, at forholdene var blevet forbedret efter an læggene. 60% mente, at der før stillevejen var for megen biltrafik, og 68% af disse svarede, at forholdene var blevet forbedret. På spørgsmål om ændring i trafikuheldene på vejene, før og efter, mente kun lidt mere end hver tredie, at det var et problem før, og det samme antal svarede, at for holdene var blevet forbe dret, hveranden at forholde- GENTOFTE KOMMUNE ST ILLEVEJE EFTERÅR 1986 JOB HR SP.2 HVILKE AF DISSE PROBLEMER VAR DER FØR, 013 HVORDAN ER DET NU 7 I-40R BOET MINDST 2 ÅR I KVARTERET PROBLEMER FDf HVORDAN ER DET NU: TOTAL JA NEJ URE VÆRRE DET BEDRE IJSE SVARET SAMME SVARET BILER MED STOR FART FOR MEOET BILTRAFIK STØJ FRA BILER O.LIGN Y S U KKUR 1 1 VEJENE r, 3ET UEJ SITUATIONER / VANDRET V. BEREONINO *** A I M *.* SIDE 3 Fig. 2. Problemer for og nu.

13 DANSK VEJTIDSSKRIFT NR ne var uforandret og 2% at de var forværret. Om faretruende situatio ner svarede 66%, at det var et problem før stillevejene, og 42% af disse svarede, at forholdene var uforandrede, 37% af forholdene var for bedret og endelig 2% at for holdene var forværret. Meget tyder på, at uheids risikoen opleves uafhængig af trafikmængde og hastig hed. Det der opfattes for bedret, er med andre ord de almindelige gener fra trafik ken og ikke det sikkerheds mæssige. Bump». SP.4 HVOR ENIG ER DE I FØLGENDE PÅSTANDE STILLEVEJE GOD FORANSTALTNING FOR BESVÆRLIGT BONHENE PYNTER IKKE PA VEJENE DER BØR VÆRE FLERE STILLEVEJE FÆRRE UHELD PA STILLEVEJE ISÆR EN FORDEL FOR BØRNENE [1]]] - 5L slutning, at det især er en fordel for børnene, men der med ophører også den store enighed. 30% mener, at det. I i4% Æ41 VAÅ WL 1II 2 II I LLU 111 i5x - IH 2 IJHHI EH 9c 19 gi -ir HELT ENIG OVERVEJENDE ENIG OVERVEJENDE UENIG HELT UENI6 VED IKKE BASIS: 242 Fig. 3. Sti/levejenes t,yghed og sikkerhed. Tryghed ogleller sikkerhed (Fig. 3) Det må konstateres, at der er stor enighed om, at stilleveje er en god foranstaltning. 80% afbeboerne er enige el ler helt enige. Beboerne er også enige i, med 80% tiler blevet for besværligt at færdes i området. På spørgsmål om, der bør være flere stilleveje, svarer i W2+HW 60%, at det er en god idé, mens 20% svarer»ved ikke», og 20% er uenige i, at der bør laves flere. Der er altså et SP.3 HVOR TILFREDS ER DE MED FORHOLDENE PÅ STILLEVEJENE io SO? L1T ALT AFN.Q1I I LIP F I ALT P-Ftfl0.D PA VLEI ÆTTII TILFÆDS VEDDQE BASIS: 242 4iX iii4/ III.. I), I 5 7 III 7X III i EILF Fig. 4. Stillevejenes udseende og funktion. TUTILF ; g4 wzfl7fl/ä r,17x) iixliix PA i4xiox7%

14 passende 14 DANSK VEJTIDSSKRIFT NR. i.1987 flertal, som går ind for flere stilleveje, hvilket tyder på en vis tilfredshed med måden, foranstaltningerne virker på. Der er dog en vis usik kerhed omkring fordelene. Trygheden og et mere ro ligt trafikmiljø er det afgø rende argument frem for tra fiksikkerheden, for anlæg af stillevej e. Stillevejenes udseende og funktion. (Fig. 4) er blandt beboerne også blevet under søgt. Til stillevej enes udse ende svarer 57% positivt og 37% negativt. 66% af de adspurgte er tilfreds med bum pene, mens kun 55% er til freds med bommene. 60% er tilfreds med afmærknin gen i mørke, og det samme gælder for så vidt angår par keringsforholdene ved veje ne. Kun 41% finder, at mu ligheden for snerydning er god, men samtidig er det dog kun 33%, der er direkte utilfredse. Den høje»ved ikke» pct. på 25, tyder på, at mange af beboerne ikke har følt sig sikre på, hvad indflydelse stillevejsanlæggene har på snerydningen. SP.5 ER DER FOR MANGE, PASSENDE ELLER FOR FÅ BUMP OG BOMME BASIS: 242 Fig. 5. For få På spørgsmål om, der er»for mange»,»passende» el ler»for få» foranstaltninger (fig. 5) svarer 56%, at antal let er»passende», 23% at der er»for mange» og 20% af der er»for få» foranstalt ninger. Af figuren fremgår det, at der er mindre end en 1/4 af beboerne, der er util fredse med foranstaltninger ne, og at den del af beboer ne, der kunne tænke sig flere foranstaltninger, er lige så E1PALE for mange foranstaltninger. F01 FÅ stor, som de, der ønsker fær re. Aldersfordelingen ved be svarelsen af spørgsmålet vi ser, at det typisk er de ældre, der føler sig generet afforan staltningerne, mens det om vendt er de unge, der finder, at der burde være flere et forhold, der stemmer over ens med, at børnefamilierne føler gavn af stillevejsforan staltningerne. Ser man på aldersforde lingen ved de 6 forhold (fig. 4) er det de årige, der er de mest tilfredse beboere med næsten alle forholdene, hvilket igen bekræfter stille vejenes nære tilknytning til opfattelsen af større tryghed hos børnefamilierne. Om vendt er det de yngste og de ældste aldersgrupper, der er mest utilfredse med flere af forholdene, hvilket kan tol kes som den generelt mere besværlige færden i områ det. Men det må konstateres ved at se på fig. 4 og 5, at over halvdelen af beboerne er tilfredse med stillevejsud formningen, idet der i be dømmelsen af stillevejsfor anstaltningerne ligger en vurdering af både funktion og æstestik. I undersøgelsen indgik en mulighed for skriftligt at kommentere spørgsmålene»er der (trods alt) noget De er utilfreds med»? og»hvad er De (trods alt) mest tilfreds med»? Den største utilfredshed findes med bommene, både med hensyn til trafiksikker hed og udseende. Mange GENTOFTE KOMMUNE OTILLEVEJE EFTERÅR 1936 SP.6 HVOR TILFREDS ER DE MED STILLEVEJSOMRÅDERNE I KVARTERET? KRYDSET MED SP.11 KNN SP.11 1OTAL DRENG! PIGE! UGE MAND KVINDE SVARET TOTAL SF.6 MEGET TILFREDS ( TILFREDS 43 X X UTILFREDS ii 7 7. X 7. MEGET UTILFREDS 9 8 X ÆG IKKE LODRET X SEREGNIND Fig. 6. Mænd og kvinder er ikke lige enige.

15 DANSK VEJTIDSSKRIFT NR. i mener, at der burde være be plantning i stedet for bump og bomme. Der er ved besvarelsen af spørgsmålet om, hvad der er størst tilfredshed med, flest der svarer»den lavere ha stighed«, men også den mindre gennemkørsel i om rådet og stillevejsanlæggene generelt. Mænd og kvinder er ikke lige enige På spørgsmålet,»hvor til freds er De med stilleveje ne» viser det sig, at der blandt de mandlige beboere er større tilfredshed (80%), end blandt kvinderne (71%). En forsigtig fortolkning kunne være, at kvinderne i mindre grad har faet for ventningerne til stillevej ene indfriet med hensyn til tryg hed og sikkerhed end mæn dene. Fortolkningen voves, for di det erfaringsmæssigt er kvinder, der er initiativtage re i ønsker om stilleveje, og undersøgelsens resultat kunne udtrykke en skuffelse i forhold til forventninger ne.,bomme<. Indkørsel til stillevejsområdet. Dansk Vejtidsskrift eneste specialbiad for vej- og trafikteknikere

16 2450 TLF. cm brede båndforseglinger. Som noget cm brede MINI-THORMASEAL bånd et meget glat bånd. 3cm MINI friktionss kæ rve r. 10 cm bånd m. fri ktionsskærver. 5 cm bånd m. nyt udfører vi nu tillige smalle, kun 3 med nedtromlede friktionsskærver båndforsegi ing Skridsi kker overfladen på de almindelige 5 og 10 forseglingssystem med Thormaseal Vi har nu videreudviklet vores revne A2, med nedtromling at skærver i IKA Kl SCANDAGADE et Skærvenedtromlingssystemet kan rimelig god friktion og med revneforsegling og giver i sig selv en Thormaseal A2 er specielt udviklet til THORMASEAL. også udføres på allerede udførte bånd- nedtrom[ede skærver er friktionen høj. HERMED LØSES PROBLEMER MED SKRIDFARE PÅ VORE BÅNDFORSEGLINGER KØBENHAVNS ASFALTKOMPAGNI AlS led i KAK s vedligeholdelsessystem KØBENHAVN SV - forseglinger til mindre revner. forseglinger, også på forseglinger vor båndforseglingsidé, men ofte med anvendelse af fugemasser, der giver udført af andre firmaer, der har kopieret Thormaseal

17 kan sker er DANSK VEJTIDSSKRIFT NR. I Vej- og Byplanforeningens forårsprogram Alle interesserede er vel komne til alle møderne, dog med undtagelse af civil- og akademiingeniører, der ikke er medlem af DIF, idet de ikke har adgang til møder i DIF. Af forårets arrangementer skal især fremhæves et besøg af direktøren for det engel ske vejforskningslaboratori um. Dette besøg giver sær lig anledning til at drøfte den internationale forsk ningsindsats på vej- og tra fikområdet. I løbet af foråret håber V&B også at kunne udskrive en konkurrence på lærean stalter og universiteter om emnet»trafik i byer». Her ved håber vi bl.a. at stimule re de studerendes interesse for vej- og byplanområdet. Januar Centrumforbindelsen Tirsdag den 27. januar kl i DIF V&B i samarbejde med B gruppen. Afd.ing. Jørgen Roed fra stadsingeniørens direktorat, vej kontoret i Kø benhavn, fortæller om den nye vejforbindelse fra de syd- og vestlige motorveje til Københavns centrum, her under om forhistorien, øko nomien, samarbejdet med Vejdirektoratet om styrin gen samt nogle af de små og store problemer, udførelsen af projektet giver. Februar Eksport på vej- og trafikområdet Torsdag den 12. februar kl i DIF V&B i samarbejde med U landsfaggruppen. Eksport indenfor vej- og tra fikområdet er ikke ny, men i de senere år har man søgt at øge denne eksport gennem nye tiltag og nye konstella tioner. Hvordan har det hidtidige forløb så været, hvordan er det netop nu og hvad kan man vente sig af fremtiden? Vej direktør Per Milner, Vejdirektoratet, formanden for Foreningen af rådgiven de ingeniører, civ.ing. Søren Kampmann og direktør E. Ross Pedersen fra Entrepre nørforeningen vil hver kom me med et ca. 20 min.s ind læg. Herefter vil et panel bestå ende af repræsentanter fra Vejdirektoratet, rådgivende firmaer og entreprenørfir maer debattere oplæggene med salen, indlederne og hinanden. Deltagergebyr: 50,- kr. for medlemmer, 100,- kr. for an dre, der ikke kan være med lem afdif. Gratis for junio rer og pensionerede med lemmer. Tilmelding nødvendig til DIF. Kan kollektiv trafik planlægges? Torsdag den 12. februar kl Odense Teknikum, Niels Borhs Alle, Odense V&B i samarbejde med Fyngrupperne. Den kollektive trafik er en væsentlig del og nødvendig del af samfun dets trafiksystem. Den sik rer befordring til den meget store gruppe afborgere, som ikke har adgang til at benyt te bil. Provokerende kan spørges: kollektiv trafik over hovedet planlægges, så der er et rimeligt alterna tiv til den individuelle transport? det? Hvor er det sket? der hjælp på vej i de nye vej regler? Direktør Leif Marcussen, Arhus sporveje, og trafikchefjørgen Hammer, Born holm amts trafikselskab (BAT) vil lægge op til debat om disse spørgsmål med ud gangspunkt i to velfunge rende trafiksystemer. Hvad blev der af Nordkolt? Tirsdag den 24. februar kl i DIF V&B arrangerer i samarbej de med TØF et eftermid dagsmøde om den kollektive trafiks situation i dag. An ledningen er, at det er ca. 10 år siden, at det fælles nordi ske udredningsprojekt NORDKOLT fremlagde en samlet oversigt over den vi den og de problemstillinger for byernes trafik som fand tes, og hvor man gennem en række trafikale scenarier forsøgte at beskrive alterna tive trafiksystemer frem til år Men hvad blev der egentlig af alle de gode ide er? På mødet vil lektor Uffè Jacobsen, Handelshøj sko len, som var medlem afsty ringsgruppen for NORD KOLT, og civilingeniør Flemming Larsen, Anders Nyvig A/S, som på dansk si de var stærkt engageret i NORDKOLT-projektet be lyse nogle erfaringer efter NORDKOLT. Lektor Bent Flyvbjerg, AUG vil lægge op til debat om de udeblev ne håndgribelige resultater efter NORDKOLT. Trafikstojproblemer Tirsdag den 24. februar kl i DIF V&B i samarbejde med HYG. Trafikstøj kan medfø re søvnforstyrrelse, samtaleforstyrrelse og nedsat kon centrationsevne. Problemet har været sti gende i en årrække på grund af stigningen i trafikken, og meget store dele af befolk ningen er generet heraf. Der er i disse år en stigen de forståelse for at støjni veauet må nedsættes ved at gennemføre en række be grænsende foranstaltninger. Disse gennemgås og dis kuteres på aftenens møde. Af tidsmæssige grunde omhandler mødet kun tra fikstøj. Navne på foredragsholde dere oplyses ved annonce ringen i»ingeniøren».

18 Hvordan Hvordan Hvordan Hvor Hvor Kan 18 DANSK VEJTIDSSKRIFT NR Marts Vejvedligeholdelse Tirsdag den 3. marts kl , Auditorium C, AUG, Fibigerstræde, Aa] borg V&B arrangerer i samarbej de med Nordjyllands afd. et eftermiddagsmøde om vejvedligeholdelse. Fra Nordjyllands amts kommune vil afdelingsinge niør Erik Top fortælle om vej administrationens behov for en systematisk vedlige holdelse af landevejsnettet. Fra fa. Dynatest, som er en af pionererne inden for sy stematisk vejvedligeholdel se, vil civilingeniør Bent Jansen fortælle om firmaets metoder og erfaringer med særlig henblik på vedlige holdelse aflandeveje. Fra fa. Phønix, Vejen vil civilinge niør Jorn Kristiansen for tælle om Pavement Manage ment systemer anvendt på kommunale veje og redegø re for firmaets erfaringer fra internationale arbejdsopga ver. Satellitteknologi og planlægning Torsdag den 12. marts kl OF Jernbanegade 20, Odense V&B i samarbejde med Fyngrupperne. Den moderne satellitteknologi har åbnet en verden af nye mulighe der. bliver vejret? løber havstrøm mene? er vandkvalite ten i vore søer og have? er vandet i undergrunden i Afrikas tørkeområder? mange far kan der græsse på Grønland? vi ved hjælp at satel litter opbygge en verdensomfattende miljødataba se? Om denne vifte af mulig heder fortæller lektor Sten Folving, Roskilde Univer sitetscenter.»ulovlige byggerier Onsdag den 18. marts kl i DIF V&B i samarbejde med B- gruppen. De seneste år har frembudt flere eksempler på ulovlige byggerier, som er i strid med gældende lokal-, kommune- eller regionspla fler. På mødet vil man søge at belyse problemets omfang og debattere de metoder, der anvendes til at lovliggøre byggerierne. Tilmelding nødvendig til DIF. F&U ved det engelske vejforsknings laboratorium Tirsdag den 24. marts kl i DIF Verdens største forsknings og udviklngsinstitution på vej- og trafikområdet er det britiske Transport and Road Research Laboratory (TRRL), der tillige er en af de ældste vejforskningsin stitutioner. TRRL har igen nem de senere år undergået en intern udvikling og for nyelse. Direktøren for TRRL, Mr. Geofi Margason, har indvilget i at rejse til Dan mark for at fortælle om TRRL s aktiviteter og disses baggrund samt om tenden serne i emnevalg i disse år. Mr. Margason håber gen nem sin præsentation at sti mulere en debat om vej- og trafikforskning, dens mål og midler. Efter foredraget er der fro kost, hvori alle kan deltage. Deltagergebyr: 225,- kr. for medlemmer, 325,- kr. for andre, der ikke kan være medlem af DIF og 175,- kr. for juniorer og pensionerede medlemmer. For deltagelse uden fro kost er prisen 125,- kr. lave re. Tilmelding nødvendig til DIF senest den 18. marts. April EMIL Torsdag den 2. april kl i DIF Under titlen gemmer sig projektet»effekt af miljø prioriterede gennemfarter<, som Vej datalaboratoriet har arbejdet med i de senere år. Omkring mødetidspunktet udsender Vejdatalaboratori et en sammenfattende rap port om Vinderup-projek tet. Civilingeniør Lene Herr stedt, Vej datalaboratoriet, som har ledet undersøgel sen, vil på mødet redegøre for resultaterne af de meget omfattende målinger og un dersøgelser, som er foretaget i Vinderup. Undersøgelser ne er gennemført såvel før som efter, at den miljøprio riterede gennemfart blev etableret. Mødet henvender sig der med til alle teknikere såvel som politikere, der beskæfti ger sig med gennemgående trafik i bymiljøer. Pressens rolle i planlægningen Tirsdag den 7. april kl OF Jernbanegade 20, Odense V&B i samarbejde med Fyngrupperne. Hvad betyder pressens engagement i plan lægningsspørgsmål? Kan pressen hjælpe eller vildieder den? Arbejder pressen forskelligt regionalt og lokalt? Hvem beskytter hvem? Journalist Lise Lyngbye, Fyens Stiftstidende og jour nalist Finn Bønnelykke, Ra dio Fyn lægger op til debat. Et lille spørgepanel vil sammen med salen forsøge at fa en spændende aften med pressen. Nyt om trafiksikkerhed Onsdag den 22. april kl i DIF Eftermiddagsmøde med præsentation afny viden om trafiksikkerhed, herunder især trafikantadfærd og cyk listforhold. Emnerne vil blive belyst af medarbejdere fra Rådet for Trafiksikkerhedsforsk ning, Vej direktoratets Sekre tariat for Sikkerhedsfrem mende Vejforanstaltninger og Institut for Veje, Trafik og Byplan. Mødet afholdes også i Arhus den 21. maj. Maj Moderniseringsforsøget i Frederiksborg amt Onsdag den 6. maj kl i DIF Moderniseringsforsøget i Frederiksborg amt har nu passeret sin i års dag. Hvordan er det gået med Vej direktoratets og Frede riksborg amtsråds oprinde lige intentioner med fri amtsprojektet, efter at det har været udsat for virkelig hedens barske og grå hver dag. Hvad er der sket af nye tiltag indenfor vejvedligehol delsesområdet i projektets første år, og hvordan er pla nerne for de kommende år? Teknisk direktør i Frede riksborg amtskommune, civ.ing. Finn Hansen, afd.ingeniør, akad.ing. C.S. Berggreen, Vej direktoratet, og ledcer af»projektsekreta riatet< civ.ing. Knud Bjørn Prahl, Carl Bro A/S, vil for tælle, hvordan det tætte samarbejde mellem Vejdi rektoratet og amtskommu nen er gået, i hvilket omfang det har båret frugt, samt hvordan Vej direktoratet ser muligheden for at benytte de indvundne erfaringer til hovedlandevejsnettet i hele landet. Nyt om trafiksikkerhed Torsdag den 21. maj kl på Scanticon, Arhus V&B i samarbejde med Ar-

19 på DANSK VEJTIDSSKRIFT NR hus afdelingen. Eftermid dagsmøde med præsenta tion af ny viden om trafik sikkerhed, herunder især trafikantadfærd og cyklist forhold. Emnerne vil blive belyst af medarbejdere fra Rådet for Trafiksikkerhedsforsk ning, Vej direktoratets Sekre tariat for Sikkerhedsfrem mende Vej foranstaltninger og Institut for Veje, Trafik og Byplan. En gentagelse af mødet i København den 22. april. Besøg på Romsø Lørdag den 23. maj kl på havnen i Kerteminde V&B i samarbejde med Fyn grupperne. Forårets ekskur sion går til den lille, men meget smukke Romsø per len i Storebælt. Øen der hører under Hverringe Gods har tidli gere været opdyrket, og i 1921 boede her Ca. 50 men nesker. I dag er der blot én familie tilbage på den skovklædte ø, der nu først og fremmest er et fornemt jagtdomæne. Fyrpasser Leif Hansen og kone er vores værter og fuld mægtig Jan Kofod Winther, Fredningsstyrelsen vil supplere med centraladmi nistrationens nyeste tanker og ideer for Danmarks mindste øer. Turen er beregnet til Ca. 8 timer og koster ca. 40,- kr. pr. deltager. Husk madpak ke. Tilmelding og betaling senest den 1. maj på tlf , lokal Boganmeldelse Roskilde landevej AfEgon Funch og Eivind Tofte Hernovs Forlag 1986 Format 200X2lOmm, 78 si der, rigt illustreret. Pris 160kr. Med denne bog er et stort savn afhjulpet, den repræ senterer med 10 års forsin kelse et jubilæumsskrift for Roskildevejens færdiggørel se i Da Frederik V i 1761 be sluttede»saavel til Ager dyrkningens, Handelens og den videre Samfærdsels Fremme som til Bekvemmelighed for de Rejsende at an lægge Hovedveje i alle Lan dets Provinser», indkaldtes som bekendt på foranled ning afj.h.e. Bernstorff fra Frankrig ingenieur en chef des ponts et chaussées Jean Marmillod til at forestå disse arbejder. Som reverens for konge huset startede man i 1764 med vejen fra København til Fredensborg, men to år se nere approberede Chr. VII planen til en vej strækning fra Damhuset til Roskilde, der skulle anlægges i lige li nie»såvidt muligt kan ske». Arbejdet startede i Fredensborgvej ens fær diggørelsei 1775 blev i 1925 markeret ved opsætning af en mindesten for Marmillod i vejgaflen ved Rudersdal, og blev i 1975 mindet ved diverse festligheder og en bog skrevet af den kendte vej historiker Torben Topsøe-Jensen. Roskildevejens færdiggø relse i 1776 blev med et års forsinkelse mindet ved en bog fra 1927 afj.t. Lundby og Victor Hermansen; 200 års jubilæet i 1976 blev for bigået i tavshed. Dette er der nu rådet bod på. Forøvrigt kan 1986 opfattes som en slags jubilæumsår, da pave Urban III den 21. oktober 1186 stadfæstede Absalons gavebrev til Roskilde bispe stol på borgen Havn med til liggende. Denne samhørig hed mellem København og Roskilde skulle vare mere end 300 år og har skabt et betydeligt transportbehov mellem de to byer. Den anmeldte bog be skriver ikke alene den nuvæ rende Roskilde landevej, men også den tidligere vej mellem København og Ros kilde, der havde et noget an derledes forløb, idet den på grund af datidens mindre avancerede teknik undgik naturlige landskabshindrin ger. Kroerne langs vejen er givet en særlig omtale. Det er da også sådan, at bestem melse om kroer er givet alle rede under Erik Klipping ved Danehoffet i Helsing borg i Chr. TI s gejstlige lov af 1521 bestemmer, at en kro skal ligge ved Snubbekorset. Det er oprindelsen til Ros kilde Kro, der i 1772 blev flyttet til den nuværende landevej til det sted ved Sto re Vejleå, der af forfatteren Chr. Heilskov er kaldt det eneste nogenlunde idylliske sted på den lige ensformige vej mellem Sjællands ny og gamle hovedby. Denne kro har, som beskrevet i bogen, været hjemsøgt af berømt heder som Adam Oehlen schläger og Arthur Welles ley (Wellington). Kroen var berømt for sin brændevin (vært i 1834, Anders Brøn dum var halvbroder til den Brøndum, der har lagt navn til den snaps, vii dag drikker under dette navn). En mængde historiske og kulturhistoriske minder knytter sig til såvel den gam le som den nye Roskilde lan devej, minder som bogen i en letflydende tekst og med fortræffelige billeder med gamle og nye motiver giver en levende beskrivelse af. I flæng kan nævnes: Sven skekrigene , Bakke huset som samlingssted for mange af guldalderens kendte mænd, den under provisorietiden byggede vestvold, markante begiven heder under modstands kampen, retterstedet ved Trippendal og Vestskoven. Det er meget fortjenst fuldt, at den normalt lidet estimerede vestegn, for hvil ken Roskildevej en har været livsnerven, med denne bog er draget frem i søgelyset. Undertegnede anmelder, der i en stor del afbarne- og ungdomsårene har boet i nær tilknytning til Roskilde landevej Frederiksberg, i Tåstrup og i Glostrup værdsætter dette initiativ meget højt. Det kan sluttelig nævnes, at der i Handelsbanken i Glostrup i oktober 1986 var en spændende udstilling om Roskilde landevej, inspire ret af den her anmeldte bog. Udstillingen var arrangeret i samarbejde med Historisk Selskab for Glostrup, Brøndby, Albertslund og Vallensbæk. Morten Ludvigsen

20 spiller Niels Jens Niels Bernt men 20 DANSK VEJTIDSSKRIFT NR, i 1987 Store offentlige investeringer Tidsskriftet POLITIGA nr. 4/1986 er et temanummer om store offentlige investe ringer. Politik foregår i stigende grad under anvendelse af økonomiske termer. Oplys ninger om økonomi, beskæf tigelse, valuta, miljø samt beslutningers kort- og lang sigtede konsekvenser bliver på flere og flere områder et krav til politikernes beslut ningsgrundlag. En økono misk rationalitet vinder ind i det politiske liv. Men beslutningstagerne er folkevalgte politikere, der har en række holdninger og visioner, ligesom de hele ti den må tage hensyn til væl gernes holdninger og til for holdet mellem partierne. Politikerne arbejder derfor også ud fra en politisk ratio nalitet. Især i forbindelse med sto re offentlige investeringer står de to former for rationa litet over for hinanden. Sto re offentlige investeringer kræver mange ressourcer, de har langtrækkende konse kvenser, og de har betyd ning for andre samfundsin vesteringer. Dette gør dem til oplagte emner i den poli tiske debat og beslutnings proces, hvorfor sådanne of fentlige investeringer meget ofte tages op til fornyet poli tisk behandling. Temanummerets overord nede problem er, hvordan de to former for rationalitet den økonomiske og den poli tiske ind på store of fentlige investeringer. Eller sagt på en anden måde: på hvilket økonomisk og poli tisk grundlag tager politi kerne stilling til sådanne of fentlige investeringer, og hvilke nye økonomiske og politiske forhold kan og hvilke kan ikke bevæge po litikerne til en ændret stil lingtagen? Temanummeret indledes med en udførlig, sammen fattende artikel,»politik og økonomi i store offentlige investeringer», af lektor, cand.mag. Niels Chr. Side nius, Institut for Statskund skab, Aarhus Universitet. Derefter belyses proble merne udfra fire konkrete eksempler: naturgasprojek tet, atomkraftprojektet, hy bridnettet og Farøbroerne. Disse fire eksempler har en række fælles karakteristi ka, den politiske håndtering af dem har været vidt forskellig. Artiklerne belyser hvor dan og hvorfor. De fire artikler er skrevet af: Refslund Poulsen, administrativ koordina tor i DONG, Rørbech, chef for Vejdirektoratets planlæg ningsområde, Chr. Sidenius, lek tor ved Institut for Stats kundskab, og Stubbe Østergaard, direktir i Telsam-Grup pen ApS. POLITICA udgives af Institut for Statskundskab, Universitetsparken, 8000 Arhus C, tlf Temanummeret er på 78 sider og koster 70 kr. AvF Dansk Amisvejingenior forening 25 års jubilæum Den 1. februar 1987 kan ci vilingeniør Einar Rosendal, Viborg, fejre 25 års dagen for sin ansættelse ved Vi borg Amts Vejvæsen. Havbundens råstoffer > Gemt på den danske havbund ligger råstoffer i form afsten og grus til en værdi af milliarder kroner. Det er nok de færreste, der tillægger sten og grus nogen større værdi, men havbun dens råstoffer vil faktisk væ re i stand til at dække hele bygge- og anlægssektorens efterspørgsel efter materia ler til betonfremstilling til ind i næste århundrede. Det fremgår af en artikel i Entrepenørforeningens blad. Omfanget af havbun dens råstofressourcer er på vist gennem 6 års opmå lings- og kortlægningsarbej de udført affredningsstyrel sen, der har skabt et Dan markskort for søterritoriet. Kortlægningsarbejdet un derstreger, at der vil være mulighed for at flytte en be tydelig del af den produk tion, der i dag foregår i grusgrave på land, ud på havbunden. Her vil råsto findvindingen medføre fær re miljøgener end på land. For at fremme udnyttel sen af havbundens ressour cer har fredningsstyrelsen udarbejdet et forslag til ændring afråstofloven. Lov forslaget åbner mulighed for udstedelse af koncessioner til en eller flere virksomhe der til særlige dele afsøterri toriet, hvor råstofferne kun vanskeligt kan udnyttes un der den nugældende lov. Ministerielle afgørelser Ministeriet for offentlige arbejders brev af 13. juni 1986 (j.nr fa) om fritagelse for vin tervedligeholdelse ved afkald på at benytte et baneareals beliggenhed ved vej. I brev af7. maj 1986 (j.nr. TF ) har teknisk for valtning anmodet ministeri et om en udtalelse vedrøren de bestemmelsen i 6, stk. 3, i lov om vintervedligehol delse og renholdelse afveje. Henvendelsen er foranle diget af, at DSB under hen visning til nævnte bestem melse har givet afkald på at bruge sin beliggenhed ved den offentlige vej Smakke gårdsvej ud for nr DSB ønsker herefter, at kommunen overtager snerydningen m.v. af det fortov, der er beliggende uden for DSBs arealer på denne del af vejen. Dette har kommunen af vist, men DSB har fast holdt, at de med hjemmel i nævnte bestemmelse kan give et sådant afkald med den retsvirkning, at kom munen skal overtage vintervedligeholdelsen af den på gældende fortovsstrækning. Det fremgår af sagen, at det areal, der er beliggende ud for den omhandlede vejstrækning, anvendes som haveareal, medens de nær liggende ejendomme består afrækkehuse med adgang til Smakkegårdsvej. Adgangen til DSBs arealer sker i kryd set mellem Smakkegårdsvej/ Vældegårdsvej med overkør selsmulighed til begge veje. Det fremgår af forarbej

Li vets blan de de bol scher

Li vets blan de de bol scher Knud Ra mia n s op læg på FU AM's marts mø de Li vets blan de de bol scher Tit len Li vets blan de de bol scher er et bi lle de af li vets kva li te ter. Dem har vi vist ledt ef ter lige si den Adam og

Læs mere

De Ny gam le mo bi li serer

De Ny gam le mo bi li serer De Ny gam le mo bi li serer Af Knud Ra mi an Hvis kært barn har man ge navne - må vi el ske al der dom - men. El ler og så hand ler det om præ cis det modsat te. Vi fryg ter og ha der al der dom men og

Læs mere

Borups Alle/ Hulgårdsvej Krydsombygning

Borups Alle/ Hulgårdsvej Krydsombygning 29. november 2007 Borups Alle/ Hulgårdsvej Krydsombygning Baggrund Vejdirektoratet har ønsket at forbedre trafiksikkerheden i krydset og har i forbindelse hermed hyret firmaet Hansen & Henneberg til at

Læs mere

Fodgængeres og cyklisters serviceniveau i kryds

Fodgængeres og cyklisters serviceniveau i kryds Fodgængeres og cyklisters serviceniveau i kryds Af civilingeniør Søren Underlien Jensen Trafitec, suj@trafitec.dk Trafikanters oplevelser i trafikken er en vigtig parameter. I faglige kredse benævnes denne

Læs mere

Ombygning af rundkørsel Rødevej - Gl. Skivevej

Ombygning af rundkørsel Rødevej - Gl. Skivevej Viborg Kommune Ombygning af rundkørsel Rødevej - Gl. Skivevej Trafiksikkerhedsrevision trin 2 Status: Endelig revisionsrapport Kommenteret af Grontmij Kommenteret af Viborg Kommune Beslutning og underskrevet

Læs mere

Grundejerforeningen STORHØJ. Kloak re nover ing

Grundejerforeningen STORHØJ. Kloak re nover ing N yt fra Grundejerforeningen STORHØJ 27 Marts 1998 Kloak re nover ing Hermed det supplerende materiale til belysning af de økonomiske forhold ved den forestående kloakrenovering, som lovet i indkaldelsen

Læs mere

1. INDLEDNING 2. BAGGRUND OG FORMÅL 3. LOVENS BESLUTNINGSTYPER 4. BYFORNYELSENS ORGANISATION 5. FORDELING AF OFFENTLIG STØTTE

1. INDLEDNING 2. BAGGRUND OG FORMÅL 3. LOVENS BESLUTNINGSTYPER 4. BYFORNYELSENS ORGANISATION 5. FORDELING AF OFFENTLIG STØTTE 1 1. INDLEDNING 2. BAGGRUND OG FORMÅL 3. LOVENS BESLUTNINGSTYPER 4. BYFORNYELSENS ORGANISATION 5. FORDELING AF OFFENTLIG STØTTE 6. HELHEDSORIENTERET BYFORNYELSE 7 BYGNINGSFORNYELSE 8. AFTALT BOLIGFORBEDRING

Læs mere

Udeladte signaler i Viborg

Udeladte signaler i Viborg Udeladte signaler i Viborg Trafikanters holdninger Søren Underlien Jensen Oktober 2008 Indhold Sammenfatning og konklusion... 3 1. Indledning... 5 2. Metode og gennemførelse... 7 2.1 Udformning af spørgekort

Læs mere

DR mang ler mod til at for - mid le lit te ra tur hi sto rie

DR mang ler mod til at for - mid le lit te ra tur hi sto rie DR mang ler mod til at for - mid le lit te ra tur hi sto rie AF JAN NIE IWAN KOW SØ GAARD 18. ja nu ar 2014 00:01 Dig te ren Mi cha el Strun ge, der om nogen blev sy no nym med 1980 ernes poesi, holdt

Læs mere

INFO@ASYLET-KALUNDBORG.DK WWW.ASYLET-KALUNDBORG.DK

INFO@ASYLET-KALUNDBORG.DK WWW.ASYLET-KALUNDBORG.DK Bør nene i cen trum - en for æl drep jece LUN DE VEJ 1 4400 KA LUND BORG TLF.: 59 51 07 57 INFO@ASYLET-KALUNDBORG.DK WWW.ASYLET-KALUNDBORG.DK Ind holds for teg nelse Side 4 Side 4 Side 5 Side 6 Side 6

Læs mere

Ældres sikkerhed på Frederikssundsvej. - et trafikpuljeprojekt. Af Claus Rosenkilde, sektionsleder. Vej & Park, Københavns Kommune

Ældres sikkerhed på Frederikssundsvej. - et trafikpuljeprojekt. Af Claus Rosenkilde, sektionsleder. Vej & Park, Københavns Kommune Ældres sikkerhed på Frederikssundsvej - et trafikpuljeprojekt Af Claus Rosenkilde, sektionsleder Vej & Park, Københavns Kommune Før ombygning Efter ombygning Frederikssundsvej er Københavns Kommunes længste

Læs mere

Er det din egen skyld, at du bli ver ramt af stress?

Er det din egen skyld, at du bli ver ramt af stress? Er det din egen skyld, at du bli ver ramt af stress? bog ud drag AF DORTE TOU DAL VIFTRUP, PH.D. OG AU TO RI SE RET PSY KO LOG 1. juni 2015 14:34 Men ne sker, som er sy ge meld te med stress og de pres

Læs mere

LOKALPLAN 102. Buddinge skole Buddinge kvarter

LOKALPLAN 102. Buddinge skole Buddinge kvarter LOKALPLAN 102 Buddinge skole Buddinge kvarter GLADSAXE KOM MU NE 1996 HVORFOR LOKALPLAN? I Gladsaxe Kommune skal der normalt laves en lokalplan når dele af kommuneplanen skal realiseres, når der gennemføres

Læs mere

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 5. februar 2013 11/16848 EGENBETALING AF VEJBELYSNING I brev af 26. oktober 2011 har grundejerforeningen klaget over Kommunens afgørelse af 29. september 2011 om

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1 Typer og placeringer af chikaner 2 Forslag til ændringer 3 Plan og økonomi for udskiftning

Indholdsfortegnelse. 1 Typer og placeringer af chikaner 2 Forslag til ændringer 3 Plan og økonomi for udskiftning Grundejerforeningen Nørvang Vurdering af Stillevejsforanstaltninger COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Indholdsfortegnelse 1 Typer og placeringer

Læs mere

A11 A16 A17 A18. Farlig vejkryds, hvor den krydsende trafik har ubetinget vigepligt

A11 A16 A17 A18. Farlig vejkryds, hvor den krydsende trafik har ubetinget vigepligt A11 Farlig vejkryds, hvor den krydsende trafik har ubetinget vigepligt Hvor den krydsende trafik har ubetinget vigepligt. Tavlen opstilles hvor vejens forløb har betydning for nedsættelse af hastigheden.

Læs mere

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON. 11. september 2013 09/10096-39 Ivan Skaaning Hansen ih5@vd.dk 7244 3112

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON. 11. september 2013 09/10096-39 Ivan Skaaning Hansen ih5@vd.dk 7244 3112 DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 11. september 2013 09/10096-39 Ivan Skaaning Hansen ih5@vd.dk 7244 3112 Randers Kommune Miljø og teknik Veje og trafik Laksetorvet 8900 Randers AFGØRELSE AF KLAGEN

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingerne til 2013 I dag nåede vi op på 77 tilmeldte både. Det er lidt lavere end samme tidspunkt sidste år. Til gengæld er det glædeligt,

Læs mere

Statsforvaltningens brev til en forening. Vedr.: Klage over Kolding Kommune.

Statsforvaltningens brev til en forening. Vedr.: Klage over Kolding Kommune. Statsforvaltningens brev til en forening Vedr.: Klage over Kolding Kommune. Ældre Sagen har den 4. marts 2010 klaget over, at Ko l- ding Kommune i forbindelse med budgetlægningen for 2010 har ændret kriterierne

Læs mere

Serviceniveau for fodgængere og cyklister

Serviceniveau for fodgængere og cyklister VEJFORUM Serviceniveau for fodgængere og cyklister Trafikanters oplevelser i trafikken er en særdeles væsentlig parameter i trafikpolitik, både lokalt, regionalt og nationalt. I faglige kredse benævnes

Læs mere

Statistisk oversigt Spørgeskema resultater

Statistisk oversigt Spørgeskema resultater Statistisk oversigt Spørgeskema resultater 1 Vi har lavet to forskellige spørgeskemaer. Et spørgeskema til Biibo.dks eksisterende brugere, hvor vi fik lov til at bruge Biibo.dks brugerdatabase og et til

Læs mere

Evaluering af minirundkørsler i Odense

Evaluering af minirundkørsler i Odense Før-og-efter uheldsstudie af fem 3-benede vigepligtskryds, der blev ombygget til minirundkørsler Søren Underlien Jensen Juni 2007 Forskerparken Scion-DTU Diplomvej, Bygning 376 2800 Kgs. Lyngby www.trafitec.dk

Læs mere

Bryd frem mit hjertes trang at lindre

Bryd frem mit hjertes trang at lindre Bryd lad frem n mt tet hj for tes hæng Bryd frem mt hjtes trang at lndre trang me at re ln hn dre, dre sol, stol; du ar me synd res dag mn nd gang tl vor nå de Sv.Hv.Nelsen Februar 2005 lad lad den d k

Læs mere

S. Riber Kristensen, Dalby Bygade 42, 5380 Dalby. Tlf. 65 34 11 01. riber@privat.dk

S. Riber Kristensen, Dalby Bygade 42, 5380 Dalby. Tlf. 65 34 11 01. riber@privat.dk S. Riber Kristensen, Dalby Bygade 42, 5380 Dalby. Tlf. 65 34 11 01. riber@privat.dk Til Kerteminde Kommune att. Kent Stephensen Hans Schacksvej 4 5300 Kerteminde Dato: 19.02.2008. Bemærkninger til planforslaget

Læs mere

Effekter af cykelstier og cykelbaner

Effekter af cykelstier og cykelbaner Før-og-efter evaluering af trafiksikkerhed og trafikmængder ved anlæg af ensrettede cykelstier og cykelbaner i Københavns Kommune Søren Underlien Jensen Oktober 2006 Forskerparken Scion-DTU Diplomvej,

Læs mere

En letbane på tværs af København?

En letbane på tværs af København? En letbane på tværs af København? Besøg Københavns Amts vandreudstilling om letbanen langs Ring 3. Udstillingen åbner 11. april på Amtssygehuset i Herlev. Herefter går turen videre til Glostrup, Gladsaxe,

Læs mere

BORGERFORENING FOR ALLESØ, NÆSBYHOVED BROBY, SKOVS HØJRUP OG KIRKENDRUP

BORGERFORENING FOR ALLESØ, NÆSBYHOVED BROBY, SKOVS HØJRUP OG KIRKENDRUP BORGERFORENING FOR ALLESØ, NÆSBYHOVED BROBY, SKOVS HØJRUP OG KIRKENDRUP NOTAT AF 14. SEPTEMBER 2011 ANBEFALINGER TIL FORBEDRING AF TRAFIKFORHOLD I FIRKANTEN BELDRINGEVEJ, BOGENSEVEJ, STÆREHUSVEJ OG SØHUSVEJ

Læs mere

VEJFORUM 2009. indlæg workshops. Der åbnes for tilmelding til Vejforum 2009 tirsdag den 15. september kl. 9.00

VEJFORUM 2009. indlæg workshops. Der åbnes for tilmelding til Vejforum 2009 tirsdag den 15. september kl. 9.00 VEJFORUM 2009 Invitation indlæg workshops Der åbnes for tilmelding til Vejforum 2009 tirsdag den 15. september kl. 9.00 Du kan kun tilmelde dig på www.vejforum.dk alle skal tilmelde sig, også indlægsholdere

Læs mere

Brådalvej. Cykelstiprojekt, Nøvling - Visse. Trafiksikkerhedsrevision Trin 1. google

Brådalvej. Cykelstiprojekt, Nøvling - Visse. Trafiksikkerhedsrevision Trin 1. google Brådalvej Cykelstiprojekt, Nøvling - Visse Trafiksikkerhedsrevision Trin 1 google Udarbejdet af: Gunvor Winther Dato: 19.02.2014 Version: 01 Projekt nr.: 6011-006 MOE A/S Åboulevarden 22 DK-8000 Aarhus

Læs mere

Rejsetids-informationssystem på Helsingørmotorvejen

Rejsetids-informationssystem på Helsingørmotorvejen Rejsetids-informationssystem på Helsingørmotorvejen Afd.ing. Finn Krenk, Vejdirektoratet Nedenfor beskrives et rejsetids-informationssystem, der er implementeret på Helsingørmotorvejen for at forbedre

Læs mere

Gravhunde. Gravhunde. Dansk Kennel Klub Gravhunde Atelier. Dansk Kennel Klub. Racehunde i Danmark

Gravhunde. Gravhunde. Dansk Kennel Klub Gravhunde Atelier. Dansk Kennel Klub. Racehunde i Danmark Dansk Kennel Klub Gravhunde Gravhunde Gravhunde Gravhunde er en halv hund høj, en hel hund lang og to hunde værd. De er små lavbenede, charmerende, intelligente, modige og yderst selvstændige individualister,

Læs mere

Cyklens potentiale i bytrafik

Cyklens potentiale i bytrafik Civ.ing. Karen Marie Lei Krogsgaard,Vejdirektoratet, Trafiksikkerheds- og Miljøafdelingen Civ. ing. Puk Kristine Nilsson, Vejdirektoratet, Trafiksikkerheds- og Miljøafdelingen. Cyklens potentiale i bytrafik

Læs mere

behandling Mølholm Forsikring A/S god klar besked om MØLHOLM FORSIKRING A/S

behandling Mølholm Forsikring A/S god klar besked om MØLHOLM FORSIKRING A/S klar besked om Mølholm Forsikring A/S god behandling Finlandgade 1, 2. th. 5100 Odense C Tlf: 65 20 21 20 Fax: 65 20 21 21 www.behandlingsgaranti.dk info@behandlingsgaranti.dk MØLHOLM FORSIKRING A/S Vi

Læs mere

Estimat over fremtidig trafik til IKEA

Estimat over fremtidig trafik til IKEA BILAG Estimat over fremtidig trafik til IKEA Estimat af fremtidig trafik til IKEA For at estimere den fremtidige trafik til IKEA tages der udgangspunkt i en tælling af trafikken i IKEA Århus og i antallet

Læs mere

1. Information om medlemsweekend år 2010. Lørdag den 9. oktober kl. 14.00 og søndag den 10. oktober 2010 kl. 10.00

1. Information om medlemsweekend år 2010. Lørdag den 9. oktober kl. 14.00 og søndag den 10. oktober 2010 kl. 10.00 1. Information om medlemsweekend år 2010 Lørdag den 9. oktober kl. 14.00 og søndag den 10. oktober 2010 kl. 10.00 Så nærmer sig tiden som mange af os har glædet os til et helt år hvor vi skal mødes igen

Læs mere

http://www.sparpaafarten.dk/spr2/s1.php?p=9999&n=123456 1 of 1 02-11-2006 13:07

http://www.sparpaafarten.dk/spr2/s1.php?p=9999&n=123456 1 of 1 02-11-2006 13:07 http://www.sparpaafarten.dk/spr2/s1.php?p=9999&n=123456 1 of 1 02-11-2006 13:07 Nu begynder den del af spørgeskemaet, som omhandler dine holdninger til og erfaringer med trafik. Det er vigtigt, at du husker

Læs mere

Ørestadens arkitektur

Ørestadens arkitektur Ørestadens arkitektur Oplev den nye bydel Kom og oplev den nye Ørestad med masser af sport- og fritidsoplevelser 1 mnb tryksag.indd 1 28-11-2011 15:32:19 om Ørestad blev fremlagt. Det var fra starten tanken,

Læs mere

I jeres brev af 5. juni 2012 har I klaget over Kommunens beslutning af 24. april 2012 1 om ekspropriation til etablering af en cykelsti langs T vej.

I jeres brev af 5. juni 2012 har I klaget over Kommunens beslutning af 24. april 2012 1 om ekspropriation til etablering af en cykelsti langs T vej. DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 19. april 2013 12/06000-25 Søren Peter Kongsted spk@vd.dk 7244 3113 EKSPROPRIATION TIL ETABLERING AF CYKELSTI I jeres brev af 5. juni 2012 har I klaget over Kommunens

Læs mere

Alle uheld 64 48-25% Tilskadekomne 1,32 1,00

Alle uheld 64 48-25% Tilskadekomne 1,32 1,00 Else Jørgensen, Vejdirektoratet, TSM N.O.Jørgensen, Danmarks Tekniske Universitet, IVTB Sikkerhed i nyere danske rundkørsler. Siden midten af 1980'erne har der i mange europæiske lande - herunder i Danmark

Læs mere

SF Nordjyllands E45-trafikløsning 2013-2030 : September 2013

SF Nordjyllands E45-trafikløsning 2013-2030 : September 2013 SF Nordjyllands E45-trafikløsning 2013-2030 : September 2013 Forbedring af sikkerhed og kapacitet på E45 ved Limfjordstunnelen SF er af den opfattelse, at den langstrakte diskussion om den 3. Limfjordsforbindelse

Læs mere

Effekt af nedsættelse af promillegrænsen

Effekt af nedsættelse af promillegrænsen Effekt af nedsættelse af promillegrænsen Inger Marie Bernhoft Civilingeniør Danmarks TransportForskning/Ermelundsvej Ermelundsvej 101, 2820 Gentofte, Danmark Baggrund Pr. 1. marts 1998 blev promillegrænsen

Læs mere

Sætter hovedstaden i bevægelse TAGENSVEJ / JAGTVEJ

Sætter hovedstaden i bevægelse TAGENSVEJ / JAGTVEJ Sætter hovedstaden i bevægelse TAGENSVEJ / JAGTVEJ 1. NY IDÈ OM HØJKLASSET TRAFIK = 2. BASERET PÅ BORGERDRØMME 3. SAMMENTÆNKER TRAFIK + BY NY IDÈ OM HØJKLASSET TRAFIK Idé om højklasset trafik: Gem det

Læs mere

Information Systems ICT. Welcome to. Autumn Meeting Oct 2013, Copenhagen(DK)

Information Systems ICT. Welcome to. Autumn Meeting Oct 2013, Copenhagen(DK) Information Systems ICT Welcome to Autumn Meeting Oct 2013, Copenhagen(DK) Agenda Autumn Meeting 2013 Thursday 24:th of October 10:00 Velkomst. Status fra formanden og gennemgang af program for høstmødet

Læs mere

NYT TILSLUTNINGSANLÆG PÅ E45 ØSTJYSKE MOTORVEJ VED HORSENS

NYT TILSLUTNINGSANLÆG PÅ E45 ØSTJYSKE MOTORVEJ VED HORSENS NYT TILSLUTNINGSANLÆG PÅ E45 ØSTJYSKE MOTORVEJ VED HORSENS Projektets formål er at skabe direkte adgang til E45 Østjyske Motorvej fra Horsens by og havn via etablering af nyt tilslutningsanlæg nord for

Læs mere

Detailudformning af cykelstier i kryds En undersøgelse baseret på skadestuedata

Detailudformning af cykelstier i kryds En undersøgelse baseret på skadestuedata Detailudformning af cykelstier i kryds En undersøgelse baseret på skadestuedata Speciale på civilingeniøruddannelsen Vej- og trafikteknik på Aalborg Universitet Cykel- og knallerttrafik Højest Næstmest

Læs mere

Lyngby-Taarbæk Kommunalbestyrelse Rådhuset Lyngby Torv 2800 Lyngby. Vedr. regulering af erstatning for dækningsgrav kommunens j. nr.

Lyngby-Taarbæk Kommunalbestyrelse Rådhuset Lyngby Torv 2800 Lyngby. Vedr. regulering af erstatning for dækningsgrav kommunens j. nr. Statsforvaltningen Hovedstaden udtaler, at Lyngby-Taarbæk Kommune burde have indbragt spørgsmålet om en erstatnings størrelse for taksationskommissionen, men da sagen har bagatelagtig karakter, og ulovligheden

Læs mere

Trafik og Miljøhandlingsplaner - resultater og erfaringer

Trafik og Miljøhandlingsplaner - resultater og erfaringer Helle Huse, civilingeniør, Anders Nyvig A/S Trafik og Miljøhandlingsplaner - resultater og erfaringer Det er nu 4 år siden, at arbejdet med de første trafik- og miljøhandlingsplaner blev igangsat. Hovedparten

Læs mere

BRUGERVEJLEDNING. Import: Pro da na Seeds A/S Få borg vej 248 DK5250 Oden se SV Tlf.: 0045 63 17 16 00 Fax: 0045 63 17 16 19

BRUGERVEJLEDNING. Import: Pro da na Seeds A/S Få borg vej 248 DK5250 Oden se SV Tlf.: 0045 63 17 16 00 Fax: 0045 63 17 16 19 BRUGERVEJLEDNING Import: Pro da na Seeds A/S Få borg vej 248 DK5250 Oden se SV Tlf.: 0045 63 17 16 00 Fax: 0045 63 17 16 19 INDHOLD 1. GENEREL INFORMATION 4 2. KRAV TIL TRAKTORENS HYDRAULISKE UDSTYR 5

Læs mere

Nulpunktsmåling til cykliststrategi

Nulpunktsmåling til cykliststrategi Rådet for Større Færdselssikkerhed Nulpunktsmåling til cykliststrategi Rapport Capacent Epinion 30. december 2008 Indholdsfortegnelse 1 Kort Capacent Epinion...3 2 Baggrund...4 2.1 Indledning...4 3 Frekvenser...5

Læs mere

Irene Jessen og Kristian Jacobsen benytter den private fællesvej, som vejadgang til deres ejendom Åbøllingvej 3, 6683 Føvling.

Irene Jessen og Kristian Jacobsen benytter den private fællesvej, som vejadgang til deres ejendom Åbøllingvej 3, 6683 Føvling. TEKNIK & MILJØ Vej & trafik Dato: 10-06-2013 Sagsnr.: 12/13699 Kontaktperson: Carsten Wagner Sørensen Dir. tlf.: 7996 6212 Fax: 7539 3444 E-mail: cws@vejenkom.dk EAN-nr.: 5798005410157 NOTAT Åbøllingvej

Læs mere

Ansøger Projekttitel Tilskud kr. Budget kr.

Ansøger Projekttitel Tilskud kr. Budget kr. NOTAT Dato J. nr. 22. maj 2015 Udmøntning af Pulje til busfremkommelighed Nedenfor præsenteres de projekter som får støtte af Pulje til busfremkommelighed. Der udmøntes midler til 18 projekter til i alt

Læs mere

Karen Marie Lei, Sektionsleder og civilingeniør, COWI A/S klei@cowi.dk

Karen Marie Lei, Sektionsleder og civilingeniør, COWI A/S klei@cowi.dk Evaluering af pilotprojekt Variable tavler for cyklister ved højresvingende lastbiler Forfattere: Michael Bloksgaard, Ingeniør, Århus Kommune mib@aarhusdk Karen Marie Lei, Sektionsleder og civilingeniør,

Læs mere

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 9. april 2010 09/07866 EKSPROPRIATION TIL OFFENTLIG VEJ Vejdirektoratet har behandlet en klage fra advokaten på vegne af K og N C T over Kommunens afgørelse af

Læs mere

Baltic Development Forum

Baltic Development Forum Baltic Development Forum 1 Intelligent Water Management in Cities and Companies developing and implementing innovative solutions to help achieve this objective. Hans-Martin Friis Møller Market and Development

Læs mere

Landsforeningen LEVs. byggestrategi

Landsforeningen LEVs. byggestrategi Landsforeningen LEVs byggestrategi for 2011 til 2015 byggestrategi Landsforeningen LEV har fastlagt sin boligvision med afsæt i FNs Handicapkon ven tion, sådan at landforeningen arbejder for, at mennesker

Læs mere

TRUE-SURFACE VIBRATORY GREEN TROMLE SYSTEM

TRUE-SURFACE VIBRATORY GREEN TROMLE SYSTEM TRUE-SURFACE VIBRATORY GREEN TROMLE SYSTEM BRUGERVEJLEDNING Import: Prodana Seeds A/S Fåborgvej 248 DK5250 Odense SV Tlf.: 0045 63 17 16 00 Fax: 0045 63 17 16 19 INFORMATION OM DERES TRUE-SURFACE VIBRATORY

Læs mere

Statsforvaltningens brev af 13. december 2012 til et kommunalbestyrelsesmedlem

Statsforvaltningens brev af 13. december 2012 til et kommunalbestyrelsesmedlem Statsforvaltningens brev af 13. december 2012 til et kommunalbestyrelsesmedlem 1 3-12- 2 0 1 2 T I L S Y N E T Du har som kommunalbestyrelsesmedlem klaget over b e- handlingen af en sag om undladelse af

Læs mere

Klage over påbud om fjernelse af træ ud for Bindeleddet 7, Knebel Afgørelse i genoptagelsessag

Klage over påbud om fjernelse af træ ud for Bindeleddet 7, Knebel Afgørelse i genoptagelsessag Dato 11. marts 2015 Sagsbehandler Julie Egholm Mail jue@vd.dk Telefon 7244 3135 Dokument 14/03405-40 Side 1/7 Klage over påbud om fjernelse af træ ud for Bindeleddet 7, Knebel Afgørelse i genoptagelsessag

Læs mere

Driveteam s lille teoribog

Driveteam s lille teoribog Driveteam s lille teoribog Generelle hastigheder: 50 km/t Indenfor tættere bebygget område 80 km/t Udenfor tættere bebygget område 80 km/t Motortrafikvej 130 km/t Motorvej Bilens maksimum mål: (alle mål

Læs mere

TRYGHED OG SIKKERHED I TRAFIKKEN. Indhold

TRYGHED OG SIKKERHED I TRAFIKKEN. Indhold Forældres oplevelse af tryghed og sikkerhed i trafikken Marts 2014 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Metode... 4 3. Konklusioner... 6 4. Transport til skole... 9 5. Trafiksikkerhed på skolevejen... 13 6. Tryghed...

Læs mere

at orienteringen om driftsplanlægningen under VM i Cykling tages til efterretning.

at orienteringen om driftsplanlægningen under VM i Cykling tages til efterretning. Politisk dokument uden resume Sagsnummer Bestyrelsen 14. september 2011 Mads Lund Larsen 18 Driftsplanlægning under VM i cykling Indstilling: Det indstilles, at orienteringen om driftsplanlægningen under

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingen åbner om to uger Mandag den 3. december kl. 8.00 åbner tilmeldingen til Trolling Master Bornholm 2013. Vi har flere tilmeldinger

Læs mere

Referat ar Regionsmøde i Viborg lørdag den 29.11.08.

Referat ar Regionsmøde i Viborg lørdag den 29.11.08. Referat ar Regionsmøde i Viborg lørdag den 29.11.08. 1.Velkomst Susanne bød velkommen og der var et specielt velkommen til vores nye kasserer, Erik. 2. Valg af dirigent, referent samt næste møde. Dirigent:

Læs mere

Sammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser

Sammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser Sammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser Dette bilag indeholder en sammenfatning af resultater af to holdningsundersøgelser, som er gennemført i forbindelse med idé-debatten om trafikplan

Læs mere

Trafikplan for Ikast-Brande Kommune Ikast-Brande Kommune Resumérapport

Trafikplan for Ikast-Brande Kommune Ikast-Brande Kommune Resumérapport Trafikplan for Ikast-Brande Kommune Ikast-Brande Kommune Resumérapport Indledning I foråret 2008 igangsatte Ikast-Brande Kommune udarbejdelsen af en samlet trafikplan indeholdende delplaner for trafiksikkerhed,

Læs mere

Værd at vide om: Adoption. Adoption

Værd at vide om: Adoption. Adoption Værd at vide om: Adoption Adoption Ansøgning om adoption De danske myndig heder ønsker at sikre, at et barn, der bortadopteres får de bedste opvækstvilkår. Hvis I ønsker at adoptere, skal I derfor igennem

Læs mere

Hvordan forbedrer vi signalstyringer?

Hvordan forbedrer vi signalstyringer? Hvordan forbedrer vi signalstyringer? Civilingeniør Peter Christensen, Swarco Trafik A/S peter.christensen@swarco.com Signalanlæg indgår som en væsentlig del i trafikafviklingen særligt i byer. Det burde

Læs mere

Afgørelse af Faxe Kommunes afgørelse af 10. oktober 2014 om istandsættelse og fremtidig vedligeholdelse af den private fællesvej, Sygehusvej

Afgørelse af Faxe Kommunes afgørelse af 10. oktober 2014 om istandsættelse og fremtidig vedligeholdelse af den private fællesvej, Sygehusvej Dato 10. februar 2015 Sagsbehandler Bjarne Jess Vennike Mail bjv@vd.dk Telefon 72 44 30 22 Dokument 14/12597-17 Side 1/7 Afgørelse af Faxe Kommunes afgørelse af 10. oktober 2014 om istandsættelse og fremtidig

Læs mere

et nordjylland i udvikling!

et nordjylland i udvikling! et nordjylland i udvikling! Nordjylland står sammen i samfundets interesse. Køen over Limfjorden bliver i de kommende år længere og længere. Limfjorden bliver snart en barriere for Nordjyllands udvikling.

Læs mere

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter naturbeskyttelseslovens 26a, stk. 3.

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter naturbeskyttelseslovens 26a, stk. 3. Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 22. september 2014 J.nr.: NMK-512-00086 Ref.: LTP-NMKN AFGØRELSE i sag om nedlæggelse af en sti i Faxe Kommune Natur- og

Læs mere

TV 2 DANMARK A/S Teglholm Allé 16 2450 København SV. Att. Reklamejura

TV 2 DANMARK A/S Teglholm Allé 16 2450 København SV. Att. Reklamejura TV 2 DANMARK A/S Teglholm Allé 16 2450 København SV Att. Reklamejura RADIO- OG TV-NÆVNET Mediesekretariatet 28. januar 2009 Sagsnr: 2008-0233 Ulrike Clade Christensen Fuldmægtig, cand.jur. ucc@bibliotekogmedier.dk

Læs mere

Kom sikkert og trygt rundt i trafikken

Kom sikkert og trygt rundt i trafikken 1 Kom sikkert og trygt rundt i trafikken Tab ikke lysten til at gå. sikkert i trafikken Tab for Alt ikke Lysten til at gaae, jeg gaaer mig hver Dag det daglige Velbefindende til og gaaer fra enhver Sygdom;

Læs mere

Med PEI A på langtur (del 4) (Gdan s k Kaliningrad)

Med PEI A på langtur (del 4) (Gdan s k Kaliningrad) Med PEI A på langtur (del 4) (Gdan s k Kaliningrad) To r s d a g m o r g e n G d a n s k - sol og vin d fra N o r d. H a v d e aft al t m e d ha v n e k o n t o r e t at bet al e ha v n e p e n g e n e

Læs mere

Borgernes holdning til trafik

Borgernes holdning til trafik Borgernes holdning til trafik Region Syddanmark Rapport Indholdsfortegnelse Indledning Side 3 Resumé af resultater Side 5 Borgerprioriteringer af trafikforbindelser Side 7 Kattegatbroens betydning Side

Læs mere

Forslag. Kommuneplantillæg 34. Ophævelse af Kommuneplanramme 360-O4 Offentligt område Bjergeskov Hvilested

Forslag. Kommuneplantillæg 34. Ophævelse af Kommuneplanramme 360-O4 Offentligt område Bjergeskov Hvilested Forslag Kommuneplantillæg 34 Ophævelse af Kommuneplanramme 360-O4 Offentligt område Bjergeskov Hvilested September 2014 Offentlig høring fra den 13. september til den 8. november 2014. HØRING AF FORSLAG

Læs mere

Viborg Kommunalbestyrelse Rødevej 3 8800 Viborg. Pris for udlejning af Viborg Stadion - Viborg Kommunes sagsnr. 2012/06748

Viborg Kommunalbestyrelse Rødevej 3 8800 Viborg. Pris for udlejning af Viborg Stadion - Viborg Kommunes sagsnr. 2012/06748 Viborg Kommunalbestyrelse Rødevej 3 8800 Viborg 21-12- 2 0 1 2 T I L S Y N E T Pris for udlejning af Viborg Stadion - Viborg Kommunes sagsnr. 2012/06748 Jyllands-Posten bragte den 5. januar 2012 en artikel

Læs mere

EVALUERING FRA BESØGENDE ANTAL BESØGENDE 8.406 ANTAL BESVARELSER 3.523

EVALUERING FRA BESØGENDE ANTAL BESØGENDE 8.406 ANTAL BESVARELSER 3.523 EVALUERING FRA BESØGENDE ANTAL BESØGENDE 8.406 ANTAL BESVARELSER 3.523 ALLE BESØGENDE TOTAL : 8.406 4% 3% 13% 38% Økonomi, revision, business & marketing Jura, Politik & Samfund 30% 21% Studerende på 1.

Læs mere

FU AM fyl der 30 30 år gan ge Nyhedsbrev Tilbageblik Fremsyn. Nyt fra FU AM Ud vik ling af Al der dom mens Mu lig he der. 29. år gang November 2009

FU AM fyl der 30 30 år gan ge Nyhedsbrev Tilbageblik Fremsyn. Nyt fra FU AM Ud vik ling af Al der dom mens Mu lig he der. 29. år gang November 2009 FU AM fyl der 30 30 år gan ge Nyhedsbrev Tilbageblik Fremsyn Nyt fra FU AM Ud vik ling af Al der dom mens Mu lig he der 3 29. år gang November 2009 Bestyrelse Knud Ra mi an 8627 4042 To ve Holm (sek re

Læs mere

01796.05. Afgørelser - Reg. nr.: 01796.05. Fredningen vedrører: Egens Kirke. Domme. Taksations kom miss io nen. Naturklagenævnet. Overfredningsnævnet

01796.05. Afgørelser - Reg. nr.: 01796.05. Fredningen vedrører: Egens Kirke. Domme. Taksations kom miss io nen. Naturklagenævnet. Overfredningsnævnet 01796.05 Afgørelser - Reg. nr.: 01796.05 Fredningen vedrører: Egens Kirke Domme Taksations kom miss io nen Naturklagenævnet Overfredningsnævnet Fredningsnævnet 15-01-1952, Kendelser Deklarationer FREDNINGSNÆVNET>

Læs mere

Blomsten er rød (af Harry Chapin, oversat af Niels Hausgaard)

Blomsten er rød (af Harry Chapin, oversat af Niels Hausgaard) Blomsten er rød (af Harry Chapin, oversat af Niels Hausgaard) På den allerførste skoledag fik de farver og papir. Den lille dreng farved arket fuldt. Han ku bare ik la vær. Og lærerinden sagde: Hvad er

Læs mere

NYHEDSBREV SEPTEMBER 2004

NYHEDSBREV SEPTEMBER 2004 NYHEDSBREV SEPTEMBER 2004 Kære læser! Som leder har man de medarbejdere, man fortjener. For nogle vil det virke provokerende for andre vil det være en selvfølge. Den første artikel i dette nyhedsbrev uddyber

Læs mere

Således havde jeg et kursus i transportplanlægning, hvor fokus var på at

Således havde jeg et kursus i transportplanlægning, hvor fokus var på at UDVEKSLING TIL AUSTRALIEN EN REJSERAPPORT Denne rejserapport er udarbejdet i forbindelse med mit udvekslingsophold til Monash University, Melbourne i perioden februar-august 2014. Udvekslingsopholdet er

Læs mere

Projekt LUU. TURs indsats i forhold til arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg

Projekt LUU. TURs indsats i forhold til arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg Projekt LUU TURs indsats i forhold til arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg Notat om spørgeskemaundersøgelse af partsudpegede medlemmer af lokale uddannelsesudvalg inden for TURs område. Gennemført april-

Læs mere

Statsforvaltningens brev af 13. december 2007 til en borger:

Statsforvaltningens brev af 13. december 2007 til en borger: Statsforvaltningens brev af 13. december 2007 til en borger: Den 13. december 2007 Statsforvaltningen Sjælland, det kommunale Tilsyn, har via Beskæftigelsesnævnet, modtaget Deres mail af 26. august 2007,

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingerne til 2013 I dag nåede vi op på 85 tilmeldte både. Det er stadig lidt lavere end samme tidspunkt sidste år. Tilmeldingen er åben

Læs mere

Mangfoldighed på cykelstien er vejen frem

Mangfoldighed på cykelstien er vejen frem Mangfoldighed på cykelstien er vejen frem Der mangler kvinder, børn og ældre på cykelstierne i New York. Ny undersøgelse viser at kulturelle tiltag er nødvendige for at mangfoldiggøre cykelkulturen og

Læs mere

Statsforvaltningens brev til en borger. Vedrørende Odense Kommunes opkrævning af affaldsg e- byr

Statsforvaltningens brev til en borger. Vedrørende Odense Kommunes opkrævning af affaldsg e- byr Statsforvaltningens brev til en borger 14-12- 2011 T I L S Y N E T M E D K O M M U N E R N E Vedrørende Odense Kommunes opkrævning af affaldsg e- byr Du har i en mail af 10. december 2010 rettet henvendelse

Læs mere

Test af uopmærksomhedsalarm i Abbott og Byggeriets arbejdsmiljøbus

Test af uopmærksomhedsalarm i Abbott og Byggeriets arbejdsmiljøbus Test af uopmærksomhedsalarm i Abbott og Byggeriets arbejdsmiljøbus Rådet for Sikker Trafik har i samarbejde med medicinalfirmaet Abbott og Byggeriets Arbejdsmiljøbus gennemført en undersøgelse af effekten

Læs mere

EVENT DESCRIPTION RES-e Regions

EVENT DESCRIPTION RES-e Regions EVENT DESCRIPTION RES-e Regions Title: Visions for Solar Energy & Sustainable Energy Systems for Cities Date & location: 18 April 2007, Copenhagen Organizer: SolarCity Copenhagen and DTI Number of Participants:

Læs mere

Frederiksborg Amtskommune Ny afvisning af henvendelse vedr. tidligere amtsborgmester Lars Løkke Rasmussen.

Frederiksborg Amtskommune Ny afvisning af henvendelse vedr. tidligere amtsborgmester Lars Løkke Rasmussen. Frederiksborg Amtskommune Ny afvisning af henvendelse vedr. tidligere amtsborgmester Lars Løkke Rasmussen. Statsforvaltningens afvisning af henvendelse fra 8 tidligere medlemmer af Frederiksborg Amtsråd

Læs mere

HJÆLP EN NYBEGYNDER I GANG MED IT GUIDE

HJÆLP EN NYBEGYNDER I GANG MED IT GUIDE HJÆLP EN NYBEGYNDER I GANG MED IT GUIDE 1 Forord Den danske befolknings it-færdigheder bliver stadigt bedre, og andelen af it-brugere er stigende fra år til år. Men ikke alle borgere i Danmark er lige

Læs mere

CIVILPROCES OMPRØVE S 2013. Opgave 1

CIVILPROCES OMPRØVE S 2013. Opgave 1 CIVILPROCES OMPRØVE S 2013 Opgave 1 Hansen importerede vin fra bl.a. Australien og solgte den fra to butikker én i København og én i Århus. Butikkerne reklamerede hvert år med en australsk uge i juni måned

Læs mere

Egebjerg Kommune. Teknik- og Miljøudvalget. Dagsorden

Egebjerg Kommune. Teknik- og Miljøudvalget. Dagsorden Egebjerg Kommune Teknik- og Miljøudvalget Dagsorden Dato: Torsdag den 15-marts-2001 Starttidspunkt for møde: Kl. 13.30 Sluttidspunkt for møde: Mødested: Erik Stoumannns kontor Udsendelsesdato: Afbud fra:

Læs mere

Fordele og ulemper ved at benytte bil og kollektiv transport - Hvad siger trafikanterne?

Fordele og ulemper ved at benytte bil og kollektiv transport - Hvad siger trafikanterne? Fordele og ulemper ved at benytte bil og kollektiv transport - Hvad siger trafikanterne? Civilingeniør, Ph.D., Lykke Magelund; Hovedstadsomrddets Trafikselskab (HT) Hvorfor benytter nogle af storbyens

Læs mere

Premiere: 17. juli 2014 i Operaen samt 28. august på Fredericia Teater. Fredericia d. 14.11.2013. Pressemeddelelse

Premiere: 17. juli 2014 i Operaen samt 28. august på Fredericia Teater. Fredericia d. 14.11.2013. Pressemeddelelse Fredericia d. 14.11.2013 Pressemeddelelse Disneys DEN LILLE HAVFRUE The Musical på Operaen Fredericia Teater opfører Disneys DEN LILLE HAVFRUE The Musical i Operaen til sommer og efterfølgende på Fredericia

Læs mere

Roskilde Kommune Rådhusbuen 1 Postboks 100 4000 Roskilde

Roskilde Kommune Rådhusbuen 1 Postboks 100 4000 Roskilde Roskilde Kommune Rådhusbuen 1 Postboks 100 4000 Roskilde 17-01- 2 0 1 3 T I L S Y N E T Roskilde Kommune anmoder ved henvendelse af 7. december 2012 Statsforvaltningen Sjælland om samtykke til at sælge

Læs mere

Statsforvaltningens brev af 9.2. 2012 til et firma. Vedrørende Esbjerg Kommunes opkrævning af affaldsg e- byr

Statsforvaltningens brev af 9.2. 2012 til et firma. Vedrørende Esbjerg Kommunes opkrævning af affaldsg e- byr Statsforvaltningens brev af 9.2. 2012 til et firma Vedrørende Esbjerg Kommunes opkrævning af affaldsg e- byr Du har i et brev af 20. september 2011, bilagt korrespo n- dance med kommunen klaget over, at

Læs mere

Du har søgt om aktindsigt i en sag om A Banks redegørelse om køb og salg af egne aktier sendt til Finanstilsynet i oktober 2007.

Du har søgt om aktindsigt i en sag om A Banks redegørelse om køb og salg af egne aktier sendt til Finanstilsynet i oktober 2007. Kendelse af 13. oktober 2009 (J.nr. 2009-0019579) Anmodning om aktindsigt ikke imødekommet. Lov om finansiel virksomhed 354 og 355 samt offentlighedslovens 14. (Niels Bolt Jørgensen, Anders Hjulmand og

Læs mere

Forenin gen har hjemsted i Ringkøbing-Skjern Kommune.

Forenin gen har hjemsted i Ringkøbing-Skjern Kommune. Vedtægter NAVN OG HJEMSTED 1 Foreningens navn er Vestjysk Landbofor ening. Landboforeningen er dannet den 1. januar 2000 ved en sammenslutning af Ringkjøbing-Ulfborg Egnens Landbofor ening, stiftelse

Læs mere

Referat af debatmøde i Københavns Stift 31. januar 2006

Referat af debatmøde i Københavns Stift 31. januar 2006 Bilag 179 Dato: 1. februar 2006 Referat af debatmøde i Københavns Stift 31. januar 2006 Ordstyrer: Michael Riis bød velkommen til de ca. 185 deltagere og arbejdsgruppens repræsentanter. Efter oplysninger

Læs mere