Endelig kom skattelettelserne

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Endelig kom skattelettelserne"

Transkript

1 Bendt Bendtsen hædres som Årets Erhvervspolitiker Bagsiden Medlemsavis for virksomheder og 100 brancheforeninger i Dansk Erhverv # august Endelig kom skattelettelserne Nu ser det langt om længe ud til, at vi får nogle af de skattelettelser, som vi har gået og sukket efter i lange tider. Dansk Erhverv kvitterer for regeringens skatteudspil og 2015-plan, selv om en reel skattereform havde gjort smilene endnu bredere AF MALENE RASMUSSEN > > Folk får ikke nok ud af at arbejde, samtidig med at virksomhederne skriger på arbejdskraft. Derfor har skattelettelserne været helt nødvendige, siger administrerende direktør Lars Krobæk, Dansk Erhverv. Organisationen havde dog gerne set, at regeringen havde gennemført en mere gennemgribende skattereform, når den nu var i gang. Lars Krobæk påpeger, at man tidligere med eksempelvis efterlønsaftalen har set, at man godt kan indgå aftaler, der rækker mange år frem: "En skelsættende reform koster umiddelbart mange penge. Men ville man gennemføre en virkelig stor reform, kunne man have valgt at strække det, så regningen blev fordelt over årene. I stedet for at man så at sige skal have finansieringen på plads mere eller mindre med det samme, forklarer han. Erhvervslivet betaler en del af regningen Danskerne har nu fået stillet skattelettelser i udsigt, men en del af regningen vil blive sendt til erhvervslivet, der kan se frem til stigende energiafgifter. Beregninger fra Skattelettelser er helt nødvendige, mener Dansk Erhverv. Dansk Erhverv viser, at erhvervslivet finansierer cirka 40 % af energiafgifterne. Dermed betaler erhvervslivet 1,6 milliard kr. af regningen uden at blive tilsvarende kompenseret: I Dansk Erhverv havde vi gerne set, at skattelettelserne i stedet blev finansieret af det berømte økonomiske råderum. Det er beklageligt, at de forhøjede energiafgifter særligt rammer serviceerhvervene, fordi de allerede betaler forholdsmæssigt mere, end de forbruger, siger Lars Krobæk. Kvalitetsreform kan bane vejen for OPS Regeringen offentliggjorde sammen med sin skatteplan også sit udspil til en kvalitetsreform i den offentlige sektor. Også her er der mange gode takter, der vil komme dansk erhvervsliv til gavn, mener Dansk Erhverv: Med kvalitetsreformen har vi fået nogle markante investeringer i bedre velfærd, der skal sikre det danske samfund fremadrettet. Det er positivt for dansk erhvervsliv, siger formanden, Poul-Erik Pedersen, som har siddet i regeringens kvalitetsgruppe. Kvalitetsreformen indeholder blandt andet en samlet pakke med otte reformer og i alt 180 initiativer, der skal sikre velfærd til borgerne og attraktive arbejdspladser til medarbejderne: Regeringen har i høj grad lyttet til vore ønsker om at sætte borgeren i centrum, fokusere på ledelse og ledelsesrum i den offentlige sektor samt sørge for mere offentligprivat samarbejde. Det får vi nu med kvalitetsstandarderne, konkluderer Poul-Erik Pedersen og uddyber: Vi er især tilfredse med, at kommunerne fremover skal fastsætte standarderne for servicen for centrale velfærdsområder. Det giver mere gennemsigtighed og sikrer borgernes frie valg til at vælge mellem en offentlig og privat leverandør. I Dansk Erhverv har vi længe efterlyst det. Et øget offentlig-privat samarbejde, som regeringen nu lægger op til, vil være en katalysator for vækst og innovation i både den offentlige og private sektor. Mere om skattelettelser og kvalitetsreform inde i bladet. Danmark er bagud med intelligente trafiksystemer Nye energiafgifter rammer serviceerhvervene Dom for sexchikane får ikke følger for andre Side 4 Side 6 Side 7

2 2 LEDER DANSK ERHVERV I NUMMER 19 I AUGUST 2007 Industrien er afhængig af servicevirksomhederne Af Søren B. Henriksen Direktør Dansk Erhverv Det er en kendt sag, at den danske velfærd er afhængig af vort erhvervslivs konkurrencekraft. Historisk set er vi afhængige af vort erhvervslivs mulighed for en positiv samhandel med vore nabolande. Dette er stadigt sandt, men ny teknologi har bevirket, at ikke alene den danske, men også det europæiske fællesskabs konkurrencekraft er afhængig af, hvorledes vi udnytter de globale erhvervsmæssige muligheder. Det er et anerkendt faktum, at det er de videnbaserede serviceelementer i et produkts værdikæde, der giver den største relative værditilvækst. Den største innovation og hermed også den største værditilvækst sker oftest i forbrugerleddet. Design, markedsføring etc. er afgørende for, om et produkt er salgbart. Derfor er det vigtigt, at vi som land forstår at udvikle og innovere netop på servicefagene, og at vi i det europæiske samarbejde begynder at tage servicefagene alvorligt. Danske industrivirksomheder har fundet ud af det! Hvis man flytter for eksempel selve fremstillingen af produkterne til lande, hvor det er billigt at producere, så bliver virksomhederne mere konkurrencedygtige. Der skabes hermed større værdier og arbejdspladser til at udvikle produkterne, design, brugerdreven innovation til et mere globalt marked. Det er derfor uforståeligt, når man møder modstand fra europæiske lande til en egentlig europæisk servicepolitik. Når Europa skal beslutte sig til en ny sammenhængende erhvervspolitik, lægger man stadig vægt på fremstillingsindustriens problemstillinger og betragter serviceerhvervene som værende afhængige af den europæiske fremstillingsindustri. Vi har i Dansk Erhverv været i direkte brevveksling med den ansvarlige kommissær Verheugen. Hans base er alene et hensyn til industri i gammeldags forstand. Han giver med andre ord ikke et visionært billede af, hvad vi skal leve af i det europæiske fællesskab om 15, 20 eller 30 år. Den kamp, som vi i mange år har ført for at sætte serviceerhvervene på dagsordenen, har fået genklang i den danske regering. Men formår den danske regering ikke at få serviceerhvervenes udvikling og internationale konkurrencekraft på dagsordenen i den europæiske erhvervspolitik, så vil det nærområde, som Danmark er så afhængig af - det europæiske fællesskab - ikke kunne klare den stærke konkurrence. Servicefagene er i større udstrækning afgørende for, om man i det hele taget kan have en industrifremstilling. I Dansk Erhverv har vi ikke alene indledt et samarbejde med Erhvervsministeriet, men også med vore mange søsterorganisationer i Europa, gennem centrale organisationer i Bruxelles og direkte i de enkelte lande med henblik på at ændre den nuværende Europa-Kommissions meget traditionelle og lidet visionære erhvervspolitik. Vi vil til efteråret gøre vort til at påvirke de europæiske erhvervsministres møder i Bruxelles. Det er på høje tid, at Europa anerkender, at velfærd er afhængig af, om vi forstår at udvikle servicesektoren til fremme af ikke alene denne sektors værditilvækster, men også den europæiske fremstillingsindustri. Undervisningsminister Bertel Haarder (V) har underskrevet en ny partnerskabsaftale med Dansk Erhverv og HK/Danmark. Nyt unikt partnerskab Dansk Erhvervs formand, Poul-Erik Pedersen, har underskrevet en unik partnerskabsaftale med Undervisningsministeriet og HK/Danmark. De tre parter vil i fællesskab styrke innovationen i virksomheder og offentlige institutioner AF KIM ØSTRØM > Med udgangspunkt i en fælles vision om at styrke innovationskraften i både virksomheder og uddannelsesinstitutioner er der nu etableret et forpligtende partnerskab mellem Dansk Erhverv, Undervisningsministeriet og fagforbundet HK/Danmark. Målet er at styrke Danmarks position på det globale marked: Dette partnerskab er med til at sætte fokus på behovet for fortsat at styrke innovationskraften i Danmark. Programmet skal bidrage til fremsynet og innovativt orienteret ledelse såvel i virksomheder som på uddannelsesinstitutioner, siger Poul-Erik Pedersen, formand for Dansk Erhverv. Vi skal lære af hinanden Også undervisningsminister Bertel Haarder har store forventninger til partnerskabet: Med partnerskabsaftalen skal det danske innovationsmiljø styrkes, og Udgives af Børsen 1217 København K Telefon Fax virkningerne skal kunne mærkes hos både elever, studerende, medarbejdere og virksomhedernes kunder. Det nye og spændende ved denne type partnerskabsaftaler er, at institutioner, organisationer og virksomheder skal igennem den samme udviklingsproces. At vi skal tage ved lære af hinanden og skabe nyt i fællesskab. En af metoderne til at styrke det danske innovationsmiljø er konkrete partnerskaber mellem institutioner og mindre og mellemstore virksomheder for at øge institutionernes indblik i virksomhedernes kvalifikations- og kompetencebehov. Herved får virksomhederne samtidig bedre kendskab til institutionernes bidrag til erhvervslivet. Programmet indeholder fælles delmål for hvert halvår frem til sommeren 2009 og finansieres ligeligt af de tre parter. Læs mere om partnerskabsaftalen på: Redaktion Carlos Villaro Lassen (ansvarshavende redaktør), Kristian Kongensgaard, Dorthe Pihl, Jesper Brønnum, Kim Østrøm, Malene Rasmussen, Anders Stjernholm, Michael E.J. Stilborg. Design og tryk: Schultz Grafisk Udgives 30 gange årligt Oplag: ISNN: Titel: Dansk Erhverv (Kbh.) Annoncesalg: Telefon

3 DANSK ERHVERV I NUMMER 19 I AUGUST 2007 POLITIK 3 Kvalitetsreform Følgende tiltag i kvalitetsreformen skal styrke det offentlig-private samarbejde Private leverandører skal ikke blot være reservespillere Frit valg udbredes til flere områder - blandt andet genoptræning og personlige hjælpemidler. Klare regler for kommunernes prisberegninger på hjemmehjælp. Mulighed for markedsføring af private leverandører af hjemmehjælp. Undersøgelse af, om der er vilkår for private og offentlige daginstitutioner. Nye regler for kommunernes beregning af kontroludbud. Hurtigere behandling af klager på udbudsområdet. Oprettelse af et Udbudsråd, der skal sikre debat om og dialog om vilkår for konkurrence om offentlige opgaver. Øget fokus på offentlig-privat samarbejde i de regionale vækstfora. Midlertidig medfinansieringspulje til offentlig-private partnerskaber. Bjarne Henneman Administrerende direktør Zealand Care A/S AF MALENE RASMUSSEN > Kvalitetsreformen rummer åbninger og muligheder for de private velfærdsleverandører. Muligheden for at komme i direkte kontakt med slutbrugerne perspektiverer den generelle opfattelse af, at velfærdsydelser kun kan leveres af det offentlige. Det påtænkte udbudsråd vil sikre udvikling og konkurrence på et objektivt grundlag for både prisberegning og kvalitetsmåling. Hvis reformen gennemføres, vil den sikre, at alle velfærdsmuligheder kommer i spil, og at kvaliteten kommer mere i spil. Til gavn for kommunerne, som står med store ressourcemæssige udfordringer, og til gavn for slutbrugerne. Et tættere samarbejde mellem de offentlige og private leverandører af velfærdsydelser, hvor de private bliver betragtet som en ligeværdig del og ikke blot reservespillere, som kaldes ind, når der er problemer, vil skabe mere innovation og dermed bedre kvalitet og større effektivitet. Skattelettelser Maksimal effekt for IT-medarbejdere Jakob Lyngsø Administrerende direktør IT-Branchen AF KIM ØSTRØM > Hos IT-Branchen - ITB - er der glæde at spore over regeringens ønske om at sænke skatterne: Det er godt nyt for både IT-branchen og for Danmark. Vi er særdeles tilfredse med regeringens skatteplan. Administrerende direktør Jakob Lyngsø, henviser blandt andet til Computerworlds lønstatistik, der viser, at en dansk IT-ansat i gennemsnit tjener kr. om året, svarende til kr. om måneden. Hermed vil en typisk IT-medarbejder opnå den maksimale effekt af de bebudede skattelettelser. ITB s direktør peger desuden på behovet for at tiltrække udenlandsk arbejdskraft: Det er vanskeligt for IT-virksomhederne at tiltrække de medarbejdere, der faktisk ligger oppe i marginalskatteområdet. Vi er nødt til at have flere udlændinge i den danske ITbranche, for i øjeblikket er der mange opgaver, der ganske enkelt ikke bliver løst, siger han. Chaufførerne vil næppe arbejde mere Erik Østergaard Administrerende direktør Dansk Transport og Logistik AF MALENE RASMUSSEN > DTL anerkender værdien af indkomstskattelettelser. Men det vil desværre næppe virke meget på at få chauffører til at arbejde mere, for køre- hviletidsreglerne sætter skrappe grænser for merarbejde. Indkomstskattelettelser kommer umiddelbart kun chaufføren til gode - ikke virksomheden. Forhøjelserne af dieselafgiften på 50 millioner kr. årligt er derimod en spand koldt vand i hovedet i forhold til det arbejde, som DTL sidder midt i. Sammen med regeringen kigger vi på en vejgodsstrategi, der skal øge transporterhvervets konkurrenceevne og produktivitet. Oliepriserne er i forvejen meget høje, drevet af verdensmarkedsprisen på råolie. Det sidste, vi har brug for, er afgiftsstigninger oven i hatten. Regeringens afgiftsforhøjelser er dog langt mindre end de, som Det Radikale Venstre nu ønsker at spille ind i skatte- og afgiftsforhandlingerne.

4 4 POLITIK DANSK ERHVERV I NUMMER 19 I AUGUST 2007 Godstrafik er lige så vigtigt som persontransport I Danske Speditørers kommentar til Infrastrukturkommissionens midtvejsrapport hedder det, at godstrafikken med varer ikke må anbringes sidst i køen, når de knappe ressourcer skal fordeles Knudepunkterne i landets havne og trafikcentre ligger naturligt, og de skal serviceres med gode vej- og baneforbindelser, terminalfaciliteter og offentlige services. Store byer skal have mulighed for at etablere citytrafikløsninger, men ikke uden pligt til at etablere godsterminaler, hvor varerne kan blive omladet. Tekniske anlæg til vejbrugerbetaling - road pricing - skal være en opgave på nationalt niveau. For at sikre bedre udnyttelse af de dyre anlæg, skal de transport- og forsyningsrelaterede uddannelser opgraderes som en naturlig del af infrastrukturen, mener Østjylland skal opprioriteres direktør Martin Aabak, Danske Speditører, og tilføjer: Det er nødvendigt at tænke i hele forløb. Det er nemlig ikke den enkelte transportforms behov eller den enkelte entreprenøropgave, der er det væsentlige, men samspillet mellem transportformer og terminaler. En nærsynet fokusering på et femte spor hér eller et tredje spor dér fjerner opmærksomheden fra det egentlige. Hvis den endelige konklusion og den politiske handlekraft virkelig sørger for et logisk sammenhængende godstransportsystem, så vil det også være nemmere at kræve af brugerne - transportkøberne, transportindustrien - at de udnytter infrastrukturen bedre, for eksempel døgnet rundt. Her skal vi speditører nok konsolidere og optimere til den store guldmedalje. Blot lige for at gentage hovedpointen: Hvad er fornøjelsen ved at sidde lidt færre minutter i kø på vejen eller komme hurtigere med bussen, hvis der ikke er varer i Netto, når du skal handle? Trængslen i Østjylland er en af fremtidens store trafikale udfordringer, påpegede Dansk Transport og Logistiks administrerende direktør Erik Østergaard på Infrastrukturkommissionens midtvejskonference Danmark er bagud med at bruge internationale erfaringer og ny teknologi. For eksempel brug af Intelligente Trafiksystemer, hvor motorvejstrafik kan reguleres gennem meddelelser til bilisterne om køer eller uheld. Brug for markant løft i infrastrukturen Infrastrukturen er taberen, når Folketinget skal uddele penge. Sådan lød hovedbudskabet fra Infrastrukturkommissionens Midtvejskonference forleden. Dansk Erhverv mener, at Danmark har behov for et nyt trafikalt landkort AF MALENE RASMUSSEN > På konferencen fik vi bekræftet, at der er brug for et markant løft i investeringerne i infrastruktur i de næste år. Med Infrastrukturkommissionen får vi forhåbentligt sat en stopper for politiske studehandler på transportområdet. Vi har brug for politisk mod til at prioritere investeringerne. Desuden har vi brug for en samlet national plan, der sammenholdes med strategier og investeringer i resten af EU - ikke mindst i vore nabolande Tyskland og Sverige, siger direktør Katia K. Østergaard og fortsætter: Danmark er bagud med at bruge internationale erfaringer og ny teknologi. Det gælder for eksempel brug af Intelligente Trafiksystemer - ITS, hvor motorvejstrafik kan reguleres gennem meddelelser til bilisterne om køer eller uheld. Den kollektive trafik kan også vinde på at bruge ny teknologi. Når mange virksomheder oplever vanskeligheder med at få tilstrækkelig velkvalificeret arbejdskraft, er det problematisk, at der dagligt i København alene går persontimer til spilde på grund af forsinkelser i trafikken. Der er dog også begyndende kapacitetsproblemer i forhold til visse terminaler og havne - og ikke mindst infrastrukturen omkring disse knudepunkter: Dansk Erhverv ønsker at viske tavlen ren og tegne et helt nyt trafikalt landkort i Danmark. Vi har brug for en mere optimal placering af godsknudepunkter end i dag, hvor kun 25 havne håndterer knap 90 % af de samlede godsmængder, slutter Katia K. Østergaard. Erik Østergaard sidder med i kommissionen på vegne af DTL og Dansk Erhverv, og han fremlagde i forbindelse med konferencen visionen for Østjylland: "Østjylland er ved at vokse sammen, og vi har nu en mulighed for at være på forkant og udvise rettidig omhu i forhold til transportinfrastrukturen og den fysiske planlægning. Vi foreslår en sammenhængende transportkorridorer i "Bycenter Østjylland". Det indeholder blandt andet elementer som "Det dobbelte H", hvor forbindelsen på tværs af Kattegat styrkes. Desuden kan det suppleres med en korridor i Midtjylland, hvilket er nødvendigt, når man blandt andet ser på udfordringerne på godssiden," sagde DTL-chefen. "Dette kan igen suppleres med en udbygning af trafiksystemerne mellem Århus og Trekantområdet, herunder den kollektive trafik. Det vil kunne bidrage til at løfte Østjylland, ligesom området også skal orientere sig mod syd," tilføjede Erik Østergaard. Hele adgangen mellem Hovedstadsregionen og Århus-området vil blive endnu mere belastet fremover trafikalt. Elementer i den vision, der vedrører Østjylland, omfatter blandt andet også: Fortsat udbygning af den nuværende østjyske motorvej E45. Opgradering af fjerntogstrafikken og udbygning af lokale og regionale togforbindelser. Etablering af en ny vejkorridor i det centrale Jylland. Etablering af nye faste forbindelser til at aflaste Lillebæltsbroen og Vejle Fjord Broen. De andre fem visioner, som Infrastrukturkommissionen arbejder med, ligger inden for følgende fem emner: Hovedstaden Miljø Sammenhæng Globalisering Ny teknologi.

5 DANSK ERHVERV I NUMMER 19 I AUGUST 2007 POLITIK 5 Ros for 2015-plan og kvalitetsreform Dansk Erhverv tog positivt imod regeringens udspil til en kvalitetsreform. Der er ifølge erhvervsorganisationen mange gode takter, der vil komme dansk erhvervsliv til gavn. Herunder markante investeringer i bedre velfærd og klare kvalitetsstandarder til borgerne AF MALENE RASMUSSEN > Med kvalitetsreformen har vi fået nogle markante investeringer i bedre velfærd, der skal sikre det danske samfund fremadrettet. Det er positivt for dansk erhvervsliv, for når det danske samfund har det godt, har det danske erhvervsliv det også godt, siger Dansk Erhvervs formand, Poul-Erik Pedersen, i sin kommentar til regeringens udspil til en kvalitetsreform. Han har siddet i regeringens kvalitetsgruppe. 180 initiativer Kvalitetsreformen indeholder blandt andet en samlet pakke med otte markante reformer og i alt 180 initiativer, der skal sikre velfærd af høj kvalitet til borgerne og attraktive arbejdspladser til medarbejderne: Regeringen har i høj grad lyttet til vore ønsker om at sætte borgeren i centrum, fokusere på ledelse og ledelsesrum i den offentlige sektor og sørge for mere offentlig-privat samarbejde. Det får vi nu med kvalitetsstandarderne, tilføjer Poul-Erik Pedersen og uddyber: Vi er især tilfredse med, at kommunerne fremover skal fastsætte standarderne for servicen for centrale velfærdsområder. Det giver mere gennemsigtighed og sikrer borgernes frie valg mellem en offentlig og privat leverandør. Vi støtter også et kommende Udbudsråd. Et øget offentlig-privat samarbejde, som regeringen nu lægger op til, vil være en katalysator for vækst og innovation i både den offentlige og private sektor. Tempoet skal op Det har været helt afgørende for Dansk Erhverv, at vi med 2015-planen får en ambitiøs strategi for, hvordan vi kan øge arbejdsudbuddet. Der er stærkt brug for reelle arbejdsmarkedsreformer, hvis ikke Danmarks økonomi og konkurrenceevne skal sakke agterud i forhold til vore konkurrenter, påpeger Poul-Erik Pedersen og fortsætter: Vi har brug for, at tempoet i forhold til den gamle 2010-plan bliver sat op. Regeringen skal bruge ressourcerne på investeringer i infrastruktur, forskning og uddannelse, nu hvor der er styr på afviklingen af den offentlige gæld. MEDARBEJDERTANKER >>> AF ANNE MARIE DAMGAARD EU-CHEF DANSK ERHVERV Dansk sommer med dræbersnegl og EU Dræbersneglene har domineret den danske sommer. Mens de langsomt men sikkert har gnasket sig vej gennem georginer, salathoveder og rosenknopper og gjort livet surt for mange haveejere, har de fået stor mediebevågenhed og megen spalteplads. Ja sågar politiske forslag har været fremlagt til, hvordan man får stoppet de stædige bæsters langsomme, men sikre fremmarch. Væsentligt mindre interesse og furore skabte det, da startskuddet for åbningen af en ny europæisk regeringskonference lød den 23. juli til forhandling af en ny EU-traktattekst. Repræsentanter for EU's 27 medlemslandes regeringer skal i løbet af de næste tre måneder forsøge at nå til enighed om en lang række ændringer og justeringer af de eksisterende EU-traktater. Der vil være en stærk inspiration fra den forliste EU-forfatning, som faktisk var et kompromis, alle medlemslandene møjsommeligt havde accepteret - forud for det franske og hollandske nej. Derfor er der fjernet en række mere symbolske elementer fra EU's nye Reformtraktat, eksempelvis omtale af EU-flaget, hymnen og motto. På den anden side består stort set alle de egentlige politiske ændringer, som blev foreslået i EU-forfatningen. Hvis alt går som planlagt, skal stats- og regeringslederne endeligt skrive teksten under på decembertopmødet i Bruxelles i år. Det er der dog ikke mange i det danske medielandskab, der har bemærket. Dræbersnegle og EU-reformtraktat har hver deres raison d etre. Dræbersneglen har sat sindene i oprør, fordi den i bogstaveligste forstand findes i vores baghave. EU og diskussionen om reformtraktaten er lidt længere væk fra vore baghaver. Nogen vil måske mene, at EU er kompliceret, ganske teknisk og temmelig usexet, og at det er noget, der foregår nede i Bruxelles. Ikke desto mindre sætter EU i stadig højere grad rammer og regler for danske virksomheders erhvervsbetingelser og konkurrencekraft. Men også for den enkelte dansker er EU med til at sikre et højt niveau af forbruger- og fødevaresikkerhed, miljøbeskyttelse og andre behageligheder som billigere flybilletter og mobiltakster. Regeringen skal bruge ressourcerne på investeringer i infrastruktur, forskning og uddannelse, nu hvor der er styr på afviklingen af den offentlige gæld, mener Dansk Erhverv. Det skal ikke ske i sneglefart Der er ingen tvivl om, at EU's råderum bliver stadig udvidet, og medlemsstaterne vil blive enige om nye fælles politikker. Den nye traktat vil føre til en række vigtige forandringer af EU-samarbejdet og vil for alvor gøre EU til en global aktør. Også Danmarks forhold til EU vil undergå forandringer, som vil påvirke Dansk Erhvervs medlemmer. Reformtraktaten vil i langt højere grad forpligte medlemsstaternes aktive engagement og deltagelse i udformningen af EU-beslutninger. Det kan ikke siges for tit, at hvis dansk indflydelse skal gøre sig gældende her, er det vigtigt, at alle de relevante involverede aktører - offentlige som private - sætter EU højere på den danske dagsorden. Reformtraktaten skal på dagsordenen, så vi kan arbejde for at få den bedste model til at sikre vore baghaver - og det skal ikke ske i sneglefart!

6 6 POLITIK DANSK ERHVERV I NUMMER 19 I AUGUST 2007 Energiafgifter rammer serviceerhvervene skævt Dansk Erhverv er positiv over for regeringens bebudede skattelettelser, selv om erhvervsorganisationen helst havde set, at de var finansieret gennem det økonomiske råderum frem for højere energiafgifter AF MALENE RASMUSSEN > Det er beklageligt, at det især rammer servicevirksomhederne, at regeringen vil forhøje energiafgifterne. De betaler nemlig forholdsmæssigt mere, end de forbruger, siger administrerende direktør Lars Krobæk, Dansk Erhverv. Ifølge regeringens 2015-plan og forslag om skattelettelser skal dele af reformen finansieres ved at regulere energiafgifterne i forhold til inflationen. Det vil indbringe 4 milliarder kr. i provenu. Samlet betaler erhvervslivet de 1,6 milliard, svarende til cirka 40 % ifølge Dansk Erhvervs beregninger. Halvdelen af denne regning bliver betalt af serviceerhvervene, selv om de ikke står for halvdelen af energiforbruget. Intentionen bag ændringen er ifølge regeringen at sikre, at energiafgifterne ikke udhules af inflationen. Dermed betaler erhvervslivet 1,6 milliard kr. af regeringens skattepakke uden at blive tilsvarende kompenseret. De private forbrugere skal ligeledes betale mere i energiafgifter, men bliver ifølge planen kompenseret for mere end den yderligere udgift i form af skattelettelser. Finansieringen af skattelettelserne gennem øgede afgifter på energi sætter øget fokus på den ubalance, der er for serviceerhvervene, fordi der opkræves relativt mere i energiafgifter i forhold til deres forbrug. Energiafgifterne er udformet ud fra en tankegang om, at servicejob ikke kan flyttes til udlandet. Derfor kan de beskattes særligt hårdt. Problemet er, at globaliseringen har ændret drastisk på dette billede, så også servicejob kan flyttes ud. Derfor kan regeringen ikke fortsat forsvare at lade servicevirksomhederne betale en større andel af energiafgifterne i forhold til, hvad de rent faktisk forbruger, påpeger Lars Krobæk og tilføjer: Det er også et problem, at højere energiafgifter vil forringe konkurrenceevnen. Især transporterhvervet samt hotel- og restaurantbranchen bliver ramt meget hårdt. Dansk Erhverv vil tage problemet op med regeringen, så det kan indgå i forhandlingerne. Dansk Erhverv mener ikke, at regeringen fortsat kan forsvare at lade servicevirksomhederne betale en større andel af energiafgifterne i forhold til, hvad de rent faktisk forbruger. Utilfredshed med tågede rygeregler Mange virksomheder står over for en stor udfordring med at tolke den nye lov om røgfrie miljøer, der trådte i kraft for nylig Der er blevet ryddet nogle uklarheder af vejen i forhold til det første lovudkast, men der er stadig en række problemer i den nye rygelov, mener Dansk Erhverv: Den indeholder fortsat en del anvisninger, som bliver meget svære at handle efter for virksomhederne. Der mangler ganske enkelt klar vejledning i, hvordan reglerne skal fortolkes, siger markedschef Gry Asnæs. Hvad er god udluftning? Loven stiller for eksempel krav til udluftning i rygelokaler. Men det fremgår ikke af loven eller dens bemærkninger, hvad der er god udluftning: Ifølge den nye lov må man indrette rygerum, hvis der er tale om såkaldte aflukkede rum uden gennemgang, og hvis rummet er indrettet med god udluftning. Det samme gælder for enkeltmandskontorer. Men loven giver ikke svar på, hvad man forstår ved god udluftning. Et spørgsmål, som heller ikke Arbejdstilsynet kan finde svar på, påpeger Gry Asnæs. Den nye lov om røgfrie miljøer taler om, at eventuelle rygerum skal være indrettet med god udluftning. Men hvad er definitionen på god udluftning, spørger Dansk Erhverv? Skriftlig rygepolitik er overflødig Med den nye rygelov skal alle arbejdsgivere udarbejde en skriftlig rygepolitik for arbejdspladsen. Imidlertid ryster Gry Asnæs på hovedet af, at virksomhederne nu skal til at skrive noget ned, som er vedtaget ved lov: "Det virker håbløst og i modstrid med regeringens målsætning om at nedbringe de administrative byrder for virksomhederne, konkluderer hun.

7 DANSK ERHVERV I NUMMER 19 I AUGUST 2007 SEXCHIKANE 7 SPØRG og få SVAR REDIGERET AF HOTLINECHEF LEIF GRAASKOV JENSEN Sygedagpenge fra flere arbejdsgivere Vi har en medarbejder, der er deltidsansat i vores virksomhed, og som desuden har et deltidsjob i en anden privat virksomhed. Medarbejderen er nu blevet syg og sygemeldt over for begge virksomheder. Hvad kan vi regne med at få i sygedagpengerefusion?! Af sygedagpengeloven fremgår det, at hvis lønmodtageren får udbetalt løn fra flere arbejdsgivere, deles sygedagpengene mellem arbejdsgiverne i forhold til de dagpengebeløb, som de enkelte arbejdsforhold berettiger til. Bemærk dog, at hvis medarbejderen er ansat både hos en privat og en offentlig arbejdsgiver, har den offentlige arbejdsgiver fortrinsret til refusion. En ny dom om sexchikane indebærer ifølge Dansk Erhverv ikke, at der er bestemte ord eller vendinger, som en arbejdsgiver ikke må sige til en kvindelig medarbejder. Sag om sexchikane får ikke følger for andre Dommen for sexchikane fra Aalborg vil ikke få de følger, som Kristelig Fagbevægelse fremstiller. Omstændighederne i sager om sexchikane er ofte meget forskellige, derfor sætter denne sag ikke normen for fremtidige sager, mener Dansk Erhverv AF ANDERS STJERNHOLM > Kristelig Fagbevægelse mener på baggrund af dommen i sagen om sexchikane fra Aalborg, at der er sat nye grænser for, hvad der defineres som sexchikane. I sagen blev en arbejdsgiver dømt for chikane, fordi han havde tiltalt to medarbejdere med søde ord. Dommen vil imidlertid ikke ændre retspraksis, fordi sager om sexchikane behandles individuelt. Derfor skaber dommen fra Aalborg ikke præcedens, mener advokat Mai-Brit Knudsen, Dansk Erhverv: Kristelig Fagforening udlægger sagen som om, at dommen er faldet på baggrund af små ubetydeligheder. Men sagen er afgjort på nogle helt konkrete omstændigheder. Det er summen af flere begivenheder, der har bevirket, at dommeren vurderede, at adfærden lige netop var inden for begrebet sexchikane, forklarer hun. Det var en sag, hvor modparten havde krævet en godtgørelse på i alt kroner til hver af de ansatte. Men de fik kun tilkendt kroner: Det er en meget lav godtgørelse, hvis man sammenligner med andre sager. Derfor er det endnu sværere at udlede noget generelt af sagen, påpeger Mai-Brit Knudsen og fortsætter: Vi kan derfor ikke konkludere ud fra dommen, at der er bestemte ord eller vendinger, som en arbejdsgiver ikke må sige til en kvindelig medarbejder - det er en klar overfortolkning. Ingen sager om sexchikane ligner hinanden. De er altid meget forskellige og bliver afgjort helt konkret. Der er for det meste meget få vidner - som regel kun arbejdsgiveren og medarbejderen. Ofte er der stor uenighed om de faktuelle forhold, og derfor er det påstand mod påstand. Udbetaling af feriegodtgørelse i forbindelse med arbejdsophør, og uden at der holdes ferie Vi har en medarbejder, der fratrådte pr. 1. marts 2007, og som på daværende tidspunkt havde 2 ugers restferie tilbage af ferien vedrørende optjeningsåret Det vil sige ferie, der skulle holdes i ferieåret 1. maj april Ferien er ikke efterfølgende blevet holdt, og medarbejderen har nu anmodet om at få feriepengene udbetalt. Kan vi udbetale feriepengene, uden at medarbejderen har holdt ferien?! Ja, feriepengene kan i denne situation godt udbetales til medarbejderen, uden at denne har holdt ferie. Af ferieloven fremgår det nemlig, at feriegodtgørelse, der ikke er hævet inden udløbet af ferieåret, og som er optjent i et ansættelsesforhold, der er ophørt senest ved udløbet af ferieåret, kan efter anmodning udbetales til lønmodtageren. Hvordan får jeg det offentlige som kunde? På konferencen Hvordan får jeg det offentlige som kunde, vil finansminister Thor Pedersen fortælle om, hvordan han vil indrette fremtidens offentlige indkøbspolitik og kravene til virksomhederne, hvis de skal have det offentlige på kundelisten. Ifølge ministeren har samling af de statslige indkøb på færre leverandører givet store besparelser på det offentlige indkøbsbudget. Finansministeren ser gerne tilsvarende bespa- Dansk Erhverv inviterer til gratis morgenkonference med finansminister Thor Pedersen relser overført på de kommunale Mandag den 24. september 2007 budgetter. Kl Næstformanden i Kommunernes Børsen, Slotsholmsgade, København K Landsforening, Anker Boye, deltager også i panelet sammen med virksomhedsrepræsentanter, der har praktiske AF JONAS WILSTRUP > erfaringer med statens indkøbs- politik. Spørgsmål og tilmelding Kontakt konsulent Jonas Wilstrup, Dansk Erhverv, på: Telefon: Det er gratis at deltage i konferencen, men tilmelding er nødvendig. Tilmelding kan finde sted på: Hjemmesiden:

8 8 INTERNATIONAL DANSK ERHVERV I NUMMER 19 I AUGUST 2007 Social ansvarlighed giver sorte tal på bundlinjen AIDS-Fondet Business og CopenhagenDC søger danske virksomheder, der vil afprøve, hvad det økonomisk betyder for dem at drive virksomhed i et land, hvor arbejdsstyrken er præget af mange tilfælde af hiv og aids Dansk Erhverv opfordre sine medlemmer til at give et praj om eventuelle handelshindringer, de støder på i samhandlen med Kina, så problemerne kan fremlægges for den dansk-kinesisk blandede komité. Kineserne blander sig Danmark holder i midten af september 2007 møde med de kinesiske myndigheder i den såkaldte dansk-kinesisk blandede komité AF OLE CHRISTOFFERSEN CHEFKONSULENT, DANSK ERHVERV > Mødet har til formål at få klarhed over, hvad der kan samarbejdes om og få afklaret de eventuelle hindringer, der er for samhandel mellem Kina og Danmark. Dansk Erhverv vil derfor opfordre sine medlemmer til at melde ind til sekretariatet om de eventuelle handelshindringer, de støder på i samhandlen med Kina, så problemerne kan fremlægges for den kinesiske delegation. De emner, der vil blive behandlet, er blandt andet: Visum til Danmark for forretningspersoner. Samarbejde inden for energi og miljø. Bilaterale investeringer. Skibsbygning. Samarbejde inden for landbrugsdrift. Kvalitetsinspektion. Samarbejde mellem små og mellemstore virksomheder. Mødet holdes i dagene tirsdag den fredag den 14. september 2007 i København. Højtstående repræsentanter for Kina vil møde danske embedspersoner og repræsentanter for danske erhvervsorganisationer, som på vegne af danske virksomheder vil fremføre de problemstillinger, der er meldt ind fra virksomhederne. Det er derfor en god lejlighed til at få afklaret de spørgsmål, man måtte have om samhandel med Kina. Hvad kan jeg bruge den dansk-kinesisk blandede komité til? Den blandede dansk-kinesiske komité er et arbejdsforum for embedspersoner, og private virksomheder har ikke direkte adgang til at deltage. Men det er muligt at benytte lejligheden til at få synspunkter og spørgsmål fremført af repræsentanter for Dansk Erhverv. Kontakt chefkonsulent Ole Christoffersen og få en drøftelse om, hvad der skal fremlægges på mødet: Telefon: Flere og flere danske virksomheder flytter aktiviteter til lande, som har en høj og/eller stigende forekomst af hiv/aids-tilfælde. Derfor er der et stadig større behov for at inkludere effekten af hiv/aids på arbejdsstyrken i virksomhedens risikostyring. For at dække dette behov har AIDS- Fondet Business og Copenhagen Development Consulting A/S - CopenhagenDC - udviklet et cost/- benefit-analyseværktøj, som kan udregne indvirkningen af hiv/aids på virksomhedens omkostninger samt bygge scenarier for effekterne af forskellige forebyggelses- og behandlingsprogrammer. AIDS-Fondet Business og CopenhagenDC søger derfor nu danske virksomheder, som kunne have interesse i at samarbejde omkring afprøvning af cost/benefit-modellen. Eventuelt via et Offentligt Privat Partnerskabs projekt. Hiv/aids udgør en trussel mod de to vigtigste grundlag for virksomheders globaliseringsproces: Behovet for billig og kvalificeret arbejdskraft. Muligheden for ekspansion på nye markeder. Når en virksomhed opererer i et samfund med udbredt hiv/aids, kan det føre til: Tab af erfarne, trænede medarbejdere Faldende produktivitet Øget personaleomsætning og dermed stigende rekrutteringsudgifter Øget fravær på grund af sygdom Mistillid og forringet arbejdsmiljø Tab af kunder og partnere. Vi tilbyder Ved at indgå i samarbejde med AIDS- Fondet Business og CopenhagenDC får virksomheden: Et solidt beslutningsgrundlag for virksomhedens hiv/aids-initiativer. Målbare indikatorer, som kan bruges til monitorering og evaluering i det videre forløb. Rådgivning af erfarne hiv/aidseksperter og konsulenter. Hjælp til at formulere en hiv/- aids-politik og til at udvikle virksomhedens Corporate Social Responsibility-strategi. Vi søger Vi søger virksomheder, som har: Mindst 40 medarbejdere i et eller flere høj-epidemiske lande. Interesse i at implementere hiv/- aids-forebyggelse og eventuelt behandling til ansatte. Mulighed for at deltage i et sparringspartnerskab med AIDS-Fondet og CopenhagenDC og stille relevante HR data og virksomhedsinformationer til rådighed. Øvrige oplysninger Har du spørgsmål til ovenstående, kan du kontakte: Laura Kirkegaard, AIDS-Fondet Business: Telefon: Eller Morten Lehmann, CopenhagenDC: Telefon: Dansk Erhverv er meget aktiv omkring CSR - Corporate Social Responsibility, og chefkonsulent Marie Visti Hansen, International Handel, anbefaler relevante medlemsvirksomheder at overveje at indgå i ovennævnte samarbejde med AIDS- Fondet Business og CopenhagenDC.

9 DANSK ERHVERV I NUMMER 19 I AUGUST 2007 FAKTA 9 Effektiv licensstyring sparer tid og penge IT-Branchen inviterer i samarbejde med Dansk Erhverv til et seminar om de juridiske konsekvenser og omkostningerne ved manglende licenser Den iranske ambassadør i Danmark, Ahmad Fard Hosseini, og direktør Søren B. Henriksen, Dansk Erhverv, er enige om, at der er et solidt grundlag for, at samhandlen mellem Iran og Danmark kan komme tilbage på samme niveau som tidligere. (Foto: Ole Christoffersen). Iranske im- og eksportører på vej til Danmark Tirsdag den 4. september 2007 får medlemmerne af Dansk Erhverv mulighed for at møde en delegation af iranske forretningsfolk, både importører og eksportører AF OLE CHRISTOFFERSEN CHEFKONSULENT, DANSK ERHVERV > Samhandlen mellem Iran og Danmark er faldet drastisk de senere år, og det kan der gøres en hel del ved, mener direktør Søren B. Henriksen Dansk Erhverv: Den samhandel, der tidligere har været med Iran, bør kunne genskabes - også selv om de politiske toner har en anden klang, end dengang samhandlen var på sit højeste, siger han. Iran har investeret meget i industrivirksomhed efter revolutionen og er i dag selvforsynende med mange produkter. Men som Irans ambassadør i Danmark, Ahmad Fard Hosseini, udtalte under et besøg i Dansk Erhverv for ganske nylig, så er det tid nu til at opdatere mange af de tidligere investeringer og få gang i samhandlen med de lande, hvor der tidligere har været en god samhandel. Det er helt i vores ånd, pointerer Søren B. Henriksen og understreger, at Dansk Erhverv har viljen til at sætte fokus på de områder, der kan løfte samhandlen mellem Iran og Danmark. Blandt andet skal relationerne til handelskamrene i Iran intensiveres for derved at skabe bedre arbejdsvilkår og bredere rammer for danske virksomheder, der vil operere i Iran. Iran sender i begyndelsen af september 2007 en delegation til Danmark for at se på mulighederne for et tættere samarbejde med danske virksomheder. Delegationen, der kommer fra den velstående provins Azarbaijan, omfatter både importører og eksportører inden for følgende: Tekstiler Fødevarer Reservedele til køretøjer Sten og keramiske fliser Lædervarer Farmaceutiske produkter Landbrugsprodukter Petrokemisk industri Maskinfabrikation Tæpper. Vil du møde den iranske delegation? Danske virksomheder med interesse for Iran og for omtalte produkter kan kontakte chefkonsulent Ole Christoffersen, Dansk Erhverv på: Telefon: Tirsdag den 11. september 2007 Kl. 9-13, Børsen, Slotsholmsgade, København K Har du og din virksomhed styr på licenserne? Stemmer jeres licenser overens med det reelle forbrug af software? Det kan være dyrt ikke at have styr på det! Program Kaffe/te og croissanter fra kl Juridiske konsekvenser af incompliance v/niels M. Andersen, advokat, Advokatfirmaet Bech-Bruun. De Gule Sider - kort intro v/henrik Munk Madsen, markedschef, Com-it Applications A/S. De Gule Sider - SAM projekt v/paw Andersen, IT-chef, De Gule Sider. Pause og networking A Film - kort intro v/henrik Møller Jørgensen, Software Asset Manager, PC-Ware Information Technologies A/S. Licensstyring bag Danmarks første rejse til Saturn v/peter Egehoved, IT-chef, A Film. Spørgerunde og debat Sandwich og vand Pris Det er gratis at deltage i seminaret, men det er nødvendigt at melde sig til. Tilmelding Senest torsdag den 6. september 2007 på IT-Branchens hjemmeside: Afbud senest søndag den 9. september pr. mail til: Tjen penge på dit medlemskab Dansk Erhverv har blandt andet rabataftaler med følgende selskab Sonofon Fastnet Indlandssamtaler og opkaldsafgift % Udlandssamtaler % Abonnement % Mobil Indlandssamtaler og opkaldsafgift % + op til 4 % bonus Udlandssamtaler 36 % + op til 4 % bonus Abonnement 42 % Tillæg Intern kommunikation - Ekstrarabat 66,7 % Dansk Erhverv tilbyder flere rabatter på andre teleprodukter, og vi tilbyder også rabatter på for eksempel brændstof, forskellige forsikringer samt kvalitetskontrol fra SGS og udenlandsk momsrefusion. For yderligere oplysninger eller tilmelding: Eller kontakt Susanne Rhymer og Susanne Jensen på: Telefon:

10 10 OFFENTLIGE UDBUD DANSK ERHVERV I NUMMER 19 I AUGUST 2007 Få del i kr. Dansk Erhverv tilbyder daglig elektronisk overvågning af offentlige udbud HØRINGSSAGER Udvalgte sager som Dansk Erhverv har til høring AF BO GREEN CHEF FOR EURO INFO CENTRE DANSK ERHVERV > Med elektronisk overvågning kan vi tilbyde vore medlemmer direkte og meget hurtig adgang til offentlige udbud. Det samlede marked for offentlige indkøb i EU- samt EØS-landene udgør milliarder kr. om året, svarende til cirka 700 milliarder euro. Overvågningssystemet går i al sin enkelthed ud på med såkaldte CPVkoder at udvælge produktgrupper, der er relevante for ens virksomhed. De bliver så registreret i Dansk Erhvervs online system, og man modtager herefter via udbud, der svarer til søgeprofilen. Hvad koster det? Medlemmer af Dansk Erhverv betaler kun for de modtagne udbud. Prisen for et udbud via mail er 5,5 euro, svarende til cirka kr. 41,25. For ikke-medlemmer af Dansk Erhverv vil der desuden være en tilslutningsafgift på kr ,- for det første år og derefter kr. 500,- pr. halvår udbud om dagen Hver dag publiceres omkring offentlige udbud af EU s publikationskontor i Luxembourg. Baggrunden er EU's regler for offentlige indkøb. Når indkøbene overstiger en vis størrelse i værdi, skal der følges bestemte regler. De indebærer, at alle tilbudsgivere fra alle EU-lande kan byde på lige fod på opgaverne. Reglerne omfatter også landene i EØS. Det vil sige Norge, Island og Liechtenstein. Europa-Kommissionen anslår, at det samlede marked for offentlige indkøb udgør milliarder kr. om året. Regelsættet for EU-udbud, herunder tærskelværdierne, kan findes på Konkurrencestyrelsens hjemmeside: Tegn abonnement på offentlige udbud Yderligere information om daglig elektronisk overvågning af offentlige udbud fås hos Carina Berg, Dansk Erhvervs Euro Info Centre, hvor man også kan rekvirere en abonnementspakke: Telefon: Energistyrelsen Udkast til bekendtgørelse om eftersyn af ventilations- og klimaanlæg i bygninger. Svarfrist: Onsdag den 29. august 2007 Sagsbehandler: Chefkonsulent Michael Ostenfeld Finanstilsynet Udkast til bekendtgørelse om god skik for investeringsforeninger, specialforeninger og hedgeforeninger samt udenlandske investeringsinstitutter. Svarfrist: Torsdag den 30. august 2007 Sagsbehandler: Forbrugerpolitisk chef Lone Rasmussen Miljøministeriet Udkast til lovforslag om tidsubegrænset eneret til at administrere og kontrollere en pant- og returordning. Svarfrist: Fredag den 31. august 2007 Sagsbehandler: Markedsdirektør Steen Rytlig OFFENTLIGE UDBUD Udvalgte EU-udbud BY EMNE NR. FRIST Helsingør Lægemidler ND Hillerød Rengøring ND Køge Affaldsbeholdere af plast ND Århus Toiletpapir, håndklæder m.m. ND Ballerup Kommunikationsudstyr ND Nørresundby Vedligeholdelse af trafikfyr ND Brøndby Indsamling af affald ND Brøndby Transport af affald ND Herning Transport af affald ND Albertslund Revision ND Næstved Kontormaskiner og artikler ND Ringkøbing Engangsbleer ND Frederikshavn Ortopædiske artikler ND Århus Udstyr til operationsstuer ND Ringkøbing Hygiejneprodukter ND Herlev Rengøring ND Vemmelev Transport af affald ND Silkeborg Transport af affald ND Ringkøbing Kontorartikler ND København Håndildslukkere ND Hvis De ønsker yderligere information om ovenstående EU-udbud, så kryds af og telefax det til , eller send ND-nummeret på det ønskede udbud via Det er også muligt at tegne abonnement på skræddersyet elektronisk daglig overvågning af udbuddene. Skov- og Naturstyrelsen Udkast til bekendtgørelse om lokalplanlægning i forbindelse med vejanlæg m.v. samt udkast til bekendtgørelse om lokalplanlægning i forbindelse med vejanlæg m.v. og om gebyr for kommunalbestyrelsens orientering om dispensationer efter lov om planlægning. Svarfrist: Lørdag den 1. september 2007 Sagsbehandler: Miljøchef Mette Herget Indenrigs- og Sundhedsministeriet Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fællesskabsprocedurer for fastsættelse af grænseværdier for restkoncentrationer af farmakologisk virksomme stoffer i animalske fødevarer og om ophævelse af forordning (EØF) nr. 2377/90. Svarfrist: Onsdag den 5. september 2007 Sagsbehandler: Fødevarechef Hanne Bach

11 DANSK ERHVERV I NUMMER 19 I AUGUST 2007 FAKTA 11 UDNYT DINE MEDLEMSFORDELE BENYT VORE FORSIKRINGS- OG PENSIONSPROGRAMMER NYE MEDLEMMER I DANSK ERHVERV BIA - Brancheforeningen for Industriel Automation Gemü ApS Lautruphøj, Ballerup Skolernes Vikarbureau Radbyvej, Agedrup DKNYT I/S Østermarievej, Svaneke Det koster at glemme ansættelsesbeviset Ansættelsesbeviser 1. udgave, juni sider AF KRISTIAN KONGENSGAARD > Ansættelsesbeviser Kort om Ansættelsesbeviser koster kr. 65,- + moms + forsendelse for medlemmer af Dansk Arbejdsgiverforening og kr. 130,- + moms + forsendelse for ikke-medlemmer. Pjecen kan bestilles i Dansk Erhverv hos Hotline eller Karin Jensen på: Telefon: Hjemmeside: Nyhed fra DA Forlag Det kan koste knapper, hvis arbejdsgiveren ikke får udleveret det lovpligtige ansættelsesbevis til medarbejderne. Langt de fleste lønmodtagere skal have et ansættelsesbevis, og loven herom giver jævnligt anledning til spørgsmål. Pjecen om Ansættelsesbeviser er et nyt familiemedlem i DA Forlags serie Kort om, der på en enkel og overskuelig måde beskriver reglerne og giver svar på de hyppigst forekommende spørgsmål. Ifølge loven om ansættelsesbeviser er det som udgangspunkt arbejdsgiverens pligt at underrette lønmodtageren om vilkårene for ansættelsesforholdet. Formålet med loven er at gøre arbejdsmarkedet mere gennemsigtigt og for bedre at kunne beskytte medarbejderne mod, at deres rettigheder skulle blive tilsidesat. Pjecen, der henvender sig til alle, der arbejder med ansættelsesforhold i det daglige, gennemgår blandt andet omfanget af oplysningspligten. Der gives også praktiske råd til, hvad ansættelsesbeviset skal indeholde. Øvrige brancher Zederkof A/S Prins Christians Kvarter, Fredericia Quattro-IT ApS Stenhøj, Lystrup Parfumeriet ApS Brovej, Broager Haslev Bøger & Papir ApS Jernbanegade, Haslev VikarAssistenten Vestergaardsvej, Glostrup The House ApS Nyhavn, København K Vest Camping Esbjerg Darumvej, Esbjerg Syvogtyve Tyve Jernbane Allé, Vanløse Papaya Boutique Jernbane Allé, Vanløse Synkron A/S Åhavevej, Viby J J.O. Trading Co. Industrivej, Helsingør JT Adviser ApS Lundbyvej, Svendborg Dansk Smedejern A/S Hesselager, Brøndby Ejendomsmægler Niels Hald Sundbyvester Plads, København S IRS Denmark ApS Ejby Industrivej, Glostrup Market Mover ApS Rundhøjtorvet, Højbjerg Easypark A/S Jernbanegade, Odense C Bee & Jay Services Vikingkaj, Esbjerg TN Crew Danmark Sellerupvej, Børkop Anti Rust Frederiksværk Hanehovedvej, Frederiksværk Det Eksotiske Catering ApS Retortvej, Valby Speed Vikar Dybendal Allé, Taastrup Sommerberg I/S Væverlodden, Tisvildeleje Haugaard Consult ApS Gammel Frederiksborgvej, Helsinge Alimentas ApS Lynge Byvej, Sorø Skjoldhøjparkens Grundejerforening Fejøvænget, Tilst Easy Nails Banegårdsgade, Århus C Cabaj Consult Bregnevej, Nakskov ElektronikCentret Gunnar Clausensvej, Viby J Nyt Syn Herfølge A/S Vordingborgvej, Herfølge PR-Media ApS Charlottenlund Stationsplads, Charlottenlund Borup Bøger & Papir Hovedgaden, Borup Lars Køster Svendsen Brudevænget, Farum International Clothing ApS Ådalsvej, Hørsholm Bog & Idé Holstebro ApS Nørregade, Holstebro Heinzes Boghandel Algade, Roskilde

12 12 POLITIKERPRIS DANSK ERHVERV I NUMMER 19 I AUGUST 2007 Bendt Bendtsen udnævnt til Årets Erhvervspolitiker 2007 Maskinel Magasinpost ID-nr Dansk Erhvervssammenslutning - DESA har valgt økonomiog erhvervsminister samt vicestatsminister Bendt Bendtsen til Årets Erhvervspolitiker 2007 AF JESPER BRØNNUM > I motivationen siger Colette Brix, formand for DESA: Bendt Bendtsen får prisen, fordi han som minister for erhvervslivet i snart seks år har stået for en effektfuld erhvervsvenlig linje. Han har stået fast i en række sager, hvor erhvervslivets og især de mindre virksomheders interesser skulle varetages. I DESA vil vi desuden gerne støtte kampen for lavere personskatter. Ikke mindst i en tid med stor mangel på arbejdskraft er det nødvendigt med initiativer, der kan øge folks incitament til at arbejde mere. Bendt Bendtsen er ubetinget den partileder, der i de seneste år har kæmpet mest konsekvent og utvetydigt for lavere skat på arbejde. Prisen som Årets Erhvervspolitiker har været uddelt af DESA i mere end 30 år til så forskellige politikere som blandt andre Poul Schlüter, Uffe Ellemann-Jensen, Erhard Jacobsen og Jens Kramer Mikkelsen. De seneste to år er prisen gået til henholdsvis statsminister Anders Fogh Rasmussen og skatteminister Kristian Jensen. Prisen bliver overrakt ved en reception i Tivoli tirsdag den 11. september DESA s formand, Colette Brix, vil med sammenslutningens Erhvervspolitikerpris gerne påskønne økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsens indsats, fordi han især står fast på de mindre virksomheders interesser. Afsender: Schultz PortoService Postboks Pandrup Spa-virksomheder stifter brancheforening Foreløbig er fire virksomheder gået sammen om at stifte foreningen Danske SPA AF HENRIK MESSMER > Interessen for wellness og spa boomer i disse år, og nu slutter nogle af de største og mest professionelle af virksomhederne sig sammen i en officiel brancheforening. Formålet er at kunne varetage spa-branchens interesser bedre, at udvikle produktet yderligere og at sikre forbrugernes kvalitetsoplevelse: Det er meget vigtigt for os at få kvalitetssikret spa-begrebet. Der findes i dag talrige tilbud inden for spa- og wellness-området, og det har øget behovet for, at forbrugerne får mere viden om, hvad de betaler for, siger Ulrik Sort, der er formand for den nye brancheforening, Danske SPA. Han var indtil for nylig direktør på Skodsborg Kurhotel & Spa. Netop Skodsborg er en af de fire virksomheder, som er gået sammen om at stifte foreningen. De øvrige er Comwell-gruppen, Hilton Hotel og Ni mat. Flere medlemmer er på vej, men Danske SPA stiller krav til nye medlemmer: En nystiftet forening for spa-virksomheder lægger stor vægt på at få kvalitetssikret branchens serviceydelser. Vi arbejder med visse basiskrav, som skal være opfyldt. Det gælder for eksempel til medarbejdernes uddannelse, udbudet af behandlinger og kvaliteten af maden, siger Ulrik Sort. Danske SPA etableres i et administrativt samarbejde med HORESTA.

Kommentarer vedrørende EU Kommissionens meddelelse "Frem mod en indre markedspakke" fremlagt d. 27. oktober 2010.

Kommentarer vedrørende EU Kommissionens meddelelse Frem mod en indre markedspakke fremlagt d. 27. oktober 2010. Indre Markeds Center Att.: Maja Svankjær Thagaard og Susanne Bo Christensen 10. november 2010 Kommentarer vedrørende EU Kommissionens meddelelse "Frem mod en indre markedspakke" fremlagt d. 27. oktober

Læs mere

Velkommen til Olie Gas Danmark

Velkommen til Olie Gas Danmark Vi vil skabe værdi Der er fortsat et betydeligt forretningspotentiale i Nordsøen, for alle led i værdi kæden. Med Olie Gas Danmark er der skabt en nødvendig fælles platform til at i mødegå fremtiden. VELKOMMEN

Læs mere

AC s høringssvar vedrørende forslag til ændring af ferieloven (Udbetaling af uhævede feriepenge)

AC s høringssvar vedrørende forslag til ændring af ferieloven (Udbetaling af uhævede feriepenge) Beskæftigelsesministeriet Holmens Kanal 20 1060 København K Den 13. august 2003 SER/kj Sagsnr. 199900095-247 AC s høringssvar vedrørende forslag til ændring af ferieloven (Udbetaling af uhævede feriepenge)

Læs mere

fremtiden starter her... Gode råd om... Sygedagpenge

fremtiden starter her... Gode råd om... Sygedagpenge fremtiden starter her... Gode råd om... Sygedagpenge INDHOLD Arbejdsgiverperioden 3 Betingelser 4 Beskæftigelseskravet over for kommunen 4 Kommunens opfølgning, herunder 4 oplysningsskema Uarbejdsdygtig,

Læs mere

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Fokuseret Vækstdagsorden er et interessefællesskab mellem de 46 kommuner og de to regioner i Østdanmark [og Region Skåne inkl. kommuner], der under

Læs mere

GODE RÅD OM... ferie SIDE 1

GODE RÅD OM... ferie SIDE 1 GODE RÅD OM... ferie SIDE 1 indhold 3 Reglerne for ferie 3 Optjening 4 Afholdelse af ferie 4 Ferie i en opsigelsesperiode 4 Betaling under ferien 5 Ferie med løn 5 Ferie med feriegodtgørelse 5 Fradrag

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af ligningsloven og lov om arbejdsmarkedsbidrag

Forslag. Lov om ændring af ligningsloven og lov om arbejdsmarkedsbidrag Lovforslag nr. L 156 Folketinget 2007-08 (2. samling) Fremsat den 28. marts 2008 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af ligningsloven og lov om arbejdsmarkedsbidrag (Skattefritagelse

Læs mere

Vejledning om feriepenge. i forbindelse med efterløn

Vejledning om feriepenge. i forbindelse med efterløn Vejledning om feriepenge i forbindelse med efterløn I denne pjece giver vi en orientering om samspillet mellem ferieloven og reglerne for efterløn: Indhold 1. Udbetaling og modregning for ferie din oplysningspligt

Læs mere

vedrørende Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Udvidet adgang til overflytning, supplerende dagpenge, forenkling mv.

vedrørende Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Udvidet adgang til overflytning, supplerende dagpenge, forenkling mv. Arbejdsmarkedsudvalget L 15 - Bilag 1 Offentligt Notat Opsummering af høringssvar fra Beskæftigelsesrådets Ydelsesudvalg, Kristelig Fagbevægelse, Kristelig Arbejdsgiverforening og Arbejdsløshedskassen

Læs mere

Byindsatsen i Regionalfondsprogrammet 2014-2020. Chefkonsulent Pernille von Lillienskjold Erhvervsstyrelsen

Byindsatsen i Regionalfondsprogrammet 2014-2020. Chefkonsulent Pernille von Lillienskjold Erhvervsstyrelsen Byindsatsen i Regionalfondsprogrammet 2014-2020 Chefkonsulent Pernille von Lillienskjold Erhvervsstyrelsen Hvad står der i forordningerne? (1) Rammer i forordningerne: Mindst 5 pct. af regionalfondsmidlerne

Læs mere

SPI. Samarbejde om Proaktiv Investeringsfremme. Copenhagen Capacity Nørregade 7B 1165 København K www.copcap.com. SPI er medfinancieret af: af:

SPI. Samarbejde om Proaktiv Investeringsfremme. Copenhagen Capacity Nørregade 7B 1165 København K www.copcap.com. SPI er medfinancieret af: af: SPI Samarbejde om Proaktiv Investeringsfremme SPI er medfinancieret af: af: Copenhagen Capacity Nørregade 7B 1165 København K www.copcap.com Sammen styrker vi regionen Projekt SPI, Samarbejde om Proaktiv

Læs mere

FM s betydning for samfundets udvikling. Jan Stiiskjær. 29. jan. 09 DFM KONFERENCEN 2009

FM s betydning for samfundets udvikling. Jan Stiiskjær. 29. jan. 09 DFM KONFERENCEN 2009 DFM KONFERENCEN 2009 Dette vil jeg tale om Kort om DI og DI Service Den samfundsmæssige udfordring Offentlig-privat samarbejde og FM Hvad gør DI 2 DI organisation for erhvervslivet DI er en privat arbejdsgiver-

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Beskæftigelse & Den Europæiske Socialfond Beskæftigelse sociale anliggender Europa-Kommissionen 1 Eures et netværk til hjælp for arbejdstagere,

Læs mere

DI s strategi. Et stærkere Danmark frem mod

DI s strategi. Et stærkere Danmark frem mod DI s strategi Et stærkere Danmark frem mod 2020 Forord Siden dannelsen af DI i 1992 har vi skabt et fællesskab, hvor både de allerstørste og de mange tusinde mindre og mellemstore virksomheder i Danmark

Læs mere

HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT

HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT Indledning Indledende bemærkninger: Dette dokument er udarbejdet af Generaldirektoratet for det

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget

Folketinget - Skatteudvalget Skatteudvalget 2012-13 L 52 Bilag 4 Offentligt J.nr. 11-0296400 Dato: 15. November 2012 Til Folketinget - Skatteudvalget Til udvalgets orientering vedlægges supplerende høringsskema samt de modtagne høringssvar

Læs mere

Vedlagt sendes besvarelse af spørgsmål nr. 40 af 15. november 2006 fra Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg. (Alm. del - bilag 50).

Vedlagt sendes besvarelse af spørgsmål nr. 40 af 15. november 2006 fra Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg. (Alm. del - bilag 50). Arbejdsmarkedsudvalget AMU alm. del - Svar på Spørgsmål 40 Offentligt Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg Christiansborg 1240 København K Ved Stranden 8 1061 København K Tlf. 33 92 59 00 Fax 33 12 13 78

Læs mere

Dagsorden. Dagsorden for den ordinære generalforsamling i foreningerne i Sparinvest med tilhørende afdelinger:

Dagsorden. Dagsorden for den ordinære generalforsamling i foreningerne i Sparinvest med tilhørende afdelinger: Fondsbørsmeddelelse af 8. marts 2007. Indkaldelse til ordinær generalforsamling. Dagsorden Der afholdes ordinær generalforsamling i Investeringsforeningen Sparinvest med tilhørende afdelinger, Specialforeningen

Læs mere

et nordjylland i udvikling!

et nordjylland i udvikling! et nordjylland i udvikling! Nordjylland står sammen i samfundets interesse. Køen over Limfjorden bliver i de kommende år længere og længere. Limfjorden bliver snart en barriere for Nordjyllands udvikling.

Læs mere

VILJE TIL AT PRIORITERE KONKURRENCEEVNEN

VILJE TIL AT PRIORITERE KONKURRENCEEVNEN VILJE TIL AT PRIORITERE KONKURRENCEEVNEN Liberal Alliances indspark til finansloven for 2013 Skatter har selvfølgelig en indvirkning på konkurrenceevnen. Det er et vigtigt rammevilkår. Sådan sagde statsminister

Læs mere

UDKAST. Bekendtgørelse om feriedagpenge

UDKAST. Bekendtgørelse om feriedagpenge UDKAST Bekendtgørelse om feriedagpenge I medfør af 75 h, stk. 6, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 348574 af 8. april 201427. maj 2010, som ændret ved lov nr. 14861540 af

Læs mere

EU-Kommissionen fremlagde sidste

EU-Kommissionen fremlagde sidste Branche Ny lovgivning for klinisk forskning på vej igennem EU-systemet EU-Kommissionen vil styrke og ikke mindst effektivisere rammerne for gennemførelse af kliniske forsøg i Europa og har derfor fremlagt

Læs mere

Gode råd om... ferie

Gode råd om... ferie Gode råd om... ferie INDHOLD Reglerne for ferie 3 Optjening 3 Afholdelse af ferie 4 Ferie i en opsigelsesperiode 4 Betaling under ferien 5 Ferie med løn 6 Ferie med feriegodtgørelse 6 Fradrag ved ferieafholdelse

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget

Folketinget - Skatteudvalget Skatteudvalget 2010-11 L 79 Bilag 3 Offentligt J.nr. 2010-311-0055 Dato: 23. november 2010 Til Folketinget - Skatteudvalget Til udvalgets orientering vedlægges høringsskema samt ikke tidligere oversendte

Læs mere

Nyhedsbrev. Ansættelsesret juni, 2013

Nyhedsbrev. Ansættelsesret juni, 2013 Nyhedsbrev Ansættelsesret juni, 2013 I dette nyhedsbrev gennemgår vi to vigtige love. Den ene vedrører nogle netop vedtagne regler om ændringer af vikarers retsstilling i Danmark, den anden vedrører reglerne

Læs mere

Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder)

Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder) Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder) Fremtiden begynder i dag, som den gør hver dag. Den nyere danske tradition med at holde afslutningsdebat, selvom vigtige

Læs mere

Byggeriets Lederuddannelse. værktøj til vækst

Byggeriets Lederuddannelse. værktøj til vækst Byggeriets Lederuddannelse værktøj til vækst Byggeriets Lederuddannelse Samfundet stiller i dag store krav til erhvervslivet i almindelighed og byggebranchen i særdeleshed. Og en ting er sikkert: Kravene

Læs mere

Produktion i Danmark. Robotter i global kamp

Produktion i Danmark. Robotter i global kamp Produktion i Danmark Robotter i global kamp Titel: Robotter i global kamp Udarbejdet af: Teknologisk Institut Analyse og Erhvervsfremme Gregersensvej 1 2630 Taastrup August 2015 Forfattere: Stig Yding

Læs mere

Find vej til offentlige penge og tilbud til fornyelse, forskning og finansiering

Find vej til offentlige penge og tilbud til fornyelse, forskning og finansiering Find vej til offentlige penge og tilbud til fornyelse, forskning og finansiering Børsen 16. juni 2011 Susanne Duus, ABT-fonden (fremover Fonden for Velfærdsteknologi) 1 Baggrund for ABT-fonden >Demografisk

Læs mere

Kurser og fyraftensmøder Efterår 2012

Kurser og fyraftensmøder Efterår 2012 Kurser og fyraftensmøder Efterår 2012 Kære vognmand/medarbejder Det er sagt og skrevet mange gange, at uddannelse og efteruddannelse betaler sig ved at give både større arbejdsglæde og øget konkurrenceevne

Læs mere

Det betaler sig hurtigt at blive medlem af CAD. Centralforeningen af Autoreparatører i Danmark -brancheforening for værksteder

Det betaler sig hurtigt at blive medlem af CAD. Centralforeningen af Autoreparatører i Danmark -brancheforening for værksteder Det betaler sig hurtigt at blive medlem af CAD Centralforeningen af Autoreparatører i Danmark -brancheforening for værksteder VI ER STÆRKERE, NÅR VI STÅR SAMMEN Sammenhold giver styrke. Styrke i forhold

Læs mere

FAKTAARK 5. Medarbejdere fra andre EU-lande bruger det sociale system ligesom danske medarbejdere

FAKTAARK 5. Medarbejdere fra andre EU-lande bruger det sociale system ligesom danske medarbejdere Medarbejdere fra andre EU-lande bruger det sociale system ligesom danske medarbejdere Udfordring Europæiske statsborgere kommer ikke til Danmark for at udnytte de danske velfærdsydelser. De kommer, fordi

Læs mere

Viden skaber fremtidens vækst

Viden skaber fremtidens vækst DI Videnrådgiverne er et branchefællesskab i DI for virksomheder, der lever af at udvikle, skabe, formidle og omsætte viden til unikke løsninger indenfor vidt forskellige fagligheder. DI Videnrådgiverne

Læs mere

Ferie og arbejdstid v/ Jacob Sand og Ditte Grundtvig Larsen

Ferie og arbejdstid v/ Jacob Sand og Ditte Grundtvig Larsen Ferie og arbejdstid v/ Jacob Sand og Ditte Grundtvig Larsen 00. Program Program Ferie Ferieloven kort Ferie og fratræden Ferie og sygdom Arbejdstid Tilrettelæggelse af arbejdet arbejdsgivers ledelsesret

Læs mere

Erhvervsudvalget L 199 - Bilag 14 Offentligt. Betænkning afgivet af Erhvervsudvalget den 0. maj 2007. 1. udkast. Betænkning. over

Erhvervsudvalget L 199 - Bilag 14 Offentligt. Betænkning afgivet af Erhvervsudvalget den 0. maj 2007. 1. udkast. Betænkning. over Erhvervsudvalget L 199 - Bilag 14 Offentligt Til lovforslag nr. L 199 Folketinget 2006-07 Betænkning afgivet af Erhvervsudvalget den 0. maj 2007 1. udkast Betænkning over Forslag til lov om ændring af

Læs mere

Ferie. Gode råd om. Alle medarbejdere har ret til ferie. Som arbejdsgiver er det derfor vigtigt at kende reglerne i ferieloven!

Ferie. Gode råd om. Alle medarbejdere har ret til ferie. Som arbejdsgiver er det derfor vigtigt at kende reglerne i ferieloven! Gode råd om Ferie Alle medarbejdere har ret til ferie. Som arbejdsgiver er det derfor vigtigt at kende reglerne i ferieloven! Udgivet af Dansk Handel & Service Ferie 2005 Gode råd om Ferie Reglerne for

Læs mere

Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 5. februar 2007 Folketingets repræsentant ved EU. Roaming. Til udvalgets medlemmer og stedfortrædere

Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 5. februar 2007 Folketingets repræsentant ved EU. Roaming. Til udvalgets medlemmer og stedfortrædere Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 5. februar 2007 Folketingets repræsentant ved EU Til udvalgets medlemmer og stedfortrædere Roaming Resumé Kommissionen har fremsat et forslag til forordning

Læs mere

KOMPETENCEBALANCE Dansk Erhverv: For få gode hoveder vælger Danmark Af Iver Houmark Andersen @IHoumark Mandag den 7. september 2015, 05:00

KOMPETENCEBALANCE Dansk Erhverv: For få gode hoveder vælger Danmark Af Iver Houmark Andersen @IHoumark Mandag den 7. september 2015, 05:00 KOMPETENCEBALANCE Dansk Erhverv: For få gode hoveder vælger Danmark Af Iver Houmark Andersen @IHoumark Mandag den 7. september 2015, 05:00 Del: Det går skidt for Danmark i konkurrencen om at tiltrække

Læs mere

Serviceerhvervenes internationale interesser

Serviceerhvervenes internationale interesser Serviceerhvervenes internationale interesser RESUME Serviceerhvervene har godt fat i både nærmarkeder og vækstmarkeder. Det viser en undersøgelse blandt Dansk Erhvervs internationalt orienterede medlemsvirksomheder,

Læs mere

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening 3F 1 Velkommen til Danmarks stærkeste fagforening 2 Din fagforening Danmarks stærkeste Det danske arbejdsmarked er reguleret af aftaler kaldet overenskomster mellem arbejdsmarkedets parter suppleret med

Læs mere

Idrætsforeningen som arbejdsgiver 1 /7

Idrætsforeningen som arbejdsgiver 1 /7 Idrætsforeningen som arbejdsgiver 1 /7 Idrætsforeningen som arbejdsgiver Kan trænere ansættes på tidsbegrænsede aftaler sæson efter sæson? Har en medhjælper ret til barselsorlov? Har en træner funktionærstatus?

Læs mere

9 forslag, som gør det lettere at drive virksomhed

9 forslag, som gør det lettere at drive virksomhed 9 forslag, som gør det lettere at drive virksomhed Ny undersøgelse fra Dansk Erhverv og Dansk Byggeri viser, at danske virksomheder fortsat rammes af administrativt bøvl. På baggrund af undersøgelsen har

Læs mere

VELKOMMEN. I Grakom får medlemmerne konkret rådgivning og servicetilbud, ny viden og værdifulde netværk.

VELKOMMEN. I Grakom får medlemmerne konkret rådgivning og servicetilbud, ny viden og værdifulde netværk. 2 VELKOMMEN Virksomheder, der arbejder i værdikæden indenfor kommunikation står overfor et foranderligt marked med teknologisk og digital udvikling, global konkurrence, nye markedsmuligheder og udfordringer.

Læs mere

Formandens beretning til generalforsamlingen for DI Service den 8. maj 2015. v/jesper Busk, Formand DI Service. Indledning

Formandens beretning til generalforsamlingen for DI Service den 8. maj 2015. v/jesper Busk, Formand DI Service. Indledning Side 1 af 14 Formandens beretning til generalforsamlingen for DI Service den 8. maj 2015 v/jesper Busk, Formand DI Service Indledning Velkommen til generalforsamling i DI Service. Jeg har glædet mig til

Læs mere

Til tilknytningsaftalen for vikarbureau-vikarer

Til tilknytningsaftalen for vikarbureau-vikarer Til tilknytningsaftalen for vikarbureau-vikarer Dansk Erhvervs tilknytningsaftale for vikarbureau-vikarer og tilhørende jobbekræftelse er udarbejdet med henblik på at opfylde betingelserne i Lov om arbejdsgiverens

Læs mere

LO insider eller outsider i beskæftigelsespolitikken?

LO insider eller outsider i beskæftigelsespolitikken? Invitation til konference LO insider eller outsider i beskæftigelsespolitikken? Fremtidens beskæftigelsespolitik og fagbevægelsens rolle Landsorganisationen i Danmark 2 LO insider eller outsider i beskæftigelsespolitikken?

Læs mere

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Nulvækst fra og med 2014 svarer til en nedskæring på 22 mia. kr. og 33.000 job i forhold til regeringens Konvergensprogram 2013. I dette papir,

Læs mere

Kommentarer til lovforslag om revideret multimedieskat

Kommentarer til lovforslag om revideret multimedieskat Skatteudvalget 2008-09 L 199 Bilag 5 Offentligt 5 Folketinget Skatteudvalget Christiansborg 1240 København K Kommentarer til lovforslag om revideret multimedieskat Hermed følger TEKNIQ Installatørernes

Læs mere

Selveje Danmark Nyhedsbrev nr. 5-2013 Aktuelt. Politik. Kurser

Selveje Danmark Nyhedsbrev nr. 5-2013 Aktuelt. Politik. Kurser Selveje Danmark Nyhedsbrev nr. 5-2013 Aktuelt Selveje Danmark udpeget af erhvervsministeren Kontingent og EAN-nummer Morgenmøde om førtidspension og flexjob Politik Frivillighed og selveje Nedlæggelse

Læs mere

Jagten. innovation. Innovation Hub 2012. DI s Innovationskonference. di.dk/innovationskonference

Jagten. innovation. Innovation Hub 2012. DI s Innovationskonference. di.dk/innovationskonference DI s Innovationskonference Innovation Hub 2012 Tegnet af Jens Hage, som i løbet af konferencen vil trække essensen ud af indlæggene i inspirerende tegninger. Jagten på indbringende innovation Tirsdag den

Læs mere

Inspirationsaften 2013 Erhverv og vækst i Lejre Kommune. Onsdag den 2. oktober 2013

Inspirationsaften 2013 Erhverv og vækst i Lejre Kommune. Onsdag den 2. oktober 2013 Inspirationsaften 2013 Erhverv og vækst i Lejre Kommune Onsdag den 2. oktober 2013 Program 17.00-17.15 Vision for vækst og erhverv i Lejre her er strategien hvor skal vi hen v. borgmester Mette Touborg

Læs mere

FORORD. Denne folder beskriver kort virksomhedens muligheder og pligter. 1. udgave / 2009 / Uddannelsesafdelingen / DS Håndværk & Industri

FORORD. Denne folder beskriver kort virksomhedens muligheder og pligter. 1. udgave / 2009 / Uddannelsesafdelingen / DS Håndværk & Industri Fakta om fravær 2 Fakta om fravær FORORD Som et led i at nedbringe sygefraværet på det danske arbejdsmarked har Folketinget vedtaget nogle ændringer af sygedagpengeloven, som pålægger arbejdsgivere og

Læs mere

Retsudvalget 2014-15 L 69 Bilag 1 Offentligt

Retsudvalget 2014-15 L 69 Bilag 1 Offentligt Retsudvalget 2014-15 L 69 Bilag 1 Offentligt Civilafdelingen Dato: Kontor: Sagsbeh: Færdselskontoret Marianne Møller Halkjær Sagsnr.: 2014-801-0021 Dok.: 1370852 KOMMENTERET OVERSIGT over høringssvar om

Læs mere

Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online.

Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online. Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online. Spørgeskema "En midtvejsevaluering af Europa 2020-strategien med udgangspunkt i europæiske byers og regioners holdninger" Baggrund Midtvejsevalueringen af

Læs mere

RETSFORBEHOLD GØR DET SVÆRT AT FÅ PENGE RETUR

RETSFORBEHOLD GØR DET SVÆRT AT FÅ PENGE RETUR BRIEF RETSFORBEHOLD GØR DET SVÆRT AT FÅ PENGE RETUR Kontakt: Analytiker, Eva Maria Gram +45 26 14 36 38 emg@thinkeuropa.dk RESUME EU- borgere handler som aldrig før på tværs af grænserne, og det kræver

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

Skatteministeriet J. nr. 2007-354-0009

Skatteministeriet J. nr. 2007-354-0009 Skatteudvalget (2. samling) SAU alm. del - Bilag 98 Offentligt Skatteministeriet J. nr. 2007-354-0009 20. februar 2008 Forslag til Lov om ændring af ligningsloven og arbejdsmarkedsbidragsloven (Skattefritagelse

Læs mere

fremtiden starter her... ARBEJDS- GIVER Medlemskab

fremtiden starter her... ARBEJDS- GIVER Medlemskab fremtiden starter her... ARBEJDS- GIVER Medlemskab VELKOMMEN TIL DANSK ERHVERV» Dansk Erhverv er landets hurtigst voksende erhvervsorganisation. Det er vi blandt andet, fordi vi leverer værdiskabende rådgivning

Læs mere

KTC klar med nyt udspil til Trængselskommissionen

KTC klar med nyt udspil til Trængselskommissionen KTC klar med nyt udspil til Trængselskommissionen Hvis trængslen skal reduceres, så skal det være nemt og attraktivt for pendlerne at springe mellem de forskellige trafikformer og vælge alternativer til

Læs mere

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0194 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0194 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0194 Bilag 1 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 30. maj 2008 Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Rådets direktiv 68/151/EØF

Læs mere

Ansøgning til LBR Silkeborg: Videnssekretariat for Jobrotation (1. udkast) 1. Projektresumé:

Ansøgning til LBR Silkeborg: Videnssekretariat for Jobrotation (1. udkast) 1. Projektresumé: Ansøgning til LBR Silkeborg: Videnssekretariat for Jobrotation (1. udkast) 1. Projektresumé: Jobrotationsordningen kan bidrage med både kompetenceløft af arbejdsstyrken og medvirke til at bekæmpe ledigheden.

Læs mere

Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder

Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder Organisation for erhvervslivet November 1 Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder AF CHEFKONSULENT LARS ZØFTING-LARSEN, LZL@DI.DK Danske fødevarevirksomheder vil vælge udlandet frem for Danmark

Læs mere

Lokalforhandlinger Tips og inspiration

Lokalforhandlinger Tips og inspiration Lokalforhandlinger Tips og inspiration 2014 Det handler om dit job, din økonomi og din hverdag Kontakt din kreds, hvis du og kollegerne ønsker gode råd og inspiration før lønforhandlinger. Måske vil det

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om bemyndigelse til opsigelse af. dobbeltbeskatningsoverenskomster mellem. henholdsvis Frankrig og Spanien

Forslag. Lov om ændring af lov om bemyndigelse til opsigelse af. dobbeltbeskatningsoverenskomster mellem. henholdsvis Frankrig og Spanien Lovforslag nr. L 125 Folketinget 2008-09 Fremsat den 4. februar 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af lov om bemyndigelse til opsigelse af dobbeltbeskatningsoverenskomster

Læs mere

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009. 1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal

Læs mere

Outsourcing og medarbejdere. v/ partner Mads Krarup Den offentlige uddannelsesdag 2014

Outsourcing og medarbejdere. v/ partner Mads Krarup Den offentlige uddannelsesdag 2014 Outsourcing og medarbejdere v/ partner Mads Krarup Den offentlige uddannelsesdag 2014 2 Dagens program Hvornår finder virksomhedsoverdragelsesloven anvendelse i forbindelse med offentlig udbud, og hvad

Læs mere

Hold fast i dine medarbejdere også dem, der er sygemeldt

Hold fast i dine medarbejdere også dem, der er sygemeldt Guide over lovgrundlag ved sygemeldinger Hold fast i dine medarbejdere også dem, der er sygemeldt Kend paragrafferne ved sygefravær Få overblik over myndighedskrav og formalia ved sygefravær Få overblik

Læs mere

SÅDAN BLEV DEN NYE UDBUDSLOV TIL PARTNER ANJA PIENING MEDLEM AF UDBUDSLOVSUDVALGET

SÅDAN BLEV DEN NYE UDBUDSLOV TIL PARTNER ANJA PIENING MEDLEM AF UDBUDSLOVSUDVALGET SÅDAN BLEV DEN NYE UDBUDSLOV TIL PARTNER ANJA PIENING MEDLEM AF UDBUDSLOVSUDVALGET 11. marts 2015 REJSEN HELT KORT Kommissorium fra Erhvervs- og Vækstministeriet der satte rammerne for arbejdet med udbudsloven,

Læs mere

fremtiden starter her...

fremtiden starter her... fremtiden starter her... OPS: En styrket OFFENTLIGT- arkitektbranche PRIVAT Perspektiver SAMARBEJDE i et strategisk samarbejde Dansk med Dansk Erhvervs Erhverv medlemstilbud 2 OPS Offentligt-privat samarbejde

Læs mere

SERVICEERHVERVENES INTERNATIONALE TALERØR

SERVICEERHVERVENES INTERNATIONALE TALERØR fremtiden starter her... SERVICEERHVERVENES INTERNATIONALE TALERØR Dansk Erhvervs medlemstilbud Indhold Dansk Erhverv og medlemmernes internationale aktiviteter 3 International afdeling tilbyder 4 Få indflydelse

Læs mere

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK INDLEDNING Vordingborg Kommunes erhvervspolitik danner den overordnede ramme for kommunens arbejde med erhvervsudvikling og skal medvirke til at virkeliggøre Kommunalbestyrelsens

Læs mere

Feriepengeinfo Vejledning til indberetning i eindkomst

Feriepengeinfo Vejledning til indberetning i eindkomst Feriepengeinfo Vejledning til indberetning i eindkomst Version 4, august 2015 1 Indhold Om Feriepengeinfo... 3 Indberetning i eindkomst... 3 Felter i indberetningen... 3 Obligatoriske felter... 3 Valgfrit

Læs mere

HVORFOR ER DEN INDENLANDSKE GODSTRAFIK PÅ JERNBANE STORT SET FORSVUNDET? Ole Kien, Rambøll

HVORFOR ER DEN INDENLANDSKE GODSTRAFIK PÅ JERNBANE STORT SET FORSVUNDET? Ole Kien, Rambøll HVORFOR ER DEN INDENLANDSKE GODSTRAFIK PÅ JERNBANE STORT SET FORSVUNDET? Ole Kien, Rambøll Udviklingen er synlig for enhver. Den hektiske aktivitet, der var for bare 10 år siden på mange af landets større

Læs mere

Betalingsstandsning og konkurs Hvad gør du!

Betalingsstandsning og konkurs Hvad gør du! Betalingsstandsning og konkurs Hvad gør du! Betalingsstandsning og konkurs Hvad gør du! Redaktion: Dansk Sygeplejeråd Layout: Dansk Sygeplejeråd Tryk: Dansk Sygeplejeråd Grafisk Enhed 10-141 Copyright

Læs mere

Foreningen af Danske Lægestuderende Århus Kredsforening. Økonomisk beretning fra FADL, Aarhus Kredsforening. Aarhus, Kære Medlemmer,

Foreningen af Danske Lægestuderende Århus Kredsforening. Økonomisk beretning fra FADL, Aarhus Kredsforening. Aarhus, Kære Medlemmer, Økonomisk beretning fra FADL, Aarhus Kredsforening Kære Medlemmer, Aarhus, Det er en fornøjelse at kunne sætte jer ind i foreningsåret 2013/2014 set fra et økonomisk perspektiv. Som altid præsenteres her

Læs mere

OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00

OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00 OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00 Del: Danmark får brug for at hente 150.000 flere udlændinge ind på arbejdsmarkedet

Læs mere

FAIF Loven DVCA orientering

FAIF Loven DVCA orientering FAIF Loven DVCA orientering Indledning Den 22. juli 2013 trådte den ny lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. ( FAIF loven ) i kraft. FAIF loven implementerer EU Direktiv 2011/61/EU om

Læs mere

Høringssvar om udkast til bekendtgørelse om digital kommunikation samt feltlåsning

Høringssvar om udkast til bekendtgørelse om digital kommunikation samt feltlåsning Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K Tony.Nielsen@skat.dk Høringssvar om udkast til bekendtgørelse om digital kommunikation samt feltlåsning Skatteministeren har den 13. april 2010

Læs mere

Social-, Børne- og Integrationsministeriet Holmens Kanal 22 1060 København K. Sendt pr. mail til tha@sm.dk

Social-, Børne- og Integrationsministeriet Holmens Kanal 22 1060 København K. Sendt pr. mail til tha@sm.dk Social-, Børne- og Integrationsministeriet Holmens Kanal 22 1060 København K Sendt pr. mail til tha@sm.dk Høringssvar fra KL vedr. forslag til lov om ændring af lov om social service og lov om socialtilsyn

Læs mere

argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015

argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015 5 argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015 1. Regeringen bryder en klar aftale om Aalborg Letbane noget lignende er aldrig før set i Danmark 2. Aalborg Letbane

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 19. marts 2015 Status på EU s store investeringsplan

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 3. november 2014

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 3. november 2014 HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 3. november 2014 Sag 23/2014 (1. afdeling) A Registrerede Revisorer A/S (selv ved advokat Klaus Henrik Lindblad, jf. rpl. 260, stk. 3, nr. 4) mod HK/Danmark som mandatar

Læs mere

1. Indledning I dette notat gennemgås de høringssvar, der er modtaget til lovforslaget.

1. Indledning I dette notat gennemgås de høringssvar, der er modtaget til lovforslaget. Arbejdsmarkedsudvalget L 73 - Bilag 2 Offentligt Notat Resumé af de modtagne høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af lov om arbejdsskadesikring (Fastsættelse af erstatning for tab af erhvervsevne

Læs mere

LØN- OG ARBEJDSFORHOLD FOR VETERINÆRSYGEPLEJEELEVER

LØN- OG ARBEJDSFORHOLD FOR VETERINÆRSYGEPLEJEELEVER Den Danske Dyrlægeforening Veterinærsygeplejerskernes Fagforening LØN- OG ARBEJDSFORHOLD FOR VETERINÆRSYGEPLEJEELEVER A. Område De anførte bestemmelser gælder for elever, der begynder erhvervsuddannelse

Læs mere

SMV ERNE OG UDENLANDSK ARBEJDSKRAFT

SMV ERNE OG UDENLANDSK ARBEJDSKRAFT SMV ERNE OG UDENLANDSK ARBEJDSKRAFT Der er fortsat stor mangel på arbejdskraft i de små og mellemstore virksomheder, og med en ledighedsprocent lige omkring 4 pct. eller godt 100.000 ledige er det ikke

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 24. november 2014

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 24. november 2014 HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 24. november 2014 Sag 99/2013 (1. afdeling) Advokatfirmaet A A/S (advokat Svend Harbo) mod HK/Danmark som mandatar for B (advokat Michael Møllegaard Jessen) I tidligere

Læs mere

Hjælp til at søge medarbejdere i Europa

Hjælp til at søge medarbejdere i Europa Hjælp til at søge medarbejdere i Europa Beskæftigelse & Den Europæiske Socialfond Beskæftigelse sociale anliggender Europa-Kommissionen 1 Eures: hjælp til at søge medarbejdere i Europa Søger du at opbygge

Læs mere

Til funktionærkontrakt Butiks- og kontoransatte omfattet af Butiksoverenskomsten med BKD-særaftale Medarbejdere ansat efter 1.

Til funktionærkontrakt Butiks- og kontoransatte omfattet af Butiksoverenskomsten med BKD-særaftale Medarbejdere ansat efter 1. Vejledning BKD Til funktionærkontrakt Butiks- og kontoransatte omfattet af Butiksoverenskomsten med BKD-særaftale Medarbejdere ansat efter 1. marts 2012 Vejledningen kan alene benyttes til virksomheder,

Læs mere

Danmark som udviklingsland

Danmark som udviklingsland (NB! De talte ord gælder klausuleret til kl. 14.00) Danmark som udviklingsland DI s formand Jesper Møllers tale ved DI's Erhvervspolitiske Topmøde 2010 Velkommen til DI's Erhvervspolitiske Topmøde 2010!

Læs mere

DANSK BYGGERIS årsdag 2015. Onsdag den 29. april Tivoli Congress Center, København. Dansk Byggeris årsdag sponsoreres af Byggeriets forsikringsservice

DANSK BYGGERIS årsdag 2015. Onsdag den 29. april Tivoli Congress Center, København. Dansk Byggeris årsdag sponsoreres af Byggeriets forsikringsservice DANSK BYGGERIS årsdag 2015 Onsdag den 29. april Tivoli Congress Center, København Dansk Byggeris årsdag sponsoreres af Byggeriets forsikringsservice 1 PROGRAM FREMTIDENS ARBEJDSMARKED Ordstyrer: Cecilie

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 5. maj 2015 Juncker: EU-budget skal mobilisere

Læs mere

LOKALFORHANDLINGER Tips og inspiration

LOKALFORHANDLINGER Tips og inspiration LOKALFORHANDLINGER Tips og inspiration 2015 Det handler om dit job, din økonomi og din hverdag Kontakt din kreds, hvis du og kollegerne ønsker gode råd og inspiration før lønforhandlinger. Måske vil det

Læs mere

Danske Havne. Fremtidige konkurrencemuligheder

Danske Havne. Fremtidige konkurrencemuligheder Danske Havne Fremtidige konkurrencemuligheder Den Danske Banekonference 2015 5. maj 2015 Danske Havne Brancheorganisation, etableret i 1917 Organiserer de danske erhvervshavne og har 68 medlemmer Foreningen

Læs mere

FAKTA OM MØDEMARKEDET I DANMARK. Mødemarkedets betydning for dansk økonomi, viden, vækst og beskæftigelse

FAKTA OM MØDEMARKEDET I DANMARK. Mødemarkedets betydning for dansk økonomi, viden, vækst og beskæftigelse FAKTA OM MØDEMARKEDET I DANMARK Mødemarkedets betydning for dansk økonomi, viden, vækst og beskæftigelse FORORD Møder er noget vi alle går til. På vores arbejdsplads, i den lokale idrætsforening og på

Læs mere

erhvervsstrategi 2015-2022 KORT VERSION

erhvervsstrategi 2015-2022 KORT VERSION KORT VERSION erhvervsstrategi 2015-2022 Den nye erhvervsstrategi 2022 er klar på businesskolding.dk/strategi2022 Vi er stærkere sammen, så lad os komme i gang. Du kan begynde ved at læse med her forord

Læs mere

Rekonstruktion og konkurs

Rekonstruktion og konkurs Rekonstruktion og konkurs Teknisk Landsforbund Sidst redigeret: 13. januar 2014 Forfatter: Byrial Bjørst, Saskia Madsen-Østerbye, Charlotte Dahm-Johansen Tryk: Teknisk Landsforbund Denne pjece er at betragte

Læs mere

Referat. #BREVFLET# Click here to enter text. Dokument: Neutral titel. Møde. Det Lokale Beskæftigelsesråd. Tid 16. april 2015 kl. kl. 13.00.

Referat. #BREVFLET# Click here to enter text. Dokument: Neutral titel. Møde. Det Lokale Beskæftigelsesråd. Tid 16. april 2015 kl. kl. 13.00. #BREVFLET# Click here to enter text. Dokument: Neutral titel Møde Det Lokale Beskæftigelsesråd Jobcenter Sekretariat Tid 16. april 2015 kl. kl. 13.00 Sted Sønderbro 12, mødelokale E, 3. sal Deltagere Kim

Læs mere

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2014-15 (2. samling) EFK Alm.del Bilag 78 Offentligt

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2014-15 (2. samling) EFK Alm.del Bilag 78 Offentligt Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2014-15 (2. samling) EFK Alm.del Bilag 78 Offentligt H Ø RI NGSNO T AT 1 18. september 2015 Høringsnotat vedrørende udkast til ændret bekendtgørelse om pristillæg

Læs mere

UDKAST v.2. Til interessenter i ehandel (udsendes i bred offentlig høring)

UDKAST v.2. Til interessenter i ehandel (udsendes i bred offentlig høring) Sektorstandardiseringsudvalget for ehandel Til interessenter i ehandel (udsendes i bred offentlig høring) UDKAST v.2. Høring over vision, pejlemærker og forretningskrav til ehandel mellem den offentlige

Læs mere