Endelig kom skattelettelserne

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Endelig kom skattelettelserne"

Transkript

1 Bendt Bendtsen hædres som Årets Erhvervspolitiker Bagsiden Medlemsavis for virksomheder og 100 brancheforeninger i Dansk Erhverv # august Endelig kom skattelettelserne Nu ser det langt om længe ud til, at vi får nogle af de skattelettelser, som vi har gået og sukket efter i lange tider. Dansk Erhverv kvitterer for regeringens skatteudspil og 2015-plan, selv om en reel skattereform havde gjort smilene endnu bredere AF MALENE RASMUSSEN > > Folk får ikke nok ud af at arbejde, samtidig med at virksomhederne skriger på arbejdskraft. Derfor har skattelettelserne været helt nødvendige, siger administrerende direktør Lars Krobæk, Dansk Erhverv. Organisationen havde dog gerne set, at regeringen havde gennemført en mere gennemgribende skattereform, når den nu var i gang. Lars Krobæk påpeger, at man tidligere med eksempelvis efterlønsaftalen har set, at man godt kan indgå aftaler, der rækker mange år frem: "En skelsættende reform koster umiddelbart mange penge. Men ville man gennemføre en virkelig stor reform, kunne man have valgt at strække det, så regningen blev fordelt over årene. I stedet for at man så at sige skal have finansieringen på plads mere eller mindre med det samme, forklarer han. Erhvervslivet betaler en del af regningen Danskerne har nu fået stillet skattelettelser i udsigt, men en del af regningen vil blive sendt til erhvervslivet, der kan se frem til stigende energiafgifter. Beregninger fra Skattelettelser er helt nødvendige, mener Dansk Erhverv. Dansk Erhverv viser, at erhvervslivet finansierer cirka 40 % af energiafgifterne. Dermed betaler erhvervslivet 1,6 milliard kr. af regningen uden at blive tilsvarende kompenseret: I Dansk Erhverv havde vi gerne set, at skattelettelserne i stedet blev finansieret af det berømte økonomiske råderum. Det er beklageligt, at de forhøjede energiafgifter særligt rammer serviceerhvervene, fordi de allerede betaler forholdsmæssigt mere, end de forbruger, siger Lars Krobæk. Kvalitetsreform kan bane vejen for OPS Regeringen offentliggjorde sammen med sin skatteplan også sit udspil til en kvalitetsreform i den offentlige sektor. Også her er der mange gode takter, der vil komme dansk erhvervsliv til gavn, mener Dansk Erhverv: Med kvalitetsreformen har vi fået nogle markante investeringer i bedre velfærd, der skal sikre det danske samfund fremadrettet. Det er positivt for dansk erhvervsliv, siger formanden, Poul-Erik Pedersen, som har siddet i regeringens kvalitetsgruppe. Kvalitetsreformen indeholder blandt andet en samlet pakke med otte reformer og i alt 180 initiativer, der skal sikre velfærd til borgerne og attraktive arbejdspladser til medarbejderne: Regeringen har i høj grad lyttet til vore ønsker om at sætte borgeren i centrum, fokusere på ledelse og ledelsesrum i den offentlige sektor samt sørge for mere offentligprivat samarbejde. Det får vi nu med kvalitetsstandarderne, konkluderer Poul-Erik Pedersen og uddyber: Vi er især tilfredse med, at kommunerne fremover skal fastsætte standarderne for servicen for centrale velfærdsområder. Det giver mere gennemsigtighed og sikrer borgernes frie valg til at vælge mellem en offentlig og privat leverandør. I Dansk Erhverv har vi længe efterlyst det. Et øget offentlig-privat samarbejde, som regeringen nu lægger op til, vil være en katalysator for vækst og innovation i både den offentlige og private sektor. Mere om skattelettelser og kvalitetsreform inde i bladet. Danmark er bagud med intelligente trafiksystemer Nye energiafgifter rammer serviceerhvervene Dom for sexchikane får ikke følger for andre Side 4 Side 6 Side 7

2 2 LEDER DANSK ERHVERV I NUMMER 19 I AUGUST 2007 Industrien er afhængig af servicevirksomhederne Af Søren B. Henriksen Direktør Dansk Erhverv Det er en kendt sag, at den danske velfærd er afhængig af vort erhvervslivs konkurrencekraft. Historisk set er vi afhængige af vort erhvervslivs mulighed for en positiv samhandel med vore nabolande. Dette er stadigt sandt, men ny teknologi har bevirket, at ikke alene den danske, men også det europæiske fællesskabs konkurrencekraft er afhængig af, hvorledes vi udnytter de globale erhvervsmæssige muligheder. Det er et anerkendt faktum, at det er de videnbaserede serviceelementer i et produkts værdikæde, der giver den største relative værditilvækst. Den største innovation og hermed også den største værditilvækst sker oftest i forbrugerleddet. Design, markedsføring etc. er afgørende for, om et produkt er salgbart. Derfor er det vigtigt, at vi som land forstår at udvikle og innovere netop på servicefagene, og at vi i det europæiske samarbejde begynder at tage servicefagene alvorligt. Danske industrivirksomheder har fundet ud af det! Hvis man flytter for eksempel selve fremstillingen af produkterne til lande, hvor det er billigt at producere, så bliver virksomhederne mere konkurrencedygtige. Der skabes hermed større værdier og arbejdspladser til at udvikle produkterne, design, brugerdreven innovation til et mere globalt marked. Det er derfor uforståeligt, når man møder modstand fra europæiske lande til en egentlig europæisk servicepolitik. Når Europa skal beslutte sig til en ny sammenhængende erhvervspolitik, lægger man stadig vægt på fremstillingsindustriens problemstillinger og betragter serviceerhvervene som værende afhængige af den europæiske fremstillingsindustri. Vi har i Dansk Erhverv været i direkte brevveksling med den ansvarlige kommissær Verheugen. Hans base er alene et hensyn til industri i gammeldags forstand. Han giver med andre ord ikke et visionært billede af, hvad vi skal leve af i det europæiske fællesskab om 15, 20 eller 30 år. Den kamp, som vi i mange år har ført for at sætte serviceerhvervene på dagsordenen, har fået genklang i den danske regering. Men formår den danske regering ikke at få serviceerhvervenes udvikling og internationale konkurrencekraft på dagsordenen i den europæiske erhvervspolitik, så vil det nærområde, som Danmark er så afhængig af - det europæiske fællesskab - ikke kunne klare den stærke konkurrence. Servicefagene er i større udstrækning afgørende for, om man i det hele taget kan have en industrifremstilling. I Dansk Erhverv har vi ikke alene indledt et samarbejde med Erhvervsministeriet, men også med vore mange søsterorganisationer i Europa, gennem centrale organisationer i Bruxelles og direkte i de enkelte lande med henblik på at ændre den nuværende Europa-Kommissions meget traditionelle og lidet visionære erhvervspolitik. Vi vil til efteråret gøre vort til at påvirke de europæiske erhvervsministres møder i Bruxelles. Det er på høje tid, at Europa anerkender, at velfærd er afhængig af, om vi forstår at udvikle servicesektoren til fremme af ikke alene denne sektors værditilvækster, men også den europæiske fremstillingsindustri. Undervisningsminister Bertel Haarder (V) har underskrevet en ny partnerskabsaftale med Dansk Erhverv og HK/Danmark. Nyt unikt partnerskab Dansk Erhvervs formand, Poul-Erik Pedersen, har underskrevet en unik partnerskabsaftale med Undervisningsministeriet og HK/Danmark. De tre parter vil i fællesskab styrke innovationen i virksomheder og offentlige institutioner AF KIM ØSTRØM > Med udgangspunkt i en fælles vision om at styrke innovationskraften i både virksomheder og uddannelsesinstitutioner er der nu etableret et forpligtende partnerskab mellem Dansk Erhverv, Undervisningsministeriet og fagforbundet HK/Danmark. Målet er at styrke Danmarks position på det globale marked: Dette partnerskab er med til at sætte fokus på behovet for fortsat at styrke innovationskraften i Danmark. Programmet skal bidrage til fremsynet og innovativt orienteret ledelse såvel i virksomheder som på uddannelsesinstitutioner, siger Poul-Erik Pedersen, formand for Dansk Erhverv. Vi skal lære af hinanden Også undervisningsminister Bertel Haarder har store forventninger til partnerskabet: Med partnerskabsaftalen skal det danske innovationsmiljø styrkes, og Udgives af Børsen 1217 København K Telefon Fax virkningerne skal kunne mærkes hos både elever, studerende, medarbejdere og virksomhedernes kunder. Det nye og spændende ved denne type partnerskabsaftaler er, at institutioner, organisationer og virksomheder skal igennem den samme udviklingsproces. At vi skal tage ved lære af hinanden og skabe nyt i fællesskab. En af metoderne til at styrke det danske innovationsmiljø er konkrete partnerskaber mellem institutioner og mindre og mellemstore virksomheder for at øge institutionernes indblik i virksomhedernes kvalifikations- og kompetencebehov. Herved får virksomhederne samtidig bedre kendskab til institutionernes bidrag til erhvervslivet. Programmet indeholder fælles delmål for hvert halvår frem til sommeren 2009 og finansieres ligeligt af de tre parter. Læs mere om partnerskabsaftalen på: Redaktion Carlos Villaro Lassen (ansvarshavende redaktør), Kristian Kongensgaard, Dorthe Pihl, Jesper Brønnum, Kim Østrøm, Malene Rasmussen, Anders Stjernholm, Michael E.J. Stilborg. Design og tryk: Schultz Grafisk Udgives 30 gange årligt Oplag: ISNN: Titel: Dansk Erhverv (Kbh.) Annoncesalg: Telefon

3 DANSK ERHVERV I NUMMER 19 I AUGUST 2007 POLITIK 3 Kvalitetsreform Følgende tiltag i kvalitetsreformen skal styrke det offentlig-private samarbejde Private leverandører skal ikke blot være reservespillere Frit valg udbredes til flere områder - blandt andet genoptræning og personlige hjælpemidler. Klare regler for kommunernes prisberegninger på hjemmehjælp. Mulighed for markedsføring af private leverandører af hjemmehjælp. Undersøgelse af, om der er vilkår for private og offentlige daginstitutioner. Nye regler for kommunernes beregning af kontroludbud. Hurtigere behandling af klager på udbudsområdet. Oprettelse af et Udbudsråd, der skal sikre debat om og dialog om vilkår for konkurrence om offentlige opgaver. Øget fokus på offentlig-privat samarbejde i de regionale vækstfora. Midlertidig medfinansieringspulje til offentlig-private partnerskaber. Bjarne Henneman Administrerende direktør Zealand Care A/S AF MALENE RASMUSSEN > Kvalitetsreformen rummer åbninger og muligheder for de private velfærdsleverandører. Muligheden for at komme i direkte kontakt med slutbrugerne perspektiverer den generelle opfattelse af, at velfærdsydelser kun kan leveres af det offentlige. Det påtænkte udbudsråd vil sikre udvikling og konkurrence på et objektivt grundlag for både prisberegning og kvalitetsmåling. Hvis reformen gennemføres, vil den sikre, at alle velfærdsmuligheder kommer i spil, og at kvaliteten kommer mere i spil. Til gavn for kommunerne, som står med store ressourcemæssige udfordringer, og til gavn for slutbrugerne. Et tættere samarbejde mellem de offentlige og private leverandører af velfærdsydelser, hvor de private bliver betragtet som en ligeværdig del og ikke blot reservespillere, som kaldes ind, når der er problemer, vil skabe mere innovation og dermed bedre kvalitet og større effektivitet. Skattelettelser Maksimal effekt for IT-medarbejdere Jakob Lyngsø Administrerende direktør IT-Branchen AF KIM ØSTRØM > Hos IT-Branchen - ITB - er der glæde at spore over regeringens ønske om at sænke skatterne: Det er godt nyt for både IT-branchen og for Danmark. Vi er særdeles tilfredse med regeringens skatteplan. Administrerende direktør Jakob Lyngsø, henviser blandt andet til Computerworlds lønstatistik, der viser, at en dansk IT-ansat i gennemsnit tjener kr. om året, svarende til kr. om måneden. Hermed vil en typisk IT-medarbejder opnå den maksimale effekt af de bebudede skattelettelser. ITB s direktør peger desuden på behovet for at tiltrække udenlandsk arbejdskraft: Det er vanskeligt for IT-virksomhederne at tiltrække de medarbejdere, der faktisk ligger oppe i marginalskatteområdet. Vi er nødt til at have flere udlændinge i den danske ITbranche, for i øjeblikket er der mange opgaver, der ganske enkelt ikke bliver løst, siger han. Chaufførerne vil næppe arbejde mere Erik Østergaard Administrerende direktør Dansk Transport og Logistik AF MALENE RASMUSSEN > DTL anerkender værdien af indkomstskattelettelser. Men det vil desværre næppe virke meget på at få chauffører til at arbejde mere, for køre- hviletidsreglerne sætter skrappe grænser for merarbejde. Indkomstskattelettelser kommer umiddelbart kun chaufføren til gode - ikke virksomheden. Forhøjelserne af dieselafgiften på 50 millioner kr. årligt er derimod en spand koldt vand i hovedet i forhold til det arbejde, som DTL sidder midt i. Sammen med regeringen kigger vi på en vejgodsstrategi, der skal øge transporterhvervets konkurrenceevne og produktivitet. Oliepriserne er i forvejen meget høje, drevet af verdensmarkedsprisen på råolie. Det sidste, vi har brug for, er afgiftsstigninger oven i hatten. Regeringens afgiftsforhøjelser er dog langt mindre end de, som Det Radikale Venstre nu ønsker at spille ind i skatte- og afgiftsforhandlingerne.

4 4 POLITIK DANSK ERHVERV I NUMMER 19 I AUGUST 2007 Godstrafik er lige så vigtigt som persontransport I Danske Speditørers kommentar til Infrastrukturkommissionens midtvejsrapport hedder det, at godstrafikken med varer ikke må anbringes sidst i køen, når de knappe ressourcer skal fordeles Knudepunkterne i landets havne og trafikcentre ligger naturligt, og de skal serviceres med gode vej- og baneforbindelser, terminalfaciliteter og offentlige services. Store byer skal have mulighed for at etablere citytrafikløsninger, men ikke uden pligt til at etablere godsterminaler, hvor varerne kan blive omladet. Tekniske anlæg til vejbrugerbetaling - road pricing - skal være en opgave på nationalt niveau. For at sikre bedre udnyttelse af de dyre anlæg, skal de transport- og forsyningsrelaterede uddannelser opgraderes som en naturlig del af infrastrukturen, mener Østjylland skal opprioriteres direktør Martin Aabak, Danske Speditører, og tilføjer: Det er nødvendigt at tænke i hele forløb. Det er nemlig ikke den enkelte transportforms behov eller den enkelte entreprenøropgave, der er det væsentlige, men samspillet mellem transportformer og terminaler. En nærsynet fokusering på et femte spor hér eller et tredje spor dér fjerner opmærksomheden fra det egentlige. Hvis den endelige konklusion og den politiske handlekraft virkelig sørger for et logisk sammenhængende godstransportsystem, så vil det også være nemmere at kræve af brugerne - transportkøberne, transportindustrien - at de udnytter infrastrukturen bedre, for eksempel døgnet rundt. Her skal vi speditører nok konsolidere og optimere til den store guldmedalje. Blot lige for at gentage hovedpointen: Hvad er fornøjelsen ved at sidde lidt færre minutter i kø på vejen eller komme hurtigere med bussen, hvis der ikke er varer i Netto, når du skal handle? Trængslen i Østjylland er en af fremtidens store trafikale udfordringer, påpegede Dansk Transport og Logistiks administrerende direktør Erik Østergaard på Infrastrukturkommissionens midtvejskonference Danmark er bagud med at bruge internationale erfaringer og ny teknologi. For eksempel brug af Intelligente Trafiksystemer, hvor motorvejstrafik kan reguleres gennem meddelelser til bilisterne om køer eller uheld. Brug for markant løft i infrastrukturen Infrastrukturen er taberen, når Folketinget skal uddele penge. Sådan lød hovedbudskabet fra Infrastrukturkommissionens Midtvejskonference forleden. Dansk Erhverv mener, at Danmark har behov for et nyt trafikalt landkort AF MALENE RASMUSSEN > På konferencen fik vi bekræftet, at der er brug for et markant løft i investeringerne i infrastruktur i de næste år. Med Infrastrukturkommissionen får vi forhåbentligt sat en stopper for politiske studehandler på transportområdet. Vi har brug for politisk mod til at prioritere investeringerne. Desuden har vi brug for en samlet national plan, der sammenholdes med strategier og investeringer i resten af EU - ikke mindst i vore nabolande Tyskland og Sverige, siger direktør Katia K. Østergaard og fortsætter: Danmark er bagud med at bruge internationale erfaringer og ny teknologi. Det gælder for eksempel brug af Intelligente Trafiksystemer - ITS, hvor motorvejstrafik kan reguleres gennem meddelelser til bilisterne om køer eller uheld. Den kollektive trafik kan også vinde på at bruge ny teknologi. Når mange virksomheder oplever vanskeligheder med at få tilstrækkelig velkvalificeret arbejdskraft, er det problematisk, at der dagligt i København alene går persontimer til spilde på grund af forsinkelser i trafikken. Der er dog også begyndende kapacitetsproblemer i forhold til visse terminaler og havne - og ikke mindst infrastrukturen omkring disse knudepunkter: Dansk Erhverv ønsker at viske tavlen ren og tegne et helt nyt trafikalt landkort i Danmark. Vi har brug for en mere optimal placering af godsknudepunkter end i dag, hvor kun 25 havne håndterer knap 90 % af de samlede godsmængder, slutter Katia K. Østergaard. Erik Østergaard sidder med i kommissionen på vegne af DTL og Dansk Erhverv, og han fremlagde i forbindelse med konferencen visionen for Østjylland: "Østjylland er ved at vokse sammen, og vi har nu en mulighed for at være på forkant og udvise rettidig omhu i forhold til transportinfrastrukturen og den fysiske planlægning. Vi foreslår en sammenhængende transportkorridorer i "Bycenter Østjylland". Det indeholder blandt andet elementer som "Det dobbelte H", hvor forbindelsen på tværs af Kattegat styrkes. Desuden kan det suppleres med en korridor i Midtjylland, hvilket er nødvendigt, når man blandt andet ser på udfordringerne på godssiden," sagde DTL-chefen. "Dette kan igen suppleres med en udbygning af trafiksystemerne mellem Århus og Trekantområdet, herunder den kollektive trafik. Det vil kunne bidrage til at løfte Østjylland, ligesom området også skal orientere sig mod syd," tilføjede Erik Østergaard. Hele adgangen mellem Hovedstadsregionen og Århus-området vil blive endnu mere belastet fremover trafikalt. Elementer i den vision, der vedrører Østjylland, omfatter blandt andet også: Fortsat udbygning af den nuværende østjyske motorvej E45. Opgradering af fjerntogstrafikken og udbygning af lokale og regionale togforbindelser. Etablering af en ny vejkorridor i det centrale Jylland. Etablering af nye faste forbindelser til at aflaste Lillebæltsbroen og Vejle Fjord Broen. De andre fem visioner, som Infrastrukturkommissionen arbejder med, ligger inden for følgende fem emner: Hovedstaden Miljø Sammenhæng Globalisering Ny teknologi.

5 DANSK ERHVERV I NUMMER 19 I AUGUST 2007 POLITIK 5 Ros for 2015-plan og kvalitetsreform Dansk Erhverv tog positivt imod regeringens udspil til en kvalitetsreform. Der er ifølge erhvervsorganisationen mange gode takter, der vil komme dansk erhvervsliv til gavn. Herunder markante investeringer i bedre velfærd og klare kvalitetsstandarder til borgerne AF MALENE RASMUSSEN > Med kvalitetsreformen har vi fået nogle markante investeringer i bedre velfærd, der skal sikre det danske samfund fremadrettet. Det er positivt for dansk erhvervsliv, for når det danske samfund har det godt, har det danske erhvervsliv det også godt, siger Dansk Erhvervs formand, Poul-Erik Pedersen, i sin kommentar til regeringens udspil til en kvalitetsreform. Han har siddet i regeringens kvalitetsgruppe. 180 initiativer Kvalitetsreformen indeholder blandt andet en samlet pakke med otte markante reformer og i alt 180 initiativer, der skal sikre velfærd af høj kvalitet til borgerne og attraktive arbejdspladser til medarbejderne: Regeringen har i høj grad lyttet til vore ønsker om at sætte borgeren i centrum, fokusere på ledelse og ledelsesrum i den offentlige sektor og sørge for mere offentlig-privat samarbejde. Det får vi nu med kvalitetsstandarderne, tilføjer Poul-Erik Pedersen og uddyber: Vi er især tilfredse med, at kommunerne fremover skal fastsætte standarderne for servicen for centrale velfærdsområder. Det giver mere gennemsigtighed og sikrer borgernes frie valg mellem en offentlig og privat leverandør. Vi støtter også et kommende Udbudsråd. Et øget offentlig-privat samarbejde, som regeringen nu lægger op til, vil være en katalysator for vækst og innovation i både den offentlige og private sektor. Tempoet skal op Det har været helt afgørende for Dansk Erhverv, at vi med 2015-planen får en ambitiøs strategi for, hvordan vi kan øge arbejdsudbuddet. Der er stærkt brug for reelle arbejdsmarkedsreformer, hvis ikke Danmarks økonomi og konkurrenceevne skal sakke agterud i forhold til vore konkurrenter, påpeger Poul-Erik Pedersen og fortsætter: Vi har brug for, at tempoet i forhold til den gamle 2010-plan bliver sat op. Regeringen skal bruge ressourcerne på investeringer i infrastruktur, forskning og uddannelse, nu hvor der er styr på afviklingen af den offentlige gæld. MEDARBEJDERTANKER >>> AF ANNE MARIE DAMGAARD EU-CHEF DANSK ERHVERV Dansk sommer med dræbersnegl og EU Dræbersneglene har domineret den danske sommer. Mens de langsomt men sikkert har gnasket sig vej gennem georginer, salathoveder og rosenknopper og gjort livet surt for mange haveejere, har de fået stor mediebevågenhed og megen spalteplads. Ja sågar politiske forslag har været fremlagt til, hvordan man får stoppet de stædige bæsters langsomme, men sikre fremmarch. Væsentligt mindre interesse og furore skabte det, da startskuddet for åbningen af en ny europæisk regeringskonference lød den 23. juli til forhandling af en ny EU-traktattekst. Repræsentanter for EU's 27 medlemslandes regeringer skal i løbet af de næste tre måneder forsøge at nå til enighed om en lang række ændringer og justeringer af de eksisterende EU-traktater. Der vil være en stærk inspiration fra den forliste EU-forfatning, som faktisk var et kompromis, alle medlemslandene møjsommeligt havde accepteret - forud for det franske og hollandske nej. Derfor er der fjernet en række mere symbolske elementer fra EU's nye Reformtraktat, eksempelvis omtale af EU-flaget, hymnen og motto. På den anden side består stort set alle de egentlige politiske ændringer, som blev foreslået i EU-forfatningen. Hvis alt går som planlagt, skal stats- og regeringslederne endeligt skrive teksten under på decembertopmødet i Bruxelles i år. Det er der dog ikke mange i det danske medielandskab, der har bemærket. Dræbersnegle og EU-reformtraktat har hver deres raison d etre. Dræbersneglen har sat sindene i oprør, fordi den i bogstaveligste forstand findes i vores baghave. EU og diskussionen om reformtraktaten er lidt længere væk fra vore baghaver. Nogen vil måske mene, at EU er kompliceret, ganske teknisk og temmelig usexet, og at det er noget, der foregår nede i Bruxelles. Ikke desto mindre sætter EU i stadig højere grad rammer og regler for danske virksomheders erhvervsbetingelser og konkurrencekraft. Men også for den enkelte dansker er EU med til at sikre et højt niveau af forbruger- og fødevaresikkerhed, miljøbeskyttelse og andre behageligheder som billigere flybilletter og mobiltakster. Regeringen skal bruge ressourcerne på investeringer i infrastruktur, forskning og uddannelse, nu hvor der er styr på afviklingen af den offentlige gæld, mener Dansk Erhverv. Det skal ikke ske i sneglefart Der er ingen tvivl om, at EU's råderum bliver stadig udvidet, og medlemsstaterne vil blive enige om nye fælles politikker. Den nye traktat vil føre til en række vigtige forandringer af EU-samarbejdet og vil for alvor gøre EU til en global aktør. Også Danmarks forhold til EU vil undergå forandringer, som vil påvirke Dansk Erhvervs medlemmer. Reformtraktaten vil i langt højere grad forpligte medlemsstaternes aktive engagement og deltagelse i udformningen af EU-beslutninger. Det kan ikke siges for tit, at hvis dansk indflydelse skal gøre sig gældende her, er det vigtigt, at alle de relevante involverede aktører - offentlige som private - sætter EU højere på den danske dagsorden. Reformtraktaten skal på dagsordenen, så vi kan arbejde for at få den bedste model til at sikre vore baghaver - og det skal ikke ske i sneglefart!

6 6 POLITIK DANSK ERHVERV I NUMMER 19 I AUGUST 2007 Energiafgifter rammer serviceerhvervene skævt Dansk Erhverv er positiv over for regeringens bebudede skattelettelser, selv om erhvervsorganisationen helst havde set, at de var finansieret gennem det økonomiske råderum frem for højere energiafgifter AF MALENE RASMUSSEN > Det er beklageligt, at det især rammer servicevirksomhederne, at regeringen vil forhøje energiafgifterne. De betaler nemlig forholdsmæssigt mere, end de forbruger, siger administrerende direktør Lars Krobæk, Dansk Erhverv. Ifølge regeringens 2015-plan og forslag om skattelettelser skal dele af reformen finansieres ved at regulere energiafgifterne i forhold til inflationen. Det vil indbringe 4 milliarder kr. i provenu. Samlet betaler erhvervslivet de 1,6 milliard, svarende til cirka 40 % ifølge Dansk Erhvervs beregninger. Halvdelen af denne regning bliver betalt af serviceerhvervene, selv om de ikke står for halvdelen af energiforbruget. Intentionen bag ændringen er ifølge regeringen at sikre, at energiafgifterne ikke udhules af inflationen. Dermed betaler erhvervslivet 1,6 milliard kr. af regeringens skattepakke uden at blive tilsvarende kompenseret. De private forbrugere skal ligeledes betale mere i energiafgifter, men bliver ifølge planen kompenseret for mere end den yderligere udgift i form af skattelettelser. Finansieringen af skattelettelserne gennem øgede afgifter på energi sætter øget fokus på den ubalance, der er for serviceerhvervene, fordi der opkræves relativt mere i energiafgifter i forhold til deres forbrug. Energiafgifterne er udformet ud fra en tankegang om, at servicejob ikke kan flyttes til udlandet. Derfor kan de beskattes særligt hårdt. Problemet er, at globaliseringen har ændret drastisk på dette billede, så også servicejob kan flyttes ud. Derfor kan regeringen ikke fortsat forsvare at lade servicevirksomhederne betale en større andel af energiafgifterne i forhold til, hvad de rent faktisk forbruger, påpeger Lars Krobæk og tilføjer: Det er også et problem, at højere energiafgifter vil forringe konkurrenceevnen. Især transporterhvervet samt hotel- og restaurantbranchen bliver ramt meget hårdt. Dansk Erhverv vil tage problemet op med regeringen, så det kan indgå i forhandlingerne. Dansk Erhverv mener ikke, at regeringen fortsat kan forsvare at lade servicevirksomhederne betale en større andel af energiafgifterne i forhold til, hvad de rent faktisk forbruger. Utilfredshed med tågede rygeregler Mange virksomheder står over for en stor udfordring med at tolke den nye lov om røgfrie miljøer, der trådte i kraft for nylig Der er blevet ryddet nogle uklarheder af vejen i forhold til det første lovudkast, men der er stadig en række problemer i den nye rygelov, mener Dansk Erhverv: Den indeholder fortsat en del anvisninger, som bliver meget svære at handle efter for virksomhederne. Der mangler ganske enkelt klar vejledning i, hvordan reglerne skal fortolkes, siger markedschef Gry Asnæs. Hvad er god udluftning? Loven stiller for eksempel krav til udluftning i rygelokaler. Men det fremgår ikke af loven eller dens bemærkninger, hvad der er god udluftning: Ifølge den nye lov må man indrette rygerum, hvis der er tale om såkaldte aflukkede rum uden gennemgang, og hvis rummet er indrettet med god udluftning. Det samme gælder for enkeltmandskontorer. Men loven giver ikke svar på, hvad man forstår ved god udluftning. Et spørgsmål, som heller ikke Arbejdstilsynet kan finde svar på, påpeger Gry Asnæs. Den nye lov om røgfrie miljøer taler om, at eventuelle rygerum skal være indrettet med god udluftning. Men hvad er definitionen på god udluftning, spørger Dansk Erhverv? Skriftlig rygepolitik er overflødig Med den nye rygelov skal alle arbejdsgivere udarbejde en skriftlig rygepolitik for arbejdspladsen. Imidlertid ryster Gry Asnæs på hovedet af, at virksomhederne nu skal til at skrive noget ned, som er vedtaget ved lov: "Det virker håbløst og i modstrid med regeringens målsætning om at nedbringe de administrative byrder for virksomhederne, konkluderer hun.

7 DANSK ERHVERV I NUMMER 19 I AUGUST 2007 SEXCHIKANE 7 SPØRG og få SVAR REDIGERET AF HOTLINECHEF LEIF GRAASKOV JENSEN Sygedagpenge fra flere arbejdsgivere Vi har en medarbejder, der er deltidsansat i vores virksomhed, og som desuden har et deltidsjob i en anden privat virksomhed. Medarbejderen er nu blevet syg og sygemeldt over for begge virksomheder. Hvad kan vi regne med at få i sygedagpengerefusion?! Af sygedagpengeloven fremgår det, at hvis lønmodtageren får udbetalt løn fra flere arbejdsgivere, deles sygedagpengene mellem arbejdsgiverne i forhold til de dagpengebeløb, som de enkelte arbejdsforhold berettiger til. Bemærk dog, at hvis medarbejderen er ansat både hos en privat og en offentlig arbejdsgiver, har den offentlige arbejdsgiver fortrinsret til refusion. En ny dom om sexchikane indebærer ifølge Dansk Erhverv ikke, at der er bestemte ord eller vendinger, som en arbejdsgiver ikke må sige til en kvindelig medarbejder. Sag om sexchikane får ikke følger for andre Dommen for sexchikane fra Aalborg vil ikke få de følger, som Kristelig Fagbevægelse fremstiller. Omstændighederne i sager om sexchikane er ofte meget forskellige, derfor sætter denne sag ikke normen for fremtidige sager, mener Dansk Erhverv AF ANDERS STJERNHOLM > Kristelig Fagbevægelse mener på baggrund af dommen i sagen om sexchikane fra Aalborg, at der er sat nye grænser for, hvad der defineres som sexchikane. I sagen blev en arbejdsgiver dømt for chikane, fordi han havde tiltalt to medarbejdere med søde ord. Dommen vil imidlertid ikke ændre retspraksis, fordi sager om sexchikane behandles individuelt. Derfor skaber dommen fra Aalborg ikke præcedens, mener advokat Mai-Brit Knudsen, Dansk Erhverv: Kristelig Fagforening udlægger sagen som om, at dommen er faldet på baggrund af små ubetydeligheder. Men sagen er afgjort på nogle helt konkrete omstændigheder. Det er summen af flere begivenheder, der har bevirket, at dommeren vurderede, at adfærden lige netop var inden for begrebet sexchikane, forklarer hun. Det var en sag, hvor modparten havde krævet en godtgørelse på i alt kroner til hver af de ansatte. Men de fik kun tilkendt kroner: Det er en meget lav godtgørelse, hvis man sammenligner med andre sager. Derfor er det endnu sværere at udlede noget generelt af sagen, påpeger Mai-Brit Knudsen og fortsætter: Vi kan derfor ikke konkludere ud fra dommen, at der er bestemte ord eller vendinger, som en arbejdsgiver ikke må sige til en kvindelig medarbejder - det er en klar overfortolkning. Ingen sager om sexchikane ligner hinanden. De er altid meget forskellige og bliver afgjort helt konkret. Der er for det meste meget få vidner - som regel kun arbejdsgiveren og medarbejderen. Ofte er der stor uenighed om de faktuelle forhold, og derfor er det påstand mod påstand. Udbetaling af feriegodtgørelse i forbindelse med arbejdsophør, og uden at der holdes ferie Vi har en medarbejder, der fratrådte pr. 1. marts 2007, og som på daværende tidspunkt havde 2 ugers restferie tilbage af ferien vedrørende optjeningsåret Det vil sige ferie, der skulle holdes i ferieåret 1. maj april Ferien er ikke efterfølgende blevet holdt, og medarbejderen har nu anmodet om at få feriepengene udbetalt. Kan vi udbetale feriepengene, uden at medarbejderen har holdt ferien?! Ja, feriepengene kan i denne situation godt udbetales til medarbejderen, uden at denne har holdt ferie. Af ferieloven fremgår det nemlig, at feriegodtgørelse, der ikke er hævet inden udløbet af ferieåret, og som er optjent i et ansættelsesforhold, der er ophørt senest ved udløbet af ferieåret, kan efter anmodning udbetales til lønmodtageren. Hvordan får jeg det offentlige som kunde? På konferencen Hvordan får jeg det offentlige som kunde, vil finansminister Thor Pedersen fortælle om, hvordan han vil indrette fremtidens offentlige indkøbspolitik og kravene til virksomhederne, hvis de skal have det offentlige på kundelisten. Ifølge ministeren har samling af de statslige indkøb på færre leverandører givet store besparelser på det offentlige indkøbsbudget. Finansministeren ser gerne tilsvarende bespa- Dansk Erhverv inviterer til gratis morgenkonference med finansminister Thor Pedersen relser overført på de kommunale Mandag den 24. september 2007 budgetter. Kl Næstformanden i Kommunernes Børsen, Slotsholmsgade, København K Landsforening, Anker Boye, deltager også i panelet sammen med virksomhedsrepræsentanter, der har praktiske AF JONAS WILSTRUP > erfaringer med statens indkøbs- politik. Spørgsmål og tilmelding Kontakt konsulent Jonas Wilstrup, Dansk Erhverv, på: Telefon: Det er gratis at deltage i konferencen, men tilmelding er nødvendig. Tilmelding kan finde sted på: Hjemmesiden:

8 8 INTERNATIONAL DANSK ERHVERV I NUMMER 19 I AUGUST 2007 Social ansvarlighed giver sorte tal på bundlinjen AIDS-Fondet Business og CopenhagenDC søger danske virksomheder, der vil afprøve, hvad det økonomisk betyder for dem at drive virksomhed i et land, hvor arbejdsstyrken er præget af mange tilfælde af hiv og aids Dansk Erhverv opfordre sine medlemmer til at give et praj om eventuelle handelshindringer, de støder på i samhandlen med Kina, så problemerne kan fremlægges for den dansk-kinesisk blandede komité. Kineserne blander sig Danmark holder i midten af september 2007 møde med de kinesiske myndigheder i den såkaldte dansk-kinesisk blandede komité AF OLE CHRISTOFFERSEN CHEFKONSULENT, DANSK ERHVERV > Mødet har til formål at få klarhed over, hvad der kan samarbejdes om og få afklaret de eventuelle hindringer, der er for samhandel mellem Kina og Danmark. Dansk Erhverv vil derfor opfordre sine medlemmer til at melde ind til sekretariatet om de eventuelle handelshindringer, de støder på i samhandlen med Kina, så problemerne kan fremlægges for den kinesiske delegation. De emner, der vil blive behandlet, er blandt andet: Visum til Danmark for forretningspersoner. Samarbejde inden for energi og miljø. Bilaterale investeringer. Skibsbygning. Samarbejde inden for landbrugsdrift. Kvalitetsinspektion. Samarbejde mellem små og mellemstore virksomheder. Mødet holdes i dagene tirsdag den fredag den 14. september 2007 i København. Højtstående repræsentanter for Kina vil møde danske embedspersoner og repræsentanter for danske erhvervsorganisationer, som på vegne af danske virksomheder vil fremføre de problemstillinger, der er meldt ind fra virksomhederne. Det er derfor en god lejlighed til at få afklaret de spørgsmål, man måtte have om samhandel med Kina. Hvad kan jeg bruge den dansk-kinesisk blandede komité til? Den blandede dansk-kinesiske komité er et arbejdsforum for embedspersoner, og private virksomheder har ikke direkte adgang til at deltage. Men det er muligt at benytte lejligheden til at få synspunkter og spørgsmål fremført af repræsentanter for Dansk Erhverv. Kontakt chefkonsulent Ole Christoffersen og få en drøftelse om, hvad der skal fremlægges på mødet: Telefon: Flere og flere danske virksomheder flytter aktiviteter til lande, som har en høj og/eller stigende forekomst af hiv/aids-tilfælde. Derfor er der et stadig større behov for at inkludere effekten af hiv/aids på arbejdsstyrken i virksomhedens risikostyring. For at dække dette behov har AIDS- Fondet Business og Copenhagen Development Consulting A/S - CopenhagenDC - udviklet et cost/- benefit-analyseværktøj, som kan udregne indvirkningen af hiv/aids på virksomhedens omkostninger samt bygge scenarier for effekterne af forskellige forebyggelses- og behandlingsprogrammer. AIDS-Fondet Business og CopenhagenDC søger derfor nu danske virksomheder, som kunne have interesse i at samarbejde omkring afprøvning af cost/benefit-modellen. Eventuelt via et Offentligt Privat Partnerskabs projekt. Hiv/aids udgør en trussel mod de to vigtigste grundlag for virksomheders globaliseringsproces: Behovet for billig og kvalificeret arbejdskraft. Muligheden for ekspansion på nye markeder. Når en virksomhed opererer i et samfund med udbredt hiv/aids, kan det føre til: Tab af erfarne, trænede medarbejdere Faldende produktivitet Øget personaleomsætning og dermed stigende rekrutteringsudgifter Øget fravær på grund af sygdom Mistillid og forringet arbejdsmiljø Tab af kunder og partnere. Vi tilbyder Ved at indgå i samarbejde med AIDS- Fondet Business og CopenhagenDC får virksomheden: Et solidt beslutningsgrundlag for virksomhedens hiv/aids-initiativer. Målbare indikatorer, som kan bruges til monitorering og evaluering i det videre forløb. Rådgivning af erfarne hiv/aidseksperter og konsulenter. Hjælp til at formulere en hiv/- aids-politik og til at udvikle virksomhedens Corporate Social Responsibility-strategi. Vi søger Vi søger virksomheder, som har: Mindst 40 medarbejdere i et eller flere høj-epidemiske lande. Interesse i at implementere hiv/- aids-forebyggelse og eventuelt behandling til ansatte. Mulighed for at deltage i et sparringspartnerskab med AIDS-Fondet og CopenhagenDC og stille relevante HR data og virksomhedsinformationer til rådighed. Øvrige oplysninger Har du spørgsmål til ovenstående, kan du kontakte: Laura Kirkegaard, AIDS-Fondet Business: Telefon: Eller Morten Lehmann, CopenhagenDC: Telefon: Dansk Erhverv er meget aktiv omkring CSR - Corporate Social Responsibility, og chefkonsulent Marie Visti Hansen, International Handel, anbefaler relevante medlemsvirksomheder at overveje at indgå i ovennævnte samarbejde med AIDS- Fondet Business og CopenhagenDC.

9 DANSK ERHVERV I NUMMER 19 I AUGUST 2007 FAKTA 9 Effektiv licensstyring sparer tid og penge IT-Branchen inviterer i samarbejde med Dansk Erhverv til et seminar om de juridiske konsekvenser og omkostningerne ved manglende licenser Den iranske ambassadør i Danmark, Ahmad Fard Hosseini, og direktør Søren B. Henriksen, Dansk Erhverv, er enige om, at der er et solidt grundlag for, at samhandlen mellem Iran og Danmark kan komme tilbage på samme niveau som tidligere. (Foto: Ole Christoffersen). Iranske im- og eksportører på vej til Danmark Tirsdag den 4. september 2007 får medlemmerne af Dansk Erhverv mulighed for at møde en delegation af iranske forretningsfolk, både importører og eksportører AF OLE CHRISTOFFERSEN CHEFKONSULENT, DANSK ERHVERV > Samhandlen mellem Iran og Danmark er faldet drastisk de senere år, og det kan der gøres en hel del ved, mener direktør Søren B. Henriksen Dansk Erhverv: Den samhandel, der tidligere har været med Iran, bør kunne genskabes - også selv om de politiske toner har en anden klang, end dengang samhandlen var på sit højeste, siger han. Iran har investeret meget i industrivirksomhed efter revolutionen og er i dag selvforsynende med mange produkter. Men som Irans ambassadør i Danmark, Ahmad Fard Hosseini, udtalte under et besøg i Dansk Erhverv for ganske nylig, så er det tid nu til at opdatere mange af de tidligere investeringer og få gang i samhandlen med de lande, hvor der tidligere har været en god samhandel. Det er helt i vores ånd, pointerer Søren B. Henriksen og understreger, at Dansk Erhverv har viljen til at sætte fokus på de områder, der kan løfte samhandlen mellem Iran og Danmark. Blandt andet skal relationerne til handelskamrene i Iran intensiveres for derved at skabe bedre arbejdsvilkår og bredere rammer for danske virksomheder, der vil operere i Iran. Iran sender i begyndelsen af september 2007 en delegation til Danmark for at se på mulighederne for et tættere samarbejde med danske virksomheder. Delegationen, der kommer fra den velstående provins Azarbaijan, omfatter både importører og eksportører inden for følgende: Tekstiler Fødevarer Reservedele til køretøjer Sten og keramiske fliser Lædervarer Farmaceutiske produkter Landbrugsprodukter Petrokemisk industri Maskinfabrikation Tæpper. Vil du møde den iranske delegation? Danske virksomheder med interesse for Iran og for omtalte produkter kan kontakte chefkonsulent Ole Christoffersen, Dansk Erhverv på: Telefon: Tirsdag den 11. september 2007 Kl. 9-13, Børsen, Slotsholmsgade, København K Har du og din virksomhed styr på licenserne? Stemmer jeres licenser overens med det reelle forbrug af software? Det kan være dyrt ikke at have styr på det! Program Kaffe/te og croissanter fra kl Juridiske konsekvenser af incompliance v/niels M. Andersen, advokat, Advokatfirmaet Bech-Bruun. De Gule Sider - kort intro v/henrik Munk Madsen, markedschef, Com-it Applications A/S. De Gule Sider - SAM projekt v/paw Andersen, IT-chef, De Gule Sider. Pause og networking A Film - kort intro v/henrik Møller Jørgensen, Software Asset Manager, PC-Ware Information Technologies A/S. Licensstyring bag Danmarks første rejse til Saturn v/peter Egehoved, IT-chef, A Film. Spørgerunde og debat Sandwich og vand Pris Det er gratis at deltage i seminaret, men det er nødvendigt at melde sig til. Tilmelding Senest torsdag den 6. september 2007 på IT-Branchens hjemmeside: Afbud senest søndag den 9. september pr. mail til: Tjen penge på dit medlemskab Dansk Erhverv har blandt andet rabataftaler med følgende selskab Sonofon Fastnet Indlandssamtaler og opkaldsafgift % Udlandssamtaler % Abonnement % Mobil Indlandssamtaler og opkaldsafgift % + op til 4 % bonus Udlandssamtaler 36 % + op til 4 % bonus Abonnement 42 % Tillæg Intern kommunikation - Ekstrarabat 66,7 % Dansk Erhverv tilbyder flere rabatter på andre teleprodukter, og vi tilbyder også rabatter på for eksempel brændstof, forskellige forsikringer samt kvalitetskontrol fra SGS og udenlandsk momsrefusion. For yderligere oplysninger eller tilmelding: Eller kontakt Susanne Rhymer og Susanne Jensen på: Telefon:

10 10 OFFENTLIGE UDBUD DANSK ERHVERV I NUMMER 19 I AUGUST 2007 Få del i kr. Dansk Erhverv tilbyder daglig elektronisk overvågning af offentlige udbud HØRINGSSAGER Udvalgte sager som Dansk Erhverv har til høring AF BO GREEN CHEF FOR EURO INFO CENTRE DANSK ERHVERV > Med elektronisk overvågning kan vi tilbyde vore medlemmer direkte og meget hurtig adgang til offentlige udbud. Det samlede marked for offentlige indkøb i EU- samt EØS-landene udgør milliarder kr. om året, svarende til cirka 700 milliarder euro. Overvågningssystemet går i al sin enkelthed ud på med såkaldte CPVkoder at udvælge produktgrupper, der er relevante for ens virksomhed. De bliver så registreret i Dansk Erhvervs online system, og man modtager herefter via udbud, der svarer til søgeprofilen. Hvad koster det? Medlemmer af Dansk Erhverv betaler kun for de modtagne udbud. Prisen for et udbud via mail er 5,5 euro, svarende til cirka kr. 41,25. For ikke-medlemmer af Dansk Erhverv vil der desuden være en tilslutningsafgift på kr ,- for det første år og derefter kr. 500,- pr. halvår udbud om dagen Hver dag publiceres omkring offentlige udbud af EU s publikationskontor i Luxembourg. Baggrunden er EU's regler for offentlige indkøb. Når indkøbene overstiger en vis størrelse i værdi, skal der følges bestemte regler. De indebærer, at alle tilbudsgivere fra alle EU-lande kan byde på lige fod på opgaverne. Reglerne omfatter også landene i EØS. Det vil sige Norge, Island og Liechtenstein. Europa-Kommissionen anslår, at det samlede marked for offentlige indkøb udgør milliarder kr. om året. Regelsættet for EU-udbud, herunder tærskelværdierne, kan findes på Konkurrencestyrelsens hjemmeside: Tegn abonnement på offentlige udbud Yderligere information om daglig elektronisk overvågning af offentlige udbud fås hos Carina Berg, Dansk Erhvervs Euro Info Centre, hvor man også kan rekvirere en abonnementspakke: Telefon: Energistyrelsen Udkast til bekendtgørelse om eftersyn af ventilations- og klimaanlæg i bygninger. Svarfrist: Onsdag den 29. august 2007 Sagsbehandler: Chefkonsulent Michael Ostenfeld Finanstilsynet Udkast til bekendtgørelse om god skik for investeringsforeninger, specialforeninger og hedgeforeninger samt udenlandske investeringsinstitutter. Svarfrist: Torsdag den 30. august 2007 Sagsbehandler: Forbrugerpolitisk chef Lone Rasmussen Miljøministeriet Udkast til lovforslag om tidsubegrænset eneret til at administrere og kontrollere en pant- og returordning. Svarfrist: Fredag den 31. august 2007 Sagsbehandler: Markedsdirektør Steen Rytlig OFFENTLIGE UDBUD Udvalgte EU-udbud BY EMNE NR. FRIST Helsingør Lægemidler ND Hillerød Rengøring ND Køge Affaldsbeholdere af plast ND Århus Toiletpapir, håndklæder m.m. ND Ballerup Kommunikationsudstyr ND Nørresundby Vedligeholdelse af trafikfyr ND Brøndby Indsamling af affald ND Brøndby Transport af affald ND Herning Transport af affald ND Albertslund Revision ND Næstved Kontormaskiner og artikler ND Ringkøbing Engangsbleer ND Frederikshavn Ortopædiske artikler ND Århus Udstyr til operationsstuer ND Ringkøbing Hygiejneprodukter ND Herlev Rengøring ND Vemmelev Transport af affald ND Silkeborg Transport af affald ND Ringkøbing Kontorartikler ND København Håndildslukkere ND Hvis De ønsker yderligere information om ovenstående EU-udbud, så kryds af og telefax det til , eller send ND-nummeret på det ønskede udbud via Det er også muligt at tegne abonnement på skræddersyet elektronisk daglig overvågning af udbuddene. Skov- og Naturstyrelsen Udkast til bekendtgørelse om lokalplanlægning i forbindelse med vejanlæg m.v. samt udkast til bekendtgørelse om lokalplanlægning i forbindelse med vejanlæg m.v. og om gebyr for kommunalbestyrelsens orientering om dispensationer efter lov om planlægning. Svarfrist: Lørdag den 1. september 2007 Sagsbehandler: Miljøchef Mette Herget Indenrigs- og Sundhedsministeriet Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fællesskabsprocedurer for fastsættelse af grænseværdier for restkoncentrationer af farmakologisk virksomme stoffer i animalske fødevarer og om ophævelse af forordning (EØF) nr. 2377/90. Svarfrist: Onsdag den 5. september 2007 Sagsbehandler: Fødevarechef Hanne Bach

11 DANSK ERHVERV I NUMMER 19 I AUGUST 2007 FAKTA 11 UDNYT DINE MEDLEMSFORDELE BENYT VORE FORSIKRINGS- OG PENSIONSPROGRAMMER NYE MEDLEMMER I DANSK ERHVERV BIA - Brancheforeningen for Industriel Automation Gemü ApS Lautruphøj, Ballerup Skolernes Vikarbureau Radbyvej, Agedrup DKNYT I/S Østermarievej, Svaneke Det koster at glemme ansættelsesbeviset Ansættelsesbeviser 1. udgave, juni sider AF KRISTIAN KONGENSGAARD > Ansættelsesbeviser Kort om Ansættelsesbeviser koster kr. 65,- + moms + forsendelse for medlemmer af Dansk Arbejdsgiverforening og kr. 130,- + moms + forsendelse for ikke-medlemmer. Pjecen kan bestilles i Dansk Erhverv hos Hotline eller Karin Jensen på: Telefon: Hjemmeside: Nyhed fra DA Forlag Det kan koste knapper, hvis arbejdsgiveren ikke får udleveret det lovpligtige ansættelsesbevis til medarbejderne. Langt de fleste lønmodtagere skal have et ansættelsesbevis, og loven herom giver jævnligt anledning til spørgsmål. Pjecen om Ansættelsesbeviser er et nyt familiemedlem i DA Forlags serie Kort om, der på en enkel og overskuelig måde beskriver reglerne og giver svar på de hyppigst forekommende spørgsmål. Ifølge loven om ansættelsesbeviser er det som udgangspunkt arbejdsgiverens pligt at underrette lønmodtageren om vilkårene for ansættelsesforholdet. Formålet med loven er at gøre arbejdsmarkedet mere gennemsigtigt og for bedre at kunne beskytte medarbejderne mod, at deres rettigheder skulle blive tilsidesat. Pjecen, der henvender sig til alle, der arbejder med ansættelsesforhold i det daglige, gennemgår blandt andet omfanget af oplysningspligten. Der gives også praktiske råd til, hvad ansættelsesbeviset skal indeholde. Øvrige brancher Zederkof A/S Prins Christians Kvarter, Fredericia Quattro-IT ApS Stenhøj, Lystrup Parfumeriet ApS Brovej, Broager Haslev Bøger & Papir ApS Jernbanegade, Haslev VikarAssistenten Vestergaardsvej, Glostrup The House ApS Nyhavn, København K Vest Camping Esbjerg Darumvej, Esbjerg Syvogtyve Tyve Jernbane Allé, Vanløse Papaya Boutique Jernbane Allé, Vanløse Synkron A/S Åhavevej, Viby J J.O. Trading Co. Industrivej, Helsingør JT Adviser ApS Lundbyvej, Svendborg Dansk Smedejern A/S Hesselager, Brøndby Ejendomsmægler Niels Hald Sundbyvester Plads, København S IRS Denmark ApS Ejby Industrivej, Glostrup Market Mover ApS Rundhøjtorvet, Højbjerg Easypark A/S Jernbanegade, Odense C Bee & Jay Services Vikingkaj, Esbjerg TN Crew Danmark Sellerupvej, Børkop Anti Rust Frederiksværk Hanehovedvej, Frederiksværk Det Eksotiske Catering ApS Retortvej, Valby Speed Vikar Dybendal Allé, Taastrup Sommerberg I/S Væverlodden, Tisvildeleje Haugaard Consult ApS Gammel Frederiksborgvej, Helsinge Alimentas ApS Lynge Byvej, Sorø Skjoldhøjparkens Grundejerforening Fejøvænget, Tilst Easy Nails Banegårdsgade, Århus C Cabaj Consult Bregnevej, Nakskov ElektronikCentret Gunnar Clausensvej, Viby J Nyt Syn Herfølge A/S Vordingborgvej, Herfølge PR-Media ApS Charlottenlund Stationsplads, Charlottenlund Borup Bøger & Papir Hovedgaden, Borup Lars Køster Svendsen Brudevænget, Farum International Clothing ApS Ådalsvej, Hørsholm Bog & Idé Holstebro ApS Nørregade, Holstebro Heinzes Boghandel Algade, Roskilde

12 12 POLITIKERPRIS DANSK ERHVERV I NUMMER 19 I AUGUST 2007 Bendt Bendtsen udnævnt til Årets Erhvervspolitiker 2007 Maskinel Magasinpost ID-nr Dansk Erhvervssammenslutning - DESA har valgt økonomiog erhvervsminister samt vicestatsminister Bendt Bendtsen til Årets Erhvervspolitiker 2007 AF JESPER BRØNNUM > I motivationen siger Colette Brix, formand for DESA: Bendt Bendtsen får prisen, fordi han som minister for erhvervslivet i snart seks år har stået for en effektfuld erhvervsvenlig linje. Han har stået fast i en række sager, hvor erhvervslivets og især de mindre virksomheders interesser skulle varetages. I DESA vil vi desuden gerne støtte kampen for lavere personskatter. Ikke mindst i en tid med stor mangel på arbejdskraft er det nødvendigt med initiativer, der kan øge folks incitament til at arbejde mere. Bendt Bendtsen er ubetinget den partileder, der i de seneste år har kæmpet mest konsekvent og utvetydigt for lavere skat på arbejde. Prisen som Årets Erhvervspolitiker har været uddelt af DESA i mere end 30 år til så forskellige politikere som blandt andre Poul Schlüter, Uffe Ellemann-Jensen, Erhard Jacobsen og Jens Kramer Mikkelsen. De seneste to år er prisen gået til henholdsvis statsminister Anders Fogh Rasmussen og skatteminister Kristian Jensen. Prisen bliver overrakt ved en reception i Tivoli tirsdag den 11. september DESA s formand, Colette Brix, vil med sammenslutningens Erhvervspolitikerpris gerne påskønne økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsens indsats, fordi han især står fast på de mindre virksomheders interesser. Afsender: Schultz PortoService Postboks Pandrup Spa-virksomheder stifter brancheforening Foreløbig er fire virksomheder gået sammen om at stifte foreningen Danske SPA AF HENRIK MESSMER > Interessen for wellness og spa boomer i disse år, og nu slutter nogle af de største og mest professionelle af virksomhederne sig sammen i en officiel brancheforening. Formålet er at kunne varetage spa-branchens interesser bedre, at udvikle produktet yderligere og at sikre forbrugernes kvalitetsoplevelse: Det er meget vigtigt for os at få kvalitetssikret spa-begrebet. Der findes i dag talrige tilbud inden for spa- og wellness-området, og det har øget behovet for, at forbrugerne får mere viden om, hvad de betaler for, siger Ulrik Sort, der er formand for den nye brancheforening, Danske SPA. Han var indtil for nylig direktør på Skodsborg Kurhotel & Spa. Netop Skodsborg er en af de fire virksomheder, som er gået sammen om at stifte foreningen. De øvrige er Comwell-gruppen, Hilton Hotel og Ni mat. Flere medlemmer er på vej, men Danske SPA stiller krav til nye medlemmer: En nystiftet forening for spa-virksomheder lægger stor vægt på at få kvalitetssikret branchens serviceydelser. Vi arbejder med visse basiskrav, som skal være opfyldt. Det gælder for eksempel til medarbejdernes uddannelse, udbudet af behandlinger og kvaliteten af maden, siger Ulrik Sort. Danske SPA etableres i et administrativt samarbejde med HORESTA.

fremtiden starter her... BASIS Medlemskab

fremtiden starter her... BASIS Medlemskab fremtiden starter her... Medlemskab VELKOMMEN TIL DANSK ERHVERV» Dansk Erhverv er landets hurtigst voksende erhvervsorganisation. Det er vi blandt andet, fordi vi leverer værdiskabende rådgivning og politisk

Læs mere

fremtiden starter her... Medlemskab

fremtiden starter her... Medlemskab fremtiden starter her... Medlemskab VELKOMMEN TIL DANSK ERHVERV» Dansk Erhverv er landets hurtigst voksende erhvervsorganisation. Det er vi blandt andet, fordi vi leverer værdiskabende rådgivning og politisk

Læs mere

Tak for ordet og tak for at jeg må tale på dagens seminar på dette sted, hvor der er en flot udsigt til Danmark!

Tak for ordet og tak for at jeg må tale på dagens seminar på dette sted, hvor der er en flot udsigt til Danmark! Embargo: Det talte ord gælder TALE AF NORDISK MINISTER MANU SAREEN TIL ØRESUNDSSEMINAR DEN 29. NOVEMBER 2012 Tak for ordet og tak for at jeg må tale på dagens seminar på dette sted, hvor der er en flot

Læs mere

Tale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København

Tale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København Tale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København Intro Alle vil udvikling ingen vil forandring. Ordene er Søren Kierkegaards, men jeg

Læs mere

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0542 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0542 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0542 Bilag 1 Offentligt Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Enhed: Sundhedsjura og lægemiddelpolitik Sagsbeh.: DEPCHO Sags nr.: 1407039 Dok. Nr.: 1599068 Dato: 11. december

Læs mere

Fødevareindustrien. et godt bud på vækstmuligheder for Danmark

Fødevareindustrien. et godt bud på vækstmuligheder for Danmark Fødevareindustrien et godt bud på vækstmuligheder for Danmark Vidste du at: Fødevarebranchen bidrager med 150.000 arbejdspladser. Det svarer til 5 6 pct. af den samlede arbejdsstyrke i Danmark. Fødevarebranchen

Læs mere

INVESTERINGER SKABER ARBEJDSPLADSER

INVESTERINGER SKABER ARBEJDSPLADSER 12/11 2013 INVESTERINGER SKABER ARBEJDSPLADSER INDHOLD: Fremtidens vækst går gennem bredbånd... 2 Højeste offentlige investeringer i 30 år... 3 Kan DI levere praktikpladserne?... 4 København: S, SF og

Læs mere

DI s strategi. Et stærkere Danmark frem mod

DI s strategi. Et stærkere Danmark frem mod DI s strategi Et stærkere Danmark frem mod 2020 Forord Siden dannelsen af DI i 1992 har vi skabt et fællesskab, hvor både de allerstørste og de mange tusinde mindre og mellemstore virksomheder i Danmark

Læs mere

Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder

Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder Organisation for erhvervslivet November 1 Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder AF CHEFKONSULENT LARS ZØFTING-LARSEN, LZL@DI.DK Danske fødevarevirksomheder vil vælge udlandet frem for Danmark

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

fremtiden starter her... Medlemskab

fremtiden starter her... Medlemskab fremtiden starter her... Medlemskab VELKOMMEN TIL DANSK ERHVERV» Dansk Erhverv er landets hurtigst voksende erhvervsorganisation. Det er vi blandt andet, fordi vi leverer værdiskabende rådgivning og politisk

Læs mere

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009. 1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal

Læs mere

ANALYSENOTAT Pris trumfer kvalitet i offentligt indkøb for milliarder

ANALYSENOTAT Pris trumfer kvalitet i offentligt indkøb for milliarder ANALYSENOTAT Pris trumfer kvalitet i offentligt indkøb for milliarder AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE, MARKEDSCHEF JAKOB SCHARFF, KONSULENT MALENE JÆPELT OG MAKROØKONOMISK MEDARBEJDER KASPER LUND NØRGAARD

Læs mere

Beredskab: VLAK 2025-plan

Beredskab: VLAK 2025-plan 30. maj 2017 Beredskab: VLAK 2025-plan Dette notat opsummerer budskaber i forbindelse med lanceringen af VLAK-regeringens 2025-plan. Bilag 1 er en oversigt over elementerne i VLAK-regeringens 2025-plan.

Læs mere

Formandens beretning - udkast. Karin Brorsen. VikarBranchens generalforsamling 8. maj 2015

Formandens beretning - udkast. Karin Brorsen. VikarBranchens generalforsamling 8. maj 2015 Formandens beretning - udkast Karin Brorsen VikarBranchens generalforsamling 8. maj 2015 Velkommen til Generalforsamlingen i VikarBranchen. For anden gang står jeg nu som formand, og skal aflægge beretning

Læs mere

» Invitation. vækst og velfærd. I et højhastigheds samfund

» Invitation. vækst og velfærd. I et højhastigheds samfund » Invitation vækst og velfærd I et højhastigheds samfund » Mød Foto: Stig Stasig Tid Mandag den 26. april 2010 kl. 13 17.30 Hans Skov Christensen DI Jens Klarskov Dansk Erhverv Claus Hjort Frederiksen

Læs mere

Bedre velfærd og holdbar økonomi Regeringens kvalitetsreform, 2015-plan og lavere skat på arbejdsindkomst

Bedre velfærd og holdbar økonomi Regeringens kvalitetsreform, 2015-plan og lavere skat på arbejdsindkomst Den 1. august 007 Bedre velfærd og holdbar økonomi Regeringens kvalitetsreform, 015-plan og lavere skat på arbejdsindkomst Regeringen fremlægger i dag tre store, markante og visionære planer for Danmarks

Læs mere

SF HAR TABT KAMPEN I REGERINGEN OM AT FÅ FLERE OFFENTLIGE MIDLER IND I DEN ØKONOMISKE PAKKE.

SF HAR TABT KAMPEN I REGERINGEN OM AT FÅ FLERE OFFENTLIGE MIDLER IND I DEN ØKONOMISKE PAKKE. 1 KRITISKE DISKUSSIONER Af Henrik Herløv Lund, økonom og velfærdsforsker cand. scient. adm. ikke partitilknyttet www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Kommentar: SF HAR TABT KAMPEN I REGERINGEN

Læs mere

Høring over udkast til Lov om frikommuneforsøg

Høring over udkast til Lov om frikommuneforsøg Til: Økonomi- og Indenrigsministeriet Slotsholmsgade 10 1216 København K Sendt til frikommuner@oim.dk 24. marts 2017 Høring over udkast til Lov om frikommuneforsøg Dansk Erhverv har den 24. februar 2017

Læs mere

Transportminister Carina Christensens tale om regeringens modtagelse af infrastrukturkommissionens betænkning

Transportminister Carina Christensens tale om regeringens modtagelse af infrastrukturkommissionens betænkning Pressemødet kl. 16.00 Havreholm den 10. januar 2007 Infrastrukturkommissionen Det talte ord gælder Transportminister Carina Christensens tale om regeringens modtagelse af infrastrukturkommissionens betænkning

Læs mere

Regionens og kommunernes opgaver på trafikområdet

Regionens og kommunernes opgaver på trafikområdet rafik Regional Udviklingsplan 2012 Regionens og kommunernes opgaver på trafikområdet På det kollektive transportområde har kommunerne og regionerne en vigtig rolle som trafikindkøber. Movia er Danmarks

Læs mere

17. Infrastruktur digitalisering og transport

17. Infrastruktur digitalisering og transport 17. 17. Infrastruktur digitalisering og transport Infrastruktur Infrastruktur er en samlet betegnelse for de netværk, der binder samfundet sammen. En velfungerende infrastruktur er et vigtigt fundament

Læs mere

Troværdighedsbranchen: Krav og forventninger til revisor i dag og i morgen

Troværdighedsbranchen: Krav og forventninger til revisor i dag og i morgen Erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsens tale på FSR s årsmøde danske revisorer Revisordøgnet 2013, den 26. september 2013 Troværdighedsbranchen: Krav og forventninger til revisor i dag og i morgen

Læs mere

Familieplejeres ferieretlige stilling

Familieplejeres ferieretlige stilling FAMILIEPLEJERES FERIERETLIGE STILLING Familieplejeres ferieretlige stilling Den 27. september 2005 1. Retsgrundlaget I de senere år har familieplejeres ferieretlige stilling været genstand for megen diskussion

Læs mere

SEKTORNEUTRALE ENERGIAFGIFTER DANSK ERHVERVS ØNSKER TIL ENERGIPOLITIKKEN

SEKTORNEUTRALE ENERGIAFGIFTER DANSK ERHVERVS ØNSKER TIL ENERGIPOLITIKKEN fremtiden starter her... SEKTORNEUTRALE ENERGIAFGIFTER DANSK ERHVERVS ØNSKER TIL ENERGIPOLITIKKEN Afgiftssystemet i den nuværende klima- og energipolitik beskytter traditionelle fremstillingserhverv ud

Læs mere

Erhvervspolitik i en nordisk kontekst

Erhvervspolitik i en nordisk kontekst Erhvervspolitik i en nordisk kontekst 2 ERHVERVSPOLITIK I EN NORDISK KONTEKST ERHVERVSPOLITIK I EN NORDISK KONTEKST 3 Alle prognoser viser, at servicefagene fortsat vil vokse de kommende år, det gælder

Læs mere

Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen. Præsentation på Kommunernes Landsforenings

Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen. Præsentation på Kommunernes Landsforenings Det danske produktivitetsproblem Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen Præsentation på Kommunernes Landsforenings Erhvervskonference i Bella Centret d. 8. februar 2013 Dagsorden Produktiviteten

Læs mere

Høje omkostninger og mangel på medarbejdere holder Danmark tilbage

Høje omkostninger og mangel på medarbejdere holder Danmark tilbage Allan Sørensen, chefanalytiker als@di.dk, 2990 6323 MAJ 2017 Høje omkostninger og mangel på medarbejdere holder Danmark tilbage Danmark rykker en plads tilbage og indtager nu syvendepladsen på IMD s liste

Læs mere

Europaudvalget 2011-12 EUU Alm.del EU Note 23 Offentligt

Europaudvalget 2011-12 EUU Alm.del EU Note 23 Offentligt Europaudvalget 2011-12 EUU Alm.del EU Note 23 Offentligt Europaudvalget og Klima-, Energi- og Bygningsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 Grønbog om innovative

Læs mere

Vækstudfordringer og muligheder. v. Mogens Pedersen Direktør i Ringkøbing-Skjern Kommune

Vækstudfordringer og muligheder. v. Mogens Pedersen Direktør i Ringkøbing-Skjern Kommune Vækstudfordringer og muligheder v. Mogens Pedersen Direktør i Ringkøbing-Skjern Kommune Vækstudfordringer i et overordnet perspektiv Danmark er præget af følgende udfordringer: Arbejdslivet Demografisk

Læs mere

DI s indledende bemærkninger til Produktivitetskommissionens

DI s indledende bemærkninger til Produktivitetskommissionens September 2012 DI s indledende bemærkninger til Produktivitetskommissionens arbejde Vigtigt initiativ Erhvervslivets produktivitetspanel Løbende indspil fra erhvervslivet DI mener, at nedsættelsen af Produktivitetskommissionen

Læs mere

FM s betydning for samfundets udvikling. Jan Stiiskjær. 29. jan. 09 DFM KONFERENCEN 2009

FM s betydning for samfundets udvikling. Jan Stiiskjær. 29. jan. 09 DFM KONFERENCEN 2009 DFM KONFERENCEN 2009 Dette vil jeg tale om Kort om DI og DI Service Den samfundsmæssige udfordring Offentlig-privat samarbejde og FM Hvad gør DI 2 DI organisation for erhvervslivet DI er en privat arbejdsgiver-

Læs mere

Region Midtjylland i en international verden

Region Midtjylland i en international verden 20. februar 2008 Region Midtjylland i en international verden Engelsk som hovedsprog i virksomhederne, industrier, der flytter til Asien, virksomheder, der vinder markeder i udlandet. Små og mellemstore

Læs mere

SPI. Samarbejde om Proaktiv Investeringsfremme. Copenhagen Capacity Nørregade 7B 1165 København K www.copcap.com. SPI er medfinancieret af: af:

SPI. Samarbejde om Proaktiv Investeringsfremme. Copenhagen Capacity Nørregade 7B 1165 København K www.copcap.com. SPI er medfinancieret af: af: SPI Samarbejde om Proaktiv Investeringsfremme SPI er medfinancieret af: af: Copenhagen Capacity Nørregade 7B 1165 København K www.copcap.com Sammen styrker vi regionen Projekt SPI, Samarbejde om Proaktiv

Læs mere

UDKAST til. I lov nr. 87 af 30. januar 2007 om Forebyggelsesfonden foretages følgende ændring:

UDKAST til. I lov nr. 87 af 30. januar 2007 om Forebyggelsesfonden foretages følgende ændring: Arbejdstilsynet UDKAST til Forslag til Lov om ændring af lov om Forebyggelsesfonden (Tilskud til mindre, private virksomheders udarbejdelse af ansøgning m.v. om støtte) I lov nr. 87 af 30. januar 2007

Læs mere

MOD NYE LØSNINGER Dansk Byggeris Strategi 2014-2016

MOD NYE LØSNINGER Dansk Byggeris Strategi 2014-2016 MOD NYE LØSNINGER Dansk Byggeris Strategi 2014-2016 FORORD Dansk Byggeri har udarbejdet en ny strategi. Efter en lang periode med krise og tilpasninger ser vi nu fremad og fokuserer på udvikling. Derfor

Læs mere

Høringsnotat for forslag til lov om ændring af lov om sygedagpenge,

Høringsnotat for forslag til lov om ændring af lov om sygedagpenge, Beskæftigelsesudvalget 2015-16 L 182 Bilag 1 Offentligt N O T A T Høringsnotat for forslag til lov om ændring af lov om sygedagpenge, lov om en aktiv socialpolitik, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,

Læs mere

Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online.

Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online. Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online. Spørgeskema "En midtvejsevaluering af Europa 2020-strategien med udgangspunkt i europæiske byers og regioners holdninger" Baggrund Midtvejsevalueringen af

Læs mere

RETSFORBEHOLD GØR DET SVÆRT AT FÅ PENGE RETUR

RETSFORBEHOLD GØR DET SVÆRT AT FÅ PENGE RETUR BRIEF RETSFORBEHOLD GØR DET SVÆRT AT FÅ PENGE RETUR Kontakt: Analytiker, Eva Maria Gram +45 26 14 36 38 emg@thinkeuropa.dk RESUME EU- borgere handler som aldrig før på tværs af grænserne, og det kræver

Læs mere

Diskussionspapir 17. november 2014

Diskussionspapir 17. november 2014 Diskussionspapir 17. november 2014 Tema 1: Langsigtede udviklingstræk fra industri til service og fra land til by Forberedt for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til konferencen Industrien til

Læs mere

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. 1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos

Læs mere

Redegørelse til Danmarks Vækstråd i forbindelse med høring af Region Hovedstadens og Vækstforum Hovedstadens regionale vækst- og udviklingsstrategi

Redegørelse til Danmarks Vækstråd i forbindelse med høring af Region Hovedstadens og Vækstforum Hovedstadens regionale vækst- og udviklingsstrategi Center for Regional Udvikling Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Att. Danmarks Vækstråd Telefon 38 66 50 00 Direkte 38665566 Fax 38 66 58 50 Web www.regionh.dk Ref.: 15002338 Dato: 22. april 2015 Redegørelse

Læs mere

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Beskæftigelse & Den Europæiske Socialfond Beskæftigelse sociale anliggender Europa-Kommissionen 1 Eures et netværk til hjælp for arbejdstagere,

Læs mere

Overordnede formål med innovationsnetværk:

Overordnede formål med innovationsnetværk: De danske innovationsnetværk og partnerskaber hjælper virksomheder med at gøre en unik idé til et konkurrencedygtigt produkt eller serviceydelse. Overordnede formål med innovationsnetværk: 1. At styrke

Læs mere

Investeringer i fremtiden

Investeringer i fremtiden Kommunekontaktrådet Hovedstaden Region Hovedstaden Investeringer i fremtiden Et fælles trafikoplæg fra KKR Hovedstaden og Region Hovedstaden UDKAST BILLEDE/TEGNING September 2011 INFRASTRUKTUR DRIVER VÆKSTEN

Læs mere

Strategi og handlingsplan

Strategi og handlingsplan Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant

Læs mere

Analyse af strukturreformens betydning for brugen af udbud i kommunerne

Analyse af strukturreformens betydning for brugen af udbud i kommunerne Analyse af strukturreformens betydning for brugen af udbud i kommunerne Resultat: Flere større udbud i kommunerne To tredjedele af de tekniske chefer i de kommuner, som skal lægges sammen, forventer, at

Læs mere

Helle Kryger Aggerholm, Mona Agerholm Andersen, Birte Asmuß, Gitte Skou Jørgensen og Christa Thomsen

Helle Kryger Aggerholm, Mona Agerholm Andersen, Birte Asmuß, Gitte Skou Jørgensen og Christa Thomsen RAPPORT Helle Kryger Aggerholm, Mona Agerholm Andersen, Birte Asmuß, Gitte Skou Jørgensen og Christa Thomsen Ledelsessamtaler: Resultater fra en dansk spørgeskemaundersøgelse Indholdsfortegnelse RESULTATER

Læs mere

Aktindsigt i udbudssager

Aktindsigt i udbudssager fremtiden starter her... Gode råd om... Aktindsigt i udbudssager INDHOLD Indledning 3 Forskellige regler om aktindsigt 4 Udbudsloven 4 Forvaltningsloven 5 Offentlighedsloven 5 Øvrige regler om aktindsigt

Læs mere

Lavere marginalskat kan skaffe Danmark flere

Lavere marginalskat kan skaffe Danmark flere Organisation for erhvervslivet 19. februar 2009 Lavere marginalskat kan skaffe Danmark flere højtuddannede AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK OG ØKONOMISK KONSULENT TINA HONORÉ KONGSØ,

Læs mere

Supplerende Grund- og Nærhedsnotat om

Supplerende Grund- og Nærhedsnotat om Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0381 Bilag 2 Offentligt Notat Skatteministeriets Koncerncenter Jura og Samfundsøkonomi Skatteadministration 6. oktober 2010 6. oktober 2010 J.nr. 2010-221-0032 Supplerende

Læs mere

DANSK BYGGERIS årsdag 2015. Onsdag den 29. april Tivoli Congress Center, København. Dansk Byggeris årsdag sponsoreres af Byggeriets forsikringsservice

DANSK BYGGERIS årsdag 2015. Onsdag den 29. april Tivoli Congress Center, København. Dansk Byggeris årsdag sponsoreres af Byggeriets forsikringsservice DANSK BYGGERIS årsdag 2015 Onsdag den 29. april Tivoli Congress Center, København Dansk Byggeris årsdag sponsoreres af Byggeriets forsikringsservice 1 PROGRAM FREMTIDENS ARBEJDSMARKED Ordstyrer: Cecilie

Læs mere

Viden viser vej til vækst

Viden viser vej til vækst Djøfs jobpakke Viden viser vej til vækst 26.02.2013 Virksomheder, der investerer i ny viden og ansætter højtuddannede medarbejdere, vokser hurtigere, ansætter derudover flere kortuddannede, ufaglærte og

Læs mere

Udenlandsk arbejdskraft gavner Danmark - også i krisetider

Udenlandsk arbejdskraft gavner Danmark - også i krisetider Organisation for erhvervslivet 27. april 29 Udenlandsk arbejdskraft gavner Danmark - også i krisetider AF ØKONOMISK KONSULENT JENS ERIK ZEBIS, JEZS@DI.DK Lempelige regler for tilgangen af udenlandsk arbejdskraft

Læs mere

Danmark som gigabit-samfund. 7 anbefalinger til et nyt dansk teleforlig

Danmark som gigabit-samfund. 7 anbefalinger til et nyt dansk teleforlig Danmark som gigabit-samfund 7 anbefalinger til et nyt dansk teleforlig Danmark som gigabit-samfund Danmark er én af frontløberne i Europa, når det gælder mobil- og bredbåndsdækning. Over 90 pct. af alle

Læs mere

Når forandringernes vinde blæser, sætter nogle læhegn op, mens andre bygger vindmøller. kinesisk ordsprog. EU og arbejdsmarkedet

Når forandringernes vinde blæser, sætter nogle læhegn op, mens andre bygger vindmøller. kinesisk ordsprog. EU og arbejdsmarkedet Når forandringernes vinde blæser, sætter nogle læhegn op, mens andre bygger vindmøller kinesisk ordsprog EU og arbejdsmarkedet Ole Christensen, socialdemokratisk europaparlamentariker, medlem af Parlamentets

Læs mere

Bilag 3. Interview med Ole Christensen, d. 21.11.2013. Adam: I korte træk - hvad er din holdning dansk medlemskab i EU?

Bilag 3. Interview med Ole Christensen, d. 21.11.2013. Adam: I korte træk - hvad er din holdning dansk medlemskab i EU? Bilag 3 Interview med Ole Christensen, d. 21.11.2013 Adam: I korte træk - hvad er din holdning dansk medlemskab i EU? Ole: Jamen det har jeg en positiv holdning til. Altså de udfordringer vi står overfor

Læs mere

TRAFIK- KONFERENCE. den 2. - 3. april 2008. Hotel Prindsen, Roskilde. Aktuel politisk debat med transportministeren og trafikpolitikere

TRAFIK- KONFERENCE. den 2. - 3. april 2008. Hotel Prindsen, Roskilde. Aktuel politisk debat med transportministeren og trafikpolitikere TRAFIK- KONFERENCE 08 Aktuel politisk debat med transportministeren og trafikpolitikere fra Folketinget Rejsekortet Bestillerrollen kommunerne og trafikselskaberne i dialog Infrastrukturkommissionen giver

Læs mere

Strategi og handlingsplan

Strategi og handlingsplan Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant

Læs mere

fremtiden starter her... FULL-SERVICE Medlemskab

fremtiden starter her... FULL-SERVICE Medlemskab fremtiden starter her... Medlemskab VELKOMMEN TIL DANSK ERHVERV» Dansk Erhverv er landets hurtigst voksende erhvervsorganisation. Det er vi blandt andet, fordi vi leverer værdiskabende rådgivning og politisk

Læs mere

Dansk Erhverv har modtaget ovenstående forslag i høring og har følgende bemærkninger:

Dansk Erhverv har modtaget ovenstående forslag i høring og har følgende bemærkninger: Erhvervs- og Vækstministeriet samt Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Sendt pr. mail til: lva@kfst.dk; tma@kfst.dk; lhm@evm.dk; intsekr@evm.dk 21. december 2011 Høring over EU-kommissionens forslag til

Læs mere

HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT

HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT Indledning Indledende bemærkninger: Dette dokument er udarbejdet af Generaldirektoratet for det

Læs mere

Arbejdsmarkedsstyrelsen Holmens Kanal 20 Postboks Kbh. K

Arbejdsmarkedsstyrelsen Holmens Kanal 20 Postboks Kbh. K Arbejdsmarkedsstyrelsen Holmens Kanal 20 Postboks 2150 1016 Kbh. K Høringssvar vedrørende lov om ændring af lov om sygedagpenge, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om aktiv socialpolitik og lov

Læs mere

Serviceerhvervenes internationale interesser

Serviceerhvervenes internationale interesser Serviceerhvervenes internationale interesser RESUME Serviceerhvervene har godt fat i både nærmarkeder og vækstmarkeder. Det viser en undersøgelse blandt Dansk Erhvervs internationalt orienterede medlemsvirksomheder,

Læs mere

Samarbejde mellem FRI og DI

Samarbejde mellem FRI og DI DANSK INDUSTRI Den 6. december 2007 PFo Samarbejde mellem FRI og DI 1. DI som erhvervslivets interessevaretager Kort om DI DI er Danmarks største erhvervs- og arbejdsgiverorganisation. DI samler internationalt

Læs mere

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar TALEMANUSKRIPT Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar Indledning I er med til at gøre en forskel Udfordringen i transporten Tak fordi jeg måtte komme og være en del af den 4. Fossil Frie Thy

Læs mere

SURVEY. Temperaturmåling i dansk erhvervsliv investeringer, arbejdskraft og produktivitet APRIL

SURVEY. Temperaturmåling i dansk erhvervsliv investeringer, arbejdskraft og produktivitet APRIL Temperaturmåling i dansk erhvervsliv investeringer, arbejdskraft og produktivitet SURVEY APRIL 2016 www.fsr.dk FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Foreningen

Læs mere

Forberedelsesudvalget DET MIDLERTIDIGE FORRETNINGSUDVALG EKSTRAORDINÆRT MØDE. Tirsdag den 28. marts Kl

Forberedelsesudvalget DET MIDLERTIDIGE FORRETNINGSUDVALG EKSTRAORDINÆRT MØDE. Tirsdag den 28. marts Kl DAGSORDEN REGION HOVEDSTADEN Forberedelsesudvalget DET MIDLERTIDIGE FORRETNINGSUDVALG EKSTRAORDINÆRT MØDE Tirsdag den 28. marts 2006 Kl. 12.30 Amtsgården i Hillerød, mødelokale H 3 Medlemmer: Vibeke Storm

Læs mere

Spørg om EU. Folketingets

Spørg om EU. Folketingets Spørg om EU Folketingets EU-Oplysning Indhold Hvad er EU-Oplysningen? side 3 Vi finder svaret til dig side 4 Vores publikationer side 6 www.eu-oplysningen.dk side 8 Her finder du os side 11 Folketingets

Læs mere

Bilag 3, Dialog med interessenter i forbindelse med udarbejdelse af indstilling

Bilag 3, Dialog med interessenter i forbindelse med udarbejdelse af indstilling KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Trafik NOTAT Bilag 3, Dialog med interessenter i forbindelse med udarbejdelse af indstilling Anledningen til at igangsætte arbejdet med en politisk

Læs mere

ANALYSENOTAT Datterselskaber i udlandet henter værdi til Danmark

ANALYSENOTAT Datterselskaber i udlandet henter værdi til Danmark ANALYSENOTAT Datterselskaber i udlandet henter værdi til Danmark AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE Mange danske virksomheder har etableret datterselskaber i udlandet. Det kan være motiveret af forskellige

Læs mere

Produktion i Danmark. Robotter i global kamp

Produktion i Danmark. Robotter i global kamp Produktion i Danmark Robotter i global kamp Titel: Robotter i global kamp Udarbejdet af: Teknologisk Institut Analyse og Erhvervsfremme Gregersensvej 1 2630 Taastrup August 2015 Forfattere: Stig Yding

Læs mere

Hvilke udfordringer står speditionsbranchen overfor?

Hvilke udfordringer står speditionsbranchen overfor? Hvilke udfordringer står speditionsbranchen overfor? Efter at have mødt mange medlemsvirksomheder af Danske Speditører på generalforsamlinger, lokalforeningsmøder og ved direkte besøg i de enkelte virksomheder,

Læs mere

Stig Kyster-Hansen Administrerende direktør. Railion Scandinavia A/S

Stig Kyster-Hansen Administrerende direktør. Railion Scandinavia A/S Stig Kyster-Hansen Administrerende direktør Railion Scandinavia A/S 1 Status og perspektiv Finanskrise godsmængderne under pres Krisen er også mulighedernes vindue Ledig kapacitet Projekter der ikke tidligere

Læs mere

OPRYDNING Ny DA-direktør vil luge ud i sociale ydelser Af Maria Jeppesen @MariaJeppesen Af Gitte Redder Mandag den 18. januar 2016, 05:00

OPRYDNING Ny DA-direktør vil luge ud i sociale ydelser Af Maria Jeppesen @MariaJeppesen Af Gitte Redder Mandag den 18. januar 2016, 05:00 OPRYDNING Ny DA-direktør vil luge ud i sociale ydelser Af Maria Jeppesen @MariaJeppesen Af Gitte Redder Mandag den 18. januar 2016, 05:00 Del: Der skal saneres i overførselsindkomsterne. Ydelserne skal

Læs mere

Analyse af de små og mellemstore virksomheders engagement i den regionale erhvervspolitik

Analyse af de små og mellemstore virksomheders engagement i den regionale erhvervspolitik De små og mellemstore virksomheders engagement i den regionale erhvervspolitik set i lyset Analyse af de små og mellemstore virksomheders engagement i den regionale erhvervspolitik i lyset af strukturreformen

Læs mere

Forskere: Behov for nedre grænse for arbejdstid?

Forskere: Behov for nedre grænse for arbejdstid? Forskere: Behov for nedre grænse for arbejdstid? I løbet af de seneste femten år er antallet af danskere, der arbejder under 15 timer ugentligt, næsten fordoblet. Det rejser spørgsmålet, om der er behov

Læs mere

ÆNDRINGSFORSLAG 1-15

ÆNDRINGSFORSLAG 1-15 EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Budgetkontroludvalget 6.12.2012 2012/2286(INI) ÆNDRINGSFORSLAG 1-15 (PE500.404v01-00) om Den Europæiske Investeringsbanks årsberetning for 2011 (2012/2286(INI)) AM\921157.doc

Læs mere

Forslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership. Indstilling

Forslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership. Indstilling WWW.DANISHSOIL.ORG Forslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership 19-08-2015 Sag.nr.: 14/170 Dokumentnr. 39659/15 Sagsbehandler Christian Andersen Tel. 35298175 Email: Can@regioner.dk Indstilling

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Økonomi og Valutaspørgsmål

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Økonomi og Valutaspørgsmål EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Økonomi og Valutaspørgsmål 25. juni 2003 PE 323.186/1-17 ÆNDRINGSFORSLAG 1-17 Udkast til udtalelse (PE 323.186) Miquel Mayol i Raynal om Kommissionens meddelelse

Læs mere

Nyt fra Christiansborg

Nyt fra Christiansborg H-Consulting, Bastrupvej 141, 4100 Ringsted, tlf. 5764 3100 Nyt fra Christiansborg April 2016 Grænsekontrol forlænges Regeringen har besluttet at forlænge den midlertidige grænsekontrol frem til 3. maj

Læs mere

TID TIL VÆksT. Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner.

TID TIL VÆksT. Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner. 12 Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner. Væksthus Syddanmark er etableret for at styrke syddanske virksomheders mulighed for at udfolde deres fulde potentiale. I Væksthus Syddanmark får

Læs mere

DANSK ERHVERVS INNOVATIONSPOLITIK VIDEN, INNOVATION OG VÆKST ALLE IDEER SKAL HAVE EN FAIR CHANCE

DANSK ERHVERVS INNOVATIONSPOLITIK VIDEN, INNOVATION OG VÆKST ALLE IDEER SKAL HAVE EN FAIR CHANCE fremtiden starter her... DANSK ERHVERVS INNOVATIONSPOLITIK VIDEN, INNOVATION OG VÆKST ALLE IDEER SKAL HAVE EN FAIR CHANCE dansk erhvervs innovationspolitik / Dansk Erhverv 3 Innovation Innovation handler

Læs mere

UDVALGTE TEMAER FRA KVALITETSREFORMEN

UDVALGTE TEMAER FRA KVALITETSREFORMEN ISSN: 1902-5866 NYHEDSBREV Bruger- og pårørenderåd oktober 2007 UDVALGTE TEMAER FRA KVALITETSREFORMEN I august 2007 fremlagde Regeringen Kvalitetsreformen, som skal sikre fornyelse og udvikling af kvaliteten

Læs mere

DB Schenker Rail Scandinavia A/S Administrerende direktør Stig Kyster-Hansen

DB Schenker Rail Scandinavia A/S Administrerende direktør Stig Kyster-Hansen DB Schenker Rail Scandinavia A/S Administrerende direktør Stig Kyster-Hansen Fremtidsmulighederne for containertransport i dansk og nordeuropæisk perspektiv 1. marts 2012 Om DB Schenker Rail Scandinavia

Læs mere

Vækstbarometer. Transport. Region Hovedstaden

Vækstbarometer. Transport. Region Hovedstaden Vækstbarometer Region Hovedstaden Transport Region Hovedstadens Vækstbarometer er et repræsentativt panel af mere end 800 direktører for virksomheder i Region Hovedstaden. Region Hovedstaden gennemfører

Læs mere

Velkommen til Olie Gas Danmark

Velkommen til Olie Gas Danmark Vi vil skabe værdi Der er fortsat et betydeligt forretningspotentiale i Nordsøen, for alle led i værdi kæden. Med Olie Gas Danmark er der skabt en nødvendig fælles platform til at i mødegå fremtiden. VELKOMMEN

Læs mere

TEKNIQ-råd Sjælland Handlingsplan 2014

TEKNIQ-råd Sjælland Handlingsplan 2014 TEKNIQ-råd Sjælland Handlingsplan 2014 Handlingsplanen tager udgangspunkt i de to primære opgaver for TEKNIQ-rådene: Politisk interessevaretagelse og synlighed via pressekontakt til lokale og regionale

Læs mere

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ********************************

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** Sagsnr. 07-01-00-173 Ref. RNØ/jtj Den 10. januar 2001 Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** I

Læs mere

Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3137 - landbrug og fiskeri Bilag 3 Offentligt

Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3137 - landbrug og fiskeri Bilag 3 Offentligt Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3137 - landbrug og fiskeri Bilag 3 Offentligt Dato: Kontor: Sagsbeh: Sagsnr.: Dok.: Supplerende samlenotat vedrørende de sager inden for Justitsministeriets ansvarsområder,

Læs mere

Regeringens skattelettelser skævvrider Danmark

Regeringens skattelettelser skævvrider Danmark Regeringens skattelettelser skævvrider Danmark Med vedtagelsen af Forårspakke 2.0 vil der i 2010 blive givet store skattelettelser til de rigeste og højest uddannede i Danmark. Ser man skattelettelsen

Læs mere

Europaudvalget 2009 Rådsmøde 2978 - uddannelse m.v. Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2009 Rådsmøde 2978 - uddannelse m.v. Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2009 Rådsmøde 2978 - uddannelse m.v. Bilag 2 Offentligt Indenrigs- og Socialministeriet International J.nr. 2009-5121 akj 28. oktober 2009 Samlenotat om EU-Komissionens forslag om et europæisk

Læs mere

FAKTAARK 5. Medarbejdere fra andre EU-lande bruger det sociale system ligesom danske medarbejdere

FAKTAARK 5. Medarbejdere fra andre EU-lande bruger det sociale system ligesom danske medarbejdere Medarbejdere fra andre EU-lande bruger det sociale system ligesom danske medarbejdere Udfordring Europæiske statsborgere kommer ikke til Danmark for at udnytte de danske velfærdsydelser. De kommer, fordi

Læs mere

AC s høringssvar vedrørende forslag til ændring af ferieloven (Udbetaling af uhævede feriepenge)

AC s høringssvar vedrørende forslag til ændring af ferieloven (Udbetaling af uhævede feriepenge) Beskæftigelsesministeriet Holmens Kanal 20 1060 København K Den 13. august 2003 SER/kj Sagsnr. 199900095-247 AC s høringssvar vedrørende forslag til ændring af ferieloven (Udbetaling af uhævede feriepenge)

Læs mere

Bekendtgørelse om delegation af miljøministerens beføjelser i lov om forurenet jord til Miljøstyrelsen og Miljøministeriets miljøcentre

Bekendtgørelse om delegation af miljøministerens beføjelser i lov om forurenet jord til Miljøstyrelsen og Miljøministeriets miljøcentre Miljø- og Planlægningsudvalget, Miljø- og Planlægningsudvalget (2. L 118 - Bilag 13,L 119 - Bilag 13 Offentligt UDKAST til Bekendtgørelse om delegation af miljøministerens beføjelser i lov om forurenet

Læs mere

Globale muligheder for fynske virksomheder

Globale muligheder for fynske virksomheder Globale muligheder for DI Fyn Erhvervstræf den 4. maj 2010 Direktør Thomas Bustrup Dagens præsentation 1. Danmarks internationale konkurrenceevne - er der en international fremtid for de? 2. Hvor er de

Læs mere

Personalechefkonferencen

Personalechefkonferencen INVITATION TIL Personalechefkonferencen 2007 Kvalitetsreform i rygsækken og frem mod OK08 7. 8. november 2007 Hilton Copenhagen Airport Program Onsdag den 7. november 2007 Med Kvalitetsreformen i rygsækken

Læs mere

NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del Bilag 564 Offentligt Indenrigs- og Sundhedsministeriet Enhed: Primær Sundhed Sagsbeh.: DEPMHE Sags nr.: 1109266 Dok. Nr.: 643094 Dato: 8. september 2011 NOTAT TIL FOLKETINGETS

Læs mere

Transport- og Bygningsudvalget 2015-16 TRU Alm.del Bilag 74 Offentligt. En vej til vækst på Sjælland

Transport- og Bygningsudvalget 2015-16 TRU Alm.del Bilag 74 Offentligt. En vej til vækst på Sjælland Transport- og Bygningsudvalget 2015-16 TRU Alm.del Bilag 74 Offentligt En vej til vækst på Sjælland August, 2015 KALUNDBORG Rute 22 SLAGELSE Rute 22 NÆSTVED RØNNEDE Rute 54 Afventer endelig anlægsbevilling

Læs mere

VÆKST I JYLLAND-FYN & BALANCE i danmark

VÆKST I JYLLAND-FYN & BALANCE i danmark VÆKST I JYLLAND-FYN & BALANCE i danmark Udkast juni 00 FORSLAG TIL STRATEGI DET JYSK-FYNSKE ERHVERVSSAMARBEJDE 00-00 FORORD Vestdanmark er et dynamisk område, hvor der skabes vækst. Det er et godt udgangspunkt

Læs mere