Turismens økonomiske betydning i Danmark 2013

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Turismens økonomiske betydning i Danmark 2013"

Transkript

1 Turismens økonomiske betydning i Danmark 2013 VisitDenmark, 2015 Viden & Analyse

2 Turismens økonomiske betydning i Danmark 2013 Udgivet af: VisitDenmark Juli 2015 ISSN: ISBN: Adresse: Islands Brygge 43, København S Tlf Forside: DenmarkMediaCenter Forfattere: Mads Zahle Østergaard Økonom i VisitDenmark VisitDenmark vil gerne takke alle personer og organisationer, som har bidraget med data og gode råd til rapporten, herunder særligt ph.d. Jie Zhang og professor Bjarne Madsen, begge ved Center for Regional- og Turismeforskning. Derudover ønsker VisitDenmark at takke konsulent Anette Vestergaard Grønbæk, Danske Regioner og fuldmægtig Flintull Annica Eriksson, Danmarks Statisk for data og rådgivning. VisitDenmark, 2015 Gengivelse af rapporten eller dele heraf tilladt med kildeangivelse 1

3 Indholdsfortegnelse Værd at vide om rapporten... 4 Turismens økonomiske betydning 2013 hovedresultater Turismeforbruget i Danmark Turisterne bruger flest penge på klassiske turismeprodukter og detailhandel Både kommerciel og ikke-kommerciel turisme bidrager til turismeforbruget Udenlandske turister bruger 36,7 mia. kr. i Danmark Turismen i Danmark sammenlignet med andre erhverv Turismeforbrugets andel af det samlede udbud Turismen udgør 3,6 pct. af den samlede danske eksport Turismens andel af værditilvæksten Turismen i regioner og kommuner Turisterne bruger flest penge i Region Hovedstaden, men turismen fylder relativt mest i Region Nordjylland Forskellige turismetyper giver forskelle i sammensætninger af turismeforbruget Turismen i kommunerne Afledte effekter af turismen Turismen skaber job i Danmark Turismen skaber værdi i Danmark Skatteindtægter fra turismen Den offentlige sektors investeringer i turismen Staten Regionerne Kommunerne Bag om rapporten Turismesatellitregnskabet som metode LINE-modellens beregning af turismens afledte effekter Bemærkninger omkring data, metode og resultater Turismebrancher og vareafgrænsninger Efterspørgselskilder Appendiks 1. Turismen i kommunerne Appendiks 2. Samlet antal overnatninger

4 Appendiks 3. Turisternes opholdslængder Appendiks 4. Antal ankomster Appendiks 5. Gennemsnitlig gruppestørrelse (økonomisk rejsegruppe) Appendiks 6. Turisternes døgnforbrug Appendiks 7. Fordeling af døgnforbrug på produkter Appendiks 8. Gruppedøgnforbrug Appendiks 9. Opholdsforbrug per gruppe Appendiks 10. Officielle TSA tabeller Referencer

5 Værd at vide om rapporten Turismen i kroner og ører Denne rapport belyser turismens økonomiske betydning i Danmark i 2013 på det nationale, regionale og kommunale plan. Rapporten dokumenterer turisternes samlede forbrug i Danmark, og viser, hvordan turisternes forbrug rækker langt ind i mange brancher. Endelig perspektiverer rapporten turismens størrelse i forhold til andre erhverv og redegør for turismeforbrugets økonomiske effekter for det danske samfund - bl.a. i form af antal job skabt af turismen. Rapportens struktur et overblik Foruden fire centrale kapitler om turismens betydning indeholder rapporten også et kapitel om offentlige investeringer i turismen i Danmark. Derudover findes bagerst i rapporten en række overbliksskabende bilag med nøgletal for turisternes overnatninger, forbrug, ankomster mv. Rapportens sidste kapitel gennemgår i detaljer den anvendte metode. Et turismesatellitregnskab Rapporten har karakter af et regionalt turismesatellitregnskab, der knytter turismen til nationalregnskabet i Danmark, og er udarbejdet i henhold til internationale retningslinjer for et turismesatellitregnskab. Det specielle ved et satellitregnskab er, at det opgør omsætningen set fra efterspørgselssiden, altså med udgangspunkt i køberne af produktet. Med udgangspunkt i den økonomiske model LINE, beskriver rapporten også de samfundsøkonomiske effekter af turismen. Såvel det regionale turismesatellitregnskab som turismemodulet i LINE er udviklet for VisitDenmark af Center for Regional- og Turismeforskning ved seniorforsker ph.d. Jie Zhang. Rapporten følger den officielle, internationale definition af turisme. Turister defineres som den delmængde af rejsende, for hvem rejsen foregår uden for personens sædvanlige miljø, i mindre end et år og med andet formål end at være ansat på den besøgte lokalitet. Det betyder, at rapporten medregner turismeformer, der normalt ikke indgår i fx Danmarks Statistiks overnatningsstatistikker. Det gælder bl.a. små overnatningssteder, krydstogt- og endagsturisme, besøg hos familie og venner samt brug af eget eller lånt feriehus. Dataændringer og nye resultater i forhold til turismens økonomiske betydning 2012 Rapporten afløser VisitDenmarks seneste opgørelse af turismens økonomiske betydning 2012, udgivet i Der er fra 2012 til 2013 sket nogle få ændringer, der har en vis betydning og understreger, at 'Turismens økonomiske betydning' er en strukturrapport og ikke en konjunkturpublikation, der kan sammenlignes år efter år. Ændringerne er beskrevet i detaljer i kapitel 6. Her skal de blot nævnes helt kort: 1. Opdatering af dansk endagsturisme på baggrund af DTU's transportvaneundersøgelse. Dette har bl.a. løftet det danske endags-ferieforbrug med 6 mia. kr. 2. Implementering af Danmarks Statistiks store nationalregnskabsrevision Den har særlig betydning for ferie/forretnings fordelingen af forbruget af overnatningskomponenten. 3. Nedskrivning af de estimerede antal turismeskabte årsværk særligt for overnatningsbranchernes og 'andre' branchers vedkommende. Den primære forklaring er, at der i den bagvedliggende model arbejdes med fremskrivninger af tidsserier fra nationalregnskabet, og bl.a. beskæftigelsen ser ud til have været overvurderet i de seneste års fremskrivninger og modeller. 4

6 Turismens økonomiske betydning 2013 hovedresultater Turisternes forbrug i Danmark I alt købte turisterne for 91,9 mia. kr. i Danmark. Heraf blev de 36,7 mia. kr. brugt af udlændinge og 55,2 mia. kr. af danskere. Turismeforbruget fordeler sig på en lang række produkter, herunder særligt på lokal transport (19 pct.), overnatning (14 pct.), og føde- og drikkevarer (14 pct.). I alt bruges næsten halvdelen af turismekronerne på produkter, der ikke kan betegnes som deciderede turismeprodukter, herunder særligt detailhandlen. Blandt de overnattende turister står hotelgæster med et forbrug på 25,1 mia. kr. for den største del af forbruget (27 pct.), efterfulgt af turister i lejede feriehuse og turister der overnatter hos venner og familie, der står for henholdsvis 12 pct. og 11 pct. af det samlede forbrug. Med et forbrug på 36,7 mia. kr. står de udenlandske gæster for 40 pct. af det samlede turismeforbrug i Danmark. Indtægten svarer til 3,6 pct. af Danmarks eksportindtægter, hvilket gør turismen til et vigtigt eksporterhverv i Danmark. Turismen skaber en direkte værditilvækst på 28,1 mia. kr. Værditilvæksten er den del af produktionen der er tilbage, når 'forbrug i produktion' er fratrukket. Værditilvæksten er dermed et udtryk for medarbejdernes løn og virksomhedernes profit. Turismen i regioner og kommuner Region Hovedstaden og Region Syddanmark er de to største turismeregioner i Danmark. Målt i forhold til det samlede udbud af varer og tjenester i regionen betyder turismen mest i Region Nordjylland med en andel på 2,4 pct. af regionens samlede udbud. På det kommunale plan er det København, Aarhus, Aalborg og Ringkøbing-Skjern der har de største turismeforbrug. Fanø, Gribskov og Langeland er de tre kommuner, hvor turismen fylder relativt mest i den lokale økonomi. Turismeforbrug i regioner, andel af udbud og turismeskabte årsværk, 2013 Region Nordjylland 10,2 mia. kr. 2,4 pct. af udbud, job Region Midtjylland 15,9 mia. kr. 1,6 pct. af udbud, job Region Hovedstaden 38,1 mia. kr. 2,1 pct. af udbud, job Region Syddanmark Region Sjælland 18,4 mia. kr. 9,3 mia. kr. 1,9 pct. af udbud, job 1,9 pct. af udbud, job 5

7 Én million kr. i turismeforbrug skaber 1,2 job Turismen har stor betydning for beskæftigelsen i Danmark. Samlet set er turismen med til at skabe årsværk, hvilket svarer til 4,1 pct. af alle årsværk i Danmark. Den øgede aktivitet i samfundet, som turismeforbruget er anledning til, skaber en værditilvækst på 53,6 mia. kr. inkl. afledte effekter samt skatteindtægter på i alt 37,9 mia. kr. Inklusiv afledte effekter skaber én million kr. i turismeforbrug i gennemsnit kr. i værditilvækst, kr. i skatteindtægter og 1,2 job (årsværk). Turismens samlede afledte effekter, 2013 BESKÆFTIGELSE Antal årsværk i Danmark job TURISMEFORBRUG Turisternes forbrug i Danmark 91,9 mia. kr. VÆRDITILVÆKST Bidrag til den totale produktion i Danmark 53,6 mia. kr. OFFENTLIGT PROVENU Moms, afgifter, personskatter, selskabsskatter m.m. 37,9 mia. kr. Hovedtal for turismen og multiplikatorer 2013 Hovedtal mia. kr. Effekt af 1 mio. kr. i turismeforbrug (kr.) Multiplikator Turismeforbrug 91, Værditilvækst - direkte effekter 28, ,31 Værditilvækst - inkl. afledte effekter 53, ,58 Personskatter 14, ,16 Vareskatter, moms- og selskabsskatter 23, ,25 Skatter i alt 37, ,41 Antal årsværk Beskæftigelse ,21 Turismens andel af den samlede værditilvækst, beskæftigelse, eksport og skatteprovenu i Danmark, 2013 TURISMEN I DANMARK Direkte effekter 1,9% af det totale udbud 1,7% af den samlede værditilvækst 3,6% af den danske eksport Inkl. afledte effekter 4,1% af den samlede beskæftigelse 3,3% af den samlede værditilvækst 4,2% af de samlede skatter og afgifter 6

8 1. Turismeforbruget i Danmark Dette kapitel beskriver sammensætningen af turisternes forbrug i Danmark på produkter, formål, overnatningsformer og markeder i Turisterne bruger flest penge på klassiske turismeprodukter og detailhandel Turisternes samlede forbrug i Danmark var i ,9 mia. kr. Forbruget kan opdeles på tre forskellige produktgrupper: Turismeprodukter, detailhandel og andre produkter. Som det fremgår af tabel bliver godt halvdelen af det samlede turismeforbrug, 47,5 mia. kr., brugt på egentlige turismeprodukter som overnatning, restauranter og lokaltransport. Selve overnatningsproduktet fylder ikke overraskende meget i regnskabet med 13,1 mia. kr. eller godt 14 pct. af den samlede turismeomsætning, men turisterne bruger næsten lige så mange penge på restaurationsproduktet. Forbruget på lokaltransport er dog endnu større med 17,9 mia. kr. svarende til 19 pct. af det samlede turismeforbrug. Lokaltransport dækker både over turisternes forbrug af S-tog, bus og taxi, men også 'langdistance' lokaltransport som indenrigsflyvning og færger. Tabel Turismeforbrug fordelt på produkter og formål 2013 I alt Ferierejser Forretningsrejser mio. kr. pct. mio. kr. pct. mio. kr. pct. I alt Turismeprodukter Heraf: Overnatning Restaurant Lokal transport Rejseservice Kultur og forlystelser Detailhandel Heraf: Føde- og drikkevarer samt tobak Benzin og andet brændstof Andet Andre produkter Turisternes forbrug spreder sig udover en bred vifte af produkter. Særligt detailhandlen fylder meget med 26,5 mia. kr. svarende til 29 pct. af det samlede turismeforbrug. Alene 11,6 mia. kr. af detailhandelsomsætningen blev lagt på føde- og drikkevarer samt tobak. Men også restkategorien 'andre produkter' fylder meget med 18 mia. kr. Her er bl.a. produkterne 'boligbenyttelse og ejendomsmæglere', 'finans- og forsikring', 'teater, bibliotek og andre kulturelle tjenester', 'landbrug og fiskeri' og 'udgivelse, TV/film, musik/radio' store poster i regnskabet. Produkterne 'teater, bibliotek og andre kulturelle tjenester' og 'udgivelse, TV/film, musik/radio' er placeret i 'andre produkter' og ikke i 'turismeprodukter', da det primært er lokale der benytter sig af produktet. Man kan derfor argumentere for, at et totalt kulturturismeforbrug derfor også indeholder disse produkter og dermed udgør knap 5,8 mia. kr. se figur

9 Overnatning Restaurant Lokal transport Rejseservice Kultur og forlystelser Teater, bibliotek, andre kulturelle tjen. (fra 'Andre Udgivelse, TV/film, musik/radio (fra Føde- og drikkevarer mv. Anden detailhandel Andre produkter mia. kr. Figur Turismeforbrug på produkter ,1 12,5 17,9 2,5 Samlet kulturforbrug: 5,8 mia. kr. 3,2 1,4 1,2 11,6 14,9 13,6 Tabel viser også, at turismeforbruget knyttet til ferierejser udgør 65,7 mia. kr. eller godt 71 pct. af det samlede turismeforbrug i ,2 mia. kr. kan derimod tilskrives forretningsturisme. Derudover havde danskerne i 2013 et forbrug på outbound-relaterede pakkerejser på 12,5 mia. kr. Hovedparten af dette forbrug foretages af danskerne selv i forbindelse med rejser til udlandet, men en mindre del kan tilskrives trekantshandel, fx tyskernes køb af pakkerejser til Sverige gennem en virksomhed der er placeret i Danmark. Da mange af pengene bliver kanaliseret videre til destinationerne i udlandet medregnes beløbet ikke som del af turismen i Danmark. Beløbet indgår heller ikke i beregninger af turismens afledte effekter i Danmark. 1.2 Både kommerciel og ikke-kommerciel turisme bidrager til turismeforbruget Det samlede turismeforbrug kan opdeles efter turisternes overnatningsform. Bemærk at turismeforbruget her viser, hvad gæster fra den pågældende overnatningsform bruger af penge i Danmark, og ikke kun overnatningsudgiften. 44,6 mia. kr. eller 49 pct. af det samlede turismeforbrug i Danmark kan tilskrives turister der overnatter på kommercielle overnatningsformer. Resten, 47,3 mia. kr., er knyttet til ikke-kommercielle overnatninger som fx eget sommerhus, overnatninger hos familie og venner og endagsbesøg. Blandt turister der overnatter på kommercielle overnatningsformer står hotelgæster alene for 25,1 mia. kr. svarende til 27 pct. af det samlede turismeforbrug. 55 pct. af hotelforbruget kan tilskrives erhvervsturister, mens de resterende 45 pct. kan tilskrives ferieturister. Gæster i lejet feriehus skaber det andet største forbrug blandt de kommercielle overnatningsformer med et forbrug på 11 mia. kr., men også campingturismen er en betydelig turismeform i Danmark med et samlet forbrug på 4,1 mia. kr. Blandt de ikke-kommercielle overnatningsformer er endags-ferie besøg den største turismeform målt i turismeforbrug med 17,5 mia. kr. (19 pct. af det samlede turismeforbrug), men også endags erhvervsturisme, familie/vennebesøg og brug af eget feriehus er centrale turismeformer. 8

10 Tabel Turismeforbrug fordelt på overnatningsformer og Danmark/udlandet 2013 I alt Udlændinge Danskere mio. kr. pct. mio. kr. pct. mio. kr. pct. I alt Kommercielle overnatningsformer Heraf: Hotel-ferie Hotel-forretning Feriecenter Camping Vandrerhjem Feriehus Lystbåde Festival Bondegårde Krydstogt Ikke-kommercieller overnatningsformer Heraf: Eget sommerhus Lånt sommerhus Familie/venner Endagsturister - ferie Endagsturister - forretning Udgifter til campingvogne o. lign. er ikke medtaget i turismeforbruget. 2 Indeholder kun krydstogtgæster der ikke overnattede på land i forbindelse med deres besøg i Danmark. 1.3 Udenlandske turister bruger 36,7 mia. kr. i Danmark Af tabel fremgår det også, at de udenlandske turister i Danmark brugte 36,7 mia. kr. i 2013, hvilket svarer til 40 pct. af det samlede turismeforbrug i Danmark, mens de resterende 60 pct. af turismeforbruget (55,2 mia. kr.) kan tilskrives danskernes eget turismeforbrug i Danmark. Af tabel fremgår det, at det største udenlandske marked for dansk turisme er Tyskland. I 2013 udgjorde det tyske turismeforbrug med sine 10,7 mia. kr. 11,6 pct. af det samlede turismeforbrug og 29,1 pct. af det udenlandske turismeforbrug. Herefter følger de to andre nærmarkeder Sverige og Norge med turismeforbrug på hhv. 6,5 mia. kr. og 5,8 mia. kr., mens Storbritannien, USA og Holland indtager pladserne fire til seks med turismeforbrug på hhv. 1,9 mia., 1,7 mia. kr. og 1,1 mia. kr. 9

11 Tabel Turismeforbrug fordelt på bopælsland og formål 2013 I alt Andele (pct.) Ferierejser Forretningsrejser mio. kr. Af samlet turisme Af udenlandsk turisme mio. kr. pct. mio. kr. pct. I alt Danmark , , ,6 Udlandet i alt , , ,4 Heraf: Tyskland ,6 29, , ,5 Sverige ,1 17, , ,9 Norge ,3 15, , ,4 Storbritannien ,1 5, , ,0 USA ,9 4, , ,7 Holland ,2 3, , ,7 Frankrig 805 0,9 2, , ,5 Italien 716 0,8 2, , ,6 Spanien 443 0,5 1, ,5 90 0,3 Schweiz 410 0,4 1, ,5 98 0,4 Finland 347 0,4 0, , ,6 Belgien og Luxembourg 332 0,4 0, ,4 80 0,3 Kina 302 0,3 0, , ,6 Polen 301 0,3 0, ,3 74 0,3 Rusland 257 0,3 0, ,3 86 0,3 Canada 224 0,2 0, ,2 70 0,3 Japan 180 0,2 0,5 87 0,1 92 0,4 Østrig 167 0,2 0, ,2 39 0,2 Australien 134 0,1 0,4 84 0,1 51 0,2 Brasilien 64 0,1 0,2 36 0,1 28 0,1 Irland 51 0,1 0,1 28 0,0 23 0,1 Portugal 39 0,0 0,1 23 0,0 16 0,1 Sydkorea 34 0,0 0,1 20 0,0 14 0,1 Grækenland 33 0,0 0,1 19 0,0 14 0,1 Østeuropa i øvrigt 297 0,3 0, , ,4 Europa i øvrigt ,5 3, , ,5 Amerika i øvrigt 438 0,5 1, , ,5 Asien i øvrigt 155 0,2 0, ,2 53 0,2 Øvrige lande ,9 4, , ,4 10

12 Ser man alene på ferieturismen har danskerne et større samlet forbrug end udenlandske turister hhv. 34,4 mia. kr. mod 31,4 mia. kr. (se tabel ). Udlændingenes ferierejseforbrug i Danmark svarer til 34 pct. af det samlede turismeforbrug i Danmark, mens danskernes ferierejseforbrug udgør 37 pct. af det samlede turismeforbrug. Danskerne har derudover et langt større forbrug knyttet til forretningsturisme end udlandet - hhv. 21,9 mia. kr. mod 5,4 mia. kr. 1 Figur Turismeforbrug fordelt på formål og Danmark/udland 2013 Udenlandske forretningsrejsende 4% Udenlandske ferierejsende 34% Danske ferierejsende 37% Danske forretningsrejsende 27% 1 For udlændinge er det kun forretningsrejsende på hotel, der er inkluderet i forretningsrejser. For danskere er det hoteller og en andel af endagsturisterne. 11

13 2. Turismen i Danmark sammenlignet med andre erhverv Satellitregnskabet for turismen i Danmark giver mulighed for at beskrive turismens økonomiske betydning i forhold til samfundsøkonomien generelt. Dermed kan turismen sættes i forhold til andre erhverv. Dette kapitel beskriver turismens relative betydning på tre dimensioner: 1. Hvor stor en andel udgør turismen af det samlede udbud i Danmark? 2. Hvor meget udgør det udenlandske turismeforbrug af Danmarks samlede eksportindtægter? 3. Hvor stor direkte værditilvækst skaber turismeforbruget, og hvor stor en andel udgør dette af samfundets værditilvækst i alt? Dette kapitel beskriver kun de direkte effekter af turismen. De samlede turismeafledte effekter beskrives i kapitel 4, der udover de direkte effekter også indeholder de afledte effekter. Se metodekapitlet for en uddybning af dette. 2.1 Turismeforbrugets andel af det samlede udbud Med et samlet forbrug på 91,9 mia. kr. udgør turismen 1,9 pct. af det totale udbud i Danmark. Udbuddet er udtryk for værdien af den samlede produktion, inkl. import. 2 For at etablere det samlede udbud af et produkt i Danmark er det nødvendigt at tage produktionen og tillægge import, skatter og afgifter for direkte at kunne sammenligne udbuddet med turismeforbruget 'over disken', der inkluderer moms og afgifter. Turismeforbrugets andel af det samlede udbud inden for hver produktkategori varierer naturlig meget. Turismen står for 81 pct. af det samlede udbud af overnatninger, 24 pct. af restaurantudbuddet og 17 pct. af udbuddet af rejseservice, men fylder med hhv. 14 pct. og 13 pct. også godt i udbuddet af hhv. 'lokal transport' og 'kultur og forlystelser'. Det samlede turismemæssige kulturforbrug er dog større end det fremgår af tabel se kapitel for en uddybning af dette. Turismeforbruget fylder kun 1,3 pct. af det samlede detailhandels-udbud på trods af det relativt store turismeforbrug i detailhandlen på 26,5 mia. kr. Dog er det værd at notere, at andelen er lidt større i produkt-grupperingen 'føde- og drikkevarer samt tobak' med 3,8 pct. 2 Udbuddet består af dansk produktion plus import, og repræsenterer dermed det der i Danmark enten bliver brugt i produktionen, som privat eller offentligt forbrug, investeringer eller eksport. Skal ikke forveksles med BNP, der er dansk produktion minus forbrug i produktion og dermed et mindre beløb. 12

14 Tabel Turismeforbrug og andele af samlet udbud 2013 Indenlandsk udbud Turismeforbruget Turismeandel mio. kr. pct. I alt ,9 Turismeprodukter ,4 Heraf: Overnatning ,3 Restaurant ,7 Lokal transport ,0 Rejseservice ,2 Kultur og forlystelser ,0 Detailhandel ,3 Heraf: Føde- og drikkevarer samt tobak ,8 Benzin og andet brændstof ,8 Andet ,5 Andre produkter ,7 2.2 Turismen udgør 3,6 pct. af den samlede danske eksport De udenlandske turisters forbrug på 36,7 mia. kr. i 2013 svarer til 3,6 pct. af den samlede eksport i Danmark. 3 I tabellen nedenfor er turismens eksportindtægter sammenlignet med en række andre indtægtskilder på betalingsbalancens løbende poster. Tabellen viser, at nogle af de største poster på betalingsbalancen er fødevarer mv. og søtransport. Men bortset fra disse to poster er turismen med 36,7 mia. kr. blandt de mest betydningsfulde. Fx overgår turismen store poster som 'rå jordolie' (27,6 mia. kr.) og beklædning (22,8 mia. kr.) Det skal dog bemærkes, at den placering turisme får på eksport-listen med vare- og tjenestegrupper afhænger af, hvordan man 'skærer kagen' og grupperer betalingsbalancens løbende poster. Opdeler man de øvrige vare- og tjenestegrupper i mange stykker, bliver turismen en relativ stor spiller, mens turismen får en placering længere nede af ranglisten, hvis de øvrige varer og tjenester slås sammen i større grupper. 3 Opgjort som værdien af de samlede varer og tjenester på betalingsbalancens løbende poster. 13

15 Tabel Varer og tjenester på betalingsbalancens indtægtsside 2013 Vare- eller tjenestgruppe Indtægt på betalingsbalancen Andel af varer og tjenester i alt mio. kr. pct. løbende poster, varer og tjenester Løbende poster, varer ,2 Løbende poster, tjenester ,8 Turisme ,6 Udvalgte varegrupper Næringsmidler, drikkevarer og tobak ,0 Elektriske maskiner, apparater og udstyr ,9 Rå jordolie ,7 Beklædning ,2 Gasolier og brændselsolier ,6 Dele og tilbehør til elektriske maskiner og apparater ,1 Kemiske grundstoffer og forbindelser ,9 Jern og stål ,8 Plast, samt varer deraf ,7 Foderstoffer ,7 Andre varer til landbrug og gartneri Fodtøj ,4 Skibe ,2 Udvalgte tjenestegrupper Transport - heraf 201 mia. søtransport ,6 Andre forretningstjenester ,0 Bygge- og anlægstjenester ,8 Telekommunikation, computer- og informationstjenester ,6 Royalties og licenser ,2 Finansielle tjenester ,5 Audiovisuelle tjenester samt tjenester ifm. uddannelse, sundhed, kultur og rekreation ,3 Offentlige tjenester ,2 Forsikringstjenester ,2 Kilde: Danmarks Statistiks betalingsbalancestatistik og VisitDenmarks egne beregninger. 14

16 3,9% 3,6% 2,7% 2,2% 1,8% 1,6% 1,6% 1,2% 1,1% 0,9% 0,8% 0,7% 0,7% 0,5% 9,0% 23,6% Figur Udvalgte vare- og tjenestestuppers andel af betalingsbalancens løbende poster % 20% 15% 10% 5% 0% 2.3 Turismens andel af værditilvæksten Værditilvækst er en anderkendt målestok for betydningen af et erhverv i samfundet. 4 Værditilvækst er defineret som den del af forbruget, der er tilbage af den samlede omsætning, når vareforbruget, der er brugt i forbindelse med produktionen, er fratrukket. Værditilvæksten er således løn og profit (aflønning af produktionsfaktorer). Det samlede turismeforbrug på 91,9 mia. kr. skaber 28,1 mia. kr. i værditilvækst. Dette svarer til, at for hver 100 kr. turisterne bruger skabes der i gennemsnit en værditilvækst på 31 kr. Værditilvæksten er turismens direkte bidrag til den totale produktion i Danmark og de 28,1 mia. kr. svarer til 1,7 pct. af den samlede værditilvækst i landet. Beregningen er det tætteste vi kommer på turismens andel af BNP. 5 I tabel er værditilvæksten for turismeforbruget beregnet for en lang række branchegrupper. Når den turismeskabte værditilvækst sammenholdes med branchegruppens samlede værditilvækst fremkommer den andel af værditilvæksten, som det direkte turismeforbrug udgør af branchens samlede værdi. 4 Den formelle betegnelse er 'bruttoværditilvækst', men i denne rapport anvendes blot 'værditilvækst'. 5 Værditilvækst svarer til BNP i basispriser - dvs. eksklusiv produktskatter og produktsubsidier. 15

17 Ikke overraskende er turisme vigtigst for værdiskabelsen i overnatningsbrancherne, hvor den skaber knap 68 pct. 6 Herefter følger rejseservice med 28 pct. og restauranter og værtshuse med 24 pct. I detailhandlen er turismens andel 1,2 pct., mens den blot er 0,8 pct. for de resterende branchers vedkommende. I praksis går turismeforbruget på tværs af både brancher og produktgrupper. Nogle af disse produkter og brancher vælger vi at kalde turismeprodukter eller turismeerhverv, fordi turismeforbrugets andel af det pågældende produkt eller af den pågældende branchegruppes output er relativt højt. Ikke desto mindre ligger en stor del af turismeforbruget i detailhandlen og andre brancher, som til gengæld har en meget lille afhængighed af turismen. Tabel Turismens direkte værditilvækst fordelt på brancher i Danmark 2013 Landets samlede værditilvækst Turismens direkte værditilvækst Turismens andel mio. kr. pct. I alt ,7 Turismeerhverv ,6 Heraf: Overnatningssteder ,6 Restauranter og værtshuse ,0 Transportvirksomheder ,7 Rejseservice ,0 Kultur, forlystelser og sport ,8 Detailhandel ,2 Heraf: Råolie-, naturgas og olieindustri ,1 Føde- og drikkevarer samt tobak ,7 Andre ,3 Andre brancher ,8 Heraf: Ejendomsmæglere, bolig- og husleje ,6 Erhvervsservice ,8 Andre ,6 Noter: 1 Den lave turismeandel er udtryk for, at mange lokale benytter sig af forlystelser, sportsfaciliteter mm. 2 Branchen producerer bl.a. turismeproduktet 'biludlejning', der indgår i produktkategorien 'lokal transport'. 3 Branchen producerer bl.a. turismeproduktet 'udlejning af sommerhuse', der indgår i produktkategorien 'overnatning'. Der er ikke et 1:1 forhold mellem brancher og produkter. En branche kan producere flere forskellige produkter. Det kan man studere i Danmarks Statistiks input-output tabeller. Produkter går så at sige på tværs af brancher. Nogle produkter bliver dog udelukkende produceret af specifikke brancher. Fx bliver overnatningsproduktet udelukkende produceret af 'hoteller og andre overnatningssteder'. Men 'hoteller og andre overnatningssteder' producerer flere produkter - fx også produktet 'restauranter, café og caterings', 6 De sidste 18 pct. kan tilskrives lokale indbyggere og virksomheders anvendelse af mødefaciliteter, restauranter mv. på overnatningsstederne. 16

18 der også benyttes af lokale (restaurationsbranchen er dog hovedproducent af dette produkt). Dette er en medvirkende årsag til, at turismens andel af den samlede værditilvækst i overnatningsstederne 'kun' er 68 pct. Det skal endvidere nævnes, at nogle turismeprodukter bliver produceret af brancher der ikke er turismeerhverv se fx noterne til tabel Tabel sammenligner den direkte turismeskabte værditilvækst på 28,1 mia. kr. med værditilvæksten i en række veldefinerede erhverv fra Danmarks Statistiks nationalregneskab efter den såkaldte 36- gruppering. Bemærk, at turisme indgår i flere af de listede brancher samtidig med, at det fremgår af tabellen som selvstændig enhed. Alligevel kan sammenligningen give et fingerpeg om turismens relative størrelse. Tabellen viser, at turismen bidrager mere til værditilvæksten end fx 'landbrug, skovbrug og fiskeri' og 'møbel- og anden industri'. Målt efter værditilvækst er turismen dog langt mindre vigtig end fx finansiering og forsikring branchen, transporterhvervene, bygge- og anlægssektoren m. fl. 17

19 Tabel Turismens værditilvækst sammenlignet med andre branchegrupper fordelt på nationalregnskabets 36-gruppering 2013 Kilde: Danmarks Statistik og VisitDenmark Værditilvækst 1 Andel mio. kr. pct. I alt Turisme ,7 Handel ,4 Boliger ,0 Undervisning ,5 Finansiering og forsikring ,1 Sociale institutioner ,9 Offentlig administration, forsvar og politi ,7 Sundhedsvæsen ,4 Transport ,2 Bygge og anlæg ,4 Rådgivning mv ,2 Rejsebureauer, rengøring og anden operationel service ,0 Maskinindustri ,8 Medicinalindustri ,6 Råstofindvinding ,4 Ejendomshandel og udlejning af erhvervsejendomme ,3 It- og informationstjenester ,0 Føde-, drikke- og tobaksvareindustri ,8 Andre serviceydelser ,7 Kultur og fritid ,6 Hoteller og restauranter ,5 Energiforsyning ,5 Forlag, tv og radio ,4 Landbrug, skovbrug og fiskeri ,4 Møbel- og anden industri mv ,2 Metalindustri ,1 Plast-, glas- og betonindustri ,9 Telekommunikation ,9 Elektronikindustri ,9 Vandforsyning og renovation ,8 Kemisk industri ,8 Forskning og udvikling ,8 Reklame og øvrige erhvervsservice ,8 Træ- og papirindustri, trykkerier ,6 Fremst. af elektrisk udstyr ,4 Private husholdninger med ansat medhjælp ,3 Transportmiddelindustri ,2 Olieraffinaderier mv ,2 Tekstil- og læderindustri ,1 18

20 3. Turismen i regioner og kommuner Dette kapitel beskriver fordelingen af turismeforbruget i de danske regioner og kommuner. Kapitlet viser, hvilke regioner og kommuner, der i størst omfang nyder godt af turismeforbruget i Danmark, samt hvilken betydning turismen har i forhold til det samlede udbud af varer og tjenester i kommunen. Kapitlet uddyber endvidere sammensætningen af turismen inden for hver region. En samlet oversigt med nøgletal for hver kommune kan findes i appendiks 1. Bemærk, at turismeforbruget på regioner og kommuner i analysen fordeles i henhold til, hvilken region eller kommune overnatningen er foretaget i, jf. metoden beskrevet i kapitel 6. Det forudsættes dermed, at turisten placerer alle udgifter i forbindelse med opholdet i samme område som overnatningsstedet. 3.1 Turisterne bruger flest penge i Region Hovedstaden, men turismen fylder relativt mest i Region Nordjylland Turister i Region Hovedstaden brugte 38,1 mia. kr. i 2013, hvilket svarer til 41 pct. af det samlede turismeforbrug i Danmark. Region Hovedstaden er dermed den største turismeregion i landet målt på turismeforbrug. Region Syddanmark er næststørste turismeregion med et turismeforbrug på 18,4 mia. kr. Herefter følger Region Midtjylland med et turismeforbrug på 15,9 mia. kr., Region Nordjylland med et turismeforbrug på 10,2 mia. kr. og Region Sjælland med et turismeforbrug på 9,3 mia. kr. Ved at sætte det regionale turismeforbrug i forhold til det samlede udbud i regionerne, kan turismeforbrugets andel af de respektive regioners økonomi belyses. I tabel ses det, at turismeforbruget fylder relativt mest i Region Nordjylland, hvor 2,4 pct. af det samlede udbud af varer og tjenester købes af turister. I Region Hovedstaden er den tilsvarende andel 2,1 pct., mens Region Midtjylland trækker landsgennemsnittet på 1,9 pct. ned med en andel på 1,6 pct. En medvirkende forklaring på Region Midtjyllands andel er selvfølgelig blot den generelle erhvervsstruktur i området. Tallene i tabel er illustreret i figur nedenfor. Tabel Turismeandele af samlet udbud fordelt på regioner 2013 Indenlandsk udbud Turismeforbruget Turismeandel mio. kr. pct. Hele landet ,9 Heraf Region Hovedstaden ,1 Region Midtjylland ,6 Region Nordjylland ,4 Region Sjælland ,9 Region Syddanmark ,9 Note: En lille del af det indenlandske udbud ikke kan placeres i én af de fem regioner. Det indenlandske udbud er derfor større end summen af udbuddet i de fem regioner. 19

21 Figur Turisme forbrug fordelt på regioner og andele af samlet turismeforbrug ,4 mia. kr 20% 9,3 mia. kr. 10% 10,2 mia.kr. 11% 15,9 mia. kr. 17% 38,1 mia.kr. 41% Region Hovedstaden Region Midtjylland Region Nordjylland Region Sjælland Region Syddanmark 3.2 Forskellige turismetyper giver forskelle i sammensætninger af turismeforbruget Turismeforbrugets sammensætning i tre overordnede grupperinger af varer og serviceydelser klassiske turismeprodukter, detailhandel og andre produkter og serviceydelser er forskelligt fra region til region og afspejler bl.a. de forskelle i turismetyper og former, der er regionerne imellem. I Region Hovedstaden bruges 58 pct. af turismeforbruget på de mere klassiske turismeprodukter, hvilket er den højeste andel bl.a. regionerne. Det er blandt de klassiske turismeprodukter især udgifter til "lokaltransport", der trækker op for Københavns vedkommende, men turisterne bruger også relativt flere penge på restaurationsproduktet og selve overnatningen i Region Hovedstaden sammenlignet med resten af regionerne. At turister bruger relativt flere penge på disse produkter i en region domineret af storbyturisme er en mulig årsag ligesom også den højere forekomst af hotelturister trækker i denne retning. Omvendt bliver en større andel af turismeforbruget i regionerne Nordjylland og Sjælland lagt i detailhandlen hhv. 36 pct. og 34. sammenlignet med landsgennemsnittet. Dette hænger sammen med, at en relativ større andel af forbruget fra disse to regioner kan tilskrives turister i fx lejede feriehuse eller ikkekommerciel turisme bl.a. eget feriehus. Det samme er i lidt mindre udtalt grad gældende for Region Syddanmark. (Se tabel og figur nedenfor). I Region Midtjylland er turisternes forbrug spredt lidt mere ud på forskellige produkttyper, og turisterne i Region Midtjylland bruger bl.a. flere penge på 'andre produkter' relativt set. 20

22 Tabel Turismeforbrug fordelt på produkter og regioner 2013 Hele Danmark Hovedstaden Midtjylland Nordjylland Sjælland Syddanmark mio. kr. I alt Turismeprodukter Heraf: Overnatning Restaurant Lokal transport Rejseservice Kultur og forlystelser Detailhandel Heraf: Føde- og drikkevarer samt tobak Benzin og andet brændstof Andet Andre produkter Figur Turismeforbruget fordelt på produkttyper per region % 80% 60% Andre produkter Detailhandel 40% 20% Turismeprodukter 0% Hele Danmark Hovedstaden Midtjylland Nordjylland Sjælland Syddanmark 21

23 At turismen i regionerne er sammensat meget forskelligt hvad angår overnatningsformer fremgår af tabel og figur Forskellen mellem regionerne knytter sig især til betydningen af de såkaldte kommercielle turister, dvs. turister der har en overnatning og som betaler for den, versus ikkekommercielle turister som endagsgæster samt privat overnattende. Den relative betydning af de betalende gæster er således højere for Region Midtjylland og Syddanmarks vedkommende, hvor turismeforbruget fra denne gruppe turister udgør hhv. 54 pct. og 52 pct. mod et landsgennemsnit på 49 pct. Tabel Turismeforbrug fordelt på produkter og formål 2013 Hele Danmark Hovedstaden Nordjylland Sjælland Midtjylland mio. kr. Syddanmark I alt Kommercielle overnatningsformer Heraf: Hotel-ferie Hotel-forretning Feriecenter Camping Vandrerhjem Feriehus Lystbåde Festival Bondegårde Krydstogt Ikke-kommercieller overnatningsformer Heraf: Eget sommerhus Lånt sommerhus Familie/venner Endagsturister - ferie Endagsturister - forretning Udgifter til campingvogne o. lign. er ikke medtaget i turismeforbruget. 2 Indeholder kun krydstogtgæster der ikke overnattede på land i forbindelse med deres besøg i Danmark. 22

24 Figur Turismeforbruget fordelt på overnatningstyper per region % 80% 60% Ikke-kommercielle overnatningsformer 40% 20% Kommercielle overnatningsformer 0% Hele Danmark Hovedstaden Midtjylland Nordjylland Sjælland Syddanmark I alle regioner står danske turister for den største andel af turismeforbruget. Den næststørste nationalitet for Region hovedstaden er Sverige, mens det for Region Nordjyllands vedkommende er Norge. For resten af regionernes vedkommende er Tyskland næststørste turismemarked. Tyskland, Sverige og Norge er de tre største udenlandske markeder i alle regioner, hvilket vidner om nærmarkedernes vigtighed i dansk turisme. Herefter kommer Storbritannien ind på fjerdepladsen i tre af regionerne (Midtjylland, Nordjylland og Sjælland), mens USA indtager fjerdepladsen i hovedstaden og Holland det samme i Syddanmark. Tabel Top 10 turisme nationalitet målt på omsætning per region 2013 Nr. Hele Danmark Hovedstaden Midtjylland Nordjylland Sjælland Syddanmark 1 Danmark Danmark Danmark Danmark Danmark Danmark 2 Tyskland Sverige Tyskland Norge Tyskland Tyskland 3 Sverige Norge Norge Tyskland Sverige Norge 4 Norge Tyskland Sverige Sverige Norge Sverige 5 Storbritannien USA Storbritannien Storbritannien Storbritannien Holland 6 USA Storbritannien Holland USA Holland Storbritannien 7 Holland Frankrig Italien Holland USA USA 8 Frankrig Holland Polen Canada Østrig Frankrig 9 Italien Italien Spanien Frankrig Polen Schweiz 10 Spanien Spanien USA Schweiz Spanien Italien 23

25 Tabel Turismeforbrug fordelt på regioner og bopælsland 2013 Hele Danmark Hovedstaden Midtjylland Nordjylland Sjælland Syddanmark mio. kr. I alt Danmark Udlandet Heraf Tyskland Sverige Norge Storbritannien USA Holland Frankrig Italien Spanien Schweiz Finland Belgien og Luxembourg Kina Polen Rusland Canada Japan Østrig Australien Brasilien Irland Portugal Sydkorea Grækenland Østeuropa i øvrigt Europa i øvrigt Amerika i øvrigt Asien i øvrigt Andre lande Turismen i kommunerne Turismen og turismeforbruget i Danmark spreder sig geografisk rundt i hele landet. En stor del af turismen er imidlertid samlet på et relativt lille antal kommuner. Således står de ti største turismekommuner for 45 pct. af det samlede turismeforbrug. Landets største turismekommuner målt i turismeforbrug er København, Aarhus, Aalborg og Ringkøbing- Skjern. Ikke overraskende dominerer kommuner med nogle af Danmarks største byer på top 10. Det skyldes 24

26 bl.a. en stor andel forretningsrejsende, endagsgæster samt hotelgæster med højt forbrug. Men også nogle af Danmarks største kystdestinationer findes på top 10 bl.a. Varde og Bornholm 7 Figur Turismeforbrug fordelt på kommuner 2013 I appendiks 1 findes estimater for turismeforbrug, overnatninger samt for turismeforbrugets andel af udbuddet for alle landets kommuner. Tabel giver en oversigt over de 10 største turistkommuner i Danmark - både set i forhold til det samlede turismeforbrug og i forhold til turismedelen, dvs. andelen af det samlede udbud i kommunen af varer og tjenester. Varde og Bornholm ligger på top 10 på begge målepunkter og er dermed kommuner, der er forholdsvist afhængige af turismen. Den kommune, hvor turismen fylder relativt mest af den samlede økonomien er Fanø med en turismeandel på 26,9 pct. 8 7 Det kommunale turismeforbrug er generelt forbundet med usikkerhed, navnligt fordi de bagvedliggende turistmængder (overnatninger og endagsbesøg) i nogen grad er estimerede og pga. antagelsen om, at al turistens forbrug er placeret i overnatningskommunen. 8 Da der er større usikkerhed knyttet til de kommunale tal, er der tale om bedst mulige estimat og i forhold til "Turismens økonomiske betydning i Danmark 2012" er der for Fanøs vedkommende sket en markant ændring. Pointen er dog uanset det præcise niveau, at turismen er central for den samlede økonomi på Fanø. 25

27 Tabel Turismeforbrug og turismeandele på kommuner, top Top 10 kommuner Turismeforbrug Top 10 kommuner Turismeandel mio. kr. pct. København Fanø 26,9 Århus Gribskov 8,0 Aalborg Langeland 7,6 Ringkøbing-Skjern Bornholm 6,9 Varde Jammerbugt 6,4 Bornholm Odsherred 6,1 Odense Syddjurs 5,5 Vejle Læsø 5,3 Frederikshavn Helsingør 5,1 Helsingør Varde 5,0 Figur Turismeandele fordelt på kommuner

28 4. Afledte effekter af turismen De foregående kapitler har udelukkende redegjort for den direkte effekt, der har været af turismen i Danmark i form af, hvor mange penge turisterne har lagt i landet og herunder, hvor stor en del, der har karakter af eksportindtægter (forbrug fra udenlandske turister) og direkte værditilvækst. Udover de direkte effekter skaber turismen også indirekte og inducerede effekter. Direkte, indirekte og inducerede effekter benævnes i denne rapport tilsammen de afledte effekter. Mens direkte effekter opstår, når forbrugeren har et forbrug i en forretning, fremkommer indirekte og inducerede effekter, når en virksomhed, som har solgt en vare eller ydelse direkte til en turist, bruger en del af sin omsætning på A. at købe råvarer i andre virksomheder (indirekte effekter). B. at aflønne sine ansatte, som derefter bruger en del af sin løn hos andre virksomheder (inducerede effekter). C. at sende penge ud af landet til udenlandske ejere (import effekter - fratrækkes). Når turismevirksomheder foretager indkøb og aflønning af arbejdskraft mv., jf. punkterne A-C ovenfor, sker der en branchemæssig og geografisk spredning af turismens effekter. LINE-modellen er i stand til at kortlægge denne spredning og dermed beregne turismens fulde betydning for værditilvækst, beskæftigelse og skatteprovenu, jf. metodekapitel 6. Dette kapitel beskriver de samlede afledte effekter af turismen. Effekterne måles på skabt beskæftigelse, værditilvækst og offentligt provenu, og kapitlet redegør for effekterne på brancheniveau og regionalt 9. I forhold til "Turismens økonomiske betydning i Danmark 2012" er der sket nogle modsatrettede forskydninger i estimaterne for de afledte effekter. Mest i øjenfaldende er estimatet for antallet af skabte årsværk, der i nærværende publikation er estimeret til og ikke som i sidste års publikation. Dette giver anledning til at understrege, at man ikke kan sammenligne TSA-resultater fra år til år særligt for de afledte effekters vedkommende. TSA er strukturrapporter, ikke konjunkturrapporter. Man kan således ikke konkludere, at antallet af turismeskabte job er faldet i forhold til sidste år. Sandheden er nok mere, at estimatet har været i overkanten i de sidste par udgaver af "Turismens økonomiske betydning". Se i øvrigt kapitel 6 for en uddybende metode-forklaring. 4.1 Turismen skaber job i Danmark Medregnes de samlede afledte effekter af turismeaktiviteten viser tabel 4.1.1, at turismeforbruget i Danmark skaber årsværk svarende til 4,1 pct. af de samlede antal årsværk. Fokuserer man udelukkende på det direkte turismeforbrug, er forbruget anledning til beskæftigelse af årsværk. Som tabellen viser, er mere end 6 ud af 10 af jobbene placeret i turismeerhvervene som de er afgrænset i denne rapport. Alligevel undervurderes den direkte beskæftigelse i turismeerhvervene, da nogle af de tilknyttede turismeprodukter bliver produceret af branchegrupperinger placeret i 'andre brancher' jf. kommentarerne til tabel i kapitel 1.1. Man kunne derfor argumentere for, at den direkte turismebeskæftigelse i brancherne 'ejendomsmæglere, bolig og husleje' (der bl.a. producerer produktet 'udlejning af sommerhuse') samt 'erhvervsservice' (der bl.a. producerer produktet 'biludlejning') 9 LINE modellen er grundlæggende kommunal og vil derfor også kunne anvendes på det kommunale niveau. 27

29 skulle indeholdes i turismeerhvervene. Inkluderes disse to brancher bliver andelen af direkte beskæftigede i turismeerhvervene to tredjedele. Ser man på den samlede afledte turismebeskæftigelse på årsværk er den tilsvarende andel nede på 44 pct. Derudover finder man, at turismen skaber knap job i detailhandlen svarende til 23 pct. af den afledte beskæftigelse og job i 'andre brancher' (eksklusiv 'ejendomsmæglere, bolig og husleje' og 'erhvervsservice'), hvilket vidner om den spredning, der sker af turismeeffekterne. Figur illustrerer dette. Tabel Antal årsværk skabt af turismen fordelt på branchegrupper 2013 Direkte effekter Fordeling Samlede effekter Fordeling antal pct. antal pct. I alt Turismeerhverv Heraf: Overnatningssteder Restauranter og værtshuse Transportvirksomheder Rejseservice Kultur, forlystelser og sport Detailhandel Heraf: Råolie-, naturgas og olieindustri Føde- og drikkevarer samt tobak Andre Andre brancher Heraf: Ejendomsmæglere, bolig- og husleje Erhvervsservice Andre

30 Figur Samlede turismeafledte årsværk fordelt på branchegrupper Det samlede antal årsværk skabt af turismen kan fordeles regionalt, jf. tabel Beskæftigelseseffekten i en given region omfatter summen af effekter fra egen turisme, som forbliver i regionen (intra-effekt), og så den effekt, regionen modtager fra andre regioners turisme (inter-effekt). Bemærk, at turismen i en given region ikke kun skaber beskæftigelse i samme region, men også i andre regioner via spredningen af de samlede afledte effekter. Rapporten viser, at langt den største del af beskæftigelsen er placeret i Region Hovedstaden, hvor turismen skaber næsten job (39 pct. af den samlede turismeafledte beskæftigelse), efterfulgt af Syddanmark med næsten job (20 pct.) og Midtjylland med job (17 pct.). 10 Sætter vi turismens beskæftigelseseffekter i forhold til regionens øvrige beskæftigelse, viser analysen, at den turismeskabte beskæftigelse fylder relativt mest i Region Nordjylland med 4,9 pct. af alle årsværk. Herefter følger Region Hovedstaden med 4,5 pct., Region Sjælland med 4,0 pct., Region Syddanmark med 3,9 pct., mens turismen fylder relativt mindst i Region Midtjylland med 3,1 pct. 10 Beskæftigelsen opgøres pr arbejdssted ikke bopæl. 29

31 Tabel Antal årsværk afledt af turismen fordelt på regioner 2013 Afledt turisme beskæftigelse Fordeling Andel af samlet antal årsværk i regionen Antal årsværk pct. I alt ,1 Heraf Region Hovedstaden ,5 Region Midtjylland ,1 Region Nordjylland ,9 Region Sjælland ,0 Region Syddanmark ,9 Note: Den turismeafledte beskæftigelse indeholder både direkte, indirekte og inducerede effekter 4.2 Turismen skaber værdi i Danmark Af det samlede turismeforbrug på 91,9 mia. kr. er der 53,6 mia. kr., eller 58 pct., tilbage i samlet afledt værditilvækst 11, dvs. til profit og aflønning af arbejdskraft mv. Den afledte værditilvækst udgør turismens samlede bidrag til den totale produktion i Danmark, og når de afledte effekter medregnes, svarer det til 3,3 pct. af Danmarks samlede værditilvækst. Tabellen nedenfor giver et overblik over turismens skabte værdi i Danmark, inkl. afledte effekter. For en god ordens skyld viser tabellen også den direkte værditilvækst, omtalt i kapitel 2. Af den samlede afledte værditilvækst havner 29 pct. i turismeerhvervene, mens 20 pct. havner i detailhandelen og resten i restgruppen af brancher. Som konsekvens af de indirekte og inducerede effekter skaber turismen ikke overraskende stor værditilvækst også uden for turismeerhvervene. Sammenholdt med turismens beskæftigelseseffekter skabes der relativt mere værditilvækst uden for turismeerhvervene. Med andre ord er turismens kernebrancher relativt mere beskæftigelsesskabende end værdiskabende. Tabel fordeler den samlede afledte værditilvækst regionalt. Igen gælder det, som ved beskæftigelsen, at ikke hele den regionale effekt stammer fra turisme i egen region (intra-effekt), men i et vist omgang også fra turismeforbrug i andre regioner (inter-effekt). På den måde kan man ikke entydigt sammenligne turismeomsætningen i en region med fx beskæftigelsen eller værditilvæksten, der beskrives for regionerne her. Region Hovedstaden er med 40 pct. af den samlede turismeskabte værditilvækst den mest dominerende region efterfulgt af Region Syddanmark med 20 pct. Mens turismens samlede værditilvækst inkl. afledte effekter står for 3,3 pct. af landets bruttoværditilvækst, er der nogen forskel regionerne imellem. Turismen fylder relativt mest i Region Nordjylland med en andel på 4,3 pct. og mindst i Region Midtjylland med 2,8 pct. 11 Værditilvækst svarer til BNP i basispriser altså eksklusiv produktskatter og produktsubsidier. Den formelle betegnelse er bruttoværditilvækst, men i denne rapport anvendes blot værditilvækst. 30

32 Tabel Værditilvækst afledt af turismen fordelt på brancher i Danmark 2013 Direkte effekter Fordeling Samlede effekter Fordeling mio. kr. pct. mio. kr. pct. I alt Turismeerhverv Heraf: Overnatningssteder Restauranter og værtshuse Transportvirksomheder Rejseservice Kultur, forlystelser og sport Detailhandel Heraf: Råolie-, naturgas og olieindustri Føde- og drikkevarer samt tobak Andre Andre brancher Heraf: Ejendomsmæglere, bolig- og husleje Erhvervsservice Andre Tabel Værditilvækst afledt af turismen fordelt på regioner 2013 Værditilvækst afledt af turismen Fordeling Andel af samlet værditilvækst mio. kr. pct. I alt ,3 Heraf Region Hovedstaden ,4 Region Midtjylland ,8 Region Nordjylland ,3 Region Sjælland ,7 Region Syddanmark ,4 4.3 Skatteindtægter fra turismen Den sidste effekt af turismen opgjort i rapporten omfatter betydningen af turismeforbruget for skatteprovenuet. Når turister bruger penge, skaber de ud over beskæftigelse og øget værditilvækst også et skattegrundlag for stat, regioner og kommuner. Provenuet optræder gennem moms og afgifter ved det direkte salg til turisterne over disken, og via de personskatter som de turismeskabte ansatte betaler til stat, region, kommune og kirke, samt via selskabsskatter, som virksomheder betaler af deres overskud. 31

33 mia. kr. Figur Samlede skatter og afgifter afledt af turismen ,3 7,4 6,0 4,8 2,2 2,1 0,2 Samlet afleder turismen 38 mia. kr. i skatter og afgifter, svarende til 4,2 pct. af de samlede skatter og afgifter i Danmark. Moms står bag størstedelen af turismens skattemæssige provenu med 15,3 mia. kr. svarende til 40 pct. af de samlede afledte turismeskatteindtægter. Herefter følger kommuneskatter med 7,4 mia. kr. (19 pct.) og vare- og punktafgifter med 6,0 mia. kr. (16 pct.) Figur Fordeling af skatter og afgifter afledt af turismen 2013 Regionsskatter 5% Kirkeskatter 1% Statsskatter 13% Kommuneskatter 19% Moms/ merværdiafgift 40% Selskabsskatter 6% Vareskatter/ punktafgifter 16% 32

34 Tabellerne og viser det turismeskabte offentlige provenu, opdelt på hhv. vare-, person- og selskabsskatter. Bemærk, at de beregnede provenuer ikke tager højde for den kommunale udligningsordning, og skatterne inkluderer ikke grundskyld og ejendomsskatter. Af tabel fremgår det, at turismen inkl. afledte effekter skaber et provenu på 23,4 mia. kr. i vareskatter, moms og selskabsskatter. Størstedelen af dette provenu kan tilskrives moms (65 pct.), og størstedelen falder i Region Hovedstaden (40 pct.). Tabel Vare- og selskabsskatter afledt af turismen fordelt på regioner 2013 Vareskatter/ punktafgifter Moms/ merværdiafgift Selskabsskatter Vare-,moms og selskabsskatter i alt mio.kr. I alt Heraf Region Hovedstaden Region Midtjylland Region Nordjylland Region Sjælland Region Syddanmark Note: Indeholder både direkte, indirekte og inducerede effekter. Som det fremgår af tabel 4.3.2, står turismeforbruget i 2013 inkl. afledte effekter - bag et personskatteprovenu på 14,5 mia. kr. Godt halvdelen kan tilskrives kommuneskatter, mens godt 33 pct. kan tilskrives de statslige indkomstskatter. De resterende knap 16 pct. er kirke og regionsskatter (sundhedsbidrag). 39 pct. af personskatterne falder i Region Hovedstaden. Tabel Personskatter afledt af turismen fordelt på regioner 2013 Kommuneskatter Kirkeskatter Regionsskatter (sundhedsbidrag) Statsskatter Personskatter i alt mio. kr. I alt Heraf Region Hovedstaden Region Midtjylland Region Nordjylland Region Sjælland Region Syddanmark Note: Indeholder både direkte, indirekte og inducerede effekter. 33

35 5. Den offentlige sektors investeringer i turismen Dette kapitel gennemgår i overordnet form de offentlige investeringer i turismen fra 2007 til 2014 for staten, regionerne og kommunerne. Den offentlige sektor investerer i turismen i form af fx midler til turisme- og oplevelsesudvikling, turismemarkedsføring og turistinformation (fx turistkontorer). Men der kan også være et turismeindhold i fx grønne investeringer og investeringer i infrastruktur. Den slags turismeinvesteringer er ikke indeholdt i tallene i dette kapitel, der kun belyser de offentlige investeringer i turisme, hvor fremme af turisme er hovedformålet med midlerne. Det er i dette lys tallene i dette kapitel skal ses. Læs i øvrigt afsnit for en uddybende beskrivelse af talmaterialet for hhv. staten, regioner og kommuner. Særligt de regionale turismeinvesteringer i 2014 er påvirket af de strukturændringer, der er i disse år med dannelsen af de tre landsdækkende udviklingsselskaber. Derudover er de regionale turismeinvesteringer også påvirket af afslutning og opstart af nye perioder i forhold til midler fra EU's strukturfonde. Dette er beskrevet mere uddybende i afsnit 5. De overordene tal for turismeinvesteringerne i perioden fremgår af tabel 5.1. De samlede offentlige turismeinvesteringer steg i perioden i løbende priser. I 2007 blev der således investeret knap 590 mio. offentlige kroner i turismen, mens beløbet i 2012 var godt 680 mio. kr. Fra 2012 til 2014 er der dog sket et fald i de samlede offentlige turismeinvesteringer, hvor investeringerne beløb sig til 629 mio. kr. Årsagerne i udviklingen er mange bortfald af OGM midlerne til VisitDenmark, et lille fald i de kommunale turismeinvesteringer fra 2013 til 2014 og de regionale strukturændringerne i dansk. Udviklingen i de regionale midler de seneste år kan bl.a. forklares ved strukturelle ændringer, der bliver uddybet i afsnit 5.2 Tabel 5.1 Offentlige turismeinvesteringer mio. kr pct. I alt Heraf: Staten HerafVisitDenmark midler Fordeling af VDK-midler 0 Basisfinansiering OGM-midler Øvrige midler Regionerne Heraf: Grundfinansiering Regioner/Vækstforas investeringer i udviklingsaktiviteter i relation til turisme og oplevelsesøkonomi Kommunerne (konto ) Note: Se særskilte noter afsnit Kilder: Særudtræk fra Danmarks Statistik, VisitDenmarks regnskaber og Danske Regioner 34

36 5.1 Staten Tabel er udarbejdet på baggrund af et særudtræk fra Danmarks Statistik. Tabellen viser de statslige turismeinvesteringer som de er registreret af Danmarks Statistik. Inden for offentlige udgifter arbejdes der med en funktionel fordeling af de offentlige udgifter kaldet COFOG, Classification of Functions of Government. Inden for denne ramme registreres de offentlige udgifter efter det formål som størstedelen af midlerne går til. Går fx 49 pct. af midlerne på en statskonto til turisme, mens de resterende 51 pct. går til grønne initiativer får udgiften COFOG-koden 'miljø' og ikke 'turisme'. Således fremgår fx heller ikke investeringer i infrastruktur eller generelle erhvervsstøtteordninger af tabel ligesom Erhvervs- og vækstministeriets departementale udgifter til turisme heller ikke fremgår i udgangspunktet. Tallene i tabellen er derfor ikke et fuldstændigt billede af de statslige turismeinvesteringer, men giver dog en indikation af niveauet og udviklingen. Niveauet der dog muligvis en smule konservativt, pga. reglerne for COFOG-klassificeringer af offentlige udgifter. Siden 2007 er niveauet for statslige turismeinvesteringer faldet med 29 mio. kr. i løbende priser. Faldet er altså endnu større hvis inflationen indregnes. Udviklingen dækker dog over en stigning fra 2007 til 2008 pga. OGM-midlerne (Offensiv Global Markedsføring). I 2009 faldt VisitDenmarks OGM-midler og 2012 er sidste år med disse midler, hvilket er baggrunden for faldet fra 2012 til De OGM-midler der ikke er tilgået VisitDenmark fremgår ikke af tabellen. Det skyldes, at markedsføringsfonden vurderer, at disse ikke er direkte turismerelaterede. De andre statslige turismeinvesteringer er primært gået til den turismepolitiske vækstplan og Videncenter for Kystturisme Statslige turismeinvesteringer mio. kr. I alt 143,9 156,6 140,7 129,4 143,1 149,7 118,9 114,6 Heraf VisitDenmark relaterede midler 129,4 148,3 134,8 140,7 135,3 129,9 113,7 114,6 Fordeling af VDK-midler: Basisbevilling 113, ,3 114,2 113,4 113,4 113,2 113,1 OGM-midler - 25,6 16,4 20,6 15,9 15,4 - - Øvrige initiativer 15,8 7,7 1,1 5,9 6 1,1 0,5 1,5 Noter: 1) De samlede statslige investeringer er baseret på et COFOG=473 (turisme) særudtræk fra Danmarks Statistik. Der er dog set bort fra enkelte tekniske korrektioner og afskrivninger fra Danmarks Statistiks side. Derudover er der set bort fra OGM-midler tildelt andre end VisitDenmark, da det vurderes, at disse ikke direkte har noget med turisme at gøre, samt statskonto 'Tilskud til anden virksomhed og investeringstilskud' ( Forbrugerrådet i 2007), der heller ikke har noget med turisme at gøre på trods af en COFOG=473 kode. Tallene for er foreløbige. 2) Midlerne der ikke går til VisitDenmark går til Videncenter for Kystturisme og EVM-initiativer som 'turismepolitisk vækstplan' mm. Dog indgår flere af EVM's investeringer ikke direkte, da de indgår i EVM's generelle udgifter og dermed ikke har fået en COFOG=turisme kode. 3) VisitDenmark midlerne er registeret det år det er bevilliget til VisitDenmark, hvilket kan afvige fra den statsregnskabsmæssige registrering af midlerne. Kilder: VisitDenmarks regnskaber og særkørsel fra Danmarks Statistik. 35

37 5.2 Regionerne De regionale investeringer i turismen sker overordnet på to områder. For det første som basisfinansiering af turismeselskaber, og for det andet gennem regionale investeringer målrettet aktiviteter, der bl.a. styrker innovation, produkt- og oplevelsesudvikling. Der er to forhold, der gør det vanskeligt fremadrettet at anvende denne skelnen mellem basisfinansering og midler til udviklingsaktiviteter, og som gør, at 2014 ikke umiddelbart kan sammenlignes med tidligere år og at der nedenfor ikke skelnes mellem basisfinansiering og udviklingsaktiviteter. Det første forhold er, at den 1. januar 2015 trådte aftalen om en ny struktur for den offentlige turismefremmeindsats i kraft. Dette har bl.a. medført oprettelsen af de tre nye landsdækkende turismeselskaber, Dansk Kyst- og Naturturisme, MeetDenmark og Dansk Storbyturisme. Selskaberne er stiftet og basisfinansieret af regionerne og Erhvervs- og Vækstministeriet. Det andet forhold er, at 2014 er første år i en ny femårig periode for EU's strukturmidler. Det betyder, at mange projekter for de kommende fem år endnu ikke er kommet i gang. Herudover er EU s strukturfondsmidler reduceret med omkring 33 procent i forhold til den tidligere budgetperiode, hvilket betyder, at den samlede pulje til regionale investeringer i bl.a. turisme er mindre end tidligere år. Det er med disse forbehold in mente, at følgende skal læses. Af tabel fremgår de samlede offentlige regionale turismeinvesteringer I forhold til 2007 lå de regionale turismeinvesteringer i pct. under 2007-niveauet eller godt 48 mio. kr. alt sammen i løbende priser. Stigningen på 21,1 mio. kr. fra 2013 til 2014 kan som beskrevet ovenfor tilskrives flere årsager af strukturmæssige karakter. Udviklingen frem til 2013 dækker over årlige spring for de enkelte regioners vedkommende. Disse spring kan tilskrives investeringsnaturen af udviklingsaktiviteterne, hvor indstillinger til turismeinvesteringer ofte går til flerårige projekter, hvilket naturligt medfører hop fra år til år. Tabel Regionale turismeinvesteringer (regionale erhvervsudviklingsmidler og strukturfondsmidler) mio. kr. I alt 172,9 207,2 222,3 168,3 257,7 209,4 124,5 145,6 Heraf Nordjylland 65,8 36,1 50,7 36,5 35,8 25,8 33,9 28,7 Midtjylland 9,6 46,3 28,6 31,4 96,0 38,7 11,4 11,7 Syddanmark 15,2 69,2 46,1 12,3 43,1 73,8 4,9 36,2 Sjælland 24,0 8,6 10,2 9,4 23,4 11,5 9,3 12,2 Hovedstaden 51,9 44,4 79,4 56,9 55,4 55,8 63,8 53,4 Bornholm 6,4 2,6 7,3 21,8 4,0 3,8 1,2 3,4 Note: Indeholder ikke medfinansiering fra private midler. Regionale turismeinvesteringer for 2014 dækker over såvel midler til udviklingsaktiviteter og tidligere særskilt basisfinansiering af de regionale turismeselskaber. Kilde: Danske Regioner 36

38 Af tabel fremgår det, at grundfinansieringen af de regionale selskaber fra 2008 til 2013 var relativ stabil. Udviklingen er dog beskrevet i løbende priser, og der ville derfor være tale om et reelt fald, hvis tallene i tabellen blev inflationskorrigeret. Grundfinansieringsniveauet er dog faldet lidt i Region Nordjylland i perioden, men er omvendt steget i Region Hovedstaden. I 2014 indgik Erhvervs- og Vækstministeriet og Danske Regioner en aftale om tre regionale udviklingsselskaber for turisme. Aftalen betyder, at regionerne finansierer de tre selskaber sammen med ministeriet. Den nuværende aftale er, at Erhvervs- og Vækstministeriet og regioner hver især yder 10 mio. kr. årligt til Dansk Kyst- og Naturturisme og 1,75 mio. kr. årligt til MeetDenmark i basisfinansiering. Dansk Storbyturisme er forankret hos Wonderful Copenhagen. Tabel Basisfinansiering af de regionale turismeudviklingsselskaber mio. kr. I alt 62,0 80,8 81,3 84,7 81,0 79,9 76,2 Heraf VisitNordjylland 18,0 21,4 21,4 21,4 16,9 16,9 16,9 Midtjysk Turisme 2,5 5,0 5,2 5,4 5,6 7,3 7,5 Syddansk Turisme 8,0 7,0 7,0 7,5 7,5 5,9 2,0 Østdansk Turisme 7,6 7,6 7,8 8,1 9,0 8,0 7,5 Wonderful Copenhagen 25,0 38,9 38,9 41,2 40,9 40,3 41,1 Destination Bornholm 0,9 0,9 1,0 1,1 1,1 1,5 1,2 Kilde: Danske Regioner Udover basisbevillinger til de regionale turismeselskaber står regionerne og de regionale vækstfora endvidere bag investeringer i en lang række udviklingsprojekter. Disse kan som sagt udskilles af regnskaberne frem til Projekterne dækker bredt og omfatter bl.a. udvikling af nye attraktioner, vandreruter, aktiviteter indenfor storbyturisme, kulturtilbud, formidling (bl.a. digitale platforme) af regionale fødevarer, naturoplevelser, grøn turisme, leg og læring kurser og opkvalificering målrettet medarbejdere indenfor turismen mv. Tabel viser, at regioner og vækstfora i 2013 investerede godt 48 mio. kr. i flerårige udviklingsaktiviteter, der bredt dækker turisme- og oplevelsesøkonomi. Investeringerne suppleres i varierende omfang af ekstern finansiering fra private virksomheder, fonde, kommuner mv. De regionale udviklingsaktiviteter fokuserer dels specifikt på turisme, dels bredere på udvikling af nye oplevelsestilbud og produkter. Udviklingsaktiviteternes projektorienterede natur betyder, at der er betydelige spring i beløbene år for år, og særlig er faldet fra 2012 til 2013 markant. Udviklingen fra 2012 til 2013 kan primært tilskrives fald i Midtjylland og Syddanmark. 37

39 Tabel Vækstforas/regioners investeringer i udviklingsaktiviteter i relation til turisme og oplevelsesøkonomi mio. kr. I alt 110,9 126,4 141,0 83,6 176,7 129,5 48,3 Heraf Nordjylland 47,8 14,7 29,3 15,1 18,9 8,9 17,0 Midtjylland 7,1 41,3 23,4 26,0 90,4 31,4 3,9 Syddanmark 7,2 62,2 39,1 4,8 35,6 67,9 2,9 Sjælland 16,4 1,0 2,4 1,3 14,4 3,5 1,8 Hovedstaden 26,9 5,5 40,5 15,7 14,5 15,5 22,7 Bornholm 5,5 1,7 6,3 20,7 2,9 2,3 0,0 Noter: For langt størstedelen af de igangsatte initiativer er der tale om flerårige projekter. Dvs. at projekterne spreder sig over flere år. På grund af de strukturelle ændringer er det som sagt ikke muligt at udskille de regionale udviklingsaktiviteter særskilt. Men regionerne og de regionale vækstfora indstiller årligt udviklingsaktiviteter til regional støtte. Et krav til disse aktiviteter er, at den regionale støtte skal geares med ekstern finansiering fra private virksomheder, fonde, kommuner mv. Af tabel fremgår det samlede niveau for regionale turismeinvestering inkl. basisbevilling og eksterne midler. Tabel Samlede regionale investeringer i turismen, inklusiv private midler og anden medfinansiering mio. kr. I alt ,9 308,2 Heraf Nordjylland 19 26,5 74,2 Midtjylland* ,4 Syddanmark 98,8 10,6 89,1 Sjælland 21, Hovedstaden 169,7 55,8 85,4 Bornholm 6,6 0 8,1 *Det relativt lavere investeringsniveau i Region Midtjylland skyldes, at regionens turismeindsats er baseret på en flerårig handlingsplan, hvor der tidligere er bevilget midler også til gennemførelse af aktiviteter i Regionens flerårige turismehandlingsplan udløb med udgangen af 2014, og 2015 har været et overgangsår i forhold til igangsætning af en ny flerårig handlingsplan med den nye Vækst- og Udviklingsstrategi med start 1. januar Det betyder, at der kun har været de tre ovennævnte bevillinger i Kilde: Danske Regioner 38

40 5.3 Kommunerne I de kommunale regnskaber findes en konto, en såkaldt funktion, kaldet 'Turisme'. Regnskabsposter for denne konto kan ses i nedenstående tabel. Fra 2007 til 2011 skete der samlet set et mindre fald i de kommunale investeringer i turisme. I 2012 vendte denne udvikling og væksten fortsatte i 2013, mens kommunerne i 2014 så en lille nedgang i turismeinvesteringerne på denne konto. I alt er de kommunale turismeinvesteringer steget med 35 pct. til i alt 369 mio. kr. i 2014 siden 2007 i løbende priser og alene 14 pct. siden Ser man på de enkelte regioner har Region Syddanmark haft den største stigning siden 2007 med 74 pct. efterfulgt af Region Midtjylland med 55 pct. I Region Nordjylland var de kommunale turismeinvesteringer 8 pct. lavere i 2014 sammenholdt med niveauet i 2007, og da der er tale om løbende priser, er der reelt tale om en større tilbagegang. Kommunerne i Region Nordjylland investerede dog lidt flere penge i turismen i 2014 end i Samlet set stod kommunerne i Region Syddanmark i 2014 for 33 pct. af de kommunale turismeinvesteringer. Herefter fulgte Region Midtjylland med 26 pct. Denne post på de kommunale regnskaber repræsenterer hvad kommunerne eksplicit konterer som turismeforbrug. Der er givetvis også et turisme-indhold i forbruget konteret på andre funktioner. Hvad dette beløber sig til er ikke til at sige. Tabel Konto 'Turisme' på de kommunale regnskaber mio. kr. Hele landet 272,6 275,1 275,9 258,8 265,2 322,3 389,3 369,0 Kommunerne i: Region Hovedstaden 36,4 36,8 37,6 40,0 41,6 46,1 56,5 43,4 Region Sjælland 30,3 31,7 37,0 38,3 37,3 35,8 43,7 39,4 Region Syddanmark 70,9 74,6 66,8 51,8 59,9 103,8 127,6 123,0 Region Midtjylland 61,5 66,0 65,9 67,3 64,1 75,3 98,4 95,4 Region Nordjylland 73,5 66,0 68,6 61,3 62,4 61,3 63,1 67,8 Kilde: Danmarks Statistik, tabel regk31, excl. beregnede omkostninger, dranst 1-3. Hvad beløbet på funktion præcist bliver brugt til, fremgår ikke umiddelbart af de kommunale regnskaber. Men Kommunernes Landsforening har tidligere gennemført en undersøgelse blandt deres medlemmer, og de er kommet frem til fordelingen nedenfor. Om denne fordeling fortsat gælder er uvist. 39

41 Tabel Fordeling af kommunalt turismeforbrug Andel pct. I alt 100 Heraf: Lokale turistbureauer/-informationer/-foreninger 68 Regionale turismeudviklingsselskaber 3 Fælleskommunale destinationssamarbejder på turismeområdet 8 Lokale turismeudviklingsaktiviteter, fx projekter, events m.v. 16 Andet i relation til turismefremme 5 Kilde: Kommunernes Landsforening,

42 6. Bag om rapporten Formålet med Turismens økonomiske betydning 2013 er at beregne det samlede turismeforbrug i Danmark samt beskrive, hvilke samfundsøkonomiske effekter i form af bl.a. beskæftigelse, som forbruget står bag. Rapporten følger internationale standarder for et turismesatellitregnskab og anvender den lokaløkonomiske model LINE til beregning af samfundsmæssige effekter. Skemaet nedenfor giver et overblik over, hvilke nøgletal, rapporten frembringer på grundlag af hhv. turismesatellitregnskabet samt LINE-modellen. Overblik over rapportens metodiske grundlag Dette kapitel gennemgår metoderne mere detaljeret, og kapitlet redegør for brugen af datakilder, usikkerheder mv. Efter en gennemgang af hhv. satellitregnskabet samt LINE-modellen følger en kort afsnit med enkelte bemærkninger til relevant data. Kapitlet afslutter med oversigt over kilder brugt til udarbejdelse af regnskabet. 6.1 Turismesatellitregnskabet som metode Internationalt anerkendt metode Det danske turismesatellitregnskab følger de internationale anbefalinger til turismesatellitregnskaber fra UNWTO (verdensturismeorganisationen), OECD og Eurostat, og opfylder kriterierne for et regionalt turismesatellitregnskab (RTSA). Det officielle turismesatellitregnskab indeholder en række standardtabeller, hvoraf flere indgår i nærværende rapport. 41

43 Officielle tabeller i et turismesatellitregnskab Tabel Beskrivelse Note Indgår i DK 1 Indgående turisme (udlændinge i Danmark) 2 Indenlandsk turisme (danskere i Danmark) 3 Udgående turisme (danskere i udlandet) En del af den samlede efterspørgsel en del af eksporten En del af danskernes private forbrug Ikke knyttet til andre TSA tabeller en del af importen Ja Ja Delvist 4 Internt turismeforbrug Sammenlægning af tabel 1 og 2, og tilføjelse af indenlandske forretningsrejser 5 Produktion af turismevarer Fx produkter og serviceydelser af turismespecifikke brancher, men også andre. Ja Ja 6 Internt udbud og turismeforbrug pr. produkt Sammenlægning af tabel 4 og 5. Hjertet i et turismesatellitregnskab. Ja 7 Beskæftigelse Antal beskæftigede i turisme-specifikke brancher altså set fra udbudssiden 8 Investeringer Investeringer i turismespecifik fast realkapital - fx hoteller, restauranter m.v. 9 Offentligt turismeforbrug Offentligt forbrug til turismespecifikke formål fx markedsføring, turistinformation, markedsresearch osv. 10 Ikke-monetære indikatorer Antal ankomster, overnatninger, og overnatningssteder ja Nej Ja Ja Resultaterne fra turismesatellitregnskabet, opstillet på denne måde, kan ses i appendiks. Datakilder Ideen med turismesatellitregnskabet er at sørge for, at resultaterne er i overensstemmelse med de officielle tal for et lands økonomi, som findes i nationalregnskabet. Man sammenholder oplysninger om efterspørgslen med udbuddet, og i de tilfælde, hvor der er uoverensstemmelse vinder oplysninger om udbuddet fra nationalregnskabet. Fx må turisternes totale forbrug på hoteller, der beregnes ved at gange det beregnede hoteldøgnforbrug med antallet af overnatninger på hoteller (efterspørgselssiden), ikke overstige hotellernes totale omsætning i nationalregnskabet (udbud). I givet fald må det beregnede døgnforbrug være for højt, og dette vil ifølge metoden blive nedskrevet. 42

44 Herunder er det beskrevet, hvilke overordnede metoder og kilder, rapporten anvender for at belyse turismen fra de to perspektiver: Efterspørgsel og udbud. Efterspørgselsside På efterspørgselssiden beregner man turismeforbruget set fra turistens side. Dette gøres ved at tage turismevolumen i form af overnatninger og gange disse med et gennemsnitligt døgnforbrug. Denne rapport arbejder med 14 typer 'overnatningsformer': Hoteller (opdelt i business og ferie), camping, vandrerhjem, feriehus (opdelt i lejet, lånt og ejet), feriecentre, lystbåde, festival, krydstogt, bondegårde, overnattende hos familie/venner og endagsturister (hvert endagsbesøg tæller som et døgn og dermed én overnatning). Overnatningerne kommer fra en række kilder alt efter typen. De kommercielle overnatningsformer er bedst belyst, idet de i vidt omfang er omfattet af Danmarks Statistiks overnatningsstatistik. Turismeforbruget i form af et døgnforbrug er i overvejende grad indsamlet ved hjælp af VisitDenmarks turistundersøgelse (2011), hvor interviewere har stillet spørgsmål til turister på overnatningsstederne om deres forbrug. Der spørges i undersøgelsen til forbruget på en række forbrugskomponenter, og vha. disse oplysninger kan man danne sig et billede af, på hvilke varer og i hvilke brancher turisterne lægger deres penge. Sidst i kapitlet er en oversigt over hvilket datagrundlag, der har ligget til grund for oplysninger om mængder (overnatninger) og døgnforbrug for hver overnatningsform, og oversigten angiver endvidere graden af usikkerhed for hver overnatningsform. Udbudsside Oplysningerne fra udbudssiden dvs. set fra virksomhedernes side stammer primært fra nationalregnskabet. De anvendte oplysninger om turismeudbuddet kategoriseres i satellitregnskabet i tre hovedkategorier: Turismeprodukter, turismerelaterede produkter (detailhandel o. lign.) og andet. Hvilke brancher, der har bidraget med oplysninger om udbud i rapporten, fremgår af oversigten sidst i kapitlet. Nationalregnskabet udarbejder en række såkaldte input/output tabeller, der beskriver, hvordan penge bevæger sig rundt mellem brancher, private, det offentlige mv. Den regionale og kommunale nedbrydning af nationalregnskabstal, beskæftigelsestal mv. i turismesatellitregnskabet er sket på basis af CRTs samfundsøkonomiske model, SAM-K. Problemet med data fra nationalregnskabet er, at de på produktniveau stort set ikke er geografisk opdelt. Derfor fordeler CRT bl.a. omsætningen på kommuner efter forskellige estimeringsmetoder. En af metoderne er at anvende lønsummen på arbejdsstederne til at fordele en branches tal. Derfor er der betydelig usikkerhed forbundet med at udarbejde kommuneopdelte tal. På grund af de nævnte usikkerheder er det nødvendigt at foretage en række korrektioner og antagelser. En vigtig antagelse er, at hele turistens forbrug finder sted i dén kommune, hvor turisten overnatter (eller slutdestinationen for endagsrejsen). Dette er naturligvis ikke korrekt, men der er stadig ikke fundet en egnet metode til at fordele forbruget fra ekskursioner og ture ud af overnatningskommunen til andre kommuner. En anden udløber af den antagelse er, at kommuner med stor tiltrækningskraft på turister overnattende eller med bopæl i andre kommuner i kraft af fx attraktioner men med få overnatningsmuligheder, alt andet lige vil undervurderes i opgørelserne og vice versa. 43

45 6.2 LINE-modellens beregning af turismens afledte effekter I denne rapport anvendes begrebet afledte effekter som en betegnelse for de samlede effekter både direkte, indirekte, inducerede og import effekter. Turismens afledte effekter er ikke en del af den internationale TSA standard, men et valg gjort i Danmark. Således er der kun få internationale sammenligningsmuligheder for netop denne måde at anskue turismens effekter. Figuren nedenfor illustrerer, hvordan og hvor de forskellige effekter opstår. Figur Det turismeøkonomiske flow af effekter Udgangspunktet er turistens direkte forbrug i diverse virksomheder. Virksomhederne tilhører en lang række brancher, og i hver branche kan en større eller mindre andel af den samlede omsætning tilskrives turismeforbrug. Fx vil hoteller have en stor del, mens detailhandlen vil have en meget mindre. De virksomheder, som turisten har brugt penge i, vil også købe råvarer og andet i andre virksomheder, som således også er påvirket af det oprindelige turismeforbrug. Dette kaldes den indirekte effekt. Desuden udbetaler virksomhederne løn til deres medarbejdere, som anvender en del af denne til forbrug. Dette kaldes den inducerede effekt. Endelig er der også en del af omsætningen, som bliver anvendt til import, og som derfor forsvinder ud af den danske økonomi. På engelsk kaldes dette leakage lækage. 44

Turismens økonomiske betydning i Danmark 2011

Turismens økonomiske betydning i Danmark 2011 Turismens økonomiske betydning i Danmark 2011 VisitDenmark, 2013 Viden & Analyse Turismens økonomiske betydning i Danmark 2011 Udgivet af: VisitDenmark April 2013 ISSN: 2245-7038 ISBN: 978-87-87393-92-8

Læs mere

Turismens økonomiske betydning i Danmark 2011

Turismens økonomiske betydning i Danmark 2011 Turismens økonomiske betydning i Danmark 2011 VisitDenmark, 2013 Viden & Analyse Turismens økonomiske betydning i Danmark 2011 Udgivet af: VisitDenmark April 2013 ISSN: 2245-7038 ISBN: 978-87-87393-92-8

Læs mere

Turismens økonomiske betydning i Danmark 2012

Turismens økonomiske betydning i Danmark 2012 Turismens økonomiske betydning i Danmark 2012 VisitDenmark, 2014 Viden & Analyse Turismens økonomiske betydning i Danmark 2012 Udgivet af: VisitDenmark Juli 2014 ISSN: 2245-7038 ISBN: 978-87-93227-00-2

Læs mere

VisitDenmark, 2012 Gengivelse af rapporten eller dele heraf tilladt med kildeangivelse.

VisitDenmark, 2012 Gengivelse af rapporten eller dele heraf tilladt med kildeangivelse. Turismens økonomiske betydning i Danmark 2010 Udgivet af: VisitDenmark Marts 2012 ISBN: 978-87-87393-80-5 Adresse: Islands Brygge 43, 3. 2300 København S Tlf. +45 3288 9900 Forside: DenmarkMediaCenter

Læs mere

Turismens økonomiske betydning i kystbydestination Marielyst

Turismens økonomiske betydning i kystbydestination Marielyst Turismens økonomiske betydning i kystbydestination Marielyst September 2014 Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 1 Om rapporten... 1 Turismens økonomiske betydning i Marielyst... 2 Turismeforbrug... 2

Læs mere

Turismens økonomiske betydning i Region Syddanmark

Turismens økonomiske betydning i Region Syddanmark Turismens økonomiske betydning i Region Syddanmark VisitDenmark, 2013 Viden & Analyse Turismens økonomiske betydning for Region Syddanmark Udgivet af: VisitDenmark for Region Syddanmark August 2013 Adresse:

Læs mere

Kyst- og naturturisme - Turismens økonomiske betydning i Kystdanmark

Kyst- og naturturisme - Turismens økonomiske betydning i Kystdanmark Kyst- og naturturisme - Turismens økonomiske betydning i Kystdanmark VisitDenmark, 2014 Viden & Analyse Kyst- og naturturisme -Turismens økonomiske betydning i Kystdanmark Udgivet af VisitDenmark Februar

Læs mere

TURISMEN I DANMARK. - skaber vækst og arbejdspladser i hele Danmark

TURISMEN I DANMARK. - skaber vækst og arbejdspladser i hele Danmark TURISMEN I DANMARK - skaber vækst og arbejdspladser i hele Danmark Det er ikke kun os danskere, der er glade for at holde ferie herhjemme. Danmark er det mest populære rejsemål i Norden blandt udenlandske

Læs mere

Turismen i tal. Den samfundsmæssige betydning af turismen i Danmark. Turismens betydning 1

Turismen i tal. Den samfundsmæssige betydning af turismen i Danmark. Turismens betydning 1 Turismen i tal Den samfundsmæssige betydning af turismen i Danmark Turismens betydning 1 Indholdsfortegnelse 3 Forord 4 Turismens betydning for det danske samfund 10 Udvikling i dansk turisme 20 Forventet

Læs mere

Turismens økonomiske betydning i Region Sjælland 2012

Turismens økonomiske betydning i Region Sjælland 2012 Turismens økonomiske betydning i Region Sjælland 2012 VisitDenmark, 2014 Viden & Analyse Turismens økonomiske betydning i Region Sjælland Udgivet af: VisitDenmark for Region Sjælland August 2014 Adresse:

Læs mere

Turismens økonomiske betydning i Region Syddanmark 2012

Turismens økonomiske betydning i Region Syddanmark 2012 Turismens økonomiske betydning i Region Syddanmark 2012 VisitDenmark, 2014 Viden & Analyse Turismens økonomiske betydning i Region Syddanmark 2012 Udgivet af: VisitDenmark for Region Syddanmark Oktober

Læs mere

Turismens økonomiske betydning i Aarhus 2013

Turismens økonomiske betydning i Aarhus 2013 Turismens økonomiske betydning i Aarhus 2013 VisitDenmark, 2015 Viden & Analyse Turismens økonomiske betydning i Aarhus Kommune 2013 Udgivet af: VisitDenmark for Aarhus Kommune Juli 2015 Adresse: VisitDenmark

Læs mere

VisitDenmark 2011 Gengivelse af rapporten eller dele heraf tilladt med kildeangivelse.

VisitDenmark 2011 Gengivelse af rapporten eller dele heraf tilladt med kildeangivelse. Turismens økonomiske betydning i Danmark 2008 Udgivet af: VisitDenmark Januar 2011 Adresse: Islands Brygge 43, 3. 2300 København S Tlf. +45 3288 9900 Kan gratis downloades på www.visitdenmark.com ISBN

Læs mere

Turismens økonomiske betydning på LollandFalster 2012

Turismens økonomiske betydning på LollandFalster 2012 Turismens økonomiske betydning på LollandFalster 2012 VisitDenmark, 2014 Viden & Analyse Turismens økonomiske betydning på Lolland-Falster 2012 Udgivet af: VisitDenmark for Business Lolland-Falster September

Læs mere

Turismens økonomiske betydning i Sønderjylland

Turismens økonomiske betydning i Sønderjylland Turismens økonomiske betydning i Sønderjylland Tønder, Haderselv, Aabenraa og Sønderborg kommuner VisitDenmark, 2012 Viden & Analyse Turismens økonomiske betydning i Sønderjylland Udgivet af: VisitDenmark

Læs mere

Turismens økonomiske betydning for destination Fyn

Turismens økonomiske betydning for destination Fyn Turismens økonomiske betydning for destination Fyn Assens, Faaborg-Midtfyn, Kerteminde, Langeland, Middelfart, Nordfyns, Nyborg, Odense, Svendborg og Ærø kommuner VisitDenmark, 2013 Viden & Analyse Turismens

Læs mere

Turismens økonomiske betydning i Sydvestjylland 2012

Turismens økonomiske betydning i Sydvestjylland 2012 Turismens økonomiske betydning i Sydvestjylland 2012 Esbjerg, Fanø, Tønder og Varde Kommuner VisitDenmark, 2014 Viden & Analyse Turismens økonomiske betydning i Sydvestjylland 2012 Udgivet af: VisitDenmark

Læs mere

Turismens økonomiske betydning i Region Syddanmark 2013

Turismens økonomiske betydning i Region Syddanmark 2013 Turismens økonomiske betydning i Region Syddanmark 2013 VisitDenmark, 2015 Viden & Analyse Turismens økonomiske betydning i Region Syddanmark 2013 Udgivet af: VisitDenmark for Region Syddanmark juni 2015

Læs mere

Turismens økonomiske betydning i Region Sjælland

Turismens økonomiske betydning i Region Sjælland Turismens økonomiske betydning i Region Sjælland VisitDenmark, 2013 Viden & Analyse Turismens økonomiske betydning i Region Sjælland Udgivet af: VisitDenmark for Østdansk Turisme August 2013 Adresse: VisitDenmark

Læs mere

Turismens økonomiske betydning i Viborg 2012

Turismens økonomiske betydning i Viborg 2012 Turismens økonomiske betydning i Viborg 2012 VisitDenmark, 2014 Viden & Analyse Turismens økonomiske betydning i Viborg 2012 Udgivet af: VisitDenmark for Viborg September 2014 Adresse: VisitDenmark Islands

Læs mere

Turismens økonomiske betydning i Ringkøbing-Skjern Kommune. Udgivet af: VisitDenmark for Ringkøbing Fjord Turisme Juni 2013

Turismens økonomiske betydning i Ringkøbing-Skjern Kommune. Udgivet af: VisitDenmark for Ringkøbing Fjord Turisme Juni 2013 Turismens økonomiske betydning i Ringkøbing-Skjern Kommune Udgivet af: VisitDenmark for Ringkøbing Fjord Turisme Juni 2013 Adresse: VisitDenmark Islands Brygge 43, 3. 2300 København S Tlf. +45 3288 9900

Læs mere

Turismens økonomiske betydning i Sydvestjylland

Turismens økonomiske betydning i Sydvestjylland Turismens økonomiske betydning i Sydvestjylland Esbjerg, Fanø, Tønder og Varde kommuner VisitDenmark, 2013 Viden & Analyse Turismens økonomiske betydning i Sydvestjylland Udgivet af: VisitDenmark for Esbjerg,

Læs mere

Turismens økonomiske betydning i Aarhus Kommune

Turismens økonomiske betydning i Aarhus Kommune Turismens økonomiske betydning i Aarhus Kommune VisitDenmark, 2013 Viden & Analyse Turismens økonomiske betydning i Aarhus Kommune Udgivet af: VisitDenmark for Aarhus Kommune Juni 2013 Adresse: VisitDenmark

Læs mere

Den danske vareeksport til Rusland - betydning for indkomst og beskæftigelse Jacobsen, Lars Bo; Lind, Kim Martin Hjorth; Zobbe, Henrik

Den danske vareeksport til Rusland - betydning for indkomst og beskæftigelse Jacobsen, Lars Bo; Lind, Kim Martin Hjorth; Zobbe, Henrik university of copenhagen Den danske vareeksport til Rusland - betydning for indkomst og beskæftigelse Jacobsen, Lars Bo; Lind, Kim Martin Hjorth; Zobbe, Henrik Publication date: 2014 Document Version Forlagets

Læs mere

VisitDenmark 2010 Gengivelse af rapporten eller dele heraf tilladt med kildeangivelse.

VisitDenmark 2010 Gengivelse af rapporten eller dele heraf tilladt med kildeangivelse. Turismen i Skive Kommune Udgivet af: VisitDenmark Oktober 2010 Adresse: Islands Brygge 43, 3. 2300 København S Tlf. +45 3288 9900 Forside: Billedet er udlånt af Skiveegnens Erhvervs- og Turistcenter Forfattere:

Læs mere

Turismens økonomiske betydning i Tønder kommune 2008

Turismens økonomiske betydning i Tønder kommune 2008 2011 Turismens økonomiske betydning i Tønder kommune 2008 Publikationen er en del af en større serie af publikationer, der har til hensigt at afdække turismens karakter i den syddanske region Turismens

Læs mere

Turismens økonomiske betydning i Middelfart kommune 2008

Turismens økonomiske betydning i Middelfart kommune 2008 2011 Turismens økonomiske betydning i Middelfart kommune 2008 Publikationen er en del af en større serie af publikationer, der har til hensigt at afdække turismens karakter i region Syddanmark Teglgaardsparken

Læs mere

VisitDenmark 2010 Gengivelse af rapporten eller dele heraf tilladt med kildeangivelse.

VisitDenmark 2010 Gengivelse af rapporten eller dele heraf tilladt med kildeangivelse. Turismen i Vejle Kommune Udgivet af: VisitDenmark Oktober 2010 Adresse: Islands Brygge 43, 3. 2300 København S Tlf. +45 3288 9900 Forside: Bro over Vejle Fjord DenmarkMediaCenter Fotograf: Cees van Roeden

Læs mere

Turismens økonomiske betydning i Vejen kommune 2008

Turismens økonomiske betydning i Vejen kommune 2008 2011 Turismens økonomiske betydning i Vejen kommune 2008 Publikationen er en del af en større serie af publikationer, der har til hensigt at afdække turismens karakter i den syddanske region Teglgaardsparken

Læs mere

BEDRE Overblik. Turisme. BEDREOverblik retter denne gang spotlyset mod turisme i Aalborg. Se hovedpointerne her, og læs hele analysen fra næste side

BEDRE Overblik. Turisme. BEDREOverblik retter denne gang spotlyset mod turisme i Aalborg. Se hovedpointerne her, og læs hele analysen fra næste side BEDRE Overblik Turisme BEDREOverblik retter denne gang spotlyset mod turisme i Aalborg. Se hovedpointerne her, og læs hele analysen fra næste side Aalborg har det 3. største turismeforbrug Turismen har

Læs mere

fakta om dansk kystturisme Dansk kystturisme og dens betydning for dansk økonomi, vækst og beskæftigelse

fakta om dansk kystturisme Dansk kystturisme og dens betydning for dansk økonomi, vækst og beskæftigelse fakta om dansk kystturisme Dansk kystturisme og dens betydning for dansk økonomi, vækst og beskæftigelse 2 2 Kystturisme findes i hele Danmark Forord 3 Kære Læser De fleste danskere har holdt ferie ved

Læs mere

VisitDenmark 2010 Gengivelse af rapporten eller dele heraf tilladt med kildeangivelse.

VisitDenmark 2010 Gengivelse af rapporten eller dele heraf tilladt med kildeangivelse. Turismen i Region Sjælland Udgivet af: VisitDenmark Marts 2010 Adresse: Islands Brygge 43, 3. 2300 København S Tlf. +45 3288 9900 Forfattere: Christian Ørsted Brandt, cand.oecon.agro Chefkonsulent i VisitDenmark

Læs mere

Hvordan får vi Danmark op i gear?

Hvordan får vi Danmark op i gear? MainTech 2013 15. maj 13 Hvordan får vi Danmark op i gear? Kent Damsgaard Underdirektør, DI Kan du få 500 kr. ud af en femmer? 2 Danske virksomheder har globale styrker Blandt de bedste til at levere i

Læs mere

Aktuel udvikling i dansk turisme 2014 foreløbig opgørelse. VisitDenmark, 2015 Viden & Analyse

Aktuel udvikling i dansk turisme 2014 foreløbig opgørelse. VisitDenmark, 2015 Viden & Analyse Aktuel udvikling i dansk turisme 2014 foreløbig opgørelse VisitDenmark, 2015 Viden & Analyse Udgivet af: VisitDenmark Sidst opdateret: februar 2015 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker

Læs mere

www.visitdenmark.com/www.danskturisme.dk Fakta om dansk turisme

www.visitdenmark.com/www.danskturisme.dk Fakta om dansk turisme www.visitdenmark.com/www.danskturisme.dk Fakta om dansk turisme INDHOLD 1. INDLEDNING.1 2. TURISMENS ROLLE I DANSK ØKONOMI..2 3. DANSK TURISMES UDVIKLING 4 4. DANSK TURISMES KENDETEGN..6 5. DANSK TURISMES

Læs mere

VisitDenmark 2011 Gengivelse af rapporten eller dele heraf tilladt med kildeangivelse.

VisitDenmark 2011 Gengivelse af rapporten eller dele heraf tilladt med kildeangivelse. Turismen i Hovedstadsområdet (Region Hovedstaden ekskl. Bornholm) Udgivet af: VisitDenmark Juni 2011 Adresse: Islands Brygge 43, 3. 2300 København S Tlf. +45 3288 9900 Forfattere: Sanne Dissing Analysemedarbejder

Læs mere

De samfundsøkonomiske konsekvenser af Folkemødet på Bornholm - 2015

De samfundsøkonomiske konsekvenser af Folkemødet på Bornholm - 2015 De samfundsøkonomiske konsekvenser af Folkemødet på Bornholm - 2015 Jie Zhang og Lene Feldthus Andersen Center for Regional- og Turismeforskning Titel: De samfundsøkonomiske konsekvenser af Folkemødet

Læs mere

Arbejdsstyrkestatistik i Aalborg Kommune pr. 1. januar 2012

Arbejdsstyrkestatistik i Aalborg Kommune pr. 1. januar 2012 Arbejdsstyrkestatistik i Aalborg Kommune pr. 1. januar 2012 Resumé Dato 18.03.2013 Arbejdsstyrken for 16-64 årige i Aalborg Kommune var pr. 1. januar 2012 på 96.194 personer. I løbet af 2011 har det været

Læs mere

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt bredt. Specielt har industrien været hårdt ramt, hvor knapt hver femte arbejdsplads er forsvundet under

Læs mere

Referat Erhvervsudvalget's møde Torsdag den 12-09-2013 Kl. 15:30 Udv. 3

Referat Erhvervsudvalget's møde Torsdag den 12-09-2013 Kl. 15:30 Udv. 3 Referat Erhvervsudvalget's møde Torsdag den 12-09-2013 Kl. 15:30 Udv. 3 Deltagere: Henrik Nielsen, Bjarne Hansen, Christian Kaastrup, Grete Schødts, Morten Petersen Indholdsfortegnelse Sag Tekst Sidenr.

Læs mere

VisitDenmark 2011 Gengivelse af rapporten eller dele heraf tilladt med kildeangivelse.

VisitDenmark 2011 Gengivelse af rapporten eller dele heraf tilladt med kildeangivelse. Målgrupper i dansk turisme - økonomiske nøgletal, 2010 Udgivet af: VisitDenmark December 2011 ISBN: 87-87393-77-8 Adresse: Islands Brygge 43, 3. 2300 København S Tlf. +45 3288 9900 Forside: DenmarkMediaCenter

Læs mere

Danske brancher klarer sig dårligere end i udlandet

Danske brancher klarer sig dårligere end i udlandet Organisation for erhvervslivet April 21 Danske brancher klarer sig dårligere end i udlandet Af Økonomisk konsulent Allan Sørensen, als@di.dk Særlige danske branchestrukturer kan ikke forklare den svage

Læs mere

Destinationsmonitor Januar september 2014

Destinationsmonitor Januar september 2014 Destinationsmonitor Januar september 2014 VisitDenmark, november 2014 Viden & Analyse Udgivet af: VisitDenmark Sidst opdateret: november 2014 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m.

Læs mere

Destinationsmonitor 2014 foreløbig opgørelse

Destinationsmonitor 2014 foreløbig opgørelse Destinationsmonitor 2014 foreløbig opgørelse VisitDenmark, februar 2015 Viden & Analyse Udgivet af: VisitDenmark Sidst opdateret: februar 2015 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m.

Læs mere

Destinationsmonitor Januar august 2014

Destinationsmonitor Januar august 2014 Destinationsmonitor Januar august 2014 VisitDenmark, oktober 2014 Viden & Analyse Udgivet af: VisitDenmark Sidst opdateret: oktober 2014 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m. :

Læs mere

mødeturisme i syddanmark

mødeturisme i syddanmark Oplevelseserhverv mødeturisme i syddanmark Omsætning Mødedeltagere Døgnforbrug Økonomiske effekter mødeturisme i syddanmark viden til vækst mødeturisme i region syddanmark Mødeturismen udgør en stor del

Læs mere

Destinationsmonitor Januar juni 2014

Destinationsmonitor Januar juni 2014 Destinationsmonitor Januar juni 2014 VisitDenmark, august 2014 Viden & Analyse Udgivet af: VisitDenmark Sidst opdateret: august 2014 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m. : juni

Læs mere

Dansk industri i front med brug af robotter

Dansk industri i front med brug af robotter Allan Lyngsø Madsen Cheføkonom, Dansk Metal alm@danskmetal.dk 23 33 55 83 Dansk industri i front med brug af robotter En af de vigtigste kilder til fastholdelse af industriarbejdspladser er automatisering,

Læs mere

Det De Gode God Liv - Målgruppeprofil 2012

Det De Gode God Liv - Målgruppeprofil 2012 Det Gode Liv - Målgruppeprofil 2012 Indhold Baggrund Kort fortalt Side 2 Loyalitet Side 6 Rejsebeslutningen Side 9 Rundrejse Side 11 Døgnforbrug Side 13 Overnatninger Side 3-5 Motivation Side 7-8 Planlægning

Læs mere

Kommunale investeringer i Dansk Turisme 2011

Kommunale investeringer i Dansk Turisme 2011 Kommunale investeringer i Dansk Turisme 2011 Formålet med dette katalog er at samle de offentlige investeringer i turismen og dermed skabe en oversigt over, hvad der investeres i turismen fra offentlig

Læs mere

Destinationsmonitor Status 2014. VisitDenmark, maj 2015 Viden & Analyse

Destinationsmonitor Status 2014. VisitDenmark, maj 2015 Viden & Analyse Destinationsmonitor VisitDenmark, maj 2015 Viden & Analyse Udgivet af VisitDenmark Maj 2015 Adresse Islands Brygge, 43, 3 2300 København S Tlf. +45 32 88 99 00 Kontakt: Viden & Analyse analyse@visitdenmark.com

Læs mere

Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel

Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel Danmarks lønkonkurrenceevne er blevet styrket betydeligt i de senere år. Det hænger især sammen med en forholdsvis afdæmpet dansk lønudvikling

Læs mere

Turismen i Danmark. - skaber vækst og arbejdspladser i hele Danmark

Turismen i Danmark. - skaber vækst og arbejdspladser i hele Danmark Turismen i Danmark - skaber vækst og arbejdspladser i hele Danmark Danmark er den mest populære rejsedestination i Norden blandt udenlandske gæster. Faktisk har vi flere udenlandske overnatninger end Norge

Læs mere

Kystturisme. Hvilken værdi har smukke kyster for turismeerhvervet i Danmark? v/ Bruno Bedholm, VisitDenmark. Brød 1 Brød 2

Kystturisme. Hvilken værdi har smukke kyster for turismeerhvervet i Danmark? v/ Bruno Bedholm, VisitDenmark. Brød 1 Brød 2 Kystturisme Hvilken værdi har smukke kyster for turismeerhvervet i Danmark? v/ Bruno Bedholm, VisitDenmark Indhold: 1. Hvad betyder Turismeerhvervet for Danmark 2. Hvem er vores gæster 3. Motiver for ferien

Læs mere

Cykelturismens økonomiske betydning

Cykelturismens økonomiske betydning Cykelturismens økonomiske betydning - for Danmark 2008 - Af Ditte Møller Munch/Temaprojektleder Aktiv Danmark Indhold Definition af en cykelturist Turistomsætning og døgnforbrug for cykelturister Overnatningsform

Læs mere

Destination Fyn Overnatningstal 2014. Kilde: Danmarks Statistik og VisitDenmark

Destination Fyn Overnatningstal 2014. Kilde: Danmarks Statistik og VisitDenmark Destination Fyn Overnatningstal 214 Kilde: Danmarks Statistik og VisitDenmark 214 - rekordår for dansk turisme 214 blev et rekord år for dansk turisme. De 23,2 mio. udenlandske overnatninger i Danmark

Læs mere

FAKTA OM MØDEMARKEDET I DANMARK. Mødemarkedets betydning for dansk økonomi, viden, vækst og beskæftigelse

FAKTA OM MØDEMARKEDET I DANMARK. Mødemarkedets betydning for dansk økonomi, viden, vækst og beskæftigelse FAKTA OM MØDEMARKEDET I DANMARK Mødemarkedets betydning for dansk økonomi, viden, vækst og beskæftigelse FORORD Møder er noget vi alle går til. På vores arbejdsplads, i den lokale idrætsforening og på

Læs mere

www.visitdenmark.com Markedsprofil af Sverige

www.visitdenmark.com Markedsprofil af Sverige www.visitdenmark.com Markedsprofil af Sverige Det svenske rejsemarked Fakta om Sverige Befolkning 9,1 mio. personer Forventet økonomisk vækst 2009 (2010) BNP: 0,0 pct. (2,2 pct.) Privatforbrug: 0,7 pct.

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Erhvervsstrukturen i Aarhus Kommune - 2014 Pr. 1. januar 2014 var der 180.550 arbejdspladser eller beskæftigede i Aarhus Kommune. I forhold til 1. januar

Læs mere

Turismen i Region Syddanmark

Turismen i Region Syddanmark Turismen i Region Syddanmark Turismen i Danmark 2 Status 2013: De første syv måneder i plus + 1,9 pct. + 1,2 pct. Danske overnatninger 2012 2013 Udenlandske overnatninger 2012 2013 6.000.000 5.000.000

Læs mere

TURISME I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

TURISME I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN TURISME I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Region Midtjylland April 2007 Turisme i Region Midtjylland I Region Midtjylland

Læs mere

En branches bidrag måles i BNP og beskæftigelse

En branches bidrag måles i BNP og beskæftigelse En branches bidrag måles i BNP og beskæftigelse Den danske eksport bidrager med ca. 25 pct. af Danmarks BNP og beskæftigelse. De resterende 75 procent skabes gennem hjemlig dansk efterspørgsel. Virksomheder

Læs mere

TemaPubl 2008:1. Turismen. Regionalt, nationalt og internationalt

TemaPubl 2008:1. Turismen. Regionalt, nationalt og internationalt TemaPubl 2008: Turismen Regionalt, nationalt og internationalt Turismen Regionalt, nationalt og internationalt TemaPubl 2008: Udgivet af Danmarks Statistik Maj 2008 Oplag: 700 Trykt hos Fihl Jensen, Frederiksberg

Læs mere

Storbyoplevelser. - Målgruppeprofil 2012

Storbyoplevelser. - Målgruppeprofil 2012 Moderne Storbyoplevelser - Målgruppeprofil 2012 Indhold Baggrund Kort fortalt Side 2 Motivation Side 4-5 Planlægning af ferien Side 7 Ferieaktiviteter Side 9 Døgnforbrug og rejsegruppe Side 11 Overnatninger

Læs mere

Destination Fyn Overnatninger på FYN Januar juli 2015. Kilde: Danmarks Statistik

Destination Fyn Overnatninger på FYN Januar juli 2015. Kilde: Danmarks Statistik Destination Fyn Overnatninger på FYN Januar juli 2015 Kilde: Danmarks Statistik FYN vinder frem på udenlandske overnatninger Destination Fyn i top af danske destinationer tilstrømning af udenlandske turister

Læs mere

Rekruttering. Arbejdsmarkedsstyrelsen Efterår 2010. Rekruttering på det danske arbejdsmarked. Figur 1 Virksomhedernes rekruttering efterår 2010

Rekruttering. Arbejdsmarkedsstyrelsen Efterår 2010. Rekruttering på det danske arbejdsmarked. Figur 1 Virksomhedernes rekruttering efterår 2010 Rekruttering Arbejdsmarkedsstyrelsen Efterår 2010 Rekruttering på det danske arbejdsmarked Arbejdsmarkedsstyrelsen har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation i efteråret 2010: Forgæves rekrutteringer

Læs mere

Nytilkommet arbejdskraft er koncentreret hos 1 pct. af virksomhederne

Nytilkommet arbejdskraft er koncentreret hos 1 pct. af virksomhederne Nytilkommet arbejdskraft er koncentreret hos 1 pct. af virksomhederne Den procent af virksomhederne i Danmark, som har mest nytilkommet arbejdskraft fra EU10- lande og ikke-vestlige lande, har omkring

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Viceadm. direktør Kim Graugaard

Viceadm. direktør Kim Graugaard Viceadm. direktør Produktivitet er vejen til vækst 5 Værdiskabelse fordelt efter vækstårsag Gennemsnitlig årligt vækstbidrag, pct. Timeproduktivitet Gns. arbejdstid Beskæftigelse 4 3 2 1 0 1966-1979 1980-1994

Læs mere

Energibesparelser i private virksomheder

Energibesparelser i private virksomheder Energibesparelser i private virksomheder Juni 2015 Energibesparelser i private virksomheder Indledning I 2009 udarbejdede IDA et scenarie for, hvordan Danmark i 2050 kan reducere sin udledning af drivhusgasser

Læs mere

Tal og Trends 2010 Holstebro Kommune

Tal og Trends 2010 Holstebro Kommune Tal og trends 2011 Indhold Indledning....................................................... 3 Befolkning....................................................... 5 Befolkningsudvikling 2006-2010......................................

Læs mere

Nationalregnskab. Input-output tabel for 2004 2012:2. Sammenfatning

Nationalregnskab. Input-output tabel for 2004 2012:2. Sammenfatning Nationalregnskab 2012:2 Input-output tabel for 2004 Sammenfatning Formålet med denne publikation er, at give brugere mulighed for at benytte de data og analyseresultater, samt de input-output tabeller,

Læs mere

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår 2014. Rekruttering på det danske arbejdsmarked

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår 2014. Rekruttering på det danske arbejdsmarked Rekruttering Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår 2014 Rekruttering på det danske arbejdsmarked Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation

Læs mere

Automatisering i industrien

Automatisering i industrien Marts 2014 Hovedresultater Fra 1993 til 2013 er antallet af beskæftigede i industrien faldet fra 484.000 til 287.000. I samme periode er værditilvæksten steget med 23 procent, så der samlet set er tale

Læs mere

1.4 VIDEN, VÆKST OG VIRKSOMHEDER. Randers Kommune - Visionsproces 2020

1.4 VIDEN, VÆKST OG VIRKSOMHEDER. Randers Kommune - Visionsproces 2020 1.4 VIDEN, VÆKST OG VIRKSOMHEDER Randers Kommune - Visionsproces 2020 Viden, vækst og virksomheder Her beskrives en række udfordringer på arbejdsmarkeds- og erhvervsområdet Færre beskæftigede i industrien,

Læs mere

Effektvurdering af projektet Naturen+

Effektvurdering af projektet Naturen+ Effektvurdering af projektet Naturen+ Udarbejdet af Carl Henrik Marcussen, Center for Regional- og Turismeforskning for Toppen af Danmark A/S November 2013 Titel: Effektvurdering af projektet Naturen+

Læs mere

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks

Læs mere

Direkte investeringer Ultimo 2013

Direkte investeringer Ultimo 2013 Direkte investeringer Ultimo 213 14. oktober 214 DIREKTE INVESTERINGER I UDLANDET STIGER FORTSAT I 213 Værdien af danske direkte investeringer i udlandet steg igen i 213, mens værdien af de indadgående

Læs mere

Ferðavinnufelagið og Visit Faroe Islands, april 2013 FÆRØSK TURISME 2012 ÅRSREDEGØRELSE

Ferðavinnufelagið og Visit Faroe Islands, april 2013 FÆRØSK TURISME 2012 ÅRSREDEGØRELSE Ferðavinnufelagið og Visit Faroe Islands, april 2013 FÆRØSK TURISME 2012 ÅRSREDEGØRELSE Indhold Introduktion Færøsk turisme 2012 Appendiks: Færøsk turisme i tal Ferðavinnufelagið er Færøernes brancheforening

Læs mere

Analyse af Automationspotentiale

Analyse af Automationspotentiale Analyse af Automationspotentiale Hos produktionsvirksomheder i Region Syddanmark Executive Summary Udarbejdet for vækstforum Region Syddanmark Af Blue Ocean Robotics 2013 Passionate Robotics Business Entrepreneurs

Læs mere

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk

Læs mere

Risiko for konkurs rammer øst for Storebælt

Risiko for konkurs rammer øst for Storebælt 25. maj 2009 FAKTAARK Risiko for konkurs rammer øst for Storebælt 1. Resumé fra pressemeddelelse Mens jyske virksomheder i det seneste års tid har været spændt hårdest for konkursvognen, er det nu særligt

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 970 97 97 97 97 97 97 977 978 979 980 98 98 98 98 98 98 987 988 989 990 99 99 99 99 99 99 000 00 00 00 00 00 00 007 008 009 00 0 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 79. december 0 DET PRIVATE

Læs mere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere Statsministerens nytårstale 213 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 1 år er blevet næsten 2 procent ringere Helle får inspiration fra Økonomisk Redegørelse August 212 Beskæftigelsesudviklingen

Læs mere

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Forår 2015. Rekruttering på det danske arbejdsmarked

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Forår 2015. Rekruttering på det danske arbejdsmarked Rekruttering Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Forår 2015 Rekruttering på det danske arbejdsmarked Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation

Læs mere

På ferie i Danmark. Turistundersøgelsen 2008. Udgivet af: VisitDenmark September 2010 ISBN: 87-87393-67-0

På ferie i Danmark. Turistundersøgelsen 2008. Udgivet af: VisitDenmark September 2010 ISBN: 87-87393-67-0 På ferie i Danmark Turistundersøgelsen 008 Udgivet af: VisitDenmark September 010 ISBN: 87-87393-7-0 Adresse: Analyse- og videnformidling Islands Brygge 43, 3. 300 København S Tlf. +4 388 9900 www.visitdenmark.com

Læs mere

ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND

ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND 62 ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND PENDLINGEN OVER ØRESUND Udviklingen i pendlingsstrømmen over Øresund har primært fundet sted mellem Sydvestskåne og den danske del

Læs mere

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser Den 24. september 213 Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser En undersøgelse blandt 15 europæiske lande viser, at der ikke outsources særlig mange job fra Europa målt

Læs mere

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2012

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2012 ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN I var den danske eksport af energiteknologi 61,1 mia. kr., hvilket er en stigning på 1,2 pct. i forhold til året før. Eksporten af energiteknologi udgør 10 pct. af den samlede

Læs mere

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved Pressemøde ved Adm. direktør Inspiration til udvikling 2 Krisen har været hård, men lavvæksten begyndte inden Pct. 5 4 3 2 1 Årlig BNP-vækst 0-1 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009-2 -3-4

Læs mere

Faktabaseret monitorering og effektvurdering af strukturfondsindsatsen i 2007-2013

Faktabaseret monitorering og effektvurdering af strukturfondsindsatsen i 2007-2013 Faktabaseret monitorering og effektvurdering af strukturfondsindsatsen i 2007-2013 I perioden 2007 til 2014 har 563 strukturfondsprojekter tilsammen indrapporteret 38.271 virksomheder Fordeling af virksomheder

Læs mere

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA pct. 8. april 2013 Faktaark til Produktivitetskommissionens rapport Danmarks Produktivitet Hvor er problemerne? Servicesektoren halter bagefter Produktivitetsudviklingen har gennem de seneste mange år

Læs mere

International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013

International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013 International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013 Denne side viser en international sammenligning af skat på arbejdsindkomst. Her vises tal for både gennemsnits- og marginalskatterne for otte

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 1970 197 197 197 197 197 198 198 198 198 198 199 199 199 199 00 010 011 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 1 79. december 01 DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 1 I OECD EN NEDGANG

Læs mere

konklusioner erhvervsliv

konklusioner erhvervsliv Dette afsnit beskriver erhvervslivet og dets udvikling i kommunen. Erhververne påvirker i høj grad bosætningen og beskæftigelsen i kommunen, da 55% af borgerne bor i samme kommune, som de arbejder i. Erhvervsbrancherne

Læs mere

583 konkurser og 1.666 nye selskaber i september

583 konkurser og 1.666 nye selskaber i september PRESSEMEDDELELSE 4. oktober 2010 Ny analyse fra Experian: 583 konkurser og 1.666 nye selskaber i september I løbet af september er 583 virksomheder gået konkurs. Det er en stigning på 19,5 pct. sammenlignet

Læs mere

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014 EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014 I 2014 var Danmarks eksport af energiteknologi 74,4 mia. kr., hvilket er en stigning på 10,7 pct. i forhold til året før. Eksporten af energiteknologi udgør 12 pct. af den

Læs mere

Analyse 29. januar 2014

Analyse 29. januar 2014 29. januar 2014 Ledighedsunderstøttelse af indvandrere fra nye EU-lande Af Neil Gallagher og Andreas Højbjerre Der har været en diskussion af, hvorvidt indvandrere fra de nye østeuropæiske EU-lande oftere

Læs mere

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere beskyldes ofte for at være for dyre, men når lønniveauet sættes op i mod den værdi, som danske arbejdere skaber, er det tydeligt, at

Læs mere

Midtjyske virksomheder mindre optimistiske

Midtjyske virksomheder mindre optimistiske 1. september Midtjyske virksomheder mindre optimistiske Erhvervskonjunkturer. Små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland er mindre optimistiske i år end sidste år. Der er fortsat mere end tre

Læs mere