Samlet oversigt over interviews med kommunens områder

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Samlet oversigt over interviews med kommunens områder"

Transkript

1 Samlet oversigt over interviews med kommunens områder Kommune har nedsat et 17 stk. 4 udvalg om borger- og brugerdialog. Udvalgets formål er at udarbejde forslag til principper for Kommunes dialog med borgere og brugere. Udvalgets opgave er inddelt i tre dele: 1. Afdække den eksisterende borger- og brugerdialog 2. I dialog med brede dele af borgere og brugere for at indhente ideer til nye muligheder for borger- og brugerdialog. 3. Opstille et eller flere principper for Kommunes borger- og brugerdialog 9. juni 2015 Borgerservice og Digitalisering Digitalisering og Organisationsudvikling Tlf Sagsnr.: 14/8857 Dette notat omhandler første del, dvs. afdækningen af den eksisterende borger- og brugerdialog på tværs af Kommune. I denne forbindelse gennemføres en opgørelse af kommunens områders praksis i bred forstand på baggrund af interviews med hvert af kommunens områder. Opgørelsen opdeles i følgende fire kategorier, som har fokus på forskellige brugergrupper: Børn og Unge o børnefamilier og unge under 23 år Borgerservice o brugere som henvender sig om generel borgerservice fx i forhold personlige papirer, pladsanvisning, renovation eller byggesager Ældre o brugere over 75 år Borgere med særlige behov o brugere med handicap, sygdom, eller psykosociale problemer

2 For hver kategori beskrives dialogen med følgende målgrupper: Bestyrelser og råd Høringsberettigede Kommunens brugere Samarbejdsparter og frivillige Dialogen beskrives ud fra hhv. sigtet med dialogen og den anvendte kanal. Sigtet med dialogen opdeles i: Formel dialog (Formelle møder, fx bestyrelser og råd samt anden formel dialog gennem skriftligt materiale og digitale kanaler) Uformel dialog (Den løbende dialog med borgerne) Interview person: Områdechef Charlotte Wieth-Klitgaard m.fl. Kategori: Beskæftigelse Målgruppe Sigte Kanal Kommentar Mængde/ kadence Formel dialog beskriv indhold og interne retningslinjer Uformel dialog beskriv indhold Bestyrelser og Råd Det lokale Beskæftigelsesråd Der er en god dialog mellem arbejdsgiver, arbejdstager, kommunen og handicaporgan isationer i rådet Beskæftigelse betjener det lokale beskæftigelsesråd Der er tale om et formaliseret samarbejde Fra næste år bliver det frivilligt for kommunerne, om de vil oprette et lokalt Beskæftigelsesråd såfremt beskæftigelsesrefo rmen gennemføres. Det er op til kommunalbestyrel sen at beslutte dette. Ca. fire møder om året. Erhvervs- og Vækstrådet Kommunens Sekretariat betjener rådet.. Rådet er nedsat af den nye kommunalbestyrel Ca. fire årlige møder 2

3 se. Vigtige Jens Ive, Birgitte Nystrup Lundgren og Iben Koch deltager. beslutningstagere inddrages. Områdechef Charlotte Wieth- Klitgaard fra Beskæftigelse deltager i møderne, og Beskæftigelse samarbejder med sekretariatet om en del af dags- ordens- punkterne. Rådet er rådgivende og har ikke beslutningskompetence Beskæftigelse leverer bidrag til betjeningen af Handicaprådet, men kun indirekte via Psykiatri og Handicap. Handicaprådet Høringsberet tigede Det lokale beskæftigels esråd Alt er lovbestemt på Beskæftigelseso mrådet, så der er ikke så mange generelle høringer. Det lokale Beskæftigelsesråd er høringsberettigede ift. beskæftigelsesplaner, strategier, mere virksomhedsrettede initiativer Formeldt beskrevet i forretnings- Ofte bliver ting fremlagt men ikke tale om reel høring. Der er ikke så meget borgerinddragelse på beskæftigelsesomr ådet, da det meste er lovbestemt. Har fokus på samarbejdet med virksomhederne og arbejdsmarkedet. Nyttestrategi ift. de lokale Virksomheder. Beskæftigelsesplane n og resultatrevisionen udarbejdes og sendes i høring en gang årligt. For 2015 er der ikke krav om at udarbejde resultatrevision for beskæftigelsesplane n. 3

4 ordenen. Kommunens borgere Kontanthjælpsmodtagere Borgerne kommer op i Beskæftigelse og søger om kontanthjælp Beskæftigelse vil lave tjeklister til borgerne på hjemmeside, hvad skal man opfylde og huske. Området overvejer at lave digitalt visitkort med tjekliste. Kommunen skal væk fra pjecer restgruppen har alligevel andre udfordringer end digitalisering. Beskæftigelse arbejder ud fra en Recovery tænkning: borgerne skal tage ansvar for eget liv. Kommunen skal hjælpe borgeren videre via fagligt perspektiv. Borgere, som får kontakthjælp bliver løbende kaldt ind til opfølgning Brugerne bliver kaldt ind til opfølgning med forskellige kadencer alt efter målgruppe. I 2013 var der 652 bruttoledige fuldtidspersoner på kontanthjælp i Kommune Borgere på sygedagpen ge Forsikrede ledige Anmodning om udbetaling af sygedagpenge foregår via borgers arbejdsplads, a- kasse eller borger selv. Forsikrede ledige bliver kaldt ind i forbindelse med, at de har meldt sig ledige på JobNet Borgere, der modtager sygedagpenge, skal inden udgangen af 8 ugers sygemelding til første samtale og derefter løbende til opfølgningssamtaler var der 451 fuldtidspersoner på sygedagpenge i Kommune I 2013 var der 616 fuldtidspersoner på A-dagpenge i Kommune Flygtninge Beskæftigelse står for integrationsområdet. Kommunen får Kommunen tager kontakt til asylcentret og flygtningene selv. 4

5 en kvote af Det er en flygtninge, som udfordring at har fået udarbejde pjecer opholdstilladelse på andre sprog.. Generelle Borgerne Beskæftig spørgsmål henvender sig else har og løbende med rigtig rådgivning spørgsmål og mange bliver rådgivet pjecer liggende, men det er ikke et fokusområ de. Der udleveres en del pjecer. Når borgerne komme ind får de en pjece med når relevant.. Digitalisering Borgerdialogen Beskæftig Det koster mange på else penge at trykke Beskæftigelses- bruger alle pjecer, det vil området er i høj kanaler, være bedre, at grad digital, men telefon, ligge dem digitalt. borgernes NemPost, proces kan Mail, Tilgang: Borgerne understøttes personligt kan som bedre gennem møde, udgangspunkt information og stormøder finde ud af at være redskaber. digitale i de Området offentlige Beskæftigelse vil arbejder systemer. gerne give mere på at personaliseret bruge Min I forbindelse med information, så Rude revisionen af den enkelte mere fx hjemmesiden, går borger/målgrupp NemPost området i gang e rammes med med at lægge alle bedre. tydelige pjecerne ind. ikoner i Kanalstrategisk dokument Beskæftigelse skal folk kunne et det er arbejder med finde alt via alle vigtigt, at implementering af digitale kanaler. det er Planner der er et visuelt selvbookingssyste tiltræk- m stillet tilrådighed kende af Styrelsen for Arbejdsmarked og 5

6 Rekruttering. Systemet giver borgeren mulighed for selv at booke møde med jobcenteret via jobnet. Initiateket her kommer der kun information via linkedin.dk i dag. Denne information skal også kunne findes på hjemmesiden. Revitalisering af hjemmesiden Hjemmesiden har ikke haft det største fokus i Beskæftigelse, men det gøres der noget ved nu. Der er potentiale for at skubbe information til hjemmesiden mv. Mange borgere i Kommune er meget ressourcestærke, så der er stort potentiale i at lægge informationen ud til borgerne på hjemmesiden inden processen går i gang. Borgermøder Møder mange af den samme type ledige kaldes ind sammen. Her bliver de ledige gjort opmærksomme på, hvad der er af tilbud fx Initiateket. I forbindelse med mødet er der mulighed for individuelle møder. Praksissen med fælles indkaldelse ophører med vedtagelsen af beskæftigelsesr Erstatter jobsamtaler. De individuelle møder kan bookes her. Borgerne får en oplevelse af, at man ikke er den eneste ledige i verden 6

7 eformen. På sygedagpengeområdet afprøves fra november en,lignende model, hvor der løbende vil blive afholdt møder om ret og pligt efterfulgt af individuelle samtaler for alle ny-sygemeldte. Frivillige og samarbejdsparter Dialog med virksomheder om borgere ansat i virksomhede n Virksomhederne melder ansatte borgere syge. Beskæftigelise har dialog med virksomheder om ansatte med behov for særlige vilkår. Beskæftigelse vil gerne have en mere systematisk virksomhedsdialog. Hvordan kan kommunen klæde virksomhederne på til at fastholde medarbejderne? Det kunne være interessant med kaffemøder med virksomhederne. Det kan være en udfordring alene at finde de rigtige kontaktoplysninger til kommunens virksomheder. Virksomhederne efterspørger en erhvervsidentitet i kommunen og et bedre overblik over, hvilken service kommunen tilbyder. Beskæftigelse arbejder på at få en kanal ind til virksomhederne. Så kommunen kan sparer penge ved at være gode til at vejlede om sygemeldinger. Opsøgende arbejde hos virksomhede r Beskæftigelse har en løbende dialog med kommunens Området holder møder med private og offentlige Der er også fleksjobambassadørerne, som er en statslig 7

8 virksomheder om jobtilbud til ledige borgere Med henblik på udbredelse af kendskab til muligheder for rekruttering ringer Beskæftigelse rundt til virksomheder. virksomheder og fortæller om muligheder for rekruttering. ordning. Salgstankegang om job på særlige vilkår ser det som et godt tilbud til virksomhederne. Job camps Samler virksomheder og ledige borgere - markedsplads Initiateket Er et tilbud til ledige akademikere i Kommune. Har et netværksskaben de fokus. Bl.a. relevant hvis man vil starte egen virksomhed. Også folkeoplysning om iværksættere, ledighed, jobsøgning og netværk Kommunens iværksætterrådgiver sidder i Initiatieket. Virksomheder kan byde ind med projekter. Frivillige I forbindelse med integrationen er der opgaver som ikke er deciderede kommunale opgaver. Sammen med Kultur, Ung i RD, Frivillighedscentr et. Beskæftigelse vil gerne have mere dialog med de frivillige. Området deltager i projekt Lokalsamfundet bygger bro (spørg Marta) Projektet tager også andre ind fx Foreningen af Nydanskere. Beskæftigelse vil gerne arbejde med frivillige mentorer. Når der er så få borgere, som ikke kan selv, så må der være nogen af de rigtig mange, som har overskud, som vil hjælpe dem (mentor). Partnerskabs Partnerskabs- Samarbejde med 8

9 aftale aftale med Dansk Byggeri ved ikke om det går igennem Skoleforvaltningen og de tekniske skoler i Hillerød. Regionaleog statslige netværk Der er mange faglige netværk Er i gang med at kortlægge omfanget. På denne baggrund vil området prioritere. 4K Beskæftigelse skal i gang med at revitalisere dette samarbejde. Indenfor erhverv, beskæftigelse og integration. Kunne være relevant at samarbejde om formulering af erhvervs- og vækststrategi (dette skal ske regionalt) Samarbejde med A- kasserne Beskæftigelse skal have et mere formelt samarbejde A- kasserne. Del af den nye beskæftigelsesreform. Samarbejde med RAS Samarbejde med RAS om mentorer. Interviewperson: Områdechef Birgit Hoé Knudsen Kategori: Kultur Målgruppe Form Kanal Kommentar (Vurdering og planlagte ændringer) Formel dialog Uformel dialog Mængde/ kadence Bestyrelser og råd Kultur har 3 4 formelle borger-/brugerdialogfora med reference til Kultur og fritidsudvalget. Disse fora er beskrevet nedenfor. Kultur har løbende dialog med repræsentanterne i forbindelse med fx konkrete sager. Dialog med lederen på stedet eller personalet på stedet. Mere projektorienteret Holder primært møder Det er meget svært at få folk til at stille op, hvis man som person formelt skal vælges/forpligte sig for fx 4 år. Når foreningerne får lov til at sende to personer, som ikke nødvendigvis skal være de samme fra gang til gang, opleves en væsentlig Disse fora mødes minimum 4 gange om året 9

10 Musikskolerådet Bestyrelsen for Ung i Brugerråd Brugerråd for muserumsområdet Folkeoplysningsudvalget 35, stk. 2. Udvalget er lovbestemt, men kommunen må selv bestemme, hvordan udvalget udformes Musikskolerådet rådgivende organ, som ikke har beslutningskompetence Bestyrelsen for Ung i rådgivende organ. Brugerråd på alle idrætscentre, og kulturhuse 5 stk.. Kultur er i færd med at oprette et brugerråd for muserumsområdet et rådgivende organ. dialog, om tiltag på steder fx i forbindelse med ombygninger og nye etableringer. Involverer dem, det drejer som om, i arbejdsgruppe eller projektgruppe med også involvering af brugerråd. større opbakning. Forvaltningen har meget dialog med enkeltindivider i råd eller de foreninger, som de repræsenterer. I Kommune er der fokus på at gøre Folkeoplysningsudvalget Folkeoplysningsudvalget så bredt som mulig. Der er repræsentanter fra alle typer af foreninger. Kultur beder de eksisterende foreninger og sammenslutninger om at udpege repræsentanter. Består af forældre repræsentanter og repræsentanter for store elever. Var der ikke rep. Fra musikskolen med?? Består af forældre repræsentanter, repræsentanter for de unge, repræsentanter fra arbejdstager organisationen (LO) og repræsentanter fra arbejdsgiverorganisati onen. ikke stationære, man bliver ikke valgt ind. Foreninger og grupper med fast berøringsflade får lov til at sende to repræsentanter Paraply- organisa- En del foreninger er repræsenteret i Åben dialog om samarbejdet. Paraplyorganisationer ne er praktiske, da det Kultur har møder med 10

11 tioner paraplyorganisationer. Kommunen har ikke været involveret i etableringen af disse organisationer, men de kommer i mange sammenhænge i spil ved formelle høringer og andre tiltag, fx når Kultur skal udpege, hvem der skal have priser eller årets kunstner, årets ungdomsleder. Kultur samarbejder med tre paraplyorganisationer: - Idrætsråd - kulturparaply - BUS Børne og Ungdomsorgani sationernes Sammenslutnin g (spejdere) giver en entydig sparringspartner. Kan dog godt lidt blive Tordenskjolds soldater. Det bliver meget de samme, som bliver hørt. Vi er meget opmærksomme på at vi også skal have andre ind på banen. Der er ofte behov for særlig afklaring af den repræsentative funktion, idet paraplyorganisationern e forventer at blive involveret, hvis kommunen taler med nogle af dem, som de repræsenterer, fx en enkelt af medlemsforeningerne. Kultur er meget tydelige i kommunikationen om, at kommunen ikke har en pligt til at involvere sammenslutningerne ift. dialog med de enkelte foreninger. paraplyorganisatio nerne et par gange om året. Høringsberet tigede Alle nævnt ovenfor har høringsret de beslutningskompetente fora har mere tyngde. Bliver hørt om budget, lokalefordeling, udviklingstiltag. Folkehøringer fx når området laver politikker, rammer og vilkår for udvalgte temaer, fx frivillighedspolitik, meget stor involvering folkeinvolvering og høring det gør Kultur meget. Folkehøringer Borgerhøringer i form af: Inspirations- og formningskickstartsmøder eller inspirations aftener. Kultur anmelder, at der er en høring, sender materiale ud og afholder dialogmøder Fremmødet afhænger af, hvordan området arbejder med det. Det skal være indbydende og nærværende, og borgerne skal ikke kun føle, at de skal levere. Fx er det en god idé, at kombinere høringen med et oplæg om noget fagligt. Det er også en god idé at invitere udvalgte Folkehøringer minimum 1 2 gange om året. 11

12 personer direkte, så deltagerne føler sig særligt indbudte. Afhænger også af om det er et afgrænset eller bredere emne. Fx inviterede vi 100 specifikt udpegede deltagere til kickstart på formuleringen af Kommunens Kulturpolitik, og alle kom. Derimod kan det være svært at tiltrække deltagere til høringer om meget afgrænsede emner. Kommunens brugere Kultur arbejder aktivt med at involvere borgerne og få borgerne involverede i selv at tage initiativ, som forvaltningen understøtter. Kultur bruger alle kanaler, nyhedsbreve, medlemsskaber fx biblioteksklub, mantziusklub, Facebook sider (især på ungeområdet) og hjemmeside. Området bruger SMS til ung i Dialog om projekter og tiltag Kultur har også meget dialog med brugerne om projekter og nye tiltag. I særdeleshed rigtig meget dialog med de unge om tiltag.. Ryk inviterer de unge til at få indflydelse. Brugertilfredsheds målinger Kultur måler i meget høj grad på brugertilfredshed ift. alle former for tiltag, projekter, arrangementer etc. Typisk med fokusinterview eller spørgeskema kan både være på papir og digitalt. kulturområdet skal flytte sig, og området flytter sig hele tiden. Kultur skal understøtte borgernes egne ideer til aktiviteter. Området bruger målingerne på brugertilfredsheden til at justere deres strategier og til 12

13 Målgrupper der nås via Facebook Facebook er den måde hvorpå området når alle dem, som Kultur ikke har en formel relation til. Kommunen har også Facebook side om ruten. forventningsafstemnin g. Fx kan området opdage, at der er behov for mere klare udmeldinger om, hvad kommunen kan stå for. Facebook bruges primært på Mantziusgården - hvad kan man opleve. Men også i Ung i, bl.a. oplæg til, at de unge selv starter projekter fx skater projekt. De unge blev selv opfordret til at lave en facebook profil for forskellige temaer. Samarbejdsparter og frivillige Foreningspla tformen Frivillige og borgerdrevne projekter Foreningsplatformen dialog med foreninger. Borgere der selv kommer med en idé og så bliver en sparringspartner. Rigtig mange unge, som er frivillige og gerne vil bidrage. Hele frivillighedspolitikken. Skaber rammer for børn og unge, hovedvægten af medlemmerne af foreninger er målrettet børn og unge. Bruger ikke Facebook til formel præsentation af organisationen eller kommunen, kun på konkrete tilbud og til at understøtte borgerdialogen, både med kommunen og indbyrdes blandt borgere med fælles interesse. Indbydes til at foredrag og kurser, skaber netværk mellem foreninger. Kommune er meget stærke på både den organiserede frivillighed og på de selvstændige initiativer de unge og borgerne generelt vil gerne være med til at påvirke vores samfund. De unge vil rigtig gerne 13

14 lave projekter, hvor de selv står for det. Fx musikarrangementer etc. Interviewperson: Lilian Jørgensen Målgruppe kategori: Ældre Målgruppe Sigte Kanal Kommentar Mængde/ kadence Formel dialog beskriv indhold og interne retningslinjer Uformel dialog beskriv indhold Bestyrelser og råd Seniorråd Ældreområdet har minimum 4 faste årlige møder med Seniorråd (omfatter bl.a. administration, at stille bygning til rådighed og svare på spørgsmål). Der er valg til Ruderdal Seniorråd samtidig med valg til Kommunalbestyrelsen demokratisk valg. Borgere over 60 år har valgret. Seniorråd rådgiver Kommunalbestyrels en i ældrepolitiske spørgsmål og formidler synspunkter mellem borgere og Kommunalbestyrels e om lokalpolitiske spørgsmål, der vedrører ældre jfr. 30 i Retssikkerhedslove n. Der er løbende samarbejde og dialog. Ældreområdet bidrager ad hoc med oplæg, baggrundsviden m.v. til Seniorråds møder med andre parter. Fælles udflugter til inspiration f.eks. til Odense. Boliggruppen i Seniorråd har to pladser i Kommunes byggeudvalg. Forvaltningen og Seniorråd har et fælles projekt om inspirationslejlighed det er Ruderdal Seniorråd, der er ambassadører. Rådet deltager aktivt i relevante dele af forvaltningens Møder Telefon Post Uformelle møder og samarbejd e Temadage (en til to gange om året i samarbejd e mellem Ruderdal Seniorråd og Ældreområ det.) Mange arbejdsgrupper under Ruderdal Seniorråd: -gruppe s-gruppe Hjemmepleje Forebyggelse Madsmagnin gs-gruppe Plejehjemsgruppe Trafikgruppe Boliggruppe Redaktion af Senior Nyt Senior, sund og aktiv en form for messe for seniorer. Arrangeres hvert andet år i samarbejde med Seniorråd. Ældreområdet har et forbilledligt samarbejde med Seniorråd de er ambassadører Forvaltningen mødes med Seniorråd minimum fire gange om året. Arbejdsgruppe rne mødes med de relevante afdelinger i Ældreområdet ca. hver 3. måned. To gange om året mødes Seniorråd med Social- og Sundhedsudva lget og en gang med Økonomiudval get. 14

15 Handicaprådet Ældreområdet bidrager til Handicaprådets virke. Handicaprådet har høringsret på alt, hvad der vedrører handicappede. aktiviteter. Deltager i interne kommunale projekter f.eks. om mindre digitale borgere. Meget uformel dialog også når der er kritik. Ikke noget formelt samarbejde. Men Handicaprådet indkalder jævnligt Ældreområdet til at fortælle om f.eks. hjælpemidler m.v. for udviklingen overfor de andre borgere. Et nysgerrigt og aktivt råd. Vi vil meget gerne inddrage dem tidligt i processerne. Seniorråd er ikke inde over driften. Brugerråd på aktivitetscentrene Bruger- og pårørenderåd Udpeget af organisationerne på handicapområdet plus politikere. Brugerrådene har egne vedtægter, godkendt af Kommunalbestyrels en. Brugerrådet referer til institutionslederen. Brugerrådene kan kontakte forvaltningen løbende m.v. Råd af brugere og pårørende på plejecentre Inviteres f.eks. til møde af forvaltningen om revision af principper for samarbejde på centrene (vedtægter, betalingsmodeller etc. Forankret i det lokale samarbejde på den enkelte institution. Fokus på dialog og samarbejde på plejecentret. Institutionslederen Faste møder Brugerrådene er som oftest medspillere. Der kan også være uenighed mellem de tre råd, mellem rådet og Kommunalbesty elsens beslutninger, f.eks. om brugerbetaling. Der er 3 råd i alt. Der er ca. 7 medlemmer per råd (brugere) Ikke lovbestemt mere, men der er lovbestemt samarbejde med brugere og pårørende. Kommune har Rådene mødes ca. én gang om måneden. Hvert år er der på et husmøde (generalforsa mling), hvor der vælges medlemmer til rådet blandt de konkrete aktivitetscentre s brugere. Hvert år er der Beboerpårørenderåd, hvor der vælges medlemmer til rådet for to år (halvdelen på 15

16 besluttet at organisere samarbejdet i Beboerpårørenderåd. Høringsberettigede Seniorråd Handicapråd Kommunens brugere Høringsberettiget vedrørende alle forhold i forhold til ældre. Gælder også forhold om kollektiv trafik m.m. fra øvrige forvaltningsområder Høringsberettigede til alt vedrørende handicap Der træffes rigtig mange individuelle afgørelser. Ældreområdet gennemfører rigtig mange individuelle samtaler med borgere, også når de skal udskrives fra hospital. er rådets sekretær. Der samarbejdes med beboere og pårørende om hverdagslivet, arrangementer m.v. Herudover har hver beboer en kontaktperson. Mail. Hvis ikke muligt sendes det med papirpost. Mail til sekretariat et Borgeren informeres mundtligt i den konkrete samtale hvis det er muligt. Ca. 7 medlemmer per råd 3 beboere, 3 pårørende og personale. Seniorråd høres om standarder, budget, regnskab og meget andet. Seniorråd har interesser i mange udvalg. Samarbejdet er meget fleksibelt Der er en række krav i lovgivningen til en afgørelse, men området har fokus på at gøre dem mere forståelige for borgerne. valg per gang). 500 plejeboliger. Ca gange årligt Giver høringssvar til alle dagsordener i Social og Sundhedsudvalget høringer per år. Visitation til løbende ydelser (plejecentre, hjemmepleje og træning) Afgørelsen sendes til borgeren. Stort set alle ydelser kræver visitation. Områdets første møde med borgeren er en visitation. Det er vigtigt, at denne dialog er et godt udgangspunkt for et kommende samarbejde. Der er Når visitationen møder borgerne ude i borgernes hjem. Det er en grundlæggende regel at starte med at lytte til borgernes ønsker og håb m.v., hvad er vigtigt prioritering. Afgørelsen sendes til borgeren. Borgeren informeres i den konkrete samtale, hvis det er muligt. Der forventningsafstemmes med borgeren efter den faglige vurdering. Ønsker og behov skal balanceres med faglighed og Der visiteres årligt til ca timers hjemmepleje fordelt på et par tusinde borgere. Der visiteres årligt til ca. 300 boliger 16

17 Løbende hjælp Visitation til træning og Aktiv hver dag Forebyggen de arbejdet meget med, hvordan visitatorerne møder borgerne i visitationen - visitationskoncept. Hjælpen udmåles i pakker, fordi det giver en vis fleksibilitet. Når behov f.eks. svinger fra dag til dag. Det betyder, at det ikke bliver så rigidt i forhold til tidsrum. Borgere som får løbende hjælp fra Kommune bliver løbende revisiteret og får opfølgende besøg. Ældrepolitikken er rettesnoren, ikke blot et stykke papir. Udtrykker værdier for samarbejdet. Det uddannes nyansatte i og det følges op i kvalitetsstandarder og retningslinjer. Medarbejderne har godt kendskab til de ældrepolitiske værdier. Ældrepolitikken skaber en fælles ramme og forståelse for mål. Aktiv hver dag : Hvis borgeren har et behov for hjælp, men det vurderes at borgeren vil have behov for træning/supervision, tilbydes borgeren Aktiv hver dag (rehabilitering). Kommune tilbyder Visitatoren laver en faglig vurdering. Det der fylder mest i Ældreområdets praksis, er det daglige møde med borgerne i borgernes hjem. Her er der en tæt dialog og hjælpen gives i samskabelse med borgerne. Leverancer ne foregår én til én ude i borgernes hjem. viden. Praksis har udviklet sig over tid. Konceptet er indarbejdet i IT systemerne. Visitationen ender med, at der opstilles et mål for ydelsen. Den daglige dialog med borgeren er væsentlig. Alle brugere får en kontaktperson der er den, der går mest igen i plejen. Der opstilles mål sammen med borgeren, ud fra borgerens behov og der laves en handleplan. Der er global evidens for, at det virker. Dialogen tager udgangspunkt i Kommune har ca hjemmehjælps brugere, der i gennemsnit får timers hjælp om ugen Rengøring : revisiteres min.hvert andet år. Personlig pleje: revisiteres min. hvert år. Der er ca. 400 borgere, der modtager Aktiv hver dag Ca. 1/3 tager imod tilbuddet. 17

18 hjemmebes øg (tilbydes alle borgere over 75 år), én gang om året. forebyggende hjemmebesøg. Der er en fast skabelon til besøget, som har fokus på sundhed, kost, motion, boligindretning, samlevende, sociale relationer. 5 veje til et godt liv, som er fem enkle principper, der bygger på forskningsbaser et viden om, hvordan glæden i hverdagslivet og mulighederne for et godt liv øges. Vi sender brev ud om, at de kan henvende sig. Der tages skiftende temaer op i forbindelse med forebyggende hjemmebesøg, f.eks. depression, motion, fald m.v. Aktivitetscentrene Det kræver ikke visitation at komme på aktivitetscentrene; men det kræver en tilmelding at gå til en bestemt aktivitet. Centrene har også et væresteds formål. Centrene har et forebyggende, aktivitetsskabende og netværksdannende formål. Dialogen tager udgangspunkt i borgerens ønsker F.eks. hold om IT, motion, husgerning og alle andre interesser. Centrene er forebyggende, sundhedsfremmende og netværksskabende (med it på programmet er centrene også blevet kompetenceudviklende). Antal daglige brugere på aktivitetscentre ne: Fokus på at forebygge behov for hjælp og gøre brugerne aktive og selvhjulpne. Der er rigtigt mange frivillige på centrene. 18

19 Bred kommunikation til borgerne Ældreområdet samarbejder med Seniorråd om Senior Nyt. Det der sker i Ældreområdet står i Seniornyt. Arrangementer i Ældreområdet annonceres i avis, på plakater, biblioteker, lægepraksis og hjemmesiden. Der er ofte journalister til stede ved arrangementerne. Ellers sender området en pressemeddelse. Senior sund og aktiv (en temadag hvert andet år) Senioreftermiddag med Seniorråd (årligt) Rigtig mange arrangementer på aktivitetscentrene for ældre. F.eks. kommunikeres Kommunes mål og strategier her. Der er meget uformel dialog bl.a. med politikere. Der er mange uberettigede myter om hvor dårlig ældreplejen er, det vil området gerne deltage i og rette op på. I det konkrete møde med borgerne bliver medarbejderne modtaget positivt. Hjemme Siden. Avisen Pjecer (Området prøver at begrænse det, men fortsat et behov for papir. Det er med til at flytte borgerne). Alle centrene har beboerblade om deres tilbud. Tilsvarende på aktivitetscentrene. Nogle pjecer m.v. udgives sammen med Frivilligcent er & Selvhjælp. De ældre er rollemodeller for hinanden. Meget frygt i retorikken om ældreplejen i Danmark. Ældreområdet har en kommunikations medarbejder ansat. Der er en stor kommunikations opgave på området. Ældreområdet afholder møder på aktivitetscentrene sammen med Borgerservice om digitalisering og fritagelsesmulighed. Ved valg er der rigtig mange aktiviteter på 19

20 aktivitetscentrene. Støttegrupp er til pårørende Samarbejds parter og frivillige Ældreområd et samarbejder med en række interesseforeninger Frivillige Tæt samarbejde med andre kommuner Støttegrupper for pårørende til borgere med demens og hjerneskade. Ældresagen Frivilligcenter & Selvhjælp Pensionistforeningen Patientforeninger (f.eks. Diabetesforeningen) Ældreområdet har frivillige tilknyttet alle vegne - alle aktivitetscentre, alle plejecentre, alle initiativer og projekter. Der er en venneforening på næsten alle plejecentre. 3 kommune samarbejde (Lyngby og Gentofte Kommune) 4K (3K + Gladsaxe Praksis er inddragende, medbestemmende og samskabende. Det betyder, at dialogen er indbygget/integrere t og indgår i arbejdet. 1-4 gange årligt med de forskellige foreninger. Indgår i tæt samspil med frivillige ved alle Kommunes aktiviteter. Så der er ikke behov for et formeldt samarbejdsforu m. De pårørende bliver set og hørt og kommer af med deres bekymringer. Det virker forebyggende og det støtter familiens liv. F.eks. juleaftenholdet og røgalarmtjenesten. Områdets mange aktiviteter er tilbud og ville ikke kunne fungere uden den meget store indsats fra frivillige. Der leveres en meget stor indsats. Træningssamarbejde fælles kvalitetsstandarder, kompetenceudvikling, nogle tilbud ligger i de andre kommuner. Samarbejde om sygeplejefaglig udvikling. Stort Ældreområdet stiller faglige kompetencer til rådighed et par gange om måneden. Ca træningsbruge re i hver kommune. 20

21 Kommune) samarbejde om velfærdsteknolo gi bredt. 9K planområde midt (Klyngesamarbejde ift. Region Hovedstaden) 29K kredsen af kommuner i Region Hovedstaden Primært sundhedsområdet. Der vil fremadrettet være én fælles sundhedsaftale for denne gruppe fremfor 29. Forskningsprojekter Borgermøder Samarbejde med private virksomheder Kommune har lånt et plejecenter af Hørsholm Kommune. Københavns Universitet (hverdagsrehabliteri ng) Syddansk Universitet (velfærdsteknologi) Velkommen til nye borgere Møde for nye seniorer Begge dele er meget populære. Om udvikling af initiativer (f.eks. APP Tag med! ). Vi ved fra sundhedsprofilen, at mange er ensomme. Et af hver per år. Initiateket Samarbejde med alle Om praktikpladser m.v. Initiateket er kommet med en idé til en forretningsplan, hvor Ældreområdet er sparringspartner Ca. 200 elever årligt. 21

22 skoler, som leverer elever Foredrag og undervisning KL Social- og Sundhedsskolen i Ballerup. Metropol En del ude at fortælle og undervise om Kommunes praksis. Frontløber på hverdagsrehabiliteri ng. KL samarbejde 22

23 Interviewperson: Lissi Målgruppe kategori: Psykiatri og Handicap Udvidet borgerinddragelse Psykiatri og Handicap har valgt at udvide borgerinddragelsen i forhold til de fælles retningslinjer. Et eksempel er byggeprojekt vedrørende etablering af Støtte- og Aktivitetscenter i Holte, hvor der afholdes workshops, hvor alle nuværende brugere er inviteret til at deltage i udarbejdelsen af byggeprogram. Et andet eksempel er, at området inviterer brugere og borgere med på studieture. Fx var der to brugere med på en studietur til USA. De to brugere deltog i afrapporteringen efterfølgende på lige fod med alle andre. Det er praksis i området, at de brugere, som kan klare sig selv og har overskud til det, bruges som forandringsagenter og ambassadører. Den primære udfordring ift. borgerinddragelse er, at det kan være svært at få borgerne til at møde op og engagere sig i arbejdet. Det er ofte de samme, der møder op. Indsats i nyt perspektiv Aktiviteterne i den psykosociale indsats på Psykiatri og Handicaps område er under omlægning. Der er i denne forbindelse fokus på den ny viden om, at en tredjedel af borgerne med psykiske vanskeligheder kommer sig helt og bliver raske, og en tredjedel kommer sig delvist. Dette er i modsætning til gammel lærdom, hvor antagelsen var, at disse sygdomme var permanente. Psykiatri og Handicaps praksis tager udgangspunkt i en antagelse om, at borgeren bliver rask igen og borgerne skal selv tage ansvar for dette med den fornødne støtte. I denne forbindelse er der iværksat kompetenceudvikling af medarbejdere og brugere, hvor der undervises, i hvordan brugere og medarbejdere sammen får tilrettelagt en støtte, som tager udgangspunkt i et rehabiliterende perspektiv med fokus på borgernes egne recoveryproces.. Denne tilgang har givet rigtigt gode resultater.. Et eksempel er en borger, som i 35 år troede, at hun var permanent psykisk syg. På kurset opdagede hun, at hun kunne vælge noget andet, og ændrede sit liv fuldstændigt. Fokus på medborgerskab i lokalmiljøet og foreningslivet Psykiatri og Handicap har sat fokus på lokalmiljøet og medborgerskabet gennem bl.a. projekt Nye veje i lokalområdet. 23

24 Projektet er forankret i et boligområde. Udgangspunktet er De fem veje til et godt liv, som er fem enkle principper, der bygger på forskningsbaseret viden om, hvordan man kan få mere glæde i hverdagslivet og mulighederne for et godt liv øges. Der er ansat en boligsocial medarbejder, som står for projektet sammen med boligselskabets bestyrelse, og Boligkontoret Danmark. Udviklingen sker i tæt samarbejde med borgerne i området. Fokus i projektet er på det gode naboskab mellem borgere med psykiske vanskeligheder og de øvrige beboere. Projektet skal bl.a. støtte at borgere med psykiske vanskeligheder inkluderes i lokalmiljøet, så de kan føle sig nyttige og så andre beboere i området betragter dem som medborgere som alle andre. Et andet eksempel er et indledende samarbejde med Handicaprådet og Kommunens Kulturområde om, hvordan de frivillige foreninger kan modtage borgere med psykiske sygdomme. Målgruppe Sigte Kanal Kommentar Mængde/ kadence Formel dialog beskriv indhold og interne retningslinjer Uformel dialog beskriv indhold Bestyrelser og råd Handicaprådet Brugerråd Psykiatri og Handicap står for sekretariatsbistanden til Handicaprådet. Handicaprådet rådgiver Kommunalbestyrelsen i handicappolitiske spørgsmål. Brugerråd er ikke lovpligtigt. Der foreligger kommunalt besluttede vedtægter Handicaprådet spiller en vigtig rolle i udarbejdelsen af fx Handicappolitikken. Rådet har 8 medlemmer udpeget af Kommunalbestyrelsen: 3 er indstillet af Danske Handicaporganisationer (DH), 1 er indstillet af lokale foreninger udenfor (DH), 4 er udpeget blandt Kommunalbestyrelsens medlemmer. Der hvor brugerne selv kan deltage i et råd, og de vedtager, at der ikke skal være et pårørenderåd, er der alene et brugerråd. Handicaprådet holder møde ca. hver anden måned. Der er ikke brugerråd de to steder, hvor der er pårørenderåd. Der er 6 8 Brugerråd 24

25 Pårørende råd Byggeudvalg Høringsberettigede Handicaprådet Pårørenderåd er ikke lovpligtigt. Der foreligger kommunalt besluttede vedtægter Der deltager repræsentanter fra brugere, borgere, Handicaprådet samt medarbejdere fra dag- og botilbud og forvaltningen i byggeudvalg Handicaprådet bliver hørt om så godt som alle planer, projekter og standarder Indimellem inddrages Handicapr ådet i andet, bl.a. brugerund ersøgelse blandt brugere. Her har rådet en repræsent ant i arbejdsgruppen Der er kun pårørenderåd de steder, hvor beboerne ikke selv kan svarer for sig selv. Byggeudvalget står for udarbejdelsen af byggeprogram. Rådet bliver bl.a. hørt om: Det årlige budget Flytning af aktiviteter Alt vedrørende byggerier Kvalitetsstandarder Projekter Retningslinjer Rådet orienteres om: Klagesagsredegør elser Ydelsesbeskrivelse r Årsrapport vedrørende: magtanvendelse, tilsyn, støtte, kontaktpersonsordning, specialundervisning og ventelister Kommunen har to pårørenderåd i alt. Byggeudvalget mødes det antal gange der er behov for i forhold til at udarbejde et byggeprogram. Det kan være fra 4 5 møder til møde alt efter opgavens størrelse. Kommunens brugere Den indledende kontakt med borgerne Forvaltningen bliver ofte kontaktet, af familie eller naboer vedrørende Hvis sagsbehandleren vurderer, at borgeren er til fare for sig selv eller andre, så kontaktes behandlingssystemet. Det er en læge som 25

26 Visitation til ydelser Forvaltninge ns løbende dialog med brugerne borgere med psykiske problemer. Nogle borgere vil ikke tale med sagsbehandlere n, så opsøges borgerne i hjemmet. Nogle gange skabes der kontakt, og nogle gange vil borgeren passe sig selv. Og det har de ret til. Formål og mål står i bevillingen og borgeren tilbydes en handleplan. Psykiatri og Handicap bevilliger ikke støtte, før borgerne er udredt efter voksenudredningsmetoden. Området foretager løbende opfølgning på indsatsen til borgerne. Det er et princip i Psykiatri og Handicap, ikke at tale om borgerne, man taler med borgerne. Det skal tage stilling til, om borgeren skal tvangsindlægges. Forvaltningen kan opfordre politi og læger til at handle, men det er ikke kommunens ansvar. Nogle tror, at forvaltningen både er lovgivende, udøvende og dømmende magt. Området kan foretage magtanvendelse ud fra en positivliste jf servicelovens regler. alt andet har de ikke ret til. Ved anvendelse af voksenudredningsmeto den tolkes der ikke med på borgerens behov. Der er fokus på borgerens synspunkter. Sagsbehandleren vurderer, men tolker ikke på borgerens ytringer. Metoden sætter fokus på borgerens helt egen vurdering af, hvad udfordringen er. Det betyder, at borgeren ikke får en bevilling, som er ukendt og uforståelig, da alt er aftalt sammen med borgeren. Der bliver hermed ikke sat noget i gang, som borgeren ikke har lyst til. Der følges både op hos borgere, som får socialpædagogisk støtte i hjemmet og hos borgere, som er på et bosted. Selvom borgeren bor i Jylland eller på Bornholm besøger forvaltningen dem mindst en gang om året. Der følges op mindst én gang om året. 26

27 betyder, at der ikke holdes møder om borgeren uden borgeren er inviteret til at deltage. Dette er et lovkrav, men områdets holdning er også, at der ikke kommer noget ud af dialogen, hvis de ikke får borgerens perspektiv med. Den løbende hjælp Åbne borgermøder Hjælpen tildeles ud fra kvalitetsstandar der og ydelsesbeskrivelser.. Ydelsesbeskrive lsen beskriver omsorg og aktivitet. Plejepersonalet har en pædagogisk plan for, hvilke metoder der skal anvendes og, hvordan de skal nå i mål. Dette fremgår af handleplan og bevilling. Politiker, mål og visioner: starter med åbne borgermøder. Som regel er det medarbejdere og brugere der I botilbuddene følger de op de pædagogiske planer løbende. Der inviteres nogle udvalgte repræsentanter til borgermøderne, men alle må komme. Møderne annonceres i Avis og Frederiksborg amts Psykiatri og Handicap har 150 borgere på bosteder udenfor Kommune. Når der er politikker eller andet, som skal udarbejdes. I RK tid har der været 5 27

28 deltager, men det sker også, at borgere som ikke er brugere deltager. Avis. Området skal fx til at udarbejde pårørendepolitik, hvor mange er inviteret. De fremmødte inviteres til at deltage i en arbejdsgruppe. 6 borgermøder. Eks. En borger på 75 år, som havde haft en psykisk syg ægtefælle mødte op på et borgermøde og fortalte om sine erfaringer. Resultatet var to pjecer om, hvad man selv kan gøre som psykisk syg eller pårørende. Hvor kan man henvende sig? Hvad kan man få fra det offentlige? og hvad kan man få andre steder? Henvendels er om psykisk syge borgere fra tredje part (nabo, pårørende mv.) Informations møder på institutioner Psykiatri og Handicap gør meget ud af at forklare, hvad forvaltningen kan og ikke kan. Der er en tæt dialog med boligselskaberne om udfordringer med psykisk syge beboere. Området holder løbende møder med boligselskabernes medarbejdere. Opsøgende arbejde Boligselska berne er hurtige til at kontakte kommunen, hvis en borger får et problem. Hvis en borger fx ringer og oplyser, at de oplever problemer med en nabo, fx, fordi pågældende isolerer sig eller larmer m.v. følger forvaltningen op. Nogle steder bruger Bostederne meget tid på de pårørende, det er ikke alle pårørende, som har forståelse for, at de ikke kan bestemme over deres børn, når barnet er r fyldt 18 år. I forbindelse med projekt Fremskudt sagsbehandling, laver området opsøgende arbejde, hvor der bliver fortalt om problemstillinger og muligheder for hjælp på Faste møder med boligselskaber en gang om året. Og uformelle møder løbende. 28

29 Pjecer Information fra Rusmiddel- Rådgivninge n Borgermøde for nye borgere i kommunen Samarbejds parter og frivillige Samarbejde med andre kommuner Samarbejde med boligforenin ger Årligt møde med SIND (den lokale afdeling) Deltager på fx Forældreforeningens arrangement er Området har en lang række pjecer til den brede befolkning Rusmiddel- Rådgivningen fortæller løbende om tilbud til borgere med misbrugslproblemer mv. Psykiatri og Handicap har en stand på mødet. Kommunerne køber hinandens botilbud 4K samarbejde: Samarbejde på misbrugsområdet. Satspuljemidler til familiebehandling. Projekt nye veje i lokalområdet SIND sidder i byggeudva lget bl.a. ved Dronninggårds Allé Der er en aftale med Forældreforeningen om, at de konktakter forvaltning en, hvis foreningen oplever emner, Pjecerne kan findes via hjemmesiden gymnasier, hos politiet, på sygehuse mv. Har løbende annoncer i ugeavisen Der er ikke så stor interesse på dagen, men det giver synlighed. Kommune har indgået aftale med Lyngby-Tårbæk kommune om, at Kommune kan anvende Lyngby- Tårbæk Kommunes akut tilbud til psykisk syge. En gang om året + årligt møde. 29

30 Voksenudrednings metoden Voksenudredningsmetoden blev udviklet af kommunerne sammen med Socialministeriet som der er behov for at drøfte. Kommune var med i den tværkommunale arbejdsgruppe, og områdechefen var med i ministeriets styrgruppe i forbindelse med udarbejdelse af metoden. Interviewperson: Allan Carstensen Kategori: Borgerservice Teknik og Miljø Generelt om kanaler Teknik og Miljø benytter primært digitale kanaler som , digitale blanketter og hjemmesiden i deres kommunikation med borgerne. Andre væsentlige kanaler er digitale nyhedsbreve og SMS tjeneste. MobilRuden bruges meget, da borgerne her har mulighed for at give kommunen et praj, uden de skal logge ind med NemID. Hvad angår ikke digitale kanaler benyttes papirbreve mindst muligt. Området anvender derimod fysiske pjecer samt fysisk skiltning i stort omfang. På de steder i kommunen, hvor fx vejarbejde foregår, opstilles skilte, som indeholder grundig information om projektet, og har QR koder, så borgerne kan finde yderligere information. Området anvender samtidig QR til information om oplevelser, fx med mulighed for at få information om oplevelser på en given naturrute. Området benytter alene kommunens fælles hjemmesider og har ingen selvstændige hjemmesider. Hvad angår de sociale medier, anvendes disse mindst muligt, da det kræver mange ressourcer i forbindelse med opfølgningen. Dog anvendes de sociale medier til tider via Kommunikationsafdelingen. Området udsender desuden mange pressemeddelser. Målgruppe Sigte Kanal Kommentar Mængde/ kadence 30

31 Formel dialog beskriv indhold og interne retningslinjer Uformel dialog beskriv indhold Bestyrelser og råd Høringsberettigede Dialog med høringsberettigede Teknik og Miljø har ikke nogle formelle bestyrelser og råd, som de servicerer Området har høringer hver gang der laves dispensation eller høringsberettiget afgørelse i politisk udvalg (alle høringer er politisk behandlet) Alt efter hvilken lovgivning, der ligger til grund for høringen, er forskellige organisationer høringsberettiget. De direkte berørte parter er høringsparter i forbindelse med konkrete tiltag fx byggeri og anlæg. Høringer følges ofte op af anden dialog, men når høringen er rent formeldt, har området ingen yderligere dialog. Hvis det er en politik der skal godkendes, indkalder området også til en høring. Hjemmesiden Høringer ligger udenfor områdets overordnede informationsstrategi. Høringer kommer ikke længere i avisen. Det kan være en ulempe, at man kun rammer dem, som bruger hjemmesiden. Danmarks Naturfredningsforening er Teknik og Miljøs primære hørringspart. Der er en god dialog om udfordringer i kommunen med foreningen, og den generelle holdning til naturen. Andre foreninger som fx: Dansk Ontologi forening, Danmarks Lystfiskerforening mv. kan også være hørringspart høringer per år. Ca svar per høring. Alt efter emne fx : Ny fjernvarme: ingen svar. Miljøvurderi ng: op til 50 svar Vasevej: op til flere hundrede svar Der er høringer hos Danmarks Naturfrednings forening ca. én gang om måneden Der afholdes møder med Danmarks Naturfrednings forening ca. en gang i kvartalet. Offentliggørelse af alle høringer Alle høringer offentliggøres bredt på hjemmesiden. Hjemmes iden Der arbejdes med at gøre høringerne meget åbne, med mulighed for at komme med kommentarer på hjemmesiden. Dette er åbent for alle. Muligheden bliver brugt i et vist omfang. 31

32 Borgermøde r som opfølgning på høringer Der hvor der en bred borgerdialog og mange interesser, gennemfører forvaltningen altid et borgermøde i høringsperioden. Fx om Vasevej, en sti omkring Sjælsø eller klimatilpasningspl an. Fysiske møder Løsningen har den fordel, at andre borgere kommer med modargumenter på fx meget kritiske borgeres indlæg. Det bliver hermed tydeligt, om den enkelte borgeres synspunkt er bredt funderet. De mest konstruktive borgermøder er dem med åbent hus arrangement, så borgerne kan komme og gå som det passer dem fx fra og tage en dialog med medarbejdere, som har kendskab til projektet. Resultatet er, at borgerne får god information og vi får bedre kendskab til borgernes behov og ønsker. Kommunens brugere Dialog med borgere med konkrete behov Alle borgere i kommunen er brugere i Teknik og Miljø, da alle er brugere af veje mv. Området er i dialog med borgere, som har konkrete behov vedrørende fx affald, skadedyr, hærværk, grønne områder, veje etc. Området bruger rigtig meget hjemmesi den i brugerdia logen. Alt hvad der kan køre digitalt kører digitalt. Selvbetje ningsløsn inger på hjemmesi den En lang række pjecer Det kan være en udfordring, hvis der kun møder utilfredse borgere op (fx TRI rude). Området har rigtig mange selvbetjenings løsninger, giv et praj, affald, hærværk, løsninger for næsten alt, hvad området har med at gøre. Løsningerne sikrer, at borgernes På de ca. halvandet år, Gi og et praj har fungeret, er der modtaget omkring 800 henvendelser 32

33 om regler mv. som borgerne kan få på kommun en henvendelser bliver registreret og journaliseret automatisk Orientering om tiltag, arrangement er og projekter Informations brev via grundejerfor eningerne Borgermøde r om Vasevej Området orienterer løbende grupper af borgere om konkrete tiltag og arrangementer herunder vejarbejde, sportsarrangemen ter eller anlægsprojekter De borgere, som er direkte berørte af fx et sportsarrangemen t orienteres. Bred information om det borgeren selv skal huske og generel information fx hækklipning, fortovvedligehold For borgere som er direkte berørte Når særlige grupper skal orienteres om fx ny cykelsti på deres vej, istandsættelse af kommunale fællesveje, anlæg af fx rundkørsel, går fx to medarbejdere ud på den berørte vej. Medarbejderne går i direkte dialog med borgerne og sørger som regel for at ringe på alle døre på vejen. (dette sker udenfor normal arbejdstid) Løbende møder med borgere på kommun en NemPost Husomde lte breve SMS tjeneste Annoncer i avisen Hjemmes iden Tilstedev ærelse i lokalmiljø Informati onsbrev (digitalt) Fysiske møder Følges Hvis kommunens står for orienteringen udsendes der et brev (via NemPost) Ofte pålægges entreprenøren at omdele et brev /sedler) til alle, som bor i området ved vejarbejde mv. Ved fx sportsarrangementer pålægges arrangøren at omdele brev til berørte parter samt at opsætte skilte på ruten mv. Teknik og Miljø godkender planen og følger op på hjemmesiden. Ved opstart af nye projekter anvendes SMS service til at kontakte borgere, som bor i et specifikt geografisk område. Går ud til 60 grundejerforeninger plus enkeltpersoner, som ønsker at få brevet Borgerne bliver fx informeret om, hvem er entreprenøren? hvad skal du selv gøre? Der udsendes SMS til borgere ca. 3-4 gange om måneden vedrørende projektstarter. Der finder et sportsarrange ment eller et andet lignende arrangement sted ca. én gang om ugen (ca. 40 gange per år) et eller andet sted i kommunen (stort og småt) Medarbejde er tilstede ude på vejene til dialog ca gange per år. 4 gange om året 33

34 Borgermøder om klimatilpasning Samarbejds parter og frivillige Fast tværkommu nalt samarbejde Borgermøder om fx kvarterløft, hvordan kunne I deltage med private initiativer. Fælles initiativ med Danmarks Naturfredningsfor ening. På det seneste er forsyningsselskab erne også blevet involveret. 4 k samarbejde med Gentofte, Lyngby, og Gladsaxe Miljøsamarbejde (4 K plus Frederiksborg, Herlev, Albertslund) MilSam (miljøsamarbejde mellem alle kommuner i det tidligere Frederiksborg Amt) Udover borgermøder stemmer kommunens medarbejdere dørklokker, stille landskabsarkitekt til rådighed, og er ude i marken for at vise projektet frem op af løbende kommuni kation Fysiske møder hvornår sker hvad? Der er et krav om borgerdialog om klimatilpasning, og vi har valgt at inddrage så meget som muligt for at styrke det private initiativ. Partnerskabsmodel mellem kommunen, borgerne og forsyningsselskaber. Eksempler på fælles projekter i 4 K: Gravetilladelser Fælles udbud Visiteret kørsel Vinterregulativ Parkeringsservice Vejsyn, private fællesveje Fælles it Ca. 7 arrangementer i denne sammenhæng i Mindst en gang om måneden Samarbejde med virksomhede r og foreninger 2 Kommune samarbejde med Gentofte om digitale løsninger på det tekniske område Samarbejde med Nordforbrændinge n. I samarbejde med Allerød, Hørsholm, Fredensborg Samarbejde med Vi informerer jævnligt grundejerforening erne for at komme ud til borgerne Området har et samarbejde med foreningen om Vi elsker vores by vedrørende fx problemstillinger i bymidten 34

35 DONG om belysning Løbende samarbejde med handelstandsforeninger fx omkring Sjælsøstien (Allerød, Hørsholm og Kommuner) Styringsdialog med boligforeningerne Projektsamarbejder med andre kommuner om fælles projekter Styringsdial og med almene Boligforenin ger Samarbejde med Vejdirektorat et KKN (Kommune kontakt nord) Teknik og Miljø er tilsynsmyndighed på noget af det Vejdirektoratet laver, samarbejde om kommunikation om udvidelse af fx motorvej På tværs af kommuner om den kollektive trafik om ruter mv. + Movia Løbende dialog Fysiske møder Møder Gennemgang af regnskaber, for at sikre at der sættes tilstrækkeligt af til vedligeholdelse Kommunen holder styr på alle borgerhenvendelser også dem til vejdirektoratet Årligt Hver 2. måned Gentofte Lyngby- Taarbæk Gladsaxe Ballerup Herlev Furesø Interviewperson: Birgitte Kortegaard Kategori: Borgerservice Byplan Det gode naboskab Byplanudvalget har defineret et langsigtet mål om det gode naboskab, som lægger op til et partnerskab mellem kommunen, borgeren og lokalområdet. Det der ofte sker i dag er, at Byplan får en klage over en nabo, som bygger for højt, ikke passer sin have etc. Det forvaltningen ofte oplever, 35

Udkast til reviderede kriterier for tildeling af tilskud 18

Udkast til reviderede kriterier for tildeling af tilskud 18 Udkast til reviderede kriterier for tildeling af tilskud 18 Kvalitetsstandard Servicelovens 18 Hvad er indsatsens lovgrundlag Serviceloven kapitel 5 Brugerinddragelse, rådgivende samarbejdsorganer m.v.

Læs mere

Dialogbaseret aftalestyring. mellem Organisationen for voksne udviklingshæmmede Gældende i perioden 1.04.2012 til 31.12.2013.

Dialogbaseret aftalestyring. mellem Organisationen for voksne udviklingshæmmede Gældende i perioden 1.04.2012 til 31.12.2013. Dialogbaseret aftalestyring mellem Organisationen for voksne udviklingshæmmede Gældende i perioden 1.04.2012 til 31.12.2013 Ballerup Kommune 1. Præsentation af aftaleenheden Formål Organisationen tilbyder

Læs mere

Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område

Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område Indledning I Horsens Kommune er der en lang tradition for at løfte i flok på social- og sundhedsområdet. Mange borgere i Horsens Kommune bruger en del

Læs mere

Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte.

Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte. Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte. Lovgrundlag: Ydelser indenfor socialpædagogisk støtte 85 i Lov om Social Service (LSS). Hjælp til varetagelse af personlig hygiejne Strukturering af opgaver

Læs mere

Kvalitetsstandard 85

Kvalitetsstandard 85 Baggrund og formål Social og Sundhedsforvaltningen i Middelfart Kommune har siden primo 2013 arbejdet med kvalitet, udvikling og styring af 107 og 85 indenfor handicap og psykiatriområdet. Det overordnede

Læs mere

Dagsorden. Pkt. 1. Godkendelse af dagsordenen. Pkt. 2. Økonomi. Pkt. 3, Høringssvar. Pkt. 4. Orientering fra formanden.

Dagsorden. Pkt. 1. Godkendelse af dagsordenen. Pkt. 2. Økonomi. Pkt. 3, Høringssvar. Pkt. 4. Orientering fra formanden. MødeNr 10 Mødetype Ordinært møde Dato - Tidspunkt 24. oktober 2014 kl. 9.30 12.30 Sted Grønnegadecentret 1. sal Nellike Deltagere Alle med undtagelse af Finn Frandsen Referent Birgit Vejby Afbud Finn Frandsen

Læs mere

Guldborgsund Kommunes Kvalitetsstandard

Guldborgsund Kommunes Kvalitetsstandard Guldborgsund Kommunes Kvalitetsstandard For Lov om social service 108 Længerevarende botilbud Vedtaget af Byrådet, d. 22. marts 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. Forudsætninger... 3 1.1 Lovgrundlag for tilbud...

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

Kvalitetsstandard for ophold i botilbud på handicap- og psykiatriområdet (Servicelovens 108)

Kvalitetsstandard for ophold i botilbud på handicap- og psykiatriområdet (Servicelovens 108) Myndighedsafdelingen Kvalitetsstandard for ophold i botilbud på handicap- og psykiatriområdet (Servicelovens 108) Godkendt i Kommunalbestyrelsen den 12. november 2013 Acadre doc. 150820-13 1. Indledning

Læs mere

Handicaprådet. Årsberetning 2013

Handicaprådet. Årsberetning 2013 Handicaprådet Årsberetning 2013 Indledning I forbindelse med kommunalreformen og i henhold til Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område 37a nedsatte sammenlægningsudvalget for den 22.

Læs mere

Kanalstrategi for Ballerup Kommune

Kanalstrategi for Ballerup Kommune BORGERSERVICE Dato: 26. november 2012 Tlf. dir.: 4477 2875 E-mail: hkb@balk.dk Kontakt: Hanne K. Bahnsen Sagsnr.: 2012-13478 Dok. nr.: 2012-206147 Kanalstrategi for Ballerup Kommune Strategi for effektiv

Læs mere

Politik for brugerindflydelse og pårørendesamarbejde

Politik for brugerindflydelse og pårørendesamarbejde Politik for brugerindflydelse og pårørendesamarbejde Det er med glæde, at vi nu kan præsentere Ballerup Kommunes politik for brugerindflydelse og pårørendesamarbejde. Politikken skal styrke brugernes indflydelse

Læs mere

Overordnet kvalitetsstandard 2014

Overordnet kvalitetsstandard 2014 Overordnet kvalitetsstandard 2014 Skive Kommune Myndighedsafdelingen Forord Skive Kommunes overordnede kvalitetsstandard beskriver den personlige og praktiske hjælp mm., som borgeren kan få fra kommunen.

Læs mere

HANDICAPRÅDET FOR NORDFYNS KOMMUNE

HANDICAPRÅDET FOR NORDFYNS KOMMUNE HANDICAPRÅDET FOR NORDFYNS KOMMUNE REFERAT FRA MØDE NR. 28 TIRSDAG DEN 8. DECEMBER 2009, KL. 16.30 PÅ SØNDERSØ RÅDHUS, MØDELOKALE 3 Handicaprådet 8. december 2009 Side: 2 Fraværende: Til behandling forelå:

Læs mere

ÆLDREPOLITIK. Vision: Et godt og aktivt liv

ÆLDREPOLITIK. Vision: Et godt og aktivt liv ÆLDREPOLITIK Vision: Et godt og aktivt liv Forord til Ældrepolitikken: Der skal sikres en konstant respektfuld dialog med de ældre om hvilke ønsker og forventninger de har til livet hverdagen denne dag!

Læs mere

Proces for udarbejdelse af strategi for Albertslund Biblioteks arbejde med medborgerskab

Proces for udarbejdelse af strategi for Albertslund Biblioteks arbejde med medborgerskab Udviklingsforum: Medborgerskab og bibliotekerne Synopsis Albertslund Bibliotek Proces for udarbejdelse af strategi for Albertslund Biblioteks arbejde med medborgerskab Problemformulering: Hvad skal processen

Læs mere

132 Evaluering af orienteringsmøderne om folkepension den 10. november 2011

132 Evaluering af orienteringsmøderne om folkepension den 10. november 2011 Dagsorden til mødet i Seniorrådet den 22. november 2011 kl. 09:00 i Teglgården, Kirkevej 9, Als Pkt. Tekst Åbne dagsordenpunkter 124 Godkendelse af dagsorden 125 Godkendelse af referat fra seneste møde

Læs mere

Kvalitetsstandard for hjælp og støtte efter Servicelovens 85 2015

Kvalitetsstandard for hjælp og støtte efter Servicelovens 85 2015 Kvalitetsstandard for hjælp og støtte efter Servicelovens 85 2015 21. april 2015 Center for Handicap & Psykiatri Torvegade 15 4200 Slagelse Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Lovgrundlag... 3 2.1.

Læs mere

TEMADAGE OG KONFERENCER

TEMADAGE OG KONFERENCER Spørgeskema til ældreråd, januar 2013 I spørgeskemaet bruges betegnelsen ældreråd for såvel ældre- som seniorråd. Kan KUN besvares elektronisk se link i mail. Navn på kontaktperson: Tlf.: E-mail: Kommune

Læs mere

Plejeboliger og ældre- og handicapegnede boliger

Plejeboliger og ældre- og handicapegnede boliger Plejeboliger og ældre- og handicapegnede boliger Pleje- og ældre/handicapboliger Hedensted Kommune har plejeboliger på plejecentre spredt rundt i kommunen, og boliger der er specielt indrettet til ældre

Læs mere

Sundheds- og omsorgsområdet. De kommunale tilsyn i plejeboliger

Sundheds- og omsorgsområdet. De kommunale tilsyn i plejeboliger Sundheds- og omsorgsområdet De kommunale tilsyn i plejeboliger Årsrapport 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Det overordnede formål med de kommunale tilsyn...3 3. Gennemførelse af det kommunale

Læs mere

Referat af møde i LBR Syddjurs tirsdag den 20. maj 2008 på Jobcenter Syddjurs

Referat af møde i LBR Syddjurs tirsdag den 20. maj 2008 på Jobcenter Syddjurs Til LBR Syddjurs Bugtrupvej 31 8560 Kolind Tel +8753 5440 jobcenter@syddjurs.dk www.jobnet.dk Dato: 21. maj 2008 Sagsbeh.: Helle Dueholm Direkte nr.: 8753 5131 E-mail: hd@syddjurs.dk Referat af møde i

Læs mere

Årsberetning for Samværs- og Aktivitetsstedet Hjorten 2014 2015

Årsberetning for Samværs- og Aktivitetsstedet Hjorten 2014 2015 Årsberetning for Samværs- og Aktivitetsstedet Hjorten 2014 2015 Mål for 2014 Evaluering af mål A: Arbejde med den narrative metode og brugen af FIT Da erfaringerne fra 2013 med den narrative metode og

Læs mere

Boliger til midlertidig ophold Lov om Social Service 84 stk.2

Boliger til midlertidig ophold Lov om Social Service 84 stk.2 Sundhed & Omsorg Kvalitetsstandarder Kvalitetsstandard Lovgrundlag Visitation Målgruppe Boliger til midlertidig ophold Lov om Social Service 84 stk.2 Alle kan henvende sig direkte til Sundhed & Omsorgs

Læs mere

November 2014. Retningslinier for bruger- og pårørenderåd Inddragelse i Handicapafdelingens dag- og døgntilbud. Center for Handicap og Psykiatri

November 2014. Retningslinier for bruger- og pårørenderåd Inddragelse i Handicapafdelingens dag- og døgntilbud. Center for Handicap og Psykiatri November 2014 Retningslinier for bruger- og pårørenderåd Inddragelse i Handicapafdelingens dag- og døgntilbud Center for Handicap og Psykiatri INDHOLDSFORTEGNELSE Lovgrundlag - Serviceloven 3 Handicappolitikkens

Læs mere

Information om hjemmehjælp

Information om hjemmehjælp MYNDIGHED, STRUER KOMMUNE Myndighed, Sundheds- og Ældreområdet Voldgade 14 C, 7600 Struer Tlf.nr.: 9684 8319-9684 8318 9684 8316-9684 8315 Telefontid: 8.00-9.00 og 12.00-13.00 Fax nr.: 9684 0304 E-mail:

Læs mere

ÆLDRERÅDET. Dato: 11. marts 2015 Dokument: Årsberetning 2014

ÆLDRERÅDET. Dato: 11. marts 2015 Dokument: Årsberetning 2014 , ÅRSBERETNING 014 : Indledning Møder og arrangementer Ad hoc gruppe, følgegrupper og kontaktpersoner 60PLUS Budget / Kvalitetsstandarder Høringer Tilsyn Regionsældreråd DANSKE ÆLDRERÅD Fremtiden ÆLDRERÅDET

Læs mere

Helsingør Kommunes kvalitetsstandard for Lov om Social Service 97 Ledsagelse Godkendt af Socialudvalget 2. december 2014

Helsingør Kommunes kvalitetsstandard for Lov om Social Service 97 Ledsagelse Godkendt af Socialudvalget 2. december 2014 Center for Særlig Social Indsats Helsingør Kommunes kvalitetsstandard for Lov om Social Service 97 Ledsagelse Godkendt af Socialudvalget 2. december 2014 1 Indhold 2 Forudsætninger... 3 2.1 Lovgrundlag...

Læs mere

Resultatrevision 2013

Resultatrevision 2013 Resultatrevision Sagsbehandler Doknr. Sagsnr. LouiseRas 67093/14 14/7224 Indhold 1. RESULTATREVISIONENS FORMÅL OG INDHOLD... 3 2. RESULTATOVERSIGTEN... 4 2.1. MINISTERENS MÅL... 4 2.2 FORSØRGELSESGRUPPER...

Læs mere

Introduktion til kvalitetsstandarder

Introduktion til kvalitetsstandarder Center for Særlig Social Indsats Helsingør Kommunes kvalitetsstandarder på det specialiserede socialområde for voksne Introduktion til kvalitetsstandarder Godkendt af Socialudvalget 2. december 2014 Introduktion

Læs mere

Referat Udvalget for Job & Arbejdsmarked mandag den 1. juni 2015

Referat Udvalget for Job & Arbejdsmarked mandag den 1. juni 2015 Referat mandag den 1. juni 2015 Kl. 16:00 i Mødelokale 1, Hvalsø Thomas Stokholm (V) Indholdsfortegnelse 1. JA - Godkendelse af dagsorden...1 2. JA - Dialogtema Ny beskæftigelsesreform og Erhvervsuddannelsesreform...2

Læs mere

Praktisk hjælp. Kvalitetsstandard 2015

Praktisk hjælp. Kvalitetsstandard 2015 Praktisk hjælp Kvalitetsstandard 2015 Kvalitetsstandard for praktisk hjælp Kvalitetsstandarden er en beskrivelse af serviceniveauet for praktisk hjælp i Faaborg-Midtfyn Kommune i 2015. Hvad er praktisk

Læs mere

Livet skal leves hele livet

Livet skal leves hele livet Social-, Børne- og Integrationsministeriet Januar 2014 Livet skal leves hele livet Regeringens politiske oplæg til opfølgning på Hjemmehjælpskommissionen I. Afsættet Hjemmehjælpskommissionen Et enigt Folketing

Læs mere

KVALITETSSTANDARD PASNING AF NÆRTSTÅENDE MED ALVORLIG SYGDOM

KVALITETSSTANDARD PASNING AF NÆRTSTÅENDE MED ALVORLIG SYGDOM Sundhed og Omsorg KVALITETSSTANDARD PASNING AF NÆRTSTÅENDE MED ALVORLIG SYGDOM Norddjurs Kommune Østergade 36 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk KVALITETSSTANDARD Indhold 1LOVGRUNDLAG... 3 2.KVALITETSSTANDARD...

Læs mere

I Skanderborg Kommune findes kun aktivitets- og samværstilbud, som borgeren skal visiteres til.

I Skanderborg Kommune findes kun aktivitets- og samværstilbud, som borgeren skal visiteres til. Kvalitetsstandard Overskrift Aktivitets- og samværstilbud Handicapområdet Psykiatriområdet Servicelovens 104 Lovgrundlag Servicelovens 104 Se lovtekst nederst i kvalitetsstandarden. Modtagere Formål Borgere

Læs mere

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Referat fra ordinært møde 27.11.2012 Tirsdag 27.11.2012 kl. 7:30 Mødelokale D1 Følgende sager behandles på mødet Side Meddelelser 2 Status på Akutpakken. 3 Kvalitetsstandard

Læs mere

Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold tha@sm.dk

Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold tha@sm.dk Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold tha@sm.dk Ergoterapeutforeningen Nørre Voldgade 90 DK-1358 København K Tlf: +45 88 82 62 70 Fax: +45 33 41 47 10 cvr nr. 19 12 11 19 etf.dk

Læs mere

Oplæg om DUKH. DH - Sønderborg 9. marts 2015

Oplæg om DUKH. DH - Sønderborg 9. marts 2015 Oplæg om DUKH DH - Sønderborg 9. marts 2015 Dagens program: Kort præsentation af Maria Lausten Orientering om DUKH Retssikkerhed Hvad kan DUKH opgaver Henvendelse til DUKH DUKH s erfaringer DUKH s 10 gode

Læs mere

NYT PARADIGME. - Aktivitet/træning i hverdagen

NYT PARADIGME. - Aktivitet/træning i hverdagen NYT PARADIGME - Aktivitet/træning i hverdagen 1. Historik Lyngby-Taarbæk Kommune har siden 2009 gennemført 2 projekter på ældreområdet med det formål at undersøge effekten af en målrettet træningsindsats

Læs mere

Administrationsgrundla

Administrationsgrundla Godkendt i Udvalget for Voksne 25. august 2014 Administrationsgrundlag for socialpædagogisk støtte til voksne med særlige behov 1. Indhold i administrationsgrundlaget Dette administrationsgrundlag beskriver

Læs mere

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken.

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken. PROJEKTOPLYSNINGER 1 Indsatsens formål Esbjerg Kommune ønsker en bredere koordineret og målbar indsats på det boligsociale område med henblik på at gøre udsatte boligområder velfungerende og attraktive.

Læs mere

Tilsynsrapport. Uanmeldt tilsyn. Hjemmeplejen Privat leverandør - praktisk hjælp. Puk s Hjemmehjælp I/S Strandvejen 343 2930 Klampenborg

Tilsynsrapport. Uanmeldt tilsyn. Hjemmeplejen Privat leverandør - praktisk hjælp. Puk s Hjemmehjælp I/S Strandvejen 343 2930 Klampenborg INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Københavns Kommune Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Tilsynsrapport Uanmeldt tilsyn Hjemmeplejen Privat leverandør - praktisk hjælp Puk s Hjemmehjælp I/S Strandvejen 343 2930

Læs mere

PROJEKTBESKRIVELSE - KOMPETENCEUDVIKLING TIL FREMTIDENS BORGERSERVICE

PROJEKTBESKRIVELSE - KOMPETENCEUDVIKLING TIL FREMTIDENS BORGERSERVICE PROJEKTBESKRIVELSE - KOMPETENCEUDVIKLING TIL FREMTIDENS BORGERSERVICE Målgruppe Projektets primære målgruppe er front personale, der møder, betjener og servicerer de borgere, der henvender sig til kommunen

Læs mere

Kvalitetsstandarder. Socialpædagogisk støtte, Lov om Social Service 85. Omsorg og Sundhed

Kvalitetsstandarder. Socialpædagogisk støtte, Lov om Social Service 85. Omsorg og Sundhed Kvalitetsstandarder Socialpædagogisk støtte, Lov om Social Service 85 Omsorg og Sundhed Kvalitetsstandarder for socialpædagogisk støtte, Lov om Social Service 85 Introduktion Odsherred Kommune bevilger

Læs mere

Beskrivelse af Myndighedsfunktionens opgaver ved visitation til tilbud på det specialiserede socialområde

Beskrivelse af Myndighedsfunktionens opgaver ved visitation til tilbud på det specialiserede socialområde Social- og Borgerservice Voksenafdelingen, Handicap og Psykiatri Beskrivelse af Myndighedsfunktionens opgaver ved visitation til tilbud på det specialiserede socialområde for voksne September 2012 INDHOLD

Læs mere

Årsrapport. Center for Omsorg og Ældre. Uanmeldte tilsyn Oktober 2013. Helsingør Kommune. Årsrapport 2013. Indholdsfortegnelse

Årsrapport. Center for Omsorg og Ældre. Uanmeldte tilsyn Oktober 2013. Helsingør Kommune. Årsrapport 2013. Indholdsfortegnelse INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Indholdsfortegnelse 1 Oplysninger... 2 2 Tilsynsresultat... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 3 Årsrapport Anbefalinger... 2013 Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 4 Observationer

Læs mere

Villy Krohne Kasserer Alice Pedersen Bjarne Larsen Ann Larsen Dato: Referat udsendt den 03.12.2013. Lisbeth Solgaard N. - J.

Villy Krohne Kasserer Alice Pedersen Bjarne Larsen Ann Larsen Dato: Referat udsendt den 03.12.2013. Lisbeth Solgaard N. - J. Seniorrådet, Egedal Kommune Referat af møde nr. 11, Mandag d. 02.12.2013 kl. 9.00. Medlemmer Funktion: Tid: Mandag d. 02.12.2013 kl. 9.00. Deltagere: Sille Jantzen Formand Sted: Mødelokale 140, Stenløse

Læs mere

TILBUD TIL BRUGERE AF SOCIALPSYKIATRIEN PÅ ÆRØ

TILBUD TIL BRUGERE AF SOCIALPSYKIATRIEN PÅ ÆRØ Ny udgave TILBUD TIL BRUGERE AF SOCIALPSYKIATRIEN PÅ ÆRØ Idegrundlag Det kommunale tilbud, til mennesker med en psykisk lidelse på Ærø, bygger på den opfattelse, at enhver har ret til at være og blive

Læs mere

Skema over organisering, indsats og udviklingsaktiviteter på sygedagpengeområdet

Skema over organisering, indsats og udviklingsaktiviteter på sygedagpengeområdet Skema over organisering, indsats og udviklingsaktiviteter på sygedagpengeområdet Dato: sommer 2009 Jobcenter: Silkeborg Kontaktperson (navn, mail, tlf.): Susanne Thorstensen, 89 70 57 76, sht@silkeborg.dk

Læs mere

Sundhed og Omsorg. Glesborg plejecenter. Uanmeldt og anmeldt kommunalt tilsyn

Sundhed og Omsorg. Glesborg plejecenter. Uanmeldt og anmeldt kommunalt tilsyn Sundhed og Omsorg Glesborg plejecenter Uanmeldt og anmeldt kommunalt tilsyn 2014 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 1.Indledning... 2 2. Kvalitetsvurdering... 2 3. Datakilder... 3 4. Samlet vurdering...

Læs mere

Oversigt over ny og nuværende udvalgssammensætning mv. version 2 Sag: 00.00.00-A00-26-09 Fællessekretariatet 29-11-2013

Oversigt over ny og nuværende udvalgssammensætning mv. version 2 Sag: 00.00.00-A00-26-09 Fællessekretariatet 29-11-2013 Oversigt over ny og nuværende udvalgssammensætning mv. version 2 Sag: 00.00.00-A00-26-09 Fællessekretariatet 29-11-2013 I nedenstående skema er det illustreret hvilke opgaveområder, der er flyttet fra

Læs mere

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Befolkningsprognosen viser, at der på landsplan bliver flere ældre. I takt med en stigende andel af ældre i

Læs mere

Midtvejsopsamling. november 2010. Center for Aktiv BeskæftigelsesIndsats. www.cabiweb.dk. cabi@cabiweb.dk. tlf. 86 12 88 55

Midtvejsopsamling. november 2010. Center for Aktiv BeskæftigelsesIndsats. www.cabiweb.dk. cabi@cabiweb.dk. tlf. 86 12 88 55 Midtvejsopsamling november 2010 Center for Aktiv BeskæftigelsesIndsats. www.cabiweb.dk. cabi@cabiweb.dk. tlf. 86 12 88 55 2 Fra Sport Til Job Fra Sport Til Job er et samarbejde mellem CABI og tre lokale

Læs mere

KVALITETSSTANDARD BORGERSTYRET PERSONLIG ASSISTANCE BPA SERVICELOVENS 95

KVALITETSSTANDARD BORGERSTYRET PERSONLIG ASSISTANCE BPA SERVICELOVENS 95 Sundhed og Omsorg KVALITETSSTANDARD BORGERSTYRET PERSONLIG ASSISTANCE BPA SERVICELOVENS 95 Norddjurs Kommune Østergade 36 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk KVALITETSSTANDARD Indhold 1. INDLEDNING...

Læs mere

KVALITETSSTANDARD FOR. Boliger

KVALITETSSTANDARD FOR. Boliger KVALITETSSTANDARD FOR Boliger 1 Langeland Kommune Lovgrundlag Lov om almene boliger 54. Lov om Retssikkerhed 9 c stk. 2. Modtager af indsatsområderne. Borgere som ønsker et boligskift, kan efter ansøgning

Læs mere

Notat. Emne: Økonomiudvalgsmøde d. 9/12-2013 Orientering vedr. inddragelse af etniske minoriteter. Den 2. december 2013 Aarhus Kommune

Notat. Emne: Økonomiudvalgsmøde d. 9/12-2013 Orientering vedr. inddragelse af etniske minoriteter. Den 2. december 2013 Aarhus Kommune Notat Emne: Økonomiudvalgsmøde d. 9/12-2013 Til: Orientering vedr. inddragelse af etniske minoriteter Den 2. december 2013 Aarhus Kommune Borgmesterens Afdeling Inddragelse af etniske minoriteter i de

Læs mere

Et godt liv på trods af en demenssygdom. PLEJEOMRÅDET. Demenspolitik med nuværende ressourcer ctr. udbygget demenspolitik

Et godt liv på trods af en demenssygdom. PLEJEOMRÅDET. Demenspolitik med nuværende ressourcer ctr. udbygget demenspolitik Et godt liv på trods af en demenssygdom. PLEJEOMRÅDET Demenspolitik med nuværende ressourcer ctr. udbygget demenspolitik Nr. 01 den 12. august 2009 1 Indledning. Voksen- og plejeudvalget har på møde den

Læs mere

Arbejdsmarkedsudvalget (2. samling) AMU alm. del - Bilag 130 Offentligt. Ex. 1 Rødovre Et eksempel på organiseret spil af tid i Jobcentrene.

Arbejdsmarkedsudvalget (2. samling) AMU alm. del - Bilag 130 Offentligt. Ex. 1 Rødovre Et eksempel på organiseret spil af tid i Jobcentrene. Arbejdsmarkedsudvalget (2. samling) AMU alm. del - Bilag 130 Offentligt Ex. 1 Rødovre Et eksempel på organiseret spil af tid i Jobcentrene. Borgeren indkaldes rettidigt til jobsamtale/kontaktsamtale. Borgeren

Læs mere

Politik for Handicap og Psykiatri i Ringkøbing-Skjern kommune

Politik for Handicap og Psykiatri i Ringkøbing-Skjern kommune Politik for Handicap og Psykiatri i Ringkøbing-Skjern kommune Ringkøbing-Skjern Kommunes vision Naturens Rige er udtryk for, at byrådet gennem naturen vil sikre borgerne det gode liv og at skabe vækst

Læs mere

Forslag til nogle mål og delmål til arbejdet i Handicaprådet 2014-18. Tilgængelighed. Målsætning:

Forslag til nogle mål og delmål til arbejdet i Handicaprådet 2014-18. Tilgængelighed. Målsætning: 1 Forslag til nogle mål og delmål til arbejdet i Handicaprådet 2014-18 Tilgængelighed Tilgængelighed skal sikres for alle Der skal være fysisk tilgængelighed så alle borgere med handicap kan bruge boliger

Læs mere

Årsberetning 2012. Ældrerådet i Norddjurs Kommune. Formand tlf. 86 32 00 01. Sekretariat tlf. 89 59 10 46

Årsberetning 2012. Ældrerådet i Norddjurs Kommune. Formand tlf. 86 32 00 01. Sekretariat tlf. 89 59 10 46 Årsberetning 2012 Ældrerådet i Norddjurs Kommune Formand tlf. 86 32 00 01 Sekretariat tlf. 89 59 10 46 Ældrerådets medlemmer Svend Erik Christiansen, formand Jens Erik Madsen, næstformand Birgit Jensen

Læs mere

Kvalitetsstandard for Servicelovens 96 Borgerstyret Personlig Assistance (BPA)

Kvalitetsstandard for Servicelovens 96 Borgerstyret Personlig Assistance (BPA) Lovgrundlag Formål Lov om Social Service, 96 om borgerstyret personlig assistance (BPA) Formålet med BPA-ordningen er at skabe grundlag for fleksible ordninger, som tager udgangspunkt i borgerens medbestemmelse.

Læs mere

Referat af Ældrerådets møde mandag den 1. juni 2015 kl. 10.00 Rådhuset, Rådhusbuen 1, 4000 Roskilde, Mødelokale 2A

Referat af Ældrerådets møde mandag den 1. juni 2015 kl. 10.00 Rådhuset, Rådhusbuen 1, 4000 Roskilde, Mødelokale 2A DAGSORDEN Ældrerådet Referat af Ældrerådets møde mandag den 1. juni 2015 kl. 10.00 Rådhuset, Rådhusbuen 1, 4000 Roskilde, Mødelokale 2A Ann Marie Cordua X Jens T. Larsen X Anne Marie Kristensen X Kirsten

Læs mere

Varde Kommune Kvalitetsstandard for hjælp eller støtte til nødvendige praktiske opgaver i hjemmet Lov om social service 83 stk. 2. 1.

Varde Kommune Kvalitetsstandard for hjælp eller støtte til nødvendige praktiske opgaver i hjemmet Lov om social service 83 stk. 2. 1. Varde Kommune Kvalitetsstandard for hjælp eller støtte til nødvendige praktiske opgaver i hjemmet Lov om social service 83 stk. 2 Standardens godkendelse Revision af kvalitetsstandarden Standardens indhold

Læs mere

Syddjurs træner for en bedre fremtid - aktiv træning frem for passiv hjemmehjælp

Syddjurs træner for en bedre fremtid - aktiv træning frem for passiv hjemmehjælp Projektoplæg SÆ-udvalget den 9. august 2010 Syddjurs træner for en bedre fremtid - aktiv træning frem for passiv hjemmehjælp Formålet med projektet Syddjurs træner for en bedre fremtid er grundlæggende

Læs mere

ÆRØ KOMMUNE. TILSYNSPOLITIK Tilsyn og opfølgning med hjemmeplejen i Ærø Kommune

ÆRØ KOMMUNE. TILSYNSPOLITIK Tilsyn og opfølgning med hjemmeplejen i Ærø Kommune ÆRØ KOMMUNE TILSYNSPOLITIK Tilsyn og opfølgning med hjemmeplejen i Ærø Kommune 2014 Indhold 1.0 Baggrund... 2 2.0 Indledning... 2 2.1 Formålet med tilsyn og opfølgning... 2 3.0 Tilsyn og opfølgning hos

Læs mere

Forslag. Handicappolitik

Forslag. Handicappolitik Forslag Handicappolitik Handicappolitikken angiver Svendborg Kommunes overordnede vision og mål for indsatsen for børn, unge og voksne med funktionsnedsættelse. Politikken er en revision af den vedtagne

Læs mere

Seniorlivspolitik. Svendborg Kommune

Seniorlivspolitik. Svendborg Kommune Seniorlivspolitik Svendborg Kommune 1 Indholdsfortegnelse Indledning 4 Et aktivt seniorliv 7 Sundhed og forebyggelse 8 Omgivelser og boliger samt transport 10 Pleje og omsorg 12 Kommunikation 15 Idékatalog

Læs mere

Sundhed og Omsorg. Digterparken. Uanmeldt og anmeldt kommunalt tilsyn

Sundhed og Omsorg. Digterparken. Uanmeldt og anmeldt kommunalt tilsyn Sundhed og Omsorg Digterparken Uanmeldt og anmeldt kommunalt tilsyn 2014 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Kvalitetsvurdering... 2 3. Datakilder... 3 4. Samlet vurdering... 3 5. Anbefalinger...

Læs mere

ÆRØ KOMMUNE. KVALITETSSTANDARD Personlig hjælp i Ærø Kommune

ÆRØ KOMMUNE. KVALITETSSTANDARD Personlig hjælp i Ærø Kommune ÆRØ KOMMUNE KVALITETSSTANDARD Personlig hjælp i Ærø Kommune Indhold 1.0 Formål... 2 2.0 Lovgrundlag... 2 3.0 Indsatsen... 2 3.1 Primære mål... 2 3.2 Hvem kan modtage indsatsen?... 2 3.3 Forudsætninger

Læs mere

Velfærdsteknologi Handleplan Februar 2015

Velfærdsteknologi Handleplan Februar 2015 I Fællesoffentlig strategi for digital velfærd 2013-2020 indgår et fælleskommunalt program, som rummer nedenstående fire projekter; hjælp til løft, vasketoilet, spiserobot og bedre brug af hjælpemidler.

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske

Læs mere

Tilsynsrapport. Uanmeldt tilsyn. Hjemmeplejen Privat leverandør - praktisk hjælp. Normas ApS Algade 15 K 4500 Nykøbing Sj.

Tilsynsrapport. Uanmeldt tilsyn. Hjemmeplejen Privat leverandør - praktisk hjælp. Normas ApS Algade 15 K 4500 Nykøbing Sj. INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Københavns Kommune Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Tilsynsrapport Uanmeldt tilsyn Hjemmeplejen Privat leverandør - praktisk hjælp Normas ApS Algade 15 K 4500 Nykøbing Sj.

Læs mere

Brug af digitale medier

Brug af digitale medier Brug af digitale medier Tønder Kommune bruger i vid udstrækning digitale medier både i den interne og den eksterne kommunikation. I de kommende år vil digitale medier få endnu større betydning både eksternt

Læs mere

Kanalstrategi 2.0. Aarhus Kommune 2013-2017

Kanalstrategi 2.0. Aarhus Kommune 2013-2017 Kanalstrategi 2.0 Aarhus Kommune 2013-2017 Aarhus Kommune November 2013 Indhold Formål...3 Visionen...3 Tværgående mål...3 A. Digitalisering... 3 B. Organisering... 4 C. Dokumentation og ledelsesinformation...

Læs mere

På trods eller på tværs? - Et oplæg om tværfaglighed, viden og muligheder V. Knud D. Andersen, Ældreenheden i Servicestyrelsen

På trods eller på tværs? - Et oplæg om tværfaglighed, viden og muligheder V. Knud D. Andersen, Ældreenheden i Servicestyrelsen På trods eller på tværs? - Et oplæg om tværfaglighed, viden og muligheder V. Knud D. Andersen, Ældreenheden i Servicestyrelsen Disposition Introduktion: Hvem er Servicestyrelsen (i den sammenhæng!) Hvorfor

Læs mere

Notat Vedrørende Status og disponering af ældrepuljen 2015

Notat Vedrørende Status og disponering af ældrepuljen 2015 Vedrørende Status og disponering af ældrepuljen 2015 Status og disponering af ældrepuljen 2015 Baggrund Der er i forbindelse med Aftale om Finanslov for 2014 afsat 1 mia. kr. årligt i en pulje til et varigt

Læs mere

Hvornår får jeg svar?

Hvornår får jeg svar? Københavns Kommune Socialforvaltningen Hvornår får jeg svar? Denne pjece informerer om Socialforvaltningens sagsbehandlingsfrister. Det vil sige frister for, hvor lang tid der normalt må gå, inden der

Læs mere

BEHOV FOR HJÆLP KVALITETSSTANDARD FOR SUNDHEDS- OG ÆLDREOMRÅDET

BEHOV FOR HJÆLP KVALITETSSTANDARD FOR SUNDHEDS- OG ÆLDREOMRÅDET BEHOV FOR HJÆLP KVALITETSSTANDARD FOR SUNDHEDS- OG ÆLDREOMRÅDET Behov for hjælp Kvalitetsstandarden - Behov for hjælp giver dig generel information om Holbæk Kommunes tilbud om sygepleje, praktisk eller

Læs mere

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland NOTAT Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland Baggrund Målet med opfølgningsprocessen på sundhedsområdet er at nå frem til en fælles forpligtelse mellem kommunerne om,

Læs mere

Kanalstrategien 2013-2015. Kanalstrategien 1

Kanalstrategien 2013-2015. Kanalstrategien 1 Kanalstrategien 2013-2015 Kanalstrategien 1 1. Baggrunden for Varde Kommunes kanalstrategi...4 Hvad er en kanalstrategi?... 4 Hvorfor skal Varde Kommune have en kanalstrategi?... 4 Hvem gælder kanalstrategien

Læs mere

Kvalitetsstandard for Svendborg Kommunes dagtilbud (SEL 103 og 104) Indhold

Kvalitetsstandard for Svendborg Kommunes dagtilbud (SEL 103 og 104) Indhold Social og Sundhed Svinget 14 5700 Svendborg Tlf. 62 23 30 00 Fax. 62 22 99 79 social@svendborg.dk www.svendborg.dk Kvalitetsstandard for Svendborg Kommunes dagtilbud (SEL 103 og 104) Indhold 1. Indledning...

Læs mere

Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie

Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie 1 Indledning. Socialministeriets krav om udarbejdelse af kvalitetsstandard for botilbud egnet til ophold er hjemlet i 139 i lov

Læs mere

Bytorvet 25 2620 Albertslund. Resultatrevision 2013 Albertslund kommune

Bytorvet 25 2620 Albertslund. Resultatrevision 2013 Albertslund kommune Bytorvet 25 2620 Albertslund Resultatrevision 2013 Albertslund kommune Resultatrevision 2013 Det fremgår af Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, at jobcentrene årligt skal

Læs mere

Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune

Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune I Rudersdal Kommune prioriterer vi den gode borgerdialog. For at styrke denne og for at give dialogen en klar retning er der formuleret tre principper for

Læs mere

Kvalitetsstandarder 2014. Generel information

Kvalitetsstandarder 2014. Generel information Kvalitetsstandarder 2014 Generel information Indholdsfortegnelse Værdigrundlag og målsætning... 3 Sådan får du hjælp Hvis behovet opstår... 4 Vurdering af dine behov... 4 Sagsbehandlingen... 5 Midlertidig

Læs mere

Strategi for Jobcenter Rebilds virksomhedsservice

Strategi for Jobcenter Rebilds virksomhedsservice Strategi for Jobcenter Rebilds virksomhedsservice 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1. Baggrund... 2 2. Servicering og samarbejde med virksomheder... 3 2.1 Jobcenter Rebilds hensigtserklæring

Læs mere

Budgetområde 618 Psykiatri og Handicap

Budgetområde 618 Psykiatri og Handicap 2015-2018 område 618 Psykiatri og Handicap Indledning område 618 Psykiatri og Handicap omfatter udgifter til voksne med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Området omfatter udgifter til følgende:

Læs mere

Demenspolitik Lejre Kommune.

Demenspolitik Lejre Kommune. Demenspolitik 2014 Demenspolitik Lejre Kommune. Forord Mellem 80-100.000 danskere er ramt af demens -- og tallet er stigende. Den samme udvikling ser vi i Lejre Kommune, hvor vi forventer en stigning af

Læs mere

Høringssvar fra KL vedrørende revision af servicelovens voksenbestemmelser

Høringssvar fra KL vedrørende revision af servicelovens voksenbestemmelser Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Holmens Kanal 22 1060 København K. Sendt pr. mail til tha@sm.dk. Høringssvar fra KL vedrørende revision af servicelovens voksenbestemmelser

Læs mere

Indstilling om optagelse i særligt botilbud uden samtykke efter servicelovens 129, stk. 1

Indstilling om optagelse i særligt botilbud uden samtykke efter servicelovens 129, stk. 1 Indstilling om optagelse i særligt botilbud uden samtykke efter servicelovens 129, stk. 1 Kommunens kontaktoplysninger Kontaktperson, herunder afdeling Kontaktpersonens direkte tlf.nr. og evt. træffetid

Læs mere

INDSTILLING OG BESLUTNING

INDSTILLING OG BESLUTNING Som opfølgning på Evaluering af lokaludvalg i København fra august 2010, skal Økonomiudvalget tage stilling til principper for ændringer i lokaludvalgskonceptet. INDSTILLING OG BESLUTNING Økonomiforvaltningen

Læs mere

Årsrapport 2013. Forebyggende hjemmebesøg

Årsrapport 2013. Forebyggende hjemmebesøg Årsrapport 2013 Forebyggende hjemmebesøg 1 Beskrivelse af de forebyggende hjemmebesøg De forebyggende hjemmebesøg sætter fokus på forebyggelse og sundhedsfremme, hos borgere der er fyldt 75 år, og som

Læs mere

Kvalitetsstandarder for midlertidigt botilbud efter Lov om Social Service 107 og længerevarende botilbud efter Lov om Social Service 108

Kvalitetsstandarder for midlertidigt botilbud efter Lov om Social Service 107 og længerevarende botilbud efter Lov om Social Service 108 Kvalitetsstandarder for midlertidigt botilbud efter Lov om Social Service 107 og længerevarende botilbud efter Lov om Social Service 108 Introduktion Greve Kommune bevilger ophold i midlertidigt og længerevarende

Læs mere

strategi for nærdemokrati

strategi for nærdemokrati strategi for nærdemokrati i Slagelse Kommune 2009 Slagelse Kommune Ledelsessekretariatet Rådhuspladsen 11, 4200 Slagelse Tlf. 58 57 36 00 slagelse@slagelse.dk Visionen brandmen.dk Slagelse Kommune vil

Læs mere

Formålet er at se på sammenhænge mellem visiterede ydelser, metoder og indsats.

Formålet er at se på sammenhænge mellem visiterede ydelser, metoder og indsats. Tilsyn Uanmeldt tilsyn 29. oktober 2014 Bostøtte korpset Leder Mette Raabjerg Tilsynsførende Mia Gry Mortensen Tilsynsførende Hanne Vesterbæk Fogdal Tilsynsførende Pia Bjerring Strandbygaard Tilsynet 2014

Læs mere

Referat for Ældrerådsmøde den 11. september 2007 kl. 09:30 På administrationsbygningen i Farsø Lokale 500

Referat for Ældrerådsmøde den 11. september 2007 kl. 09:30 På administrationsbygningen i Farsø Lokale 500 Referat for Ældrerådsmøde den 11. september 2007 kl. 09:30 På administrationsbygningen i Farsø Lokale 500 Indholdsfortegnelse 39. Orientering fra Ældrerådets formand... 48 40. Orientering fra Sundhedsforvaltningen...

Læs mere

Implementering af hverdagsrehabilitering i hjemmeplejen i Lejre Kommune

Implementering af hverdagsrehabilitering i hjemmeplejen i Lejre Kommune Kommissorium Implementering af hverdagsrehabilitering i hjemmeplejen i Lejre Kommune Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk Tina F. Nicolaisen Social & Arbejdsmarked

Læs mere

Kanal Strategien Herning Kommune 2013-2015

Kanal Strategien Herning Kommune 2013-2015 Kanal Strategien Herning Kommune 2013-2015 INDHOLD FORORD 3 BAGGRUND 4 OVERORDNEDE MÅL 5 TVÆRGÅENDE INDSATSER OG DELMÅL 6 SERVICEUNDERSTØTTELSE 8 KANALER 9 PRINCIPPER 10 IMPLEMENTERING 11 FORORD Herning

Læs mere