NR. 5. OKTOBER ÅRGANG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "NR. 5. OKTOBER 2001. 5. ÅRGANG"

Transkript

1 NR. 5. OKTOBER ÅRGANG

2 leder Håbets fakkel... Mens støvskyen endnu i nogle dage lå tungt over Manhattan, var der endnu ingen slingren: Fra alle sider lød en fordømmelse af terrorangrebet - og en sund forståelse for, at amerikanerne ikke bare kunne vende det blinde øje til, men selvfølgelig måtte reagere mod denne bemærkelsesværdige forbrydelse mod menneskeheden. Men knapt var støvskyen forduftet, før de første rotter stak hovederne frem, snusede, vibrerede med knurhårene og genoptog deres, for en stund, afbrudte messen: "Havde USA ikke selv - med deres undertrykkelse af de fattige folkeslag - bedt om det?" "Fik USA i virkeligheden ikke løn som forskyldt?" Der skulle godt nok lige gå et par dage, før DR-TV turde åbne mikrofonerne til gamle kommunistiske fredsforskere som den norske Johan Galtung, men da det endelig skete, fik han al den taletid, han kunne drømme om - hvor han blandt andet kunne fortælle, at USA burde bruge sine midler ikke på at uskadeliggøre terroristerne, men på at sende hjælp til de fattige. For det var helt naturligt, sagde han, at fattige reagerede mod USA, som de lige havde gjort. Vi måtte, mente Galtung, ikke bruge penge på at bekæmpe forbryderne, men i stedet sende penge, så disse mennesker kunne blive uddannet - for så ville de aldrig gøre sådan noget mere... Han blev snart bakket op af Enhedslisten, af SF, af dagbladene Politiken og Information, af DR-eksperterne, ja af hele den sædvanlige anti-amerikanske lobby, som også havde været lidt fortumlede efter den 11. september. Nu fik hverken Johan Galtung eller nogle af de andre anti-amerikanere i skyndingen fortalt, at de 19 fly-terrorister alle til hobe var veluddannede, velstående og højt begavede. De fik vist heller ikke fortalt, at bagmanden Osama bin Laden er vokset op i en stenrig familie, er multimillionær, såvel uddannet som belæst og selv har stiftet familie. De glemte også at nævne, at det land, der udklækkede de fleste af terroristerne, er indhold Nyhedsbrev Brev fra Pia Kjærsgaard 3 Præster i opgør med godhedsindustrien 4-5 Skubbet ud af boligkøen 6-7 DF og kommunalvalgene 8-11 Årsmøde et årsmøde i krigens skygge "Ligesom romerne ser jeg floden Tiberen skumme af blod" - en historisk tale, for første gang i dansk oversættelse Saudi Arabien - et af verdens allerrigeste samfund. Ja, Galtung'erne glemte meget, da de rettede deres forudsigelige angreb på den forurettede part: Amerikas Forenede Stater. Men det eneste, man dog kan være sikker på, at disse mennesker aldrig nogensinde glemmer, er deres egne fordomme og deres eget indgroede had. Og de hader nemlig USA. Fordi det er frit. Fordi det er uafhængigt. Fordi der er højt til loftet. Fordi det er et demokrati og ikke et diktatur. Fordi der er plads til individualitet. Fordi det holder med Israel. Fordi det er velstående. Fordi det pr. rygmarv bekæmper nazister, kommunister og andre fundamentalister. Og vigtigst: Fordi det effektivt jordede det sovjettiske imperium - det imperium, Johan Galtung og de andre holdt så meget af. Jo, der er bestemt meget at hade USA for, når man tager Galtung-brillerne på. Vi andre, som er lykkeligt fri for disse briller, ser anderledes på tingene. For os er Frihedsgudindens fakkel nemlig stadig håbets fakkel. For os er det transatlantiske broderskab med USA, Canada og England stadig indbegrebet af friheden - ikke mindst den frihed, de skænkede os, da vi var under nazismens hæl - og den frihed de derefter i et halvt århundrede sikrede os, mens kommunisterne truede os lige uden for vores havelåge. For os er Danmarks frihed og selvstændighed uløselig forbundet med USA. Og derfor finder vi i denne afgørende tid anledning til at erklære total og betingelsesløs opbakning om USA. Årets Gang (3) Gunhild Legaard om mærkedage 21 Årsmødesammenkomsten - billederne fra middagen USA sætter navne på terrororganisationerne 24 Camres causeri Nyt fra landsorganisationen 24 Ude i Danmark Das Vaterland & Jihad - de muslimske SS-kompagnier Kalenderen Bagsiden Vi siger ja til at yde al den moralske, efterretningsmæssige og militære indsats, amerikanerne har behov for, idet vi finder, at angrebet på USA var et angreb også på Danmarks sikkerhed og tryghed, ligesom vi finder, at det afgørende skel går mellem den frie, civiliserede, demokratiske verden - og den fanatiske verden. Den 11. september lykkedes det ganske vist disse fanatikere at dræbe godt uskyldige mennesker. Der blev derved rettet et frygteligt angreb på civilisationen og på den frie, vestlige verden. Vi ved, at vi har at gøre med fanatikere, som ikke arter sig på en måde, vi kender - endsige slås på en måde, vi er vant til - ligesom vi er helt klar over, at de endnu har kapaciteten til når som helst at slå til igen - også i Danmark. Men vi ved allerede langt mere om dem, end vi gjorde før den 11. september, og dagligt erfarer vi nyt: Lærer hvordan de agerer og lever; erfarer bid for bid hvordan der tænkes inde i en terrorist-hjerne. Dagligt - time for time, stykke for stykke - lærer vi vor fjende at kende. Som man må, før man kan bekæmpe ham effektivt og siden eliminere ham. Som følge af den almindelige - sympatiske - tolerance og åbenhed i hele den vestlige verden, har fjenden fået et gevaldigt forspring. Det er først nu, vi er i gang med at læse ham, kortlægge ham og gennemskue ham. Han har fået et forspring, javel. Men besejre os kan han aldrig... Tidsskrift, udgivet af Dansk Folkeparti. 5. årgang, nr. 5 / Oktober ISSN: Ansv. redaktør: Søren Espersen. I redaktionen: Michael Rex, Anders Skjødt og Rasmus Thor Hjordt. Artikler og indlæg udtrykker ikke nødvendigvis Dansk Folkepartis synspunkter. Adresse: Dansk Folkeparti, Christiansborg, 1240 København K. tlf: Fax: // df@ft.dk Næste nr. udkommer lørdag den 15. december Deadline for kalender o.l. er den 3. december. Layout: Cre8 Tryk: Nyhavns Tryk & Kopi Center. Forside creeret af Solveig Sumborg, Tilsted Comm. Vi ved, et fjeld kan sprænges, og tvinges kan en elv, men aldrig kan et folk forgå, som ikke vil det selv.

3 Mareridt blev virkelighed Den 11. september 2001 vil gå over i historien som en dato, vi alle vil huske. Billedet af New Yorks to største skyskrabere, der falder sammen som et korthus, vil altid stå printet i bevidstheden. Og synet af en stor passagermaskine på vej direkte ind i World Trade Center vil aldrig forsvinde fra nethinden. Det er så ondt. Det gjorde mareridt til virkelighed. Selv om vi før har oplevet trusler og terroraktioner mod den vestlige verden, kom den 11. september 2001 alligevel som et chok. Den civiliserede verden blev overrasket over graden af ondskab. At kapre passagerfly og bruge dem som bomber mod civile mål i en selvmordsaktion hvem kunne have forestillet sig det muligt? Og gerningsmændene var ikke fattige og forarmede ulands-revolutionære med Che Guevara i håndbagagen, men veluddannede og velintegrerede muslimer med ren straffeattest. Nogle af dem familiefædre. Nogle af dem ideelle indvandrere. Nogle af dem rigtige flygtninge. Men alle sammen dæmoner på bestillingsarbejde. Der er blevet talt om terroraktionen som civilisationernes krig. Det bryder mange velmenende mennesker sig ikke om. Så terroraktionen indkapsles som få fundamentalisters vanvittige værk. Eller den gøres til et svar på Amerikas dominans og verdensherredømme. Anti-amerikanismen har gode kår i de muslimske lande. Den spædes også op af FN og EU, som da vores egen EU-kommissær Poul Nielson efter angrebet kaldte USA for brovtende. Pinligt for Danmark. Og pinligt for EU. Den 11. september var ikke civilisationernes krig, men et angreb på selve civilisationen. På den vestlige civilisation, som møjsommeligt er bygget op gennem årtier og århundreder og grundet i et tæt og nært samarbejde mellem de vestlige lande. USA er verdens eneste supermagt, men gudskelov en supermagt, der bygger på de idealer, som også vores samfund bygger på, nemlig ret og frihed og demokrati. Det er disse idealer, som mange gerne ser indskrænket eller erstattet af præstestyre og sharia, den muslimske lov. Også i Danmark arbejder flere muslimske organisationer åbenlyst på at indføre sharia. Civilisationen er under angreb, for også i en del muslimske lande arbejder regeringer for at holde fast i det civiliserede samfund med et verdsligt styre. I Tyrkiet er det islamisk fundamentalistiske velfærdsparti forbudt, og den europæiske menneskerettighedsdomstol bekræftede for nylig forbudet. Så det er nu forbudt i NATO-landet Tyrkiet politisk at arbejde for, at kvinder skal bære slør offentligt. Mange også fra den muslimske verden slutter op om USAs krig mod terrorismen. De ved, at det er krigen for at bevare civilisationen. Civilisationen er USA. Civilisationen er NATO. Civilisationen er frihed og demokrati. Terrorisme er et angreb på denne civilisation. Ligesom sharia og præstestyre vil erstatte det civiliserede med det primitive og middelalderlige. Det glædelige ved reaktionen på terrorangrebet har været den solide og ubegrænsede solidaritet, som den danske og de fleste europæiske regeringer har givet USA. Statsminister Poul Nyrup Rasmussen har ikke på noget tidspunkt skabt tvivl om, hvad der var ret og vrang i situationen. Danmark står bag USA hele vejen i en aktion mod de ansvarlige for terrorangrebet mod New York og Washington, D.C. sagde Poul Nyrup Rasmussen. De to små ord hele vejen er de vigtigste. Det betyder, at der ikke hersker nogen som helst tvivl om, at Danmark er at finde ved USAs side. Statsministerens uforbeholdne støtte til præsident George W. Bushs krigserklæring mod terrorismen betyder ikke kun noget for vores forhold til USA, men ligeså for Danmarks forhold til vore egne indvandrerne og fremmede her i landet. De ved nu, hvor Danmark befinder sig. De ved, at Danmark er med USA og mod alle terrorister og de lande, der huser dem. De kan og skal ikke regne med, at Danmark vælger foragt for det rige og mægtige USA, som praktiseres så mange andre steder. nyhedsbrev Til slut kan jeg ikke lade være med at udtale min irritation over den danske politiske debat i kølvandet på terrorangrebet. I Dansk Folkeparti var vi lige så chokerede som alle andre over at være vidne til katastrofen på Manhatten. Dansk Folkepartis næstformand, Peter Skaarup, befandt sig ikke langt fra Pentagon, da det ene fly styrtede ned der. Vi holdt overordentlig lav profil i dagene efter. Alligevel bliver vi beskyldt for at grave grøfter og at slå plat. Jeg tror, at uanset hvad vi i Dansk Folkeparti havde sagt til journalister, skulle vi hænges ud som ekstreme. Men lad os vælge at opfatte det positivt. I jantelandet Danmark lever medierne efter devisen: Du har ret, du skal skydes. Dansk Folkepartis kritik af indvandringen har hele tiden været præget af frygten for, at der blev sat en udvikling i gang, hvis konsekvenser ikke kunne styres. Overalt i Europa og USA tales der om mere kontrol med indvandringen for at kunne forebygge fremtidig terror. De to spørgsmål hænger sammen. En del af forklaringen på ulykken i New York og den amerikanske efterretningstjenestes uvidenhed om aktionen skyldes også den naivitet og ønsketænkning, som den multikulturelle ideologi har plantet og spredt i Vesten og som bandlyser al skepsis som racisme. De ideologiske signaler til opgøret med Vestens samfundssystem har været der hele tiden. Ordet Jiihad kendte vi også før 11. september Men først nu blev der sat gerning bag ordet. Heldigvis begynder selv de politisk korrekte broderskaber nu at fokusere på indvandringen som et ægte problem. Haderslevs biskop Niels Henrik Arendt har gjort sig til talsmand for et indvandrerstop. Indvandringen vil forandre Danmark på en måde, som jeg ikke vil bryde mig om. Man ser jo problemerne andre steder.... Mens vi er i fuld gang med at integrere fem personer, så kommer der 500 nye ind. Vi når slet ikke at reagere på de første, før de næste kommer. Og vi kan ikke overkomme det. Vigtige ord. Og det var også på tide. 3

4 indvandrerdebat "Kejseren af Kinesiens land han er en umådelig mægtig mand han kan gøre lige hvad han vil, for der er ingen rigsdag til. Der er ejheller grundlovsfester, dagblade eller lollandske præster, men han blev dog narret en gang og just derom lyder min sang..." Ja, måske husker nogen endnu - i hvert fald første vers af denne herlige gamle børnesang, der handlede om at prinsessens kæreste skulle dunkes på maven, mens kejseren drak sin kop te... Også da dén sang engang blev skrevet, har der åbenbart fra magthavernes side været vrøvl med den fri presse, med folkets beskytter, Grundloven - og ikke mindst med disse enerverende lollandske præster - lolliken Kaj Munk var jo som bekendt én af dem... Nu er den gal igen. Og denne gang er stridens æble dr. theol. Bent Christensen, sognepræst i Døllefjelde, Musse og Herritslev sogne igennem 28 år, der ved at sætte sig i spidsen for "Forum for kritisk indvandringsdebat" har anbragt grå hår hovederne på samtlige samfundsopdragere - ikke mindst på biskop Keld Holm og kirkeminister Johannes Lebech. De 19 medlemmer af Forum for kritisk indvandringsdebat trådte første gang frem for offentligheden i september med en erklæring i Præsteforeningens blad. Forum består af 12 sognepræster, tre pastores emeriti, én stud. theol og én skolelærer. Kun en enkelt af dem havde Bent Christensen på forhånd et personligt kendskab til. Det er kort fortalt misinformationen omkring indvandringsdebatten, den politiske korrekthed, humanismen og globaliserings-utopien, der sættes spørgsmål ved. Hele denne magthaversammensværgelse, som ifølge de 19 medfører en udryddelse af den folkelige og nationale identitet. En totalitær religion I sognepræst Bent Christensens indkaldelse til Forum talte han om to hovedfronter: 1. Fronten mod den misforståelse, at det skulle være særlig kristeligt - eller måske ligefrem den eneste mulighed for kristne - at gå ind for en masseindvandring til Danmark og de andre EU-lande af muslimer og andre med en anden kultur og religion - og 2. Fronten mod det humanistiske, politisk korrekte meningstyranni. Yderligere nævnte han konfrontationen med den i bund og grund totalitære religion islam. - Hvis vi vil undgå "engelske tilstande" med kampe i gaderne, bliver vi efter min opfattelse nødt til at begrænse indvandringen drastisk, siger Bent Christensen. De politisk korrekte besværgelsers 4 Præster i opgør med godhedsindustrien: "Vi er trænede tænkere - med jordforbindelse" - Jeg har tilladt mig at bruge Pia Kjærsgaards billede om, at man først må have lukket for vandhanen, inden man går i gang med at tørre op på gulvet, siger Bent Christensen. Dette billede har nogle følt sig stødt af. Men det er fordi de ikke forstår, at det ikke kan nytte at tale om integration, så længe indvandringen forgår så hurtigt, at integrationen ikke kan holde trit. tid er forbi, og det er jo ikke min og mine ligesindedes skyld, at der nu er gået to årtier uden nogen seriøs debat om denne dybt alvorlige problematik. - Der er mange gode danskere - i alle samfundslag - der gennem de to sidste årtier har opsparet en stor harme og vrede over den førte fremmedpolitik og

5 over den måde, der er blevet talt til befolkningen på. Men i de henvendelser, jeg har fået her i disse uger, har der også været mange udtryk for frygt for at træde offentligt frem med sin mening. Det er uhyggeligt som den politiske korrektheds meningstyranni har sat sit præg på livet her i landet. I nogle tilfælde er man ligefrem bange for fysisk eller i hvert fald psykisk chikane. I andre tilfælde er man bange for problemer i sit professionelle liv. Men navnlig er der tale om en frygt for dårligt omdømme, siger Bent Christensen, som vi møder i studererkammeret i den gamle præstegård i Døllefjelde. Mangel på ærlighed På spørgsmålet om, hvorfor det er vigtigt, at det netop er en gruppe sognepræster, der gennem dette forum tager dette opgør, svarer Bent Christensen - uden så meget som at forsøge sig med falsk beskedenhed: - Fordi vi er trænede tænkere med jordforbindelse! Tjah... Men givetvis har Bent Christensen jo ret. For er det ikke netop i de danske præstegårde, der i århundredernes løb er blevet tænkt tanker - og hvor man samtidig netop i kraft af den daglige, tætte kontakt til menighederne - det jævne danske folk, i modsætning til eksempelvis på de teologiske fakulteter har evnet at bevare jordforbindelsen? For Bent Christensen er det en meget lang proces, der er gået forud for september-initiativet. Han kan nogenlunde Bent Christensen, som har taget initiativ til Forum for kritisk indvandrerdebat, der i september stod frem i Præsteforeningens Blad, foran Døllefjelde Kirke, hvor han er sognepræst. Yderligere varetager han sognene Musse og Herritslev. tidsfæste indledningen med fjernsynsdebatten i 1986 mellem sognepræst Søren Krarup og den daværende formand for Dansk Flygtningehjælp, Thor A. Bak. - Jeg var på daværende tidspunkt bestemt ikke enig med Søren Krarup, men det er en udsendelse, jeg ikke glemmer, siger Bent Christensen. Langsomt modnedes i mit sind denne skepsis overfor debattører og politiske ledere. Man kunne aldrig finde ud af, i hvilket ærinde de i virkeligheden gik. Det blev mere og mere udtalt, at man ikke talte ærligt og redeligt om tingene. Og hvad var "fremmede"? Var det den dygtige ITekspert, som fik job her i landet, eller var det torturofret, der var kommet hertil som flygtning? - Typisk for den danske indstilling til indvandringen er, at vi danskere generelt er pragmatiske. Vi tager mange ting, som de kommer - og forsøger at indrette os på dem. Men på et tidspunkt er det blevet klart for de fleste, at dette kæmpe-eksperiment ikke vil gå godt. - Jeg ved ikke, hvad der driver magthaverne i dette spil, siger Bent Christensen, men jeg har forsøgt at gætte på det, og jeg mener at have fundet nogle forklaringer. For det første er de det, jeg vil kalde "godheds-besatte". Det er dem alt om at gøre at vise pænhed og politisk korrekthed - og samtidig lider de under en pubertetsagtig modvilje mod danskheden, mod danske traditioner. De lider under den forestilling, at vi kan skabe en total frihed uden grænser, at vi kan skabe nye samfund og helt nye mennesker. Det sidste er i virkeligheden den gamle marxistiske utopi. - Vi vil i denne forbindelse i forum specielt diskutere forholdet mellem det kristelige og det folkelige. Der er ingen tvivl om, at kristendommen ikke entydigt kan være koblet til danskheden. Kristendommen er global, men danskere er kristne på en særlig måde i folkemenigheden. Et begreb, som Grundtvig præcist forstod at beskrive, siger Bent Christensen, som dog understreger, at det, at vi danskere er kristne på vor egen måde, ikke gør os hverken bedre eller ringere end kristne i andre lande. Bent Christensen, som ikke er tilknyttet noget politisk parti, understreger, at han har fundet det underligt, at Dansk Folkeparti så konsekvent betegnes "urent" eller "sort": - Jeg har kun godt at sige om Pia Kjærsgaard og Dansk Folkeparti, siger Bent Christensen, og endnu har ingen kunnet dokumentere de skældsord, der anvendes. Jeg har tværtimod altid sagt, at man snarere skulle være taknemmelig for, at det er et sådant parti, der repræsenterer "højre" her i landet. For jeg er nemlig desværre også blevet klar over, at der faktisk findes et virkeligt yderste højre, hvormed jeg altså ikke mener noget, der bare sådan kvantitativt ligger et par centimeter længere ude på den nemme højre-venstre-lineal, men noget, der kvalitativt befinder sig et helt andet sted! Og disse kræfter er for os endnu værre end islam. Ja, jeg opfordrer enhver, der måtte være derude eller på vej derud til at besinde sig og gå ind i den almindelige demokratiske proces. Hvis det er den europæiske civilisation, man ønsker at forsvare, er dette den eneste vej. Forum for kritisk indvandrerdebat, der stod frem i Præsteforeningens blad består af: Vibeke Ahle, sognepræst, Ishøj. Asbjørn B. Christensen, BA & stud. mag, Solrød Strand. Bent Christensen, sognepræst, Døllefjelde. Olav Fog, paster emeritus, Tebstrup. Frede A. Hansen, pastor emeritus, Bogense. Søren Peter Hansen, sognepræst, Feldballe. Bent Honoré, sognepræst, Værløse. Leif Aage Jensen, sognepræst, Aarby. Erik Kjelgaard, lærer, Fuglse. Søren Krarup, sognepræst, Seem. Erik Langkjer, sognepræst, Harte. Simon Høgsbro Larsen, stud. theol, Århus. Carsten Møller-Christensen, sognepræst, Allinge. Claus Thomas Nielsen, sognepræst, Stavning. Ricardt Riis, sognepræst, Horsens. Rolf Slot-Henriksen, sognepræst, Bredballe. Poul Ulsdal, pastor emeritus, Esbjerg. Lars Christian Vangslev, cand.theol, Kirke Såby. Peter Østerby-Jørgensen, sognepræst, Galtrup. Initiativtageren, Bent Christensen, blev i 1998 dr. theol med disputatsen "Omkring Grundtvigs videnskab. En undersøgelse af Grundtvigs forhold til den erkendelsesmæssige side af det kristeligt nødvendige livsengagement". Hans karriere i øvrigt: Premierløjtnant, feltpræst på Cypern, cand. mag i russisk og dansk, gymnasieadjunkt, i tre år præst ved Pedersker-Povlsker sogne på Bornholm inden han fra 1974 blev præst ved Døllefjelde, Musse og Herritslev sogne på Lolland. 5

6 indvandrerdebat Skubbet ud af boligkøen Anne-Lise Bonde taler roligt og velovervejet, mens hun nipper til kaffen og de dejlige, hjemmebagte kager. Udenfor siler regnen og omgiver det lille parcelhus i de mange grå nuancer, der er så typisk for det danske efterår. Men det er nu ikke efterårsstemningen, der gør Anne-Lise Bonde deprimeret. - Jeg er dybt skuffet Svinninge kommunes opførsel, over og jeg vil kalde deres behandling af mig direkte uvederhæftig, siger Anne-Lise Bonde. Anne-Lise Bonde er 66 år og både mor og mormor. For seks år siden blev hun ramt af bindevævssygdommen polymyelalgi, der har betydet, at hun har svært ved at klare fysiske belastninger, og at den dyreglade og tidligere særdeles aktive kvinde har måttet opgive både sit elskede hesteopdræt og en lige så elsket hundekennel. Men værst af alt har sygdommen også tvunget hende til at flytte fra sin landejendom, da hun ikke længere kunne klare at passe huset og grunden. Foretrækker flygtninge Kommunen har nu endelig tildelt Anne- Lise Bonde denne 1- værelses lejlighed. På disse 41 kvadratmeter skal hun nu have dagligstue, soveværelse og køkken i ét. Lejligheden ligger ud til en hovedvej med gennemkørende tung lastvognstrafik. I mange måneder har Anne-Lise Bonde derfor nu boet i et børneværelse på ni kvadratmeter hos sin datter, svigersøn og deres tre børn, mens hun har ventet på at Svinninge kommune skulle skaffe hende en bolig. Kommunen råder ganske vist over 10 boliger i landsbyen Gislinge, men er mere interesseret i at udleje dem til flygtninge end til kommunens egne borgere, hvilket borgmesteren selv bevidner i følgende svar på en af Anne-Lise Bondes mange forgæves henvendelser: I forbindelse med at Svinninge kommune i år 2001 skal modtage flygtninge er der truffet politisk beslutning om at anvende mulighederne i boliglovgivningen, således at Svinninge kommune får anvisningsretten til et antal boliger i de sociale boligbyggerier til boligplacering af flygtningene. Sagt på almindeligt dansk betyder det, at de boliger kommunen råder over, er reserveret til flygtninge. I marts måned havde kommunen dog lovet, at der inden for en overskuelig tid ville være en bolig til Anne-Lise Bonde. Et par måneder efter lovede borgmesteren Søren Christensen (V) endog, at Svinninge nu havde indkvarteret alle 6 de flygtninge, kommunen er forpligtet til at modtage, og at Anne-Lise Bonde derfor kunne imødese snart at få en bolig. Fint, svarede Anne-Lise Bonde, så må den næste ledige bolig altså være min, hvortil borgmesteren svarede ja. Men der skete bare intet. En ny henvendelse omkring pinse hjalp intet, men først i juni fandt Anne- Lise Bonde ud af, at der på Hejrevej 27 i Gislinge, i et grønt kvarter med dejlige nye boliger, var et ledigt 2 - værelses rækkehus, der lige passede til hende. Desværre lod kommunen meddele, at enlige ikke kunne få så store boliger, og at den slags var reserveret til familier. En måned efter flyttede der imidlertid alligevel en enlig somalier ind i rækkehuset. Manden skal efter sigende have kone og to børn hjemme i Afrika, hvilket øjensynligt er kommunens begrundelse for at overlade manden boligen, men har dog endnu ikke søgt om familiesammenføring. Til gengæld har han efter sigende både barn og dansk kæreste et andet sted i Danmark, hvor han bor meget af tiden.

7 Efter utallige andre henvendelser til kommunen, øjnede Anne-Lise Bonde dog håb, da hun i løbet af sommeren I dette børneværelse på ni kvadratmeter har den 66-årige Anne- Lise Bonde måtte leve i de sidste mange måneder. fik at vide, at hun er nummer ét i køen til et andet rækkehus på Hejrevej. Men det håb bristede, da kommunen 1. august lod en somalisk kvinde flytte ind, uagtet borgmesterens ord om, at kommunen nu ikke havde flere flygtninge at huse. Problemet er, at Svinninge, Tølløse og Jernløse kommuner jonglerer rundt med flygtningene. Koordinatoren fra Røde Kors kan putte dem ind hvor han vil, og kommunerne siger ja tak, fordi flygtningene indbringer penge fra staten, så dem foretrækker kommunerne at indkvartere, frem for deres egne indbyggere, siger Anne-Lise Bonde. Folk i landsbyen ved dog, at den somaliske kvinde aldrig opholder sig på adressen, men sidenhen er flyttet til sin bror i Holbæk og desuden har prøvet at fremleje rækkehuset på Hejrevej sort. Og i øvrigt til nogle af Anne-Lise Bondes bekendte. Det er der jo også så mange, der gør i København, havde den somaliske kvinde svaret, da Anne- Lise Bondes bekendte påpegede, at det var ulovligt at fremleje boliger sort. Da Anne-Lise Bonde fortalte det til kommunen, svarede koordinatoren fra Røde Kors, at den somaliske kvinde selv må afgøre, hvad hun vil med boligen, og tilføjede, at han har arbejdet 10 år i Afrika, og at han bare vil hjælpe afrikanerne. Han siger ikke noget om at hjælpe danskerne. Helbredet ødelagt Svinninge kommunes behandling af sagen har yderligere forværret Anne- Lise Bondes helbred. Der har aldrig tidligere været hjerteproblemer i familien, men de mange brudte løfter fra kommunen har givet Anne-Lise Bonde hjerteklapren, og hun har flere gange oplevet at besvime i sofaen. Samtidig har Anne-Lise Bonde fået store problemer med at sove, noget hun heller aldrig har lidt af før. 27. juni sendte Anne-Lise Bondes læge, Niels Hertz, et brev til Svinninge kommune, hvori han bl.a. skriver at Dette moderne rækkehus i et grønt kvarter havde kommunen lovet til Anne-Lise Bonde. Men på døren står nu navnet Layla Qabobe Ahmed, en somalisk kvinde, der efter sigende har forsøgt at udleje lejligheden sort. Anne-Lise Bonde har været og er fortsat psykisk i betydelig grad ude af balance på grund af den langvarige usikkerhed om hendes boligsituation Der er ikke tvivl om, at ALB s psykiske tilstand, og højst tænkeligt også hendes fysiske tilstand, forværres af den fortsatte usikkerhed og af den følelse af hjælpeløshed, der følger af de henholdende svar og af, at afgivne løfter ikke holdes Jeg vil derfor så kraftigt som det er mig muligt henstille, at ALB meget snart får tildelt en egnet bolig, hun kan overkomme at bebo. Men Svinninge kommune gad end ikke svare på lægens brev. Da Anne-Lise Bonde selv rykkede for en reaktion, fik hun det arrogante svar fra en embedsmand, at: Jo, jeg har fået en kopi af brevet fra din læge, men som efterlønsmodtager er du stadig kun i kategori 2 i boligkøen, men til næste år når du bliver folkepensionist, rykker du op i kategori 1, og så skal vi nok tage mere hensyn til dig. Hjemme hos Anne-Lise Bondes datter og svigersøn har de mange mennesker på for lidt plads været ved at ødelægge familiens indbyrdes forhold. Et almindeligt parcelhus er ikke egnet til i månedsvis at rumme tre voksne og tre børn. I starten var det selvfølgelig hyggeligt at have mormor boende, men efter nogen tid begyndte børnene at skælde ud og alle råbte af hinanden. På et tidspunkt fik Anne-Lise Bondes datter Lene nok og prøvede selv at kontakte kommunen: Hvad skal vi gøre, situationen i familien bliver mere og mere anstrengt? Skal jeg smide min mor ud? Det kan da ikke være rigtigt, at man er bedre stillet som flygtning end som dansker. Men heller ikke den henvendelse kom der noget ud af. Nu endelig i september har Anne-Lise Bonde fået tildelt en et-værelses lejlighed på 41 kvadratmeter med soveværelse, stue og køkken i ét rum, lige ud til en gennemfartsvej med tung lastbiltrafik, i et kvarter hvor sociale tilfælde holder af at drikke øl på bænkene. Mens de somaliske flygtninge får tildelt dejlige flerrums rækkehuse i Gislinges grønne kvarter, som de ikke engang gider bebo. 7

8 kommunalvalg Ved valgene til by- og amtsråd den 20. november 2001 står Dansk Folkeparti langt bedre rustet end for fire år siden. Årsagen er dels, at partiets organisation nu er langt mere udbygget med langt flere medlemmer og lokalforeninger, dels at der har været tid til at forberede sig langt grundigere. Bl.a. har i hundredevis af partiets lokale politikere deltaget i kurser, og er således godt rustet til at deltage i den valgkamp, der allerede er begyndt. Formålet er naturligvis at få så mange kandidater valgt til by- og amtsråd som overhovedet muligt, så Dansk Folkeparti kan få den størst mulige indflydelse. Dansk Folkepartis kommunalpolitiske ordfører, Poul Nødgaard, der samtidig er 1. viceborgmester i Ringsted, understreger, at kommunalpolitik er noget helt andet end landspolitik. - På Christiansborg kunne Dansk Folkeparti aldrig finde på at støtte en venstreorienteret regering, men når det drejer sig om lokale forhold, kan det muligvis være formålstjenligt at samarbejde med Socialdemokratiet og SF i nogle by- og amtsråd rundt omkring i landet. Sådanne konstellationer er blandt andet set i 1997 i Københavns amt og i Middelfart kommune, siger Poul Nødgaard og fortsætter: Der er ingen tvivl om, at vi også ved det forestående by- og amtsrådsvalg vil se, at Dansk Folkepartis valgte medlemmer vil lægge deres lod der, hvor de finder, at deres synspunkter imødekommes mest, og her vil det sociale område med omsorgen for vore ældre veje tungt. Det er min opfattelse, at Dansk Folkeparti i de fleste tilfælde vil konstituere sig til borgerlig side, men fra Christiansborg blander vi os ikke i, hvilken side konstitueringen foregår til. Jeg håber og tror på, at vi får et godt valg rundt om i kommuner og amter. Dansk Folkeparti opstiller i alle amter, og vi når formentlig op på at opstille i omkring kommuner, hvor vi sidst opstillede i 142 kommuner. Men for at få et godt valg skal man være synlig, og der bør også udarbejdes et lokalt valgprogram for den kommende periode. Kandidaterne til by- og amtsråd skal, fortsætter Poul Nødgaard, nemlig være opmærksom på, at det langtfra er i Folketinget, at beslutningerne tages. Danske by- og amtsråd har langt større frihedsgrader end i de lande, vi normalt sammenligner os med. F.eks. kan danske kommuner selv udskrive skatter, siger Poul Nødgaard, der samtidig understreger, at det er en spændende opgave, de nyvalgte går ind til i by- og amtsråd. - Men det kræver megen flid at sætte sig ind i arbejdet, hvor ordholdenhed i forhold til de andre partier er uhyre vigtigt. Hertil kommer, at man skal være velforberedt til møderne og have sat sig 8 DF vil have indflydelse i kommuner og amter ind i, hvad de enkelte sager drejer sig om. Ældre og handicappede - For Dansk Folkeparti er ældrepolitikken naturligvis helt central. Befolkningen forventer, at dette er et område, hvor Dansk Folkeparti vil være garant imod besparelser. Det må derfor ikke forekomme, at Dansk Folkeparti går med til at spare på hjemmehjælp, nedlægge plejehjem eller lignende, siger Poul Nødgaard, og fortsætter: Hjemmehjælpen skal være mere fleksibel, end det er tilfældet de fleste steder i dag. Det må være de ældres ønsker til hjælpen, der er det centrale - ikke hvad en tilsynsførende nu mener, at den ældre har behov for. De ældre borgere på plejehjemmene har også krav på en god og sund ernæring. Mange steder mener de ældre, at den kommunale mad ikke er god nok. Man kan f.eks. ikke servere lasagne og pasta for de ældre og forlange, at de skal spise dette, hvis de har mere lyst til kartofler og frikadeller. Derfor bør der være mere opmærksomhed omkring de ældres særlige ønsker til den kommunale mad. Det vil også mange steder være en god idé at slå til lyd for en opnormering af hjemmehjælpen og for flere ældreboliger. Dansk Folkeparti vil i Folketinget arbejde for at sikre, at byggeri af en type ældrebolig frem for en anden ikke skal favoriseres. Tilskuddet skal være ens til alle typer byggeri, således at man lokalt selv kan vælge den ældreboligform, som bedst passer til kommunens behov. Ensomhed er et problem blandt mange ældre også fordi man er gået bort fra plejehjemmet som boform for åndsfriske ældre. Man kan eventuelt på de ældres foranledning overveje at oprette

9 bofællesskaber. Andre kommunale initiativer, der modvirker ældres ensomhed, bør også støttes. Handicappede bør tilbydes den nødvendige hjælp i hverdagen og skal behandles med den respekt og værdighed, de har krav på. Handicappede, der kan og vil bidrage til samfundet, skal tilbydes mulighed for beskæftigelse. Dansk Folkeparti bør være positive over for at yde tilskud til indkøb af de nødvendige hjælpemidler, der kan bringe den handicappede til at fungere bedst muligt på en virksomhed. Det bør så vidt muligt undgås, at yngre handicappede visiteres til ophold på plejehjem blandt ældre mennesker. Dette er hverken til gavn for de ældre eller den handicappede. Yngre handicappede bør - hvis de ikke kan være i deres eget hjem - opholde sig på institutioner, hvor der er jævnaldrende, siger Poul Nødgaard. Den kommunale økonomi Han understreger, at i byrådene bør Dansk Folkeparti arbejde for at holde udgifterne i ro. Merudgifter til ældresektoren skal søges dækket via besparelser andre steder på budgettet, således at skattestigninger undgås. - Dansk Folkeparti bør kun undtagelsesvis acceptere større lånoptagning som en del af et budgetforlig. Økonomisk bør der overordnet sættes tæring efter næring i den enkelte kommune. Det er overordentlig vigtigt, at man som kommunalpolitiker er bevidst om, Ældrepolitikken har højeste prioritet for Dansk Folkeparti. at langtidsplanlægning for en kommunes økonomi er helt afgørende. Derved kan mange unødige udgifter undgås. Dansk Folkeparti mener ikke, at uventede penge i kommunekassen skal bruges med det samme. Det er godt med en god likvid kassebeholdning, og fra år 2002 er der lovkrav om, at den skal være positiv, siger Poul Nødgaard. Folkeskolen - Det er afgørende, at folkeskolerne fungerer så optimalt som muligt. Den dyreste kommunale folkeskole er ikke nødvendigvis også den bedste. Det afgørende er kvaliteten af undervisningen - ikke prisen på denne. Det er vigtigt, at undervisningsmaterialerne i folkeskolen er tidssvarende. Således er det visse steder i landet ikke et sjældent syn, at der i undervisningen bruges landkort fra før Berlinmurens fald. Dette giver eleverne et helt forkert indtryk af de nuværende statsdannelser, hvilket er uacceptabelt. Undervisningen i edb er også væsentlig for, at eleverne kan fungere bedst muligt i et samfund, hvor viden omkring IT er et helt afgørende krav. Dansk Folkeparti mener derfor, at skolerne skal have det nødvendige edb-udstyr. Der bør også rettes fokus mod folkeskolernes faglighed, der indimellem drukner i emneuger og udvanding af fagene, fordi trafiklære, oplysning om rygning, stoffer og alkoholmisbrug og lignende ting stoppes ind i fag som dansk og samfundsfag. Det kan dog være formålstjenligt eventuelt at slå på, at de unge får et grundlæggende kendskab til førstehjælp f.eks. integreret i idrætsundervisningen. Dette praktiseres med beviseligt gode resultater f.eks. i USA; men herhjemme undervises der kun få steder i førstehjælp. Det skal der rettes op på. Fag som dansk, historie, kristendomskundskab, fremmedsprog og matematik er naturlige for Dansk Folkeparti at prioritere højst. Gamle og nedslidte folkeskoler bør renoveres. Det er for dyrt i længden at lade stå til. Social- og sundhedspolitik Poul Nødgaard understreger, at Dansk Folkeparti som udgangspunkt skal være overordentlig forsigtig med at foretage tvangsfjernelser af børn. Men i tilfælde, hvor der er tale om social vanrøgt, bør Dansk Folkeparti naturligvis også være parat til at gribe ind med den nødvendige støtte og bistand til familien. Der skal sættes hurtigt og konsekvent ind over for unge, der bliver indblandet i kriminelle forhold. En hurtig og effektiv indsats over for unge vil oftest i det lange løb vise sig langt mindre bekostelig end tvangsfjernelse og institutionsanbringelse af den unge. Dansk Folkeparti ønsker som udgangspunkt ikke, at borgere skal have ret til kontanthjælp uden at yde en aktiv indsats. Derfor skal kontanthjælpsmodtagere aktiveres hurtigst muligt efter overgangen til kontanthjælpssystemet. Der skal stilles skærpede krav til, hvornår en kontanthjælpsmodtager kan fritages for at stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Det siger sig selv, at Dansk Folkeparti ikke vil kunne støtte, at fremmede fritages herfor, for at kunne rejse på ferie til deres hjemlande. Sundhedsplejen på folkeskolerne er et vigtigt element. Den kan bidrage med at løse sociale problemer, eller bistå med integration af indvandrere. I nogle særligt belastede egne af landet kan det være rimeligt at arbejde for tilknytning af skolepsykologer på de enkelte folkeskoler for at tage hånd om elevernes sociale problemer. Dette kan være en billig løsning, hvis problemet tages i opløbet i stedet for, at tingene udvikler sig til tvangsfjernelsessager. Dansk Folkeparti er positiv over for kriminalpræventivt arbejde, og SSPmedarbejderne (Skole, Socialvæsnet og Politiet), skal inddrages i en konkret vurdering af det enkelte projekt, siger Poul Nødgaard. Kultur og fritid - Og så skal vi gå imod enhver form for kommunale prestigeprojekter. De kommunale penge kan bruges på andet end kulturpaladser for den lokale elite. Kommunens biblioteker skal følge alsidighedsbegrebet i lovgivningen til punkt og prikke. Derfor skal det sikres, at der findes et alsidigt udvalg af bøger, herunder lydbånd og bøger med stor skrift, så forskellige behov kan tilgodeses. Men biblioteker er efterhånden meget andet end bøger. Derfor kan man overveje at indføre brugerbetaling for lån af CD'ere, videofilm m.v. samt for brug af internettet, der udgør en stadig større del af mange kommuners biblioteksudgifter. Derved hindrer man, at internettet bruges til rene forlystelser. Mange biblioteker har i dag en stor bestand af litteratur og aviser på en lang række sprog såsom arabisk, farsi, tyrkisk m.v. Dette mener Dansk Folke- Fortsættes 9

10 parti er forkert. Hvis indvandrere nogensinde skal blive integrerede i det danske samfund, er det nødvendigt, at de begynder at læse litteratur på dansk og følger med i danske samfundsforhold. Dette medvirker den fremmedsprogede litteratur ikke til. Generelt vil Dansk Folkeparti have støtten til kulturelle formål gjort afhængig af borgernes interesse. Hvis 10 personer i en kommune vil have bygget en svømmehal, kan man jo ikke sige, at der er tale om et folkekrav, derfor skal ønsket være langt bredere, før det imødekommes. Det er fornuftigt at støtte idrætten. Men byggeri af sportshaller og lignende skal ikke have karakter af prestigebyggeri. Det må for Dansk Folkeparti være afgørende, om der er et reelt behov for nye idrætsfaciliteter, siger Poul Nødgaard. Boligpolitik Dansk Folkeparti mener, at ejerboligen er en god boligform. Derfor skal det sikres, at der i den enkelte kommunes udbygningsplaner på dette område både bliver bygget parcelhuse, ejer- og andelsboliger. Men da mange mennesker gerne vil bo i en udlejningsbolig, bør der også være mulighed herfor. Generelt er der et stort behov for ældreboliger især når det drejer sig om plejehjemspladser. Men på grund af de vedtagne regler for tilskud til offentligt byggeri er byggeriet af plejehjem stort set stoppet. Partiets folketingsgruppe arbejder på at få genindført tilskudsregler for plejehjemsbyggeri. I de områder af landet, hvor der er mangel på ungdomsboliger, vil det være en god sag for Dansk Folkeparti at bakke op om etablering af sådanne. For Dansk Folkeparti er det afgørende vigtigt at bibeholde den byprofil, som kommunen har. Der skal tages hensyn til landsbysamfund og bevaringsværdige bygninger i kommunen. Natur & miljø Poul Nødgaard påpeger, at Dansk Folkeparti ikke er et miljøfjendsk parti. I tæt bebyggede kommuner vil det være en god idé at slå til lyd for bevarelse af grønne arealer, øge træbeplantning langs villaveje og udbygge forskønnelsesprojekter i boligtunge områder. - Affaldssortering bør kun finde sted, når der er et formål hermed. Det er uacceptabelt, at indbyggeren først skal 10 Sidste gang, Pia Kjærsgaard stemte til lokalvalgene, i november 1997, fik DF et kanonvalg. Partiet stillede op i 142 kommuner, i samtlige amter og hentede 119 byrådsmedlemmer og 21 amtsrådsmedlemmer. sortere sit affald, hvorefter de kommunale myndigheder blander det hele sammen igen. I områder med følsomme grundvandsressourcer kan der med fordel etableres skovarealer, eller området kan udlægges til grønne arealer. Hertil kommer, at Dansk Folkeparti er en varm tilhænger af kolonihaver. Derfor skal partiet ikke medvirke til nedlæggelser af sådanne. Tværtimod vil det i de større byer være formålstjenligt at søge oprettet flere kolonihaver. Trafik & veje Poul Nødgaard: I kommuner og amter vil DF ikke automatisk støtte hverken den ene eller anden fløj. Dansk Folkeparti mener, vi bør have et godt vejnet, hvor vejene vedligeholdes ordentligt. Det er samfundsøkonomisk dårligt at udsætte nødvendig vedligeholdelse af vejnettet, da man risikerer en total nedslidning, der på langt sigt vil medføre større omkostninger. Også af hensyn til trafiksikkerheden skal vejene vedligeholdes. En del byer er plaget af megen gennemkørende trafik, der generer borgerne. Hastighedsdæmpende foranstaltninger kan indføres, men dette skal ske i et tæt samarbejde med de lokale beboere. Omfartsveje og andre bekostelige trafiktiltag bør planlægges meget nøje, inden de etableres. Husk, at der i visse tilfælde er mulighed for tilskud fra stat, amt og EU. Der bør sikres en fornuftig infrastruktur i lokalområdet, således at eksempelvis mindre landsbysamfund ikke stilles urimeligt dårligt m.h.t. offentlig trafik. Det bør afgøres lokalt, hvorvidt det offentlige eller private skal forestå den kollektive trafik, eller om begge parter skal indgå. Dansk Folkeparti ser gerne, at pensionister tilbydes fordelagtige rabatordninger, når det offentlige transportsystem benyttes. Erhverv & handel Dansk Folkeparti vil ikke medvirke til at forværre erhvervslivets vilkår i kommunerne ved overdreven emsighed m.h.t. regler for opsætning af reklamer m.v., men naturligvis skal der tages hensyn til helhedsbilledet. Et godt og sundt erhvervsliv er af afgørende vigtighed for ethvert samfund. I det omfang, det er nødvendigt, skal der udlægges arealer til industri. Turisme er til stor gavn for lokalsamfundet, men i visse dele af landet er der

11 en forståelig utilfredshed fra lokalbefolkningen, fordi turismen efterhånden har taget overhånd. Derfor kan det være en god ide at tage bestik af, hvordan den generelle holdning til turismen er i lokalområdet. Udliciteringer - Der er, siger Poul Nødgaard, mange eksempler på, at udliciteringer har været en succes, men der er også eksempler på det modsatte. Når det drejer sig om udliciteringer, er det derfor vigtigt at sikre, at servicen ikke forringes. Det er et kommunalt ansvar, og derfor skal man populært sagt gå med "både livrem og seler", når det drejer sig om at udlicitere. Ting, der med fordel kan udliciteres i en kommune, vil måske være en dårlig ide at udlicitere i andre kommuner. Man skal her være opmærksom på, at lokale forhold afgør, hvilken holdning det enkelte kommunalbestyrelsesmedlem indtager. Udlændingepolitikken - Dansk Folkeparti må under ingen omstændigheder medvirke til, at regeringens integrationslov bliver gældende for kommunerne. Det kan være vanskeligt, for kommunerne har ingen rettigheder på det område, men Dansk Folkeparti skal ved enhver lejlighed markere vores modstand mod, at Danmark omdannes til et multietnisk samfund. Ingen form for positiv særbehandling af fremmede bør gå upåtalt hen af Dansk Folkeparti. Borgerne har krav på et kommunalt styre, der er fri for positiv særbehandling af fremmede. Det bør være af afgørende vigtighed, at Dansk Folkeparti går til valg på at begrænse tilstrømningen af fremmede til lokalsamfundet så meget som overhovedet muligt bl.a. gennem de kommunale forhandlinger om fordelingen af nye flygtninge rundt omkring i landet. Hvis indvandrere ikke sender deres børn i skole, bør Dansk Folkeparti medvirke til, at dette får konsekvenser i form af reduktion i udbetalingen af bistandshjælp, sådan som Helsingør kommune praktiserer det. Dansk Folkeparti bør stille krav om, at de kommunale udgifter til de fremmede inden for hver enkelt sektor bliver synlige, siger Poul Nødgaard. Børn og forældre Ikke mindst når det gælder socialpolitikken har DF alle muligheder for at sætte sine aftryk i den kommende valgperiode. DF er garanten for, at der sørges ordentligt for samfundets svageste grupper. Dansk Folkeparti bør arbejde for etableringen af en taxameterordning i kommunale børnepasningsinstitutioner, således at betaling sker i forhold til tidsforbruget. Fleksible åbningstider i børneinstitutioner bør ligeledes fremmes. Mange mennesker har ikke et arbejde, hvor åbningstider mellem 8 og 17 er tilstrækkelige. I mange tilfælde vil det være fornuftigt at søge at tiltrække børnefamilier til kommunen eksempelvis ved at etablere kommunale pasningsgarantier, hvilket undertiden kan være omkostningsfyldt; men sådanne garantier kan ofte medvirke til at trække skatteborgere til kommunen. Det vil opveje ekstraomkostningerne ved etablering af en pasningsgaranti. Som hovedregel mener Dansk Folkeparti, at børn i kommunale institutioner selv skal have deres mad med. For at styrke sammenholdet kan børn og personale en gang ugentligt lave mad og spise sammen. Det skal forbydes at servere halalslagtet kød i institutionerne. Indvandrerbørn skal ikke have fortrinsret til institutioner, som det er tilfældet i dag i børnehaver og vuggestuer. Det er urimeligt over for de danske forældre, som må vente på at komme i gang med deres arbejde, fordi de ikke kan få børnene passet. Forældre, der er i beskæftigelse, bør have fortrinsret til daginstitutionspladser. Når en arbejdsløs kommer i beskæftigelse, bør kommunen således straks stille en plads til rådighed, så den nyansatte ikke skal opgive sit arbejde på grund af manglende pasningsmuligheder, siger Poul Nødgaard. Amterne Dansk Folkeparti ønsker amterne nedlagt, men så længe de eksisterer, stiller Dansk Folkeparti op for at være med til at præge beslutningerne. Amternes altoverskyggende opgave er at drive sygehusene. Her ønsker Dansk Folkeparti ventelisterne nedbragt markant og de små sygehuse bevaret. Ligeledes bør der i hvert amt oprettes et hospice. Der bør i amterne siges nej til yderligere skattestigninger, og der skal generelt ske en stram udgiftsstyring. Miljøklapjagt på virksomhederne og overdrevne miljøtiltag skal stoppes - tværtimod skal landsbysamfundene have lov at udvikle sig, så det i højere grad bliver attraktivt at bosætte sig uden for byerne. Amterne driver også gymnasierne, og her skal det sikres, at der bliver flere timer til de centrale fag og færre timer til de hobbyprægede, siger Poul Nødgaard. Brug den sunde fornuft - I kommuner og amter skal DF ikke automatisk støtte hverken den ene eller den anden fløj, fastslår Poul Nødgaard. - Dansk Folkeparti samarbejder med det eller de partier, hvor vi kan få mest af vores politik gennemført. Nogle steder vil det kunne ske med Venstre og Konservative, andre steder med Socialdemokratiet. I de kommuner og amter, hvor Dansk Folkeparti kommer til at sidde i en nøgleposition, vi vil naturligvis kræve al den indflydelse, vi kan få, men Dansk Folkeparti vil selvfølgelig også være en loyal samarbejdspartner. Det er altid en god ide at bruge den sunde fornuft og at være i dialog med borgerne og lytte til deres synspunkter. Dansk Folkeparti bør også som udgangspunkt være tilhængere af lokale folkeafstemninger. Det styrker på afgørende vis nærdemokratiet, og det er Dansk Folkeparti tilhænger af, siger Poul Nødgaard. 11

12 årsmøde 2001 Et årsmøde i skyggen af krig Da 600 DF-delegerede mødtes i Vejle, blev det til et årsmøde, som ingen, der var med, let glemmer, for det blev et årsmøde i skyggen af krig. Skæbnen ville, at partiets 6. årsmøde skulle afvikles få dage efter massemordet på civile i New York og Washington. Tirsdag den 11. september 2001 vil i fremtiden blive husket som en dato, der ændrede verdenshistorien. Årsmødet blev derfor ikke som programlagt. Markeringen indledtes med iagttagelsen af et minuts stilhed - efterfulgt af "The Star Sprangled Banner" - USAs nationalsang, smukt, stærkt og værdigt spillet på trompet af regimentsmusikere. Markeringen blev således dels en udtrykt medfølelse for ofrene og ikke mindst disses pårørende, og dels et udtryk for, præcis hvor de delegerede står i forholdet til USA: Ved siden af. Sammen med. Solidarisk. Eller som Pia Kjærsgaard i sin indledning formulerede det: - USAs præsident og regering har Dansk Folkepartis fulde sympati, fulde respekt og fulde opbakning! Og jeg vil utvetydigt slå fast: Såfremt præsident George W. Bush i den retfærdige kamp, han nu har indledt, får brug for Danmark - herunder danske tropper, danske fly, danske flådefartøjer, vil vi helhjertet komme ham i møde. - Jeg kan fra dette årsmøde give håndslag til den danske regering, at Dansk Folkeparti vil støtte ethvert initiativ, der fører til det afgørende opgør med terrorismen, sagde Pia Kjærsgaard - idet hun fastslog: - Den 11. september 2001 var datoen, hvor krigen mellem demokratiet og fanatismen begyndte. Og den krig må og skal demokratiet vinde. 12 Dansk Folkepartis 6. årsmøde udtrykker sin dybeste respekt for og sympati med det amerikanske folk, som den 11. september 2001 blev offer for den rendyrkede ondskab, som islamisk fanatisme står som eksponent for. Vore tanker og vor medfølelse går til ofrene og disses pårørende. Årsmødet finder i denne - for hele den frie verden - afgørende tid anledning til at erklære total og betingelsesløs opbakning om USA og om NATO-alliancen. Årsmødet opfordrer den danske regering til at yde al den moralske, efterretningsmæssige og militære indsats, præsident George W. Bush har behov for - for at nedkæmpe og eliminere terroristerne og disses bagmænd. Årsmødet finder, at netop NATO - og kun NATO - kan give Danmark den nødvendige sikkerhed og tryghed. Årsmødet opfordrer - af hensyn til Danmarks sikkerhed - den danske regering til med alle midler at kortlægge og bekæmpe 5. kolonne-virksomhed i landet. Årsmødet opfordrer sluttelig til erkendelse af, at et afgørende skel i vor tid går mellem den frie, civiliserede, demokratiske verden - og den verden, der er kuet af islamisk fanatisme. Årsmøderesolution - enstemmigt vedtaget af DF's delegerede, den 15. september 2001 "Et snærende bånd - og en ufattelig frihed!" Sådan betegnede Dansk Folkepartis formand, Pia Kjærsgaard danskheden, som hun havde valgt at gøre til hovedtemaet i en stærk og meget personlig årsmødetale til partiets delegerede, idet hun formulerede det således: - Vi kan ikke undgå Danmark. Og - Vi vil være loyale over for en ny, borgerlig regering - ja, men vi vil ikke jokkes på!, slog Pia Kjærsgaard fast i sin store årsmødetale. vi kan ikke undgå at forholde os til Danmark, for det er os selv. Danmark er på én gang samme størrelse som os selv - og langt større end os selv. Pia Kjærsgaard tog udgangspunkt i det spørgsmål, hun i disse år ofte får stillet: "Hvad forstår du ved danskhed?" - et spørgsmål, som hun indrømmede, at hun ikke er i stand til at besvare. - Meningen med spørgsmålet, sagde hun, er selvfølgelig, at jeg skal svare: "Jo, det er frikadeller, rødkål og juletræ". Og det svarer jeg så ikke. Jeg forsøger i stedet for at forklare. Og det kan jeg ikke. - Da jeg var barn og ung gik vi da ikke hele tiden i vor dagligdag og talte om danskhed. Og når nogen endelig gjorde det, blev vedkommende betragtet som lidt snurrig - og som en, der vist havde lidt for megen tid til overs. For der var jo hele tiden en dagligdag, der skulle ordnes. Der var et arbejde, der skulle gøres. Der var en familie, der var venner, kammerater og arbejdskammerater, vi skulle være sammen med, og der var i det hele taget tusind emner, der forlangte, at vi engagerede os for at gøre hverdagen bedre. - I dag drukner alle disse emner, sagde Pia Kjærsgaard, fordi udlændingene tager al vor opmærksomhed, og af den Danskheden - et snærende bånd og en ufattelig frihed grund er det ikke underligt, at vi begynder at spørge hinanden om, hvad vi har og har haft - og dermed om, hvad det er, vi er i gang med at sætte over styr. Pia Kjærsgaard erklærede sig ærgerlig over, at Dansk Folkeparti hele tiden beskrives som et negativt parti - et nej-parti, og at det derfor er op til medlemmerne at prøve at forklare, hvad det er, vi er for - fremfor hvad vi er imod: - Men hvad er vi så for? Hvad er det så med den danskhed, der er så afgørende vigtigt at bevare? Hvad er det så med det Danmark, vi for alt i verden må holde fast ved?, spurgte Pia Kjærsgaard, og gav selv sit personlige bud på svaret: - Danmark er ikke kun noget håndgribeligt - et vilkårligt stykke jord. Uden dig og mig og os allesammen - med alt det vi foretager os og tænker og siger og føler, ville det være ligegyldigt. Dan-

13 Pia Kjærsgaard og Poul Nødgaard i et af mange gode øjeblikke under årsmødet. mark er også dem, der ligger i gravene ovre ved kirken og dem, der ligger i barnesengene - og dem skal fødes i morgen, om tyve år og om hundrede år. - Det er sproget, vi taler. De ting, vi siger højt, og de ting, vi tier stille med. Det er en fortrolighed, en selvfølgelig vane og en daglig fornyelse. Et snærende bånd og en ufattelig frihed. - Det er den luft, vi ånder, og det er alt det, vi har arvet af gammelt skrammel, og som vi kan tage i hænderne og røre ved og grine af - og det er et ubevidst sammensurium af tanker, af verselinjer, af melodi-strofer, af erindringer, af sjove og dårlige brokker. Af fest og af sorg. - Det er det dagsværk, vi har - og naboen og genboen og dem, vi mødte på campingpladsen og alt det, vi efterlader os, når vi skal herfra. Danskheden er gammel sædvane: Alle de i tusindvis af små ting, som først bliver til noget, når de summeres op. Vigtigst er danskheden udefinérligt og noget, man normalt ikke taler om. Og hun fortsatte: - Nationen eksisterer, fordi den ér. Og den eneste årsag til, at den eksisterer er, at den er blevet forsvaret, og fortsat forsvares. At der er en grænse, en ramme, hvori folket, nationen, kan leve folkets liv. Danskhed er således netop ikke at besidde en ideologi. - Danskhed er derimod alene at nære kærlighed til folk og land - på trods af ideologi, på trods af, hvad de enkelte mennesker indenfor nationen måtte føle, tro eller tænke. I modsætning til det at være ideolog, som medfører had og foragt over for alle, som ikke vil vide af ideologien. - At være dansk er at ville forsvare sin nation; at ville begrænse. At være ideolog - hvad enten det nu hedder nazisme, kommunisme eller islam - er at ville udstrække sin ideologi udover de enkelte nationer. Af den grund må danskheden og de internationale ideologier nødvendigvis være modstandere. De to størrelser er uforenelige. - Det betyder ikke, at vi lukker af for andre lande eller for andre folk. I flere hundrede år har danskere rejst, studeret og arbejdet i udlandet. Og er kommet hjem med frisk inspiration, som blev til gavn for landet. - Danmark har således altid været et åbent land og danskerne et berejst folkefærd. Vi har vores velstand fra samhandel med alverden. Men det betyder ikke, at alverden skal kunne få ophold og borgerskab i landet, sagde Pia Kjærsgaard. Det mest nødvendige består derfor i dag i at regulere indgangen, så det ikke bliver så nemt som i dag at opnå opholdstilladelse og statsborgerskab i landet. Det er det, vi er bekymrede over, selvom vi hånes for at være bekymrede. - Hvorfor vi vil forsvare danskheden? Hvorfor er den værd at bevare? Pia Kjærsgaard sagde, at hun følte sig priviligeret, fordi netop hun var en del af en generation, som havde fået den store opgave, det er at kæmpe for at Dansk Folkepartis 6. årsmøde i Vejle blev et årsmøde i skyggen af krig, idet det skulle afvikles kun få dage efter terrorangrebet på USA. Partiet benyttede årsmødet til at erklære 100 procents støtte til USA og præsident George W. Bush - en støtte, som de fire repræsentanter fra USAs ambassade tog med fra mødet. bevare vort folk og fædreland. Dansk Folkepartis formand beskrev det som "en dejlig opgave, en livsbekræftende og glad opgave": - Når fremtiden af og til kan synes dyster, bør vi måske af og til i stedet takke for, at det lige præcis blev os, vores generation, der fik lov til at udføre opgaven og fik muligheden for at gøre det, der skal gøres. Vi kan udføre opgaven i bevidstheden om, at vi handler på vegne af hundredevis af generationer før os - og ikke mindst på vegne af de kommende generationer, sagde hun. Den fremtidige historieskrivning vil bedømme, hvorvidt vi ikke slog til, fordi vi hver for sig havde nok at gøre med at hyppe vore egne kartofler - eller hvorvidt vi havde mod og mandshjerte til at gøre det nødvendige. Om vi svigtede - eller om vi tog fremtiden alvorligt...! Det er dit land - det er dit valg! Dansk Folkepartis formand berørte i sin tale yderligere de kommende regeringsmuligheder, og sendte i den forbindelse denne besked til DFs kommende samarbejdspartnere: - DF vil strække sig endog meget langt, for at samarbejdet bliver så godt som muligt. Men vor beredvillighed betinges dog af, at de øvrige partier i samarbejdet strækker sig lige så langt, for at vore synspunkter og holdninger tilgodeses, sagde Pia Kjærsgaard. Og ingen må nogensinde forledes til at tro, at vi "bare stemmer for..." - Vi vil være loyale - ja! Men vi vil ikke jokkes på! - Vi vil behandles som en ligeværdig samarbejdspartner, og vi vil have indflydelse i forhold til vore mandater i Folketinget. Og bliver disse helt selvfølgelige krav ikke opfyldt - ja, så vil vi ikke være sikkerhedsnet under regeringen. Fortsættes 13

14 årsmøde 2001 Billedet på et splittet samfund Kenneth Kristensen bragte en hilsen til årsmødet fra Dansk Folkepartis Ungdom i en tale, som hovedsagelig beskæftigede sig med den udenrigs- og sikkerhedspolitiske situation efter terrorangrebet på USA, idet Kenneth Kristensen bl.a. fastslog: - I Danmarks ghettoer var stemningen også ekstatisk. Med hornet i bund kørte palæstinensere med deres såkaldte nations flag flagrende ud af vinduet igennem Københavns gader og fejrede sejren. Det er en kynisme, som vi sjældent har været vidne til. Det siger noget om, hvilken foragt, disse mennesker nærer for de vestlige landes demokratier. Danskerne samler sig i tider som disse omkring hinanden, mindes og græder smerten ud. Palæstinenserne jubler. Billedet på et splittet samfund. Utroligt, at nogle personer i dette land tror, at disse to folkeslag kan forenes i harmoni og lykke i et multikulturelt fællesskab på dansk jord. DFUs landsformand, Kenneth Kristensen, advarede i sin hilsen til årsmødet om det splittede samfund. Familien er landets kerne - Begrebet familiepolitik skal forstås meget bredt, for det berører alle borgere, idet alle aldre er et vigtigt led i en familiekæde, hvor respekt for hinanden er særdeles vigtige faktorer, som kun kan skabes blandt andet gennem et godt sammenhold i familierne. Det var Karin Nødgaard, delegeret fra Vestsjællands amt, der havde fået til opgave på DFs 6. årsmøde at fremlægge partiets politik på familieområdet - årsmødets tema. Karin Nødgaard er til daglig folkeskolelærer og bor i Jystrup med sin mand og to børn på et nedlagt landbrug. Hun slog i sin tale fast, at netop familien har topprioriteten i en ellers travl hverdag. - Det er forkert, at DF i offentligheden kun forbindes med en markant holdning til udlændingepolitik, EU-politik samt retspolitik, sagde Karin Nødgaard. Disse emner er og vil fortsat være centrale, hvilket dette årsmøde også giver udtryk for, men netop familiepolitikken vil fremover få en vigtig placering, sagde Karin Nødgaard, idet hun oplistede og nøje gennemgik de krav på området, DF har til en ny regering: * Der oprettes et kirke- og familieministerium. * Børnefamilieydelsen bør kun tildeles de to først-fødte børn. * Barselsorloven skal udvides - for børnenes skyld. * Gratis receptpligtig medicin til børn. * Familieindtægt indføres i skatteberegningen. * Børn skal igen have lov til at tjene lommepenge. * Folkeskolen skal atter være folkets skole - der skal undervises, ikke opdrages. * Børnene er forældrenes ansvar - men der skal være en ordentlig, offentlig børnepasning. * Det skal gøres lettere at adoptere - såvel danske som udenlandske børn. * Teenagemødre skal støttes og aflastes. * Fradrag for forældrekørsel efter skilsmisse. * Bedsteforældrene skal have rettigheder. * Antallet af tvangsfjernelser skal nedsættes ved massive hjælpeforanstaltninger. * Omskæring af piger er grov vold, og de ansvarlige skal straffes hårdt. * De frivillige i børne- og ungdomsarbejde skal have opbakning. * Støtte og hjælp til pårørende ved sygdom i familien. 14

15 Sympati for terroristerne - så er det ud af landet - Angrebet på USA er et angreb på Danmark, fastslog Kristian Thulesen Dahl - Er man udenlandsk statsborger og udtrykker sympati for terroraktionerne, så er det ud af landet og ikke på en returbillet. Og har man fået dansk statsborgerskab ved lov, mener vi, at Folketingets flertal bør besinde sig og erkende, at man har fået det danske statsborgerskab på falske præmisser. Statsborgerskabet må i så fald trækkes tilbage, hvorefter vedkommende skal udvises af landet. Så klart trak folketingsgruppens formand, Kristian Thulesen Dahl forskellen på de reaktioner, der er kommet fra andre danske partier - og dem, der kom fra Dansk Folkeparti. - Vi har fået en slags 5. kolonne i vores land, og spørgsmålet må jo stilles: Hvor langt er der fra at udtrykke en så klar og utvetydig støtte til terror, som det blev gjort og så til selv at udføre terror? Hos os er holdningen klar: Vi anser disse folk som en sikkerhedsrisiko for Danmark, og vi mener ganske enkelt ikke, de har noget at gøre her i landet, sagde Kristian Thulesen Dahl, og fortsatte: - USA er ramt, men ikke kun USA. Hele den civilisation vi kalder den civiliserede frie verden er ramt. Det er et anslag mod de værdier, vi står for, demokrati, folkestyre, fri presse, respekt for det enkelte individ. Derfor er det også påkrævet, at der er en fælles reaktion på det anslag, der har været og på den galskab, det er udtryk for. Det er påkrævet, at der er et fælles forsvar. - Vi betragter terrorangrebet på USA som et angreb på NATO og dermed på Danmark, fastslog Kristian Thulesen Dahl, idet han på folketingsgruppens vegne fremlagde et resolutionsforslag, som senere blev enstemmigt vedtaget (se andet steds på disse sider). Kristian Thulesen Dahl beskæftigede sig i sit indlæg yderligere med folketingsgruppens arbejdsprogram, som gælder for den kommende valgperiode: - Vi præsenterer en helhed, sagde Kristian Thulesen Dahl, idet han henviste til, at alle relevante samfundsopgaver nøje gennemgås. Det er et godt redskab for vore folketingskandidater, men også et produkt, som klart viser omverdenen, hvad DF ønsker i hvilken retning, vi vil trække samfundet. Vi har manglet et sådant sammenhængende program, og jeg håber, I tager vel imod det. Folkeskolelærer Karin Nødgaard, Vestsjællands amt, fremlagde de krav, DF på familieområdet har til en ny regering. Rita Sørensen, Kolding. Det er selvfølgelig sørgeligt at skulle afholde årsmødet i terrorismens skygge, men livet skal jo gå videre, og jeg mener, at vi har markeret sympatien med amerikanerne fint med den meget stemningsfyldte ceremoni. Desværre fik jeg ikke hørt alle talerne, men Pia Kjærsgaards var knaldgod. Tina Brask, Køge. Jeg er lige blevet medlem og er her derfor for første gang. Jeg synes, det er sjovt at være med, og der har været nogle rigtig gode taler. De vigtigste politiske emner må være udlændingepolitikken og ældrepolitikken. Ole Østerballe, Bjerringbro. Det er et fantastisk godt årsmøde, og jeg synes, det er gået over al forventning. Jeg mener, at man har tacklet sammenfaldet med terroren mod USA på den helt rigtige måde, og jeg støtter fuldt ud kongressens forslag om, at herboende arabere, der jubler over terroren, skal sendes hjem på en enkeltbillet. Jeppe Grønnegård, DFU, Åkirkeby. Det er et herligt årsmøde! Talerne har været rigtig gode med vores landsformand Kenneth Kristensens som den klart bedste. For mig er indvandrerpolitikken bestemt det vigtigste politiske emne, og der skal vi sætte hårdt mod hårdt. Jubelen over terroren er absurd. Den hører ikke hjemme i Danmark, og de palæstinensere, der har været med i hylekoret, skal smides ud. Sussanne H. Jensen, Viborg. Årsmødet er brandgodt, og talerne er nok nogle af de bedste jeg har hørt. De har virkelig fået sat fokus på, hvad vi er oppe imod med indvandringen. Det handler jo om, at to så forskellige kulturer som den danske og den muslimske ikke kan forenes. Efter min mening skal Dansk Folkeparti også fortsat arbejde for, at der bliver gjort en mere effektiv indsats overfor de virkelig svage i det danske samfund. Samtidig skal vi også bekæmpe ekspertvældet og miljøhysteriet. Fortsættes 15

16 årsmøde 2001 Det smertefrie liv - At herske med hjerne vil sige at planlægge, at styre, at forebygge, at følge med udviklingen, at skabe helhed for den enkelte borgers liv. At skabe det smertefrie lidelsefrie liv, hvor skyld og ansvar er begreber uden reelt indhold, hvilket er en meget præcis skildring af dagens velfærdsstat. Denne velmenende statslige omsorg kommer aller tydeligst til udtryk i den danske sociallovgining. Dette område er selv sagt "gefundenes Fressen" for en omsorgsfuld og altfavnende stat og er da også til fulde blevet udnyttet til at regulere og forebygge skader og svigt, selv inden disse er opstået. Det er som bekendt rart at være i god tid. Citatet er hentet fra stud. theol Elisabeth K. Jensens gæstetale på årsmødet, hvor hun med reference til litteraturen - bl.a. Huxley - tog udgangspunkt i familiens situation, idet hun fandt, at familien i vor tid, inspireret af svenskerne, er blevet underlagt de sociale ingeniørers hænder. - Hvor socialpolitikken førhen havde været drevet af den forståelse, at lovgivningen skulle være et sikkerhedsnet under bogeren, hvis han kom i nød - hvilket med andre ord vil sige at socialpolitikken var bagudrettet, og i den forstand uden nogen hensigt, ja så blev den nu skabende, planlæggende og styrende. Og det, der skulle skabes, var bedre boliger, bedre børn, bedre forældre, bedre mennesker og dermed et bedre samfund. - At holde børnene i hjemmene var, mente Elisabeth K. Jensen, dybt irrationelt og tjente ikke noget formål; det var kun medvirkende til at fremme individualismen og var derfor usundt for både børnene og kvinderne. Ja, rationalitet og produktivitet var kodeordene for den nye tænkning, som afslørende nok kun kunne praktiseres under kyndig vejledning af en veluddannet elite i sociologi, pædagogik, psykologi, økonomi og demografi - således at familien er blevet "offentliggjort". Elisabeth K. Jensen - årsmødets gæst - advarede mod, at familien fortsat fratoges muligheden for at være privat DF er godt rustet - Vi står langt bedre rustet til by- og amtsrådsvalgene, end vi gjorde i 1997, fastslog DFs organisatoriske næstformand, Poul Lindholm Nielsen i sin beretning, idet han kunne oplyse, at partiet i dag har 137 lokalforeninger dækkende 241 kommuner. Poul Lindholm Nielsen forudså, at partiet vil kunne opstille i samtlige amter ved amtsrådsvalgene og ved byrådsvalgene i kommuner og opfordrede til, at DF maksimalt udnytter det faktum, at partiet flere steder vil kunne Mogens Camre: Det vil ikke være muligt for de islamiske diktatorer at beholde magten, hvis ikke de reaktionære holdninger sad dybt i befolkningerne. blive tungen på vægtskålen mellem blokkene. - Vi skal vælge den side, hvor vi får størst indflydelse, sagde Poul Lindholm Nielsen, inden han gennemgik de mange organisatoriske tiltag, der var blevet iværksat siden 5. årsmøde - og nævnte bl.a. aktiviteterne omkring DFs grænselandsmuseum i Sæd ved Tønder, studieturene til Bruxelles samt de mange politiske og organisatoriske kurser, der har været afholdt - og som naturligvis fortsætter. - DF skal i by- og amtsråd vælge den side, hvor vi får størst indflydelse, sagde Poul Lindholm Nielsen. 16

17 Det vestlige sammenhold er nødvendigt - De som har erklæret USA krig, har også erklæret os krig. De som er ansvarlige for dette angreb, og de som sympatiserer med angriberne vil komme til at fortryde. Dansk Folkepartis medlem af Europa- Parlamentet, Mogens Camre tog udgangspunkt i terrorhandlingen i USA i en tale, som stærkt betonede nødvendigheden af vestligt sammenhold overfor de muslimske terrorister. - Her i Norden og i nogle andre EUlande har vi fået en bevægelse af korrekte mennesker, som i ramme alvor mener, at først og fremmest muslimerne skal til EU for at blive reddet. Ja, de allermest naive tror, at muslimerne skal erstatte den arbejdskraft, de påstår, at vi mangler, sagde Mogens Camre. Det er utroligt, at disse korrekte ikke stiller spørgsmålet: Hvorfor er nogle lande rige og hvorfor er andre lande fattige?- Hvis man ikke kender svaret på det spørgsmål, kan man ikke ændre udviklingens katastrofale kurs. Mogens Camre fremhævede, at det ikke vil være muligt for de islamiske diktatorer at beholde magten, hvis ikke de reaktionære holdninger sad dybt i befolkningerne, bygget på en hadefuld middelalderideologi, som er koblet sammen med en religion, der får tilhængerne til at tro, at de får en evig plads i paradis, hvis de dør i kamp mod dem, der ikke vil bøje sig for islam.- Det er ejendommeligt, at så få stiller spørgsmålet, hvorfor alle islamiske lande er korrupte, voldelige diktaturstater, som overtræder menneskerettighederne og - for de aller flestes vedkommende - er ludfattige. Hvordan kan nogen være så naive at tro, at vore lande kan undgå at blive skadet af en sådan kulturs indmarch? Ethvert håb om forbedringer i udviklingslandene er ubegrundet, hvis der ikke kommer en kulturrevolution. Det er ligegyldigt, hvor mange penge, vi hælder i udviklingshjælpen. I Afrika og i de muslimske lande skabes der ingen forandring, fordi kulturen forhindrer det. Mogens Camre understregede, at der der - også i Danmark er indvandrere, der vil integrationen:- Jeg kender en iransk adjunkt, som er flygtet fra præstestyret. Han hader islam og alt, hvad islam indebærer. Han er flittig og dygtig og gør alt, hvad han kan for at leve op til vore normer. Jeg kender en tyrkisk mekaniker, som er omhyggelig og dygtig og har et glimrende forhold til sine kolleger på værkstedet. Jeg kender en pakistansk civilingeniør, som har skabt sin egen virksomhed og lever helt som en dansker. Fælles for disse mennesker er, at de foretrækker den danske kultur fremfor den muslimske og det må netop være kriteriet for at være i Danmark.- Disse mennesker er imidlertid ikke typiske og desværre blander de sig ikke i politik. De arbejder og lever et stille liv. Anderledes med hovedparten af dem, der kommer hertil fra de muslimske lande. De kommer ikke, fordi de har forkastet islam. De er ikke frihedskæmpere for demokratiet. De kommer for at erobre nyt land. De kan se, at deres egne lande ikke kan rumme dem, og så kommer de for at tage vores. De kommer for at grundlægge muslimske samfund og vi er dumme nok til at finansiere det, for vi vil så nødigt se civilisationernes sammenstød i øjnene, sagde Mogens Camre. Et varmt velkommen hjem fra far til søn. MF Peter Skaarup, som havde været på tætteste hold, da terroristerne angreb USA, nåede lige hjem til årsmødets sidste dag - til stor lettelse for Hans Skaarup Elisabeth og Søren Krarup var blandt de delegerede - her side om side med årsmødets gæstetaler, Elisabeth K. Jensen, Hinnerup - formand for Forældrenes Børneråd. Blandt de 600 delegerede var Charlotte Hansen, Ribe Amt - altid smilende og i godt humør Et stort antal DFUere havde også i år fundet vej til DFs årsmøde - og som sædvanlig var de med til at skabe en ekstra god stemning. Kassia Dahl Svendsen fra Vejle er her kommet i centrum - og er blevet genstand for Karina Sørensen og Kenneth Kristensens opmærksomhed. Læs flere årsmødereaktioner på side

18 udland Af Enoch Powell, konservativt medlem af det britiske parlamentet - tale i Birmingham, april Det er statsmandskunstens opgave at sikre sig mod onder, som kan forhindres. I forsøget på at gøre dette, støder politikken på vanskeligheder med dybe rødder i menneskenaturen. En vanskelighed består i, at ifølge sagens natur er sådanne onder ikke synlige, før de optræder. I hver fase af dets udvikling er der plads til tvivl og uenighed om, hvor vidt problemerne er virkelige eller indbildte. Derfor tiltrækker de sig heller ikke så megen opmærksomhed sammenlignet med de aktuelle problemer, som både er uomtvistelige og presserende. Deraf opstår den truende fristelse i al politik kun at interessere sig for den umiddelbare nutid på bekostning af fremtiden. Fremfor alt er mennesker disponeret til at misforstå det at forudsige vanskeligheder er med at forårsage disse vanskeligheder og måske ligefrem ønske disse vanskeligheder. "Hvis bare", tænker mange, "hvis bare folk ikke ville tale om det, ville det nok ikke ske". Måske går denne vane tilbage til primitiv overtro, hvor et ord og tingen, navnet og objektet, er identiske. Af alle forhold er diskussionen af fremtidige alvorlige onder, som hvis der handles nu "Ligesom romerne ser jeg floden Tiberen skumme af blod" kan undgås, den mest upopulære og på samme tid den mest nødvendige beskæftigelse for en politiker. Dem som med viden om forholdene unddrager sig denne opgave må ofte og med rette tage imod fordømmelsen fra dem, der kommer efter. For en uge eller to siden faldt jeg i snak med en vælger i min kreds. En midaldrende, almindelig mand, som var ansat i en af vores nationaliserede industrier. Efter en sætning eller to om vejret sagde han pludselig: "Hvis jeg havde råd til at rejse, ville jeg ikke blive boende i dette land". Jeg gjorde nogle afværgende bemærkninger om, at denne regering ikke ville sidde i længden, men han registrerede det ikke og fortsatte: "Jeg har tre børn, som alle har gået i gymnasiet, og to af dem er i dag gift og har familie. Jeg er ikke tilfreds, før jeg ser dem bosat i udlandet. I dette land vil den sorte mand om 15 eller 20 år have overtaget over den hvide mand". Jeg kan allerede høre koret af forbandelser. Hvordan vover jeg at sige sådan noget? Hvordan vover jeg at røre ved vanskeligheder og tænde følelser 18 ved at gengive en sådan samtale? Svaret er, at jeg ikke har ret til ikke at gøre det. Her er en anstændig, almindelig englænder, som i åbent dagslys i min egen by siger til mig, hans medlem af parlamentet, at dette land vil ikke være værd at leve i for hans børn. Jeg har ikke ret til bare at trække på skulderen og så tænke på noget andet. Hvad han siger, siger og tænker tusinder og hundredetusinder, ikke i hele Storbritannien måske, men i de områder, som allerede er ved at undergå den totale forandring, som der ikke er nogen parallel til i 1000 års engelsk historie. Om 15 og 20 år vil der i dette land med de nuværende tendenser fra Commonwealth være 3 1/2 million indvandrere med efterkommere. Det er ikke mine tal. Det er de officielle tal, som parlamentet har fået af det statistiske kontor. Der er ingen sammenlignelige tal for år 2000, men det må være i omegnen af fem til syv millioner, tilnærmelsesvis en tiendedel af hele befolkningen, og svarende til Stor- Londons befolkning. Det vil ikke være ligeligt fordelt fra Margate til Aberystwyth og fra Penzance til Aberdeen. Hele områder, byer og dele af byer rundt om i England vil være befolket af grupper af indvandrere og deres efterkommere. Der må handles nu Som tiden går vil den andel af befolkningen, som er efterkommer af indvandrere, dem som er født i England nøjagtigt som vi andre er født i landet, stige hastigt. Allerede i 1985 vil dem, der er født her i landet som efterkommer, udgøre et flertal blandt indvandrere. Det er dette faktum, som gør det ekstremt påkrævet at handle nu. Men det er netop den slags handlinger, som er sværest for politikere at tage, fordi handlingen skal foretages nu, mens onderne, der skal undgås eller minimeres ligger flere parlaments-valg ude i fremtiden. Det naturlige og fornuftige første spørgsmål i en nation konfronteret med en sådan udvikling er at spørge: "Hvordan kan dets dimensioner reduceres?" Givet at det ikke helt kan forhindres, må

19 det kunne begrænses. Og vi må tænke på, at tallene er meget vigtige: Betydningen og konsekvenserne af et fremmed element indvandret til landet eller befolkningen er meget forskelligt, afhængig af om det drejer sig om 1 procent eller 10 procent. Svarene på det simple og fornuftige spørgsmål er lige Blev Powell's forudanelser virkelighed i England? Billedet her er den nord-engelske by, Bradfort, juli 2001, hvor 200 politifolk mødte tusinder af asiatiske og mellemøstlige unge, hvilket medførte en hel bydel i brand. så simple og rationelle: Ved at stoppe eller så godt som stoppe yderligere tilgang og ved at befordre den maksimale strøm tilbage. Begge svar er dele af det konservative partis officielle politik. Det er ikke til at tro, at for tiden ankommer der 20 til 30 indvandrerbørn alene fra oversøiske områder til Wolverhampton hver uge. Og det betyder 15 til 20 yderligere familier ti eller tyve år senere hver uge. Dem, som guderne ønsker at ødelægge, gør de først gale. Vi må være gale, bogstaveligt talt gale, ved som nation at tillade en årlig tilstrømning på mennesker, som lever af offentlig hjælp, hvoraf hovedparten vil bidrage til en fremtidig vækst i indvandrerbefolkningen. Det er som at se en nation travlt optaget af at lægge grunden til sin egen begravelse. Så sindssyge er vi, at vi i dag tillader ugifte personer at indvandre for at etablere familie her med forlovede og ægtefæller, som de aldrig har set. Ingen har grund til at formode, at tilstrømningen af flere, der skal forsørges eller giftes, årligt vil aftage. Tværtimod, selv på det nuværende besluttede indvandringsniveau på kun pr. år, er der tilstrækkeligt til at der vil komme familiesammenførte pr. år i det uendelige, uden at tage hensyn til de allerede eksisterende indvandrere her i landet. Og så forudsætter regnestykket, at der ikke kommer nogen illegalt ind i landet. Under disse omstændigheder er der intet andet at gøre, end at det totale tal for tilstrømningen skal reduceres på en gang til et langt mindre antal, og at de nødvendige lovgivningsmæssige og administrative forholdsregler tages med det samme. Jeg går nu over til repatriering. Hvis al indvandring stoppede i morgen, ville vækstraten hos indvandrerne og efterkommerne af indvandrerne blive væsentligt reduceret, men set ud i fremtiden ville dette element i befolkningen stadig efterlade karakteren af den nationale fare upåvirket. Dette kan kun ordnes, sålænge en betydelig del af indvandrerbefolkningen udgøres af dem, der kom ind i landet i løbet af de sidste ti år eller deromkring. Derfor er det nu påtrængende nødvendigt at gennemføre det andet element i det konservative partis politik: Opmuntringen til repatriering. Ingen kan vurdere hvor mange som med generøs hjælp ville vælge enten at vende hjem til deres oprindelige lande eller at emigrere til andre lande, som er ivrige efter at modtage arbejdskraften og færdighederne, som disse mennesker repræsenterer. Ingen ved, fordi en sådan politik har endnu ikke været forsøgt. Jeg kan kun sige, at på det nuværende tidspunkt spørger indvandrere i min egen valgkreds mig fra tid til anden, om jeg kan hjælpe dem med assistance til at vende hjem. Hvis en sådan politik blev accepteret og fulgt med den bestemthed, som alternativets alvor begrunder, ville repatrieringen i betragtelig grad kunne ændre udsigterne til fremtiden. "Mod diskrimination" Det tredje element af det konservative partis politik er, at alle som opholder sig her i landet skal være lige overfor loven, og at der ikke fra offentlige myndigheders side må forekomme diskrimination eller forskelle imellem dem. Som Mr. Heath (lederen af det konservative parti) har sagt, vil vi ikke have nogle første klasses borgere og anden klasses borgere. Dette betyder ikke, at indvandrerne og deres efterkommere skal løftes op til en priviligeret status, eller at arbejdsgiveren på en virksomhed skal fratages retten til at diskriminere mellem medborgerne, eller at han retligt skal undersøges for sine motiver og grunde til at handle på én lovlig måde fremfor en anden. Ingen misforstår virkeligheden mere end dem, der højrøstet forlanger lovgivning mod diskrimination uanset om det stammer fra den samme slags agitatorer og ofte også fra de samme aviser, som år efter år i 1930erne forsøgte at forblinde dette land overfor de voksende farer, det stod overfor, eller fra ærkebiskopper som bor i paladser og lever fintfølende med sengetæppet trukket godt op over ørerne. De har forstået alting forkert. Diskriminationen og tilsidesættelsen, følelsen af uro og harme, rammer ikke indvandrerbefolkningen, men rammer dem, som lever der hvor indvandrerne kommer og bliver ved med at komme. Derfor vil det være som at tænde en tændstik i krudtkammeret, hvis parlamentet lige nu vil gennemføre en sådan lovgivning. Det bedste man kan sige om dem, der har foreslået det, er at de ikke ved bedre. Intet er mere misvisende end at sammenligne indvandrerne fra Commonwealth-landene til Storbritannien med de sorte i Amerika. Negerne i USA, som allerede beboede landet, før USA blev en nation, levede først som slaver og fik senere stemmeret og andre borgerlige rettigheder, som de kun langsomt og endnu ikke i fuldt omfang kan udøve. Commonwealth-indvandrerne kom til Storbritannien som ligestillede borgere, til lande som ikke kendte til diskrimination mellem borgerne, og de kunne straks nyde rettigheder som almindelige borgere med stemmeret og ret til offentlig og gratis sygebehandling. De tilbageslag som indvandrerne kom ud for skyldtes hverken loven eller den offentlige politik eller administrationen, men de personlige omstændigheder og forhold som bevirker, og altid vil bevirke, at det ene menneskes held og erfaring er forskellig fra andres. Mens indvandrernes komme til det her land betyder indgangen til privilegier og muligheder, er virkningen på resten af befolkningen helt forskellig. Af grunde som de ikke forstår og på grund af manglende beslutsomhed, hvor de aldrig er blevet spurgt, føler de sig gjort til fremmede i deres eget land. De finder deres koner ude af stand til at få en hospitalsseng, deres børn ude af stand til at få plads i skolen, deres hjem og nabolag ændrer sig til det ukendelige, deres liv og fremtidsplaner lider skibbrud. På arbejdet oplever de deres arbejdsgiver tøve med at stille de samme krav om disciplin og kompetence, som kræves af den engelske arbejder. De begynder at høre flere og flere stemmer, som fortæller dem, at de nu er de uønskede. De lærer så, at der gennemføres en lov i parlamentet med ensidige privilegier, en lov som ikke kan og ikke har til hensigt at beskytte dem eller hjælpe dem i deres klager, men at loven skal give den fremmede, den utilfredse og agent-provokatøren magten til at sætte dem i gabestok for deres private handlinger. En forfulgt minoritet Blandt de hundreder og hundreder af breve, som jeg modtog, da jeg sidste år talte om dette emne for to eller tre måneder siden, var der et typisk træk, som var nyt, og som jeg fandt ildevarslende. Alle medlemmer af parlamentet er vant til at modtage anonyme breve, men hvad der forbavsede og chokerede mig var de mange almindelige, anstændige og veluddannede mennesker, som skrev fornuftige og opmærksomme breve, og som mente, at de gjorde bedst i at undlade at angive deres adresse, fordi det var farligt for dem at skrive til mig som medlem af parlamentet og være enig i mine synspunkter, og at de ville risikere straf eller repressalier, hvis det blev kendt, hvad de gjorde. Fortsættes 19

20 udland Følelsen af at være en forfulgt minoritet, som vokser blandt almindelige englændere i de områder af landet, som berøres, er noget som dem uden direkte erfaring næppe kan forestille sig. Jeg vil tillade bare en af disse hundrede af mennesker at tale for mig: "For otte år siden i en pæn gade i Wolverhampton blev et hus solgt til en sort. Nu bor der kun en hvid (en ældre kvindelig pensionist) der. Dette er hendes historie. Hun mistede sin mand og begge sine sønner i krigen. Så hun lavede sit syv-værelses hus, hendes eneste aktiv, om til et pensionat. Hun arbejdede hårdt og klarede sig godt, fik betalt huset af og begyndte at spare op til alderdommen. Så flyttede indvandrerne ind. Med stigende frygt så hun det ene hus efter det andet blive overtaget. Den stille gade blev en plads for støj og spektakler. Beklageligvis flyttede hendes hvide lejere ud. Dagen efter at den sidste havde forladt hende, blev hun vækket klokken syv om morgenen af to sorte, som ønskede at bruge hendes telefon for at kontakte en arbejdsgiver. Da hun afviste, som hun ville have afvist enhver fremmed på et sådant tidspunkt, blev hun skældt ud og frygtede, at hun blev udsat for overgreb, hvis det ikke havde været for sikkerhedskæden i døren. Indvandrerfamilier har forsøgt at låne værelser i hendes hus, men hun har altid afvist. Hendes lille opsparing blev brugt efter at have betalt ejendomsskat, og nu havde hun kun to beboere om ugen. Hun gik hen for at søge om reduktion i ejendomsskatten, hvor en ung pige foreslog hende at leje nogle af sine syv værelser ud. Da hun så sagde, at de eneste lejere hun kunne få var sorte, sagde pigen, at med racefordomme kommer du ingen vegne i det her land. Hun gik hjem. Telefonen er hendes livsline. Hendes familie betaler regningen og hjælper hende, så godt de kan. Indvandrere har tilbudt at købe hendes hus til en pris, som den fremtidige ejer ville være i stand til at tjene ind fra lejerne på uger og højst på et par Om Enoch Powell og talen At se og ikke at tale ville være forræderi. Sådan motiverede den engelske politiker Enoch Powell sin berømte tale i Birmingham i 1968, som på disse sider - for første gang i dansk oversættelse - er aftrykt i sin fulde ordlyd og oversat af mag. art. Henrik Gade Jensen. Det konservative medlem af det britiske parlament, Enoch Powell, så og hørte fra sine landsmænd, at England ændrede sig hastigt på grund af indvandringen. Som den første brød Powell isen og gjorde indvandring til et tema i europæisk politik. Enoch Powell ( ) var en usædvanlig begavelse; uddannet i klassiske sprog fra Cambridge og professor som 23-årig. Under krigen blev han brigadegeneral og valgt til parlamentet i En karismatisk taler, minister og blandt lederne i det konservative parti. Alt dette ændrede sig 20. april 1968 efter talen i Birmingham, hvor Powells partipolitiske karriere brat sluttede. I talen anslår Enoch Powell alle de temaer, som er forbundet med indvandringen, og som vi også kender i Danmark: Den dramatiske forandring uden at vælgerne spørges, diskrimination af den hjemmeboende befolkning, vanskelighederne ved integration, lighed for loven overfor ret til privat forskelsbehandling, positiv særbehandling af indvandrere og raceskældsord i debatten. Straks efter sin tale, blev Enoch Powell fyret som finansordfører og fik aldrig mere nogen officiel post i sit parti. I 1974 brød Powell med de konservative og valgtes dernæst ind til 1987 i Nordirland som Ulster Unionist. Powell var en glødende modstander af EU, fordi han ikke ville afgive britisk suverænitet. Enoch Powell har siden 1968 været en stridens figur i britisk politik. Selvom han ikke fik nogen indflydelse på Det Konservative Partis politik, mener mange, at han var med til at bane vejen for Margaret Thatcher, som vedkendte sig arven: At få lov at høre hans taler var et uforglemmeligt privilegium. Han var et af de mennesker, hvis moralske kompas ledte os i den rigtige retning, udtalte Baronesse Thatcher ved Powells død i måneder. Hun er blevet bange for at gå ud. Vinduerne er gået i stykker. Hun får ekskrementer puttet i postkassen. Når hun køber ind, følger børn efter hende, charmerende, storsmilende negerbørn. De kan ikke tale engelsk, men ét ord kender de: Racist, bræger de. Når den nye lovpakke om race-relationer er vedtaget, er denne kvinde overbevist om, at hun må i fængsel. Og har hun uret? Jeg begynder at tvivle. Farlig misforståelse En anden farlig illusion, som dem der er blinde for virkeligheden lider af, kan sammenfattes i ordet integration. At blive integreret i en befolkning betyder i alle praktiske henseender ikke at kunne skelnes fra de øvrige medlemmer. Selvfølgelig vil integration, hvor der er klare fysiske forskelle, særligt med hensyn til farve, være vanskelig nok over en periode, men ikke umulig. Der er mange Commonwealth-indvandrere som er kommet her for at leve i de sidste 15 år, Årets gang (3) September, oktober, november - og lidt af december Luciadag. En svensk skik, som danskerne helt har taget til sig. Her er det to små danske prinsesser, Margrethe og Benedikte, som markerer 13. december. Mikkelsdag og ugedagene Septem betyder på latin syv, fordi det ifølge den gamle romerske kalender var syvende måned. I den gamle danske kalender hed den fiskemåned. Det 20

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

Danmark på rette kurs. grundloven og kongeriget. frihed og tryghed. vi står vagt om de svage. verdens bedste sundhedsvæsen. dansk skik og brug

Danmark på rette kurs. grundloven og kongeriget. frihed og tryghed. vi står vagt om de svage. verdens bedste sundhedsvæsen. dansk skik og brug grundloven og kongeriget frihed og tryghed vi står vagt om de svage verdens bedste sundhedsvæsen dansk skik og brug et trygt land uden terrorisme Danmark på rette kurs et troværdigt og stærkt forsvar danmark

Læs mere

Pause fra mor. Kære Henny

Pause fra mor. Kære Henny Pause fra mor Kære Henny Jeg er kørt fuldstændig fast og ved ikke, hvad jeg skal gøre. Jeg er har to voksne børn, en søn og en datter. Min søn, som er den ældste, har jeg et helt ukompliceret forhold til.

Læs mere

Måske er det frygten for at miste sit livs kærlighed, der gør, at nogle kvinder vælger at blive mor, når manden gerne vil have børn, tænker

Måske er det frygten for at miste sit livs kærlighed, der gør, at nogle kvinder vælger at blive mor, når manden gerne vil have børn, tænker BØRN ER ET VALG Har det været nemt for jer at finde kærester og mænd, der ikke ville have børn? spørger Diana. Hun er 35 år, single og en af de fire kvinder, jeg er ude at spise brunch med. Nej, det har

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt.

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt. 1 Folkemødetale 2015 Johanne Schmidt Nielsen Det talte ord gælder. Jeg vil gerne starte med at sige, at den her valgkamp efterhånden har udviklet sig til sådan en konkurrence om, hvem der kan banke hårdest

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde helbredelser og skal overveje, hvad betydning den har for os

Læs mere

Danske vælgere 1971 2007

Danske vælgere 1971 2007 Danske vælgere 1971 7 En oversigt over udviklingen i vælgernes holdninger mv. Rune Stubager, Jakob Holm og Maja Smidstrup Det danske valgprojekt 1. udgave, september 11 1 Forord Det danske valgprojekt

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side 1 13-09-2015 Prædiken til 15.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 15. søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Matt. 6,34-44.

Lindvig Osmundsen Side 1 13-09-2015 Prædiken til 15.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 15. søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Matt. 6,34-44. Lindvig Osmundsen Side 1 13-09-2015 Prædiken til 15. søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Matt. 6,34-44. Alting er skjult for dit øje, indtil du ser det. Jeg holdt engang i krydset ved Teglgårdsvej, og

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og Plads til Rosa Slåskampe, raserianfald og dårlig samvittighed. Luften var tung mellem Rosa og hendes mor, indtil Rosa fortalte, at hun tog hårde stoffer. Nu har både mor og datter fået hjælp og tung luft

Læs mere

Baggrund for dette indlæg

Baggrund for dette indlæg Baggrund for dette indlæg For nogle år siden skrev jeg op til et valg nogle læserbreve; mest om de ideologiske forskelle mellem Socialdemokraterne og Venstre. Jeg skrev en hel serie af læserbreve om dette

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Mørket og de mange lys

Mørket og de mange lys Mørket og de mange lys (Foto: Eva Lange Jørgensen) For knap to måneder siden boede den irakiske forfatter og journalist Suhael Sami Nader i København som fribyforfatter. Her følte han sig for tryg for

Læs mere

Grundlovstale Det talte ord gælder. ****

Grundlovstale Det talte ord gælder. **** Grundlovstale 2018 Det talte ord gælder. Det er altid dejligt at være samlet på grundlovsdag. Samlet om at markere denne meget vigtige dag. En helt særlig dag, hvor vi får mulighed for at minde hinanden

Læs mere

Helle Sjelle. Fordi det er dit valg om din hverdag

Helle Sjelle. Fordi det er dit valg om din hverdag Helle Sjelle Fordi det er dit valg om din hverdag Læs om... Et valg om din hverdag Politik handler om din hverdag... side 2 Dine børn skal lære at læse, skrive og regne ordenligt Vi skal have fagligheden

Læs mere

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Forlag1.dk Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid 2007 Maria Zeck-Hubers Tekst: Maria Zeck-Hubers Produktion: BIOS www.forlag1.dk

Læs mere

OMVENDELSE Den samaritanske kvinde ved brønden Johannes evang. 4.5-26

OMVENDELSE Den samaritanske kvinde ved brønden Johannes evang. 4.5-26 2. s efter hellig tre konger 2014 ha. OMVENDELSE Den samaritanske kvinde ved brønden Johannes evang. 4.5-26 Jeg har altid syntes, at det var ærgerligt, at afslutningen, på mødet mellem den samaritanske

Læs mere

Grundlovstale Pia Olsen Dyhr

Grundlovstale Pia Olsen Dyhr Grundlovstale Pia Olsen Dyhr Vi er midt i en valgkamp. Og for mig betyder det hektisk aktivitet. Masser af møder, medrivende debatter, interviews og begivenhedsrige besøg i hele landet. Men selvom dagene

Læs mere

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. 1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Dagbog fra Ramadan 2005

Dagbog fra Ramadan 2005 Dagbog fra Ramadan 2005 Af Astrid Fribo Så er det Ramadan, muslimernes fastemåned. Den måned, hvor muslimer over hele verden faster for at vise solidaritet med fattige og for at vise deres respekt for

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Der er desværre andre og mere alvorlige grunde til, at 1. maj er noget særligt i år.

Der er desværre andre og mere alvorlige grunde til, at 1. maj er noget særligt i år. Frank Jensen, Socialdemokratiet 1. maj 2010: Fælles front for folkeskolen Kære venner, Det er en særlig oplevelse for mig at fejre den traditionsrige 1. maj i år. Som Københavns overborgmester. Sidste

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

Der er brug for helhed i indsatsen. . I skal møde Jakob, Amalie og Rasmus.

Der er brug for helhed i indsatsen. . I skal møde Jakob, Amalie og Rasmus. Der er brug for helhed i indsatsen Lad mig præsentere jer for 3 børn i Danmark der møder konssekvensen af at vokse op i fattigdom:. I skal møde Jakob, Amalie og Rasmus. 1) Jakob er otte år og bor alene

Læs mere

Synes, mener eller tror?

Synes, mener eller tror? Synes, mener eller tror? Tror, synes og mener dækkes på mange sprog af samme ord. Men på dansk er begrebet delt op efter den psykologiske baggrund: Synes udtrykker en følelse i situationen, tror udtrykker,

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

Åbningsdebat, Folketinget. Oktober 2008.

Åbningsdebat, Folketinget. Oktober 2008. Lars-Emil Johansen Ordførertale, Siumut Åbningsdebat, Folketinget. Oktober 2008. Sig nærmer tiden Næsten symbolsk for historiens forløb afgik tidligere folketingsmedlem og en af grundlæggerne for Grønlands

Læs mere

Ordførertale til forhandlingen om statsministerens redegørelse 6. oktober 2011 af politisk ordfører Magnus Heunicke (S) (Det talte ord gælder)

Ordførertale til forhandlingen om statsministerens redegørelse 6. oktober 2011 af politisk ordfører Magnus Heunicke (S) (Det talte ord gælder) Ordførertale til forhandlingen om statsministerens redegørelse 6. oktober 2011 af politisk ordfører Magnus Heunicke (S) (Det talte ord gælder) De stod der, danskerne. I lange køer fra morgen til aften.

Læs mere

Om Line Line er 28 år. Hun bor sammen med sin kæreste igennem de sidste ca. 5 år - sammen har de en søn, som snart bliver 1 år.

Om Line Line er 28 år. Hun bor sammen med sin kæreste igennem de sidste ca. 5 år - sammen har de en søn, som snart bliver 1 år. Line, 28 år At være ængstelig - og om at mangle mor, og at være mor Da jeg talte med Line i telefonen for ca. 2½ uge siden og aftalte at besøge hende, hørte jeg barnegråd i baggrunden. Jeg fik oplevelsen

Læs mere

Danske vælgere 1971-2011

Danske vælgere 1971-2011 Danske vælgere 1971-11 En oversigt over udviklingen i vælgernes holdninger mv. Rune Stubager, Jakob Holm, Maja Smidstrup og Katrine Kramb Det danske valgprojekt 2. udgave, februar 13 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

appendix Hvad er der i kassen?

appendix Hvad er der i kassen? appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan

Læs mere

Studie. Den nye jord

Studie. Den nye jord Studie 16 Den nye jord 88 Åbningshistorie Jens er en af mine venner. Jeg holder meget af ham, men han er tja nærig. Jeg bryder mig ikke om at sige det på den måde, men siden hans kone Jane sagde det rent

Læs mere

Sorgen forsvinder aldrig

Sorgen forsvinder aldrig Sorgen forsvinder aldrig -den er et livsvilkår, som vi lærer at leve med. www.mistetbarn.dk Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn. Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn

Læs mere

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt.

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 2 Tjene penge og leve godt. Det var 10:01:14:00 10:01:20:0 min drøm.

Læs mere

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Hvert år mødes vi for at fejre grundloven vores forfatning. Det er en dejlig tradition. Det er en fest for demokratiet. En fest for vores samfund.

Læs mere

16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste.

16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste. 1 16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste. Tekster: Job 3,11-22. Ef. 3,13-21. Luk. 7,11-17. Hvorfor? Det ord kender vi alle alt for godt. Livet er fyldt med gåder og situationer, hvor vi står tilbage

Læs mere

18. s. e. trin. I 2015 Ølgod

18. s. e. trin. I 2015 Ølgod For nogle år siden læste jeg i en avis om en ung kvinde, der var det forkerte sted på det forkerte tidspunkt. Hun blev det tilfældige offer for en overfaldsmand, og blev nedværdiget og ydmyget i al offentlighed.

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. I Danmark står vi last og brast om demokratiets kerneværdier. Vi siger klart og tydeligt nej til

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side 1 15-11-2015 Prædiken til 24.s.e.trinitatis 2015. Prædiken til 24.søndag efter trinitatis 2015 Tekst. Matt. 9,18-26..

Lindvig Osmundsen Side 1 15-11-2015 Prædiken til 24.s.e.trinitatis 2015. Prædiken til 24.søndag efter trinitatis 2015 Tekst. Matt. 9,18-26.. Lindvig Osmundsen Side 1 15-11-2015 Prædiken til 24.søndag efter trinitatis 2015 Tekst. Matt. 9,18-26.. Det var sådan lidt underligt at vælge første salme til gudstjenesten i dag. Jeg skulle måske have

Læs mere

Jeg var mor for min egen mor

Jeg var mor for min egen mor Jeg var mor for min egen mor er 25 år gammel, og har været anbragt siden hun var 7 år. I dag er hun ved at tage en erhvervsgrunduddannelse. Læs hendes historie herunder. Før i tiden var jeg meget stille.

Læs mere

Og også fordi det bliver den sidste 1. maj i meget lang tid med en borgerlig regering!

Og også fordi det bliver den sidste 1. maj i meget lang tid med en borgerlig regering! 1. maj-tale, Langå (Det talte ord gælder) Tak for ordet! Og tak for invitationen. Det er altid noget særligt at være til 1. maj her i Langå. Det er selvfølgelig fordi 1. maj er en særlig dag. Og også fordi

Læs mere

Skal bleen af så lad den blive på

Skal bleen af så lad den blive på Skal bleen af så lad den blive på Det er en stor ting, når bleen skal af. Det kræver, at barnet er parat, og at du som forældre støtter og roser dit barn. Men hvornår ved du, at dit barn er parat, og hvordan

Læs mere

danmark på rette kurs

danmark på rette kurs grundloven og kongeriget frihed og tryghed vi står vagt om de svage verdens bedste sundhedsvæsen dansk skik og brug et trygt land uden terrorisme et troværdigt og stærkt forsvar danmark som et suverænt

Læs mere

Man føler sig lidt elsket herinde

Man føler sig lidt elsket herinde Man føler sig lidt elsket herinde Kirstine er mor til en dreng med problemer. Men først da hun mødte U-turn, oplevede hun engageret og vedholdende hjælp. Det begyndte allerede i 6. klasse. Da Oscars klasselærer

Læs mere

Coach dig selv til topresultater

Coach dig selv til topresultater Trin 3 Coach dig selv til topresultater Hvilken dag vælger du? Ville det ikke være skønt hvis du hver morgen sprang ud af sengen og tænkte: Yes, i dag bliver den fedeste dag. Nu sidder du måske og tænker,

Læs mere

Der er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må-

Der er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må- Introduktion Fra 2004 og nogle år frem udkom der flere bøger på engelsk, skrevet af ateister, som omhandlede Gud, religion og kristendom. Tilgangen var usædvanlig kritisk over for gudstro og kristendom.

Læs mere

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Avisforside Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Vi vil meget gerne høre dine umiddelbare tanker om forsiden til avisen. Hvad forventer du dig af indholdet og giver den dig lyst til

Læs mere

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949 Henvisning: Dette er en oversættelse af den stenografisk protokollerede tale af Bruno Gröning den 31. august 1949 om aftenen på Traberhof ved Rosenheim. For at sikre kildens ægthed, blev der bevidst givet

Læs mere

Tale ved Teknologirådets konference om Balancen mellem arbejdsliv og andet liv. Fællessalen, Christiansborg d. 5.4.2005

Tale ved Teknologirådets konference om Balancen mellem arbejdsliv og andet liv. Fællessalen, Christiansborg d. 5.4.2005 Tale ved Teknologirådets konference om Balancen mellem arbejdsliv og andet liv. Fællessalen, Christiansborg d. 5.4.2005 Hvordan der kan skabes bedre balance mellem arbejdsliv og andet liv er og bør altid

Læs mere

Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31. 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre

Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31. 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31 Salmer: Lihme 9.00 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre Rødding 10.30 615.1-9 (dansk visemel.)

Læs mere

(Det talte ord gælder) Historien om det danske velfærdssamfund er en succes.

(Det talte ord gælder) Historien om det danske velfærdssamfund er en succes. PDMWDOH 7LQH$XUYLJ+XJJHQEHUJHU ) OOHGSDUNHQ (Det talte ord gælder) Historien om det danske velfærdssamfund er en succes. I dag bliver vi rost fra alle sider for vores fleksible arbejdsmarked og vores sociale

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 13.s.e.trinitatis 2015.docx 30-08-2015 side 1. Prædiken til 13.s.e.trinitatis 2015. Tekst: Luk. 10,23-37.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 13.s.e.trinitatis 2015.docx 30-08-2015 side 1. Prædiken til 13.s.e.trinitatis 2015. Tekst: Luk. 10,23-37. 30-08-2015 side 1 Prædiken til 13.s.e.trinitatis 2015. Tekst: Luk. 10,23-37. En kollega sagde engang noget, som jeg kom til at tænke på, da jeg skulle forberede prædikenen til i dag over den barmhjertige

Læs mere

Nyt fra Borgen. Nyhedsbrev fra folketingsmedlem Rasmus Prehn, SOCIALDEMOKRATIET, 27. oktober 2005. Kære læser af mit nyhedsbrev

Nyt fra Borgen. Nyhedsbrev fra folketingsmedlem Rasmus Prehn, SOCIALDEMOKRATIET, 27. oktober 2005. Kære læser af mit nyhedsbrev Nyt fra Borgen Nyhedsbrev fra folketingsmedlem Rasmus Prehn, SOCIALDEMOKRATIET, 27. oktober 2005 Kære læser af mit nyhedsbrev Efterårsferien kom på et meget tiltrængt tidspunkt efter en kanonhård periode

Læs mere

Anders Fogh Rasmussens nytårstale den 1. januar 2002

Anders Fogh Rasmussens nytårstale den 1. januar 2002 Anders Fogh Rasmussens nytårstale den 1. januar 2002 Anders Fogh Rasmussen overtog magten i 2001 efter en markant sejr over den siddende regering. I sin første nytårstale skitserede han sine visioner for

Læs mere

NEJ. 1. Skal de såkaldte fattigdomsydelser afskaffes? RADIKALE VENSTRE VENSTRE ALTERNATIVET KONSERVATIV LIBERALE ALLIANCE DANSK FOLKEPARTI

NEJ. 1. Skal de såkaldte fattigdomsydelser afskaffes? RADIKALE VENSTRE VENSTRE ALTERNATIVET KONSERVATIV LIBERALE ALLIANCE DANSK FOLKEPARTI 1. Skal de såkaldte fattigdomsydelser afskaffes? Det kunne ikke i tilstrækkelig grad betale sig at arbejde i det gamle system. Derfor er svaret ikke bare at rulle de lave ydelser tilbage. Til gengæld mener

Læs mere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016 19-06-2016 side 1. Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016. Matt. 5,43-48.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016 19-06-2016 side 1. Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016. Matt. 5,43-48. 19-06-2016 side 1 Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016. Matt. 5,43-48. Klokken seks gik alt dødt, og der var helt stille, skrev en anonym engelsk soldat i avisen The Times 1. januar 1915. Han var ved fronten

Læs mere

2.s.i fasten. A Matt 156,21-28 Salmer: Kvinde, din tro er stor, siger Jesus til den kanaanæiske kvinde.

2.s.i fasten. A Matt 156,21-28 Salmer: Kvinde, din tro er stor, siger Jesus til den kanaanæiske kvinde. 2.s.i fasten. A. 2019 Matt 156,21-28 Salmer: 753-410-128 582-25-6 Kvinde, din tro er stor, siger Jesus til den kanaanæiske kvinde. Men hvad mener Jesus med det? Jo, han kender hjerterne, kan man sige,

Læs mere

Tale Tamilernes mindefest Herning november 2014

Tale Tamilernes mindefest Herning november 2014 Tale Tamilernes mindefest Herning november 2014 Det er godt at være her i Herning sammen med jer og holde mindefest. Vi mindes de ofre den onde borgerkrig bragte mennesker vi kender eller har hørt om.

Læs mere

Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012

Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012 1 Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012 Vi skaber vores egen skæbne Da jeg var dreng besøgte vi ofte mine bedsteforældre i deres hus i Stubberup på Lolland. Der havde

Læs mere

Generalforsamling d. 23. april 2013

Generalforsamling d. 23. april 2013 Generalforsamling d. 23. april 2013 Det har været en lidt mærkelig oplevelse at skulle skrive dette års beretning, og jeg har prøvet at udskyde den så længe som muligt, for tidligere år er jeg kommet ind

Læs mere

1 Bilag. 1.1 Vignet 1. udkast

1 Bilag. 1.1 Vignet 1. udkast 1 Bilag 1.1 Vignet 1. udkast Case Fase 1: Forventninger Yousef er 17 år gammel og er uledsaget mindreårig flygtning fra Irak. Yousef har netop fået asyl i Danmark og kommunen skal nu finde et sted, hvor

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Søren satte sig op i sengen med et sæt. Den havde været der igen. Drømmen. Den drøm, han kendte så godt,

Læs mere

Bilag 6: Transskription af interview med Laura

Bilag 6: Transskription af interview med Laura Bilag 6: Transskription af interview med Laura Interviewet indledes med, at der oplyses om, hvad projektet handler om i grove træk, anonymitet, at Laura til enhver tid kan sige, hvis der er spørgsmål,

Læs mere

Vi er ude. Gu er vi ej. PerlePosten. Bidrager. Unge får hjælp i livet Side 2. - Og der blev jeg muslim! Side 3. Side 2. Side 3

Vi er ude. Gu er vi ej. PerlePosten. Bidrager. Unge får hjælp i livet Side 2. - Og der blev jeg muslim! Side 3. Side 2. Side 3 PerlePosten Vi er ude Gu er vi ej Der er mange fordomme, om hvem der er med, og hvem der ikke er med i samfundet. Spørgsmålet er hvem der bidrager, og hvem der ikke bidager til samfundet. Vi elever fra

Læs mere

Tanker om TERROR. Erik Ansvang.

Tanker om TERROR. Erik Ansvang. 1 Tanker om TERROR Erik Ansvang www.visdomsnettet.dk 2 Tanker om TERROR Af Erik Ansvang World Trade Center, New York den 11. september 2001 Efter 11. september 2001 Efter angrebet på World Trade Center

Læs mere

Guide. Sådan håndterer du parforholdets faresignaler. De 10 største faresignaler i dit parforhold Sådan gør du noget ved det

Guide. Sådan håndterer du parforholdets faresignaler. De 10 største faresignaler i dit parforhold Sådan gør du noget ved det Foto: Iris Guide September 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Sådan håndterer du parforholdets faresignaler De 10 største faresignaler i dit parforhold Sådan gør du noget ved det Faresignaler

Læs mere

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen 5 selvkærlige vaner - en enkelt guide til mere overskud Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen Birgitte Hansen Copyright 2013 Birgitte Hansen, all rights

Læs mere

Statsministerens nytårstale 2016 Statsminister Lars Løkke Rasmussens nytårstale 2016 LARS LØKKE RASMUSSEN

Statsministerens nytårstale 2016 Statsminister Lars Løkke Rasmussens nytårstale 2016 LARS LØKKE RASMUSSEN 01. JANUAR 2016 Statsministerens nytårstale 2016 Statsminister Lars Løkke Rasmussens nytårstale 2016 LARS LØKKE RASMUSSEN 1. Starten på nytårstalen. God aften. I december deltog jeg i et arrangement på

Læs mere

Men lidt om de problematikker, vi vil møde i den nærmeste fremtid. Vi skal finde en løsning til hvordan hun kan komme frem og tilbage til skolen.

Men lidt om de problematikker, vi vil møde i den nærmeste fremtid. Vi skal finde en løsning til hvordan hun kan komme frem og tilbage til skolen. Fra: Rita Vinter Emne: Sarah Dato: 7. okt. 2014 kl. 21.59.33 CEST Til: Janni Lærke Clausen Hej Janni. Jeg vil lige fortælle lidt om Sarah, inden du møder

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

1. maj-tale LO s næstformand Lizette Risgaard

1. maj-tale LO s næstformand Lizette Risgaard Den 1. maj 2009 Det talte ord gælder 1. maj-tale LO s næstformand Lizette Risgaard 1. maj tale af LO s næstformand Lizette Risgaard. Har I det godt? Det ser sådan ud. Jeg har det også godt. Det er klart,

Læs mere

Vi er inde i en stadig positiv udvikling, når det handler om vækst, miljø, byudvikling, og livskvalitet.

Vi er inde i en stadig positiv udvikling, når det handler om vækst, miljø, byudvikling, og livskvalitet. Lars Aslan Rasmussen (S) politisk ordførertale 27. august 2015 (Det talte ord gælder) København er en fantastisk by. Det er en by, der på alle de parametre, der er vigtige, lever op til, hvad vi kan forvente

Læs mere

Bilag 3 Transskription af interview med Kenneth

Bilag 3 Transskription af interview med Kenneth Bilag 3 Transskription af interview med Kenneth M: Vi skriver om børnecheckens betydning for børnefamilier, og hvordan det vil påvirke de almindelige børnefamilier, hvis man indtægtsgraduerer den her børnecheck.

Læs mere

Hvordan underviser man børn i Salme 23

Hvordan underviser man børn i Salme 23 Hvordan underviser man børn i Salme 23 De fleste børn er rigtig gode til at lære udenad, og de kan sagtens lære hele Salme 23. Man kan f.eks. lære børnene Salme 23, mens man underviser om Davids liv. Det

Læs mere

Kære Aisha. Et rollespilsdigt om håb og svar For en spiller og en spilleder

Kære Aisha. Et rollespilsdigt om håb og svar For en spiller og en spilleder Kære Aisha Et rollespilsdigt om håb og svar For en spiller og en spilleder Introduktion I den senere tid hører vi af og til I medierne om et ungt, kompetent og elskeligt menneske, som får afvist sin ansøgning

Læs mere

Bilag 2 Transskription af interview med Luna. d. 17/4 2015.

Bilag 2 Transskription af interview med Luna. d. 17/4 2015. Bilag 2 Transskription af interview med Luna. d. 17/4 2015. Interviewer: Hej! Luna: Hej! Interviewer: Vil du præsentere dig selv? Tale lidt om hvad du er for én? Luna: Jeg hedder Luna og jeg er i midten

Læs mere

1 s e Trin. 29.maj 2016. Vinderslev kirke kl.9.00. Hinge kirke kl.10.30.

1 s e Trin. 29.maj 2016. Vinderslev kirke kl.9.00. Hinge kirke kl.10.30. 1 s e Trin. 29.maj 2016. Vinderslev kirke kl.9.00. Hinge kirke kl.10.30. Salmer: Vinderslev kl.9: 36-208/ 379-680 Hinge kl.10.30: 36-208- 621/ 379-287- 680 Dette hellige evangelium skriver evangelisten

Læs mere

Finansminister Kristian Jensens tale ved Kommunaløkonomisk Forum torsdag d. 12. januar 2017

Finansminister Kristian Jensens tale ved Kommunaløkonomisk Forum torsdag d. 12. januar 2017 Tale 12. januar 2017 Det talte ord gælder. Finansminister Kristian Jensens tale ved Kommunaløkonomisk Forum torsdag d. 12. januar 2017 Jammer. Jeg hører jammer. Men ikke fra jer kommuner. Faktisk oplever

Læs mere

Bønner, skrevet under Per Vibskovs gudstjeneste i DR Kirken 6. søndag efter påske 2010

Bønner, skrevet under Per Vibskovs gudstjeneste i DR Kirken 6. søndag efter påske 2010 Følgende bønner blev læst op: Hey Maestro Hjælp mig til at finde tiden til andre... Yo J.K & Crew Tak for styrken til at gennemføre! Hjælp mig til at smide den kærlige kraft, du har begavet mig med, videre

Læs mere

Bruger Side 1 14-06-2015 Prædiken til 2.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 2.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 14,16-24.

Bruger Side 1 14-06-2015 Prædiken til 2.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 2.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 14,16-24. Bruger Side 1 14-06-2015 Prædiken til 2.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 14,16-24. Gud holder fest, det handler Jesu lignelse om. Men er der nogen Gud til at holde fest for os? Det er vores tids

Læs mere

Özlem Cekic: Venstrefløjen er god til ølkassetaler men mangler visioner for integration 08-01-2016 af flygtninge 10:20:46 - Ugebr

Özlem Cekic: Venstrefløjen er god til ølkassetaler men mangler visioner for integration 08-01-2016 af flygtninge 10:20:46 - Ugebr PERSONLIGT ANSVAR Özlem Cekic: Venstrefløjen er god til ølkassetaler men mangler visioner for integration af flygtninge Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 8. januar 2016, 05:00 Del: SF eren Özlem

Læs mere

1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11.

1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11. 1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11. 1 Hvis der nogensinde har eksisteret et menneske, der har turdet kalde tingene ved rette navn, så er det Jesus. Han kaldte det onde for ondt. Satan for Satan. Det

Læs mere

Valgavis. Bilag til dagsordenens punkt 7, Maj 2016

Valgavis. Bilag til dagsordenens punkt 7, Maj 2016 Valgavis Bilag til dagsordenens punkt 7, Maj 2016 Bodil Nielsen Blegdammen, Roskilde Kandidat til posten som næstformand Jeg bidrager med mit kendskab til branchen, min indsigt i organisationen og med

Læs mere

11. september USA under angreb. Fakta. Osama bin Ladens død. Reaktion på angrebene. Krig. Vidste du, at... Krigen mod terror

11. september USA under angreb. Fakta. Osama bin Ladens død. Reaktion på angrebene. Krig. Vidste du, at... Krigen mod terror Historiefaget.dk: 11. september 2001 11. september 2001 Den 11. september 2001 udførte 19 terrorister fra gruppen Al-Qaeda et kæmpe terrorangreb på USA. Det blev starten på Vestens krig mod terror. Af

Læs mere

18. søndag efter trinitatis I Salmer: 2, 12, 691, 54, 57, 696

18. søndag efter trinitatis I Salmer: 2, 12, 691, 54, 57, 696 18. søndag efter trinitatis I Salmer: 2, 12, 691, 54, 57, 696 Helligånden oplyse sind og hjerte og velsigne ordet for os. Amen Når jeg underviser mine konfirmander, har et af temaerne de seneste år været

Læs mere

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. På et møde for pårørende blev der stillet følgende spørgsmål: Når vi besøger vores nære på plejehjemmet, er det for at glæde dem og se hvordan

Læs mere

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder Instruktioner til mødeleder Introduktion Med dette rollespil træner I det lærte i lektionen Hjælp en kollega i konflikt. Der skal medvirke to personer, der skal spille henholdsvis Christian og Bente, hvor

Læs mere

Alkoholdialog og motivation

Alkoholdialog og motivation Alkoholdialog og motivation Morten Sophus Clausen Psykolog Casper! Vi skal have en snak om alkohol. Jeg synes, du drikker for meget. Det typiske svar på den indgangsreplik vil nok være noget i retning

Læs mere

Bilag 1: Interviewguide:

Bilag 1: Interviewguide: Bilag 1: Interviewguide: Vores interview guideforskningsspørgsmål Spiller folk på ITU multiplayer, frem for singleplayer? Skaber onlinespil sociale relationer mellem folk på ITU? Interviewspørgsmål Foretrækker

Læs mere

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Prøve i Dansk 2 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 2 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Hjælpemidler: ingen Tid: 65 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

Selvevaluering 2009 10

Selvevaluering 2009 10 Selvevaluering 2009 10 Selvevalueringen er foretaget i 2 klasser i foråret 2010. Lever skolen generelt op til værdigrundlaget? I høj grad 52.6% I nogen grad 47.4% I ringe grad 0% Bliver du under dit ophold

Læs mere

Konfirmationer 2014. Salmer: 478, 29, 369 / 68, 192 v1,3,7, 70. Tekster: Ps.8 og Mt.18.21-35 ...

Konfirmationer 2014. Salmer: 478, 29, 369 / 68, 192 v1,3,7, 70. Tekster: Ps.8 og Mt.18.21-35 ... 1 Konfirmationer 2014.... Salmer: 478, 29, 369 / 68, 192 v1,3,7, 70. Tekster: Ps.8 og Mt.18.21-35 Gud, tak for, at du har vist os kærligheden, som det aller vigtigste i livet. Giv os troen og håbet og

Læs mere