Dansk Økonomi Efterår 2010

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Dansk Økonomi Efterår 2010"

Transkript

1 Dansk Økonomi Efterår 2010 Danish Economy Autumn 2010 English Summary Konjunkturvurdering Produktivitetsudviklingen

2 Dansk Økonomi, efterår 2010 Signaturforklaring: $ Oplysning kan ikke foreligge/foreligger ikke Som følge af afrundinger kan summen af tallene i tabellerne afvige fra totalen Publikationen kan bestilles eller afhentes hos: Schultz Distribution Herstedvang Albertslund Tlf.: Fax: Hjemmeside: Henvendelse om publikationen kan i øvrigt ske til: De Økonomiske Råds Sekretariat Amaliegade København K Tlf.: Fax: Hjemmeside: Tryk: Schultz Grafisk Pris: 175 kr. inkl. moms Oplag: ISBN: ISSN: Publikationen kan elektronisk hentes på De Økonomiske Råds hjemmeside:

3 INDHOLD Resume 1 Kapitel I Konjunkturvurdering 19 I.1 Indledning 19 I.2 International baggrund 33 I.3 Indenlandsk efterspørgsel 53 I.4 Udenrigshandel og betalingsbalance 69 I.5 Produktion og beskæftigelse 78 I.6 Løn og priser 87 I.7 De offentlige finanser 90 I.8 Fremskrivning til I.9 Udvikling på offentlig saldo frem mod I.10 Aktuel økonomisk politik 144 Bilagstabeller 155 Kapitel II Produktivitetsudviklingen 165 II.1 Indledning 165 II.2 Velstand og effektivitet 170 II.3 Vækstregnskab 199 II.4 Viden og uddannelse 226 II.5 Uddannelse og produktivitet 243 II.6 Produktivitetsforskelle inden for brancher 264 II.7 Sammenfatning 278 Litteratur 286 Skriftlige indlæg fra Det Økonomiske Råds medlemmer 289 English Summary 337

4 RESUME Resumeet er inddelt i følgende afsnit: - Konjunkturvurdering og økonomisk politik, kapitel I - Produktivitetsudviklingen, kapitel II Konjunkturvurdering og aktuel økonomisk politik Gang igen i dansk økonomi men udsigt til krybende opsving Den bratte økonomiske nedtur er blevet afløst af positiv vækst i fire kvartaler i træk. Både det private forbrug og eksporten steg markant i det første halvår af 2010, men er fortsat langt under niveauet fra før krisen. Fremgangen er delvist trukket af en række midlertidige forhold. Skattelettelser og den ekstraordinære udbetaling af SP-midlerne har bidraget til en kraftig vækst i det private forbrug, og omsvinget i lagerudviklingen kan isoleret set forklare en meget stor del af væksten de seneste kvartaler. Desuden har en ekstraordinær stigning i det offentlige forbrug og en stigning i de offentlige investeringer bidraget positivt til væksten. Bortfald af disse midlertidige forhold vil trække nedad i væksten den kommende tid. Opsvinget er endnu skrøbeligt, og der er udsigt til flere år, hvor produktion og beskæftigelse er lavere end i en normal konjunktursituation. Dette skyldes dels, at det økonomiske tilbageslag var meget stort, og at der derfor endnu er meget at indhente, dels at den planlagte opstramning af finanspolitikken vil lægge en dæmper på væksten de kommende år. Hertil kommer, at fortsatte konsolideringsbehov hos husholdninger og virksomheder vil dæmpe stigningen i efterspørgslen, og at usikkerheden om den fremtidige udvikling i beskæftigelse, ledighed og boligpriser, i sig selv kan påvirke forbrug og investeringer negativt. Resumeet er færdigredigeret den 11. oktober

5 Krisen har kostet meget på de offentlige finanser Strukturel forværring De offentlige finanser er forværret voldsomt som følge af krisen. I perioden var der et overskud på den offentlige saldo på 4-5 pct. af BNP, mens der i år ventes et underskud i samme størrelsesorden. Knap halvdelen af den store forværring skyldes højere udgifter til arbejdsløshedsunderstøttelse som følge af højere ledighed og lavere indtægter fra skatter og afgifter som følge af lavere beskæftigelse og mindre privat forbrug. Igennem en årrække har det strukturelle overskud på den offentlige saldo udgjort omkring 2 pct. af strukturelt BNP, men der er sket en markant forværring under krisen, jf. figur A. Forværringen, der er på mere end 4 pct. af BNP, skyldes først og fremmest de finanspolitiske lempelser, der er sket i 2009 og 2010 i form af skattelettelser og ekstraordinære stigninger i det offentlige forbrug og investeringer. Figur A Offentlig saldo Pct. af strukturelt BNP Offentlig saldo Strukturel saldo Kilde: Danmarks Statistik, ADAM s databank og egne beregninger. Finanspolitisk konsolidering Regeringen indgik i foråret en aftale om genopretning af de offentlige finanser. Denne aftale er efterfølgende blevet udmøntet i sommerens aftaler med kommuner og regioner samt i finanslovsforslaget. Fremskrivningen af de offentlige finanser bygger på, at den planlagte finanspolitiske konsolidering gennemføres. Dette indebærer bl.a. en opstramning af det offentlige forbrug, en reduktion af niveauet for de 2

6 offentlige investeringer og udskydelse af skattelettelser. Den planlagte konsolidering bidrager til, at den strukturelle saldo forventes at blive forbedret med omkring 2 pct. af BNP fra 2011 frem til 2013, hvor den strukturelle saldo er tæt på nul. Forværring af den offentlige saldo på længere sigt Korrektion af udgiftsskred i 2010 kræver ekstra besparelser i 2011 Høj økonomisk vækst i år, men lavere vækst næste år Fuld normalisering af konjunkturerne tage lang tid Den mellemfristede fremskrivning, der går frem til 2020, og som præsenteres i afsnit I.8 og I.9, viser, at den underliggende tendens til forværring af den offentlige saldo, bl.a. som følge af befolkningens aldring, må forventes at fortsætte også efter Til trods for den planlagte konsolidering skønnes den strukturelle saldo samlet at blive forværret fra 2008 til 2020 med mere end 4 pct. af BNP til et strukturelt underskud på omkring 2 pct. af BNP. Fremskrivningen bygger på en antagelse om, at overskridelsen af de udmeldte udgiftsrammer for offentligt forbrug, der ser ud til at blive resultatet i år, kompenseres ved besparelser på det offentlige forbrug allerede næste år. Det antages således, at udgifterne til offentligt forbrug bliver som forudsat i Økonomisk Redegørelse, hvilket indebærer et fald i det reale offentlige forbrug på 1 pct. i I lyset af de seneste mange års problemer med aftale- og budgetoverskridelser er dette oplagt en meget ambitiøs antagelse. Udover den direkte finanspolitiske stimulans, der også virker gennem det private forbrug, bidrager en høj vækst i bl.a. Tyskland og Sverige til en dansk eksportfremgang. Dette kombineret med et stort vækstbidrag fra lagerinvesteringerne indebærer, at væksten i år skønnes at blive ca. 2¼ pct. En ekstraordinær høj produktivitetsvækst medfører, at beskæftigelsen trods den relativt høje vækst vil være omkring personer lavere end sidste år. Bortfaldet af de midlertidige vækstbidrag kombineret med opstramningen i finanspolitikken gør, at væksten i BNP forventes at aftage til godt 1 pct. næste år. De følgende år øges væksten igen, men normaliseringen af konjunktursituationen ventes at tage adskillige år, blandt andet fordi boligpriserne vurderes at stige meget langsomt i de kommende år. Den mellemfristede fremskrivning viser, at konjunkturerne ikke kan forventes at være fuldt normaliserede på denne side af Prognosens hovedtal frem til 2012 fremgår af tabel A. 3

7 Tabel A Prognosens hovedtal BNP-vækst (pct.) -0,9-4,7 2,2 1,1 1,8 Offentlig saldo (mia. kr.) Betalingsbalance (mia. kr.) Ledighed (1.000 pers.) Beskæftigelsesændring (1.000 pers.) Stigning i lønomkostninger (pct.) 4,2 2,9 2,3 1,9 2,3 Inflation (pct.) 3,2 1,4 2,3 2,2 2,0 Anm.: Inflationen er opgjort som væksten i deflatoren for det private forbrug. Kilde: Danmarks Statistik, ADAM s databank og egne beregninger. Aktuel økonomisk politik Store offentlige underskud og forbrugsoverskridelser kalder på handling Elementer i en 2020-plan Finanspolitisk konsolidering bør påbegyndes i 2011 Trods aftalen om genopretning af de offentlige finanser frem mod 2013 er der udsigt til store offentlige underskud, så langt øjet rækker. De sidste mange års manglende overholdelse af rammerne for det offentlige forbrug gør endda, at risikoen for, at underskuddene bliver endnu større, er betydelig. Behovet for en ny 2020-plan, der kan bidrage til sikring af holdbar og troværdig udvikling på de offentlige finanser, er derfor stort. En kommende 2020-plan bør tage udgangspunkt i, at konsolideringen af de offentlige finanser som planlagt påbegyndes i Planen bør indeholde mål for udgifterne til offentligt forbrug som andel af BNP og anvise instrumenter, der sikre en bedre udgiftsstyring. Planen bør endvidere indeholde en ophævelse af skattestoppets nominalprincip, og den bør angive konkrete reformer, som kan øge arbejdsudbuddet og ad den vej forbedre de offentlige finanser. I 2009 og 2010 er der gennemført betydelige finanspolitiske lempelser for at afværge de værste konsekvenser af krisen. Dette har hjulpet med til, at der nu igen er fremgang i økonomien. Under forudsætning af, at de planlagte udgiftsrammer for det offentlige forbrug i 2011 overholdes, vurderes den planlagte opstramning af finanspolitikken at reducere væksten i 2011 med ½ pct.point. Opstramningen kommer dog oven på to år med en meget lempelig politik. Det skøn- 4

8 nes således, at den samlede finanspolitik i perioden , dvs. inklusiv den planlagte opstramning i 2011, har betydet, at BNP næste år er omkring 2½ pct. højere og beskæftigelsen op imod højere, end hvis der havde været ført en neutral finanspolitik i perioden. Set i sammenhæng med de store finanspolitiske udfordringer Danmark står overfor fremover, vurderes den planlagte opstramning i 2011 at være hensigtsmæssig. En forholdsvis hurtig genopretning vil bidrage til finanspolitikkens langsigtede holdbarhed, og samtidig forbedres mulighederne for at kunne anvende finanspolitikken i fremtidige konjunkturtilbageslag. Fortsat stigning i offentligt forbrug som andel af BNP er uholdbart Systematiske overskridelser peger på behov for bedre udgiftsstyring I løbet af de seneste 15 år er udgifterne til offentligt forbrug steget fra at udgøre under 25 pct. af strukturelt BNP til over 28 pct. i Den ventede overskridelse på ca. 8 mia. kr. i indeværende år i forhold til regeringens forudsætninger vil øge udgiftsandelen yderligere til godt 28½ pct. af strukturelt BNP. Udgifterne er dermed aktuelt næsten 40 mia. kr. højere end 2015-planens målsætning om, at udgifterne til offentligt forbrug højst må udgøre 26½ pct. af strukturelt BNP i Dette bidrager kraftigt til, at den aktuelle finanspolitik vurderes at være klart uholdbar, jf. bl.a. Dansk Økonomi, forår Strukturreformer og en forhøjelse af skattetrykket vil kunne finansiere en given ubalance, men vil ikke kunne dække en ubalance, der til stadighed øges som følge af fortsatte stigninger i udgiftsandelen. De offentlige forbrugsudgifter er hvert år siden 2000 steget mere end planlagt. Afvigelserne skyldes især, at de kommunale forbrugsudgifter har overskredet de aftalte og budgetterede rammer for kommunerne under ét. De systematiske overskridelser peger på, at de enkelte kommuner ikke har haft tilstrækkelig tilskyndelse til at sikre overholdelsen af den kollektive aftale. Sommerens kommuneaftaler indebærer en række elementer, der kan forbedre styringen af de kommunale udgifter, men det vurderes ikke at være tilstrækkeligt. Afgørende svagheder ved det nuværende system er den manglende hukommelse og den begrænsede tilskyndelse for den enkelte kommune til at bidrage til overholdelsen af udgiftsrammerne. 5

9 Indirekte styring via skatter har ikke virket Forslag: Individuel modregning for budgetoverskridelser Hvis kommunebudgetterne ikke holder aftalen, kan der udmeldes individuelle udgiftsrammer Dagpengereform hjælper, men der er behov for mere Den nuværende indirekte styring af udgifterne via loft over den kommunale skatteudskrivning har vist sig at være ineffektiv. Hvis det ønskes at fortsætte med den indirekte styring, bør det derfor overvejes at inddrage flere indtægtskilder, så der mere effektivt lægges låg på udgifterne. Et afgørende problem i forhold til de systematiske overskridelser er, at de kommunale regnskaber ikke overholder budgetterne. Det foreslås derfor at genindføre den individuelle modregning for budgetoverskridelser, der var gældende for tilskudsåret 2009, men som ikke blev videreført. Hvis budgetoverskridelser efterfølgende modregnes fuldt ud i bloktilskuddet vil kommunerne i praksis være underlagt en bindende udgiftsramme, nemlig det budget, som kommunen selv har lagt. En på forhånd annonceret, individuel modregning af budgetoverskridelser vil derfor give kommunerne en tilskyndelse til at budgettere for højt. Individuel modregning af budgetoverskridelser vil dermed formentlig gøre det vanskeligere for kommunerne at nå frem til en situation, hvor de samlede kommunale budgetter holdes inden for den kollektivt aftalte udgiftsramme. For at øge sandsynligheden for, at kommunerne lever op til den kollektive aftale kan man vælge at stramme de individuelle sanktioner, der allerede i dag er på skatteområdet. Aftalen kan endvidere suppleres med en bestemmelse om, at de enkelte kommuner får tildelt en udgiftsramme, hvis budgetterne samlet set overstiger den aftalte ramme. Disse individuelle udgiftsrammer kan tage udgangspunkt i de eksisterende principper for tildelingen af bloktilskud mv. Hvis det bliver nødvendigt at udstikke individuelle udgiftsrammer, bør der indføres ret til at handle dem mellem kommunerne, jf. formandskabets tidligere forslag om omsættelige udgiftsrettigheder. Et element i genopretningsaftalen er en forkortelse af dagpengeperioden fra fire til to år. Dagpengereformen er et vigtigt skridt i den rigtige retning, men der er behov for yderligere strukturreformer for at sikre den langsigtede udvikling på de offentlige finanser. Den kommende plan bør derfor indeholde konkrete reformer, som kan øge arbejdsudbuddet og derved styrke de offentlige finanser. En 6

10 forøgelse af arbejdsudbuddet gennem en reduktion i antallet af personer på offentlig indkomstoverførsel er en effektiv måde at forbedre de offentlige finanser på, fordi man både reducerer udgifterne til overførsler og øger de samlede skattebetalinger. En efterlønsreform kan øge arbejdsstyrken med ca personer Potentialet for andre grupper af overførselsmodtagere er mindre Højere arbejdstid en anden mulighed, men hvad er instrumentet? En forkortelse af efterlønsperioden fra fem til tre år fra 2012 med en fastholdelse af pensionsmodregningsreglerne i efterlønsperiodens første to år vil øge beskæftigelsen med ca personer i 2020 og forbedre de offentlige finanser i 2020 med ca. 1 pct. af BNP. En fuldstændig afskaffelse af efterlønnen vil kunne øge beskæftigelsen i 2020 med mere end personer. En yderligere reduktion af den strukturelle ledighed eller færre tilkendelser af førtidspension vil også kunne bidrage positivt til arbejdsudbuddet, men det er ikke oplagt, at potentialet på disse områder er stort. Eksempelvis må det forventes at være forbundet med omkostninger (f.eks. til løntilskud) at bringe potentielle førtidspensionister i arbejde. Andre områder, der kan bidrage til en større arbejdsstyrke, er integrationsområdet og uddannelsesområdet, hvor hurtigere studiegennemførelse vil kunne øge det effektive arbejdsudbud. Det er imidlertid vanskeligt at pege på virkningsfulde og hensigtsmæssige generelle instrumenter på disse områder, som vil kunne give et markant bidrag til forbedring af det offentlige budget. Et alternativ til at øge beskæftigelsen i personer er at øge arbejdstiden for de beskæftigede. En forøgelse af arbejdstiden øger de samlede skatteindtægter, men reducerer ikke antallet af overførselsmodtagere. For at opnå en given effekt på de offentlige finanser er det derfor nødvendigt at øge arbejdstiden relativt meget set i forhold til en stigning i arbejdsudbuddet som følge af færre på overførselsindkomst. Det er vanskeligt at pege på effektive instrumenter, der kan øge arbejdstiden. Dette skyldes, at den enkelte i vid udstrækning selv kan fastlægge sin ønskede arbejdstid under de givne rammer, herunder kollektive overenskomster og lovgivning om arbejdstid og ferie mv. Derfor kan en ændring af den aftalte arbejdstid heller ikke formodes at slå 7

11 fuldt igennem på den faktiske arbejdstid. Det mest oplagte økonomisk-politiske instrument til højere arbejdstid er en reduktion af marginalskatterne på arbejdsindkomst udover den sænkning, der følger af den seneste skattereform. Lavere marginalskatter har dog som udgangspunkt en negativ effekt på den offentlige saldo og vil derfor skulle finansieres ved at øge andre skatter eller afgifter eller gennem besparelser på de offentlige udgifter. Højere aftalt arbejdstid kræver justering af overførslerne og færre offentligt ansatte Efterlønsreform mest effektiv Finanskrisen har afsløret behov for strammere regulering Bankskat på den mindst stabile finansiering er hensigtsmæssig En højere aftalt arbejdstid vil i kraft af satsreguleringsloven indebære, at overførslerne øges tilsvarende. Da dette isoleret set vil belaste de offentlige finanser, vil det være nødvendigt at korrigere for dette for at få den fulde virkning. En højere arbejdstid vil for et uændret antal offentligt ansatte indebære højere offentlige lønudgifter. For at opnå den fulde effekt på saldoen må antallet af offentligt ansatte derfor reduceres, svarende til den højere arbejdstid. Samlet vurderes det, at en efterlønsreform er den mest effektive måde, hvorpå beskæftigelsen kan øges og de offentlige finanser forbedres ikke mindst i kraft af, at en efterlønsreform er det eneste af de betragtede tiltag, hvor et virkningsfuldt instrument til sikring af den øgede beskæftigelse kan anføres helt præcist. Finanskrisen og problemerne i banksektoren har klart vist, at der er behov for strammere regler. De opstramninger af reglerne for kapital- og likviditetsdækning, der planlægges i forbindelse med gennemførelsen af de såkaldte Basel IIIregler, skønnes derfor at være nødvendige. I forhold til udspillet fra Basel-komiteen vedrørende den såkaldte likviditetsdækningsbrøk vil det dog være hensigtsmæssigt, hvis danske realkreditobligationer i højere grad kan medregnes i bankernes likvide aktiver. Som et supplement til de strammere kapital- og likviditetskrav har det være diskuteret at indføre en ny bankskat. Blandt flere lande er der i Tyskland, Storbritannien og USA fremlagt forslag om at påligne bankerne en skat på den mindst stabile del af bankernes finansiering, og Sverige har allerede indført en sådan skat. Som udgangspunkt udgør egenkapital mv. den mest sikre finansiering, mens forskelli- 8

12 ge former for indlån udgør en mindre stabil kilde. Ved at pålægge en afgift på indlån reduceres bankernes tilskyndelse til kreditskabelse baseret på usikker finansiering, mens bankernes incitament til at styrke kapitalgrundlaget øges. Disse to forhold vil trække i retning af et banksystem, der er mindre udsat og dermed reduceres risikoen for fremtidige finanskriser. Danmark bør arbejde for en sådan bankskat på EU-plan En bankskat på den mindst stabile finansiering bør gennemføres som led i fælles regler på EU-plan. Forslaget afhænger ikke af et eventuelt ønske om at opbygge en statslig fond, der kan anvendes i tilfælde af kommende bankkriser, og bankskatten bør gennemføres uafhængigt af, om man samlet set ønsker at beskatte den finansielle sektor hårdere eller blidere. En ny, adfærdsregulerende skat på den mindst stabile del af bankernes finansiering bør ses som et hensigtsmæssigt supplement til den øvrige regulering af bankerne. Produktivitetsudviklingen Fremgang i realindkomst pr. indbygger skabes reelt af produktivitetsfremskridt Vækst i realindkomsten pr. dansker på 1,9 pct. årligt Danmark er blandt de rigeste lande i verden. Målt på bruttonationalprodukt (BNP) pr. indbygger lå Danmark i 2008 på en 10. plads i selskabet bestående af de rigeste OECD-lande (ekskl. Norge og Luxembourg). En fastholdelse af denne position kræver en fortsat vækst i indkomsten pr. arbejdstime kombineret med et højt antal arbejdstimer pr. indbygger. På langt sigt skabes fremgangen af indkomsten pr. arbejdstime, idet hverken andelen af befolkningen, der er i beskæftigelse, eller antallet af timer, den enkelte erlægger, kan vokse uden grænser. Væksten i indkomsten pr. time afhænger af den relative prisudvikling på danske eksportog importvarer og af evnen til at øge realindkomsten pr. arbejdstime. Derfor er en aftagende vækst i realindkomsten pr. arbejdstime en potentiel kilde til bekymring. I perioden voksede den underliggende realindkomst pr. dansker med i gennemsnit 1,9 pct. årligt, mens den i perioden voksede 1,3 pct. årligt. Væksten i disse to perioder blev opnået på vidt forskellige baggrunde. I den lange periode faldt timeudbuddet pr. indbygger i 9

13 gennemsnit 0,5 pct. årligt, og væksten i realindkomsten skyldtes en årlig vækst i timeproduktiviteten på i gennemsnit 2,4 pct. I perioden siden 1995 bidrog produktivitetsstigninger kun med 1,1 pct. pr. år, mens resten skyldtes, at timeudbuddet voksede med 0,2 pct. årligt. Udsigt til lavere indkomstvækst Lavere vækst i timeproduktiviteten et særskilt dansk problem? Da store årgange er i færd med at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet, vil timeudbuddet pr. indbygger frem mod 2020 falde med omtrent 0,4 pct. årligt. Hvis væksten i timeproduktiviteten fastholdes uændret på 1,1 pct. om året, som i , vil realindkomsten pr. indbygger kun vokse med 0,7 pct. om året frem mod For at undgå dette, og i stedet fastholde den hidtidige stigning i realindkomsten pr. indbygger siden 1995 på 1,3 pct. om året, kræves, at timeproduktivitetsvæksten stiger fra det nuværende gennemsnit på 1,1 pct. årligt til omtrent 1,7 pct. årligt. Skal stigningen i realindkomsten pr. indbygger nå niveauet for perioden på 1,9 pct. om året, kræver det stigninger i timeproduktiviteten på 2,3 pct. årligt. Udviklingen i timeproduktiviteten giver ikke umiddelbart grobund for at tro, at der kan opnås vækstrater i timeproduktiviteten i det leje. Hvis der alene ses på timeproduktiviteten i private byerhverv, er væksten i perioden således trendmæssigt faldet med omtrent 3½ pct.point fra ca. 5 pct. til et niveau omkring 1½ pct., jf. figur B. Det er årsagerne til dette fald i produktivitetsvæksten, som er søgt udpeget i rapporten. Målet er at vurdere, om der er elementer i den økonomiske politik, der har forårsaget eller bidraget til udviklingen. Første skridt er at afdække, om der er tale om et internationalt fænomen eller om en særlig dansk udvikling. 10

14 Figur B Pct. 8 Vækst i timeproduktivitet, private byerhverv Anm.: Den brune linje er en kvadratisk tidstrend estimeret over perioden Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. Den danske timeproduktivitet i internationalt perspektiv Vurderingerne er robuste 1970 til ca. 1995: Højere vækst i Danmark end i USA og Sverige Sammenligningen af udenlandsk og dansk værditilvækst pr. arbejdstime kan baseres på såvel den mængdemæssige som den købekraftskorrigerede værdimæssige udvikling. Vurderingen af den danske vækst i forhold til udlandets er robust over for dette valg. Ligeledes kan det være relevant at se bort fra ikke-markedsmæssige erhverv, såsom den offentlige sektor, når timeproduktiviteten skal sammenlignes på tværs af lande, men heller ikke en sådan afgrænsning ændrer afgørende ved rapportens konklusioner. Opgjort ved BNP pr. arbejdstime for hele økonomien, er der en tendens til, at Danmark har haft en højere gennemsnitlig vækstrate i perioden fra 1970 til midten af 1990 erne end nogle af de betragtede lande. Således øgede Danmark i denne periode niveauet for BNP pr. arbejdstime fra omtrent 70 pct. af USA's i 1970 til at have næsten samme niveau som USA i midten af 1990 erne. Danmarks værdiskabelse pr. arbejdstime steg fra at udgøre 78 pct. af Sveriges i 1970 til at udgøre 108 pct. i midten af 1990 erne. I lyset af, at begge disse lande i størstedelen af den betragtede periode havde et højere BNP pr. arbejdstime end Danmark, kan en 11

15 del af forklaringen på den højere danske vækstrate formentlig tilskrives en tendens til langsigtet konvergens. og lidt højere vækst end i Storbritannien Dansk BNP pr. time er også vokset relativt til det britiske fra 1970, hvor det udgjorde 110 pct. af det britiske, og frem til midt-halvfemserne, hvor niveauet var 120 pct. af det britiske. I dette tilfælde kan udviklingen således ikke tilskrives konvergens, fordi Danmark i udgangspunktet havde et højere niveau for værdiskabelsen pr. arbejdstime. Den britiske konvergens begyndte i midten af 1990 erne, og i den efterfølgende periode har den britiske værdiskabelse indhentet den danske, som i 2008 udgjorde 98 pct. af den britiske, jf. figur C. Figur C Pct BNP pr. time, relativt dansk niveau USA Sverige Storbritannien Anm.: Der er anvendt købekraftskorrigeret BNP opgjort i dollar pr. arbejdstime. Kilde: OECD Stat og egne beregninger. Midten af 1990 erne til 2008: Lavere relativ dansk vækst også over for lande med høj værdiskabelse Det er ikke kun relativt til Storbritannien, at dansk BNP pr. arbejdstime har tabt terræn. I perioden fra midten af 1990 erne og frem mod 2008, er der også tegn på, at lande, der i forvejen var mere effektive end Danmark, formåede at øge værditilvæksten pr. time i et højere tempo end Danmark. Fra midten af 1990 erne og frem til 2008 er den danske værditilvækst pr. arbejdstime således faldet fra at udgøre 96 pct. af Tysklands til at udgøre 88 pct. Tilsvarende 12

16 er den relative danske timeproduktivitet faldet fra 97 pct. til ca. 85 pct., når der sammenlignes med USA. I forhold til Sverige faldt den danske værditilvækst pr. arbejdstime fra 108 pct. til 95 pct. i samme periode. Også i forhold til Holland er det bemærkelsesværdigt, at den danske værdiskabelse er vokset langsommere, selvom Hollands oprindelige niveau er højere end Danmarks. Fra midten af halvfemserne til 2008 er den danske værdiskabelse faldet fra 91 pct. til 80 pct. af den hollandske. Situationen er stort set den samme forhold til Frankrig. I forhold til Belgien har det relative BNP pr. arbejdstime svinget omkring det samme niveau siden 1970, men i lyset af, at dansk BNP pr. arbejdstime ligger omtrent 15 pct. under Belgiens, havde det været forventeligt, hvis Danmark havde halet ind på Belgien. Robust billede af en svag relativ udvikling i BNP pr. arbejdstime i Danmark siden midten af 1990 erne Der tegner sig således et robust billede af en svag dansk udvikling i værditilvækst pr. arbejdstime siden midten af 1990 erne i forhold til de lande, vi normalt sammenligner os med. I forhold til Sverige og USA betyder den svagere udvikling, at en betydelig del af den catch-up, som Danmark havde opnået frem mod midten af 1990 erne er tabt, og at vi nu er tilbage på det relative niveau, vi havde i begyndelsen af 1980 erne. I forhold til Tyskland, Frankrig, Holland og Storbritannien har det danske niveau for værdiskabelsen pr. arbejdstime ikke tidligere i den analyserede periode fra 1970 været så lavt, som i Baggrunden for udviklingen i dansk timeproduktivitet Timeproduktivitet afhænger af kapitalintensitet, arbejdsstyrkens kvalifikationer og TFP For at komme nærmere årsagerne til den relativt svage danske produktivitetsudvikling fra midten af 1990 erne er der opstillet et såkaldt vækstregnskab. Regnskabet har til formål at opdele timeproduktivitetsvæksten i bidrag fra faktorer, som kan indgå i skabelsen af en sådan vækst. For det første afhænger væksten af udviklingen i forholdet mellem kapital og arbejdskraft. Jo mere kapital, der anvendes i forhold til arbejdskraft, desto højere niveau for timeproduktiviteten kan der forventes. For det andet afhænger væksten i timeproduktiviteten af udviklingen i arbejdsstyrkens kvalifikationer. Kvalifikationer afspejler arbejdskraftens kvalitet, og potentielt betydende faktorer er uddannelse og erhvervserfaring. Regnskabet korrigerer for udviklingen 13

17 i disse faktorer og tilbage bliver herefter en rest, som ikke kan forklares ved udviklingen i kapitalapparatet pr. arbejdstime eller i arbejdskraftens kvalitet. Denne rest må forklares ved udviklingen i andre faktorer, som påvirker virksomhedernes samlede effektivitet i udnyttelsen af deres ressourcer. Disse faktorer samles under fællesbetegnelsen totalfaktorproduktivitet (TFP). Lav dansk vækst i timeproduktiviteten skyldes primært svag TFP-udvikling Ikke tegn på særlige hindringer for kapitaldannelsen Lav TFP-vækst i fremstilling og service Danmark er stærk på reallokering Den relativt svage danske timeproduktivitetsvækst siden midten af 1990 erne skal ifølge vækstregnskabet primært tilskrives en svag udvikling i TFP-væksten. Selvom bidraget til timeproduktivitetsvæksten fra en forøget kapitalintensitet er lavere end i den forudgående periode, er der ikke indikation af, at denne reduktion er mere udtalt end i udlandet. Konklusionen er derfor, at den svagere danske udvikling i produktiviteten ikke kan forklares med en svagere dansk investeringsudvikling. Der er således ikke umiddelbare tegn på, at der i Danmark ifht. udlandet er særlige hindringer for kapitaldannelsen fra den samlede tilrettelæggelse af den økonomiske politik herunder fra f.eks. selskabsskattens størrelse og indretning. Den svage danske TFP-vækst er i den seneste delperiode fra særlig udtalt inden for såvel fremstilling som service. Inden for fremstilling er udviklingen bredt funderet med kemisk industri som en markant positiv undtagelse, mens der blandt servicebrancherne er større variation i TFPvæksten. Mens TFP-væksten internt i de danske brancher er lav i internationalt perspektiv, bidrager fleksible danske faktormarkeder omvendt positivt til den danske TFP-vækst i forhold til udlandet. Der synes i Danmark at være en højere udnyttelse af det potentiale for vækst, der ligger i, at kapital og arbejdskraft bevæger sig på tværs af underbrancher, således at forskellene i faktorernes marginale afkast udlignes. Danmark har på denne front haft større gevinster end landene, der sammenlignes med i denne analyse. 14

18 Viden og humankapital Videnkapital er ikke en del af vækstregnskabet Tilsyneladende ikke for lidt videnkapital eller hindringer for opbygning af videnkapital Korrektion for uddannelsesniveau Danmark i europæisk midterfelt på uddannelsesområdet Da vækstregnskabet adskiller bidraget fra kapitalintensivering og øget kvalitet af arbejdskraften fra TFP-udviklingen, er disse faktorer sandsynligvis ikke årsagen til den svage TFP-vækst. Derimod tager regnskabet ikke højde for udviklingen i videnkapital, og problemer med at akkumulere denne kunne udgøre en potentiel forklaring på TFPudviklingen. Den lave TFP-vækst i Danmark kunne således umiddelbart antyde, at udviklingen i videnkapital har været for svag i den analyserede periode. Det er vanskeligt at konstruere overbevisende tal for akkumulation af viden. I denne ananlyse anvendes EU-KLEMS databasens opgørelse, som er søgt gjort sammenlignelig mellem landene. Der findes ikke umiddelbart tegn på, at Danmark i perioden fra midten af 1990 erne kan siges at have hverken særligt lav vækst eller særligt lavt niveau for videnkapitalen, når denne opgøres som den akkumulerede værdi af forskning- og udviklingsaktiviteterne (FoUaktiviteterne). Dette peger i retning af, at der heller ikke i tilfældet med videnkapital er særlige hindringer for virksomhedernes kapitaldannelse fra den samlede økonomiske politik i Danmark i forhold til udlandet. Selvom der i vækstregnskabet bliver taget højde for udviklingen i arbejdskraftens kvalitet, således at denne ikke burde påvirke TFP-væksten, er det ikke sikkert, korrektionen fuldt ud fjerner effekten af et øget uddannelsesniveau, jf. resultaterne af undersøgelsen i afsnit II.5. Der kan således evt. være en ekstra effekt fra arbejdskraftens uddannelsesniveau til TFP. Det gør det relevant at sammenligne niveauet for og udviklingen i andelen af beskæftigede i den private sektor, som har en videregående uddannelse i Danmark og i udlandet. Opgjort således befinder Danmark sig i en stor midtergruppe i Europa med en andel på 23 pct. af de beskæftigede i den private sektor, som har en videregående uddannelse. Selv om dette måske ikke lever op til en forestilling om et meget højt dansk uddannel- 15

19 sesniveau internationalt, så giver det heller ikke en kraftig indikation af et særligt dansk problem på uddannelsesområdet. Det er dog bemærkelsesværdigt, at andelen af beskæftigede, som har en videregående uddannelse, er 50 pct. højere i den offentlige sektor end i private byerhverv. Virksomheder med flere højtuddannede har højere TFP-niveau Effektiv fordeling af personer med videregående uddannelse dog også potentiale for produktivitetsforøgelser Indikationer af uhensigtsmæssig fordeling af de uddannede i den private sektor Analysen af sammenhængen mellem uddannelsesniveau og TFP-niveau viser, at virksomheder med en 1 pct.point højere andel af personer med videregående uddannelse blandt de beskæftigede i gennemsnit har et TFP-niveau, som er 0,4-0,5 pct. højere. Der er således i danske virksomheder en betydelig positiv sammenhæng mellem deres TFPniveau og arbejdskraftens uddannelsesniveau. Denne sammenhæng afspejler en klar tendens til, at de mest effektive virksomheder har den største andel med en videregående uddannelse. Det indikerer, at det danske arbejdsmarked fungerer forholdsvist effektivt for personer med en videregående uddannelse i den private sektor og sikrer en allokering af personer med en videregående uddannelse til højproduktive virksomheder. Der er imidlertid også en overrepræsentation af personer med en videregående uddannelse i virksomheder med lav produktivitet i de givne brancher, og der kan således muligvis skabes en højere produktivitet, hvis højtuddannede i højere grad flytter fra lavproduktive, små virksomheder til højproduktive, store virksomheder. Konklusionen er således, at det også i tilfældet med uddannelsesniveauet i danske virksomheder er vanskeligt at pege på særlige danske forhold, som kan forklare den svage danske produktivitetsudvikling. Imidlertid peger analysen på, at der er et bemærkelsesværdig lavt uddannelsesniveau i den private sektor, når der sammenlignes med uddannelsesniveauet i den offentlige sektor, og samtidig er der elementer af en uhensigtsmæssig fordeling af de uddannede mellem virksomhederne i den private sektor. 16

20 Produktivitetsfordelingen på virksomheder Produktivitetsfordelingen på tværs af virksomheder Meget stor spredning i TFP mellem virksomheder Kreativ destruktion kan opnås via konkurrence Stor effekt af stigninger i TFP hos højproduktive virksomheder Fordelingen af TFP mellem virksomheder inden for hver enkelt branche er en naturlig næste kandidat til at forklare den lave TFP-vækst i Danmark. Det er imidlertid ikke muligt at foretage internationale sammenligninger på dette punkt. Derfor kan man ikke afgøre, om Danmark har et problem på dette punkt i forhold til andre lande. Konklusionen på analysen af fordelingen af TFP mellem danske virksomheder i en given branche er, at der er meget stor forskel i produktivitetsniveauerne. De 75 pct. af virksomhederne, der har den laveste TFP, står for mellem 10 pct. og 30 pct. af værditilvæksten i de brancher, der er undersøgt og har mellem 21 pct. og 44 pct. af de ansatte i brancherne. Der kan således være potentiale for en positiv effekt på det gennemsnitlige TFP ved omallokering af ressourcerne fra disse lavproduktive virksomheder til de 25 pct. af virksomhederne med den højeste TFP. Som et regneeksempel er der set på effekten af, at den halvdel af virksomhederne, der har det laveste TFP, lukker, og produktionen overføres til den øvrige del af virksomhederne i branchen, såkaldt kreativ destruktion. Afhængig af branche giver dette en stigning i det gennemsnitlige TFP på mellem 2 pct. og 7 pct. den største effekt opnås blandt engrosvirksomheder. Analyserne peger således på, at der kan være et ikke ubetydeligt potentiale for at forbedre den gennemsnitlige TFP ved at forøge konkurrencen, således at ressourcerne ikke fastholdes i lavproduktive virksomheder, men i stedet frigives til mere produktive formål. Samtidig viser regneeksempler for Jern- og metalindustri, engroshandel og videnservice, at en forøgelse af produktiviteten med 10 pct. i den halvdel af virksomhederne, som har den højeste produktivitet, vil øge den gennemsnitlige produktivitet i branchen med næsten 10 pct. uanset hvilken af de tre udvalgte brancher, der betragtes. Heraf følger, at selv en meget stor gennemsnitlig stigning i produktiviteten blandt virksomhederne med de 50 pct. laveste TFP-niveauer 17

21 stort set ikke vil påvirke den gennemsnitlige produktivitet i brancherne. Den økonomiske politiks sigte Begrænset effekt af støtte til små virksomheder særligt på kort sigt Skærpet konkurrence kan potentielt bidrage til højere produktivitetsvækst Resultatet indikerer, at hvis målsætningen er en forøgelse af det gennemsnitlige TFP, skal den økonomiske politik indrettes med sigte på at forbedre rammerne for virksomheder, der i forvejen har en høj eller mellemhøj produktivitet. I denne forbindelse kan investering i FoU-kapital og forøgelse af uddannelsesniveauet i de private virksomheder komme på tale. Resultatet indikerer også, at støtte til små, og evt. nystartede virksomheder, ikke kan forventes at påvirke udviklingen i det gennemsnitlige TFP-niveau i nævneværdigt omfang inden for en forholdsvis lang horisont. Det betyder ikke nødvendigvis, at denne type støtte er irrelevant. Den kan være samfundsøkonomisk relevant, hvis den afhjælper nogle af de markedsfejl, som nye virksomheder står over for. Pointen er blot, at man ikke skal regne med, at Danmark ad den vej kan opnå en væsentlig forøgelse af totalfaktorog timeproduktiviteten inden for en overskuelig årrække. Samlet er konklusionen på analyserne, at den svage danske timeproduktivitetsudvikling skyldes en svag udvikling i TFP-væksten. En hovedforklaring på TFP-vækst er normalt, at øget anvendelse af viden gør produktionsprocessen mere effektiv. Imidlertid peger analyser af omfanget og væksten i viden ikke på særskilte danske problemer på dette felt. Den lave samlede TFP-vækst kan heller ikke tilskrives manglende reallokering mellem sektorerne i Danmark. Analyserne peger imidlertid på den mulighed, at reallokeringen inden for brancherne fra lav- til højproduktive virksomheder ikke er effektiv. Dette peger i retning af, at konkurrenceforholdene i Danmark muligvis bidrager til at lægge begrænsninger på videnspredningen og dermed på TFP-væksten. 18

22 KAPITEL I KONJUNKTURVURDERING I.1 Indledning Krybende opsving Der har nu været positiv vækst i Danmark fire kvartaler i træk, og produktionen er steget godt 3½ pct., siden bunden blev nået i andet kvartal 2009, jf. figur I.1. Dansk økonomi er dermed på vej ud af finanskrisens skygge, men fremgangen er delvist trukket af en række midlertidige forhold, og der er flere årsager til at forvente, at opsvinget bliver krybende. De vigtigste er de planlagte finanspolitiske opstramninger i Danmark og i udlandet samt de fortsatte konsolideringsbehov i både husholdninger, virksomheder og banker. Hertil kommer, at usikkerhed om den fremtidige udvikling i beskæftigelse og ledighed i sig selv kan virke afdæmpende. Usikkerheden om konjunktursituationen knytter sig ikke mindst til risikoen for et nyt internationalt tilbageslag og udviklingen på det danske boligmarked. Figur I = Danmark USA Euroområdet 100 BNP i Danmark, USA og euroområdet Anm.: Seneste observation er 2. kvartal Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken og EcoWin Kapitlet er færdigredigeret den 11. oktober

23 Udsigt til langsom normalisering af konjunkturerne Den internationale situation er usikker Forventningen om en relativt langsom normalisering af konjunktursituationen grunder sig i en række forhold. Usikkerhed om den fremtidige udvikling i boligpriser, indkomster og beskæftigelse kan bidrage til tilbageholdenhed hos forbrugerne, mens usikre afsætningsforhold kan gøre virksomhederne tilbageholdende i deres investeringsbeslutninger. Samtidig har væksten de seneste fire kvartaler været stærkt påvirket af midlertidige forhold. Skattelettelserne og den ekstraordinære udbetaling af midlerne i den særlige pensionsordning (SP) har således bidraget til en kraftig vækst i det private forbrug, og omsvinget i lagerudviklingen kan isoleret set forklare en meget stor del af væksten de seneste kvartaler. Desuden har en ekstraordinær stigning i det offentlige forbrug og en stigning i de offentlige investeringer bidraget positivt til væksten. Fremadrettet vil vækstbidraget fra disse faktorer falde bort. For finanspolitikkens vedkommende vil vækststimulansen endda blive afløst af en direkte negativ vækstpåvirkning. Samtidig holdes den private efterspørgsel nede af konsolideringsbehovet i både husholdninger, virksomheder og i den finansielle sektor. En forholdsvis svag beskæftigelsesudvikling trækker også i retning af at begrænse væksten i det private forbrug. Der er også stor usikkerhed om, hvor kraftige vækstimpulser der kan ventes fra udlandet de kommende år. Aktuelt har der været frygt for et nyt internationalt tilbageslag, primært på baggrund af underskud og gældsproblemer i en række europæiske lande. Manglende tillid til udviklingen i de offentlige finanser i lande som Grækenland, Portugal, Spanien og Irland indebærer, at disse lande må betale en ekstra høj rente på deres statsobligationer. Generelt vil højere statsobligationsrenter forværre gældsproblemerne i de berørte lande. Dette kan medføre en forøget frygt for statsbankerot og dermed frygt for substantielle tab på statsobligationer i den finansielle sektor. Sådanne tab kan forøge risikoen for en ny finanskrise med de deraf afledte effekter på makroøkonomien. Det vurderes dog som mest sandsynligt, at det internationale opsving vil fortsætte de kommende år. Konsolideringsbehovene bevirker samtidig, at konjunkturnormaliseringen vil blive forholdsvis langtrukken i udlandet såvel som i Danmark. 20

24 Opstramninger svækker efterspørgslen Markant stimulans i Danmark Den internationale efterspørgselsudvikling holdes blandt andet nede af både tilbagerulningen af ekspansive kriseinitiativer og af nye opstramningstiltag de kommende år. De fremtidige opstramninger kan dog have et element af ekspansiv karakter, såfremt de styrker tiltroen til de offentlige finanser og dermed afværger frygten for en ny finanskrise. Flere eurolande har påbegyndt konsolideringen i 2010, mens Tyskland og Frankrig i lighed med Danmark begynder at stramme op i På trods af opstramningerne i både Danmark og udlandet vil der stadig være en vis stimulans fra de offentlige budgetter de kommende år, idet opstramningerne sker fra et relativt ekspansivt udgangsniveau, jf. figur I.2. Den diskretionære finanspolitiske lempelse var kraftigere i Danmark end i euroområdet i 2009, og lempelsen var også i 2010 størst i Danmark. Omvendt er den planlagte opstramning i Danmark i perioden svagere end i euroområdet. Den mindre opstramning hænger sammen med den i udgangspunktet bedre stilling på de offentlige finanser. Dette afspejler sig også i, at EU-henstillingerne om konsolidering af de offentlige finanser er mindre for Danmarks vedkommende end for andre EU-lande. Figur I.2a Finanspolitik i Danmark Figur I.2b Finanspolitik i euroområdet Pct. af BNP 3 Ændring i faktisk saldo siden 2008 Ændring i strukturel saldo siden 2008 Output gap (h.akse) 0 Pct. 3 0 Pct. af BNP 3 Ændring i faktisk saldo siden 2008 Ændring i strukturel saldo siden 2008 Output gap (h.akse) 0 Pct Anm.: I figur I.2a er vist udviklingen i strukturelle saldo for Danmark i henhold til nærværende fremskrivning, jf. også afsnit I.9, mens figur I.2b viser udviklingen i de strukturelle saldi fra de respektive landes stabilitetsprogrammer. Finanspolitikken i euroområdet er nærmere kommenteret i afsnit I.2. Kilde: De enkelte eurolandes stabilitetsprogrammer, OECD, Economic Outlook, og egne skøn

25 Stor forværring af den offentlige saldo Forværringen af den faktiske saldo er også væsentligt større i Danmark, hvilket dog bl.a. skyldes, at de offentlige finanser i 2008 som følge af gunstige konjunktureffekter lå væsentligt over det strukturelle niveau i 2008, jf. figur I.3. Samlet har omsvinget fra en meget gunstig konjunktursituation og de finanspolitiske lempelser bevirket, at rekordoverskuddene i perioden er vendt til store underskud. Således er et overskud på den offentlige saldo på 3½ pct. af BNP i 2008 vendt til et underskud på ca. 4¼ pct. i Omkring halvdelen af denne forværring skønnes at være forårsaget af de aktive finanspolitiske lempelser. Figur I.3 Pct. af strukturelt BNP Offentlig saldo -4 Offentlig saldo Strukturel saldo Kilde: Danmarks Statistik, ADAM s databank og egne beregninger. Underliggende budgetforværring trods planlagt konsolidering Fremskrivningen af de offentlige finanser bygger på, at den planlagte finanspolitiske konsolidering gennemføres. Den fremlagte politik indebærer en strukturel forbedring på godt 1 pct. af BNP fra 2010 til 2011 og en tilsvarende forbedring i Trods denne forbedring vil den strukturelle saldo i 2013 være forværret med omkring 2 pct. siden 2008, blandt andet som følge af et højere udgiftsniveau og lavere skatter. Fremskrivningen præsenteret i afsnit I.9 viser, at den underliggende tendens til en forværring af den offentlige saldo må forventes at fortsætte også efter

26 Udgiftsskred i 2010 kræver ekstra besparelser i 2011 Finanspolitikken har øget aktivitetsniveauet selvom opstramningen i 2011 trækker ned i væksten Prognosens hovedtal i tabel I.1 Det lægges til grund for fremskrivningen, at de udmeldte udgiftsrammer for 2011 overholdes til trods for, at der er udsigt til betydelige overskridelser af rammerne i Dette forudsætter et direkte fald i det reale offentlige forbrug i I lyset af de seneste ti års erfaringer med budgetoverskridelser er dette en meget ambitiøs antagelse. Selv om det er forudsat, at udgiftsrammerne for 2011 overholdes, og at det reale offentlige forbrug dermed må udvise et direkte fald, vil den samlede finanspolitik set over perioden bidrage positivt til aktivitetsniveauet i Dette skyldes, at den forudsatte opstramning fra 2010 til 2011 sker fra et meget ekspansivt udgangsniveau. På basis af modelberegninger i afsnit I.7 vurderes det, at den aktive finanspolitik fra , dvs. inklusiv opstramningen næste år, bidrager til, at BNP i 2011 er ca. 2½ pct. højere og beskæftigelsen knap personer højere, end hvis der havde været ført en neutral finanspolitik i de tre år. Den forudsatte opstramning af finanspolitikken, der indebærer et fald i det reale offentlige forbrug på 1 pct. i 2011, trækker ca. ½ pct.point ned i BNP-væksten. Dermed kan opstramningen af finanspolitikken forklare omkring halvdelen af den forventede vækstnedgang fra ca. 2¼ pct. i 2010 til godt 1 pct. i Antagelsen om et direkte fald i det offentlige forbrug i 2011 er dog, som nævnt, meget ambitiøs i lyset af de vanskeligheder, der historisk har været forbundet med at overholde de opstillede mål for realvæksten i det offentlige forbrug. Såfremt realvæksten i det offentlige forbrug bliver højere end lagt til grund, vil væksten i BNP i 2011 alt andet lige blive højere. Prognosens hovedtal er vist i tabel I.1. Det fremgår, at væksten i år skønnes at blive ca. 2¼ pct., blandt andet som et resultat af en betragtelig vækst i det private og offentlige forbrug og et betydeligt vækstbidrag fra lagerinvesteringer. Trods en pæn vækst i eksporten, skønnes vækstbidraget fra nettoeksporten kun at blive omkring 0 i Næste år ventes væksten i BNP at falde til godt 1 pct., blandt andet som følge af opstramningen i finanspolitikken, mens væksten i 2012 skønnes at stige til knap 2 pct. 23

27 Tabel I.1 Hovedtal i konjunkturvurderingen Årets priser Mængdestigning Mia. kr Pct Privat forbrug 818-0,3-4,6 2,8 1,7 2,2 Offentligt forbrug 496 1,6 3,4 1,6-1,0 0,5 Offentlige investeringer 34-2,9 12,4 11,2 10,0-10,0 Boliginvesteringer 84-14,2-18,1-13,1 1,5 3,1 Erhvervsinvesteringer 191-0,4-14,0-3,7 2,7 9,3 Lagerændringer -19 0,3-2,0 1,4 0,4 0,0 Indenlandsk efterspørgsel i alt ,5-6,2 2,4 1,6 2,2 Eksport i alt 785 2,4-10,2 3,5 2,3 3,1 Vareeksport 489-0,7-10,3 4,5 1,7 2,6 heraf industrivarer 330 1,3-13,7 5,3 3,5 4,9 Tjenesteeksport 297 7,3-10,1 1,9 3,1 4,0 Efterspørgsel i alt ,5-7,7 2,8 1,8 2,6 Import i alt 727 3,3-13,2 4,1 3,4 4,2 Vareimport 460 0,7-15,0 5,0 3,9 4,5 heraf industrivarer 353-1,6-17,6 5,3 4,1 5,2 Tjenesteimport 267 8,4-9,9 2,5 2,5 3,7 Bruttonationalprodukt ,9-4,7 2,2 1,1 1,8 Bruttoværditilvækst ,5-4,0 2,1 1,0 1,7 heraf private byerhverv 853-1,5-6,9 2,5 2,2 2,9 24

28 Tabel I.1 Hovedtal i konjunkturvurderingen, fortsat Pct Forbrugerpriser 3,2 1,4 2,3 2,2 2,0 Eksportpriser 5,3-8,5 8,7 1,4 2,6 Importpriser 4,1-7,9 5,2 2,6 3,5 Timelønomkostninger 4,2 2,9 2,3 1,9 2,3 Kontantpris på boliger -3,7-13,8 0,5 0,5 0, Ændring i pers Arbejdsstyrke Privat beskæftigelse Offentlig beskæftigelse pers Ledighed Mia. kr Betalingsbalance Offentlig saldo Tilgodehavende i udlandet Offentlig bruttogæld Pct Realvækst i aftagerlande 0,7-3,6 2,4 2,3 2,9 Vækst i udlandets timelønomkostninger 3,1 1,6 1,7 2,0 2,3 Ændring i den effektive kronekurs 2,7 1,8-3,1-0,8 0,0 10-årig obligationsrente 4,3 3,6 3,0 3,3 3,7 Timeproduktivitet i private byerhverv -3,8-0,8 5,6 1,7 1,9 Anm.: Mængdestigninger er angivet i kædeindeks. Mængdestigning i Lagerændringer angiver vækstbidraget til BNP. Udviklingen i forbrugerpriserne er udtrykt ved væksten i deflatoren for det private forbrug. Det er antaget, at ændringen i den offentlige bruttogæld i fremskrivningsperioden er lig den offentlige sektors saldo ekskl. sociale kasser og fonde, og at ændringen i tilgodehavende i udlandet er lig saldoen på betalingsbalancen. Kilde: Danmarks Statistik, ADAM s databank, Eurostat, EcoWin og egne beregninger. 25

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, efterår 2010

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, efterår 2010 Finansudvalget 2010-11 FIU alm. del 8 Bilag 2 Offentligt Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, efterår 2010 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 26. oktober 2010 Konjunkturvurdering samt anbefalinger

Læs mere

Produktivitet og velstand i Danmark. Foreningen af Rådgivende Ingeniører Årsdag 2011 Lars Haagen Pedersen

Produktivitet og velstand i Danmark. Foreningen af Rådgivende Ingeniører Årsdag 2011 Lars Haagen Pedersen Produktivitet og velstand i Danmark Foreningen af Rådgivende Ingeniører Årsdag 2011 Lars Haagen Pedersen VELSTAND: BNP pr. indbygger købekraftskorrigeret, 2008 Velstand og produktivitet Et lands velstand

Læs mere

Vækstskønnene for både 2010 og 2011 er justeret op med 0,1 pct.-enhed i forhold til Økonomisk Redegørelse, december 2009.

Vækstskønnene for både 2010 og 2011 er justeret op med 0,1 pct.-enhed i forhold til Økonomisk Redegørelse, december 2009. Pressemeddelelse 19. maj 2010 Økonomisk Redegørelse, maj 2010 - Prognosen Der er igen vækst i dansk økonomi efter det kraftige tilbageslag frem til sommeren 2009 som fulgte efter den internationale finanskrise.

Læs mere

FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: 20 MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM

FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: 20 MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM Af Chefanalytiker Anders Borup Christensen Direkte telefon 9767 9. februar 1 FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM Finansministeriet er i gang med et grundigt kasseeftersyn og offentliggør

Læs mere

Dansk økonomi gik tilbage i 2012

Dansk økonomi gik tilbage i 2012 Af Chefkonsulent Lars Martin Jensen Direkte telefon 33 45 60 48 12. april 2013 De nye nationalregnskabstal fra Danmarks Statistik viser, at BNP faldt med 0,5 pct. i 2012. Faldet er dermed 0,1 pct. mindre

Læs mere

Ændringer i strukturelle niveauer og gaps, Konjunkturvurdering og Offentlige finanser, - en prognoseopdatering, februar 2017.

Ændringer i strukturelle niveauer og gaps, Konjunkturvurdering og Offentlige finanser, - en prognoseopdatering, februar 2017. d. 15.2.217 Ændringer i strukturelle niveauer og gaps, Konjunkturvurdering og Offentlige finanser, - en prognoseopdatering, februar 217. 1 Indledning Notatet beskriver ændringerne af strukturelle niveauer

Læs mere

Offentligt underskud de næste mange årtier

Offentligt underskud de næste mange årtier Organisation for erhvervslivet Maj 21 Offentligt underskud de næste mange årtier AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK Dansk økonomi står netop nu over for store udfordringer med at komme

Læs mere

KAPITEL I KONJUNKTURVURDERING

KAPITEL I KONJUNKTURVURDERING KAPITEL I KONJUNKTURVURDERING I.1 Indledning Krybende opsving Der har nu været positiv vækst i Danmark fire kvartaler i træk, og produktionen er steget godt 3½ pct., siden bunden blev nået i andet kvartal

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt Europaudvalget og Finansudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: EU-note F Udvalgenes medlemmer 16. april 2015 Det Europæiske

Læs mere

Flygtninge sætter de offentlige finanser under pres

Flygtninge sætter de offentlige finanser under pres Formandskabet PRESSEMEDDELELSE Forårets rapport fra Det Økonomiske Råd formandskab indeholder følgende emner: Kapitel I indeholder en fremskrivning af dansk økonomi til 2025 samt kommentarer til forskellige

Læs mere

Analyser og anbefalinger i

Analyser og anbefalinger i Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2010 Claus Thustrup Kreiner Nationaløkonomisk Forening Juni 2010 Disposition 1) Kort sigt: Konjunktursituationen og finanspolitikken 2) Mellemlangt sigt:

Læs mere

DØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012. BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet

DØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012. BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet DØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012 BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet 100 USA 95 90 85 80 2000 2002 2004 2006 2008 2010 2012 Disposition 1. Den europæiske statsgældskrise

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30 Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30 Efterårets vismandsrapport har to kapitler: Kapitel I indeholder en konjunkturvurdering, en vurdering af overholdelsen af

Læs mere

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2009

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2009 Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2009 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 28. maj 2009 Konjunktursituationen og aktuel økonomisk politik Udsigt til produktionsfald både i Danmark og internationalt

Læs mere

DANMARK HAR HAFT DEN 5. LAVESTE ØKONOMISKE VÆKST FRA 1996 til 2006

DANMARK HAR HAFT DEN 5. LAVESTE ØKONOMISKE VÆKST FRA 1996 til 2006 DANMARK HAR HAFT DEN 5. LAVESTE ØKONOMISKE VÆKST FRA 1996 til 2006 Ud af 30 OECD-lande har haft den 5. laveste vækst i BNP i tiårsperioden fra 1996 til 2006. Årsagen til dette er i høj grad, at danske

Læs mere

LAV VÆKST KOSTER OS KR.

LAV VÆKST KOSTER OS KR. LAV VÆKST KOSTER OS 40.000 KR. HVER TIL FORBRUG AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND. POLIT. RESUMÉ Væksten i dansk økonomi har siden krisen ligget et godt stykke under det historiske gennemsnit. Mens den årlige

Læs mere

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, langsigtede finanspolitiske udfordringer og arbejdsmarkedet

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, langsigtede finanspolitiske udfordringer og arbejdsmarkedet Pressemeddelelse Vismandsrapport om konjunktursituationen, langsigtede finanspolitiske udfordringer og arbejdsmarkedet Materialet er klausuleret til torsdag den 1. november 2012 kl. 12 Vismændenes oplæg

Læs mere

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af 2. september 2010 (Alm. del - 7).

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af 2. september 2010 (Alm. del - 7). Finansudvalget 2009-10 FIU alm. del, endeligt svar på 7 spørgsmål 269 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Finansministeren 7. september 2010 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af

Læs mere

Notat. Skriftligt indlæg til DØRs rapport F2013. 28. maj 2013

Notat. Skriftligt indlæg til DØRs rapport F2013. 28. maj 2013 Notat 28. maj 2013 Skriftligt indlæg til DØRs rapport F2013 De Økonomiske Råds vurdering af konjunkturudsigterne er stort set på linje med ministeriernes. Både ministerierne og DØR forventer, at væksten

Læs mere

Fastlæggelse af produktivitet i private byerhverv

Fastlæggelse af produktivitet i private byerhverv Kopi: KONJ 23.5.2013 Dorte Grinderslev Fastlæggelse af produktivitet i private byerhverv Dokumentationsnotat til Dansk Økonomi, forår 2013 kapitel I Til konjunkturvurderingen i Dansk Økonomi, forår 2013

Læs mere

Finansudvalget (2. samling) FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31 Offentligt. Det talte ord gælder.

Finansudvalget (2. samling) FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31 Offentligt. Det talte ord gælder. Finansudvalget 2014-15 (2. samling) FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31 Offentligt Det talte ord gælder. 1 Af Økonomisk Redegørelse der offentliggøres senere i dag fremgår det, at dansk økonomi er

Læs mere

Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005

Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005 Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 255 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005 Til

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 256 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 256 Offentligt Finansudvalget 2015-16 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 256 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 256 af 19. april 2016 stillet efter ønske fra

Læs mere

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 15. november 2011 Indledning I nærværende notat belyses effekten af et marginaleksperiment omhandlende forøgelse af arbejdstiden i den offentlige

Læs mere

Skøn over løn- og prisudviklingen

Skøn over løn- og prisudviklingen 7.12.2006 Notat 14571 poul Skøn over løn- og prisudviklingen Det Økonomiske Råds formandskab - Vismændene - har udsendt deres halvårlige rapport den 5. december 2006. Den 6. december 2006 offentliggjorde

Læs mere

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 26. september 2013 1. Indledning Følgende notat beskriver resultaterne af marginaleksperimenter til DREAM-modellen,

Læs mere

KAPITEL I KONJUNKTURVURDERING OG AKTUEL ØKONOMISK POLITIK

KAPITEL I KONJUNKTURVURDERING OG AKTUEL ØKONOMISK POLITIK KAPITEL I KONJUNKTURVURDERING OG AKTUEL ØKONOMISK POLITIK I.1 Indledning Fremgang i dansk økonomi og forventet vækst omkring 2 pct. i 2015-16 Gennem det seneste halvandet år har der været en jævn fremgang

Læs mere

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 26. september 2014 VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST OECD har fremlagt en prognose for

Læs mere

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne.

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne. Danske industrivirksomheders lønkonkurrenceevne er fortsat udfordret Nyt kapitel Lønkonkurrenceevnen i industrien vurderes fortsat at være udfordret. Udviklingen i de danske industrivirksomheders samlede

Læs mere

STORE FINANSPOLITISKE UDFORDRINGER EFTER KRISEN

STORE FINANSPOLITISKE UDFORDRINGER EFTER KRISEN Af Chefanalytiker Anders Borup Christensen Direkte telefon 9767 19. oktober 9 En kraftig lempelse af finanspolitikken i 9 og 1 kombineret med et voldsomt konjunkturer udsigt til et tilbageslag har medført

Læs mere

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA pct. 8. april 2013 Faktaark til Produktivitetskommissionens rapport Danmarks Produktivitet Hvor er problemerne? Servicesektoren halter bagefter Produktivitetsudviklingen har gennem de seneste mange år

Læs mere

> Vækst og udvikling. Israel og Sydkorea deler førstepladsen, når man ser på landenes gennemsnitlige. indikatorerne for vækst og udvikling

> Vækst og udvikling. Israel og Sydkorea deler førstepladsen, når man ser på landenes gennemsnitlige. indikatorerne for vækst og udvikling Side 14 Vækst og udvikling Sådan ligger landet > 1.00 Vækst og udvikling Landenes gennemsnitlige placering på indikatorer for vækst og udvikling 16(14) Danmark og deler førstepladsen, når man ser på landenes

Læs mere

KAPITEL II FREMSKRIVNING TIL 2020

KAPITEL II FREMSKRIVNING TIL 2020 Dansk Økonomi forår KAPITEL II FREMSKRIVNING TIL II.1 Indledning Pres på de offentlige finanser Danmark er ramt af langvarig lavkonjunktur. De offentlige finanser er hårdt ramt dels som følge af lavere

Læs mere

Finanspolitikken til grænsen

Finanspolitikken til grænsen Finanspolitikken til grænsen John Smidt Direktør, Det Økonomiske Råds sekretariat www.dors.dk DJØF debat 3. marts 2015 Agenda Kort om de finanspolitiske rammer Baggrunden -EU og i Danmark Vurdering af

Læs mere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere Statsministerens nytårstale 213 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 1 år er blevet næsten 2 procent ringere Helle får inspiration fra Økonomisk Redegørelse August 212 Beskæftigelsesudviklingen

Læs mere

Flere i arbejde giver milliarder til råderum

Flere i arbejde giver milliarder til råderum ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE april 1 Flere i arbejde giver milliarder til råderum Den seneste tid har der været meget fokus på, hvor stort et råderum der er i i lyset af tilstrømningen af flygtninge og indvandrere

Læs mere

Økonomisk Analyse. Produktivitet over et konjunkturforløb

Økonomisk Analyse. Produktivitet over et konjunkturforløb Økonomisk Analyse Produktivitet over et konjunkturforløb NR. 5 3. juni 11 Produktivitetsudviklingen over et konjunkturforløb Der har været en kraftig konjunkturmæssig stigning i produktivitetsvæksten i

Læs mere

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. MAJ 2015 KLOKKEN 12.00

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. MAJ 2015 KLOKKEN 12.00 Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. MAJ 2015 KLOKKEN 12.00 Vismandsrapport indeholder denne gang fire kapitler: Kapitel I indeholder en konjunkturvurdering samt anbefalinger vedrørende

Læs mere

Vækst og beskæftigelse genopretningen af dansk økonomi er bedre end sit rygte

Vækst og beskæftigelse genopretningen af dansk økonomi er bedre end sit rygte Vækst og beskæftigelse genopretningen af dansk økonomi er bedre end sit rygte Nyt kapitel Produktionen (BVT) i en række private erhverv er vokset væsentligt mere end bruttonationalproduktet (BNP) de seneste

Læs mere

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 12. oktober 2011 Notat om dansk økonomi (Nationalbankens

Læs mere

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 11. OKTOBER 2016 KLOKKEN 12.00

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 11. OKTOBER 2016 KLOKKEN 12.00 Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 11. OKTOBER 2016 KLOKKEN 12.00 Efterårets rapport fra Det Økonomiske Råd formandskab indeholder følgende emner: Kapitel I indeholder en fremskrivning

Læs mere

Dansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, efterår 2016

Dansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, efterår 2016 T Dansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, efterår 2016 Dansk Metal vil gerne kvittere for formandskabets seneste rapport, hvori vigtige temaer som investeringer og ulighed tages op. Vi

Læs mere

2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare

2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare DI ANALYSE september 2016 2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare I regeringens netop fremlagte 2025-plan er der udsigt til en offentlig udgiftsvækst, som har været kritiseret for at vil kunne

Læs mere

Kroniske offentlige underskud efter 2020

Kroniske offentlige underskud efter 2020 13. november 2013 ANALYSE Af Christina Bjørnbak Hallstein Kroniske offentlige underskud efter 2020 En ny fremskrivning af de offentlige budgetter foretaget af den uafhængige modelgruppe DREAM for DA viser,

Læs mere

Offentligt forbrug og genopretningsaftalen

Offentligt forbrug og genopretningsaftalen Offentligt forbrug og genopretningsaftalen 1. Indledning Med genopretningsaftalen er der indført nye og stærkere styringsmekanismer, som betyder, at det offentlige forbrug må påregnes at følge det planlagte

Læs mere

15. Åbne markeder og international handel

15. Åbne markeder og international handel 1. 1. Åbne markeder og international handel Åbne markeder og international handel Danmark er en lille åben økonomi, hvor handel med andre lande udgør en stor del af den økonomiske aktivitet. Den økonomiske

Læs mere

Analyse 12. april 2013

Analyse 12. april 2013 12. april 2013. 2015-planen fra 2007 ramte plet på beskæftigelsen i 2011, trods finanskrisen I fremskrivningen bag 2015-planen fra 2007 ventede man et kraftigt fald i beskæftigelsen på 70.000 personer

Læs mere

Konsekvenser af skattelettelser finansieret af lavere vækst i offentligt forbrug

Konsekvenser af skattelettelser finansieret af lavere vækst i offentligt forbrug VERSION: d. 3.9. David Tønners og Jesper Linaa Konsekvenser af skattelettelser finansieret af lavere vækst i offentligt forbrug Dette notat dokumenterer beregningerne af at lempe indkomstskatterne og finansiere

Læs mere

200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER

200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER 200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER Den økonomiske vækst bremses i de kommende år af mangel på arbejdskraft. Regeringen forventer således, at

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016 d. 06.10.2016 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016 Notatet uddybet elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016. Indhold 1 Offentlig

Læs mere

Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1

Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1 29. november 2011 Indledning Nærværende notat redegør for de krav, der skal

Læs mere

Notat // 14/02/06. Danskernes arbejdstid i bund i OECD

Notat // 14/02/06. Danskernes arbejdstid i bund i OECD Danskernes arbejdstid i bund i OECD Danmark ligger blandt de lande i OECD med den største erhvervsdeltagelse. Dvs. en stor del af befolkningen i den erhvervsaktive alder deltager på arbejdsmarkedet. Ses

Læs mere

Økonomisk analyse: Det private forbrug er lavere end OECDgennemsnittet. April 2017

Økonomisk analyse: Det private forbrug er lavere end OECDgennemsnittet. April 2017 Økonomisk analyse: Det private forbrug er lavere end OECDgennemsnittet April 2017 I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer til totalen. Denne publikation er udarbejdet af Finansministeriet

Læs mere

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK var det 7. rigeste land i verden for 40 år siden. I dag

Læs mere

Velstandstab på 150 mia. kr. gennem krisen

Velstandstab på 150 mia. kr. gennem krisen Velstandstab på 150 mia. kr. gennem krisen Finansministeriet har nedjusteret forventningen til BNP-niveauet i 2020 med 150 mia. 2013- kr. fra før krisen til i dag. Det svarer til et varigt velstandstab

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede AE s arbejdsmarkedsfremskrivning til 22 viser, at efterspørgslen efter personer med en videregående uddannelse stiger med hele 28. personer i de næste

Læs mere

Resumé af Økonomisk Redegørelse

Resumé af Økonomisk Redegørelse Resumé af Økonomisk Redegørelse 8. december 2008 Prognosen Navnlig som resultat af den finansielle krise, svag vækst i udlandet og vigende byggeaktivitet skønnes et lille realt fald i BNP på ¼ pct. i 2009

Læs mere

DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER FLERE END I 2001

DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER FLERE END I 2001 DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER - 101.000 FLERE END I 2001 I perioden 1970-2006 fordobles antallet af offentligt ansatte fra 405.000 til 833.000 personer, ligesom antallet af overførselsmodtagere

Læs mere

DEN FORSVUNDNE PRODUKTIVITET. Indlæg på Dansk Erhvervs årsdag den 15. maj 2012 af Professor Peter Birch Sørensen Københavns Universitet

DEN FORSVUNDNE PRODUKTIVITET. Indlæg på Dansk Erhvervs årsdag den 15. maj 2012 af Professor Peter Birch Sørensen Københavns Universitet DEN FORSVUNDNE PRODUKTIVITET Indlæg på Dansk Erhvervs årsdag den 15. maj 2012 af Professor Peter Birch Sørensen Københavns Universitet Agenda Produktivitetsudviklingen: Hvor står vi? Produktivitetsmysteriet:

Læs mere

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land DI Analysepapir, juli 2012 Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Danmark er blandt de lande, der er bedst rustet til få styr på de

Læs mere

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved Pressemøde ved Adm. direktør Inspiration til udvikling 2 Krisen har været hård, men lavvæksten begyndte inden Pct. 5 4 3 2 1 Årlig BNP-vækst 0-1 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009-2 -3-4

Læs mere

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN RESUMÉ DANMARK STYRKET UD AF KRISEN September 2009 REGERINGEN Resumé af Danmark styrket ud af krisen Danmark og resten af verden er blevet ramt af den kraftigste og mest synkrone lavkonjunktur i mange

Læs mere

Skriftligt indlæg til DØR s rapport Dansk Økonomi Foråret 2014

Skriftligt indlæg til DØR s rapport Dansk Økonomi Foråret 2014 Notat 27. maj 2014 Skriftligt indlæg til DØR s rapport Dansk Økonomi Foråret 2014 Der er udsigt til gradvist tiltagende vækst og stigende beskæftigelse i dansk økonomi, og Det Økonomiske Råds (DØRs) konkrete

Læs mere

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2011

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2011 Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2011 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 31. maj 2011 Konjunkturvurdering og anbefalinger for det korte sigt, Finanspolitisk holdbarhed og anbefalinger

Læs mere

De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1.

De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1. De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1. November 4, 2015 Indledning. Notatet opsummerer resultaterne af et marginaleksperiment udført til DREAM modellen.

Læs mere

FINANSPOLITIKKEN I REGERINGENS FINANSLOVSFORSLAG

FINANSPOLITIKKEN I REGERINGENS FINANSLOVSFORSLAG 31. januar 2002 Af Thomas V. Pedersen Resumé: FINANSPOLITIKKEN I REGERINGENS FINANSLOVSFORSLAG De to overordnede pejlemærker for fastlæggelsen af finanspolitikken er finanseffekten dvs. aktivitetsvirkningen

Læs mere

Produktivitet, konkurrenceevne og beskæftigelse

Produktivitet, konkurrenceevne og beskæftigelse Produktivitet, konkurrenceevne og beskæftigelse Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen Præsentation ved Metal- og Maskinindustriens Nytårskur på A-V-N Maskin AS, Odense, d. 17. januar

Læs mere

3. januar Pressebriefing om tilbagetrækningsreform

3. januar Pressebriefing om tilbagetrækningsreform 3. januar 211 Pressebriefing om tilbagetrækningsreform Mål om balance på de offentlige finanser i 22 Pct. af BNP 2 1-1 -2-3 -4-5 Strukturel balance 22 Uden yderligere tiltag Pct. af BNP 21 22 23 24 2 1-1

Læs mere

Finansudvalget FIU alm. del Bilag 48 Offentligt

Finansudvalget FIU alm. del Bilag 48 Offentligt Finansudvalget 2012-13 FIU alm. del Bilag 48 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer 7. december 2012 OECD s seneste økonomiske landerapport samt overblik over

Læs mere

Notat. Strukturelt provenu fra øvrig selskabsskat. Juni 2014

Notat. Strukturelt provenu fra øvrig selskabsskat. Juni 2014 Notat Juni 2014 Strukturelt provenu fra øvrig selskabsskat Det strukturelle provenu fra øvrig selskabsskat 1 blev genberegnet i forbindelse med Økonomisk Redegørelse, maj 2014, hvilket gav anledning til

Læs mere

Skriftligt indlæg til DØRs rapport Dansk økonomi Efterår 2013

Skriftligt indlæg til DØRs rapport Dansk økonomi Efterår 2013 Notat 8. oktober 2013 Skriftligt indlæg til DØRs rapport Dansk økonomi Efterår 2013 De Økonomiske Råds vurdering af vækstudsigterne for 2013 og 2014 er overordnet set på linje med ministeriernes. Der skønnes

Læs mere

Regeringen bør sætte forbruget i bero

Regeringen bør sætte forbruget i bero Anders Goul Møller, økonomisk konsulent angm@di.dk, 3377 3401 DECEMBER 2016 Regeringen bør sætte forbruget i bero I det netop fremlagte regeringsgrundlag er der udsigt til en offentlig forbrugsvækst, som

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015 d. 02.10.2015 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015 Notatet uddyber elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015. Indhold 1 Offentlig

Læs mere

DØR efterårsrapport 2015

DØR efterårsrapport 2015 DØR efterårsrapport 2015 7. oktober 2015 Finansministeriets skriftlige indlæg Kapitel I Konjunkturvurdering og aktuel økonomisk politik Finanspolitik Finansministeriet deler DØR s overordnede vurdering

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 25 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Svagt positiv nettotilgang til ledighed Nettotilgangen til

Læs mere

Finanspolitisk planlægning i Danmark Udfordringer for dansk økonomi mod 2020

Finanspolitisk planlægning i Danmark Udfordringer for dansk økonomi mod 2020 Finanspolitisk planlægning i Danmark Udfordringer for dansk økonomi mod 2020 September 2012 Finanspolitisk planlægning foregår på 4 niveauer 1. Årlige finanslov 2. Budgetlov (ny og ikke implementeret endnu)

Læs mere

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den

Læs mere

EU s sparekurs koster op imod 20.000 danske job de kommende år

EU s sparekurs koster op imod 20.000 danske job de kommende år EU s sparekurs koster op imod 20.000 danske job de kommende år EU s sparekurs koster i disse år tusinder af danske arbejdspladser. De finanspolitiske stramninger, der ligger i støbeskeen de kommende år

Læs mere

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN Den nuværende finanskrise skal i høj grad tilskrives en meget lempelig pengepolitik i USA og til dels eurolandene, hvor renteniveau har ligget

Læs mere

Regering misbruger EU-henstilling som undskyldning for hestekur i 2011

Regering misbruger EU-henstilling som undskyldning for hestekur i 2011 Regering misbruger EU-henstilling som undskyldning for hestekur i 211 er EU's absolutte duks, når det kommer til holdbare offentlige finanser og mulighederne for at klare fremtidens udfordringer. Men samtidig

Læs mere

SAMMENLIGNING AF REFORMER UNDER FOGH, LØKKE OG THORNING

SAMMENLIGNING AF REFORMER UNDER FOGH, LØKKE OG THORNING Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 18. december 2013 SAMMENLIGNING AF REFORMER UNDER FOGH, LØKKE OG THORNING Dette notat sammenligner effekten på den strukturelle beskæftigelse

Læs mere

KAPITEL I KONJUNKTURVURDERING

KAPITEL I KONJUNKTURVURDERING Dansk Økonomi forår 2010 KAPITEL I KONJUNKTURVURDERING I.1 Indledning Krybende internationalt opsving og finanspolitiske problemer I kølvandet på finanskrisen fulgte den kraftigste økonomiske tilbagegang

Læs mere

Budgetlovens nye vagthund

Budgetlovens nye vagthund Budgetlovens nye vagthund Oplæg i Finanspolitisk Netværk 3. juni 2015 Direktør John Smidt i De Økonomiske Råds sekretariat www.dors.dk Agenda 1. De finanspolitiske rammer Lidt om baggrund, herunder den

Læs mere

Dansk Økonomi Forår 2012

Dansk Økonomi Forår 2012 Dansk Økonomi Forår 2012 Danish Economy Spring 2012 English Summary Konjunkturvurdering Den europæiske statsgældskrise Langsigtede finanspolitiske udfordringer INDHOLD Resume 1 Kapitel I Konjunkturvurdering

Læs mere

Flere års tab af eksportperformance er bremset op

Flere års tab af eksportperformance er bremset op ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Februar 2016 Flere års tab af eksportperformance er bremset op Danmarks samlede vareeksport performer ikke lige så godt som i 2000, når den sammenlignes med eksporten fra vores

Læs mere

Finansministeriet Christiansborg Slotsplads København K T E

Finansministeriet Christiansborg Slotsplads København K T E Prognosen Den meget kraftige opgang i den internationale økonomi i de senere år er nu afløst af vigende vækst, navnlig i USA. Den internationale udvikling, der er præget af den finansielle uro, stigende

Læs mere

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Verdensøkonomien er i dyb recession, og udsigterne for næste år peger på vækstrater langt under de historiske gennemsnit. En fælles koordineret europæisk

Læs mere

KAPITEL I KONJUNKTURVURDERING

KAPITEL I KONJUNKTURVURDERING KAPITEL I KONJUNKTURVURDERING I.1 Indledning International og dansk afmatning Udsigterne for den danske økonomi er blevet kraftigt forværrede igennem det seneste halve år. Usikkerheden omkring udviklingen

Læs mere

Bilagstabeller Nyt kapitel

Bilagstabeller Nyt kapitel Nyt kapitel Bilagstabel B.1 Befolkning og arbejdsmarked (mellemfristet sigt) 1.000 personer 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 Samlet befolkning 5.592 5.612 5.631 5.648 5.665 5.681 5.698 5.716

Læs mere

Konjunkturvurdering og Offentlige finanser

Konjunkturvurdering og Offentlige finanser Konjunkturvurdering og Offentlige finanser En prognoseopdatering 10. februar 2016 Formandskabet PROGNOSEOPDATERING, FEB. 2016 Forord Det Økonomiske Råds formandskab præsenterer to årlige rapporter. Det

Læs mere

Begyndende fremgang i europæisk byggeaktivitet kan løfte dansk eksport

Begyndende fremgang i europæisk byggeaktivitet kan løfte dansk eksport ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Oktober 15 Begyndende fremgang i europæisk byggeaktivitet kan løfte dansk eksport Nedgangen i den europæiske bygge- og anlægsaktivitet er bremset op og nu svagt stigende efter

Læs mere

Kan arbejdsmarkedsreformer finansiere fremtidens velfærdssamfund? Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet

Kan arbejdsmarkedsreformer finansiere fremtidens velfærdssamfund? Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet Kan arbejdsmarkedsreformer finansiere fremtidens velfærdssamfund? Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet Udfordring 1 Andel af befolkningen i arbejde, pct. Kilde: Finansministeriet, 2011

Læs mere

Eksportens betydning for. fordoblet. Andelen af produktionen forårsaget af eksport. Organisation for erhvervslivet november 2009

Eksportens betydning for. fordoblet. Andelen af produktionen forårsaget af eksport. Organisation for erhvervslivet november 2009 Organisation for erhvervslivet november 2009 Eksportens betydning for velstanden i Danmark er fordoblet AF ØKONOMISK KONSULENT ALLAN SØRENSEN, ALS@DI.DK Eksporten er den største vækstmotor i dansk økonomi.

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 3. KVARTAL 2015 NR. 3 NYT FRA NATIONALBANKEN SKÆRPEDE KRAV TIL FINANSPOLITIKKEN Der er gode takter i dansk økonomi og udsigt til fortsat vækst og øget beskæftigelse de kommende år. Men hvis denne udvikling

Læs mere

Økonomisk Redegørelse Maj 2012

Økonomisk Redegørelse Maj 2012 Økonomisk Redegørelse Maj 1 Hovedbudskaber: Udsigt til svag genopretning i Danmark som i seneste ØR Lille bedring af internationale konjunkturer siden årsskiftet Store usikkerheder om udviklingen risiko

Læs mere

Behov for en stram finanslov

Behov for en stram finanslov EØK ANALYSE november 15 Behov for en stram finanslov Regeringen har lagt op til at stramme finanspolitikken i 16 og indlægge en sikkerhedsmargin til budgetlovens grænse. DI bakker op om at stramme finanspolitikken

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 19 Indhold: Ugens tema Reformer skal skabe. job frem mod Ugens analyse AE: Lav produktivitet er hovedudfordringen for dansk økonomi Ugens tendens Fald i dansk udenrigshandel

Læs mere

Pejlemærker for dansk økonomi, december Positive takter, og på vej ud af krisen

Pejlemærker for dansk økonomi, december Positive takter, og på vej ud af krisen Pejlemærker for dansk økonomi, december 2016 - Positive takter, og på vej ud af krisen Det ventes, at verdensøkonomien og dansk økonomi vil fortsætte de positive takter i de kommende år og, at vi nu er

Læs mere