Strategi og handlingsplan for bæredygtig udvikling

Transkript

1 Strategi og handlingsplan 2011 Region Hovedstaden Strategi og handlingsplan for bæredygtig udvikling Bæredygtighed på regionens hospitaler, virksomheder og koncernstabe Region Hovedstaden

2 INDHOLDSFORTEGNELSE STRATEGI FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING side 2 Indhold 1 Indledning side 3 2 Agenda 21 og planloven... side 4 3 Arbejdet med bæredygtig udvikling side Bæredygtig udvikling med miljøfokus side Regionens væsentligste miljøpåvirkninger og valg af indsatsområder..... side Organisering og processer side Vision, værdier og overordnede målsætninger side 6 4 Indsatsområder side Miljø- og energiledelse side Kommunikation og formidling side Klima side Energi og brugsvand side Kemikalier side Affald side Spildevand side Miljørigtige indkøb side Bæredygtigt byggeri og grøn erhvervsudvikling..... side Miljørigtig it side 20 Bilag 1 Uddybning af tværgående aktiviteter side Miljø- og energiledelse..... side Kommunikation og formidling side Klima side Energi og brugsvand side Kemikalier side Affald side Spildevand side Miljørigtige indkøb side Bæredygtigt byggeri og grøn erhvervsudvikling..... side Miljørigtig it side 33 Bilag 2 Oversigt over relaterede politikker, strategier, planer m.m... side 35

3 1 INDLEDNING STRATEGI FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING side 3 1 Indledning Strategi og handlingsplan for bæredygtig udvikling er regionens anden bæredygtighedsstrategi og afløser den forrige fra Der er fortsat fokus på Region Hovedstaden som virksomhed, dvs. regionens ni hospitaler, herunder Region Hovedstadens Psykiatri, Den Sociale Virksomhed, Den Præhospitale Virksomhed, Region Hovedstadens Apotek, IMT (it-, medico- og telefonivirkomheden), HRU (HR- og uddannelsesvirksomheden) samt koncernstabene. Region Hovedstadens arbejde med bæredygtighed i regionen som geografisk område er bl.a. beskrevet i Regional Udviklingsplan og i en ny klimastrategi, som planlægges færdig i foråret I forhold til den første strategi, der kun havde fokus på driftsområderne energi, kemikalier, affald og spildevand, omfatter denne strategi også indsatser inden for klima, miljørigtige indkøb, bæredygtigt byggeri og grøn erhvervsudvikling samt miljørigtig it. Der er således lagt op til en bredere miljøindsats på regionens hospitaler, tværgående virksomheder og koncernstabe. Miljø Strategi for bæredygtig udvikling (Agenda 21) Handlingsplan for bæredygtig udvikling (Agenda 21) Kvalitet i byggeri Indkøbspolitik Udbudspolitik Arbejdsmiljøpolitik Regional Udviklingsplan Erhvervsstrategien Samfund Økonomi

4 2 AGENDA 21 OG PLANLOVEN STRATEGI FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING side 4 2 Agenda 21 og planloven Strategi og handlingsplan for bæredygtig udvikling er et led i regionens Agenda 21 arbejde, som kobler til planloven. Bæredygtig udvikling har været højt prioriteret i Danmark lige siden FN s konference for Miljø- og Udvikling i Rio de Janeiro i 1992, hvor 181 lande underskrev Agenda 21 (Dagsorden for det 21. århundrede). I Agenda 21 forpligter landende sig til at arbejde for en bæredygtig udvikling, som tilgodeser nuværende generationers behov og samtidig sikrer, at vi ikke ødelægger mulighederne for, at fremtidige generationer kan opfylde deres behov. Der er et behov for at integrere Agenda 21 og bæredygtighed i regionens mangesidede aktiviteter. Ikke kun på grund af den øgede miljø- og ressourcebelastning, men også fordi klimaudfordringen kræver helt nye løsninger. Planloven fastslår, at danske regioner skal udarbejde en Agenda 21-strategi i hver valgperiode som redegør for, hvorledes regionen vil bidrage til en bæredygtig udvikling. Strategien skal indeholde regionsrådets politiske målsætninger inden for følgende indsatsområder: 1. mindskelse af miljøbelastningen, 2. fremme af en bæredygtig regional udvikling, 3. inddragelse af befolkningen og erhvervslivet i det lokale Agenda 21-arbejde og 4. fremme af et samspil mellem beslutningerne vedrørende miljømæssige, trafikale, erhvervsmæssige, sociale, sundhedsmæssige, uddannelsesmæssige, kulturelle og økonomiske forhold. Input /output Energi Luft og klima Brugsvand Spildevand Kemikalier Affald HOSPITAL

5 3 ARBEJDET MED BÆREDYGTIG UDVIKLING STRATEGI FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING side 5 3 Arbejdet med bæredygtig udvikling 3.1 Bæredygtig udvikling med miljøfokus Bæredygtig udvikling handler om et bredt og langsigtet samfundsperspektiv, som kræver helhedstænkning på tværs af økonomisk vækst, sociale/samfundsmæssige forbedringer og høj miljøkvalitet. Bæredygtighed defineres normalt ud fra en social/ samfundsmæssig, en økonomisk og en miljømæssig dimension. I denne strategi og handlingsplan er der primært fokus på miljømæssig bæredygtighed. Region Hovedstadens kerneområder er at drive et godt og effektivt sundhedsvæsen samt den sociale virksomhed mv. med en god økonomi, hvilket omfatter den sociale/samfundsmæssige og økonomiske dimension. Fx er der god økonomi i at spare på ressourcerne og reducere antallet af behandlingsskrævende sygdomme forårsaget af belastende arbejdsmiljø og miljøpåvirkninger. Region Hovedstaden arbejder med en bred vifte af miljø- og bæredygtighedsrelaterede aktiviteter. Indsatsen er delt op i et virksomhedsspor og et geografisk spor. Omdrejningspunktet for det geografiske spor er samarbejde mellem kommunerne i regionen og Region Hovedstaden om klimastrategien, herunder en række temaer bl.a. inden for energiforsyning, transport, natur, grønt forbrug, jordforurening m.m. På mange områder er der synergi mellem virksomhedssporet og geografisporet. Fx understøtter erhvervsudviklingsstrategien arbejdet med at skabe grøn innovation og erhvervsudvikling i forbindelse med regionens store hospitalsbyggerier. En række strategier, politikker, planer og redegørel ser som fx Grønt regnskab, klimaregnskaber for regionen som virksomhed og som geografisk område, miljømæssige krav til kvalitetsfondsbyggerierne, regionens ind - købs politik, Klimastrategien (foråret 2012), Regional udviklingsplan, Erhvervsudviklingsstrategien, Strategi for jordforurening mv. understøtter indsatsen i de to spor. I bilag 2 ses en oversigt over regionens politikker, strategier og planer som relaterer til miljømæssig bæredygtighed for begge spor. 3.2 Regionens væsentligste miljøpåvirkninger og valg af indsatsområder Regionens sundhedsaktiviteter er energikrævende og der anvendes store mængder kemikalier og lægemidler. De væsentligste påvirkninger af miljøet sker ved udledning til luften, primært som drivhusgasser, samt udledning af kemikalier og af lægemidler med spildevandet via renseanlæg. Regionens hospitaler og tværgående virksomheder producerer endvidere betydelige mængder affald, der ved bortskaffelsen påvirker miljøet. Hospitalernes og virksomhedernes direkte påvirkninger af miljøet sker ved udledning til luften, primært som drivhusgasser, samt ved udledning af spildevand via renseanlæg og bortskaffelse af affald. Hospitalerne og virksomhederne giver endvidere anledning til en række indirekte påvirkninger af miljøet ved indkøb af energi, produkter og serviceydelser, når personer og varer transporteres og når der bygges. De indirekte udledninger udgør langt den største miljøbelastning. Derfor har strategien både fokus på de direkte lokale miljøpåvirkninger fra driften, men også på de indirekte globale miljøpåvirkninger, der er relateret til produktion af produkter og materialer. Strategien indeholder derfor også regionens mål og krav til miljørigtige produkter og byggerier. 3.3 Organisering og processer Regionsrådet fastsætter regionens miljø- og energimål. I 2009 blev der oprettet et Miljø- og klimaudvalg. Samspillet mellem det politiske niveau, hospitaler, virksomheder og koncernstabe er af afgørende betydning for, hvordan der kan skabes fremdrift og resultater inden for miljømæssig bæredygtighed. Hospitaler og virksomheder - lokalt Det er på regionens hospitaler, at den væsentligste indsats for at forbedre regionens miljø- og klimapræstation finder sted. Det er forskelligt, hvor højt miljø er prioriteret, organiseret og systematiseret på hospitalerne og hvor mange ressourcer, der er afsat til opgaven.

6 3 ARBEJDET MED BÆREDYGTIG UDVIKLING STRATEGI FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING side 6 Koncernstabe - tværgående aktiviteter Den tværgående del af arbejdet med miljø og klima på regionens hospitaler og virksomheder er forankret i administrationen, der samarbejder bredt om opgaven med at udvikle og implementere miljørigtige løsninger. Siden efteråret 2010 har administrationen i samarbejde med hospitaler og virksomheder opbygget en tværgående organisering bestående af: Koordineringsgruppen for miljø og energi Består af drifts/tekniske chefer fra syv af regionens hospitaler og psykiatrien samt administrationen. Gruppen har bl.a. til formål at vidensdele og udbrede god praksis, tilpasse tværgående aktiviteter til hospitalernes behov samt bidrage med input til strategier og planer. ERFA-grupper for energi og brugsvand, kemikalier, affald og spildevand Består af driftspersonale fra de hospitaler og virksomheder, som ønsker at deltage samt administrationen. Grupperne har samme formål som koordineringsgruppen, blot på et mere driftsnært niveau. Desuden koordineres miljø- og energiarbejdet i en række tværregionale fora med deltagere fra alle regioner. 3.4 Vision, værdier og overordnede målsætninger Vision Regionen Hovedstaden arbejder for at skabe en balanceret udvikling for mennesker og miljø gennem en effektiv bæredygtighedsindsats. Regionens hospitaler, virksomheder, koncernstabe og medarbejdere medvirker alle til at sikre et godt miljø, bedre sundhed og en bæredygtig udvikling. Værdier Regionens miljøværdier tager sit udgangspunkt i værdierne Professionalisme, Robusthed, Ordentlighed og Fremsynethed. Professionalismen sikres ved fortsat kompetenceudvikling af nøglepersoner med ansvar for og direkte relationer til bæredygtighedsstrategien. Igennem et planlagt systematisk miljøarbejde, herunder en forbedret styring af ressourceforbrug og formindskelse af miljøpåvirkningen, sikres det, at kompetencerne fortsat udvikles. Robustheden sikres ved at etablere miljø- og energiledelsessystemer, som relevante nøglepersoner tager ansvaret for. Herved sikres, at systemerne er fast forankret i driften af regionens hospitaler og virksomheder og at resultater fastholdes, dokumenteres og videreudvikles. Ordentlighed sikres ved, at regionens prioriteringer bygger på forebyggende principper, herunder at bæredygtighedsarbejdet tilgodeser forebyggelse af såvel miljøpåvirkninger som påvirkningen af borgernes sundhedstilstand. Fremsynethed sikres ved, at regionen prioriterer en bæredygtig udvikling og at regionen påtager sig rollen som model for ansvarlig miljømæssig adfærd, ikke alene med lokale initiativer, men også initiativer som har et globalt sigte. Målsætninger Regionens mål er at: 1. arbejde systematisk med at effektivisere miljøindsatserne og løbende forbedre miljøpræstationerne 2. sikre et tæt samspil mellem miljøindsatser, regionens kerneopgaver og prioritering af ressourcer 3. sikre vidensdeling og spredning af god praksis mellem regionens hospitaler, virksomheder og koncernstabe samt med de øvrige regioner. 4. motivere og involvere medarbejderne aktivt i det forebyggende miljøarbejde 5. mindske miljø- og klimabelastningen fra regionens aktiviteter 6. mindske anvendelsen af miljøskadelige materialer og produkter 7. anvende den renest mulige teknologi inden for de økonomiske rammer 8. understøtte innovation og udvikling af bæredygtige løsninger, produkter og materialer, der bidrager til en positiv miljøpåvirkning 9. sikre en løbende dialog med og information af medarbejdere, samarbejdspartnere og borgere.

7 4 INDSATSOMRÅDER STRATEGI FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING side 7 4 Indsatsområder I dette kapitel redegøres for Region Hovedstadens mål og aktiviteter for alle indsatsområder på miljø- og klimaområdet. For hvert indsatsområde er angivet: status på regionens hidtidige indsats i forhold til strategien fra 2009 mål 2015 angiver regionens langsigtede strategiske mål. Strategien dækker fire år og gælder i perioden handlingsplan med angivelse af konkrete, tværgående aktiviteter. I 2013 udarbejdes en ny handlingsplan for sidste del af planperioden. I bilag 1 er alle planlagte aktiviteter for hvert område uddybet. 4.1 Miljø- og energiledelse Muligheder og udfordringer Miljø- og energiledelse er det organisatoriske og ledelsesmæssige instrument, der skal sikre effektiv prioritering, koordination og implementering af aktiviteterne i regionens Strategi og handlingsplan for bæredygtig udvikling , samt sikre dokumentation, benchmark og afrapportering af aktiviteter og resultater. Miljø- og energiledelse er således en metode til at arbejde systematisk med at forbedre virksomhedens miljø- og energiarbejde, hvor der løbende arbejdes med mål, planlægning, implementering og opfølg ning, og hvor arbejdet dokumenteres og kvalitets sikres. Implementering af miljø- og energiledelse på alle regionens hospitaler og virksomheder er en organisatorisk udfordring, der ikke mindst stiller krav om ledelsesmæssig forankring, involvering og kompetenceudvikling af medarbejdere samt effektiv koordination og vidensdeling mellem hospitaler og virksomheder samt den nødvendige ressourceallokering. Status på tværgående aktiviteter Der er gennemført kortlægning af de væsentligste miljøpåvirkninger, forbrug, størstedelen af bygningsmasse, organisering af miljøarbejdet, miljømedarbejder ressourcer mv. Der er igangsat en organisering af det centrale miljøarbejde på tværs af hospitaler, virksomheder og koncernstabe med deltagelse af nøglepersoner i ERFA-grupper for energi, affald, kemikalier og spildevand samt med deltagelse i en tværgående koordineringsgruppe bestående af en række tekniske/drift chefer Som led i ERFA arbejdet er der igangsat en række konkrete udredninger og projekter inden for energi, kemikalier, affald og spildevand I det grønne regnskab er opgjort regionens samlede forbrug og miljøpåvirkning samt en kort status på de lokale aktiviteter samt på de tværgående aktiviteter Miljø og energiledelse er indført på enkelte af regionens hospitaler og virksomheder. Status er, at alle hospitaler, virksomheder og koncernstabene indrapporterer energi og affaldsdata til grønt regnskab, mens kun enkelte har opstillet konkrete mål og udarbejdet lokale handlingsplaner. Inden for indsatsområderne energi, affald, kemikalier og spildevand er der i varierende grad gennemført aktiviteter på de fleste hospitaler. Regionens mål for At miljø og energiledelse er implementeret på alle regionens hospitaler og virksomheder 2. At miljø- og energiområdet er integreret i regionens generelle virksomhedsstyring 3. At strategisk miljø- og energiledelse er integreret på alle ledelsesniveauer. Handlingsplan For strategiperiodens første to år iværksættes følgende tværgående aktiviteter: Tværgående aktiviteter Udarbejdelse i løbet af 2012 af implementeringsplan for miljø og energiledelse på hospitaler, og virksomheder, så alle bidrager til realiseringen af målene 2. Udvikling af en basismodel og trinmodel for implementering af miljø- og energiledelse i virksomheden Region Hovedstaden 3. Fortsat vidensopbygning omkring miljø- og energiledelse hos relevante ledere samt nøglemedarbejdere, bl.a. gennem tilbud om kurser og workshops

8 4 INDSATSOMRÅDER STRATEGI FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING side 8 på flere ledelsesniveauer 4. Initiativer vedr. lokale miljøhandlingsplaner 5. Udarbejdelse af forslag til, hvordan miljø- og energiledelse kan integreres i regionens generelle virksomhedsstyring 6. Fortsat udarbejdelse og videreudvikling af et årligt grønt regnskab med status over aktiviteter, forbrug og miljøpåvirkninger, herunder udvikling således at det grønne regnskab indeholder data på flere områder for hver virksomhed 7. Understøttelse af hospitaler og virksomheders miljø- og energiledelse, bl.a. ved gennem prioritering af ressourcerne, at skabe mulighed for realisering af miljø- og energiledelsesarbejde, herunder opstilling af lokale miljømål og lokale handlingsplaner på alle hospitaler og tværgående virksomheder. I bilag 1 er tværgående aktiviteter uddybet.

9 4 INDSATSOMRÅDER STRATEGI FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING side Kommunikation og formidling Muligheder og udfordringer Kommunikation og formidling er afgørende for både at sikre fortsat fremdrift i regionens miljø- og energiindsatser og sikre offentligheden indsigt i regionens miljøarbejde. Det er en væsentlig udfordring at sikre en effektiv intern kommunikation mellem regionens hospitaler og virksomheder og formidle vigtige mål og beslutninger samt ny viden og dermed underbygge implementeringen af miljøarbejdet i organisationen. En anden væsentlig udfordring er at formidle regionens miljøprofil til leverandører, samarbejdspartnere, så regionens målsætninger om en bæredygtig udvikling kan blive udmøntet i fremtidige leverancer og samarbejder. Endelig er det en udfordring at synliggøre regionens miljøarbejde over for andre interessenter som borgere, kommuner, regioner, vidensinstitutioner, der kan have interesse i regionens miljømål og aktiviteter. Status på tværgående aktiviteter Regionens forbrug, miljøpåvirkninger, organisering, projekter og aktiviteter er i 2010 og 2009 formidlet i regionens grønne regnskab Der er blevet delt viden om nye metoder og projekter mellem hospitaler og institutioner til gensidig inspiration i regionens ERFA-grupper for energi, affald, kemikalier og spildevand. I disse grupper er der endvidere blevet formidlet ny viden fra diverse eksperter Arbejdet med etablering af en hjemmeside og en intranetside, inklusive et projektrum for vidensdeling, er påbegyndt. Regionens mål for At regionen klart kommunikerer regionens strategi, aktiviteter og resultater 2. At der foregår en effektiv intern vidensdeling og formidling af god praksis 3. At der foregår en effektiv ekstern formidling af regionens miljøprofil. Handlingsplan For strategiperiodens første to år iværksættes følgende tværgående aktiviteter: Tværgående aktiviteter Udarbejde en sammenhængende kommunikationsplan for regionens dialog med relevante interne og eksterne interessenter 2. Styrke indsatsen med vidensdeling og udbredelse af god praksis i regionens koordineringsgruppe for miljø- og energi og i ERFA-grupperne 3. Etablering af en hjemmeside og en fælles kommunikationsplatform på intranettet og internettet, hvor regionens mål, aktiviteter og resultater er tilgængelige 4. Pressemeddelelser. I bilag 1 er tværgående aktiviteter uddybet.

10 4 INDSATSOMRÅDER STRATEGI FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING side Klima Muligheder og udfordringer Region Hovedstaden som virksomhed giver anledning til en årlig udledning på tons klimagasser (CO 2 - ekvivalenter). Knap 80 % af udledningen stammer fra indkøb af varer og serviceydelser. Det viser Klimaregnskab for Region Hovedstaden som virksomhed 2009, som er baseret på en ny opgørelsesmetode kaldet klimaregnskab med forbrugsperspektiv eller klimafodaftryk. Klimaregnskabet viser desuden, at de områder som regionens hidtidige klimaindsats primært har været rettet imod, nemlig forbrug af el og varme, udgør 21 %. På den baggrund vurderes det, at der er et reduktionspotentiale i at stille klimakrav i udbud og indkøbsaftaler. Desuden er der fortsat et potentiale i energibesparende foranstaltninger inden for el og varme m.m. i omstilling af energiforsyningen, En klimaberedt region, Bæredygtig transport, Energieffektivt og klima beredt byggeri og Grønt forbrug og grønne indkøb Indsatsområderne Miljørigtige indkøb, Energi, Bære dygtigt byggeri og grøn erhvervsudvikling og Miljørigtig it indeholder alle aktiviteter, der bidrager til regionens reduktion af udledningen af klimagasser Regionen har udarbejdet et klimaregnskab, som er baseret på en ny metode, som også indeholder udledninger fra de såkaldte indirekte udledninger fra indkøb af varer og serviceydelser (scope 3). De største udledningsposter er medicin og kemikalier, indkøb af transportydelser og vedligehold af bygninger Regionen udarbejder årligt grønt regnskab for regionen som virksomhed, som opgør udledningen af klimagasser fra forbrug af el- og varme. Forhold, som bl.a. voksende produktion (antal patienter som behandles) og anvendelse af ny teknologi m.m. gør det vanskeligt umiddelbart at sammenligne udledningen af klimagasser fra år til år. Det er dog alt andet lige nemmere at sammenligne udledninger fra forbrug af el og varme end fra indkøb af varer og serviceydelser. Arbejdet med klima går ofte på tværs af organisatoriske enheder på regionens hospitaler, virksomheder og i koncernstabene, hvilket stiller særlige krav til planlægning og implementering af indsatser. Det kan desuden være en udfordring at realisere det eksisterende reduktionspotentiale på regionens hospitaler og virksomheder på grund af manglende ressourcer til at identificere, vurdere og følge op på forskellige reduktionstiltag. I denne strategi og handlingsplan er klimaindsatsen behandlet i afsnittene for flere forskellige indsatsområder, se nedenfor. Status på tværgående aktiviteter Region Hovedstaden arbejder på en klimastrategi, som planlægges færdig i foråret Strategien omfatter regionen som geografisk område og indeholder mål, initiativer og anbefalinger inden for fem temaer: Kommuner og regionen som drivkraft Regionens mål for At der er formuleret reduktionsmål for regionens udledning af drivhusgasser 2. At udledningen af drivhusgasser er reduceret, således at regionen bidrager til at opfylde Danmarks mål på området 3. At regionen råder over et samlet klimaregnskab med forbrugsperspektiv samt et solidt datagrundlag, som bruges til at implementere, monitorere og synliggøre klimaaktiviteter inden for relevante indsatsområder. Handlingsplan For strategiperiodens første to år iværksættes følgende tværgående aktiviteter: Tværgående aktiviteter Formulering af reduktionsmål for regionens udledning af drivhusgasser senest ved udgangen af Opdatering af klimaregnskab 2009 senest ved udgangen af Grønt regnskab videreudvikles og forbedres på klimaområdet med henblik på bedre at kunne udvælge og monitorere reduktions-aktiviteter 4. Evt. nedsættelse af tværgående klimagruppe. I bilag 1 er tværgående aktiviteter uddybet.

11 4 INDSATSOMRÅDER STRATEGI FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING side Energi og brugsvand Muligheder og udfordringer Energiforbruget i Region Hovedstadens bygningsmasse til opvarmning, varmt brugsvand, lys og kraft giver anledning til betydelige mængder CO 2 og andre drivhusgasser. Udviklingen i CO 2 afhænger dels af forbruget og dels af, hvordan den forbrugte energi produceres. De enkelte hospitaler og virksomheder har primært indflydelse på mængden af forbrugt energi og ikke på, hvordan energien produceres. Det er nødvendigt at optimere forbrug af energi og brugsvand, så regionen optræder så energieffektivt som muligt. Til dette arbejde er det nødvendigt med en så detaljeret registrering af alt forbrug som muligt. Den systematiske forbrugsdataindsamling foregår allerede, men den kan forbedres. Resultater fra projekter på de enkelte hospitaler skal videreformidles og evt. implementeres i resten af regionen. Der er mulighed for at kunne lånefinansiere en række energibesparende foranstaltninger. Dette skal fortsat udnyttes. Realisering af forbrugsreduktioner afhænger af lokale mandskabsmæssige og økonomiske ressourcer. Vidensdeling på tværs af regionens hospitaler og virksomheder samt med de øvrige regioner skal fremmes gennem bl.a. ERFA-grupper. Strategiske samarbejder med vidensinstitutioner som fx God Energi (det tidligere Center for Energibesparelser og EL-Sparefonden). Status på tværgående aktiviteter Systematisk indsamling af data for energiforbrug i form af el, varme og brugsvand til drift af regionens bygninger er etableret. Data indsamles en gang om året, bearbejdes og samles i et energiregnskab for hele regionen, som afrapporteres i det grønne regnskab Energiforbruget beskrives nærmere i Grønt Regnskab 2010 El-forbruget er den største bidragyder til CO 2 - udledningen med ton i Det målte el-forbrug steg med 4 % fra 2009 til 2010 Varmeforbruget bidrog i 2010 med ton CO 2, og det graddagekorrigerede varmeforbrug faldt med 3 % fra 2009 til Dette skal ses i lyset af, at 2010 var 22 % koldere end 2009 i henhold til antallet af graddage Brugsvandforbruget er faldet med knapt 2 % fra 2009 til 2010.

12 4 INDSATSOMRÅDER STRATEGI FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING side 12 Pilotprojekt om analyse af energiforbrug på anvendelsesområder er igangsat og er afrapporteret august Resultaterne skal nu implementeres Der er etableret en ERFA-gruppe for Energi og Brugsvand ultimo Desuden vidensdeler regionen med de øvrige regioner i en landsdækkende ERFA-gruppe Der er i 2009, 2010 og 2011 indhentet forslag til energibesparende tiltag. Regionsrådet har efterfølgende på den baggrund i 2009 bevilget 106,5 mio. kr. til enkeltprojekter med energibesparende foranstaltninger. Og i 2010 bevilgede regionsrådet projekter for i alt 150,4 mio. kr. til mindre arbejder med et højt indhold af elementer, der vedrører energibesparelser og befordring af effektive arbejdsgange. I efteråret 2011 godkendte regionsrådet projekter for 27,25 mio. kr. finansieret af bæredygtighedspuljen på 30 mio. kr. samt yderligere projekter for 16,22 mio. kr. De allerede godkendte projekter vil medføre en årlig besparelse på 25 mio. kr., når de alle er gennemført EU-udbud af den lovpligtige energimærkningsordning (EMO) sker i andet halvår Mærkningen forventes afsluttet med udgangen af Regionens mål for At der er formuleret reduktionsmål for henholdsvis el- og varmeforbruget 2. At varmeforbruget (graddagekorrigeret forbrug pr. kvadratmeter) er reduceret i forhold til At el-forbruget (forbrug pr. kvadratmeter) er reduceret i forhold til At brugsvandsforbruget (forbrug pr. kvadratmeter) er reduceret i forhold til Tværgående aktiviteter Formulering af reduktionsmål for henholdsvis elog varmeforbruget senest ved udgangen af Styrke vidensdeling og spredning af god praksis på tværs af hospitalerne og virksomhederne gennem fortsættelse af ERFA-gruppe og temagruppe for Den Sociale Virksomhed 3. Opfølgning på pilotprojektet om analyse af energiforbrug på anvendelsesområder, herunder afprøve resultaterne på et eller flere hospitaler 4. Løbende indsamling af forslag til energibesparende foranstaltninger med henblik på forelæggelse for regionsrådet en til to gange pr. år 5. Etablering af standardiserede driftsmodeller 6. I samarbejde med de øvrige regioner intensivere arbejdet med at finde relevante nøgletal for benchmarking af energiforbruget i regionens bygninger 7. Konsolidering af vidensdelingsplatform og dataregistrering ved hjælp af webbaserede løsninger 8. Mærkning i henhold til energimærkningsordningen (EMO) samt opfølgning på mærkerne 9. Implementere og udbrede Kurveknækkeraftalen med God Energi. I bilag 1 er tværgående aktiviteter uddybet. Handlingsplan For strategiperiodens første to år iværksættes følgende tværgående aktiviteter:

13 4 INDSATSOMRÅDER STRATEGI FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING side Kemikalier Muligheder og udfordringer Anvendelse af kemikalier er en forudsætning for et moderne sundhedssystem. Men en række sygdomme skyldes et stigende kemikalieforbrug. Regionen ønsker at mindske kemikalietrykket, så sundhedsindsatsen ikke sker på bekostning af miljø og sundhed. EU s kemikalielovgivning (REACH - forordningen vedrørende Registration, Evaluation, Authorisation and Restriction of Chemical substances) vil gradvist stramme reguleringen af et stigende antal kemikalier og ventes at få stor betydning for det fremtidige udbud af kemikalier. Dette kan få betydning for en række af regionens kerneprocesser, og derfor er det en central udfordring for regionen at identificere, hvilke processer og produkter der kan blive påvirket og hvornår. Regionen vil mindske kemikalietrykket ved at anvende kemikalierne, som det er anvist af leverandører, og ved at efterspørge produkter, serviceydelser og byggematerialer uden de mest problematiske kemikalier. De mest problematiske kemikalier skal identificeres, og for at undgå for høje kemikalieudledninger med spildevandet, skal kilderne spores og substitueres, hvor det er muligt. Flere hospitaler har de senere år, som en del af arbejdsmiljøindsatsen, kortlagt og reduceret deres kemikalier, har fået etableret kemikaliedatabaser og har systematisk arbejdet på at udvikle sikre arbejdsrutiner og kemikaliestyring. En af regionens udfordringer er at få etableret et tværgående samarbejde om kemikaliearbejdet med en bedre kobling mellem arbejdsmiljø, miljø og kvalitetsstyring, så de ressourcer der er afsat i regionen udnyttes bedst muligt. Endvidere er det en udfordring at få viden og samarbejdet bredt ud til alle hospitaler. Status på tværgående aktiviteter Der er etableret en ERFA kemikaliegruppe og afholdt en række møder 2010/2011. I dette forum vidensdeler regionens hospitaler og virksomheder Der er afviklet et pilotprojekt på Herlev Hospital med det formål at identificere de miljøfarlige kemikalier, hvor de anvendes, i hvor store mængder og hvordan de bortskaffes Der er gennemført en undersøgelse af, hvorvidt hospitalerne kortlægger kemikalier. Alle hospitaler i ERFA gruppen har foretaget en form for kortlægning af deres kemikalier på hospitalerne, bl.a. med det formål at få udarbejdet APB (arbejds pladsbrugsanvisninger) og at få udpeget de farligste kemikalier Vedrørende forsyningssikkerhed er der foretaget en screening af kemikalierne på Rigshospitalet og Herlev Hospital, med henblik på at undersøge konsekvenserne af kravene i REACH. Screeningen viste, at der på begge hospitaler findes et antal kemiske produkter, der indeholder stoffer, som kan blive omfattet af godkendelsespligten under REACH, fordi de findes på, eller opfylder kriterierne for optagelse på, kandidatlisten. Denne god kendelse er meget krævende at opnå for producenten/leverandøren og samtidig er den tidsbegrænset Herlev Hospital, Rigshospitalet, Region Hovedstadens Apotek og administrationen har i et fælles projekt undersøgt de mulige konsekvenser af REACH-forordningen, og en række konkrete udfordringer for hospitalerne er beskrevet. For miljø området har dette grundlæggende kortlægnings- og udviklingsarbejde i arbejdsmiljøregi været en god basis at bygge videre på.

14 4 INDSATSOMRÅDER STRATEGI FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING side 14 Regionens mål for At det samlede forbrug af kemikalier, der påvirker miljø og sundhed negativt, er reduceret 2. At kemikaliestrømmen er kortlagt, de mest uønskede kemikalier er identificeret og at kemikaliestyringen er forbedret 3. At regionen undgår de mest uønskede kemikalier i produkter og serviceydelser 4. At regionen undgår de mest uønskede kemikalier i byggematerialer 5. At regionen undgår udledning af farlige kemikalier og lægemidler med spildevandet 6. At en ensartet kemikaliestyring på regionens hospitaler og virksomheder er blevet gennemført. Handlingsplan For strategiperiodens første to år iværksættes følgende tværgående aktiviteter: Tværgående aktiviteter Etablere en arbejdsgruppe vedr. udarbejdelse af tilslutningstilladelser 2. Udarbejdelse af en rapport med en beskrivelse af muligheder for bedre kobling mellem miljø, arbejdsmiljø og akkrediteringen med henblik på at justere indsatsen 3. Udarbejdelse af anbefalinger vedrørende samarbejds muligheder indenfor regionens kemikalieindsats 4. Der gennemføres en screening af, hvilke produkter og processer der kan blive forsyningstruede som følge af ny lovgivning 5. Udarbejdelse af en top 10 liste over, hvilke kemikalier det anbefales at reducere forbruget af ved indkøb af produkter og serviceydelser 6. Udarbejdelse af en top 10 liste over, hvilke kemikalier det anbefales at reducere forbruget af i byggematerialer 7. Markering af produkter i indkøbssystemet 8. Udarbejdelse af en plan for udfasning af ukrudtsmidler 9. Udpegning af kemikalier og lægemidler der overskrider de vejledende grænseværdier i spildevand og derfor skal begrænses 10. Udarbejdelse af fælles kriterier for hvornår et stof er problematisk/uønsket på regionens hospitaler og virksomheder 11. Udarbejdelse af retningslinjer for fælles kemikaliestyring på regionens hospitaler. I bilag 1 er tværgående aktiviteter uddybet.

15 4 INDSATSOMRÅDER STRATEGI FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING side Affald Muligheder og udfordringer Region Hovedstaden genererer årligt over tons affald. Det gør koncernen til en af landets største affaldsproducenter. Størstedelen af affaldet kommer fra regionens hospitaler. Affaldet fra hospitaler er karakteriseret ved at indeholde flere fraktioner, hvoraf nogle kan udgøre en potentiel risiko for de personer som håndterer dem og efterfølgende for miljøet. Da regionens hospitaler og virksomheder på mange områder ligner hinanden, er der et stort potentiale for vidensdeling, spredning af god praksis og implementering af tværgående indsatser. Det samme gælder inden for udvikling af fælles materiale, anvisninger, manualer m.m. Desuden vurderes det, at der er potentiale til at øge frasorteringen af affald til genanvendelse og mindske mængden af affald til forbrænding og specialbehandling. I nogle tilfælde vil der være synergi mellem miljøforbedringer og besparelser. Affaldshåndteringen på hospitaler er kompleks og ar bejds krævende, og det er ofte en udfordring med de forhåndenværende ressourcer at sikre en tilfredsstillende hånd tering, herunder et passende frasorteringsniveau til gen brug, minimering af fejlsortering af klinisk risikoaffald m.m. Der er behov for at forbedre indsamlingen af affaldsdata for at have et bedre grundlag for at vælge og monitorere aktiviteter. I regionens grønne regnskaber for er der kun opgjort affald i behandlingsformer, dvs. affald til forbrænding, genbrug eller specialbehandling. Der er indtil nu fra centralt hold ikke indsamlet data for de enkelte affaldsfraktioner Status på tværgående aktiviteter Der er oprettet en tværgående ERFA-gruppe for affald for regionens hospitaler og virksomheder. Gruppen har igangsat fire tværgående initiativer: Minimering af klinisk risikoaffald Oprettelse af en vidensdelingsplatform Forbedring af affaldsdata til grønt regnskab Deling af erfaringer inden for affaldsinfrastruktur. Der er afholdt en temadag for regionens sociale institutioner om affaldshåndtering. Udvikling i nøgletal Mængden af affald til specialbehandling er steget kraftigt fra 2008 til 2010, hvilket betyder øget behandlingsomkostninger. Det skal dog bemærkes, at der er usikkerheder forbundet med definitioner af affaldstyper på de enkelte hospitaler og virksomheder Andelen af affald som genbruges af den samlede affaldsmængde er ikke steget i en årrække Den samlede affaldsmængde var stort set uændret i 2009 og 2010, men var noget lavere i Regionens mål for At der er formuleret mål for hvor meget andelen af affald til genanvendelse vil stige 2. At der er formuleret reduktionsmål for mængden af affald til specialbehandling 3. At andelen af affald til genanvendelse er steget i forhold til At mængden af affald til specialbehandling er faldet i forhold til 2010 målt i nøgletal. Handlingsplan For strategiperiodens første to år iværksættes følgende tværgående aktiviteter: Tværgående aktiviteter Formulering af mål for stigning i andelen af affald til genanvendelse senest ved udgangen af Formulering af reduktionsmål for affald til specialbehandling, herunder klinisk risikoaffald senest ved udgangen af Vurdering af potentialer og virkemidler indenfor minimering af madspild 4. Vidensdeling om affaldsinfrastruktur og hvor muligt udarbejdelse af fælles retningslinjer 5. Vidensdeling om fælles transportaftaler på ERFAgruppe møder og med Indkøbsafdelingen 6. Forbedring af affaldsdata til regionens grønne regnskab så affaldsfraktioner medtages 7. Fortsættelse af ERFA-gruppe for affald 8. Fortsættelse af temadage for regionens sociale institutioner 9. Konsolidering af vidensdelingsplatformen på REGI, så det indeholder relevant materiale for de aktører, som er involveret i affaldshåndtering. I bilag 1 er tværgående aktiviteter uddybet.

16 4 INDSATSOMRÅDER STRATEGI FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING side Spildevand Muligheder og udfordringer Regionens hospitaler og institutioner udleder betydelige mængder spildevand til de offentlige kloaker og renseanlæg. Hospitalerne udgør en risiko for udledninger af spildevand med miljøbelastende stoffer, der påvirker renseanlæg og recipienter. De miljøbelastende stoffer, der udledes fra sundhedssektoren til spildevand, er kemikalier, lægemidler og mikroorganismer. Udfordringerne er bl.a. at reducere udledningen af miljøbelastende stoffer, og at sørge for reduktionen sker så tæt på kilden som muligt. Koncentrationer af miljøbelastende stoffer, der ligger over gældende grænseværdier, skal reduceres til under grænseværdierne ved at reducere udledninger til spildevand. Hospitalernes kloaksystemer kræver vedligeholdelse for at minimere driftsforstyrrelser samt ind- og udsivninger. Det er vigtigt at få overblik over kloakkernes tilstand og planlægge nødvendige renoveringer. Endelig er det en udfordring at håndtere og anvende de store regnmængder så godt som muligt. Status på tværgående aktiviteter Der er etableret en ERFA gruppe for spildevand med deltagelse af hospitaler og psykiatrien, der gennemfører tværgående projekter og vidensdeling De mest miljøbelastende lægemidler er i 2010/2011 blevet identificeret for seks af regionens hospitaler. Det er afklaret, hvilke stoffer hospitalerne udleder, hvorvidt disse hospitaler er de betydeligste udledere af stofferne i forhold til andre kilder i oplandet samt hvorvidt stofferne bliver fjernet på renseanlæggene Der er udviklet og afprøvet en rensemetode i samarbejde med vidensinstitutioner og private virksomheder. Rensemetoden viste gode resultater og vurderes at være en brugbar lokal rensemetode til hospitaler Der er foretaget en screeningsundersøgelse for kloaksystemerne og spildevandstilslutningstilladelser for hospitalerne og Psykiatrisk Center Sct. Hans. Regionens mål for At alle hospitaler i regionen har en opdateret spildevandstilladelse fra de kommunale myndigheder 2. At hospitalerne har minimeret udledningen af miljø- og sundhedsskadelige kemikalier, lægemiddelstoffer og mikroorganismer, som kan medføre en risiko for miljøet eller sundheden 3. At regnvand anvendes i stigende grad og muligheder for anvendelse af renset spildevand er undersøgt 4. At risiko for oversvømmelse af hospitalernes kritiske bygninger og lokaler er mindsket 5. At renovering og vedligeholdelse af hospitalernes kloaksystemer er planlagt, så væsentlige driftsforstyrrelser er minimeret og ind- og udsivninger reduceret. Handlingsplan For strategiperiodens første to år iværksættes følgende tværgående aktiviteter: Tværgående aktiviteter Igangsætte en arbejdsgruppe vedrørende udarbejdelse af tilslutningstilladelser for spildevand så alle hospitaler inden udgangen af 2012 har indsendt ansøgning til de kommunale myndigheder 2. Undersøge i hvilket omfang der udledes miljø- og sundhedsskadelige lægemiddelstoffer fra hospitalerne med udarbejdelse af en afsluttende rapport 3. Undersøge de økonomiske og praktiske forhold omkring placering af renseanlæg på hospitaler og muligheden for at genanvende renset vand med udarbejdelse af rapport 4. Gennemføre en demonstration af kosteffektiv spildevandsrensning på ét eller flere hospitaler 5. Gennemføre en undersøgelse af muligheder for opsamling af koncentrerede spildevandsstrømme med miljøkritiske lægemiddelstoffer 6. Tage initiativ til og gennemføre et samarbejde mellem nye hospitalsbyggerier, regionen, kommunerne, spildevandsforsyningsselskaberne mv. med henblik på optimering af spildevandsløsninger. I bilag 1 er tværgående aktiviteter uddybet.

17 4 INDSATSOMRÅDER STRATEGI FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING side Miljørigtige indkøb Muligheder og udfordringer Region Hovedstaden indkøber årligt varer, udstyr og tjenesteydelser for ca. 10 mia. kr. Fokus i indkøb vil forsat være kvalitet og funktionalitet i forhold til patientbehandlingen. Ifølge regionens klimaregnskab udledes knap 80 % af regionens CO 2 -udledning indirekte som følge af energiforbrug ved fremstilling og transport af indkøbte varer. Miljøkrav skal i henhold til EU-udbudsdirektivet være stillet konkret til det produkt/tjenesteydelse regionen køber og kan kun i begrænset omfang være rettet mod selve virksomheden. I og med at langt størstedelen af de produkter, som regionen køber, udvikles og pro du ceres internationalt, og at Region Hovedstaden i det perspektiv er en relativ lille kunde, betyder det, at regionen har begrænset mulighed for at påvirke og stille selvstændige krav til produktionen og produktudviklingen. EU stiller grundlæggende krav om ligebehandling og gennemsigtighed ved indkøb. Dertil kommer regionens ønske om at mindske den administrative byrde for leverandørerne ved afgivelse af tilbud samt ønsket om at sikre konkurrence ved udbud. Det medfører, at kravene til miljø i indkøb primært stilles på baggrund af officielle eksempelvis danske, svenske eller EU miljøkriterier, og at kravene skal være evidensbaserede. Inden for en række generelle forbrugsartikler som rengøring, husholdningsengangsartikler og papir findes og anvendes allerede miljøkriterier. Her er en god konkurrence, så krav om bæredygtighed er realiserbart inden for de økonomiske rammer. økologiske varer vil derfor sandsynligvis betyde en merpris på %, og en risiko for forsyningsproblemer. Inden for de mere hospitalsspecifikke områder, dvs. vedrørende patientbehandlingen, foreligger der i dag alene få svenske miljøkriterier. EU har en målsætning fra 2008 om 50 % grønne indkøb i den offentlige sektor, så flere miljøkriterier er under udarbejdelse. Arbejdet er påbegyndt med at stille krav inden for medicoteknisk udstyr hvor energi, kemikalier, materialeforbrug, varmeforbrug m.v. vil blive inddraget. Det svenske miljøministerium forestår et nyligt igangsat EU arbejde indenfor medicinske forbrugsartikler. Arbejdet forventes afsluttet inden udgangen af Udfordringerne er fortsat at balancere mellem evidensbaserede bæredygtighedskrav, som skal udvikles, og krav om høj kvalitet og funktionalitet i relation til patientbehandling hvortil kommer økonomi og forsyningssikkerhed. Endelig er det en betydelig udfordring at dokumentere en konkret målbar effekt af regionens miljøkrav, da regionens indkøb er spredt på mere end produkter, udstyr og tjenesteydelser. Status på tværgående aktiviteter Region Hovedstaden stiller i dag miljømæssige krav inden for en række områder: Forbrugsartikler (rengøringsmidler, desinfektionsmidler, elektroder, dialyseslanger, m.fl.) og mere varige produkter såsom madrasser og møbler: Kravene er bl.a. at undgå chlor, sundhedsskadelige phtalater, tensider, opskumningsmidler og brommerede brandhæmmere. Fødevareområdet illustrerer de faglige og økonomiske udfordringer, der kan være ved miljøkrav på nye områder. En omlægning til mere CO 2 -neutrale fødevarer vil bl.a. indebærer en omlægning fra kød til grøntsager med de udfordringer, det giver. Regionen vil grundet patienthensyn have vanskelligt ved en sådan omlægning, selvom økologiske dyrkningsmetoder bl.a. kan medføre en reduktion af sprøjtemiddeludledninger til grundvandet. Krav om køb af

18 4 INDSATSOMRÅDER STRATEGI FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING side 18 Tjenesteydelsesområdet: Kravene er primært rettet mod transportydelser og motorers partikeludledning samt senest til energiklasse og dermed CO 2 -udledning. Inden for vaskeriområdet, som er CO 2 -tungt, har branchen længe haft fokus på reduktion af forbrug vedrørende el, vand og damp Udstyr: Her bliver der primært stillet krav til udstyr med stort forbrug af energi og vand (autoklaver, opvaskemaskiner, m.fl.) Tværgående prioriteres, at produkter til børn, gravide og ammende så vidt det er muligt er uden potentielt risikable stoffer Omfanget af indkøb, hvor der stilles miljøkrav, andrager årligt ca. 640 mio. kr., fordelt på udbudsområder. Tjenesteydelser udgør ca. 540 mio. kr., heraf udgør ambulanceområdet ca. 390 mio. kr. Kravene er stillet enten som absolutte krav eller som krav, tilbudsgiverne kunne konkurrere på. Regionens mål for At CO 2 - og partikeludledningen på transportområdet er reduceret 2. At CO 2 -udledningen fra energikrævende udstyr og apparatur er reduceret 3. At CO 2 -udledningen fra regionens køb af energi er reduceret 4. At antallet af produkt- og udstyrskategorier er øget, hvori sundhedsskadelige og uønskede stoffer ikke indgår eller indgår i reduceret omfang. Handlingsplan For strategiperiodens første to år iværksættes følgende tværgående aktiviteter: Tværgående aktiviteter Udarbejdelse af formelle, interne retningslinjer for krav til bæredygtighed i regionens udbud med henblik på at øge antallet af områder, hvor der stilles nye eller skærpede milljøkrav. For hvert udbud afdækkes om der er relevante, evidensbaserede og realiserbare kriterier, herunder om konkurrencen på området betyder, at opfyldelse kan ske i fornuftig balance med de faglige krav til produktet (patientbehandlingen) og til økonomien. - Optimering af regionens interne transporter, fx gennem indkøb af el-biler, alternative drivmidler og/eller krav til energiklasse eller kørselseffektivitet. - Reduktion af partikeludledning ved transport gennem krav til Euronorm eller partikelfiltre. - Krav om lavt energiforbrug ved køb af udstyr og apparatur (autoklaver, opvaskemaskiner, dekontaminatorer, bækkenvaskere, køl og fryseskabe mv.) - Krav ved køb af energi om yderligere omlægning til vedvarende energi i takt med, at der sker en reel udvidelse af markedet for vedvarende energi - Udvikling af en enkel og relevant opfølgning på CO 2 -udledningen på transportområdet - Øgning af antallet af indkøb, hvori potentielt sundhedsskadelige stoffer ikke indgår eller reduceres, bl.a. baseret på anvendelse af miljømærkning i takt med at evidensbaserede kriterier udvikles. 2. Opgradere regionens kompetenceberedskab på området, da realisering af tiltagene kræver særlige kompetencer og ressourcer. - Øvrige regioner og Region Skåne kontaktes for at drage nytte af deres eventuelle erfaringer på området - Aktiv deltagelse i de fora der nedsættes af offentlige instanser, eksempelvis Miljøstyrelsen eller i samarbejde med de øvrige regioner med henblik på at udvide antallet af evidensbaserede kriterier for miljøkrav - I fællesskab med andre offentlige instanser udarbejdes enkle og relevante metoder til opfølgning af effekten af tiltagene. 3. Påvirkning af kriteriearbejdet i EU regi for at sikre, at der udarbejdes relevante og håndterbare kriterier på det hospitalsspecifikke område. 4. Påvirkning af den kommende revision af EUudbudsdirektivet, med henblik på lettelse af krav i forbindelse med innovation, herunder om udvikling af bæredygtige produkter uden forudgående udbud. I bilag 1 er tværgående aktiviteter uddybet.

19 4 INDSATSOMRÅDER STRATEGI FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING side Bæredygtigt byggeri og grøn erhvervsudvikling Muligheder og udfordringer Region Hovedstaden står over for en række meget store hospitalsbyggerier frem til Den samlede anlægssum for kvalitetsfondsprojekterne beløber sig til ca. 14 milliarder kroner. Hertil kommer yderligere projekter. Byggeprojekterne har potentiale til en væsentlig reduktion af den fremtidige miljø- og klimabelastning fra hospitaler og institutioner på grund af byggeriernes størrelse og omfang. Det at der samtidig skal gennemføres seks store kvalitetsfondsprojekter skaber basis for vidensdeling, spredning af god praksis og tværgående indsatser om bæredygtige teknologier og processer på tværs af byggeprojekterne. Desuden kan byggeprojekterne blive en platform til at skabe bæredygtige løsninger inden for hospitalsbyggerier og dermed skabe innovation og samtidig skubbe til en grøn erhvervsudvikling i og uden for regionen. Potentialet for innovation og grøn erhvervsudvikling er stort på grund af byggeriernes antal, volumen og kompleksitet. Det at byggerierne er underlagt krav til økonomi, kvadratmeterpris og funktion kræver i sig selv innovative løsninger. Endelig er Region Hovedstaden og Danmark med i det internationale førerfelt inden for grøn teknologi. Der er nogle udfordringer forbundet med bæredygtigt byggeri og grøn erhvervsudvikling. Der stilles mange forskellige krav til byggeprojekterne, og miljømæssig bæredygtighed konkurrerer om ressourcerne med en række andre interesser og behov. Der ikke er fuld klarhed over samtlige forhold vedrørende juraen omkring innovationssamarbejder med private virksomheder. Da byggeperioden for nogle af byggeprojekterne løber frem til 2020 er der behov for at udvikle visioner og scenarier for fremtidens hospitaler. Visionerne bør være så konkrete, at de kan udgøre operationelle rammer for planlægningen af byggeprojekterne, herunder kunne bruges til at identificere innovationsmulighederne. Endelig er det en udfordring for regionen at skabe de rette rammer for et tværgående samarbejde på tværs af faggrænser og organisatoriske enheder om miljø, klima og innovation i byggeprojekterne. Status på tværgående aktiviteter I april 2011 vedtog regionsrådet miljømæssige bæredygtighedskrav til kvalitetsfondsbyggerierne. De politiske krav indeholder tre fokusområder: Eenergiforbrug og udledning af drivhusgasser; miljø- og klimapåvirkninger fra produkter, varer og services samt vandforbrug og vandbalancer. Desuden indeholder kravene fem konkrete vurderingskriterier, som sikrer, at fokusområderne kommer til at spille en væsentlig rolle i de udbud, som har indflydelse på miljø og klima