TIDSSKRIFT OM SUKKER OG ERNÆRING NR. 1 APRIL 2009

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "TIDSSKRIFT OM SUKKER OG ERNÆRING NR. 1 APRIL 2009"

Transkript

1 TIDSSKRIFT OM SUKKER OG ERNÆRING NR. 1 APRIL 2009 ÆLDRES SUNDHED OG ERNÆRING UNDERERNÆRING OG SUNDHEDSØKONOMI MAD OG ERNÆRING I ÆLDREPLEJEN

2 INDHOLD Perspektiv nr. 1, april 2009 Ældres energi- og ernæringsbehov Så længe ældre er ved godt helbred, har de generelt gode kostvaner. Men med sygdom og aldring ændres energi- og ernæringsbehovet. 2 Af Elisabet Rothenberg, chefdiætist på afdelingen for klinisk ernæring ved Det Sahlgrenska Universitetssjukhuset, Gøteborg. 4 Sundhedsøkonomi ved underernæring blandt ældre Sundhedsøkonomiske beregninger viser, at der er mange millioner at spare, hvis hospitaler sætter tidligt ind mod underernæring blandt patienterne. Af Kjeld Møller Pedersen, professor i sundhedsøkonomi, Syddansk Universitet, Odense. 8 Almindeligt med underernæring i ældreplejen Underernæring blandt svage ældre er hyppig. Flere måltider, individuelle tilbud og energirige måltider er blandt de konkrete initiativer, som man arbejder med i danske og svenske institutioner. Af Camilla Jensen, seniorkonsulent og Maria Crona, journalist, GCI Mannov, Århus og Malmø. 13 Perspektiv, tidsskrift om sukker og ernæring, 22. årgang, nr. 1, april ISSN: Oplag: i Danmark, i Sverige. Udgives af: Nordic Sugar A/S, Langebrogade 1, 1014 København K. Redaktion: Marketing Manager Angela Everbäck (ansvh.), Scientific Adviser Ingrid Salomonsson, Product Specialist Kyllikki Kilpi, Nutrition Communication Manager Anne-Mette Nielsen, Nordic Sugar, GCI Mannov. Grafisk produktion: Katrine Boelsgaard Fotos: Christina Bull m.fl. Tryk: Punkt & Pixel AB Debatindlæg, artikler og kommentarer kan indsendes til Nordic Sugar. Redaktionen påtager sig dog ikke ansvaret for uopfordret indsendt materiale. Synspunkter fremført i Perspektiv er forfatternes og deles ikke nødvendigvis af udgiver og redaktion. Eftertryk og citater er tilladt med kildeangivelse. Uddrag fra artikler må dog kun anvendes og mangfoldiggøres med redaktionens godkendelse. E-post: Besøg også vores hjemmeside:

3 Perspektiv nr. 1, april 2009 LEDER Ældres sundhed og ernæring Ældre udgør en stadig større andel af befolkningen i de fleste udviklede lande. Det har medført en stigende opmærksomhed på de ældres sundhed og ernæring. At der bliver flere ældre, sammenholdt med at den gennemsnitlige levealder er stigende, øger behovet for flere ressourcer til ældreområdet. Både med hensyn til personlig pleje, behandling i egne hjem eller på sygehuse og plejehjem. Derudover skal der også fokuseres på forebyggende aktiviteter med fokus på de ældres sundhed med ernæringsrigtig kost og fysisk aktivitet. Spørgsmålet er så, hvordan vi optimerer balancen mellem forebyggelse og behandling, både i forhold til de ældres livskvalitet og ud fra en samfundsøkonomisk betragtning? I dette nummer af Perspektiv vil vi blandt andet fokusere på de ældres ernæring. Et af de store sundhedsproblemer på ældreområdet er nemlig, at en stor del af de ældre er undervægtige. Rent faktisk tyder tal på, at andelen af undervægtige ældre er større end andelen af overvægtige børn i de nordiske lande. Derfor skal kosten til ældre baseres på andre principper end til den øvrige del af befolkningen. Undersøgelser tyder også på, at korrekt, energitæt ernæring er med til at reducere indlæggelsestid hos ældre og ofte småtspisende patienter. Men også at der i praksis kan være store udfordringer i at opnå den optimale ernæring hos ældre. Både med hensyn til råvarer, tilberedning, anretning, spisemiljøer og økonomi. Ældres ernæring og sundhed synes ikke at optage lige så stor plads i debatten og medierne som børns og unges sundhed og ernæring. Men i takt med den fortsatte demografiske udvikling med stadig flere ældre bliver der fremover behov for fortsat forskning på området og ikke mindst kreative ideer fra den praktiske verden.vi håber, at dette nummer af Perspektiv kan være med til øge fokus på området. 3 God læselyst! Nordic Sugar A/S Nyt firma samme tidsskrift! Danisco Sugar har skiftet navn til Nordic Sugar og er nu blevet en del af Nordzucker-koncernen, men konceptet for Perspektiv og den øvrige kommunikation med nordiske fagfolk fortsætter uændret! Perspektiv kan også fremover downloades og bestilles på

4 ÆLDRES SUNDHED OG ERNÆRING Perspektiv nr. 1, april 2009 Ældres energiog ernæringsbehov 4 At ældes er ikke nogen sygelig proces, selvom det kan variere meget fra person til person, afhængigt af eksempelvis genetisk disponering, sygdom og livsstilsfaktorer. Af Elisabet Rothenberg, chefdiætist på afdelingen for klinisk ernæring ved Det Sahlgrenska Universitetssjukhuset, Gøteborg. Sverige er gået fra at være underbefolket til at være en aldrende befolkning i løbet af de ca. 250 år, man har ført befolkningsstatistik 1. I dag er ca. 20 % af befolkningen over 65 år, og i år 2050 forventes hver fjerde svensker være gået på pension 2. Gennemsnitslevealderen er nu 83 år for kvinder og 79 år for mænd en stigning på mere end 35 år i løbet af de sidste 150 år. Der er også geografiske forskelle, f.eks. udgør aldersgruppen over 65 år 15 % af befolkningen i Stockholm og Uppsala sammenlignet med næsten 21 % i Kalmar 3. Stigningen i gennemsnitslevealderen skyldes først og fremmest, at dødeligheden ved hjerte-kar-sygdomme er faldet 4. Sygdomsrelateret underernæring At ældes er ingen sygelig proces, selvom der er stor variation, afhængigt af genetisk disponering, sygdom og livsstilsfaktorer. Set fra et sundhedssynspunkt udgør ældre en meget heterogen gruppe. Størstedelen er ved godt helbred og lever selvstændige liv. Risikoen for sygdom stiger dog, og det er almindeligt med flere sygdomme og/eller funktionsnedsættelser samtidigt 5. Multisyge ældre defineres som personer over 75 år med tre eller flere forskellige diagnoser, og som har været indlagt på sygehus tre eller flere gange i løbet af det seneste år 6. De anslås at udgøre ca. 7 % af befolkningen over 75 år, og de har i en længere periode et stort behov for individtilpasset pleje, som stiller krav til helhedssyn, kontinuitet og samarbejde på tværs af speciale- og organisationsgrænser. Underernæring er almindeligt i forbindelse med kronisk sygdom. I en afhandling 7 vurderedes ernæringsstatus hos omtrent 1300 ældre over 65 år, (gennemsnitsalder 85 år), hvoraf 73 % befandt sig i risikogruppen. Efter tre år konstaterede man en sammenhæng mellem underernæring, lavt BMI (Body Mass Index) og død.tygge- og synkebesvær medvirkede til nedsat appetit og oplevet sygdom. Nedtrykthed var hyppigere blandt de underernærede. I Storbritannien anslås udgifterne at være 7,3 mia. pund om året, hvoraf 50 % handler om gruppen over 65 år 5, hvor 10 % anslås at være ramt. Det er lige så meget som sundhedsog sygehusudgifterne til overvægt og fedme tilsammen. Udgifterne i Sverige kan antages at være tilsvarende.trods høje udgifter og et stort antal berørte personer er problemet undervurderet og underbehandlet 8. Regeringens tilskudspakke til udvikling af behandling og pleje til ældre har bidraget til ernæringsprojekter i mange kommuner. Cirka 120 diætister arbejder med at udvikle rutiner, uddanne personale samt med individuel ernæringsbehandling af ældre. En undersøgelse foretaget af Dietisternas Riksförbund 9 (www.drf.nu) viser dog, at 9 ud af 10 kommuner risikerer at stå uden ernæringskompetencer, når projekterne er afsluttet. Samtidig er udgiften til at ansætte én diætist pr. kommune mindre end 1 % af den samlede udgift til sygdomsrelateret underernæring blandt ældre. Raske ældre spiser godt Udvikling i aldring er undersøgt i de geriatriske og gerontologiske populationsundersøgelser H70 i Gøteborg, som startede i 1971/72, samt i Johannebergsundersøgelsen I H70 er forskellige repræsentative grupper af 70-årige blevet undersøgt over tid. Madvanerne har forandret sig på samme måde som i resten af befolkningen, og valget af mad adskiller sig ikke i større udstrækning fra

5 Perspektiv nr. 1, april 2009 ÆLDRES SUNDHED OG ERNÆRING de yngres 13. Mange har i dag god viden om, hvad der er sundt, og hvad der er mindre sundt for helbredet. Måltidsfrekvensen er stabil. Næsten alle spiser morgenmad og et eller flere tilberedte måltider pr. dag 14, men der er påvist socioøkonomiske forskelle, f.eks. i indtaget af sukker og fedtstof. Over tid er forbruget af frugt og grøntsager steget. Man drikker også mere vin og anvender lightprodukter i større udstrækning i de grupper, der blev undersøgt i 1991 og 2000, sammenlignet med dem fra 1971 og Derimod er indtagelsen af kartofler, kager og sukker mindsket. Som følge af gode kostvaner ligger indtagelsen af energi og næringsstoffer på et fornuftigt niveau sammenlignet med anbefalingerne 15. Det er sværest at opfylde anbefalingerne for D-vitamin. Sammenfattende kan man sige, så længe ældre er ved godt helbred, bibeholder de også gode kostvaner, som dækker deres behov for energi og ernæring, undtagen når det gælder D-vitamin 13. Antropometri Med alderen falder vægten og højden 16. Blandt de personer, som blev fulgt i over 25 år i H70, mindskedes gennemsnitshøjden med 5 cm for kvinder og 4 cm for mænd, og gennemsnitsvægten med henholdsvis 5,1 og 3,2 kg. BMI på for kvinder og for mænd indebar lavest risiko for død. Normalt BMI for ældre er foreslået til at ligge mellem 24 og 28 18, hvilket er betydeligt højere end intervallet på 20-25, som normalt angives for yngre. Lavt BMI er ikke normalt, blot fordi man er gammel. Det skal man være opmærksom på og undersøge. Sarkopeni Med alderen reduceres også muskelmasse, -styrke og -funktion. Tilstanden kaldes sarkopeni 19, 20. Sarkopeni er en del af den normale aldringsproces og rammer alle, også meget veltrænede personer, men fremskyndes af fysisk inaktivitet. Begrebet har central betydning inden for geriatrisk ernæring og kan beskrives som en mindre end forventet muskelmasse hos en person med specifik alder, køn og race. En klinisk definition af sarkopeni 21 savnes. Undersøgelser har vist, at forekomsten stiger med % blandt personer under 70 år til > 50 % blandt dem over 80 år. Sarkopeni udgør således et folkesundhedsproblem blandt ældre 22. Muskelmassen aftager fra 30-årsalderen, og reduktionens hastighed tiltager efter de 60 år 23, 24. Ca % af muskelstyrken er forsvundet mellem 20 og 70 år. Ved 90-årsalderen er der kun ca. 50 % af tilbage af den 20-åriges muskelstyrke 25. Sarkopeni bidrager til funktionsnedsættelse, nedsat evne til at håndtere stress i forbindelse med sygdom og øget dødelighed 26,27. Mekanismerne udgøres af en kombination af arveligt betingede faktorer og livsstilsfaktorer. Mange ældre spiser i dag det samme som yngre generationer, og så længe ældre er ved godt helbred, får de generelt en energi- og ernæringsrigtig kost. 5

6 ÆLDRES SUNDHED OG ERNÆRING Perspektiv nr. 1, april Ældres energibehov falder med alderen, frem for alt på grund af mindre fysisk aktivitet. Men det kræver stadig en ernæringsrigtig kost at holde hjernen i gang. Energibehov For at opretholde vægten kræves balance mellem forbrænding og energiindtagelse (kalorier). Energiforbrændingen består primært af to dele en basal for at holde kropstemperaturen og opretholde organernes funktion samt en til fysisk aktivitet. I forhold til deres vægt forbrænder de indre organer betydeligt mere energi end muskulaturen. Energibehovet bestemmes af faktorer som køn, alder og grad af fysisk aktivitet. På grund af større muskelmasse har mænd sædvanligvis et højere energibehov end kvinder. Med alderen mindskes energibehovet, især på grund af mindre fysisk aktivitet, men også som følge af en mindre samlet cellemasse i kroppen, hvilket igen mindsker basalforbrændingen. Den fysiske aktivitet falder dog relativt set betydeligt mere end basalforbrændingen i forbindelse med høj energiomsætning i de indre organer. Det er muligt at opretholde energibalancen på lave energiniveauer. Det bliver dog et problem at få dækket behovet for forskellige næringsstoffer, når madportionerne er små en situation, som er almindelig blandt syge ældre. Minimumgrænsen for energiindtaget er 20 % over det basale energibehov 42, og det forudsætter mangel på fysisk aktivitet, f.eks. at ligge stille i sengen eller sidde helt stille i en kørestol. For personer med meget lav fysisk aktivitet fortrinsvis sengeliggende anbefales en energiindtagelse på 30 % over det basale behov 43.Ved moderat fysisk aktivitet anbefales 50 % over det basale energibehov 43.Ved energikrævende vejrtrækningsarbejde eller omfattende ufrivillig muskelaktivitet kræves betydeligt mere, op til 80 % eller mere over det basale energibehov 43. Ernæringsbehov De Nordiske Næringsstofanbefalinger (NNA) 15 er først og fremmest beregnet på raske personer med lav til moderat fysisk aktivitet. Anbefalingerne for de fleste næringsstoffer er stort set ens for voksne uanset alder, fordi baggrunden for at have særlige anbefalinger for ældre ikke er tilstrækkeligt underbygget. Værdien af sådanne anbefalinger er i øvrigt diskutabel, da risikoen for sygdom øger med alderen, og her må næringsstofindtagelsen tilpasses behovet. Behovet for såvel energi som protein kan øge, samtidig med at appetitten ofte falder, hvilket indebærer for lav energiindtagelse i forhold til behov. Lægemiddelbehandling og forandret/mindsket smagsople-

7 Perspektiv nr. 1, april 2009 ÆLDRES SUNDHED OG ERNÆRING velse kan medvirke til nedsat appetit. Her er det nødvendigt med energiog proteinrig kost 43. Halvdelen til to tredjedele af portionen skal indeholde lige så meget energi og protein som en normal portion. Dette opnås ved at skære ned på fiberrige madvarer, som giver stor volumen, men forholdsvis lidt energi, og i stedet øge mængden af fedt- og proteinrige madvarer. Også sukkerrige madvarer forekommer sædvanligvis i større udstrækning, end der generelt anbefales for befolkningen i øvrigt.ved nedsat appetit og ufrivilligt vægttab har det også betydning at få flere og mindre måltider og begrænset faste om natten 43. Nogle næringsstoffer, som i særdeleshed bør kommenteres, er: Protein Protein er nødvendigt for proteinsyntese 44. Følsomheden for anabolske stimuli, dvs. aminosyrer og insulin, er nedsat hos ældre. Det fører til mindre vævsopbyggende respons fra musklerne på et komplet måltid og bidrager på længere sigt sandsynligvis til udviklingen af sarkopeni. Det optimale indtag af protein for at opnå maksimal proteinsyntese blandt ældre er endnu uklart. I en nyligt publiceret oversigtsartikel 45 anbefales ca. 1,5 gram/kg legemsvægt pr. dag. Essentielle aminosyrer er her af central betydning. 15 gram svarer godt og vel til 30 gram animalsk protein 46 og giver maksimal proteinsyntese. Et indtag på ca gram protein pr. måltid bør derfor kunne anbefales 47. En anden teori er, at aminosyre- og kulhydratindtagelse umiddelbart før og efter fysisk træning med modstand vil kunne øge den metaboliske effekt, ligesom det er påvist blandt yngre personer 44. D-vitamin og kalcium D-vitamin dannes i huden ved UVBstråling. I Norden er det kun fra april til august, at solen er stærk nok til, at der dannes D-vitamin. For personer, som kun kommer lidt udendørs, rækker solens bidrag til D-vitaminforsyningen ikke. Desuden har huden hos ældre sværere ved at omdanne UVB-stråler til aktivt D-vitamin. Anbefalingen til personer over 60 år er ifølge NNA 10 µg/dag, og til ældre med meget lidt eksponering for sollys anbefales et tilskud på 10 µg D3-vitamin/dag ud over kosten 15. Fisk og fiskeprodukter er de bedste kilder til D-vitamin, også magre fisk er relativt gode kilder, ligesom æg og indmad. I Sverige beriges mejeriprodukter og plantemargarine. Men trods god appetit og gode madvaner er det svært at komme op på 10 µg/dag med en normal kost. Den anbefalede indtagelse af kalcium er ifølge NNA 800 mg/dag for voksne 15. For personer over 60 år nævnes tilskud af yderligere mg/dag kan muligvis forsinke aldersrelateret mindskning af knoglemassen. Betydningen af tilskud af kalcium og D-vitamin for at mindske risikoen for knoglebrud hos ældre er blevet omfattende undersøgt. Resultaterne af er delvist modstridende De tilgængelige data taler dog for, at tilskud af kalcium i kombination med D-vitamin kan mindske risikoen for brud hos især ældre kvinder 48, 49, 51, 53, 54. Tilskud af både kalcium og D-vitamin er tilsyneladende primært gavnligt for personer med lav kalciumindtagelse og lav D-vitaminstatus 55. En dosis på mg + 20 µg D-vitamin/dag 55 er blevet foreslået, hvilket skal sammenlignes med den svenske lægemiddelstyrelses anbefaling 56 for osteoporosepatienter; enheder D-vitamin/dag svarende til µg samt mg kalcium/dag ud over indtagelsen via kosten. D-vitamin spiller også en rolle i muskelproteinomsætningen 57 og kan nærmest sammenlignes med et hormon, da der i muskelceller er fundet særlige receptorer for 1,25(OH)2D3. Der findes videnskabelig dokumentation for, at mangel på D-vitamin kan medføre muskelsvækkelse blandt ældre.trods få interventionsundersøgelser indikerer de tilgængelige data, at tilskud af D-vitamin bør kunne bidrage til bedre opretholdelse af muskelstyrke og funktionsevne i højrisikogrupper som ældre, skrøbelige personer 57. REFERENCER Från folkbrist till en åldrande befolkning: glimtar ur en unik befolkningsstatistik under 250 år: fakta inför 2000-talet. Stockholm: Statistiska centralbyrån (SCB) Sveriges framtida befolkning: = [The future population of Sweden: ]. Stockholm: Statistiska centralbyrån (SCB) Beskrivning av Sveriges befolkning Örebro: Statistiska centralbyrån Artiklen findes med fuld referenceliste på 7

8 UNDERERNÆRING OG SUNDHEDSØKONOMI Perspektiv nr. 1, april 2009 Sundhedsøkonomi ved underernæring blandt ældre 8 Hyppigheden af underernæring blandt sygehusindlagte er på mellem %. Det store interval skyldes, at det afhænger af patienttype, deres alder og indlæggelsesårsag, ligesom måling Prævalensen af patienter i ernæringsmæssig risiko er på udvalgte danske afdelinger fundet at være i gennemsnit 40 % 1. Det gælder således for godt halvdelen af patienterne på gastrokirurgiske afdelinger, % på medicinske afdelinger og 35 % på ortopædkirurgiske afdelinger. og vurdering af, om der er tale om underernæring, kan variere. Der er overvejende tale om ældre patienter, hvis antal vil stige markant i de kommende år. Alene i de næste 10 år vil antallet af personer på 64+ år stige med , og antallet af meget gamle, dvs. 85+ år, vil stige markant. Kjeld Møller Pedersen, professor i sundhedsøkonomi, Syddansk Universitet, Odense. En række patienters ernæringstilstand forværres under sygehusindlæggelsen, ligesom lang indlæggelsestid øger risikoen for underernæring og denne gruppe har netop ekstraordinært lange liggetider, dels på grund af alder, dels fordi ernæringstilstanden forlænger liggetiden. Langt fra alle underernærede patienter identificeres under indlæggelsen eller får ikke dækket deres ernæringsmæssige behov. Sundhedsministeriet har de seneste år prioriteret indsatsen for bedre mad til syge højt. Grundideen er at identificere patienter i ernæringsmæssig risiko allerede ved indlæggelsen ved hjælp af en screeningstest og herefter fokusere på ernæringsmæssige tiltag i overensstemmelse hermed. Sundhedsstyrelsens indsats på området har bl.a. i 2003 udmøntet sig i en vejledning om screening og behandling af patienter i ernæringsmæssig risiko 2 samt en pjece med erfaring fra en række projekter om forbedret ernæringsindsats 3. Underernæring også et problem i primærsektoren Det er vigtigt at understrege,at spørgsmålet om underernæring blandt ældre ikke blot er et sygehusproblem. Man er i stigende grad blevet opmærksom på, at der især blandt personer på 80+ år i hjemmeplejen og på plejecentre er tale om en høj forekomst af dårlig ernæringstilstand 4. Næsten halvdelen har et BMI-tal, der ligger under det ideelle. Hver femte har en et BMI-tal på under 20. I ældreplejen ligger vurderingen af et acceptabelt BMI i intervallet % har et BMI på under 24. I det omfang tallene er repræsentative, betyder det, at omkring halvdelen af de omkring personer i hjemmeplejen og ældrecentrene er undervægtige og omkring 20 % er underernærede. Konsekvenserne af underernæring Utilstrækkelig indtagelse af protein og energi har stor betydning for en patient 5. Kort fortalt betyder underernæring, at patienterne taber sig og mister både fedt og muskelmasse. Når muskelmassen nedbrydes på grund af proteinmangel, bliver patienterne trætte og svære at mobilisere, ligesom vigtige organer svækkes, f.eks. respirationsmuskulaturen, hvilket gør det svært at hoste slim op og det medfører øget risiko for luftvejsinfektion. Ligeledes kan hjertemuskulaturen svækkes. Det betyder, at hjertets kraft til at pumpe blod reduceres og risikoen for hjertesvigt forøges. Patienten ligger tungt i sengen. Det øger risikoen for årebetændelse og liggesår. Immunforsvaret for den underernærede patient svækkes og dermed få vanskeligere ved at bekæmpe infektioner, og længerevarende infektioner kan yderlige svække immunforsvaret. Mangel på mange vitaminer og mineraler nedsætter sårhelingen og øger risikoen for tryksår. I flere studier er det dokumenteret,

9 Perspektiv nr. 1, april 2009 UNDERERNÆRING OG SUNDHEDSØKONOMI at underernæring resulterer i en øget risiko for, at patienten dør. Stort set de samme konsekvenser kan man se i ældreplejen i kommunerne. Op mod hver sjette plejehjemsbeboer er så undervægtig, at det går ud over evnen til at være selvhjulpen og kan resultere i depressioner, lavt socialt engagement, akutte infektioner og høj dødelighed. 9 Hurtig intervention betaler sig Hurtig og kontant intervention betaler sig hos denne patientgruppe. I metaanalyser kan sondeernæring og ernæringstilskud hos de underernærede reducere forekomsten af bl.a. infektiøse komplikationer med %, afhængigt af patientgruppe. Dokumentationen for effekten af ernæringsterapi på hospitalsinfektioner er således langt bedre end dokumentationen for f.eks. effekten af rengøring eller håndvask 6. Der er i almindelighed rimelig dokumentation for, at en forbedret ernæringspleje medfører kortere indlæggelsestid, selvsagt fordi sundhedstilstanden er blevet bedre og i sidste ende reducerer dødeligheden, ligesom sandsynligheden for genindlæggelser reduceres. De sundhedsøkonomiske konsekvenser af underernæring Underernæring rejser to sundhedsøkonomiske spørgsmål. For det første om underernæring medfører øget ressourceforbrug og i givet fald hvor meget. Dette er den økonomiske byrde ved underernæring og samtidig en meget grov indikation af det maksimale besparelsespotentiale ved en bedre ernæringsmæssig indsats. For det andet hvad omkostningseffektiviteten ved at forbedre ernæringsplejen for de berørte patientgrupper er. De to spørgsmål er delvist forbundne, men den væsentligste forskel er, at man i omkostningseffektanalysen skal have adgang til data, der dokumenterer effekten på sundhedstilstanden af f.eks. ernæringstilskud eller sondeernæring. Forøgede sygehusomkostninger på grund af underernæring Der findes kun få økonomiske analyser af spørgsmålet 7,8. De er imidlertid udenlandske og svære at overføre til Danmark. En nyere dansk undersøgelse 5 har beregnet omkostninger for ældre medicinske sygehuspatienter med dårlig ernæringstilstand. Der indgår fire nøgletal i beregningerne, hvoraf tre har været berørt ovenfor. Alle sundhedsøkonomiske beregninger tager afsæt i sundhedsmæssige tal, f.eks. hyppigheden af underernæring eller den sundhedsmæssige effekt af en forbedret ernæringspleje. Hertil føjes grundlæggende økonomidata, f.eks. hvad en sengedag koster, eller hvad en bedre ernæringsindsats koster. De personlige konsekvenser er store ved underernæring, og det øger også de sundhedsøkonomiske omkostninger.

10 UNDERERNÆRING OG SUNDHEDSØKONOMI Perspektiv nr 1, april For det første: Hvor meget længere er liggetiden for underernærede patienter? Svaret er 3,4 dage baseret på en Cochrane-undersøgelse, dvs. en sammenfatning af de bedste foreliggende videnskabelige undersøgelser. Antallet af indlæggelser for medicinske patienter på 60+ år med mindst syv dages indlæggelsestid var knap i Dette tal opdateres ikke nedenfor, idet de senest tilgængelige tal fra Sundhedsstyrelsen kun går til 2004/2005. Endelig antages 35 % at være underernærede, jf. tal på side 8. Det sidste nøgletal er det økonomiske, nemlig marginalomkostningerne ved en sengedag. Økonomer fokuserer på ændringer på marginalen og dermed marginalomkostningerne: Hvad koster endnu en sengedag eller hvad kan man spare, hvis sengedagen falder væk? Ved en forbedret ernæringspleje sker reduktionen i indlæggelsestiden sidst i indlæggelsesforløbet. Derfor skal man anvende en enhedsomkostning, der bedst muligt afspejler marginalomkostningen ved en lidt kortere indlæggelsestid, dvs. omkostninger til mad, pleje, linned, rengøring m.m. I den danske beregning antager man, at marginalomkostningen er på kr. i 2003-priser (= ca kr. i 2008-priser). Beløbet er taget fra takstsystemet for sygehusene (det såkaldte DRG-system), hvor man har en særlig sengedagstakst for langliggere, dvs. patienter, som ligger længere end forventet. Det konkrete, ret simple, regnestykke med brug af de fire grundoplysninger fremgår af tekstboksen nedenfor. Det er muligvis undervurderet, bl.a. fordi det kan diskuteres, om marginalomkostningen er sat lidt for lavt. Dårlig ernæringstilstand fører til komplikationer, som også optræder sidst i forløbet, dvs. der forekommer også behandling og ikke blot hotelomkostninger. Det er imidlertid en simpel sag at lave denne beregning, f.eks. ved at antage en marginalomkostning på kr., hvilket derfor undlades her. Reduktionen i liggetid på gennemsnitlig 3,4 dage skal ses i forhold til, at den gennemsnitlige liggetid for patientgruppen er 17,8 dage, svarende til i alt knap 1,5 mio. sengedage. Den estimerede reduktion i antal sengedage udgør således knap 7 %. Det er også en undervurdering på en anden måde, idet der ikke tages højde for den lavere livskvalitet, de ældre oplever, eller den forkortede levetid. Endelig er der alene tale om en kasseøkonomisk beregning, hvor kassen er sygehusenes økonomi. Dette peger også i retning af en undervurdering. For at få et sam- Meromkostninger for medicinske patienter på grund af underernæring 1. Antal medicinske patienter med underernæring: x 0,35= indlæggelser a 3,4 dage ekstra: sengedage sengedage a kr. (2003) eller kr. (2008)= Totale meromkostninger: 144 mio. kr. (2003) eller 168 mio. kr. (2008)

11 Perspektiv nr 1, april 2009 UNDERERNÆRING OG SUNDHEDSØKONOMI Det bliver en udfordring at løse opgaven med underernærede ældre på hospitalerne, som i dag koster samfundet millioner af kroner. 11 fundsøkonomisk billede, skulle man også inddrage evt. meromkostninger efter udskrivningen, f.eks. flere konsultationer i almen praksis, øget hjemmehjælp m.m. Konkrete beregninger ville imidlertid kræve data, der beskriver hele forløbet for underernærede (medicinske) patienter. Sådanne data er desværre ikke tilgængelige. Det beregnede beløb er lig med det maksimale besparelsespotentiale for medicinske patienter, dvs. hvad der kan spares, hvis man sætter ind med en effektiv ernæringspleje. Det samlede beløb for medicinske og kirurgiske patienter samt plejehjemsbeboere og visse brugergrupper i hjemmeplejen er i sagens natur langt højere end 144 mio. kr. (2003). Medregnes de kirurgiske patienter, vil det utvivlsomt stige yderligere mio. kr., bl.a. fordi der ved kirurgiske patienter vil være tale om f.eks. dårligere sårheling, behov for reoperation m.m. og dermed utvivlsomt en højere marginalomkostning pr. sengedag end for medicinske patienter. Modsat er liggetiden lavere og reduktionen i gennemsnitlig liggetid således også lavere. Omkostnings-effektanalyse Populært sagt kan man spørge, hvilke gevinster man opnår ved at forbedre indsatsen på ernæringsområdet. Et udtømmende svar kræver to ting. For det første at man redegør for, hvordan ernæringsindsatsen forbedres (i bred almindelighed, mere brug af f.eks. sondeernæring osv.). Dette drejer sig med andre ord om at opgøre i kroner og ører, hvad en forbedret indsats koster. For det andet at man kan dokumentere effekten af denne indsats på patienternes sundhedstilstand og afledte effekter i form af f.eks. reduceret liggetid. Sammenkobler man effekten og omkostningerne ved at opnå den, taler man om en omkostningseffektanalyse. Der findes ikke mange gode analyser af denne type 9. Tager man afsæt i beregningen i tekstrammen på side 10 med en merudgift på 144 mio. kroner på grund af underernæring, som samtidig er den maksimale sygehusbesparelse, kan man inden for dette beløb finansiere ansættelse af én social- og sundhedsassistent med særligt ansvar for ernæringsplejen på hvert medicinsk afsnit. Herved antager man implicit, at ernæringsplejen forbedres i henhold til de officielle anbefalinger på området. Når de øvrige forudsætninger i regnestykket ikke ændres, hvilket bl.a. implicerer fastholdelse af antagelsen om 3,4 dages reduktion i indlæggelsestiden som resultat af den intensiverede ernæringsindsats, vil der fortsat være tale om en besparelse i størrelsesordenen 40 mio. kr. netto. Behandling sparer penge Uanset regnestykkets lidt hypotetiske karakter, er det et usædvanligt resultat i sundhedsvæsenet. I sundhedsvæsenet er det endog meget sjældent, at en behandlingsmæssig forbedring ikke blot er selvfinansierende, men oven i købet er nettobesparende. En del peger på, at det er det generelle resultat ved en øget indsats på dette område. I betænkning nr fra 1997 om offentlig kostforplejning findes et andet regnestykke, der samtidig viser forskellen mellem at bruge marginal- og gennemsnitsomkostninger kombineret med (for) optimistiske antagelser om reduktion i liggetid og andel med ernæringsproblemer. Den samlede gevinst ved en forbedret indsats blev beregnet til omkring 500 mio. kr. (1996-priser).

12 UNDERERNÆRING OG SUNDHEDSØKONOMI Perspektiv nr 1, april ledsaget af en gennemsnitlig indlæggelsestid på 13,3 dage, mens indlæggelsestiden var 15,4 dage hos de patienter, der fik ernæringsstøtte på et senere tidspunkt. Gevinsten var på 2,1 dage (eller 14 %), altså lavere end antaget ovenfor. I den danske beregning antog man imidlertid uden videnskabeligt belæg, at gevinsten ville være på fire dage. Hvis hospitalerne hurtigt sætter ind med kost- og ernæringstilskud, vil flere komme ovenpå igen på kortere tid. Beløbet omtales fortsat, men er ud fra mange kriterier en betydelig overvurdering. Afsættet var en amerikansk undersøgelse af næsten medicinske og kirurgiske underernærede voksne patienter på 20 mellemstore hospitaler. Undersøgelsen viste, at tidlig ernæringsstøtte påbegyndt senest tre dage efter indlæggelsen var Regnestykket fremgår af nedenstående tekstboks, hvor de fire dage og en gennemsnitlig sengedagspris på kr. i 1996-priser er drivkraften. Der er tidligere redegjort for, hvorfor marginalomkostningen er den relevante økonomiske størrelse. Ændres disse to kritiske antagelser til f.eks. 3,4 eller 2,1 sengedage og en marginal sengedagspris, der i 1996 næppe ville være meget højere end 700 kr., ændres regnestykket radikalt. Regnestykket er ikke medtaget for at pege fingre, men for at understrege den forsigtighed, hvormed man skal håndtere økonomiske beregninger, selv når man beskæftiger sig med en hjertesag. REFERENCER Rasmussen HH, Kondrup J, Staun M et al. Prevalence of patients at nutritional risk in Danish hospitals. Clin Nutr 2004; 23(5): Sundhedsstyrelsen.Vejledning til læger, sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, sygehjælpere og kliniske diætister. Screening og behandling af patienter i ernæringsmæssig risiko. København: Sundhedsstyrelsen. Bedre mad til syge fællesrapport. Erfaringer fra 14 projekter og ideer til den fremtidige ernæringsindsats. København: Artiklen findes med fuld referenceliste på Ernæringsstøtte gives i otte dage, og andelen af patienter, der får parenteral (intravenøs) ernæring, sondeernæring og tilskudsernæring, er henholdsvis 10 %, 40 % og 50 % De samlede (direkte og indirekte) daglige udgifter ved parenteral (intravenøs) ernæring er kr., ved sondeernæring 150 kr. og ved tilskudsernæring 75 kr. Sengedagsomkostningerne for en gennemsnitspatient er kr. Indlæggelsestiden afkortes med gennemsnitligt fire dage ved ernæringsstøtte Udgiften ved ernæringsstøtte pr. patient kan herefter beregnes til kr. Indtægten ved ernæringsstøtte pr. patient kan beregnes til kr. Anslås endvidere, at 20 % af alle medicinske og kirurgiske patienter ( indlæggelser pr. år) er indlagt i mere end 10 dage, at 50 % af disse patienter er underernærede, og at de ville have gavn af ernæringsstøtte, vil den årlige nationale besparelse ved ernæringsstøtte være godt 1/2 mia. kr.

13 Perspektiv nr. 1, april 2009 MAD OG ERNÆRING I ÆLDREPLEJEN Almindeligt med underernæring i ældreplejen Maden er en forudsætning for, at ældre kan holde sig raske, og er en vigtig del af ældreplejen. I de senere år er der kommet fokus på, at underernæring i ældreplejen er meget almindeligt.tre ud af fire personer i ældreplejen i Sverige er underernærede eller ligger i risikozonen. Undersøgelser i Danmark blandt ældre, både i hjemmeplejen og på plejehjem, viser, at hver femte person lider af underernæring og har et BMI på under 18,5 1. Normalt BMI blandt ældre bør ligge på Af Camilla Jensen, seniorkonsulent, og Maria Crona, journalist, GCI Mannov, Århus og Malmø. Ufrivilligt vægttab hos ældre skal få advarselslamperne til at lyse. Der kan være sygdom på vej, man rører sig for lidt og taber muskelvæv, eller måske har man en mindre depression. For at komme op på mærkerne skal man i en sådan periode spise en mere energirig kost, siger seniorforsker Agnes N. Pedersen ved Danmarks Fødevareforskning. Hun forsker i ældre og ernæring og fortæller, at behovet for et vitaminog mineraltilskud desuden opstår, hvis appetitten hos ældre over 65 år bliver meget lille, svarende til en energiindtagelse på under 6,5 MJ. Den normale energiomsætning hos raske i den aldersgruppe er som regel større end 7-8 MJ. Ifølge Agnes N. Pedersen kan man helt overordnet dele kostråd til ældre ind i to grupper: Kostråd for raske og kostråd for svækkede og småtspisende. Kostrådene til raske ældre svarer til kostrådene til raske voksne, dvs. man spiser efter Y-tallerkenen 2. Er man derimod syg og underernæret, gælder de omvendte kostråd. Når ældre er indlagt, er man især bange for vægttab. Kroppen bruger rigtig meget energi på at blive rask. Energiforbruget stiger, appetitten svinder, og det betyder tab af livsvigtig muskelmasse. Derfor skal kosten til syge ældre først og fremmest sikre et højt energiindtag gennem en fed og proteinrig kost. Denne kostform skal suppleres med en kombineret vitamin- og mineralpille, da behovet for disse næringsstoffer kan være øget under sygdom. Syge ældre må i modsætning til raske gerne drikke sig til flere kalorier f.eks. i form af sødmælk da flydende kalorier ikke mætter så meget som fast føde. Kartofler, ris og pasta skal fylde mindre på tallerkenen, mens fede mejeri-, fiske- og kødprodukter er velegnede, fordi de har et højt indhold af både fedt og protein. Så snart appetitten er vendt tilbage, og man har indhentet de tabte kilo, er det en god ide at forebygge ny sygdom ved at spise efter kostrådene, siger Agnes N. Pedersen. Flere måltider gør ældre mere raske Underernæringen inden for ældreplejen koster samfundet lige så meget som behandling af overvægt og fedme 3. Det er derfor vigtigt at finde frem til de personer, som er underernærede. I Sverige har regeringen afsat 1,35 mia. kroner til forbedring af omsorgen for de ældre. I løbet af 2007 ansøgte næsten 200 af Sveriges kommuner om at få del i disse midler. Carin Andersson, diætist på Universitetssygehuset i Lund, leder et ernæringsprojekt, som er finansieret med de statslige midler. Det er et projekt, hvor Universitetssygehuset og Lund kommune samarbejder om at skabe øget viden hos personalet, så energi- og næringsindtagelsen forbedres hos de ældre. Ofte serverer man for store og bastante måltider for de ældre. For mange er det vigtigt, at de spiser med en mere jævn fordeling af måltider på døgnet, og at de får tilbudt energirige mellemmåltider, siger Carin Andersson. På plejehjem rundt omkring i Sverige er det almindeligt, at måltiderne udelukkende serveres mellem klokken 9 og klokken 17. Ifølge Carin Andersson er den natlige fastetid for lang for mange, særligt for dem, som har nedsat appetit. Selvom de nationale retningslinjer i Sverige siger, at man skal servere tre hovedmåltider og tre mellemmåltider, er der mange plejehjem, som sjusker med mellemmåltiderne. 13

14 MAD OG ERNÆRING I ÆLDREPLEJEN Perspektiv nr, 1, april Erfaringer fra både Danmark og Sverige viser, at maden skal vække minder og skabe tryghed for at give de ældre appetit. Personalets skema og gamle traditioner om, at ældre ikke behøver at spise noget efter klokken 17, er blandt grundene til, at mange plejehjemsbeboere ikke får serveret måltider om aftenen eller natten. Men det personale, jeg har mødt i forbindelse med dette projekt, er åbne for diskussion og positive over for forandring, siger Carin Andersson. Ældre har brug for mere energi og protein For plejehjemsbeboere med nedsat appetit er det vigtigt at finde passende mellemmåltider med den rette konsistens og servere dem godt fordelt på hele døgnet. Carin taler derfor varmt for hjemmelavede frugtdrikke lavet med frugt, sukker og fløde eller fed yoghurt. Andre gode mellemmåltider er for eksempel frugtsalat med flødeis, chokoladebudding med fløde eller et stykke smørrebrød og et glas mælk. Mange ældre bekymrer sig unødigt om at tage på i vægt, men når man er ældre, er det godt at have lidt sul at tære på, så man har en buffer, hvis man bliver syg. Hvis plejehjemsbeboerne er velernærede, får de bedre sårheling, færre faldulykker og bedre søvn.vores ældre har det bedre og bliver mere raske, siger Carin Andersson. Mad, der giver tryghed Bente Schiødt er økonoma og kostkonsulent på Århus Universitetshospital i Skejby. Her er der standardmenuer for småtspisende og underernærede ældre, ligesom hver afdeling har mulighed for at bestille individuelle retter efter patienternes ønske. Bente Schiødt oplever, at det, der især vækker appetitten blandt ældre, er det traditionelle danske køkken. Frikadeller med stuvede kartofler og fiskefilet med remoulade er nogle af de retter, der kan vække lysten til mad hos ældre. Hun understreger, at især tilbehøret er overordentligt vigtigt at man f.eks. ikke må glemme tilbehør som asier, agurkesalat m.m. til frikadellerne. Vi skal ikke introducere noget nyt. Derimod skal maden vække tryghed og genkendelse og en erindring om, hvad man godt kan lide. I den sammenhæng gør vi meget ud af, at maden er frisklavet og veltilberedt, siger hun. Maden skal være en del af behandlingen Ambitionerne rækker ud over den fulde valgfrihed blandt patienterne. I 2008 har man færdiggjort rapporten Bespisning og køkkenfunktioner på Det Nye Universitetshospital i Århus, som beskriver problemstillinger og løsningsmodeller på området 4. Målet er over de næste 8-10 år at gøre maden til en del af behandlingen. Sammen med bl.a. sygeplejersker, læger, diætister og en regionsrepræsentant har Bente Schiødt siddet i den arbejdsgruppe, der har udarbejdet rapporten. Hovedproblemstillingen vedrører de sidste 30 centimeter, og her tænker vi på at få maden fra tallerkenen op til munden.vi vil gøre noget ved det faktum, at det er svært at få patienter til at spise under indlæggelse, og at deres ernæringstilstand ofte er utilfredsstillende, siger Bente Schiødt om baggrunden for projekterne. Konsekvenserne af den dårlige ernæringstilstand hos patienterne er hyppigst vægttab, muskelsvækkelse, tab af kondition, svækket immunforsvar, hyppigere infektioner og apati. Det indebærer alt sammen en for-

15 Perspektiv nr. 1, april 2009 MAD OG ERNÆRING I ÆLDREPLEJEN længelse af sygdomsforløbet og rekonvalescensen og dermed længere og dyrere indlæggelser og behandlingsforløb. I rapporten arbejder man med forskellige delområder som spisemiljø, tilbud, organisering, servering, anretning og tilgængelighed. Vi skal bl.a. lave forsøg med spisemiljøet. Nogle vil gerne have selskab, andre ikke. Nogle er vant til at sidde med servietten i skødet, andre med albuen ind over bordet. Spørgsmålet er, hvordan vi indretter os, så det fremmer den enkelte patients lyst til at spise. Skal spisemiljøerne f.eks. flytte til sengeafsnittene, og skal der være plads til pårørende? Anretningen af maden er et andet centralt element. Det betyder meget for appetitten, at maden ligger pænt på tallerkenen renhed og enkelhed er nøgleord. Det viser, at vi respekterer den, vi giver maden til, siger Bente Schiødt. Mere madglæde gør, at de ældre får det bedre Linda Martinsson arbejder som måltids- og ernæringschef for Tre Stiftelser i Gøteborg. Hun har en passion for at øge madglæden blandt ældre. I løbet af de 12 år, hvor hun har fungeret som økonoma, har det pint hende at se, at alt for stor en del af den mad, der serveres til ældre, består af halvfabrikata. Linda er også kritisk over for industrikøkkener inden for ældreplejen og er fortaler for køkkener i mindre skala. Det er blevet en mission for hende at få medarbejdere og beslutningstagere til at forstå, at den mad, der serveres for ældre, både skal være visuelt indbydende og smage godt. For at kunne udvikle og forbedre maden på Tre Stiftelser, så flere ældre med nedsat appetit kommer til at spise bedre, ansatte man mesterkokken Jonas Eriksson fra en af de fineste restauranter i Gøteborg. Egentlig er det ret enkelt. Jeg tænker hele tiden på, om jeg selv ville spise det, som vi planlægger at servere for vores ældre. Jeg forsøger at få medarbejderne til at forstå, at vi alle spiser med øjnene. Derfor er det vigtigt, at maden både er visuelt indbydende og smager godt, fortæller Linda Martinsson. Maden skal laves fra bunden På Tre Stiftelser laves al mad fra bunden. Det må gerne tage tid, og ifølge Linda Martinsson koster en dagsportion ikke mere end dem, der produceres i andre storkøkkener. En steg kan tilberedes ved lav temperatur natten over og være klar til frokosttid næste dag. Rodfrugter anvendes i stedet for frosne grøntsager. Man er heller ikke bange for at bruge både smør, fløde og sukker i maden. Sukker og fedt er godt i passende mængder. Kalorierige produkter har ingen værdi i sig selv, men jeg synes, det er vigtigt, at hvis man vil servere en creme, så skal det være en god og sød creme. Det tager ikke længere tid at lave en god frugtcreme selv i stedet for at bruge halvfabrikata, fortsætter Linda Martinsson. Ifølge Linda Martinsson skal planlægningen af menuen altid tage udgangspunkt i beboernes ønsker. Målet er, at selv de beboere, som er meget syge og har nedsat appetit, skal spise bedre. Ældre vil oftest helst have traditionel mad som svensk husmandskost. Der findes mange retter, som egner sig til langtidstilberedning, og som kan forberedes dagen før. Desuden synes jeg, at måltiderne altid skal afsluttes med en dessert, siger hun. For at sikre energiindtaget, gælder de omvendte kostråd for syge og underernærede ældre. REFERENCER Beck A. M., Nadelmann Pedersen A. og Schroll M. Undervægt og utilsigtet vægttab hos ældre på plejecentre og i hjemmepleje problemer, der bør gøres noget ved. Ugeskrift for læger 2005;167(3): Fødevarestyrelsen. Råd om mad og motion når du bliver ældre Dietisternas Riksförbund (DRF), Rapport om Sjukdomsrelaterad undernäring i äldreomsorgen har vi råd?, Bespisning og køkkenfunktioner på Det Nye Universitetshospital i Århus, maj Artiklen findes med fuld referenceliste på 15

16 Nordic Sugar A/S Langebrogade 1 Postboks København K Returneres ved vedvarende adresseændring Nye forbrugerundersøgelser nu på Resultaterne fra den seneste forbrugeranalyse gennemført i 1. kvartal 2008 findes nu på Klik på punktet sukker og ernæring og underpunktet Undersøgelser. De adspurgte angiver bl.a. 5 forhold som vigtigst for deres sundhed: Undlade at ryge, være fysisk aktiv, spise mere frugt og grønt, begrænse fedt i madlavningen og skrabe eller undlade at bruge smør på brødet. Undersøgelsen viser, at især de overvægtige har større fokus på at begrænse fedtindtaget.til gengæld vægter de svært overvægtige motion markant lavere end de andre vægtgrupper. Færre spiser kulhydrater Kulhydratdebatten ser ud til at have rykket ved holdninger og kostvaner. Kun 13 % af danskerne angiver i 2008 det at spise flere kulhydrater som noget af det vigtigste for deres sundhed mod 39 % i Debatten har tilsyneladende også bidraget til, at færre i dag er enige i, at fedt feder mere end sukker/kulhydrat. Det til trods for at kalorieindholdet pr. gram er dobbelt så højt for underpunktet som for sukker. Sukker eller sødemidler? Stort set lige mange forsøger at undgå produkter med sødemidler som produkter med sukker. Flest undervægtige og normalvægtige prøver at undgå produkter med sødemidler, mens det primært er de overvægtige, der forsøger at undgå sukkersødede produkter. Den hyppigste årsag til at købe lightprodukter er, at de indeholder færre kalorier, og at man vil undgå at tage på også blandt de undervægtige/spinkle. Nyeste forskning udfordrer myterne om sukker og sundhed En videnskabelig workshop for ernæringseksperter med titlen The role and fate of sugars in human nutrition and health blev afholdt i september Formålet var en kritisk gennemgang af den foreliggende videnskabelige litteratur på sukkers rolle i ernæring og sundhed med fokus på kontroversielle aspekter og forskningsbehov. Særlig opmærksomhed blev rettet mod evidensen af forskningsresultaterne og identificering af områder, hvor yderligere forskning er nødvendig. De følgende emner blev systematisk gennemgået: overvægt og fedme, insulinresistens og diabetes, caries og fortynding af mikronæringsstoffer. Resultaterne er netop publiceret i rapporten Central aspects of sugars in human nutrition som tillæg til Obesity Review vol 10, suppl 1, Rapporten kan downloades eller bestilles på Workshoppen blev sponsoreret af CEFS (Comité Européen des Fabricants de Sucre), som repræsenterer de Europæiske sukkerproducenter. Ukorrekte tal for sukkerforbruget I flere danske medier har det været fremført, at Danmark har det højeste sukkerforbrug pr. indbygger i verden ca. 60 kg årligt kun overgået af USA. Tallene stammer fra en OECDrapport, som sammenligner sukkerforsyningen i flere lande inkl. den for Danmarks vedkommende betydelige mængde sukker, der bruges af den farmaceutiske og kemiske industri til bl.a. insulinog enzymproduktion. Danmarks Statistik foretager en beregning, hvor den mængde sukker, der bruges af den farmaceutiske og kemiske industri, fratrækkes. Det er et såkaldt forsyningstal, som angiver, hvor meget sukker indbyggerne i gennemsnit har til rådighed til forbrug pr. år. I 2007 var tallet 37,6 kg. Beregningen tager dog ikke højde for sukkerindholdet i de betydelige mængder madvarer, der kasseres. Det reelle sukkerindtag er således endnu lavere end de 37,6 kg. Den seneste officielle kostundersøgelse, baseret på selvrapportering viser, at sukkerindtaget ligger mellem kg, afhængigt af om man er barn eller voksen. Derfor må danskernes reelle sukkerindtag pr. indbygger ligge mellem 15 og 37 kg om året. På vises grafer over udviklingen i sukkerforsyningen og indtaget. Klik på nyheder og Nyhedsarkiv.

Mad- og måltidspolitik på ældreområdet

Mad- og måltidspolitik på ældreområdet Mad- og måltidspolitik på ældreområdet 1 FORORD Gode måltider er en af de begivenheder, der kan være med til at øge livskvaliteten for den ældre borger. Det er afgørende for oplevelsen, at der spises i

Læs mere

Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt. Enkle råd om at holde vægten oppe

Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt. Enkle råd om at holde vægten oppe Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt Enkle råd om at holde vægten oppe 2 Indholdsfortegnelse Side KOL og vægttab 3 Hvilken betydning har energi? 4 Hvilken betydning har protein? 5 Derfor er behovet

Læs mere

KOMPLET KOSTPLAN TIL KVINDER VÆGTTAB FOR KVINDER BMI OG DIT ENERGIBEHOV EKSEMPEL PÅ KOSTPLAN VÆGTTAB

KOMPLET KOSTPLAN TIL KVINDER VÆGTTAB FOR KVINDER BMI OG DIT ENERGIBEHOV EKSEMPEL PÅ KOSTPLAN VÆGTTAB Indholdsfortegnelse KOMPLET KOSTPLAN TIL KVINDER VÆGTTAB FOR KVINDER BMI OG DIT ENERGIBEHOV EKSEMPEL PÅ KOSTPLAN VÆGTTAB PERSONLIG PLAN TIL DIG DER VIL HAVE SUCCES MED VÆGTTAB 3 4 5 7 9 Komplet kostplan

Læs mere

BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE?

BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE? FYSISK SUNDHED JANUAR 2010 BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE? Selv blandt danske forskere inden for folkesundhed kan der være forskellige holdninger til sundhed. Denne artikel er fremkommet

Læs mere

Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital

Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital Undersøgelse blandt 1800 patienter i 02 viste, at mange ikke havde viden om ernæring ved kræftsygdom og behandling Man ønskede

Læs mere

Ernæring ved genoptræning

Ernæring ved genoptræning Ernæring ved genoptræning Foredrag 16.1.14 fysioterapeuter region Nord Randi Tobberup Klinisk diætist Cand. Scient i klinisk ernæring Ikke Birte i dag, men Randi Uddannet klinisk diætist i 2011 Cand. scient

Læs mere

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet?

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? Opgave 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? 1. man bliver meget sund af jobbet 2. man spiser ofte meget usundt og er i risiko for stress 3. man taber sig hurtigt i vægt 4. man lever lige så sundt

Læs mere

om sukker & sundhed nordic sugar

om sukker & sundhed nordic sugar om sukker & sundhed nordic sugar Om sukker & sundhed! Interessen for sundhed er større end nogensinde. Næsten hver dag kan man læse om sundhed i medierne der refereres til nye undersøgelser, eksperter

Læs mere

Kostpolitik. Kostpolitik 0-6 år

Kostpolitik. Kostpolitik 0-6 år Kostpolitik Kostpolitik 0-6 år Vesthimmerlands Kommunes kostpolitik - for børn i kommunale dagtilbud Denne pjece indeholder Vesthimmerlands Kommunes kostpolitik for børn i alderen 0 til 6 år i dagtilbud

Læs mere

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød Fredensborg kommune vil være en sund kommune. Vi vil skabe gode rammer for at gøre sunde valg til det nemme valg. Sådan lyder forordene til Fredensborg Kommunes kostpolitik der er udarbejdet i foråret

Læs mere

KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN. Indholdsfortegnelse:

KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN. Indholdsfortegnelse: KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN Indholdsfortegnelse: 1. Formålet med en kostpolitik på Bødkergården 2. Fødevarestyrelsens anbefalinger for kost til børn. 3. Børnenes energi- og væskebehov

Læs mere

KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN

KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN TIPSKUPON UDEN SVAR DEBAT OMKRING MAD OG ERNÆRING Ò Hvordan er dine kostvaner? Ò Hvorfor er det vigtigt at få næringsstoffer, vitaminer og mineraler? Ò Det anbefales at leve

Læs mere

Hvorfor er kost og ernæring vigtig?

Hvorfor er kost og ernæring vigtig? Hvorfor er kost og ernæring vigtig? Rehabilitering, forebyggelse af sygdom og (gen)indlæggelse God Mad- Godt Liv. Knudshoved 17.08.11 Mette Holst. Klinisk Sygeplejespecialist, MKS, Phd. Center for Ernæring

Læs mere

KOST TIL PATIENTER MED KOL (KRONISK OBSTRUKTIV LUNGESYGDOM)

KOST TIL PATIENTER MED KOL (KRONISK OBSTRUKTIV LUNGESYGDOM) KOST TIL PATIENTER MED KOL (KRONISK OBSTRUKTIV LUNGESYGDOM) Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Diætkontoret Med sygdommen KOL vil din livskvalitet afhænge meget af din ernæringstilstand og

Læs mere

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Den 20. januar 2010 Indhold Globalt... 3 Danmark... 7 Forekomsten af overvægt... 7 Hver femte dansker er for fed... 13 Samfundsøkonomiske konsekvenser af svær

Læs mere

Sundhedspersonale, som modtager patienter til behandling under indlæggelse eller ambulant.

Sundhedspersonale, som modtager patienter til behandling under indlæggelse eller ambulant. Ernæringsscreening - vurdering og dokumentation hos voksne Udgiver Region Hovedstaden Dokumenttype Vejledning Version 6 Forfattere Den regionale Ernæringskomité Gældende fra 29-10-2014 Fagligt ansvarlig

Læs mere

Patientinformation. Kostråd. til hæmodialysepatienter

Patientinformation. Kostråd. til hæmodialysepatienter Patientinformation Kostråd til hæmodialysepatienter Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk Afdeling Indledning Kosten er en vigtig del af behandlingen, når man er hæmodialysepatient Sammen med selve dialysen,

Læs mere

Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner. Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring

Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner. Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring Hvad vil jeg snakke om? Afdeling for Ernæring på Fødevareinstituttet Hvad er nyt ift NNR 2012 Hvad

Læs mere

Kostpolitik i Dagmargården

Kostpolitik i Dagmargården Kostpolitik i Dagmargården Dagmargårdens kostpolitik er baseret på de 8 kostråd. De 8 kostråd De 8 kostråd er hverdagens huskeråd til en sund balance mellem mad og fysisk aktivitet. Lever du efter kostrådene,

Læs mere

En værdig ældrepleje, fordi

En værdig ældrepleje, fordi En værdig ældrepleje, fordi For DSR, FOA og Ældre Sagen er det afgørende, at indsatsen for svækkede ældre har en høj kvalitet. Desværre oplever vi, at værdigheden for ældre i stigende grad er under pres,

Læs mere

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor.

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Skolens kantine Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Derudover arbejder vi med sundheden, og vi tilbyder dagligt sunde alternativer. Du finder disse alternativer

Læs mere

Spørgeskema: køkken. Serverer køkkenet grønt tilbehør til det varme måltid? Ja, dagligt

Spørgeskema: køkken. Serverer køkkenet grønt tilbehør til det varme måltid? Ja, dagligt Kulinarisk kvalitet Hvor mange køkkenmedarbejdere tilsmager maden i forbindelse med tilberedning af hvert måltid? En To Flere end to Ingen Foretager køkkenet systematisk opfølgning og evaluering af dagens

Læs mere

Del 2. KRAM-profil 31

Del 2. KRAM-profil 31 Del 2. KRAM-profil 31 31 32 Kapitel 3 Kost Kapitel 3. Kost 33 Mænd spiser tilsyneladende mere usundt end kvinder De ældre spiser oftere mere fedt og mere mættet fedt end anbefalet sammenlignet med de unge

Læs mere

ER FRISKE GRØNTSAGER SUNDERE END FROSNE?

ER FRISKE GRØNTSAGER SUNDERE END FROSNE? Indeholder de nyopgravede gulerødder flere vitaminer end dem, du graver frem i frysedisken? Er almindeligt sukker mindre usundt end kunstige sødestof- fer? Bør man undlade at drikke mælk, når man er ude

Læs mere

Det handler derfor om en hurtig indsats med den rigtige kosttype, eller endnu bedre en generel forebyggende indsats.

Det handler derfor om en hurtig indsats med den rigtige kosttype, eller endnu bedre en generel forebyggende indsats. FORORD At gøre en ernæringsmæssig indsats, er en meget vigtig faktor for at bevare et godt funktionsniveau højt op i alderen. Vægt, vægtudvikling og indtag af mad og drikke er de bedste parametre til at

Læs mere

Ernæringsmærkning i Danmark og Norden

Ernæringsmærkning i Danmark og Norden Ernæringsmærkning i Danmark og Norden Heddie Mejborn Afdeling for Ernæring CBS 15. maj 2008 2 Dansk SPIS-mærke Svensk Nøglehul Finsk Hjertemærke GDA-mærkning 3 Dansk SPIS-mærke Krav Anvendes på alle fødevarer

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................

Læs mere

Kost i hverdagen - til atleter T R I C L U B D E N M A R K, O K T O B E R 2 0 1 4

Kost i hverdagen - til atleter T R I C L U B D E N M A R K, O K T O B E R 2 0 1 4 Kost i hverdagen - til atleter T R I C L U B D E N M A R K, O K T O B E R 2 0 1 4 Sara Sig Møller Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed med speciale i Ernæring & Fysisk Aktivitet (2005-2009) Master

Læs mere

Det handler om din sundhed

Det handler om din sundhed Til patienter og pårørende Det handler om din sundhed Vælg farve Vælg billede Endokrinologisk Afdeling M Det handler om din sundhed Der er en række sygdomme, som for eksempel diabetes og hjertekarsygdomme,

Læs mere

Hurtig. Diabetesmad. Velsmagende retter på højst 30 minutter. Louise Blair & Norma McGough. Atelier

Hurtig. Diabetesmad. Velsmagende retter på højst 30 minutter. Louise Blair & Norma McGough. Atelier Hurtig Diabetesmad Hurtig Diabetesmad Velsmagende retter på højst 30 minutter Louise Blair & Norma McGough Atelier First published in Great Britain in 2002 by Hamlyn a division of Octopus Publishing Group

Læs mere

DBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland.

DBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland. DBF-MIDTJYLLAND. Hvad betyder kosten og hvorfor??. Det er ikke nok, at du er en dygtig spiller og træner meget. Din kost kan afgøre, om du vinder eller taber en kamp. Rigtig kost kan også sikre at du undgår

Læs mere

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger.

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger. 5 Forord Formålet med denne bog er at overbevise dig om, at der ofte er naturlige og medicinfri løsninger på tilstande som depression, nedtrykthed og modløshed. Jeg vil ikke forsøge at gøre mig klog på

Læs mere

Mad og hjertesvigt. kl. diætist Anette Lange

Mad og hjertesvigt. kl. diætist Anette Lange Mad og hjertesvigt kl. diætist Anette Lange Program Graden af hjertesvigt. Anbefalinger for maden i forhold til graden af hjertesvigt. Vægten? Hvordan handler jeg fornuftigt ind? Aktiv hverdag New York

Læs mere

Energibalance og kostsammensætning

Energibalance og kostsammensætning Energibalance og kostsammensætning Af Ulla Skovbæch Pedersen og Anette Due Energibalance Energiindtag er den mængde mad (kalorier), du får fra kosten, bestående af fedt, protein, kulhydrater og alkohol.

Læs mere

Mad og måltider. på Sønderborg Kommunes plejecentre. Aktive ældre i eget liv med omtanke og omsorg. nærvær tryghed respekt

Mad og måltider. på Sønderborg Kommunes plejecentre. Aktive ældre i eget liv med omtanke og omsorg. nærvær tryghed respekt Aktive ældre i eget liv med omtanke og omsorg 03.2011 Kommunikation nærvær tryghed respekt Mad og måltider på Sønderborg Kommunes plejecentre Ældreservice Kvalitetsstandard i Ældreservice Sønderborg Kommune

Læs mere

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE Type 2-diabetes - en folkesygdom 200.000-300.000 danskere har type 2- diabetes. Derudover får 10.000-20.000 hvert år sygdommen, der også kaldes type 2-sukkersyge.

Læs mere

Mad politik for plejecentret Fortegården.

Mad politik for plejecentret Fortegården. Mad politik for plejecentret Fortegården. Mål Fortegårdens mad politik har som formål at sikre den enkelte beboer det bedst mulige tilbud om mad service i forhold til den enkeltes behov og ønsker. Mad

Læs mere

Sodavand, kager og fastfood

Sodavand, kager og fastfood Anne Illemann Christensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Sodavand, kager og fastfood Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2013 Sodavand, kager og

Læs mere

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil NYT NYT NYT Kom og få lavet en Sundhedsprofil - en udvidet bodyage Tilmelding på kontoret eller ring på tlf. 86 34 38 88 Testning foregår på hold med max. 20 personer pr. gang; det varer ca. tre timer.

Læs mere

Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 5900 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 300 kj/dag svarende til 5 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1435

Læs mere

Ernæringsmæssig tilgang. Juni. 2011. Diana Høtoft. Jordemoder og ernæringsterapeut.

Ernæringsmæssig tilgang. Juni. 2011. Diana Høtoft. Jordemoder og ernæringsterapeut. + Natarbejde Ernæringsmæssig tilgang. Juni. 2011. Diana Høtoft. Jordemoder og ernæringsterapeut. + Natarbejde n Da kvinder ikke kun føder om dagen, tvinges de fleste jordemødre til at arbejde om natten.

Læs mere

MAD-pakken Formålet med MAD-pakken er at optimere patienternes ernærings tilstand, at forebygge komplikationer og forlænget rekonvalescens samt

MAD-pakken Formålet med MAD-pakken er at optimere patienternes ernærings tilstand, at forebygge komplikationer og forlænget rekonvalescens samt MAD-pakken Formålet med MAD-pakken er at optimere patienternes ernærings tilstand, at forebygge komplikationer og forlænget rekonvalescens samt at fremme helbredelsen hos patienter i ernæringsmæssig risiko

Læs mere

MAD OG MÅLTIDS- POLITIK I PLEJEN

MAD OG MÅLTIDS- POLITIK I PLEJEN MAD OG MÅLTIDS- POLITIK I PLEJEN 1 22 KÆRE BORGER i Fredericia Kommune Politikkens mål er at bevare, fremme og støtte arbejdet med Længst Mulig I Eget Liv. Fokus skal derfor være på muligheder frem for

Læs mere

MAD, MÅLTID OG BEVÆGELSE

MAD, MÅLTID OG BEVÆGELSE Vi SPRINGER over sukkeret 1 STRATEGI FOR MAD, MÅLTID OG BEVÆGELSE 0-18 år vi SP RINGER over sukkeret 2 Vi SPRINGER over sukkeret Vi SPRINGER over sukkeret 3 Børn og unges sundhed ET FÆLLES ANSVAR Børn

Læs mere

KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED

KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED 48 KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED SUNDHED En befolknings sundhedstilstand afspejler såvel borgernes levevis som sundhedssystemets evne til at forebygge og helbrede sygdomme. Hvad angår sundhed og velfærd,

Læs mere

Guide: Få flad mave på 0,5

Guide: Få flad mave på 0,5 Guide: Få flad mave på 0,5 Er maven lidt for bulet for din smag, så er der masser at gøre ved det og det kan sagtens gøres hurtigt, lover eksperterne. Af Julie Bach, 9. oktober 2012 03 Få den flade mave

Læs mere

... om danske sygehuspatienters ernæringstilstand

... om danske sygehuspatienters ernæringstilstand ... om danske sygehuspatienters ernæringstilstand Henrik Højgaard Rasmussen Overlæge Ph.d Leder af Center for Ernæring og Tarmsygdomme CET Medicinsk Gastroenterologisk afdeling Aalborg Universitetshospital

Læs mere

ALDERSRELATERET ERNÆRING TIL SVØMMERE ERNÆRINGSVEJLEDERE: ANDERS MIKKELSEN RIKKE SCHWANER

ALDERSRELATERET ERNÆRING TIL SVØMMERE ERNÆRINGSVEJLEDERE: ANDERS MIKKELSEN RIKKE SCHWANER ALDERSRELATERET ERNÆRING TIL SVØMMERE ERNÆRINGSVEJLEDERE: ANDERS MIKKELSEN RIKKE SCHWANER PRÆSTATIONSFREMME TRÆNING RESTITUTION ERNÆRING ATK ROADSHOW ERNÆRING TIL SVØMMERE VI KÆMPER FOR GULD TIL DANMARK

Læs mere

Udtrykket tynd-fed er et slangudtryk for personer med normal vægt, men med en relativt høj fedtprocent.

Udtrykket tynd-fed er et slangudtryk for personer med normal vægt, men med en relativt høj fedtprocent. FYSISK SUNDHED JUNI 2011 DE TYNDFEDE AF PROFESSOR BENTE KLARLUND PEDERSEN Udtrykket tynd-fed er et slangudtryk for personer med normal vægt, men med en relativt høj fedtprocent. Jeg er ikke af den opfattelse,

Læs mere

SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU

SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU Skal du i gang med din egen husholdning for første gang i forbindelse med enten studie, uddannelse eller arbejde? Så har du her den korte lyn guide til, hvordan du let kommer i

Læs mere

Vitaminer og mineraler

Vitaminer og mineraler Vitaminer og mineraler VITAMINER OG MINERALER Vitaminer og mineraler er nødvendige for at holde alle kroppens funktioner i gang. Mangel på blot et enkelt vitamin eller mineral kan bringe kroppen ud af

Læs mere

Sund mad og kostmodeller

Sund mad og kostmodeller Sund mad og kostmodeller Sund levevis indebærer lødig kost og passende fysisk aktivitet Sund mad og kostmodeller Ilinniarfissuaq 20. maj 2008. HBH. 1 Sund mad i praksis Følger næringsstofanbefalingerne

Læs mere

Patienters måltider. Anbefalinger

Patienters måltider. Anbefalinger Patienters måltider Anbefalinger Gør patienters måltider til sundhed Mad og måltider er en undervurderet del af patienters helbred og trivsel. I dag er op mod 40 % af patienterne på danske hospitaler i

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg sundhedsprofil for Kalundborg Indhold Et tjek på Kalundborgs sundhedstilstand..................... 3 Beskrivelse af Kalundborg.........................

Læs mere

http://www.altomkost.dk/forvaltning_skole_daginstitution/skoler/anbefalinger_for_maden/forside.h tm

http://www.altomkost.dk/forvaltning_skole_daginstitution/skoler/anbefalinger_for_maden/forside.h tm Opslagsværk - skoler I oversigten nedenfor har vi udvalgt nogle af de ernærings-emner, der er gode at blive lidt klogere på eller få genopfrisket, når man laver mad til børn og unge mennesker. Til hvert

Læs mere

Kik på børnene - råd fra diætisten

Kik på børnene - råd fra diætisten Kik på børnene - råd fra diætisten Tynde børn må godt få en kakaomælk, men drenge, der tonser rundt, kan ikke klare sig med en halv kiwi til mellemmåltid Af Kim Haagen Andersen Hun har hjulpet 10 overvægtige

Læs mere

5.4 Kost. I Danmark har Ernæringsrådet og Danmarks Fødevareforskning

5.4 Kost. I Danmark har Ernæringsrådet og Danmarks Fødevareforskning Kapitel 5.4 Kost 5.4 Kost Kosten har stor betydning for befolkningens sundhedstilstand. Således kan et usundt være en medvirkende årsag til udviklingen af de store folkesygdomme, såsom hjerte-kar-sygdomme,

Læs mere

Optimal ernæring KVIK TRI, MAJ 2013

Optimal ernæring KVIK TRI, MAJ 2013 Optimal ernæring 1 KVIK TRI, MAJ 2013 Sara Sig Møller Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed med speciale i Ernæring & Fysisk Aktivitet (jan. 2009) Underviser Teknisk Skole, 2009-2010 Foredragsholder,

Læs mere

Forslag til dagens måltider

Forslag til dagens måltider Forslag til dagens måltider for en kvinde på 31 60 år med normal vægt og fysisk aktivitet, som ikke indtager mælkeprodukter 8300 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 900 kj/dag svarende til 10 % af energiindtaget

Læs mere

Løberens kost og ernæring. v/ Master i Fitness og Træning, Diætist Camilla Birkebæk

Løberens kost og ernæring. v/ Master i Fitness og Træning, Diætist Camilla Birkebæk Løberens kost og ernæring v/ Master i Fitness og Træning, Diætist Camilla Birkebæk Kontaktoplysninger Camilla Birkebæk Master i Fitness og Træning, pb. Ernæring og sundhed Personlig træner og Diætist Jernbanegade

Læs mere

Din livsstil. påvirker dit helbred

Din livsstil. påvirker dit helbred Din livsstil påvirker dit helbred I denne pjece finder du nogle råd om, hvad sund livsstil kan være. Du kan også finde henvisninger til, hvor du kan læse mere eller få hjælp til at vurdere dine vaner.

Læs mere

Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring

Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring Du deltog i en spørgeskemaundersøgelse i slutningen af om klinisk ernæring. Resultaterne er blevet gjort op, og hermed sendes hovedresultaterne som

Læs mere

Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner

Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner 1 Anbefalinger for det sunde frokostmåltid til børn i daginstitutionen Det fælles frokostmåltid anbefalinger og inspiration

Læs mere

Madens plads i behandlingen Hvorfor mad spiller en vigtig rolle under stråleterapi

Madens plads i behandlingen Hvorfor mad spiller en vigtig rolle under stråleterapi Undervejs i stråleterapiforløbet kan mange spørgsmål dukke Hoved-halskræftpatienter i stråleterapi op: - Hvorfor opstår bivirkninger ved stråleterapi? - Hvilke bivirkninger kan opstå? - Hvorfor har det

Læs mere

Forord. Søren Rasmussen. Seniorudvalgsformand

Forord. Søren Rasmussen. Seniorudvalgsformand Forord Sund mad har et stort potentiale i forhold til at sikre sund aldring og dermed evnen til at klare daglige gøremål. I modsætning til andre aldersgrupper er det især underernæring og vægttab, som

Læs mere

Herlev Hospital Det Nordiske Køkken Smagen af sæsonens råvarer

Herlev Hospital Det Nordiske Køkken Smagen af sæsonens råvarer Det Nordiske Køkken Herlev Hospital Det Nordiske Køkken Smagen af sæsonens råvarer Kære patient Nordisk menu I Det Nordiske Køkken på Herlev Hospital ønsker vi at servere velsmagende mad for vores gæster,

Læs mere

Introduktion til måltidsbarometeret

Introduktion til måltidsbarometeret Introduktion til måltidsbarometeret Et redskab til vurdering af kvaliteten af måltidssituationer for ældre borgere og med anbefalinger til forbedringer.. Introduktion til måltidsbarometeret Et redskab

Læs mere

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Workshop D. 9. jan. 2015 Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Sundhedsfremme og forebyggelse med særligt sigte på risikofaktorer Elisabeth Brix Westergaard Psykiatri og Social Den Nationale Sundhedsprofil

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

KNOGLESKØRHED FAKTA OG FOREBYGGELSE

KNOGLESKØRHED FAKTA OG FOREBYGGELSE KNOGLESKØRHED FAKTA OG FOREBYGGELSE Knogleskørhed - en folkesygdom Knogleskørhed kaldes også for osteoporose. Sygdommen er kendetegnet ved, at knoglerne har mistet så meget styrke, at selv mindre belastninger

Læs mere

ENTERAL ERNÆRING. Patientinformation. Sondeernæring og ernæringsdrikke

ENTERAL ERNÆRING. Patientinformation. Sondeernæring og ernæringsdrikke ENTERAL ERNÆRING Patientinformation Sondeernæring og ernæringsdrikke Hvis du ikke får tilstrækkeligt med energi, protein, vitaminer og mineraler, kommer du ind i en ond cirkel... Du har mindre appetit

Læs mere

Chris MacDonald: Sådan bekæmper du dit barns overvægt

Chris MacDonald: Sådan bekæmper du dit barns overvægt Chris MacDonald: Sådan bekæmper du dit barns overvægt Når børn bliver overvægtige, bliver de ofte mobbet og holdt udenfor. Derfor er det vigtigt at angribe overvægt fra flere fronter Af Chris MacDonald,

Læs mere

Kostformer hos. Favrskov Mad

Kostformer hos. Favrskov Mad Kostformer hos Favrskov Mad Kostformer hos Favrskov Mad For at sikre at borgere, der køber mad hos Favrskov Mad, får mad der er tilpasset individuelle behov, er det vigtigt at tilbyde den rette kostform/diæt,

Læs mere

Mad til borgere i plejeboliger

Mad til borgere i plejeboliger Mad til borgere i plejeboliger 83 Kommunalbestyrelsen skal tilbyde: 1. personlig pleje 2. hjælp eller støtte til nødvendige praktiske opgaver i hjemmet 3. madservice Stk. 2. Tilbuddene efter stk. 1 gives

Læs mere

Ernæring for atletikudøvere. Foredrag FIF 4/3 2008

Ernæring for atletikudøvere. Foredrag FIF 4/3 2008 Ernæring for atletikudøvere Foredrag FIF 4/3 2008 Kasper Hansen Kasper Hansen 16 år i BAC Professions bachelor i ernæring og sundhed Speciale: Atletikudøvere og ernæring Tro på mig Sandt eller falsk Hvis

Læs mere

KOST OG TRÆNING KIF, MAJ 2015

KOST OG TRÆNING KIF, MAJ 2015 KOST OG TRÆNING KIF, MAJ 2015 HVEM ER JEG? SARA SIG MØLLER MASTER IN HUMAN NUTRITION, KU (2011-2013) SPECIALE: NUTRITIONAL IMPACT ON HYPOTHALAMIC AMENORRHEA AND BONE HEALTH IN FEMALE ENDURANCE ATHLETES

Læs mere

sund mad på arbejdet

sund mad på arbejdet sund mad på arbejdet et ledelsesansvar! 2 SunD MAD på ARBejDet et ledelsesansvar det sunde valg skal være det nemme valg Regeringen har besluttet, at alle statslige arbejdspladser skal formulere en politik

Læs mere

Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual

Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual Side 1 af 21 Indhold Indledning...3 Hvad er kulhydrat?...4 Hvad er protein?...5 Hvad er fedt?...6 Hvad med væske?...7 Timing af kost...8 Undervisningsmanual...10

Læs mere

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT 1 Temarapport om børn og overvægt Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 23 København S URL: http://www.sst.dk Publikationen kan læses på: www.sst.dk Kategori: Faglig rådgivning

Læs mere

Risikofaktorer motion fed risikoen udvikle livsstilssygdom læse helbred

Risikofaktorer motion fed risikoen udvikle livsstilssygdom læse helbred Risikofaktorer Får du for lidt motion, for meget fed mad og alkohol? Det er nogle af de faktorer, der øger risikoen for at udvikle en livsstilssygdom. I denne brochure kan du læse, hvad du selv kan gøre

Læs mere

Lungebetændelse/ Pneumoni

Lungebetændelse/ Pneumoni Lungebetændelse/ Pneumoni Information til patienter Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Sengeafsnit M1/M2/M3 Hvad er lungebetændelse? Du er indlagt med en lungebetændelse/pneumoni, som er en

Læs mere

MADEN ER DEN BEDSTE MEDICIN

MADEN ER DEN BEDSTE MEDICIN KOSTVEJLEDNING TIL SMÅTSPISENDE MADEN ER DEN BEDSTE MEDICIN DU KAN SELV GØRE MEGET FOR HURTIGERE AT BLIVE RASK, NEMLIG VED AT SPISE OG DRIKKE DET RIGTIGE... Denne pjece vil give dig gode råd om, hvad du

Læs mere

Kort fortalt. Mad og diabetes. www.diabetes.dk

Kort fortalt. Mad og diabetes. www.diabetes.dk Kort fortalt Mad og diabetes www.diabetes.dk Som nyt medlem får du kogebogen: Fuldkorn der frister Et medlemskab koster kun: >> Behov for at snakke? Ring til Diabeteslinjen på telefon [ ] A lmindeligt

Læs mere

Prader-Willi Syndrom og kost. Jannie Susanne Stryhn Klinisk diætist Cand. scient. i klinisk ernæring

Prader-Willi Syndrom og kost. Jannie Susanne Stryhn Klinisk diætist Cand. scient. i klinisk ernæring Prader-Willi Syndrom og kost Jannie Susanne Stryhn Klinisk diætist Cand. scient. i klinisk ernæring 1 INDIVIDUALISERET DIÆT!!! 2 De officielle kostråd 1. Spis varieret, ikke for meget, og vær fysisk aktiv

Læs mere

Kosten og dens betydning.

Kosten og dens betydning. MBK 31.august 2009. Det er ikke nok, at du er en dygtig spiller og træner meget. Din kost kan afgøre, om du vinder eller taber en kamp. Rigtig kost kan også sikre at du undgår skader. For at yde må du

Læs mere

Kostpolitik for Idrætsbørnehaven Lærkereden

Kostpolitik for Idrætsbørnehaven Lærkereden Kostpolitik for Idrætsbørnehaven Lærkereden Denne kostpolitik er udarbejdet af personalet, og godkendt af forældrebestyrelsen. Vi håber, at kostpolitikken vil være til gavn og inspiration. Formålet med

Læs mere

Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag.

Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag. 1. Spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv Varier mellem forskellige typer fisk, magre mejeriprodukter og magert kød hen over ugen. Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter Nøglehulsmærket

Læs mere

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk 5 Indholdsfortegnelse Forord 6 Indledninig 7 Lidt grundlæggende om vitaminer og mineraler 8 De enkelte vitaminer og mineraler 15 De fedtopløselige vitaminer (A, D, E og K) 16 A-vitamin 16 D-vitamin 19

Læs mere

KOST & ERNÆRING. Idræt. Biologi KEMI. Fysik. Matematik. Samfundsfag

KOST & ERNÆRING. Idræt. Biologi KEMI. Fysik. Matematik. Samfundsfag Idræt Biologi KEMI Molekylestruktur - fordøjelse - energiindhold Matematik Energiindtag - Energiforbrug Præstation Helbred, Fedme Energiforbrug & undervægt KOST & ERNÆRING Fysik Energibalance Måling af

Læs mere

Kost og træning. Kosten er en central faktor til en optimal præstation

Kost og træning. Kosten er en central faktor til en optimal præstation Kost og træning Kosten er en central faktor til en optimal præstation Kulhydrat Vigtigste bestanddel i forb. med træning Letteste tilgængelig Hurtig optagelig 5-10 minutter Skal indtages regelmæssigt Opfyldning

Læs mere

KOST OG TRÆNING TRI CLUB DENMARK, NOVEMBER 2014

KOST OG TRÆNING TRI CLUB DENMARK, NOVEMBER 2014 KOST OG TRÆNING TRI CLUB DENMARK, NOVEMBER 2014 HVEM ER JEG? SARA SIG MØLLER PROFESSIONSBACHELOR I ERNÆRING OG SUNDHED MED SPECIALE I ERNÆRING & FYSISK AKTIVITET (2005-2009) MASTER IN HUMAN NUTRITION,

Læs mere

Menuplanerne er tilgængelige på Forældre-Intra samt ved opslag i institutionen.

Menuplanerne er tilgængelige på Forældre-Intra samt ved opslag i institutionen. Kostpolitik I Dr. Alexandrines børnehave vægter vi kosten højt, hvorfor vi har ansat en økonoma, der med sin faglige baggrund har en dybere indsigt i produktionen af mad. Vi har fuldkostordning, hvilket

Læs mere

DIABETES OG HJERTESYGDOM

DIABETES OG HJERTESYGDOM DIABETES OG HJERTESYGDOM Diabetes og hjertesygdom Hjertesygdom kan ramme alle mennesker, men når du har diabetes forøges din risiko. Det at have diabetes får dig til at tænke mere på din sundhed, således

Læs mere

Måltidspolitik januar 2011

Måltidspolitik januar 2011 Måltidspolitik januar 2011 På Solgården har vi vores eget køkken, hvor vi laver mad til husets beboere og de borgere i ældreboligerne, der vælger at spise deres måltider på Solgården. For konstant at have

Læs mere

Anders Sekkelund 23.02.2010. www.gladafmad.dk

Anders Sekkelund 23.02.2010. www.gladafmad.dk Anders Sekkelund 23.02.2010 www.gladafmad.dk 8 råd r d til en sund livsstil 2009 1. Drik masser af vand 2. Dyrk daglig motion 3. Undlad sukker og begræns simple kulhydrater i kosten (hvidt brød, pasta

Læs mere

Diætisten - Din hjælp til et sundere liv

Diætisten - Din hjælp til et sundere liv Diætisten - Din hjælp til et sundere liv Udgivet af Foreningen af Kliniske Diætister Redaktion: Lisa Bolting Heidi Dreist Pia Houmøller Udarbejdelse: PRspektiv Layout og design: ekvator ApS Fotos: GettyImages

Læs mere

Ernæring & Udholdenhedssport V A L B Y L Ø B E R N E, J A N U A R 2 0 1 5

Ernæring & Udholdenhedssport V A L B Y L Ø B E R N E, J A N U A R 2 0 1 5 Ernæring & Udholdenhedssport 1 V A L B Y L Ø B E R N E, J A N U A R 2 0 1 5 Hvem er jeg? 2 Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed med speciale i Ernæring & Fysisk Aktivitet (2005-2009) Master in Human

Læs mere

Prøve i Dansk 3. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Delprøve 2A: Sundhed og faste. Teksthæfte. Delprøve 2B: Nabohjælp

Prøve i Dansk 3. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Delprøve 2A: Sundhed og faste. Teksthæfte. Delprøve 2B: Nabohjælp Prøve i Dansk 3 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 2 Teksthæfte Delprøve 2A: Sundhed og faste Delprøve 2B: Nabohjælp Der er et teksthæfte og et opgavehæfte. Læs først instruktionen i opgavehæftet.

Læs mere