Ord, der skaber, hvad de nævner - hvad er diskursanalyse?
|
|
- Trine Camilla Frandsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Ord, der skaber, hvad de nævner - hvad er diskursanalyse? Skabelsesberetningen, 1 Mos 1,0-1 Mos 2,4 DET SJETTE OPHOLDSSTED Diskurs Diskursanalyse handler om at analysere måden, vi taler om et emne på. Det er ikke lige meget, hvordan vi bruger sproget, for det kan have betydning for vores handlinger, om vi giver et emne den ene eller den anden medbetydning. Diskursanalyse handler om at finde magten i sproget. Magten i bestemt ental, fordi diskursanalysen tager for givet, at sproget aldrig er objektivt, og at vores valg af sprogbrug derfor altid farver emnet, vi taler om. Det kan du se eksempler på her: Mange studerende modtager SU (Statens Uddannelsesstøtte). Hvilke medbetydninger er der til Statens Uddannelsesstøtte? For det første er der tale om en støtte dvs. noget man får, som det lyder som om, man er berettiget til. Støtte er noget, man giver, der hvor noget mangler. Afsenderen af denne støtte er staten det vil sige, at man får dette nødvendige tilskud fra en legitim giver, som de fleste i Danmark nok har tillid til. Denne nødvendige støtte fra staten går til uddannelse af det unge menneske. I de fleste lande er man enige om, at uddannelse er en god investering. Alt i alt klinger Statens Uddannelsesstøtte som et vigtigt, nødvendigt og helt berettiget økonomisk tilskud til unge under uddannelse. Der er imidlertid blevet sparetider i Danmark, og nogle politikere begyndte at kalde SU en for cafepenge. Hvorfor det? Første gang, man hørte ordet, var i 1990 erne, hvor staten ville spare penge ved at skære i SU en til hjemmeboende, for eksempel gymnasieelever. Nogle politikere talte derfor om cafepenge i stedet for SU, og beløbet gik fra at lyde som en berettiget støtte fra staten til uddannelse til at lyde som luksuriøse lommepenge, som de unge sad og drak caffe latte for på cafeerne. Ved hjælp af denne sproglige nydannelse etableredes en SU-kritisk diskurs, som på sigt kan skabe grobund for at skære i SU'en. Hvad ville der mon ske, hvis vi begyndte at kalde pensionen for et golftillæg? Allerede i den kristne skabelsesberetning kan man se, hvordan ordet skaber, hvad det nævner. Skabelsesberetningen, 1 Mos 1,0-1 Mos 2,4 ID c260 I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden. Jorden var dengang tomhed og øde, der var mørke over urdybet, og Guds ånd svævede over vandene. Gud sagde:»der skal være lys!«og der blev lys. Gud så, at lyset var godt, og Gud skilte lyset fra mørket. Gud kaldte lyset dag, og mørket kaldte han nat. Så blev det aften, og det blev morgen, første dag. Biblen. 1 Mos 1,0-1 Mos 2,4. Det Danske Bibelselskab. I skabelsesberetningen fra Biblen hører man om, hvordan Gud skaber Jorden ved at sige, hvordan den skal være. Gud siger, at der skal være lys og så bliver der lys. Ved hjælp af sproget stiller Gud to modsætninger op lyset og mørket. Denne sproglige konstruktion af forskellen på nat og dag skal være rammen for døgnet. Vi skal ikke her gå religiøst til værks, men blot konstatere, at Biblen som litterær grundfortælling viser, hvordan sproget har en kolossal magt i dette tilfælde til at bygge verden op, intet mindre.
2 Ord er til forskellige tider blevet brugt som magtmiddel og til at få folk til at gøre noget, som de ellers ikke ville have gjort. Tænk bare på, hvordan Hitlers propaganda gjorde det muligt at tage livet af 6 millioner jøder. Da den unge Adolf Hitler i 30 erne råbte op om, hvor forfærdelige jøderne var, rystede folk måske lidt på hovedet af ham. Men Hitler opfandt sine egne ord om jøderne, for eksempel undermennesker eller rotter, og han talte om forjødningen af samfundet. Da man havde hørt længe nok på det, begyndte mange tyskere at tro på Hitlers propaganda. Og vejen var banet for nazismens folkemord. Også i skønlitteraturen har vi eksempler på, at ord skaber, hvad de nævner. Her skal vi se på, hvilken magt sproget har, når forskellige virkelighedsopfattelser er i spil i digtet DET SJETTE OPHOLDSSTED af Yahya Hassan fra DET SJETTE OPHOLDSSTED ID c262 STATSLØS OG RASTLØS I EN FREMMED MANDS SOFA MED EN BLØD PAKKE I SKØDET OG VISIONER FOLK IKKE KAN SE PÅ AFSTAND DU HAR ALDRIG FÅET JULEGAVER FØR MEN EN DAG BLIVER DU ANBRAGT FØRST DET ENE STED SÅ DET ANDET DU DANSER OM TRÆET SOM EN DANSKER FÅR TILBUDT SVINEKØD TIL MÅLTIDERNE MEN ER EN SMULE SKEPTISK NÆSTE JUL MODTAGER DU ET STATSBORGERRETSBEVIS UNDERSKREVET AF BIRTHE RØNN HORNBECH SÅ HVAD SKAL DU LÆNGERE MED EN OMSKÅRET PIK OG ET SVINEFORBUD DU ANER DET IKKE OG SELVOM DU ENDNU IKKE ER FALDET HELT TIL RO ER DET HELLER IKKE EN UNDTAGELSE DET ÅR DET ÅR ER DER UDSIGT TIL FLERE GAVER OG MERE PÆDAGOGISK NÆRVÆR I FORM AF MAGTANVENDELSE I JOHANNES V. JENSENS BY KOMMUNEN FÅR VEL HVAD DE SKAL HAVE FOR PENGENE DU ER BEGYNDT AT SPISE BACON OG TAGER KUN I MOSKEEN HVIS DIN MOR GIVER DIG PENGE FOR DET DIN FAR GRÆDER OG DIN ONKEL RINGER KUN NÅR DU LAVER RØVERI MED HANS SØN DINE FÆTRE SER DU HOS PUSHEREN ELLER GENNEM HEGNET PÅ DJURSLAND NÅR I SIDDER PÅ HVER JERES AFDELING OMGIVET AF PÆDAGOGER SOM EGENTLIG ER DØRMÆND Yahya Hassan: DET SJETTE OPHOLDSSTED. I: Yahya Hassan: Yahya Hassan. Gyldendal, I Hassans digt ses en repræsentationskamp mellem to verdener den muslimske overfor den danske. De to verdener tilbyder to muligheder for identitet, og der etableres et modsætningsforhold mellem de to kulturer, der hver især stilles stereotypt op. Ordets magt ses i de semantiske skemaer dels for den muslimske kultur, der for eksempel udgøres af svineforbud og fætre ( ) hos pusheren, og dels for den danske kultur, der beskrives med ord som magtanvendelse og pædagoger som egentlig er dørmænd. Dobbeltheden mellem at være muslim og at befinde sig til en dansk juleaften illustreres med en dobbelt kodning: Du >< muslimsk familie og du >< institutionsdanmark inklusiv juletraditioner. Den talende stemme
3 tager afstand fra begge de repræsenterede verdener. Denne distance illustreres også grammatisk ved, at der lægges afstand til digtets implicitte lyriske jeg ved brugen af du. I dette digt kan den talende stemme ikke finde sig til rette i nogle af de to positioner, der fremstår lige uindbydende og fremmedgjorte. Hassans digtsamling viste sig at påvirke virkeligheden uden for det fiktive univers. Den affødte en stor debat i både Danmark og Sverige om, hvordan vi kan tale om muslimer i forhold til sociale problemer og social arv i de såkaldte ghettoer, sådan som Hassan beskriver det i digtsamlingen. Den skønlitterære tekst intervenerede altså i virkeligheden og satte et problem under debat. Hassans digt er et eksempel på sproglig magt. Man kan se, at man ved hjælp af sproget kan sætte et emne på dagsordnen. Men der findes også sproglig magt, der er mere usynlig end i digtet af Yahya Hassan. Hvad er det for eksempel, der gør, at vi ved, hvad det vil sige at være dansker? At socialdemokratisk politik handler om solidaritet? Eller at piger er anderledes end drenge? Svaret på disse spørgsmål har vi en fornemmelse af på grund af de stærke diskurser, der omgiver dem. Man kan se diskursen som et bestemt tankesæt omkring et emne. Vi beskriver det også som italesættelsen af et emne: Altså at måden, vi taler om f.eks. piger på, gør, at vi måske opfatter dem som mere feminine, bløde, omsorgsfulde osv. Diskurs En diskurs afspejler et bestemt tankesæt omkring et emne og er en bestemt regulerende måde at italesætte et emne på. Sproget er aldrig neutralt, men har derimod en magt, der viser, hvad afsenderen tænker om et emne. Ofte vil man se en konkret afsender med en bestemt intention, men det er vigtigt at understrege, at den diskurs, der fremskrives, ikke behøver at have en konkret afsender med en bestemt intention. Afsenderen kan ligeledes ubevidst være underlagt en diskurs. I disse tekster vil afsenderen ikke have et klart mål med sin tekst, men diskursanalytikeren vil alligevel kunne afdække en diskurs i teksten. En tekst er et produkt af den diskurs, den er en del af, men den er også med til at skabe en diskurs. Det er diskursanalytikerens opgave at undersøge og afdække diskurser og på den måde finde magten i sproget.
4 Kampen mellem diskurser Et relevant eksempel i forbindelse med diskurs er rygning. Det er tydeligt, hvordan synet på rygning har ændret sig med tiden, men der findes også i dag flere samtidige diskurser om rygning. I sådanne tilfælde taler man om antagonistiske diskurser (modsatrettede diskurser). I en tekst vil man ofte kunne identificere den antagonistiske diskurs ved at se på, hvad teksten skriver sig op imod; hvad den forsøger at gendrive. I en ikke-rygerkampagnen skriver Sundhedsstyrelsen sig op imod en diskurs om, at rygning er almindeligt og acceptabelt, måske ligefrem attraktivt, som vi har set det i reklamen med Marlboro-manden. I dag vil der også blandt nogle kunne findes en antagonistisk diskurs, hvor rygning konnoterer frihed, liberalisme og oprør mod autoriteter. Den herskende holdning i samfundet er dog, at rygning er sundhedsskadeligt. Det vil sige, at der er en hegemonisk diskurs om rygning. Antagonismen er blevet forskubbet, så det ene standpunkt entydigt har vundet, og det modsatte synspunkt kun findes i små lommer eller subkulturer. Den hegemoniske diskurs kan helt konkret ses i lovgivningen på rygeområdet, hvor der er kommet rygeforbud mange steder i det offentlige rum. I 2004 stiftede Johnny Madsen, Kim Larsen, Thomas Helmig og Klaus Kjellerup foreningen Den Gule Negl som et oprør mod statens indgriben i rygernes adfærd under sloganet Livet skal nydes - ikke forbydes. Sprogligt skaber de en positiv diskurs om rygning, idet rygning kobles sammen med frihed, nydelse og også med oprør mod autoriteter. Med fokus på nydelse frem for sundhed tager gruppen kampen op mod den hegemoniske rygediskurs. Anders Debel Hansen/Scanpix
5 Diskurs og samfund I Norman Faircloughs tredimensionelle model for diskursanalyse kan vi se samspillet mellem tekst, diskurs og samfund. Norman Fairclough: Discourse and Social Change. Polity Press, Inderst ses tekstens egen dimension - dvs. teksten, som vi analyserer. På det mellemste trin ses den diskursive praksis, hvor teksten ses i forhold til tekstproduktion og modtagelsen af teksten. I forhold til tekstproduktion undersøges de eksisterende diskurser og genrer, som benyttes i forbindelse med skabelsen af en tekst. I forbindelse med modtagelsen af teksten undersøges, hvordan tekstmodtagerne fortolker teksterne. Yderst ses den sociale praksis, hvor teksten sættes i relation til samfundet. Alle tre dimensioner skal inddrages i en diskursanalyse. Det spændende er, hvordan en tekst kan farve en diskurs, eller en diskurs kan farve en tekst, så det får betydning for den sociale praksis. Denne vekselvirkning er dialektisk - det vil sige, at der er en gensidig påvirkning mellem tekst og kontekst. Det er altså vigtigt at være opmærksom på, at teksten er et produkt af den diskurs, den er en del af, men at den også er med til at skabe en diskurs. Hvis vi går ud fra Faircloughs model, er Sundhedsstyrelsens kampagner mod rygning selve teksten, hvor vi undersøger, hvordan rygning italesættes. I den diskursive praksis er teksten produceret af Sundhedsstyrelsen. Sundhedsstyrelsen er afsenderen med en klar intention om at få folk til at holde op med at ryge. Det er også i den diskursive praksis, at teksten kommunikeres til modtageren, som kan påvirkes af den diskurs, der fremskrives om rygning. Det dialektiske forhold mellem tekst og samfund ses her ved, at den kritiske diskurs om rygning medfører, at der i vores samfund skabes kritiske tekster om rygning. Omvendt er det også de kritiske tekster om rygning, der er med til at skabe den kritiske diskurs om rygning. I den sociale praksis ser vi, hvilken effekt diskursen har på vores handlinger. Måske holder vi op med at
6 ryge? Det ses som nævnt også på lovgivningsområdet, hvor der nu er rygeforbud på offentlige institutioner, så eksempelvis gymnasieelever ikke længere må ryge på skolens område. Inden for et område vil der altid herske en kamp mellem den hegemoniske diskurs og antagonistiske diskurser. Det er i denne kamp, der kan ske en ændring af den hegemoniske diskurs. Man kan på den ene side sige, at diskursen er levende, den ændrer sig hele tiden. På den anden side er det en langsommelig og krævende proces. Diskurser ændrer sig ikke blot ved hjælp af en enkelt talehandling. Diskurser er træge at ændre. Det er diskursanalytikerens opgave at kortlægge diskurserne og de forandringer, der sker indenfor et felt. OPGAVE: I grupper af 4: 1. Find min. 3 eksempler på tekst (tekst, video, billede etc.) hvor den samme diskurs kan identificeres. 2. Vurder om denne diskurs har haft betydning for den sociale praksis. 3. Vurder om diskursen er en hegemonisk diskurs eller om den er en blandt flere antagonistiske diskurser, i så fald skal I redegøre for, hvad disse andre diskurser er. Altså hvad forsøger denne diskurs at gendrive; skrive sig op imod. 4. Fremlæg det overstående for klassen (4-5 minutter på torsdag), eksemplerne skal være synlige for klassen under fremlæggelsen.
7 At etablere en diskurs: Fire antagonismepar I arbejdet med diskursanalyse er det interessant at se på, hvilke antagonismer, der findes inden for et diskursivt felt. En diskurs kan styrke sin egen position ved at hævde sig i forhold til en anden diskurs. Man kan sige, at en diskurs etablerer sig i modsætning til en anden. Modsætninger er en udbredt måde, hvorpå mennesket kan skabe struktur og klassifikation i sin tilværelse. Vi vil her opstille tre antagonismepar, som er grundlæggende for, hvordan vi som mennesker orienterer os i verden. Mennesket forstår sig selv i tid og rum ud fra orienteringerne ude-inde, oppe-nede og før-efter. Denne orientering er instinktiv, intuitiv og forstås uden at blive sprogliggjort - det vil sige, at den er førsproglig. I det følgende ses en uddybning af de tre grundlæggende orienterings-antagonismepar. Herudover introduceres et fjerde antagonismepar, som ikke er grundlæggende og før-sprogligt, men som er basis for moderne, politisk positionering, nemlig højre-venstre. I nogle tilfælde er flere antagonismepar i spil på samme tid. Oftest vil et antagonismepar dog stå tydeligere frem end de andre.
8 Ude-inde Vi støder ofte på modsætningen mellem et os og et dem. Definitionen af os styrkes ved at forklare, hvem vi ikke er. På den måde opstilles en antagonisme, hvor forskellene understreges; nogle er inkluderede, og andre er ekskluderede fra det fællesskab eller de værdier, som beskriver os. Gengivet med tilladelse fra Dansk Folkeparti I forbindelse med kommunalvalget i 2009 lancerede Dansk Folkeparti en kampagne mod stormoskeer i flere danske byer. I annoncen opfordres vælgerne til at stemme dansk, hvilket i denne sammenhæng er ensbetydende med en modstand mod stormoskeer. I teksten italesættes Danmark som fredelig og med en klar sommerhimmel. I modsætning hertil ses billedet af stormoskeen med en truende mørk himmel, og i tekstfeltet beskrives det, hvordan stormoskeer er finansieret af terrorregimet Iran eller diktaturstaten Saudiarabien. På den måde skabes et skræmmebillede af en fremmed kultur, der vil true den danske. Kampagnen skaber via tekst og billede en klar antagonisme mellem en truende ny kultur (ude) og den fredelige danske kultur (inde). Dansk Folkepartis konstruktion af ude og inde skal føre til, at modtageren stemmer "dansk", hvilket her er lig med at stemme DF. Her er det underforstået, at partier, der støtter stormoskeer, er udanske.
9 Oppe-nede Modsætningen mellem oppe og nede afspejler et samfundshierarki: Mellem magteliten og den lille mand eller mellem rig og fattig. Dette antagonismepar kan ses i mange forskellige typer af tekster. Fælles for dem er, at de ofte har en samfundsmæssig agenda. I Martin Andersen Nexøs novelle Lønningsdag - En idyl (1900) fremstilles en stærkt kritisk diskurs i forhold til klassesamfundet. Lønningsdag - En idyl (uddrag) Arbejderne har set solen gå i bjerge og røgen stige op fra hytterne; de har rømmet op og lagt værktøjet til side; nu står de i små klynger og venter på værkejeren. Der lige henne på enden af åsen ligger hovedgården, derfra skal han komme. Fandens også, at man ikke kan få sine surt erhvervede penge i ordentlig tid! Bare han ikke er rejst bort lige som forleden lørdag. Endelig kommer han fulgt af sin store hund. Han har skindposen i hånden, så er der altså penge på markedet i dag! Om en god halv time kan man være hjemme med ugelønnen; det er ned ad bakke; og med otte kroner i lommen bliver man let til bens. Martin Andersen Nexø: Lønningsdag - En Idyl, 1896 Lavest i samfundshierarkiet findes arbejderne, der bor nede i hytterne. De har arbejdet til solnedgang, men kan ikke være sikre på at få deres ugeløn. Neden for bakken kan de se røgen stige op fra deres huse, hvor koner og sultne børn venter. Tanken om de otte kroner, der er stillet dem i udsigt, gør dem let til mode. I modsætning hertil fremstilles værkejeren, der bor på hovedgården oppe for enden af åsen. Han kommer med skindposen og hunden, når det passer ham. Det er ham, der har magten, og arbejderne kan ikke være sikre på at modtage lønnen. Faktisk viser det sig, at de denne dag ikke modtager løn, da værkejeren i stedet tager til byen med sin søn for at spille kort. Modsætningen mellem de to klasser er tydelig, og idet arbejderne fremstilles med sympati skabes en kritisk diskurs overfor klassesamfundet.
10 Før-efter Her opstilles modsætningen mellem at være reaktionær overfor at være moderne og forandringsparat. Begge positioner kan italesættes positivt eller negativt. Et eksempel på før-efter-antagonismen finder vi i italesættelsen af skolen. Engang gik man i den sorte skole, som var præget af hård disciplin, udenadslære og korporlig afstraffelse. Med reformpædagogikken og den moderne skoles indtog betragtes den gammeldags sorte skole som et før, vi tager afstand fra, i modsætning til skolen nu (efter). I dette eksempel er der en klar favorisering af efter. Det samme er tilfældet i Sundhedsstyrelsens antirygekampagne, hvor rygning italesættes som skadeligt. I kampagnen understreges det, at tiderne skifter, og at vi i dag er blevet klogere. Men vi kan også finde eksempler på før-efter-antagonismer, som italesætter fortiden som positiv frem for nutiden - i nogle tilfælde var alting bedre i gamle dage. Et mere komplekst billede finder vi for eksempel i italesættelsen af forskellige familieformer. I det senmoderne samfund er den traditionelle kernefamilie udfordret af alternative familieformer og måske også af et attraktivt singleliv. I dette tilfælde kan man finde eksempler på en favorisering af både det traditionelle før og det moderne efter alt efter afsender. Højre-venstre Det fjerde antagonismepar er som før skrevet ikke en grundlæggende, før-sproglig og almenmenneskelig orientering i tid og rum, men snarere en politisk konstruktion med rødder i nyere historie. Antagonismens to poler har dog ændret sig med tiden. Frem til socialdemokratiets konsolidering i dansk politik var aksen mellem det konservative højre og venstrebønderne. De sidste godt 100 år har vi dog forstået højre-venstreantagonismen som værende imellem en socialistisk, rød fløj over for den borgerlige, blå fløj, som rummer både liberalismen og konservatismen. I dag taler man dog om, at der er en opblødning i blokpolitikken, og at der nogle gange ikke er stor forskel på rød og blå politik. Som eksempel på højre-ventre-antagonismen stod der på en af socialdemokratiets kampagneplakater i 2007 Skattelettelser eller velfærd. Der blev altså opstillet en antagonisme mellem at være rød og vælge velfærd frem for at være blå og vælge skattelettelser (og underforstået fravælge velfærden). Når man hører statsministerens nytårstale, vil man typisk også her kunne se antagonismen mellem højre og venstre.
11 Begrebsoversigt: Begreberne er taget fra Ernesto Laclau og Chantal Mouffes diskursteori Nodalpunkt Tekstens nøglebegreb og omdrejningspunkt, der etableres en diskurs omkring. Ækvivalenskæde En kæde af ord, som italesætter nodalpunktet på en bestemt måde. Kaldes også en semantisk kæde eller et semantisk skema. Flydende betegner Indholdstomme plusord, som får deres betydning gennem diskursen, og som flere diskurser kan kæmpe om at indholdsudfylde. Konnotationer Medbetydninger. Antagonistiske diskurser Kæmpende diskurser, der repræsenterer modsatrettede holdninger. Hegemonisk diskurs Den herskende diskurs. Dialektisk forhold Gensidig påvirkning. Faircloughs tredimensionelle model Tekstens egen dimension: Teksten, der skal analyseres. Den diskursive praksis: Teksten set i forhold til tekstproduktion og modtagelse. Den sociale praksis: Teksten sættes i relation til det omgivende samfund. Antagonismepar Modsætningspar inden for et diskursivt felt. Oppe-nede: Modsætning mellem oppe og nede i samfundshierarkiet. Begge positioner kan italesættes positivt. Ude-inde: En modsætning mellem at være inkluderet og ekskluderet. Før-efter: Tidslig modsætning, hvor begge poler kan italesættes som positive eller negative. Højre-venstre: Politisk og historisk modsætning mellem liberalisme og socialisme.
12 Diskursanalyse af sagprosa Sagprosa dækker over en lang række faktuelle tekster, og som vi har set, er diskursanalyse egnet til tekster, der - bevidst eller ubevidst - er argumenterende og udtrykker en holdning til et emne. Det kan eksempelvis være tekster inden for opinionsgenren, taler eller reklamer, der italesætter forskellige emner som krop, nationalitet eller sundhed på en bestemt måde. Det er i øvrigt inden for denne genre, at diskursanalyse traditionelt er blevet brugt. Her ses et eksempel på, hvordan diskursanalyse af sagprosa kan kvalificeres ved at bruge andre danskfaglige begreber: Eksempel på diskursanalyse af sagprosa ID c32 6 I Sundhedsstyrelsens rygekampagne Et godt liv uden røg (2013) italesættes nodalpunktet rygning med en ækvivalenskæde af ord som: skader, nedbryde, syge, utilpasse, farligt, hvilket skaber en negativ diskurs omkring rygning. I deres argumentation anvendes patosladede skræmmeargumenter som: "Når du ryger skader du både dig selv og din familie" eller udtalelsen fra læge Martin Døssing: Rygerne lever i gennemsnit 10 år kortere (...) I det sidste eksempel kobles skræmmeargumentet med et ekspertargument, hvilket fungerer som rygdækning for Sundhedsstyrelsens budskab. Sundhedsstyrelsen benytter sig desuden af pronominet "du", der skaber en direkte henvendelse til den enkelte modtager og giver budskabet mere gennemslagskraft. Sundhedsstyrelsen har en høj etos, og deres gendrivelse af den antagonistiske diskurs om rygning når ud til en bred befolkningsgruppe og kan ændre befolkningens rygeadfærd og således påvirke den sociale praksis.
13 Opgave diskursanalyse af sagprosa: Bushs tale d.11. september Læs talen. 2. Foretag en diskursanalyse og suppler med din viden om sproglige virkemidler og argumentation. 3. Anvend både Laclau og Mouffes begreber samt undersøg talen ud fra Faircloughs tredimensionelle model. Bushs tale efter terrorangrebet d. 11. september 2001 Daværende præsident i USA Georg W. Bush holdt denne tale umiddelbart efter terrorangrebet på USA d. 11. september Den islamistiske organisation al-qaeda påtog sig ansvaret for angrebet. Præsidentens tale til nationen Præsidenten: God eftermiddag. På min ordre har det amerikanske militær indledt angreb på al-qaedas træningslejre og Talebanregimets militære anlæg i Afghanistan. Formålet med disse meget præcise manøvrer er at forhindre, at Afghanistan bliver brugt som aktiv base for terrorister samt at angribe Talebanregimets militær. Vores trofaste venner, Storbritannien, kæmper ved vores side i denne operation. Andre af vores nærmeste venner, heriblandt Canada, Australien, Tyskland og Frankrig har forpligtiget sig på at hjælpe, når indsatsen for alvor kommer i gang. Mere end 40 lande i Mellemøsten, Afrika, Europa og Asien har givet os lov til at bruge deres luftrum og landjord. Yderligere mange deler deres efterretningsoplysninger med os. Vi har hele den samlede verden bag os. For over to uger siden fremsatte jeg en række klare og entydige krav til Talebanlederne: Luk terroristernes træningslejre, udlevér al Qaeda-netværkets ledere, løslad alle udlændinge, herunder amerikanske statsborgere, som uretmæssigt tilbageholdes i jeres land. Ingen af disse krav blev opfyldt. Og nu må Taleban betale prisen. Ved at ødelægge træningslejre og afbryde kommunikationen vil vi gøre det sværere for terroristnetværket at oplære nye rekrutter og koordinere deres ondsindede planer. I begyndelsen vil terroristerne sandsynligvis forskanse sig yderligere og grave sig dybere ind i deres huler og andre forskansede skjulesteder. Vores militære indsats har også til hensigt at rydde vejen for vedvarende, omfattende og ubarmhjertige operationer, der skal drive dem ud, så de kan blive stillet til ansvar for deres forbrydelser. Samtidig vil Afghanistans undertrykte folk mærke USA s og vores allieredes gavmildhed. Når vi slår til mod militære mål, vil vi også kaste mad, medicin og forsyninger ud til de sultende og nødlidende mænd, kvinder og børn i Afghanistan. USA er det afghanske folks ven, og vi er også venner med næsten en milliard mennesker over hele verden, som praktiserer den islamiske tro. USA er fjende af dem, der hjælper terrorister, og de barbariske forbrydere, der krænker en stor religion ved at begå mord i dens navn. Denne militære aktion er en del af vores felttog mod terrorisme, en ny front i en krig, der allerede er i gang gennem diplomati, efterretningsarbejde, indefrysning af finansielle midler og arrestationer af kendte terrorister, udført af lovens håndhævere i 38 lande. På grund af vores fjendes karakter og rækkevidde må vi sejre i denne konflikt ved tålmodigt at samle på sejre og ved at imødegå en række udfordringer med stålsat vilje og beslutsomhed. I dag fokuserer vi på Afghanistan, men kampen er mere omfattende end som så. Enhver nation må træffe et valg. I denne konflikt kan man ikke være neutral. En hvilken som helst nation, der støtter de lovløse og
14 dem, som myrder uskyldige mennesker, bliver selv lovløse og mordere. Og en sådan ensom kurs må de følge på eget ansvar. Jeg taler i dag til jer fra Det Hvide Hus, et sted, hvor amerikanske præsidenter har arbejdet for freden. Vi er en fredelig nation. Men som vi på pludselig og tragisk vis har lært, kan der ikke være nogen fred i en verden med pludselig terror. Stillet over for tidens nye trussel kan man kun opnå freden ved at forfølge dem, som truer den. Vi har ikke bedt om denne opgave, men vi vil udføre den. Denne militære indsats har fået navnet Enduring Freedom (Varig Fred). Vi vil ikke blot forsvare vores dyrebare friheder, men også alle andre mennesker rundt omkring i verden og deres frihed, så deres børn kan vokse op i en verden uden frygt. Jeg kender mange amerikanere, der føler frygten i dag. Og vores regering tager de nødvendige sikkerhedsforanstaltninger. Alle ordenshåndhævere og efterretningstjenester arbejder for fuld kraft rundt omkring i Amerika, over hele verden, og de gør det hele døgnet rundt. Efter ordre fra mig har mange guvernører mobiliseret hjemmeværnet i bestræbelserne på at styrke sikkerheden i lufthavnene. Vi har indkaldt reserver for at styrke vort militær og øge beskyttelsen af vores hjemland. I de kommende måneder vil tålmodigheden være en af vores styrker tålmodigheden med den megen venten, som er konsekvensen af øget sikkerhed tålmodighed og forståelse for, at det vil tage tid at nå vores mål, og tålmodighed med alle de ofre, vi måtte bringe. I dag bringes disse ofre af medlemmer af vores væbnede styrker, som nu forsvarer os så langt hjemmefra, og af deres stolte og bekymrede familier. Nationens øverstbefalende sender Amerikas sønner og døtre i krig i et fremmed land med største deltagelse og megen bøn. Vi beder de, der bærer vores uniform, om meget. Vi beder dem om at forlade dem, de elsker, rejse langt væk, risikere lemlæstelse og endda at være forberedte på at bringe det allerstørste offer deres liv. De er dedikerede, de er ærefulde, de repræsenterer det bedste ved vores land. Og vi er taknemmelige. Til alle mænd og kvinder i vores militær - hver sømand, hver soldat, hver pilot, hver kystvagt, hver marinesoldat - siger jeg dette: Din mission er erklæret, din målsætning er klar, dit mål er retfærdigt. Du har min fulde tillid, og du vil have alle de redskaber til rådighed, som du får brug for, når du skal gøre din pligt. Jeg modtog for nylig et rørende brev, der siger meget om Amerika som nation i disse svære tider et brev fra en pige i 4. klasse, hvis far er i militærtjeneste. Hun skrev: Selvom jeg ikke ønsker, at min far skal i kamp, vil jeg godt give ham til dig. Dette er en værdifuld gave, den største gave, hun kunne give. Denne unge pige ved, hvad Amerika handler om. Siden 11. september har en hel generation af unge amerikanere opnået ny forståelse af frihedens værdi, og hvad den koster i form af pligt og ofre. Mange slutter sig nu til kampen. Vi vil ikke vakle, vi vil ikke trættes, vi vil ikke tøve, og vi vil ikke fejle. Fred og frihed vil sejre. Tak. Og må Gud fortsat velsigne Amerika. George W. Bush: Tale til nationen, 7. oktober Kilde: The White House. Oversat af Systime.
Ord, der skaber, hvad de nævner - hvad er diskursanalyse?
Ord, der skaber, hvad de nævner - hvad er diskursanalyse? Skabelsesberetningen, 1 Mos 1,0-1 Mos 2,4 DET SJETTE OPHOLDSSTED Diskurs Diskursanalyse handler om at analysere måden, vi taler om et emne på.
Læs mereStatsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015
Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. I Danmark står vi last og brast om demokratiets kerneværdier. Vi siger klart og tydeligt nej til
Læs mereFjendebilleder: Propaganda
Roskilde Tekniske Gymnasium Dansk, Samfundsfag og Engelsk Fjendebilleder: Propaganda Af Henrik Breddam Skrevet: 2006-12-06 Længde: 9 sider Side 1 af 9 Indhold Indhold... 2 Formål... 3 Indledning... 3 Gammeldags
Læs mereAndagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015
Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der
Læs mereAnonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus
Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En
Læs merePrædiken tl 3. søndag i fasten, Jægersborg kirke 2015. Salmer: 192 447 674 v. 1,2 & 7 302 // 325 424 697
Prædiken tl 3. søndag i fasten, Jægersborg kirke 2015 Salmer: 192 447 674 v. 1,2 & 7 302 // 325 424 697 Fører religion tl fanatsme og tl konfrontaton mellem os og de andre - og måske i sidste ende tl udøvelse
Læs merePå en og samme tid drømmer man, og frygter, at man ikke kan indfri den andens drømme, eller for den sags skyld sine egne.
Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 22. marts 2015 Kirkedag: Mariæ bebudelse/a Tekst: Luk 1,26-38 Salmer: SK: 106 * 441 * 71 * 72 * 80,1 * 9,7-10 LL: 106 * 71 * 72 * 80,1 * 9,7-10 Der findes
Læs mereDen nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen
Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Hvert år mødes vi for at fejre grundloven vores forfatning. Det er en dejlig tradition. Det er en fest for demokratiet. En fest for vores samfund.
Læs mereFrederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.
Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,
Læs mereRetsudvalget 2014-15 L 99 endeligt svar på spørgsmål 72 Offentligt
Retsudvalget 2014-15 L 99 endeligt svar på spørgsmål 72 Offentligt Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 24. januar 2015 Kontor: Sikkerheds- og Forebyggelseskontoret Sagsbeh: Rasmus Krogh Pedersen Sagsnr.:
Læs merePrædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech
Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech I Himmerige er der ikke noget centrum med de bedste pladser som var
Læs mereFadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor?
Fadervor Trosbekendelsen beskriver, hvordan Gud kommer til os. Man kan sige, at bøn handler om det modsatte: Vi kommer til Gud. (Selvom Gud faktisk også kommer til os, når vi beder!) Da Jesu disciple spørger
Læs mereTro og bekendelse Bibeltime af: Finn Wellejus
Tro og bekendelse Bibeltime af: Finn Wellejus Rom.10.10: Thi med hjertet tror man til retfærdighed, og med munden bekender man til frelse. Rom.10.4: Thi Kristus er lovens ophør, så retfærdighed gives enhver,
Læs mereDagbog fra Ramadan 2005
Dagbog fra Ramadan 2005 Af Astrid Fribo Så er det Ramadan, muslimernes fastemåned. Den måned, hvor muslimer over hele verden faster for at vise solidaritet med fattige og for at vise deres respekt for
Læs mereSalmer: Rødding 9.00 736 Den mørke nat 518 På Guds nåde (mel. Herrens røst) 370 Menneske, din (mel. Egmose) 522 Nåden (mel.
2 Mos 20,1-17, Rom 3,23-28, Matt 19,16-26 Salmer: Rødding 9.00 736 Den mørke nat 518 På Guds nåde (mel. Herrens røst) 370 Menneske, din (mel. Egmose) 522 Nåden (mel. Martin Elmquist) Lihme 10.30 5 O, havde
Læs mereappendix Hvad er der i kassen?
appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan
Læs merePrædiken til 2. påskedag 2016 i Jægersborg Kirke. Salmer: 236 305 224 // 241 227 235. Maria Magdalene ved graven
Prædiken til 2. påskedag 2016 i Jægersborg Kirke Salmer: 236 305 224 // 241 227 235 Maria Magdalene ved graven 1. Jeg har igennem årene mødt mange enker og enkemænd, men nok mest enker, som har fortalt
Læs merePrædiken til midfaste søndag, Joh 6,24-37. 2. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 30. marts 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.
1 Grindsted Kirke Søndag d. 30. marts 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til midfaste søndag, Joh 6,24-37. 2. tekstrække Salmer DDS 496: Af dybsens nød, o Gud, til dig DDS 289: Nu bede vi den
Læs mereSalmer: 17.1-8, (Dåb 448), 59, 582, 438, 477, 17.9-12 Tekster: 1 Mos 1,27-31, Hebr 5,1-10, Mark 9,14-29
Salmer: 17.1-8, (Dåb 448), 59, 582, 438, 477, 17.9-12 Tekster: 1 Mos 1,27-31, Hebr 5,1-10, Mark 9,14-29 Jeg synes der er to spørgsmål, der uvægerligt melder sig i forbindelse med evangeliet, vi lige har
Læs mereNår I konfirmander mødes i morgen til blå mandag, så forestiller jeg mig, at det er noget, mange af jer vil høre jer selv sige og spørge de andre om.
1 Prædiken til konfirmation 27. april kl. 11.00 749 I østen stiger solen op 17 Altmægtige og kære Gud (udvalgte vers) 70 Du kom til vor runde jord 439 O, du Guds lam 15 Op al den ting Hvor meget fik du?
Læs mereAfghanistan - et land i krig
Historiefaget.dk: Afghanistan - et land i krig Afghanistan - et land i krig Danmark og andre NATO-lande har i dag tropper i Afghanistan. Denne konflikt i landet er dog ikke den første. Under den kolde
Læs mereFeltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11
Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11 Lad os alle rejse os og høre biblens tale om Guds omsorg
Læs mereVi har ganske givet vore egne eksempler, som vi bærer rundt på af store og små brud, der er sket. Nogle af os har brud, der endnu gør ondt.
1. søndag efter påske Brændkjær 408-300 - 54-249 -236, v. 5-6 218 Vi ved som regel, når vi har dummet os, når vi har begået en fejl. Vi har vel prøvet det alle sammen. Har prøvet at sige det, der ikke
Læs mere2. søndag i fasten I. Sct. Pauls kirke 1. marts 2015 kl. 10.00. Salmer: 446/38/172/410//158/439/557/644. Åbningshilsen
1 2. søndag i fasten I. Sct. Pauls kirke 1. marts 2015 kl. 10.00. Salmer: 446/38/172/410//158/439/557/644 Åbningshilsen Vi er kommet til anden søndag i fasten. For at det kan blive forår, må vi gennemleve
Læs mereStop nu dette vanvid. Denne verden vi lever i, kunne være så åben og fri Vi ku' leve sammen i fred, uden uenighed
Stop nu dette vanvid Denne verden vi lever i, kunne være så åben og fri Vi ku' leve sammen i fred, uden uenighed Livet i frihed skal bevares, ikke bukke under for tyranni der er kun os, der er kun os,
Læs merewww.cfufilmogtv.dk 6. Jeg fortryder intet Hitler var begejstret for Leni Riefenstahls film om nazismen.
Leni Riefenstahl filminstruktøren Filmen indgår i en serie med 5 titler under overskriften Hitlers kvinder Udsendelse 2: Leni Riefenstahl - filminstruktøren ------------------------------------------------------------------
Læs mereAlmægtige Gud åbn vore hjerter, så vi kan åbne os for hinanden i kærlighed og få en glædelig jul. AMEN
Juleaften 2014, Hurup Lukas 2, 1-14 Almægtige Gud åbn vore hjerter, så vi kan åbne os for hinanden i kærlighed og få en glædelig jul. AMEN De fleste af os her i Hurup kirke i eftermiddag har glædet os
Læs mereLindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10
Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David
Læs mereFormandsberetning Aalborg IMU 2010
Formandsberetning Aalborg IMU 2010 Denne formandsberetning er opdelt i to dele. Første del vil handle om året der er gået, hvad der er sket af interessante ting i Aalborg IMU, lidt om mine tanker og oplevelser
Læs mereLindvig Osmundsen. Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016 19-06-2016 side 1. Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016. Matt. 5,43-48.
19-06-2016 side 1 Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016. Matt. 5,43-48. Klokken seks gik alt dødt, og der var helt stille, skrev en anonym engelsk soldat i avisen The Times 1. januar 1915. Han var ved fronten
Læs mereSkriftlig genre i dansk: Kronikken
Skriftlig genre i dansk: Kronikken I kronikken skal du skrive om et emne ud fra et arbejde med en argumenterende tekst. Din kronik skal bestå af tre dele 1. Indledning 2. Hoveddel: o En redegørelse for
Læs mere3. søndag efter trin. Luk 15,1-10. Der mangler en
3. søndag efter trin. Luk 15,1-10. Der mangler en Egentlig et fint og smukt lille puslespil. Ikke sandt. Der er bare det ved det, at der mangler en brik. Sådan som vores tema lyder i dag: der mangler en.
Læs mereStudie. Den nye jord
Studie 16 Den nye jord 88 Åbningshistorie Jens er en af mine venner. Jeg holder meget af ham, men han er tja nærig. Jeg bryder mig ikke om at sige det på den måde, men siden hans kone Jane sagde det rent
Læs merePrædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697
Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014 Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Læsninger: 1. Mos. 18,20-33 og Luk. 18,1-8 I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden. Det er
Læs merePrædiken til juleaften, Luk 2,1-14. 2. tekstrække
1 Grindsted Kirke Søndag d. 24. december 2015 kl. 16.30 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til juleaften, Luk 2,1-14. 2. tekstrække Salmer DDS 94: Det kimer nu til julefest DDS 104: Et barn er født i Betlehem
Læs mereSalmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13.
1 Konfirmation 2015. Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. For mange år siden var der nogle unge fra en kirkelig forening, der havde lavet en plakat med teksten Jesus er
Læs mere15. søndag efter trinitatis 13. september 2015
Kl. 9.00 Kl. 14.00 Burkal Kirke Tinglev Kirke Tema: Ubekymrethed Salmer: 750, 42; 41, 31 15, 369; 41, 31 Evangelium: Matt. 6,24-34 "End ikke Salomo i al sin pragt var klædt som en af dem" Der var engang
Læs mereLindvig Osmundsen. Prædiken til 13.s.e.trinitatis 2015.docx 30-08-2015 side 1. Prædiken til 13.s.e.trinitatis 2015. Tekst: Luk. 10,23-37.
30-08-2015 side 1 Prædiken til 13.s.e.trinitatis 2015. Tekst: Luk. 10,23-37. En kollega sagde engang noget, som jeg kom til at tænke på, da jeg skulle forberede prædikenen til i dag over den barmhjertige
Læs mereLindvig Osmundsen Prædiken til Skærtorsdag 2016 Bording Side 1. Prædiken til Skærtorsdag Tekst. Johs 13,1-15. Fodvaskningen.
Prædiken til Skærtorsdag 2016 Bording Side 1 Prædiken til Skærtorsdag 2016. Tekst. Johs 13,1-15. Fodvaskningen. Skærtorsdag er en dag hvor der skete meget i Jesu liv. Jesu er i Bethania hvor han har overnattet
Læs merePrædiken til søndag den 25. maj 2014. Søndagen som også hedder 5. søndag efter påske. Jeg prædiker over Johannesevangeliet kapitel 17:
Apetizer: Jeg kan blive så træt af at vi efterhånden kun tænker vores liv i længden i stedet for i højden. Hvad er der ved et langt liv hvis det har været fladt som en pandekage? Prædiken til søndag den
Læs mereSide 1. Gæs i skuret. historien om morten bisp.
Side 1 Gæs i skuret historien om morten bisp Side 2 Personer: Martin Side 3 Gæs i skuret historien om morten bisp 1 Soldat 4 2 Den hvide hest 6 3 En tigger 8 4 Den røde kappe 10 5 En drøm 12 6 En syg mand
Læs merePrædiken til 19. s. e. trin. Kl. 10.00 i Engesvang
1 Prædiken til 19. s. e. trin. Kl. 10.00 i Engesvang 402 Den signede dag 448 fyldt af glæde 28 De dybeste lag i mit hjerte 414 Den mægtige finder vi ikke 412 v.4-5 Af som vintræs grene 266 Mægtigste Kriste
Læs mereSådan lød det i netop disse dage for 70 år siden. Og mange sætter stadig lys i vinduerne 4. maj, og enhver familie kan stadig historier om krigen.
70 året for befrielsen. 5. maj 2015 Danmark er frit. Sådan lød det i netop disse dage for 70 år siden. Og mange sætter stadig lys i vinduerne 4. maj, og enhver familie kan stadig historier om krigen. I
Læs mereDet evige liv er nutid og ikke fremtid. Det evige liv er Gudstro og ikke fremtidstro.
Det evige liv er nutid og ikke fremtid. Det evige liv er Gudstro og ikke fremtidstro. Prædiken af Kristine Stricker Hestbech til søndag den 1. maj 2016. Søndagen som også hedder 5. søndag efter påske.
Læs mereLindvig Osmundsen Side 1 27-08-2015 Prædiken til 12. s.e.trinitatis 2015.docx
Lindvig Osmundsen Side 1 Prædiken til 12. søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Mark. 7,31-37. Kan du høre mig? Jeg kan ikke høre dig. Når man bliver over 60 så får lyden på fjernsynet en ekstra streg eller
Læs mereDiskursanalyse - Form over for kontekst Mentalitetshistorie Begrebshistorie Hvad kan man bruge diskursanalysen til?
Diskursanalyse - Form over for kontekst Når vi laver diskursanalyser, undersøger vi sprogbrugen i kilderne. I forhold til en traditionel sproglig analyse ser man på, hvilket betydningsområder sproget foregår
Læs mereDen, der ikke er med mig, er imod mig, og den, der ikke samler med mig, spreder.
1 Engang var Jesus ved at uddrive en dæmon, som var stum. Da dæmonen var faret ud, begyndte den stumme at tale, og folkeskarerne undrede sig. Men nogle af dem sagde:»det er ved dæmonernes fyrste, Beelzebul,
Læs mereErik Fage-Pedersen Fung. Formand for Danmarks-Samfundet Ved mødet i Askebjerghus Fredag den 23. maj 2014 kl. 16.00
Må tidligst offentliggøres, når talen er holdt Det talte ord gælder Erik Fage-Pedersen Fung. Formand for Danmarks-Samfundet Ved mødet i Askebjerghus Fredag den 23. maj 2014 kl. 16.00 Først vil jeg takke
Læs mere1. maj tale 2015. Men inden vi når så langt, så et par ord om det der optager mig som landets justitisminister.
1. maj tale 2015 Forleden besøgte jeg den store danske virksomhed Leo Pharma. Den ligger et stenkast fra min bopæl. 1600 gode danske arbejdspladser har de i Danmark. De skaber produkter til millioner af
Læs mereOm aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt
Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt dem og sagde til dem:»fred være med jer!«da han havde
Læs mereBruger Side 1 14-06-2015 Prædiken til 2.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 2.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 14,16-24.
Bruger Side 1 14-06-2015 Prædiken til 2.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 14,16-24. Gud holder fest, det handler Jesu lignelse om. Men er der nogen Gud til at holde fest for os? Det er vores tids
Læs mereDet er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.
Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det
Læs mereLindvig Osmundsen Side 1 21-06-2015 Prædiken til 3.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 3.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 15,1-10.
Lindvig Osmundsen Side 1 21-06-2015 Prædiken til 3.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 15,1-10. Hvem elsker det sorte får? Hvem elsker den uregerlige dreng som aldrig kan gøre som han skal. Hvem
Læs mere23. søndag efter trinitatis 19. november 2017
Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Hvad Guds er Evangelium: Matt. 22,15-22 Salmer: 745, 367, 448; 728, 266 Her er en 20'er. [Vis en 20 krone-mønt frem!] I ved hvordan den ser ud, selv om I ikke kan se den ordentligt
Læs mereJ A N E H A N S E N H O Y T { M A S T E R P L A N } G U D S O P R I N D E L I G E H E N S I G T M E D M Æ N D O G K V I N D E R
J A N E H A N S E N H O Y T { M A S T E R P L A N } G U D S O P R I N D E L I G E H E N S I G T M E D M Æ N D O G K V I N D E R Indholdsfortegnelse Forord...5 Kapitel 1: Nutidens virkelighed...7 Kapitel
Læs merePrædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes:
Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Salmer; 403, 221, 218/ 248, 234, 634 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Korsvar Om aftenen den samme dag,
Læs mereForsvarsudvalget B 123 Bilag 6 Offentligt
Forsvarsudvalget 2013-14 B 123 Bilag 6 Offentligt Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: Kontor: Sagsbeh: Sagsnr.: Dok.: Sikkerheds- og Forebyggelseskontoret UDKAST TIL TALE til brug for besvarelsen af
Læs merei deres spil. tabte kampe.
Fjerde søndag efter trinitatis 13.juli 2014. Domkirken 10: 743 Nu rinder solen op, 598 O Gud, 306 O Helligånd, 710 Kærlighed til fædrelandet, 752 Morgenstund, Nadver: 377 I Herrens udvalgte. Gråbrødre
Læs mereSide 3.. Håret. historien om Samson.
Side 3 Håret historien om Samson 1 Englen 4 2 En stærk dreng 6 3 Løven 8 4 Hæren 12 5 Porten 14 6 Samsons styrke 16 7 Dalila 18 8 Et nyt reb 20 9 Flet håret 22 10 Skær håret af 24 11 Samson bliver slave
Læs mereBønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD
Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD Alle mennesker beder på et eller andet tidspunkt, selv om man måske ikke bekender sig som troende. Når man oplever livskriser, så er det
Læs merePåskedag den27. marts 2016 kl.10.00 i Skelager Kirke.
Påskedag den27. marts 2016 kl.10.00 i Skelager Kirke. Efter sabbatten, da det gryede ad den første dag i ugen, kom Maria Magdalene og den anden Maria for at se til graven. Og se, der kom et kraftigt jordskælv.
Læs mereBANDHOLM BØRNEHUS 2011
PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 3. TEMA: Sproglige kompetencer. BANDHOLM BØRNEHUS 2011 Der er mange sprog som eksempelvis nonverbalt sprog, talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. Igennem
Læs merePrædiken til 2.søndag efter trinitatis Tekst. Lukas 14,25-35.
05-06-2016 side 1 Prædiken til 2.søndag efter trinitatis 2016. Tekst. Lukas 14,25-35. Det er en dårlig reklame tekst for kristendommen vi lige har læst. Ingen ville skrive sådan i en annonce eller i en
Læs mere2/ Skriv om en kort episode i en papirbæreposes liv. Valg af fortællersynsvinkel er frit, men der skal indgå direkte tale.
TVM OPTAGELSESPRØVER 2011 Opgave 1: Skriv to historier Løs de følgende opgaver. 1/ Beskriv en konkret detalje fra dagen i dag på en måde, så læseren forstår, hvorfor du trækker lige præcis den frem. Giv
Læs mereTransskription af interview Jette
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte
Læs mereSkærtorsdag. Sig det ikke er mig!
Skærtorsdag Sig det ikke er mig! Matthæus 26, 17-30 fra DNA Disciplene har lige sat sig til bords med Jesus, for at spise et festmåltid sammen. Det er højtid. Alle er fyldt med festglæde. Jesus rejser
Læs merePrædiken til 11. s. e. trin. 31. august 2014 kl. 10.00
1 Prædiken til 11. s. e. trin. 31. august 2014 kl. 10.00 756 Nu gløder øst i morgenskær 448 Fyldt af glæde 582 At tro er at komme dig rummer ej himle 435 Aleneste Gud Nadver 522 v. 2-3 af Nåden er din
Læs mere24. APRIL. Endelige resultater RESULTATER MUSLIMER I DANMARK
DR 24. APRIL Endelige resultater RESULTATER MUSLIMER I DANMARK 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Kort om Capacent Research 3 2. Baggrund 4 Frekvenstabeller med holdningsvariable 5 3. Krydstabuleringer med gren
Læs mereMan kan kun se rigtigt, med hjertet!
Man kan kun se rigtigt, med hjertet! Mark 2,1-12 Salmer: 3-31-423-667-439/412-587 Kollekt: Johansen, s. 155 Som vintergrene i afmagt rækker mod dagens rum, ber vi om glæde og lys fra Guds evangelium I
Læs mereLille John. En måned med Johannesevangeliet
Lille John En måned med Johannesevangeliet Lille John stor forklaring Jeg mødte engang statsministeren i det lokale supermarked. Han gik sammen med en lille pige, som muligvis var hans datter eller barnebarn
Læs mere0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt.
0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 2 Tjene penge og leve godt. Det var 10:01:14:00 10:01:20:0 min drøm.
Læs mereDet er blevet Allehelgens dag.. den dag i året, hvor vi mindes de kære elskede, som ikke er hos os længere!
ALLEHELGEN 2012 HA. Der er dage, hvor jeg slet ikke har lyst til at stå ud af sengen Jeg tænker på hende hele tiden. Der er ikke noget, der er, som det var før. Sådan udtrykte en mand sig. Han havde mistet
Læs mereTil deres beskrivelser af en byggebranche, der var gået fuldstændig i stå.
Kære venner! For halvandet år siden det var dengang Lars Løkke var statsminister - modtog jeg et brev fra nogle murersvende. De prøvede at komme i kontakt med nogen inde på Christiansborg. De var dødtrætte
Læs mereHvad vil du da svare? Hvad svarer du, hvis nogen spørger dig: Hvem er du?
Forestil dig, at du møder en person, som intet kender til dig. Forestil dig, at den person spørger dig, hvem du er. Hvad vil du da svare? Hvad svarer du, hvis nogen spørger dig: Hvem er du? Fortæller du,
Læs merePrædiken Juleaften d. 24. december Metodistkirken i Odense. Thomas Risager, D.Min. Tekster: Lukas 2,1-20. Gennembrud
1 af 6 Prædiken Juleaften d. 24. december 2018. Metodistkirken i Odense. Thomas Risager, D.Min. Tekster: Lukas 2,1-20. Gennembrud Den danske sang er en ung blond pige synger vi fra Højskolesangbogen. Vores
Læs mereFrugtfaste. Fadervor. Jabes bøn
Frugtfaste Faste er en vej til at rense ud i dit liv og åbne din ånd. Her finder du en frugtfaste, som varer 10 dage. Selve programmet, kræver ikke meget af dig, kun at du er frisk på at spise frugt morgen,
Læs mereAnalyse af Sloggi - reklame
Analyse af Sloggi - reklame Genre: Genren er sagprosa. Det er en masseproduceret reklame, som kommer ud til mange mennesker. Medium: Reklamen er trykt i ugebladet Femina nr. 40 fra 1999. Afsenderen: Afsenderen
Læs merekvinden fra Kanaan kan noget usædvanligt hun kan ydmyge sig det kan vi vist alle sammen
1 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus: Jesus gik bort derfra og drog til områderne ved Tyrus og Sidon. Og se, en kana'anæisk kvinde kom fra den samme egn og råbte:»forbarm dig over mig,
Læs mereJeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.
1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos
Læs merePrædiken til 2. pinsedag Johs. 3,16-21; Sl. 104,24-30; Apg. 10,42-48a Salmer: 290, 42, , 292 (alterg.) 725
Prædiken til 2. pinsedag Johs. 3,16-21; Sl. 104,24-30; Apg. 10,42-48a Salmer: 290, 42, 298--283, 292 (alterg.) 725 Lad os bede! Kærligheds og sandheds ånd! Vi beder dig: Kom over os, nu mens vi hører ordet,
Læs mereDet uerstattelige får også liv og opstandelse i ord til de kære efterlevende
Det uerstattelige får også liv og opstandelse i ord til de kære efterlevende prædiken til Påskedag den 27/3 2016 i Bejsnap Kirke II: Matt 28,1-8. Ved Jens Thue Harild Buelund. Da Hans Barrøy dør, bliver
Læs mereBruger Side 1 03-04-2015 Prædiken til Langfredag 2015.docx. Prædiken til Langfredag 2015. Tekst: Markus 27, 31-56.
Bruger Side 1 03-04-2015 Prædiken til Langfredag 2015. Tekst: Markus 27, 31-56. Opstandelsen lyser på langfredag, det var den korsfæstede som opstod. I lyset fra påskemorgen får langfredag sin betydning.
Læs mereJeg kender Jesus -3. Jesus kan alt
Jeg kender Jesus -3 Jesus kan alt Mål: Målet er, at børnene ved, at Jesus kan alt. Jesus er Herre over enhver situation og kan gribe ind i enhver situation. Der er ikke noget, der er håbløst, når Jesus
Læs mere2.Påskedag I dag er det 2.Påskedag, dagen efter Påskedag i vores kalender, men det er det ikke i evangeliet.
2.Påskedag 20132. I dag er det 2.Påskedag, dagen efter Påskedag i vores kalender, men det er det ikke i evangeliet. Her møder vi to af Jesu disciple, det er stadig den første dag i ugen, søndag altså,
Læs mereLindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i Advent 2014 Bording.docx. 30-11-2014 side 1
30-11-2014 side 1 Prædiken til 1.søndag i advent 2014. Tekst. Matt. 21,1-9. Bording. I sommerferien gik jeg en aften hen af fortovet på Kürfürstendamm i Berlin, ikke så langt fra den sønderbombede ruin
Læs mere2. påskedag 28. marts 2016
Kl. 9.00 Burkal Kirke Tema: Møde med den opstandne Salmer: 229, 236; 241, 234 Evangelium: Joh. 20,1-18 "Sorg er til glæde vendt, klagen endt!" Disse linjer fra en julesalme kan passende stå som overskrift
Læs mere1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11.
1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11. 1 Hvis der nogensinde har eksisteret et menneske, der har turdet kalde tingene ved rette navn, så er det Jesus. Han kaldte det onde for ondt. Satan for Satan. Det
Læs mereDet er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus
Prædiken 1. Pinsedag 2012 Apostlenes Gerninger kap 2 og Johs. 14-15-21 Pinse jul og påske og Pinse Hvad er det der gør den Pinse til en højhelligdag? Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus
Læs mereSAMTALE MED GUD KRISTUS-VEJEN TRO I MØDET
SAMTALE MED GUD KRISTUS-VEJEN TRO I MØDET TROENS PRAKSIS FADERVOR Den vigtigste kristne bøn er Fadervor. Det er en bøn, som Jesus lærte sine disciple. I den bøn bliver det tydeligt, at vi kan bede til
Læs mereDanmark på rette kurs. grundloven og kongeriget. frihed og tryghed. vi står vagt om de svage. verdens bedste sundhedsvæsen. dansk skik og brug
grundloven og kongeriget frihed og tryghed vi står vagt om de svage verdens bedste sundhedsvæsen dansk skik og brug et trygt land uden terrorisme Danmark på rette kurs et troværdigt og stærkt forsvar danmark
Læs mereThomas Ernst - Skuespiller
Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas
Læs mereDET TALTE ORD GÆLDER
Forsvarsministerens indlæg ved CMS seminar: En ny realisme principper for en aktiv forsvars- og sikkerhedspolitik den 8. marts 2013 For knap to måneder siden havde vi nogle meget hektiske timer og døgn
Læs mereEfter morens selvmord: Blev buddhist ved et tilfælde
Efter morens selvmord: Blev buddhist ved et tilfælde Efter morens selvmord havde Bodil Wellendorf svært ved at se meningen med livet. Men så fandt hun ro som nonnen Ani Tenzin Af Marie Varming, februar
Læs mereNadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige
1 Prædiken i Engesvang 5. s. e. påske 402 Den signede dag 674 v. 1-3 Sov sødt barnlille 674 v. 4-7 Sov sødt barnlille 292 Kærligheds og sandheds Ånd 325 Jeg ved et lille Himmerig Nadververs 294 v. 3 Af
Læs mereHvordan underviser man børn i Salme 23
Hvordan underviser man børn i Salme 23 De fleste børn er rigtig gode til at lære udenad, og de kan sagtens lære hele Salme 23. Man kan f.eks. lære børnene Salme 23, mens man underviser om Davids liv. Det
Læs merePrædiken til Kristi himmelfarts dag, Luk 24,46-53. 2. tekstrække
1 Nollund Kirke Torsdag d. 5. maj 2016 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til Kristi himmelfarts dag, Luk 24,46-53. 2. tekstrække Salmer DDS 267: Vær priset, Jesus Krist, Guds lam DDS 251: Jesus, himmelfaren
Læs merePrædiken til Hedefest 28.08.2014 kl. 19.10
Prædiken til Hedefest 28.08.2014 kl. 19.10 Salmer: 70 du kom til vor runde jord 10 alt hvad som fuglevinger fik 370 menneske din egen magt 787 du som har tændt Herren er mit lys og min frelse, hvem skal
Læs mereSide 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde.
Side 1 En farlig leg historien om tristan og isolde Side 2 Personer: Tristan Isolde Isolde Kong Mark Side 3 En farlig leg historien om Tristan og isolde 1 En kamp på liv og død 4 2 Isolde den skønne 6
Læs merePrædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde
Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde helbredelser og skal overveje, hvad betydning den har for os
Læs mereBruger Side Prædiken til 6.s.e.påske Prædiken til 6.s.e.påske 2016 Tekst: Johs. 17,
Bruger Side 1 08-05-2016 Tekst: Johs. 17, 20-26. Dette er en usædvanlig og helt speciel tekst, som vi lige har hørt. Et medhør ind i Guds eget lønkammer. Gud Fader og Gud søn taler sammen. Vi kalder kap
Læs mere