Ord, der skaber, hvad de nævner - hvad er diskursanalyse?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ord, der skaber, hvad de nævner - hvad er diskursanalyse?"

Transkript

1 Ord, der skaber, hvad de nævner - hvad er diskursanalyse? Skabelsesberetningen, 1 Mos 1,0-1 Mos 2,4 DET SJETTE OPHOLDSSTED Diskurs Diskursanalyse handler om at analysere måden, vi taler om et emne på. Det er ikke lige meget, hvordan vi bruger sproget, for det kan have betydning for vores handlinger, om vi giver et emne den ene eller den anden medbetydning. Diskursanalyse handler om at finde magten i sproget. Magten i bestemt ental, fordi diskursanalysen tager for givet, at sproget aldrig er objektivt, og at vores valg af sprogbrug derfor altid farver emnet, vi taler om. Det kan du se eksempler på her: Mange studerende modtager SU (Statens Uddannelsesstøtte). Hvilke medbetydninger er der til Statens Uddannelsesstøtte? For det første er der tale om en støtte dvs. noget man får, som det lyder som om, man er berettiget til. Støtte er noget, man giver, der hvor noget mangler. Afsenderen af denne støtte er staten det vil sige, at man får dette nødvendige tilskud fra en legitim giver, som de fleste i Danmark nok har tillid til. Denne nødvendige støtte fra staten går til uddannelse af det unge menneske. I de fleste lande er man enige om, at uddannelse er en god investering. Alt i alt klinger Statens Uddannelsesstøtte som et vigtigt, nødvendigt og helt berettiget økonomisk tilskud til unge under uddannelse. Der er imidlertid blevet sparetider i Danmark, og nogle politikere begyndte at kalde SU en for cafepenge. Hvorfor det? Første gang, man hørte ordet, var i 1990 erne, hvor staten ville spare penge ved at skære i SU en til hjemmeboende, for eksempel gymnasieelever. Nogle politikere talte derfor om cafepenge i stedet for SU, og beløbet gik fra at lyde som en berettiget støtte fra staten til uddannelse til at lyde som luksuriøse lommepenge, som de unge sad og drak caffe latte for på cafeerne. Ved hjælp af denne sproglige nydannelse etableredes en SU-kritisk diskurs, som på sigt kan skabe grobund for at skære i SU'en. Hvad ville der mon ske, hvis vi begyndte at kalde pensionen for et golftillæg? Allerede i den kristne skabelsesberetning kan man se, hvordan ordet skaber, hvad det nævner. Skabelsesberetningen, 1 Mos 1,0-1 Mos 2,4 ID c260 I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden. Jorden var dengang tomhed og øde, der var mørke over urdybet, og Guds ånd svævede over vandene. Gud sagde:»der skal være lys!«og der blev lys. Gud så, at lyset var godt, og Gud skilte lyset fra mørket. Gud kaldte lyset dag, og mørket kaldte han nat. Så blev det aften, og det blev morgen, første dag. Biblen. 1 Mos 1,0-1 Mos 2,4. Det Danske Bibelselskab. I skabelsesberetningen fra Biblen hører man om, hvordan Gud skaber Jorden ved at sige, hvordan den skal være. Gud siger, at der skal være lys og så bliver der lys. Ved hjælp af sproget stiller Gud to modsætninger op lyset og mørket. Denne sproglige konstruktion af forskellen på nat og dag skal være rammen for døgnet. Vi skal ikke her gå religiøst til værks, men blot konstatere, at Biblen som litterær grundfortælling viser, hvordan sproget har en kolossal magt i dette tilfælde til at bygge verden op, intet mindre.

2 Ord er til forskellige tider blevet brugt som magtmiddel og til at få folk til at gøre noget, som de ellers ikke ville have gjort. Tænk bare på, hvordan Hitlers propaganda gjorde det muligt at tage livet af 6 millioner jøder. Da den unge Adolf Hitler i 30 erne råbte op om, hvor forfærdelige jøderne var, rystede folk måske lidt på hovedet af ham. Men Hitler opfandt sine egne ord om jøderne, for eksempel undermennesker eller rotter, og han talte om forjødningen af samfundet. Da man havde hørt længe nok på det, begyndte mange tyskere at tro på Hitlers propaganda. Og vejen var banet for nazismens folkemord. Også i skønlitteraturen har vi eksempler på, at ord skaber, hvad de nævner. Her skal vi se på, hvilken magt sproget har, når forskellige virkelighedsopfattelser er i spil i digtet DET SJETTE OPHOLDSSTED af Yahya Hassan fra DET SJETTE OPHOLDSSTED ID c262 STATSLØS OG RASTLØS I EN FREMMED MANDS SOFA MED EN BLØD PAKKE I SKØDET OG VISIONER FOLK IKKE KAN SE PÅ AFSTAND DU HAR ALDRIG FÅET JULEGAVER FØR MEN EN DAG BLIVER DU ANBRAGT FØRST DET ENE STED SÅ DET ANDET DU DANSER OM TRÆET SOM EN DANSKER FÅR TILBUDT SVINEKØD TIL MÅLTIDERNE MEN ER EN SMULE SKEPTISK NÆSTE JUL MODTAGER DU ET STATSBORGERRETSBEVIS UNDERSKREVET AF BIRTHE RØNN HORNBECH SÅ HVAD SKAL DU LÆNGERE MED EN OMSKÅRET PIK OG ET SVINEFORBUD DU ANER DET IKKE OG SELVOM DU ENDNU IKKE ER FALDET HELT TIL RO ER DET HELLER IKKE EN UNDTAGELSE DET ÅR DET ÅR ER DER UDSIGT TIL FLERE GAVER OG MERE PÆDAGOGISK NÆRVÆR I FORM AF MAGTANVENDELSE I JOHANNES V. JENSENS BY KOMMUNEN FÅR VEL HVAD DE SKAL HAVE FOR PENGENE DU ER BEGYNDT AT SPISE BACON OG TAGER KUN I MOSKEEN HVIS DIN MOR GIVER DIG PENGE FOR DET DIN FAR GRÆDER OG DIN ONKEL RINGER KUN NÅR DU LAVER RØVERI MED HANS SØN DINE FÆTRE SER DU HOS PUSHEREN ELLER GENNEM HEGNET PÅ DJURSLAND NÅR I SIDDER PÅ HVER JERES AFDELING OMGIVET AF PÆDAGOGER SOM EGENTLIG ER DØRMÆND Yahya Hassan: DET SJETTE OPHOLDSSTED. I: Yahya Hassan: Yahya Hassan. Gyldendal, I Hassans digt ses en repræsentationskamp mellem to verdener den muslimske overfor den danske. De to verdener tilbyder to muligheder for identitet, og der etableres et modsætningsforhold mellem de to kulturer, der hver især stilles stereotypt op. Ordets magt ses i de semantiske skemaer dels for den muslimske kultur, der for eksempel udgøres af svineforbud og fætre ( ) hos pusheren, og dels for den danske kultur, der beskrives med ord som magtanvendelse og pædagoger som egentlig er dørmænd. Dobbeltheden mellem at være muslim og at befinde sig til en dansk juleaften illustreres med en dobbelt kodning: Du >< muslimsk familie og du >< institutionsdanmark inklusiv juletraditioner. Den talende stemme

3 tager afstand fra begge de repræsenterede verdener. Denne distance illustreres også grammatisk ved, at der lægges afstand til digtets implicitte lyriske jeg ved brugen af du. I dette digt kan den talende stemme ikke finde sig til rette i nogle af de to positioner, der fremstår lige uindbydende og fremmedgjorte. Hassans digtsamling viste sig at påvirke virkeligheden uden for det fiktive univers. Den affødte en stor debat i både Danmark og Sverige om, hvordan vi kan tale om muslimer i forhold til sociale problemer og social arv i de såkaldte ghettoer, sådan som Hassan beskriver det i digtsamlingen. Den skønlitterære tekst intervenerede altså i virkeligheden og satte et problem under debat. Hassans digt er et eksempel på sproglig magt. Man kan se, at man ved hjælp af sproget kan sætte et emne på dagsordnen. Men der findes også sproglig magt, der er mere usynlig end i digtet af Yahya Hassan. Hvad er det for eksempel, der gør, at vi ved, hvad det vil sige at være dansker? At socialdemokratisk politik handler om solidaritet? Eller at piger er anderledes end drenge? Svaret på disse spørgsmål har vi en fornemmelse af på grund af de stærke diskurser, der omgiver dem. Man kan se diskursen som et bestemt tankesæt omkring et emne. Vi beskriver det også som italesættelsen af et emne: Altså at måden, vi taler om f.eks. piger på, gør, at vi måske opfatter dem som mere feminine, bløde, omsorgsfulde osv. Diskurs En diskurs afspejler et bestemt tankesæt omkring et emne og er en bestemt regulerende måde at italesætte et emne på. Sproget er aldrig neutralt, men har derimod en magt, der viser, hvad afsenderen tænker om et emne. Ofte vil man se en konkret afsender med en bestemt intention, men det er vigtigt at understrege, at den diskurs, der fremskrives, ikke behøver at have en konkret afsender med en bestemt intention. Afsenderen kan ligeledes ubevidst være underlagt en diskurs. I disse tekster vil afsenderen ikke have et klart mål med sin tekst, men diskursanalytikeren vil alligevel kunne afdække en diskurs i teksten. En tekst er et produkt af den diskurs, den er en del af, men den er også med til at skabe en diskurs. Det er diskursanalytikerens opgave at undersøge og afdække diskurser og på den måde finde magten i sproget.

4 Kampen mellem diskurser Et relevant eksempel i forbindelse med diskurs er rygning. Det er tydeligt, hvordan synet på rygning har ændret sig med tiden, men der findes også i dag flere samtidige diskurser om rygning. I sådanne tilfælde taler man om antagonistiske diskurser (modsatrettede diskurser). I en tekst vil man ofte kunne identificere den antagonistiske diskurs ved at se på, hvad teksten skriver sig op imod; hvad den forsøger at gendrive. I en ikke-rygerkampagnen skriver Sundhedsstyrelsen sig op imod en diskurs om, at rygning er almindeligt og acceptabelt, måske ligefrem attraktivt, som vi har set det i reklamen med Marlboro-manden. I dag vil der også blandt nogle kunne findes en antagonistisk diskurs, hvor rygning konnoterer frihed, liberalisme og oprør mod autoriteter. Den herskende holdning i samfundet er dog, at rygning er sundhedsskadeligt. Det vil sige, at der er en hegemonisk diskurs om rygning. Antagonismen er blevet forskubbet, så det ene standpunkt entydigt har vundet, og det modsatte synspunkt kun findes i små lommer eller subkulturer. Den hegemoniske diskurs kan helt konkret ses i lovgivningen på rygeområdet, hvor der er kommet rygeforbud mange steder i det offentlige rum. I 2004 stiftede Johnny Madsen, Kim Larsen, Thomas Helmig og Klaus Kjellerup foreningen Den Gule Negl som et oprør mod statens indgriben i rygernes adfærd under sloganet Livet skal nydes - ikke forbydes. Sprogligt skaber de en positiv diskurs om rygning, idet rygning kobles sammen med frihed, nydelse og også med oprør mod autoriteter. Med fokus på nydelse frem for sundhed tager gruppen kampen op mod den hegemoniske rygediskurs. Anders Debel Hansen/Scanpix

5 Diskurs og samfund I Norman Faircloughs tredimensionelle model for diskursanalyse kan vi se samspillet mellem tekst, diskurs og samfund. Norman Fairclough: Discourse and Social Change. Polity Press, Inderst ses tekstens egen dimension - dvs. teksten, som vi analyserer. På det mellemste trin ses den diskursive praksis, hvor teksten ses i forhold til tekstproduktion og modtagelsen af teksten. I forhold til tekstproduktion undersøges de eksisterende diskurser og genrer, som benyttes i forbindelse med skabelsen af en tekst. I forbindelse med modtagelsen af teksten undersøges, hvordan tekstmodtagerne fortolker teksterne. Yderst ses den sociale praksis, hvor teksten sættes i relation til samfundet. Alle tre dimensioner skal inddrages i en diskursanalyse. Det spændende er, hvordan en tekst kan farve en diskurs, eller en diskurs kan farve en tekst, så det får betydning for den sociale praksis. Denne vekselvirkning er dialektisk - det vil sige, at der er en gensidig påvirkning mellem tekst og kontekst. Det er altså vigtigt at være opmærksom på, at teksten er et produkt af den diskurs, den er en del af, men at den også er med til at skabe en diskurs. Hvis vi går ud fra Faircloughs model, er Sundhedsstyrelsens kampagner mod rygning selve teksten, hvor vi undersøger, hvordan rygning italesættes. I den diskursive praksis er teksten produceret af Sundhedsstyrelsen. Sundhedsstyrelsen er afsenderen med en klar intention om at få folk til at holde op med at ryge. Det er også i den diskursive praksis, at teksten kommunikeres til modtageren, som kan påvirkes af den diskurs, der fremskrives om rygning. Det dialektiske forhold mellem tekst og samfund ses her ved, at den kritiske diskurs om rygning medfører, at der i vores samfund skabes kritiske tekster om rygning. Omvendt er det også de kritiske tekster om rygning, der er med til at skabe den kritiske diskurs om rygning. I den sociale praksis ser vi, hvilken effekt diskursen har på vores handlinger. Måske holder vi op med at

6 ryge? Det ses som nævnt også på lovgivningsområdet, hvor der nu er rygeforbud på offentlige institutioner, så eksempelvis gymnasieelever ikke længere må ryge på skolens område. Inden for et område vil der altid herske en kamp mellem den hegemoniske diskurs og antagonistiske diskurser. Det er i denne kamp, der kan ske en ændring af den hegemoniske diskurs. Man kan på den ene side sige, at diskursen er levende, den ændrer sig hele tiden. På den anden side er det en langsommelig og krævende proces. Diskurser ændrer sig ikke blot ved hjælp af en enkelt talehandling. Diskurser er træge at ændre. Det er diskursanalytikerens opgave at kortlægge diskurserne og de forandringer, der sker indenfor et felt. OPGAVE: I grupper af 4: 1. Find min. 3 eksempler på tekst (tekst, video, billede etc.) hvor den samme diskurs kan identificeres. 2. Vurder om denne diskurs har haft betydning for den sociale praksis. 3. Vurder om diskursen er en hegemonisk diskurs eller om den er en blandt flere antagonistiske diskurser, i så fald skal I redegøre for, hvad disse andre diskurser er. Altså hvad forsøger denne diskurs at gendrive; skrive sig op imod. 4. Fremlæg det overstående for klassen (4-5 minutter på torsdag), eksemplerne skal være synlige for klassen under fremlæggelsen.

7 At etablere en diskurs: Fire antagonismepar I arbejdet med diskursanalyse er det interessant at se på, hvilke antagonismer, der findes inden for et diskursivt felt. En diskurs kan styrke sin egen position ved at hævde sig i forhold til en anden diskurs. Man kan sige, at en diskurs etablerer sig i modsætning til en anden. Modsætninger er en udbredt måde, hvorpå mennesket kan skabe struktur og klassifikation i sin tilværelse. Vi vil her opstille tre antagonismepar, som er grundlæggende for, hvordan vi som mennesker orienterer os i verden. Mennesket forstår sig selv i tid og rum ud fra orienteringerne ude-inde, oppe-nede og før-efter. Denne orientering er instinktiv, intuitiv og forstås uden at blive sprogliggjort - det vil sige, at den er førsproglig. I det følgende ses en uddybning af de tre grundlæggende orienterings-antagonismepar. Herudover introduceres et fjerde antagonismepar, som ikke er grundlæggende og før-sprogligt, men som er basis for moderne, politisk positionering, nemlig højre-venstre. I nogle tilfælde er flere antagonismepar i spil på samme tid. Oftest vil et antagonismepar dog stå tydeligere frem end de andre.

8 Ude-inde Vi støder ofte på modsætningen mellem et os og et dem. Definitionen af os styrkes ved at forklare, hvem vi ikke er. På den måde opstilles en antagonisme, hvor forskellene understreges; nogle er inkluderede, og andre er ekskluderede fra det fællesskab eller de værdier, som beskriver os. Gengivet med tilladelse fra Dansk Folkeparti I forbindelse med kommunalvalget i 2009 lancerede Dansk Folkeparti en kampagne mod stormoskeer i flere danske byer. I annoncen opfordres vælgerne til at stemme dansk, hvilket i denne sammenhæng er ensbetydende med en modstand mod stormoskeer. I teksten italesættes Danmark som fredelig og med en klar sommerhimmel. I modsætning hertil ses billedet af stormoskeen med en truende mørk himmel, og i tekstfeltet beskrives det, hvordan stormoskeer er finansieret af terrorregimet Iran eller diktaturstaten Saudiarabien. På den måde skabes et skræmmebillede af en fremmed kultur, der vil true den danske. Kampagnen skaber via tekst og billede en klar antagonisme mellem en truende ny kultur (ude) og den fredelige danske kultur (inde). Dansk Folkepartis konstruktion af ude og inde skal føre til, at modtageren stemmer "dansk", hvilket her er lig med at stemme DF. Her er det underforstået, at partier, der støtter stormoskeer, er udanske.

9 Oppe-nede Modsætningen mellem oppe og nede afspejler et samfundshierarki: Mellem magteliten og den lille mand eller mellem rig og fattig. Dette antagonismepar kan ses i mange forskellige typer af tekster. Fælles for dem er, at de ofte har en samfundsmæssig agenda. I Martin Andersen Nexøs novelle Lønningsdag - En idyl (1900) fremstilles en stærkt kritisk diskurs i forhold til klassesamfundet. Lønningsdag - En idyl (uddrag) Arbejderne har set solen gå i bjerge og røgen stige op fra hytterne; de har rømmet op og lagt værktøjet til side; nu står de i små klynger og venter på værkejeren. Der lige henne på enden af åsen ligger hovedgården, derfra skal han komme. Fandens også, at man ikke kan få sine surt erhvervede penge i ordentlig tid! Bare han ikke er rejst bort lige som forleden lørdag. Endelig kommer han fulgt af sin store hund. Han har skindposen i hånden, så er der altså penge på markedet i dag! Om en god halv time kan man være hjemme med ugelønnen; det er ned ad bakke; og med otte kroner i lommen bliver man let til bens. Martin Andersen Nexø: Lønningsdag - En Idyl, 1896 Lavest i samfundshierarkiet findes arbejderne, der bor nede i hytterne. De har arbejdet til solnedgang, men kan ikke være sikre på at få deres ugeløn. Neden for bakken kan de se røgen stige op fra deres huse, hvor koner og sultne børn venter. Tanken om de otte kroner, der er stillet dem i udsigt, gør dem let til mode. I modsætning hertil fremstilles værkejeren, der bor på hovedgården oppe for enden af åsen. Han kommer med skindposen og hunden, når det passer ham. Det er ham, der har magten, og arbejderne kan ikke være sikre på at modtage lønnen. Faktisk viser det sig, at de denne dag ikke modtager løn, da værkejeren i stedet tager til byen med sin søn for at spille kort. Modsætningen mellem de to klasser er tydelig, og idet arbejderne fremstilles med sympati skabes en kritisk diskurs overfor klassesamfundet.

10 Før-efter Her opstilles modsætningen mellem at være reaktionær overfor at være moderne og forandringsparat. Begge positioner kan italesættes positivt eller negativt. Et eksempel på før-efter-antagonismen finder vi i italesættelsen af skolen. Engang gik man i den sorte skole, som var præget af hård disciplin, udenadslære og korporlig afstraffelse. Med reformpædagogikken og den moderne skoles indtog betragtes den gammeldags sorte skole som et før, vi tager afstand fra, i modsætning til skolen nu (efter). I dette eksempel er der en klar favorisering af efter. Det samme er tilfældet i Sundhedsstyrelsens antirygekampagne, hvor rygning italesættes som skadeligt. I kampagnen understreges det, at tiderne skifter, og at vi i dag er blevet klogere. Men vi kan også finde eksempler på før-efter-antagonismer, som italesætter fortiden som positiv frem for nutiden - i nogle tilfælde var alting bedre i gamle dage. Et mere komplekst billede finder vi for eksempel i italesættelsen af forskellige familieformer. I det senmoderne samfund er den traditionelle kernefamilie udfordret af alternative familieformer og måske også af et attraktivt singleliv. I dette tilfælde kan man finde eksempler på en favorisering af både det traditionelle før og det moderne efter alt efter afsender. Højre-venstre Det fjerde antagonismepar er som før skrevet ikke en grundlæggende, før-sproglig og almenmenneskelig orientering i tid og rum, men snarere en politisk konstruktion med rødder i nyere historie. Antagonismens to poler har dog ændret sig med tiden. Frem til socialdemokratiets konsolidering i dansk politik var aksen mellem det konservative højre og venstrebønderne. De sidste godt 100 år har vi dog forstået højre-venstreantagonismen som værende imellem en socialistisk, rød fløj over for den borgerlige, blå fløj, som rummer både liberalismen og konservatismen. I dag taler man dog om, at der er en opblødning i blokpolitikken, og at der nogle gange ikke er stor forskel på rød og blå politik. Som eksempel på højre-ventre-antagonismen stod der på en af socialdemokratiets kampagneplakater i 2007 Skattelettelser eller velfærd. Der blev altså opstillet en antagonisme mellem at være rød og vælge velfærd frem for at være blå og vælge skattelettelser (og underforstået fravælge velfærden). Når man hører statsministerens nytårstale, vil man typisk også her kunne se antagonismen mellem højre og venstre.

11 Begrebsoversigt: Begreberne er taget fra Ernesto Laclau og Chantal Mouffes diskursteori Nodalpunkt Tekstens nøglebegreb og omdrejningspunkt, der etableres en diskurs omkring. Ækvivalenskæde En kæde af ord, som italesætter nodalpunktet på en bestemt måde. Kaldes også en semantisk kæde eller et semantisk skema. Flydende betegner Indholdstomme plusord, som får deres betydning gennem diskursen, og som flere diskurser kan kæmpe om at indholdsudfylde. Konnotationer Medbetydninger. Antagonistiske diskurser Kæmpende diskurser, der repræsenterer modsatrettede holdninger. Hegemonisk diskurs Den herskende diskurs. Dialektisk forhold Gensidig påvirkning. Faircloughs tredimensionelle model Tekstens egen dimension: Teksten, der skal analyseres. Den diskursive praksis: Teksten set i forhold til tekstproduktion og modtagelse. Den sociale praksis: Teksten sættes i relation til det omgivende samfund. Antagonismepar Modsætningspar inden for et diskursivt felt. Oppe-nede: Modsætning mellem oppe og nede i samfundshierarkiet. Begge positioner kan italesættes positivt. Ude-inde: En modsætning mellem at være inkluderet og ekskluderet. Før-efter: Tidslig modsætning, hvor begge poler kan italesættes som positive eller negative. Højre-venstre: Politisk og historisk modsætning mellem liberalisme og socialisme.

12 Diskursanalyse af sagprosa Sagprosa dækker over en lang række faktuelle tekster, og som vi har set, er diskursanalyse egnet til tekster, der - bevidst eller ubevidst - er argumenterende og udtrykker en holdning til et emne. Det kan eksempelvis være tekster inden for opinionsgenren, taler eller reklamer, der italesætter forskellige emner som krop, nationalitet eller sundhed på en bestemt måde. Det er i øvrigt inden for denne genre, at diskursanalyse traditionelt er blevet brugt. Her ses et eksempel på, hvordan diskursanalyse af sagprosa kan kvalificeres ved at bruge andre danskfaglige begreber: Eksempel på diskursanalyse af sagprosa ID c32 6 I Sundhedsstyrelsens rygekampagne Et godt liv uden røg (2013) italesættes nodalpunktet rygning med en ækvivalenskæde af ord som: skader, nedbryde, syge, utilpasse, farligt, hvilket skaber en negativ diskurs omkring rygning. I deres argumentation anvendes patosladede skræmmeargumenter som: "Når du ryger skader du både dig selv og din familie" eller udtalelsen fra læge Martin Døssing: Rygerne lever i gennemsnit 10 år kortere (...) I det sidste eksempel kobles skræmmeargumentet med et ekspertargument, hvilket fungerer som rygdækning for Sundhedsstyrelsens budskab. Sundhedsstyrelsen benytter sig desuden af pronominet "du", der skaber en direkte henvendelse til den enkelte modtager og giver budskabet mere gennemslagskraft. Sundhedsstyrelsen har en høj etos, og deres gendrivelse af den antagonistiske diskurs om rygning når ud til en bred befolkningsgruppe og kan ændre befolkningens rygeadfærd og således påvirke den sociale praksis.

13 Opgave diskursanalyse af sagprosa: Bushs tale d.11. september Læs talen. 2. Foretag en diskursanalyse og suppler med din viden om sproglige virkemidler og argumentation. 3. Anvend både Laclau og Mouffes begreber samt undersøg talen ud fra Faircloughs tredimensionelle model. Bushs tale efter terrorangrebet d. 11. september 2001 Daværende præsident i USA Georg W. Bush holdt denne tale umiddelbart efter terrorangrebet på USA d. 11. september Den islamistiske organisation al-qaeda påtog sig ansvaret for angrebet. Præsidentens tale til nationen Præsidenten: God eftermiddag. På min ordre har det amerikanske militær indledt angreb på al-qaedas træningslejre og Talebanregimets militære anlæg i Afghanistan. Formålet med disse meget præcise manøvrer er at forhindre, at Afghanistan bliver brugt som aktiv base for terrorister samt at angribe Talebanregimets militær. Vores trofaste venner, Storbritannien, kæmper ved vores side i denne operation. Andre af vores nærmeste venner, heriblandt Canada, Australien, Tyskland og Frankrig har forpligtiget sig på at hjælpe, når indsatsen for alvor kommer i gang. Mere end 40 lande i Mellemøsten, Afrika, Europa og Asien har givet os lov til at bruge deres luftrum og landjord. Yderligere mange deler deres efterretningsoplysninger med os. Vi har hele den samlede verden bag os. For over to uger siden fremsatte jeg en række klare og entydige krav til Talebanlederne: Luk terroristernes træningslejre, udlevér al Qaeda-netværkets ledere, løslad alle udlændinge, herunder amerikanske statsborgere, som uretmæssigt tilbageholdes i jeres land. Ingen af disse krav blev opfyldt. Og nu må Taleban betale prisen. Ved at ødelægge træningslejre og afbryde kommunikationen vil vi gøre det sværere for terroristnetværket at oplære nye rekrutter og koordinere deres ondsindede planer. I begyndelsen vil terroristerne sandsynligvis forskanse sig yderligere og grave sig dybere ind i deres huler og andre forskansede skjulesteder. Vores militære indsats har også til hensigt at rydde vejen for vedvarende, omfattende og ubarmhjertige operationer, der skal drive dem ud, så de kan blive stillet til ansvar for deres forbrydelser. Samtidig vil Afghanistans undertrykte folk mærke USA s og vores allieredes gavmildhed. Når vi slår til mod militære mål, vil vi også kaste mad, medicin og forsyninger ud til de sultende og nødlidende mænd, kvinder og børn i Afghanistan. USA er det afghanske folks ven, og vi er også venner med næsten en milliard mennesker over hele verden, som praktiserer den islamiske tro. USA er fjende af dem, der hjælper terrorister, og de barbariske forbrydere, der krænker en stor religion ved at begå mord i dens navn. Denne militære aktion er en del af vores felttog mod terrorisme, en ny front i en krig, der allerede er i gang gennem diplomati, efterretningsarbejde, indefrysning af finansielle midler og arrestationer af kendte terrorister, udført af lovens håndhævere i 38 lande. På grund af vores fjendes karakter og rækkevidde må vi sejre i denne konflikt ved tålmodigt at samle på sejre og ved at imødegå en række udfordringer med stålsat vilje og beslutsomhed. I dag fokuserer vi på Afghanistan, men kampen er mere omfattende end som så. Enhver nation må træffe et valg. I denne konflikt kan man ikke være neutral. En hvilken som helst nation, der støtter de lovløse og

14 dem, som myrder uskyldige mennesker, bliver selv lovløse og mordere. Og en sådan ensom kurs må de følge på eget ansvar. Jeg taler i dag til jer fra Det Hvide Hus, et sted, hvor amerikanske præsidenter har arbejdet for freden. Vi er en fredelig nation. Men som vi på pludselig og tragisk vis har lært, kan der ikke være nogen fred i en verden med pludselig terror. Stillet over for tidens nye trussel kan man kun opnå freden ved at forfølge dem, som truer den. Vi har ikke bedt om denne opgave, men vi vil udføre den. Denne militære indsats har fået navnet Enduring Freedom (Varig Fred). Vi vil ikke blot forsvare vores dyrebare friheder, men også alle andre mennesker rundt omkring i verden og deres frihed, så deres børn kan vokse op i en verden uden frygt. Jeg kender mange amerikanere, der føler frygten i dag. Og vores regering tager de nødvendige sikkerhedsforanstaltninger. Alle ordenshåndhævere og efterretningstjenester arbejder for fuld kraft rundt omkring i Amerika, over hele verden, og de gør det hele døgnet rundt. Efter ordre fra mig har mange guvernører mobiliseret hjemmeværnet i bestræbelserne på at styrke sikkerheden i lufthavnene. Vi har indkaldt reserver for at styrke vort militær og øge beskyttelsen af vores hjemland. I de kommende måneder vil tålmodigheden være en af vores styrker tålmodigheden med den megen venten, som er konsekvensen af øget sikkerhed tålmodighed og forståelse for, at det vil tage tid at nå vores mål, og tålmodighed med alle de ofre, vi måtte bringe. I dag bringes disse ofre af medlemmer af vores væbnede styrker, som nu forsvarer os så langt hjemmefra, og af deres stolte og bekymrede familier. Nationens øverstbefalende sender Amerikas sønner og døtre i krig i et fremmed land med største deltagelse og megen bøn. Vi beder de, der bærer vores uniform, om meget. Vi beder dem om at forlade dem, de elsker, rejse langt væk, risikere lemlæstelse og endda at være forberedte på at bringe det allerstørste offer deres liv. De er dedikerede, de er ærefulde, de repræsenterer det bedste ved vores land. Og vi er taknemmelige. Til alle mænd og kvinder i vores militær - hver sømand, hver soldat, hver pilot, hver kystvagt, hver marinesoldat - siger jeg dette: Din mission er erklæret, din målsætning er klar, dit mål er retfærdigt. Du har min fulde tillid, og du vil have alle de redskaber til rådighed, som du får brug for, når du skal gøre din pligt. Jeg modtog for nylig et rørende brev, der siger meget om Amerika som nation i disse svære tider et brev fra en pige i 4. klasse, hvis far er i militærtjeneste. Hun skrev: Selvom jeg ikke ønsker, at min far skal i kamp, vil jeg godt give ham til dig. Dette er en værdifuld gave, den største gave, hun kunne give. Denne unge pige ved, hvad Amerika handler om. Siden 11. september har en hel generation af unge amerikanere opnået ny forståelse af frihedens værdi, og hvad den koster i form af pligt og ofre. Mange slutter sig nu til kampen. Vi vil ikke vakle, vi vil ikke trættes, vi vil ikke tøve, og vi vil ikke fejle. Fred og frihed vil sejre. Tak. Og må Gud fortsat velsigne Amerika. George W. Bush: Tale til nationen, 7. oktober Kilde: The White House. Oversat af Systime.

DET TALTE ORD GÆLDER

DET TALTE ORD GÆLDER Forsvarsministerens indlæg ved CMS seminar: En ny realisme principper for en aktiv forsvars- og sikkerhedspolitik den 8. marts 2013 For knap to måneder siden havde vi nogle meget hektiske timer og døgn

Læs mere

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus Prædiken 1. Pinsedag 2012 Apostlenes Gerninger kap 2 og Johs. 14-15-21 Pinse jul og påske og Pinse Hvad er det der gør den Pinse til en højhelligdag? Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2015.docx 04-01-2015 side 1. Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2015.docx 04-01-2015 side 1. Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12. 04-01-2015 side 1 Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12. Menneskehedens åndehul. Det sted hvor Jesus blev født var et hul i jorden. Et sted uden for den lille by Betlehem, i en

Læs mere

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige 1 Prædiken i Engesvang 5. s. e. påske 402 Den signede dag 674 v. 1-3 Sov sødt barnlille 674 v. 4-7 Sov sødt barnlille 292 Kærligheds og sandheds Ånd 325 Jeg ved et lille Himmerig Nadververs 294 v. 3 Af

Læs mere

Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015

Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015 Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. Hvor er det dejligt at være tilbage på Bornholm. Det er godt at mærke Folkemødets

Læs mere

24. APRIL. Endelige resultater RESULTATER MUSLIMER I DANMARK

24. APRIL. Endelige resultater RESULTATER MUSLIMER I DANMARK DR 24. APRIL Endelige resultater RESULTATER MUSLIMER I DANMARK 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Kort om Capacent Research 3 2. Baggrund 4 Frekvenstabeller med holdningsvariable 5 3. Krydstabuleringer med gren

Læs mere

Statsminister Lars Løkke Rasmussens nytårstale den 1. januar 2011

Statsminister Lars Løkke Rasmussens nytårstale den 1. januar 2011 Statsminister Lars Løkke Rasmussens nytårstale den 1. januar 2011 Det talte ord gælder Godaften. Jeg tror, at mange har det ligesom jeg: Nytåret er den tid på året, hvor vi gør status. Hvor vi tænker over

Læs mere

Velkomst og tema: Prædiken:

Velkomst og tema: Prædiken: Gudstjeneste 180115 10.30 - Brændkjærkirken 2 s.e. H3K 2. Tekster: Mos 33,18-23; Joh 2,1-11 (afslutning af prædiken: Rom 12,9-12a) Prædiken af sognepræst Ole Pihl Salmer: DDS 4 Giv mig Gud en salmetunge

Læs mere

UKLASSIFICERET. Danske islamistiske miljøer med betydning for terrortruslen mod Danmark

UKLASSIFICERET. Danske islamistiske miljøer med betydning for terrortruslen mod Danmark 28. maj 2014 Danske islamistiske miljøer med betydning for terrortruslen mod Danmark Sammenfatning Der findes islamistiske miljøer i Danmark, hvorfra der udbredes en militant islamistisk ideologi. Miljøerne

Læs mere

2/ Skriv om en kort episode i en papirbæreposes liv. Valg af fortællersynsvinkel er frit, men der skal indgå direkte tale.

2/ Skriv om en kort episode i en papirbæreposes liv. Valg af fortællersynsvinkel er frit, men der skal indgå direkte tale. TVM OPTAGELSESPRØVER 2011 Opgave 1: Skriv to historier Løs de følgende opgaver. 1/ Beskriv en konkret detalje fra dagen i dag på en måde, så læseren forstår, hvorfor du trækker lige præcis den frem. Giv

Læs mere

DISKUSSIONSSPØRGSMÅL

DISKUSSIONSSPØRGSMÅL DISKUSSIONSSPØRGSMÅL ALBERT WOODFOX, USA 1) Hvorfor sidder Albert Woodfox i fængsel? 2) Hvorfor sidder Albert Woodfox i isolationsfængsel? 3) Mener du, at det er retfærdigt at sætte Albert Woodfox i isolationsfængsel

Læs mere

Læsning. Prædikeren kap 3.

Læsning. Prædikeren kap 3. 02-01-2015 side 1 Prædiken til midnatsgudstjeneste 2014. Christianshede Læsning. Prædikeren kap 3. Alting har en tid, for alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt. En tid til at fødes, en tid

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

Gud giv os fred i verden. Amen

Gud giv os fred i verden. Amen Jeg ville ønske, at jeg har en million sko, som jeg kan passe. Det ville være så rart, hvis alle levede deres liv og ingen blev skilt. Gud, du almægtige Giv mig et kreditkort med uendelige penge på. Gud

Læs mere

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. 1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me).

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Dansk Ateistisk Selskab Hvad er ateisme? Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Meget mere er der sådan set ikke i det. Der er ingen dogmatisk lære eller mystiske ritualer og netop

Læs mere

KORT OM SOCIAL KAPITAL

KORT OM SOCIAL KAPITAL KORT OM SOCIAL KAPITAL Det er ikke kun den enkelte medarbejder, der skaber værdi på Velfærdsområdets arbejdspladser. Det er i lige så høj grad samspillet mellem medarbejdere og ledere. Via samarbejde kan

Læs mere

Dansk Eksamen Synopse Harrie Emily Rice 10. I Tre Falke Skolen DANMARK I KRIG DE FALDNE - KRIGEN I AFGHANISTAN

Dansk Eksamen Synopse Harrie Emily Rice 10. I Tre Falke Skolen DANMARK I KRIG DE FALDNE - KRIGEN I AFGHANISTAN Dansk Eksamen Synopse Harrie Emily Rice 10. I Tre Falke Skolen DANMARK I KRIG DE FALDNE - KRIGEN I AFGHANISTAN HARRIE EMILY RICE TRE FALKE SKOLEN 10.I FS10 Synopseprøve 17 juni 2009 Fordybelsesområde:

Læs mere

Frugtfaste. Fadervor. Jabes bøn

Frugtfaste. Fadervor. Jabes bøn Frugtfaste Faste er en vej til at rense ud i dit liv og åbne din ånd. Her finder du en frugtfaste, som varer 10 dage. Selve programmet, kræver ikke meget af dig, kun at du er frisk på at spise frugt morgen,

Læs mere

KONSTRUKTIV KONFLIKTKULTUR

KONSTRUKTIV KONFLIKTKULTUR KristianKreiner 24.april2010 KONSTRUKTIVKONFLIKTKULTUR Hvordanmanfårnogetkonstruktivtudafsinekonflikter. Center for ledelse i byggeriet (CLiBYG) har fulgt et Realdaniafinansieret interventionsprojekt,

Læs mere

tale 8. aug. 2015 / Rådhuspladsen Af Annette Mørk Vi drukner i sorg!

tale 8. aug. 2015 / Rådhuspladsen Af Annette Mørk Vi drukner i sorg! tale 8. aug. 2015 / Rådhuspladsen Af Annette Mørk Vi drukner i sorg! I går døde tre kurdiske unge mænd - teenagere! Den ene af dem hed Kamuran Bilin. Dræbt af det tyrkiske politi, som med militære kampvogne

Læs mere

Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk

Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk 1 Krig historiens skraldespand? Antal krige mellem stater siden 1945 Stadig færre mennesker dør som

Læs mere

OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00

OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00 OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00 Del: Danmark får brug for at hente 150.000 flere udlændinge ind på arbejdsmarkedet

Læs mere

Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark

Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark FU Den Kolde Krig 30 03 2006 Frederiksberg Seminarium 1 1 Hovedpunkter Gennemgang af de forskellige opfattelser og prioriteringer dengang Man skal forstå,

Læs mere

Forsvarsministerens tale på Harvard University, Belfers Center, den 3. november 2010

Forsvarsministerens tale på Harvard University, Belfers Center, den 3. november 2010 Forsvarsministerens tale på Harvard University, Belfers Center, den 3. november 2010 Talen følger efter et kort oplæg fra USA's tidligere ambassadør til NATO Professor Nicolas Burns og er en del af universitetets

Læs mere

INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK

INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK December 2014 Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti Religiøs radikalisering og ekstremisme er en alvorlig trussel

Læs mere

Den Indre mand og kvinde

Den Indre mand og kvinde Den Indre mand og kvinde To selvstændige poler inde i os Forskellige behov De har deres eget liv og ønsker De ser ofte ikke hinanden Anerkender ofte ikke hinanden Den største kraft i det psykiske univers,

Læs mere

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004 Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet Søndag 1 O skabelsens morgen, det helt nye liv nu vælder med kraft i os ind. Det styrker og nærer, beriger vor tro og virker helt ind i vort sind. 2

Læs mere

Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark.

Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark. Vurdering af terrortruslen mod Danmark 8. januar 2013 Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark. Det globale trusselsbillede er dynamisk, fragmenteret og komplekst.

Læs mere

NATO UNCLASSIFIED. Tale. Af NATO s generalsekretær Anders Fogh Rasmussen Københavns Universitet, tirsdag den 31. august, 2010

NATO UNCLASSIFIED. Tale. Af NATO s generalsekretær Anders Fogh Rasmussen Københavns Universitet, tirsdag den 31. august, 2010 1 Tale Af NATO s generalsekretær Anders Fogh Rasmussen Københavns Universitet, tirsdag den 31. august, 2010 Klausuleret til 31. august kl. 17 Kære studerende, Mine damer og herrer Tak for invitationen

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

BANDHOLM BØRNEHUS 2011

BANDHOLM BØRNEHUS 2011 PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 3. TEMA: Sproglige kompetencer. BANDHOLM BØRNEHUS 2011 Der er mange sprog som eksempelvis nonverbalt sprog, talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. Igennem

Læs mere

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13.

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. 1 Konfirmation 2015. Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. For mange år siden var der nogle unge fra en kirkelig forening, der havde lavet en plakat med teksten Jesus er

Læs mere

Det eksistentielle perspektiv

Det eksistentielle perspektiv Det eksistentielle perspektiv 'Det eksistentielle' handler om at være til. Det kan lyde banalt: enten er man vel til eller også er man ikke? Men vi er ikke bare, vi har det altid på bestemte måder. Dels

Læs mere

Målet med projektet er tredelt:

Målet med projektet er tredelt: Forord Denne antologi er et led i et større»giv dig rig«-projekt, som har været to år undervejs, og som søsættes i 2010. Forhåbentlig sætter projektet og dets elementer sig længerevarende spor. Jesus udfordrer

Læs mere

Forløbet inddrager elementer fra det sproglige og det mediemæssige stofområde.

Forløbet inddrager elementer fra det sproglige og det mediemæssige stofområde. FORLAG Diskursanalyse DISKURSANALYSE AF AVISARTIKLER Af Claus Nielsen og Inger Marie Keld Introduktion En af avisernes fremmeste opgaver er at informere læsere (og dermed borgere) om nyheder og om hvad

Læs mere

Nogle af os er kede af det, fordi vi savner nogen, eller måske en bestemt, at være sammen med. Nogle af os går og småskændes, fordi det skulle

Nogle af os er kede af det, fordi vi savner nogen, eller måske en bestemt, at være sammen med. Nogle af os går og småskændes, fordi det skulle Juleaften, domkirken 16.30 : 94 Det kimer nu, 119 Julen har bragt, 104 Et barn er født, 120 Dejlig er jorden. 1.salme, Salutation og kollekt med korsvar, Koret: "Højlovet være han som kommer i Herrens

Læs mere

appendix Hvad er der i kassen?

appendix Hvad er der i kassen? appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan

Læs mere

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er Arbejdsspørgsmål til undervisningsbrug Kapitel 1: Terror og film en introduktion 1. Hvori består forholdet mellem den 10., 11. og 12. september? 2. Opstil argumenter for og imod at lave en universel terrorismedefinition.

Læs mere

S K O L E N Y T. Det er bedre at tænde et stearinlys end at bande over mørket. Kinesisk ordsprog

S K O L E N Y T. Det er bedre at tænde et stearinlys end at bande over mørket. Kinesisk ordsprog S K O L E N Y T Det er bedre at tænde et stearinlys end at bande over mørket Kinesisk ordsprog Vildbjerg Skole Januar 2012 Januar 2012 1. 2. 3. 17. Skolebestyrelsesmøde 18. Pædagogisk råds møde 19. 4.

Læs mere

NÅDENS URIMELIGHED. Prædiken af Morten Munch Søndag Septuagesima / 1. feb. 2015 Tekst: Matt 20,1-16

NÅDENS URIMELIGHED. Prædiken af Morten Munch Søndag Septuagesima / 1. feb. 2015 Tekst: Matt 20,1-16 Matt 20,1-16, s.1 Prædiken af Morten Munch Søndag Septuagesima / 1. feb. 2015 Tekst: Matt 20,1-16 NÅDENS URIMELIGHED Først og sidst Vi hører om en vingård, hvor nogle medarbejdere er i gang fra den tidlige

Læs mere

Skal man tage imod tyggegummi fra en fremmed?

Skal man tage imod tyggegummi fra en fremmed? Skal man tage imod tyggegummi fra en fremmed? Jeg er pæredansk. Jeg snakker altid pænt til og om andre. Jeg smiler og siger i lige måde, når nogle ønsker mig en god dag, uanset hvilken etnisk baggrund

Læs mere

Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976)

Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976) Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976) Roman: kom 1943 Sat musik til (Anne Linnet) + filmatisering af romanen 1986 Strofer: 7 a 4 vers ialt 28 vers/verslinjer Krydsrim: Jeg er din barndoms

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

Den lille dreng og den kloge minister.

Den lille dreng og den kloge minister. Den lille dreng og den kloge minister. Der var engang en minister som var så klog at han kunne undvære hovedet. Han beholdt det dog alligevel, men det havde gjort ingen forskel om han havde mistet det,

Læs mere

Egon Clausen ILDSJÆLE. Et forsvar for de frivillige hjælpere & en kritik af Statens greb om folkeligheden. Gyldendal

Egon Clausen ILDSJÆLE. Et forsvar for de frivillige hjælpere & en kritik af Statens greb om folkeligheden. Gyldendal Egon Clausen ILDSJÆLE Et forsvar for de frivillige hjælpere & en kritik af Statens greb om folkeligheden Gyldendal INDHOLD 1. DE FRIVILLIGE Man siger, at velfærdsstaten gør folk passive og at solidariteten

Læs mere

Helligtrekongers søndag d.2.1.11. Matt.2,1-12.

Helligtrekongers søndag d.2.1.11. Matt.2,1-12. Helligtrekongers søndag d.2.1.11. Matt.2,1-12. 1 Man fortæller, at det eneste bygningsværk på, der kan ses fra månen er den kinesiske mur, der som en bugtet sytråd slynger sig rundt på jordens klode. En

Læs mere

Noter til Powerpoint-præsentation om konflikthåndtering og konflikter på nettet

Noter til Powerpoint-præsentation om konflikthåndtering og konflikter på nettet Noter til Powerpoint-præsentation om konflikthåndtering og konflikter på nettet Slide 1: forside Slide 2: Introduktion Vi vil gerne klæde jer forældre bedre på til at hjælpe jeres børn, når de havner i

Læs mere

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion HEJ I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion M Hvem er vi og hvad er vores erfaring? Majken Mac Christiane Spangsberg Spørgsmål KRITISK? METODE? REFLEKSION? M KRITISK METODISK REFLEKSION

Læs mere

Gid han var død af noget andet

Gid han var død af noget andet Gid han var død af noget andet Gid han var død af noget andet. Sådan havde jeg det. Som om jeg ikke havde ret til at sørge og græde, fordi min stedfar havde drukket sig selv ihjel, og ikke var død af en

Læs mere

Studie. Den nye jord

Studie. Den nye jord Studie 16 Den nye jord 88 Åbningshistorie Jens er en af mine venner. Jeg holder meget af ham, men han er tja nærig. Jeg bryder mig ikke om at sige det på den måde, men siden hans kone Jane sagde det rent

Læs mere

Vurdering af Terrortruslen mod Danmark. Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark.

Vurdering af Terrortruslen mod Danmark. Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark. Vurdering af Terrortruslen mod Danmark Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark. 31. januar 2012 Særligt genoptrykningen af tegningerne af profeten Muhammed i

Læs mere

Palæstina Fredsvagterne Randa og Lasse har begge været i Palæstina som fredsvagter.

Palæstina Fredsvagterne Randa og Lasse har begge været i Palæstina som fredsvagter. Palæstina Fredsvagterne Randa og Lasse har begge været i Palæstina som fredsvagter. Arbejdet som fredsvagt er meget afhængig af, hvor man er og hvad situationen er. Man kan bl.a. hjælpe med at dele mad

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

Studie. Døden & opstandelsen

Studie. Døden & opstandelsen Studie 13 Døden & opstandelsen 73 Åbningshistorie Et gammelt mundheld om faldskærmsudspring siger, at det er ikke faldet, der slår dig ihjel, det er jorden. Døden er noget, de færreste mennesker glæder

Læs mere

Så blev det aften og det blev morgen, den sjette dag.

Så blev det aften og det blev morgen, den sjette dag. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 16/3-14 Kirkedag: 3.s.i fasten/b Tekst: Mk 9,14-29 Salmer: SK: 28 * 388 * 182 * 660 * 192,9 * 670,1+4 LL: 28 * 182 * 660 * 192,9 * 670,1+4 Så blev det

Læs mere

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. ... vi er hinandens verden og hinandens skæbne. K.E. Løgstrup HuskMitNavn 2010 Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup! Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. Tag dit barn i hånden

Læs mere

Baggrund for dette indlæg

Baggrund for dette indlæg Baggrund for dette indlæg For nogle år siden skrev jeg op til et valg nogle læserbreve; mest om de ideologiske forskelle mellem Socialdemokraterne og Venstre. Jeg skrev en hel serie af læserbreve om dette

Læs mere

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch I dag er det med at holde tungen lige i munden og ørene stive. Teksten er en typisk Johannestekst, snørklet og svært forståeligt. I hvert fald sådan

Læs mere

Arbejderen har mødt Ignacio Ramonet ved et foredrag i Malmö om kultur og medier.

Arbejderen har mødt Ignacio Ramonet ved et foredrag i Malmö om kultur og medier. Arbejderen, udsender temaudgave for sandheden om de fem Sammen med hundredevis af aktivister og internationale personligheder har Ignacio Ramonet manden bag ATTAC og Verdens Sociale Forum netop deltaget

Læs mere

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København.

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Stine Munch. Kristus - opstanden og evig nær - Vi takker dig for denne morgens nye håb, der rækker ned i grave og ind i mørke sind. Vi beder dig: Læg

Læs mere

For år tilbage var der et indslag i cirkusrevyen. Det var på nogenlunde samme

For år tilbage var der et indslag i cirkusrevyen. Det var på nogenlunde samme Prædiken til midfaste søndag 2014, Johs. 6,24-37. For år tilbage var der et indslag i cirkusrevyen. Det var på nogenlunde samme tidspunkt som hele historien med færøske bank skandalen. I det lille nummer

Læs mere

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn 1 De tre prinsesser i bjerget det blå Der var engang en konge og en dronning, som ikke kunne få børn. De havde alt, hvad de ellers ønskede sig, men

Læs mere

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 1 Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 Åbningshilsen Denne søndag, Julesøndag, søndag i julen, årets sidste søndagsgudstjeneste konfirmerer

Læs mere

Forelsket i den forkerte.

Forelsket i den forkerte. Forelsket i den forkerte. Guds gode gave Enhver der har prøvet at være forelsket véd, at det er en følelse og en stemning ud over det almindelige. Triste og grå dage bliver pludselig til dage med solskin.

Læs mere

DODO & THE DODOS UPGRADE

DODO & THE DODOS UPGRADE DODO & THE DODOS UPGRADE Dodo Gad: Vokal, kor Jens Rud: Vokal, kor, percussion Steen Christiansen; Keyboard, bas, kor Lars Thorup: Trommer, percussion Anders Valbro: Guitar DODO & THE DODOS UPGRADE Produceret

Læs mere

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Søndag den 19/5-2013 kl. 11.00 Pinsedag Tema: Helligåndens komme HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Præludium Evt. korsats (Carsten) Indgangsbøn (evt.) Velkomst 1. salme DDS 290 I al sin glans nu stråler solen

Læs mere

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten Historiefaget.dk: De allierede De allierede De lande, som bekæmpede Tyskland og Japan under 2. verdenskrig, kaldes de allierede. De allierede i 1939 De allierede gik sammen, fordi Tyskland i september

Læs mere

Vurdering af terrortruslen mod Danmark

Vurdering af terrortruslen mod Danmark 18. marts 2015 Vurdering af terrortruslen mod Danmark Sammenfatning Terrorangrebene i København den 14. og 15. februar 2015 bekræfter, at terrortruslen mod Danmark er alvorlig. Der findes personer, som

Læs mere

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere

Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme

Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme Hvad er en ideologi? Det er et sammenhængende system af tanker og idéer som angiver hvordan samfundet bør være indrettet. Evt.

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

Argumentationsanalyse af avisledere

Argumentationsanalyse af avisledere FORLAG Argumentationsanalyse af avisledere Af Claus Nielsen og Inger Marie Keld, VUC & hf Nordjylland Introduktion Argumentationsanalyse er en fast del af det sproglige område både på hf og stx. I argumentationsanalysen

Læs mere

Konflikthandtering og fa Ellesskab O M

Konflikthandtering og fa Ellesskab O M Konflikthandtering og fa Ellesskab o D A O M K E T R I Indhold Materialet består af to bevægelsesøvelser om konflikthåndtering. Den første er en armlægningsøvelse, der illustrerer for eleverne to markant

Læs mere

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7)

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Konfirmandord Fra det Gamle Testamente Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Vær modig og stærk! Nær ikke rædsel, og lad dig ikke skræmme, for Herren din

Læs mere

TRO VIRKER ALTID. Kim Torp, søndag d. 25. januar 2015

TRO VIRKER ALTID. Kim Torp, søndag d. 25. januar 2015 1 TRO VIRKER ALTID Kim Torp, søndag d. 25. januar 2015 TROENS 2 BASISELEMENTER 1. Gud er til 2. Gud lønner dem der søger Ham Hebræerbrevet 11:6 Men uden tro er det umuligt at behage ham; for den, som kommer

Læs mere

Prædiken til konfirmation den 10. maj 2015. Over alt. Ned til os. Dig og mig! Salmer: 754 408 (motet) 260 // 192 Yoy raise me up(motet) 369 11

Prædiken til konfirmation den 10. maj 2015. Over alt. Ned til os. Dig og mig! Salmer: 754 408 (motet) 260 // 192 Yoy raise me up(motet) 369 11 Prædiken til konfirmation den 10. maj 2015 Over alt. Ned til os. Dig og mig! Salmer: 754 408 (motet) 260 // 192 Yoy raise me up(motet) 369 11 Kære konfirmander. Så er vi omsider nået frem til den store

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10 1 7. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 19. juli 2015 kl. 10.00. Salmer: 30/434/436/302//3/439/722/471 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen. Vel mødt i kirke denne

Læs mere

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter:

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Ia. Indledning: Velkomst! Indgangsbøn: Almægtige Gud, Himmelske Far, du, som har

Læs mere

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning.

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning. Historiefaget.dk: Osmannerriget Osmannerriget Det Osmanniske Rige eksisterede i over 600 år. Det var engang frygtet i Europa, men fra 1600-tallet gik det tilbage. Efter 1. verdenskrig opstod republikken

Læs mere

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde Fremtidsseminar 2013 Definition af frivilligt arbejde Et stykke arbejde, der er kendetegnet ved: - Ikke lønnet, dog med mulighed for kompensation - Er frivilligt, dvs. at det udføres uden fysisk, retsligt

Læs mere

Har du en strategi for dit liv?

Har du en strategi for dit liv? Har du en strategi for dit liv? Det vigtigste i livet For nogle år siden arbejdede jeg med en topleder, der på det tidspunkt var tæt på de 60 år. Lars havde haft succes. Han havde skabt vækst i den virksomhed,

Læs mere

Refleksionskema Den dybere mening

Refleksionskema Den dybere mening Refleksionskema Den dybere mening - den forskel du vil være, i verden Der ligger en dybere uselvisk mening bag beslutninger og valg vi træffer, som alle er dybt manifesteret i den måde vi ser verden på,

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 6. september 2015 Kirkedag: 14.s.e.Trin/A Tekst: Luk 17,11-19 Salmer: SK: 3 * 330 * 508 * 582 * 468,4 * 12 LL: 3 * 508 * 582 * 468,4 * 12 I Benny Andersens

Læs mere

Danske vælgere 1971 2007

Danske vælgere 1971 2007 Danske vælgere 1971 7 En oversigt over udviklingen i vælgernes holdninger mv. Rune Stubager, Jakob Holm og Maja Smidstrup Det danske valgprojekt 1. udgave, september 11 1 Forord Det danske valgprojekt

Læs mere

Energikrisen dengang og nu

Energikrisen dengang og nu Energikrisen dengang og nu Sammenlign olienkrisen i 1973 med årsagerne til stigningen på olie i 2011. Baggrund I 1973 førte en krise mellem Israel på den ene side og Egypten og Syrien på den anden side

Læs mere

B Ø R N E K O N V E N T I O N E N

B Ø R N E K O N V E N T I O N E N B Ø R N E K O N V E N T I O N E N FNs Konvention om Barnets Rettigheder Børn og unge i hele verden har ret til at overleve, blive beskyttet og udvikle sig. Det fastslår Børnekonventionen konventionen om

Læs mere

Eksempel på brug af Molins model. Historisk efterlønsreform er på plads

Eksempel på brug af Molins model. Historisk efterlønsreform er på plads Eksempel på brug af Molins model Forårets 2011 blev et af de mest hektiske og dramatiske i dansk politik i adskillige år. Regeringens havde indkaldt til vigtige forhandlinger om den kriseramte danske økonomi

Læs mere

Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD

Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD Alle mennesker beder på et eller andet tidspunkt, selv om man måske ikke bekender sig som troende. Når man oplever livskriser, så er det

Læs mere

Bilag 4. Transkriberet interview med Liselott Blixt

Bilag 4. Transkriberet interview med Liselott Blixt Bilag 4 Transkriberet interview med Liselott Blixt Af: Gruppe 7 Interviewer: Jeg vil starte med at høre om hvad dig og dansk folkeparti mener om den alkohol politik vi har idag hvor man kan købe alkohol

Læs mere

Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde

Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Den svære samtale er et begreb, der bliver brugt meget i institutioner

Læs mere

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Case til punktet kl. 13.45: Det tværfaglige arbejde øves på baggrund af en fælles case, som fremlægges af ledelsen

Læs mere

MANUSKRIPT TIL PROFIL 1 FAHILLA ANDERSEN

MANUSKRIPT TIL PROFIL 1 FAHILLA ANDERSEN MANUSKRIPT TIL PROFIL 1 FAHILLA ANDERSEN PROFIL 1 FAHILLA ANDERSEN KVINDE 26 ÅR KONVERTERET TIL ISLAM BÆRER TØRKLÆDE NYUDDANNET JURIST ANSÆTTELSESSAMTALEN (Scene 1) Introduktion til scenen: Fahilla har

Læs mere

6. Kapitel Handling. Læs fra sidste afsnit på side 90 til første afsnit side 91

6. Kapitel Handling. Læs fra sidste afsnit på side 90 til første afsnit side 91 OTTENDE TRIN: Vi lavede en liste over alle de mennesker, vi havde gjort fortræd, og blev villige til at gøre det godt igen over for dem alle. 6. Kapitel Handling Læs fra sidste afsnit på side 90 til første

Læs mere

og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om.

og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om. Prædiken Pinse på Herrens Mark 2. pinsedag. og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om. Rikke: Sådan tror jeg egentlig,

Læs mere

Da vi flyttede til USA, oplevede jeg konflikter på alle de 3 niveauer som Mette Weber nævner i blogindlægget Flytning skaber konflikter

Da vi flyttede til USA, oplevede jeg konflikter på alle de 3 niveauer som Mette Weber nævner i blogindlægget Flytning skaber konflikter Portræt af en verdensborger Elise Hahn, Californien Mette Weber Om Konflikter i udlandet Da vi flyttede til USA, oplevede jeg konflikter på alle de 3 niveauer som Mette Weber nævner i blogindlægget Flytning

Læs mere