PRO. Mena, Don Quixote & Ein Heldenleben. DR SymfoniOrkestret Dirigent: Juanjo Mena Solist: Asier Polo, cello

Transkript

1 Torsdag 14. januar kl Fredag 15. januar kl Mena, Don Quixote & Ein Heldenleben DR SymfoniOrkestret Dirigent: Juanjo Mena Solist: Asier Polo, cello PRO

2 Torsdagskoncert Mena, Don Quixote & Ein Heldenleben Introduktion Program Koncerthuset DR Koncerthuset 2008/ / Torsdag 14. jan. kl Fredag 15. jan. kl DR Koncerthuset, Koncertsalen DR SymfoniOrkestret Dirigent: Juanjo Mena Solister: Asier Polo, cello Claus Myrup, bratch Koncertmester: Christina Åstrand Koncerten sendes direkte på P2 14. jan., og genudsendes søndag 17. jan kl Richard Strauss ( ) Don Quixote, op. 35 (1897) Fantastiske variationer over et tema af ridderlig karakter Introduktion Don Quixote, der Ritter von der traurigen Gestalt Variation I. Gemächlich Variation II. Kriegerisch Variation III. Mässiges Zeitmass Variation IV. Etwas breiter Variation V. Sehr langsam Variation VI. Schnell Variation VII. Ein wenig ruhiger als vorher Variation VIII. Gemächlich Variation IX. Schnell und stürmisch Variation X. Viel breiter Finale. Sehr ruhig Bratschsolo: Claus Myrup Mød musikken: Der er koncertintroduktion kl i Koncertsalen med P2-værten Mathias Hammer, der fortæller om programmet og interviewer medvirkende fra koncerten I koncertpausen vil der være cd-salg i foyeren, hvor publikum har mulighed for at købe orkestrets seneste udgivelser Varighed: ca. 40 Pause ca Richard Strauss Ein Heldenleben, op. 40 (1898) Violinsolo: Christina Åstrand Varighed: ca. 45' Ensemble- og orkesterchef: Kim Bohr Producent: Curt Kollavik Jensen Lydproducer: Claus Due Musikteknik: Mikkel Nymand Produktionsleder: Jakob Helmer Mørck Redaktion: Ragnhild Bjørk Evensen Korrektur: Magna Blanke Design: E-types A/S Tryk: Trykportalen Cph

3 Værker DR Koncerthuset 2015/16 3 Richard Strauss' Don Quixote er et orkesterværk med handling. Det er den klassiske roman Don Quixote, som udgør hele skelettet til musikken. Richard Strauss: Don Quixote Af Jens Cornelius I Cervantes berømte roman fra 1615 er Don Quixote en ældre adelsmand, der er blevet en omtåget livsløgner af at læse for mange ridderromaner. Nu tager han på indbildt ridderfærd for at forsøge at skabe en mening med tilværelsen. Det udvikler sig til en eventyrlig fortælling om livets tragikomik. Strauss har bygget sin musik op som tema med variationer. Dvs. at der er nogle grundlæggende melodier, som dukker op mange gange mellem musikkens skiftende episoder. Hele værket forløber uden pauser og er som en spillefilm for orkester og to solister: En cello og en bratsch. Celloen er Don Quixote, og bratschen er hans væbner Sancho Panza. Værket begynder med et Der var engang, hvor vi træder indenfor hos Don Quixote. I en smuk obo-solo hører man hans drømmesyn af den smukke Dulcinea. Hun er en lokal bondepige, der i hans fantasi bliver ophøjet til noget ædelt og uopnåeligt smukt. Solostemmen som Don Quixotes væbner, Sancho Panza, bliver spillet af en bratsch. Det er et af mest krævende solopartier, en orkesterbratschist kan komme ud for. Følelser og impulser hvirvler rundt i Don Quixotes hoved. Efter signaler fra messingblæserne beslutter han sig for at tage afsted på sin hest, Rosinante. Nu præsenteres de to andre hovedtemaer: Først det stolte Don Quixote-tema, der spilles af celloen, og derefter Sancho Panzas tema, en jovial melodi, der spilles af tenortubaen med kommentarer fra bratschen. Så begynder de 10 variationer. I 1. variation kæmper Don Quixote en latterlig duel mod en vindmølle, og i 2. variation forveksler han en fåreflok med en fjendtlig hær. Strauss præsenterer fårene som spredte, brægende lyde i messingblæserne en virtuos effekt. 3. variation er en dialog, hvor Don Quixote lover Sancho Panza et kongerige som tak for hans trofasthed. I 4. variation farer de løs på en religiøs procession, som de tror er en bande tyveknægte. Don Quixotes riddermotiv støder her sammen med et tema, der lyder som gregoriansk munkesang.

4 Værker DR Koncerthuset 2015/16 4 I 5. variation drømmer Don Quixote om sin elskede Dulcinea, og i underskøn musik får man indtryk af, hvor smuk og betagende hun må være. Don Quixote bliver heftigt opildnet. I 6. variation møder han hende endelig og får nu se, at hun er temmelig ordinær. Strauss forvrænger hendes bedårende tema til en vulgær polkamelodi. Stakkels Don Quixote griber endnu engang til selvbedrag ved at overbevise sig selv om, at Dulcinea er blevet fortryllet. I 7. variation narres Don Quixote og Sancho Panza til at tro, at de kan ride gennem luften på en hest af træ. Her hører man et meget sjældent instrument i orkestret: en vindmaskine! (Hold øje med en tøndelignende genstand med håndsving). I 8. variation kæntrer makkerparret i en fortryllet båd, og i 9. variation jager Don Quixote to fredsommelige munke på flugt, fordi han tror, de er troldmænd. 10. variation bliver enden for Don Quixotes indbildte riddergerninger, da en ven i forklædning bringer ham til fornuft. Og i finalen udånder den desillusionerede, indbildte ridder. Omsider med ro i sjælen men for sent. Richard Strauss: Ein Heldenleben Hvem er helten? spurgte mange koncertgængere sig selv, da Strauss i 1899 præsenterede sit storværk Ein Heldenleben (Et helteliv). Satstitlerne røbede, at musikken handlede om en helt, om heltens modstandere og om kvinden i hans liv. Men ikke et ord om, hvem helten var. Publikum lagde to og to sammen, og Strauss blev hængt ud for at være egocentriker med storhedsvanvid. Tænk at kræve et udvidet orkester med otte horn, to harper og firedobbelt træblæserbesætning for at udstille sin egen storhed! Ein Heldenleben blev med det samme kontroversiel og er det for den sags skyld stadigvæk. Og det er da en præstation i sig selv at kunne vække debat gennem mere end 100 år. Endnu har ingen dog sat spørgsmålstegn ved, at Ein Heldenleben er et af Strauss bedste og mest idérige orkesterværker. Et højdepunkt fra den senromantiske musik. Helten i Ein Heldenleben er en idealistisk kunstner, der må kæmpe mod tåbelige kritikere og bakse med sin kones humørsvingninger. Sådan er udgangspunktet for Strauss virtuose værk i seks dele uden satspauser.

5 Værker DR Koncerthuset 2015/16 5 Først møder man helten selv, iscenesat til musik af storslået vingefang. Der er højt til loftet og en total beherskelse af virkemidlerne. Som grel modsætning følger så heltens modstandere, kritikerne, der portrætteres som vindtørre, nærige mennesker helt uden format. Det tredje afsnit hedder "heltens ledsagerske. Genialt lader Strauss en soloviolin træde frem af orkestret for at illustrere kvindens personlighed. Det er et helt lille skuespil og en yderst krævende solo-opgave for orkestrets koncertmester. Et oprørende portræt af den mest oprørende person, man kan forestille sig, skrev en tysk anmelder efter uropførelsen af "Ein Heldenleben". Strauss kom med nogle ord om musikkens beskrivelse af forholdet mellem manden og kvinden: Til at begynde med følger Helten hende, men hun stikker hele tiden af. Til sidst siger hun: Gør som du vil, jeg bliver her. Herefter kommer hun naturligvis til ham. Afsnittet slutter med en lidenskabelig og forsonende kærlighedsscene. 4. del er "heltens slagmark", hvor helten meget mod sin vilje endnu engang må tage kampen op mod sine kritikere. Trompeter fra det fjerne kalder til kamp, og de to ulige parter tørner sammen med hver deres ledemotiv som våben. Det bliver en uskøn affære, hvor helten ender som sejrherre. Men sejren tærer på kræfterne. I 5. del, "heltens fredsarbejde", vender komponisten tilbage til sit arbejdsværelse for at lukke verden ude. Musikken er sammensat som et væv af over 30 citater fra Strauss tidligere kompositioner! Jeg kunne virkelig ikke se, hvordan jeg ellers kunne beskrive følelsen af fred og ro, skrev han. Til sidst ender helten som en mand i balance. Strauss kalder afsnittet "heltens verdensflugt og fuldendelse". Nu kan kritikerne gøre, hvad de vil, for helten har fundet fred med sig selv og trukket sig tilbage fra kamppladsen for at fordybe sig i sin kunst. De vejledende satstitler blev trykt i programmet ved uropførelsen i 1899, men senere fortrød Strauss og trak dem tilbage. Han anede, at de kunne give anledning til flere misforståelser end afklaringer. For helten i Ein Heldenleben er ikke den samme som virkelighedens Strauss. Privat var han en lavmælt og vist nok meget kedelig person. Kun i musikken talte han med store bogstaver.

6 Dirigent DR Koncerthuset 2015/16 6 Dirigent Juanjo Mena Den baskisk-spanske dirigent Juanjo Mena har siden 2011 været chefdirigent for BBC's Filharmoniske Orkester i Manchester. DR SymfoniOrkestret elsker at have ham på besøg: I juni dirigerede han gallakoncerten i anledning af Carl Nielsens 150-års-fødselsdag, og i november opførte han musik af Mozart og Schubert. En koncert, som Berlingske kaldte intet mindre end et højdepunkt i dansk musikhistorie. Spansk dirigent, født 1965 i Vitoria Siden 2011 chefdirigent for BBC's Filharmoniske Orkester Juanjo Mena er uddannet i sin baskiske fødeby Vitoria og i Madrid. Blandt hans mentorer har været DR SymfoniOrkestrets afdøde, spanske chefdirigent Rafael Frühbeck de Burgos. En anden har været Sergiu Celibidache, der med Menas egne ord har gjort et uudsletteligt indtryk på hans musiksyn. Siden sin debut i 1990 erne har Juanjo Mena været efterspurgt fra flere verdenshjørner. Fra 1999 til 2008 var han chefdirigent for Bilbao Symfoniorkester, og fra 2007 til 2013 var han 1. gæstedirigent for Bergen Filharmoniske Orkester. Juanjo Mena kommer vidt omkring som gæstedirigent. Han dirigerer regelmæssigt Det franske Nationalorkester, Oslo Filharmonikerne og Dresden Filharmonikerne. Og ikke mindst har han arbejde i USA hos bl.a. New York Filharmonikerne, Chicago Symfonikerne, Boston Symfonikerne og Los Angeles Filharmonikerne. Til maj skal han for første gang dirigere Berliner Filharmonikerne. Juanjo Mena har indspillet en hel del albums, især spansk og baskisk musik, men også et af det 20. århundredes vildeste mesterværker, Turangalila-symfonien af Olivier Messiaen. Han bor stadig i Baskerlandet, hvor han er født og opvokset.

7 Solist DR Koncerthuset 2015/16 7 Solist Asier Polo Bilbao er hovedbyen i Baskerlandet, den autonome nordlige del af Spanien. Herfra kommer Asier Polo, baskisk cellist på 44 år. Han er uddannet i Spanien, Tyskland og Schweiz, og han har også fået undervisning af to russiske cellolegender, Mstislav Rostropovitj og Natalia Gutman. I aften optræder han for første gang i DR Koncerthuset. Baskisk-spansk cellist, født 1971 i Bilbao Solokarriere i hele Europa, Nord- og Sydamerika Asier Polos kalender er især fyldt af solistopgaver. Han har givet koncerter i bl.a. Carnegie Hall i New York, Musikverein i Wien og Tonhalle i Zürich. Sammen med DR SymfoniOrkestrets afdøde chefdirigent, Rafael Frühbeck de Burgos, turnerede han i Sydamerika. Sammen opførte de også Richard Strauss Don Quixote, som i aften dirigeres af Burgos arvtager, Juanjo Mena. Den anden side af Asier Polo er hans undervisning. Han er celloprofessor ved konservatoriet i San Sebastian, underviser også på universitetet i Madrid og giver med jævne mellemrum masterclasses, der er åbne for enhver man skal bare skrive til ham og spørge, hvornår man må dukke op! Asier Polo er nemlig meget optændt af at udbrede kendskabet til det smukke instrument celloen. Han har indspillet 15 albums med især spansk og baskisk musik, og han har også uropført mange nye spanske værker. I det hele taget holder han meget af moderne musik, bl.a. celloværkerne af Sonning-prismodtageren Soia Gubaidulina, som han har indspillet. Hans næste album bliver med Cellokoncert nr. 2 af den argentinske komponist Ginastera. Asier Polo spiller på en Rugieri-cello bygget i Cremona så tidligt som 1689.

8 Adresse: Ørestads Boulevard Kbh S Tlf.: drkoncerthuset@dr.dk HVAD, HVOR OG HVORDAN I DR KONCERTHUSET Restauranten: Supplér din koncertoplevelse med en hyggelig og lækker middag i DR Koncerthusets Restaurant. På dr.dk/koncerthuset kan du læse mere om restauranten og månedens menu. Det er nødvendigt at reservere bord i forvejen, og det kan gøres på adressen book1bord@dr.dk eller telefonisk på (hverdage 12-16). Garderoben er bemandet, gratis og befinder sig ved indgangen samt i foyeren. Af sikkerhedshensyn er det ikke tilladt at medbringe overtøj og store tasker i koncertsalen. Pausedrinken kan bestilles og forudbetales i baren inden koncerten så står den klar til dig i pausen. ZERVED: På koncertdagen kan du også købe din pausedrink ved hjælp af en smartphone: 1. Download gratis Zerved (via app-store eller Google Play) 2. Bestil og betal 3. Hent din drink i vores Zerved-bar Parkeringen: Vi har fået nyt parkeringssystem, der er forudbetalt. Det vil sige, at man køber en P-billet i billetautomaten til et bestemt tidsrum og placerer den synligt i forruden på bilen. Det er ikke længere muligt at forudbetale sin parkering inde i DR Koncerthuset. Rundvisninger: DR har en række rundvisningstilbud og tilpasser gerne rundvisninger efter dine behov. Besøg drkoncerthuset.dk. Udlejning/konferencer: DR Koncerthuset danner en unik og professionel ramme om ethvert arrangement. Læs mere på DR Koncerthusets hjemmeside eller kontakt os direkte på lejkoncerthuset@dr.dk. Gruppearrangementer: DR Koncerthuset kan altid skræddersy et gruppearrangement til dig, fx en middag med rundvisning og efterfølgende koncert. Du kan kontakte os på eller på adressen gruppesalg@ dr.dk og få et uforpligtende tilbud. FÅ NYHEDER OM DR KONCERTHUSET Nyhedsbrevet: Få alle nyheder om kommende koncerter, konkurrencer og specialtilbud direkte i din indbakke. Tilmeld dig på drkoncerthuset.dk. Facebook: Koncerthuset Klassisk er også på Facebook. Her kan du få krydderier til din koncertoplevelse, kommentere, stille spørgsmål og få svar med det samme. Følg os på DRs koncertvirksomhed støttes af blandt andre: A.P. Møller Fonden DRs koncertvirksomhed støttes af blandt andre: Augustinus Fonden Beckett-Fonden A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal Bikubenfonden Augustinus Fonden Carl Nielsen og Anne Marie Carl-Nielsens Legat Beckett-Fonden Det obelske Familiefond Bikubenfonden FrederiksbergFonden Carl Nielsen og Anne Marie Carl-Nielsens Legat Nordeafonden Det obelske Familiefond FrederiksbergFonden Nordea-fonden