Finanslov og finanslovsaftale 2012: Bedre kant til VKO end regeringsgrundlaget, men
|
|
- Bjørn Jensen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 En artikel fra KRITISK DEBAT Finanslov og finanslovsaftale 2012: Bedre kant til VKO end regeringsgrundlaget, men Skrevet af: Henrik Herløv Lund Offentliggjort: 16. december 2011 Det må anerkendes, at finansloven for 2012 på en række enkeltområder gennemfører en række forbedringer i forhold til VKO's finanslov og politik. Finanslovaftalen med Enhedslisten har givet yderligere forbedringer i forhold til finanslovsforslaget og hermed bidraget til en bedre opfyldelse af oppositionens "løfter" fra før valget. Finanslov og finanslovsaftale skaber hermed en bedre forskel i forhold til VKO end regeringsgrundlaget gjorde, navnlig indenfor socialpolitik, integration og klima/miljø. Det må også fremhæves som en positiv del af finansloven for 2012, at man med en kickstart forsøger at skabe flere arbejdspladser. MEN: Det samlede billede af den overordnede og langsigtede økonomiske politik, herunder velfærds- og skattepolitik, er dog fortsat, at den forrige regerings borgerlige økonomiske politik i hovedsagen videreføres. Hvilket ikke mindst betyder, at skatteforhøjelser og velfærdsløft er stærkt begrænset i forhold til "Fair Løsning", og at nulvæksten vil fortsætte i kommunerne. Og selvom kickstarten i sig selv er et plus, vil den være utilstrækkelig i forhold til en ventet forøgelse af ledigheden i 2012 med op til Hertil kommer, at planlagte udbudsøkonomiske reformer til at forøge arbejdsudbuddet risikerer at øge ledighed og statsunderskud, fordi den økonomiske udsigt står på lavvækst så langt øjet rækker. Finanslovens indhold Med Finansloven gennemføres i 2012 en række nye initiativer til i 2012 i alt 9,5 mia. kr og i 2013 op mod 14 mia. kr. De nye initiativer består navnlig i en række forslag på enkeltområder: Fattigdom: Fattigdomsydelser afskaffes (starthjælp, introduktionsydelse og kontanthjælpsloft) og loft over børnefamilie og ungeydelse afskaffes. Uddannelse: Den tidligere regerings SU besparelser og deltagerbetaling på AMUkurser fjernes, etablering af ekstra praktikpladser og skolepraktikpladser. Besparelser på elevstøtte til efterskoler annulleres. Beskæftigelse: Der gennemføres en indsats mod social dumpning og en midlertidig forlængelse af dagpengeperioden. Besparelser på beskæftigelsesindsatsen forlænges. Kontanthjælpsmodtagere får ret til ferie. Flere praktikpladser Sundhed: Flere midler fra satspuljen til psykiatri. Skattefradrag for 1 / 12
2 arbejdsgiverbetalte sundhedsforsikringer afskaffes. Sundhedsafgifter forhøjes. Forebyggelse: Den tidligere regerings besparelser på forebyggelsesfonden annulleres. Der indføres en arbejdsskadeafgift. Dagtilbud: Der ansættes flere pædagoger i daginstitutioner for børn. Integration og retspolitik: Pointsystem afskaffes. Asylkrav lempes. Asylansøgere kan bo uden for centrene. Knivlov lempes og kriminel lavalder forhøjes igen fra 14 til 15 år. U- landsbistand: Udviklingsbistanden bringes op på 0,83 % af BNP. Finansielt: Kontrollen af multinationale selskaber styrkes, og der indføres en afgift på reklametryksager. Nedsættelse af en kommission til undersøgelse af finanskrisen. Tabel: Nye initiativer på finansloven for [1] 2 / 12
3 Samlet økonomisk ramme Som fremgået indebærer finansloven, at de offentlige udgifter - udover investeringer - i 2012 skal øges med i alt omkring 9,5 mia. kr. Heri er indeholdt en række øgede udgifter til overførsler, navnlig vedrørende fattige, hvortil ydelserne forøges med i alt omkring 1 mia. kr. Ekskl. disse udgør de nye initiativer til offentligt forbrug på finansloven for 2012 op mod 8,5 mia. kr, hvilket er en forøgelse i forhold til det oprindelige finanslovsforslag med omkring 1 mia. kr. [2] Det offentlige forbrug udgjorde i finanslov 2011 i alt 517,5 mia. kr i årets priser eller 525, 2 mia. kr i 2012 priser. I forhold hertil udgør stigningen ekskl. offentlige overførsler i alt 1,6 %. Korrigeret for løn og prisstigninger synes dette at svare til en realvækst på omkring 0,6 %, hvor VK-regeringens finanslovsforslag fra august 2011 opererede med en realvækst på omkring 0,4 % og SRSF-regeringens udspil til finanslov lå omkring 0,5 % realvækst i / 12
4 Tabel: Realvækst i offentligt forbrug fra finanslov 2011 til %. I. VK - regeringens FFL 12 % II. FL12 % III. Forskel Realvækst [3] 0,4 [4] 0,6 [5] 0,2 Forskel til VKO I forhold til VK's udspil til finansloven fra august 2011 er der således ikke tale om beløbsmæssigt store ændringer i SRSF 's første finanslov, men det må anerkendes, at finansloven for 2012 på en række enkeltområder indholdsmæssigt gennemfører en række forbedringer i forhold til VKO's finanslov og politik og dermed formår at vise ideologisk kant og en positiv forskel til den tidligere regering. En række af disse forbedringer var allerede indeholdt i SRSF 's eget udspil til finanslov: Det gælder ikke mindst afskaffelse af fattigdomsydelser, fjernelse af loft over børnecheck, afskaffelse af fradrag for sundhedsforsikringer, flere ressourcer til skattevæsenets kontrol af multinationale samt ophævelse af pointsystem. Gennem finanslovsaftalen med Enhedslisten er disse forbedringer i forhold til VKO blevet gennemført, hvilket ikke ville være tilfældet, hvis Løkke var fortsat, eller hvis der skulle dannes flertal til højre side i Folketinget: 0,5 mia. kr. til bedre normering = flere pædagoger i daginstitutionerne Større grøn check til laveste indkomster som kompensation for afgiftsforhøjelser Bedre kontrol af danske virksomheder ift. overholdelse af lovgivning ved brug af udenlandsk arbejdskraft Penge til at sikre gennemsnitlig loft på 28 elever for klassekvotienter i gymnasierne Ferie til kontanthjælpsmodtagere Indførelse af afgift på reklametryksager Stop for tvangsudbud af offentlige opgaver. Efter finanslovsaftalen - måske også under indtryk af løftebrudskritikken - hermed tale om en bedre opfyldelse af oppositionens valgløfter og en klarere positiv forskel imellem SRSF-regeringen på den ene side og VKO på den anden. Og som noget vigtigt viser forhandlingsforløbet og finanslovsaftalen, at SRSF har en reel samarbejdsmulighed til venstre som alternativ til at samarbejde med Løkke og Co. Selv om SRSF således på enkeltområder har bestræbt sig på at vise ideologisk kant til den tidligere VK-regering og det tidligere VKO-flertal, så vokser træerne dog ikke ind i himlen, idet en række vigtige mærkesager for S og SF fra før valget ikke er medtaget med på dette finanslovsforslag. Det gælder fx afskaffelse af varighedsbegrænsning på sygedagpenge, tolærerordning og loft over klassekvotienter i folkeskolen, løft af behandling af kræft og hjertesygdomme på sygehuse og lavere takster på kollektivtransport. Begrænset velfærdsløft i Finansloven Også inden for den økonomiske politik er der enkeltområder, hvor SRSF med finansloven gør en 4 / 12
5 positiv forskel i forhold til VKO. Der gennemføres et - om end begrænset - velfærdsløft og til finansiering heraf forhøjelser af giftskatter og afgifter på usunde fødevarer og ophævelse af fradrag for sundhedsforsikringer. Det er også positivt at skattestoppet ophæves, og at stykafgifter fremover pristalsreguleres. På trods af lyspunkter er det imidlertid i den overordnede og samlede økonomiske politik, at SRSF regeringen - ligesom der lægges op til i regeringsgrundlaget - med finansloven for 2012 gør den mindste positive forskel i forhold til VKO. På trods af de fremhævede forbedringer på enkeltområder skal man i det samlede økonomisk-politiske billede nemlig kigge godt efter for at se forskellene fra VK-regeringens finanslovsforslag. [6] Det gælder ikke mindst i velfærdspolitikken. Regeringen har ikke selv offentliggjort beregninger for stigningen i offentligt forbrug i henhold til finansloven. Med forbehold for usikkerheder i den ovenfor anførte beregning synes der dog at være tale om en begrænset realvækst i det offentlige forbrug i FL12 i forhold til finanslovforslaget fra VKregeringen fra august Og der er et godt stykke vej fra de 8,5 mia. kr., som det offentlige forbrug løftes med i 2012 til de omkring 20 mia. kr. årligt i velfærdsløft, som S + SF i "Fair Løsning" stilede imod. Selv hvis der i 2013 udmøntes 3 mia. kr yderligere til folkeskole og navnlig sygehuse, er der kun tale om det halve velfærdsløft. Figur: Årlig gns. realvækst i offentligt forbrug [7], [8] samt ifølge "Fair Løsning 2020" [9]( ?) - pct. (faste 2010 priser) Nulvæksten fortsætter Hertil kommer, at der hvad angår de nye initiativer i finansloven for 2012 i udstrakt grad er tale om bevillinger til ministerier og dermed det statslige udgiftsområde. Og det er i finansloven for 2012 bemærkelsesværdigt, at der IKKE ses at være indarbejdet nogen forhøjelse af den ramme i 2012 for tilskud til kommuner og regioner, der er større end den i VK's finanslovsforslag fastsatte. Igen gælder dog, at der i 2013 må forventes at blive udmøntet 2 til 3 mia. kr. af den afsatte reserve til sundhed og folkeskole, hvorigennem navnlig regioner vil få et løft. Men med mindre regeringen optager nye forhandlinger med kommuner og regioner vedrørende 5 / 12
6 2012, er det den i VK's finanslovsforslag og i kommune- og regionsaftalerne for 2012 indeholdte stærkt begrænsede realvækst, som gælder. Men sådanne nye forhandlinger er IKKE bebudet og en hertil afsat ramme ses som anført heller ikke at være afsat i finansloven for Der må således lægges til grund, at den tidligere regerings ramme for kommuner og regioner i 2012 fortsætter. Dette indebærer for kommunerne nulvækst i 2012, mens der for regionernes sundhedsområde bliver et begrænset løft på 1½ mia. kr. [10] Hvilket igen vil medføre store besparelser på velfærden i kommunerne, idet alene tilgangen af flere brugere (ældre) kræver en årlig realvækst på 0,9-1,2 %, hvortil kommer et vækstkrav på yderligere op til 0,5 % pga. stigende behov. Skatteforhøjelser omdirigeres til skattelettelser Dette hænger igen sammen med manglende skattepolitiske ændringer i finansloven for Selv om der med finanslovsforslaget som anført er tale om forhøjelse af en række afgifter for i alt omkring 5 mia. kr og reduktion af skatteudgifter for 2 mia. kr., er der langt til den i "Fair Løsning" af S og SF tilsigtede forhøjelse af skatter og afgifter med årligt i alt på mellem 34 mia. kr og 25 mia. kr og varigt på mellem 19 og 25 mia. kr. Tabel: S + SF s skatteforhøjelser i "Fair Løsning 2020". [11] BRUTTO (ekskl. skattelempelser) EGNE SKATTEFORSLAG 25,1 18,7 ACCEPT AF VK - SKATTEÆNDRINGER fra "genopretningsaftalen" 8,6 I ALT 33,7 25,3 NETTO (inkl. skattelempelser) S og SF har dog bebudet at ville gennemføre en skattereform, men den vil ifølge regeringsgrundlaget - i modsætning til "Fair Løsning" - som udgangspunkt ikke forhøje den samlede beskatning, idet der alene vil være tale om en skatteomlægning, hvor øget provenu fra nogle skatter vil skulle tjene til at "sænke skatten på arbejde". [12] Og i regeringsgrundlaget nævnes en række af skatteforslagene fra "Fair Løsning" slet og ret ikke. Det gælder fx millionærskat, bankskat og aktiesalgsafgift. Ligeledes vil ifølge regeringsgrundlaget de "indefrosne" topskattelettelser blive frigivet alligevel i Det er klart, at med et manglende skatteprovenu på mellem 25 og 30 mia. kr. og varigt 15 til 20 mia. kr. bliver der mulighed for et langt mindre velfærdsløft. Det er i den forbindelse blevet anført, at det skyldes at der ikke er råd de offentlige finansers tilstand. Men som anført vil der i foråret 2012 blive tale om skatteforhøjelser, men de vil i stedet for at gå til bedre velfærd nu blive omdirigeret til nedsættelse af skatten på arbejde, ikke mindst topskattelettelser. Det er altså ikke blot stigende statsunderskud, men i høj grad også en ændret skattepolitik, som er årsagen til velfærdsløftet, der forsvandt. Kickstart kontra krise Men hvad så med regeringens og finanslovens flagskib: Kickstarten. Gør den ikke en afgørende forskel til VKO? Her er svaret både ja og nej. Kickstarten gør en forskel i forhold til VKO, og forskellen er ikke uvæsentlig, men den er på den anden side utilstrækkelig. 6 / 12
7 Selve kickstarten består ifølge finanslovsteksten af "Fremrykning og igangsættelse af offentlige investeringer" for i alt 18,75 mia. kr i 2012 og De fremrykkede og igangsatte investeringer angives at styrke beskæftigelsen med omkring personer i 2012 og personer i 2013, i alt personer og væksten med op til 0,5 % årligt. Tabel: Fremrykning og igangsættelse af investeringer i 2012 og [13] Der er i forhold til de økonomiske udsigter rigtig god brug for en kickstart. Finanskrisen er langt fra overstået. Og som udviklingen i EU og USA i 2011 viser, så slår offentlige besparelser og gældskrisen nu tilbage på samfundsøkonomien og truer med et nyt dyk. Figur: Aftagende vækst i udlandet.[14] Det internationale nedsving må forventes at slå stærkt negativt tilbage på dansk økonomi i 2012 via et dyk i eksporten. Figur. Dansk eksportvækst til Sverige, Tyskland og samlet EU 2011 og 2012 (forventet). [15] 7 / 12
8 4.2. Matcher "kickstarten" krise. - Fremrykning af investeringer ikke så stor, velfærdsløft begrænset Det må på den baggrund forventes, at væksten de nærmeste år vil falde til under 1 % Figur: Årlig realvækst i dansk økonomi (% af BNP). [16] Og statsunderskuddet stige til over 100 mia. kr de nærmeste år. Figur: Statsunderskud [17] 8 / 12
9 MEN: Ikke nok "kick" i "starten". Men selv om kickstarten absolut peger i den rigtige retning og afgjort er bedre end VK s forud for valget fremlagte vækstpakke "Holdbar Vækst", der som vanligt i udpræget grad bestod af skattelettelser, så må den på forhånd betegnes som utilstrækkelig. For det først er det reelle omfang af fremrykningen af offentlige investeringer en del mindre end det angiveligt fremstår i finanslovsforslaget for En række af de medtagne investeringer er i virkeligheden ikke fremrykket. Reelt er der fremrykket for 10 mia. kr, som er "pyntet" med allerede igangværende tiltag for yderlige 8,5 mia. kr. Så meget forskel til VKO er der altså heller ikke. Samtidig viser erfaringerne, at investeringernes afløb reelt må forventes at strække sig over mindst 3 år. For det andet batter det ikke nok. Danmark står pga. det internationale nedsving overfor en halvering af væksten og en forøgelse af bruttoledigheden fra omkring til op mod eller over altså med omkring personer. Figur: Registreret ledighed og bruttoledighed (fuldtidsledige - årsgennemsnit). [18] Heroverfor er en beskæftigelsesforøgelse over 3 år på højst og reelt snarere personer langt fra tilstrækkeligt. Og dermed vil kickstarten heller ikke have nævneværdig effekt på underskuddet på de offentlige finanser. Der er således brug for en kickstart, der i højere grad svarer til det, som S og SF gik til valg på - nemlig at skabe vækst gennem fremrykning af offentlige investeringer for mia. kr. samt gennem øget offentligt forbrug for 20 mia. og endelig gennem straksafskrivninger i virksomhederne for også 10 mia. Altså i alt vækstfremme for omkring 40 mia. I forhold hertil er vækstpolitikken i udspillet til finanslov for 2012 stærkt amputeret. Fremrykning af offentlige investeringer består, men straksafskrivninger i virksomhederne er væk og forøgelsen af det offentlige forbrug er reduceret til i omegnen af 8 mia. kr (fra de 20 mia. kr. årligt i "Fair Løsning"). Altså er vækstpolitikken i finansloven skrumpet til under 20 mia. kr. dvs. under det halve. Herudover forventer regeringen godt nok på basis af den tidligere regerings skøn, at der vil blive udbetalt efterlønsbidrag for 17 mia. kr. i 2013, men dels ved ingen, hvad det bliver og dels må det forventes 9 / 12
10 at store dele heraf blot vil blive overflyttet til andre pensionsopsparinger og beskæftigelseseffekten heraf tilsvarende ringe. Kickstarten peger i den rigtige retning, men desværre er der for lidt kick i den. Når gældskrisen rammer Danmark, vil den nye regering derfor stå relativt magtesløs, fordi den ikke har tilstrækkeligt effektive vækstinitiativer at sætte imod hverken stigningen i ledigheden eller i statsunderskuddet. Derfor er der risiko for, at regeringen af sin egen højrefløj og af de borgerlige vil blive presset til at gennemføre ekstraordinære velfærdsbesparelser for at imødegå stigende statsunderskud. Dvs. at gå fra nulvækst til direkte negativ vækst for velfærden i kommunerne. Planlagte udbudsreformer risikerer at øge problemerne Hertil kommer, at nok især de Radikale i regeringsgrundlaget har fået indføjet omfattende udbudsøkonomiske reformer. Fra 2013/2014 skal arbejdsudbuddet øges strukturelt med personer frem mod gennem dagpenge og efterlønsreform. Men som om det ikke var nok, vil SRSF her ud over øge arbejdsudbuddet med personer - gennem skattereform, reform af førtidspension og fleksjob samt gennem trepartsforhandlinger, som skal føre til højere arbejdstid jf. nedenstående figur. Her må formentlig alle tre "reformsæt" forventes at skulle øge arbejdsudbuddet fra 2013, senest fra Figur: Sådan vil regeringen finansiere nye forbedringer. [19] Og efter finanslovsaftalen har finansministeren meldt ud at dette skal forøges med yderligere 4000 flere i øget arbejdsbud, fordi øgede afgifter og højere overførselsudgifter angiveligt reducerer arbejdsudbuddet med netop [20] MEN: Som beskrevet må der imidlertid på denne side af 2015 og formentlig helt frem til 2020 fortsat forventes lavvækst og navnlig høj ledighed. Derfor er det helt fejlagtigt, når mangel på arbejdskraft således af regeringen - på linje med borgerlige økonomer - udråbes til det største problem. Det er tydeligt, at der ikke så langt øjet rækker bliver tale om mangel på arbejdskraft, og at hovedproblemet i dansk økonomi tværtimod vil være mangel på arbejdspladser.[21] 10 / 12
11 [1] ) Jf. Finansministeriet: Presseresumeer til Finansloven 2012, [2]) Finansministeriet: Presseresumeer til finanslov [3] )Fratrukket en stigning pris og lønforudsætninger på netto omk. 1 %, jf. Økonomistyrelsen: Løn og prisforudsætninger. [4]) Jf. Finansministeriet: Budgetoversigt 2, august 2011, s. 73. Hertil ville dog være kommet merudgifter fra VK - regeringens bolig og vækstpakke. Disse er ikke medregnet her. [5]) Beregnet som nominel vækst fratrukket ovenanførte stigning i pris og lønindeks. [6]) Jf. Hjortdal, Marie: Småpenge adskiller Thornings finanslov fra Løkkes. Politikken 3/ [7] ) Kilde Davidsen, Sysser og Nathalie Tuxen Hansen: Analyse af det offentlige forbrug Opregnet til 2010 priser. [8] ) Jf. Finansministeriet: Budgetoversigt 3, 2009, s. 72 og 73. [9] ) Jf. Fair Forandring, s. 32. [10]) Jf. OAO: Gennemgang af finanslov [11] ) Kilde: "Fair Løsning 2020" samt Finansministeriets gennemgang heraf. [12]) Jf. regeringsgrundlaget: "Et Danmark der står sammen"- [13]) Jf. Finanslovsforslaget. [14]) Økonomiministeriet og Finansministeriet: Status for konjunkturudsigterne og de offentlige finanser, s Nov [15]) Kilde: Danmarks eksportråd, jf. Børsen 19/8-11. [16]) Kilde: Økonomisk Redegørelse, AE - rådet og egen vurdering (rev.) fra Lund, Henrik Herløv: Den økonomiske krise) [17]) Kilde: Økonomisk redegørelse samt status for konjunkturudsigterne, nov [18]) Kilder: Danmarks Statistik, AE-rådet og egen vurdering (rev.) fra Lund, Henrik Herløv: Den økonomiske krise. [19] ) Kilde: Henriksen, Thomas Bernt og Ulrik Horn: SRSF vil tvinge i job. Børsen 4. okt [20]) Jf. Horn, Ulrik og Thomas Bernt Henriksen: Regeringen skruer op for reformkrav. Børnsen24. nov [21]) Jf. Sørensen, Chresten: Fyr topøkonomerne. Politikken 5/ / 12
12 12 / 12
Qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw. ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqrtyuiop
Qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw 1 ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqrtyuiop RAPPORT åasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåas dfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfg KRITISKE ANALYSER hjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjk
Læs mereSAMMENLIGNING AF REFORMER UNDER FOGH, LØKKE OG THORNING
Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 18. december 2013 SAMMENLIGNING AF REFORMER UNDER FOGH, LØKKE OG THORNING Dette notat sammenligner effekten på den strukturelle beskæftigelse
Læs mereKRITISKE DISKUSSIONER
1 KRITISKE DISKUSSIONER Af cand. Scient. Adm. Henrik Herløv Lund ikke partiorganiseret medlem af centrum - venstre www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Rev. 25/8-2011 KAN 2020 PLANERNE LØSE DE
Læs mereAnsvar og handling OPLÆG TIL FINANSLOV 2012
Ansvar og handling OPLÆG TIL FINANSLOV 212 3. november 211 Kasseeftersyn i to dele Den første del vedrører 212 og håndteres nu: Opdaterede konjunkturudsigter Gennemgang af finanslovforslaget fra august
Læs mereKRITISKE ANALYSER. Notat STORT HUL I STATSKASSEN EFTER VKO S U OG UNDERFINANSIEREDE SKATTELETTELSER:
1 KRITISKE ANALYSER Notat STORT HUL I STATSKASSEN EFTER VKO S U OG UNDERFINANSIEREDE SKATTELETTELSER: Skal besparelser på velfærd og på samfundets svageste fylde det? 1. udgave medio marts 2012 Af økonom,
Læs mereKRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, uafhængig økonom og velfærdsforsker - cand. scient. adm.
1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, uafhængig økonom og velfærdsforsker - cand. scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Notat ØKONOMISK REDEGØRELSE DEC. 2012: REGERINGENS ØKONOMISKE
Læs mereErhvervsskattelettelser finansieret af lavere offentligt forbrug koster jobs
En artikel fra KRITISK DEBAT Erhvervsskattelettelser finansieret af lavere offentligt forbrug koster jobs Skrevet af: Henrik Herløv Lund Offentliggjort: 15. februar 2013 Konkurrenceevnepakkerne er den
Læs mereKRITISKE ANALYSER. Af økonom, cand. Scient. Adm. Henrik Herløv Lund, NOTAT:
1 KRITISKE ANALYSER Af økonom, cand. Scient. Adm. Henrik Herløv Lund, www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk NOTAT: REGERINGENS FINANLOVSFORSLAG FOR 2015 MANGLER SVAR PÅ TIDENS STORE UDFORDRINGER.
Læs mereArbejderbevægelsens Erhvervsråd
Rammerne for den økonomiske politik - Hvad er der råd til? Ved Chefanalytiker Frederik I. Pedersen fip@ae.dk www. ae.dk Arbejderbevægelsens Erhvervsråd økonomisk-politisk tænketank og samfundsøkonomisk
Læs mereCEPOS Notat: Resumé. CEPOS Landgreven 3, København K
Notat: Råderum på 37 mia. kr. frem til 2025 ifølge Finansministeriet 07-03-2017 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen Resumé Frem til 2025 er der ifølge
Læs mereER S + SF "LOVLIGT" UNDSKYLDT I AT FØRE "BLÅ POLITIK"?
1 Kommentar ER S + SF "LOVLIGT" UNDSKYLDT I AT FØRE "BLÅ POLITIK"? Intro: Den røde regering tegner fremover til kun at ville føre blå politik. Men nu raser debatten om, hvorvidt man er lovligt undskyldt
Læs mere3. januar Pressebriefing om tilbagetrækningsreform
3. januar 211 Pressebriefing om tilbagetrækningsreform Mål om balance på de offentlige finanser i 22 Pct. af BNP 2 1-1 -2-3 -4-5 Strukturel balance 22 Uden yderligere tiltag Pct. af BNP 21 22 23 24 2 1-1
Læs mereKRITISKE ANALYSER. Af økonom, cand. Scient. Adm. Henrik Herløv Lund, NOTAT
1 KRITISKE ANALYSER Af økonom, cand. Scient. Adm. Henrik Herløv Lund, www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk NOTAT KOMMUNEVALG: SRSF HAR VIDEREFØRT, JA SKÆRPET VK REGERINGENS SPAREPOLITIK OVERFOR
Læs mereSF HAR TABT KAMPEN I REGERINGEN OM AT FÅ FLERE OFFENTLIGE MIDLER IND I DEN ØKONOMISKE PAKKE.
1 KRITISKE DISKUSSIONER Af Henrik Herløv Lund, økonom og velfærdsforsker cand. scient. adm. ikke partitilknyttet www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Kommentar: SF HAR TABT KAMPEN I REGERINGEN
Læs mereHOVEDLINJEN I FINANSLOVSFORSLAG 2018
PD/AH/FAA 31. august 2017 Kontakt: elanha@ft.dk HOVEDLINJEN I FINANSLOVSFORSLAG 2018 Indledning Den borgerlige regering vil med sit finanslovsforslag for 2018 udhule velfærden, mens pengene skal bruges
Læs mereDe beskæftigelsespolitiske udfordringer i Danmark
De beskæftigelsespolitiske udfordringer i Danmark AALBORG D. 19. januar 2012 Konference mellem de lokale beskæftigelsesråd, arbejdsmarkedsudvalg og det regionale beskæftigelsesråd Carsten Koch Beskæftigelsesrådet
Læs mereVelfærd først - tryghed, tillid og en grøn fremtid. Oktober 2019
Velfærd først - tryghed, tillid og en grøn fremtid Oktober 2019 Regeringens fokus: Gode tider skal gøres bedre for alle Vi vil som socialdemokratisk regering føre en fair og ansvarlig økonomisk politik.
Læs mereDe rigeste danskere får 60.000 kroner i skattelettelse i 2010
De rigeste danskere får 60.000 kroner i skattelettelse i 2010 I 2010 bliver der givet over 50 mia. kr. i skattelettelser som følge af de skattepakker, regeringen har gennemført i perioden fra 2001-2010.
Læs mereFinansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 219 Offentligt
Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 219 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 8. februar 2017 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 219 (Alm. del) af 25. januar
Læs mereFolketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål 496 af 26. maj 2010. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jesper Petersen (SF).
J.nr. 2010-318-0233 Dato: 4. juni 2010 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål 496 af 26. maj 2010. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jesper Petersen (SF). (Alm. del). Troels
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema : Moderat opsving i dansk økonomi frem mod 1 Ugens tema II Aftale om kommunernes og regionernes økonomi for 13 Ugens tendenser Tal om konjunktur og arbejdsmarked
Læs mereSF S FINANSLOVS UDSPIL 2018
SF S FINANSLOVS UDSPIL 2018 VELFÆRD OG GRØN OMSTILLING FREMFOR SKATTELETTELSER 2 ORDFØRER/KONTAKT: VELFÆRD OG GRØN OMSTILLING FREMFOR SKATTELETTELSER SF viser her, hvordan finansloven kunne se ud, hvis
Læs mereMænd får størst gevinst af VK s skattelettelser siden 2001
Mænd får størst gevinst af VK s skattelettelser siden 001 VK-regeringen har i flere omgange gennemført skattelettelser. Det betyder, at der i 010 blev givet skattelettelser for over 50 mia. kr. Skattelettelserne
Læs mereSkattereformen i hovedpunkter.
Skattereformen i hovedpunkter. Konsekvenser, beregninger, social balance Indhold Danmark i arbejde... 2 Det socialdemokratiske:... 2 Hvorfor skattereform:... 2 Udfordringen:... 2 Arbejdskraft:... 2 Flere
Læs mereRegeringens skattelettelser for over 50 mia. kr. er gået til de rigeste
Regeringens skattelettelser for over 50 mia. kr. er gået til de rigeste I 2010 bliver der givet over 50 mia. kr. i skattelettelser, som følge af de skattepakker regeringen har gennemført i perioden fra
Læs mereFleksibelt arbejdsmarked 15
Virksomhedernes muligheder for omstilling og tilpasning af produktionen er afgørende for konkurrenceevnen. Arbejdsmarkedets fleksibilitet er centralt, da det bidrager til, at virksomhederne løbende har
Læs mereSvar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 57 (Alm. del) af 20. november 2012 stillet efter ønske fra Ole Birk Olesen (LA)
Finansudvalget 2012-13 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 57 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Finansministeren 24. december 2013 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 57 (Alm. del)
Læs mereKRITISKE ANALYSER. Notat, 3. rev. og udvidede udgave 13.03.13. SRSF S VÆKSTPLAN: Forkert løsning på forkert problem.
1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, økonom og velfærdsforsker cand. scient. adm. Ikke partitilknyttet Kendt fra Den Alternative Velfærdskommission www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Notat,
Læs mereHVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen
HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den
Læs mereDANMARK I ARBEJDE - Udfordringer for dansk økonomi mod 2020
DANMARK I ARBEJDE - Udfordringer for dansk økonomi mod 22 Maj 212 Danmark blev ramt hårdt af den internationale økonomiske krise BNP er faldet mere end i andre lande Indeks (25=1) Indeks (25=1) 11 15 11
Læs mereSRSF regeringens. økonomiske. politik:
Qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw 1 ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqrtyuiop åasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåas RAPPORT dfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfg hjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjk
Læs mereFORVENTET KONVERGENSPROGRAM: 20 MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM
Af Chefanalytiker Anders Borup Christensen Direkte telefon 9767 9. februar 1 FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM Finansministeriet er i gang med et grundigt kasseeftersyn og offentliggør
Læs mereTi udfordringer for vækst:
Ti udfordringer for vækst: Produktiviteten står i stampe Konkurrenceevnen er under pres Uddannelsesniveauet sakker efter de bedste lande Demografisk modvind Samlet arbejdsudbud kun gennemsnitligt i OECD
Læs mere2020-planen bringer ikke Danmark i arbejde"
En artikel fra KRITISK DEBAT 2020-planen bringer ikke Danmark i arbejde" Skrevet af: Henrik Herløv Lund Offentliggjort: 15. juni 2012 SRSF har fremlagt en ny, ambitiøs 2020 plan. I det følgende introduceres
Læs mereStatus på 2020-planen og på målet for offentligt forbrug
Status på 2020-planen og på målet for offentligt forbrug Der er plads til en real offentlig forbrugsvækst på 0,7 pct. årligt fra 2014 til 2020 uden nye reformer og til samtidig at sikre balance på den
Læs mereQwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw. fghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghj klæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæ MYTER
Qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw 1 ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqrtyuiopå asdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasd KRITISKE ANALYSER fghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghj klæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæ
Læs mere12. april Reformpakken 2020
12. april 211 Reformpakken 22 Udfordringen for de offentlige finanser hvis ikke vi gør noget Strukturel saldo Mia. kr. (211-niveau) 6 4 2-2 -4-6 -8-1 Mia. kr. (211-niveau) 6 4 2-2 -4-6 -8-1 -12-12 -14-14
Læs mereKRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk. Notat. Rev. 22.12.
1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Notat. Rev. 22.12.15 FINANSLOVEN 2016 er blevet tilbageskridtets finanslov. Finansloven
Læs mereRegeringens kriseregning: Stigende skatter og velfærdstab på 12 mia. kr.
Regningen for krisen er dyr for danskerne Regeringens kriseregning: Stigende skatter og velfærdstab på 1 mia. kr. En samlet beregning af regeringens økonomiske krisestyring i form af Forårspakke. og Genopretningspakken
Læs mereFinansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat. oktober 2014 1
Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 12 Offentligt Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat 1 DEBAT OM TOPSKAT 2 SOMMERENS DEBAT OM TOPSKAT Der har hen over sommeren
Læs mereAf Thomas V. Pedersen Marts 2001 RESUMÈ FUP OG FAKTA OM VENSTRES SKATTEPOLITIK
i:\marts-2001\venstre-03-01.doc Af Thomas V. Pedersen Marts 2001 RESUMÈ FUP OG FAKTA OM VENSTRES SKATTEPOLITIK Venstres skattepolitik bygger på et skattestop og nedbringelse af skatterne i takt med, at
Læs mereDANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER FLERE END I 2001
DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER - 101.000 FLERE END I 2001 I perioden 1970-2006 fordobles antallet af offentligt ansatte fra 405.000 til 833.000 personer, ligesom antallet af overførselsmodtagere
Læs mereBaggrundspapir. - Sådan er tallene blevet til. Cevea Vesterbrogade 124B, 3. Sal t.v. I 1620 København V Tlf
1 Baggrundspapir - Sådan er tallene blevet til Indholdsfortegnelse To børn mindre i hver klasse... 2 Genåbne 100 folkeskoler... 3 500 ekstra sygeplejersker i alle 5 regioner i Danmark... 4 4.000 flere
Læs mereSRSF s økonomiske politik skaber unødig lav vækst og unødig stor arbejdsløshed
En artikel fra KRITISK DEBAT SRSF s økonomiske politik skaber unødig lav vækst og unødig stor arbejdsløshed Skrevet af: Henrik Herløv Lund Offentliggjort: 15. juni 2013 SRSF-regeringens økonomiske politik
Læs mereEt årti med underskud på de offentlige finanser
Kirstine Flarup Tofthøj, Chefkonsulent KIFT@di.dk, 3377 4946 AUGUST 7 Et årti med underskud på de offentlige finanser Krisen ligger bag os, væksten er i bedring og finanspolitikken er teknisk set holdbar
Læs mereS OG SF S GENOPRETNINGSPAKKE ØGER SKATTER OG AFGIFTER MED 33 MIA. KR. I PERIODEN 2011-13
Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 15. oktober S OG SF S GENOPRETNINGSPAKKE ØGER SKATTER OG AFGIFTER MED 33 MIA. KR. I PERIODEN 2011-13 S og SF har i forbindelse med deres finanslovsforslag
Læs mereRegeringen, RV, SF og EL har indgået aftale om 1) et midlertidigt børnetilskud for personer berørt af kontanthjælpsloftet eller integrationsydelsen
Regeringen, RV, SF og EL har indgået aftale om 1) et midlertidigt børnetilskud for personer berørt af kontanthjælpsloftet eller integrationsydelsen og 2) højere integrationsydelse for forsørgere. Det månedlige
Læs mereFinansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 487 Offentligt
Finansudvalget 2015-16 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 487 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 21. september 2016 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 487 (Alm. del) af 2. september
Læs mereDokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015
d. 02.10.2015 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015 Notatet uddyber elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015. Indhold 1 Offentlig
Læs mereReformforslag til besparelser for 5,25 mia. kr. på overførselsområdet
VLAK-regeringen har meldt ud, at den vil finde besparelser på 5,25 mia. kr. på overførselsområdet som finansiering til skattereformen. VLAKs målsætning er, at disse besparelser skal øge beskæftigelsen
Læs mereOffentligt underskud de næste mange årtier
Organisation for erhvervslivet Maj 21 Offentligt underskud de næste mange årtier AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK Dansk økonomi står netop nu over for store udfordringer med at komme
Læs mereBalance på de offentlige finanser i 2020 uden VK s skattelettelser
Balance på de offentlige finanser i uden VK s skattelettelser Regeringen har i forbindelse med forslaget om at afskaffe efterlønnen og fremrykke Velfærdsforliget introduceret et nyt finanspolitisk pejlemærke
Læs mereNulvækst skal kompensere for merforbrug i nul erne
DI Analysepapir, januar 2012 Nulvækst skal kompensere for merforbrug i nul erne Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Det offentlige forbrug udgør en i både historisk og international sammenhæng
Læs mereSkattereform og analyser i Skatteministeriet. Otto Brøns-Petersen
Skattereform og analyser i Skatteministeriet Otto Brøns-Petersen Skattereform Provenuvurderinger og analysers formål og krav generelt Central del af det politiske beslutningsgrundlag Bidrager til at indkredse,
Læs mereRegering misbruger EU-henstilling som undskyldning for hestekur i 2011
Regering misbruger EU-henstilling som undskyldning for hestekur i 211 er EU's absolutte duks, når det kommer til holdbare offentlige finanser og mulighederne for at klare fremtidens udfordringer. Men samtidig
Læs mereFinanspolitisk planlægning i Danmark Udfordringer for dansk økonomi mod 2020
Finanspolitisk planlægning i Danmark Udfordringer for dansk økonomi mod 2020 September 2012 Finanspolitisk planlægning foregår på 4 niveauer 1. Årlige finanslov 2. Budgetlov (ny og ikke implementeret endnu)
Læs mereOffentligt forbrug og genopretningsaftalen
Offentligt forbrug og genopretningsaftalen 1. Indledning Med genopretningsaftalen er der indført nye og stærkere styringsmekanismer, som betyder, at det offentlige forbrug må påregnes at følge det planlagte
Læs mereBeredskab: VLAK 2025-plan
30. maj 2017 Beredskab: VLAK 2025-plan Dette notat opsummerer budskaber i forbindelse med lanceringen af VLAK-regeringens 2025-plan. Bilag 1 er en oversigt over elementerne i VLAK-regeringens 2025-plan.
Læs mereSMALVÆKST FOR DET OFFENTLIGE FORBRUG:
1 KRITISKE ANALYSER Minirapport SRSF S SMALVÆKST FOR DET OFFENTLIGE FORBRUG: SIKRING ELLER OFRING AF VELFÆRDEN? Af Henrik Herløv Lund, uafhængig økonom - cand. scient. adm. Ikke parti -eller bevægelsesorganiseret
Læs mereSRSF s vækstplan: Forkert løsning på forkert problem
En artikel fra KRITISK DEBAT SRSF s vækstplan: Forkert løsning på forkert problem Skrevet af: Henrik Herløv Lund Offentliggjort: 15. april 2013 Regeringens vækstplan er den forkerte løsning på det forkerte
Læs mereKRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. Notat
1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Notat Thornings 1. maj dagpengeudmelding løser ikke grundproblemerne i dagpengereformen!
Læs mereFordelingseffekter af skattepolitik for de sociale klasser
Fordelingseffekter af skattepolitik for de sociale klasser Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse er fokus på fordelingseffekterne
Læs mereKRITISKE DISKUSSIONER
1 KRITISKE DISKUSSIONER Af cand. Scient. Adm. Henrik Herløv Lund ikke partiorganiseret medlem af centrum - venstre www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Kommentar: VÆLGERFLUGT BORT FRA THORNING
Læs mereSTORE FINANSPOLITISKE UDFORDRINGER EFTER KRISEN
Af Chefanalytiker Anders Borup Christensen Direkte telefon 9767 19. oktober 9 En kraftig lempelse af finanspolitikken i 9 og 1 kombineret med et voldsomt konjunkturer udsigt til et tilbageslag har medført
Læs mereKan arbejdsmarkedsreformer finansiere fremtidens velfærdssamfund? Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet
Kan arbejdsmarkedsreformer finansiere fremtidens velfærdssamfund? Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet Udfordring 1 Andel af befolkningen i arbejde, pct. Kilde: Finansministeriet, 2011
Læs mereHermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 557 af 30. august 2017 (alm. del). Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Rune Lund (EL).
Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 610 Offentligt Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 557 Offentligt 3. oktober 2017 J.nr. 2017-5448 Til Folketinget
Læs mereINVESTERINGSPLAN FOR VELFÆRDEN FREM MOD 2025
2 ORDFØRER/KONTAKT: PIA OLSEN DYHR Pia.Olsen.Dyhr@ft.dk Frem mod 2025 vil SF investere markant mere i velfærd. Således vil SF prioritere 47 milliarder kr. mere hvert eneste år i 2025. Især skal velfærden
Læs mereQwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjkyuipopåasdfghjkyuiop åasdfghjkyuiopåasdfghjkyuiopåasdfg
Qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjkyuipopåasdfghjkyuiop åasdfghjkyuiopåasdfghjkyuiopåasdfg hjkyuiopåas KRITISKE ANALYSER SRSF S ØKONOMISKE Dfghjkyuiopåasdfghjkxcvbnmqwerty
Læs mereFleksibelt arbejdsmarked 15
Ledighed Et fleksibelt arbejdsmarked bidrager til, at arbejdskraften anvendes effektivt, og ledige hurtigt finder ny beskæftigelse. Hvis efterspørgslen falder i dele af økonomien, skal arbejdskraften kunne
Læs mereKorrektioner af gældende udgiftslofter 3. oktober 2019
Korrektioner af gældende udgiftslofter 3. oktober 2019 Sammen med det genfremsatte finanslovforslag for 2020 har regeringen fremsat forslag til ændring af de gældende udgiftslofter for 2020 til 2022. Ændringerne
Læs mereKRITISKE ANALYSER. Notat. FORHØJELSE AF KOMMUNALT ANLÆGSLOFT: Et skridt frem og to skridt tilbage.
1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, økonom og velfærdsforsker cand. scient. adm. Ikke partitilknyttet Kendt fra Den Alternative Velfærdskommission www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Notat
Læs mereForslag. Lovforslag nr. L 218 Folketinget Fremsat den 31. august 2017 af finansministeren (Kristian Jensen) til
Lovforslag nr. L 218 Folketinget 2016-17 Fremsat den 31. august 2017 af finansministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af lov om fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommuner og regioner
Læs mereAnsvarlighed og varig velfærd. Finanslovforslaget 2011
24.8.21 Ansvarlighed og varig velfærd Finanslovforslaget 211 1 Moderat BNP-vækst i 21 og 211 Pct. 5 4 3 2 1-1 -2-3 -4-5 -6 3 4 5 6 7 8 9 1 11 Maj August Pct. 5 4 3 2 1-1 -2-3 -4-5 -6 24.8.21 2 Væksten
Læs mereUden regeringens skattelettelser ingen EU-henstilling
Uden regeringens skattelettelser ingen EU-henstilling Danmark kæmper i år med et underskud på de offentlige budgetter på 88 mia. kr., svarende til 5,1 pct. af BNP. Det ventes, at EU-kommissionen vil give
Læs mereAktører i velfærdssamfundet. Børnehaver Uddannelse Folkepension Ældrepleje SU etc. Fig. 17.1 Aktører i velfærdssamfundet.
Aktører i velfærdssamfundet Familie Børnehaver Uddannelse Folkepension Ældrepleje SU etc. Marked Frivillig sektor Offentlig sektor Fig. 17.1 Aktører i velfærdssamfundet. De tre velfærdsmodeller UNIVERSEL
Læs mereDE RADIKALES 2020 PLAN : - Midtsøgende eller. borgerlig økonomisk. politik?
Qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw 1 ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqrtyuiopå asdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasd RAPPORT fghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghj klæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæ
Læs mereAERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008 VIRKNING AF KONJUNKTU-
18. marts 2008 af Martin Madsen (direkte tlf. 33 55 77 18) AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008 VIRKNING AF KONJUNKTU- RER, OLIEPRIS OG SKATTELETTELSER PÅ DE OFFENTLIGE FINANSER Højkonjunkturen i årene efter
Læs mereAnalyse 6. februar 2012
6. februar 2012 De konkrete målsætninger for skattereformen kræver reelt en markant nedsættelse af topskatten I Kraka sidder vi og tænker lidt over skattereformen. Den første udfordring man støder på er
Læs mereAnalyse 12. marts 2012
12. marts 2012 Kickstarten og henstillingerne fra EU Danmark er et af meget få EU-lande som fører lempelig finanspolitik i 2012. Lempelsen er af samme størrelsesorden, som i den tidligere regerings finanslovsforslag
Læs mereOversigt over resuméer
Oversigt over resuméer Formål og målsætninger Udgangspunktet før krisen Skærpede finanspolitiske udfordringer Udfordringens størrelse Regeringens strategi for konsolidering Det offentlige forbrug er historisk
Læs mereFigur 1. Forskelsbeløb pr. måned for en enlig på integrationsydelse (fuldt indfaset) ift. lavtlønsjob, 2019
Rød Blok foreslår 1) højere børnecheck (63 pct.) for personer berørt af kontanthjælpsloft og integrationsydelsen og 2) højere integrationsydelse (dvs. ophævelsen af den vedtagne reduktion i integrationsydelse
Læs mereStørst gevinst til mænd af regeringens forårspakke 2.0
7. marts 2009 af chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf. 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Resumé: Størst gevinst til mænd af regeringens forårspakke 2.0 Mænd får i gennemsnit knap 2.000 kr. mere i gevinst
Læs mereEn ny regerings udfordringer
En Fair Løsning En ny regerings udfordringer Budgetunderskud/Holdbarhedsproblem (24 mia. kr.) Arbejdsløshed Lav produktivitetsvækst Lavt uddannelsesniveau Offentlig budgetsaldo 2007-2010, mia. kr 100 80
Læs mereTil Folketinget Skatteudvalget
12. januar 2017 J.nr. 16-1692470 Til Folketinget Skatteudvalget Til udvalgets orientering vedlægges høringsskema samt de modtagne høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af personskatteloven
Læs mereMyter og realiteter om det offentlige forbrug
En artikel fra KRITISK DEBAT Myter og realiteter om det offentlige forbrug Skrevet af: Henrik Herløv Lund Offentliggjort: 15. april 2011 Det offentlige forbrug er under heftig beskydning fra arbejdsgivere
Læs mereBortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag
Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelses Det foreslås, at efterlønnen bortfalder for alle under 40 år. Det indebærer, at efterlønnen afvikles i perioden
Læs mereJeg er glad for, at jeg i dag kan præsentere den bedste prognose for dansk økonomi længe. Det er altid rart at være budbringer af gode nyheder.
Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 526 Offentligt Jeg er glad for, at jeg i dag kan præsentere den bedste prognose for dansk økonomi længe. Det er altid rart at være budbringer
Læs mereØkonomiske beregninger
Økonomiske beregninger Betydningen for politiske beslutninger Finanspolitisk netværk den 28. november 2016 Kontorchef Morten Holm De Økonomiske Råds sekretariat Dagsorden 1. Hvorfor regner vi ikke dynamiske
Læs mereNotat // 2/5/05 DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER
DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER Siden 1970 er der sket en fordobling i antallet af offentligt ansatte fra 405.000 til 840.000 personer, ligesom antallet af overførselsmodtagere er fordoblet
Læs mereKommissorium for trepartsforhandlinger om en stærkere dansk konkurrenceevne, vækst og øget jobskabelse
Regeringen 24. maj 2012 Kommissorium for trepartsforhandlinger om en stærkere dansk konkurrenceevne, vækst og øget jobskabelse Danmark har været hårdt ramt af det internationale økonomiske tilbageslag
Læs mereTO VEJE FOR DANSK POLITIK SPAREVEJEN OG INVESTERINGSVEJEN NOVEMBERTRÆF 2010
TO VEJE FOR DANSK POLITIK SPAREVEJEN OG INVESTERINGSVEJEN NOVEMBERTRÆF 2010 DISPOSITION! Oprids af situationen for dansk økonomi nu og her! Investeringsvejen og sparevejen! Økonomien på lidt længere sigt!
Læs mereDØR efterårsrapport 2015
DØR efterårsrapport 2015 7. oktober 2015 Finansministeriets skriftlige indlæg Kapitel I Konjunkturvurdering og aktuel økonomisk politik Finanspolitik Finansministeriet deler DØR s overordnede vurdering
Læs mereFinansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 559 Offentligt
Finansudvalget 2015-16 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 559 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 5. oktober 2016 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 559 (Alm. del) af 21. september
Læs mereSamrådsspørgsmål H Mener ministeren, at forringelser i børnechecken er foreneligt med ønsket om, at familier får flere børn og arbejder mere?
Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 65 Offentligt 26. oktober 2016 J.nr. 16-1336987 Samrådsspørgsmål G J - Tale til besvarelse af spørgsmål G J den 26. oktober 2016 Samrådsspørgsmål
Læs mereOffentligt udgiftsskred skyldes krisen og ikke en forbrugsfest
Offentligt udgiftsskred skyldes krisen og ikke en forbrugsfest Det offentlige forbrug er rekordhøjt målt som andel af den samlede danske produktion (BNP). Baggrunden skal dog findes i, at krisen har bevirket
Læs mereSkriftligt indlæg til DØR s rapport Dansk Økonomi Foråret 2014
Notat 27. maj 2014 Skriftligt indlæg til DØR s rapport Dansk Økonomi Foråret 2014 Der er udsigt til gradvist tiltagende vækst og stigende beskæftigelse i dansk økonomi, og Det Økonomiske Råds (DØRs) konkrete
Læs merePct = Erhvervsfrekvens, pct.
Danmarks velstand afhænger blandt andet af den samlede arbejdsindsats. Velstanden øges, hvis flere personer deltager på arbejdsmarkedet, eller arbejdstiden øges. I Danmark er erhvervsfrekvensen høj, men
Læs mereDanmark øger arbejdsudbuddet markant de kommende år
Danmark øger arbejdsudbuddet markant de kommende år De kommende år øges arbejdsudbuddet markant i Danmark. Ifølge Finansministeriet bliver arbejdsudbuddet således løftet med ca. 17. personer frem mod 3
Læs merePressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, langsigtede finanspolitiske udfordringer og arbejdsmarkedet
Pressemeddelelse Vismandsrapport om konjunktursituationen, langsigtede finanspolitiske udfordringer og arbejdsmarkedet Materialet er klausuleret til torsdag den 1. november 2012 kl. 12 Vismændenes oplæg
Læs mereHvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne)
Analyse 2. juli 2012 Hvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne) Jonas Zielke Schaarup, Kraka Denne analyse viser, hvordan regeringens skatteudspil påvirker
Læs mere