Tissingvig: Fra ålenes eldorado over høslet og rapgræs til fremtidens natur

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Tissingvig: Fra ålenes eldorado over høslet og rapgræs til fremtidens natur"

Transkript

1 Tissingvig: Fra ålenes eldorado over høslet og rapgræs til fremtidens natur Den 18. juli 1870 var en skæbnedag for Glomstrup Vig på Mors. Denne sommerdag blev der afholdt en landvæsenkommissionsforretning»i anledning af inddæmning og udtørring af den del af Glomstrup Vig, der ligger nord, øst og syd for Thissinghus, og som deler sig i tvende hovedarme Nøraagaard og Mydum Vige«. Afgørelsen blev, at det kunne ske. To energiske brødre, købmand Christen Munch og proprietær Lars Munch, erhvervede den første koncession på at tørlægge de to fjordarme i Glomstrup Vig, men de benyttede sig aldrig af den. Allerede året efter videresolgte de koncessionen til inspektør S. Lykke fra Stadilø ved Ringkøbing. Prisen var ikke så ringe rigsdaler ( kr. i 2008 værdi). Få år forinden havde inspektør Lykke været med ved tørlægningen af Vest Stadil Fjord nede ved Ringkøbing, så det var en erfaren landvindingsmand, der i 1872 gik i gang med at inddæmme de to fjordarme i Glomstrup Vig. Ifølge koncessionen skulle projektet være gennemført senest ved udgangen af 1876, hvis Lykke skulle opnå»ejendomsret til Tissingvig og Søndervig (Nøraagård og Mydum Vige) samt skattefrihed af samme i 20 år fra arbejdets fuldførelse at regne«, som der stod i koncessionen. Lykkedes det ikke, ville det indbetalte depositum på 2000 rigsdaler ( kr. i 2008 værdi) være tabt. Tømt på 24 døgn Takket være den lokale skibsfører Jens Kusk Jensens erindringer har vi et godt billede af selve arbejdet med inddæmningen, hvor flere hundrede arbejdsmænd sled med at bygge sluser og køre jord ud til en dæmning. Kusk Jensen ( ) voksede op i det nærliggende Vester Assels, og han samlede sine egne og andres oplevelser i en beretning med mange anekdoter. Her fortæller han en af de mere dramatiske:»da dæmningen var færdig, blev der udlovet en flaske brændevin til den, der først kunne gå over, og en eftermiddag, da de gik ind for at spise deres mellemmad, var de så nær, at de mente, de kunne nå sammen til Tissingvig og Søndervig To fjordarme i bunden af Glomstrup Vig på Mors. Inddæmmet og tørlagt i 1874, men er flere gange sat under vand i længere perioder frem til 1941, hvor Tissingvig opdyrkes, mens Søndervig fortsat ligger vandfyldt. Fra 2008 er Tissingvig atter sat under vand som led i statens indsats for naturgenopretning. Udgør en del af Natura 2000-område nr. 28. Kortene er tegnet med næsten 100 års mellemrum i 1795, 1882 og Morsø Kommune. Koordinater: Tissingvig , Søndervig , Tissingvig: Fra ålenes eldorado over høslet og rapgræs til fremtidens natur Kjeld Hansen DET TABTE LAND Nordjylland 1

2 Dette enestående billede fra bygningen af dæmningen tværs over Glomstrup Vig er optaget før Man får et levende indtryk af de farverige»børster«og børn -, der knoklede med at slæbe jord sammen til landvindingsprojektet. Foto fra bogen»thissinghus i ord og billeder «aften. Da de kom ud, var det meste af dæmningen borte. Plankerne sejlede i fjorden, ved hver side af den forsvundne dæmning var en mudderbanke. Årsagen var, at midt i fjorden, i en længst forsvunden tid, da landet lå højere, havde der været et dybt løb. Dette var efter landets sænkning fyldt med tang og mudder og senere med sand ovenpå; nu var sandlaget bristet og den hen ved ti alen [6,3 meter] høje dæmning forsvundet.«hullet blev dog hurtigt lukket, og ud mod fjorden blev den solide dæmning forstærket med en større stensætning. Derefter forløb arbejdet planmæssigt og uden nye dramatiske afbrydelser. I april 1874 gik udpumpningen af vandet i gang, og tørlægningen kunne gennemføres på bare 24 døgn ved hjælp af en stor centrifugalpumpe, der blev trukket af et dampdrevet lokomobil. Efterhånden som vandet sank i de to fjordarme, åbenbarede der sig et skatkammer af ting og sager for den 8 årige Jens:»Ved kanalarbejdet fandt de svære træstammer, hvoraf i hvert fald en blev liggende i bunden af kanalen, da den var så stor, at de ikke kunne få den op, og den var for hård til, at de kunne stikke den i stykker. (I min barndom lå denne træstamme på bunden af kanalen, men tværs over). De fandt også en udhulet træstamme fra oldtiden, hvalknogler, rensdyrgevir og mere. Ved at se disse ting vaktes min interesse for fortiden. Det var ikke alene fortiden, der kom frem, efter vandet pumpedes ud. Der blev også trang plads for fiskene. Ålene samledes i mudderet, og folk kunne fange dem med de bare hænder. Det rygtedes hurtigt, og en mængde folk strømmede til hver med en sæk, som de stak de levende ål ned i. Folk var så ivrige, at de vadede i mudderet lige til armhulerne.«vellykket, men ringe indtjening I Morsø Avis hed det om inddæmningen:»hele foretagendet kan betragtes som overordentlig vellykket«. Dog næppe økonomien. Noget anstrengt må den have været, for allerede i foråret 1875 blev det inddæmmede areal overtaget af et aktieselskab, A/S Glomstrup Vig. Man ansatte en bestyrer som driftleder, men lige fra starten kneb det med at skaffe indtægter. Og bedre blev det ikke i de nærmeste år. Den 2. august 1878 måtte der ind kal des til ekstraordinær generalforsamling på Thissinghus. Her besluttede man at sælge ejendommen på auktion. Den var vurderet til kr. (20,9 mio. i 2008 kroner) og omfattede 182 hektar i alt samt bygninger, dæmninger, kanaler, sluser og forskellige maskiner. Det blev prioritetsejeren, den hovedrige danske bankier Hendrik Pontoppidan i Hamborg, der overtog ejendommen, men han solgte den straks videre til Kjøbenhavns Handelsbank. Pontoppidan var pengemanden bag udtørringen af Vest Stadil Fjord (se omtalen af denne lokalitet under Region Midtjylland), og han optrådte også som grå eminence ved stiftelsen af Det Danske Hedeselskab i 1866 og senere med udstrakt finansiel støtte til selskabet og dets direktør, Enrico Mylius Dalgas, i de første svære år. Der er tegnet et portræt af Hendrik Allerede i 1919 kørte denne traktor med jernhjul på Viggården ved Tissingvig. Foto: Mette Pedersen, Øster Assels. 2 DET TABTE LAND Nordjylland Kjeld Hansen Tissingvig: Fra ålenes eldorado over høslet og rapgræs til fremtidens natur

3 Denne ålekiste kan meget vel være fra Ålekongens regeringstid på Tissingvig. Billedet er taget ved Thissinghus og i baggrunden ses Vester Assels Kirke, men desværre er det ikke dateret. Foto: Morsø Lokalhistoriske Arkiv. Pontoppidan i Det tabte Land, Gads Forlag 2008, s Dæmningsbrud og søgræs Næste gang, arkiverne fortæller nyt om Tissingvig-Søndervig, er i forbindelse med stormfloden i december Den orkanagtige vestenstorm gennembrød dæmningen mod fjorden og fyldte begge vige med vand, men et nyt konsortium reparerede dæmningen i for en bekostning af ca kr. (1,2 mio. kr. i 2008 priser), og lod vandet pumpe ud igen. Begge fjordarme var dog atter vandfyldte, da ejendommen i 1918 blev erhvervet af to bornholmere, Holger Kofoed og en Nielsen, hvis fornavn vi ikke kender. Nielsen mistede hurtigt lysten til at drive landbrug på Mors, og forlod øen allerede samme efterår, hvorimod Holger Kofoed blev den første, der forsøgte at kultivere vigene. Hidtil havde de ligget hen med græs, når ikke de stod under vand. Kofoed gik i gang med at pumpe vandet ud, og langs kanalen i Søndervig såede han hvidkløver, men afgrøden slog ikke an. Derimod voksede der atter kraftigt græs op i Tissingvig, efter at vandet var væk. De lokale kaldte det»søgræs«, og Kofoed lod det høste og presse i baller, som via Nykøbing havn blev sejlet til København, hvor det blev solgt som foder til heste. Under en stormflod i 1921 skete der brud på diget ved landvandskanalen. Hele inddæmningen blev atter oversvømmet, men denne gang»bagfra«med ferskvand. Holger Kofoed ansøgte om statstilskud til at udbedre skaden, men da han ikke ville underkaste sig statens vilkår, fik han ingen hjælp. Ålekongen flytter til Mors I 1924 solgte Kofoed hele ejendommen til entreprenør Niels Nielsen fra Rørvig i Nordsjælland. Niels Nielsen og senere sønnen Svend E. Nielsen satte sig for at gentage det»åle-eventyr«, som havde skaffet Niels Nielsen tilnavnet»ålekongen«hjemme på Sjælland. I den inddæmmede Hovvig få kilometer øst for Nykøbing Sjælland havde Nielsen i årene 1904 til 1918 skabt et eventyrligt ålefiskeri (læs om Hov Vig under Region Sjælland). I 1926 blev dæmningen mod Glomstrup Vig forstærket med sten på hele den ydre skråning. Den havde en længde af 100 meter, var opført af ler, sand og grus og ellers beklædt med græstørv. I dæmningen fandtes to selvlukkende sluser af beton, en i hver ende ved landvandskanalernes udmunding. Til at bortskaffe vandet fandtes der to pumpeanlæg; ved den søndre landkanal stod en vindmotor med vandsnegl, ved den nordre kanal en eksplosionsmotor med en vandsnegl. De to vandsnegle kunne under normale forhold holde vandet ude fra udtørringen. Ved Viggården stod også en vindmølle indtil 1927, hvor den blev revet ned. Hele arrangementet og dets vedligeholdelse blev betegnet som upåklagelig, da Limfjordskommissionen kom på inspektion nogle år senere, omend der blev stillet spørgsmålstegn ved rentabiliteten. Sidst i 1920 erne anlagde Niels Nielsen og sønnen Svend E. Nielsen dæmningen fra Thissinghus mod sydøst, hvorved vigen opdeltes permanent i de to vige, Tissingvig og Søndervig. Denne dæmning gjorde det muligt nogle år senere at frasælge Søndervig som en selvstændig Aage Nielsens forældre fejrede deres guldbryllup i Yderst til venstre står den unge Aage Nielsen med hustruen Inger skråt foran sig. Broderen Niels Chr. Nielsen står i bagerste række som nr. to fra højre sammen med hustruen Ella. Foto: udlånt af Inge Lise Lauridsen. Tissingvig: Fra ålenes eldorado over høslet og rapgræs til fremtidens natur Kjeld Hansen DET TABTE LAND Nordjylland 3

4 ejendom. Fra 1930 satte Nielsen igen Tissingvig under vand for at kunne udsætte åleyngel, hvorfor han senere også blev kaldt»ålekongen«på Mors. Allerede da Niels Nielsen overtog Tissingvig, var dyrkningen reelt opgivet. I 1924 lå begge vige delvis vandfyldte, og siden da havde de stået under vand,»idet de nu benyttes til åleopdrætning, i hvilken anledning der hvert år udsættes småål«. Nielsen oplyste ved Limfjordskommissionens besigtigelse den 20. august 1932, at der var udsat ål i Tissingvig og ål i Søndervig! I 1932 karakteriserede det lokale sogneråd inddæmningen som»urentabel«i sin indberetning til Limfjordskommissionen. Alle hidtidige ejere havde lidt større eller mindre tab på ejendommen. Størst fordel havde de omgivende lodsejere haft, fordi deres Også efter udtørringen af Tissingvig kunne der fanges mange ål, men uden for slusen. Her er fisker Aksel Søndergaard ved at klargøre sine ruser nedenfor Thissinghus. I baggrunden mod øst ses dæmningen. Billedet er fra Foto: Morsø Lokalhistoriske Arkiv. Handelspladsen Thissinghus blev fotograferet fra luften omkring Den gamle dampskibsbro ligger der stadig, hvorimod teglværk, farveri, tømmerhandel og gæstgivergård er forsvundet. Bag dæmningen strækker sig den vandfyldte Søndervig ud mod sydøst, mens landkanalen, der afvander Tissingvig, snor sig op mod nord. Foto: Morsø Lokalhistoriske Arkiv. 4 DET TABTE LAND Nordjylland Kjeld Hansen Tissingvig: Fra ålenes eldorado over høslet og rapgræs til fremtidens natur

5 Proprietær Aage Nielsen og hustruen Inger er her fotograferet sammen med deres to børn i stuen på proprietærgården i Foto: udlånt af Inge Lise Lauridsen. marker var blevet forskånet for tidligere tiders hyppige oversvømmelser med saltvand fra fjorden. Rutebilejeren afløser ålekongen Det lykkedes aldrig den sjællandske ålekonge at opnå de samme eventyrlige fangster, som han havde præsteret i Hovvig på Sjælland. I 1934 vendte den aldrende Niels Nielsen tilbage til Sjælland, og sønnen Svend E. Nielsen overtog Tissingvig og Søndervig. Heller ikke han havde held til at få noget givtigt ud af det inddæmmede område. Den økonomiske verdenskrise i 1930 erne lagde en kraftig dæmper på de fleste visionære initiativer. Helt frem til begyndelsen af Anden Verdenskrig stod de to fjordarme derfor stadig under vand. Først da viste der sig atter en dristig mand med mod på landvindingens svære kunst. Modet tilhørte rutebilejer Aage Nielsen fra Vester Assels, og heldet smilede også til ham. Han blev den første - og eneste ejer - i mere end 100 år, som fik succes med Tissingvig. Her skabte han et misundelsesværdigt mønsterbrug - og sit eget livs eventyr. Aage Nielsen blev født i 1906 i små kår, og hans eneste mulighed for at realisere drømmen om at blive landmand var at gribe chancen med en billig, men mislykket ejendom som Tissingvig. Sådan som den lå der, fyldt med vand, var den jo ikke meget værd, men den 35 årige Aage Nielsen og hans hustru Inger kunne se mulighederne. Sammen med broderen købmand Niels Chr. Nielsen og dennes hustru Ella købte Aage Nielsen hele den vandfyldte herlighed pr. 1. juli Prisen var blot kr. ( kr. i 2008 priser). For yderligere kr. kunne de have fået alle ålene med, men dem sagde brødrene nej tak til. Det skulle de snart fortryde. Allerede den 8. august begyndte de nye ejere at pumpe vand ud, og den 4. november var arbejdet gjort. Da vigene blev tømt, viste der sig at være ål for kr. (1,9 mio. kr. i 2008 priser). Havde brødrene taget dem med i købet, ville det have været en rigtig god handel. Alligevel gik det nu meget godt for de to nyslåede gårdejere allerede i det første år. De fik en kontant håndsrækning fra staten i form at støtte efter landvindingsloven. Rigsdagen havde i november 1940 vedtaget, at der kunne ydes statsstøtte til landvindingsarbejder, og Aage Nielsen og hans bror var blandt de første ansøgere. Hedeselskabet bakker op Jeg havde straks henvendt mig til Hedeselskabet, for jeg vidste, at jeg skulle have sagkundskaben med mig, fortalte Aage Nielsen mange år senere i et interview med dagbladet Politiken. - Den sikreste måde at brække halsen på var selv at gå og kludre med det, og hvad Hedeselskabet har betydet for mig, kan ikke opmåles i penge. Uden dem, ja, og uden min kone, havde jeg intet kunne klare. Også Statens Landvindingsudvalg rakte en hjælpende hånd. Takket være en lokal landstingmands diskrete indflydelse blev Tissingvig straks optaget som landvindingssag, og allerede den 10. april 1942 forelå der tilsagn om 60 procent i statsstøtte til»retablering og modernisering af afvandingsanlægget for Tissingvig«. Projektet var beregnet til at koste kr. (2,6 mio. kr. i 2008 priser), og det skulle færdiggøres inden 1. april Sådan kom det dog ikke til at gå. Arbejdet trak i langdrag, især på grund af de vanskelige jordbundsforhold med trykvand, der krævede lodrette dræn, og våde dyndpartier, der hele tiden skred ud. En tredjedel af arealet kunne ikke udnyttes. Mangel på arbejdskraft bidrog også til forsinkelsen, fordi alle statsstøttede landvindingsprojekter måtte ligge stille fra maj til september, så der kunne frigøres løsarbejdere til landbruget. Tiden gik, mens udgifterne bare voksede. Inden det endelige regnskab kunne afsluttes i 1949, var prisen for projektet vokset til kr. (3,7 mio. kr. i 2008 priser). Det var en overskridelse på 43 procent. I alt slap Aage Nielsen dog med at betale kr. (1,5 mio. kr. i 2008 priser), resten pungede Statens Landvindingsudvalg ud med. Til Aalborg Stiftstidende udtalte Aage Nielsen i et interview i 1959 om statstøtten til den svære start: - Jeg er fuldstændig klar over, at uden denne lov havde jeg intet kunne realisere. Udover den betragtelige bevilling fra landvindingsloven modtog Aage Nielsen efterfølgende et stort beløb til at detaildræne den tørlagte fjordbund. Denne gang kom hjælpen fra grundforbedringsloven. Tissingvig: Fra ålenes eldorado over høslet og rapgræs til fremtidens natur Kjeld Hansen DET TABTE LAND Nordjylland 5

6 Aage Nielsen med gårdhunden Bjørn viste rundt på Tissingvig i sommeren 1953, hvor københavneravisen Politiken var på besøg. I baggrunden ses det imposante stuehus i»engelsk stil«og med to etager. Foto: udlånt af Inge Lise Lauridsen. Økonomien i selve ejendommen var nu ikke så ringe endda. Allerede i foråret 1944 havde Aage Nielsen (der havde købt sin bror ud) frasolgt Søndervig til grosserer S.M. Christensen fra Viborg for kr. (1,05 mio. kr. i 2008 priser). Hele den oprindelige købspris blev tjent hjem på den handel, og oven i købet var der en pæn ekstra sum til investeringer. Søndervig blev i øvrigt straks videresolgt af den nye ejer til et konsortium,der bestod af repræsentant Børge Lund, Nr. Vium, bundgarnsfisker Hans Hjort, Skagen, og fiskeeksportør I.P. Thomsen, Skagen. Ifølge forlydender i den lokale presse agtede de nye ejere at udtørre vigen, på samme måde som Aage Nielsen havde udtørret Tissingvig. Det blev dog aldrig gennemført. Siden da har Søndervig i alt væsentligt været anvendt til jagt, fiskeri og rørskær. I vore dage høstes der ca knipper tagrør årligt. Med de bare næver Aage Nielsens landbrug i Tissingvig fik en flyvende start, da han valgte rapgræs som dominerende afgrøde. Søbunden viste sig at være guld værd til frøavl, som det også var kendt fra andre udtørringer, f.eks. Kolindsund på Djursland. Efter krigen blev rapgræs en rigtig»dollarvare«, som Aage Nielsen kunne avle med op til 600 kilo pr. tønde land. Ved udgangen af 1940 erne havde Aage Nielsen bygget ny lade, maskinhus, hønsehus og en moderne stald, og i 1951 blev der også råd til at opføre et nyt stuehus i to etager og engelsk stil! I landbokredse blev Tissingvig berømmet som et mønsterlandbrug, og Aage Nielsen kunne nu kalde sig proprietær, uden at nogen protesterede mod det. Ejendommen blev også fremhævet som et positivt eksempel på nytten af statsstøtte til landvinding. Hedeselskabets direktør Niels Basse skrev i november 1953:»Tissingvig har under landvindingsloven fundet sin løsning og har på effektiv måde vist denne lovs arbejds- og værdiskabende betydning«. Også Nykøbing Bys sølvpokal i 1957 med hæderstitlen»æresbonde«til Aage Nielsen bidrog til at skabe myten om Tissingvig og nytten af landvindingsloven. Aviserne elskede især at fortælle historien om den fattige vogterdreng fra et hjem med 9 søskende, der havde besejret den vandfyldte fjordbund og slidt og slæbt sig til en flot proprietærgård. Selv københavneravisen Politiken kom på besøg i juni 1953 for at fortælle dette eventyr, og avisen fulgte op på lederplads med en flammende opfordring til at igangsætte mere landvinding.»gør landet større«lød overskriften i avisen, der krævede udtørring af både Venø Bugt, bredningen mellem Thy og Mors, Hjarbæk Fjord og arealer i Mariager Fjord. Artiklen sluttede helt oppe i det høje toneleje:»og ungdommen står parat. Ungdom, der vil være med til at gøre Danmark større, ungdom, der gerne vil tage trange kår for at få egen virksomhed. Aage Nielsen har med sit eksempel vist, at de penge, der ofres på sådan ungdom, kommer igen mange gange. Derfor bør man ikke tøve med at skabe mulighed for den kommende nødvendige udvidelse af vort landbrugsareal.«i juli 1956 var den tidligere rutebilejer hovedpersonen i en længere radioudsendelse med titlen»med de bare næver en jysk og sej historie om en bondegård«. Statsradiofoniens journalist Eva Ree Henrichsen 6 DET TABTE LAND Nordjylland Kjeld Hansen Tissingvig: Fra ålenes eldorado over høslet og rapgræs til fremtidens natur

7 I sommeren 1953 afholdt Hedeselskabet sit traditionelle årsmøde i Nykøbing på Mors og i arrangementet indgik en udflugt til Tissingvig, hvor man foretog en markvandring. I forreste række underholder Aage Nielsen (med blød hat) godsejer Aksel Olufsen, Hedeselskabets daværende formand for repræsentantskabet. Til højre for Olufsen spadserer Statens Landvindingsudvalgs ingeniør Erik Steenstrup. Foto: Hedeselskabet. var på besøg hos proprietæren og hans hustru på Tissingvig, og ifølge en samtidig avisomtale blev det til en»eventyrlig skildring af, hvad et dygtigt og energisk ægtepar har kunnet drive det til ved fælles virke«. Aage Nielsen fortalte bl.a. om sine fremtidsplaner, der omfattede ønsket om at få Tissingvig dybdepløjet med Hedeselskabets store Bovlundplov. Den havde året før gjort gavn i landvindingsprojektet Nees Vig på Mors, hvor proprietær Nielsen sikkert havde set den vældige plov i funktion. Nielsen kom også ind på de»mange mere eller mindre uheldige former for statstilskud«, som han vendte sig mod uden dog at præcisere, hvilke han havde i tankerne.»man skal helst klare sig selv«, udtalte proprietæren. Til slut ønskede han at slå»stærkt til lyd for et vældigt udtørringsprojekt, nemlig Jegindø og Hesteodde. Her kunne der indvindes en masse jord, og fiskerne kan jo alligevel dårligt tjene til føden, der er ikke fisk nok i fjorden, de havde bedre af at få et stykke jord...«der presses halm på Tissingvig i sommeren 1953, mens Hedeselskabets repræsentantskab er på rundvisning. Gæsterne anes i baggrunden bag Fordson Major-traktoren. Proprietærgården med den store kreaturstald ses i baggrunden. Foto: Hedeselskabet. En sej kamp Aage Nielsen fremstod i sin egen tid som sindbilledet på den driftige gårdejer, der formåede at skabe et perfekt mønsterlandbrug på den inddæmmede fjordbund; de store statstilskud undlod man at nævne. Overalt blev han berømmet som rollemodel for unge, der ønskede foden under eget bord. I virkelighedens verden var Tissingvig-inddæmningen imidlertid en langt mindre attraktiv ejendom end mediernes begejstrede omtale gav det indtryk af. Aage Nielsens datter, Inge Lise Lauridsen, husker i dag fra sin barndom, at hver gang der var optræk til hårdt vejr, måtte faderen sammen med de to karle gå nattevagt ude på digerne. Når vandstanden steg i landkanalen, fordi slusen mod fjorden måtte holdes lukket, kunne vandet presse sig op gennem mosegrishuller i det gamle dige, og blev disse huller ikke stoppet omgående, væltede der snart masser af vand ind i inddæmningen. Disse oversvømmelser med bag- Tissingvig: Fra ålenes eldorado over høslet og rapgræs til fremtidens natur Kjeld Hansen DET TABTE LAND Nordjylland 7

8 vand fra landkanalen skabte konstant problemer, og hvert år skete der større eller mindre brud på digerne. Dertil kom vanskeligheder med dyndjorden i inddæmningen. De løsarbejdere, der bandt rapgræs for Aage Nielsen på Tissingvig, husker stadig den»gyngende grund«, som traktoren sank i for et godt ord. Man behøvede bare at stampe et hul i grønsværen med træskostøvlen, så sad traktoren fast, når den kom til hullet. Alt i alt var det en meget vanskelig ejendom på grund af den høje grundvandsstand, den bløde bund og de dårlige diger. Så bag den succesfulde facade måtte Aage Nielsen kæmpe med store problemer, også af økonomisk karakter. Gælden fra nydræningen i 1950 erne plagede ham, banken var konstant efter ham, og til sidst blev det for svært. Efter 22 års kamp med den besværlige ejendom satte den 57 årige Aage Nielsen Tissingvig til salg. Det skete i 1963, samme år som han og hustruen modtog Jydske Landboforeningers sølvmedalje for landboflid. Fortrød efter et par måneder Det blev en ung fynbo, Erik Mørup, der skrev under på skødet den 21. august For den nette sum af 1,3 mio. kr. (13 mio. kr. i 2008 priser) overtog Erik Mørdrup og hans kone Kirstine den ganske ejendom med alt mur- og nagelfast tilbehør, foruden dyr, maskiner, gødning, hø og strå, tre opredte folkesenge, tæppe i dagligstuen, persienner og rullegardiner, køleskab og komfur samt dybfryseren i kælderen. Men inden det første år var gået, havde køberen så bitterligt fortrudt. Efter nogle få måneder måtte Erik Mørup erkende over for sig selv, at han havde taget fejl. Det var en helt anden ejendom, han havde fået, end den han troede at have købt. Den unge fynbo, Erik Mørup, rykkede ind på Tissingvig i august 1963 med kone og to børn. Allerede efter nogle måneder fortrød han købet. Foto: udlånt af Erik Mørup. Allerede flere år før staten opkøbte Tissingvig og genskabte den våde natur, stod store dele af ejendommen under vand på grund af misligeholdelse af pumpeanlægget. På de tørre dele græssede sortbrogede køer, mens svanerne havde indtaget de mere fugtige partier. Ude midt i det fremvoksende vådområde stod en forladt halmvogn i oktober 2005, hvor skønsmæssigt 20 hektar var oversvømmet. 8 DET TABTE LAND Nordjylland Kjeld Hansen Tissingvig: Fra ålenes eldorado over høslet og rapgræs til fremtidens natur

9 Ventetiden blev lang. Der kom til gå ni år, før Mørup slap af med Tissingvig. Den 1. oktober 1972 solgte han ejendommen til Bodil Hansen. Pris: 2,3 mio. kr. (13,5 mio. kr. i 2008 priser). Hvorefter familien Mørup forlod Mors og flyttede til en anden gård ovre i Thy. Søndervig har karakter af et stort vandkar, der er inddiget med et 3 4 meter højt dige mod vest. Diget er helt overvokset af tagrør, og så langt øjet rækker er vigen præget af en kraftig skov af tagrør langs bredderne. Hvis der lå en eller flere øer i vigen, ville disse sikkert kunne rumme pæne ynglebestande af måger og ænder. Allerede det første efterår kom der vand ind over markerne. Vi kunne slet ikke køre derude. Det kom helt bag på mig. Efter et par måneder var vi parat til at sælge, fortalte Erik Mørup i et interview til denne bog i Digerne var plaget af rottehuller [mosegrise, forf.], som vandet kunne bryde igennem, når der var højvande. Vi måtte gå hele natten ude på diget og klappe huller til med en skovl. Ellers fik vi oversvømmelser. Og når andre så kunne slappe lidt af, havde jeg altid travlt med drænrørene. Jorden var jo sunken med halvanden centimeter om året, så vi måtte bl.a. ombygge slusen, men der var jo også okker i vandet, og det stoppede drænrørene, så vi måtte have slamsuger ud gang på gang. Det var jo ikke fordi, det var et dårligt sted. Vi havde bare aldrig fri. Det var en dejlig ejendom i en dejlig natur og med dejlige naboer. Kun jorden var svær at forliges med, men man måtte jo bide det i sig og vente, til gården kunne sælges til en rimelig pris. Nedturen I de næste 37 år førte Tissingvig en omskiftelig tilværelse, der endte med totalophør for det tidligere mønsterlandbrug. År for år forværredes forholdene i den tørlagte vig. Jorden sank fortsat med halvanden centimeter om året, og der udviklede sig stadig større, bløde områder med»bylder«, hvor der ikke kunne køres med traktor. Og de hastigt skiftende ejere havde hverken kundskaber, økonomi eller engagement nok til at videreføre ejendommen. I en periode var ejeren en lokal vognmand, men det gik ikke. På et andet tidspunkt måtte Kreditforeningen Danmark overtage skødet fra et konkursbo. Til slut endte ejendommen i hænderne på en repræsentant for den type landmænd, som ingen bryder sig om i et lokalsamfund. Fra midten af 1990 erne måtte myndighederne rejse den ene sag efter den anden mod ejeren af Tissingvig, der boede alene på ejendommen. Der blev spredt ulovlige mængder af spildevandsslam på jorden, køerne blev forsømt, så manden fik en dyreværnsag på halsen, der endte med frakendelse af retten til at holde husdyr i tre år. Derefter blev der snydt med de lovbefalede øremærker til køerne, og både naboer og myndighedspersoner måtte finde sig i voldsom optræden og direkte trusler. Når repræsentanter for diverse myndigheder kom på kontrolbesøg, blev de overfuset på det groveste. Morsø Landboforening blev så træt af den usympatiske landmand, at man ændrede foreningens vedtægter, så han kunne ekskluderes med øjeblikkelig virkning. Det løste bare ikke problemet, da manden var ligeglad. Tissingvig: Fra ålenes eldorado over høslet og rapgræs til fremtidens natur Kjeld Hansen DET TABTE LAND Nordjylland 9

10 Det originale pumpehus fra Aage Nielsens storhedstid endte som en forfalden ruin med hul i taget under den sidste ejer af Tissingvig. Foto: Henrik Schjødt Kristensen. Staten løser problemet I 1995 pegede daværende miljøminister Svend Auken på Tissingvig i et forslag om at give hektar inddæmmet land tilbage til Limfjorden. Skov- og Naturstyrelsens daværende biolog, Poul Hald-Mortensen, udtalte ved den lejlighed til avisen Politiken, at»man gik for vidt i sin iver for at inddæmme og inddrage fjordarealer. Det må man gøre godt igen. For jo flere lavvandede områder fjorden har, jo større er chancen for, at den kan bevare en sund tilstand især når den er så stærkt overgødsket. Lige som man tørrer sine hænder i en klud, tørrer naturen sine affaldsstoffer af i engene, inden vandet løber ud i fjorden.«men miljøministerens forslag blev ikke til noget, og den upopulære ejer af Tissingvig kunne fortsætte sit skalten og valten med ejendommen. Det imponerende stuehus, som Aage Nielsen havde opført, fik lov til at forfalde. Til sidst stod det med punkterede termoruder, en ødelagt køkkentrappe og med hele ejendommen præget af rustne maskiner og affald. Det kom derfor som en stor befrielse for mange på Limfjordsøen, da Finansudvalget i maj 2008 sagde ja til en statslig overtagelse af jorden i Tissingvig. Svend Auken havde alligevel sået et lille frø, som efter 13 år slog rødder, selvom regeringens farve havde skiftet i mellemtiden. Staten lagde nu 15 mio. kr. på bordet for den gamle inddæmning. Hensigten var at standse pumperne, så de 88 hektar ville vende tilbage til en tilstand som vådområde. Nogen fjordarm vil det dog ikke blive, men en sø med dybder helt ned til 3 4 meter. Pengene udgør en del af den såkaldte»miljømilliard«. Udover bedre Statens projekt for en genskabt natur i Tissingvig vakte stor positiv opmærksomhed, og lokalt mødte man talstærkt frem for at diskutere områdets fremtid, som her 12. juni Foto: Henrik Schjødt Kristensen. levevilkår for fugle, planter, fisk og dyr vil den nyskabte Tissingvig også nedbringe landbrugets forurening af Limfjorden med omkring 20 tons kvælstof om året. Det nye vådområde ligger i Natura 2000-område nr. 28, der også omfatter Agger Tange, Nissum Bredning, Skibsted Fjord og Agerø. Projektet vil bidrage til at forbedre miljøforholdene en lille smule i dette hektar store naturområde. For lokalbefolkningen skal projektet skabe bedre muligheder for friluftsliv. Der er etableret en rådgivende»brugergruppe«med repræsentanter fra både lokale og landsdækkende foreninger. Et af de store spørgsmål, der skal løses, vil være ønsket om et antal jagtdage i det nye vådområde. Også adgangen til lystfiskeri og sejlads skal behandles. Projektet forventes afsluttet ved udgangen af Kilder Artikel:»Kun få områder på Mors tilbage til Limfjorden«, Politiken 28. november Basse, Niels: Landvinding på Mors. Hedeselskabets Tidsskrift nr. 14, 74. årg Betænkning angående Dige- og Afvandingsforholdene ved Limfjorden. Afgivet den 25.januar Ministeriet for Offentlige Arbejder. Borg, Svend: Thissinghus & Munch-slægten. Erindringer af Svend Borg. Privat udgivelse. Morsø Bogtrykkeri Forfatterens besøg på lokaliteten, 8. oktober Høy, Thorkild et al.: Søndervig. Danmarks Søer. 6. bind: Søerne i Nordjyllands og Viborg Amter. Strandbergs Forlag Interview den 2. februar 2009 med fhv. gårdejer Erik Mørup, Hørdum. Telefonisk. Interview den 19. januar 2009 med Inge Lise og Erik Lauridsen, 7900 Nykøbing. Interview den 20. januar 2009 med tidl. murer Knud Bech, Karby. Jensen, Børge: Thissinghus i ord og billeder Udgivet af Mollerup Mølle A/S, Skotte Møller, H.U. (red.):retablering af tørlagte søer og fjorde i Danmark. Miljøministeriets projektundersøgelser Samlerapport nr. VII Appendix. Skov- og Naturstyrelsen Statens Landvindingsudvalg, j.nr Rigsarkivet. 10 DET TABTE LAND Nordjylland Kjeld Hansen Tissingvig: Fra ålenes eldorado over høslet og rapgræs til fremtidens natur

11 Fuglelivet i dag Med tilladelse fra Dansk Ornitologisk Forening bringes her et uddrag af DOF-basen, der rummer et meget stort antal fugleobservationer fra alle betydningsfulde fuglelokaliteter i landet. Ønskes der en detaljeret og aktuel status for fuglelivet ved Tissingvig og Søndervig så brug dette link: Herunder ses en oversigt over de 74 fuglearter (og racer), som var registreret fra Søndervig-Tissingvig pr. 3. februar I parentes ses antallet af observationer og individer i alt. Lille Lappedykker (7/7) Spidsand (9/64) Strandhjejle (1/20) Dværgterne (1/2) Toppet Lappedykker (17/59) Skeand (5/22) Vibe (21/3043) Gøg (2/3) Gråstrubet Lappedykker (1/1) Taffeland (4/45) Islandsk Ryle (1/15) Sanglærke (1/2) Skarv (5/20) Troldand (9/59) Almindelig Ryle (7/1451) Landsvale (1/50) Rørdrum (1/1) Bjergand (1/1) Brushane (9/152) Bysvale (2/70) Fiskehejre (21/118) Hvinand (20/275) Dobbeltbekkasin (4/16) Engpiber (3/29) Knopsvane (33/620) Lille Skallesluger (1/1) Storspove (19/610) Gul Vipstjert (1/3) Sangsvane (16/868) Toppet Skallesluger (3/31) Rødben (15/147) Hvid Vipstjert (3/15) Sædgås (2/9) Stor Skallesluger (6/68) Rødben, Islandsk (1/15) Sjagger (1/400) Sædgås, Tundrasædgås (1/99) Rørhøg (4/4) Hvidklire (3/7) Rørsanger (1/1) Kortnæbbet Gås (2/42) Musvåge (13/15) Svaleklire (3/7) Gransanger (1/1) Grågås (19/873) Tårnfalk (6/6) Mudderklire (1/2) Skægmejse (1/1) Canadagås (6/134) Vandrefalk (2/2) Stenvender (1/7) Stær (4/610) Knortegås, Lysbuget (3/195) Grønbenet Rørhøne (1/2) Hættemåge (4/138) Stillits (1/19) Gravand (17/338) Blishøne (7/116) Stormmåge (3/500) Bjergirisk (1/4) Pibeand (23/8718) Strandskade (10/55) Sølvmåge (2/603) Rørspurv (3/5) Knarand (1/2) Klyde (5/29) Splitterne (1/2) Bomlærke (1/85) Krikand (18/2817) Stor Præstekrave (3/30) Fjordterne (1/3) Gråand (28/826) Hjejle (15/7220) Havterne (2/3) Herunder ses en oversigt over de 1 andre dyr end fugle, som var registreret fra Søndervig-Tissing Vig pr. 3. februar I parentes ses antallet af observationer og individer i alt. Odder (1/1) Plantelivet ved og omkring Tissingvig og Søndervig TBU 8/19 2: Tissingvig Tissingvig står via en sluse i forbindelse med Glomstrup Vig (lok. 8/19 1). Selve vigen er afvandet Her forekommer mosearealer eller opdyrkede marker samt afvandingskanaler. Botaniske oplysninger foreligger i øvrigt ikke. Vegetationstyper: Eng, mose, mark Højere planter: : Bukkeblad, Ris-Dueurt, Kær- Fladstjerne, Gifttyde, Kødfarvet Gøgeurt, Maj-Gøgeurt, Plettet Gøgeurt, Kær-Høgeskæg, Gul Iris, Kær-Padderok, Blære-Star, Næb-Star, Tranebær, Tykbladet Ærenpris Lokalitetskode: 0 + E-V-B III r Kilder: se Wind TBU 8/19 3: Søndervig Den 50 ha store Søndervig er ferskvandsområde omgivet af store rørskove og spredte engarealer. Vigen står via en sluse i forbindelse med Glomstrup Vig (lok. 8/19 1). Botaniske oplysninger foreligger i øvrigt ikke. Vegetationstyper: Rørskov, eng Lokalitetskode: 0 + V-E III r Kilder: se Wind Fuglelivet i dag Kjeld Hansen DET TABTE LAND Nordjylland 11

Hotelejer ville tørlægge Ramten-Dystrup Søer

Hotelejer ville tørlægge Ramten-Dystrup Søer Hotelejer ville tørlægge Ramten-Dystrup Søer Hedeselskabet havde udarbejdet forslaget til kunstig afvanding af Ramten og Dystrup Søer, som blev forelagt for lodsejerne på et møde i marts 1944 i Ramten.

Læs mere

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2013

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2013 Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2013 Fuglene er optalt ved en lang række besøg igennem ynglesæsonen. Der er fokuseret på de arealer der ejes af Tarup/Davinde I/S, men der er også foretaget optællinger

Læs mere

Bovlundploven vendte op og ned på Nees Vig KJELD HANSEN DET TABTE LAND NORDJYLLAND 1

Bovlundploven vendte op og ned på Nees Vig KJELD HANSEN DET TABTE LAND NORDJYLLAND 1 Det var noget af en julegave, lodsejerne omkring Nees Vig fik i december 1952. To dage før juleaften frigav Statens Landvindingsudvalg det 150.000 kr. dyre afvandingsprojekt for den inddæmmede vig. I nutidskroner

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation Kommunenr. 481 Kommune Sydlangeland Kategori 2 Bebyggelsesmønstre, landskabstyper og lokale udviklingstræk Lokalitet Kystområdet Emne Landvinding Registreringsdato forår 2002 Registrator

Læs mere

Fuglelokaliteterne i Århus Amt Bind 2 Udgivet af Dansk Ornitologisk Forening med støtte fra Skov- og Naturstyrelsen Fuglelokaliteterne i Århus Amt, bind 2 af Peter Lange og Morten Nielsen Forside: Tilde

Læs mere

Gl. Hviding Digesø ny perle i den ødelagte marsk Kjeld Hansen DET TABTE LAND sydjylland 1

Gl. Hviding Digesø ny perle i den ødelagte marsk Kjeld Hansen DET TABTE LAND sydjylland 1 Gl. Hviding Digesø ny perle i den ødelagte marsk Marsken fra Esbjerg til den dansktyske grænse er i dag afvandet og intensivt dyrket med afgrøder som raps, majs, byg og wrapgræs. Tidligere tiders vidtstrakte

Læs mere

Overvågning af ynglende kystfugle i Nyborg Kommune 2011

Overvågning af ynglende kystfugle i Nyborg Kommune 2011 Overvågning af ynglende kystfugle i Nyborg Kommune 2011 Tekst & fotos: Lars Hansen Udarbejdet af naturkonsulent.dk for Nyborg Kommune Indhold Indledning.. 2 Knudshovedhalvøen 3 Holckenhavn Nor.. 8 Holckenhavn

Læs mere

Ynglefugle på Hirsholmene i 2008

Ynglefugle på Hirsholmene i 2008 Ynglefugle på Hirsholmene i 2008 Skov- og Naturstyrelsen, Vendsyssel Juni 2009 Af Bjarke Huus Jensen 1, Jens Gregersen 2, Kjeld Tommy Pedersen 3 & Thomas Bregnballe 4 1 Skov- og Naturstyrelsen, Vendsyssel,

Læs mere

Diget på Vigelsø bør snarest renoveres - inden det er for sent!

Diget på Vigelsø bør snarest renoveres - inden det er for sent! Diget på Vigelsø bør snarest renoveres - inden det er for sent! - eller er 9 millioner kroner for meget for at beholde 5 udpegningsarter? Kronikøren mener, at Naturstyrelsen snarest bør sætte arbejdet

Læs mere

Sindrup Vejle skabte altid»betydelige vanskeligheder«

Sindrup Vejle skabte altid»betydelige vanskeligheder« Sindrup Vejle skabte altid»betydelige vanskeligheder«i sommeren 1867 stod ingeniørpremierløjtnant L.C. Nyholm og prokurator Lykke fra Thisted parat til kaste sig ud i tørlægningen af Skibsted Fjord i Thy.

Læs mere

Fejrer diamantbryllup på tirsdag: Daglig gåtur holder parret i form

Fejrer diamantbryllup på tirsdag: Daglig gåtur holder parret i form 1983 Fejrer diamantbryllup på tirsdag: Daglig gåtur holder parret i form Hans og Anna Pedersen VEJEN: Selv om det sner, stormer eller regner kan man hver dag træffe ægteparret Anna og Hans Pedersen, Præstevænget

Læs mere

Holme sogns tilblivelse.

Holme sogns tilblivelse. De følgende sider er sendt i Århus Nærradio i 1991. Udsendelsen var tilrettelagt af nu afdøde viceinspektør på Rundhøjskolen Vagn Jensen, som gennem mange år opbyggede Holme sogns lokalhistoriske arkiv

Læs mere

Velkommen i VØGAS-LUND Plantage etabl. 1910

Velkommen i VØGAS-LUND Plantage etabl. 1910 Velkommen i VØGAS-LUND Plantage etabl. 1910 Vøgas-Lund er et besøg værd og alle er velkommen Vejrup har noget som ikke ret mange landsbyer kan byde på. En lille skov lige uden for døren, der indgår for

Læs mere

Fugleferie på Mallorca

Fugleferie på Mallorca Fugleferie på Mallorca 23.-30. april 2005 Deltagere: Simon Berg Pedersen, Bo Berg og Kim Berg Fotograf: Simon Berg Pedersen Indledning ved Bo Berg Da jeg har været på Mallorca på kombineret fugle-/familieferie

Læs mere

Gravlev Sø genskabt efter 100 års tørlægning

Gravlev Sø genskabt efter 100 års tørlægning Gravlev Sø genskabt efter 100 års tørlægning I sommeren 1834 foretog landinspektør Birk en omhyggelig opmåling af den 50 60 hektar store Gravlev Sø, som derefter blev matrikuleret. Søen rundt fik de 21

Læs mere

Gårdbo Sø jeg en herregård mig bygge vil

Gårdbo Sø jeg en herregård mig bygge vil Han kom fra København, men ville være godsejer i det nordjyske. Det blev han og det med pomp og pragt, da han udtørrede det fattige Nordjyllands største sø, Gårdbo Sø, i årene 1881 83. Den nyslåede godsejer

Læs mere

St. Sjørup om ejendomme, folk og historie. Adresse, matr.nr. mv.:

St. Sjørup om ejendomme, folk og historie. Adresse, matr.nr. mv.: St. Sjørup om ejendomme, folk og historie. Adresse, matr.nr. mv.: Søstien 4, St Sjørup, 8950 Ørsted Egevang Fritliggende enfamilieshus (parcelhus) Matrikelnr.: 9a Ejerlav: ST. SJØRUP BY, ESTRUPLUND samt

Læs mere

Felttræf Bornholm Oktober 2011

Felttræf Bornholm Oktober 2011 Felttræf Bornholm Oktober 2011 Hammerodde/Sandvig, 19-10-2011 (foto: Frank Desting) Turrapport fra en tur til Bornholm fra mandag den 17/10 til torsdag den 20/10 2011 Arrangeret af: Feltud (Feltornitologisk

Læs mere

Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1897. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført

Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1897. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1897. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført for 16.000 kr. Nuværende bygninger opført i 1929 for

Læs mere

Mal Galegården. og lær hvordan du undgår skrammer

Mal Galegården. og lær hvordan du undgår skrammer Mal Galegården og lær hvordan du undgår skrammer Spændende og farligt sted at lege Der er mange ting, man kan lave på en gård fuld af spændende maskiner og dyr, stald og lade, marker og have. Desværre

Læs mere

Hundrede års pokerspil om Vest Stadil Fjord er slut Kjeld Hansen DET TABTE LAND midtjylland 1

Hundrede års pokerspil om Vest Stadil Fjord er slut Kjeld Hansen DET TABTE LAND midtjylland 1 Hundrede års pokerspil om Vest Stadil Fjord er slut Da Vest Stadil Fjords omtumlede skæbne tog sin begyndelse i 1844, så det vestjyske landskab meget anderledes ud end i dag. Sommerhuse var der overhovedet

Læs mere

fået den titel? Man kan næsten ikke blive fri for at spekulere på, hvilke tanker Villads Junker senere har gjort sig om sit ordvalg.

fået den titel? Man kan næsten ikke blive fri for at spekulere på, hvilke tanker Villads Junker senere har gjort sig om sit ordvalg. Kære skakkolleger. I kraft af at jeg har kendt Bent Larsen i drengeårene, har Erling Høiberg forespurgt, om jeg med henblik på klubbens hjemmeside ville skrive en personlig erindringsskrivelse om Bents

Læs mere

Fuglelokaliteterne i Roskilde Amt Udgivet af Dansk Ornitologisk Forening med støtte fra Skov- og Naturstyrelsen Fuglelokaliteterne i Roskilde Amt af Anita Pedersen og Morten Nielsen Forside: Tilde Carlsen

Læs mere

Bjørnesafari. Finland

Bjørnesafari. Finland Bjørnesafari til Finland Juni 2008 med Politikken Plus Indledning I perioden 13. 17. juni 2008 var jeg så heldig at få lov at lede en naturrejse til Finland for Politiken Plus, arrangementsafdeling i et

Læs mere

Løvelbro Kro. Nedenstående optegnelser er lavet af. KNUD V. SØRENSEN Havrevænget 17 Bøstrup 8870 Langå 86 96 4149-40 58 41 40

Løvelbro Kro. Nedenstående optegnelser er lavet af. KNUD V. SØRENSEN Havrevænget 17 Bøstrup 8870 Langå 86 96 4149-40 58 41 40 Løvelbro Kro. Nedenstående optegnelser er lavet af KNUD V. SØRENSEN Havrevænget 17 Bøstrup 8870 Langå 86 96 4149-40 58 41 40 Løvelbro er en gammel stedsbetegnelse for overgangen af Skals å, i tidernes

Læs mere

Generalforsamling i Skelund Landsbyforening 20 marts 2014 i Den Bette Skole. Velkommen til alle jer

Generalforsamling i Skelund Landsbyforening 20 marts 2014 i Den Bette Skole. Velkommen til alle jer Generalforsamling i Skelund Landsbyforening 20 marts 2014 i Den Bette Skole Velkommen til alle jer Skelund Landsbyforening vil gerne byde alle nye borgere velkommen til Skelund og omegn Skelund er en aktiv

Læs mere

Københavns Befæstning en attraktion i verdensklasse

Københavns Befæstning en attraktion i verdensklasse Københavns Befæstning en attraktion i verdensklasse Kulturarv og kulturmiljø Landskab og byrum Friluftsliv og rekreation Københavns Befæstning skal bevares og udvikles som en sammenhængende attraktion

Læs mere

Hellesøvej 43. Hellesøhus. Nr. 071. Nuværende stuehus bygget 1888,om/tilbygning 1977. På præstekort 109

Hellesøvej 43. Hellesøhus. Nr. 071. Nuværende stuehus bygget 1888,om/tilbygning 1977. På præstekort 109 Hellesøvej 43. Hellesøhus. Nr. 071. Nuværende stuehus bygget 1888,om/tilbygning 1977. På præstekort 109 Ny ejer af Hellesøhus 1859 Peter Jessen Kolmos Vi underskrivende, jeg halvbolsmand Peter Jessen Kolmos,

Læs mere

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor

Læs mere

Hvordan sikre rent vand i en ny sø?

Hvordan sikre rent vand i en ny sø? Hvordan sikre rent vand i en ny sø? Dette spørgsmål blev jeg for nylig stillet af en søejer fra Djursland. Han havde gravet en ny 1,7 hektar stor og meter dyb sø, og ville nu gerne vide, hvordan han bedst

Læs mere

Byudvikling på Limfjordstangerne

Byudvikling på Limfjordstangerne Byudvikling på Limfjordstangerne I det følgende opgavesæt skal du forsøge at forestille dig, hvordan det har været at leve på Limfjordstangen før det endelige gennembrud i 1862 og frem til i dag, hvor

Læs mere

Traneturen 5. 7. april (3 dage)

Traneturen 5. 7. april (3 dage) Traneturen 5. 7. april (3 dage) Turleder: John Speich Det er med stor glæde, at Politiken Plus og Scanbird igen i år kan tilbyde en tur til Tranedansen ved Hornborgasjön ved Falköping, hvor op til 15.000

Læs mere

Risiko for kollisioner mellem fly og fugle i forbindelse med genopretning af vådområder nær lufthavne en teknisk anvisning.

Risiko for kollisioner mellem fly og fugle i forbindelse med genopretning af vådområder nær lufthavne en teknisk anvisning. 1 Risiko for kollisioner mellem fly og fugle i forbindelse med genopretning af vådområder nær lufthavne en teknisk anvisning. Danmarks Miljøundersøgelser, Afd. for Kystzoneøkologi. Marts 2000 Forfatter:

Læs mere

STORTRAPPETUR Berlin og Havelland 01. - 03.04 2011 René Christensen og Ole Friis Larsen Dansk Ornitologisk Forening DOF-Storstrøm

STORTRAPPETUR Berlin og Havelland 01. - 03.04 2011 René Christensen og Ole Friis Larsen Dansk Ornitologisk Forening DOF-Storstrøm STORTRAPPETUR Berlin og Havelland 01. - 03.04 2011 René Christensen og Ole Friis Larsen Dansk Ornitologisk Forening DOF-Storstrøm Indledning. Efter flere års tilløb lykkedes det endelig at få arrangeret

Læs mere

Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold

Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold Min far, Herluf Ballegaard, og min mor, Elisabeth Hasseriis Ballegaard, har før skrevet til slægtsbladet.

Læs mere

Faglig kommentering af konsulentrapport - Anlæg af vådområde Kolind Engsø

Faglig kommentering af konsulentrapport - Anlæg af vådområde Kolind Engsø Faglig kommentering af konsulentrapport - Anlæg af vådområde Kolind Engsø Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 16. juni 2014 Thomas Kjær Christensen Institut for Bioscience Rekvirent:

Læs mere

Eltang Vig var en af landets vanskeligste tørlægninger

Eltang Vig var en af landets vanskeligste tørlægninger Eltang Vig var en af landets vanskeligste tørlægninger Siden midten af 1800-tallet havde lodsejerne omkring Eltang Vig drøftet muligheden for at tørlægge den smalle fjordarm, og i 1871 dannede ni gårdmænd

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

Landbrug i gamle dage på markarbejde

Landbrug i gamle dage på markarbejde Landbrug i gamle dage på markarbejde Blandt Lokalhistorisk Arkivs over 10.000 billeder fra den tidligere Støvring Kommune er en hel del, der fortæller om arbejdet i landbruget før i tiden. En del af billederne

Læs mere

Udtørringen af Sjørring Sø: Galmandsværk eller genistreg

Udtørringen af Sjørring Sø: Galmandsværk eller genistreg Udtørringen af Sjørring Sø: Galmandsværk eller genistreg»indrammet af mægtige, af kæmpehøje kronede højdedrag lå søen med dens herlige, af rør og ravl omkransede holme og dens brede afvekslende strande

Læs mere

En købmandsfamilie i Sydvestjylland.

En købmandsfamilie i Sydvestjylland. 1 Alslev Vindmølle omkring 1915 En købmandsfamilie i Sydvestjylland. Da lærer Karl Kristiansen (1858-1941) omkring 1925 flyttede fra Sjelborg og købte vindmøllen i Alslev af bygmester Alfred Knudsen, blev

Læs mere

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige 1 Prædiken i Engesvang 5. s. e. påske 402 Den signede dag 674 v. 1-3 Sov sødt barnlille 674 v. 4-7 Sov sødt barnlille 292 Kærligheds og sandheds Ånd 325 Jeg ved et lille Himmerig Nadververs 294 v. 3 Af

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Politihistorisk Selskab for Nordjylland I N F O

Politihistorisk Selskab for Nordjylland I N F O 1 Politihistorisk Selskab for Nordjylland I N F O maj 2008 3. årgang nr. 7 Redaktion: Politihistorisk udvalg v/ Anton Jensen. Ansvarshavende, næstformand i selskabet Erik Juul Nielsen. Selskabets virksomhed.

Læs mere

Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro.

Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro. Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro. Damgade 14. Boel Nr.44 (Gl. 21 ). Nr. 27 På præstekort hus 41 Viet den 22. okt. 1831 Johan Henrik Schmidt * 28. aug 1797, søn

Læs mere

FUGLENE I VORUP ENGE

FUGLENE I VORUP ENGE FUGLENE I VORUP ENGE Før og efter naturgenopretningen Titel: Fuglene i Vorup Enge før og efter naturgenopretningen Forfattere: Lars Maagaard, Lars Tom-Petersen, Benny Kristensen, Birger Rasmussen og Thorkil

Læs mere

Dilemmaløbet. Start dilemma:

Dilemmaløbet. Start dilemma: Dilemmaløbet Du står nu overfor et dilemma løb som tager sig udgangspunkt i Zambia. Hver gang du træffer et valg, har det betydning for, hvordan dit liv udvikler sig, så overvej det grundigt inden du går

Læs mere

Jegindø Elværks start 1929

Jegindø Elværks start 1929 EGNSHISTORISK FORENING for Thyholm og Jegindø Årsskriftet for 1999 (26. årgang ). Siderne 34-40. Jegindø Elværks start 1929 af John Knudsen, Tjørring. John Knudsen, født på Jegindø i 1959 som søn af Sv.

Læs mere

Desuden kan Tjørnuvik og Saksun anbefales med flot natur,vandfald og fugle.

Desuden kan Tjørnuvik og Saksun anbefales med flot natur,vandfald og fugle. Færøerne: 13-20 juli 2001 Turen til Færøerne var ikke en fugletur, men der blev alligevel tid til mange gode natur og fugleobs. Vi var en gruppe, og klassiske smukke natursteder skulle beses. Vi boede

Læs mere

Sådan blev jeg: Ida Auken

Sådan blev jeg: Ida Auken Sådan blev jeg: Ida Auken Sorgløs - privilegeret - og med Auken i bagagen. Her fortæller Ida Auken om livet privat og den politiske tilværelse. Af Peter Brüchmann, 14. oktober 2012 03 Stort personligt

Læs mere

Jeppe Aakjær 1866-1930 Nanna Aakjær 1874-1962 Solvejg (datter) 1908-2001 Esben (søn) 1911-1958

Jeppe Aakjær 1866-1930 Nanna Aakjær 1874-1962 Solvejg (datter) 1908-2001 Esben (søn) 1911-1958 1 TEMA: REJSER Jeppe Aakjær 1866-1930 Nanna Aakjær 1874-1962 Solvejg (datter) 1908-2001 Esben (søn) 1911-1958 Familien Aakjær rejser meget. I dette hæfte vil du få et lille indblik i hvordan først Jeppe

Læs mere

Natur/teknik som profilområde

Natur/teknik som profilområde Natur/teknik som profilområde Arnborg Skole 2011 / 2012 2 Vi har i det følgende ønsket at beskrive vore mål og ønsker med faget natur/teknik på Arnborg Skole. Initiativet er taget bl.a. på baggrund af,

Læs mere

Da havet kom, lå Vestkysten meget længere mod vest end i dag; men gennem tiden har havet ædt sig ind på kysten.

Da havet kom, lå Vestkysten meget længere mod vest end i dag; men gennem tiden har havet ædt sig ind på kysten. Vestkysten mellm Thorsminde og Nymindegab. Selv og vi inderst inde godt ved, at det omkringliggende landskab ændrer sig med tiden, så er det alligevel de færreste af os der af og til tænker over hvilke

Læs mere

Økonomisk analyse. Vandplanerne kan koste danske arbejdspladser

Økonomisk analyse. Vandplanerne kan koste danske arbejdspladser Økonomisk analyse 17. februar 2011 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Vandplanerne kan koste danske arbejdspladser I de nuværende fremlagte vandplaner

Læs mere

På jagttur til Mayogi-safaris. i Sydafrika. Nr. 1/2012 BigGame

På jagttur til Mayogi-safaris. i Sydafrika. Nr. 1/2012 BigGame På jagttur til Mayogi-safaris i Sydafrika 100 For et år siden tog fire danske par på jagt efter bl.a. springbuk, bleesbuk, duiker, black wildebeest og kudu nær Port Elisabet, og den tur kom de ikke til

Læs mere

Bilag 1: Præsentation af de måger, som du oftest vil støde på i byen. Sølvmåge

Bilag 1: Præsentation af de måger, som du oftest vil støde på i byen. Sølvmåge Bilag 1: Præsentation af de måger, som du oftest vil støde på i byen. Sølvmåge Med et vingefang på næsten halvanden meter er sølvmågen en af vores største måger. Den voksne sølvmåge er nem at kende med

Læs mere

Tredje gang så tager vi dig, Slivsø!

Tredje gang så tager vi dig, Slivsø! Allerede inden Hedeselskabet havde kørt gravemaskinerne i stilling ved Slivsø syd for Haderslev, blev det nødvendigt at forhøje statens støttebevilling. Lige fra starten i 1954 var økonomien i udtørringsprojektet

Læs mere

Materialer. Vis, hvad du kan. Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse

Materialer. Vis, hvad du kan. Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse Materialer Vis, hvad du kan Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse INDHOLD Aktivitet 1, 2 og 3 Samtalebillede: Idrætslektion Aktivitet 4. Skønlitterær tekst 3.-4. klasse: Fablen Løven og musen (version

Læs mere

Risiko for kollisioner mellem fly og fugle i retablerede vådområder nær flyvepladser

Risiko for kollisioner mellem fly og fugle i retablerede vådområder nær flyvepladser Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Teknisk anvisning fra DMU nr. 23, 2006 Risiko for kollisioner mellem fly og fugle i retablerede vådområder nær flyvepladser [Tom side] Danmarks Miljøundersøgelser

Læs mere

Grøn Vækst og vandplanerne. Claus S. Madsen Planterådgiver AgroPro Konference den 22. oktober 2010

Grøn Vækst og vandplanerne. Claus S. Madsen Planterådgiver AgroPro Konference den 22. oktober 2010 Grøn Vækst og vandplanerne Claus S. Madsen Planterådgiver AgroPro Konference den 22. oktober 2010 Præsentation Claus S. Madsen, Agronom, miljø- og planterådgiver AgroPro, Sjælland 30 år som rådgiver for

Læs mere

Studie. Åndelige gaver & tjenester

Studie. Åndelige gaver & tjenester Studie 11 Åndelige gaver & tjenester 61 Åbningshistorie På sommerlejre har jeg ofte arrangeret en aktivitet, hvor lejrdeltagerne skulle bygge en borg men hvert medlem af gruppen havde enten hænderne bundet

Læs mere

Arbejdsblade til filmen: Kvælstof i naturen med fri kopieringsret. Oplysninger

Arbejdsblade til filmen: Kvælstof i naturen med fri kopieringsret. Oplysninger Arbejdsblade til filmen: Kvælstof i naturen med fri kopieringsret Oplysninger Kvælstof er en gas (luftart). Kvælstof kaldes også nitrogen. Kvælstof er i stand til at danne kemiske forbindelser med andre

Læs mere

Resumé over Sønke Møllers tur til Kina den 22-29 maj 2013

Resumé over Sønke Møllers tur til Kina den 22-29 maj 2013 Resumé over Sønke Møllers tur til Kina den 22-29 maj 2013 I forbindelse med mine to svinefaglige indlæg den 24 og 28 maj for DSM Nutritional products, omkring foderoptimering og brug af enzymer i dansk

Læs mere

Min beretning om. Diagnosticering af alderspletter på nethinden (AMD) kan være en krævende opgave

Min beretning om. Diagnosticering af alderspletter på nethinden (AMD) kan være en krævende opgave Patienthistorie Diagnosticering af alderspletter på nethinden (AMD) kan være en krævende opgave Har meget lidt syn på højre øje (ca. 10%), hvilket skyldes en medfødt synsfejl. Min mor, som i dag er 87

Læs mere

LIFE Nature projekt Forbedring af status i kystlagunen Tryggelev Nor i Danmark Lægmandsrapport

LIFE Nature projekt Forbedring af status i kystlagunen Tryggelev Nor i Danmark Lægmandsrapport LIFE Nature projekt Forbedring af status i kystlagunen Tryggelev Nor i Danmark Lægmandsrapport Natur- og Vandmiljøafdelingen, Fyns Amt, Danmark i samarbejde med Fugleværnsfonden under Dansk Ornitologisk

Læs mere

Tilladelse til anlæg af sø

Tilladelse til anlæg af sø #BREVFLET# Click here to enter text. Tilladelse til anlæg af sø Steen Søndergaard Christensen Munkhauge 4 9240 Nibe Sendes pr. e-mail: munkhauge4@skylinemail.dk 10-10-2014 Tilladelse til anlæg af sø./.

Læs mere

Dansk Ammoniakfabrik. Af Rikke Kristensen

Dansk Ammoniakfabrik. Af Rikke Kristensen Dansk Ammoniakfabrik Af Rikke Kristensen Grundlæggelsen I 1902 grundlagde P. Korsgaard en ammoniakfabrik i Nyborg. Fabrikken blev anlagt på det daværende nye havneareal, og selve byggeriet blev i oktober

Læs mere

Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00. 787 du som har tændt millioner af stjerner

Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00. 787 du som har tændt millioner af stjerner 1 Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00 21 Du følger Herre, al min færd 420 Syng lovsang hele jorden 787 du som har tændt millioner af stjerner Da jeg kom i 6. klasse fik vi en ny dansklærer,

Læs mere

JEG KAN LIDE AT KENDE HISTORIEN BAG MENNESKET

JEG KAN LIDE AT KENDE HISTORIEN BAG MENNESKET Kompashuset ApS, Klavs Nebs Vej 25, 2830 Virum Tlf 45 83 92 83, ka@kompashuset.dk, www.kompashuset.dk JEG KAN LIDE AT KENDE HISTORIEN BAG MENNESKET En fortælling om at arbejde med ældrepleje Af Kirstine

Læs mere

TURRAPPORT COTE DONANA SPANIEN

TURRAPPORT COTE DONANA SPANIEN TURRAPPORT COTE DONANA SPANIEN 6-14. marts 2012 Gitte og Allan Kruse, Marta Grun og Henning Skjelborg. DOF Køge. Tekst: Henning Skjelborg. Foto: Allan Kruse Cote Donâna står højt på ønskelisten hos de

Læs mere

Konsulentfirmaet Holler

Konsulentfirmaet Holler Om forudsætninger for kreativitet set i forhold til børn og unges udvikling At være kreativ er at skabe (sig noget). Ordet kreativ er afledt at det latinske ord for at skabe. Alle børn og unge er skabende

Læs mere

VÆRTSPARRET PÅ GÆSTGIVERGAARDEN. Bevillingssagen til gæstgivergården (Sognerådsmøde)

VÆRTSPARRET PÅ GÆSTGIVERGAARDEN. Bevillingssagen til gæstgivergården (Sognerådsmøde) VÆRTSPARRET PÅ GÆSTGIVERGAARDEN 1952 1984 Tekst fra avisudklip, der er blevet kopieret og redigeret til pdf-fil-format. 1952 Bevillingssagen til gæstgivergården (Sognerådsmøde) Den nye ejer af Vejen gæstgivergård,

Læs mere

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn 1 De tre prinsesser i bjerget det blå Der var engang en konge og en dronning, som ikke kunne få børn. De havde alt, hvad de ellers ønskede sig, men

Læs mere

Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening

Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening Parti fra Hudevad 2009/1 Siden sidst. Udflugt til Ladbyskibet d. 13. 9. 2008 En dejlig solrig lørdag i september drog 15 personer til Ladby. Det blev en oplivende

Læs mere

Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne: Danmark og Europa investerer i landdistrikterne.

Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne: Danmark og Europa investerer i landdistrikterne. Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne: Danmark og Europa investerer i landdistrikterne. Denne folder indeholder fem forslag til vandreture på Venø, hvoraf den ene også kan gennemføres

Læs mere

VÅDOMRÅDER, FLYVEPLADSER OG RISIKO FOR BIRD STRIKES

VÅDOMRÅDER, FLYVEPLADSER OG RISIKO FOR BIRD STRIKES VÅDOMRÅDER, FLYVEPLADSER OG RISIKO FOR BIRD STRIKES Teknisk rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 50 2015 AU AARHUS UNIVERSITET DCE NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI [Tom side] VÅDOMRÅDER,

Læs mere

Billund Foderstof- og gødningsforening.

Billund Foderstof- og gødningsforening. Billund Foderstof- og gødningsforening. Den første foderstofforening. I slutningen af 1800-tallet blev der oprettet en brugsforening i Billund. Vi mangler forhandlingsprotokollen for de første år i foreningens

Læs mere

Landets allerførste inddæmninger skabte Mjels Sø og Bundsø

Landets allerførste inddæmninger skabte Mjels Sø og Bundsø Landets allerførste inddæmninger skabte Mjels Sø og Bundsø Fra tidernes morgen og frem til slutningen af 1500-tallet strakte der sig en fjordarm helt ude fra Als Fjord gennem Mjels Vig og østpå ind i landet

Læs mere

HUSK at besøge Sletten s nye hjemmeside. www.ejerlagetsletten.dk

HUSK at besøge Sletten s nye hjemmeside. www.ejerlagetsletten.dk Referat af Ejerlaget Sletten s Generalforsamlingen den 7. maj. 2011 HUSK at besøge Sletten s nye hjemmeside www.ejerlagetsletten.dk Forud for generalforsamlingen orienterede Natur- og Miljøchef Claus Borg,

Læs mere

20061128 TMU - Bilag til pkt. 4 - Notat Maglemoserenden.doc Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring.

20061128 TMU - Bilag til pkt. 4 - Notat Maglemoserenden.doc Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring. Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring. Indledning. I henhold til bekendtgørelse nr 424 af 7. september 1983 om vandløbsregulering m.v., har det af Niras udarbejdede projektforslag været

Læs mere

Pigen der fandt det vigtigste

Pigen der fandt det vigtigste Pigen der fandt det vigtigste Der var engang den dejligste lille pige. Hun blev kaldt MO. Hun boede i et hus i en lille landsby. Omkranset at skove, søer, enge og marker. Hun var glad og tilfreds, og legede

Læs mere

Hvad er Find vej i Danmark? Find vej i Lillerød

Hvad er Find vej i Danmark? Find vej i Lillerød Find vej i Lynge Hvad er Find vej i Danmark? Find vej i Danmark er en forenklet udgave af orienteringsløb, og man kan sagtens gå turen i stedet for at løbe. De fleste Find vej i -ruter er i skove og parker.

Læs mere

Gyldendals Åbne Encyklopædi fortæller følgende om bedemandens opgaver gennem tiden:

Gyldendals Åbne Encyklopædi fortæller følgende om bedemandens opgaver gennem tiden: Den sidste rejse. af Hans Høilund-Carlsen Når en nær slægtning dør, henvender vi os i dag til en bedemand, der mod betaling hjælper de efterladte med at få løst de mange opgaver, der er knyttet til den

Læs mere

Sagen er behandlet efter reglerne om småsager. Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling.

Sagen er behandlet efter reglerne om småsager. Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling. Udskrift af dombogen BOLIGRETTENS DOM Afsagt den 16. maj 2012 i sag nr. BS 40S-5836/2011: Egon Per Sørensen mod Skanska Øresund A/S Denne sag, der er anlagt den 24. oktober 2011, vedrører navnlig spørgsmålet

Læs mere

Samfundets støtter. NBO Ms.8 1469, bibliotekets innbinding [1870]

Samfundets støtter. NBO Ms.8 1469, bibliotekets innbinding [1870] Samfundets støtter [1870] Henrik Ibsens skrifter Diplomatarisk tekstarkiv Kollasjonering og koding Hilde Bøe, Mette Witting 1 1 [HIS: Med blyant: «Trykt Ibsen 8:154»] Optegnelser til lystspillet. (1870.)

Læs mere

Siden sidst Onsdag den 16. januar Fredag den 18 januar Tirsdag den 23 april Lørdag den 1-juni

Siden sidst Onsdag den 16. januar Fredag den 18 januar Tirsdag den 23 april Lørdag den 1-juni 2013-2 Siden sidst Onsdag den 16. januar var der foredrag på Ferritslev Friskole. Sognepræst ved Brahetrolleborg, Øster Hæsinge og Krarup Kirker, Ole Buhl Hansen, fortalte om,hvordan vi ved hjælp af humoren

Læs mere

Månedens. Galleri Lars Falk

Månedens. Galleri Lars Falk Tekst: Erik S. Christensen, Layout: Poul Erik Dybdal Pedersen Galleri Lars Falk Lars Falks galleri hører til en af byens nye gamle butikker. Konceptet bygger dog på det fællestræk hos os mennesker, at

Læs mere

Med Ladbyskibet på tur

Med Ladbyskibet på tur Med Ladbyskibet på tur Engang sejlede Ladbyskibet på vandet omkring Kerteminde. Måske tog det også på togter rundt i vikingernes verden. Ladbyskibet var et langskib på 21 m. Det har været stort og flot.

Læs mere

Marts 2005 8 A A S E O G P E R

Marts 2005 8 A A S E O G P E R Marts 2005 Netop i disse uger har vi travlt med at arrangere Ordet og Israels sommerstævne, som skal finde sted på Djurslands Efterskole, og tilmeldingerne løber ind i en lind strøm. Sidste år var der

Læs mere

Fugle på Nyord Enge 1982-1996

Fugle på Nyord Enge 1982-1996 STORSTRØMS AMT NATUR- OG PLANKONTORET PARKVEJ 37-48 NYKØBING F. TLF. 54 84 48 Fugle på Nyord Enge 1982-1996 Storstrøms Amt - Teknik-og miljøforvaltningen Natur- og plankontoret ST NATUF k STORSTRØMS AMT

Læs mere

Modul 1. 1. a Hvad er økologi?

Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Se på øko-mærket herunder. Det henviser til økologisk mad fra økologisk dyrkning af jorden. Men økologisk betyder andet end det. Økologisk landbrug har lånt ordet økologisk

Læs mere

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem.

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem. 1 Juleaften 2009. Hvad er det bedste ved julen? ja, hvad er det bedste ved julen? Måske al hyggen i dagene op til jul, med pynt i gaderne, lys overalt, med julekalendere i fjernsynet, hvor man sammen har

Læs mere

Simested Å udspring. Kort sammendrag af forundersøgelsen. Mariagerfjord kommune

Simested Å udspring. Kort sammendrag af forundersøgelsen. Mariagerfjord kommune Simested Å udspring Kort sammendrag af forundersøgelsen Mariagerfjord kommune Indledning Rebild Kommune har i samarbejde med Mariagerfjord Kommune undersøgt mulighederne for at etablere et vådområde langs

Læs mere

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil.

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil. Post 1 Velkommen til... I skal nu på et dilemmaløb, hvor I vil opleve, hvordan det er at være dreng i Afrika. I får her starten på en historie. Læs den højt for hinanden og beslut derefter i fællesskab,

Læs mere

Sheik flytter ind, men...

Sheik flytter ind, men... Sheik flytter ind, men... - Heste burde ligge på en stegepande, driller far. - Det er da det dummeste, jeg nogensinde har hørt, fnyser Mia. - Du kan da selv ligge på en stegepande, og du skal slet ikke

Læs mere

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar Illustration: Ida Maria Schouw Andreasen og Benni Schouw Andreasen Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar A. At han havde god kontakt til

Læs mere

"Hør I, stolten Adelus, Ebbe Skammelsøn. hvorlænge vil I mig bie, imedens jeg rider op på land. Skammel han boede nør i Ty;

Hør I, stolten Adelus, Ebbe Skammelsøn. hvorlænge vil I mig bie, imedens jeg rider op på land. Skammel han boede nør i Ty; Ebbe Skammelsøn 1. Skammel han boede nør i Ty; han var både rig og god; så høviske haver han sønner fem, de to går verden imod. Fordi træder Ebbe Skammelsøn så mangen sti vilde. 2. De tre, de ere for lang

Læs mere