Tissingvig: Fra ålenes eldorado over høslet og rapgræs til fremtidens natur

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Tissingvig: Fra ålenes eldorado over høslet og rapgræs til fremtidens natur"

Transkript

1 Tissingvig: Fra ålenes eldorado over høslet og rapgræs til fremtidens natur Den 18. juli 1870 var en skæbnedag for Glomstrup Vig på Mors. Denne sommerdag blev der afholdt en landvæsenkommissionsforretning»i anledning af inddæmning og udtørring af den del af Glomstrup Vig, der ligger nord, øst og syd for Thissinghus, og som deler sig i tvende hovedarme Nøraagaard og Mydum Vige«. Afgørelsen blev, at det kunne ske. To energiske brødre, købmand Christen Munch og proprietær Lars Munch, erhvervede den første koncession på at tørlægge de to fjordarme i Glomstrup Vig, men de benyttede sig aldrig af den. Allerede året efter videresolgte de koncessionen til inspektør S. Lykke fra Stadilø ved Ringkøbing. Prisen var ikke så ringe rigsdaler ( kr. i 2008 værdi). Få år forinden havde inspektør Lykke været med ved tørlægningen af Vest Stadil Fjord nede ved Ringkøbing, så det var en erfaren landvindingsmand, der i 1872 gik i gang med at inddæmme de to fjordarme i Glomstrup Vig. Ifølge koncessionen skulle projektet være gennemført senest ved udgangen af 1876, hvis Lykke skulle opnå»ejendomsret til Tissingvig og Søndervig (Nøraagård og Mydum Vige) samt skattefrihed af samme i 20 år fra arbejdets fuldførelse at regne«, som der stod i koncessionen. Lykkedes det ikke, ville det indbetalte depositum på 2000 rigsdaler ( kr. i 2008 værdi) være tabt. Tømt på 24 døgn Takket være den lokale skibsfører Jens Kusk Jensens erindringer har vi et godt billede af selve arbejdet med inddæmningen, hvor flere hundrede arbejdsmænd sled med at bygge sluser og køre jord ud til en dæmning. Kusk Jensen ( ) voksede op i det nærliggende Vester Assels, og han samlede sine egne og andres oplevelser i en beretning med mange anekdoter. Her fortæller han en af de mere dramatiske:»da dæmningen var færdig, blev der udlovet en flaske brændevin til den, der først kunne gå over, og en eftermiddag, da de gik ind for at spise deres mellemmad, var de så nær, at de mente, de kunne nå sammen til Tissingvig og Søndervig To fjordarme i bunden af Glomstrup Vig på Mors. Inddæmmet og tørlagt i 1874, men er flere gange sat under vand i længere perioder frem til 1941, hvor Tissingvig opdyrkes, mens Søndervig fortsat ligger vandfyldt. Fra 2008 er Tissingvig atter sat under vand som led i statens indsats for naturgenopretning. Udgør en del af Natura 2000-område nr. 28. Kortene er tegnet med næsten 100 års mellemrum i 1795, 1882 og Morsø Kommune. Koordinater: Tissingvig , Søndervig , Tissingvig: Fra ålenes eldorado over høslet og rapgræs til fremtidens natur Kjeld Hansen DET TABTE LAND Nordjylland 1

2 Dette enestående billede fra bygningen af dæmningen tværs over Glomstrup Vig er optaget før Man får et levende indtryk af de farverige»børster«og børn -, der knoklede med at slæbe jord sammen til landvindingsprojektet. Foto fra bogen»thissinghus i ord og billeder «aften. Da de kom ud, var det meste af dæmningen borte. Plankerne sejlede i fjorden, ved hver side af den forsvundne dæmning var en mudderbanke. Årsagen var, at midt i fjorden, i en længst forsvunden tid, da landet lå højere, havde der været et dybt løb. Dette var efter landets sænkning fyldt med tang og mudder og senere med sand ovenpå; nu var sandlaget bristet og den hen ved ti alen [6,3 meter] høje dæmning forsvundet.«hullet blev dog hurtigt lukket, og ud mod fjorden blev den solide dæmning forstærket med en større stensætning. Derefter forløb arbejdet planmæssigt og uden nye dramatiske afbrydelser. I april 1874 gik udpumpningen af vandet i gang, og tørlægningen kunne gennemføres på bare 24 døgn ved hjælp af en stor centrifugalpumpe, der blev trukket af et dampdrevet lokomobil. Efterhånden som vandet sank i de to fjordarme, åbenbarede der sig et skatkammer af ting og sager for den 8 årige Jens:»Ved kanalarbejdet fandt de svære træstammer, hvoraf i hvert fald en blev liggende i bunden af kanalen, da den var så stor, at de ikke kunne få den op, og den var for hård til, at de kunne stikke den i stykker. (I min barndom lå denne træstamme på bunden af kanalen, men tværs over). De fandt også en udhulet træstamme fra oldtiden, hvalknogler, rensdyrgevir og mere. Ved at se disse ting vaktes min interesse for fortiden. Det var ikke alene fortiden, der kom frem, efter vandet pumpedes ud. Der blev også trang plads for fiskene. Ålene samledes i mudderet, og folk kunne fange dem med de bare hænder. Det rygtedes hurtigt, og en mængde folk strømmede til hver med en sæk, som de stak de levende ål ned i. Folk var så ivrige, at de vadede i mudderet lige til armhulerne.«vellykket, men ringe indtjening I Morsø Avis hed det om inddæmningen:»hele foretagendet kan betragtes som overordentlig vellykket«. Dog næppe økonomien. Noget anstrengt må den have været, for allerede i foråret 1875 blev det inddæmmede areal overtaget af et aktieselskab, A/S Glomstrup Vig. Man ansatte en bestyrer som driftleder, men lige fra starten kneb det med at skaffe indtægter. Og bedre blev det ikke i de nærmeste år. Den 2. august 1878 måtte der ind kal des til ekstraordinær generalforsamling på Thissinghus. Her besluttede man at sælge ejendommen på auktion. Den var vurderet til kr. (20,9 mio. i 2008 kroner) og omfattede 182 hektar i alt samt bygninger, dæmninger, kanaler, sluser og forskellige maskiner. Det blev prioritetsejeren, den hovedrige danske bankier Hendrik Pontoppidan i Hamborg, der overtog ejendommen, men han solgte den straks videre til Kjøbenhavns Handelsbank. Pontoppidan var pengemanden bag udtørringen af Vest Stadil Fjord (se omtalen af denne lokalitet under Region Midtjylland), og han optrådte også som grå eminence ved stiftelsen af Det Danske Hedeselskab i 1866 og senere med udstrakt finansiel støtte til selskabet og dets direktør, Enrico Mylius Dalgas, i de første svære år. Der er tegnet et portræt af Hendrik Allerede i 1919 kørte denne traktor med jernhjul på Viggården ved Tissingvig. Foto: Mette Pedersen, Øster Assels. 2 DET TABTE LAND Nordjylland Kjeld Hansen Tissingvig: Fra ålenes eldorado over høslet og rapgræs til fremtidens natur

3 Denne ålekiste kan meget vel være fra Ålekongens regeringstid på Tissingvig. Billedet er taget ved Thissinghus og i baggrunden ses Vester Assels Kirke, men desværre er det ikke dateret. Foto: Morsø Lokalhistoriske Arkiv. Pontoppidan i Det tabte Land, Gads Forlag 2008, s Dæmningsbrud og søgræs Næste gang, arkiverne fortæller nyt om Tissingvig-Søndervig, er i forbindelse med stormfloden i december Den orkanagtige vestenstorm gennembrød dæmningen mod fjorden og fyldte begge vige med vand, men et nyt konsortium reparerede dæmningen i for en bekostning af ca kr. (1,2 mio. kr. i 2008 priser), og lod vandet pumpe ud igen. Begge fjordarme var dog atter vandfyldte, da ejendommen i 1918 blev erhvervet af to bornholmere, Holger Kofoed og en Nielsen, hvis fornavn vi ikke kender. Nielsen mistede hurtigt lysten til at drive landbrug på Mors, og forlod øen allerede samme efterår, hvorimod Holger Kofoed blev den første, der forsøgte at kultivere vigene. Hidtil havde de ligget hen med græs, når ikke de stod under vand. Kofoed gik i gang med at pumpe vandet ud, og langs kanalen i Søndervig såede han hvidkløver, men afgrøden slog ikke an. Derimod voksede der atter kraftigt græs op i Tissingvig, efter at vandet var væk. De lokale kaldte det»søgræs«, og Kofoed lod det høste og presse i baller, som via Nykøbing havn blev sejlet til København, hvor det blev solgt som foder til heste. Under en stormflod i 1921 skete der brud på diget ved landvandskanalen. Hele inddæmningen blev atter oversvømmet, men denne gang»bagfra«med ferskvand. Holger Kofoed ansøgte om statstilskud til at udbedre skaden, men da han ikke ville underkaste sig statens vilkår, fik han ingen hjælp. Ålekongen flytter til Mors I 1924 solgte Kofoed hele ejendommen til entreprenør Niels Nielsen fra Rørvig i Nordsjælland. Niels Nielsen og senere sønnen Svend E. Nielsen satte sig for at gentage det»åle-eventyr«, som havde skaffet Niels Nielsen tilnavnet»ålekongen«hjemme på Sjælland. I den inddæmmede Hovvig få kilometer øst for Nykøbing Sjælland havde Nielsen i årene 1904 til 1918 skabt et eventyrligt ålefiskeri (læs om Hov Vig under Region Sjælland). I 1926 blev dæmningen mod Glomstrup Vig forstærket med sten på hele den ydre skråning. Den havde en længde af 100 meter, var opført af ler, sand og grus og ellers beklædt med græstørv. I dæmningen fandtes to selvlukkende sluser af beton, en i hver ende ved landvandskanalernes udmunding. Til at bortskaffe vandet fandtes der to pumpeanlæg; ved den søndre landkanal stod en vindmotor med vandsnegl, ved den nordre kanal en eksplosionsmotor med en vandsnegl. De to vandsnegle kunne under normale forhold holde vandet ude fra udtørringen. Ved Viggården stod også en vindmølle indtil 1927, hvor den blev revet ned. Hele arrangementet og dets vedligeholdelse blev betegnet som upåklagelig, da Limfjordskommissionen kom på inspektion nogle år senere, omend der blev stillet spørgsmålstegn ved rentabiliteten. Sidst i 1920 erne anlagde Niels Nielsen og sønnen Svend E. Nielsen dæmningen fra Thissinghus mod sydøst, hvorved vigen opdeltes permanent i de to vige, Tissingvig og Søndervig. Denne dæmning gjorde det muligt nogle år senere at frasælge Søndervig som en selvstændig Aage Nielsens forældre fejrede deres guldbryllup i Yderst til venstre står den unge Aage Nielsen med hustruen Inger skråt foran sig. Broderen Niels Chr. Nielsen står i bagerste række som nr. to fra højre sammen med hustruen Ella. Foto: udlånt af Inge Lise Lauridsen. Tissingvig: Fra ålenes eldorado over høslet og rapgræs til fremtidens natur Kjeld Hansen DET TABTE LAND Nordjylland 3

4 ejendom. Fra 1930 satte Nielsen igen Tissingvig under vand for at kunne udsætte åleyngel, hvorfor han senere også blev kaldt»ålekongen«på Mors. Allerede da Niels Nielsen overtog Tissingvig, var dyrkningen reelt opgivet. I 1924 lå begge vige delvis vandfyldte, og siden da havde de stået under vand,»idet de nu benyttes til åleopdrætning, i hvilken anledning der hvert år udsættes småål«. Nielsen oplyste ved Limfjordskommissionens besigtigelse den 20. august 1932, at der var udsat ål i Tissingvig og ål i Søndervig! I 1932 karakteriserede det lokale sogneråd inddæmningen som»urentabel«i sin indberetning til Limfjordskommissionen. Alle hidtidige ejere havde lidt større eller mindre tab på ejendommen. Størst fordel havde de omgivende lodsejere haft, fordi deres Også efter udtørringen af Tissingvig kunne der fanges mange ål, men uden for slusen. Her er fisker Aksel Søndergaard ved at klargøre sine ruser nedenfor Thissinghus. I baggrunden mod øst ses dæmningen. Billedet er fra Foto: Morsø Lokalhistoriske Arkiv. Handelspladsen Thissinghus blev fotograferet fra luften omkring Den gamle dampskibsbro ligger der stadig, hvorimod teglværk, farveri, tømmerhandel og gæstgivergård er forsvundet. Bag dæmningen strækker sig den vandfyldte Søndervig ud mod sydøst, mens landkanalen, der afvander Tissingvig, snor sig op mod nord. Foto: Morsø Lokalhistoriske Arkiv. 4 DET TABTE LAND Nordjylland Kjeld Hansen Tissingvig: Fra ålenes eldorado over høslet og rapgræs til fremtidens natur

5 Proprietær Aage Nielsen og hustruen Inger er her fotograferet sammen med deres to børn i stuen på proprietærgården i Foto: udlånt af Inge Lise Lauridsen. marker var blevet forskånet for tidligere tiders hyppige oversvømmelser med saltvand fra fjorden. Rutebilejeren afløser ålekongen Det lykkedes aldrig den sjællandske ålekonge at opnå de samme eventyrlige fangster, som han havde præsteret i Hovvig på Sjælland. I 1934 vendte den aldrende Niels Nielsen tilbage til Sjælland, og sønnen Svend E. Nielsen overtog Tissingvig og Søndervig. Heller ikke han havde held til at få noget givtigt ud af det inddæmmede område. Den økonomiske verdenskrise i 1930 erne lagde en kraftig dæmper på de fleste visionære initiativer. Helt frem til begyndelsen af Anden Verdenskrig stod de to fjordarme derfor stadig under vand. Først da viste der sig atter en dristig mand med mod på landvindingens svære kunst. Modet tilhørte rutebilejer Aage Nielsen fra Vester Assels, og heldet smilede også til ham. Han blev den første - og eneste ejer - i mere end 100 år, som fik succes med Tissingvig. Her skabte han et misundelsesværdigt mønsterbrug - og sit eget livs eventyr. Aage Nielsen blev født i 1906 i små kår, og hans eneste mulighed for at realisere drømmen om at blive landmand var at gribe chancen med en billig, men mislykket ejendom som Tissingvig. Sådan som den lå der, fyldt med vand, var den jo ikke meget værd, men den 35 årige Aage Nielsen og hans hustru Inger kunne se mulighederne. Sammen med broderen købmand Niels Chr. Nielsen og dennes hustru Ella købte Aage Nielsen hele den vandfyldte herlighed pr. 1. juli Prisen var blot kr. ( kr. i 2008 priser). For yderligere kr. kunne de have fået alle ålene med, men dem sagde brødrene nej tak til. Det skulle de snart fortryde. Allerede den 8. august begyndte de nye ejere at pumpe vand ud, og den 4. november var arbejdet gjort. Da vigene blev tømt, viste der sig at være ål for kr. (1,9 mio. kr. i 2008 priser). Havde brødrene taget dem med i købet, ville det have været en rigtig god handel. Alligevel gik det nu meget godt for de to nyslåede gårdejere allerede i det første år. De fik en kontant håndsrækning fra staten i form at støtte efter landvindingsloven. Rigsdagen havde i november 1940 vedtaget, at der kunne ydes statsstøtte til landvindingsarbejder, og Aage Nielsen og hans bror var blandt de første ansøgere. Hedeselskabet bakker op Jeg havde straks henvendt mig til Hedeselskabet, for jeg vidste, at jeg skulle have sagkundskaben med mig, fortalte Aage Nielsen mange år senere i et interview med dagbladet Politiken. - Den sikreste måde at brække halsen på var selv at gå og kludre med det, og hvad Hedeselskabet har betydet for mig, kan ikke opmåles i penge. Uden dem, ja, og uden min kone, havde jeg intet kunne klare. Også Statens Landvindingsudvalg rakte en hjælpende hånd. Takket være en lokal landstingmands diskrete indflydelse blev Tissingvig straks optaget som landvindingssag, og allerede den 10. april 1942 forelå der tilsagn om 60 procent i statsstøtte til»retablering og modernisering af afvandingsanlægget for Tissingvig«. Projektet var beregnet til at koste kr. (2,6 mio. kr. i 2008 priser), og det skulle færdiggøres inden 1. april Sådan kom det dog ikke til at gå. Arbejdet trak i langdrag, især på grund af de vanskelige jordbundsforhold med trykvand, der krævede lodrette dræn, og våde dyndpartier, der hele tiden skred ud. En tredjedel af arealet kunne ikke udnyttes. Mangel på arbejdskraft bidrog også til forsinkelsen, fordi alle statsstøttede landvindingsprojekter måtte ligge stille fra maj til september, så der kunne frigøres løsarbejdere til landbruget. Tiden gik, mens udgifterne bare voksede. Inden det endelige regnskab kunne afsluttes i 1949, var prisen for projektet vokset til kr. (3,7 mio. kr. i 2008 priser). Det var en overskridelse på 43 procent. I alt slap Aage Nielsen dog med at betale kr. (1,5 mio. kr. i 2008 priser), resten pungede Statens Landvindingsudvalg ud med. Til Aalborg Stiftstidende udtalte Aage Nielsen i et interview i 1959 om statstøtten til den svære start: - Jeg er fuldstændig klar over, at uden denne lov havde jeg intet kunne realisere. Udover den betragtelige bevilling fra landvindingsloven modtog Aage Nielsen efterfølgende et stort beløb til at detaildræne den tørlagte fjordbund. Denne gang kom hjælpen fra grundforbedringsloven. Tissingvig: Fra ålenes eldorado over høslet og rapgræs til fremtidens natur Kjeld Hansen DET TABTE LAND Nordjylland 5

6 Aage Nielsen med gårdhunden Bjørn viste rundt på Tissingvig i sommeren 1953, hvor københavneravisen Politiken var på besøg. I baggrunden ses det imposante stuehus i»engelsk stil«og med to etager. Foto: udlånt af Inge Lise Lauridsen. Økonomien i selve ejendommen var nu ikke så ringe endda. Allerede i foråret 1944 havde Aage Nielsen (der havde købt sin bror ud) frasolgt Søndervig til grosserer S.M. Christensen fra Viborg for kr. (1,05 mio. kr. i 2008 priser). Hele den oprindelige købspris blev tjent hjem på den handel, og oven i købet var der en pæn ekstra sum til investeringer. Søndervig blev i øvrigt straks videresolgt af den nye ejer til et konsortium,der bestod af repræsentant Børge Lund, Nr. Vium, bundgarnsfisker Hans Hjort, Skagen, og fiskeeksportør I.P. Thomsen, Skagen. Ifølge forlydender i den lokale presse agtede de nye ejere at udtørre vigen, på samme måde som Aage Nielsen havde udtørret Tissingvig. Det blev dog aldrig gennemført. Siden da har Søndervig i alt væsentligt været anvendt til jagt, fiskeri og rørskær. I vore dage høstes der ca knipper tagrør årligt. Med de bare næver Aage Nielsens landbrug i Tissingvig fik en flyvende start, da han valgte rapgræs som dominerende afgrøde. Søbunden viste sig at være guld værd til frøavl, som det også var kendt fra andre udtørringer, f.eks. Kolindsund på Djursland. Efter krigen blev rapgræs en rigtig»dollarvare«, som Aage Nielsen kunne avle med op til 600 kilo pr. tønde land. Ved udgangen af 1940 erne havde Aage Nielsen bygget ny lade, maskinhus, hønsehus og en moderne stald, og i 1951 blev der også råd til at opføre et nyt stuehus i to etager og engelsk stil! I landbokredse blev Tissingvig berømmet som et mønsterlandbrug, og Aage Nielsen kunne nu kalde sig proprietær, uden at nogen protesterede mod det. Ejendommen blev også fremhævet som et positivt eksempel på nytten af statsstøtte til landvinding. Hedeselskabets direktør Niels Basse skrev i november 1953:»Tissingvig har under landvindingsloven fundet sin løsning og har på effektiv måde vist denne lovs arbejds- og værdiskabende betydning«. Også Nykøbing Bys sølvpokal i 1957 med hæderstitlen»æresbonde«til Aage Nielsen bidrog til at skabe myten om Tissingvig og nytten af landvindingsloven. Aviserne elskede især at fortælle historien om den fattige vogterdreng fra et hjem med 9 søskende, der havde besejret den vandfyldte fjordbund og slidt og slæbt sig til en flot proprietærgård. Selv københavneravisen Politiken kom på besøg i juni 1953 for at fortælle dette eventyr, og avisen fulgte op på lederplads med en flammende opfordring til at igangsætte mere landvinding.»gør landet større«lød overskriften i avisen, der krævede udtørring af både Venø Bugt, bredningen mellem Thy og Mors, Hjarbæk Fjord og arealer i Mariager Fjord. Artiklen sluttede helt oppe i det høje toneleje:»og ungdommen står parat. Ungdom, der vil være med til at gøre Danmark større, ungdom, der gerne vil tage trange kår for at få egen virksomhed. Aage Nielsen har med sit eksempel vist, at de penge, der ofres på sådan ungdom, kommer igen mange gange. Derfor bør man ikke tøve med at skabe mulighed for den kommende nødvendige udvidelse af vort landbrugsareal.«i juli 1956 var den tidligere rutebilejer hovedpersonen i en længere radioudsendelse med titlen»med de bare næver en jysk og sej historie om en bondegård«. Statsradiofoniens journalist Eva Ree Henrichsen 6 DET TABTE LAND Nordjylland Kjeld Hansen Tissingvig: Fra ålenes eldorado over høslet og rapgræs til fremtidens natur

7 I sommeren 1953 afholdt Hedeselskabet sit traditionelle årsmøde i Nykøbing på Mors og i arrangementet indgik en udflugt til Tissingvig, hvor man foretog en markvandring. I forreste række underholder Aage Nielsen (med blød hat) godsejer Aksel Olufsen, Hedeselskabets daværende formand for repræsentantskabet. Til højre for Olufsen spadserer Statens Landvindingsudvalgs ingeniør Erik Steenstrup. Foto: Hedeselskabet. var på besøg hos proprietæren og hans hustru på Tissingvig, og ifølge en samtidig avisomtale blev det til en»eventyrlig skildring af, hvad et dygtigt og energisk ægtepar har kunnet drive det til ved fælles virke«. Aage Nielsen fortalte bl.a. om sine fremtidsplaner, der omfattede ønsket om at få Tissingvig dybdepløjet med Hedeselskabets store Bovlundplov. Den havde året før gjort gavn i landvindingsprojektet Nees Vig på Mors, hvor proprietær Nielsen sikkert havde set den vældige plov i funktion. Nielsen kom også ind på de»mange mere eller mindre uheldige former for statstilskud«, som han vendte sig mod uden dog at præcisere, hvilke han havde i tankerne.»man skal helst klare sig selv«, udtalte proprietæren. Til slut ønskede han at slå»stærkt til lyd for et vældigt udtørringsprojekt, nemlig Jegindø og Hesteodde. Her kunne der indvindes en masse jord, og fiskerne kan jo alligevel dårligt tjene til føden, der er ikke fisk nok i fjorden, de havde bedre af at få et stykke jord...«der presses halm på Tissingvig i sommeren 1953, mens Hedeselskabets repræsentantskab er på rundvisning. Gæsterne anes i baggrunden bag Fordson Major-traktoren. Proprietærgården med den store kreaturstald ses i baggrunden. Foto: Hedeselskabet. En sej kamp Aage Nielsen fremstod i sin egen tid som sindbilledet på den driftige gårdejer, der formåede at skabe et perfekt mønsterlandbrug på den inddæmmede fjordbund; de store statstilskud undlod man at nævne. Overalt blev han berømmet som rollemodel for unge, der ønskede foden under eget bord. I virkelighedens verden var Tissingvig-inddæmningen imidlertid en langt mindre attraktiv ejendom end mediernes begejstrede omtale gav det indtryk af. Aage Nielsens datter, Inge Lise Lauridsen, husker i dag fra sin barndom, at hver gang der var optræk til hårdt vejr, måtte faderen sammen med de to karle gå nattevagt ude på digerne. Når vandstanden steg i landkanalen, fordi slusen mod fjorden måtte holdes lukket, kunne vandet presse sig op gennem mosegrishuller i det gamle dige, og blev disse huller ikke stoppet omgående, væltede der snart masser af vand ind i inddæmningen. Disse oversvømmelser med bag- Tissingvig: Fra ålenes eldorado over høslet og rapgræs til fremtidens natur Kjeld Hansen DET TABTE LAND Nordjylland 7

8 vand fra landkanalen skabte konstant problemer, og hvert år skete der større eller mindre brud på digerne. Dertil kom vanskeligheder med dyndjorden i inddæmningen. De løsarbejdere, der bandt rapgræs for Aage Nielsen på Tissingvig, husker stadig den»gyngende grund«, som traktoren sank i for et godt ord. Man behøvede bare at stampe et hul i grønsværen med træskostøvlen, så sad traktoren fast, når den kom til hullet. Alt i alt var det en meget vanskelig ejendom på grund af den høje grundvandsstand, den bløde bund og de dårlige diger. Så bag den succesfulde facade måtte Aage Nielsen kæmpe med store problemer, også af økonomisk karakter. Gælden fra nydræningen i 1950 erne plagede ham, banken var konstant efter ham, og til sidst blev det for svært. Efter 22 års kamp med den besværlige ejendom satte den 57 årige Aage Nielsen Tissingvig til salg. Det skete i 1963, samme år som han og hustruen modtog Jydske Landboforeningers sølvmedalje for landboflid. Fortrød efter et par måneder Det blev en ung fynbo, Erik Mørup, der skrev under på skødet den 21. august For den nette sum af 1,3 mio. kr. (13 mio. kr. i 2008 priser) overtog Erik Mørdrup og hans kone Kirstine den ganske ejendom med alt mur- og nagelfast tilbehør, foruden dyr, maskiner, gødning, hø og strå, tre opredte folkesenge, tæppe i dagligstuen, persienner og rullegardiner, køleskab og komfur samt dybfryseren i kælderen. Men inden det første år var gået, havde køberen så bitterligt fortrudt. Efter nogle få måneder måtte Erik Mørup erkende over for sig selv, at han havde taget fejl. Det var en helt anden ejendom, han havde fået, end den han troede at have købt. Den unge fynbo, Erik Mørup, rykkede ind på Tissingvig i august 1963 med kone og to børn. Allerede efter nogle måneder fortrød han købet. Foto: udlånt af Erik Mørup. Allerede flere år før staten opkøbte Tissingvig og genskabte den våde natur, stod store dele af ejendommen under vand på grund af misligeholdelse af pumpeanlægget. På de tørre dele græssede sortbrogede køer, mens svanerne havde indtaget de mere fugtige partier. Ude midt i det fremvoksende vådområde stod en forladt halmvogn i oktober 2005, hvor skønsmæssigt 20 hektar var oversvømmet. 8 DET TABTE LAND Nordjylland Kjeld Hansen Tissingvig: Fra ålenes eldorado over høslet og rapgræs til fremtidens natur

9 Ventetiden blev lang. Der kom til gå ni år, før Mørup slap af med Tissingvig. Den 1. oktober 1972 solgte han ejendommen til Bodil Hansen. Pris: 2,3 mio. kr. (13,5 mio. kr. i 2008 priser). Hvorefter familien Mørup forlod Mors og flyttede til en anden gård ovre i Thy. Søndervig har karakter af et stort vandkar, der er inddiget med et 3 4 meter højt dige mod vest. Diget er helt overvokset af tagrør, og så langt øjet rækker er vigen præget af en kraftig skov af tagrør langs bredderne. Hvis der lå en eller flere øer i vigen, ville disse sikkert kunne rumme pæne ynglebestande af måger og ænder. Allerede det første efterår kom der vand ind over markerne. Vi kunne slet ikke køre derude. Det kom helt bag på mig. Efter et par måneder var vi parat til at sælge, fortalte Erik Mørup i et interview til denne bog i Digerne var plaget af rottehuller [mosegrise, forf.], som vandet kunne bryde igennem, når der var højvande. Vi måtte gå hele natten ude på diget og klappe huller til med en skovl. Ellers fik vi oversvømmelser. Og når andre så kunne slappe lidt af, havde jeg altid travlt med drænrørene. Jorden var jo sunken med halvanden centimeter om året, så vi måtte bl.a. ombygge slusen, men der var jo også okker i vandet, og det stoppede drænrørene, så vi måtte have slamsuger ud gang på gang. Det var jo ikke fordi, det var et dårligt sted. Vi havde bare aldrig fri. Det var en dejlig ejendom i en dejlig natur og med dejlige naboer. Kun jorden var svær at forliges med, men man måtte jo bide det i sig og vente, til gården kunne sælges til en rimelig pris. Nedturen I de næste 37 år førte Tissingvig en omskiftelig tilværelse, der endte med totalophør for det tidligere mønsterlandbrug. År for år forværredes forholdene i den tørlagte vig. Jorden sank fortsat med halvanden centimeter om året, og der udviklede sig stadig større, bløde områder med»bylder«, hvor der ikke kunne køres med traktor. Og de hastigt skiftende ejere havde hverken kundskaber, økonomi eller engagement nok til at videreføre ejendommen. I en periode var ejeren en lokal vognmand, men det gik ikke. På et andet tidspunkt måtte Kreditforeningen Danmark overtage skødet fra et konkursbo. Til slut endte ejendommen i hænderne på en repræsentant for den type landmænd, som ingen bryder sig om i et lokalsamfund. Fra midten af 1990 erne måtte myndighederne rejse den ene sag efter den anden mod ejeren af Tissingvig, der boede alene på ejendommen. Der blev spredt ulovlige mængder af spildevandsslam på jorden, køerne blev forsømt, så manden fik en dyreværnsag på halsen, der endte med frakendelse af retten til at holde husdyr i tre år. Derefter blev der snydt med de lovbefalede øremærker til køerne, og både naboer og myndighedspersoner måtte finde sig i voldsom optræden og direkte trusler. Når repræsentanter for diverse myndigheder kom på kontrolbesøg, blev de overfuset på det groveste. Morsø Landboforening blev så træt af den usympatiske landmand, at man ændrede foreningens vedtægter, så han kunne ekskluderes med øjeblikkelig virkning. Det løste bare ikke problemet, da manden var ligeglad. Tissingvig: Fra ålenes eldorado over høslet og rapgræs til fremtidens natur Kjeld Hansen DET TABTE LAND Nordjylland 9

10 Det originale pumpehus fra Aage Nielsens storhedstid endte som en forfalden ruin med hul i taget under den sidste ejer af Tissingvig. Foto: Henrik Schjødt Kristensen. Staten løser problemet I 1995 pegede daværende miljøminister Svend Auken på Tissingvig i et forslag om at give hektar inddæmmet land tilbage til Limfjorden. Skov- og Naturstyrelsens daværende biolog, Poul Hald-Mortensen, udtalte ved den lejlighed til avisen Politiken, at»man gik for vidt i sin iver for at inddæmme og inddrage fjordarealer. Det må man gøre godt igen. For jo flere lavvandede områder fjorden har, jo større er chancen for, at den kan bevare en sund tilstand især når den er så stærkt overgødsket. Lige som man tørrer sine hænder i en klud, tørrer naturen sine affaldsstoffer af i engene, inden vandet løber ud i fjorden.«men miljøministerens forslag blev ikke til noget, og den upopulære ejer af Tissingvig kunne fortsætte sit skalten og valten med ejendommen. Det imponerende stuehus, som Aage Nielsen havde opført, fik lov til at forfalde. Til sidst stod det med punkterede termoruder, en ødelagt køkkentrappe og med hele ejendommen præget af rustne maskiner og affald. Det kom derfor som en stor befrielse for mange på Limfjordsøen, da Finansudvalget i maj 2008 sagde ja til en statslig overtagelse af jorden i Tissingvig. Svend Auken havde alligevel sået et lille frø, som efter 13 år slog rødder, selvom regeringens farve havde skiftet i mellemtiden. Staten lagde nu 15 mio. kr. på bordet for den gamle inddæmning. Hensigten var at standse pumperne, så de 88 hektar ville vende tilbage til en tilstand som vådområde. Nogen fjordarm vil det dog ikke blive, men en sø med dybder helt ned til 3 4 meter. Pengene udgør en del af den såkaldte»miljømilliard«. Udover bedre Statens projekt for en genskabt natur i Tissingvig vakte stor positiv opmærksomhed, og lokalt mødte man talstærkt frem for at diskutere områdets fremtid, som her 12. juni Foto: Henrik Schjødt Kristensen. levevilkår for fugle, planter, fisk og dyr vil den nyskabte Tissingvig også nedbringe landbrugets forurening af Limfjorden med omkring 20 tons kvælstof om året. Det nye vådområde ligger i Natura 2000-område nr. 28, der også omfatter Agger Tange, Nissum Bredning, Skibsted Fjord og Agerø. Projektet vil bidrage til at forbedre miljøforholdene en lille smule i dette hektar store naturområde. For lokalbefolkningen skal projektet skabe bedre muligheder for friluftsliv. Der er etableret en rådgivende»brugergruppe«med repræsentanter fra både lokale og landsdækkende foreninger. Et af de store spørgsmål, der skal løses, vil være ønsket om et antal jagtdage i det nye vådområde. Også adgangen til lystfiskeri og sejlads skal behandles. Projektet forventes afsluttet ved udgangen af Kilder Artikel:»Kun få områder på Mors tilbage til Limfjorden«, Politiken 28. november Basse, Niels: Landvinding på Mors. Hedeselskabets Tidsskrift nr. 14, 74. årg Betænkning angående Dige- og Afvandingsforholdene ved Limfjorden. Afgivet den 25.januar Ministeriet for Offentlige Arbejder. Borg, Svend: Thissinghus & Munch-slægten. Erindringer af Svend Borg. Privat udgivelse. Morsø Bogtrykkeri Forfatterens besøg på lokaliteten, 8. oktober Høy, Thorkild et al.: Søndervig. Danmarks Søer. 6. bind: Søerne i Nordjyllands og Viborg Amter. Strandbergs Forlag Interview den 2. februar 2009 med fhv. gårdejer Erik Mørup, Hørdum. Telefonisk. Interview den 19. januar 2009 med Inge Lise og Erik Lauridsen, 7900 Nykøbing. Interview den 20. januar 2009 med tidl. murer Knud Bech, Karby. Jensen, Børge: Thissinghus i ord og billeder Udgivet af Mollerup Mølle A/S, Skotte Møller, H.U. (red.):retablering af tørlagte søer og fjorde i Danmark. Miljøministeriets projektundersøgelser Samlerapport nr. VII Appendix. Skov- og Naturstyrelsen Statens Landvindingsudvalg, j.nr Rigsarkivet. 10 DET TABTE LAND Nordjylland Kjeld Hansen Tissingvig: Fra ålenes eldorado over høslet og rapgræs til fremtidens natur

11 Fuglelivet i dag Med tilladelse fra Dansk Ornitologisk Forening bringes her et uddrag af DOF-basen, der rummer et meget stort antal fugleobservationer fra alle betydningsfulde fuglelokaliteter i landet. Ønskes der en detaljeret og aktuel status for fuglelivet ved Tissingvig og Søndervig så brug dette link: Herunder ses en oversigt over de 74 fuglearter (og racer), som var registreret fra Søndervig-Tissingvig pr. 3. februar I parentes ses antallet af observationer og individer i alt. Lille Lappedykker (7/7) Spidsand (9/64) Strandhjejle (1/20) Dværgterne (1/2) Toppet Lappedykker (17/59) Skeand (5/22) Vibe (21/3043) Gøg (2/3) Gråstrubet Lappedykker (1/1) Taffeland (4/45) Islandsk Ryle (1/15) Sanglærke (1/2) Skarv (5/20) Troldand (9/59) Almindelig Ryle (7/1451) Landsvale (1/50) Rørdrum (1/1) Bjergand (1/1) Brushane (9/152) Bysvale (2/70) Fiskehejre (21/118) Hvinand (20/275) Dobbeltbekkasin (4/16) Engpiber (3/29) Knopsvane (33/620) Lille Skallesluger (1/1) Storspove (19/610) Gul Vipstjert (1/3) Sangsvane (16/868) Toppet Skallesluger (3/31) Rødben (15/147) Hvid Vipstjert (3/15) Sædgås (2/9) Stor Skallesluger (6/68) Rødben, Islandsk (1/15) Sjagger (1/400) Sædgås, Tundrasædgås (1/99) Rørhøg (4/4) Hvidklire (3/7) Rørsanger (1/1) Kortnæbbet Gås (2/42) Musvåge (13/15) Svaleklire (3/7) Gransanger (1/1) Grågås (19/873) Tårnfalk (6/6) Mudderklire (1/2) Skægmejse (1/1) Canadagås (6/134) Vandrefalk (2/2) Stenvender (1/7) Stær (4/610) Knortegås, Lysbuget (3/195) Grønbenet Rørhøne (1/2) Hættemåge (4/138) Stillits (1/19) Gravand (17/338) Blishøne (7/116) Stormmåge (3/500) Bjergirisk (1/4) Pibeand (23/8718) Strandskade (10/55) Sølvmåge (2/603) Rørspurv (3/5) Knarand (1/2) Klyde (5/29) Splitterne (1/2) Bomlærke (1/85) Krikand (18/2817) Stor Præstekrave (3/30) Fjordterne (1/3) Gråand (28/826) Hjejle (15/7220) Havterne (2/3) Herunder ses en oversigt over de 1 andre dyr end fugle, som var registreret fra Søndervig-Tissing Vig pr. 3. februar I parentes ses antallet af observationer og individer i alt. Odder (1/1) Plantelivet ved og omkring Tissingvig og Søndervig TBU 8/19 2: Tissingvig Tissingvig står via en sluse i forbindelse med Glomstrup Vig (lok. 8/19 1). Selve vigen er afvandet Her forekommer mosearealer eller opdyrkede marker samt afvandingskanaler. Botaniske oplysninger foreligger i øvrigt ikke. Vegetationstyper: Eng, mose, mark Højere planter: : Bukkeblad, Ris-Dueurt, Kær- Fladstjerne, Gifttyde, Kødfarvet Gøgeurt, Maj-Gøgeurt, Plettet Gøgeurt, Kær-Høgeskæg, Gul Iris, Kær-Padderok, Blære-Star, Næb-Star, Tranebær, Tykbladet Ærenpris Lokalitetskode: 0 + E-V-B III r Kilder: se Wind TBU 8/19 3: Søndervig Den 50 ha store Søndervig er ferskvandsområde omgivet af store rørskove og spredte engarealer. Vigen står via en sluse i forbindelse med Glomstrup Vig (lok. 8/19 1). Botaniske oplysninger foreligger i øvrigt ikke. Vegetationstyper: Rørskov, eng Lokalitetskode: 0 + V-E III r Kilder: se Wind Fuglelivet i dag Kjeld Hansen DET TABTE LAND Nordjylland 11

Tur til Mecklenburg-Vorpommern Lørdag den 23.5 2015

Tur til Mecklenburg-Vorpommern Lørdag den 23.5 2015 Tur til Mecklenburg-Vorpommern Lørdag den 23.5 2015 Turdeltagere: Flemming Olsen, Gunnar Boelsmand Pedersen. Rene Christensen. Turbeskrivelse: Hovedformålet med turen var, at besøge nogle af de lokaliteter

Læs mere

FUGLE VED VÆNGE SØ 2014

FUGLE VED VÆNGE SØ 2014 FUGLE VED VÆNGE SØ 2014 Vænge Sø blev færdigretableret i løbet af 2013 og vandstanden i søen nåede det planlagte niveau omkring årsskiftet. Fuglene er blevet systematisk optalt gennem hele 2014 bortset

Læs mere

Havørn 1 AD R, Brushane 2 R, Sortklire 2 R, Fjordterne 1 R, Landsvale 600 R. Erik Ehmsen

Havørn 1 AD R, Brushane 2 R, Sortklire 2 R, Fjordterne 1 R, Landsvale 600 R. Erik Ehmsen 30. juni Brændegård Sø (12:40-14:00): Toppet Lappedykker 10 R, Skarv 400 R, Fiskehejre 2 R, Knopsvane 12 R, Grågås 180 R, Gravand 8 AD R, Gravand 14 PUL R, Knarand 4 R, Krikand 3 R, Gråand 30 AD R, Gråand

Læs mere

BILAG 1: Fredningskort for fredning af Råmosen, Ballerup Kommune jvf. Fredningskendelse af 21. oktober 2005.

BILAG 1: Fredningskort for fredning af Råmosen, Ballerup Kommune jvf. Fredningskendelse af 21. oktober 2005. BILAG 1: Fredningskort for fredning af Råmosen, Ballerup Kommune jvf. Fredningskendelse af 21. oktober 2005. BILAG 2: Ejerforhold 4b 3d 5d 4i 8ac 1bc 5a 4ah 3b 1cx 1cu 5d 4ae 2ae 8at 3s 5i 5b 5h 1a 1h

Læs mere

Lars Heltborg Fugleobservationer 12-02-2013 Side 1

Lars Heltborg Fugleobservationer 12-02-2013 Side 1 Lars Heltborg Fugleobservationer 12-02-2013 Side 1 Fugleobservationer 2012 L Heltborg, 6091 Bjert. Dato Art Antal Sted Bemærk 24-02-12 Knopsvane Solkær enge Gråand Do Alm. skarv Do Krikand Do Grågæs Do

Læs mere

Så er det tid til en samlet status over Boligbirding i DOF København 2015.

Så er det tid til en samlet status over Boligbirding i DOF København 2015. Boligbirding i DOF København, 2015 Så er det tid til en samlet status over Boligbirding i DOF København 2015. Perioden startede 1. januar og sluttede den 15. marts. Der var ingen regler for, hvordan en

Læs mere

Hals Sø på grund af den bløde jordbund

Hals Sø på grund af den bløde jordbund Trods millionstøtte lykkedes det aldrig at afvande Hals Sø på grund af den bløde jordbund I december 1949 lagde Hedeselskabet sidste hånd på et skitseprojekt for udbedring af afvandingsanlægget i Hals

Læs mere

Appendix 2: Fuglelokaliteterne i Århus Amt, DOF 1998. Rønde Kommune

Appendix 2: Fuglelokaliteterne i Århus Amt, DOF 1998. Rønde Kommune Appendix 2: Fuglelokaliteterne i Århus Amt, DOF 1998. Rønde Kommune Rønde Kommune 739040... Troldkær vest for Stubbe Sø 739050... Langsø i Skramsø Plantage 739060, 737065... Øjesø og Lillesø i Skramsø

Læs mere

Sundby Sø. Afvandingen

Sundby Sø. Afvandingen Sundby Sø af Henrik Schjødt Kristensen I sidste halvdel af 1800-tallet blev der over hele landet gennemført mange af afvandingsprojekter med betydelige tilskud fra staten. Formålet var at udvide landets

Læs mere

30. juni. 28. Juni. 27. juni. Tarup Grusgrave: Sildemåge 22 AD R. Per Rasmussen. [dofbasen.dk] Espe: Blåvinget Pragtvandnymfe 1.

30. juni. 28. Juni. 27. juni. Tarup Grusgrave: Sildemåge 22 AD R. Per Rasmussen. [dofbasen.dk] Espe: Blåvinget Pragtvandnymfe 1. 30. juni Tarup Grusgrave: Sildemåge 22 AD R. Per Rasmussen. [dofbasen.dk] Blåvinget Pragtvandnymfe 1. 28. Juni Gøg 1, Tårnfalk 2, Musvåge 1, Ravn 1. Rød glente 1 R. Erik Ehmsen. [Snatur] Øster Hæsinge:

Læs mere

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2013

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2013 Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2013 Fuglene er optalt ved en lang række besøg igennem ynglesæsonen. Der er fokuseret på de arealer der ejes af Tarup/Davinde I/S, men der er også foretaget optællinger

Læs mere

NATUROVERVÅGNINGSRAPPORT NYORD ENGE 2004

NATUROVERVÅGNINGSRAPPORT NYORD ENGE 2004 NATUROVERVÅGNINGSRAPPORT NYORD ENGE 2004 for Storstrøms amt, Natur- og Plankontoret. Niels Peter Andreasen r~- 1. Tilsyn og optællinger: Nyord enge er besøgt regelmæssigt fra januar til oktober med hovedvægten

Læs mere

Ynglende fugle ved Skenkelsø Sø 2013. Det nye vådområdes betydning for fuglelivet. Notat til Egedal Kommune fra Orbicon A/S

Ynglende fugle ved Skenkelsø Sø 2013. Det nye vådområdes betydning for fuglelivet. Notat til Egedal Kommune fra Orbicon A/S Det nye vådområdes betydning for fuglelivet Notat til Egedal Kommune fra Orbicon A/S Rekvirent Egedal Kommune v/rikke Storm-Ringström Rådgiver Orbicon A/S, Ringstedvej 20, DK 4000 Roskilde Projektnummer

Læs mere

Espe: Natugle 1, Husskade 1, Grønirisk 10, Sumpmejse 2, Solsort 5, Gråkrage 6, Stor Flagspætte 1.

Espe: Natugle 1, Husskade 1, Grønirisk 10, Sumpmejse 2, Solsort 5, Gråkrage 6, Stor Flagspætte 1. 30. september Gransanger 1, Hvid Vipstjert 1, Gråkrage 15, Solsort 7, Grønirisk 5. 29. september Brobyværk (10:30): Grågås 500 SØ. Peder Blommegård 28. september Natugle 1, Husskade 1, Grønirisk 10, Sumpmejse

Læs mere

SPA 3 Madum Sø Isfugl Y F3 Sortspætte Y F3

SPA 3 Madum Sø Isfugl Y F3 Sortspætte Y F3 SPA 1 Ulvedybet og Nibe Bredning Skestork Y F1 Blå kærhøg Tn F2 Hedehøg Y F1 Fiskeørn Tn F2 Hjejle T F2, F4 Splitterne Y F3 Dværgterne Y F3 Pibeand T F4 Krikand T F4 Hvinand T F4 Toppet skallesluger T

Læs mere

Fuglearter set i grusgravsområdet Tarup/Davinde fra 1982 til i dag.

Fuglearter set i grusgravsområdet Tarup/Davinde fra 1982 til i dag. Fuglearter set i grusgravsområdet Tarup/Davinde fra 1982 til i dag. Arterne er primært set indenfor Tarup/Davinde I/S s område. Listen bliver løbende opdateret Rødstrubet Lom Sjælden trækgæst: 1 6/10-14.

Læs mere

Betydningen af vildtreservatet Gamborg Inddæmning for fuglearter på udpegningsgrundlaget for Natura område nr.

Betydningen af vildtreservatet Gamborg Inddæmning for fuglearter på udpegningsgrundlaget for Natura område nr. Betydningen af vildtreservatet Gamborg Inddæmning for fuglearter på udpegningsgrundlaget for Natura 2000- område nr. 112, Lillebælt Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 8. januar

Læs mere

Turberetning fra TRANETUREN den 4.-6. april 2008. Af Ulla Brandt. Fotos: Finn Jensen

Turberetning fra TRANETUREN den 4.-6. april 2008. Af Ulla Brandt. Fotos: Finn Jensen Turberetning fra TRANETUREN den 4.-6. april 2008. Af Ulla Brandt Fotos: Finn Jensen FREDAG den 4. april var vi en flok på 36 personer, der satte kurs mod Sverige for at opleve bl.a. Tranerne ved Hornborgasjön.

Læs mere

Hotelejer ville tørlægge Ramten-Dystrup Søer

Hotelejer ville tørlægge Ramten-Dystrup Søer Hotelejer ville tørlægge Ramten-Dystrup Søer Hedeselskabet havde udarbejdet forslaget til kunstig afvanding af Ramten og Dystrup Søer, som blev forelagt for lodsejerne på et møde i marts 1944 i Ramten.

Læs mere

31. januar. 30. januar. Klik på billede for stor størrelse. Bukgård v. Egeskov: Blisgås 6 R, Grågås 225 R, Knopsvane 8 R, Sangsvane 36 R, Musvåge 1 R.

31. januar. 30. januar. Klik på billede for stor størrelse. Bukgård v. Egeskov: Blisgås 6 R, Grågås 225 R, Knopsvane 8 R, Sangsvane 36 R, Musvåge 1 R. 31. januar Silkehale Klik på billede for stor størrelse. 30. januar Bukgård v. Egeskov: Blisgås 6 R, Grågås 225 R, Knopsvane 8 R, Sangsvane 36 R, Musvåge 1 R. Sangsvane Klik på billede for stor størrelse.

Læs mere

Mål og vægt. Artsnavn (dansk) Han Hun (cm) (cm)

Mål og vægt. Artsnavn (dansk) Han Hun (cm) (cm) Mål og vægt Vægt g (angivet hvis kg) Længde Vingefang Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) Knopsvane 8,5-15 kg 6,5-12 kg 125-160 210-240 Sangsvane 7,2-15,5 kg 5,6-13 kg 140-165 205-235 Pibesvane 4,2-8,5 kg 4,1-8,3

Læs mere

Gotland. Fugle og blomster 16/6-23/6 2015. Lilly Sørensen og Niels Bomholt. Närsholmen med blomstrende slangehoved

Gotland. Fugle og blomster 16/6-23/6 2015. Lilly Sørensen og Niels Bomholt. Närsholmen med blomstrende slangehoved Gotland Fugle og blomster 16/6-23/6 2015 Lilly Sørensen og Niels Bomholt Närsholmen med blomstrende slangehoved Gotland ligger lige midt i Østersøen, og er Sveriges største ø. Den har været svensk siden

Læs mere

Duer og hønsefugle Agerhøne

Duer og hønsefugle Agerhøne Duer og hønsefugle Agerhøne Levesteder: Det åbne land Vingefang: 45-48 cm Længde: 28-32 cm Vægt: 350-450 g Maks. levealder: 5 år Kuldstørrelse: 10-20 æg Antal kuld: 1 Rugetid: 23-25 dage Ungetid: 90-100

Læs mere

Hov Vig Vildtreservat

Hov Vig Vildtreservat Hov Vig Vildtreservat Jagttegnsmidler 2012 Naturstyrelsen, Vestsjælland, Ulkerupvej 1, 4500 Nykøbing Sj. vsj@nst.dk 1 Hov Vig`s historie Hov Vig blev inddæmmet i 1870 året efter inddæmningen af Ringholm

Læs mere

Rastende trækfugle på Tipperne 2012

Rastende trækfugle på Tipperne 2012 Rastende trækfugle på Tipperne 2012 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11. april 2013 Ole Amstrup 1 Mogens Bak 1 Karsten Laursen 2 1 Amphi Consults 2 Institut for Bioscience Rekvirent:

Læs mere

(vs.1.2:12.05.2015) Mål og vægt Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ)

(vs.1.2:12.05.2015) Mål og vægt Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.2:12.05.2015) Mål og vægt Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) Vægt g (angivet hvis kg) Længde Vingefang Knopsvane 8,5-15 kg 6,5-12 kg 125-160 210-240 Sangsvane 7,2-15,5 kg 5,6-13 kg 140-165 205-235 Pibesvane

Læs mere

Kulturarven trues af naturprojektet i Ejsbøl Sø

Kulturarven trues af naturprojektet i Ejsbøl Sø Kulturarven trues af naturprojektet i Ejsbøl Sø Natur er kultur, siger man. Dermed sigtes til det faktum, at stort set ingen del af den oprindelige naturarv i et land som Danmark har undgået at blive påvirket

Læs mere

Årets første Gråkragetur gik til området omkring Randers Fjord og dens udmunding i Kattegat.

Årets første Gråkragetur gik til området omkring Randers Fjord og dens udmunding i Kattegat. 19. januar 2016 - Gråkragetur til Hollandsbjerg Holme, Voer og Udbyhøj Syd. Årets første Gråkragetur gik til området omkring Randers Fjord og dens udmunding i Kattegat. Vi samledes ved Aldi i Allingåbro

Læs mere

30. november. 29. november. 28. november. 27. november. 26. november. Snarup: Musvåge 2. Espe: Musvåge 1, Tårnfalk 1.

30. november. 29. november. 28. november. 27. november. 26. november. Snarup: Musvåge 2. Espe: Musvåge 1, Tårnfalk 1. 30. november Snarup: Musvåge 2. Musvåge 1, Tårnfalk 1. 29. november Sollerup / Arreskov Sø (14:10-16:00): Toppet Lappedykker 8 R, Skarv 2 R, Fiskehejre 4 R, Knopsvane 2 R, Taffeland 1 R, Troldand 70 R,

Læs mere

Ynglende fugle ved Skenkelsø Sø 2011

Ynglende fugle ved Skenkelsø Sø 2011 - det nye vådområdes betydning for ynglende fugle Kunde Rådgiver Egedal kommune Rådhustorvet 2 3660 Stenløse Orbicon A/S Ringstedvej 20 4000 Roskilde Telefon: 72 59 73 15 Telefon 46 30 03 10 Telefax 46

Læs mere

Naturen. omkring Korsør

Naturen. omkring Korsør Naturen omkring Korsør Fra Korsør Lystskov med høj-stammet bøgeskov og dybe moser - over de mange vandfyldte lergrave omkring det lavvandede Korsør Nor - til de åbne marker og engdrag på Frølunde Fed -

Læs mere

Admiralens sønnesøn inddæmmede Tåsinge Vejle

Admiralens sønnesøn inddæmmede Tåsinge Vejle Admiralens sønnesøn inddæmmede Tåsinge Vejle Når man står ved slusen med de tre højvandsklapper på den smalle vejdæmning over Tåsinge Vejle, så er det en af Danmarkshistoriens tidligst inddæmmede fjorde,

Læs mere

Naturens store comeback ved Ølundgårds Inddæmning

Naturens store comeback ved Ølundgårds Inddæmning Naturens store comeback ved Ølundgårds Inddæmning Alt har sin tid, også de fleste landvindingsprojekter. Ofte har landvindingssagens ingeniører slået deres folder på marginale jorder, hvor ellers kun dumdristige

Læs mere

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2010

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2010 Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2010 Fuglene er optalt ved en lang række besøg igennem ynglesæsonen. Der er fokuseret på de arealer der ejes af Tarup/Davinde I/S, men der er også foretaget optællinger

Læs mere

Billeddagbog. Tranetur 31. marts 1. april 2012 med. Naturhistorisk Forening for Nordsjælland. Traner og gravænder ved Pulken

Billeddagbog. Tranetur 31. marts 1. april 2012 med. Naturhistorisk Forening for Nordsjælland. Traner og gravænder ved Pulken Billeddagbog Traner og gravænder ved Pulken Tranetur 31. marts 1. april 2012 med Naturhistorisk Forening for Nordsjælland Milturt ved Forsakarbäcken Lørdag den 31. marts Turen startede fra Hillerød Station

Læs mere

FØLLE BUND - NATIONALPARKENS VESTLIGSTE FORPOST

FØLLE BUND - NATIONALPARKENS VESTLIGSTE FORPOST FØLLE BUND - NATIONALPARKENS VESTLIGSTE FORPOST Det vestlige hjørne af Nationalpark Mols Bjerge er Følle Bund, der fra gammel tid har hørt under Kalø. Følle Bund ligger syd for Strandvejen, sydvest for

Læs mere

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2011

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2011 Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2011 Fuglene er optalt ved en lang række besøg igennem ynglesæsonen. Der er fokuseret på de arealer der ejes af Tarup/Davinde I/S, men der er også foretaget optællinger

Læs mere

Artsoptegnelser fra turen til Brandenburg 25. april 28. april 2013

Artsoptegnelser fra turen til Brandenburg 25. april 28. april 2013 Artsoptegnelser fra turen til Brandenburg 25. april 28. april 2013 Torsdag den 25. april Sejltur fra Rønne til Neu Mukran kl. 8.00 11.30. Ederfugl 15 T, Sortand 9 T, Fløjlsand 1 T, Havlit 11 T + 30 R,

Læs mere

Buksør Odde (Areal nr. 28)

Buksør Odde (Areal nr. 28) Buksør Odde (Areal nr. 28) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt På den nordøstlige side af Mors finder man Buksør Odde. En godt to kilometer lange odde, hvor staten ejer den sydlige del på knapt 40 ha. Staten erhvervede

Læs mere

Legind Sø som pionerprojekt

Legind Sø som pionerprojekt Legind Sø som pionerprojekt I tidernes morgen var Legind Vejle en fjordvig ud til Sallingsund. Siden stenalderen blev den afsnøret gennem naturlig landhævning og med strandvolde godt hjulpet af en vejdæmning

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation Kommunenr. 481 Kommune Sydlangeland Kategori 2 Bebyggelsesmønstre, landskabstyper og lokale udviklingstræk Lokalitet Kystområdet Emne Landvinding Registreringsdato forår 2002 Registrator

Læs mere

Nyhedsbrev fra DMU Afdeling for Kystzoneøkologi M I L J Ø M I N I S T E R I E T

Nyhedsbrev fra DMU Afdeling for Kystzoneøkologi M I L J Ø M I N I S T E R I E T Nyhedsbrev fra DMU Afdeling for Kystzoneøkologi M I L J Ø M I N I S T E R I E T 2 Overvågning af fugle på Vejlerne 2001 Henrik Haaning Nielsen & Palle Rasmussen Vejlerne ligger nord for Limfjorden i Thy.

Læs mere

Røvergården. Evald Tang Kristensen

Røvergården. Evald Tang Kristensen Røvergården Evald Tang Kristensen Der var engang en pige, der ville giftes, men hun ville lige godt kun have en mand med rødt hår og rødt skæg. Omsider kom der også sådan en frier, og hun sagde ja. Han

Læs mere

Nymark-familien. 1: Bolig på Fruergården 2: Teglværket 3: Bolig fra 1899

Nymark-familien. 1: Bolig på Fruergården 2: Teglværket 3: Bolig fra 1899 Nymark-familien. Stamfaderen til Nymarks-familien var Thomas Jensen, som blev født d.12.12.1844 i Testrup. Hans far var Jens Thomsen, ejede af stor gård i Testrup og Testrup Teglværk. Han var en fremskridtsmand

Læs mere

Ynglende fugle ved Skenkelsø Sø 2015. Det nye vådområdes betydning for fuglelivet. Notat til Egedal Kommune fra Orbicon A/S

Ynglende fugle ved Skenkelsø Sø 2015. Det nye vådområdes betydning for fuglelivet. Notat til Egedal Kommune fra Orbicon A/S Det nye vådområdes betydning for fuglelivet Notat til Egedal Kommune fra Orbicon A/S Rekvirent Egedal Kommune v/rikke Storm-Ringström Rådgiver Orbicon A/S, Ringstedvej 20, DK 4000 Roskilde Projektnummer

Læs mere

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2015

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2015 Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2015 Ynglesæsonen 2015 var præget af ret usædvanlig vejr, med kulde og megen regn i juni og juli. Hvilken påvirkning det har haft for ynglefuglene er ikke direkte blevet

Læs mere

Danmarks Statistiks arkiv og landbohistorisk forskning

Danmarks Statistiks arkiv og landbohistorisk forskning Danmarks Statistiks arkiv og landbohistorisk forskning Danmarks Statistik og dets forgængere har gennemført et væld af undersøgelser af landbrugets og landboernes vilkår siden midten af 1800-tallet. Selv

Læs mere

Nyhedsbrev fra DMU Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet

Nyhedsbrev fra DMU Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet . Nyhedsbrev fra DMU Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet M I L J Ø M I N I S T E R I E T Ynglende og rastende fugle i Vejlerne 2003 Af Palle A.F. Rasmussen og Henrik Haaning Nielsen Vejlerne, som

Læs mere

Mågesøen i Hørby Plantage Kommune: Hobro Lokalitetsnr: 823130 Lokalitetstype: Sø Klassifikation: V3 Ejer: Dækning: Y2 UTM E: 545600 UTM N: 6277840 : Morten Nielsen 12/96 Lille sø i plantage. Sivbevoksning

Læs mere

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849. Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,

Læs mere

Rastefugle på Tipperne 2013

Rastefugle på Tipperne 2013 Rastefugle på Tipperne 2013 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 4. marts 2014 Ole Amstrup, Mogens Bak & Karsten Laursen Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen Antal sider:

Læs mere

Stendysse på Tvevadgårdens mark 2010/2

Stendysse på Tvevadgårdens mark 2010/2 Stendysse på Tvevadgårdens mark 2010/2 Siden sidst. Onsdag d. 13. januar. Foredrag ved forfatter Vibeke Nørgård Nielsen om Johannes Larsen o g Island. Foredraget blev ledsaget af dejlige lysbilleder fra

Læs mere

Johanne og Claus Clausen

Johanne og Claus Clausen Johanne og Claus Clausen 9. maj 2013 Denne historie handler om min kone Inger Clausens forældre Johanne og Claus Clausen. Johannes fødsel Johanne blev født den 30. januar 1917 i Skive. Hendes forældre

Læs mere

Dansk Land og Strandjagt

Dansk Land og Strandjagt Forslag til ændring af jagttider udarbejdet under hensyntagen til bæredygtighed og balance i den danske fauna I nedenstående skema vises de aktuelle jagttider, iht. Naturstyrelsen, i venstre kolonne. Ændringer

Læs mere

De undersøiske enge er væk og fuglene forsvundet

De undersøiske enge er væk og fuglene forsvundet Konference i Fællessalen på Christiansborg, 8. april 2011 Gylle og natur Problemer og løsninger Hvordan overlever både natur og landbrug? Af biolog Anja Härle Eberhardt, DOF De undersøiske enge er væk

Læs mere

Ynglefugle på Hirsholmene i 2008

Ynglefugle på Hirsholmene i 2008 Ynglefugle på Hirsholmene i 2008 Skov- og Naturstyrelsen, Vendsyssel Juni 2009 Af Bjarke Huus Jensen 1, Jens Gregersen 2, Kjeld Tommy Pedersen 3 & Thomas Bregnballe 4 1 Skov- og Naturstyrelsen, Vendsyssel,

Læs mere

Østrig Ungarn 14. til 29. Maj 2007

Østrig Ungarn 14. til 29. Maj 2007 Østrig Ungarn 14. til 29. Maj 2007 Turen Vores tur til Østrig Ungarn i de sidste to uger af Maj måned. Var et længe næret ønske om at få et godt kendskab til den midteuropæiske natur typer, speciel at

Læs mere

Ynglefuglene på Tipperne 2014

Ynglefuglene på Tipperne 2014 Ynglefuglene på Tipperne 2014 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 27. august 2014 Ole Thorup og Karsten Laursen Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen Antal sider: 7 Redaktør:

Læs mere

Rastefugle trækfugle på Tipperne og i Ringkøbing Fjord, 2014

Rastefugle trækfugle på Tipperne og i Ringkøbing Fjord, 2014 Rastefugle trækfugle på Tipperne og i Ringkøbing Fjord, 2014 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 23. januar 2015 Ole Amstrup, Mogens Bak & Karsten Laursen Institut for Bioscience

Læs mere

Bovlundploven vendte op og ned på Nees Vig KJELD HANSEN DET TABTE LAND NORDJYLLAND 1

Bovlundploven vendte op og ned på Nees Vig KJELD HANSEN DET TABTE LAND NORDJYLLAND 1 Det var noget af en julegave, lodsejerne omkring Nees Vig fik i december 1952. To dage før juleaften frigav Statens Landvindingsudvalg det 150.000 kr. dyre afvandingsprojekt for den inddæmmede vig. I nutidskroner

Læs mere

Lok. Nr. 5 Lokalitetsskema: Fælleskommunalt overvågningsprojekt i Roskilde Fjord 2012

Lok. Nr. 5 Lokalitetsskema: Fælleskommunalt overvågningsprojekt i Roskilde Fjord 2012 Lok. Nr. 5 Lokalitetsskema: Fælleskommunalt overvågningsprojekt i Roskilde Fjord 2012 Lokalitet: Blak Kommune: Frederikssund Besøgsdatoer: 25.5.2012 Observatører: Pelle Andersen-Harild Kort over lokaliteten:

Læs mere

Jølby Nor mislykkedes som udtørring sprojekt

Jølby Nor mislykkedes som udtørring sprojekt Jølby Nor mislykkedes som udtørring sprojekt Efter udskiftningen af landbrugsejendommene i 1788 blev arealerne omkring Jølby Nor, der var en åben lagune ud til fjorden, anvendt som fælles græsning. I 1859

Læs mere

Er naturgenopretning af vådområder ny natur eller blot lappeløsninger på tabt natur for græssende vandfugle?

Er naturgenopretning af vådområder ny natur eller blot lappeløsninger på tabt natur for græssende vandfugle? Er naturgenopretning af vådområder ny natur eller blot lappeløsninger på tabt natur for græssende vandfugle? Preben Clausen, Thomas Eske Holm, Thomas Bregnballe, Hans Meltofte, Casper Fælled & Kevin Clausen

Læs mere

Sønderjylland April 2010

Sønderjylland April 2010 Sønderjylland April 2010 Bramgæs ved Saltvandssøen (foto: Frank Desting) Deltagere: Leif Frederiksen (LFR), Frank Desting (FDE). Turrapport fra en Sønderjyllandstur fra fredag den 16/4 til søndag den 18/4

Læs mere

Ketting Nor efter nej fra egnens bønder

Ketting Nor efter nej fra egnens bønder »E Krigsvej«lagde grunden til dæmningen over Ketting Nor efter nej fra egnens bønder Under krigen mod England blev der i 1808 bygget en bro over Ketting Nor, der hvor dæmningen ligger i dag. Datidens hjemmeværn,

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

VANDFUGLE I DANMARK. Ib Krag Petersen, Rasmus Due Nielsen, Preben Clausen og Stefan Pihl DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER

VANDFUGLE I DANMARK. Ib Krag Petersen, Rasmus Due Nielsen, Preben Clausen og Stefan Pihl DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER LANDSDÆKKENDE OPTÆLLINGER AF VANDFUGLE I DANMARK Ib Krag Petersen, Rasmus Due Nielsen, Preben Clausen og Stefan Pihl Historisk overblik: Landsdækkende optællinger af vandfugle i Danmark 1965-74 (5 tællinger)

Læs mere

Ingeniør Sv. Aa. Oustrups billeder fra afvandingen

Ingeniør Sv. Aa. Oustrups billeder fra afvandingen Ingeniør Sv. Aa. Oustrups billeder fra afvandingen af Åmosen 1954-64 1 Ingeniør Sv. Aa. Oustrups billeder fra afvandingen af Åmosen 1954-64 Af Claus Helweg Ovesen, Naturparkprojekt Åmosen I perioden 1954-64

Læs mere

Velkommen i VØGAS-LUND Plantage etabl. 1910

Velkommen i VØGAS-LUND Plantage etabl. 1910 Velkommen i VØGAS-LUND Plantage etabl. 1910 Vøgas-Lund er et besøg værd og alle er velkommen Vejrup har noget som ikke ret mange landsbyer kan byde på. En lille skov lige uden for døren, der indgår for

Læs mere

Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1897. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført

Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1897. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1897. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført for 16.000 kr. Nuværende bygninger opført i 1929 for

Læs mere

En anden slags brød. Så endelig er bølgerne faldet til ro dernede.

En anden slags brød. Så endelig er bølgerne faldet til ro dernede. En anden slags brød Så endelig er bølgerne faldet til ro dernede. En lille fåremavet sky hænger højt oppe over søen. Hænger helt stille, som om den er kommet i tvivl om, hvor den egentlig er på vej hen.

Læs mere

Nibe og Gjøl. Vildtreservat

Nibe og Gjøl. Vildtreservat Nibe og Gjøl Bredninger Vildtreservat Miljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen Nibe og Gjøl Bredninger Bredningerne i den østlige del af Limfjorden er karakteristisk ved de lavvandede grunde og øer. På

Læs mere

Vadehavet 9. maj 2010 med foreksursion d. 4. maj 2010

Vadehavet 9. maj 2010 med foreksursion d. 4. maj 2010 Vadehavet 9. maj 2010 med foreksursion d. 4. maj 2010 Tekst og foto: Per G. Henriksen Her et referat fra en noget usædvanlig ØBF-tur. Jørgen Mørup Jørgensen havde nemlig været så venlig, at tilbyde ØBF-medlemmer

Læs mere

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor

Læs mere

Rügen. 18. 22. oktober 2002 (af Martin Jessen) Fredag d. 18. oktober. Dagens observationer:

Rügen. 18. 22. oktober 2002 (af Martin Jessen) Fredag d. 18. oktober. Dagens observationer: Rügen 18. 22. oktober 2002 (af Martin Jessen) Orla havde i længere tid snakket om at lave en efterårstur til Rügen, for at se på Traner. Han har tidligere besøgt øen, og ville gerne vise den frem for andre.

Læs mere

GRÅKRAGERNE ÅRSRAPPORT 2015

GRÅKRAGERNE ÅRSRAPPORT 2015 19. januar 2015 - Klostermølle og Mossø GRÅKRAGERNE ÅRSRAPPORT 2015 Årets første tur gik til Klostermølle og Mossø med 14 deltagere. Turen startede 12.30 ved Klostermølle, hvor vi gik ned til papirtørreladen

Læs mere

Diget på Vigelsø bør snarest renoveres - inden det er for sent!

Diget på Vigelsø bør snarest renoveres - inden det er for sent! Diget på Vigelsø bør snarest renoveres - inden det er for sent! - eller er 9 millioner kroner for meget for at beholde 5 udpegningsarter? Kronikøren mener, at Naturstyrelsen snarest bør sætte arbejdet

Læs mere

Vil vi Viben? En beskrivelse af naturens forhold i agerlandet. Møde i Det grønne Råd, Svendborg den 5. oktober 2011

Vil vi Viben? En beskrivelse af naturens forhold i agerlandet. Møde i Det grønne Råd, Svendborg den 5. oktober 2011 Vil vi Viben? En beskrivelse af naturens forhold i agerlandet Møde i Det grønne Råd, Svendborg den 5. oktober 2011 Landbrugsjorden udgør 63 % af Danmarks areal -58 % under plov Danmark er det mest intensivt

Læs mere

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det.

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det. De 2 sten. Engang for længe siden helt ude, hvor jorden ender, ved havet lå 2 store sten. De var så smukke, helt glatte af bølgerne, vindens og sandets slid. Runde og lækre. Når de var våde skinnede de,

Læs mere

Fuglelokaliteterne i Århus Amt Bind 2 Udgivet af Dansk Ornitologisk Forening med støtte fra Skov- og Naturstyrelsen Fuglelokaliteterne i Århus Amt, bind 2 af Peter Lange og Morten Nielsen Forside: Tilde

Læs mere

Hedeselskabet satsede stort ved Kysing Fjord Kjeld Hansen DET TABTE LAND midtjylland 1

Hedeselskabet satsede stort ved Kysing Fjord Kjeld Hansen DET TABTE LAND midtjylland 1 Hedeselskabet satsede stort ved Kysing Fjord Kanonerne blev kørt i stilling allerede i foråret 1940, da Hedeselskabet udformede den første plan for total tørlægning af den tre kilometer lange Norsminde

Læs mere

Sundby Sø (Areal nr. 24)

Sundby Sø (Areal nr. 24) Sundby Sø (Areal nr. 24) 1 Beskrivelse Umiddelbart nordvest for Vildsund finder man de afvandede arealer i Sundby Sø og Tagkær Landvindingslag. Her er det besluttet at gennemføre et naturprojekt, der skal

Læs mere

Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard

Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard 1 Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard 2 Dan Sagnet fortæller, at en konge ved navn Dan, jog sine fjender mod syd. Han var en stærk konge, og folk gav hans land navn efter ham. På den måde fik Danmark

Læs mere

Tryllefrugterne. fortalt af Birgitte Østergård Sørensen

Tryllefrugterne. fortalt af Birgitte Østergård Sørensen Tryllefrugterne fortalt af Birgitte Østergård Sørensen Der var engang en mand og en kone; de havde en søn, der hed Hans. Manden passede en hel købstads kreaturer, og det hjalp Hans ham med. Så kom han

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Det måtte ikke være for let. For så lignede det ikke virkeligheden.

Læs mere

Brorlil og søsterlil. Fra Grimms Eventyr

Brorlil og søsterlil. Fra Grimms Eventyr Brorlil og søsterlil Fra Grimms Eventyr Brorlil tog søsterlil i hånden og sagde:»siden mor er død, har vi ikke en lykkelig time mere. Vores stedmor slår os hver dag og sparker til os, når vi kommer hen

Læs mere

På Læsø 16. - 20. april 2007

På Læsø 16. - 20. april 2007 På Læsø 16. - 20. april 2007 Med Vicki Morten Nina Kasper Martin og Jytte, Alex og Peter Mandag Vi kørte i to busser, skolens røde og Mortens grå Transit, fra Limfjordsskolen klokken 9.15 over Aalborg

Læs mere

Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført

Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1879. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført for 16.000 kr. Nuværende bygninger opført i 1929 for

Læs mere

Nordjylland Juli 2012

Nordjylland Juli 2012 Nordjylland Juli 2012 Bygholm Vejle 16-7-2012 Turrapport fra en Nordjyllandstur fra søndag den 15. juli til tirsdag den 17. juli 2012. Deltagere Leif Frederiksen (LFR). Frank Desting (FDE). Fotograf: Frank

Læs mere

I det følgende er samlet de væsentligste erfaringer fra Dyrenes Beskyttelses evaluering.

I det følgende er samlet de væsentligste erfaringer fra Dyrenes Beskyttelses evaluering. Vandfugle om vinteren En række vandfugle overvintrer i Danmark. Det er bla. svaner, gæs, ænder og blishøns. Når sneen falder, og der kommer is langs kysterne, på søerne og åer, tror mange velmenede danskere,

Læs mere

Kort vedrørende Anna Kirstine Larsens og Niels Peter Jørgensens bryllup den 16. oktober 1909.

Kort vedrørende Anna Kirstine Larsens og Niels Peter Jørgensens bryllup den 16. oktober 1909. Kort vedrørende Anna Kirstine Larsens og Niels Peter Jørgensens bryllup den 16. oktober 1909. Disse kort og breve har jeg fået lov til at afskrive og offentliggøre af Gert Sørensen, som har fået dem af

Læs mere

Oversigt over fuglearter til spillekort

Oversigt over fuglearter til spillekort Oversigt over fuglearter til spillekort 1. Drosselfugle - Smådrosler Rødhals Blåhals Husrødstjert Rødstjert Bynkefugl Sortstrubet bynkefugl Stenpikker - Egentlige drosler Ringdrossel Solsort Sjagger Sangdrossel

Læs mere

Hungerbarnet I. arbejde. derhen. selv. brænde. køerne. husbond. madmor. stalden. Ordene er stave-ord til næste gang.

Hungerbarnet I. arbejde. derhen. selv. brænde. køerne. husbond. madmor. stalden. Ordene er stave-ord til næste gang. Hungerbarnet I Da Larus var 11 år skulle han ud at arbejde. Hans far fik en plads til ham hos en bonde. Da de skulle gå derhen fik Larus en gave. Det var en kniv hans far havde lavet. Der var langt at

Læs mere

Regentparret på Odden d. 22. marts 2008

Regentparret på Odden d. 22. marts 2008 Regentparret på Odden d. 22. marts 2008 Det var en bidende kold dag med stiv kuling og varsel om sne ( som dog ikke kom). Regentparret havde meldt sin ankomst for at deltage i markeringen for 200-års dagen

Læs mere

BERETNING TEGLGÅRDEN 13. APRIL 2013 BRØDREMENIGHEDENS HOTEL

BERETNING TEGLGÅRDEN 13. APRIL 2013 BRØDREMENIGHEDENS HOTEL April 2013 BERETNING TEGLGÅRDEN 13. APRIL 2013 BRØDREMENIGHEDENS HOTEL Det er første gang, at jeg skal aflægge beretning for grundejerforeningen Teglgården og det endda på bestyrelsens vegne. Det vil jeg

Læs mere

Forslag til. Natura 2000-handleplan Ringkøbing Fjord og Nymindestrømmen. Natura 2000-område nr. 69

Forslag til. Natura 2000-handleplan Ringkøbing Fjord og Nymindestrømmen. Natura 2000-område nr. 69 Forslag til Natura 2000-handleplan 2016 2021 Ringkøbing Fjord og Nymindestrømmen Natura 2000-område nr. 69 Habitatområde H62 Fuglebeskyttelsesområde F43 Titel: Ringkøbing Fjord og Nymindestrømmen Udgiver:

Læs mere

Velkommen til den årlige generalforsamling i Jegum Ferieland og tak til alle jer som er mødt frem i dag.

Velkommen til den årlige generalforsamling i Jegum Ferieland og tak til alle jer som er mødt frem i dag. Grundejerforeningen JEGUM FERIELAND V/ Formand Carsten Christensen Birkealle 7, 6710 Esbjerg V. Grundejerforeningen Jegum Ferieland. Bestyrelsens beretning 2015 Velkommen til den årlige generalforsamling

Læs mere

Legind Vejle (Areal nr. 29)

Legind Vejle (Areal nr. 29) Legind Vejle (Areal nr. 29) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Legind Vejle er beliggende mellem Nykøbing Mors og Legindbjerge Plantage. Arealet gennemskæres mod øst af statsvej nr. 26. Oversigtskort 1.2 Geologi

Læs mere

Bestyrelsens beretning

Bestyrelsens beretning Bestyrelsens beretning 2015-3026 Velkommen til den første generalforsamling efter det første driftsår. Tak til alle for indsatsen i den forløbne sæson og tak til alle fremmødte. Overordnet set er det gået

Læs mere