Vi kan ikke give op. Ordentlig vilkår for arbejdsløse

Transkript

1 September 2009 medlemsblad for enhedslisten Vi kan ikke give op Det er vores forbandede pligt at holde fast i, at hensynet til mennesker frem for meningsmålinger skal være centrum for asylpolitikken, siger Johanne. Hun tror på, at vi kan ændre holdningen til flygtninge og indvandrere side 2, 4 og 5 Ordentlig vilkår for arbejdsløse En fyreseddel kan være en økonomisk katastrofe, for hverken dagpenge eller kontanthjælp er fulgt med prisudviklingen. Enhedslisten arbejder for respekt og ordentlig understøttelse for arbejdsløse Side 8, 9, 14 og 15 Portræt: Den nye spidskandidat i Århus s3 Rød hverdag s6 Vestas-aktivisme s10 Honduras s12 Palæstina s13 Klima og socialisme s16 Debat s26 Kalender s31

2 »Understøttelsen har overhovedet ikke fulgt med prisudviklingen. Det er en af de ting, vi skal rette op på, når der kommer et nyt flertal i Folketinget«Christian Juhl, formand for 3F Silkeborg og folketingskandidat for Enhedslisten side 8 Når uret bliver ret bliver modstand en pligt. Et forholdsvis forslidt venstrefløjsslogan, men ikke desto mindre ord, der ulykkeligt præcist beskriver den situation, vi står i. 23-årige Ammar var på forsiden af sidste nummer af Rød+Grøn. Fire dage før bladet blev omdelt med posten, blev Ammar og hans lillebror hentet af politi med hunde. De havde søgt tilflugt i en lejlighed for at få et pusterum fra den stressede hverdag i Brorsons Kirken. Nu sidder de i fængslet for afviste asylansøgere. Frataget enhver mulighed for at ændre den dom, som det danske asylsystem har afsagt dem. De skal til Bagdad koste hvad det vil af menneskeskæbner og menneskerettigheder. Kun to uger senere ryddede kampklædt politi kirken i Rantzaugade på Nørrebro. Vi, der nåede frem, kunne gennem politibussens mørke ruder skimte sytten unge mænd og familiefædre, der sad med hænderne bundet på ryggen. Det var næsten uvirkeligt at være vidne til politiets urimelige brutalitet på den ene side og på den anden side den sårbarhed, der præger de irakiske flygtninge. Magtesløshed var, hvad vi følte, da vi så de irakiske flygtninge blive kørt bort. Men uanset hvor fristende det kan føles at give op, er det ikke en mulighed. For vi kan ikke tillade os at lade magtesløsheden slå os omkuld. Kampen for et samfund, hvor man behandler mennesker, der kommer hertil for at bede om hjælp ordentligt og værdigt, vinder vi hverken i morgen eller i overmorgen. Desværre er det ikke engang nok at vinde næste valg, for S og SF har på beklagelig vis købt store dele af højrefløjens udlændingepolitik. Men netop derfor er det vores forbandede pligt sammen med de tusindvis af mennesker der spontant gik på gaden for irakerne at holde fast i, at hensynet til mennesker frem for hensynet til meningsmålinger skal være centrum for asylpolitikken. Og det er heldigvis sådan med meninger, at de kan forandre sig. Johanne Schmidt-Nielsen Politisk ordfører for Enhedslisten foto: Mark Knudsen/MONSUN Afsted til Aktivistfabrik 200 kreative, konstruktive og kulørte Enhedsliste-aktivister samles den 19. og 20. september til Aktivistfabrik. Du skal også med! side 7 Kapi-klima-krise Klimakrisen er ikke en civilisations krise. Det er kapitalismens krise. Hvad betyder det for os som socialister? Peter Saxtrop Nielsen giver et bud. side Mød din kollega i netværket Claus troede ikke, han skulle være aktiv i Enhedslisten. Men nu er han med til at starte et nyt netværk, hvor Enhedslistemedlemmer mødes med andre fra samme faggruppe. I Claus tilfælde er det pædagoger. side 21 Oplag: Tryk: Scanprint Forsidefoto forestiller: Johanne Schmidt Nielsen Fotograf: Mark Knudsen/Monsun Næste deadline: Onsdag den 10. sept. kl Debatindlæg må højst fylde enheder (inkl. mellemrum). Sendes til: debat@enhedslisten.dk eller i brev til: Enhedslisten, att: Rød+Grøn Christiansborg, 1240 Kbh K Administration/abonnement: Abonnementspris: Uden medlemskab af Enhedslisten: 150 kr/år Institutionsabonnement: 250 kr/år Medlemmer modtager automatisk bladet. :Kolofon Redaktion: Linda Hansen (ansv.), Thomas Eisler, Lars Mogensen, Jeppe Rohde, Eva Flyvholm, Lars Hostrup Hansen, Stine Brix, Karl Johnsen (layout) Kontakt: medlemsblad@enhedslisten.dk

3 P r t r æ t FOTO: THOMAS EISLER/RØD+GRØN De troede, jeg var sekretæren Efter mange år i Lærerforeningen er Jette Jensen nu klar til at indtage byrådet i Århus for Enhedslisten, hvor hun overtager Keld Hvalsø Nedergaards plads Linda Hansen Rød+Grøn Ud med kontrol og mistillid, ind med tryghed og arbejdsglæde. Det er en mærkesag for Jette Jensen Clay, der er spidskandidat til kommunalvalget i Århus. Faktisk sidder Jette allerede i byrådet, fordi Keld Hvalsø Nedergaard valgte at trække sig i begyndelsen af august og overlade pladsen til Jette. Keld blev mødt med roser for hans indsats i byrådet. F.eks. sagde hans konservative kollega, Marc Christensen, at Keld var den suverænt dygtigste politiker i byrådet. Hvordan er det at efterfølge det? - Man kan sige, at det er en rar fornemmelse, fordi Keld er et utroligt rummeligt menneske, som har skabt en masse kontakter. Og han har skabt en stil i arbejdet, der er både munter, men også seriøs. Så det kan da blive lidt svært at efterfølge, siger Jette. Derfor er det da også dejligt, at Keld fortsætter sit arbejde i Kommunalgruppen i Århus en baggrundsgruppe, der sørger for, at Enhedslistens byrådsmedlem er klædt ordentligt på til møderne, fortæller Jette. - Enhedslisten har jo mange medlemmer, der laver noget forskelligt. Så vi kan bruge hinandens styrker der. - I Enhedslisten har vi jo kun ét medlem af byrådet, så man skal kunne sige noget fornuftigt til alle emnerne, og så er det godt ikke at være alene om det. Erfaren fagrotte Jette har erfaring med at være spydspids, for hun har været formand for Lærerforeningen i Århus. Et job, som gav mange gode og også spøjse oplevelser: - Altså det var jo sådan, at når vi kom en gruppe og skulle have forhandlinger, så troede de altid, at jeg var sekretæren, griner Jette. Erfaringerne som lærer-formand kan snildt bruges i byrådet. Men der er også forskelle fra fagforening til kommune, siger Jette:. - Fagpolitik kan jo være lidt snævert, hvor lokalpolitik dækker meget bredere. Det er jo alle emner, og det er bare fedt. Jeg glæder mig meget. Ud med kontrol og mistillid Når Jette skal opregne mærkesagerne til kommunalvalget, er det miljø og velfærd, hun nævner først: - Vi arbejder på at få Århus til at være foregangsby på miljøområdet med hensyn til vedvarende energi og bæredygtige bymiljøer. - Noget andet er, at vi skal af med hele den managementstyring, der er i kommunerne. Vi skal ikke have al den kontrol og mistillid, men ordentlige arbejdsvilkår for de ansatte, så de kan skabe gode forhold for både unge og ældre. Efter 25 år som skolelærer er der dog ingen tvivl om, at børne- og ungeområdet betyder meget for Jette. Til sidst må Jette svare på, hvordan hun har fået sit sammensatte navn. Hun svarer: - Jeg hedder Jette Jensen som døbenavn og er gift Clay, lyder det med smil i stemmen, der afslører, at hun har hørt spørgsmålet før. - Men jeg bruger bare Jette Jensen. Så det er det navn, du skal se efter på stemmesedlen i Århus den 17. november. Jette Jensen er 50 år og har været lærer, siden hun var 25. Underviser 8. og 9. klasser i samfundsfag, kemi og fysik. Jette har en mand og to døtre på 17 og 26 år. Jette bor ved havnen i Århus. RØD+GRØN SEPTEMBER 2009

4 FOTO: MAIBRITT KERNER/RØD+GRØN FOTO: KIRKEASYL.DK Det var ingen overraskelse, at kirken blev ryddet. Men det var et chok. Regeringens politik fik synlige ofre. Den 13. august blev der sat skel mellem dem, der bare siger»lov er lov«og dem, der ikke vil acceptere, at magt sættes over mennesker FOTO: MAIBRITT KERNER/RØD+GRØN Det mener partierne Enhedslisten Irakerne skal have ophold i Danmark. Så længe vi ikke kan garantere for deres sikkerhed, kan vi heller ikke tvangsudvise dem til et land, hvor bomberne sprænger. Danmark skal tage ansvaret på sig for den lille gruppe irakere, der er kommet hertil for at søge tryghed og sikkerhed. Vi har desuden krævet justitsministeren i samråd, hvor vi beder ham redegøre for kirkerydningen. Og også krævet Birthe Rønn-Hornbech og Per Stig Møller i samråd for sig, så de kan forklare, hvorfor Iraks regeringsleder siger, at Irak ikke vil tage imod tvangsudviste fra Danmark. RØD+GRØN SEPTEMBER 2009

5 FOTO: MAIBRITT KERNER/RØD+GRØN FOTO: MAIBRITT KERNER/RØD+GRØN FOTO: Lasse Olsen FOTO: Lars Hansen Irakerne i Kirken FOTO: MAIBRITT KERNER/RØD+GRØN SF og Socialdemokraterne Vil ikke give ophold til irakerne i Danmark. S og SF er mod en særlov og vil ikke give humanitært ophold til irakerne. SF opfordrer regeringen til at se på sagerne en gang til, S mener, at irakerne skal ud med det samme. Radikale Venstre Irakerne kan ikke sendes hjem til Irak på grund af sikkerhedssituationen i Irak. De Radikale følger altså FN s anbefaling om ikke at tvangsudvise folk til Irak. VKO Irakerne skal tvangsudvises hurtigst muligt. Deres sager er færdigtbehandlede i Flygtningenævnet. Regeringen mener, at der foreligger en klar aftale med Irak om, at de vil tage imod de tvangsudviste fra Danmark. Det bestrides af den irakiske regeringsleder. RØD+GRØN SEPTEMBER 2009

6 Tre ud af fire beboere tager godt imod os, når vi banker på, fortæller Flavia Oregón, der er en af aktivisterne bag Rød Hverdag Kamp på knoerne på Vesterbro Enhedslisten på Vesterbro er ved at udvikle en særlig model for lokal græsrodsorganisering. Under overskriften»rød Hverdag«går forsøget kort sagt ud på at erobre bydelens hjerter dør for dør og gade for gade Ulrik S. Kohl, Kontaktperson for Enhedslisten Vesterbro Pilotprojektet udspringer af partiforeningens populære Pimp- Your-Bike Shows. Arrangementerne startede som en dag, hvor lokale beboere fik hjælp til at pynte cyklen som en happening for at slå på tromme for Enhedslistens trafikpolitik. Pimp-Your-Bike har stadig form af en farverig symbolsk kærlighedserklæring til jernhesten, men efter at flere deltagere efterlyste hjælp til reparationer, blev der inddraget røde cykelsmede, som hjælper med en gratis lapning og den slags. Målet er, at folk oplever en konkret forbedring i deres hverdag efter at have været i kontakt med Enhedslistens aktivister. Som næste skridt har teamet bag Rød Hverdag udvalgt et afgrænset zone i byen, hvor der i løbet af sommeren systematisk er blevet banket på dørene. Beboere er blevet udspurgt om deres problemer og deres håb om forbedringer. Disse input skal danne grundlaget for hvilke konkrete tiltag, Enhedslisten vil gennemføre i disse gader. Der er også blevet skabt et lille lokalblad målrettet de knap 500 beboere i zonen. Den første udgave af Flyvebladet beskriver, hvordan Enhedslistens politikere på Rådhuset og i Lokaludvalget i tæt samarbejde med lokale aktivister har reddet et grønt område fra at blive kvalt af et 10-etagers monsterbyggeri. Hvad er Rød Hverdag? Rød Hverdag er et pilotprojekt, der går ud på at skabe konkrete forbedringer i folks hverdag. Filosofien er simpel: Vi kan ikke forvente, at folk har tillid til Enhedslistens evner til at ændre hele samfundet, hvis vi ikke er i stand til at vinde de små sejre i hverdagen. Rød Hverdag er bl.a. inspireret af de græsrodsbevægelser, som i de seneste år har sat socialisme på dagsordnen i Latinamerika. 6 RØD+GRØN SEPTEMBER 2009

7 Rød Hverdag har 3 huskeregler Kom med på fabrikken! Den 19. og 20. september samles 200 enhedslistemedlemmer på Ørestad Gymnasium for at fokusere på aktivisme og politisk handling og du skal med! KNOERNE ER DET VIGTIGSTE VÅBEN - og de skal bruges til at banke på folks døre. Vi opsøger folk i deres hjem for at møde dem i øjenhøjde. De skal opleve os som mennesker, ikke som politikere. VATTET SKAL UD AF ØRERNE OG IND I MUNDEN - i stedet for at prædike vores løsninger til folk, skal vi først lytte til hvilke problemer de faktisk har. Hvad er fabrikken? Aktivistfabrikken er stedet, hvor talerstole, langhårede diskussioner og programvedtagelser er smidt udenfor. Stedet, hvor vi i stedet fokuserer på at styrke det, der gør Enhedslisten speciel; vores medlemmers aktivistiske engagement i hverdagen. Aktivistfabrikken er der, hvor vi holder fede workshops om alt fra aktioner og læserbrevsskrivning, over kandidattræning og IT-aktivisme, til nye mødeformer og humoristisk politik. Der, hvor vi tager fat på politiske udfordringer som dobbeltorganisering, kommunalvalget og klimatopmødet. Hvem er fabrikken? Aktivistfabrikken er dig og mig. Det var deltagerne, der gjorde sidste års fabrik så fed. For det er her vi lærer af og med hinanden. Gennem workshops, fællesskab og learning by doing skaber vi i fællesskab et fedt seminar, der gør os til bedre aktivister. Så tag din lokalafdeling i hånden og kom med. Hvornår er fabrikken? Aktivistfabrikken åbner kl. 11 lørdag den 19. september. Herefter går vi i gang med workshops udi alle mulige former for politisk aktivisme. Og om aftenen er der kæmpe fest med noget for enhver smag. Søndag morgen startes der op igen kl. 10, og dagen vil være fyldt med workshops indtil den fælles evaluering og afslutning kl. 13. Hvis du ikke allerede har tilmeldt dig eller mangler mere info, så send en mail til landskontoret@enhedslisten.dk. Deltagelse koster 300 kr., der betales af afdelingerne de fleste steder. Kommer du langvejs fra, er der mulighed for at dukke op fredag aften og overnatte. Se enhedslisten.dk/aktivistfabrik09 for løbende opdateringer. MAN BLIR IKKE FED AF DET MAN SPISER MELLEM JUL OG NYTÅR - men af det man spiser mellem nytår og jul. Vi vinder ikke folks tillid med løfter under valgkampe, men med handlinger i de lange perioder mellem valgene. Rød Hverdag er ikke stemmefiskeri, men langsigtet og tålmodigt græsrodsarbejde. Valgkampsorganisator Dobbeltorganisering Kodeordet ta arbejderklassen tilbage Intro for nye medlemmer v. folketingsgruppen Konfliktløsning Rød hverdag Tastaturkrigerne Gadeuddelinger, aktioner og humor Kommunalkandidattræning Fremtidens EU-modstand Lokalhjemmesider Nye og federe mødeformer Pressearbejde På vej mod klimatopmødet Kirkeasyl erfaringer og fremtiden Få styr på dine medlemmer Krisekampagnen Video som politisk aktivisme Layoutworkshop Kommunalvalget 2009 Verdens bedste lokalafdeling Viral kommunikation og aktivisme på nettet Kirkeasyl erfaringer og fremtiden RØD+GRØN SEPTEMBER

8 Christian Juhl, 56 år, formand for 3F Silkeborg, og nummer fem på listen over Enhedslistens folketingskandidater FOTO: MADS NISSEN Fandme nej, vi vil ikke give os Krisen stiller større krav til sammenhold og kampvilje under de kommende overenskomstforhandlinger. Lønnedgang gavner kun arbejdsgiverne, advarer Christian Juhl, fagligt aktiv Enhedslistemedlem Jeppe Rohde Rød+Grøn Mens krisen breder sig, og fyresedler uddeles i bundter, vokser frygten for arbejdsløshed. Hver anden danske lønmodtager er nu parat til at gå ned i løn for at bevare jobbet, viser en meningsmåling fra Newspaq. Men lavere løn løser ikke de problemer, virksomhederne står overfor, mener Christian Juhl, formand for fagforeningen 3F i Silkeborg. Tværtimod skal der være plads til lønstigninger ved den kommende overenskomst, mener han. Og hvis ikke arbejdsgiverne går med til det frivilligt, skal strejkevåbnet i brug. Som at tisse i bukserne Selvom han godt kan forstå at mange er bange for at blive arbejdsløse, advarer Christian Juhl kraftigt mod at acceptere lønnedgang: - Det er alene et udtryk for frygt og usikkerhed, og det løser ingen problemer. Lønnedgang er som at pisse i bukserne, for årsagen til krisen er alt andet end lønnen. - Krisen virker chokerende på mange. Massefyringer og lukninger af store arbejdspladser, som f.eks. Lindøværftet gør folk bange. Arbejdsgiverne prøver at gribe chancen og bryde igennem med forringelser nu, men det må vi aldrig lade dem slippe igennem med. Han medgiver, at krisen gør ondt, også i hans lokalområde: - De fleste store industrivirksomheder er lukket eller flyttet fra Silkeborg, f.eks. papirfabrikken, vindmøllefabrikken og tekstilfabrikken er ved at afvikle. På ét år er arbejdsløsheden i industrien blevet mere end fordoblet, så vi nu har over 400, der går uden job. Mange er blevet tvunget ned på deltid. - Vi kan ikke ryste på hånden, fordi virksomheder lukker eller flytter. Vi skal ikke acceptere forringelser. Og hvor langt skal vi også gå? Skal vi gå til en polsk løn, eller skal vi gå ned på kinesernes niveau? En polsk arbejder tjener måske 40 kroner i timen, mens en kineser går til otte kroner. Større krav om sammenhold Overenskomsten for det private arbejdsmarked gælder for en treårig periode. Den nuværende overenskomst udløber i marts og april. Forhandlingerne om den nye er så småt gået i gang. Christian Juhl mener, at der skal være plads til forbedringer, krise eller ej: - Der er ingen tvivl om, at krisen vil præge forhandlingerne. Det stiller større krav om sammenhold og vilje til konflikt. Det er der også, især blandt de ufaglærte. Vi var tilbageholdende under opturen, derfor skal vi heller ikke finde os i forringelser nu. - Der skal helt klart være plads til forbedringer. Hvis arbejdsgiverne lægger op til en nulløsning eller ligefrem forringelser, kræver det et kontant svar. Fagbevægelsen må sætte foden i og sige, at det vil vi ikke finde os i! Priserne fortsætter med at stige, og vi skal også have dækket vores merudgifter. Vi får et par hårde år og må stå sammen og sige fandme nej, vi vil ikke give os. RØD+GRØN SEPTEMBER 2009

9 Det kræver klare krav fra fagbevægelsen, påpeger Christian: - Mindstelønnen skal op. Lærlingene skal have bedre vilkår. Skifteholdsarbejdere har helt urimelige forhold og det kunne f.eks. være et krav, at de arbejdede færre timer, men til samme månedslån. - Det må ikke lykkes arbejdsgiverne at få spillet os ud mod hinanden. Alle må stå sammen på tværs af fag og geografi og vi må forberede kontante svar. Hvis alle chauffører f.eks. står sammen og nægter at køre, så går lortet i stå i det minut, de drejer nøglen. Vi kan ikke ryste på hånden, fordi virksomheder lukker eller flytter. Vi skal ikke acceptere forringelser. Og hvor langt skal vi også gå? Skal vi gå til en polsk løn, eller skal vi gå ned på kinesernes niveau? Brug for nyt flertal Bedre forhold for lønarbejde sker ikke kun via overenskomstforhandlinger, siger Christian. Rammerne udstikkes fra Christiansborg. Derfor opfordrer Christian til at gå på to ben: - Man bør ideelt set både være aktiv i fagforeningen og i sit arbejderparti. Som selvfølgelig helst er Enhedslisten. Beskæftigelsen skal stimuleres gennem blandt andet offentlige investeringer, og så skal arbejdsmarkedspolitikken gøres aktiv igen med bedre adgang til uddannelse og jobmuligheder på for eksempel det offentlige velfærdsområde udnyttes, mener Christian Juhl. - Generelt er lavere løn ikke løsningen, hvis problemet er manglende efterspørgsel, siger han. Understøttelsen skal op Et vigtigt element i en tid med fyringer og krise er understøttelsen. Christian siger: - Understøttelsen har overhovedet ikke fulgt med prisudviklingen. Det er en af de mange ting vi skal have rettet op på, når der kommer et nyt flertal i Folketinget. - Når ledighed står som en katastrofe for medlemmerne, så er det jo, fordi dagpengene og flexicurity-systemet ikke lever op deres formål. Dagpengene er slet ikke fulgt med løn- og prisudviklingen. Dækningsgraden er gennemsnitlig procent af lønnen, og hvis man har hus og familie, så kan man ikke klare sig med nærmest en halvering af indkomsten, siger han. - I stedet for at hjælpe de arbejdsløse, svinger regeringen pisken. Mange af vores arbejdsløse medlemmer under 25 er paniske over ikke at kunne få et job. De får kun halv understøttelse, og det kan man jo ikke leve af. - Alle bør aktiveres i fagforeningen nu. Hvis der kommer konflikt til foråret, står vi meget stærkere, hvis medlemmerne har været med hele vejen, og ikke føler de er blevet skubbet ud i en konflikt. Vi skal have klare krav, vi skal presse forhandlerne, og vi skal være klar til konflikt. - Stor arbejdsløshed giver lille kampkraft. Jo flere der er i fast arbejde, des stærkere står vi som klasse. Derfor er Enhedslistens kampagne mod arbejdsløshed rigtig god. Enhedslistens faglige folk opfordrer til, at solidariteten sættes i centrum til overenskomstforhandlingerne i 2010: Fordel arbejdet Når der er nedgang i beskæftigelsen, må svaret være kortere arbejdstid til alle, også dem på skiftehold, samt stop for overarbejde. Men arbejdstidsforkortelsen skal ikke ædes op af øget fleksibilitet. Vi skal have mere indflydelse på arbejdstidens tilrettelæggelse. Og det skal være med fuld lønkompensation. Tryghed i ansættelsen Det er alt for nemt for arbejdsgiverne at skille sig af med folk. Vi skal have forbedret opsigelsesvarslerne. Ved virksomhedslukninger og massefyringer skal overenskomsten sikre fratrædelsesordninger og uddannelse/omskoling i opsigelsesperioden. Solidarisk lønpolitik Lønforskellene vokser mellem mænd og kvinder, mellem højt og lavtlønnede. Det skader sammenholdet. Mindstelønnen skal have et kraftigt løft. Det samme gælder de lavtlønnede områder på normalløn inden for transport, service og handel. Og denne gang skal vi ikke glemme lærlingene! Vi opfordrer alle faglige til at tage del i det faglige demokrati. Gør jeres indflydelse gældende, når overenskomstkravene skal udtages. Sæt solidariteten i centrum. Faglig Konference For medlemmer og sympatisører Lørdag den 31.oktober kl Velkommen kl Den politiske situation / oplæg ved Finn Sørensen og Line Barfod kl Kommunalvalg 09 / oplæg ved Rikke Lauritzen kl Organisering af Enhedslistens faglige sektorer/ forberedes af HBs sektorudvalg Kl Kammeratligt samvær Søndag den 1. november kl OK 2010 ved FLU-sekretariatet kl Psykisk arbejdsmiljø og stress / oplæg ved arbejdsmiljøudvalget kl Opsamling og evaluering kl Frokost Konferencen finder sted i København. Præcis adresse kommer senere. Tilmelding til Karsten Ditlevsen på elkadi@dk RØD+GRØN SEPTEMBER 2009

10 FOTO: SAVEVESTAS.WORDPRESS.COM Vestas-arbejdere fik bare nok Jeg vil gerne kunne forsørge mine børn og være med til at redde planeten. Sådan forklarer Douglas Green, hvorfor han og flere hundrede andre Vestas-ansatte ikke bare affandt sig med fyresedlen, men istedet besatte deres arbejdsplads

11 Der er brug for vindmøller i England, derfor er der også brug for os. Men det kræver, at politikerne sætter handling bag ordene og smider pengene på bordet, siger Vestas-arbejder Douglas Green. FOTO: SAVEVESTAS.WORDPRESS.COM Jakob Lausch Krogh, kontaktperson Amager Den 28. april annoncerede Vestas, at de fyrede ansatte i Nordeuropa. Det betød fyrede i Danmark, og at Vestasfabrikken på Isle of Wight lukkede. Her stod 625 uden arbejde. Det fik nogle af arbejderne til at besætte fabrikken i håb om at redde deres arbejdsplads. 30 ansatte løb ind på fabrikken og barrikaderede sig, mens deres kollegaer klappede udenfor fabrikken. Vi talte med Douglas Green, en af de aktionerende arbejdere, da han var i Danmark. Der er brug for vindmøller Hvorfor besætter i fabrikken? - Vi har bare fået nok. Ledelsens behandlede os enormt arrogant og truede os, hvis vi lavede fejl. Hvis nogen organiserede sig i fagforeninger, blev de fyret. Jeg er 44 år, og jeg har arbejdet for Vestas i to år, og mange andre steder før det. Jeg har aldrig arbejdet under sådan et regime før, fortæller Douglas. - Jeg vil gerne kunne forsørge mine børn, derfor holdt jeg min kæft, ligesom de andre. Der er ikke ret mange gode job på Isle of Wight. Douglas understreger, at besættelsen af fabrikken ikke kun handler om lokale jobs. Han siger: - Det er også et miljøspørgsmål. Vi vil gerne redde planeten. Der er brug for vindmøller i England, derfor er der også brug for os. Men det kræver, at politikerne sætter handling bag ordene og smider pengene på bordet. Vi har fået nok af politikere, der ikke gør, som de siger. Det har virkeligt bragt os sammen Har besættelsen ændret noget? - Vi har fået et fantastisk sammenhold. Før gik alle bare hver til sit ved fyraften. Jeg kendte måske 15 personligt. I dag kender jeg over 100 personligt, og besættelsen har været i gang i en uge. Det her har virkelig bragt os sammen. Hvis fabrikken bliver genåbnet, hvis regeringen nationaliserer den, bliver det et fantastisk sted at arbejde. Det har smeltet arbejdsstyrken sammen, som kun noget som det her kan. Miljøaktivister og arbejdere i teamwork Hvordan organiserede i besættelsen? - Jeg blev kontaktet en uge før, hvor jeg blev spurgt, om jeg ville være med. Ideen opstod blandt en mindre gruppe, der havde Jeg havde aldrig troet, at jeg ville være med til sådan noget her. Jeg er bare en almindelig arbejder, der har passet mit arbejde og har aldrig været politisk aktiv snakket sammen. De var blevet kontaktet af miljøaktivister og fagforeningsfolk, der fortalte om Visteon. (Visteon er en succesfuld besættelse af en anden fabrik i England, red.) Det var der, det startede. - Den dag, fabrikken blev besat, blev jeg ringet op og fortalt, at der var et møde klokken fire i en pub, hvor vi har besluttet at besætte fra kl. syv samme aften. Jeg var desværre ikke hurtig nok til at komme med ind, selvom jeg prøvede, forklarer Douglas. Havde du troet, at sådan noget kunne ske? - Var der for en uge siden nogen, der havde sagt til mig, at jeg ville lave de her ting nu, havde jeg kaldt dem løgnere. Jeg havde aldrig troet, at jeg ville være med til sådan noget her. Jeg er bare en almindelig arbejder, der har passet mit arbejde og har aldrig været politisk aktiv, siger Douglas. Vestas-arbejderne smidt ud Hvordan kan socialister og andre i Danmark hjælpe jer? - Det, vi har allermest brug for, er råd. Vi har aldrig prøvet det her før, vi famler i blinde. Derudover har jeg talt med et folketingsmedlem her i Danmark, der vi støtte os. (Line Barfod, red.) Endelig har vi brug for så meget støtte som muligt især fra Vestas-arbejdere her i Danmark, der også er blevet fyret, lyder appellen fra Douglas. Desværre blev Vestas-arbejderne smidt ud den 7. august efter to en halv uges besættelse af deres arbejdsplads. Det lykkedes ikke at få fabrikken nationaliseret, men arbejderne siger, at de vil forsætte kampen. Besættelserne er et godt eksempel på, at det er muligt at være både rød og grøn samtidig. Når der kan opstå en fabriksbesættelse på Isle of Wight, der altid har haft konservativt flertal, kan det ske alle steder. Læs mere på: RØD+GRØN SEPTEMBER

12 Honduras præsident Manuel Zelaya blev den 28. juni afsat af militæret. Han er siden blevet udvist FOTO: MANUELZELAYA.COM Pirater i Honduras Mens vi gik på sommerferie, gennemførte en lille gruppe rige familier et militærkup i Honduras. Højesteret og militæret sendte den demokratisk valgte præsident til nabolandet, og trods international fordømmelse har kupregeringen siddet ved magten hele sommeren Eva Flyvholm, international medarbejder Ole Nors Nielsen fra 3F var i Honduras kort tid efter kuppet. Han forklarer, at der herskede en kunstig ro og orden for at overbevise verden om, at det var en ganske fredelig magtovertagelse. Men efterfølgende er overgrebene og mordene begyndt. Rektoren for universitetet i hovedstaden gik for nylig i spidsen for en protest. Som kvittering blev hun gennembanket af politiet. I 3F kender de til mindst otte fagforeningsfolk der er blevet dræbt, og flere, der er forsvundne. Demokratiet er truet Ole ser kuppet som et udtryk for, at de rige i Honduras var blevet nervøse, og ville af med præsident Zelaya, der som Ole beskriver det, ikke kan opfattes som specielt venstreorienteret, men har lagt flere beslutninger ud til befolkningen gennem bl.a. folkeafstemninger. - Hvis det her kan lykkes, så er det et kæmpe tilbageskridt for demokratiet, siger Ole og understreger, at det kan hindre den politiske udvikling i hele regionen, hvis kupregeringen får lov at blive siddende i Honduras. Især fordi overklassen i nabolande som f.eks. El Salvador vil se, at det er muligt at gennemføre militærkup, uden det får nogen konsekvenser. Derfor er det også afgørende for demokratiet, at kupregeringen ikke får lov at blive siddende. - Tiden arbejder for piratregeringen, siger Ole. Politisk bevidsthed er vakt Men befolkningen er ikke kuet. Ole oplevede, at der var kommet en stærk politisk bevidsthed på meget kort tid. Blot fire måneder inden kuppet var han i Honduras og oplevede, at deres samarbejdspartnere var gode fagforeningsfolk, men slet ikke politisk bevidste. De mente ikke, at det nyttede noget at blande sig i politik. Nu er der sket en ændring, og de samme folk er forrest på barrikaderne. - Det er ikke sådan, at de råber på revolution, men de vil bare Enhedslisten og Honduras Ole Nors Nielsen, 3F have demokrati, medbestemmelse og menneskerettigheder, siger Ole, og opfordrer til at støtte ved at bombardere pressen om Honduras og sende solidaritetserklæringer. Han efterlyser også, at den danske regering melder mere offensivt ud mod kuppet. Vi har bedt den danske Udenrigsminister om at fordømme kuppet, indtil videre er der kun kommet en samlet udmelding fra EU. Vi er lykkedes med at afdække, at den dansk-støttede ombudsmandsinstitution i Honduras desværre bakkede op om det udemokratiske kup. Vi stillede derfor spørgsmål til sagen, og fik omtale i Ekstrabladet. To dage senere meddelte ministeren, at den danske støtte til ombudsmanden på to millioner vil blive stoppet pga. kuppet. 12 RØD+GRØN SEPTEMBER 2009

13 » Du har ikke et hus længere«du KAN GØRE Palæstina-Initiativet er et samarbejde mellem solidaritetsorganisationer og partier (heriblandt Enhedslisten), som arrangerer anti-apartheid-aktiviteter i det kommende år. Læs mere på Kontakt pal. initiativ@gmail.com eller tlf Ghadir og hendes familie bor i et telt i det østlige Jerusalem. Deres hus er revet ned for at give plads til en anden familie. Ghadir er en af mange palæstinensere, der tvinges ud af bydelen, mens israelere flyttes ind Linda Hansen, Rød+Grøn Ghadir græd. De skubbede og maste mig. Jeg var skrækslagen, fortæller hun. Hun var alene hjemme med de tre yngste børn, da soldaterne kom. Jeg sagde til dem, at det her er det eneste sted vi har. Hvor skal vi bo henne? Men FOTO: ichad de råbte til mig, at jeg skulle tie stille. At jeg ikke havde et hus længere. Palæstinensere ud, israelere ind Ghadir og hendes mand Mahmoud måtte se israelske soldater og bygningsarbejdere smadre deres hus. Ægteparret med seks børn er langt fra de eneste, der smides ud eller hvis hus ødelægges. Officielt er der mange forskellige årsager: Manglende byggetilladelser, manglende skøde, juridisk tvist om ejerforhold. Men fælles for de, der tvinges ud, er, at de er palæstinensere. Fælles for dem, der flytter ind i øst-jerusalem, er, at de er israelere. Palæstina-Initiativet arrangerer i dette efterår en kampagne mod den israelske apartheidpolitik både i form af muren, der stjæler palæstinensisk land og den brutale forflyttelse af palæstinensere. Enhedslisten er en del af Palæstina-initiativet Kom på mailinglisten Kom på Palæstina-Initiativets mailliste på pal.initiativ@gmail.com. Så får du besked om aktuelle aktiviteter og måske også kontakt med andre Palæstina-aktivister i dit område. Vi mangler især provins-kontakter. Tilkald kampagnebussen Invitér kampagne-bussen til din by eller din bydel. Med bussen kommer aktivister, udstillinger, film, materialer til uddeling m.v. Med eller uden bus uddél kampagneavisen, som udkommer i begyndelsen af september. Hold et møde Arranger et møde offentligt eller i dagligstuen, få biblioteket til at vise en film eller en af vore udstillinger og stille bøger frem om Palæstina-Israel. Få en liste over gratis foredragsholdere, gode film og en ide-liste til lokale aktiviteter hos Palæstina-Initiativet. Skriv til aviserne Skriv læserbreve om israelsk apartheid også til lokale aviser. Påpeg overfor tv, radio og aviser, når de bringer fejlinformation, eller ikke dækker vigtige begivenheder. Drop israelske varer Køb ikke israelske varer varenumrene begynder med 729. Udenrigspolitisk ordfører Frank Aaen siger: - Den danske udenrigsminister må bakke op om FN s kritik af Israels etniske forflyttelsespolitik i Østjerusalem. Det er en racistisk politik, den er i strid med Genevé-konventionerne, og det er den sikre vej væk fra en varig fred. Det skal fordømmes kraftigt. - Ligesom den såkaldte sikkerhedsmur er tvangsforflyttelserne simpelt tyveri af palæstinenseres jord. Den politik vil efterlade små palæstinensiske reservater indenfor Israel, og ødelægge enhver mulighed for en fredelig to-stats-løsning. RØD+GRØN SEPTEMBER

14 Tryghed og værdighed for arbejdsløse foto: Ling Xia Ydelserne skal op og ydmygelserne skal ud, så de arbejdsløse kan få ordentlige vilkår. Det er kernen i arbejdsløshedsudspillet, der blev præsenteret på Enhedslistens sommergruppemøde Karsten Ditlevsen, faglig medarbejder og Pelle Dragsted, pressemedarbejder Vores fire folketingsmedlemmer fremlagde vores arbejdsløshedsudspil for en flok journalister i haven ved Christiansborg den 21. august. Hovedbudskabet fra de fire var klart: Satserne for kontanthjælp og dagpenge skal op, og ydmygende aktivering og meningsløse krav skal væk. Ordentlig tilværelse for arbejdsløse Arbejdsløsheden er eksploderet og forventes at fortsætte væksten hele Den eksplosive vækst rammer skævt. Byggeriet har en arbejdsløshed på over 12 procent. Der- udover er industrien hårdt ramt, hvilket ses hos de ufaglærte i 3F uden for byggeriet, der har en arbejdsløshedsprocent på 9,5 procent, mens de faglærte i Dansk Metal har en arbejdsløshed på 7,5 procent. Flere og flere arbejdsløse er ikke forsikrede. Mange er ikke berettiget til kontanthjælp og de, der er forsikrede, kan se, at dagpengenes ikke slår til. - Det er slemt at miste sit job, men det bliver endnu værre, når man kun får dagpenge, der svarer til omkring halvdelen af ens løn. De arbejdsløses indkomster er igennem det sidste årti blevet markant udhulet. Mange arbejdsløse kan ikke betale regningerne, og flere og flere sættes på gaden, sagde Line Barfod, arbejdsmarkedspolitisk ordfører. - Det er derfor ikke nok at snakke om at skabe nye jobs, som vi hører fra samtlige partier. Der skal også skabes rammer for en ordentlig tilværelse for de arbejdsløse her og nu, fastslog Line. Stop klapjagten på arbejdsløse Det er ikke kun pengene, der betyder noget for livskvaliteten, når man er arbejdsløs, påpegede Johanne Schmidt-Nielsen, der er politisk ordfører. Hun sagde bl.a.: - Ydmygelserne og mistænkeliggørelsen skal væk. Personer, der står til rådighed for arbejdsmarkedet skal ikke kunne tvinges i aktivering eller anden beskæftigelse uden overenskomstmæssig løn. I udspillet fremgår det også, at jobcentrene skal have frihed til at koncentrere sig om at hjælpe folk i arbejde i stedet for at kontrollere og indberette. F.eks. skal en borger der har fået arbejde fra om tre uger selvfølgelig stå til rådighed for arbejdsmarkedet, hvis der kommer et job på en, to eller tre uger. Men der er ingen grund til at vedkommende skal skrive ansøgninger om faste stillinger. Desuden skal der satses langt mere på uddannelse, sagde Johanne: - Arbejdsløse skal have bedre ret til uddannelse, og skal kunne modtage dagpenge under uddannelse. 14 RØD+GRØN SEPTEMBER 2009

15 6ERDENSªLEDEREªM DESªFORª ATªL G GEªPLA NERªFORªKLIMAET ª &ORLANGªRENªENERGIªOGªGR N NEªJOBSªSOMªL SNINGªP̪ KLIMAPROBLEMERNE J]ªWWª J \ª ª $ V\ ªY [ ª +OMªMEDªTILª+ BENHAVNªIªD ECEMBERªOGªL GªPRESªP̪ POLITIKERNE. NSENª &/4/ ª+2)34).%ª*%.3% +RISTINEª*E Optjeningsperioden for dagpenge forkortes Aª«V \ «Çª] V\ ªY [ X - ª&O G ª ªs RSIDEFOTO ª Ç ª ª\& JV ]X X«$EMONSTRATIONª ªDEC ªIª+ ª\ ª\ \^«W \ V] Z [ª\ «[ BENHAVN X«ª\ [X_ª\ \ª _ª\ª] Ç ª \^«ª\ X \ª KEªSIGªSELV ERªIK ªREDD «X& Aª Ophævelse af kontanthjælpsloftet, +LODEN ª ª\ «WV]]ª\ XZZª$ _ \W \ Yª«XZZª V TILª \ª ZV «Ç X OGªTUSINDERªAFªANDREªUNGEª IDª PÌVIRKEª starthjælp /introduktionsydelse og 450GªMti«V «ª V\ ªY ª] HA NNEª!STR AV N ª 6 Rª MEDª TILª ATª ª*O ED 4A + BENH PLA Yª4RYKªsª/ Start Klimabyg.ny.indd 1 DETª Iª KLIMATOPM MPªOMªKLIMAET ªKA DENªGLOBALE ªBEGY NDEª URSENªELLER ªKATASTROFEK TIGHED ª NªFORTS TTE GEª EªP̪WW W ENHEDSLISTEN D ªOGªB REDYG EªT ILªATªPÌTA, SªMER 6Iª KA NªENTE RGI NE NªE KªOGªWW W UNGDOMSFRONT DK ENªTILªRE ªERªVILLIG OMSTILLING ªRIGEªLANDE ElNDENDE ERªAFªOMªDE ERDENSªVELB!LTªAFH NG VA RETªFORªV NS FªA LªA SIGªDERESªDE KERNE RESªP̪POLITI VNªOGªL GªP ILª+ BEN HA +OMªMEDªT &/4/ ª+2) 34). %ª*%. 3%. [ ª ]\V]X ª 2 ]V«ª\ ]X 8 ]\X 8 \ªV ª [] [X«ª«[V ª ª\ª _X\Zª\ ª \ ]V«ª\ Yª«Mª\ ª [ª \W ;ª «& ]X \ Y X «ª ª\ Z[X Vª]$ ª «ª X ª ª W \ V] \Ç ª ]X[ B ª V_ Ydmygelserne væk dervejs.indd Ren Energi.un ENB sª4ryk ª3T Alle overførselsindkomsterne reguleres op, så de kommer på højde med lønudviklingen i de seneste år X ª ª ª\ ª] _ª Z[X V] VN ªIª+ BENHA TIONª ªDEC $EMONSTRA :49:50 ª!UGUSTª mers reglen EFOTO ª+ RISTINEª*ENSENª Dagpengene reguleres så en almindelig lønmodtager får ret til 90 procent dækning Kªsª/PLAG ª ªsª&ORSID +LODENªREDDERªIKKEªSIGªSELV!UGUSTª ªsª4RYK ª3TENBYª4RY Ydelserne op , SªMEREªP ̪W WW EN DKªOGªWW HEDSLISTEN W UNGDOM 1 Afskaffelse af tvangsaktivering Der indføres optjeningsret til dagpenge ved aktivering Rådighedsreglerne ændres, så man ikke kan tvinges til at tage arbejde, hvis transporttiden er længere end en time hver vej 23:46:14 SFRONT DK Kampagne Klimaet redder ikke sig selv Der indføres ret til kompetencegivende uddannelse på dagpenge De sidste uger af august er landets skoler blevet bombarderet med budskabet om Enhedslistens klimaplan med grønne jobs og vedvarende energi. For andet år i træk kører Enhedslisten og SUF nemlig en fælles skolestartskampagne. Ret til ferie for kontanthjælpsmodtagere Johanne på kllima-turné Johanne Schmidt-Nielsen er taget på oplægsturne til landets gymnasier og tekniske skoler, for at forklare, hvorfor en løsning på klimakrisen kræver et folkeligt pres på verdens ledere, der mødes i København i december. Samtidigt har en busfuld unge aktivister rejst landet rundt for at hjælpe med opstarten af klimanetværk, der kan stå for mobilisering og lokal aktivitet. Frank, Line, Per og Johanne i haven ved Christiansborg, hvor de præsenterede vores arbejdsløshedsudspil. Foto: Simon Halsskov. RØD+GRØN SEPTEMBER

16 FOTO: wikimedia commons Klimakampen i et socialistisk perspektiv Peter Saxtrup Nielsen, klimaaktivist For den revolutionære er teorien ikke en måde at tilnærme sig nogen form for abstrakt sandhed. Teorien er en måde at ordne sine tanker og idéer på, således at vores fælles handlinger opnår den stærkeste kraft. Vi kan omskrive Marx og sige, at det er vores måde at handle i verden, der tillader os at fortolke den. Med det åbne udbrud af en krise i den kapitalistiske økonomi er vi gået ind i en ny periode. Ikke fordi kapitalismen producerer periodiske kriser, det har været god latin på venstrefløjen i over hundrede år, men fordi kapitalismens krise denne gang optræder på et utal af felter uden for det økonomiske system. Det vigtigste af disse felter er kapitalismens klimakrise. I de borgerlige medier bliver klimakrisen præsenteret som et problem for selve civilisationen, men det er svært at komme udenom, at klimakrisen har fået sin karakter som et spejlbillede på kapitalismens generelle krise. I denne artikel vil jeg argumentere for dette synspunkt og forsøge at sætte det i relation til vores arbejde som socialister. Klimakrisen er konkret Klimakrisen er ikke noget abstrakt problem, ej heller er det en bekymring for fremtiden eller hensigter frem mod 2050 til vedtagelse nu. Klimakrisen er et virkeligt problem for millioner af mennesker på kloden i dag. Mere uforudsigeligt vejr, flere oversvømmelser det ene sted, mere tørke det andet og ødelæggelse af klimagrundlaget i verden (regnskove, koralrev, etc.) er allerede meget virkelige problemer. Ifølge FN s klimapanel (IPCC) skal vi allerede om 6 år, i 2015 have afveget markant fra den nuværende udvikling i udledningen af drivhusgasser og i 2020 skal vi have reduceret ud- 16 RØD+GRØN SEPTEMBER 2009

17 ledningen af drivhusgasser med op til 50 %. Alt dette skal ses i lyset af, at for de fleste lande i verden er det ikke muligt at sænke udledningen af drivhusgasser samtidig med, at der påbegyndes en overgang til et system, der ikke baserer sig på fossile brændstoffer (kul, olie, etc.). Derfor påhviler denne opgave Det Globale Nord eller de vestlige lande, som de også kaldes. Det er beslutningstagere og magthavere i disse lande, der er ansvarlige for de klimaforandringer der nu rammer mennesker i de fattigste dele af verden, derfor har vi også et særligt ansvar for at bekæmpe disse klimaforandringer. Krisen er ikke på retur Kapitalismens økonomiske krise er heller ikke nogen abstraktion. De fleste af os kender folk, der har mistet jobs og vi ved godt, at Danmark ikke er hårdt ramt endnu. På trods af hvad medierne fortæller os, så lader det ikke til at krisen er ved at gå over, tværtimod. Den massive overførsel af penge fra arbejderklassen til banker og erhvervsfolk som vi har set i snart sagt alle vestlige lande har formået at udskyde problemet et stykke tid endnu, men det bliver stadig mere umuligt at forestille sig at folk skal gå ned i løn eller velfærd for at redde systemet. Igen er det folk i den fattigste del af verden, der betaler den højeste pris for krisen. Millioner står overfor at miste deres arbejde i Det Globale Syd, hvor store dele af produktionen er blevet overført til. Endnu engang ser vi, at den globale arbejderklasse må betale prisen for de vestlige eliters prioriteringer. Kapitalismen er en trussel mod klimaet Kapitalismens udvikling har først og fremmest været præget af en gigantisk acceleration, nye maskiner, produktionsmidler og samlivsformer har udviklet sig i ne klare de øvrige problemer. Desværre ser det ud til, at denne formodning er blevet gjort til skamme. Kapitalismens voldsomme udvikling Det kapitalistiske produktionsapparat er blevet udviklet med det ene formål at øge profitten for dem der ejer produktionen. Det vil sige, at den er blevet udviklet for at sænke lønomkostninger, for at sænke produktionstiden og for at sænke den tid, det tager fra en vare er blevet produceret til den kan blive afsat på markedet altså solgt. Derfor har kapitalismen og Enhedslistens opgave i den tid der kommer, er således ikke at være de mest frelste blandt det politiske kor af nikkedukker, men konsekvent at påvise hvordan klimakrisen ikke er menneskehedens krise det er kapitalismens særligt globaliseringen været kendetegnet ved en voldsom udvikling indenfor logistik og transport, en omgåelse af miljøkrav og udvikling af destruktive eller overflødige teknologier, såsom våbensystemer og reklameteknologi. Derudover har den sene kapitalisme været kendetegnet ved et fald i produkternes levetid. Det er ingen hemmelighed at mange firmaer i dag laver deres produkter på en måde, så de bliver ubrugelige indenfor en relativt kort periode alle kender det vel fra forskellen på en ny og en gammel mobiltelefon. I den borgerlige økonomi bliver disse forhold beskrevet som eksternaliteter, altså forhold, der er udenfor det økonomiske felt som sådan. Så længe et forhold er udenfor det økonomiske felt udgør det ikke no- et stadigt stigende tempo. Kapitalismens økonomiske krise repræsenterer det forhold, at mulighederne for at producere varer for længst er oversteget potentialet for at opkøbe de varer, der bliver produceret. Lavere produktionsomkostninger, bedre maskiner og øget udbytning af den globale arbejderklasse har ført til at vi i dag lever i en verden hvor flere forbrugsgoder end nogensinde står til rådighed for den enkelte. Klimakrisen må ses som et produkt af denne udvikling. Det stigende tempo, som produktionen har udviklet sig i har været fulgt af en tilsvarende stigning i forurening. Det er således ikke første gang at klimaet er blevet truet af den kapitalistiske udvikling. Igennem det 20. århundrede hobede forureningsskandaler sig op, ikke blot i de vestlige lande, men også i den såkaldt virkeliggjorte socialisme i Sovjetunionen og Østeuropa. Dette forhold har nok haft en del at sige i at venstrefløjen aldrig fuldstændigt har integreret klimaspørgsmålet i klassekampsteorien og har haltet alvorligt bagud, når det handlede om at forbinde kampen for ordentlige og organiserede menneskelige relationer med kampen for et velorganiseret forhold til den natur vi er placeret i. Der har været, og er til stadighed, en forestilling om at hvis blot det sociale og økonomiske aspekt blev løst ville de teknologiske fremskridt kungen udgift for kapitalisten og det er derfor en fordel i konkurrencen, hvis man kan øge produktionen på bekostning af disse eksternaliteter. Men hermed viser den borgerlige økonomi sig også som fuldstændigt ugyldig. For almindelige mennesker er der ikke noget der er udenfor vores virkelighed. Den natur vi er en del af kan ikke modregnes i penge, men kræver et aktivt og vågent øje for ikke at blive skubbet ud af balance. Vores opgave som socialister Det er vores opgave som socialister at forbinde denne kritik til vores generelle kritik af kapitalismen. Så længe vi lever i et system, hvor en teknologisk retning kun bliver forfulgt i det omfang den er i stand til at øge profitten for den enkelte er der ingen plads til en rationel tilgang til udvikling kun en demokratisk kontrol med produktionen og den teknologiske udvikling kan sikre dette. Det er helt usandsynligt at det kapitalistiske system kan opretholde sin profit samtidig med at IPCC s målsætninger overholdes. Det vil kun kunne lade sig gøre ved at træde over ryggen på millioner og atter millioner af arbejdere i hele verden. I Det globale nord vil det tage form af kampagner for lønnedgang, for personlig tilbageholdelse og ansvar og for en moderne askese. I Det Globale Syd vil det tage form af fødevarekriser og naturkatastrofer kombineret med nymalthusiansk politik og fødselskontrol. Vi må stærkt afvise begge dele. Flertallet i denne verden er fuldstændigt parate til at lægge deres liv om, hvis det sker efter en rationel og kollektiv plan. Enhedslistens opgave i den tid der kommer, er således ikke at være de mest frelste blandt det politiske kor af nikkedukker, men konsekvent at påvise hvordan klimakrisen ikke er menneskehedens krise det er kapitalismens. RØD+GRØN SEPTEMBER

18 Vi er her og der og alle vegne til regions- og kommunalvalget. Du kan stemme på liste Ø fra Bornholm til Esbjerg og fra Hirtshals til Gedser. Men hvem er kandidaterne? Du kan møde nogle af dem her. Region Nord Jens Otto Madsen Opstillet som spidskandidat til regionsvalget i Region Nordjylland. Desuden spidskandidat til byrådsvalget i Thisted kommune for Lokallisten Thy, der placerer sig på venstrekanten af det politiske spektrum. 59 år. Forstander på VUC Thy-Mors Hvad er din mærkesag? - Miljøhensyn og bæredygtig udvikling skal meget mere i fokus i Nordjylland. Markant udbygning af den kollektive trafik. Nej til nyt prestigesygehusbyggeri i Aalborg. Psykiatrien skal udbygges nu! Du stiller op på Lokallisten Thy til kommunalvalget. Er det ikke at undergrave opbygningen af Enhedslisten at vælge den type opstillinger? - Spørgsmålet kan da godt diskuteres, og det har vi også gjort i Enhedslisten Thy-Mors. Konklusionen blev, at vi tror i alt fald et flertal af os at vi bedre kan slå igennem med enhedslistepolitik i regi af Lokallisten Thy. Hvad er de største problemer i Thisted kommune? - En nedslidt offentlig sektor som centraliseres samt lukning af store produktionsvirksomheder. Hertil kommer, at kommunalpolitikerne er sammenspiste og ikke reelt ønsker at diskutere store og vigtige spørgsmål med borgerne. - Derfor er det vigtigt, at Lokallisten Thy kommer ind i byrådet og arbejder for at gøre Thy til et mere solidarisk, mere økologisk og mere demokratisk sted at bo. Hvordan kommer Enhedslisten over spærregrænsen, hvor du stiller op? - Ja, det er kroners spørgsmålet. Ved hårdt og dygtigt politisk arbejde, vil jeg tro både lokalt, regionalt og nationalt. Der er jo masser af plads til Enhedslisten til at profilere sig, nu hvor SF hæmningsløst styrter mod højre for at gøre sig regeringsduelig. Maria Sloth Opstillet i Aalborg 20 år. Ufaglært Hvad er din mærkesag? - Gratis offentlig transport og bevarelse af Egholm i stedet for en motorvej. I har lavet valgteknisk samarbejde med S og SF. Hvordan har du det med at en stemme på dig kan medføre at en socialdemokrat bliver valgt? - Der er ikke så meget at overveje, det er en nødvendighed for, at vi har en chance for at komme ind. I øvrigt ser jeg hellere min stemme gå til SF eller S, end til K eller V. Thomas Borchmann Opstillet i Mariagerfjord Kommune. 43 år. Lektor ved Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet Hvad er din mærkesag? Bedre vilkår for socialt udstødte. I er jo en lille afdeling. Hvad forventer du af opbakning fra de otte andre medlemmer i afdelingen? Flere medlemmer er både nye og tilflyttere, inklusive jeg selv. Med den geografiske og aldersmæssige spredning, der trods alt er mellem de otte medlemmer, håber jeg, at vi kan hjælpe hinanden med i første omgang at kortlægge de sager, der ville have godt af en rød/grøn analyse og stemme. 18 RØD+GRØN SEPTEMBER 2009

19 Søren Egge Rasmussen, kommunalpolitisk medarbejder Region Syddanmark Anna Rytter Opstillet i Odense, har siddet i én periode. 31 år. Passer småjobs udover politiske hverv Hvad er din mærkesag? - Socialpolitik Hvad synes du, er den største udfordring, som Odense Byråd skal løse? - Som jeg ser det, står vi med to helt store udfordringer. Den ene er de globale klimaforandringer. Den anden store udfordring er den sociale og økonomiske ulighed, der skaber stadig større skel i samfundet; fattigdom, kriminalitet og udstødelse. Enhedslisten i Odense har fået en rød-grøn campingvogn, som i turnerer med. Hvad er jeres erfaringer med det? - Vi har nu været ude med vores kampagnevogn hele sommeren, og det har været fantastisk at møde folk i øjenhøjde. Vi får rigtig mange positive tilkendegivelser omkring det arbejde, vi allerede laver i byen, men der er også mange, der kommer med forslag og idéer til sager og temaer, vi kan tage op. Har SUF og Enhedslisten et samarbejde om kommunalvalget i Odense? - Ja, SUF og Enhedslisten kommer til at arbejde tæt sammen. SUF har fået budget til at lave en særlig ungdomsfolder og det er planen, at SUF skal stå for en stor del af ungdomskampagnen. Hvad vælger I at gøre med hensyn til valgteknisk samarbejde? - Vi ved endnu ikke, hvem der laver valgteknisk samarbejde. Ved sidste valg havde vi valgteknisk samarbejde med SF, men det kom nu ikke til at spille nogen rolle for fordelingen af mandater. Vi vil gerne indgå samarbejde med det/de parti(-er), som vi kan lave nogle politiske aftaler med. Er der andet du gerne ville have svaret på, hvis jeg havde spurgt? Enhedslisten i Odense går selvfølgelig frem ved kommunalvalget! Theis Nielsen Opstillet i Langeland Kommune. 30 år. Telemarketingkonsulent Hvad er din mærkesag? - Nye arbejdspladser, bedre vilkår til de unge. Det er første gang Enhedslisten er opstillet på Langeland. Hvad fik dig til at sige ja til at være spidskandidat? - Langeland har mange ting som man kan gøre noget ved med lidt god vilje. Når vi stiller op på Langeland er det historisk. Lad os nu gøre det til et historisk valg, nemlig at vi får et mandat på Langeland. Desuden vil ethvert nyt medlem, som vi kan få ind på Langeland ved at stille op, være en sejr. Sarah Nørris Christensen Opstillet i Region Syddanmark, blev valgt ind i år. Radiograf på Sydvestjysk Sygehus Esbjerg Hvad er din mærkesag? - Ligestilling mellem kønnene også i sundhedsvæsnet Giver dit arbejde som radiograf en faglig indsigt, der kan bruges, når du skal forholde dig til sundheds- og sygehuspolitik? - Ja, helt sikkert. Hvilket dog også kan være et problem til tider er man jo meget klogere end de øvrige 40 medlemmer af regionsrådet. Men sådan har vi socialister det nok bare en gang imellem! Jeg glæder mig vildt til valgkampen, det er jo ved at være et stykke tid siden sidst nu, så der skal bare fuld gas på. RØD+GRØN SEPTEMBER

20 Siden Rød+Grøns augustnummer er følgende opstillinger sikret: Frederikshavn, Odsherred og Mariager Fjord. Kommunalvalg Ud med de borgerlige Enhedslisten skal opstilles i flest mulige kommuner. Ikke mindst for at vælte de borgerlige borgmestre Søren Egge, kommunalpolitisk medarbejder I presseklip fra kommunerne især nord for København kan man følge den borgerlige splittelse, hvor borgerlige byrådsmedlemmer skifter parti op til valget. Borgerlige bykonger med absolut flertal, der styrer, som om de regerede i middelalderen. Og en konservativ borgmester, der giver Mortens Messerschmidts kæreste særbehandling, når karrusellerne på Bakken skal udvides. Brug for Enhedslisten Jeg husker stadig første gang, jeg kunne stemme til et kommunalvalg. Cykelturen til Purhus Rådhus blev lidt forgæves med en blank stemme, da jeg i stemmeboksen opdagede, at der ikke var stillet nogle op til venstre for Socialdemokratiet. Opstilling af Enhedslisten kan medføre, at flere vil stemme og måske er vores 1-3 procent af stemmerne og et valgteknisk samarbejde med andre, det som afgør, hvem der opnår flertallet i byrådet. I Jammerbugt vil Socialdemoraterne gerne indgå valgteknisk samarbejde med Enhedslisten i bestræbelserne på, at Ole Stavad kan indtage borgmesterposten. Sådanne henvendelser har vi i en del kommuner. Der er stærk brug for alternativer til de borgerlige borgmestre. Det kan være afgørende, om Enhedslisten stiller op. Enhedslisten skal være på stemmesedlen En opstilling for Enhedslisten behøver ikke betyde, at man skal føre en kæmpe valgkamp og være parat til at overtage borgmesterkontoret. I mange kommuner vil Enhedslisten være langt fra at kunne opnå et mandat ved dette valg opstilling er et spørgsmål om at sikre, at Enhedslisten er med på stemmesedlen og en del af valgkampen. Vi er i gang med det lange seje politiske arbejde, som skal give flere medlemmer, flere afdelinger, mere politisk aktivitet og gerne flere pladser i byråd, regionsråd og Folketinget. 20 RØD+GRØN SEPTEMBER 2009