Utterslevhøj Grundejerforening

Transkript

1 I Utterslevhøj Grundejerforening gennem 60 år t

2 I " f. /. I

3 Utterslevhøj Grundejerforening blev stiftet i 1918 og fylder således 60 år i Ved 25 års jubilæet blev udgivet et festskrift Da der efterhånden har været en meget stor udskiftning af medlemmer, særlig i de senere år) og de nye medlemmer ikke kan have kendskab til foreningens historie) genoptrykkes skriftet på de følgende sider. Endvidere bringes en gengivelse fra udstykningsprojektet fra 1918 samt et par tegninger af N ebbegården) hvis jorder blev udstykket til de parceller) som omfattes af» Utterslevhøj Grundejerforening«. Til sidst en oversigt over) hvad der er sket siden 1943 og til i dag. Februar 1978 Bestyrelsen

4 Utterslevhøj Grundejerforening består i dag af 297 parceller, efter at flere grunde er udstykket med koteletgrunde. Medlemsskab af foreningen er obligatorisk iflg. bestemmelse i vore skøder. Foreningens første formand var Chr. Christensen i Siden har flere bestridt posten i kortere eller længere åremål var cigarfabrikant P. F. Christiansen formand. Murermester Holger Nielsen formand Bankbestyrer M. P. Lassen formand Foreningens nuværende formand siden 1969 er murermester N. C. Bruun. Udover formændene har mange af medlemmerne gjort et stort arbejde til foreningens tarv. Eksempelvis kan nævnes konstruktør Svend Dausgaard, som har været foreningens kasserer i over 25 år. I februar Bestyrelsen

5 I en Grundejerforenings Liv Cl' 25 Aar ikke lang Tid, men fol' vor Forenings Vedkommende er det uden Tvivl den vigtigste Periode, idet de Forhold, der tilvejebringes, heldige eller uheldige, ikke altid staar til at ændre og derved kan faa stol' Betydning langt ud i Fremtiden. Hvem der nu som ny Ejer overtager en af vore Grunde, vil ikke kunne tænke sig, hvorledes Landet laa, da vi begyndte herude, og Festkomiteen har derfor ment det heldigt at give en kort Skildring af Forholdene dengang og Udviklingen senere, saa man kan skønne, hvad der er tabt, og hvad der er vundet. Kun ca. 40 Medlemmer har gjort Turen med de sidste 23 Aar, saa langt de fleste kender ikke vor Trængselstid, og vi vil derfor skildre lidt af de store Vanskeligheder, der var at overvinde, og de ikke smaa Kapitaler, der blev anvendt ved Starten. Indtil Verdenskrigen var der ikke noget hel' i Byen, der hed Byplananlægning, og da "Præstevangen" blev til havde ingen tænkt paa, at Nebbegaardens bakkede Terræn bagved kunde blive udstykket og kunde kræve Forbindelse med Omverdenen; og ingen Steder i vor By undes vel et Stl<. Land saa omklamret af ufarbar Mose, som her. Vor eneste "egen Indgang" var fra Frederikssundsvej ad Brønshøjholms Alle ad en elendig, snoet, bundløs Markvej langs Mosen helt ud til Lærkebakken, og op ad denne, ikke at forglemme! Ikke desto. mindre blev Gaarden Nebbegaard købt til Udstykning af Tivolis Inspektør Olsen og Fiskerestauratør Krogh; une Stakitter blev opsat langs de afsatte Veje, smaa Grøfter gravede, et Kontor solgte Grundene, saa maatte Køberne selvom Resten. Ingen Vand, Gas eller Lys. Men det var lige efter Krigen; den danske Krone raslede rusk nedad, saa selv Smaafolk saa sig om efter en fast Kapitalanbringelse, for Yorden kunde da ikke tabe sin Værdi! Hvad kan del' nu siges om den Plet Jord vi hal' valgt? Det karukteristiske el' jo Bukkerne, Morænedannelser fra Istiden. Vor NaboMosen, er vel det sidste, lidt sure Stadium af Smeltevandsrender, der udad Emdrup kan have haft Forbindelse med Sundet; nær Overfladen langs Mosens Kant under man let den gamle Havbund, endda det al lerfineste, hvide Sand. Hvad Bebyggelse angaar, er vi neppe de første; ved Brønshøjholm fandtes nylig ved Anlægget af den nye Vej en Boplads, og Meddel('ren

6 af disse Linjer har i sin Have fundet flere Hundrede mindre Stenredskaber, saa ensartede at det ikke kan være tilfældigt. Men siden den fjerne Tid, da der endnu var Mulighed for Sejlads og Fiskeri i aabent Vand, har del' neppe været gode Betingelser for Bebyggelse; det laa meget afsides, og Vandstanden laa jo tidligere betydelig højere end nu. Paa den anden Side Mosen mellem Mørkhøj og Buddinge laa Sokkel und Krat, som man endnu kan se Rester af, og Iwar Bøndernefi Svin gik. Men vore Grunde har snarest henligget som en fælles Græsmark og Overdrev for de Brønshøj eller Utterslev Gaarde, der tidligere alle; laa sammen i en Klump. Disse og Omegnens Gaarde blev hamdt medtagne under Svenskekrigen, og først i vor Tid el' Utterslev kommet til Hægte1'l1e igen. ~ (De allerførste Ord i en gammel KøbenhavI'sbeskrivelse skildrer Utterslev som en Kongsgaard). Nebbegamd undgik dog den Skæbne at blive plyndret -- af den gode Grund, at den ikke eksisterede; dens Historie begynder sammen med Udskiftningen som Led i de store Landbol'cformer, og i Udsly k ningskommissionens Protokoller fra 1783 hal' jeg fundet følgende: So:n den, der begærte Udskiftning, fik Andræ en Udlad. Af andre Bønder ønskede kun Jens Andersen at modtage en Udlod, men han forlangte 200 Rdl. i Bygningshjælp, Frihed for kg1. Skat, Rejse og Hoveri i 2 Am, ()O Stk. Egestolper, 2 Skovlæs hele Træer af Skov, samt forsvarlig Gødning til G Tdl'. Land. Kommissionen spurgte, om ingen vilde gøre det for mindre. J a cob Rasmussen tilbød da at udflytte for 20 Rd1. mindre, og han fik da en Udlad mod Nord, op til Utterslev 1\10se og Mark. (Nuværende l\hr. Nr. 10, Nebbegaard). Gennem en lille Bog af Valdemar Møiler: "Fra Sokkelund Herred" stifter man Bekendtskab med Beboerne i Utterslev og; Bronshøj, men da det er Uddrag af Tingbøgerne, omhandler de jo me3t Yderlighederne; men det giver Perspektiv i Tilværelsen at kende lidt til Stedets Fortid. (omhandl fra Hi21). Men Utterslev havde endnu i l\lanjs Minde sit eget primitive Retsvæsen; min Farbror fortalte, at der tit var Spektakler, Byens store Vægter gik da Byen igennem og "task" alt hvad han mødte pan sin Vej dygtigt igennem; saa var der Fred igen et Stykke Tid! Efter denne lille Dykning i Fortiden kommer vi tilbl1.~~e til Grundene: Det rygtedes hurtigt, at herude var "billig" Jord at faa. Her var ialtfald noget for enlwcc Smag, for hvem der vilde have den fri Udsigt fra de lerede Knolde, 2;) o. H., hvor kun Hareskoven lunede for den skarpe Vestenvind, eller hvem der foretrak de lunere Sænkninger, hvor Mulden i Tidernes Løb var havnet, pløjet og skyllet

7 u / / UTTERSLEVH0J GRUNDEJERFORENING

8 UTTERSLEVHØ NEBBEGAARDEN Sund, smuk og h Villagrunde sælges fr Forlang Prospekt med fra Telefon 0 Kontor paa Grundstyk'~e n FUGLEPERSPEKTIV FRA U

9 JS VILLABY UTTERSLEV øj Beliggenhed a 65 Øre pr. D Alen Kort og Beskrivelse 0bro 4212 et Telf. Brønshøj &~ UTTERSLEVHØJ VILLABY.

10 ned; der vm Solside, mod øst eiler Vest; det gjaldt, at hvem der kom først, kom bedst, og Priser Kr. 0.0:) til Kr Man tog ind hos Nielsen paa Jagtvej, der handlede med gammelt Træværk , pr. Trækvogn sdvfolgelig, og ikke mange Søndage efter stod der et Skur eller Sommerhus paa Grunden, meel eller uden Gesvejsninger paa THget; Græsplæne med Flagstang, Frugttræer og Buske, Blomster og Gr0ntsHger. Der blev vel nok arbl'jd! t! Intet kunde vække N~ byggeren den første Nat i Bræddeskuret, hverken det stadige Drat al' 0rentviste fra Loftet ned paa Dynen, eller det øredøvende Spektakel af l\1aager og Ænder i l\losen, og om lylorgenen blev Kaffen lavet paa den hvæsende Primus, det gjaldt om <lt mabe højt i Køkkenet. Senere blev Frokostsnapsen hentet op af den lille stensatte Kælder i Skyggen af Huset. Vi var meget mere i Kontakt med Naturen, end vi siden har været det, men vi var ogsaa forholdsvis unge. Lærken havde Rede i Jordbærrene og trilrede over vore Hoveder de lange Foraarsdage; paa de fede Grøftekanter græssede Geder, undertiden Heste, samt Kaniner, Gæs og Ænder i flytteli~\c Bure, Stork Langeben spankulerede langs lylosen eller knebrede nede paa Urønshøjholm, Bissen strakte sig velbehageligt inde i Sivene og hilste: "G'maaren, Frue! der skulde vel ikke være lidt til Hjælp til Morgenkaffen!" Mosekonen bryggede, Hundene gøede, Hanerne galede, Køerne brølede, Gøgen kukkede, Skovduerne kurrede, FrGel'l1e kvækkede, l\laagerne skreg, Ænderne rappede, Kaninerne mimrede, Hønsene kllglt~de, Pindsvinet øffede, Rotterne peb, og lylusene gnavede. j\lællz kunde hentes bande pan Brønshøjholm og Nebbegaarden, hvis Længer blcv staaende en Del Aar efter, ellers havde Marketenderen alt til Li\Tt~3 Ophold: 01, Snaps, Tjære, Brød, l\laling, Rottefælder, kulørte Lygter, Kartofler og Petroleum. Passagen dertil, gennem den gamle Gnarcl ble\' kontrolleret af J 1lnzens kloge Rottehund, der vupti sprang ud af en ituslaaet Rude og snusede til en, om Passet var i Orden, og san ind igen. Naar Jagten gik ind om Hosten, raslede Haglene ned over vore Paptage fm Carl Beekers Jagtselskaber, det nu noget saa hyggeligt, og Ornitologerne legede Tittit mellem Sivcne og de 108 Fuglearter, der dengang ynglede ilyloseli. lylen nam SHa "Georg og l\larie" gik Aftentur he11o\'e1' deres j\1ark, fulgt af deres store Hund, var det den fuldendte 1l1ndlif\e Idyl. For den mere haandgribelige Romantik sørgede en regulær Røverbande, del' :-;OY 0111 Dagen i et forladt Skur paa l\ilosesvinget. Ved en Politirazzia fandtes der alt, hvad vi andre maatte savne under Krigen og derefter, ligesom nu: Spiritus, Tobak, Cigaretter, 01, Pølser og mange Kasser fulde af Jetsælgelii~e Ting, stjaalne altsammen fra Forretninger i Nabolaget. Flere Gange blev der sat Ild paa lylosen nordvest paa, og der afbrændte temmelig store Stykker af den, saa Brandvæsnet maatte begrænse Ilden. lylosen var jo dengang et halvsumpet Vildnis med kun

11 enkelte aabne Vandpartier, ellers havde kun den tilgrocde Fæstningsgrav til Søborghus aabent Vand. Det var i de førstc Anr mcget almindeligt, selv at bygge sit Bus, da Spørgsmnalet om at tage fast Bopæl eftcrhaandcn blev aktuelt for mange. Der blev købt Fordkasser og isoleret med Risskaller eller Slagger; en enkelt begyndte med soltørrede Sten, hvad dog ikke ble\' godkendt. "Trekanten" nedenfor Andestien, der dengang hørte til Kolonien, leverede mange Bygningsmaterialer; naar Græsset var skrællet af, og Mosejorden kørt hjem pr. Hjulbør, naaede man snart ned til den gamle Strandbund med Sten, Grus og Sand; hver havde sit Hul, og der gjaldt strenge Love som i en GuldgraverIejr. Men Respekt for disse tapre Pionerer fra de første Aar, og Hatten af for en ingenlunde ung Mand, der i sin Fritid gravede Grund, og alene med sin Kone til Hjælp, opførte et stort, solidt Hus med Lejeparti, og kun behøvede Snedker, Glarmester og Blikkenslager - og saa var hans Søndage endda tit optagne paa Fabriken! Nu er det ikke svært at se, fra hvilken Periode et Hus stammer, om det er fra denne Selvbyggerperiode med almindelige, gamle Hustyper med spidse Gavle, eller fra Bungalowtiden, da man fandt paa at afsnede Taget til alle Sider. Nu Hndes her endda Etagehuse. Bygningslovene var dengang saaledes, at ethvert Hus var i Strid dermed, og der maatte søges Dispensation til alt. Paragrafer, ja! Ifølge Papirerne havde vi Pligt at danne en Grundejerforening for at varetage fælles Interesse, og den blev, saavidt vides, stiftet i en Have af Murermester Hertløv, Skomagermester Lynge, Repræsentant Christiansen m. fl. Den store Koloni paa over 300 Medlemmer skulde styres, og de allerviseste blev udsete til det ansvarsfulde Bven". Baade ordinært og ekstraordinært stævnede vi da til Tingstævne i den ærværdige Brønshøj Krosal, lwor Medlemmernes sunde Kropsvarme mødtes med de kolde Vægge og fik det til at løbe koldt ned - men vi holdt Varmen, for Bølgerne gik tit højt, naar store Ting var paa Dagsordenen. Rottegift skulde udlægges, Septictanke indrettes, de frostsprængte Vandrør maatte, trods Vandets rettidige Aftapning, aarlig repareres; det androg flere Am ca Kr. En Byggeplan med Angivelse af Vejhøjderne skulde betales af alle lv\edlemmer med 10 Kr., men særlig slugte de opkørte Veje en 1\lasse Penge, og der maatte opkræves Ekstrakontingenter for at dække Foreningens Gæld. Da Vejene, trods alt, vedblev at yære lige bundløse, blev samtlige Murbrokker fra Nedbrydningen af Ejendomme ved Lavendelstræde kørt derud. - lvlen alt dette kostede mange Penge, og for at bøde derpaa og skaane l\ledlemmerne for Ekstrakontingent, blev en aarlig Sommerfest vedtaget; der ble\' anskaffet Danseestrade, og til Blæseorkestrets Klang traadte Unge og Gamle Dansen. r\u havde det været Ivleningen, ht ogsaa Fremmede skulde møde flittigt op og danse rigtig mange Femøres-Danse, saa det ikke blev.medlemmerne alene, der skulde spytte i Bøssen til Tombola osv., men saa viste det sig, at disse Fremmede

12 af begge Køn "lavede Fest", dog uheldigvis mest efter Lukketid, og saa var det Bal forbi, Skur og Estrade blev solgt! Mange modstridende Meninger paa Generalforsamlinger gør, at der arbejdes tungt, og maa slide haardt, blot for at faa formuleret en lille Lovændring; værre var det, at der sikkert ofte blev truffet ukloge Dispositioner, og at vi som Følge deraf maatte leve saa mange Aar herude under primitive Former. Dog - Aarsagen til, at Udviklingen stod i Stampe, maa dog vist søges, ikke alene i svigtende Evne hos Bestyrelserne, men sikkert lige saa meget i den Omstændighed, at mange Medlemmer, der foreløbig slet ikke havde tænkt paa at bygge, men mere betragtede deres Grund som en Kolonihave, altid stemte imod, naar Talen var 0111 større Anlæg og Udgifter. Nu havde Foreningen imidlertid opsparet et 'VeJfond, der kun maatte bruges til permanent Vejanlæg, og dette var efterhaanden kommet op paa Kr., der var tilvejebragt ved Indbetaling af Medlemmer paa Bog i Sparek. f. Kbhvn. & Omegn. Selvfølgelig skortede det ikke paa Forslag 0111 at,,iaane" af dette Fond til Dækning af Gæld til Slagger paa Vejene o. 1., men Bestyrelsen var altid standhaftig, til Trods for, at vi i fugtige Perioder ikke kunde formaa en Droskeehauffør til at køre herud -- saa berygtede var vore bundløse Veje! Vilde man til Byen, brugte mange at gaa med Træsko op til Sporvognen, anbringe dem der og fortsætte med Skiftesko. Man kender Folk her, der om Vinteren, for overhovedet at kunne kravle paa alle fire op af den isglatte Hulvej op til UUerslev, har maattet rive Ærmefoer og Skjortc i Strimler og vikle det om Fodtøjet, denne Vej, der var saa smal og stejl i Sidernes Skraaning, at en Dame maatte hage sig fast i Pigtraaden ved Haverne for ikke at blive kørt ned af Biler. En anden vigtig Faktor var Vandet; om Vinteren naar Vandrørene var tømte, maatte det hentes i Bakkeleddet, hvor der var indrettet en frostfri Vandpost, senere aliøst af 2 Brandstammel', en paa hver af Trekanterne. Det har sikkert været cn OvermskcIse for mange, naar Kontrabogen var reyideret, at sc, hvol'meget man endnu skyldte paa sin 5 Q/o Panteobligation. Det blev jo omtrent staaende paa det samme! Den amortiserede jo kun lidt, m~sten allc vore indbetalte Penge var Renter. Som man vil have set, var det ingenlunde bare Løjer at være Pioner i Udmarken, men tiltrods herfor laa her dog i :0 Huse. Efterhaanden l\ledlcmmerne skulde bygge, maatte de præstere en større Udbetaling og fik Skøde paa deres Jord. Og de blev efterhaanden Prioritetsbestyrere, jo, det begyndte at glide. Der skulde dog endnu udefra lægges os en Del Sten i Vejen, idet vi mødte Uvilje mod fri Gennemkørsel saavel i Præstevangen, som i Utterslev, der begge slog Bomme for os, henholdsvis i Bakkeleddet og i Hulvejen (P. D. L0vs Vej, som den kaldtes paa Regnskabet, populært "Knolden") medens Søborgcl1scrne fortsat vilde passere vore Enemærker. Dette vilde dog næppe have foryoldt os størrc Vcjreparationer, da de encste Befordringsmidler, der kunde passere den høje, buede Bro over Fæstningskanalen, var Cykler og Barnevogne. Ikke desto

13 mindre foretog vor Bestyrelse det fortvivlede Skridt at spærre for dem med Palisader ved Horsebakken, Engsvinget og Mosesvinget, og vi var saaledes selv fuldstændig afspærret for Omverdenen! Men Søborgenserne vilde have Lovligheden prøvet ved Retten, og denne gav dem Medhold, og dømte os til at fjerne de tre Spærringer (der havde kostet os 1600 Kr. at opsætte og nedtage) samt betale Præstevangen 400 Kr. aarlig, og Utterslev Lodsejere 150 Kr. samt til Hulvejen l!jo Kr., ialt 300 Kr. aat'lig for fri Gennemkørsel. Kuriøst at tænke sig, at maatte betale 300 Kr. aat lig for at køre paa denne elendige Jorclvej, der ydermere paa de kommunale Kort staar som eneste Kørevej fra Nebbegaard før Aarhundreclskiftet, og saaledes maatte komme ind under "gammel Hævd". Vi springer nu frem til August 1926, da Generalforsamlingen valgte den nuværende Formand og 3 nye Bestyrelsesmedlemmer, og der indlededes en ny Æra. Der blev forhandlet med Vandvæsenet om 0:edlægning af den permanente Vandledning, som blev bevilget med den Indskrænkning, at Ledningen i Mosesvinget mellem Brønshojholm iklc kunde lægges, da Vejene paa sine Steder laa en hel J\'leter for la d. Saa gik Bestyrelsen til GLl1eralforsamlingen og søgte en Bevilling paa 7000 Kr., hvilket blev vedtaget, og nu blev der taget fat. Formanden fik lavet det saadan, at vi fik den overskydende.j ord fra Hovedkloaken mellem Raadvadvej og Horsebakken, og nogle Uger efter at Vandet var lagt, var Vejen fyldt op - ogsaa den Del af Hyrdevangen der laa under Vej højde. I September 1927 paabegyndtes det egentlige Vejarbejde, der stod paa et Par Aar og paa sine Steder lavede om paa Landskabet; nogle Haver kom til at svæve oppe i Luften, andre sank ned i et Hul i Forhold til Vejen! En Mand fældede i Hidsighed sin Hæk og solgte Grunden.. Men der indvandtes bl. Il. det, at den nederste Del af.mosebaldwll fra Købmand Koek nu kunde befares. Vejfonden var i lvlellemtiden oyergaaet til l\lagistratcn, der administrerede den, og hvor den mildnede Vilkaarenc for dcn enkelte ycd Afregningen for Vejene. Endelig kom den store Dag, da Yi kunde lukke op for Gassen og pakke Primusserne væk; ikke at tale om Elektriciteten. Ved denne Tid forsvandt ogsaa \"01'e Pn["celnumre fra Hayelaagenw og maatte gøre Plads for de biaa E11laille-Gaclcl1llIl1re. Vi \'i1i" l;lnet en Bydel. Det wu Vejhistorie, men vi skulde have det hele med. "Er der mere, cl'herrer ønsker? Vejtjæring for t:ks.?" Vi var jo solide Kunder. Jo -- der var jo Fe:;;tpladcl1! vvdl - den blev ordnet og beplantet og var ellle:;; Haab. Naar det groede til, kundc Familie:ester afholdes i Musikpavilloncll; det blev vedtaget og det gælder endnu at Flaget skulde til Tops i Anledning af Højtideligheder hos l\ledlemmeme. Og, som et.medlem sagde: "Det skal bli\'e dejligt at stoppe

14 sin Shagpibe og gna derover og læse sin Avis!" - Ak ja! det er beskæmmende at maatte sig(~ det: Ungdommen og Børnene ødelægger alt derinde og hm gjort det nødvendigt, til Stadighed at holde Anlægget lukket. Forsøg \lila at nyttiggøre Arealet som Byggegrund strander paa Servitutbestellllllelser, og skønt det ikke har skortet paa Forslag, vi nævner: Skolehave, Tellllisplads, Børnehave-Legeplads, Nyttehave, foruden Badmintonhal, Selskabs101mler m. m., saa henligger det stadigt unyttigt og sluger en Del Penge til ingen Nytte. Selvfølgelig har det bølgede Terræn beredt os Vanskeligheder, som ikke forekommer alle Steder, men, naar man ser bort fra Fliserne, som paa Grund af Tide1'l1e maa vente lidt, saa er vel dette lille Stykke Danmark, der bugter 3ig i Bakke, Dal, nu gjort os saa nogenlunde underdanigt, og faar vi en nærmere Sporvognsforbindelse, el' alt godt. Det yar ikke blot og bar Luksus, 11am mange herude anskaffede Motorkøretøjer. Den uregelmæssige Bebyggelse afspejler tydeligt den tilbagelagte Tid, og man ser tydeligt at her bor Folk, del' hal' sat Fødder under eget Bord; nogle hal' bygget tæt ved Gadelinjen, medens andre ligger fornemt tilbagetrukket med Haven foran, j\1ange Ejendomme har skiftet Ejer flere Gange, men større og større Folk søger nu at erhyerye vore Grunde herude ved den saakaldte Naturpark. Idyllen er rigtignok borte, og mange af j\losens Fugle synes fol' stedse at have fol'ladt os; Uglen Skovduerne og Gøgen hører man ikke mere som før, jaget væk af Forbedringerne som det altid gaar. Dog el' der endnu meget at glæde sig oyer, og efter at Haverne er vokset til, og Bebyggelsen luner, er det, som om Klimaet er blevet mildere herude, hvol' det blev sagt, at vi havde Vestenvind mindst de 400 Dage i Anret; vi maa derfor have Loy til at haabe paa "bliden Bør" og forts::t god 0i~ sund Udvikling af UTTERSLEVIi0J GRUNDEJERFORENING.

15 Udviklingen Som det fremgår af foranstående skrift, har de første år ikke været nemme herude. Pionerernes hårde arbejde og entusiasme ligger bag. I dag er vort kvarter helt udbygget og har fundet sin form som et roligt villakvarter. De oprindelige beboere er afløst af næste generation og nye ejere. Grunde og huse er blevet dyre. Ejendomsværdierne er steget voldsomt. Ved udstykningen i 1918 lå arealet langt uden for byen med græsmarker rundt omkring. I dag er byen vokset langt udenom vort område. De arealer, der nu udlægges til opførelse af nye parcelhuse, ligger milevidt fra byen. Det er ikke den lille mand, der i disse år køber hus i Utterslevhøj Grundejerforening, snarere tværtimod. Forbindelse til byen blev oprindelig klaret med sporvogn fra Frederikssundsvej. Takket være vore henvendelser har vi nu fået hurtigbusser til centrum, selvom der er for længe imellem dem. Gennem årene har vi rettet henvendelser til politiet om hastighedsbegrænsninger på Horsebakken og i Mosesvinget og også om ensretning af den sidste. Dog uden resultat. Snerydning på vore private veje har vi selv ansvaret for. Vi har haft kontrakt med en entreprenør herom, men selvom han havde påtaget sig alt for mange aftaler om snerydning, er han krakket i 1978, og vi må så selv udføre det igen indtil videre. Vejskiltning er en opgave, der påhviler hjørnegrundejerne iflg. politivedtægten, men foreningen har hidtil afholdt udgiften, indtil nye galvaniserede standere har afløst de gamle træstolper, efterhånden som de gik til. Veje, vand, kloak, gas og el var gennemført i løbet af de første 25 år. Vedligeholdelse af vore private veje blev overtaget af Københavns Kommune i henhold til vejlovens 8 for vor regning med afregning efter facadelængde efter udført arbejde med svingende årlige udgifter. Da kommunen bebudede en kæmpeudgift for hver af de 246 parceller ved privat vej som følge af en påtænkt fuldstændig omlægning af Mosesvinget, søgte og fik vi - efter afstemning blandt medlemmerne - i 1977 en nyordning med kommunen om vejvedligeholdelse med udjævning af de årlige bidrag fra parcellerne uanset svingende udgifter. Hareskovvej og Horsebakken er overtaget som offentlige veje og er derfor uden for denne ordning. Vejbelysningen er ved foreningens medvirken blevet betydelig forbedret ved opsætning af lysstofrør og er nu overtaget af kommunen. Efter mange års tovtrækkeri lykkedes det i 1959 at få lagt fliser i fortovene, som indtil da var belagt med slagger.

16 Renovationen er overtaget af»renholdningsselskabet af 1898«med en ugentlig afhentning af vore affaldsposer. Stort affald (haveaffald, gamle møbler 0.1.) afhentes en gang om måneden. Anlægget ved Enemærket/Mosebakken er vort smertensbarn - en svær økonomisk belastning. Ved udstykning af parcellerne blev det i 1918 udlagt som vejareal (som en plads) som kompensation for vore smalle veje. Som det fremgår af 25 års skriftet, har mangt og meget været forsøgt for at få lov til at udnytte arealet, evt. sælge det. Men forgæves. Vi har altid betragtet anlægget som vort, ja, faktisk ejer hver grundejer en andel af det iflg. de gamle skøder. Ved udstykningen blev parcellerne frasolgt fra Nebbegårdens jorder, men anlægget henstår stadig som en del af gårdens gamle matrikelnummer, nr. 10 af Brønshøj, hvad der skyldes en fejl. En enkelt af arvingerne efter udstykkerne vil ikke give slip»på sin ret«, selvom jordstykket som vej areal ikke er noget værd i handel. Sagen kom frem i 1977 ved flytning af en transformator ind i anlægget fra gadehjørnet Enemærket/Mosebakken. Bestyrelsen underskreven deklaration herom på grundejerforeningens vegne. Myndighederne gjorde imidlertid opmærksom på, at ifølge tingbogen var anlæggets areal aldrig tilskødet grundejerne. Så nu prøver vi ad juridisk vej at få klarlagt ejerskabet. I 1963 fremsattes forslag om opførelse af et plejehjem på grunden med fortrinsret for vore parcelhusejere til plejehjemmet. Daværende overborgmester Urban Hansen gik ved vore forhandlinger ind for at fremme sagen, hvis alle grundejerne 100 % ville gå med til det. Men 19 gik imod, og så faldt sagen. Anlægget groede efterhånden til som et vildnis og blev losseplads for stjålne cykler og knallerter og bygningsaffald og tilholdssted for uønskede personer. I blev det ryddet og anlagt med græsplæne og enkeltstående træer, så det nu kan overskues ude fra vejene. Kommunen vedligeholder det nu for vor regning og med standard som de kommunale parker, tilligemed dets fortove, og sørger for disses og vejenes snerydning og grusning. Men det koster mange penge og er som nævnt en svær økonomisk belastning for foreningen.

17