Anedokument dato: Brødsgård og Jordrupgård side : 1

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Anedokument dato: 06.09.2013 Brødsgård og Jordrupgård side : 1"

Transkript

1 Brødsgård og Jordrupgård side : 1 Dette anedokument indeholder en afskrift af et dokument, som jeg har fået i fotokopi fra Slægtsgårdsarkivet, Landbrugsmuseet Gl. Estrup. Afskriften er dannet ved en scanning af det originale dokument, en efterfølgende maskinel OCR konverter til redigerbart dokument og endelig en korrekturlæsning af dette dokument. Det sidste er meget vigtigt, idet OCR konverteringen mistolker dele af dokumentet, specielt understreget tekst. Der er foretaget enkelte rettelser af stavefejl. Redigeret af Ole Thyge Plannthin Slægten Brødsgård og Jordrupgård. Slægten Brødsgård er udgået fra gården "Brødsgård" i Harte sogn, Brusk herred, Vejle amt, og det vil derfor være naturligt at indlede med nogle oplysninger om denne ældgamle gård. Brødsgård i Harte sogn. Stednavneeksperterne er ikke helt enige om tolkningen af forleddet i navnet Brødsgård. De fleste vil vist være tilbøjelige til at mene, at der er tale om det gamle danske ord "brøde" i betydningen "opbrudt jord" (jfr. "brudager"), men hvis dette er tilfældet, bliver det vanskeligt at forklare, hvorfor ejefaldsendelsen -s anvendes, gården skulle Jo så kun have heddet "Brødgård" (dvs. "Brudgård"). Stednavneudvalgets formand gennem mange år, cand. mag. Gunnar Knudsen, mente derfor, at der sandsynligvis var tale om et personbetegnende forled, måske "bryde" (dvs. en slags gårdbestyrer i middelalderen). Sikkert er det imidlertid, at Brødsgård i middelalderen var en lille adelig hovedgård, beboet af en lavadelsslægt Snubbe, hvis historie vi desværre kender meget lidt til. Der kendes fra den danske middelalderhistorie hele tre slægter Snubbe, som var adelige. De to bedst kendte, som for øvrigt egentlig kun var én slægt, idet det var forbundet på spindesiden, er ret godt oplyste. De hørte hjemme på Sjælland, førte i deres våben to vesselhorn og havde i hvert fald for de ældste medlemmers vedkommende en del forbindelse med Hvide-slægten. Derimod er den sydjyske slægt Snubbe meget lidt kendt. Pudsigt nok kan vi se, at den også i samtiden har været temmelig ubekendt, for flere skrivere har svært ved et få navnet stavet i de enkelte dokumenter, hvori det forekommer, var det blot nogenlunde almindeligt kendt, skulle det jo ikke have voldt nogen vanskelighed. De ældste kendte led af væbnerslægten Snubbe i det sydlige Jylland er Knud Snubbe, som omkr testamenterede gods i Bolderslev til Løgumkloster; hans enke, Christiane, og søn "Matheus Kanuti Måske havde sidstnævnte en søn ved navn Niels eller Claus. Der er intet som helst oplyst om, hvor disse personer af slægten Snubbe har haft deres hovedgård, og der er derfor nogen sandsynlighed for, et de også har boet i Brødsgård ligesom de to næste generationer af familien. Med Lave (Nielsen) Snubbe, væbner, er vi derimod på helt sikker grund, idet han i et skøde af skriver sig af Brødzgård", og det er første gang navnet Brødsgård nævnes i bevarede arkivalier ejendommeligt nok staves det her egentlig fuldstændig som den dag i dag, da z i stedet for s var almindeligt dengang. Lave Snubbes signetaftryk er også bevaret på det nævnte dokument; det er ganske viet noget utydeligt, men viser dog utvivlsomt en murtinde i våbnet og har omskriften: "s lage nikolai svob" heller ikke den håndværker, der har forfærdiget signetet til den velbyrdige mand fra Brødsgård, har altså kendt det mærkelige slægtsnavn "Snubbe", og hr. Lave selv har nok ikke kunnet læse! I skødet sælger Lave Snubbe af Brødsgård til ridderen hr. Tellef Reventlow "en gårds eje" på Skovbøl mark i Læborg sogn, en "markeskov" kaldet "Snebbes lund" m.m. Endnu et kvart århundrede senere i et tingsvidne af Brusk herreds ting af finder vi Lave Snubbe nævnt. Ganske vist er det originale tingsvidne ikke bevaret og i afskriften af dokumentet står der "Lauge Mus (!) af Brødtzgård", men forklaringen herpå er sikkert den, et afskriveren ikke har kunnet læse det ret ukendte slægtsnavn og en har fundet på et anvende det mere

2 Brødsgård og Jordrupgård side : 2 kendte "Mus" i stedet således tænker i hvert fald den lærde udgiver af Denmarks middelalderlige breve, dr. William Christensen, at det er gået til. I dokumenter af og (Repert. og Eline Gøyes jordebog s. 276 og 387) nævnes Lave Snubbes søn, Knud Snubbe til Brødsgård, og hans datter, Karine Lavesdatter. Begge aktstykker handler om godsoverdragelser og synes at tyde på, at familien var ved at komme i vanskeligheder af økonomisk art; endvidere nævnes Knud Snubbe i en fortegnelse over "riddersmænds mænd" fra det sydlige Jylland i 1511, men derefter tier alle kilder om den adelige slægt Snubbe til Brødsgård. Vi ved ikke, om slægten er uddød, eller om den er sunket ned i bondestanden. Den næste oplysning om Brødsgård, som det har været muligt at finde hidrører fra året Den dette år får lensmanden i Ribehus len ordre fra kongen til at besigtige noget gods, som lensmanden på Koldinghus, hr. Laurits Skram, på hans søsters vegne ønsker at mageskifte med kronen. Søsteren, jomfru Anne Skram, havde arvet dette gods, hvoriblandt var i Harte sogn 1 gård kaldet Brødsgård og 1 gård kaldet Lynggård (Kanc. brevbøger). Mageskiftet kom i orden, og ved skøde af (Kronens Skøder) overdroges så de to nævnte gårde med en del andet gods til kronen, som lagde godset under Koldinghus len, og der træffer vi da Brødsgård i de følgende to hundredår. Af "Jyske registre" bd. II fol. 436 (RA) erfarer vi, at Brødsgård i 1579 beboede: af "Marine Thamskone" (d.vs. Maren, Thamses'kone) og gav følgende landgilde: 2 ørtug (dvs. 20 skæpper) rug, 1 fjerdingkar smør, l svin og "gæsteri". Der er altså sket det, at gårdens rettigheder på et eller andet tidspunkt i tiden formentlig nærmere det første end det sidste årstal er gået tabt, således et den fra at være en adelig hovedgård er blevet til en fæstegård, hvis beboere måtte yde landgilde til de adelige ejere akkurat lige som andre fæstegårdes beboere. Det kunne have været af en vis interesse et have hørt nærmere herom, men desværre kilderne tier fuldstændigt. Fra begyndelsen af 1600-tallet og så frem til den dag i dag kan vi følge de skiftende beboere i Brødsgård og opstille en nogenlunde komplet række of beboere. I første halvdel af 1600-tallet er kilderne især Koldinghus lensregnskaber, Jordebøger og ekstraskattemandtal, siden kommer så matriklerne af 1664 og 1688, samt regnskaber fra 2.det jyske rytterregiment og fra 1719 regnskaber fra Koldinghus Rytterdistrikt; gården blev nemlig udlagt til underhold for den stående rytterhær, som i enevældens første år blev opbygget på grundlag af en stor del af det hidtidige krongods. Adskilligt tyder på, at det i 1600-tallet indtil svenskekrigen 1658 har været den samme familie, som har beboet gården, men da vi først efter svenskernes ødelæggelse af gården træffer den familie der, hvis historie her særlig skal undersøges, skal der kun medgives ganske kortfattede oplysninger om denne ældre familie på Brødsgård. Gårdens beboere var: Lave Hansen, nævnt i skattemandtal og jordebøger 1610 ff., sidst i skattemandtal til Søren Madsen, sandsynligvis gift med Lave Hansens enke, nævnes i skattemandtal og senere, sidst i lensjordebogen fra Peder Lavesen, sandsynligvis søn af Lave Hansen, overtog gården omkr og nævnes endnu i mandtallet over bådsmandsskatten i Imidlertid er det ikke sikkert, at navnene i skattemandtallene altid er førte ajour også i vore dage kan det vel hænde, at gårdenes beboere kommer til et figurere i skattelister og lign. nogle år, efter at de er borte. Og sikkert er det, et der i Koldinghus lensjordebøger fra 1654 og 1661 (de mellemliggende mangler) står et nyt navn ved Brødsgård, nemlig Bertel Jespersen. Endvidere forekommer der et helt tredje navn på beboeren af gården i denne tid; i en jordebog over Koldinghus len dateret står Mogens Hansen Buch for gården, og i matriklen af 1664 finder vi ligeledes "Mogens Hansen". Det er ikke klart, hvad dette betyder, måske er der slet ikke tele om beboere, men kun om folk, der brugte Jorden eller noget af jorden til den øde Brødsgård, for i lensjordebogen (inds. job. ca. 1660, RA) står der om

3 Brødsgård og Jordrupgård side : 3 Brødsgård: "Af de svenske afbrændt og ingen sæd og i Jordebogen af (også inds. job. ca. l660, RA) bemærkes det kort og klart: "Afbrændt, øde, ubesat". Men Brødsgårds saga var ikke ude med svenskernes hærgninger, gården blev genopbygget, og da vi fra denne tid af træffer den slægt på gården, hvis historie her særlig skal fremdrages, vil mere udførlige oplysninger være påkrævede. Slægten Brødsgård i "Brødsgård. Den ældste mand af slægten Brødsgård, som det er lykkedes at nå tilbage til, er Niels Gydesen eller Gjødesen, der fra omkr sandsynligvis nogle år tidligere var fæster af gården Brødsgård under det 2. jyske rytterregiments gods. Desværre er rytterregimentets ældste regnskaber ikke intakte, så det bliver vist meget usikkert, om det nogensinde skulle blive muligt at få opklaret, hvor han er kommet fra. Ved skiftet efter hans svigersøn, se nedenfor, optræder en Peder Gydesen "af Påbye" som lavværge for Niels Gydesens datter, Maren Nielsdatter, og denne oplysning kan muligvis være et fingerpeg om, i hvilken retning man skal søge efter Niels Gydesens afstamning. Der er ikke gået ret lang tid, efter at Niels Gydesen er kommet til Brødsgård, før gården var kommet ganske godt på fode efter branden, for ifølge skattemandtal 1686 (regnskaber for 2. jyske rytterreg.) havde han følgende besætning på gården: 2 bæster, 1 fole, 2 køer, 2 ungnød, 6 får, 2 svin og 1 bistade (!). Ganske vist er denne besætning ikke særlig imponerende efter nutidsforhold, men den kan naturligvis kun bedømmes efter samtidens forhold, og gør man det, må det siges, at Brødsgård havde en besætning i 1686 af en størrelse omtrent som en jævnt stor bondegård havde på den tid. Hovedvægten blev jo dengang lagt på kornavlen; i 1664 (matriklen) nævnes det, at den normale udsæd til gården var: 3 td. rug, 1 td. byg, 1 td. boghvede, og at der kunne avles 14 læs hø (forholdsvis meget). Disse oplysninger om Brødsgårds tilstand i slutningen af 1600-tallet kan passende sammenlignes med de oplysninger, der i "Krigs- og portionsjordebogen" dateret gives om gården. Der var da 37 fag hus til bygning (temmelig lidt efter gårdene størrelse) og en besætning som følger: 4 bæster, 3 køer, 4 ungnød, 12 får, samt udsæd: 4 td. rug, 1 td. byg, 2 td. havre og 2 td. boghvede. Der kunne avles 5 læs godt og 7 læs "dårligt" hø. Gårdens tilstand betegnes i 1718 som "mådelig", hvilken betegnelse den havde fælles med en meget lang række af andre gårde under ryttergodset på samme tid det var meget sløje tider for dansk landbrug i begyndelsen af tallet. Allerede i skattemandtallet fra 1686 nævnes det "1 barn", som ikke må have været helt lille, siden det skulle opføres på skattelisten, og i senere skattemandtal finder vi flere gange nævnt, at Niels Gydesen havde flere børn, således f. eks. i skattemandtal til tjenestekarleskatten 1710: "..har ingen folk uden sine egne børn, som får ingen løn" men desværre anføres børnenes navne ikke. Omkring overlod Niels Gydesen gården til nedennævnte svigersøn, men han levede endnu mange år på gården; først den begravedes på kirkegården i Harte "Niels Gydesen af Brødsgård". Præsten anfører ikke, hvor gammel han var, men han må have været en meget gammel mand, de han jo som nævnt allerede omkr havde fået gården i fæste. Peder Christensen blev gift med Niels Gydesens datter, Maren Nie1sdatter og overtog Brødsgård omkr. år I ryttergodsregnskaberne er der ikke fundet nogen indfæstning for ham, trods omhyggelig eftersøgning; årsagen hertil er formodentlig. at enkelte indfæstningslister er gået tabt, så de ikke nu findes i regnskaberne, for selv om der var tale om en familieoverdragelse, har den nye fæster næppe kunnet undgå at betale disse indfæstningspenge, som androg 5-10 rdl. pr. gård. I jordebogen fra opføres Peder Christensen som fæster af Brødsgård for første gang, og siden kan vi så følge ham i regnskaberne og i kirkebogen og i andre kilder. Han blev begravet år 13 uger og 3 dage gammel og skulle altså være født i august Så vidt det kan ses, er han

4 Brødsgård og Jordrupgård side : 4 ikke fedt i Harte sogn, men da det formentlig er hans brødre, Iverel 1 Christensen i Almind og Mikkel Christensen i Steenvad Mølle, har han måske været fra Almind sogn. Peder Christensen og Maren i Brødsgård havde i hvert fald to børn, der døde, mens de var små, nemlig Thomas og Mette, man desuden havde de seks børn, der blev voksne; det ses bl.a. af skiftet efter Peder Christensen på Brødsgård, som holdtes (Koldinghus rytterdistrikts skifteprot , fol LA). Det oplyses i skiftet, at der var fire børn hjemme på gården: Christen Pedersen 32 år (kirkebogen viser, at han blev døbt i Harte kirke), Niels Pedersen 26 år, Karen Pedersdatter 22 år og Anne Pedersdatter 16 år, To døtre var gifte, nemlig Margarethe 30 år gift med Anders Andersen i Vester Gjesten og Maren 23 år gift med Lars Hansen i Harte. De to gifte døtre havde tidligere fået deres arvepart udbetalt i form af medgift, hvorfor deres mænd mødte ved skiftet og afstod fra alle krav på arv. I øvrigt viser skiftet i 1751, at Brødsgård var i god drift og velforsynet med besætning, redskaber og indbo osv. Gårdens hartkorn var uforandret som i matriklen af "-1. Efter at 110 rdl. Var fradraget, fordi taksationsmændene kom til det resultat, at så meget ville det koste at få gårdens bygninger m.m. i anordningsmæssig tilstand, blev der dog en pæn sum til deling mellem enken og børnene. Hver af de to sønner fik 52 rdl. 11 skilling og hver af døtrene, der var hjemme, fik en "søsterpart" 26 rdl. 5½ skilling. Poder Christensens børn og efterslægt skal ikke ved denne lejlighed følges nærmere, det er særlig en af hans sønner, der interesserer os. Den ældste, Christen Pedersen, blev nemlig i 1755 gift med enken Mette Hansdatter i Jordrup og derved bosat på Jordrupgård som den første mand af slægten Brødsgård på denne gård, og hans efterslægt skal siden følges op til nutiden i denne undersøgelse. Brødsgård forblev i slægtens eje. Den næstældste søn, Niels Pedersen fik gården efter faderen og moderen, han blev gift med Mette Pedersdatter og havde i hvert fald tre børn Karen f. ca. 1767, Peder f. ca og Niels f. ca (Folketæll og 1801). Peder Nielsen fik gården og havde den i en del år; hane hustru hed Ane Nielsdatter (Folketæll. 1834), og deres søn, Jens Pedersen Brødsgård fortsatte slægten i den gamle gård. Hans enke giftede sig; med Jeppe Jensen, som i 1858 flyttede Brødsgård fra den gamle plads og byggede den op fra ny overdroges gården til en søn af Jens Pedersen Brødsgård, og efter denne fik sønnen Jens Peter Brødsgård gården i Han var født i 1871 og gift med Elmine Jørgensen f Muligvis er det den samme slægt som bor på gården den dag i dag. 2 Men ved denne lejlighed er der i øvrigt ikke undersøgt enkeltheder af Brødsgårds historie. Som et kuriosum kan det anføres, at en gammel "byvise" fra Harte sogn: Harte er en god by Påby ligger lidt i ly osv. siger "I Brødsgård har de penge at tælle"! Jordrupgård. Jordrup by synes i 1500-tallet og sikkert også langt længere tilbage i tiden et have bestået af 3 selvejergårde og 7 fæstegårde tilhørende enten domkapitlet i Ribe eller forskellige adelige husbonder samt en annekspræstegård. "Selvejet" var allerede ved slutningen af middelalderen stærkt reduceret, idet selvejernes skatter og andre forpligtelser over for kronen efterhånden var blevet så store byrder, at de meget vel kunne sammenlignes med de ufri bønders landgilde, og værre blev det i løbet af 1600-tallet. I løbet af 1500-tallet sikrede kronen sig foruden de tre "selvejere" eller "kronens skattebønder" i Jordrup også de andre gårde i byen; det skete gennem mageskifter, som omtales i "Kronens Skøder" (se og ). Herefter samledes hele Jordrup by under Koldinghus lens administration, 1 Navnet er svært at læse pga. overstregning i originalt manuskript. 2 I 2001 er gården beliggende Brødsgårdsvej 52 med Kim Pedersen som ejer.

5 Brødsgård og Jordrupgård side : 5 der synes et have været dygtig, energisk og effektiv. Selvejernes afgifter var der ikke noget et gøre ved, de måtte fortsætte uforandret, men fæstebøndernes landgilde blev reguleret efter tidens behov, af hver gård skulle der gives lige meget nemlig 5 mark penge, 7 skæpper rug, 5 skæpper byg, 9 skæpper havre, 1 otting og 21 "marker" smør, 1 brændsvin (magert svin). ½ "fødenød" (ko at stalde), 1 lam. Skoven til byen havde tidligere været højst uregelmæssigt fordelt mellem gårdene, nu fik hver hård ret til 2 svins olden i skoven. Indtil et stykke ind i sidste halvdel af 1600-tallet fortsatte denne ordning af landsbyen, men efterhånden forandredes dette billede af byen sig, fordi det blev almindeligt at dele en helgård mellem to familier, Ja undertiden endog mellem tre eller fire familier. Sammenlignes skattemandtallene med jordebøgerne omkr tallets midte får man det indtryk, at denne udvikling var i gang også før 1650-årene; der er betydeligt flere navne opført i skattemandtallene end i jordebøgerne, hvilket må forklares således, et man stadig kun lod én mand figurere i jordebogen, selv om gården vitterligt var delt mellem to familier. Men fra tiden for matriklen af 1688 og senere kan vi klart følge udviklingen gennem ryttergodsregnskaberne. Imidlertid viste det sig snart, at det kunne knibe for en familie at få sit udkomme af en ½ (for slet ikke at tale om ¼) gård. Rent regnskabsmæssigt viste det sig på den made, at den pågældende gårdspart blev "øde", dvs. ingen ville fæste den, hvorefter den enten lå fuldstændig uudnyttet hen eller også blev lejet for en reduceret landgilde til én eller flere af de andre gårdfæstere i byen. I begyndelsen var disse sammenlægninger tydeligt nok ganske foreløbige, og de skiftede ret meget fra år til år, men efterhånden blev nogle af dem vedvarende. I de første år af 1700-tallet er det, som om byen ligesom falder "i lave" igen, af de oprindelige 10 gårde (foruden annekspræstegården) var der blevet 15 gårde af noget varierende størrelse og derved blev det. Jordrupgård er opstået som et resultat af de her nævnte sammenlægninger i slutningen af og i begyndelsen af 1700-tallet. Og hermed gik det således til: Ifølge matriklen af 1664 beboedes en af de gamle helgårde af Hans Pedersen: i 1688 (matriklen) var denne gård delt mellem Jep Knudsen og Peder Hansen, men denne sidstnævnte som måske har været en søn af Hans Pedersen var desuden kommet i besiddelse af en part, vist ¼, af en af de gamle selvejergårde. I matriklen får den halve gårds part, som Peder Hansen havde i fæste, nr. 6 og hartkorn med skovskyldshartkorn "-"-"-1, medens den tillagte gårdspart får nr. 18 og hartkorn " og skovskyldehartkorn ligeledes "-"-"-1. Omkring 1710 afløstes Peder Hansen af Jens Pedersen, der vel har været hans søn. Han fæstede yderligere en gårdspart jord, nemlig halvparten af den halvgård, som i 1688 tilhørte Jep Knudsen, det skete ved "sessionen" (bilag til Ryttergodsregnskabet). En tid var han således fæster af ¾ af den oprindelige helgård foruden gårdspart matrikel 1688 nr. 18, men den sidst fæstede ¼ gårdspart opgav han siden til fordel for ½ gårdspart, de øde gård matrikel 1688 nr. 8 med hartkorn 2-"-"-1. Omkring 1720 var gården samlet, vist den største i byen, bestående af de tre matrikelnumre fra 1688 nr. 6, nr. 8 og nr. 18. Og sådan forblev det i den følgende tid, ja, gennem udskiftning og andre omskiftelser kan man egentlig sige, at denne gård har eksisteret lige op til vore dage. Navnet Jordrupgård er først blevet anvendt i nyere tid. Efter Jens Pedersens død overtages gården i 1753 af sønnen Peder Jensen (Koldinghus rytterdistr. rgsk. RA). Der var da 40 fag bygning til gården (i "temmelig god stand"), ifølge jordebogen af 1718 var der 47 fag bygning, så gården må altså være ombygget i den mellemliggende tid. Peder Jensen var gift med Mette Hansdatter; hendes afstamning kendes ikke, da hun ikke er blevet gift i Jordrup; måske er det hendes broder Lars Hansen, der optræder som forlover for hende i 1755 (se neden for).

6 Brødsgård og Jordrupgård side : 6 Men Peder Jensen var knap nok fæster et Jordrupgård i to år, inden han døde. Han begravedes på Jordrup kirkegård kun 36 år gammel. Efter tidens skik giftede enken sig hurtigt igen, allerede trolovedes hun med "ungkarl Christen Pedersen af Brøsgård", og dermed kom så Brødsgårdslægten til Jordrupgård og har jo så været der siden lige til dagen i dag. Slægten Brødsgård i Jordrupgård. Christen Pedersen Brødsgård, den første mand af slægten i gården, var, som foran anført, søn af Peder Christensen og Maren Nielsdatter i Brødsgård, og han blev døbt i Harte kirke Som 36-årig ungkarl blev han i 1755 gift med den 29-årige enke i Jordrup, Mette Hansdatter, hun kaldes i kirkebogen ved trolovelsen den i tidens stil "dydige og gudelskende kone Mette Hansdatter i Jordrup". Forlovere var Anders Andersen, velsagtens brudgommens svoger i Vester Gjesten (se foran) og Lars Hansen, der nok har været brudens broder. Vielsesdatoen er ikke indført i kirkebogen. Christen Pedersens fæstebrev er ikke bevaret, da der findes visse "huller" i rækken af fæsteprotokoller fra Koldinghus rytterdistrikt, men i regnskaberne for distriktet (RA) findes en oplysning om det nye fæste i anledning af, at der blev betalt 7 rdl. (hvilket var ret meget) i indfæstning. Det oplyses, at gården egentlig består af tre sammenlagte matrikelnumre, og det tilføjes: "Her specificerede trende steders hartkorn har i lang tid været samlet til det sted, Christen Pedersen begærer i fæste". Bygningerne bestod af 40 fag i nogenledes stand", og besætningen var 4 bæster, 4 køer, 2 ungnød og 10 får. I 1767 bortsolgtes Koldinghus rytterdistrikts gods i Jordrup, og så vidt det kan skønnes, har det ikke voldt Christen Pedersen nogen vanskeligheder et rejse den kapital, som var nødvendig, for at han kunne købe sin iboende gård; det blev ikke nødvendigt at tinglyse lån i gården for at få købesumgen udbetalt 3. Skødet på gården er dateret og er indført dels i herreds skøde- og pantebogen (bd. 1 fol. 66, LA) og dels i Rentekammerets skødeprotokol nr; 18 fol, 20 RA). I næsten 25 år boede Christen Pedersen Brødsgård derefter på Jordrupgård som selvejer; den skødede han gården til nedennævnte søn mod 1098 rdl. i købesum og aftægt for sig selv og sin hustru (skødet tgl , sk. og pb. 4,209, LA). Hans hustru, Mette Hansdatter, døde , 79 år gammel, medens Christen Brødsgård endnu et halvt år og døde , 86 år gammel, hvilket var en høj alder i de tider. Da de var aftægtsfolk, blev der intet skifte at holde efter dem. De havde fire børn, som blev voksne (Kirkebogen, samt folketæll. 1787): Peder Christensen Brødsgård, døbt om ham berettes der nedenfor nærmere. Hans Christensen Brødsgård, døbt Hans videre skæbne er ikke fulgt i denne undersøgelse. Anna Christensdatter Brødsgård, døbt Hun siges i skødet af 1791 at være "skrøbelig", hvorfor 200 rdl. ekstra blev hensat i gården til hendes underhold. Kirstine Marie Christensdatter Brødegård, døbt Peder Christensen Brødsgård, db. Jordrup , søn af ovennævnte, død på Jordrupgård (af "vattersot i brystet") Han fik som ovenfor anført skøde på sin fædrenegård , men allerede otte år før den tid var han blevet ejer af jordegods i byen, idet han (som anført i sk. og pb. 3 fol 98) for 1000 rdl. købte "Jordrup kirke med jord og hus et usædvanligt skridt af en 27-årig ugift bondesøn på den tid; vi aner allerede på det tidspunkt en mand med et usædvanligt initiativ og en bemærkelsesværdig fremdrift! Men inden vi går videre med beretningen om Peder Christensen Brødsgård vil en nærmere redegørelse for Jordrup kirke og "kirkebolet" med beboere være på sin plads; 3 Tilføjet med håndskrift: Han skulde betale 444 Rd. 26 ß beregnet efter Hartkornet, men med Renter til 10/ blev det til 462 Rd. 4 ß

7 Brødsgård og Jordrupgård side : 7 Efter at Jordrup kirke og kirkejord blev solgt fra ryttergodset (Rentek. skødeprot. 18 fol 102) førte dette gods en tid en noget omskiftelig tilværelse og skiftede ejere flere gange ejere. Det ses ikke klart af skødet fra 1767, om der allerede på det tidspunkt var blevet bygget et hus på kirkejorden i så fald var det da beboet af skovrider Lesberg men ellers er der ikke gået land tid derefter før der på denne Jord er blevet opført en "bolig", som efter tidens forhold har været ret anselig. I kirkebolet træffer vi ved folketællingen boende "til leje" en 83-årig præsteenke Maren Johansdatter Post, enke efter sognepræst til Horne-Asdal i Vendsyssel Michael von Haven, en "sjælden dygtig" præst, som var død i Hos sig havde hun foruden en tjenestepige en ugift 40-årig datter, Eleonora Hedevig von Haven, om hvem folketællingen melder "fra forstanden". Det har ikke været muligt at finde en forklaring på, at disse personer er kommet til at bo tilleje i Peder Brødsgårds "kirkebo1", muligvis har det været ganske tilfældigt. Kort tid efter flyttede en ny familie ind i kirkebolet. Det var "sr." Mads Baunsgård og hans hustru Marie Dorthea Clausdatter Wiuf fra Kolding. Mads Baunsgård var født omkring 1752, men hans afstamning har det ikke været muligt at finde; han synes ikke at have direkte tilknytning til Baunsgård i Hover sogn eller til Baunsgård i Give sogn boede parret hos Marie Dortheas forældre på Låsbygaden i Kolding, det var købmand og værthusholder Claus Ankersen Wiuf, 54 år gammel, og hustru Cathrine Hansdatter, 40 år. Om Mads Baunsgårds erhverv hedder det i folketællingen "lever af sine midler". Nu flyttede dette par altså til kirkebolet i Jordrup, som de må have fået i fæste eller i leje af Peder Brødsgård, som åbenbart har været knyttet til dem med venskabsforbindelse, for ved begge de to børns dåb, som er indført i Jordrup kirkebog, var Peder Brødsgård fadder, bl.a. sammen med provstinden fra Lejrskov. Af tituleringen i kirkebogen "sr." og "madam" kan vi forstå, et Mads Baunsgård og hans hustru regnede sig for et være uden for bondestanden, eller snarere hævet over den, selv om deres økonomiske forhold vist egentlig ikke berettigede til nogensomhelst fornemhed døde "sr. Mads Baunsgård boende i kirkebolet i Jordrup, og han blev begravet ved hvilken lejlighed præsten prædikede over Jeremias kap. 49 vers 11, åbenbart for at trøste enken og de efterladte tre faderløse børn. Præstens bekymring for enken og de faderløse viste sig at være ubegrundet; der blev sørget for dem på en helt uventet måde; viedes i Jordrup kirke "hæderlig og velagtet ungkarl Peder Christensen Brødsgård og dydige og gudelskende enke Marie Dorthe, salig Baunsgårds. Da Peder Brødsgård nu kort efter overtog sin faders gård Jordrupgård (se ovenfor) rykkede der hermed for første gang en husmoder udenfor bondestanden ind på gården, og det har utvivlsomt haft sin betydning for slægtens sociale position. I de følgende år er det tydeligt et mærke, at slægten Brødsgård i Jordrup bliver stadig mere anset; både dygtighed og velstand havde til huse i slægtsgården, og flid og påpasselighed ikke at forglemme. Måske giver man det bedste indtryk af denne generation af slægten Brødsgård ved at lade Peder Brødsgård selv tale. Han indleder et ejendommeligt testamente, som han underskrev den (tgl ) således: "I betragtning af vor høje alder og dermed forbundne svaghed samt for at vide vor ved fælles flid velbeholdne gård í et af vores børns hænde så og for at bestemme, hvad enhver af vore øvrige børn kunne bekomme af gårdene besætning, ind- og udboe, haver vi i kraft af forordningen af besluttet og bestemt og herved accorderet følgende disposition" Og herefter følger så bestemmelsen, at den ældste søn, Mads Baunsgård Brødsgård, skal have gården og betale et for hver enkelt nærmere specificeret pengebeløb og nogle ejendele til sine søskende. Helbroderen Christen Pedersen Brødsgård skal have 176 rdl., 2 stude m.m. Halvbroderen Jens Madsen Baunsgård af Kolding 64 rdl.; de to helsøstre Mette Cathr. gift med over- og underretsprokurator Kralund i Kolding, og Anne Marie gift med gmd. Søren Theilsen i Store Andst, får ligeledes deres parter bestemt. Tre ugifte søstre, Karen, Maren og Christiane skulle hver have 128 rdl., 1 god ko, sengeklæder m.m., 2 sølvspiseskeer osv., og desuden skulle han holde deres bryllupper på gården.

8 Brødsgård og Jordrupgård side : 8 Men fjorten dage efter at Peder Brødsgård "med ført pen" hende underskrevet dette dokument sammen med sin hustru, var han død. Hen døde af "vattersot i brystet". 71 år gammel. Hans hustru overlevede ham i mange år; hun døde "af alderdom" på Jordrupgård , 88 år gammel. Et bevis på den tillid og agtelse, som Peder Brødsgård nød, er den, at han var blevet udnævnt til sognefoged; datoen for udnævnelsen har det ikke vævet muligt at finde. I øvrigt kan følgende meddeles om hane børn også stedbørnene på grundlag af kirkebøgerne m.m.: Mads Baunsgårds og Marie Dortheas børn var: Søren Madsen Baunsgård, født i Kolding 1786, vist død som lille. Claus Madsen Baunsgård, døbt i Jordrup, fremstill. i kirken, , var hjemme i 1801 (folketæ1l.) Jens Madsen Baunsgård, hjdb. og fremstill. i Jordrup kirke , boede 1826 i Kolding (jrf. ovenn. testamente), Peder Brødsgårde og hustrus børn var: Mads Baunsgård Brødsgård, fremstill. i Jordrup kirke Fadder var bl.a. "madame Wiuf af Kolding" (mormoderen). Se nedenfor. Mette Cathrine Brødsgård, fremst. i kirken : Hun var en tid husjomfru hos overretsprokurator Otto Frederik Kralund i Kolding (db i Bække, død i Kolding ), og blev efter at dennes første ægteskab ved kgl. bevilling var hævet gift med ham. Hun døde i Kolding Christen Pedersen Brødsgård, fremst. i kirken Blev gmd. i Jordrup, en søn var Niels Christensen Brødsgård, der fik gården efter ham. Marie eller rettere Anne Marie Brødsgård. fremst. i kirken Hendes senere skæbne er ubekendt. Desuden fødte Marie Dorthea i 1804 trillinger. Herom bemærkes i kirkebogen: fødte Peder Brødsgårds hustru, men for tidligt, 3 børn, 1 søn og 2 døtre. 1 daficer var dødfødt, medens 1 datter og 1 søn døde 1 timestid efter fødselen og blev alle tro begravet i én kiste den Mads Baunsgård Brødsgård fremst. i Jordrup kirke , søn af ovennævnte. fik skøde på sin fædrenegård (tgl , se iøvrigt ovenn. testamente) blev han i Jordrup kirke viet til Maren Sørensdatter, der også var fra Jordrup, hjdb. og fremst. i kirken , datter af gmd. Søren Madsen, som var blevet gift med Anne Marie Lauritsdatter. Mads Baunsgård Brødsgård byggede videre på den solide velstand i Jordrupgård, som hans forældre havde udviklet. Allerede før han fik gården overdraget, havde han af faderen købt et par skovparceller, og siden fortsatte han med at købe mere jord til gården. Nærmere oplysninger om de tilkøbte parceller får vi af en panteobligation til hans børn, udstedt (findes på slægtsgården). Ved skøde af (findes også på gården), tgl , blev han også ejer af svigerforældrenes gård i Jordrup. I den såkaldte "sogneprotokol" et forarbejde til matriklen af 1844 som findes i matrikelarkivet i København, beskrives Jordrupgårds tilliggender således: Gårdsplads med have og toft østlig i byen og sønden for gaden, en have med husplads norden for gården ved gaden, en toft vesten for gården ved kirken, en toftlod østen for byen, en hovedlod sydøst for byen, en englod nordvest for byen, en englod østligst i skoven og to skovlodder midt i skoven, samt en under matr. nr. 43 anført skovlod. I alt var der tale om godt 166 td. land der ansattes til hartkorn Gården fik i matriklen nr. 1 af Jordrup. Skoven blev i skrivelse fra rentekammeret erklæret for fredskov; en parcel på godt 41 td. land skov blev udskilt vistnok i 1862.

9 Brødsgård og Jordrupgård side : 9 Mads Brødsgårds dygtighed og fremdrift var uomtvistelig. Et par tal vil måske vise det mere end mange ord. Hans hustru døde allerede , kun 35 år gammel, og ved skiftet efter hende vurderedes boet til ikke mindre and rdl., da Mads Brødsgård selv døde efterlod han til sine fire sønner værdier for rdl. Det kan ikke undre, at der blev lagt mærke til den dygtige landmand i Jordrup. Efter faderen arvede han stillingen som sognefoged, senere udnævntes han til dannebrogsmand, og da amtmanden efter kgl. res. til rentekammeret fik til opgave at udpege to nye landvæsenscommissærer i Ribe amt, valgte han som den ene Mads Brødsgård i Jordrup. En følge af denne sidste udnævnelse (Rentek. resolutionsprot. og rentekammerets bestallingsprot,) var det, at han ved kongelig resolution af udnævntes til kammerråd. Hermed placeredes han i 7. rangklasse nr. 2 og havde ret til at blive tiltalt: "Ædle og velbyrdige herre". På grundlag af oplysninger fra kirkebøger og folketællinger m.m, og på grundlag af meddelelser fra familien kan følgende oplyses om Mads Brødsgårds fire børn: Peder Madsen Brødsgård, f Død ugift ca Havde en tid "Thomsens Hotel" i Kolding, som da hed "Brødsgårds Hotel". Kom siden til København. Boede 1880 (fot.) i et hus i Vonsild ( Partikulier ). Søren Madsen Brødsgård, f, , ejede Jordrup Nedergård og var gift med Mette Kirstine Nielsen, f. i Starup ca De havde to døtre: Maren Marie f. ca. 1862, blev gift med Jørgen Olsen fra Uhre, og Ane Dorthea f Claus Madsen Brødsgård, f, , se nedenfor, Johannes Madsen Brødsgârd, f , ejede Seestgård, gift med Kirstine. Børn: Marie, Olaf, Claudia. Claus Madsen Brødsgård, f på Jordrupgård, søn af forannævnte, overtog gården efter sin fader. Blev amtsrådsmedlem, landvæsenskommissær, ridder af dannebrog og Justitsråd. Død på Fredriksberg (Martensens Alle 5) Gift med Thora Riis, f. i Kbhvn. ca (faderen postkører i Altona), bgr. på Vestre Kirkegård Deres børn: Anna Marie B. f , død 1887 i barselsseng. Gift med dyrlæge Rasm. Lauritz Christian Mortensen, f i Tårup v. Kerteminde, død i Fredericia Børn: Thora, Helga. Martin Christian B. f , død ugift som forpagter på Elkjærholm, Nebel sogn. Carl B. f , gift m. Wilhelmine Southeimer, Geneve. Peder Daniel B. f , gift m. Emilie Rasmussen, Rudkøbing, lærerinde på Lysholtgård. Harald Valdemar B. f , gift med Elna Kali, Frederikshavn. Emil B. f , se nedenfor. Johannes B. f , død som lille af difteritis. Helene Christine B. f , død som 26-årig af brystsyge. Clara Amalie B. f , gift i Frederiksberg kirke m. Christen Clausen af Hjarup. Emil Brødsgård, f , søn af ovennævnte. Overtog gården i Død Gift m. Viggersa Vissing, f , datter af Poul Vissing og hustru Marie i Sønderskovgård, Vonsild. Holger Brødsgård, f , søn af ovennævnte. Overtog gården Gift med Ellen Marie Christoffersen, f

Afskrevet efter originaler af afdøde Ejnar Bjerre, Thyregod. Afskrift udstedt ved Hans Kr. Østergård Jensen, Lindet.

Afskrevet efter originaler af afdøde Ejnar Bjerre, Thyregod. Afskrift udstedt ved Hans Kr. Østergård Jensen, Lindet. 2 Om Østergård i Sejrup Afskrevet efter originaler af afdøde Ejnar Bjerre, Thyregod. Afskrift udstedt ved Hans Kr. Østergård Jensen, Lindet. Matr. Nr. 6 Seirup. Østergård Man hører første gang om fæsteren

Læs mere

Løvelbro Kro. Nedenstående optegnelser er lavet af. KNUD V. SØRENSEN Havrevænget 17 Bøstrup 8870 Langå 86 96 4149-40 58 41 40

Løvelbro Kro. Nedenstående optegnelser er lavet af. KNUD V. SØRENSEN Havrevænget 17 Bøstrup 8870 Langå 86 96 4149-40 58 41 40 Løvelbro Kro. Nedenstående optegnelser er lavet af KNUD V. SØRENSEN Havrevænget 17 Bøstrup 8870 Langå 86 96 4149-40 58 41 40 Løvelbro er en gammel stedsbetegnelse for overgangen af Skals å, i tidernes

Læs mere

Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro.

Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro. Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro. Damgade 14. Boel Nr.44 (Gl. 21 ). Nr. 27 På præstekort hus 41 Viet den 22. okt. 1831 Johan Henrik Schmidt * 28. aug 1797, søn

Læs mere

Jerslev 11-60. Klæstrup 61-110. Svennum 111-128. Klæstrup 129-130

Jerslev 11-60. Klæstrup 61-110. Svennum 111-128. Klæstrup 129-130 Ejerlav. Side. Jerslev 11-60 Klæstrup 61-110 Svennum 111-128 Klæstrup 129-130 Ejerlav Svennum Folio nr. 111 Løbenr. 84 "Bundgaard" Matr. nr. 1. Lars Mikkelsen, skøde fra Mikkel Christensens enke Karen

Læs mere

Jensine Cathrine Christensen, - Levnedbeskrivelse

Jensine Cathrine Christensen, - Levnedbeskrivelse Jensine Cathrine Christensen, - Levnedbeskrivelse Jensine Cathrine Hansen (født Christensen) bliver født i Ommel ved Marstal på Ærø den 9. januar 1843. Hendes forældre er Matros Jens Christensen af Ommel

Læs mere

2 Overskrift Tekst spalte

2 Overskrift Tekst spalte 2 Overskrift Tekst spalte Når kirkebøgerne mangler Når kirkebøgerne mangler Hvis man er interesseret i at spore bestemte personers familieforhold, kan man komme ud for, at kirkebøgerne ikke går langt

Læs mere

Folketælling 1787 for Handbjerg Sogn. Vinderup Kommune, Hjerm Herred, Ringkøbing Amt.

Folketælling 1787 for Handbjerg Sogn. Vinderup Kommune, Hjerm Herred, Ringkøbing Amt. Folketælling 1787 for Handbjerg Sogn Vinderup Kommune, Hjerm Herred, Ringkøbing Amt. Indtastet under KIP-projektet af Ejnar Buhrkal, Vindelevgard 79,. 7830 Vinderup, efter kopi af folketællingen i Vinderup

Læs mere

Hellesøvej 43. Hellesøhus. Nr. 071. Nuværende stuehus bygget 1888,om/tilbygning 1977. På præstekort 109

Hellesøvej 43. Hellesøhus. Nr. 071. Nuværende stuehus bygget 1888,om/tilbygning 1977. På præstekort 109 Hellesøvej 43. Hellesøhus. Nr. 071. Nuværende stuehus bygget 1888,om/tilbygning 1977. På præstekort 109 Ny ejer af Hellesøhus 1859 Peter Jessen Kolmos Vi underskrivende, jeg halvbolsmand Peter Jessen Kolmos,

Læs mere

Kærvej Nr.15. Errindlev. Matr.Nr.8a. (E-F)

Kærvej Nr.15. Errindlev. Matr.Nr.8a. (E-F) Kærvej Nr.15. Errindlev. Matr.Nr.8a. (E-F) (E-FA) Mads Olsen født 1730.. 1765 Tirsdagen den 19 Marts Trol: Land -Soldat Mads Olsen og Hans Fynbos Enke Kirsten Mikkelsdatter, begge af Sjælstofte. Sponsores:

Læs mere

Et virksomt liv for fiskefamilie på Venø Notater fra efterladenskabssamling

Et virksomt liv for fiskefamilie på Venø Notater fra efterladenskabssamling Et virksomt liv for fiskefamilie på Venø Notater fra efterladenskabssamling Brian Olesen stiller sine forældres efterladenskabssamling til rådighed for optegnelse af Ester og Marinus Olesen, for det virksomme

Læs mere

Billund er en del af Engelsholms strøgods, der endda lå så langt fra Engelsholm, at bønderne blev fritaget for hoveriarbejdet.

Billund er en del af Engelsholms strøgods, der endda lå så langt fra Engelsholm, at bønderne blev fritaget for hoveriarbejdet. En farverig dame i Billunds historie. I flere beskrivelser af Billunds historie står der, at Knud Brahes svigermoder Anna Gjordsdatter vist har boet i Billund omkring år 1600. (John Møller, Historiske

Læs mere

Lutmann og Alexander Danmark

Lutmann og Alexander Danmark 25. august 2014 Lutmann og Alexander Danmark Vores nyeste barnebarn har mange spændende forfædre, og her vil jeg skrive om et par af dem, som fik det usædvanlige og flotte navn Danmark. Familiesammenhæng

Læs mere

Oversigt over indhold af fotokopisamlingen. Materiale i Højelse Sognearkiv der vedrører Højelse Sognearkivs dækningsområde:

Oversigt over indhold af fotokopisamlingen. Materiale i Højelse Sognearkiv der vedrører Højelse Sognearkivs dækningsområde: Oversigt over indhold af fotokopisamlingen. Materiale i Højelse Sognearkiv der vedrører Højelse Sognearkivs dækningsområde: Kasse 1: Materiale År Arkiv Vedrører Ekstra skattemandtal 1627 kasse 1? Duebrødre

Læs mere

Matr.nr. 11g Middal Årestrupvej 77

Matr.nr. 11g Middal Årestrupvej 77 Ejendom 16. Middalshus Aarestrupvej 124 Ejer: 1885 Skøde til Maren Nielsen Siig fra Hans Pedersen ejendom 21 til ny ejendom 16. 1888 Jens Nielsen, hendes brorsøn. 1901 F.B. Edvard Siig. 1901 Køber parcel

Læs mere

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor

Læs mere

Frederiksminde Egelundvej Nr.9. Errindlev Matr. 5a.

Frederiksminde Egelundvej Nr.9. Errindlev Matr. 5a. Frederiksminde Egelundvej Nr.9. Errindlev Matr. 5a. (E-C) (E-CA) 1768 Onsdag 27 Juni Trol: Ungkarl, Christen Hansen Due født ca. 1745. Cop: XX Pigen, Anna Hansdatter? heraf Byen. Født ca. 1746. Sponsorer:

Læs mere

St. Sjørup om ejendomme, folk og historie. Adresse, matr.nr. mv.:

St. Sjørup om ejendomme, folk og historie. Adresse, matr.nr. mv.: St. Sjørup om ejendomme, folk og historie. Adresse, matr.nr. mv.: Søstien 4, St Sjørup, 8950 Ørsted Egevang Fritliggende enfamilieshus (parcelhus) Matrikelnr.: 9a Ejerlav: ST. SJØRUP BY, ESTRUPLUND samt

Læs mere

Folketælling 1840 for Sahl Sogn. Vinderup Kommune, Ginding Herred, Ringkøbing Amt.

Folketælling 1840 for Sahl Sogn. Vinderup Kommune, Ginding Herred, Ringkøbing Amt. Folketælling 1840 for Sahl Sogn Vinderup Kommune, Ginding Herred, Ringkøbing Amt. Indtastet under KIP-projektet Hand P. Christensen, Østparken 10, Ejsing pr. 7830 Vinderup, efter mikrofilm af folketællingen

Læs mere

FT 1834: (både Peter Wilhelm Hagen og hans far)

FT 1834: (både Peter Wilhelm Hagen og hans far) FT 1834: (både Peter Wilhelm Hagen og hans far) Aalborg, Hindsted, Astrup, Willestrup, Hovedgaard, 1, FT-1834, C3929 Peter Engelberth Keltinghauche Wegener 30 Gift Forvalter ved Godset Johanne Ottelia

Læs mere

Christina Pedersen 2010-01 side - 1

Christina Pedersen 2010-01 side - 1 Christina Pedersen 2010-01 side - 1 Navn og anenummer: 162 1728/1730 Født Christian Sigfred Henricksen Lindberg Jeg ved ikke hvor han er født henne 20-7-1750 Han bliver gift 1. gang med Sara Marie Olsdatter

Læs mere

Viede i Skads sogns Kirkebog 1714 1799 (1800 1812 findes ikke)

Viede i Skads sogns Kirkebog 1714 1799 (1800 1812 findes ikke) Viede i Skads sogns Kirkebog 1714 1799 (1800 1812 findes ikke) Efter afdøde lokalhistoriker Henry Rinddal Lauridsens håndskrevne notater. Henry Rinddal Lauridsen var murer af Profession, og renskrev over

Læs mere

Side 1 af 44 1740 130 Døbt Peder Smed i Grejs - Kirsten 1740 130 Døbt Anders Nielsen i Lindved - Mette 1740 130 Begravet Christen Christensen i Grejs gammel 1740 130 Døbt Peder Olufsen i Sindbjerglund

Læs mere

Matr. nr 9 d Aalsbo by, Rørup

Matr. nr 9 d Aalsbo by, Rørup Matr. nr 9 d Aalsbo by, Rørup Skøde 5/10 1918 + Niels Egelykke Rasch Anina Johanne Rasch f. 9/2 1880 f. 8/3 1893 d. 3/5 1957 d. 10/5 1981 Skøde 21/6 1962 + Anina Johanne Rasch f. 8/3 1893 d. 10/5 1981

Læs mere

Folketælling 1860 Sted Nr. Navn Alder Stand Født Stilling

Folketælling 1860 Sted Nr. Navn Alder Stand Født Stilling Folketælling 1860 Sted Nr. Navn Alder Stand Født Stilling Præste- 1 Mandrup Peder Tuxen 42 gift København Sognepræst gård 2 L.A.A. Tuxen 33 København hans kone 1 3 A.P. Tuxen 11 ugift Tandslet barn 4 A.V.

Læs mere

Skøde 1942 til Christian Carl Christiansen. Købers Bopæl: Ulse Olstrup Pr. Rønnede. Stemplet d. 11/2 1942 med i alt 153 Kr.

Skøde 1942 til Christian Carl Christiansen. Købers Bopæl: Ulse Olstrup Pr. Rønnede. Stemplet d. 11/2 1942 med i alt 153 Kr. Matr.nr. 2b m.fl. Frenderup By Dalby Sogn Købers Bopæl: Ulse Olstrup Pr. Rønnede Stemplet d. 11/2 1942 med i alt 153 og 60 Øre Anmelder: Poul Opstrup Landsretssagfører Haslev Undertegnede Se kopi af originalt

Læs mere

Min oldefar Christen Hansen Meyer Født 02.05.1835 - død 28.10.1914 og min oldemor Olga Juliane Augustine født Klamke Født 11.10.1840 - død 07.12.

Min oldefar Christen Hansen Meyer Født 02.05.1835 - død 28.10.1914 og min oldemor Olga Juliane Augustine født Klamke Født 11.10.1840 - død 07.12. Min oldefar Christen Hansen Meyer Født 02.05.1835 - død 28.10.1914 og min oldemor Olga Juliane Augustine født Klamke Født 11.10.1840 - død 07.12.1920 Dette billede er taget i forbindelse med deres guldbryllup

Læs mere

154-30. Brudager 1818 154-23 54-2 1821, 122-11 149-16

154-30. Brudager 1818 154-23 54-2 1821, 122-11 149-16 JÆVN FØRSELSREGISTER GUDME KIRKEBOG 1813 18 P 1 271 1 Peter Bernhard kaspersen,, Søn af Gartner Kaspersen og Anne Nielsdatter paa Broholm, 29. november 1820, 8-6 154-30 2 Peder Rasmussen, Ulbølle, Søn

Læs mere

Folketælling 1840 Over Tandslet

Folketælling 1840 Over Tandslet Folketælling 1840 Over Tandslet Præste- 1 Mathias Gundemann Bering 44 gift Præst bolig 2 Ingeborg Cathrine Margrethe Petersen 37 gift hans kone Nr.1 3 Christine Birgitte Bering f. Sabro 64 enke hans moder,

Læs mere

Se kopi af originalt dokument. Arveudlægsskøde

Se kopi af originalt dokument. Arveudlægsskøde Se kopi af originalt dokument Arveudlægsskøde Undertegnede 1. Ungkarl Hans Christian Jørgensen, Frenderup 2. Enke Karen Christiansen f. Jørgensen, Haslev 3. Ungkarl Anders Jørgensen, Frenderup 4. Sara

Læs mere

Om arvefæste og landboreformer

Om arvefæste og landboreformer 25. marts 2013 Om arvefæste og landboreformer - lidt landbohistorie i Solrøds 5 landsbyer Af Bent Hartvig Petersen Aktualiseret af en aflevering til Solrød Kommunes Lokalarkiv af en større samling dokumenter

Læs mere

Slægten fra Grønninglund i Eskelund i Brørup sogn

Slægten fra Grønninglund i Eskelund i Brørup sogn 3. generation (Børnebørn) 4. Hans Pedersen Smed (Peder Hansen 3, Hans 1 ) blev født den 20 Okt. 1765 i Brørup og døde i 1831 i Brørup i en alder af 66 år. Hans Pedersens faddere ved dåben: Anne Andersdatter

Læs mere

File: C:\Documents and Settings\ebbe\Lokale indstillinger\temporary Internet. Overskriften til hver folketælling vedrører den person, der er søgt.

File: C:\Documents and Settings\ebbe\Lokale indstillinger\temporary Internet. Overskriften til hver folketælling vedrører den person, der er søgt. Overskriften til hver folketælling vedrører den person, der er søgt. CHRISTEN JOHANSEN Husstand: Svendborg, Vindinge, Skellerup, 1834, 17, Skjellerup Bye, En gaard Kildenavn : Hans Hintzesen Alder : 37

Læs mere

I NDTASTNING AF S KOLEPRO TO K O L L E R.

I NDTASTNING AF S KOLEPRO TO K O L L E R. I NDTASTNING AF S KOLEPRO TO K O L L E R. Version 1.01 17 Feb 2015 For at indtaste kirkebøger hos Danish Family Search skal du have en bruger ID og et kodeord. Hvis du allerede har dette, så gå til kapitel

Læs mere

NB! Der er IKKE læst korrektur

NB! Der er IKKE læst korrektur NB! Der er IKKE læst korrektur Rød skrift betyder tvivl om tydningen Røde X er betyder at teksten ikke kunne læses Stavemåden er ensrettet og til dels moderne Død:18.apr 1841 Beg:25.apr 1841 15 år Far:

Læs mere

Ord fra - Kirkebøger og folketællinger. 2 Overskrift. Tekst spalte

Ord fra - Kirkebøger og folketællinger. 2 Overskrift. Tekst spalte Ord fra - Kirkebøger og folketællinger 2 Overskrift Tekst spalte Om ord i kirkebøger og folketællinger Mange af de ord, man møder i kirkebøger og folketællinger kan være svære at læse af forskellige grunde.

Læs mere

Borgerlige vielser 1906-1910. Side 124. 2. november 1906 viedes: Tømrer Axel Nielsen, Mosbjerg og Axeline Kathrine Andersen, Mosbjerg

Borgerlige vielser 1906-1910. Side 124. 2. november 1906 viedes: Tømrer Axel Nielsen, Mosbjerg og Axeline Kathrine Andersen, Mosbjerg Borgerlige vielser 1906-1910 Side 124 2. november 1906 viedes: Tømrer Axel Nielsen, Mosbjerg Axeline Kathrine Andersen, Mosbjerg 21. december 1906 viedes: Ungkarl Magnus Christian Olsen, Lendum Ugift Hedevig

Læs mere

MOSTER ANNA 4-5-1893: Leif den 23-04-2013 Anna 1930 Anna 1959 Harald 1959

MOSTER ANNA 4-5-1893: Leif den 23-04-2013 Anna 1930 Anna 1959 Harald 1959 MOSTER ANNA 4-5-1893: Leif den 23-04-2013 Anna 1930 Anna 1959 Harald 1959 Hej igen Uffe! I fortsættelse af behagelig telefonsamtale med dig d.d., samt din ordre til mig ( Så kære Leif: du må ta' kontakt

Læs mere

Godsernes betydning for fæstebønderne Ulrich Alster Klug, 2011, dannebrog@dk-yeoman.dk, www.dannebrog.biz

Godsernes betydning for fæstebønderne Ulrich Alster Klug, 2011, dannebrog@dk-yeoman.dk, www.dannebrog.biz Godsernes betydning for fæstebønderne Side 1 af 5 Godsernes betydning for fæstebønderne Ulrich Alster Klug, 2011, dannebrog@dk-yeoman.dk, www.dannebrog.biz Indledning En jorddrot er en godsejer, hovedgårdsejer

Læs mere

Kjøbecontract. Vilkaar:

Kjøbecontract. Vilkaar: Kjøbekontrakt dateret 11. januar 1866 - 'Oversættelse' Skjøde dateret 23. november 1866 - 'Oversættelse' Se kopi af original købekontrakt dateret 11. januar 1866 Se kopi af originalt skøde dateret 23.

Læs mere

A N E T A V L E F O R S V E N D A A G E T H E S T R U P

A N E T A V L E F O R S V E N D A A G E T H E S T R U P 1. SVEND AAGE THESTRUP, født 30 Okt 1915 i Faksevej 1, Karise by og s., Præstø a., døbt 19 dec 1915 i Karise kirke, Præstø a., stilling maskinsmed, Karise, død 25 Jan 1984 i Køgevej 44, Karise by og s.,

Læs mere

Skøde på Hjarnø og Glud Kirker 1788

Skøde på Hjarnø og Glud Kirker 1788 Skøde på Hjarnø og Glud Kirker 1788 Jacob Hanson til Ruugaard og Lyngsbechgaard, hands Kongelige Mayestæts Captain af Infanteriet kiender og hermed for alle vitterliggiøre at have solgt og afhændet, ligesom

Læs mere

Siden sidst Onsdag den 16. januar Fredag den 18 januar Tirsdag den 23 april Lørdag den 1-juni

Siden sidst Onsdag den 16. januar Fredag den 18 januar Tirsdag den 23 april Lørdag den 1-juni 2013-2 Siden sidst Onsdag den 16. januar var der foredrag på Ferritslev Friskole. Sognepræst ved Brahetrolleborg, Øster Hæsinge og Krarup Kirker, Ole Buhl Hansen, fortalte om,hvordan vi ved hjælp af humoren

Læs mere

Rasmus Bertelsen, Åstrup, I-13, 13-07-1736 ~ Maren Rasmusdatter (evt. Karen), lavværge Hans Madsen Ravn, Diernæs

Rasmus Bertelsen, Åstrup, I-13, 13-07-1736 ~ Maren Rasmusdatter (evt. Karen), lavværge Hans Madsen Ravn, Diernæs 1 Nakkebølle skifteprotokol I, 1733-1784 Peder Rasmussen, ungkarl, Vester Åby, I-1, 15-09-1733 helbror Mads Rasmussen helsøster Maren Rasmusdatter ~ Anders Rasmussen helsøster Anne Rasmusdatter halvbror

Læs mere

Ejendom 14. Ejer: Aunsbjerg Fæster: Hans Jensen

Ejendom 14. Ejer: Aunsbjerg Fæster: Hans Jensen Ejendom 14 Ejer: Aunsbjerg Fæster: Hans Jensen 1799 Hans Jensen 1802 Thomas Christensen ~ F.D. 1804 Christen Sørensen 1816 Søren Mikkelsen ~ F.D. 1823 Christen Sørensen 1831 F.S. Søren Christensen 1843

Læs mere

Johannes Kirkegaard, Visby Spillemand og komponist af Olaf Nørgaard, Skivevej 9, 7500 Holstebro

Johannes Kirkegaard, Visby Spillemand og komponist af Olaf Nørgaard, Skivevej 9, 7500 Holstebro Johannes Kirkegaard, Visby Spillemand og komponist af Olaf Nørgaard, Skivevej 9, 7500 Holstebro Sydthy Egnshistoriske Arkiv fik i efteråret tilsendt et lille hæfte med tekst og melodi: Er du bange for

Læs mere

Jerslev 11-60. Klæstrup 61-110. Svennum 111-128. Klæstrup 129-130

Jerslev 11-60. Klæstrup 61-110. Svennum 111-128. Klæstrup 129-130 Ejerlav. Side. Jerslev 11-60 Klæstrup 61-110 Svennum 111-128 Klæstrup 129-130 Ejerlav Klæstrup Folio nr. 61 Løbe nr. 34 Matr. nr. 34 a 1. Lars Christian Johansen, skøde fra Christen Andersen på huset matr.

Læs mere

Ændringer og udvikling i 1600- og 1700-tallet v. museumsleder Anne M. Provst Skinnerup, Give-Egnens Museum

Ændringer og udvikling i 1600- og 1700-tallet v. museumsleder Anne M. Provst Skinnerup, Give-Egnens Museum Adelen på Give-egnen Ændringer og udvikling i 1600- og 1700-tallet v. museumsleder Anne M. Provst Skinnerup, Give-Egnens Museum I de kommende år vil jeg beskæftige mig med et forskningsprojekt om adelen

Læs mere

Frederikke, kæreste med forbryderen Jens Henrik Boye og mor til hans barn, Johanne Marie Jensen Boie.

Frederikke, kæreste med forbryderen Jens Henrik Boye og mor til hans barn, Johanne Marie Jensen Boie. Frederikke, kæreste med forbryderen Jens Henrik Boye og mor til hans barn, Johanne Marie Jensen Boie. Frederikke Christiane Christensdatter. født 28-2 1823 i Odense. Skt. Knud Kirkebog 1822-27, opslag

Læs mere

Dorthe Bejerholm ( d. 19-05-1786-29-04-1870 )

Dorthe Bejerholm ( d. 19-05-1786-29-04-1870 ) Dorthe Bejerholm ( d. 19-05-1786-29-04-1870 ) En kort levnedsskildring af Birgit Larsen, Hedehusene 2005 birgit.jes@get2net.dk Dorthe Bejerholm 12 (3/5). På side 137 i slægtsbogen er Dorthe nævnt som datter

Læs mere

Fejrer diamantbryllup på tirsdag: Daglig gåtur holder parret i form

Fejrer diamantbryllup på tirsdag: Daglig gåtur holder parret i form 1983 Fejrer diamantbryllup på tirsdag: Daglig gåtur holder parret i form Hans og Anna Pedersen VEJEN: Selv om det sner, stormer eller regner kan man hver dag træffe ægteparret Anna og Hans Pedersen, Præstevænget

Læs mere

Seest Vindmølle 1877-1922

Seest Vindmølle 1877-1922 Seest Vindmølle 1877-1922 Resultatet af arkivstudier 2015 Per Thornberg, Duedal, Tandholtvej 5, Seest Forord Da jeg gennem flere år har været opmærksom på, at der ikke findes nedskrevne oplysninger om

Læs mere

Gravsten Thyregod Kirkegård 31-60

Gravsten Thyregod Kirkegård 31-60 Gravsten Thyregod Kirkegård 31-60 Mette Marie Frederiksen var gift med Frederik Krusborg. Hun døde ung og som Frederik første kone på Kollemortenvej 57. Gerthart Sørensen Hans broder har skrevet følgende

Læs mere

Forfædre til: Side 1 af 8 Brian Wolter

Forfædre til: Side 1 af 8 Brian Wolter Forfædre til: Side 1 af 8 1st Generationer 1. blev født den Sep. 1 1973 i Gentofte. Andre begivenheder i s liv Beskæftigelse I T Far: 2. Dan Wolter blev født den Jan. 12 1950 i Frederiksberg. Mor 3. Annette

Læs mere

Mine erfaringer med søgning i lægdsruller. Sommer 2007

Mine erfaringer med søgning i lægdsruller. Sommer 2007 Mine erfaringer med søgning i lægdsruller Sommer 2007 Hvorfor søge i lægdsruller?: A. I 2 sogne på Sjælland (Glumsø og Køng) var kirkebøgerne fra før 1814 brændt, sammen med præstegårdene, således at jeg

Læs mere

Afregningsbog. Slutter 1864-31-01

Afregningsbog. Slutter 1864-31-01 Bodil Kristensen 2011 001 side 1 Navn og anenummer: Peter Petersen nr. 8 1839-17-02 fødsel Fødsel, opslag 16 i 1854- palmesøndag Konfirmation 205 i 1861-06-01 Militærtjeneste 3. dragonregiment, underofficer

Læs mere

Første Generation. Anden Generation

Første Generation. Anden Generation Første Generation 1. Niels Christian Jensen, * 01.07.1811 i Ingstrup, døbt 01.09.1811. Forældre Jens NIelsen Jægerum og Johanne Christensdatter,Ved vielsen står en stiftsøn af Niels Christensen, Jaegerum

Læs mere

Nygade Nygade 3 3ft 1975. 1981 Monti Birkelund udstykket fra 3a Sejergård (Ejler Nielsen) Thomas Juhl Wentzelsen (2009) Nygade 5 3fs 1931

Nygade Nygade 3 3ft 1975. 1981 Monti Birkelund udstykket fra 3a Sejergård (Ejler Nielsen) Thomas Juhl Wentzelsen (2009) Nygade 5 3fs 1931 Nygade Nygade 3 3ft 1975 1981 Monti Birkelund udstykket fra 3a Sejergård (Ejler Nielsen) Thomas Juhl Wentzelsen (2009) Nygade 5 3fs 1931 1931 S. Theisen, tømrermester 1958 Peter Knudsen, fhv. husmand Johanne

Læs mere

Forord. Vi skriver i dag 2012, der er således gået over 30 år siden udgivelsen. Det gøres nemmest ved at sende mig en e- mail til:

Forord. Vi skriver i dag 2012, der er således gået over 30 år siden udgivelsen. Det gøres nemmest ved at sende mig en e- mail til: Forord Denne slægtsbog Min Slægt fik Rasmus Anton Rasmussen udgivet i 1981. Det har været et virkeligt stort stykke arbejde, ikke kun at skrive bogen, men også at gennemgå alle de gamle kirkebøger, så

Læs mere

Ryegård. Broen over til holmen, hvor Ryegaard hovedbygning har ligget til den blev revet ned i 1974.

Ryegård. Broen over til holmen, hvor Ryegaard hovedbygning har ligget til den blev revet ned i 1974. Ryegård Broen over til holmen, hvor Ryegaard hovedbygning har ligget til den blev revet ned i 1974. Ryegaard ligger i smukke omgivelser vest for Rye landsby og gårdens jorde strækker sig mod vest til og

Læs mere

Slægten fra Gyldenholm

Slægten fra Gyldenholm Slægten fra Gyldenholm 1. generation Gyldenholms stuehus Gyldenholms gårdsplads 1. Jens Madsen; 1,2 I Asnæs by lå vest for den gamle kirkegård en gård, som beboedes af Niels Jensen og hans hustru Else

Læs mere

Vejledning i kildeindtastning

Vejledning i kildeindtastning Vejledning i kildeindtastning Af Hans Martin Laustsen og Hans Jørgen Marker Baggrund I 1992 blev Vejledning i Kildeindtastning udsendt som DDANyt nr. 65. Denne vejledning var såvel en generel vejledning

Læs mere

Et sølvskrivetøjs forbindelse til Mads Staby på Gudum Kloster

Et sølvskrivetøjs forbindelse til Mads Staby på Gudum Kloster Et sølvskrivetøjs forbindelse til Mads Staby på Gudum Kloster Af Esben Graugaard og Rigmor Lillelund I Holstebro Museums årsskrift 1988 forsøgte vi forgæves at knytte det i 1987 erhvervede Weller-sølvskrivetøj

Læs mere

Uddrag af min slægts historie 2014

Uddrag af min slægts historie 2014 Kaj Egon Hansen: Uddrag af min slægts historie 2014 Mine forældre: Jutta Aksel Udskrift fra min hjemmeside: http://www.kajegon.dk/ Rev. 6. januar 2014 Aner til Kaj Egon HANSEN Indholdsfortegnelse. Aner....

Læs mere

Horsbøl. Hodde sogn døbte 1777 til 1814

Horsbøl. Hodde sogn døbte 1777 til 1814 1777 d. 24 aug. havde Hans Thomsen og Maren Christensdatter af Hissel en søn til dåben navnlig Hans. Båren af mandens ældste datter Kirsten Hansdatter. Faddere vare Las Christensen, Jesper Nielsen, Peder

Læs mere

Aneliste for Mogens Fischer

Aneliste for Mogens Fischer Aneliste for Mogens Fischer 1 Mogens Fischer, født 14.2.1938, Øster Stillinge, Stillinge sogn, Sorø amt. Her er jeg i Øster Stillinge fotograferet sammen med min lillebror: Erling, som nogle måneder senere

Læs mere

Gudme Kirkebog Fødte Drenge- og Pigebørn 1833-1863

Gudme Kirkebog Fødte Drenge- og Pigebørn 1833-1863 FØDTE DRENGEBØRN SIDE 1 5. 1863, 25. maj. Henrik Pedersen, Døbt i Kirken 18. oktober. Gaardmand Andreas Pedersen og Hustru Ane Sophie Hansen i Galdbjerg, 33. Faddere: Karen Rasmussen, tjener Chr. Andersen

Læs mere

Udsnit af min slægtsbog, med Martin Ahlers mormor og morfar

Udsnit af min slægtsbog, med Martin Ahlers mormor og morfar Udsnit af min slægtsbog, med Martin Ahlers mormor og morfar JACOB JENSEN, født 18. nov. 1792 i Nørre Urup ved Grindsted, Ribe amt, død 14. nov. 1864 i Odderup, Aadum, begravet 22. nov. 1864. Jacob er ejer

Læs mere

Bygninger, huse, gårde og deres beboere i Oksbøl sogn Oksbøl 2

Bygninger, huse, gårde og deres beboere i Oksbøl sogn Oksbøl 2 Bygninger, huse, gårde og deres beboere i Oksbøl sogn Oksbøl 2 Oksbøl Søndergade Oksbøl Østergade Oksbølvej Povlsvej Præstegårdsvej Svarretoft Tvedgårdvej Tvendalvej Denne bog er blevet til ud fra de indsamlede

Læs mere

Viborg Landstings dombog C. Landsting den 8. maj 1619, side 138a ff. Las Nielsen i Bindesbøl contra Mads Nielsen [Skade] i Nærild.

Viborg Landstings dombog C. Landsting den 8. maj 1619, side 138a ff. Las Nielsen i Bindesbøl contra Mads Nielsen [Skade] i Nærild. 162 skøde videre medførte. Derfor udi rette lagde hendes skriftlig forsæt formeldende, at der angives at Peder Munk skal have ladet hende med Rigens æskning forfølge for en sum penge, hvilke er ham afbetalt,

Læs mere

15. oktober 1898 fik hun en lillesøster Agnes Emilie. Familien var inden da flyttet til nr. 13 i samme gade. 5

15. oktober 1898 fik hun en lillesøster Agnes Emilie. Familien var inden da flyttet til nr. 13 i samme gade. 5 ELLEN KRISTINE JENSEN. Født: 12/5 1897. Fødested: Budolfi sogn, Hornum herred, Ålborg amt. Død: 26/2 1986 i Slagelse. Begravet på Slagelse Kirkegård. Forældre: Charles Georg Jensen (1876 -?) 1 og Ane Helene

Læs mere

Slægtsforskning. Slægt- og Lokalhistorisk forening Djursland Serptember 2013

Slægtsforskning. Slægt- og Lokalhistorisk forening Djursland Serptember 2013 Slægtsforskning Slægt- og Lokalhistorisk forening Djursland Serptember 2013 Slægtsforskning Tirsdag d. 10. sep.: kursus Tirsdag d. 17. sep.: kursus Torsdag d. 19. sep. klubmøde 13-16 Tirsdag d. 24. sep.:

Læs mere

Folketælling Lourup 1

Folketælling Lourup 1 Folketælling Lourup 1787 Familie: alder: husstand: ægtestand erhverv: 1. Niels Nielsen 50 husbond 2. ægteskab landbrug, gårdbeboer An Madsdatter 40 madmoder 1. -------- Niels Nielsen 20 børn af 1. ugift

Læs mere

Bilag til foredrag med Erik Kann: skøde- og panteprotokoller. Slægtshistorisk forening for Aalborgegnen 2/11-2009

Bilag til foredrag med Erik Kann: skøde- og panteprotokoller. Slægtshistorisk forening for Aalborgegnen 2/11-2009 Foredrag Erik Kann Listen er først og fremmest som en omtrentlig angivelse af de emner, der kan blive tale om. Utallige kombinationsmuligheder, udvidelser og indskrænkninger kan tænkes relevante i den

Læs mere

Register til Gislingegaard Gods' fæsteprotokol

Register til Gislingegaard Gods' fæsteprotokol Side 1 af 6 Register til Gislingegaard Gods' fæsteprotokol Sidetallet refererer til billednumrene på den DVD der findes på lokalarkiverne i Jyderup, Svinninge og Tuse Næs. De lige numre svarer til folienummeret

Læs mere

Aner tilbage til Gorm den Gamle, Konge i Danmark Af Leif Christensen, nr. 2, den 11. juli 2010.

Aner tilbage til Gorm den Gamle, Konge i Danmark Af Leif Christensen, nr. 2, den 11. juli 2010. Aner tilbage til Gorm den Gamle, Konge i Danmark Af Leif Christensen, nr. 2, den 11. juli 2010. H vor mange gange har jeg ikke fået spørgsmålet fra familie, venner og interesserede, om vores slægt kan

Læs mere

Kvostedgårdens Historie

Kvostedgårdens Historie Kvostedgårdens Historie Tillæg: Om at bygge et hus Kvostedgårdens historie Kvostedgården som den ser ud på Hjerl Hede er næsten 200 år gammel. Den har navn efter den lille by Kvosted mellem Skive og Viborg,

Læs mere

Billund Foderstof- og gødningsforening.

Billund Foderstof- og gødningsforening. Billund Foderstof- og gødningsforening. Den første foderstofforening. I slutningen af 1800-tallet blev der oprettet en brugsforening i Billund. Vi mangler forhandlingsprotokollen for de første år i foreningens

Læs mere

Holger Drachmanns poesibogsvers skrevet til den 16-årige Margrethe Ankersen på Fanø 22. juni 1892 Af Per Hofman Hansen

Holger Drachmanns poesibogsvers skrevet til den 16-årige Margrethe Ankersen på Fanø 22. juni 1892 Af Per Hofman Hansen Holger Drachmann på Fanø Holger Drachmanns poesibogsvers skrevet til den 16-årige Margrethe Ankersen på Fanø 22. juni 1892 Af Per Hofman Hansen Af alle de smukke Ting (aandrige eller ikke-aandrige), man

Læs mere

Hans Peter Larsen (21. oktober 1873 17. juni 1957) REF 13063 i Boerne.exe

Hans Peter Larsen (21. oktober 1873 17. juni 1957) REF 13063 i Boerne.exe Hans Peter Larsen (21. oktober 1873 17. juni 1957) REF 13063 i Boerne.exe (skrevet af hans sønnedatter Inge Bredsig Larsen, 2012-12-19) 1873-10-21 Hans Peter Larsen (HPL) bliver født på Helnæs, en ø/halvø

Læs mere

Et bidrag til Grindsted Vestersogns gård- og beboerhistorie. Bind 1. Sønder Urup. Nørre Urup. Dyvelsrække. Jens Madsen 1993.

Et bidrag til Grindsted Vestersogns gård- og beboerhistorie. Bind 1. Sønder Urup. Nørre Urup. Dyvelsrække. Jens Madsen 1993. Et bidrag til Grindsted Vestersogns gård- og beboerhistorie Bind 1. Sønder Urup. Nørre Urup. Dyvelsrække. Jens Madsen 1993. 1 Register 1 9 Nørre Urup...19 1 Sønder Urup...4 9b Nørre Urup...20 10 Nørre

Læs mere

Nogle Oplysninger om Aagaard Gods. VED KOMMUNELÆRER P. RØNN CHRISTENSEN, CHARLOTTENLUND.

Nogle Oplysninger om Aagaard Gods. VED KOMMUNELÆRER P. RØNN CHRISTENSEN, CHARLOTTENLUND. Nogle Oplysninger om Aagaard Gods. VED KOMMUNELÆRER P. RØNN CHRISTENSEN, CHARLOTTENLUND. Forf. takker Den grevelige Hjelmstjerne-Rosencroneske Stiftelse for økonomisk Støtte til en Række Studier vedrørende

Læs mere

Ejendom 22 Gallehøj Åhusevej 10

Ejendom 22 Gallehøj Åhusevej 10 Ejendom 22 Gallehøj Åhusevej 10 1880 Niels Veller Hansen. 1895 Sælger parcel 2c til Jens Chr. Jensen til ejendom 3. 1913 F.S. Ole Hansen. 1919 Køber parcel 2c og 3k fra købmand I.C. Nielsen fra ejendom

Læs mere

Den ærlige møller. Laues Nielsens forældre. Af Dorte Frandsen

Den ærlige møller. Laues Nielsens forældre. Af Dorte Frandsen Den ærlige møller Af Dorte Frandsen Vi kender vel alle legenden om den hellige Martin af Tours, som gemte sig i gåsestien, da han ikke ville være biskop. Gæssene forrådte hans gemmested med deres skræppen.

Læs mere

landskab, ja endog i klart vejr ses Fyn i horisonten bag en bid af Storebælt.

landskab, ja endog i klart vejr ses Fyn i horisonten bag en bid af Storebælt. Løve Mølles historie Den første mølle, der helt klart kan erkendes i byen, blev bygget i 1860. Nogle kilder vil vide, at der i endnu ældre tider skal have ligget en stubmølle i Løve, men det sikre bevis

Læs mere

Mosbækvej 29 (matr. 4ø) gennem tiderne. Af Poul Rosenbeck

Mosbækvej 29 (matr. 4ø) gennem tiderne. Af Poul Rosenbeck Mosbækvej 29 (matr. 4ø) gennem tiderne. Af Poul Rosenbeck Ejendommen har gennem flere generationer været ejet af samme slægt og var engang den største gård i Skivum, men er senere blevet udstykket. Den

Læs mere

Commissionssagen mod 36 ejendomsbønder i Vissenbjerg

Commissionssagen mod 36 ejendomsbønder i Vissenbjerg Commissionssagen mod 36 ejendomsbønder i Vissenbjerg Denne sag er beskrevet af Karl Rasmussen i Aarbog for Odense og Assens Amter 1914 s.128-73. Sagen foreliggger i 4 foliobind på i alt henved 8000 sider,

Læs mere

Generation IX Ane nr. 764/765. Indholdsfortegnelse

Generation IX Ane nr. 764/765. Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Side Kort overblik 2 Tidsbillede 3 Peder Jensen Skouf og Maren Lauridsdatter 4 Oversigt over kildemateriale 8 Kildemateriale 10 Jens Laursen Skou & -datter Lasse Pedersen Kamp & Mette

Læs mere

Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1897. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført

Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1897. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1897. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført for 16.000 kr. Nuværende bygninger opført i 1929 for

Læs mere

HORNS herred: LENDUM sogn: Brødeled, Diget, Fælget (Fællet), Kobbersbro, Lille Bonden, Løth, Råsig, Våne.

HORNS herred: LENDUM sogn: Brødeled, Diget, Fælget (Fællet), Kobbersbro, Lille Bonden, Løth, Råsig, Våne. MIN SLÆGT FRA VENDSYSSEL Jens Vagner Jensens hjemmeside Denne side giver en oversigt over min slægt. Alle mine fundne aner er fra Vendsyssel især Hjørring amt. Bag oversigten ligger et stort indsamlet

Læs mere

Gravsten over Giertrud Kathrine Fibiger i Blovstrød kirke

Gravsten over Giertrud Kathrine Fibiger i Blovstrød kirke Gravsten over Giertrud Kathrine Fibiger i Blovstrød kirke v/ kirkeværge Jørgen Jessen. Tirsdag den 27. januar 1767 var der barnedåb i Blovstrød kirke. Præsteparret Niels Hansen Møller og Karen Nielsdatter

Læs mere

Lokalarkiver Billund

Lokalarkiver Billund Et bidrag til Grindsted Vestersogns gård- og beboerhistorie Bind 1. Sønder Urup. Nørre Urup. Dyvelsrække. Jens Madsen 1993. 1 1 1 Sønder Urup...4 10 Nørre Urup...22 10b 10c 5b Nørre Urup...23 11 Nørre

Læs mere

VÆRTSPARRET PÅ GÆSTGIVERGAARDEN. Bevillingssagen til gæstgivergården (Sognerådsmøde)

VÆRTSPARRET PÅ GÆSTGIVERGAARDEN. Bevillingssagen til gæstgivergården (Sognerådsmøde) VÆRTSPARRET PÅ GÆSTGIVERGAARDEN 1952 1984 Tekst fra avisudklip, der er blevet kopieret og redigeret til pdf-fil-format. 1952 Bevillingssagen til gæstgivergården (Sognerådsmøde) Den nye ejer af Vejen gæstgivergård,

Læs mere

Hip, hip,hip. Hurra!! Denne folder er en hyldest til vor far. Margrethe, Børge og Morten Tage Eskild Jensen Født den 15. Sept. 1918 I Vester Linderum

Hip, hip,hip. Hurra!! Denne folder er en hyldest til vor far. Margrethe, Børge og Morten Tage Eskild Jensen Født den 15. Sept. 1918 I Vester Linderum Hip, hip,hip Hurra!! Denne folder er en hyldest til vor far.. Margrethe, Børge og Morten Tage Eskild Jensen Født den 15. Sept. 1918 I Vester Linderum Notater: 2 11 For 3 år siden kom far på sygehus med

Læs mere

Bygninger, huse, gårde og deres beboere i Oksbøl sogn Broballe 1

Bygninger, huse, gårde og deres beboere i Oksbøl sogn Broballe 1 Bygninger, huse, gårde og deres beboere i Oksbøl sogn Broballe 1 Bundsøvej Espehøjvej Fjordvej Kokhøjvej Lusigvej Nedermarksvej Skolebakken Skolemarken Denne bog er blevet til ud fra de indsamlede data

Læs mere

Carl og Huldas børn. Carl og Hulda Marboe fik sammen 16 børn i perioden 1880 til 1904.

Carl og Huldas børn. Carl og Hulda Marboe fik sammen 16 børn i perioden 1880 til 1904. Carl og Huldas børn Carl og Hulda Marboe fik sammen 16 børn i perioden 1880 til 1904. På www.gunnarmarboe.dk vises fotografier af de 10 børn. De øvrige børn og deres skæbne er nævnt kort ud fra de oplysninger,

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2013/14. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2013/14. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2013/14 Opgave 1 Henny og Mikael blev gift i 1991. De oprettede samtidig en ægtepagt om, at fremtidig arv og gave skulle være fuldstændigt særeje. I øvrigt skulle der være

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I AUGUST 2011. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I AUGUST 2011. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I AUGUST 2011 Opgave 1 Morten og Hanne blev gift i 1991. De havde ingen børn. Morten drev en mindre ingeniørvirksomhed, og Hanne var sygeplejerske. De oprettede ved ægteskabets

Læs mere

Lokalarkiver Billund

Lokalarkiver Billund Et bidrag til Grindsted Vestersogns gård- og beboerhistorie Bind 3 Modvig. Loft. Jerrig. Eg. Jens Madsen 1995. Stikordsregister på vejnavne, gårdnavne og matrikelnumre 1 1 Eg...18 1 Jerrig...11 1a Loft...7

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET - VINTEREKSAMEN 2005/2006. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET - VINTEREKSAMEN 2005/2006. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET - VINTEREKSAMEN 2005/2006 Opgave 1 Den 66-årige Morten og den 49-årige Helle blev gift i 1996. Morten havde en søn, Stig, fra et tidligere ægteskab, som han ikke så meget til. Ellers havde

Læs mere

1 Lorenz Petersen Elnef M? 1771 32 G Gunstrup 3 husfader kaadner med land 2 Katharina Lorenzen K? 1763 40 G Gunstrup husmoder hans kone begge gift 1g

1 Lorenz Petersen Elnef M? 1771 32 G Gunstrup 3 husfader kaadner med land 2 Katharina Lorenzen K? 1763 40 G Gunstrup husmoder hans kone begge gift 1g Folketælling 13 februar 1803 Ketting sogn renskrevet og påført født årstal og fødelsesdato eller daabsdato af Ditlev Duus Guderup angivet alder er efter folketællingen husnr samtlige personers navn køn

Læs mere