Anedokument dato: Brødsgård og Jordrupgård side : 1

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Anedokument dato: 06.09.2013 Brødsgård og Jordrupgård side : 1"

Transkript

1 Brødsgård og Jordrupgård side : 1 Dette anedokument indeholder en afskrift af et dokument, som jeg har fået i fotokopi fra Slægtsgårdsarkivet, Landbrugsmuseet Gl. Estrup. Afskriften er dannet ved en scanning af det originale dokument, en efterfølgende maskinel OCR konverter til redigerbart dokument og endelig en korrekturlæsning af dette dokument. Det sidste er meget vigtigt, idet OCR konverteringen mistolker dele af dokumentet, specielt understreget tekst. Der er foretaget enkelte rettelser af stavefejl. Redigeret af Ole Thyge Plannthin Slægten Brødsgård og Jordrupgård. Slægten Brødsgård er udgået fra gården "Brødsgård" i Harte sogn, Brusk herred, Vejle amt, og det vil derfor være naturligt at indlede med nogle oplysninger om denne ældgamle gård. Brødsgård i Harte sogn. Stednavneeksperterne er ikke helt enige om tolkningen af forleddet i navnet Brødsgård. De fleste vil vist være tilbøjelige til at mene, at der er tale om det gamle danske ord "brøde" i betydningen "opbrudt jord" (jfr. "brudager"), men hvis dette er tilfældet, bliver det vanskeligt at forklare, hvorfor ejefaldsendelsen -s anvendes, gården skulle Jo så kun have heddet "Brødgård" (dvs. "Brudgård"). Stednavneudvalgets formand gennem mange år, cand. mag. Gunnar Knudsen, mente derfor, at der sandsynligvis var tale om et personbetegnende forled, måske "bryde" (dvs. en slags gårdbestyrer i middelalderen). Sikkert er det imidlertid, at Brødsgård i middelalderen var en lille adelig hovedgård, beboet af en lavadelsslægt Snubbe, hvis historie vi desværre kender meget lidt til. Der kendes fra den danske middelalderhistorie hele tre slægter Snubbe, som var adelige. De to bedst kendte, som for øvrigt egentlig kun var én slægt, idet det var forbundet på spindesiden, er ret godt oplyste. De hørte hjemme på Sjælland, førte i deres våben to vesselhorn og havde i hvert fald for de ældste medlemmers vedkommende en del forbindelse med Hvide-slægten. Derimod er den sydjyske slægt Snubbe meget lidt kendt. Pudsigt nok kan vi se, at den også i samtiden har været temmelig ubekendt, for flere skrivere har svært ved et få navnet stavet i de enkelte dokumenter, hvori det forekommer, var det blot nogenlunde almindeligt kendt, skulle det jo ikke have voldt nogen vanskelighed. De ældste kendte led af væbnerslægten Snubbe i det sydlige Jylland er Knud Snubbe, som omkr testamenterede gods i Bolderslev til Løgumkloster; hans enke, Christiane, og søn "Matheus Kanuti Måske havde sidstnævnte en søn ved navn Niels eller Claus. Der er intet som helst oplyst om, hvor disse personer af slægten Snubbe har haft deres hovedgård, og der er derfor nogen sandsynlighed for, et de også har boet i Brødsgård ligesom de to næste generationer af familien. Med Lave (Nielsen) Snubbe, væbner, er vi derimod på helt sikker grund, idet han i et skøde af skriver sig af Brødzgård", og det er første gang navnet Brødsgård nævnes i bevarede arkivalier ejendommeligt nok staves det her egentlig fuldstændig som den dag i dag, da z i stedet for s var almindeligt dengang. Lave Snubbes signetaftryk er også bevaret på det nævnte dokument; det er ganske viet noget utydeligt, men viser dog utvivlsomt en murtinde i våbnet og har omskriften: "s lage nikolai svob" heller ikke den håndværker, der har forfærdiget signetet til den velbyrdige mand fra Brødsgård, har altså kendt det mærkelige slægtsnavn "Snubbe", og hr. Lave selv har nok ikke kunnet læse! I skødet sælger Lave Snubbe af Brødsgård til ridderen hr. Tellef Reventlow "en gårds eje" på Skovbøl mark i Læborg sogn, en "markeskov" kaldet "Snebbes lund" m.m. Endnu et kvart århundrede senere i et tingsvidne af Brusk herreds ting af finder vi Lave Snubbe nævnt. Ganske vist er det originale tingsvidne ikke bevaret og i afskriften af dokumentet står der "Lauge Mus (!) af Brødtzgård", men forklaringen herpå er sikkert den, et afskriveren ikke har kunnet læse det ret ukendte slægtsnavn og en har fundet på et anvende det mere

2 Brødsgård og Jordrupgård side : 2 kendte "Mus" i stedet således tænker i hvert fald den lærde udgiver af Denmarks middelalderlige breve, dr. William Christensen, at det er gået til. I dokumenter af og (Repert. og Eline Gøyes jordebog s. 276 og 387) nævnes Lave Snubbes søn, Knud Snubbe til Brødsgård, og hans datter, Karine Lavesdatter. Begge aktstykker handler om godsoverdragelser og synes at tyde på, at familien var ved at komme i vanskeligheder af økonomisk art; endvidere nævnes Knud Snubbe i en fortegnelse over "riddersmænds mænd" fra det sydlige Jylland i 1511, men derefter tier alle kilder om den adelige slægt Snubbe til Brødsgård. Vi ved ikke, om slægten er uddød, eller om den er sunket ned i bondestanden. Den næste oplysning om Brødsgård, som det har været muligt at finde hidrører fra året Den dette år får lensmanden i Ribehus len ordre fra kongen til at besigtige noget gods, som lensmanden på Koldinghus, hr. Laurits Skram, på hans søsters vegne ønsker at mageskifte med kronen. Søsteren, jomfru Anne Skram, havde arvet dette gods, hvoriblandt var i Harte sogn 1 gård kaldet Brødsgård og 1 gård kaldet Lynggård (Kanc. brevbøger). Mageskiftet kom i orden, og ved skøde af (Kronens Skøder) overdroges så de to nævnte gårde med en del andet gods til kronen, som lagde godset under Koldinghus len, og der træffer vi da Brødsgård i de følgende to hundredår. Af "Jyske registre" bd. II fol. 436 (RA) erfarer vi, at Brødsgård i 1579 beboede: af "Marine Thamskone" (d.vs. Maren, Thamses'kone) og gav følgende landgilde: 2 ørtug (dvs. 20 skæpper) rug, 1 fjerdingkar smør, l svin og "gæsteri". Der er altså sket det, at gårdens rettigheder på et eller andet tidspunkt i tiden formentlig nærmere det første end det sidste årstal er gået tabt, således et den fra at være en adelig hovedgård er blevet til en fæstegård, hvis beboere måtte yde landgilde til de adelige ejere akkurat lige som andre fæstegårdes beboere. Det kunne have været af en vis interesse et have hørt nærmere herom, men desværre kilderne tier fuldstændigt. Fra begyndelsen af 1600-tallet og så frem til den dag i dag kan vi følge de skiftende beboere i Brødsgård og opstille en nogenlunde komplet række of beboere. I første halvdel af 1600-tallet er kilderne især Koldinghus lensregnskaber, Jordebøger og ekstraskattemandtal, siden kommer så matriklerne af 1664 og 1688, samt regnskaber fra 2.det jyske rytterregiment og fra 1719 regnskaber fra Koldinghus Rytterdistrikt; gården blev nemlig udlagt til underhold for den stående rytterhær, som i enevældens første år blev opbygget på grundlag af en stor del af det hidtidige krongods. Adskilligt tyder på, at det i 1600-tallet indtil svenskekrigen 1658 har været den samme familie, som har beboet gården, men da vi først efter svenskernes ødelæggelse af gården træffer den familie der, hvis historie her særlig skal undersøges, skal der kun medgives ganske kortfattede oplysninger om denne ældre familie på Brødsgård. Gårdens beboere var: Lave Hansen, nævnt i skattemandtal og jordebøger 1610 ff., sidst i skattemandtal til Søren Madsen, sandsynligvis gift med Lave Hansens enke, nævnes i skattemandtal og senere, sidst i lensjordebogen fra Peder Lavesen, sandsynligvis søn af Lave Hansen, overtog gården omkr og nævnes endnu i mandtallet over bådsmandsskatten i Imidlertid er det ikke sikkert, at navnene i skattemandtallene altid er førte ajour også i vore dage kan det vel hænde, at gårdenes beboere kommer til et figurere i skattelister og lign. nogle år, efter at de er borte. Og sikkert er det, et der i Koldinghus lensjordebøger fra 1654 og 1661 (de mellemliggende mangler) står et nyt navn ved Brødsgård, nemlig Bertel Jespersen. Endvidere forekommer der et helt tredje navn på beboeren af gården i denne tid; i en jordebog over Koldinghus len dateret står Mogens Hansen Buch for gården, og i matriklen af 1664 finder vi ligeledes "Mogens Hansen". Det er ikke klart, hvad dette betyder, måske er der slet ikke tele om beboere, men kun om folk, der brugte Jorden eller noget af jorden til den øde Brødsgård, for i lensjordebogen (inds. job. ca. 1660, RA) står der om

3 Brødsgård og Jordrupgård side : 3 Brødsgård: "Af de svenske afbrændt og ingen sæd og i Jordebogen af (også inds. job. ca. l660, RA) bemærkes det kort og klart: "Afbrændt, øde, ubesat". Men Brødsgårds saga var ikke ude med svenskernes hærgninger, gården blev genopbygget, og da vi fra denne tid af træffer den slægt på gården, hvis historie her særlig skal fremdrages, vil mere udførlige oplysninger være påkrævede. Slægten Brødsgård i "Brødsgård. Den ældste mand af slægten Brødsgård, som det er lykkedes at nå tilbage til, er Niels Gydesen eller Gjødesen, der fra omkr sandsynligvis nogle år tidligere var fæster af gården Brødsgård under det 2. jyske rytterregiments gods. Desværre er rytterregimentets ældste regnskaber ikke intakte, så det bliver vist meget usikkert, om det nogensinde skulle blive muligt at få opklaret, hvor han er kommet fra. Ved skiftet efter hans svigersøn, se nedenfor, optræder en Peder Gydesen "af Påbye" som lavværge for Niels Gydesens datter, Maren Nielsdatter, og denne oplysning kan muligvis være et fingerpeg om, i hvilken retning man skal søge efter Niels Gydesens afstamning. Der er ikke gået ret lang tid, efter at Niels Gydesen er kommet til Brødsgård, før gården var kommet ganske godt på fode efter branden, for ifølge skattemandtal 1686 (regnskaber for 2. jyske rytterreg.) havde han følgende besætning på gården: 2 bæster, 1 fole, 2 køer, 2 ungnød, 6 får, 2 svin og 1 bistade (!). Ganske vist er denne besætning ikke særlig imponerende efter nutidsforhold, men den kan naturligvis kun bedømmes efter samtidens forhold, og gør man det, må det siges, at Brødsgård havde en besætning i 1686 af en størrelse omtrent som en jævnt stor bondegård havde på den tid. Hovedvægten blev jo dengang lagt på kornavlen; i 1664 (matriklen) nævnes det, at den normale udsæd til gården var: 3 td. rug, 1 td. byg, 1 td. boghvede, og at der kunne avles 14 læs hø (forholdsvis meget). Disse oplysninger om Brødsgårds tilstand i slutningen af 1600-tallet kan passende sammenlignes med de oplysninger, der i "Krigs- og portionsjordebogen" dateret gives om gården. Der var da 37 fag hus til bygning (temmelig lidt efter gårdene størrelse) og en besætning som følger: 4 bæster, 3 køer, 4 ungnød, 12 får, samt udsæd: 4 td. rug, 1 td. byg, 2 td. havre og 2 td. boghvede. Der kunne avles 5 læs godt og 7 læs "dårligt" hø. Gårdens tilstand betegnes i 1718 som "mådelig", hvilken betegnelse den havde fælles med en meget lang række af andre gårde under ryttergodset på samme tid det var meget sløje tider for dansk landbrug i begyndelsen af tallet. Allerede i skattemandtallet fra 1686 nævnes det "1 barn", som ikke må have været helt lille, siden det skulle opføres på skattelisten, og i senere skattemandtal finder vi flere gange nævnt, at Niels Gydesen havde flere børn, således f. eks. i skattemandtal til tjenestekarleskatten 1710: "..har ingen folk uden sine egne børn, som får ingen løn" men desværre anføres børnenes navne ikke. Omkring overlod Niels Gydesen gården til nedennævnte svigersøn, men han levede endnu mange år på gården; først den begravedes på kirkegården i Harte "Niels Gydesen af Brødsgård". Præsten anfører ikke, hvor gammel han var, men han må have været en meget gammel mand, de han jo som nævnt allerede omkr havde fået gården i fæste. Peder Christensen blev gift med Niels Gydesens datter, Maren Nie1sdatter og overtog Brødsgård omkr. år I ryttergodsregnskaberne er der ikke fundet nogen indfæstning for ham, trods omhyggelig eftersøgning; årsagen hertil er formodentlig. at enkelte indfæstningslister er gået tabt, så de ikke nu findes i regnskaberne, for selv om der var tale om en familieoverdragelse, har den nye fæster næppe kunnet undgå at betale disse indfæstningspenge, som androg 5-10 rdl. pr. gård. I jordebogen fra opføres Peder Christensen som fæster af Brødsgård for første gang, og siden kan vi så følge ham i regnskaberne og i kirkebogen og i andre kilder. Han blev begravet år 13 uger og 3 dage gammel og skulle altså være født i august Så vidt det kan ses, er han

4 Brødsgård og Jordrupgård side : 4 ikke fedt i Harte sogn, men da det formentlig er hans brødre, Iverel 1 Christensen i Almind og Mikkel Christensen i Steenvad Mølle, har han måske været fra Almind sogn. Peder Christensen og Maren i Brødsgård havde i hvert fald to børn, der døde, mens de var små, nemlig Thomas og Mette, man desuden havde de seks børn, der blev voksne; det ses bl.a. af skiftet efter Peder Christensen på Brødsgård, som holdtes (Koldinghus rytterdistrikts skifteprot , fol LA). Det oplyses i skiftet, at der var fire børn hjemme på gården: Christen Pedersen 32 år (kirkebogen viser, at han blev døbt i Harte kirke), Niels Pedersen 26 år, Karen Pedersdatter 22 år og Anne Pedersdatter 16 år, To døtre var gifte, nemlig Margarethe 30 år gift med Anders Andersen i Vester Gjesten og Maren 23 år gift med Lars Hansen i Harte. De to gifte døtre havde tidligere fået deres arvepart udbetalt i form af medgift, hvorfor deres mænd mødte ved skiftet og afstod fra alle krav på arv. I øvrigt viser skiftet i 1751, at Brødsgård var i god drift og velforsynet med besætning, redskaber og indbo osv. Gårdens hartkorn var uforandret som i matriklen af "-1. Efter at 110 rdl. Var fradraget, fordi taksationsmændene kom til det resultat, at så meget ville det koste at få gårdens bygninger m.m. i anordningsmæssig tilstand, blev der dog en pæn sum til deling mellem enken og børnene. Hver af de to sønner fik 52 rdl. 11 skilling og hver af døtrene, der var hjemme, fik en "søsterpart" 26 rdl. 5½ skilling. Poder Christensens børn og efterslægt skal ikke ved denne lejlighed følges nærmere, det er særlig en af hans sønner, der interesserer os. Den ældste, Christen Pedersen, blev nemlig i 1755 gift med enken Mette Hansdatter i Jordrup og derved bosat på Jordrupgård som den første mand af slægten Brødsgård på denne gård, og hans efterslægt skal siden følges op til nutiden i denne undersøgelse. Brødsgård forblev i slægtens eje. Den næstældste søn, Niels Pedersen fik gården efter faderen og moderen, han blev gift med Mette Pedersdatter og havde i hvert fald tre børn Karen f. ca. 1767, Peder f. ca og Niels f. ca (Folketæll og 1801). Peder Nielsen fik gården og havde den i en del år; hane hustru hed Ane Nielsdatter (Folketæll. 1834), og deres søn, Jens Pedersen Brødsgård fortsatte slægten i den gamle gård. Hans enke giftede sig; med Jeppe Jensen, som i 1858 flyttede Brødsgård fra den gamle plads og byggede den op fra ny overdroges gården til en søn af Jens Pedersen Brødsgård, og efter denne fik sønnen Jens Peter Brødsgård gården i Han var født i 1871 og gift med Elmine Jørgensen f Muligvis er det den samme slægt som bor på gården den dag i dag. 2 Men ved denne lejlighed er der i øvrigt ikke undersøgt enkeltheder af Brødsgårds historie. Som et kuriosum kan det anføres, at en gammel "byvise" fra Harte sogn: Harte er en god by Påby ligger lidt i ly osv. siger "I Brødsgård har de penge at tælle"! Jordrupgård. Jordrup by synes i 1500-tallet og sikkert også langt længere tilbage i tiden et have bestået af 3 selvejergårde og 7 fæstegårde tilhørende enten domkapitlet i Ribe eller forskellige adelige husbonder samt en annekspræstegård. "Selvejet" var allerede ved slutningen af middelalderen stærkt reduceret, idet selvejernes skatter og andre forpligtelser over for kronen efterhånden var blevet så store byrder, at de meget vel kunne sammenlignes med de ufri bønders landgilde, og værre blev det i løbet af 1600-tallet. I løbet af 1500-tallet sikrede kronen sig foruden de tre "selvejere" eller "kronens skattebønder" i Jordrup også de andre gårde i byen; det skete gennem mageskifter, som omtales i "Kronens Skøder" (se og ). Herefter samledes hele Jordrup by under Koldinghus lens administration, 1 Navnet er svært at læse pga. overstregning i originalt manuskript. 2 I 2001 er gården beliggende Brødsgårdsvej 52 med Kim Pedersen som ejer.

5 Brødsgård og Jordrupgård side : 5 der synes et have været dygtig, energisk og effektiv. Selvejernes afgifter var der ikke noget et gøre ved, de måtte fortsætte uforandret, men fæstebøndernes landgilde blev reguleret efter tidens behov, af hver gård skulle der gives lige meget nemlig 5 mark penge, 7 skæpper rug, 5 skæpper byg, 9 skæpper havre, 1 otting og 21 "marker" smør, 1 brændsvin (magert svin). ½ "fødenød" (ko at stalde), 1 lam. Skoven til byen havde tidligere været højst uregelmæssigt fordelt mellem gårdene, nu fik hver hård ret til 2 svins olden i skoven. Indtil et stykke ind i sidste halvdel af 1600-tallet fortsatte denne ordning af landsbyen, men efterhånden forandredes dette billede af byen sig, fordi det blev almindeligt at dele en helgård mellem to familier, Ja undertiden endog mellem tre eller fire familier. Sammenlignes skattemandtallene med jordebøgerne omkr tallets midte får man det indtryk, at denne udvikling var i gang også før 1650-årene; der er betydeligt flere navne opført i skattemandtallene end i jordebøgerne, hvilket må forklares således, et man stadig kun lod én mand figurere i jordebogen, selv om gården vitterligt var delt mellem to familier. Men fra tiden for matriklen af 1688 og senere kan vi klart følge udviklingen gennem ryttergodsregnskaberne. Imidlertid viste det sig snart, at det kunne knibe for en familie at få sit udkomme af en ½ (for slet ikke at tale om ¼) gård. Rent regnskabsmæssigt viste det sig på den made, at den pågældende gårdspart blev "øde", dvs. ingen ville fæste den, hvorefter den enten lå fuldstændig uudnyttet hen eller også blev lejet for en reduceret landgilde til én eller flere af de andre gårdfæstere i byen. I begyndelsen var disse sammenlægninger tydeligt nok ganske foreløbige, og de skiftede ret meget fra år til år, men efterhånden blev nogle af dem vedvarende. I de første år af 1700-tallet er det, som om byen ligesom falder "i lave" igen, af de oprindelige 10 gårde (foruden annekspræstegården) var der blevet 15 gårde af noget varierende størrelse og derved blev det. Jordrupgård er opstået som et resultat af de her nævnte sammenlægninger i slutningen af og i begyndelsen af 1700-tallet. Og hermed gik det således til: Ifølge matriklen af 1664 beboedes en af de gamle helgårde af Hans Pedersen: i 1688 (matriklen) var denne gård delt mellem Jep Knudsen og Peder Hansen, men denne sidstnævnte som måske har været en søn af Hans Pedersen var desuden kommet i besiddelse af en part, vist ¼, af en af de gamle selvejergårde. I matriklen får den halve gårds part, som Peder Hansen havde i fæste, nr. 6 og hartkorn med skovskyldshartkorn "-"-"-1, medens den tillagte gårdspart får nr. 18 og hartkorn " og skovskyldehartkorn ligeledes "-"-"-1. Omkring 1710 afløstes Peder Hansen af Jens Pedersen, der vel har været hans søn. Han fæstede yderligere en gårdspart jord, nemlig halvparten af den halvgård, som i 1688 tilhørte Jep Knudsen, det skete ved "sessionen" (bilag til Ryttergodsregnskabet). En tid var han således fæster af ¾ af den oprindelige helgård foruden gårdspart matrikel 1688 nr. 18, men den sidst fæstede ¼ gårdspart opgav han siden til fordel for ½ gårdspart, de øde gård matrikel 1688 nr. 8 med hartkorn 2-"-"-1. Omkring 1720 var gården samlet, vist den største i byen, bestående af de tre matrikelnumre fra 1688 nr. 6, nr. 8 og nr. 18. Og sådan forblev det i den følgende tid, ja, gennem udskiftning og andre omskiftelser kan man egentlig sige, at denne gård har eksisteret lige op til vore dage. Navnet Jordrupgård er først blevet anvendt i nyere tid. Efter Jens Pedersens død overtages gården i 1753 af sønnen Peder Jensen (Koldinghus rytterdistr. rgsk. RA). Der var da 40 fag bygning til gården (i "temmelig god stand"), ifølge jordebogen af 1718 var der 47 fag bygning, så gården må altså være ombygget i den mellemliggende tid. Peder Jensen var gift med Mette Hansdatter; hendes afstamning kendes ikke, da hun ikke er blevet gift i Jordrup; måske er det hendes broder Lars Hansen, der optræder som forlover for hende i 1755 (se neden for).

6 Brødsgård og Jordrupgård side : 6 Men Peder Jensen var knap nok fæster et Jordrupgård i to år, inden han døde. Han begravedes på Jordrup kirkegård kun 36 år gammel. Efter tidens skik giftede enken sig hurtigt igen, allerede trolovedes hun med "ungkarl Christen Pedersen af Brøsgård", og dermed kom så Brødsgårdslægten til Jordrupgård og har jo så været der siden lige til dagen i dag. Slægten Brødsgård i Jordrupgård. Christen Pedersen Brødsgård, den første mand af slægten i gården, var, som foran anført, søn af Peder Christensen og Maren Nielsdatter i Brødsgård, og han blev døbt i Harte kirke Som 36-årig ungkarl blev han i 1755 gift med den 29-årige enke i Jordrup, Mette Hansdatter, hun kaldes i kirkebogen ved trolovelsen den i tidens stil "dydige og gudelskende kone Mette Hansdatter i Jordrup". Forlovere var Anders Andersen, velsagtens brudgommens svoger i Vester Gjesten (se foran) og Lars Hansen, der nok har været brudens broder. Vielsesdatoen er ikke indført i kirkebogen. Christen Pedersens fæstebrev er ikke bevaret, da der findes visse "huller" i rækken af fæsteprotokoller fra Koldinghus rytterdistrikt, men i regnskaberne for distriktet (RA) findes en oplysning om det nye fæste i anledning af, at der blev betalt 7 rdl. (hvilket var ret meget) i indfæstning. Det oplyses, at gården egentlig består af tre sammenlagte matrikelnumre, og det tilføjes: "Her specificerede trende steders hartkorn har i lang tid været samlet til det sted, Christen Pedersen begærer i fæste". Bygningerne bestod af 40 fag i nogenledes stand", og besætningen var 4 bæster, 4 køer, 2 ungnød og 10 får. I 1767 bortsolgtes Koldinghus rytterdistrikts gods i Jordrup, og så vidt det kan skønnes, har det ikke voldt Christen Pedersen nogen vanskeligheder et rejse den kapital, som var nødvendig, for at han kunne købe sin iboende gård; det blev ikke nødvendigt at tinglyse lån i gården for at få købesumgen udbetalt 3. Skødet på gården er dateret og er indført dels i herreds skøde- og pantebogen (bd. 1 fol. 66, LA) og dels i Rentekammerets skødeprotokol nr; 18 fol, 20 RA). I næsten 25 år boede Christen Pedersen Brødsgård derefter på Jordrupgård som selvejer; den skødede han gården til nedennævnte søn mod 1098 rdl. i købesum og aftægt for sig selv og sin hustru (skødet tgl , sk. og pb. 4,209, LA). Hans hustru, Mette Hansdatter, døde , 79 år gammel, medens Christen Brødsgård endnu et halvt år og døde , 86 år gammel, hvilket var en høj alder i de tider. Da de var aftægtsfolk, blev der intet skifte at holde efter dem. De havde fire børn, som blev voksne (Kirkebogen, samt folketæll. 1787): Peder Christensen Brødsgård, døbt om ham berettes der nedenfor nærmere. Hans Christensen Brødsgård, døbt Hans videre skæbne er ikke fulgt i denne undersøgelse. Anna Christensdatter Brødsgård, døbt Hun siges i skødet af 1791 at være "skrøbelig", hvorfor 200 rdl. ekstra blev hensat i gården til hendes underhold. Kirstine Marie Christensdatter Brødegård, døbt Peder Christensen Brødsgård, db. Jordrup , søn af ovennævnte, død på Jordrupgård (af "vattersot i brystet") Han fik som ovenfor anført skøde på sin fædrenegård , men allerede otte år før den tid var han blevet ejer af jordegods i byen, idet han (som anført i sk. og pb. 3 fol 98) for 1000 rdl. købte "Jordrup kirke med jord og hus et usædvanligt skridt af en 27-årig ugift bondesøn på den tid; vi aner allerede på det tidspunkt en mand med et usædvanligt initiativ og en bemærkelsesværdig fremdrift! Men inden vi går videre med beretningen om Peder Christensen Brødsgård vil en nærmere redegørelse for Jordrup kirke og "kirkebolet" med beboere være på sin plads; 3 Tilføjet med håndskrift: Han skulde betale 444 Rd. 26 ß beregnet efter Hartkornet, men med Renter til 10/ blev det til 462 Rd. 4 ß

7 Brødsgård og Jordrupgård side : 7 Efter at Jordrup kirke og kirkejord blev solgt fra ryttergodset (Rentek. skødeprot. 18 fol 102) førte dette gods en tid en noget omskiftelig tilværelse og skiftede ejere flere gange ejere. Det ses ikke klart af skødet fra 1767, om der allerede på det tidspunkt var blevet bygget et hus på kirkejorden i så fald var det da beboet af skovrider Lesberg men ellers er der ikke gået land tid derefter før der på denne Jord er blevet opført en "bolig", som efter tidens forhold har været ret anselig. I kirkebolet træffer vi ved folketællingen boende "til leje" en 83-årig præsteenke Maren Johansdatter Post, enke efter sognepræst til Horne-Asdal i Vendsyssel Michael von Haven, en "sjælden dygtig" præst, som var død i Hos sig havde hun foruden en tjenestepige en ugift 40-årig datter, Eleonora Hedevig von Haven, om hvem folketællingen melder "fra forstanden". Det har ikke været muligt at finde en forklaring på, at disse personer er kommet til at bo tilleje i Peder Brødsgårds "kirkebo1", muligvis har det været ganske tilfældigt. Kort tid efter flyttede en ny familie ind i kirkebolet. Det var "sr." Mads Baunsgård og hans hustru Marie Dorthea Clausdatter Wiuf fra Kolding. Mads Baunsgård var født omkring 1752, men hans afstamning har det ikke været muligt at finde; han synes ikke at have direkte tilknytning til Baunsgård i Hover sogn eller til Baunsgård i Give sogn boede parret hos Marie Dortheas forældre på Låsbygaden i Kolding, det var købmand og værthusholder Claus Ankersen Wiuf, 54 år gammel, og hustru Cathrine Hansdatter, 40 år. Om Mads Baunsgårds erhverv hedder det i folketællingen "lever af sine midler". Nu flyttede dette par altså til kirkebolet i Jordrup, som de må have fået i fæste eller i leje af Peder Brødsgård, som åbenbart har været knyttet til dem med venskabsforbindelse, for ved begge de to børns dåb, som er indført i Jordrup kirkebog, var Peder Brødsgård fadder, bl.a. sammen med provstinden fra Lejrskov. Af tituleringen i kirkebogen "sr." og "madam" kan vi forstå, et Mads Baunsgård og hans hustru regnede sig for et være uden for bondestanden, eller snarere hævet over den, selv om deres økonomiske forhold vist egentlig ikke berettigede til nogensomhelst fornemhed døde "sr. Mads Baunsgård boende i kirkebolet i Jordrup, og han blev begravet ved hvilken lejlighed præsten prædikede over Jeremias kap. 49 vers 11, åbenbart for at trøste enken og de efterladte tre faderløse børn. Præstens bekymring for enken og de faderløse viste sig at være ubegrundet; der blev sørget for dem på en helt uventet måde; viedes i Jordrup kirke "hæderlig og velagtet ungkarl Peder Christensen Brødsgård og dydige og gudelskende enke Marie Dorthe, salig Baunsgårds. Da Peder Brødsgård nu kort efter overtog sin faders gård Jordrupgård (se ovenfor) rykkede der hermed for første gang en husmoder udenfor bondestanden ind på gården, og det har utvivlsomt haft sin betydning for slægtens sociale position. I de følgende år er det tydeligt et mærke, at slægten Brødsgård i Jordrup bliver stadig mere anset; både dygtighed og velstand havde til huse i slægtsgården, og flid og påpasselighed ikke at forglemme. Måske giver man det bedste indtryk af denne generation af slægten Brødsgård ved at lade Peder Brødsgård selv tale. Han indleder et ejendommeligt testamente, som han underskrev den (tgl ) således: "I betragtning af vor høje alder og dermed forbundne svaghed samt for at vide vor ved fælles flid velbeholdne gård í et af vores børns hænde så og for at bestemme, hvad enhver af vore øvrige børn kunne bekomme af gårdene besætning, ind- og udboe, haver vi i kraft af forordningen af besluttet og bestemt og herved accorderet følgende disposition" Og herefter følger så bestemmelsen, at den ældste søn, Mads Baunsgård Brødsgård, skal have gården og betale et for hver enkelt nærmere specificeret pengebeløb og nogle ejendele til sine søskende. Helbroderen Christen Pedersen Brødsgård skal have 176 rdl., 2 stude m.m. Halvbroderen Jens Madsen Baunsgård af Kolding 64 rdl.; de to helsøstre Mette Cathr. gift med over- og underretsprokurator Kralund i Kolding, og Anne Marie gift med gmd. Søren Theilsen i Store Andst, får ligeledes deres parter bestemt. Tre ugifte søstre, Karen, Maren og Christiane skulle hver have 128 rdl., 1 god ko, sengeklæder m.m., 2 sølvspiseskeer osv., og desuden skulle han holde deres bryllupper på gården.

8 Brødsgård og Jordrupgård side : 8 Men fjorten dage efter at Peder Brødsgård "med ført pen" hende underskrevet dette dokument sammen med sin hustru, var han død. Hen døde af "vattersot i brystet". 71 år gammel. Hans hustru overlevede ham i mange år; hun døde "af alderdom" på Jordrupgård , 88 år gammel. Et bevis på den tillid og agtelse, som Peder Brødsgård nød, er den, at han var blevet udnævnt til sognefoged; datoen for udnævnelsen har det ikke vævet muligt at finde. I øvrigt kan følgende meddeles om hane børn også stedbørnene på grundlag af kirkebøgerne m.m.: Mads Baunsgårds og Marie Dortheas børn var: Søren Madsen Baunsgård, født i Kolding 1786, vist død som lille. Claus Madsen Baunsgård, døbt i Jordrup, fremstill. i kirken, , var hjemme i 1801 (folketæ1l.) Jens Madsen Baunsgård, hjdb. og fremstill. i Jordrup kirke , boede 1826 i Kolding (jrf. ovenn. testamente), Peder Brødsgårde og hustrus børn var: Mads Baunsgård Brødsgård, fremstill. i Jordrup kirke Fadder var bl.a. "madame Wiuf af Kolding" (mormoderen). Se nedenfor. Mette Cathrine Brødsgård, fremst. i kirken : Hun var en tid husjomfru hos overretsprokurator Otto Frederik Kralund i Kolding (db i Bække, død i Kolding ), og blev efter at dennes første ægteskab ved kgl. bevilling var hævet gift med ham. Hun døde i Kolding Christen Pedersen Brødsgård, fremst. i kirken Blev gmd. i Jordrup, en søn var Niels Christensen Brødsgård, der fik gården efter ham. Marie eller rettere Anne Marie Brødsgård. fremst. i kirken Hendes senere skæbne er ubekendt. Desuden fødte Marie Dorthea i 1804 trillinger. Herom bemærkes i kirkebogen: fødte Peder Brødsgårds hustru, men for tidligt, 3 børn, 1 søn og 2 døtre. 1 daficer var dødfødt, medens 1 datter og 1 søn døde 1 timestid efter fødselen og blev alle tro begravet i én kiste den Mads Baunsgård Brødsgård fremst. i Jordrup kirke , søn af ovennævnte. fik skøde på sin fædrenegård (tgl , se iøvrigt ovenn. testamente) blev han i Jordrup kirke viet til Maren Sørensdatter, der også var fra Jordrup, hjdb. og fremst. i kirken , datter af gmd. Søren Madsen, som var blevet gift med Anne Marie Lauritsdatter. Mads Baunsgård Brødsgård byggede videre på den solide velstand i Jordrupgård, som hans forældre havde udviklet. Allerede før han fik gården overdraget, havde han af faderen købt et par skovparceller, og siden fortsatte han med at købe mere jord til gården. Nærmere oplysninger om de tilkøbte parceller får vi af en panteobligation til hans børn, udstedt (findes på slægtsgården). Ved skøde af (findes også på gården), tgl , blev han også ejer af svigerforældrenes gård i Jordrup. I den såkaldte "sogneprotokol" et forarbejde til matriklen af 1844 som findes i matrikelarkivet i København, beskrives Jordrupgårds tilliggender således: Gårdsplads med have og toft østlig i byen og sønden for gaden, en have med husplads norden for gården ved gaden, en toft vesten for gården ved kirken, en toftlod østen for byen, en hovedlod sydøst for byen, en englod nordvest for byen, en englod østligst i skoven og to skovlodder midt i skoven, samt en under matr. nr. 43 anført skovlod. I alt var der tale om godt 166 td. land der ansattes til hartkorn Gården fik i matriklen nr. 1 af Jordrup. Skoven blev i skrivelse fra rentekammeret erklæret for fredskov; en parcel på godt 41 td. land skov blev udskilt vistnok i 1862.

9 Brødsgård og Jordrupgård side : 9 Mads Brødsgårds dygtighed og fremdrift var uomtvistelig. Et par tal vil måske vise det mere end mange ord. Hans hustru døde allerede , kun 35 år gammel, og ved skiftet efter hende vurderedes boet til ikke mindre and rdl., da Mads Brødsgård selv døde efterlod han til sine fire sønner værdier for rdl. Det kan ikke undre, at der blev lagt mærke til den dygtige landmand i Jordrup. Efter faderen arvede han stillingen som sognefoged, senere udnævntes han til dannebrogsmand, og da amtmanden efter kgl. res. til rentekammeret fik til opgave at udpege to nye landvæsenscommissærer i Ribe amt, valgte han som den ene Mads Brødsgård i Jordrup. En følge af denne sidste udnævnelse (Rentek. resolutionsprot. og rentekammerets bestallingsprot,) var det, at han ved kongelig resolution af udnævntes til kammerråd. Hermed placeredes han i 7. rangklasse nr. 2 og havde ret til at blive tiltalt: "Ædle og velbyrdige herre". På grundlag af oplysninger fra kirkebøger og folketællinger m.m, og på grundlag af meddelelser fra familien kan følgende oplyses om Mads Brødsgårds fire børn: Peder Madsen Brødsgård, f Død ugift ca Havde en tid "Thomsens Hotel" i Kolding, som da hed "Brødsgårds Hotel". Kom siden til København. Boede 1880 (fot.) i et hus i Vonsild ( Partikulier ). Søren Madsen Brødsgård, f, , ejede Jordrup Nedergård og var gift med Mette Kirstine Nielsen, f. i Starup ca De havde to døtre: Maren Marie f. ca. 1862, blev gift med Jørgen Olsen fra Uhre, og Ane Dorthea f Claus Madsen Brødsgård, f, , se nedenfor, Johannes Madsen Brødsgârd, f , ejede Seestgård, gift med Kirstine. Børn: Marie, Olaf, Claudia. Claus Madsen Brødsgård, f på Jordrupgård, søn af forannævnte, overtog gården efter sin fader. Blev amtsrådsmedlem, landvæsenskommissær, ridder af dannebrog og Justitsråd. Død på Fredriksberg (Martensens Alle 5) Gift med Thora Riis, f. i Kbhvn. ca (faderen postkører i Altona), bgr. på Vestre Kirkegård Deres børn: Anna Marie B. f , død 1887 i barselsseng. Gift med dyrlæge Rasm. Lauritz Christian Mortensen, f i Tårup v. Kerteminde, død i Fredericia Børn: Thora, Helga. Martin Christian B. f , død ugift som forpagter på Elkjærholm, Nebel sogn. Carl B. f , gift m. Wilhelmine Southeimer, Geneve. Peder Daniel B. f , gift m. Emilie Rasmussen, Rudkøbing, lærerinde på Lysholtgård. Harald Valdemar B. f , gift med Elna Kali, Frederikshavn. Emil B. f , se nedenfor. Johannes B. f , død som lille af difteritis. Helene Christine B. f , død som 26-årig af brystsyge. Clara Amalie B. f , gift i Frederiksberg kirke m. Christen Clausen af Hjarup. Emil Brødsgård, f , søn af ovennævnte. Overtog gården i Død Gift m. Viggersa Vissing, f , datter af Poul Vissing og hustru Marie i Sønderskovgård, Vonsild. Holger Brødsgård, f , søn af ovennævnte. Overtog gården Gift med Ellen Marie Christoffersen, f

Matrikel 7 i Babberup by Dalby sogn Præstø amt

Matrikel 7 i Babberup by Dalby sogn Præstø amt Matrikel 7 i Babberup by Dalby sogn Præstø amt Ifølge matriklen i 1664 hørte gården til Jomfruens Egede, fæsteren var Niels Pedersen, gårdens hartkorn angives til 4 td 5 sk. Ifølge Matriklen i 1680 hørte

Læs mere

Enghavegaard, Borup, matrikel 7

Enghavegaard, Borup, matrikel 7 https://www.slaegtogdata.dk/kilder/afskrevne-kilder/praestoeamt/enghavegaard-borup-matr-7 Enghavegaard, Borup, matrikel 7 Præstø amt, Fakse herred, Sønder Dalby sogn - kildeafskrift doneret af Arne Hansen,

Læs mere

Anedokument dato: 06.09.2013 Slægten Brødsgård side : 1. Vedrørende stamtavlen over slægten Brødsgård.

Anedokument dato: 06.09.2013 Slægten Brødsgård side : 1. Vedrørende stamtavlen over slægten Brødsgård. Slægten Brødsgård side : 1 Dette anedokument indeholder en afskrift af et dokument, som jeg har fået i fotokopi fra Slægtsgårdsarkivet, Landbrugsmuseet Gl. Estrup. Afskriften er dannet ved en scanning

Læs mere

Niels Peder Hansen, 1850-1937

Niels Peder Hansen, 1850-1937 Niels Peder Hansen blev født den 30. september 1950 i Braabye, Vester Broby sogn. Blev døbt i kirken den 10. november 1850. Vester Broby kirke kilde Vester Broby sogn Baaret af Jomfrue Krossing Tj(enende)

Læs mere

Han blev trolovet 6 apr 1768 og gift 2 okt 1768 i Skellebjerg præstegård med

Han blev trolovet 6 apr 1768 og gift 2 okt 1768 i Skellebjerg præstegård med 6.7 generation Ane 44 og 45 Niels Poulsen og Karen Nielsdatter Niels Poulsen var født ca. 1736, muligvis i Soebjerg, Skellebjerg sogn, Holbæk amt og døbt i Skellebjerg kirke, Løve herred. Men han findes

Læs mere

Fæste / ejerskab med interessante relationer:

Fæste / ejerskab med interessante relationer: Gårdmandsfamilier på Svinø: Grd. nr.: Mtr. nr.: Gårdens navn: Ved udskiftningen 1802 3: Efter Svinøbogens oversigt over mænd på Svinø: Fæste / ejerskab med interessante relationer: På tidspunktet for Rasmus

Læs mere

I dette notat har jeg sammenstykket, hvad jeg på nuværende tidspunkt ved om mine 2 x tipoldeforældre Anna Pedersdatter og Peter Mortensen.

I dette notat har jeg sammenstykket, hvad jeg på nuværende tidspunkt ved om mine 2 x tipoldeforældre Anna Pedersdatter og Peter Mortensen. 15. februar 2014 2 x tipoldeforældre Anna Pedersdatter & Peter Mortensen I dette notat har jeg sammenstykket, hvad jeg på nuværende tidspunkt ved om mine 2 x tipoldeforældre Anna Pedersdatter og Peter

Læs mere

Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro.

Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro. Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro. Damgade 14. Boel Nr.44 (Gl. 21 ). Nr. 27 På præstekort hus 41 Viet den 22. okt. 1831 Johan Henrik Schmidt * 28. aug 1797, søn

Læs mere

Ane 2 og 3 Anders Sørensen og Sidsel Margrethe Johansen

Ane 2 og 3 Anders Sørensen og Sidsel Margrethe Johansen Ane 2 og 3 Anders Sørensen og Sidsel Margrethe Johansen Anders blev født 3 jan 1884 på Langemark i Sæby sogn, Holbæk amt, søn af landarbejder og skomager Hans Sørensen og hustru Karen Marie Jørgensen.

Læs mere

Stensgaard skifteprotokol I: 1751-1777 og II: 1777-1826

Stensgaard skifteprotokol I: 1751-1777 og II: 1777-1826 Stensgaard skifteprotokol I: 1751-1777 og II: 1777-1826 Stensgaard, under Brahesborg, skifteprotokol I-2, 1751-1777 Uddrag - Drejø skifter Peder Nielsen, gdm, Drejø, 984, 16.12.1763 ~ Maren Hansdatter,

Læs mere

Afskrevet efter originaler af afdøde Ejnar Bjerre, Thyregod. Afskrift udstedt ved Hans Kr. Østergård Jensen, Lindet.

Afskrevet efter originaler af afdøde Ejnar Bjerre, Thyregod. Afskrift udstedt ved Hans Kr. Østergård Jensen, Lindet. 2 Om Østergård i Sejrup Afskrevet efter originaler af afdøde Ejnar Bjerre, Thyregod. Afskrift udstedt ved Hans Kr. Østergård Jensen, Lindet. Matr. Nr. 6 Seirup. Østergård Man hører første gang om fæsteren

Læs mere

Jens Peder Rasmussen

Jens Peder Rasmussen Jens Peder Rasmussen Maren Nielsdatter ældste søn Eva Kristensen Marts 2016-1. udgave JENS PEDER RASMUSSEN "1 Jens Peder Rasmussen *1786-1834 Marens ældste søn Jens Peder Rasmussen blev født 21. marts

Læs mere

Generation VIII Ane nr. 382/383. Indholdsfortegnelse

Generation VIII Ane nr. 382/383. Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Side Kort overblik 2 Tidsbillede 3 Niels Pedersen Skou og Bodild Nielsdatter 4 Oversigt over kildemateriale 6 Kildemateriale 8 Peder Jensen Skouf & Maren Lauridsdatter Niels Pedersen

Læs mere

Odense Bispestols gods, skifter 1731-1835

Odense Bispestols gods, skifter 1731-1835 1 Odense Bispestols gods, skifter 1731-1835 Knud Jeppesen, Snestrup, Pårup, 13-09-1782, I-2 (5) i far Jeppe Olesens gård ~ Dorthe Andersdatter, lavværge skoleholder Christian Seidler, Snestrup Jeppe Knudsen

Læs mere

Aner til Agathe Line Hansen

Aner til Agathe Line Hansen 1. generation 1. Agathe Line Hansen, datter af Daglejer Jørgen Hansen og Karen Dorthe Larsen, blev født den 21 Okt. 1870 i Ejby Sogn, Vends Herred, 1 blev døbt den 14 Dec. 1870 i Hjemmet, døde den 17 Sep.

Læs mere

Generation X Ane nr. 1510/1511

Generation X Ane nr. 1510/1511 Indholdsfortegnelse Side Kort overblik 2 Tidsbillede 3 Anders Hansen Tuesen og Mette Andersdatter 4 Oversigt over kildemateriale 6 Kildemateriale 8 Hans Tuesen & Maren -datter Anders Madsen & Anna Christensdatter

Læs mere

Kærvej Nr.11. Errindlev. Matr.Nr.7a.

Kærvej Nr.11. Errindlev. Matr.Nr.7a. Kærvej Nr.11. Errindlev. Matr.Nr.7a. (E-E) Jens Jørgensen født 1750 og hustru Bodil Marcusdatter født 1752. 1783 Mandagen den 15 September Trol: By Smed i Errindlev, Jens Jørgensen til Pigen, Bodil Marcus

Læs mere

Løvelbro Kro. Nedenstående optegnelser er lavet af. KNUD V. SØRENSEN Havrevænget 17 Bøstrup 8870 Langå 86 96 4149-40 58 41 40

Løvelbro Kro. Nedenstående optegnelser er lavet af. KNUD V. SØRENSEN Havrevænget 17 Bøstrup 8870 Langå 86 96 4149-40 58 41 40 Løvelbro Kro. Nedenstående optegnelser er lavet af KNUD V. SØRENSEN Havrevænget 17 Bøstrup 8870 Langå 86 96 4149-40 58 41 40 Løvelbro er en gammel stedsbetegnelse for overgangen af Skals å, i tidernes

Læs mere

Generation X Ane nr. 1322/1323. Indholdsfortegnelse

Generation X Ane nr. 1322/1323. Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Side Kort overblik 2 Tidsbillede 3 Rasmus Pedersen og Kirsten -datter 4 Oversigt over kildemateriale 6 Kildemateriale 8 Ane nr. Rasmus Pedersen & Kirsten -datter Pollerup 1322/1323

Læs mere

No. 13 Mette Kirstine Pedersen

No. 13 Mette Kirstine Pedersen Mette Kirstine Pedersen Forældre: nr. 26 Søren Dahl Knudsen og nr. 27 Else Dahl Knudsen Børn: Else Pedersen, Niels Dahl Pedersen, nr. 6 Ove Pedersen, Aksel Pedersen og Ejnar Pedersen Navn Født Døbt Faddere

Læs mere

Generation IX Ane nr. 736/737. Indholdsfortegnelse

Generation IX Ane nr. 736/737. Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Side Kort overblik 2 Tidsbillede 3 Hans Andersen Nordbo og Marie Hansdatter 4 Oversigt over kildemateriale 6 Kildemateriale 8 Anders Andersen Nordbo & Dorte Pedersdatter Ane nr. 1472/1473

Læs mere

Jerslev 11-60. Klæstrup 61-110. Svennum 111-128. Klæstrup 129-130

Jerslev 11-60. Klæstrup 61-110. Svennum 111-128. Klæstrup 129-130 Ejerlav. Side. Jerslev 11-60 Klæstrup 61-110 Svennum 111-128 Klæstrup 129-130 Ejerlav Svennum Folio nr. 111 Løbenr. 84 "Bundgaard" Matr. nr. 1. Lars Mikkelsen, skøde fra Mikkel Christensens enke Karen

Læs mere

LØRSTED MØLLE. Fæstere, ejere og beboere på Lørsted Mølle gennem tiden. Fra ca.: år 1500 til år 2010. Møllegården som den så ud i 1923

LØRSTED MØLLE. Fæstere, ejere og beboere på Lørsted Mølle gennem tiden. Fra ca.: år 1500 til år 2010. Møllegården som den så ud i 1923 Fæstere, ejere og beboere på Lørsted Mølle gennem tiden. Fra ca.: år 1500 til år 2010 Møllegården som den så ud i 1923 Billedet er malet i forbindelse med Mads- og Karen Kirstine Godiksen s Guldbryllup

Læs mere

1.3.1 MADS JENSEN. Aner Maren Nielsdatter - Mette Olesdatter - Mads Jensen. Eva Kristensen Marts udgave MADS JENSEN "1

1.3.1 MADS JENSEN. Aner Maren Nielsdatter - Mette Olesdatter - Mads Jensen. Eva Kristensen Marts udgave MADS JENSEN 1 MADS JENSEN Aner Maren Nielsdatter - Mette Olesdatter - Mads Jensen Eva Kristensen Marts 2016-1. udgave MADS JENSEN "1 Mads Jensen *1817-1886 1. Mads Jensen Mads blev født den 10. maj 1817 i Esbøll, han

Læs mere

Generation X Ane nr. 1386/1387

Generation X Ane nr. 1386/1387 Indholdsfortegnelse Side Kort overblik 2 Tidsbillede 3 Lauridts Lauridtsen og -datter 4 Oversigt over kildemateriale 6 Kildemateriale 8 Laurits Uthersen & Anna Nielsdatter Ane nr. 2772/2773 Lauridts Lauridtsen

Læs mere

Sjælstoftevej Nr. 25. Matr.9 a. (S-I) Billeder (S-I)

Sjælstoftevej Nr. 25. Matr.9 a. (S-I) Billeder (S-I) Mosegård Sjælstoftevej Nr. 25. Matr.9 a. (S-I) Billeder (S-I) 1765 Dom: 20 a` Trinitatis = Søndag den 20 Oktober MAREN døbt, Rasmus Johansens liden Datter af Sjælstofte, som blev båret til Dåben af Hans

Læs mere

Aage Rudolf Poulsen. KB Kærum 1748-1814, 1791 nr 1 (opslag 305) Hans Michelsen begravet 30/1 (født ca 1735)

Aage Rudolf Poulsen. KB Kærum 1748-1814, 1791 nr 1 (opslag 305) Hans Michelsen begravet 30/1 (født ca 1735) JP 58 1735 Hans Michelsen, Torø Huse MULIGHED: KB Kærum 1722-1814, 1734 (opslag 103) Hans Michelsen døbt 2/2 Michel Hansen af Norbÿe 1 Barn døbt Fest: Purificat: Mar: nom: Hans fad: som bar Det Helvig

Læs mere

Generation IX Ane nr. 688/689 Indholdsfortegnelse

Generation IX Ane nr. 688/689 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Side Kort overblik 2 Tidsbillede 3 Peder Christensen og Anna Hansdatter 4 Oversigt over kildemateriale 6 Kildemateriale 8 Hans Rasmussen Krøll & Kirsten Rasmusdatter Ane nr. 1378/1379

Læs mere

Ole Jørgen Hansens aner i mandlig linje

Ole Jørgen Hansens aner i mandlig linje Ole Jørgen Hansens aner i mandlig linje Kommentarer til Ole Jørgen Hansens aner i mandlig linje (start med Ole Jørgen Hansen og baglæns i tid ). Forkortelsen AO står for ArkivalierOnline, som november

Læs mere

No. 26 Søren Dahl Knudsen

No. 26 Søren Dahl Knudsen Søren Dahl Knudsen Forældre: nr. 52 Niels Hansen Knudsen og nr. 53 Mette Kirstine Hansen Knudsen Børn: Thora Knudsen, nr. 13 Mette Kirstine Knudsen, Ane Knudsen, Nielsine Knudsen, Elna Sørine Knudsen,

Læs mere

Aner til Anders Peter Andersen

Aner til Anders Peter Andersen 1. generation 1. Anders Peter Andersen, søn af Arbejdsmand Karl Peter Andersson og Karen Marie Larsen, blev født den 29 Jul. 1876 i Gjerning sogn, Houlberg Herred, 1 blev døbt den 30 Jul. 1876 i Hjemmet,

Læs mere

Ane F2 og F3 Anders Sørensen og Sidsel Margrethe Johansen

Ane F2 og F3 Anders Sørensen og Sidsel Margrethe Johansen Ane F2 og F3 Anders Sørensen og Sidsel Margrethe Johansen Anders blev født 3 jan 1884 på Langemark i Sæby sogn, Holbæk amt, søn af landarbejder og skomager Hans Sørensen(1859-1917) og hustru Karen Marie

Læs mere

Matr.nr. 25 - Vest for smedjen

Matr.nr. 25 - Vest for smedjen Matr.nr. 25 - Vest for smedjen Matr.nr. (1808) Status (1808) Jordareal Bygninger (1859) Beliggenhed 25, Vester Egede by og sogn Fæstehus Ejer: Gisselfeld Kloster 1.880 kvadratalen = 733 m2 + jordlod syd

Læs mere

Ahnentafel for Anders Christiansen

Ahnentafel for Anders Christiansen Ahnentafel for Anders Christiansen First Generation 1. Anders Christiansen was born on 29 Jan 1801 in Mildahl, Jerslev Sogn. He was christened on 19 Mar 1801 in Jerslev, Hjorring, Denmark. He died on 28

Læs mere

No. 16. : Jens Nielsen. : nr. 32 Niels Christian Laursen og nr. 33 Ane Margrethe Andersdatter

No. 16. : Jens Nielsen. : nr. 32 Niels Christian Laursen og nr. 33 Ane Margrethe Andersdatter Jens Forældre Børn : nr. 32 Niels Christian Laursen og nr. 33 Ane Margrethe Andersdatter : Maren Christine, Ane Josephine Caroline, Anders Sofus Kristian, Oluf Kristian Johannes, Olga Josefine Petrea,

Læs mere

Familiegrupperapport for Jens Pedersen og Karen Nielsdatter Mand Jens Pedersen 1

Familiegrupperapport for Jens Pedersen og Karen Nielsdatter Mand Jens Pedersen 1 Mand Jens Pedersen 1 Født Omkr 1781 2 Dåb 7 Jan. 1781 Søndersted, Merløse, Holbæk 3 Død 7 Okt. 1831 Kirke Eskilstrup, Merløse, Holbæk 2 Begravet 9 Okt. 1831 Kirke Eskilstrup, Merløse, Holbæk 2 Ægteskab

Læs mere

Egelundvej 22. Errindlev. Matr.15. nu 6e.

Egelundvej 22. Errindlev. Matr.15. nu 6e. Egelundvej 22. Errindlev. Matr.15. nu 6e. (E-M) 1767 Søndag den 6 September ELSE døbt, Hans Møllers liden Datter i Errindlev, som blev båret til Dåben af Forvalter Holst på Højbygård, hans Kæreste. Faddere:

Læs mere

Hodde sogn døde 1777 til 1814. 1777 d. 24 aug. blev Christen Nielsens dødfødte drengebarn af Hulvig begravet.

Hodde sogn døde 1777 til 1814. 1777 d. 24 aug. blev Christen Nielsens dødfødte drengebarn af Hulvig begravet. 1777 d. 24 aug. blev Christen Nielsens dødfødte drengebarn af Hulvig begravet. 1778 d. 25 jan. blev Hans Thomsens ældste søn udi Hessel Thomas Hansen jordet 6 år. 1778 d. 8 feb. blev Hans Christensen af

Læs mere

Hans Anders Harald Sørensen

Hans Anders Harald Sørensen 1834-1919 KB Hørby (Holbæk) 1834 op 26 nr 9 Anders Jeppesen født 17/7 Født: 17. Juli 1834, Anders Jeppesen, døbt i Kirken 29. Juli, Forældre: Gmd Jeppe Christensen og Hustr Mette Jensdr. af Uglerup KB

Læs mere

1.1.1 RASMUS JENSEN. Aner Maren Nielsdatter - Jens Peder Rasmussen. Eva Kristensen Marts 2016-1. udgave RASMUS JENSEN "1

1.1.1 RASMUS JENSEN. Aner Maren Nielsdatter - Jens Peder Rasmussen. Eva Kristensen Marts 2016-1. udgave RASMUS JENSEN 1 RASMUS JENSEN Aner Maren Nielsdatter - Jens Peder Rasmussen Eva Kristensen Marts 2016-1. udgave RASMUS JENSEN "1 Rasmus Jensen *1811-1890 Rasmus blev født 8. december 1811 i Lydum. Han bliver ført til

Læs mere

Else Larsine Cathrine Larsen og Jens Kristian Larsen

Else Larsine Cathrine Larsen og Jens Kristian Larsen 14. maj 2013 Else Larsine Cathrine Larsen og Jens Kristian Larsen Denne fortælling handler om mine oldeforældre på min farmors side Else og Jens Larsen fra Odsherred. Elses fødsel Else blev født i Nørre

Læs mere

Aner til Husmand Poul Christian Kondrup Madsen

Aner til Husmand Poul Christian Kondrup Madsen 1. generation 1. Husmand Poul Christian Kondrup Madsen, søn af Husmand & Slagter Mads Christensen Greve og Marie Cathrine Hansdatter, blev født den 9 Apr. 1855 i Vindblæs Sogn, Gjerlev Herred, 1 blev døbt

Læs mere

Se kopi af original købekontrakt og skøde 1907 Se kopi af Karen Sofie Hansdatters dødsattest 1914

Se kopi af original købekontrakt og skøde 1907 Se kopi af Karen Sofie Hansdatters dødsattest 1914 Se kopi af original købekontrakt og skøde 1907 Se kopi af Karen Sofie Hansdatters dødsattest 1914 Nærværende Stykke Stempelpapir til I alt 24 Kroner med paaklæbede Stempelmærker til Taxt 29 Kr. 55 Øre

Læs mere

Helga Poulsens aner. HP Lars Moensen, Søsum. Lars Moensen født: ca KB Stenløse 1763 op 184 nr 1 Lars Moensen begravet 6/1

Helga Poulsens aner. HP Lars Moensen, Søsum. Lars Moensen født: ca KB Stenløse 1763 op 184 nr 1 Lars Moensen begravet 6/1 HP 126-1700 Lars Moensen, Søsum Lars Moensen født: ca 1700 KB Stenløse 1763 op 184 nr 1 Lars Moensen begravet 6/1 Fest: Epiph (6/1) Lars Moens: Boemand i Søesum. Æt: 63 an Side 1 af 12 Lars Moensen og

Læs mere

Familiegrupperapport for Søren Hansen og Ane Jensdatter Side 1 Mand Søren Hansen 1

Familiegrupperapport for Søren Hansen og Ane Jensdatter Side 1 Mand Søren Hansen 1 Familiegrupperapport for Søren Hansen og Ane Jensdatter Side 1 Mand Søren Hansen 1 Født 19 Jun. 1799 Haraldsted, Ringsted, Sorø 2 Dåb 28 Jul. 1799 Haraldsted, Ringsted, Sorø 2 Død 25 Sep. 1875 Soderup,

Læs mere

Johanne og Claus Clausen

Johanne og Claus Clausen Johanne og Claus Clausen 9. maj 2013 Denne historie handler om min kone Inger Clausens forældre Johanne og Claus Clausen. Johannes fødsel Johanne blev født den 30. januar 1917 i Skive. Hendes forældre

Læs mere

Billund er en del af Engelsholms strøgods, der endda lå så langt fra Engelsholm, at bønderne blev fritaget for hoveriarbejdet.

Billund er en del af Engelsholms strøgods, der endda lå så langt fra Engelsholm, at bønderne blev fritaget for hoveriarbejdet. En farverig dame i Billunds historie. I flere beskrivelser af Billunds historie står der, at Knud Brahes svigermoder Anna Gjordsdatter vist har boet i Billund omkring år 1600. (John Møller, Historiske

Læs mere

Forfædre til Carl August Hansen

Forfædre til Carl August Hansen Forfædre til Carl August Hansen Generation nr. 1 1. Carl August Hansen, født 12 feb 1892 i Skt. Matthæus, København 1 ; død 01 maj 1959 i Gladsaxe, Kbh.a.. Han er søn af 3. Bodil Hansen. Han giftede sig

Læs mere

Jensine Cathrine Christensen, - Levnedbeskrivelse

Jensine Cathrine Christensen, - Levnedbeskrivelse Jensine Cathrine Christensen, - Levnedbeskrivelse Jensine Cathrine Hansen (født Christensen) bliver født i Ommel ved Marstal på Ærø den 9. januar 1843. Hendes forældre er Matros Jens Christensen af Ommel

Læs mere

Forstadsmuseet - Stamtræ

Forstadsmuseet - Stamtræ Page 1 of 24 Søren Nielsen Jydes Stamtræ Christopher 1682-??, Anne Sørensdatter 1683-??, ~Rasmus Olsen, Smørumovre Hans 1689-??, Lars 1690-??, Niels Madsen 1717-1789 Gift med Kirsten Christensdatter Ellen

Læs mere

Søren Rasmussens hustru Karen Jensdatter og Niels Frandsens hustru Maren Christensdatter begge i Tyrsting for? Døbt

Søren Rasmussens hustru Karen Jensdatter og Niels Frandsens hustru Maren Christensdatter begge i Tyrsting for? Døbt 1723 2 Døbt Jens Jensen gårdmand og Anne Christensdatter i Tyrsting - Maren 1723 2 Døbt Niels Sørensen Frandsen husmand og Karen Sørensdatter i Tyrsting - Søren 1723 2 Begravet Rasmus Rasmussen soldat

Læs mere

Folketælling Grene 1834

Folketælling Grene 1834 Billund Bye, 1. familie en gård Hans Jessen, 64, g, gårdmand Mette Christensdatter, 56, g, hans kone Hans Nielsen, 24, u, stedsøn, står for gårdens drift Maren Nielsdatter, 31, u, steddatter, forældrene

Læs mere

Løjtved skifteprotokol 1744-1753

Løjtved skifteprotokol 1744-1753 1 Løjtved skifteprotokol 1744-1753 Anders Nielsen Møller, Stenstrup, 2, 31-08-1744 ~ Dorthe Jørgensdatter, lavværge broder Jens Jørgensen, Rødme Arvingerne er hans moder og søskende: Johanne Hansdatter

Læs mere

Generation XI Ane nr. 3020/3021

Generation XI Ane nr. 3020/3021 Indholdsfortegnelse Side Kort overblik 2 Tidsbillede 3 Hans Tuesen og Maren -datter 4 Oversigt over kildemateriale 6 Kildemateriale 8 Thue Hansen &? -datter Ane nr. 6040/6041 Hans Tuesen og Maren -datter

Læs mere

No. 27 Else Dahl Knudsen

No. 27 Else Dahl Knudsen Else Dahl Knudsen Forældre: nr. 54 Thyge Hansen og nr. 55 Ane Hansen Børn: Thora Knudsen, nr. 13 Mette Kirstine Knudsen, Ane Knudsen, Nielsine Knudsen, Elna Sørine Knudsen, Niels Dahl Knudsen, Thyge Hansen

Læs mere

1.1.1.9 CLAUS JENSEN. Aner. Maren Nielsdatter - Jens Peder Rasmussen - Rasmus Jensen. Eva Kristensen Marts 2016-1. udgave CLAUS JENSEN "1

1.1.1.9 CLAUS JENSEN. Aner. Maren Nielsdatter - Jens Peder Rasmussen - Rasmus Jensen. Eva Kristensen Marts 2016-1. udgave CLAUS JENSEN 1 CLAUS JENSEN Aner Maren Nielsdatter - Jens Peder Rasmussen - Rasmus Jensen Eva Kristensen Marts 2016-1. udgave CLAUS JENSEN "1 1.1.1.9 Claus Jensen 3 1.1.1.9.1 Rasmus Jensen 7 1.1.1.9.1.1 Klaus August

Læs mere

Folketællinger. Fæster i tiden. Ejer i tiden. Navn. Hans Christophersen & Lucia Andersdatter. 11. okt. 1830-1845. Hans Hansen & Johanne Hansdatter

Folketællinger. Fæster i tiden. Ejer i tiden. Navn. Hans Christophersen & Lucia Andersdatter. 11. okt. 1830-1845. Hans Hansen & Johanne Hansdatter Matrikel 5a, Stenagergaard. ***** Matrikelkort 1798: ejer/fæster Hans Christoffersen areal: 494030 /al 42 1/14 tdr. Tidligere hed gården Wingeberggaard og havde matrikelnummer: 2 [Forside] [Skafterup]

Læs mere

Lutmann og Alexander Danmark

Lutmann og Alexander Danmark 25. august 2014 Lutmann og Alexander Danmark Vores nyeste barnebarn har mange spændende forfædre, og her vil jeg skrive om et par af dem, som fik det usædvanlige og flotte navn Danmark. Familiesammenhæng

Læs mere

Ajkevej Aikevej 5 6d 10c 10e Aikevej 7 3d 1868

Ajkevej Aikevej 5 6d 10c 10e Aikevej 7 3d 1868 Ajkevej Aikevej 5 6d 10c 10e 1946 1946 Magnus Kristensen, husmand 1967 Henning Kristensen, maskinarbejder Asta M. Kristensen 1981 Henning Kristensen (2009) Denne ejendom blev oprettet i 1946, da Magnus

Læs mere

Optegnelse. på folketallet m.v. i Thurø Sogn under Sunds Herred (eller Birk) i Svendborg Amt, den 18. februar 1834.

Optegnelse. på folketallet m.v. i Thurø Sogn under Sunds Herred (eller Birk) i Svendborg Amt, den 18. februar 1834. Optegnelse på folketallet m.v. i Thurø Sogn under Sunds Herred (eller Birk) i Svendborg Amt, den 18. februar 1834. By eller sted med anførsel Næringsvej, af gårde, huse o. s. v. Navn Alder Ægtestand stilling

Læs mere

Aage Rudolf Poulsen. Vi har ikke med sikkerhed kunnet eftervise Rasmus Pedersen, men her er en mulighed

Aage Rudolf Poulsen. Vi har ikke med sikkerhed kunnet eftervise Rasmus Pedersen, men her er en mulighed JP 154-0008 Rasmus Pedersen, Bederslev Vi har ikke med sikkerhed kunnet eftervise Rasmus Pedersen, men her er en mulighed Født:????? Død: før 20-4-1749 KB Bederslev er mangelfuld i perioden 1740-1749:

Læs mere

Lunde sogn døde 1799 til 1814. Begravede mænd. 1799 d. 27 feb. Jens Christensen Husted. Enke og aftægtsmand i Lundtang. 76 år.

Lunde sogn døde 1799 til 1814. Begravede mænd. 1799 d. 27 feb. Jens Christensen Husted. Enke og aftægtsmand i Lundtang. 76 år. Begravede mænd. 1799 d. 27 feb. Jens Christensen Husted. Enke og aftægtsmand i Lundtang. 76 år. 1799 d. 21 mar. Johannes Pedersen. Husmand Peder Johansens søn Husted. 16 år. 1799 d. 14 apr. Niels Peder

Læs mere

2 Overskrift Tekst spalte

2 Overskrift Tekst spalte 2 Overskrift Tekst spalte Når kirkebøgerne mangler Når kirkebøgerne mangler Hvis man er interesseret i at spore bestemte personers familieforhold, kan man komme ud for, at kirkebøgerne ikke går langt

Læs mere

Aner til Arbejdsmand, skorstensfejer Knud Hansen

Aner til Arbejdsmand, skorstensfejer Knud Hansen 1. generation 1. Arbejdsmand, skorstensfejer Knud, søn af Husmand, Væver Hans Ejler Rasmussen og Karen Rasmussen, blev født den 16 Sep. 1867 i Brenderup Sogn, Vends Herred, 1 blev døbt den 1 Nov. 1867

Læs mere

Assenbøllevej Nr.2 Assenbølle Matr.Nr.2. Kærlundgård. Billeder (A-A) Kærlundgård JPG

Assenbøllevej Nr.2 Assenbølle Matr.Nr.2. Kærlundgård. Billeder (A-A) Kærlundgård JPG Assenbøllevej Nr.2 Assenbølle Matr.Nr.2. Kærlundgård. Billeder (A-A) Kærlundgård JPG (A-A). Gård Nr.2 i Assenbølle fæstet af Rasmus Pedersen 1787.... (A-AA) 1787. Rasmus Pedersen husbond 41 år 1. ægteskab

Læs mere

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor

Læs mere

EGNSHISTORISK FORENING for Thyholm og Jegindø Årsskriftet for 1998 (25. årgang ). Siderne 25-39. Nørskov på Jegindø. Af Flemming Rasmussen, Greve

EGNSHISTORISK FORENING for Thyholm og Jegindø Årsskriftet for 1998 (25. årgang ). Siderne 25-39. Nørskov på Jegindø. Af Flemming Rasmussen, Greve EGNSHISTORISK FORENING for Thyholm og Jegindø Årsskriftet for 1998 (25. årgang ). Siderne 25-39. Nørskov på Jegindø Af Flemming Rasmussen, Greve Flemming Rasmussen, født 1950 på Amager. Bankuddannet og

Læs mere

Familiegrupperapport for Niels Rasmussen og Anne Kirstine Hansdatter Mand Niels Rasmussen 1

Familiegrupperapport for Niels Rasmussen og Anne Kirstine Hansdatter Mand Niels Rasmussen 1 Mand Niels Rasmussen 1 Født Før 18 Maj 1732 Lindelse, Langeland Sønder, Svendborg 2 Dåb 18 Maj 1732 Lindelse, Langeland Sønder, Svendborg 2 Død Før 13 Jan. 1793 Lindelse, Langeland Sønder, Svendborg 3

Læs mere

Generation XI Ane nr. 3022/3023

Generation XI Ane nr. 3022/3023 Indholdsfortegnelse Side Kort overblik 2 Tidsbillede 3 Anders Madsen og Anna Christensdatter 4 Oversigt over kildemateriale 6 Kildemateriale 8 Anders Madsen og Anna Christensdatter Torpe Ane nr. 3022/3023

Læs mere

Gislev Kirke 1753-1798, opslag 166. 15 Marts 1795

Gislev Kirke 1753-1798, opslag 166. 15 Marts 1795 Gislev Kirke 1753-1798, opslag 166 15 Marts 1795 Eodem Die blev Hans Christensens og Giertrud Jens Datters Sön i Giislef forhen hiemmedöbt 19 Febr. og kaldet Xsten (=Christen) i Kirken fremstillet, baaren

Læs mere

No. 65 Anne Margrethe Nielsdatter

No. 65 Anne Margrethe Nielsdatter Anne Margrethe Nielsdatter Anne Margrethe Nielsdatter var alenepige indtil sit 49. år, da hun blev gift. Hun havde indtil da været tjenestepige det meste af sit liv og puklet for andre Forældre : nr. 130

Læs mere

Efterkommere af Karen Marie Jørgensen og Hans Sørensen Afsnit 1. Afsnit 1. Marie, Anton og Hans

Efterkommere af Karen Marie Jørgensen og Hans Sørensen Afsnit 1. Afsnit 1. Marie, Anton og Hans Afsnit 1 Afsnit 1 Marie, Anton og Hans 9 Afsnit 1 10 Karen Marie Jørgensen, født 11. maj 1858 på Tindinge banke i Tjørnelunde, Holbæk amt, datter af husmand Jørgen Madsen (1825-1891) og hustru Juliane

Læs mere

Studehavegård Studehavevej Nr.9. Errindlev Matr.13 a

Studehavegård Studehavevej Nr.9. Errindlev Matr.13 a Studehavegård Studehavevej Nr.9. Errindlev Matr.13 a (E-K) (E-KA) 1785 den 20 Februar DORTHE døbt, Christen Dues datter af Errindlev båren af Peder Dalls Hustru i Bjernæs. Fadderne: Mads Ottesen, Rasmus

Læs mere

MOLKENBORG (GLORUP/ANHOF) GODSARKIV REGISTER TIL SKIFTEPROTOKOL BIND IV

MOLKENBORG (GLORUP/ANHOF) GODSARKIV REGISTER TIL SKIFTEPROTOKOL BIND IV MOLKENBORG (GLORUP/ANHOF) GODSARKIV REGISTER TIL SKIFTEPROTOKOL 1830 1850 BIND IV Lars Andersen, Frørup, Ungkarl, 31.04.1830, 1 Anne Frederiksdatter, Svindinge, 08.03.1830, 1 ~ Husmand Hans Jørgensen (gamle)

Læs mere

Helga Poulsens aner. BK 22-1766 Ole Hansen, Ølstykke

Helga Poulsens aner. BK 22-1766 Ole Hansen, Ølstykke BK 22-1766 Ole Hansen, Ølstykke Kilde Lundsteen: Noter: Ane #10 i "Slægten fra Stagetorn i Oppe-Sundby sogn". Omtalt s. 30 i bogen "Trævlerødder". Ved skifte 1841 står der at alt er afstået til svigersønnen

Læs mere

Personrapport for Ane Marie Jørgensen 1 Navn: Ane Marie Jørgensen [23] Også kendt som:

Personrapport for Ane Marie Jørgensen 1 Navn: Ane Marie Jørgensen [23] Også kendt som: Personrapport for Ane Marie Jørgensen 1 Navn: Ane Marie Jørgensen [23] Køn: K Også kendt som: Født dato: Dåbsdato: 13. juni 1865 Sted: Roerslev Mark, Roerslev Sogn, Odense Amt 23. juli 1865 Sted: Roerslev

Læs mere

Folketælling 1787 for Handbjerg Sogn. Vinderup Kommune, Hjerm Herred, Ringkøbing Amt.

Folketælling 1787 for Handbjerg Sogn. Vinderup Kommune, Hjerm Herred, Ringkøbing Amt. Folketælling 1787 for Handbjerg Sogn Vinderup Kommune, Hjerm Herred, Ringkøbing Amt. Indtastet under KIP-projektet af Ejnar Buhrkal, Vindelevgard 79,. 7830 Vinderup, efter kopi af folketællingen i Vinderup

Læs mere

!Anders Peter Hansen- Listedkongen ophav note

!Anders Peter Hansen- Listedkongen ophav note !Anders Peter Hansen- Listedkongen ophav note Denne note beskriver A. P. Hansens ophav, både anerne så langt tilbage som jeg kender dem, og han nærmeste familie. Dette er selvfølgelig interessant i sig

Læs mere

Efterkommere af Laust Bertelsen Ca efter 1690

Efterkommere af Laust Bertelsen Ca efter 1690 Efterkommere af Laust Bertelsen Ca. 1615 - efter 1690 Efterkommere af Laust Bertelsen 1. Generation 1. Laust Bertelsen 1, 2, 3 blev født cirka 1615 og døde efter 1690. Andre navne for Laust var Laurids

Læs mere

Ved sin død i 1749 blev han begravet i Roskilde Domkirke, hvor også hans hustru senere blev begravet.

Ved sin død i 1749 blev han begravet i Roskilde Domkirke, hvor også hans hustru senere blev begravet. Diverse oplysninger om familien Lange i forbindelse med deres ejerskab af Skomagergade 31 og/eller Farver Hammers Gaard ( Skomagergade 33, Ringstedgade 1, 3 og 5) Rasmus Jensen Lange ( født ca. 1630 -

Læs mere

1.3. Mette Olesdatter. Aner Maren Nielsdatter - Mette Olesdatter. Eva Kristensen Marts udgave METTE OLESDATTER "1

1.3. Mette Olesdatter. Aner Maren Nielsdatter - Mette Olesdatter. Eva Kristensen Marts udgave METTE OLESDATTER 1 Mette Olesdatter Aner Maren Nielsdatter - Mette Olesdatter Eva Kristensen Marts 2016-1. udgave METTE OLESDATTER "1 METTE OLESDATTER "2 Mette Olesdatter *1789-1880 Mette Olesdatter blev født den 1. november

Læs mere

Slægtsforskning. Slægt- og Lokalhistorisk forening Djursland September 2012

Slægtsforskning. Slægt- og Lokalhistorisk forening Djursland September 2012 Slægtsforskning Slægt- og Lokalhistorisk forening Djursland September 2012 Slægtsforskning Tirsdag d. 11. september : Kursus Tirsdag d. 18. september : Kursus Tirsdag d. 25. september : Kursus Tirsdag

Læs mere

1 Hans Henrik Wittenkamp Rich og Else Christine Bollerup

1 Hans Henrik Wittenkamp Rich og Else Christine Bollerup 1 Hans Henrik Wittenkamp Rich og Else Christine Bollerup Hans Henrik Wittenkamp Rich, død 1941 C 528-G 011C, Ringkøbing, Hind Herred, Ringkøbing Amt, døde mandkøn 1941 Nr. 32. Død 1941, 1. november, Ringkøbing,

Læs mere

Efterslægt Karen Pedersdatter

Efterslægt Karen Pedersdatter Efterslægt Karen Pedersdatter 1. generation 1. Karen Pedersdatter blev født på en ukendt dato, døde før 5 Nov. 1686 i Kundby, Kundby, Holbæk, og blev begravet den 5 Nov. 1686 i Kundby, Kundby, Karen giftede

Læs mere

Folketælling 1. Julii 1787, Bierbÿe Sogn, Horns Herred, Hjørring Amt. Folketælling 1. Februar 1801, Bierbÿe Sogn, Horns Herred, Hjørring Amt

Folketælling 1. Julii 1787, Bierbÿe Sogn, Horns Herred, Hjørring Amt. Folketælling 1. Februar 1801, Bierbÿe Sogn, Horns Herred, Hjørring Amt Matr. 14a Varbrogaard Skagen Landevej 41 Folketælling 1787-1930 Folketælling 1. Julii 1787, Bierbÿe Sogn, Horns Herred, Hjørring Amt. 5. familie: Alder Ægtestand Stilling Peder Nielsen 60 Aar gift gmd

Læs mere

Et husmandslod og dets beboere. Matr.nr. 14. Tolsager

Et husmandslod og dets beboere. Matr.nr. 14. Tolsager Et husmandslod og dets beboere. Matr.nr. 14. Tolsager Udarbejdet første gang i anledning af Alfred Nielsens 80 års fødselsdag den 1. oktober 1989 af Mikael Horn 2 reviderede udgave, nov. 2007 Tolsager

Læs mere

Hans Anders Harald Sørensen

Hans Anders Harald Sørensen ca. 1722-1771 Jeppe Hansen født ca. 1722 Jep Hansen Loserup grd - Soren Larsen dod 20/1 1749 Jeppe Hansen Løsserup gaard 14/7 1761 1 185 KB Udby 1737-1814, 1771 opslag 103 Jep Hansen begravet 5/8 D: 5

Læs mere

Side 1 af 11. Forfædre til: Jeanette Johansen Slyk. 1st Generationer. 2nd Generationer (Forældre) 3de Generationer (Bedsteforældre)

Side 1 af 11. Forfædre til: Jeanette Johansen Slyk. 1st Generationer. 2nd Generationer (Forældre) 3de Generationer (Bedsteforældre) Side 1 af 11 1st Generationer 1. blev født den Nov. 29 1957 i Frederiksberg Hospital. Andre begivenheder i Feb 23 1958 Holmens Kirke Pastor Knud Banning 2. Bent Johansen blev født den Jun. 21 1930 i Vanløse

Læs mere

Søren Hartvigsen var ejer af Vandborg Vestergaard efter forinden at have drevet gården Mellem Tang i Gudum.

Søren Hartvigsen var ejer af Vandborg Vestergaard efter forinden at have drevet gården Mellem Tang i Gudum. 24-03-2007 ANER 1. Søren Hartvigsen, f. 11-08-1881 i Flynder, d. 16-02-1968. Søren Hartvigsen var 1921-1926 ejer af Vandborg Vestergaard efter forinden at have drevet gården Mellem Tang i Gudum. Han blev

Læs mere

Hvedholm skifteprotokol I, 1719-1740

Hvedholm skifteprotokol I, 1719-1740 1 Hvedholm skifteprotokol I, 1719-1740 Knud Jørgensen, Horne, 06-06-1719, I-1 ~ Anne Pedersdatter Niels Knudsen, myndig Peder Knudsen, myndig Karen Knudsdatter ~ Knud Jørgensen Anne Knudsdatter ~ Rasmus

Læs mere

Nielstrup skifteprotokol 1719-1759

Nielstrup skifteprotokol 1719-1759 Nielstrup skifteprotokol 1719-1759 Hans Hansen, Ollerup, 4, 13.01.1719 ~ Anne Pedersdatter, lavværge Rasmus Rasmussen i Toftegård Maren Hansdatter ~ Andreas (Grønning) Kirstine Hansdatter, 24 år, værge

Læs mere

MATR. NR. 16A (1844) FOLKETÆLLINGER 1801-1930. 1801 Andersen Knudsdatter

MATR. NR. 16A (1844) FOLKETÆLLINGER 1801-1930. 1801 Andersen Knudsdatter MATR. NR. 16A (1844) FOLKETÆLLINGER 1801-1930. 1801 Andersen Knudsdatter Kristen Kirsten 64 år, Kristen Andersen, gift, husbonde, bonde og gårdbeboer. 77 år, Kirsten Knudsdatter, gift, hans kone 31 år,

Læs mere

Hellesøvej 43. Hellesøhus. Nr. 071. Nuværende stuehus bygget 1888,om/tilbygning 1977. På præstekort 109

Hellesøvej 43. Hellesøhus. Nr. 071. Nuværende stuehus bygget 1888,om/tilbygning 1977. På præstekort 109 Hellesøvej 43. Hellesøhus. Nr. 071. Nuværende stuehus bygget 1888,om/tilbygning 1977. På præstekort 109 Ny ejer af Hellesøhus 1859 Peter Jessen Kolmos Vi underskrivende, jeg halvbolsmand Peter Jessen Kolmos,

Læs mere

SKIFTEUDDRAG BORNHOLMS AMT CHRISTIANSØ FÆSTNINGEN KOMMANDANTENS ARKIV SKIFTEPROTOKOL BOG 5 09. nov. 1814 08. feb. 1818. Nr. 1. Side 1. 1814. 9. Nov.?

SKIFTEUDDRAG BORNHOLMS AMT CHRISTIANSØ FÆSTNINGEN KOMMANDANTENS ARKIV SKIFTEPROTOKOL BOG 5 09. nov. 1814 08. feb. 1818. Nr. 1. Side 1. 1814. 9. Nov.? SKIFTEUDDRAG BORNHOLMS AMT CHRISTIANSØ FÆSTNINGEN KOMMANDANTENS ARKIV SKIFTEPROTOKOL BOG 5 09. nov. 1814 08. feb. 1818. Nr. 1. Side 1. 1814. 9. Nov. Nr. 2. Side 2. 1814. 9. Nov. Nr. 3. Side 3.1814. 10.

Læs mere

Nørre Højrup sogns befolkning

Nørre Højrup sogns befolkning 2 Steen Rasmussen Nørre Højrup sogns befolkning Nørre Højrup sogn, Skam herred, Odense amt 1.7.1787 1.2.1845 Trykt som manuskript Odense 2014 3 Steen Rasmussen enhver form for kopiering er tilladt Har

Læs mere

No. 53 Mette Kirstine Hansen Knudsen

No. 53 Mette Kirstine Hansen Knudsen Mette Kirstine Hansen Knudsen Forældre: Børn: nr. 106 Laust Adamsen og nr. 107 Hansine Kirstine Nicoline Adamsen, født Hoff. Hans Knudsen, Karen Knudsen, Lars Adam Knudsen, Jens Peter Knudsen, Karen Knudsen,

Læs mere

Rødbyvej Nr. 6. Matr. 3

Rødbyvej Nr. 6. Matr. 3 Rødbyvej Nr. 6. Matr. 3 (E-A) Hans Due født 16??, død 1735. Hans Hansen Due født ca. 1710, død 13-5-1767. hustru Anna Jensdatter født?, død 1759. (E-AA) 1773 Mandagen den 4 Januar Trol: Mogens Hansen Due

Læs mere

Lykke Mathilde Hansen

Lykke Mathilde Hansen Christen Christensen født før kirkebog og begravet uden angivelse af alder KB Stoense 1757-1775, 1762 (opslag 43) Christen Christensen begravet 11/12 D 11 Xber Christen Christensen af Stoense Side 1 af

Læs mere

Gudme Sogn, Gudme Herred, Svendborg Amt - Begravede 1833-1863 1

Gudme Sogn, Gudme Herred, Svendborg Amt - Begravede 1833-1863 1 Gudme Sogn, Gudme Herred, Svendborg Amt - Begravede 1833-1863 1 206 Begravede Mandkøn 1. 1833, 11. februar, Begravet 16. februar 1833. Anders Hansen Lang. Gaardmand Hans Pedersen Langs Enkes Søn i Gudme.

Læs mere

Et virksomt liv for fiskefamilie på Venø Notater fra efterladenskabssamling

Et virksomt liv for fiskefamilie på Venø Notater fra efterladenskabssamling Et virksomt liv for fiskefamilie på Venø Notater fra efterladenskabssamling Brian Olesen stiller sine forældres efterladenskabssamling til rådighed for optegnelse af Ester og Marinus Olesen, for det virksomme

Læs mere