Kamp for vand lykkes i Kenya

Transkript

1 # s.1 Grasia lever livet farligt Et rustent barberblad var Susans redning Nyd kaffen mens du har råd til den MS-resultater 2011 Kamp for vand lykkes i Kenya #4 2011

2 s.2 actionmagazine udgives af Mellemfolkeligt Samvirke fire gange om året. Artikler i magasinet udtrykker ikke nødvendigvis foreningens holdninger Forsidefoto: Karen Clement Redaktør: Henriette Winther Ansv: Frans Mikael Jansen Layout: Kurt Lukowski Tryk: Handy Print A/S på svanemærket papir Adresse: Fælledvej København N hwi@ms.dk #4 december 2011 Oplag: ISSN: PSST giv bladet videre, når du har læst det. Kender du én, som er interesseret i en verden uden fattigdom, så vil han/hun måske også gerne læse actionmagazine og måske støtte Mellemfolkeligt Samvirkes arbejde. Som altid kan man støtte via s.3 Leder Man kan ikke give mennesker varig hjælp ved at gøre dét for dem, som de selv burde gøre. Abraham Lincoln, USA s præsident fra Foto: Christian Korsgaard Trine Pertou Mach, forkvinde Mellemfolkeligt Samvirke 5 Nedsat kaffeproduktion Temperaturstigninger har allerede nedsat kaffeproduktionen i Nicaragua. Kaffeplanterne sveder væk, og gør kaffebøndernes udbytte ringere. Det betyder højere priser på kvalitetskaffen og kaffebønderne må ty til andre dyrkningsmetoder. 9 Tre velfærdsagenter et år efter For et år siden var de i Danmark På Sporet af Velfærden. actionmagazine har besøgt Collins Ochiambo, Grasia Banegas og Saumu Sheiza. De har alle tre dybt travlt med at kæmpe for sociale forandringer opholdet i Danmark har givet dem ekstra inspiration og styrke. I Mellemfolkeligt Samvirke skaber vi hvert år mange resultater sammen med verdens fattigste. Og det er vi stolte af. Vores vigtigste opgave er at afskaffe sult og fattigdom. Det kan vi kun gøre, hvis dem, der lever med sult og fattigdom tæt inde på livet, selv bidrager til at finde løsninger, der passer ind i deres samfundsmæssige virkelighed, og hvis de kæmper for dem. Der findes desværre her i 2011 masser af eksempler på mennesker, der bliver undertrykt via mekanismer som magtmisbrug og mangel på respekt for det enkelte menneskes liv og rettigheder. Det er de mennesker og deres organisationer, som Mellemfolkeligt Samvirke og vores søsterorganisation ActionAid arbejder sammen med. Vi ved af erfaring, at der både skal tænkes strategisk og konkret, for at en løsning fungerer på langt sigt. Og at der skal et vedholdende og tålmodigt engagement til. Der skulle fx gå 15 år, før den zambiske bonde Samuel Phiri og hans naboer (mænd og kvinder) fik de lovede beviser for, at de ejer jord. Der gik mere end 20 år, før bønderne (mænd og kvinder) ved det højeste bjerg i Kenya fik opfyldt deres livsdrøm om at føre vand fra bjerget og ud til deres marker. De to eksempler kan du læse om i dette nummer af actionmagazine. Og de er blot to eksempler på den lange række af resultater, som Mellemfolkeligt Samvirke har været med til at skabe via en strategisk tilgang til udviklingsarbejdet. Mellemfolkeligt Samvirke og ActionAid er meget bevidste og kompromisløse i de strategiske mål, vi forfølger sammen med verdens fattigste. Vi vil sikre kvinders ret til jord. Vi vil fremme bæredygtigt landbrug. Vi vil holde regeringer fast på, at de skal sørge for offentlig service. Vi vil sikre omfordeling af midler, så de bruges til udvikling. Vi vil forandre, så både drenge og piger uddannes. Vi vil udnytte, at unges lederskab kan afskaffe fattigdom og uretfærdighed. Vi vil opbygge menneskers modstandskraft mod konflikter og naturkatastrofer. Vi vil reagere mod katastrofer ved at kræve rettigheder. Vi vil øge kvinders og pigers kontrol over deres egen krop. Vi vil skabe økonomiske alternativer, hvor kvinder er i centrum. Indflydelse til verdens fattigste er svært og besværligt, ikke mindst fordi man så rokker ved privilegier og magtforhold. Men hvis man vil udrydde fattigdom og skabe bæredygtige resultater, er der ikke nogen lette løsninger, så må man ændre på de strukturer, der holder folk fast i fattigdom. Det er derfor, Mellemfolkeligt Samvirke arbejder for demokrati og en mere retfærdig fordeling af verdens ressourcer. Resultater fra Mellemfolkeligt Samvirkes arbejde Vandet flyder på den tørre side af Mount Kenya Nogle af os døde, inden vi blev færdige, andre af os var ikke født da vi begyndte. 15 Jeg, Samuel Phiri, jordejer Nu kan jeg søge om lån i banken og udvikle mit landbrug. 18 Fire lærere fyret for misbrug af skolepiger Jeg var så bange for ham. Danmarks Indsamling Et rustent barberblad var Susans redning Hun levede som rebel i tre år efter hun blev kidnappet af guerillabevægelsen LRA i Uganda. I dag går 23-årige Susan Arao forrest i kampen for kvinders rettigheder. 24 Ugandas galning har traumatiseret hele nationen Portræt af en gal mand og hans gale krigsforbrydelser. Læs også 26 Jeg vil være én, der bliver lyttet til Rose Wakasho fra Kenya er på Global Change-uddannelse i Danmark og får færdigheder, hun kan bruge resten af livet i kampen mod uretfærdighed. 28 What Zambian Women Want Postkort fra kampen mod fattigdom og kvindeundertrykkelse. 31 Vi skal jo ikke låse os fast Mellemfolkeligt Samvirke inviterer medlemmerne til at komme med forslag til, hvad der skal stå i den nye strategi. Interview med generalsekretær Frans Mikael Jansen om alternativer som det grundlæggende politiske projekt.

3 s.4 Noter Tour De Future Vi cykler for verdens fremtid Nedtællingen til Mellemfolkeligt Samvirkes forårskampagne er i gang. Cykling, bæredygtighed og globalt ansvar på en sjov måde er omdrejningspunkterne. Følg med på tourdefuture.dk, eller bliv den første af dine venner til at synes godt om Tour De Future på Facebook. Geografi Nicaragua Tekst og foto: Christian Korsgaard, Mellemamerika s.5 Foto: Esben Salling En lille gave til én, du kender og en meget større til Afrika I år har Mellemfolkeligt Samvirke fået lavet en særlig støtte-julegave, som man kan glæde sine nærmeste med, og som samtidig støtter verdens fattigste. Gaven er en lille pose vejrresistent morgenfruefrø samt et flot kort med en såvejledning, en forklaring på, hvad man har støttet, samt plads til at skrive en personlig hilsen. Overskuddet går til Mellemfolkeligt Samvirkes internationale arbejde fx i Kenya, hvor vores søsterorganisation ActionAid uddeler såsæd, der kan klare sig med små mængder regnvand. Det skal sikre, at befolkningen bedre kan modstå kommende års tørke og klimaændringer. Pris: 150 kroner ved køb af flere får du rabat. Bestil posen med blomsterfrø og kort på Klimakoks i kaffen Nyd kaffen, mens du har den. For i fremtiden bliver der længere mellem de gode kopper og de bliver dyrere. Klimaforandringerne kræver et kært offer. Billedtekst Der kan afsluttes uden løse ender, og de kan optimeres fra oven af at formidles stort uden brug fra presse kr til Kvinder for Indflydelse Støt verdens fattigste med en MS-konto Kvinder for Indflydelses årlige auktion på Børsen for særligt inviterede indbragte kroner til arbejdet for stærke kvinder i Kenya. Blandt effekterne, som de særligt inviterede kunne byde på var et besøg på Lamborghinis fabrik i Boulogne, en tur i DONG Energys luftballon og en rejse til Kenya med Star Tour. Se flere arrangementer på kvinderforindflydelse.dk Forestil dig, at de penge, du har stående i banken, arbejder for verdens fattigste. Takket være et samarbejde mellem Merkur Andelskasse og Mellemfolkeligt Samvirke (MS) kan det blive til virkelighed og uden at det koster dig en krone. Merkur og MS tilbyder i fællesskab en støttekonto, som giver renter til både dig og MS internationale arbejde. Jo flere, der benytter sig af ordningen, jo større bliver den procentsats, som går til indsatsen blandt verdens fattigste. Renten til det gode formål er i øjeblikket på mellem trekvart og én procent af den samlede opsparing, mens du selv får en rente på niveau med den, som andre pengeinstitutter tilbyder. Merkur er Danmarks almennyttige pengeinstitut og har siden 1982 arbejdet med finansiering af sociale, kulturelle og miljøvenlige projekter. Læs hvordan du kan oprette en MS-konto hos Merkur på Drop lovkrav om biobrændstoffer Den danske regering er ambitiøs på klima- og energiområdet, og det hilser Mellemfolkeligt Samvirke (MS) velkommen. Regeringen har dog et stort problem, nemlig at den fastholder lovkravet om, at alle biler skal blande 10 procent biobrændstof i tanken i Målet kan kun nås med såkaldt førstegenerations biobrændstof, der primært produceres af fødevarer. - Regeringen bør helt droppe lovkravet, fordi vi ved at førstegenerations biobrændstoffer skaber sult og fattigdom i u-landene, siger MS generalsekretær Frans Mikael Jansen. Gå ind på ms.dk og læs om vores arbejde. Copenhagen Business School udnævnt som Danmarks første Fairtrade Universitet. Se mere på ms.dk Foto: Karen Clement, MS Foto: Karen Clement, MS Danskerne hører til det folkefærd i verden, der drikker allermest kaffe og helst den bedste kvalitet. Nu er der dårligt nyt på vej: Den i forvejen dyre kaffe bliver sandsynligvis endnu dyrere. I hvert fald hvis du går efter en god kop kvalitetskaffe fra Mellemamerika. Prisstigningerne kommer desværre ikke, fordi kaffebønderne får mere for deres varer. Årsagen er varige temperaturstigninger. Kaffen kan normalt tilpasse sig mindre udsving i vejret, men med de hastige klimaforandringer, vi allerede har oplevet og forventer, der vil komme mere af de næste 50 år, så kan planterne simpelthen ikke følge med, forklarer Norvin Sepulveda fra det anerkendte Tropiske Center for Landbrugsforskning og Undervisning i Nicaragua, CATIE. For varmt allerede nu Sepulveda og hans forskere har kigget fem årtier tilbage i de lokale kafferegistre, og i en endnu ikke offentliggjort rapport konkluderer de, at temperaturstigninger ikke blot i fremtiden vil påvirke kaffeproduktionen i det mellemamerikanske land. Det gør de allerede. På de lavestliggende marker, hvor der er varmest, kan vi se, at der er et produktivitetstab på helt op til 30 procent, mens vi på de marker, der ligger over 800 meters højde, kan dokumentere tab på mellem Kaffetræet vokser primært i et bælte rundt om Kaffens vej fra grus til krus 1 jorden ved Ækvator i meters højde. actionmagazine #4 2011

4 s.6 MS og kaffen Mellemfolkeligt Samvirke (MS) har arbejdet med mellemamerikanske kaffebønder siden begyndelsen af 1990 erne. I første omgang støttede MS arbejdet med at få bønderne ind på fair trade-markedet, men i dag klarer lokale organisationer selv den del. I stedet hjælper MS kaffekooperativer med at finde alternative indtægtskilder, som for eksempel turisme og fødevareproduktion samt bedre markedsadgang. Kaffe og rigtig kaffe Robusta-kaffe dyrkes i lavlandet, er nem at passe og høste, og er som navnet antyder ganske robust, også over for klimaforandringer. På grund af den ringe smag anvendes robusta mest i instant- og blandingskaffer. Arabica dyrkes i højlandet, er mere sårbar og plejekrævende, men har til gengæld en god, rund og smagfuld bønne. s.7 Håndarbejde Kaffebær skal håndplukkes, så det kun er de modne røde bær, der sendes videre i produktionen. Gal blomstring Gal blomstring kalder de nicaraguanske kaffebønder det, de ser i år. Kaffeplanterne blomstrer normalt, når den første regn kommer i august, og når regnen hører op igen, sætter kaffeplanten turbo på bønnens vækst. Men der er gået kludder i naturen og tidspunktet for regntiden. I år var blomstringen tre måneder for tidligt på den, så den første kaffe blev høstet i september og ikke som normalt i december. Norvin Sepulveda fra Det Tropiske Center for Landbrugsforskning i Nicaragua står i spidsen for det forskerhold, der kortlægger kaffens fremtid i temperaturstigningernes lys mennesker i farazonen Hvis prognosen om at 60 % af kaffemarkerne vil være påvirket af temperaturstigninger om 50 år holder stik, så vil cirka halvdelen af kaffearbejdere i Nicaragua miste deres job altså mennesker. Dertil vil småbønder miste deres produktion. Drik kaffe med rabat og go samvittighed Medlemmer af Mellemfolkeligt Samvirke (MS) får 3 kr. i rabat på hver kop kaffe i MS nonprofit café Mellemrummet i Ravnsborggade på Nørrebro. ti og femten procent, siger Sepulveda. Han anslår, at omkring 60 procent af de nicaraguanske kaffemarker om 50 år vil være påvirket af temperaturstigningerne. Jeg vil gerne understrege, at vi ikke siger, at kaffen forsvinder. Men den vil blive kraftigt påvirket, medmindre vi griber ind allerede nu med forskning og alternativer, påpeger han. Godt fem procent af Nicaraguas befolkning er direkte eller indirekte afhængige af landets kaffeproduktion, og ifølge prognoserne vil lidt over halvdelen af kaffearbejderne miste deres job. I tørre tal drejer det sig om mennesker. Dertil skal man lægge de småbønder, som vil miste deres produktion. Og jo da ikke mindst det enorme økonomiske tab, som Nicaragua vil lide. Der kan blive tale om hele 40 procent af bruttonationalproduktet, siger Sepulveda. Af Nicaraguas BNP på godt 97 milliarder kroner risikerer landet altså at gå cirka 39 milliarder ned i produktion over de næste 50 år. Så der er store interesser på spil. Skygge skal der til Eksperterne har heldigvis nogle forslag til, hvordan nedgangen i produktion af kvalitetskaffe mindskes. For selvom vi under alle omstændigheder ikke slipper for kaffeproblemer på grund af klimaet, så kan en del af de dystre tal undgås, hvis der handles nu. Forsøg viser, at bønderne med målrettet brug af skyggetræer i kaffeplantagerne kan sænke temperaturen i plantagerne med 2 til 2,5 grader. De tager altså toppen af varmen, så kaffen så at sige ikke bliver ristet på marken. Men skyggen er blot ét af de områder, hvor man kan sætte ind. Vand er et andet område. Ved at plante skov omkring markerne, så vi kan høste vand og dermed sikre mere ensartede vand- og jordbundsforhold ved markerne, forklarer Sepulveda. Også Mellemfolkeligt Samvirkes partnerorganisationer i Nicaragua reagerer. I kooperativsammenslutningen UCA San Ramón bekræfter daglig leder Blanca Molina, at medlemmerne har noteret sig, at kaffen ikke opfører sig, som den plejer. Det er en af grundene til, at UCA San Ramón i stigende grad støtter deres medlemmer i at finde alternative indtægtskilder. Det kan for eksempel være ved at dyrke og ikke mindst høste fra frugttræer inde blandt kaffeplanterne, eller ved at satse på udviklingen af kaffeturisme. I flere landsbyer har lokale familier bygget mindre værelser, hvor turister kan indlogere sig billigt, få indsigt i, hvordan man bor på landet i Nicaragua, samt prøve, hvad det vil sige at arbejde i en kaffemark. Alle muligheder må overvejes Norvin Sepulveda mener, at MS partnerorganisation har fat i noget af det rigtige. Turisme og frugttræer er klart muligheder, ligesom Få et rabatkort ved at sende en mail til rabatkort@ms.dk med oplysninger om dit navn, mobil- og medlemsnummer (står på bagsiden af actionmagazine). Du får besked, når kortet ligger klar til dig i Mellemrummet Fire måneder efter blomstring er Kaffebærrene skal helst plukkes ved Kaffebærrene føres fra kanaler med rindende vand Herefter tørres bønnerne bærrene røde og modne. håndkraft, så det kun er de røde bær, til et valseværk, hvor frugtkødet fjernes og bønnerne let i solen, inden de sendes actionmagazine der kommer med ned i kurven. undergår en kontrolleret gæringsproces. til grossistlagre. #4 2011

5 s.8 For varmt til kakao? Den forventede globale temperaturstigning på to grader frem til 2050 vil forringe kakaoplanternes vækst i lande som Ghana og Elfenbenskysten, der står for 53 % af verdens produktion af kakao. Forskere fra International Centre for Tropical Agriculture i Colombia (CIAT) forudser, at det om cirka 40 år bliver for varmt for kakaoplanter i Vestafrika. Kakaoudbyttet er i visse områder allerede gået ned på grund af højere varme. Læs mere på thinkprogress.org Hvad På Sporet af Vælfærden - et år efter Tekst: Søren Bjerregaard Jepsen, Kenya Foto: Tine Harden s.9 Fairtrade lønner sig En Fairtrade-certificeret kaffebonde får cirka 8,50 kroner for et halvt kilo bønner. Du betaler cirka 40 kroner for et halvt kilo Fairtrade-kaffe i butikken. Forskellen på de 31,50 kroner går til mellemhandlere mv. på begge sider af Atlanten. Kaffebønder, der ikke er Fairtrade-certificerede får omkring 6 kroner pr. halve kilo honning er værd at overveje, siger han og forklarer, at blot to bikuber bevisligt giver en mindre kaffebonde en indkomststigning på 10 til 12 procent, dels fordi han kan sælge honningen, men også fordi bierne spiller en central rolle i bestøvningsfasen. Efter lidt tid siger han, sådan lidt forsigtigt, for i Nicaragua er det næsten lynchningsgrund at tale om det: Man kunne jo også overveje at indføre robusta. Kvaliteten er dårligere, og jeg siger ikke, at man skal gøre det, men vi er i en situation, hvor alle muligheder må holdes åbne. I det mindste bør vi overveje at udvikle flere hybridplanter, hvor vi kombinerer nogle arters udholdenhed med andre arters smag. Nicaragua er et af de første lande i verden, hvor man allerede prøver den slags, men vi går langsomt frem, for at være helt sikre på, hvad det er, der sker. Luksuskaffen svinder Uanset hvordan de nicaraguanske kaffebønder og -kooperativer har tænkt sig at tackle de nye vejrmæssige udfordringer, så ser det ud til, at udbuddet af kvalitetskaffe bliver mindre. Dermed kan vores efterkommere se frem til endnu højere kaffepriser. Vores børnebørn kan sagtens drikke en god kop kaffe om 50 år, hvis altså der kommer noget mere skygge i plantagerne. Men jo mere skygge, jo lavere produktion, som ironisk nok betyder bedre kaffekvalitet, fordi den vokser langsomt i skyggen og udvikler sig bedre. Så hvis vi kan kompensere for den lavere produktion gennem bedre kvalitet og højere priser, så skal det nok gå endda, konkluderer Norvin Sepulveda og sender dermed klimaregningen til de danske kaffedrikkere. Hvad driver dig? Jeg er aktivist. Goderne i verden er ikke fordelt på en fair måde, og det vil jeg lave om på. Jeg er med i en bus, der kører igennem Afrika til klimatopmødet i Durban. Jeg er med, fordi jeg blogger på ActionAids hjemmeside om vores holdninger, målsætninger og resultater. Jeg er journalist, og jeg bruger medierne som et middel til at opnå sociale forandringer. Jeg bruger al min tid på at skrive, lave video og på at mobilisere unge fra især slummen til at kræve forandringer. i slumkvartererne, der betyder mest for mig. Jeg er kommet med i et netværk, der bringer unge fra alle slumkvarterer sammen og finder løsninger på slumkvarterernes problemer. Og så er jeg altså lige taget af sted på den her karavane, hvor vi vil kræve lederne til regnskab for deres løfter til klimatopmødet til december. Har du de samme ambitioner og drømme som før? Ja, og jeg er kommet tættere på at opfylde dem efter jeg blaffede rundt i Danmark. Jeg tror stadigvæk på, at jeg kan være med til at skabe en bedre verden som journalist og som aktivist. Jeg vil gerne læse journalistik på universitetet det giver bedre jobmuligheder, og det giver mig mulighed for at nå ud til flere læsere. Hvad er der sket for dig det seneste år? Jeg har flyttet mig meget, siden jeg var i Danmark. Jeg er blevet aktiv i ActionAid s globale ungdomsnetværk, Activista. Jeg kommer fra Nairobis største slumkvarter, Kibera, og det er stadig arbejdet Her tørres bønnerne helt og den sidste beskyttende Kaffe til Danmark sejles skal fjernes fra bønnerne, som så puttes primært hertil. Ristes, males actionmagazine i sække og er klar til at blive handlet. og puttes i pose. Klar til dig i butikken. # Danskerne og kaffe En dansker drikker i gennemsnit fire kopper kaffe om dagen. Det bliver til 13 kilo kaffe om året. Dermed drikker vi næstmest kaffe pr. indbygger i hele verden. Kun overgået af Finland. Collins on the road again For et års tid siden var 23-årige Collins Odhiambo På Sporet af Velfærden i Danmark, hvor han blaffede rundt sammen med unge fra det meste af verden. Nu er han på farten igen på vej i en bus til klimatopmøde i Durban. Målet er stadig det samme en bedre og mere retfærdig fremtid. Activista Collins Odhiambo er med i ActionAid s globale ungdomsnetværk, Activista. Tusindvis af unge fra over 25 forskellige lande arbejder mod fattigdom og uretfærdighed. Læs blogs fra Collins Odhiambo og andre Activista-medlemmer på actionaid.org/activista/ swarm LIST (Living In Shanty Towns) Collins Odhiambo er også aktiv i organisationen LIST der er en samlende organisation for unge fra Nairobis mange slumkvarterer. Organisationen arbejder for social, økonomisk og politisk retfærdighed for de ofte marginaliserede unge i slumkvartererne. list.or.ke

6 s.10 Hvad På Sporet af Vælfærden - et år efter Tekst: Gitte Pedersen, freelancejournalist Foto: Bettina Gram, freelancejournalist Rejsen til Honduras er støttet af Danidas Oplysningsbevilling Hvad På Sporet af Vælfærden - et år efter Tekst og foto: Manja Kamwi, Tanzania s Grasia lever livet farligt i Honduras 2010 Verden KAN forandres 19-årige Grasia María Banegas rejste sidste år rundt i Danmark som en af de unge agenter i På Sporet af Velfærden. Nu læser hun psykologi og er fortsat politisk aktiv i kampen for demokrati i det fattige mellemamerikanske land, hvor militæret for over to år siden kom til magten ved et kup. Vi møder Grasia Banegas i det supermoderne stormagasin Plaza Miraflores i Honduras hovedstad Tegucigalpa. Siden jeg besøgte Danmark, har jeg arbejdet hårdt med mit studie og deltaget i kampagnen for en folkeafstemning, der skal føre til en tiltrængt ny forfatning i Honduras, fortæller hun. Hun mangler kun to år af sin uddannelse, men hendes økonomiske situation er blevet drastisk ændret. For kort tid siden døde hendes far, som også var hendes økonomiske støtte. Trods sin store sorg giver hun ikke op. Mit håb er at finde et job, så jeg kan afslutte mine studier hurtigt og få et job som socialpsykolog. Vold og kriminalitet Situationen i Honduras er stadig dårlig her over to år efter militærkuppet i juni Arbejdsløsheden er katastrofal stor ligesom korruption i hverdagen, og mange lever i ekstrem fattigdom. Dertil kommer, at kriminalitet, vold og mord gennemsyrer samfundet. Grasia Banegas gør alt, hvad hun kan for at skabe politiske forandringer. Hun er politisk aktivist i modstandsbevægelsen La Resistencia, som bekæmper militærdiktaturet og det er ikke helt ufarligt i Honduras. Politiet slår hårdt ned på demonstranter, og modstandere af styret er blevet fængslet og dræbt. Lader sig ikke skræmme Grasia María Banegas lader sig imidlertid ikke skræmme, hun kæmper for en stor sag. Jeg kæmper for, at der bliver demokrati i Honduras. Min store drøm er, at vi en dag vil opnå reelt demokrati, og at vi kan blive i stand til at lægge fattigdom bag os. Besøget i Danmark sidste år har givet hende ny inspiration til modstandskampen. I Danmark oplevede jeg, at staten takket være meget lidt korruption rent faktisk tager sig af sine borgere. Helt modsat af Honduras, hvor borgerne har mistet tiltroen til regeringen og politikerne. Mit land behøver nye ledere og nye politikere, som tør gøre op med korruption, og som vil arbejde for at forbedre livet for mennesker i Honduras. Det vil jeg fortsat kæmpe for. Jeg er blevet endnu mere overbevist om, at jeg kan skabe forandring, fastslår Saumu Sheiza fra Tanzania, året efter hun sammen med 18 andre unge tog den på stop rundt i Danmark i På Sporet af Velfærden. Det var imponerende at opleve, hvordan den danske stat passer på sine borgere især de mennesker, der har svært ved at klare sig selv. Jeg tvivler på, at vi kommer til at opleve det samme her i Tanzania de næste 50 år, men det var meget inspirerende at opleve, at det kan lade sig gøre, fortæller Saumu Sheiza. Læsere af actionmagazine kan måske huske Saumu Sheiza fra sidste år. Hun bor fortsat i kystbyen Tanga, hvor hun arbejder for ungdomsorganisationen Tanga Youth Development Association (TAYODEA). Jeg arbejder stadig for og tror på, at unge kvinder har krav på at deltage i samfundsudviklingen på lige fod med mænd, og efter turen til Danmark tror jeg endnu mere på, at det er muligt at ændre og udfordre de forhold, der bremser unge kvinder. Jeg er blevet mere kritisk Det var ikke kun mødet med den danske velfærdsstat og en regnfuld sensommer, der gjorde indtryk på den 27-årige Saumu Sheiza. Det var lige så meget mødet med de andre unge på turen. Det var inspirerende at diskutere med de andre, hvordan vi unge kan skabe udvikling og forandring. De diskussioner har fået mig til at tænke meget mere over, hvordan tingene hænger sammen globalt og lokalt, og det bruger jeg både privat og i mit arbejde, fortæller hun. Jeg er blevet meget mere kritisk. Jeg synes, Tanzania er alt for afhængig af udenlandske donorer. Vi bliver nødt til at arbejde for større uafhængighed, så vi selv kan prioritere vores udvikling. Men det kræver også, at vi stiller større krav til os selv, hinanden og vores politikere. Det er ikke i orden, at der ikke er læger på hospitalerne til at tage sig af de syge. Og det er heller ikke i orden, at der ikke er nok lærere til eleverne i skolerne, fastslår Saumu Sheiza, der har talt sig varm. Jeg vil gerne inspirere andre unge kvinder, så de kan ændre deres liv og deltage aktivt i udviklingen. Den største udfordring er at finde den helt rigtige måde at inspirere andre mennesker på, siger Saumu Sheiza, der dog ikke er i tvivl om, at det kan lade sig gøre. Det kan betale sig at blive ved Kampen for Tanzanias unge kvinder er omdrejningspunktet i hendes liv. Hun er netop blevet koordinator i organisationen TAYO- DEA, der spiller en rolle i projektet Unge Kvindelige Iværksættere for Frihed og Forandring som Mellemfolkeligt Samvirke samlede penge ind til via Danmarks Indsamlingen i januar i år. Jeg oplever ikke kæmpe forandringer her i Tanga fra dag til dag, men jeg kan mærke, at forholdene lige så stille rykker sig, så det kan betale sig at blive ved med at skubbe på for forandring.

7 s.12 Hvad: Resultater fra Mellemfolkeligt Samvirkes arbejde 2011 Hvad: Resultater fra Mellemfolkeligt Samvirkes arbejde 2011 s.13 Tekst og foto: Søren Bjerregaard, Kenya Støvlerne på Solomon Muriithi Kibugu har støvlerne på som sekretær for vandprojektet. I kanalen her skal der lægges et vandrør, som skal føre vand til en opsamlingstank. Vandet flyder på den tørre side af Mount Kenya Nogle døde, inden vi blev færdige, andre af os var ikke født, da vi begyndte. Samuel Njogu Munywa fortæller om et vandprojekt, der startede med en idé i 1987 og nu endelig leder vand fra en flod ni kilometer væk til hans marker i Kieni, tæt på Kenyas højeste bjerg, Mount Kenya. Vand til markerne For et år siden kunne Samuel Munywa ikke stikke en spand ned i opsamlingstanken og hente vand op. Samuel Munywa og hans familie var blandt de første af de små gårde, der efter årevis med fællesskab, stædighed og hårdt arbejde nu har grønne marker og køkkenhaver, selvom de ligger i et område vest for Mount Kenya, hvor tørkerne i de senere år har hærget ofte og i lange perioder. Området her blev kaldt Mathina, som betyder landet med problemer. Sådan er det ikke længere, fortæller den 45-årige bonde, mens han vandrer ned ad den lange skrænt, der leder til floden, som forsyner gårdene med vand. Samuel Munywa er den eneste i projektet, der ikke betaler 10 kroner om måneden til vedligeholdelse af vandrørene. Til gengæld tager han turen til vandindtaget ved floden et par gange om ugen, da han er ansvarlig for den løbende vedligeholdelse. Det tager tre timer at komme frem og rense vandindtaget og tilbage til mit hus. For otte år siden brugte 100 af os et halvt år på at bygge dæmningen og føre vandrør ud af dalen her. Vi slæbte sten og beton på vores rygge, og det tog en time at bære et læs det sidste stejle stykke ned ad skrænten. Da dæmningen var færdig, løb lokalforeningerne tør for penge, og folk blev nødt til at bruge deres kræfter på arbejde, som gav lidt løn. Den ihærdige gruppe af småbønder besluttede sig for at holde en pause med det langsigtede projekt. De manglede stadig at bygge et lukket vandreservoir og lægge rør ud til de enkelte gårde. Vi hørte så om ActionAid og spurgte dem om hjælp til at færdiggøre projektet. De gav os de før-

8 s.14 Hvad: Resultater fra Mellemfolkeligt Samvirkes arbejde 2011 Hvad: Resultater fra Mellemfolkeligt Samvirkes arbejde 2011 Tekst og foto: Norma J. Martinez, Zambia s.15 Gladys Wangui har nu fået råd til mad, strøm og et fjernsyn. Hun betegner vandprojektet som et enormt fremskridt. ste vandrør i 2005, og 500 arbejdsdage senere fik de første gårde vand. Vi graver det hele ned med håndkraft, og selvom vi er mange om arbejdet, er vi først nu ved at være færdige med vandrør og tanke, fortæller han. Samuel Munywa høster nu tomater, kartofler, løg og bønner på sin to tønderland store gård. Han har skiftet familiens træbarak ud med et murstenshus, og i høsten, der varer cirka en måned to gange om året, tjener han cirka 100 dollars om dagen. Gladys Wangui nyder også godt af projektet. Hun er enke og deler sit jordstykke på omkring en tønderland med sin yngste søn og hans familie. Hun er klar i mælet, når hun skal forklare, hvad hun har fået ud af vandrørene: Mad til familien, elektricitet og et tv er der blevet råd til. Og så har jeg fået garanti for, at mine grøntsager ikke tørrer ud, når tørken rammer. Det er et enormt fremskridt i forhold til tidligere, slår den 61-årige kvinde fast. Ind imellem de grønne gårde ligger nogle få udtørrede marker. De ejes af folk, der ikke troede på vandprojektet. På en måde kan jeg godt forstå, at de ikke troede på det. Vi har ventet i 20 år, og kun et meget stærkt sammenhold mellem gårdejerne har gjort det muligt for de fleste af os at holde sammen, til resultatet blev nået. De andre kan købe sig ind i projektet. Det er trist, at de ikke er med, men vores arbejde skal tages alvorligt, slutter hun. Jeg, Samuel Phiri, jordejer Nu kan jeg søge om lån i banken og udvikle mit landbrug Hvad: Youth Association of Zambia (YAZ) og MS hjælper unge med at optage mikrolån og rådgiver dem om iværksætteri. Hvorfor: I Zambia skal man normalt eje jord, hus eller bil for at kunne opnå et lån i banken, så det er svært, hvis man har en iværksætter i maven. Hvor mange: 36 unge fik i år tildelt mikrolån fra regeringens Empowerment Fund efter at have modtaget hjælp og rådgivning fra YAZ. Zambia har brug for unge som mig, der har ideer og kan skabe vækst for landet, men alle odds er imod os. Kun de færreste lykkes. Joseph Makoni, 24 år. Har i år startet sit firma Rock Work Enterprise, som er en internetcafé og en it-konsulentvirksomhed Zambia 1000 familier er glade Efter vandingskanalen er begyndt at fungere, kan bønder som Samuel Munywa sælge flere og bedre afgrøder på markedet. Det har givet de 1000 bønder og deres familier sikkerhed for mad 10. januar 2011 i Nyimbadalen, zambia: I dag er en vigtig dag i Samuel Phiris liv. En rigtig vigtig dag. En inspektør fra Landbrugsministeriet er kommet med en mærkelig maskine for at opmåle hans mark. Det har Samuel Phiri ventet på i mere end 15 år. I den brændende sol går han og holder nøje øje med, at hver eneste centimeter af hans mark bliver målt. Grænsen mellem hans jord og naboens er usynlig, men Samuel Phiri ved nøjagtig, hvad der tilhører ham. Da vi for 15 år siden blev tvunget ud af vores landsby og forflyttet her til Mtilizi, lovede regeringen os, at vi ville få papir på vores nye jord, så vi havde sikkerhed og ikke kunne tvangsflyttes igen. Men det skete aldrig, fortæller Samuel Phiri. Intet skøde, ingen ret Langt de fleste zambiske småbønder har ikke skøde på deres jord, derfor kan de og deres familier ifølge zambisk lov fordrives uden kompensation. Og det er netop, hvad der sker i disse år. Et stigende antal småbønder i Nyimbadalen har fået beslaglagt deres jord, fordi rige investorer vil etablere storlandbrug og safariparker. Organisationen Nyimba District Farmers Association (Nyimba DFA) frygter, at endnu flere bønder vil blive forsøgt fordrevet fremover. Det er netop derfor, at fattige bønder som Samuel Phiri er i fokus i Mellemfolkeligt Samvirkes og Nyimba DFA s langsigtede arbejde om ret til jord. De fleste småbønder i Zambia har adgang til jord, men de ejer ikke jorden. De fleste ved ikke, hvilken usikkerhed de lever i, fordi de ikke har papir på deres jord. Mange tror, at et jordstykke tilhører dem, fordi de altid har levet på det. Men vi ser nu, hvordan bønder fordrives, fordi høvdingen eller regeringen har solgt jorden til en investor, forklarer Albert Chaala fra Nyimba DFA. Nyimba DFA støtter småbønderne på to niveauer:

9 Sellina Narumbe, 35 år. s.16 Hvad: Resultater fra Mellemfolkeligt Samvirkes arbejde 2011 Hvad: Resultater fra Mellemfolkeligt Samvirkes arbejde 2011 s.17 dels med rådgivning om al teknikken ved at få skøde på jorden og dels ved at undervise dem i at udvikle deres landbrug på bæredygtig vis, så de og de kommende generationer kan leve af jorden. En stolt mand Her et lille år efter, at Samuel Phiri og 88 af hans nabobønder fik opmålt deres jord, er sagsbehandlingen i Landbrugsministeriet færdig, og de kan kalde sig jordejere. At få papir på min jord giver mig og min familie sikkerhed. Nu kan jeg søge om lån fra banken og udvikle mit landbrug. Og når jeg en dag ikke er her mere, vil mine børn ikke kunne blive jaget væk, fordi jorden tilhører dem, siger Samuel Phiri stolt. 100 nye skøder på vej På baggrund af Samuel Phiri og de 88 andre bønders succes med at få et skøde på deres jord er Nyimba DFA og Mellemfolkeligt Samvirke i gang med at sikre endnu flere bønder et skøde. Her i efteråret er godt 100 småbønder nu gået sammen for at skaffe penge til en autoriseret landinspektør til opmåling af jorden. Derefter skal de rejse penge til papirgangene omkring skøde-skrivningen. Og ligesom i Samuel Phiris tilfælde har Mellemfolkeligt Samvirke og Nyimba DFA givet dem et samlet lån på 25 procent af udgifterne. Når alle har fået skøde på deres jord, skal de begynde at betale lånet tilbage. Landsbyen har nu en telefon, så vi kan ringe til de slægtninge, der er flyttet til storbyerne. Mange af dem er desuden begyndt at sende penge til os via mobiltelefonen her i tørken. En drøm går i opfyldelse Inspektøren fra Landbrugsministeriet med nogle af de bønder, som endelig kan få opmålt deres jord og dermed har udsigt til at få skøde på Hvad: ActionAid Kenya sikrer, at tusindvis af bønder i det tørkeramte Nordkenya nu får oplysninger om slagtepriser, markedspriser og nødhjælp via ActionAid Kenyas nye SMS-infosystem. Hvordan: Via sms får én i landsbyen besked om priser og nødhjælp mv., som vedkommende skriver op på en tavle, så alle kan se dem. Hvor mange: 250 lokalsamfund har fået en mobil og en særlig varmeresistent solcelleoplader. Telefonen kan holde strøm i en uge ved moderat brug og har en lommelygte indbygget. Det tager cirka en halv dag at lade telefonen op. Kenya

10 s.18 Hvad: Resultater fra Mellemfolkeligt Samvirkes arbejde 2011 Hvad: Resultater fra Mellemfolkeligt Samvirkes arbejde 2011 Hvad: Resultater fra Mellemfolkeligt Samvirkes arbejde 2011 s.19 Tekst: Bo Christensen, Mozambique Fire lærere fyret for misbrug af skolepiger Forestil dig at skulle være bekymret hver dag for, hvordan din lærer vil røre ved dig, nedgøre dig og måske true eller tvinge dig til sex. Det var tilfældet for de ældste piger på Skole nummer tre i byen Macia i Bilene-distriktet i Mozambique. Pigerne hadede at gå i skole. De hadede det så meget, at de meget ofte ikke ville derhen, og flere stoppede helt med at gå i skole. I begyndelsen kunne deres forældre ikke forstå det, men efterhånden gik det op for dem, hvad deres døtre blev udsat for på skolen. Det viste sig, at fire af lærerne chikanerede og misbrugte nogle af pigerne på skolen. En af pigerne endte med at blive gravid med sin lærer og var nødt til at få en abort, fortæller koordinator for uddannelse i Bilene-distriktet, Fernando Pedro Manica, som hørte om sagen, da forældrene henvendte sig til skolen og klagede over lærerne. Jeg var så bange for ham. gere, hvis deres børn bliver chikaneret på deres skole. Og derfor fik pigerne den nødvendige opbakning. Forældrene mødte op på skolen og forklarede, hvad deres døtre havde fortalt dem: at deres lærer misbrugte dem seksuelt, forklarer Fernando Pedro Manica, som er koordinator for fire skoler i Macia, og som fulgte sagen tæt og vil følge den, indtil den sidste lærer har fået sin straf. På skolen indså ledelsen ret hurtigt, at de havde et alvorligt problem med fire lærere. De fire blev derfor alle suspenderet. Tre af dem fik ikke fornyet deres kontrakter, og den sidste lærer venter endnu på dommen fra skolemyndighederne i provinsen. Gisela Timane er forståeligt lettet. Jeg var så bange for ham. Jeg er meget glad for, at han ikke længere arbejder på skolen, fortæller hun. Nu går hun i tiende klasse og ønsker at afslutte gymnasiet, så hun kan komme ind på universitetet. Gisela Timane, 20 år. Drømmer om at læse på universitet. Foto:s Tine Harden Pigerne blev hørt Misbruget stod på i to år mellem 2008 og For mange af pigerne var det et rent mareridt. Gisela Timane har tårer i øjnene, og hun taler tøvende i meget korte sætninger, når hun forsøger at forklare, hvordan hun oplevede at være på skolen på det tidspunkt. Jeg kunne virkelig ikke lide at gå i skole faktisk var jeg bange for at gå her. Min lærer chikanerede mig hver eneste dag. Han kom endda hjem til vores hus for at finde mig, hvis jeg ikke kom i skole, forklarer Gisela Agostinho Timane, der i dag er 20 år gammel. Hun var 17, da hendes lærer begyndte at opsøge hende og måned efter måned ville have sex med hende. Forældre, kend jeres børns ret Det sker sjældent, at piger bliver hørt i Mozambique. Hvis en ung pige bliver gravid med sin lærer, får pigen ofte skylden og må forlade skolen. Men heldigvis for Gisela Timane og de andre piger på skolen var forældrene denne gang klar over, hvordan de skulle forholde sig til, hvad døtrene fortalte, så de klagede til skolens ledelse. Nogle af forældrene har nemlig modtaget undervisning i børns rettigheder via et projekt i Mellemfolkeligt Samvirke og ActionAid Mozambique, der skal bane vej for demokrati og åbenhed på skolerne. Forældre i skolebestyrelserne i hele Bilene-distriktet har lært om deres børns rettigheder og om, hvordan de skal rea- Fernando Pedro Manica, koordinator for uddannelse i Bilenedistriktet, Mozambique. Byråd smidt på porten Hvad: Et byråd skal overholde sine pligter, løfter og budgetter. Det ved beboerne i Mkenge i Tanzania nu efter at være blevet undervist i at stille myndigheder til ansvar, hvis beboernes rettigheder krænkes. Det ved det byråd, de har stemt ud, også! Hvorfor: Byrådet tjente penge på salg af jordområder, som de glemte at bruge på projekter, der skulle komme landsbyen til gode. Pengene havnede i stedet i byrådsmedlemmernes lommer. Hvordan: I dag hænger alle landsbyens indtægter og udgifter til skue for byens beboere, så ingen kan snyde med dem. Tanzania 36 skolebestyrelser Mellemfolkeligt Samvirke (MS) har gennem de seneste fire år støttet oprettelsen og uddannelsen af skolebestyrelser på 36 skoler i de tre sydligste provinser i Mozambique. MS har gennem partner-organisationen Udeba-Lab uddannet forældrene til at tage mere aktivt del i deres børns skole herunder være opmærksomme på, hvordan deres børn bliver behandlet på skolen. Flest piger dropper ud af skolen Der findes ingen tal for, hvor mange piger der bliver misbrugt af deres lærere i Mozambique. Af Unescos statistik fra 2008 fremgår det, at pigerne i højere grad end drengene ikke kommer i skole eller dropper ud undervejs, ofte fordi de bliver gravide eller gift. I 2008 kom piger af en årgang på 4,3 mio. ikke i skole, mens tallet for drenge er

11 s.20 Noter Sagt siden sidst Siden vedtagelsen af FNs klimakonvention i 1992 er det aldrig lykkedes at nå til enighed om en aftale, der samler alle store udledere af drivhusgasser, og i dag er verden længere fra en sådan global og forpligtende aftale en nogensinde før. Bo Lidegaard, ansv. chefredaktør, Politiken. I Politiken op til COP17-mødet i Sydafrika s.21 Foto: Takaitei Bote, AA Zimbabwe Occupy Wall Street Sjældent har en kampagne i nyere tid fået så meget vind i sejlene, både mobiliserings- og mediemæssigt, som Occupy Wall Street. I virkeligheden er det en diffus gruppe af aktivister, som siger, at de er imod virksomheders grådighed, imod social ulighed og imod den nedbrydende magt som banker og multinationale virksomheder har over demokratiet. Første gang gruppen begyndte sine protester var 17. september i New Yorks finansielle distrikt. Her tre måneder efter, har kampagnen haft udstikkere til resten af verden Det er den canadiske anti-forbruger og non-profit organisation Adbusters, der står bag Occupy Wall Street. Se mere på fx adbuster.org eller occypuwallstreet.org Buskaravane af håb En bus-karavane med kurs mod klimatopmødet COP17 i Durban i Sydafrika har kørt gennem 10 afrikanske lande for at sætte fokus på klimaforandringer. Caravan of Hope har blandt andet været i Zimbabwe for at fortælle den afrikanske historie om klimaforandringer, hvor lokalsamfund er dybt påvirkede af de senere års ekstreme vejrforhold. Flere ActionAid-aktivister er med i bussen, der har kørt kilometer inden den kom til Durban. Færre aids-relaterede dødsfald Ifølge FN-organisationen UNAids er antallet af dødsfald på grund af aids faldet med 21 % siden 2005, hvor allerflest døde af aids-relaterede sygdomme. Også antallet af nye hiv-smittede er faldet de seneste godt 10 år. Den glædelige tendens udspringer af stigende adgang til hivbehandling på globalt plan. Hele 20 % flere hiv-smittede i Afrika syd for Sahara fik den lindrende og smittehæmmende behandling i 2010 i forhold til året før. Det betyder at Sub-Sahara har oplevet den største behandlingsfremgang globalt set. Rekord mange mennesker, nemlig 34 millioner, lever dog med hiv, derfor kræver det at alle lande investerer smart i bekæmpelsen af hiv, (som kan udvikle sig til aids), siger UNAids. Hver dansker bruger 210 liter vand om dagen. Hver kenyaner bruger 46 liter vand om dagen. Kilde: FN. Foto Søren Bjerregaard-Jepsen. Maoistiske krigere afvikles Flertallet af Nepals politiske partier har nu indgået en historisk aftale om at inddele de cirka tidligere maoistiske krigere i tre grupper, så de kan afslutte den særlige situation, de har befundet sig i. Krigerne, der bor i lejre rundt om i landet inddeles i tre grupper; dem der skal integreres i den nepalesiske hær, dem der skal rehabiliteres og dem, der skal have lægelig behandling. Siden de borgerkrigslignende tilstande i Nepal sluttede i 2006, har netop uenighederne omkring disse krigere været en stor sten på den i forvejen bumlede vej mod at forme en nepalesisk forfatning. Bliv fan af Mellemfolkeligt Samvirke på Facebook.

12 s.22 Geografi Uganda Tekst: Jacob Rosdahl, Uganda Foto: Jake Lyell, for ActionAid s.23 Et rustent barberblad var Susans redning Susan Arao er blandt de hundredetusinder ofre for guerilla-bevægelsen LRAs vanvid gennem 24 års krig i det nordlige Uganda. Nu hjælper hun andre med at bearbejde deres krigstraumer. Susan Arao har glimt i øjnene og et tørklæde om håret i Ugandas farver, sort, gul og rød. På Kvindernes Internationale Kampdag gik hun forrest i kvindemarchen i den ugandiske by Mubende, med hovedet hævet højt, stort smil og den knyttede hånd stolt i vejret. Når hun da ikke løb omkring og tog billeder med sin mobiltelefon og lavede sjov med de fotografer, som dækkede ActionAid Ugandas march. At Susan Arao overhovedet kan fungere som den 23-årige kvinde, hun er, er nærmest mirakuløst. At hun nu kæmper for kvinders rettigheder, er logisk, men ingen ville bebrejde hende, hvis hun ikke havde kræfter til det. Hendes fortid rummer grufulde oplevelser, som de færreste ville være kommet ud af så hel, som Susan Arao er. Hun levede som rebel i næsten tre år. Hun blev voldtaget, fødte sit barn i alene i bushen og endte med selv at blive trænet som soldat. Ligesom hundreder af andre ugandiske piger. Jeg gemte på et gammelt barberblad hele tiden. Det var det, jeg brugte til at skære navlestrengen over på min datter, og det var det samme blad, som fik mig fri, fortæller hun. I 2003 var Susan 14 år og gik i pigeskole i Barlonyo, tæt på Lira, i Norduganda. Klokken halv otte om aftenen omringede LRA (Lord s Resistance Army) skolen. Rebellerne sprang ind ad vinduerne og kidnappede 12 unge piger i et næsten klassisk LRA-angreb. Månen blev opslugt af mørket Pigerne blev tvunget gennem bushen og udsat for tortur på den lange march, der endte i det allernordligste Uganda, hvor LRA terroriserede. Her fordelte rebellerne pigerne fra mange skoler mellem sig, og Susan Arao fik en 40-årig ægtemand. Pigerne boede derefter sammen i en lejr. Som om det ikke var slemt nok, var lejren et sted fuld af rædsler, og der var så mørkt. Selv månen blev slugt af mørket, siger hun. Indimellem kom rebellerne på besøg i lejren og voldtog pigerne. En dag opdagede Susan Arao, at hun var gravid, og kun en ukuelig livsvilje fik hende til at gennemføre graviditeten og fødslen. Jeg følte mig elendig, og jeg var fuld af selvhad. Jeg overvejede endda at tage mit eget liv, men moderinstinktet fik mig til at passe på mig selv i min graviditet. Senere blev hun trænet i våbenbrug og blev soldat i en af rebellernes brigader.

13 s års rædsel I 24 år spredte Joseph Kony og hans Lord s Resistance Army (LRA) skræk og rædsel i det nordlige Uganda, før rebelhæren endelig blev fordrevet. Det anslås, at LRA nu kun består af mellem 500 og 1000 soldater, men formentlig yderligere tusinder af børn og kvinder, og mens der er blevet fredeligt i Uganda, tyder alt på, at LRA har slået sig ned i DR Congo og indimellem angriber landsbyer i den Centralafrikanske Republik og Sydsudan. Kampen tilbage til livet Efter de militære kampe er slut, er det nu kampen mod fattigdommen og traumerne, befolkningen i det nordlige Uganda udkæmper. Omkring to tredjedele af befolkningen lever under fattigdomsgrænsen. Den sidste flygtningelejr lukkede i 2010, men tilværelsen som flygtninge har gjort folk afhængige af fødevarehjælp. Et kæmpe antal kvinder og piger har solgt sex for at få penge til lidt mad, og jorden skal opdyrkes forfra. s.25 Spiller Joseph Kony Susan Arao iført regnjakke spiller krigsforbryderen Joseph Kony i et teaterstykke, der skal hjælpe folk med at bearbejde deres traumer fra krigen. Nygift og mor til tre Susan Arao driver i dag en mindre forretning og har i alt tre børn. En af dem er pigen her som blev født, da Susan Arao var i fangenskab hos LRA. Foto: Ssanyu Kalibbala Ydmygelserne fortsatte, og enhver svaghed blev straffet med et skud i hovedet. Sådan lyder filosofien for en af verdens mest eftersøgte krigsforbrydere Joseph Kony og hans LRA (Lord s Resistance Army), der mellem 1987 og 2008 har sendt næsten to millioner på flugt i Uganda et land kun fem gange større end Danmark. I 2008 kom der en slags fredsaftale, men konflikten, der hører til Afrikas længste, er langt fra forbi. Joseph Kony er en galning, som taler med Gud og ånder. Det er dem, der befaler Kony og hans mænd Skar rebene over Det lykkedes Susan Arao at flygte. En dag fik hun reb om livet og blev bundet sammen med nogle af de andre piger. Det skulle forhindre dem i at flygte, mens de bevægede sig med en gruppe rebeller gennem bushen med deres børn på ryggen. På et tidspunkt var de så tæt på den ugandiske hær, at Susan Arao tog chancen. Hun skar rebene over, og pigerne flygtede hen til soldaterne. I dag er hun kommet sig nogenlunde oven på årene i LRA s fangenskab. Hun har en lille forretning, og gennem Mellemfolkeligt Samvirke og ActionAid arbejder hun med grupper af andre kidnappede som facilitator. Hun spiller også teater med en gruppe, som opfører skuespil om LRA og krigen for at bearbejde folks traumer. Hendes store nummer er Joseph Kony. En rolle, hun spiller i militærregnfrakke med skrig og råb og trusler mod kvinder og børn. Noget tyder på, at det ikke kun var det rustne barberblad, der hjalp Susan Arao igennem helvede i bushen, men også en næsten ubegribelig overlevelsesevne. Ugandas galning har traumatiseret hele nationen Børn kan slå børn ihjel, hvis bare de er bange nok. Det gør dem også til gode soldater. at hærge landsbyer, dræbe uskyldige eller tvinge mennesker til at skære legemsdele af andre i levende live. LRA er notorisk kendt for at kidnappe børn til hæren. Drengene bliver soldater, pigerne sexslaver, og børnene bliver hjernevasket og traumatiseret til voldelig adfærd ved at skulle dræbe andre børn lige efter kidnapningen. Joseph Konys lille armé begyndte i 1987 med en uklar ideologi, som et slags oprør på acholi-folkets vegne, mod regeringen og præsident Museveni, som selv forinden havde kæmpet sig fra bushen til magten i Uganda. Ved at blande traditionel acholitro og heksekunst med kristent vrøvl fik Kony et ry som et slags spirituelt medium. Senere blev det sagt om ham, at han var besat. Ironisk nok blev det acholi-folket i Norduganda, der kom til at lide mest under Konys terror. Ingen landsby kunne vide sig sikker mod rebellerne, som myrdede hele samfund i blodrus. Ofte blev indbyggerne tvunget til at skære næser og ører af deres egne. Døtre blev voldtaget foran deres fædre. Fædre blev myrdet foran familien, og kvinder tvunget til at drikke deres dræbte ægtemænds blod, for at nævne nogle af LRA s modbydelige og bestialske metoder. Guerilla-krigen har skabt over 1,7 millioner internt fordrevne i flygtningelejre i Uganda. Selv de, der ikke flygtede fra hus og hjem, udførte større folkevandringer hver morgen og aften for at overnatte i de sikrere, større byer. Samfundet holdt op med at fungere Næsten alt normalt civilt liv holdt op med at eksistere under krigen, ligesom de politiske og offentlige systemer brød sammen. Eftersom mennesker blev fordrevet fra deres egne landsbyer, blev jorden heller ikke dyrket. I mellemtiden opnåede Joseph Kony den tvivlsomme status at være en af verdens mest eftersøgte krigsforbrydere, og USA har et erklæret mål om at tage ham til fange og gerne udslette ham. Præsident Obama har sendt 100 militærrådgivere sammen med højteknologisk udstyr til Uganda for at opspore ham. Samtidig er der gået regionalpolitik i krigen, idet man mener, at Sudans regering har bevæbnet LRA for at straffe Uganda for dets støtte til Sydsudan. I 2008 lykkedes det de berørte lande at udfærdige en fredsaftale med LRA, men Joseph Kony har aldrig underskrevet den. Fire gange har han lovet det, og fire gange er han blevet væk. Uganda, DR Congo, Den Centralafrikanske Republik og Sydsudan har sammen bekæmpet LRA. Mens det lykkedes at fordrive rebellerne fra ugandisk område, har det betydet, at LRA er blevet spredt og nu opererer i fire lande i regionen. Samtidig har en, i øvrigt omdiskuteret, amnestilov i Uganda medført, at rebeller i hobetal har overgivet sig, fordi det kun er top 3 i LRA, der vil blive retsforfulgt. Tilsammen har det skabt en skrøbelig fred i Uganda, og nu er der et enormt genopbygningsarbejde tilbage i et land, som i forvejen hører til verdens fattigste. Foto: Jacob Rosdahl DET GØR Mellemfolkeligt Samvirke Mellemfolkeligt Samvirke og ActionAid arbejder især for børn og kvinder i det nordlige Uganda. Det handler blandt andet om at få opbygget kvinderne og styrket deres rolle ved fx at få dem til at kræve deres ret til egen jord. En vigtig indsats er at få det offentlige system til at fungere igen. Her arbejder Mellemfolkeligt Samvirke og ActionAid for at skabe et korps af kvinder og unge, der tjekker kvaliteten af sundhedsklinikker, undersøger offentlige budgetter og i det hele taget holder øje med, at det lokale styre overholder love og regler. En ny levevej. De penge, Mellemfolkeligt Samvirke modtager fra Danmarks Indsamling (cirka 2 % af det samlede beløb), går bl.a. til grupper af kvinder, børn og unge, som har brug for at få en ny levevej og en tilværelse op at stå igen efter i årevis at have boet i lejre for internt fordrevne. Det sker blandt andet ved at undervise dem i jordbrug og afsætning af varer. Det sker også ved at styrke deres fællesskab og tro på, at de har nogle basale rettigheder til mad, sundhed og skolegang