Bredbåndskortlægning 2007 Kortlægning af bredbåndsinfrastrukturen i Danmark - status medio 2007

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bredbåndskortlægning 2007 Kortlægning af bredbåndsinfrastrukturen i Danmark - status medio 2007"

Transkript

1

2 Bredbåndskortlægning 2007 Kortlægning af bredbåndsinfrastrukturen i Danmark - status medio 2007 Udgivet af: IT- & Telestyrelsen IT- & Telestyrelsen Holsteinsgade København Ø Telefon: Fax:

3 Bredbåndskortlægning 2007 Kortlægning af bredbåndsinfrastrukturen i Danmark - status medio 2007 IT- og Telestyrelsen December 2007

4 Bredbåndskortlægning 2007 Kortlægning af bredbåndsinfrastrukturen i Danmark - status medio 2007 Udgivet af: IT- og Telestyrelsen IT- og Telestyrelsen Holsteinsgade København Ø Telefon: Publikationen kan hentes på IT- og Telestyrelsens hjemmeside: ISBN (internet): ISBN:

5 Indhold > Indledning 6 Sammenfatning 8 Tilgængelighed af bredbåndsinfrastruktur 9 DSL 9 Kabelmodem via kabel-tv-net og fællesantenneanlæg 10 Lokalnet LAN 11 Trådløse bredbåndsløsninger 12 FWA 12 WiMAX 12 Mobilt internet 13 Hotspots 13 Tilladelser til nye anvendelser 14 Optiske fiberkabler 15 Bredbåndspaletten 18 Udbredelse af bredbånd 19 Trådløst bredbånd 21 Bredbåndshastigheder og priser 22 Udvikling i downstreamkapacitet 22 Upstreamkapacitet 22 Udviklingen i bredbåndspriser 23 Danmark i international sammenligning 25 Metode og datagrundlag 27 Metodegrundlag 27 Ændret opgørelse af antallet virksomheder 27 Begrebsdefinitioner 27 Tilgængelighed af kabelmodem 28 Tilgængelighed af fiber 28 Datagrundlaget 28 Tekniske termer oversigt over digitale adgangsveje 28 Bilag 31

6 Indledning > Bredbånd er en vital infrastruktur i vidensamfundet og afgørende for, at Danmark kan drage nytte af de muligheder, som globaliseringen giver. Udbredelsen af hurtigere bredbåndsteknologier samt mobile bredbåndsteknologier er en væsentlig forudsætning for, at Danmark kan bevare sin styrkeposition blandt de allerbedste i verden inden for informations- og kommunikationsteknologi (IKT). En fremadrettet politik for udvikling og udbredelse af den mest moderne digitale infrastruktur spiller afgørende ind på Danmarks muligheder for at kunne tiltrække investeringer og højteknologiske arbejdspladser. Avanceret og udbredt anvendelse af IKT understøtter innovation og er med til at sikre øget vækst og velstand til det danske samfund. På samme måde som vi for 25 år siden havde svært ved at forestille os en dagligdag uden en telefon, har vi i dag svært ved at forestille os en dagligdag uden hurtige bredbåndsforbindelser og de mange anvendelsesmuligheder, der følger med. Bredbånd understøtter en bred vifte af anvendelser fra undervisning og forskning over e- handel, telemedicin og digital forvaltning til underholdning, kreative frembringelser, privat kommunikation og sociale digitale aktiviteter. Af samme grund er efterspørgslen stigende og markedet for bredbånd voksende. Internationalt ligger Danmark højt placeret, når det gælder bredbåndsudbredelse. Ved udgangen af første halvår 2007 havde Danmark således EU s højeste bredbåndsudbredelse med over 34 abonnementer pr. 100 indbyggere. Desuden har 99 pct. af alle husstande og virksomheder i Danmark i dag mulighed for at få bredbånd. Det betyder desværre også, at én pct. i øjeblikket ikke har denne mulighed svarende til cirka husstande og virksomheder. Der arbejdes løbende på at sikre bredbånd til alle, og det er målsætningen, at det skal ske senest med udgangen af På den baggrund gennemførte IT- og Telestyrelsen umiddelbart før sommerferien 2007 en auktion over en tilladelse til brug af ledige FWA-frekvenser. Tilladelsen, der blev udbudt ved auktionen, indeholder vilkår om sikring af udbud af bredbånd i til de områder i Danmark, der har den dårligste dækning. Målsætningen om bredbånd til alle er meget tæt på at være indfriet, og det er derfor relevant også at fokusere på nye tendenser på markedet. I takt med stigende popularitet af datatunge tjenester med interaktivt og brugerskabt indhold, samt stigende udbredelse af såkaldt peer-to-peer -teknologi som benyttes ved eksempelvis IP-telefonitjenester og net-tv bliver det i stadig højere grad relevant at fokusere på bredbåndshastigheder (herunder upstreamkapacitet det vil sige fra brugeren mod nettet) samt bredbåndspriser, hvor Danmark i internationale sammenligninger endnu ikke er førende. Bredbåndskortlægningen 2007 er den syvende af sin slags. Nyt i dette års bredbåndskortlægning er bredbåndspaletten, som viser, hvor mange forskellige typer bredbånd, der er tilgængelige inden for et givet postnummer i Danmark. Bredbåndspaletten fortæller ikke, hvilke typer bredbånd, den enkelte husstand eller virksomhed kan få men jo flere typer tilbud der findes, des større er konkurrencen mellem forskellige typer infrastruktur. De fem mulige typer er: DSL (Digital Subscriber Line), trådløse bredbåndsløsninger (FWA/WiMAX m.v.), bredbånd via kabel-modem, fiber og LAN (lokalnet som har forbindelse til internettet gennem en fælles tilslutning eksempelvis bolignet). 6

7 Bredbåndskortlægningen er opdelt i fire dele: 1) Først gives et billede af tilgængeligheden af bredbånd i Danmark. Her beskrives, hvilke typer bredbånd, det er muligt at få, afhængig af hvor i landet man bor. 2) Dernæst følger et kapitel om den faktiske bredbåndsudbredelse - altså hvor mange bredbåndsforbindelser, der rent faktisk er i brug i landet. 3) Herefter giver kapitlet bredbåndshastigheder og priser en status over aktuelle hastigheder for bredbåndsforbindelser samt et overblik over prisudviklingen de seneste år. 4) Til sidst indeholder rapporten et kapitel om Danmarks internationale placering på bredbåndsområdet. Desuden rummer kortlægningen baggrund om metodevalg, oplysninger om de data, der ligger til grund for kortlægningen, samt begrebsdefinitioner og en teknisk ordforklaring. 7

8 Sammenfatning > Ved Bredbåndskortlægningen 2007 kan særligt følgende bemærkes: Den politiske målsætning om bredbånd til alle er meget tæt på at være opnået. På landsplan har 99 pct. af husstande og virksomheder i Danmark mulighed for at få bredbånd via ADSL. Det betyder, at kun én pct. i øjeblikket ikke har denne mulighed svarende til cirka husstande og virksomheder. Disse husstande og virksomheder er spredt ud over hele landet. I 2006 var tallet cirka Intet sted i landet (intet enkelt postnummer) er udbredelsen af bredbånd under 25 pct. Endvidere er der i langt størstedelen af områderne en bredbåndsudbredelse på mere end 50 pct. 11 pct. af husstande og virksomheder i Danmark har mulighed for at få en fiberbaseret internetforbindelse. Dette er en mindre fremgang i forhold til 2006, hvor 9 pct. havde mulighed for at få bredbånd via fiber. Trods den beskedne fremgang i tilgængeligheden af fiber, er udbredelsen i vækst. Således er der i første halvår 2007 sammenlagt slutbrugere med en fibertilslutning. I andet halvår 2006 var tallet , hvilket er en vækst på 46 pct. Ifølge OpenWiFi.dk er antallet af kommercielle og private hotspots mere end fordoblet fra cirka i efteråret 2006 til hotspots på landsplan i december Det samlede antal bredbåndstilslutninger i form af xdsl, kabelmodem og øvrige tilslutninger (herunder FWA- og fibertilslutninger) var medio 2007 på 1,86 mio. abonnementer. Bredbåndsforbindelserne bliver stadig både hurtigere og billigere. I 2007 var andelen af ADSL-forbindelser med en downstreamhastighed på 2 Mbit/s eller derover på 70 pct. I 2006 var tallet 42 pct. Samlet set havde godt en tredjedel af alle bredbåndsforbindelser medio 2007 en upstreamkapacitet på under 144 kbit/s. Upstream udgør i dag en potentiel flaskehals for blandt andet brugerskabt indhold. Udviklingen i upstream vil blive fulgt de kommende år. Den billigste 2 Mbit/s ADSL-forbindelse kostede i november kr. I november 2006 var prisen for samme forbindelse 399 kr., mens den i november 2000 beløb sig til 995 kr. Prisen er således faldet til omkring en tredjedel på syv år. Bare det seneste år er prisen faldet med cirka 18 pct. Fra 2006 til 2007 er dataoverførsel over mobiltelefonen seksdoblet. Der blev i første halvår 2007 overført 79 mio. MB (megabyte) mod 13 mio. MB i samme periode af

9 Tilgængelighed af bredbåndsinfrastruktur > Dette kapitel omhandler, hvilke tilbud der findes af bredbånd, afhængig af hvor i landet man bor. Tilgængeligheden dækker over den andel af husstande og/eller virksomheder, der har mulighed for at få internetadgang via en bredbåndsforbindelse. Tilgængeligheden af bredbånd i Danmark består hovedsageligt af (A)DSL, kabelmodem, trådløse forbindelser og fiberoptiske kabler, som tilsammen dækker 99 pct. af befolkningen, og figur 1 viser, at der er en fortsat stigning i bredbåndsinfrastrukturen i Danmark ADSL 512 Kabelmodem FWA 3G Optiske fibre Figur 1: Bredbåndsdækning (i pct. af virksomheder og husstande), DSL DSL er den mest udbredte opkoblingsform til internettet. Over 60 pct. af samtlige bredbåndsforbindelser i Danmark er DSL-forbindelser. Stadig flere danskere har mulighed for at få en DSL-forbindelse. Siden 2006 er tilgængeligheden af DSL steget fra 98 pct. til 99 pct. Fremgangen er opnået ved, at TDC har opgraderet DSL-teknologien på centralerne, så den har længere rækkevidde end den tidligere ADSL. Der er således i dag kun cirka husstande og virksomheder i Danmark, som ikke har mulighed for at få en ADSL-forbindelse med en hastighed på minimum 512 kbit/s. I 2006 var tallet cirka De cirka husstande og virksomheder, som ikke har mulighed for at få en ADSL-forbindelse, fordeler sig over hele landet, og er således en problemstilling, der gør sig gældende både i byområder og på landet 1. 1 Det landsdækkende antal husstande og virksomheder der ikke kan få ADSL, er oplyst af TDC. Endvidere oplyser TDC, at der i forhold til en given central kun kan estimeres tal for hvor mange husstande og virksomheder, der ikke kan få ADSL. 9

10 Parallelt med den stigende ADSL-tilgængelighed er TDC begyndt at øge kapaciteten (hastigheden) for DSL. Det sker dels ved opgradering af bredbåndsteknologi ( VDSL2-teknologi Very high speed Digital Subscriber Line), dels ved etablering af såkaldte fremskudte abonnenttrin, der flytter DSL-udstyret i centralerne tættere på brugerne. Det muliggør VDSL2-bredbåndshastigheder på op til 50 Mbit/s på den eksisterende kobberinfrastruktur, afhængig af afstanden til centralen og kvaliteten af kobberet. I første omgang er det dog kun det centrale København, der på forsøgsbasis har fået adgang til de hurtige forbindelser. TDC planlægger dog at udbygge nettet således, at der i løbet af ét til to år vil være dækning med 50 Mbit/s hastighed til omkring husstande. De nye høje hastigheder kan eksempelvis anvendes til at levere fire til fem samtidige tv-kanaler i High Definition -kvalitet til en husstand. TDC er på grund af sin position som dominerende teleselskab forpligtet til at stille sit net og sine bredbåndsprodukter til rådighed for alle udbydere på det hjemlige marked til regulerede engrospriser og vilkår. Derfor har også andre selskaber mulighed for at tilbyde de nye og hurtige bredbåndsforbindelser. Kabelmodem via kabel-tv-net og fællesantenneanlæg Det er muligt at udbyde bredbånd via kabel-net, som også transporterer tv-signaler. I Danmark kan man få en bredbåndsforbindelse over kabel-tv-nettet gennem udbyderne TDC ( YouSee ), Telia Stofa og A+ Arrownet, samt gennem fællesantenneanlæg, som er privat eller kommunalt ejede. På landsplan har næsten 57 pct. af alle husstande og virksomheder adgang til kabelmodem, svarende til 1,6 mio. virksomheder og husstande. Hastighederne for kabelmodemforbindelser går op til 10 Mbit/s. I forhold til 2006 er tilgængeligheden af kabelmodem steget svagt med ét procentpoint fra 56 pct. til 57 pct. i dag 2. Skal kabeldækningen udbygges, kræver det, at der trækkes kabler i nye områder. Figur 2 nedenfor viser, at tilgængeligheden af kabelmodem generelt set er størst i de mere tætbefolkede byområder, mens både Nord- og Sønderjylland samt Vestsjælland har en tilgængelighed på mere end 50 pct. I et større antal byer er tilgængeligheden af kabelmodem helt oppe på niveau med ADSL. 2 Grundet en indberetningsfejl i tidligere års bredbåndskortlægninger blev tilgængeligheden af kabelmodem siden 2004 opgjort urigtigt til 60 pct. De korrekte tal for perioden er 56 pct. jævnfør figur 1. 10

11 50 til 100 (191) 40 til til 40 1 til 30 0 til 0,99999 (204) Figur 2: Tilgængeligheden af kabelmodem (i pct.). Det skal bemærkes, at visse kabelanlæg er vist på ét enkelt primært postnummer, selvom enkelte anlæg strækker sig over to eller flere postnumre. Lokalnet LAN LAN-adgang (Local Area Network) betegner en internetforbindelse, som deles via et internt net eksempelvis i en boligforening eller på et kollegium. Med en sådan delt bredbåndsforbindelse er det muligt at opnå mængderabat på bredbånd. 11

12 15 til til 15 5 til 10 1 til 5 Figur 3: Tilgængelighed af lokalnet LAN (Local Area Network) (i pct.) Som det ses af figur 3, er LAN hovedsageligt et tilbud i de større byer, hvor boligmassen gør det fordelagtigt at have lokale net i eksempelvis karreer. LAN tilbydes også enkelte steder udenfor byerne specielt på Sydfyn og Lolland. I alt har over husstande og virksomheder (6 pct.) i dag adgang til LAN. Trådløse bredbåndsløsninger Bredbånd via radiosignaler er et område i vækst, og der er i de seneste år blevet udviklet en række nye teknologier på området. Den mest udbredte form for trådløst bredbånd er 3G, som dækker 97 pct. af befolkningen. FWA FWA (Fixed Wireless Access) er en teknologi, som kan bruges til at udbyde trådløst bredbånd. FWA anvendes typisk af boligforeninger og virksomheder, men udbydes ikke direkte til den enkelte slutbruger. FWA har siden 2002 været tilgængeligt for cirka 90 pct. af virksomheder og husstande på landsplan. WiMAX I 2005 lancerede flere udbydere WiMAX-tjenester, som i stigende omfang henvender sig til private brugere. WiMAX er i dag tilgængeligt i landets største byer, og udbyderne har planer om at dække flere byer i Danmark i de kommende år. IT- og Telestyrelsen gennemførte i juni 2007 en auktion over en tilladelse til brug af ledige FWA-frekvenser. Tilladelsen, der blev udbudt ved auktionen, indeholder vilkår om sikring af udbud af en bredbåndstjeneste (minimum kbit/s downstream/upstream) i geografisk angivne områder til fastlagte maksimalpriser og 12

13 inden for fastlagte leveringsfrister. Kravet om dækning gælder kun i forhold til de slutbrugere, som bor i de områder, der fremgår af tilladelsen, og som ikke ad anden vej vil kunne forsynes med en bredbåndstjeneste, der svarer til den, tilladelsesindehaveren har pligt til at sikre udbudt. Hvilke specifikke postnummerområder, tilladelsesindehaveren vil skulle dække inden udgangen af 2010 som beskrevet ovenfor, fremgår af et bilag til tilladelsen. IT- og Telestyrelsen kunne den 12. juni 2007 udpege ELRO Erhverv A/S som vinder af FWA-auktionen. ELRO Erhverv A/S skal således være med til at sikre, at alle danskere får adgang til bredbånd inden udgangen af ELRO Erhverv har efter det første halve år leveret bredbåndsadgang til mere end husstande i området omkring Randers i Midtjylland. Ifølge selskabets fremføringsplaner vil der inden for et år være etableret et WiMAX-net, som dækker en radius på km omkring Randers. Mobilt internet 3G-mobilnettet (UMTS) kunne ved lanceringen i 2003 levere hastigheder på op til kbit/s til erhvervs- og privatkunder, og kan med den igangværende opgradering til HSDPA levere hastigheder på op til 3,6 Mbit/s. 3G-nettet er i 2007 tilgængeligt for 97 pct. af befolkningen. Dette gælder telefoni og SMS, mens dækningen med bredbånd er lavere. Markedet for 3G-mobiltjenester er indtil nu domineret af selskaberne 3 og TDC, som tilsammen har en markedsandel på 80 pct. Selskabet 3 har drevet et landsdækkende 3G-net siden 2003, TDC åbnede i oktober 2005 for sit 3G-net, og Sonofon gjorde det samme i september De to sidstnævnte selskabers dækning centrerer sig foreløbig omkring landets største byer. I starten af december 2007 har også Telia åbnet sit 3G-net. Selskabet 3 tilbød som de første i landet HSDPA i hele selskabets net. TDC investerer ligeledes i HSDPA og forventer en samlet dækning på 65 pct. af befolkningen i starten af Telia har opgraderet hele sit nyåbnede net til HSDPA. Endelig har Sonofon ultimo 2007 lanceret HSDPA. Brugen af 3G-nettet til datatrafik har hidtil været beskeden, men markedet begynder at bevæge sig. Dette skyldes sandsynligvis mere attraktive priser i form af flat-rateabonnementer. Således viser IT- og Telestyrelsens telestatistik fra første halvår 2007, at dataoverførsel over mobiltelefonen er seksdoblet siden Der blev i første halvår 2007 overført 79 mio. MB (megabyte) mod 13 mio. MB i samme periode af Hotspots Såkaldte hotspots giver trådløs bredbåndsadgang på caféer, hoteller, biblioteker, tankstationer, campingpladser, lystbådehavne, offentlige torve m.v. Modtager-udstyret til at få adgang til internettet via et hotspot er indbygget i de fleste nyere bærbare computere, og findes også i visse mobiltelefoner og håndholdte computere. Nogle hotspots udbydes på kommercielle vilkår, mens andre stilles gratis til rådighed af 13

14 privatpersoner, eksempelvis mellem naboer. Blandt de største udbydere af hotspots er FON 3 med 767 hotspots efterfulgt af TDC med 761 og Telia med På websitet OpenWiFi.dk kan der registreres adgang til hotspots, som præsenteres på et Danmarkskort (se figuren side 15). Her er antallet af kommercielle og private hotspots mere end fordoblet fra cirka i efteråret 2006 til op mod hotspots på landsplan i december Kortet inkluderer ud over de kommercielle hotspots også åbne ikke-kommercielle hotspots, som er frit tilgængelige for alle. Kortet er baseret på indberetninger fra nogle hotspotudbydere. Der ligger således ikke nogen komplet liste til grund for kortet. Tilladelser til nye anvendelser IT- og Telestyrelsen konstaterede en stigende efterspørgsel på ledige frekvenser i to frekvensbånd, og gennemførte i den forbindelse auktioner over tilladelser til disse i 2006 og Tilladelserne blev udbudt tjeneste- og teknologineutrale, hvilket betyder at tilladelsesindehaveren beslutter, hvilken teknologi man ønsker at anvende, og hvilke produkter der skal udbydes. Der er dog krav om, at selskabet som vinder frekvenstilladelsen inden for en periode på tre år fra tilladelsens udstedelse skal dække en nærmere defineret geografisk udbredelse af mindst én markedsført elektronisk kommunikationstjeneste baseret på de frekvenser tilladelsen omfatter. Virksomheden Nordisk Mobiltelefon Danmark A/S vandt auktionen over 450 Mhzfrekvensbåndet i december 2006 og har valgt at benytte tilladelsen til at udbyde mobilt bredbånd i Danmark med brug af CDMA-teknologien, som er en amerikansk pendant til UMTS-nettet (3G). I februar 2007 vandt Butlernetworks A/S auktionen over 870 Mhz-frekvensbåndet. Butlernetworks A/S er en grossistvirksomhed, der via partnere sælger bredbåndsforbindelser til erhvervskunder, offentlige instanser m.v., og benytter sig af forskellige teknologier, herunder WiMAX, FWA og fiber. 3 FON er et spansk firma, der ikke selv er udbyder af de bredbåndsforbindelser, som dets hotspots er tilsluttet. Brugeren køber en trådløs router og stiller en del af sin internetforbindelse gratis til rådighed for andre registrerede FON-brugere. 4 Derudover findes mindre firmaer som One Solution, Wayport, NoPayNet, Info Connect, Sealink Access point og Inter logic - alle med under 50 aktive hotspots. 14

15 Figur 4: Udbredelsen af hotspots i Danmark. Gule prikker betegner hotspots tilsluttet FON. Blå prikker betegner hotspots tilsluttet NoPayNet. Røde prikker betegner andre hotspots (Kilde: Optiske fiberkabler Danmark er et af de førende lande med hensyn til udbredelsen af fiber. Optiske fiberkabler giver høje hastigheder og muliggør ip-baserede tjenester som tv, telefoni og bredbånd gennem samme kabel (såkaldt triple play ). Endvidere bidrager fiberinfrastruktur til yderligere infrastrukturbaseret konkurrence på det samlede bredbåndsmarked. Inden for de seneste år er en række elselskaber begyndt at få lagt fiberkabler i forbindelse med nedgravning af elkabler. Elselskaberne har medio 2007 nedgravet cirka km fiberkabler og tomrør 5. Elselskabernes udrulningsplan er at dække halvdelen af de danske husstande inden for ti år. Andre selskaber investerer også i fiberkabler, men benytter typisk teknologien som teknisk infrastruktur og til erhvervsløsninger, mens elselskaberne satser på direkte tilslutning af private 5 Tomrør er rør, som fibernet og andre kabler efterfølgende kan trækkes i. 15

16 slutbrugere. TDC havde medio 2007 over km fibernet, men har ikke kommercielt udbud af fiberforbindelser til private slutbrugere. Sammenlagt angiver fiberudbyderne i dag at kunne tilbyde fiberforbindelser til cirka husstande, hvilket er en dækningsprocent på mere end 11 pct. Dette er dog en beskeden fremgang i forhold til 2006, hvor 9 pct. havde mulighed for at få bredbånd via fiber. Hertil kommer, at alene elselskaberne forventer at dække 60 pct. af de danske husstande inden for de næste fem til syv år. IT- og Telestyrelsens halvårsstatistik for første halvår 2007 viser, at der i dag er sammenlagt slutbrugere med en fibertilslutning (FTTH og FTTx). Seks måneder tidligere var tallet , hvilket er en vækst på 46 pct. I de tidligere bredbåndskortlægninger har det kun været muligt at opgøre fibertilslutninger til adskilte husstande ( fibre to the home FTTH ). Dette er forbedret i dette års kortlægning, idet det nu kan opgøres dels hvor mange husstande, der kan få fibertilslutning 6, dels hvor mange erhvervsvirksomheder, boligforeninger m.v., der kan tilsluttes fibernettet ( fibre to other than home FTTx ), men som ikke nødvendigvis har fiberkabler i bygningens interne net. De eneste fibertilslutninger, som det ikke har været muligt at medregne, er de, der vedrører landets kollegier. Dette tal anslås til at andrage cirka kollegianere med FTTxtilslutninger. 6 Mulighed for at få fiber defineres som potentielle abonnementer, der vil kunne tilsluttes bredbåndsnettet med en beskeden graveindsats i form af eksempelvis etablering af forbindelse fra hus til grundskel eller tilsvarende (homes passed). 16

17 20 til til til 15 5 til 10 1 til 5 Figur 5: Tilgængelighed af fiber i Danmark (i pct.) Som det fremgår af figur 5 er tilgængelighed af fiber ikke som udgangspunkt et storbyfænomen, men snarere noget der tilbydes i geografisk afgrænsede områder. Områderne dækker typisk boligområder i mindre byer, lokalsamfund og forstæder til de større byer. Dette gør sig særligt gældende i bælter op gennem Jylland og i Nordsjælland. Således er der en lang række mindre byer, hvor samtlige husstande har mulighed for fibertilslutning eksempelvis Dronningmølle, Vejby, Tisvildeleje, Liseleje, Væggerløse, Lintrup, Grindsted, Ikast (se figur 5). De fiberselskaber, som er medlemmer af Dansk Energi 7, har en målsætning om at investere 10 mia. over en 10-årig periode i fibernettet. Det skal dog bemærkes, at elselskaberne opererer regionalt, og at udrulningen af fiber dermed også sker regionalt. TDC er således fortsat den største enkeltaktør og råder med sit kobbernet fortsat over landets største access-net. Fibernettet forventes ikke i den nærmeste årrække at udgøre et reelt landsdækkende alternativ til kobbernettet som infrastruktur. 7 Dansk Energi er en erhvervs- og interesseorganisation for energiselskaber i Danmark og omfatter følgende energiselskaber: Bredbånd NORD, Dong Energy Fibernet, Energi Fyn Bredbånd, EnergiMidt FiberBredbånd, Energi Horsens PROFIBER, Energi Randers Tele, GE Fibernet, HEF Bredbånd, MidtVest Bredbånd, NEF Ægte Bredbånd, NRGi Fibernet, SEAS-NVE Fibernet, SYD ENERGI Bredbånd, Sydfyns Intranet, TRE-FOR PROFIBER, Østjysk Energi PROFIBER. 17

18 Bredbåndspaletten Nyt i dette års bredbåndskortlægning er bredbåndspaletten (figur 6), som viser tilgængeligheden af forskellige bredbåndsteknologier rundt om i landet. Paletten omfatter xdsl, FWA, kabelmodem, LAN og fiber. Bredbåndspaletten fortæller ikke hvilke typer bredbånd, den enkelte husstand eller virksomhed kan få. Men jo flere typer tilbud der findes, des større er potentialet for konkurrence mellem forskellige typer infrastruktur. Bredbåndspaletten viser størst tilgængelighed omkring storbyerne og mindst tilgængelighed på øerne, inklusiv Bornholm. 5 til 4 til 3 til 2 til 1 til Figur 6: Bredbåndspaletten tilgængelige antal bredbåndsprodukter pr. postnummer: a) DSL, b) kabelmodem, c) fiber, d), LAN, e) trådløst bredbånd. IT- og Telestyrelsens tal viser, at alle postnumre har mulighed for at få minimum én type bredbånd typisk i form af en xdsl med en minimumhastighed på 512 kbit/s, mens et flertal af postnumrene har adgang til to typer bredbånd typisk xdsl og kabelmodem. Fiber er den tredje mest tilgængelige bredbåndsform. Herefter følger FWA og WiMAX. LAN ligger på sidstepladsen, og tilbydes hovedsageligt i større byområder, hvor der typisk er økonomisk incitament til at etablere kabler i beboelsesejendomme med et større antal beboere. 18

19 Udbredelse af bredbånd > Bredbåndsudbredelsen er stigende for hele landet. Pr. 30. juni 2006 var der bredbåndsabonnementer i Danmark 8. Året før var tallet Det er en stigning på 17,2 pct. Som det fremgår af figur 7, er der ingen områder, der har en bredbåndsudbredelse på under 25 pct. af husstande og virksomheder. Endvidere er der i langt størstedelen af områderne en bredbåndsudbredelse på mere end 50 pct. (Det gælder for 528 af i alt 586 postnumre). Som i tidligere bredbåndskortlægninger findes den laveste udbredelse dog fortsat i det nordvestlige Jylland, på de sydfynske øer og på Lolland 9. Billedet går igen, hvis man ser på udbredelse i forhold til husstande og CVR-registrerede virksomheder (se figur 15 i bilaget). 80 til til 80 (181) 50 til 65 (311) 25 til 50 Figur 7: Udbredelse af bredbånd i forhold til husstande og arbejdssteder (i pct.) 8 Grundet manglende indberetning fra en udbyder, har det ikke været muligt at indplacere virksomhedens abonnenter (DSL og LAN) på Danmarkskortet, hvorfor DSLudbredelsen i absolutte tal og i en række postnumre er lavere end tilfældet reelt er. 9 Dette års bredbåndskortlægning bruger en ny metode til at opgøre antallet virksomheder, hvorfor dette kort tager sig anderledes ud end tidligere. I bilaget side 31 er der dog indsat en figur over bredbåndsudbredelsen, som bruger den tidligere virksomhedsdefinition og dermed er direkte sammenlignelig med Bredbåndskortlægning Mere information om ændringen af virksomhedsdefinitionen kan læses i bilaget. 19

20 Stigningen i bredbåndsudbredelsen i Danmark fremgår endvidere af figur 8, som viser det samlede antal bredbåndstilslutninger i form af xdsl, kabelmodem og øvrige tilslutninger (herunder FWA- og fibertilslutninger) over en fem-årig periode. Udbredelsen er steget fra abonnementer (medio 2002) til mio. abonnementer (medio 2007) Medio 2002 Medio 2003 Medio 2004 Medio 2005 Medio 2006 Medio 2007 xdsl Kabelmodem Øvrige Figur 8: Mest udbredte typer bredbåndsforbindelser. Antal abonnementer

21 Trådløst bredbånd Udbredelsen af trådløst bredbånd betegner solgte slutbrugerabonnementer, baseret på én af følgende teknologier: Wireless Local Loop, WiFi og WiMAX. ConcatPostNo2006 af Pct_Trådløst 15 til til 15 5 til 10 1 til 5 0 til 0,99999 (522) Figur 9: Udbredelse af trådløst bredbånd (i pct.) Som det fremgår af figur 9, er trådløst bredbånd endnu kun svagt udbredt. Der er dog visse områder, særligt omkring Randers samt på Djursland, hvor trådløst bredbånd benyttes i beskedent omfang. På landsplan er der omkring abonnenter med trådløst bredbånd, svarende til omkring én pct. af det samlede antal husstande og virksomheder. 21

22 Bredbåndshastigheder og priser > Hastigheden er vigtig for anvendelsen af bredbåndsforbindelserne. Indholdet på internettet bliver til stadighed mere datatungt, og videosamtaler, filmklip, brugerskabt indhold og deling af digitalt indhold vinder popularitet. Tilsvarende stiger hastighederne på danskernes bredbåndsforbindelser, samtidig med at priserne falder. Dette giver nye forretningsmuligheder for indholdsproducenter og -leverandører. Udvikling i downstreamkapacitet Figur 10 viser udviklingen i danskernes ADSL-abonnementer opgjort på downstreamkapacitet. Figuren viser, at hastigheden på den mest udbredte bredbåndstype, ADSL, for alvor begyndte at stige i Medio 2007 skete der endnu en markant stigning i andelen af DSL-forbindelser med en kapacitet på over 2 Mbit/s, idet disse steg til 40 pct. af alle DSL-forbindelser. Denne andel var kun 17 pct. medio % 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Over 2 Mbit/s 2 Mbit/s 1 Mbit/s Højst 512 kbit/s Medio 2003 Medio 2004 Medio 2005 Medio 2006 Medio 2007 Figur 10: Bredbåndshastigheder for ADSL Upstreamkapacitet Hvad angår upstreamkapacitet (hvor hurtigt man kan sende data med sin bredbåndsforbindelse) er billedet væsentligt anderledes end ved downstream. Samlet set havde over en tredjedel af alle bredbåndsforbindelser medio 2007 en upstreamkapacitet på under 144 kbit/s. Se figur 11. De lave upstreamkapaciteter er kendetegnende for både ADSL- og kabelmodemtilslutninger, hvilket er de mest udbredte fremføringsteknologier - jævnfør figur 8. Fiberforbindelser er derimod symmetriske og upstreamkapacitet og downstreamkapacitet er derfor identiske. Tilstrækkelig upstreamkapacitet er nødvendigt for at drage fuld nytte af internettets muligheder. Dette skyldes ikke mindst de seneste års udvikling inden for eksempelvis peer to peer -teknologi, som eksempelvis Danmarks Radio benytter sig af i sine 22

23 tilbud om radio og tv over internettet, og som også bruges af flere IP-telefoni- og IP- TV-tjenester. Her kan upstreamhastigheder på 144 kbit/s være utilstrækkelige 10. Danmarks Radio har over en periode gennemført et pilotprojekt med brug af peer-topeer-teknologi til netradio. I løbet af 2008 gennemføres endnu et pilotprojekt, hvor peer-to-peer anvendes til streamning af net-tv i forskellige kvaliteter (250 kbit/s, 500 kbit/s og kbit/s). Høj upstreamkapacitet er også vigtig i forhold til brugernes aktive deltagelse i skabelsen af indhold og deling af dette med andre. Brugen af internettet bevæger sig i disse år væk fra at give adgang til passiv information til i langt højere grad at gøre brugernes bidrag til væsentlige indholdselementer. Eksempler på tjenester, hvor brugerne er indholdsskabere er for eksempel YouTube, MySpace og Flickr. Her har brugerne mulighed for at distribuere brugerskabt indhold inden for film, lyd, billeder og andet datatungt indhold. Under 144 kbit/s til og med 512 kbit/s til og med 1 Mbit/s til og med 2 Mbit/s til og med 4 Mbit/s til og med 10 Mbit/s over 10 Mbit/s Figur 11: Fordeling på upstreamkapacitet, medio 2007 Ud over brugernes aktive deltagelse i forhold til skabelse af indhold og tjenester baseret på peer-to-peer -teknologi, er upstreamkapacitet af generel betydning i forhold til at kunne sende data med en fornuftig hastighed. Udviklingen i bredbåndspriser I Danmark har der inden for det seneste år været markant faldende priser på bredbånd, samtidig med at andelen af bredbåndsabonnementer med høje hastigheder er øget markant. I praksis er dette i vid udstrækning sket ved, at bredbåndsforbindelserne er blevet opgraderet af selskaberne. Abonnenterne har fået tilbudt højere bredbåndshastigheder til de samme priser, som de tidligere betalte for forbindelser med lavere hastigheder. 10 IP-telefoni fungerer med en upstreamkapacitet på helt ned til 30 kbit/s afhængigt af teknologien, hvorimod eksempelvis videokonferencer via Skype kræver minimum 256 kbit/s. Kilde: Skype.com. 23

24 kbit/s 2 Mbit/s Figur 12: Prisudviklingen på ADSL (kr.) Kilde: Hallo, hallo Ved du hvad det koster?, november Den billigste 2 Mbit/s ADSL-forbindelse kostede i november kr. I november 2006 var prisen for samme forbindelse 399 kr., mens den i november 2000 beløb sig til 995 kr. Prisen er således faldet til omkring en tredjedel på syv år. Bare det seneste år er prisen faldet med cirka 18 pct. Ovenstående tal betegner laveste listepriser på landsdækkenede udbud. Hvis man eksempelvis bor i Storkøbenhavn, kan man dog få en ADSL 2 Mbit/s-1 Mbit/s (downstream/upstream) til 249 kr., eller en ASDL 2 Mbit/s-128 kbit/s til 179 kr. 11 Billigste tilbud, abonnementer der udbydes landsdækkende, defineret som 80 pct. dækning. 24

25 Danmark i international sammenligning > Danmarks er blandt de førende bredbåndsnationer og topper OECD s opgørelse over bredbåndspenetration 12 jævnfør figur 13. Danmark har en samlet bredbåndspenetration på 34,3 abonnenter pr. 100 indbyggere. Til sammenligning indtages de øvrige pladser i top fem på OECD s opgørelse af Holland (33,5), Schweiz (30,7), Korea (29,9) og Norge (29,8). Målt på fiberforbindelser ligger Danmark på en femteplads, kun overgået af Slovakiet, Sverige, Korea og Japan DSL Kabel Fiber/LAN Andet OECD gennemsnit Danmark Holland Schweiz Korea Norge Island Finland Sverige Canada Belgien UK Australien Frankrig Luxembourg USA Japan Tyskland Østrig Spanien New Zealand Italien Irland Portugal Tjekkiet Ungarn Polen Grækenland Slovakiet Tyrkiet Figur 13: OECD s opgørelse over bredbåndsabonnenter pr. 100 indbyggere, OECD s bredbåndsportal juni 2007 Mexico I forhold til priser opgjort som pris i US dollars pr. Mbit/s ligger Japan lavest på OECD s opgørelse med en pris pr. Mbit/s på kun 3,09 dollars, herefter følger Frankrig (3,7 dollars) og Italien (4,61 dollars) se figur 14. Danmark indtager i denne prissammenhæng en beskeden plads som nummer 19 med en pris på 17,7 dollars. Hertil bør dog bemærkes, at 11 OECD-lande stadig har højere pris pr. Mbit/s deriblandt eksempelvis Sverige og Island. Den forholdsvis høje pris er et spejlbillede af, at danskerne ikke køber stort ind af Mbit/s, og dermed heller ikke får nogen mængderabat.endvidere viser en anden af OECD s prisstatistikker abonnementspris korrigeret for forskelle i købekraft at Danmark ligger nummer fem, og dermed har lavere abonnementspriser end både Japan, Frankrig og Korea. 12 Penetrationen opgøres ved at sætte antallet af private og virksomhedsbredbåndsabonnementer i forhold til befolkningstallet. 25

26 Japan Frankrig Italien UK Korea Luxembourg Schw eiz Tyskland Norge Portugal USA Finland Ungarn Irland Holland New Zealand Tjekkiet Østrig Danmark Sverige Belgien Slovakiet Australien Island Spanien Polen Canada Grækenland Mexico Tyrkiet 3,09 3,70 4,61 5,29 5,96 7,31 8,17 8,44 9,81 11,52 12,60 13,45 14,31 14,92 15,26 16,75 17,54 17,66 17,70 18,40 18,55 19,59 21,34 22,22 22,85 25,03 28,14 29,13 Figur 14: Gennemsnitlig månedlig bredbåndspris (i US dollars) pr. tilbudt Mbit/s, OECD s bredbåndsportal oktober ,89 97,43 26

27 Metode og datagrundlag > Metodegrundlag Data til brug for denne bredbåndskortlægning er distribueret på postnummerniveau. Denne områdeafgrænsning er valgt, eftersom den giver en større detaljeringsgrad end eksempelvis afgrænsning på baggrund af kommunegrænser. Selvom en opgørelse på postnummerniveau giver et finkornet billede, er der dog stadig unøjagtigheder forbundet med opgørelsen. Et postnummer består som regel af områder med tæt bebyggelse samt områder med mindre tæt bebyggelse for eksempel en større by og nogle mindre forstæder. Den dækningsprocent eller udbredelsesprocent, som er vist på figurerne, er en samlet procent for hele postnummeret, selv om de tæt bebyggede områder som oftest vil være bedre dækket end de mindre tæt bebyggede. Ændret opgørelse af antallet virksomheder Ved de tidligere års bredbåndskortlægninger blev antallet af virksomheder i Danmark opgjort efter hvor mange virksomheder, der i de pågældende år var tilmeldt CVRregistret. Denne definition af virksomheder er med nærværende bredbåndskortlægning blevet ændret til at omfatte antallet af arbejdssteder. 13 Dette tal anses for at være mere retvisende, idet CVR-definitionen baseres på juridiske enheder, mens arbejdsstedsdefinitionen baseres på fysiske virksomheder, som reelt har mulighed for at have en bredbåndsforbindelse. Med arbejdsstedsdefinitionen andrager antallet af virksomheder i 2007 i alt stk., hvorimod antallet med CVR-definitionen udgør stk. Med henblik på at kunne sammenligne sidste års bredbåndskortlægning er det dog for den samlede bredbåndsudbredelse muligt at se figurer på begge virksomhedsdefinitioner se figur 7 (arbejdssted) og figur 15 (CVR-definitionen). Begrebsdefinitioner Tilgængelighed dækker over den andel af husstande og/eller virksomheder, der har mulighed for at få adgang til internettet via en bredbåndsforbindelse. Udbredelse dækker over det antal husstande og/eller virksomheder, der er tilsluttet internettet via en bredbåndsforbindelse. 13 Udtræk fra Danmark Statistik. Antallet af arbejdssteder defineres i denne forbindelse som en organisatorisk afgrænset del af et firma, der er beliggende på en adresse og producerer varer og/eller tjenester. Erhvervsbeskæftigelsens arbejdssteder afgrænses som de arbejdssteder, hvortil der kan henføres job ultimo november. Job afgrænses som de beskæftigede ultimo november 2005, der er tilmeldt Folkeregistret og består af selvstændige, medarbejdende ægtefæller samt lønmodtagere klassificeret som lønmodtagere i den primære og/eller sekundære tilknytning til arbejdsmarkedet ultimo november. Kilde: Danmarks Statistik, Varedeklaration: Erhvervsbeskæftigelsen. 27

28 Udbredelse af bredbånd Den samlede udbredelse af bredbånd på postnummerniveau er fremkommet ved i hvert postnummer at opgøre det samlede antal abonnenter på ADSL- og kabelmodem, bolignet-tilslutninger, Fibers To The Home (FTTH) samt WiMAX, og sætte udbredelse i forhold til det samlede antal husstande og virksomheder. Opgørelsen af husstande og virksomheder, der ikke kan tilbydes ADSL, er sket på baggrund af oplysninger fra TDC. Tilgængelighed af kabelmodem Tilgængeligheden af kabelmodem er beregnet ved i hvert postnummer at sætte antal husstande og virksomheder med adgang til kabel-tv-net eller fællesantenneanlæg udbygget med returvej til datakommunikation i forhold til det samlede antal husstande. Tilgængeligheden er alene opgjort i forhold til husstande, da det langt overvejende er husstande, der anvender kabelmodem som adgangsvej til internettet. Visse kabelanlæg er indberettet på ét enkelt primært postnummer, selv om anlægget strækker sig over to eller flere postnumre. Derfor er enkelte anlæg opgjort under anlæggets primære postnummer. Kortet kan derfor primært anvendes til illustration af den landsomfattende dækning og den overordnede fordeling mellem regioner og typer af postnumre. Tilgængelighed af fiber Tilgængeligheden af fiber er beregnet ved i hvert postnummer at sætte antal husstande og virksomheder i forhold til antal tilgængelige fibertilslutninger. Tilgængeligheden af fiber er udregnet med udgangspunkt i de allerede etablerede fiberforbindelser (FTTH), elselskabernes 'Homes passed', der vil kunne tilsluttes bredbåndsnettet med en beskeden graveindsats i form af for eksempel etablering af forbindelse fra hus til grundskel eller tilsvarende samt de boligforeninger, der via fiberkabler er koblet til internettet gennem lokale net (LAN). Ved lokale net er andelen af forbindelser til internettet fra bygningen opgjort ved, at udbyderne har angivet accessteknologi og antal brugere. Datagrundlaget Datagrundlaget bag kortlægningen er baseret på oplysninger, som IT- og Telestyrelsen har indhentet fra relevante udbydere i efteråret Der er dog ikke tale om et 100 pct. fyldestgørende billede, idet der kan forekomme bredbåndsudbydere, som IT- og Telestyrelsen ikke er bekendt med. Tekniske termer oversigt over digitale adgangsveje LAN. Husstande i boligforeninger og kollegier m.v. kan via et internt lokalnet (LAN) deles om en fælles internetforbindelse, f.eks. optisk fiber, FWA eller ADSL. Lokalnettet kan være såvel kabelbaseret som trådløst. Den enkelte husstand opnår typisk en hastighed, der minimum svarer til et ADSL- eller kabelmodemabonnement og op til 2-10 Mbit/s. Bredbånd. Betegnelsen bredbånd anvendes i denne publikation som en fælles betegnelse for internetforbindelser med en hastighed på mindst 144 kbit/s, det vil sige 28

29 hurtigere end analogt telefonmodem og ISDN. EU-kommissionen bruger denne hastighedsgrænse i sine statistikker, mens OECD har lagt grænsen ved 256 kbit/s. Digitale sendenet. Et digitalt jordbaseret tv-sendenet begyndte landsdækkende udsending i april Det nye digitale sendenet kan understøtte muligheden for at modtage mobil-tv. FWA. FWA (Fixed Wireless Access) er et radiobaseret system, der udgør et alternativ til kabelbaserede løsninger. FWA udbydes i forskellige frekvensbånd. I 3,5 GHzbåndet og i 10 GHz-båndet udbydes der hastigheder op til 4 Mbit/s. Tjenesterne retter sig fortrinsvis mod mindre virksomheder. I 26 GHz-båndet udbydes der typisk hastigheder op til 34 Mbit/s. FWA kræver, at der ikke er fysiske barrierer mellem sender og modtager, og FWA kan således ikke bruges til at udbyde internet direkte til den enkelte bruger. Tjenesterne i det høje frekvensbånd retter sig primært mod større virksomheder, boligforeninger og teleudbydere. Hotspots. Et hotspot giver trådløs bredbåndsadgang fra offentligt tilgængelige steder, som for eksempel caféer, restauranter, hoteller, biblioteker, offentlige pladser og tankstationer. Hastigheden i et hotspot er afhængig af dels kapaciteten i den bagvedliggende internetforbindelse, dels antallet af samtidige brugere. Hastigheden er typisk op til 2 Mbit/s. Kabelmodem. Kabelmodem er en enhed, der ved tilkobling til kabel-tv-net eller fællesantenneanlæg gør det muligt at sende og modtage datasignaler, der fremføres i antenneanlægget ved siden af radio- og tv-programmer. Kabelmodem udbydes med hastigheder op til 10 Mbit/s (overvejende private husstande). Mobile adgangsveje. UMTS (Universal Mobile Telecommunications System eller 3G) mobildatatjenester giver en maksimal hastighed på op til 384 kbit/s. En videreudvikling af UMTS kaldet HSPDA gør det endvidere teoretisk muligt at sende data med op til 10,8 Mbit/s. HSDPA er ved at blive implementeret i de danske 3G-net, foreløbig med en maksimal hastighed på 3,6 Mbit/s. Optiske fibre. Fiberkabler er lavet af glas. Signalerne transmitteres som lyssignaler, hvilket gør datakapaciteten stort set ubegrænset, forventes at kunne dække virksomheders og husstandes behov i mange år fremover. Ud over høje hastigheder er fiberforbindelser også symmetriske. Det betyder, at downstreamkapaciteten tilsvarer upstreamkapaciteten, hvilket er væsensforskelligt fra andre former for bredbånd, hvor upstream er markant lavere end downstream. Fiber anvendes i stigende omfang som adgangsvej til større virksomheder og boligforeninger, men tilbydes også privatkunder. Inden for de seneste år har flere elforsyningsselskaber i forbindelse med nedgravning af el-nettet samtidig nedlagt optiske fibre, og til disse fibre forbindes nu virksomheder og husstande i stigende udstrækning med individuelle optiske fibre. Optiske fiberforbindelser til private husstande udbydes i dag med hastigheder fra typisk 2-10 Mbit/s og op til 100 Mbit/s. WiMAX. WiMAX (Worldwide Interoperability for Microwave Access) er i teknisk forstand i familie med FWA (er en teknisk standard inden for FWA), men adskiller sig på væsentlige punkter. Hvor FWA benyttes til punkt-til-punkt (fra sender til en virksomhed eller en boligforening) og er forbundet med forholdsvis høje 29

30 etableringsomkostninger, er WiMAX en punkt-til-multipunkt -teknologi med forholdsvis beskedne etableringsomkostninger. En WiMAX-modtager behøver ikke kunne se senderen. Det betyder, at WiMAX er velegnet til udbud af bredbånd til individuelle brugere private såvel som erhvervsmæssige. WiFi. WiFi (Wireless Fidelity) er navnet på udstyr til trådløst lokalnet baseret på standarderne under IEEE , og som er certificeret af organisationen WiFi Alliance. WiFi-udstyr fra forskellige fabrikanter kan fungere sammen i samme net. WiFi benytter det tilladelsesfrie frekvensbånd ved 2,4 GHz. xdsl. xdsl er betegnelsen for en digital adgangsteknologi, der giver mulighed for at bruge den traditionelle telefonforbindelse til datatransmission med høj hastighed. ADSL er den mest udbredte variant af xdsl-teknologien, og udbydes i dag med hastigheder op til 50 Mbit/s (VDSL2+-teknologi). 30

31 Bilag > Udvikling i udbredelse af bredbånd fordelt på husstande og CVRregistrerede virksomheder. 50 til 100 (405) 40 til 50 (165) 30 til til 30 Figur 15: 2007, Udbredelse af bredbånd på husstande og CVR-registrerede virksomheder 50 til 100 (405) 40 til 50 (165) 30 til til 30 Figur 16: 2006, Udbredelse af bredbånd på husstande og CVR-registrerede virksomheder 31

32

33 < Overskrift Bagside kursiv tekst Bagside brødtekst

Bredbåndskortlægning 2009 Kortlægning af bredbåndsinfrastrukturen i Danmark medio 2009

Bredbåndskortlægning 2009 Kortlægning af bredbåndsinfrastrukturen i Danmark medio 2009 Bredbåndskortlægning 2009 Kortlægning af bredbåndsinfrastrukturen i Danmark medio 2009 status IT- og Telestyrelsen December 2009 Bredbåndskortlægning 2009 Kortlægning af bredbåndsinfrastrukturen i Danmark

Læs mere

Bredbåndskortlægning 2011

Bredbåndskortlægning 2011 Bredbåndskortlægning 2011 Publikationen kan hentes på: www.itst.dk ISSN: 1903-3761 Version af 8. marts 2012 Indholdsfortegnelse SIDE Forord 3 Hovedresultater 4 Tilgængelighed af downstreamkapacitet 5 Tilgængelighed

Læs mere

Bredbåndskortlægning 2008 Kortlægning af bredbåndsinfrastrukturen i Danmark - status medio 2008

Bredbåndskortlægning 2008 Kortlægning af bredbåndsinfrastrukturen i Danmark - status medio 2008 Bredbåndskortlægning 2008 Kortlægning af bredbåndsinfrastrukturen i Danmark - status medio 2008 IT- og Telestyrelsen Januar 2009 Bredbåndskortlægning 2008 Kortlægning af bredbåndsinfrastrukturen i Danmark

Læs mere

Bredbåndskortlægning 2010 Kortlægning af bredbåndsinfrastrukturen i Danmark status medio 2010

Bredbåndskortlægning 2010 Kortlægning af bredbåndsinfrastrukturen i Danmark status medio 2010 Bredbåndskortlægning 2010 Kortlægning af bredbåndsinfrastrukturen i Danmark status medio 2010 IT- og Telestyrelsen November 2010 Bredbåndskortlægning 2010 Kortlægning af bredbåndsinfrastrukturen i Danmark

Læs mere

Informationsmemorandum. Udkast juli 2009

Informationsmemorandum. Udkast juli 2009 2,5 GHz auktion Auktion over frekvenser i frekvensbåndene 2500-2690 MHz og 2010-2025 MHz Informationsmemorandum Udkast juli 2009 Udsendt af IT- og Telestyrelsen Danmark www.itst.dk Dette bilag giver en

Læs mere

Kortlægning af bredbånd i Danmark. - Status medio 2004

Kortlægning af bredbånd i Danmark. - Status medio 2004 Kortlægning af bredbånd i Danmark - Status medio 2004 Oktober 2004 INDHOLDSFORTEGNELSE KAPITEL 1 INDLEDNING OG SAMMENFATNING...3 1.1 Indledning... 3 1.2 IT- og Telestyrelsens årlige bredbåndskortlægning...

Læs mere

Publikationen kan hentes på Erhvervsstyrelsens hjemmeside:

Publikationen kan hentes på Erhvervsstyrelsens hjemmeside: Publikationen kan hentes på Erhvervsstyrelsens hjemmeside: ISSN: 1903-3753 2 Telestatistikken for andet halvår af 2014 giver et indblik i den seneste udvikling på telemarkedet. Her beskrives de væsentligste

Læs mere

Telestatistik Første halvår 2014

Telestatistik Første halvår 2014 Telestatistik Første halvår 214 Publikationen kan hentes på Erhvervsstyrelsens hjemmeside: www.erst.dk ISSN: 193-3753 Indholdsfortegnelse SIDE Forord 3 Hovedtal 4 Mobiltelefoni og mobilt bredbånd 5 Fastnet

Læs mere

Telestatistik Andet halvår 2013

Telestatistik Andet halvår 2013 Telestatistik Andet halvår Publikationen kan hentes på Erhvervsstyrelsens hjemmeside: www.erst.dk ISSN: 193-3753 Indholdsfortegnelse SIDE Forord 3 Hovedtal 4 Mobiltelefoni og mobilt bredbånd 5 Fastnet

Læs mere

Bredbånd: Afstanden mellem EU-landene med den højeste og laveste dækning mindskes

Bredbånd: Afstanden mellem EU-landene med den højeste og laveste dækning mindskes IP/08/1831 Bruxelles, 28. november 2008 Bredbånd: Afstanden mellem EU-landene med den højeste og laveste dækning mindskes Bredbåndsdækningen i Europa vokser fortsat fra 18,2 % i juli 2007 til 21,7 % i

Læs mere

Til udvalgets orientering fremsendes hermed Bredbåndskortlægningen for 2006.

Til udvalgets orientering fremsendes hermed Bredbåndskortlægningen for 2006. Udvalget for Videnskab og Teknologi UVT alm. del - Bilag 60 Offentligt Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling Folketingets Udvalg for Videnskab og Teknologi Til udvalgets orientering fremsendes

Læs mere

Vort ref. nr.: DFT/dll (Anføres ved besvarelser) Vedr.: Høring over IT- og Telestyrelsens forsyningspligtsanalyse 2006

Vort ref. nr.: DFT/dll (Anføres ved besvarelser) Vedr.: Høring over IT- og Telestyrelsens forsyningspligtsanalyse 2006 IT- og Telestyrelsen Holsteinsgade 63 2100 København Ø DANSK METAL IT-Sekretariatet Nyropsgade 38 1780 København V Postboks 308 Tlf.: 3363 2000 Fax: 3363 2140 e-mail: it@danskmetal.dk IT- og Telestyrelsen

Læs mere

Publikationen kan hentes på IT- og Telestyrelsens hjemmeside: www.itst.dk. Det digitale samfund 2009. Udgivet af: IT- og Telestyrelsen

Publikationen kan hentes på IT- og Telestyrelsens hjemmeside: www.itst.dk. Det digitale samfund 2009. Udgivet af: IT- og Telestyrelsen Det digitale samfund 2009 Udgivet af: IT- og Telestyrelsen Publikationen kan hentes på IT- og Telestyrelsens hjemmeside: www.itst.dk IT- og Telestyrelsen Holsteinsgade 63 2100 København Ø Telefon: 3545

Læs mere

Bedre bredbånd i Herslev og Kattinge.

Bedre bredbånd i Herslev og Kattinge. Bedre bredbånd i Herslev og Kattinge. Baggrund De eksisterende bredbåndsmuligheder, som enten er eller fastnet via TDC s telefonkabler (PSTN-net) med lave båndbredder (fra under 1 Mbit og op til maks.

Læs mere

Informationssamfundet Danmark. It-status 2004

Informationssamfundet Danmark. It-status 2004 Informationssamfundet Danmark It-status 2004 Information Society Denmark ICT Status 2004 Informationssamfundet Danmark It-status 2004 Udgivet af: Danmarks Statistik Ministeriet for Videnskab Teknologi

Læs mere

Bredbå nd på Långelånd

Bredbå nd på Långelånd Bredbå nd på Långelånd Et notat om den nuværende status på den digitale infrastruktur i Langeland Kommune Center for Netværksplanlægning Aalborg Universitet, Marts 2014 Indholdsfortegnelse Introduktion...

Læs mere

Version af 7.april 2011

Version af 7.april 2011 Version af 7.april 211 Det digitale samfund 21 Indhold > Forord 4 1 Indledning 6 2 Digital infrastruktur 7 2.1 Hovedresultater 7 2.2 Videnskabsministeriets initiativer for at skabe bedre digital infrastruktur

Læs mere

Befolkningens brug af internet

Befolkningens brug af internet Befolkningens brug af internet - 1 Befolkningens brug af internet 1 Befolkningens brug af internet 1 Udgivet af Danmarks Statistik 29. april 11 som e-publ ISBN 978-87-51-193-6 ISSN 194-784 Pdf-udgaven

Læs mere

Udvalgte resultater af landsdækkende brugerundersøgelse maj 2012. Foretaget af Userneeds 1004 respondenter Screenet på alder, region og teknologi

Udvalgte resultater af landsdækkende brugerundersøgelse maj 2012. Foretaget af Userneeds 1004 respondenter Screenet på alder, region og teknologi Udvalgte resultater af landsdækkende brugerundersøgelse maj 2012 Foretaget af Userneeds 1004 respondenter Screenet på alder, region og teknologi Ville du, ved valg af ny bolig, spørge ejendomsmægleren

Læs mere

Bredbåndsdækningen i Danmark 2014

Bredbåndsdækningen i Danmark 2014 Bredbåndsdækningen i Danmark 2014 Publikationen kan hentes på Erhvervsstyrelsens hjemmeside: www.erst.dk ISSN: 1903-3761 Marts 2015 Indholdsfortegnelse SIDE Forord 3 Hovedresultater 4 Bredbåndsdækning

Læs mere

Telenor dækningskort

Telenor dækningskort 3 s dækningskort TDC dækningskort Telenor dækningskort Telia dækningskort Faste bredbåndsforbindelser Downloadhastigheder Faste bredbåndsforbindelser Uploadhastigheder Notat vedr. analyse af bredba ndstilgængelighed

Læs mere

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder)

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder) Den 6. februar 2014 udgør nu mere end halvdelen af verdensøkonomien udgør nu over halvdelen af den samlede verdensøkonomi, deres stigende andel af verdensøkonomien, øger betydningen af disse landes udvikling

Læs mere

Engrosmarkedet for fysisk netværksinfrastrukturadgang. Udkast til markedsafgrænsning og analyse

Engrosmarkedet for fysisk netværksinfrastrukturadgang. Udkast til markedsafgrænsning og analyse Engrosmarkedet for fysisk netværksinfrastrukturadgang (marked 4) Udkast til markedsafgrænsning og analyse Publikationen kan hentes på IT- og Telestyrelsens hjemmeside: www.itst.dk 30. september 2011 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Danmark i digital balance - v/koncerndirektør Martin Lippert

Danmark i digital balance - v/koncerndirektør Martin Lippert Udvalget for Landdistrikter og Øer 2012-13 ULØ Alm.del Bilag 69 Offentligt Danmark i digital balance - v/koncerndirektør Martin Lippert Foretræde for Udvalget for Landdistrikter og Øer 1 Agenda 1) TDCs

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

internetadgang 2006 En undersøgelse af virksomhedernes i Ny Frederikshavn Kommune

internetadgang 2006 En undersøgelse af virksomhedernes i Ny Frederikshavn Kommune En undersøgelse af virksomhedernes internetadgang 2006 i Ny Frederikshavn Kommune Udarbejdet af Martin Trier Lund på vegne af Frederikshavn Kommune og Erhvervenes Hus Indholdsfortegnelse INDLEDNING...1

Læs mere

Engrosmarkedet for bredbåndstilslutninger. Udkast til markedsafgrænsning og analyse

Engrosmarkedet for bredbåndstilslutninger. Udkast til markedsafgrænsning og analyse Engrosmarkedet for bredbåndstilslutninger (marked 5) Udkast til markedsafgrænsning og analyse Publikationen kan hentes på IT- og Telestyrelsens hjemmeside: www.itst.dk 30. september 2011 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen

Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen Præsentation af hovedkonklusioner i Produktivitetskommissionens analyserapport nr. 5 på pressemøde den 8. januar 2014 En velfungerende infrastruktur

Læs mere

TDC Netstrategi 2020

TDC Netstrategi 2020 TDC Netstrategi 2020 Briefing Jacob Zentio Larsen Vicedirektør, Teknologi og Planlægning Cable Management Forum, 8. juni 2012 1 TDC netstrategi 2020 All-IP målsætning Ved udgangen af 2020 vil TDC s netværk

Læs mere

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved Pressemøde ved Adm. direktør Inspiration til udvikling 2 Krisen har været hård, men lavvæksten begyndte inden Pct. 5 4 3 2 1 Årlig BNP-vækst 0-1 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009-2 -3-4

Læs mere

BILAG 1: FORSLAG TIL UDVIDELSER Budget 2016-2019

BILAG 1: FORSLAG TIL UDVIDELSER Budget 2016-2019 BUDGET 2016-2019 BILAG 1: FORSLAG TIL UDVIDELSER Budget 2016-2019 Denne liste indeholder en oversigt over administrative forslag til budgetudvidelser, samt forslag som har været politisk behandlet siden

Læs mere

Hvad driver udbredelsen af bredbånd i Danmark?

Hvad driver udbredelsen af bredbånd i Danmark? HVORDAN KAN KOMMUNERNE FREMME UDVIKLINGEN AF DEN DANSKE IT INFRASTRUKTUR? MICHAEL JENSEN, CENTER FOR NETVÆRKSPLANLÆGNING, AALBORG UNIVERSITET Hvad driver udbredelsen af bredbånd i Danmark? I Danmark har

Læs mere

God debat på Landsbyernes Dag

God debat på Landsbyernes Dag Landsbyernes Dag Landdistrikternes Fællesråd Nørregade 12 6600 Vejen Tel. +45 76 340 350 Fax +45 76 340 359 mail@landdistrikterne.dk www.landdistrikterne.dk Vejen, den 27. marts 2012 God debat på Landsbyernes

Læs mere

Bredbånds-Danmark illustreret med GIS

Bredbånds-Danmark illustreret med GIS Bredbånds-Danmark illustreret med GIS Skanderborg, 16. juni, 2013 CNP Center for Network Planning, Fredrik Bajers Vej 7, DK 9220 Aalborg East Phone: +45 9940 8747, Fax: +45 98151739 E-mail: mj(at)es.aau.dk

Læs mere

Viceadm. direktør Kim Graugaard

Viceadm. direktør Kim Graugaard Viceadm. direktør Produktivitet er vejen til vækst 5 Værdiskabelse fordelt efter vækstårsag Gennemsnitlig årligt vækstbidrag, pct. Timeproduktivitet Gns. arbejdstid Beskæftigelse 4 3 2 1 0 1966-1979 1980-1994

Læs mere

Produktivitetskommissionens rapport om Infrastruktur. Viden og anbefalinger på infrastrukturområdet

Produktivitetskommissionens rapport om Infrastruktur. Viden og anbefalinger på infrastrukturområdet Produktivitetskommissionens rapport om Infrastruktur Viden og anbefalinger på infrastrukturområdet Produktivitetskommissionens anbefalinger vedrørende transportinfrastruktur tager udgangspunkt i følgende

Læs mere

IT Connect. IT-Connect s bredbåndsbeboerløsning

IT Connect. IT-Connect s bredbåndsbeboerløsning IT Connect IT-Connect s bredbåndsbeboerløsning Fremtiden Der er fornuft i at eje sit eget netværk, hvis man ønsker at være uafhængig af ydre omstændigheder Vi er på forkant med nettet Internettet med de

Læs mere

UDKAST. Vejledning om udrulning af bredbånd i medfør af erhvervsfremmeloven

UDKAST. Vejledning om udrulning af bredbånd i medfør af erhvervsfremmeloven UDKAST 15. oktober 2013 Vejledning om udrulning af bredbånd i medfør af erhvervsfremmeloven 1. Indledning Denne vejledning til erhvervsfremmeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1715 af 16. december 2010,

Læs mere

Vækst med IKT og digitalisering

Vækst med IKT og digitalisering Vækst med IKT Jørgen Bardenfleth Formand for regeringens Regeringens vækstteam for IKT og digital vækst Vækstteamet for IKT er et af 8 vækstteams, der er nedsat som led i regeringens erhvervs- og vækstpolitik,

Læs mere

Hvordan får vi Danmark op i gear?

Hvordan får vi Danmark op i gear? MainTech 2013 15. maj 13 Hvordan får vi Danmark op i gear? Kent Damsgaard Underdirektør, DI Kan du få 500 kr. ud af en femmer? 2 Danske virksomheder har globale styrker Blandt de bedste til at levere i

Læs mere

Skriftlig eksamen i Erhvervsøkonomi

Skriftlig eksamen i Erhvervsøkonomi Skriftlig eksamen i Erhvervsøkonomi 4 timers skriftlig prøve Dette opgavesæt består af 3 delopgaver, der indgår i bedømmelsen af den samlede opgavebesvarelse med følgende omtrentlige vægte: Opgave 1 50%

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 970 97 97 97 97 97 97 977 978 979 980 98 98 98 98 98 98 987 988 989 990 99 99 99 99 99 99 000 00 00 00 00 00 00 007 008 009 00 0 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 79. december 0 DET PRIVATE

Læs mere

31. oktober 2011. Bredbånd I Region Nordjylland. Analyse af bredbåndsudbud og efterspørgsel i regionen. Center for NetværksPlanlægning, AAU

31. oktober 2011. Bredbånd I Region Nordjylland. Analyse af bredbåndsudbud og efterspørgsel i regionen. Center for NetværksPlanlægning, AAU 31. oktober 2011 Bredbånd I Region Nordjylland Analyse af bredbåndsudbud og efterspørgsel i regionen Center for NetværksPlanlægning, AAU Bredbånd I Region Nordjylland Analyse af bredbåndsudbud og efterspørgsel

Læs mere

Introduktion til computernetværk

Introduktion til computernetværk Introduktion til computernetværk 24. oktober 2011 Mads Pedersen, OZ6HR mads@oz6hr.dk Slide 1 Plan i dag Netværk generelt Lokalnet Internet Router Kabel/trådløs Firewall Lokal server (forward) Warriors

Læs mere

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark?

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? v/ Stina Vrang Elias, Adm direktør i Tænketanken DEA 18.09.2013 Tænketanken DEA

Læs mere

Realkompetence og arbejdsmarkedet

Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence som en del af den brede VEU- VEU-dagsorden Hvad kendetegner det danske arbejdsmarked Perspektiver ved øget anerkendelse af realkompetence Udfordringer Grundlæggende

Læs mere

Frederikshavn Kommune og bredbånd

Frederikshavn Kommune og bredbånd Frederikshavn Kommune og bredbånd Et forsøg på at lave en status på Bredbånd i Frederikshavn Kommune Mogens Kahr Nielsen, IT chef, Frederikshavn Kommune Status på IT forbindelser i landdistrikterne Her

Læs mere

International lønsammenligning. Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører

International lønsammenligning. Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører International lønsammenligning Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører November 2011 2 Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører Resume Internationale sammenligninger af

Læs mere

Ekstraordinær generalforsamling

Ekstraordinær generalforsamling Ekstraordinær generalforsamling Sømod Fiberlaug, 04.02.2015 Sted: Lokaler udlånt af Ungdomsskolen på Horsebakken 19, 2400 København NV Deltagere: I alt var 66 medlemmer repræsenteret (heraf 22 ved fuldmagt).

Læs mere

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks

Læs mere

Analyse 1. april 2014

Analyse 1. april 2014 1. april 2014 Mange udenlandske akademikere er overkvalificeret til deres job Af Kristian Thor Jakobsen Analysen ser nærmere på, hvor mange akademikere med forskellig oprindelse der formelt set er overkvalificeret

Læs mere

Nemt, enkelt og ligetil. Danmarks største leverandør af fibernet

Nemt, enkelt og ligetil. Danmarks største leverandør af fibernet 1 Nemt, enkelt og ligetil Danmarks største leverandør af fibernet Nemt, enkelt og ligetil 2 Mission Vi vil være en ledende aktør i udbygningen af Danmarks digitale infrastruktur og derigennem sikre lokal,

Læs mere

TV 2 Reklame Baunegårdsvej 73 2900 Hellerup. København den 2. juni 2006. Klage over tv-reklame for Cybercity udsendt på TV 2/Danmark A/S

TV 2 Reklame Baunegårdsvej 73 2900 Hellerup. København den 2. juni 2006. Klage over tv-reklame for Cybercity udsendt på TV 2/Danmark A/S RADIO- OG TV-NÆVNET TV 2 Reklame Baunegårdsvej 73 2900 Hellerup København den 2. juni 2006 Klage over tv-reklame for Cybercity udsendt på TV 2/Danmark A/S Jan Lauridtsen har den 8. marts 2006 indgivet

Læs mere

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land DI Analysepapir, juli 2012 Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Danmark er blandt de lande, der er bedst rustet til få styr på de

Læs mere

Bedre mobil- og bredbåndsdækning i Region Sjælland

Bedre mobil- og bredbåndsdækning i Region Sjælland Bedre mobil- og bredbåndsdækning i Region Sjælland Gennemgang af regeringens udspil»bedre bredbånd og mobildækning i hele Danmark«marts 2013 Baggrundsrapporten er udarbejdet af en kommunal-regional arbejdsgruppe,

Læs mere

Udlandspriser privat. Priser og zoner. Priser til udlandet, opkald fra Danmark

Udlandspriser privat. Priser og zoner. Priser til udlandet, opkald fra Danmark Udlandspriser privat Priser og zoner Telia har indført en prisstruktur, som gør det lettere at gennemskue prisen på opkald til og fra udlandet. Hver udlandsszone har en ensartet prisstruktur. Du betaler

Læs mere

Statistik om udlandspensionister 2013

Statistik om udlandspensionister 2013 Statistik om udlandspensionister 2013 Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde 2,4 mia. kroner i 2013. I 2013 udbetalte IPOS (International Pension & Social

Læs mere

Hvad er fibernet? Fiber, fibernet, fiberbredbånd dækker over det samme. Det er en internetforsyning gennem fiber/optiske kabler.

Hvad er fibernet? Fiber, fibernet, fiberbredbånd dækker over det samme. Det er en internetforsyning gennem fiber/optiske kabler. Fiber i Husby? Fiber i Husby? Velkomst Hvad er fibernet Internettets betydning Situationen i Husby i dag Hvad kan fibernet få af betydning for vores lokalsamfund Forundersøgelse for interessen for fibernet

Læs mere

Nu kommer bredbånds-wwan: hvilken betydning har det for den mobile professionelle bruger?

Nu kommer bredbånds-wwan: hvilken betydning har det for den mobile professionelle bruger? artikel Nu kommer bredbånds-wwan Nu kommer bredbånds-wwan: hvilken betydning har det for den mobile professionelle bruger? Problemfri højhastighedsforbindelse er i stadig stigende grad blevet nøglen til

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 1970 197 197 197 197 197 198 198 198 198 198 199 199 199 199 00 010 011 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 1 79. december 01 DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 1 I OECD EN NEDGANG

Læs mere

Telestatistik Datagrundlag og metode: Andet halvår 2012

Telestatistik Datagrundlag og metode: Andet halvår 2012 Telestatistik Datagrundlag og metode: Andet halvår 2012 Telestatistik - andet halvår 2012 kan hentes på www.erst.dk Indholdsfortegnelse SIDE Diskretionsgrænse 3 Udbydere 2. halvår 2012 4 Brands 6 TELESTATISTIK

Læs mere

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé Education at a Glance 2010: OECD Indicators Summary in Danish Education at a Glance 2010: OECD Indicators Dansk resumé På tværs af OECD-landene forsøger regeringer at finde løsninger, der gør uddannelse

Læs mere

Analyse om reel konkurrence og SMP på engrosmarkedet for bredbåndstilslutninger (marked 5)

Analyse om reel konkurrence og SMP på engrosmarkedet for bredbåndstilslutninger (marked 5) > Analyse om reel konkurrence og SMP på engrosmarkedet for bredbåndstilslutninger (marked 5) Udgivet af: IT- & Telestyrelsen IT- & Telestyrelsen Holsteinsgade 63 2100 København Ø Telefon: 3545 0000 Fax:

Læs mere

Det digitale samfund 2012 Danmarks digitale vækst i tal

Det digitale samfund 2012 Danmarks digitale vækst i tal Det digitale samfund 212 Danmarks digitale vækst i tal Publikationen kan hentes på Erhvervsstyrelsens hjemmeside: www.erst.dk Indholdsfortegnelse SIDE Forord 3 1. Digital vækst 5 2. IKT-infrastruktur 28

Læs mere

Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K

Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr. 109, 110, 111, 112, 113, 114, 115

Læs mere

Kom godt i gang med. Comega fiberboks

Kom godt i gang med. Comega fiberboks Kom godt i gang med Comega fiberboks Tillykke med din nye fiberboks Inden du får glæde af fiberbredbåndet, skal du have tilsluttet computer, TV og telefon til fiberboksen. Med denne lille vejledning finder

Læs mere

Introduktion til fastnetbredbånd

Introduktion til fastnetbredbånd Introduktion til fastnetbredbånd Oversigt over de meste anvendte begreber Begreb Accessnet Accessforbindelse (-linje) ADSL Aggregeringsnet Arkivtjeneste Backbonenet Bitstream Access Broadcast BSA Central

Læs mere

Mobil- og bredbåndsdækningen i Danmark. Morten Kristiansen, Erhvervsstyrelsen

Mobil- og bredbåndsdækningen i Danmark. Morten Kristiansen, Erhvervsstyrelsen Mobil- og bredbåndsdækningen i Danmark Morten Kristiansen, Erhvervsstyrelsen Email: motkri@erst.dk Twitter: #LokalBredbånd Indhold Aktuel bredbåndsdækning Udspillet Bedre bredbånd og mobildækning Finansieringskilder

Læs mere

Hurtigere Internet i Nordjylland

Hurtigere Internet i Nordjylland Hurtigere Internet i Nordjylland 1. Baggrund 1 2. Organisering af evt. projekt 2 3. Status på bredbånd i Nordjylland 4 4. Hvad driver udviklingen hvad kan Region Nordjylland gøre? 4 5. Kommuners og regioners

Læs mere

International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013

International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013 International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013 Denne side viser en international sammenligning af skat på arbejdsindkomst. Her vises tal for både gennemsnits- og marginalskatterne for otte

Læs mere

Økonomiske Nøgletal for Telebranchen 2013

Økonomiske Nøgletal for Telebranchen 2013 Økonomiske Nøgletal for Telebranchen 2013 Publikationen kan hentes på Erhvervsstyrelsens hjemmeside: www.erst.dk ISSN: [Indsæt nummer] Indholdsfortegnelse SIDE Forord 3 Telebranchens omsætning 4 Telebranchens

Læs mere

statens regulering af markedet for hurtige adgangsveje til internettet

statens regulering af markedet for hurtige adgangsveje til internettet Beretning til statsrevisorerne om statens regulering af markedet for hurtige adgangsveje til internettet September 2003 RB B401/03 Rigsrevisionen Indholdsfortegnelse Side I. Resumé... 5 II. Indledning,

Læs mere

YouSee Tv. - hvad vil du se?

YouSee Tv. - hvad vil du se? YouSee Tv - hvad vil du se? Faste tv-pakker som vi har blandet Grundpakke 25 Mellempakke 3 5 Fuldpakke 64 * * * Regionskanaler fra TV 2, hvor der indgår to af kanalerne i tv-pakken DR1, DR2 og DR3 Synstolkning

Læs mere

Luk op for hele pakken

Luk op for hele pakken Til dig fra Skat Medarbejderbredbånd Luk op for hele pakken Til dig fra Skat Internet og telefoni til halv pris din arbejdsgiver klarer betalingen. Kan det blive nemmere? Får du mobiltelefon eller bærbar

Læs mere

Telestatistik Datagrundlag og metode: Første halvår 2014

Telestatistik Datagrundlag og metode: Første halvår 2014 Telestatistik Datagrundlag og metode: Første halvår 2014 Telestatistik første halvår 2014 kan hentes på www.erst.dk Indholdsfortegnelse SIDE Diskretionsgrænse 3 Udbydere 1. halvår 2014 4 Brands 6 TELESTATISTIK

Læs mere

Analyse 29. januar 2014

Analyse 29. januar 2014 29. januar 2014 Ledighedsunderstøttelse af indvandrere fra nye EU-lande Af Neil Gallagher og Andreas Højbjerre Der har været en diskussion af, hvorvidt indvandrere fra de nye østeuropæiske EU-lande oftere

Læs mere

OECD Communications Outlook 2009. OECD-kommunikationsudsigt 2009. Summary in Danish. Sammendrag på dansk

OECD Communications Outlook 2009. OECD-kommunikationsudsigt 2009. Summary in Danish. Sammendrag på dansk OECD Communications Outlook 2009 Summary in Danish OECD-kommunikationsudsigt 2009 Sammendrag på dansk Denne tiende udgave af OECD Communications Outlook, som udarbejdes hvert andet år, sætter fokus på

Læs mere

Danske brancher klarer sig dårligere end i udlandet

Danske brancher klarer sig dårligere end i udlandet Organisation for erhvervslivet April 21 Danske brancher klarer sig dårligere end i udlandet Af Økonomisk konsulent Allan Sørensen, als@di.dk Særlige danske branchestrukturer kan ikke forklare den svage

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Svag stigning i indvandreres beskæftigelse fra 211 til 212 Flere mænd holder barsel, men i lidt kortere tid Ugens tendens 16. nye jobannoncer

Læs mere

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2012

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2012 ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN I var den danske eksport af energiteknologi 61,1 mia. kr., hvilket er en stigning på 1,2 pct. i forhold til året før. Eksporten af energiteknologi udgør 10 pct. af den samlede

Læs mere

Har alle krav på bredbånd? Fiberbredbånd i Odsherred kommune

Har alle krav på bredbånd? Fiberbredbånd i Odsherred kommune Konference, 5. februar 2014: Bredbånd og mobildækning i ud- og vandkant; Tidsvarende infrastruktur til erhverv; fastboende & fritidsborgere i Odsherred Har alle krav på bredbånd? Fiberbredbånd i Odsherred

Læs mere

Din guide til fibernet

Din guide til fibernet Din guide til fibernet Få lynhurtigt internet, billige telefonsamtaler og knivskarpe billeder på dit tv Det er nemt at få fremtiden ind med fiber. Du kan: gøre det hele selv gøre det selv med hjælp fra

Læs mere

Oplæg: Inspirationskatalog. Mobil- og bredbåndsdækning. Inspirationskatalog Mobil- og bredbåndsdækning 1

Oplæg: Inspirationskatalog. Mobil- og bredbåndsdækning. Inspirationskatalog Mobil- og bredbåndsdækning 1 Oplæg: Inspirationskatalog Mobil- og bredbåndsdækning Inspirationskatalog Mobil- og bredbåndsdækning 1 » Vi er for længst rykket ind i den digitale tidsalder og den digitale infrastruktur er et fuldstændigt

Læs mere

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA Dette notat indeholder en sammenligning af den sammensatte marginalskat i forskellige lande. Den sammensatte

Læs mere

ADSL i TDC koncernen

ADSL i TDC koncernen i TDC koncernen Tor Ottens Product Manager TDC Internet www.zillion.dk (erhvervs produkter) www.opasia.dk (privat produkter) tjenester - Asymetric Digital Subscriber Line Teknologien tillader op til 800

Læs mere

Brug overenskomsten og skab produktivitet

Brug overenskomsten og skab produktivitet Brug overenskomsten og skab produktivitet Kim Graugaard Viceadm. direktør, DI Disposition for oplægget Produktivitet DI s nye taskforce 2 Produktivitet 3 Aftagende vækst i produktiviteten 4 Danmark tæt

Læs mere

Lars Goldschmidt. Konkurrenceevne DK. 30. okt. 12. Konkurrenceevne DK

Lars Goldschmidt. Konkurrenceevne DK. 30. okt. 12. Konkurrenceevne DK Konkurrenceevne DK 30. okt. 12 Konkurrenceevne DK Lars Disposition Hvad skal vi leve af Danmark er udfordret Rammebetingelser er afgørende Hvad kan vi selv gøre DI s indsats 2 Hvad skal Danmark leve af

Læs mere

Bilag 1. Bilag 1 er et tillæg til Retningslinjer om god markedsføringsskik på teleområdet. Bilag 1 træder i kraft 1. marts 2013.

Bilag 1. Bilag 1 er et tillæg til Retningslinjer om god markedsføringsskik på teleområdet. Bilag 1 træder i kraft 1. marts 2013. Bilag 1 Bilag 1 er et tillæg til Retningslinjer om god markedsføringsskik på teleområdet. Bilag 1 træder i kraft 1. marts 2013. Markedsføring af bredbåndsforbindelser Indledning: De generelle krav, der

Læs mere

Den bedste underholdning samlet et sted!

Den bedste underholdning samlet et sted! Den bedste underholdning samlet et sted! Digitalt tv med Danmarks største udvalg af HD-kanaler Vælg en fast tv-pakke eller bland selv din pakke Se Live-tv og de nyeste film og serier med YouSee Play Tv

Læs mere

Fremtidens netværk til boligen. Internet, tv, radio og netværk - Elegante og gennemtænkte løsninger

Fremtidens netværk til boligen. Internet, tv, radio og netværk - Elegante og gennemtænkte løsninger Fremtidens netværk til boligen Internet, tv, radio og netværk - Elegante og gennemtænkte løsninger 2 Det rigtige netværk til din bolig Skal du bygge nyt - eller skal du renovere din nuværende bolig? Så

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 48 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Akutpakken giver særlig indsats til udfaldstruede Særligt jobberedskab

Læs mere

Denne Brancheaftale er åben for enhver bredbåndsudbyder, uanset medlemskab af TI.

Denne Brancheaftale er åben for enhver bredbåndsudbyder, uanset medlemskab af TI. BRANCHEAFTALE OM MARKEDSFØRING AF BREDBÅNDSHASTIGHEDER 1. PRÆAMBEL Følgende brancheaftale er et supplement til Forbrugerombudsmandens retningslinjer for god markedsføringsskik på teleområdet (herefter

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Høringsnotat over udkast til markedsafgrænsning af engrosmarkedet

Høringsnotat over udkast til markedsafgrænsning af engrosmarkedet Bilag 2 Høringsnotat over udkast til markedsafgrænsning af engrosmarkedet for (fysisk) netværksinfrastrukturadgang (marked 4) og engrosmarkedet for bredbåndstilslutning (marked 5) IT- og Telestyrelsen

Læs mere

Notat. Ballerup Kommune bedre digital infrastruktur

Notat. Ballerup Kommune bedre digital infrastruktur IT OG DIGITALISERING Dato: 4. maj 2015 Tlf. dir.: 25353715 E-mail: jbd@balk.dk Kontakt: Jette Brøndum Sagsid: 85.11.08-P05-1-15 Notat Ballerup Kommune bedre digital infrastruktur Ballerup Kommunes behov

Læs mere

Bilag 1a. Produktspecifikation for Adgang BSA Kabel-tv net

Bilag 1a. Produktspecifikation for Adgang BSA Kabel-tv net Bilag 1a. Produktspecifikation for Adgang BSA Kabel-tv net Indholdsfortegnelse 1. PRÆAMBEL... 2 2. DEFINITIONER... 2 3. PRODUKTBESKRIVELSE... 3 3.1 Kundeinstallation... 3 3.2 Provisionering / aktivering...

Læs mere

Analyse 19. marts 2014

Analyse 19. marts 2014 19. marts 2014 Børnepenge til personer, hvor børnene ikke opholder sig i Danmark Af Kristian Thor Jakobsen I dette notat ses nærmere på omfanget af udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande

Læs mere

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014 EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014 I 2014 var Danmarks eksport af energiteknologi 74,4 mia. kr., hvilket er en stigning på 10,7 pct. i forhold til året før. Eksporten af energiteknologi udgør 12 pct. af den

Læs mere

Bredbånd/fiberbredbånd og bredbåndstelefoni

Bredbånd/fiberbredbånd og bredbåndstelefoni Beskrivelse af bruttolønsordninger I de følgende afsnit finder du en beskrivelse af de brutto lønsordninger, som Region Midtjylland tilbyder dig. Prisen på godet fremgår af det særskilte prisbilag. Beskatningsforhold

Læs mere

Faaborg Vest Antenneforening. Beretning for året 2015

Faaborg Vest Antenneforening. Beretning for året 2015 Indledning Antenneforeningen har ved årsskiftet i alt 984 medlemmer, hvilket er et fald på 3 medlemmer i forhold til år 2012. Vi udbyder p.t. 3 tv-pakker og antallet fordeler sig på 293 stk. med grundpakke,

Læs mere