Bredbåndskortlægning 2007 Kortlægning af bredbåndsinfrastrukturen i Danmark - status medio 2007

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bredbåndskortlægning 2007 Kortlægning af bredbåndsinfrastrukturen i Danmark - status medio 2007"

Transkript

1

2 Bredbåndskortlægning 2007 Kortlægning af bredbåndsinfrastrukturen i Danmark - status medio 2007 Udgivet af: IT- & Telestyrelsen IT- & Telestyrelsen Holsteinsgade København Ø Telefon: Fax:

3 Bredbåndskortlægning 2007 Kortlægning af bredbåndsinfrastrukturen i Danmark - status medio 2007 IT- og Telestyrelsen December 2007

4 Bredbåndskortlægning 2007 Kortlægning af bredbåndsinfrastrukturen i Danmark - status medio 2007 Udgivet af: IT- og Telestyrelsen IT- og Telestyrelsen Holsteinsgade København Ø Telefon: Publikationen kan hentes på IT- og Telestyrelsens hjemmeside: ISBN (internet): ISBN:

5 Indhold > Indledning 6 Sammenfatning 8 Tilgængelighed af bredbåndsinfrastruktur 9 DSL 9 Kabelmodem via kabel-tv-net og fællesantenneanlæg 10 Lokalnet LAN 11 Trådløse bredbåndsløsninger 12 FWA 12 WiMAX 12 Mobilt internet 13 Hotspots 13 Tilladelser til nye anvendelser 14 Optiske fiberkabler 15 Bredbåndspaletten 18 Udbredelse af bredbånd 19 Trådløst bredbånd 21 Bredbåndshastigheder og priser 22 Udvikling i downstreamkapacitet 22 Upstreamkapacitet 22 Udviklingen i bredbåndspriser 23 Danmark i international sammenligning 25 Metode og datagrundlag 27 Metodegrundlag 27 Ændret opgørelse af antallet virksomheder 27 Begrebsdefinitioner 27 Tilgængelighed af kabelmodem 28 Tilgængelighed af fiber 28 Datagrundlaget 28 Tekniske termer oversigt over digitale adgangsveje 28 Bilag 31

6 Indledning > Bredbånd er en vital infrastruktur i vidensamfundet og afgørende for, at Danmark kan drage nytte af de muligheder, som globaliseringen giver. Udbredelsen af hurtigere bredbåndsteknologier samt mobile bredbåndsteknologier er en væsentlig forudsætning for, at Danmark kan bevare sin styrkeposition blandt de allerbedste i verden inden for informations- og kommunikationsteknologi (IKT). En fremadrettet politik for udvikling og udbredelse af den mest moderne digitale infrastruktur spiller afgørende ind på Danmarks muligheder for at kunne tiltrække investeringer og højteknologiske arbejdspladser. Avanceret og udbredt anvendelse af IKT understøtter innovation og er med til at sikre øget vækst og velstand til det danske samfund. På samme måde som vi for 25 år siden havde svært ved at forestille os en dagligdag uden en telefon, har vi i dag svært ved at forestille os en dagligdag uden hurtige bredbåndsforbindelser og de mange anvendelsesmuligheder, der følger med. Bredbånd understøtter en bred vifte af anvendelser fra undervisning og forskning over e- handel, telemedicin og digital forvaltning til underholdning, kreative frembringelser, privat kommunikation og sociale digitale aktiviteter. Af samme grund er efterspørgslen stigende og markedet for bredbånd voksende. Internationalt ligger Danmark højt placeret, når det gælder bredbåndsudbredelse. Ved udgangen af første halvår 2007 havde Danmark således EU s højeste bredbåndsudbredelse med over 34 abonnementer pr. 100 indbyggere. Desuden har 99 pct. af alle husstande og virksomheder i Danmark i dag mulighed for at få bredbånd. Det betyder desværre også, at én pct. i øjeblikket ikke har denne mulighed svarende til cirka husstande og virksomheder. Der arbejdes løbende på at sikre bredbånd til alle, og det er målsætningen, at det skal ske senest med udgangen af På den baggrund gennemførte IT- og Telestyrelsen umiddelbart før sommerferien 2007 en auktion over en tilladelse til brug af ledige FWA-frekvenser. Tilladelsen, der blev udbudt ved auktionen, indeholder vilkår om sikring af udbud af bredbånd i til de områder i Danmark, der har den dårligste dækning. Målsætningen om bredbånd til alle er meget tæt på at være indfriet, og det er derfor relevant også at fokusere på nye tendenser på markedet. I takt med stigende popularitet af datatunge tjenester med interaktivt og brugerskabt indhold, samt stigende udbredelse af såkaldt peer-to-peer -teknologi som benyttes ved eksempelvis IP-telefonitjenester og net-tv bliver det i stadig højere grad relevant at fokusere på bredbåndshastigheder (herunder upstreamkapacitet det vil sige fra brugeren mod nettet) samt bredbåndspriser, hvor Danmark i internationale sammenligninger endnu ikke er førende. Bredbåndskortlægningen 2007 er den syvende af sin slags. Nyt i dette års bredbåndskortlægning er bredbåndspaletten, som viser, hvor mange forskellige typer bredbånd, der er tilgængelige inden for et givet postnummer i Danmark. Bredbåndspaletten fortæller ikke, hvilke typer bredbånd, den enkelte husstand eller virksomhed kan få men jo flere typer tilbud der findes, des større er konkurrencen mellem forskellige typer infrastruktur. De fem mulige typer er: DSL (Digital Subscriber Line), trådløse bredbåndsløsninger (FWA/WiMAX m.v.), bredbånd via kabel-modem, fiber og LAN (lokalnet som har forbindelse til internettet gennem en fælles tilslutning eksempelvis bolignet). 6

7 Bredbåndskortlægningen er opdelt i fire dele: 1) Først gives et billede af tilgængeligheden af bredbånd i Danmark. Her beskrives, hvilke typer bredbånd, det er muligt at få, afhængig af hvor i landet man bor. 2) Dernæst følger et kapitel om den faktiske bredbåndsudbredelse - altså hvor mange bredbåndsforbindelser, der rent faktisk er i brug i landet. 3) Herefter giver kapitlet bredbåndshastigheder og priser en status over aktuelle hastigheder for bredbåndsforbindelser samt et overblik over prisudviklingen de seneste år. 4) Til sidst indeholder rapporten et kapitel om Danmarks internationale placering på bredbåndsområdet. Desuden rummer kortlægningen baggrund om metodevalg, oplysninger om de data, der ligger til grund for kortlægningen, samt begrebsdefinitioner og en teknisk ordforklaring. 7

8 Sammenfatning > Ved Bredbåndskortlægningen 2007 kan særligt følgende bemærkes: Den politiske målsætning om bredbånd til alle er meget tæt på at være opnået. På landsplan har 99 pct. af husstande og virksomheder i Danmark mulighed for at få bredbånd via ADSL. Det betyder, at kun én pct. i øjeblikket ikke har denne mulighed svarende til cirka husstande og virksomheder. Disse husstande og virksomheder er spredt ud over hele landet. I 2006 var tallet cirka Intet sted i landet (intet enkelt postnummer) er udbredelsen af bredbånd under 25 pct. Endvidere er der i langt størstedelen af områderne en bredbåndsudbredelse på mere end 50 pct. 11 pct. af husstande og virksomheder i Danmark har mulighed for at få en fiberbaseret internetforbindelse. Dette er en mindre fremgang i forhold til 2006, hvor 9 pct. havde mulighed for at få bredbånd via fiber. Trods den beskedne fremgang i tilgængeligheden af fiber, er udbredelsen i vækst. Således er der i første halvår 2007 sammenlagt slutbrugere med en fibertilslutning. I andet halvår 2006 var tallet , hvilket er en vækst på 46 pct. Ifølge OpenWiFi.dk er antallet af kommercielle og private hotspots mere end fordoblet fra cirka i efteråret 2006 til hotspots på landsplan i december Det samlede antal bredbåndstilslutninger i form af xdsl, kabelmodem og øvrige tilslutninger (herunder FWA- og fibertilslutninger) var medio 2007 på 1,86 mio. abonnementer. Bredbåndsforbindelserne bliver stadig både hurtigere og billigere. I 2007 var andelen af ADSL-forbindelser med en downstreamhastighed på 2 Mbit/s eller derover på 70 pct. I 2006 var tallet 42 pct. Samlet set havde godt en tredjedel af alle bredbåndsforbindelser medio 2007 en upstreamkapacitet på under 144 kbit/s. Upstream udgør i dag en potentiel flaskehals for blandt andet brugerskabt indhold. Udviklingen i upstream vil blive fulgt de kommende år. Den billigste 2 Mbit/s ADSL-forbindelse kostede i november kr. I november 2006 var prisen for samme forbindelse 399 kr., mens den i november 2000 beløb sig til 995 kr. Prisen er således faldet til omkring en tredjedel på syv år. Bare det seneste år er prisen faldet med cirka 18 pct. Fra 2006 til 2007 er dataoverførsel over mobiltelefonen seksdoblet. Der blev i første halvår 2007 overført 79 mio. MB (megabyte) mod 13 mio. MB i samme periode af

9 Tilgængelighed af bredbåndsinfrastruktur > Dette kapitel omhandler, hvilke tilbud der findes af bredbånd, afhængig af hvor i landet man bor. Tilgængeligheden dækker over den andel af husstande og/eller virksomheder, der har mulighed for at få internetadgang via en bredbåndsforbindelse. Tilgængeligheden af bredbånd i Danmark består hovedsageligt af (A)DSL, kabelmodem, trådløse forbindelser og fiberoptiske kabler, som tilsammen dækker 99 pct. af befolkningen, og figur 1 viser, at der er en fortsat stigning i bredbåndsinfrastrukturen i Danmark ADSL 512 Kabelmodem FWA 3G Optiske fibre Figur 1: Bredbåndsdækning (i pct. af virksomheder og husstande), DSL DSL er den mest udbredte opkoblingsform til internettet. Over 60 pct. af samtlige bredbåndsforbindelser i Danmark er DSL-forbindelser. Stadig flere danskere har mulighed for at få en DSL-forbindelse. Siden 2006 er tilgængeligheden af DSL steget fra 98 pct. til 99 pct. Fremgangen er opnået ved, at TDC har opgraderet DSL-teknologien på centralerne, så den har længere rækkevidde end den tidligere ADSL. Der er således i dag kun cirka husstande og virksomheder i Danmark, som ikke har mulighed for at få en ADSL-forbindelse med en hastighed på minimum 512 kbit/s. I 2006 var tallet cirka De cirka husstande og virksomheder, som ikke har mulighed for at få en ADSL-forbindelse, fordeler sig over hele landet, og er således en problemstilling, der gør sig gældende både i byområder og på landet 1. 1 Det landsdækkende antal husstande og virksomheder der ikke kan få ADSL, er oplyst af TDC. Endvidere oplyser TDC, at der i forhold til en given central kun kan estimeres tal for hvor mange husstande og virksomheder, der ikke kan få ADSL. 9

10 Parallelt med den stigende ADSL-tilgængelighed er TDC begyndt at øge kapaciteten (hastigheden) for DSL. Det sker dels ved opgradering af bredbåndsteknologi ( VDSL2-teknologi Very high speed Digital Subscriber Line), dels ved etablering af såkaldte fremskudte abonnenttrin, der flytter DSL-udstyret i centralerne tættere på brugerne. Det muliggør VDSL2-bredbåndshastigheder på op til 50 Mbit/s på den eksisterende kobberinfrastruktur, afhængig af afstanden til centralen og kvaliteten af kobberet. I første omgang er det dog kun det centrale København, der på forsøgsbasis har fået adgang til de hurtige forbindelser. TDC planlægger dog at udbygge nettet således, at der i løbet af ét til to år vil være dækning med 50 Mbit/s hastighed til omkring husstande. De nye høje hastigheder kan eksempelvis anvendes til at levere fire til fem samtidige tv-kanaler i High Definition -kvalitet til en husstand. TDC er på grund af sin position som dominerende teleselskab forpligtet til at stille sit net og sine bredbåndsprodukter til rådighed for alle udbydere på det hjemlige marked til regulerede engrospriser og vilkår. Derfor har også andre selskaber mulighed for at tilbyde de nye og hurtige bredbåndsforbindelser. Kabelmodem via kabel-tv-net og fællesantenneanlæg Det er muligt at udbyde bredbånd via kabel-net, som også transporterer tv-signaler. I Danmark kan man få en bredbåndsforbindelse over kabel-tv-nettet gennem udbyderne TDC ( YouSee ), Telia Stofa og A+ Arrownet, samt gennem fællesantenneanlæg, som er privat eller kommunalt ejede. På landsplan har næsten 57 pct. af alle husstande og virksomheder adgang til kabelmodem, svarende til 1,6 mio. virksomheder og husstande. Hastighederne for kabelmodemforbindelser går op til 10 Mbit/s. I forhold til 2006 er tilgængeligheden af kabelmodem steget svagt med ét procentpoint fra 56 pct. til 57 pct. i dag 2. Skal kabeldækningen udbygges, kræver det, at der trækkes kabler i nye områder. Figur 2 nedenfor viser, at tilgængeligheden af kabelmodem generelt set er størst i de mere tætbefolkede byområder, mens både Nord- og Sønderjylland samt Vestsjælland har en tilgængelighed på mere end 50 pct. I et større antal byer er tilgængeligheden af kabelmodem helt oppe på niveau med ADSL. 2 Grundet en indberetningsfejl i tidligere års bredbåndskortlægninger blev tilgængeligheden af kabelmodem siden 2004 opgjort urigtigt til 60 pct. De korrekte tal for perioden er 56 pct. jævnfør figur 1. 10

11 50 til 100 (191) 40 til til 40 1 til 30 0 til 0,99999 (204) Figur 2: Tilgængeligheden af kabelmodem (i pct.). Det skal bemærkes, at visse kabelanlæg er vist på ét enkelt primært postnummer, selvom enkelte anlæg strækker sig over to eller flere postnumre. Lokalnet LAN LAN-adgang (Local Area Network) betegner en internetforbindelse, som deles via et internt net eksempelvis i en boligforening eller på et kollegium. Med en sådan delt bredbåndsforbindelse er det muligt at opnå mængderabat på bredbånd. 11

12 15 til til 15 5 til 10 1 til 5 Figur 3: Tilgængelighed af lokalnet LAN (Local Area Network) (i pct.) Som det ses af figur 3, er LAN hovedsageligt et tilbud i de større byer, hvor boligmassen gør det fordelagtigt at have lokale net i eksempelvis karreer. LAN tilbydes også enkelte steder udenfor byerne specielt på Sydfyn og Lolland. I alt har over husstande og virksomheder (6 pct.) i dag adgang til LAN. Trådløse bredbåndsløsninger Bredbånd via radiosignaler er et område i vækst, og der er i de seneste år blevet udviklet en række nye teknologier på området. Den mest udbredte form for trådløst bredbånd er 3G, som dækker 97 pct. af befolkningen. FWA FWA (Fixed Wireless Access) er en teknologi, som kan bruges til at udbyde trådløst bredbånd. FWA anvendes typisk af boligforeninger og virksomheder, men udbydes ikke direkte til den enkelte slutbruger. FWA har siden 2002 været tilgængeligt for cirka 90 pct. af virksomheder og husstande på landsplan. WiMAX I 2005 lancerede flere udbydere WiMAX-tjenester, som i stigende omfang henvender sig til private brugere. WiMAX er i dag tilgængeligt i landets største byer, og udbyderne har planer om at dække flere byer i Danmark i de kommende år. IT- og Telestyrelsen gennemførte i juni 2007 en auktion over en tilladelse til brug af ledige FWA-frekvenser. Tilladelsen, der blev udbudt ved auktionen, indeholder vilkår om sikring af udbud af en bredbåndstjeneste (minimum kbit/s downstream/upstream) i geografisk angivne områder til fastlagte maksimalpriser og 12

13 inden for fastlagte leveringsfrister. Kravet om dækning gælder kun i forhold til de slutbrugere, som bor i de områder, der fremgår af tilladelsen, og som ikke ad anden vej vil kunne forsynes med en bredbåndstjeneste, der svarer til den, tilladelsesindehaveren har pligt til at sikre udbudt. Hvilke specifikke postnummerområder, tilladelsesindehaveren vil skulle dække inden udgangen af 2010 som beskrevet ovenfor, fremgår af et bilag til tilladelsen. IT- og Telestyrelsen kunne den 12. juni 2007 udpege ELRO Erhverv A/S som vinder af FWA-auktionen. ELRO Erhverv A/S skal således være med til at sikre, at alle danskere får adgang til bredbånd inden udgangen af ELRO Erhverv har efter det første halve år leveret bredbåndsadgang til mere end husstande i området omkring Randers i Midtjylland. Ifølge selskabets fremføringsplaner vil der inden for et år være etableret et WiMAX-net, som dækker en radius på km omkring Randers. Mobilt internet 3G-mobilnettet (UMTS) kunne ved lanceringen i 2003 levere hastigheder på op til kbit/s til erhvervs- og privatkunder, og kan med den igangværende opgradering til HSDPA levere hastigheder på op til 3,6 Mbit/s. 3G-nettet er i 2007 tilgængeligt for 97 pct. af befolkningen. Dette gælder telefoni og SMS, mens dækningen med bredbånd er lavere. Markedet for 3G-mobiltjenester er indtil nu domineret af selskaberne 3 og TDC, som tilsammen har en markedsandel på 80 pct. Selskabet 3 har drevet et landsdækkende 3G-net siden 2003, TDC åbnede i oktober 2005 for sit 3G-net, og Sonofon gjorde det samme i september De to sidstnævnte selskabers dækning centrerer sig foreløbig omkring landets største byer. I starten af december 2007 har også Telia åbnet sit 3G-net. Selskabet 3 tilbød som de første i landet HSDPA i hele selskabets net. TDC investerer ligeledes i HSDPA og forventer en samlet dækning på 65 pct. af befolkningen i starten af Telia har opgraderet hele sit nyåbnede net til HSDPA. Endelig har Sonofon ultimo 2007 lanceret HSDPA. Brugen af 3G-nettet til datatrafik har hidtil været beskeden, men markedet begynder at bevæge sig. Dette skyldes sandsynligvis mere attraktive priser i form af flat-rateabonnementer. Således viser IT- og Telestyrelsens telestatistik fra første halvår 2007, at dataoverførsel over mobiltelefonen er seksdoblet siden Der blev i første halvår 2007 overført 79 mio. MB (megabyte) mod 13 mio. MB i samme periode af Hotspots Såkaldte hotspots giver trådløs bredbåndsadgang på caféer, hoteller, biblioteker, tankstationer, campingpladser, lystbådehavne, offentlige torve m.v. Modtager-udstyret til at få adgang til internettet via et hotspot er indbygget i de fleste nyere bærbare computere, og findes også i visse mobiltelefoner og håndholdte computere. Nogle hotspots udbydes på kommercielle vilkår, mens andre stilles gratis til rådighed af 13

14 privatpersoner, eksempelvis mellem naboer. Blandt de største udbydere af hotspots er FON 3 med 767 hotspots efterfulgt af TDC med 761 og Telia med På websitet OpenWiFi.dk kan der registreres adgang til hotspots, som præsenteres på et Danmarkskort (se figuren side 15). Her er antallet af kommercielle og private hotspots mere end fordoblet fra cirka i efteråret 2006 til op mod hotspots på landsplan i december Kortet inkluderer ud over de kommercielle hotspots også åbne ikke-kommercielle hotspots, som er frit tilgængelige for alle. Kortet er baseret på indberetninger fra nogle hotspotudbydere. Der ligger således ikke nogen komplet liste til grund for kortet. Tilladelser til nye anvendelser IT- og Telestyrelsen konstaterede en stigende efterspørgsel på ledige frekvenser i to frekvensbånd, og gennemførte i den forbindelse auktioner over tilladelser til disse i 2006 og Tilladelserne blev udbudt tjeneste- og teknologineutrale, hvilket betyder at tilladelsesindehaveren beslutter, hvilken teknologi man ønsker at anvende, og hvilke produkter der skal udbydes. Der er dog krav om, at selskabet som vinder frekvenstilladelsen inden for en periode på tre år fra tilladelsens udstedelse skal dække en nærmere defineret geografisk udbredelse af mindst én markedsført elektronisk kommunikationstjeneste baseret på de frekvenser tilladelsen omfatter. Virksomheden Nordisk Mobiltelefon Danmark A/S vandt auktionen over 450 Mhzfrekvensbåndet i december 2006 og har valgt at benytte tilladelsen til at udbyde mobilt bredbånd i Danmark med brug af CDMA-teknologien, som er en amerikansk pendant til UMTS-nettet (3G). I februar 2007 vandt Butlernetworks A/S auktionen over 870 Mhz-frekvensbåndet. Butlernetworks A/S er en grossistvirksomhed, der via partnere sælger bredbåndsforbindelser til erhvervskunder, offentlige instanser m.v., og benytter sig af forskellige teknologier, herunder WiMAX, FWA og fiber. 3 FON er et spansk firma, der ikke selv er udbyder af de bredbåndsforbindelser, som dets hotspots er tilsluttet. Brugeren køber en trådløs router og stiller en del af sin internetforbindelse gratis til rådighed for andre registrerede FON-brugere. 4 Derudover findes mindre firmaer som One Solution, Wayport, NoPayNet, Info Connect, Sealink Access point og Inter logic - alle med under 50 aktive hotspots. 14

15 Figur 4: Udbredelsen af hotspots i Danmark. Gule prikker betegner hotspots tilsluttet FON. Blå prikker betegner hotspots tilsluttet NoPayNet. Røde prikker betegner andre hotspots (Kilde: Optiske fiberkabler Danmark er et af de førende lande med hensyn til udbredelsen af fiber. Optiske fiberkabler giver høje hastigheder og muliggør ip-baserede tjenester som tv, telefoni og bredbånd gennem samme kabel (såkaldt triple play ). Endvidere bidrager fiberinfrastruktur til yderligere infrastrukturbaseret konkurrence på det samlede bredbåndsmarked. Inden for de seneste år er en række elselskaber begyndt at få lagt fiberkabler i forbindelse med nedgravning af elkabler. Elselskaberne har medio 2007 nedgravet cirka km fiberkabler og tomrør 5. Elselskabernes udrulningsplan er at dække halvdelen af de danske husstande inden for ti år. Andre selskaber investerer også i fiberkabler, men benytter typisk teknologien som teknisk infrastruktur og til erhvervsløsninger, mens elselskaberne satser på direkte tilslutning af private 5 Tomrør er rør, som fibernet og andre kabler efterfølgende kan trækkes i. 15

16 slutbrugere. TDC havde medio 2007 over km fibernet, men har ikke kommercielt udbud af fiberforbindelser til private slutbrugere. Sammenlagt angiver fiberudbyderne i dag at kunne tilbyde fiberforbindelser til cirka husstande, hvilket er en dækningsprocent på mere end 11 pct. Dette er dog en beskeden fremgang i forhold til 2006, hvor 9 pct. havde mulighed for at få bredbånd via fiber. Hertil kommer, at alene elselskaberne forventer at dække 60 pct. af de danske husstande inden for de næste fem til syv år. IT- og Telestyrelsens halvårsstatistik for første halvår 2007 viser, at der i dag er sammenlagt slutbrugere med en fibertilslutning (FTTH og FTTx). Seks måneder tidligere var tallet , hvilket er en vækst på 46 pct. I de tidligere bredbåndskortlægninger har det kun været muligt at opgøre fibertilslutninger til adskilte husstande ( fibre to the home FTTH ). Dette er forbedret i dette års kortlægning, idet det nu kan opgøres dels hvor mange husstande, der kan få fibertilslutning 6, dels hvor mange erhvervsvirksomheder, boligforeninger m.v., der kan tilsluttes fibernettet ( fibre to other than home FTTx ), men som ikke nødvendigvis har fiberkabler i bygningens interne net. De eneste fibertilslutninger, som det ikke har været muligt at medregne, er de, der vedrører landets kollegier. Dette tal anslås til at andrage cirka kollegianere med FTTxtilslutninger. 6 Mulighed for at få fiber defineres som potentielle abonnementer, der vil kunne tilsluttes bredbåndsnettet med en beskeden graveindsats i form af eksempelvis etablering af forbindelse fra hus til grundskel eller tilsvarende (homes passed). 16

17 20 til til til 15 5 til 10 1 til 5 Figur 5: Tilgængelighed af fiber i Danmark (i pct.) Som det fremgår af figur 5 er tilgængelighed af fiber ikke som udgangspunkt et storbyfænomen, men snarere noget der tilbydes i geografisk afgrænsede områder. Områderne dækker typisk boligområder i mindre byer, lokalsamfund og forstæder til de større byer. Dette gør sig særligt gældende i bælter op gennem Jylland og i Nordsjælland. Således er der en lang række mindre byer, hvor samtlige husstande har mulighed for fibertilslutning eksempelvis Dronningmølle, Vejby, Tisvildeleje, Liseleje, Væggerløse, Lintrup, Grindsted, Ikast (se figur 5). De fiberselskaber, som er medlemmer af Dansk Energi 7, har en målsætning om at investere 10 mia. over en 10-årig periode i fibernettet. Det skal dog bemærkes, at elselskaberne opererer regionalt, og at udrulningen af fiber dermed også sker regionalt. TDC er således fortsat den største enkeltaktør og råder med sit kobbernet fortsat over landets største access-net. Fibernettet forventes ikke i den nærmeste årrække at udgøre et reelt landsdækkende alternativ til kobbernettet som infrastruktur. 7 Dansk Energi er en erhvervs- og interesseorganisation for energiselskaber i Danmark og omfatter følgende energiselskaber: Bredbånd NORD, Dong Energy Fibernet, Energi Fyn Bredbånd, EnergiMidt FiberBredbånd, Energi Horsens PROFIBER, Energi Randers Tele, GE Fibernet, HEF Bredbånd, MidtVest Bredbånd, NEF Ægte Bredbånd, NRGi Fibernet, SEAS-NVE Fibernet, SYD ENERGI Bredbånd, Sydfyns Intranet, TRE-FOR PROFIBER, Østjysk Energi PROFIBER. 17

18 Bredbåndspaletten Nyt i dette års bredbåndskortlægning er bredbåndspaletten (figur 6), som viser tilgængeligheden af forskellige bredbåndsteknologier rundt om i landet. Paletten omfatter xdsl, FWA, kabelmodem, LAN og fiber. Bredbåndspaletten fortæller ikke hvilke typer bredbånd, den enkelte husstand eller virksomhed kan få. Men jo flere typer tilbud der findes, des større er potentialet for konkurrence mellem forskellige typer infrastruktur. Bredbåndspaletten viser størst tilgængelighed omkring storbyerne og mindst tilgængelighed på øerne, inklusiv Bornholm. 5 til 4 til 3 til 2 til 1 til Figur 6: Bredbåndspaletten tilgængelige antal bredbåndsprodukter pr. postnummer: a) DSL, b) kabelmodem, c) fiber, d), LAN, e) trådløst bredbånd. IT- og Telestyrelsens tal viser, at alle postnumre har mulighed for at få minimum én type bredbånd typisk i form af en xdsl med en minimumhastighed på 512 kbit/s, mens et flertal af postnumrene har adgang til to typer bredbånd typisk xdsl og kabelmodem. Fiber er den tredje mest tilgængelige bredbåndsform. Herefter følger FWA og WiMAX. LAN ligger på sidstepladsen, og tilbydes hovedsageligt i større byområder, hvor der typisk er økonomisk incitament til at etablere kabler i beboelsesejendomme med et større antal beboere. 18

19 Udbredelse af bredbånd > Bredbåndsudbredelsen er stigende for hele landet. Pr. 30. juni 2006 var der bredbåndsabonnementer i Danmark 8. Året før var tallet Det er en stigning på 17,2 pct. Som det fremgår af figur 7, er der ingen områder, der har en bredbåndsudbredelse på under 25 pct. af husstande og virksomheder. Endvidere er der i langt størstedelen af områderne en bredbåndsudbredelse på mere end 50 pct. (Det gælder for 528 af i alt 586 postnumre). Som i tidligere bredbåndskortlægninger findes den laveste udbredelse dog fortsat i det nordvestlige Jylland, på de sydfynske øer og på Lolland 9. Billedet går igen, hvis man ser på udbredelse i forhold til husstande og CVR-registrerede virksomheder (se figur 15 i bilaget). 80 til til 80 (181) 50 til 65 (311) 25 til 50 Figur 7: Udbredelse af bredbånd i forhold til husstande og arbejdssteder (i pct.) 8 Grundet manglende indberetning fra en udbyder, har det ikke været muligt at indplacere virksomhedens abonnenter (DSL og LAN) på Danmarkskortet, hvorfor DSLudbredelsen i absolutte tal og i en række postnumre er lavere end tilfældet reelt er. 9 Dette års bredbåndskortlægning bruger en ny metode til at opgøre antallet virksomheder, hvorfor dette kort tager sig anderledes ud end tidligere. I bilaget side 31 er der dog indsat en figur over bredbåndsudbredelsen, som bruger den tidligere virksomhedsdefinition og dermed er direkte sammenlignelig med Bredbåndskortlægning Mere information om ændringen af virksomhedsdefinitionen kan læses i bilaget. 19

20 Stigningen i bredbåndsudbredelsen i Danmark fremgår endvidere af figur 8, som viser det samlede antal bredbåndstilslutninger i form af xdsl, kabelmodem og øvrige tilslutninger (herunder FWA- og fibertilslutninger) over en fem-årig periode. Udbredelsen er steget fra abonnementer (medio 2002) til mio. abonnementer (medio 2007) Medio 2002 Medio 2003 Medio 2004 Medio 2005 Medio 2006 Medio 2007 xdsl Kabelmodem Øvrige Figur 8: Mest udbredte typer bredbåndsforbindelser. Antal abonnementer

21 Trådløst bredbånd Udbredelsen af trådløst bredbånd betegner solgte slutbrugerabonnementer, baseret på én af følgende teknologier: Wireless Local Loop, WiFi og WiMAX. ConcatPostNo2006 af Pct_Trådløst 15 til til 15 5 til 10 1 til 5 0 til 0,99999 (522) Figur 9: Udbredelse af trådløst bredbånd (i pct.) Som det fremgår af figur 9, er trådløst bredbånd endnu kun svagt udbredt. Der er dog visse områder, særligt omkring Randers samt på Djursland, hvor trådløst bredbånd benyttes i beskedent omfang. På landsplan er der omkring abonnenter med trådløst bredbånd, svarende til omkring én pct. af det samlede antal husstande og virksomheder. 21

22 Bredbåndshastigheder og priser > Hastigheden er vigtig for anvendelsen af bredbåndsforbindelserne. Indholdet på internettet bliver til stadighed mere datatungt, og videosamtaler, filmklip, brugerskabt indhold og deling af digitalt indhold vinder popularitet. Tilsvarende stiger hastighederne på danskernes bredbåndsforbindelser, samtidig med at priserne falder. Dette giver nye forretningsmuligheder for indholdsproducenter og -leverandører. Udvikling i downstreamkapacitet Figur 10 viser udviklingen i danskernes ADSL-abonnementer opgjort på downstreamkapacitet. Figuren viser, at hastigheden på den mest udbredte bredbåndstype, ADSL, for alvor begyndte at stige i Medio 2007 skete der endnu en markant stigning i andelen af DSL-forbindelser med en kapacitet på over 2 Mbit/s, idet disse steg til 40 pct. af alle DSL-forbindelser. Denne andel var kun 17 pct. medio % 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Over 2 Mbit/s 2 Mbit/s 1 Mbit/s Højst 512 kbit/s Medio 2003 Medio 2004 Medio 2005 Medio 2006 Medio 2007 Figur 10: Bredbåndshastigheder for ADSL Upstreamkapacitet Hvad angår upstreamkapacitet (hvor hurtigt man kan sende data med sin bredbåndsforbindelse) er billedet væsentligt anderledes end ved downstream. Samlet set havde over en tredjedel af alle bredbåndsforbindelser medio 2007 en upstreamkapacitet på under 144 kbit/s. Se figur 11. De lave upstreamkapaciteter er kendetegnende for både ADSL- og kabelmodemtilslutninger, hvilket er de mest udbredte fremføringsteknologier - jævnfør figur 8. Fiberforbindelser er derimod symmetriske og upstreamkapacitet og downstreamkapacitet er derfor identiske. Tilstrækkelig upstreamkapacitet er nødvendigt for at drage fuld nytte af internettets muligheder. Dette skyldes ikke mindst de seneste års udvikling inden for eksempelvis peer to peer -teknologi, som eksempelvis Danmarks Radio benytter sig af i sine 22

23 tilbud om radio og tv over internettet, og som også bruges af flere IP-telefoni- og IP- TV-tjenester. Her kan upstreamhastigheder på 144 kbit/s være utilstrækkelige 10. Danmarks Radio har over en periode gennemført et pilotprojekt med brug af peer-topeer-teknologi til netradio. I løbet af 2008 gennemføres endnu et pilotprojekt, hvor peer-to-peer anvendes til streamning af net-tv i forskellige kvaliteter (250 kbit/s, 500 kbit/s og kbit/s). Høj upstreamkapacitet er også vigtig i forhold til brugernes aktive deltagelse i skabelsen af indhold og deling af dette med andre. Brugen af internettet bevæger sig i disse år væk fra at give adgang til passiv information til i langt højere grad at gøre brugernes bidrag til væsentlige indholdselementer. Eksempler på tjenester, hvor brugerne er indholdsskabere er for eksempel YouTube, MySpace og Flickr. Her har brugerne mulighed for at distribuere brugerskabt indhold inden for film, lyd, billeder og andet datatungt indhold. Under 144 kbit/s til og med 512 kbit/s til og med 1 Mbit/s til og med 2 Mbit/s til og med 4 Mbit/s til og med 10 Mbit/s over 10 Mbit/s Figur 11: Fordeling på upstreamkapacitet, medio 2007 Ud over brugernes aktive deltagelse i forhold til skabelse af indhold og tjenester baseret på peer-to-peer -teknologi, er upstreamkapacitet af generel betydning i forhold til at kunne sende data med en fornuftig hastighed. Udviklingen i bredbåndspriser I Danmark har der inden for det seneste år været markant faldende priser på bredbånd, samtidig med at andelen af bredbåndsabonnementer med høje hastigheder er øget markant. I praksis er dette i vid udstrækning sket ved, at bredbåndsforbindelserne er blevet opgraderet af selskaberne. Abonnenterne har fået tilbudt højere bredbåndshastigheder til de samme priser, som de tidligere betalte for forbindelser med lavere hastigheder. 10 IP-telefoni fungerer med en upstreamkapacitet på helt ned til 30 kbit/s afhængigt af teknologien, hvorimod eksempelvis videokonferencer via Skype kræver minimum 256 kbit/s. Kilde: Skype.com. 23

24 kbit/s 2 Mbit/s Figur 12: Prisudviklingen på ADSL (kr.) Kilde: Hallo, hallo Ved du hvad det koster?, november Den billigste 2 Mbit/s ADSL-forbindelse kostede i november kr. I november 2006 var prisen for samme forbindelse 399 kr., mens den i november 2000 beløb sig til 995 kr. Prisen er således faldet til omkring en tredjedel på syv år. Bare det seneste år er prisen faldet med cirka 18 pct. Ovenstående tal betegner laveste listepriser på landsdækkenede udbud. Hvis man eksempelvis bor i Storkøbenhavn, kan man dog få en ADSL 2 Mbit/s-1 Mbit/s (downstream/upstream) til 249 kr., eller en ASDL 2 Mbit/s-128 kbit/s til 179 kr. 11 Billigste tilbud, abonnementer der udbydes landsdækkende, defineret som 80 pct. dækning. 24

25 Danmark i international sammenligning > Danmarks er blandt de førende bredbåndsnationer og topper OECD s opgørelse over bredbåndspenetration 12 jævnfør figur 13. Danmark har en samlet bredbåndspenetration på 34,3 abonnenter pr. 100 indbyggere. Til sammenligning indtages de øvrige pladser i top fem på OECD s opgørelse af Holland (33,5), Schweiz (30,7), Korea (29,9) og Norge (29,8). Målt på fiberforbindelser ligger Danmark på en femteplads, kun overgået af Slovakiet, Sverige, Korea og Japan DSL Kabel Fiber/LAN Andet OECD gennemsnit Danmark Holland Schweiz Korea Norge Island Finland Sverige Canada Belgien UK Australien Frankrig Luxembourg USA Japan Tyskland Østrig Spanien New Zealand Italien Irland Portugal Tjekkiet Ungarn Polen Grækenland Slovakiet Tyrkiet Figur 13: OECD s opgørelse over bredbåndsabonnenter pr. 100 indbyggere, OECD s bredbåndsportal juni 2007 Mexico I forhold til priser opgjort som pris i US dollars pr. Mbit/s ligger Japan lavest på OECD s opgørelse med en pris pr. Mbit/s på kun 3,09 dollars, herefter følger Frankrig (3,7 dollars) og Italien (4,61 dollars) se figur 14. Danmark indtager i denne prissammenhæng en beskeden plads som nummer 19 med en pris på 17,7 dollars. Hertil bør dog bemærkes, at 11 OECD-lande stadig har højere pris pr. Mbit/s deriblandt eksempelvis Sverige og Island. Den forholdsvis høje pris er et spejlbillede af, at danskerne ikke køber stort ind af Mbit/s, og dermed heller ikke får nogen mængderabat.endvidere viser en anden af OECD s prisstatistikker abonnementspris korrigeret for forskelle i købekraft at Danmark ligger nummer fem, og dermed har lavere abonnementspriser end både Japan, Frankrig og Korea. 12 Penetrationen opgøres ved at sætte antallet af private og virksomhedsbredbåndsabonnementer i forhold til befolkningstallet. 25

26 Japan Frankrig Italien UK Korea Luxembourg Schw eiz Tyskland Norge Portugal USA Finland Ungarn Irland Holland New Zealand Tjekkiet Østrig Danmark Sverige Belgien Slovakiet Australien Island Spanien Polen Canada Grækenland Mexico Tyrkiet 3,09 3,70 4,61 5,29 5,96 7,31 8,17 8,44 9,81 11,52 12,60 13,45 14,31 14,92 15,26 16,75 17,54 17,66 17,70 18,40 18,55 19,59 21,34 22,22 22,85 25,03 28,14 29,13 Figur 14: Gennemsnitlig månedlig bredbåndspris (i US dollars) pr. tilbudt Mbit/s, OECD s bredbåndsportal oktober ,89 97,43 26

27 Metode og datagrundlag > Metodegrundlag Data til brug for denne bredbåndskortlægning er distribueret på postnummerniveau. Denne områdeafgrænsning er valgt, eftersom den giver en større detaljeringsgrad end eksempelvis afgrænsning på baggrund af kommunegrænser. Selvom en opgørelse på postnummerniveau giver et finkornet billede, er der dog stadig unøjagtigheder forbundet med opgørelsen. Et postnummer består som regel af områder med tæt bebyggelse samt områder med mindre tæt bebyggelse for eksempel en større by og nogle mindre forstæder. Den dækningsprocent eller udbredelsesprocent, som er vist på figurerne, er en samlet procent for hele postnummeret, selv om de tæt bebyggede områder som oftest vil være bedre dækket end de mindre tæt bebyggede. Ændret opgørelse af antallet virksomheder Ved de tidligere års bredbåndskortlægninger blev antallet af virksomheder i Danmark opgjort efter hvor mange virksomheder, der i de pågældende år var tilmeldt CVRregistret. Denne definition af virksomheder er med nærværende bredbåndskortlægning blevet ændret til at omfatte antallet af arbejdssteder. 13 Dette tal anses for at være mere retvisende, idet CVR-definitionen baseres på juridiske enheder, mens arbejdsstedsdefinitionen baseres på fysiske virksomheder, som reelt har mulighed for at have en bredbåndsforbindelse. Med arbejdsstedsdefinitionen andrager antallet af virksomheder i 2007 i alt stk., hvorimod antallet med CVR-definitionen udgør stk. Med henblik på at kunne sammenligne sidste års bredbåndskortlægning er det dog for den samlede bredbåndsudbredelse muligt at se figurer på begge virksomhedsdefinitioner se figur 7 (arbejdssted) og figur 15 (CVR-definitionen). Begrebsdefinitioner Tilgængelighed dækker over den andel af husstande og/eller virksomheder, der har mulighed for at få adgang til internettet via en bredbåndsforbindelse. Udbredelse dækker over det antal husstande og/eller virksomheder, der er tilsluttet internettet via en bredbåndsforbindelse. 13 Udtræk fra Danmark Statistik. Antallet af arbejdssteder defineres i denne forbindelse som en organisatorisk afgrænset del af et firma, der er beliggende på en adresse og producerer varer og/eller tjenester. Erhvervsbeskæftigelsens arbejdssteder afgrænses som de arbejdssteder, hvortil der kan henføres job ultimo november. Job afgrænses som de beskæftigede ultimo november 2005, der er tilmeldt Folkeregistret og består af selvstændige, medarbejdende ægtefæller samt lønmodtagere klassificeret som lønmodtagere i den primære og/eller sekundære tilknytning til arbejdsmarkedet ultimo november. Kilde: Danmarks Statistik, Varedeklaration: Erhvervsbeskæftigelsen. 27

28 Udbredelse af bredbånd Den samlede udbredelse af bredbånd på postnummerniveau er fremkommet ved i hvert postnummer at opgøre det samlede antal abonnenter på ADSL- og kabelmodem, bolignet-tilslutninger, Fibers To The Home (FTTH) samt WiMAX, og sætte udbredelse i forhold til det samlede antal husstande og virksomheder. Opgørelsen af husstande og virksomheder, der ikke kan tilbydes ADSL, er sket på baggrund af oplysninger fra TDC. Tilgængelighed af kabelmodem Tilgængeligheden af kabelmodem er beregnet ved i hvert postnummer at sætte antal husstande og virksomheder med adgang til kabel-tv-net eller fællesantenneanlæg udbygget med returvej til datakommunikation i forhold til det samlede antal husstande. Tilgængeligheden er alene opgjort i forhold til husstande, da det langt overvejende er husstande, der anvender kabelmodem som adgangsvej til internettet. Visse kabelanlæg er indberettet på ét enkelt primært postnummer, selv om anlægget strækker sig over to eller flere postnumre. Derfor er enkelte anlæg opgjort under anlæggets primære postnummer. Kortet kan derfor primært anvendes til illustration af den landsomfattende dækning og den overordnede fordeling mellem regioner og typer af postnumre. Tilgængelighed af fiber Tilgængeligheden af fiber er beregnet ved i hvert postnummer at sætte antal husstande og virksomheder i forhold til antal tilgængelige fibertilslutninger. Tilgængeligheden af fiber er udregnet med udgangspunkt i de allerede etablerede fiberforbindelser (FTTH), elselskabernes 'Homes passed', der vil kunne tilsluttes bredbåndsnettet med en beskeden graveindsats i form af for eksempel etablering af forbindelse fra hus til grundskel eller tilsvarende samt de boligforeninger, der via fiberkabler er koblet til internettet gennem lokale net (LAN). Ved lokale net er andelen af forbindelser til internettet fra bygningen opgjort ved, at udbyderne har angivet accessteknologi og antal brugere. Datagrundlaget Datagrundlaget bag kortlægningen er baseret på oplysninger, som IT- og Telestyrelsen har indhentet fra relevante udbydere i efteråret Der er dog ikke tale om et 100 pct. fyldestgørende billede, idet der kan forekomme bredbåndsudbydere, som IT- og Telestyrelsen ikke er bekendt med. Tekniske termer oversigt over digitale adgangsveje LAN. Husstande i boligforeninger og kollegier m.v. kan via et internt lokalnet (LAN) deles om en fælles internetforbindelse, f.eks. optisk fiber, FWA eller ADSL. Lokalnettet kan være såvel kabelbaseret som trådløst. Den enkelte husstand opnår typisk en hastighed, der minimum svarer til et ADSL- eller kabelmodemabonnement og op til 2-10 Mbit/s. Bredbånd. Betegnelsen bredbånd anvendes i denne publikation som en fælles betegnelse for internetforbindelser med en hastighed på mindst 144 kbit/s, det vil sige 28

29 hurtigere end analogt telefonmodem og ISDN. EU-kommissionen bruger denne hastighedsgrænse i sine statistikker, mens OECD har lagt grænsen ved 256 kbit/s. Digitale sendenet. Et digitalt jordbaseret tv-sendenet begyndte landsdækkende udsending i april Det nye digitale sendenet kan understøtte muligheden for at modtage mobil-tv. FWA. FWA (Fixed Wireless Access) er et radiobaseret system, der udgør et alternativ til kabelbaserede løsninger. FWA udbydes i forskellige frekvensbånd. I 3,5 GHzbåndet og i 10 GHz-båndet udbydes der hastigheder op til 4 Mbit/s. Tjenesterne retter sig fortrinsvis mod mindre virksomheder. I 26 GHz-båndet udbydes der typisk hastigheder op til 34 Mbit/s. FWA kræver, at der ikke er fysiske barrierer mellem sender og modtager, og FWA kan således ikke bruges til at udbyde internet direkte til den enkelte bruger. Tjenesterne i det høje frekvensbånd retter sig primært mod større virksomheder, boligforeninger og teleudbydere. Hotspots. Et hotspot giver trådløs bredbåndsadgang fra offentligt tilgængelige steder, som for eksempel caféer, restauranter, hoteller, biblioteker, offentlige pladser og tankstationer. Hastigheden i et hotspot er afhængig af dels kapaciteten i den bagvedliggende internetforbindelse, dels antallet af samtidige brugere. Hastigheden er typisk op til 2 Mbit/s. Kabelmodem. Kabelmodem er en enhed, der ved tilkobling til kabel-tv-net eller fællesantenneanlæg gør det muligt at sende og modtage datasignaler, der fremføres i antenneanlægget ved siden af radio- og tv-programmer. Kabelmodem udbydes med hastigheder op til 10 Mbit/s (overvejende private husstande). Mobile adgangsveje. UMTS (Universal Mobile Telecommunications System eller 3G) mobildatatjenester giver en maksimal hastighed på op til 384 kbit/s. En videreudvikling af UMTS kaldet HSPDA gør det endvidere teoretisk muligt at sende data med op til 10,8 Mbit/s. HSDPA er ved at blive implementeret i de danske 3G-net, foreløbig med en maksimal hastighed på 3,6 Mbit/s. Optiske fibre. Fiberkabler er lavet af glas. Signalerne transmitteres som lyssignaler, hvilket gør datakapaciteten stort set ubegrænset, forventes at kunne dække virksomheders og husstandes behov i mange år fremover. Ud over høje hastigheder er fiberforbindelser også symmetriske. Det betyder, at downstreamkapaciteten tilsvarer upstreamkapaciteten, hvilket er væsensforskelligt fra andre former for bredbånd, hvor upstream er markant lavere end downstream. Fiber anvendes i stigende omfang som adgangsvej til større virksomheder og boligforeninger, men tilbydes også privatkunder. Inden for de seneste år har flere elforsyningsselskaber i forbindelse med nedgravning af el-nettet samtidig nedlagt optiske fibre, og til disse fibre forbindes nu virksomheder og husstande i stigende udstrækning med individuelle optiske fibre. Optiske fiberforbindelser til private husstande udbydes i dag med hastigheder fra typisk 2-10 Mbit/s og op til 100 Mbit/s. WiMAX. WiMAX (Worldwide Interoperability for Microwave Access) er i teknisk forstand i familie med FWA (er en teknisk standard inden for FWA), men adskiller sig på væsentlige punkter. Hvor FWA benyttes til punkt-til-punkt (fra sender til en virksomhed eller en boligforening) og er forbundet med forholdsvis høje 29

30 etableringsomkostninger, er WiMAX en punkt-til-multipunkt -teknologi med forholdsvis beskedne etableringsomkostninger. En WiMAX-modtager behøver ikke kunne se senderen. Det betyder, at WiMAX er velegnet til udbud af bredbånd til individuelle brugere private såvel som erhvervsmæssige. WiFi. WiFi (Wireless Fidelity) er navnet på udstyr til trådløst lokalnet baseret på standarderne under IEEE , og som er certificeret af organisationen WiFi Alliance. WiFi-udstyr fra forskellige fabrikanter kan fungere sammen i samme net. WiFi benytter det tilladelsesfrie frekvensbånd ved 2,4 GHz. xdsl. xdsl er betegnelsen for en digital adgangsteknologi, der giver mulighed for at bruge den traditionelle telefonforbindelse til datatransmission med høj hastighed. ADSL er den mest udbredte variant af xdsl-teknologien, og udbydes i dag med hastigheder op til 50 Mbit/s (VDSL2+-teknologi). 30

31 Bilag > Udvikling i udbredelse af bredbånd fordelt på husstande og CVRregistrerede virksomheder. 50 til 100 (405) 40 til 50 (165) 30 til til 30 Figur 15: 2007, Udbredelse af bredbånd på husstande og CVR-registrerede virksomheder 50 til 100 (405) 40 til 50 (165) 30 til til 30 Figur 16: 2006, Udbredelse af bredbånd på husstande og CVR-registrerede virksomheder 31

32

33 < Overskrift Bagside kursiv tekst Bagside brødtekst

2. Adgangsveje til internettet

2. Adgangsveje til internettet Adgang til internettet 11 2. Adgangsveje til internettet 2.1 Introduktion Informationssamfundets infrastruktur er en af de væsentligste forudsætninger for befolkningens og virksomhedernes muligheder for

Læs mere

Bredbåndskortlægning 2011

Bredbåndskortlægning 2011 Bredbåndskortlægning 2011 Publikationen kan hentes på: www.itst.dk ISSN: 1903-3761 Version af 8. marts 2012 Indholdsfortegnelse SIDE Forord 3 Hovedresultater 4 Tilgængelighed af downstreamkapacitet 5 Tilgængelighed

Læs mere

Bredbåndskortlægning 2009 Kortlægning af bredbåndsinfrastrukturen i Danmark medio 2009

Bredbåndskortlægning 2009 Kortlægning af bredbåndsinfrastrukturen i Danmark medio 2009 Bredbåndskortlægning 2009 Kortlægning af bredbåndsinfrastrukturen i Danmark medio 2009 status IT- og Telestyrelsen December 2009 Bredbåndskortlægning 2009 Kortlægning af bredbåndsinfrastrukturen i Danmark

Læs mere

Bredbåndskortlægning 2008 Kortlægning af bredbåndsinfrastrukturen i Danmark - status medio 2008

Bredbåndskortlægning 2008 Kortlægning af bredbåndsinfrastrukturen i Danmark - status medio 2008 Bredbåndskortlægning 2008 Kortlægning af bredbåndsinfrastrukturen i Danmark - status medio 2008 IT- og Telestyrelsen Januar 2009 Bredbåndskortlægning 2008 Kortlægning af bredbåndsinfrastrukturen i Danmark

Læs mere

2. It-infrastruktur. 2.1 Introduktion

2. It-infrastruktur. 2.1 Introduktion It-infrastruktur 21 2. It-infrastruktur 2.1 Introduktion Informationssamfundets infrastruktur er en af de væsentligste forudsætninger for befolkningens og virksomhedernes mulighed for at bruge de ny it-muligheder.

Læs mere

Bredbåndskortlægning 2010 Kortlægning af bredbåndsinfrastrukturen i Danmark status medio 2010

Bredbåndskortlægning 2010 Kortlægning af bredbåndsinfrastrukturen i Danmark status medio 2010 Bredbåndskortlægning 2010 Kortlægning af bredbåndsinfrastrukturen i Danmark status medio 2010 IT- og Telestyrelsen November 2010 Bredbåndskortlægning 2010 Kortlægning af bredbåndsinfrastrukturen i Danmark

Læs mere

0 20 40 60 80 100 Procent

0 20 40 60 80 100 Procent It-infrastruktur 9 1. It-infrastruktur Figur 1.1 Tilgængelighed af xdsl. Medio 2005 Holland* Luxembourg Korea* Belgien Schweiz* * Japan* New Zealand* Island Tyskland* 99,8 98,0 98,0 96,0 95,7 94,1 93,0

Læs mere

Informationsmemorandum. Udkast juli 2009

Informationsmemorandum. Udkast juli 2009 2,5 GHz auktion Auktion over frekvenser i frekvensbåndene 2500-2690 MHz og 2010-2025 MHz Informationsmemorandum Udkast juli 2009 Udsendt af IT- og Telestyrelsen Danmark www.itst.dk Dette bilag giver en

Læs mere

Bredbåndskortlægning 2013

Bredbåndskortlægning 2013 Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2013-14 ERU Alm.del Bilag 141 Offentligt Bredbåndskortlægning 2013 Publikationen kan hentes på Erhvervsstyrelsens hjemmeside: www.erst.dk ISSN: 1903-3761 Indholdsfortegnelse

Læs mere

800 MHz-auktion. Informationsmemorandum. Bilag D: Oversigt over det danske telemarked. Marts 2012

800 MHz-auktion. Informationsmemorandum. Bilag D: Oversigt over det danske telemarked. Marts 2012 800 MHz-auktion Auktion over frekvenserne i frekvensbåndene 791-821 MHz og 832-862 Informationsmemorandum Bilag D: Oversigt over det danske telemarked Marts 2012 Udsendt af Erhvervsstyrelsen Danmark www.itst.dk

Læs mere

900 MHz-auktion og 1800 MHz-auktion. Informationsmemorandum. Bilag D: Oversigt over det danske telemarked. September 2010

900 MHz-auktion og 1800 MHz-auktion. Informationsmemorandum. Bilag D: Oversigt over det danske telemarked. September 2010 900 MHz-auktion og 1800 MHz-auktion Auktion over frekvenserne 891,9 896,9 MHz og 936,9 941,9 MHz samt 1710,1-1720,1 MHz og 1805,1-1815,1 MHz Informationsmemorandum Bilag D: Oversigt over det danske telemarked

Læs mere

Informationsmemorandum. Bilag B: Oversigt over det danske telemarked. Februar 2010

Informationsmemorandum. Bilag B: Oversigt over det danske telemarked. Februar 2010 2,5 GHz auktion Auktion over frekvenser i frekvensbåndene 2500-2690 MHz og 2010-2025 MHz Informationsmemorandum Bilag B: Oversigt over det danske telemarked Februar 2010 Udsendt af IT- og Telestyrelsen

Læs mere

Bredbåndskortlægning 2012

Bredbåndskortlægning 2012 Bredbåndskortlægning 2012 Publikationen kan hentes på Erhvervsstyrelsens hjemmeside: www.erst.dk ISSN: 1903-3761 Indholdsfortegnelse SIDE Forord 3 Hovedresultater 4 Tilgængelighed af downstreamkapacitet

Læs mere

Adsl 512 Kabelmodem FWA 3G Optiske fibre

Adsl 512 Kabelmodem FWA 3G Optiske fibre It-infrastruktur 9 1. It-infrastruktur Figur 1.1 Bredbåndsdækning 1 8 Procent 96 98 98 9 9 97 9 9 9 9 87 88 6 4 64 6 6 6 47 5 44 2 14 4 5 9 Adsl 512 Kabelmodem FWA 3G Optiske fibre 21 22 23 24 25 26 Kilde:

Læs mere

Publikationen kan hentes på Erhvervsstyrelsens hjemmeside:

Publikationen kan hentes på Erhvervsstyrelsens hjemmeside: Publikationen kan hentes på Erhvervsstyrelsens hjemmeside: ISSN: 1903-3753 2 Telestatistikken for andet halvår af 2014 giver et indblik i den seneste udvikling på telemarkedet. Her beskrives de væsentligste

Læs mere

2. It-infrastruktur. 2.1 Introduktion

2. It-infrastruktur. 2.1 Introduktion It-infrastruktur 11 2. It-infrastruktur 2.1 Introduktion It-infrastruktur skal bidrage til fremtidens vidensamfund Kapitlets indhold Stigende udbredelse af bredbånd Faldende priser Fortsat højt investeringsniveau

Læs mere

Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K

Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K Hermed fremsendes i 2 eksemplarer et notat fra IT- og Telestyrelsen om omkostninger ved at sikre 100 % s dækning med bredbånd

Læs mere

om ENERGISElSKAbERNES fibernet

om ENERGISElSKAbERNES fibernet 6 punkterede MYTER om energiselskabernes fibernet 2 1 MYTE: Danskerne vil ikke have fibernet Fibernet er den hurtigst voksende bredbåndsteknologi i Danmark. Antallet af danskere der vælger fibernet, stiger

Læs mere

Kortlægning af bredbånd i Danmark. - Status medio 2004

Kortlægning af bredbånd i Danmark. - Status medio 2004 Kortlægning af bredbånd i Danmark - Status medio 2004 Oktober 2004 INDHOLDSFORTEGNELSE KAPITEL 1 INDLEDNING OG SAMMENFATNING...3 1.1 Indledning... 3 1.2 IT- og Telestyrelsens årlige bredbåndskortlægning...

Læs mere

Telestatistik Første halvår 2014

Telestatistik Første halvår 2014 Telestatistik Første halvår 214 Publikationen kan hentes på Erhvervsstyrelsens hjemmeside: www.erst.dk ISSN: 193-3753 Indholdsfortegnelse SIDE Forord 3 Hovedtal 4 Mobiltelefoni og mobilt bredbånd 5 Fastnet

Læs mere

Bredbåndskortlægning 2006. Kortlægning af bredbåndsinfrastrukturen i Danmark status medio 2006

Bredbåndskortlægning 2006. Kortlægning af bredbåndsinfrastrukturen i Danmark status medio 2006 Bredbåndskortlægning 2006 Kortlægning af bredbåndsinfrastrukturen i Danmark status medio 2006 IT- og Telestyrelsen November 2006 Indhold 1. INDLEDNING... 3 2. SAMMENFATNING... 5 3. OVERSIGT OVER DIGITALE

Læs mere

Bredbånd: Afstanden mellem EU-landene med den højeste og laveste dækning mindskes

Bredbånd: Afstanden mellem EU-landene med den højeste og laveste dækning mindskes IP/08/1831 Bruxelles, 28. november 2008 Bredbånd: Afstanden mellem EU-landene med den højeste og laveste dækning mindskes Bredbåndsdækningen i Europa vokser fortsat fra 18,2 % i juli 2007 til 21,7 % i

Læs mere

Telestatistik Andet halvår 2013

Telestatistik Andet halvår 2013 Telestatistik Andet halvår Publikationen kan hentes på Erhvervsstyrelsens hjemmeside: www.erst.dk ISSN: 193-3753 Indholdsfortegnelse SIDE Forord 3 Hovedtal 4 Mobiltelefoni og mobilt bredbånd 5 Fastnet

Læs mere

Telestatistik Første halvår 2012

Telestatistik Første halvår 2012 Telestatistik Første halvår 2012 Publikationen kan hentes på Erhvervsstyrelsens hjemmeside: www.erst.dk ISSN: 1903-3753 Indholdsfortegnelse SIDE Forord 3 Hovedtal 4 Mobiltelefoni og - bredbånd 5 Fastnet

Læs mere

Vort ref. nr.: DFT/dll (Anføres ved besvarelser) Vedr.: Høring over IT- og Telestyrelsens forsyningspligtsanalyse 2006

Vort ref. nr.: DFT/dll (Anføres ved besvarelser) Vedr.: Høring over IT- og Telestyrelsens forsyningspligtsanalyse 2006 IT- og Telestyrelsen Holsteinsgade 63 2100 København Ø DANSK METAL IT-Sekretariatet Nyropsgade 38 1780 København V Postboks 308 Tlf.: 3363 2000 Fax: 3363 2140 e-mail: it@danskmetal.dk IT- og Telestyrelsen

Læs mere

Telestatistik Første halvår 2010

Telestatistik Første halvår 2010 Telestatistik Første halvår 2010 Publikationen kan hentes på IT- og Telestyrelsens hjemmeside: www.itst.dk ISSN: 1903-3753 Version af 21. december 2010 Indholdsfortegnelse SIDE Forord 3 Hovedtal 4 Mobiltelefoni

Læs mere

DIGITAL AGENDA UPLOAD-VEJEN TIL DEN DIGITALE VÆKST. N o 01/2012

DIGITAL AGENDA UPLOAD-VEJEN TIL DEN DIGITALE VÆKST. N o 01/2012 N o 1/212 UPLOAD-VEJEN TIL DEN DIGITALE VÆKST Hurtige upstream-hastigheder understøtter brugen af en lang række nye digitale tjenester, og er af afgørende betydning for danske virksomheder og borgeres

Læs mere

Til udvalgets orientering fremsendes hermed Bredbåndskortlægningen for 2006.

Til udvalgets orientering fremsendes hermed Bredbåndskortlægningen for 2006. Udvalget for Videnskab og Teknologi UVT alm. del - Bilag 60 Offentligt Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling Folketingets Udvalg for Videnskab og Teknologi Til udvalgets orientering fremsendes

Læs mere

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK var det 7. rigeste land i verden for 40 år siden. I dag

Læs mere

IT- og Telestyrelsens kortlægning af hurtige adgangsveje i Danmark. - Status medio 2003

IT- og Telestyrelsens kortlægning af hurtige adgangsveje i Danmark. - Status medio 2003 IT- og Telestyrelsens kortlægning af hurtige adgangsveje i Danmark - Status medio 2003 Oktober 2003 Kapitel 1 Indledning IT- og Telestyrelsen har gennemført en ny kortlægning af hurtige adgangsveje til

Læs mere

Brugerundersøgelse april/maj Foretaget af Userneeds 1000 respondenter Screenet på alder, region og politisk tilhør

Brugerundersøgelse april/maj Foretaget af Userneeds 1000 respondenter Screenet på alder, region og politisk tilhør Brugerundersøgelse april/maj 2011 Foretaget af Userneeds 1000 respondenter Screenet på alder, region og politisk tilhør Ville du, ved køb af ny bolig, spørge ejendomsmægleren om hvilken type bredbåndsforbindelse

Læs mere

2. Adgangsveje til internettet

2. Adgangsveje til internettet Adgangsveje til internettet 11 2. Adgangsveje til internettet 2.1 Introduktion It-infrastruktur skal bidrage til fremtidens vidensamfund Kapitlets indhold Udbredelsen af bredbånd stiger fortsat i alle

Læs mere

1,2 5,4 2,9 1,4 0,1 0,6 2,3 3,7 5,0 4,3. Østrig. Finland. Kabelmodem mv.

1,2 5,4 2,9 1,4 0,1 0,6 2,3 3,7 5,0 4,3. Østrig. Finland. Kabelmodem mv. Figur 1.1 Udbredelse af hurtige adgangsveje oktober 2003 30 Pr. 0 indbyggere 25 20,3 15 5 0 14,9 7,5 9,7 7,6 6,5 1,,5 3,4 4,4 7, 6,7 5,6 3,4 4,5 5,7 5,1 4,4 2,9 3,0 1,2 5,4 2,9 1,4 0,1 0,6 2,3 3,7 5,0

Læs mere

Bedre bredbånd i Herslev og Kattinge.

Bedre bredbånd i Herslev og Kattinge. Bedre bredbånd i Herslev og Kattinge. Baggrund De eksisterende bredbåndsmuligheder, som enten er eller fastnet via TDC s telefonkabler (PSTN-net) med lave båndbredder (fra under 1 Mbit og op til maks.

Læs mere

Informationssamfundet Danmark. It-status 2004

Informationssamfundet Danmark. It-status 2004 Informationssamfundet Danmark It-status 2004 Information Society Denmark ICT Status 2004 Informationssamfundet Danmark It-status 2004 Udgivet af: Danmarks Statistik Ministeriet for Videnskab Teknologi

Læs mere

Publikationen kan hentes på IT- og Telestyrelsens hjemmeside: www.itst.dk. Det digitale samfund 2009. Udgivet af: IT- og Telestyrelsen

Publikationen kan hentes på IT- og Telestyrelsens hjemmeside: www.itst.dk. Det digitale samfund 2009. Udgivet af: IT- og Telestyrelsen Det digitale samfund 2009 Udgivet af: IT- og Telestyrelsen Publikationen kan hentes på IT- og Telestyrelsens hjemmeside: www.itst.dk IT- og Telestyrelsen Holsteinsgade 63 2100 København Ø Telefon: 3545

Læs mere

Virksomheder samarbejder for at skabe nye markeder

Virksomheder samarbejder for at skabe nye markeder Organisation for erhvervslivet oktober 29 Virksomheder samarbejder for at skabe nye markeder AF KONSULENT TOM VILE JENSEN, TJN@DI.DK OG KONSULENT KIRSTEN ALKJÆRSIG, kna@di.dk Virksomhedernes vej ud af

Læs mere

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder)

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder) Den 6. februar 2014 udgør nu mere end halvdelen af verdensøkonomien udgør nu over halvdelen af den samlede verdensøkonomi, deres stigende andel af verdensøkonomien, øger betydningen af disse landes udvikling

Læs mere

Behov for hurtigere bredbånd og øget bredbåndskonkurrence i Danmark

Behov for hurtigere bredbånd og øget bredbåndskonkurrence i Danmark Behov for hurtigere bredbånd og øget bredbåndskonkurrence i Danmark Simen Karlsen, Ph.d. Henrik Ballebye Okholm, Signe Rølmer 28. august 2013 Dansk Energi har bedt Copenhagen Economics undersøge konkurrencesituationen

Læs mere

Informationssamfundet Danmark. It-status 2005

Informationssamfundet Danmark. It-status 2005 Informationssamfundet Danmark It-status 25 Information Society Denmark ICT Status 25 IKT er afgørende for produktivitet og innovation Det står efterhånden klart for de fleste, at globaliseringen stiller

Læs mere

Indhold > Forord 4. 1 Indledning 6

Indhold > Forord 4. 1 Indledning 6 Det digitale samfund 21 Indhold > Forord 4 1 Indledning 6 2 Digital infrastruktur 7 2.1 Hovedresultater 7 2.2 Videnskabsministeriets initiativer for at skabe bedre digital infrastruktur 8 2.3 Investeringer

Læs mere

Høringssvar på LRIAC model på fiber samt udkast til prisafgørelse på TDC fiber, kabel-tv net samt multicast

Høringssvar på LRIAC model på fiber samt udkast til prisafgørelse på TDC fiber, kabel-tv net samt multicast IT- og Telestyrelsen Att.: Markedskontoret Sendt pr. e-mail til mk@itst.dk Rosenørns Allé 9 DK 1970 Frederiksberg C Tlf: 35 300 400 Fax: 35 300 401 e-mail: de@danskenergi.dk www.danskenergi.dk Dok. ansvarlig:

Læs mere

Udvalgte resultater af landsdækkende brugerundersøgelse maj 2012. Foretaget af Userneeds 1004 respondenter Screenet på alder, region og teknologi

Udvalgte resultater af landsdækkende brugerundersøgelse maj 2012. Foretaget af Userneeds 1004 respondenter Screenet på alder, region og teknologi Udvalgte resultater af landsdækkende brugerundersøgelse maj 2012 Foretaget af Userneeds 1004 respondenter Screenet på alder, region og teknologi Ville du, ved valg af ny bolig, spørge ejendomsmægleren

Læs mere

Telenor dækningskort

Telenor dækningskort 3 s dækningskort TDC dækningskort Telenor dækningskort Telia dækningskort Faste bredbåndsforbindelser Downloadhastigheder Faste bredbåndsforbindelser Uploadhastigheder Notat vedr. analyse af bredba ndstilgængelighed

Læs mere

Høring om frit valg af tv-distributør i boligforeninger mv.

Høring om frit valg af tv-distributør i boligforeninger mv. Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København K Att.: Lene Gelting Sendt per email: kum@kum.dk, lgp@kum.dk Dok. ansvarlig: CHB Sekretær: Sagsnr: s2015-852 Doknr: d2015-17561-21.1 4. januar 2016 Høring om

Læs mere

Hvad driver udbredelsen af bredbånd i Danmark?

Hvad driver udbredelsen af bredbånd i Danmark? HVORDAN KAN KOMMUNERNE FREMME UDVIKLINGEN AF DEN DANSKE IT INFRASTRUKTUR? MICHAEL JENSEN, CENTER FOR NETVÆRKSPLANLÆGNING, AALBORG UNIVERSITET Hvad driver udbredelsen af bredbånd i Danmark? I Danmark har

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: 2.8 færre på efterløn i 4. kvartal 211. Færre personer

Læs mere

Informationssamfundet Danmark

Informationssamfundet Danmark Udvalget for Videnskab og Teknologi UVT alm. del - Bilag 62 Offentligt Informationssamfundet Danmark It-status 2006 Information Society Denmark ICT Status 2006 IT- og Telestyrelsen Ministeriet for Videnskab

Læs mere

Indkomster. Indkomstfordelingen 2007 2009:2. 1. Indledning

Indkomster. Indkomstfordelingen 2007 2009:2. 1. Indledning Indkomster 2009:2 Indkomstfordelingen 2007 1. Indledning Revision af datagrundlag Revision af metode Begrænsninger i internationale sammenligninger I bestræbelserne på at få skabt et mere dækkende billede

Læs mere

Flere i arbejde giver milliarder til råderum

Flere i arbejde giver milliarder til råderum ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE april 1 Flere i arbejde giver milliarder til råderum Den seneste tid har der været meget fokus på, hvor stort et råderum der er i i lyset af tilstrømningen af flygtninge og indvandrere

Læs mere

Bredbå nd på Långelånd

Bredbå nd på Långelånd Bredbå nd på Långelånd Et notat om den nuværende status på den digitale infrastruktur i Langeland Kommune Center for Netværksplanlægning Aalborg Universitet, Marts 2014 Indholdsfortegnelse Introduktion...

Læs mere

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved Pressemøde ved Adm. direktør Inspiration til udvikling 2 Krisen har været hård, men lavvæksten begyndte inden Pct. 5 4 3 2 1 Årlig BNP-vækst 0-1 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009-2 -3-4

Læs mere

I dette notat gives et overblik over pensionister, der modtog dansk pension i udlandet i 2015.

I dette notat gives et overblik over pensionister, der modtog dansk pension i udlandet i 2015. NOTAT 3. juni 2016 Statistik om udlandspensionister 2015 Resumé I dette notat gives et overblik over pensionister, der modtog dansk pension i udlandet i 2015. International Pension, Udbetaling Danmark,

Læs mere

Samråd i ERU den 6. juni 2013 Spørgsmål AI stillet efter ønske fra Hans Christian Schmidt (V) og Peter Juel Jensen (V).

Samråd i ERU den 6. juni 2013 Spørgsmål AI stillet efter ønske fra Hans Christian Schmidt (V) og Peter Juel Jensen (V). Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2012-13 ERU Alm.del Bilag 282 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 6. juni 2013 Samråd i ERU den 6. juni 2013 Spørgsmål AI stillet efter ønske fra Hans Christian Schmidt

Læs mere

Bredbå nd i Region Nordjyllånd

Bredbå nd i Region Nordjyllånd Bredbå nd i Region Nordjyllånd En opdateret analyse af bredbåndsudbud i regionen Center for Netværksplanlægning Aalborg Universitet 2014 Indholdsfortegnelse Indledning... 1 Analysens Hovedkonklusioner...

Læs mere

Version af 7.april 2011

Version af 7.april 2011 Version af 7.april 211 Det digitale samfund 21 Indhold > Forord 4 1 Indledning 6 2 Digital infrastruktur 7 2.1 Hovedresultater 7 2.2 Videnskabsministeriets initiativer for at skabe bedre digital infrastruktur

Læs mere

Analysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og -løsninger

Analysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og -løsninger Analysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og -løsninger 1 Indledning Det danske velfærdssamfund står over for store udfordringer med en voksende ældrebyrde, stigende sundhedsudgifter,

Læs mere

Befolkningens brug af internet

Befolkningens brug af internet Befolkningens brug af internet - 1 Befolkningens brug af internet 1 Befolkningens brug af internet 1 Udgivet af Danmarks Statistik 29. april 11 som e-publ ISBN 978-87-51-193-6 ISSN 194-784 Pdf-udgaven

Læs mere

Bredbåndsdækningen i Danmark 2014

Bredbåndsdækningen i Danmark 2014 Bredbåndsdækningen i Danmark 2014 Publikationen kan hentes på Erhvervsstyrelsens hjemmeside: www.erst.dk ISSN: 1903-3761 Marts 2015 Indholdsfortegnelse SIDE Forord 3 Hovedresultater 4 Bredbåndsdækning

Læs mere

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget EFK Alm.del Bilag 202 Offentligt. Bredbåndsdækningen i Danmark 2015

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget EFK Alm.del Bilag 202 Offentligt. Bredbåndsdækningen i Danmark 2015 Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16 EFK Alm.del Bilag 202 Offentligt Bredbåndsdækningen i Danmark 2015 Publikationen kan hentes på Energistyrelsens hjemmeside: www.ens.dk ISSN: 1903-3761 ISBN:

Læs mere

Brug for flere digitale investeringer

Brug for flere digitale investeringer Michael Meineche, økonomisk konsulent mime@di.dk, 3377 3454 FEBRUAR 2017 Brug for flere digitale investeringer Danmark er ved at veksle en plads forrest i det digitale felt til en plads i midterfeltet.

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Danmark i digital balance - v/koncerndirektør Martin Lippert

Danmark i digital balance - v/koncerndirektør Martin Lippert Udvalget for Landdistrikter og Øer 2012-13 ULØ Alm.del Bilag 69 Offentligt Danmark i digital balance - v/koncerndirektør Martin Lippert Foretræde for Udvalget for Landdistrikter og Øer 1 Agenda 1) TDCs

Læs mere

Informationssamfundet Danmark. It-status 2004

Informationssamfundet Danmark. It-status 2004 Informationssamfundet Danmark It-status 2004 Information Society Denmark ICT Status 2004 Informationssamfundet Danmark It-status 2004 Udgivet af: Danmarks Statistik Ministeriet for Videnskab Teknologi

Læs mere

Analyse af engrosreguleringen på bredbåndsmarkedet

Analyse af engrosreguleringen på bredbåndsmarkedet Returadresse: Jura og Regulering, Teglholmsgade 1, 0900 København C, IT- og Telestyrelsen Holsteinsgade 63 2100 København Ø Fremsendes pr. e-mail: mk@itst.dk; 25. januar 2011 Fnhni Analyse af engrosreguleringen

Læs mere

UDKAST. Vejledning om udrulning af bredbånd i medfør af erhvervsfremmeloven

UDKAST. Vejledning om udrulning af bredbånd i medfør af erhvervsfremmeloven UDKAST 15. oktober 2013 Vejledning om udrulning af bredbånd i medfør af erhvervsfremmeloven 1. Indledning Denne vejledning til erhvervsfremmeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1715 af 16. december 2010,

Læs mere

Aktuel udvikling i dansk turisme

Aktuel udvikling i dansk turisme Aktuel udvikling i dansk turisme 2015 foreløbig status VisitDenmark, 2015 Viden & Analyse Udgivet af VisitDenmark Sidst opdateret: februar 2016 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m.:

Læs mere

Bilag om folkeskolens resultater 1

Bilag om folkeskolens resultater 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om folkeskolens resultater 1 I. Oversigt over danske

Læs mere

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2013

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2013 ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN I steg Danmarks eksport af energiteknologi til 67,6 mia. kr., hvilket er 10,8 pct. højere end året før. Eksporten af energiteknologi udgjorde dermed 10,8 pct. af den samlede

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 970 97 97 97 97 97 97 977 978 979 980 98 98 98 98 98 98 987 988 989 990 99 99 99 99 99 99 000 00 00 00 00 00 00 007 008 009 00 0 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 79. december 0 DET PRIVATE

Læs mere

Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen

Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen Præsentation af hovedkonklusioner i Produktivitetskommissionens analyserapport nr. 5 på pressemøde den 8. januar 2014 En velfungerende infrastruktur

Læs mere

Bredbånds-Danmark illustreret med GIS

Bredbånds-Danmark illustreret med GIS Bredbånds-Danmark illustreret med GIS Skanderborg, 16. juni, 2013 CNP Center for Network Planning, Fredrik Bajers Vej 7, DK 9220 Aalborg East Phone: +45 9940 8747, Fax: +45 98151739 E-mail: mj(at)es.aau.dk

Læs mere

Danmark går glip af udenlandske investeringer

Danmark går glip af udenlandske investeringer Den 15. oktober 213 MASE Danmark går glip af udenlandske investeringer Nye beregninger fra DI viser, at Danmark siden 27 kunne have tiltrukket udenlandske investeringer for 5-114 mia. kr. mere end det

Læs mere

12. Oversigt over tabeller og figurer i publikationen

12. Oversigt over tabeller og figurer i publikationen Tabel- og figuroversigt 205 12. Oversigt over tabeller og figurer i publikationen 1. Indledning Figur 1.1 Den indholdsmæssige ramme for statistik om informationssamfundet 2. It-infrastruktur Tabel 2.1

Læs mere

Nemt, enkelt og ligetil. Danmarks største leverandør af fibernet

Nemt, enkelt og ligetil. Danmarks største leverandør af fibernet 1 Nemt, enkelt og ligetil Danmarks største leverandør af fibernet Nemt, enkelt og ligetil 2 Mission Vi vil være en ledende aktør i udbygningen af Danmarks digitale infrastruktur og derigennem sikre lokal,

Læs mere

Statistik om udlandspensionister 2011

Statistik om udlandspensionister 2011 N O T A T Statistik om udlandspensionister 2011 22. juni 2012 J.nr. 91-00024-10 Sekretariatet Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde ca. 2 mia. kroner i 2011.

Læs mere

TDC Netstrategi 2020

TDC Netstrategi 2020 TDC Netstrategi 2020 Briefing Jacob Zentio Larsen Vicedirektør, Teknologi og Planlægning Cable Management Forum, 8. juni 2012 1 TDC netstrategi 2020 All-IP målsætning Ved udgangen af 2020 vil TDC s netværk

Læs mere

IT- og Telestyrelsens internationale benchmark af hurtige adgangsveje. - Status medio 2003

IT- og Telestyrelsens internationale benchmark af hurtige adgangsveje. - Status medio 2003 IT- og Telestyrelsens internationale benchmark af hurtige adgangsveje - Status medio 2003 Oktober 2003 Kapitel 1 Indledning Et af regeringens overordnede mål er, at Danmark skal være en førende IT-nation.

Læs mere

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 10. december 2013 bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Dette notat sammenligner marginalskatten

Læs mere

Aktuel udvikling i dansk turisme

Aktuel udvikling i dansk turisme Aktuel udvikling i dansk turisme Januar november 2015 VisitDenmark, 2015 Viden & Analyse Udgivet af VisitDenmark Sidst opdateret: januar 2016 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m.:

Læs mere

Sagsnr.: 2014/0008325 Dato: 4. september 2014. Udbredelse af bredbånd i Halsnæs Kommune data og teoretiske beregninger

Sagsnr.: 2014/0008325 Dato: 4. september 2014. Udbredelse af bredbånd i Halsnæs Kommune data og teoretiske beregninger Sagsnr.: 2014/0008325 Dato: 4. september 2014 Titel: Udbredelse af bredbånd i Halsnæs Kommune data og teoretiske beregninger Sagsbehandler: Signe Friis Direktionskonsulent Kort vedr. udbredelse af bredbånd

Læs mere

Økonomiske nøgletal for telebranchen 2011

Økonomiske nøgletal for telebranchen 2011 Økonomiske nøgletal for telebranchen 2011 Publikationen kan hentes på Erhvervsstyrelsens hjemmeside: www.erst.dk/it-og-telestatistik ISSN: 1903-3745 Indholdsfortegnelse SIDE Forord 3 Telebranchens omsætning

Læs mere

Vækst med IKT og digitalisering

Vækst med IKT og digitalisering Vækst med IKT Jørgen Bardenfleth Formand for regeringens Regeringens vækstteam for IKT og digital vækst Vækstteamet for IKT er et af 8 vækstteams, der er nedsat som led i regeringens erhvervs- og vækstpolitik,

Læs mere

Uden for EU/EØS ligger konventionslandene Australien, Canada og USA i top.

Uden for EU/EØS ligger konventionslandene Australien, Canada og USA i top. NOTAT Statistik om udlandspensionister 2010 7. juli 2011 J.nr. 91-00024-10 Sekretariatet Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde ca. 1,9 mia. kroner i 2010.

Læs mere

IT Connect. IT-Connect s bredbåndsbeboerløsning

IT Connect. IT-Connect s bredbåndsbeboerløsning IT Connect IT-Connect s bredbåndsbeboerløsning Fremtiden Der er fornuft i at eje sit eget netværk, hvis man ønsker at være uafhængig af ydre omstændigheder Vi er på forkant med nettet Internettet med de

Læs mere

200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER

200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER 200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER Den økonomiske vækst bremses i de kommende år af mangel på arbejdskraft. Regeringen forventer således, at

Læs mere

Introduktion til computernetværk

Introduktion til computernetværk Introduktion til computernetværk 24. oktober 2011 Mads Pedersen, OZ6HR mads@oz6hr.dk Slide 1 Plan i dag Netværk generelt Lokalnet Internet Router Kabel/trådløs Firewall Lokal server (forward) Warriors

Læs mere

Aktuel udvikling i dansk turisme

Aktuel udvikling i dansk turisme Aktuel udvikling i dansk turisme Januar-december 2016 VisitDenmark, 2017 Viden & Analyse Udgivet af VisitDenmark Opdateret: februar 2017 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m.: december

Læs mere

DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING

DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING 13. april 2005/MW af Martin Windelin direkte tlf. 33557720 Resumé: DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING Danmark er på en niendeplads globalt, en fjerdeplads i Norden og på en tredjeplads

Læs mere

Hvordan får vi Danmark op i gear?

Hvordan får vi Danmark op i gear? MainTech 2013 15. maj 13 Hvordan får vi Danmark op i gear? Kent Damsgaard Underdirektør, DI Kan du få 500 kr. ud af en femmer? 2 Danske virksomheder har globale styrker Blandt de bedste til at levere i

Læs mere

Aktuel udvikling i dansk turisme

Aktuel udvikling i dansk turisme Aktuel udvikling i dansk turisme Januar-juni 2016 VisitDenmark, 2016 Viden & Analyse Udgivet af VisitDenmark Opdateret: august 2016 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m.: juni 2016

Læs mere

FAKTAARK: DANMARKS DIGITALE VÆKST 2016

FAKTAARK: DANMARKS DIGITALE VÆKST 2016 Finland Storbritannien EU-28 FAKTAARK: DANMARKS DIGITALE VÆKST 216 31. maj 216 har et godt digitalt udgangspunkt har et godt digitalt udgangspunkt. Vi har en veludbygget digital infrastruktur (mobilnetværk,

Læs mere

Kina og USA rykker frem i dansk eksporthierarki

Kina og USA rykker frem i dansk eksporthierarki ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE december 2015 Kina og USA rykker frem i dansk eksporthierarki Virksomhedernes øgede fokus på vækstmarkederne har frem mod 2020 øget eksportpotentialet med 30-35 mia. kr. En stigende

Læs mere

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark?

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? v/ Stina Vrang Elias, Adm direktør i Tænketanken DEA 18.09.2013 Tænketanken DEA

Læs mere

Højindkomstlande producerer flere kvalitetsvarer

Højindkomstlande producerer flere kvalitetsvarer ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE September 2015 Højindkomstlande producerer flere kvalitetsvarer Højindkomstlandene udvikler væsentlig flere upmarket produkter, der kan sælges til højere priser og dermed bære

Læs mere

Eksportens betydning for. fordoblet. Andelen af produktionen forårsaget af eksport. Organisation for erhvervslivet november 2009

Eksportens betydning for. fordoblet. Andelen af produktionen forårsaget af eksport. Organisation for erhvervslivet november 2009 Organisation for erhvervslivet november 2009 Eksportens betydning for velstanden i Danmark er fordoblet AF ØKONOMISK KONSULENT ALLAN SØRENSEN, ALS@DI.DK Eksporten er den største vækstmotor i dansk økonomi.

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 1970 197 197 197 197 197 198 198 198 198 198 199 199 199 199 00 010 011 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 1 79. december 01 DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 1 I OECD EN NEDGANG

Læs mere

Viceadm. direktør Kim Graugaard

Viceadm. direktør Kim Graugaard Viceadm. direktør Produktivitet er vejen til vækst 5 Værdiskabelse fordelt efter vækstårsag Gennemsnitlig årligt vækstbidrag, pct. Timeproduktivitet Gns. arbejdstid Beskæftigelse 4 3 2 1 0 1966-1979 1980-1994

Læs mere

Statistik om udlandspensionister 2013

Statistik om udlandspensionister 2013 Statistik om udlandspensionister 2013 Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde 2,4 mia. kroner i 2013. I 2013 udbetalte IPOS (International Pension & Social

Læs mere

Vejledning om udrulning af bredbånd i medfør af lov om erhvervsfremme og regional udvikling

Vejledning om udrulning af bredbånd i medfør af lov om erhvervsfremme og regional udvikling 31. januar 2014 Vejledning om udrulning af bredbånd i medfør af lov om erhvervsfremme og regional udvikling 1. Indledning Denne vejlednings anvendelsesområde er kommunernes erhvervsudviklingsaktiviteter

Læs mere