IXION. en krigssymfoni i minefeltet mellem. af Bendt Viinholt Nielsen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "IXION. en krigssymfoni i minefeltet mellem. af Bendt Viinholt Nielsen"

Transkript

1 IXION en krigssymfoni i minefeltet mellem kunst, koncept og kuriosum af Bendt Viinholt Nielsen Indledning En del af dem, der første gang hører Ixion, Rued Langgaards symfoni nr. 11 fra , vil utvivlsomt føle sig skuffet, irriteret eller holdt for nar mens andre vil blive fascineret af dette groteske musikværk. Under alle omstændigheder er Ixion en grænseoverskridende og kontroversiel komposition. Siden uropførelsen i Danmarks Radio i 1968 er værket blevet koncertopført tre gange, og der foreligger i dag to indspilninger af symfonien. 1 Ixion er i én sats og varer kun 5½ minut. Den er skrevet for stort orkester, som konstant spiller fortissimo. Tempoet er hele vejen allegro ostinato. Orkesterklangen minder snarere om Liszt end om Wagner eller Strauss. Den musikalske substans indskrænker sig i det store og hele til et kort valsetema, der kunne være klippet ud af et stykke salonmusik eller et sentimentalt hit fra mellemkrigstiden. 2 Efter 30 sekunder sker der faktisk ikke noget nyt i musikken, den begynder bare hele tiden forfra. Strygerne, med firedelte violinstemmer, arbejder med nervøst hurtige skalabevægelser og brudte akkorder. Midt i satsen indtræffer så alligevel en begivenhed: Fire Contrabastubæ (som Langgaard kalder instrumentet i flertal med et ikke usædvanligt udslag af plat humor) rejser sig op foran orkestret og trænger orkestermusikken i baggrunden med nogle lange, unisone og rytmisk skæve toner forte-fortissimo i et usædvanlig højtliggende tubaleje. Efter nogle gentagelser slutter det hele som en fanfare og med et regulært touche. Hvad i alverden er meningen? Jeg skal forsøge at nærme mig en besvarelse af dette prekære spørgsmål, men først skal der rettes fokus på selve musikken. Artiklen her er blevet til i forlængelse af arbejdet med den kritiske førsteudgave af Ixion, som jeg, sammen med Ole Ugilt Jensen, fuldførte

2 Bendt Viinholt Nielsen i 2003 inden for rammerne af Rued Langgaard Udgaven (Edition Samfundet). Trods symfoniens beskedne omfang på 172 takter, de utallige gentagelser og de simple kildemæssige forhold, var det udgivelsesmæssigt en hård nød at knække. Vi måtte gå analytisk til værks, og det viste sig, at symfonien er betydelig mere sofistikeret, end man umiddelbart skulle tro. Symfoniens moduler Kompositionen er bygget over fire moduler, som vi passende kan kalde A, B, C og D. Modulerne præsenteres i begyndelsen, først kommer modul D, der er et slags hængsel og som også fungerer som indledning, dernæst følger A, B og C: Modul A Modul B 9

3 Ixion 3 Modul C Modul D 1

4 4 Bendt Viinholt Nielsen Modulgrupperne gennemspilles 11 gange: Gruppen A-D høres fem gange (anden gang i form af en enkeltstående variant af typen A A B C D). Derefter forsvinder modul D, og den reducerede gruppe A-C gennemspilles derpå seks gange og efterfølges af en koda. Det er modul A, der bidrager med værkets eneste decideret melodiske element, valsetemaet, som i øvrigt forekommer i andre rytmiske udformninger i et klaverstykke af Langgaard og i symfoni nr Valsetemaets gentagelser giver lytteren fornemmelsen af, at musikken gang på gang starter forfra. Hvis man noterer sig, hvor mange takter, der er mellem hver præsentation af temaet (modul A), tegner der sig et uregelmæssigt mønster: 17, 4+17, 17, 20, 18, 10, 10, 10, 10, 12. Angivelsen 4+17 henviser til den omtalte variant, hvor modul A forekommer to gange sammen. Som man ser, sker der en udvidelse i midten af værket, hvor gennemspilningen af modulerne fylder 20 og 18 takter. Derefter følger en markant sammentrækning til 10-takters ritorneller, og netop her imellem t. 97 og 98 (mellem værkets to eneste 3/4-takter, resten er noteret i 6/4), hvor modul D forsvinder og tubaerne sætter ind, deles værket i to storformale halvdele. Den harmonikaagtige udvidelse og sammentrækning er mulig, fordi længden af de to midterste moduler B og C ikke er konstant: modul B forekommer i varianter på 4 (2+2), 2 og 1 takts længde, mens modul C først optræder i en 5 takter lang variant, dernæst i en dobbeltform med 3+5 takter og til sidst kun i 3-taktersvarianten. Modul D er derimod konstant, og A varieres kun instrumentationsmæssigt og rytmisk. Samtidig med at tubaerne sætter ind bliver modul A rytmiseret og valserytmen forsvinder fra værket. Det tonale forløb Nedennævnte skema illustrerer modulerne, gentagelsesmønsteret og de tonale fikspunkter. Del 1 Del 2 t. 1-3 D Indled. t A 6. gang F-dur t B1 t. 4-8 A 1. gang F-dur t C t B t C t A 7. gang Fis-dur

5 Ixion 5 t D t B1 t C t A 2. gang F-dur t A1 g-mol t A 8. gang G-dur t B t B1 t C t C t D t A 9. gang As-dur t A 3. gang Fis-dur t B1 t B t C1 t C t D t A 10. gang A-dur t. 143 B0 t A 4. gang As-dur t C1 t B t C2 t C1 t C2 t A 11. gang F-dur t D t. 156 B0 t C3 t A 5. gang A-dur t B1 t Koda t C1 t C2 t D Fra hovedtonearten F i takt 5 sker der en stigning via g-mol, Fis-dur og As-dur til A-dur, som nås i t. 80. Værkets anden halvdel indledes i t. 98 med at musikken vender tilbage til F-dur. Herfra begynder den så igen at kæmpe sig opad, denne gang kromatisk, til A-dur i t En sidste gang falder musikken tilbage til F-dur i t Langgaard nævner selv Sisyfos i forbindelse med symfonien, og det er ikke svært at forestille sig, hvordan Sisyfos maser med at skubbe stenen op, trin for trin. Men hver gang han når op til A-dur, triller den tilbage til F! Dynamiske faser Vi har nu klarlagt værkets modulopbygning, de 11 gennemspilninger, modulgruppernes elasticitet, det tonale forløb, der foregår i to etaper

6 6 Bendt Viinholt Nielsen svarende til storformens to dele. Kompositionens tematiske, formale og tonale opbygning er, som det er fremgået, velorganiseret og gennemskuelig. Det var altså ikke de relativt få fortegnsfejl i Langgaards partiturrenskrift, som gav udgiverne hovedbrud. Det gjorde til gengæld spørgsmålet om, hvorledes vi skulle gribe det an med en saglig komplettering af manuskriptets arbitrære notation af artikulation og dynamik. Langgaard havde tilsyneladende drysset en pose marcato-tegn og fz er ud over renskriften på må og få og ladet diverse dynamiske angivelser veksle uden nogen klar idé. Hvis man gik frem efter vanlig analogi-praksis og så at sige fyldte hullerne ud, ville resultatet med de utallige motiviske gentagelser blive en overredigeret sats, og vi ville ende med et nodebillede, der så helt anderledes ud end det, Langgaard har efterladt. At lade notationen stå som i manuskriptet ville på den anden side være en uværdig nødløsning, og sorteper ville blot gå videre til de dirigenter og musikere, som skulle bruge udgaven til praktisk brug. Spørgsmålet var, om der ikke, trods alt, skjulte sig en overordnet idé med hensyn til værkets artikulation og dynamik, et mønster, som vi kunne benytte i bestræbelsen på at komplettere og egalisere notationen på en forsigtig, men konsekvent og logisk måde. Vi ledte altså efter en fortolkning af værket, som kunne være til hjælp. Opmærksomheden blev rettet mod de steder i partituret, hvor der sker ændringer i artikulation, dynamik og instrumentation. Det viste sig, at disse (hver for sig ofte små) forandringer grupperer sig om tre fikspunkter i partituret. Dels t. 98, som er et formdannende skillepunkt i værket, dels t. 59 og 151. Når man har gjort sig dette klart, ser det ud som om komponisten har tænkt sig et klangligt og dynamisk forløb i fire faser: Fase I = t. 1-59; fase II = t ; fase III = t ; fase IV (værkets afslutning og koda) = t Selv om visse angivelser i partituret falder uden for mønstret, virker det som om komponisten har tilstræbt en udtryksmæssig ensartethed inden for hver enkelt af disse faser. Lidt overraskende kan man konstatere en intensivering, som man med lidt god vilje kan kalde et dynamisk højdepunkt, midtvejs i symfonien, mellem t. 59 og 98. Det er her, de to længste modulgentagelser på 20 og 18 takter findes, og lige før musikken komprimeres og scenen i bogstavelig forstand overlades til de fire tubaer. Det forekommer ganske logisk, at musikken her har arbejdet sig op i et lidt højere niveau. Herefter kunne den redaktionelle komplettering gennemføres ud fra den tolkning, at de fire faser i dynamisk og artikulationsmæssig hen-

7 Ixion 7 seende skulle betragtes hver for sig, og at analogitilføjelser ikke kunne overskride grænsen mellem to faser. Artikulationsmæssige og dynamiske ændringer bliver altså ifølge denne tolkning indført undervejs i et musikalsk forløb, og udgiveren gør derfor ikke ret i (ved analogi) at komplettere værket bagud (men nok fremad, hvis det ellers er relevant). I praksis betyder det, at det enkelte modul i Ixion kan optræde med vekslende artikulation og dynamik igennem symfonien. En tilsvarende redaktionel fremgangsmåde kunne meget vel vise sig at forekomme rigtig i forbindelse med andre værker (også af andre komponister). Ixion har i hvert fald været med til at skærpe opmærksomheden omkring fænomenet bagudrettet komplettering. Et andet problem, vi stod overfor ved udgivelsen af Ixion, var spørgsmålet om artikulation og frasering af selve valsetemaet, som det lykkes Langgaard at notere på hele syv forskellige måder. Jeg skal ikke komme nærmere ind på det ved denne lejlighed, men blot henvise til den udførlige beskrivelse i revisionsberetningen. 4 Program og titler Ixion blev bundet til et evigt rullende brændende Flammehjul. Denne sentens er den eneste, der foreligger fra Langgaards hånd til belysning af værkets titel. Ixion er en græsk sagnskikkelse. Han havde ombragt sin svigerfar og måtte som følge deraf drage i eksil. Zeus fik imidlertid medlidenhed med ham og inviterede ham til Olympen som gæst. Her blev Ixion så indtaget i Hera, Zeus hustru, at han ikke kunne modstå fristelsen til at begære hende. Det var en klar overskridelse af gæstebudets præmisser, og som straf blev Ixion bundet til et flammende hjul, som i al evighed roterer i luften i Tartaros, det usleste sted i underverdenen. I en af historiens versioner anføres det også, at Guderne gav ordre til, at Ixion altid skulle råbe: Man skal vise taknemmelighed mod sin velgører. Værket kan på den måde opfattes ligetil som et symfonisk digt eller et tonebillede med et klart programmatisk indhold. Vi hører jo tydeligt det brændende hjul snurre rundt. Og vi får også nogle gode rundture i kvintcirklen. Langgaard fik idéen til værket i december 1944, og partiturrenskriften blev afsluttet 17. januar Værket blev sat op i partitur med det samme, og der er følgelig ikke bevaret nogen forudgående skitser ud over et par nodeblade med løse udkast. Men Langgaard havde ikke et symfonisk digt med et eksakt program i tankerne, da han skabte værket

8 8 Bendt Viinholt Nielsen i Ribe midt i krigsvinteren Konkrete titler og programmer kom først til efter musikken og var ligesom noget løst, der let kunne skiftes ud, mens musikken lå fast. Verden var i brand, og Langgaard valgte titlen Evighedskrig. Til lejligheden opfandt han genrebetegnelsen Stretto-Symfoni for dermed at pointere værkets knappe og stramme form. 5 Det første motto, der kendes, er et bibelcitat, som bekræfter at der er en grundlæggende apokalyptisk idé med kompositionen: Thi ligesom Lynet udgaar fra Østen og lyser indtil Vesten saaledes skal Menneskesønnens Tilkommelse være. (Matth. 24, 27). Værkets indhold afspejler sig på en noget diffus måde i den mængde af mere eller mindre polemisk mente, kryptiske og personligt relaterede titler, Langgaard fremkom med i de følgende år. De fleste af dem findes ikke anført i noderne, men står i Langgaards korrespondance med Statsradiofonien (i dag i Danmarks Radios arkiv). Han vendte idelig tilbage til denne symfoni og indleverede i øvrigt partituret utallige gange som programforslag uden held. End ikke komponistens faste støtte i disse år, dirigenten Launy Grøndahl, ville binde an med dette sære værk, som man utvivlsomt betragtede som et kuriosum eller en slags spøg. Mange af titlerne må have forstærket dette indtryk. Ud over Evighedskrig og Ixion benyttede Langgaard følgende navne om kompositionen: Exsecràtio [ Forbandelse ], Solbrand, Brandsol, Under Satans Sol, 6 Dødssejlerkrig, Evighedslyn, Som Lynet er Kristi Genkomst! Fanden personlig, 7 Mordacita [ Bidskhed ], Misterio radioso, Solvanvid, Solrædsel, Solámok (Solàmok), Det uudslukkelige Solstik. Kært barn har som bekendt mange navne. Sidstnævnte er naturligvis et spøgefuldt udfald mod Carl Nielsens musik. Misterio radioso egl. Mistero radioso betyder Strålende mysterium, men blev benyttet af Langgaard med henvisning til det for ham ubegribelige faktum, at radioen (Statsradiofonien) ikke ville opføre dette mesterværk! Da Langgaard i januar 1951 for sidste gang indsendte partituret til Statsradiofonien var den gældende titel Solrædsel. Denne titel blev i 1960 erne egenhændigt ændret på manuskriptpartituret af Langgaards hustru, Constance Langgaard. Hendes hjemmel var formodentlig et blyantsnotat, nedfældet af Rued Langgaard på Esbjerg sygehus i juni 1952, altså blot en måned før han døde, og hvori han benævner symfonien Ixion, en titel værket havde båret nogle år før. Måske kunne han på sit sygeleje blot ikke huske, hvilken titel, han sidst havde besluttet sig for. Med titlen Ixion blev kompositionen desværre anbragt i en traditionel, programmusikalsk kontekst. Den oprindelige titel Evighedskrig havde været åben for fortolkning og modsvarer langt bedre det flertydige i værket. 8

9 Ixion 9 Symfonien er død Af flere notater og breve fremgår det, at Langgaard anså symfoni nr. 11 for at være et af de dristigste og betydeligste værker, han havde skabt. I et brev til Statsradiofonien kalder han det toppunktet af al musik. 9 Det, han sandsynligvis mener (og som han også andetsteds giver udtryk for), er, at i Ixion er musikken bragt til det yderste og i den grad sat på spidsen. I det omtalte notat fra 1952, hvor titlen Ixion anvendes, skriver han patetisk, at hans symfoni nr. 11 (og 16) betegner afslutningen på musikkens mission i verden. 10 Han må have fornemmet, at det med dette partitur var lykkedes ham at anskueliggøre, at den romantiske forestilling om at den højere musik som en åndelig kraft har en mission i forhold til menneskets stræben mod det guddommelige, ikke længere har nogen gang på jorden. Ixion er en symfoni, der efter Langgaards mening lukker og slukker en meta-symfoni. Knudåge Riisager havde allerede i 1940 proklameret symfonigenrens endeligt i sin velkendte artikel i Dansk Musik Tidsskrift med den polemiske titel Symfonien er død musikken leve! 11 Riisager mente, at det monumentale musikværk i romantisk forstand havde udspillet sin rolle. Langgaard må have været dybt uenig i dette, men synes ikke at have reageret direkte på Riisagers artikel. Han må dog have kunnet følge Riisager for så vidt, at han fandt det personligt umuligt eller kunstnerisk håbløst at komponere store symfoniske værker i den aktuelle historiske situation. 12 Ixion kan opfattes som et indlæg i denne æstetiske debat. Med dette værk problematiserer Langgaard symfonien som romantisk, monumentalt musikværk i en sådan grad, at værket ud fra en vis synsvinkel kunne tages til indtægt for Riisagers standpunkt. Men der er ikke noget, der tyder på at Ixion skal opfattes som et opgør med symfonibegrebet som sådan, den er snarere en demonstration af, at genren er rummelig og også har plads til en ikke-symfoni i forlængelse af traditionen fra det symfoniske digt. Nok lyder det som romantisk musik, men det er det ikke. Er det måske ikke musikhistoriens første minimalistiske symfoni, vi har med at gøre her? Apokalyptiske undertoner Vi skal videre med spørgsmålet om musikkens betydning. Det ligger lige for at tolke de fire tubaer som dommedagsbasuner med reference til Dies irae-hymnens Tuba mirum. Instrumenterne skal ifølge partituret placeres foran på koncerttribunen ligesom traditionelle solister, og tan-

10 10 Bendt Viinholt Nielsen ken må være, at de fire unisont spillende tubaer skal overdøve orkestret i værkets anden halvdel. Tubaerne spiller fire toner (der til stadighed transponeres). De fire toner er blot en brudt septimakkord, der spilles fra septimen og nedefter: 99 Man bemærker, at de fire toner har længderne (målt i fjerdedele): 5, 7, 9, 12. Det viser sig, at disse tal, sammen med tallene 1 og 3, udgør en mystisk-symbolsk talrække. Langgaards jævnaldrende hollandske kollega Willem Pijper ( ) skrev i 1940 Seks adagioer for orkester med brug af denne talrække som en cadeau til frimurerlogen i Rotterdam. Langgaard var ikke frimurer, men interesseret i mystik og bibelsk talsymbolik. Tallene svarer til de versnumre i Johannes Åbenbaring kapitel 6, hvor Lammet bryder bogrullens første seks segl og ulykkerne kommer væltende én efter én. Langgaard mangler ganske vist repræsentation af tallene 1 og 3, men disse tal er markant til stede i værket, dels ved den énsatsede, monotematiske form og dels i kraft af den tredelte takt. Man kan næsten ikke forestille sig andet end, at dette er et eksempel på musikalsk kryptografi, som ikke er et ukendt fænomen hos Langgaard. Under alle omstændigheder ligger der en apokalyptisk symbolik i denne talrække. Septimakkorder (og i øvrigt tritonus-intervaller) forekommer overalt i Langgaards musik med symbolske, religiøst farvede betydninger. Måske kan man ligefrem tolke septimakkorden som et symbol på Guds nærvær. Ixion s harmonik gennemsyres af septimakkorder. Med tubaernes indsats i t. 99 sker der en understregning af septimakkordens betydning som idé for værket. Men selve motivet, den brudte, nedadgående septimakkord, synes at have en modsatrettet betydning. Motivet findes i en række af Langgaards værker og forekommer i de respektive sammenhænge ofte som et fremmedelement af en vis destruktiv karakter. Muligvis er det et personligt skæbnemotiv, og måske forestiller Langgaard sig det som et klokkemotiv. 13 Tubaerne i Ixion repræsenterer altså skæbnetunge domsbasuner eller måske kirkeklokker, som med deres skæve rytme og store kraft forsøger at bringe orkestret ud af kurs. Men mærkeligt nok integreres de harmonisk i orkestermusikken som et kontrapunkt, idet de lange toner fungerer som en art pedaltoner. Man fristes til at kalde dem apokalyptiske undertoner. Den romantiske velklang udfordres ikke, og det destruktive forekommer ikke så farligt endda.

11 Ixion 11 Hvor tubaelementet trods alt repræsenterer værkets mørke side og på symbolsk vis søger nedad mod dybet, så er valsemotivet udtryk for en demonstrativ, og måske hul og naiv, optimisme. Ligesom utallige temaer hos Langgaard præsenteres det i den uproblematiske F-dur og har en opadstigende karakter, en stræben mod lyset og de højere sfærer. Motivet genfindes som nævnt i symfoni nr. 16, hvor det eksplicit forbindes med en solsymbolik i kraft af dette værks titel, Syndflod af Sol. Hvis vi tilbagefører denne symbolik til symfoni nr. 11, får de ellers så kryptiske titler Solrædsel og Solámok ligefrem en logisk mening: den ubekymrede, solfyldte valseverden overmandes som et memento mori af dommedagsbasunerne. Den vanskeligt tolkelige sammenstilling af musikalske elementer, som man må opfatte som hhv. konstruktive og destruktive, er typisk for Langgaards personlige musiksymbolisme og måske et udtryk for komponistens sammensatte opfattelse af det apokalyptiske ikke blot som noget katastrofalt, men som noget personligt skæbnebestemt og tillige knyttet til det kristne håb. Og hvordan skal man så afslutte sådan et perpetuum mobile? Langgaard har valgt at lade musikken gå planken ud og slutter overgearet med en festlig, fanfareagtig koda, som kun kan opfattes sarkastisk eller som udtryk for sort humor. I stil med den kommentar til den begyndende kolde krig, han fremsatte i et pessimistisk brev i 1947: Atom-Krigen forventes måske som Lyn fra alle Kanter hvilket Fyrværkeri! Hurra! 14 Personlige aspekter Mange optegnelser og breve vidner om, at Langgaard tillagde den mærkværdige symfoni overordentlig stor personlig betydning. Det var med dette værk, han bevægede sig ind på et nyt område, hvor begreber som koncept, absurditet og provokation vinder indpas i hans musik. Ixion er en krigserklæring, eller måske snarere en forbandelse, rettet mod det etablerede, tidsånden, udviklingen, pænheden og det hele. Der er desperation bag. Et ekspressionistisk, selvbiografisk udtryk for pessimisme, afmagt og isolation. Langgaard må have følt, at han arbejdede til ingen verdens nytte som en Sisyfos eller befandt sig frit roterende i luften som en straffet og udstødt Ixion. Og han var ikke bange for at gå til ekstremer for at udtrykke, at hans kunstneriske projekt var blevet meningsløst. Hans ambition var at lyse op med sin musik, at skabe opløftende solskinsmusik, men solen var nu blevet et flammehjul, som han var blevet bundet til ved skæbnens ugunst, og hans komponisttilværelse var som et evindeligt mareridt af rituelle, meningsløse gentagelser. Det

12 12 Bendt Viinholt Nielsen var ren roterende galskab at vedblive med at komponere, når der ikke var lydhørhed. Langgaard var træt af at blive opfattet som et forvokset vidunderbarn og mente, at han med Ixion havde skudt denne opfattelse i sænk. Værket er jo så langt ude, at det også trækker tæppet væk under komponisten, undergraver hans seriøsitet og kompromitterer ham. Langgaard var klar over, at det ikke ligefrem var et karrierefremmende værk, han havde skabt. Idioti! Sct. Hans! Juks! kaldte han det for at komme sine kritikere i forkøbet. 15 Der er i dette og flere andre galimatias-værker fra Langgaards hånd et selvdestruktivt aspekt. Men måske var han netop så glad for værket, fordi alt her gik op i en højere enhed. Symfonien udtrykker det, den er. Absurd teater forklædt som symfoni. Alt sat på ét bræt: verdens undergang, musikkens undergang og komponistens undergang. Musik, idé, budskab og komponist i en fortættet sammensmeltning af selvmodsigelser og flertydighed. Langgaard fandt det så vellykket, at han var tæt på at betragte kompositionen som sit åndelige testamente. Et sted kalder han den Evighedskrig, Min Grav. 16 Når alt kommer til alt er værket måske mere symbol og koncept, end det er kunst. Og netop derfor et usædvanligt og tankeprovokerende kunstværk.

13 Ixion 13 Noter 1 Senest er værket, BVN-værkfortegnelsen nr. 303, blevet opført i Finland i 2003 under Esa-Pekka Salonen og i 2006 i Göteborg under Mario Venzago. I begge tilfælde benyttedes den kritiske udgave af værket, publiceret af Edition Samfundet i De to indspilninger blev foretaget, før denne udgave forelå. Det drejer sig om hhv. Artur Rubinstein Philharmonie, dir. af Ilya Stupel (Danacord DACOCD 408, 1992) og Radiosymfoniorkestret, dir. af Thomas Dausgaard (Dacapo , 2001). 2 Den russiske komponist og musikforsker Nikolaj Mochow, en kender af dansk kultur, mente at kunne genkende temaet som et citat fra en populærmelodi med teksten Kom lad os danse endnu engang. Dette har ikke kunnet verificeres. Melodien er ikke identisk med den såkaldte Guldregnvals, et operettenummer, der blev lanceret med teksten Kom lad os valse, Vals er min Lyst! i Scalarevyen 1916 (WH 16523). 3 Klaverstykket er det tredje i samlingen Medens Sundets Brise summer (BVN 302). Stykket er komponeret I symfoni nr. 16 (BVN 417, komponeret 1951) findes temaet i 1. sats. 4 Tilgængelig på <www.langgaard.dk/rlu>. 5 Langgaard bruger samme betegnelse om den lige så korte, men ganske anderledes konciperede, symfoni nr. 12 (BVN 318). 6 Måske med reference til Georges Bernanos roman med samme titel, der udkom på dansk i Fra et uverificeret citat af Georg Brandes, som anføres af Rued Langgaard i udat. brev til Statsradiofonien af ca (Danmarks Radios arkiv, arkivæske nr. 78). 8 Der er endnu ikke fundet bevis for, om der ligger en pointe i at titlen også kan læses Evighed-skrig. 9 I notat i Rued Langgaards Privatarkiv, Det Kongelige Bibliotek, Tilg. 554, Det var Rued Langgaards far, Siegfried Langgaard, der omkring 1900 formulerede idéerne om musikkens mission, bl.a. i det lille skrift Lidt om Musikens Mission, Dansk Musik Tidsskrift 15, 1940, s Denne symfoniske krise blev dog hurtigt overstået, og i perioden skrev Langgaard fire symfonier (nr ). 13 Se nærmere herom i Bendt Viinholt Nielsen: Rued Langgaard. Biografi. 1993, s Klokkeeffekten fremhæves i Ixion ved brugen af klaver sammen med tubaerne. 14 Brev til Dagmar Gade i Rued Langgaards Privatarkiv, Det Kongelige Bibliotek, Tilg. 554, I brev fra Rued Langgaard til Statsradiofonien, reelt en returnering af radioens formelle afvisning af værket forsynet med ophidsede kommentarer af Langgaard (Danmarks Radios arkiv, arkivæske nr. 78). 16 I optegnelse dateret og med overskrift Min Begravelse, Rued Langgaards Privatarkiv, Det Kongelige Bibliotek, Tilg. 554, 4.

14

Proces med DR Radiosymfoniorkestret 2008

Proces med DR Radiosymfoniorkestret 2008 Proces med DR Radiosymfoniorkestret 2008 DR Radiosymfoniorkestret Du skal til koncert med DR Radiosymfoniorkestret. Det er et stort symfoniorkester, som består af ca. 70 musikere. I et symfoniorkester

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Del 1 Introduktion til Spil Smart. Forord af Liv Beck og Tove Sørensen 06. Kjeld Fredens udtalelse om Spil Smart konceptet 07

Indholdsfortegnelse. Del 1 Introduktion til Spil Smart. Forord af Liv Beck og Tove Sørensen 06. Kjeld Fredens udtalelse om Spil Smart konceptet 07 I SMN: 97 907 06801 95 7 Pr odukt : SPNA1 1 1 1 607 Indholdsfortegnelse Del 1 Introduktion til Spil Smart Forord af Liv Beck og Tove Sørensen 06 Kjeld Fredens udtalelse om Spil Smart konceptet 07 Spil

Læs mere

På rejse med musikken

På rejse med musikken Eksotiske fugle På besøg hos DR SymfoniOrkestret s. 2 På rejse med musikken Du skal snart på besøg hos DR SymfoniOrkestret. Her skal du høre symfoniorkestret spille flere forskellige musikværker. Men vi

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

Lærermateriale - Forslag til undervisningen.

Lærermateriale - Forslag til undervisningen. Lærermateriale - Forslag til undervisningen. Kære lærer Vi glæder os til at se jer og jeres klasse til koncert i DR Koncerthuset. Vi har sammensat et elevmateriale, så eleverne kan forberede sig lidt før

Læs mere

Analyse af klassisk musik

Analyse af klassisk musik Analyse af klassisk musik af Jakob Jensen Indhold Genre og instrumenter...1 Melodi, tema...1 Satsopbygning...2 Form...3 Klang...4 Tonalitet og harmonik...4 Perspektivering...4 Analyse af klassisk musik

Læs mere

Musik Musik Musik s k o l e t j e n e s t e n

Musik Musik Musik s k o l e t j e n e s t e n Musik s k o l Musik Musik e t j e n e s t e n Kan du høre kirkeklokken, der hvor du bor? Hvordan synes du, den lyder? I gamle dage ringede kirkeklokkerne, når der var krig eller ildebrand. De kunne advare

Læs mere

INDHOLD. I INTRO side 2

INDHOLD. I INTRO side 2 INDHOLD I INTRO side 2 II DIGTETS KENDETEGN side 3 Digtet side 4 Digtets indhold side 5 Digtets fortæller side 5 Digtets form side 6 Digtets lyd side 8 Digtets sprog side 19 Digtets helhed side 24 III

Læs mere

PÅ OPDAGELSE I SPROGET:

PÅ OPDAGELSE I SPROGET: PÅ OPDAGELSE I SPROGET: Sprogfilosofisk tema Til læreren Som vejledende tidsforbrug er dette tema sat til at fylde 3 moduler á to lektioner det kan dog afhænge af fordybelsesgraden ved de forskellige opgaver.

Læs mere

RUED LANGGAARDS KORMUSIK

RUED LANGGAARDS KORMUSIK 56 PÅ ELVERSKUD RUED LANGGAARDS KORMUSIK I RADIOKORETS SPEJL af Bendt Viinholt Nielsen Bendt Viinholt Nielsen (f. 1953). Musikbibliotekar. Har arbejdet i musikforlagsbranchen, i Dansk Musik Informations

Læs mere

Lev med kunst - og i al evighed. Skulpturer af Anders Nyborg

Lev med kunst - og i al evighed. Skulpturer af Anders Nyborg Lev med kunst - og i al evighed. 16 Skulpturer af Anders Nyborg Livsglæde Stil, individualitet og karakter kommer for Hvorfor ikke give dine bedste venner en mange mennesker til udtryk gennem den skulptur

Læs mere

G UDDRA m ø b e r g s f o r l a g

G UDDRA m ø b e r g s f o r l a g m ø b e r g s f o r l a g UDDRAG Indhold forord 7 INDLEDNING 9 12 Fællestræk 15 Er du også særligt sensitiv? 16 Forskningen bag Overstimulering 17 18 Hvad er stimulering? 18 Tilpas stimulering 21 Kilder

Læs mere

Svære følelser. Af Pia Melander Guilbert. Ellen Hillingsø om selvmedlidenhed: Smerten skal anerkendes

Svære følelser. Af Pia Melander Guilbert. Ellen Hillingsø om selvmedlidenhed: Smerten skal anerkendes Svære følelser Forbudte følelser findes ikke, siges det. Kun handlinger kan være forbudte. Alligevel er visse følelser mere vanskelige at håndtere end andre. Vi har bedt tre store skuespillere stille ind

Læs mere

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. ... vi er hinandens verden og hinandens skæbne. K.E. Løgstrup HuskMitNavn 2010 Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup! Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. Tag dit barn i hånden

Læs mere

Konsulentfirmaet Holler

Konsulentfirmaet Holler Om forudsætninger for kreativitet set i forhold til børn og unges udvikling At være kreativ er at skabe (sig noget). Ordet kreativ er afledt at det latinske ord for at skabe. Alle børn og unge er skabende

Læs mere

FORORD: God fornøjelse med opgaverne.

FORORD: God fornøjelse med opgaverne. Klavervant opgaver for dig, der vil være hjemme på klaveret Klaverpædagogisk projekt af Niels Chr. Hansen, Bacheloreksamen ved DJM, maj 2007 Forord FORORD: Når man er hjemmevant, føler man sig hjemme dér,

Læs mere

Denne 4-årige rammeaftale er indgået mellem Statens Kunstråds Musikudvalg og Edition S..

Denne 4-årige rammeaftale er indgået mellem Statens Kunstråds Musikudvalg og Edition S.. RAMMEAFTALE Rammeaftale 2013-2016 for Edition S 1. Aftalens formål og grundlag Denne 4-årige rammeaftale er indgået mellem Statens Kunstråds Musikudvalg og Edition S.. Edition S er en selvejende institution,

Læs mere

Mål Indhold Gode råd Materialer

Mål Indhold Gode råd Materialer På Tjørnegårdskolen Sang 0. 2, Mål Indhold Gode råd Materialer Glæden ved sang Kende et repetoire af nye, ældre danske sange og salmer Sange med flotte melodier, og tekster, der er sjove at synge. Forskellige

Læs mere

At forstå det uforståelige Ordet virkelighed er også et ord, som vi må lære at bruge korrekt

At forstå det uforståelige Ordet virkelighed er også et ord, som vi må lære at bruge korrekt Julie K. Depner, 2z Allerød Gymnasium Essay Niels Bohr At forstå det uforståelige Ordet virkelighed er også et ord, som vi må lære at bruge korrekt Der er mange ting i denne verden, som jeg forstår. Jeg

Læs mere

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes Påskedag Det er påskemorgen, det er glædens dag vi samles i kirken for at markere kristendommens fødsel. For det er hvad der sker i de tidlige morgentimer kristendommen fødes ud af gravens mørke og tomhed.

Læs mere

Jeg vil bruge min tale i dag til at tale om to ting:

Jeg vil bruge min tale i dag til at tale om to ting: Nyt skoleår 2015 Hvad er meningen med livet? Og med at blive designer? Tale v. Elsebeth Gerner Nielsen Velkommen til Designskolen Kolding. Velkommen til et nyt skoleår. Velkommen til nye og gamle studerende.

Læs mere

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling.

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling. En vinders mindset Du er hvad du tænker Spørgsmålet er, hvad tænker du? Holder du dit potentiale tilbage? Og kan du påvirke, hvordan du eller dine medarbejdere tænker? Kan du støtte dine medarbejdere i

Læs mere

Beethovens 9. symfoni

Beethovens 9. symfoni Beethovens 9. symfoni Koncert med DR SymfoniOrkestret s. 2 Beethoven Du skal snart til koncert med DR SymfoniOrkestret. Ved koncerten skal du høre en symfoni. Symfonien er skrevet af en tysk komponist,

Læs mere

Om brugen af matematiske tegn og objekter i en god matematisk fremstilling

Om brugen af matematiske tegn og objekter i en god matematisk fremstilling Om brugen af matematiske tegn og objekter i en god matematisk fremstilling af Petur Birgir Petersen Et særpræg ved matematik som videnskab er den udstrakte brug af symboler. Det er vigtigt at symbolerne

Læs mere

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige 1 Prædiken i Engesvang 5. s. e. påske 402 Den signede dag 674 v. 1-3 Sov sødt barnlille 674 v. 4-7 Sov sødt barnlille 292 Kærligheds og sandheds Ånd 325 Jeg ved et lille Himmerig Nadververs 294 v. 3 Af

Læs mere

Et billede kan være belæg for mange påstande

Et billede kan være belæg for mange påstande Et billede kan være belæg for mange påstande De fleste visuelle produkter indeholder både billeder og tekster. De to udtryksformer er ofte sat sammen på mere eller mindre forståelig vis. Men der er ræson

Læs mere

Læsning. Prædikeren kap 3.

Læsning. Prædikeren kap 3. 02-01-2015 side 1 Prædiken til midnatsgudstjeneste 2014. Christianshede Læsning. Prædikeren kap 3. Alting har en tid, for alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt. En tid til at fødes, en tid

Læs mere

Danskopgaven skriftlig årsprøve

Danskopgaven skriftlig årsprøve Danskopgaven skriftlig årsprøve I denne opgave skal I skrive 5-6 siders analyse og fortolkning af et selvvalgt værk. Danskopgaven skal ses som første prøve på de større opgaver, der skrives i gymnasiet.

Læs mere

H. C. ANDERSEN PÅ DE ÆLDSTE KLASSETRIN AT TURDE SÆTTE FODEN I KLEMME I DØREN. Hvilke eventyr kender du? Hvilke eventyr holder du mest af?

H. C. ANDERSEN PÅ DE ÆLDSTE KLASSETRIN AT TURDE SÆTTE FODEN I KLEMME I DØREN. Hvilke eventyr kender du? Hvilke eventyr holder du mest af? H. C. ANDERSEN PÅ DE ÆLDSTE KLASSETRIN AT TURDE SÆTTE FODEN I KLEMME I DØREN Hvilke eventyr kender du? Hvilke eventyr holder du mest af? Hvorfor holder du mest af dem? Hvad synes du kendetegner et H. C.

Læs mere

Besætning: Martin Schack; piano Morten Ramsbøl: kontrabas Morten Lund; trommer Jacob Fischer; guitar (#2,#4,#5,#9,#12)

Besætning: Martin Schack; piano Morten Ramsbøl: kontrabas Morten Lund; trommer Jacob Fischer; guitar (#2,#4,#5,#9,#12) JAZZ PÅ DANSK Kære lytter! "Jazz på dansk" er opsummeringen af ti års arbejde med danske sange, som jeg ka li at spille dem. Denne cd er et produkt af min freelance-virksomhed herhjemme og i udlandet.

Læs mere

At spille Poul Ruders' Polydrama

At spille Poul Ruders' Polydrama At spille Poul Ruders' Polydrama Til den efterhånden lange række af nye kompositioner for cello, som Morten Zeuthen har holdt over dåben, kan nu føjes Poul Ruders' cellokoncert "Polydrama" - 3. og sidste

Læs mere

Indledende bemærkninger til genreoversigten

Indledende bemærkninger til genreoversigten Indledende bemærkninger til genreoversigten Følgende genreoversigt kan fungere som en tjekliste, når eleverne skal træne de skriftlige genrer til studentereksamenen i skriftlig fransk, spansk eller italiensk.

Læs mere

Gold-MSI spørgeskema Juni 2014 Dansk (version 1.0)

Gold-MSI spørgeskema Juni 2014 Dansk (version 1.0) Sæt venligst ring om den mest passende kategori: 1 1. Jeg bruger meget af min fritid på musik-relaterede aktiviteter. Gold-MSI spørgeskema Juni 01 Dansk (version 1.0) Meget Uenig Hverken enig eller Enig

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD

Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD Alle mennesker beder på et eller andet tidspunkt, selv om man måske ikke bekender sig som troende. Når man oplever livskriser, så er det

Læs mere

Undervisning om Alkoholproblemer i familien

Undervisning om Alkoholproblemer i familien Undervisning om Alkoholproblemer i familien Målgruppe: 7.-10.klasse i grundskoler Samlet omfang: 2 lektioner Desuden mulighed for, at en gruppe elever vælger emnet som fordybelsesområde. Rammer: Emnet

Læs mere

Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford.

Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford. Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford. Fordi din livskvalitet er direkte proportional med kvaliteten af dine relationer. Hvis dine

Læs mere

SKOLEMATERIALE til teaterforestillingen Et Mærkeligt Skib

SKOLEMATERIALE til teaterforestillingen Et Mærkeligt Skib SKOLEMATERIALE til teaterforestillingen Et Mærkeligt Skib Dette skolemateriale er tænkt som et oplæg til at arbejde videre med forestillingen i fagene dansk, drama og billedkunst. Det består af nogle korte

Læs mere

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus Prædiken 1. Pinsedag 2012 Apostlenes Gerninger kap 2 og Johs. 14-15-21 Pinse jul og påske og Pinse Hvad er det der gør den Pinse til en højhelligdag? Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Læs mere

Indledning. Om bogens baggrund og formål

Indledning. Om bogens baggrund og formål Indledning Om bogens baggrund og formål Nærværende bog fokuserer på en af de mest toneangivende genretendenser i 1990 ernes danske litteratur, kendt under betegnelsen kortprosa. Bogen præsenterer en komparativ

Læs mere

appendix Hvad er der i kassen?

appendix Hvad er der i kassen? appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan

Læs mere

Vedr.: Re: Vedr.: Re: Vedr. Åbenhedstinget

Vedr.: Re: Vedr.: Re: Vedr. Åbenhedstinget Vedr.: Re: Vedr.: Re: Vedr. Åbenhedstinget Jens Otto Kjær Hansen 9:07 AM (17/3-2015) to, Thomas Kære Jeg overlader det 100 % hvad du mener der skal skrives og indestår på ingen måde for hvad du skriver,

Læs mere

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me).

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Dansk Ateistisk Selskab Hvad er ateisme? Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Meget mere er der sådan set ikke i det. Der er ingen dogmatisk lære eller mystiske ritualer og netop

Læs mere

Konflikter og konflikttrapper

Konflikter og konflikttrapper Konflikter og konflikttrapper Konflikter er både udgangspunkt for forandring og for problemer i hverdagen. Derfor er det godt at kende lidt til de mekanismer, der kan hjælpe os til at få grundstenene i

Læs mere

Musikundervisning fra første til fjerde klasse på Interskolen

Musikundervisning fra første til fjerde klasse på Interskolen Musikundervisning fra første til fjerde klasse på Interskolen Formål Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler deres evne til at opleve musik og til at udtrykke sig i og om musik, herunder synge

Læs mere

Den vandrette og den lodrette akse.

Den vandrette og den lodrette akse. Den vandrette og den lodrette akse. En tilgang til tilværelsen, som måske kan gøre det lettere at blive bevidst om forskellige aspekter af livet, er ved at se på den vandrette og den lodrette akse. Det

Læs mere

TIDSMASKINEN Kan du overleve en dag i 1907?

TIDSMASKINEN Kan du overleve en dag i 1907? Hvor længe kan du overleve i 1907? Forestil dig Køge som den så ud i 1907. Det er en helt anderledes by, fyldt med fremmede mennesker som du ikke kender. For at kunne begå dig, må du kende de indfødtes

Læs mere

Morten Musik Musik mest for børn Med Morten Mosgaard. Alle kan lave musik I kontakt med din egen musikalitet. Inspirationshæfte

Morten Musik Musik mest for børn Med Morten Mosgaard. Alle kan lave musik I kontakt med din egen musikalitet. Inspirationshæfte Alle kan lave musik I kontakt med din egen musikalitet Inspirationshæfte Morten Musik Musik mest for børn Med Morten Mosgaard www.mortenmusik.dk +45-28 40 66 95 morten@mortenmusik.dk Indhold Indledning...

Læs mere

idé og udvælgelse KORT 1 KORT 2

idé og udvælgelse KORT 1 KORT 2 IDÉ OG UDVÆLGELSE idé og udvælgelse I skal nu arbejde videre med jeres problemstiling. Det første I skal gøre for at finde en løsning på jeres problem er at få en masse idéer. Det gør I bedst ved at lave

Læs mere

Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultets retningslinjer for udarbejdelse af bedømmelsesudvalgsindstillinger i forbindelse med doktorafhandlinger

Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultets retningslinjer for udarbejdelse af bedømmelsesudvalgsindstillinger i forbindelse med doktorafhandlinger Godkendt december 2013 Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultets retningslinjer for udarbejdelse af bedømmelsesudvalgsindstillinger i forbindelse med doktorafhandlinger I. Indledning Formålet med en vejledning

Læs mere

Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække Salmer DDS 68: Se, hvilket menneske DDS 649: Skal fri og frelst

Læs mere

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag Skabende kunstterapi Hanne Stubbe teglbjærg a arh u S u nivers itets forlag SKABENDE KUNSTTERAPI Hanne Stubbe Teglbjærg SKABENDE KUNSTTERAPI Aarhus Universitetsforlag a Skabende kunstterapi Forfatteren

Læs mere

Undervisningsplan for faget drama

Undervisningsplan for faget drama Formål for faget drama Formålet med undervisningen i drama er at udvikle elevernes lyst til og færdighed i at bruge drama som udtryksmiddel og fremme deres indsigt i og glæde ved teatrets særlige kommunikationsform.

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

TV 2 DANMARK A/S Teglholm Allé 16 2450 København SV. Att. Reklamejura

TV 2 DANMARK A/S Teglholm Allé 16 2450 København SV. Att. Reklamejura TV 2 DANMARK A/S Teglholm Allé 16 2450 København SV Att. Reklamejura RADIO- OG TV-NÆVNET Mediesekretariatet 28. januar 2009 Sagsnr: 2008-0233 Ulrike Clade Christensen Fuldmægtig, cand.jur. ucc@bibliotekogmedier.dk

Læs mere

Retningslinjer for forældreklager til skolebestyrelsesmedlemmer

Retningslinjer for forældreklager til skolebestyrelsesmedlemmer Retningslinjer for forældreklager til skolebestyrelsesmedlemmer Skolens leder har det direkte personaleansvar over for alle skolens ansatte. Skolebestyrelsen kan som udgangspunkt ikke blande sig, men har

Læs mere

Guide til lektielæsning

Guide til lektielæsning Guide til lektielæsning Gefions lærere har udarbejdet denne guide om lektielæsning. Den henvender sig til alle Gefions elever og er relevant for alle fag. Faglig læsning (=lektielæsning) 5- trinsmodellen

Læs mere

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015 FAR- VEL! Roskilde den 3. marts, 2015 Kære dig. Når du læser dette, så forestiller jeg mig, at du enten har været eller er tæt på en døende eller på anden måde har tanker om, at livet ikke varer evigt.

Læs mere

Indhold i værktøjskassen. Pressekontakt sådan. Presseværktøjskassen SPIL DANSK DAGEN 2015

Indhold i værktøjskassen. Pressekontakt sådan. Presseværktøjskassen SPIL DANSK DAGEN 2015 Presseværktøjskassen SPIL DANSK DAGEN 2015 Indhold i værktøjskassen Pressekontakt sådan o Før I kontakter medierne o Når I kontakter medierne o Når medierne kontakter jer Pressekontakt sådan I Presseværktøjskassen

Læs mere

Vedtægt for Opspil, bedømmelser og hædersbevisninger

Vedtægt for Opspil, bedømmelser og hædersbevisninger Vedtægt for Opspil, bedømmelser og hædersbevisninger Iht. 3 5 i Vedtægter for Danmarks Rigsspillemænd 28. Februar 2015 www.rigsspillemand.dk Vedtægtens Formål Danmarks Rigsspillemænd kan tildele hædersbevisninger

Læs mere

Fra smerte til minde. Fra mig til dig. om mig og os

Fra smerte til minde. Fra mig til dig. om mig og os Fra smerte til minde Fra mig til dig om mig og os U - virkeligt Jeg kan ikke be gribe det Jeg kan ikke fatte det Jeg kan ikke hånd-tere det Jeg er ude af mig selv Du prøver at begribe det u-begribelige

Læs mere

Ikoner. Ikonens historie. Anette Ploug Kunst - Maj 2014

Ikoner. Ikonens historie. Anette Ploug Kunst - Maj 2014 Ikoner Det er blevet meget populært at male sine egne ikoner. Ikonen repræsenterer et spændende univers og rummer mulighed for at inddrage mange forskellige materialer og teknikker. Ikonen er dog ikke

Læs mere

Hattersly s hjælp til billedkritik

Hattersly s hjælp til billedkritik Hattersly s hjælp til billedkritik Hvad gør man, hvis man har svært ved at udtrykke sig uden om billeder, man skal bedømme? Hvor får man hjælp til at analysere et billede og formulere sin mening herom?

Læs mere

Tilstandskontrol. ved hjælp af vibrationsanalyse

Tilstandskontrol. ved hjælp af vibrationsanalyse VIBRO CONSULT Palle Aggerholm Tilstandskontrol ved hjælp af vibrationsanalyse Et minikursus med særlig henvendelse til vindmølleejere Adresse: Balagervej 69 Telefon: 86 14 95 84 Mobil: 40 14 95 84 E-mail:

Læs mere

Selvevaluering 2005/06 Unge Hjems Efterskole

Selvevaluering 2005/06 Unge Hjems Efterskole Selvevaluering 2005/06 Unge Hjems Efterskole Evalueringsgenstanden: Beskrivelse af M/K: Unge Hjems Efterskoles bestyrelse besluttede på det sidste bestyrelsesmøde før sommerferien 05 at evalueringsgenstanden

Læs mere

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået på det annoncerede tidspunkt, kan deltage i konkurrencen

Læs mere

28. maj 2015. TV 2/Nord Søparken 4 9440 Aabybro. Att.: Mikael Justesen

28. maj 2015. TV 2/Nord Søparken 4 9440 Aabybro. Att.: Mikael Justesen 28. maj 2015 TV 2/Nord Søparken 4 9440 Aabybro Radio- og tv-nævnet Louise Nygaard Andersen Fuldmægtig, cand.jur. lna@kulturstyrelsen.dk www.kulturstyrelsen.dk Att.: Mikael Justesen Klage over den fortsatte

Læs mere

TIMOTHY KELLER. Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE

TIMOTHY KELLER. Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE TIMOTHY KELLER Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE Indhold Friheden ved selvforglemmelse... 7 1. Det menneskelige egos naturlige tilstand... 15 2. En forvandlet selvopfattelse... 25 3. Sådan kan din

Læs mere

Rejse eller endestation

Rejse eller endestation Rejse eller endestation Mit råb løber efter dig. Fra Åndelig sang af Johannes af Korset»Dem, der hører til Vejen.«Før de kristne havde fundet på at kalde sig kristne, var det sådan, de omtalte sig selv.

Læs mere

Indblik: Drømmemanden droppede karriereræset

Indblik: Drømmemanden droppede karriereræset Indblik: Drømmemanden droppede karriereræset Michael Rohde var stødt på vej op ad karrierestigen, inden han valgte at ændre kurs. I dag hjælper han andre mennesker med at leve et bedre liv i pagt med deres

Læs mere

Lege med det. Helen Eriksen, 20O2, erhvervspsykolog, foredragsholder, forfatter forandrings- og trivselsekspert www.heleneriksen.

Lege med det. Helen Eriksen, 20O2, erhvervspsykolog, foredragsholder, forfatter forandrings- og trivselsekspert www.heleneriksen. Lege med det. Helen Eriksen, 20O2, erhvervspsykolog, foredragsholder, forfatter forandrings- og trivselsekspert www.heleneriksen.dk HELEN ERIKSEN KLUMMEN HELEN ERIKSEN - KLUMMEN Gymnastikinstruktør Børge

Læs mere

Test af koncept. Indholdsfortegnelse FORMÅL...2 METODE...2 SPØRGESKEMAETS UDFORMNING...4 RESULTATERNE...10

Test af koncept. Indholdsfortegnelse FORMÅL...2 METODE...2 SPØRGESKEMAETS UDFORMNING...4 RESULTATERNE...10 Test af koncept Indholdsfortegnelse FORMÅL...2 METODE...2 SPØRGESKEMAETS UDFORMNING...4 RESULTATERNE...10 UDDANNELSESVALG...11 SØGNING AF INFORMATION...12 EN HJEMMESIDE FOR EN HANDELSSKOLE...12 HJEMMESIDENS

Læs mere

INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009

INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009 Martinus Institut INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009 Kære venner af Martinus-Sagen Det er med stor glæde vi kan konstatere, at antallet af interesserede som bærer vores fælles Sag vokser stille og

Læs mere

I TID OG RUM - THOMAS KLUGE 18. juni 28. august 2011

I TID OG RUM - THOMAS KLUGE 18. juni 28. august 2011 I TID OG RUM - THOMAS KLUGE 18. juni 28. august 2011 Om Thomas Kluges kunst For mange mennesker er Thomas Kluge (f. 1969) en befriende kontrast til det, man ellers kender som MODERNE KUNST. Man kan se,

Læs mere

Evaluering af skriftlig eksamen, maj 2012 Dansk A hhx

Evaluering af skriftlig eksamen, maj 2012 Dansk A hhx Evaluering af skriftlig eksamen, maj 2012 Dansk A hhx Det var tredje gang, at skriftlig eksamen i dansk på hhx var i udtræk. Som bekendt skal eleverne til eksamen i dansk enten skriftligt eller mundtligt

Læs mere

Grundforløbsprøve Projektbeskrivelse

Grundforløbsprøve Projektbeskrivelse Grundforløbsprøve Projektbeskrivelse Webintegrator Thomas á Rógvi 221191-2505 Indholdsfortegnelse Opgaven... 3 Tidsplan... 4 Målgruppe... 5 Layout... 6 Design... 7 Fonte... 7 Browser... 7 Bilag... 8 Det

Læs mere

Undervisningsmateriale til Jette Bang i dialog

Undervisningsmateriale til Jette Bang i dialog Undervisningsmateriale til Jette Bang i dialog Undervisningsmaterialet tager udgangspunkt i Fotografisk Centers aktuelle udstilling Jette Bang i dialog. Der er en beskrivelse alle de deltagende fotografer,

Læs mere

DE SEKS TÆNKEHATTE BETRAGT DIN BESLUTNING FRA ALLE MULIGE SYNSVINKLER

DE SEKS TÆNKEHATTE BETRAGT DIN BESLUTNING FRA ALLE MULIGE SYNSVINKLER DE SEKS TÆNKEHATTE BETRAGT DIN BESLUTNING FRA ALLE MULIGE SYNSVINKLER De Seks tænkehatte er en nyttig teknik, som kan hjælpe dig med at sikre, at du får betragtet en vigtig beslutning fra alle synsvinkler

Læs mere

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere

Mikkel Christian Rahbek, 3.y, Gammel Hellerup Gymnasium Pandoras Æske

Mikkel Christian Rahbek, 3.y, Gammel Hellerup Gymnasium Pandoras Æske Pandoras Æske For mere end 2000 år siden skrev Hesoid sit værk Værker og Dage, der bl.a. indeholdt myten om Pandoras Æske. Denne myte har spillet en særlig rolle igennem senere europæisk idehistorie, hvor

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 20. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 20: Jeg ser dit kunstværk,

Læs mere

Målet med projektet er tredelt:

Målet med projektet er tredelt: Forord Denne antologi er et led i et større»giv dig rig«-projekt, som har været to år undervejs, og som søsættes i 2010. Forhåbentlig sætter projektet og dets elementer sig længerevarende spor. Jesus udfordrer

Læs mere

OPVARMNINGSØVELSER & LEGE TIL NYCIRKUS

OPVARMNINGSØVELSER & LEGE TIL NYCIRKUS OPVARMNINGSØVELSER & LEGE TIL NYCIRKUS Titel på øvelse: Push and pull Deltagere: min. 3 personer, men kan også udføres med en stor gruppe. Det vil umiddelbart være en god idé at starte i mindre grupper

Læs mere

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år)

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) De pædagogiske processer skal lede henimod, at barnet ved slutningen af vuggestuen med lyst har tilegnet sig færdigheder og viden, som sætter

Læs mere

Håndbog til synopseprøven i dansk

Håndbog til synopseprøven i dansk Side 1 af 5 Vigtige datoer Håndbog til synopseprøven i dansk Den 1. maj skal du trække dit fordybelsesområde. Herefter arbejdes der primært med synopser i dansktimerne. I har 10 timer på klassen med vejledning

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

DR DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C. Att.: Juridisk Politisk Sekretariat

DR DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C. Att.: Juridisk Politisk Sekretariat DR DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C Att.: Juridisk Politisk Sekretariat RADIO- OG TV-NÆVNET 5. juli 2010 Sagsnr: 2009-012920 Ulrike Clade Christensen Fuldmægtig, cand.jur. ucc@bibliotekogmedier.dk

Læs mere

KONSTRUKTIV KONFLIKTKULTUR

KONSTRUKTIV KONFLIKTKULTUR KristianKreiner 24.april2010 KONSTRUKTIVKONFLIKTKULTUR Hvordanmanfårnogetkonstruktivtudafsinekonflikter. Center for ledelse i byggeriet (CLiBYG) har fulgt et Realdaniafinansieret interventionsprojekt,

Læs mere

sten kan man falde ned fra, slå sig på og snuble over. Men klipper og sten er også rigtig godt og solidt

sten kan man falde ned fra, slå sig på og snuble over. Men klipper og sten er også rigtig godt og solidt Femte søndag efter trinitatis. 8.juli 2012. Domkirken og Gråbrødre: 4 Giv mig Gud, (396 Min mund), 332 På Jerusalem det ny, 582 At tro er at komme, (754 Gud ske tak), 775 Der står et slot. Altergang: 147

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger Årsplan Skoleåret 204/205 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 4/5. Skolens del og slutmål følger folkeskolens fællesmål slut 2009. Årsplan for kristendom FAG: Kristendom

Læs mere

SRP STUDIERETNINGSPROJEKTET

SRP STUDIERETNINGSPROJEKTET STUDIERETNINGSPROJEKTET Layout Skriv med 1½ linjeafstand, lav en passende margin (standardopsætning eller max 3 cm), og brug en god skrifttype, f.eks. Times New Roman, skriftstørrelse 12. Omfang Opgaven

Læs mere

Studie. Kristi genkomst

Studie. Kristi genkomst Studie 14 Kristi genkomst 77 Åbningshistorie Der er mange skilte, der får mig til at grine. Nogle skyldes trykfejl, der giver et helt andet billede end det tiltænkte, f.eks. Levende børn. Andre er bare

Læs mere

2. Lån værker på biblioteket (så hurtigt som muligt)

2. Lån værker på biblioteket (så hurtigt som muligt) Gruppeopgave Produkt: Romantrailer - video Frist for læsning af romanerne: Tirsdag den 10. april (lige efter påske) Aflevering/Fremlæggelse: Uge 18 (1. april) Arbejdsopgave: Et af produktkravene i ReadIt

Læs mere

Tre simple trin til at forstå dine drømme

Tre simple trin til at forstå dine drømme - En guide til at komme i gang med dit drømmearbejde, eller til at blive bedre til det du allerede gør. Vigtige pointer: Når du viser dine drømme interesse vil du bedre kunne huske dem. Din drøm er din

Læs mere

4 ledtråde til at hjælpe dig i arbejdet med dit Solar Plexus

4 ledtråde til at hjælpe dig i arbejdet med dit Solar Plexus 4 ledtråde til at hjælpe dig i arbejdet med dit Solar Plexus Jes Dietrich Dette er et lille udsnit fra min bog Hjertet og Solar Plexus. Nogle steder vil der være henvisninger til andre dele af bogen, og

Læs mere

1. Lav en indre og ydre karakteristik af Kathrin. Husk at inddrage det, du får at vide mellem linjerne.

1. Lav en indre og ydre karakteristik af Kathrin. Husk at inddrage det, du får at vide mellem linjerne. OPGAVER TIL ROMANEN side 9 33 1. Lav en indre og ydre karakteristik af Kathrin. Husk at inddrage det, du får at vide mellem linjerne. 2. Lav en karakteristik af Emma Aren (farmor) jævnfør ovenstående.

Læs mere

MUSIK GIDEONSKOLENS UNDERVISNIGSPLAN. Oversigt over undervisning og forhold til trinmål og slutmål

MUSIK GIDEONSKOLENS UNDERVISNIGSPLAN. Oversigt over undervisning og forhold til trinmål og slutmål MUSIK GIDEONSKOLENS UNDERVISNIGSPLAN Oversigt over undervisning og forhold til trinmål og slutmål Ministeriet skriver: Formål for faget Musik Formålet med undervisningen i musik er, at eleverne udvikler

Læs mere

Basicon Nodepult. Basicon Nodepult er den moderne afløser for det traditionelle nodestativ, men har derudover en lang række fordele:

Basicon Nodepult. Basicon Nodepult er den moderne afløser for det traditionelle nodestativ, men har derudover en lang række fordele: Basicon Nodepult Programmet Basicon Nodepult henvender sig til musikere, som ofte har behov for at medbringe deres forskellige nodesamlinger til forskellige orkestre. Basicon Nodepult er den moderne afløser

Læs mere

Studieordning for uddannelse i musikalsk akkompagnement til dans MAD

Studieordning for uddannelse i musikalsk akkompagnement til dans MAD Studieordning for uddannelse i musikalsk akkompagnement til dans MAD Forsøgsordning 2008-2010 & 2010-2012 1 Indholdsfortegnelse Forord.side 3 Formål.side 4 Adgangskrav, ansøgning og optagelse.side 5 Uddannelsens

Læs mere