IXION. en krigssymfoni i minefeltet mellem. af Bendt Viinholt Nielsen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "IXION. en krigssymfoni i minefeltet mellem. af Bendt Viinholt Nielsen"

Transkript

1 IXION en krigssymfoni i minefeltet mellem kunst, koncept og kuriosum af Bendt Viinholt Nielsen Indledning En del af dem, der første gang hører Ixion, Rued Langgaards symfoni nr. 11 fra , vil utvivlsomt føle sig skuffet, irriteret eller holdt for nar mens andre vil blive fascineret af dette groteske musikværk. Under alle omstændigheder er Ixion en grænseoverskridende og kontroversiel komposition. Siden uropførelsen i Danmarks Radio i 1968 er værket blevet koncertopført tre gange, og der foreligger i dag to indspilninger af symfonien. 1 Ixion er i én sats og varer kun 5½ minut. Den er skrevet for stort orkester, som konstant spiller fortissimo. Tempoet er hele vejen allegro ostinato. Orkesterklangen minder snarere om Liszt end om Wagner eller Strauss. Den musikalske substans indskrænker sig i det store og hele til et kort valsetema, der kunne være klippet ud af et stykke salonmusik eller et sentimentalt hit fra mellemkrigstiden. 2 Efter 30 sekunder sker der faktisk ikke noget nyt i musikken, den begynder bare hele tiden forfra. Strygerne, med firedelte violinstemmer, arbejder med nervøst hurtige skalabevægelser og brudte akkorder. Midt i satsen indtræffer så alligevel en begivenhed: Fire Contrabastubæ (som Langgaard kalder instrumentet i flertal med et ikke usædvanligt udslag af plat humor) rejser sig op foran orkestret og trænger orkestermusikken i baggrunden med nogle lange, unisone og rytmisk skæve toner forte-fortissimo i et usædvanlig højtliggende tubaleje. Efter nogle gentagelser slutter det hele som en fanfare og med et regulært touche. Hvad i alverden er meningen? Jeg skal forsøge at nærme mig en besvarelse af dette prekære spørgsmål, men først skal der rettes fokus på selve musikken. Artiklen her er blevet til i forlængelse af arbejdet med den kritiske førsteudgave af Ixion, som jeg, sammen med Ole Ugilt Jensen, fuldførte

2 Bendt Viinholt Nielsen i 2003 inden for rammerne af Rued Langgaard Udgaven (Edition Samfundet). Trods symfoniens beskedne omfang på 172 takter, de utallige gentagelser og de simple kildemæssige forhold, var det udgivelsesmæssigt en hård nød at knække. Vi måtte gå analytisk til værks, og det viste sig, at symfonien er betydelig mere sofistikeret, end man umiddelbart skulle tro. Symfoniens moduler Kompositionen er bygget over fire moduler, som vi passende kan kalde A, B, C og D. Modulerne præsenteres i begyndelsen, først kommer modul D, der er et slags hængsel og som også fungerer som indledning, dernæst følger A, B og C: Modul A Modul B 9

3 Ixion 3 Modul C Modul D 1

4 4 Bendt Viinholt Nielsen Modulgrupperne gennemspilles 11 gange: Gruppen A-D høres fem gange (anden gang i form af en enkeltstående variant af typen A A B C D). Derefter forsvinder modul D, og den reducerede gruppe A-C gennemspilles derpå seks gange og efterfølges af en koda. Det er modul A, der bidrager med værkets eneste decideret melodiske element, valsetemaet, som i øvrigt forekommer i andre rytmiske udformninger i et klaverstykke af Langgaard og i symfoni nr Valsetemaets gentagelser giver lytteren fornemmelsen af, at musikken gang på gang starter forfra. Hvis man noterer sig, hvor mange takter, der er mellem hver præsentation af temaet (modul A), tegner der sig et uregelmæssigt mønster: 17, 4+17, 17, 20, 18, 10, 10, 10, 10, 12. Angivelsen 4+17 henviser til den omtalte variant, hvor modul A forekommer to gange sammen. Som man ser, sker der en udvidelse i midten af værket, hvor gennemspilningen af modulerne fylder 20 og 18 takter. Derefter følger en markant sammentrækning til 10-takters ritorneller, og netop her imellem t. 97 og 98 (mellem værkets to eneste 3/4-takter, resten er noteret i 6/4), hvor modul D forsvinder og tubaerne sætter ind, deles værket i to storformale halvdele. Den harmonikaagtige udvidelse og sammentrækning er mulig, fordi længden af de to midterste moduler B og C ikke er konstant: modul B forekommer i varianter på 4 (2+2), 2 og 1 takts længde, mens modul C først optræder i en 5 takter lang variant, dernæst i en dobbeltform med 3+5 takter og til sidst kun i 3-taktersvarianten. Modul D er derimod konstant, og A varieres kun instrumentationsmæssigt og rytmisk. Samtidig med at tubaerne sætter ind bliver modul A rytmiseret og valserytmen forsvinder fra værket. Det tonale forløb Nedennævnte skema illustrerer modulerne, gentagelsesmønsteret og de tonale fikspunkter. Del 1 Del 2 t. 1-3 D Indled. t A 6. gang F-dur t B1 t. 4-8 A 1. gang F-dur t C t B t C t A 7. gang Fis-dur

5 Ixion 5 t D t B1 t C t A 2. gang F-dur t A1 g-mol t A 8. gang G-dur t B t B1 t C t C t D t A 9. gang As-dur t A 3. gang Fis-dur t B1 t B t C1 t C t D t A 10. gang A-dur t. 143 B0 t A 4. gang As-dur t C1 t B t C2 t C1 t C2 t A 11. gang F-dur t D t. 156 B0 t C3 t A 5. gang A-dur t B1 t Koda t C1 t C2 t D Fra hovedtonearten F i takt 5 sker der en stigning via g-mol, Fis-dur og As-dur til A-dur, som nås i t. 80. Værkets anden halvdel indledes i t. 98 med at musikken vender tilbage til F-dur. Herfra begynder den så igen at kæmpe sig opad, denne gang kromatisk, til A-dur i t En sidste gang falder musikken tilbage til F-dur i t Langgaard nævner selv Sisyfos i forbindelse med symfonien, og det er ikke svært at forestille sig, hvordan Sisyfos maser med at skubbe stenen op, trin for trin. Men hver gang han når op til A-dur, triller den tilbage til F! Dynamiske faser Vi har nu klarlagt værkets modulopbygning, de 11 gennemspilninger, modulgruppernes elasticitet, det tonale forløb, der foregår i to etaper

6 6 Bendt Viinholt Nielsen svarende til storformens to dele. Kompositionens tematiske, formale og tonale opbygning er, som det er fremgået, velorganiseret og gennemskuelig. Det var altså ikke de relativt få fortegnsfejl i Langgaards partiturrenskrift, som gav udgiverne hovedbrud. Det gjorde til gengæld spørgsmålet om, hvorledes vi skulle gribe det an med en saglig komplettering af manuskriptets arbitrære notation af artikulation og dynamik. Langgaard havde tilsyneladende drysset en pose marcato-tegn og fz er ud over renskriften på må og få og ladet diverse dynamiske angivelser veksle uden nogen klar idé. Hvis man gik frem efter vanlig analogi-praksis og så at sige fyldte hullerne ud, ville resultatet med de utallige motiviske gentagelser blive en overredigeret sats, og vi ville ende med et nodebillede, der så helt anderledes ud end det, Langgaard har efterladt. At lade notationen stå som i manuskriptet ville på den anden side være en uværdig nødløsning, og sorteper ville blot gå videre til de dirigenter og musikere, som skulle bruge udgaven til praktisk brug. Spørgsmålet var, om der ikke, trods alt, skjulte sig en overordnet idé med hensyn til værkets artikulation og dynamik, et mønster, som vi kunne benytte i bestræbelsen på at komplettere og egalisere notationen på en forsigtig, men konsekvent og logisk måde. Vi ledte altså efter en fortolkning af værket, som kunne være til hjælp. Opmærksomheden blev rettet mod de steder i partituret, hvor der sker ændringer i artikulation, dynamik og instrumentation. Det viste sig, at disse (hver for sig ofte små) forandringer grupperer sig om tre fikspunkter i partituret. Dels t. 98, som er et formdannende skillepunkt i værket, dels t. 59 og 151. Når man har gjort sig dette klart, ser det ud som om komponisten har tænkt sig et klangligt og dynamisk forløb i fire faser: Fase I = t. 1-59; fase II = t ; fase III = t ; fase IV (værkets afslutning og koda) = t Selv om visse angivelser i partituret falder uden for mønstret, virker det som om komponisten har tilstræbt en udtryksmæssig ensartethed inden for hver enkelt af disse faser. Lidt overraskende kan man konstatere en intensivering, som man med lidt god vilje kan kalde et dynamisk højdepunkt, midtvejs i symfonien, mellem t. 59 og 98. Det er her, de to længste modulgentagelser på 20 og 18 takter findes, og lige før musikken komprimeres og scenen i bogstavelig forstand overlades til de fire tubaer. Det forekommer ganske logisk, at musikken her har arbejdet sig op i et lidt højere niveau. Herefter kunne den redaktionelle komplettering gennemføres ud fra den tolkning, at de fire faser i dynamisk og artikulationsmæssig hen-

7 Ixion 7 seende skulle betragtes hver for sig, og at analogitilføjelser ikke kunne overskride grænsen mellem to faser. Artikulationsmæssige og dynamiske ændringer bliver altså ifølge denne tolkning indført undervejs i et musikalsk forløb, og udgiveren gør derfor ikke ret i (ved analogi) at komplettere værket bagud (men nok fremad, hvis det ellers er relevant). I praksis betyder det, at det enkelte modul i Ixion kan optræde med vekslende artikulation og dynamik igennem symfonien. En tilsvarende redaktionel fremgangsmåde kunne meget vel vise sig at forekomme rigtig i forbindelse med andre værker (også af andre komponister). Ixion har i hvert fald været med til at skærpe opmærksomheden omkring fænomenet bagudrettet komplettering. Et andet problem, vi stod overfor ved udgivelsen af Ixion, var spørgsmålet om artikulation og frasering af selve valsetemaet, som det lykkes Langgaard at notere på hele syv forskellige måder. Jeg skal ikke komme nærmere ind på det ved denne lejlighed, men blot henvise til den udførlige beskrivelse i revisionsberetningen. 4 Program og titler Ixion blev bundet til et evigt rullende brændende Flammehjul. Denne sentens er den eneste, der foreligger fra Langgaards hånd til belysning af værkets titel. Ixion er en græsk sagnskikkelse. Han havde ombragt sin svigerfar og måtte som følge deraf drage i eksil. Zeus fik imidlertid medlidenhed med ham og inviterede ham til Olympen som gæst. Her blev Ixion så indtaget i Hera, Zeus hustru, at han ikke kunne modstå fristelsen til at begære hende. Det var en klar overskridelse af gæstebudets præmisser, og som straf blev Ixion bundet til et flammende hjul, som i al evighed roterer i luften i Tartaros, det usleste sted i underverdenen. I en af historiens versioner anføres det også, at Guderne gav ordre til, at Ixion altid skulle råbe: Man skal vise taknemmelighed mod sin velgører. Værket kan på den måde opfattes ligetil som et symfonisk digt eller et tonebillede med et klart programmatisk indhold. Vi hører jo tydeligt det brændende hjul snurre rundt. Og vi får også nogle gode rundture i kvintcirklen. Langgaard fik idéen til værket i december 1944, og partiturrenskriften blev afsluttet 17. januar Værket blev sat op i partitur med det samme, og der er følgelig ikke bevaret nogen forudgående skitser ud over et par nodeblade med løse udkast. Men Langgaard havde ikke et symfonisk digt med et eksakt program i tankerne, da han skabte værket

8 8 Bendt Viinholt Nielsen i Ribe midt i krigsvinteren Konkrete titler og programmer kom først til efter musikken og var ligesom noget løst, der let kunne skiftes ud, mens musikken lå fast. Verden var i brand, og Langgaard valgte titlen Evighedskrig. Til lejligheden opfandt han genrebetegnelsen Stretto-Symfoni for dermed at pointere værkets knappe og stramme form. 5 Det første motto, der kendes, er et bibelcitat, som bekræfter at der er en grundlæggende apokalyptisk idé med kompositionen: Thi ligesom Lynet udgaar fra Østen og lyser indtil Vesten saaledes skal Menneskesønnens Tilkommelse være. (Matth. 24, 27). Værkets indhold afspejler sig på en noget diffus måde i den mængde af mere eller mindre polemisk mente, kryptiske og personligt relaterede titler, Langgaard fremkom med i de følgende år. De fleste af dem findes ikke anført i noderne, men står i Langgaards korrespondance med Statsradiofonien (i dag i Danmarks Radios arkiv). Han vendte idelig tilbage til denne symfoni og indleverede i øvrigt partituret utallige gange som programforslag uden held. End ikke komponistens faste støtte i disse år, dirigenten Launy Grøndahl, ville binde an med dette sære værk, som man utvivlsomt betragtede som et kuriosum eller en slags spøg. Mange af titlerne må have forstærket dette indtryk. Ud over Evighedskrig og Ixion benyttede Langgaard følgende navne om kompositionen: Exsecràtio [ Forbandelse ], Solbrand, Brandsol, Under Satans Sol, 6 Dødssejlerkrig, Evighedslyn, Som Lynet er Kristi Genkomst! Fanden personlig, 7 Mordacita [ Bidskhed ], Misterio radioso, Solvanvid, Solrædsel, Solámok (Solàmok), Det uudslukkelige Solstik. Kært barn har som bekendt mange navne. Sidstnævnte er naturligvis et spøgefuldt udfald mod Carl Nielsens musik. Misterio radioso egl. Mistero radioso betyder Strålende mysterium, men blev benyttet af Langgaard med henvisning til det for ham ubegribelige faktum, at radioen (Statsradiofonien) ikke ville opføre dette mesterværk! Da Langgaard i januar 1951 for sidste gang indsendte partituret til Statsradiofonien var den gældende titel Solrædsel. Denne titel blev i 1960 erne egenhændigt ændret på manuskriptpartituret af Langgaards hustru, Constance Langgaard. Hendes hjemmel var formodentlig et blyantsnotat, nedfældet af Rued Langgaard på Esbjerg sygehus i juni 1952, altså blot en måned før han døde, og hvori han benævner symfonien Ixion, en titel værket havde båret nogle år før. Måske kunne han på sit sygeleje blot ikke huske, hvilken titel, han sidst havde besluttet sig for. Med titlen Ixion blev kompositionen desværre anbragt i en traditionel, programmusikalsk kontekst. Den oprindelige titel Evighedskrig havde været åben for fortolkning og modsvarer langt bedre det flertydige i værket. 8

9 Ixion 9 Symfonien er død Af flere notater og breve fremgår det, at Langgaard anså symfoni nr. 11 for at være et af de dristigste og betydeligste værker, han havde skabt. I et brev til Statsradiofonien kalder han det toppunktet af al musik. 9 Det, han sandsynligvis mener (og som han også andetsteds giver udtryk for), er, at i Ixion er musikken bragt til det yderste og i den grad sat på spidsen. I det omtalte notat fra 1952, hvor titlen Ixion anvendes, skriver han patetisk, at hans symfoni nr. 11 (og 16) betegner afslutningen på musikkens mission i verden. 10 Han må have fornemmet, at det med dette partitur var lykkedes ham at anskueliggøre, at den romantiske forestilling om at den højere musik som en åndelig kraft har en mission i forhold til menneskets stræben mod det guddommelige, ikke længere har nogen gang på jorden. Ixion er en symfoni, der efter Langgaards mening lukker og slukker en meta-symfoni. Knudåge Riisager havde allerede i 1940 proklameret symfonigenrens endeligt i sin velkendte artikel i Dansk Musik Tidsskrift med den polemiske titel Symfonien er død musikken leve! 11 Riisager mente, at det monumentale musikværk i romantisk forstand havde udspillet sin rolle. Langgaard må have været dybt uenig i dette, men synes ikke at have reageret direkte på Riisagers artikel. Han må dog have kunnet følge Riisager for så vidt, at han fandt det personligt umuligt eller kunstnerisk håbløst at komponere store symfoniske værker i den aktuelle historiske situation. 12 Ixion kan opfattes som et indlæg i denne æstetiske debat. Med dette værk problematiserer Langgaard symfonien som romantisk, monumentalt musikværk i en sådan grad, at værket ud fra en vis synsvinkel kunne tages til indtægt for Riisagers standpunkt. Men der er ikke noget, der tyder på at Ixion skal opfattes som et opgør med symfonibegrebet som sådan, den er snarere en demonstration af, at genren er rummelig og også har plads til en ikke-symfoni i forlængelse af traditionen fra det symfoniske digt. Nok lyder det som romantisk musik, men det er det ikke. Er det måske ikke musikhistoriens første minimalistiske symfoni, vi har med at gøre her? Apokalyptiske undertoner Vi skal videre med spørgsmålet om musikkens betydning. Det ligger lige for at tolke de fire tubaer som dommedagsbasuner med reference til Dies irae-hymnens Tuba mirum. Instrumenterne skal ifølge partituret placeres foran på koncerttribunen ligesom traditionelle solister, og tan-

10 10 Bendt Viinholt Nielsen ken må være, at de fire unisont spillende tubaer skal overdøve orkestret i værkets anden halvdel. Tubaerne spiller fire toner (der til stadighed transponeres). De fire toner er blot en brudt septimakkord, der spilles fra septimen og nedefter: 99 Man bemærker, at de fire toner har længderne (målt i fjerdedele): 5, 7, 9, 12. Det viser sig, at disse tal, sammen med tallene 1 og 3, udgør en mystisk-symbolsk talrække. Langgaards jævnaldrende hollandske kollega Willem Pijper ( ) skrev i 1940 Seks adagioer for orkester med brug af denne talrække som en cadeau til frimurerlogen i Rotterdam. Langgaard var ikke frimurer, men interesseret i mystik og bibelsk talsymbolik. Tallene svarer til de versnumre i Johannes Åbenbaring kapitel 6, hvor Lammet bryder bogrullens første seks segl og ulykkerne kommer væltende én efter én. Langgaard mangler ganske vist repræsentation af tallene 1 og 3, men disse tal er markant til stede i værket, dels ved den énsatsede, monotematiske form og dels i kraft af den tredelte takt. Man kan næsten ikke forestille sig andet end, at dette er et eksempel på musikalsk kryptografi, som ikke er et ukendt fænomen hos Langgaard. Under alle omstændigheder ligger der en apokalyptisk symbolik i denne talrække. Septimakkorder (og i øvrigt tritonus-intervaller) forekommer overalt i Langgaards musik med symbolske, religiøst farvede betydninger. Måske kan man ligefrem tolke septimakkorden som et symbol på Guds nærvær. Ixion s harmonik gennemsyres af septimakkorder. Med tubaernes indsats i t. 99 sker der en understregning af septimakkordens betydning som idé for værket. Men selve motivet, den brudte, nedadgående septimakkord, synes at have en modsatrettet betydning. Motivet findes i en række af Langgaards værker og forekommer i de respektive sammenhænge ofte som et fremmedelement af en vis destruktiv karakter. Muligvis er det et personligt skæbnemotiv, og måske forestiller Langgaard sig det som et klokkemotiv. 13 Tubaerne i Ixion repræsenterer altså skæbnetunge domsbasuner eller måske kirkeklokker, som med deres skæve rytme og store kraft forsøger at bringe orkestret ud af kurs. Men mærkeligt nok integreres de harmonisk i orkestermusikken som et kontrapunkt, idet de lange toner fungerer som en art pedaltoner. Man fristes til at kalde dem apokalyptiske undertoner. Den romantiske velklang udfordres ikke, og det destruktive forekommer ikke så farligt endda.

11 Ixion 11 Hvor tubaelementet trods alt repræsenterer værkets mørke side og på symbolsk vis søger nedad mod dybet, så er valsemotivet udtryk for en demonstrativ, og måske hul og naiv, optimisme. Ligesom utallige temaer hos Langgaard præsenteres det i den uproblematiske F-dur og har en opadstigende karakter, en stræben mod lyset og de højere sfærer. Motivet genfindes som nævnt i symfoni nr. 16, hvor det eksplicit forbindes med en solsymbolik i kraft af dette værks titel, Syndflod af Sol. Hvis vi tilbagefører denne symbolik til symfoni nr. 11, får de ellers så kryptiske titler Solrædsel og Solámok ligefrem en logisk mening: den ubekymrede, solfyldte valseverden overmandes som et memento mori af dommedagsbasunerne. Den vanskeligt tolkelige sammenstilling af musikalske elementer, som man må opfatte som hhv. konstruktive og destruktive, er typisk for Langgaards personlige musiksymbolisme og måske et udtryk for komponistens sammensatte opfattelse af det apokalyptiske ikke blot som noget katastrofalt, men som noget personligt skæbnebestemt og tillige knyttet til det kristne håb. Og hvordan skal man så afslutte sådan et perpetuum mobile? Langgaard har valgt at lade musikken gå planken ud og slutter overgearet med en festlig, fanfareagtig koda, som kun kan opfattes sarkastisk eller som udtryk for sort humor. I stil med den kommentar til den begyndende kolde krig, han fremsatte i et pessimistisk brev i 1947: Atom-Krigen forventes måske som Lyn fra alle Kanter hvilket Fyrværkeri! Hurra! 14 Personlige aspekter Mange optegnelser og breve vidner om, at Langgaard tillagde den mærkværdige symfoni overordentlig stor personlig betydning. Det var med dette værk, han bevægede sig ind på et nyt område, hvor begreber som koncept, absurditet og provokation vinder indpas i hans musik. Ixion er en krigserklæring, eller måske snarere en forbandelse, rettet mod det etablerede, tidsånden, udviklingen, pænheden og det hele. Der er desperation bag. Et ekspressionistisk, selvbiografisk udtryk for pessimisme, afmagt og isolation. Langgaard må have følt, at han arbejdede til ingen verdens nytte som en Sisyfos eller befandt sig frit roterende i luften som en straffet og udstødt Ixion. Og han var ikke bange for at gå til ekstremer for at udtrykke, at hans kunstneriske projekt var blevet meningsløst. Hans ambition var at lyse op med sin musik, at skabe opløftende solskinsmusik, men solen var nu blevet et flammehjul, som han var blevet bundet til ved skæbnens ugunst, og hans komponisttilværelse var som et evindeligt mareridt af rituelle, meningsløse gentagelser. Det

12 12 Bendt Viinholt Nielsen var ren roterende galskab at vedblive med at komponere, når der ikke var lydhørhed. Langgaard var træt af at blive opfattet som et forvokset vidunderbarn og mente, at han med Ixion havde skudt denne opfattelse i sænk. Værket er jo så langt ude, at det også trækker tæppet væk under komponisten, undergraver hans seriøsitet og kompromitterer ham. Langgaard var klar over, at det ikke ligefrem var et karrierefremmende værk, han havde skabt. Idioti! Sct. Hans! Juks! kaldte han det for at komme sine kritikere i forkøbet. 15 Der er i dette og flere andre galimatias-værker fra Langgaards hånd et selvdestruktivt aspekt. Men måske var han netop så glad for værket, fordi alt her gik op i en højere enhed. Symfonien udtrykker det, den er. Absurd teater forklædt som symfoni. Alt sat på ét bræt: verdens undergang, musikkens undergang og komponistens undergang. Musik, idé, budskab og komponist i en fortættet sammensmeltning af selvmodsigelser og flertydighed. Langgaard fandt det så vellykket, at han var tæt på at betragte kompositionen som sit åndelige testamente. Et sted kalder han den Evighedskrig, Min Grav. 16 Når alt kommer til alt er værket måske mere symbol og koncept, end det er kunst. Og netop derfor et usædvanligt og tankeprovokerende kunstværk.

13 Ixion 13 Noter 1 Senest er værket, BVN-værkfortegnelsen nr. 303, blevet opført i Finland i 2003 under Esa-Pekka Salonen og i 2006 i Göteborg under Mario Venzago. I begge tilfælde benyttedes den kritiske udgave af værket, publiceret af Edition Samfundet i De to indspilninger blev foretaget, før denne udgave forelå. Det drejer sig om hhv. Artur Rubinstein Philharmonie, dir. af Ilya Stupel (Danacord DACOCD 408, 1992) og Radiosymfoniorkestret, dir. af Thomas Dausgaard (Dacapo , 2001). 2 Den russiske komponist og musikforsker Nikolaj Mochow, en kender af dansk kultur, mente at kunne genkende temaet som et citat fra en populærmelodi med teksten Kom lad os danse endnu engang. Dette har ikke kunnet verificeres. Melodien er ikke identisk med den såkaldte Guldregnvals, et operettenummer, der blev lanceret med teksten Kom lad os valse, Vals er min Lyst! i Scalarevyen 1916 (WH 16523). 3 Klaverstykket er det tredje i samlingen Medens Sundets Brise summer (BVN 302). Stykket er komponeret I symfoni nr. 16 (BVN 417, komponeret 1951) findes temaet i 1. sats. 4 Tilgængelig på <www.langgaard.dk/rlu>. 5 Langgaard bruger samme betegnelse om den lige så korte, men ganske anderledes konciperede, symfoni nr. 12 (BVN 318). 6 Måske med reference til Georges Bernanos roman med samme titel, der udkom på dansk i Fra et uverificeret citat af Georg Brandes, som anføres af Rued Langgaard i udat. brev til Statsradiofonien af ca (Danmarks Radios arkiv, arkivæske nr. 78). 8 Der er endnu ikke fundet bevis for, om der ligger en pointe i at titlen også kan læses Evighed-skrig. 9 I notat i Rued Langgaards Privatarkiv, Det Kongelige Bibliotek, Tilg. 554, Det var Rued Langgaards far, Siegfried Langgaard, der omkring 1900 formulerede idéerne om musikkens mission, bl.a. i det lille skrift Lidt om Musikens Mission, Dansk Musik Tidsskrift 15, 1940, s Denne symfoniske krise blev dog hurtigt overstået, og i perioden skrev Langgaard fire symfonier (nr ). 13 Se nærmere herom i Bendt Viinholt Nielsen: Rued Langgaard. Biografi. 1993, s Klokkeeffekten fremhæves i Ixion ved brugen af klaver sammen med tubaerne. 14 Brev til Dagmar Gade i Rued Langgaards Privatarkiv, Det Kongelige Bibliotek, Tilg. 554, I brev fra Rued Langgaard til Statsradiofonien, reelt en returnering af radioens formelle afvisning af værket forsynet med ophidsede kommentarer af Langgaard (Danmarks Radios arkiv, arkivæske nr. 78). 16 I optegnelse dateret og med overskrift Min Begravelse, Rued Langgaards Privatarkiv, Det Kongelige Bibliotek, Tilg. 554, 4.

14

Eine kleine Nachtmusik MUSIKKEN I SKOLETJENESTEN

Eine kleine Nachtmusik MUSIKKEN I SKOLETJENESTEN Eine kleine Nachtmusik MUSIKKEN I SKOLETJENESTEN Mozarts liv I dette hæfte kan du arbejde med et lille musikværk, som hedder Eine kleine Nachtmusik. Musikværket er skrevet af en komponist, der hedder Wolfgang

Læs mere

Proces med DR Radiosymfoniorkestret 2008

Proces med DR Radiosymfoniorkestret 2008 Proces med DR Radiosymfoniorkestret 2008 DR Radiosymfoniorkestret Du skal til koncert med DR Radiosymfoniorkestret. Det er et stort symfoniorkester, som består af ca. 70 musikere. I et symfoniorkester

Læs mere

Rued Langgaard: Symfoni nr. 11 Ixion (BVN 303)

Rued Langgaard: Symfoni nr. 11 Ixion (BVN 303) RUED LANGGAARD UDGAVEN EDITION WILHELM HANSEN Rued Langgaard: Symfoni nr. 11 Ixion (BVN 303) Kritisk førsteudgave ved Ole Ugilt Jensen og Bendt Viinholt Nielsen Kilder og kritisk beretning Kilder A. Partitur.

Læs mere

Gradsprøver. -program. European Piano Teachers Association

Gradsprøver. -program. European Piano Teachers Association Gradsprøver -program European Piano Teachers Association EPTA Danmark Carit Etlarsvej 4, 2840 Holte Tel: 45 42 29 63 Mobil: 28 39 01 07 Fax: 38 33 52 58 e-mail: info@epta.dk www.epta.dk BG Bank: 1551-0016796603

Læs mere

Nattergalen af H.C.Andersen og Nattergalens Sang af Igor Stravinsky finn holst 2004 / EMU-musik

Nattergalen af H.C.Andersen og Nattergalens Sang af Igor Stravinsky finn holst 2004 / EMU-musik Nattergalen af H.C.Andersen og Nattergalens Sang af Igor Stravinsky finn holst 2004 / EMU-musik Stravinsky (1882-1971) påbegyndte operaen Nattergalen efter H.C. Andersens eventyr i 1908. Arbejdet blev

Læs mere

Proces 1 med DR SymfoniOrkestret 2010

Proces 1 med DR SymfoniOrkestret 2010 Proces 1 med DR SymfoniOrkestret 2010 Proces 1 med DR SymfoniOrkestret s. 2 DR SymfoniOrkestret Du skal til koncert med DR SymfoniOrkestret. Det er et stort symfoniorkester, som består af ca. 70 musikere.

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

Proces 2 med DR SymfoniOrkestret 2010

Proces 2 med DR SymfoniOrkestret 2010 Proces 2 med DR SymfoniOrkestret 2010 Proces 2 med DR SymfoniOrkestret s. 2 DR SymfoniOrkestret Du skal til koncert med DR SymfoniOrkestret. Det er et stort symfoniorkester, som består af ca. 70 musikere.

Læs mere

Mozarts symfoni nr. 34

Mozarts symfoni nr. 34 Mozarts symfoni nr. 34 På besøg hos DR SymfoniOrkestret s. 2 Komponisten Mozart Du skal snart ind i Koncerthuset og opleve DR SymfoniOrkestret spille. Du skal høre orkestret spille en symfoni. Ved du,

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR MUSIK 2015

UNDERVISNINGSPLAN FOR MUSIK 2015 UNDERVISNINGSPLAN FOR MUSIK 2015 Undervisningen i faget Musik bygger på Forenklede Fælles Mål. Signalement og formål med musik Som overordnet mål i faget musik, er intentionen at eleverne skal inspireres

Læs mere

MUSIK PÅ TVÆRS. Hanedans Lærervejledning til Elevlyt

MUSIK PÅ TVÆRS. Hanedans Lærervejledning til Elevlyt MUSIK PÅ TVÆRS Hanedans Lærerveledning til Elevlyt Musik på Tværs Lærerveledning til Elevlyt Carl Nielsen: Hanedans fra operaen Maskarade 1 Stykket varer 5 minutter og 5 sekunder. Besætningen er: Træblæsere:

Læs mere

Læringsspørgsmål til de 15 sange. 10. Hvilken del af sangen synes du bedst om eller mindst om? Hvorfor?

Læringsspørgsmål til de 15 sange. 10. Hvilken del af sangen synes du bedst om eller mindst om? Hvorfor? Læringsspørgsmål til de 15 sange Askepot 1. Hvorfor er det figuren Askepot, der er hovedperson? 2. Hvad er Askepots drøm? 3. Hvad er Askepots virkelighed? 4. Hvad vil Shu- Bi- Dua gerne fortælle med denne

Læs mere

1. Forstærkning af melodien

1. Forstærkning af melodien http://cyrk.dk/musik/medstemme/ Medstemme Denne artikel handler om, hvordan man til en melodi kan lægge en simpel andenstemme, der understøtter melodien. Ofte kan man ret let lave en sådan stemme på øret,

Læs mere

Kristen eller hvad? Linea

Kristen eller hvad? Linea Forord Du er ret heldig Du sidder lige nu med en andagtsbog, der er den første af sin slags i Danmark. En andagtsbog som denne er ikke set før. Den udfordrer måden, vi tænker andagter på, og rykker grænserne

Læs mere

På rejse med musikken

På rejse med musikken Eksotiske fugle På besøg hos DR SymfoniOrkestret s. 2 På rejse med musikken Du skal snart på besøg hos DR SymfoniOrkestret. Her skal du høre symfoniorkestret spille flere forskellige musikværker. Men vi

Læs mere

Prædikenens uforudsigelighed eller om hvordan en tale virker. Om Marianne Gaarden, Prædikenen som det tredje rum (Anis 2015), 161 sider

Prædikenens uforudsigelighed eller om hvordan en tale virker. Om Marianne Gaarden, Prædikenen som det tredje rum (Anis 2015), 161 sider Georg Græsholt sognepræst, cand.theol: Prædikenens uforudsigelighed eller om hvordan en tale virker. Om Marianne Gaarden, Prædikenen som det tredje rum (Anis 2015), 161 sider Tidsskriftet Fønix Årgang

Læs mere

Mussorgskijs Udstillingsbilleder. med. Aarhus Symfoniorkester

Mussorgskijs Udstillingsbilleder. med. Aarhus Symfoniorkester Mussorgskijs Udstillingsbilleder med Aarhus Symfoniorkester Historien bag Udstillingsbilleder Komponisten Mussorgskij skrev dette musikstykke i 1874. Mussorgskijs nære ven maleren, arkitekten og designeren

Læs mere

Indhold. Kære alle invitation til et eksperiment 6 Bidragsydere 12

Indhold. Kære alle invitation til et eksperiment 6 Bidragsydere 12 Indhold Kære alle invitation til et eksperiment 6 Bidragsydere 12 Del I Eksperimentet 16 Kapitel 1 Forudsætninger for fællesskab 17 Kapitel 2 Et spørgsmål om metode 31 Kapitel 3 Fællesskabets tavse stemme

Læs mere

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014 Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Læsninger: 1. Mos. 18,20-33 og Luk. 18,1-8 I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden. Det er

Læs mere

Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes:

Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Salmer; 403, 221, 218/ 248, 234, 634 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Korsvar Om aftenen den samme dag,

Læs mere

Komponisten Gustav Mahler

Komponisten Gustav Mahler Mahlers 6. symfoni På besøg hos DR SymfoniOrkestret s. 2 Komponisten Gustav Mahler Du skal snart ind i Koncerthuset og opleve DR SymfoniOrkestret spille. Du skal høre orkestret spille en symfoni. Ved du,

Læs mere

Beethoven Du skal snart til koncert med DR Radiosymfoniorkestret. Ved koncerten skal du høre en violinkoncert.

Beethoven Du skal snart til koncert med DR Radiosymfoniorkestret. Ved koncerten skal du høre en violinkoncert. Koncert med DR Radiosymfoniorkestret s. 2 Beethoven Du skal snart til koncert med DR Radiosymfoniorkestret. Ved koncerten skal du høre en violinkoncert. Violinkoncerten er skrevet af en tysk komponist,

Læs mere

Af Per Nørgård. 3. Oplevede du sats II som overvejende mørk eller lys, i klange og melodisk stemning

Af Per Nørgård. 3. Oplevede du sats II som overvejende mørk eller lys, i klange og melodisk stemning H I M M E L K I M ( 2 0 0 3 ) 2 M E L O D I E R, 3 KO R S T Y K K E R, 4 S AT S E R : 1 V Æ R K LY T T E Ø V E L S E R ( 2 0 0 3 ) Af Per Nørgård Indledende note. Teksten er et oplæg til under visningstime(r)

Læs mere

Slutmålet efter 6. klasse er, at eleverne kan: Musikudøvelse

Slutmålet efter 6. klasse er, at eleverne kan: Musikudøvelse MUSIK Forord Formålet med undervisningen i musik er at opelske børnenes naturlige evne og glæde ved at udfolde sig med sang, musik og bevægelse. Undervisningen skal bibringe børnene en livslang glæde ved

Læs mere

Gør dine slides så enkle som muligt. Brug billeder frem for tekst og bullets. Fokuser på et tema pr. slide og suppler dette tema med et billede.

Gør dine slides så enkle som muligt. Brug billeder frem for tekst og bullets. Fokuser på et tema pr. slide og suppler dette tema med et billede. Med afsæt i din passion og dit mål formulerer du tre nøglebudskaber. Skriv de tre budskaber ned, som er lette at huske, og som er essensen af det, du gerne vil formidle til de involverede. Du må maks.

Læs mere

Musik. Trin og slutmål for musik

Musik. Trin og slutmål for musik Musik Musikundervisningens opgave er at bidrage til elevernes alsidige udvikling. Frem for alt skal skolen igennem det musikalske arbejde hjælpe barnet til en harmonisk udvikling af vilje, tanke og følelsesliv.

Læs mere

Spil Smart Vol. II. ISMN nr.: 979-0-66139-053-4 Medie: E-bog

Spil Smart Vol. II. ISMN nr.: 979-0-66139-053-4 Medie: E-bog 1 Spil Smart Vol. II ISMN nr.: 979-0-66139-053-4 Medie: E-bog Forfattere og koncept: Liv Beck og Tove Sørensen Medforfattere: Stepnote Publishing Logo og omslag designet af: Martin Sommer Flot Martin Layout:

Læs mere

Komponisten Gustav Mahler

Komponisten Gustav Mahler Mahlers 8. symfoni På besøg hos DR SymfoniOrkestret s. 2 Komponisten Gustav Mahler Du skal snart ind i Koncerthuset og opleve DR SymfoniOrkestret spille. Du skal høre orkestret spille en symfoni. Ved du

Læs mere

Le Sacre du Printemps

Le Sacre du Printemps Le Sacre du Printemps m u s i k k e n i s k o l e t j e n e s t e n Stravinskij Du skal arbejde med et musikværk, der hedder Le Sacre du Printemps. Navnet er fransk og betyder Forårets Helliggørelse en

Læs mere

Forestillinger 2004 - Værk i kontekst

Forestillinger 2004 - Værk i kontekst INSPIRATIONSMATERIALE Forestillinger 2004 - Værk i kontekst Esbjerg Kunstmuseum 07.05.-15.08.2004 INTRODUKTION TIL UNDERVISEREN: Forestil dig Asger Jorns Lykkens have (1947) indgå i hele fem forskellige

Læs mere

Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes (Johs. 11, 19-45)

Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes (Johs. 11, 19-45) 16. trin. II 11. september 2016 Sundkirken 10 Salmer: 754 Se, nu stiger solen 21 Du følger, Herre 551 Der er en vej 828 Det er påske 233 Jesus lever 406 Søndag morgen Bøn: Vor Gud og far Kald os ud af

Læs mere

PRÆDIKEN SØNDAG DEN 11. DECEMBER SIA AASTRUP KL. 9 VESTER AABY KL Tekster: Es. 35; 1. Kor. 4,1-5; Matth. 11,2-10 Salmer: 87,78,80,117

PRÆDIKEN SØNDAG DEN 11. DECEMBER SIA AASTRUP KL. 9 VESTER AABY KL Tekster: Es. 35; 1. Kor. 4,1-5; Matth. 11,2-10 Salmer: 87,78,80,117 PRÆDIKEN SØNDAG DEN 11. DECEMBER 2016 3. SIA AASTRUP KL. 9 VESTER AABY KL. 10.30 Tekster: Es. 35; 1. Kor. 4,1-5; Matth. 11,2-10 Salmer: 87,78,80,117 Giv os nåde, mens vi venter, til at leve midt i verden.

Læs mere

Det uerstattelige får også liv og opstandelse i ord til de kære efterlevende

Det uerstattelige får også liv og opstandelse i ord til de kære efterlevende Det uerstattelige får også liv og opstandelse i ord til de kære efterlevende prædiken til Påskedag den 27/3 2016 i Bejsnap Kirke II: Matt 28,1-8. Ved Jens Thue Harild Buelund. Da Hans Barrøy dør, bliver

Læs mere

Bindingen af Satan i Åb 20,1-3 kan derfor ikke være Satans binding ved Jesu første komme. b) Satans forførelse af folkene

Bindingen af Satan i Åb 20,1-3 kan derfor ikke være Satans binding ved Jesu første komme. b) Satans forførelse af folkene De tusind år (Åb 20,1-10) Ordet og Israel, 2010 nr. 8 s.12-17 Der er tekster, der er gået teologi i. Dette er sket med Åb 20,1-10. På et tidligt tidspunkt i kirkens historie begyndte man at forstå tusindårsriget

Læs mere

MUSIKOPLEVELSE LÆRER

MUSIKOPLEVELSE LÆRER MUSIKOPLEVELSE LÆRER OM ELEVOPGAVEN Eleverne skal give udtryk for deres oplevelse af sangen ved sammen at finde det stemningsbillede, som de synes passer til sangen. Sådan bliver de fortrolige med sangen,

Læs mere

Den tragiske Schuberts 4. symfoni

Den tragiske Schuberts 4. symfoni Den tragiske Schuberts 4. symfoni Koncert med DR SymfoniOrkestret s. 2 Komponisten Franz Schubert Du skal snart ind i Koncerthuset og opleve DR SymfoniOrkestret spille. Du skal høre orkestret spille en

Læs mere

Se noget af det mest øretæveindbydende her i verden, synes jeg, er mennesker,

Se noget af det mest øretæveindbydende her i verden, synes jeg, er mennesker, Prædiken Fastelavnssøndag 2014, 2.tekstrække, Luk 18,31-43. Se noget af det mest øretæveindbydende her i verden, synes jeg, er mennesker, der pludselig er blevet meget klogere end alle vi andre. Mennesker

Læs mere

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes Påskedag Det er påskemorgen, det er glædens dag vi samles i kirken for at markere kristendommens fødsel. For det er hvad der sker i de tidlige morgentimer kristendommen fødes ud af gravens mørke og tomhed.

Læs mere

3. Om skalamønstrene og den indfoldede orden

3. Om skalamønstrene og den indfoldede orden Dette er den tredje af fem artikler under den fælles overskrift Studier på grundlag af programmet SKALAGENERATOREN (forfatter: Jørgen Erichsen) 3. Om skalamønstrene og den indfoldede orden Lad os begynde

Læs mere

Rued Langgaard: Symfoni nr. 5, version 1 (BVN 191)

Rued Langgaard: Symfoni nr. 5, version 1 (BVN 191) RUED LANGGAARD UDGAVEN EDITION WILHELM HANSEN Rued Langgaard: Symfoni nr. 5, version 1 (BVN 191) Kritisk førsteudgave ved Bendt Viinholt Nielsen Kilder og kritisk beretning Kilder A. Partitur. Afskrift

Læs mere

Salmer: 223 Herren af søvne Det er påske 230 Påskemorgen slukker sorgen 241 Tag det sorte kors 236 v. 3-4 Påskeblomst 234 Som forårssolen

Salmer: 223 Herren af søvne Det er påske 230 Påskemorgen slukker sorgen 241 Tag det sorte kors 236 v. 3-4 Påskeblomst 234 Som forårssolen 2. påskedag II 28. marts 2016 Sundkirken 10 Salmer: 223 Herren af søvne Det er påske 230 Påskemorgen slukker sorgen 241 Tag det sorte kors 236 v. 3-4 Påskeblomst 234 Som forårssolen Bøn: Vor Gud og far

Læs mere

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde helbredelser og skal overveje, hvad betydning den har for os

Læs mere

Opgave 1: prædiken over 16. søndag efter trinitatis

Opgave 1: prædiken over 16. søndag efter trinitatis Opgave 1: prædiken over 16. søndag efter trinitatis For ikke meget mere end et år siden stod jeg på en intensiv afdeling på Kolding sygehus sammen med min familie, vi stod omkring min bedstefar, vi havde

Læs mere

At forstå det uforståelige Ordet virkelighed er også et ord, som vi må lære at bruge korrekt

At forstå det uforståelige Ordet virkelighed er også et ord, som vi må lære at bruge korrekt Julie K. Depner, 2z Allerød Gymnasium Essay Niels Bohr At forstå det uforståelige Ordet virkelighed er også et ord, som vi må lære at bruge korrekt Der er mange ting i denne verden, som jeg forstår. Jeg

Læs mere

INFORMUSIK RAMMER. Do it! Mød Veronica AALBORG. Sådan er et orkester sammensat. Orkester Norden. Se side 2. februar 2015

INFORMUSIK RAMMER. Do it! Mød Veronica AALBORG. Sådan er et orkester sammensat. Orkester Norden. Se side 2. februar 2015 INFORMUSIK februar 2015 Orkester Norden RAMMER AALBORG Mød Veronica Do it! Sådan er et orkester sammensat DER FINDES KLASSISK MUSIK OVERALT OGSÅ I SPIL OG FILM Se side 2 INFORMUSIK februar 2015 Orkester

Læs mere

Mozart - en frontløber

Mozart - en frontløber 1 Mozart - en frontløber Viveca Servatius www.visdomsnettet.dk 2 Mozart - en frontløber Af Viveca Servatius (Oversættelse: Ebba Larsen) Ny musikstil En stor komponist er normalt et menneske, der samtidig

Læs mere

UNDERVISNING I PROBLEMLØSNING

UNDERVISNING I PROBLEMLØSNING UNDERVISNING I PROBLEMLØSNING Fra Pernille Pinds hjemmeside: www.pindogbjerre.dk Kapitel 1 af min bog "Gode grublere og sikre strategier" Bogen kan købes i min online-butik, i boghandlere og kan lånes

Læs mere

Fra smerte til minde. Fra mig til dig. om mig og os

Fra smerte til minde. Fra mig til dig. om mig og os Fra smerte til minde Fra mig til dig om mig og os U - virkeligt Jeg kan ikke be gribe det Jeg kan ikke fatte det Jeg kan ikke hånd-tere det Jeg er ude af mig selv Du prøver at begribe det u-begribelige

Læs mere

Og fornuften har det virkelig svært med opstandelsen. Lige siden det skete, som han havde sagt, har mennesker forholdt sig

Og fornuften har det virkelig svært med opstandelsen. Lige siden det skete, som han havde sagt, har mennesker forholdt sig Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 27. marts 2016 Kirkedag: Påskedag/B Tekst: Matt 28,1-8 Salmer: SK: 219 * 235 * 233 * 236 * 227,9 * 240 LL: 219 * 235 * 233 * 236 * 240 Jeg kan godt lide

Læs mere

Fortolkning af Mark 2,13-17

Fortolkning af Mark 2,13-17 Fortolkning af Mark 2,13-17 Af Jonhard Jógvansson, stud. theol. 13 Καὶ ἐξῆλθεν πάλιν παρὰ τὴν θάλασσαν καὶ πᾶς ὁ ὄχλος ἤρχετο πρὸς αὐτόν, καὶ ἐδίδασκεν αὐτούς. 14 Καὶ παράγων εἶδεν Λευὶν τὸν τοῦ Ἁλφαίου

Læs mere

Dobbelt eller enkelt forudbestemmelse? 1. Oversættelse af Rom 9,6-24

Dobbelt eller enkelt forudbestemmelse? 1. Oversættelse af Rom 9,6-24 Dobbelt eller enkelt forudbestemmelse? I en calvinsk/reformert tradition opererer man med en dobbelt forudbestemmelse. Gud har suverænt og frit udvalgt nogle til frelse, og Gud har suverænt og frit udvalgt

Læs mere

2. søndag i fasten II. Sct. Pauls kirke 21. februar 2016 kl Salmer: 495/639/172/588//583/677/644

2. søndag i fasten II. Sct. Pauls kirke 21. februar 2016 kl Salmer: 495/639/172/588//583/677/644 1 2. søndag i fasten II. Sct. Pauls kirke 21. februar 2016 kl. 10.00. Salmer: 495/639/172/588//583/677/644 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen! Fastetiden fortsætter. Den lilla

Læs mere

Beethovens 9. symfoni

Beethovens 9. symfoni Beethovens 9. symfoni Koncert med DR SymfoniOrkestret s. 2 Beethoven Du skal snart til koncert med DR SymfoniOrkestret. Ved koncerten skal du høre en symfoni. Symfonien er skrevet af en tysk komponist,

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Del 1 Introduktion til Spil Smart. Forord af Liv Beck og Tove Sørensen 06. Kjeld Fredens udtalelse om Spil Smart konceptet 07

Indholdsfortegnelse. Del 1 Introduktion til Spil Smart. Forord af Liv Beck og Tove Sørensen 06. Kjeld Fredens udtalelse om Spil Smart konceptet 07 I SMN: 97 907 06801 95 7 Pr odukt : SPNA1 1 1 1 607 Indholdsfortegnelse Del 1 Introduktion til Spil Smart Forord af Liv Beck og Tove Sørensen 06 Kjeld Fredens udtalelse om Spil Smart konceptet 07 Spil

Læs mere

nytårsprædiken 2016 Værløse kirke ( tekst : Fadervor )

nytårsprædiken 2016 Værløse kirke ( tekst : Fadervor ) nytårsprædiken 2016 Værløse kirke ( tekst : Fadervor ) Nytårsdag. den første dag i det nye år Ren og fin står den her, foran os og funkler. Det nye år, hvad mon det nye år vil bringe..?? Skal vi mon gå

Læs mere

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Det er kyndelmisse. Det er den dag, hvor man i gamle dage, i den katolske kirkes tid, bragte sine stearinlys til kirken, for at få dem velsignet, sammen med kirkens lys.

Læs mere

14. søndag efter Trinitatis

14. søndag efter Trinitatis 14. søndag efter Trinitatis Salmevalg 13: Måne og sol, vand, luft og vind 448: Dåbssalme: Fyldt af glæde 42: I underværkers land jeg bor 508: Bryd frem mit hjertes trang at lindre 14: Tænk, at livet koster

Læs mere

Læreplan for faget solosang på Odsherred Musikskole KROP OG INSTRUMENT. Kropsforståelse

Læreplan for faget solosang på Odsherred Musikskole KROP OG INSTRUMENT. Kropsforståelse Læreplan for faget solosang på Odsherred Musikskole Elevens navn: KROP OG INSTRUMENT Kropsforståelse At trække vejret dybt og styre mavemusklerne Trække vejret helt dybt og styre udåndingen Trække vejret

Læs mere

Gudstjeneste og sabbat hører sammen. Sabbatten er dagen for gudstjeneste. Når der derfor i en bibelsk sammenhæng tales om sabbatten, må gudstjenesten

Gudstjeneste og sabbat hører sammen. Sabbatten er dagen for gudstjeneste. Når der derfor i en bibelsk sammenhæng tales om sabbatten, må gudstjenesten I. Indledning Gudstjeneste og sabbat hører sammen. Sabbatten er dagen for gudstjeneste. Når der derfor i en bibelsk sammenhæng tales om sabbatten, må gudstjenesten tænkes med. Sabbatten spiller en stor

Læs mere

Eroica m u s i k k e n i s k o l e t j e n e s t e n

Eroica m u s i k k e n i s k o l e t j e n e s t e n Eroica m u s i k k e n i s k o l e t j e n e s t e n Beethoven I dette hæfte skal du arbejde med et musikværk, der hedder Eroica. Det bliver spillet af et stort symfoniorkester. Musikværket Eroica er skrevet

Læs mere

Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD

Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD Alle mennesker beder på et eller andet tidspunkt, selv om man måske ikke bekender sig som troende. Når man oplever livskriser, så er det

Læs mere

Roms fontæner og pinjer

Roms fontæner og pinjer Roms fontæner og pinjer På besøg hos DR SymfoniOrkestret s. 2 På rejse med musikken Du skal snart på besøg hos DR SymfoniOrkestret. Her skal du høre symfoniorkestret spille to forskellige musikværker.

Læs mere

Juleaften 2015 Salmer: 94, 120, 104, 119, 121

Juleaften 2015 Salmer: 94, 120, 104, 119, 121 Juleaften 2015 Salmer: 94, 120, 104, 119, 121 Når Gud viser os sit ansigt! Hvis billedet ikke er godt nok, er det fordi du ikke tæt nok på. Sådan har en pressefotograf engang udtalt. Jo tættere des bedre.

Læs mere

Din tro har frelst dig!

Din tro har frelst dig! Din tro har frelst dig! Luk 17,11-19 14. søndag efter Trinitatis Salmer: 15-750-448-325-439/477-375 Alt står i Guds faderhånd, hvad han vil, det gør hans Ånd. I Jesu navn, amen! Sognepræst Tine Aarup Illum

Læs mere

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige 1 Prædiken i Engesvang 5. s. e. påske 402 Den signede dag 674 v. 1-3 Sov sødt barnlille 674 v. 4-7 Sov sødt barnlille 292 Kærligheds og sandheds Ånd 325 Jeg ved et lille Himmerig Nadververs 294 v. 3 Af

Læs mere

2 s i Advent. 7.dec.2014. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30 (skr).

2 s i Advent. 7.dec.2014. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30 (skr). 2 s i Advent. 7.dec.2014. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30 (skr). Salmer: 268-87- (273)/ 274- (473)- 80 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Lukas: Jesus sagde:»og der skal ske tegn

Læs mere

Koncert med DR Radiosymfoniorkestret s. 2

Koncert med DR Radiosymfoniorkestret s. 2 Koncert med DR Radiosymfoniorkestret s. 2 Komponisten Poul Ruders Du skal snart til koncert med DR Radiosymfoniorkestret. Ved koncerten skal du høre orkestret spille et musikværk, der hedder Concerto in

Læs mere

Chromatic staff. Af Peter Hass. Introduktion

Chromatic staff. Af Peter Hass. Introduktion Chromatic staff Af Peter Hass Introduktion Der har været musik, længe inden der var nodesystemer. Inden man indførte nodelinier, forsøgte man at notere musik ved hjælp af neumer som blot var upræcise angivelser

Læs mere

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015 FAR- VEL! Roskilde den 3. marts, 2015 Kære dig. Når du læser dette, så forestiller jeg mig, at du enten har været eller er tæt på en døende eller på anden måde har tanker om, at livet ikke varer evigt.

Læs mere

SÅDAN KAN MAN OGSÅ SPILLE AUTUMN LEAVES...

SÅDAN KAN MAN OGSÅ SPILLE AUTUMN LEAVES... 28 omlyd December 2009 SÅDAN KAN MAN OGSÅ SPILLE AUTUMN LEAVES... AUTUMN LEAVES ER BLEVET SPILLET I UENDELIGT MANGE UDGAVER. I DENNE ARTIKEL ANALYSERES KEITH JARRETTS UDGAVE, SOM DEN BLEV SPILLET UNDER

Læs mere

22. søndage efter trinitatis II I mandags døde Trille, 70 ernes store kvindekampsikon og folkemusiker. Hun har skrevet smukke, poetiske sange og lagt

22. søndage efter trinitatis II I mandags døde Trille, 70 ernes store kvindekampsikon og folkemusiker. Hun har skrevet smukke, poetiske sange og lagt 22. søndage efter trinitatis II I mandags døde Trille, 70 ernes store kvindekampsikon og folkemusiker. Hun har skrevet smukke, poetiske sange og lagt stemme til både kærlighed, kamp og glæde. Og mon ikke

Læs mere

14.s.e.trin. II 2016 Bejsnap kl. 9.00, Ølgod

14.s.e.trin. II 2016 Bejsnap kl. 9.00, Ølgod Et menneske, der lider af en uhelbredelig sygdom, kan føle sig magtesløs og uden muligheder. Det menneske, som har fået at vide, at den sygdom, man lider af, ikke kan kureres, kan opleve det som om han

Læs mere

6.s.e.trin. II 2016 Strellev 9.00, Ølgod

6.s.e.trin. II 2016 Strellev 9.00, Ølgod En gang i mellem kan man som præst opleve at skulle skrive en begravelsestale over et menneske, der har levet sit liv, som om han eller hun var lige der, hvor han eller hun skulle være. Set ude fra kan

Læs mere

Kære lærere. Rigtig go arbejdslyst!

Kære lærere. Rigtig go arbejdslyst! Kære lærere Vi glæder os til at spille koncerten Carls legende liv for jer i uge 17. Over hele landet i 2015 er Carl Nielsen 150 årsdag blevet fejret på alle mulige måder. Nu er det blevet så blevet tid

Læs mere

Kære 10. klasse, kære dimittender Det er tid til at tage afsked med skolen og med hinanden.

Kære 10. klasse, kære dimittender Det er tid til at tage afsked med skolen og med hinanden. 1 Kære 10. klasse, kære dimittender Det er tid til at tage afsked med skolen og med hinanden. Først vil jeg ønske jer til lykke med eksamen. Det er for de fleste en tid med blandede følelser. Det er dejligt

Læs mere

Tale ved begravelsen af konstabel Benjamin Davi Sala Rasmussen i Brønshøj Kirke den 2. januar 2009.

Tale ved begravelsen af konstabel Benjamin Davi Sala Rasmussen i Brønshøj Kirke den 2. januar 2009. Feltpræst Kim Jacobsen: Tale ved begravelsen af konstabel Benjamin Davi Sala Rasmussen i Brønshøj Kirke den 2. januar 2009. Kære I der er til stede, kære kolleger, kære familie! I sidste uge kunne man

Læs mere

DR DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C. Att. DR Jura, Politik og Strategi

DR DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C. Att. DR Jura, Politik og Strategi DR DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C Att. DR Jura, Politik og Strategi RADIO- OG TV-NÆVNET 7. december 2011 Sagsnr: 2010-018591 Maria Magelund Madsen Fuldmægtig, cand. jur. mma@bibliotekogmedier.dk

Læs mere

Brug og Misbrug af logiske tegn

Brug og Misbrug af logiske tegn Brug og Misbrug af logiske tegn Frank Nasser 20. april 2011 c 2008-2011. Dette dokument må kun anvendes til undervisning i klasser som abonnerer på MatBog.dk. Se yderligere betingelser for brug her. Bemærk:

Læs mere

Højskolepædagogik set fra en gymnasielærers synsvinkel

Højskolepædagogik set fra en gymnasielærers synsvinkel Højskolepædagogik set fra en gymnasielærers synsvinkel Kommentarer af gymnasielærer, Kasper Lezuik Hansen til det Udviklingspapir, der er udarbejdet som resultat af Højskolepædagogisk udviklingsprojekt

Læs mere

16. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 5. oktober 2014 kl Salmer: 754/434/560/217//224/439/538/536

16. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 5. oktober 2014 kl Salmer: 754/434/560/217//224/439/538/536 1 16. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 5. oktober 2014 kl. 10.00. Salmer: 754/434/560/217//224/439/538/536 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen. Første søndag i

Læs mere

PÅ OPDAGELSE I SPROGET:

PÅ OPDAGELSE I SPROGET: PÅ OPDAGELSE I SPROGET: Sprogfilosofisk tema Til læreren Som vejledende tidsforbrug er dette tema sat til at fylde 3 moduler á to lektioner det kan dog afhænge af fordybelsesgraden ved de forskellige opgaver.

Læs mere

Lærermateriale - Forslag til undervisningen.

Lærermateriale - Forslag til undervisningen. Lærermateriale - Forslag til undervisningen. Kære lærer Vi glæder os til at se jer og jeres klasse til koncert i DR Koncerthuset. Vi har sammensat et elevmateriale, så eleverne kan forberede sig lidt før

Læs mere

Rejs med os tilbage i musikhistorien!

Rejs med os tilbage i musikhistorien! Rejs med os tilbage i musikhistorien! Aarhus Symfoniorkester spiller klassisk musik. Noget af musikken er skrevet nu, men det meste af den klassiske musik er skrevet for flere hundrede år siden. I dette

Læs mere

I Rockvokal vil vi lave en 3-stemmige flydestemme for lige stemmer. Vi har følgende grundtyper af flydestemmer:

I Rockvokal vil vi lave en 3-stemmige flydestemme for lige stemmer. Vi har følgende grundtyper af flydestemmer: Rockvokal Gert Uttenthal Jensen Frederiksborg Gymnasium & HF 2005 Flydestemme og akkorder 1. 3-stemmig flydestemme for lige stemmer I Rockvokal vil vi lave en 3-stemmige flydestemme for lige stemmer. Det

Læs mere

Opstandelse i musik og poesi

Opstandelse i musik og poesi Sognepræst Anders Kjærsig Kronik i Fyens Stiftstidende: Opstandelse i musik og poesi En organist skulle engang have spurgt en præst: Kan man være kristen uden at være musikalsk? Præsten mente, at det kunne

Læs mere

forbindes med Ham og lære den vej, som leder til himmelen, fra Hans egen Hellige Ånd.

forbindes med Ham og lære den vej, som leder til himmelen, fra Hans egen Hellige Ånd. $'9(1786'20,1, En prædiken af Ragnar Boyesen Jeg Jesus, har sendt min engel for at vidne for jer om disse ting i menighederne; jeg er Davids rodskud og ætling, jeg er den strålende morgenstjerne. Og Ånden

Læs mere

Prædiken til 16. s. e. trin. kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til 16. s. e. trin. kl. 10.00 i Engesvang 1 Prædiken til 16. s. e. trin. kl. 10.00 i Engesvang 754 Se nu stiger solen 448 - fyldt af glæde 33 Han som har hjulpet hidindtil - på Et trofast hjerte 245 - Opstandne Herre, du vil gå - på Det dufter

Læs mere

MED RETNING MOD LIVET

MED RETNING MOD LIVET Joh 11,19-45, s.1 Prædiken af Morten Munch 16. s. e. trin / 5. okt. 2014 Tekst: Joh 11,19-45 MED RETNING MOD LIVET Midtvejspåske Denne søndag er blevet kaldt for midtvejspåske. Hvis vi forestiller os kirkeåret

Læs mere

Optagelsesprøve til Musikvidenskab

Optagelsesprøve til Musikvidenskab Optagelsesprøve til Musikvidenskab NB: Ansøgningsfrist 15. marts (For ansøgere til bachelortilvalg er fristen 15. april) Afdeling for Musikvidenskab Institut for Æstetik og Kommunikation Aarhus Universitet

Læs mere

Hvorfor en bog om Bibelen? 13 Positiv eller negativ... 14 Småting om bogen 15

Hvorfor en bog om Bibelen? 13 Positiv eller negativ... 14 Småting om bogen 15 Indhold Indledning 12 Hvorfor en bog om Bibelen? 13 Positiv eller negativ... 14 Småting om bogen 15 1. del * Hvorfor læse i Bibelen 18 Kapitel 1: Få åbnet øjnene 19 Kapitel 2: Hvad er Bibelen for en bog?

Læs mere

Prædiken til 4.s.e.påske, 2016, Vor Frue kirke. Tekst: Johannes 8,28-36. Salmer: 10, 434, 339, 613 / 492, 242, 233, 58. Af domprovst Anders Gadegaard

Prædiken til 4.s.e.påske, 2016, Vor Frue kirke. Tekst: Johannes 8,28-36. Salmer: 10, 434, 339, 613 / 492, 242, 233, 58. Af domprovst Anders Gadegaard Prædiken til 4.s.e.påske, 2016, Vor Frue kirke. Tekst: Johannes 8,28-36. Salmer: 10, 434, 339, 613 / 492, 242, 233, 58. Af domprovst Anders Gadegaard Hvad er frihed? Vi taler mest om den ydre frihed: Et

Læs mere

Keyboard og DIM. 1. lektion side 1

Keyboard og DIM. 1. lektion side 1 1. lektion side 1 I musiklokalet bruger vi de almindelige "musik" ord: noder, toner, melodi, frase, tema, interval, akkord, rundgang, intro = indledning = forspil, A og B-stk, vers og omkvæd, bro, C-stk,

Læs mere

14. søndag efter trinitatis 21. september 2014

14. søndag efter trinitatis 21. september 2014 Kl. 9.00 Kl. 10.00 Ravsted Kirke Burkal Kirke Tema: Gud blev menneske for vores skyld Salmer: 751, 60; 157, 656 754, 658, 656; 157, 371 Evangelium: Joh. 5,1-15 B.E. Murillo (1670): Helbredelsen af den

Læs mere

Der er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må-

Der er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må- Introduktion Fra 2004 og nogle år frem udkom der flere bøger på engelsk, skrevet af ateister, som omhandlede Gud, religion og kristendom. Tilgangen var usædvanlig kritisk over for gudstro og kristendom.

Læs mere

Feens kys m u s i k k e n i s k o l e t j e n e s t e n

Feens kys m u s i k k e n i s k o l e t j e n e s t e n Feens kys m u s i k k e n i s k o l e t j e n e s t e n Feens kys I dette hæfte skal vi beskæftige os med et musikværk, der hedder Feens kys. Det bliver spillet af et stort symfoniorkester. Musikken er

Læs mere

Musik Musik Musik s k o l e t j e n e s t e n

Musik Musik Musik s k o l e t j e n e s t e n Musik s k o l Musik Musik e t j e n e s t e n Kan du høre kirkeklokken, der hvor du bor? Hvordan synes du, den lyder? I gamle dage ringede kirkeklokkerne, når der var krig eller ildebrand. De kunne advare

Læs mere

Guide: Sådan kommer I videre efter krisen i parforholdet

Guide: Sådan kommer I videre efter krisen i parforholdet Guide: Sådan kommer I videre efter krisen i parforholdet Mange parforhold drukner i en travl hverdag og ender i krise. Det er dog muligt at håndtere kriserne, så du lærer noget af dem og kommer videre,

Læs mere

4. Snittets kædebrøksfremstilling og dets konvergenter

4. Snittets kædebrøksfremstilling og dets konvergenter Dette er den fjerde af fem artikler under den fælles overskrift Studier på grundlag af programmet SKALAGENERATOREN (forfatter: Jørgen Erichsen) 4. Snittets kædebrøksfremstilling og dets konvergenter Vi

Læs mere

Prædiken Fastelavns søndag. Holdt i Hinge kl. 9.00 og i Thorning kl. 10.30.

Prædiken Fastelavns søndag. Holdt i Hinge kl. 9.00 og i Thorning kl. 10.30. Prædiken Fastelavns søndag. Holdt i Hinge kl. 9.00 og i Thorning kl. 10.30. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Lukas: Korsvar Jesus tog de tolv til side og sagde til dem:»se, vi går op til Jerusalem,

Læs mere

Slotsbanken blev undersøgt og restaureret i af Nationalmuseet, og arbejdet blev en manifestation af en national interesse og selvbevidsthed i

Slotsbanken blev undersøgt og restaureret i af Nationalmuseet, og arbejdet blev en manifestation af en national interesse og selvbevidsthed i Rejsen til Ribe Danskstudiets klassiker, rejsen til Ribe for 1. årgang, fandt i år sted 13.10-15.10 2005. I Ribe vandrer man rundt imellem forskellige tidsaldres kunst, arkitektur og bylandskab og gør

Læs mere