Hvordan understøtter og stimulerer vi elevernes nysgerrighed og innovative tankegang?
|
|
- Olivia Bjerregaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Mit navn er Helle Houkjær, og jeg er en af dem, der i det daglige skal omsætte teori til praksis og sørge for, at begrebet naturfag som almendannelse ikke bare bliver tom retorik. Selv har jeg netop en slags jubilæum i disse dage, idet jeg nu har været lærer halvdelen af mit liv! Jeg er ansat på Krogårdskolen i Greve. Skolen er placeret mellem parcelhuse og socialt boligbyggeri. Vi har politikerens, overlægens, murerens, lærerens, drankerens og taxichaufførens søn og datter. Vi har de integrerede tosprogede og dem, der lige er kommet til landet. Vi har duksedrenge og bøller. Vi har næsten 20 procent tosprogede elever Kort sagt jeg har min daglige gang på en ganske almindelig dansk gennemsnitsfolkeskole. Jeg vil begynde med at fortælle en historie fra august sidste år. En pige, der netop er fyldt 13 år, kommer hjem fra sin første fysik/kemi-time. Hjemmet spørger nysgerrigt ind til, hvad hun har lært! Og barnet svarer: Hvorfor skal man lære det lort? Og så viste hun sit nye kladdehæfte. Her havde hun på flere sider skrevet formler og ligninger af fra tavlen. Læreren havde sagt, nu var det slut med at bruge celsius. Alle rigtige fysikere brugte nemlig kelvin, så det kunne de lige så godt lære med samme. Der var også formler til omregning til fahrenheit- og reamurskalaen. Pigen spørger, hvorfor hun skal lære det. Måske ligger der også ubevidst i spørgsmålet, hvorfor hun i det hele taget skal lære fysik/kemi. Måske har hun den dag lært, at faget er hende uvedkommende og ikke lært det, der egentlig blev undervist i. Uanset hvad har hun krav på et svar! Jeg er sikker på, at den pågældende lærer kan sit faglige kram og virkelig prøver at være en god og effektiv lærer. En lærer, der udvælger temaer blandt det astronomiske kundskabsområde, som naturfagene jo er, og som opfatter skolens fysik/kemi-fag som en miniudgave af videnskabsfagene på universitetet. Hvis det er tilfældet, mener jeg, det er en meget stor fejl, hvis skolefaget skal være alment dannende. Jeg har flere gange spurgt elever i en for mig ny 7.-klasse, hvorfor de tror, man skal lære fysik/kemi. Det kommer der mange tankevækkende svar ud af. Mit formål med spørgsmålet er både at få afklaret deres forventninger, fornemme niveauet i klassen og så tidligt som muligt få givet eleverne en idé om, hvad det her skolefag overordnet indebærer, så den forståelse er til stede. Men jeg gør det også for at skabe fælles forståelse i klassen, når årets arbejde går i gang. Først taler vi os varme. Jeg sætter mig blandt eleverne og siger, at jeg jo hedder Helle, og nu vil jeg godt lære deres navne. Derfor vil jeg stille nogle ret korte spørgsmål, som der kan være mange forskellige svar på. Og så kan de svare lige så langt eller kort, de har lyst til, og samtidig fortælle deres navn. Kan man ikke svare, siger man bare, at man ikke ved det. Jeg fortæller ikke min skjulte mission, for det vil gøre nogle nervøse det er jo deres første møde med mig. Jeg prøver at sige så lidt som muligt undervejs. Mit første spørgsmål er: Hvorfor skal man lære dansk i folkeskolen? Så får jeg ikke overraskende svar i stil med: Det er, fordi man skal lære at læse og Man skal lære at forstå svære tekster Andre kan svare: Vi skal også lære det med endelserne eller: Det er svært at få et job, hvis man ikke taler ordentligt dansk. Der kommer mange andre gode nytteargumenter. På samme måde går det med svar til matematik: Vi skal lære at regne, ikke blive snydt i Bilka, kunne læse vores lønseddel og regne ud, for eksempel hvor meget gulvtæppe man skal købe til et værelse. I idræt er der også gode begrundelser: Vi skal motionere og lære om vores krop. Og vi skal lære forskellige sportsgrene, hvis vi nu vil gå til det
2 I hjemkundskab kan de begrunde det med: Vi skal lære at lave mad, hvad der er sundt og hvorfor. Sådan kan de blive ved også med fag, de ikke har haft endnu blandt andet samfundsfag. Og nu kommer jeg til pointen Jeg spørger selvfølgelig, hvorfor de tror, man skal lære fysik/kemi? I betragtning af at de lige har talt sig godt varme, er det skræmmende, så mange der nu bliver stille og siger: Det ved jeg faktisk ikke. Men der kommer også nogle svar Efter at have gjort det her i flere klasser er det gået op for mig, at de svar, jeg får på spørgsmålet om fysik/kemis begrundelse, ikke bare har en anden, men også en helt bestemt karakter, end når jeg spørger til alle de andre skolefag. Nu bliver det lige pludselig ikke begrundelser, der er relevante for alle. Nu bliver det begrundelser, der er relevante for eksperter. De svarer nemlig for eksempel: Det er godt at kunne, hvis man skal være kemiker eller fysiker. Og nogle kan tænke lidt længere og siger: Elektriker, læge/tandlæge, forsker eller terrorist! (i parentes skal bemærkes, at det sidste blev sagt med et smil på læben og et grin i klassen). Nogle begrunder det med, at man skal være god til faget, hvis man vil have et godt karaktergennemsnit, eller hvis man skal i gymnasiet (her er der så nogle, der korrigerer og siger, at det behøver man faktisk ikke det har de undersøgt). Der er faktisk også nogle, der svarer, at man skal have fysik/kemi, fordi Bertel Haarder siger det. Eller de siger: Sådan er det bare, det har man altid haft, og så skal vi også have det. De ser altså skolefaget fysik/kemi som enten en slags tvang eller med det formål at opnå en slags kundskabsprodukt. Nogle af eleverne vil altså konkludere, at hvis de ikke har planer om at blive fageksperter, kan faget være fuldstændig ligegyldigt for dem Det er sørgeligt, at de har den fagopfattelse, men det er forståeligt, hvis det er, hvad de bliver mødt med hjemme, eller i skolen - som det skete for den omtalte pige. Der er stort set ingen af eleverne, der beskriver faget som alment dannende. Og meget få kan komme med nytteargumenter, der rækker ud over fageksperterne, som de ellers helt naturligt kan gøre i de andre fag. Og dette endda på trods af, at de rent faktisk er en generation, der har haft natur/teknik nogle år i forvejen. Når eleverne har fortalt mig deres begrundelser for faget, har jeg lyst til at provokere dem med at sige: NEJ I er helt galt på den. I ser naturfag i en alt for snæver forstand. Vi taler om hele verden her alt fra småt til stort. Alle naturfænomener og hændelser. Vi har en etableret viden her, der kan hjælpe jer med forstå verden og dagsaktuelle emner. Og man behøver ikke være raketforsker for at forstå i almene træk og være med. Det handler om almen dannelse. Selvfølgelig kan det kvalificere til arbejdslivet, men det er absolut ikke det eneste. Det kan også bidrage til at stimulere nysgerrighed på en helt anden måde end andre fag; det kan lære jer at se sammenhænge. Faget indeholder metoder mange metoder til at få viden, som er motiverende for egen læring og grundlæggende for udvikling i retning af evnen til at være selvstændig, innovativ, kreativ ved problemløsning, kritisk og reflekterende Men sådan siger jeg det selvfølgelig ikke til eleverne. Jeg roser dem i stedet for at have så mange forskellige idéer. Jeg siger også til dem, at det må være svært at fortælle, hvorfor man skal have fysik/kemi i folkeskolen, når de slet ikke har haft faget endnu, så det var nok et lidt dumt spørgsmål af mig. Jeg fortæller dem, at alt, hvad de har sagt, sådan set er rigtigt. Men at der også er nogle ting, som de måske ikke har tænkt på. At folkeskolen er for alle derfor skal fagene også være for alle og det gælder også fysik/kemi. Jeg tager nogle af de professioner op, som de har nævnt, for
3 eksempel elektriker, og siger, at det er godt sagt, for vi skal også arbejde med el. Ikke fordi vi skal være elektrikere, men fordi strøm jo er noget, vi bruger alle sammen. Og derfor er det vigtigt, at alle lærer, hvad man for eksempel selv må lave derhjemme med el, hvad man skal lade elektrikeren om og hvorfor. Alle skal eksempelvis gerne kunne samle en forlængerledning og lave en kontakt til en lampe. Tandlæge det skal vi ikke alle være, men vi går alle til tandlæge. Og i fysik/kemi kan man for eksempel lære, hvorfor det er vigtigt, at man tager det tunge blyforklæde på, når man skal røntgenfotograferes. Læge ja, vi skal jo ikke alle sammen være læger, men vi skal alle sammen forstå, hvad lægen siger. Og ofte kan det redde liv, hvis folk selv ved, hvad de skal gøre i stedet for at ringe til lægen eller måske endda efter en ambulance. Hvis for eksempel et barn har drukket rengøringsmiddel, er det hensigtsmæssigt, at alle ved, hvad der skal gøres med det samme, i stedet for at vente på at lægen tager telefonen. Så vi skal selvfølgelig arbejde med faresymboler og syrer, så alle har kendskab til det. Der kan gives mange andre eksempler. Pointen er at give eleverne en forståelse for, at skolefaget er til for andet end kommende eksperter; det er til for alle. Og det skal gøres i børnesprog og med nogle konkrete eksempler, så de kan acceptere det, og indholdet giver mening for dem alle. Og det skal så vidt muligt gøres, hver gang man arbejder med et emne eller projekt. Selvfølgelig skal eleverne ikke kun gøres opmærksom på skolefagets nytteargumenter. Jeg oplever bare, at det er det simpleste at gribe fat i og skabe forståelse for, hvis man skal motivere og give et konkret førstehåndsindtryk af, hvad der menes med, at naturfag er vedkommende for alle. Det næste, man kan gøre eleverne bevidst om, er fagets metoder. Jeg ved godt, at mange laver forsøg i fysik/kemi-undervisningen i folkeskolen, men jeg er faktisk ikke sikker på, at man taler med eleverne om den overordnede idé med det. Erfaringer siger os, at en aktiv læringsproces skaber motivation og kundskaber, men er det derfor, vi laver forsøg og eksperimentelt arbejde? Og hvad er det, de lærer af det? Er det for eksempel kun laboratorieteknikken? På samme måde som jeg mener, at eleverne skal være bevidste om det kundskabsmæssigt vedkommende i faget, mener jeg også, at vi får eleverne med os, hvis vi gør dem bevidste om naturvidenskabens metoder. For mange elever i hvert fald i den begyndende naturfagsundervisning tror, vi laver forsøg, fordi det skal være sjovt (det gør selvfølgelig ikke noget, at det samtidig er det). Og nogle mener, vi laver forsøg, fordi teorien ellers bliver for kedelig! Hvis de har den opfattelse, mener jeg, at vi aldrig får fanget eleverne og gjort dem hverken alment eller karrieremæssigt interesserede. I lighed med relevansen bliver vi også nødt til at gøre eleverne bevidste om, hvad der menes med at arbejde eksperimentelt. De må nemlig ikke få den opfattelse, at naturvidenskaben har svar på alt, og at deres arbejde i laboratoriet blot består i at gøre andre noget efter. Det bærer vores afgangsprøve desværre præg af. Her oplever jeg alt for meget papegøjesnak. Hvis det tager overhånd, arbejder man slet ikke naturvidenskabeligt. For det væsentlige her er fagets processer, metoder, arbejdsmåder og tankegange. Med dem kan der løses nye og fremtidige problemstillinger, og med dem bliver faget spændende. Det skal selvfølgelig i stedet munde ud i, at eleverne kan arbejde selvstændigt og gerne i dialog udtænke for eksempel en forsøgsrække. Selvfølgelig skal de også have en faktuel basisviden og dermed et fagsprog, så de kan diskutere løsninger og udvikle dem. Det lyder meget fint, men det behøver det såmænd ikke at være. Det kan man godt træne allerede i 1. klasse, og man kan sagtens
4 kræve en bevidsthed om det i den begyndende fysik/kemi-undervisning. Fortælle dem, at noget af det, vi skal bruge rigtig lang tid på, er at blive gode til at udtænke og lave forsøg, fordi det kan hjælpe alle med at udvikle deres fantasi og kunne løse problemer. Vi kunne starte med en konkurrence om at lave en slangebøsse og arbejde naturvidenskabeligt. Vi skal finde ud af, hvem der kan skyde kramperne længst! Det er ikke en øvelse, vi laver, bare fordi det er sjovt, men fordi vi skal træne at arbejde systematisk undersøgende. Den meget håndfaste guidning skal være til stede. Er det antal elastikker, længden på dem, vinklen, den holdes i? Eller hvad får den til at skyde længst, og hvorfor mon? Kan vi være kritiske over for vores eget forsøg? Kan andre gøre forsøget efter og komme til samme resultat? Er der holdbarhed i ræsonnementet? Får vi nye idéer undervejs, som skal afprøves? Undersøg, beskriv, forklar vær nysgerrig! Her i sommerferien sad jeg en dag i et tyrkisk dampbad i Lalandia. Der sad et ungt par. Hun kiggede op i loftet og sagde noget i retning af: Det loft er da en genial konstruktion. Har du set, hvordan vanddråberne løber sammen og ikke drypper ned, fordi loftet har form som en halvcirkel, så de i stedet løber ned langs væggen? Og hvorfor tror du, dampen ligger i sådan nogle bånd? Tror du, det skyldes kuldebroer fra vinduerne? Det vidste han ikke så meget om, men han kunne fortælle hende, hvilken slags fugemasse der var brugt. Det spurgte hun så ind til, da en lille pige kom ind sammen med sin far. Hun startede med at stå og skrige! Faderen tyssede på hende og sagde, hun skulle tage hensyn og sætte sig, og så kunne de i stedet stille tale om, hvad de skulle have til aftensmad Det begyndte jeg så også på, indtil kvinden fra det unge par brød min tankegang og sagde henvendt til faderen: Hun skulle jo bare prøve, om der var ekko. Den lille vendte sig mod hende og sagde: Hvad er ekko? Jeg smilede venligt og fik sådan lyst til at blande mig i snakken, men tænkte i stedet, at jeg ville gemme den oplevelse. Jeg filosoferede over, om den lille fortsat ville udvikle sin nysgerrige egenskab, eller om forældre i virkeligheden er med til at tysse den ned. Og jeg tænkte på, hvad der havde gjort den ældre pige så undrende. Havde hun mon haft en opvækst, der stimulerede nysgerrighed eller måske en lærer, der kunne? Og hvor god var jeg egentlig selv til det som mor og som lærer? Hvordan understøtter og stimulerer vi elevernes nysgerrighed og innovative tankegang? Mit korte svar på det er at give dem tillid og mange forskellige oplevelser, gerne ud af huset, så de simpelthen ikke kan lade være. Vi skal på forældremøder fortælle om naturfagene som almen dannelse. Vi skal appellere til forældrene om at være bevidste om at fremme nysgerrighed. Og så skal vi undre os med eleverne! Det giver autenticitet. Når vi søger løsningen sammen, skaber vi noget. At skabe noget sammen giver altid en god fornemmelse. Naturfag er genialt til det. Og der er næsten ingen grænser. Også tværfagligt er det genialt. Sidste år satte vi for eksempel et teaterstykke op, der handlede om det periodiske system. Det skabte faglig læring, nysgerrighed, begejstring, hukommelsesknager, motivation og formidling. Giv eleverne oplevelser!
5 Jeg havde en 8.-klasse med i Greve Svømmehal sidste år i november. Ikke fordi vi skulle i vandet, men fordi vi skulle opleve og se, hvad der egentlig skete bag facaderne. Hvordan varmer de vandet op, hvordan virker kloranlægget osv. Der kom to for mig helt uventede gevinster ud af det besøg. For det første spurgte eleverne den driftsansvarlige, hvad man havde tænkt sig at gøre af miljøforbedrende tiltag i fremtiden? (det skal nævnes, at svømmehallen stod for en renovering). De fik følgende svar: Kender I den reklame, hvor en kvinde skal købe en pære og beder om den billigste? Ekspedienten finder den dyre frem, fordi den er billigere i længden. Da eleverne havde svaret, at den kendte de godt, så svarede den driftsansvarlige: Sådan er det ikke her. Kommunen vil godt have besparelsen med det samme. Eleverne blev så provokerede af det svar, at de efterfølgende skrev et læserbrev til lokalavisen. Kort tid efter kunne de læse borgmesterens nytårstale, hvor der var et stort billede af svømmehallen, og det blev lovet, at år 2009 skulle stå i miljøets tegn! I skulle se de unger! De havde en faglig viden, der havde motiveret dem til at handle, og det havde rykket. De var hverken nørder eller eksperter, men havde faktuel viden, der gjorde dem i stand til at deltage som aktive medspillere i lokalsamfundet. Og vi skal ikke glemme, at problemfyldte felter tænder eleverne i udskolingen. Det vækker deres interesse, hvis de opdager, at de rent faktisk kan gøre noget ved tingene. Et projekt som Grønt Flag Grøn Skole er oplagt at nævne her. Det er meget relevant og handlingsorienteret i forhold til elevernes skole og hverdag. Derfor har vi på Krogårdskolen prioriteret at deltage i dette gennem de seneste seks til syv år. I den forbindelse kom vores kantinedame en dag til mig og sagde, at eleverne i en pause havde belært hende om at slukke lyset i kantinekøkkenet, når hun ikke var der. Jeg har lovet dem, at jeg nok skal gøre det, sagde hun. Den ene dreng havde sagt til hende: Jeg kan sgu da godt forstå, vi har klimaproblemer, hvis der skal svines sådan med strømmen! Miljøundervisning er et af de mest oplagte temaer til at arbejde alment naturfagsdannende. Nå, tilbage til svømmehalsbesøget: Den anden uventede ting, der kom ud af det besøg, var en innovativ idé. Eleverne havde fået fortalt og vist, hvordan en varmeveksler udnyttede det varme brugsvand til opvarmning af nyt. På vejen hjem hørte jeg, de talte om, at det godt nok var en smart måde at spare energi på. De spurgte mig, om vi ikke skulle bygge en. Jeg anede ikke hvordan, men selvfølgelig skulle vi da det. Eleverne startede med små plastikslanger omkring en urinpose. Så kom der gang i talentplejen. De kom i tanke om, at metal leder varmen bedre, og det udviklede sig til, at de selv kontaktede en smed, som bøjede kobberrør, de anbragte i en beholder. Deres viden om isolering kom dem til gode, og hele molevitten blev designet ind i en opvaskemaskine, hvor det varme brugsvand varmevekslede med badevand og kunne hæve temperaturen i varmtvandsbeholderen fra 20 til 60 grader på få minutter. Den slags kan kun lade sig gøre, når eleverne er trænet i at arbejde naturvidenskabeligt. En idé bliver systematisk beskrevet, afprøvet, diskuteret og forbedret. Motivationen kom af en iscenesat oplevelse. De vandt i øvrigt en pris for projektet. Efterfølgende skulle og ville de formidle det. Formidling er en væsentlig del af faget. Nogle får deres faglighed prøvet af og finpudset. Naturfag er genialt til formidling, også for de elever, der måske ikke er så meget for at stille sig op og holde et traditionelt foredrag. De kan med naturfag og egne forsøg pludselig blomstre, fordi det er meget nemmere at
6 fortælle om for eksempel en proces, man har været igennem, eller et forsøg eller en model, man selv har lavet. Da klassen skulle fortælle om deres varmeveksler, udviklede det sig også til en slags teaterstykke, som de skrev færdigt i dansktimerne. Og de dansede i røde og blå trøjer for at illustrere vandets varmeveksling de øvede sig i frikvartererne de kunne slet ikke lade være og nye ideer opstod. Det var sjovt, det var kreativt, og det gav mening for dem alle sammen. Selvfølgelig kan eleverne ikke stå og danse til de afsluttende evalueringer ved afgangsprøven i fysik/kemi. Her skal præsenteres forståelse og viden. Pointen er, at det kan opnås på flere måder. Og så skal vi huske, at de afsluttende evalueringer også gerne skal afspejle den alment dannende tilgang ikke blot reproduktion af faktuel viden. Det kan godt være, at flere kan score fine karakterer med papegøjesnak eller nogle krydser i de digitale prøver, men hvis den viden aldrig bruges til andet, så fejler vi som undervisere, for vi har vel andre mål end det? I den forbindelse har vi i Greve to skoler, der har fået lov til at teste en alternativ afgangsprøve i naturfagene. Tanken her er meget kort fortalt at sidestille naturfagene og erstatte de digitale prøver i biologi og geografi samt den traditionelle mundtlige afgangsprøve i fysik/kemi med en helt ny form, hvor eleven selv vælger et interessefelt, gerne tværfagligt, men med udgangspunkt i et af naturfagene. Det skal der så arbejdes naturvidenskabeligt med i en måneds tid i forvejen og derpå præsenteres ved prøven. Dernæst går eleven ved lodtrækning til mundtlig prøve i et af de andre naturfag. Det er jeg rigtig glad for at være med til at udvikle, for uanset hvordan vi vender og drejer det, vil afgangsprøvens form i langt de fleste tilfælde styre undervisningens indhold og metoder i langt højere grad end de mål, vi på et stykke papir så fint kan sætte op om for eksempel naturfag som almen dannelse. Sådanne udviklingstiltag vil i øvrigt også gøre arbejdet med naturfagene mere spændende og udfordrende for læreren selv!
S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.
Læs mereTransskription af interview Jette
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte
Læs mereDet er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase.
Overgang fra mellemtrin til ældste trin samtale med 6. kl. Det er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase. Det er en meget anderledes arbejdsform, men
Læs mereBilag 2: Interviewguide
Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan
Læs mereInterview gruppe 2. Tema 1- Hvordan er det at gå i skole generelt?
Interview gruppe 2 Interviewperson 1: Hvad hedder i? Eleverne: Anna, Fatima, Lukas Interviewperson 1: Hvor gamle er i? Eleverne: 15, 16, 15. Interviewperson 1: Jeg ved ikke hvor meget i lige har hørt,
Læs mereMåler vi det, der læres, eller lærer vi det, der kan måles?
Måler vi det, der læres, eller lærer vi det, der kan måles? Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning. AAU Unges rationaler i forhold til uddannelse har ændret sig 90 erne - Lystvalgs-diskurs Identitetsdannelse
Læs mereBilag 6: Transskription af interview med Laura
Bilag 6: Transskription af interview med Laura Interviewet indledes med, at der oplyses om, hvad projektet handler om i grove træk, anonymitet, at Laura til enhver tid kan sige, hvis der er spørgsmål,
Læs mereDen studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt:
Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt: 1. Hvordan har jeg oplevet mit første besøg i afdelingen før praktikstart? Inden besøget i Østerhåb har
Læs mereSebastian og Skytsånden
1 Sebastian og Skytsånden af Jan Erhardt Jensen Sebastian lå i sin seng - for han var ikke rask og havde slet ikke lyst til at lege. Mor var blevet hjemme fra arbejde, og hun havde siddet længe hos ham,
Læs merePeter får hjælp til at styre sin ADHD
Peter får hjælp til at styre sin ADHD Skrevet og tegnet af: Jan og Rikke Have Odgaard Rikke og Jan Have Odgaard, har konsulentfirmaet JHO Consult De arbejder som konsulenter på hele det specalpædagogiske
Læs mereKøbenhavns åbne Gymnasium Elevudsagn fra spørgeskemaundersøgelsen i 2q
Københavns åbne Gymnasium Elevudsagn fra spørgeskemaundersøgelsen i 2q 1.7 Overraskelser ved gymnasiet eller hf! Er der noget ved gymnasiet eller hf som undrer dig eller har undret dig? 20 Det har overrasket
Læs mereN: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år.
Interview Fokusgruppe med instruktører i alderen - år 0 0 0 0 Introduktionsrunde: I: Vil I starte med at præsentere jer i forhold til hvad I hedder, hvor gamle I er og hvor lang tid I har været frivillige
Læs mereA different kind of love (FINAL DRAFT2) Christianshavns Døttreskole 8. klasse
A different kind of love (FINAL DRAFT2) af Christianshavns Døttreskole 8. klasse A different kind of love SCENE 1: S VÆRELSE Alberte og Lea sidder på Albertes værelse. De hygger sig meget og snakker. (14)
Læs mereSkrevet af: Nicole 31oktober 2005. Surfer med far
Skrevet af: Nicole 31oktober 2005 Surfer med far Kan du huske, da du fortalte mig om din tur ved stranden? Jeg kunne godt lide at høre om din oplevelse og tænkte, at du måske gerne vil huske, hvad du fortalte
Læs mereThomas Ernst - Skuespiller
Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas
Læs mereSelvevaluering 2009 10
Selvevaluering 2009 10 Selvevalueringen er foretaget i 2 klasser i foråret 2010. Lever skolen generelt op til værdigrundlaget? I høj grad 52.6% I nogen grad 47.4% I ringe grad 0% Bliver du under dit ophold
Læs mereLinjer i 7. 9. klasse - valget er dit.
Naturfagslinj en Linjer i 7. 9. klasse - valget er dit. Naturfag International Sundhed, Natur og Bevægelse Medier og Kommunikation Velkommen til en ny udskoling en ny måde at gå i skole på. Fra skoleåret
Læs mereForslag til rosende/anerkendende sætninger
1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du
Læs mereBILAG 4. Interview med faglærer ved Glostrup tekniske skole Bjerring Nylandsted Andersen (inf) April 2011
BILAG 4. Interview med faglærer ved Glostrup tekniske skole Bjerring Nylandsted Andersen (inf) April 2011 Tilstede: Faglærer og Kristine Lodberg Madsen Kristine: Hvad er din baggrund, uddannelse og hvad
Læs mereOptagelsen starter da Kristian laver en introduktion til emnet og fortæller om de etiske regler.
Bilag 2 T=Thomas A= Anders K= Kristian Optagelsen starter da Kristian laver en introduktion til emnet og fortæller om de etiske regler. K: Som sagt så kommer det til at handle om at være ung i Danmark
Læs mereSkole-hjem samarbejde med nydanske forældre. - om betydningen af forforståelse og praksis
Skole-hjem samarbejde med nydanske forældre - om betydningen af forforståelse og praksis Nyborg den 26. januar Formelle samtaler Kulturelle forforståelser Skole-hjem samtale som praksis Positioneringer
Læs mereLektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning
Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,
Læs mereAnita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om.
Historien om Anita og Ruth Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Anita og Ruth. Da de var
Læs mere15 s e Trin. 28.sept.2014. Hinge Kirke kl.9.00. Vinderslev kirke kl.10.30 Høstgudstjeneste.
15 s e Trin. 28.sept.2014. Hinge Kirke kl.9.00. Vinderslev kirke kl.10.30 Høstgudstjeneste. Salmer: Hinge kl.9: 736-48/ 165-52 Vinderslev kl.10.30: 729-51- 450/ 165-477- 730 Dette hellige evangelium skriver
Læs mereLæringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor
Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse
Læs mereSe filmen: 2 sider af samme sag Nikolajs version sammen med din klasse. Herefter kan klassen tale om nedenstående spørgsmål.
Film og spørgsmål Se filmen: 2 sider af samme sag Nikolajs version sammen med din klasse. Herefter kan klassen tale om nedenstående spørgsmål. Spørgsmål til 2 sider af samme sag Nikolajs version Hvad tænker
Læs mereMin Guide til Trisomi X
Min Guide til Trisomi X En Guide for Triple-X piger og deres forældre Skrevet af Kathleen Erskine Kathleen.e.erskine@gmail.com Kathleen Erskine var, da hun skrev hæftet, kandidatstuderende på Joan H. Marks
Læs mereVi er en familie -4. Stå sammen i sorg
Vi er en familie -4 Stå sammen i sorg Mål: Børn lærer, at det er godt at stå sammen, når tingene er svære. De opmuntres til at tage hensyn, vise omsorg for og til at trøste andre. De opmuntres også til
Læs mereMen lidt om de problematikker, vi vil møde i den nærmeste fremtid. Vi skal finde en løsning til hvordan hun kan komme frem og tilbage til skolen.
Fra: Rita Vinter Emne: Sarah Dato: 7. okt. 2014 kl. 21.59.33 CEST Til: Janni Lærke Clausen Hej Janni. Jeg vil lige fortælle lidt om Sarah, inden du møder
Læs mereTormod Trampeskjælver den danske viking i Afghanistan
Beretningen om Tormod Trampeskjælver den danske viking i Afghanistan 25. februar 2009-1. udgave Af Feltpræst Oral Shaw, ISAF 7 Tormod Trampeskjælver får en ny ven Det var tidlig morgen, og den danske viking
Læs mereMed Pigegruppen i Sydafrika
Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania
Læs mereTillidsstigen når unge og forældre kommunikerer om risiko og alkohol
Tillidsstigen når unge og forældre kommunikerer om risiko og alkohol Formidlingsdag, Center for Rusmiddelforskning Jakob Demant (jd@cf.au.dk) Signe Ravn (sr@crf.au.dk) Projekt Unge og alkohol (PUNA) December
Læs mereBILLEDE 001 Elina, 16 år fra Rusland
BILLEDE 001 Elina, 16 år fra Rusland Er det en veninde, som ikke er her mere? Jeg er meget ked af det, det er Nurzan, og hun skal tage af sted Vi har været sammen siden begyndelsen, også på det første
Læs mereBonus fag/ Valgfag Emne: Legestue
Bonus fag/ Valgfag Emne: Legestue Målgruppe: SFO alder 6-9 år Opgave/problembeskrivelse : Kevin og Christian Vores problemstilling er, at børn er for meget inden for og det er ikke sundt, fordi man skal
Læs mereBørnerapport 3 Juni 2007. Opdragelse 2007. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel
Børnerapport 3 Juni 2007 Opdragelse 2007 En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Kære medlem af Børne- og Ungepanelet Her er den tredje børnerapport fra Børnerådet til dig. Rapporten handler
Læs mereLINJER I UDSKOLINGEN DIT VALG
4 LINJER I UDSKOLINGEN DIT VALG GILBJERGSKOLEN INTERNATIONAL IDRÆT MEDIE & KOMMUNIKATION SCIENCE VI HAR SOM SKOLE EN AMBITION OM TIL STADIGHED AT GØRE EN GOD SKOLE BEDRE PÅ GILBJERGSKOLEN ORGANISERER VI
Læs mereArtikel (skole): Hvad skal vi samarbejde om - og hvordan?
Artikel (skole): Hvad skal vi samarbejde om - og hvordan? Planlægning af forældremøde med udgangspunkt i det eleverne er i gang med at lære i fagene Skrevet af: Ulla Kofoed, lektor, UCC 11.05.2017 Forældresamarbejde
Læs mereREFERAT AF KURSUSDAG DEN 27/9 2008
REFERAT AF KURSUSDAG DEN 27/9 2008 Kursus om: Professionelt forældresamarbejde med underviser Kurt Rasmussen Den 27. september 2008 på Vandrehjemmet i Slagelse fra kl. 8:30-16:00 Referat af dagen: Dette
Læs mereEn fortælling om drengen Didrik
En fortælling om drengen Didrik - til renæssancevandring 31. maj 2013 - Renæssancen i Danmark varede fra reformationen i 1536 til enevælden i 1660. Længere nede syd på særligt i Italien startede renæssancen
Læs mereAnalyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.
Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig
Læs mereKapitel 5. Noget om arbejde
Kapitel 5 Noget om arbejde 1 19 Gravid maler Anna Er der noget, der er farligt, altså i dit arbejde sådan i miljøet, du arbejder i? Det kan der godt være, men vi prøver så vidt muligt, ikke at bruge opløsningsmidler,
Læs mereIndeni mig... og i de andre
KAREN GLISTRUP er forfatter, socialrådgiver, familie, par- og psyko t erapeut MPF. PIA OLSEN er freelance illustrator og tegner til bøger, web, magasiner, apps og reklame. Når børn får mulighed for at
Læs mereTo af samme køn. Theodor Rasmussen Luna Sleimann Nielsen Isabella Persson
To af samme køn By Theodor Rasmussen Luna Sleimann Nielsen Isabella Persson SCENE 1 EXT UDENFOR SKOLEN DAG Anna er i gang med at parkere sin cykel. Hun hører musik. Laura kommer trækkende med sin cykel,
Læs mereMen hvad, det gør deres lærer også! Bare de ikke drukner. Ha, ha. Hvem narrer hvem? De drak hurtigt på toilettet.
Politi Fastelavnsfesten var en fest på skolen. Altså nul alkohol til elever og andre under 18. Forældre som var med de mindre elever kunne købe øl! De kunne også købe kaffe og alt det andet. Jens kunne
Læs mereDen gode dialog - det er slet ikke så svært - hvis du bare spørger og lytter til svaret. Lisa Duus duuslisa@gmail.com
Den gode dialog - det er slet ikke så svært - hvis du bare spørger og lytter til svaret Lisa Duus duuslisa@gmail.com Baggrund og erfaringer Mødet mellem sundhedsprofessionelle og etniske minoritetspatienter/borgere
Læs mereGuide: Er din kæreste den rigtige for dig?
Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november
Læs mereEvaluering af ungdomsskolens heltidsundervisning. Ved Kristine Zacho Pedersen og Vicki Facius Danmarks Evalueringsinstitut, Odense 31.
Evaluering af ungdomsskolens heltidsundervisning Ved Kristine Zacho Pedersen og Vicki Facius Danmarks Evalueringsinstitut, Odense 31. maj Jeg er selv meget stresset lige nu... Mine forældre er ret gamle,
Læs mereLinjer i 7. 9. klasse - valget er dit.
Naturfagslinj en Linjer i 7. 9. klasse - valget er dit. Naturfag International Sundhed, Natur og Bevægelse Medier og Kommunikation Velkommen til en ny udskoling en ny måde at gå i skole på. I skoleåret
Læs mereForestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og
Plads til Rosa Slåskampe, raserianfald og dårlig samvittighed. Luften var tung mellem Rosa og hendes mor, indtil Rosa fortalte, at hun tog hårde stoffer. Nu har både mor og datter fået hjælp og tung luft
Læs mereGør jeg det godt nok?
Gør jeg det godt nok? Mette, som er butiksassistent, bliver tit overset eller forstyrret af sin kollega, som overtager hendes kunder eller irettesætter hende, mens der er kunder i butikken. Det får Mette
Læs mereBilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34
Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 LO: Ja, men først vil vi gerne spørge om, du måske kunne beskrive en typisk hverdag her på skolen? E1: En typisk hverdag
Læs mereVurdering af SommerUndervisning - I hvor høj grad har dit barns udbytte af SommerUndervisning levet op til dine forventninger?
Evaluering, forældre Hvilket hold har dit barn deltaget på? Vurdering af SommerUndervisning - I hvor høj grad har dit barns udbytte af SommerUndervisning levet op til dine forventninger? Har dit barn deltaget
Læs mereStil ind på et foto af en afdød
Kapitel Stil ind på et foto af en afdød Du er på besøg hjemme hos en af dine venner, og går forbi et billede, der hænger i entréen. På billedet ses en nydelig dame og lige da du passerer billedet, tænker
Læs mereHvorfor gør man det man gør?
Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at
Læs merePrædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde
Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde helbredelser og skal overveje, hvad betydning den har for os
Læs mereKONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 1.MAJ 2011 AASTRUP KIRKE KL. 10.00 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2
KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 1.MAJ 2011 AASTRUP KIRKE KL. 10.00 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Det knagede fælt i den gamle badebro. Skulle de ikke hellere lade være med at gå ud på den? Tanken
Læs mereOm dig. Dit hjem og din familie
Om dig 1. Hvor gammel er du? Vælg på listen: (1) 6 år (2) 7 år (3) 8 år (4) 9 år (5) 10 år (6) 11 år (7) 12 år (8) 13 år (9) 14 år (10) 15 år (11) 16 år (12) 17 år 2. Er du en pige eller en dreng? (1)
Læs mereHar du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til?
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til? - Ja, en.
Læs mereINSPIRATIONSAFTEN: Med læring som fortegn Læringsledelse Pædagogisk udvikling på Søndersøskolen. Lisbet Nørgaard
INSPIRATIONSAFTEN: Med læring som fortegn Læringsledelse Pædagogisk udvikling på Søndersøskolen Lisbet Nørgaard Goddag og velkommen! LISBET NØRGAARD: Erfaring: 2 år som deltidskonsulent 1 år som selvstændig
Læs mereTil underviseren. I slutningen af hver skrivelse er der plads til, at du selv kan udfylde med konkrete eksempler fra undervisningen.
Til underviseren Her er nogle små skrivelser med information til forældrene om Perspekt. Du kan bruge dem til løbende at lægge på Forældreintra eller lignende efterhånden som undervisningen skrider frem.
Læs mereBilag 3: Elevinterview 2 Informant: Elev 2 (E2) Interviewer: Louise (LO) Interviewer 2: Line (LI) Tid: 10:45
Bilag 3: Elevinterview 2 Informant: Elev 2 (E2) Interviewer: Louise (LO) Interviewer 2: Line (LI) Tid: 10:45 LO: Det er egentlig bare en udbygning af de spørgsmål, der var på spørgeskemaet. Det er bare
Læs mereEr det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men
Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor
Læs mereNr. 3 September 2013 25. årgang
KØBENHAVNS KOMMUNEKREDS Nr. 3 September 2013 25. årgang I dette nummer bl.a.: Portræt af en frivillig samtale med Sven Aage Knudsen Formidling af følelser uden ord Videnskabelig skabt legeplads til børn
Læs mereMGP i Sussis klasse.
Side 1. MGP i Sussis klasse. Hans Chr. Hansen. Alrune. Side 2. 1. MGP i 2.b. Sussi har musik i skolen. Det har alle jo. Hun elsker de timer. De laver alt muligt i musik. De slår rytmer. De leger. De synger
Læs mereBørnehave i Changzhou, Kina
Nicolai Hjortnæs Madsen PS11315 Nicolaimadsen88@live.dk 3. Praktik 1. September 2014 23. Januar 2015 Institutionens navn: Soong Ching Ling International Kindergarten. Det er en børnehave med aldersgruppen
Læs merePludselig kom dagen, hvor vi skulle af sted. Nu startede vores Chengdu-eventyr.
1 One a pouns a time, ja sådan starter alle eventyr. I 2009 startede et nyt kapitel i mit liv, jeg havde besluttet at udfordre mig selv (er en ung kvinde på 39) med at læse til lærer. Som mor til to små
Læs mereDenne dagbog tilhører Max
Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter
Læs mereJeg ville udfordre eleverne med en opgave, som ikke umiddelbar var målbar; Hvor høj er skolens flagstang?.
Hvor høj er skolens flagstang? Undersøgelsesbaseret matematik 8.a på Ankermedets Skole i Skagen Marts 2012 Klassen deltog for anden gang i Fibonacci Projektet, og der var afsat ca. 8 lektioner, fordelt
Læs mereSide 3.. Kurven. historien om Moses i kurven.
Side 3 Kurven historien om Moses i kurven En lov 4 Gravid 6 En dreng 8 Farvel 10 Mirjam 12 En kurv 14 Jeg vil redde ham 16 En mor 18 Tag ham 20 Moses 22 Det fine palads 24 Side 4 En lov Engang var der
Læs mereEvaluering af den samlede undervisning 2018 Fokus på matematikundervisningen i 9.kl. på Efterskolen Solgården
Evaluering af den samlede undervisning 2018 Fokus på matematikundervisningen i 9.kl. på Efterskolen Solgården Evalueringen er udarbejdet af Matematiklærerne i 9.klasse Evalueringen af layoutet og redigeret
Læs mereDu er selv ansvarlig for at komme videre
Du er selv ansvarlig for at komme videre Stine Arenshøj er 40 år. Hun er tidligere brandinspektør og indsatsleder, nu selvstændig coach, psykotraumatolog og foredragsholder. Stine bor med sine tre børn
Læs mereDE KAN IKKE TALE, MEN HVOR KAN DE SIGE MEGET!
Kompashuset ApS, Klavs Nebs Vej 25, 2830 Virum Tlf 45 83 92 83, ka@kompashuset.dk, www.kompashuset.dk DE KAN IKKE TALE, MEN HVOR KAN DE SIGE MEGET! En fortælling om at arbejde med psykisk og fysisk handicappede
Læs merePrædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække
1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig
Læs mereGILBJERG SKOLEN TEMALINJER 2015-16 KROP & SUNDHED INTERKULTUREL SCIENCE MEDIE & KOMMUNIKATION
GILBJERG SKOLEN TEMALINJER 2015-16 SCIENCE KROP & SUNDHED INTERKULTUREL MEDIE & KOMMUNIKATION VEL KOM MEN LINJER PÅ GILBJERGSKOLEN Velkommen til et nyt skoleår hvor vi går nye veje sammen. På Gilbjergskolen
Læs mereIndvandreren Ivan. Historien om et godt fællesskab
Indvandreren Ivan Historien om et godt fællesskab Ih, hvor jeg føler mig underlig i denne her by!, tænkte jeg den første gang, jeg gik mig en tur i byen, da vi lige var ankommet. Mit hjemland, Argentina,
Læs merePræsentation af linjer i udskolingen på de fire nye folkeskoler. Foråret 2013
Præsentation af linjer i udskolingen på de fire nye folkeskoler Foråret 2013 Fælles for alle skolerne: Linjerne er et tilbud til alle elever. Linjerne har ingen faglige optagelseskrav. Linjernes undervisning
Læs mereInterview med LCK s videpræsident
Interview med LCK s videpræsident 0.09-0.12 Interviewer 1: Kan du starte med at fortælle om hvad din rolle i LEO er? 0.15-0.44 Brødreskift: Altså jeg har jo været med at starte det op med Zenia. Og jeg
Læs mereAfsluttende opgave. Navn: Lykke Laura Hansen. Klasse: 1.2. Skole: Roskilde Tekniske Gymnasium. Fag: Kommunikation/IT
Afsluttende opgave Navn: Lykke Laura Hansen Klasse: 1.2 Skole: Roskilde Tekniske Gymnasium Fag: Kommunikation/IT Opgave: Nr. 2: Undervisningsmateriale Afleveres: den 30. april 2010 Indholdsfortegnelse
Læs mereInterview med pigerne
Interview med pigerne Interviewer: M = Michelle og J = Julie Informanter: K = Karla og S = Sofie 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 M: For en god ordens skyld
Læs mereSankt Hans 2015. Sæt det på en formel og politikeren vil diskutere det med dig.
Sankt Hans 2015 I dag tænder vi en masse bål. I gennem hele landet er der bål. Store og mindre bål, men bål. Vi mødes med alle mulige. Nogen vi kender. Nogen vi slet ikke kender og normalt ellers ikke
Læs mereMan føler sig lidt elsket herinde
Man føler sig lidt elsket herinde Kirstine er mor til en dreng med problemer. Men først da hun mødte U-turn, oplevede hun engageret og vedholdende hjælp. Det begyndte allerede i 6. klasse. Da Oscars klasselærer
Læs mereresultaterne og sammenholde dem med hinanden.
! "#$%!& ' ( ( ' Hvordan har du fattet interesse for at undervise dine kollegaer i dansk som 2. sprog? Det er meget tilfældighedernes spil. Det startede med, at Lise Thorn bad mig om at tage på et kursus,
Læs mereUndervisningsevaluering Kursus
Undervisningsevaluering Kursus Fag: Matematik A / Klasse: tgymaauo / Underviser: Peter Harremoes Antal besvarelser: ud af = / Dato:... Elevernes vurdering af undervisningen Grafen viser elevernes overordnede
Læs mereBonusmor: Et liv med dit barn og mit barn
Bonusmor: Et liv med dit barn og mit barn Et liv med dit barn og mit barn er langtfra uden konflikter. Og tabuerne er svære at bryde Af Susanne Johansson, 30. september 2012 03 Bonusmor med skyld på 06
Læs mereog jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om.
Prædiken Pinse på Herrens Mark 2. pinsedag. og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om. Rikke: Sådan tror jeg egentlig,
Læs mereSOFIE 2. gennemskrivning (Julie, Pernille, Louise, Elisabeth, Benafsha, Christina, Anna)
2. gennemskrivning (Julie, Pernille, Louise, Elisabeth, Benafsha, Christina, Anna) 1. INT. KLASSEVÆRELSET. DAG. Sofie (14) kommer ind i klassen, og piger og drenge griner lidt. LÆREREN Goddag og velkommen
Læs mereNAVIGATOR FOR CI-BRUGERE, DØVE OG UNGE MED HØRETAB - DIN VEJ TIL EN UNGDOMSUDDANNELSE!
NAVIGATOR FOR CI-BRUGERE, DØVE OG UNGE MED HØRETAB - DIN VEJ TIL EN UNGDOMSUDDANNELSE! 2016-2017 5 FACTS OM NAVIGATOR * Uddannelsen varer 42 uger fra august 2016 til juni 2017 * Eleverne bor på Navigator
Læs mereUndersøgelse af undervisningen i naturfagene
Undersøgelse af undervisningen i naturfagene Om undersøgelsen Den 3. juni 2010 Danmarks Lærerforening har foretaget en undersøgelse, der skal sætte fokus på naturfagene i folkeskolen herunder, hvordan
Læs mereDukketeater til juleprogram.
Dukketeater til juleprogram. Dukketeater 1: (Der er brug for to dukker, en frisk og glad drengedukke (dukke 1), der er spændt på at det er jul og en lidt fornuftig pigedukke (dukke 2), der ikke kommet
Læs meremening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.
Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes
Læs mereFlygtningen (Final draft) 8.B - Henriette Hørlück Skole
Flygtningen (Final draft) af 8.B - Henriette Hørlück Skole SC 1- GANGEN (DAG 1) Burhan går ned ad gangen mod klasseværelset. Han hører musik på sin mobil. Folk stopper deres snak. Elev 1 (Karls ven) ser
Læs mereNanna og hendes mor er lige kommet hjem. Nannas mor lægger sin jakke og nøgler på bordet. Nanna stirre lidt ned i gulvet.
Screenplay SC. 1. INT. KØKKEN. DAG Nanna og hendes mor er lige kommet hjem. Nannas mor lægger sin jakke og nøgler på bordet. Nanna stirre lidt ned i gulvet. jeg kan bare ikke gå igennem det igen. Nannas
Læs mereGemt barn. Tekst fra filmen: Flugten til Sverige #5 Tove Udsholt
Følgende er en transskription af filmen,, som er produceret af DIIS, 2013. I filmen fortæller Tove Udsholt om sine oplevelser som gemt barn under Besættelsen. Flugten til Sverige #5 Tove Udsholt Mit navn
Læs mereParadisbakkeskolen Afdeling Nexø. Kong Gustafsvej 10A, 3730 Nexø Tlf.: 56923350 - Fax: 56923351. E-mail: paradisbakkeskolen@brk.dk
Paradisbakkeskolen Afdeling Nexø Kong Gustafsvej 10A, 3730 Nexø Tlf.: 56923350 - Fax: 56923351 E-mail: paradisbakkeskolen@brk.dk Kære elever og forældre i 6. klasse Med profillinjerne ønsker vi at styrke
Læs mereInterviewperson 1: Okay, kan I godt lide at gå i skole, hvis i sådan lige skal...?
Interview gruppe 1 Interviewperson 1: Vi kan jo lige starte med at sige hvad vi hedder Laust: Jeg hedder Laust og går i 9.klasse og er 16 år Eva: Jeg hedder Eva og jeg går også i 9.A og jeg er 15 år Cecilie:
Læs mereMIZZ UNDERSTOOD. Niels Simon August Nicolaj. Side 1 af 6
MIZZ UNDERSTOOD DANS MOD MOBNING Niels Simon August Nicolaj WORKSHOP BESKRIVELSE Side 1 af 6 Indhold HVORFOR FÅ BESØG AF MIZZ UNDERSTOOD DRENGENE?... 3 BYGGER PÅ EGNE ERFARINGER... 3 VORES SYN PÅ MOBNING...
Læs mere31-10-2013, 10:10:00 Mads: Ungdomsuddannelse 31-10-2013, 10:10:00 Vejleder Pernille er nu klar til at chatte med dig. 31-10-2013, 10:10:49 Mads: Hej,
31-10-2013, 10:10:00 Mads: Ungdomsuddannelse 31-10-2013, 10:10:00 Vejleder Pernille er nu klar til at chatte med dig. 31-10-2013, 10:10:49 Mads: Hej, Kan det lade sig gøre at man kommer ud som elev, efter
Læs mereBilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X?
Bilag 3 Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Eggert: Det var helt tilbage i 1997-1998 hvor der var en
Læs mereLæringsmål. Materialer
I introforløbet blev elevernes forståelse af og viden om sundhed sat i spil. Eleverne ved nu, at flere forskellige faktorer spiller ind på deres sundhed, og at de forskellige faktorer hænger sammen jf.
Læs mereUnge, motivation og læringsmiljø i udskolingen v. Mette Pless, Center for Ungdomsforskning, AAU
Unge, motivation og læringsmiljø i udskolingen v. Mette Pless, Center for Ungdomsforskning, AAU Mette Pless, mep@learning.aau.dk 1 Lidt om Folkeskolereformens nye elementer Målet med folkeskolereformen
Læs mere