Hvordan understøtter og stimulerer vi elevernes nysgerrighed og innovative tankegang?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hvordan understøtter og stimulerer vi elevernes nysgerrighed og innovative tankegang?"

Transkript

1 Mit navn er Helle Houkjær, og jeg er en af dem, der i det daglige skal omsætte teori til praksis og sørge for, at begrebet naturfag som almendannelse ikke bare bliver tom retorik. Selv har jeg netop en slags jubilæum i disse dage, idet jeg nu har været lærer halvdelen af mit liv! Jeg er ansat på Krogårdskolen i Greve. Skolen er placeret mellem parcelhuse og socialt boligbyggeri. Vi har politikerens, overlægens, murerens, lærerens, drankerens og taxichaufførens søn og datter. Vi har de integrerede tosprogede og dem, der lige er kommet til landet. Vi har duksedrenge og bøller. Vi har næsten 20 procent tosprogede elever Kort sagt jeg har min daglige gang på en ganske almindelig dansk gennemsnitsfolkeskole. Jeg vil begynde med at fortælle en historie fra august sidste år. En pige, der netop er fyldt 13 år, kommer hjem fra sin første fysik/kemi-time. Hjemmet spørger nysgerrigt ind til, hvad hun har lært! Og barnet svarer: Hvorfor skal man lære det lort? Og så viste hun sit nye kladdehæfte. Her havde hun på flere sider skrevet formler og ligninger af fra tavlen. Læreren havde sagt, nu var det slut med at bruge celsius. Alle rigtige fysikere brugte nemlig kelvin, så det kunne de lige så godt lære med samme. Der var også formler til omregning til fahrenheit- og reamurskalaen. Pigen spørger, hvorfor hun skal lære det. Måske ligger der også ubevidst i spørgsmålet, hvorfor hun i det hele taget skal lære fysik/kemi. Måske har hun den dag lært, at faget er hende uvedkommende og ikke lært det, der egentlig blev undervist i. Uanset hvad har hun krav på et svar! Jeg er sikker på, at den pågældende lærer kan sit faglige kram og virkelig prøver at være en god og effektiv lærer. En lærer, der udvælger temaer blandt det astronomiske kundskabsområde, som naturfagene jo er, og som opfatter skolens fysik/kemi-fag som en miniudgave af videnskabsfagene på universitetet. Hvis det er tilfældet, mener jeg, det er en meget stor fejl, hvis skolefaget skal være alment dannende. Jeg har flere gange spurgt elever i en for mig ny 7.-klasse, hvorfor de tror, man skal lære fysik/kemi. Det kommer der mange tankevækkende svar ud af. Mit formål med spørgsmålet er både at få afklaret deres forventninger, fornemme niveauet i klassen og så tidligt som muligt få givet eleverne en idé om, hvad det her skolefag overordnet indebærer, så den forståelse er til stede. Men jeg gør det også for at skabe fælles forståelse i klassen, når årets arbejde går i gang. Først taler vi os varme. Jeg sætter mig blandt eleverne og siger, at jeg jo hedder Helle, og nu vil jeg godt lære deres navne. Derfor vil jeg stille nogle ret korte spørgsmål, som der kan være mange forskellige svar på. Og så kan de svare lige så langt eller kort, de har lyst til, og samtidig fortælle deres navn. Kan man ikke svare, siger man bare, at man ikke ved det. Jeg fortæller ikke min skjulte mission, for det vil gøre nogle nervøse det er jo deres første møde med mig. Jeg prøver at sige så lidt som muligt undervejs. Mit første spørgsmål er: Hvorfor skal man lære dansk i folkeskolen? Så får jeg ikke overraskende svar i stil med: Det er, fordi man skal lære at læse og Man skal lære at forstå svære tekster Andre kan svare: Vi skal også lære det med endelserne eller: Det er svært at få et job, hvis man ikke taler ordentligt dansk. Der kommer mange andre gode nytteargumenter. På samme måde går det med svar til matematik: Vi skal lære at regne, ikke blive snydt i Bilka, kunne læse vores lønseddel og regne ud, for eksempel hvor meget gulvtæppe man skal købe til et værelse. I idræt er der også gode begrundelser: Vi skal motionere og lære om vores krop. Og vi skal lære forskellige sportsgrene, hvis vi nu vil gå til det

2 I hjemkundskab kan de begrunde det med: Vi skal lære at lave mad, hvad der er sundt og hvorfor. Sådan kan de blive ved også med fag, de ikke har haft endnu blandt andet samfundsfag. Og nu kommer jeg til pointen Jeg spørger selvfølgelig, hvorfor de tror, man skal lære fysik/kemi? I betragtning af at de lige har talt sig godt varme, er det skræmmende, så mange der nu bliver stille og siger: Det ved jeg faktisk ikke. Men der kommer også nogle svar Efter at have gjort det her i flere klasser er det gået op for mig, at de svar, jeg får på spørgsmålet om fysik/kemis begrundelse, ikke bare har en anden, men også en helt bestemt karakter, end når jeg spørger til alle de andre skolefag. Nu bliver det lige pludselig ikke begrundelser, der er relevante for alle. Nu bliver det begrundelser, der er relevante for eksperter. De svarer nemlig for eksempel: Det er godt at kunne, hvis man skal være kemiker eller fysiker. Og nogle kan tænke lidt længere og siger: Elektriker, læge/tandlæge, forsker eller terrorist! (i parentes skal bemærkes, at det sidste blev sagt med et smil på læben og et grin i klassen). Nogle begrunder det med, at man skal være god til faget, hvis man vil have et godt karaktergennemsnit, eller hvis man skal i gymnasiet (her er der så nogle, der korrigerer og siger, at det behøver man faktisk ikke det har de undersøgt). Der er faktisk også nogle, der svarer, at man skal have fysik/kemi, fordi Bertel Haarder siger det. Eller de siger: Sådan er det bare, det har man altid haft, og så skal vi også have det. De ser altså skolefaget fysik/kemi som enten en slags tvang eller med det formål at opnå en slags kundskabsprodukt. Nogle af eleverne vil altså konkludere, at hvis de ikke har planer om at blive fageksperter, kan faget være fuldstændig ligegyldigt for dem Det er sørgeligt, at de har den fagopfattelse, men det er forståeligt, hvis det er, hvad de bliver mødt med hjemme, eller i skolen - som det skete for den omtalte pige. Der er stort set ingen af eleverne, der beskriver faget som alment dannende. Og meget få kan komme med nytteargumenter, der rækker ud over fageksperterne, som de ellers helt naturligt kan gøre i de andre fag. Og dette endda på trods af, at de rent faktisk er en generation, der har haft natur/teknik nogle år i forvejen. Når eleverne har fortalt mig deres begrundelser for faget, har jeg lyst til at provokere dem med at sige: NEJ I er helt galt på den. I ser naturfag i en alt for snæver forstand. Vi taler om hele verden her alt fra småt til stort. Alle naturfænomener og hændelser. Vi har en etableret viden her, der kan hjælpe jer med forstå verden og dagsaktuelle emner. Og man behøver ikke være raketforsker for at forstå i almene træk og være med. Det handler om almen dannelse. Selvfølgelig kan det kvalificere til arbejdslivet, men det er absolut ikke det eneste. Det kan også bidrage til at stimulere nysgerrighed på en helt anden måde end andre fag; det kan lære jer at se sammenhænge. Faget indeholder metoder mange metoder til at få viden, som er motiverende for egen læring og grundlæggende for udvikling i retning af evnen til at være selvstændig, innovativ, kreativ ved problemløsning, kritisk og reflekterende Men sådan siger jeg det selvfølgelig ikke til eleverne. Jeg roser dem i stedet for at have så mange forskellige idéer. Jeg siger også til dem, at det må være svært at fortælle, hvorfor man skal have fysik/kemi i folkeskolen, når de slet ikke har haft faget endnu, så det var nok et lidt dumt spørgsmål af mig. Jeg fortæller dem, at alt, hvad de har sagt, sådan set er rigtigt. Men at der også er nogle ting, som de måske ikke har tænkt på. At folkeskolen er for alle derfor skal fagene også være for alle og det gælder også fysik/kemi. Jeg tager nogle af de professioner op, som de har nævnt, for

3 eksempel elektriker, og siger, at det er godt sagt, for vi skal også arbejde med el. Ikke fordi vi skal være elektrikere, men fordi strøm jo er noget, vi bruger alle sammen. Og derfor er det vigtigt, at alle lærer, hvad man for eksempel selv må lave derhjemme med el, hvad man skal lade elektrikeren om og hvorfor. Alle skal eksempelvis gerne kunne samle en forlængerledning og lave en kontakt til en lampe. Tandlæge det skal vi ikke alle være, men vi går alle til tandlæge. Og i fysik/kemi kan man for eksempel lære, hvorfor det er vigtigt, at man tager det tunge blyforklæde på, når man skal røntgenfotograferes. Læge ja, vi skal jo ikke alle sammen være læger, men vi skal alle sammen forstå, hvad lægen siger. Og ofte kan det redde liv, hvis folk selv ved, hvad de skal gøre i stedet for at ringe til lægen eller måske endda efter en ambulance. Hvis for eksempel et barn har drukket rengøringsmiddel, er det hensigtsmæssigt, at alle ved, hvad der skal gøres med det samme, i stedet for at vente på at lægen tager telefonen. Så vi skal selvfølgelig arbejde med faresymboler og syrer, så alle har kendskab til det. Der kan gives mange andre eksempler. Pointen er at give eleverne en forståelse for, at skolefaget er til for andet end kommende eksperter; det er til for alle. Og det skal gøres i børnesprog og med nogle konkrete eksempler, så de kan acceptere det, og indholdet giver mening for dem alle. Og det skal så vidt muligt gøres, hver gang man arbejder med et emne eller projekt. Selvfølgelig skal eleverne ikke kun gøres opmærksom på skolefagets nytteargumenter. Jeg oplever bare, at det er det simpleste at gribe fat i og skabe forståelse for, hvis man skal motivere og give et konkret førstehåndsindtryk af, hvad der menes med, at naturfag er vedkommende for alle. Det næste, man kan gøre eleverne bevidst om, er fagets metoder. Jeg ved godt, at mange laver forsøg i fysik/kemi-undervisningen i folkeskolen, men jeg er faktisk ikke sikker på, at man taler med eleverne om den overordnede idé med det. Erfaringer siger os, at en aktiv læringsproces skaber motivation og kundskaber, men er det derfor, vi laver forsøg og eksperimentelt arbejde? Og hvad er det, de lærer af det? Er det for eksempel kun laboratorieteknikken? På samme måde som jeg mener, at eleverne skal være bevidste om det kundskabsmæssigt vedkommende i faget, mener jeg også, at vi får eleverne med os, hvis vi gør dem bevidste om naturvidenskabens metoder. For mange elever i hvert fald i den begyndende naturfagsundervisning tror, vi laver forsøg, fordi det skal være sjovt (det gør selvfølgelig ikke noget, at det samtidig er det). Og nogle mener, vi laver forsøg, fordi teorien ellers bliver for kedelig! Hvis de har den opfattelse, mener jeg, at vi aldrig får fanget eleverne og gjort dem hverken alment eller karrieremæssigt interesserede. I lighed med relevansen bliver vi også nødt til at gøre eleverne bevidste om, hvad der menes med at arbejde eksperimentelt. De må nemlig ikke få den opfattelse, at naturvidenskaben har svar på alt, og at deres arbejde i laboratoriet blot består i at gøre andre noget efter. Det bærer vores afgangsprøve desværre præg af. Her oplever jeg alt for meget papegøjesnak. Hvis det tager overhånd, arbejder man slet ikke naturvidenskabeligt. For det væsentlige her er fagets processer, metoder, arbejdsmåder og tankegange. Med dem kan der løses nye og fremtidige problemstillinger, og med dem bliver faget spændende. Det skal selvfølgelig i stedet munde ud i, at eleverne kan arbejde selvstændigt og gerne i dialog udtænke for eksempel en forsøgsrække. Selvfølgelig skal de også have en faktuel basisviden og dermed et fagsprog, så de kan diskutere løsninger og udvikle dem. Det lyder meget fint, men det behøver det såmænd ikke at være. Det kan man godt træne allerede i 1. klasse, og man kan sagtens

4 kræve en bevidsthed om det i den begyndende fysik/kemi-undervisning. Fortælle dem, at noget af det, vi skal bruge rigtig lang tid på, er at blive gode til at udtænke og lave forsøg, fordi det kan hjælpe alle med at udvikle deres fantasi og kunne løse problemer. Vi kunne starte med en konkurrence om at lave en slangebøsse og arbejde naturvidenskabeligt. Vi skal finde ud af, hvem der kan skyde kramperne længst! Det er ikke en øvelse, vi laver, bare fordi det er sjovt, men fordi vi skal træne at arbejde systematisk undersøgende. Den meget håndfaste guidning skal være til stede. Er det antal elastikker, længden på dem, vinklen, den holdes i? Eller hvad får den til at skyde længst, og hvorfor mon? Kan vi være kritiske over for vores eget forsøg? Kan andre gøre forsøget efter og komme til samme resultat? Er der holdbarhed i ræsonnementet? Får vi nye idéer undervejs, som skal afprøves? Undersøg, beskriv, forklar vær nysgerrig! Her i sommerferien sad jeg en dag i et tyrkisk dampbad i Lalandia. Der sad et ungt par. Hun kiggede op i loftet og sagde noget i retning af: Det loft er da en genial konstruktion. Har du set, hvordan vanddråberne løber sammen og ikke drypper ned, fordi loftet har form som en halvcirkel, så de i stedet løber ned langs væggen? Og hvorfor tror du, dampen ligger i sådan nogle bånd? Tror du, det skyldes kuldebroer fra vinduerne? Det vidste han ikke så meget om, men han kunne fortælle hende, hvilken slags fugemasse der var brugt. Det spurgte hun så ind til, da en lille pige kom ind sammen med sin far. Hun startede med at stå og skrige! Faderen tyssede på hende og sagde, hun skulle tage hensyn og sætte sig, og så kunne de i stedet stille tale om, hvad de skulle have til aftensmad Det begyndte jeg så også på, indtil kvinden fra det unge par brød min tankegang og sagde henvendt til faderen: Hun skulle jo bare prøve, om der var ekko. Den lille vendte sig mod hende og sagde: Hvad er ekko? Jeg smilede venligt og fik sådan lyst til at blande mig i snakken, men tænkte i stedet, at jeg ville gemme den oplevelse. Jeg filosoferede over, om den lille fortsat ville udvikle sin nysgerrige egenskab, eller om forældre i virkeligheden er med til at tysse den ned. Og jeg tænkte på, hvad der havde gjort den ældre pige så undrende. Havde hun mon haft en opvækst, der stimulerede nysgerrighed eller måske en lærer, der kunne? Og hvor god var jeg egentlig selv til det som mor og som lærer? Hvordan understøtter og stimulerer vi elevernes nysgerrighed og innovative tankegang? Mit korte svar på det er at give dem tillid og mange forskellige oplevelser, gerne ud af huset, så de simpelthen ikke kan lade være. Vi skal på forældremøder fortælle om naturfagene som almen dannelse. Vi skal appellere til forældrene om at være bevidste om at fremme nysgerrighed. Og så skal vi undre os med eleverne! Det giver autenticitet. Når vi søger løsningen sammen, skaber vi noget. At skabe noget sammen giver altid en god fornemmelse. Naturfag er genialt til det. Og der er næsten ingen grænser. Også tværfagligt er det genialt. Sidste år satte vi for eksempel et teaterstykke op, der handlede om det periodiske system. Det skabte faglig læring, nysgerrighed, begejstring, hukommelsesknager, motivation og formidling. Giv eleverne oplevelser!

5 Jeg havde en 8.-klasse med i Greve Svømmehal sidste år i november. Ikke fordi vi skulle i vandet, men fordi vi skulle opleve og se, hvad der egentlig skete bag facaderne. Hvordan varmer de vandet op, hvordan virker kloranlægget osv. Der kom to for mig helt uventede gevinster ud af det besøg. For det første spurgte eleverne den driftsansvarlige, hvad man havde tænkt sig at gøre af miljøforbedrende tiltag i fremtiden? (det skal nævnes, at svømmehallen stod for en renovering). De fik følgende svar: Kender I den reklame, hvor en kvinde skal købe en pære og beder om den billigste? Ekspedienten finder den dyre frem, fordi den er billigere i længden. Da eleverne havde svaret, at den kendte de godt, så svarede den driftsansvarlige: Sådan er det ikke her. Kommunen vil godt have besparelsen med det samme. Eleverne blev så provokerede af det svar, at de efterfølgende skrev et læserbrev til lokalavisen. Kort tid efter kunne de læse borgmesterens nytårstale, hvor der var et stort billede af svømmehallen, og det blev lovet, at år 2009 skulle stå i miljøets tegn! I skulle se de unger! De havde en faglig viden, der havde motiveret dem til at handle, og det havde rykket. De var hverken nørder eller eksperter, men havde faktuel viden, der gjorde dem i stand til at deltage som aktive medspillere i lokalsamfundet. Og vi skal ikke glemme, at problemfyldte felter tænder eleverne i udskolingen. Det vækker deres interesse, hvis de opdager, at de rent faktisk kan gøre noget ved tingene. Et projekt som Grønt Flag Grøn Skole er oplagt at nævne her. Det er meget relevant og handlingsorienteret i forhold til elevernes skole og hverdag. Derfor har vi på Krogårdskolen prioriteret at deltage i dette gennem de seneste seks til syv år. I den forbindelse kom vores kantinedame en dag til mig og sagde, at eleverne i en pause havde belært hende om at slukke lyset i kantinekøkkenet, når hun ikke var der. Jeg har lovet dem, at jeg nok skal gøre det, sagde hun. Den ene dreng havde sagt til hende: Jeg kan sgu da godt forstå, vi har klimaproblemer, hvis der skal svines sådan med strømmen! Miljøundervisning er et af de mest oplagte temaer til at arbejde alment naturfagsdannende. Nå, tilbage til svømmehalsbesøget: Den anden uventede ting, der kom ud af det besøg, var en innovativ idé. Eleverne havde fået fortalt og vist, hvordan en varmeveksler udnyttede det varme brugsvand til opvarmning af nyt. På vejen hjem hørte jeg, de talte om, at det godt nok var en smart måde at spare energi på. De spurgte mig, om vi ikke skulle bygge en. Jeg anede ikke hvordan, men selvfølgelig skulle vi da det. Eleverne startede med små plastikslanger omkring en urinpose. Så kom der gang i talentplejen. De kom i tanke om, at metal leder varmen bedre, og det udviklede sig til, at de selv kontaktede en smed, som bøjede kobberrør, de anbragte i en beholder. Deres viden om isolering kom dem til gode, og hele molevitten blev designet ind i en opvaskemaskine, hvor det varme brugsvand varmevekslede med badevand og kunne hæve temperaturen i varmtvandsbeholderen fra 20 til 60 grader på få minutter. Den slags kan kun lade sig gøre, når eleverne er trænet i at arbejde naturvidenskabeligt. En idé bliver systematisk beskrevet, afprøvet, diskuteret og forbedret. Motivationen kom af en iscenesat oplevelse. De vandt i øvrigt en pris for projektet. Efterfølgende skulle og ville de formidle det. Formidling er en væsentlig del af faget. Nogle får deres faglighed prøvet af og finpudset. Naturfag er genialt til formidling, også for de elever, der måske ikke er så meget for at stille sig op og holde et traditionelt foredrag. De kan med naturfag og egne forsøg pludselig blomstre, fordi det er meget nemmere at

6 fortælle om for eksempel en proces, man har været igennem, eller et forsøg eller en model, man selv har lavet. Da klassen skulle fortælle om deres varmeveksler, udviklede det sig også til en slags teaterstykke, som de skrev færdigt i dansktimerne. Og de dansede i røde og blå trøjer for at illustrere vandets varmeveksling de øvede sig i frikvartererne de kunne slet ikke lade være og nye ideer opstod. Det var sjovt, det var kreativt, og det gav mening for dem alle sammen. Selvfølgelig kan eleverne ikke stå og danse til de afsluttende evalueringer ved afgangsprøven i fysik/kemi. Her skal præsenteres forståelse og viden. Pointen er, at det kan opnås på flere måder. Og så skal vi huske, at de afsluttende evalueringer også gerne skal afspejle den alment dannende tilgang ikke blot reproduktion af faktuel viden. Det kan godt være, at flere kan score fine karakterer med papegøjesnak eller nogle krydser i de digitale prøver, men hvis den viden aldrig bruges til andet, så fejler vi som undervisere, for vi har vel andre mål end det? I den forbindelse har vi i Greve to skoler, der har fået lov til at teste en alternativ afgangsprøve i naturfagene. Tanken her er meget kort fortalt at sidestille naturfagene og erstatte de digitale prøver i biologi og geografi samt den traditionelle mundtlige afgangsprøve i fysik/kemi med en helt ny form, hvor eleven selv vælger et interessefelt, gerne tværfagligt, men med udgangspunkt i et af naturfagene. Det skal der så arbejdes naturvidenskabeligt med i en måneds tid i forvejen og derpå præsenteres ved prøven. Dernæst går eleven ved lodtrækning til mundtlig prøve i et af de andre naturfag. Det er jeg rigtig glad for at være med til at udvikle, for uanset hvordan vi vender og drejer det, vil afgangsprøvens form i langt de fleste tilfælde styre undervisningens indhold og metoder i langt højere grad end de mål, vi på et stykke papir så fint kan sætte op om for eksempel naturfag som almen dannelse. Sådanne udviklingstiltag vil i øvrigt også gøre arbejdet med naturfagene mere spændende og udfordrende for læreren selv!

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

8.klasses mening om: - om læring og det faglige niveau i folkeskolen (En afstemning i Børnerådet Børne- og ungepanel)

8.klasses mening om: - om læring og det faglige niveau i folkeskolen (En afstemning i Børnerådet Børne- og ungepanel) 8.klasses mening om: - om læring og det faglige niveau i folkeskolen (En afstemning i Børnerådet Børne- og ungepanel) maj 2005 1 Indledning Børnerådet har foretaget en afstemning i Børnerådets Børne- og

Læs mere

Naturfag i folkeskolen

Naturfag i folkeskolen marts 2011 Naturfag i folkeskolen Resume Unge menneskers interesse for naturfagene har været dalende i de seneste år, og det har betydning for bl.a. søgningen til ingeniøruddannelserne såvel som til læreruddannelsernes

Læs mere

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk Naturfagene i folkeskolereformen Overblik over reformens indhold på Undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk/i fokus/aftale om et fagligt loeft affolkeskolen/overblik over reformen Eller som kortlink:

Læs mere

Avnø udeskole og science

Avnø udeskole og science www.nts-centeret.dk Avnø Avnø Avnø udeskole og science Hvad kan uderummet gøre for naturfagene?... og hvordan kan udeskolelærere bruge NTS centrene? 12.4.2011 Nationalt center for undervisning i natur,

Læs mere

Linjemodellen IDEKATALOG - SKOLERNE

Linjemodellen IDEKATALOG - SKOLERNE Linjemodellen IDEKATALOG - SKOLERNE Forord Med Vordingborg Kommunes Fokus på folkeskolen og beslutning om en ny skolestruktur er målsætningen, at alle elever skal lære mere. Vi betragter udskolingen i

Læs mere

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X?

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Bilag 3 Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Eggert: Det var helt tilbage i 1997-1998 hvor der var en

Læs mere

Skoleåret 2015-2016. Udskolingslinje Hvilken interesse vil du følge?

Skoleåret 2015-2016. Udskolingslinje Hvilken interesse vil du følge? Udskolingslinje Hvilken interesse vil du følge? 1 Kære forældre og elever i kommende 7. årgang Alle elever skal lære bedre og trives mere i en sund og varieret skoledag Det er nu ved at være tid til orienteringsmøder

Læs mere

Linjer / valgfag på Skåde Skole

Linjer / valgfag på Skåde Skole Linjer / valgfag på Skåde Skole GENERELT Skåde Skole tilbyder fire linjer for elever i kommende 7., 8. og 9. klasse. Linjerne fortsætter i det resten af skoleforløbet. Eleverne skal vælge mellem: International

Læs mere

Regneark hvorfor nu det?

Regneark hvorfor nu det? Regneark hvorfor nu det? Af seminarielektor, cand. pæd. Arne Mogensen Et åbent program et værktøj... 2 Sådan ser det ud... 3 Type 1 Beregning... 3 Type 2 Præsentation... 4 Type 3 Gæt... 5 Type 4 Eksperiment...

Læs mere

Undervisningsvurdering 2012 Vejstrup Efterskole.

Undervisningsvurdering 2012 Vejstrup Efterskole. Undervisningsvurdering 2012 Vejstrup Efterskole. Indledning: Da vi i skoleåret 2011/12 har fokuseret ekstra meget på vores boglige profil, har vi valgt at oprette fem boglige linjer. Disse linjer er produktet

Læs mere

Samarbejde hjælper os igennem de hårde opgaver

Samarbejde hjælper os igennem de hårde opgaver Samarbejde hjælper os igennem de hårde opgaver forklarer at grunden til, at det går så godt nok er at de har haft en AKT-lærer inde over klassen, og det har gjort at de har fundet ud af at agere på samme

Læs mere

Stil ind på et foto af en afdød

Stil ind på et foto af en afdød Kapitel Stil ind på et foto af en afdød Du er på besøg hjemme hos en af dine venner, og går forbi et billede, der hænger i entréen. På billedet ses en nydelig dame og lige da du passerer billedet, tænker

Læs mere

Fremtidens skole i Gug

Fremtidens skole i Gug Click here to enter text. Anders «edocaddresscivilcode» Fremtidens skole i Gug Eleven i centrum Linjer i overbygningen Gug Skole Solhøjsvej 2 9635 2300 9210 Aalborg SØ Elevorganisation Overordnede mål

Læs mere

Undersøgelse af undervisningen i naturfagene

Undersøgelse af undervisningen i naturfagene Undersøgelse af undervisningen i naturfagene Om undersøgelsen Den 3. juni 2010 Danmarks Lærerforening har foretaget en undersøgelse, der skal sætte fokus på naturfagene i folkeskolen herunder, hvordan

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker,

Læs mere

Dyret i dig - Menneskers og dyrs kropssprog

Dyret i dig - Menneskers og dyrs kropssprog Dyret i dig - Menneskers og dyrs kropssprog Lærerark - baggrundsviden Hvad bruger mennesker kropssprog til? Vores kropssprog siger noget om vores indre stemning. Trækker man f.eks. vejret hurtigt, er man

Læs mere

Folkeskolerne i Lolland Kommune

Folkeskolerne i Lolland Kommune Lolland Kommune Skolesektoren Jernbanegade 7 4930 Maribo Telefon: 54676767 lolland@lolland.dk www.lolland.dk Folkeskolerne i Lolland Kommune - en pjece specielt henvendt til forældre til børn med et andet

Læs mere

SKOLERNE I ODSHERRED NÅR DU SKAL VÆLGE LINJE INTRODUKTION TIL LINJER FOR ELEVER I KOMMENDE 7. KLASSER

SKOLERNE I ODSHERRED NÅR DU SKAL VÆLGE LINJE INTRODUKTION TIL LINJER FOR ELEVER I KOMMENDE 7. KLASSER SKOLERNE I ODSHERRED NÅR DU SKAL VÆLGE LINJE INTRODUKTION TIL LINJER FOR ELEVER I KOMMENDE 7. KLASSER 1 NÅR DU SKAL VÆLGE LINJE Denne folder er en oversigt over, hvilke linjer, du som elev kan vælge imellem,

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Ny skolegård efter påskeferien.

Ny skolegård efter påskeferien. FORDYBELSESUGE PÅ HELLIG KORS SKOLE 29. MATS 2. APRIL 2004 Ny skolegård efter påskeferien. Vi var ned i skolegården og der fortalte håndværkerne os at de bliver færdige om ti dage. De laver den nye skolegård

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

LAYOUT: Charlotte van Hauen. www.charlottevanhauen.dk

LAYOUT: Charlotte van Hauen. www.charlottevanhauen.dk LAYOUT: Charlotte van Hauen www.charlottevanhauen.dk LINJER PÅ GILBJERGSKOLEN Velkommen til et nyt skoleår hvor vi går nye veje sammen. På Gilbjergskolen organiserer vi undervisningen i udskolingen i linjer.

Læs mere

DANS & DIALOG. Niels Simon August. Side 1 af 10 Mizz Understood I/S CVR: 35908765

DANS & DIALOG. Niels Simon August. Side 1 af 10 Mizz Understood I/S CVR: 35908765 DANS & DIALOG MIZZ UNDERSTOOD Niels Simon August AKTIV OG SJOV LÆRING I DANSENS TEGN Side 1 af 10 Indhold HVAD ER DANS & DIALOG?... 3 MÅLGRUPPE... 3 FORMÅL... 3 Folkeskolen... 4 Gymnasier... 4 MÅLSÆTNINGER

Læs mere

Som tilsynsførende på Køng Idrætsfriskole har vores opgave været at føre tilsyn med:

Som tilsynsførende på Køng Idrætsfriskole har vores opgave været at føre tilsyn med: Tilsynets opgave Som tilsynsførende på Køng Idrætsfriskole har vores opgave været at føre tilsyn med: 1:Elevernes standpunkt i dansk, regning/matematik, engelsk og idræt. 2: At skolens samlede undervisningstilbud,

Læs mere

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling.

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling. En vinders mindset Du er hvad du tænker Spørgsmålet er, hvad tænker du? Holder du dit potentiale tilbage? Og kan du påvirke, hvordan du eller dine medarbejdere tænker? Kan du støtte dine medarbejdere i

Læs mere

INSPIRATIONSAFTEN: Med læring som fortegn Læringsledelse Pædagogisk udvikling på Søndersøskolen. Lisbet Nørgaard

INSPIRATIONSAFTEN: Med læring som fortegn Læringsledelse Pædagogisk udvikling på Søndersøskolen. Lisbet Nørgaard INSPIRATIONSAFTEN: Med læring som fortegn Læringsledelse Pædagogisk udvikling på Søndersøskolen Lisbet Nørgaard Goddag og velkommen! LISBET NØRGAARD: Erfaring: 2 år som deltidskonsulent 1 år som selvstændig

Læs mere

Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen

Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen I dette kapitel beskrives det, hvilke Fælles Mål man kan nå inden for udvalgte fag, når man i skolen laver aktiviteter med Space Challenge.

Læs mere

- en vifte af muligheder

- en vifte af muligheder - en vifte af muligheder Velkommen Til et spændende og anderledes skoleår på 10. klasseskolen Øresund. Vi giver dig mulighed for: At komme i brobygning på en ungdomsuddannelse. At aflægge 10. klasseprøven

Læs mere

Talenthold- hvorfor give det mening?

Talenthold- hvorfor give det mening? Talenthold- hvorfor give det mening? 24 elever fra 7. 8. og 9. klasse blev i foråret 2013 undervist på Københavns universitet. Talentholdet blev planlagt via et samarbejde mellem Københavns Universitet,

Læs mere

Eggeslevmagle Skole vil med linjerne skabe en endnu bedre skole i samarbejde med en række virksomheder og klubber.

Eggeslevmagle Skole vil med linjerne skabe en endnu bedre skole i samarbejde med en række virksomheder og klubber. FREMTIDENS SKOLE elever 8. årgang - udskolingslinjerne Du kan her se resultatet af spørgeskemaundersøgelsen, som har været udsendt i december 2012 til alle elever i 8. årgang. 79 elever ud af årgangens

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

10. klasse på Skt. Josefs Skole - et vigtigt valg

10. klasse på Skt. Josefs Skole - et vigtigt valg 10. klasse på Skt. Josefs Skole - et vigtigt valg 10. klasse på Skt. Josefs Skole er for dig, der gerne vil styrke din faglighed og samtidigt blive mere afklaret på dit valg af ungdomsuddannelse. Et år

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

Natur/teknik i naturen fra haver til maver. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk

Natur/teknik i naturen fra haver til maver. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk Natur/teknik i naturen fra haver til maver ohc@nts Centeret.dk Natur/teknik i naturen fra haver til maver 9.00 Kaffe/te og rundstykker 9.10 Velkomst 9.10 Naturfagene i folkeskolereformen ved Christensen,

Læs mere

Eggeslevmagle Skole vil med linjerne skabe en endnu bedre skole i samarbejde med en række virksomheder og klubber.

Eggeslevmagle Skole vil med linjerne skabe en endnu bedre skole i samarbejde med en række virksomheder og klubber. FREMTIDENS SKOLE - elever 7. årgang Du kan her se resultat af spørgeskemaundersøgelsen, som har været udsendt i december 2012 til alle elever i 7. årgang. 91 elever ud af årgangens 103 elever har svaret,

Læs mere

Mellemtrin. Verdens bedste skole

Mellemtrin. Verdens bedste skole Verdens bedste skole Verdens bedste skole Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Dagens tema Hvad er en opfindelse/ innovation? Verdens bedste skole - idéfasen Verdens bedste skole - udvikling Verdens bedste

Læs mere

Situationsbestemt coaching

Situationsbestemt coaching Bag om coaching Ovenfor har vi fokuseret på selve coachingsamtalen med hovedvægten på den strukturerede samtale. Nu er det tid til at gå lidt bag om modellen Ved-Kan- Vil-Gør, så du kan få en dybere forståelse

Læs mere

Brænder du for dit fag - og kan du brænde igennem?

Brænder du for dit fag - og kan du brænde igennem? Hvis du vil vide mere På www.rektorforeningen.dk kan du finde gymnasieskolernes webadresser, så du kan læse mere om den enkelte skole. På www.gymnasiejob.dk kan du se alle ledige stillinger på gymnasierne

Læs mere

Rejseberetning fra ophold på Dronning Ingrids Hospital, Nuuk, Grønland.

Rejseberetning fra ophold på Dronning Ingrids Hospital, Nuuk, Grønland. Rejseberetning fra ophold på Dronning Ingrids Hospital, Nuuk, Grønland. Christina Bang Email: bang.c85@gmail.com Tlf. +45 20 65 98 26 Hold ERG108. Ergoterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt

Læs mere

2.B s matematiske spilledag

2.B s matematiske spilledag 2.B s matematiske spilledag Vi spiller Tarzan og vi spiller også Kalaha og vi har også spillet Up og Down og vi har også spillet Sequence som er et spil om taktik og held og vi har spillet Bohnanza og

Læs mere

Min Guide til Trisomi X

Min Guide til Trisomi X Min Guide til Trisomi X En Guide for Triple-X piger og deres forældre Skrevet af Kathleen Erskine Kathleen.e.erskine@gmail.com Kathleen Erskine var, da hun skrev hæftet, kandidatstuderende på Joan H. Marks

Læs mere

Folkeskolen er den vigtigste institution i det københavnske velfærdssamfund. Kun med

Folkeskolen er den vigtigste institution i det københavnske velfærdssamfund. Kun med Stærke skoler! Folkeskolen er den vigtigste institution i det københavnske velfærdssamfund. Kun med en stærk folkeskole kan vi bygge et stærkt samfund. Kun ved at bygge videre på den pædagogiske indsats

Læs mere

På dansk ved Ida Farver

På dansk ved Ida Farver På dansk ved Ida Farver LØRDAG DEN 31. AUGUST Nogle gange tror jeg, min mor er hjernedød. Nogle gange ved jeg, hun er det. Som i dag. Dramaet startede her i morges, da jeg henkastet spurgte hende, om ikke

Læs mere

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin Alex Og den hemmelige skat Ordklasser 3. klassetrin Navn: Klasse: 1. Skattekortet Her er Alex. Han er en meget glad dreng, for han har lige fået en ny Nintendo. Eller han har ikke fået den, faktisk er

Læs mere

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag.

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag. Folkeskolereformen Folkeskolereformen Når det nye skoleår begynder efter sommerferien, vil det være med en ny ramme for hverdagen på alle landets folkeskoler. Regeringen har vedtaget en folkeskolereform,

Læs mere

Pilegårdsskolen - valg af profillinjer Oversigt

Pilegårdsskolen - valg af profillinjer Oversigt Pilegårdsskolen - valg af profillinjer Oversigt Globuslinjen Nu starter fremtidens Pilegårdskole for dig i kommende 7.kl. hvor du får en ny mulighed for at træffe valg og derfor selv får indflydelse X-linjen

Læs mere

Pædagogisk diplomuddannelse

Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse INNOVATION I UNDERVISNING Mål for læringsudbytte Uddannelsen retter sig mod at videreudvikle lærernes didaktiske kernefaglighed, ved at give lærerne bedre forudsætninger for

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Hvorfor tage i skoven med udviklingshæmmede

Hvorfor tage i skoven med udviklingshæmmede Hvorfor tage i skoven med udviklingshæmmede elever? Af Lars Jensen, Lars Kjær, Jacob Svarre og Mie Hersted, lærere og pædagoger på Ådalsskolen i Ringsted. Flere klasser på specialskolen Ådalskolen i Ringsted

Læs mere

HF i Aars. ... på den almindelige måde. eller med sport og film. Vesthimmerlands Gymnasium & HF. ... mange års erfaring gør en forskel!

HF i Aars. ... på den almindelige måde. eller med sport og film. Vesthimmerlands Gymnasium & HF. ... mange års erfaring gør en forskel! HF i Aars... på den almindelige måde eller med sport og film Vesthimmerlands Gymnasium & HF... mange års erfaring gør en forskel! 1 Hvad kan en HF-eksamen bruges til? En HF-eksamen kan bruges til alle

Læs mere

Værtskab i Nationalpark Thy - Vi bygger oven på de første to kurser

Værtskab i Nationalpark Thy - Vi bygger oven på de første to kurser Vision Vi har en vision om at alle nationalparkens interessenter, herunder frivillige værter med personlig kontakt til gæster i nationalparken arbejder bevidst med værtskab. 1 Værtskab i Nationalpark Thy

Læs mere

Jeg bygger kirken -1

Jeg bygger kirken -1 kirken - Helligånden & kraft Mål: Det er første pinsedag dagen, hvor kirken startede Vi skal høre, hvordan det gik til, og vi skal opdage, at det alt sammen skete ved Helligånden og Guds kraft. Dette var

Læs mere

Matematik i AT (til elever)

Matematik i AT (til elever) 1 Matematik i AT (til elever) Matematik i AT (til elever) INDHOLD 1. MATEMATIK I AT 2 2. METODER I MATEMATIK OG MATEMATIKKENS VIDENSKABSTEORI 2 3. AFSLUTTENDE AT-EKSAMEN 3 4. SYNOPSIS MED MATEMATIK 4 5.

Læs mere

EN VÆRDIBASERET SKOLE

EN VÆRDIBASERET SKOLE Lyst og evne til at bidrage til fællesskab Glæde og ansvarlighed Nye tanker ført ud i livet Høj faglighed der kan anvendes Evne til at udtrykke sig At forstå sig selv og andre EN VÆRDIBASERET SKOLE Det

Læs mere

Brugertilfredshed. Patienter i behandling på tandreguleringsklinikken

Brugertilfredshed. Patienter i behandling på tandreguleringsklinikken Brugertilfredshed Patienter i behandling på tandreguleringsklinikken 2012 1 Om undersøgelsen Spørgeskemaet blev udleveret i perioden 8. maj 2012 til 31. august 2012 i forbindelse med behandling på tandreguleringsklinikken.

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

MANDAG TIRSDAG ONSDAG TORSDAG FREDAG. 08:30-09:15 Fag Fag Fag Fag Fag. 09:15-10:00 Fag Fag Fag Fag Fag

MANDAG TIRSDAG ONSDAG TORSDAG FREDAG. 08:30-09:15 Fag Fag Fag Fag Fag. 09:15-10:00 Fag Fag Fag Fag Fag Ny skolereform 0. klasse 0. klasse 14 - heraf 2 lektioner understøttende dansk inklusiv 22½ minutters motion og bevægelse Engelsk 2 7 - heraf 2 lektioner understøttende matematik inklusiv 22½ minutters

Læs mere

Bavnehøj Skoles profil

Bavnehøj Skoles profil Bavnehøj Skoles profil Fra 2012 er Bavnehøj Skole profilskole. Vi har fokus på at sammenkoble faglig læring med fysisk aktivitet og en kreativ tilgang. Vores profil Læring i bevægelse kundskaber, krop

Læs mere

skolen åbnes VELKOMMEN TIL DEN NYE SKOLE INTERESSER, STYRKER OG POTENTIALER NYE FAG X 2 lektiehjælp samarbejde lokale kultur fordybe sig

skolen åbnes VELKOMMEN TIL DEN NYE SKOLE INTERESSER, STYRKER OG POTENTIALER NYE FAG X 2 lektiehjælp samarbejde lokale kultur fordybe sig VELKOMMEN TIL DEN NYE SKOLE MÅL: Alle elever skal trives og blive så dygtige, de kan! 2+5 x 2 DANSK VEJEN DERTIL: En ny skoledag der er varieret, fagligt udfordrende og motiverende for den enkelte elev

Læs mere

Ikke alle elever vil kunne få deres første prioritet og det er ikke givet, at alle fag oprettes.

Ikke alle elever vil kunne få deres første prioritet og det er ikke givet, at alle fag oprettes. Valgfag på SIM Nu er det tid at vælge, hvilket valgfag du ønsker næste skoleår. Læs de næste par sider godt igennem og vælg så mindst 3 fag, som du skriver på tilmeldingen på sidste side i prioriteret

Læs mere

Hvorfor? Fordi det skal være sjovt at drømme, udvikle og samarbejde

Hvorfor? Fordi det skal være sjovt at drømme, udvikle og samarbejde Det var jo bare en drømmeagtig idé til at starte med. Men så snakkede vi lidt mere om det og pludselig havde vi en plan om en grillhytte, lavet i fællesskab. Klask! For hvem? For borgere, lokalråd, foreninger

Læs mere

Sidste måneds vinder af tegnekonkurrencen. Vinderen af Sudoku konkurrencen blev Nicolai fra 5.B også et stort tillykke til dig!

Sidste måneds vinder af tegnekonkurrencen. Vinderen af Sudoku konkurrencen blev Nicolai fra 5.B også et stort tillykke til dig! N vember Sidste måneds vinder af tegnekonkurrencen blev Katrine 2.B tillykke! 2 Vinderen af Sudoku konkurrencen blev Nicolai fra 5.B også et stort tillykke til dig! Om den alternative uge før efterårsferien:

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om.

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Historien om Anita og Ruth Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Anita og Ruth. Da de var

Læs mere

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag

Læs mere

Projektets titel: Styrkelse af undervisningen i naturvidenskabelige fag via autenticitet og kontakt til eksterne partnere

Projektets titel: Styrkelse af undervisningen i naturvidenskabelige fag via autenticitet og kontakt til eksterne partnere Rapport for Projekt Anvendelsesorientering i naturvidenskabelige fag Ribe Katedralskole Projektnr.: 129635 Sagsnr.: 049.65L.391 Projektets titel: Styrkelse af undervisningen i naturvidenskabelige fag via

Læs mere

MOTIVATION MOTOR ELLER MODVIND

MOTIVATION MOTOR ELLER MODVIND MOTIVATION MOTOR ELLER MODVIND Er du motiveret, er du næsten helt sikker på succes. Motivationen er drivkraften, der giver dig energi og fører dig i mål. Mangler du den, slæber det hele sig afsted, trækker

Læs mere

Skoletjenesten Aalborg kommune energiundervisning- Tjek på energien

Skoletjenesten Aalborg kommune energiundervisning- Tjek på energien Lærervejledning Materialer: Tiliters spande Målebægre Lommeregnere/mobiler http://aalborg.energykey.dk (Login fås af Teknisk Serviceleder på skolen) Om energi, effekt og kilowatttimer. Energi måles i Joule

Læs mere

Et år på 10.Vest med oplevelser og læring bringer dig nærmere din ungdomsuddannelse

Et år på 10.Vest med oplevelser og læring bringer dig nærmere din ungdomsuddannelse Et år på 10.Vest med oplevelser og læring bringer dig nærmere din ungdomsuddannelse 10.Vest Østergade 63 Tlf.: 74722910 www.10vest.dk 6270 Tønder Fax.: 74722919 10vest@10vest.dk Hvilken linje - og hvorfor?

Læs mere

UMV Sjørringvold Efterskole

UMV Sjørringvold Efterskole UMV Sjørringvold Efterskole Hvilken klasse går du i? Klasse 1 9 19% Klasse 2 13 28% Klasse 3 7 15% Klasse 4 16 34% Other 2 4% Køn dreng 35 74% pige 10 21% Hvilken årgang er du? 8. klasse 5 11% 9. klasse

Læs mere

Gruppeinterview med unge fra 8. klasse fra Maglehøjskolen 24. februar 2015

Gruppeinterview med unge fra 8. klasse fra Maglehøjskolen 24. februar 2015 1 Gruppeinterview med unge fra 8. klasse fra Maglehøjskolen 24. februar 2015 Deltagere 6 unge fra 8. klasse, 4 piger, 2 drenge. Tilstede Interviewe og referent ---------------------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

Koncept - fagkerne Skolens centrale kerne rummer viden i form af personale, pædagogiske læringscenter, ressourcecenter...

Koncept - fagkerne Skolens centrale kerne rummer viden i form af personale, pædagogiske læringscenter, ressourcecenter... Koncept/idé Koncept - resonans Resonans... Faglighed som ringe i vandet... Koncept - fagkerne Skolens centrale kerne rummer viden i form af personale, pædagogiske læringscenter, ressourcecenter... Koncept

Læs mere

Hvidovre som Science-kommune. Naturfag der er: relevant, spændende og meningsfuldt

Hvidovre som Science-kommune. Naturfag der er: relevant, spændende og meningsfuldt Hvidovre som Science-kommune Naturfag der er: relevant, spændende og meningsfuldt Udarbejdet af Flemming S. Hansen Pædagogisk Center maj 2009 1 Hvidovre som Science-kommune Materialet er udarbejdet af

Læs mere

Fagbeskrivelse for Fysik/kemi. Aabenraa friskole

Fagbeskrivelse for Fysik/kemi. Aabenraa friskole Fagbeskrivelse for Fysik/kemi på Aabenraa friskole Grundlæggende tanker og formål Fysik og Kemi på Aabenraa Friskole 9. klasse 8. klasse 5. og 6. klasse 7. klasse Overordnet beskrivelse og formål: Formålsbeskrivelse:

Læs mere

KAN 95 DRENGE RYKKE SIG 2-3 SKOLEÅR PÅ 20 DAGE? LøkkeFondens projekter

KAN 95 DRENGE RYKKE SIG 2-3 SKOLEÅR PÅ 20 DAGE? LøkkeFondens projekter KAN 95 DRENGE RYKKE SIG 2-3 SKOLEÅR PÅ 20 DAGE? LøkkeFondens projekter JA, DET KAN DE. OG DET GJORDE DE. LØKKEFONDENS PROJEKTER LøkkeFonden udvikler konkrete projekter, der kan virke til gavn for drenge

Læs mere

Tilstede er fire drenge (dreng) og to fra Dansk Byggeri. (int 1 og 2)

Tilstede er fire drenge (dreng) og to fra Dansk Byggeri. (int 1 og 2) BILAG 5. Fokusgruppeinterview med elever fra Københavns tekniske skole, foretaget af Dansk Byggeri. Tilstede er fire drenge (dreng) og to fra Dansk Byggeri. (int 1 og 2) Int 1: Hvad er det ved jeres uddannelse,

Læs mere

Mangler din skole en dygtig lærer?

Mangler din skole en dygtig lærer? Mangler din skole en dygtig lærer? (eksempler på kandidater kun forsider) Teach First Danmark er nonprofit. Vi giver folkeskoler i hovedstadsområdet mulighed for at rekruttere blandt de mest relationsstærke

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til forældre med børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

Skolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre

Skolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre Skolereformen i Greve - lad os sammen gøre en god skole bedre Dialogforum 12. maj 2014 De overordnede nationale mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Mindst 80% af

Læs mere

Ny Folkeskolereform Bogense Skole. Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse.

Ny Folkeskolereform Bogense Skole. Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse. Ny Folkeskolereform Bogense Skole Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse. Program 16. juni 2014. Velkomst. Bogense skoles visioner, mål og pejlemærker Skolereformen 2014. formål og indhold. Skolereformen

Læs mere

Til underviseren. I slutningen af hver skrivelse er der plads til, at du selv kan udfylde med konkrete eksempler fra undervisningen.

Til underviseren. I slutningen af hver skrivelse er der plads til, at du selv kan udfylde med konkrete eksempler fra undervisningen. Til underviseren Her er nogle små skrivelser med information til forældrene om Perspekt. Du kan bruge dem til løbende at lægge på Forældreintra eller lignende efterhånden som undervisningen skrider frem.

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

Det er vores mål at inspirere eleverne til at interessere sig for den naturvidenskabelige verden, der omgiver dem i form af varme, energi og miljø.

Det er vores mål at inspirere eleverne til at interessere sig for den naturvidenskabelige verden, der omgiver dem i form af varme, energi og miljø. Det er vores mål at inspirere eleverne til at interessere sig for den naturvidenskabelige verden, der omgiver dem i form af varme, energi og miljø. LÆRERVEJLEDNING Varmelab 2015 VarmeLab en skoletjeneste

Læs mere

Vejen videre. Orientering om Ringkjøbing Gymnasium

Vejen videre. Orientering om Ringkjøbing Gymnasium Orientering om Ringkjøbing Gymnasium 1 Optagelseskrav Efter 9./10. klasse med aflagt afgangsprøve fra folkeskolen i dansk, matematik, fysik/kemi, engelsk + 2 prøver mere efter lodtrækning. Undervisning

Læs mere

Tilsynsrapport for Furesø Privatskole. Skoleåret 2011/2012

Tilsynsrapport for Furesø Privatskole. Skoleåret 2011/2012 Tilsynserklæring 21. Tilsynserklæringen, der skal være skrevet på dansk, skal mindst indeholde følgende oplysninger: 1) Skolens navn og skolekode. 2) Navn på den eller de tilsynsførende. 3) Dato for tilsynsbesøg

Læs mere

Ifølge skolens overordnede formål prioriteres idræt meget højt, da man tilstræber et vekslende samspil mellem idræt og læringen i de andre grundfag.

Ifølge skolens overordnede formål prioriteres idræt meget højt, da man tilstræber et vekslende samspil mellem idræt og læringen i de andre grundfag. Tilsyn Køng Idrætsfriskole i skoleåret 2011-2012 Tilsynets opgave Som tilsynsførende på Køng Idrætsfriskole er det vores opgave at føre tilsyn med elevernes standpunkt i dansk, regning/matematik og engelsk

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR NATUR OG TEKNIK 2014

UNDERVISNINGSPLAN FOR NATUR OG TEKNIK 2014 UNDERVISNINGSPLAN FOR NATUR OG TEKNIK 2014 Undervisningen følger trin- og slutmål som beskrevet i Undervisningsministeriets faghæfte Fællesmål 2009 om Natur/teknik. Centrale kundskabs- og færdighedsområder:

Læs mere

Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel

Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Strategiens tre kerneområder Læring Udvikling Trivsel Børn og unges alsidige og personlige udvikling Strategi for alle børn og unges læring,

Læs mere

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014 Definition af pædagogiske begreber I tekster om reformen af erhvervsuddannelserne anvendes en række pædagogiske begreber. Undervisningsministeriet beskriver i dette notat, hvordan ministeriet forstår og

Læs mere

KONTAKT ELEKTRONISK SKOLEBLAD FOR HØJMARKSKOLEN 2010/11 NR.3 SIDEN SIDST FK

KONTAKT ELEKTRONISK SKOLEBLAD FOR HØJMARKSKOLEN 2010/11 NR.3 SIDEN SIDST FK Højmarkskolen Højmarksvej 16 6670 Holsted tlf: 79 96 51 60 hoejmarkskolen@vejenkom.dk www.hoejmarkskolen.skoleintra.dk KONTAKT ELEKTRONISK SKOLEBLAD FOR HØJMARKSKOLEN 2010/11 NR.3 KALENDER FOR : NOVEMBER

Læs mere

DEN NYE FOLKESKOLEREFORM. Hvad er det for en størrelse?

DEN NYE FOLKESKOLEREFORM. Hvad er det for en størrelse? DEN NYE FOLKESKOLEREFORM Hvad er det for en størrelse? FOLKESKOLEREFORMEN REFORMEN TRÆDER I KRAFT I AUGUST 2014, IDET TID TIL FAGLIG FORDYBELSE OG LEKTIEHJÆLP FREM TIL NÆSTE FOLKETINGSVALG BLIVER OBLIGATORISK

Læs mere

resultaterne og sammenholde dem med hinanden.

resultaterne og sammenholde dem med hinanden. ! "#$%!& ' ( ( ' Hvordan har du fattet interesse for at undervise dine kollegaer i dansk som 2. sprog? Det er meget tilfældighedernes spil. Det startede med, at Lise Thorn bad mig om at tage på et kursus,

Læs mere

i Ønskekoncerten om søndagen lige efter middagsmaden. Jeg har også lige fået Snehvide og de syv små dværge, men den er lidt kedelig, for der er så

i Ønskekoncerten om søndagen lige efter middagsmaden. Jeg har også lige fået Snehvide og de syv små dværge, men den er lidt kedelig, for der er så Vi skal ud og sejle Det har regnet meget de sidste par dage, og især i nat er der kommet meget vand, sagde far ved middagsbordet. Selv om det ikke regner nu, beslutter jeg mig for at blive inde og lege.

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2012

UNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2012 UNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2012 Undervisningen følger trin- og slutmål som beskrevet i Undervisningsministeriets faghæfte: Fællesmål 2009 Fysik/kemi. Centrale kundskabs- og færdighedsområder Fysikkens

Læs mere

Valgfagsfolder 8. årgang 2014 2015

Valgfagsfolder 8. årgang 2014 2015 Valgfag 8. årgang 2014 2015 Valgfaget Medier og Kommunikation. Vi bruger en bunke computerværktøjer til at skabe netop de udtryk du gerne vil lave. Om det er billeder, video, grafik, lyd eller noget andet,

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

Evaluering brobygning

Evaluering brobygning or_6739.mdb Evaluering brobygning November 2008 Sydvestjyllands Efterskole SELVEVALUERING 2008-09 Evaluering brobygning [ S Y D V E S T J Y L L A N D S E F T E R S K O L E N O V E M B E R 2 0 0 8 ] I ugerne

Læs mere

3 årig STX uddannelse

3 årig STX uddannelse 3 årig STX uddannelse Forår 2010 Efter 9. klasse afgangsprøve i: OPTAGELSESKRAV til gymnasiet Fem bundne prøver dansk (mundtlig og skriftlig) matematik (skriftlig) engelsk (mundtlig) fysik (mundtlig) To

Læs mere

Af Jette Damgaard Foto: Anette Damgaard Bjørndal

Af Jette Damgaard Foto: Anette Damgaard Bjørndal Fotograf ved 22 et tilfælde Hun har selvfølgelig altid fotograferet sine egne tre børn. Men det var først, da Anette Damgaard Bjørndal ved et tilfælde blev skolefotograf, at hun fandt ud af, at hobbyen

Læs mere