Hvordan understøtter og stimulerer vi elevernes nysgerrighed og innovative tankegang?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hvordan understøtter og stimulerer vi elevernes nysgerrighed og innovative tankegang?"

Transkript

1 Mit navn er Helle Houkjær, og jeg er en af dem, der i det daglige skal omsætte teori til praksis og sørge for, at begrebet naturfag som almendannelse ikke bare bliver tom retorik. Selv har jeg netop en slags jubilæum i disse dage, idet jeg nu har været lærer halvdelen af mit liv! Jeg er ansat på Krogårdskolen i Greve. Skolen er placeret mellem parcelhuse og socialt boligbyggeri. Vi har politikerens, overlægens, murerens, lærerens, drankerens og taxichaufførens søn og datter. Vi har de integrerede tosprogede og dem, der lige er kommet til landet. Vi har duksedrenge og bøller. Vi har næsten 20 procent tosprogede elever Kort sagt jeg har min daglige gang på en ganske almindelig dansk gennemsnitsfolkeskole. Jeg vil begynde med at fortælle en historie fra august sidste år. En pige, der netop er fyldt 13 år, kommer hjem fra sin første fysik/kemi-time. Hjemmet spørger nysgerrigt ind til, hvad hun har lært! Og barnet svarer: Hvorfor skal man lære det lort? Og så viste hun sit nye kladdehæfte. Her havde hun på flere sider skrevet formler og ligninger af fra tavlen. Læreren havde sagt, nu var det slut med at bruge celsius. Alle rigtige fysikere brugte nemlig kelvin, så det kunne de lige så godt lære med samme. Der var også formler til omregning til fahrenheit- og reamurskalaen. Pigen spørger, hvorfor hun skal lære det. Måske ligger der også ubevidst i spørgsmålet, hvorfor hun i det hele taget skal lære fysik/kemi. Måske har hun den dag lært, at faget er hende uvedkommende og ikke lært det, der egentlig blev undervist i. Uanset hvad har hun krav på et svar! Jeg er sikker på, at den pågældende lærer kan sit faglige kram og virkelig prøver at være en god og effektiv lærer. En lærer, der udvælger temaer blandt det astronomiske kundskabsområde, som naturfagene jo er, og som opfatter skolens fysik/kemi-fag som en miniudgave af videnskabsfagene på universitetet. Hvis det er tilfældet, mener jeg, det er en meget stor fejl, hvis skolefaget skal være alment dannende. Jeg har flere gange spurgt elever i en for mig ny 7.-klasse, hvorfor de tror, man skal lære fysik/kemi. Det kommer der mange tankevækkende svar ud af. Mit formål med spørgsmålet er både at få afklaret deres forventninger, fornemme niveauet i klassen og så tidligt som muligt få givet eleverne en idé om, hvad det her skolefag overordnet indebærer, så den forståelse er til stede. Men jeg gør det også for at skabe fælles forståelse i klassen, når årets arbejde går i gang. Først taler vi os varme. Jeg sætter mig blandt eleverne og siger, at jeg jo hedder Helle, og nu vil jeg godt lære deres navne. Derfor vil jeg stille nogle ret korte spørgsmål, som der kan være mange forskellige svar på. Og så kan de svare lige så langt eller kort, de har lyst til, og samtidig fortælle deres navn. Kan man ikke svare, siger man bare, at man ikke ved det. Jeg fortæller ikke min skjulte mission, for det vil gøre nogle nervøse det er jo deres første møde med mig. Jeg prøver at sige så lidt som muligt undervejs. Mit første spørgsmål er: Hvorfor skal man lære dansk i folkeskolen? Så får jeg ikke overraskende svar i stil med: Det er, fordi man skal lære at læse og Man skal lære at forstå svære tekster Andre kan svare: Vi skal også lære det med endelserne eller: Det er svært at få et job, hvis man ikke taler ordentligt dansk. Der kommer mange andre gode nytteargumenter. På samme måde går det med svar til matematik: Vi skal lære at regne, ikke blive snydt i Bilka, kunne læse vores lønseddel og regne ud, for eksempel hvor meget gulvtæppe man skal købe til et værelse. I idræt er der også gode begrundelser: Vi skal motionere og lære om vores krop. Og vi skal lære forskellige sportsgrene, hvis vi nu vil gå til det

2 I hjemkundskab kan de begrunde det med: Vi skal lære at lave mad, hvad der er sundt og hvorfor. Sådan kan de blive ved også med fag, de ikke har haft endnu blandt andet samfundsfag. Og nu kommer jeg til pointen Jeg spørger selvfølgelig, hvorfor de tror, man skal lære fysik/kemi? I betragtning af at de lige har talt sig godt varme, er det skræmmende, så mange der nu bliver stille og siger: Det ved jeg faktisk ikke. Men der kommer også nogle svar Efter at have gjort det her i flere klasser er det gået op for mig, at de svar, jeg får på spørgsmålet om fysik/kemis begrundelse, ikke bare har en anden, men også en helt bestemt karakter, end når jeg spørger til alle de andre skolefag. Nu bliver det lige pludselig ikke begrundelser, der er relevante for alle. Nu bliver det begrundelser, der er relevante for eksperter. De svarer nemlig for eksempel: Det er godt at kunne, hvis man skal være kemiker eller fysiker. Og nogle kan tænke lidt længere og siger: Elektriker, læge/tandlæge, forsker eller terrorist! (i parentes skal bemærkes, at det sidste blev sagt med et smil på læben og et grin i klassen). Nogle begrunder det med, at man skal være god til faget, hvis man vil have et godt karaktergennemsnit, eller hvis man skal i gymnasiet (her er der så nogle, der korrigerer og siger, at det behøver man faktisk ikke det har de undersøgt). Der er faktisk også nogle, der svarer, at man skal have fysik/kemi, fordi Bertel Haarder siger det. Eller de siger: Sådan er det bare, det har man altid haft, og så skal vi også have det. De ser altså skolefaget fysik/kemi som enten en slags tvang eller med det formål at opnå en slags kundskabsprodukt. Nogle af eleverne vil altså konkludere, at hvis de ikke har planer om at blive fageksperter, kan faget være fuldstændig ligegyldigt for dem Det er sørgeligt, at de har den fagopfattelse, men det er forståeligt, hvis det er, hvad de bliver mødt med hjemme, eller i skolen - som det skete for den omtalte pige. Der er stort set ingen af eleverne, der beskriver faget som alment dannende. Og meget få kan komme med nytteargumenter, der rækker ud over fageksperterne, som de ellers helt naturligt kan gøre i de andre fag. Og dette endda på trods af, at de rent faktisk er en generation, der har haft natur/teknik nogle år i forvejen. Når eleverne har fortalt mig deres begrundelser for faget, har jeg lyst til at provokere dem med at sige: NEJ I er helt galt på den. I ser naturfag i en alt for snæver forstand. Vi taler om hele verden her alt fra småt til stort. Alle naturfænomener og hændelser. Vi har en etableret viden her, der kan hjælpe jer med forstå verden og dagsaktuelle emner. Og man behøver ikke være raketforsker for at forstå i almene træk og være med. Det handler om almen dannelse. Selvfølgelig kan det kvalificere til arbejdslivet, men det er absolut ikke det eneste. Det kan også bidrage til at stimulere nysgerrighed på en helt anden måde end andre fag; det kan lære jer at se sammenhænge. Faget indeholder metoder mange metoder til at få viden, som er motiverende for egen læring og grundlæggende for udvikling i retning af evnen til at være selvstændig, innovativ, kreativ ved problemløsning, kritisk og reflekterende Men sådan siger jeg det selvfølgelig ikke til eleverne. Jeg roser dem i stedet for at have så mange forskellige idéer. Jeg siger også til dem, at det må være svært at fortælle, hvorfor man skal have fysik/kemi i folkeskolen, når de slet ikke har haft faget endnu, så det var nok et lidt dumt spørgsmål af mig. Jeg fortæller dem, at alt, hvad de har sagt, sådan set er rigtigt. Men at der også er nogle ting, som de måske ikke har tænkt på. At folkeskolen er for alle derfor skal fagene også være for alle og det gælder også fysik/kemi. Jeg tager nogle af de professioner op, som de har nævnt, for

3 eksempel elektriker, og siger, at det er godt sagt, for vi skal også arbejde med el. Ikke fordi vi skal være elektrikere, men fordi strøm jo er noget, vi bruger alle sammen. Og derfor er det vigtigt, at alle lærer, hvad man for eksempel selv må lave derhjemme med el, hvad man skal lade elektrikeren om og hvorfor. Alle skal eksempelvis gerne kunne samle en forlængerledning og lave en kontakt til en lampe. Tandlæge det skal vi ikke alle være, men vi går alle til tandlæge. Og i fysik/kemi kan man for eksempel lære, hvorfor det er vigtigt, at man tager det tunge blyforklæde på, når man skal røntgenfotograferes. Læge ja, vi skal jo ikke alle sammen være læger, men vi skal alle sammen forstå, hvad lægen siger. Og ofte kan det redde liv, hvis folk selv ved, hvad de skal gøre i stedet for at ringe til lægen eller måske endda efter en ambulance. Hvis for eksempel et barn har drukket rengøringsmiddel, er det hensigtsmæssigt, at alle ved, hvad der skal gøres med det samme, i stedet for at vente på at lægen tager telefonen. Så vi skal selvfølgelig arbejde med faresymboler og syrer, så alle har kendskab til det. Der kan gives mange andre eksempler. Pointen er at give eleverne en forståelse for, at skolefaget er til for andet end kommende eksperter; det er til for alle. Og det skal gøres i børnesprog og med nogle konkrete eksempler, så de kan acceptere det, og indholdet giver mening for dem alle. Og det skal så vidt muligt gøres, hver gang man arbejder med et emne eller projekt. Selvfølgelig skal eleverne ikke kun gøres opmærksom på skolefagets nytteargumenter. Jeg oplever bare, at det er det simpleste at gribe fat i og skabe forståelse for, hvis man skal motivere og give et konkret førstehåndsindtryk af, hvad der menes med, at naturfag er vedkommende for alle. Det næste, man kan gøre eleverne bevidst om, er fagets metoder. Jeg ved godt, at mange laver forsøg i fysik/kemi-undervisningen i folkeskolen, men jeg er faktisk ikke sikker på, at man taler med eleverne om den overordnede idé med det. Erfaringer siger os, at en aktiv læringsproces skaber motivation og kundskaber, men er det derfor, vi laver forsøg og eksperimentelt arbejde? Og hvad er det, de lærer af det? Er det for eksempel kun laboratorieteknikken? På samme måde som jeg mener, at eleverne skal være bevidste om det kundskabsmæssigt vedkommende i faget, mener jeg også, at vi får eleverne med os, hvis vi gør dem bevidste om naturvidenskabens metoder. For mange elever i hvert fald i den begyndende naturfagsundervisning tror, vi laver forsøg, fordi det skal være sjovt (det gør selvfølgelig ikke noget, at det samtidig er det). Og nogle mener, vi laver forsøg, fordi teorien ellers bliver for kedelig! Hvis de har den opfattelse, mener jeg, at vi aldrig får fanget eleverne og gjort dem hverken alment eller karrieremæssigt interesserede. I lighed med relevansen bliver vi også nødt til at gøre eleverne bevidste om, hvad der menes med at arbejde eksperimentelt. De må nemlig ikke få den opfattelse, at naturvidenskaben har svar på alt, og at deres arbejde i laboratoriet blot består i at gøre andre noget efter. Det bærer vores afgangsprøve desværre præg af. Her oplever jeg alt for meget papegøjesnak. Hvis det tager overhånd, arbejder man slet ikke naturvidenskabeligt. For det væsentlige her er fagets processer, metoder, arbejdsmåder og tankegange. Med dem kan der løses nye og fremtidige problemstillinger, og med dem bliver faget spændende. Det skal selvfølgelig i stedet munde ud i, at eleverne kan arbejde selvstændigt og gerne i dialog udtænke for eksempel en forsøgsrække. Selvfølgelig skal de også have en faktuel basisviden og dermed et fagsprog, så de kan diskutere løsninger og udvikle dem. Det lyder meget fint, men det behøver det såmænd ikke at være. Det kan man godt træne allerede i 1. klasse, og man kan sagtens

4 kræve en bevidsthed om det i den begyndende fysik/kemi-undervisning. Fortælle dem, at noget af det, vi skal bruge rigtig lang tid på, er at blive gode til at udtænke og lave forsøg, fordi det kan hjælpe alle med at udvikle deres fantasi og kunne løse problemer. Vi kunne starte med en konkurrence om at lave en slangebøsse og arbejde naturvidenskabeligt. Vi skal finde ud af, hvem der kan skyde kramperne længst! Det er ikke en øvelse, vi laver, bare fordi det er sjovt, men fordi vi skal træne at arbejde systematisk undersøgende. Den meget håndfaste guidning skal være til stede. Er det antal elastikker, længden på dem, vinklen, den holdes i? Eller hvad får den til at skyde længst, og hvorfor mon? Kan vi være kritiske over for vores eget forsøg? Kan andre gøre forsøget efter og komme til samme resultat? Er der holdbarhed i ræsonnementet? Får vi nye idéer undervejs, som skal afprøves? Undersøg, beskriv, forklar vær nysgerrig! Her i sommerferien sad jeg en dag i et tyrkisk dampbad i Lalandia. Der sad et ungt par. Hun kiggede op i loftet og sagde noget i retning af: Det loft er da en genial konstruktion. Har du set, hvordan vanddråberne løber sammen og ikke drypper ned, fordi loftet har form som en halvcirkel, så de i stedet løber ned langs væggen? Og hvorfor tror du, dampen ligger i sådan nogle bånd? Tror du, det skyldes kuldebroer fra vinduerne? Det vidste han ikke så meget om, men han kunne fortælle hende, hvilken slags fugemasse der var brugt. Det spurgte hun så ind til, da en lille pige kom ind sammen med sin far. Hun startede med at stå og skrige! Faderen tyssede på hende og sagde, hun skulle tage hensyn og sætte sig, og så kunne de i stedet stille tale om, hvad de skulle have til aftensmad Det begyndte jeg så også på, indtil kvinden fra det unge par brød min tankegang og sagde henvendt til faderen: Hun skulle jo bare prøve, om der var ekko. Den lille vendte sig mod hende og sagde: Hvad er ekko? Jeg smilede venligt og fik sådan lyst til at blande mig i snakken, men tænkte i stedet, at jeg ville gemme den oplevelse. Jeg filosoferede over, om den lille fortsat ville udvikle sin nysgerrige egenskab, eller om forældre i virkeligheden er med til at tysse den ned. Og jeg tænkte på, hvad der havde gjort den ældre pige så undrende. Havde hun mon haft en opvækst, der stimulerede nysgerrighed eller måske en lærer, der kunne? Og hvor god var jeg egentlig selv til det som mor og som lærer? Hvordan understøtter og stimulerer vi elevernes nysgerrighed og innovative tankegang? Mit korte svar på det er at give dem tillid og mange forskellige oplevelser, gerne ud af huset, så de simpelthen ikke kan lade være. Vi skal på forældremøder fortælle om naturfagene som almen dannelse. Vi skal appellere til forældrene om at være bevidste om at fremme nysgerrighed. Og så skal vi undre os med eleverne! Det giver autenticitet. Når vi søger løsningen sammen, skaber vi noget. At skabe noget sammen giver altid en god fornemmelse. Naturfag er genialt til det. Og der er næsten ingen grænser. Også tværfagligt er det genialt. Sidste år satte vi for eksempel et teaterstykke op, der handlede om det periodiske system. Det skabte faglig læring, nysgerrighed, begejstring, hukommelsesknager, motivation og formidling. Giv eleverne oplevelser!

5 Jeg havde en 8.-klasse med i Greve Svømmehal sidste år i november. Ikke fordi vi skulle i vandet, men fordi vi skulle opleve og se, hvad der egentlig skete bag facaderne. Hvordan varmer de vandet op, hvordan virker kloranlægget osv. Der kom to for mig helt uventede gevinster ud af det besøg. For det første spurgte eleverne den driftsansvarlige, hvad man havde tænkt sig at gøre af miljøforbedrende tiltag i fremtiden? (det skal nævnes, at svømmehallen stod for en renovering). De fik følgende svar: Kender I den reklame, hvor en kvinde skal købe en pære og beder om den billigste? Ekspedienten finder den dyre frem, fordi den er billigere i længden. Da eleverne havde svaret, at den kendte de godt, så svarede den driftsansvarlige: Sådan er det ikke her. Kommunen vil godt have besparelsen med det samme. Eleverne blev så provokerede af det svar, at de efterfølgende skrev et læserbrev til lokalavisen. Kort tid efter kunne de læse borgmesterens nytårstale, hvor der var et stort billede af svømmehallen, og det blev lovet, at år 2009 skulle stå i miljøets tegn! I skulle se de unger! De havde en faglig viden, der havde motiveret dem til at handle, og det havde rykket. De var hverken nørder eller eksperter, men havde faktuel viden, der gjorde dem i stand til at deltage som aktive medspillere i lokalsamfundet. Og vi skal ikke glemme, at problemfyldte felter tænder eleverne i udskolingen. Det vækker deres interesse, hvis de opdager, at de rent faktisk kan gøre noget ved tingene. Et projekt som Grønt Flag Grøn Skole er oplagt at nævne her. Det er meget relevant og handlingsorienteret i forhold til elevernes skole og hverdag. Derfor har vi på Krogårdskolen prioriteret at deltage i dette gennem de seneste seks til syv år. I den forbindelse kom vores kantinedame en dag til mig og sagde, at eleverne i en pause havde belært hende om at slukke lyset i kantinekøkkenet, når hun ikke var der. Jeg har lovet dem, at jeg nok skal gøre det, sagde hun. Den ene dreng havde sagt til hende: Jeg kan sgu da godt forstå, vi har klimaproblemer, hvis der skal svines sådan med strømmen! Miljøundervisning er et af de mest oplagte temaer til at arbejde alment naturfagsdannende. Nå, tilbage til svømmehalsbesøget: Den anden uventede ting, der kom ud af det besøg, var en innovativ idé. Eleverne havde fået fortalt og vist, hvordan en varmeveksler udnyttede det varme brugsvand til opvarmning af nyt. På vejen hjem hørte jeg, de talte om, at det godt nok var en smart måde at spare energi på. De spurgte mig, om vi ikke skulle bygge en. Jeg anede ikke hvordan, men selvfølgelig skulle vi da det. Eleverne startede med små plastikslanger omkring en urinpose. Så kom der gang i talentplejen. De kom i tanke om, at metal leder varmen bedre, og det udviklede sig til, at de selv kontaktede en smed, som bøjede kobberrør, de anbragte i en beholder. Deres viden om isolering kom dem til gode, og hele molevitten blev designet ind i en opvaskemaskine, hvor det varme brugsvand varmevekslede med badevand og kunne hæve temperaturen i varmtvandsbeholderen fra 20 til 60 grader på få minutter. Den slags kan kun lade sig gøre, når eleverne er trænet i at arbejde naturvidenskabeligt. En idé bliver systematisk beskrevet, afprøvet, diskuteret og forbedret. Motivationen kom af en iscenesat oplevelse. De vandt i øvrigt en pris for projektet. Efterfølgende skulle og ville de formidle det. Formidling er en væsentlig del af faget. Nogle får deres faglighed prøvet af og finpudset. Naturfag er genialt til formidling, også for de elever, der måske ikke er så meget for at stille sig op og holde et traditionelt foredrag. De kan med naturfag og egne forsøg pludselig blomstre, fordi det er meget nemmere at

6 fortælle om for eksempel en proces, man har været igennem, eller et forsøg eller en model, man selv har lavet. Da klassen skulle fortælle om deres varmeveksler, udviklede det sig også til en slags teaterstykke, som de skrev færdigt i dansktimerne. Og de dansede i røde og blå trøjer for at illustrere vandets varmeveksling de øvede sig i frikvartererne de kunne slet ikke lade være og nye ideer opstod. Det var sjovt, det var kreativt, og det gav mening for dem alle sammen. Selvfølgelig kan eleverne ikke stå og danse til de afsluttende evalueringer ved afgangsprøven i fysik/kemi. Her skal præsenteres forståelse og viden. Pointen er, at det kan opnås på flere måder. Og så skal vi huske, at de afsluttende evalueringer også gerne skal afspejle den alment dannende tilgang ikke blot reproduktion af faktuel viden. Det kan godt være, at flere kan score fine karakterer med papegøjesnak eller nogle krydser i de digitale prøver, men hvis den viden aldrig bruges til andet, så fejler vi som undervisere, for vi har vel andre mål end det? I den forbindelse har vi i Greve to skoler, der har fået lov til at teste en alternativ afgangsprøve i naturfagene. Tanken her er meget kort fortalt at sidestille naturfagene og erstatte de digitale prøver i biologi og geografi samt den traditionelle mundtlige afgangsprøve i fysik/kemi med en helt ny form, hvor eleven selv vælger et interessefelt, gerne tværfagligt, men med udgangspunkt i et af naturfagene. Det skal der så arbejdes naturvidenskabeligt med i en måneds tid i forvejen og derpå præsenteres ved prøven. Dernæst går eleven ved lodtrækning til mundtlig prøve i et af de andre naturfag. Det er jeg rigtig glad for at være med til at udvikle, for uanset hvordan vi vender og drejer det, vil afgangsprøvens form i langt de fleste tilfælde styre undervisningens indhold og metoder i langt højere grad end de mål, vi på et stykke papir så fint kan sætte op om for eksempel naturfag som almen dannelse. Sådanne udviklingstiltag vil i øvrigt også gøre arbejdet med naturfagene mere spændende og udfordrende for læreren selv!

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

Bilag 2: Interviewguide

Bilag 2: Interviewguide Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan

Læs mere

Interview gruppe 2. Tema 1- Hvordan er det at gå i skole generelt?

Interview gruppe 2. Tema 1- Hvordan er det at gå i skole generelt? Interview gruppe 2 Interviewperson 1: Hvad hedder i? Eleverne: Anna, Fatima, Lukas Interviewperson 1: Hvor gamle er i? Eleverne: 15, 16, 15. Interviewperson 1: Jeg ved ikke hvor meget i lige har hørt,

Læs mere

Linjer i 7. 9. klasse - valget er dit.

Linjer i 7. 9. klasse - valget er dit. Naturfagslinj en Linjer i 7. 9. klasse - valget er dit. Naturfag International Sundhed, Natur og Bevægelse Medier og Kommunikation Velkommen til en ny udskoling en ny måde at gå i skole på. Fra skoleåret

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

Det er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase.

Det er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase. Overgang fra mellemtrin til ældste trin samtale med 6. kl. Det er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase. Det er en meget anderledes arbejdsform, men

Læs mere

Linjer i 7. 9. klasse - valget er dit.

Linjer i 7. 9. klasse - valget er dit. Naturfagslinj en Linjer i 7. 9. klasse - valget er dit. Naturfag International Sundhed, Natur og Bevægelse Medier og Kommunikation Velkommen til en ny udskoling en ny måde at gå i skole på. I skoleåret

Læs mere

Måler vi det, der læres, eller lærer vi det, der kan måles?

Måler vi det, der læres, eller lærer vi det, der kan måles? Måler vi det, der læres, eller lærer vi det, der kan måles? Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning. AAU Unges rationaler i forhold til uddannelse har ændret sig 90 erne - Lystvalgs-diskurs Identitetsdannelse

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

Paradisbakkeskolen Afdeling Nexø. Kong Gustafsvej 10A, 3730 Nexø Tlf.: 56923350 - Fax: 56923351. E-mail: paradisbakkeskolen@brk.dk

Paradisbakkeskolen Afdeling Nexø. Kong Gustafsvej 10A, 3730 Nexø Tlf.: 56923350 - Fax: 56923351. E-mail: paradisbakkeskolen@brk.dk Paradisbakkeskolen Afdeling Nexø Kong Gustafsvej 10A, 3730 Nexø Tlf.: 56923350 - Fax: 56923351 E-mail: paradisbakkeskolen@brk.dk Kære elever og forældre i 6. klasse Med profillinjerne ønsker vi at styrke

Læs mere

GILBJERG SKOLEN TEMALINJER 2015-16 KROP & SUNDHED INTERKULTUREL SCIENCE MEDIE & KOMMUNIKATION

GILBJERG SKOLEN TEMALINJER 2015-16 KROP & SUNDHED INTERKULTUREL SCIENCE MEDIE & KOMMUNIKATION GILBJERG SKOLEN TEMALINJER 2015-16 SCIENCE KROP & SUNDHED INTERKULTUREL MEDIE & KOMMUNIKATION VEL KOM MEN LINJER PÅ GILBJERGSKOLEN Velkommen til et nyt skoleår hvor vi går nye veje sammen. På Gilbjergskolen

Læs mere

MIZZ UNDERSTOOD. Niels Simon August Nicolaj. Side 1 af 6

MIZZ UNDERSTOOD. Niels Simon August Nicolaj. Side 1 af 6 MIZZ UNDERSTOOD DANS MOD MOBNING Niels Simon August Nicolaj WORKSHOP BESKRIVELSE Side 1 af 6 Indhold HVORFOR FÅ BESØG AF MIZZ UNDERSTOOD DRENGENE?... 3 BYGGER PÅ EGNE ERFARINGER... 3 VORES SYN PÅ MOBNING...

Læs mere

Mette Frederiksen, 30101019, Vejledere: Morten Kortf Madsen og Charlotte Reusch

Mette Frederiksen, 30101019, Vejledere: Morten Kortf Madsen og Charlotte Reusch Interviewguide: Den gode bog: - Vil I ikke fortælle mig om den bedste bog, I har læst? - Hvornår er en bog god? Hvornår er en historie god? - Hvordan vælger I de bøger, som I læser? Læsning i skolen/derhjemme:

Læs mere

Præsentation af linjer i udskolingen på de fire nye folkeskoler. Foråret 2013

Præsentation af linjer i udskolingen på de fire nye folkeskoler. Foråret 2013 Præsentation af linjer i udskolingen på de fire nye folkeskoler Foråret 2013 Fælles for alle skolerne: Linjerne er et tilbud til alle elever. Linjerne har ingen faglige optagelseskrav. Linjernes undervisning

Læs mere

Om dig. Dit hjem og din familie

Om dig. Dit hjem og din familie Om dig 1. Hvor gammel er du? Vælg på listen: (1) 6 år (2) 7 år (3) 8 år (4) 9 år (5) 10 år (6) 11 år (7) 12 år (8) 13 år (9) 14 år (10) 15 år (11) 16 år (12) 17 år 2. Er du en pige eller en dreng? (1)

Læs mere

broch-lips@mail.dk / 53 58 09 88

broch-lips@mail.dk / 53 58 09 88 historier LOGO historier www.broch-lips.dk broch-lips@mail.dk 53 58 09 88 IDAS ENGEL 1 IDAS ENGEL historier www.broch-lips.dk broch-lips@mail.dk 53 58 09 88 2 3 Ida skulle i skole. For første gang. Det

Læs mere

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X?

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Bilag 3 Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Eggert: Det var helt tilbage i 1997-1998 hvor der var en

Læs mere

Selvevaluering 2009 10

Selvevaluering 2009 10 Selvevaluering 2009 10 Selvevalueringen er foretaget i 2 klasser i foråret 2010. Lever skolen generelt op til værdigrundlaget? I høj grad 52.6% I nogen grad 47.4% I ringe grad 0% Bliver du under dit ophold

Læs mere

Skrevet af: Nicole 31oktober 2005. Surfer med far

Skrevet af: Nicole 31oktober 2005. Surfer med far Skrevet af: Nicole 31oktober 2005 Surfer med far Kan du huske, da du fortalte mig om din tur ved stranden? Jeg kunne godt lide at høre om din oplevelse og tænkte, at du måske gerne vil huske, hvad du fortalte

Læs mere

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet?

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Bilag 2 Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Christina Mortensen: Der er rigtig mange måder at arbejde med livshistorie på, for vi har jo den del

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

Ved i arbejder på jeres 18 album, hvordan har i valgt at gribe det an denne gang? Chief 1 som fødselshjælper

Ved i arbejder på jeres 18 album, hvordan har i valgt at gribe det an denne gang? Chief 1 som fødselshjælper Slangetræf på Samsø Skrevet af Lonni Andersen www.la-music.dk Det er morgen, og solens stråler falder ind af vinduerne i restauranten på Brundby hotel, hvor jeg sidder og forsøger ruste mig til mit kommende

Læs mere

BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder

BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder I det følgende bringes citater fra virksomheder fra Havredal gl. Skoles virksomhedsnetværk, der har haft unge med særlige behov ansat i op til 6 år, og

Læs mere

Undervisningsministeriet Afdelingen for Folkeskole og Internationale opgaver Att. Mette Ploug Kølner AFIKP@uvm.dk

Undervisningsministeriet Afdelingen for Folkeskole og Internationale opgaver Att. Mette Ploug Kølner AFIKP@uvm.dk Undervisningsministeriet Afdelingen for Folkeskole og Internationale opgaver Att. Mette Ploug Kølner AFIKP@uvm.dk 3. marts 2015 Jour.nr: 201575300/0001 Høringssvar lovforslag om folkeskolens prøver Danmarks

Læs mere

Naturfag i folkeskolen

Naturfag i folkeskolen marts 2011 Naturfag i folkeskolen Resume Unge menneskers interesse for naturfagene har været dalende i de seneste år, og det har betydning for bl.a. søgningen til ingeniøruddannelserne såvel som til læreruddannelsernes

Læs mere

Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt:

Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt: Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt: 1. Hvordan har jeg oplevet mit første besøg i afdelingen før praktikstart? Inden besøget i Østerhåb har

Læs mere

Optagelsen starter da Kristian laver en introduktion til emnet og fortæller om de etiske regler.

Optagelsen starter da Kristian laver en introduktion til emnet og fortæller om de etiske regler. Bilag 2 T=Thomas A= Anders K= Kristian Optagelsen starter da Kristian laver en introduktion til emnet og fortæller om de etiske regler. K: Som sagt så kommer det til at handle om at være ung i Danmark

Læs mere

INSPIRATIONSAFTEN: Med læring som fortegn Læringsledelse Pædagogisk udvikling på Søndersøskolen. Lisbet Nørgaard

INSPIRATIONSAFTEN: Med læring som fortegn Læringsledelse Pædagogisk udvikling på Søndersøskolen. Lisbet Nørgaard INSPIRATIONSAFTEN: Med læring som fortegn Læringsledelse Pædagogisk udvikling på Søndersøskolen Lisbet Nørgaard Goddag og velkommen! LISBET NØRGAARD: Erfaring: 2 år som deltidskonsulent 1 år som selvstændig

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

A different kind of love (FINAL DRAFT2) Christianshavns Døttreskole 8. klasse

A different kind of love (FINAL DRAFT2) Christianshavns Døttreskole 8. klasse A different kind of love (FINAL DRAFT2) af Christianshavns Døttreskole 8. klasse A different kind of love SCENE 1: S VÆRELSE Alberte og Lea sidder på Albertes værelse. De hygger sig meget og snakker. (14)

Læs mere

Fælles Mål 2009. Teknologi. Faghæfte 35

Fælles Mål 2009. Teknologi. Faghæfte 35 Fælles Mål 2009 Teknologi Faghæfte 35 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 37 2009 Fælles Mål 2009 Teknologi Faghæfte 35 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 37 2009 Indhold Formål for faget

Læs mere

10 erenringkøbing-skjern

10 erenringkøbing-skjern LINJEFAG og VALGFAG 10 erenringkøbing-skjern Ringkøbing 16/17 LINJEFAG Du skal vælge et linjefag som helårsfag: Studielinjen - Gym10 Tysk Samfundsfag Erhvervslinjen - Eud10 Praktik en dag om ugen Tematimer

Læs mere

Bilag 5 - Transskription af interview med Ella

Bilag 5 - Transskription af interview med Ella Bilag 5 - Transskription af interview med Ella Før interviewet startes, oplyses informanten om følgende: Løs gennemgang af projektets emne. Hvem der får adgang til projektet. Anonymitet. Mulighed for at

Læs mere

Vurdering af SommerUndervisning - I hvor høj grad har dit barns udbytte af SommerUndervisning levet op til dine forventninger?

Vurdering af SommerUndervisning - I hvor høj grad har dit barns udbytte af SommerUndervisning levet op til dine forventninger? Evaluering, forældre Hvilket hold har dit barn deltaget på? Vurdering af SommerUndervisning - I hvor høj grad har dit barns udbytte af SommerUndervisning levet op til dine forventninger? Har dit barn deltaget

Læs mere

Børnerapport 3 Juni 2007. Opdragelse 2007. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel

Børnerapport 3 Juni 2007. Opdragelse 2007. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Børnerapport 3 Juni 2007 Opdragelse 2007 En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Kære medlem af Børne- og Ungepanelet Her er den tredje børnerapport fra Børnerådet til dig. Rapporten handler

Læs mere

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde helbredelser og skal overveje, hvad betydning den har for os

Læs mere

Interview med pigerne

Interview med pigerne Interview med pigerne Interviewer: M = Michelle og J = Julie Informanter: K = Karla og S = Sofie 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 M: For en god ordens skyld

Læs mere

Regneark hvorfor nu det?

Regneark hvorfor nu det? Regneark hvorfor nu det? Af seminarielektor, cand. pæd. Arne Mogensen Et åbent program et værktøj... 2 Sådan ser det ud... 3 Type 1 Beregning... 3 Type 2 Præsentation... 4 Type 3 Gæt... 5 Type 4 Eksperiment...

Læs mere

Undervisningsvurdering 2012 Vejstrup Efterskole.

Undervisningsvurdering 2012 Vejstrup Efterskole. Undervisningsvurdering 2012 Vejstrup Efterskole. Indledning: Da vi i skoleåret 2011/12 har fokuseret ekstra meget på vores boglige profil, har vi valgt at oprette fem boglige linjer. Disse linjer er produktet

Læs mere

Motivation og unges lyst til læring

Motivation og unges lyst til læring Motivation og unges lyst til læring Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning. AAU Et fokus på motivation Selvom meget går godt i uddannelsessyste met, og mange unge er glade for at gå i skole, giver

Læs mere

Bilag 6: Transskription af interview med Laura

Bilag 6: Transskription af interview med Laura Bilag 6: Transskription af interview med Laura Interviewet indledes med, at der oplyses om, hvad projektet handler om i grove træk, anonymitet, at Laura til enhver tid kan sige, hvis der er spørgsmål,

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Stil ind på et foto af en afdød

Stil ind på et foto af en afdød Kapitel Stil ind på et foto af en afdød Du er på besøg hjemme hos en af dine venner, og går forbi et billede, der hænger i entréen. På billedet ses en nydelig dame og lige da du passerer billedet, tænker

Læs mere

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C Trøjborg 29. juni 2009 Kære 9. årgang. En tøjklemme. Ja, sådan ser den ud den er blevet lidt gammel og grå lidt angrebet af vejr og vind den er blevet brugt meget. I kender alle sammen tøjklemmer, nogle

Læs mere

En fortælling om drengen Didrik

En fortælling om drengen Didrik En fortælling om drengen Didrik - til renæssancevandring 31. maj 2013 - Renæssancen i Danmark varede fra reformationen i 1536 til enevælden i 1660. Længere nede syd på særligt i Italien startede renæssancen

Læs mere

DE KAN IKKE TALE, MEN HVOR KAN DE SIGE MEGET!

DE KAN IKKE TALE, MEN HVOR KAN DE SIGE MEGET! Kompashuset ApS, Klavs Nebs Vej 25, 2830 Virum Tlf 45 83 92 83, ka@kompashuset.dk, www.kompashuset.dk DE KAN IKKE TALE, MEN HVOR KAN DE SIGE MEGET! En fortælling om at arbejde med psykisk og fysisk handicappede

Læs mere

Forældre evaluering 2015

Forældre evaluering 2015 Forældre evaluering 2015 Hvordan har det været at have sin daglige gang i Børnehaven Toftebo. En glæde at se hvor glad ens barn er hver eneste dag i Toftebo. Alle voksne kender ens barn, det gør forældrene

Læs mere

Til underviseren. I slutningen af hver skrivelse er der plads til, at du selv kan udfylde med konkrete eksempler fra undervisningen.

Til underviseren. I slutningen af hver skrivelse er der plads til, at du selv kan udfylde med konkrete eksempler fra undervisningen. Til underviseren Her er nogle små skrivelser med information til forældrene om Perspekt. Du kan bruge dem til løbende at lægge på Forældreintra eller lignende efterhånden som undervisningen skrider frem.

Læs mere

Indvandreren Ivan. Historien om et godt fællesskab

Indvandreren Ivan. Historien om et godt fællesskab Indvandreren Ivan Historien om et godt fællesskab Ih, hvor jeg føler mig underlig i denne her by!, tænkte jeg den første gang, jeg gik mig en tur i byen, da vi lige var ankommet. Mit hjemland, Argentina,

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

På dansk ved Ida Farver

På dansk ved Ida Farver På dansk ved Ida Farver LØRDAG DEN 31. AUGUST Nogle gange tror jeg, min mor er hjernedød. Nogle gange ved jeg, hun er det. Som i dag. Dramaet startede her i morges, da jeg henkastet spurgte hende, om ikke

Læs mere

Interview med LCK s videpræsident

Interview med LCK s videpræsident Interview med LCK s videpræsident 0.09-0.12 Interviewer 1: Kan du starte med at fortælle om hvad din rolle i LEO er? 0.15-0.44 Brødreskift: Altså jeg har jo været med at starte det op med Zenia. Og jeg

Læs mere

Gåsetårnskolen. Oprettes linjen i skoleåret 2015/16? Hvor mange elever er tilmeldt linjen? Evt. øvrige bemærkninger fra skolen! elever!

Gåsetårnskolen. Oprettes linjen i skoleåret 2015/16? Hvor mange elever er tilmeldt linjen? Evt. øvrige bemærkninger fra skolen! elever! Gåsetårnskolen Krop og bevægelse Vil du vide mere om kroppen og dens funktioner? På linjen arbejder eleverne med at øge deres viden om kroppen og dens funktioner, med fokus på at vi bruger denne viden

Læs mere

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om.

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Historien om Anita og Ruth Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Anita og Ruth. Da de var

Læs mere

Jeg bygger kirken -1

Jeg bygger kirken -1 kirken - Helligånden & kraft Mål: Det er første pinsedag dagen, hvor kirken startede Vi skal høre, hvordan det gik til, og vi skal opdage, at det alt sammen skete ved Helligånden og Guds kraft. Dette var

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 3.APRIL SEP VESTER AABY KL Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag, 441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 3.APRIL SEP VESTER AABY KL Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag, 441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 3.APRIL 2016 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag, 441,2 Nu sad de der så igen. Det var det samme sted. Men det var så også det

Læs mere

Min Guide til Trisomi X

Min Guide til Trisomi X Min Guide til Trisomi X En Guide for Triple-X piger og deres forældre Skrevet af Kathleen Erskine Kathleen.e.erskine@gmail.com Kathleen Erskine var, da hun skrev hæftet, kandidatstuderende på Joan H. Marks

Læs mere

NAVIGATOR FOR CI-BRUGERE, DØVE OG UNGE MED HØRETAB - DIN VEJ TIL EN UNGDOMSUDDANNELSE!

NAVIGATOR FOR CI-BRUGERE, DØVE OG UNGE MED HØRETAB - DIN VEJ TIL EN UNGDOMSUDDANNELSE! NAVIGATOR FOR CI-BRUGERE, DØVE OG UNGE MED HØRETAB - DIN VEJ TIL EN UNGDOMSUDDANNELSE! 2016-2017 5 FACTS OM NAVIGATOR * Uddannelsen varer 42 uger fra august 2016 til juni 2017 * Eleverne bor på Navigator

Læs mere

og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om.

og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om. Prædiken Pinse på Herrens Mark 2. pinsedag. og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om. Rikke: Sådan tror jeg egentlig,

Læs mere

DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE

DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE AFSLUTTENDE RAPPORT - 2015 INFORMATION OM PUBLIKATIONEN Udgivetjuni2015 Udarbejdetaf:

Læs mere

Valg af profillinjer Præsentation for elever og forældre i 6. kl.

Valg af profillinjer Præsentation for elever og forældre i 6. kl. Præsentation for elever og forældre i 6. kl. 1. Velkomst og præsentation 2. Profillinjer, idé og målsætning (herunder lidt om erfaringer fra andre skoler) 3. Timefordeling (generelt om profildage) 4. Præsentation

Læs mere

Linjer / valgfag på Skåde Skole

Linjer / valgfag på Skåde Skole Linjer / valgfag på Skåde Skole GENERELT Skåde Skole tilbyder fire linjer for elever i kommende 7., 8. og 9. klasse. Linjerne fortsætter i det resten af skoleforløbet. Eleverne skal vælge mellem: International

Læs mere

Science i børnehøjde

Science i børnehøjde Indledning Esbjerg kommunes indsatsområde, Science, som startede i 2013, var en ny måde, for os pædagoger i Børnhus Syd, at tænke på. Det var en stor udfordring for os at tilpasse et forløb for 3-4 årige,

Læs mere

Ny skolegård efter påskeferien.

Ny skolegård efter påskeferien. FORDYBELSESUGE PÅ HELLIG KORS SKOLE 29. MATS 2. APRIL 2004 Ny skolegård efter påskeferien. Vi var ned i skolegården og der fortalte håndværkerne os at de bliver færdige om ti dage. De laver den nye skolegård

Læs mere

LINJEFAG. Drama & musik Idræt i det fri. Hvad vælger du? Global Perspectives Kommunikation & medier Kunst Science

LINJEFAG. Drama & musik Idræt i det fri. Hvad vælger du? Global Perspectives Kommunikation & medier Kunst Science UDSKOLING LINJEFAG 2 lektioner selvvalgt undervisning hver uge Drama & musik Idræt i det fri Hvad vælger du? Svar på tilmeldingen på ElevIntra Global Perspectives Kommunikation & medier Kunst Science Tid

Læs mere

Samarbejde hjælper os igennem de hårde opgaver

Samarbejde hjælper os igennem de hårde opgaver Samarbejde hjælper os igennem de hårde opgaver forklarer at grunden til, at det går så godt nok er at de har haft en AKT-lærer inde over klassen, og det har gjort at de har fundet ud af at agere på samme

Læs mere

Med Markus på gymnasiet Specialundervisning på Italiensk No. 2

Med Markus på gymnasiet Specialundervisning på Italiensk No. 2 Lasse Rydberg / Foto Lasse Rydberg. København Med Markus på gymnasiet Specialundervisning på Italiensk No. 2 Markus, elev i 2. klasse på landbrugsgymnasiet Jeg har fået lov til at besøge Landbrugsgymnasiet

Læs mere

Udfordringen for vejlederen? (subjektive betragtninger)

Udfordringen for vejlederen? (subjektive betragtninger) Udfordringen for vejlederen? (subjektive betragtninger) Fra det skal vi ikke røre ved mod det bliver spændende, men jeg vil få det svært. Naturfagsmaraton Fra 2 til 6 eller 300% Udvikling af naturfaglig

Læs mere

Kompetencemål for Fysik/kemi

Kompetencemål for Fysik/kemi Kompetencemål for Fysik/kemi Undervisningsfaget fysik/kemi relaterer det faglige og fagdidaktiske stof til elevernes læring i skolefaget, herunder udviklingen af elevernes naturfaglige kompetencer og deres

Læs mere

Avnø udeskole og science

Avnø udeskole og science www.nts-centeret.dk Avnø Avnø Avnø udeskole og science Hvad kan uderummet gøre for naturfagene?... og hvordan kan udeskolelærere bruge NTS centrene? 12.4.2011 Nationalt center for undervisning i natur,

Læs mere

GILBJERGSKOLEN SCIENCE KROP & SUNDHED KULTUR & SAMFUND INTERNATIONAL DESIGN & PERFORMANCE. Linjer 2013/14

GILBJERGSKOLEN SCIENCE KROP & SUNDHED KULTUR & SAMFUND INTERNATIONAL DESIGN & PERFORMANCE. Linjer 2013/14 GILBJERGSKOLEN SCIENCE KROP & SUNDHED KULTUR & SAMFUND INTERNATIONAL DESIGN & PERFORMANCE Linjer 2013/14 foto VEL KOM MEN Velkommen til et nyt skoleår hvor vi går nye veje sammen. Fra skoleåret 13/14 organiserer

Læs mere

Hvorfor vælger unge en eud og hvad fastholder dem?

Hvorfor vælger unge en eud og hvad fastholder dem? Hvorfor vælger unge en eud og hvad fastholder dem? Præsentation og debat af hovedresultater fra forskningsprojektet Ind i undervisningsrummet på eud v/ videnskabelig assistent Rikke Brown, Center for Ungdomsforskning,

Læs mere

Kvalitetsrapport 2009. Randers Kommunes Folkeskoler

Kvalitetsrapport 2009. Randers Kommunes Folkeskoler Kvalitetsrapport 2009 Randers Kommunes Folkeskoler Indledning Skolens individuelle kvalitetsrapport indeholder både en kvantitativ og en kvalitativ del. Den kvantitative del omfatter faktuelle oplysninger

Læs mere

Herning. Indhold i reformen Målstyret undervisning

Herning. Indhold i reformen Målstyret undervisning Herning 3. november 2015 Indhold i reformen Målstyret undervisning Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Professor, ph.d. Jeppe Bundsgaard De nye Fælles Mål Hvordan skal de nye Fælles Mål læses? Folkeskolens

Læs mere

Forløbet Intro til fysik/ kemi er tænkt som det første forløb, eleverne møder i faget.

Forløbet Intro til fysik/ kemi er tænkt som det første forløb, eleverne møder i faget. Intro til fysik/kemi Niveau: 7. klasse Varighed: 5 lektioner Præsentation: Forløbet Intro til fysik/ kemi er tænkt som det første forløb, eleverne møder i faget. Eleverne møder to store danske opfindelser,

Læs mere

To af samme køn. Theodor Rasmussen Luna Sleimann Nielsen Isabella Persson

To af samme køn. Theodor Rasmussen Luna Sleimann Nielsen Isabella Persson To af samme køn By Theodor Rasmussen Luna Sleimann Nielsen Isabella Persson SCENE 1 EXT UDENFOR SKOLEN DAG Anna er i gang med at parkere sin cykel. Hun hører musik. Laura kommer trækkende med sin cykel,

Læs mere

Sebastian og Skytsånden

Sebastian og Skytsånden 1 Sebastian og Skytsånden af Jan Erhardt Jensen Sebastian lå i sin seng - for han var ikke rask og havde slet ikke lyst til at lege. Mor var blevet hjemme fra arbejde, og hun havde siddet længe hos ham,

Læs mere

UDSKOLINGEN 7. 9. årgang

UDSKOLINGEN 7. 9. årgang UDSKOLINGEN 7. 9. årgang Kære elever og forældre. Velkommen til Bryrup Skole. Skolen er inddelt i tre områder indskolingen, mellemtrinnet og udskolingen. Skolens lærere har valgt hvilket alderstrin af

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

Pludselig kom dagen, hvor vi skulle af sted. Nu startede vores Chengdu-eventyr.

Pludselig kom dagen, hvor vi skulle af sted. Nu startede vores Chengdu-eventyr. 1 One a pouns a time, ja sådan starter alle eventyr. I 2009 startede et nyt kapitel i mit liv, jeg havde besluttet at udfordre mig selv (er en ung kvinde på 39) med at læse til lærer. Som mor til to små

Læs mere

Sidste måneds vinder af tegnekonkurrencen. Vinderen af Sudoku konkurrencen blev Nicolai fra 5.B også et stort tillykke til dig!

Sidste måneds vinder af tegnekonkurrencen. Vinderen af Sudoku konkurrencen blev Nicolai fra 5.B også et stort tillykke til dig! N vember Sidste måneds vinder af tegnekonkurrencen blev Katrine 2.B tillykke! 2 Vinderen af Sudoku konkurrencen blev Nicolai fra 5.B også et stort tillykke til dig! Om den alternative uge før efterårsferien:

Læs mere

Som tilsynsførende på Køng Idrætsfriskole har vores opgave været at føre tilsyn med:

Som tilsynsførende på Køng Idrætsfriskole har vores opgave været at føre tilsyn med: Tilsynets opgave Som tilsynsførende på Køng Idrætsfriskole har vores opgave været at føre tilsyn med: 1:Elevernes standpunkt i dansk, regning/matematik, engelsk og idræt. 2: At skolens samlede undervisningstilbud,

Læs mere

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.« FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet

Læs mere

Interviewperson 1: Okay, kan I godt lide at gå i skole, hvis i sådan lige skal...?

Interviewperson 1: Okay, kan I godt lide at gå i skole, hvis i sådan lige skal...? Interview gruppe 1 Interviewperson 1: Vi kan jo lige starte med at sige hvad vi hedder Laust: Jeg hedder Laust og går i 9.klasse og er 16 år Eva: Jeg hedder Eva og jeg går også i 9.A og jeg er 15 år Cecilie:

Læs mere

Af Jette Damgaard Foto: Anette Damgaard Bjørndal

Af Jette Damgaard Foto: Anette Damgaard Bjørndal Fotograf ved 22 et tilfælde Hun har selvfølgelig altid fotograferet sine egne tre børn. Men det var først, da Anette Damgaard Bjørndal ved et tilfælde blev skolefotograf, at hun fandt ud af, at hobbyen

Læs mere

Brugertilfredshed. Patienter i behandling på tandreguleringsklinikken

Brugertilfredshed. Patienter i behandling på tandreguleringsklinikken Brugertilfredshed Patienter i behandling på tandreguleringsklinikken 2012 1 Om undersøgelsen Spørgeskemaet blev udleveret i perioden 8. maj 2012 til 31. august 2012 i forbindelse med behandling på tandreguleringsklinikken.

Læs mere

Københavns åbne Gymnasium Elevudsagn fra spørgeskemaundersøgelsen i 2q

Københavns åbne Gymnasium Elevudsagn fra spørgeskemaundersøgelsen i 2q Københavns åbne Gymnasium Elevudsagn fra spørgeskemaundersøgelsen i 2q 1.7 Overraskelser ved gymnasiet eller hf! Er der noget ved gymnasiet eller hf som undrer dig eller har undret dig? 20 Det har overrasket

Læs mere

Tormod Trampeskjælver den danske viking i Afghanistan

Tormod Trampeskjælver den danske viking i Afghanistan Beretningen om Tormod Trampeskjælver den danske viking i Afghanistan 25. februar 2009-1. udgave Af Feltpræst Oral Shaw, ISAF 7 Tormod Trampeskjælver får en ny ven Det var tidlig morgen, og den danske viking

Læs mere

Nanna og hendes mor er lige kommet hjem. Nannas mor lægger sin jakke og nøgler på bordet. Nanna stirre lidt ned i gulvet.

Nanna og hendes mor er lige kommet hjem. Nannas mor lægger sin jakke og nøgler på bordet. Nanna stirre lidt ned i gulvet. Screenplay SC. 1. INT. KØKKEN. DAG Nanna og hendes mor er lige kommet hjem. Nannas mor lægger sin jakke og nøgler på bordet. Nanna stirre lidt ned i gulvet. jeg kan bare ikke gå igennem det igen. Nannas

Læs mere

Emmas og Frederiks nye værelser - maling eller tapet?

Emmas og Frederiks nye værelser - maling eller tapet? Emmas og Frederiks nye værelser - maling eller tapet? Emmas og Frederiks familie skal flytte til et nyt hus. De har fået lov til at bestemme, hvordan væggene på deres værelser skal se ud. Emma og Frederik

Læs mere

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk Naturfagene i folkeskolereformen Overblik over reformens indhold på Undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk/i fokus/aftale om et fagligt loeft affolkeskolen/overblik over reformen Eller som kortlink:

Læs mere

8.klasses mening om: - om læring og det faglige niveau i folkeskolen (En afstemning i Børnerådet Børne- og ungepanel)

8.klasses mening om: - om læring og det faglige niveau i folkeskolen (En afstemning i Børnerådet Børne- og ungepanel) 8.klasses mening om: - om læring og det faglige niveau i folkeskolen (En afstemning i Børnerådet Børne- og ungepanel) maj 2005 1 Indledning Børnerådet har foretaget en afstemning i Børnerådets Børne- og

Læs mere

Rollespil Brochuren Instruktioner til mødeleder

Rollespil Brochuren Instruktioner til mødeleder Instruktioner til mødeleder Introduktion Med dette rollespil træner I det lærte i lektionen Konflikter med kunder. Der skal medvirke to personer, der skal spille henholdsvis Henrik og Lisbeth, hvor Henrik

Læs mere

Fremtidens skole i Gug

Fremtidens skole i Gug Click here to enter text. Anders «edocaddresscivilcode» Fremtidens skole i Gug Eleven i centrum Linjer i overbygningen Gug Skole Solhøjsvej 2 9635 2300 9210 Aalborg SØ Elevorganisation Overordnede mål

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

MGP i Sussis klasse.

MGP i Sussis klasse. Side 1. MGP i Sussis klasse. Hans Chr. Hansen. Alrune. Side 2. 1. MGP i 2.b. Sussi har musik i skolen. Det har alle jo. Hun elsker de timer. De laver alt muligt i musik. De slår rytmer. De leger. De synger

Læs mere

SKOLERNE I SNEKKERSTEN

SKOLERNE I SNEKKERSTEN udskoling SKOLERNE I SNEKKERSTEN INTERNATIONAL DESIGN & MEDIE SCIENCE BODY & BUSINESS 4 UDSKOLINGSLINJER PÅ SKOLERNE I SNEKKERSTEN TIDSPLAN FOR VALG AF LINJER 2016-2017 19/1 Informationsfolder udleveres

Læs mere

Eggeslevmagle Skole vil med linjerne skabe en endnu bedre skole i samarbejde med en række virksomheder og klubber.

Eggeslevmagle Skole vil med linjerne skabe en endnu bedre skole i samarbejde med en række virksomheder og klubber. FREMTIDENS SKOLE - elever 7. årgang Du kan her se resultat af spørgeskemaundersøgelsen, som har været udsendt i december 2012 til alle elever i 7. årgang. 91 elever ud af årgangens 103 elever har svaret,

Læs mere

Hunden kan sige et nyt tal (legen kan selvfølgelig udvides til former) hver dag, men kun det tal.

Hunden kan sige et nyt tal (legen kan selvfølgelig udvides til former) hver dag, men kun det tal. 4. oktober 9.00-15.00 Tårnby Faglig læsning Program Præsentation Hunden - en aktivitet til at vågne op på Oplæg om begrebsdannelse Aktiviteter hvor kroppen er medspiller Matematikkens særlige sprog Aktiviteter

Læs mere