Denne redegørelse omfatter emnet Arbejdsmiljø og indgår i Hoved-MEDs årlige drøftelse om arbejdsmiljø i august 2016.

Transkript

1 Personalepolitisk Redegørelse Arbejdsmiljø

2 FORORD Denne redegørelse omfatter emnet Arbejdsmiljø og indgår i Hoved-MEDs årlige drøftelse om arbejdsmiljø i august Redegørelsen indeholder både en oversigt over status på arbejdsmiljøstrategiens indsatsområder og de indsamlede nøgletal for arbejdsulykker i. Redaktionen afsluttet den 13. juni 2016 Redaktion: Heikki V. Wickberg Forsidebillede: Camilla Fabricius Viborg Kommune Stabs- og Byrådssekretariatet / Personale og Organisation Prinsens Alle Viborg Tlf

3 Sammendrag De fem indsatsområder i arbejdsmiljøstrategien er først og fremmest en ramme til brug for det decentrale arbejdsmiljøarbejde. Det er på den enkelte arbejdsplads, med udgangspunkt i de lokale forhold, at arbejdet med at bevare og udvikle det gode arbejdsmiljø skal foregå. Det decentrale arbejdsmiljøarbejde understøttes med metoder, materialer og konsulentstøtte fra Personale og Organisation. I denne opsamlende redegørelse er der af praktiske årsager fokus på det arbejde med indsatsområderne, som det er muligt at iagttage fra centralt hold. Vedr. det psykiske arbejdsmiljø har der i år været fokus på det forebyggende arbejde gennem bl.a. kurser for ledere i stresshåndtering og en styrkelse af arbejdspladsens inddragelse i forløbet omkring de medarbejdere, der får tilbudt samtaler i forbindelse med stress. Arbejdspladserne har forebyggende arbejdet med blandt andet forandringer, anerkendende APV, sparringsprocedurer. Inden for det fysiske arbejdsmiljø har der også i været afholdt rekvirerede temamøder om god arbejdsteknik både på dagtilbudsområdet og i særdeleshed på skoleområdet, hvor næsten alle skoler har afholdt instruktionsmøder i forbindelse med brugen af forberedelsespladserne. Decentralt har der været opmærksomhed på forebyggelse af fysiske gener også ved ny-indretning eller ændringer på eksisterende arbejdspladser, bl.a. ved inddragelse af ergonomiske konsulenter fra Personale og Organisation. Sygefraværsindsatsen er i blevet revitaliseret bl.a. med et styrket fokus på ledelsens og MED-systemets forpligtelse til at arbejde med problemstillingen fx gennem fastsættelse af egne måltal. Udviklingen i antal arbejdsskader fremgår af rapporten og bilag 2. Det er vanskeligt at konkludere på baggrund af tallene, da registreringspraksis skifter, men målsætningen for perioden, et fald på 15%, ser ikke ud til at være nået. Implementeringen af proceduren med hændelsesregistrering er fortsat pågående og der har i været rekvireret indlæg på lokale MED-møder desangående. Denne redegørelse er den sidste opsamlende redegørelse i forhold til arbejdsmiljøstrategien Der er vedtaget en ny strategi for den kommende fireårige periode, som har samme indsatsområder.

4 De 5 centrale indsatsområder Med angivelse af indsatsområdets formulering i arbejdsmiljøstrategien. Psykisk arbejdsmiljø 1: Det primære arbejde med at fastholde og udvikle et godt psykisk arbejdsmiljø foregår på den enkelte arbejdsplads, ved ledere, medarbejdere og MED-systemets aktive indsats. I det følgende redegøres primært for de understøttende foranstaltninger, som Personale og Organisation har arbejdet med i. Tilbuddet om individuelle samtaler blevet præciseret, som et tilbud til medarbejdere med symptomer på stress eller krisereaktion, og det organisatoriske fokus i relation til samtalerne er øget. Ledere, der henvender sig til Personale og Organisation om individuelle samtaler til deres medarbejdere, modtager nu en svarmail, med vejledning om og inspiration til, hvorledes medarbejdere i fare for at blive sygemeldt, og sygemeldte medarbejdere kan støttes bedst muligt, idet indsatsen nødvendigvis også skal ske i organisationen omkring den individuelt berørte. I samme mail er der også vejledning til, hvorledes der kan tages vare på og hensyn til de tilbageværende raske medarbejdere. Der er gennemført 555 individuelle samtaler i, og de er fordelt på stress samtaler(424) og krisesamtaler (131). I 2013 var det samlede antal samtaler 525, og i var det samlede antal samtaler 773. Fordelingen af samtaler i på chefområder kan ses i vedhæftede bilag. 69 medarbejdere deraf har gennemført mindfulness holdforløbet i. Deltagerne er fordelt således: J&V: 20, heraf kommer de 11 fra S&O. B&U:36, heraf kommer de 25 fra Skole og de 11 fra Dagtilbud. De øvrige områder har samlet sendt 13 medarbejdere på forløbet. Der er desuden udbudt et åbent mindfulness kursus samt et opfølgningskursus i mindfulness for medarbejdere Forebyggende indsats bl.a.: Der har været afholdt 2 ledermodul kurser med fokus på stress håndtering ved professor Bobby Zachariae, og en temadag om forebyggelse af vold og magt for Børn og Unge med 70 deltagere På forskellige arbejdspladser arbejdes med forebyggelse af stress og forebyggelse af vold og trusler om vold, bl.a. med henblik på at få en lokal handleplan på plads, ligesom der arbejdes med lokalplaner for krisehåndtering til brug ved en voldsom hændelse Der er afholdt to kurser i kollegialsupervision, samt to kurser i den svære samtale på arbejdspladser Decentralt har der været arbejdet forebyggende med det psykiske arbejdsmiljø ved blandt andet temamøder om forandringer, anerkendende apv og implementering af sparrings-/supervisionsprocedurer. Håndtering af vanskeligheder i det psykiske arbejdsmiljø i Er fra Personale og Organisation understøttet gennem individuelle samtaler, mindfulness holdforløb, debriefing forløb og ledersparring ift. sygefravær og voldsomme hændelser. Der er uændret antal ledere, der efterspørger sparring på og støtte til, hvorledes de i en forandringsproces kan håndtere personalemæssige udfordringer med stress og sygefravær, så der kan blive ved med at være et godt psykisk arbejdsmiljø, god trivsel og motivation i medarbejdergruppen. På mange arbejdspladser bliver der arbejdet med det psykiske arbejdsmiljø, nogle steder sker det ved at fokusere på Kerneopgaven og Social kapital, andre steder gennem det at arbejde smartere, hvor der er fokus på TEK trekanten, altså Trivsel, Effektivitet og kvalitet, og det tænkes af og til ind i forbindelse med konkrete forandringsprocesser på arbejdspladsen.

5 Der er stadig et lille antal ledere, der henvender sig med egne stress symptomer. Fysisk arbejdsmiljø 2: Decentralt arbejdes med det fysiske arbejdsmiljø ud fra de udfordringer den enkelte arbejdsplads står i. F.eks. holder Sundhed og Omsorg forflytningskurser, dagplejen indfører motorbarnevogne og daginstitutionerne bruger pædagogiske virkemidler til dæmpning af støj bl.a. brugen af SoundEar og temamøder om forebyggelse af støjende adfærd. Der er fortsat efterspørgsel på temamøder med instruktion i arbejdsteknik på dagtilbudsområdet. Skoleforberedelsespladserne er nu taget i brug og kun ganske få skoler har ikke benyttet sig af tilbuddet om instruktion i personlig indstilling og brug af pladserne.i løbet af efteråret er de individueller gener begyndt at vise sig og her har været benyttet individuel ergonomisk rådgivning fra Personale og Organisation. Herudover har Personale og Organisation ydet individuelle vurderinger med forslag til intervention, når medarbejdere oplever fysiske gener, måske som følge af det fysiske arbejdsmiljø. Disse ydelser rekvireres af arbejdsmiljøgrupperne. Personale og Organisation har i perioden været involveret i forebyggende ergonomisk rådgivning i forbindelse med indkøbsaftaler og ved ombygning og indretning af kontorarbejdspladser. Blandt andet indkøb af daginstitutionsmøbler, ombygning af Sundhedscenter Viborg og ombygning på Sprogcenter Viborg. Sygefravær og Sundhedsfremme 3: 4:

6 Hoved-MED og Erhvervs- og Økonomiudvalget tilkendegav, at de i ønskede en nærmere undersøgelse af sygefraværet og sygefraværsindsatsen i Viborg Kommune. Dels for at få en status på og indsigt i sygefraværet og udviklingen heraf, og dels for at blive mere klar på, hvordan lavt sygefravær bedst muligt kan understøttes. var derfor dedikeret til et analyse og evaluerings arbejde af den samlede sygefraværsindsats, og i rapporten Lavt sygefravær Hvad skal der til? beskrives nye initiativer i handleplanen for perioden frem til 2018, så målet på de 4 % kan opfyldes. 1. Lavt sygefravær kort og langt 2. Tydelig ledelse 3. MED ejerskab 4. Ordentlig statistik 5. Trivsel og social kapital 6. Forebyggelse 7. God håndtering af fravær Ad 1. Skærpet indsats med fokus på indsatsen både ift. det korte og det lange sygefravær. Ad 2. Der er øget fokus på den ledelsesmæssige indsats, idet chefniveauet nu involveres i indsatsen med at overvåge og nedbringe sygefraværet, i endnu højere grad end tidligere. Nye ledere vil fremover blive introduceret til håndtering af sygefravær. Ad 3. Sygefravær er på MED dagsordenen, og fremover vil sygefraværsindsatsen indgå i den obligatoriske MED uddannelse. Ad 4. Ledelsesinformationssystemet Viborg BI er udviklet i, og implementeres i løbet af Det har til formål at understøtte ledernes mulighed for at følge og agere ift. udviklingen i sygefraværet. Cheferne er ansvarlige for, at de og deres ledere får aftalt sygefraværsmåltal for samtlige arbejdspladser, så alle bidrager til at nå den fælles målsætning. Ad 5. Konkret har der været afholdt 2 ledermodulkurser med fokus på stressindsatsen samt en konference om Kerneopgaven. Ad 6. Der er kommet øget fokus på den primære, den sekundære og den tertiære forebyggelse, for på den måde at støtte op om forebyggelse til både sunde og syge medarbejdere. I havde priskonkurrencen særligt fokus på kerneopgaven og trivsel på arbejdspladsen. Ad 7. Der bliver stadig tilbudt et sygefraværseftersyn på arbejdspladsen og i MED-regi med fokus på understøttelse af alle initiativer i sygefraværshuset. Der henvises i øvrigt til intranetsiden under arbejdsmiljø og trivsel på siden sygefravær, hvor hele sygefraværsindsatsen er beskrevet. Arbejdsskader 5:

7 I Viborg Kommune anvendes Arbejdsskadernes Amagerhylde som vejledende for sondringen mellem anmeldelse og registrering af arbejdsulykker. I praksis kaldet Hændelsesregistrering. Denne arbejdsgang blev indført af Hoved-MED i maj 2013 og har til formål at lette arbejdsgangen ved registrering af ikke-anmeldelsespligtige arbejdsulykker og derved sikre, at alle denne type hændelser bliver registreret. I lighed med har Personale og Organisation også i været hos flere lokal MED-udvalg og til flere lokale arbejdsmiljøtemadage med indlæg om praksis med hændelsesregistrering, ligesom det også er et emne i uddannelsen af kommunens arbejdsmiljøgrupper. Hændelsesregistrering er således fortsat under implementering i kommunens arbejdsmiljøorganisation. De fortsat faldende tal på registrerede tilfælde af vold og trusler, kan således skyldes såvel den fortsatte implementering af hændelsesregistrering, som det øgede fokus på vold og trusler der har været i og fortsat er i Det samlede antal anmeldte arbejdsulykker for 2012 var 117 mod 200 i Målsætningen på 15% fald kan ikke vurderes nået i den forgangne 4 årige periode, på baggrund af de foreliggende tal. Færdsel/fald Trusler Vold Stik/skære Øvrige I alt Hele Hele Hele Hele Fra er der ændret i statistikken så det er nemmere at se hvilke sager der er anmeldt og hvilke der blot er registreret. Det gør at skader uden fravær, men som vurderes til at have behandlingsudgifter, nu fremgår under anmeldte. Dette kan have medført en kunstig stigning i antallet af anmeldte arbejdsulykker. I er der ændret i proceduren for stikskader. Før blev de som udgangspunkt registreret og først anmeldt hvis der kom dokumentation for behandlingsudgifter. I blev proceduren ændret så alle stikskader blev anmeldt med det samme. Derfor ses der en betydelig stigning i antallet af anmeldte stikskader fra -. I er 38 af de 45 anmeldte skader inden for kategorien stik/skære stikskader. Igen en kunstig stigning i antallet af anmeldte arbejdsulykker. I 2016 ændres procedurerne for stikskader igen, for at mindske det administrative arbejde for skadelidte. Stikskaderne anmeldes fremover ikke, men registreres blot. Behandlingsudgifterne til stikskaderne refunderes fortsat, dette foregår uden om kommunens arbejdsskadeadministrator. Udviklingen i tallene, for såvel registrerede som anmeldte arbejdsulykker, fra til kan ses af statistikken på vedlagte bilag. Her findes desuden også opgørelse for udvalgte områder.

8 Arbejdsmiljøhåndbogen: I løbet af har flere afdelinger udarbejdet en lokal tilrettet elektronisk version af arbejdsmiljøhåndbogen. Ofte med henvisninger til den centrale masterudgave, der gennem året er ændret fra en ren materiale samling til samtidig at være instruerende i kommunens arbejde med arbejdsmiljøet. Håndbogen bliver løbende vedligeholdt med nye sider og udvikling af tidens metoder. F.eks. sider om mobning og metoder til udarbejdelse af APV. Dette arbejde er fortsat ind i 2016 med sider om bl.a. offererstatningsloven i forbindelse med arbejdsulykker. Viborg kommunes arbejdsmiljøhåndbog er fortsat kendt hos de lokale tilsynsførende fra arbejdstilsynet, og en del af materialet bliver brugt i den landsdækkende lærebog (Arbejdsmiljø i kommuner og Regioner), der bruges på arbejdsmiljøuddannelserne. Der gøres fortsat brug af konsulent støtte fra Personale og Organisation til opstart og vedligehold af lokale arbejdsmiljøhåndbøger i forbindelse med oprettelse af nye arbejdsmiljøgrupper og ved varslede besøg fra arbejdstilsynet. Årlig arbejdsmiljødrøftelse i MED: Arbejdsmiljøstrategien angiver MED systemets arbejde med den årlige arbejdsmiljødrøftelse. Forpligtigelsen er således decentraliseret og der findes ikke I Personale og Organisation et overblik over, om hele MED systemet efterlever strategien på dette punkt. Flere arbejdspladser er begyndt at afholde årlige arbejdsmiljødage for deres lokale MED-udvalg og arbejdsmiljøgrupper. Her sættes de emner på dagsorden der optager arbejdspladserne. Ofte er omdrejningspunktet for dagen, den årlige arbejdsmiljødrøftelse. Den årlige arbejdsmiljødrøftelse er omtalt i arbejdsmiljøhåndbogen (faneblad 16) på intranettet.

9 Bilag 1 Oversigt over fordeling af individuelle samtaler Samtaler Stress Kriser Tidsrum J&V S&O Social Arbejdsmarked B&U Skole Dagtilbud Familieafdeling 8 3 Øvrige 26 1 I alt

10 Bilag 2 Arbejdsulykker i opdelt på årsag og område. Opgørelsen er opdelt i de anmeldelsespligtige og de ikke-anmeldelsespligtige arbejdsulykker. Arbejdsulykker uden fravær registreres og kan anmeldes, hvis der senere opstår fravær som følge af arbejdsulykken, eller hvis der opstår et krav om dækning af udgifter. Arbejdsulykker skal anmeldes, hvis der er fravær ud over den dag ulykken sker eller der er forventning om udgifter i forbindelse med ulykken Ud over den samlede opgørelse i tabel 1.1. er data vist for de større fagområder i tabellerne Kilde: Data i statistikken er baseret på indberetninger i EASY-systemet. Alle data - optælling fra EASY-systemet foretaget af Udbud og Indkøb Hele Kommunen Færdsel/ fald Trusler Vold Stik/ skære Øvrige I alt Registrerede inkl. anmeldte Anmeldelsespligtige

11 1.2. Område: Skoler Færdsel/ fald Trusler Vold Stik/ skære Øvrige I alt Registrerede inkl. anmeldte Anmeldelsespligtige Område: Dagtilbud til børn og unge Registrerede inkl. anmeldte Anmeldelsespligtige Færdsel /fald Trusler Vold Stik/skære Øvrige I alt

12 1.4 Område: Ældre Færdsel/ fald Trusler Vold Stik/skære Øvrige I alt Registrerede inkl. anmeldte Anmeldelsespligtige Område: Social/psykiatri/handicap Registrerede inkl. anmeldte Anmeldelsespligtige Færdsel/ fald Trusler Vold Stik/skære Øvrige I alt Område: Administration Færdsel/ fald Trusler Vold Stik/skære Øvrige I alt Registrerede inkl. anmeldte Anmeldelsespligtige