TSB D 300. Olav Strangesson

Transkript

1 TSB D 300 Olav Strangesson Innleiing Oppskrift A (BIN 1828) Oppskrift B (BIN 6205) Forkortingar og litteratur Innleiing Olav Strangesson og Habor tener i kongens gard, og kjem til å stridast om hestane sine. Olav vil nødig slåst med venen sin, for mor til Habor var gudmor hans, men Habor insisterer og utfordrar han til kappestrid til hest framfor alle riddarar og jomfruer ved hoffet. Dei rir mot kvarandre fleire gonger. Striden endar med at Habor blir såra til døde. Han tilgir Olav, men det gjer ikkje kongen. Olav må røme til skogs som fredlaus og dreg til det heilage landet. Ei strofe av denne riddarballaden vart skriven opp av Lindeman i 1861 etter Anne Hermodsdotter Haugen/Dalen ( ) frå Mo i Telemark. Ho gifte seg med gardmannssonen Gjermund Herjusson, og dei levde som husmannsfolk på ulike plassar i Mo og Skafså. Anne song elleve balladar for Lindeman og Bugge (Jonsson & Solberg 2011: ). Året før hadde Lindeman skrive opp «Olav Strangesson» etter Margjit Olsdotter Trå ( ) frå Sauland i Telemark (Jonsson & Solberg 2011: ). Den einaste fullstendige teksten på norsk grunn er ei udatert, danskspråkleg oppskrift i Moltke Moes samlingar. Teksten viser tydeleg likskap med Vedels form av visa, og har truleg kome derifrå. Vedels form er noko kortare enn Moes tekst, men førstestrofa er identisk: Det vaar Oluff Strangissøn, oc saa hin vnge Haffburd: Oc de tiente dennem saa lenge,

2 i Daner Kongens Gaard. Saa brender deris Gods inde paa Ryland (Rubow (red.) 1927: ). Balladen om Olav Strangesson finst også på svensk (SMB 4:1: ). DgF 329; SMB 147 Oppskrift A TSB D 300: Olav Strangesson Oppskrift: Udatert av Moltke Moe etter visefuggehandskriv en v isebok frå Østerdalen. Orig. ms.: NFS M. Moe 89 Oppgitt tittel: Oluf Strangesøn og unge Hafburd 1. Det var Oluf Strangesøn, og saa hin unge Hafburd; og de tiente dennem saa Længe i danner Kongens Gaard. saa brænder deres Gods inde for Ryland. 2. Og de tiente Dennem saa lenge paa Danner Kongens beste: Saa yppedes dennem en trætte, om bægge deres gode Hæste. 3. De vilde og dysten prøve, alt om saa ven en Viv, det vil jeg for sanden sige det kosted deres unge liv. 4. Og hør du unge Hafburd, jeg vil ikke med dig trætte: Din moder var min gode gud-moder

3 hun skal ikke for os græde. 5. Hør du kiære Oluf Strangesøn alt hvad jeg siger til dig: og du skal fægtes med mig i dag, eller du skal rende med mig. 6. Og er din moder min gode Gud-moder og siger det med skiel: Gud lade dig aldrig blive mandens mage, foruden du dyster med mig. 7. Hvo kand vel rose mine stærke hænder som dennem ingen gang haver frist: men det vil ieg for sanden sige saa rask da haver ieg Hæst. 8. Gud ved det er mig saare imod at ieg skal med dig stride: men heder ieg Oluf Strangesen ieg skal dig i morgen bide. 9. Aarle var det en morgen stund og lenge for lerken sang: Op da stod hand Oluf strangesen han klæde sig for sin sæng. 10. Aarle om morgenen vel god tid langt forre den dag giordes lius: Saa mange da vare de sadlede Hæst alt for det Dyste huus. 11. Den første dyst de sammen red, begynte deres Hæste at leege: og der stode Fruer og stolte Jomfruer

4 de bleve i kinder saa bleege 12. Den anden dyst de sammen reed, da knælede Hafburds Hæst: saa mangen dyst den haver ieg reden, ieg frygter denne bliver mig verst 13. Den tredie dyst de sammen reed, og da blev Hafburd saar: og der stode fruer og stolte Jomfruer, de fælde saa modige Taare. 14. Den fjerde dyst de sammen rede, og da blev Hafburd nær død: og der stode Fruer og dronningen selv de daaned' under Skarlagen rød. 15. Det var Oluf Strangesen, han tog ham i sin arm, du sætte dig nu paa min hest, forlad mig ald din Harm. 16. Gierne vil jeg tilgive dig, ieg agter ey om din Hest; Jeg beder dig for den Øverste gud at du nu flyer mig Præst. 17. Jeg beder dig for den Øverste Gud, forlad mig nu din død; Gud ved det er mig saare imod, at ieg saa mod dog brød. 18. Fuld gierne Tilgiver ieg dig min død Gud løse saa vel vor Qvide men det vil koste dit unge Liv.

5 om min fader det faar at vide 19. Og det var Oluf Strangesøn, og taler han til sin hest: nu tyckes mig selv udi mit sind, at Skoven vil skiule os best 20. Og det var Oluf Strangesøn slog op med hviden haand; Give det Gud fader, i Himmerig, ieg var i fremmede land. 21. Der til svarede danner Konning: hand holt lidet derfra: og det forbyde den Øverste Gud, at du skule Skoven naa. 22. Og nu ligger ungen Hafburd, og er slagen død fra Hest: Oluf Strangesøn er en fredløs mand, og skoven skiuler hannem best. 23. Og nu ligger ungen Hafburd, og blodet rinder hannem til døde: Oluf strangesøn rider til Jorsals land, hand kand vel tiene sin føde. 24. I give mig vand at læske min Tørst ieg dricker det heller end Viin: ret aldrig kommer ieg fra Jorsal hiem, at tale med moder min. 25. Tak saa have Oluf Strangesøn, hand var ikke meget seen: og han red sig af landet ud,

6 fra Kongen og alle hans mænd. ENDE. Avskrift av Kjempeviseboka. Oppskrift B TSB D 300: Olav Strangesson Oppskrift: 1863 av Sophus Bugge etter Ingebjørg Trondsdotter Troddedalen, Mo, Telemark. Orig. ms.: NFS S. Bugge d, s Utan oppgitt tittel 1. (V. 1:) Strangeson å unge Habbor veste de yppede og en trætte so stór, de begge II og var havde gode heste. deres gode gods herude på Ørland 2. (11.) frúvur å dronningen selv, dei gjóre síne kinni so bleike. 3. (12.) no hev eg rie so mangen dyst, men denne blí nok den meste. 4. (13.) [frúvur] og dronningen selv, 5. (14.) nær til døde hó dånar. 6. (19.) då talar No tenkjer eg, at de blive de beste at skauen. 7. Å de va' ólav han va' no so sterk útí hende. so sprang en på sin gode hest at skauen so mónne han rende.

7 Reinskrift manglar. Over oppskrifta står det: Syv S Oppskrifta er nærast eit fragment, og nokså vanskeleg å lese. Nummereringa i parentes er samlaren sine strofenummer og viser til tilsvarande strofer i Kjempeviseboka. Forkortingar og litteratur DgF: Danmarks gamle Folkeviser I XII, jf. litteraturlista NFS: Norsk Folkeminnesamling, Institutt for kulturstudier, Universitet i Oslo SMB: Sveriges Medeltida Ballader 1 5, jf. litteraturlista Grundtvig, Svend, Olrik, Axel, Grüner-Nielsen, H., Hildeman, Karl-Ivar, Dal, Erik, Piø, Iørn, Knudsen, Thorkild, Nielsen, Svend, Schiørring, Nils, Rossel, Svend H., Hornby, Rikard, Sønderholm, Erik. [ ] Danmarks gamle Folkeviser I XII. København. Universitets-Jubilæets Danske Samfund. Jonsson, Bengt R., Jersild Margareta & Jansson, Sven-Bertil (red.) Sveriges Medeltida Ballader 1 5. Stockholm. Almquist & Wiksell International. Jonsson, Bengt R. & Solberg, Olav «Vil du meg lyde». Balladsångare i Telemark på 1800-talet. Oslo. Novus. Rubow, Paul V. (red.) Anders Sørensen Vedels Folkevisebog II. København. Holbergselskabet af 23. september. J. Jørgensen & Co. Bogtrykkeri.