Analyse. Hvor går de unge hen efter specialefterskolen? Ungdomsuddannelser blandt unge med særlige læringsforudsætninger

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Analyse. Hvor går de unge hen efter specialefterskolen? Ungdomsuddannelser blandt unge med særlige læringsforudsætninger"

Transkript

1 Analyse Hvor går de unge hen efter specialefterskolen? Ungdomsuddannelser blandt unge med særlige læringsforudsætninger Forfatter: Mette Hjort-Madsen, konsulent Forord af Astrid Haim Thomsen, vejleder, Waldemarsbo Efterskole Denne rapport fra Efterskoleforeningen viser, at unge med særlige læringsforudsætninger også har muligheden for at gennemføre en ungdomsuddannelse, men at vejen ofte er længere og skal gå ad alternative ruter for at nå målet. Rapporten viser, at denne gruppe unge har brug for tid masser af tid. Tid, der fyldes af anerkendelse, opmuntring, støtte og personlig modning. Om denne tid bruges på en STU, EGU, EUD, fri fagskole, produktionsskole eller et helt andet uddannelsestilbud kommer an på den enkelte unges forudsætninger og kompetencer. Undersøgelsen viser bl.a., at en væsentlig del af de unge, der tager en EGU, går videre på et erhvervsfagligt grundforløb. De har haft brug for den personlige og faglige modning i EGU en for at blive klar. Den første og største faktor for disse unge er motivation det er vores fokus på efterskolerne, at vise disse unge, at vi kan rumme dem socialt, fagligt og personligt, og på den måde styrke deres tro på sig selv og deres lyst til at lære. Det er grobund for motivation. Som vejleder på en specialefterskole er den vigtigste opgave at møde den enkelte elev der, hvor han/hun er lige nu, at kunne se elevens potentialer frem for begrænsninger. Det er vigtigt at kunne opdele vejen mod drømmejobbet i trin, som man kan tage ét ad gangen, og hvor det er tilladt at ændre kurs, hvis man finder ud af, at man i virkeligheden passede bedre i et andet erhverv. En undersøgelse som denne er et vigtigt værktøj i vejledningen, da vi har brug for vide, hvordan det går vores elever videre i livet, for at kunne levere det rigtige produkt og vejlede i den rigtige retning for den enkelte. Fra specialefterskolernes side arbejder vi på, at alle vores elever skal have mulighed for at tage en ungdomsuddannelse - vores elever både kan og vil! Undersøgelsen giver anledning til at have fokus på succeskriterierne - Hvad er målet for den enkelte unge? Er en afgangseksamen det eneste, der betyder noget? Og hvad kan man så, hvis man ikke kan tage en eksamen? Det er mit håb, at Efterskoleforeningen om nogle år vil lave en lignende undersøgelse, hvor vi kan se effekten af den nye EUD-reform. Hvilken indvirkning har reformen haft på gruppen af unge med særlige læringsforudsætninger? Vil de stadig kunne tage en EUD evt. efter en STU eller EGU eller er dette ikke længere en mulighed? Ligestilles disse unge med andre unge, således at alle unge har mulighed for at gennemføre en ungdomsuddannelse? Dette skal fortsat være i fokus fra vejlederside og fra specialefterskolernes side, og det understøttes af denne undersøgelse rigtig god læselyst! Astrid Haim Thomsen

2 Indledning Dette notat er en beskrivende analyse af uddannelsesstatus og valg hos elever fra efterskoler med et samlet særligt tilbud, dvs. efterskoler for unge med særlige læringsforudsætninger. I 216 er der i alt 38 specialefterskoler i Danmark. 2 skoler er målrettet ordblinde elever, mens 18 skoler er for unge med særlige behov. Data i analysen bygger på et registerudtræk fra Danmarks Statistik og omfatter alle unge, der afsluttede enten 9. eller 1. klasse på en ordblinde- eller specialefterskole i 21. Data omfatter 1151 unge, der afsluttede 1. klasse og 196 elever fra 9. klasse. Analysen viser de enkelte elevers status pr. 31/12 i det enkelte år. Vi har prioriteret formelle, adgangs- eller kompetencegivende ungdomsuddannelser (gymnasiale og erhvervsfaglige, EUD samt EGU) øverst. Det vil sige, at vi ikke kan se, om elever, der går på EUD, har været omkring en produktionsskole eller en EGU eller STU på vejen dertil. Vi har valgt også at prioritere EGU selvstændigt for at få overblik over, hvor mange, der har en EGU som højest gennemførte uddannelse 4 år efter efterskolen. Nedenfor gennemgås kort analysens væsentligste konklusioner. I de efterfølgende afsnit uddybes resultaterne hver for sig. Analysens væsentligste konklusioner 48% fra specialefterskolens 1. klasse har fuldført en ungdomsuddannelse fire år efter, de forlod efterskolen. For 9. klasse er det 32%. 33% fra 1. klasse og 49% fra 9. klasse er stadig i gang med ungdomsuddannelsen 4 år efter. De erhvervsfaglige uddannelser er de mest populære valg, hvoraf hovedparten fra både 9. og 1. klasse har gennemført eller er i gang med et erhvervsfagligt hovedforløb (EUD). Mange elever, som først gennemfører en EGU, går efterfølgende videre på EUD. Den Særligt Tilrettelagte Ungdomsuddannelse, STU, er mest søgt af elever, der også har gået i 1. klasse på en specialefterskole. Blandt disse er der lige mange, som gennemfører hhv. STU og EUD med hver 34% af eleverne. Over 5% af eleverne fra både 9. og 1. klasse på specialefterskole, som går i gang med en ungdomsuddannelse, gennemfører uden pauser. Side 2 af 1

3 Unge fra specialefterskoler gennemfører ungdomsuddannelsen Figur 1 viser 1. klasse-elevernes uddannelsesstatus i 214. a n t a l Figur 1. Uddannelsesstatus 214, 1. klasse P r o c e n t Figuren viser, at 4% eller 451 af eleverne fra 1. klasse har gennemført en ungdomsuddannelse. Hertil skal lægges 8%, som har fuldført en EGU, mens 5% har gennemført andre uddannelser, som fx er VUC enkeltfag. Samlet set er det således 53%, der har gennemført en uddannelse efter efterskolen. 29% af eleverne er stadig i gang med ungdomsuddannelsen fire år efter, de forlod efterskolen. 15% af eleverne er iflg. registrene uoplyst. Det kan godt dække over, at de tager en uddannelse, som ikke indgår i Danmarks Statistiks registre, men det vil næppe være tilfældet for ret mange elever fra specialefterskoler. Side 3 af 1

4 Elever, antal Elever, procent Figur 2 viser uddannelsesstatus i 214 for de elever, der gik ud af 9. klasse på specialefterskole i 21. Figur 2. Uddannelsesstatus 214, 9. klasse Uddannelsesstatus Figuren viser, at 24% har fuldført en ungdomsuddannelse, mens 44% stadig er i gang. Samme andel, som for 1. kl, nemlig 8% har gennemført en EGU. 122 elever eller 11% er alene registreret som fuldført 1./11. klasse. Hvis 9. klasse skal sammenlignes med 1. klasse, skal denne gruppe lægges sammen med andelen af elever, der ikke er startet/uoplyst på 6%. Side 4 af 1

5 Elever antal Erhvervsuddannelser er mest populære Figur 3 viser, hvilke ungdomsuddannelser, de unge har valgt. Figuren omfatter de 551 elever (48%) fra 1. klasse og de 349 (32%) elever fra 9. klasse, der har gennemført en ungdomsuddannelse inklusiv EGU i 214. Figur 3. Gennemført ungdomsuddannelse, N= Elever, 1. klasse Elever, 9. klasse Note: Der var i alt 11 elever, som havde gennemført en anden erhvervsfaglig uddannelse. Disse er udtaget af figuren pga. det lave antal. Figuren viser, at der er lige mange elever fra 1. klasse, som har valgt hhv. et erhvervsfagligt hovedforløb og en STU. Dernæst følger ca. 9 elever fra både 1. og 9. klasse, der alene har gennemført et erhvervsfagligt grundforløb. Kun ca. 8 % vælger en gymnasial uddannelse. Det erhvervsfaglige grundforløb er introduktionsforløbet til erhvervsuddannelsen, som skal gennemføres før hovedforløbet. Grundforløbet kan vare alt fra 2 til 6 uger. Det er en forudsætning for at gå videre til hovedforløbet, at de unge har en praktikaftale. De unge, som fremgår af figuren under grundforløbet, er således ikke kommet videre i perioden. En mulig forklaring kan være, at de ikke har været i stand til at finde et praktiksted. De hhv. 37 og 34 elever, der har gennemført en EGU, er ikke udtryk for alle elever, der tager denne uddannelse. I 212 var der således samlet set 129 elever i gang med en EGU. En væsentlig del af disse unge er efterfølgende højst sandsynligt gået videre på et erhvervsfagligt hovedforløb. Andelen af elever, der har gennemført en STU er langt mindre for 9. klasse end for 1. klasse. En sandsynlig forklaring er, at denne uddannelse er mest anvendt til elever fra efterskoler for unge med særlige behov. Elever fra ordblindeefterskoler har oftest stærkere læringsmæssige forudsætninger og er mindre tilbøjelige til at gå i 1. klasse. Side 5 af 1

6 Figur 4 viser uddannelsesvalget for de elever, der i 214 stadig var i gang Figur 4. I gang med ungdomsuddannelse, Elever, 1. klasse Elever, 9. klasse Figuren viser, at hovedparten af de elever, der stadig var i gang i 214, var i gang med et erhvervsfagligt hovedforløb. Det gjaldt hhv. 187 af eleverne fra 1. klasse og 352 af eleverne fra 9. klasse. Fra 1. klasse var yderligere 97 i gang med en STU, mens 33 var i gang med en EGU. For 9. klasse var det hhv. 6 og 41 elever, der var i gang med disse uddannelser. Der var også hhv. 41 og 56 af eleverne, som fire år efter afslutningen af efterskolen var i gang med et erhvervsfagligt grundforløb. I forhold til erhvervsfaglige hovedforløb er det vigtigt at understrege, at mange uddannelser varer længere end 3 år, hvilket betyder, at eleverne ikke kan være færdige fire år efter, de afsluttede 9. klasse, hvis de også har gået i 1. klasse, som ca. 55% af eleverne fra 9. klasse på specialefterskolerne gør. Derfor er det også forventeligt, at størsteparten af de unge, som stadig er i gang, netop er i gang med et erhvervsfagligt hovedforløb. I forhold til STU og EGU kan andelen, der stadig er i gang, dels forklares med, at der i mange tilfælde går lang tid med visitering til uddannelserne og dels, at de unge måske har været omkring andre uddannelser først. Mindre grupper på 12 og 16 elever er i gang med en almen gymnasial uddannelse, og 9 elever fra 9. klasse er i gang med en erhvervsgymnasial uddannelse. Side 6 af 1

7 Pauser i ungdomsuddannelsen Analysen omfatter også en opgørelse af hvor mange pauser, eleverne holder undervejs i deres videre uddannelse fra 21 til 214. En pause er karakteriseret ved, at der går tre måneder eller mere efter et afbrud, før eleven starter på en ny uddannelse. På baggrund af denne analyse er det desværre ikke muligt at opgøre, hvilke elever, der springer helt fra og hvilke, der starter igen. Figur 5 viser elevernes procentvise fordeling i 214 på hhv. ej startet, ingen pause, en pause og anden pause fra 21 til 214. Figuren omfatter både 9. og 1. klasse, i alt 2.21 elever. Der er 46 elever eller ca. 2% i perioden, som har holdt tre pauser eller flere. Figur 5. Antal pauser i 214 opdelt på klassetrin Uoplyst/ej startet Ingen pause Første pause/stop 6 9 Anden pause/andet stop 2 2 Tre eller flere Pauser/Stop 1. klasse 9. klasse Figuren viser, at over halvdelen af eleverne fra både 9. og 1. klasse ikke har holdt nogen pauser i deres uddannelsesforløb fra 21 til 214. Der er 26% fra hver årgang, som har holdt 1 pause/er droppet ud, mens 6% og 9% har nået at holde to pauser i perioden. Fra 1. klasse er det 12% som er registreret som ej startet. Det gælder kun 3% fra 9. klasse. 2% har nået at holde tre pauser. Side 7 af 1

8 Hvis man kigger på tidsforløbet i elevernes pauser, siger det noget om hvor hurtigt/langsomt, de unge kommer videre, se figur 6. Status for de enkelte år er 31/ Figur 6. Tidsforløb i elevernes pauser Ej startet Ingen pause Første pause/stop Anden pause/stop Figur 6 viser, at hovedparten af de unge ikke går videre umiddelbart efter efterskolen. I 211 er størsteparten imidlertid kommet videre i systemet (rød søjle) og en gruppe har også nået at holde deres første pause (grøn søjle). Andelen der holder pause stiger herefter svagt frem til 214, hvor 166 elever (lilla søjle) også har nået at holde 2 pauser. Det er altid vanskeligt at sammenligne elever fra specialefterskoler med andre skoleformer, da elevgrundlaget er så forskelligt. I forhold til pauser gør vi her en undtagelse. Figur 7 viser andelen af elever fra 1. klasse på hhv. specialefterskole, almen efterskole og folkeskolen, fordelt på pauser. Side 8 af 1

9 Elever % Uoplyst/ej startet Figur 7. Pauser og afbrud, 1. kl.forskellige skoletyper Ingen pause Første pause/stop Antal pauser opgjort Anden pause/andet stop Specialefterskoler 1. kl. Øvrig grundskole 1. kl. Almene efterskoler 1. kl. Figuren viser, at andelen fra specialefterskolen, som er uoplyst/ikke er startet endnu er større end for de øvrige skoleformer. Deraf følgende er andelen, som gennemfører uden pauser også mindre. Andelen, der i 214 har holdt én pause er imidlertid på niveau med folke- og friskoler, mens andelen, som har holdt to pauser, er mindre. Side 9 af 1

10 Konklusion og perspektivering Analysen viser, at en væsentlig andel af eleverne fra efterskoler med et samlet særligt tilbud gennemfører en formel ungdomsuddannelse. Den viser også, at der er mange veje til målet og at en væsentlig del af de unge ikke starter direkte efter efterskolen. Omvendt, så gennemfører de uden pauser, når de først kommer i gang, og andelen, der afbryder uddannelsen en eller flere gange er på niveau med folkeskolens 1. klasse. Det indikerer, at specialefterskolerne er gode til at vejlede de unge til de rigtige uddannelsesvalg. Specialefterskolerne er dermed habile leverandører af elever til EUD. Den store andel, der vælger en særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse, indikerer, at vejledere på specialefterskoler ofte bevæger sig i krydsfeltet mellem uddannelsesvejledning og socialrådgivning, da skolerne er dybt afhængige af samarbejde med elevens hjemkommune i forhold til STU. Der kan være mange årsager til, at en gruppe af elever ikke kommer videre end det erhvervsfaglige grundforløb, og problemstillingen med mangel på praktikpladser gælder ikke kun elever med særlige læringsforudsætninger. Det er dog værd at bemærke, at denne gruppe sandsynligvis er særlig udsat i denne forbindelse, fordi svage familiære og sociale netværk ofte gør det endnu sværere at finde en praktikplads Side 1 af 1

9. og 10. klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsuddannelserne

9. og 10. klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsuddannelserne 9. og 1. klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsne og 1. klasse 213 Af Tine Høtbjerg Henriksen Opsummering Dette notat beskriver tilmeldingerne til ungdomsne og 1. klasse, som eleverne i 9. og 1. klasse

Læs mere

Notat vedr. resultatopfølgning på måltal i Strategi for flere unge i erhvervsuddannelse i Horsens Kommune

Notat vedr. resultatopfølgning på måltal i Strategi for flere unge i erhvervsuddannelse i Horsens Kommune Notat vedr. resultatopfølgning på måltal i Strategi for flere unge i erhvervsuddannelse i Horsens Kommune 1. Måltal nationalt og i Horsens Kommunes Strategi for flere unge i erhvervsuddannelse Erhvervsuddannelsesreformen

Læs mere

Tillæg til LEKS-Longitudinal

Tillæg til LEKS-Longitudinal 1 Tillæg til LEKS-Longitudinal En undersøgelse af uddannelsesforløb for unge, der i 2007 gik ud af 9. klasse i de københavnske folkeskoler Vibeke Hetmar, Peter Allerup og André Torre Institut for Uddannelse

Læs mere

Folkeskoleelever fra Frederiksberg

Folkeskoleelever fra Frederiksberg Folkeskoleelever fra Frederiksberg Analyse af 9. klasses eleverne 2008-2012 Aksel Thomsen Carsten Rødseth Barsøe Louise Poulsen Oktober 2015 Danmark Statistik Sejrøgade 11 2100 København Ø FOLKESKOLEELEVER

Læs mere

Holbæk Kommune: Tabel 1

Holbæk Kommune: Tabel 1 Holbæk Kommune: Tabel 1: Uddannelsesvalg for 9. klassetrin for årene 2012, 2013, 2014,2015 og 2016 Holbæk Kommune 9. klasse 2012 9. klasse 2013 9. klasse 2014 9. klasse 2015 9. klasse 2016 10. klasse i

Læs mere

Valg af ungdomsuddannelse efter 9. og 10. klasse

Valg af ungdomsuddannelse efter 9. og 10. klasse Dato 21. juni 2010 Efterskoleforeningen Vartov, Farvergade 27 H, 2. 1463 København K Tlf. 33 12 86 80 Fax 33 93 80 94 Valg af ungdomsuddannelse efter 9. og 10. klasse Undervisningsministeriet har med stor

Læs mere

Notat Elever i grundskolen, 2014/15

Notat Elever i grundskolen, 2014/15 Notat Elever i grundskolen, 2014/15 Af Rasmus Schulte Pallesen De samlede elevtal fra børnehaveklasse til 9. klasse i grundskolen er faldet med ca. 6.200 børn over de sidste fem år. Ca. 81 procent af eleverne

Læs mere

FTU statistik tilmelding til ungdomsuddannelse m.m. i 2010

FTU statistik tilmelding til ungdomsuddannelse m.m. i 2010 FTU statistik tilmelding til ungdomsuddannelse m.m. i 2 fra Ungdommens Uddannelsesvejledning Horsens Hedensted, maj 2 Den 5. marts 2 afleverede eleverne fra Horsens og Hedensted kommuners 9. og. klasser

Læs mere

Andel elever, der er inkluderet i den almindelige undervisning, 2015/16

Andel elever, der er inkluderet i den almindelige undervisning, 2015/16 Andel elever, der er inkluderet i den almindelige undervisning, 2015/16 Dette notat giver overblik over andelen af elever, der er inkluderet i den almindelige undervisning den såkaldte inklusionsgrad.

Læs mere

Udslusningsstatistik 2014 for Produktionsskolen k-u-b-a

Udslusningsstatistik 2014 for Produktionsskolen k-u-b-a Udslusningsstatistik 2014 for Produktionsskolen k-u-b-a 1 Udslusningstal for produktionskolen k-u-b-a 2014 Elevernes beskæftigelse 4 mrd. efter ophold på skolen Ved ikke 25% Grundskole 5% Gymasiel udd.

Læs mere

Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012?

Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012? Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012? GL og Gymnasieskolernes Rektorforening følger de elever, der bestod en ungdomsuddannelse i 2008 på baggrund af dataudtræk fra Danmark

Læs mere

Virksomhedsplan 2014 - Bilag

Virksomhedsplan 2014 - Bilag Virksomhedsplan 2014 - Bilag Praktikdag i slagterafdelingen på Uddannelsescenter Holstebro i 7. klasse med UD & OP programmet UU-Nordvestjylland varetager ungdommens uddannelsesvejledning i Holstebro,

Læs mere

Hele Danmarks efterskole og den sociale udfordring

Hele Danmarks efterskole og den sociale udfordring www.eva.dk Hele Danmarks efterskole og den sociale udfordring Mikkel Haarder, Uddannelsesdebatten, Nr. Nissum, 10. september 2016 Tre undersøgelser om 10. klasse, en om udskrivningspraksis, mv. 9. klasse

Læs mere

Elevtal 2015: Mindre fremgang igen.

Elevtal 2015: Mindre fremgang igen. 2015: Mindre fremgang igen. NOTAT 04. september 2015 FORFATTER Mette Hjort-Madsen I 2015 er der i alt startet 28.560 elever på Danmarks 248 efterskoler: Samlet set er det en fremgang på 447 elever i forhold

Læs mere

Forudsigeligt frafald svækker erhvervsuddannelserne

Forudsigeligt frafald svækker erhvervsuddannelserne Forudsigeligt frafald svækker erhvervsuddannelserne Elever og lærere er enige: Tusindvis af unge optages på erhvervsuddannelserne med meget lille udsigt til at kunne gennemføre. Synspunktet understøttes

Læs mere

Efterskoleforeningen. Pixi-udgave af rapport. Efterskolernes effekt på unges uddannelse og beskæftigelse

Efterskoleforeningen. Pixi-udgave af rapport. Efterskolernes effekt på unges uddannelse og beskæftigelse Pixi-udgave af rapport Efterskolernes effekt på unges uddannelse og beskæftigelse Capacent Epinion Indhold 1. Et efterskoleophold 1 1.1 Flere skal gennemføre en ungdomsuddannelse 1 1.2 Data og undersøgelsesmetode

Læs mere

Folkeskolen skaber mønsterbrydere

Folkeskolen skaber mønsterbrydere Unge, der klarer sig godt i dansk og matematik ved folkeskolens afgangsprøver, har nemmere ved at bryde den sociale arv og få en ungdomsuddannelse. 7 pct. af de unge, der havde ufaglærte forældre og fik

Læs mere

PÅ VEJ FREM. En analyse af uddannelsesmønstret for unge i udsatte boligområder

PÅ VEJ FREM. En analyse af uddannelsesmønstret for unge i udsatte boligområder PÅ VEJ FREM En analyse af uddannelsesmønstret for unge i udsatte boligområder PÅ VEJ FREM KONKLUSIONER OG ANBEFALINGER Uddannelsesmønstrene for unge i Danmark har de seneste år ændret sig markant, så stadigt

Læs mere

Tal for produktionsskoler i kalenderåret 2007

Tal for produktionsskoler i kalenderåret 2007 Tal for produktionsskoler i kalenderåret 2007 Af Asger Hyldebrandt Pedersen Fra 2006 til 2007 var der 15 pct. færre deltagere på produktionsskolerne. Alderen på startende elever faldt. Tæt på én ud af

Læs mere

Status for grundskoleelever, som forlod grundskolen i 2011, 2012 og 2013 - hvor er eleverne i dag?

Status for grundskoleelever, som forlod grundskolen i 2011, 2012 og 2013 - hvor er eleverne i dag? Status for grundskoleelever, som forlod grundskolen i 2011, 2012 og 2013 - hvor er eleverne i dag? Folkeskolens formålsbeskrivelse indledes med følgende: 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene

Læs mere

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne Undervisningsministeriet 27. maj 2014 Udkast Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne I medfør af 10 g i lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv samt pligt

Læs mere

Uddannelsestal 2012. Odder Kommune. fra grundskole til ungdomsuddannelse. Udarbejdet af Ungdommens Uddannelsesvejledning Odder Skanderborg

Uddannelsestal 2012. Odder Kommune. fra grundskole til ungdomsuddannelse. Udarbejdet af Ungdommens Uddannelsesvejledning Odder Skanderborg Uddannelsestal 2012 fra grundskole til ungdomsuddannelse Odder Kommune Udarbejdet af Ungdommens Uddannelsesvejledning Odder Skanderborg Indholdsfortegnelse Forord... - 3 - Hvordan ser det ud lige nu?...

Læs mere

Virksomhedsplan Bilag

Virksomhedsplan Bilag Virksomhedsplan 2013 - Bilag Til uddannelsesmønstring på skoleskibet Marilyn Anne i 7. klasse med UD & OP programmet UU-Nordvestjylland varetager ungdommens uddannelsesvejledning i Holstebro, Lemvig og

Læs mere

9. og 10. klasseelevernes tilmelding til ungdomsuddannelserne

9. og 10. klasseelevernes tilmelding til ungdomsuddannelserne 9. og 10. klasseelevernes tilmelding til ungdomsuddannelserne Af Susanne Irvang Nielsen De uddannelsesvalg, eleverne i 9. og 10. klasse har foretaget pr. 15. marts, viser, at de gymnasiale uddannelser

Læs mere

September 2012. Resume: Efterskolerne og uddannelsesmobilitet. Udarbejdet af DAMVAD for Efterskoleforeningen

September 2012. Resume: Efterskolerne og uddannelsesmobilitet. Udarbejdet af DAMVAD for Efterskoleforeningen September 2012 Resume: Efterskolerne og uddannelsesmobilitet Udarbejdet af DAMVAD for Efterskoleforeningen For information on obtaining additional copies, permission to reprint or translate this work,

Læs mere

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til ungdomsuddannelserne

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til ungdomsuddannelserne BEK nr 440 af 13/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 2. juli 2016 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j. nr. 008.860.541 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Analyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse. Baseret på data for skoleåret 2010/11

Analyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse. Baseret på data for skoleåret 2010/11 Analyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse Baseret på data for skoleåret 2010/11 Analyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse Baseret på data

Læs mere

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger Uddrag af rapporten Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet - Værdier, interesser og holdninger Hvem vælger hvad? Unge, der vælger EUD, ser uddannelsen som middel til at komme ud på arbejdsmarkedet

Læs mere

Tværfaglighed i et ungeperspektiv. Uddannelsesparathed og frafald i Middelfart Kommune

Tværfaglighed i et ungeperspektiv. Uddannelsesparathed og frafald i Middelfart Kommune Tværfaglighed i et ungeperspektiv Uddannelsesparathed og frafald i Middelfart Kommune UU-Lillebælt, oktober 2011 Indledning På de følgende par sider kan du læse om uddannelsesparathedsvurderingerne i 2011,

Læs mere

Profilmodel 2014 Højest fuldførte uddannelse

Profilmodel 2014 Højest fuldførte uddannelse Profilmodel 2014 Højest fuldførte uddannelse En fremskrivning af en ungdomsårgangs højeste fuldførte uddannelse Profilmodel 2014 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang vil uddanne sig i løbet

Læs mere

Virksomhedsplan 2016 - Bilag

Virksomhedsplan 2016 - Bilag Virksomhedsplan 2016 - Bilag Elever fra 9. klasse på Tvis Skole har undervisningsdag på den lokale virksomhed TMK, der producerer køkken, bad, bryggers og garderobeløsninger - oktober 2015 UU Nordvestjylland

Læs mere

UU-Center Sydfyn [HALVÅRSSTATISTIK JUNI 2015] Oversigter på unges aktiviteter i UU-Center Sydfyn samlet og de 4 sydfynske kommuner

UU-Center Sydfyn [HALVÅRSSTATISTIK JUNI 2015] Oversigter på unges aktiviteter i UU-Center Sydfyn samlet og de 4 sydfynske kommuner 2015 UU-Center Sydfyn [HALVÅRSSTATISTIK JUNI 2015] Oversigter på unges aktiviteter i UU-Center Sydfyn samlet og de 4 sydfynske kommuner INDHOLDSFORTEGNELSE Forord.s. 3 Aktuel placering 15-17 årige, UU-Center

Læs mere

PARTNERSKABSAFTALE MELLEM DANSK BYGGERI, SE- LANDIA SLAGELSE, UU-VESTSJÆLLAND OG SORØ KOM- MUNE

PARTNERSKABSAFTALE MELLEM DANSK BYGGERI, SE- LANDIA SLAGELSE, UU-VESTSJÆLLAND OG SORØ KOM- MUNE Dok. nr. 340-2014-138447 PARTNERSKABSAFTALE MELLEM DANSK BYGGERI, SE- LANDIA SLAGELSE, UU-VESTSJÆLLAND OG SORØ KOM- MUNE Indledning Parterne bag denne aftale ønsker at etablere et samarbejde med fokus

Læs mere

Tværfaglighed i et ungeperspektiv. Uddannelsesparathed og frafald i Middelfart Kommune

Tværfaglighed i et ungeperspektiv. Uddannelsesparathed og frafald i Middelfart Kommune Tværfaglighed i et ungeperspektiv Uddannelsesparathed og frafald i Middelfart Kommune UU-Lillebælt, sept. 2012 Indledning På de følgende par sider kan du læse om uddannelsesparathedsvurderingerne i 2012,

Læs mere

Elever i grundskolen, 2015/16

Elever i grundskolen, 2015/16 Elever i grundskolen, Dette notat giver overblik over antallet af elever i grundskolen. Opgørelsen viser, at antallet af elever i folkeskolen er faldet siden 2011/12, mens antallet af elever i frie grundskoler

Læs mere

Statistik fra Ungdommens Uddannelsesvejledning Horsens Hedensted, maj 2010

Statistik fra Ungdommens Uddannelsesvejledning Horsens Hedensted, maj 2010 - 1 - Statistik fra Ungdommens Uddannelsesvejledning Horsens, maj 21 Resume: 1. Status for de 16-19-årige Status i maj 21 for de 661 16-19-årige i Horsens og kommuner er: 16-19-årige i Horsens og kommuner

Læs mere

Uddannelsesønsker 2008 9. klasse

Uddannelsesønsker 2008 9. klasse Uddannelsesønsker 2008 9. klasse 10. skoleår 10. klasse folkeskolen, efterskoler og fri grundskoler 423 205 218 Erhvervsuddannelser Tekniske skoler, handelsskoler, landbrugsskoler og Sosu 90 47 43 Stx,

Læs mere

Frafald på de gymnasiale uddannelser. Del 1

Frafald på de gymnasiale uddannelser. Del 1 Frafald på de gymnasiale uddannelser Del 1 Frafald på de gymnasiale uddannelser - en undersøgelse af frafald på de gymnasiale institutioner foretaget i foråret 2009. Version 1 Af Hanne Bech (projektleder),

Læs mere

Profilmodel 2012 Ungdomsuddannelser

Profilmodel 2012 Ungdomsuddannelser Profilmodel 212 Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 212 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

Hver 8. unge dansker er hverken i job eller uddannelse

Hver 8. unge dansker er hverken i job eller uddannelse Hver. unge dansker er hverken i job eller uddannelse Ser man på arbejdsstyrkens uddannelsesniveau, er der markante forskelle mellem Danmark og Tyskland. I den tyske arbejdsstyrke er det omkring hver 7.

Læs mere

Bilag om frafald på de erhvervsrettede ungdomsuddannelser 1

Bilag om frafald på de erhvervsrettede ungdomsuddannelser 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om frafald på de erhvervsrettede ungdomsuddannelser

Læs mere

UPV i 8. Klasse. Deskriptiv analyse af uddannelsesparathedsvurderinger i 8. klasse

UPV i 8. Klasse. Deskriptiv analyse af uddannelsesparathedsvurderinger i 8. klasse UPV i 8. Klasse Deskriptiv analyse af uddannelsesparathedsvurderinger i 8. klasse UPV i 8. klasse Deskriptiv analyse af uddannelsesparathedsvurderinger i 8. klasse 2015 UPV i 8. klasse 2015 Danmarks Evalueringsinstitut

Læs mere

Ungdomsuddannelsesniveau 1990 1995 2000 2001 2002 2003. Med ungdomsuddannelse 77,0 81,5 82,8 80,6 79,5 80,3

Ungdomsuddannelsesniveau 1990 1995 2000 2001 2002 2003. Med ungdomsuddannelse 77,0 81,5 82,8 80,6 79,5 80,3 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om de gymnasiale uddannelser i tal 1 1. Baggrund De

Læs mere

FTU-statistik tilmelding til ungdomsuddannelser m.m. pr. 4. marts 2014 en foreløbig opgørelse

FTU-statistik tilmelding til ungdomsuddannelser m.m. pr. 4. marts 2014 en foreløbig opgørelse FTU-statistik tilmelding til ungdomsuddannelser m.m. pr. 4. marts 2014 en foreløbig opgørelse Primo marts 2014 afleverede eleverne fra Horsens og Hedensted kommuners 9. og 10. klasser deres ansøgning til

Læs mere

Flere elever opnår mindst 2 i dansk og matematik

Flere elever opnår mindst 2 i dansk og matematik Flere elever opnår mindst 2 i dansk og matematik 85 procent af eleverne i 9. klasse opnår mindst 2 i dansk og matematik Fra august 2015 blev der indført adgangskrav på blandt andet mindst 2 i både dansk

Læs mere

Profilmodel Ungdomsuddannelser

Profilmodel Ungdomsuddannelser Profilmodel 214 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 214 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

Profilmodel 2015 Højeste fuldførte uddannelse

Profilmodel 2015 Højeste fuldførte uddannelse Profilmodel 15 Højeste fuldførte uddannelse En fremskrivning af en ungdomsårgangs højeste fuldførte uddannelse Profilmodel 15 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang vil uddanne sig i løbet af

Læs mere

UDDANNELSESNÆVNET DE MERKANTILE ELEVER 2012

UDDANNELSESNÆVNET DE MERKANTILE ELEVER 2012 UDDANNELSESNÆVNET DE MERKANTILE ELEVER 2012 Ajourført den 12. januar 2014 Uddannelsesnævnet for handels- og kontorområdet Vesterbrogade 6 D, 4., 1620 København V Tlf.: 33 36 66 00 www.uddannelsesnaevnet.dk

Læs mere

[HALVÅRSSTATISTIK NOVEMBER 2015] UU-Center Sydfyn. Oversigter på unges aktiviteter i UU-Center Sydfyn samlet og de 4 sydfynske kommuner

[HALVÅRSSTATISTIK NOVEMBER 2015] UU-Center Sydfyn. Oversigter på unges aktiviteter i UU-Center Sydfyn samlet og de 4 sydfynske kommuner 2015 UU-Center Sydfyn [HALVÅRSSTATISTIK NOVEMBER 2015] Oversigter på unges aktiviteter i UU-Center Sydfyn samlet og de 4 sydfynske kommuner Kilde: UU-Center Sydfyn (amh) - Database: UV-Vej pr. 01-11-2015

Læs mere

Forældremøde i 8.klasse 2015-16

Forældremøde i 8.klasse 2015-16 Forældremøde i 8.klasse 2015-16 Vejlederen har ordet Samarbejde Vejledningsaktiviteter Kort om uddannelsessystemet Uddannelsesparathedsvurdering i 8. klasse Optagelse.dk ( * 15. januar 2016) Almen information

Læs mere

Virksomhedsplan 2012 - Bilag

Virksomhedsplan 2012 - Bilag Virksomhedsplan 2012 - Bilag Når vejledningen foregår helt ud i skoven i 7. klasse med UD & OP programmet UU-Nordvestjylland varetager ungdommens uddannelsesvejledning i Holstebro, Lemvig og Struer kommuner

Læs mere

Niende og tiende klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsuddannelserne og tiende klasse 2015

Niende og tiende klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsuddannelserne og tiende klasse 2015 Niende og tiende klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsne og tiende klasse 215 Opsummering Dette notat beskriver tilmeldingerne til ungdomsne og tiende klasse, som eleverne i niende og tiende klasse

Læs mere

Niende og tiende klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsuddannelserne og tiende klasse 2014

Niende og tiende klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsuddannelserne og tiende klasse 2014 Niende og tiende klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsne og tiende klasse 14 Opsummering Dette notat beskriver tilmeldingerne til ungdomsne og tiende klasse, som eleverne i niende og tiende klasse har

Læs mere

UU Århus Ungdommens Uddannelsesvejledning i Samsø og Århus Kommuner

UU Århus Ungdommens Uddannelsesvejledning i Samsø og Århus Kommuner UU Århus Ungdommens Uddannelsesvejledning i Uddannelsesvalget pr. 15. marts 2008 Uddannelsesvalget pr. 15. marts 2008 er en opgørelse over de unges tilmeldinger til ungdomsuddannelserne (FTU). Der er tale

Læs mere

Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS

Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Samlet skolerapport Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Denne rapport indeholder alle indikatorer på skoleniveau fra LIS på nær de nationale måltal på baggrund af testresultater i dansk, læsning

Læs mere

VEJEN TIL GYMNASIET - HVEM GÅR VIA 10. KLASSE?

VEJEN TIL GYMNASIET - HVEM GÅR VIA 10. KLASSE? 15. maj 2006 af Niels Glavind Resumé: VEJEN TIL GYMNASIET - HVEM GÅR VIA 10. KLASSE? 10. klassernes fremtid er et af de mange elementer, som er i spil i forbindelse med diskussionerne om velfærdsreformer.

Læs mere

Uddannelsestal Skanderborg Kommune. fra grundskole til ungdomsuddannelse. Udarbejdet af Ungdommens Uddannelsesvejledning Odder Skanderborg

Uddannelsestal Skanderborg Kommune. fra grundskole til ungdomsuddannelse. Udarbejdet af Ungdommens Uddannelsesvejledning Odder Skanderborg Uddannelsestal 2012 fra grundskole til ungdomsuddannelse Skanderborg Kommune Udarbejdet af Ungdommens Uddannelsesvejledning Odder Skanderborg Indholdsfortegnelse Forord... 3 Hvordan ser det ud lige nu?...

Læs mere

11.-12.-13. skoleår på efterskole

11.-12.-13. skoleår på efterskole Opgørelse af HOVEDPLACERING april 2011 for unge, der forlod 9. klasse juni 2007 Opgørelsen omfatter Folkeskoler, Efterskoler og Privatskoler (bemærk at April 2008 og April 2009 også omfatter elever, der

Læs mere

SOCIAL, SUNDHED OG BESKÆFTIGELSE

SOCIAL, SUNDHED OG BESKÆFTIGELSE SOCIAL, SUNDHED OG BESKÆFTIGELSE Dato: 26. april 2016 NOTAT Sagsbehandler: Peter Sønderby Nøgletal for Ungdommens Uddannelsesvejledning i Herning Kommune 2016 Med dette notat gives en kort gennemgang af

Læs mere

Dansk Byggeri og 3F. Analyse af unge med uddannelsesaftale, som ikke fuldfører EUD bygge og anlæg. Kvantitativ belysning.

Dansk Byggeri og 3F. Analyse af unge med uddannelsesaftale, som ikke fuldfører EUD bygge og anlæg. Kvantitativ belysning. Dansk Byggeri og 3F Analyse af unge med uddannelsesaftale, som ikke fuldfører EUD bygge og anlæg Kvantitativ belysning April 2013 Seniorkonsulent Kim Madsen Side 1 Analyse af unge med uddannelsesaftale,

Læs mere

Frafald på erhvervsuddannelserne er faldet

Frafald på erhvervsuddannelserne er faldet Frafald på erhvervsuddannelserne er faldet I dag er der færre unge, der begynder på en erhvervsuddannelse direkte efter 9. klasse eller 1. klasse, som falder fra, når man ser på 3 måneder og 7 måneder

Læs mere

(Tidlig vejledning i folkeskolen, mentorordning, brobygning og forøget opsøgende vejledning m.v.)

(Tidlig vejledning i folkeskolen, mentorordning, brobygning og forøget opsøgende vejledning m.v.) LOV nr 559 af 06/06/2007 (Gældende) Lov om ændring af lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv og forskellige andre love og om ophævelse af lov om brobygningsforløb til ungdomsuddannelserne (Tidlig

Læs mere

Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre. Region Sjælland. april 2013

Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre. Region Sjælland. april 2013 Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre Region Sjælland april 2013 Introduktion Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, april 2013.

Læs mere

Gør fleksuddannelsen mere fleksibel

Gør fleksuddannelsen mere fleksibel Gør fleksuddannelsen mere fleksibel Oppositionspartierne (S, SF, R og Ehl) foreslår sammen, at der etableres en fleksuddannelse for unge mellem 15 og 25 år. De folkeoplysende skoleformer hilser forslaget

Læs mere

Profilmodel Ungdomsuddannelser

Profilmodel Ungdomsuddannelser Profilmodel 2015 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en 9. klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 2015 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

Temadrøftelse: Unge uden for uddannelse og job

Temadrøftelse: Unge uden for uddannelse og job Temadrøftelse: Unge uden for uddannelse og job Disposition 1. De inaktive unge Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, 2016 2. Hvem er de unge ledige? Center for Ungdomsforskning, 2011 3. Indsatser på folkeskoleområdet

Læs mere

UNGESTATUS VESTHIMMERLAND - JULI 2014

UNGESTATUS VESTHIMMERLAND - JULI 2014 UNGESTATUS VESTHIMMERLAND - JULI 2014 Dato: 2. juli 2014 Kvartalsrapport for 2. kvartal 2014 Hvert kvartal udarbejder UU Vesthimmerland en rapport med fokus på forskellige aspekter af den vejledningsindsats

Læs mere

SØGÅRDSSKOLEN MANDAG D.6.MAJ

SØGÅRDSSKOLEN MANDAG D.6.MAJ SØGÅRDSSKOLEN MANDAG D.6.MAJ UU-Nord 48 centre: Ungdommens Uddannelsesvejledning Professionel uvildig vejledning UU Nord s Struktur ( Herlev Gladsaxe Lyngby Gentofte ) HVEM ER JEG? HVAD KAN JEG? HVOR SKAL

Læs mere

Profilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser

Profilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser Profilmodel 213 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 213 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

Fælles Tilmelding til Ungdomsuddannelse (FTU) Ringsted Kommune

Fælles Tilmelding til Ungdomsuddannelse (FTU) Ringsted Kommune 2011 Fælles Tilmelding til Ungdoms (FTU) Ringsted Kommune Ungdommens Uddannelsesvejledning Vestsjælland 14-04-2011 Indledning... 3 Kapitel 1. Ringsted Kommune 1. Elevers søgning i Ringsted Kommune pr.

Læs mere

på unges uddannelse og

på unges uddannelse og Efterskolernes effekt på unges uddannelse og beskæftigelse Tillæg til Efterskolen nr. 4 2008 Capacent Epinion September 2008 04indstik.indd 1 03/10/08 9:14:27 1. Et efterskoleophold kan knække effekten

Læs mere

Elevers veje. fra grundskole til ungdomsuddannelser

Elevers veje. fra grundskole til ungdomsuddannelser Elevers veje fra grundskole til ungdomsuddannelser 1 Elevers veje fra grundskole til ungdomsuddannelser Forfatter: Mette Munk Jensen Nationalt Videncenter for Frie Skoler, 2013 ISBN: 978-87-995989-0-8

Læs mere

3. Notat om elevstøtte og skoleøkonomi Indledning. 2. Prisudvikling på efterskoler NOTAT. Bilagsnr Specialkonsulent Mette Hjort-Madsen

3. Notat om elevstøtte og skoleøkonomi Indledning. 2. Prisudvikling på efterskoler NOTAT. Bilagsnr Specialkonsulent Mette Hjort-Madsen 3. Notat om elevstøtte og skoleøkonomi 2016 NOTAT 23. marts 2017 Bilagsnr Forfatter Specialkonsulent Mette Hjort-Madsen 1. Indledning Efterskoleforeningen undersøger hvert år udviklingen i efterskolernes

Læs mere

Uddannelsesvalg. Statistisk oversigt pr. 15. marts 2011. Ungdomsuddannelsesønske efter 9. og 10. klasse

Uddannelsesvalg. Statistisk oversigt pr. 15. marts 2011. Ungdomsuddannelsesønske efter 9. og 10. klasse Uddannelsesvalg Statistisk oversigt pr. 15. marts 2011 Ungdomsuddannelsesønske efter 9. og 10. klasse Indholdsfortegnelse Forod 3 Tilmelding efter 9. klasse 4 Tilmelding efter 10. klasse 5 Fra 9. klasse

Læs mere

VEJLEDNING VIRKER Fælles Tilmelding til Ungdomsuddannelse Optagelse.dk 2016

VEJLEDNING VIRKER Fælles Tilmelding til Ungdomsuddannelse Optagelse.dk 2016 VEJLEDNING VIRKER Fælles Tilmelding til Ungdomsuddannelse Optagelse.dk 2016 Indledning Hvad vælger de unge efter skolen, og er de vurderet uddannelsesparate til deres valg? Primo marts 2016 afleverede

Læs mere

Vedrørende: Elevtal pr. 30. september 2011 (skoleåret 2011/2012) Skrevet af: Line Steinmejer Nikolajsen og Mathilde Ledet Molsgaard

Vedrørende: Elevtal pr. 30. september 2011 (skoleåret 2011/2012) Skrevet af: Line Steinmejer Nikolajsen og Mathilde Ledet Molsgaard Notat vedr. elevtal Vedrørende: Elevtal pr. 30. september 2011 (skoleåret 2011/2012) 21.11.2012 Skrevet af: Line Steinmejer Nikolajsen og Mathilde Ledet Molsgaard Indledning Dette notat beskriver eleverne

Læs mere

Mange unge har ikke afsluttet folkeskolen

Mange unge har ikke afsluttet folkeskolen Mange unge har ikke afsluttet folkeskolen Hver. ung uden ungdomsuddannelse har ikke fuldført. klasse, og det er seks gange flere end blandt de unge, der har fået en ungdomsuddannelse. Derudover har mere

Læs mere

Viborg Gymnasium og HF Stx

Viborg Gymnasium og HF Stx HF Stx giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling 2015 Læsevejledning

Læs mere

Nytårshilsen fra UU 2014

Nytårshilsen fra UU 2014 Nytårshilsen fra UU 2014 Med denne hilsen vil vi forsøge at give et indblik i vores arbejdsområder, beskrevet af UU-vejlederne og redigeret af UU-leder, Henry Hansen UU skal sikre, at de unges valg af

Læs mere

EUV HVORDAN GØR VI? VISIONER OG FORVENTNINGER ANDERS BOJESEN, UDDANNELSESPOLITISK KONSULENT, HK STAT. HK præsentation

EUV HVORDAN GØR VI? VISIONER OG FORVENTNINGER ANDERS BOJESEN, UDDANNELSESPOLITISK KONSULENT, HK STAT. HK præsentation EUV HVORDAN GØR VI? VISIONER OG FORVENTNINGER ANDERS BOJESEN, UDDANNELSESPOLITISK KONSULENT, HK STAT HK præsentation 1 2 VISION FOR FREMTIDENS ERHVERVSUDDANNELSE ERHVERVSUDDANNELSERNES UDVIKLING EUD REFORM

Læs mere

Om at vælge uddannelse. http://videotool.dk/unic/sc1650/c1650/v13391

Om at vælge uddannelse. http://videotool.dk/unic/sc1650/c1650/v13391 Om at vælge uddannelse http://videotool.dk/unic/sc1650/c1650/v13391 Hvad skal jeg være? Smed Lærer Advokat Fysiker Mediegrafiker Dyrlæge Økonom Diætist Frisør Socialrådgiver Kok IT-supporter Skuespiller

Læs mere

Vandringer mellem folkeskoler og frie grundskoler

Vandringer mellem folkeskoler og frie grundskoler Vandringer mellem folkeskoler og frie grundskoler Sammenfatning På de frie grundskoler er andelen af elever steget med 2,7 procentpoint siden 2010/11, og i den tilsvarende periode er andelen af elever

Læs mere

Hvad karakteriserer de gode skoler?

Hvad karakteriserer de gode skoler? Hvad karakteriserer de gode skoler? Oplæg på Børnerådet og Dansk Erhvervs konference Unge på tværs i uddannelsesuniverset 25. november 2010 v. Torben Pilegaard Jensen, AKF Hvad karakteriserer den gode

Læs mere

Kortlægning af unges uddannelsesveje: Resume og hovedkonklusioner Unges uddannelsesveje... 4 Uddannelsesniveau 7 år efter grundskolen...

Kortlægning af unges uddannelsesveje: Resume og hovedkonklusioner Unges uddannelsesveje... 4 Uddannelsesniveau 7 år efter grundskolen... Indholdsfortegnelse Kortlægning af unges uddannelsesveje: Resume og hovedkonklusioner... 3 1. Unges uddannelsesveje... 4 Uddannelsesniveau 7 år efter grundskolen... 4 2. Veje for unge uden ungdomsuddannelse...

Læs mere

9. og 10. klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsuddannelserne

9. og 10. klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsuddannelserne 9. og 1. klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsuddannelserne og 1. klasse mv. 216 Opsummering Dette notat beskriver tilmeldingerne til ungdomsuddannelserne og 1. klasse, som eleverne i 9. og 1. klasse

Læs mere

2020-plan for UU (Ungdommens uddannelsesvejledning)

2020-plan for UU (Ungdommens uddannelsesvejledning) 2020-plan for UU (Ungdommens uddannelsesvejledning) Dette notat beskriver visionen for UU sjælland syd (UUSS, som består af Næstved, Faxe samt Vordingborg) 2020. Notatet inddrager de officielle lovkrav,

Læs mere

Forældremøde i 10.klasse 2015-16

Forældremøde i 10.klasse 2015-16 Forældremøde i 10.klasse 2015-16 Vejlederen har ordet Samarbejde Vejledningsaktiviteter Kort om uddannelsessystemet Uddannelsesparathed og krav til optag Tilmelding: optagelse.dk (procedure og ansvar)

Læs mere

Hvad skal der til for at løfte de udsatte unge videre til uddannelse eller beskæftigelse? - En spørgeundersøgelse

Hvad skal der til for at løfte de udsatte unge videre til uddannelse eller beskæftigelse? - En spørgeundersøgelse BAGGRUNDSNOTAT Hvad skal der til for at løfte de udsatte unge videre til uddannelse eller beskæftigelse? - En spørgeundersøgelse I dette notat præsenteres udvalgte resultater fra en spørgeundersøgelse

Læs mere

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Langeland Kommune. Hjernen&Hjertet

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Langeland Kommune. Hjernen&Hjertet KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2013/14 Langeland Kommune Hjernen&Hjertet 1 Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 LÆSEVEJLEDNING 4 2.1 Formål med kvalitetsrapporten

Læs mere

DE MERKANTILE ELEVER 2013

DE MERKANTILE ELEVER 2013 UDDANNELSESNÆVNET DE MERKANTILE ELEVER 2013 Ajourført den 13. februar 2015 Uddannelsesnævnet for handels- og kontorområdet Vesterbrogade 6 D, 4., 1620 København V Tlf.: 33 36 66 00 www.uddannelsesnaevnet.dk

Læs mere

[HALVÅRSSTATISTIK JUNI 2016]

[HALVÅRSSTATISTIK JUNI 2016] 2016 [HALVÅRSSTATISTIK JUNI 2016] Kilde: UU Sydfyn database UV-Vej pr. 01-06-2016 Side 1 Indhold Forord til halvårsstatistik juni 2016... 3 Aktuel placering på unge ml. 15-17 år (inkl.)... 4 UU Sydfyn

Læs mere

- hvor går de hen? Viborg Katedralskole Stx

- hvor går de hen? Viborg Katedralskole Stx Viborg Katedralskole Stx giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling

Læs mere

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE LOLLAND KOMMUNE OKTOBER 2014

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE LOLLAND KOMMUNE OKTOBER 2014 BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE LOLLAND KOMMUNE OKTOBER 2014 INTRODUKTION Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, oktober

Læs mere

Tal for produktionsskoler i kalenderåret 2009

Tal for produktionsskoler i kalenderåret 2009 Tal for produktionsskoler i kalenderåret 2009 Af Asger Hyldebrandt Pedersen 8 pct. flere deltagere har afsluttet ophold på produktionsskoler i 2008 end i 2009. Alderen på de afsluttende deltagere steg.

Læs mere

Fælles Tilmelding til Ungdomsuddannelse (FTU) Slagelse Kommune

Fælles Tilmelding til Ungdomsuddannelse (FTU) Slagelse Kommune 2011 Fælles Tilmelding til Ungdoms (FTU) Slagelse Kommune Ungdommens Uddannelsesvejledning Vestsjælland 14-04-2011 Indledning... 3 Kapitel 1. Slagelse Kommune 1. Elevers søgning i Slagelse Kommune pr.

Læs mere

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE GENTOFTE KOMMUNE OKTOBER 2014

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE GENTOFTE KOMMUNE OKTOBER 2014 BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE GENTOFTE KOMMUNE OKTOBER 2014 INTRODUKTION Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, oktober

Læs mere

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE HØJE TÅSTRUP KOMMUNE OKTOBER 2014

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE HØJE TÅSTRUP KOMMUNE OKTOBER 2014 BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE HØJE TÅSTRUP KOMMUNE OKTOBER 2014 INTRODUKTION Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, oktober

Læs mere

Profilmodel 2015 på kommuneniveau fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2015 på kommuneniveau fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 2015 på kommuneniveau fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 2015 er en fremskrivning af, hvordan en 9. klasse årgang vil uddanne sig i løbet af 25 år 1. I dette notat

Læs mere

Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre. Region Østdanmark. april 2013

Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre. Region Østdanmark. april 2013 Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre Region Østdanmark april 2013 Introduktion Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, april 2013.

Læs mere