Genudlægninger af små blåmuslinger (Mytilus edulis L.) på vækstbanker i Limfjorden, 1998
|
|
- Stig Toft
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Genudlægninger af små blåmuslinger (Mytilus edulis L.) på vækstbanker i Limfjorden, 1998 af Per Sand Kristensen og Nina Holm Danmarks Fiskeriundersøgelser Afdelingen for Havfiskeri Charlottenlund Slot 2920 Charlottenlund ISBN: DFU-Rapport nr
2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Resume s 3 2. Baggrund...,... " s 4 3. Materialer og metoder s 6 4. Resultater s Genudlægning af små muslinger fra Vildsund Muslinge-Industri (VMI)... s Genudlægning af små muslinger fra Limfjordskompagniet (LK) s Genudlægning af små muslinger fra Muslingekompagniet Løgstør (ML)... s 10 I 4.4 Genudlægning af små muslinger fra Wittrup Muslinger (WM)... ;... s Genudlægning af små muslinger fra Dan Shellfish (DS)... s Fiskerikontrollens prøvetagninger ombord på fartøjer i blåmuslingefiskeriet i Limfjorden i s Fiskerikontrollens prøveanalyser afkonsummuslinger og genudlægningsmateriale i s Fiskeri af genudlægningsmuslinger....,... s Diskussion og konklusion... ;... : s Referencer...,... ;... s 21 2
3 1.. Resume I begyndelsen af 90'erne gennemførte Foreningen for Muslingeerhvervet en række undersøgelser af muligheder for at genudlægge de små ikke kommercielle blå,m.usling (skallængde < 4,5 cm) i Limfjorden frasorteret på landbaserede sorteringsanlæg. Resultatet af disse undersøgelser førte til, at der fra 1993 genudlægges små ikke kommercielle blåmuslinger på særlig udvalgte genudlægningsbanker i fiskerizone 7 mellem Salling, Fur og Mors. I Salling Sund er der i 1998 genudlagt muslinger af Vildsund Muslinge-Industri, Muslingekompagniet Løgstør,Wittrup Muslinger, Dan Shellfish og af Limfjordskompagniet, hvor genudlægningen er foretaget med fartøjerne Muslingen og Mustrans, som er tilknyttet de 2 største muslingevirksomheder i Limfjorden. Derud over har fartøjet MIS Ditte genudlagt mindre mængder i Genudhegningsmængder m.m. indrapporteres af fabrikkerne til Danmarks Fiskeriundersøgelser (DFU). sideløbende gennemfører Fiskerikontrollen stikprøve kontrol af fiskeriet og genudlægningerne i Limfjorden. Genudlægningen i 1998 I er baseret på indsendte data fra erhvervet og fiskerikontrollen. Især 2 virksomheder dominerer genudlægningen i 1998, Limfjordskompagniet og Vildsund-Muslinge-Industri med en samlet genudlægning på ca tons. De øvrige 3 virksomheder har tilsammen genudlagt knap tons. Ud af den totale mængde genudlagte er 44,4 % hele levende blåmuslinger, svarende til ca tons. Mængden af knuste muslinger ligger på 2,5 % af det genudlagte materiale, hvilket er en betydelig reducering fra 'de foregående år. En væsentlig årsag hertil er, at Limfjordskompagniet, fra en andel på ca. 10 % af knuste muslinger i 1996/97 i 1998, er faldet til 3,7 %. Sammenlignet med den tilladte mængde på 7,5 %, ligger brækage andelen væsentlig under den tilladte mængde for samtlige virksomheder. Skalmængden i 1998 er på 47,6 %. Den samlede genudlægningsmængde i 1998 er på ca tons, og ligger således på samme niveau som de to foregående år (HoJm og Kristensen, 1997). Fiskeriinspektoratet i Nykøbing Mors har i 1998 udtaget ':fa stikprøver (n = 7) af genudlægningsmaterialet ombord på de tre genudlægningsfartøjer i Limfjorden. Stikprøverne havde et meget stort indhold af skaller (op til 93%). I gennemsnit var skaldelen i prøverne på 59,7%, hvilket er omkring 12% højere end indberetningerne fra industrien viser. Antallet af kohtrol stikprøver er dog betydelig lavere end det antal prøver industrien har udtaget i 1998 (n = 534). Kontrollen har i 1998 udtaget 205 (184 prøver i 1997) stikprøver af fangsten fra de forskellige fiskerizoner i Limfjorden. I 10 tilfælde var bifangstprocenten over den tilladte 28 % (mod 9 tilfælde (30%) i 1997). Kontrollens stikprøver af konsummuslinger efter sortering viser, at konsumdelen af den sorterede fangst overholder 10%-reglen. Således er mængden (i vægt) af muslinger < 4,5 cm i skallængde i kogefraktionen af den sorterede fangst i gennemsnit på ca. 5,9% i de udtagne prøver (n = 11) i Genudlægning af skaller og knuste muslinger betyder at Limfjorden tilføres N og P i et begrænset omfang sammenholdt med andre tilledninger af N og P. Den store mængde af knuste muslinger for Limfjordskompagniets vedkommende har gjort, at opsamlingen af muslinger er omlagt. Mængden af skaller i 1998 har været på 47,6% af de samlede genudlægninger. I alt er der genudlagt ca tons skaller. Indholdet af organisk stof i disse skaller, som kan nedbrydes under iltforbrug, er omkring 7%. Således tilføres Limfjorden via skallerne årligt omkring tons ned- 3
4 brydeligt og iltforbrugende organisk stof, og ca. 90 tons kvælstof (N) og 13 tons fosfor (P), hvilket svarer til ca. 0,6% af den totale tilførsel af N og 4% P pr. år. Mængden af N og P i de genudlagte knuste muslinger (781 t) udgør i 1998 ca. 6 t N og ca. 0,9 t P, hvilket ligeledes er et beskedent bidrag i forhold til de bidrag Liinfjorden lar fra land., I 1998 er der til Danmarks Fiskeriundersøgelser oplyst et fiskeri af blåmuslinger på genudlægningsbankerne på ca. 3.S00 tons. Fiskeriet af biomasse i form af blåmuslinger betyder, at der fjernes en del af de organiske stoffer N og P fra fjorden. Alene fiskeriet af genudlægningsmuslingerne har været med til at fjerne omkring 1fa af den tilførte mængde af N og P; baseret på de oplysninger DFU er i besiddelse af. 2. Baggrund Formålet med genudlægning af blåmuslinger i Limfjorden er, at udnytte undermålsblåmuslingerne (dvs. < 4,S cm), der er opfisket sammen' med de kommercielle fangster af blåmuslinger i Limfjorden. I årene gennemførte DFU (DFH) undersøgelser af overlevelsen og væksten hos små frasorterede blåmuslinger udlagt på vækstbanker forskellige steder i Limfjorden (Kristensen, 1991 og 1993a). I undersøgelsen blev overlevelsen hos muslingerne undersøgt, dels overlevelsen af genudlægningsmuslingerne på deres vej gennem de landbaserede sorteringssystemer, dels deres overlevelse på vækstbankerne i, løbet af en 2 årig vækstperiode. Undersøgelserne førte til, at der i 1993 indførtes nye reguleringsbestemmelser i fiskeriet efter blåmuslinger. Det blev nu tilladt at lande fangster med muslinger under 4,S cm i skallængde op til 28% vægtmæssigt af fangsten. Tidligere var mindstemålet pås,o cm og den tilladte bifangst på kun 10% (vægtprocent) under 4ette mindstemål. Alle fangster skal i dag sorteres, og de små ikke kommercielle muslinger skal genudlægges til videre vækst på særlig udvalgte vækstbanker. Efter 1997 er der udlagt omkring 3S km 2 af Limfjordens bundareal i Sallingsund området (fiskerizone 7) til genudlægning af undermålsmuslinger, som tages som bifangst i muslingefiskeriet. Der genudlægges årligt ca. O.OOO tons genudlægningsmateriale på særlige vækstbanker i Limfjorden. Reguleringen kræver at genudlægningsmaterialet kun må indeholde en mængde afknuste muslinger på maximalt 7,S% af materialet i vægt, og at gennemsnitsmængden af små muslinger pr. uge, minimum må være på SO%. Dog kan mængden være minimum 40% på enkelte dage. I 'Qestemmelserne er der også et krav om, at genudlægningen skal ske så hurtigt som muligt efter landingen. Det anbefales at, genudlægningsmuslingerne kun opholder sig på land i maximalt tre dage efter landingen af fangsten. Om sommerenguni -august) anbefales det, at opholdstiden for de sorterede små muslinger på land er betydelig kortere, og at genudlægningen sker efter blot en enkelt dag, da overlevelsen er meget afhængig afluft- og vandtemperaturen (Kristensen, 1993b, 1994). Det er dog i dag af mindre praktisk betydning, da fiskeriet er lukket mellem Sankt Hans og frem til begyndelsen af september måned. ' 4
5 I Limfjorden har Fødevarermillisteriet givet 51 licenser til fiskeri efter blåmuslinger. Limfjorden er inddelt i 22 fiskerizoner. Der kan foregå fiskeri i 18 af zonerne (l-il, 13-15, 18-21). Der er ikke tilladelse til at fiske efter blåmuslinger med skraber i zone 12, 16, 17 og 22. Derudover er der Figur 1. Kort over fiskerizonerne 1-20 i Limfjorden. Zonerne 21 og 22 ligger mellem Aggersund broen og Hals. De gråmelerede områder er de områder, som ramtes af iltsvind i begrænsninger i fiskeriet på lavt vand, hvor det kun er tilladt at fiske efter blåmuslinger uden for 3 meter dybdekurven. I Skive Fjord og Lovns Bredning er det dog tilladt at fiske ind til 2 meters dybde, som dækker fiskerizonerne 19 og 20. I dag er i alt 1fs (ca. 525 km 2 ) af Limfjorden lukket for muslingefiskeri. I de senste 5 år er der årligt landet mellem og tons (netto). Fødevarerministeriet udsteder en tilladelse til hver enkelt virksomhed til genudlægning af de små blåmuslinger efter sortering. Tilladelsen indebærer at virksomhederne skal indsende oplysninger om deres daglige genudlagte mængder af muslinger. 5
6 Fiskeriinspektoraterne i Nykøbing Mors og Randers har indsendt oplysninger om bifangster i fiskeriet efter blåmuslinger og oplysninger om genudlægningerne. Disse oplysninger behandles også i denne rapport. 3. Materialer og metoder Genudlægning af små frasorterede blåmuslinger sigter mod en rationel udnyttelse af blåmuslingeressourcerne. I 1995 og,1996 havde 5 muslingeindustrier licens til genudlægning. I 1997 var der givet 6 licenser, hvoraf2 virksomheder i løbeto af 1997 er blevet sluttet sammen med 2 af de øvrige virksomheder. I 1998 er der 5 virksomheder, som h genudlagt muslinger i Limfjorden. Dansk Muslingerenseri (DM) er i dag identisk med Limfjordskompagniet, og data under Dansk Muslingerenseri er i rapporten ført under Limfjordskompagniet. Det forudsættes, at muslingerne sorteres på land på de respektive firmaers anlæg, at genudlægningen koordineres med Foreningen Muslingeerhvervet, at der samlet maximalt må genudlægges 5 kg /m 2, og at der skal indsendes oplysninger til DFU om total fordeling afhele levende blåmuslinger, skaller, andre organismer og knuste muslinger igenudlægningsmaterialet. Der er fra Fiskeridirektoratet udsendt et direktiv til muslingeindustrierne i Limfjorden om hvilke oplysninger, der skal sendes til DFU. Dette er stort set sket.. Der er varierende' eller manglende informationer om mængder af knuste nmslinger, hvor tallene har måttet ekstrapoleres, og nogle indberetninger er opgivet i % i stedet for i kg. En enkelt har afleveret tallene i ugentlige procenter i stedet for kg/dag. Samlet angiver indeværende rapport, hvad der er blevet genudlagt i 1998 fra de virksomheder der har tilladelse til dette. De virksomheder, der indgår i ordningen og har tilladelse til genudlægning er: 1. Vildsund Muslinge-Industri AJS (VMI) har sendt indberetninger for ugerne og i Limfjordskompagniets (LK) indberetningsuger er de samme som Vildsund Muslinge Industri. (DM's data er ført under LK). I 1998 blev Polar Muslinger overtaget af Limfjordskompagniet, hvor der er indberettet for ugerne 1'7-26 og Muslingekompagniet Løgstør A.P.S. (ML) har sendt indberetnings skemaerne ind for ugerne og i Wittrup Muslinger (WM) (Horsens) har indberettet for ugerne 10-25, 37 og 38 i Stoppede deres genudlægninger i Dan Shellfish (DS) har indberettet for ugerne (ny i 1998). Ud fra disse indberetninger er der udarbejdet totaler og beregninger, som ses under afs., 4. Resultater. Det skal endvidere oplyses, at forskydningen i indberetningerne i 1998 skyldes industriens vinterlukningen i januar og februar
7 Fiskeri af genudlægningsmuslinger. Fiskeri af genudlægningsmuslinger er indberettet af hver enkelt fisker på logbogsblade, som er sendt til Landbrugs- og Fiskeriministeriet samt Danmarks Fiskeriundersøgelser. Fiskeriet er fortrinsvis foregået i fiskerizone 5 (Kås Bredning) og fiskerizone '7 (Sallingsund). Fiskeriet af de genudlagte blåmuslinger sker efter en fiskeriplan, som udformes af erhvervet. Der gives tilladelse til, at der maximalt må være 10 fartøjer på fiskeri ad gangen på genudlægningsbankerne. Alle fartøjer rar således tildelt et bestemt antal fangstdage på genudlægningsbankerne. En banke kan først åbnes, når erhvervet ved prøvetagning har konstateret, at blåmuslingerne er egnede til fiskeri; hvilket vil sige, at de overholder lovens krav om mindstemålet på >4,5 cm i skallængde og <28% bifangst af små muslinger:'.. Kontrolprøver: Fiskerikontrollen udtager prøver afbruttolandinger fra fiskefartøjerne (se afsnit 5). Fiskerikontrollen foretager på basis af stikprøver en kontrol af, om bekendtgørelsens bestemmelser om bifangst på maximalt 28% (vægtproeent) i landingerne og om kravet om maximalt 10% små muslinger i konsumdelen af fangsten overholdes. Der udtages også stikprøver af genudlægningsmaterialet ombord på de tre fartøjer som genudlægger: Ditte (Muslingekompagniet Løgstør og Dan Shellfish), Muslingen (Vildsund-Muslinge-Industri) og Mustrans (Limfjordskompagniet). 7
8 4. Resultater 4.1 Genudlægning af små muslinger fra Vildsund Muslinge-Industri (VMI). VM! har i 1998 udlagt godt tons. Der er genudlagt om1cring tons hele levende blåmuslinger, svarende til ca. 40% af genudlægningsmaterialet (Fig. 2), hvilket er lidt under den optimale gennemsnitlige mængde på 50%. Mængderne af knuste muslinger i 1998 har lige som de foregående år været lav og kun på 2% årligt mod de tilladte 7,5 %. Der er ikke regler for mængderne af andre organismer i genudlægningsmaterialet, men her er niveauet hos VM! lav og på i gennemsnit 3% (Fig. 2) Total genudlagt = t y, cu == o '"' , O, Levende muslinger Muslingeskaller Andre organismer Knuste muslinger Figur 2. Søjlediagrammet viser fordeling af genudlægningsmaterialet i vægtprocent i Der er indberettet en total genudlægning på tons, hvor mængden afhele levende blåmuslinger udgør tons. ' 8
9 4.2 Genudlægning af små blåmuslinger fra Limfjordskompagniet (LK). LK har i 1998 genudlagt omkring tons, hvoraf ca tons har været hele levende blåmuslinger (Fig. 3). Faktionen afhele levende blåmuslinger var på ca. 46 % og således lidt under den optimale mængde på 50 %,-men hele 12% højere end i 1996/97. Mængderne af knuste muslinger var på 4% i 1998, hvilket er et betydeligt fald i forhold til i årene 1996 og 1997, hvor mængderne var på h.h.v. 7,8% og 11,3%. Mængderne af andre organismer i genudlægningsmaterialet fra LK var i 1998 på omkring 10% Totalt genudlagt = t -... ::R '-" =... = aj CJ Q "'" O Levende muslinger Muslinge skaller I I I I Knuste Andre muslinger organismer. Figur 3. Søjlediagrammet viser fordeling af genudlægningsmaterialet i vægtprocenti Der er oplyst en total genudlægning på t, hvor lev. muslinger udgør t. 9
10 4.3 Genudlægning af små blåmuslinger fra Muslingekompagniet Løgstør (ML). I 1998 har ML genudlagt ca tons hvoraf ca tons var hele levende blåmuslinger (Fig. 4). Andelen af hele levende blåmuslinger udgjorde således ca. 45% af genudlægningsmaterialet, hvilket er lidt mindre end det foregående år. Mængden af knuste blåmuslinger er efter oplysninger fra ML ubetydelige i deres genudlægningsmateriale og på kun ca. 18 t011s, svarende til ca. 0,5%. Andre organismer udgjorde kun om1cring 24 tons svarende til ca. 0,6% af den samlede genudlægning i = Cl,) = u.. o Totalt genudlagt = t Levende muslinger Tomme muslingeskaller Andre organismer Knustemuslinger Figur 4. Søjlediagrammet viser fordeling af genudlægningsmaterialet i vægtprocent i Der er oplyst en total genudlægning på t, hvor levende muslinger udgør t. 10
11 4.4 Genudlægning,af små blåmuslinger fra Wittrup MU,slinger (WM). WM påbegyndte først genudlægninger i 19?8 (uge 10-25, 37 og 38), hvor virksomheden har genudlagt omlcring tons (Fig. 5). Herafvar godt 800 tons hele leende blåmuslinger, svarende til omlaing 60%. Wittrups oplysninger om genudlægningeme i 1998 i Limfjorden ligger således pænt over den optimale gennemsnitlige genudlægningsmængde på 50% af hele levende blåmuslinger. WM's genudlægning af knuste muslinger ligger på ca. 2% (23 tons) og væsentlig mindre i forhold til den maksimalt tilladte mængde på 7,5%. Mængden af andre organismer er på kun 1 % (17 tons) af genudlægningsmaterialet Totalt genudlagt = t e '-' 50 == Q 40 '"' O Levende muslinger Tomme skaller Andre organismer Knuste muslinger Figur 5. Søjlediagrammet viser fordeling af genudlægningsmaterialet i vægtprocenji Der er oplyst en total genudlægning på t, hvor levende muslinger udgør 840 t. I 11
12 4.5 Genudlægning af små blåmuslinger fra Dan Shellfish (DS). Dan Shellfish er en ny virksomhed, som fik licens i september I løbet af efteråret blev der genudlagt tons (Fig. 6). Af levende blåmuslinger er der udlagt ca. 650 tons eller kun ca. 44%, hvilket er lidt under den optimale mængde på 50%. Mængden af knuste muslinger på 2% (38 t) ligger pænt under den maksimale tilladte mængde på 7,5%. Mængden af andre organismer i 1998 er hos DS på 3% (45 t) af genudlægningsmaterialet. Genudlagte muslinger fra Dan Shellfish i 1998 (uge 39-51) Q 60 '-' ;.> (\,I = o : O r-, Totalt genudlagt = t r---t Levende Muslinge Andre Knuste muslinger skaller organismer. muslinger Figur 6. Søjlediagrammet viser fordeling af genudlægningsmaterialet i vægtprocent. Der er oplyst en total genudlægning på t, hvor levende muslinger udgør 644 t. 12
13 5. Fiskerikontrollens prøveudtagninger ombord på fartøjer i blåmuslingefiskeriet i Limfjorden i Fiskerikontrollen undersøger på basis af stikprøver de forskellige landinger af blåmuslingefangster fra Limfjorden. I løbet af 1998 har de været ombord på fiskefartøjerne i alt 205 gange mod 184 gange i 1997 for at udtage repræsentative stikprøver til kontrol af mængden af undermålsmuslinger (andelen af blåmuslinger < 4,5 cm i skallængde ud af den samlede mængde blåmuslinger i prøven) (Fig. 7). Et stort antal af de udtagne prøver kunne overholde 10%-reglen (ca. 85 prøver). Et mindre antal lå over den acceptable grænse for andelen af små muslinger på 28% (10 prøver). De resterende 110 stikprøver havde et indhold af små muslinger på mellem 10% og 28% (Fig. 7). Fordelingen afkonsummuslinger i stikprøverne i fangster som opgøres med eller uden skaldelen af fangsten vises i Fig. 8.. Variationen (95% konfidensinterval) i bifangsten mellem de forskellige procentfraktioner (Fig. 9). Fig. 10 viser fordelingen af muslinger i hver enkelt af de 205 udtagne stikprøver... ;;.. = a O ( I I <10% % % >28% Figur 7. Antal stikprøver med forskellige bifangstprocenter af muslinger efter vægt < 4,5 cm angivet i procent (ntotal = 205). 13
14 90.0, , , ';!- '-' 50.0 i O.O _ Muslinger> 4.5 cm Muslinger < 4.5 cm Tomme muslingeskaller o Størrelses fordelingen af muslinger i fangster inklusive de tomme skaller Il! Størrelsesfordelingen af muslinger i fangster eksklusive de tomme skaller I Figur 8. Stikprøver fra bruttolandinger af blåmuslinger udtaget på fartøjer på fiskeri i Limfjorden i 1998 og fordelingen af muslinger under og over målet i fangsterne. De hvide søjler viser fordelingen, når de tomme skaller i fangsten medtages i estimatet, og de skraverede søjler viser fordelingen, når estimatet alene baseres på muslinger i fangsten. Den gennemsnitlige mængde af muslinger over mindstemålet af bruttofangsten (muslinger plus skaller og andre organismer) Var på 65%. Estimeres andelen af målsmuslinger på basis af nettofangsten (muslinger alene) var andelen afmålsmuslinger på 83,1 % (Fig. 8). Elleve prøver (4,8% af samtlige stikprøver) ud af i alt 205 stikprøver havde en bifangst på mere end de tilladte 28%. I de landinger, hvor mængden af små muslinger var over 28%, varierede mængden af små blåmuslinger under målet betydeligt (Fig. 9). I 61 prøver var bifangsten på mellem 15 og 28%. 47 stikprøver havde et indhold af små muslinger-på mellem 10 og 15%, og hele 86 prøver overholdt regelen om10% bifangst af små muslinger, svarende til ca. 42% (Fig. 9). De høje bifangster fordeler sig jævnt over fiskeriet i Limfjorden i 1998, dog med en svag tendens til flere i efteråret
15 '-' fil =, 25.0,.Q fil = fil e 15.0 = Co!) , T J.. 'T I '.L <; 10% % % >28% T l / Figur 9. Fordelingen af bifangster på forskellige procentgrupperinger af små blåmuslinger «4,5 cm) i Limfjorden i (Tallene i søjlerne er antal stikprøver) :::R => '-' = 30.0 tj o ;., 25.0.sfil 20.0 = Stikprøver fra nummer 1 til 205 Figur 10. Procenter af muslinger < 4,5 cm i samtlige 205 kontrolprøver taget i fangsterne i Limfjorden i (28%-linien er indtegnet på figuren) 15
16 6. Fiskerikontrollens prøveanalyser af konsummuslinger og genudlægningsmateriale i Hos Vildsund Muslmge-Industri, Dansk Muslingerenseri og Limfjordskompagniet har fiskerikontrollen undersøgt andelen af muslinger under mindstemålet i en række stikprøver (n = Il) af konsinnmuslinger, udtaget fra containere inden muslingerne blev kørt i kogeriet. Hos alle tre virksomheder lå mængden af muslinger under mindstemålet på < 10%. Mængden varierede mellem 3,3% hos Vildsund Muslinge-Industri og 8,3% hos Muslingekompagniet Løgstør (Fig. Il) , = 60.0 '--' = ej C..l o LM VMI Firmaer LK 1998 (n =11) D Muslinger> 4.5 cm., Muslinger knust Cl Muslinger < 4.5 cm P'.i Tomme muslingeskaller Figur Il. Kontrolprøver udtaget afkonsummuslinger før kogning på virks'omhedenie i
17 / -. = I:.J.. o = Kontrolprøver af genudlægningsmuslinger fra virksomheder i 1998 LM VMI Firmaer LK DS 1998 (n=7) D Muslinger> 4.5 cm., Muslinger knust Cl Muslinger < 4.5 cm P!J Tomme muslingeskaller Figur 12. Kontrolprøver udtaget afgenudlægningsmuslinger på genudlægningsfartøjerne De udtagne prøver viste, at konsumandelen af alle undersøgte fangster overholdt kravet om maximalt 1 0% (vægtprocent) af muslinger < 4,5.cm i den frasorterede kommercielle del af fangsterne. Kontrollen har også udtaget stikprøver (n = 7) af genudlægningsmuslinger fra de tre genudlægningsfartøjer i Limfjorden (Fig. 12). Andelen af skaller i prøverne var alle på over 50% undtagen i den enkelte prøve taget hos DS. Skalandelen varierede mellem 32,1% og 91,3% hos de enkelte virksomheder: 7. Fiskeri af genudlægningmuslinger I 1998 er der skrabet blåmuslinger på genudlægningsbankerne i de. forskellige afsnit i Limfjorden (fiskerizone 5, 7). Figur 18 viser de samlede fangster på alle bankerne i Limfjorden mellem Resultaterne er baseret på ufuldstændige (ikke alle logbøger er tilsendt DFU) oplysninger fra 17
18 logbogsindberetninger (der er ikke indkommet oplysninger fra industrien). De samlede oplyste landinger andrager i 1998 ca tons (Fig. 13) fil = o fil O 1724 r-- Område 5 (KÅS) I 1781 r0- Område 7 (Sallingsund) Figur 13. Fangsten af genudlægningsmuslinger i Limfjorden i 1998 baseret på indsendte logbogsoplysninger fra fiskere hjemmehørende i Limfjorden. 18
19 8. Diskussion og konklusion De betydeligste bidragsydere til genudlægningen i 1998 var: Limfjordskompagniet, Vildsund Muslinge-Industri og Muslingekompagniet Løgstør (Tab. 1 og Fig. 14). Vurderes genudlægningen under et, blev der i 1998 genudlagt 44,4 % hele levende blåmuslinger (Fig. 15), hvilket er godt 5% mindre end krævet i tilladelserne. Mængden af knuste muslinger ligger på i gennemsnit 2,5% og pænt under det tilladte mængde på 7,5 %. Fokuseres på de en1celte virksomheder varierer mængden af knuste muslinger betydeligt fra virksomhed til virksomhed (se de enkelte virksomheder). Tabel 1. Materialefordelingen i genudlægningen for samtlige virksomheder, som har genudlagt små blåmuslinger på vækstbanker i Salling Sund i Genudlægninger muslinger muslingeskaller organismer muslinger Samlet i tons i 1998 Levende Tomme Andre. Knuste genudlagt Muslingekompagniet Løgstør Limfjordskompagniet Vildsund Muslinge-Industri Wittrup Muslinger Dan ShelIfish Total De 2 største virksomheder, Limfjordskompagniet og Vildsund-Muslinge-Industri bidrog i 1998 med en samlet genudlægning på tons ud af de tons genudlagte, hvilket svarer til ca. 78 %. De totale genudlagte muslinger fordeler sig i 1998 på følgende måde: 44,4 % er levende muslinger, 47,6% er tomme skaller, 55 % er andre organismer og 2,5 % er knuste blåmuslinger. Sammen1ignes disse resultater med de foregående år ses det tydeligt, at de hele levende genudlagte muslinger er steget med ca. 6 %, hvilket skyldes de nye rensemetoder. Kontrolprøverne antyder dog, at mængderi af skaller i deres stikprøver kan være betydelig højere og være helt oppe på over 90%. Dertil skal siges, at antallet af kontrolprøver er meget få (n = 7) mod industriens antal (n = 534). Den maksimale andel af skaller i genudlægningsmaterialet fundet i industriens prøver var på 80%. Alle de oplyste tal er angivet som gennemsnitstal for hele sæsonen. Der kan være tale om betydelige udsving fra dag til dag og fra uge til uge i genudlægningen. På trods af anvendelse af gennemsnitsværdier har der for flere virksomheder været problemer med at holde sig på den rigtige side af de tilladte genudlægningsmængder af hele levende blåmuslinger (::::50%) og andelen af knuste muslinger (maximalt 7,5%) i genudlægningsmaterialet. Kun få af genudlægningerne har kunnet. leve op til bestemmelserne i bekendtgørelsen for genudlægningen af små frasorterede biåmuslinger i Limfjorden i 1998,. vurderet på baggrund af de oplysninger, DFU har modtaget fra de enkelte virksomheder. 19
20 Alle virksomheder 'if-... '-' 30 = a.l CJ 25 Q ; O J I J Levende muslinger Tomme Andre organismer Knuste muslinger muslingeskaller Figur 14. Den procentvise fordeling af genudlægningsmateriale for samtlige 5 virksomheder der i 1998 havde en tilladelse til at genudlægge små muslinger i Limfjorden til r:i Cl O Levende muslinger Tomme muslingeskaller Andre organismer Knuste muslinger O Muslingekompagniet Løgstør., Vildsund Muslinge-Industri C Dan Shellfish 8 Limfjordskompagniet P'J Wittrup Muslinger Figur 15. Den mængdemæssige fordeling af genudlægningsmateriale i 1998 for samtlige virksomheder der har en tilladelse til at genudlægge små muslinger i Limfjorden. 20
21 I 1998 er der til DFU rapporteret ca tons blåmuslinger fisket på genudlægningsbankerne. Fiskeriet af de genudlagte blåmuslinger i 1998 har således bidraget til fjernelse af 28 tons N og 4. tons P. Fiskeriet af genudlægningsmuslingerne har således været med til at fjerne omkring Va af den tilførte mængde, baseret på de oplysninger DFU er i besiddelse af. Mængden af skaller har i 1998 været < 50% (baseret på virksomhedernes samlede antal indberetninger n = 534). I alt er der i 1998 genudlagt ca tons skaller. Indholdet af organisk stof i disse skaller, som kan nedbrydes under iltforbrug, er omkring 7%, hvilket betyder, at der via skallerne er tilført Limfjorden omkring tons nedbrydeligt og iltforbrugende organisk stof. Der er således i form af skaller årligt tilført Limfjorden ca. 90 tons kvælstof (N) og 13 tons fosfor (P), hvilket svarer til ca. 0,5% af den totale tilførsel af N og 5% P, der tilføres Limfjorden pr. år. De knuste muslinger udgør i 1998 ca. 780 tons. Omkring 9% af disse muslinger består af organisk stof, som forbruger ilt under nedbrydning. Mængden af N og P i de knuste muslinger udgør 7 t N og 1 t P, hvilket er et beskedent bidrag i forhold til de bidrag, Limfjorden:far fra land. Det samlede blåmuslingefiskeri i 1998 var på omkring tons brutto. Konsumfiskeriet har således fjernet ca. 730 tons N og 105 tons P. Fiskeriet af blåmuslinger i Limfjorden fjerner derfor årligt omkring 6% af den tilførte mængde N ( t) og omkring 45% af den tilførte mængde P (230 t) til Limfjorden. Blåmuslingefiskeriet er således med sine 45% den største enkelt bidragsyder til fj ernelse af P fra Limfj orden i dag. 9. Referencer Kristensen, P.S Kristensen, P.S. 1993a. Kristensen, P.S. 1993b. Kristensen, P.S Holm, N. og P.S. Kristensen Sortering og genudlægning af blåmuslinger i Limfjorden. DFH Rapport nr Rapport til Muslingeerhvervet. Pp 55. Sortering og genudlægning af blåmuslinger i Limfjorden. II Vækst og produktion. DFH-Rapport nr Rapport til Muslingeerhvervet. Pp72. Overlevelsesforsøg med sorterede muslinger fra Rømø Sectfood AIS. DFH-rapport nr pp 16. Overlevelsesforsøg med sorterede muslinger fra Limfjorden og Kattegat. DFH -Rapport, nr pp 20. Genudlægninger af små blåmuslinger (Mytilus edulis L.) på vækstbanker i Limfjorden DFU-rapport nr Pp24. 21
Genudlægninger af blåmuslinger (Mytilus edulis L.) på vækstbanker i Limfjorden, 2000
Genudlægninger af blåmuslinger (Mytilus edulis L.) på vækstbanker i Limfjorden, 2 af Per Sand Kristensen Nina Holm Danmarks Fiskeriundersøgelser, Afdelingen for Havfiskeri, Charlottenlund Slot, 292 Charlottenlund.
Læs mereGenudlægninger af blåmuslinger (Mytilus edulis L.) på vækstbanker i Limfjorden, 2001
Genudlægninger af blåmuslinger (Mytilus edulis L.) på vækstbanker i Limfjorden, 21 af Per Sand Kristensen Nina Holm Danmarks Fiskeriundersøgelser Afd. for Havfiskeri Charlottenlund Slot 292 Charlottenlund.
Læs mereGenudlagte blåmuslinger (Mytilus edulis L.) på vækstbanker i Limfjorden 2002
Genudlagte blåmuslinger (Mytilus edulis L.) på vækstbanker i Limfjorden 22 af Per Sand Kristensen Nina Holm Danmarks Fiskeriundersøgelser, Afdelingen for Havfiskeri, Charlottenlund Slot, 292 Charlottenlund.
Læs mereGenudlægninger af små blåmuslinger (Mytilus edulis L.) på vækstbanker i Limfjorden,
Genudlægninger af små blåmuslinger (Mytilus edulis L.) på vækstbanker i Limfjorden, 1996-1997 af Nina Holm og Per Sand Kristensen Danmarks Fiskeriundersøgelser Afdelingen for Havfiskeri Charlottenlund
Læs mere(Mytilus edulis L.) på vækstbanker i
Genudlægninger af små blåmuslinger (Mytilus edulis L.) på vækstbanker i Limfjorden, 1999 af Per Sand Kristensen Nina Holm Alex Hansen Damnarks Fiskeriundersøgelser, Afdelingen for Havfiskeri, Charlottenlund
Læs mereFiskeri og miljø i Limfjorden
Fiskeri og miljø i Limfjorden Ideoplæg fra Centralforeningen for Limfjorden og Foreningen Muslingeerhvervet, december 2007. I snart 100 år, har fiskeriet af blåmuslinger og østers været en betydelig aktivitet
Læs mereUdvikling af kulturbanker til produktion af blåmuslinger i Limfjorden
Downloaded from orbit.dtu.dk on: Jan 25, 2017 Udvikling af kulturbanker til produktion af blåmuslinger i Limfjorden Dolmer, Per; Kristensen, Per Sand; Hoffmann, Erik; Geitner, Kerstin; Borgstrøm, Rasmus;
Læs mereBestanden af blåmuslinger i Limfjorden 1993 til 2003
Bestanden af blåmuslinger i Limfjorden 1993 til 2003 af Per Sand Kristensen og Erik Hoffmann Danmarks Fiskeriundersøgelser Afdeling for Havfiskeri Charlottenlund Slot 2920 Charlottenlund ISBN: 87-90968-56-5
Læs mereBlåmuslingbestanden i det danske Vadehav efteråret 2000
Downloaded from orbit.dtu.dk on: Nov 19, 2015 Blåmuslingbestanden i det danske Vadehav efteråret 2000 Kristensen, Per Sand; Pihl, Niels Jørgen Publication date: 2001 Document Version Forlagets endelige
Læs mereBlåmuslinger (Mytilus edulis L.) i det nordlige Bælthav i 1996 (fiskerizone 30, 31 og 34). Forekomster og fiskeri
Blåmuslinger (Mytilus edulis L.) i det nordlige Bælthav i 1996 (fiskerizone 3, 31 og 34). Forekomster og fiskeri af Per Sand Kristensen Danmarks Fiskeriundersøgelser Afd. for Havfiskeri Charlottenlund
Læs mere1. Sammendrag af rådgivningen
Krabber i Vestgrønland Baggrund Fiskeriet efter krabber i de kystnære områder startede i Disko Bugt og ved Sisimiut i midten af 199 erne, og er siden udvidet til området fra Kap Farvel i syd til Upernavik
Læs mereSelvstyrets bekendtgørelse nr. 14 af 6. december 2011 om fiskeriets bifangster
Selvstyrets bekendtgørelse nr. 14 af 6. december 2011 om fiskeriets bifangster I medfør af 10 a, 23, stk. l, 33, stk. 2 og 34, stk. 3 i landstingslov nr. 18 af 31. oktober 1996 om fiskeri, som bl.a. ændret
Læs mereVilkår gældende for tobisfiskeri i Nordsøen, Skagerrak og Kattegat fra 1. april 2018.
J.nr. 17-1841-000001 Den 26. marts 2018 Meddelelse fra Udenrigsministeriet, Fiskeristyrelsen: Vilkår gældende for tobisfiskeri i Nordsøen, Skagerrak og Kattegat fra 1. april Fiskerimuligheder for tobis
Læs mereREFERAT. Vedr.: Ekstraordinært møde i Udvalget for Muslingeproduktion den 6. oktober 2009
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fiskeridirektoratet november 2009 J.nr.: 2009-04544 Ref.: MKRO REFERAT Vedr.: Ekstraordinært møde i Udvalget for Muslingeproduktion den 6. oktober 2009 Deltagere:
Læs mereBestandsstatus for krabber og rådgivning til krabbefiskeriet for
Bestandsstatus for krabber og rådgivning til krabbefiskeriet for 13-1 Forvaltningsmæssigt er vestkysten inddelt i områder: Upernavik, Disko Bugt - Uummannaq, Sisimiut, Maniitsoq - Kangaamiut, Nuuk - Paamiut
Læs mereFangst i tons 2008 indenskærs
Rådgivning for krabber 1 Krabber i Vestgrønland Baggrund Fiskeriet efter krabber i de kystnære områder startede i Disko Bugt og ved Sisimiut i midten af 199 erne, og er siden udvidet til området fra Kap
Læs mereTabel 1. Rådgivning af fangstniveauer i 2012 krabber for de enkelte forvaltningsområder. Rådgivning udenskærs Fangst i tons 2010 indenskærs
Krabber i Vestgrønland Baggrund Fiskeriet efter krabber i de kystnære områder startede i Disko Bugt og ved Sisimiut i midten af 199 erne, og er siden udvidet til området fra Kap Farvel i syd til Upernavik
Læs mereKøbenhavns Universitet
university of copenhagen Københavns Universitet Økonomisk udredning af fiskeriet efter blåmuslinger og østers i Limfjorden i relation til justering af kvotekoncentrationsloftet Andersen, Jesper Levring;
Læs mereMuslinger som virkemiddel: Fjernelse af næringssalte gennem kompensationsopdræt og kommerciel udnyttelse heraf
Muslinger som virkemiddel: Fjernelse af næringssalte gennem kompensationsopdræt og kommerciel udnyttelse heraf Jens Kjerulf Petersen DSC & Søren Mattesen Vilsund Blue a/s November 2011 Projektet er gennemført
Læs mereTotale kvælstofbalancer på landsplan
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Totale kvælstofbalancer på landsplan Arne Kyllingsbæk Danmarks JordbrugsForskning
Læs mereMuslingeproduktion. Handlingsplan for Limfjorden
Muslingeproduktion Handlingsplan for Limfjorden Rapporten er lavet i et samarbejde mellem Nordjyllands Amt, Ringkøbing Amt, Viborg Amt og Århus Amt 2006 Muslingeproduktion i Limfjorden et statusnotat til
Læs mereBlåmuslinge- og stillehavsøstersbestandene i det danske Vadehav efteråret 2006
Blåmuslinge- og stillehavsøstersbestandene i det danske Vadehav efteråret 2006 af Per Sand Kristensen og Niels Jørgen Pihl Danmarks Fiskeriundersøgelser Afd. for Havfiskeri Charlottenlund Slot DK-2920
Læs mereFiskeri efter blåmuslinger i Danmark
Downloaded from orbit.dtu.dk on: Dec 03, 2018 Fiskeri efter blåmuslinger i Danmark 19891999 Kristensen, Per Sand; Hoffmann, Erik Publication date: 2000 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Link back
Læs mereAffaldsanalyse Småt brændbart Randers
Affaldsanalyse Småt brændbart Randers Rapport udarbejdet for Randers Kommune Econet AS, Claus Petersen 27. juni 2012 Projekt nr. A418 Indhold 1 INDLEDNING 4 1.1 FORMÅL 4 1.2 LOKALISERING 4 1.3 SORTERINGSKRITERIER
Læs mereBruttoindtjeningen ved tungefiskeriet var på niveau med sidste år og udgjorde 12 mio. kr.. Tilførslerne blev reduceret med 10 %.
Fiskeriets bruttoindtjening 2011:03 21. årgang Enhver form for hel eller delvis gengivelse af denne publikation er tilladt med angivelse af Fiskeridirektoratet som kilde 5. maj 2011 I årets første tre
Læs mereIndhold. Resume. 4. Analyse af indtjeningsvilkår Betjeningsdækningens indvirkning Flextrafikkens og OST-tilladelsernes indvirkning
Indhold Resume 1. Indledning Formål og baggrund Overordnet om undersøgelsen 4. Analyse af indtjeningsvilkår Betjeningsdækningens indvirkning Flextrafikkens og OST-tilladelsernes indvirkning 2. Taxivognmændenes
Læs mereVi giver en 5-årig tilladelse til kulturbankedyrkning af blåmuslinger på to områder i Livø Bredning i Limfjorden.
Til: Foreningen Muslingeerhvervet v./viggo Kjølhede Centralforeningen for Limfjordsfiskere v./bo Kjeldgaard Sagsnr. : 18-4472-000118 Dato: 28. september 2018 Vi giver en 5-årig tilladelse til kulturbankedyrkning
Læs mereKrabberådgivning for af AnnDorte Burmeister, Pinngortitaleriffik
Krabberådgivning for 211 af AnnDorte Burmeister, Pinngortitaleriffik Bestands status indikatorer Måling af krabber Undersøgelsesskibet Adolf Jensen Indikationer for bestandsstatus kort sigt (1 til 3 år)
Læs mereHøsten af blåmuslinger var 24 % mindre end sidste år, og bruttoindtjeningen var uændret på 43 mio. kr.
Fiskeriets bruttoindtjening 2007:06 19. årgang Enhver form for hel eller delvis gengivelse af denne publikation er tilladt med angivelse af Fiskeridirektoratet som kilde 10. august 2007 1. halvår viser
Læs mereAARHUS AU UNIVERSITET. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 18. december Marie Maar. Institut for Bioscience
Notat om belysning af potentiel reduktion i koncentrationen af næringsstoffer (kvælstof og fosfor) i danske farvande ved indførelsen af et generelt discardforbud i fiskeriet Notat fra DCE - Nationalt Center
Læs mereBlåmuslinger (Mytilus edulis L.) og molboøsters (Arctica islandica L.) i det nordlige Lillebælt i 2004 (fiskerizone 37 og 39). Forekomster og fiskeri
Blåmuslinger (Mytilus edulis L.) og molboøsters (Arctica islandica L.) i det nordlige Lillebælt i 4 (fiskerizone 37 og 39). Forekomster og fiskeri Af Per Sand Kristensen Danmarks Fiskeriundersøgelser Afdeling
Læs mereKonference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012
Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner 28. september 2012 Session 1 Kystvande SIDE 2 Fiskeriets betydning for miljøtilstanden og opfyldelse af miljømål i kystvandene
Læs mereBilagsrapport 7: Analyse af malingaffald fra husholdninger i Århus Kommune
Bilagsrapport 7: Analyse af malingaffald fra husholdninger i Århus Kommune 16. juli, 2007 Lotte Fjelsted Institut for Miljø & Ressourcer Danmarks Tekniske Universitet Indhold 1 BAGGRUND... 2 2 SORTERING
Læs mereMinisteriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Institution: NaturErhvervstyrelsen Enhed/initialer: Center for Fiskeri/ ANBO Sagsnr.: 13-7400-000040 Dato: 17. september 2013 Referat af møde i Muslingeudvalget
Læs mereRådgivning om krabbefiskeriet for 2015 2016 samt status for krabbebestanden. Opdatering
Rådgivning vedrørende krabbefiskeriet 15/1 Rådgivning om krabbefiskeriet for 15 1 samt status for krabbebestanden. Opdatering Den grønlandske vestkyst er i forhold til krabbeforvaltningen inddelt i seks
Læs mereOptimering af strømpning
Optimering af strømpning Dansk Skaldyrcenter, DTU Aqua August Forfattere: Isla Fitrigde, Dansk Skaldyrcenter, DTU Aqua Mia Gommesen, Dansk Skaldycenter, DTU Aqua Resume Omstrømpning af muslinger dyrket
Læs mereKapitel 1 side 2 528.480
Kapitel 1 side 2 9.035 641.751 528.480 567.350 666.295 653.709 Fiskeri i tal De fleste fiskere ved, hvordan deres eget fiskeri ser ud, og hvordan det har udviklet sig i de seneste år. Modsat har de færreste
Læs mereModeller for danske fjorde og kystnære havområder
NST projektet Implementeringen af modeller til brug for vandforvaltningen Modeller for danske fjorde og kystnære havområder Indsatsoptimering i henhold til inderfjorde og yderfjorde Naturstyrelsen Rapport
Læs mereBruttoindtjeningen ved rødspættefiskeriet blev på 198 mio. kr. som var på niveau med sidste år, og der var en forøgelse i de landede mængder på 2 %.
Fiskeriets bruttoindtjening 2012:11 21. årgang Enhver form for hel eller delvis gengivelse af denne publikation er tilladt med angivelse af Fiskeridirektoratet som kilde 16. januar 2012 I årets elleve
Læs mereStatus for energiselskabernes energispareindsats 2018
Status for energiselskabernes energispareindsats 2018 Kontor/afdeling Center Energieffektivitet Dato 9. juli 2019 J.nr. 2019 91148 AVH/AKHO Net- og distributionsselskaberne har siden 2006 haft en forpligtelse
Læs mereKulturbankeproduktion og samspil med lineopdræt
Kulturbankeproduktion og samspil med lineopdræt hvor er vi i dag, hvad er de væsentligste udfordringer? Jens Kjerulf Petersen Camille Saurel Pernille Nielsen DTU Aqua, Dansk Skaldyrcenter 1 DTU Aqua, Danmarks
Læs mereLandsstyret besluttede følgende på sit møde 20. november. Forvaltningsplan for opbygning af en fremtidig torskebestand i grønlandske farvande
TEMA - Torsk Der er stor forskel på det kystnære og det havgående fiskeri. De havgående fartøjer, der skal have licens, benytter trawl eller langline. Det kystnære fiskeri domineres af små fartøjer der
Læs mereHeltbestanden i Ringkøbing Fjord Rekreativ anvendelse i kyst og fjorde. - fangst og bifangst i garnfiskeri efter helt. Undersøgt
Heltbestanden i Ringkøbing Fjord Rekreativ anvendelse i kyst og fjorde - fangst og bifangst i garnfiskeri efter helt Undersøgt 212-215 Josianne G Støttrup & Søren Berg DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet
Læs mereRådgivning om krabbefiskeriet for samt status for krabbebestanden.
Rådgivning vedrørende krabbefiskeriet 17/1 Rådgivning om krabbefiskeriet for 17-1 samt status for krabbebestanden. Den grønlandske vestkyst er i forhold til krabbeforvaltningen inddelt i seks områder:
Læs mereBILAGSFORTEGNELSE DEL 2 B
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fiskeridirektoratet BILAGSFORTEGNELSE DEL 2 B 1 ØKONOMISKE FORHOLD I DET DEMERSALE FISKERI...3 Beskrivelse af indtjeningsforhold i det demersale fiskeri udarbejdet
Læs mereNotat vedr. betydning for fiskeriet af gulål og blankål ved en ændring af det nuværende mindstemål og fremtidig indsatsreduktion.
DTU Aqua Sektion for Ferskvandsfiskeri J.nr. 12. august 2008 Notat vedr. betydning for fiskeriet af gulål og blankål ved en ændring af det nuværende mindstemål og fremtidig indsatsreduktion. 1. Formål.
Læs mereResultater fra Lif og Dansk Bioteks undersøgelse af kliniske forskningsaktiviteter i Danmark
Resultater fra Lif og Dansk Bioteks undersøgelse af kliniske forskningsaktiviteter i Danmark 2012 2 September 2013 / Kliniske forskningsaktiviteter i Danmark 2012 September 2013 / Kliniske forskningsaktiviteter
Læs mereBlåmuslingebestanden i Limfjorden samt evaluering af bestandsstørrelserne i perioden
Downloaded from orbit.dtu.dk on: Dec 16, 17 Blåmuslingebestanden i Limfjorden samt evaluering af bestandsstørrelserne i perioden 1315 Kristensen, Per Sand; Dolmer, Per; Hoffmann, Erik Publication date:
Læs mereI forhold til i fjor var bruttoindtjeningen ved tungefiskeriet reduceret med 20 % og udgjorde 24 mio. kr.. Tilførslerne blev forøget med 17 %.
Fiskeriets bruttoindtjening 2009:04 21. årgang Enhver form for hel eller delvis gengivelse af denne publikation er tilladt med angivelse af Fiskeridirektoratet som kilde 2. juni 2009 I perioden januar
Læs mereRambøll Olie og Gas A/S Udvidelse af Gaslageret ved Ll. Torup. Rekvirent. Rådgiver
Rekvirent Rambøll Olie og Gas A/S Teknikerbyen 31 2830 Virum Ditte Marie Mikkelsen Telefon 4598 6000 E-mail DMM@Ramboll.dk Rådgiver Orbicon A/S Jens Juuls Vej 16 8260 Viby J Telefon 8738 6166 E-mail joca@orbicon.dk
Læs mereKrabber i Vestgrønland. 1. Sammendrag af rådgivningen
Krabber i Vestgrønland Baggrund Fiskeriet efter krabber i de kystnære områder begyndte i Disko Bugt og ved Sisimiut i midten af 1990 erne, og er siden udvidet til området fra Kap Farvel i syd til Upernavik
Læs mereDanmarks salg af handelsgødning 2012/2013
Danmarks salg af handelsgødning 2012/2013 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen Kolofon Danmarks salg af handelsgødning 2012/2013 Denne statistik er udarbejdet af Ministeriet
Læs mereHjertemuslinger (Cerastoderma edule) på fiskebankerne omkring Grådyb i Vadehavet 1998
Downloaded from orbit.dtu.dk on: Jan 27 2016 Hjertemuslinger (Cerastoderma edule) på fiskebankerne omkring Grådyb i Vadehavet 1998 Kristensen Per Sand Publication date: 1998 Document Version Også kaldet
Læs merePROTOKOL 2008. Såfremt Grønland den 1. november 2008 ikke har opfisket sin kvote, overføres den resterende del til Færøerne.
PROTOKOL 2008 Til aftale af 27. maj 1997 mellem Færøernes Landsstyre og Grønlands Hjemmestyre om fiskerispørgsmål. 1. Rødfisk 1 Parterne er enige om at vende tilbage til spørgsmålet, når kyststaterne Færøerne,
Læs mereBruttoindtjeningen i fiskeriet efter dybvandsreje blev reduceret med 5 % til 162 mio. kr. Gennemsnitsprisen faldt med 6 % til 28,51 kr./kg.
Fiskeriets bruttoindtjening 2014:12 22. årgang Enhver form for hel eller delvis gengivelse af denne publikation er tilladt med angivelse af Fiskeridirektoratet som kilde 11. Marts 2015 I 2014 var bruttoindtjeningen
Læs mereNotat vedrørende fiskeri efter flad østers og søstjerner i Nissum Bredning 2017/2018
DTU Aqua Notat vedrørende fiskeri efter flad østers og søstjerner i Nissum Bredning 2017/2018 Danmarks Tekniske Universitet Institut for Akvatiske Ressourcer Dansk Skaldyrcenter September 2017 Notat vedrørende
Læs mereBruttoindtjeningen i fiskeriet efter dybvandsreje blev forøget med 8 % til 176 mio. kr. Gennemsnitsprisen steg med 46 % til 35,28 kr./kg.
Fiskeriets bruttoindtjening 2012:12 21. årgang Enhver form for hel eller delvis gengivelse af denne publikation er tilladt med angivelse af Fiskeridirektoratet som kilde 28. Februar 2013 I 2012 var bruttoindtjeningen
Læs mereE. Vejledning til udfyldelse af logbog for kystnært rejefiskeri
E. Vejledning til udfyldelse af logbog for kystnært rejefiskeri 2. Udgave Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 39 af 30. december 1996 om kontrol med. Baggrund Kontrol af kvoteforbruget for det kystnære fiskeri
Læs mereHøring over udkast til revideret bekendtgørelse om regulering af fiskeriet i
Asiatisk Plads 2 DK-1448 København K Telefon +45 33 92 00 00 Telefax +45 32 54 05 33 E-mail: um@um.dk http://www.um.dk Bilag Sag/ID Nr. Enhed Dato 2018-1410 / 3271576 Fiskeripolitisk Kontor (FPK) 13-07-2018
Læs mereErhvervsøkonomiske konsekvensvurderinger af udkast til ændring af bekendtgørelse om regulering af fiskeriet i
Asiatisk Plads 2 DK-1448 København K Telefon +45 33 92 00 00 Telefax +45 32 54 05 33 E-mail: um@um.dk http://www.um.dk Bilag Sag/ID Nr. Enhed Dato 2018-1410 / 3271576 Fiskeripolitisk Kontor 13-07-2018
Læs mereVirkemidler til at opnå en renere Limfjord Stiig Markager, Aarhus Universitet
Virkemidler, Limfjorden Virkemidler til at opnå en renere Limfjord, Indhold 1) Status for Limfjorden - miljøtilstand og tilførsler af næringsstoffer 2) Virkemidler - oversigt 3) Stenrev 4) Vejen tilbage
Læs mereInformation om særlige regler gældende for fiskeri i Mariager Fjord. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Folderen er blevet til i samarbejde med Mariager Fjords Fritidsfiskerforening og s afdeling i Nykøbing Mors juni 2013 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Ministeriet for Fødevarer, Landbrug
Læs mereForsyning med og forbrug af træpiller i 2004
Forsyning med og forbrug af træpiller i 2004 Forord På grund af den kraftige stigning i forbruget af træpiller i Danmark i starten af dette årtusinde, blev det besluttet, at FORCE Technology for Energistyrelsen
Læs mereStatus for Danmarks kvælstofudledninger og fremtidens behov samt marine virkemidler
Status for kvælstof Status for Danmarks kvælstofudledninger og fremtidens behov samt marine virkemidler, Indhold 1) Status for Danmarks kvælstofudledninger 2) Tidsforsinkelse og vejen tilbage til et godt
Læs mereIndustrilandinger i værdi Inkl. bonusudbetalinger i december. Konsumlandinger i værdi inkl. blåmsuslinger
Fiskeriets bruttoindtjening 2008:09 20. årgang Enhver form for hel eller delvis gengivelse af denne publikation er tilladt med angivelse af Fiskeridirektoratet som kilde 28. oktober 2008 I perioden januar
Læs mereKonsumlandinger i værdi inkl. blåmsuslinger. Industrilandinger i værdi Inkl. bonusudbetalinger i december
Fiskeriets bruttoindtjening 2008:11 20. årgang Enhver form for hel eller delvis gengivelse af denne publikation er tilladt med angivelse af Fiskeridirektoratet som kilde 6. januar 2009 I perioden januar
Læs mereResultater fra Lifs og Dansk Bioteks undersøgelse af kliniske forskningsaktiviteter i Danmark 2014
Resultater fra Lifs og Dansk Bioteks undersøgelse af kliniske forskningsaktiviteter i Danmark 2014 August 2015 2 Indholdsfortegnelse 1. Formål og baggrund 3 2. Samlede konklusioner - Medlemmer af Lif og
Læs mereD. Vejledning til udfyldelse af logbog for Trawl- og Notfiskeri Kammuslingefiskeri
D. Vejledning til udfyldelse af logbog for Trawl- og Notfiskeri Under fiskeri/skrabning efter kammuslinger skal den af KANUAANA/GFLK udfærdigede logbog for TRAWL- og NOTFISKERI føres dagligt. Generelt
Læs mereHesterejer (Crangon crangon) - køns - og størrelsesfordelinger - i danske fangster og landinger fra Nordsøen, 2000
Hesterejer (Crangon crangon) - køns - og størrelsesfordelinger - i danske fangster og landinger fra Nordsøen, 2 af Per Sand Kristensen og Agnethe Hedegaard Danmarks Fiskeriundersøgelser Afd. For Havfiskeri,
Læs mereForsøgsfiskeri efter trold- og snekrabber ved Østgrønland juli og august 2018
Forsøgsfiskeri efter trold- og snekrabber ved Østgrønland juli og august 2018 AnnDorte Burmeister og Camilla Wentzel Teknisk rapport nr. 107, 2019 Titel: Forfatter(e): Forsøgsfiskeri efter trold- og snekrabber
Læs mereGUIDE TIL ANSØGNING OM FORSØGSFISKERIER DEPARTEMENT FOR FISKERI, FANGST OG LANDBRUG
GUIDE TIL ANSØGNING OM FORSØGSFISKERIER 2019 DEPARTEMENT FOR FISKERI, FANGST OG LANDBRUG Forsøgsfiskerier 2019 Naalakkersuisut har i lighed med tidligere år besluttet, at der for 2019 oprettes en række
Læs mereFjordbundens betydning for omsætningen af næringsstoffer
Fjordbundens betydning for omsætningen af næringsstoffer Henrik Fossing Aarhus Universitet Institut for Bioscience Aftensejlads på Limfjorden 16.8.5 www.lemvig.com/luftfotos.htm Indledning Fjordbundens
Læs mereNOTAT. Udvikling i ilandbragte mængder torsk samt kvoter fordelt på bestande
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri L 19 - Svar på Spørgsmål 6 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fiskeridirektoratet Den 22. februar 27 J.nr.: NOTAT Vedr.: Pris- og mængdeudviklingen
Læs mere(Det talte ord gælder)
Miljø- og Fødevareudvalget 2018-19 MOF Alm.del - Bilag 519 Offentligt Talepunkt til brug for ministeren for fiskeri og ligestilling og nordisk samarbejdes deltagelse i samråd i Miljø- og Fødevareudvalget
Læs mereAffaldsanalyse Småt brændbart Randers
Affaldsanalyse Småt brændbart Randers Del 1 Rapport udarbejdet for Randers Kommune Econet AS, Claus Petersen 6. maj 2011 Projekt nr.: A418 Indhold 1 INDLEDNING 1 1.1 FORMÅL 1 1.2 LOKALISERING 1 1.3 SORTERINGSKRITERIER
Læs mereHvor kommer kvælstoffet fra? Hvad betyder det for miljøkvaliteten? I de Indre farvande? I fjordene? Og hvad med klima?
Kvælstof og andre trusler i det marine miljø Hvor kommer kvælstoffet fra? Hvad betyder det for miljøkvaliteten? I de Indre farvande? I fjordene? Og hvad med klima? Flemming Møhlenberg EED - DHI Solutions
Læs merePalle Brogaard, Observatør, DFU/DIFRES. Charlottenlund i december 2006
Delrapport, Turen med det chartrede fartøj L151 Pernille Kim, 4.-15. december 2006 Nordsøen 11 dage. Projektet: Fiskeriudsigt for tobis i Nordsøen DFU/HFI 2188 Palle Brogaard, Observatør, DFU/DIFRES. Charlottenlund
Læs mereBruttoindtjeningen i fiskeriet efter dybvandsreje blev forøget med 26 % til 139 mio. kr. De ilandbragte mængder blev forøget
Fiskeriets bruttoindtjening 2009:12 21. årgang Enhver form for hel eller delvis gengivelse af denne publikation er tilladt med angivelse af Fiskeridirektoratet som kilde 5. Februar 2010 I 2009 var bruttoindtjeningen
Læs mereUndersøgelse af brændbart erhvervsaffald fra Djursland
Undersøgelse af brændbart erhvervsaffald fra Djursland Econet AS Udarbejdet af: Casper Mayland og Claus Petersen Dato: 5. juni 2017 Projekt: 620 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund... 3 2. Formål... 3 3. Fremgangsmåde...
Læs mereBlåmuslingebestanden i det danske Vadehav efteråret 2004
Blåmuslingebestanden i det danske Vadehav efteråret 2004 af Per Sand Kristensen Niels Jørgen Pihl og Rasmus Borgstrøm Danmarks Fiskeriundersøgelser Afd. For Havfiskeri Charlottenlund Slot DK-2920 Charlottenlund
Læs mereBruttoindtjeningen i fiskeriet efter dybvandsreje blev reduceret med 2 % til 171 mio. kr. Gennemsnitsprisen faldt med 14 % til 30,32 kr./kg.
Fiskeriets bruttoindtjening 2013:12 22. årgang Enhver form for hel eller delvis gengivelse af denne publikation er tilladt med angivelse af Fiskeridirektoratet som kilde 12. Februar 2014 I 2013 var bruttoindtjeningen
Læs mereFiskeriets bruttoindtjening 2017:12
Fiskeriets bruttoindtjening 2017:12 24. årgang Enhver form for hel eller delvis gengivelse af denne publikation er tilladt med angivelse af Landbrugs- og Fiskeristyrelsen som kilde 24. April 2018 I 2017
Læs mereRAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning
RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning Forfattere: Lektor Erik Kristensen og Professor Marianne Holmer, Biologisk Institut, Syddansk Universitet, Campusvej 55, 523 Odense
Læs mereIndustrilandinger i værdi mio. kr. Konsumlandinger i værdi mio. kr. inkl. blåmuslinger. jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec
Fiskeriets bruttoindtjening 2013:10 22. årgang Enhver form for hel eller delvis gengivelse af denne publikation er tilladt med angivelse af NaturErhvervstyrelsen som kilde 13. december 2013 I årets første
Læs mereLimfjorden og vandmiljøproblemer
Limfjorden og vandmiljøproblemer DNMARK Annual Meeting 8. oktober 2013 Jørgen Bidstrup, Naturstyrelsen Indhold: Præsentation af Limfjorden Miljøtilstanden af Limfjorden Belastningsopgørelser Vandplanen
Læs mereHavørredbestanden giver hvert år anledning til mange diskussioner blandt medlemmerne af Vejle Sportsfiskerforening (VSF):
Vejle Sportsfiskerforening Buldalen 13 7100 Vejle Vejle, d. 13. april 2013 Havørredbestanden i Vejle Å. 1 Indledning Havørredbestanden giver hvert år anledning til mange diskussioner blandt medlemmerne
Læs mereNotat vedrørende fiskeri efter blåmuslinger i Lovns Bredning 2015/2016
Notat vedrørende fiskeri efter blåmuslinger i Lovns Bredning 2015/2016 Danmarks Tekniske Universitet Institut for Akvatiske Ressourcer Dansk Skaldyrcenter August 2015 1 Notat vedrørende fiskeri efter blåmuslinger
Læs mereVejledning i produktion af sædekorn på baggrund af store partier
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen Planter Februar 2014 Vejledning i produktion af sædekorn på baggrund af store partier 1 Indledning Det muligt at producere partier af
Læs mereFremtiden for opdræt af skaldyr. Jens Kjerulf Petersen Dansk Skaldyrcenter
Fremtiden for opdræt af skaldyr Jens Kjerulf Petersen Dansk Skaldyrcenter Baggrunden for produktion af skaldyr I 2001 vedtog Limfjordssamarbejdet sammen med Fødevareministeriet og Miljøministeriet følgende
Læs mereRAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning
RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning Forfattere: Lektor Erik Kristensen og Professor Marianne Holmer, Biologisk Institut, Syddansk Universitet, Campusvej 55, 523 Odense
Læs mereAnsøgningen skal indsendes til det lokale fiskeriinspektorat (se post/- mailadresser på side 7)
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen Ansøgningsfrist: 15. februar eller 15. august ANSØGNING OM TILLADELSE TIL AT OVERGÅ FRA FRITIDS- FISKERI TIL BIERHVERVSFISKERI Det er
Læs mereNæringsstoffer - Udvikling, status og fremtiden
Næringsstoffer - Udvikling, status og fremtiden Har de sidste 25 års indsats været en succes eller en fiasko?, Kvælstoftilførsler, landbaserede 140000 20000 120000 18000 Tons N år -1 100000 80000 60000
Læs mereStatus for energiselskabernes energispareindsats 2012
Status for energiselskabernes energispareindsats 2012 Net- og distributionsselskaberne inden for el, naturgas, fjernvarme og olie har tilsammen indberettet realiserede energibesparelser på 8.524 TJ i 2012,
Læs mereFiskeridirektoratet. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Fiskeridirektoratet
Fiskeridirektoratet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fiskeridirektoratet Hovedformål Som en del af Fødevareministeriet er Fiskeridirektoratets hovedformål at være med til at sikre: friske,
Læs mereDanmarks salg af handelsgødning
Danmarks salg af handelsgødning 2008/2009 jáåáëíéêáéí=ñçê=c ÇÉî~êÉêI=i~åÇÄêìÖ=çÖ=cáëâÉêá mä~åíéçáêéâíçê~íéí= Kolofon Denne vejledning er udarbejdet af Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri i 2010
Læs mereSalg af handelsgødning i Danmark 2013/2014
Salg af handelsgødning i Danmark 2013/2014 Juni 2015 SALG AF HANDELSGØDNING I DANMARK 2013/2014 Kolofon Salg af handelsgødning i Danmark 2013/2014 Denne vejledning er udarbejdet af Ministeriet for Fødevarer,
Læs mereÅrsrapport 2013, kæbeindsamling Djursland
Årsrapport 2013, kæbeindsamling Djursland Lars Haugaard Institut for Bioscience Aarhus Universitet Grenåvej 14, 8410 Rønde. E. post.: laha@dmu.dk Faglig kommentering: Aksel Bo Madsen 1 1. Baggrund for
Læs mereFiskeriets bruttoindtjening 2018:12
Fiskeriets bruttoindtjening 2018:12 25. årgang Enhver form for hel eller delvis gengivelse af denne publikation er tilladt med angivelse af Fiskeristyrelsen som kilde 04. februar 2019 I 2018 var bruttoindtjeningen
Læs mereKonkursanalyse pct. færre konkurser i 1. kvartal 2017
33 pct. færre konkurser i 1. kvartal 217 Det seneste år er antallet af konkurser herhjemme faldet med næsten 7 svarende til et fald på 33 pct. Samtidig udgør aktive virksomheder, hvor der er høj omsætning
Læs mere