nomi i/s og NVRaffald i/s Affaldsplan

Transkript

1 Bilag Kortlægning husholdningsaffald Husstandssammensætning Affaldsmængder... 3 Enkeltfraktioner fra husholdninger Papir og pap Glas og flasker Jern og metal Plast PVC Batterier Dagrenovation Bygge- og anlægsaffald Dæk Kølemøbler Elektriske og elektroniske produkter Haveaffald Imprægneret træ Farligt affald Deponi affald

2 Bilag 1 Kortlægning husholdningsaffald Der er gennemført en kortlægning af alle mængder af borgerrelateret affald. Det anvendte talmateriale stammer fra økonomisystemet hos NVR, og fremgår ligeledes af EMAS - registreringen for NVR. ne opgøres for kommunerne Holstebro, Struer og Lemvig. Hvor: Holstebro dækker over de gamle kommuner Holstebro, Vinderup og Ulfborg-Vemb. Struer dækker over de gamle kommuner Struer og Thyholm. Lemvig dækker over de gamle kommuner Lemvig og Thyborøn-Harboøre Husstandssammensætning Holstebro Kommune: Udvikling Befolkningstal ,7% Antal ,4% husstande Antal sommerhuse ,4% Tabel 1: Indbyggertal, antal husstande og sommerhuse, Holstebro Kommune /Danmarks statistik/ For Holstebro Kommune ses en positiv udvikling i befolkningstallet. Befolkningstallet er således steget med 0,7% fra 2002 til Der ses ligeledes en fremgang i såvel antallet af husstande som sommerhuse. Det samlede areal for Holstebro Kommune udgør 790,21 km 2, hvilket giver en gennemsnitlig befolkningstæthed på 71 indbyggere pr. km 2. Struer Kommune: Udvikling Befolkningstal ,8% Antal ,6% husstande Antal sommerhuse ,9% Tabel 2: Indbyggertal, antal husstande og sommerhuse, Struer Kommune /Danmarks statistik/ 2

3 For Struer Kommune ses et fald i befolkningstallet. Befolkningstallet er således faldet med 1,8% fra 2002 til I antallet af husstande og sommerhuse ses derimod en stigning. Det samlede areal for Struer Kommune udgør 248,42 km 2, hvilket giver en gennemsnitlig befolkningstæthed på 91 indbyggere pr. km 2. Lemvig Kommune: Udvikling Befolkningstal ,1% Antal ,9% husstande Antal sommerhuse ,4% Tabel 3: Indbyggertal, antal husstande og sommerhuse, Lemvig Kommune /Danmarks statistik/ For Lemvig Kommune ses et fald i befolkningstallet. Befolkningstallet er således faldet med 5,10% fra 2002 til Ligeledes ses et fald i antallet af husstande, mens antallet af sommerhuse er steget med hele 12,4%. Det samlede areal for Lemvig Kommune udgør 506,81 km 2, hvilket giver en gennemsnitlig befolkningstæthed på 44 indbyggere pr. km Affaldsmængder De registrerede mængder indsamles via en lang række ordninger. Efterfølgende er hver ordning beskrevet, og mængderne opgjort for hver kommune. For 2002 er det mængderne fra Holstebro og Vinderup Kommuner samt mængderne fra Struer og Thyholm Kommuner, der er anvendt. I nednævnte opgørelser er der mængder, som ikke er oplyst. Disse tal findes enten ikke eller er ikke tilgængelige på nuværende tidspunkt Dagrenovation Alle tre interessentkommuner har kompetenceoverdraget opgaven vedrørende indsamling af dagrenovation til NVRaffald i/s. År Holstebro Struer Lemvig Sum Tabel 4: Mængden (tons) af indsamlet dagrenovation til forbrænding i henholdsvis 2002 og Batterier Indsamling af batterier via dagrenovationsordningen blev indført i Lemvig Kommune 1. januar 2007 og 1. juni 2007 i Holstebro og Struer Kommuner. År Holstebro Struer Lemvig Sum *) Tabel 5: Mængden (tons) af batterier i henholdsvis 2002 og *) I tallet indgår mængderne fra Holstebro og Struer. 3

4 Storskrald/Haveaffald Storskraldsordningen blev indført i Ulfborg-Vemb området 1. januar 2007 og i Lemvig Kommune 1. juni Indsamling af haveaffald blev indført i Struer Kommune 1. januar Storskraldindsamling var tidligere indført i Struer Kommune Holstebro Struer Lemvig Sum Storskrald tilkald Tabel 6: Mængden (tons) indsamlet via storskraldsordningen i Holstebro Struer Lemvig Sum Storskrald heraf til genanvendelse heraf til sortering heraf til deponi Tabel 7: Mængden (tons) indsamlet via storskraldsordningen i Farligt affald I den seneste planperiode er indsamlingen af farligt affald via storskraldsordningen blevet udfaset. Borgerne skal aflevere/bringe det farlige affald til genbrugsstationerne og medicinrester til apoteket Holstebro Kommune 27 Struer Kommune 5,02 Lemvig Kommune - Tabel 8: Mængden (tons) af indsamlet farligt affald i henholdsvis 2002 og 2007 *) De 2 tons er den samlede mængde, der er indsamlet via storskrald i alle tre kommuner Genbrugsøer Genbrugsøerne i bolig- og andelsboligforeningerne samt de kommunale institutioner er en henteordning, hvor containerne tømmes i en ruteindsamling tilpasset affaldsmængden. I Holstebro Kommune har der ved boligforeningerne været etableret sådanne øer i en årrække. Ved de kommunale institutioner i Holstebro er der etableret en indsamlingsordning i Ved boligforeningerne i Lemvig Kommune er genbrugsøerne etableret i Ved boligforeningerne i Struer Kommune er genbrugsøerne etableret i slutningen af 2008, og tømninger er påbegyndt i År Holstebro Struer Lemvig Sum Tabel 9: Mængden (tons) af indsamlet affald ved genbrugsøer i Indsamlingsordning for papir og emballageaffald I efteråret 2006 blev der etableret en indsamlingsordning for papir-, metal- og plastemballage ved de private husstande i Holstebro Kommune. Hver privat husstand har fået en todelt 240 l containere til indsamling af papir og emballage. I perioden maj til juli 2007 blev disse containere også leveret til private husstande i Vinderup og Ulfborg-Vemb området. År Holstebro Tabel 10: Mængden (tons) af papir og emballageaffald via indsamlingsordning i Miljøstationer Miljøstationer opstillet i Holstebro, Lemvig og Struer Kommuner til indsamling af glas/flasker samt papir. 2*) 4

5 I Holstebro og Lemvig Kommuner er miljøstationerne i sommerhusområderne udvidet med containere til pap og metalemballage. Holstebro Kommune Flasker Papir 5 75 Pap/karton - 11 Metalemballager - 1 Lemvig Kommune Flasker Papir Pap/karton - 13 Metalemballager - 3 Struer Kommune Flasker Mængden registreret via Struer Genbrugsplads Mængden registreret via Struer Genbrugsplads Papir Pap/karton - - Metalemballager - - Tabel 11: Mængden (tons) af indsamlet affald ved miljøstationer i henholdsvis 2002 og Genbrugsstationer Der er etableret genbrugsstationer i alle tre kommuner. I tallene er følgende pladser medtaget: Holstebro Kommune: Holstebro- og Vinderup genbrugsstationer Struer Kommune: Struer- og Thyholm genbrugsstationer 2002 Holstebro Struer Lemvig Sum Genanvendelse heraf haveaffald heraf elektronik Farligt affald Til sortering Deponi *) Samlet Tabel 12: Mængden (tons) af indsamlet affald på genbrugsstationerne i *) deponiaffaldet er sendt til sortering. I 2007 tallene er følgende pladser medtaget. Holstebro Kommune: Holstebro-, Vinderup-, Ulfborg-, Sdr. Nissum- og Vemb Genbrugsstationer. Lemvig Kommune: Lemvig-, Harboøre. og Thyborøn Genbrugsstationer. Struer kommune: Struer- og Thyholm Genbrugsstationer Holstebro Struer Lemvig Sum Genanvendelse heraf haveaffald heraf elektronik Farligt affald Til sortering Deponi Samlet Tabel 13: Mængden (tons) af indsamlet affald på genbrugsstationer i

6 Samlet fra private De samlede mængder af affald fra private fordeler sig på følgende måde: Genanvendelse Forbrænding Sortering Deponi Specialbehandling Tabel 14: Samlede mængder i 2002 og 2007 (tons). Det skal bemærkes, at de mængder, der er registreret som mængder til sortering, medregnes som affald til genanvendelse. I alt 6

7 Enkeltfraktioner fra husholdninger 1.3. Papir og pap Papir og pap er genanvendeligt. Affaldet stammer fra private borgere. For de private husstande er der etableret indsamlingsordninger i form af (alle tre kommuner) Storskraldsindsamling (alle tre kommuner) Miljøstationer (alle tre kommuner) Frivillige organisationer (Struer og Lemvig) Papir- og emballagecontainer (Holstebro Kommune) ne har været støt stigende, og der er i 2007 registreret følgende: tons Miljøstationer 676 tons Frivillige, spejder mv. 931 tons Genbrugsøer 508 tons Papir- og emballagecontainer tons tons Tidligere målsætninger i Affaldsplan : Private: Fraktion Målsætning Vurdering Evt. bemærkninger Papir Der skal indsamles Potentiale tal er opfyldt i 60 % af det genanvendelige papir og pap fra private husholdninger Der skal foretages en undersøgelse af modellen med miljøstationer, hvilken mængder indsamles / prisen Det skal undersøges om der kan tilbydes forskellige indsamlingsordninger i forhold til indsamlingsområdet. Er undersøgt. Der er etableret en indsamlingsordning for papir- og emballage i Holstebro Kommune. 60 % genanvendelse af al papir- og papaffald. 60 % genanvendelse af papir- og papemballageaffald. Fastholde 60% genanvendelse af genanvendeligt papir - og pap -affald fra husholdninger. På baggrund af det beregnede potentiale fra Miljøstyrelsen svarer 60 % fra husholdninger til indsamling af tons pr. år. i NVR. 7

8 I Husholdningsaffaldsregulativet er fastsat at private skal frasortere genanvendeligt papir og pap fra dagrenovationen. For private har Miljøstyrelsen udregnet den potentielle mængde papir, der kan indsamles for den enkelte kommune. Målet er forpligtende og skal nås af den enkelte kommune, ikke af affaldsselskabet som hele. Hvis der indsamles mindre end 55% af potentialet skal der etableres husstandsindsamling af papir i kommunen. I hele NVR er der fra private i 2007 indsamlet tons. I 2007 blev der i Holstebro Kommune indsamlet 97 % af potentialet, i Lemvig Kommune, 89 % og i Struer Kommune 76 %. De indsamlede mængder leveres til modtagevirksomhederne, hvor materialerne gennemgår en sortering, inden de bortskaffes til genanvendelse. Genanvendelse af papir og pap giver en væsentlig besparelse på energiforbruget ved fremstilling af ny papirmasse. Denne energi er dog CO 2 neutral, da det hovedsageligt er træ, der anvendes. Der er også besparelser på hjælpestoffer og spildevand. Derimod er der ikke de store forskelle mellem forbrænding og deponi. I forhold til Affaldsstrategiens sigtelinje på 60% genanvendelse af papir fra husholdninger opfylder fællesskabet målene, da det vil svare til indsamling af tons pr. år fra private, hvor der er indsamlet tons Glas og flasker Affaldstypen omfatter udelukkende emballageglas. Affaldet stammer fra private borgere. Private For private husstande er der etableret indsamlingsordninger i form af: (alle kommuner). Genbrugsøer (alle kommuner) Igloer (alle kommuner) Frivillige org. (Lemvig Kommune) Storskrald (alle kommuner) ne har været støt stigende, og der er i 2007 registreret følgende: 596 tons Igloer 611 tons Frivillige org. 76 tons Storskrald indgår i mængden på genbrugsstationerne tons 8

9 Tidligere målsætninger i Affaldsplan Fraktion Målsætning Vurdering Evt. bemærkninger Glas Der skal indsamles Potentialletal kendes ikke. 80% af det genanvendelige glasemballage Der skal foretages undersøgelser for muligheden for husstandsindsamling, herunder om der kan tilbydes forskellige indsamlingsordninger i forhold til indsamlingsområdet Der skal iværksættes målrettet information til private om indsamling af genanvendeligt glasemballage Dette er undersøgt i forbindelse med etablering af indsamlingsordningen af papir- og emballagecontaineren i Holstebro Kommune. Hjemmeside etableret og opdateret. Information om NVRs ordninger. 80 % genanvendelse af glasemballage I Husholdningsaffaldsregulativet er fastsat at private skal frasortere genanvendeligt glas fra dagrenovationen. Affaldsbekendtgørelsen opstiller krav om, at der i bebyggelser med mere end 2000 indbygger skal etableres indsamlingsordning af glasemballager. De indsamlede mængder leveres til modtagevirksomhederne, hvor materialerne gennemgår en sortering inden de bortskaffes til genanvendelse. Genanvendelse af emballageglas giver store besparelser frem for forbrænding eller deponering. Beregningerne vedrørende forbrænding viser et negativt resultat. Dette skyldes, at forbrænding af glas kræver energi og ikke skaber energi. Sammenlignes genanvendelse med genbrug fremgår det, at der er en besparelse ved genbrug. Baggrunden for dette er, at direkte genbrug af flasker til nye flasker kræver mindre ressourcer end, hvis glasset knuses og omsmeltes til nye flasker. Det er ikke muligt at vurdere, om sigtelinien på 80% er nået, da potentialet ikke kendes. Målsætningerne i den tidligere affaldsplan er opfyldt, da der er udarbejdet målrettet information til borgerne. 9

10 1.5. Jern og metal Jern- og metalaffaldet stammer fra private borgere. Affaldstypen består af skrotjern og metalemballage. For private husstande er der etableret indsamlingsordninger i form af: Genbrugsplads (alle kommuner) Genbrugsøer (Holstebro og Lemvig Kommuner) Papir- og emballagecontaineren (Holstebro Kommune) Storskrald indsamling (alle kommuner) De registrerede mængder var i 2007: Genbrugsøer Storskrald Papir- og emballagecontaineren tons 49 tons indgår i mængden på genbrugsstationerne Tidligere målsætninger i Affaldsplan tons tons Fraktion Målsætning Vurdering Evt. bemærkninger Jern Der skal indsamles Potentialletal kendes ikke. 50% af det genanvendelige metalemballage Der skal foretages undersøgelser for muligheden for husstandsindsamling, herunder om der kan tilbydes forskellige indsamlingsordninger i forhold til indsamlingsområdet Der skal iværksættes målrettet information til private om indsamling af genanvendeligt glasemballage Der er etableret en indsamlingsordningen af papir- og emballagecontaineren i Holstebro Kommune. Hjemmeside etableret og opdateret. Information om NVRs ordninger er udsendt til alle husstande i de tre kommuner. 50 % genanvendelse af jern- og metalemballage I Husholdningsaffaldsregulativet er fastsat, at private skal udsortere genanvendeligt jern og metal fra dagrenovationen. Reglerne vedrørende håndtering og nyttiggørelse af emballageaffald er gennemført i affaldsbekendtgørelsen. Der forventes nye regler på området gældende specifikt for metalemballage. 10

11 De indsamlede mængder leveres til modtagevirksomhederne, hvor materialerne gennemgår en sortering og eventuelt en neddeling inden det bortskaffes til genanvendelse. Der er en stor besparelse ved genanvendelse af jern og metalemballager frem for forbrænding. Dette skyldes at forbrænding af jern- og metalemballage kræver energi, og ikke skaber energi. Miljøgevinsten ved genanvendelse af jern og metalemballage er relativ stor, og giver i sig selv grund til at fokusere på genanvendelse i stedet for forbrænding. Dette betyder, at jern og metalemballage skal frasorteres dagrenovationen og derfor skal der fokuseres på information om frasortering af jern og metalemballage fra dagrenovation og hvilke afleveringsmuligheder der er for jern og metalemballge Plast Plastaffald omfatter emballageplast, dunke, mv. I opgørelsen skelnes der ikke mellem de forskellige plasttyper. For de private husstande er der etableret indsamlingsordninger i form af: (alle kommuner) Storskraldsindsamling (alle kommuner) Papir- og emballagecontaineren (Holstebro Kommune) ne har i 2007 været følgende: Papir- og emballagecontaineren Storskrald 23 tons 52 tons indgår i mængden på genbrugsstationerne Tidligere målsætninger i Affaldsplan tons Fraktion Målsætning Vurdering Evt. bemærkninger Plastemballager Der skal foretages undersøgelser for muligheden for husstandsindsamling, herunder om der kan tilbydes forskellige indsamlingsordninger i forhold til indsamlingsområdet. Der skal iværksættes målrettet information til private om indsamling af genanvendeligt plastemballage. Der er etableret en husstandsindsamling ved private husstande i Holstebro Kommune. Er etableret. 11

12 Øge genanvendelse af plastemballage til 22,5%. Der forventes nye bestemmelser vedr. genanvendelige plastemballager, hvor der skal etableres kommunale indsamlingsordninger for plastemballager fra husholdninger og anvisningsordninger for plastemballager fra erhverv. Det indsamlede plastaffald leveres til modtagevirksomhederne, hvor det gennemgår en sortering, inden det bortskaffes til genanvendelse. Plast er sædvanligvis fremstillet på basis af olie. Omsætningen af olie til plast er forbundet med et væsentligt energiforbrug. Genanvendelse af plast medfører således en væsentlig miljøgevinst. Miljøgevinsten ved genanvendelse af plast er relativ stor, og giver i sig selv grund til at fokusere på genanvendelse i stedet for forbrænding. Dette betyder, at plasten skal frasorteres dagrenovationen og derfor skal der fokuseres på information om frasortering af plast fra dagrenovation og hvilke afleveringsmuligheder der er for plast PVC PVC-affald stammer fra private borgere og modtages hovedsageligt på genbrugsstationerne. For private husstande er der etableret indsamlingsordninger i form af: Storskraldsindsamling I 2007 er der registreret følgende mængder PVC: 62 tons Storskrald indgår i mængden på genbrugsstationerne 62 tons Tidligere målsætninger i Affaldsplan Fraktion Målsætning Vurdering Evt. bemærkninger PVC Etablere afleveringsmulighed for PVC på etableret. Afleveringsmulighed er genbrugs-stationer. Sortering til genanvendelse og særskilt deponering af ikke genanvendeligt. Sortering er gennemført. Sikre en miljømæssig fornuftig håndtering af PVC-affald, således at ressourcerne udnyttes, og problemerne med tilsætningsstofferne elimineres. 12

13 Friholde affaldsforbrændingsanlæggene for PVC-affald. Sikre, at miljøproblemerne ved mekanisk genanvendelse minimeres. I Husholdningsaffaldsregulativet er fastsat, at private skal udsortere PVC fra dagrenovation. I 2001 blev der udstedt nye regler for håndteringen af PVC. Reglerne angiver, at genanvendeligt PVC skal udsorteres særskilt til genanvendelse, mens ikke genanvendeligt PVC skal frasorteres og deponeres særskilt. Det indsamlede genanvendelige PVC-affald leveres til godkendt modtagevirksomhed, hvor materialerne gennemgår en sortering, inden de bortskaffes til genanvendelse i Tyskland. Det indsamlede ikke genanvendelige PVC-affald leveres til godkendt deponi, hvor PVC-affaldet deponeres. Genanvendelse af PVC giver de største besparelser mht. energi- og ressourceforbrug i forhold til forbrænding og deponi. Det skyldes, at der ved genanvendelse ikke skal bruges energi på fremstillingen af PVC, og forbrænding af PVC giver en større mængde restprodukter, som røggasrensningsprodukter og slagger, end genanvendelse. Udsortering af PVC skal fastholdes Batterier I opgørelsen skelnes der ikke mellem store og små batterier. For private husstande er der etableret indsamlingsordninger i form af: (alle kommuner) Indsamling via dagrenovation (alle kommuner) I 2007 er der registreret følgende: (akkumulatorer) Indsamling via dagrenovation 40 tons 3 tons 43 tons Tidligere målsætninger i Affaldsplan Fraktion Målsætning Vurdering Evt. bemærkninger Batterier Der skal foretages Der er i alle tre kommuner etableret en indsam- undersøgelser af mulighederne for husstandsindsamling af lingsordning via dagrenovation. batterier Information om bestående ordninger. Hjemmeside etableret og opdateret. 13

14 : Indsamlingen af batterier reguleres efter Bekendtgørelse om batterier og akkumulatorer og udtjente batterier og akkumulatorer, bekendtgørelse nr af december Ved etablering af en kommunal indsamlingsordning for bærbare batterier, finansieret af producenterne af disse batterier, forventes det, at vi kan opnå en høj indsamlingsmålsætning i Danmark. Baggrunden herfor er en mere effektiv ordning end en distributørindsamling, som ligger til grund for direktivets målsætning på 25 % i 2012 og på 45 % i Danmark fastlægger en vejledende målsætning om indsamling af 45 % i 2012, hvilket er en fremrykning i forhold til kravet i batteridirektivet. Indsamling af batterier er blevet en del af producentansvaret, og derfor skal der ikke ske en sortering m.v. af batterierne. Det er producenterne, der afhenter batterierne. De indsamlede akkumulatorer leveres til genanvendelse hos godkendt modtagevirksomhed. I Struer Kommune er der en forhandlerordning, som bl.a. betyder, at der i forskellige forretninger er opstillet batterispande som tømmes efter behov. Affaldsstrategien angiver følgende miljøproblemer vedrørende batterier: Batterier kan indeholde store mængder kviksølv. Ikke indsamlede nikkel-cadmium udgør den vigtigste kilde til cadmium i affaldsstrømmene. En del batterier indeholder ressourcer som stål, zink, mangan og kulstof, som kan genanvendes. Batterier i dagrenovationen anses generelt for et stort miljøproblem og desuden indeholder en del batterier ressourcer, der kan genanvendes. Det er vigtigt, at der gennemføres løbende information om udsortering af batterier. Der er etableret en indsamlingsordning for batterier Dagrenovation Dagrenovationen stammer fra de tre kommuners private borgere samt erhverv, der er tilsluttet indsamlingsordningen. Indsamling af dagrenovation forestås af NVRaffald i/s. For 2007 er der registreret følgende mængde: Dagrenovation tons tons 14

15 Tidligere målsætninger i Affaldsplan Organisk affald Der skal iværksættes undersøgelser som skal afdække potentialet ved forgasning af usorteret dagrenovation Der er gennemført indledende undersøgelser. Herunder skal økonomien afdækkes og sammenlignes med eksisterende løsninger De udførte undersøgelser kunne ikke afdække økonomien ved opførsel af nyt anlæg. Undersøgelserne af forgasning af usorteret dagrenovation udføres som fuldskalaforsøg på eksisterende anlæg. De iværksatte undersøgelser skal indeholde sammenligninger med andre affaldsselskaber/kommuners indsamlingssystemer for dagrenovation. Heriblandt systemet i Lemvig som er vægtbaseret. Der er gennemført indledende fuldskala forsøg. De udførte undersøgelser kunne ikke afdække dette. Organisk dagrenovation behandles lokalt, ud fra en vurdering af, hvad der er miljømæssigt og økonomisk mest optimalt. I henhold til affaldsbekendtgørelsen skal kommunerne i bebyggelser, hvor der til stadighed er mere end indbyggere, iværksætte indsamling af dagrenovation fra husholdninger. Kommunalbestyrelsen kan via regulativer tillade, at borgerne hjemmekomposterer den vegetabilske del af dagrenovationen. Kapacitet Den indsamlede mængde dagrenovation køres direkte til forbrænding på Måbjergværket. Kontraktmæssigt har nomi/nvr adgang til forbrænding af tons affald på Måbjerg Værket. Denne mængde fordeler sig som følger: Ca ton dagrenovation fra NVRaffald I/S. Ca ton dagrenovationslignende affald fra nomi I/S. Ca ton sorteret højværdigt affald fra nomi I/S. Samtidigt har L90 forpligtiget sig til at forbrænde hele dagrenovationsmængden fra Lemvig Kommune samt mængden fra Ulfborg-Vemb området. 15

16 Udviklingen på bioforgasningsområdet følges nøje. Det har baggrund i, at Måbjerg Bioenergi i den kommende planperiode forventes opført som nabo til Affaldsterminal Måbjerg. Affaldsstrategien angiver som sigtelinier vedrørende organisk dagrenovation, at dette skal behandles lokalt ud fra en vurdering af, hvad der er miljømæssigt og økonomisk mest optimalt, og at organisk dagrenovation udgør en ressource, der bør udnyttes bedst muligt. Med baggrund i de muligheder etableringen af Måbjerg Bioenergi giver, er organisk dagrenovation udpeget som et fokusområde Bygge- og anlægsaffald Bygge- og anlægsaffald defineres i denne sammenhæng kun som beton, tegl, mursten mv. For de private husstande er der etableret indsamlingsordning i form af genbrugsstationer. De registrerede mængder var i 2007: tons tons Tidligere målsætninger i Affaldsplan I affaldsplan var der ikke opsat specielle målsætninger for fraktionen. Sikre en høj genanvendelse af beton og tegl. Sikre at genanvendelsen af beton og tegl sker på en miljømæssig forsvarlig måde. Beton og tegl i bygge- og anlægsaffald håndteres primært gennem cirkulæret Cirkulære om kommunale regulativer om sortering af byggeog anlægsaffald med henblik på genanvendelse, 1995 samt cirkulæret om Anvendelse af rent, sorteret bygningsaffald til bygge- og anlægsformål, Cirkulæret angiver, at der skal udarbejdes regulativer for håndteringen af bygge- og anlægsaffald. De indsamlede mængder bortkøres til modtagevirksomhederne, hvor materialerne gennemgår en sortering og knusning, inden de bortskaffes til genanvendelse. Beregninger af indikatorerne for beton og tegl viser, at der er en stor besparelse ved genanvendelse frem for deponering. Genanvendelse af beton og tegl giver også en væsentlig besparelse på råstofressourcer. 16

17 På baggrund af de indsamlede mængder vurderes der ikke behov for yderligere tiltag eller ændring af håndteringen Dæk Dæk er i denne sammenhæng både store og små dæk. Der er der etableret indsamlingsordninger i form af:. Storskrald (alle kommuner) ne har i 2007 været følgende: Storskrald 92 tons indgår i mængden på genbrugsstationerne 92 tons Tidligere målsætninger i Affaldsplan I affaldsplan var der ikke opsat specielle målsætninger for fraktionen. 90% genbrug eller genanvendelse af alle kasserede dæk. Siden 1995 har dæk været omfattet af producentansvar i form af en tilbagetagningsordning for kasserede dæk. Ordningen sikrer, at kasserede dæk indsamles og genanvendes eller forbrændes, hvorved deponering undgås. De indsamlede dæk afhentes af registrerede transportører, der afleverer til modtagevirksomhederne. Den indførte tilbagetagningsordning har på landsplan medført, at 98% af alle kasserede dæk indsamles. Heraf genbruges eller genanvendes mindst 80%. Miljøindikatorerne for dæk viser, at der opnås de største besparelser pr. ton ved forbrænding og genbrug. På baggrund af de indsamlede mængder og de velfungerende indsamlingsordninger vurderes der ikke behov for yderligere tiltag Kølemøbler CFC-holdige kølemøbler stammer fra såvel private borgere som virksomheder. Da kølemøbler er omfattet af producentansvarsordningen (WEEE) kan virksomheder også aflevere kølemøbler på genbrugsstationerne. For private husstande er der etableret indsamlingsordninger i form af: 17

18 Storskraldsindsamling (alle kommuner) I 2007 er der registreret følgende: stk. Storskrald indgår i mængden på genbrugsstationerne stk. Målsætninger i Affaldsplan I affaldsplan var der ikke opsat specielle målsætninger for fraktionen. 95% genanvendelse af det totale antal kasserede kølemøbler. Kølemøbler er omfattet af producentansvarsordningen (WEEE) og kan afleveres på genbrugsstationerne. De modtagne mængder afhentes af WEEE systemet, som sikrer at materialerne gennemgår en sortering og oparbejdning. Kølemøbler, der er fremstillet før 1995, indeholder miljøbelastende fraktioner (CFC), der nedbryder ozonlaget, tungmetaller og evt. PCB På baggrund af indsamlingsresultatet og udfasningen af CFC- holdige gasser i kølemøblerne vurderes der ikke behov for yderligere tiltag Elektriske og elektroniske produkter Affald af elektriske og elektroniske produkter stammer fra såvel private borgere som virksomheder. Da elektriske og elektroniske produkter er omfattet af producentansvarsordningen (WEEE), kan virksomheder også aflevere elektriske og elektroniske produkter på genbrugsstationerne. Elektriske og elektroniske produkter er omfattet af producentansvarsordningen (WEEE), og for private husstande er der etableret indsamlingsordning i form af:. Storskrald. I 2007 er der registreret følgende: Storskrald 816 tons indgår i mængden på genbrugsstationerne 816 tons Målsætninger i Affaldsplan I affaldsplan var der ikke opsat specielle målsætninger for fraktionen. 18

19 Øge genanvendelsen af ressourcer fra elektriske og elektroniske produkter. Friholde affaldsforbrændingsanlæggene og deponierne for elektriske og elektroniske produkter. Miljømæssig forsvarlig bortskaffelse af elektriske og elektroniske produkter. Regulering Affald af elektriske og elektroniske produkter stammer fra såvel private borgere som virksomheder. De modtagne mængder afhentes af WEEE systemet, som sikrer at materialerne gennemgår en sortering, og oparbejdning. Genanvendelse af elektriske og elektroniske produkter giver væsentlige ressourcebesparelser. På baggrund af indsamlingsresultatet vurderes der ikke behov for yderligere tiltag Haveaffald I opgørelsen for haveaffald er medtaget grenaffald, havejord, trærødder m.v. For private husstande er der etableret indsamlingsordninger i form af:. Storskralds indsamling. Lokal neddeling (Struer). I 2007 er der registreret følgende: Storskrald indsamling Lokal neddeling tons 574 tons ca. 300 tons tons Målsætninger i Affaldsplan I affaldsplan var der ikke opsat specielle målsætninger for fraktionen. 95% til genanvendelse I husholdningsaffaldsregulativet er fastsat at private skal udsortere haveaffald fra dagrenovationen. Modtagelse og oparbejdelse af haveaffald reguleres efter affaldsbekendtgørelsen. 19

20 De modtagne mængder haveaffald på genbrugsstationerne i Holstebro, Struer og Lemvig Kommuner bliver bortskaffet til Nomi Vækst A/S, hvor det bliver genanvendt som kompost. Havejord modtaget på genbrugsstationerne i Holstebro og Lemvig Kommuner bliver bortskaffet til lokal modtageplads, som sikrer at der sker anmeldelse af jordflytning, samt at der foretages analyse af jorden. Struer Kommune foretager selv anmeldelser og udtager analyser af den modtagne jord. Affaldsstrategien opstiller ikke miljøvurderinger vedrørende haveaffald. Det vurderes ikke hensigtsmæssigt at gennemføre en større ændring af de bestående indsamlingsordninger på nuværende tidspunkt Imprægneret træ Imprægneret træ omfatter træ behandlet med f.eks. krom, kobber, arsen, tin og kreosot. For private husstande er der etableret indsamlingsordninger i form af: (alle kommuner). I 2007 er der registreret følgende: 541 tons 541 tons Målsætninger i Affaldsplan I affaldsplan var der ikke opsat specielle målsætninger for fraktionen. Udnytte energi- og råvareressourcerne i imprægneret træ. I 2001 blev det fastsat, at alt imprægneret træ skulle udsorteres som ikke forbrændingsegnet affald, hvilket vil sige bortskaffes til deponi. Dog kan neddelt kreosotimprægneret træ forbrændes på anlæg godkendt hertil. Træ, der er trykimprægneret med arsen og kreosot, er klassificeret som farligt affald, og skal håndteres derefter. Det imprægnerede træ er blevet deponeret på eksterne deponier. Imprægneret træ indeholder en række miljøbelastende stoffer, som giver problemer ved bortskaffelsen. 20

21 Imprægneret træ udsorteres særskilt på genbrugsstationerne, og dette vil fortsætte Farligt affald Farligt affald indsamles, efter udfasning af indsamlingsordningen via storskrald, kun på genbrugsstationerne. Der er etableret indsamlingsordninger i form af: (alle kommuner) Storskrald (alle kommuner). Ordningen blev udfaset i august 2007 Forhandlerordninger som bl.a. giver mulighed for aflevering af medicinrester på apotekerne. For 2007 er der registreret følgende mængder: 166 tons Storskrald 2 tons 168 tons Målsætninger i Affaldsplan I affaldsplan var der ikke opsat specielle målsætninger for fraktionen. Optimere økonomi og miljømæssig behandling af farligt affald. Øge genanvendelsen af farligt affald. Farligt affald reguleres efter affaldsbekendtgørelsen og særlige bekendtgørelser om enkelt fraktioner. Olie- og kemikalieaffald bortskaffes til Dansk Special Affald, som forestår udsortering og den videre bortskaffelse. Farligt affald udgør i sig selv en brand-, sundheds- og/eller miljøfare og skal derfor behandles miljømæssigt forsvarligt. Farligt affald består af mange forskellige affaldstyper med mange forskellige miljøegenskaber. Farligt affald er klassificeret på grund af dets iboende egenskaber, hvilket betyder, at det er potentielt farligt at håndtere. Indsamlingssystemet for olie- og kemikalieaffald vurderes at være velfungerende, og resultatet af indsamlingen af olie- og kemikalieaffald i fællesskabet vurderes at være tilfredsstillende. Der er i 2007 indsamlet følgende mængder pr. indbygger: Holstebro Struer Lemvig ,23 1,64 2,07 Tabel 15: Indsamlet farligt affald pr. indbygger [kg/pr. indbygger]. 21

22 1.17. Deponi affald I opgørelsen er kun medtaget de mængder, der reelt deponeres. Deponi affald, der modtages på genbrugsstationerne, kan opdeles i to fraktioner, asbestaffald, som går direkte til deponi samt deponi affald, som sendes til sortering på Affaldsterminal Måbjerg. Dette er gældende for Holstebro og Struer Kommune. I Lemvig Kommune afleveres både asbest affald og deponi affald direkte til deponi I 2007 er der registreret følgende mængder:, direkte deponi tons, sortering tons tons Målsætninger i Affaldsplan I affaldsplan var der ikke opsat specielle målsætninger for fraktionen. Nedbringe mængden af affald til deponering. Sikre miljømæssig optimal drift af deponeringsanlæg (bæredygtig deponering). Deponi affald reguleres efter Bekendtgørelse nr. 252 af 31. marts 2009 om deponeringsanlæg. Regeringen har stillet som krav, at der maks. må deponeres 6% af den samlede mængde affald. Da dette er opfyldt, opstilles der ikke nye initiativer. Med den nye bekendtgørelse er der nu fastsat krav til indretning og drift af deponeringsanlæggene samt fastsat kriterier og grænseværdier for affaldets udvaskningsegenskaber. Dette skal sikre, at konsekvenserne af et svigt i de miljøbeskyttende systemer ikke medfører uoprettelige natur- og/eller miljømæssige skader i deponeringsanlæggets omgivelser. Fællesskabet følger de nye opstillede krav fra bekendtgørelse nr. 252 af marts Grundet den nuværende lave deponeringsprocent iværksættes der ikke nye tiltag. De mængder, der sendes til sortering, undergår en sortering, inden de sendes videre til endelig deponering. I 2007 blev 6% af det modtagne affald deponeret. 22