om børn og unges karrierelæring

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "om børn og unges karrierelæring"

Transkript

1 33 Sådan kan skolen samarbejde med forældre om børn og unges karrierelæring Af Rita Buhl, lektor Hvordan kan vejledning i grundskolen understøtte, at de unge får det bedst mulige afsæt for deres overgang til ungdomsuddannelse, og hvordan kan skolen samarbejde med familien om dette? Denne artikel handler om, at der skal arbejdes på at understøtte en læring, der er grundlaget for: at træffe valg (bl.a. om uddannelse) at kunne forbinde sig til nye handlesammenhænge at kunne forbinde valget og deltagelse i relevante handlesammenhænge til fremtidige karrieremuligheder Hvordan kan vi forberede børn og unge til overgange og deltagelse i nye handlesammenhænge som fx ungdomsuddannelse? Hvilken læring og hvilke kompetencer skal der til? Fra uddannelsesvalg til Life-design Vi har været og er vel stadig vældig optaget af at give informationer til børn og unge og deres forældre, med henblik og en tro på at de på baggrund af denne information vil kunne træffe et rigtigt og realistisk valg og lægge en plan for den unges uddannelse. Men der er flere problemer forbundet med denne strategi. For det første er selv den bedste information ikke nok til at skabe et tilstrækkeligt grundlag for at træffe gode valg. Et andet problem er, at planer oftest er så kontekstafhængige, at de nødvendig- 34 Rita Buhl er master i vejledning og PD i Voksenvejledning og karriereudvikling. Hun er lektor på VIA University College og ekstern underviser og vejleder på Master i vejledning. vis må ændres i og med nye kontekster. Den amerikanske karriereteoretiker Mark Savickas er sammen med andre europæiske karriereteoretikere optaget af det, de kalder karrierevejledningens nye paradigme. Det kalder de Life-design. Karrierevejledning og karrierekonstruktion må rette sig mod det, som bidrager til at kunne designe sit liv i korrespondance med den omverden, man er en del af. Mennesker må hellere forberede sig på muligheder end at lave planer (Savickas 2009).

2 35 Karriere i hele livet Karrierebegrebet i denne optik må forstås bredere end det traditionelle karrierebegreb, hvor der tænkes i menneskers bevægelse opad i et uddannelses- og erhvervsforløb, der giver mere og mere prestige. Det nye karrierebegreb, som de omtalte teoretikere anvender, og som også tages i anvendelse i denne artikel, må forstås mere holistisk. En betegnelse for det hele liv, som ud over uddannelse og erhverv også handler om alle de andre betydningsfulde sammenhænge, som mennesker forbinder sig til og deltager i, fx familien, venner, fritidsinteresser m.fl. Også disse sammenhænge bliver væsentlige at kunne forstå og foretage valg i forhold til. Ikke mindst bliver det vigtigt at kunne forbinde de mange vigtige sammenhænge, den enkelte vælger eller bliver nødt til at indgå i (Buhl m.fl. 2010, s ). (Se også beskrivelsen af det nye karrierebegreb i Randi Skovhus artikel side 25-32) Karriereudvikling hænger ifølge Savickas sammen med adaptation til miljø (brobygning og bevægelse). Derfor støtter den gode karriere- og overgangsvejledning mennesker i at designe deres liv i korrespondance med de muligheder og forandringer, de møder, ved hjælp af adaptability (Savickas 2009). Adaptability må forstås som evne til at connect te til forskellige handlesammenhænge og forandringer, som vi med det nye karrierebegreb kunne kalde karrieremuligheder. Denne evne handler om nogle bestemte kvaliteter, som den unge må være opmærksom på. Det nye karrierebegreb handler om alle de betydningsfulde sammenhænge, som mennesker forbinder sig til og deltager i, fx familien, venner, fritidsinteresser m.fl. Det gælder: Omhu og omtanke (concern) ift. egen fremtid Kontrol (control) ift. egen fremtid i øget grad Nysgerrighed (curiosity) ift. at undersøge sig selv og fremtidsmuligheder Selvtillid (confidence) ift. at forfølge sine ønsker Samarbejde (cooperation) ift. at kunne udveksle og dele med andre Samfundsfølelse (citizenship) ift. at ønske at gøre sig nyttig i fællesskabet 36 Disse kvaliteter viser sig afgørende for menneskers evne til at møde og imødegå forandringer (Vilhjálmsdóttir 2012). Der er således ikke blot tale om en tilpasning, men også om at øve indflydelse på den omverden og de forandringer mennesket tager del i. Karrierelæring hvad er det og hvorfor skal vi beskæftige os med det? Den engelske karrierelæringsteoretiker Bill Law tilføjer nogle aspekter til de eksisterende karriereteorier (Law i Watts m.fl.2006). Han er særligt optaget af karriereudvikling som et læringsanliggende og mener, at det at træffe valg og tage beslutninger er noget der må læres på lige fod med det at lære at læse, skrive og regne. Det kompetente valg beror på en række færdigheder, og de fleste mennesker har potentiale til at udvikle specifikke færdigheder med det formål at tage vare på egen livs- og karriereudvikling. 1. At opdage (sensing finding out) a. Se, høre, mærke, dvs. sanse og opleve b. Få nok indtryk, information og kontakter til at komme videre 2. At filtrere/ordne (sifting sorting out) a. Ordne informationerne på en meningsfuld måde for at blive klar over forskelle og ligheder b. Sammenligne, bemærke, opdage sammenhænge 3. At fokusere (focusing checking out) a. Vide hvem og hvad man skal være opmærksom på og hvorfor b. Mærke og tjekke hvad er virkelig vigtigt 4. At forstå (understanding working out) a. Vide hvordan noget fungerer og hvilke handlinger, der synes at føre til hvad b. Forklare, foregribe Disse færdigheder er basis for at træffe kompetente valg Karriereudviklende færdigheder er a) grundlæggende, dvs. medfødt eller opnås uden forudgående specifik læring og b) udviklede, dvs. færdigheder der bygger på de grundlæggende. Færdighederne kan opstilles i progressiv rækkefølge (Law 2009): Karriereudvikling må læres på lige fod med det at lære at læse, skrive og regne.

3 37 Hvis ikke mennesker hjælpes på vej mod forståelse, men blot præsenteres for information og oplevelse, er der en risiko for fejllæring eller en forståelse, som måske bygger på en ikke hensigtsmæssig filtrering og fokusering. Det kan fx ske gennem en praktik eller besøg på en uddannelsesinstitution, som er en ofte brugt informationskilde i vejledningen af grundskoleelever. Hvis ikke en sådan aktivitet forberedes og efterbearbejdes, så kan en uheldig relation til en ansat i praktikvirksomheden eller en lærer eller elev på uddannelsesinstitutionen komme til at føre til den slutning, at netop dette job eller denne uddannelse ikke er et godt valg. Mellemregningen, der fører til elevens slutning eller forståelse, kan altså handle om mere tilfældige oplevelser, der blot er knyttet til en specifik kontekst, men alligevel blive omdannet til en generalisering. For at imødegå denne proces kan en didaktisk strategi, der bygger på Law s tænkning styrke elevens læringsforløb, men også danne baggrund for at analysere og forstå elevens ståsted. Læring som basis for handling og ny læring Karriere-læringsteorien beskriver, hvordan mennesker bliver vidende om deres egetliv-i-verden. Den viser, hvordan de herefter er i stand til at se sig selv og deres verden som et resultat af fortiden (det skete), men den viser også, hvordan de kan lære at se sig selv som påvirkende fremtiden Forældre kan ved hjælp af særlige familievaner hjælpe barnet og den unge til at forholde sig til deres præferencer og værdier. (det der kommer til at ske). De karriereudviklende færdigheder, at opdage, at filtrere, at fokusere, at forstå, hjælpes bl.a. på vej med gode spørgsmål og den lærende bliver god til selv at stille spørgsmål, bl.a. ved at blive stillet gode spørgsmål i en hensigtsmæssig rækkefølge, der opleves meningsfuldt. At lære at stille sig gode spørgsmål sker bl.a. ved at blive stillet gode spørgsmål Ligesom de færdigheder, som udgør grundlaget for at handle og træffe kompetente valg, kan listes i en progressiv rækkefølge, kan de spørgsmål og de aktiviteter, der i bedste fald fører færdighederne med sig, gives i en progressiv rækkefølge. Det er altså hensigtsmæssigt og vil opleves meningsfuldt at blive spurgt eller stillet opgaver/tilbudt aktiviteter som følger: At opdage (sensing finding out) a. Hvad sker der her? b. Hvem hvad hvornår hvor? 2. At filtrere/ordne (sifting sorting out) a. Hvorfor overrasker det? b. Er det helt forskelligt fra eller ligner det, det/dem jeg kender til? c. Forandrer det noget? 3. At fokusere (focusing checking out) a. Hvad er vigtigst for mig og hvorfor? b. Hvorfor er det så hårdt at deale med? c. Hvorfor bliver jeg nødt til at gøre noget? 4. At forstå (understanding working out) a. Hvordan blev det sådan? b. Hvad kan jeg forestille mig at gøre ved det? c. Hvordan løser jeg det? Igen ses det, hvordan Law s teori kan være behjælpelig med såvel analysen af hvordan færdigheder spiller sammen og dermed hvordan man didaktisk kan planlægge et karriereudviklende forløb. Karrierelæring begynder allerede tidligt i familiesammenhæng. Karrierelæring og UEA Det timeløse fag i grundskolen med navnet Uddannelses- Erhvervs- og Arbejdsmarkedsorientering har ikke umiddelbart et navn i samklang med det senmoderne samfund, hvor vi taler om livslang læring, om det grænseløse karrierebegreb og karrierelæring og om identitetsdannelse som en livslang konstruktionsproces. Valg af uddannelse og erhverv er ikke en orienteringssag og knyttet til et én-gangfor-alle-valg, men en række af valg og valgprocesser livet igennem, hvilket stiller helt andre krav til såvel lærer, vejleder som til det enkelte menneske, som forventes at udvikle karriereudviklende færdigheder med henblik på, på et reflekteret grundlag at kunne tage vare på sin egen karriereudvikling. Orientering rækker ikke. Her er tale om et læringsanliggende. Man kunne derfor med fordel ændre fagets navn til Karrierelæring i grundskolen. Det giver mening både set i forhold fagets formål og indhold og i forhold til målgruppen. Det timeløse fag hedder stadig UEA og i skrivende stund er der overvejelser i regeringens reformarbejde om at ændre navnet til Uddannelse og job, hvilket ikke kvalificerer fagets titel nævneværdigt. Karrierelæring i grundskolen UEA er beskrevet med formål, trin- og slutmål i Faghæfte 22, Fælles mål Uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering. Formålet lyder som følger:

4 39 Formålet med uddannelses-, erhvervsog arbejdsmarkedsorientering er, at den enkelte elev tilegner sig alsidig viden om uddannelses- og erhvervsmuligheder, forstår værdien af livslang læring og uddannelse samt opnår kompetencer til at foretage karrierevalg. og udvikle færdigheder og kompetencer. Og med henvisning til Law s karrierelæringsteori, så er det at overlade ansvaret helt til eleven at nå den forståelse, som er slutmålet i UEA, og som opfylder fagets formål, hvis den didaktiske proces stopper ved orientering at give information og blot lade eleven opleve (sensing). Stk. 2 Gennem undervisningen skal eleven opnå færdigheder og kvalifikationer til at forberede uddannelses- og erhvervsvalg og forstå valget som en proces, der dels inddrager den enkeltes forudsætninger og kompetencer, dels de uddannelses- og erhvervsmæssige muligheder på baggrund af samfundets behov. Ved at inddrage det omgivende samfund får eleven kendskab til levevilkår og livsformer samt indsigt i forhold, historie, kultur og vilkår, der er knyttet til uddannelse, erhverv og arbejdsmarked i en global verden. Forældrene påvirker deres børns valg af fx uddannelse og det finder sted ganske tidligt i et menneskes liv. Stk. 3 Undervisningen skal ses i sammenhæng med den individuelle uddannelsesplanlægning og således medvirke til, at eleven opnår erkendelse af egne evner, forudsætninger og kompetencer. Eleven bliver i stand til at udarbejde en personlig uddannelsesplan til videre uddannelse. (Faghæfte 22 s. 3) Af formålsbeskrivelsen fremgår det klart, at eleven skal lære sig noget erkende Fællesskaber er læringsarenaer for karrierelæring Faget må altså tilrettelægges, så eleven følges på vej gennem 1) sensing finding out, 2) sifting sorting out, 3) focusing checking out og 4) understanding working out. Dette kan inkludere mange læringsarenaer fx skolen, virksomheder, uddannelsesinstitutioner, ungdomsklubben eller familien. Alle steder hvor eleven deltager og i og med sin deltagelse lærer. Lærer som følge af at gøre noget selv eller som følge af at blive forventet noget af og at se, hvad 40 betydningsfulde andre gør. Netop fællesskaber, som opleves betydningsfulde og troværdige af individet udgør ifølge Law de bedste læringsarenaer for karrierelæring. I disse fællesskaber udveksler deltagerne forskellige vigtige elementer, som understøtter den enkeltes og fællesskabets læring. At være opmærksom på dette kalder han community-interaction-thinking (Law 2001). Karrierelæring må bidrage til at kunne designe sit liv i korrespondance med den omverden, man er en del af. Community-interaction-thinking - hvad udveksles i værdsatte og troværdige fællesskaber? Law beskriver, hvori fællesskabs-interaktion består (Thomsen, Skovhus, Buhl, 2013, s. 42). Han oplister 5 udvekslingselementer: Forventninger handler om deltagernes indbyrdes forventninger og pres Feedback handler om det billede den enkelte får af sig selv i lyset af den feedback vedkommende får i fællesskabet Support/opbakning handler om den opmuntring /gå-på-mod den enkelte kan få fra gruppemedlemmer eller deltagere i et fællesskab Modellering handler om den konkrete eksemplificering deltagerne i fællesskabet udgør Information handler om den oplevelsesbaserede information, som kommunikeres direkte eller indirekte, når der finder konversation sted i et fællesskab Tager vi disse mulige udvekslingselementer alvorligt, vil det opfordre lærer/vejleder til at inddrage elevernes aktuelle handlesammenhænge. I særlig grad gælder det om at inddrage de fællesskaber, som af eleverne opleves som særlig betydningsfulde. Familien er naturligvis et betydningsfuldt fællesskab, og det gælder også selvom en familie kan være udfordret af sociale eller andre problemstillinger. Fællesskabet familien som læringsarenaer Vi ved fra forskning, at familien og forældrene påvirker deres børns valg af fx uddannelse, og at disse påvirkninger finder sted ganske tidligt i et menneskes liv (Buhl m.fl. 2010, s. 102). Påvirkningen er ifølge forskerne meget kompleks og kan ikke forstås som direkte determinerende. Til gengæld vil den måde skolen, uddannelsesinstitutioner og vejledningen møder det enkelte barn/den unge med de sociale

5 41 koder og den baggrund den enkelte kommer med, være afgørende for den succes eller den læring, der kan finde sted. Man kan således forstå familien som en tidlig karrierelæringsarena, som senere skal spille sammen med de nye læringssammenhænge, som barnet kommer til at indgå i, og ikke mindst, som det værdimæssige grundlag den enkelte står på. Uddannelses- og vejledningssystemets større eller mindre anerkendelse af disse værdier og dette grundlag bliver således også en fremmende eller hæmmende faktor i det karrierelæringsforløb, som bliver den enkeltes. Det gode samarbejde, som kan forventes at forløse det potentiale, som community-interaction-thinking indebærer, beror på i hvilken grad det anerkendes og kendes som et befordrende potentiale (Buhl m.fl s. 110). En væsentlig faktor er således, på hvilken måde de professionelle initierer samarbejdet med forældrene. Bliver forældre opfattet som ikke-vidende og vejledningssøgende eller bliver de mødt som ligeværdige voksne, som ved noget andet end læreren og vejlederen, som også er vigtigt i vejlednings- og læringsprocessen? Bliver de mødt som en ekstra opgave for den professionelle eller som en ekstra ressource i forhold til den unges læreproces? Bliver de mødt som nogle, vejlederen eller læreren skal give information og vejlede, eller bliver de mødt som nogle, vejlederen udveksler information med i en symmetrisk relation, hvor vejleder/lærer og forældre udgør to slags vigtige og vidende voksne i den unges liv med betydning for vejledningen (Buhl m.fl. 2010, s )? Det gode samarbejde beror på en symmetrisk relation mellem de voksne i børn og unges liv At samarbejde med forældre i vejledningen af deres børn synes at være en selvfølgelighed. Det fremgår af lovgivning, evalueringer og undersøgelser, og både politikere, forskere og forældre er enige om det selvfølgelige i dette samarbejde (ibid. s 110). Hvad der måske synes mindre selvfølgeligt er, hvad der forstås ved dette samarbejde og på hvilken måde, det skal finde sted. Der synes at rejse sig en del spørgsmål, når det skal klargøres, hvilken betydning samarbejdet tilskrives, og hvordan det skal udmøntes. Når familien er samlet fx ved måltiderne, fortæller alle på skift om udvalgte hændelser fra dagen og om hvad man synes om disse. 42 Et af potentialerne i at kende sin historie er at få mulighed for at designe sit nutidige og fremtidige liv på et fundament. Karrierelæringsaktiviteter i familien Vi hylder i tiden individualisering, selvstændighed og uafhængighed og forældre vil ofte udtrykke ønske om, at deres børn træffer deres egne valg i forhold til deres interesser. Denne hyldest kan måske komme til at skygge for, hvor meget vi som forældre trods alt påvirker vore børn og unge. Børn socialiseres mange steder i samfundet, men for langt de fleste børn er familien den primære sammenhæng og læringsarena for, hvad der senere kommer til at virke som kompas i livet (Buhl og Skovhus 2011,s. 35). Snak om gode og dårlige hændelser Karrierelæring i Law sk forstand kan derfor begynde ganske tidligt i familiesammenhæng. Forældre kan rette opmærksomhed på deres præferencer og værdier, og ved hjælp af særlige familie-vaner hjælpe barnet og den unge til at forholde sig til disse. I bogen Forældreguiden sådan lærer dit barn at træffe gode valg har vi forsøgt at give konkrete bud på karrierelæringsaktiviteter i familien. En af dem, der kan finde sted ganske tidligt i barnets liv og holdes ved lige i ungdommen, er den vi kalder Dagens værste og dagens bedste. Her øver man sig i, når familien er samlet fx ved måltiderne, at alle på skift fortæller om udvalgte hændelser fra dagen, og om hvad man synes om disse. Her er således kommunikation, stillingtagen, formidling og egne synspunkter på dagsordenen, og fællesskabet bruges til udveksling og deltagelse (ibid. s. 40). Senere, når børnene er blevet ældre, kan denne vane være udgangspunkt for at drøfte de nyheder, som medierne har udvalgt som vigtige på mediebrugernes vegne. Kend familiens fortid Et andet konkret eksempel på en karrierelæringsaktivitet i familien er den, vi kalder Stamtræets job og uddannelser- fortid, nutid og fremtid, hvor forældrene hjælper kendskabet til familiens uddannelses- og erhvervshistorie og -fremtid på vej (ibid. s. 52). Dette er en meget enkel aktivitet, som måske alligevel er forsømt, fordi den ikke umiddelbart tilskrives betydning. De gamle erhverv er væk, og vi kender ikke nødvendigvis de muligheder, der kommer. Men et af potentialerne i at kende sin historie er at få mulighed for at designe sit nutidige og fremtidige liv på et fundament.

6 43 Samarbejdsaktiviteter mellem skole og familie Når lærere eller vejledere initierer samarbejde med forældre om børn og unges karrierelæring og vejledning bør det, som tidligere beskrevet, foregå i en symmetrisk relation med respekt for den viden og de værdier, der er familiens. De aktiviteter, der samarbejdes om, skal derfor også have fokus på, hvordan forældrenes viden og værdier kommer i spil. Forældre skal altså ikke bare være tilskuere i vejledningen eller for den sags skyld gøres til vejledningssøgende. De er forældre til karrierelærende og vejledningssøgende børn og unge, og det er børnene og de unge, som vejledere og lærere har vejledningsansvar overfor (ibid. s. 62). I den omtalte bog er et af de konkrete eksempler på aktiviteter, som netop har dette fokus, et tre-parts-møde, hvor alle bidrager fra hver deres ståsted. Vi kalder aktiviteten for Perspektivudveksling. Her er det målet at afdække og formulere standpunkter, fakta, følelser og behov. Der arbejdes på at lytte og give plads til andres perspektiv, at identificere og udtrykke eget perspektiv, udarbejde kompromisser og se handlemuligheder i forhold til bestemte problemstillinger parterne imellem. Aktiviteten foregår i en 4-trins-struktur: 1. deltagernes beskrivelse og dialog herom 2. fælles problemformulering 3. frembringelse af handlemuligheder 4. udarbejdelse af handlingsplan Når samarbejdsaktiviteter planlægges på denne måde, er det åbenlyst, at alles viden og holdninger bringes i spil. Ingen bliver til pynt, tilskuer eller gidsler i en skjult dagsorden. Afrunding Denne artikel har haft til hensigt at beskrive hvad karrierelæring er, hvordan denne læring er grundlaget for vejledning og udbyttet af vejledning i forhold til at skabe gode overgange og sammenhæng i et karrierelæringsforløb for børn og unge i grundskolen. Denne læring kan underbygges og kvalificeres ved et samarbejde med forældrene i en symmetrisk og respektfuldt relation mellem de professionelle og forældrene. Hvis læseren ønsker sig flere konkrete idéer til hvordan sådanne samarbejdsaktiviteter kan foregå, henvises til den refererede litteratur. 44 Referencer Buhl, Haase, Skovhus, West 2010: At bygge bro i vejledning perspektiver på relation, metode og samarbejdets betydning i vejledningssammenhænge. VIA Systime Buhl og Skovhus 2011: Forældreguiden sådan lærer dit barn at træffe gode valg. VIA Systime Faghæfte 22, Fælles mål Uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering Law, Bill: En teori om læring i forbindelse med uddannelses- og erhvervsvejledning. Kap. 10 i: Watts m.fl (2. udgave, 1. oplag): Uddannelses- og erhvervsvejledning. Teori og praksis. S&E Law, Bill New thinking for Connexions and Citizenship. Law, Bill 1981, 1993, Building on what we know. Community-interaction and its importance for contemporary careers-work. Savickas, M. L., et al. Life designing: A paradigm for career construction in the 21st century. Journal of Vocational Behavior 2009, doi: /j.jvb Thomsen, Skovhus og Buhl 2013: At vejlede i fællesskaber og grupper. Schultz Vilhjálmsdóttir, Guðbjörg og Dofradóttir, Andrea 2012: Social and developmental perspectives on career adaptability. Indlæg på IAEVG-konference I Manheim 2012

Om børn og unges karrierelæring

Om børn og unges karrierelæring Om børn og unges karrierelæring Rita Buhl Lektor og studie- og karrierevejleder VIA University College Hvordan kan vejledning i grundskolen understøtte, at de unge får det bedst mulige afsæt for deres

Læs mere

Aarhus Universitet. Udsyn i udskolingen. -oplæg om karrierelæring i grundskolen. Opstartskonference Hotel Storebælt d. 5.

Aarhus Universitet. Udsyn i udskolingen. -oplæg om karrierelæring i grundskolen. Opstartskonference Hotel Storebælt d. 5. Gør tanke til handling VIA University College Aarhus Universitet AU Udsyn i udskolingen -oplæg om karrierelæring i grundskolen Opstartskonference Hotel Storebælt d. 5. februar 2015 Aarhus Universitet 1

Læs mere

Overgangsvejledning hvad er det, og hvordan gør vi?

Overgangsvejledning hvad er det, og hvordan gør vi? Overgangsvejledning hvad er det, og hvordan gør vi? Vejledertræf 2013 Trine Hinchely Harck www.trineharck.dk trineharck@tiscali.dk Hvad drev dig? Hvad er du optaget af? Overgangsvejledning hvad er det,

Læs mere

Uddannelse og job. Status på arbejdet med det obligatoriske emne uddannelse og job

Uddannelse og job. Status på arbejdet med det obligatoriske emne uddannelse og job Uddannelse og job Status på arbejdet med det obligatoriske emne uddannelse og job Jørgen Brock, pædagogisk konsulent, Undervisningsministeriet jb@uvm.dk 3395 5685 Indsæt note og kildehenvisning via Header

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Uddannelses, erhvervs og arbejdsmarkedsor ienter ing

Uddannelses, erhvervs og arbejdsmarkedsor ienter ing Uddannelses, erhvervs og arbejdsmarkedsor ienter ing 1 Formål for emnet uddannelses, erhvervs og arbejdsmarkedsorientering Formålet med uddannelses, erhvervs og arbejdsmarkedsorientering er, at den enkelte

Læs mere

UUVF Samba 2 konferencen. Workshop 7 Vejledning i fællesskaber

UUVF Samba 2 konferencen. Workshop 7 Vejledning i fællesskaber UUVF Samba 2 konferencen d. 30.10.2013 Workshop 7 Vejledning i fællesskaber v/ Rita Buhl ribu@viauc.dk 1 Vejledning i fællesskaber er et nyere begreb udviklet i ph.d. afhandlingen Vejledning i fællesskaber

Læs mere

Vejledning vejen til job

Vejledning vejen til job Vejledning vejen til job Vejlederkonference 13. november 2015 Arbejdsmarkedsrådene og VEU-centrene i Midtjylland Velkommen Hvem er vi? Hvem er I? Hvorfor er vi her? Godkender positivlisten for den regionale

Læs mere

Uddannelse og job. - konference, Munkebjerg, 25. august 2015. Jørgen Brock Undervisningsministeriet jb@uvm.dk 3395 5685.

Uddannelse og job. - konference, Munkebjerg, 25. august 2015. Jørgen Brock Undervisningsministeriet jb@uvm.dk 3395 5685. Uddannelse og job - konference, Munkebjerg, 25. august 2015 Jørgen Brock Undervisningsministeriet jb@uvm.dk 3395 5685 Side 1 PROGRAM 10.00: Velkomst og præsentation af program Uddannelse og job i folkeskolen

Læs mere

Efterskoleelevers karrierekonstruktionsprocesser

Efterskoleelevers karrierekonstruktionsprocesser Efterskoleelevers karrierekonstruktionsprocesser Vejledning v. vejleder og vejledningssøgende, Rønde Efterskole november 2014. Billede fra filmen. Navn: Jonas Langborg Hejsel Studienummer: 219423 Modul:

Læs mere

De fire kompetencer i oldtidskundskab

De fire kompetencer i oldtidskundskab De fire kompetencer i oldtidskundskab Digitale, innovative og globale kompetencer samt karrierekompetencer studieretningsprojektet Side 1 De fire kompetencer - Fra lov til læreplan - Fra læreplan til vejledning

Læs mere

Vejledning som integreret og undervisningsbaseret proces

Vejledning som integreret og undervisningsbaseret proces Vejledning som integreret og undervisningsbaseret proces UCC-konference 2014 Ann Christensen Vejledning i efterskolen Efterskoleforeningens vejledningssyn Vejledning indgår som en integreret dimension

Læs mere

ufrederiksberg UEA i 7. 9. klasse Råd og vejledning til (klasse)lærer / lærerteam om uddannelses-, erhvervsog arbejdsmarkedsorientering

ufrederiksberg UEA i 7. 9. klasse Råd og vejledning til (klasse)lærer / lærerteam om uddannelses-, erhvervsog arbejdsmarkedsorientering UEA i 7. 9. klasse Råd og vejledning til (klasse)lærer / lærerteam om uddannelses-, erhvervsog arbejdsmarkedsorientering Ungdommens Uddannelsesvejledning April 2006 u ufrederiksberg Kære (klasse)lærer

Læs mere

Bo Klindt Poulsen, Rie Thomsen, Rita Buhl og Ida Andrén Hagmayer. Udsyn i udskolingen

Bo Klindt Poulsen, Rie Thomsen, Rita Buhl og Ida Andrén Hagmayer. Udsyn i udskolingen Bo Klindt Poulsen, Rie Thomsen, Rita Buhl og Ida Andrén Hagmayer Udsyn i udskolingen Af Bo Klindt Poulsen, Rie Thomsen, Rita Buhl og Ida Andrén Hagmayer UDSYN I UDSKOLINGEN AARHUS AU UNIVERSITET DPU Bo

Læs mere

Uddannelse og Job FAGFORMÅLET

Uddannelse og Job FAGFORMÅLET Stk. 1 Uddannelse og Job FAGFORMÅLET Eleverne skal i emnet uddannelse og job opnå kompetencer til at træffe karrierevalg på baggrund af egne ønsker og forudsætninger, forståelse for betydningen af livslang

Læs mere

12.10-12.55 Partnerskaber for fremtiden ved UU-Herning Lars Larsen og pædagogisk konsulent Anne Helen Hvelplund

12.10-12.55 Partnerskaber for fremtiden ved UU-Herning Lars Larsen og pædagogisk konsulent Anne Helen Hvelplund 12.00-12,10 Velkomst 12.10-12.55 Partnerskaber for fremtiden ved UU-Herning Lars Larsen og pædagogisk konsulent Anne Helen Hvelplund 12.55-13.05 Pause 13.10-13.25 Inspiration til udvikling af UEA - forløb

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Uddannelse og job - obligatorisk emne

Uddannelse og job - obligatorisk emne Uddannelse - obligatorisk emne Fagformål for faget uddannelse Eleverne skal i emnet uddannelse opnå kompetencer til at træffe karrievalg på baggrund af egne ønsker og forudsætninger, forståelse for betydningen

Læs mere

PROBLEMORIENTEREDE tilgang (Fysiske systemer) Analyse af årsager Identificere faktorer, der skaber succes

PROBLEMORIENTEREDE tilgang (Fysiske systemer) Analyse af årsager Identificere faktorer, der skaber succes Anerkendende kommunikation og Spørgsmålstyper Undervisning i DSR. den 6 oktober 2011 Udviklingskonsulent/ projektleder Anette Nielson Arbejdsmarkedsafdelingen I Region Hovedstaden nson@glo.regionh.dk Mobil

Læs mere

Læseplan for emnet uddannelse og job

Læseplan for emnet uddannelse og job Læseplan for emnet uddannelse og job Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Det personlige valg 5 Fra uddannelse til job 5 Arbejdsliv 6 2. trinforløb for 4.- 6. klassetrin

Læs mere

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Byrådet, forår 2017 1 Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer

Læs mere

Indholdsfortegnelse. DUEK vejledning og vejleder Vejledning af unge på efterskole

Indholdsfortegnelse. DUEK vejledning og vejleder Vejledning af unge på efterskole Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Problemstilling... 2 Problemformulering... 2 Socialkognitiv karriereteori - SCCT... 3 Nøglebegreb 1 - Tro på egen formåen... 3 Nøglebegreb 2 - Forventninger til udbyttet...

Læs mere

Gruppevejledning i et systemisk perspektiv

Gruppevejledning i et systemisk perspektiv Gruppevejledning i et systemisk perspektiv Oplæg UUVF s Samba konference 13. november 2012 Trine Hinchely Harck www.trineharck.dk Ingen metoder/ teknikker virker! Metoder udføres av mennesker med kommunikasjon.

Læs mere

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Byrådet, forår 2017 syddjurs.dk Sammen løfter vi læring og trivsel Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer

Læs mere

Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse

Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse Ramme for skolernes arbejde med trivselsfremmende læringsprocesser Børn og Unge 2015 Fredericia Kommune Forord Kære ledere og pædagogisk

Læs mere

Værdigrundlag for Korsager Skole og Frithuset

Værdigrundlag for Korsager Skole og Frithuset Værdigrundlag for Korsager Skole og Frithuset Hos os er det værdifuldt at opleve: Ligeværd og dialog Arbejdsglæde Samarbejde Tillid Succes Engagement Hvor ser vi værdierne! Ligeværd og dialog oplever vi,

Læs mere

At udnytte potentialerne i de aktiviteter der foregår

At udnytte potentialerne i de aktiviteter der foregår At udnytte potentialerne i de aktiviteter der foregår Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Artiklen viser med udgangspunkt

Læs mere

Partnerskabsaftale vedr. erhvervsuddannelser indenfor industri og håndværk Ves. 27-02-2015

Partnerskabsaftale vedr. erhvervsuddannelser indenfor industri og håndværk Ves. 27-02-2015 Handlingsplan Indsatsområde Fokus Mål Initiativer 1. Valg af erhvervsuddannelse Vejledning om erhvervsuddannelser i grundskolen og efterskoler at flere unge vælger en erhvervsuddannelse indenfor industri

Læs mere

Økonomi og Administration Sagsbehandler: Jeanette Grauballe Sagsnr P Dato:

Økonomi og Administration Sagsbehandler: Jeanette Grauballe Sagsnr P Dato: Økonomi og Administration Sagsbehandler: Jeanette Grauballe Sagsnr. 17.00.00-P00-1-17 Dato:9.2.2017 Orientering om uddannelsesvejledning i udskolingen Et af formålene med folkeskolereformen er at sikre

Læs mere

klassetrin Vejledning til elev-nøglen.

klassetrin Vejledning til elev-nøglen. 6.- 10. klassetrin Vejledning til elev-nøglen. I denne vejledning vil du til nøglen Kollaboration finde følgende: Elev-nøgler forklaret i elevsprog. En uddybende forklaring og en vejledning til hvordan

Læs mere

MinFremtid. Onlineværktøj til karrierelæring, afklaring og uddannelsesvalg i UU, i skolen og i hjemmet. Opskrifter og inspiration til MinFremtid.

MinFremtid. Onlineværktøj til karrierelæring, afklaring og uddannelsesvalg i UU, i skolen og i hjemmet. Opskrifter og inspiration til MinFremtid. MinFremtid Onlineværktøj til karrierelæring, afklaring og uddannelsesvalg i UU, i skolen og i hjemmet Opskrifter og inspiration til MinFremtid.dk Indledning I løbet af udskolingen skal de unge gennem processer

Læs mere

Virkninger og effekter af Diplomuddannelsen i uddannelses- og erhvervsvejledning på individniveau og organisationsniveau

Virkninger og effekter af Diplomuddannelsen i uddannelses- og erhvervsvejledning på individniveau og organisationsniveau Projektbeskrivelse: Virkninger og effekter af Diplomuddannelsen i uddannelses- og erhvervsvejledning på individniveau og organisationsniveau Baggrund De første tiltag til Diplomuddannelsen i uddannelses-

Læs mere

Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel

Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod 2021 Sammen løfter vi læring og trivsel 1 Forord I Syddjurs Kommune understøtter vi, at alle børn og unge trives og lærer så meget, som de kan. Vi

Læs mere

Lær det er din fremtid

Lær det er din fremtid Skolepolitiske mål 2008 2011 Børn og Ungeforvaltningen den 2.1.2008 Lær det er din fremtid Forord Demokratisk proces Furesø Kommune udsender hermed skolepolitik for perioden 2008 2011 til alle forældre

Læs mere

Vejlederkonference, Nyborg Strand 6/5 2010, Lis Boysen UCC 11-05-2010

Vejlederkonference, Nyborg Strand 6/5 2010, Lis Boysen UCC 11-05-2010 Workshoppen vil med afsæt i den herskende fastholdelsesdiskurs arbejde med, hvorledes vejledningsfagligheden fastholdes i ungdomsuddannelsernes strategiovervejelser. Hvordan gribes vejledningsopgaven an,

Læs mere

Ny Børne- og ungepolitik Beskrivelse af temaer Vær med til at forme børn og unges hverdag!

Ny Børne- og ungepolitik Beskrivelse af temaer Vær med til at forme børn og unges hverdag! Ny Børne- og ungepolitik Beskrivelse af temaer Vær med til at forme børn og unges hverdag! Ringsted kommune skal have ny Børne- og ungepolitik. Den nuværende politik er fra 2007 og skal derfor revideres.

Læs mere

Artikel (skole): Hvad skal vi samarbejde om - og hvordan?

Artikel (skole): Hvad skal vi samarbejde om - og hvordan? Artikel (skole): Hvad skal vi samarbejde om - og hvordan? Planlægning af forældremøde med udgangspunkt i det eleverne er i gang med at lære i fagene Skrevet af: Ulla Kofoed, lektor, UCC 11.05.2017 Forældresamarbejde

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

Hornbæk Skole Randers Kommune

Hornbæk Skole Randers Kommune Hornbæk Skole Randers Kommune Udfordring 1: Folkeskolen for alle børn I Randers Kommune er vi udfordret af, at der på distriktsskolerne ikke eksisterer deltagelsesmuligheder for alle børn, idet der fortsat

Læs mere

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision På skole- og dagtilbudsområdet Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision I Norddjurs Kommune ønsker vi, at alle børn i skoler og dagtilbud skal være

Læs mere

Retningslinjer for samarbejdet mellem grundskolerne i Kolding Kommune og UU-center Kolding

Retningslinjer for samarbejdet mellem grundskolerne i Kolding Kommune og UU-center Kolding Retningslinjer for samarbejdet mellem grundskolerne i Kolding Kommune og UU-center Kolding UU-center Kolding August 2015 Alle elever skal have tilbud om vejledning, og alle skal udfordres i deres uddannelsesvalg

Læs mere

LEADING. Hvorfor skal du læse artiklen? Hvis du er klar til at blive udfordret på, hvordan du udvikler talent - så er det følgende din tid værd.

LEADING. Hvorfor skal du læse artiklen? Hvis du er klar til at blive udfordret på, hvordan du udvikler talent - så er det følgende din tid værd. LEADING Hvorfor skal du læse artiklen? Hvis du er klar til at blive udfordret på, hvordan du udvikler talent - så er det følgende din tid værd. HAR DU TALENT FOR AT UDVIKLE TALENT? DU SKAL SE DET, DER

Læs mere

Avnø udeskole og science

Avnø udeskole og science www.nts-centeret.dk Avnø Avnø Avnø udeskole og science Hvad kan uderummet gøre for naturfagene?... og hvordan kan udeskolelærere bruge NTS centrene? 12.4.2011 Nationalt center for undervisning i natur,

Læs mere

Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune

Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune I Rudersdal Kommune prioriterer vi den gode borgerdialog. For at styrke denne og for at give dialogen en klar retning er der formuleret tre principper for

Læs mere

Dagtilbud Nordvest, PPR, Asferg Skole, Fårup Skole, Blicherskolen, Vestervangsskolen AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014

Dagtilbud Nordvest, PPR, Asferg Skole, Fårup Skole, Blicherskolen, Vestervangsskolen AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014 < Dagtilbud Nordvest, PPR, Asferg Skole, Fårup Skole, Blicherskolen, Vestervangsskolen AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014 1 1. Indledning Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås

Læs mere

Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL

Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL Baggrunden for denne standard er krav til undervisningens kvalitet. Kravene er defineret i bekendtgørelse om akkreditering og godkendelse

Læs mere

Nye krav til den kollektive vejledning

Nye krav til den kollektive vejledning AUGUST 2014 Nye krav til den kollektive vejledning Af lektor Marianne Tolstrup, UCL og Konstitueret Leder af UUO, Jens Peder Andersen Nye krav til den kollektive vejledning Kollektiv vejledning vil fremover

Læs mere

Vejledning til studievalgsportfolio. - vejledere og lærere. Titel 1

Vejledning til studievalgsportfolio. - vejledere og lærere. Titel 1 Vejledning til studievalgsportfolio - vejledere og lærere Titel 1 Vejledning til studievalgsportfolio - vejledere og lærere 1. udgave, juni 2017 ISBN: 978-87-603-3147-3 (webudgave) Udgivet af Undervisningsministeriet,

Læs mere

Plan T inviterer til overleveringsmødet og mødet afholdes på elevens skole umiddelbart efter Plan T- opholdet.

Plan T inviterer til overleveringsmødet og mødet afholdes på elevens skole umiddelbart efter Plan T- opholdet. Overleveringsmøde Vi oplever at elever, der har været på Plan T, kan have svært ved at vende hjem og bl.a. holde fast i gode læringsvaner, fortsætte arbejdet med nye læsestrategier, implementere it-redskaber

Læs mere

Sent ankomne minoritetsunge i overgangen til en ungdomsuddannelse

Sent ankomne minoritetsunge i overgangen til en ungdomsuddannelse Sent ankomne minoritetsunge i overgangen til en ungdomsuddannelse Samarbejdsprojekt mellem Fastholdelseskaravanen, UU Viborg, Viborg Ungdomsskole og Mercantec August/December 2012 Projekt- Sent ankomne

Læs mere

ufrederiksberg UEA i 4. 6. klasse Råd og vejledning til (klasse)lærer / lærerteam om uddannelses-, erhvervsog arbejdsmarkedsorientering

ufrederiksberg UEA i 4. 6. klasse Råd og vejledning til (klasse)lærer / lærerteam om uddannelses-, erhvervsog arbejdsmarkedsorientering UEA i 4. 6. klasse Råd og vejledning til (klasse)lærer / lærerteam om uddannelses-, erhvervsog arbejdsmarkedsorientering Ungdommens Uddannelsesvejledning April 2006 u ufrederiksberg Kære (klasse)lærer

Læs mere

Alle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser.

Alle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser. Alle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser. Denne deklaration følger den europæiske vision om, at alle

Læs mere

Udskoling og vejledning i en interkulturel kontekst

Udskoling og vejledning i en interkulturel kontekst Kapitel 7 Udskoling og vejledning i en interkulturel kontekst samarbejdet mellem vejledning og udskoling af tosprogede elever Af Anne Froberg Denne artikel er delvist en bearbejdning af en artikel til

Læs mere

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver de sundhedspædagogiske principper, som Region Sjællands gruppebaserede

Læs mere

Om erhvervsskolers arbejde med fremtidens kompetencebehov

Om erhvervsskolers arbejde med fremtidens kompetencebehov DANSKE ERHVERVSSKOLER KORT OG GODTOG -GYMNASIER DANSKE ERHVERVSSKOLER OG -GYMNASIER DANSKE ERHVERVSSKOLER OG -GYMNASIER KORT OG GODT Om erhvervsskolers arbejde med fremtidens kompetencebehov 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

KOLLABORATION. Vejledning til elevnøgle, klasse

KOLLABORATION. Vejledning til elevnøgle, klasse Vejledning til elevnøgle, 6.-10. klasse I denne vejledning vil du finde følgende: Elevnøgler forklaret i elevsprog. Vejledning og uddybende forklaring til, hvordan man sammen med eleverne kan tale om,

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Pædagogiske læreplaner i SFO erne Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i

Læs mere

UDDANNELSESPARATHEDSVURDERING også kåldet en UPV

UDDANNELSESPARATHEDSVURDERING også kåldet en UPV UDDANNELSESPARATHEDSVURDERING også kåldet en UPV Ikke alle unge har lige gode forudsætninger for at gennemføre den ungdomsuddannelse, de vælger efter grundskolen. Undersøgelser har vist, at nogle unge

Læs mere

* en del af. ledelsesgrundlaget. Om ledelse i UCC

* en del af. ledelsesgrundlaget. Om ledelse i UCC * en del af sgrundlaget Om i UCC Ledelse i UCC tager udgangspunkt i UCC s kerneopgave Kerneopgave UCC samarbejder om at udvikle viden, uddannelse og kompetente til velfærdssamfundet. Med de studerende

Læs mere

Strategi. Fremtidens folkeskole 2012-2016. Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 1

Strategi. Fremtidens folkeskole 2012-2016. Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 1 Strategi Fremtidens folkeskole 2012-2016 Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 1 Strategi Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 2 Sammen skaber vi udfordrende læringsmiljøer med plads til fællesskaber, fornyelse og

Læs mere

Dagtilbudspolitik. for hele 0-6 års området i Hedensted Kommune

Dagtilbudspolitik. for hele 0-6 års området i Hedensted Kommune Dagtilbudspolitik for hele 0-6 års området i Hedensted Kommune Dagtilbudspolitikkens rammer Dagtilbudspolitikken vedrører 0-6 års området i Hedensted Kommune og skal fungere som en fælles ramme for den

Læs mere

Børnepolitik for Tårnby Kommune

Børnepolitik for Tårnby Kommune Børnepolitik for Tårnby Kommune 154037-14_v1_Udkast til Børnepolitik pr. 1.1.2015.DOCX181 Forord Tårnby Kommunes børnepolitik er vedtaget af Kommunalbestyrelsen den 19.12.2006 og gældende fra 1.1.2007.

Læs mere

Undervisningsmiljøvurdering

Undervisningsmiljøvurdering vurdering Denne DCUM-vejledning beskriver undervisningsmiljøvurderingen, UMV. en beskriver, hvad en undervisningsmiljøvurdering er, og hvorfor arbejdet med undervisningsmiljøet er vigtigt. Den giver indblik

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

Praksisfortælling. Et pædagogisk redskab til udvikling af handlekompetence

Praksisfortælling. Et pædagogisk redskab til udvikling af handlekompetence Praksisfortælling Et pædagogisk redskab til udvikling af handlekompetence Udarbejdet af Hanne Bruhn/Marianne Gellert Juni 2009 og redigeret marts 2010 1 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund... 3 2. Formål...

Læs mere

Leg og læring i skolen to professioner en kerneopgave muligheder og udfordringer

Leg og læring i skolen to professioner en kerneopgave muligheder og udfordringer Leg og læring i skolen to professioner en kerneopgave muligheder og udfordringer Trine Ankerstjerne professionskonsulent og lektor - UCC Trine Ankerstjerne - UCC - Leg i skolen - IPA - januar 2015 1 Workshoppens

Læs mere

En ny vej i dansk karrierevejledning

En ny vej i dansk karrierevejledning En ny vej i dansk karrierevejledning Af Helene Valgreen, Ph.d. Godmorgen, stå nu op! Stå ud af drøm og tankespind og stræk din tunge krop, for ingen er alene; når verden lukkes ind, bygger vi bro fra sind

Læs mere

Grundlov FOR. Vanløse Skole

Grundlov FOR. Vanløse Skole Grundlov FOR Vanløse Skole 2 Hvorfor en Grundlov? - Grundloven er Vanløse Skoles DNA. Det er den man kan se, høre og mærke når man er en del af Vanløse Skole - hvad enten det er som elev, forældre eller

Læs mere

Til Undervisere og medarbejdere på erhvervsskoler med opgaver i forhold til uddannelsernes praktikdel. praktikvejledning.dk

Til Undervisere og medarbejdere på erhvervsskoler med opgaver i forhold til uddannelsernes praktikdel. praktikvejledning.dk Til Undervisere og medarbejdere på erhvervsskoler med opgaver i forhold til uddannelsernes praktikdel Vejledning og forslag til anvendelse af materialet på praktikvejledning.dk 1 På hjemmesiden www.praktikvejledning.dk

Læs mere

Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION VISION

Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION VISION Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION Vores mission er, at hvert eneste barn udvikler livsduelighed i samtid og fremtid at de kan skabe sig et meningsfuldt liv i egne øjne og i omverdenens, som barn og som voksen

Læs mere

Prøvebestemmelser for elever på Den pædagogiske assistent-uddannelse som er startet efter den 1. januar 2013

Prøvebestemmelser for elever på Den pædagogiske assistent-uddannelse som er startet efter den 1. januar 2013 Prøvebestemmelser for elever på Den pædagogiske assistent-uddannelse som er startet efter den 1. januar 2013 Grundfaget dansk Formål Formålet med faget er at styrke elevens sproglige bevidsthed og færdigheder,

Læs mere

Uddannelsesvalg et spørgsmål om identitet

Uddannelsesvalg et spørgsmål om identitet www.eva.dk Uddannelsesvalg et spørgsmål om identitet Camilla Hutters, områdechef, Danmarks Evalueringsinstitut Temadag om tiltrækning af elever til eud, 3. november 2016 Hvad er EVA? EVA s formål er at

Læs mere

Strategi for sprog og skriftsprog på 0-16 års området

Strategi for sprog og skriftsprog på 0-16 års området vl Strategi for sprog og skriftsprog på 0-16 års området 1 Forord Strategi for sprog- og skriftsprog på 0-16 års området tager udgangspunkt i Fredensborg Kommunes Børne- og Ungepolitik og indeholder fire

Læs mere

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner Hvad er Fælles Mål? Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner De bindende fælles nationale mål i form af fagformål, centrale kundskabs- og færdighedsområder

Læs mere

LÆRING DER SÆTTER SPOR

LÆRING DER SÆTTER SPOR LÆRING DER SÆTTER SPOR Faglighed Relationer Bevægelse Kreativitet - Initiativ Min drømmeskole - tegnet af Viktor, 3.A. VISION FOR SKOLEN PÅ NYELANDSVEJ LÆRING DER SÆTTER SPOR Vi er stolte af den kvalitet

Læs mere

Tilbud. Uddannelses-, Erhvervs- og Arbejdsmarkedsorientering. fra UEA centret UU København 2013 / 2014

Tilbud. Uddannelses-, Erhvervs- og Arbejdsmarkedsorientering. fra UEA centret UU København 2013 / 2014 Uddannelses-, Erhvervs- og Arbejdsmarkedsorientering Tilbud fra UEA centret UU København 2013 / 2014 Ungdommens Uddannelsesvejledning København Korsgade 30, 2200 København N www.uu.kk.dk Trinmål Trinmål

Læs mere

Til medarbejdere på virksomhederne med opgaver og ansvar i forhold til elever og deres læring. praktikvejledning.dk

Til medarbejdere på virksomhederne med opgaver og ansvar i forhold til elever og deres læring. praktikvejledning.dk Til medarbejdere på virksomhederne med opgaver og ansvar i forhold til elever og deres læring Vejledning og forslag til anvendelse af materialet på praktikvejledning.dk 1 På hjemmesiden praktikvejledning.dk

Læs mere

Kompetencemålene beskriver hvilke kompetencer børnene skal tilegne sig i deres tid i dagtilbuddene inden de skal begynde i skolen.

Kompetencemålene beskriver hvilke kompetencer børnene skal tilegne sig i deres tid i dagtilbuddene inden de skal begynde i skolen. Fælles kommunale læreplansmål For at leve op til dagtilbudslovens krav og som støtte til det pædagogiske personales daglige arbejde sammen med børnene i Ruderdal kommune er udarbejdet kompetencemål indenfor

Læs mere

Studerende (navn + studienr.): Praktiksted (praktikvirksomhed): Praktikvejleder:

Studerende (navn + studienr.): Praktiksted (praktikvirksomhed): Praktikvejleder: Studerende (navn + studienr.): Praktiksted (praktikvirksomhed): Praktikvejleder: Evalueringsskema vedrørende 3. semesters pædagogiske praktik på modul 6 Den studerendes praktikforløb skal afsluttes med

Læs mere

Uddannelsesplan for Børnehaven Løvspring Vinkelvej 32, 8800 Viborg Tlf. nr. 86623492

Uddannelsesplan for Børnehaven Løvspring Vinkelvej 32, 8800 Viborg Tlf. nr. 86623492 Uddannelsesplan for Børnehaven Løvspring Vinkelvej 32, 8800 Viborg Tlf. nr. 86623492 Vi er en privat børnehave som er placeret ved Gymnastik- og Idrætshøjskolen i Viborg. Normeringen er 80 børnehavebørn

Læs mere

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Sundhed og sundhedsfremmende aktiviteter 4 Hygiejne og arbejdsmiljø 6 Kommunikation 7 Uddannelsesafklaring

Læs mere

Medarbejder- udviklingssamtaler - MUS

Medarbejder- udviklingssamtaler - MUS fremtiden starter her... Gode råd om... Medarbejder- udviklingssamtaler - MUS INDHOLD Hvad er MUS 3 Fordele ved at holde MUS 4 De fire trin 5 Forberedelse 6 Gennemførelse 7 Opfølgning 10 Evaluering 10

Læs mere

Status på vejledningen mv. v/ pædagogisk konsulent, Jørgen Brock. Undervisningsministeriet, Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK)

Status på vejledningen mv. v/ pædagogisk konsulent, Jørgen Brock. Undervisningsministeriet, Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK) Status på vejledningen mv. v/ pædagogisk konsulent, Jørgen Brock Undervisningsministeriet, Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK) Side 1 Indhold FGU den kommunale ungeindsats Udskoling Praksisfaglighed

Læs mere

Skole-virksomhedssamarbejde

Skole-virksomhedssamarbejde Skole-virksomhedssamarbejde VERSION 1.0 Hjørringmodellen FORORD DEN ÅBNE SKOLE Folkeskolereformen stiller krav om, at folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan samt styrke

Læs mere

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Skolens formål Mariagerfjord Gymnasium er en statslig selvejende uddannelsesinstitution, der udbyder de ungdomsgymnasiale uddannelser hf, htx og stx

Læs mere

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE for SFO i Vejle Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune er et fælles fundament og danner ramme for skolernes

Læs mere

Institutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO

Institutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Institutionens navn adresse Indledning Byrådet har siden 1. august 2009 været forpligtet til at fastsætte mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger, kaldet

Læs mere

Lærings- og Trivselspolitik 2021

Lærings- og Trivselspolitik 2021 Lærings- og Trivselspolitik 2021 Indhold Indledning... 3 Læring... 5 Trivsel... 7 Samspil.... 9 Rammer for læring, trivsel og samspil... 11 2 Lærings- og trivselspolitik 2021 Indledning Vi ser læring og

Læs mere

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Dagtilbud for fremtiden - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Egne noter 2 Indhold Udviklingsplanens 3 spor... 4 Spor 1: Inklusion... 6 Spor 2: Læring og læringsmiljøer... 8 Spor 3: Forældreinddragelse...

Læs mere

Uddannelsesretning: Sundhedsfaglig diplomuddannelse i sundhedsformidling og klinisk uddannelse

Uddannelsesretning: Sundhedsfaglig diplomuddannelse i sundhedsformidling og klinisk uddannelse Uddannelsesretning: Sundhedsfaglig diplomuddannelse i sundhedsformidling og klinisk uddannelse Fælles obligatoriske moduler 15 ECTS-point Praksis videnskabsteori og metode Undersøgelse af sundhedsfaglig

Læs mere

Kompetencemål: Eleven kan træffe karrierevalg på baggrund af egne ønsker og forudsætninger

Kompetencemål: Eleven kan træffe karrierevalg på baggrund af egne ønsker og forudsætninger Parat til uddannelse Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 8. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Personlige valg Kompetencemål: Eleven kan træffe karrierevalg på baggrund af egne ønsker og forudsætninger

Læs mere

Projektplan Erhvervsskolereform Varde Kommune

Projektplan Erhvervsskolereform Varde Kommune Dato 07.05.14 Dok.nr. 46908-14 v2 Sagsnr. 14-3053 Ref. lcor Projektplan Erhvervsskolereform Varde Kommune Titel Baggrund Faglært til fremtiden Varde Kommune (der kan findes et nyt navn) I marts måned 2014

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Strategi. for udviklende og lærende fællesskaber for alle

Strategi. for udviklende og lærende fællesskaber for alle Strategi for udviklende og lærende fællesskaber for alle Herlev Kommune, 2016 1. udgave Oplag: 1000 eksemplarer Tryk: Herrmann & Fischer Grafisk layout: Mediebureauet Realize Fotos: Herlev Kommune, Panthermedia

Læs mere

Intro til Det gode forældresamarbejde. - med afsæt i Hjernen & Hjertet

Intro til Det gode forældresamarbejde. - med afsæt i Hjernen & Hjertet Intro til Det gode forældresamarbejde - med afsæt i Hjernen & Hjertet Det gode forældresamarbejde Aftenens temaer: Intro til teori og praksis i dialogen med forældrene på baggrund af Hjernen & Hjertet

Læs mere

Forord. og fritidstilbud.

Forord. og fritidstilbud. 0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så

Læs mere

samfundsengageret Jeg stemmer, når der er valg

samfundsengageret Jeg stemmer, når der er valg Jeg ved, hvordan demokrati fungerer i praksis Jeg er samfundsengageret og følger med i det politiske liv Jeg diskuterer samfundets indretning med andre Jeg stemmer, når der er valg Jeg udvikler ideer til

Læs mere

Vi vil være bedre Frederikshavn Kommunes skolepolitik inkl. udmøntning 2014-2017

Vi vil være bedre Frederikshavn Kommunes skolepolitik inkl. udmøntning 2014-2017 Vi vil være bedre Frederikshavn Kommunes skolepolitik inkl. udmøntning 2014-2017 #100254-14 Indhold Vi vil være bedre...4 Læring i fokus...6 Læring, motivation og trivsel...7 Hoved og hænder...8 Ambitionen

Læs mere

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Afrapportering af to fokusgrupper med studerende der har deltaget i UDDX eksperiment 2.1.2 i sundhedsklinikken Professionshøjskolen

Læs mere