om børn og unges karrierelæring
|
|
- Bertram Danielsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 33 Sådan kan skolen samarbejde med forældre om børn og unges karrierelæring Af Rita Buhl, lektor Hvordan kan vejledning i grundskolen understøtte, at de unge får det bedst mulige afsæt for deres overgang til ungdomsuddannelse, og hvordan kan skolen samarbejde med familien om dette? Denne artikel handler om, at der skal arbejdes på at understøtte en læring, der er grundlaget for: at træffe valg (bl.a. om uddannelse) at kunne forbinde sig til nye handlesammenhænge at kunne forbinde valget og deltagelse i relevante handlesammenhænge til fremtidige karrieremuligheder Hvordan kan vi forberede børn og unge til overgange og deltagelse i nye handlesammenhænge som fx ungdomsuddannelse? Hvilken læring og hvilke kompetencer skal der til? Fra uddannelsesvalg til Life-design Vi har været og er vel stadig vældig optaget af at give informationer til børn og unge og deres forældre, med henblik og en tro på at de på baggrund af denne information vil kunne træffe et rigtigt og realistisk valg og lægge en plan for den unges uddannelse. Men der er flere problemer forbundet med denne strategi. For det første er selv den bedste information ikke nok til at skabe et tilstrækkeligt grundlag for at træffe gode valg. Et andet problem er, at planer oftest er så kontekstafhængige, at de nødvendig- 34 Rita Buhl er master i vejledning og PD i Voksenvejledning og karriereudvikling. Hun er lektor på VIA University College og ekstern underviser og vejleder på Master i vejledning. vis må ændres i og med nye kontekster. Den amerikanske karriereteoretiker Mark Savickas er sammen med andre europæiske karriereteoretikere optaget af det, de kalder karrierevejledningens nye paradigme. Det kalder de Life-design. Karrierevejledning og karrierekonstruktion må rette sig mod det, som bidrager til at kunne designe sit liv i korrespondance med den omverden, man er en del af. Mennesker må hellere forberede sig på muligheder end at lave planer (Savickas 2009).
2 35 Karriere i hele livet Karrierebegrebet i denne optik må forstås bredere end det traditionelle karrierebegreb, hvor der tænkes i menneskers bevægelse opad i et uddannelses- og erhvervsforløb, der giver mere og mere prestige. Det nye karrierebegreb, som de omtalte teoretikere anvender, og som også tages i anvendelse i denne artikel, må forstås mere holistisk. En betegnelse for det hele liv, som ud over uddannelse og erhverv også handler om alle de andre betydningsfulde sammenhænge, som mennesker forbinder sig til og deltager i, fx familien, venner, fritidsinteresser m.fl. Også disse sammenhænge bliver væsentlige at kunne forstå og foretage valg i forhold til. Ikke mindst bliver det vigtigt at kunne forbinde de mange vigtige sammenhænge, den enkelte vælger eller bliver nødt til at indgå i (Buhl m.fl. 2010, s ). (Se også beskrivelsen af det nye karrierebegreb i Randi Skovhus artikel side 25-32) Karriereudvikling hænger ifølge Savickas sammen med adaptation til miljø (brobygning og bevægelse). Derfor støtter den gode karriere- og overgangsvejledning mennesker i at designe deres liv i korrespondance med de muligheder og forandringer, de møder, ved hjælp af adaptability (Savickas 2009). Adaptability må forstås som evne til at connect te til forskellige handlesammenhænge og forandringer, som vi med det nye karrierebegreb kunne kalde karrieremuligheder. Denne evne handler om nogle bestemte kvaliteter, som den unge må være opmærksom på. Det nye karrierebegreb handler om alle de betydningsfulde sammenhænge, som mennesker forbinder sig til og deltager i, fx familien, venner, fritidsinteresser m.fl. Det gælder: Omhu og omtanke (concern) ift. egen fremtid Kontrol (control) ift. egen fremtid i øget grad Nysgerrighed (curiosity) ift. at undersøge sig selv og fremtidsmuligheder Selvtillid (confidence) ift. at forfølge sine ønsker Samarbejde (cooperation) ift. at kunne udveksle og dele med andre Samfundsfølelse (citizenship) ift. at ønske at gøre sig nyttig i fællesskabet 36 Disse kvaliteter viser sig afgørende for menneskers evne til at møde og imødegå forandringer (Vilhjálmsdóttir 2012). Der er således ikke blot tale om en tilpasning, men også om at øve indflydelse på den omverden og de forandringer mennesket tager del i. Karrierelæring hvad er det og hvorfor skal vi beskæftige os med det? Den engelske karrierelæringsteoretiker Bill Law tilføjer nogle aspekter til de eksisterende karriereteorier (Law i Watts m.fl.2006). Han er særligt optaget af karriereudvikling som et læringsanliggende og mener, at det at træffe valg og tage beslutninger er noget der må læres på lige fod med det at lære at læse, skrive og regne. Det kompetente valg beror på en række færdigheder, og de fleste mennesker har potentiale til at udvikle specifikke færdigheder med det formål at tage vare på egen livs- og karriereudvikling. 1. At opdage (sensing finding out) a. Se, høre, mærke, dvs. sanse og opleve b. Få nok indtryk, information og kontakter til at komme videre 2. At filtrere/ordne (sifting sorting out) a. Ordne informationerne på en meningsfuld måde for at blive klar over forskelle og ligheder b. Sammenligne, bemærke, opdage sammenhænge 3. At fokusere (focusing checking out) a. Vide hvem og hvad man skal være opmærksom på og hvorfor b. Mærke og tjekke hvad er virkelig vigtigt 4. At forstå (understanding working out) a. Vide hvordan noget fungerer og hvilke handlinger, der synes at føre til hvad b. Forklare, foregribe Disse færdigheder er basis for at træffe kompetente valg Karriereudviklende færdigheder er a) grundlæggende, dvs. medfødt eller opnås uden forudgående specifik læring og b) udviklede, dvs. færdigheder der bygger på de grundlæggende. Færdighederne kan opstilles i progressiv rækkefølge (Law 2009): Karriereudvikling må læres på lige fod med det at lære at læse, skrive og regne.
3 37 Hvis ikke mennesker hjælpes på vej mod forståelse, men blot præsenteres for information og oplevelse, er der en risiko for fejllæring eller en forståelse, som måske bygger på en ikke hensigtsmæssig filtrering og fokusering. Det kan fx ske gennem en praktik eller besøg på en uddannelsesinstitution, som er en ofte brugt informationskilde i vejledningen af grundskoleelever. Hvis ikke en sådan aktivitet forberedes og efterbearbejdes, så kan en uheldig relation til en ansat i praktikvirksomheden eller en lærer eller elev på uddannelsesinstitutionen komme til at føre til den slutning, at netop dette job eller denne uddannelse ikke er et godt valg. Mellemregningen, der fører til elevens slutning eller forståelse, kan altså handle om mere tilfældige oplevelser, der blot er knyttet til en specifik kontekst, men alligevel blive omdannet til en generalisering. For at imødegå denne proces kan en didaktisk strategi, der bygger på Law s tænkning styrke elevens læringsforløb, men også danne baggrund for at analysere og forstå elevens ståsted. Læring som basis for handling og ny læring Karriere-læringsteorien beskriver, hvordan mennesker bliver vidende om deres egetliv-i-verden. Den viser, hvordan de herefter er i stand til at se sig selv og deres verden som et resultat af fortiden (det skete), men den viser også, hvordan de kan lære at se sig selv som påvirkende fremtiden Forældre kan ved hjælp af særlige familievaner hjælpe barnet og den unge til at forholde sig til deres præferencer og værdier. (det der kommer til at ske). De karriereudviklende færdigheder, at opdage, at filtrere, at fokusere, at forstå, hjælpes bl.a. på vej med gode spørgsmål og den lærende bliver god til selv at stille spørgsmål, bl.a. ved at blive stillet gode spørgsmål i en hensigtsmæssig rækkefølge, der opleves meningsfuldt. At lære at stille sig gode spørgsmål sker bl.a. ved at blive stillet gode spørgsmål Ligesom de færdigheder, som udgør grundlaget for at handle og træffe kompetente valg, kan listes i en progressiv rækkefølge, kan de spørgsmål og de aktiviteter, der i bedste fald fører færdighederne med sig, gives i en progressiv rækkefølge. Det er altså hensigtsmæssigt og vil opleves meningsfuldt at blive spurgt eller stillet opgaver/tilbudt aktiviteter som følger: At opdage (sensing finding out) a. Hvad sker der her? b. Hvem hvad hvornår hvor? 2. At filtrere/ordne (sifting sorting out) a. Hvorfor overrasker det? b. Er det helt forskelligt fra eller ligner det, det/dem jeg kender til? c. Forandrer det noget? 3. At fokusere (focusing checking out) a. Hvad er vigtigst for mig og hvorfor? b. Hvorfor er det så hårdt at deale med? c. Hvorfor bliver jeg nødt til at gøre noget? 4. At forstå (understanding working out) a. Hvordan blev det sådan? b. Hvad kan jeg forestille mig at gøre ved det? c. Hvordan løser jeg det? Igen ses det, hvordan Law s teori kan være behjælpelig med såvel analysen af hvordan færdigheder spiller sammen og dermed hvordan man didaktisk kan planlægge et karriereudviklende forløb. Karrierelæring begynder allerede tidligt i familiesammenhæng. Karrierelæring og UEA Det timeløse fag i grundskolen med navnet Uddannelses- Erhvervs- og Arbejdsmarkedsorientering har ikke umiddelbart et navn i samklang med det senmoderne samfund, hvor vi taler om livslang læring, om det grænseløse karrierebegreb og karrierelæring og om identitetsdannelse som en livslang konstruktionsproces. Valg af uddannelse og erhverv er ikke en orienteringssag og knyttet til et én-gangfor-alle-valg, men en række af valg og valgprocesser livet igennem, hvilket stiller helt andre krav til såvel lærer, vejleder som til det enkelte menneske, som forventes at udvikle karriereudviklende færdigheder med henblik på, på et reflekteret grundlag at kunne tage vare på sin egen karriereudvikling. Orientering rækker ikke. Her er tale om et læringsanliggende. Man kunne derfor med fordel ændre fagets navn til Karrierelæring i grundskolen. Det giver mening både set i forhold fagets formål og indhold og i forhold til målgruppen. Det timeløse fag hedder stadig UEA og i skrivende stund er der overvejelser i regeringens reformarbejde om at ændre navnet til Uddannelse og job, hvilket ikke kvalificerer fagets titel nævneværdigt. Karrierelæring i grundskolen UEA er beskrevet med formål, trin- og slutmål i Faghæfte 22, Fælles mål Uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering. Formålet lyder som følger:
4 39 Formålet med uddannelses-, erhvervsog arbejdsmarkedsorientering er, at den enkelte elev tilegner sig alsidig viden om uddannelses- og erhvervsmuligheder, forstår værdien af livslang læring og uddannelse samt opnår kompetencer til at foretage karrierevalg. og udvikle færdigheder og kompetencer. Og med henvisning til Law s karrierelæringsteori, så er det at overlade ansvaret helt til eleven at nå den forståelse, som er slutmålet i UEA, og som opfylder fagets formål, hvis den didaktiske proces stopper ved orientering at give information og blot lade eleven opleve (sensing). Stk. 2 Gennem undervisningen skal eleven opnå færdigheder og kvalifikationer til at forberede uddannelses- og erhvervsvalg og forstå valget som en proces, der dels inddrager den enkeltes forudsætninger og kompetencer, dels de uddannelses- og erhvervsmæssige muligheder på baggrund af samfundets behov. Ved at inddrage det omgivende samfund får eleven kendskab til levevilkår og livsformer samt indsigt i forhold, historie, kultur og vilkår, der er knyttet til uddannelse, erhverv og arbejdsmarked i en global verden. Forældrene påvirker deres børns valg af fx uddannelse og det finder sted ganske tidligt i et menneskes liv. Stk. 3 Undervisningen skal ses i sammenhæng med den individuelle uddannelsesplanlægning og således medvirke til, at eleven opnår erkendelse af egne evner, forudsætninger og kompetencer. Eleven bliver i stand til at udarbejde en personlig uddannelsesplan til videre uddannelse. (Faghæfte 22 s. 3) Af formålsbeskrivelsen fremgår det klart, at eleven skal lære sig noget erkende Fællesskaber er læringsarenaer for karrierelæring Faget må altså tilrettelægges, så eleven følges på vej gennem 1) sensing finding out, 2) sifting sorting out, 3) focusing checking out og 4) understanding working out. Dette kan inkludere mange læringsarenaer fx skolen, virksomheder, uddannelsesinstitutioner, ungdomsklubben eller familien. Alle steder hvor eleven deltager og i og med sin deltagelse lærer. Lærer som følge af at gøre noget selv eller som følge af at blive forventet noget af og at se, hvad 40 betydningsfulde andre gør. Netop fællesskaber, som opleves betydningsfulde og troværdige af individet udgør ifølge Law de bedste læringsarenaer for karrierelæring. I disse fællesskaber udveksler deltagerne forskellige vigtige elementer, som understøtter den enkeltes og fællesskabets læring. At være opmærksom på dette kalder han community-interaction-thinking (Law 2001). Karrierelæring må bidrage til at kunne designe sit liv i korrespondance med den omverden, man er en del af. Community-interaction-thinking - hvad udveksles i værdsatte og troværdige fællesskaber? Law beskriver, hvori fællesskabs-interaktion består (Thomsen, Skovhus, Buhl, 2013, s. 42). Han oplister 5 udvekslingselementer: Forventninger handler om deltagernes indbyrdes forventninger og pres Feedback handler om det billede den enkelte får af sig selv i lyset af den feedback vedkommende får i fællesskabet Support/opbakning handler om den opmuntring /gå-på-mod den enkelte kan få fra gruppemedlemmer eller deltagere i et fællesskab Modellering handler om den konkrete eksemplificering deltagerne i fællesskabet udgør Information handler om den oplevelsesbaserede information, som kommunikeres direkte eller indirekte, når der finder konversation sted i et fællesskab Tager vi disse mulige udvekslingselementer alvorligt, vil det opfordre lærer/vejleder til at inddrage elevernes aktuelle handlesammenhænge. I særlig grad gælder det om at inddrage de fællesskaber, som af eleverne opleves som særlig betydningsfulde. Familien er naturligvis et betydningsfuldt fællesskab, og det gælder også selvom en familie kan være udfordret af sociale eller andre problemstillinger. Fællesskabet familien som læringsarenaer Vi ved fra forskning, at familien og forældrene påvirker deres børns valg af fx uddannelse, og at disse påvirkninger finder sted ganske tidligt i et menneskes liv (Buhl m.fl. 2010, s. 102). Påvirkningen er ifølge forskerne meget kompleks og kan ikke forstås som direkte determinerende. Til gengæld vil den måde skolen, uddannelsesinstitutioner og vejledningen møder det enkelte barn/den unge med de sociale
5 41 koder og den baggrund den enkelte kommer med, være afgørende for den succes eller den læring, der kan finde sted. Man kan således forstå familien som en tidlig karrierelæringsarena, som senere skal spille sammen med de nye læringssammenhænge, som barnet kommer til at indgå i, og ikke mindst, som det værdimæssige grundlag den enkelte står på. Uddannelses- og vejledningssystemets større eller mindre anerkendelse af disse værdier og dette grundlag bliver således også en fremmende eller hæmmende faktor i det karrierelæringsforløb, som bliver den enkeltes. Det gode samarbejde, som kan forventes at forløse det potentiale, som community-interaction-thinking indebærer, beror på i hvilken grad det anerkendes og kendes som et befordrende potentiale (Buhl m.fl s. 110). En væsentlig faktor er således, på hvilken måde de professionelle initierer samarbejdet med forældrene. Bliver forældre opfattet som ikke-vidende og vejledningssøgende eller bliver de mødt som ligeværdige voksne, som ved noget andet end læreren og vejlederen, som også er vigtigt i vejlednings- og læringsprocessen? Bliver de mødt som en ekstra opgave for den professionelle eller som en ekstra ressource i forhold til den unges læreproces? Bliver de mødt som nogle, vejlederen eller læreren skal give information og vejlede, eller bliver de mødt som nogle, vejlederen udveksler information med i en symmetrisk relation, hvor vejleder/lærer og forældre udgør to slags vigtige og vidende voksne i den unges liv med betydning for vejledningen (Buhl m.fl. 2010, s )? Det gode samarbejde beror på en symmetrisk relation mellem de voksne i børn og unges liv At samarbejde med forældre i vejledningen af deres børn synes at være en selvfølgelighed. Det fremgår af lovgivning, evalueringer og undersøgelser, og både politikere, forskere og forældre er enige om det selvfølgelige i dette samarbejde (ibid. s 110). Hvad der måske synes mindre selvfølgeligt er, hvad der forstås ved dette samarbejde og på hvilken måde, det skal finde sted. Der synes at rejse sig en del spørgsmål, når det skal klargøres, hvilken betydning samarbejdet tilskrives, og hvordan det skal udmøntes. Når familien er samlet fx ved måltiderne, fortæller alle på skift om udvalgte hændelser fra dagen og om hvad man synes om disse. 42 Et af potentialerne i at kende sin historie er at få mulighed for at designe sit nutidige og fremtidige liv på et fundament. Karrierelæringsaktiviteter i familien Vi hylder i tiden individualisering, selvstændighed og uafhængighed og forældre vil ofte udtrykke ønske om, at deres børn træffer deres egne valg i forhold til deres interesser. Denne hyldest kan måske komme til at skygge for, hvor meget vi som forældre trods alt påvirker vore børn og unge. Børn socialiseres mange steder i samfundet, men for langt de fleste børn er familien den primære sammenhæng og læringsarena for, hvad der senere kommer til at virke som kompas i livet (Buhl og Skovhus 2011,s. 35). Snak om gode og dårlige hændelser Karrierelæring i Law sk forstand kan derfor begynde ganske tidligt i familiesammenhæng. Forældre kan rette opmærksomhed på deres præferencer og værdier, og ved hjælp af særlige familie-vaner hjælpe barnet og den unge til at forholde sig til disse. I bogen Forældreguiden sådan lærer dit barn at træffe gode valg har vi forsøgt at give konkrete bud på karrierelæringsaktiviteter i familien. En af dem, der kan finde sted ganske tidligt i barnets liv og holdes ved lige i ungdommen, er den vi kalder Dagens værste og dagens bedste. Her øver man sig i, når familien er samlet fx ved måltiderne, at alle på skift fortæller om udvalgte hændelser fra dagen, og om hvad man synes om disse. Her er således kommunikation, stillingtagen, formidling og egne synspunkter på dagsordenen, og fællesskabet bruges til udveksling og deltagelse (ibid. s. 40). Senere, når børnene er blevet ældre, kan denne vane være udgangspunkt for at drøfte de nyheder, som medierne har udvalgt som vigtige på mediebrugernes vegne. Kend familiens fortid Et andet konkret eksempel på en karrierelæringsaktivitet i familien er den, vi kalder Stamtræets job og uddannelser- fortid, nutid og fremtid, hvor forældrene hjælper kendskabet til familiens uddannelses- og erhvervshistorie og -fremtid på vej (ibid. s. 52). Dette er en meget enkel aktivitet, som måske alligevel er forsømt, fordi den ikke umiddelbart tilskrives betydning. De gamle erhverv er væk, og vi kender ikke nødvendigvis de muligheder, der kommer. Men et af potentialerne i at kende sin historie er at få mulighed for at designe sit nutidige og fremtidige liv på et fundament.
6 43 Samarbejdsaktiviteter mellem skole og familie Når lærere eller vejledere initierer samarbejde med forældre om børn og unges karrierelæring og vejledning bør det, som tidligere beskrevet, foregå i en symmetrisk relation med respekt for den viden og de værdier, der er familiens. De aktiviteter, der samarbejdes om, skal derfor også have fokus på, hvordan forældrenes viden og værdier kommer i spil. Forældre skal altså ikke bare være tilskuere i vejledningen eller for den sags skyld gøres til vejledningssøgende. De er forældre til karrierelærende og vejledningssøgende børn og unge, og det er børnene og de unge, som vejledere og lærere har vejledningsansvar overfor (ibid. s. 62). I den omtalte bog er et af de konkrete eksempler på aktiviteter, som netop har dette fokus, et tre-parts-møde, hvor alle bidrager fra hver deres ståsted. Vi kalder aktiviteten for Perspektivudveksling. Her er det målet at afdække og formulere standpunkter, fakta, følelser og behov. Der arbejdes på at lytte og give plads til andres perspektiv, at identificere og udtrykke eget perspektiv, udarbejde kompromisser og se handlemuligheder i forhold til bestemte problemstillinger parterne imellem. Aktiviteten foregår i en 4-trins-struktur: 1. deltagernes beskrivelse og dialog herom 2. fælles problemformulering 3. frembringelse af handlemuligheder 4. udarbejdelse af handlingsplan Når samarbejdsaktiviteter planlægges på denne måde, er det åbenlyst, at alles viden og holdninger bringes i spil. Ingen bliver til pynt, tilskuer eller gidsler i en skjult dagsorden. Afrunding Denne artikel har haft til hensigt at beskrive hvad karrierelæring er, hvordan denne læring er grundlaget for vejledning og udbyttet af vejledning i forhold til at skabe gode overgange og sammenhæng i et karrierelæringsforløb for børn og unge i grundskolen. Denne læring kan underbygges og kvalificeres ved et samarbejde med forældrene i en symmetrisk og respektfuldt relation mellem de professionelle og forældrene. Hvis læseren ønsker sig flere konkrete idéer til hvordan sådanne samarbejdsaktiviteter kan foregå, henvises til den refererede litteratur. 44 Referencer Buhl, Haase, Skovhus, West 2010: At bygge bro i vejledning perspektiver på relation, metode og samarbejdets betydning i vejledningssammenhænge. VIA Systime Buhl og Skovhus 2011: Forældreguiden sådan lærer dit barn at træffe gode valg. VIA Systime Faghæfte 22, Fælles mål Uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering Law, Bill: En teori om læring i forbindelse med uddannelses- og erhvervsvejledning. Kap. 10 i: Watts m.fl (2. udgave, 1. oplag): Uddannelses- og erhvervsvejledning. Teori og praksis. S&E Law, Bill New thinking for Connexions and Citizenship. Law, Bill 1981, 1993, Building on what we know. Community-interaction and its importance for contemporary careers-work. Savickas, M. L., et al. Life designing: A paradigm for career construction in the 21st century. Journal of Vocational Behavior 2009, doi: /j.jvb Thomsen, Skovhus og Buhl 2013: At vejlede i fællesskaber og grupper. Schultz Vilhjálmsdóttir, Guðbjörg og Dofradóttir, Andrea 2012: Social and developmental perspectives on career adaptability. Indlæg på IAEVG-konference I Manheim 2012
Om børn og unges karrierelæring
Om børn og unges karrierelæring Rita Buhl Lektor og studie- og karrierevejleder VIA University College Hvordan kan vejledning i grundskolen understøtte, at de unge får det bedst mulige afsæt for deres
Læs mereAarhus Universitet. Udsyn i udskolingen. -oplæg om karrierelæring i grundskolen. Opstartskonference Hotel Storebælt d. 5.
Gør tanke til handling VIA University College Aarhus Universitet AU Udsyn i udskolingen -oplæg om karrierelæring i grundskolen Opstartskonference Hotel Storebælt d. 5. februar 2015 Aarhus Universitet 1
Læs mereNøglen er gode samarbejdsrelationer
Gør tanke til handling VIA University College Nøglen er gode samarbejdsrelationer - eller hvorfor samarbejde mellem uddannelser, skole, vejledning, virksomheder og forældre er altafgørende for at få karrierelæring
Læs mereOvergangsvejledning hvad er det, og hvordan gør vi?
Overgangsvejledning hvad er det, og hvordan gør vi? Vejledertræf 2013 Trine Hinchely Harck www.trineharck.dk trineharck@tiscali.dk Hvad drev dig? Hvad er du optaget af? Overgangsvejledning hvad er det,
Læs mereUddannelsesparathed. - forståelser og samarbejde herom. Oplæg på vejlederkonference, Ungeenheden, Silkeborg v/ Rita Buhl
Gør tanke til handling VIA University College Uddannelsesparathed - forståelser og samarbejde herom Oplæg på vejlederkonference, Ungeenheden, Silkeborg v/ Rita Buhl 1 Begrebet om uddannelsesparathed 4
Læs mereUddannelse og job. Status på arbejdet med det obligatoriske emne uddannelse og job
Uddannelse og job Status på arbejdet med det obligatoriske emne uddannelse og job Jørgen Brock, pædagogisk konsulent, Undervisningsministeriet jb@uvm.dk 3395 5685 Indsæt note og kildehenvisning via Header
Læs mereFra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv
Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer
Læs mereUddannelses, erhvervs og arbejdsmarkedsor ienter ing
Uddannelses, erhvervs og arbejdsmarkedsor ienter ing 1 Formål for emnet uddannelses, erhvervs og arbejdsmarkedsorientering Formålet med uddannelses, erhvervs og arbejdsmarkedsorientering er, at den enkelte
Læs mereForældresamarbejde - samarbejde mellem lærer/vejleder og forældre v/rita Buhl
Forældresamarbejde - samarbejde mellem lærer/vejleder og forældre v/rita Buhl ribu@viauc.dk Vejlederkonference d. 18.09.12 1 Program Oplæg: Udfordringer og spørgsmål i forbindelse med forældreinddragelse
Læs mereKarrierelæring og Karrierevejledning i UU Center Syd
Karrierelæring og Karrierevejledning i UU Center Syd Fra valg til viden Vejledningen af unge i UU Center Syd medvirker til at de unge lærer at forholde sig nysgerrigt til de mange muligheder, der er for
Læs mereKursus i Uddannelse og Job masterplan for grundskolelærere UDDANNELSE OG JOB (UJ)
Kursus i Uddannelse og Job masterplan for grundskolelærere 2016 UDDANNELSE OG JOB (UJ) Program Uddannelsespolitik, nationalt og lokalt Masterplanen for Uddannelse og Job Teoretisk grundlag Kompetencemål,
Læs mereUddannelse og job. - konference, Munkebjerg, 25. august 2015. Jørgen Brock Undervisningsministeriet jb@uvm.dk 3395 5685.
Uddannelse og job - konference, Munkebjerg, 25. august 2015 Jørgen Brock Undervisningsministeriet jb@uvm.dk 3395 5685 Side 1 PROGRAM 10.00: Velkomst og præsentation af program Uddannelse og job i folkeskolen
Læs mereUUVF Samba 2 konferencen. Workshop 7 Vejledning i fællesskaber
UUVF Samba 2 konferencen d. 30.10.2013 Workshop 7 Vejledning i fællesskaber v/ Rita Buhl ribu@viauc.dk 1 Vejledning i fællesskaber er et nyere begreb udviklet i ph.d. afhandlingen Vejledning i fællesskaber
Læs mereVejledning vejen til job
Vejledning vejen til job Vejlederkonference 13. november 2015 Arbejdsmarkedsrådene og VEU-centrene i Midtjylland Velkommen Hvem er vi? Hvem er I? Hvorfor er vi her? Godkender positivlisten for den regionale
Læs mereEfterskoleelevers karrierekonstruktionsprocesser
Efterskoleelevers karrierekonstruktionsprocesser Vejledning v. vejleder og vejledningssøgende, Rønde Efterskole november 2014. Billede fra filmen. Navn: Jonas Langborg Hejsel Studienummer: 219423 Modul:
Læs mereDe fire kompetencer i oldtidskundskab
De fire kompetencer i oldtidskundskab Digitale, innovative og globale kompetencer samt karrierekompetencer studieretningsprojektet Side 1 De fire kompetencer - Fra lov til læreplan - Fra læreplan til vejledning
Læs mereufrederiksberg UEA i 7. 9. klasse Råd og vejledning til (klasse)lærer / lærerteam om uddannelses-, erhvervsog arbejdsmarkedsorientering
UEA i 7. 9. klasse Råd og vejledning til (klasse)lærer / lærerteam om uddannelses-, erhvervsog arbejdsmarkedsorientering Ungdommens Uddannelsesvejledning April 2006 u ufrederiksberg Kære (klasse)lærer
Læs mereKarrierelæring redskaber til din praksis. Ved Ruth Axø, Lasse Bærentsen, Thomas Beksgaard og Line Pihl
Karrierelæring redskaber til din praksis Ved Ruth Axø, Lasse Bærentsen, Thomas Beksgaard og Line Pihl Gæt og Fakta spørgsmål 1 Unge med en veludviklet karrierekompetence besidder evnen til at; a. Træffe
Læs mereBo Klindt Poulsen, Rie Thomsen, Rita Buhl og Ida Andrén Hagmayer. Udsyn i udskolingen
Bo Klindt Poulsen, Rie Thomsen, Rita Buhl og Ida Andrén Hagmayer Udsyn i udskolingen Af Bo Klindt Poulsen, Rie Thomsen, Rita Buhl og Ida Andrén Hagmayer UDSYN I UDSKOLINGEN AARHUS AU UNIVERSITET DPU Bo
Læs mereInformation om skole og uddannelsesvejledernes rolle
SKOLER, INSTITUTIONER OG KULTUR Dato: 1. juni 2018 Tlf. dir.: 2929 9244 E-mail: sas5@balk.dk Kontakt: Sanne Kjaer Askholm Sagsid: 17.27.00-A00-1-18 Information om skole og uddannelsesvejledernes rolle
Læs mereIndholdsfortegnelse. DUEK vejledning og vejleder Vejledning af unge på efterskole
Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Problemstilling... 2 Problemformulering... 2 Socialkognitiv karriereteori - SCCT... 3 Nøglebegreb 1 - Tro på egen formåen... 3 Nøglebegreb 2 - Forventninger til udbyttet...
Læs mereVejledning som integreret og undervisningsbaseret proces
Vejledning som integreret og undervisningsbaseret proces UCC-konference 2014 Ann Christensen Vejledning i efterskolen Efterskoleforeningens vejledningssyn Vejledning indgår som en integreret dimension
Læs mereUddannelse og Job FAGFORMÅLET
Stk. 1 Uddannelse og Job FAGFORMÅLET Eleverne skal i emnet uddannelse og job opnå kompetencer til at træffe karrierevalg på baggrund af egne ønsker og forudsætninger, forståelse for betydningen af livslang
Læs merevejledningspjece 14/10/03 17:00 Side 13 Vejledningsreformen
Vejledningsreformen Vejledningsreformen kort fortalt Publikationen indgår i Uddannelsesstyrelsens håndbogsserie som nr. 13-2003 Forfattere: Undervisningsministeriet i samarbejde med Lucas Vagn Engell,
Læs mereStudievalgsportfolioen
Efterår 2017 Studievalgsportfolioen - Hvad kan den? Marianne Lund Mouritsen AFGANGSPROJEKT - DUEK STUDIENUMMER: 127397 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 3 2. Problemformulering 3 3. Afgrænsning 3 4. Valg
Læs mereKompetenceområde 3: Pædagogens praksis Området retter sig mod deltagelse i pædagogisk praksis inden for det pædagogiske arbejdsområde.
Uddannelsesplan for Modul 4 - Praktikperiode 1 Institutionens navn: Praktikstedet skal jf. Bek. Nr 211 af 6.3.2014 9 stk. 2 udfærdige Uddannelsesplan for de praktikperioder, praktikstedet kan modtage studerende.
Læs mereUddannelse og job - obligatorisk emne
Uddannelse - obligatorisk emne Fagformål for faget uddannelse Eleverne skal i emnet uddannelse opnå kompetencer til at træffe karrievalg på baggrund af egne ønsker og forudsætninger, forståelse for betydningen
Læs mere12.10-12.55 Partnerskaber for fremtiden ved UU-Herning Lars Larsen og pædagogisk konsulent Anne Helen Hvelplund
12.00-12,10 Velkomst 12.10-12.55 Partnerskaber for fremtiden ved UU-Herning Lars Larsen og pædagogisk konsulent Anne Helen Hvelplund 12.55-13.05 Pause 13.10-13.25 Inspiration til udvikling af UEA - forløb
Læs merePartnerskabsaftale vedr. erhvervsuddannelserne i Skive Vers Det er målet:
Handlingsplan vedr. indsatsområde 2: Valg af erhvervsuddannelse Fokusområde: Vejledning om erhvervsuddannelserne i grundskolen Det er et overordnet mål, at flere unge vælger en erhvervsuddannelse. Indsatsområde
Læs mereWorkshop Vejledning i Fællesskaber Vejlederkonference - Nyborg Strand
Workshop Vejledning i Fællesskaber Vejlederkonference - Nyborg Strand v. Rie Thomsen, Ph.d. i karrierevejledning Forskningsenheden i Vejledning, Erhvervs- og Professionsuddannelse DPU, Århus Universitet
Læs mereSammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune
Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Byrådet, forår 2017 1 Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer
Læs mereLær det er din fremtid
Skolepolitiske mål 2008 2011 Børn og Ungeforvaltningen den 2.1.2008 Lær det er din fremtid Forord Demokratisk proces Furesø Kommune udsender hermed skolepolitik for perioden 2008 2011 til alle forældre
Læs mereUnges deltagelse i vejledning
Gør tanke til handling VIA University College Unges deltagelse i vejledning Vejlederkonference den Randi Boelskifte Skovhus ras@via.dk 1 Forskningsspørgsmål Hvordan udfolder uddannelses-, erhvervs- og
Læs mereDagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.
Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper
Læs mereSammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk
Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Byrådet, forår 2017 syddjurs.dk Sammen løfter vi læring og trivsel Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer
Læs mereKarriereveiledning i skolen
Gør tanke til handling VIA University College Karriereveiledning i skolen Konference den 12. juni 2018 Randi Boelskifte Skovhus ras@via.dk 1 Forskningsspørgsmål Hvordan udfolder uddannelses-, erhvervs-
Læs mereTilføjelse til læseplan i samfundsfag. Forsøgsprogrammet med teknologiforståelse
Tilføjelse til læseplan i samfundsfag Forsøgsprogrammet med teknologiforståelse Indhold 1 Læsevejledning 3 2 Faget teknologiforståelse 4 2.1 Tværfaglighed 5 3 Introduktion til teknologi forståelse i samfundsfag
Læs mereVærdigrundlag for Korsager Skole og Frithuset
Værdigrundlag for Korsager Skole og Frithuset Hos os er det værdifuldt at opleve: Ligeværd og dialog Arbejdsglæde Samarbejde Tillid Succes Engagement Hvor ser vi værdierne! Ligeværd og dialog oplever vi,
Læs mereLæservejledning brugsværdi på diplomuddannelsen (og Master i udsatte børn og unge)
Læservejledning brugsværdi på diplomuddannelsen (og Master i udsatte børn og unge) Projektet af finansieret af Socialstyrelsen. Alle resultater og materialer kan downloades på www.boerneogungediplom.dk
Læs merePROBLEMORIENTEREDE tilgang (Fysiske systemer) Analyse af årsager Identificere faktorer, der skaber succes
Anerkendende kommunikation og Spørgsmålstyper Undervisning i DSR. den 6 oktober 2011 Udviklingskonsulent/ projektleder Anette Nielson Arbejdsmarkedsafdelingen I Region Hovedstaden nson@glo.regionh.dk Mobil
Læs mereNy Børne- og ungepolitik Beskrivelse af temaer Vær med til at forme børn og unges hverdag!
Ny Børne- og ungepolitik Beskrivelse af temaer Vær med til at forme børn og unges hverdag! Ringsted kommune skal have ny Børne- og ungepolitik. Den nuværende politik er fra 2007 og skal derfor revideres.
Læs mereLæseplan for emnet uddannelse og job
Læseplan for emnet uddannelse og job Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Det personlige valg 5 Fra uddannelse til job 5 Arbejdsliv 6 2. trinforløb for 4.- 6. klassetrin
Læs mereGruppevejledning i et systemisk perspektiv
Gruppevejledning i et systemisk perspektiv Oplæg UUVF s Samba konference 13. november 2012 Trine Hinchely Harck www.trineharck.dk Ingen metoder/ teknikker virker! Metoder udføres av mennesker med kommunikasjon.
Læs mereVirkninger og effekter af Diplomuddannelsen i uddannelses- og erhvervsvejledning på individniveau og organisationsniveau
Projektbeskrivelse: Virkninger og effekter af Diplomuddannelsen i uddannelses- og erhvervsvejledning på individniveau og organisationsniveau Baggrund De første tiltag til Diplomuddannelsen i uddannelses-
Læs mereAvnø udeskole og science
www.nts-centeret.dk Avnø Avnø Avnø udeskole og science Hvad kan uderummet gøre for naturfagene?... og hvordan kan udeskolelærere bruge NTS centrene? 12.4.2011 Nationalt center for undervisning i natur,
Læs mereSkolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse
Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse Ramme for skolernes arbejde med trivselsfremmende læringsprocesser Børn og Unge 2015 Fredericia Kommune Forord Kære ledere og pædagogisk
Læs mereSkolen'på'Nyelandsvej& MISSION VISION
Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION Vores mission er, at hvert eneste barn udvikler livsduelighed i samtid og fremtid at de kan skabe sig et meningsfuldt liv i egne øjne og i omverdenens, som barn og som voksen
Læs merePædagogisk vejledning til institutioner
Pædagogisk vejledning til institutioner Sikkerhedstemaerne: Brand, Skov, Vand, Vinter, Sol, Regnvejr og Trafik 1 Indholdsfortegnelse Introduktion... 3 Forberedelser op til Sikkerhedsugen... 3 Formål...
Læs merePartnerskabsaftale vedr. erhvervsuddannelser indenfor industri og håndværk Ves. 27-02-2015
Handlingsplan Indsatsområde Fokus Mål Initiativer 1. Valg af erhvervsuddannelse Vejledning om erhvervsuddannelser i grundskolen og efterskoler at flere unge vælger en erhvervsuddannelse indenfor industri
Læs mereDET 21. ÅRHUNDREDES KOMPETENCER
DET 21. ÅRHUNDREDES KOMPETENCER Kompetence KARAKTERSTYRKE Personlige kvaliteter, som er centrale for at individet kan være personligt effektiv i en kompleks verden, herunder: Mod, vedholdenhed, udholdenhed,
Læs mere4 VEJE. Materiale til undervisningsbaseret. vejledning i 6. og 7. klasse MATERIALET. fået et lokalt perspektiv på erhvervsfaglige jobmuligheder
TIL LEDERE 4 VEJE Materiale til undervisningsbaseret vejledning i 6. og 7. klasse DE UNGES UDBYTTE AF 4 VEJE? MATERIALET EN UNG, DER HAR PRØVET 4 VEJE HAR: fået grundlæggende information om erhvervsuddannelser
Læs mereklassetrin Vejledning til elev-nøglen.
6.- 10. klassetrin Vejledning til elev-nøglen. I denne vejledning vil du til nøglen Kollaboration finde følgende: Elev-nøgler forklaret i elevsprog. En uddybende forklaring og en vejledning til hvordan
Læs mereVejlederkonference, Nyborg Strand 6/5 2010, Lis Boysen UCC 11-05-2010
Workshoppen vil med afsæt i den herskende fastholdelsesdiskurs arbejde med, hvorledes vejledningsfagligheden fastholdes i ungdomsuddannelsernes strategiovervejelser. Hvordan gribes vejledningsopgaven an,
Læs mereMinFremtid. Onlineværktøj til karrierelæring, afklaring og uddannelsesvalg i UU, i skolen og i hjemmet. Opskrifter og inspiration til MinFremtid.
MinFremtid Onlineværktøj til karrierelæring, afklaring og uddannelsesvalg i UU, i skolen og i hjemmet Opskrifter og inspiration til MinFremtid.dk Indledning I løbet af udskolingen skal de unge gennem processer
Læs mereLærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel
Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod 2021 Sammen løfter vi læring og trivsel 1 Forord I Syddjurs Kommune understøtter vi, at alle børn og unge trives og lærer så meget, som de kan. Vi
Læs merePlan T inviterer til overleveringsmødet og mødet afholdes på elevens skole umiddelbart efter Plan T- opholdet.
Overleveringsmøde Vi oplever at elever, der har været på Plan T, kan have svært ved at vende hjem og bl.a. holde fast i gode læringsvaner, fortsætte arbejdet med nye læsestrategier, implementere it-redskaber
Læs mereHornbæk Skole Randers Kommune
Hornbæk Skole Randers Kommune Udfordring 1: Folkeskolen for alle børn I Randers Kommune er vi udfordret af, at der på distriktsskolerne ikke eksisterer deltagelsesmuligheder for alle børn, idet der fortsat
Læs mereØkonomi og Administration Sagsbehandler: Jeanette Grauballe Sagsnr P Dato:
Økonomi og Administration Sagsbehandler: Jeanette Grauballe Sagsnr. 17.00.00-P00-1-17 Dato:9.2.2017 Orientering om uddannelsesvejledning i udskolingen Et af formålene med folkeskolereformen er at sikre
Læs mereSent ankomne minoritetsunge i overgangen til en ungdomsuddannelse
Sent ankomne minoritetsunge i overgangen til en ungdomsuddannelse Samarbejdsprojekt mellem Fastholdelseskaravanen, UU Viborg, Viborg Ungdomsskole og Mercantec August/December 2012 Projekt- Sent ankomne
Læs mereLÆRING DER SÆTTER SPOR
LÆRING DER SÆTTER SPOR Faglighed Relationer Bevægelse Kreativitet - Initiativ Min drømmeskole - tegnet af Viktor, 3.A. VISION FOR SKOLEN PÅ NYELANDSVEJ LÆRING DER SÆTTER SPOR Vi er stolte af den kvalitet
Læs mere2018 UDDANNELSES POLITIK
2018 UDDANNELSES POLITIK Vores børn, deres skolegang og fremtid ligger til enhver tid os alle på sinde. Det er af største betydning, at vi lykkes med at ruste vores børn til fremtiden og til at begå sig
Læs mereBørnepolitik for Tårnby Kommune
Børnepolitik for Tårnby Kommune 154037-14_v1_Udkast til Børnepolitik pr. 1.1.2015.DOCX181 Forord Tårnby Kommunes børnepolitik er vedtaget af Kommunalbestyrelsen den 19.12.2006 og gældende fra 1.1.2007.
Læs mereFaglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk
Faglig vision På skole- og dagtilbudsområdet Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision I Norddjurs Kommune ønsker vi, at alle børn i skoler og dagtilbud skal være
Læs mereFORSLAG TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK
Vi iværksætter tidlig sammenhængende indsats Børn og unge skal udfordres FORSLAG TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK Børn og unge kan være i udfordringer de er ikke en udfordring Gældende fra 2019 til 2022 GREVE
Læs mereArtikel (skole): Hvad skal vi samarbejde om - og hvordan?
Artikel (skole): Hvad skal vi samarbejde om - og hvordan? Planlægning af forældremøde med udgangspunkt i det eleverne er i gang med at lære i fagene Skrevet af: Ulla Kofoed, lektor, UCC 11.05.2017 Forældresamarbejde
Læs mereLEADING. Hvorfor skal du læse artiklen? Hvis du er klar til at blive udfordret på, hvordan du udvikler talent - så er det følgende din tid værd.
LEADING Hvorfor skal du læse artiklen? Hvis du er klar til at blive udfordret på, hvordan du udvikler talent - så er det følgende din tid værd. HAR DU TALENT FOR AT UDVIKLE TALENT? DU SKAL SE DET, DER
Læs mereAt udnytte potentialerne i de aktiviteter der foregår
At udnytte potentialerne i de aktiviteter der foregår Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Artiklen viser med udgangspunkt
Læs mereBørnesyn og nyttig viden om pædagogik
Børnesyn og nyttig viden om pædagogik I Daginstitution Langmark (Uddybelse af folderen kan læses i den pædagogiske læreplan) Udarbejdet 2017 Børnesyn i Langmark Alle børn i daginstitution Langmark skal
Læs mereStrategi for sprog og skriftsprog på 0-16 års området
vl Strategi for sprog og skriftsprog på 0-16 års området 1 Forord Strategi for sprog- og skriftsprog på 0-16 års området tager udgangspunkt i Fredensborg Kommunes Børne- og Ungepolitik og indeholder fire
Læs mereInstitutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO
Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Institutionens navn adresse Indledning Byrådet har siden 1. august 2009 været forpligtet til at fastsætte mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger, kaldet
Læs mereDen Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune
Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,
Læs mereVejledning til studievalgsportfolio. - vejledere og lærere. Titel 1
Vejledning til studievalgsportfolio - vejledere og lærere Titel 1 Vejledning til studievalgsportfolio - vejledere og lærere 1. udgave, juni 2017 ISBN: 978-87-603-3147-3 (webudgave) Udgivet af Undervisningsministeriet,
Læs mereOmrådet retter sig mod systematisk og vidensbaseret refleksion over og bidrag til udvikling og innovation i pædagogisk praksis.
Uddannelsesplan for Modul 13 - Praktikperiode 3 - DTP Institutionens navn: Daginstitutionen Palmeallé Praktikstedet skal jf. Bek. Nr 211 af 6.3.2014 9 stk. 2 udfærdige Uddannelsesplan for de praktikperioder,
Læs mereRetningslinjer for samarbejdet mellem grundskolerne i Kolding Kommune og UU-center Kolding
Retningslinjer for samarbejdet mellem grundskolerne i Kolding Kommune og UU-center Kolding UU-center Kolding August 2015 Alle elever skal have tilbud om vejledning, og alle skal udfordres i deres uddannelsesvalg
Læs mereFælles Pædagogisk Grundlag Horsens Kommune
Fælles Pædagogisk Grundlag Horsens Kommune Pædagogik i dagtilbud Pædagogik er en dannende samfundsindføring, der tager afsæt i barndom. Pædagogikken bygger på et demokratisk dannelsesideal. Pædagogik er
Læs mereNr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år
Nr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år Værdigrundlag. Fællesskab. På Nr. Lyndelse Friskole står fællesskabet i centrum, og ud fra det forstås alle væsentlige aspekter i skolens arbejde.
Læs mereStrategi. Fremtidens folkeskole 2012-2016. Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 1
Strategi Fremtidens folkeskole 2012-2016 Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 1 Strategi Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 2 Sammen skaber vi udfordrende læringsmiljøer med plads til fællesskaber, fornyelse og
Læs merePrincipper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland
Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver de sundhedspædagogiske principper, som Region Sjællands gruppebaserede
Læs mereLæseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse
Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Sundhed og sundhedsfremmende aktiviteter 4 Hygiejne og arbejdsmiljø 6 Kommunikation 7 Uddannelsesafklaring
Læs mereDagtilbudspolitik. for hele 0-6 års området i Hedensted Kommune
Dagtilbudspolitik for hele 0-6 års området i Hedensted Kommune Dagtilbudspolitikkens rammer Dagtilbudspolitikken vedrører 0-6 års området i Hedensted Kommune og skal fungere som en fælles ramme for den
Læs mereDagtilbudspolitik. for hele 0-6 års området i Hedensted Kommune
Dagtilbudspolitik for hele 0-6 års området i Hedensted Kommune Dagtilbudspolitikkens rammer Dagtilbudspolitikken vedrører 0-6 års området i Hedensted Kommune og skal fungere som en fælles ramme for den
Læs mereufrederiksberg UEA i 4. 6. klasse Råd og vejledning til (klasse)lærer / lærerteam om uddannelses-, erhvervsog arbejdsmarkedsorientering
UEA i 4. 6. klasse Råd og vejledning til (klasse)lærer / lærerteam om uddannelses-, erhvervsog arbejdsmarkedsorientering Ungdommens Uddannelsesvejledning April 2006 u ufrederiksberg Kære (klasse)lærer
Læs merePrincipper for God kommunikation og samarbejde på Ordrup Skole
Principper for God kommunikation og samarbejde på Ordrup Skole Principper Vi mødes i de forskellige fora, når det er relevant og efter behov. Som udgangspunkt afholder vi forældremøde og skole-hjemsamtale
Læs mereMÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune
MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE for SFO i Vejle Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune er et fælles fundament og danner ramme for skolernes
Læs mereMÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune
MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE for SFO i Vejle Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune er et fælles fundament og danner ramme for skolernes
Læs merePædagogiske læreplaner i SFO erne
Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i
Læs mereKOLLABORATION. Vejledning til elevnøgle, klasse
Vejledning til elevnøgle, 6.-10. klasse I denne vejledning vil du finde følgende: Elevnøgler forklaret i elevsprog. Vejledning og uddybende forklaring til, hvordan man sammen med eleverne kan tale om,
Læs mereAnerkendelse. Vi møder barnet for det de er, frem for det de kan, har med eller har på.
Anerkendelse I forhold til Børn Vi bruger trivselslinealen, tras, trasmo, sprogvurdering, SMTTE, mindmapping som metode for at møde barnet med et trivsels- og læringsperspektiv. Vi skal være nysgerrige
Læs mereOVERGANGE MELLEM GRUNDSKOLE OG UNGDOMSUDDANNELSE
OVERGANGE MELLEM GRUNDSKOLE OG UNGDOMSUDDANNELSE Udviklingsredskab Grundskole og ungdommens uddannelsesvejledning Dette udviklingsredskab er henvendt til jer, der varetager opgaver i forbindelse med elevernes
Læs mereMedarbejder- udviklingssamtaler - MUS
fremtiden starter her... Gode råd om... Medarbejder- udviklingssamtaler - MUS INDHOLD Hvad er MUS 3 Fordele ved at holde MUS 4 De fire trin 5 Forberedelse 6 Gennemførelse 7 Opfølgning 10 Evaluering 10
Læs mereForord. og fritidstilbud.
0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så
Læs mereFælles - om en god skolestart
Fælles - om en god skolestart 1 Indledning Denne pjece henvender sig primært til de professionelle i dagtilbud og BFO/skole, der arbejder med børns skolestart. Der ud over henvender pjecen sig også til
Læs mereKarrierelæring i gymnasiet. Ved Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet CpH
Karrierelæring i gymnasiet Ved Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet CpH En rapport og et oplæg i to dele Del 1: De unge i gymnasiet Del 2: Karrierelæring i gymnasiet Resultater
Læs merePrincipper for borgerdialog i Rudersdal Kommune
Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune I Rudersdal Kommune prioriterer vi den gode borgerdialog. For at styrke denne og for at give dialogen en klar retning er der formuleret tre principper for
Læs mereDelpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år
Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet
Læs mereBørne- og Ungepolitik
Ishøj Kommune Børne- og Ungepolitik Børn og unge sejrer i eget liv og når deres fulde potentiale S 1 Velfærdspolitik Børne- og Ungepolitik Medborgerpolitik Miljøpolitik Erhvervs- og Beskæftigelsespolitik
Læs merePrøvebestemmelser for elever på Den pædagogiske assistent-uddannelse som er startet efter den 1. januar 2013
Prøvebestemmelser for elever på Den pædagogiske assistent-uddannelse som er startet efter den 1. januar 2013 Grundfaget dansk Formål Formålet med faget er at styrke elevens sproglige bevidsthed og færdigheder,
Læs mereTil Undervisere og medarbejdere på erhvervsskoler med opgaver i forhold til uddannelsernes praktikdel. praktikvejledning.dk
Til Undervisere og medarbejdere på erhvervsskoler med opgaver i forhold til uddannelsernes praktikdel Vejledning og forslag til anvendelse af materialet på praktikvejledning.dk 1 På hjemmesiden www.praktikvejledning.dk
Læs mereKernekompetencer (WHO)
Selvforståelse Augustins bøn: Gud give mig sindsro til at acceptere de ting, Jeg ikke kan magte, Mod til at ændre de ting, Som jeg kan, Og visdom til at se forskellen Kernekompetencer (WHO) Selvværd Samfundskompetence
Læs mere