De grønlandske bygder. hvad kan vi stille op med dem?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "De grønlandske bygder. hvad kan vi stille op med dem?"

Transkript

1 De grønlandske bygder hvad kan vi stille op med dem? - en diskussion af bygdernes udvikling, set i lyset af selvstyrets og naalakkersuisuts udmeldinger. Og en beskrivelse af et forslag til øget samhandel mellem by og bygd Bacheloropgave af: Janus Chemnitz Kleist Institut for administration, februar 2010 Vejleder; Birger Poppel Indholdsfortegnelse Indledning Problemformulering Metode og teori Grønlandsk proviant fra bygd til by Bygdernes stilling før og nu

2 G-50 og G Bygderne under hjemmestyret... 9 Igangværende tiltag fra selvstyret for fanger/fiskere og bygderne Opsummering Nuugaatsiaq, en nordgrønlandsk bygd Andelsforeningernes historie i Grønland Økonomistyring Bevidst målrettede beslutninger med særlig fokus på beslutningernes økonomiske konsekvenser Etablere, udvikle og vedligeholde en organisation, der kan varetage beslutningsprocesserne og deres gennemførelse At evaluere kvaliteten af virksomhedens faktisk gennemførte beslutninger Motivationsfaktorer Maslows behovspyramide David McClellands motivationsteori SWOT-analyse Konklusion Litteraturliste Betænkninger, love, offentlige redegørelser og rapporter Interviews og samtaler med: Bilagsfortegnelse Indledning Bygdernes stilling i det grønlandske samfund diskuteres jævnligt og ofte går diskussionen på om det kan betale sig at bevare bygderne. Det er indiskutabelt at de fleste bygder har haft en nedgang i indbyggertallet og at den urbanisering vi har set over hele verdenen også foregår og har foregået mange år i Grønland. Det er hvorledes vi politisk og praktisk forholder os til og påvirker urbaniseringen, der bør være det afgørende i vores diskussion af bygderne. 2

3 Det er ikke sjældent man hører politikere, efterlyse en bedre udnyttelse af vores grønlandske produkter, specielt vores fisk og sæler. Dette oftest med henblik på en højere beskæftigelsesgrad i byerne og ikke mindst i bygderne. Dette er forsøgt flere gange med både fisk, sæl, hval og med moskusoksekød i forskellige virksomhedskonstellationer. De fleste forsøg har efter kortere eller længere tid vist sig, at være urentable eller ligefrem helt utopiske 1i. Når man går ind og evaluerer disse fejlslagne erhvervseventyr, så viser det sig ofte, at fejlen i høj grad har ligget i, at man har slået sit brød for stort op. Altså at man har opbygget luftkasteller uden rod i den virkelige verden. De sidste to år har jeg hvert efterår, modtaget en lille frysepakke indeholdende mellem 8 og 12 kilo af det fineste sælkød og tørfisk. Når jeg har serveret kødet til venner og familie, har de positive ytringer om kødets smag og konsistens, næsten altid været ledsaget af et spørgsmål om, hvorvidt jeg kunne skaffe noget kød til dem også? Denne projektbeskrivelse af forslag til oprettelse af en indkøbsforening for formidling af grønlandsk proviant 2 (fortrinsvis sæl og tørfisk) fra bygd til by, skal netop ikke have som mål, at være en stor landsdækkende virksomhed eller en større eksportvirksomhed for den sags skyld. Produktionen skal udelukkende ses som et supplement for enkelte fisker/fangere og kunne drives af disse, uden at det kræver alt for meget administrativt arbejde. Og forhåbentligt være med til at udbygge forståelsen for livet i bygderne og udvikle kontakten mellem folk i byerne og i bygderne. 1. Problemformulering Hvad har historisk været de bestemmende tiltag for bygdernes nuværende stilling og hvad er de politiske visioner under selvstyret for bygdernes fremtid? For at kunne oprette og drive en indkøbsforening, der formidler grønlandsk proviant fra bygd til by, hvilke forudsætninger skal være i orden og hvorledes kan man sikre sig, at denne handelsforening giver et økonomisk og socialt incitament for beboere i en given bygd til at involvere sig i indkøbsforeningen? For 1 Bilag 1, lederartikel fra 1 febr i AG om Puisi A/S. Bilag 2, Revisionsudvalgets betænkning vedr. Fjeldørredprojektet i Qorlortorsuaq. 2 Igennem opgaven vil jeg bruge termen grønlandsk proviant, da det har været og stadig er den gængse betegnelse for traditionelle grønlandske madvarer. Termen grønlandsk proviant forståes af nogle personer, som værende et ord, der sætter grønlandsk proviant under dansk proviant, da man op gennem kolonitiden skelnede skarpt mellem hvad der var tilladt grønlændere at købe og hvad europæerne måtte købe (Marquardt 1997: 95). 3

4 lokalsamfundet og på landsplan, hvad kan en sådan indkøbsforening få af betydning, udover at supplere fisker/fangerens indkomst? 2. Metode og teori Der vil blive redegjort for bygdernes opståen og udvikling gennem kolonistyret, hjemmestyret og senest selvstyret. Med udgangspunkt i teorierne og pensum fra fagene økonomistyring, mikroøkonomi, organisation og moderne grønlandske samfundsforhold, vil denne opgave prøve at fremlægge hvilke forudsætninger og beregninger, der bør ligge til grund for en indkøbsforening, der har til formål at videreformidle grønlandske råvarer (fortrinsvis sælkød og tørfisk) fra en nordgrønlandsk bygd til borgere i Nuuk. Da jeg har et personligt kendskab til bygden Nuugaatsiaq, gennem et 10 mdr. ophold i 2006 og 2007, vil jeg i opgaven bruge denne bygd, som eksempel, der kunne fungere som udgangspunkt for et pilotprojekt i praksis, men i princippet burde modellen kunne kopieres til en hvilken som helst bygd og by i Grønland og med et langt større sortiment, end blot sæl og tørfisk. Opgaven vil lægge vægt på en gennemgang af bygdernes historiske udvikling ved brug af beskrivelser af grønlands historie, betænkninger og rapporter udgivet af bl.a. den danske stat og hjemmestyret. Ændringerne i demografien, indkomstforhold og forbrugerundersøgelser, vil blive analyseret ved brug af statistisk materiale fra Grønlands Statistik. Empirien bruges i diskussioner om selvstyrets og naalakkersuisuts (landsstyrets) visioner for bygderne. For at beskrive en forening, der kan formidle grønlandsk proviant, bruges de regnskabsmæssige principper bag økonomistyring og regnskabsføring, som skelet til denne beskrivelse. Maslow behovsteori og McClellands viderefortolkning af denne inddrages for at beskrive incitamenterne for bygdeboernes engagement i en sådan forening. Endelig vil en SWOT-analyse beskrive hvilke styrker (Strenghts), svagheder (Weaknesses), muligheder (Opportunities) og trusler (Threats) projektet, med formidling af sælkød og tørfisk fra bygd til by, står overfor. 4

5 3. Grønlandsk proviant fra bygd til by Ideen om at oprette en forening, der formidler grønlandsk proviant fra bygd til by, udspringer af et 10 måneders ophold som timelærer i bygden Nuugaatsiaq i 2006 og Det var en virkelig øjenåbner at opleve bygdelivet så intenst og få et indblik i den kultur, der er ganske anderledes i forhold til de store byer. Selvom vi i byerne føler, at vi har naturen, det grønlandske sprog og jagt og fiskeri til fælles med bygderne, så er der milevid forskel på de præmisser børnene i bygderne vokser op med i forhold til børn i de større byer. De voksne har også helt andre handlemuligheder for at forbedre familiens kår og fremtidsmuligheder i byerne end i bygderne. Når jeg hører at indhandlingsanlæg i bygder lukkes eller trues med at blive lukket, så er det svært ikke at føle med de små samfund, der må se en langsom død i øjnene. Ja, det lyder dramatisk, men en lukning af en bygd er jo ikke desto mindre et mikrosamfund, der forsvinder og dermed reelt dør. Det er der for så vidt ikke noget nyt i, utallige byer og landsbyer over hele jorden er gennem tiderne opstået og senere hen forsvundet. Forskellen fra den gang og i dag er, at vi ser det ske og vi gennem vores handlinger og vores politik lader det ske, tilsyneladende uden at gøre det så nænsomt som muligt. Ved at gøre dette nænsomt, vil bygdeboernes flytning til de større byer eller andre bygder, fra ofte at være en tragisk historie, kunne vendes til en succeshistorie. Nu er dette ikke en opgave om hvorledes bygderne lukkes så nænsomt som muligt, men tværtimod en opgave om, hvorledes man kan forbedre sin indkomst, styrke lokalsamfundet og dets forbindelser til de større byer og dermed være med til at give folk i bygderne bedre kompetencer til at forberede sig på at skulle vælge mellem at bo i en anden bygd eller en by. Samhandel må siges at have været en af de drivende faktorer, i den menneskelige udvikling fra stenaldersamfundet til vores moderne samfund. Og ser man bygdernes udvikling og fremtid i det lys, må også samhandel for bygderne være en af vejene frem, hvis folk i bygderne skal klare sig på de præmisser, det moderne samfund stiller dem. Det er ikke en let opgave, så det kan være en idé at starte i det små, hvilket denne forening vil være et eksempel på. Formålet er først og fremmest, at give fisker/fangerne en mulighed for at supplere deres indkomst gennem salg af grønlandsk proviant, de ikke tidligere har haft mulighed for at 5

6 afsætte og give folk i de større byer, en mulighed for at købe noget særegent grønlandsk proviant. Udover at fiskerne og fangerne kan supplere deres indkomst og folk i byerne få mere grønlandsk proviant, vil der kunne opstå relationer mellem bygd og by, der kan bruges til andet end blot udveksling af varer og penge. Det første incitament for at fanger/fiskeren skal deltage i dette projekt, er et ønske om at supplere sin indkomst gennem salg af produkter, vedkommende ikke i dag har praktisk mulighed for at afsætte. Langt de fleste indhandlingssteder i Nordgrønland, indhandler udelukkende hellefisk, så hverken sælkød el. hjemmeproduceret tørfisk kan afsættes. Derfor konsumeres alt sælkød af fisker/fangerens egen familie og til dels hunde 3, mens skindet kan afsættes til Great Greenland. På webaviserne og web-blogs hører man af og til om det helt uacceptable udsmid af sælkød i forbindelse med fangsten af sælerne for skindets skyld. Grønland har i mange år postuleret, at fangerne altid brugte alt fra sælen og at skindet blot var lidt ekstra indkomst for fangeren. Det må dog siges at dette er en sandhed med modifikationer (bilag 3 ii ). En højere grad af udnyttelse af sælens kød, vil derfor kunne være med til at hjælpe på Grønlands image, når det kommer til salg af sælskindsprodukter. I 2002 igangsatte landsstyret en kampagne om bæredygtig udnyttelse af de grønlandske fangstdyr. Kampagnen bestod af en oplysningsdel og en dialogdel. På dialogmøderne blev borgere inviteret til i arbejdsgrupper, at finde løsninger på problemerne med nedgang i bestandene og komme med forslag til en mere bæredygtig udnyttelse af fangstdyrerne. Forslagene blev efterfølgende givet til landsstyret, landstinget, kommunernes landsforening (KANUKOKA) og de repræsentative interesseorganisationer. Når man læser beretningerne fra dialogmøderne, står en bedre udnyttelse af sæler og fisk højt på fangernes løsningsforslag. Fangerne pointerer at der ingen indhandlingssteder er til sælkød og ingen indhandlingssteder for fisk der ikke bliver udnyttet (Tulugaq 2003: 6). Tørfisk produceres i Nuugaatsiaq udelukkende til eget og familie og venners forbrug. Det er paradoksalt, at vi på trods af at have alle forudsætninger for, at producere mere end rigeligt af den lækreste tørfisk i Grønland, så importerer vi i store mængder maskinfrosset tørfisk fra 3 Hunde spiser fortrinsvis fisk og ikke sælkød. For det første fordi mange fisker/fangere fortrinsvis er fiskere og derfor ikke fanger sæler. Og hvis hundene spiser sælkød med for meget spæk på, ja, så får de ganske enkelt tynd mave. 6

7 Island, faktisk blev der i 2008 importeret for næsten en million kr. tørfisk fra Island og for lige over ,- tørfisk fra Danmark (bilag 4 iii ). Naalakkersuisuts koalitionsaftale fra 10. juni 2009 indeholder et punkt der hedder Selvforsyning. Der står bl.a. i aftalen; Det er vigtigt for Naalakkersuisut, at mulighederne for øget selvforsyning undersøges og udvikles, med ønske om at mindske afhængigheden af importerede fødevarer. En sådan forening som her beskrives, har ikke som mål, at mindske afhængigheden af importerede fødevarer, men en realisering af foreningen, vil være med til netop at mindske afhængigheden af importerede fødevarer. Inden opgaven vil gå ind på den strukturelle opbygning af en sådan forening, vil bygdernes stilling før og nu redegøres for, analyseres og diskuteres. 4. Bygdernes stilling før og nu Set i et længere historisk perspektiv er bygderne et lige så nyt fænomen i Grønland som byerne. Thulekulturen som er den eskimoiske gren, grønlænderne nedstammer fra, levede i spredte bosætninger, hvor små familieenheder (2 til 3 generationer) havde hvert deres fangststed om vinteren og boede ikke i større bosætninger (Gulløv 1997: 373). Den største kendte bosætning i før-kolonial tid var Sermermiut ved Ilulissat, der ved Poul Egedes (Hans Egedes søn) ankomst i 1737, bestod af; omtrent 20 temmelig store huse, som en bondeby. den største Samling Folk., han endnu havde truffet i Grønland (Mathiassen 1964: 162). Den tidlige Thulekultur var kendetegnet ved, at man boede i huse af sten og tørv om vinteren, mens man drog på fangstrejser ind i fjordene og op og ned langs kysten om sommeren for at udveksle redskaber, skind, fedtsten og træ. De fleste familier boede i hver sin tørvehytte og tit helt alene eller på mindre bopladser. Efterhånden som kontakten med hvalfangere øgedes i 1500 og 1600-tallet og senere med anlæggelsen af handels- og missionsstationer op gennem 1700-tallet, begyndte grønlænderne at samle sig i større bebyggelser (langhuse) i kolonierne eller i nærheden af disse, da de her kunne anskaffe sig redskaber og materialer. Anlæggelsen af kolonierne betød også, at det ikke længere var nødvendigt at drage på længere handelsrejser langs kysten (Gulløv 2004: 336), dermed var kimen til den nuværende bosætning med bygder og byer lagt. 7

8 Den spredte bosætning, passede fint ind i Den Kongelige Grønlandske Handels (KGH) interesser, da de opkøbte sælskind og sælspæk fra fangerne. For at opretholde en stabil og vedvarende indhandling krævede det, at fangerne havde et stort område til at fange sæler på, uden for stor konkurrence fra andre fangere, noget der var muligt med den spredte bosætning. Faktisk var man fra KGHs og statens side ligefrem bekymret for den koncentration, der foregik op gennem 1800-tallet, hvor flere og flere bosatte sig i kolonibyerne og missionsstationerne (Marquardt 1992: 149). I starten af 1900-tallet begyndte fiskeriet, at spille en større og større rolle for Grønlands (KGH s) økonomi, mens indhandlingen af sælspæk helt stoppede. Der blev i flere bygder og byer oprettet produktionsvirksomheder, der kunne skulle salte fisk eller lave dem til konserves. En produktion der krævede en fastboende og større befolkning. Hermed begyndte de første egentlige byer og bygder i Grønland at opstå. G-50 og G-60 Med nedsættelsen af Grønlandskommissionen af 1948 og dens anbefalinger, der blev fremlagt i 1950, kom der for alvor gang i udviklingen af det grønlandske samfund og en egentlig bosætningsstrategi for landet blev udformet. Når man læser G-50 betænkningen, er det slående i hvor høj grad den ligner udtalelserne fra naalakkersuisut på efterårssamlingen 2009 (se senere afsnit). Der står i Grønlandskommissionens Betænkning 1, side 27; Det vil derfor være rimeligt, at man for at undgå fejlinvesteringer nøje overvejer betimeligheden af yderligere investeringer i såvel privat boligbyggeri som i offentlige bygninger og anlæg på steder, hvor betingelserne for en forsat bebyggelse af erhvervsmæssige eller andre grunde er mindre gode. På den anden side må man dog være opmærksom på, at en forhastet afvikling af offentlige virksomheder og en for tidlig fuldstændig standsning af offentlig investering i bygninger og materiel kan være lige så uhensigtsmæssig som en kritikløs investering. G-50 var således startskuddet på en centralisering af bosættelsesmønstret, der for alvor blev implementeret efter G-60 betænkningen. I G-60 Betænkningen står der som pkt. 2 i hovedsynspunkterne bag udviklingsplanen; 8

9 Stærkere koncentration om de bedst egnede byer. Investeringerne må i første række gennemføres i de områder af Grønland, der har de bedste erhvervsøkonomiske muligheder for forbedring af indkomsterne, og disse udviklingsbyer må udbygges, så der skabes rum for tilvandringer i et større omfang end i det sidste tiår. Erhvervslivet og dermed folks indtægtsmuligheder, er det der lægges til grund for bosættelsesmønsteret, hvilket ud fra et liberalt og økonomisk synspunkt er det mest naturlige. Dette betød at mange bygder blev lukket og befolkningen flyttet ind i store boligblokke i de byer, der blev satset på som var byer med erhvervsmuligheder. Det var ikke en let omstilling at flytte fra bygd til by og skulle vænne sig til at være lønarbejder på en fabrik, mens man tidligere havde været sin egen herre ude i naturen. Mange mennesker klarede ikke denne udfordring og led en krank skæbne som apatiske tilskuere til sit eget lands udvikling. G-60 og dens betydning har derfor ikke den positive klang af udvikling og forhøjelse af levestandarden, som var dens mål. G-60 står i dag i Grønland for mange som en kolonimagts bestræbelser på at påtvinge et folk en bestemt levemåde og bosætningsmønster. Bygderne under hjemmestyret I betænkningen om hjemmestyret, side 96, står der; Hovedformålet med indførelse af hjemmestyret er at overføre (delegere) kompetence og dermed ansvar fra danske politiske myndigheder til grønlandske politiske myndigheder, som ikke alene skal forvalte de samfundsopgaver, som overtages fra staten, men også fastsætte de regler, der skal gælde for forvaltningen, og varetage et selvstændigt økonomisk ansvar for opgavernes løsning. Hovedopgaven for kommissionen har derfor været at søge dette formål realiseret ved i sit udkast til hjemmestyrelov at skabe rammer (reglerne) for udøvelsen af ansvaret og organerne, hvorigennem det skal udøves. Indenfor disse rammer stod opretholdelsen af bygderne, højt på de grønlandske politikeres dagsorden. Koncentrationspolitikken under G-50 og G-60 var ikke populær i befolkningen. Der blev nedsat et landsstyremedlem for bygderne og der skulle investeres i alle bygder. Der blev lavet et handlingsprogram for bygderne, som bl.a. indeholdt, minimumsforbedringer i bygderne, hvilket betød at; Alle bygder bør have et produktionshus, svarende til bygdens behov for egenproduktion og evt. videresalg (Lynge 1991: 42). De største og første opgaver 9

10 for hjemmestyret var at få udbygget den helt basale infrastruktur, såsom etablering af elværker og vandforsyning fra tappehuse, da flere bygder udelukkende fik vand om vinteren, ved selv at hente is fra havet, som så blev tøet op over komfuret i huset. Mange bygders elforsyning bestod af private generatorer eller andels-elværker. Der blev investeret i bygderne ud fra et rationale, der sagde at det ikke gjorde noget, at man etablerede underskudsgivende bygdeanlæg til indhandling af fangstdyr og fisk, da målsætningen for landsstyret var at opretholde bosætningsmønsteret. Landsstyremedlemmet for fiskeri, industri og yderområder udtaler ved en redegørelse om erhvervsudviklingsplanen i 1988; at den grundlæggende forudsætning er, at man ønsker at bevare den befolkningsfordeling, som findes i dag (min fremhævelse). Det betyder, at det grundlæggende element i erhvervsudviklingsplanen er landanlæggende i byerne, bygdeproduktionsanlæggene, samt det kystnære fiskeri. (Lynge 1991: 43) 4. Der blev afsat flere millioner til en modernisering af bygderne, men reelt blev der kun brugt en brøkdel af beløbene. Eksempelvis blev der i 1985 afsat 15,2 mio. kr. til investeringer i bygderne, men kun ca. 3,4 mio af disse blev brugt i bygderne, resten (11,8 mio.) blev brugt i byerne. (Lynge 1991: 44). Der er dog sket meget i bygderne i den periode vi har haft hjemmestyre. Mens langt hovedparten af bygderne i 1979, ikke havde (offentligt ejede) el-værker eller tappehuse til vand, så er det nu alle bygder, der har både el-værk og tappehus. Disse har siden 1998 har været drevet af Nukissiorfiit. Hvad hjemmestyret ikke har formået er langsigtede løsninger for, hvorledes folk i bygderne kan tjene til dagen og vejen, uden at skulle få skudt i skoene, at de lever på nåde af byboernes subsidier til drift af bygderne. Første gang man fra politisk og administrativ side fremkom med udtalelser, hvori man stillede spørgsmålstegn til bygdernes fremtidige rolle og det blev politisk stuerent, at diskutere bygdernes status var med betænkningen fra Selvstyrekommissionen i Først med denne betænkning og erkendelsen af, at Grønland skal tænke i nye baner, ved overtagelsen af nye ansvarsområder og mindre økonomisk råderum i forbindelse med selvstyret, blev det langsomt acceptabelt at diskutere bevaringsværdien af bygderne og deres bidrag til 4 Lynge er en sekundær kilde. Hendes speciale henviser til en handlingsplan, en redegørelse og tal fra det daværende hjemmestyre, det ikke har været muligt at finde primær-kilderne til. 10

11 samfundsøkonomien. Vedrørende indkomstforholdene i Grønland, skriver Selvstyrekommissionen i sin betænkning kapitel 2, afsnit 5: Alle skal bidrage til samfundsøkonomien. Lavindkomstgruppen, der som ovenfor beskrevet ikke i tilstrækkelig omfang bidrager til samfundsøkonomien, omfatter i alt personer. Geografisk set kan lavindkomstgruppen ikke siges specielt at tilhøre bestemte geografiske bosætninger. For bosætningerne som helhed har otte byer og 55 bygder en overgennemsnitlig repræsentation af personer fra lavindkomstgruppen i forhold til landets gennemsnit. Tre fjerdedele af lavindkomstgruppen er bosiddende i byerne, mens en fjerdedel er bosiddende i bygderne. Dette betyder, at 36 pct. af de årige bosiddende i byerne er i lavindkomstgruppen, mens der i bygderne er en tilsvarende andel på 69 pct. Visse bygder har en betydelig del i lavindkomstgruppen. F.eks. omfatter lavindkomstgruppen over 4/5 af arbejdsstyrken i 19 bygder. Disse bygders økonomiske og erhvervsmæssige grundlag synes således ikke at være bæredygtigt. Når der skrives at nogle; ikke i tilstrækkelig omfang bidrager til samfundsøkonomien, så kan det med en omskrivning tolkes som om der skrives, at de nasser på samfundet? Og hvis disse samtidigt udgør op til 69 % af de bosiddende bor i en bygd, er det ikke underligt, hvis man som bygdeboer får indtrykket af, at være til besvær og ikke mindst en udgift for det resterende samfund. Når man så oven i købet får at vide at; Disse bygders økonomiske og erhvervsmæssige grundlag synes således ikke at være bæredygtigt., så kan man godt forstå hvis man som bygdeboer føler sig stigmatiseret. Og i endnu højere grad bringer sådan et sprogbrug og ensidig behandling af et emne, brænde til et bål af upartiske og ugennemtænkte ytringer i den offentlige debat, som der kan læses på kommentarsiderne på internettet. Her uddrag fra KNR s debatsider den 7. august 2008 til et indslag med overskriften Karl Lyberth: Flyt fra bygderne : Pele Kære Karl. Tak for din modige og meget klare udmelding. Der er på tide at Siumut holder op med at stikke hovedet i busken her, og begynder at indse at en væsentlig del af befolkningen ikke længere kan bebo steder, der kun kan eksistere i kraft af offentlige tilskud. Og her fra den 29. sept til et indslag med overskriften Privatisering vil betyde lukning af bygdeanlæg : 11

12 Ida L. Og hvad så? Lad falde hvad ej kan stå. Alternativet er jo bare, at vi andre skal betale for det. b Ja, det er da godt at nogen har forstået det. Man må så bare håbe at forståelsen breder sig fra bestyrelseslokalerne ud til befolkningen. Der er IKKE råd til at opretholde alle de indhandlingssteder som ikke kan skabe indtjening nok til at bære sig selv. Det samme gør sig gældende for vores demografiske spredning, så det må også godt trænge ud og ind til/i befolkningen. At ytringerne på debatsiderne udviser en åbenlys ringeagt af bygderne og deres befolkning er ikke overraskende, hvad man kan undre sig over, er at udregningerne lavet af Selvstyrekommissionen er direkte misvisende for det samlede billede af hvorvidt bygderne er bæredygtige i forhold til byerne. Rasmus Ole Rasmussen påviser i sin Analyse af fangererhvervet i Grønland i 2005, at erhvervsfangerne i gennemsnit modtager ,- mindre i offentlig støtte, end det gennemsnitlige niveau for hele Grønland (Rasmussen 2005: 111). Hvis man er lidt udfordrende i sin diskussion, så kan der argumenteres for at Grønland som land ikke er bæredygtigt, i og med at vi modtager et bloktilskud fra Danmark på over 3 mia. om året. Første skridt i en fundamental ændring af hjemmestyrets politik ift. bygderne, var ophævelsen af ensprissystemet i Ensprissystemet blev indført af KGH helt tilbage i 1782 med Instruxen, der bestemte at alle varer i Grønland skulle have samme salgspris. Dette var først og fremmest for at lette det regnskabsmæssige arbejde, mens det over tid blev til et solidaritetsprincip. Ensprissystemet var på mange måder en hjørnesten i det grønlandske samfund og afskaffelsen af dette var et paradigmeskift, hvis indflydelse på det grønlandske samfund til stadighed diskuteres. Igangværende tiltag fra selvstyret for fanger/fiskere og bygderne Bygderne status som urørlige og bestandige dele af det grønlandske samfund, er ikke længere en selvfølge i den offentlige og politiske debat. Mens man ganske ukritisk, under det meste af hjemmestyrets første 25 år, (officielt) stod for en linie, hvor alle bygder skulle bevares og udbygges for enhver pris, så er billedet nu ændret. 12

13 I koalitionsaftalen fra 10. juni 2009, mellem IA, Demokraterne og Kattusseqatigiit, kan man læse, at bygdernes eksistensberettigelse tages op til revidering; Bygdernes økonomiske forhold og eksistensberettigelse skal gennemanalyseres og danne grundlaget for den videre planlægning. Formanden for naalakkersuisuts åbningstale til Inatsisartut i september 2009 er også ganske kategorisk, i sin udmelding om hvilke bygder selvstyret vil fortsætte investeringerne i; Det skal også erindres, at det ikke er i alle bygder at man holder anlægsmidler tilbage. Anlægsinvesteringerne fortsætter i de bygder hvor der sker erhvervsudvikling og tilflytning. For at få overblik over erhvervsmulighederne i bygderne, byerne i yderdistrikterne samt i landets regioner samt for at indhente oplysninger om befolkningens bosætningsmønstre, har vi igangsat omfattende analyser. Kommissoriet til denne opgave er snart ved at være færdig, hvorved vi i den nærmeste fremtid vil kunne se konturerne til hvordan dette omfattende og ikke helt nemme opgave kan organiseres. Koalitionsaftalen fra juni 2009 og formanden for naalakkersuisuts åbningstale, ligner i høj grad, hvad man kunne læse i G-50 og G-60 betænkningerne dog tales der her direkte ud af posen og uden omsvøb. Det kan nærmest læses som en dødsdom uden mulighed for anke, hvis man læser ordene bogstaveligt. G-50 havde en knap så kategorisk afvisning af investeringer i urentable bygder som formanden for naalakkersuisut. Citatet nedenfor fra netop G-50 betænkningen, kunne man fristes til at efterlyse i 2009; en for tidlig fuldstændig standsning af offentlig investering i bygninger og materiel kan være lige så uhensigtsmæssig som en kritikløs investering. Med udtalelsen; Anlægsinvesteringerne fortsætter i de bygder hvor der sker erhvervsudvikling og tilflytning., må det forventes, at man fra naalakkersuisuts side, ikke har tænkt sig at investere og bibeholde de bygder, der ikke har fremtidsudsigter, baseret på en mere eller mindre selvbærende økonomi og/eller hvor der ikke sker en tilflytning. Går man ind på Grønlands Statistiks statistikbank 5, kan man finde udviklingen i indbyggertallet i alle grønlandske bygder fra 1977 til Af denne opgørelse fremgår det, 5 Grønlands Statistikbank, 13

14 at det blot er 15 bygder ud af 58 6, der siden 1977 har haft en tilflytning. 43 har haft en afgang, og af disse 43 er 3 nedlagt. Samlet er det en nedgang i indbyggertallet på 2294 personer fra 1977 til I procent er det en nedgang på 23,04 %. Nu kan der jo ske forholdsvist store udsving indenfor en kortere tidsramme, og på trods af en nedgang i befolkningstallet fra 1977 til 2009, så kan der jo have været flere bygder med enten en stigning eller et fald indenfor de sidste 10 år. Med et tidsspand over de seneste 10 år, fra 1999 til 2009, viser det sig at antallet af bygder med en fraflytning er noget større, nemlig 48 bygder med afgang og blot 9 bygder har haft en tilvækst i indbyggertallet. En enkelt bygd har haft samme indbyggertal i perioden. Det er bygden Tussaaq, der blot har haft én enkelt indbygger siden 1998, som derfor vil være at betragte som nedlagt. Der er således, i henhold til formanden for naalakkersuisuts udmelding, mellem 9 og 15 bygder (af i alt 54 bygder) i Grønland, der kan forvente at anlægsinvesteringerne vil fortsætte fremover, hvis kriteriet for anlægsinvesteringer er, at der sker en tilflytning til bygden. Det må omvendt betyde, at mellem 39 og 45 bygder skal begynde at indstille sig på, at skulle nedlægges indenfor den tid, at deres anlæg kan klare sig uden offentlige investeringer? Når formanden for naalakkersuisut, udtaler at; Anlægsinvesteringerne fortsætter i de bygder hvor der sker erhvervsudvikling og tilflytning. så kan begrebet erhvervsudvikling 6 I opgørelsen har jeg valgt ikke at medtage de to lufthavnsbygder Kangerlussuaq og Narsarsuaq, pga. deres særegne funktion som internationale lufthavne. 14

15 forstås på flere måder. Hvordan defineres erhvervsudvikling? Sat på spidsen, så er det at lukke et indhandlingsanlæg, jo også udtryk for en erhvervsudvikling, om end det nok for de fleste vil forstås som en negativ erhvervsudvikling! Så tager vi den gængse opfattelse af (positiv) erhvervsudvikling, som værende et scenarie, hvor en given bygd opretholder et indhandlingsanlæg eller har andre erhvervsaktiviteter, der beskæftiger befolkningen, uden at det kræver tilskud fra selvstyret, så må det forventes at anlægsinvesteringerne her vil fortsætte. Flere af indhandlingsstederne i bygderne (og byerne) får direkte og indirekte tilskud til driften af selvstyret. Dette sker gennem det selvstyreejede selskab Arctic Green Food (AGF), denne støtte har dog ved flere lejligheder, vist sig ikke at være tilstrækkelig til at få anlæggene til at løbe rundt. Også Royal Greenland (RG) driver en række indhandlingsanlæg, der ikke er rentable, og det på trods af, at RG for nogle år tilbage, afhændede netop de anlæg der ikke var rentable til det daværende Nuka A/S (det nuværende AGF). I maj 2009 udgav Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug en rapport med titlen Rapport om lukningstruede bygdeanlæg, heri fremgår det, at 16 indhandlingsanlæg drevet af AGF og RG, er lukningstruede. Ikke alle disse anlæg ligger i bygder, men når man sammenholder de anlæg, der ligger i bygderne, med statistikken for til- og fraflytning i bygderne, kan yderligere 2 bygder føjes til listen over bygder, der ikke kan forvente anlægsinvesteringer i fremtiden. Bygderne Ikerasaarsuk og Atammik figurerer nemlig, på trods af en tilflytning på henholdsvis 113 % og 28 % siden 1977, i rapporten over bygder med lukningstruede anlæg. Så tager man formanden for naalakkersuisuts ord for troende, betyder det at mellem 41 og 45 bygder ikke kan forvente anlægsinvesteringer og dermed reelt må indstille sig på, at skulle afvikles/nedlægges indenfor en overskuelig fremtid. Nu er det ikke helt uden omkostninger at nedlægge indhandlingsanlæg i bygderne. Rapporten opsummerer følgende; at fiskeri og fangst samt den tilknyttede indhandling samt produktion i det store hele stadigvæk er et af eksistensgrundlagene for bygdebefolkningen, at bygdebefolkningen i dag reelt ikke har nogen andre alternativer, at ressourcegrundlaget for bygdeanlæggene på nuværende tidspunkt ikke giver grundlag for en rentabel økonomisk helårsdrift, 15

Erhvervsudvikling i mindre bosteder. Qaanaaq og Qeqertat et eksempel

Erhvervsudvikling i mindre bosteder. Qaanaaq og Qeqertat et eksempel Erhvervsudvikling i mindre bosteder Qaanaaq og Qeqertat et eksempel Hvis et bosteds erhvervsgrundlag bliver mindre flytter folk 20000 18000 16000 14000 12000 10000 8000 6000 4000 Bygder Mindre byer Mannitsoq

Læs mere

Bygdernes betydning for Grønland. Kåre Hendriksen

Bygdernes betydning for Grønland. Kåre Hendriksen Bygdernes betydning for Grønland Kåre Hendriksen Forskning om bygderne Fortalte på Bygdeseminaret i Nuuk: Om bygderne i Nanortalik, Kangaatsiaq, Upernavik, Ammassalik (samt Qaqortoq og Narsaq) distrikter

Læs mere

Grønlands økonomi i et bosætningsperspektiv (kronik)

Grønlands økonomi i et bosætningsperspektiv (kronik) Grønlands økonomi i et bosætningsperspektiv (kronik) Der foregår en gradvis og positiv udvikling i den ellers så fastlåste debat om bygderne. Dels en begyndende forståelse for, at der er en række byer,

Læs mere

I medfør af 37 stk. 1 i forretningsorden for Inatsisartut fremsætter jeg følgende spørgsmål til Naalakkersuisut:

I medfør af 37 stk. 1 i forretningsorden for Inatsisartut fremsætter jeg følgende spørgsmål til Naalakkersuisut: 11. aug. 2015 I medfør af 37 stk. 1 i forretningsorden for Inatsisartut fremsætter jeg følgende spørgsmål til Naalakkersuisut: Spørgsmål: 1. Har Naalakkersuisut kendskab, analyse/analyser, som viser hvilke

Læs mere

1. Hvornår havde indhandlingsanlægget i Ittoqqortoormiit haft sidst åbent for indhandling?

1. Hvornår havde indhandlingsanlægget i Ittoqqortoormiit haft sidst åbent for indhandling? Aalisarnermut, Piniarnermut Nunalerinermullu Naalakkersuisoq Medlem af Naalakkersuisut for Fiskeri, Fangst og Landbrug Medlem af Inatsisartut Juliane Henningsen, Inuit Ataqatigiit Inatsisartut /HER Besvarelse

Læs mere

PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) 36 12 00 / FAX (+299) 36 12 12

PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) 36 12 00 / FAX (+299) 36 12 12 PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 57, DK-39 NUUK TEL (+299) 36 12 / FAX (+299) 36 12 12 Til: Departementet for Fiskeri, Fangst & Landbrug Styrelse for Fiskeri, Fangst & Landbrug Departamentet

Læs mere

Sælfangst i Grønland, set fra et fangersynspunkt:

Sælfangst i Grønland, set fra et fangersynspunkt: Grønlandsudvalget 2013-14 (Omtryk - 20-03-2014 - Yderligere præsentationer tilføjet) GRU Alm.del Bilag 46 Offentligt Kalaallit Nunaanni Aalisartut Piniartullu Kattuffiat The Association of Fishers & Hunters

Læs mere

Økonomisk Råd. Udviklingskonference for de mindre bosteder Ilulissat 23.-25. maj 2014

Økonomisk Råd. Udviklingskonference for de mindre bosteder Ilulissat 23.-25. maj 2014 Økonomisk Råd Udviklingskonference for de mindre bosteder Ilulissat 23.-25. maj 2014 Agenda 1. Økonomisk Råd - Formål 2. Organisering 3. Demografi 4. Uddannelse 5. Indkomstdannelse 6. Gæld- og gældspolitik

Læs mere

GRØNLANDS SELVSTYRE DE GRØNLANDSKE KOMMUNERS LANDSFORENING AFTALE OM BLOKTILSKUD TIL KOMMUNERNE FOR BUDGETÅRET 2011

GRØNLANDS SELVSTYRE DE GRØNLANDSKE KOMMUNERS LANDSFORENING AFTALE OM BLOKTILSKUD TIL KOMMUNERNE FOR BUDGETÅRET 2011 AFTALE OM BLOKTILSKUD TIL KOMMUNERNE FOR BUDGETÅRET 2011 Bloktilskuddet til kommunerne i 2011 bliver på 741.037.000 kr. Bloktilskuddet bliver derved 48,3 mio. kr. mindre end i 2010. Det fremgår af bilag

Læs mere

Orientering til Landsstyret om Finansudvalgets beslutning onsdag 29. juni 2005 - Sag nr. 01.31.06/05-00119 (Landstyremøde den 24.06.2005, pkt.

Orientering til Landsstyret om Finansudvalgets beslutning onsdag 29. juni 2005 - Sag nr. 01.31.06/05-00119 (Landstyremøde den 24.06.2005, pkt. Inatsisartut Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliaq Landstinget Finansudvalget Landsstyremedlemmet for Finanser og Udenrigsanliggender Ulloq/Dato: J.nr.: 29. juni 2005 01.31.06/05-0119 Orientering til Landsstyret

Læs mere

Besvarelse på 37 spørgsmål nr omhandlende investeringer i Grønlands

Besvarelse på 37 spørgsmål nr omhandlende investeringer i Grønlands Ineqarnermut, Attaveqarnermut Angallannermullu Naalakkersuisoq Medlem af Naalakkersuisut for Boliger, Infrastruktur og Trafik Naalakkersuisut Siulittaasuata tullia Viceformand af Naalakkersuisut Medlem

Læs mere

Referat af Levende Resurceudvalgets møde 04/2015, den 22. oktober 2015

Referat af Levende Resurceudvalgets møde 04/2015, den 22. oktober 2015 Dagsorden åbent møde: Pkt. 01 Godkendelse af dagsorden Generelle sager Pkt. 02 Forslag til dagsorden Bedre udnyttelse samt billigere produkter ved Qimatulivik Pkt. 03 Regionale fordeling af hvalroskvoten

Læs mere

Landsstyreformandens nytårstale 2004

Landsstyreformandens nytårstale 2004 Landsstyreformandens nytårstale 2004 På Landsstyrets vegne ønsker jeg alle borgere i vort vidtstrakte land et godt og lykkebringende nytår, og takker jer alle for jeres indsats for samfundet i det forgangne

Læs mere

Isen lå og ventede på os. Allerede dagen efter ankomsten tog vi afsted ud til bygden, Ikerasak.

Isen lå og ventede på os. Allerede dagen efter ankomsten tog vi afsted ud til bygden, Ikerasak. Torshavn 6 juni 2007-06-10 Til Nordplus Junior. Tak for jeres tilskud til vores studietur til Uummannaq. Vi er vel tilbage på Færøerne efter en uforglemmelig tur til Uummannaq. Vores kontaktpersoner i

Læs mere

Grønlands Forsoningskommission Af Jens Heinrich, projektforsker, Forsoningskommissionen November 2015

Grønlands Forsoningskommission Af Jens Heinrich, projektforsker, Forsoningskommissionen November 2015 1 Grønlands Forsoningskommission Af Jens Heinrich, projektforsker, Forsoningskommissionen November 2015 Grønlands Forsoningskommission blev nedsat i 2014 under Naalakkersuisut (Grønlands Landsstyre). Kommissoriet

Læs mere

Ulloq/Dato: J.nr.: Orientering til Landsstyret om Finansudvalgets beslutning på møde nr. 97 den 6. april 2004

Ulloq/Dato: J.nr.: Orientering til Landsstyret om Finansudvalgets beslutning på møde nr. 97 den 6. april 2004 Inatsisartut Aningaasaqarn e r m u t ataatsiniititaliaq Landstinget Finansudvalget Ulloq/Dato: 6. april 2004 Landsstyremedlemmet for Finanser og Udenrigsanliggender J.nr.: 01.31.06/04-00022 Orientering

Læs mere

Landbrugspolitiske redegørelse 2007 Visioner for det Grønlandske Landbrug (Landsstyremedlemmet for Fiskeri, Fangst og Landbrug)

Landbrugspolitiske redegørelse 2007 Visioner for det Grønlandske Landbrug (Landsstyremedlemmet for Fiskeri, Fangst og Landbrug) ATASSUT Postboks 399 3900 Nuuk +299323366 Fax: +299325840 Atassut@greennet.gl www.atassut.gl ATASSUT FM2007/38 Augusta Salling 24.04.2007 Landbrugspolitiske redegørelse 2007 Visioner for det Grønlandske

Læs mere

21. august 2007 EM 2007/45. I henhold til 32 i Landstingets Forretningsorden fremsætter Landsstyret hermed følgende beslutningsforslag:

21. august 2007 EM 2007/45. I henhold til 32 i Landstingets Forretningsorden fremsætter Landsstyret hermed følgende beslutningsforslag: 21. august 2007 I henhold til 32 i Landstingets Forretningsorden fremsætter Landsstyret hermed følgende beslutningsforslag: Forslag til landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges til Landstingets

Læs mere

Landsstyret besluttede følgende på sit møde 20. november. Forvaltningsplan for opbygning af en fremtidig torskebestand i grønlandske farvande

Landsstyret besluttede følgende på sit møde 20. november. Forvaltningsplan for opbygning af en fremtidig torskebestand i grønlandske farvande TEMA - Torsk Der er stor forskel på det kystnære og det havgående fiskeri. De havgående fartøjer, der skal have licens, benytter trawl eller langline. Det kystnære fiskeri domineres af små fartøjer der

Læs mere

2. Jagtbetjentene er blevet lovet at ordningen med jagtbetjentene ikke vil blive ændret, hvorfor bliver det ikke fulgt?

2. Jagtbetjentene er blevet lovet at ordningen med jagtbetjentene ikke vil blive ændret, hvorfor bliver det ikke fulgt? Aalisarnermut, Piniarnermut Nunalerinermullu Naalakkersuisoq Medlem af Naalakkersuisut for Fiskeri, Fangst og Landbrug Medlem af Inatsisartut Siverth K. Heilmann, Attasut Inatsisartut /Her Svar på 37spørgsmål

Læs mere

02 oktober 2007 EM 2007/31-01

02 oktober 2007 EM 2007/31-01 02 oktober 2007 EM 2007/31-01 Forslag til Landstingsfinanslov for 2008. Indledningsvis skal det understreges at vi fra Kattusseqatuigiit Parti ikke mener en skatteforhøjelse ifm forslag til Landstingsfinanslov

Læs mere

INATSISARTUT. Selvstyrelovens sprogbestemmelse forbyder ikke anvendelsen af dansk i Inatsisartut

INATSISARTUT. Selvstyrelovens sprogbestemmelse forbyder ikke anvendelsen af dansk i Inatsisartut INATSISARTUT Medlemmerne af Inatsisartut Dato: 23. marts 2015 J.nr.: 01.82-00064 Selvstyrelovens sprogbestemmelse forbyder ikke anvendelsen af dansk i Inatsisartut Formandskabet har fået udarbejdet et

Læs mere

Selv om der er forskel på vores sprog har vi forstået hinanden, idet landet vi betræder, er det samme.

Selv om der er forskel på vores sprog har vi forstået hinanden, idet landet vi betræder, er det samme. Arbejdsgruppernes begrundelser Indlæg fra Tunu og Avanersuaq De skal fremlægge på deres eget sprog. Vi ønsker, der skal være mere lighed i udviklingen. Forholdene i Avanersuaq og Tunu er forskellige, også

Læs mere

Politisk-økonomisk beretning, rejefiskeri og erhvervsudvikling

Politisk-økonomisk beretning, rejefiskeri og erhvervsudvikling Departementet for Finanser Politisk-økonomisk beretning, rejefiskeri og erhvervsudvikling Rejeseminar Søndag den 27. April 2008 1. Hvad laver vi egentlig her? - Selvstyrekommissionen - fast bloktilskud

Læs mere

Svar på spørgsmål om licens til fiskeri

Svar på spørgsmål om licens til fiskeri NAMMINERSORNERULLUTIK OQARTUSSAT GRØNLANDS HJEMMESTYRE Aalisarnermut Piniarnermut Nunalerinermullu Naalakkersuisoq Landsstyremedlem for Fiskeri, Fangst og Landbrug Landstingsmedlem Per Berthelsen /HER

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

Mødeleder: Isak Davidsen, 4. næstformand for Landstingets Formandskab, Siumut.

Mødeleder: Isak Davidsen, 4. næstformand for Landstingets Formandskab, Siumut. 13. mødedag, onsdag den 15. oktober 2008. Dagsordenens punkt 57 Beslutningsforslag til landstinget: at landsstyret pålægges at nedsætte et råd, der hurtigst muligt skal komme med koordinerede og samlede

Læs mere

Socialstatistik. Modtagere af offentlige Pensioner 2014

Socialstatistik. Modtagere af offentlige Pensioner 2014 Socialstatistik Modtagere af offentlige Pensioner 2014 Grundbeløb i december måned 2011-2014 Indhold 1. Indledning... 3 2. Modtagere af pensioner i december i årene 2011-2014... 4 3. Tilgang- og afgang

Læs mere

Landsstyremedlemmet for Boliger, Infrastruktur og Råstoffer /HER

Landsstyremedlemmet for Boliger, Infrastruktur og Råstoffer /HER NAMMINERSORNERULLUTIK OQARTUSSAT GRØNLANDS HJEMMESTYRE Kalaallit Nunnaanni Inatsisartut Grønlands Landsting Landsstyremedlemmet for Boliger, Infrastruktur og Råstoffer /HER Vedr.: Spørgsmål vedr. Lejer

Læs mere

Vestnordisk kvindekonference Kvinders position i Inatsisartut, det grønlandske parlament

Vestnordisk kvindekonference Kvinders position i Inatsisartut, det grønlandske parlament Vestnordisk kvindekonference Kvinders position i Inatsisartut, det grønlandske parlament MarieKathrine Poppel Ilisimatusarfik, Grønlands Universitet mkp@ii.uni.gl Grønland i verden - kort Introduktion

Læs mere

Allakkiaq Notat. Uunga Til Offentliggørelse. Demografisk styrke og sårbarhed på bostedniveau

Allakkiaq Notat. Uunga Til Offentliggørelse. Demografisk styrke og sårbarhed på bostedniveau Aningaasaqarnermut Naalakkersuisoqarfik Finansdepartementet Allakkiaq Notat Uunga Til Offentliggørelse Demografisk styrke og sårbarhed på bostedniveau I Landsplanredegørelse 2015 er der blandt andet en

Læs mere

Spørgsmål til Landsstyret i henhold til 36, stk. 1 i Landstingets forretningsorden vedr. Fanger- og fiskeruddannelsen.

Spørgsmål til Landsstyret i henhold til 36, stk. 1 i Landstingets forretningsorden vedr. Fanger- og fiskeruddannelsen. NAMMINERSORNERULLUTIK OQARTUSSAT GRØNLANDS HJEMMESTYRE GREENLAND HOME RULE Inuussutissarsiornermut, Suliffeqarnermut Inuussutissarsiutinullu ilinniartitaanermut Naalakkersuisoqarfik Naalakkersuisoq Landsstyreområdet

Læs mere

Royal Greenland A/S salg af ejendomme i Qaasuitsup Kommunia

Royal Greenland A/S salg af ejendomme i Qaasuitsup Kommunia AFGØRELSE Sags nr. 2013-093392 30-10-2014 Royal Greenland A/S salg af ejendomme i Qaasuitsup Kommunia A T U I S A R T O Q A R N E R M U T U N A M M I L L E Q A T I G I I N N E R M U L L U A Q U T S I S

Læs mere

BETÆNKNING. Afgivet af Anlægsudvalget. vedrørende

BETÆNKNING. Afgivet af Anlægsudvalget. vedrørende 21. oktober 2016 BETÆNKNING Afgivet af Anlægsudvalget vedrørende Forlag til Inatsisartutbeslutning OlU at Naalald{ersuisut bemyndiges at implementere fiskeindustritakster for levering af og vand for landbaserede

Læs mere

Elias Dahl: Hvad angår arbejdsmarked, hvordan kan vi fra Itilleq søge jobs i minen? Hvilke muligheder er der for ufaglærte?

Elias Dahl: Hvad angår arbejdsmarked, hvordan kan vi fra Itilleq søge jobs i minen? Hvilke muligheder er der for ufaglærte? Børgermøde i Itilleq 9. maj 2015 Ca. 12 mødte op Spørgsmål fra salen Hvad angår arbejdsmarked, hvordan kan vi fra Itilleq søge jobs i minen? Hvilke muligheder er der for ufaglærte? Vi vil have træningsprogrammer,

Læs mere

GENERALFORSAMLING I ROYAL GREENLAND A/S 23. JANUAR 2013 I NUUK

GENERALFORSAMLING I ROYAL GREENLAND A/S 23. JANUAR 2013 I NUUK GENERALFORSAMLING I ROYAL GREENLAND A/S 23. JANUAR 2013 I NUUK Dagsordenens pkt. a: Beretning om selskabets virksomhed. På sidste års generalforsamling kunne der fremlægges det første positive resultat

Læs mere

16. maj 2015 FM2015/71 BETÆNKNING. Afgivet af Anlægsudvalget. vedrørende

16. maj 2015 FM2015/71 BETÆNKNING. Afgivet af Anlægsudvalget. vedrørende BETÆNKNING Afgivet af Anlægsudvalget vedrørende Forslag til: Inatsisartutslov nr. xx af xx.xx.2015 om SIKUKI Nuuk Harbour A/S og anlæg af havn ved Nuuk. Fremsat af formanden for Naalakkersuisut Afgivet

Læs mere

Pressemøde 12/5 2015. Naalakkersuisoq for Fiskeri, Fangst og Landbrug Karl Kristian Kruse

Pressemøde 12/5 2015. Naalakkersuisoq for Fiskeri, Fangst og Landbrug Karl Kristian Kruse Pressemøde 12/5 2015 Naalakkersuisoq for Fiskeri, Fangst og Landbrug Karl Kristian Kruse EU sælskindssag baggrund Kongerigets arbejde i 2015: Besøg i Bruxelles af folketingspolitikere, medlemmer af Naalakkersuisut,

Læs mere

Et begivenhedsrigt år 2007 er til ende, og et nyt år, der vil blive husket i vores nyere historie er oprunden.

Et begivenhedsrigt år 2007 er til ende, og et nyt år, der vil blive husket i vores nyere historie er oprunden. Oversættelse af Landsstyreformandens nytårstale 2008 Kære alle borgere i Grønland. Et begivenhedsrigt år 2007 er til ende, og et nyt år, der vil blive husket i vores nyere historie er oprunden. Vi skal

Læs mere

Produktivitet og arbejdskultur. Jens K. Lyberth, Royal Greenland A/S

Produktivitet og arbejdskultur. Jens K. Lyberth, Royal Greenland A/S Produktivitet og arbejdskultur Jens K. Lyberth, Royal Greenland A/S Disposition 1. Produktivitet 2. Politiske ønsker 3. Virkeligheden 4. Arbejdskultur 5. Helårs arbejdspladser 6. Kvalitative undersøgelser

Læs mere

FM 2014-171 04.06.2014 Aqqaluaq B. Egede

FM 2014-171 04.06.2014 Aqqaluaq B. Egede FM 2014-171 04.06.2014 Aqqaluaq B. Egede Forslag til forespørgselsdebat om hvorledes vi kan udjævne leveomkostningerne mellem større og mindre beboede steder samt i forhold til yderdistriksområderne, eksempelvis

Læs mere

En ligeværdig fremtid

En ligeværdig fremtid En ligeværdig fremtid Udflytning Inklusion Udvikling Oplæg på Tværoffentligt seminar Nuuk, den 2. marts 2016 Oplæggets indhold Principperne for borgmestrenes udspil Behov for forandringer Kriterier for

Læs mere

11. november 2016 FM2016/47 EM2016/47 BETÆNKNING. Afgivet af Lovudvalget. vedrørende

11. november 2016 FM2016/47 EM2016/47 BETÆNKNING. Afgivet af Lovudvalget. vedrørende BETÆNKNING Afgivet af Lovudvalget vedrørende Forslag til Inatsisartutbeslutning om, at Naalakkersuisut pålægges at nedsætte en kommission, der skal evaluere indretningen af den samlede offentlige administration.

Læs mere

På dette seminar vil vi fra S.Q.A.P.K.-s side fremlægge følgende

På dette seminar vil vi fra S.Q.A.P.K.-s side fremlægge følgende På dette seminar vil vi fra S.Q.A.P.K.-s side fremlægge følgende På dette seminar vil vi fra S.Q.A.P.K.-s side fremlægge følgende De nuværende forvaltningsområder er indrette således, at de fylder alt

Læs mere

BILAG. Naalakkersuisutmedlemmet for Fiskeri, Fangst og Landbrug Karl-Kristian Kruse IRER

BILAG. Naalakkersuisutmedlemmet for Fiskeri, Fangst og Landbrug Karl-Kristian Kruse IRER - I BILAG INATSISARTUT Naalakkersuisutmedlemmet for Fiskeri, Fangst og Landbrug Karl-Kristian Kruse IRER Dato: 25. marts 2015 J.nr.: 01.36.01.03-00056 FM20l5/89. Forslag til: Inatsisartutlov nr. xx. af

Læs mere

Den fremtidige folkeskolestruktur. Et inspirationsoplæg. KANUKOKA-seminar:Samarbejde på børn- og ungeområdet 08-12-2011 1

Den fremtidige folkeskolestruktur. Et inspirationsoplæg. KANUKOKA-seminar:Samarbejde på børn- og ungeområdet 08-12-2011 1 Den fremtidige folkeskolestruktur Et inspirationsoplæg KANUKOKA-seminar:Samarbejde på børn- og ungeområdet 08-12-2011 1 Dette oplæg vil berøre følgende emner: Skolehjemsredegørelsen hvad og hvorfor? Hvorfor

Læs mere

Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark. v. departementschef Claes Nilas

Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark. v. departementschef Claes Nilas Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark v. departementschef Claes Nilas Tendensen: urbanisering Urbanisering: Stigende koncentration af et samfunds befolkning i byerne. Befolkningsudviklingen

Læs mere

ATASSUT ET SAMLET LAND MÅLSÆTNINGER OG PLANER FOR VALGPERIODEN 2014-2018

ATASSUT ET SAMLET LAND MÅLSÆTNINGER OG PLANER FOR VALGPERIODEN 2014-2018 ATASSUT ET SAMLET LAND MÅLSÆTNINGER OG PLANER FOR VALGPERIODEN 2014-2018 MERE ENSARTET LEVEVILKÅR SKAL OPNÅS: Ved at fremme borgernes engagement, således at alle under medansvar og fællesskab, er med til

Læs mere

Målrettet støtte til det grønlandske landbrug

Målrettet støtte til det grønlandske landbrug Målrettet støtte til det grønlandske landbrug Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug 25. april 2016 Forfattere: Christian Jervelund Niels Christian Fredslund Kristoffer Jensen Indholdsfortegnelse

Læs mere

FORTROLIG. Orientering til Landsstyret om Finansudvalgets beslutning den 16. januar 2005 - Sag nr. 01.31.06/05-00095 (Landsstyremøde den 13.01.

FORTROLIG. Orientering til Landsstyret om Finansudvalgets beslutning den 16. januar 2005 - Sag nr. 01.31.06/05-00095 (Landsstyremøde den 13.01. Inatsisartut Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliaq Landstinget Finansudvalget Ulloq/Dato: J.nr.: 16. januar 2005 01.31.06/05-00095 Landsstyret FORTROLIG Orientering til Landsstyret om Finansudvalgets beslutning

Læs mere

Grønlands offentlige sektor med særligt henblik på offentligt forbrug

Grønlands offentlige sektor med særligt henblik på offentligt forbrug Grønlands offentlige sektor med særligt henblik på offentligt forbrug Af Jakob Janussen og Lars Lund August 2016 Jakob Janussen og Lars Lund 1 Sigtet med artiklen At forklare hvorfor den offentlige sektor

Læs mere

Landsplanredegørelse Ministerens velkomst

Landsplanredegørelse Ministerens velkomst Landsplanredegørelse 2012 Ministerens velkomst Velkommen til debat om den kommende landsplanredegørelse. Efter nyvalg til Folketinget er det Miljøministerens opgave at udarbejde en ny landsplanredegørelse.

Læs mere

Medlem af Inatsisartut Niels Thomsen Demokraterne -/Her. Svar til 37, spørgsmål nr. 2010-274. Kære Niels Thomsen

Medlem af Inatsisartut Niels Thomsen Demokraterne -/Her. Svar til 37, spørgsmål nr. 2010-274. Kære Niels Thomsen Ineqarnermut, Attaveqarnermut Angallannermullu Naalakkersuisoq Medlem af Naalakkersuisut for Boliger, Infrastruktur og Trafik Naalakkersuisut Siulittaasuata tullia Viceformand af Naalakkersuisut Medlem

Læs mere

SIUMUT INATSISARTUNI ILAASORTAATITAT / LANDSTINGSGRUPPEN

SIUMUT INATSISARTUNI ILAASORTAATITAT / LANDSTINGSGRUPPEN 21. sep. 2010 UKA2010/01 Mødets åbning (Naalakkersuisut Siulittaasuat) Den anden efterårssamling er startet efter valget. Os medlemmer af Inatsisartut, er valgt for at lette vælgernes tilværelse, fordi

Læs mere

Fiskeriets samfundsøkonomiske

Fiskeriets samfundsøkonomiske 2 April 2014 FISKERIKONFERENCE 2. og 3. april 2014 Dagsorden Fiskeriets for økonomien Hvordan øges fiskeriets for økonomien? Fiskeriets for økonomien Fiskeriets for økonomien Fiskeriet bidrager med 13%

Læs mere

De Frivillige Hænder. - Fælles pejlemærker for pårørende- og frivillighedssamarbejdet på plejecentrene UDKAST

De Frivillige Hænder. - Fælles pejlemærker for pårørende- og frivillighedssamarbejdet på plejecentrene UDKAST De Frivillige Hænder - Fælles pejlemærker for pårørende- og frivillighedssamarbejdet på plejecentrene UDKAST 1 Indhold Forord... 3 Værdier for frivilligindsatsen... 4 Det etiske ansvar... 5 Frihed til

Læs mere

Fiskeindustriens muligheder eksempler og perspektiver fra Royal Greenland

Fiskeindustriens muligheder eksempler og perspektiver fra Royal Greenland GUDP fiskeri workshop Aalborg d. 10/10-2013 (DanFish International) Fiskeindustriens muligheder eksempler og perspektiver fra Royal Greenland Niels Bøknæs, Projektafdelingen, Royal Greenland Seafood A/S

Læs mere

Den videre proces med Landsplanredegørelse 2016

Den videre proces med Landsplanredegørelse 2016 Den videre proces med Landsplanredegørelse 2016 Tværoffentligt seminar Hotel Hans Egede Den 2. marts 2016 Klaus Georg Hansen Finansdepartementet Disponering Spørgsmål om anlægsinvesteringer og vækst (udskudt

Læs mere

GRØNLANDS SELVSTYRE DE GRØNLANDSKE KOMMUNERS LANDSFORENING AFTALE OM BLOKTILSKUD TIL KOMMUNERNE FOR BUDGETÅRET 2012

GRØNLANDS SELVSTYRE DE GRØNLANDSKE KOMMUNERS LANDSFORENING AFTALE OM BLOKTILSKUD TIL KOMMUNERNE FOR BUDGETÅRET 2012 AFTALE OM BLOKTILSKUD TIL KOMMUNERNE FOR BUDGETÅRET 2012 Bloktilskuddet til kommunerne i 2012 bliver på 1.061.751.000 kr. Bloktilskuddet bliver derved 18,1 mio. kr. større end i 2011. Det fremgår af bilag

Læs mere

Svar på 37 spørgsmål nr. 59 vedrørende statistiske og demografiske nøgletal om kommunernes udvikling både før og efter kommunesammenlægningen.

Svar på 37 spørgsmål nr. 59 vedrørende statistiske og demografiske nøgletal om kommunernes udvikling både før og efter kommunesammenlægningen. Aningaasaqarnermut Aatsitassanut Naalakkersuisoq Naalakkersuisoq for Finanser og Råstoffer Medlem af Inatsisartut Suka Frederiksen Siumut -/Her Svar på 37 spørgsmål nr. 59 vedrørende statistiske og demografiske

Læs mere

Status for bygderne og deres visioner. Oplæg V/ Bygderepræsentanterne - Charlotte Filemonsen Sarfannguit/Itilleq - Tønnes Kreutzmann - Kangaamiut

Status for bygderne og deres visioner. Oplæg V/ Bygderepræsentanterne - Charlotte Filemonsen Sarfannguit/Itilleq - Tønnes Kreutzmann - Kangaamiut Status for bygderne og deres visioner Oplæg V/ Bygderepræsentanterne - Charlotte Filemonsen Sarfannguit/Itilleq - Tønnes Kreutzmann - Kangaamiut Fiskeri/Fangst Før og nu. FØR: - Kombineret fangst og fiskeri

Læs mere

Seminar Produktionsanlæg. Ilulissat 2014

Seminar Produktionsanlæg. Ilulissat 2014 Seminar Produktionsanlæg Ilulissat 2014 Ikamiut Udfordringer 1. Overtagelsestidspunktet er sent på sæsonen 2. Manglende vedligeholdelse 3. Værdiansættelse af renoveringer 4. Ved bestilling af udstyr er

Læs mere

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12 3. De 5 lande Hæfte 3 De 5 lande Danmark... 3 Grønland... 5 USA... 7 Maldiverne... 9 Kina... 11 Side 2 af 12 Danmark Klimaet bliver som i Nordfrankrig. Det betyder, at der kan dyrkes vin m.m. Men voldsommere

Læs mere

7. maj 2008 FM 2008/54

7. maj 2008 FM 2008/54 7. maj 2008 FM 2008/54 Politisk-økonomisk beretning 2008 (Landsstyremedlemmet for Finanser og Udenrigsanliggender) Forelæggelsesnotat Det går godt for Grønlands økonomi. Den økonomiske vækst er høj og

Læs mere

Aqqaluaq B. Egede, Inuit Ataqatigiit Inatisartut /HER

Aqqaluaq B. Egede, Inuit Ataqatigiit Inatisartut /HER Aalisarnermut, Piniarnermut Nunalerinermullu Naalakkersuisoq Medlem af Naalakkersuisut for Fiskeri, Fangst og Landbrug Aqqaluaq B. Egede, Inuit Ataqatigiit Inatisartut /HER I medfør af Inatsisartuts forretningsorden

Læs mere

11. november 2011 EM2011/131 BETÆNKNING. Afgivet af Udvalget for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke

11. november 2011 EM2011/131 BETÆNKNING. Afgivet af Udvalget for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke BETÆNKNING Afgivet af Udvalget for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke vedrørende Forslag til Inatsisartutbeslutning om, at Naalakkersuisut pålægges, at udarbejde en national handlingsplan til at afhjælpe

Læs mere

Transportkommission i Grønland - proces, metode, resultater og anbefalinger

Transportkommission i Grønland - proces, metode, resultater og anbefalinger Transportkommission i Grønland - proces, metode, resultater og anbefalinger Præsenteret af: Mads Paabøl Jensen, seniorøkonom [mpn@cowi.dk] Jesper Nordskilde, projektleder [jno@cowi.dk] Indhold Introduktion

Læs mere

Quiz-spørgsmål historiedysten klasse: Grønland (60 spørgsmål) Introduktion. 1) Hvad betyder Kalaallit Nunaat?

Quiz-spørgsmål historiedysten klasse: Grønland (60 spørgsmål) Introduktion. 1) Hvad betyder Kalaallit Nunaat? 7.-9. klasse: Grønland (60 spørgsmål) Introduktion 1) Hvad betyder Kalaallit Nunaat? Grønt land Grønlændernes/menneskenes land* Landet mod Nord 2) Hvem navngav landet Grønland? Hans Egede Erik den Røde*

Læs mere

Diskussionspapir 17. november 2014

Diskussionspapir 17. november 2014 Diskussionspapir 17. november 2014 Tema 1: Langsigtede udviklingstræk fra industri til service og fra land til by Forberedt for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til konferencen Industrien til

Læs mere

FÆLLES ANSVAR OG SAMARBEJDE

FÆLLES ANSVAR OG SAMARBEJDE FÆLLES ANSVAR OG SAMARBEJDE Landsstyrekoalitionsaftale Siumut - Inuit Ataqatigiit - Atassut har indgået aftale om dannelse af en landsstyrekoalition for valgperioden 2005 2009. Koalitionsparterne har tolket

Læs mere

Sorgen forsvinder aldrig

Sorgen forsvinder aldrig Sorgen forsvinder aldrig -den er et livsvilkår, som vi lærer at leve med. www.mistetbarn.dk Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn. Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn

Læs mere

Borgermøde i Sarfannguit

Borgermøde i Sarfannguit Borgermøde i Sarfannguit den 10. maj 2015 kl. 11.00 14.00 Ca. 18 mødte op Spørgsmål fra salen Bjarne Hauthøner: Når man ser globalt på minedrift, og råstoffer, ligger mange af dem i Afrika. Disse anvendes

Læs mere

Økonomisk Råd. Den offentlige økonomi DAU og offentlige finanser. Teknisk baggrundsnotat 2015-2. Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit

Økonomisk Råd. Den offentlige økonomi DAU og offentlige finanser. Teknisk baggrundsnotat 2015-2. Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Den offentlige økonomi DAU og offentlige finanser Teknisk baggrundsnotat 2015-2 1. Indledning Udviklingen i de offentlige finanser både på finansloven,

Læs mere

Nytårstale 2014 Borgmester Asii Chemnitz Narup, Kommuneqarfik Sermersooq

Nytårstale 2014 Borgmester Asii Chemnitz Narup, Kommuneqarfik Sermersooq Nytårstale 2014 Borgmester Asii Chemnitz Narup, Kommuneqarfik Sermersooq Ved indgangen til det nye år vil jeg gerne takke jer alle for det forgangne år og udtrykke de varmeste ønsker for 2014. I efteråret

Læs mere

Jesper Nordskilde, Seniorfagleder Stine Bendsen, Seniorprojektleder Præsenteret af:

Jesper Nordskilde, Seniorfagleder Stine Bendsen, Seniorprojektleder Præsenteret af: Transportkommission i Grønland Præsenteret af: Jesper Nordskilde, Seniorfagleder [jno@cowi.dk] Stine Bendsen, Seniorprojektleder [sbd@cowi.dk] Indhold Kommissionens formål og sammensætning Organisering

Læs mere

FM 2007/35 RETTELSE. 8. april 2007. Udenrigspolitisk Redegørelse (Landsstyremedlem for Finanser og Udenrigsanliggender) Forelæggelsesnotat

FM 2007/35 RETTELSE. 8. april 2007. Udenrigspolitisk Redegørelse (Landsstyremedlem for Finanser og Udenrigsanliggender) Forelæggelsesnotat RETTELSE 8. april 2007 Udenrigspolitisk Redegørelse (Landsstyremedlem for Finanser og Udenrigsanliggender) Forelæggelsesnotat På Landsstyrets vegne fremlægger jeg hermed den årlige Udenrigspolitiske Redegørelse.

Læs mere

Konjunkturudsigter. Positivt med igangsættelse af mindre mineprojekter. Økonomisk aktivitet. Økonomisk Råds Rapport 2015.

Konjunkturudsigter. Positivt med igangsættelse af mindre mineprojekter. Økonomisk aktivitet. Økonomisk Råds Rapport 2015. Økonomisk Råds Rapport 2015 Konjunkturudsigter Økonomisk aktivitet: Udsigt til fremgang Gunstig indkomstudvikling pga. stigende priser på fisk og skaldyr Normalisering af bygge- og anlægsinvesteringerne

Læs mere

Befolkningsprognose 2015

Befolkningsprognose 2015 Befolkningsprognose Indledning Befolkningsprognosen bruges bl.a. som grundlag for beregning af tildelingsmodellerne på børneområdet og på ældreområdet, og resulterer i demografireguleringerne i forbindelse

Læs mere

Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger

Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger 8. december 2009 FM 2010/84 Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger 1. Lovforslagets baggrund Inatsisartut behandlede på EM 2009/23 et beslutningsforslag om, at ændre afgifterne for indførsel

Læs mere

Landsbyklynger. Pilotprojektet 2015-2016

Landsbyklynger. Pilotprojektet 2015-2016 Landsbyklynger Pilotprojektet 2015-2016 Baggrund I en situation hvor ændrede erhvervsmæssige og demografiske strukturer i yderområderne øger presset på tilpasning af den kommunale servicestruktur, er det

Læs mere

Befolkningsbevægelser indenfor Grønland

Befolkningsbevægelser indenfor Grønland Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Befolkningsbevægelser indenfor Grønland Teknisk baggrundsnotat 2013-01 Befolkningsbevægelser inden for Grønland 1 Indledning og konklusioner Nærværende

Læs mere

GRØNLANDS HJEMMESTYRE DE GRØNLANDSKE KOMMUNERS LANDSFORENING AFTALE OM BLOKTILSKUD TIL KOMMUNERNE FOR BUDGETÅRET 2008

GRØNLANDS HJEMMESTYRE DE GRØNLANDSKE KOMMUNERS LANDSFORENING AFTALE OM BLOKTILSKUD TIL KOMMUNERNE FOR BUDGETÅRET 2008 AFTALE OM BLOKTILSKUD TIL KOMMUNERNE FOR BUDGETÅRET 2008 Parterne er enige om, at landsstyret i Forslag til Landstingsfinanslov for 2008 foreslår en bevilling til bloktilskud til kommuner i 2008 på 761.509.000

Læs mere

25. februar 2016 FM 2016/25. Bemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger

25. februar 2016 FM 2016/25. Bemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger 25. februar 2016 FM 2016/25 Bemærkninger til forslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning Dette forslag skal ses i sammenhæng med 18, stk. 3, nr. 4, i forslaget til Inatsisartutlov om kommunernes og

Læs mere

Nammaqatigiittumik ineriartorneq Balanceret vækst

Nammaqatigiittumik ineriartorneq Balanceret vækst ATASSUT Postboks 399 3900 Nuuk 299323366 Fax: +299325840 ofhe@inatsisartut.gl www.atassut.gl Året 2015 hvor vi opnåede gode resultater er nu slut. Kære medlemmer ude på kysten, venner, æresmedlemmer samt

Læs mere

Planlægning i europæisk perspektiv. ESPON med en dansk vinkel

Planlægning i europæisk perspektiv. ESPON med en dansk vinkel Planlægning i europæisk perspektiv ESPON med en dansk vinkel Danmark i international sammenhæng Globaliseringen har stor betydning for Danmark, ikke mindst i form af en kraftig urbanisering. Når nogle

Læs mere

Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig

Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig Gode råd & observationer fra nuværende grønlandske efterskoleelever til kommende grønlandske elever Tanker før afgang: Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af

Læs mere

Grønland i årstal. 2500 f.v.t. Independence-I-kulturen. De første mennesker kommer fra Canada til Grønland og slår sig ned i Nordøstgrønland.

Grønland i årstal. 2500 f.v.t. Independence-I-kulturen. De første mennesker kommer fra Canada til Grønland og slår sig ned i Nordøstgrønland. Grønland i årstal 2500 f.v.t. Independence-I-kulturen. De første mennesker kommer fra Canada til Grønland og slår sig ned i Nordøstgrønland. 2100 f.v.t. Saqqaq-kulturen. Folket der indvandrer fra vest

Læs mere

Forslag til Finanslov Balancerede forandringer

Forslag til Finanslov Balancerede forandringer Forslag til Finanslov 2012 Balancerede forandringer Forslag til Finanslov 2012 Finanspolitisk holdbarhed Overordnede rammer for samfundsudviklingen Aktuelle konjunkturer Udviklingen i indtægter og udgifter

Læs mere

Det nye Lolland borgermøde 19. april 2016 Udkast til Plan- og Udviklingsstrategi for 2016-2030

Det nye Lolland borgermøde 19. april 2016 Udkast til Plan- og Udviklingsstrategi for 2016-2030 Det nye Lolland borgermøde 19. april 2016 Udkast til Plan- og Udviklingsstrategi for 2016-2030 Aftenens program Program 17:00-17:05 Ankomst 17:05-17:15 Velkomst ved borgmester Holger Schou Rasmussen 17:15-17:45

Læs mere

Præsentation: Upernavik

Præsentation: Upernavik Præsentation: Upernavik Lavet af: 5 klasse Prinsesse Margrethe Skolen April 2012 Klasselæreren: Eunike Kr. Thorleifsen Oversat til dansk: Ane Marie Poulsen Upernavik Upernavik blev grundlagt i 1771. Der

Læs mere

Komplementaritet. samarbejde mellem landsbyer. International analyse, inspirationsartikel 3 SEPTEMBER 2007

Komplementaritet. samarbejde mellem landsbyer. International analyse, inspirationsartikel 3 SEPTEMBER 2007 Komplementaritet samarbejde mellem landsbyer SEPTEMBER 2007 International analyse, inspirationsartikel 3 Landsbyer i netværk En rigtig landsby har firlængede gårde, en hvidkalket romansk kirke, en hyggelig

Læs mere

19. mødedag, onsdag den 12. november, 2008.

19. mødedag, onsdag den 12. november, 2008. 19. mødedag, onsdag den 12. november, 2008. Dagsordenens punkt 142 Færøerne og Island har oprettet generalkonsulater med diplomatstatus i hinandens lande. Vestnordisk Råd opfordrer det grønlandske Landsstyre

Læs mere

Befolkning. Prognose for Nuup kommunea 2003-2013. Rekvireret opgave

Befolkning. Prognose for Nuup kommunea 2003-2013. Rekvireret opgave Befolkning Rekvireret opgave Prognose for Nuup kommunea 2003-2013 Hermed offentliggøres en række hovedresultater fra Grønlands Statistiks prognose for Nuup kommunea 2003 2013. Prognosen offentliggøres

Læs mere

Befolkning. Prognose for Ilulissat kommune Rekvireret opgave

Befolkning. Prognose for Ilulissat kommune Rekvireret opgave Befolkning Rekvireret opgave Prognose for Ilulissat kommune 2003-2013 Hermed offentliggøres en række hovedresultater fra Grønlands Statistiks prognose for Ilulissat kommunea 2003-2013. Prognosen offentliggøres

Læs mere

22. maj 2014 FM2014/30 BETÆNKNING. Afgivet af Anlægsudvalget. vedrørende

22. maj 2014 FM2014/30 BETÆNKNING. Afgivet af Anlægsudvalget. vedrørende 22. maj 2014 FM2014/30 BETÆNKNING Afgivet af Anlægsudvalget vedrørende Forslag til Inatsisartutbeslutning om at Naalakkersuisut pålægges, at arbejde for igangsættelse af projektering af kollegiebyggeri

Læs mere

Demokrati og indflydelse

Demokrati og indflydelse 1 Demokrati og indflydelse www.inatsisartut.gl På Inatsisartuts hjemmeside, findes oplysninger om demokrati. Herunder finder du bl.a. også Leksikon med en ordliste med forklaring over de meste almindelige

Læs mere

Fiskeri og fangst. Fiskeri- og fangststatistik 1998, endelige tal 2000:6

Fiskeri og fangst. Fiskeri- og fangststatistik 1998, endelige tal 2000:6 Fiskeri og fangst 2000:6 Indledning Denne publikation indeholder endelige tal for fiskeri- og fangststatistik 1998. Årsstatistikken beregnes som summen af 1998-månedsopgørelser samt korrektioner og reviderede

Læs mere

Nationalregnskab. Nationalregnskab :1. Sammenfatning. Svag tilbagegang i 2003

Nationalregnskab. Nationalregnskab :1. Sammenfatning. Svag tilbagegang i 2003 Nationalregnskab 2005:1 Nationalregnskab 2003 Sammenfatning Svag tilbagegang i 2003 Grønlands økonomi er inde i en afmatningsperiode. Realvæksten i Bruttonationalproduktet (BNP) er opgjort til et fald

Læs mere

Naaja Nathanielsen, Medlem af Inatsisartut, Inuit Ataqatigiit / -Her. Besvarelse af 37 spørgsmål nr. 2011-249. Kære Naaja

Naaja Nathanielsen, Medlem af Inatsisartut, Inuit Ataqatigiit / -Her. Besvarelse af 37 spørgsmål nr. 2011-249. Kære Naaja Ineqarnermut, Attaveqarnermut Angallannermullu Naalakkersuisoq Medlem af Naalakkersuisut for Boliger, Infrastruktur og Trafik Naalakkersuisut Siulittaasuata tullia Viceformand af Naalakkersuisut Naaja

Læs mere

GRØNDALSVÆNGE NYT. Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015

GRØNDALSVÆNGE NYT. Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015 GRØNDALSVÆNGE NYT Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015 Ekstraordinær generalforsamling onsdag den 4. februar 2015 Sammen med dette Grøndalsvænge nyt modtager

Læs mere