De grønlandske bygder. hvad kan vi stille op med dem?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "De grønlandske bygder. hvad kan vi stille op med dem?"

Transkript

1 De grønlandske bygder hvad kan vi stille op med dem? - en diskussion af bygdernes udvikling, set i lyset af selvstyrets og naalakkersuisuts udmeldinger. Og en beskrivelse af et forslag til øget samhandel mellem by og bygd Bacheloropgave af: Janus Chemnitz Kleist Institut for administration, februar 2010 Vejleder; Birger Poppel Indholdsfortegnelse Indledning Problemformulering Metode og teori Grønlandsk proviant fra bygd til by Bygdernes stilling før og nu

2 G-50 og G Bygderne under hjemmestyret... 9 Igangværende tiltag fra selvstyret for fanger/fiskere og bygderne Opsummering Nuugaatsiaq, en nordgrønlandsk bygd Andelsforeningernes historie i Grønland Økonomistyring Bevidst målrettede beslutninger med særlig fokus på beslutningernes økonomiske konsekvenser Etablere, udvikle og vedligeholde en organisation, der kan varetage beslutningsprocesserne og deres gennemførelse At evaluere kvaliteten af virksomhedens faktisk gennemførte beslutninger Motivationsfaktorer Maslows behovspyramide David McClellands motivationsteori SWOT-analyse Konklusion Litteraturliste Betænkninger, love, offentlige redegørelser og rapporter Interviews og samtaler med: Bilagsfortegnelse Indledning Bygdernes stilling i det grønlandske samfund diskuteres jævnligt og ofte går diskussionen på om det kan betale sig at bevare bygderne. Det er indiskutabelt at de fleste bygder har haft en nedgang i indbyggertallet og at den urbanisering vi har set over hele verdenen også foregår og har foregået mange år i Grønland. Det er hvorledes vi politisk og praktisk forholder os til og påvirker urbaniseringen, der bør være det afgørende i vores diskussion af bygderne. 2

3 Det er ikke sjældent man hører politikere, efterlyse en bedre udnyttelse af vores grønlandske produkter, specielt vores fisk og sæler. Dette oftest med henblik på en højere beskæftigelsesgrad i byerne og ikke mindst i bygderne. Dette er forsøgt flere gange med både fisk, sæl, hval og med moskusoksekød i forskellige virksomhedskonstellationer. De fleste forsøg har efter kortere eller længere tid vist sig, at være urentable eller ligefrem helt utopiske 1i. Når man går ind og evaluerer disse fejlslagne erhvervseventyr, så viser det sig ofte, at fejlen i høj grad har ligget i, at man har slået sit brød for stort op. Altså at man har opbygget luftkasteller uden rod i den virkelige verden. De sidste to år har jeg hvert efterår, modtaget en lille frysepakke indeholdende mellem 8 og 12 kilo af det fineste sælkød og tørfisk. Når jeg har serveret kødet til venner og familie, har de positive ytringer om kødets smag og konsistens, næsten altid været ledsaget af et spørgsmål om, hvorvidt jeg kunne skaffe noget kød til dem også? Denne projektbeskrivelse af forslag til oprettelse af en indkøbsforening for formidling af grønlandsk proviant 2 (fortrinsvis sæl og tørfisk) fra bygd til by, skal netop ikke have som mål, at være en stor landsdækkende virksomhed eller en større eksportvirksomhed for den sags skyld. Produktionen skal udelukkende ses som et supplement for enkelte fisker/fangere og kunne drives af disse, uden at det kræver alt for meget administrativt arbejde. Og forhåbentligt være med til at udbygge forståelsen for livet i bygderne og udvikle kontakten mellem folk i byerne og i bygderne. 1. Problemformulering Hvad har historisk været de bestemmende tiltag for bygdernes nuværende stilling og hvad er de politiske visioner under selvstyret for bygdernes fremtid? For at kunne oprette og drive en indkøbsforening, der formidler grønlandsk proviant fra bygd til by, hvilke forudsætninger skal være i orden og hvorledes kan man sikre sig, at denne handelsforening giver et økonomisk og socialt incitament for beboere i en given bygd til at involvere sig i indkøbsforeningen? For 1 Bilag 1, lederartikel fra 1 febr i AG om Puisi A/S. Bilag 2, Revisionsudvalgets betænkning vedr. Fjeldørredprojektet i Qorlortorsuaq. 2 Igennem opgaven vil jeg bruge termen grønlandsk proviant, da det har været og stadig er den gængse betegnelse for traditionelle grønlandske madvarer. Termen grønlandsk proviant forståes af nogle personer, som værende et ord, der sætter grønlandsk proviant under dansk proviant, da man op gennem kolonitiden skelnede skarpt mellem hvad der var tilladt grønlændere at købe og hvad europæerne måtte købe (Marquardt 1997: 95). 3

4 lokalsamfundet og på landsplan, hvad kan en sådan indkøbsforening få af betydning, udover at supplere fisker/fangerens indkomst? 2. Metode og teori Der vil blive redegjort for bygdernes opståen og udvikling gennem kolonistyret, hjemmestyret og senest selvstyret. Med udgangspunkt i teorierne og pensum fra fagene økonomistyring, mikroøkonomi, organisation og moderne grønlandske samfundsforhold, vil denne opgave prøve at fremlægge hvilke forudsætninger og beregninger, der bør ligge til grund for en indkøbsforening, der har til formål at videreformidle grønlandske råvarer (fortrinsvis sælkød og tørfisk) fra en nordgrønlandsk bygd til borgere i Nuuk. Da jeg har et personligt kendskab til bygden Nuugaatsiaq, gennem et 10 mdr. ophold i 2006 og 2007, vil jeg i opgaven bruge denne bygd, som eksempel, der kunne fungere som udgangspunkt for et pilotprojekt i praksis, men i princippet burde modellen kunne kopieres til en hvilken som helst bygd og by i Grønland og med et langt større sortiment, end blot sæl og tørfisk. Opgaven vil lægge vægt på en gennemgang af bygdernes historiske udvikling ved brug af beskrivelser af grønlands historie, betænkninger og rapporter udgivet af bl.a. den danske stat og hjemmestyret. Ændringerne i demografien, indkomstforhold og forbrugerundersøgelser, vil blive analyseret ved brug af statistisk materiale fra Grønlands Statistik. Empirien bruges i diskussioner om selvstyrets og naalakkersuisuts (landsstyrets) visioner for bygderne. For at beskrive en forening, der kan formidle grønlandsk proviant, bruges de regnskabsmæssige principper bag økonomistyring og regnskabsføring, som skelet til denne beskrivelse. Maslow behovsteori og McClellands viderefortolkning af denne inddrages for at beskrive incitamenterne for bygdeboernes engagement i en sådan forening. Endelig vil en SWOT-analyse beskrive hvilke styrker (Strenghts), svagheder (Weaknesses), muligheder (Opportunities) og trusler (Threats) projektet, med formidling af sælkød og tørfisk fra bygd til by, står overfor. 4

5 3. Grønlandsk proviant fra bygd til by Ideen om at oprette en forening, der formidler grønlandsk proviant fra bygd til by, udspringer af et 10 måneders ophold som timelærer i bygden Nuugaatsiaq i 2006 og Det var en virkelig øjenåbner at opleve bygdelivet så intenst og få et indblik i den kultur, der er ganske anderledes i forhold til de store byer. Selvom vi i byerne føler, at vi har naturen, det grønlandske sprog og jagt og fiskeri til fælles med bygderne, så er der milevid forskel på de præmisser børnene i bygderne vokser op med i forhold til børn i de større byer. De voksne har også helt andre handlemuligheder for at forbedre familiens kår og fremtidsmuligheder i byerne end i bygderne. Når jeg hører at indhandlingsanlæg i bygder lukkes eller trues med at blive lukket, så er det svært ikke at føle med de små samfund, der må se en langsom død i øjnene. Ja, det lyder dramatisk, men en lukning af en bygd er jo ikke desto mindre et mikrosamfund, der forsvinder og dermed reelt dør. Det er der for så vidt ikke noget nyt i, utallige byer og landsbyer over hele jorden er gennem tiderne opstået og senere hen forsvundet. Forskellen fra den gang og i dag er, at vi ser det ske og vi gennem vores handlinger og vores politik lader det ske, tilsyneladende uden at gøre det så nænsomt som muligt. Ved at gøre dette nænsomt, vil bygdeboernes flytning til de større byer eller andre bygder, fra ofte at være en tragisk historie, kunne vendes til en succeshistorie. Nu er dette ikke en opgave om hvorledes bygderne lukkes så nænsomt som muligt, men tværtimod en opgave om, hvorledes man kan forbedre sin indkomst, styrke lokalsamfundet og dets forbindelser til de større byer og dermed være med til at give folk i bygderne bedre kompetencer til at forberede sig på at skulle vælge mellem at bo i en anden bygd eller en by. Samhandel må siges at have været en af de drivende faktorer, i den menneskelige udvikling fra stenaldersamfundet til vores moderne samfund. Og ser man bygdernes udvikling og fremtid i det lys, må også samhandel for bygderne være en af vejene frem, hvis folk i bygderne skal klare sig på de præmisser, det moderne samfund stiller dem. Det er ikke en let opgave, så det kan være en idé at starte i det små, hvilket denne forening vil være et eksempel på. Formålet er først og fremmest, at give fisker/fangerne en mulighed for at supplere deres indkomst gennem salg af grønlandsk proviant, de ikke tidligere har haft mulighed for at 5

6 afsætte og give folk i de større byer, en mulighed for at købe noget særegent grønlandsk proviant. Udover at fiskerne og fangerne kan supplere deres indkomst og folk i byerne få mere grønlandsk proviant, vil der kunne opstå relationer mellem bygd og by, der kan bruges til andet end blot udveksling af varer og penge. Det første incitament for at fanger/fiskeren skal deltage i dette projekt, er et ønske om at supplere sin indkomst gennem salg af produkter, vedkommende ikke i dag har praktisk mulighed for at afsætte. Langt de fleste indhandlingssteder i Nordgrønland, indhandler udelukkende hellefisk, så hverken sælkød el. hjemmeproduceret tørfisk kan afsættes. Derfor konsumeres alt sælkød af fisker/fangerens egen familie og til dels hunde 3, mens skindet kan afsættes til Great Greenland. På webaviserne og web-blogs hører man af og til om det helt uacceptable udsmid af sælkød i forbindelse med fangsten af sælerne for skindets skyld. Grønland har i mange år postuleret, at fangerne altid brugte alt fra sælen og at skindet blot var lidt ekstra indkomst for fangeren. Det må dog siges at dette er en sandhed med modifikationer (bilag 3 ii ). En højere grad af udnyttelse af sælens kød, vil derfor kunne være med til at hjælpe på Grønlands image, når det kommer til salg af sælskindsprodukter. I 2002 igangsatte landsstyret en kampagne om bæredygtig udnyttelse af de grønlandske fangstdyr. Kampagnen bestod af en oplysningsdel og en dialogdel. På dialogmøderne blev borgere inviteret til i arbejdsgrupper, at finde løsninger på problemerne med nedgang i bestandene og komme med forslag til en mere bæredygtig udnyttelse af fangstdyrerne. Forslagene blev efterfølgende givet til landsstyret, landstinget, kommunernes landsforening (KANUKOKA) og de repræsentative interesseorganisationer. Når man læser beretningerne fra dialogmøderne, står en bedre udnyttelse af sæler og fisk højt på fangernes løsningsforslag. Fangerne pointerer at der ingen indhandlingssteder er til sælkød og ingen indhandlingssteder for fisk der ikke bliver udnyttet (Tulugaq 2003: 6). Tørfisk produceres i Nuugaatsiaq udelukkende til eget og familie og venners forbrug. Det er paradoksalt, at vi på trods af at have alle forudsætninger for, at producere mere end rigeligt af den lækreste tørfisk i Grønland, så importerer vi i store mængder maskinfrosset tørfisk fra 3 Hunde spiser fortrinsvis fisk og ikke sælkød. For det første fordi mange fisker/fangere fortrinsvis er fiskere og derfor ikke fanger sæler. Og hvis hundene spiser sælkød med for meget spæk på, ja, så får de ganske enkelt tynd mave. 6

7 Island, faktisk blev der i 2008 importeret for næsten en million kr. tørfisk fra Island og for lige over ,- tørfisk fra Danmark (bilag 4 iii ). Naalakkersuisuts koalitionsaftale fra 10. juni 2009 indeholder et punkt der hedder Selvforsyning. Der står bl.a. i aftalen; Det er vigtigt for Naalakkersuisut, at mulighederne for øget selvforsyning undersøges og udvikles, med ønske om at mindske afhængigheden af importerede fødevarer. En sådan forening som her beskrives, har ikke som mål, at mindske afhængigheden af importerede fødevarer, men en realisering af foreningen, vil være med til netop at mindske afhængigheden af importerede fødevarer. Inden opgaven vil gå ind på den strukturelle opbygning af en sådan forening, vil bygdernes stilling før og nu redegøres for, analyseres og diskuteres. 4. Bygdernes stilling før og nu Set i et længere historisk perspektiv er bygderne et lige så nyt fænomen i Grønland som byerne. Thulekulturen som er den eskimoiske gren, grønlænderne nedstammer fra, levede i spredte bosætninger, hvor små familieenheder (2 til 3 generationer) havde hvert deres fangststed om vinteren og boede ikke i større bosætninger (Gulløv 1997: 373). Den største kendte bosætning i før-kolonial tid var Sermermiut ved Ilulissat, der ved Poul Egedes (Hans Egedes søn) ankomst i 1737, bestod af; omtrent 20 temmelig store huse, som en bondeby. den største Samling Folk., han endnu havde truffet i Grønland (Mathiassen 1964: 162). Den tidlige Thulekultur var kendetegnet ved, at man boede i huse af sten og tørv om vinteren, mens man drog på fangstrejser ind i fjordene og op og ned langs kysten om sommeren for at udveksle redskaber, skind, fedtsten og træ. De fleste familier boede i hver sin tørvehytte og tit helt alene eller på mindre bopladser. Efterhånden som kontakten med hvalfangere øgedes i 1500 og 1600-tallet og senere med anlæggelsen af handels- og missionsstationer op gennem 1700-tallet, begyndte grønlænderne at samle sig i større bebyggelser (langhuse) i kolonierne eller i nærheden af disse, da de her kunne anskaffe sig redskaber og materialer. Anlæggelsen af kolonierne betød også, at det ikke længere var nødvendigt at drage på længere handelsrejser langs kysten (Gulløv 2004: 336), dermed var kimen til den nuværende bosætning med bygder og byer lagt. 7

8 Den spredte bosætning, passede fint ind i Den Kongelige Grønlandske Handels (KGH) interesser, da de opkøbte sælskind og sælspæk fra fangerne. For at opretholde en stabil og vedvarende indhandling krævede det, at fangerne havde et stort område til at fange sæler på, uden for stor konkurrence fra andre fangere, noget der var muligt med den spredte bosætning. Faktisk var man fra KGHs og statens side ligefrem bekymret for den koncentration, der foregik op gennem 1800-tallet, hvor flere og flere bosatte sig i kolonibyerne og missionsstationerne (Marquardt 1992: 149). I starten af 1900-tallet begyndte fiskeriet, at spille en større og større rolle for Grønlands (KGH s) økonomi, mens indhandlingen af sælspæk helt stoppede. Der blev i flere bygder og byer oprettet produktionsvirksomheder, der kunne skulle salte fisk eller lave dem til konserves. En produktion der krævede en fastboende og større befolkning. Hermed begyndte de første egentlige byer og bygder i Grønland at opstå. G-50 og G-60 Med nedsættelsen af Grønlandskommissionen af 1948 og dens anbefalinger, der blev fremlagt i 1950, kom der for alvor gang i udviklingen af det grønlandske samfund og en egentlig bosætningsstrategi for landet blev udformet. Når man læser G-50 betænkningen, er det slående i hvor høj grad den ligner udtalelserne fra naalakkersuisut på efterårssamlingen 2009 (se senere afsnit). Der står i Grønlandskommissionens Betænkning 1, side 27; Det vil derfor være rimeligt, at man for at undgå fejlinvesteringer nøje overvejer betimeligheden af yderligere investeringer i såvel privat boligbyggeri som i offentlige bygninger og anlæg på steder, hvor betingelserne for en forsat bebyggelse af erhvervsmæssige eller andre grunde er mindre gode. På den anden side må man dog være opmærksom på, at en forhastet afvikling af offentlige virksomheder og en for tidlig fuldstændig standsning af offentlig investering i bygninger og materiel kan være lige så uhensigtsmæssig som en kritikløs investering. G-50 var således startskuddet på en centralisering af bosættelsesmønstret, der for alvor blev implementeret efter G-60 betænkningen. I G-60 Betænkningen står der som pkt. 2 i hovedsynspunkterne bag udviklingsplanen; 8

9 Stærkere koncentration om de bedst egnede byer. Investeringerne må i første række gennemføres i de områder af Grønland, der har de bedste erhvervsøkonomiske muligheder for forbedring af indkomsterne, og disse udviklingsbyer må udbygges, så der skabes rum for tilvandringer i et større omfang end i det sidste tiår. Erhvervslivet og dermed folks indtægtsmuligheder, er det der lægges til grund for bosættelsesmønsteret, hvilket ud fra et liberalt og økonomisk synspunkt er det mest naturlige. Dette betød at mange bygder blev lukket og befolkningen flyttet ind i store boligblokke i de byer, der blev satset på som var byer med erhvervsmuligheder. Det var ikke en let omstilling at flytte fra bygd til by og skulle vænne sig til at være lønarbejder på en fabrik, mens man tidligere havde været sin egen herre ude i naturen. Mange mennesker klarede ikke denne udfordring og led en krank skæbne som apatiske tilskuere til sit eget lands udvikling. G-60 og dens betydning har derfor ikke den positive klang af udvikling og forhøjelse af levestandarden, som var dens mål. G-60 står i dag i Grønland for mange som en kolonimagts bestræbelser på at påtvinge et folk en bestemt levemåde og bosætningsmønster. Bygderne under hjemmestyret I betænkningen om hjemmestyret, side 96, står der; Hovedformålet med indførelse af hjemmestyret er at overføre (delegere) kompetence og dermed ansvar fra danske politiske myndigheder til grønlandske politiske myndigheder, som ikke alene skal forvalte de samfundsopgaver, som overtages fra staten, men også fastsætte de regler, der skal gælde for forvaltningen, og varetage et selvstændigt økonomisk ansvar for opgavernes løsning. Hovedopgaven for kommissionen har derfor været at søge dette formål realiseret ved i sit udkast til hjemmestyrelov at skabe rammer (reglerne) for udøvelsen af ansvaret og organerne, hvorigennem det skal udøves. Indenfor disse rammer stod opretholdelsen af bygderne, højt på de grønlandske politikeres dagsorden. Koncentrationspolitikken under G-50 og G-60 var ikke populær i befolkningen. Der blev nedsat et landsstyremedlem for bygderne og der skulle investeres i alle bygder. Der blev lavet et handlingsprogram for bygderne, som bl.a. indeholdt, minimumsforbedringer i bygderne, hvilket betød at; Alle bygder bør have et produktionshus, svarende til bygdens behov for egenproduktion og evt. videresalg (Lynge 1991: 42). De største og første opgaver 9

10 for hjemmestyret var at få udbygget den helt basale infrastruktur, såsom etablering af elværker og vandforsyning fra tappehuse, da flere bygder udelukkende fik vand om vinteren, ved selv at hente is fra havet, som så blev tøet op over komfuret i huset. Mange bygders elforsyning bestod af private generatorer eller andels-elværker. Der blev investeret i bygderne ud fra et rationale, der sagde at det ikke gjorde noget, at man etablerede underskudsgivende bygdeanlæg til indhandling af fangstdyr og fisk, da målsætningen for landsstyret var at opretholde bosætningsmønsteret. Landsstyremedlemmet for fiskeri, industri og yderområder udtaler ved en redegørelse om erhvervsudviklingsplanen i 1988; at den grundlæggende forudsætning er, at man ønsker at bevare den befolkningsfordeling, som findes i dag (min fremhævelse). Det betyder, at det grundlæggende element i erhvervsudviklingsplanen er landanlæggende i byerne, bygdeproduktionsanlæggene, samt det kystnære fiskeri. (Lynge 1991: 43) 4. Der blev afsat flere millioner til en modernisering af bygderne, men reelt blev der kun brugt en brøkdel af beløbene. Eksempelvis blev der i 1985 afsat 15,2 mio. kr. til investeringer i bygderne, men kun ca. 3,4 mio af disse blev brugt i bygderne, resten (11,8 mio.) blev brugt i byerne. (Lynge 1991: 44). Der er dog sket meget i bygderne i den periode vi har haft hjemmestyre. Mens langt hovedparten af bygderne i 1979, ikke havde (offentligt ejede) el-værker eller tappehuse til vand, så er det nu alle bygder, der har både el-værk og tappehus. Disse har siden 1998 har været drevet af Nukissiorfiit. Hvad hjemmestyret ikke har formået er langsigtede løsninger for, hvorledes folk i bygderne kan tjene til dagen og vejen, uden at skulle få skudt i skoene, at de lever på nåde af byboernes subsidier til drift af bygderne. Første gang man fra politisk og administrativ side fremkom med udtalelser, hvori man stillede spørgsmålstegn til bygdernes fremtidige rolle og det blev politisk stuerent, at diskutere bygdernes status var med betænkningen fra Selvstyrekommissionen i Først med denne betænkning og erkendelsen af, at Grønland skal tænke i nye baner, ved overtagelsen af nye ansvarsområder og mindre økonomisk råderum i forbindelse med selvstyret, blev det langsomt acceptabelt at diskutere bevaringsværdien af bygderne og deres bidrag til 4 Lynge er en sekundær kilde. Hendes speciale henviser til en handlingsplan, en redegørelse og tal fra det daværende hjemmestyre, det ikke har været muligt at finde primær-kilderne til. 10

11 samfundsøkonomien. Vedrørende indkomstforholdene i Grønland, skriver Selvstyrekommissionen i sin betænkning kapitel 2, afsnit 5: Alle skal bidrage til samfundsøkonomien. Lavindkomstgruppen, der som ovenfor beskrevet ikke i tilstrækkelig omfang bidrager til samfundsøkonomien, omfatter i alt personer. Geografisk set kan lavindkomstgruppen ikke siges specielt at tilhøre bestemte geografiske bosætninger. For bosætningerne som helhed har otte byer og 55 bygder en overgennemsnitlig repræsentation af personer fra lavindkomstgruppen i forhold til landets gennemsnit. Tre fjerdedele af lavindkomstgruppen er bosiddende i byerne, mens en fjerdedel er bosiddende i bygderne. Dette betyder, at 36 pct. af de årige bosiddende i byerne er i lavindkomstgruppen, mens der i bygderne er en tilsvarende andel på 69 pct. Visse bygder har en betydelig del i lavindkomstgruppen. F.eks. omfatter lavindkomstgruppen over 4/5 af arbejdsstyrken i 19 bygder. Disse bygders økonomiske og erhvervsmæssige grundlag synes således ikke at være bæredygtigt. Når der skrives at nogle; ikke i tilstrækkelig omfang bidrager til samfundsøkonomien, så kan det med en omskrivning tolkes som om der skrives, at de nasser på samfundet? Og hvis disse samtidigt udgør op til 69 % af de bosiddende bor i en bygd, er det ikke underligt, hvis man som bygdeboer får indtrykket af, at være til besvær og ikke mindst en udgift for det resterende samfund. Når man så oven i købet får at vide at; Disse bygders økonomiske og erhvervsmæssige grundlag synes således ikke at være bæredygtigt., så kan man godt forstå hvis man som bygdeboer føler sig stigmatiseret. Og i endnu højere grad bringer sådan et sprogbrug og ensidig behandling af et emne, brænde til et bål af upartiske og ugennemtænkte ytringer i den offentlige debat, som der kan læses på kommentarsiderne på internettet. Her uddrag fra KNR s debatsider den 7. august 2008 til et indslag med overskriften Karl Lyberth: Flyt fra bygderne : Pele Kære Karl. Tak for din modige og meget klare udmelding. Der er på tide at Siumut holder op med at stikke hovedet i busken her, og begynder at indse at en væsentlig del af befolkningen ikke længere kan bebo steder, der kun kan eksistere i kraft af offentlige tilskud. Og her fra den 29. sept til et indslag med overskriften Privatisering vil betyde lukning af bygdeanlæg : 11

12 Ida L. Og hvad så? Lad falde hvad ej kan stå. Alternativet er jo bare, at vi andre skal betale for det. b Ja, det er da godt at nogen har forstået det. Man må så bare håbe at forståelsen breder sig fra bestyrelseslokalerne ud til befolkningen. Der er IKKE råd til at opretholde alle de indhandlingssteder som ikke kan skabe indtjening nok til at bære sig selv. Det samme gør sig gældende for vores demografiske spredning, så det må også godt trænge ud og ind til/i befolkningen. At ytringerne på debatsiderne udviser en åbenlys ringeagt af bygderne og deres befolkning er ikke overraskende, hvad man kan undre sig over, er at udregningerne lavet af Selvstyrekommissionen er direkte misvisende for det samlede billede af hvorvidt bygderne er bæredygtige i forhold til byerne. Rasmus Ole Rasmussen påviser i sin Analyse af fangererhvervet i Grønland i 2005, at erhvervsfangerne i gennemsnit modtager ,- mindre i offentlig støtte, end det gennemsnitlige niveau for hele Grønland (Rasmussen 2005: 111). Hvis man er lidt udfordrende i sin diskussion, så kan der argumenteres for at Grønland som land ikke er bæredygtigt, i og med at vi modtager et bloktilskud fra Danmark på over 3 mia. om året. Første skridt i en fundamental ændring af hjemmestyrets politik ift. bygderne, var ophævelsen af ensprissystemet i Ensprissystemet blev indført af KGH helt tilbage i 1782 med Instruxen, der bestemte at alle varer i Grønland skulle have samme salgspris. Dette var først og fremmest for at lette det regnskabsmæssige arbejde, mens det over tid blev til et solidaritetsprincip. Ensprissystemet var på mange måder en hjørnesten i det grønlandske samfund og afskaffelsen af dette var et paradigmeskift, hvis indflydelse på det grønlandske samfund til stadighed diskuteres. Igangværende tiltag fra selvstyret for fanger/fiskere og bygderne Bygderne status som urørlige og bestandige dele af det grønlandske samfund, er ikke længere en selvfølge i den offentlige og politiske debat. Mens man ganske ukritisk, under det meste af hjemmestyrets første 25 år, (officielt) stod for en linie, hvor alle bygder skulle bevares og udbygges for enhver pris, så er billedet nu ændret. 12

13 I koalitionsaftalen fra 10. juni 2009, mellem IA, Demokraterne og Kattusseqatigiit, kan man læse, at bygdernes eksistensberettigelse tages op til revidering; Bygdernes økonomiske forhold og eksistensberettigelse skal gennemanalyseres og danne grundlaget for den videre planlægning. Formanden for naalakkersuisuts åbningstale til Inatsisartut i september 2009 er også ganske kategorisk, i sin udmelding om hvilke bygder selvstyret vil fortsætte investeringerne i; Det skal også erindres, at det ikke er i alle bygder at man holder anlægsmidler tilbage. Anlægsinvesteringerne fortsætter i de bygder hvor der sker erhvervsudvikling og tilflytning. For at få overblik over erhvervsmulighederne i bygderne, byerne i yderdistrikterne samt i landets regioner samt for at indhente oplysninger om befolkningens bosætningsmønstre, har vi igangsat omfattende analyser. Kommissoriet til denne opgave er snart ved at være færdig, hvorved vi i den nærmeste fremtid vil kunne se konturerne til hvordan dette omfattende og ikke helt nemme opgave kan organiseres. Koalitionsaftalen fra juni 2009 og formanden for naalakkersuisuts åbningstale, ligner i høj grad, hvad man kunne læse i G-50 og G-60 betænkningerne dog tales der her direkte ud af posen og uden omsvøb. Det kan nærmest læses som en dødsdom uden mulighed for anke, hvis man læser ordene bogstaveligt. G-50 havde en knap så kategorisk afvisning af investeringer i urentable bygder som formanden for naalakkersuisut. Citatet nedenfor fra netop G-50 betænkningen, kunne man fristes til at efterlyse i 2009; en for tidlig fuldstændig standsning af offentlig investering i bygninger og materiel kan være lige så uhensigtsmæssig som en kritikløs investering. Med udtalelsen; Anlægsinvesteringerne fortsætter i de bygder hvor der sker erhvervsudvikling og tilflytning., må det forventes, at man fra naalakkersuisuts side, ikke har tænkt sig at investere og bibeholde de bygder, der ikke har fremtidsudsigter, baseret på en mere eller mindre selvbærende økonomi og/eller hvor der ikke sker en tilflytning. Går man ind på Grønlands Statistiks statistikbank 5, kan man finde udviklingen i indbyggertallet i alle grønlandske bygder fra 1977 til Af denne opgørelse fremgår det, 5 Grønlands Statistikbank, 13

14 at det blot er 15 bygder ud af 58 6, der siden 1977 har haft en tilflytning. 43 har haft en afgang, og af disse 43 er 3 nedlagt. Samlet er det en nedgang i indbyggertallet på 2294 personer fra 1977 til I procent er det en nedgang på 23,04 %. Nu kan der jo ske forholdsvist store udsving indenfor en kortere tidsramme, og på trods af en nedgang i befolkningstallet fra 1977 til 2009, så kan der jo have været flere bygder med enten en stigning eller et fald indenfor de sidste 10 år. Med et tidsspand over de seneste 10 år, fra 1999 til 2009, viser det sig at antallet af bygder med en fraflytning er noget større, nemlig 48 bygder med afgang og blot 9 bygder har haft en tilvækst i indbyggertallet. En enkelt bygd har haft samme indbyggertal i perioden. Det er bygden Tussaaq, der blot har haft én enkelt indbygger siden 1998, som derfor vil være at betragte som nedlagt. Der er således, i henhold til formanden for naalakkersuisuts udmelding, mellem 9 og 15 bygder (af i alt 54 bygder) i Grønland, der kan forvente at anlægsinvesteringerne vil fortsætte fremover, hvis kriteriet for anlægsinvesteringer er, at der sker en tilflytning til bygden. Det må omvendt betyde, at mellem 39 og 45 bygder skal begynde at indstille sig på, at skulle nedlægges indenfor den tid, at deres anlæg kan klare sig uden offentlige investeringer? Når formanden for naalakkersuisut, udtaler at; Anlægsinvesteringerne fortsætter i de bygder hvor der sker erhvervsudvikling og tilflytning. så kan begrebet erhvervsudvikling 6 I opgørelsen har jeg valgt ikke at medtage de to lufthavnsbygder Kangerlussuaq og Narsarsuaq, pga. deres særegne funktion som internationale lufthavne. 14

15 forstås på flere måder. Hvordan defineres erhvervsudvikling? Sat på spidsen, så er det at lukke et indhandlingsanlæg, jo også udtryk for en erhvervsudvikling, om end det nok for de fleste vil forstås som en negativ erhvervsudvikling! Så tager vi den gængse opfattelse af (positiv) erhvervsudvikling, som værende et scenarie, hvor en given bygd opretholder et indhandlingsanlæg eller har andre erhvervsaktiviteter, der beskæftiger befolkningen, uden at det kræver tilskud fra selvstyret, så må det forventes at anlægsinvesteringerne her vil fortsætte. Flere af indhandlingsstederne i bygderne (og byerne) får direkte og indirekte tilskud til driften af selvstyret. Dette sker gennem det selvstyreejede selskab Arctic Green Food (AGF), denne støtte har dog ved flere lejligheder, vist sig ikke at være tilstrækkelig til at få anlæggene til at løbe rundt. Også Royal Greenland (RG) driver en række indhandlingsanlæg, der ikke er rentable, og det på trods af, at RG for nogle år tilbage, afhændede netop de anlæg der ikke var rentable til det daværende Nuka A/S (det nuværende AGF). I maj 2009 udgav Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug en rapport med titlen Rapport om lukningstruede bygdeanlæg, heri fremgår det, at 16 indhandlingsanlæg drevet af AGF og RG, er lukningstruede. Ikke alle disse anlæg ligger i bygder, men når man sammenholder de anlæg, der ligger i bygderne, med statistikken for til- og fraflytning i bygderne, kan yderligere 2 bygder føjes til listen over bygder, der ikke kan forvente anlægsinvesteringer i fremtiden. Bygderne Ikerasaarsuk og Atammik figurerer nemlig, på trods af en tilflytning på henholdsvis 113 % og 28 % siden 1977, i rapporten over bygder med lukningstruede anlæg. Så tager man formanden for naalakkersuisuts ord for troende, betyder det at mellem 41 og 45 bygder ikke kan forvente anlægsinvesteringer og dermed reelt må indstille sig på, at skulle afvikles/nedlægges indenfor en overskuelig fremtid. Nu er det ikke helt uden omkostninger at nedlægge indhandlingsanlæg i bygderne. Rapporten opsummerer følgende; at fiskeri og fangst samt den tilknyttede indhandling samt produktion i det store hele stadigvæk er et af eksistensgrundlagene for bygdebefolkningen, at bygdebefolkningen i dag reelt ikke har nogen andre alternativer, at ressourcegrundlaget for bygdeanlæggene på nuværende tidspunkt ikke giver grundlag for en rentabel økonomisk helårsdrift, 15

Grønlands økonomi i et bosætningsperspektiv (kronik)

Grønlands økonomi i et bosætningsperspektiv (kronik) Grønlands økonomi i et bosætningsperspektiv (kronik) Der foregår en gradvis og positiv udvikling i den ellers så fastlåste debat om bygderne. Dels en begyndende forståelse for, at der er en række byer,

Læs mere

Bygdernes betydning for Grønland. Kåre Hendriksen

Bygdernes betydning for Grønland. Kåre Hendriksen Bygdernes betydning for Grønland Kåre Hendriksen Forskning om bygderne Fortalte på Bygdeseminaret i Nuuk: Om bygderne i Nanortalik, Kangaatsiaq, Upernavik, Ammassalik (samt Qaqortoq og Narsaq) distrikter

Læs mere

PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) 36 12 00 / FAX (+299) 36 12 12

PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) 36 12 00 / FAX (+299) 36 12 12 PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 57, DK-39 NUUK TEL (+299) 36 12 / FAX (+299) 36 12 12 Til: Departementet for Fiskeri, Fangst & Landbrug Styrelse for Fiskeri, Fangst & Landbrug Departamentet

Læs mere

Vestnordisk kvindekonference Kvinders position i Inatsisartut, det grønlandske parlament

Vestnordisk kvindekonference Kvinders position i Inatsisartut, det grønlandske parlament Vestnordisk kvindekonference Kvinders position i Inatsisartut, det grønlandske parlament MarieKathrine Poppel Ilisimatusarfik, Grønlands Universitet mkp@ii.uni.gl Grønland i verden - kort Introduktion

Læs mere

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12 3. De 5 lande Hæfte 3 De 5 lande Danmark... 3 Grønland... 5 USA... 7 Maldiverne... 9 Kina... 11 Side 2 af 12 Danmark Klimaet bliver som i Nordfrankrig. Det betyder, at der kan dyrkes vin m.m. Men voldsommere

Læs mere

Ulloq/Dato: J.nr.: Orientering til Landsstyret om Finansudvalgets beslutning på møde nr. 97 den 6. april 2004

Ulloq/Dato: J.nr.: Orientering til Landsstyret om Finansudvalgets beslutning på møde nr. 97 den 6. april 2004 Inatsisartut Aningaasaqarn e r m u t ataatsiniititaliaq Landstinget Finansudvalget Ulloq/Dato: 6. april 2004 Landsstyremedlemmet for Finanser og Udenrigsanliggender J.nr.: 01.31.06/04-00022 Orientering

Læs mere

INATSISARTUT. Selvstyrelovens sprogbestemmelse forbyder ikke anvendelsen af dansk i Inatsisartut

INATSISARTUT. Selvstyrelovens sprogbestemmelse forbyder ikke anvendelsen af dansk i Inatsisartut INATSISARTUT Medlemmerne af Inatsisartut Dato: 23. marts 2015 J.nr.: 01.82-00064 Selvstyrelovens sprogbestemmelse forbyder ikke anvendelsen af dansk i Inatsisartut Formandskabet har fået udarbejdet et

Læs mere

Økonomisk Råd. Den offentlige økonomi DAU og offentlige finanser. Teknisk baggrundsnotat 2015-2. Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit

Økonomisk Råd. Den offentlige økonomi DAU og offentlige finanser. Teknisk baggrundsnotat 2015-2. Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Den offentlige økonomi DAU og offentlige finanser Teknisk baggrundsnotat 2015-2 1. Indledning Udviklingen i de offentlige finanser både på finansloven,

Læs mere

Royal Greenland A/S salg af ejendomme i Qaasuitsup Kommunia

Royal Greenland A/S salg af ejendomme i Qaasuitsup Kommunia AFGØRELSE Sags nr. 2013-093392 30-10-2014 Royal Greenland A/S salg af ejendomme i Qaasuitsup Kommunia A T U I S A R T O Q A R N E R M U T U N A M M I L L E Q A T I G I I N N E R M U L L U A Q U T S I S

Læs mere

Deltagerne her bør tænke over de ting, der skal rettes op på i Qaasuitsup Kommunea.

Deltagerne her bør tænke over de ting, der skal rettes op på i Qaasuitsup Kommunea. Referat fra plenumdebatter i dag 1 Fælles debat kl. 12.00 Der var indlæg fra bygderne og de mindre bosteder på baggrund af grundlæggende emner i form af spørgsmål, som kommentarer og som forslag. Der bliver

Læs mere

Philip Fisker og Emil Malthe Bæhr Christensen

Philip Fisker og Emil Malthe Bæhr Christensen Projektopgave - Mad Delemne - Madspild Vi har valgt delemnet madspild. Ifølge os er madspild et område, der ikke er belyst nok, selvom det er meget aktuelt i disse dage, hvor man snakker om klimaændringer

Læs mere

Seminar Produktionsanlæg. Ilulissat 2014

Seminar Produktionsanlæg. Ilulissat 2014 Seminar Produktionsanlæg Ilulissat 2014 Ikamiut Udfordringer 1. Overtagelsestidspunktet er sent på sæsonen 2. Manglende vedligeholdelse 3. Værdiansættelse af renoveringer 4. Ved bestilling af udstyr er

Læs mere

Nytårstale 2014 Borgmester Asii Chemnitz Narup, Kommuneqarfik Sermersooq

Nytårstale 2014 Borgmester Asii Chemnitz Narup, Kommuneqarfik Sermersooq Nytårstale 2014 Borgmester Asii Chemnitz Narup, Kommuneqarfik Sermersooq Ved indgangen til det nye år vil jeg gerne takke jer alle for det forgangne år og udtrykke de varmeste ønsker for 2014. I efteråret

Læs mere

Status for bygderne og deres visioner. Oplæg V/ Bygderepræsentanterne - Charlotte Filemonsen Sarfannguit/Itilleq - Tønnes Kreutzmann - Kangaamiut

Status for bygderne og deres visioner. Oplæg V/ Bygderepræsentanterne - Charlotte Filemonsen Sarfannguit/Itilleq - Tønnes Kreutzmann - Kangaamiut Status for bygderne og deres visioner Oplæg V/ Bygderepræsentanterne - Charlotte Filemonsen Sarfannguit/Itilleq - Tønnes Kreutzmann - Kangaamiut Fiskeri/Fangst Før og nu. FØR: - Kombineret fangst og fiskeri

Læs mere

Landsstyremedlemmet for Boliger, Infrastruktur og Råstoffer /HER

Landsstyremedlemmet for Boliger, Infrastruktur og Råstoffer /HER NAMMINERSORNERULLUTIK OQARTUSSAT GRØNLANDS HJEMMESTYRE Kalaallit Nunnaanni Inatsisartut Grønlands Landsting Landsstyremedlemmet for Boliger, Infrastruktur og Råstoffer /HER Vedr.: Spørgsmål vedr. Lejer

Læs mere

Socialstatistik. Modtagere af offentlige Pensioner 2014

Socialstatistik. Modtagere af offentlige Pensioner 2014 Socialstatistik Modtagere af offentlige Pensioner 2014 Grundbeløb i december måned 2011-2014 Indhold 1. Indledning... 3 2. Modtagere af pensioner i december i årene 2011-2014... 4 3. Tilgang- og afgang

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

Svar til 36, stk. 1, spørgsmål nr. 2008-098

Svar til 36, stk. 1, spørgsmål nr. 2008-098 NAMMINERSORNERULLUTIK OQARTUSSAT GRØNLANDS HJEMMESTYRE Naalakkersuisut siulittaasuat Landsstyreformanden Hr. landstingsmedlem Esmar Bergstrøm c/o Landstingets Bureau Her Svar til 36, stk. 1, spørgsmål

Læs mere

På vej mod et mere samlet og helt Grønland

På vej mod et mere samlet og helt Grønland På vej mod et mere samlet og helt Grønland Forslag til Finanslov 2014 Naalakkersuisoq for Finanser og Indenrigsanliggender Vittus Qujaukitsoq 8. August 2013 Forslag til Finanslov 2014 Behov for handling

Læs mere

Præsentation: Upernavik

Præsentation: Upernavik Præsentation: Upernavik Lavet af: 5 klasse Prinsesse Margrethe Skolen April 2012 Klasselæreren: Eunike Kr. Thorleifsen Oversat til dansk: Ane Marie Poulsen Upernavik Upernavik blev grundlagt i 1771. Der

Læs mere

Politisk-økonomisk beretning 2007

Politisk-økonomisk beretning 2007 10. april 2007 FM 2007/36 Politisk-økonomisk beretning 2007 (Landsstyremedlemmet for Finanser og Udenrigsanliggender) Forelæggelsesnotat 1. Behandling Verdensøkonomien er inde i en rivende udvikling med

Læs mere

18. oktober 2011 EM2011/45

18. oktober 2011 EM2011/45 R E T T E L S E S B L A D Erstatter den danske version af udvalgets betænkning dateret 17. oktober 2011 (Rettelsesbladet korrigerer forslagsstillers titel) BETÆNKNING Afgivet af Kultur-, Uddannelse-, Forskning

Læs mere

Medlem af Inatsisartut Niels Thomsen Demokraterne -/Her. Svar til 37, spørgsmål nr. 2010-274. Kære Niels Thomsen

Medlem af Inatsisartut Niels Thomsen Demokraterne -/Her. Svar til 37, spørgsmål nr. 2010-274. Kære Niels Thomsen Ineqarnermut, Attaveqarnermut Angallannermullu Naalakkersuisoq Medlem af Naalakkersuisut for Boliger, Infrastruktur og Trafik Naalakkersuisut Siulittaasuata tullia Viceformand af Naalakkersuisut Medlem

Læs mere

Befolkningsbevægelser indenfor Grønland

Befolkningsbevægelser indenfor Grønland Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Befolkningsbevægelser indenfor Grønland Teknisk baggrundsnotat 2013-01 Befolkningsbevægelser inden for Grønland 1 Indledning og konklusioner Nærværende

Læs mere

Midtvejsseminar for KANUKOKA-delegerede den 2.-3. juni 2015 Forelæggelse af tema

Midtvejsseminar for KANUKOKA-delegerede den 2.-3. juni 2015 Forelæggelse af tema Midtvejsseminar for KANUKOKA-delegerede den 2.-3. juni 2015 Forelæggelse af tema KANUKOKA s fremtidige struktur Forslag til ændret struktur I forbindelse med arbejdet omkring en ny struktur og strategi

Læs mere

BETÆNKNING. vedrørende

BETÆNKNING. vedrørende 8. november 2013 EM2013/124 BETÆNKNING Afgivet af Fiskeri-, Fangst- og Landsbrugsudvalget vedrørende Forslag til Inatsisartutbeslutning om at pålægge Naalakkersuisut at ændre Hjemmestyrebekendtgørelse

Læs mere

Overordnede udfordringer og sigtelinjer

Overordnede udfordringer og sigtelinjer Overordnede udfordringer og sigtelinjer Anda Uldum, Naalakkersuisoq for Finanser og Råstoffer Konference om udvikling af den offentlige sektor 4. juni 2015 Temaer De økonomiske rammer Bag om de økonomiske

Læs mere

GENERALFORSAMLING I ROYAL GREENLAND A/S I NUUK 10. FEBRUAR 2014

GENERALFORSAMLING I ROYAL GREENLAND A/S I NUUK 10. FEBRUAR 2014 GENERALFORSAMLING I ROYAL GREENLAND A/S I NUUK 10. FEBRUAR 2014 Dagsordenens pkt. a: Beretning om selskabets virksomhed. I regnskabsåret 2012/2013, som sluttede den 30. september 2013, opnåede Royal Greenland

Læs mere

Erhverv. Iværksættere 2001 2003. Resultater fra et pilotprojekt. Rekvireret opgave August 2004. 1. Data om iværksætterkandidater

Erhverv. Iværksættere 2001 2003. Resultater fra et pilotprojekt. Rekvireret opgave August 2004. 1. Data om iværksætterkandidater Erhverv Rekvireret opgave August 2004 Iværksættere 2001 2003. Resultater fra et pilotprojekt Hermed bringes resultaterne fra et pilotprojekt om iværksættere, som oprindeligt blev aftalt mellem Sulisa A/S,

Læs mere

Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark. v. departementschef Claes Nilas

Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark. v. departementschef Claes Nilas Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark v. departementschef Claes Nilas Tendensen: urbanisering Urbanisering: Stigende koncentration af et samfunds befolkning i byerne. Befolkningsudviklingen

Læs mere

Generalforsamling Sønder Felding Brugsforening 2013 http://www.sdrfelding-brugsforening.dk

Generalforsamling Sønder Felding Brugsforening 2013 http://www.sdrfelding-brugsforening.dk BERETNING 2013 Indledning Så blev det igen tid for en årsberetning fra bestyrelsen. I beretningen beskriver vi, hvordan det er gået vores forening og forretning i året 2013. Beretningen tager meget naturligt

Læs mere

Statistisk Årbog. Offentlige finanser. Offentlige finanser

Statistisk Årbog. Offentlige finanser. Offentlige finanser Statistisk Årbog Offentlige finanser Offentlige finanser Offentlige finanser Formålet med dette afsnit er at give et overblik over den offentlige sektors økonomi, herunder hvor store udgifterne er, hvordan

Læs mere

Forord. Kritik af Transportkommissionens betænkning side 1

Forord. Kritik af Transportkommissionens betænkning side 1 Kritik af Transportkommissionens betænkning side 1 Forord Naalakkersuisut nedsatte i 2009 en Transportkommission, der skulle give forslag til billige, effektive og samfundsmæssigt ansvarlige transportmuligheder

Læs mere

Demokrati og indflydelse

Demokrati og indflydelse 1 Demokrati og indflydelse www.inatsisartut.gl På Inatsisartuts hjemmeside, findes oplysninger om demokrati. Herunder finder du bl.a. også Leksikon med en ordliste med forklaring over de meste almindelige

Læs mere

Kære ATASSUT s Landstingsgruppe Tak for jeres spørgsmål. Jeg skal forsøge at svare så fyldestgørende som overhovedet muligt.

Kære ATASSUT s Landstingsgruppe Tak for jeres spørgsmål. Jeg skal forsøge at svare så fyldestgørende som overhovedet muligt. NAMMINERSORNERULLUTIK OQARTUSSAT GRØNLANDS HJEMMESTYRE Naalakkersuisut Allattoqarfiat Ingerlatseqatigiiffinnut Allattoqarfik Landsstyrets Sekretariat Bestyrelsessekretariatet ATASSUT s Landstingsgruppe

Læs mere

BETÆNKNING. Vedrørende

BETÆNKNING. Vedrørende 2. Juni 2014 FM2014/155 BETÆNKNING Afgivet af Udvalget for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke Vedrørende Forslag til Inatsisartutbeslutning om at Naalakkersuisut pålægges, at fremkommemed forslag til

Læs mere

Kommuneqarfik Sermersooq Økonomisk Forvaltning

Kommuneqarfik Sermersooq Økonomisk Forvaltning Kommuneqarfik Sermersooq Økonomisk Forvaltning Generelle bemærkninger til budget 2014-2017 Oplæg til budgettets 2. behandling: Økonomiudvalget har udarbejdet og godkendt et forslag til budgettet for 2014

Læs mere

Samlevende med Pilunnguaq. Sammen har Nemo på 10 år og Paalu på 3 år.

Samlevende med Pilunnguaq. Sammen har Nemo på 10 år og Paalu på 3 år. C.V. Personlig information Navn: Niels Thomsen Adresse: Akinnguata Qaava 5 Telefon: +299 58 66 36 E-mail: nt@halibut.gl Fødselsdag: 18. August 1981. Familie: Interesser: Samlevende med Pilunnguaq. Sammen

Læs mere

EM 2013/7-2. Jens B. Frederiksen. Forslag til finanslov for 2014 (Naalakkersuisoq for Finanser og Indenrigsanliggender) (2.

EM 2013/7-2. Jens B. Frederiksen. Forslag til finanslov for 2014 (Naalakkersuisoq for Finanser og Indenrigsanliggender) (2. Jens B. Frederiksen Forslag til finanslov for 2014 (Naalakkersuisoq for Finanser og Indenrigsanliggender) (2. behandling) Perioden mellem 1. og 2. behandlingen af dette forslag til Finanslov har desværre

Læs mere

Vækstbarometer. Juni 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus

Vækstbarometer. Juni 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Vækstbarometer Befolkning, erhverv og arbejdsmarked Juni 2011 Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Direktionssekretariatet 1 Sammenfatning for juni 2011 De 5 østjyske Kommuner

Læs mere

Mødeleder: Isak Davidsen, 4. næstformand for Landstingets Formandskab, Siumut.

Mødeleder: Isak Davidsen, 4. næstformand for Landstingets Formandskab, Siumut. 8.mødedag, tirsdag den 7. oktober 2008. Dagsordenens punkt 137 Forslag til Landstingsbeslutning om at Landsstyret pålægges at bane vejen for vandforsyning gennem vandvinding af grundvand. (Landstingsmedlem

Læs mere

Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig

Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig Gode råd & observationer fra nuværende grønlandske efterskoleelever til kommende grønlandske elever Tanker før afgang: Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af

Læs mere

Derfor skal du investere

Derfor skal du investere Derfor skal du investere Investering er ofte lig med store kursudsving og mange bekymringer. Er det ikke bedre blot at spare op og undgå risiko? Nej, for hvis du ikke investerer, mister du penge hver dag,

Læs mere

Høringssvar angående forhøjelse af kvoten for narhvalbestanden i Melville Bugt i 2014, samt svar til spørgsmål angående hvid- og narhvalbestande.

Høringssvar angående forhøjelse af kvoten for narhvalbestanden i Melville Bugt i 2014, samt svar til spørgsmål angående hvid- og narhvalbestande. PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) 36 12 00 / FAX (+299) 36 12 12 Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug Afdelingen for Fangst og Jagt Kopi til: Departementet

Læs mere

Naalakkersuisoq for Bolig, Byggeri og Infrastruktur Knud Kristiansen Tilbageblik og overvejelser for selskaberne og de næste fire år.

Naalakkersuisoq for Bolig, Byggeri og Infrastruktur Knud Kristiansen Tilbageblik og overvejelser for selskaberne og de næste fire år. Naalakkersuisoq for Bolig, Byggeri og Infrastruktur Knud Kristiansen Tilbageblik og overvejelser for selskaberne og de næste fire år. Hvilke investeringer ligger der og venter; lufthavne, havne, kommunikation

Læs mere

15. maj 2015 FM2015/61 BETÆNKNING. Afgivet af Udvalget for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke. vedrørende

15. maj 2015 FM2015/61 BETÆNKNING. Afgivet af Udvalget for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke. vedrørende BETÆNKNING Afgivet af Udvalget for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke vedrørende Forslag til Inatsisartutbeslutning om at Naalakkersuisut pålægges til at undersøge muligheder for at etablere en idrætshøjskole

Læs mere

Citat med følgende kildeangivelse tilladt: Foreløbige resultater fra Den arktiske Levevilkårsundersøgelse, SLiCA - 2006.

Citat med følgende kildeangivelse tilladt: Foreløbige resultater fra Den arktiske Levevilkårsundersøgelse, SLiCA - 2006. PPP-kopier vedrørende Den Arktiske Levevilkårsundersøgelse, SLiCA er omdelt i forbindelse med forelæsning på Midtgrønlands GU, Nuuk - 5. december 2006. Citat med følgende kildeangivelse tilladt: Foreløbige

Læs mere

Borgermøde i Sarfannguit

Borgermøde i Sarfannguit Borgermøde i Sarfannguit den 10. maj 2015 kl. 11.00 14.00 Ca. 18 mødte op Spørgsmål fra salen Bjarne Hauthøner: Når man ser globalt på minedrift, og råstoffer, ligger mange af dem i Afrika. Disse anvendes

Læs mere

Ekstraordinær igangsættelse renoverings- og anlægsprojekter med henblik på nedbringelse af arbejdsløsheden

Ekstraordinær igangsættelse renoverings- og anlægsprojekter med henblik på nedbringelse af arbejdsløsheden Inuussutissarsiornermut, Aatsitassaqarnermut Suliffeqarnermullu Naalakkersuisoqarfik Departementet for Erhverv, Råstoffer og Arbejdsmarked Ekstraordinær igangsættelse renoverings- og anlægsprojekter med

Læs mere

Demografi og boligbehov frem mod 2040

Demografi og boligbehov frem mod 2040 Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Demografi og boligbehov frem mod 24 Teknisk baggrundsrapport 214-2 1 1.1 Sammenfatning Boligpolitikken står overfor store udfordringer i form af udpræget

Læs mere

3hf Greenland Foundation

3hf Greenland Foundation Permakultur Uddannelses Projekt, Grønland Et økologisk system for mennesker, dyr og planter, permakultur stræber efter bæredygtig selvforsyning og helhedorienteret sameksistens. Med et areal på over to

Læs mere

BETÆNKNING. Afgivet af Familie- og Sundhedsudvalget. vedrørende

BETÆNKNING. Afgivet af Familie- og Sundhedsudvalget. vedrørende 27. maj 2014 FM 2014/176 BETÆNKNING Afgivet af Familie- og Sundhedsudvalget vedrørende Forslag til Inatsisartutbeslutning om at Naalakkersuisut pålægges at præcisere og sikre, at børn og unge mellem 16

Læs mere

NOTAT. Investeringspolitik Dato: 1. maj 2014

NOTAT. Investeringspolitik Dato: 1. maj 2014 NOTAT Investeringspolitik Dato: 1. maj 2014 Billund kommunes overordnede økonomiske politik, har i en årrække i hovedsagen været koncentreret om, at sikre et ordinært overskud på den skattefinansierede

Læs mere

Medlem af Inatsisartut Aqqaluaq B. Egede, Inuit Ataqatigiit /her. Besvarelse af 37 spørgsmål nr. 2012-069. Kære Aqqaluaq B. Egede!

Medlem af Inatsisartut Aqqaluaq B. Egede, Inuit Ataqatigiit /her. Besvarelse af 37 spørgsmål nr. 2012-069. Kære Aqqaluaq B. Egede! Ineqarnermut, Attaveqarnermut Angallannermullu Naalakkersuisoq Medlem af Naalakkersuisut for Boliger, Infrastruktur og Trafik Naalakkersuisut Siulittaasuata tullia Viceformand af Naalakkersuisut Medlem

Læs mere

13. maj 2010 FM2010/113 BETÆNKNING. Afgivet af Erhvervsudvalget

13. maj 2010 FM2010/113 BETÆNKNING. Afgivet af Erhvervsudvalget BETÆNKNING Afgivet af Erhvervsudvalget vedrørende Forslag til: Inatsisartutbeslutning om Grønlands Selvstyres udtalelse til forslag til lov om arbejdsskadesikring i Grønland. Afgivet til forslagets 2.

Læs mere

Vækstbarometer. Marts 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus

Vækstbarometer. Marts 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Vækstbarometer Befolkning, erhverv og arbejdsmarked Marts 2011 Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Direktionssekretariatet 1 Sammenfatning for marts 2011 De 5 østjyske Kommuner

Læs mere

22. maj 2014 FM2014/30 BETÆNKNING. Afgivet af Anlægsudvalget. vedrørende

22. maj 2014 FM2014/30 BETÆNKNING. Afgivet af Anlægsudvalget. vedrørende 22. maj 2014 FM2014/30 BETÆNKNING Afgivet af Anlægsudvalget vedrørende Forslag til Inatsisartutbeslutning om at Naalakkersuisut pålægges, at arbejde for igangsættelse af projektering af kollegiebyggeri

Læs mere

Udfordringer i Grønland

Udfordringer i Grønland STOF nr. 24, 2014 Udfordringer i Grønland Det grønlandske selvstyre tager kampen op mod landets mange sociale problemer. Det sker med en række initiativer, herunder oprettelse af et større antal familiecentre

Læs mere

Stenalderen. Jægerstenalderen

Stenalderen. Jægerstenalderen Stenalderen Helt tilbage til år 12.000 f. kr. var der istid i Danmark. Hele landet var dækket af is med over en kilometer i tykkelse, så der var ikke meget liv. Langsomt begyndte isen at smelte, og istiden

Læs mere

Luftfart og turisme i Grønland

Luftfart og turisme i Grønland Luftfart og turisme i Grønland Polit Case Competition Copenhagen Economics 14. marts 2015 Introduktion I det følgende præsenteres tre cases. Alle handler om luftfart i Grønland, men adresserer forskellige

Læs mere

5 dages luksus vinterferie til Grønland: Ilulissat Hundeslæde, nordlys, isbjerge og bygdebesøg

5 dages luksus vinterferie til Grønland: Ilulissat Hundeslæde, nordlys, isbjerge og bygdebesøg 5 dages luksus vinterferie til Grønland: Ilulissat Hundeslæde, nordlys, isbjerge og bygdebesøg Isbjerge, nordlys, bygdebesøg og hundeslæde Det er sammen med meget andet, hvad der kan opleves på turen.

Læs mere

Alkohol- og Narkotikarådet. Grønland

Alkohol- og Narkotikarådet. Grønland Peqqissutsimut Pitsaaliuinermullu Aqutsisoqarfik PAARISA Styrelsen for Sundhed og Forebyggelse PAARISA Box 1001 3900 Nuuk E-mail: Paarisa@nanoq.gl Alkohol- og Narkotikarådet i Grønland Årsberetning 2010

Læs mere

I: Hvilken funktion har du som byrådsmedlem i Lolland Kommune? L: Jamen først så kan jeg sige jeg har siddet i byrådet kun i den her periode vi er

I: Hvilken funktion har du som byrådsmedlem i Lolland Kommune? L: Jamen først så kan jeg sige jeg har siddet i byrådet kun i den her periode vi er I: Hvilken funktion har du som byrådsmedlem i Lolland Kommune? L: Jamen først så kan jeg sige jeg har siddet i byrådet kun i den her periode vi er inde i nu, så jeg er jo stadig lidt grøn i det politiske

Læs mere

KNI Værdier. KNI Værdier Side 1

KNI Værdier. KNI Værdier Side 1 KNI Værdier KNI Værdier Side 1 Indhold Fra CEO 3 KNI 4 Historie 5 KNI ånden 6 KNI værdier 7 Leveregler i KNI 8 Medarbejderprofil i KNI koncernen 9 Kompetenceudvikling i KNI 10 KNI Værdier Side 2 Fra CEO

Læs mere

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande Kundeanalyse 2012 blandt 1000 grønlandske husstande Udarbejdet af Tele-Mark A/S Carl Blochs Gade 37 8000 Århus C Partner: Allan Falch November 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Formålet

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Sermersooq Erhvervsråd. Erhvervsplan 2013. December 2012 Marie Fleischer

Sermersooq Erhvervsråd. Erhvervsplan 2013. December 2012 Marie Fleischer Aqqusinersuaq 48A, Postboks 1051 Nuuk, 3900, Grønland Telefon: 341080 Fax: 311554 E-mail: info@business.gl Web: www.business.gl Sermersooq Erhvervsråd Erhvervsplan 2013 December 2012 Marie Fleischer Side

Læs mere

Social Media Rapport for VIRKSOMHED A/S af Bach & McKenzie

Social Media Rapport for VIRKSOMHED A/S af Bach & McKenzie Social Media Rapport for VIRKSOMHED A/S af Bach & McKenzie Dato: 22-08-2014 Copyright af Bach & McKenzie 2014 Introduktion Indholdsfortegnelse 03 Hovedtal Kære VIRKSOMHED A/S Tillykke med jeres nye Social

Læs mere

NIISIP er en landsdækkende (lille) socialrådgiverforening med ca. 50 medlemmer, (der er ca. 230 socialrådgivere).

NIISIP er en landsdækkende (lille) socialrådgiverforening med ca. 50 medlemmer, (der er ca. 230 socialrådgivere). NIISIP er en landsdækkende (lille) socialrådgiverforening med ca. 50 medlemmer, (der er ca. 230 socialrådgivere). I vores forening NIISIP, er vi glad for at deltage i konference og workshop om kvinder,

Læs mere

Grundejerforeningen Salvig

Grundejerforeningen Salvig Til Medlemmerne Grundejerforeningen Salvig Orø Orø, d. 15. marts 2015 Indkaldelse til generalforsamling og sammenfatning af bestyrelsens forslag: Vedlagt finder I indkaldelsen til den ordinære generalforsamling

Læs mere

VORES VELSTAND OG VELFÆRD KRÆVER HANDLING NU. Skatte og Velfærdskommissionens betænkning

VORES VELSTAND OG VELFÆRD KRÆVER HANDLING NU. Skatte og Velfærdskommissionens betænkning VORES VELSTAND OG VELFÆRD KRÆVER HANDLING NU Skatte og Velfærdskommissionens betænkning Marts 2011 Forord Naalakkersuisut nedsatte i september 2009 en Skatte og velfærdskommission. Kommissionens hovedopgave

Læs mere

Indledning... 2. 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3. 2. Befolkningstilvækst... 6. 3. Flyttemønstre... 7

Indledning... 2. 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3. 2. Befolkningstilvækst... 6. 3. Flyttemønstre... 7 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3 2. Befolkningstilvækst... 6 3. Flyttemønstre... 7 4. Befolkningsfremskrivning fordelt på aldersgrupper... 10 5. Forskellige

Læs mere

Sorgen forsvinder aldrig

Sorgen forsvinder aldrig Sorgen forsvinder aldrig -den er et livsvilkår, som vi lærer at leve med. www.mistetbarn.dk Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn. Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn

Læs mere

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG 3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG STATUS 3.4.1 FORVALTNING I GRØNLAND. MELLEM NATIONALSTAT OG KOMMUNE. ANNE SKORKJÆR BINDERKRANTZ Et ofte overset aspekt i nordisk forvaltningsforskning drejer

Læs mere

Tegning af Ø. Hornum og Omegns Lynfrysningsanlægs facade ud mod Nihøjevej, udarbejdet af Lindholm og Ryø, Aalborg 24. august 1950

Tegning af Ø. Hornum og Omegns Lynfrysningsanlægs facade ud mod Nihøjevej, udarbejdet af Lindholm og Ryø, Aalborg 24. august 1950 Frysehusenes korte æra Fra gammel tid har man benyttet sig af saltning, røgning eller tørring til at konservere kød. I en periode var henkogning det helt store hit, men i tiden omkring 1950 kom ny teknologi

Læs mere

Fodring af slædehunde Dyrlægeembedet i Ilulissat

Fodring af slædehunde Dyrlægeembedet i Ilulissat Fodring af slædehunde Dyrlægeembedet i Ilulissat Uden mad og drikke duer hunden ikke. DENNE BROCHURE ER BASERET PÅ FAKTISKE FORDRINGSFORSØG MED GRØNLANDSKE SLÆDEHUNDE I ARKTIS Hvad lever en slædehund af?

Læs mere

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer:

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer: [UDKAST] Forslag til Lov om ændring af lov om regionernes finansiering (Indførelse af betinget bloktilskud for regionerne og indførelse af sanktioner for regionerne ved overskridelse af budgetterne) 1

Læs mere

Hvordan skal vi udvikle Selling?

Hvordan skal vi udvikle Selling? LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Udviklingsplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i SELLING Indledning: Landbyrådsrepræsentant Jesper Dissing Henckel fra Selling inviterede

Læs mere

BETÆNKNING. Afgivet af Familie- og Sundhedsudvalget. vedrørende

BETÆNKNING. Afgivet af Familie- og Sundhedsudvalget. vedrørende 20. maj 2014 BETÆNKNING Afgivet af Familie- og Sundhedsudvalget vedrørende Med henblik på at sikre kvinder og mænd har en ligelig adgang til krisecentre foreslås det, at pålægge Naalakkersuisut at gennemføre

Læs mere

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 DB Øjebliksbillede for 3. kvartal 2014 Introduktion 3. kvartal har ligesom de foregående kvartaler været præget af ekstrem lav vækst i alle dele af økonomien. BNP-væksten

Læs mere

Til høringen havde Grønlands Råd for Menneskerettigheder og Institut for Menneskerettigheder valgt at fokusere på temaet retssikkerhed.

Til høringen havde Grønlands Råd for Menneskerettigheder og Institut for Menneskerettigheder valgt at fokusere på temaet retssikkerhed. UPR-FOLKEHØRING I NUUK 2015 OM RETSSIKKERHED 2 2. M A J 2 0 1 5 Grønlands Råd for Menneskerettigheder afholdt i samarbejde med Institut for Menneskerettigheder og Naalakkersuisut (den grønlandske regering)

Læs mere

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008. Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008. Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008 Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik Maj 2008 Indledning...3 Sammenfatning...3 1. Konjunkturbaggrunden - dalende optimisme

Læs mere

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 1 8600 Silkeborg Sendt via hjemmesiden under Din mening og pr. e-mail til teknikogmiljoe@silkeborg.dk Kirsten Kruckow Sorringvej 77, Voel 8600 Silkeborg

Læs mere

Og vi tager det samtidig meget alvorligt.

Og vi tager det samtidig meget alvorligt. Papir på det du kan Oplæg ved forbundsformand Poul Erik Skov Christensen på Undervisningsministeriets konference: Anerkendelse af realkompetence livslang læring på tværs i Den Sorte Diamant tirsdag den

Læs mere

Departementet for Uddannelse og Forskning iin@nanoq.gl. Nuuk den 10. juli 2012 Journalnr 5-1-1 lbnr. 1238

Departementet for Uddannelse og Forskning iin@nanoq.gl. Nuuk den 10. juli 2012 Journalnr 5-1-1 lbnr. 1238 Departementet for Uddannelse og Forskning iin@nanoq.gl Nuuk den 10. juli 2012 Journalnr 5-1-1 lbnr. 1238 Høring af forslag til Inatsisartutlov om folkeskolen. IMAKs bestyrelse har følgende bemærkninger:

Læs mere

Pengestrømme mellem Grønland og Danmark. Resumé af rapport fra Arbejdsgruppen vedr. Økonomi & Erhvervsudvikling under Selvstyrekommissionen

Pengestrømme mellem Grønland og Danmark. Resumé af rapport fra Arbejdsgruppen vedr. Økonomi & Erhvervsudvikling under Selvstyrekommissionen Pengestrømme mellem Grønland og Danmark Resumé af rapport fra Arbejdsgruppen vedr. Økonomi & Erhvervsudvikling under Selvstyrekommissionen Pengestrømme mellem Grønland & Danmark Størstedelen af alle pengestrømme

Læs mere

Bosætning og erhverv 5. august 2015 J.nr 18.00.00-Ø40-1-14

Bosætning og erhverv 5. august 2015 J.nr 18.00.00-Ø40-1-14 Bosætning og erhverv 5. august 2015 J.nr 18.00.00-Ø40-1-14 Vedr. sag nr. 155 på Kommunalbestyrelsens møde d. 11. august 2015. Notat til Kommunalbestyrelsen vedr. justeringer af haltilskudsmodel i forbindelse

Læs mere

(Landsstyremedlemmet for Erhverv, Arbejdsmarked og Erhvervsuddannelser)

(Landsstyremedlemmet for Erhverv, Arbejdsmarked og Erhvervsuddannelser) 3. mødedag, fredag den 7. marts, 2008 Dagsordens punkt 46. Forslag til landstingsbeslutning om Grønlands Hjemmestyres udtalelse til anordning om ikrafttræden for Grønland af lov om garantifond for skadeforsikringsselskaber.

Læs mere

Landstingslov om vederlag m.v. til medlemmer af Inatsisartut og Naalakkersuisut m.v.

Landstingslov om vederlag m.v. til medlemmer af Inatsisartut og Naalakkersuisut m.v. Landstingslov om vederlag m.v. til medlemmer af Inatsisartut og Naalakkersuisut m.v. Marts 2015 Landstingslov nr. 22 af 18. december 2003 om vederlag m.v. til medlemmer af Landstinget og Landsstyret m.v.

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

BETÆNKNING. Afgivet af Anlægs- og Miljøudvalget. vedrørende

BETÆNKNING. Afgivet af Anlægs- og Miljøudvalget. vedrørende 1. nov. 2012 EM20121156 BETÆNKNING Afgivet af Anlægs- og Miljøudvalget vedrørende Forslag til Inatsisartutbeslutning om at pålægge Naalakkersuisut, at der på FL 2013 og fremover afsættes 2,3 mio. kr. årligt

Læs mere

Seniorer i landdistrikter - ressourcer og realiteter. Bjarne Hastrup, Adm. direktør i Ældre Sagen

Seniorer i landdistrikter - ressourcer og realiteter. Bjarne Hastrup, Adm. direktør i Ældre Sagen Seniorer i landdistrikter - ressourcer og realiteter Bjarne Hastrup, Adm. direktør i Ældre Sagen Ældres liv på landet 167.000 65+årige bor i de tyndt befolkede områder 21 pct. af befolkningen i disse områder

Læs mere

Qivi. Nyhedsbrev fra Det Grønlandske Hus i Aarhus. Koret Inngeratsiler fra Tasiilaqbesøgte Huset gav offentlig koncert den 30.

Qivi. Nyhedsbrev fra Det Grønlandske Hus i Aarhus. Koret Inngeratsiler fra Tasiilaqbesøgte Huset gav offentlig koncert den 30. Qivi Nyhedsbrev fra Det Grønlandske Hus i Aarhus Nr. 3, august 2013 15. årgang Koret Inngeratsiler fra Tasiilaqbesøgte Huset gav offentlig koncert den 30. juli Det Grønlandske Hus Dalgas Avenue 52 8000

Læs mere

Boligsituationen udenfor Nuuk eksemplificeret ved Qeqqata Kommunia

Boligsituationen udenfor Nuuk eksemplificeret ved Qeqqata Kommunia Boligseminar Boligsituationen udenfor Nuuk eksemplificeret ved Qeqqata Kommunia Laust Løgstrup Direktør for Økonomi, Teknik og Miljø Qeqqata Kommunia Dagsorden 1. Huslejeniveau 2. Ventelister 3. Byggepriser,

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

Præsentation af bosætningsanalysen

Præsentation af bosætningsanalysen Præsentation af bosætningsanalysen Første udvalgsmøde om bosætning og infrastruktur i Skanderborg Kommune Strategisk Center, Skanderborg Kommune Tirsdag den 9. august 20 Indhold. Præsentation af bosætningsanalysen

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005

Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005 Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005 Del I: Registerbaseret statistik MARTS 2008 1 Baggrund De seneste 10-15 år har uddannelsestiltag været højt

Læs mere

2.4 DEN KOMMUNALA EKONOMISTYRNINGEN

2.4 DEN KOMMUNALA EKONOMISTYRNINGEN 2.4 DEN KOMMUNALA EKONOMISTYRNINGEN 2.4.1 KOMMUNERNES ØKONOMISKE SITUATION OG UDGIFTSPOLITISKE PRIORITERINGER KURT HOULBERG Baggrunden for projektet Kommunernes økonomiske situation og udgiftspolitiske

Læs mere

Naalakkersuisuts økonomiske mål og principper hvad betyder de for selskaberne Bestyrelsesseminar 2015

Naalakkersuisuts økonomiske mål og principper hvad betyder de for selskaberne Bestyrelsesseminar 2015 Naalakkersuisuts økonomiske mål og principper hvad betyder de for selskaberne Bestyrelsesseminar 2015 Naalakkersuisoq for Finanser og Råstoffer Anda Uldum 21. Februar 2015 Indhold Koalitionsaftalen i et

Læs mere