Vurdering. Bilag 4: Checklister

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vurdering. Bilag 4: Checklister"

Transkript

1 Bilag 4: Checklister SfR Checkliste 3: Kohorteundersøgelser Forfatter, titel: Apolone G, Corli O, Negri E, Mangano S, Montanari M, Greco MT; Cancer Pain Outcome Research Study Group (CPOR SG) Investigators, Apolone G, Bertetto O, Caraceni A, Corli O, De Conno F, Labianca R, Maltoni M, Nicora Maria F, Torri V, Zucco F. Effects of transdermal buprenorphine on patients-reported outcomes in cancer patients: results from the Cancer Pain Outcome Research (CPOR) Study Group. Tidsskrift, år: Clin J Pain. 2009;25(8): Checkliste udfyldt af: kob Sørensen og Asbjørn Ziebell 1. INTERN TROVÆRDIGHED Evalueringskriterier 1.1 Er der en velafgrænset og relevant klinisk problemstilling? I hvor høj grad er kriteriet opfyldt? UDVÆLGELSE AF DELTAGERE 1.2 Er de eksponerede og ikke-eksponerede populationer sammenlignelige ved start? 1.3 Er deltagelsesraten angivet for både eksponerede og ikke-eksponerede ved start? 1.4 Er muligheden for, at nogle deltagere allerede fra starten havde sygdommen (outcome), diskuteret? 1.5 Hvor stor en del af undersøgelsens deltagere udgik før tid? 1.6 Er der en sammenligning af eksponeringsstatus for gennemførende deltagere og de, der udgik? observationsstudie Kun eksponerede i studie patienter i opioid behandling heraf (WHO I-III) og 257 i buprenorfin behandling ved baseline Nej, alle er i smerte 8 % (137 patienter) Nej Vurdering 1.7 Er målene (outcomes) klart definerede? 1.8 Er vurderingen af målene (outcomes) blindet mht. eksponeringsstatus? Nej, alle er eksponerede med forskellige opioider 1

2 1.9 Hvis blinding var umulig, har kendskab til eksponeringsstatus så haft indflydelse på vurderingen af målene (outcomes)? 1.10 Var metoden til at bedømme eksponeringsstatus eller de prognostiske faktorer tilstrækkelig? 1.11 Er der evidens for, at metoden til bedøm-melse af målene (outcomes) var troværdig og pålidelig? 1.12 Er eksponeringsgrad eller prognostiske faktorer vurderet mere end én gang? Confounding 1.13 Er de vigtigste confoundere identificeret og medindraget i tilstrækkelig grad i undersøgelsesdesign og analyserne? alle er eksponerede smerteintensitet er målt vha. VAS 0-10 skala og BPI og bivirkninger Nej statistik 1.14 Er der anvendt ens databehandling i de forskellige grupper? 1.15 Er der anført sikkerhedsintervaller? 1.16 Er der opgivet et mål for goodness-of-fit for eventuelle multivariate analyser? 1.17 Er der foretaget korrektion for multiple statistiske tests (hvis relevant)? Nej Nej 2. OVERORDNET BEDØMMELSE AF UNDERSØGELSEN 2.1 Hvor godt forsøgte undersøgelsen at minimere risikoen for bias eller confounding? Hvor godt blev der påvist en årsagssammenhæng (association) mellem eksponeringsstatus og virkning (mål)? + Anfør ++, + eller. 2.2 Med baggrund i kliniske overvejelser, evaluering af metoden og undersøgelsens statistiske styrke, mener du så, at virkning-en skyldes undersøgelsens intervention? 2.3 Er undersøgelsens resultater direkte anvendelige på referenceprogrammets patientmålgruppe? 3. BESKRIVELSE AF UNDERSØGELSEN 2

3 3.1 Hvilke eksponeringer eller prognostiske faktorer er evalueret i undersøgelsen? Opioid behandling over tid, nogle skifter over tid. Specielt fokus på dem i buprenorfin behandling ved baseline (n=257). 3.2 Hvilke mål (outcomes) er vurderet? Smerteintensitet er målt vha. VAS 0-10 skala og BPI og bivirkninger 3.3 Hvor mange patienter deltog i undersøgelsen? (totalt og i eksponerede- og ikkeeksponeredegruppe). 3.4 Hvorledes er årsagssammenhængen angivet (f.eks. OR, RR)? Og i hvilken retning gik den målte sammenhæng? 3.5 Hvad karakteriserer deltagerne (populationen) (fx køn, alder, sygdomsprævalens)? 3.6 Hvorfra er deltagerne rekrutteret (fx. by, land, hospital, ambulatorier, almen praksis, amt)?. 3.7 Er der rejst nogle specifikke spørgsmål ved denne undersøgelse? (Anfør generelle kommentarer vedr. resultaterne og deres betydning) heraf 257 i buprenorfin behandling ved baseline Middelværdiforskelle Kræftpatienter med smerter Italianske behandlingscentre RCT ønskes til at bekræfte effekt af buprenorfin behandling 3

4 SfR Checkliste 1: Systematiske oversigtsartikler og metaanalyser Forfatter, titel: Caraceni A, Pigni A, Brunelli C. Is oral morphine still the first choice opioid for moderate to severe cancer pain? A systematic review within the European Palliative Care Research Collaborative guidelines project. Tidsskrift, år: Palliat Med Jul;25(5): Checkliste udfyldt af: kob Sørensen og Nan Sonne 1. INTERN TROVÆRDIGHED Evalueringskriterier 1.18 Er der en velafgrænset og relevant klinisk problemstilling? I hvor høj grad er kriteriet opfyldt? 1.19 Er der en beskrivelse af den anvendte metodologi? 1.20 Var litteratursøgningen tilstrækkelig grundig til at identificere alle relevante undersøgelser? 1.21 Var undersøgelsernes kvalitet vurderet og taget i betragtning? 1.22 Berører analysen alle potentielle positive og negative effekter af interventionen? 1.23 Var det rimeligt at kombinere undersøgelserne De er kun kombineret narrativt 1.24 Kan analysens konklusion udledes fra den præsenterede evidens? 2. OVERORDNET BEDØMMELSE AF ANALYSEN/ARTIKLEN 2.4 I hvor høj grad forsøgte undersøgelsen at minimere bias? Anfør ++, + eller. ++ 4

5 2.5 Hvis bedømt som + eller, påvirker bias undersøgelsesresultatet? (pos. el. negativ retning) 2.6 Er analysens resultat direkte anvendeligt på referenceprogrammets patientmålgruppe? 3. BESKRIVELSE AF STUDIET 3.8 Hvilke typer studier inkluderes i oversigtsartiklen? (randomiserede kontrollerede forsøg (RCT), kontrollerede kliniske forsøg (CCT), kohorte, Case-kontrol undersøgelser). 3.9 Hvilke behandlinger (interventioner) er taget i betragtning? 3.10 Hvilke resultater (outcome) er anført? (fx gavnlige, skadelige) Er der anført statistiske mål for usikkerheden? (fx odds ratio?) 3.12 Er potentielle confoundere taget i betragtning? (Dette er specielt vigtigt, hvis andre end RCTstudier er inddraget i oversigtsartiklen) Hvad karakteriserer undersøgelsespopulationen? (køn, alder, sygdomskarakteristika i populationen, RCT og metaanalyse Oral morfin vs. placebo, eller andre orale/transdermale opioider Effektmål: reduktion af smerteintensitet og bivirkninger Nej kræftpatienter med moderate til stærke smerter sygdomsprævalens) Hvorfra er forsøgspersonerne rekrutteret? (fx by, land, hospital, ambulatorier, almen praksis, amt). Blandet 4. GENERELLE KOMMENTARER 5

6 SfR Checkliste 1: Systematiske oversigtsartikler og metaanalyser Forfatter, titel: Cherny N. Is oral methadone better than placebo or other oral/transdermal opioids in the management of pain? Tidsskrift, år: Palliat Med 2011;25: Checkliste udfyldt af: Nan Sonne 1. INTERN TROVÆRDIGHED Evalueringskriterier 1.25 Er der en velafgrænset og relevant klinisk problemstilling? 1.26 Er der en beskrivelse af den anvendte metodologi? I hvor høj grad er kriteriet opfyldt?, brug af metadon som first-line treatment af patienter med stærke til meget stærke cancer smerter Var litteratursøgningen tilstrækkelig grundig til at identificere alle relevante undersøgelser? Der er kun søgt i MEDLINE og CANCERLIT Var undersøgelsernes kvalitet vurderet og taget i betragtning? 1.29 Berører analysen alle potentielle positive og negative effekter af interventionen? Studiernes kvalitet er ikke vurderet, men der tages forbehold i konklusionen for, at reviewets konklusioner er baseret på fire relativt små studier med en relativ kort varighed., både effekt og bivirkninger og total cost 1.30 Var det rimeligt at kombinere undersøgelserne 1.31 Kan analysens konklusion udledes fra den præsenterede evidens?, forsigtige konklusioner pga begrænsede data. 2. OVERORDNET BEDØMMELSE AF ANALYSEN/ARTIKLEN 6

7 2.7 I hvor høj grad forsøgte undersøgelsen at minimere bias? Anfør ++, + eller. 2.8 Hvis bedømt som + eller, påvirker bias undersøgelsesresultatet? (pos. el. negativ retning) 2.9 Er analysens resultat direkte anvendeligt på referenceprogrammets patientmålgruppe? + Formentligt ikke, men konklusionerne er baseret på et relativt begrænset datagrundlag. 3. BESKRIVELSE AF STUDIET 3.15 Hvilke typer studier inkluderes i oversigtsartiklen? (randomiserede kontrollerede forsøg (RCT), kontrollerede kliniske forsøg (CCT), kohorte, Case-kontrol undersøgelser) Hvilke behandlinger (interventioner) er taget i betragtning? 3 RCT åbent og 1 RCT dobbeltblindet Tre af de inkluderede studier undersøgte effekten af metadon versus morfin. I det fjerde studie blev patienterne randomiseret til enten a) metadon, b) morfin eller c) transdermal fentanyl Hvilke resultater (outcome) er anført? (fx gavnlige, skadelige) Er der anført statistiske mål for usikkerheden? (fx odds ratio?) 3.19 Er potentielle confoundere taget i betragtning? (Dette er specielt vigtigt, hvis andre end RCTstudier er inddraget i oversigtsartiklen) Hvad karakteriserer undersøgelsespopulationen? (køn, alder, sygdomskarakteristika i populationen, Pain score, performance, bivirkninger Total cost nej nej Cancer patienter med stærke smerter sygdomsprævalens) Hvorfra er forsøgspersonerne rekrutteret? (fx by, land, hospital, ambulatorier, almen praksis, amt). uoplyst 7

8 4. GENERELLE KOMMENTARER Små doser first-line stærkt virkende opioid Morfin-metadon ratio 4:1 8

9 SfR Checkliste 1: Systematiske oversigtsartikler og metaanalyser Forfatter, titel: Dale O, Moksnes K, Kaasa S. European Palliative Care Research Collaborative pain guidelines: Opioid switching to improve analgesia or reduce side effects. A systematic review. Tidsskrift, år: Palliat Med 2010; 25: Checkliste udfyldt af: Nan Sonne, kob Sørensen, Asbjørn Ziebell 1. INTERN TROVÆRDIGHED Evalueringskriterier 1.32 Er der en velafgrænset og relevant klinisk problemstilling? I hvor høj grad er kriteriet opfyldt? 1.33 Er der en beskrivelse af den anvendte metodologi? 1.34 Var litteratursøgningen tilstrækkelig grundig til at identificere alle relevante undersøgelser? 1.35 Var undersøgelsernes kvalitet vurderet og taget i betragtning? 1.36 Berører analysen alle potentielle positive og negative effekter af interventionen? 1.37 Var det rimeligt at kombinere undersøgelserne 1.38 Kan analysens konklusion udledes fra den præsenterede evidens? 2. OVERORDNET BEDØMMELSE AF ANALYSEN/ARTIKLEN 2.10 I hvor høj grad forsøgte undersøgelsen at minimere bias? Anfør ++, + eller. ++ 9

10 2.11 Hvis bedømt som + eller, påvirker bias undersøgelsesresultatet? (pos. el. negativ retning) 2.12 Er analysens resultat direkte anvendeligt på referenceprogrammets patientmålgruppe? 3. BESKRIVELSE AF STUDIET 3.22 Hvilke typer studier inkluderes i oversigtsartiklen? (randomiserede kontrollerede forsøg (RCT), kontrollerede kliniske forsøg (CCT), kohorte, Case-kontrol undersøgelser). Prospektive kliniske undersøgelser uden kontrolgruppe 3.23 Hvilke behandlinger (interventioner) er taget i betragtning? 3.24 Hvilke resultater (outcome) er anført? (fx gavnlige, skadelige) Er der anført statistiske mål for usikkerheden? (fx odds ratio?) 3.26 Er potentielle confoundre taget i betragtning? (Dette er specielt vigtigt, hvis andre end RCT- Skift fra et opioid til et andet Smertelindring og bivirkninger studier er inddraget i oversigtsartiklen) Hvad karakteriserer undersøgelsespopulationen? (køn, alder, sygdomskarakteristika i populationen, Voksne kræftpatienter sygdomsprævalens) Hvorfra er forsøgspersonerne rekrutteret? (fx by, land, hospital, ambulatorier, almen Blandet praksis, amt). 4. GENERELLE KOMMENTARER 10

11 SfR Checkliste 1: Systematiske oversigtsartikler og metaanalyser Forfatter, titel: Hadley G, Derry S, Moore RA, Wiffen PJ, Transdermal fentanyl for cancer pain (Review) Tidsskrift, år: Cochrane Database of Systematic Reviews 2013, Issue 10. Checkliste udfyldt af: Asbjørn Ziebell og kob Sørensen 1. INTERN TROVÆRDIGHED Evalueringskriterier 1.39 Er der en velafgrænset og relevant klinisk problemstilling? I hvor høj grad er kriteriet opfyldt? 1.40 Er der en beskrivelse af den anvendte metodologi? 1.41 Var litteratursøgningen tilstrækkelig grundig til at identificere alle relevante undersøgelser? 1.42 Var undersøgelsernes kvalitet vurderet og taget i betragtning? 1.43 Berører analysen alle potentielle positive og negative effekter af interventionen? 1.44 Var det rimeligt at kombinere undersøgelserne 1.45 Kan analysens konklusion udledes fra den præsenterede evidens? 2. OVERORDNET BEDØMMELSE AF ANALYSEN/ARTIKLEN 2.13 I hvor høj grad forsøgte undersøgelsen at minimere bias? Anfør ++, + eller

12 2.14 Hvis bedømt som + eller, påvirker bias undersøgelsesresultatet? (pos. el. negativ retning) 2.15 Er analysens resultat direkte anvendeligt på referenceprogrammets patientmålgruppe? 3. BESKRIVELSE AF STUDIET 3.29 Hvilke typer studier inkluderes i oversigtsartiklen? (randomiserede kontrollerede forsøg (RCT), kontrollerede kliniske forsøg (CCT), kohorte, Case-kontrol undersøgelser). 8 RCT og 1 enriched enrolment, randomised withdrawal (EERW) trial 3.30 Hvilke behandlinger (interventioner) er taget i betragtning? 3.31 Hvilke resultater (outcome) er anført? (fx gavnlige, skadelige) Er der anført statistiske mål for usikkerheden? (fx odds ratio?) 3.33 Er potentielle confoundre taget i betragtning? (Dette er specielt vigtigt, hvis andre end RCT- Transdermal fentanyl Smerteintensitet efter behandling og bivirkninger Vides ikke studier er inddraget i oversigtsartiklen) Hvad karakteriserer undersøgelsespopulationen? (køn, alder, sygdomskarakteristika i populationen, Kræftpatienter med smerter sygdomsprævalens) Hvorfra er forsøgspersonerne rekrutteret? (fx by, land, hospital, ambulatorier, almen Blandet praksis, amt). 4. GENERELLE KOMMENTARER 12

13 SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: S.K. Kamboj, L. Conroy, A. Tookman, E. Carroll, L. Jones, H.V. Curran Effects of immediate-release opioid on memory functioning: a randomized-controlled study in patients receiving sustained-release opioids Tidsskrift, år: Eur J Pain 18 (2014) Checkliste udfyldt af: Asbjørn Ziebell og Tina Harmer Lassen 1. INTERN GYLDIGHED Evalueringskriterier 1.1 Er der en velafgrænset og relevant klinisk problemstilling? 1.2 Blev forsøgspersonerne randomiseret? I hvor høj grad er kriteriet opfyldt? 1.3 Var behandlings- og kontrolgruppen ens ved undersøgelsens start? 1.4 Var randomiseringen (allokeringen) skjult? Ikke oplyst, da det er et cross-over design ja 1.5 Blev forsøgspersonerne, behandler og forsker blindet? 1.6 Er alle relevante slutresultater (outcome) målt standardiseret, gyldigt og pålideligt? 1.7 Bortset fra den undersøgte behandling, blev grupperne så behandlet ens? 1.8 Hvor stor en del af de personer, der blev rekrutteret til undersøgelsen, blev endeligt medtaget i analyserne? (dropout) Behandlere og patienter var blindede Der var ingen dropout i løbet af studiet. 13

14 1.9 Blev alle de undersøgte personer analyseret i henhold til randomiseringen?(intention to treat analyse) 1.10 Er resultaterne homogene mellem de forskellige undersøgelsessteder (multicenterundersøgelser)? Ikke oplyst Ikke relevant 2. OVERORDNET BEDØMMELSE AF UNDERSØGELSEN 2.1 I hvor høj grad forsøgte undersøgelsen at minimere bias? Anfør ++, + eller. 2.2 Hvis bedømt som + eller, i hvilken grad kan bias påvirke undersøgelsesresultatet? 2.3 Med baggrund i kliniske overvejelser, evaluering af metoden og undersøgelsens statistiske styrke, mener du så, at sluteffekten skyldes undersøgelsens intervention? 2.4 Er resultatet af undersøgelsen direkte anvendeligt på referenceprogrammets patientmålgruppe? + Lille studiepopulation Delvist. Studiepopulationen består af 18 cancerpatienter og to non-maligne patienter med kroniske smerter. 3. BESKRIVELSE AF UNDERSØGELSEN 3.1 Hvilke behandlinger evalueres i undersøgelsen? 3.2 Hvilke måleparametre er anvendt på slutresultatet? (outcome) Patienter i behandling depotmorfin eller depotoxycodon og som får hurtigtvirkende morfin / oxycodon eller placebo undersøges med hukommelsestest. Ordparhukommelsestest 3.3 Hvor mange patienter deltog i undersøgelsen? (totalt og i behandlings- hhv. kontrolgruppen). 3.4 Hvorledes er effekten målt? Og i hvilken retning gik den målte effekt? I alt 20 patienter. Ti i hver af det to grupper. Studiet viste, at der ikke var nedsat hukommelse i forbindelse med ordgenkaldelse og ordpartest ved ekstra dosis af deltagernes immediate-release 14

15 medication (oxycodon eller morfin) versus placebo. 3.5 Er der statistiske usikkerhedsberegninger? (p-værdier eller sikkerhedsintervaller) 3.6 Hvad karakteriserer deltagerne (populationen)? (fx køn, alder, sygdomsprævalens). 3.7 Hvorfra er forsøgspersonerne rekrutteret? (fx by, land, hospital, ambulatorier, almen 18 cancerpatienter og to non-maligne patienter med kroniske smerter. Gennemsnitsalder 58 år. Palliativ enhed i en større britisk by. praksis, amt). 3.8 Hvor mange grupper/centre er med i undersøgelsen? Er der rejst nogle specifikke spørgsmål ved denne undersøgelse? (Anfør generelle kommentarer vedr. undersøgelsens resultater og betydningen af disse). 15

16 SfR Checkliste 3: Kohorteundersøgelser Forfatter, titel: Kawano C, Hirayama T, Kuroyama M. Dose conversion in opioid rotation from continuous intravenous infusion of morphine hydrochloride injection to fentanyl patch in the management of cancer pain. Tidsskrift, år: Yakugaku Zasshi Mar;131(3): Checkliste udfyldt af: Asbjørn Ziebell og Nan Sonne 1. INTERN TROVÆRDIGHED Evalueringskriterier 1.1 Er der en velafgrænset og relevant klinisk problemstilling? I hvor høj grad er kriteriet opfyldt? UDVÆLGELSE AF DELTAGERE 1.2 Er de eksponerede og ikke-eksponerede populationer sammenlignelige ved start? 1.3 Er deltagelsesraten angivet for både eksponerede og ikke-eksponerede ved start? 1.4 Er muligheden for, at nogle deltagere allerede fra starten havde sygdommen (outcome), diskuteret? 1.5 Hvor stor en del af undersøgelsens deltagere udgik før tid? 1.6 Er der en sammenligning af eksponeringsstatus for gennemførende deltagere og de, der udgik? Ikke relevant, prospektivt deskriptivt studie med en gruppe Ikke relevant Ikke relevant Nej Nej Vurdering 1.7 Er målene (outcomes) klart definerede? 1.8 Er vurderingen af målene (outcomes) blindet mht. eksponeringsstatus? 1.9 Hvis blinding var umulig, har kendskab til eksponeringsstatus så haft indflydelse på vurderingen af målene (outcomes)? Ikke relevant Ikke relevant 16

17 1.10 Var metoden til at bedømme eksponeringsstatus eller de prognostiske faktorer tilstrækkelig? 1.11 Er der evidens for, at metoden til bedømmelse af målene (outcomes) var troværdig og pålidelig? 1.12 Er eksponeringsgrad eller prognostiske faktorer vurderet mere end én gang? Confounding 1.13 Er de vigtigste confoundere identificeret og medindraget i tilstrækkelig grad i undersøgelsesdesign og analyserne? Ikke relevant Ikke relevant Nej statistik 1.14 Er der anvendt ens databehandling i de Ikke relevant forskellige grupper? 1.15 Er der anført sikkerhedsintervaller? 1.16 Er der opgivet et mål for goodness-of-fit for eventuelle multivariate analyser? 1.17 Er der foretaget korrektion for multiple statistiske tests (hvis relevant)? Nej Nej 2. OVERORDNET BEDØMMELSE AF UNDERSØGELSEN 2.1 Hvor godt forsøgte undersøgelsen at mini-mere risikoen for bias eller confounding? Hvor godt blev der påvist en årsagssammenhæng (association) mellem eksponeringsstatus og virkning (mål)? + Anfør ++, + eller. 2.2 Med baggrund i kliniske overvejelser, evaluering af metoden og undersøgelsens statistiske styrke, mener du så, at virkning-en skyldes undersøgelsens intervention? 2.3 Er undersøgelsens resultater direkte anvendelige på referenceprogrammets patientmålgruppe? 3. BESKRIVELSE AF UNDERSØGELSEN 3.1 Hvilke eksponeringer eller prognostiske faktorer er evalueret i undersøgelsen? 3.2 Hvilke mål (outcomes) er vurderet?, men der er ikke taget højde for confoundere og der er ikke en sammenligningsgruppe Skift fra IV morfin til fentanyl plaster Ratio for skift fra IV morfin til fentanyl plaster 17

18 3.3 Hvor mange patienter deltog i undersøgelsen? (totalt og i eksponerede- og ikkeeksponeredegruppe). 3.4 Hvorledes er årsagssammenhængen angivet (f.eks. OR, RR)? Og i hvilken retning gik den målte sammenhæng? 3.5 Hvad karakteriserer deltagerne (populationen) (fx køn, alder, sygdomsprævalens)? 3.6 Hvorfra er deltagerne rekrutteret (fx. by, land, hospital, ambulatorier, almen praksis, amt)? 45 Ratio for skifte 45 indlagte kræftpatienter Hospitalsafdeling 3.7 Er der rejst nogle specifikke spørgsmål ved denne undersøgelse? (Anfør generelle kommentarer vedr. resultaterne og deres betydning). 18

19 SfR Checkliste 1: Systematiske oversigtsartikler og metaanalyser Forfatter, titel: King S, Forbes K, Hanks GW, Ferro CJ, Chambers EJ. A systematic review of the use of opioid medication for those with moderate to severe cancer pain and renal impairment: a European Palliative Care Research Collaborative opioid guidelines project. Tidsskrift, år: Palliat Med Jul;25(5): Checkliste udfyldt af: Asbjørn Ziebell og kob Sørensen 1. INTERN TROVÆRDIGHED Evalueringskriterier 1.1 Er der en velafgrænset og relevant klinisk problemstilling? I hvor høj grad er kriteriet opfyldt? 1.2 Er der en beskrivelse af den anvendte metodologi? 1.3 Var litteratursøgningen tilstrækkelig grundig til at identificere alle relevante undersøgelser? 1.4 Var undersøgelsernes kvalitet vurderet og taget i betragtning? 1.5 Berører analysen alle potentielle positive og negative effekter af interventionen? 1.6 Var det rimeligt at kombinere undersøgelserne 1.7 Kan analysens konklusion udledes fra den præsenterede evidens? 2. OVERORDNET BEDØMMELSE AF ANALYSEN/ARTIKLEN 19

20 2.1 I hvor høj grad forsøgte undersøgelsen at minimere bias? Anfør ++, + eller Hvis bedømt som + eller, påvirker bias undersøgelsesresultatet? (pos. el. negativ retning) 2.3 Er analysens resultat direkte anvendeligt på referenceprogrammets patientmålgruppe? 3. BESKRIVELSE AF STUDIET 3.1 Hvilke typer studier inkluderes i oversigtsartiklen? (randomiserede kontrollerede forsøg (RCT), kontrollerede kliniske forsøg (CCT), kohorte, Case-kontrol undersøgelser). 3.2 Hvilke behandlinger (interventioner) er taget i betragtning? 3.3 Hvilke resultater (outcome) er anført? (fx gavnlige, skadelige). 8 prospektive og 7 retrospektive Behandling med morfin, diamorphine, codeine, dextropropoxyphene, dihydrocodeine, oxycodon, hydromorfon, buprenorfin, tramadol, alfentanil, fentanyl, sufentanil, remifentanil, pethidine eller metadon Sikkerhed ved nedsat nyrefunktion ved anvendelsen af opioid 3.4 Er der anført statistiske mål for usikkerheden? (fx odds ratio?) 3.5 Er potentielle confoundre taget i betragtning? (Dette er specielt vigtigt, hvis andre end RCT- Nej Vides ikke studier er inddraget i oversigtsartiklen). 3.6 Hvad karakteriserer undersøgelsespopulationen? (køn, alder, sygdomskarakteristika i populationen, sygdomsprævalens). 3.7 Hvorfra er forsøgspersonerne rekrutteret? (fx by, land, hospital, ambulatorier, almen Kræftpatienter med smerter og nedsat nyrefunktion Blandet praksis, amt). 20

21 4. GENERELLE KOMMENTARER 21

22 SfR Checkliste 1: Systematiske oversigtsartikler og metaanalyser Forfatter, titel: Klepstad P, Kaasa S, Borchgrevink PC Starting Step III opioids for moderate to severe pain in cancer patients: Dose titration: A systematic review Tidsskrift, år: Palliat Med Jul;25(5): Checkliste udfyldt af: Nan Sonne og kob Sørensen 1. INTERN TROVÆRDIGHED Evalueringskriterier 1.1 Er der en velafgrænset og relevant klinisk problemstilling? I hvor høj grad er kriteriet opfyldt? 1.2 Er der en beskrivelse af den anvendte metodologi? 1.3 Var litteratursøgningen tilstrækkelig grundig til at identificere alle relevante undersøgelser? 1.4 Var undersøgelsernes kvalitet vurderet og taget i betragtning? Medline Grade Der er kun søgt i Medline databasen, dog suppleret med efterfølgende håndsøgning i referencer fra inkluderede artikler. 1.5 Berører analysen alle potentielle positive og negative effekter af interventionen? 1.6 Var det rimeligt at kombinere undersøgelserne 1.7 Kan analysens konklusion udledes fra den præsenterede evidens? 2. OVERORDNET BEDØMMELSE AF ANALYSEN/ARTIKLEN 22

23 2.1 I hvor høj grad forsøgte undersøgelsen at minimere bias? Anfør ++, + eller. 2.2 Hvis bedømt som + eller, påvirker bias undersøgelsesresultatet? (pos. el. negativ retning) 2.3 Er analysens resultat direkte anvendeligt på referenceprogrammets patientmålgruppe? + Der er ikke søgt i alle relevante databaser 3. BESKRIVELSE AF STUDIET 3.1 Hvilke typer studier inkluderes i oversigtsartiklen? (randomiserede kontrollerede forsøg (RCT), kontrollerede kliniske forsøg (CCT), kohorte, Case-kontrol undersøgelser). 3.2 Hvilke behandlinger (interventioner) er taget i betragtning? 3.3 Hvilke resultater (outcome) er anført? (fx gavnlige, skadelige). 3.4 Er der anført statistiske mål for usikkerheden?(fx odds ratio?) 3.5 Er potentielle confoundre taget i betragtning? (Dette er specielt vigtigt, hvis andre end RCTstudier er inddraget i oversigtsartiklen). 3.6 Hvad karakteriserer undersøgelsespopulationen? (køn, alder, sygdomskarakteristika i populationen, 15 studier: 2 RCT er og 13 deskriptive studier Peroral morfin (hurtigvirkende eller depot), transdermal fentanyl, IV morfin versus oral morfin i RCT. Pain control, bivirkninger Nej Nej Cancerpatienter med moderate til stærke smerter, opioidnaive sygdomsprævalens). 3.7 Hvorfra er forsøgspersonerne rekrutteret? (fx by, land, hospital, ambulatorier, almen Uoplyst. praksis, amt). 4. GENERELLE KOMMENTARER 23

24 24

25 SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Toshifumi Kosugi, Sasagu Hamada, Chizuko Takigawa, Katsunori Shinozaki, Hiroshi Kunikane, Fumio Goto, Shigeru Tanda, Yasuo Shima, Kinomi Yomiya, Motohiro Matoba, Isamu Adachi, Tetsusuke Yoshimoto, Kenji Eguchi A Randomized, Double-Blind, Placebo-Controlled Study of Fentanyl Buccal Tablets for Breakthrough Pain: Efficacy and Safety in panese Cancer Patients Tidsskrift, år: J Pain Symptom Manage 2014;47: Checkliste udfyldt af: Nan Sonne og kob Sørensen 1. INTERN GYLDIGHED Evalueringskriterier 1.11 Er der en velafgrænset og relevant klinisk problemstilling? I hvor høj grad er kriteriet opfyldt?. Formålet var at undersøge effekt og safety af fentanyl buccal tablet FBT til behandling af gennembrudssmerter 1.12 Blev forsøgspersonerne randomiseret?, det var et randomiseret, dobbeltblindet, placebokontrolleret studie 1.13 Var behandlings- og kontrolgruppen ens ved undersøgelsens start? 1.14 Var randomiseringen (allokeringen) skjult? Ikke oplyst 1.15 Blev forsøgspersonerne, behandler og forsker blindet? 1.16 Er alle relevante slutresultater (outcome) målt standardiseret, gyldigt og pålideligt? Studiet var dobbeltblindet mht patient og behandler, men investigator var ikke blindet. ja 1.17 Bortset fra den undersøgte behandling, blev grupperne så behandlet ens? ja 25

26 1.18 Hvor stor en del af de personer, der blev rekrutteret til undersøgelsen, blev endeligt medtaget i analyserne? (dropout) 101 patienter blev rekrutteret til titreringsfasen og 72 patienter fuldførte RCT-fasen, 1 drop-out 1.19 Blev alle de undersøgte personer analyseret i henhold til randomiseringen?(intention to treat analyse) 1.20 Er resultaterne homogene mellem de forskellige undersøgelsessteder (multicenterundersøgelser)? Ikke oplyst Ikke oplyst 2. OVERORDNET BEDØMMELSE AF UNDERSØGELSEN 2.5 I hvor høj grad forsøgte undersøgelsen at minimere bias? Anfør ++, + eller. 2.6 Hvis bedømt som + eller, i hvilken grad kan bias påvirke undersøgelsesresultatet? 2.7 Med baggrund i kliniske overvejelser, evaluering af metoden og undersøgelsens statistiske styrke, mener du så, at sluteffekten skyldes undersøgelsens intervention? 2.8 Er resultatet af undersøgelsen direkte anvendeligt på referenceprogrammets patientmålgruppe? ++ ja ja 3. BESKRIVELSE AF UNDERSØGELSEN 3.10 Hvilke behandlinger evalueres i undersøgelsen? I titreringsfasen fandt patienterne frem til den effektive dosis FBT. I den dobbeltblindede periode fik patienter 9 tabletter (6 FBT i den effektive dosis og 3 placebo) til behandling af 9 episoder med gennembrudssmerter Hvilke måleparametre er anvendt på slutresultatet? (outcome) (Pain intensity difference) PID0, PID15, og PID60 målt ved NRS (0-10) Smertelindring i 5 kategorier ved 15,30 og 26

27 60 minutter Bivirkninger 3.12 Hvor mange patienter deltog i undersøgelsen? (totalt og i behandlings- hhv. kontrolgruppen) Hvorledes er effekten målt? Og i hvilken retning gik den målte effekt? 3.14 Er der statistiske usikkerhedsberegninger? (p-værdier eller sikkerhedsintervaller) 3.15 Hvad karakteriserer deltagerne (populationen)? (fx køn, alder, sygdomsprævalens). 72 patienter blev randomiseret til to grupper: FBT versus placebo 72,2% af patienterne i lavdosis opioidgruppen og 73,1% af patienterne i højdosis-opioid-gruppen fandt frem til en effektiv dosis FBT. PID30 og PID60 var signifikant højere i FBT-gruppen sammenlignet med placebogruppen (p<0,05). Antallet af pn-doser var signifikant lavere i FBT-gruppen sammenlignet med placebogruppen. De væsentligste bivirkninger, der kunne skyldes FBT var somnolens (19.4%) og stomatitis (4.9%). p-værdier panske cancerpatienter > 20 år i behandling med 30 mg oral morfinækvivalenter daglig eller mere 15,7 mg/episode (4-45) oral morphine equivalents, and the mean (range) dose of ATC opioids was mg/day (30-480) Hvorfra er forsøgspersonerne rekrutteret? (fx by, land, hospital, ambulatorier, almen Indlagt under RCT-fasen praksis, amt) Hvor mange grupper/centre er med i undersøgelsen? 53 japanske centre 27

28 3.18 Er der rejst nogle specifikke spørgsmål ved denne undersøgelse? (Anfør generelle kommentarer vedr. undersøgelsens resultater og betydningen af disse). Studiet viste ingen korrelation mellem den faste døgndækkende opioid-dosis og FBTdosis. 28

29 SfR Checkliste 1: Systematiske oversigtsartikler og metaanalyser Forfatter, titel: Kurita GP, Kaasa S, Sjøgren P. Spinal opioids in adult patients with cancer pain: A systematic review: A European Palliative Care Research Collaborative (EPCRC) Opioid Guidelines Project. Tidsskrift, år: Palliat Med 2010; 25: Checkliste udfyldt af: Nan Sonne og kob Sørensen 1. INTERN TROVÆRDIGHED Evalueringskriterier 1.1 Er der en velafgrænset og relevant klinisk problemstilling? I hvor høj grad er kriteriet opfyldt? 1.2 Er der en beskrivelse af den anvendte metodologi? 1.3 Var litteratursøgningen tilstrækkelig grundig til at identificere alle relevante undersøgelser? 1.4 Var undersøgelsernes kvalitet vurderet og taget i betragtning? 1.5 Berører analysen alle potentielle positive og negative effekter af interventionen? 1.6 Var det rimeligt at kombinere undersøgelserne Ikke relevant 1.7 Kan analysens konklusion udledes fra den præsenterede evidens? 2. OVERORDNET BEDØMMELSE AF ANALYSEN/ARTIKLEN 29

30 2.1 I hvor høj grad forsøgte undersøgelsen at minimere bias? Anfør ++, + eller. 2.2 Hvis bedømt som + eller, påvirker bias undersøgelsesresultatet? (pos. el. negativ retning) 2.3 Er analysens resultat direkte anvendeligt på referenceprogrammets patientmålgruppe? + Review er baseret på små RCT er med metodiske svagheder samt studier med lavere evidensniveau. 3. BESKRIVELSE AF STUDIET 3.1 Hvilke typer studier inkluderes i oversigtsartiklen? (randomiserede kontrollerede forsøg (RCT), kontrollerede kliniske forsøg (CCT), kohorte, Case-kontrol undersøgelser). RCT, CCT, kohorte studier, prospektive studier, case-serier 3.2 Hvilke behandlinger (interventioner) er taget i betragtning? 3.3 Hvilke resultater (outcome) er anført? (fx gavnlige, skadelige). 3.4 Er der anført statistiske mål for usikkerheden? (fx odds ratio?) 3.5 Er potentielle confoundere taget i betragtning? (Dette er specielt vigtigt, hvis andre end RCT- Intrathecal og epidural smertebehandling Effekt på smerter og bivirkninger. Ikke relevant studier er inddraget i oversigtsartiklen). 3.6 Hvad karakteriserer undersøgelsespopulationen? (køn, alder, sygdomskarakteristika i populationen, sygdomsprævalens). 3.7 Hvorfra er forsøgspersonerne rekrutteret? (fx by, land, hospital, ambulatorier, almen Voksne kræftpatienter med smerter og svigt af konventionel smertebehandling Blandet praksis, amt). 4. GENERELLE KOMMENTARER 30

31 31

32 SfR Checkliste 3: Kohorteundersøgelser Forfatter, titel: Lasheen W, Walsh D, Mahmoud F, Sarhill N, Rivera N, Davis M, Lagman R, Legrand S. The intravenous to oral relative milligram potency ratio of morphine during chronic dosing in cancer pain. Tidsskrift, år: Palliat Med n;24(1):9-16 Checkliste udfyldt af: Asbjørn Ziebell og Nan Sonne 1. INTERN TROVÆRDIGHED Evalueringskriterier 1.1 Er der en velafgrænset og relevant klinisk problemstilling? I hvor høj grad er kriteriet opfyldt? UDVÆLGELSE AF DELTAGERE 1.2 Er de eksponerede og ikke-eksponerede populationer sammenlignelige ved start? 1.3 Er deltagelsesraten angivet for både eksponerede og ikke-eksponerede ved start? 1.4 Er muligheden for, at nogle deltagere allerede fra starten havde sygdommen (outcome), diskuteret? 1.5 Hvor stor en del af undersøgelsens deltagere udgik før tid? 1.6 Er der en sammenligning af eksponeringsstatus for gennemførende deltagere og de, der udgik? Ikke relevant, prospektivt deskriptivt studie med en gruppe Ikke relevant Ikke relevant Ingen Nej Vurdering 1.7 Er målene (outcomes) klart definerede? 1.8 Er vurderingen af målene (outcomes) blindet mht. eksponeringsstatus? 1.9 Hvis blinding var umulig, har kendskab til eksponeringsstatus så haft indflydelse på vurderingen af målene (outcomes)? Ikke relevant Ikke relevant 32

33 1.10 Var metoden til at bedømme eksponeringsstatus eller de prognostiske faktorer tilstrækkelig? 1.11 Er der evidens for, at metoden til bedøm-melse af målene (outcomes) var troværdig og pålidelig? 1.12 Er eksponeringsgrad eller prognostiske faktorer vurderet mere end én gang? Confounding 1.13 Er de vigtigste confoundere identificeret og medindraget i tilstrækkelig grad i undersøgelsesdesign og analyserne? Ikke relevant Ikke relevant Nej statistik 1.14 Er der anvendt ens databehandling i de Ikke relevant forskellige grupper? 1.15 Er der anført sikkerhedsintervaller? Nej 1.16 Er der opgivet et mål for goodness-of-fit for eventuelle multivariate analyser? 1.17 Er der foretaget korrektion for multiple statistiske tests (hvis relevant)? Nej Nej 2. OVERORDNET BEDØMMELSE AF UNDERSØGELSEN 2.1 Hvor godt forsøgte undersøgelsen at mini-mere risikoen for bias eller confounding? Hvor godt blev der påvist en årsagssammenhæng (association) mellem eksponeringsstatus og virkning (mål)? + Anfør ++, + eller. 2.2 Med baggrund i kliniske overvejelser, evaluering af metoden og undersøgelsens statistiske styrke, mener du så, at virkning-en skyldes undersøgelsens intervention? 2.3 Er undersøgelsens resultater direkte anvendelige på referenceprogrammets patientmålgruppe? 3. BESKRIVELSE AF UNDERSØGELSEN 3.1 Hvilke eksponeringer eller prognostiske faktorer er evalueret i undersøgelsen?, men der kan ikke tages højde for confoundere og der er ikke en sammenligningsgruppe Skift fra IV til oral morfin i ratioen 1:3 succes ift. smerter, behov for ekstra medicin og bivirkninger 33

34 3.2 Hvilke mål (outcomes) er vurderet? 3.3 Hvor mange patienter deltog i undersøgelsen? (totalt og i eksponerede- og ikkeeksponeredegruppe). 3.4 Hvorledes er årsagssammenhængen angivet (f.eks. OR, RR)? Og i hvilken retning gik den målte sammenhæng? 3.5 Hvad karakteriserer deltagerne (populationen) (fx køn, alder, sygdomsprævalens)? 3.6 Hvorfra er deltagerne rekrutteret (fx. by, land, hospital, ambulatorier, almen praksis, amt)?. 62 Andel med smerter dækket, behov for ekstra medicin og bivirkninger voksne kræftpatienter med smerte Indlagte patienter 3.7 Er der rejst nogle specifikke spørgsmål ved denne undersøgelse? (Anfør generelle kommentarer vedr. resultaterne og deres betydning). 34

35 SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: G R Lauretti, C C Rizzo, A L Mattos and S W Rodrigues Epidural methadone results in dosedependent analgesia in cancer pain, further enhanced by epidural dexamethasone Tidsskrift, år: British Journal of Cancer (2013) 108, Checkliste udfyldt af: Nan Sonne, kob Sørensen, Asbjørn Ziebell 1. INTERN GYLDIGHED Evalueringskriterier 1.1 Er der en velafgrænset og relevant klinisk problemstilling? 1.2 Blev forsøgspersonerne randomiseret? I hvor høj grad er kriteriet opfyldt?, formålet var at undersøge epidural metadon til cancersmerter, 72 cancerpatienter til 6 grupper med 12 patienter i hver gruppe, 1.3 Var behandlings- og kontrolgruppen ens ved undersøgelsens start?. Patienterne fik max 90 mg oral morfin/døgn alle fik Amitriptylin 25 mg x Var randomiseringen (allokeringen) skjult? 1.5 Blev forsøgspersonerne, behandler og forsker blindet? Patienter og behandler blev blindet 1.6 Er alle relevante slutresultater (outcome) målt standardiseret, gyldigt og pålideligt? ja 1.7 Bortset fra den undersøgte behandling, blev grupperne så behandlet ens? ja 35

36 1.8 Hvor stor en del af de personer, der blev rekrutteret til undersøgelsen, blev endeligt medtaget i analyserne? (dropout) I de seks randomiserede grupper blev følgende antal patienter medtaget i analyserne: 8/12, 9/12, 10/12, 10/12, 10/12, 11/ Blev alle de undersøgte personer analyseret i henhold til randomiseringen?(intention to treat analyse) 1.10 Er resultaterne homogene mellem de forskellige undersøgelsessteder (multicenterundersøgelser)? Der er kun data på de patienter, der gennemførte studiet Et center 2. OVERORDNET BEDØMMELSE AF UNDERSØGELSEN 2.1 I hvor høj grad forsøgte undersøgelsen at minimere bias? Anfør ++, + eller. 2.2 Hvis bedømt som + eller, i hvilken grad kan bias påvirke undersøgelsesresultatet? 2.3 Med baggrund i kliniske overvejelser, evaluering af metoden og undersøgelsens statistiske styrke, mener du så, at sluteffekten skyldes undersøgelsens intervention? 2.4 Er resultatet af undersøgelsen direkte anvendeligt på referenceprogrammets patientmålgruppe? + Lille studiepopulation ved opdeling i 6 grupper ja ja 3. BESKRIVELSE AF UNDERSØGELSEN 3.1 Hvilke behandlinger evalueres i undersøgelsen? Single-dose studie: Kontrol: 40 mg Lidokain + placebo Dexa: 40 mg Lidokain+10 mg Dexamethason 2,5 mg Metadon + 40 mg lidokain 5 mg Metadon + 40 mg Lidokain 7,5 mg Metadon + 40 mg Lidokain 7,5 mg Met+40 mg Lidokain+10mg Dexa 36

37 3.2 Hvilke måleparametre er anvendt på slutresultatet? (outcome) Dagligt forbrug af oral morfin og forekomst af bivirkninger 3.3 Hvor mange patienter deltog i undersøgelsen? (totalt og i behandlings- hhv. kontrolgruppen). 3.4 Hvorledes er effekten målt? Og i hvilken retning gik den målte effekt? Se 1.8 Lavere morfinforbrug i 7,5Met og 7,5MetDexa sammenlignet med de andre grupper (P<0.05). Fra dag 15 ens morfinforbrug i alle grupper Klager over gastric upsetting, obstipation, dysfori og søvnbesvær var ens mellem grupperne ved dag-7, -14 og -21 (P>0.05). Mindre træthed og bedre appetit i 7.5MetDex på dag 7 til 14 evalueringerne(p<0.005). Fatigue bedredes for både Dexa og 7.5MetDexa fra dag 7 til 14 (P<0.005) 3.5 Er der statistiske usikkerhedsberegninger? (p-værdier eller sikkerhedsintervaller) 3.6 Hvad karakteriserer deltagerne (populationen)? (fx køn, alder, sygdomsprævalens). 3.7 Hvorfra er forsøgspersonerne rekrutteret? (fx by, land, hospital, ambulatorier, almen P-værdier med signifikansniveau på 0,05 Voksne cancer patienter, 60-70% havde metastaser Pain clinic praksis, amt). 3.8 Hvor mange grupper/centre er med i undersøgelsen? 3.9 Er der rejst nogle specifikke spørgsmål ved denne undersøgelse? (Anfør generelle kommentarer vedr. undersøgelsens resultater og betydningen af disse). Et cancer-center i Sao Paolo, Brasilien Resultaterne viser, at der ikke er effekt af lidokain overfor placebo. Man kunne gentage undersøgelsen uden at kombinere med lidokain 37

38 SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Lundorff L, Sjøgren P, Hansen OB, Jonsson T, Nielsen PR, Christrup L Switching from high doses of pure µ-opioid agonists to transdermal buprenorphine in patients with cancer: a feasibility study. Tidsskrift, år: J Opioid Manag. 2013;9: Checkliste udfyldt af: Asbjørn Ziebell og Tina Harmer Lassen 1. INTERN GYLDIGHED Evalueringskriterier 1.21 Er der en velafgrænset og relevant klinisk problemstilling? 1.22 Blev forsøgspersonerne randomiseret? I hvor høj grad er kriteriet opfyldt?, at evaluere den analgetiske effekt af transdermal buprenorfin hos patienter, der tidligere har modtaget høje doser af µ-opioid agonister (>150 mg morfin-ækvivalenter dagligt). Nej. Det er ikke et RCT-studie Var behandlings- og kontrolgruppen ens ved undersøgelsens start? 1.24 Var randomiseringen (allokeringen) skjult? Ikke relevant. Ikke et RCT-studie Ikke relevant Blev forsøgspersonerne, behandler og forsker blindet? Ikke relevant Er alle relevante slutresultater (outcome) målt standardiseret, gyldigt og pålideligt? 1.27 Bortset fra den undersøgte behandling, blev grupperne så behandlet ens? ja Ikke relevant. 38

39 1.28 Hvor stor en del af de personer, der blev rekrutteret til undersøgelsen, blev endeligt medtaget i analyserne? (dropout) 1.29 Blev alle de undersøgte personer analyseret i henhold til randomiseringen?(intention to treat analyse) 1.30 Er resultaterne homogene mellem de forskellige undersøgelsessteder (multicenterundersøgelser)? 13 ud af 18 inkluderede patienter indgik i analyserne (frafald på 28%), men kun på de 13 patienter, der var tilbage (per protokol analyse). Ikke relevant. 2. OVERORDNET BEDØMMELSE AF UNDERSØGELSEN 2.9 I hvor høj grad forsøgte undersøgelsen at minimere bias? Anfør ++, + eller Hvis bedømt som + eller, i hvilken grad kan bias påvirke undersøgelsesresultatet? 2.11 Med baggrund i kliniske overvejelser, evaluering af metoden og undersøgelsens statistiske styrke, mener du så, at sluteffekten skyldes undersøgelsens intervention? 2.12 Er resultatet af undersøgelsen direkte anvendeligt på referenceprogrammets patientmålgruppe? + Der er ingen kontrolgruppe. Lille studiepopulation. Formentlig 3. BESKRIVELSE AF UNDERSØGELSEN 3.19 Hvilke behandlinger evalueres i undersøgelsen? Skift fra højdosis ren opioid agonist ( mg morfinækvivalenter) til transdermal buprenorfin (52,5 140 µg/time) Hvilke måleparametre er anvendt på slutresultatet? (outcome) 3.21 Hvor mange patienter deltog i undersøgelsen? (totalt og i behandlings- hhv. kontrolgruppen) Hvorledes er effekten målt? Og i hvilken retning gik den målte effekt? Smertelindring, smerteintensitet, livskvalitet og bivirkninger 18 men kun 13 gennemførte studiet. Effekt målt i logistisk regressionsmodel ved sammenligning af effekt fra baseline til efter skifte. 39

40 3.23 Er der statistiske usikkerhedsberegninger? (p-værdier eller sikkerhedsintervaller) 3.24 Hvad karakteriserer deltagerne (populationen)? (fx køn, alder, sygdomsprævalens) Hvorfra er forsøgspersonerne rekrutteret? (fx by, land, hospital, ambulatorier, almen Efter skifte var der ingen ændring i smerteoplevelse, men signifikant nedsat fatigue og forbedring i almen velbefindende. Det konkluderes, at det er muligt at skifte fra uden at der ses antagonistiske effekter. ja Cancer patienter: 10 kvinder og 8 mænd. Median alder var 64,5 år. 4 hospitaler i Danmark praksis, amt) Hvor mange grupper/centre er med i undersøgelsen? 3.27 Er der rejst nogle specifikke spørgsmål ved denne undersøgelse? (Anfør generelle kommentarer vedr. undersøgelsens resultater og betydningen af disse). 4 centre. Lille studiepopulation, ikke et RCT (ikke randomiseret og heller ingen kontrolgruppe) og derfor stor metodisk usikkerhed forbundet med resultaterne. 40

41 SfR Checkliste 1: Systematiske oversigtsartikler og metaanalyser Forfatter, titel: Mercadante S, Caraceni A. Conversion ratios for opioid switching in the treatment of cancer pain: a systematic review. Tidsskrift, år: Palliat Med Jul;25(5): Checkliste udfyldt af: Asbjørn Ziebell, kob Sørensen og Nan Sonne 1. INTERN TROVÆRDIGHED Evalueringskriterier 1.1 Er der en velafgrænset og relevant klinisk problemstilling? I hvor høj grad er kriteriet opfyldt? 1.1 Er der en beskrivelse af den anvendte metodologi? 1.2 Var litteratursøgningen tilstrækkelig grundig til at identificere alle relevante undersøgelser? 1.3 Var undersøgelsernes kvalitet vurderet og taget i betragtning? 1.4 Berører analysen alle potentielle positive og negative effekter af interventionen? 1.5 Var det rimeligt at kombinere undersøgelserne Ikke relevant 1.6 Kan analysens konklusion udledes fra den præsenterede evidens?, men forskellig evidens bag 2. OVERORDNET BEDØMMELSE AF ANALYSEN/ARTIKLEN 2.1 I hvor høj grad forsøgte undersøgelsen at minimere bias? Anfør ++, + eller. + 41

42 2.2 Hvis bedømt som + eller, påvirker bias undersøgelsesresultatet? (pos. el. negativ retning) 2.3 Er analysens resultat direkte anvendeligt på referenceprogrammets patientmålgruppe? Metodiske svagheder i de inkluderede studier samt inklusion af ikke-randomiserede, kontrollerede studier kan have påvirket resultaterne. 3. BESKRIVELSE AF STUDIET 3.1 Hvilke typer studier inkluderes i oversigtsartiklen? (randomiserede kontrollerede forsøg (RCT), kontrollerede kliniske forsøg (CCT), kohorte, Case-kontrol undersøgelser). 3.2 Hvilke behandlinger (interventioner) er taget i betragtning? RCT er og prospektive studier Skift mellem opioider og ratioer herfor: Buprenorfin Hydromorfon Fentanyl Oxycodon Morfin Metadon 3.3 Hvilke resultater (outcome) er anført? (fx gavnlige, skadelige). 3.4 Er der anført statistiske mål for usikkerheden? (fx odds ratio?) 3.5 Er potentielle confoundere taget i betragtning? (Dette er specielt vigtigt, hvis andre end RCT- Ratioer for skift Ikke i review, men i original studier Vides ikke studier er inddraget i oversigtsartiklen). 3.6 Hvad karakteriserer undersøgelsespopulationen? (køn, alder, sygdomskarakteristika i populationen, Voksne kræftpatienter med cancersmerte sygdomsprævalens). 42

43 3.7 Hvorfra er forsøgspersonerne rekrutteret? (fx by, land, hospital, ambulatorier, almen Blandet praksis, amt). 4. GENERELLE KOMMENTARER Alle patienter skal vurderes individuelt specielt relevant ved skift til metadon. Skiftet mellem hydromorfon, morfin, oxycodon og transdermale opioider er forudsigeligt ved lave doser. 43

44 SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Mercadante S, Gatti A, Porzio G, Lo Presti C, Aielli F, Adile C, Casuccio A. Dosing fentanyl buccal tablet for breakthrough cancer pain: dose titration versus proportional doses. Tidsskrift, år: Curr Med Res Opin 2012a;28(6): Checkliste udfyldt af: kob Sørensen og Nan Sonne 1. Intern gyldighed Evalueringskriterier 1.7 Er der en velafgrænset og relevant klinisk problemstilling? I hvor høj grad er kriteriet opfyldt? 1.8 Blev forsøgspersonerne randomiseret? 1.9 Var behandlings- og kontrolgruppen ens ved undersøgelsens start? 1.10 Var randomiseringen (allokeringen) skjult? 1.11 Blev forsøgspersonerne, behandler og forsker blindet? Nej. Ikke patient og behandler 1.12 Er alle relevante slutresultater (outcome) målt standardiseret, gyldigt og pålideligt? 1.13 Bortset fra den undersøgte behandling, blev grupperne så behandlet ens? 1.14 Hvor stor en del af de personer, der blev rekrutteret til undersøgelsen, blev endeligt medtaget i analyserne? (dropout) 89 % (71 ud af 80) 44

45 1.15 Blev alle de undersøgte personer analyseret i henhold til randomiseringen?(intention to treat analyse) 1.16 Er resultaterne homogene mellem de forskellige undersøgelsessteder (multicenterundersøgelser)? ser sådan ud Vides ikke 2. OVERORDNET BEDØMMELSE AF UNDERSØGELSEN 2.4 I hvor høj grad forsøgte undersøgelsen at minimere bias? Anfør ++, + eller. 2.5 Hvis bedømt som + eller, i hvilken grad kan bias påvirke undersøgelsesresultatet? 2.6 Med baggrund i kliniske overvejelser, evaluering af metoden og undersøgelsens statistiske styrke, mener du så, at sluteffekten skyldes undersøgelsens intervention? 2.7 Er resultatet af undersøgelsen direkte anvendeligt på referenceprogrammets patientmålgruppe? + I nogen grad pga. manglende blinding 3. BESKRIVELSE AF UNDERSØGELSEN 3.8 Hvilke behandlinger evalueres i undersøgelsen? 3.9 Hvilke måleparametre er anvendt på slutresultatet? (outcome) T gruppe: Fentanyl titreringsgruppe P gruppe: Fentanyl proportional gruppe 100 µg./60 mg. morfin Effektmål: reduktion af smerteintensitet bivirkninger PN medicin Patienttilfredshed 3.10 Hvor mange patienter deltog i undersøgelsen? (totalt og i behandlings- hhv. kontrolgruppen). 71 (hhv. T-gruppe: 35 og P-gruppe: 36) 45

46 3.11 Hvorledes er effekten målt? Og i hvilken retning gik den målte effekt? 3.12 Er der statistiske usikkerhedsberegninger? (p-værdier eller sikkerhedsintervaller) 3.13 Hvad karakteriserer deltagerne (populationen)? (fx køn, alder, sygdomsprævalens) Hvorfra er forsøgspersonerne rekrutteret? (fx by, land, hospital, ambulatorier, almen NRS skala fra kræftpatienter med gennembrudssmerter i behandling med mere end 60 mg. Morfinækvivalenter per døgn Multicenter studie med enheder fra Italien praksis, amt) Hvor mange grupper/centre er med i undersøgelsen? Er der rejst nogle specifikke spørgsmål ved denne undersøgelse? (Anfør generelle kommentarer vedr. undersøgelsens resultater og betydningen af disse). 46

47 SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Mercadante S, Ferrera P, Villari P, Adile C, Casuccio A. Switching from oxycodone to methadone in advanced cancer patients. Tidsskrift, år: Support Care Cancer 2012b;20: Checkliste udfyldt af: kob Sørensen, Asbjørn Ziebell og Nan Sonne 1. INTERN GYLDIGHED Evalueringskriterier 1.1 Er der en velafgrænset og relevant klinisk problemstilling? I hvor høj grad er kriteriet opfyldt? 1.2 Blev forsøgspersonerne randomiseret? Ikke relevant, deskriptivt studie 1.3 Var behandlings- og kontrolgruppen ens ved undersøgelsens start? Ikke relevant, deskriptivt studie 1.4 Var randomiseringen (allokeringen) skjult? Ikke relevant, deskriptivt studie 1.5 Blev forsøgspersonerne, behandler og forsker blindet? Ikke relevant, deskriptivt studie 1.6 Er alle relevante slutresultater (outcome) målt standardiseret, gyldigt og pålideligt? 1.7 Bortset fra den undersøgte behandling, blev grupperne så behandlet ens? Ikke relevant, deskriptivt studie 1.8 Hvor stor en del af de personer, der blev rekrutteret til undersøgelsen, blev endeligt medtaget i analyserne? (dropout) 1.9 Blev alle de undersøgte personer analyseret i henhold til randomiseringen?(intention to treat analyse) 17 ud af 19 Ikke relevant, deskriptivt studie 47

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 8: Checkliste Estey SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Estey, William: Subjective Effects og Dry versus Humidified Low Flow Oxygen Tidsskrift, år: Respiratory

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER BILAG 5 - CLEARINGHOUSE Bilag 5. SfR Checkliste kilde 18. SfR Checkliste 3: Kohorteundersøgelser Forfatter, titel: Deuling J, Smit M, Maass A, Van den Heuvel A, Nieuwland W, Zijlstra F, Gelder I. The Value

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER BILAG 6 Bilag SfR Checkliste kilde 5. SfR Checkliste 3: Kohorteundersøgelser Forfatter, titel: Naffe A, Iype M, Easo M, McLeroy SD, Pinaga K, Vish N,Wheelan K, Franklin J, Adams J. Appropriateness of sling

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 6: Checkliste Maastrup 2014a SfR Checkliste 3: Kohorteundersøgelser Maastrup R., Hansen B.M., Kronborg H., Bojesen S.N., Hallum K., Frandsen A., Kyhnaeb A., Svarer I., Hallstrom I. Factors associated

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 5: Checkliste Kronborg et al. 20 SfR Checkliste 3: Kohorteundersøgelser Kronborg, H., Foverskov, E., Nilsson, I., & Maastrup, R. (2. jan 20). Why do mother use nipple shield and how does it influence

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 7: Checkliste Campbell et.al. SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: E J Campbell, M D Baker. Subjective effects of humidification of oxygen for delivery by

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER BILAG 3 Bilag 3. SfR Checkliste. Kilde 14 SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Daniels J, Sun S, Zafereo J, Minhajuddin A, Nguyen C, Obel O, Wu R, Joglar J. Prevention

Læs mere

SfR Checkliste 1: Systematiske oversigtsartikler og metaanalyser

SfR Checkliste 1: Systematiske oversigtsartikler og metaanalyser Checklister bilag 0-7 SfR Checkliste : Systematiske oversigtsartikler og metaanalyser Forfatter, titel: Gillies D, Spence K: Deep versus Shallow suction of endotracheal tubes in ventilated neonates and

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 5: Checkliste Andres et.al. SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Andres D et al.: Randomized double-blind trial of the effects of humidified compared with

Læs mere

Noter til SfR checkliste 3 Kohorteundersøgelser

Noter til SfR checkliste 3 Kohorteundersøgelser Noter til SfR checkliste 3 Kohorteundersøgelser Denne checkliste anvendes til undersøgelser som er designet til at besvare spørgsmål af typen hvad er effekten af denne eksponering?. Den relaterer sig til

Læs mere

Titel: Klinisk retningslinje for smertebehandling med stærke opioider til voksne cancerpatienter i palliativt forløb

Titel: Klinisk retningslinje for smertebehandling med stærke opioider til voksne cancerpatienter i palliativt forløb Bilag 5: Resumé Titel: Klinisk retningslinje for smertebehandling med stærke opioider til voksne cancerpatienter i palliativt forløb Forfattergruppe Denne retningslinje er udarbejdet under Dansk Multidisciplinær

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 3: Litteraturgennemgang SfR Checkliste 3: Kohorteundersøgelser Forfatter, titel: Wulf, Judith A. Evaluation og seizure observation and dokumentation Tidsskrift, år: Checkliste udfyldt af: Trine Arnam-Olsen

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 7: Checklister SfR Tjekliste 1: Systematiske oversigtsartikler og metaanalyser Forfatter, titel: Lee & Fan, Stimulation of the wrist acupuncture point P6 for preventing postoperrative nausea and

Læs mere

Vurdering af det Randomiserede kliniske forsøg RCT

Vurdering af det Randomiserede kliniske forsøg RCT Vurdering af det Randomiserede kliniske forsøg RCT Evidensbaseret Praksis DF Region Nord Marts 2011 Jane Andreasen, udviklingsterapeut og forskningsansvarlig, MLP. Ergoterapi- og fysioterapiafdelingen,

Læs mere

Bilag 3: Evidenstabel

Bilag 3: Evidenstabel Bilag 3: Evidenstabel År Apolone G 2009 Deskrip tivt observ ationss tudie (III) + 1801 Kræftpatient smerte de fleste i opioid behandling ved baseline Ingen intervention. Man følger patienter over tid i

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER BILAG 1 Bilag 1 Tjeklister SfR Checkliste 5: Undersøgelser af diagnostiske tests Forfatter, titel: Arevalo, JJ. Palliative Sedation: Reliability and Validity of Sedation Scale Tidsskrift, år: Journal of

Læs mere

Klinisk retningslinje for smertebehandling med stærke opioider til voksne cancerpatienter i palliativt forløb

Klinisk retningslinje for smertebehandling med stærke opioider til voksne cancerpatienter i palliativt forløb Godkendt dato: 01.11.2015 Revisionsdato: 01.11.2019 Udløbsdato: 31.10.2020 Klinisk retningslinje for smertebehandling med stærke opioider til voksne cancerpatienter i palliativt forløb Nan Sonne, overlæge,

Læs mere

Klinisk retningslinje for smertebehandling med stærke opioider til voksne cancerpatienter i palliativt forløb

Klinisk retningslinje for smertebehandling med stærke opioider til voksne cancerpatienter i palliativt forløb Klinisk retningslinje for smertebehandling med stærke opioider til voksne cancerpatienter i palliativt forløb CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER Dato: Godkendt dato: Revisionsdato: Udløbsdato: Titel Klinisk

Læs mere

Arbejdsdokument Evidenstabel

Arbejdsdokument Evidenstabel Arbejdsdokument Evidenstabel Dette arbejdspapir kan anvendes til kritisk gennemgang af den litteratur, der skal danne grundlag for retningslinjens anbefalinger. DMCG: DMCG-PAL Retningslinjens titel: Farmakologiske

Læs mere

Udarbejdelse af kliniske retningslinjer: Systematisk og kritisk læsning

Udarbejdelse af kliniske retningslinjer: Systematisk og kritisk læsning Udarbejdelse af kliniske retningslinjer: Systematisk og kritisk læsning Anden del: systematisk og kritisk læsning DMCG-PAL, 8. april 2010 Annette de Thurah Sygeplejerske, MPH, ph.d. Århus Universitetshospital

Læs mere

SfR Checkliste 1: Systematiske oversigtsartikler og metaanalyser

SfR Checkliste 1: Systematiske oversigtsartikler og metaanalyser Bilag 9: Checklister SfR Checkliste 1: Systematiske oversigtsartikler og metaanalyser Forfatter, titel: Candy B, Jones L, Larkin PJ, Vickerstaff V, Tookman A, Stone P Laxatives for the management of constipation

Læs mere

Noter til SfR checkliste 4 - Casekontrolundersøgelser

Noter til SfR checkliste 4 - Casekontrolundersøgelser Noter til SfR checkliste 4 - Casekontrolundersøgelser Denne checkliste anvendes til undersøgelser, som er designet til at besvare spørgsmål af typen hvilke faktorer forårsagede denne hændelse?, og inddrager

Læs mere

Randomiserede kontrollerede undersøgelser

Randomiserede kontrollerede undersøgelser Bilag 3: Tjeklister SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Kissane DW, McKenzie M, Bloch S et al. Family Focused Grief Therapy: A randomized, controlled Trial in

Læs mere

Seminar for arbejdsgrupperne om kliniske retningslinjer

Seminar for arbejdsgrupperne om kliniske retningslinjer Seminar for arbejdsgrupperne om kliniske retningslinjer Skabelon for udarbejdelse af kliniske retningslinjer Annette de Thurah Adjunkt, MPH, ph.d. Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Det fokuserede

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER BILAG 4 Bilag 4 Evidenstabel Forfatter År Studietype Studiets Befolkningstype Intervention Resultat Kommentarer kvalitet Escalante et Gong, Shun et 2014 RCT, crossover 2014 Metaanalys e + 42 kvinder med

Læs mere

Randomiserede kontrollerede undersøgelser

Randomiserede kontrollerede undersøgelser SfR Checkliste : Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Gary et al. Home-based exercise improves functional performance and quality of life in women with diastolic heart failure Tidsskrift,

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 6: Checklister SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Daroiche et al; Chlorhexidine Alcohol versus Povidone-Iodide for Surgical-Site Antisepsis,. Tidsskrift,

Læs mere

ENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

ENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER BILAG 6 RESUME Klinisk retningslinje for stimulation af akupunkturpunktet P6 til forebyggelse og behandling af postoperativ kvalme og opkastning (PONV) hos voksne patienter. Arbejdsgruppe Navn, stilling

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 3: Inkluderede studier De inkluderede studiers evidensniveau og styrke er vurderet udfra det klassiske medicinske evidenshierarki. Publikation Evidensniveau Evidensstyrke Metaanalyse, systematisk

Læs mere

Bilag 2: Checkliste 3 Developmental problems in very prematurely born children.

Bilag 2: Checkliste 3 Developmental problems in very prematurely born children. Bilag : Checkliste 3 Developmental problems in very prematurely born children. Checkliste 3: Kohorteundersøgelser Forfatter, titel: Hanne Agerholm, Steen Rosthøj og Finn Ebbesen, Developmental problems

Læs mere

Dette arbejdspapir kan anvendes i forbindelse med litteratursøgningerne på de emner, der indgår i retningslinjen.

Dette arbejdspapir kan anvendes i forbindelse med litteratursøgningerne på de emner, der indgår i retningslinjen. Søgeprotokol PICO 1 Dette arbejdspapir kan anvendes i forbindelse med litteratursøgningerne på de emner, der indgår i retningslinjen. Se evt. eksempel på udfyldt skema eller kontakt Retningslinjesekretariatet

Læs mere

Forfatter, titel: Mary Thérèse Cunningham, Malachi McKenna Lipohypertrophy in insulin-treated diabetes: Prevalence and associated risk factors

Forfatter, titel: Mary Thérèse Cunningham, Malachi McKenna Lipohypertrophy in insulin-treated diabetes: Prevalence and associated risk factors SfR Checkliste 3: Kohorteundersøgelser Forfatter, titel: Mary Thérèse Cunningham, Malachi McKenna Lipohypertrophy in insulin-treated diabetes: Prevalence and associated risk factors Tidsskrift, år: Journal

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 5: Tjeklister SfR Checkliste 5: Undersøgelser af diagnostiske tests Forfatter, titel: Rhondali W, Hui D, Kim SH, Kilgore K, Kang JH, Nguyen L, Bruera E. Association between patient-reported symptoms

Læs mere

Reviews 1997 1998 1999 2002 2002 2003 2008;

Reviews 1997 1998 1999 2002 2002 2003 2008; Reviews Rinck GC, van den Bos GA, Kleijnen J et al. Methodologic issues in effectiveness research on palliative cancer care: a systematic review. J Clin Oncol 1997; 15: 1697-1707. Smeenk FW, van Haastregt

Læs mere

Forfatter, titel: Miguel Juliao, Fatima Oliveira, Baltazar Nunes, and Antonio Barbosa

Forfatter, titel: Miguel Juliao, Fatima Oliveira, Baltazar Nunes, and Antonio Barbosa Bilag 4 Tjeklister SfR Checkliste 5: Undersøgelser af diagnostiske tests Forfatter, titel: Miguel Juliao, Fatima Oliveira, Baltazar Nunes, and Antonio Barbosa Time and Life Perception in the Terminally

Læs mere

Udarbejdelse af evidensbaserede kliniske retningslinjer

Udarbejdelse af evidensbaserede kliniske retningslinjer Udarbejdelse af evidensbaserede kliniske retningslinjer Den 19. november 2009 Henriette Vind Thaysen Klinisk sygeplejespecialist cand scient. san., ph.d.-studerende Definition Evidensbaseret medicin Samvittighedsfuld,

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER BILAG 6 Bilag 6 Resumé Titel: Klinisk retningslinje om farmakologisk behandling af patienter i tidlig og sen palliativ fase med Cancer Relateret Fatigue (CRF). Arbejdsgruppe Marianne Spile, klinisk sygeplejespecialist,

Læs mere

Eksperimenter. Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Marts 2011

Eksperimenter. Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Marts 2011 Eksperimenter Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Marts 2011 Epidemiologiske studier Observerende studier beskrivende (populationer) regional variation migrations

Læs mere

Håndbog i litteratursøgning og kritisk læsning

Håndbog i litteratursøgning og kritisk læsning Håndbog i litteratursøgning og kritisk læsning Redskaber til evidensbaseret praksis Hans Lund, Carsten Juhl, Jane Andreasen & Ann Møller Munksgaard Kapitel i. Introduktion til evidensbaseret praksis og

Læs mere

Checklister Bilag 4. Randomiserede kontrollerede undersøgelser

Checklister Bilag 4. Randomiserede kontrollerede undersøgelser SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Bergman NJ, Linley LL, Fawcus SR Randomized controlled trial of skin-to-skin contact from birth versus conventional incubator for physiological

Læs mere

Vurdering af systematiske oversigtsartikler og kliniske guidelines

Vurdering af systematiske oversigtsartikler og kliniske guidelines Vurdering af systematiske oversigtsartikler og kliniske guidelines Evidensbaseret Praksis DF Region Nord Marts 2011 Jane Andreasen, udviklingsterapeut og forskningsansvarlig, MLP. Ergoterapi- og fysioterapiafdelingen,

Læs mere

Epidemiologisk design I. Eksperimentelle undersøgelser. Epidemiologisk design II. Randomiserede undersøgelser. Randomisering II

Epidemiologisk design I. Eksperimentelle undersøgelser. Epidemiologisk design II. Randomiserede undersøgelser. Randomisering II Eksperimentelle undersøgelser Kim Overvad Institut for Epidemiologi og Socialmedicin Aarhus Universitet Efterår 2001 Epidemiologisk design I Observerende undersøgelser beskrivende: Undersøgelsesenheden

Læs mere

ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester

ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T B l e g d a m s v e j 3 B 2 2 0 0 K ø b e n h a v n N ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER

Læs mere

Traumatologisk forskning

Traumatologisk forskning Traumatologisk forskning Anders Troelsen A-kursus, Traumatologi, Odense, September 2013 Hvorfor forskning? Hvilken behandlingsstrategi er bedst? Hvilket resultat kan forventes? Hvilke komplikationer er

Læs mere

Evidens for fysisk aktivitet ved psykiske lidelser. Merete Nordentoft Bispebjerg Hospital Psykiatrisk afdeling

Evidens for fysisk aktivitet ved psykiske lidelser. Merete Nordentoft Bispebjerg Hospital Psykiatrisk afdeling Evidens for fysisk aktivitet ved psykiske lidelser Merete Nordentoft Bispebjerg Hospital Psykiatrisk afdeling Fysisk sundhed hos psykisk syge 6 Incidence rate ratio for død blandt psykisk syge mænd sammenlignet

Læs mere

Epidemiologisk design I. Eksperimentelle undersøgelser. Epidemiologisk design II. Randomiserede undersøgelser. Randomisering I.

Epidemiologisk design I. Eksperimentelle undersøgelser. Epidemiologisk design II. Randomiserede undersøgelser. Randomisering I. Eksperimentelle undersøgelser Epidemiologisk design I Observerende undersøgelser beskrivende: Undersøgelsesenheden er populationer regional variation migrationsundersøgelser korrelationsundersøgelser tidsrækker

Læs mere

Observation af smerter hos patienter med demens

Observation af smerter hos patienter med demens Observation af smerter hos patienter med demens, læge Nationalt Videnscenter for Demens Rigshospitalet Definition af smerte "Smerte er en ubehagelig sensorisk og emotionel oplevelse, forbundet med aktuel

Læs mere

Bilag 10: Evidenstabel

Bilag 10: Evidenstabel Bilag 10: Evidenstabel Forfatter År Studietype Studi ets kvalit et Befolkningstyp e Intervention Resultater (outcome) Kommentarer Candy et al. 2011 Systematisk cochrane ++ Patienter i palliativ indsats

Læs mere

Kritisk læsning af kohorte studie Oversat efter: Critical Appraisal skills Programme (CASP) Making sense of evidence

Kritisk læsning af kohorte studie Oversat efter: Critical Appraisal skills Programme (CASP) Making sense of evidence Kritisk læsning af kohorte studie Oversat efter: Critical Appraisal skills Programme (CASP) Making sense of evidence Public Health Resource Unit 2002 http://www.phru.nhs.uk/casp/critical_appraisal_tools.htm

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 7 - checklister SfR Checkliste 2:Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Suiter et al. Effects of cuff deflation and one-way tracheostomy speaking valve placement on swallow physiology

Læs mere

Studiedesigns: Kohorteundersøgelser

Studiedesigns: Kohorteundersøgelser Studiedesigns: Kohorteundersøgelser Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 28. april 2015 l Dias nummer 1 Sidste

Læs mere

Præcision og effektivitet (efficiency)?

Præcision og effektivitet (efficiency)? Case-kontrol studier PhD kursus i Epidemiologi Københavns Universitet 18 Sep 2012 Søren Friis Center for Kræftforskning, Kræftens Bekæmpelse Valg af design Problemstilling? Validitet? Præcision og effektivitet

Læs mere

Besvarelse af opgavesættet ved Reeksamen forår 2008

Besvarelse af opgavesættet ved Reeksamen forår 2008 Besvarelse af opgavesættet ved Reeksamen forår 2008 10. marts 2008 1. Angiv formål med undersøgelsen. Beskriv kort hvordan cases og kontroller er udvalgt. Vurder om kontrolgruppen i det aktuelle studie

Læs mere

Vurdering af epidemiologiske undersøgelser igen

Vurdering af epidemiologiske undersøgelser igen Vurdering af epidemiologiske undersøgelser igen kob Grove 13. februar, 2006 Program Confounding og effektmodifikation Hvad er confounding Hvad er effektmodifikation Er der confounding eller effektmodifikation

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER BILAG 7 Bilag 7. Evidenstabel Forfatter og år Studiedesig n Intervention Endpoint/ målepunkter Resultater Mulige bias/ confounder Konklusion Komm entar Eviden s- styrke/ niveau Daniel s et al 2011 Randomisere

Læs mere

Tillæg til studieordningen for bacheloruddannelsen i Sundhedsteknologi

Tillæg til studieordningen for bacheloruddannelsen i Sundhedsteknologi Tillæg til studieordningen for bacheloruddannelsen i Sundhedsteknologi Universitet 2012 1 Tillæg til studieordningen for bacheloruddannelsen i Sundhedsteknologi marts 2012. Modulerne beskrevet i tillægget,

Læs mere

Håndtering af multisygdom i almen praksis

Håndtering af multisygdom i almen praksis 30/09/2017 1 19. møde i Dansk Forum for Sundhedstjenesteforskning Mandag 25. september 2017 Håndtering af multisygdom i almen praksis Marius Brostrøm Kousgaard Forskningsenheden for Almen Praksis i København

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 5: Checklister Checkliste : Systematiske oversigtsartikler og metaanalyser Forfatter: Birch Daniel, W.; Manouchehri, N.; Shi, X.; Jado, G.; Karmali, S. Titel: Heated CO 2 with or without humidification

Læs mere

1: 2 2: 6 3: 9 4: F-VAS... 11 5: VAS... 12 6: RMQ... 13 7: GSES...

1: 2 2: 6 3: 9 4: F-VAS... 11 5: VAS... 12 6: RMQ... 13 7: GSES... Indholdsfortegnelse Bilag 1: DOSIS-guide... 2 Bilag 2: Udfyldt litteraturvurdering... 6 Bilag 3: Protokol... 9 Bilag 4: F-VAS... 11 Bilag 5: VAS... 12 Bilag 6: RMQ... 13 Bilag 7: GSES... 14 Bilag 8: Juridiske

Læs mere

Udarbejdelse af kliniske retningslinjer: Systematisk og kritisk læsning

Udarbejdelse af kliniske retningslinjer: Systematisk og kritisk læsning Udarbejdelse af kliniske retningslinjer: Systematisk og kritisk læsning Første del: det fokuserede spørgsmål DMCG-PAL, 8. april 2010 Annette de Thurah Sygeplejerske, MPH, ph.d. Århus Universitetshospital

Læs mere

Kommentarer til spørgsmålene til artikel 1: Ethnic differences in mortality from sudden death syndrome in New Zealand, Mitchell et al., BMJ 1993.

Kommentarer til spørgsmålene til artikel 1: Ethnic differences in mortality from sudden death syndrome in New Zealand, Mitchell et al., BMJ 1993. Kommentarer til spørgsmålene til artikel 1: Ethnic differences in mortality from sudden death syndrome in New Zealand, Mitchell et al., BMJ 1993. 1. Det anføres, at OR for maorier vs. ikke-maorier er 3.81.

Læs mere

Behandling af cancersmerter

Behandling af cancersmerter Behandling af cancersmerter Smertebehandling til mennesker ramt af kræftsygdomme IRF 5.2.2009 Overlæge Gerd Leikersfeldt Palliativ medicinsk afdeling P20, Bispebjerg hospital gldoc@dadlnet.dk 1 IASP International

Læs mere

Sommereksamen 2015. Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering

Sommereksamen 2015. Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering Sommereksamen 2015 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Statistik og evidensbaseret medicin Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering 2. semester Eksamensdato: 16-06-2015 Tid:

Læs mere

Mål. Kritisk vurdering af litteraturen. Vurdering af evidensen. Typer af fejlkilder. Fire muligheder. Fejlkilder og studie størrelse

Mål. Kritisk vurdering af litteraturen. Vurdering af evidensen. Typer af fejlkilder. Fire muligheder. Fejlkilder og studie størrelse Mål Kritisk vurdering af litteraturen Andreas H. Lundh nfektionsmedicinsk Afdeling, Hvidovre Hospital Anders W. Jørgensen Øre-Næse-Halsafdeling H, Aarhus Universitets Hospital - kunne skelne mellem systematiske

Læs mere

Er der indikation for brug af opioider i behandlingen af Osteoarthritis? Forskningsopgave i Almen Medicin Januar 2015

Er der indikation for brug af opioider i behandlingen af Osteoarthritis? Forskningsopgave i Almen Medicin Januar 2015 Er der indikation for brug af opioider i behandlingen af Osteoarthritis? Forskningsopgave i Almen Medicin Januar 2015 Ved Britta Gehrt og Lene Munch Kristiansen ÅN 24 Vejleder Bo Christensen Britta Gehrt

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER BILAG 3 Bilag 3 Tjeklister SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter: Escalante CP, Meyers C, Reuben JM, Wang X, Qiao W, et al.titel: A randomised, Double-blind, 2-period, Placebo-Controlled

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE BILAG 4 Detaljer vedrørende medtagede studier Ved beskrivelsen af konsistens af drikke og mad anvendes den betegnelse, som er anvendt i artiklen. Den engelske tekst fra artiklerne fremgår af fodnoterne.

Læs mere

Studiedesigns: Randomiserede kontrollerede undersøgelser

Studiedesigns: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Studiedesigns: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk, Institut for Folkesundhedsvidenskab Sundhed og informatik l 27. april 2017 l Dias nummer 1 Sidste

Læs mere

Seminar for arbejdsgrupperne om kliniske retningslinjer

Seminar for arbejdsgrupperne om kliniske retningslinjer Seminar for arbejdsgrupperne om kliniske retningslinjer Skabelon for udarbejdelse af kliniske retningslinjer Annette de Thurah Adjunkt, MPH, ph.d. Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Program 09.00-10.00

Læs mere

Rapport Opgørelse af 14 konsekutive patientforløb ved mindre elektiv rygkirurgi (Spinal dese operation op til 3 niveauer)

Rapport Opgørelse af 14 konsekutive patientforløb ved mindre elektiv rygkirurgi (Spinal dese operation op til 3 niveauer) Rapport Opgørelse af 14 konsekutive patientforløb ved mindre elektiv rygkirurgi (Spinal dese operation op til 3 niveauer) September 2011 December 2011 Indhold: Indledning Resumé og konklusion Den nye smerteplan

Læs mere

Analyse af binære responsvariable

Analyse af binære responsvariable Analyse af binære responsvariable Susanne Rosthøj Biostatistisk Afdeling Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns Universitet 23. november 2012 Har mænd lettere ved at komme ind på Berkeley? UC Berkeley

Læs mere

ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester

ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T B l e g d a m s v e j 3 B 2 2 0 0 K ø b e n h a v n N ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER

Læs mere

Medicintilskudsnævnet

Medicintilskudsnævnet 30. maj 2012 Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København S Revurdering af tilskudsstatus for stærke smertestillende lægemidler (opioider) i ATCgruppe N02A, N07BC og R05DA Sundhedsstyrelsen har

Læs mere

Økonomisk evaluering af telemedicin -hvad kan vi lære af de hidtidige studier? -Kristian Kidholm, OUH

Økonomisk evaluering af telemedicin -hvad kan vi lære af de hidtidige studier? -Kristian Kidholm, OUH Økonomisk evaluering af telemedicin -hvad kan vi lære af de hidtidige studier? -Kristian Kidholm, OUH 1 Baggrund: Hvad viser reviews af økonomiske studier af telemedicin? Forfatter Antal studier Andel

Læs mere

Studiedesign. Rikke Guldberg Ulrik Schiøler Kesmodel Øjvind Lidegaard

Studiedesign. Rikke Guldberg Ulrik Schiøler Kesmodel Øjvind Lidegaard Studiedesign Rikke Guldberg Ulrik Schiøler Kesmodel Øjvind Lidegaard Studiedesign Økologiske studier Tværsnitsstudier Case-kontrolstudier Kohortestudier Randomiserede studier Hvorfor er det vigtigt at

Læs mere

Studiedesigns: Kohorteundersøgelser

Studiedesigns: Kohorteundersøgelser Studiedesigns: Kohorteundersøgelser Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 3. maj 2016 l Dias nummer 1 Sidste gang

Læs mere

Udfyldte tjeklister (De er opstillet i den rækkefølge de fremkommer i litteraturgennemgangen) Bilag 7. Comments

Udfyldte tjeklister (De er opstillet i den rækkefølge de fremkommer i litteraturgennemgangen) Bilag 7. Comments Joanna Briggs Institute MAStARI critical appraisal tools Narrative, Expert opinion & text Forfatter, titel Mclnnes et al, Foot care education in patients with diabetes at low risk of complications: a consensus

Læs mere

Hvad vil det sige at udarbejde en klinisk retningslinje?

Hvad vil det sige at udarbejde en klinisk retningslinje? Hvad vil det sige at udarbejde en klinisk retningslinje? Maiken Bang Hansen, Cand.scient.san.publ, akademisk medarbejder i DMCG-PAL og CKR Opstartsmøde for kliniske retningslinjer 2013 26. November 2012

Læs mere

Udarbejdelse af en klinisk retningslinje

Udarbejdelse af en klinisk retningslinje Udarbejdelse af en klinisk retningslinje Maiken Bang Hansen, Cand.scient.san.publ, akademisk medarbejder i DMCG-PAL og CKR Årsmøde i DMCG-PAL 2013 6. marts 2013 Hvad er en klinisk retningslinje Et dokument,

Læs mere

Smertepakken Pixeludgave. Poul Lunau Christensen, Palliativ Enhed Onko.afd. SUH 14 september 2017 Baseret på ESMO Guidelines

Smertepakken Pixeludgave. Poul Lunau Christensen, Palliativ Enhed Onko.afd. SUH 14 september 2017 Baseret på ESMO Guidelines Smertepakken Pixeludgave Poul Lunau Christensen, Palliativ Enhed Onko.afd. SUH 14 september 2017 Baseret på ESMO Guidelines Incidence af smerter 64% af patienter med diss. Cancer og med metastaser oplever

Læs mere

Craving. Belønning. Lindring. Kompusivitet. Coping med craving betyder noget især hvis stofbrugerens stress er minimeret

Craving. Belønning. Lindring. Kompusivitet. Coping med craving betyder noget især hvis stofbrugerens stress er minimeret Craving Belønning Lindring Kompusivitet Coping med craving betyder noget især hvis stofbrugerens stress er minimeret Grusser m.fl European Addiction Research 13, nr. 1 (2007): 31 38. Stressorer for indlagte

Læs mere

Smertelindring i hospice og udgående hospiceteam. Suzi Kongsager Hanne Heegaard

Smertelindring i hospice og udgående hospiceteam. Suzi Kongsager Hanne Heegaard Smertelindring i hospice og udgående hospiceteam Suzi Kongsager Hanne Heegaard Smerter Definition: - subjektiv - ubehagelig - sansemæssig og følelsesmæssig oplevelse - forbundet med en aktuel eller truende

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 4: Evidenstabel Rhondali et al. (50) 2012 Deskriptivt studie (III) ++ 118 uhelbredeligt syge kræftpatienter med akutte symptomer fra deres sygdom eller behandling på > 18 år indlagt på en akut palliativ

Læs mere

Dagens Program. Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats

Dagens Program. Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats Dagens Program Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats Den gode kliniske retningslinje - Gennemgang af afsnittene i en klinisk

Læs mere

Det randomiserede kontrollerede forsøg og evidens-baseret medicin

Det randomiserede kontrollerede forsøg og evidens-baseret medicin Det randomiserede kontrollerede forsøg og evidens-baseret medicin Laust Hvas Mortensen Institut for Folkesundhedsvidenskab E-mail: lamo@sund.ku.dk Epi forelæsning 2 Dias 1 Hvordan ved vi om behandlingen

Læs mere

Studiedesigns: Case-kontrolundersøgelser

Studiedesigns: Case-kontrolundersøgelser Studiedesigns: Case-kontrolundersøgelser Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 12. maj 2016 l Dias nummer 1 Sidste

Læs mere

Rapport Opgørelse af 20 konsekutive patientforløb ved miundre rygkirurgi (Lumbal dese operation op til 3 niveauer)

Rapport Opgørelse af 20 konsekutive patientforløb ved miundre rygkirurgi (Lumbal dese operation op til 3 niveauer) Rapport Opgørelse af 20 konsekutive patientforløb ved miundre rygkirurgi (Lumbal dese operation op til 3 niveauer) Juni 2010 - februar 2011 Indledning: En sufficient døgndækkende procedure-specifik smerte-

Læs mere

Farmakologiske interventioner til lindring af refraktær dyspnø hos voksne kræftpatienter i sen eller terminal palliativ fase

Farmakologiske interventioner til lindring af refraktær dyspnø hos voksne kræftpatienter i sen eller terminal palliativ fase KLINISKE RETNINGSLINJER KRÆFT Farmakologiske interventioner til lindring af refraktær dyspnø hos voksne kræftpatienter i sen eller terminal palliativ fase Version 1.0 GODKENDT Faglig godkendelse 08. marts

Læs mere

Fejlkilder. Ulrik Schiøler Kesmodel. Rikke Guldberg Øjvind Lidegaard

Fejlkilder. Ulrik Schiøler Kesmodel. Rikke Guldberg Øjvind Lidegaard Fejlkilder Ulrik Schiøler Kesmodel Rikke Guldberg Øjvind Lidegaard Fejlkilder 1. Selektionsproblemer 2. Informationsproblemer 3. Confounding Generelle overvejelser I Det estimat for hyppighed, som vi måler

Læs mere

Cochrane og epiduralanæstesi ved fødsler - og akupunktur. Jeppe Schroll. PhD studerende, Det Nordiske Cochrane Center

Cochrane og epiduralanæstesi ved fødsler - og akupunktur. Jeppe Schroll. PhD studerende, Det Nordiske Cochrane Center Cochrane og epiduralanæstesi ved fødsler - og akupunktur. Tværfagligt Obstetrisk Forum. Lørdag d. 3. november 2012 Jeppe Schroll PhD studerende, Det Nordiske Cochrane Center Program Cochrane-samarbejdet

Læs mere

Kohorte studier. Kursus i basal farmakoepidemiologi 2018 Maja Hellfritzsch Poulsen

Kohorte studier. Kursus i basal farmakoepidemiologi 2018 Maja Hellfritzsch Poulsen Kohorte studier Kursus i basal farmakoepidemiologi 2018 Maja Hellfritzsch Poulsen Kohorte En konkret persongruppe Kohortedesign Giver eksponering X og outcome Y? Kohortedesign Giver eksponering X og outcome

Læs mere

Effektmålsmodifikation

Effektmålsmodifikation Effektmålsmodifikation Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 21. april 2015 l Dias nummer 1 Sidste gang Vi snakkede

Læs mere

For at vurdere om familier kan indgå i studiet screenes de for om de er i risiko for dårligt psykosocialt udfald vha. Family Relation Index.

For at vurdere om familier kan indgå i studiet screenes de for om de er i risiko for dårligt psykosocialt udfald vha. Family Relation Index. Bilag 4: Evidenstabel Forfatter År Studietype Studiets Kissane et al. 2006 Randomiseret kontrolleret studie (Ib) ++ 81 familier med minimum et barn på over 12 år og en døende forælder på 35-70 år med kræft.

Læs mere

KLINISKE RETNINGSLINIER. Metadon til cancer smerter

KLINISKE RETNINGSLINIER. Metadon til cancer smerter KLINISKE RETNINGSLINIER Metadon til cancer smerter ved overlæge Nan Sonne. Palliativ Medicinsk Afdeling, Bispebjerg Hospital Gennemgået Januar 2008. Planlagt revideret September 2008 Målgruppe: Læger og

Læs mere

3 typer. Case-kohorte. Nested case-kontrol. Case-non case (klassisk case-kontrol us.)

3 typer. Case-kohorte. Nested case-kontrol. Case-non case (klassisk case-kontrol us.) EPIDEMIOLOGI CASE-KONTROL STUDIER September 2011 Søren Friis Institut for Epidemiologisk Kræftforskning Kræftens Bekæmpelse Case kontrol studie 3 typer Case-kohorte Nested case-kontrol Case-non case (klassisk

Læs mere

Eksamen Bacheloruddannelsen i Medicin med industriel specialisering

Eksamen Bacheloruddannelsen i Medicin med industriel specialisering Eksamen 2016 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Forsøgsdesign og metoder Bacheloruddannelsen i Medicin med industriel specialisering 6. semester Eksamensdato: 17-02-2015 Tid: kl. 09.00-11.00 Bedømmelsesform

Læs mere

ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester

ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T B l e g d a m s v e j 3 B 2200 K ø b e n h a v n N ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER

Læs mere

Evaluering af højintens fysisk træning til cancerpatienter i kemoterapi

Evaluering af højintens fysisk træning til cancerpatienter i kemoterapi Evaluering af højintens fysisk træning til cancerpatienter i kemoterapi Region Nordjylland den 22. november 2011 Birgitte Rittig-Rasmussen Fysioterapeut, cand.scient.san., adjunkt VIA University College

Læs mere

Metodebog til udarbejdelse af korte kliniske retningslinjer (KKR) indenfor det ortopædkirurgiske område i DOT regi.

Metodebog til udarbejdelse af korte kliniske retningslinjer (KKR) indenfor det ortopædkirurgiske område i DOT regi. Metodebog til udarbejdelse af korte kliniske retningslinjer (KKR) indenfor det ortopædkirurgiske område i DOT regi. Indhold 1. Hvad er en KKR? 2. Hvordan skal en KKR udarbejdes? 3. Årshjul for udarbejdelse

Læs mere

ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester

ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T B l e g d a m s v e j 3 B 2 2 0 0 K ø b e n h a v n N ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER

Læs mere