Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Slotholmsgade København K Att.: Fødevareminister Mette Gjerskov. Kære Mette Gjerskov

Transkript

1 21. maj 2013 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Slotholmsgade København K Att.: Fødevareminister Mette Gjerskov Kære Mette Gjerskov Regeringens vækstteam for fødevarer har afleveret sine konkrete anbefalinger til initiativer, som kan styrke vækstvilkårene inden for fødevaresektoren. DI Fødevarer finder overordnet vækstteamets rapport god og med en række perspektivrige anbefalinger og initiativer. Det er vigtigt, at regeringen nu sørger for at få disse omsat i praksis i den kommende proces med at lave en vækstplan. Samtidig ser vi nogle udfordringer, som vi også ønsker at adresserer med dette brev. Vision og rammevilkår Vækstteamet har opstillet ambitiøse målsætninger for sektorens udvikling. Det gælder udvidelse af råvaregrundlaget, produktivitet og eksportvækst. Det vil understrege regeringens fokus på fødevaresektoren som vækstbranche, hvis regeringen gør disse målsætninger til sine egen. Det vil vi derfor opfordre til. Vi vil også gerne pege på, at den danske fødevaresektors stærke internationale tilstedeværelse, og evne til at begå sig i den globale konkurrence er en styrke, som er opbygget gennem mange år. De internationale aktiviteter er med til at styrke virksomhedernes konkurrencekraft. Det er derfor udtryk for en styrke, at danske fødevarevirksomheder investerer massivt i udlandet, men vi skal have hævet omfanget af investeringer ind i Danmark fra udenlandske fødevarevirksomheder. I 2011 er investeringsgabet steget til 120 mia. kr. Det er derfor vigtigt, at Danmark som land skaber rammebetingelser, der gør det attraktivt for globale virksomheder at lægge deres mest produktive aktiviteter i Danmark. En forudsætning for at kunne tiltrække flere investeringer til fødevaresektoren herhjemme er gode generelle rammevilkår for at drive virksomhed i Danmark. Derfor er det glædeligt, at et bredt flertal i Folketinget har lyttet til virksomhederne, og med den samlede aftale om en vækstplan har leveret et stærkt svar på, hvordan Danmark skifter kurs. Den samlede aftale om vækstplanen vil føre til bedre konkurrenceevne, flere investeringer og nye job også i fødevaresektoren. Vi vil gerne kvittere for aftalen om den samlede vækstplan og det signal, som regeringen sender til erhvervslivet hermed. Nu gælder det om at holde retning frem mod 2020, og her vil regeringens vækstplan for fødevaresektoren være et vigtigt element, der skal ses i sammenhæng med indsatsen i den samlede vækstplan og opfølgningen på Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger.

2 En bæredygtighed og ressourceeffektiv fødevareproduktion i vækst I vækstteamets rapport understreges det, at øget bæredygtighed fremmes via en mere ressourceeffektiv produktion at man kan producere mere med brug af færre ressourcer som energi og vand. For DI Fødevarer er udvikling og anvendelse af nye teknologier helt afgørende for at fremme dette. Der er mange gode grunde til at støtte en grøn omstilling af fødevaresektoren. Vi mener imidlertid, at selve teknologidelen ikke er tilstrækkeligt adresseret som driveren for omstillingen. Investeringer i teknologi og skabelsen af teknologispring er det, der skal gøde jorden og skabe den reelle markedsbaserede omstilling. Vi opfordrer til, at regeringen i opfølgningen levner lagt mere plads til teknologiudvikling og anvendelse som driver for en grøn omstilling. I forlængelse heraf er det naturligt, at vækstteamets initiativ om at udvikle en fortælling om en bæredygtig og ressourceeffektiv fødevaresektor derfor også skal rumme udvikling og anvendelse af nye teknologier, herunder bioteknologi, hvor vi har nogle fremragende kompetencer herhjemme. Vi vurderer også, at et snævert fokus på bæredygtighed ikke nødvendigvis er en driver for at øge eksporten til de nye vækstmarkeder. Det uddybes i et afsnit senere i dette brev omkring eksportindsatsen. Et hovedelement til at underbygge fortællingen vil være udvikling og anvendelse af internationale certificeringsordninger. Der eksisterer allerede en lang række nationalt baserede certificeringsordninger omkring bæredygtighed og lignende, og det er vores vurdering, at der ikke er behov for at udvikle flere ordninger hertil, men snarere at de eksisterende skal være internationalt anerkendt. Virksomhederne er langt hen af vejen inde i certificeringsordningerne, og udfordringen er, at disse kan være svært gennemskuelige og påfører virksomhederne en række omkostninger for at leve op til kravene i diverse certificeringsordninger. Der er derfor brug for mere gennemsigtighed og færre - men internationalt anerkendte - ordninger. Vækstteamet foreslår at nedsætte en gruppe til at udvikle fortællingen. Hvis regeringen nedsætter en gruppe med deltagelse fra erhverv og myndigheder, ønsker DI Fødevarer, at opdraget for denne gruppe ikke alene bliver at udvikle en fortælling om en ressourceeffektiv og bæredygtig dansk fødevaresektor, men at gruppen bliver omdrejningspunktet for en inddragende proces omkring opfølgningen på anbefalingerne fra vækstteamet. Vi foreslår derfor som led i vækstplanen, at der nedsættes et vækstudvalg i regi af Fødevareministeriets departement til at følge op på vækstteamets anbefalinger generelt. Løsningsorienteret regulering og kontrol Vi ser et stort perspektiv i de anbefalinger og initiativer, der skal føre til en mere løsningsorienteret regulering og kontrol indenfor fødevare- og miljølovgivningen. Vi vil opfordre til, at regeringen i den kommende vækstplan implementerer de fore- 2

3 slåede handlepunkter. Vi ønsker en regulering, der arbejder sammen med og vejleder virksomhederne og fremmer deres muligheder for at skabe vækst. Dette tankesæt skal derfor være et af omdrejningspunkterne for Fødevarestyrelsens regulering og forvaltning. Der er gode tendenser i styrelsens nye strategiske pejl e- mærker, hvor styrelsen har som pejlemærke at udforme reguleringen med fokus på incitamenter for virksomhederne, at sikre et tæt og proaktivt samspil med omverdenen og yde målrettet rådgivning, ligesom at behovet for nationale reguleringer til EU-reguleringer bør revurderes. Disse pejlemærker støtter vi op omkring. Samtidig ønsker vi, at et væksttjek af fødevarereguleringen konkretiseres yderligere ved et hurtigt arbejdende udvalg, som skal følge op på denne anbefaling og samtidig se på en vision for fødevarekontrollen. Hvilke mål vil skulle gælde for kontrollen i 2020, kan den alene laves på basis af 3. parts certificering, og kan den gennemføres med væsentligt færre ressourcer? Helt konkret kunne det eksempelvis ske i regi af det nu nedsatte strategiske brugerudvalg i Fødevarestyrelsen. Det vil vi opfordre regeringen til at tage med i vækstplanen. Vi kan i øvrigt henvise til det tidligere fremsendte papir til vækstteamets sekretariat, hvor DI Fødevarer peger på en række reguleringsmæssige barri e- rer, afgifter og særlige gebyrer, som er værd at se adresseret i regeringens vækstplan. Vækstteamets rapport viser endvidere, at miljøreguleringen opfattes som usmidig og detailorienteret og er en barriere for udvikling og vækst. Det skal vi have gjort op med. Vi ønsker derfor, at man følger anbefalingen fra Erhvervspanelet for Grøn Omstilling og påbegynder en modernisering og forenkling af miljølovgivningen. Der skal være en højere grad af ensretning i forhold til EU, der skal sikres reelle forenklinger af lovgivningen, der kan sikre gennemskuelighed og reelle lettelser, der kan danne grundlag for en smidig, åben, hurtig og kvalificeret forvaltning. Endelig skal der ske et skift fra fokus på skadesbegrænsninger til at skabe en bæredygtig vækst. Vækstorienteret fødevareforskning og -udvikling Det er vigtigt med et stærkt fokus på en vækststimulerende erhvervsretning i fødevareforskningen. Det er afgørende at få omsat viden til vækst i virksomhederne. Her er mange gode konkrete forslag til handlinger i vækstteamets rapport, som vi ser frem til, at regeringen følger op på. Anbefalingerne og initiativerne på dette felt er meget tilfredsstillende, herunder det store fokus på erhvervsretning og brugerorientering. Det er udtryk for det helt rigtige tankesæt, som vi håber, at regeringen vil arbejde videre med i vækstplanen. 3

4 Vi ønsker, at der afsættes op til 50 mio. kr. af den årlige GUDP-bevilling til at styrke udvikling af ny produktions- og procesteknologi i virksomhederne for at skabe vækst og en ressourceeffektiv udvikling i virksomhederne at der er en konkret målsætning for konkurrenceudsættelse af de vækst- og efterspørgselsorienterede dele af den forskningsbaserede myndighedsbetj e- ning. Det bør f.eks. ikke være naturgivent, at Fødevareøkonomisk Institut laver en række evalueringer og analyser for Fødevareministeriet. Her skal andre herunder private aktører selvfølgelig kunne byde ind på opgaverne. Hertil kommer, at vi gerne ser, at universiteterne i fremtiden i højere grad motiveres økonomisk i deres udviklingskontrakter til at styrke erhvervssamarbejdet. Det var blandt andet én af anbefalingerne fra den internationale evaluering af det danske forsknings- og innovationssystem. Vi foreslår, at der skal opstilles konkrete målsætninger for universiteternes erhvervssamarbejde i udviklingskontrakterne og at regeringen nedsætter en gruppe med deltagelse af ministerier, universiteter og erhverv, der inden udgangen af 2013 kommer med anbefalinger til, hvordan fødevareforskningen erhvervsrettes og vækstorienteres. Talent og dynamik i fødevaresektoren På uddannelsesområdet kan vi tilslutte os opfordringen til at få kortlagt og skabt kritisk masse i uddannelserne på fødevareområdet bredt. Særligt på erhvervsuddannelserne og de mellemlange uddannelser er der udfordringer. Det er positivt, at vækstteamet anbefaler en fokusering af nationale initiativer inden for fødevareområdet, herunder Madkulturen. Vi ønsker derfor, at en fokusering følges af en evaluering af disse initiativer, herunder også de regionale fødevareinitiativer. I forhold til anbefalingen om, at det danske hjemmemarked skal fremme kvalitet og bæredygtighed, finder vi, at man med lige så god ret kan fremhæve sundhedsfremmende fødevarer som et eksempel på et område, hvor Danmark i kraft af sine unikke kompetencer og virksomheder om nogen bør kunne agere som testlaboratorium, givet de erhvervsmæssige og sundhedsmæssige potentialer, der findes inden for dette område. Hertil kommer, at vi gerne ser, at den rådgivningsordning, som i øjeblikket varetages af Økologisk Landsforening sendes i udbud, så også andre udbydere får lejlighed til at byde på denne opgave. Der synes at have bredt sig en opfattelse af, at der er lighedstegn mellem økologi og kvalitetsfødevarer. Vi mener, at opfattelsen af kvalitetsfødevarer skal bredes ud, så der i de eksisterende instrumenter ikke sker en skævvridning i forhold til at fremme 4

5 økologi på bekostning af konventionelle produkter. Danske fødevarer er nemlig bredt accepteret globalt for sine generiske kvaliteter som fødevaresikkerhed, kval i- tet og leverancesikkerhed. Mangfoldigheden på produktsiden er faktisk en dansk styrke. Vi er skeptiske overfor en særlig indsats rettet mod at udvikle det danske hjemmemarked, så det fungerer som afsæt for efterfølgende eksport til udlandet. Det handler i bund og grund om at udvikle gode rammevilkår, der kan medvirke til, at virksomhederne udvikler en stærk konkurrencekraft. Det er den stærke konkurrencekraft, der er omdrejningspunktet for at udvikle stærke markedspositioner uanset om det er ude eller hjemme. Fokuseret og strategisk eksportindsats Fødevareeksporten er helt central for sektorens fremtidige vækstmuligheder. Vi finder det afgørende, at eksportindsatsen både omfatter nærmarkederne, hvor vi har store volumener, og de nye markeder i bl.a. Asien, Mellemøsten og Afrika, hvor væksten vil være fremover. Samtidig er det også vigtigt, at eksportindsatsen tilgodeser mangfoldigheden på produktsiden. Svinekød og mejeriprodukter fylder meget i eksportstatistikken, men dansk fødevareeksport er spredt ud over en bred portefølje af produkter: fisk og skaldyr, drikkevarer, bageriprodukter, morgenmadsprodukter, chokolade, slik, kiks, kager, marmelade, færdigretter og meget mere. Og fødevaresektoren eksporterer også pelsskind, enzymer, maskiner og udstyr i stor stil. I rapporten anbefales det, at myndigheder og erhverv sammen udarbejder en samlet eksportstrategi på fødevareområdet, som fokuserer på vækstmarkederne og t a- ger afsæt i den samlende fortælling om den bæredygtige og ressourceeffektive danske fødevaresektor. Vi kan fuldt ud tilslutte os anbefalingen om et øget samarbejde mellem myndigh e- der og erhverv. Men vi er betænkelige ved en eksportstrategi, der har et for snævert fokus på vækstmarkederne, og hvor indsatsen udelukkende bliver hægtet op på fortællingen om bæredygtighed. Det er i øvrigt værd at notere sig, at Fødevareøkonomisk Institut i en udredning om certificering og standarder på eksportmarkederne vurderer, at bæredygtighed ved siden af kvalitet og fødevaresikkerhed er en salgsparameter på de modne markeder, men at det på markederne i Asien og andre regioner med høj vækst primært er kvalitet og fødevaresikkerhed, der efterspørges. Vi vil gerne pege på to basale områder, hvor man umiddelbart kan få stor effekt for små midler: Den kollektive eksportfremme og fødevarestyrelsens eksportarbejde. Den kollektive eksportfremmeindsats bør styrkes. Det er et område med særdeles gode effektmålinger, og de fælles eksportfremstød er til stor gavn for både store 5

6 virksomheder og de mindre og mellemstore. Der er også positive synergieffekter, når store og mindre virksomheder deltager i eksportfremstød sammen. Vi glæder os over, at regeringens vækstplan afsætter i alt 35 mio. kr. årligt i 2014 og 2015 til en opfølgning på vækstmarkedsstrategien med henblik på at styrke eksport- og investeringsfremme. I den forbindelse ønsker vi, at en betydelig andel af pengene afsættes til kollektiv eksportfremme. Fødevarevarestyrelsens eksportarbejde er helt centralt for eksporterende fødevarevirksomheder. Sidste år blev virksomhederne pålagt en gebyrbetaling på udstedelsen af eksportcertifikater til finansiering af Fødevarestyrelsens eksportarbejde, og der er oven i købet varslet en stigning af taksterne i år. Det er vores opfattelse, at Fødevarestyrelsens eksportarbejde er en offentlig opgave. Vi ønsker, at indsatsen - som tidligere - bliver finansieret af offentlige midler, og at der allokeres tilstrækkelige ressourcer til området, så sagsbehan d- lingstider og serviceniveau sikrer, at danske eksportmuligheder udnyttes fuldt ud. Klar til dialog Vi ser frem til, at regeringen følger op på vækstteamets arbejde. Der er et godt fundament at arbejde videre med, og DI Fødevarer deltager meget gerne i dialog om det videre arbejde med regeringens vækstplan. Et tilsvarende brev er sendt til erhvervs- og vækstministeren, miljøministeren, uddannelsesministeren og handelsog investeringsministeren. Med venlig hilsen Ole Linnet Juul Branchedirektør 6