Læseløft & LUS. Indholdsfortegnelse Indledning side 1 Læseløft side 2 LUS side 3
|
|
- Anna Maria Nøhr
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 MAJ 2008 Læseløft & LUS Indholdsfortegnelse Indledning side 1 Læseløft side 2 LUS side 3 Klassekonferencen i praksis fra side 4 Uddannelse: Til Læseløftlærer side 7 Kursus for dansklærer i 1. klasse: a) om Læseløft side 7 b) uddannelse i LUS side 7 Læsevejleder og LUS side 7 Kalenderoversigt side 8 Brug af IT side 10 Bilag Tidsforbrug side 11 INDLEDNING Med udgangspunkt i internationale og nationale undersøgelser ønskede Børne- og Kulturudvalget i begyndelsen af 2005, at der skulle udarbejdes handlingsplaner til en generel forbedring af elevers læsefærdigheder i grundskolen. For at afdække læsevanskeligheder (herunder ordblindhed) så tidligt som muligt i skoleforløbet og for at sikre en nødvendig kompetenceudvikling og videndeling på skolerne, blev der iværksat et særligt pilotprojekt i 1. klasse på tre skoler (Karlslunde Skole, Damagerskolen og Tjørnelyskolen) i skoleårene samt i 1. halvdel af skoleåret Alle undersøgelser viser entydigt, at en særlig indsats i den tidlige begynderlæsning, dels styrker elever med mulige læsevanskeligheder, dels styrker alle elever i en klasse gennem en særlig fokusering på læsning som indsatsområde (se referat af møder i Børne- og Ungeudvalget den 31. januar og 7. marts 2007). På baggrund af ovenstående konklusioner har Børne- og ungeudvalget bl.a besluttet fra skoleåret 07/08: At Pilotprojektets elementer implementeres i Greves Kommunale Skolevæsen At de kommunalt uddannede læsevejledere uddannes som vejledere i brug af LUS som et særligt evalueringsværktøj At der uddannes læseløftlærere på de resterende ni skoler samtidig med den kommunale implementering At der udarbejdes en særlig handleplan for omfang og inddragelse af psykolog- og tale/hørelærer til de elever, som viser sig at have brug for yderligere afdækning og hjælp af deres vanskeligheder
2 LÆSELØFT Læseløft er betegnelsen for en foregribende skriftsproglig metodik, hvor elever, der ikke er kommet godt fra læsestart, undervises individuelt i en meningsfuld sammenhæng. Læseløft bygger på nordisk forskning og udviklingsarbejder. Det metodiske oplæg forener en meningsfuld, autentisk og funktionel læse- og skriveundervisning med et systematisk og gradueret arbejde med sprogets mindste detaljer. Læseløft er udviklet for at foregribe senere behov for specialpædagogisk støtte til de elever, som ikke tidligt kommer i gang med en positiv skriftsproglig udvikling, således at kun en lille procentdel af en årgang på sigt har brug for vedvarende specialpædagogisk støtte. Erfaringer har vist, at det er det tidlige tidspunkt, intensiteten i undervisningen, den direkte og konsistente støtte, den anerkendende tilgang, den øjeblikkelige feedback og den høje kvalitet i lærerens tilrettelæggelse af undervisningen, der gør Læseløftundervisningen succesfuld og effektiv. Lærere, der skal være Læseløftlærere, skal derfor uddannes. Læseløftet er et supplement til de læsemetoder, der i øvrigt bruges på en skole. Læseløftprogrammet Læseløft tilbydes til ca. 10 % af en børneårgang. Det enkelte barn tilbydes individuel tilrettelagt eneundervisning dagligt i 30 minutter i 20 uger. Læseløftet foregår i et fast struktureret forløb, som gentages dagligt. Forældrene medinddrages og instrueres i, hvordan de støtter barnet hjemme. Læreren arbejder tæt sammen med eleven for at finde de områder, hvor eleven er motiveret for ny læring. Læreren følger elevens udvikling nøje gennem læseiagttagelser og gennem daglig logbogsskrivning. Eleven skal støttes i at få kontrol over egne arbejdsprocesser. Det daglige arbejde med læsning og skrivning skal bygges på elevens interesser. Forældreinddragelse For at gøre et Læseløft succesfuldt er forældrene nødvendige samarbejdspartnere. Læseløftlæreren skal i samarbejdet være lydhør og konstruktiv, når der skal indgås aftaler, der passer alle parter, og som er mulige for forældrene at leve op til. Udvælgelse af elever Dansklæreren bliver uddannet i at anvende LUS til at beskrive og evaluere klassens elever. Den første LUSning finder sted i oktober/november måned, og skal være en del af det materiale, der anvendes ved udvælgelsen af elever til Læseløft. I slutningen af november/begyndelsen af december tages læseprøven OS64 og den kognitive prøve, CHIPS på alle elever i første klasse. På baggrund af disse tre værktøjer samt lærernes iagttagelse besluttes det på klassekonferencerne, hvilke elever fra skolens førsteklasser, der skal tilbydes et Læseløft. Afslutning af Læseløft Den anden LUSning finder sted i februar og den tredje foretages i maj måned. Disse LUSninger viser udover Læseløftlærerens vurderinger og den kommunalt bestemte læseprøve i marts/april (OS64) Læseløftelevens udvikling. Ved afslutningen af Læseløft skal de elever, som i OS64 ikke er placeret i A1 eller B1, atter læseprøves. Hvis en elev ikke har udviklet sig som forventet, besluttes det, om: Der skal udarbejdes særlige pædagogiske initiativer i normalundervisningen, Der skal ske en indstilling af eleven til Dialogudvalget, eller (hvis eleven allerede er indstillet til specialpædagogisk bistand) hvilke initiativer, der skal iværksættes i dette regi. 2
3 Det tilstræbes, at eleven evt. indstilles hurtigst muligt til Dialogudvalgets møde i juni måned (og efter de afholdte klassekonferencer), hvorved en evt. specialpædagogisk støtte kan iværksættes fra begyndelsen af anden klasse. Læseløft 2. klasse (august december) På klassekonferencen i juni måned besluttes, hvilke elever der i anden klasse skal tilbydes Læseløft. Der vurderes ud fra lærerens iagttagelser, LUS-vurderinger, OS64 fra juni og en evt. ny CHIPS (denne tages igen, hvis eleven var placeret i en global kategori). LUS Lus beskriver i alt 20 trin af børns læseudvikling i hele skoleforløbet. På hvert trin beskrives elevers læsemåde. Den viden skal læreren bruge til at vurdere, hvordan elevens undervisning skal tilrettelægges, så læseudviklingen støttes bedst muligt. Som bruger af LUS forpligter man sig til at luse eleverne og på baggrund heraf være opmærksom på nødvendige og forpligtende pædagogiske indsatser i forhold til de enkelte elevers behov, idet LUS beskriver en igangværende proces LUS er et kvalitativt bedømmelsesinstrument LUS bedømmelsen skal foregå i en læsesituation, som for eleven er den mest gunstige Bedømmelsen foretages på baggrund af det, eleven selv vælger at læse LUS indebærer en systematisering og en udnyttelse af det, som lærerne beskæftiger sig med i dagligdagen opmærksomheden rettes mod elevens udvikling Derimod kan man som lærer ikke bruge LUS: Som et træningsskema, som en færdig handleplan, til at vise barnets fejl Derimod kan man som lærer ved hjælp af LUS få en dokumentation, som kan indgå i elevernes handleplan. Desuden kan LUS-profilerne indgå i drøftelsen af de pædagogiske indsatser på klasse- og elevniveau. LUS-profilerne er med til at give skolelederen indsigt i de enkelte klassers læsekompetence, når der afholdes klassekonferencer. Læseudviklingen foregår for de fleste børn i en bestemt rækkefølge. LUS opdeler denne udvikling i faser, som igen opdeles i delmål / punkter: Etablering af læsestrategier: punkt 4 9: Etablering af læsestrategier punkt 9 12: Konsolidering af læsefærdigheden punkt 15-18a: Videreudvikling af læseforståelsen og læsehastigheden -140 ord/minut punkt 18a 19: Videreudvikling af læseforståelsen og læsehastigheden -250 ord/minut punkt 14 19: Videreudvikling af læseanvendelsen og forskellige læsefunktioner Som eksempel vises neden for delmålene for børnehaveklasse til og med 4. klasse: LUS-delmål Ved slutningen af børnehaveklassen: At alle elever er nået til LUS-punkt 3. Punkt 3 har opdaget og viser, at det skrevne kan man sige. 3
4 Ved slutningen af 1. klasse: At alle elever er nået til LUS-punkt 9. Punkt 9 bruger bogstavernes lyde effektivt i læsningen af længere, ukendte ord har knækket koden. Ved slutningen af 2. klasse: At alle elever er nået til LUS-punkt 12. Punkt 12 læser selvstændigt en ukendt tekst af et vist omfang inden for egen erfaringsverden, læsningen er endnu ikke flydende, afkodningen kræver fortsat opmærksomhed, læsningen går i stå under afkodning af ukendte ord i den løbende tekst. Ved slutningen af 3. klasse: At alle elever er nået til LUS-punkt 15. Punkt 15 læser flydende med god forståelse foretrækker stillelæsning. Ved slutningen af 4. klasse: At alle elever er nået til LUS-punkt 16. Punkt 16 instruktionslæsning. Læser en instruktion, arbejdsbeskrivelse, opskrift eller matematikopgave i flere led og viser forståelse gennem handling. Læsefærdighederne i de fire LUS-trinmål (2., 4., 6. og 8. klasse) svarer til trinmålene for dansk i Fælles Mål. Der henvises i øvrigt til: Læseudvikling bogen om Ny LUS oversat og bearbejdet af Kirsten Kold Andersson, Alinea. KLASSEKONFERENCEN Klasse(læse)konferencen er et pædagogisk værktøj til den interne evaluering af elevens skriftsproglige udvikling og læsefærdighed, læseundervisningens indhold og form i relation hertil, skolens, klassens og specialcentrets indsats i relation til den enkelte klasse og dennes elever. Klasse(læse)konferencen er en model for samarbejdet og samspillet mellem almenundervisningen og specialundervisningen, fordi den indeholder de arbejdsopgaver, der indgår heri, og via konferencen bliver synliggjort, udviklet og evalueret. Deltagere: I klassekonferencen deltager skoleleder, dansklærer, evt. matematiklærer, evt. kontaktlærer for specialundervisning, læsevejleder, psykolog, talepædagog, evt. specialundervisningslærer,der er knyttet til klassen/ Læseløftlærer og evt. Akt-vejleder. I klasse(læse)konferencen sættes fokus på klassens aktuelle læsefærdigheder set i relation til de skriftsproglige aktiviteter, der er foregået, de enkelte elevers læseudvikling (LUS) og læsestandpunkt (OS64) samt kognitive udvikling (CHIPS), de enkelte elever, der ikke har opnået de forventede læsefærdigheder, de elever, der skal have Læseløft, de elever, der har haft Læse-løft. 4
5 Kernen i klasse(læse-)konferencen er samtalen. Samtalen er velegnet til: at synliggøre tankerne, at blive bevidst om egen praksis, at reflektere over egen praksis, at skabe sammenhæng mellem teori og praksis, at erkende nye muligheder, at vælge løsningsforslag. Dagsorden til klassekonferencen (et eksempel) Der udarbejdes en skriftlig dagsorden til hver klassekonference. Det kan være læsevejlederens ansvar. 1. Oplæg ved læsevejleder Vurdering og kommentering af klassens generelle skriftsproglige standpunkt ud fra iagttagelsesmaterialet/prøvematerialet. Bilag: OS 64 oversigt, LUS profil, Chipsoversigt 2. Dansklærerens redegørelse 3. De pædagogiske konsekvenser Hvilke behov har klassen? Er der behov for ændringer i læse-skriveundervisningen? Har læreren brug for yderligere råd og vejledning fra læsevejlederen til gennemførelse af dette? Er der behov for en forebyggende/foregribende indsats? Har læreren brug for hjælp eller vejledning fra specialundervisningen til gennemførelse af dette? Hvilke behov har den enkelte elev? Samtale om de enkelte elever med særlig vægt på de, hvis læseformåen kræver størst opmærksomhed. Elever med gode læsefærdigheder: Får de bedst præsterende elever udnyttet deres potentialer? Skal de have flere/nye udfordringer? Elever med opmærksomhedskrævende læsning: Hvilke elever kan hjælpes ved ekstra opmærksomhed i den daglige undervisning? Har disse elever behov for ændringer i undervisningen i form af yderligere undervisningsdifferentiering? Elever med meget opmærksomhedskrævende læsning: Hvilke elever har behov for en indgribende indsats i form af Læseløft? 4. Konklusion Hvordan er det samlede billede af klassen? Hvilke aftaler er indgået mellem hvem og om hvad? Hvordan hænger det hele sammen for dansklæreren? Deltagernes roller og opgaver i klasse(læse)konferencen Skolelederen Skolelederen er ansvarlig for, at mødet afholdes. Skolelederen skal sikre, at samtalen foregår i en tryg og afslappet atmosfære, hvor hensigten er, at man sammen finder de bedste pædagogiske løsninger på pædagogiske undervisningsopgaver. 5
6 Dansklæreren Dansklærerens vigtigste forudsætning i klassekonferencen er kendskabet til eleverne og deres formåen. På denne baggrund skal dansklæreren redegøre for: o klassens undervisning i den forløbne periode, o aktiviteter og anvendte materialer, o o o o o o arbejdsformer, elevernes arbejdsstil (f.eks. hvordan er eleverne til at arbejde selvstændigt, til at hjælpe hinanden, hvilke opgavetyper kan de godt lide, hvordan er deres generelle interesse og motivation for arbejdet), særlige forhold, der har haft indflydelse på forløbet, i hvilken grad de opstillede undervisningsmål for perioden er nået, nye undervisningsmål på baggrund af drøftelserne, kommende periodes undervisning efter den nye/reviderede målsætning for klassen. Det er dansklærerens ansvar at informere forældrene før konferencen om formålet og hensigten med denne og efter konferencen informere om forslag til indsats. Dette kan gøres i forbindelse med skole-hjem-samtalen. Læsevejlederen Læsevejlederen koordinerer alle aftaler vedrørende klasse(læse)konferencen herunder indkaldelse og referat (dette kan også gøres af kontaktlæreren for specialundervisning). Læsevejlederen varetager den interne evaluering af den enkelte klasses læseundervisning. Læsevejlederen er ansvarlig for prøvetagning i klasserne til de aftalte terminer, samt rettelse og kategorisering af prøveresultaterne (dette kan i stedet været en funktion under kontaktlæreren for specialundervisning). Under konferencen præsenterer læsevejlederen klasseprofilen, supplerer drøftelserne med forslag til undervisningens indhold og tilrettelæggelse. Læsevejlederen formidler beslutningsreferatet til konferencens deltagere og står til rådighed for dansklæreren med henblik på at give yderligere råd og vejledning vedrørende undervisningens tilrettelæggelse, metode og materialevalg. Kontaktlærer for specialundervisning Kontaktlærerens vigtigste forudsætning er kendskabet til skolens specialundervisning og muligheder for støtte med forskellige former for indsats. Psykolog og talehørelærer Før konferencen udarbejdes en oversigt over hvilke elever/problemstillinger, de har været involveret i i den forløbne periode. Under konferencen suppleres drøftelserne med viden om den enkelte elevs særlige behov. Fagpersonerne giver råd og vejledning om elevernes undervisning og understøtter refleksioner over sammenhænge mellem teori og praksis i undervisningen. Se endvidere afsnittet Afslutning af Læseløft vedr. elever, der ikke har profiteret af Læseløftundervisningen. Læseløftlærere Deltager i klasse(læse)konferencen for at få kendskab til de elever, der skal tilbydes et Læseløft. Ved forårets konference gør det sig gældende for en ny elevgruppe, der skal tilbydes Læseløft. Desuden orienterer læseløftlærerne om de elever, som får et Læseløft. 6
7 UDDANNELSER Kursus for dansklærere i første klasse skal sikre, at lærerne er bekendte med metoden og tankerne bag Læseløftet, således at de er i stand til at støtte/tilgodese de elever, som modtager Læseløft. Det er ideelt, hvis Læseløftlæreren kan fungere som ressourceperson og sparringspartner for dansk-læreren i tilrettelæggelsen af danskundervisningen for de elever, der modtager Læseløft. Det er hensigtsmæssigt, at Læseløftlæreren efter behov og ressourcer i perioder har mulighed for at indgå i nogle af dansktimerne i 1. klasse. Når en elev er ved at afslutte Læseløft, skal Læseløftlærer og dansklærer aftale, hvordan overgangen kan gøres let og uproblematisk for eleven. Uddannelse til LUS Formålet med kursusforløbet er at dansklærerne i 1. klasse får indsigt i: Hvordan den enkelte lærer kan anvende LUS som et værktøj til at få øje på den enkelte elevs læseudvikling med henblik på at støtte eleven i den fortsatte udvikling. Hvordan den enkelte lærer kan anvende LUS som synliggørelse af klassens læsefærdighed sat i relation til fælles pædagogiske mål og resultatansvar på den enkelte elev. Kurset sætter bl.a. fokus på: Lærernes indsigt i og viden om læseudvikling med refleksion over egen læseundervisning i relation til dette. Kurset afholdes over 4 gange med forventning om kursisternes eget arbejde med LUS i de mellemliggende perioder. Det vedhæftede Bilag angiver et tidsforbrug for funktionerne på skolen. På de følgende to sider findes en kalenderoversigt 7
8 August kl Uddannelse: Lus for 1. klasselærere + evt. nye læsevejledere. * kl Lus for 1. klasselærere + evt. nye læsevejledere... del 2. * 26.8 kl Uddannelse: Kursus for Læsevejleder samt dansklærerne i 2. klasse. Indhold: Fase 2 og 3 * September kl Uddannelse: Pædagogikken bag Læseløft for dansklærere samt nye læsevejledere * Oktober kl. 13:15-16:15 + Videreuddannelse af læsevejledere: Faglig læsning et indsatsområde kl. 13:15-16:15 på skolen * Oktober/november LUSning af alle elever November kl Netværk 1.klasselærer + evt. nye læsevejledere * kl Uddannelse: Pædagogikken bag Læseløft for dansklærere samt nye læsevejledere * December Læseprøve OS64 og Kognitiv prøve, CHIPS - alle elever Klassekonferencer Kontakt til forældre om Læseløfttilbud samt aftale om Forældremøde (individuelt eller fælles) Januar kl. 10:15-16: kl. 10:15-16:15 + Videreuddannelse af læsevejledere: Kompensatorisk IT for læsevejleder * kl. 10:15-16:15 Læseobservation af kommende Læseløftelever Læseløft starter (uge 2) Februar kl Forældremøde efter 3 ugers Læseløft med overværelse af undervisning samt efterfølgende samtale (½ time) kl Fortsat implementering af LUS som evalueringsværktøj * LUSning af alle elever 8
9 Marts kl Fortsat implementering af LUS som evalueringsværktøj * kl Netværk 1.klasselærer + evt. nye læsevejledere * Forældremøde efter 10 ugers Læseløft (½ time pr. elev) Marts/april Læseprøve OS64 alle elever Maj LUSning af alle elever Juni kl Lus for 1. klasselærere + evt. nye læsevejledere * Nedenstående forløb gælder for 2. klasse. Læseprøve OS64 og evt. Kognitiv prøve, CHIPS - udvalgte elever Klassekonferencer i 1. klasse Møde med forældre til elever, der har modtaget Læseløft samt dansklærere i 1. klasse Kontakt til forældre om Læseløfttilbud i 2. klasse samt aftale om møde (juni eller august) Forældremøde (individuelt eller fælles) i juni eller august August September Oktober Læseobservation af kommende Læseløftelever (2. klasse) Læseløft starter (uge 34/35) Statusmøde vedr. gamle Læseløftelever (dansklærer og Læseløftlærer) Forældremøde efter 3 ugers Læseløft med overværelse af undervisning samt efterfølgende samtale (½ time) Statusmøde vedr. gamle Læseløftelever (dansklærer og Læseløftlærer). Forældremøde efter 10 ugers Læseløft (½ time pr. elev). NB! Alle uddannelsesforløb markeret med en * er nærmere beskrevet i kursusplanen på FællesNettet. 9
10 Brug af IT For at styrke læsetilegnelsen hos alle elever, skal brug af IT-hjælpemidler gøres tilgængelig på skolerne/klasserne og indarbejdes som en naturlig del af en differentieret undervisning. Programmet CD-ORD 5 (en del af Skolepakken), som er et læse- og skrivekompenserende program, skal være installeret på computerne. Endvidere skal der være en scanner til rådighed på klassetrinnet, således at der kan indscannes tekster til eleverne, som støtte for deres læseudvikling samt et headset pr. computer. Det er en forudsætning, at der forefindes computere i klasserne. 10
11 Bilag Oversigt over tidsforbrug Tidsforbrug: dansklærere: Klassekonference i december (1 time pr. klasse) LUSsamtale med læsevejleder i marts (1 time pr. klasse) Forældremøde ved afslutning af Læseløft (½ time pr. elev) Statusmøder efter Læseløftforløb (2 x ½ time pr. elev) Klassekonference i juni (1 time pr. klasse)bl.a. med henblik på elever til Læseløft i 2. klasse Tidsforbrug: Læseløftlærere: At arbejde som Læseløftlærer kræver god forberedelse og et udvidet forældresamarbejde. Der skal bruges tid til: Udvælgelse af elever: Klassekonference i december (1 time pr. klasse) Læseobservation (1 time pr. elev) Forældremøde ved start (½ time pr. elev) Forældremøde efter 3 ugers undervisning med overværelse af undervisning og efterfølgende møde (½ time pr. elev) Forældremøde midtvejs (½ time pr. elev) Forældremøde ved afslutning (½ time pr. elev) Statusmøder efter Læseløftforløb (2 x ½ time pr. elev) Klassekonference i juni (1 time pr. klasse) med henblik på elever i 2. klasse Møder for skolens Læseløftlærere inkl. 2 erfaringsmøder Desuden anbefales det, at Læseløftlæreren kommer i 1. klasse et antal timer i løbet af efteråret fx 2 gange om ugen fra uge 43: 16 timer pr. klasse og i juni/august. Læseløftundervisningen placeres videst muligt uden for almindelig undervisningstid, fx 30 minutter før skolestart og 2 x 30 minutter efter skoletid SFO-tid. En Læseløftlærer kan undervise mellem 2 4 elever pr. dag. Underviser flere Læseløftlærere samtidig før og efter skoletid, skal der indrettes flere arbejds pladser. Læseløftundervisningen skal finde sted i et lokale, hvor kun elev og Læseløftlærer befinder sig. Hvis Læseløftundervisning gives til tosprogede elever, anbefales det, at der etableres en samtale gruppe for disse elever. Tidsforbrug: Læsevejledere: Læsevejlederne forestår prøvetagning i december 1. klasse (OS64 og CHIPS) samt prøvetagning (OS64), når Læseløftundervisningen slutter (i alt 5 timer). Læsevejlederen vejleder og støtter dansklæreren, når klassen LUSes. Denne vejledning finder sted efter hver LUS-kursusgang. Vedr. arbejdet med LUSvurdering er der fra skoleåret er der tilført 4 timer pr. klasse til den første vurdering. 11
12 PJECE OM LÆSELØFT & LUS Ansvarshavende redaktør: Niels Westergaard Redaktion: Center for Skoler Version 2 - maj
Læseløft & LUS. Indholdsfortegnelse Indledning side 1 Læseløft side 2 LUS side 3
MAJ 2007 Læseløft & LUS Indholdsfortegnelse Indledning side 1 Læseløft side 2 LUS side 3 Klassekonferencen i praksis fra side 4 Uddannelse: Til Læseløftlærer side 7 Kursus for dansklærer i 1. klasse: a)
Læs mereSkolens handleplan for sprog og læsning
Skolens handleplan for sprog og læsning Indhold Skolens handleplan for sprog- og læsning..... 3 Inspiration til skolens handleplan for sprog og læsning.... 7 2 Skolens handleplan for sprog og læsning Skolens
Læs mereSortedamskolens ressourcecenter 2012-13
Sortedamskolens ressourcecenter 2012-13 Formålet med Sortedamsskolens ressourcecenter Formålet med at omorganisere skolens specialfunktioner er, at opnå en bedre inklusion for alle børn på skolen. Inklusion
Læs mereLæsevejlederen som ressourceperson
Læsevejlederen som ressourceperson Indhold Om temahæftet.... 3 Læsevejlederens opgaver................................................... 3 Læsevejlederens netværk..... 6 Overgange og sammenhænge.... 8
Læs mereOBLIGATORISK SPROGVURDERING I BØRNEHAVEKLASSEN I BALLERUP KOMMUNE
OBLIGATORISK SPROGVURDERING I BØRNEHAVEKLASSEN I BALLERUP KOMMUNE 1 Indholdsfortegnelse procedure for obligatorisk sprogvurdering i børnehaveklassen... 3 Indledning... 3 Lovgrundlaget for den obligatoriske
Læs mereHandleplan for læsning Sødalskolen August 2012
Sødalskolen August 2012-1 - Generelt om læsning på Sødalskolen Mål Alle elever videreudvikler alderssvarende læsestrategier og læsefærdigheder, som de anvender til videntilegnelse i alle skolens fag. Forældre
Læs mereGadstrup Skoles læsehandleplan
Gadstrup Skoles læsehandleplan Indledning Gadstrup Skoles læsehandleplan er udarbejdet på baggrund af Roskilde Kommunes Læsehandleplan 2016-2020. Handleplanen beskriver skolens nuværende og kommende indsats
Læs mereForord. Mål. Tiltag. Læsehappenings
Forord Læsning er et vigtigt element i de fleste fag i skolen. Læsning er vejen til oplevelser, til viden og uddannelse. Når vi skal højne den faglige viden, er det helt nødvendigt med en god læsefærdighed.
Læs mereLæseløft. Intensivt læsekursus på 12 uger. PPR-center
Læseløft Intensivt læsekursus på 12 uger PPR-center Hvad er Læseløft? Læseløft er et intensivt læsekursus til elever på 3., 4. og 5. klassetrin, som har svære vanskeligheder med at læse og skrive. Kurset
Læs mereBørnehaveklasselæreren og. Undervisningen er differentieret, alle elever ud vikler skriftsproglige undervisning tager forside/bagside og brug af
Handleplan for læsning i indskolingen på Rougsøskolen. Indskolingen 0. kl. Handleplan for læsning Alle elever skal have en god læsestart. De fleste er klar til at begynde en egentlig læseundervisning i
Læs mereOBLIGATORISK SPROGVURDERING I BØRNEHAVEKLASSEN I BALLERUP KOMMUNE
OBLIGATORISK SPROGVURDERING I BØRNEHAVEKLASSEN I BALLERUP KOMMUNE 1 Indholdsfortegnelse procedure for obligatorisk sprogvurdering i børnehaveklassen... 3 Indledning... 3 Lovgrundlaget for den obligatoriske
Læs mereForord. Mål. Tiltag. Læsehappenings
Forord Læsning er et vigtigt element i de fleste fag i skolen. Læsning er vejen til oplevelser, til viden og uddannelse. Når vi skal højne den faglige viden, er det helt nødvendigt med en god læsefærdighed.
Læs mereTemahæfte. Inklusion. Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år. - læsning, sprog og læring
Temahæfte Inklusion Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring I Egedal Kommune inkluderes elever med læse- og skrivevanskeligheder i almenundervisningen. I Egedal Kommune
Læs mereHandleplan for læsning Mønsted & Sparkær Skoler 2018
Handleplan for læsning Mål 1 Alle elever videreudvikler alderssvarende læsestrategier og læsefærdigheder, som de anvender til videntilegnelse i alle skolens fag. Skolens handleplan for læsning Mønsted
Læs mereRammer for specialundervisning 2010/2011 på Nærum Skole
Rammer for specialundervisning 2010/2011 på Nærum Skole Indholdsfortegnelse Side 1: Side 2: Side 2: Side 2: Side 3: Side 3: Side 4: Side 5: Side 5+6: Side 6: Indledning Prioritering og fordeling af specialundervisningsresurserne
Læs mereLæse og skrivestrategi. En beskrivelse af læse og skrivestrategien i en revideret udgave, december 2016.
Læse og skrivestrategi En beskrivelse af læse og skrivestrategien i en revideret udgave, december 2016. Indledning Denne reviderede udgave af Læse- og skrivestrategien afløser Læse- og skrivestrategien
Læs mereHandleplan for læsning på Skt. Klemensskolen
Handleplan for læsning på Skt. Klemensskolen Den lokale handleplan for læsning skal ses i sammenhæng med både den nationale og kommunale handleplan for læsning. Den overordnede målsætning er med udgangspunkt
Læs mereStrategi for Sprog og Læsning
Strategi for Sprog og Læsning Forord Barnets sprog- og læseudvikling begynder allerede i spædbarnsalderen i det tætte samspil mellem barn og forældre. Sundhedspleje og dagtilbud støtter gennem bevidst
Læs mereMejrup Skoles Handleplan for Sprog og Læsning.
Mejrup Skoles Handleplan for Sprog og Læsning. Mål og indsats for læsning i almenundervisningen. Indskolingen: Vi prioriterer, at alle børn får en god start, hvor de oplever læsning og skrivning som meningsfulde
Læs mereLæsevejlederens funktioner
Temahæfte Læsevejlederens funktioner Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring Læsevejlederen er skolens ressourceperson for udvikling af læseområdet. Læsevejlederens funktionsområde
Læs mereKommunal evaluering i forhold til skriftsprog og matematik i Syddjurs kommune
Kommunal evaluering i forhold til skriftsprog og matematik i Syddjurs kommune Mål for læsning og matematik i relation til de nationale mål Syddjurs Kommunes læse- og matematikmål ligger i forlængelse af
Læs mereAfdeling 1. Handleplan for skrivning og læsning på Rækker Mølle Skolen 2010/2011. Hvad er skolens overordnede formål med læseindsatsen?
Handleplan for skrivning og læsning på Rækker Mølle Skolen 2010/2011. Afdeling 1 Hvad er skolens overordnede formål med At gøre Rækker Mølle Skolen til en skole, der er kendt for at sende eleverne videre
Læs mereSproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation
Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation Af Faaborg-Midtfyn Kommunes Udviklingsstrategi fremgår det, at der overalt på B&U området skal arbejdes med at styrke kvaliteten gennem faglige udviklingsforløb,
Læs mereHorsens Kommune. Bankagerskolens handleplan for læsning og skrivning
Horsens Kommune Bankagerskolens handleplan for læsning og skrivning Udarbejdet januar 2012 Bankagerskolens handleplan for læsning og skrivning Læsning er en dimension i ALLE fag, og derfor er og vil det
Læs mereHandleplan for læsning
Handleplan for læsning Forord Byrådet vedtog i forbindelse med budget 2009 et service og kvalitetsmål om, at der skulle udarbejdes en fælleskommunal læseplan for Skanderborg Kommune. Formålet med Handleplan
Læs mereStrandskolens læsepolitik 2008/2009. Mål
Strandskolens læsepolitik 2008/2009 Indhold Forside/side 1 : MÅL Side 2 + 3 : Status side 4-6 : Handleplan (stikord: Stjernestund, legeskrivning, Lus og læseløft, læseprøver, hvilke og hvornår, Læsehulen/skolens
Læs mereKommunal evaluering af dansk (skriftsprog), matematik og engelsk i Syddjurs kommune
Kommunal evaluering af dansk (skriftsprog), matematik og engelsk i Syddjurs kommune Mål for læsning og matematik i relation til de nationale mål Syddjurs Kommunes læse- og matematikmål ligger i forlængelse
Læs mereKommunal evaluering i forhold til skriftsprog og matematik i Syddjurs kommune
Kommunal evaluering i forhold til skriftsprog og matematik i Syddjurs kommune Mål for læsning og matematik i relation til de nationale mål Syddjurs Kommunes læse- og matematikmål ligger i forlængelse af
Læs mereLæsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år
Læsning sprog leg læring Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Indledning Københavns Kommune har med det brede forlig Faglighed for Alle skabt grundlag for en styrket indsats på blandt andet læseområdet.
Læs mereMål for læsning på Nørrebro Park Skole
Mål for læsning på Nørrebro Park Skole - 2010 Børnehaven Målet er at give eleverne forudsætninger for at læse og skrive ved at styrke og udvikle sproglige færdigheder. Der arbejdes med sproglig opmærksomhed
Læs mereStrategi for sprog og skriftsprog på 0-16 års området
vl Strategi for sprog og skriftsprog på 0-16 års området 1 Forord Strategi for sprog- og skriftsprog på 0-16 års området tager udgangspunkt i Fredensborg Kommunes Børne- og Ungepolitik og indeholder fire
Læs mereTreja Danske Skole. Læsehandleplan
Treja Danske Skole Læsehandleplan 2015 Indholdsfortegnelse 1. Hvilket mål skal vores handleplan hjælpe os med at opnå?... 2 2.Hvilke handlinger vil vi udføre for at nå vores mål?... 2 3. Skolebibliotekets
Læs mereTjørnelyskolen prioriterer læsning og udvikling af elevernes læsekompetence særligt højt.
Tjørnelyskolen prioriterer læsning og udvikling af elevernes læsekompetence særligt højt. I denne læsepolitik vil I kunne læse om mål for læsning, tiltag på skolen og forventninger til jer som forældre.
Læs mereStatus for sprog og læsning i indskolingen
Status for sprog og læsning i indskolingen Sprog og læsning Der arbejdes ud fra læsebogssystemet Tid til dansk. I 0. klasse er der fokus på det talte sprog, bogstaverne og børnestavning. Læsevejlederen
Læs mereLæsehandlingsplan. Hovedområde Fokuspunkter Side Indledning 2
Læsehandlingsplan Hovedområde Fokuspunkter Side Indledning 2 Læsning i børnehaveklassen Forudsætninger for læsning 3 Begynderundervisning Læseangrebs-strategier Forståelses-strategier Læselyst 4 Den fortsatte
Læs mereTilbud til elever i læsevanskeligheder
Tilbud til elever i læsevanskeligheder Tilbud til elever i læsevanskeligheder i Faaborg-Midtfyn Kommune - en beskrivelse Faaborg-Midtfyn Kommune opretter pr. 1. august 2014 et tilbud til elever i vanskeligheder
Læs mereHandleplan for læsning på Rougsøskolen Mellemtrinnet
Handleplan for læsning på Rougsøskolen Mellemtrinnet - Læsehastighed - automatisering af læsefærdigheder - Læselyst Den fortsatte læsning: - At læse for at lære Læsemåde - Læse skønlitt./faglitt. Romaner
Læs mereLolland Kommunes skriftsprogsstrategi er en del af kommunens Børneog ungepolitik og læsning er politisk indsatsområde i Lolland Kommune.
Notat Version 3 03.07-2014 Lolland Kommunes læse- og skriftsprogsstrategi 2014 Vision Lolland Kommunes skriftsprogsstrategi er en del af kommunens Børneog ungepolitik og læsning er politisk indsatsområde
Læs mereHandleplan for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016
for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016 Indhold: Indledning side 3 Tiltag - og handleplaner side 4 Evaluering side 8 Arbejdsgruppen: Vagn F. Hansen, Pædagogisk
Læs mereELLEKILDESKOLENS LÆSEPOLITIK
ELLEKILDESKOLENS LÆSEPOLITIK 2010-2011 Læsepolitikkens formål: Formål med Ellekildeskolens læsepolitik er at sikre: at læseindsatsen og læseudviklingen styrkes. at færre børn udvikler læsevanskeligheder
Læs mereLæsepolitik på Damagerskolen Virksomhedsplan 2005-07 Journal nr. KB/H-drev 1.udg 17.01.11 Virksomhedsplan/Læsepolitik
Læsepolitik på Damagerskolen Virksomhedsplan 2005-07 Journal nr. KB/H-drev 1.udg 17.01.11 Virksomhedsplan/Læsepolitik 1. Pædagogisk status I PISA-undersøgelsen fra 2000 og efterfølgende pressemeddelelse
Læs mereKvalitetsrapport - indholdsfortegnelse
1 Kvalitetsrapport - indholdsfortegnelse $ % & (( 2 1. Indledning ( $ % & ( * % * * $ % $ (, - * % $. ( * * / * ( 0 $ 1 3 1. Indledning - 2 - % ( ( ( % 33 ( 4 4 4 ( % & ( ( ( $, 1 %, 5 $$ %- /%4 $$&- 4
Læs merePRØVETAGNING og LÆSEKONFERENCER på klassetrin på Gjern skole 2010
PRØVETAGNING og LÆSEKONFERENCER på 0.-6. klassetrin på Gjern skole 2010 Oversigt Generelt omkring prøvetagning på de enkelte klassetrin Evalueringen af læseresultaterne Samarbejdet om enkelte børns eller
Læs mereTESTHANDLEPLAN 2014-2015
TESTHANDLEPLAN 2014-2015 2 Testhandleplan Test og prøver på På tages der løbende læsetest, stavetest, matematiktest mv. af alle skolens elever. Brugen af test er en del af s evalueringskultur, der har
Læs mereHandlingsplan for læseindsats
Handlingsplan for læseindsats 2015 under før efter ude inde inde kan ikke kan næsten kan selv Erhvervsuddannelser og AMU Jordbrugets UddannelsesCenter Århus Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Evaluering
Læs mereELLEKILDESKOLENS LÆSEPOLITIK 2012-2013
ELLEKILDESKOLENS LÆSEPOLITIK 2012-2013 Læsepolitikkens formål: Formål med Ellekildeskolens læsepolitik er at sikre: at læseindsatsen og læseudviklingen styrkes. at færre børn udvikler læsevanskeligheder
Læs mereTilbud til elever i læsevanskeligheder
Tilbud til elever i læsevanskeligheder Tilbud til elever i læsevanskeligheder i Faaborg-Midtfyn Kommune - en beskrivelse Faaborg-Midtfyn Kommune oprettede pr. 1. august 2014 et tilbud til elever i vanskeligheder
Læs mereHandleplan for læsning på Blåbjergskolen
Handleplan for læsning på Blåbjergskolen I et moderne velfærdssamfund med stigende mængder af skriftlige informationer er det af afgørende betydning for det enkelte menneske at tilegne sig tilstrækkelige
Læs mereLæsepolitik for Ullerødskolen
Læsepolitik for Ullerødskolen Formål Formålet med læseundervisningen er, at eleverne: - udvikler deres læse- og skrivefærdigheder - oplever læselyst og får gode læsevaner - lære at læse for at lære i alle
Læs mereKompetencecenter på Sebber Skole
Kompetencecenter på Sebber Skole Skoleår 2011-2012 Mål Skolens kompetencecenter tilrettelægger den specialpædagogiske indsats og giver sparring til lærere og pædagoger med henblik på at udvikle kompetencer
Læs mereLæsepolitik og Handleplan for Kerteminde Kommune Læsepolitik i Kerteminde Kommune for elever fra 6 til 18 år
Læsepolitik og for Kerteminde Kommune Læsepolitik i Kerteminde Kommune for elever fra 6 til 18 år Læsepolitikken skal med udgangspunkt i Børne- og Ungepolitikken udvikle og styrke en læsekultur og læseindsats,
Læs mereEvaluering på Klippen, Den Kristne Friskole
Evaluering på Klippen, Den Kristne Friskole Følgende elementer indgår i skolens evalueringspraksis, idet der til stadighed arbejdes på at udvikle evalueringsmetoder på skolen, der ikke bare bliver evaluering
Læs mereHandleplan for læsning Holmebækskolen
Handleplan for læsning Holmebækskolen 2014-2015 Indskolingen: Børnehaveklasse 2.klasse I indskolingen har vi følgende fokuspunkter: Undervisningen tilrettelægges således, at den sikrer, at eleverne i børnehaveklassen
Læs mereHandleplan for læsning Sparkær Skole
Skoleåret 2014/15 Indholdsfortegnelse: Handleplan for læsning Indholdsfortegnelse:... - 1 - Målet for læsning:... - 2 - Veje til målet:... - 2 - den aktuelle viden på området.... - 3 - Læsevejledning på
Læs mereHandleplan for læsning
Handleplan for læsning Handleplan for læsning på Hejnsvig Skole På Hejnsvig Skole anser vi læsning som den grundlæggende forudsætning for læring i alle fag. Vi vil gerne arbejde for at eleverne igennem
Læs mereUdviklingsplan 2017/18 Sdr. Omme Skole
Udviklingsplan 2017/18 Sdr. Omme Skole Udviklingsplan 2017/18 tager sit afsæt i Billund Kommunes skolepolitik. Samtidig bygger udviklingsplanen videre på udviklingsplanen fra skoleåret 2016/17. Strategiske
Læs mereProjekt Danlæs. Dialog-ark til pædagogisk evaluering på klasseniveau - teamskema
Projekt Danlæs Dialog-ark til pædagogisk evaluering på klasseniveau - teamskema 2 Danlæs Dette spørgeskema er sammensat af spørgsmål (variable), som har været medtaget i de tidligere versioner af Danlæs-spørgeskemaet
Læs mereLanghøjskolens ordblindehandleplan
Langhøjskolens ordblindehandleplan 1 I ordblindehandleplanen beskrives Langhøjskolens beredskab for at opdage hhv. elever med risiko for læsevanskeligheder, elever med læsevanskeligheder og elever med
Læs mereRetningslinjer og procedure for afdækning af ordblindhed (dysleksi) i Egedal Kommune
Retningslinjer og procedure for afdækning af ordblindhed (dysleksi) i Egedal Kommune Formål Set i lyset af en national indsats for ordblinde i Danmark, så har Egedal Kommune over de seneste to år iværksat
Læs mereHandleplan for læsning; udskoling. - Læsekompetenceplan i Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring
Handleplan for læsning; udskoling - Læsekompetenceplan i Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring S - status/sammenhæng - M - målsætning - T - tiltag og handlinger - T - tegn - E - evaluering -
Læs mereDen fastlagte evaluering - dansk Klasse Staveprøve Læseprøve Ansvarlig Klasselæsekonference. VM Forår: Ordkendskabsprøve 0.- LH 1.kl.
Kapitel 2: af elevernes udbytte af undervisningen På Forberedelsesskolen er evaluering en naturlig del af undervisningen. Den foregår dels løbende og i forskellig form - dels på fastlagte tidspunkter i
Læs mereDen specialpædagogiske indsats på Søholmskolen
Skjoldenæsvej 70 4174 Jystrup 57 62 73 37 www.soeholmskolen.dk Den specialpædagogiske indsats på Søholmskolen - principper og organisering Der arbejdes mod et rummeligt og fleksibelt skolemiljø, hvor mangfoldighed
Læs mereUdviklingsplan for Skarrild Skole
Udviklingsplan for Skarrild Skole 2013-2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der
Læs mereLolland Kommunes læsestrategi
Lolland Kommunes læsestrategi Indledning Lolland Kommunes læsestrategi er en del af kommunens børne- og ungepolitik og læsning er politisk indsatsområde i Lolland Kommune. Det politiske fokus på læsning
Læs mereHandleplan for læsning
Vadehavsskolen Handleplan for læsning 2010 Indhold Formålet med en læsehandleplan s.2 Hvad er læsning? s.2 Sammendrag af Ministeriets mål s.3 Læsning i indskolingen s.3 Læsning på mellemtrinnet s.5 Forældresamarbejde
Læs mereRinge Kost- og Realskole har i mere end 60 år tilbudt skolegang og undervisning som står mål med hvad der normalt forventes i folkeskolen.
Evaluering af skolens samlede undervisning for Ringe Kost- og Realskole, Afdeling Kostskolen. Baggrund: I henhold til Lov om frie grundskoler 1 b. stk. 3, skal frie grundskoler regelmæssigt foretage en
Læs mereLÆSEHANDLINGSPLAN Frederiksgård Skole
LÆSEHANDLINGSPLAN Frederiksgård Skole Hovedområde Fokuspunkter Side Læsning i børnehaveklassen Forudsætninger for læsning 3 Begynderundervisning Læseangrebs-strategier Forståelses-strategier Læselyst Den
Læs mereHandlingsplan for læseindsats 2016
Handlingsplan for læseindsats 2016 Erhvervsuddannelser og AMU Jordbrugets UddannelsesCenter Århus Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Evaluering af læseindsatsen i 2015... 3 3. Overordnet beskrivelse
Læs mereIndholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Forord Konklusion
1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse-------------------------------------------------------------------------------------------- 2 Forord------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Læs mereIndhold af Paradisbakkeskolen afd. Nexøs læsepolitik
Indhold af Paradisbakkeskolen afd. Nexøs læsepolitik Indhold af Paradisbakkeskolen afd. Nexøs læsepolitik... 1 Læsepolitik på Nexø skole...fejl! Bogmærke er ikke defineret. At læse... 2 Læseglæde... 2
Læs mereSTANDARD FOR ELEVER I SKRIFTSPROGSVANSKELIGHEDER I ALMENE SKOLETILBUD. evaluering, test og tiltag i skolen
STANDARD FOR ELEVER I SKRIFTSPROGSVANSKELIGHEDER I ALMENE SKOLETILBUD evaluering, test og tiltag i skolen Forord: Indholdet i nedenstående plan skal sikre, at alle elever i skriftsprogsvanskeligheder i
Læs mereOrdblindhed & andre skriftsproglige vanskeligheder
Ordblindhed & andre skriftsproglige vanskeligheder Definition Hvad er ordblindhed Markante vanskeligheder med udnyttelse af skriftens lydprincip, dvs. langsom og upræcis omsætning af bogstaver og bogstavfølger
Læs mereLæsehandlingsplan Langholt Skole
Læsehandlingsplan Langholt Skole Forord Læsning og IT Læsebånd Klassekonferencer Yngste team Børnehaveklassen 1. klasse 2. klasse 3. klasse Ældste team 4. klasse 5. klasse 6. klasse Forord På Langholt
Læs mereHastrupskolens læsehandleplan 2010/2011
Hastrupskolens læsehandleplan 2010/2011 Målet for Hastrupskolens læsehandleplan er At sætte læselyst og læseglæde i fokus At eleverne udvikler gode og brugbare læse- og skrivekompetencer At minimere antallet
Læs mereHandlingsplan for læseindsats
Handlingsplan for læseindsats 2011 Erhvervsuddannelserne Jordbrugets UddannelsesCenter Århus Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Evaluering af læseindsatsen i 2010... 3 3. Overordnet beskrivelse
Læs mereOrdblinde elever i 7. 10. klasse
VIA University College - 5. feb. 2015 Ordblinde elever i 7. 10. klasse Workshop 6 Gitte Skipper - giski@aarhus.dk Hanne Mette Kristensen - hanpa@aarhus.dk En guldkaramel VIA University College 5. feb.
Læs mereOrdblinde elever i klasse
VIA University College - 5. feb. 2015 Ordblinde elever i 7. 10. klasse Workshop 6 Gitte Skipper - giski@aarhus.dk Hanne Mette Kristensen - hanpa@aarhus.dk En guldkaramel VIA University College 5. feb.
Læs mereqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx cvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx cvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx
qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx Vejledende læsehandleplan for temaet omkring Børnehaveklassen Slagelse Kommune, Center for Skole, maj 2010 1. udgave cvbnmrtyuiopasdfghjklæøzx [Skriv
Læs mereProcesplan for Læsning som indsatsområde i Faaborg-Midtfyn Kommune Mål og Delmål
Procesplan for Læsning som indsatsområde i FaaborgMidtfyn Kommune Mål og Delmål Det overordnede mål for læsning som kommunal indsats på skoleområdet At alle børn og unge udvikler læsefærdigheder, der gør
Læs mereMarts Undervisning & Kultur Tofteskovvej Juelsminde
Marts 2015 Procedure i forbindelse med undersøgelse af ordblindhed i Hedensted kommune Undervisning & Kultur Tofteskovvej 4 7130 Juelsminde 1 Hedensted kommune har udarbejdet en procedure for at sikre,
Læs mereProjekt Danlæs. Skema til pædagogisk evaluering på klasseniveau
Projekt Danlæs Skema til pædagogisk evaluering på klasseniveau 2 Danlæs Dette spørgeskema er sammensat af spørgsmål (variable), som har været medtaget i de tidligere versioner af Danlæs-spørgeskemaet til
Læs mereKapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen
Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen På Hindholm Privatskole er evaluering en naturlig del af undervisningen. Den foregår dels løbende og i forskellig form - dels på fastlagte tidspunkter
Læs mereDen enkelte skole skal ud fra rammen udarbejde en plan for indsatsen på skolen. Planen skal være tilgængelig på skolens hjemmeside.
Dato 7. marts 2019 Notat Ramme for ordblindindsats i Esbjerg Kommune Esbjergs Kommunes Ramme for ordblindeindsats beskriver de minimumstiltag, den enkelte skole skal gøre i forhold til at afdække og understøtte
Læs mereKvalitetsrapport 2013
Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2013 Skoleåret 2012-13 Delrapport fra Harte Skole ved skoleleder Louise Mogensen KONKLUSIONER ELEVERNES UDBYTTE AFAT GÅ I SKOLE Det samlede læseresultat på
Læs mereStandard for elever i skriftsprogsvanskeligheder i almene skoletilbud evaluering, test og tiltag i skolen
Standard for elever i skriftsprogsvanskeligheder i almene skoletilbud evaluering, test og tiltag i skolen Indholdet i nedenstående plan skal sikre, at alle elever i skriftsprogsvanskeligheder i Skanderborg
Læs mereNiveaulæsning i indskolingen. Glamsbjergskolen 2012
Niveaulæsning i indskolingen på Glamsbjergskolen 2012 Niveaulæsning i indskolingen Vi ved af erfaring, at der på alle klassetrin er stor forskel på, hvor eleverne befinder sig med hensyn til deres læseudvikling.
Læs mereHandlingsplan for læseindsats
Handlingsplan for læseindsats 2014 Erhvervsuddannelser og AMU Jordbrugets UddannelsesCenter Århus Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Evaluering af læseindsatsen i 2013... 3 3. Overordnet beskrivelse
Læs mereRudersdals indsats for ordblinde elever
Rudersdals indsats for ordblinde elever Hvad kan forventes af Skole og Familie? Hvad kan forventes af skolerne? Hvordan får eleven diagnosen ordblindhed? - hvem, hvad, hvornår, hvilken 7. november 2017
Læs mereUdarbejdet af: Joanna Duedahl Baltzersen Eva Melchior Bente Snog Tejs Lund Tafdrup Hans Thaysen
Udarbejdet af: Joanna Duedahl Baltzersen Eva Melchior Bente Snog Tejs Lund Tafdrup Hans Thaysen På Vedbæk Skole har vi resurser til at hjælpe elever med specifikke behov. Vi kan hjælpe elever med generelle
Læs mereHornum skole. Dette arbejder vi med i alle årgange:
2015 Hornum skole Dette arbejder vi med i alle årgange: Læsebånd Læsekontrakter Flydende læsning Faglig læsning: o Læsestrategier o Notatteknik Motivering for læsning Evaluering Gældende pr. 1. august
Læs mereLæsehandleplan for Kastrupgårdsskolen 2018/19. Formålet med læsehandleplanen. Status
Læsehandleplan for Kastrupgårdsskolen 2018/19 Formålet med læsehandleplanen Formålet med læsehandleplanen er at vedligeholde og styrke indsatsen omkring elevernes læsefærdigheder og -kompetencer. Der har
Læs mereLæseundersøgelse 2009
Læseundersøgelse 2009 Resultater, analyse og vurderinger kommune Udarbejdet af Læsekonsulent Karen Kappel Pædagogisk Center August 2009 1 Grundlaget for undersøgelsen: Vi har i år for tredje gang lavet
Læs merePrincipper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole
Langeskov Skole 5550 LANGESKOV Principper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole Lovgrundlag Folkeskolelovens 13, 14, 19f+h, 55 b. Bekendtgørelse nr. 393 af 26. maj 2005 og lov nr. 313 af
Læs mereHandleplan for læsning Virring Skole
Handleplan for læsning Virring Skole Børnehaveklasse Målet for arbejdet med læsning i børnehaveklassen er blandt andet, at elevernes færdigheder i de tre alfabeter er så gode, at undervisningen i 1. klasse
Læs mereLæsepolitik 2010/11 Vadgård skole
Læsepolitik 2010/11 Vadgård skole Forord Læsepolitikken danner rammen for indsatsen på læseområdet på Vadgård skole. Læsepolitikken er Vadgård skoles bud på hvordan, der sikres kvalitet i læseindsatsen
Læs mereEvaluering af skolens samlede undervisning
Evaluering af skolens samlede undervisning Fokuspunkter for evalueringen Elevernes faglige udbytte af undervisningen Elevernes trivsel Evalueringsformer der benyttes på skolen 1. Folkeskolens prøver 2.
Læs mereEfterårskurser på PPR 2013
For at få folderen i elektronisk udgave: Se Nyt fra AKT/læsekonsulent på Fællesnettet via Skoleintra eller Kontakt din læsevejleder eller skolens akt-medarbejder Efterårskurser på PPR 2013 Hvordan løser
Læs mereMange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen
Mange veje mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen NR. 3 OKTOBER 08 Katja Munch Thorsen Områdechef, Danmarks evalueringsinstitut (EVA). En systematisk og stærk evalueringskultur i folkeskolen er blevet
Læs mereKvalitetsstandard for Sprogvurdering og sprogstimulering på dagtilbudsområdet 2012
Kvalitetsstandard for Sprogvurdering og sprogstimulering på dagtilbudsområdet 2012 Marts 2012 1 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Lovgivning...3 3. Formålet med indsatsen...3 4. Målgruppen...3
Læs mere